18) Forespørgsel nr. F 11: Forespørgsel til klima- og energiministeren: Hvilke konkrete initiativer agter regeringen at iværksætte på baggrund af regeringens »udkast til strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark«, og hvilke videre overvejelser har regeringen gjort sig, bl.a. på baggrund af de indkomne høringssvar? Af Ida Auken (SF), Torben Hansen (S) og Johs. Poulsen (RV). (Anmeldelse 18.01.2008. Fremme 23.01.2008).

Begrundelse

Kl. 13:36

Anden næstformand (Søren Espersen): Vi skal have begrundelsen for forespørgslen. Så det er fru Ida Auken. Kl. 13:36

(Ordfører for forespørgerne) Ida Auken (SF): Når vi taler om klima, er der altid to vinkler, der skal inddrages. For det første: Hvordan undgår vi klimaændringerne? Og for det andet: Hvordan tilpasser vi os de klimaændringer, det ikke lykkes os at undgå? (Søren Espersen (DF): Nu er vi i gang med forhandlingerne, så der skal være ro i salen. Værsgo). Vi har i de seneste par år talt meget om, hvordan vi undgår at lave alt for store skader på klimaet, så i dag handler vores forespørgsel om det sidste: Hvad skal vi gøre for at tilpasse os, når der i de kommende år vil komme flere oversvømmelser, større storme og kraftigere regnskyl i Danmark? Vi har i løbet af det seneste år set flere byer stå under vand. Borgere i byer som Nibe, Løgstør, Horsens, Hillerød og Greve ved i hvert fald, hvad det vil sige, at ens kælder pludselig er fyldt med vand. Hvad gør vi med kyster, der flytter sig, og diger, der bryder sammen? Hvad stiller vi op med iltsvind i vore fjorde og søer? Og hvad gør vi for at beskytte os mod invasive arter og nye sygdomstyper? Hvordan undgår vi, at flere og flere dyre- og plantearter bukker under for det ekstra pres, der kommer på naturen som følge af klimaændringerne? Hvordan sikrer vi os, at der ikke bygges på områder, som vi ved vil komme under vand i deres beregnede levetid? Danmark er særlig sårbar, fordi vi har 7.000 km kystlinje og flere hundrede lavtliggende havnebyer og småøer. Klimatilpasning er altså et stort og afgørende politikområde for Danmark, og derfor har vi ment, at det var vigtigt at få en ordentlig og bred diskussion om, hvad vi stiller op. Kl. 13:37

Anden næstformand (Søren Espersen): Tak til ordføreren. Så er det klima- og energiministeren for besvarelse.

Besvarelse

Kl. 13:38

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard): Tak for lejligheden til at drøfte det her ganske rigtigt vigtige emne med Folketinget, nemlig hvordan det danske samfund får tilpasset sig klimaforandringer. Det er jo nu adskillige år siden, vi satte et meget, meget grundigt arbejde i gang med henblik på at finde ud af, hvordan klimaforandringerne i de kommende årtier vil komme til at præge forskellige sektorer i det danske samfund. Når man gør det, kan man vælge to sådan set ret forskellige tilgange. Man kan vælge at lave en meget, meget detaljeret strategi, som påbyder virksomheder og kommuner og statslige styrelser, ministerier og alle mulige områder i samfundet, at de skal gøre sådan og sådan. Eller man kan vælge den strategi, vi har valgt, at lave en rammestyret strategi, hvor ansvaret for at tilpasse sig klimaforandringerne bliver forankret ude i alle ansvarlige ressortministerier, i alle styrelser, i alle kommuner, ude hos erhvervene - kort sagt hos alle relevante aktører. Det er som sagt den filosofi, der ligger bag regeringens klimatilpasningsstrategi, og det er altså helt bevidst, at strategien ikke sådan beskriver tiltag på et meget, meget detaljeret niveau. Til gengæld vil jeg hævde, at det vil være svært at finde noget sted i verden, hvor der er lagt så omfangsrigt et baggrundsmateriale frem til gavn for samtlige sektorer, der skal arbejde med det her, så de kan se, hvordan klimaforandringerne vil komme til at påvirke deres områder; hvad det er, de skal tage højde for. Initiativerne i strategien er derfor som følge af det snit, vi altså har valgt at lægge, også af en mere overordnet karakter. Det skal nemlig sikre, at tilpasningen sker, og at den sker rettidigt. Regeringen har afsat 11 mio. kr. på finanslovforslaget 2008 til et nyt Videncenter for klimatilpasning og til en portal for Klimatilpasning. Det skal jeg vende tilbage til lige om lidt. For tilpasningen er allerede i gang, heldigvis. I ministerierne er man i fuld gang med de tiltag, som man umiddelbart kan sætte i værk. Lad mig bare nævne en række eksempler, men da vi præsenterede strategien i begyndelsen af marts måned offentliggjorde vi en lang, lang liste med eksempler. For eksempel er man i Transportministeriet i gang med at ændre de regler, der anvendes ved konstruktion af veje, så vejene bedre vil kunne klare kraftige regnskyl. For eksempel er man i Økonomi- og Erhvervsministeriet ved at revidere stormflodsordningen, som har været under hårdt pres efter de fem stormfloder, vi har haft bare inden for de seneste 2 år. For eksempel vil man i Miljøministeriet i forbindelse med genopretning af en række vådområder og genopretning i ådalene samtidig skabe mulighed for, at vådområderne kan fungere som en buffer ved øget nedbør. Både pesticidhandlingsplanen og vandmiljøplanen står foran evaluering, og effekten af klimaforandringer vil indgå i arbejdet. Når den næste oversigt over statslige initiativer i kommuneplanlægningen kommer, så vil klimaændringer og det, at man skal tage højde for opgaverne med at tilpasse sig klimaet, også indgå. I overvågningen af natur og miljø skal klimaændringer med andre ord være et meget, meget centralt omdrejningspunkt. I øvrigt har man også i Økonomi- og Erhvervsministeriet allerede ændret bygningsreglementet, så en effektiv solafskærmning og brug af varmedæmpende ruder bliver fremmet. I Sundhedsministeriet har man øget informationen om, hvilke forholdsregler man skal tage ved hedebølger osv. osv. I mit eget ministerium, Klima- og Energiministeriet, fik vi muligheden for etablering af fjernkøling i visse kommunalt ejede fjernvarmeselskaber med i den nye energiaftale. Det var et lovforslag, der blev fremsat i sidste uge. Sådan kunne man nævne en lang, lang række eksempler på, at ministerier og styrelser er i fuld gang med opgaven. Det ved jeg også man er udeomkring i en lang række kommuner. Så sent som i går havde jeg lejlighed til at drøfte det her med en lang række borgmestre. Flere kommuner, f.eks. Helsingør, Roskilde, Odense og Aalborg, indtænker allerede klimaændringerne, når man alligevel udbygger og renoverer kloaknettet. Der begynder også nu at komme eksempler på kommuneplaner, som er klimasikrede, det gælder f.eks. i Hedensted Kommune. Man kunne nævne mange flere eksempler. De eksempler vil man kunne finde på den liste, der kommer til at ligge på den nye klimatilpasningportal, og der ligger allerede en foreløbig version af listen på Klima- og Energiministeriets hjemmeside. Tanken er selvfølgelig, at alle ikke sådan skal starte fuldstændig på bar bund, men at man kan inspirere hinanden med de gode eksempler på måder på, hvordan det her kan gribes an. Mange af eksemplerne viser, at klimatilpasning ikke nødvendigvis kræver de store finansielle midler. Det, der er afgørende, er, at man allerede indtænker perspektivet, når man går i gang med planlægning og projektering af nye projekter. På den nye klimatilpasningsportal vil vi så løbende informere om disse nye initiativer. Derudover er der også nedsat et nyt Koordinationsforum for Klimatilpasning, hvor relevante ministerier, kommuner og regioner er repræsenteret. Det er tanken, at man her skal sikre et fælles grundlag for rettidig tilpasning og sikre samarbejde og koordination på tværs af sektorer og myndigheder. Det nye Koordinationsforum har allerede holdt sit første møde, og det er så tanken, at de fremover skal komme med anbefalinger til regeringen om behov for igangsættelse af tiltag. I Klima- og Energiministeriet er Videncenter for Klimatilpasning desuden allerede under etablering. Videncenteret, som også fungerer som sekretariat for det nævnte koordinationsforum, skal sikre, at initiativerne i forummet bliver ført ud i livet. Videncenteret får samtidig ansvaret for at etablere klimatilpasningsportalen. Den danske forskning i, hvordan vi løser de udfordringer, som er forbundet med fremtidens klimaændringer, har hidtil været ret begrænset. Den har også været forankret i nogle små og spredte forskningsmiljøer, hvor videndeling måske ikke har været fuldstændig optimal. Det vil vi nu ændre på ved at etablere en koordineringsenhed for forskning i klimatilpasning. Enheden er allerede etableret på Danmarks Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet, som også, for at man kunne komme hurtigt fra start, finansierer enheden her i år med 3,5 mio. kr. Derefter vil den fra 2009 blive finansieret af midler fra det strategiske forskningsområde, så man altså hele tiden, også forskningsmæssigt, kan være ajour med den nyeste viden på det her felt. Under strategiens tilblivelse blev det også klart, at der er behov for udvikling af nogle nye modelværktøjer for at kunne lave de samfundsøkonomiske analyser, som i mange tilfælde vil være nødvendige, før vi kan træffe den endelige beslutning om, hvordan vi bedst tilpasser os, og hvornår vi gør det. Der vil selvfølgelig være områder, hvor man umiddelbart kan gå i gang eller allerede er gået i gang, men i mange af de tiltag, som er nævnt i strategien, vil det jo være nødvendigt først med samfundsøkonomiske analyser, før vi træffer en beslutning om konkret handling. Det er altså sund fornuft, at man foretager en afvejning mellem på den ene side konsekvensen af klimaændringerne, på den anden side sandsynligheden for, at de rent faktisk forekommer, og endelig for det tredje, hvad det så koster at tilpasse sig. Det er helt parallelt til, når man som privatperson overvejer en forsikring. Så sammenholder man selvfølgelig præmiens størrelse med den risiko, man har for at få en skade, før man beslutter sig for en konkret forsikring. Det samfundsøkonomiske modelarbejde er allerede gået i gang. Også her har Danmarks Miljøundersøgelser tilbudt finansiering, i år på 3,5 mio. kr. Og ligesom med koordineringsenheden for forskning i klimatilpasning vil den videre finansiering for næste år komme fra Det Strategiske Forskningsråd. Så er der en anden del af forespørgslen, hvor man stiller spørgsmålet: Hvilke overvejelser har regeringen gjort sig på baggrund af de indkomne høringssvar? Der vil jeg sige, at jeg er glad for de mange konstruktive høringssvar, vi fik ind fra kommuner, fra organisationer og fra mange andre. Jeg synes, det er udtryk for, at der er stor opmærksomhed om klimatilpasning, og også for, at rigtig, rigtig mange vil bidrage og sådan set allerede er i gang med arbejdet. Vel var der også høringssvar, der pegede på behovet for konkrete handlinger med tilhørende finansiering, men vi har naturligvis foretaget de justeringer af strategien, som vi synes var nødvendige, og så har vi også opdateret strategien de steder, hvor der nu er igangsat konkrete tiltag, siden strategiudkastet blev offentliggjort. Jeg håber, at vi med den her tilgang for alvor kan få sat turbo på det, der sker udeomkring i kommunerne. Det er jo ikke mindst der, at rigtig meget af planlægningen skal ske. Den skal ske ude i styrelserne. Jeg tror, at meget er i gang. Som sagt havde jeg lejlighed til at vende den her sag med ganske mange borgmestre og kommunale repræsentanter i går, og jeg må sige, at man altså der for alvor er i gang med at sørge for at få det her fokus på klimatilpasning tænkt konsekvent ind i planlægningen. Og det er altså det, der skal til, hvis man skal vise rettidig omhu. Jeg vil så afslutningsvis bare gøre opmærksom på, og det skulle være sendt over også til de forskellige ordførere og udvalgsmedlemmer, at der allerede fra nu af er afsat omkring 80 mio. kr. centralt fra til den samlede klimatilpasningsindsats i Danmark. Så jeg mener, at vi her har et værktøj, der er til at gå i gang med. Masser af kommuner er i gang. Med klimatilpasningsportalen vil der kunne udveksles erfaringer, med de forskellige forskningsrettede tiltag vil der komme ny viden, og det vil løbende kunne opdateres. Det vil man så kunne bringe ind i Koordinationsforummet for Klimatilpasning. Kl. 13:48

Anden næstformand (Søren Espersen): Tak til ministeren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Ida Auken.

