Landsbyklyngen Gudmekongens Land – Porten Til Sydfyn

LANDSBYKLYNGEN GUDMEKONGENS LAND – PORTEN TIL SYDFYN

ET LOKALOMRÅDE MED HISTORIE, FOKUS & NÆRVÆR

Denne ansøgning er et resultat af et borgerdrevet initiativ, hvor flere lokale beboerforeninger, ildsjæle og erhvervsdrivende er gået sammen for at diskutere muligheden for at starte en landsbyklynge. Første del af ansøgningen er udformet af borgerne selv. Afslutningsvis har Svendborg Kommune beskrevet hvordan arbejdet med landsbyklyngen, relaterer sig til kommunens visioner, strategier og planer. Ansøgningen er udformet på baggrund af en række visionsmøder mellem borgere og Svendborg Kommune.

PRÆSENTATION AF LANDSBYKLYNGEN

SIDE 1 -4

HVAD ER OMRÅDETS UDFORDRINGER?

SIDE 5

HVAD ER OMRÅDETS STYRKER?

SIDE 5

LANDSBYKLYNGENS POTENTIALER

SIDE 5 - 7

DET KOMMUNALE OG POLITISKE PERSPEKTIV

SIDE 8 - 10

KONTAKTINFORMATION

SIDE 11

BILAG

SIDE 12 - 15

VI FØLER, DER ER BEHOV FOR AT SNAKKE SAMMEN OM, HVORDAN VI FÅR DEN ØSTLIGE DEL AF KOMMUNEN TIL AT UDVIKLE SIG

(Leif Sundberg, initiativtager til Landsbyklyngen Gudmekongens land)

PRÆSENTATION AF LANDSBYKLYNGEN ”GUDMEKONGENS LAND – PORTEN TIL SYDFYN”.

Når vi har valgt dette majestætiske navn til vores klyngesamarbejde har det denne forklaring. Landsbyen Gudme ligger centralt i vores klynge. I dag er Gudme en mindre landsby, men i 1993 blev der i forbindelse med byggeriet af en sportshal gjort nogle bemærkelsesværdige arkæologiske fund, som påviste at der på stedet havde ligget en større boplads med et hovedhus på 500 m2 omgivet af 50 mindre gårde med spor af guld og sølvsmedearbejde samt bronzestøbning. Bopladsen kunne dateres tilbage til yngre bronzealder fra 200 – 1000 e. kr. Gudme blev således tolket som fyrstesæde. I et større område omkring Gudme bl.a. i nærheden af det lille fiskerleje Lundeborg findes Danmarks største koncentration af skattefund. Lundeborg var dengang en kysthandelsplads med forbindelser til hele Europa.

Tænk! Hvis vi her mere end 1000 år senere kunne genfinde den fyrstelige stolthed og igen blive genstand for Europas opmærksomhed – En stolthed der bliver omsat i fortællinger, netværk og handlinger, og igen fører til handel, (vækst), besøg, (turisme), og lysten til at være en del af os (bosætning). Guldskattene er for længst gravet op og bragt i sikkerhed på nationalmuseet, men vi har mange andre værdier. Disse værdier vil vi i fællesskab og i et velfungerende klyngesamarbejde bringe frem i lyset, give nyt liv og gøre til den nye fortælling om det område, som vi nu nærmere skal beskrive.

Klyngens fysiske afgrænsning (UDDYBES I BILAG 1)

Landsbyklyngen udgør den nordøstlige del af Svendborg Kommune. Klyngens afgrænses geografisk af Nyborg mod nord, øst støder vi mod langelandsbæltet og mod syd, ja der åbnet vi os op mod resten af Svendborg Kommune. Vi har dog valgt at lade Vejstrup Ådal udgøre den fysiske afgræsning i syd.

Den røde afgrænsning, viser den tidligere kommuneinddeling.

Landskabet Området er landskabeligt præget af istidens påvirkninger, som har skabt et karakteristisk bakket morænelandskab. I den østlige del strækker flere tunneldale sig ind i sydvestlig retning fra Storebælt, hvor isen kom fra. I modsatte retning afvandes store dele af området af vandløbene Kongshøj Å, Stokkebækken og Vejstrup Å. Der findes en række skove i områdets vestlige del ved Højes Dong, Gudbjerg Skov, Mullerup Skov, Brenderupvænge og i den østligste del skovene omkring Broholm Gods og ved Lundeborg. I Gudme ligger områdets største sø. Geografisk udmærker området sig ved en lang og upoleret kyststrækning med gode badestrande.

