\ DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 58 8°
1 1 58 0 8 14496 X 5I I
i
J 1 I I l
I- I i i
I >
1 Leo
C TI e g q u C H e a t a v e d . a e »Macletun “i J: W $ ‘ 1 V,* M ,3 Forlagt af Tiliget Boghandel — København 1909 ' f - y.-.'v" • '■v;. ______i:\ 7 •’ • 7 ' "7' ■'>■ -*> rV; • ■.; ■ ,; -• ••• •.:■ > "• ■" ■ s • ■ ■ t ' -• . A '.7 -• ‘ Z T 1' v'V . f ). i ! "i I s.-./ r i V» 1 t 1 I ! Is- I. I ti I l i I‘ < LEO ...... \ DEN BLEGGULE HEST 1 I :■ /" t I *. i: v ti I ■ LEO ...... , ' DEN BLEGGULE HEST EN TERRORISTS OPTEGNELSER FRA ET RUSSISK HAANDSKRIFT VED AAGE MADELUNG KØBENHAVN FORLAGT AF TILLGE’S BOGHANDEL 1909 Trykt i 1500 Eksemplarer Omslaget tegnet af EDOUARD SALTOFT M. Aage Madelung a acquis le droit exclusif de traduire. sur le manuscrit original et de publier dans toutes les langues : Bji'feÆHbiH k o h i> (Bljednyi konj), ou: LE CHEVAL FAUVE DE L’APOCALYPSE La présente édition danoise a paru en méme temps que Védition russe, par laquelle Vouvrage est protégé dans tous les pays qui ont adhéré å la Convention de Berne. M. Aage Madelung se réserve done tous les droits résultant de la dite convention. Copenhague, janvier 1909. Eine deutsche Uebersetzung escheint gleichzeitig bei T1LLGES BUCHHANDLUNG, LE1PZ1G. Het vertalingsrecht voor Nederland is verkregen van de C0MM1SSIE VOOR HET VERTALINGSRECHT te Am sterdam. „Og jeg saae, og see, en bleggul Hest, og den, som sad derpaa, hans Navn var Døden, og Helvede fulgte med ham . . . .“ Johannes’ Aabenbaring 6. Kap. 8. Vers. * * m 1 \ >! * f l tr ( I I 6. Marts. | gaar Aftes ankom jeg til Moskwa. Den er fl sig selv lig. Korsene brænder gyldent paa -S- Kirkerne, og Medderne skriger i Sneen. Om Morgenen prenter Frosten sin Isskrift paa Vin duerne, og Klokkerne ringer til Messe. Jeg elsker Moskwa. Den er i Slægt med mig. Jeg har et Pas med den engelske Konges røde Segl og Lord Lansdowne’s Underskrift. Der siges i det, at jeg, engelsk Borger, George O’Brien, be giver mig paa Rejse i Tyrkiet og Rusland. I de russiske Politikontorer stempler man det med Ordet: Turist. I Hotellet kender jeg alt fra tidligere Tid, saa jeg er led ved det: Schweizeren i blaa Frakke, de forgyldte Spejle, Tæpperne. I mit Værelse er der en slidt Sofa og støvede Gardiner. Under Bordet ligger tre Kilogram Dynamit. Jeg har haft det med mig fra Udlandet. Dynamiten lugter stærkt af Medicin, saa jeg om Natten faar ondt i Hovedet. Idag vil jeg ud at se mig om i Moskwa: Fin Sne ligger paa de mørke Boulevarder. Et eller andet Sted slaar et Taarnur. Jeg er ene, ikke en Sjæl. Rundt om mig: henglemte Menneskers fre delige Liv, men i mit Hjærte de hellige Ord: „Og jeg vil give dig Morgenstjernen/1*) * * * 8. Marts. Erna har blaa Øjne og tunge Fletninger. Hun trykker sig bly ind til mig og siger: — En lille Smule holder du dog af mig? En Gang for længe siden gav hun sig til mig som en Fyrstinde: uden at fordre noget, uden at haabe paa noget. Men nu tigger hun om Kær lighed som en Betlerske. Jeg ser ud ad Vinduet paa den hvide Plads og siger: — Se, hvor uberørt Sneen er. Hun sænker Hovedet og tier. Saa siger jeg: — Jeg var igaar i Sokoljniki. Dér ude er Sneen endnu renere. Den er rosafarvet med blaa Skygger af Birkene. I hendes Øjne læser jeg: Du var der uden mig. — Hør, — siger jeg igen, — har du nogen sinde været i en russisk Landsby? . . . — Nej, — svarer hun. — . . . Jo, tidligt om Foraaret, naar Græsset begynder at grønnes paa Markerne, og Vinter *) Apokalypsen: 2,28. — Fodnoterne hidrører alle fra Oversætteren. gækken skyder frem i Skovene, mens der endnu ligger Sne i Lavningerne? Underligt, ikke sandt, at den hvide Sne og den hvide Blomst staar sam men. Du har ikke set det? Du forstaar det heller ikke? . . . Nej? . . . Og hun hvisker: — Nej. Men jeg tænker paa Elena. * * * 9. Marts. General-Gouvernøren boer i sit Palads. Rundt om staar der Spioner og Skildvagter: Et dobbelt Hegn af Bajonetter og ubeskedne Blikke. Vi er ikke mange: Fem Mand i det hele. Feodor, Wanja og Henrik er Droskekuske. De følger ham uafbrudt og meddeler mig deres Iagt tagelser. Erna er Kemiker. Hun laver Bomberne. Jeg sidder ved mit Bord og tegner Linjer paa Kortet. Jeg søger at genskabe hans Liv i min Bevidsthed: Vi tager imod Gæster i Paladsets Sale, spaserer sammen i Parken bag Gitteret. Vi skjuler os sammen om Natten og beder sammen til Gud. Jeg saå ham idag paa Twerskaja-Gade. Længe havde jeg drevet op og ned ad det tilfrosne For tov. Mørket faldt paa, og det frøs haardt. Jeg havde allerede opgivet Haabet om at faa ham at se. Pludseligt vinkede Pristaw’en *) med Hand sken. Betjentene gjorde Front, Spionerne fik travlt, og Gaden døde hen. *) Politiofficer. En Karet fløj forbi. Forspandet var sort. Kusken havde rødt Fuldskæg. Dørhaandtagene var krumme, Egerne i Hjulene gule. Lige efter kom en Slæde med Bedækningen. Ham selv kunde jeg knap skelne i Farten. Mig saå han ikke: Jeg var Gaden for ham. Lykkelig gik jeg langsomt hjemad. * * * 10. Marts. Naar jeg tænker paa ham, føler jeg hverken Had eller Vrede, men heller ikke Medlidenhed. Han er mig ligegyldig. Men jeg v il hans Død. Jeg véd, at det er nødvendigt at dræbe ham, nød vendigt for Terrorismen og Revolutionen. Jeg tror, at kun den stærke Haand sejrer og ikke tomme Ord. Hvis det stod til mig, vilde jeg dræbe alle Magthavere og Øverster! Jeg vil ikke være Slave, og jeg vil ikke, at andre er Slaver. Der siges: du skal ikke ihjelslaa. Der siges endvidere, at man gerne maa slaa en Minister ihjel, men ikke en Revolutionær. Det omvendte siges ogsaa. Hvad mig angaar, forstaar jeg ikke, hvor for man ikke har Lov til at slaa ihjel. Og jeg forstaar aldrig nogensinde, hvorfor det er pris værdigt at dræbe i Frihedens Navn, men dadel værdigt i Selvherskerdømmets . . . Jeg kommer til at tænke paa den første Gang, jeg var paa Jagt. Det flyvende Spind faldt over røde Boghvedemarker og drømmende Træer. Jeg stod i Skovbrynet ved den regnfurede Vej og hørte Birkene hviske, naar det gule Løv hvirvlede mod Jorden. Jeg stod paa Post. Pludselig bølgede det saa usædvanligt i Græsset. En lille, graa Hare sprang ud bag Bu skene og saå sig forsigtigt om. Skælvende løftede jeg Bøssen. Mit Skud gav Genlyd i Skoven, og den blaa Røg fortonede sig mellem Birkene. Den •'li <• saarede Hare sprællede paa det blodsprængte % Græs. Den skreg, som et Barn græder. Det gjorde mig ondt, og jeg skød en Gang til, saa den tav stille. Da jeg var kommet hjem, glemte jeg den helt, som om den aldrig havde levet, som om det ikke var mig, der havde berøvet den det aller- dyrebareste — Livet. Og jeg spørger nu mig selv: Hvorfor gjorde del mig ondt, da den skreg, og hvorfor gjorde l det mig ikke ondt, da jeg for Morskabs Skyld skød paa den? * * * 11. Marts. Feodor er Smed og forhenværende Arbejder fra Presna *). Han er klædt paa som Droskekusk i blaa Kaftan og fladpullet, stiv Hat. Han sidder og slubrer Te i sig af Underkoppen. *) Bydel i Moskwa. Efterfølgende russiske Ord er lige ledes Stedbetegnelser i Moskwa. fc.'éi 11: i ,.,AJ Jeg siger til ham : — Du var i December paa Barrikaderne? — Jeg? . . . Jeg sad inde i Huset. — I hvad for et Hus? — I Skolen, i Byskolen mener jeg. — Hvorfor? — Jeg var i Reserven, havde to Bomber. — Altsaa skød du ikke? — Hvordan ikke skød? Jo vel skød jeg. — Naa, saa fortæl da. Han slaar afværgende ud med Haanden. — Ja, hvad er der ved det . . . Artilleriet rykkede frem. De brændte løs paa os med Ka nonerne. — Og I? — Og vi . . . Vi brændte ogsaa løs med vore Kanoner. De var hjemmelavede paa Fabrikken. Saadan nogle smaa Tingester som Bordet her. Men de skyder godt. Vi nedlagde en femten Mand med dem. — Naa? — Naa ja, saa blev der en værre Allarm. En Granat kom ned gennem Loftet til os og rev otte af vore itu. — Og hvad gjorde du saa? — Jeg? Hvad skulde jeg gøre? Jeg var jo nærmest i Reserven, sad i Krogen med Bom berne .... Men saa kom der en Ordre. — Hvad for en Ordre? — Ordre fra Komitéen om at trække os til- bage. Naa, vi saå jo, at Sagerne stod skidt. Vi ventede en lille Stund, og saa gik vi. — Hvor gik I hen? — Ned i underste Etage. Det var haande- ligere at skyde dernede fra. Han taler ugærne. Jeg venter. — Ja, — fortsætter han efter at have tiet lidt, — der var en Kvinde med . . . en som var soli darisk med mig . . . saadan nærmest min Kone. Naa? Naa ja, saa ingenting mere . . . Kosakkerne slog hende ihjel. Udenfor bag Vinduet slukkes Dagen. * * * 13. Marts. Elena er gift. Hun boer her i Moskwa. Mere ved jeg ikke om hende. Paa ledige Dage driver jeg om Morgenen rundt paa Boulevarden i Nær heden af hendes Hus. Rimen hænger som fjer lette Blomster, og Sneen skriger under Fødderne. Jeg hører Uret oppe i Taarnet slaa langsomt. Klokken er allerede ti. Jeg sætter mig paa en Bænk og tæller Tiden taalmodigt, siger til mig selv: igaar mødte du hende ikke, men idag møder du hende. For et Aar siden saå jeg hende første Gang. Jeg var om Foraaret paa Gennemrejse i N. og gik en Morgen ud i den store og skyggefulde Park. Stærke Ege og slanke Popler stod i den vaade Jord. Det var stille som i en Kirke. Selv Fuglene ^ l +'^>,*'^ ::&'THI +^-(mf, - '!)'■ 1 .1. " ■' >,»I’.tr, '.r 1 sang ikke. Kun Bækken talte. Jeg fulgte dens Fald og saå Solen brænde i Draaberne. Jeg lyt tede til Vandenes Røst og løftede Hovedet: Paa den anden Bred i det grønne Grenenet stod en Kvinde. Hun lagde ikke Mærke til mig, men jeg forstod, at hun hørte det samme, som jeg hørte. Det var Elena. * * * 14. Marts. Jeg sidder i mit Værelse. Ovenpaa spilles der sagte paa et Piano, og jeg hører dæmpede Skridt i det bløde Tæppe. Jeg har vænnet mig til det illegitime Liv, vænnet mig til Ensomheden. Om Fremtiden vil jeg intet vide, og Fortiden søger jeg at glemme. Jeg har hverken Hjem eller Navn eller Slægt, og jeg siger til mig selv: „Un grand sommeil noir Tombe sur ma vie Dormez, tout espoir Dormez, tout envie“. Men Haabet dør ikke. Haabet paa hvad? Paa „Morgenstjernen*4? Nej, jeg ved, at hvis vi ihjel slog igaar, ihjelslaar vi ogsaa idag og skal uund- gaaeligt ihj elslaa ogsaa imorgen. „Den tredie Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne, og de bleve Blod“. *) *) Apokalypsen 16,4. Men Blod kan ikke druknes i Vand og ikke brændes ud med Ild. Det følger med — i Graven. „Je ne vois plus ri en Je perds la mémoire Du mal et du bien O, la triste historire!“ Lykkelig den, som tror paa Kristi Opstan delse, paa Lazarus’ Opvækkelse fra de døde. Lykkelig den, som tror paa Socialismen, paa kom mende Tiders Lyksalighedstilstand paa Jorden. For mig lyder disse gamle Anekdoter latterligt, og 15 Desjatiner*) tildelt Jord frister mig ikke. Jeg har sagt: Jeg vil ikke være Slave! Er det hele min Frihed . . ? Hvilken ussel Frihed . . . og hvad skal jeg med den? I hvis Navn begaar jeg Mord? I Terrorismens Navn for Revolutionens Skvid? 1/ I Blodets Navn for Blodets Skyld? . . . „Je suis un berceau Qu’ une main balance Au creux d’un caveau Silence, silence . . .“**) Det hanker paa Døren. Det er Erna. * * * *) 1 Desjatina Land å 2400 □ Favne. Her hentydes til den af de russiske Socialister foreslaaede Natio nalisering af al russisk Jord, hvorved enhver Borger skulde faa Ret til 15 Desjatiner (ca. 23 Tdr.) Land. **j Digt af Paul Verlaine. Den bleggule Hest. 2 17. Marts. Jeg véd ikke selv, hvorfor jeg er Terrorist, men jeg véd, hvorfor mange andre er det. Henrik er overbevist om, at det er nødvendigt for So cialismens Sejr. For Feodor har de slaaet Konen ihjel. Erna siger, at hun skammer sig ved at leve under de nuværende Forhold. Wanja . . . men lad hellere Wanja tale selv. Igaar kørte han mig hele Dagen rundt i Mosk- \va. Jeg havde sat ham Stævne ved Sucharewski i en Snask. Han kom i lange Støvler og Kaftan. Han har faaet Fuldskæg og Haaret klippet efter en Spøl kum i Nakken. Han siger til mig: — Hør en Gang, har du nogensinde tænkt paa Kristus? — Paa hvem? — spørger jeg mig for. — Paa Kristus? Paa Gudmennesket, Kri stus? . . . Har du nogensinde tænkt efter, hvor ledes man skal tro, og hvorledes man skal leve? Véd du hvad, i Holdestalden læser jeg tidt Evange lierne, og det synes mig, at der kun er to, ialt kun to Veje at følge. Den ene Vej giver Ret til at gøre alt. Forstaar du vel: alt uden Hensyn, ligesom Smerdjakow. *) Naturligvis, hvis man har Mod til at gøre alt. For er Gud nemlig ikke til, og *) En af Personerne i Dostojewski’s Roman: „Brødrene Karamasow“. Han er den gamle Karamasow’s na turlige Søn og Lakaj og dræber Faderen for 3000 Rublers Skyld: Alt er i og for sig tilladt, siger han. var Kristus kun et Menneske, saa er der heller ingen Kærlighed og altsaa intet som helst til i Verden . . . Den anden Vej er Kristi Vej til Kri stus selv . . . Hør du, hvis man har en stor Fø lelse af Kærlighed, en sand Følelse, saa har man vel ogsaa Ret til at dræbe, ikke sandt? Jeg svarer: — Dræbe har man altid Ret til. — Nej, ikke altid. At ihjelslaa er en — stor Synd. Men husk paa, at intet er større end den Kærlighed, der formaar et Menneske til at give sin Sjæl, ikke sit Liv, men sin Sjæl. Forstaar du: Sit Kors skal man tage paa sig. For Kærlighedens Skyld skal man kunne gøre alt. Men ene og alene af Kærlighed og for Kærlighedens Skyld. Ellers bliver det Smerdjakow om igen. Se jeg lever. For hvad lever jeg? Maaske for min Dødstimes Skyld. Jeg beder: Herre, giv mig Døden i Kær lighedens Navn. For man beder vel ikke til Gud om at begaa Mord. Man ihjelslaar, men beder ikke til Gud om det . . . Og jeg véd, at min Kær lighed er lille og mit Kors tungt. — Le ikke —, siger han lidt efter, — af hvad ler du? Jeg taler Guds Ord, og du siger, at jeg taler i Vildelse. Det siger du jo. Du siger, at jeg taler i Vildelse? Jeg svarer ham ikke. — Husker du, at Johannes siger i Aabenba- ringerne*): „Og i de samme Dage skulle Men neskene søge Døden, og ikke finde den og begjære *) 9,6. at døe, og Døden skal flye fra dem“. Sig mig, hvad er forfærdeligere, end hvis Døden flyer dig, naar du kalder paa den og søger den. Og du vil komme til at søge den, alle vi vil komme til at søge den, som alle der udgyder Blod og bryder Loven. For dig er der ingen Lov, Blod er — Vand for dig. Men hør efter,.hvad jeg siger: Der vil komme en Dag, hvor du husker disse Ord: Du skal komme til at søge og paakalde Døden uden at finde den. Døden skal fly dig. Jeg tror paa Kristus, tror paa ham, men jeg er ikke med ham. Jeg er uværdig til at være med ham, uren og blodig som jeg er. Men Kristus vil i sin Barm hjertighed være med mig. Jeg ser ham stift ind i Øjnene og siger: — Saa ihj elslaa ikke. Træd ud af den ter roristiske Organisation. Han blegner. — Hvorledes kan du sige det? Hvorledes vover du det. Se, jeg er beredt til at ihjelslaa, og min Sjæl er stedet i den dybeste Nød, men jeg kan ikke andet end ihjelslaa for min Kær ligheds Skyld. Hvis Korset er tungt — tag det paa dig, hvis Synden er stor — modtag den. Gud vil forbarme sig over dig og tilgive . . . og tilgive, — gentager han sagte. — Wanja, alt dette er Nonsens. Tænk ikke mere paa det. Han tier. Paa Gaden glemmer jeg, hvad han har sagt. 19. Marts. Erna hulker. Hun siger gennem Taarer: — Du holder slet ikke af mig mere. Hun sidder i min Stol med Hænderne for Ansigtet. Det er underligt: Jeg har aldrig før lagt Mærke til, at hun har saadan store Hænder. Jeg ser opmærksomt paa dem og siger: — Erna, græd ikke. Hun ser op. Næsen er blevet rød af Graad, og Underlæben hænger nedad. Det ser ikke godt ud. Jeg vender mig om mod Vinduet. Hun rejser sig og rører ængsteligt ved mit Ærme. — Vær ikke vred. Jeg skal ikke gøre det mere. Hun græder tidt. Til at begynde med bliver Øjnene røde, saa hovner Kinderne op, og til- sidst ruller Taarerne umærkeligt. Hun græder saa stille. Jeg tager hende paa mine Knæ. — Hør Erna, har jeg nogensinde sagt, at jeg elskede dig? — Nej. — Har jeg maaske bedraget dig? Sagde jeg ikke til dig, at jeg elskede en anden? Det giver et Ryk i hende, og hun svarer ikke. — Saa svar da. — Ja, du sagde det. — Hør saa videre. Naar det bliver mig for tungt at være sammen med dig, skal jeg ikke lyve for dig, men sige det til dig . . . tror du ikke paa, hvad jeg siger? — O jo! — Og græd nu ikke. Jeg har ingen anden end dig. Jeg kysser hende. Lykkelig siger hun: — Kære, hvor jeg elsker dig. Men jeg kan ikke faa mine Øjne bort fra hendes store Hænder. * * * 21. Marts. Jeg kan ikke et Ord engelsk. I Hotellet, i Restaurationerne og paa Gaden taler jeg et rad brækket russisk. Der forekommer Misfor- staaelser. Igaar var jeg i Teatret. Ved Siden af mig sad en Købmand, tyk og rød med svedigt Ansigt. Han puster og smaasover med en grum Mine. I Mellemakten vender han sig om mod mig: — Af hvad for et Folk er De? Jeg tier. — Jeg spørger: af hvad for et Folk er De? Jeg svarer uden at se paa ham. — Jeg er hans Majestæts, Kongens af Stor britanniens Undersaat. Han spørger om igen. — Hvis ? Jeg løfter Hovedet og siger: — Jeg er Englænder. — Englænder?! Se—se, se—se! Ser man det.. Det mest forbandede Folk. Ja vel . . . Det var dem, der førte de japanske Minebaade og sendte Andreas-Flaget til Bunds ved Tsushima og ind tog Port Arthur . . . Og nu behager de at være velkomne her hos os i Rusland. Nej, dette til lader jeg ikke! Der kommer nysgerrige til. Jeg siger: — Vær saa god og ti stille. Han fortsætter: — Paa Politikontoret med ham. Det er maaske igen en japansk Spion eller en eller anden Tyve knægt . . . Englænder . . . Vi kender nok disse Englændere . . . og hvad tager Politiet sig til? Jeg føler paa Revolveren i Lommen og siger: — For anden Gang, beder jeg Dem' om at passe Dem selv. — Passe mig selv? Næ, lille Ven, kom med paa Politistationen. Der skal de nok tage Rede paa den Sag. Det er forbudt, at saadan, det vil sige, at Spioner . . . Nej! Vi holder paa Tzaren! Og Gud er med os! Jeg rejser mig, ser ham lige ind i hans runde, blodsprængte Øjne og siger meget sagte: — For sidste Gang: Flold Mund! Han trækker paa Skuldrene og sætter sig uden et Ord. Jeg forlader Teatret. * * * 24. Marts. Henrik er 22 Aar. Han er forhenværende Student. For ikke længe siden holdt han Taler paa Studentermøderne, bar Pincenez og langt Haar. Nu er lian ligesom Wanja forraaet og mager og skægget. Hans Hest er afrakket. Seletøjet lappet og Slæden slidt. En uforfalsket moskowitisk Wan- ka-Kusk er han. Han kører for os: for mig og Erna. ETdenfor Bygrænsen vender han sig om mod os: — Fornylig kørte jeg for en Pope. Han gav mig femten Kopek til Sobatschja Ploschtschadka. Jeg kører altsaa. Men, hvor ligger nu denne So batschja Ploschtschadka? Jeg kørte og kørte. Til- sidst holdt jeg. Popen skælder ud: Hvorhen kører du, din Tævesøn? Jeg, sagde han, melder dig til Politiet. En Droskekusk, sagde han, skal kende Moskwa som sin egen Havresæk. Du har naturligvis, sagde han, aflagt Køreprøve for en Sølvrubel. Med Nød og næppe fik jeg ham god igen: Tilgiv, sagde jeg, lille Fa’r, for Kristi Skyld . . . Køreprøve har jeg sandt at sige ikke aflagt. For en halv Rubel mødte Karpucha-Bar- ben istedetfor mig. Erna hører ikke efter, men Henrik fortsætter med Begejstring: — For nogle Dage siden var der ogsaa en Herre med sin Frue, som lejede mig. De var til Aars og saa ud til at være højvelbaarne. Som jeg nu kører ud paa Dolgorukowskaja, holder den elektriske ved Stoppestedet. Naa, jeg slaar et Kors og kører over Skinnerne lige foran den.. Men saa skulde I have set, som Herren sprang -«» ___ op og gav sig til at trumfe mig paa Halsen: Hvad gør du, siger han, din Lømmel? Skal du smadre os? Hvor maser du hen, siger han, . . . din Tævesøn! . . . Og jeg svarer ham: Deres Excellence skal ikke være urolig. Saasom den elek triske holder ved Stoppestedet, kommer vi godt og vel forbi. Her hører jeg saa Fruen snakke i med paa fransk: Jean, siger hun, kom ikke i Sindsbevægelse. For det første kan du ikke taale det og ‘forøvrigt, siger hun, er en Droskekusk ogsaa et Menneske. Ved Gud, saadan sagde hun: En Droskekusk er forøvrigt ogsaa et Menneske . . . Han svarer hende paa russisk: Jeg véd selv, at han er et Menneske, men saadan et Høved . . . Saa siger hun: Fi, Jean, hvad gaar der af dig, siger hun, skam dig dog . . . Saa mærker jeg, at han puffer mig i Skulderen: Undskyld, siger han, min Ven og giver mig tyve Kopek i Drikke penge .... Det har nok været Kadetter *) . . . Hyp—hyp, min Brune, hjælp til! . . . Henrik langer ud efter sit Øg. Erna trykker sig forsigtigt ind til mig. — Naa, og hvorledes har De det, Erna Ja ko wlewna. Har De vænnet Dem til det? Henrik spørger frygtsomt. Erna svarer uvil ligt: Tak, ret godt. Naturligvis har jeg vænnet mig til det. Til højre ligger Petrowski-Parken med sit Flet værk af nøgne Grene, til venstre Markernes hvide *) Saaledes kaldes de konstitutionelle Demokrater efter Begyndelsesbogstaverne: K. D. Snedug, bag os — Moskwa med sine Kors funk lende i Solen. Henrik er blevet tavs. Det er stille. Kun Slæden knirker i Sneen. Inde paa Twerskaja-Gade stikker jeg ham en halv Rubel. Han tager den rimfrosne Hat af og ser længe efter os. Erna hvisker til mig: Kære, maa jeg komme til dig idag? * * 28. Marts. General-Gouvernøren venter et Attentat. Igaar Nat flyttede han pludselig over til Neskutschnoje. Vi flyttede med ham. Wanja, Feodor og Henrik passer nu paa ham i Samoskworetschje ved Ka- luga-Port og Boljschaja-Poljanka. Jeg driver om paa Pjatnitzkaja og Ordinka. Vi véd allerede meget om ham. Han er høj og bleg med studset Overskæg. To Gange om Ugen mellem tre og fem kører han til Kreml. Den øvrige Tid sidder han hjemme. Af og til tager han i Teatret. Han har tre Forspand: Et Par Skimler og to Par sorte. Kusken er en yngre Mand paa omkring de fyrre med rødt, viftefor met Fuldskæg. Kareten er ny med hvide Lygter. En Gang imellem kører hans Familie i den: Hu stru og Børn. Men saa er der en anden Kusk, en Gamling med Medaljer paa Brystet. Vi kender ogsaa Bedækningen: to Spioner, begge af jødisk Type *). De kører altid med en lysebrun Traver for en aaben Slæde. At tage fejl er utænkeligt, og jeg tror, at vi snart bestemmer en Dag. Wanja kaster den første Bombe. Og da vil Høsten være i Hus. * * * 29. Marts. Andrei Petrowitsch er kommet rejsende fra Petersborg. Han er Medlem af Komitéen. Han bar haft mange Aars Tvangsarbejde i Sibrien — den jagede Revolutionærs bitre Liv. Han liar tung sindige Øjne og graat, kileformet Skæg. Vi sidder i „Eremitagen“. Saa siger han ge nert: — Véd De hvad George, i Komitéen har man taget Spørgsmaalet om den terroristiske Aktions foreløbige Indstillelse under Overvejelse. Hvad tænker De om den Ting? — Tjener, — kalder jeg, — indstil Spille maskinen paa „Ivornevilles Klokker'? Andrei Petrowitsch sænker Øjnene. — De hører ikke, livad jeg siger, skønt Spørgs maalet er meget vigtigt. Hvorledes lader det sig gøre at forene den terroristiske Aktion med det parlamentariske Arbejde. Enten anerkender vi det sidste og deltager i Valgene til Dumaen eller for- *) Naar Spionerne her siges al være af „jødisk Type“, skyldes dette det beklagelige Faktum, at ikke faa Jøde renegater træder i Regeringens og Politiets Tjeneste. nægter Konstitutionen og fortsætter den terrori stiske Aktion. Naa, hvad mener De saa herom? — Hvad jeg mener? Ingenting. — Tænk Dem om. Maaske bliver det nød vendigt at opløse Dem, det vil sige opløse Orga nisationen. — Hvad? — spørger