Forhandling

Kl. 13:48

(Ordfører for forespørgerne) Ida Auken (SF): Vi er da sådan set enige med ministeren i, at den her klimatilpasningsstrategi rummer en meget flot beskrivelse af problemerne. Der er et omfattende materiale; jeg har det liggende dernede, en ordentlig stabel. Det er omfattende, og det er velbeskrevet. Derfor er det også mærkeligt, at man på nuværende tidspunkt ikke kan lave en bedre strategi end den, man har lavet, og at man igen og igen henviser til, at vi skal have lavet nye samfundsøkonomiske analyser. Det er da mærkeligt, når vi har så mange områder, hvor vi ved at der skal sættes ind: Vi ved, at der skal bygges diger og laves kystbeskyttelse, vi ved, at der skal sættes ind med hensyn til vores kloakker, og vi ved, at der kommer pres på vores natur. Det er alt sammen ting, som skal sættes i værk nu, og hvor vi ikke kan gå og vente på, at problemerne kommer. Når regeringen og ministeren siger, at der kun er to muligheder, så er det simpelt hen ikke rigtigt. Det er ikke rigtigt, at man kan lave en total detailstyring eller en rammestyret strategi; der er altså masser af muligheder indimellem. Men regeringen har valgt at lave en ad hoc-strategi, det vil sige, at når problemerne kommer, tager vi stilling til dem. Det står adskillige gange i den her strategi. Det er en ad hoc-strategi. Jeg vil kalde det en hovsastrategi. Miljøstyrelsen har selv i efteråret talt om to forskellige tilgange: ad hoc-strategi og planlagt tilpasning. Fordi vi i SF går ind for forebyggelse, og fordi vi ved, at det bliver meget, meget dyrere, hvis ikke vi sætter ind på forhånd, så går vi altså ind for planlagt tilpasning og ikke for hovsaløsninger, ad hoc-strategier. EU har fremlagt en grønbog, hvor de beder de nationale stater om at gå videre. Danmark - jeg synes sådan set næsten, det er pinligt - siger til EU: Det skal I ikke komme og blande jer i, for vi har lavet sådan en fin strategi, der siger, at vi ingenting vil; vi har tre tiltag, som er et koordinationsforum, en koordination af forskningen og en portal. Det er altså ikke det, der redder os fra vandet, for som vi ved, er vand temmelig ligeglad med kommunegrænser, og hvis en kommune bygger diger og nabokommunen ikke gør det, får de bare alt vandet i hovedet. Det er derfor, det her kræver et overordnet overblik. Det kræver en styring fra centralt hold at sikre, at der kommer handling på alle de her områder. Det er ligesom på naturområdet, hvor det altså er meget svært at lave grønne korridorer ind i nabokommunen, hvis ikke man sikrer sig, at de er interesseret i at lave det samme. Det her er altså også noget, der koster penge, og vi ved, at hvis vi ikke sætter ind nu, skal vi betale i den anden ende. Da vi havde den store storm i 1999, var der skader for omkring 13 mia. kr. De penge kan altså bruges bedre end på at rydde op i den anden ende. Der er vi altså i SF. Vi går ind for forebyggelse, og det synes vi også at regeringen skulle have gjort og lavet en ordentlig handlingsplan, hvor vi fik klare svar på, hvad der skulle gøres. I forhold til høringssvarene er det da mærkeligt, at man laver en strategi, der stort set ligner den gamle strategi. Der er ikke ændret ret meget. Man har fået nogle virkelig hårde, virkelig kritiske høringssvar, ikke mindst fra Kommunernes Landsforening, der siger: Vi vil gerne have hjælp til at prioritere, vi vil gerne have at vide, hvad der er de vigtigste opgaver. Regeringen har fået kritik fra Dansk Industri, fra Danmarks Naturfredningsforening, fra Rådgivende Ingeniører, fra DANVA, fra en masse aktører på det her område, og det undrer mig, at man så fremlægger den samme strategi en gang til, når man har fået så mange hårde høringssvar. Jeg skal på vegne af SF, Socialdemokratiet, De Radikale, Enhedslisten og Gitte Seeberg fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

Folketinget opfordrer regeringen til at - udarbejde en klimavandmiljøplan og inddrage klimaforandringerne i vandrammedirektivets første fase, - fremlægge forslag til ændring af planloven, så der ikke kan bygges i områder, der kan trues af oversvømmelse i byggeriets forventede levetid, - udarbejde en national strategi for, hvilke kyststrækninger der skal beskyttes mod stigende vandstand, - udarbejde en sammenhængende plan for vandafstrømning, kloakrenovering og naturlig opstemning af voldsomme regnskyl, i samarbejde med kommunerne, - udarbejde en naturplan for en sammenhængende og robust natur i Danmark i et klima under forandring.

(Forslag til vedtagelse nr. V 35). Kl. 13:52

Anden næstformand (Søren Espersen): Tak til ordføreren. Jeg skal lige bede ordføreren om at blive stående; der er en kort bemærkning. Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse:

Folketinget opfordrer regeringen til at - udarbejde en klimavandmiljøplan og inddrage klimaforandringerne i vandrammedirektivets første fase, - fremlægge forslag til ændring af planloven, så der ikke kan bygges i områder, der kan trues af oversvømmelse i byggeriets forventede levetid, - udarbejde en national strategi for, hvilke kyststrækninger der skal beskyttes mod stigende vandstand, - udarbejde en sammenhængende plan for vandafstrømning, kloakrenovering og naturlig opstemning af voldsomme regnskyl, i samarbejde med kommunerne, - udarbejde en naturplan for en sammenhængende og robust natur i Danmark i et klima under forandring.

(Forslag til vedtagelse nr. V 35).

Jeg skal nu lade det forslag indgå i den videre debat. Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning. Kl. 13:53

Morten Messerschmidt (DF): Jeg var glad for at høre fru Ida Aukens indledende bemærkning om, at på den ene side skal man gøre noget for at bekæmpe klimaets udvikling, og på den anden side skal man gøre noget for at forebygge imod de problemer, vi uvægerlig vil stå over for. Men så hørte jeg, at fru Ida Auken i sit andet indlæg nævnte stormen i 1999, som androg skader for 13 mia. kr. Der vil jeg bare gerne høre, for jeg har nemlig brugt de sidste par dage på at sidde og læse IPCC's rapporter igennem, om fru Ida Auken vil sandsynliggøre - for i IPCC gør det nemlig ikke - at der er en sammenhæng mellem CO2-udslippet og stormskaderne fra 1999. Kl. 13:54

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 13:54

Ida Auken (SF): Vi har jo adskillige vidnesbyrd om, at der vil komme voldsommere og mere ekstremt regnvejr. Det siger DMU's rapporter også. De er blandt de ni rapporter, du sikkert selv har fået oversendt. Nu har jeg ikke lige fået det med herop, men dér er der stort set enighed om, at vi vil få mere ekstremt vejr, og at vi vil få mere nedbør, op imod 20-30 pct. mere nedbør i løbet af de næste 50-60 år. Kl. 13:54

Anden næstformand (Søren Espersen): Jeg vil erindre om, at man husker tiltaleformerne i Folketinget: ingen direkte tiltale. Hr. Morten Messerschmidt. Kl. 13:54

Morten Messerschmidt (DF): Joh, det er rigtigt, at vi får mere nedbør, men det, som fru Ida Auken talte om i forhold til de 13 mia. kr., var en storm i 1999, og der er det bare jeg siger, at når nu IPCC faktisk ikke omtaler stormskader, undrer det mig, at fru Ida Auken anvender det som argument imod regeringen. Altså, der må være en eller anden form for konsistens. Det er fuldstændig rigtigt, at det fører til mere nedbør, når vi får højere temperaturer. Derfor kan det også nogle gange virke lidt mærkeligt, at de, der er bange for den globale udvikling, taler om, at vi nu får tørkeperioder. Men lad det ligge. Jeg vil bare gerne høre, om ikke fru Ida Auken vil prøve at eksemplificere, hvor det er IPCC eller andre forskere har påvist den sammenhæng, som fru Ida Auken altså bruger for at underbygge sine angreb mod regeringen. Kl. 13:55 Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 13:55

Ida Auken (SF): Jeg mener ikke, jeg har sagt, at regeringen var ansvarlig for stormen i 1999. Jeg sagde alene, at det koster utrolig mange penge at rydde op, jeg sagde, at det var meget, meget dyrt for os at rydde op efter nogle stormskader, og det samme vil vi se, når vi skal rydde op efter de oversvømmelser, vi får, hvis ikke vi får taget os af vores kloakker, hvis ikke vi får taget os af vores diger, og hvis ikke vi får lavet områder, hvor vi kan afvande. Det var sådan set det, der var min pointe. Kl. 13:55

Anden næstformand (Søren Espersen): Der er endnu en kort bemærkning. Hr. Per Ørum Jørgensen. Kl. 13:55

Per Ørum Jørgensen (KF): Jeg er sådan set også enig med fru Ida Auken i, at der netop er to veje at tilpasse nationen til at imødegå de udfordringer, som klimaforandringerne vil give os, og nedbringe udslippet af drivhusgasser. Så langt er vi enige, det er da positivt. Men jeg vil godt spørge til noget mere fundamentalt, for jeg synes faktisk, at det, den her debat egentlig afspejler, er forskellen på regeringen og oppositionen. Fra oppositionens side vil man lægge krav ud bl.a. til kommunerne og styre de her ting centralt, men jeg ved ikke, om fru Ida Auken har indtænkt noget økonomi i de her ting. Og hvad skal vi sige til vores venner i Helsingør eller Roskilde eller Odense eller Aalborg, hvor man netop tænker de her ting ind? Skal vi være ligeglade med den indsats, eller skal vi sige, at der er nogle, der har et ansvar for at løse de her ting, og så fastholde dem på det ansvar? Kl. 13:56

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 13:56

Ida Auken (SF): Jamen vi er meget optagede af de økonomiske spørgsmål, og det er også derfor, at vi påpeger, at det er så meget dyrere at rydde op i den anden ende frem for at forebygge. Med hensyn til det, hr. Per Ørum Jørgensen nævner i forbindelse med kommunerne, kan jeg sige, at der i vores forslag til vedtagelse står, at der skal udarbejdes en sammenhængende plan for vandafstrømning, kloakrenovering og naturlig opstemning af voldsomme regnskyl - i samarbejde med kommunerne. Det vil sige, at vi ikke er ude på at tvinge noget ned over hovedet på nogen. Vi imødekommer en bøn fra kommunerne, som de havde i deres høringssvar. De vil gerne have hjælp til de her ting. Det vil vi gerne være med til at lave i samarbejde med kommunerne. Det her behøver ikke at koste penge. Frem for at give sig til at udvide kloakkerne drejer det sig om at inddrage områder, hvor vandet kan sive ned; det drejer sig om, at man måske kan lade private slippe for at skulle betale kloakbidrag, hvis de kan lede deres vand ud andre steder; det drejer sig om at bruge sportsstadioner og andre steder til vandafstrømning, hvis det er muligt. Kl. 13:57