Byerne Klyngen består af fire hovedlandsbyer: Gudme (922 indb.), Gudbjerg (478 indb.), Hesselager (876 indb.) og Oure (535 indb), hvor der ligger skoler og dagpasning og for Gudme, Gudbjerg og Hesselagers vedkommende også dagligvarebutikker. Der bor godt 5602 indbyggere i

2 landsbyklyngen. Herudover ligger der en række mindre landsbyer, hvor vi særligt vil nævne Lundeborg, som pga. sin kystnære beliggenhed har en særlig interesse for turister. Lundeborg rummer desuden et kreativ musiker- og kunsthåndværkermiljø.

Erhverv Klyngen har to dominerende erhverv, det ene er ikke overraskende konventionelt landbrug, og det andet er skoler. Der er en række mellemstor erhvervsvirksomheder, en lang række selvstændige håndværkere og desuden en del frugtavlere og økologiske landmænd. Meget kød, fjerkræ, grønt, frugt osv. bliver handlet ved stalddøren og der er ikke langt imellem de kendte vejboder, som udbyder alt fra æg til strikkede strømper.

Fyrtårne Klyngen udgøres af en række etablerede og stedbundne fyrtårne;

Kulturhistoriske:

 Gudmekongens hal – en arkæologisk udgravningsplads  Oldtidsdysserne ved Gudbjerg – Gudbjerglund  Flere herregårde, som præger landskabet med smukke omgivelser og som har haft en væsentlig andel stedets fortællinger. Vi ved således, at H.C Andersen har hentet inspiration til sine eventyr fra sine ophold på bl.a. Broholm slot.

Natur

 Damestenen ved Hesselager, som er Danmarks største fritliggende sten.  Kalkgravene ved Klintholm – et geologisk underværk

Sport og event

 GOG (Gudbjerg, Oure, Gudme), en håndboldstorklub med hold i bedste liga  Broholm slot og rideklub, som afholder DM i skoleridning hvert år.

Erhverv og skoler

 Oureskolerne – Sport og Performance – idrætsgymnasium, højskole og efterskole  Vejstrup Ungdomsskole  Oerskov Foods  Svendborg Brakes

Turisme

 Bøsøre Feriepark – et femstjernet ferieparadis  Lundeborg havn

Hvad binder os sammen Klyngen er opstået i et område, som af flere grunde har en særlig samhørighed. Historisk udgjorde vi i perioden 1969 – 2007 den lille landkommune med navnet Gudme kommune. Vi kan i de

3 enkelte lokalområder stadig finde den nærhed og det fællesskab, som prægede vores hverdag dengang der var kortere vej til beslutningstagerne og større gennemskuelighed.

I 2011 blev skolerne i Gudbjerg, Gudme og Hesselager organisatorisk sammenlagt til Stokkebækskolen. Derved blev kimen lagt til et samarbejde mellem tre lokalområder.

Kirkerne i Gudbjerg, Gudme, Brudager, Hesselager, Oure, Vejstrup og Lundeborg har en lang tradition for et tæt samarbejde.

Samarbejder er allerede begyndt i lokalområdet. Et godt eksempel er den landskendte håndbold bastion GOG, der er et samarbejde mellem områdets tre landsbyer, Gudme og Gudbjerg og Oure. Samtidig har man i Hesselager forsøgt at skabe en mere bæredygtig fremtid for sportslivet, ved at fusionere flere af områdets idrætsklubber; FS HOGG (Hesselager, Oure, Gudbjerg og Gudme) og Hesselager FS.

Derudover har man i området arbejdet med et SKOLE+ projekt. Dette er et samarbejde mellem Lokale & Anlægsfonden, Danmarks Idrætsforbund og Realdania. Projektets formål er at tilvejebringe gode eksempler fra praksis på, hvordan skolers indendørsfaciliteter kan indrettes, så de fremmer bevægelse og åbner sig mod lokalsamfundet Stokkebækskolen og Hesselager Sport og Kultur er initiativtagere til projektet på den tidligere Hesselager Skole.

Vejen hertil I de seneste år har klyngens landsbyer oplevet en opblomstring af engagement og entreprenørskab. Således er der allerede sat gang i lokale aktiviteter i hele klyngeområdet. Der er pustet fornyet liv i beboerforeningerne og lokalrådene i flere af klyngens lokalområder. Her kan nævnes Brændeskov, Gudme og Hesselager, hvor sociale arrangementer som f.eks fællesspisning er blevet meget populært. I Hesselager har lokalbefolkningen investeret penge i skolebygningen og fået indrettet nye idrætsfaciliteter under Skole+ kampagnen og i Lundeborg har beboerne stået bag ved etableringen af en legeplads, og har desuden løftet en lang række kulturarrangementer. Det var derfor naturligt, at en gruppe borgere umiddelbar efter et borgermøde omkring kommuneplan for Svendborg Kommune i 4. kvartal 2016, fandt sammen om, at etablere et tættere samarbejde.