jeg. — Det vil sige, ikke opløse, men, hvordan skal jeg udtrykke mig? De véd jo George, at vi godt forstaar, hvor vanskeligt Kammeraterne har det. Vi værdsætter det . . . men forøvrigt er det jo kun en Formodning. Hans Ansigt er citronfarvet med Rynker om Øjnene. Rimeligvis boer han i et lille, lavt Væ relse paa den wiborgske Side i Petersborg, koger selv sin Te paa et Spritapparat, løber Vinteren igennem omkring i en tynd Efteraarsfrakke og er optaget op over Ørene af alle mulige Planer og Sager. Han laver Revolution. Jeg siger til ham: — Nu skal jeg sige Dem noget, Andrei Pe- trowitsch. I kan bestemme, hvad I vil i Peters borg. Det har I Ret til. Men hvad I saa end bestemmer: General - Gouvernøren bliver dog dræbt. — Hvad siger De? De underordner Dem ikke Komitéen? — Nej. — Hør nu, George .... — Jeg har sagt min Mening, Andrei Petro- witsch. — Men Partiet da? — erindrer han mig. — Men Terrorismen? — svarer jeg. Han sukker. Saa rækker han mig Haanden. — Jeg skal ikke sige det i Petersborg. Maaske arrangerer vi os paa en eller anden Maade. Vær ikke vred. — Jeg er ikke vred. — Farvel, George. — Farvel, Andrei Petrowitsch. Det er blevet stjerneklart, og ser ud til Frost. Der er uhyggeligt i de øde Smaagader. Andrei Petrowitsch skynder sig til Banegaarden. Stak kels gamle Mand, stakkels store Barn. Just saa- danne tilhører Himmelens Rige. * * * 30. Marts. Igen flakker jeg rundt om Elenas Hus. Det er et uhyre, graat og tungt Hus, som tilhører Købmanden Kuporosow. Hvor kan der bo Men nesker i denne Kasse? Hvor kan Elena bo i den? Jeg véd, at det er dumt at gaa og fryse paa Gaden udenfor de lukkede Døre og vente paa det, som dog aldrig sker. Hvis jeg nu ogsaa mødte hende? Hvad saa? Ingenting! Igaar mødte jeg forresten Elenas Mand uden for Daziaro. Jeg saa ham langt borte fra. Han stod ved et Vindu med Ryggen til mig og saa paa nogle Fotografier. Jeg gik hen og stillede mig ved Siden af ham. Han er høj, blond og slank, 25 Aar og Officer. Han vendte sig om og genkendte mig straks. Hans Øjne mørknede, og jeg læste Vrede og Skin syge i dem. Jeg véd ikke, hvad han læste i mine. Jeg er ikke skinsyg paa ham, føler heller ikke Vrede mod ham. Men han er mig i Vejen. * * 2. April. Idag tøer det. Sneen smelter bort i Strømme. Vandpytterne blinker i Solskinnet. Sneen er vand drukken, og ude i Sokoljniki lugter det af Foraar, af Skovens ramme Safter. Om Aftenen fryser det endnu, men ved Middagstid drypper det fra Tagene. Sidste Foraar var jeg i Syden. Nætterne var mørke, saa man ikke saå en Haand for sig. Stjer nebillederne stod fjernt paa Himlen. En Mor gen gik jeg paa den klippefulde Kyst langs Havet. I Skoven blomstrede Hylden, og hvide Liljer knoppedes. Jeg krøb op paa en Klippevæg: Over mig stod den glødende Sol, under mig det køligt gennemsigtige Hav. Firbenene jagede, og Cikaderne spillede. Jeg laa paa den ophedede Klippe og lyttede til Bølgeslaget. Og pludselig forekom det mig, at jeg selv og Havet, Solen og Skoven og Foraarets Blomster var gaaet tabt i Verden, og at alt kun var et eneste uhyre Legeme, et eneste grænseløst og velsignet Liv. Men nu? En belgisk Officer, jeg kender, fortalte mig om sit Liv i Kongo. Han var eneste hvid Mand i med 50 sorte Soldater under sig. Hans Post var paa Bredden af den store Flod oppe i de jom fruelige Skove, hvor Feberen kryber i Løvets dunstmættede Skygge. Paa den anden Flodbred boede en uafhængig Negerstamme med sin egen Høvding og Lov. Dag og Nat skiftede uforander ligt. Og Floden var uforanderligt den samme ved Morgen og Middag og Aften: Det samme grum sede Vand i det samme sandede Leje. De samme sære Tropevækster og de samme Mennesker med deres sorte Kroppe og Tungemaal. Af og til tog han af Kedsomhed sin Bøsse og skød efter et af de sorte Hoveder paa den anden Bred. Og naar hans sorte Folk fik fat i en Sort ovre fra den anden Side, bandt de ham til en Pæl og skød til Skive efter ham i Mangel af anden Beskæf tigelse. Omvendt, hvis en af hans Folk blev nappet af dem paa den anden Flodbred, huggede de Hæn der og Fødder af ham og lagde ham i Blød Natten over. Nu spørger jeg: Ved hvad adskiller et hvidt Menneske sig fra et sort? Hvad Forskel er der paa os og dem. Et af to: Enten „Du maa ikke ihjelslaa" eller „Øje for Øje og Tand for Tand“. Er det første rigtigt, er vi ligesaa store Banditter som Pobjedonostzew og Trepow, og er det sidste rigtigt, kan man jo spare sig al Betfærdiggørelse. Jeg ønsker at gøre det og det, og jeg gør det. Men maaske skjuler der sig Fejghed her, Frygt for andres Mening? Frygt for at man skal sige: Morder, hvor det nu hedder: Helt. Men hvad angaar andres Mening mig? Raskoljnikow myrdede en gammel Kælling og kvaltes selv i hendes Blod. Wanja gaar og belaver sig paa Mord, og naar han har begaaet det, bliver han lykkelig og en Helgen. Han kalder det: i Kærlighedens Navn. Men er der overho vedet nogen Kærlighed til i Verden? Eller op stod Kristus i Sandhed fra de døde paa den tredje Dag? Alt dette er kun Ord . . . * * 4. April. Feodor fortalte idag: — Jo, denne Historie passerede syd paa i N. . . . Du véd den Gade, der ligger nedenfor Banegaarden? Der staar ogsaa en Skildvagt oven for paa Bjerget? . . . Vel! Jeg tog altsaa Bomben — selvgjort var den — svøbte den i et Tørklæde og gik derop. Jeg stiller mig ikke langt fra Skild- vagten, saadan en fem og tyve Skridt, og venter. Se—se! der kommer jo Kosakkerne i en Støvsky. Og bag Kosakkerne sidder han selv i sin Ka- lesche i egen høje Person sammen med en eller anden Officer. Jeg løfter Haanden med Bomben højt op i Luften. Som han ser op, faar han Øje paa den og bliver kridhvid i Ansigtet. Jeg ser paa ham og han paa mig. Saa slaar jeg et Kors og hiver Bomben ned . . . Jeg hører, at den springer, før jeg tager Benene paa Nakken. Jeg løber og holder om Revolveren. Det var en Brow- ning, en god én, en Foræring fra Wanja. Jeg vender mig om og ser: Skildvagten staar og tager mig paa Kornet. Jeg giver mig til at krydse i Løbet, for at han ikke skulde have for let ved det, forstaar du. Jeg krydser og skyder selv med Revolveren, saadan nærmest for at sætte Skræk i ham. Jeg skød alle Patronerne af og satte et nyt Magasin i og løb videre. Men hvad er det: Der løber Soldater ud af Kasernen, Fodfolk. De brænder løs paa mig i fuldt Løb. Standset skulde de have gjort og holdt paa mig fra Stedet, saa var jeg blevet paa Pletten. Naa, jeg løber over en Mark og kommer ind til Husene. Hov! Hvad er det for noget? Der kommer Matroserne ren dene fra en af Gaderne. Jeg: paf — paf, paf — paf. Tømte igen hele Magasinet,, véd ikke om jeg skød nogen af dem. Jeg løber, kommer ned i en anden Gade, ser Fabriksarbejderne gaa fra Arbejde og jeg lige løs paa dem: Rør ham ikke, Kammerater, lad ham løbe! hører jeg. Jeg kom ind i Hoben, puttede Revolveren i Lommen, strøg Hatten af, tog en Hue paa, smed Frakken og var i Skjorte som de andre . . . Saa tændte jeg en Cigaret og gik samme Vej som de. Jeg gik, forstaar du, som ,om jeg ogsaa kom fra Arbejde, lige imod Soldaterne. — Og saa? — Og saa ingenting. Da jeg kom hjem, hører jeg, at Romben splintrede Kaleschen og rev Tar mene ud af ham, ja, og at to Kosakker gik med i Løbet. — Sig mig en Gang — spørger jeg ham, — Den bleggule Hest. 3 vil du være tilfreds, hvis vi slaar General-Gouver- nøren ihjel? — Hvis vi slaar Fyrstehvalpen ihjel? — Ja. Han ler og viser sine stærke, hvide Tænder. — Du kan spørge grinagtigt. Naturligvis vil jeg være tilfreds. — Men, du bliver jo hængt, Feodor. — Ja, hvad saa? To Minutter — færdig med det hele. Vi skal jo alle derhen. — Hvorhen? Han ler højt: — Til Svinene og Hundene, mener jeg. * * 6. April. Nu er den stille Uge forbi. Idag ringer Klok kerne saa gladeligt. Det er Paaske. Inat var der festlige Kirkeprocessioner til Kristi Ære. Fra den tidlige Morgen er hele Moskwa paa Dewitschje Pole. Folk staar saa tæt, at et Æble ikke kan falde til Jorden: Koner i hvide Tørklæder, Sol dater, Lazaroner, Gymnasiaster. Man kysser hin anden, knækker Solsikkefrø, viser Tænder. Paa Handelsmændenes Træbakker ligger der røde Paa- skeæg, Kager og amerikanske Djævle. Brogede Balloner trækker i deres Snore. Folk summer som en Bisværm. Som Barn forberedte man mig til Altergangen allerede i den sjette Fasteuge. Der var stræng Faste hele Ugen, ikke saa meget som et Valmue frø i Munden. I Passionsugen gjorde jeg ubæn dige Knæfald, og trykkede mig med hele Krop pen ned mod Dugen, hvor Kristi Begravelse var afbildet: Herre, forlad mig mine Synder. Ved Morgenmessen var jeg som i Paradiset: Lysene brændte klart, det duftede af Voks. Messekaaberne var saa hvide, Relikvieskrinet saa gyldent. Jeg stod og turde næsten ikke trække Vejret af For ventning: Opstaar Kristus ikke snart? Kan jeg ikke snart gaa hjem med det hellige Paaskebrød? Hjemme er der Fest, stor Højtid. Hele Paaske- ugen er én Fest. Men idag er alt dette mig fremmed. Klok keringningen plager mig, Latteren keder mig. Jeg har Lyst til at gaa bort herfra, saa langt Øjnene ser, og ikke komme tilbage. — Herre, køb Lykken af mig, — raaber en barbenet og pjaltet Tøs og stikker mig et Brev i Haanden. Hun ser alt andet end festlig ud. Paa en Stump graat Papir er der trykt en Spaadom: „Hvis Uheld forfølger dig, da tab ikke Modet og hengiv dig ikke til Fortvivlelsen. Du over vinder det sværeste og vender tilsidst Fortunas Hjul til din Gunst. Dit Foretagende skal krones med langt større Held, end du selv tror“. Se det var jo et lille Paaskeæg med Ønske om „Glædelig Fest“. * * 7. April. Wanja boer i Miusi i en Holdestald. Han so- 3* ver i Bunke med sine Fæller paa Træbriksene og spiser af Fællesskabets Keddel. Han strigler selv sin Hest og vasker sin Vogn. Dagen igennem er han paa Gaden med Køretøjet. Han klager ikke, er tilfreds. Idag har han den ny Vams paa. Haaret glinser af Olje. De lange Støvler er med Knirk. Han siger: — Nu er det Paaske. Det er saa smukt . . . George, Kristus er jo opstanden. — Ja, hvad saa, om han ogsaa er opstanden. — Aa du . . . Der er ingen Glæde i dit Sind, ingen Livsens Fryd . . . — Føler du den? — Jeg? Det er en Sag for sig . . . Jeg har ondt af dig, George. — Ondt? — Ja, ingen holder du af, ikke en Gang dig selv . . . I Holdestalden hos os er der ogsaa en anden Droskekusk: Tichon, hedder han. Det er en sort, krølhaaret Bonde og ond som en Djævel. Han har en Gang været rig, men gik neden om : de satte Ild paa hans Gaard. Han har aldrig kun net tilgive det, forbander alle: Gud, Tzaren, Stu denterne, Købmændene, ja, selv Børnene hader han. Tæveunger alle sammen, siger han, og alle er de Blodsugere, der drikker Kristenblod, mens Vorherre morer sig over det i sin Himmel . . . Før, da jeg kom fra Tehuset ind paa Holde pladsen, ser jeg Tichon midt paa Gaarden. Han stod med skrævende Ben og opsmøgede Ærmer — vældige Næver har han — og høvlede med Tømmen sin Hest ned over Øjnene. Det usle Øg kunde knap faa Vejret og virrede med Mulen i Skyen. Men han bliver ved at slaa den med Tømmen over Øjnene: Mær! hvæser lian. for bandede Skab! Jeg skal vise dig! Jeg skal lære dig! . . . Hvorfor, siger jeg, slaar du Dyret, Ti- chon? Hold Kæft! raaber han, skabede Rad! . . . og høvler endnu mere rasende løs paa Dyret. Gaarden er fuld af Hestemøg og Stank. De andre Kuske kommer ogsaa ud. De ler: Tichon morer sig nok . . . Saadan er det ogsaa fat med dig, George. Du gav gerne alle med Tømmen over Øjnene . . . Aa, du George. Han bider en Stump Sukker af og drikker længe af sin Te. Saa siger han: — Bliv ikke vred og le ikke. Véd du, hvad jeg gaar og tænker paa? At vi er fattige i Aanden. Hvad lever vi vort Liv paa, kære Ven? Kun paa det nøgne Had. Vi forstaar ikke at elske andre. Vi kvæler og slagter og brænder. Og de andre kvæler og hænger brænder os. For hvad? Sig mig det. Nej, du skal sige mig det. Jeg trækker paa Skuldrene: — Spørg Henrik, Wanja. — Henrik? Henrik tror paa Socialismen, véd, at Menneskene en Gang bliver frie og mætte. Men det er jo kun et Svar til Martha. Hvad svarer man Maria? For Friheden kan man naturligvis give sit Liv, ja, ikke blot Friheden, men for en eneste Taares Skyld. Jeg beder til Gud: Lad der ikke være Slaver og Hungrige! Men George, det er jo ikke alt. Vi ved, at Menneskene lever i Uret færdighed. Men, hvor er Sandheden, sig mig det. — Hvad er Sandhed? — Ja, hvad er Sandhed. Husk, hvad der staar skrevet: „Jeg er dertil født og dertil kommen til Verden, at jeg skal vidne om Sandheden. Hver den, som er af Sandheden, hører min Røst“ *). — Wanja, Kristus sagde: Du skal ikke ihjel- slaa. — Det véd jeg. Men ti du om Blodet saalænge. Svar hellere paa det, jeg nu siger: Evropa har sagt Menneskeheden to store Ord og har beseglet dem med sine Lidelser. Det første Ord er: Fri heden, del andet: Socialismen. Men hvad har vi sagt Menneskeheden. Blodet har flydt i Strøm me for Friheden, men hvem tror paa den nu? Blodet har flvdt i Strømme for Socialismen, men hvad er efter din Mening Socialismen — Para diset paa Jorden? Men har nogen brændt paa Baalet for Kærlighedens Skyld og i Kærlighedens Navn? Er der inaaske nogen af os, som tør sige: Det er ikke nok, at Menneskene er frie, ikke nok, at Børnene ikke dør af Sult, og at Mødrene ikke vædes af Taarer. Thi det er desuden for nødent, at Menneskene elsker hverandre, og at Gud er med dem og i dem. Gud og Kærligheden har vi glemt. Martha fik den ene Halvdel af Sandheden, Maria den anden. Men hvor er vor Maria? Hør du, jeg troer, at Bonderevolutionen *) Johannes Evangelium 18,37. bryder ud under Korsets Tegn. Det bliver Revo lutionen i Guds Navn, i Kærlighedens Navn. Og Menneskene vil blive frie og mætte og leve i Sam drægtighed med hverandre. Jeg troer, at vort Folk er Guds Folk. I det er Kærligheden, med det er Kristus. Vort Ord er Opstandelsens Ord: Lad det snart ske, Herre Gud! . . . Vor Tro er liden, og vi er svage som Børn. Derfor løfter vi Sværdet. Ikke i Styrke løfter vi det, men i Frygt og Svaghed. Vent, efter os kommer der andre og renere. De skal, ikke bruge Sværdet, fordi de er stærke. Men før de kommer, er vi gaaet under. Og vore Børns Børnebørn skal elske Gud, leve i Gud og fryde sig i Kristus. Verden aabner sig paany for dem, og de skal se, hvad vi ikke ser . . . Men idag, George, er Kristus opstanden. Det er den hellige Paaskefest. Skal vi ikke paa denne Dag glemme Vreden, lade være at slaa med Tømmen over Øjnene . . . Han tier dybsindigt. — Hvad er der Wanja? Hvad tænker du paa? — Ja, hør hvad jeg siger: Jeg ser ingen Ud vej, ingen Frelse. Jeg bereder mig til at ihjel- slaa, skønt jeg tror paa Skriftens Ord og bøjer Knæ for Kristus. Jeg er stedt i Nød, i stor Nød ... Knejpen, vi sidder i, er fuld af drukne Folk. De holder Paaske. Wanja bøjer sig ned over Dugen og venter noget. Hvad kan jeg give ham? Maaske med Tømmen over Øjnene? . . . * * * 8. April. Jeg er igen sammen med Wanja. Han fortæller: — Véd du, naar jeg første Gang kom til Kri- stus? . . . Første Gang saå Gud? Det var under min Forvisning i Sibirien. Jeg var en Gang paa Jagt. I Ob’s Udløb var det. Du véd, at Ob ved sit Udløb i Havet selv paa et langt Stykke er bred som et Hav. Himlen er lav og graa, Floden gaar ogsaa med graa Bølger, og Bredderne er ikke til at se. De kunde godt slet ikke være der. Baadsfolkene satte mig af paa en 0. Vi havde aftalt, at de skulde hente mig om Aftenen: Til Aften kommer vi saa efter dig, sagde de, da de roede bort. Jeg driver altsaa om og skyder Ænder. Bundt om er der kun Sump, forkrøblede Birke, grønne Tuer og Mos. Jeg gik og gik og kom helt bort fra Kysten. Saa var der en And, jeg havde skudt ned, som var blevet borte. Jeg kunde ikke finde den mellem Tuerne. Og som jeg gik og søgte efter den, kom Aftenen over mig, og Taagen steg fra Floden. Jeg maatte altsaa se at komme ud til Kysten igen. Retningen tog jeg saa nogen lunde efter Vinden. Men som jeg bedst gaar, mær ker jeg, at Fødderne synker. Jeg vilde springe op paa en Tue, men nej, jeg sidder fast i Hænge dyndet og synker. Jeg synker, drukner saadan ganske langsomt, en Tomme i Minuttet. Lægge mig ned og krybe turde jeg ikke. Jeg kunde jo ikke se en Haand for mig. Jeg prøvede at trække det ene Ben op, men det sad fast, og jeg sank blot en Tomme til. Saa løftede jeg Bøssen og skød i Fortvivlelse op i Luften: Maaske hører de mig, maaske kommer de og hjælper mig. Men nej! Jeg hører kun Nordenvinden blæse og Regnen falde. Saadan staar jeg i Dynd omtrent til Knæene og tænker: Jeg gaar under i Sumpen, og Dyndblærer vil stige op og briste over mig, og de grønne Tuer bliver ved at være, som de er. Jeg fik Taarer i Øjnene af Afsky. Jeg trak igen til med det ene Ben, men det blev ikke bedre deraf. Jeg var stivfrossen og rystede af Kulde: Saadan skulde jeg altsaa dø ved Verdens Ende som et Kryb. Hjertet blev helt tomt. Alt — alt blev ligegyldigt: Jeg skulde jo dø. Jeg bed min Læbe til Blods og trak til i Benet med mine sidste Kræfter. I det samme faldt jeg. Jeg kom til at ligge med Armene om noget. Det var en Tue — en af de evige, grønne Tuer. Jeg holdt om den og trak til igen. Det ene Ben kom løs og saa det andet. En pludselig Følelse af Glæde og Livs lyst kom over mig, og jeg mærkede at den ene Jagtstøvle var trukket af, og at Foden blødte. Saa satte jeg mig paa Tuen og sad der uden at turde røre mig. Gjorde jeg et eneste Skridt, kunde jeg jo komme ud i Hængedyndet igen. Saadan sad og stod jeg hele Natten til om Morgenen paa den samme Plet. Men i denne lange Nat, da jeg stod i Sumpen under den mørke Himmel, ene med Nordenvinden og Regnen, i denne Nat forstod jeg med hele mit Hjerte, at Gud er over os og med os. Jeg frygtede ikke, men var glad; thi der var faldet en Sten fra mit Bryst. Og om Morgenen kom Kammeraterne og hjalp mig bort. — Før Døden er der mange, som ser Gud. Det er Dødsfrygten, som gør det, Wanja. — Dødsfrygten? Det kan være. Men tror du vel, at Gud kan vise sig for dig i denne snavsede Knejpe? Nej, før Døden udvider Sjælen sig, saa den ser til de yderste Grænser. Derfor ser Men neskene tiest Gud lige før Døden, og saadan saå jeg Gud. Ja, — fortsætter lian efter en Stunds Tavslied, — det er en stor Lykke at have set Gud. Saa- længe man ikke har set ham, tænker man slet ikke paa ham. Man tænker paa alt andet, kun ikke paa ham. Man fantaserer om Overmennesket. Tænk dig: Overmennesket. Og saa tror de, at have fundet de Vises Sten, Løsningen paa Livs- gaaden. Efter min Mening er alt dette kun Smerd- jakow om igen: Man elsker ikke sin Næste, fordi man elsker dem, der boer paa andre Kloder. Men hvorledes kan man elske disse, naar man ikke har Kærlighed til alt det nære, der omgiver en? Jeg tror, det er let at dø for andre, at dø Døden for Menneskers Skyld. At give Livet hen er svæ rere, hver eneste Dag, hver Stund af Livet at leve i Kærlighed, i Guds Kærlighed til Mennesker, til alt, som lever og aander. At glemme sig selv og ikke bygge Livet for sig selv alene, det er det svære. Mennesket i os er blevet forhærdet, formummet i Dyrehud! Aa, kære Ven, bittert er det at se, hvor Menneskene raser som besatte. De anraaber kinesiske Afgudsbilleder og tror paa Træklodser, men paa Gud kan de ikke tro, og Kristus vil de ikke elske. Gift tærer paa os, fra vi er smaa. Henrik f. Eks. kan ikke i al Simpel hed sige: Blomst. Nej, han siger: Af den og den Familie, den og den Art, saa og saa mange Kronblade og Støvdragere, og bag alt dette Støv ser han ikke Blomsten. Saaledes ser vi heller ikke Gud bag alt Støvet. Vi regner kun efter vor Fornufts lille Tabel. Men den Gang, da jeg stod under Regnen paa Tuen i Sumpen og biede paa min Død, da forstod jeg, at der foruden vor For nuft endnu er et eller andet „Noget“ til. Men vi har Bind for Øjnene, saa vi hverken ser eller forstaar .... Men George, hvad ler du af? . . . — Du messer jo som en Landsbypope. — Naa, lad mig saa være en Pope. Men svar du mig nu: Er det muligt at leve foruden Kær lighed? — Naturligvis er det muligt. — Hvorledes det? Hvorledes? — Ved at give hele Verden en god Dag. — Det er din Spøg, George? — Nej, det er ikke min Spøg! — Stakkels George, stakkels George . . . Jeg siger Farvel til ham. Paa Gaden glemmer jeg straks, hvad han har sagt. * * 10. April. Idag saa jeg General-Gouvernøren. Han er en høj, ædelt bygget, ældre Mand med Guldbriller og studset Overskæg. Ingen skulde ved at se paa hans rolige Ansigt kunne sige, at han har Tu sinder af Ofre paa sin Samvittighed. Jeg gik igennem Kreml. Pladsen var igaar hvid, idag ligger Brostenene vaade. Isen er smel tet, og Floden Moskwa flyder hen i Solskin. Sa- moskworetschje drukner i Fabriksrøgen. Spur vene leger Foraar. Ved Paladsets Trappe holdt en Karet. Jeg genkendte den straks: Sort Forspand, gule Eger i Hjulene. Jeg skrå aede tværs over Pladsen hen- imod Paladset. I samme Øjeblik fløj Dørene op, Skildvagten præsenterede Gevær og Politibe tjenten gjorde Front. Paa den hvide Marmor trappe steg General-Gouvernøren langsomt ned ad Trin for Trin. Jeg voksede fast til Stenbroen. Jeg stirrede paa ham, kunde ikke løsrive mine Øjne. Han løftede Hovedet og saå paa mig. Jeg tog Hatten af. Jeg tog den dybt af for ham. Han smilte og løftede Haanden til Huen. Han hilste mig! I dette Øjeblik hadede jeg ham. Jeg vaklede ind i Aleksanders-Haven. Benene hang fast i Gangenes Lerælte. Allikkerne fløj skri gende over Birkene. Jeg var nær ved at græde, saa ondt gjorde det mig, at han endnu var i Live. * * 12. April. I ledige Timer gaar jeg hen i Rumjantzew’s- Biblioteket. I den stille Læsesal sidder kortklip pede. studerende Kvinder og skæggede Studenter. Mit ragede Ansigt i de høje Flipper stikker stærkt af mod dem. Jeg læser med Opmærksomhed de Gamles Skrifter. De havde ingen Samvittighed og søgte ingen „Sandhed“. De levede ganske simpelt, levede som Græsset vokser, og Fuglene flyver. Maaske findes i denne hellige Simpelhed Nøglen til An nammeisen af Verden. „Ja, jeg vil stande dig bi, og ej af Øje dig lade Naar vi omsider begynde vort Værk, og da skal tilvisse Mangen af Bejlernes Hob, som frækt opæde din Velstand, Segne til Jorden, saa Marken med Blod og Hjerne besudles“ *) Hvilken Gud skal jeg bede til, at han ikke viger fra mig? Hvor er mit Forsvar og hvem er min Beskytter? Jeg er ene. Men har jeg intet Forsvar, er jeg min egen Beskytter. Og har jeg ingen Gud, da er jeg min egen Gud. Wanja siger: hvis alt er tilladt, er det — Smerdjakow om igen. Men hvorfor er egentlig Smerdjakow ringere end andre? Og hvorfor skal man være bange for at ligne Smerdjakow? . . . saa Marken med Blod og Hjerne be- besudles . . . Ja, lad den besudles. Jeg er lige glad. * * * *) Odysseen: 13,390. 