Anden næstformand (Søren Espersen): Hr. Per Ørum Jørgensen for endnu en kort bemærkning. Kl. 13:57

Per Ørum Jørgensen (KF): Så forstår jeg egentlig ikke, at fru Ida Auken er så kritisk over for regeringens strategi. For det, man gør ved at lave en koordinationsenhed som et af tiltagene, er jo netop, at man samarbejder med kommunerne, samarbejder med regionerne og samarbejder med alle de her forskellige aktører, som på hver sit felt har nogle opgaver, som de skal løse i forhold til den store udfordring. Det får man koordineret, og man sikrer mere information. Hvad kan fru Ida Auken egentlig ønske mere? Kl. 13:58

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 13:58

Ida Auken (SF): Jeg kunne ønske mig rigtig meget mere. Det er meget fint, som jeg sagde, at man nævner alle de ting, som man kunne gøre, i den her rapport. Ordet kan er det ord, der optræder flest gange i rapporten, men der er ikke rigtig nogen regering, der påtager sig ansvaret og siger: Hvad er en af de vigtigste ting? Hvad er det egentlig, der skal gøres, for at vi ikke står i vand til halsen om 50 år eller 30 år eller næste år? Kl. 13:58

Anden næstformand (Søren Espersen): Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Et øjeblik, der var endnu en kort bemærkning, og den er fra hr. Eyvind Vesselbo. Kl. 13:59

Eyvind Vesselbo (V): Når man hører det forslag til vedtagelse, som fru Ida Auken fremsatte, bemærker man, at det jo er fuldstændig gennemsyret af en statslig styring af kommunerne. Der er krav til det ene, der er krav til det andet, der er krav til det tredje. Jeg må derfor spørge fru Ida Auken: Når man stiller krav til boligbyggeri, til naturpleje, til vandindvinding og til alle de ting, som egentlig er kommunernes opgave, og når man stiller krav om, at staten eller regeringen skal styre det her, er det så sådan, at fru Ida Auken mener, at det her er noget, som kommunerne ikke selv kan styre, og derfor gerne vil have, at regeringen skal gøre? Kl. 13:59

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 13:59

Ida Auken (SF): Vi kan nævne Fanø i den her sammenhæng. Der har man lige givet tilladelse til, at der bliver bygget 19 huse i forreste række, som vi ved vil blive oversvømmet i løbet af de næste 30 år. Hvem skal betale for det? Det skal borgerne. Og de omkringliggende kommuner er meget, meget frustrerede over, at Fanø laver den her planlægning. Så kunne det være smart, hvis det stod i planloven, at det simpelt hen ikke var muligt at bygge nede i de allerforreste rækker, hvor vi ved der komme oversvømmelser. Kl. 14:00

Anden næstformand (Søren Espersen): Hr. Eyvind Vesselbo. Kl. 14:00

Eyvind Vesselbo (V): Jeg kunne så forstå, at det var et ja. Kommunerne kan ikke klare det her; de kan ikke klare miljøområdet; de kan ikke klare boligområdet, for de kan ikke klare selv at finde ud af, hvordan de skal bygge boligerne; de kan ikke klare havneområderne, for der bliver der nok oversvømmelse; de kan ikke klare strandområderne. Er det sådan, at SF har tænkt sig at sige, at man ikke længere vil have kommuner i fremtiden, fordi de åbenbart ikke kan klare de ting, der er lagt ud til dem i det kommunale selvstyre - altså fordi fru Ida Auken og alle dem, der stemmer for det her, mener, at det ikke er noget, kommunerne selv kan klare? Det er jo egentlig rimelig groft, synes jeg nok, at fortælle kommunalbestyrelsesmedlemmer, at de ikke evner at gøre det samme, som vi gør her inde i Folketinget. For det er faktisk det, der står i det forslag til vedtagelse, fru Ida Auken fremsætter. Der står, at kommunerne og kommunalbestyrelserne ikke kan klare det her. Kl. 14:01

Anden næstformand (Søren Espersen): Så er det ordføreren. Kl. 14:01

Ida Auken (SF): Jeg burde jo sætte en lille jagt ind på hr. Eyvind Vesselbos mange slogans. Et af dem, han altid kommer med, er jo, at vi vil detailstyre kommunerne - i stedet for at høre efter, hvad vi siger, nemlig at vi i samarbejde med kommunerne vil tage fat og hjælpe dem med at finde ud af, hvad de vigtigste områder er, sådan at vi ikke bare lister alle de problemer, der er, op, men går ind og prioriterer og siger, hvornår hvad skal være gjort, og hjælper med at få en sammenhængende indsats. Det er da ikke at sige, at vi vil gå ind og detailstyre kommunerne. Nu må jeg bede hr. Eyvind Vesselbo om at høre efter, hvad der bliver sagt, og ikke komme med smarte slogans. Kl. 14:01

Anden næstformand (Søren Espersen): Tak til ordføreren. Og så er det hr. Eyvind Vesselbo, denne gang som ordfører. Kl. 14:01

(Ordfører) Eyvind Vesselbo (V): Vi er nået et godt skridt i klimadebatten, for nu er det ikke længere et spørgsmål om, om der er en klimaeffekt, og om klimaeffekten skyldes CO2-udslippet; vi er nu nået det skridt videre, at det er de færreste, der sætter spørgsmålstegn ved den problematik. Nu er det jo et spørgsmål om, hvad vi kan gøre for at mindske CO2-udslippet, men samtidig også, at vi i fremtiden i tide kan sørge for at tilpasse os de forandringer, som uvilkårligt vil komme, når virkningerne af klimaforandringerne ganske langsomt vil slå igennem. Klimaforandringerne vil helt sikkert få store virkninger globalt, men de vil også få store virkninger i Danmark, og derfor skal vi forberede os på den udvikling. Vi skal bruge vores nuværende viden til at forhindre unødvendige ødelæggelser i fremtiden, og det er jo netop det, som regeringens klimastrategi lægger op til, nemlig en koncentreret videnopsamling, som bl.a. skal bruges som inspiration for kommunerne, så de i deres planlægning kan indarbejde de nødvendige forholdsregler, som skal sikre, at de kommende konsekvenser af klimaforandringerne ikke kommer til at påvirke mennesker, flora og fauna mere end højst nødvendigt. Regeringen skal roses for, at klimastrategien giver kommunerne en mulighed for selv at tilrettelægge deres planlægning på det område. Ved at formidle viden og ved at påpege mulige problemer i fremtiden har kommunerne nu frie hænder til at foretage de nødvendige initiativer uden at være pålagt detaljerede, snævre rammer fra regeringens side. Klimaændringerne vil ramme en lang række samfundsområder. Derfor er de initiativer, der skal tages, mangfoldige, og de dækker viden fra mange forskellige ministerier. Der skal ske noget med hensyn til vandforsyningen, energiforsyningen, byggeriet, vandløbene, kysterne, havnene, digerne og på naturområdet og på sundhedsområdet - for bare at nævne nogle af de helt centrale områder. Og så er det altså vigtigt, at forskningen prioriteres, som også ministeren nævnte. Med denne strategi dokumenterer regeringen endnu en gang det store engagement, ikke kun for at gøre noget for at forebygge klimaændringerne, men samtidig også for at gøre noget for at afhjælpe de skader, der uvilkårligt vil komme i fremtiden med den udvikling, der allerede er sat i gang, og det er noget, vi i Venstre støtter. Med den nye brede energiaftale, med denne klimastrategi, med verdens vistnok eneste klimaminister, som nærmest strutter af energi og engagement, og med den kommende klimakonference i 2009 er Danmark nu helt fremme på verdenskortet på klimaområdet. Det er vigtigt, at nogle lande går foran på det her område. Danmark har altid ligget i front, men i disse år må man konstatere, at Danmark også er med til at trække læsset og presse på for at få internationale aftaler på plads her på klimaområdet. Også i denne sammenhæng skal klimaministeren roses. Der er vist ingen, der kan være i tvivl om, at der er en minister, som her har en sag, som hun føler kraftigt og stærkt for. Hvis ikke alle står sammen om klimasagen, kan det få alvorlige konsekvenser i fremtiden. Derfor er det også vigtigt at forberede sig i tide, så der ikke kommer alt for mange overraskelser. Derfor hilser Venstre denne klimastrategi, altså klimaændringsstrategien, velkommen.

Jeg skal på vegne af Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Pia Christmas- Møller (UFG) fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget noterer sig, at regeringen netop har offentliggjort »Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark«. Strategien indeholder en række tværgående initiativer, bl.a. etablering af et nyt videncenter og en klimatilpasningsportal. Strategien bygger på den forudsætning, at alle aktører tager ansvar for de klimamæssige udfordringer og opgaver, som de har de bedste forudsætninger for at løse, og løfter deres ansvar for at tilpasse sig klimaændringerne rettidigt. Der er således allerede iværksat en række konkrete initiativer i såvel statsligt regi i relation til f.eks. vejsektoren og på naturområdet som i kommunalt regi ved kloakrenovering, beredskab og planlægning. Der nedsættes som led i klimatilpasningsstrategien et koordinationsforum for klimatilpasning, som skal sikre samarbejde og koordination på tværs af både sektorer og myndigheder, samt en koordineringsenhed for forskning om klimatilpasning. Det er Folketingets vurdering, at der med disse initiativer er sikret et godt og robust grundlag for opfølgningen på regeringens klimatilpasningsstrategi.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 36).

Dette var ordene. Kl. 14:06

Anden næstformand (Søren Espersen): Tak til ordføreren. Jeg skal i øvrigt bede ordføreren om at blive stående, der er en række korte bemærkninger.

Der er nu fremsat følgende forslag til vedtagelse:

»Folketinget noterer sig, at regeringen netop har offentliggjort »Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark«. Strategien indeholder en række tværgående initiativer, bl.a. etablering af et nyt videncenter og en klimatilpasningsportal. Strategien bygger på den forudsætning, at alle aktører tager ansvar for de klimamæssige udfordringer og opgaver, som de har de bedste forudsætninger for at løse, og løfter deres ansvar for at tilpasse sig klimaændringerne rettidigt. Der er således allerede iværksat en række konkrete initiativer i såvel statsligt regi i relation til f.eks. vejsektoren og på naturområdet som i kommunalt regi ved kloakrenovering, beredskab og planlægning. Der nedsættes som led i klimatilpasningsstrategien et koordinationsforum for klimatilpasning, som skal sikre samarbejde og koordination på tværs af både sektorer og myndigheder, samt en koordineringsenhed for forskning om klimatilpasning. Det er Folketingets vurdering, at der med disse initiativer er sikret et godt og robust grundlag for opfølgningen på regeringens klimatilpasningsstrategi.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 36).

