FREDNINGSVÆRDIER

SKYDEMUREN

UDENBYS VESTER KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

2

Besigtigelsesdato: 23. april 2013 Besigtiget af: Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes

Journalnummer: 2010 -7.82.07/101-0001

Kommune: Københavns kommune Adresse: 12 / 72-74 Betegnelse: Skydemuren Fredningsår: 1982 Omfang: Skydemuren, der danner den sydlige afgrænsning af skydebanehaven (1887 af Ludvig Knudsen)

BYGNINGSBESKRIVELSE

Skydemuren er beliggende i randen af Skydebanehaven i et byom- råde, der ellers er præget af karreer med ejendomme af traditionel brokvarterstype. Selve muren fungerer som afslutning for Skyde- banehavens sydende. Til den anden side danner murens midtparti point de vue for Skydebanegade, idet de to nordligste huses gavle er sammenbyggede med muren og resten af murens sydside er skjult for offentligheden i de to ejendommes baggårde.

Muren er opført som kuglefang for en tidligere skydebane til beskyt- telse af nabolaget. Det er en ca. 20 m høj og ca. 70 m bred mur med udsmykninger, der minder om middelalderlig borgarkitektur. Over et fundament i pudset mur og kampesten rejser muren sig i rød blank mur. Nordsiden mod haven er symmetrisk opbygget med en stor port i aksen flankeret af to fremskudte tårne, som krones af kegleformede spir med vindfløje på en cylinderformet base udstyret med skydeskår. Denne hviler på tårnenes firkantede murtinder, der er prydet med pi- nakler i hvert hjørne. Den spidsbuede port indeholder en mindre åb- ning i aksen og er ellers lukket til havesiden af en træbeklædning bemalet med krydsende bånd og stjerner på en mellemblå bund. Over porten ses et kronet skjold med Christian d. IX’s monogram. Mur- stykket over porten afsluttes af kamtakker. Også tårnene er dekore- ret med kronede våbenskjolde. På hver side af tårnene er murene fir- delt med spidsbuede pudsede arkadeblændinger nederst og derover udsmykket med mange dekorative detaljer i mønstermuring, form- sten og blændinger.

Sydsidens midtparti er også symmetrisk opbygget og står i rød blank- mur. I aksen ses den lille portåbning og derover er muren udsmykket med en gennemløbende gesims, som visuelt støtter tre store spidsbue- de blændinger. Muren afsluttes med en rig dekoration af pudsede blændinger og mønstermuring samt en kreneleret murkrans flanke- ret af pinakler. I den østlige ejendoms baggård står murfladen pudset uden dekorationer og et jernskelet støtter den smalle mur.

KULTURSTYRELSEN 3

BYGNINGSHISTORIE

Skydemuren er tegnet af arkitekten Ludvig Knudsen og opført i 1887 for Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab, som siden 1700-tal- lets midte havde ejet en langstrakt grund, der løb fra til . Grunden blev benyttet til skydebane for skyde- selskabet, der siden 1787 havde haft til huse i ejendommen, Vester- brogade 59. Selskabets formål var overvejende selskabelig med fester og drikkelag for dets medlemmer, der tilhørte samfundets velstillede klasser. I selskabets regi øvede medlemmerne også fra gammel tid deres skydefærdigheder ved fugle- og skiveskydning, så de kunne gø- re nytte ved et forsvar af byen. Efterhånden som Københavns bebyg- gelse rykkede ud over Vesterbro, blev der imidlertid behov for at føre Istedgade hen over skydebanegrunden. Grundstykket syd for gaden blev frasolgt og for at beskytte omgivelserne mod kugler i forbindelse med selskabets fugle- og skiveskydning opførtes skydemuren i en fan- tasifuld nygotisk borgstil. Finansieringen af skydemuren blev bl.a. tilvejebragt ved at sælge to grunde, som siden blev bebygget med eta- geejendomme, hvis sidegavle blev integreret i muren. I 1948 købte Københavns Kommune en stor del af Skydebanehaven til brug som offentlig park og legeplads for kvarterets børn, og snart efter solgte skydeselskabet resten af ejendommen til kommunen. Siden er Skyde- banehaven blevet delt i to i forbindelse med opførelsen af kommunale bygninger.

KILDER

Vesterbro. En forstadsbebyggelse i København II. Udarbejdet af Teg- nestuen Iversen, Høg og Raabyemagle Aps. Fredningsstyrelsen 1986, s. 188-190.