Der er som beskrevet; en høj grad af lokal initiativ og engagement i lokalområdet, og et ønske om at styrke de eksisterende samarbejder.

Ønsket om at deltage i kampagnen om landsbyklynger kommer nedefra og er på nuværende tidspunkt allerede forankret hos en bred vifte af lokale aktører, der har deltaget i de indlande møder : Gudme Lokalråd, GOG, Erhvervsforeningen, Naturfrednings Foreningen, Skolebestyrelsen, Forældrebestyrelsen i Daginstitutionen, Jagtforening, Menighedsråd, Idrætsforeningen, Gudbjerg, Sangkor, Gudbjerg Lund, Vandværket, Forsamlingshus, Plejehjem, Spejder, Sølaug, Skakforening, Husflid, Gudme Svømmeklub, Broholm Rideklub, Golf, Lokal arkiv, Lokalhistorisk forening og politiske foreninger.

Områdets udfordringer (Uddybes i bilag 2)

Som klynge er vi udfordret på flg. parametre; det fysiske, demografi, og vores selvforståelse.

Fysik

 Som mange andre landsbyer har områdets landsbyer gennemlevet en strukturtilpasning, og i området to større landsbysamfund Gudme og Hesselager samt Lundeborg mangler den sidste transformation / fornyelse i dele af byområdet, der tidligere har været handelsstrøg og virksomheder.  Infrastruktur, cykelstier

Demografi og selvforståelse

 En ændring af området demografi, en større andel af ældre  Vi underspiller områdets potentialer  Vi er godt tilfredse med det vi har

På trods af at området har fostret store virksomheder som f.eks GOG og Bøsøre Feriepark hersker der i befolkningen en tendens til at underspille stedets potentialer. Måske er det et udbredt fynsk fænomen, men denne ”det er godt nok” holdning kan undertiden sætte en dæmper på en mere entreprenant måde at angribe potentialerne på.

Områdets styrker (Uddybes i bilag 3)

 Varieret landskab, kyst, skov og dyrket land  Turistoplevelser o Ø-havsstien o Kulturarvsseværdigheder o Shelters, campingpladser, lystbådehavn og B&B  Erhverv, landbrug, bær og frugt  Skoler  Stærke brandts på sports og eventområdet GOG – Oureskolerne – Broholm – Ridning  Indkøbsmuligheder, og spisesteder  Gode og korte pendler afstande til trafikknudepunkter, motorvej og jernbane

Områdets potentialer

Synergi og samarbejde mellem områdets aktører kan medvirke til;

 At udbygge og udvikling kyst og outdoor turisme Den lange kyststrækning; Langelandsbæltet, naturen med Ø-havsstien, margueriteruten, Klintholm, skoven og de mange vandløb kan danne grundlag for en videreudvikling af naturturismen.

 At udbygge Kulturarvs turisme samt formidlingen af kulturarv. Her bør vi læne os op af Nyborg, som med store investeringer i deres kulturarv vil trække en del kulturarvsturisme til, og de turister skal naturligvis også forbi Gudmekongens land.

 Udvikle ”smagen af Fyn”, via lokale fødevarer producenter og etablering af folkekøkkener og udvikling af midlertidige gourmehotspot.

Selvfølgelig synes jeg, det er en god ide, for vi kæmper jo for at overleve herude i udkanten. Det er godt at bakke op om hinanden i stedet for være tre separate byer (Trine Dyhr, Gudme Beboerforening).

Det er afgørende at initiativet kommer nedefra og afspejler en reel interesse fra borgerne selv.

Vi vil alle gerne beholde de kommunale institutioner, det kan være skoler, børnehaver og plejehjem. Lokalbrugserne kan være for små til at overleve, og her kan det give mening at slå dem sammen. Hvis vi skal være sikre på at kunne købe dagligvarer lokalt i fremtiden, så er vi nødt til at samarbejde (Leif Sundberg, borger i Gudbjerg).

Nedenfor skitseres nogle af de potentialer og argumenter som deltagerne i opstartsmøderne lagde vægt på:

 Genskabe det stærke lokalområde, som før kommunalreformen.  Styrke den fælles identitet.  Øge tilflytningen af børnefamilier; nye boliger, nedrivning og forskønnelse af boliger og byrum, samlet kommunikation.  Samlet indsats for naturen - og de rekreative muligheder.  Samlet indsats for foreningslivet  Fælles indsats for kulturarven i området  Lokale ambassadører; tilflytning, branding, kontakt til kommune, ejendomsmæglere etc.  Lokalt entreprenørskab “Vi må gøre noget selv!” “hvad kan vi bruge hinanden til?”  Samarbejde med nye aktører.  Fælles indsats for infrastruktur; køreordninger, offentlig transport, cykelstier mv.