13. April. Erna siger til mig: — Jeg synes, at jeg kun har levet for at møde dig. I mine Tanker var jeg altid hos dig. Jeg bad til Gud om at faa dig. — Erna, men Revolutionen? — Vi vil dø sammen . . . Kære, naar jeg er hos dig, synes jeg, at jeg er en lille Pige, kun et Barn. Jeg véd, at jeg intet kan give dig. Men jeg har min Kærlighed. Tag da den. Og hun græder. — Erna, græd ikke. — Det er af Glæde . . . Se, nu græder jeg ikke mere. Véd du, hvad jeg vilde sige til dig . . . Henrik . . . — Hvad Henrik? — Bliv blot ikke vred . . . Henrik sagde igaar til mig, at han elsker mig. — Naa? — Naa, og jeg elsker ikke ham. Jeg elsker kun dig. Kære, du er jo ikke skinsyg? — hvisker hun mig i Øret. — Skinsyg? Jeg? — Vær ikke skinsyg. Jeg holder ikke Spor af ham. Men han er saa ulykkelig, og det gjorde mig saa ondt, da han sagde det... Og saa syntes jeg, at jeg slet ikke burde høre paa ham, at det var ligesom at bedrage dig. — Bedrage mig, Erna? — Kære, jeg elsker dig saa højt, og det gjorde mig saa ondt for ham. Jeg sagde til ham, at jeg var lians Ven . . . Du er jo ikke vred? Vel? — Vær ganske rolig Erna. Jeg er ikke vred, og jeg er ikke skinsyg. Hun ser fornærmet ned: — Det er dig ligegyldigt. Sig, om det er dig ligegyldigt? — Der er, — svarer jeg, — blandt Kvinder: trofaste Hustruer, lidenskabelige Elskerinder og stille Veninder, men alle tilsammen er de ikke hende, den ene værd: Kongedatteren. Hun giver ikke sit Hjærte hen. Hun skænker Elskov. Erna lytter forskrækket, saa siger hun: — Du holder altsaa slet ikke af mig? Jeg kysser hende istedetfor at svare. Hun gemmer sit Ansigt ved mit Bryst og græder: — Vi vil dø sammen? Ja? m — Maaske. Hun sover ind paa mine Knæ. * * 15. April. Jeg sætter mig ind i Henriks Kalesche. Da vi er kommet udenfor Triumfbuen, siger jeg til ham: — Naa, hvordan gaar det? — Aa, hvordan, — ryster han paa Hovedet. — Det er ikke noget let Liv: Hele Dagen i Regn og Rusk paa Bukken. Jeg siger saa til ham: — Ja, det er ikke saa let, naar man er for elsket. — Hvorfra véd De det? — vender han sig hurtigt om imod mig. 48 — Hvad véd jeg? Jeg véd ingenting og vil ingenting vide. — De gør Dem lystig over alting. — De tager fejl. Vi kommer igennem Parken. Fra de vaade Grene falder funklende Draaber. Hist og her spirer allerede det unge Græs. — George. — Naa? — George, ved Ladningen af Bomber fore kommer der jo af og til Eksplosioner? — Ja, det forekommer. — Erna kan altsaa blive dræbt ved en saa- dan Eksplosion. — Ja, hun kan. — George. — Naa? — Hvorfor har de betroet det til hende. — Det er hendes Speciale. — Speciale? — Ja. — Var der ikke nogen anden, som kunde gøre det? — Nej . . . men hvad er De urolig for? — Næ . . . Det er blot saadan . . . ingen ting . . . saadan å propos. Han vender og kører tilbage til Moskwa. Paa Halvvejen kalder han igen paa mig: — George. — Naa? — Bliver det snart? — Jeg antager snart. — Hvor snart? — Om en to—tre Ugers Tid. — Og det er ugørligt at tilkalde nogen anden istedetfor Erna? — Ugørligt. Han skyder Ryg i sin blaa Kaftan, men tier. — Farvel Henrik. Vær ved godt Mod. — Jeg er ved godt Mod. — Og tænk virkelig ikke paa nogetsomhelst. — Jeg véd det. Sig ikke mere. Farvel. Han kører langsomt bort. Men denne Gang er del mig, der længe ser efter ham. * * 16. April. Jeg spørger mig selv: Elsker du virkelig Elena endnu? Eller elsker du kun en Skygge — Skyggen af din tidligere Kærlighed til hende? Maaske har Wanja Ret, at jeg ikke elsker nogen og ikke kan elske nogen. Maaske er det heller ikke Umagen værd. Flenrik elsker Erna og vil hele sit Liv kun elske hende. Men Elskoven er for ham en Kilde til Sorg og ikke til Glæde. Men er min Elskov maaske en Kilde til Glæde? . . . Jeg sidder igen i mit Værelse, og føler Lede baade ved det og alt omkring mig. Hundrede Mennesker boer under samme Tag som jeg. Men jeg er fremmed for dem; fremmed er jeg i denne By, maaske i hele Verden. Erna giver sig til Den bleggule Hest. 4 mig, giver sig helt og holdent. Men jeg vil hende ikke og svarer — med hvad? Med Venskab? Hvis ikke med Løgn? Det er dumt at tænke paa Elena, dumt at tage Erna, men jeg tænker paa den første og tager den anden. Og kan det ikke komme ud paa et? * * * 18. April. General-Gouvernøren er flyttet ind fra Ne- skutschnoje til Paladset i Kreml. Vore Planer er igen krydsede. Vi maa begynde forfra med vore Iagttagelser. Det er vanskeligere i Kreml. Rundt om er der trukket en uafbrudt Kæde af Vagtposter. Paa Pladsen og i Portene staar der Spioner. De lægger Mærke til enhver forbi- gaaende, mistænker enhver Droskekusk. Politiet véd ikke, hvor vi er, og hvem vi er, men i Moskwa taler allerede Rygtet om os . . . Men det er det samme! Hænger de os, kommer der andre i vort Sted. General-Gouvernøren bliver i ethvert Tilfælde dræbt. I Knejpen blev jeg igaar Vidne til en Sam tale. To sad og talte sammen. Den ene saa ud til at være Rodsvend, den anden hans Læredreng. — Ja, det er ligesom Vorherre bestemmer, — siger Bodsvenden belærende, — den ene faar en Kugle, den anden en Bombe. Her var det nu en Frøken, der kom op paa Slottet med et Bøn skrift. De lod hende komme ind, og han gav sig til at læse Bønskriftet. Mens han staar og « læser, trækker hun Revolveren frem og giver sig til at plante Kugler i ham . . . Fire Kugler satte hun i ham. Læredrengen slaar ud med Armene: — Det var som . . . Døde han? — Hvad for en: døde! Næ, de er sejglivede de Hunde. — Hvad saa mere? — De hængte hende altsaa. Men nogen Tid efter kommer der en anden, ogsaa med et Bøn skrift. — Hende lod de da ikke komme ind? — Næ. Hun fortalte det ene og det andet op ad Vægge og ned ad Stolper. Men de visiterede hende alligevel i Forværelset. Og se, i Haaret finder de en Revolver. Det var ligefrem som ved Vorherres Styrelse, at han gik fri. — Hvad saa med hende? — De hængte hende altsaa. Men tænk nu bare, — Fortælleren breder Armene ud som Tegn paa den største Forbavselse, — nogen Tid der efter spaserer han i Haven. Der er Vagt med. Pludselig falder der et Skud, hvor det nu kom fra. Kuglen gik tværs gennem Hjærtet. Han fik knap Tid til at sige: Ak og Ve. Og hvad kom der saa for en Dag bagefter? En Soldat havde gemt sig bag en Busk og skudt paa ham, en af hans egne Soldater fra Vagten! — Det var den ædende Syge . . . det var som . . . — Jo-o . . . Soldaten hængte de altsaa, men 4* han var og blev jo alligevel død. Saadan var det nu en Gang bestemt af Skæbnen. Han bøjer sig over Bordet og hvisker: — Men vores, heroppe knalder de nok ned med en Bombe. Hver eneste Dag finder de Pro klamationer paa hans Bord: Belav dig paa en Bombe, snart maser vi dig! ... Og husk mine Ord: Det ender med, at de sprænger ham i Luften. Ja, det g ø r !...... Jeg er af den samme Mening. * * 20. April. Igaar mødte jeg endelig Elena. Jeg tænkte ikke paa hende. Jeg havde næsten glemt, at hun var her i Moskwa. Jeg gik paa Petrowka og hørte pludselig nogen kalde paa mig. Da jeg vendte mig om, stod Elena foran mig. Jeg saå hendes store, graa Øjne og tunge, sorte Haar . . . Vi følges ad, og hun siger med et Smil: — De har glemt mig. Aftensolen sender et Straalebundt lige i vore Ansigter. Gaden fortoner sig i dens Lys, og Sten broen gløder guldsprængt. Jeg er rød som en Valmue, da jeg svarer: — Nej. Jeg har ikke glemt Dem. Hun tager mig under Armen og siger sagte: — Bliver De her længe? — Jeg véd det ikke. — Hvad gør De her? — Jeg véd det ikke. — De véd det ikke? — Nej. En dyb Rødme farver hendes Ansigt. — Men jeg véd det, og jeg skal sige Dem det. — Sig det da. — Jager De her? — Maaske. — De bliver ganske sikkert hængt. — Maaske. Solen er brændt ud. Det er koldt og graat paa Gaden. Jeg vil sige hende saa meget. Men jeg har glemt alle Ord. Derfor spørger jeg blot: — Hvorfor er De i Moskwa? — Min Mand gør Tjeneste her. — Mand? Men i det samme husker jeg paa denne Mand. Jeg mødte ham jo. Ja, naturligvis har hun en Mand. — Farvel, — siger jeg og rækker kejtet Haan den frem. — Har De travlt? — Ja, jeg har travlt. — Gaa ikke. Jeg ser hende ind i Øjnene. De lyser af Kær lighed. Men jeg kommer igen til at tænke paa Manden. — Paa Gensyn. Det er mørkt og øde om Natten i Moskwa, og jeg gaar ind i Tivoli. Orkestret larmer. Kvin derne ler skamløst. Jeg er ene. * * * St. Petersborg, 25. April. General-Gouvernøren er rejst til Petersborg. Jeg rejste efter ham: Maaske er det lettere at dræbe ham her. Jeg genser med Glæde Neva’en og Isakskirkens straalende Kuppel. Foraaret er saa smukt i Petersborg. Det er saa uskyldig klart som en sekstenaars Pige. General-Gouvernøren rejser ud til Tzaren i Peterhof. Jeg er i en første Klasses Yagon i sam me Tog som han. En elegant Dame kommer ind. Hun taber sit Lommetørklæde. Jeg tager det op til hende. — De rejser til Peterhof? siger hun paa fransk. — Ja, til Peterhof. — De er ingen Russer? siger hun og ser undersøgende paa mig. — Jeg er Englænder. — Englænder? Hvad er Deres Navn? Jeg véd, hvad De hedder. Jeg betænker mig et Øjeblik, og rækker hende mit Kort: George O’Brien, Ingeniør, London & Moskwa. — Ingeniør . . . Hvor det glæder mig . . . Kom og besøg mig. Jeg venter Dem ganske be stemt ...... I Peterhof mødte jeg hende igen. Hun stod ved Buffetten i Jernbanerestaurationen og drak Te med en jødisk udseende Fyr. Han saa meget ud til at være Spion. Jeg gaar hen til hende og siger: — Hvor jeg er lykkelig over at møde Dem' igen. Hun ler. Jeg spaserer med hende paa Perronen. Den er delt i to Dele af en Række Gendarmer. Jeg spørger hende: — Hvorfor er her saa mange Gendarmer? — Véd De det ikke? Der er planlagt et At tentat mod General-Gouvernøren over Moskwa. Han er nu i Peterhof og rejser med dette Tog. O, disse ækle Anarkister . . . — Et Attentat? Paa General-Gouvernøren? — Ha-ha-ha! . . . .: Han lader, som om han ikke véd det . . . Spil ikke Komedie . . . Da vi er kommet ind i Toget, tager Konduk tøren Billetterne. Hun rækker ham en graa Kon volut. Jeg læser, at der staar trykt paa den med Kursiv: Gendarm-Forvaltningen i Peterhof. — De har Sæsonbillet, ikke sandt? spørger jeg hende. Hun bliver glorød i Hovedet. — Næ, det er blot . . . saadan . . . en For æring .... Aa, hvor jeg er glad over at gøre Deres Bekendtskab. Jeg holder saadan af Eng lændere ...... Lokomotivet fløjter. Vi er i Peters borg. Jeg bukker, da hun gaar og følger hende paa Afstand. Hun gaar ind i Gendarmernes Vagtstue paa Stationen. — En kvindelig Spion, — siger jeg til mig selv. I Hotellet kommer jeg til følgende Resultat: Enten er jeg under Opsigt, og da er det natur ligvis ude med mig, eller ogsaa er dette Møde et tilfældigt og kedeligt Sammentræf. Jeg vil vide hele Sandheden. Jeg vil se Skæbnen i Kortene. Jeg tager min Cylinder, raaber paa en Li- chatsch *) og ringer paa efter den Adresse, hun gav mig. — Er Frøkenen hjemme? — Vær saa god. Et Værelse som en Konfektæske. I Hjørnet: en Buket Teroser, en Hyldest paa Blomstersproget. Paa Borde og Vægge: Portrætter af Damen i alle mulige Stillinger og Situationer. — Aa, det er Dem . . . Hvor er det kært af Dem . . . Tag Plads. Vi taler igen fransk. Jeg ryger Cigar og holder Cylinderen i Haanden. — De boer i Moskwa? — Ja. — Synes De om de russiske Damer? — Jo, de er de bedste i sin Slags. Det banker paa Døren. — Kom ind. To Herrer kommer ind. De er meget brunette, har meget lange Overskæg og ser ud til at være noget midt imellem Falskspillere og Alfonser. Vi trykker hverandre i Haanden. De tre gaar hen til Vinduet. — Hvem er det? — hører jeg den ene hviske. *) Første Klasses Drosker med Traverforspand. — Ham der? Aa, han er Ingeniør, en rig Englænder. Gener dig ikke for at tale højt. Han forstaar ikke et Suk russisk. Jeg rejser mig: — Jeg beklager, at min Tid lægger Beslag paa mig. Jeg har den Ære at anbefale mig. Vi trykker igen hverandres Hænder. Ude paa Gaden ler jeg højt: Guskelov, jeg er Englænder. * * * St. Petersborg, 26. April. General-Gouvernøren vender tilbage til Mo- skwa iaften — jeg ogsaa. Jeg har hele Dagen til min Raadighed og flakker om i Petersborg uden Maai og Med .... Det bliver Aften. Neva’en strømmer mod Solnedgangens Purpur. Peter- Pauls-Fæstningens høje Spir borer sig ind i Himlen. Ved Fæstningsporten staar et trefarvet Skil derhus : Symbolet paa vort Slaveri. Bag den hvide Mur aabner Fængselsgangene deres mørke Gab. Stenfliserne giver Genlyd af Skridt. I Cellerne er der Mørke og Gitter for Vinduerne. Om Natten slaar Uret, skælvende som en Smerte, der gen- nemisner Jorden. Mange af mine Venner er blevet hængte der inde, og mange vil blive det endnu. Jeg ser de lave Bastioner og graa Mure. Vi er for svage til at hævne, for svage til at knuse Sten mod Sten. Men en Gang kommer den store Vredes Dag. Hvem vil kunne staa imod paa denne Dag! * * 28. April. I Parken er det køligt endnu. Lindene er nøgne, men Hasselbuskene har klædt sig i grønt. Elena plukker Blomster. Hun vender sig glad mod mig: — Hvor er det smukt . . . Ikke sandt, hvor er det smukt og lyst idag? Ja, jeg synes, at alt er smukt og lyst. Jeg ser hende ind i Øjnene, som sagde jeg hende der med, at hun selv var Skønheden og Lyset. — Det er saa længe siden, jeg har set Dem. . . . Hvor har De været, hvordan har De haft det, hvad har De set og hørt? . . . Hvad har De tænkt om mig? Hun bliver rød og uden at vente paa mit Svar fortsætter hun: — Jeg har været saa ængstelig for Dem . . . Jeg husker ikke saadan en Morgen. Lilje ko nvallerne blomstrer. Det dufter af Foraar. Fjer lette Skyer gaar som Dun over Himlen. Jeg føler igen Glæde over Livet: Hun har været ængstelig for mig. — Jeg lever uden at tænke over Livet, — siger hun til mig. — Nu ser jeg paa Dem og synes, at det ikke er Dem, men en anden, en fremmed, der dog er mig kær. Ja, De er jo en fremmed for mig . . . Kender jeg maaske Dem, eller kender De mig? Og det behøves heller ikke ... Vi be høver ikke at vide noget. Vi har det jo godt, som det er. Ikke sandt? Og lidt efter siger hun med et Smil: — Nej, sig mig alligevel, hvad De har gjort, og hvad der har optaget Dem? — De véd jo, hvad der optager mig. Hun sænker Blikket: — Saa er det altsaa sandt: Terrorismen. — Ja, Terrorismen. Der gaar en Skygge over hendes Ansigt, og hun tager tavs min Haand. — Hør, — siger hun endelig, — jeg forstaar ingenting af alt dette . . . Sig mig, hvorfor dog slaa ihjel? . . . Se hvor her er smukt: Foraaret er saa gavmildt paa Liv. Men, hvad grunder De paa? Hvad optager Dem? Døden? . . . Kære, hvorfor? Jeg vilde svare hende, hvad man plejer at svare i saadanne Tilfælde, at Blod aftvættes med Blod, at vi dræber mod vort Ønske, at Terro rismen er nødvendig for Revolutionen og Revolu tionen nødvendig for Folket. Men jeg véd ikke, hvorfor jeg ikke kunde sige disse Ord. Jeg véd, at det kun er tomme Ord for hende, og at hun ikke forstaar dem. Men hun gentager indtrængende: — Kære, hvorfor? Der er Dug paa Buskene. Rører man ved en Gren, regner det med Diamantdraaber. Jeg tier. — Er det ikke bedre at leve, kun at leve? . . . Eller har jeg ikke forstaaet Dem? Eller er det nødvendigt . . . Nej, nej, — svarer hun sig selv, — det kan ikke være nødvendigt . . . Og ængstelig som en Dreng spørger jeg hende: — Hvad er da nødvendigt, Elena? . . . — De spørger mig? De?! . . . Som om jeg vidste det eller kunde vide det? . . . Og jeg vil ingenting vide . . . Det er saa smukt idag . . . og vi vil ikke tænke paa Døden . . . Det skal man ikke . . . Hun bøjer sig igen leende ned efter Foraarets Blomster, og jeg tænker paa, at jeg inden længe igen er ene, og at hendes barnlige Latter lyder for en anden, ikke for mig. Blodet gaar som en Bølge til mit Ansigt, og jeg siger næsten uhørligt: — Elena. — Hvad er der, kære? — De spurgte mig før, hvad der optog mig?... Jeg . . . tænker paa Dem. — Tænker paa mig? — Ja . . . De véd jo, at jeg elsker Dem . . ., Hun ser ned. — Tal ikke saadan. — Hvorfor ? — Tal ikke . . . Farvel. Hun gaar hurtigt bort, og længe ser jeg hendes sorte Dragt mellem de hvide Birkestammer. * * 29. April. Jeg liar skrevet et Brev til Elena: „Mange Aar, synes jeg, er gaaet, siden jeg saå Dem. Bestandig føler jeg, at De ikke er hos mig. Jeg vil se Deres Øjne igen. Jeg tror paa Elskoven og min Ret til den. Dybt i mit Hjerte boer en urokkelig Overbevis ning, en Forudfølelse om Fremtiden. Det der skal ske vil ske! Jeg elsker Dem og er lykkelig. Bliv ogsaa De lykkeligt. Jeg modtog et kort Svar: „Imorgen Kl. 6 i Sokoljniki“. * * 30. April. Elena siger til mig: — Jeg er glad og lykkelig over at være sam men med Dem, men tal ikke til mig om Kær lighed. Jeg tier. — Nej, lov mig, at De ikke taler til mig om Kærlighed . . . Og vær ikke bedrøvet og tænk ikke paa noget som helst. — Jeg tænker paa Dem. — Hvorfor? Og jeg svarer selv i samme Øjeblik: — De er gift! Manden! Mandens Ære! En hæderlig Kvindes Pligt! Selvfølgelig! Undskyld, at jeg fordristede mig til at tale om min Følelse og at henvende mig til Deres. For dydige Hu- struer er der jo intet andet til i Verden end Hjem mets Arne og Hjertets rene Rum. Undskyld! — Skammer De Dem ikke? — Nej, jeg skammer mig ikke. Jeg kender det: Følelsens og Pligtens Tragedie! Tragedien mellem Følelsen, Brudekjolen, det hellige Ægte skab og de ægteskabelige Favntag. De burde skamme Dem, Elena. — Ti stille. Vi gaar nogle Minutter tavse ved Siden af hin anden paa den smalle Gang. Vreden ses endnu paa hendes Ansigt. — Sig mig, — vender hun sig imod mig, — Regner De virkelig med nogen som helst Slags Lov? — Nej, men De gør det. — Tænk paa Dem selv ... De lever jo af Blod...... Lad det være nødvendigt, men De . . . Ja, hvorfor lever De af Blod? — Det véd jeg ikke. — De véd det ikke? — Nej. — Hør en Gang. Det er jo ogsaa en Lov . . . De har sagt til Dem selv: Saadan og ikke ander ledes er det nødvendigt at gøre. Jeg svarer langsomt: — Nej, jeg har sagt: Jeg v il det saadan. — De vil det saadan? Hun ser forundret paa mig. — De vil det saadan? — Ja netop. Pludselig lægger hun sin Haand paa min Skulder: — Min kære George. Og med en hurtig og smidig Bevægelse kysser hun min Mund, længe og hedt. Da jeg aabner Øjnene, er hun borte. Hvor er hun? Har jeg drømt? * * 1. Maj. Idag er det den 1. Maj — Arbejdets Helligdag. Jeg holder af denne Dag. Der er noget af Frem tiden over den. Og netop idag havde jeg gerne villet dræbe General-Gouvernøren. Han er blevet forsigtig og holder sig gemt i sit Palads. Vi holder forgæves Udkig efter ham. Vi ser kun Spioner og Soldater, og de ser os. Jeg er derfor betænkt paa at afslutte vore Ob servationer. Jeg har erfaret, at han den 14de paa Kro ningsdagen kører til Teatret. Vi blokerer Portene til Kreml. Wanja stiller sig ved Spasski-, Feodor ved Troitzki-, Henrik ved Borowitschji-Port. Og her er Grænsen for vor Taalmodighed. Jeg glæder mig forud til Sejren. Jeg ser hans Lig og Blodet paa Uniformen. Jeg ser Kirkens mørke Hvælvinger og de tændte Lys, hører Messe røsterne over den døde og indaander den kvalme Bøgelseduft. Jeg vil hans Død! Jeg vil styrte ham „i Ilden og den bræn dende Sø“! * * 2. Maj. Jeg henlever disse Dage som i Feber. Hele min Vilje er samlet i det ene Ønske: at dræbe. Jeg passer nøje paa, om der ikke er Spioner efter mig og ængster mig for, at de skal arrestere os, saa vi ikke faar vor Udsæd under Leen. Men jeg overgiver mig ikke levende. Jeg boer nu i „Hotel Bristol“. Igaar bragte man mig mit Pas tilbage. Det var en Spion fra Politistationen, som kom med det. Han stod og trykkede sig paa Dørtærskelen: — Undskyld, jeg vover at spørge, men Herr Pristaven spurgte, hvilken Trosbekendelse De be hager at tilhøre? Et underligt Spørgsmaal. I Passet staar der jo, at jeg er Lutheraner. Uden at vende Hovedet siger jeg: — Hva’? — Jo, hvilken Trosbekendelse? Hvad for en Tro, hm? — Jeg tager Passet og læser meget højt paa engelsk Lord Lansdowne’s Navne og Titler: „We, Henry Charles Keith Petty Fitz Maurice, Mar- quess of Lansdowne, Earl Wycombe o.s.v.“. Jeg kan ikke engelsk og læser alle Bogstaverne, som de staar. Spionen hører opmærksomt efter. — Har du forstaaet? — Ja vel. Jeg udtaler med Vilje mit russiske med stærk Akcent: — Gaa til Pristaven, sig: jeg straks sender Telegram Gesandten! Forstaaet? — Ja vel. Jeg staar med Ryggen til ham og ser ud ad Vinduet. Saa siger jeg endvidere meget højt: — Og nu, skrup af! Han trækker sig tilbage med en dyb Bøjning. Jeg bliver ene. Skulde de virkelig have deres Opmærksomhed henvendt paa mig? * * * 6. Maj. Vi mødtes i Kuntzewa ved Banelegemet: Jeg, Wanja, Henrik og Feodor. De er i lange Har monikastøvler og Kasketter, paa Bondemaner. Jeg siger: — Den 14de kører General-Gouvernøren til Teatret. Nu maa vi fordele Pladserne. Hvem ka ster den første Bombe? Henrik svarer ophidset: — Den første Plads er min. Wanja har mørkblondt Haar, graa Øjne og hvid Pande. Jeg ser spørgende paa ham. Henrik gentager: — Absolut min, absolut. Wanja ler venligt: — Nej, Henrik, jeg har allerede ventet længe. Den bleggule Hest. 5 Tag det ikke ilde op, men det er min Tur, den første Plads er min. Feodor damper ligegyldigt paa sin Cigaret. Jeg spørger ham: — Og du, Feodor? — Hvad mig anbelanger, er jeg altid parat. Jeg siger da: — General-Gouvernøren kører rimeligvis gen nem Spasski-Port. Wanja stiller sig ved den, Feodor ved Troitzki- og Henrik ved Borowitschji- Port. Alle tier. Paa Banelegemet strækker Skinnerne sig som Lysstriber. Telegrafpælene vandrer i Rækkefølge ud i det fjerne. Det er stille. Kun Telegraftraa- dene synger. — Véd I, hvad jeg tænker paa, — siger Wanja. — Jo, det er let at kaste fejl. Bomben vejer fire Kilogram. Naar man kaster fra Haanden, træffer man ikke altid. Hvis man nu f. Eks. træffer Bag hjulet, slipper han derfra med Livet. Husker I, hvordan det gik Rycakow den 1ste Marts *). Henrik siger uroligt: — Ja, ja . . . Hvad skal man da gøre? Feodor hører opmærksomt efter, men Wanja siger: — Jeg har tænkt mig, at den bedste Maade var at kaste sig selv under Hestene. — Og saa? — Ja, saa splintres baade Kareten og Hestene. *) Attentatet paa Alexander II. — Og du splintres ogsaa selv. — Ja, ogsaa jeg selv. Feodor trækker foragteligt paa Skuldrene: — Der behøves ikke noget af alt dette her. Vi knalder ham ned foruden det. Løb lige hen til Karetvinduet og hæld den ind gennem Ruden. Færdig med fyrre! Jeg staar og ser paa dem. Feodor ligger, saa lang han er i Græsset, og Solen bager hans brune Kinder. Han misser med Øjnene af Glæde over Foraaret. Wanja ser bleg og tankefuld langt bort. Henrik gaar frem og tilbage og ryger nervøst. Over os er den blaa Himmel. Jeg siger til dem: — I skal faa Besked, naar I skal sælge Køre tøjerne. Feodor klæder sig paa som Officer, Wanja som Portier, og Henrik bliver i sin Vams som nu. Feodor vender sig om til mig. Han er til freds og ler: — Jeg, siger du, skal være: Hans Højvel- baarenhed. Fine Sager. Mangler to Minutter i hel — Herremand, som det hedder. Wanja siger: — George, det er jo ogsaa nødvendigt at tænke paa Ladningen af Bomberne. Jeg rejser mig op: — Vær ganske rolig. Jeg tænker paa alt. Jeg trykker dem alle i Haanden og gaar, men Henrik indhenter mig: — George. — Naa, hvad er der? — George . . . Hvorledes det . . . Hvorfor gaar Wanja først? — Ganske simpelt. — Det vil sige, han er fortabt. Han ser paa Græsset under sine Fødder. Der staar friske Spor, hvor vi gik. — Det kan jeg ikke være med til, — siger han dumpt. — Hvad kan De ikke. — Jo det . . . at han gaar først . . . Han afbryder og siger hurtigt: — Det er bedre, at jeg gaar først. Lad mig gaa til Grunde. Hvad skal vi gøre, hvis de hænger ham? For de hænger ham jo? Hænger ham, ikke sandt? — Selvfølgelig hænger de ham. — Nej, George, hør, nej . . . Jeg kan slet ikke tænke mig, at han skal gaa bort. Vi har ganske rolig bestemt det, og af vor Bestemmelse afhænger det, at Wanja gaar i Døden, ja i den visse Død. Nej, for Guds Skyld, nej . . . Han river sig i Skæget, og hans Hænder ryster. — Hør nu, Henrik, — siger jeg til ham. — Et af to: Enten Terrorisme eller Snak. Vil De være med til det første, maa De forsage denne