MILJØMÆSSIG VÆRDI

Skydemurens miljømæssige værdi ligger bl.a. i, at den hænger tæt sammen med fortællingen om Den Kongelige Skydebane, der tillige er repræsenteret ved Skydeselskabets tidligere domicil, den fredede en ejendom, Vesterbrogade 59, og det tidligere skydebaneanlæg til dels bevaret i denne ejendoms have og skydebanehaven. Dermed bliver Skydemuren en del af historien om den grønne enklave midt mellem Vesterbros tætbebyggede karreer.

Skydemuren udgør også en dominerende og magtfuld afslutning på Skydebanehaven i kraft af sit høje, brede korpus i mørkerøde sten og sit krigeriske udtryk med tårne, skydeskår og kamtakker, som står i kontrast til havens nuværende brug som legeplads med legeredska- ber i muntre former og farver. Mod Skydebanegade fremtræder mu-

KULTURSTYRELSEN 4

ren som en ret bombastisk afslutning af gadens temmelig ensartede husrækker med den store murflade kun brudt med en lille portåbning og de middelalderligt inspirerede forsvarssymboler.

KULTURHISTORISK VÆRDI

Skydemuren havde tidligere en helt unik funktion som kuglefang for Skydeselskabets skydebane og er som sådan et enestående bygnings- værk. Den kulturhistoriske værdi knytter sig derfor til den meget specielle københavnerhistorie, som Skydeselskabet repræsenterer med traditioner, der historisk kan følges helt tilbage til middelalde- ren og som rent fysisk afspejler sig i skydemuren og de endnu bevare- de grønne anlæg, der udgjorde en del af skydebanen fra 1700-tallets midte og ca. 200 år frem samt i Skydeselskabets tidligere ejendom med selskabslokalerne.

Med sin fantasibefordrende arkitektur er skydemuren også et meget tidstypisk byggeri, hvor stilvalg og bygningselementer som tårne, kamtakker og skydeskår havde til formål at virke stemningsskaben- de og dermed bidrage til forståelsen af skydeselskabets aktiviteter og historie. Særlig bemærkelsesværdig er i så henseende illusionen om en stjernehimmel og muligvis træskelet til en vindebro malet på en træbeklædning, der dækker den store portåbnings reelle murværk, som skydebrødrene kunne skyde mod. Valget af en nygotisk stilart og krigeriske arkitekturmotiver til byggeriet med mindelser om mid- delalderens borge kan derfor tolkes som en henvisning til selskabets middelalderlige rødder og skydebrødrenes selvforståelse som medvog- tere af stadens sikkerhed. Også træk som Christian IXs kronede mo- nogram, Københavns byvåben m.m. er karakteristiske for datidens trang til at udtrykke sig gennem pompøse symboler og derigennem fortælle en historie.

Med sin rige udsmykning er skydemuren tillige et karakteristisk ek- sempel på periodens håndværksmæssige kunnen, som kommer til udtryk bl.a. i murværket med dets dekorative formsten, mønstermu- ring, stenhuggerarbejde, støbejernsdetaljer m.m. Endelig fremstår bygningsværket velbevaret.

ARKITEKTONISK VÆRDI

Den arkitektoniske værdi knytter sig til ideen om at skabe en fortæl- lerig og stemningsbefordrende arkitektur gennem stilvalg, arkitek- turmotiver og symboler. Karakteristisk er også den tidstypiske vægt- ning af symmetri, hierarki samt den gentagende og rytmiske forde- ling af de dekorative elementer i skydemurens komposition. Værd at bemærke er tillige den mere åbne karakter af den ”indvendige” side mod Skydebanehaven tilvejebragt især gennem de pudsede blændin-

KULTURSTYRELSEN 5

ger og den illusoriske stjernehimmel i portåbningen. Men også møn- stermurværkets forskellige nuancer af røde sten, de dekorative or- namenter og andre udsmykninger bidrager til at opbløde indtrykket af det store lukkede bygningsværk, som den oprindelige funktion som kugleværn nødvendiggjorde. Det står i modsætning til det mere luk- kede udtryk på sydsiden, som skyldes den mere afdæmpede udsmyk- ning og det ensfarvede røde murværk, der først brydes af små pudse- de blændinger øverst på muren.

BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER

Skydemurens bærende fredningsværdier knytter sig til bygningsvær- kets fortællerige og stemningsskabende arkitektur med tårne, kam- takker, skydeskår, portens bemalede træbeklædning, de mange deko- rative og symbolske detaljer samt farveholdningen, den håndværks- mæssige udførelse og materialevalget.

ANBEFALINGER

Ingen angivet.

KULTURSTYRELSEN