Som landsbyer befinder vi os desværre på en brændende platform. Vi er ramt af alle udkantsparametrerne og vi må erkende, at de eneste der kan vende udviklingen er os selv. Måske er det nemmere at få øje på en landsbyklynge frem for en landsby. Vi må gøre os synlige med det som er vores styrkesider (Pia Skovshoved, deltager til visionsmøde).

Flere deltagere påpegede at en landsbyklynge kan være med til at styrke synligheden og gøre lokalområdet mere udviklingsdygtigt.

Landsbyklyngen skal dannes fordi vi skal udvikle vores område, så det står stærkere og bedre den dag vi flytter derfra (Christian Søndergaard, deltager ved visionsmødet).

Afslutning Et styrket samarbejde skal være med til at sikre kvaliteterne i området, som gode rammer for børn, familier og ældre, med fokus på et aktivt liv. En vigtig del af arbejdet med landsbyklyngen, er kollektivt at fremhæve og synliggøre de styrker som allerede er i området. Foreningslivet trives i bedste velgående. Her spiller GOG en afgørende rolle, og har en samlende effekt i lokalområdet.

Ifølge de deltagende til visionsmødet, er foreningslivet karakteriseret ved samarbejde, fremfor at bekæmpe hinanden.

Vi ser vores landsbyklynge falde godt i tråd med Svendborg Kommunes Cittaslow vision, idet vi lægger vægt på at vores klynge byder ind med mange rekreative muligheder for befolkningen og ikke mindst turisterne.

Gudmekongens land - porten til Sydfyn er dannet fordi…

- vi skal finde frem til, fortælle, og synliggøre vores fælles historie samt gøre den interessant for os der bor her, turister og bosættere.

- vores fælles historie skal løfte vores område og dermed hele Svendborg.

- vi vil og tør tage ansvar for udvikling af vores egn, Svendborg Kommune og Sydfyn.

Det er på baggrund heraf, at landsbyklyngen ”Gudmekongens land” ansøger om at deltage som klyngelandsby.

Det kommunale og politiske perspektiv

Med kommunesammenlægningen i 2007 blev der langt fra kommunens hovedsæde i Svendborg, til kommunens udkanter. På Sydfyn betød det blandt andet et farvel til Gudme og Egebjerg Kommune, som blev lagt ind under Svendborg.

Borgerne oplever, at kommunen er blevet fjern og servicen forringet, og at det er blevet sværere at bruge kommunen (Roger Buch, Kommunalforsker).

Netop derfor har man i området omkring den gamle Gudme Kommune taget initiativ til at skabe en landsbyklynge, der skal genskabe nærheden og væksten, i fællesskab.

Onsdag d. 14. december 2016, kunne man læse i Fyens Amts Avis, at en lokal beboerforening i Gudme og landsbyrådet i Gudbjerg ville gå sammen for at diskutere muligheden for at starte en såkaldt landsbyklynge.

Jeg frygter, at der ikke kommer ny bosætning i den østlige del af kommunen, og så vil de lokale børnehaver og skoler forsvinde, hvis der ikke er elever nok. Så bliver vi for alvor ramt af sparekniven, og så vil hele lokalsamfundet dø ud (Leif Sundberg, formand for Gudbjerg Landsbyråd og en af initiativtagerne bag klyngesamarbejdet).

Udfordringerne deles ikke kun af borgerne, men også politisk.

Vi var tættere på borgerne. Vi havde et større overblik i den lille kommune, og det blev sat overstyr. I dag er det umuligt at have fornemmelse af alle sager og alle ting, der rører sig. Der er gået lidt overblik og nærhed tabt. (Lars Erik Hornemann, Borgmester i Svendborg).

Tidligere havde man som lokalpolitiker en langt tættere tilknytning til borgerne og var måske bedre til at høre signaler om, hvad der rørte sig og bringe det frem (Arne Ebsen, byrådsmedlem).

Ønsket og ambitionen er, at en landsbyklynge, kan være med til at genskabe og stimulere de mindre lokalområder, og styrke deres stemme og muligheder i kommunen.

Historisk har byplanlægningen i høj grad været præget af "bykamp", hvor hver enkelt by og landsby kæmpede med nabobyen om vækst og udlæg af nye byområder. Samfundsudviklingen har imidlertid overhalet denne form for "sognerådspolitik". Så hvis målsætningen skal sikres om at bevare og udvikle bysamfundenes identitet og særpræg, at understøtte en god adgang til offentlig og privat service samt et bredt udbud af boligtyper, så er vi nødt til at tænke i nye baner. En del af løsningen er for Byrådet at arbejde i lokalområder i stedet for et traditionelt byhierarki. Lokalområderne skal være med til at hjælpe os med at tænke i helheder. Det er en politisk målsætning, at der skal være mulighed for byudvikling i hele kommunen, men at det skal ske i balance. Sådanne overvejelser omkring byroller og strukturer kræver dog en dybdegående diskussion og inddragelse af borgerne (Kommuneplanen 2017 - 2029).