kedelige Snakkesalighed, og vil De snakke, maa De træde ud af Kamporganisationen og søge til bage til Universitetet. Et af to! Han tier, og jeg tager ham under Armen: — Husker De, hvad Admiral Togo sagde til sine Japanere: „Jeg beklager kun en Ting, at jeg ikke har Børn, som kan dele Skæbne med jer“. Og saaledes maa vi ogsaa beklage, at vi ikke kan dele Skæbne med Wanja. Der er ikke noget at græde for. Vi er nær ved Moskwa. Triumfbuen rejser sig solbadet. — Ja, George, — siger Henrik og ser op, — De har Ret. Jeg ler: — Og vent forøvrigt lidt endnu: Suum cuique. * * * 7. Maj. Erna har været hos mig. Hun sad i et Hjørne af Stuen og røg Ciga retter. Jeg kan ikke lide at se Kvinder ryge og har hele Tiden Lyst at sige det til hende. — Er det snart, George? — spørger hun. — Snart. — Hvornaar? — Den 14., paa Kroningsdagen. Hun svøber sit varme Shawl om sig, saa kun hendes blaa Øjne er synlige. — Hvem er den første? — Wanja. — Wanja? — Ja, Wanja. Jeg føler Ubehag ved hendes store Hænder og kærlige Stemme, ved Rødmen paa hendes Kin der, og jeg vender mig bort. — Naar skal jeg lade Bomberne? — spørger hun. — Vent til jeg siger det. Hun ryger længe uden at sige noget, rejser sig saa og gaar frem og tilbage i Værelset. Jeg ser paa hendes Haar. Det er hørgult og krøller om Tindingerne og Panden. Jeg forstaar ikke, at jeg har kunnet kysse hende. Hun standser og ser mig ængsteligt ind i Øjnene: — Du tror jo, vi faar Held med os? — Selvfølgelig. Hun sukker: — Give Gud. — Erna, tror du det da ikke? — Jo, jeg tror. — Hvis du ikke tror det, saa gaa din Vej. — Hvad er der dog, kære George. Jeg tror det jo. Jeg gentager: — Gaa din Vej. — George, hvad er der med dig? — Ak, ingenting, men lad mig i alle Guders Navn være i Fred. Hun gemmer sig igen i Hjørnet og svøber sig igen ind i Shawlet. Jeg kan ikke lide disse Shawler, men siger ingenting. Paa Kaminen dikker Uret. Jeg er forberedt paa Klager og Taarer. — George. — Hvad er der, Erna? — Nej, ingenting. — Naa, saa Farvel da. Jeg er træt. I Døren hvisker hun bedrøvet: — Farvel, kære. Hendes Skuldre hænger saa lavt, Læberne skælver. Jeg har ondt af hende. * * 8. Maj. Man siger, at hvor der ingen Love gives, er der heller ingen Forbrydelser. Hvori bestaar da min Forbrydelse, naar jeg tager Elena? Mod hvad forbryder jeg mig, naar jeg ikke mere vil have Erna? Jeg spørger mig selv, men finder intet Svar. Hvis der gaves nogen Lov for mig, vilde jeg ikke dræbe. Jeg vilde sandsynligvis ikke have taget Erna og ikke søge Elena. Men hvad er Lov for mig? Man siger endvidere, at man skal elske sin Næste. Men hvis Hjertet nu ingen Kærlighed rummer? I saa Fald skal man agte sin Næste. Men hvis man heller ikke har nogen Agtelse at skænke bort? . . . Jeg lever paa Grænsen mellem Livet og Døden. Hvad angaar disse Ord om Synd og Brøde mig! Jeg vilde kunne sige til mig selv: „Og jeg saae, og see, en bleggul Hest, og den, som sad derpaa, hans Navn var Døden“ *). Hvor denne Hest sætter sin Hov, visner Græsset, og *) Apokalypsen: 6,8. hvor Græsset visner, er der heller ingen Lov. Thi Døden er udenfor den menneskelige Lov. * * * 9. Maj. Feodor har solgt sit Køretøj paa Hestemar kedet. Nu er han Officer, Kornet ved Dragonerne. Han klirrer med Sporerne og rasler med Sabelen paa Stenbroen. Han forekommer i Uniform højere af Vækst, og Gangen er mere sikker og fast. Vi sidder sammen i Sokoljniki paa den stø vede Plæne. Violinerne synger i Orkestret. Bro gede Uniformer og hvide Damedragter farver Men neskehoben. Soldaterne gør Honnør for Feodor. Han ser paa en elegant Dame, der sidder ved et Bord i Nærheden: — Hør du, hvormeget mener du, der er be talt for en Dragt som den, hun har paa? Jeg trækker paa Skuldrene. — Jeg véd ikke. Rimeligvis et Par Hundrede Rubler. — Et Par Hundrede? — Ja-a. Tavshed. — Hør du! — Hvad? — Jo se, da jeg arbejdede, fik jeg en Rubel om Dagen. — Ja, hvad saa? — Ingenting. Det elektriske Lys tændes blafrende. Lige over vore Hoveder brænder et som en mat Sol. Paa den hvide Dug falder blaa Skygger. — Hør du. — Hvad er der, Feodor? — Fyrstehvalpen er jo nok en fed Bid, jeg siger ikke noget . . . Men hvad mener du om, hvis man f. Eks. tog sig af disse her. — Hvorledes? — Jo, med en Bombe. — Hvorfor? — For at de blev klare paa . . . — Klare paa hvad? — At Arbejderne kreperer som Fluer. — Feodor, det er jo Anarkisme. Han forstaar ikke og spørger igen: — Hvad for noget? — Det er Anarkisme, Feodor. — Anarkisme? . . . Sikken et Ord . . . For en saadan Dragt som den derhenne er der betalt to Hundrede Rubler, men sultne Unger tigger om en Kopek. Hvad er da det? Jeg synes, det er underligt at se paa hans Sølvsnore og hvide Vaabenfrakke og høre disse underlige Ord. — Hvad er du vred over, Feodor, — siger jeg til ham. — Ash! Der er ingen Retfærdighed til paa Jorden. Vi er Dagen lang paa Fabrikken, hjemme hyler Mødrene, og Søstrene trækker paa Gaden... Men disse her . . . To Hundrede Rubler . . . Ash! Ad Helvede til skulde de med en Bombe! Buskene drukner i Mørket. Hemmeligheds fulde Skygger rejser sig bag Træerne. Feodor har sat Albuen paa Bordet og siger ingenting. Men hans Øjne svømmer ud i Vrede. — Ad Helvede til med dem allesammen! * * 10. Maj. Der er kun tre Dage igen. Om tre Dage bliver General-Gouvernøren dræbt. Det uforgængelige bliver forgængeligt. Elenas Billede er indhyllet i et Taageslør. Jeg lukker Øjnene for at se hende: Hun har sort Haar og mørke Øjenbryn. Hun har fine Hænder. Men jeg ser hende ikke. Jeg ser kun en død Maske. Og dog lever der dybt i mig en Tro paa, at hun bliver min. Nu er det mig ligegyldigt. Igaar tordnede det for første Gang iaar. Græs set er vasket rent, og i Sokoljniki blomstrer Sy renerne. Men jeg glæder mig ikke over Foraaret. Jeg har næsten helt glemt Elena. Lad hende holde af sin Mand, saa meget hun vil og aldrig blive min! Jeg er alene og bliver alene. Saadan siger jeg til mig selv. Men jeg véd, at naar disse korte Dage er svundne, vil min Tanke igen være hos hende. Livet trækker sig sammen som indeni en Jernring. Hvis blot disse korte Dage var forbi . . . Idag gik jeg en Tur paa Boulevarden. Det lugtede endnu af Regnen. Paa den anden Side af den vaade Vej og i Linje med mig lagde jeg Mærke til en Mand. Han var af jødisk Udseende og i stiv, sort Hat og lang, gul Frakke. Han blev staaende paa Hjørnet og saå længe efter mig. Jeg spørger igen mig selv: Bliver der ikke lagt Mærke til dig? * * 11. Maj. Wanja er stadig væk Droskekusk. Jeg har sat ham Stævne, og han møder i Søndagstøjet. Vi sidder paa en Bænk under Træerne ved Frel- serkirken. — George, nu er vi altsaa ved Afslutningen. — Ja, Wanja, ved Afslutningen. — Hvor er jeg glad. Hvor vil jeg være lyk kelig og stolt. Véd du hvad: Hele Livet fore kommer mig som en Drøm. Det er, som var jeg kun født for at dø og . . . ihjelslaa. Den hvide Kirke løfter sit Tag ind i Himlen. Nedenunder strækker Floden sig i Sollvset. Der O t / er Ro over Wanja, da han siger: — Det er svært at tro paa Underet, men hvis man tror paa det, da er alle Spørgsmaal besvarede. Hvorfor da tale om at bruge Vold, drage Sværd, udgyde Blod og „ikke ihjelslaa“. Men vi har ikke den rette Tro. Underet er kun en gammel Krønike for os. Men hør nu og sig saa selv, om det er en Krønike eller ej. Det er maaske slet ingen Krønike, men selve Sand heden. Hør nu! Han tager op af Lommen en Bibel med sort Læderbind og Guldkors. „Jesus siger: tager Stenen bort. Martha, den Dødes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han har ligget fire Dage. Jesus siger til hende: sagde jeg ikke, at der som du kunde troe, skulde du see Guds Herlighed? Da tog de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: Fader! jeg takker dig, at du har hørt mig. Dog, jeg vidste, at du altid hører mig; men for Folkets Skyld, som staaer omkring, sagde jeg det, at de skulle troe, at du har udsendt mig. Og da han havde sagt dette, raabte han med høj Røst: Lazarus, kom hid ud! Og den Døde kom ud, bunden med Jorde- klæder om Fødder og Hænder, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jesus sagde til dem: løser ham og lader ham gaae“ *). Wanja lukker Bibelen. Jeg tier. Han gen tager tankefuldt: „Herre! han stinker allerede; thi han har ligget fire Dage“. Svalerne slaar Kors i den blaa Luft. Paa den anden Side af Floden ringer det til Vesper i Klo steret. — Hør, George, — siger Wanja halvhøjt, — fire D a g e...... — Ja, hvad saa? — Et stort Under. — Den nyopdagede Helgen, Serafim fra Sa ro w er ogsaa et Mirakel? Wanja hører ikke. — George. — Hvad er der, Wanja? — Hør videre: „Men Maria stod udenfor ved Graven og græd: og som hun græd, kigede hun ind i Graven, og hun saae to Engle sidde i hvide Klæder, een ved Hovedet og een ved Fødderne, hvor Jesu Legeme havde ligget. « Og de sagde til hende: Kvinde! hvi græder du? Hun sagde til dem: fordi de have taget min Herre bort, og jeg veed ikke, hvor de have lagt ham. Og der hun det havde sagt, vendte hun sig tilbage og saae Jesus der, og hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus siger til hende: Kvinde! hvi græder du? hvem leder du efter? Hun meente, det var Urtegaardsmanden, og siger til ham: Herre! der som du har baaret ham bort, da siig mig, hvor du har lagt ham, saa vil jeg tage ham. Jesus siger til hende: Maria! Da vendte hun sig og siger til ham: Rabbuni! hvilket betyder: Mester *). Wanja holder op at læse. Lidt efter bryder han Stilheden: — Hørte du, hvad jeg læste, George? — Ja, jeg hørte det. — Er det kun en gammel Krønike? Svar mig! — Du tror paa den, Wanja? Han fortsætter udenad: „Men Thomas, een af de Tolv, hvilket be tyder Tvilling, var ikke med dem, der Jesus kom. Derfor sagde de andre Disciple til ham: vi have seet Herren. Men han sagde til dem: uden jeg faar see Naglegabet i hans Hænder, og stikker min Finger i Naglegabet, og stikker min Haand i hans Side, vil jeg ingenlunde troe. Og efter otte Dage vare atter hans Disciple inde, og Thomas med dem. Jesus kom, der Dø rene vare lukte, og stod midt iblandt dem og sagde: Fred være med Eder! Derefter siger han til Thomas: ræk dine Fingre hid, og see mine Hænder, og ræk din Haand hid, og stik den i min Side, og vær ikke vantro, men troende. Og Thomas svarede og sagde til ham: min Herre og min Gud! Jesus siger til ham: efterdi du har seet mig, Thomas! har du troet, salige ere de, som ikke have seet, men dog troet" *). — Ja, George: „Salige ere de, som ikke have seet og dog troet". Dagen lider mod Aften. Det begynder at blive koldt. Wanja stryger Haaret fra Panden: — Kære George, Farvel! Farvel for altid! Maatte du blive lykkelig! I hans rene Øjne læser jeg Sorg, men jeg siger til ham: — Wanja, der staar jo skrevet: „Du skal ikke ihjelslaa"? — Nej, „Du skal ihjelslaa"! — Det siger du, Wanja? — Ja, jeg siger: Ihjelslaa, paa det man skal holde op med at ihjelslaa, paa det Menneskene skulde komme til at leve efter Guds Ord, og Kær ligheden indvie Jorden. — Det er Gudsbespottelse, Wanja. — Det véd jeg! Men er Budet: „Du skal ikke ihjelslaa" ikke ogsaa Gudsbespottelse? Han rækker mig sine Hænder og ler med et stort og lyst Smil. Og pludselig tager han mig om Halsen og kysser mig, som man kysser sin Broder. — Maatte du blive lykkelig, George! Jeg kysser ogsaa ham. * * * 12. Maj. Idag havde jeg sat Feodor Stævne i Siou’s Konditori. Vi aftalte Enkelthederne ved Attentatet. Jeg gik først ud paa Gaden. I Nabohusets Port fik jeg Øje paa tre Spioner. Jeg kendte dem straks paa deres gesvindte Øjne og spændte Blik. Uden at røre mig blev jeg staaende ved et Vindue. Jeg blev selv Spion, blev selv en Støver for at opdage, om de stod her for vor Skyld eller ikke. Saa kom Feodor ud. Han gik rolig ned ad Neglinnaja. Og i det samme sprang en af Spio nerne, en høj, rødhaaret Fyr i hvidt Forklæde og fedtet Kasket op i en Droske. De to andre fulgte efter ham i Løb. Jeg vilde indhente Feodor, jeg vilde standse ham! Men han tog en Lichatsch, der tilfældigt kom forbi. Hele Banden jog efter ham som et Kobbel gale Hunde. Jeg var over bevist om, at det var ude med ham. Men heller ikke jeg var alene. Rundt om mig paa Gaden dukkede forskellige mærkelige In divider op. Der var en i en anden Mands Frakke, med ludende Hoved og de røde Hænder bag paa Ryggen. En anden haltede og var klædt i Laser som en Tigger fra Loppemarkedet. Og min Be kendte fra før med det jødiske Ansigt var ogsaa med. Denne Gang var han i Cylinder og havde faaet sit sorte Skæg klippet. Jeg forstod, at de var i Lag med at anholde mig. Klokken slaar tolv. Klokken et skal jeg møde Wanja i Georgiewski-Stræde. Han har ikke solgt sit Køretøj. Han er endnu Droskekusk, og jeg har et dulgt Haab om, at han kommer kørende, saa jeg kan slippe væk i hans Vogn. Jeg gaar ned ad Twerskaja. Jeg gør Forsøg paa at blive borte i Hoben, drukne i Menneske havet. Men foran mig ser jeg den samme som før: Hænderne paa Ryggen, Benene stolprende i den lange Frakke. Og ved Siden af mig har jeg den anden i Cylinderen. Han tager ikke Øjnene fra mig et eneste Øjeblik. Jeg drejede om i Strædet. Wanja var der ikke. Jeg gik til Hjørnet og gjorde kort omkring samme Yej tilbage. Nogle Øjne borede sig som Syle ind i mig. Nogen snuste lige paa Sporet uden at tabe mig af Syne et eneste Skridt. Jeg er igen ude paa Twerskaja og husker pludselig, at der lige om Hjørnet er en Gennem gang til Strædet. Jeg løber ind og gemmer mig i Porten, trykker mig med Ryggen ind til Væggen og staar som en Sten. Minutterne gaar lange som Timer. Jeg véd, at lige ved Siden af mig staar Manden med Cylinderen paa Vagt. Han lurer som Katten paa Musen. Til den anden Dør er der fire Skridt. Jeg indstiller min Browning paa: „Ild“, og maaler Afstanden med Øjnene. Og — i et Spring er jeg ude i Strædet. Wanja kommer langsomt kørende imod mig. Jeg kaster mig ind i Drosken: — Wanja, kør til! Hjulene rasler over Stenbroen. Fjedrene knager i Svingene. Vi drejer om Hjørnet. Wanja pisker paa sit Øg. Jeg ser mig tilbage: Strædet ligger øde og tomt, ikke en Kat. Vi er sluppet fra dem. Og saaledes er der ingen Tvivl mere: Vi er under Opsigt. Men jeg opgiver ikke Haabet? Det er maaske kun en tilfældig Observation? Maaske véd de ikke, hvem vi er? Maaske faar vi Tid til at afslutte Sagen? Maaske naaer vi at faa taget Livet af ham? Men jeg kommer til at tænke paa Feodor. Den bleggule Hest 6 Hvad er der blevet af ham? Er han ikke arre steret? * * 13. Maj. Feodor skal træffe mig paa Sofijka i Restau rationen, „Bjørnen”. Jeg maa absolut tale med ham. Hvis han er omringet, er Slaget tabt. Men er det lykkedes ham at slaa sig igennem og blive dem kvit, holder vi os til imorgen, og imorgen sejrer vi. * Jeg sidder i Restaurationen ved et Bord, saa jeg kan se ud paa Gaden. Jeg ser Politibetjenten i sit vaade Slag, en Droske, de faa forbigaaendes Paraplyer. Regnen trommer paa Ruden og strøm mer tungsindigt fra Taget. Alt er graat og ked sommeligt. Feodor kommer ind. Han hilser paa mig og slaar Hælene sammen, saa Sporerne klirrer. Men uden for paa Gaden ser jeg de velbekendte Fi gurer skyde op af Stenbroen. To af dem staar med de vaade Ansigter dukkede i Kraverne og passer paa Indgangen. To andre er i Baghaanden sammen med Politibetjenten paa Hjørnet. Den ene af dem er den halte fra forleden. Jeg søger med Øjnene min Bekendt med det jødiske Ud seende : Selvfølgelig er han ogsaa med. Han staar i Porten. — Feodor, — siger jeg, — vi er opdagede. — Hvad siger du? — Vi er opdagede. — Umuligt! v Jeg tager ham i Armen. — Se en Gang derud. Han ser stift ud gennem Vinduet og siger: — Se til ham den halte, som den Hund dog er gennemblødt. Tak for den . . . Hvad skal vi gøre, George? Huset er omringet af Politi. Det lykkes os neppe at slippe bort. De tager os ude paa Gaden. — Feodor, er Revolveren parat? — Revolveren? Otte Patroner! — Naa, min Ven, kom saa. Vi gaar ned ad Trappen. Den livréklædte Schweizer slaar ærbødigt Dørene op for os. Re volveren er i Frakkelommen og Haanden paa Af trykkeren. Paa ti Skridts Afstand skyder vi Es set ud af et Kort. Vi gaar Skulder ved Skulder. Sabelen slæber raslende efter Feodor. Jeg forstaar, at han har taget sin Reslutning. Jeg har taget min for længe siden. Pludselig puffer Feodor til mig med Albuen og hvisker hurtigt: — Se, George, se! Paa Hjørnet holder en ensom Lichatsch: — Herre, skal det være en Traver . . . — Fem Rubler i Drikkepenge, men lad hende flytte sig! Den præmierede Traver gaar frem i et ra sende Tempo. Smuds og Stænk staar os i An sigtet fra dens Hove. Regnen har overtrukket 6* Himlen med et uigennemtrængeligt Net. Bag os lyder det: Stop dem! Der staar hvid Damp af Hesten. Jeg griber Kusken i Skulderen: — Hallo Lichatsch, fem Rubler til! I Parken springer vi af og løber ind i Buskene. Der driver Vand af Grenene. Alle Gangene er opblødte. Vi løber af alle Kræfter gennem Æltet. — Farvel, Feodor. Rejs idag til Twer! Hans Uniform flimrer mellem de grønne Buske og forsvinder. Om Aftenen er jeg igen i Moskwa, men jeg vender ikke tilbage til Ho tellet. Slaget er uhjælpelig tabt. Hvad er der blevet af Wanja? af Henrik? af Erna? Jeg har ikke noget Sted at overnatte og til bringer hele den lange Nat paa Gaden. Timerne gaar saa langsommeligt. Morgenen vil ikke kom me. Jeg er træt og gennemfrosset, og mine Ben smerter. Men i Hjertet lever Haabet og Troen paa min Stjerne. * * 14. Maj. Jeg har idag skrevet til Elena om at møde mig i Aleksandersparken. Hun kom, og jeg saa igen hendes stærke Øjne og tunge Haar. — Mange Vande kunne ikke slukke Kærlig heden, ej heller Strømme overskylle den *).... Elena, sig et Ord, og jeg forlader alt, Revolutionen, Terrorismen! *) Salomo Højsang: 8,7. Hun ser paa mig og siger eftertænksomt: — Nej. Jeg bøjer mig tæt ind til hende og hvisker: — Elena . . . De elsker ham . . . Ja? Hun tier. — De elsker ikke mig, Elena? Pludselig strækker hun med en heftig Be vægelse sine hvide Arme ud mod mig. Hun om favner mig og hvisker: — Elsker, elsker, elsker dig! Jeg hører hendes Ord og føler hendes Le geme. En vild Glæde flammer op i mig, men jeg siger med Anstrængelse: — Elena, jeg rejser bort idag. — Hvorhen? — Til Petersborg. Hun blegner. Jeg ser hende lige ind i Øjnene. — Hør nu hvad jeg siger, Elena. De elsker mig ikke, og De kender mig ikke. Hvis De holdt af mig, vilde De være urolig for min Skyld. Jeg er opdaget. Mit Liv hænger i et Haar. Maaske bliver jeg hængt imorgen, men nu kan det ogsaa være det samme. Hun spørger ængsteligt: — Sagde De, at De var opdaget? Aftenvinden taler sagte, endnu duftende af Regn. I Parken er der ingen andre end vi, og jeg svarer højt: — Ja, jeg er opdaget. — Kære George, rejs dog snarest bort her fra .... Jeg ler: — . . . og kom ikke mere tilbage? — Jeg elsker Dem, George. — Hvorledes tør De tale om Kærlighed? Er det maaske Kærlighed? De lever sammen med Deres Mand, og jeg er for Dem kun en fremmed og intet mer. — Og dog elsker jeg Dem, George. — Men Manden da? — Aa, Manden! Tal ikke om ham. — De elsker ham? Ja? Hun tier igen. Da siger jeg til hende: — Elena, jeg kommer tilbage, og De bliver min. Ja, De skal blive min. — Kære, jeg er Deres . . . — .... og hans? Ja, og hans! Jeg gaar min Vej ud i Aftenen. Lygterne brænder med gult Lys. Vreden snører min Strube sammen, og jeg gaar og siger til mig selv: hans og min, min og hans, og alligevel hans! 5jC * 15. Maj. Idag staar der følgende i Aviserne: „I Løbet af den sidste Uge er det lykkedes Politiet at afsløre Forberedelserne til et Attentat paa General - Gouvernøren i Moskwa, hvilket skulde have fundet Sted den 14. ds. efter Guds tjenesten i Uspenski-Ivirke. Takket være de i Tide tagne Forholdsregler, lykkedes det ikke den for bryderiske Bande at udføre sin Misgerning. Ban dens Medlemmer undkom og er endnu ikke an holdte. Der er truffet Forholdsregler til deres Paagribelse“. Hvor latterligt: „Der er truffet Forholdsreg ler “. Som om vi ikke ogsaa havde truffet vore! Vi har endnu ikke sejret, men et Tilbagetog er ikke noget Nederlag. General-Gouvernøren er jo ganske vist endnu i Live, men vi er ogsaa i Live. Feodor, Erna og Henrik har allerede forladt Mo- skwa, og Wanja og jeg rejser idag. Men vi kom mer igen. Vort Ord er en Lov, og Hævnen er vor. Den, der tager til Fange, skal selv gøres til Fange. Den der drager Sværdet, skal selv falde for Sværdet. Saaledes staar der skrevet i Livets Bog. Vi bryder Seglet og aabner den: General- Gouvernøren skal blive dræbt! 