Jeg skal nu lade dette forslag indgå i de videre forhandlinger. Den første korte bemærkning er fra hr. Per Clausen. Kl. 14:08

Per Clausen (EL): Nu ved man jo aldrig, om man skal tage hr. Eyvind Vesselbo helt bogstaveligt. Jeg synes jo, det var dejligt at høre, at hr. Eyvind Vesselbo hyldede den siddende minister. Det er godt at høre, at man står sammen i Venstre og Konservative i disse for vort land så alvorlige tider. Men det, som jeg synes var endnu mere interessant, var at høre hr. Eyvind Vesselbos hyldest til kommunernes selvstyre. Det er lidt skægt, når man tænker på, at det er Venstre og Konservative sammen med Dansk Folkeparti, der jo fuldstændig binder kommunerne økonomisk, hvorimod man så på det her område siger, at her må kommunerne selv finde ud af det. Jeg vil stille et enkelt spørgsmål til hr. Vesselbo: Mener hr. Vesselbo, at det er fornuftigt, at det er de enkelte kommuner, der hver for sig udarbejder en strategi for, hvilke kyststrækninger der skal beskyttes mod stigende vandstand, og hvor man f.eks. ikke skal bygge diger? Altså, er det godt, at det bare er kommunerne, der træffer de beslutninger hver for sig? Kl. 14:09

Anden næstformand (Søren Espersen): Så er det ordføreren. Kl. 14:09

Eyvind Vesselbo (V): Nu er den her klimastrategi jo lavet - som jeg sagde i min tale - sådan, at der er lagt nogle rammer, man har skitseret problemerne, og man har skitseret de initiativer, der kan tages. Jeg synes egentlig, det er et lidt underligt spørgsmål, hr. Per Clausen stiller, fordi enhver kommune jo er frit stillet med hensyn til, hvem de vil samarbejde med. Så hvis der er tre, fire eller fem kommuner, der gerne vil arbejde sammen om at gøre noget på det her område, så er det netop det, de har friheden til, i stedet for at vi herinde på Christiansborg fortæller kommunerne, at nu skal hver enkelt kommune gøre sådan og sådan. Nu har de friheden. De kan simpelt hen gøre, hvad de har lyst til i den her sammenhæng, vi har bare skitseret rammerne, vi har skitseret problemerne, og så er det kommunerne, som skal tage fat. Det mener jeg virkelig er en underbygning af det kommunale selvstyre. Kl. 14:10

Anden næstformand (Søren Espersen): Hr. Per Clausen. Kl. 14:10

Per Clausen (EL): Den mistanke, jeg kan få, er, at en af begrundelserne for, at man ikke vil være ret præcis fra regeringens side, er, at man vil være sikker på, at regningen ligger i kommunerne og ikke i statskassen. Det er selvfølgelig en mistanke, der ikke er nogen grund til at bore yderligere i. Jeg vil godt gentage det lidt mere konkret: Når det handler om at tage stilling til, om der i nogle områder af Danmark skal bygges højere og bedre diger og man i andre dele af Danmark skal undlade at bygge diger, måske endda fjerne dem, der er, fordi man skal lade naturen regulere tingene, mener hr. Eyvind Vesselbo så, at det gøres mest fornuftigt og effektivt ved, at de enkelte kommuner selv tager stilling til, hvordan det skal være inden for deres kommunegrænse, med det resultat, at man måske får modsatrettede strategier, hvor man påfører hinanden byrder? Kl. 14:10

Anden næstformand (Søren Espersen): Så er det ordføreren. Kl. 14:10

Eyvind Vesselbo (V): Jamen jeg synes, at Per Clausen holder lidt for meget fat i den ideologi og de tanker, som hr. Per Clausen har i sit eget baghoved om den her sag. Altså, jeg har sagt her både i min tale og i mit første svar, at nu har vi lagt en klimatilpasningsstrategi frem, hvor vi skitserer problemerne, vi skitserer også løsningerne - ideer til løsninger - og der gives penge til kommunerne for også at klare nogle af de her ting. Ministeren sagde, at der allerede er afsat 80 mio. kr. til de her ting. Så er det jo op til kommunerne at finde ud af, hvordan de vil løse problemerne. Problemet i Vestjylland skal løses anderledes, end det skal løses i Nordsjælland, kunne jeg gætte på. Det er derfor, det er vigtigt, at kommunerne har friheden til selv at finde ud af, hvordan de vil gøre. Kl. 14:11

Anden næstformand (Søren Espersen): Ja, så er det hr. Torben Hansen for en kort bemærkning. Kl. 14:11

Torben Hansen (S): Det er en meget interessant diskussion, den med kommunerne, især når kommunerne i deres eget høringssvar jo netop beder så mindeligt om, om ikke der kan komme retningslinjer ud, som de kan tage bestik af. Der siger man så nu, at nej, det kan de ikke få. Synes hr. Vesselbo virkelig, at det lyder som den samfundsøkonomisk bedst begavede måde at gøre det på? Man har 93 forskellige udgangspunkter i netop 93 forskellige kommuner. Kunne der ikke have været noget fornuft i, at der på et eller andet tidspunkt blev sagt, at vi satser på, at det er den og den her vandstandsstigning, man nok kan regne med er scenariet, i stedet for at hver enkelt kommune skal sidde og sjakre? Det lyder da ikke specielt samfundsøkonomisk genialt, og det er vel også det, kommunerne selv siger i deres eget høringssvar, nemlig at de rent faktisk også forventer, at der vil være nogle helt overordnede linjer. Hvorfor vil regeringen ikke være med til det? Kl. 14:12

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 14:12

Eyvind Vesselbo (V): Jeg mener nu ikke, at det er mig, der har sagt, at hver enkelt kommune skal sidde og sjakre, for det mener jeg ikke at kommunerne skal. Jeg mener, at kommunerne skal arbejde seriøst med de her ting. Jeg har netop sagt, at kommunerne, hvis de finder det fagligt korrekt og i øvrigt også kan blive enige om det politisk, skal arbejde sammen om de her ting. Det, vi har gjort her, er, som jeg nu har nævnt mange, mange gange, at vi har lagt en rapport frem, som beskriver problemerne, og hvordan man kan løse dem. Og der er jo også hjælp at hente i ministerierne, så jeg kan egentlig ikke se, hvor problemet ligger i det her. Jeg kan kun se problemet, hvis det består i, at oppositionen ikke vil have, at man ude lokalt, hvor man ved mest om forholdene, skal have frihed til at gøre, som man mener er bedst, men så deler vi altså ikke den opfattelse. Kl. 14:13

Anden næstformand (Søren Espersen): Lad os alle sammen prøve at overholde taletiderne. Det gælder også hr. Torben Hansen, der får sin anden korte bemærkning. Værsgo. Kl. 14:14

Torben Hansen (S): Jamen det er jo ganske fantastisk. Her står ordføreren og siger, at det er kommunernes helt eget ansvar, og at de har deres frihed, men når man læser deres høringssvar, siger de faktisk: Det vil vi ikke have; vi vil sådan set gerne have, at vi kan sætte os ned i fællesskab sammen med regeringen og finde ud af det her. Så det vil sige, at man giver nogen - om man vil - en gave, som de ikke vil have. Det næste er så, at da strategien kom i høring her den 10. september, var Venstres miljøordfører, hr. Eyvind Vesselbo, også ude at sige, at den var tandløs, og at det var varm luft. Kan Venstres ordfører her fra Folketingets talerstol sige, hvad der helt konkret er ændret i den endelige strategi i forhold til det udkast, som hr. Eyvind Vesselbo kritiserede så hårdt? Og hvad angår ændringer, vil jeg da også gerne have tre eksempler på, hvad det er, ordføreren synes er blevet bedre, siden ordføreren kunne holde den tale, som han gjorde. Kl. 14:14

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 14:14

Eyvind Vesselbo (V): Nu er det sådan, at når man laver en rapport og en strategi som den her, ender det jo med at blive et fælles produkt. Så jeg skal ikke stå og tage æren for nogle ganske bestemte ting i det her. Jeg mener, at det, der ligger her, er det, som man i regeringen er blevet enig om, det er det, som Venstre støtter, og det støtter jeg også. Med hensyn til det, jeg blev citeret for at have sagt, synes jeg i øvrigt nok, at man, når man skal citere folk, skal citere dem rigtigt, og det mener jeg ikke at hr. Torben Hansen gjorde. Kl. 14:15

Anden næstformand (Søren Espersen): Så er der endnu en kort bemærkning. Hr. Morten Messerschmidt. Kl. 14:15

Morten Messerschmidt (DF): Jeg glad for efter i flere år at have hørt på, at klimaproblemerne er noget, som handler om hele klodens overlevelse og eksistens, nu at høre, at det i virkeligheden kan summeres ned til spørgsmålet om, hvorvidt det skal være staten eller kommunerne, der skal afgøre, hvor vi skal bygge diger. Det synes jeg ligesom er at trække debatten ned på et niveau, hvor også jeg kan være med.

Hr. Eyvind Vesselbo sagde allerførst i sin tale, at alle nu er enige om, at det er CO2, der forårsager opvarmningen af klimaet, og det er sikkert rigtigt. Men det, der jo ikke er enighed om, er, hvor meget der skal gøres ved det. Der er jo ingen som helst forskere, der mener, at Kyotoprotokollen er nok til at bremse stigningen i temperaturerne, men vi ved til gengæld, at den koster ca. 90 mia. dollar om året bare i EU. Det er jo trods alt en anselig sum penge, og jeg vil bare gerne høre, hvor hr. Eyvind Vesselbo tror snittet ligger med hensyn til nedbringelse af CO2. Kl. 14:16

Anden næstformand (Søren Espersen): Ja tak. Ordføreren. Kl. 14:16

Eyvind Vesselbo (V):

Det er ganske rigtigt, at jeg sagde, at den debat om CO2-udslippet og dets indvirkning på drivhuseffekten nu havde stabiliseret sig et sted, hvor - som jeg sagde - de fleste ikke sætter spørgsmålstegn ved det. Der er stadig væk nogle, som mener, at CO2-udslippet kun har en mindre betydning for drivhuseffekten. Så derfor brugte jeg udtrykket de fleste. Hvad angår økonomien i forbindelse med tilpasningen på det her område, vil det jo afhænge meget af, hvad den enkelte kommune foretager sig i den sammenhæng, så derfor mener jeg, det er meget vanskeligt at lave et samlet overslag på nuværende tidspunkt. Men jeg mener, at man, når man arbejder sig frem på dette område, skal danne sig et økonomisk overslag, så man ved, hvad man har med at gøre i fremtiden. Kl. 14:17

Anden næstformand (Søren Espersen): Endnu en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt. Kl. 14:17

Morten Messerschmidt (DF): Jo, men det var ikke så meget i forhold til tilpasningsstrategien, at jeg tænkte på økonomien. Jeg tænkte mere på, hvor meget CO2-reduktion hr. Eyvind Vesselbo tror der skal til for sådan at bremse den globale klimaudvikling. Hvor mener hr. Eyvind Vesselbo at vi bevæger os hen? Altså, der er ingen af de forskere, der sidder i IPCC, som siger, at verden er sikker, bare man implementerer Kyotoprotokollen. Om så alle lande i hele verden implementerede Kyotoprotokollen og opfyldte alle deres forpligtelser til 2100, ville vi stadig væk opleve en stigning i temperaturerne, og der spørger jeg så bare: Mener hr. Eyvind Vesselbo, at pengene er brugt bedst ved at nedbringe vores CO2-udslip eller ved netop at investere i at forberede os på, at vi altså alligevel ikke kan gøre noget ved, at temperaturen stiger. Hvor ligger snittet ifølge hr. Eyvind Vesselbo? Kl. 14:18

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 14:18

Eyvind Vesselbo (V): Jeg mener, at den ene del af det er det, som regeringen gør i denne sammenhæng, nemlig at investere og vedtage planer, hvor man nedbringer CO2-udslippet ifølge de internationale aftaler, vi har lavet. Den anden del er det, vi snakker om i dag, nemlig at vi også bruger ressourcer på at tilpasse os den udvikling og de ændringer, som vil komme i samfundene i årene fremover.