Trods den politiske ambition om at tænke i helheder, og løfte planlægningen og byudviklingen i hele kommunen, har det været svært at opbygge et konstruktivt planlægningsgrundlag for dette, og forankre det i den daglige planlægning.

At arbejde videre med lokalområderne som landsbyklynger, kan være med til at kvalificere den politiske målsætning og gøre arbejdet med lokalområder mere håndgribeligt. Både politisk, og i de forskellige forvaltninger, er der stor opbakning til konceptet landsbyklynger. Selvom betegnelsen landsbyklynger, ikke har været brugt direkte, har man arbejdet med tankegangen.

Den enkelte by eller det enkelte område kan ikke tilbyde det hele, og derfor skal kommunens byer udvikles i tæt samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes (Kommuneplanen 2017 - 2029).

Ambitionen er at indskrive landsbyklynger, som en del af Kommuneplan 2017 - 2029. Svendborg Kommune har deltaget i et seminar om Landsbyklynger, faciliteret af Dansk Byplan Laboratorium.

Svendborg Kommune anser landsbyklynger som en god fremtidig model til landsbyudvikling, og ligger i god forlængelse af de nye tiltag indenfor byfornyelsesloven og planloven.

Lovforslaget indeholder en række tiltag, der har til formål at styrke de byfornyelsesredskaber, som er mest relevante for de mindre byer og provinsbyer uden for vækstområderne. Samtidig foreslås en omprioritering af de statslige midler til byfornyelse til disse områder. Med lovforslaget får kommunerne således en række yderligere redskaber til at understøtte omdannelsesprocessen i mindre byer (Udlændinge-, integrations- og boligminister, lov om byfornyelse og udvikling af byer Lov nr. 663)

Svendborg Kommune ser også landsbyklyngen, som et styrket samarbejde mellem borgere og kommune, i bla. arbejdet med at optimerer den kommunale service. Her er der et konkret behov for at styrke involvering af lokalområderne, i forbindelse med arealeffektivisering.

Med landsbyklynger ser Svendborg Kommune en mulighed for at udvikle en platform, hvorfra nye muligheder og potentialer kan udvikles og afprøves i lokalområderne.

Kommuneplanen 2017 – 2029 skal i høring 1. juli 2017 og forventes endeligt vedtaget i december.

Planstrategien for planperioden er vedtaget: https://www.svendborg.dk/sites/default/files/planstrategi_16_f.pdf

Kommuneplan 2013 – 2025: http://svendborg.cowi.webhouse.dk/

Parternes Kompetencer

Svendborg Kommune bidrager med det strategiske og planlægningsmæssige overblik og vil indarbejde landsbyklynger, som en udviklingsstrategi i kommuneplanen 2017 - 2029. Kommunen besidder en faglig forståelse for muligheder i forhold til planloven, og andre planlægningsperspektiver.

Den lokale koordineringsgruppe bidrager med lokal viden, erfaring og historik. Det er dem som er lokaleksperterne, og har et unikt indblik og forståelse af deres lokalområde.

Formålet er at kombinere kompetencerne og skabe en gensidig forståelse for behov, ønsker og muligheder.

Økonomi Det er politisk besluttet at støtte med den nødvendige medfinansiering, samt arbejdstid til at gennemføre projektet. Der er i den forbindelse drøftet muligheden for at afsætte midler til at danne landsbyklynger i de øvrige lokalområder i Svendborg Kommune, på baggrund af de erfaringer man danner sig på baggrund af arbejdet med Realdania, DGI og Lokal og Anlægsfonden.

Kontaktperson i Kommunen Zacharias Baden, Planlægger Svendborg Kommune Plan og Geodata Ramsherred 5, 2. Sal 5700 Svendborg Tlf: +4530175064 Email: [email protected]

Kontaktpersoner i lokalområdet Pia Skovshoved [email protected]

Jens Peter Jacobsen [email protected]