1 i ■t i 'l' I.i s I $ 4. Juli. ^ ^ eks Uger er gaaet, og jeg er igen i Moskwa. I den forløbne Tid har jeg boet paa et gammelt Herresæde. Fra den hvide Ind kørselsport strakte Landevejen sig med grønt Græs mellem Hjulsporene og unge Birketræer langs Kanten. Paa begge Sider gulnede Agrene. Rugen hvi skede dæmpet, og Havren rislede med sine tungede Hoveder. I Middagsheden lagde jeg mig paa den varme Jord. Aksene stod i Fylking, besprængt med Valmuens Blod. Det duftede af Kløver og Vikke. Skyerne trak dovent over Himlen. En Høg hang paa sine Vinger højt deroppe, som stod den i Luften. Hele Verden lagde sig til Hvile med Solen og Høgen lodret over sig .... Men i Moskwa æder Støv i Øjnene og Raadd i Næsen. Paa de graa Gader kører tunge Arbejds vogne i lange Rækker. Hjulene drøner over Sten broen. Svære Pieste hænger forover i Selerne. Ka- lescherne rasler forbi. Lirekasserne jamrer lange ligt. Sporvognenes Klokker kimer lydt. Eder og Raab staar af Halsene. Jeg venter paa Natten. Naar Livet lægger sig, falder Byen hen i Søvn, og da opstaar Haabet i mit Hjerte: „Og jeg vil give dig Morgenstjernen". * * 6. Juli. Jeg er ikke rpere Englænder, men Købmands søn, Frol Semjonow Titow, Tømmerhandler fra Ural. Jeg boer i Maroseika i et snavset Gæst giveri og gaar om Søndagen til Messe i den hel lige Trinitatis Kirke. Det mest erfarne Øje vil ikke i mig kunne genkende George O’Brien. Den mest erfarne Detektiv vil ikke mistænke mig for at være Revolutionær. Paa Bordet i mit Værelse ligger en snavset Dug. Ved Bordet staar en halt Stol. I Vindues karmen hænger en vissen Geranie med sine Grene. Væggene er pyntede med — Tzarportrætter i Olje- tryk. Om Morgenen bringer man mig en hæs og fedtet Temaskine. Man knalder med Dørene i Gangen. Jeg er ene i mit Bur. Uheldet ved vort første Forsøg har bragt Vre den op i mig: General-Gouvernøren er endnu i Live. Jeg ønskede ogsaa tidligere hans Død, men nu har Vreden taget helt overhaand i mig. Han og jeg lever sammen soin to uadskillelige. Jeg lukker ikke mine Øjne om Natten, og om Morgenen hvi sker jeg hans Navn mellem Tænderne. Jeg ser den graahaarede Mand med det blege Smil paa de blodløse Læber. Han foragter os og pønser ogsaa paa vor Død; thi Magten er i hans Haand. Jeg hader hans udstafferede Palads, de slyn gede Vaaben over Portene, hans Kusk og Be dækning og Forspand. Jeg hader hans Guldbriller og Staaløjne, hans indfaldne Kinder, hans Hold ning, hans Stemme og Gang. Jeg hader hans Øn sker, hans Tanker og Bønner til Gud, hans tom me Liv og hans mætte og friserede Børn. Jeg hader ham selv, hans Selvtillid og hans Had til os. Jeg hader ham . . . Erna og Henrik er allerede her, og jeg venter Wanja og Feodor hver Dag. I Moskwa er alle faldet til Ko igen. Man har glemt os. Den 15. er det hans Navnedag. Han tager i Teatret, og vi dræber ham paa Vejen dertil. * * 10. Juli. Andrei Petrowitsc.h er igen kommet fra Pe tersborg. Jeg ser paa hans citrongule Ansigt og spidse, graa Skæg. Han rører med Skeen i sit Teglas og ser flov ud: — Har De læst, George, at man har opløst Dumaen? — Ja, jeg har. — Jo — o . . . Der har vi den fri Forfatning... Han har sort Slips og en gammeldags, snavset Livfrakke. Mellem Tænderne stikker en Skil lingscigar. — George, hvordan staar Sagerne? — Hvad for Sager? — Ja, forstaar De med . . . General-Gouver- nøren. — Sagerne staar rigtig godt. — Det varer saadan ligesom lidt længe . . . Nu var det netop det rette Moment . . . — Hvis det varer Dem for længe, Andrei Petrowitsch, saa skynd Dem. Han bliver forvirret og trommer med Fin geren paa Bordet. — Hør, George. — Naa? — Komitéen har besluttet at sætte fuld Kraft paa Terrorismen. — Naa? — Jeg siger: Komitéen har i Anledning af Dumaens Opløsning besluttet at sætte fuld Kraft paa Terrorismen. Jeg svarer ham ikke. Yi sidder i den snavsede Knejpe „Progres“. Spillemaskinen lirer hæst. Tje nernes sølede Forklæder lyser hvide i den blaa Tobaksrøg og Mados. Andrei Petrowitsch spørger venligt: — Sig mig, George, er De tilfreds? .... — Tilfreds med hvad, Andrei Petrowitsch? — Jo med, at der bliver sat fuld Kraft paa. — Paa hvad? — Herre Gud . . . Jeg siger jo: paa Ter rorismen. Det glæder ham oprigtigt, at kunne bringe mig denne Meddelelse. Jeg ler: — Sætte fuld Kraft paa Terrorismen? Ja, hvorfor ikke. Lykke til. — Og hvad mener De om denne Sag? — Jeg? Ingenting. — Hvorledes ingenting? Jeg rejser mig fra min Plads: — Andrei Petrowitsch, Komitéens Beslutning glæder mig oprigtigt, men at sætte mere Kraft paa Terrorismen paatager jeg mig ikke. — Men hvorfor, George? Hvorfor dog? — Prøv selv paa det! Han slaar i den største Benovelse ud med Armene. Jeg ser hans tørre, gule Hænder og magre, tobakssvedne Fingre. — George, de ler ad mig? — Nej, jeg ler ikke. Jeg gaar min Vej. Han bliver rimeligvis længe siddende med sit Teglas og spekulerer over, om jeg lo ad ham, eller om han fornærmede mig. Og jeg siger igen til mig selv: Stakkels, gamle Mand, stakkels, store Barn. * * 11. Juli. Wanja og Feodor er her nu ogsaa. Jeg har aftalt alle Enkeltheder med dem. Vi udfører den en Gang bestemte Plan. Om tre Dage, den 15. Juli, kører General-Gouvernøren til Teatret. Indtægten af Forestillingen tilfalder de saarede i Krigen. Han kan ikke undlade at vise sig i Teatret. Klokken syv bringer Erna mig Bomberne. Hun gør dem i Stand i sit Værelse paa Hotellet. Hun har Hylstre og Sprængstof hos sig. Hun tørrer Kvægsølvet over Spritapparatet, lodder Glasfængrørene til og sætter dem ind. Hun ar bejder godt, og jeg frygter ingen tilfældig Eks plosion. Klokken otte fordeler jeg Bomberne. Wanja tager Stilling ved Spasski-, Feodor ved Troitzki- og Henrik ved Borowitschji-Port Der er ingen, der har Øjnene med os nu. Det er jeg over bevist om. Magten er vor. Paa mit Bord staar en Buket døende Syrener. De grønne Blade hænger, og de bleglilla Blom sterklaser visner uhjælpeligt. Jeg søger efter en Lykkeblomst med fem Blade og bliver glad, da jeg finder en, thi Heldet følger den dristige. * * 14. Juli. Jeg kommer til at tænke paa en Gang, jeg var højt mod Nord, ovenfor Polarkresen. I det lille, norske Fiskerleje groede der hverken Træer eller Buske, ja, ikke en Gang Græs. Nøgne Klip per, en graa Himmel og det mørke Hav var alt, hvad der var. Fiskerne tørrede deres vaade Næt. Luften lugtede af Fisk og Tran. Alt var frem med for mig, fremmed som disse sammenbidte Folk og deres haarde Sprog. Jeg blev deroppe fremmed for mig selv. Idag synes ogsaa alting mig fremmed. Jeg sidder i Tivoli foran den aabne Scene. Den skal dede Kapelmester gnider løs med sin Bue. Fløj terne piber ynkværdigt i Orkestret. Paa den be lyste Scene arbejder Akrobater i lyserødt Trikot. De løber som Katte op ad Stængerne, kaster sig ud i Luften, flyver imellem hverandre som ly sende Punkter og griber de svingende Trapezer. Jeg ser ligegyldigt paa dem og deres smidige og stærke Kroppe. Hvad er jeg for dem og de for mig? . . . Fra Gangene i Anlæget høres Hobens spredte Fodslag i Gruset. Friserede Handelsbe tjente og mæskede Købmænd driver dovent op og ned. De drikker Brændevin af Kedsomhed, bander og ler af Kedsomhed. Kvinderne søger med graadige Øjne efter Bytte. Aftenhimlen mørknes. Nattens Skyer glider frem over den. Imorgen er det vor Dag. Skarp og klar som Staal funkler Tanken om Drab. Der er ingen Kærlighed i Verden og intet Liv, kun Død og Dødens Tomhed. * * 16. Juli. Igaar var der Uvejr i Luften. Træerne stod tavse og ubevægelige i den trykkende Hede. Fjernt bag en hvid Sky lød dumpe Tordenskrald. En stor, mørk Skygge lagde sig over Jorden. Pludselig gik der en tung Brusen gennem Træ kronerne, og gule Støvhvirvler rejste sig paa Ga derne. De første Regndraaber slog haardt mod Løvet, og et Lyn skar blaat og flammende gennem Himlen. Klokken syv mødtes Erna og jeg. Hun var klædt paa som en Pige af Smaaborgerfamilje i Den bleggule Hest 7 grøn Kjole og hvidt, strikket Tørklæde. Hendes lyse Lokker tittede frem under Tørklædet. I Haan den havde hun en stor Kurv med Vasketøj. Men i denne Kurv var Bomberne. Jeg lagde dem forsigtigt over i min Portefølje. Den blev saa tung at bære, at jeg mærkede det i Armen. Erna sukkede. — Er du træt? — Aa nej . . . George . . . — Hvad da? — George, maa jeg ikke følge med Jer? — Nej, Erna, det gaar ikke an. — Aa, kære George . . . — Nej, Erna! I hendes Øjne læser jeg en frygtsom Bøn. — Erna, gaa hjem til dig selv og vær her Kl. tolv igen paa dette Sted. — George . . . — Erna, nu er det Tid! Det var endnu vaadt efter Regnen. Buskene skælvede, mens Aftensolen gik under i sit Blod. Erna blev alene tilbage paa Bænken, alene til midt om Natten. Paa Slaget otte stod Wanja, Feodor og Henrik paa deres Post. Jeg drev om inde i Kreml for at se, naar Kareten kørte for. Pludselig saa jeg Vognlygterne i Mørket. De store Glasdøre paa Slottet sloges op, og en graa Skygge gled ned over den hvide Trappe. Det sorte Spand gik frem1 i Skridt og derefter i Trav. . . . Taarnuret slaar et Kvarter over . . . General- Gouvernøren er allerede ved Borowitschji-Port... Jeg staar ved Alexander II Mindesmærke. Over mig i Mørket ser jeg den døde Tzar. Slottet i Kreml lyser med sine Vinduer. Jeg venter . . . Der gaar Minutter, og der gaar Dage og lange Aar. Men jeg venter. Mørket bliver tættere, Pladsen sortere, Taar- nene højere og Stilheden endnu mere dyb. Men jeg venter dog. Taarnuret slaar halv. Jeg slæbte mig ned til Borowitschji-Port. Hen rik stod paa Wosdwisjenka. Han stod ubevæge lig i sin blaa Livfrakke og Kasket og holdt Bom ben i Hænderne. — Henrik. — George, er det Dem? . — Henrik, han er kørt forbi! — Hvor? . . . Hvem er kørt forbi? .... — General-Gouvernøren er kørt forbi, forbi Dem. — Forbi mig? Han blegnede. Hans udvidede Pupiller lyste feberhede. — Forbi mig? — Hvor har De været? Ja, hvor har De været henne? — Hvor? . . . Jeg har været her . . . her i Porten . . . — Og De saå ham ikke? — Nej . . . Over os brænder en Lygte i mat Glas. Flam men blafrer i Trækket. — George. — Hvad er der? — Jeg kan ikke mere . . . jeg slipper den . . . tag . . . Bomben . . . hurtigt . . . Jeg næsten river Bomben ud af Hænderne paa ham. Og saaledes staar vi under Lygten og ser hinanden ind i Øjnene uden at sige et Ord, indtil Taarnuret slaar for tredje Gang. — Vi ses imorgen. Han slaar fortvivlet med Haanden i Luften. — Imorgen. Jeg gik hjem til mit Værelse. Ude fra Gangen lød Larm og drukne Stemmer ind til mig. Sy-< renerne paa mit Bord var helt visne. Uden at tænke paa noget stod jeg og rev i de døde Blom sterblade. Det var Lykken, jeg søgte igen. * * 17. Juli. Henrik fortæller stærkt bevæget: — Til at begynde med stod jeg i selve Porten. Jeg stod en ti Minutter . . . men saa ser jeg, at Betjenten har lagt Mærke til mig. Jeg gik opad Wosdwisjenka . . . kom saa tilbage igen og stod en Stund. Men General-Gouvernøren kom ikke . . . saa gik jeg igen en Vending, og under det er han saa kørt igennem . . . Han holder Hænderne op foran Ansigtet: — Hvilken Skændsel . . . og Skam . . . Han har ikke sovet hele Natten. Under Øjnene er der blaa Skygger og paa Kinderne feberrøde Pletter. — De tror mig dog, George? — Ja. Efter en Pavse siger jeg til ham: — Hør, Henrik, hvorfor har De egentlig slut tet Dem til Terrorismen. I Deres Sted vilde jeg have holdt mig til det fredelige Arbejde. — Det kan jeg ikke. — Hvorfor ikke? — Aa, hvorfor ikke? ... Er Terrorismen nødvendig, eller ikke? . . . De véd jo, at den1 er nødvendig. — Naa, hvad følger saa af, om at den er nødvendig? — Jo, at jeg ikke kan lade være med at slutte mig til den. Hvad Ret har jeg til at lade være? Man kan da ikke opfordre til den terroristiske Kamp, tale om den, ønske den og ikke selv tage Del i den . . . Det kan man da ikke . . . vel? — Hvorfor ikke? — Aa, hvorfor ikke? . . . Jeg véd ikke hvor for. Maaske er der andre, der kan gøre det . . . Jeg kan ikke . . . Han skjuler igen Ansigtet i Hænderne og hvi sker som i Søvne: — Min Gud, min Gud . . . Pavse. — George, sig mig lige rent ud: Tror De mig, eller tror De mig ikke? — Jeg har sagt, at jeg tror Dem. — Og De giver mig en Bombe en Gang til? Jeg tier. Saa siger han langsomt: — Nej, De giver mig en . . . Jeg tier. Ja, saa . . . saa . . . Hans Stemme skælver forfærdet, og jeg siger til ham: — Vær rolig, Henrik. De skal faa Deres Bombe. Og han hvisker: — Tak. / Da jeg kom hjem, spurgte jeg mig selv: hvor for er han med i Terrorismen? Og hvis Skyld er det? Mon ikke min? 18. Juli. Erna klager: — Hvornaar tager alt dette Ende, George? Hvornaar? — Hvad for noget, Erna? — Jeg kan ikke udholde at leve i Skyggen af Mord. Jeg kan ikke . . . Det maa have en Afslutning, ja, saa snart som muligt en Afslut ning . . . Vi sidder fire sammen i et Værelse i en snavset Knejpe. Spejlene er matte og overridsede med Navnetræk. Ved Vinduet staar et forstemt Klaver. Bag den tynde Skillevæg er der en, der spiller en Matchiche. Det er varmt, men Erna svøber sig ind i sit Shawl. Feodor drikker 01. Wanja har lagt de hvide Hænder paa Bordet og sit Hoved paa Hænderne. Alle tier. Omsider spyt ter Feodor paa Gulvet og siger: — Hastværk er Lastværk. . . . Det er denne Satan til Henrik, der er Skyld i Standsningen. Wanja ser op: — Feodor, skammer du dig ikke? . . . Henrik er ikke Skyld i noget. Vi har ligemeget Skyld allesammen. — Naa, vel ikke allesammen. Hvad mig an- gaar, saa mener jeg, at naar man har spyttet i Næverne, skal man ogsaa slaa til. Efter en Pavse siger Erna næppe hørligt: — Herre Gud, er det ikke ligemeget, hvem der har Ret, og hvem der har Uret. Hovedsagen er at blive færdig saa snart som muligt . . . Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke . . . Wanja kysser hendes Haand. — Kære Erna, det er svært for Dem . . . Men hvordan gaar det Henrik? Hvordan er det for ham? Bag Skillevæggen bliver man ved med Mat- chichen. En drukken Stemme synger Kupletter. — Aa, Wanja, hvad har Henrik med det at gøre . . . Jeg kan ikke udholde at leve. Og Erna græder af fuld Hals. Feodor rynker Brynene. Wanja bliver tavs. Jeg undrer mig over, hvad Fortvivlelse og Trøst har her at gøre? * * * 20. Juli. Jeg ligger med lukkede Øjne. Gadens Larm slaar ind gennem det aabne Vindue. Byens Sten bryst aander tungt. I Halvsøvne forekommer det mig, at jeg ser Erna i Færd med at lave Bomber: Nu drejer hun Nøglen om i Laasen med et dumpt Smæld. Hun gaar langsomt hen til Bordet og tænder tøvende sit Spritapparat. Paa Jern panden ligger et Lag lysegraat Støv. Det er Sprængkvægsølv. Tynde, blaa Flammer slikker som Slangetunger paa Jernet. Det sprængfar lige Pulver tørres. De smaa Gryn syder og glin ser . . . Paa Glasrøret løber et Blylod op og ned. Hvis Blyloddet slaar Fængrøret itu, sker der en Eksplosion. En af mine Kammerater omkom ved dette samme Arbejde. I Værelset fandt man hans Li^, Smaastykker af hans Lig: Sprængt Hjerne, et blodigt Bryst, parterede Arme og Ben. Det blev alt sammen smidt paa en Vogn og kørt til Politi kontoret. Erna løber den samme Bisiko. Men hvis hun nu virkelig sprang i Luften? Hvis der istedetfor det gule Haar og de blaa, forundrede Øjne ikke blev andet tilbage end noget blodigt Kød? . . . Saa vilcle Wanja lave Bomber. Han er ogsaa Kemiker og forstaar sig paa dette Arbejde. Jeg aabner Øjnene. Sommerens Sol har banet sig Vej gennem Gardinerne og bygger lyse Lande paa Gulvet. Men jeg synker tilbage i Mørket. Og igen gaar de samme Tanker gennem mit Hoved: Hvorfor kastede Henrik ikke Bomben? Ja, hvor for? Han er ikke fejg. Men Fejltagelser er værre end Fejghed. Eller var det et Tilfælde . . . Hans Majestæt, Tilfældet? Men det er det samme, aldeles ligegyldigt, hvad der end sker. Lad det være min Skyld, at Henrik er Terrorist, og at General-Gouvernøren endnu er i Live. Lad Erna springe i Luften. Lad dem hænge Wanja og Feodor. General-Gouver nøren bliver alligevel dræbt. Jeg vil det! Jeg staar op. Nedenunder mit Vindue kryber Menneskene som sorte Myrer. De giver dem alle hen til Dagens smaalige Stræb. Jeg foragter dem. Og har Feodor i og for sig ikke Ret, naar han vil sende dem alle ad Helvede til med en Bombe? * * > * 21. Juli. Jeg kom idag tilfældigt forbi, hvor Elena boer. Det tunge, graa Hus saa dystert ud over Plad sen. Af gammel Vane satte jeg mig paa en af Bænkene paa Boulevarden og gav mig til at tælle Minutterne. Af gammel Vane hviskede jeg: Idag møder jeg hende. Naar jeg kommer til at tænke paa Elena, husker jeg en sælsom Blomst, et Foster af Sy dens brændende Sol og udbrændte Klippeskød. Jeg ser Kaktus’ens haarde Blade, dens brudte, fingrede Stængler. Midt imellem skarpe Naale sidder en purpurrød Blomst som et brændende Blodstænk, der aldrig vil størkne. Jeg saa denne Blomst i en af Sydens underfulde Haver mellem Palmer og Orangelunde. Jeg rørte den med mine Hænder, trykkede mit Ansigt tæt ind til den og berusede mig i dens Duft, blaa som det blaanende Hav, hed som Solen i Zenith og sær som Trol dom . . . Men jeg vil ikke have Elena nu. Jeg vil ikke tænke paa hende og ikke mindes hende. Jeg vil tilfredsstille min Hævnfølelse, og jeg spørger ikke mere mig selv, om det er Umagen værd at hade og hævne. * * 22. Juli. General-Gouvernøren kører to Gange om Ugen mellem tre og fem til sit Kancelli paa Twerskaja- Gade. Hall kører ad forskellige Veje og paa forskellige Dage. Vi gør hans Køreture til Gen stand for vore Undersøgelser, og om en Dag eller to besætter vi alle Vejene. Wanja skal møde ham paa Twerskaja og Feodor i Stoleschnikow-Stræde. Henrik bliver i Reserven paa en af de fjernere Gader bag Slottet. Denne Gang faar vi næppe Uheld med os . . . Hvad vilde jeg mon egentlig tage mig til, hvis jeg ikke var Terrorist? Jeg véd det ikke og kan ikke engang svare paa et saadant Spørgsmaal. Jeg véd kun en Ting: at jeg ikke vil finde mig i at føre et roligt Liv. Opiumsrygerne ser i sa lige Drømme Paradisets grønne Løvhytter. Jeg ryger ikke Opium og har ingen salige Drømme. Men hvad vilde mit Liv være uden Terrorismen? Hvad vilde mit Liv være uden Kampen og den opløftende Bevidsthed om at staa udenfor alle menneskelige Love? . . . * * 25. Juli. Jeg sagde idag til Feodor: — Du, Feodor, stiller dig paa Post i Stole- sclinikow-Stræde fra Pladsen til Petrowka. Ge- neral-Gouvernøren kører rimeligvis mod Wanja, men vær ogsaa du parat. Glem ikke, at jeg har Tillid til dig. Han har for længe siden lagt Dragonunifor men til Side og gaar nu klædt som Tjenestemand i Justitsministeriet. Han er omhyggelig barberet og sætter det sorte Overskæg med Spidserne opad. — Naa, George, denne Gang faar de deres Konfekt. — Tror du? — Sikkert. Denne Gang slipper han ikke. Vi er i Udkanten af Moskwa i Neskutschnoje- Parken. Bag de grønne Linde ser vi det hvide Slot. Her boede General-Gouvernøren for ikke længe siden. Feodor siger eftertænksomt: — Saadan nogle Huse, de Dyr boer i. Sover sødt og æder fedt . . . Forbandede Herremænd. . . . Hunde . . . Vel, vel . . . Se op . . . Bestil en Sjælemesse. — Feodor . . . — Hvad ? — Hvis du kommer for Retten, saa glem ikke at tage en Defensor. — Defensor? — Ja. — Det vil sige saadan en Slags Advokat? — Ja vel, en Advokat. — Jeg har ikke Brug for nogen Advokat . . . Jeg kan ikke lide dem, disse her Advokater . . . — Som du vil. — Ja, og der bliver slet ingen Rettergang__ Det maa du da ikke tro? Jeg kan ikke lide dette her med Rettergang . . . Den sidste Kugle for Panden, færdig med fyrre. Og jeg hører paa hans Stemme, at han ganske sikkert skyder sig den sidste Kugle for Panden. * * * 27. Juli. Af og til tænker jeg paa Wanja, paa hans Kærlighed til sin Næste og hans af Tro gennem- glødede Ord. Men jeg tror ikke paa disse Ord. For mig er de ikke Brød, ja ikke en Gang Sten. Jeg er ude af Stand til at forstaa, hvorledes nogen kan tro paa Kærlighed, elske Gud og leve i Kærlighed. Og hvis det ikke var Wanja, der sagde disse Ord, vilde jeg le him melhøjt. Men jeg ler ikke. Wanja kan tale saa dan om sig selv og sit Liv. Wanja skal dø og udslettes. Og jeg spørger mig selv, hvilken Forskel der er mellem ham og f. Eks. Feodor. Begge ihjelslaar. Begge bliver hængt. Begge bliver glemt. Der er ingen Forskel paa, hvad de gør, men paa hvad de siger. Og naar mine Tanker tager denne Retning, kan jeg ikke lade være at le. * * 29. Juli. Erna siger til mig: — Du holder slet ikke mere af mig . . . Du har glemt mig . . . Jeg er som en fremmed for dig. — Ja, du er, — svarer jeg. — George . . . — Hvad er der, Erna? — Tal ikke saadan, George. Hun græder ikke og er helt rolig. — Hvor har du dine Tanker, Erna? Som om der var Tid til det nu? Du ser jo, at vi har det ene Uheld • efter det andet. Hun gentager sagte: — Ja, det ene Uheld efter det andet. — Og du tænker kun paa Kærlighed? Jeg har andre Ting at tænke paa. — Du elsker en anden. — Maaske. — Nej, sig det rent ud. — Jeg har for længe siden sagt: ja, jeg elsker en anden. Hun rækker sig med hele sit Legeme hen imod mig: — Det gør ingenting. Elsk, hvem du vil. Jeg kan ikke leve uden dig. Jeg vil altid kun elske dig. Jeg ser ind i hendes blaa og sorgfulde Øjne. — Erna. — Kære, George . . . — Erna, du maa hellere gaa. Hun kysser mig. — George, jeg fordrer jo ingenting, beder heller ikke om noget. Vær kun en Gang imellem sammen med mig . . . Natten sænker sig stille over os. * * 31. Juli. Jeg vil ikke tænke paa Elena, og alligevel er mine Tanker hos hende. Jeg kan ikke glemme hendes Øjne: De lyser som Dagen, naar den er paa sit højeste. Jeg kan ikke glemme hendes Hænder: De er lange og gennemsigtige som hvide Nætter. Menneskets Sjæl aabenbarer sig i Øjnene og Hænderne. Kan et skønt Legeme vel have en vanfør Sjæl? . . . Men selv om hun ikke var fuld af Glæde og Stolthed og kun var en Træl, hvad gjorde saa det? Jeg v il hende, og der er ingen bedre og dejligere til end hende. I m in Kærlighed til hende er hendes Skønhed og Magt. Jeg mindes Sommernætters halvdunkle Skyg geleg. Fra den dugdrukne Jord stiger mælke hvide Taager. I deres bløde Bølger drukner Sko venes mørke Træk. Stjernerne funkler mat. Luf ten er mættet af Høduft. I saadanne Nætter er der Troldom over Jord og Mennesker. Ja, Troldom! . . . Hvad bryder jeg mig egent lig om Elena og hendes sorgløse Liv, om hendes Mand, Officeren, om hendes Fremtid som Moder og Hustru? Hvad Interesse har jeg af det? Og alligevel er jeg troldhundet til hende. Jeg kan ikke løsrive mig . . . Og hvem siger forresten, at jeg skal gøre det? * * * 3. August. Imorgen er det vor Dag. Erna laver igen Bomberne til. Feodor, Wanja og Henrik stiller sig igen paa Post. Jeg vil ikke tænke paa Morgen dagen. Jeg kunde næsten fristes til at sige, at jeg frygter at tænke paa den. Men jeg haaber og tror paa den. * * * 5. August. Dette hændte igaar: Klokken to tog jeg Bomberne hos Erna. Jeg sagde Farvel til hende paa Twerskaja-Gade og mødte Henrik, Wanja og Feodor paa Boulevarden. Feodor gik paa Post i Stoleschnikow-Stræde, Wanja paa Twerskaja og Henrik længere ude. Jeg gik ind i Café Filippow, bestilte et Glas Te og satte mig ved et Vindue. Det var meget varmt. Hjulene skrattede over Stenbroen, Tagene svedte af Hede. Jeg ventede ikke længe, maaske fem Minutter. Pludselig brød en tung og sæl somt fyldig Tone ind i Gadens Larm. Den lød, som var en mægtig Hammer faldet paa en Pan serplade, og fortonede sig i en klagende Klirren af sprængte Vinduesglas. Saa var der ikke mere. Ude paa Gaden løb Folk i tætte Stimer ned mod Stoleschnikow-Stræde. En laset Dreng raabte noget, jeg ikke forstod. En Kone med Kurv paa Armen truede med den knyttede Haand og skældte ud. Portnerne løb ud af deres Porte. Kosak kerne red frem i fuldt Firspring. Et Sted i Folke hoben var der en, som raabte: General-Gouver- nøren er myrdet. Jeg banede mig med Besvær Vej gennem Ho ben. Nede i Strædet stimede Folk som Sild i en Tønde. Jeg kunde endnu lugte den varme Røg af Eksplosionen. Paa Stenbroen laa Glasskaar og splintrede Hjul. Jeg forstod, at Kareten var knust. Foran mig stod en høj Fabriksarbejder i blaa Skjorte og spærrede Vejen. Han svingede med de benede Hænder og fortalte hurtigt og op hidset en eller anden Ting. Jeg vilde puffe ham til Side for at se Resterne af Kareten helt nær ved, men i det samme hørte jeg fra Gaden til højre den korte, tørre Lyd af Revolverskud. Jeg fulgte øjeblikkelig deres Kalden. Jeg vidste, at det var Feodor, der skød. Men Hoben trængte mig i sin haarde Favn, saa jeg ikke kunde komme løs. Igen lød der Revolverskud, men fjernere og mere afbrudt og mat, til de helt døde hen. Fa briksarbejderen vendte sit udtærede Ansigt mod mig og sagde: — Det kan nok være, han skyder. Jeg greb ham i Armen og væltede ham til Side, men Hoben trængtes endnu tættere. Jeg saå ubestemmelige Nakker og Skæg og Rygge, og pludselig hørte jeg: — General-Gouvernøren er alligevel sluppet derfra med Livet . . . — Men, har de hugget den anden? . . . — Ikke det, man véd . . . — Mon de hugger ham . . . Han klarer sig ikke? — Jo — jo-o . . . der er mange af dem nu for Tiden ... af disse her . . . Sent om Aftenen kom jeg hjem til mig selv. General-Gouvernøren levede endnu. * * * 6. August. Idag staar der følgende i Aviserne: „Igaar blev der forøvet et misdæderisk At tentat mod General-Gouvernøren. Klokken tre kørte General-Gouvernøren fra Slottet i Kreml til sit Kancelli paa Twerskaja-Plads. Hans Højheds Adjudant, Oberst, Fyrst Jaschwilj, der sædvan ligvis planlægger Udflugterne, havde ogsaa denne Gang meddelt Præfekten, ad hvilken Vej hans Højhed vilde køre: igennem Spasski-Port, over Krasnaja-Plads og videre gennem Petrowka og Stoleschnikow-Stræde til General-Gouvernørens Kancelli. Da Ekvipagen drejede om ad Stoleschni kow-Stræde, traadte en ung Mand i Justitsmini steriets Uniform fra Fortovet ud paa Gaden. Han havde i Haanden en Æske med Baand og Sløjfe af Den bleggule Hest. 8 clen Slags, der almindeligvis bruges til Konfekt. Da han havde nærmet sig til Kareten, tog han Æsken i begge Hænder og kastede den under Hjulene. Der lød en øredøvende Sprængning. Til al Lykke mistede General-Gouvernøren ikke Livet. Efter ved egen Hjælp at have rejst sig op fra Jorden gik han ind i Porten til Købmand Sa- lomonows Hus, hvor han forblev, indtil den pr. Telefon udkommanderede Eskorte ankom. Ad judant, Fyrst Jaschwilj, blev ved