Med hensyn til økonomien i den del, der handler om at reducere CO2-udslippet, er der jo blevet lavet en række rapporter om det, bl.a. Sternrapporten, som jo prøvede at beskrive, hvor stor

økonomien skal være for at nedbringe CO2-udslippet til det niveau, som man har aftalt internationalt. Jeg har ikke lavet nogen beregninger på det, og derfor vil jeg henvise til de foreliggende rapporter, som hr. Morten Messerschmidt kan læse og få gavn af. Kl. 14:19

Anden næstformand (Søren Espersen): Så er der en kort bemærkning fra fru Ida Auken. Kl. 14:19

Ida Auken (SF): Jeg blev bare bevæget af hr. Eyvind Vesselbos meget store bekymring for kommunerne, og da bekymringen gælder kommunerne, vil jeg nu læse op fra Kommunernes Landsforenings høringssvar, så vi kan høre, hvad de selv siger. Kommunerne siger selv: »Strategiens noget ensidige fokus på informationsindsatser, forskning, samfundsøkonomiske analyser og risikoanalyser mm. frem for handling har i praksis den konsekvens, at de oplistede udfordringer ikke fremstår som specielt presserende - heller ikke dem, som burde kræve akut handling. Dermed lever strategien ikke op til forventningerne i kommunerne, der allerede nu i høj grad efterspørger konkrete bud på, hvordan de kan og bør handle.« Kl. 14:20

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 14:20

Eyvind Vesselbo (V): Jeg vil gerne sige til fru Ida Auken, at jeg såmænd ikke er bekymret for kommunerne. Jeg står faktisk her og siger, at jeg tror, at kommunerne kan klare det her glimrende. Jeg mener, det er fru Ida Auken, der hele tiden foreslår, at vi skal lægge stramme regler og aftaler ned over kommunerne. Det er klart, at alle organisationer i deres høringssvar har deres meninger og lægger dem frem, og de kommenterer og skitserer det, som de mener i den politiske sammenhæng, og som de gerne vil opnå. Det er altså den måde, de lægger ordene på, og det er også det, der fremgår af det der høringssvar. Kl. 14:20 Anden næstformand (Søren Espersen): Fru Ida Auken. Kl. 14:20

Ida Auken (SF): Jeg skulle næsten læse det op en gang til, for det er selvfølgelig også lidt svært bare at høre det, når man ikke har det foran sig. Men kommunerne efterlyser og ønsker handling i stedet for informationsindsatser, forskning og samfundsøkonomiske analyser. Det mener de ikke der er i den her strategi, og det er jo det, vi kommer med i vores forslag til vedtagelse. Så hvis hr. Eyvind Vesselbo vil gøre det for kommunerne, som de gerne vil have, altså gøre det gode for kommunerne og ikke lægge dem i tøjler og alt muligt, men høre på, hvad de siger i deres høringssvar og lytte til dem og gøre det, kommunerne gerne vil, så skulle han måske fokusere mere på handling frem for bare at lægge problemerne frem og lave informationsindsatser, forskning og samfundsøkonomiske analyser. Kl. 14:21

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 14:21

Eyvind Vesselbo (V): Nu deler jeg ikke den opfattelse, at der kun er informationsting og portaler osv. i den her strategi. Jeg mener faktisk, at der er lagt op til enormt meget handling. Det var også det, jeg sagde i min ordførertale, nemlig at der er lagt op til handling. Derfor mener jeg også, at det, der vil ske i fremtiden, altså det, der vil ske, når den her klimastrategi er vedtaget og kommer ud i marken, er, at kommunerne så vil tage fat, og så vil der blive handling, og det vil være i samarbejde med regeringen og med ministerierne. Derfor: Her er lagt en plan, der lægger op til handling, og det er kommunernes opgave at handle, men i samarbejde med regeringen og ministerierne. Så jeg kan kun se, at det her er en dynamisk rapport. Kl. 14:22

Anden næstformand (Søren Espersen): Så er der en kort bemærkning fra hr. Steen Gade. Kl. 14:22

Steen Gade (SF): Vi har været lidt rundt om det, men det ligger vel efterhånden klart, at regeringens vægtning er en anden end den, som Kommunernes Landsforening ønsker. Og derfor falder det, som Venstres ordfører står her og siger om, at vi andre ikke skulle være interesserede i kommunerne, jo helt til jorden. Det er faktisk os, der fører deres linje igennem her. Men mit spørgsmål går på EU, for hr. Eyvind Vesselbo sagde også, at Danmark ville gå foran. Hvorfor har regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti så villet sende et høringssvar til Europa-Kommissionen, som sænker ambitionsniveauet i forhold til det, som Kommissionen foreslår? Kl. 14:23

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 14:23 Eyvind Vesselbo (V): Det, som er lagt frem i den her klimatilpasningsstrategi, er jo det, som vi her i Danmark og som regeringen mener er det, der er nødvendigt for at klare den kommende tilpasning. Jeg mener, at det, der er vigtigt her, er, at hvert enkelt land træffer sine egne beslutninger, laver sine egne rapporter og laver sine egne strategier, og at man i den sammenhæng meddeler det i en strategi som den, vi drøfter i dag. Kl. 14:23

Anden næstformand (Søren Espersen): Hr. Steen Gade. Kl. 14:23

Steen Gade (SF): Efterhånden synes jeg nok ikke, at hr. Eyvind Vesselbo har så meget at have sin kritik af os andre i; det med kommunerne holder ikke, men det, hr. Eyvind Vesselbo siger om EU, holder jo heller ikke. EU er jo mere ambitiøs. EU's forslag i grønbogen var mere ambitiøst end det, som hr. Eyvind Vesselbo står og forsvarer her i dag. Så synes jeg, hr. Eyvind Vesselbo i det mindste må lade være med at sige, at vi er foran. Og egentlig synes jeg, det er lidt synd, for det her er jo noget, som vi i virkeligheden burde stå sammen om. Det her burde jo ikke føre til så store, kan man sige, forskelle. Men problemet er jo, at man ikke vil gøre det, som kommunerne beder om, nemlig at det kunne være skrappere og bedre og mere præcist, og at man i realiteten også prøver at arbejde for, at vi på EU-plan får nogle bestemmelser, der i hvert fald er ringere end dem, som Kommissionen har lagt op til. Det synes jeg bare er lidt trist. Kl. 14:24

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 14:24

Eyvind Vesselbo (V): Jeg mener ikke, at jeg kritiserer oppositionen. Jeg stillede nogle spørgsmål til fru Ida Auken om den måde, som oppositionen ville gribe den her sag an på, og det er jo ikke en kritik. Jeg mener ikke, at et spørgsmål behøver være en kritik, det er bare en forskellig måde at gribe det an på. Og jeg mener heller ikke, at regeringen med den her klimatilpasningsstrategi på nogen måde ligger under det niveau, som EU lægger op til. Tværtimod lægger EU jo op til, at hvert enkelt land tager stilling til, hvordan man griber de her ting an. Derfor mener jeg også, at det er enormt vigtigt, at man netop i hvert enkelt land finder ud af, hvad der specielt er nødvendigt i det enkelte land, for det er jo os i de forskellige lande, der ved, hvordan vi skal gribe det an i hvert enkelt land og tilpasse os de klimaforandringer, der kommer i fremtiden. Så jeg mener ikke, at det er EU, der på nogen måde skal bestemme, hvad vi skal gøre i Danmark; det skal vi selv finde ud af. Kl. 14:25

Anden næstformand (Søren Espersen): En kort bemærkning fra hr. Johs. Poulsen. Kl. 14:25

Johs. Poulsen (RV): Jeg vil spørge Venstres ordfører, hr. Eyvind Vesselbo, om han kan svare på, hvor kort tid siden det er, at Venstre mente, at der overhovedet ikke var menneskeskabte klimaforandringer, og at der derfor ikke var grundlag for at tage ansvaret for at forebygge eller afværge klimaforandringer. Kl. 14:26

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 14:26

Eyvind Vesselbo (V): Det har jeg ikke sådan lige present. Det er et spørgsmål, som jeg ikke har mulighed for at svare på, for jeg har ikke sådan holdt regnskab med, om det har været tilfældet. Kl. 14:26

Anden næstformand (Søren Espersen): Hr. Johs. Poulsen. Kl. 14:26

Johs. Poulsen (RV): Jeg vil gerne hjælpe Venstres ordfører, hvis han ikke selv kan huske det. Det var i de første 3-4 år af regeringen Fogh Rasmussens levetid, at man officielt havde den opfattelse - og dermed også fra Venstres side - at klimaforandringer ikke var noget, der var menneskeskabt, og at det ikke var noget, som vi skulle forholde os til og dermed tage ansvar for. Jeg vil spørge, om hr. Eyvind Vesselbo kan se en parallel til, at man nu heller ikke i dag - hvor man dog erkender, det hørte jeg før fra talerstolen i svaret til hr. Morten Messerschmidt, at der er menneskeskabte klimaforandringer, som har betydelige konsekvenser rundtomkring i verden, herunder også i Danmark - vil erkende, at der er et ansvar, som regeringen må vedkende sig og dermed tage hånd om, sådan som det jo efterspørges fra det danske landskab. Kl. 14:27

Anden næstformand (Søren Espersen): Ordføreren. Kl. 14:27

Eyvind Vesselbo (V): Grunden til, at jeg ikke kunne svare på det første spørgsmål, hr. Johs. Poulsen stillede mig, var, at jeg ikke, hvilket hr. Johs. Poulsen åbenbart heller ikke har, har noget skriftligt, hvori der står, at

Venstre ikke mener, at CO2-udslippet påvirker drivhuseffekten. Jeg mener ikke, at jeg har noget skriftligt, hvori det står, at det har været Venstres politik. Det, hr. Johs. Poulsen står og siger, er jo hr. Johs. Poulsens opfattelse af Venstres politik. Når jeg ikke kunne blive helt konkret, var det, fordi jeg ikke mener, at Venstre på noget tidspunkt har haft den politik, at der ikke var basis for at sige, at CO2-udslippet ikke påvirker drivhuseffekten. Kl. 14:28

Anden næstformand (Søren Espersen): Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Torben Hansen som ordfører. Kl. 14:28