Christian Søndergaard [email protected] Billeder fra visionsmøde

Bilag 1

Beskrivelse af området Området afgrænses af den tidligere Gudme Kommune, der indtil 2007 var en selvstændig kommune i Fyns Amt. Gudme Kommune blev dannet ved kommunalreformen i 1970 af sognene: Brudager, Gudme, Gudbjerg, Hesselager, Oure og Vejstrup. Efter kommunalreformen i 2007 indgår kommunen i den nye Svendborg Kommune. Området er landskabeligt præget af istidens påvirkninger, som har skabt et karakteristisk bakket morænelandskab. I den østlige del strækker flere tunneldale sig ind i sydvestlig retning fra Storebælt, hvor isen kom fra. I modsatte retning afvandes store dele af området af vandløbene Kongshøj Å, Stokkebækken og Vejstrup Å. Der findes en række skove i områdets vestlige del ved Højes Dong, Gudbjerg Skov, Mullerup Skov, Brenderupvænge og i den østligste del skovene omkring Broholm Gods og ved Lundeborg. I Gudme er områdets største sø. I området ligger 3 af Svendborg Kommunes herregårde, det er henholdsvis Broholm Gods, Mullerup og Hesselagergård, alle driver i dag hovedsageligt landbrug og skovdrift. Broholm Gods har dog tilknyttet restaurant og ridecenter samt overnatningsmuligheder. I områdets nordligste del ligger et feriecenter helt ud til kysten (Bøsøre). Lidt længere nede ad kysten ligger den idylliske Lundeborg, der med deres havn tiltrækker utrolig mange turister i sommermånederne. 3 Km fra Lundeborg, lidt længere inde i landet, ligger damestenen - Danmarks største sten. Oure ligger i den sydligste del af klyngen og har med sine mange skole et aktivt ungdomsliv, da området indeholder både folkeskole, friskole, gymnasium og højskole. Gennem klyngen går en grøn kile langs Stokkebækåen. Den grønne kile er en del af grønt danmarkskort og binder hele Svendborg kommune sammen, men i dette område er det særligt Stokkebækåen og andre åer der binder klyngen sammen, med dens grønne områder omkring sig.

Byer i landsbyklyngen Hesselager har 876 indbyggere. Er oprindelig opstået omkring kirken og nævnes første gang i 1183. Landskabeligt er Hesselager beliggende i et bølget morænelandskab og mod vest løber Stokkebækken tæt på byens udkant. Istiden har efterladt den kendte Dammesten mellem Hesselager og Vormark - en 1000 ton stor vandreblok. En anden markant naturlokalitet i området er kalkgravene ved Klintholm, som er det sted i verden, hvor man tydeligst kan se følgerne af det markante klimaskift, der fandt sted på vores breddegrader for 60 millioner år siden. Det sydligere beliggende Ny Hesselager er opstået i tilknytning til landevejen og som stationsby ved den nu nedlagte jernbane mellem Svendborg og Nyborg. Hesselager har som stationsby tiltrukket en række markante virksomheder, og i en tidligere fabriksbygning er der i dag trævare- og engrosvirksomheder. Hesselager har trods samfundsforandringerne oprethold et godt serviceniveau med en række specialbutikker, et lægehus, en bankfilial samt en dagligvarebutik der i de seneste år er blevet udvidet i flere omgange. Byen har en skoleafdeling, hvor lokalbefolkningen har investeret 1 mio. kroner i skolebygningen og fået indrettet nye idrætsfaciliteter under Skole+kampagnen. De nye idrætsfaciliteter rummer bl.a. et Fitnesscenter. I byen ligger endvidere et plejehjem og en børneinstitution. I byen ligger kommunens eneste foreningsejede klubhus, som bl.a. rummer et helt nyt skydeanlæg og på sportspladsen er for nyligt bygget en multibane. De mange idrætsfaciliteter anvendes af tre idrætsforeninger. Der er desuden en borgerforening, en hjerterstarterforening, og en torvedagsforening, som hvert år afholder en torvedag med deltagelse af lokale handlende. En gang om måneden afholdes Folkekøkken, som er en fællesspisning med ca. 125 deltagere.

Gudme har 922 indbyggere. Er særlig kendt for aktiviteterne i Gudmehallerne, som huser divisionsklubben GOG og ikke mindst for sine mange betydende arkæologiske fund, blandt andet den udgravede kongehal fra landets tidligste historie år 200-400 e. Kr og rige guldfund. Gudme har

12 især fra de sidste årtier af 1900-tallet udviklet sig med nye boligområder, som har været med til at styrke byens offentlige og private service niveau. Stokkebækskolen afdeling i Gudme er udover at være idrætsskole, afdelingen hvor eleverne samles efter 6. klasse, og har elever i 0. – 9. klasse. Omkring skolen ligger områdets selvbetjeningsbibliotek samt Gudmes nybyggede Børnehus Østerdalen. Byens dagligvarebutik har i de seneste år gennemgået en opgradering.