Sprængningen slynget ud til venstre Side. Ansigtet var beska diget, begge Ben knuste og Armene brækkede. Han udaandede paa Stedet. General-Gouvernø- rens Kusk, Bonden Andrejew, blev haardt saaret i Hovedet. Han døde straks efter paa Hospitalet. Misdæderen flygtede i Løb efter at have udført sin Ugerning. Gadebetjent, Iwan Fedorenko, og Agent i det hemmelige Politi, Ignatij Tkatsch, for fulgte ham, men Forbryderen skød i to efter hin anden følgende Skud begge Forfølgerne ned. Da han var kommet ud paa Petrowka, forsøgte han at forsvinde i Retning af Strastnoj-Boulevard. Her gjorde Gadebetjent, Iwan Klimow, Forsøg paa at anholde ham, men blev haardt saaret af et Skud i Underlivet. Paa Petrowka sprang Forbryderen op i en Droske og tvang med Revolveren i Haan den Kusken til at køre for sig. Ved Petrowskaja- Linje sprang han igen af og løb videre. Men her blev han standset af Pristaven for første Kres, Oberstløjtnant Orbeliani, og Portnerne fra Nr. 16, 18 og 20 paa Petrowka. Efter med to Skud at have dræbt to af bemeldte Portnere for svandt Forbryderen i Baggaarden til Nr. 3 paa Petrowskaja-Linje. Huset blev ufortøvet omringet af Politi til Hest og til Fods samt af det pr. Te lefon tilkaldte 23. Grenaderregiment. Ved de der efter foretagne Undersøgelser blev Forbryderen opdaget i et afsides Hjørne af Baggaarden bag en Brændestabel. Paa Opfordringen om at over give sig svarede han med Bevolverskud, ved hvilke Oberstløjtnant Orbeliani blev dræbt paa Stedet. Der blev da efter Ordre fra Præfekten, der var ankommet til Begivenhedernes Skueplads, givet Ild af Grenadererne. Forbryderen, der dækkede sig bag Brændestabelen, besvarede en Stund Ilden med sin Revolver, hvorved Menige, Welentschuk og Semjonow, blev let saarede og Underofficer, Edynak, dræbt. Efter Indstillingen af Ilden fandt de fremtrængende Grenaderer Forbryderens Lig. Det havde fire Skudsaar, af hvilke de to var absolut dræbende. Forbryderen viste sig at være en ung Mand paa c. 26 Aar, mørk, høj af Vækst og svært bygget. Han havde ikke nogensomhelst Legitima tionspapirer paa sig. I Bukselommerne fandtes to Revolvere af Systemet Browning samt en Æske tilsvarende Patroner. Der er taget Forholdsregler til hans Identi ficering. Sagen ledes af Undersøgelsesdommeren for særlig vigtige Anliggender.” * * * 8* 7. August. Jeg ligger med Ansigtet begravet i mine brændende Puder. Det er ved at blive lyst. En svag Rødme farver Morgenhimlen . . . Vi har igen haft Uheld med os,, ja, mere end det, Ulykke. Vi har lidt et Nederlag. Feodor gjorde naturligvis alt, hvad han kunde. Lod han vel Kareten slippe forbi sig? Eller kastede han ikke Bomben? Eller eksploderede den maaske ikke? Jeg er ikke ked af det for Feodors Skyld, ja, jeg er ikke en Gang ked af, at jeg ikke kunde komme til at forsvare ham. Selv om jeg nu ogsaa havde dræbt fem Portnere og Politibetjente, hvad havde det saa nyttet. Er det maaske det, jeg vil? Nej, jeg er ked af, at jeg ikke vidste, at Ge- neral-Gouvernøren stod to Skridt fra mig i Porten. Havde jeg vidst det, havde jeg ventet paa ham og dræbt ham. Men vi rejser ikke herfra og opgiver ikke vort Forehavende. Hvis det ikke lader sig gøre at dræbe ham paa aaben Gade, trænger vi ind i Slottet. Vi sprænger det i Luften sammen med os selv og ham og alle, som er med ham. Han er vel til Mode nu. Han triumferer og føler sig sikker og frygtløs: Hans Herredømme er ufor gængeligt og hans Magt urokkelig . . . Men hans Time skal dog slaa. * * * 8. August. Henrik siger til mig: — George, alt er tabt. Jeg føler Blodet vælte til mit Hoved. — Ti stille! Han træder forskrækket et Skridt tilbage. — George, hvad er der dog? — Ti stille! Hvad er det for en Snak, De fører? Intet er tabt! Har De ikke Skam i Livet? — Men Feodor? — Hvad Feodor? . . . Feodor er dræbt. — Aa, George . . . Det er jo . . . Det er jo... — Naa . . . videre. — Nej . . . Tænk selv . . . Nej . . . men jeg syntes bare . . . Hvad nu? — Hvorledes, hvad nu? — Politiet er paa Spor efter os. — Politiet er altid paa Spor. Regnen risler ned. Den askegraa Himmel græ der. Henrik er gennemblødt, og Vandet driver fra hans falmede Hat. Han er blevet mager, og Øjnene er indfaldne. — George. — Hvad? — Tro mig . . . Jeg . . . Jeg vilde ikke sige noget andet . . . Vi er jo bare to: Wanja og jeg . . . To er for lidt. — Vi er tre. — Hvem er den tredje? — Jeg. De har glemt mig. — Tager De selv en Bombe? — Selvfølgelig. Pavse. — George, paa aaben Gade gaar det ikke. — Hvad gaar ikke? — Paa aaben Gade gaar det ikke at dræbe ham. — Saa trænger vi ind i Slottet. — Ind i Slottet? — Ja vel. Hvad er De forbavset over? — Tror De, det lykkes, George? — Jeg er overbevist . . . Skam Dem Henrik. Han trykker forvirret min Haand. — George, tilgiv mig . . . — Naturligvis . . . men husk en Ting: Feodor er dræbt, og nu er det Deres Tur. Har De for- staaet? Ja? Og han hvisker nervøst: Ja . . . Men denne Gang er jeg ked af, at jeg ikke mere har Feodor. * * * 9. August. Jeg har glemt at tænde Lys. Et graat Halv mørke ligger over mit Værelse. I Hjørnet sidder Erna som en udvisket Silhouet. Efter det mis lykkede Attentat gav jeg hende Bomberne til bage, og siden da har jeg ikke set hende. Hun har i al Hemmelighed sneget sig til mig idag. Hun er tavs og ryger ikke engang. — George . . . 119 — Hvad er der, Erna? — Det er mig . . . Det er min Skyld . . . — Hvad er din Skyld? — At han ikke blev dræbt. Hendes Stemme har en mørk Klang uden T aar er. — Din Skyld? — Ja, min. — Hvordan det? — Jeg har lavet Bomben. — Aa, Snak om en Ting . . . Plag dig ikke til ingen Nytte, Erna. — Nej, det er min Skyld, min, min . . . Jeg tager hendes Haand: — Erna, jeg siger dig, at det ikke er din Skyld. — Ikke det? men Feodor da? — Hvad han? — Han var maaske sluppet derfra med Livet . . . — Erna, det keder mig at høre paa . . . Hun rejser sig, gør to Skridt og sætter sig igen. Jeg siger til hende: — Henrik sagde, at vi blev nødte til at op give Sagen. — Hvem sagde ? — Henrik. — Hvorledes opgive? . . . Hvorfor? — Spørg ham om det, Erna. — George, er det sandt, at — vi opgiver det? — Ja, hvad tror du? — Nej, sig du det — Selvfølgelig opgiver vi det ikke. Selvføl gelig dræber vi ham. Du maa lave nye Bomber. Hun spørger uroligt: — Men hvem er den tredje? — Jeg, Erna. — Du? — Ja, jeg. Hun sidder sammensunket ved Vinduet og stirrer ud over den mørke Plads. Pludselig rejser hun sig og kommer hurtigt hen til mig. Hun kysser mig hedt. — Kære George . . . Vi dør sammen . . . Ikke sandt, George? Igen sænker Natten sig stille over os. * * * 11. August. Vi har to Veje at slaa ind paa. Den første: at vente nogle Dage og igen passe ham op paa aaben Gade. Den anden: at trænge ind i Slottet. Jeg véd, at de er paa Spor efter os. Det vil være vanskeligt for os at blive i Moskwa en Uge til og endnu vanskeligere at gentage den gamle Plan og stille os op paa samme Sted igen. Jeg gaar selv paa Feodors Plads, Wanja igen paa Twerskaja og Henrik igen i Reserven. Hele Po litiet er paa Benene. Gaderne vrimler af Spioner. De passer paa os. Hvis de faar Mistanke om, at nogen gaar med en Bombe, omringer og gri ber de vedkommende, før han faar Tid til at gøre en Bevægelse. Ja, og mon General-Gouvernøren igen kører den samme Vej? Han kunde jo let falde paa at køre en Omvej gennem hele Moskwa. . . . Men hvis vi nu trængte ind i Slottet? I saa Fald maatte vi' omgjorde os med Dynamitbælter som et usynligt Panser, vi maatte bane os Vej gennem Indgangen og endelig have Held til Sprængningen. Jeg har naturligvis ikke ondt af dem, der gaar med i Løbet: Familjen, Følget, Spionerne og Vagten, men jeg tør ikke udsætte mig for, at han selv gaar fri. Slottet er stort. Hvis han tilfældigvis ved Eksplosionen befinder sig i de „indre Gemakker" eller ude i Haven? For det lykkes os ikke at trænge helt frem til ham selv . . . Chalturin’s Attentat *) var rigtig beregnet, men mislykkedes dog. Jeg er i Tvivl om, hvad jeg skal gøre. Jeg vejer alle „pro et contra" og kan dog ikke afgøre, om vi skal trænge ind i Slottet eller ikke. Det er vanskeligt, men nødvendigt at tage en Beslutning. * * * 13. August. Wanja optræder som fin Herre i blød Hat, lyst Slips og graat Tøj. Men Haaret er krøllet som altid, og de tænksomme Øjne lyser. — George, det gør mig ondt for Feodor. — Ja, ogsaa mig, — svarer jeg. Han smiler tungsindigt. *) Attentatet mod Alexander II i Vinterpaladset, hvor ved Spisesalen sprængtes i Luften. — Ja, det er jo egentlig ikke Feodor, du har ondt af. — Hvorledes ikke Feodor, Wanja? — Nej, du tænker blot paa, at du har mistet en Mand, ikke sandt? — Selvfølgelig. — Du tænker saadan: Der var en Gang en Revolutionær, en virkelig frygtløs Revolutionær... Men nu er han ikke niere, og det har sine Van skeligheder at gøre noget uden ham? — Selvfølgelig. — Der ser du: Feodor har du glemt, og du har ikke ondt af ham. Paa Boulevarden spiller Militærorkestret. Det er Søndag. Haandværkssvendene spaserer i røde Skjorter med Harmonikaer i Hænderne. Der snakkes og gantes. — Hør du, — siger Wanja, — jeg har hele Tiden tænkt paa Feodor. For mig var han jo ikke blot en Kampfælle, ikke blot den revolu tionære Mand . . . Tænk dog paa, hvad han følte, da han sad bag Brændestablen. Han skød og vidste med usvigelig Sikkerhed, at han var død sens. Hvor længe saå han ikke Døden ind i Øjnene? — Wanja, Feodor var ikke bange. — George, det er ikke det, jeg taler om. Jeg véd godt, at han ikke var bange. Men véd du, hvormeget han led, da han blev ramt, da det sortnede for Øjnene, og Livet langsomt slukkedes. — Wanja, jeg har ikke tænkt paa det. — Du holdt altsaa ikke af ham, — hvisker Wanja. — Feodor er død og borte . . . Sig mig hel lere, om vi skal trænge ind i Slottet? — Trænge ind i Slottet? — Ja. — Hvordan det? — Ganske simpelt, sprænge hele Slottet i Luften. — Men Menneskene derinde? — Hvad for Mennesker? — Ja, hans Familje og Børn. — Naa, det er det, du tænker paa . . . Baga teller . . . Lad dem gaa samme Vej. Wanja bliver tavs. — George. — Hvad? — Det vil jeg ikke være med til. — Hvad vil du ikke være med til? — Til at trænge ind i Slottet. — Nonsens . . . Hvorfor dog ikke? — Nej, jeg vil ikke . . . for Børnenes Skyld. Lidt efter siger han stærkt bevæget: — Nej, George, hør, hvad jeg siger: Gør det ikke. Nej, hvor kan du gøre saadan noget? Hvem har givet dig Ret dertil? Jeg svarer koldt: — Jeg har selv taget mig Retten. * — Du? — Ja, jeg. Han ryster over hele Kroppen. — George, Børnene . . . — Ja, hvad saa med Børnene. — George, men Kristus .... — Hvad har Kristus med det at skaffe. — George, husk, at der staar skrevet: „Jeg er kommen i min Faders Navn, og I annamme mig ikke; dersom en Anden kommer i sit eget Navn, ham skulle I annamme” *). — Til hvad Nytte citerer du Skriftsteder, Wanja? Han ryster paa Hovedet: — Ja, til ingen Nytte . . . Længe tier vi begge to. Endelig siger jeg til ham: — Naa vel ... Vi vil saa møde ham igen paa aaben Gade. Hele hans Ansigt klarer op med et lyst Smil, og jeg spørger ham: — Du tror maaske, det er paa Grund af Skriftstederne, at jeg har ombestemt mig? — Nej, George, ingenlunde. — Jeg er kommet til det Resultat, at vi er sikrere i vor Sag paa Gaden. — Naturligvis sikrere, naturligvis . . . Og du skal se, vi faar Held med os. Gud hører vore Bønner. Jeg gaar min Vej, ærgerlig til Mode: Mon det alligevel ikke var bedst at trænge ind i Slottet? * * * *) Johannes Evangelium 5,43. 15. August. Mine Tanker er igen hos Elena. Jeg spørger mig selv, hvem hun er? Hvorfor opsøger hun mig ikke? Hvorfor lader hun saa lang Tid gaa hen uden at faa noget at vide om mig? Hun holder altsaa ikke af mig, har glemt mig. Hun har altsaa løjet, da hun sagde, at hun elskede mig . . . Men saadanne Øjne lyver ikke. Jeg véd ingenting og vil ingenting vide. Jeg har set hende glædes ved sin Kærlighed og hørt hende sige lykkelige Ord. Jeg vil eje hende, og jeg kommer og tager hende. Maaske er det ikke engang Kærlighed. Imorgen er hendes Øjne maa ske kolde og hendes Smil, som jeg elsker idag, kedsommeligt. Men jeg elsker hende idag og bryder mig ikke om imorgen. Jeg ser hende i mine Tanker, ser hendes mørke Haar, Ansigtets strænge Oval og Kindernes blufærdige Rødme. Jeg kalder hende til mig, nævner hendes Navn. Thi snart oprinder vor sidste, usvigeligt sidste Dag . . . Skal jeg mon nogensinde mere se hende. * * * 17. August. Imorgen møder vi igen General-Gouvernøren paa Gaden. Hvis jeg blot kunde, vilde jeg bede. * * * M T-W- V 18. August. Erna havde for tredje Gang lavet Bomber. Be stemt Kl. tre var vi paa vore Pladser. Jeg havde en Bombe i Haanden. Ved hvert Skridt, jeg tog, hankede Fængrøret regelmæssigt. Jeg havde Bom ben i en Æske, som var pakket ind i Papir og ombundet med en tynd Snor. Det saa ud, som om jeg havde købt noget i en Forretning og gik med Pakken i Haanden. Jeg gik nedad Stoleschnikow-Stræde. Den varme Luft syntes saa høstlig. Allerede imorges lagde jeg Mærke til, at Birkeløvet begyndte at faa smaa, gule Pletter. Tunge Skyer drog langsomt over Himlen, og der faldt enkelte Regndraaber. Jeg bar min Bombe forsigtigt. Hvis nogen tilfældigvis stødte til mig, gik Fængrøret itu. Paa Fortovet og paa Gadehjørnerne stod der fuldt af Spioner. Jeg lod, som om jeg ikke saa dem. Jeg vendte og gik samme Vej tilbage. Alt var stille. Spionerne fulgte med dovne Øjne de forbigaaende. Jeg var bange for, at General-Gou- vernøren netop nu skulde indhente mig bag fra. Det vilde være vanskeligt at kaste Bomben. Jeg vilde ikke straks kunne kende hans Karet og ikke faa Tid til at forberede Kastet. Jeg følte ned paa min Revolver. Ligesom Feodor havde jeg to i Lommen, en Browning og en svær Kavalleri- revolver. Igaar Aftes rensede og ladede jeg dem omhyggeligt. Saaledes gik jeg en halv Timestid. Da jeg tredje Gang kom hen til Hjørnet af Twerskaja- Plads ved Trævagthuset med Uret, saå jeg, at der oppe fra Twerskaja-Gade rejste sig en trang Skypumpe fra Jorden, en bleggul Røghvirvel med sorte Rande. Den steg opad som et tragtformet Sug og opslugte hele Gaden. I samme Nu hørte jeg den kendte, sælsomme Metallyd. Droske hesten henne paa Hjørnet stejlede. En Dame lige foran mig med en stor, sort Hat hvinede op og satte sig paa Stenbroen. Gadebetjenten stod et Sekund bleg i Ansigtet, men satte saa i Løb op mod Twer skaja-Gade . . . Jeg løb ogsaa op til Stedet. Glassene faldt som en klirrende Regn fra Vinduerne. Det lugtede igen af varm Røg. Jeg tænkte ikke paa Romben, jeg havde i Haanden. Det bankede regelmæssigt og hastigt i den under mit Løb. Jeg hørte Skrig og Stønnen og vidste allerede sikkert: General-Gouvernøren er dræ bt...... En Time efter var der Løbesedler ude. De havde Sørgerand og Kors. Under Korset var der et Portræt og under Portrætet en Nekrolog. Det sortnede for mine Øjne, da jeg holdt Lø besedlen i Haanden. * * * 20. August. Det er lykkedes Wanja at smugle et Rrev ud af Fængslet: „Mod mit Ønske blev jeg ikke selv dræbt, da ♦ jeg kastede Bomben. Jeg slyngede den paa tre Skridts Afstand lige ind gennem Karetvinduet. Jeg saå General-Gouvernørens Ansigt. I samme Nu, som han fik Øje paa mig, kastede han sig bagover og løftede Armene som til Forsvar. Jeg saå Kareten splintres. Røg og søndersprængte Stumper slog mod mig, saa jeg faldt. Efter at have rejst mig, saå jeg mig om. Fem Skridt fra mig laa Tøjrester og ved Siden af dem det blodige Lig. Jeg var ikke saaret, skønt Blodet flød fra mit Ansigt, og Trøjeærmerne var afsvedne. Jeg vilde gaa, men i det samme blev jeg grebet bag fra af stærke Arme. Jeg gjorde ikke Modstand og blev straks ført til Politistationen. Jeg har gjort min Pligt som Revolutionær og venter rolig min Dom. Selv om det var lyk kedes mig at flygte, tror jeg dog, at jeg alligevel ikke kunde have levet efter det, jeg har gjort. Jeg omfavner Eder, mine kære Venner og Fæller. Af mit ganske Hjerte er jeg Eder tak nemlig for Eders Venskab og Kærlighed. Jeg tror paa Revolutionen og dør med den stolte Bevidst hed om dens sejrrige Triumf. I det jeg tager Afsked med Eder, vil jeg erindre om de enkle Ord: „Derpaa have vi kendt Kærligheden, at han har sat sit Liv til for os: ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brø- drene“ *). I dette Brev var der en Efterskrift personlig til mig: *) St. Johannes’ første Brev 3,16. „Maaske undrer det dig, at jeg talte om Kær lighed og dog besluttede mig til at ihjelslaa, hvor ved jeg paatog mig den allerstørste Synd mod Gud og Mennesker. Jeg kunde ikke andet end ihjelslaa. Havde jeg haft Disciplenes rene og skyldfri Tro, havde jeg naturligvis ikke tilhørt Terrorismen. Jeg tror, at Verden ikke kan frelses med Sværdet, men kun med Kærlighed, saaledes som den ogsaa er skabt i Kærlighed. Men jeg havde ikke Styrke til at leve i Kærlighedens Navn og forstod, at jeg kunde og skulde dø i dens Navn. Jeg føler hverken Anger eller Glæde over det, jeg har begaaet. Blodskylden piner mig, og jeg véd, at Døden ikke er nogen Syndsforladelse. Men jeg véd ogsaa, at der staar skrevet: „Jeg er Vejen og Sandheden og Livet".*) Menneskene vil dømme mig, og det gør mig ondt for dem, at de nødsages til at udgyde mit Blod. Men foruden deres Dom tror jeg ogsaa paa Guds Dom. Min Synd er uendelig stor, men Kristi Miskundelse har ingen Grænser. Jeg kysser dig. Vær lykkelig i Sandhed og Gerning og husk: „Hvo som ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kærlighed'4**). Wanja har skrevet paa Cigaretpapir. Jeg læ ser, hvad han skriver, og siger til mig selv: Maaske har han Bet? . . . Nej, idag lyser Solen gyldent, og Løvet falder skælvende i Sokoljniki-Park . . . *) Johannes Evangelium 14,6. **) Johannes’ første Brev 4,8. Den bleggule Hest. Jeg gaar ad de kendte Gange, opfyldt af en stor og straalende Glæde. Jeg plukker Høstens Blom ster, indaander deres flygtende Duft og kysser deres blege Blade. Som en Højsang lyder i mit Øre de profe tiske Ord: „Det er sket“ *). Jeg er lykkelig: Det er sket. *) Apokalypsen 21,6. • :i! w J i ' < 0 22. August. ¥ eg er endnu i Moskwa og har endnu ikke I kunnet overvinde mig til at rejse. Hele Po- v-F litiet er paa Benene. Det eftersporer os ihærdigt. Jeg har forladt mit Værtshus og har for tredje Gang skiftet Maske. Jeg er ikke mere Flor Semjonow Titow, ikke Englænderen, O’Brien, men lever som en usynlig — uden Navn, uden Hus. Om Dagen flakker jeg rundt i Moskwa, og om Natten søger jeg et tilfældigt Logis: idag i et Hotel, imorgen paa Gaden og iovermorgen hos fremmede Mennesker — hos Købmænd, Tjeneste- mænd og Poper. Af og til morer jeg mig over mine Værter, naar jeg paa deres Ansigter læser Ængstelse og frygtsom Agtelse. Høsten er kommet. Den gamle Park visner i gylden Pragt, og Bladene sukker, naar man træder paa dem. Om Morgenen skinner Vandpytterne i Solen som et tyndt og skørt Isglar. Jeg elsker det høstlige Tungsind. Jeg sætter mig i Sokoljniki paa en Bænk og lytter til Træer nes Tale. En stille Fred lægger sig over mit Sind, som var der ikke Drab og Blod i Verden . . . Stedet, hvor Wanja ihjelslog, er indhegnet med et Jerngitter. Bag Jerngitteret er der rejst et Kors og et Helgenbillede. Folk skynder sig forbi. Kun sjældent standser en forbigaaende, eller en Kvinde korser sig. Officererne fører skødesløst Haanden til Huen. Man har allerede glemt Drabet. Kun Politiet husker det og saa naturligvis vi. Wanja dom fældes. Man taler om det en Tid og tier stille. Dommen forkyndes, og han hænges. Saaledes ud slettes hvert Spor af Livet. * * * 23. August. Jeg skrev idag til Elena om at komme til mig. Hun kom og bragte Skønhed og Glæde med sig. Det var, som om de lange Dage, op fyldte af Uro og Forventning, ikke havde været, som havde jeg ikke i al denne Tid levet i min Hævnfølelse og koldt lagt Planer om Drab. Hun var som en Sommeraften, naar Stjernerne tændes, og Haverne dufter varmt og krydret. Elena er hvidklædt. Hun er kun tyve Aar og aander Friskhed og Sundhed. Hendes Øjne ler, da hun forlegent siger: — Har De været al denne Tid i Moskwa? — Ja, selvfølgelig har jeg været her. — De har altsaa? . . . — Hvad har jeg? — Saa er det altsaa . . . Dem? . . . Hun sænker Blikket, og jeg faar et bræn- 135 dende Ønske om at omfavne hende, løfte hende paa mine Arme og kysse hende som et Barn. Nu da jeg ser hende, véd jeg, at jeg elsker hendes barnlige Latter og hendes Tilværelses naive Skøn hed, og jeg hører med Henrykkelse hendes Stemme: — Hvis De vidste, hvor jeg har været bange. Da det skete, vidste jeg godt, at det . . . var Dem, at det var Dem . . . der havde . . . sejret. Og lidt efter hvisker hun: — Hvor forfærdeligt . . . Og jeg tror at forstaa, at hun ikke har været bange for min Skyld og ikke har tænkt paa mig, men paa Terrorismen og mine Gerninger som Drabsmand . . . og jeg siger da højt: — Ja, vi gjorde det. Hun bliver rød og lægger pludselig som en Gang før sine Hænder ømt paa mine Skuldre. Hendes Nærhed ligesom svider mit Ansigt, og vore Læber mødes i et Smertens Kys. Jeg kommer til mig selv igen. Hun sidder ved Siden af mig. Men jeg føler hende endnu paa mine Læber. Hun er saa nær og dog saa fremmed. — George, kære, elskede George, tænk ikke paa noget. Og hun rækker sig forlegent og hedt med hele sit Legeme til mig. Jeg kysser hende, hendes Haar og Øjne og hvide Hænder. Jeg tænker ikke paa noget. Jeg véd kun en Ting: Hun er i mine Arme, og hendes unge Legeme skælver. Solnedgangens Ild slukkes langsomt i mit Vin due. Et rødt Flammeskær strejfer Loftet. Hvid ligger hun i mine Arme. Det udgydte Blods røde Efterrus er forbi. Der er intet andet til end hende. * * * 24. August. Erna rejser idag. Hun er blevet mager, er, ligesom faldet sammen paa en Gang. Rødmen paa hendes Kinder er blegnet, og kun Lokkerne vrider sig hjælpeløst om hendes Hoved, som bad de om Skaansel. For lang Tid tager jeg Afsked med hende. Hun staar foran mig, liden og sørgmodig. Hendes sænkede Øjenhaar sitrer, og hun siger sagte: — Ja, George, nu er det overstaaet. — Er du glad over det? — Og du selv? Jeg vilde sige til hende, at jeg er lykkelig og stolt, men der er idag ingen Festglæde i mig, og jeg tier mørkt. Hun sukker. Under Kjolens Kniplingskant ar bejder hendes Bryst ujævnt og dybt. Øjensynlig vil hun sige noget til mig, men tør ikke. — Hvornaar gaar Toget? — spørger jeg. Det giver et Ryk i hende. — Klokken ni. Jeg ser ligegyldigt paa mit Ur: — Erna, du kommer for sent — George . . . Hun kan stadig ikke overvinde sig til at tale. Jeg véd, at hun vil tale om Kærlighed og bede om Deltagelse. Men der er ingen Kær lighed i mig, og jeg kan ikke gøre noget som helst for hende. — George, er det muligt? — Hvad er muligt? — Er det muligt, at vi skal skilles? — Ak, Erna, ikke for altid. — Jo, for altid. Hendes Stemme er næppe hørlig, og jeg svarer meget højt: — Du er træt, Erna. Hvil dig ud og glem. Men jeg opfanger en svag Hvisken: — Jeg kan ikke glemme. Og i samme Øjeblik ser jeg, at hendes Øjne er blevet røde, og at Taarerne strømmer i tætte og fine Draaber. Hun rokker uskønt med Ho vedet. Lokkerne vædes af Taarerne og hænger ynkeligt ned paa Halsen. Hun hulker og hvisker utydeligt, fordi hun sluger Ordene: — Kære George, forlad mig ikke . . . Min eneste, forlad mig ikke .... Jeg kommer til at tænke paa Elena, hører hendes klare, glade Latter, ser hendes straalende Øjne og siger koldt til Erna: — Hold op med at