(Ordfører) Torben Hansen (S): Da regeringen i efteråret sendte klimatilpasningsstrategien ud til høring, var kritikken hård. Kritikken gik på, at den var uden mål, uden konkrete handlinger, at den var uden finansiering og uden en helt overordnet planmæssig tilgang til et uhyre vedkommende og vigtigt problem. Men det positive er dog, at regeringen, som vi også lige har fået afklaret, med en klimatilpasningsstrategi er nået til det punkt, hvor klimaforandringerne anerkendes og åbenbart ikke længere er kejserens nye klæder, som en tidligere finansminister udtrykte det for et par år siden. Det næste, som man kunne have forventet efter en høringsfase, hvor alt, hvad der kan krybe og gå, har været ude at give deres besyv med, var, at der så blev lyttet bare en anelse til de mange, synes jeg, yderst relevante indlæg. Kommunernes Landsforening efterspørger eksempelvis en mere handlingsorienteret strategi, og at strategien forholder sig betydelig mere til konsekvenserne. Det ser ikke ud til at være sket, og der er da heller ikke sket de store ændringer i den endelige strategi i forhold til udkastet. Socialdemokratiet synes, det er ærgerligt, at regeringen ikke i højere grad har lyttet til dem, som man rent faktisk har ulejliget med at skulle svare på den her strategi. Vi har allerede set de første konsekvenser, som mærkes i den almindelige danskers hverdag: ekstrem regn om sommeren, nogle kalder det monsterregn, som giver oversvømmelse i kældrene, inde i stuerne hos den enkelte, på gaderne, og hvor fortyndet spildevand sejler rundt i gader og stræder og i søer og åer. I tilpasningsstrategien er regeringens udgangspunkt, at det sker via ad hoc-tilpasninger. Det synes Socialdemokratiet ikke er tilstrækkeligt. Der er helt afgørende behov for en målrettet indsats, der både anviser handling på kort og på lang sigt - det gælder vandafstrømning, kloakrenovering, naturlig opstemning - og et arbejde, der skal ske i meget tæt samarbejde med kommunerne. I mit tidligere arbejde var jeg på en håndværkerafdeling, og der var der et bestemt motto: Vis vand vejen; vand volder vanskeligheder. Det er håndværkerens motto, når det drejer sig om byggeri. Det burde reelt også være retningsgivende for hele den her klimaindsats. Den generelle naturindsats med etablering af vådområder, søer, enge osv. skal selvfølgelig sammentænkes med hele den her vandcyklus. Det stiller store krav til planlægningen. Det gælder for sammenhængende naturområder, vandveje osv. Socialdemokraterne ser ikke redskaberne til det i den her tilpasningsstrategi, og man må jo reelt også fortolke høringssvarene i den retning, at der simpelt hen mangler et overordnet samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Derfor skal der udarbejdes sammenhængende planer, der både indeholder vandstrømme, kloakrenovering og naturlig opstemning samt en sammenhængende og robust naturplan - en sammenhængende og robust naturplan, der vil styrke naturens modstandskraft eller robusthed over for klimaforandringer, som også vil gøre det muligt for de arter, der kommer i klemme, at kunne flytte sig, når forudsætningerne ændrer sig. Det er ikke nok med »ad hoc«, som faktisk er et af de mest brugte ord i hele klimastrategien. Ordet ad hoc bliver faktisk brugt 26 gange. Det er også faldet eksempelvis Dansk Industri for brystet. Jeg vil gerne citere fra Dansk Industris høringssvar: »Den megen omtale af »ad hoc« i denne strategi giver imidlertid anledning til en vis bekymring for, at beslutningen om rettidige investeringer, der har et 30-100 årigt sigte, ikke bliver truffet.« Det er rent faktisk, hvad Dansk Industri siger om det her. Det er også helt afgørende for Socialdemokratiet, at der bliver taget drastiske initiativer, der ikke øger udvaskningen af næringsstoffer, der ikke øger udvaskningen af pesticider til grundvand, søer, fjorde osv. Det går allerede den forkerte vej. Det kan vi se med pesticidforbruget, og de øgede vandmængder giver allerede nu anledning til meget stor bekymring for, hvad der i de kommende somre vil ske med udvaskningen af kvælstof og fosfor fra landbruget. Det havde været naturligt at have alt dette med i en klimatilpasningsstrategi. Det er det ikke. Det er fint nok med et tværgående koordinationsforum, det er fint nok med en internetportal, og det er fint nok med et videncenter, men på de helt afgørende punkter stiller strategien desværre kun spørgsmål og giver ikke specielt mange svar og er slet ikke det dokument, der kan ruste Danmark til de kommende klimaforandringer. Der mangler helt overordnet planlægning. Der mangler helt overordnet, at vi får en - kan man sige - planlagt tilpasning. Vis vand vejen; vand volder vanskeligheder - dette gode gammeldags håndværkerråd burde regeringen have lyttet til noget før, men nu er det jo kommet herfra, så det er givet videre til fri afbenyttelse, og det håber jeg at regeringen så vil lytte til både i den kommende debat og i udmøntningen af strategien. Kl. 14:33

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Tak til ordføreren. Der er foreløbig en enkelt kort bemærkning fra hr. Per Ørum Jørgensen. Kl. 14:33

Per Ørum Jørgensen (KF): Tak for det. Jeg synes egentlig, at jeg bliver mere og mere glad for den portal på internettet, der bliver etableret vedrørende det her spørgsmål, og hvis formål er at sikre mere information. Jeg tror faktisk, hr. Torben Hansen kan få gavn af portalen, når den er etableret. For med det, vi her hører, lyder det, som om klimaforandringerne er her nu. Nu står vi i vand til halsen. Jeg tror, at fru Ida Auken brugte formuleringen »om et år«. Hvis vi er enige om, at vi skal bygge den her strategi på FN's klimapanels anbefalinger - og det tror jeg vi er enige om - så skal vi jo ikke stå her og give danskerne en tro på og en frygt for, at vi om et år står i vand til halsen. Der var jo altså trods alt også naturkatastrofer under den tidligere regering. Det er ikke noget, den her regering har opfundet. De vil også forekomme, uden at man ubetinget kan sige, at det er klimaforandringerne, der er årsagen. Det håber jeg egentlig hr. Torben Hansen vil give mig ret i. Kl. 14:34

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Ordføreren. Kl. 14:34

Torben Hansen (S): Nu kan jeg forstå på den konservative ordfører, at jeg åbenbart skulle have sagt, at vi nærmest stod i vand til halsen. Det har jeg ikke sagt på noget som helst tidspunkt i min ordførertale, og jeg vil da gerne advare den konservative ordfører mod generelt at hænge med hovedet, især når man står i vand til halsen. Men det, som jeg rent faktisk forsøgte at sige, var, at vi kan se, at nogle af de ekstremer, som er omtalt i de forskellige scenarier, får vi nu allerede fra år til år. Vi så sidste sommer, hvordan beboerne i rigtig mange danske byer oplevede 1-2 m vand udenfor, simpelt hen fordi kloaknettet på daværende tidspunkt ikke var dimensioneret til de regnmængder, som man allerede i midten af 1990'erne estimerede ville komme. Det er jo ikke sådan, at fædrelandet synker i havet inden for de kommende år, det er vi alle sammen enige om, men der er behov for rettidig omhu, for for hver dag vi venter, bliver regningen bare desto større. Kl. 14:35

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det hr. Per Ørum Jørgensen for den sidste korte bemærkning. Kl. 14:35

Per Ørum Jørgensen (KF): Jeg er glad for, at vi nu nærmer os det samme retoriske niveau lidt, og at vi er enige om, at det er FN's klimapanels beregninger og prognoser, vi arbejder ud fra. Jeg fornemmer også på det, hr. Torben Hansens siger, at det ikke er noget, der venter lige rundt om hjørnet. Derfor er der også plads til, at vi løbende kan lave en tilpasning. Jeg står her med, jeg ved ikke hvor mange stykker papir, men det er konkrete initiativer, der her i 2008 enten er iværksat eller vil blive iværksat på en lang række felter. Der er snart ikke det ministerium, som ikke har nye initiativer på det her område, og som ikke løbende tilpasser efter det. Jo, måske kan man undtage Kirkeministeriet. Men på alle felter og også de områder, hvor Socialdemokratiet vil bidrage og deltage i forskellige planer osv., er der initiativer. Derfor vil jeg gerne have hr. Torben Hansen til at bekræfte, at der faktisk på alle ministerområder sker ting, at der i kommunerne tages højde for de her ting, og at vi nu koordinerer indsatsen, så vi samlet kan løfte den udfordring, vi står over for. Kl. 14:36

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 14:36

Torben Hansen (S): Tak, hr. formand. Jamen der står da masser af ord inden for hvert enkelt område, det er da klart for enhver. Der stod sådan set også de samme ord, da strategien blev sendt i høring i efteråret. Men det, der er værd at bemærke, er, at de, der rent faktisk kommer til at arbejde med størstedelen af det her, nemlig de danske kommuner, har vendt tommelfingeren nedad, fordi de simpelt hen synes, at det her ikke duer. Fru Ida Auken har læst op af nogle af kommunernes høringssvar, og jeg vil da egentlig anbefale hr. Per Ørum Jørgensen at gå ind at kigge på side 2, 3 og 4 i kommunernes høringssvar. Der kan man helt konkret se, hvad det er, kommunerne efterspørger. De efterspørger en mere handlingsorienteret strategi, der prioriterer udfordring og anviser konkrete handlemuligheder på både kort og lang sigt. De savner normer for planlægning og drift samt konkrete værktøjer, der kan have effekt på udfordringerne. Det, der er Socialdemokratiets tilgang til det her, er alt andet lige, at jo før vi kommer i gang, og jo mere planlægning vi har i det her, jo billigere bliver det. Det her er ikke en planlægningsstrategi, det er en ad hoc-strategi. Kl. 14:38

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Messerschmidt. Kl. 14:38

(Ordfører) Morten Messerschmidt (DF): Der er blevet sagt mange ting, både i dag og tidligere, om de problemer, som vi står over for i forbindelse med et klima, som tilsyneladende bliver stadig varmere, og de deraf afledte konsekvenser. Jeg vil godt sige, at der for Dansk Folkeparti overhovedet ikke er nogen tvivl om, at vi skal gøre, hvad vi kan. Vi skal faktisk bruge alle de nødvendige ressourcer på at sikre, at vi selvfølgelig er i stand til at håndtere de skader, som eventuelt måtte opstå, i takt med at klimaet bliver varmere. Men hvis vi seriøst skal kunne håndtere de problemer, vi står over for, er vi også nødt til at behandle temaet med den seriøsitet, ædruelighed og fornuft, som alle andre temaer og alle andre politiske spørgsmål nu engang bliver behandlet med. Når nu vi hører forslagsstilleren indlede sin tale, hele sin motivation med at henvise til stormskaderne i 1999, kan jeg ikke lade være med at citere fra den rapport, som WMO, World Meteorological Organization, udarbejdede i 2006. Undskyld, forretningsordenen påbyder mig at oversætte navnet, og det hedder på dansk den verdensmeteorologiske organisation. Den udarbejdede i 2006 en rapport, som netop analyserede sammenhængen mellem CO2-udslip, den globale klimaudvikling og orkaner. Der siger rapporten altså, citat: Selv om der både er noget, der taler for og imod eksistensen af et tydeligt antropogent - dvs. menneskeskabt - signal i klimarekorden for tropiske cykloner til dato, så kan der ikke drages nogen endelig konklusion på dette punkt. Senere i samme rapport står der, citat: Den seneste stigning i tropiske cykloners påvirkning af lokalsamfund skyldes hovedsagelig den voksende koncentration af indbyggere og infrastrukturen i kystområder. Hovedårsagen til, at Katrina blev så dyr, at skaderne blev så omfangsrige, er ganske enkelt, at der i dag bor langt flere mennesker i kystområderne end tidligere. Der bor langt flere mennesker, som har langt flere ressourcer end tidligere, og skaderne bliver så derefter. Hvis man i verdenshistorien sammenligner og ser på de skader, som de virkelig store storme har forårsaget f.eks. i USA gennem de sidste 100 år, så har man kunnet konstatere, at den allermest ødelæggende storm var stormen i Miami i 1926, som, hvis man tager udgangspunkt i, hvordan Miami ser ud i dag, ville have forårsaget skader for 150 milliarder dollars. Den anden mest skadende storm er år 1900's storm i Galveston, der, som Galveston ser ud i dag, ville have forårsaget skader for 100 milliarder dollars. På tredjepladsen kommer altså så Katrina, som jo er blevet billedet på, hvorfor vi er nødt til at gøre noget i forhold til den globale klimaudvikling, og som vi alle sammen ved førte til skader for 81 milliarder dollars. Det er bare vigtigt for mig og for Dansk Folkeparti at slå fast, at hvis vi skal håndtere de problemer, som en stigende global temperatur medfører, så duer det altså ikke at basere sig på skræmmebilleder og på alle mulige uhyggelige forudsigelser. Så må man nødvendigvis basere sig på de kendsgerninger, som vi har. Derfor må man også stille sig selv det spørgsmål: Hvordan imødegår vi egentlig de her problemer bedst? For os i Dansk Folkeparti - både her i dag, hvor vi diskuterer klimatilpasningsstrategi, og da vi for en måneds tid siden forhandlede energiforlig og i øvrigt i alt andet, vi foretager os - er det helt afgørende, at vi gør det, der økonomisk giver mest mening. Der, hvor vi kan redde flest liv, der, hvor vi kan sikre mest velfærd, og der, hvor vi kan gøre mest gavn for en krone, ønsker vi at den skal anvendes. Man må så stille spørgsmålet: Hvordan kommer vi bedst i mål? Bruger vi pengene bedst ved i EU, i den klimahandlingsplan, man dér har lavet, at bruge 70 milliarder dollars om året på at sænke