Gudbjerg har 478 indbyggere. Er oprindelig en kirkelandsby og blev nævnt første gang i skriftlige kilder i 1423. Byen er opstået som en uregelmæssig vejforteby, hvor der fra midten af byen omkring kirken er udgået veje i retning alle verdenshjørner. Landskabeligt er Gudbjerg beliggende i et ret højtliggende og bakket terræn med store fald mod Stokkebækken og Gudme. På bakken syd for byen ligger Gudbjerglund, som er en historisk mindelund. Umiddelbart vest for byen ligger godset Mullerup omgivet af voldgrav og skove. Gudbjerg har udviklet sig fra middelalderens landbosamfund med 25 gårde til i dag at være en mindre byvækst landsby. Her har kunnet opretholdes et rimeligt udbud af offentlige servicefaciliteter med folkeskole, plejehjem, børneinstitution samt et velfungerende forsamlingshus. Byen kan også byde på en række private virksomheder. I byen ligge områdets enkleste Brugs, der har været initiativtager til afvikling af en række borgermødet, da man gerne vil være en del af udviklingen i området.

Lundeborg har 426 indbyggere. Er et attraktivt sted både bosætnings – og turistmæssigt. Har kiosk, fælleshus og plejehjem. Byen er særligt attraktiv i kraft af kulturarven og bymiljøet og er i kommuneplanen udlagt som ét af kommunens tre turistcentre. Foruden en lille private fiskerihavn er der udbygget med ny havn til lystsejlere. Byen har tre campingpladser, fritidshuse, hotel og restaurant. Beboerne har stået bag ved etableringen af en legeplads, og har desuden løftet en lang række kulturarrangementer. Byen rummer et eksklusivt kunstnermiljø, og her kan man møde små finurlige kunstinstallationer rundt omkring i byen, ligesom byen afvikler nogle velbesøgte sommerkoncerter med prominente kunstnere. Hvert år arrangerer frivillige beboere en havnefest og et bemærkelsesværdigt jernaldermarked. Beboerne har også stået bag etableringen af mindre museum, som fortæller om Lundeborgs historie. For ganske nyligt kunne Lundeborg indvie deres udendørs aktivitetsplads, som er en avanceret legeplads for både børn og voksne.

Oure har 535 indbyggere. Byen er oprindelig kirkelandsby og betegnes som en uregelmæssig vejforte by. Oure ligger forholdsvist højt men i fladt terrænet, og kun enkelte steder har man udsigt mod øst over Langelandsbæltet. Langs kysten mellem Lundeborg og sommerhusområdet Elsehoved er der en række mindre skove. Ved Elsehoved findes et af kommunens ældste sommerhusområder med 50-60 sommerhuse. Oure er i dag i høj grad præget af livet, aktiviteterne og rammerne for de sportslige aktiviteter ved Oure Skolerne Sport og Performance, som er både efterskole, gymnasium og højskole. Ourefriskole har overtaget den nedlagte kommuneskoles bygninger og beboerforeningen har etableret Byens hus i dele af skolebygningerne.

Vejstrup 434 indbyggere. Er en kirkelandsby fra 1371, der oprindelig blev anlagt som en uregelmæssig vejforteby omkring kirken. I dag er der kun få gårde tilbage. I nyere tid er udviklingen præget af byens tidligere status som stationsby og beliggenheden ved hovedlandevejen mellem Svendborg og Nyborg. I 1800-tallet blev der i Vejstrup opført en folkehøjskole, som i dag er omdannet til Vejstrup Ungdomsskole og et pigehjem, som i dag er en del af Oure Skolerne. Kun i beskedent omfang er der de seneste 10 år blevet opført parcelhuse i Vejstrup, der i dag har ca. 220 husstande. Der er forsamlingshus i byen samt børnehave, læge, mekaniker, taxakørsel og i byens nordlige del en større industrivirksomhed. Derudover er der en række små landsbyer, der varierer fra 20 – 70 husstande:

Vormark, Brændeskov, Ellerup og Lakkendrup. Det er afgørende at få de mindre landsbyer med, og styrke deres fokus i arbejdet med landsbyklynger.

Bilag 2

Hvad er lokalområdets udfordringer? Lokalområdet er som mange andre, påvirket af de sædvanlige landdistrikts problematikker.  Fraflytning  Skæv demografi  Dårlig og utidssvarende bygningsmasse  Besparelser på offentlig service  Mindre kundeunderlag for lokale handels og erhvervsvirksomheder  Begrænsede muligheder for ny boligudstykning  Dårlig offentlig transport + cykelinfrastruktur

Befolkningsprognosen for området viser at befolkningen bliver ældre og at der kun er få unge børnefamilier der flytter til området. Ved visionsmødet kom det til udtryk hvorledes man mente at denne udvikling var en konsekvens af den centralisering der er sket i Svendborg Kommune.