græde. Hun gør det straks, tørrer Øjnene og ser sløvt ud ad Vinduet. Saa rejser hun sig og gaar vaklende hen imod mig. — Farvel, George, Farvel. Jeg gentager som et Ekko: — Farvel. I Døren hvisker hun endnu: — George, du kommer jo . . . George? . . . * * * 28. August. Erna er rejst. Foruden mig er nu kun Henrik tilbage i Moskwa. Han rejser efter Erna. Jeg véd, at han elsker hende, og han tror selvfølgelig paa Kærlighed. Jeg baade morer og ærgrer mig over det . . . Jeg kommer til at tænke paa en Gang, jeg sad i et Fængsel og ventede paa at blive hen rette!. Fængslet var fugtigt og snavset. I Gangene lugtede der af Soldaternes Machorka-Tobak og Kaalsøbe. Udenfor Vinduet gik Skildvagten. Af og til trængte Brudstykker af Livet ind til mig, til fældige Ord af en Samtale. Det var underligt at vide, at der bag Vinduet laa et Hav, en Sol og et Liv og inde hos mig Ensomhed og en uundgaaelig Død . . . Om Dagen laa jeg paa mit Sovested og læste et fjorgammelt, illustreret Blad. Om Af tenen, naar Lamperne blafrede i Dunkelheden, stjal jeg mig til at krybe op paa mit Bord. Jeg klyngede mig til Vinduets Gitterstænger og saå den mørke Himmel og Sydens Stjernebilleder. Jeg sagde til mig selv: Der er endnu mange Dage igen. Det skal blive Morgen og blive Dag og Nat for dig endnu. Du skal endnu se Solen og høre Menneskestemmer. Jeg troede ikke rigtigt paa Døden. Den syntes unødvendig og derfor urimelig. Jeg følte ikke engang Glæde og rolig Stolthed, fordi jeg skulde dø for Revolutionen. Det var en Tilstand af sælsom Ligegyldighed. Jeg brød mig ikke om at leve, men brød mig heller ikke om at dø. Spørgsmaalet om, hvorledes jeg havde levet mit Liv, foruroligede mig ikke, ej heller Tvivl om, hvad der ventede mig dér — bag den mørke Grænse. Men nu husker jeg, hvad jeg tænkte paa: skærer Rebet i Halsen, og gør det ondt at slippe Aandedrættet? Og tidt om Aftenen, naar Kontrollen var gaaet, og Trommerne tav i Fæst- ningsgaarden, stirrede jeg vedholdende ind i den gule Flamme i min Lampe. Den var den eneste Genstand, der foruden Rrødkrummerne befandt sig paa Rordet i min Celle. Jeg spurgte mig selv: Er der ikke paa Runden af dit Hjerte nogen Frygt for Døden? Og jeg svarede: Nej . . . Alt var mig ligegyldigt . . . Saa undveg jeg sidenhen. De første Dage paa fri Fod sad stadig den samme døde Ligegyldighed i mit Hjerte. Avtomatisk beteede jeg mig saadan, at jeg ikke blev grebet igen. Men hvorfor jeg gjorde det, og hvorfor jeg undveg, véd jeg ikke. Inde i Fængslet syntes Verden mig til Tider skøn, og jeg længtes efter den friske Luft og den hede Sol. Men da jeg havde faaet min Frihed, be gyndte Kedsomheden at plage mig paanv. Men saa hændte det en Gang ved Aftentid, at jeg var lielt alene. Den vestlige Himmels Solild var al lerede udbrændt, og de store Stjerner tændtes i dens Sted. Bjergtoppene svøbtes i violette Slør. Nede fra Floden steg Nattens Mulm. Græsset duf tede bedøvende. Cikaderne sang, saa det dirrede i Natten, og Luften var let og blommesød. Og da forstod jeg pludselig, at jeg levede, at Døden var bag mig og Livet foran, at jeg vær ung og sund og stæ rk...... Og nu føler jeg igen det samme. Ja, jeg er ung og sund og stærk. En Gang til er jeg und veget Døden, og nu spørger jeg mig selv for ty vende Gang: hvori bestaar min Skyld, fordi jeg tog Erna? Og havde min Skyld ikke været større, hvis jeg havde vendt mig fra hende og vist hende bort? Hun kom som en Kvinde, der bringer El skov og Kærtegn med sig. Hvorfor føder de Sorg? Hvorfor skænker Elskov ikke Glæde, men Smerte? Jeg véd det ikke og anstrænger mig heller ikke for at faa det at vide. Men af og til forekommer det mig, at Wanja véd det, men ham kan jeg jo ikke mere spørge. * * * 1. September. Andrei Petrowitsch er her igen. Med stort Besvær er det lykkedes ham at opsøge mig, og han trykker længe og muntert min Haand. Hans Gammehnands-Ansigt skinner af Tilfredshed. Rynkerne om Øjnene har bredt sig til et Smil. — Jeg lykønsker Dem, George. — Til hvad, Andrei Petrowitsch? Han kniber Øjnene snedigt sammen og ryster paa det skaldede Hoved. — Til Sejren og Overvindelsen. Han keder mig, og jeg har nærmest Lyst til at gaa min Vej. Hans Ord og hans dagligdags Lykønskninger keder mig. Men han smiler som et uskyldigt Barn: — Ja-a, George, sandt at sige, havde vi næsten opgivet alt Haab. Uheld efter Uheld . . . vi havde en Fornemmelse af, at der ligesom ikke var Held ved Dem. Og véd De hvad, — han bøjer sig mod mit Øre, — vi var lige ved at ville opløse jer. — Opløse? . . . Hvad vil det sige? — Naa, det skal vi ikke rippe op nu bag efter . . . Jeg vil blot sige saa meget, at vi ikke havde nogen Tro paa det mere. Saa lang Tid og ingen Resultater . . . Naa og saa kom vi til at tænke paa, om det ikke var bedre at opløse jer: Det bliver jo ikke til noget alligevel . . . Sikken nogle gamle Fjolser . . . hvad? Jeg ser forbavset paa ham. Han ligner sig selv, graa og affældig, som han er. Fingrene er som altid brune af Cigaretrøg. — Og De . . . De troede, at vi kunde op løses? — Naa, naa, George. De bliver ogsaa straks vred. — Jeg er ikke vred . . . Men sig mig: tror De, at vi kan opløses. Han klapper mig venskabeligt paa Skulderen: — En Oprører, en Oprører er De . . . De forstaar ikke Spøg . . . Lidt efter fortsætter han i en forretningsmæs sig Tone: — Naa, og hvem saa nu? — Foreløbig ingen. — Ingen? . . Komitéen har bestemt: Justits ministeren. — En Ting er Komitéen og en anden, jeg. — Ak, George . . . Jeg ler. — Hvad er der dog, Andrei Petrowitsch ? Jeg siger jo bare: giv Tid. Han tænker sig længe om, mens han gammel mandsgumler med Læberne. — George, bliver De her i Moskwa? — Ja. — Rejs hellere herfra. — Jeg har noget at gøre her. — Noget at gøre? Han er ked af det: hvad for noget at gøre? Men spørge tør han ikke. — Naa, godt, George, naar De kommer, kan vi jo tales nærmere ved . . . Han trykker igen muntert min Haand. — Ah, hah, hah, fikst besørget, raske Gutter... Andrei Petrowitsch føler sig som Dommer: han roser og dadler. Jeg tier stille: han tror jo oprigtigt, at jeg sætter Pris paa hans Ros. Ynk værdige, gamle Mand. * * * 3. September. Idag var Wanja til Doms. Jeg ligger paa en Sofa i et tilfældigt Logis. Den mørke Nat skuer tungt gennem Vinduet ind til mig. Paa Himlen ser jeg et Stjernesmykke. Jeg véd, hvad Wanja har gjort idag: Han har ligget paa sit Sovested i Fængslet. Af og til har han rejst sig og er gaaet hen til Bordet for at skrive. Og nu funkler det samme Stjerne smykke baade i hans og mine Øjne. Thi hverken han eller jeg so ver. Jeg véd ogsaa, at Henrettelsen finder Sted imorgen tidlig. Imorgen træder Bødlen i rød Skjorte ind til ham med Reb og Pisk i Haanden. Han bagbinder Wanjas Arme, saa Rebet æder i Kødet. Under Hvælvingerne høres Sporer klirre. Skildvagterne rasler med Bøsserne og retter sig sløvt. Portene slaas op . . . Over Sandbanken i Floden ligger der hvid Taage. Fødderne s\nker i det vaade Sand. I Østen gryer Dagen. Mod den blegrøde Himmel staar en ret Vinkel som en dun kel, brudt Linje. Det er — Galgen. Det er — Loven. Wanja stiger op paa Skafottet. I Morgenens Halvlys synes han helt graa, Øjne og Haar af sam me Farve. Det er koldt, og han gyser, saa Halsen synker dybere ned i den opslaaede Krave. Bødlen trækker Galgesærken over hans Hoved og lægger Rebet paa ham. De staar ved Siden af hinanden, han i den hvide Sækkekappe, Bødlen i sin røde Skjorte. Lyden af den bortsparkede Taburet træn- ger uventet skarpt gennem Tavsheden. Legemet hænger. Wanja hænger . . . Puderne brænder mit Ansigt. Tæppet glider langsomt mod Gulvet Jeg kan ikke udholde at ligge ned. Jeg ser Wanja foran mig, hans sjæl fulde Øjne og mørkblonde Haar. Og jeg spørger undselig mig selv: Hvortil Galgen, og Blodet og Døden? Men i det samme husker jeg: „Vi ere skyldige at sætte Livet til for Brø drene" *). Saaledes sagde Wanja, men Wanja er jo ikke mere. * * * 5. September. Jeg siger til mig selv: Wanja er ikke mere. Det er ligefremme Ord, og dog kan jeg ikke tro paa dem. Jeg kan ikke tro, at han allerede er død. Jeg venter hvert Øjeblik, at Haandtaget i Døren drejes om, og at han kommer ind til mig og siger som før: „Hvo som ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kærlighed"**). Wanja troede paa Kristus. Jeg tror ikke. Hvad Forskel er der paa os? Jeg lyver, spionerer og ihjelslaar. Wanja løj, spionerede og ihjelslog og- saa. Vi lever alle i Bedrag og Blod . . . I Kær lighedens Navn? Kristus besteg Golgatha. Han ihjelslog ikke, *) St. Johannes første Brev 3,16. **) Johannes første Brev: 4,8. men skænkede Livet til Menneskene. Han løj ikke, men lærte Sandhed. Han forraadte ikke, men blev selv forraadt. Altsaa et af to: Enten Kristi Vej eller . . . eller, som Wanja sagde, Smerdja- kows . . . Og er det saadan, er ogsaa jeg Smer- djakow. Jeg véd, at Wanja er gaaet ren i Døden, at hans Smerte er den sidste Sandhed. Men denne Renhed og Sandhed er utilgængelig og uforstaaelig for mig. Jeg skal dø som han, men dø en Vredens Død; thi i bitre Vande stander — bitre Urter. * * * 6. September. Elena siger til mig: — Jeg har været saa bange for Deres Skyld... Jeg turde ikke tænke paa Dem . . . De er . . , saa underlig. Vi er ogsaa nu i Sokoljniki Park. Høsten aan der gennem Træerne, saa de rustne Blade hvirv ler. Det er koldt, og det lugter af Jord. — Kære, hvor er det dejligt. Jeg tager hendes Haand og kysser den, medens mine Læber hvisker: — Kære, kære, kære . . . Hun ler: — Vær ikke saa sørgmodig. Vær glad. Men jeg svarer: — Hør Elena, jeg elsker dig, jeg kalder dig. Følg med mig. — Hvorfor? — Jeg elsker dig. Hun trykker sig smidigt ind til mig og hvisker: — Du véd, jeg elsker ogsaa dig. — Men din Mand? — Hvad min Mand? — Du er hos ham. — Aa, kære . . . Er det ikke ligemeget. Nu er jeg jo hos dig. — Bliv hos mig altid. Hun ler: — Jeg véd det ikke, véd det ikke . . . — Elena, le ikke og spøg ikke. — Det er ikke min Spøg. Hun lægger igen Armen om mig: — Skal man da elske altid? Kan man da elske altid? Du vil, at jeg kun skal elske dig alene. . . . Jeg kan ikke . . . Saa gaar jeg fra dig . . . — Gaar du til din Mand? Hun nikker bejaende. — Du elsker ham altsaa. — Kære, se hvor Aftensolen synker i Hen rykkelse, hvor Vinden kærtegner Jorden. Se, hvor vi elsker hinanden. Hvad vil du mere? Hvorfor tænke paa det forgangne? Hvorfor vide det, der skal komme. Pin mig ikke . . . Lad os glædes sammen, lad os leve. Jeg vil ikke Smerte og Taarer . . . Jeg siger til hende: — Du sagde, at du var hans og min. Er det sandt? — Ja. Der gaar en Skygge over hendes Ansigt. Øj nene er tungsindige og mørke. Hendes hvide Dragt graaner i Tusmørket. — Hvorfor? — Aa, hvorfor? . . . Jeg bøjer mig tæt ind til hende: — Men hvis . . . hvis din Mand nu ikke var? — Jeg véd ikke, véd ingenting . . . Er Kær lighed da evig? . . . Spørg mig ikke, kære . . . Og tænk ikke paa det, tænk ikke . . . Hun kysser mig lidenskabeligt. Jeg tier stille, men i mit Hjerte føler jeg Skinsygen vokse lang somt, vokse og vokse. Jeg hverken vil eller kan dele med nogen som helst anden. * * * 10. September. Elena kommer hemmeligt til mig, og hurtigt som klare Strømme henrinder Timer og Uger. Hele Verden er nu for mig sammentrængt i et eneste, i min Kærlighed til hende. Alt andet er glemt, og Livet afspejler intet andet. Jeg ser kun Elenas Øjne, hendes Læber, hele hendes Ungdom og Hengivelse. Jeg hører hendes Latter og glade Stemme. Jeg leger med hendes Haar og kysser begærligt hendes hede og lykkelige Legeme. Og kommer Natten over os, er Øjnene endnu blankere og Kyssene endnu mere smertefyldte. Og mine Øjne forblændes igen, saa jeg ser Sydens sæl somme Blomst, den blodrøde Kaktus, og føler dens 10* Trolddom. Hvad bryder jeg mig vel om Terroris men, Revolutionen, Galgen og Døden, naar hun er med mig? . . . Blufærdig træder hun ind til mig med sænket Blik, men i samme Nu, jeg ser paa hende, flammer hendes Kinder og Øjne. Jeg tager hende paa mine Knæ, og hun synger sorgløst og klart. Hvorom er hendes Sange? Jeg véd det ikke og hører det ikke. Jeg føler hende helt være min, og hendes Glæde synger i mit Hjerte. Hun kysser mig og hvisker: — Lad Morgendagen skille os . . . det gør in genting ... men idag er du min... jeg elsker dig... Og jeg forstaar hende ikke. Jeg véd, at Kvin derne elsker dem, der elsker dem, elsker Elskoven. Men idag Manden, imorgen mig og iovermorgen igen hans Favntag . . . Og jeg sagde til hende: — Hvorledes kan du tilhøre to? Hun trak de fine Øjenbryn sammen: — Kære, hvorfor dog ikke? Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde svare og sagde vredt: — Jeg vil ikke, at du tilhører ham. Hun lo højt: — Og han vil ikke, at jeg tilhører dig. — Elena . . . — Hvad, kære ? — Tal ikke saadan til mig. — Kære du, hvad gør det dig, hvem jeg til hører? Ved jeg maaske, hvem du har tilhørt? Kan jeg vide det, eller har jeg villet vide det? Idag elsker jeg dig . . . Er du ikke glad? Er du ikke lykkelig? Jeg vilde svare hende: du kender hverken Skam eller Kærlighed . . . Men jeg siger ingenting : kender jeg vel selv til Skam. — Hør, — siger hun og ler, — hvorfor taler ogsaa du om Loven? Det ene har man Lov til, det andet er forbudt . . . Lær at leve og være glad. Lær at tage af Livet. Hvortil Vrede og Drab. Verden er stor, og den har Glæde og Kær lighed nok til alle. Det er ingen Synd at være lykkelig. I et Favntag er intet Bedrag . . . Tænk da ikke paa noget som helst andet, men tag . . . Og lidt efter tilføjer hun: — Kære, du kender ikke Lykken . . . Du gaar under i Blod. Du er som rustent Jern. Solen skinner ikke for dig . . . Hvorfor kun tænke paa Døden? Man skal forstaa at leve glad . . . Ikke sandt, kære du? Men jeg tier til Svar. * * * 12. September. Jeg tænker igen paa Elena: Maaske elsker hun ikke mig og heller ikke Manden. Maaske elsker hun kun Elskoven. Hun er født til Elskov og skal dø i dens Navn. Og naar jeg tænker saa- dan, stiger der i mig en glædeblandet Vrede. Hvad siger det, at Elena er med mig, at jeg ejer hendes Dejlighed? . . . Med et Smil gaar hun fra mig og hjem til sin Mand og lever af egen fri Vilje hans Liv. Tanken om ham plager mig — Tanken om denne blonde og slanke Yngling. Af og til, naar alt er stille, griber jeg mig selv i at drømme dunkle og skjulte Ting. Og da forekommer det mig, at jeg ikke tænker paa ham, men paa en anden, der ikke er mere, og paa hvem jeg før tænkte med Vrede: Det forekommer mig, at Ge- neral-Gouvernøren stadig er i Live. Min Vej er en tornefuld Sti og for smal til to. Men han, hendes Mand, færdes ogsaa paa den. Han er mig i Vejen: hun elsker ham. Jeg ser, hvorledes Haverne vaander sig under den høstlige Træthed. De kolde Asters tyndes ud. Morgenfrosten krymper Græsset. Og i disse visne Dage udfoldes gamle, bitre Tanker igen. Mine Læber hvisker Hadets og Vredens Ord. * * * 13. September. Henrik har ogsaa opholdt sig i Moskwa hele denne Tid. Han har Slægtninge i Samoskworets- chje. Men idag tager han til Petersborg til Erna. Han har hvilet ud og er kommet til Kræfter. Hans Øjne har faaet Glans, og der spores ikke mere nogen Valenhed i hans Tale. Jeg har ikke set ham i lang Tid. Vi sidder sammen i en Knejpe. Her kom en gang ogsaa Wanja sammen med os. Henrik spiser og taler imellem Mundfuldene: — Har De læst, hvad der staar i „Revolu tionære Meddelelser”? — Om hvad? — Ja, om General-Gouvernøren. t'% ee t æe Jg kdr aie famg g siger og mig fra Papiret skyder Jeg læse. at mere e vr? e e j dro, l Abje e gjort. er Arbejdet alt derfor, jo er Det værd? gen ke lt o Msw, e fr ee uln. Jeg Rusland. hele for men Moskwa, for blot ikke ætr ivrigt: sætter i r o a Prit err g ke a undgaa kan ikke og sejrer Partiet at og stærke er, hvor se, atvi de faar Nu Strømkæntring. en f Lommen. af e Uvilje: med t sejre. at betyder Begivenhed Denne Mening. samme af er i, e lkr o Erna? jo elsker De rik, rigtigt? ikke det Er Landsbyerne. til ud ikke les rne j Iére m ap g Modstand og Kamp om Idéerne jo Opfattelse, trænger Terrorismen. rette ellers den for ikke Masserne jo faar Propaganda Ellers som nødvendigt ) e obde eouinr Bae rke atd paa altid trykkes Blade revolutionære forbudte De *) ee tnt ai fr otosnesn Skyld. Postforsendelsens for Papir tyndt meget Han er oprørt over min Ligegyldighed og fort og Ligegyldighed min over oprørt er Han Gm e ie. e e ik Uae værd. Umagen ikke er Det igen. det Gem — Nj jg a ikke. har jeg Nej, — — Hvad siger De? Hvordan er det ikke Uma ikke det er Hvordan De? siger Hvad — Dr ta o Btdign f e skete, det af Betydningen om staar Der — a tækr t yd Syk Aippr* op *) Avispapir Stykke tyndt et trækker Han e kdr i a hr pa a' g endnu og ham' paa høre at mig keder det. Det læs George, der, Se — Hi Abje mnr De? mener Arbejde, Hvis — Sa v ik tl o ngt ne. a Hen Ja, andet. noget om tale ikke ham: vi Skal til siger — jeg og mig, keder Han D gr e lsi ... Dt rke r er Ord trykte Det . . . lystig Dem gør De Skyld? — Avisartikels en For — naturligvis. Arbejde, Vort — : l V , ' r J O U -• Han taber Skeen ned i Tallerkenen, bliver pæonrød i Hovedet og spørger med rystende Stemme: — Hvorfra véd De det? — Jeg véd det. Han tier forvirret. — Naa vel, vær god mod hende. Jeg ønsker Dem al mulig Lykke. Han rejser sig og gaar længe frem og til bage i det snavsede Værelse. Endelig siger han stille: — George, jeg tror paa Dem. Sig mig Sand heden. — Hvad skal jeg sige Dem? — Elsker De ikke selv Erna? Hans sammentrukne og rødplettede Ansigt er lattervækkende, og jeg ler højt: — Jeg? Elsker Erna? Hvad gaar der af Dem? — Og De har aldrig . . . aldrig elsket hende? Jeg svarer og udtaler hver Stavelse for sig: — Nej, jeg har aldrig elsket hende. Hans Ansigt klarer op med et lykkeligt Smil, og han trykker venligt min Haand: — Naa, saa rejser jeg. Farvel. Han gaar, og jeg bliver længe siddende ved det fedtede Bord og de brugte Tallerkner. Plud selig bryder jeg ud i en ubehersket Latter: Jeg elsker, hun elsker, han elsker . . . Hvor er den Vise dog kedelig. * * 14. Septembex'. Idag har jeg ikke set Elena. laftes var jeg i Tivoli. Orkestret larmede som altid, Zigøjnerne sang, og lystne Kvinder gik silkeknitrende paa Rov mellem Bordene. Som altid kedede jeg mig. Ved Nabobordet sad en fuld Søofficer. Vinen funklede i Glassene, og Brillantringene lynede fra Kvindernes Hænder rundt om ham. Latter og usammenhængende Tale lød over til mig. Tiden randt saa langsomt. Pludselig hører jeg en Stemme: — Hvorfor sidder De og keder Dem her? Søofficeren rækker vaklende i Sædet sit Glas mod mig. Hans Ansigt er rødt og Overskægget studset. Saadan et Overskæg havde ogsaa General- Gouvernøren. — Skammer De Dem ikke over at sidde her og kede Dem . . . Maa jeg forestille mig: Berg . . . Kom over til vort Bord . . . Damerne beder Dem om det . . . Jeg rejser mig og forestiller mig: — Ingeniør Malinowski. Mig gør det det samme, hvor jeg sidder, og jeg sætter mig dovent hen til deres Bord. De ler allesammen og skaaler med mig. Violinerne klynker, og udenfor Vinduerne viser Morgengryet sit graa Ansigt. Pludselig hører jeg nogen spørge: — Hvor er Iwanow? — Hvad for en Iwanow? — Ja, Oberst Iwanow. Hvor blev Iwanow af? Jeg husker i det samme, at Chefen for Sik kerheds-Politiet ogsaa hedder Iwanow. Det skulde vel ikke være ham, de kalder paa. Jeg bøjer mig tæt ind til min Nabo: — Undskyld, er det ikke Oberst ved Gen darmerne, Iwanow? — Ja vel . . . naturligvis . . . det er ham . .. min Yen og Broder . . . Jeg giver mig hen i en længselsfuldt ønsket Fristelse. Jeg rejser mig ikke og gaar ikke min Vej. Jeg véd, at denne Iwanow har mit Por træt i Lommen. Jeg føler efter min Revolver og bliver siddende. Iwanow kommer ind. Han ser ud som en Købmand, tyk og rødskægget. Han sætter sig tungt __ __ / ved Bordet og drikker Brændevin. Man forestiller os naturligvis for hinanden. — Malinowski. — Iwanow. Han er kommet for at drikke, og jeg keder mig igen. Jeg føler den samme Fristelse som før, faar Lyst at gaa hen og hviske til ham: — George O’Brien, Oberst. Men jeg rejser mig uden at sige noget. Uden for falder Regnen over den sovende Stenørken. Jeg er ene. * * * 15. September. Jeg spørger mig selv, hvorfor jeg er i Moskwa. Hvad kan jeg opnaa? Elena er kun min Elsker- inde. Hun bliver aldrig min Hustru. Jeg véd det og kan alligevel ikke rejse. Jeg véd endvidere, at hver overflødig Dag, jeg opholder mig her, er en overflødig Risiko, og at mit Liv staar paa Spil. Men jeg vil blive . . . Jeg lukker Øjnene og er i Versailles. Idag vil jeg ikke tænke paa Elena, men have Fred, hvis jeg kan. Livet rinder hen. Solen staar op og gaar ned, men jeg er lænket som en Slave til min Kærlighed. I Versailles ser man Søerne fra Verandaen i Parken. Deres Bredder tegner klare Linjer mel lem jmdefuldt henkastede Busketter og kokette Plæner. Der ligger en døsig Ro over de gen nemsigtige Vande. Men fra Fontænerne staar der hvide Dampskyer, som kogte det i deres Bund. . . Langt borte ser jeg isklædte Tinder. Bjærgene funkler himmelblaa i jomfruelig Sne. Ved Foden af dem lever Mennesker deres fredelige Liv. De elsker og dør med Fred. Dem skinner Solen for, dem varmer Kærligheden. Men for at leve som de, maa man kaste Vreden og Sværdet fra sig... Og jeg kommer til at tænke paa Wanja. Maaske havde han Ret. Men hvide Klædebon passer ikke mig: Kristus er ikke med mig. * • * * 16. September. — Kære du, hvorfor er du altid saa bedrøvet, — siger Elena til mig, — holder jeg maaske ikke af dig? Se, jeg giver dig denne Perle. 