CO2-udslippet? Vil det løse flest problemer? Eller vil det løse flest problemer, hvis man bruger den samme mængde penge på netop klimatilpasning? Jeg synes, det er et relevant spørgsmål, og jeg har ikke rigtig hørt noget svar på netop det tema. Der er ingen tvivl om, at når det kommer til spørgsmålet om byggezoner, etablering af vådområder, ændring af byggevedtægter, og at der skabes mulighed for, at man på et tidligere tidspunkt kan få varsler for orkaner og den slags ting, så er det en nødvendighed for at tilpasse sig en udvikling i klimaet, som vi formodentlig ikke kan gøre ret meget ved. IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change, i FN siger selv, at en fuldstændig implementering af Kyotoprotokollen ikke vil bremse stigningen i temperaturen, det vil sænke den. Så det spørgsmål, vi skal stille os selv, er: Hvordan vil vi få mest for pengene - ved at bruge dem på en lille reduktion, som alligevel vil blive hentet ind efter nogle år, eller ved i dag at investere massivt i forskning, udvikling og tilpasning? Vi tror, at det sidste er det rigtige. Tak, formand. Kl. 14:43

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Tak til ordføreren. Der er foreløbig to korte bemærkninger, den første er til hr. Per Clausen. Kl. 14:43

Per Clausen (EL): Jeg forstår jo på hr. Morten Messerschmidt, at det er vigtigt for Dansk Folkeparti at sikre, at der bliver brugt så få ressourcer som muligt på at reducere klimaforandringerne. Det er vel også lykkedes meget godt for Dansk Folkeparti i den indsats, man har ydet i det forlig, man netop har indgået på energiområdet. Men så vil jeg spørge hr. Morten Messerschmidts om noget andet, for det er jo rigtigt, som hr. Morten Messerschmidt siger, at lige præcis hvor man bygger, er meget afgørende for, hvor store tab der kommer i forbindelse med naturkatastrofer - altså om man systematisk bygger steder, hvor man ved, at der er risiko for oversvømmelser. Er hr. Morten Messerschmidt så på den baggrund ikke enig i, at det, vi faktisk har brug for, er at sikre, at vi har en planlov, som gør, at der ikke bygges i områder, hvor man kan forudse, at der sker oversvømmelser i fremtiden, og i, at det er vigtigt, at man netop på det område har en national strategi og nogle nationale planer for, hvordan vores dæmningsbyggeri skal være - altså for, hvor vi bygger dæmninger for at sikre, at mennesker kan bo der, og hvor vi ikke bygger dæmninger, fordi vi overlader det til naturen? Kl. 14:44

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 14:44

Morten Messerschmidt (DF): Jo, det vil jeg sådan set give hr. Per Clausen fuldstændig ret i. Jeg kan da så for en sjælden gangs skyld ærgre mig over, at Enhedslisten så kategorisk har valgt ikke at være med i nogen forlig, herunder i energiforliget, for så kunne hr. Per Clausen også have bidraget med de interessante bemærkninger, han er kommet med her. Vi andre har sådan set gjort det de sidste halvandet år under energiforhandlingerne, men det klart, at når man sidder uden for døren, er det svært at råbe en energikreds op. Kl. 14:45

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning. Kl. 14:45

Per Clausen (EL): Selv om jeg jo nok er tættere på bz-bevægelsen end hr. Morten Messerschmidt, vil jeg ikke opfatte hr. Morten Messerschmidts udsagn her som en opfordring til, at Enhedslisten, om jeg så må sige, skal tiltvinge sig adgang til forhandlinger, hvor vi er udelukkede, ved anvendelse af udenomsparlamentariske metoder; så radikalt tror jeg ikke hr. Morten Messerschmidt vil have vi går til værks. Det, vi jo i dag diskuterer, er såmænd bare, hvad vi skal vedtage i Folketingssalen. Og der nævnte jeg i mit spørgsmål til hr. Morten Messerschmidt to væsentlige elementer i det forslag til folketingsbeslutning, som vi fra oppositionens side har fremsat. På trods af at hr. Morten Messerschmidt er enig i det forslag, - det må jeg udlede af det, han sagde lige før - har han tænkt sig at stemme for noget, hvor de løsningsmodeller ikke er indbefattet. Kl. 14:45

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 14:45

Morten Messerschmidt (DF): Jeg vil godt starte med at sige: Der er jo absolut intet i den nyere danmarkshistorie, som har afholdt Enhedslisten fra groft og vedvarende at krænke den private ejendomsret, særlig i forbindelse med Ungdomshuset. Derfor kan jeg egentlig ikke se, hvorfor man skulle gøre det andre steder, det ligger sådan i partiets selvforståelse, tror jeg. Så vil jeg bare, i forbindelse med hvordan klimatilpasningsstrategien nu engang skal se ud i fremtiden, sige, at vi tilslutter os det udspil, som regeringen er kommet med; det synes vi ser fornuftigt ud. Men vi har faktisk en løbende - og det vil jeg gerne kvittere over for ministeren for også - og positiv dialog med klima- og energiministeren, og det regner jeg sandelig også med at vi har i fremtiden. Kl. 14:46

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Den næste korte bemærkning er fra fru Ida Auken. Kl. 14:46

Ida Auken (SF): Dansk Folkeparti og De Konservative var jo længe om at anerkende, at der var menneskeskabte

CO2-udledninger i atmosfæren. Og nu kan vi høre, at de stadig ikke er helt overbeviste om, at det har indflydelse på vores klima, og derfor heller ikke er helt sikre på, at vi skal gøre så meget ved det. Hr. Morten Messerschmidt efterlyste helt konkret, om jeg kunne dokumentere, at der er kommet flere storme. Der må jeg jo bare henvise til en artikel af en af vores fremmeste klimaforskere fra DMI, Eigil Kaas, i Berlingske Tidende så sent som i november måned: »Ifølge vejrmodeller ser det ud, som om at vi i de kommende årtier vil blive mere eksponerede for stormaktivitet fra Atlanterhavet i Nordvesteuropa, herunder i Danmark,« siger Eigil Kaas. Det var ét sted. Der står i regeringens eget klimascenarie, at middelvinden vil stige over havet, lige meget hvad for et klimascenarie man følger. Man kan se, at vi har haft 14 orkaner og orkanagtige storme siden 1971. Det er altså flere, end man har haft de foregående 80 år. Jeg ved ikke, hvad der skal til for at overbevise Dansk Folkeparti om, at de her klimaændringer allerede er i gang, og at vi skal tage højde for dem allerede nu. Ordføreren kan spørge borgerne i Greve, i Nibe, i Løgstør, der bogstavelig talt stod i vand, måske ikke til halsen, så til maven; ordføreren skulle prøve at se nogle af billederne. Jeg tror, at de mennesker synes, at der skal sættes forebyggende ind over for de her ting og ikke, når skaden er sket. Kl. 14:47

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 14:47

Morten Messerschmidt (DF): Først vil jeg altså gerne slå fast, at Dansk Folkeparti aldrig har fornægtet, at der findes menneskeskabt CO2, som fru Auken startede med at sige; det ville være temmelig stupidt at fornægte, for det er jo evident. Jeg må gøre opmærksom på, at det, diskussionen har været om, har været, hvor stor indflydelse den menneskeskabte CO2 så har på klimaudviklingen. Og det er der jo stadig væk masser af forskere, som tvivler på, og dem lytter jeg interesseret til. Her i Danmark har vi jo en af de fremmeste, nemlig Henrik Svensmark. Men indtil vi har en klarhed om det her, synes jeg, at man skal tage problemerne dybt alvorligt, og netop derfor skal man jo så spørge sig selv: Hvor får vi mest for pengene? Hvis fru Ida Auken læser i IPCC's rapporter, både den fra 2001 og den fra 2007, vil hun konstatere, at ingen af de forskere, der sidder i IPCC mener, at selv en fuld implementering - som er ren utopi, det vil ikke kunne lade sig gøre rent politisk lige nu - ikke vil føre til, at den globale temperaturstigning stopper. Derfor må vi spørge os selv: Hvordan får vi mest for pengene? Får vi mest for pengene ved at bruge 90 mia. dollars om året på at nedbringe et CO2-udslip, der ikke fører til faldende temperaturer, eller ved at bygge diger og andre sikringsmekanismer? Kl. 14:49

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det fru Ida Auken for endnu en kort bemærkning. Kl. 14:49

Ida Auken (SF): Det drejer sig faktisk om klimatilpasning i dag, ikke om klimaændringer - jeg ved godt, at det er det, hr. Morten Messerschmidt interesserer sig mest for. Men man kan sige, at det at sætte ind over for klimaændringerne har vi jo gang på gang vist ikke nødvendigvis behøver at koste penge. Danmark har tjent masser af penge på at få grøn teknologi, vi kan spare masser af penge på at bringe vores CO2- udledninger ned. Ingeniørforeningen i Danmark har lavet en kæmperapport, der viser, hvordan vi kan få vores CO2-udledninger ned med 50 pct. og samtidig tjene omkring 15 mia. kr. til Danmark om året. Så det der med, at der kun er de her cigarkasser, og at penge kun kan bruges ét sted, passer altså ikke. Man kan lave investeringer, som kan give et afkast tilbage til Danmark. Derfor vil jeg godt spørge, om hr. Morten Messerschmidt stadig ikke mener, at det er værd at forebygge de her skader, som vi ved vil komme. Som hr. Morten Messerschmidt ganske rigtigt selv siger, siger IPCC's scenarie at vi får svært ved at holde temperaturstigningen under de 2 grader. Så når vi ved, at de skader kommer, skal vi så ikke også forebygge dem? Kl. 14:49

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 14:50

Morten Messerschmidt (DF): Fru Ida Auken forsøger altså at slå en åben dør ind. Jeg mener netop, at man skal fokusere ressourcerne på at gøre os i stand til at håndtere en stigning i temperaturen, som vi ikke kan undgå. Det er sådan set også det, som IPCC siger: Vi kan ikke undgå det. IPCC mener så, at hvis man implementerer Kyotoprotokollen fuldt ud, vil man i år 2100 kunne få en reduktion i temperaturen på 0,8 °C, i forhold til hvis vi ikke gør noget. Så stiller jeg bare det sådan relativ fornuftige spørgsmål, synes jeg selv: Hvordan får vi mest for pengene? Vi vil gerne gøre det sådan, at vi redder flest menneskeliv, at vi sikrer flest naturområder, at vi skaber mest velfærd og ikke følge en ideologi. Og det er derfor, vi siger: Der, hvor man får mest for pengene, der, hvor man får mest for 1 kr., er vi med på at bruge dem. Det er præcis, ligesom vi gjorde i energiforhandlingerne; vi insisterede på at få at vide, hvordan vi fik mest vedvarende energi for 1 kr. Og det var der, vi satsede. Kl. 14:51

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er der yderligere en kort bemærkning. Hr. Torben Hansen. Kl. 14:51

Torben Hansen (S): Tak, hr. formand. Jeg nævnte i min ordførertale, at der er 26 steder i den klimatilpasningsstrategi, som vi debatterer i dag, hvor udtrykket ad hoc forekommer. Bl.a. Dansk Industri har sagt, at det synes de er yderst uheldigt, fordi det fuldstændig kommer til at dæmpe, at nogle af de investeringer, der skal til, vil ligge i et 30- til 100-årigt sigte, og det når man ikke, når man reelt hopper fra tue til tue, som det jo egentlig kan udtrykkes ved brugen af udtrykket ad hoc. Synes Dansk Folkepartis ordfører ikke, det er dybt bekymrende, at der så meget ad hoc i den strategi, og deler Dansk Folkepartis ordfører ikke Dansk Industris bekymringer, når de netop siger, at det gør, at vi reelt ikke får investeret i det her? Kl. 14:51