Prognosen forudser at antallet af 60+ årige vil stige markant de næste 12 år i lokalområdet, mens. Der forventes en nedgang i fødselstal frem mod 2018, hvorefter der vil være en lav stigning de kommende år. Der forudses også et fald i antallet af erhvervsaktive i alderen 17 - 66 årige (Befolkningsprognosen 2017 - 2030). Lokalområdet er præget af en del tomme huse eller huse der er opkøbt til udlejningsejendomme, hvilket i mange tilfælde medfører en manglende vedligeholdelse af boligen. Dette er en udvikling der præger bybilledet i lokalområdets forskellige byer. Derudover er der forskellige tidligere erhvervsbygninger, som står ubrugte hen. Disse blev til visionsmødet udpeget og indtænkt som mulige indsatsområder.

Infrastrukturen har heller ikke fulgt med udviklingen i området. Kampen om pladsen på vejene er blevet større. De små veje i området er ikke attraktive for unge cyklister, og derfor bliver transport af børn oftest gennem privat bilkørsel. Ligeledes er den offentlige transport ikke tilstrækkelig, og man bliver derfor nødt til at køre de korte afstande i bil for at aflevere og hente børn til fritidsaktiviteter. Dette trods de oftest små afstande der er mellem de forskellige byer i området. Som beskrevet tidligere er området præget af en stor del landbrug. Dette skaber også konflikter i forhold til bosætning og udvikling af ny rekreativ natur. Det fremgik af visionsmøderne, at det kunne være interessant at arbejde med denne balance i forhold til klyngesamarbejdet.

Jeg vil meget gerne indgå i et samarbejde om f.eks. at anlægge nye cykelstier, hvor dele af min jord bliver inddraget. Det er jo til det fælles bedste (Terkelsen, Landmand i lokalområdet).

Bilag 3

Hvad er lokalområdets styrker? Igennem visionsmøder blev det tydeligt at mange stadig havde en tilknytning til den tidligere Gudme Kommune, og den nærhed, samarbejde og fællesskab som hørte den mindre kommune til. Fokuspunkter som kan videreføres fra arbejdet med udviklingsplaner:  Bosætning – herunder udlægning af byggegrunde i kommende kommuneplan og byggemodning  Trafiksikkerhed – herunder trafikdæmpning, cykelstier ect.  Tilgang til naturen/brug af natur – herunder anlæggelse at trampestier og dialog med landmænd, jægere og borgere omkring naturopfattelse  Synlighed – herunder markedsføring af området, kommunikation, hjemmeside ect.  Dialog med Svendborg Kommune - Målet skal være via konstruktiv og fremadrettet dialog, at skabe indflydelse på både de politiske og administrative beslutninger til gavn for lokalområdet

Nu ønsker de at genoptage arbejdet, og gøre en ekstra indsats for at få forankret samarbejdet og netværket på tværs af den tidligere Gudme Kommune. På visionsmødet blev følgende styrker fremhævet.  De stærke foreninger og klubber  Naturen: kyststrækningen, skovene, kulturarven  Sammenholdet mellem foreninger og klubber  Turistmuligheder  God afstand til motorvej og uddannelse  God adgang til skole, SFO, børnehave i lokalområdet  De erhvervsaktive landmænd  Gode indkøbsmuligheder  Engagerede borgere

Selvom udfordringerne beskrevet ovenover er mange, er man dog i området ikke opgivende. Opbakning til den lokale udvikling er stor, og dette kommer til udtryk i de utallige lokale foreninger, organisationer, landsbyråd, borgerforeninger mv. En landsbyklynge skal være med til at samle kræfterne og skabe en fælles retning. Ikke på bekostning af de enkelte tiltag, men for at skabe et tværgående organ og vision, der kan skabe en mere målrettet indsats. Et styrket samarbejde skal være med til at sikre kvaliteterne i området, som gode rammer for børn, familier og ældre, med fokus på et aktivt liv. En vigtig del af arbejdet med landsbyklyngen, er kollektivt at fremhæve og synliggøre de styrker som allerede er i området. Foreningslivet trives i bedste velgående. Her spiller GOG en afgørende rolle, og har en samlende effekt i lokalområdet. Ifølge de deltagende til visionsmødet, er foreningslivet karakteriseret ved at at samarbejde, fremfor at bekæmpe hinanden. Dog ses det i området også hvordan det mindre befolkningsgrundlag medfører udfordringer for foreningerne. Fodboldklubben FS HOGG måtte i starten af 2017, grundet manglende medlemmer, slå sig sammen med Hesselager FS og bliver fremover til Fodbold Hesselager. På den måde kan man allerede se tegn på hvordan lokalområdet og de forskellige bysamfund samarbejder om at løse problemerne. Denne tilgang til udviklingen, støtter Svendborg Kommune også, og vil med landsbyklynger arbejde på at understøtte det stærke samarbejde i lokalområderne.