156 Hun tager en Ring af Fingeren. I den gyldne Ring perler en Taare. — Gem den vel . . . Det er min Kærlighed. Og hun lægger tillidsfuldt Armene om min Hals. — Du sørger over, at jeg ikke er din Hu stru? . . . O, jeg kender det: Ægteskab, vane mæssig Kærlighed, valen Lykke uden Ild. Men jeg vil elske dig . . . Jeg vil Skønhed og Lykke. Saa fortsætter hun eftertænksomt: — Hvorfor tegner Menneskene forskellige Rogstaver, som de sammenføjer i Ord, af hvilke de igen skriver Love? Af disse Love er der hele Biblioteker. Man maa hverken leve, elske eller tænke. Hver Dag har sit Forbud ! . . Hvor er det dog latterligt og dumt . . . Hvorfor er jeg forpligtet til kun at elske én? Sig mig hvorfor? Men jeg véd igen intet at svare hende. — Ser du, George, du tier. Du véd det heller ikke. Har du da aldrig elsket nogen anden? . . . Jeg føler noget stemme for Brystet. Ja, jeg har elsket og flere end én, og jeg har heller aldrig vidst, til hvad Nytte man skriver Love. Det er mine egne Ord, hun siger. Men nu ser jeg Løgnen i dem. Jeg har Lyst at sige det til hende og tør ikke. Hendes tunge Fletninger er faldet ned paa Skuldrene, og i denne mørke Ramme synes hendes Ansigt blegere og finere. Hendes Øjne venter et Svar. Tavs kysser jeg hende. Jeg kysser hendes uskyldshvide Hænder og hendes unge, stærke Le geme. Men Kyssene smerter mig. Som forgjort kreser min Tanke om det samme, om ham, der kysser hende ligesom jeg, og som hun ogsaa elsker, og jeg siger: — Nej, Elena . . . Enten han eller jeg . . . Hun ler: — Der ser du: Jeg skal være Slavinde og du Herre . . . Men hvis jeg nu ikke vil vælge? . . . Sig mig, hvorfor skal jeg vælge? Regnen falder tungt udenfor Vinduet. I Halv mørket ser jeg hendes Silhouet og store, natsorte Øjne. Jeg føler, at jeg er hvid i Ansigtet, da jeg siger: — Jeg vil det, Elena. Hun tier bedrøvet. — Vælg. — Kære, jeg kan ikke. — Jeg har sagt: vælg! Hun rejser sig hurtigt og siger bestemt og roligt: — Jeg elsker dig, George. Du véd det, men din Hustru bliver jeg aldrig. Hun gik. Jeg er ene. Kun hendes Perle er hos mig. * * * 17. September. Elena elsker sit skønne Legeme og sit unge Liv. Man siger, at denne Elskov er Friheden. Hvor latterligt: Kan hun ikke være Slavinde og ✓ jeg Herre, eller jeg Slave og hun fri . . . En Ting véd jeg med Vished: Elskov kan jeg ikke dele med nogen. Jeg kan ikke eje den, som ogsaa en anden ejer. Wanja søgte Kristus. Elena søger Friheden. Mig kommer det ud paa et, om det er Kristus eller Antikristen eller Dionysos. Jeg søger intet. Jeg elsker. I Elskoven er min Ret skrevet. Den purpurrøde Blomst bedøver mig igen. Igen øves der Trolddom i mit Hjerte. Det ligger som en Sten i Ørkenen. Men min Haand holder om den hvasse Kniv. * * * 18. September. Igaar hændte det, som jeg havde ventet, men dog ikke troet. Det var Smertens og Fornedrel sens Dag. Jeg gik paa Kusnetzki-Bro. Taagen krøb graa- hvid over Byen og rejste sig som tunge Dønninger i Luften. Jeg gik uden Maal og Med som et Skib uden Ror. Pludselig fortættedes noget til en Plet i Taa gen. Den steg som en utydelig Skygge. Lige imod mig kom en Officer. Han saå paa mig og stand sede øjeblikkelig. Jeg genkendte Elenas Mand. Jeg saå lige ind i hans Øjne, og i de mørke Pupiller læste jeg Vrede. Da tog jeg ham blødt under Armen og sagde: — Jeg har længe ventet Dem. Vi gik tavse ned ad Twerskaja-Gade. Længe gik vi i Mørket. Vi vidste begge, hvad Vej vi gik, og vi var hinanden nær som to Brødre. Saa- ledes kom vi ud i Parken. Træerne stod med nøgne og kolde Grene som Gitterstænger i et Fængsel. Taagen sivede gennem dem og lagde sig paa Græsset. Det lugtede af Fugt og Ælde. Jeg slog ind paa en Sti i den tætteste Del af Parken. Der var en Træstub, som jeg satte mig paa: — De kunde kende mig? — spurgte jeg koldt. Han nikkede tavs med Hovedet. — Véd De ogsaa, hvorfor jeg er her i Mo- skwa ? Han nikkede igen. — Vel, De maa ogsaa vide, at jeg ikke rejser herfra. — Er De sikker paa det? — sagde han spot tende. Om jeg er sikker paa det? Jeg véd ikke. Hvem véd, hvem Elena elsker? Men jeg sagde blot: — Og De? Pavse. — Nu skal jeg sige Dem noget: De forlader M.oskwa. Har De forstaaet? De! Han blev brændende rød af Vrede, men sagde koldblodigt: — De er fra Forstanden. Da tog jeg uden at sige mere mit Vaaben frem. Jeg maalte otte Skridt i Græsset og lagde en Gren ved hver Ende. Det var Bar- riéren. Han fulgte mig opmærksomt med Øjnene. Da jeg var færdig, sagde han smilende: — Hvad, De vil slaas? — Jeg fordrer, at De skal rejse herfra. Blond og slank stod han og saå mig ind i Øjnene og gentog: — De er fra Forstanden. Efter et Øjebliks Tavshed sagde jeg: — Vil De slaas? Han spændte Pistolhylstret op og tog uvilligt Revolveren frem. Efter at have tænkt sig om sagde han: — Vel . . . Jeg er til Deres Tjeneste. Han var allerede henne ved Barriéren. Jeg véd, at jeg paa ti Skridt træffer Esset i et Kort. Skyde fejl paa ham kunde jeg ikke. Jeg løftede Revolveren. For Enden af det mørke Sigtekorn saå jeg Brystknappen i hans Frakke. Jeg ventede. Ikke en Lyd. Saa sagde jeg meget højt: — En .... Han tav stadig. — To og . . . tre. Han stod ubevægelig med Brystet lige imod mig og holdt Revolveren i den sænkede Haand. Han haanede mig . . . Med et følte jeg noget hedt og haardt snøre min Strube sammen, og jeg raabte rasende: — Skyd . . . Stadig ikke en Lyd. Da tog jeg langsomt og glad og længe om Aftrykkeren. En gul Flamme slog ud af Løbet og slukkedes i en hvid Røgsky. Jeg gik gennem det vaade Græs hen til ham og bøjede mig over hans Lig. Det laa paa Stien med Ansigtet ned i det kolde og bløde Pløre. Armen var saa underligt bøjet og Benene vidt udspilede. Regnen faldt i Mørket. Jeg tog Vejen ind gen nem Skoven. Mellem Træerne, kunde man ikke se en Haand for sig. Jeg gik uden Maal og Med. Saadan gaar et Skib uden Ror. * * * 20. September. 1 Søslaget ved Tsushima led Mennesker en meningsløs Død. Natten var begsort, og Havet gik i mørke Dønninger. Panserskibene skjulte sig som saarede Kæmpedyr. Man skimtede knap de sorte Skorstene, og Kanonerne tav . . . Om Dagen sloges de, om Natten flygtede de og ventede An greb . . . Hundreder af Øjne spejder ud i Mørket. Og pludselig lyder et Raab: „En Minebaad paa Siden af os“! . . . De, der er paa Dækket, kaster sig i Havet. Og de, der er nede bag Panser pladerne, slaas om at komme op af Lugerne. Skibet synker langsomt, stikker Stævnen under Bølgerne. Maskinisterne gaar til Bunds nede i Maskinerne. De mases af Hjulene, kvæles af Rø gen, skoldes af Dampen. Saadan omkommer de. Men Bølgerne gaar i vuggende Dønninger . . . Me ningsløse, navnløse Død. Og man døer anderledes: Det stormer paa et Den bleggule Hest 11 nordligt Hav. Vinden river i Sejlene og rejser rygende Bølgebjerge. I de hvide Søer gaar en Fiskerbaad. Den graa Dag hælder mod en bleg Aftenhimmel. Langt bort funkler et Fyr: rødt, hvidt og igen rødt. Fiskerne klamrer sig til den vaade Stævn. Søerne taler hult . . . og pludselig lyder en rund Tone gennem Stormen og Bølge- braadet. Ved den lave Ræling ringer en Klokke i Vandet. Det er en Bøje ved en Grund. Det er Døden . . . Og bagefter gaar Vinden og Bølgerne og Skyerne, som om der aldrig var forlist nogen... Og en Død til: Jeg har dræbt et Menneske... Hidtil kunde jeg retfærdiggøre mig: Jeg dræbte i Terrorismens Navn for Revolutionens Skyld. De, der druknede Japanerne, vidste som jeg, at de dræbte for Ruslands Skyld. Men jeg har begaaet et Drab i mit eget Navn. Det huede mig, og jeg tog et Liv. Hvem er min Dommer? Hvem fordømmer mig, og hvem frikender mig? Jeg ler ad mine Dommere og deres strænge Domme. Hvem mon skulde komme til mig og sige med Overbevisning: Du skal ikke dræbe! Du skal ikke ihjelslaa! Hvem fordrister sig til at kaste Stenen efter mig? Der er ingen Forskel og intet Skel. Hvorfor er det anerkendelsesværdigt at dræbe i Terrorismens Navn, nødvendigt i Fædrelandets og utilstedeligt — i sit eget? Hvem giver mig et Svar? . . . Nu ser Natten ind til mig gennem mit Vindue, og jeg ser de brændende Stjerner. Karlsvognen gnistrer. Mælkevejen strømmer som en Sølvflod. Hvad ligger der bag den? . . . Wanja troede. Han vidste det. Men jeg staar alene, og Natten er uforstaaelig i sin Tavshed, og Jorden aander be tynget af Hemmelighed, og Stjernerne funkler som Gaader. Jeg har vandret ad tunge Veje. Hvor er Maalet? Hvor er min velfortjente Hvileplads? Blod føder Blod, og Hævn fostrer Hævn. Jeg har dræbt — ikke blot ham . . . Hvorhen skal jeg gaa, hvorhen skal jeg flygte? * * * 22. September. Idag strømmer en fin og kold Regn lige fra om Morgenen. Jeg ser ind i dens vaade Spindelvæv, og ensformigt som Regndraaberne foruroliges jeg af pinagtige Tanker: Wanja levede og døde. Feodor levede og blev dræbt. General-Gouvernøren levede og er ikke mere . . . Man lever, døer, fødes . . . fødes, døer . . . Himlen overtrækkes, Regnen strømmer. Jeg føler ingen Anger. Ja, jeg tog et L iv... Jeg føler ingen Smerte for Elenas Skyld. Det er, som om mit Stimandsskud havde brændt Kærlig heden ud af mit Bryst. Elenas Sorg er mig frem med. Jeg véd ikke, hvor hun er, og hvorledes det er fat med hende. Begræder hun ham og sit eget uskyldshvide Liv, eller har hun allerede glemt? Glemt hvem? Mig? Mig og ham. Igen ham! Selv nu er han og jeg smeddede sammen i en Lænke. Regndraaberne falder uforanderligt paa Taget Wanja sagde: Hvorledes kan man leve uden Kærlighed? Det var Wanja, der sagde det og ikke mig . . . Nej, jeg er Mester i — det røde Laug . . . og jeg tager igen fat paa mit gamle Haandværk. Fra Dag til Dag og Time til Time vil jeg pønse paa Mord. Jeg vil snige mig paa Sporet og leve i Forventning om Blod, til jeg drukken af Fryd engang igen kan sige: „Det er sket". Jeg har sejret . . . Og saaledes fremdeles til Gal gen, til Graven . . . Og Menneskene vil højlydt prise mig og glædes over Sejren. Men hvad bryder jeg mig om deres Vrede og usle Glæde? . . . En dødbleg Taage indhyller igen Byen. Skor stene stikker frem af den som afhuggede Hoveder. Fabriksfløjterne udstøder lange Hyl. Et koldt Mørke kryber over Jorden. * * * 23. September. Kristus sagde: „Du skal ikke ihjelslaa", og hans Discipel, Peter, drog sit Sværd til Manddrab. Kristus sagde: „Elsker hverandre", og Judas for- raadte ham. Kristus sagde: „Jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Ver den", *) og han blev selv dømt. For to Tusinde Aar siden bad han under Blodsved, og hans Disciple sov. For to Tusinde *) Johannes’ Evangelium: 12,47. Aar siden kastede Folket Purpurklædet om ham og raabte: „Bort med ham! korsfæst ham!“ Og Pilatus sagde til dem: „Skal jeg korsfæste Eders Konge'?“ Men de Ypperstepræster svarede: „Vi have ingen Konge uden Keiseren“. *) Ogsaa hos os haves der ingen anden Konge end Keiseren. Peter drager endnu sit Sværd, An- nas og Caiphas **) sidder sammen til Doms, og Judas forraader. Og endnu korsfæster man Kri stn s den Dag i Dag. Altsaa er Han ingen Vinstok og vi ikke Hans Grene. Altsaa er Hans Ord som et skrøbeligt Kar. Altsaa har Wanja ikke Ret . . . Stakkels, kærlige Wanja . . . Han søgte Livets Pietfærdiggørelse. Men hvortil tjener Retfærdiggørelsen? Hunnerne drog frem gennem Landene og traadte Livet ned for Fode. Den bleggule Hest gik frem gennem Græsset, og Græsset visnede under dens Hove. Menneskene hørte Ordet, men skæn dede dog Ordet. Wanja skrev greben af sin Tro: „Ikke frelses Verden med Sværdet, men kun med Kærlighed, saaledes som den ogsaa er skabt i Kærlighed“. Men Wanja ihjelslog dog, „paatog sig den aller største Synd mod Gud og Mennesker.“ Hvis jeg havde troet som Wanja, vilde jeg ikke have kunnet begaa Drab. Og nu, da jeg har begaaet det, er jeg alligevel ude af Stand til at tro som han. Med Henrik er det noget andet. For ham *) Johannes’ Evangelium: 19,15. **) Johannes’ Evangelium: 18,13. er Verden ligetil som en ABC. Paa den ene Side er der Slaver, paa den anden Herrer. Slaverne rejser sig mod Herrerne. Det er en god Gerning, naar Slaven dræber. En skønne Dag sejrer Sla verne, og da forvandles Jorden til et Paradis: alle bliver lige og mætte og frie. Jeg tror ikke paa noget jordisk Paradis og ej heller paa det himmelske. Jeg vil ikke være Slave, ja ikke engang en fri Slave. Hele mit Liv er — Kamp. Jeg kan ikke lade være at kæmpe. Men hvorfor jeg kæmper og i hvis Navn, véd jeg ikke. Det er min Vilje, og jeg drikker ublan det Vin. * * * 24. September. Jeg har igen lejet mig et Værelse i et Hotel garni. Nu er jeg Ingeniør Malinowski. Jeg lever, som det falder mig ind og tager det ikke saa nøje med konspirative Hensyn. Lad Politiet snuse efter mig og arrestere mig. Jeg er ligeglad. Det er Aften. Et Gys af Kulde gaar gennem Sindet. Over nøgne Fabriksskorstene staar den bedrageriske Maane. Dens blege Lys strømmer over Tagene. Skyggerne strækker sig søvnigt. Byen so ver. Jeg sover ikke. Elena er i mine Tanker. Det forekommer mig sælsomt, at jeg kom til at elske hende og ihjelslog i Kærlighedens Navn. Jeg vil genføde hendes Kær tegn i min Erindring, men Erindringen lyver. Der er ingen Glæde og ingen Henrykkelse i den: Or- MIMM s«! iiÉÉa^iSiisii i i i i i f c i i w m M v Y ^ SpyWM^V';-jj> i: p ’# ' ; !:/ ' V ; - 1' * -:!; ' A my , ! • A:\Hf/-’ \ <1» ■ti- -1 t’W, Vi# m 'v it p dene lyder saa trætte. Hænderne kærtegner saa mat. Som Aftenens Himmelbrand, saaledes sluk kedes Kærligheden. Atter er der Tusmørke og v it# •'iV/i1:;,W; Lede over mit Liv. v,V • Jeg spørger mig selv: hvorfor dræbte du ham? Hvad har du opnaaet ved hans Død? . . . Ja, jeg troede, at jeg turde ihjelslaa. Men nu græmmer jeg mig: jeg dræbte ikke blot ham, men jeg dræbte ogsaa min Kærlighed . . . Saaledes græm mes den høstlige Jord, naar de døde Blade falder — min forspildte Lykkes døde Blade. 25. September. Idag kom jeg tilfældig til at se i en Avis. Der stod med petit en Meddelelse fra Petersborg: „Igaar Aftes indfandt Politiet sig i „Grand «•' Hotel“ for efter Ordre at anholde en derboende *1 w i Frøken Petrowa. Som Svar paa Opfordringen om at lukke Døren op lød et Skud inde fra Værelset. Efter at have sprængt Døren fandt Politiet Selv morderskens endnu varme Lig udstrakt paa Gul vet. Der er indledet Undersøgelse”. Under Navnet Petrowa skjulte Erna sig. i 26. September. 1 r Jeg véd, hvorledes det er gaaet til: Ud paa Natten bankede de paa hos hende. De bankede meget forsigtigt paa. Inde i Værelset var alt mørkt og stille. Hun sov saa let, at hun straks vaagnede. Nu bankede det igen, men denne Gang højere og mere indtrængende. Hun bandt hurtigt sit Haar op og stod ud af Sengen. Uden at tænde Lys gik hun paa sine bare Fødder hen til det store Bord til højre ved Klaveret. Lydløst følte hun sig for og tog en Revolver op af Bordskuffen ... Jeg kender denne Revolver. Det var en Gave til hende fra mig selv . . . Derefter begyndte hun at klæde sig paa, stadig følende sig for i Mørket. Det bankede for tredje og sidste Gang. Halvpaaklædt, som hun var, gik hun hen i Hjørnet ved Yinduet. Hun trak Gardinerne til Side og saå ned i den fugtige og trange Baggaard. Istedetfor Stjerner brændte der en mat Lygte nede i Dybet. De brød allerede løs paa Døren. Der var en, som taktfast og raat huggede i den med en Økse. Hun vendte sig mod Døren og trykkede med en hurtig Bevæ gelse Revolverløbet ind mod sit nøgne Bryst, lige ved Hjertet nedenfor Brystvorten. Derefter faldt hun forover med Ansigtet mod Gulvet. Revol veren laa som en mørk Plet paa Tæppet. Og igen var alting mørkt og stille derinde . . . Og nu, just nu i dette Øjeblik, ser jeg hende staa ved min Dør, som var hun lyslevende. Haaret er forpurret, Øjnene udslukte. Hendes spæde Krop ryster, og hun hvisker: — George, du kommer jo . . . George . . . Jeg vandrer idag omkring i Moskwa. Korsene staar saa hiege over Kirkerne. Trøstesløst ringer Klokkerne til Messe. EnsformigtO lvder Gadens Larm og Stemmer. Alt er mig nær og dog saa fremmed. Her er Gitteret og Korset, hvor Wanja ihjelslog. Dér i Strædet faldt Feodor. Her mødte jeg Elena . . . I Parken græd Erna . . . Alt er forgangent. Det ryger af Asken, hvor der engang var Ild. * * * 27. September. Jeg er ked af at leve. Enstonigt slæber Dage og Aar sig hen: idag som igaar og igaar som idag. Den samme blege Taage over de samme graa Hverdage. Den samme Kærlighed og den samme Død. Livet er som en trang Gade: gamle Huse, lave, flade Tage og sorte Skorstene — en mørk Skov af rygende Skorstene .... Yi er paa et Marionet-Teaters Scene. Tæppet gaar op. Den stakkels Pjerrot har forelsket sig i Pjerrette. Han sværger hende evig Elskov. Men Pjerrette har en Kæreste. Legetøjspistolerne knal der, Blodet flyder — rød Hindbærsaft. Bag Scenen piber en Lirekasse. Tæppet falder. Næste Num mer. Menneskejagt. Han — bærer Hat med Hane fjer og er Admiral i den Schweizer-Flaade. Vi — bærer røde Kapper og Masker for Ansigtet. Ri- naldo di Rinaldini er paa vor Side. Soldaterne vil fange os, men kan ikke. Igen knalder Pisto letterne, og Lirekassen hyler. Tæppet. Tredje Nummer: Se til Atos, Portos og Aramis*)! . . . Vinstænk paa de guldbroderede Vamse . . . Pap *) Figurer i Dumas’ Roman: De tre Musketerer. sabler ved Siden! . . . De drikker, kysser og syn ger, af og til slaar de ihjel. Hvem er modigere end Atos? Stærkere end Portos? Snedigere end Aramis? Finale. Lirekassen brummer en grin agtig March. Bravo! Galleri og Parterre er tilfreds. De optrædende har gjort, hvad de skulde. I Kassen med dem og deres trekantede Hatte og Hanefjer! Traadene kommer i Vildrede. Hvor er Admiralen og Rinaldo og den forelskede Pjerrot. Hvem hitter Rede i det? God rolig Nat. Paa Gensyn imorgen. Idag er jeg, Feodor, Wanja og General-Gou- vernøren paa Scenen. Blodet flyder. Imorgen er det min Tur igen. Jeg agerer sammen med Sol daterne. Blodet flyder. Om en Uge viser Ad miralen, Pjerrette og Pjerrot sig igen i de gamle Roller. Blodet flyder — Hindbærsaft. Og Menneskene søger en Mening i alt dette? Og jeg søger Forbindelsen i denne brudte Kæde? Og Wanja tror paa: Gud? Og Henrik paa: Fri hed . . . Nej, Verden er virkelig simplere ind rettet. Den drejer sig paa Stedet som en kedelig Karrusel og maler Menneskene til Støv. Og er det ikke aldeles ligegyldigt? Jeg er led ved det. Dage vil følge i Dages Spor. Bag Scenen hyler Lirekassen. Pjerrot tager Flugten . . . Kom og se! Fjæleboden er aaben!---- Jeg husker, at jeg en sen Høstnat stod paa Bredden af et Hav. Det trak Vejret dybt som i Søvne, rakte sig ladt mod Kysten og vædede San det. Taagen laa over Jorden som en tung Haand. Alle Grænser udslettedes i denne sørgeklædte Nat. Havet flød ind i Himlen og Jorden ud i Rummet. Hverken Stjerner eller Lys, kun et øde Mørke. Og saaledes er det ogsaa nu. Jeg ser ingen Grærts^r, ingen Ende eller Begyndelse . . . Er det en Farce eller et Drama? Hindbærsaft eller Blod? Fjæiebodskomedie eller Livet selv? Jeg véd det ikke,\)g hvem véd det? * \ * \ 5{c 1. Oktober. Jeg flygtede fra Moskwa. Igaar Aftes kom jeg til Stationen og satte mig uden at tænke over det ind i Toget. Jeg hørte Kæderne rasle i Sam menkoblingen, og Fjedrene knage op og ned. Hju lene hamrede i ilsom Takt, og Gnister fløj forbi i Mørket. Her i Petersborg er Gaderne fedtede af Snavs og Himlen overtrukket. Bølgerne i Neva’en er mørke som Bly. Bag Floden rækker en taaget Skygge, et tyndt Spir ind i Himlen. Det er Peter- Paulsfæstningen. Klokken tre er det allerede ude med Dagen, og Lygterne tændes. Vinden kommer strygende ude fra Havet. Neva’en skummer i sit Granitleje. Det er Højvande. Moskwa udmærker sig ved sine Kors, Peters borg ved sine Soldater: Klostre og Kaserner svarer til hinanden . . . Jeg længes mod Natten, mod Glemselens og Fredens Timer. * * 4 - i 3. Oktober. Igaar mødte jeg tilfældigt Andrei Petrowitsch paa Newski. Han blev saa glad. Øjnene lo i Ho vedet paa ham. Han kom ikke hen til mig, men gik forsigtig bag efter. Jeg vilde ikke se ham, vilde ikke tale med ham om vore Anliggender. Jeg kender hans snus fornuftige og belærende Foredrag. Jeg øgede mine Skridt og drejede om i en anden Gade, men han indhentede mig. — De er kommet, George! Gudskelov! — pu ster han og trykker min Haand ivrigt. — Lad os gaa ind i en Beværtning. Selvfølgelig har de ogsaa her en hæs Spille- daase og kedelige Tjenere løbende mellem Bor dene. Tobaksrøgen og den stærke Lugt af Bræn devin og Mad er mig imod. — Vi har ventet paa Dem. Hør nu her, George. — Naa? Han hvisker hemmelighedsfuldt: — Masser af Arbejde . . . Ja, har De hørt det, — de har taget Erna. Hun skød sig. — Naa? — Det er nødvendigt at indlede en ny Sag. Vi har udset: Justitsministeren. Det graa Skæg hopper op og ned. Han plirer med Øjnene og venter, at jeg skal svare. Efter en Pavse, fortsætter han igen: — Vi har bestemt at overlade Dem ogsaa denne Sag. Den er vanskelig . . . her i Petersborg. Men De klarer den, George. Jeg hører ham og hører ham ikke. Det er, som om en fremmed taler fremmede Ord til mig. Han kalder mig igen under Terrorismens Fane til nye Drab. Jeg vil ikke dræbe. Til hvad Nytte? Og jeg siger: — Hvorfor? — Hvad for noget George . . . Hvorfor? — Hvorfor dræbe? Han forstaar mig ikke og skænker et Glas koldt Vand til mig: — Drik. De er træt — Nej, jeg er ikke træt. — George, hvad gaar der af Dem? Han ser uroligt paa mig og klapper min Haand med faderlig Kærlighed. Men jeg føler, at jeg ikke niere staar sammen hverken med ham eller Wanja eller Erna. Jeg er ingens Mand mere. Jeg tager min Hat: — Farvel, Andrei Petrowitscli. — George . . . — Naa? — George, De er syg, De inaa hvile Dem. Pavse. Saa siger jeg langsomt: — Jeg er ikke træt eller syg. Men jeg vil ikke gøre noget som helst mere af den Slags Arbejde. Farvel. Udenfor paa Gaden er det samme Snavs som før og bag Ncvaen det samme Skyggespir. Det er saa graat og klamt og uhyggeligt. * * * 4. Oktober. Jeg er kommet til Klarhed over, at jeg ikke mere vil leve. Jeg er led ved mine egne Ord og Tanker og Ønsker. Jeg er led ved Menneskene og deres Liv. Der er et Svælg mellem dem og mig. Og der gives Skelmærker, der skiller i al 0 Evighed. Mit Skelmærke er et blodrødt Sværd... I min Barndom saå jeg Solen. Den funklede i mine Øjne og varmede mig med sin Straaleglans. I min Barndom vidste jeg, hvad Kærlighed var — en Moders Kærlighed. Jeg elskede Menneskene og Livet med en uskyldig og glad Kærlighed. Nu elsker jeg ingen. Jeg vil ikke og kan ikke elske nogen. Verden blev øde og forbandet for mig i en eneste Time. Alt er Løgn og idel Forfænge lighed. * * * 5. Oktober. Det lystede mig engang at blive Terrorist, og jeg blev det. Nu lyster det mig ikke mere. Til hvad Nytte? For at agere paa et Marionet- Teater? . . . Det rinder mig i Hu, at „hvo som ikke elsker, kender ikke Gud; thi Gud er Kærlighed44 *). Men jeg elsker ikke og kender ikke Gud. Wanja kendte Gud. Ja, mon han kendte ham? Endvidere staar der skrevet: „Salige ere de, som ikke have seet, og dog troet44 **). Hvem skal *) Johannes første Brev: 4,8. **) Johannes Evangelium: 20,29. man tro paa? Hvem skal man bede til? . . . Jeg vil ikke anraabe Gud som en Slave . . . Lad Kri- stus lyse over Verden med sit Budskab. For mig gerne. Jeg ønsker intet Lysets og Fredens Bud skab. Lad Kærligheden frelse Verden. For mig gerne. Jeg har ikke Kærlighed behov. Jeg er ene med mig selv. Jeg afgiver min Bolle i Fjæle bodskomedien. Og selv om Himlene aabnede sig, og jeg saå et Tempel deroppe, vilde jeg dog sige : Alt er Løgn og idel Forfængelighed . . . Idag er det en klar og indadvendt Dag. Ne- va’en strømmer i Solskin. Jeg ser henover dens mægtige Flade og ned i dens dybe og tavse Leje. Solen gaar tungsindigt under derude i Havet. Der staar et Purpurskær fra dens sluknende Blik. Naar Stjernerne tændes i den høstlige Nat, da siger jeg mit sidste Ord. Min Revolver er med mig. Dens Mand er jeg. v . t • "‘',T ^ * * y: * m a i ! t t 1 s v- / ... £ . f;S Jl|Slmp? i r-...j■ - • -:-c. -• ■ •. ' ■ ■ " " 1 ■, K , : - ■ y.■■■' ' ■ u' f;V -j> :" ' ^ ! “ ‘1 • " ■ ' ■ ' " r- • 5%; *&*;■ ■ * " * ■ * V-*yr:-vV" ■'.?>;*?'. r-N.':; v.N7\ u - ,-v' r •■'■••;' <-.3 --V: r'::.W‘.’\-' ^ ^ J:.: t , M > - -l ■. w ;-:. - V-, |H' > -•■.. ;■ V ' ■ - ,’r X ..J ■'’■■' *■’ >j, k' i- i':’-''• ■ : t X . > ' tV - - ' ' - - v . ; Av / . v-.r " r-yvn . . . /. ^ -. ■■ / - ■ ;.>='• > XXv ■*w . . ' ■'<*■ ■ ; • J . 1 ■’. ■. ■ ... . . / r * * “ . •; *. ^ •' -4 : ■■■■.--■■ t* ■ , >N' J ■- ',= t 1 ■ ■ . : N 4 i ■ '. v-V .t. ■ ■' ■ , t ■ f ■■' 1 j -' jr. ' V- i • ,* -1 T-" ^ v . L ' '.' 1 . V , ? t - • i\ ’>■ ,- " . . . - ■ » • ♦ '•' r . r . ; ' :, • > - XX■ ■; ;-v ' -A l - i. , . ■ ;0. ■* X .. V - . . : r v ; V : v i L ~ 4 ./■ ; ■/ '- ‘‘i ’ ' • . ■. ’ • t ^ 1 ■■■- ■; . J •.■' ■'?■ '■•’ ' -1‘ /.r - s F* : ' . " 'i V !v M w - j r : ■■■■*. ■ ■-*&■ •- :. >V • . >k 'i?j ’• -J-'> , v : ''' . ■ '"s *: ■ ^ ■ ■■..*, 4' ;!■ . ■r.i -;-.r j ■■• ■ — . - •• -- • . ti. \ .# f| ftW i ' v . . t - c ii ;6 !V ’ s J If l! > {i |1 1 * i.i$ i a!i ir £1 V. ■i i lim ■]1| i i ' . ' a \ . • \ *'"N * ’,1 i *5 ^' ?« v: NÉt ' - - ■ ■ zéM i i .. A. Rosenbergs Bogirykkeri-C ity-Passagen. ' . m r ; > x t e rt>C.*>v .t^. ■ i, ■ ‘1 , S ‘ ' X* . ;jfiT ^'r- 4 \i i r •jr '■i I l 7, I I i i. »i i t ' vsJ'sa ... sAs’V Si. r*