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 14:51

Morten Messerschmidt (DF): Det, jeg synes er rigtig ærgerligt, er, at hele debatten her er dybt forplumret af populisme og skræmmebilleder. Nogle filmmagere i Hollywood og andre har, som vi hørte tidligere, haft held til at få folk til at tro, at vi i morgen kommer til at stå i vand til knæene eller underlivet eller halsen, eller hvor det nu var, men det er ikke tilfældet. Hvis man læser IPCC's seneste opgørelser, må man konstatere, at der er nogle ting, som vi meget klart kan forudse vil ske, og dem kan vi derfor også meget, meget hurtigt sikre os imod. Så er der en lang række ting, som vil ske på meget langt sigt, og så synes jeg egentlig, det er fornuftigt, at man så siger: Det, vi ved vil ske, gør vi noget ved nu, og det, vi er nødt til at forske i for at få klarhed over, gør vi ad hoc, det gør vi hen ad vejen, når vi når vi har den klarhed. Derfor synes jeg ikke, det er det rigtige område, hr. Torben Hansen vælger at kritisere regeringen på. Kl. 14:52

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det hr. Torben Hansen for en sidste kort bemærkning. Kl. 14:52

Torben Hansen (S): Jeg har det meget fint med at kritisere regeringen på det her punkt, og jeg kan sige, at når man ser på høringssvarene, er jeg jo ikke alene, og det jo ikke det værste at være sammen med andre. Det næste er, at dengang strategien blev sendt i høring i september 2007, var Dansk Folkepartis miljøordfører, hr. Jørn Dohrmann, jo ude med en meget kras kritik, som det bl.a. fremgår af Altinget den 10. september 2007. Jeg har et direkte citat her: Jeg havde forventet en handlingsplan, hvis man virkelig synes at klimaet skal med på dagsordenen, og det her viser blot, at Connie Hedegaard osv. osv. osv. Citat slut. Hvad er det egentlig for tre punkter i denne endelige strategi, som Dansk Folkepartis synes man har fået ind, siden man på den måde kan foretage en kovending på 180 grader inden for de seneste 6 måneder? Kan hr. Morten Messerschmidt ikke udpege bare tre områder, der er blevet ændret, og som kan begrunde, at man har foretaget den kovending, man har gjort siden september 2007? Kl. 14:54

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 14:54

Morten Messerschmidt (DF): Først vil jeg kvittere for, at en socialdemokrat mener, at det ikke er det værste at være sammen med andre. Når man ser Socialdemokraternes meningsmålinger i øjeblikket, kan jeg godt forstå, man er lidt bange for, hvordan det udvikler sig. Så vil jeg svare på det, hr. Torben Hansen spørger om. Jeg bakker fuldstændig op om det, som min partifælle sagde sidste år, men sagen er bare, at vi her har en strategi for klimatilpasning fra marts 2008. Hr. Torben Hansen bad om 3 punkter, men med formandens tilladelse vil jeg nævne 11. Jeg kan faktisk opremse 11 indsatsområder: kystforvaltning, byggeri og anlæg, vandforsyning, energiforsyning, land- og skovbrug, fiskeri, natur og naturbeskyttelse, planlægning af den fremtidige arealanvendelse, sundhed, redningsberedskab og forsikringsmæssige aspekter - altså hele 11 punkter! Det er 300 pct. mere end det, hr. Torben Hansen bad om, og hvad græder han så for? Kl. 14:54

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre i rækken af ordførere med De Konservatives ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen. Kl. 14:55

(Ordfører) Per Ørum Jørgensen (KF): Det er en ganske interessant debat, hvor vi kommer vidt omkring. Det Konservative Folkeparti anerkender, at vi står over for en klimaudfordring - også en alvorlig klimaudfordring, som kræver handling. Det, man kan glæde sig over, og det håber jeg egentlig også at der efterhånden er bred konsensus om, er, at det videnskabelige grundlag, som vi bygger vores politik på, og som vi bygger vores handlingsplaner på, er FN's klimapanel. Det oplevede man i forbindelse med klimatopmødet på Bali i december måned: at man i verden nu endelig var enig om, at FN's klimapanel er det videnskabelige grundlag, hvorpå vi indretter vores indsats. Jeg synes, det er et meget stort skridt i den rigtige retning, at det ikke bare er noget lomborgsk om, at det afgøres af, hvor mange rygere der er. Jeg var ikke klar over, at det var en aprilsnar, lige da jeg så overskriften, men det kan jeg så efterfølgende forstå at det var. Ja, der er kommet mange gode undskyldninger. At vi har et godt, solidt videnskabeligt grundlag baseret på FN's klimapanels anbefalinger synes jeg er meget, meget væsentligt. Det er også derfor, jeg synes, det er beskæmmende, at man i den her debat begynder at sætte nogle scenarier op, som ligger langt, langt fra, hvad FN's klimapanel redegør for. Når man i et svar taler om, at vi står i vand til halsen om 50 år, nej, 30 år, nej, næste år, så er det i den grad ude af proportioner, at vi ikke kan være det bekendt over for befolkningen. Den her debat har jo også vist, at det her er et spørgsmål om, om vi skal lade de instanser, der har ansvaret på de mange, mange, mange områder, som det her vedrører, løse opgaven, eller om det er noget, som vi her i forbindelse med den her debat skal trække ned over de forskellige instanser. Jeg synes absolut, det er en øjenåbner i forbindelse med den her debat, at vi altså har en opposition, som på nogle få områder siger, at det her skal gennemføres, og at vi altså har en regering plus støtteparti, som siger: Vi har nogle konkrete udfordringer, vi står over for; vi har nogle udfordringer, der løber med stadig stigende alvor frem mod, ja, det næste århundrede, og vi foreslår, at man løbende indpasser indsatsen, så det giver ræson og mening. Ja, det svarer faktisk lidt til, at jeg, hvis jeg derhjemme skal købe en husforsikring og dække mig ind der, hele tiden skal vurdere den præmie, jeg betaler, i forhold til den dækning, jeg får, altså om der er fornuft i det. Det er vel lidt forsimplet det, vi har gang i her. Samtidig er der nogle ret væsentlige initiativer i gang. Jeg ved godt, at oppositionen prøver at negligere det, men hvis man ser på, hvor behovet er, er der nogle ret væsentlige initiativer med hensyn til at danne et videncenter med mere information, at styrke forskningsindsatsen. Jeg tror, at vi alle sammen kan blive enige om, at der bliver forsket alt for lidt i Danmark på det her felt, klimatilpasning, så det styrker man også. Og så er der det her koordinationsforum netop for at sikre en koordineret indsats i regionerne, i kommunerne og i de ministerier, som det her vedrører; det synes jeg absolut også er relevant. Vi kan stå her, ja, i næsten timevis og opremse konkrete initiativer, som netop indtænker de her ting. Vi skal lave en ny vandplan på et tidspunkt, vi skal lave en ny handlingsplan om pesticider, hvori der også klart står, at vi indtænker de her ting. Så man skal lade være med at sige, at der ikke sker noget, at den her regering ikke gør noget ved den her problemstilling. Vi kan blive ved med at opremse konkrete initiativer for, hvor der sker noget på det her felt. Derfor føler jeg, at ordet populisme her dækker over det at lave skræmmebilleder for at få det til at se ud, som om regeringen ikke gør noget på det her felt. At det åbenbart er dagsordenen for oppositionen i dag, synes jeg er ærgerligt og beskæmmende for debatten, for vi kunne faktisk have fået en meget mere konstruktiv debat på det her felt, hvis vi anerkendte, at det er FN's klimapanels videnskabelige grundlag, vi taler ud fra, og at vi har rigtig mange ting foran os, som der løbende skal investeres i. Kl. 14:59

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Tak. Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren. Fru Ida Auken. Kl. 14:59

Ida Auken (SF): [Lydudfald] … forsimplet debatten. Jeg har nævnt, at der er byer i det her land, som har oplevet oversvømmelser, og straks griber man fat i, at vi taler om at stå i vand til halsen. Det drejer sig altså om, at der er nogle byer - Greve, Løgstør, Nibe og andre steder - som har prøvet de her enorme oversvømmelser. Der er ikke nogen, der taler om, at Danmark forsvinder eller sådan noget. Man forsimpler debatten, så hold op med det. Jeg vil gerne spørge hr. Per Ørum Jørgensen, hvad man siger til, at Miljøstyrelsen selv opererer med to muligheder: ad hoc-tilpasning og planlagt tilpasning. Mener hr. Per Ørum Jørgensen, at det er nok at lave ad hoc-tilpasning, eller skal man lave planlagt tilpasning, som Miljøstyrelsen selv anbefalede på en konference i efteråret? Kl. 15:00

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 15:00

Per Ørum Jørgensen (KF): Jamen hvis jeg siger det ene, så udelukker jeg jo det andet. Jeg skal give et svar på, hvordan vi indretter vores samfund de næste 100 år i forhold til nogle udfordringer, vi står over for. Nu er det selvfølgelig fru Ida Auken, der stiller spørgsmål, men mener fru Ida Auken ikke, at det ville være dumt at svare på et sådant spørgsmål og dermed udelukke den ene mulighed? Det er jo et både-og. Sådan er det. Men det er da klart, at der på mange områder er en stor fordel i at gennemføre løbende foranstaltninger og nye tiltag alene af den grund, at vi hele tiden bliver klogere på det her felt - der er behov for mere forskning på det her felt - og at man derfor selvfølgelig skal implementere den nye viden og dermed også løbende styrke indsatsen, dels ud fra de scenarier, vi kender nu, dels ud fra eventuelt nye scenarier, hvad der kan være meget der tyder på at der kommer fra FN's klimapanel. Kl. 15:01

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det fru Ida Auken for endnu en kort bemærkning. Kl. 15:01

Ida Auken (SF): Jeg siger mange tak for svaret, for jeg er da enig i, at man burde kunne have lagt noget planlagt tilpasning ned over en ad hoc-strategi. Er hr. Per Ørum Jørgensen ikke enig i, at man selv fra regeringens side gang på gang - 26 gange - siger, at det her er en ad hoc-strategi? Det er det, man her i dag diskuterer, og det er det, vi er uenige i. Vi synes, vi skulle have haft noget planlagt tilpasning. Det er jo det, vi har villet have hele dagen. Regeringen og Dansk Folkeparti taler for ad hoc- og hovsaløsninger. Vi taler for planlagt tilpasning. Der står 26 gange i den her strategi, at det er en ad hoc-strategi. Er hr. Per Ørum Jørgensen ikke enig i, at det er utilstrækkeligt at fremlægge en ad hoc-strategi? Kl. 15:02

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 15:02

Per Ørum Jørgensen (KF): Fru Ida Auken må altså undskylde, men når man lægger en plan frem, hvori man faktisk opererer, ja, næsten 100 år frem i tiden, synes jeg ikke, der er noget mystisk i, at der er en løbende implementering af de tiltag, man foretager - alene på baggrund af, at man hele tiden bliver klogere, forhåbentlig, og af hensyn til, at man indtænker de her ting, når man etablerer nye bygninger, når det gælder vores veje osv. osv. Skuespilhuset i København har man faktisk valgt at bygge 80 cm højere oppe end oprindelig planlagt, og det synes jeg da er klogt netop på baggrund af de her ting, så man skal lade være med at sige, at der ikke sker noget rundtomkring. Og derfor mener jeg, at når vi snakker om så langsigtede strategier, som vi har nu - vi har scenarier, i forbindelse med hvilke vi kan kigge præcis på, hvad der er forskellen på 2036 og 2071 - er det da helt fornuftigt med en løbende indpasning af de tiltag, man foretager. Kl. 15:03

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen. Kl. 15:03

Per Clausen (EL): Nu lyder det der med en plan, der går 100 år frem i tiden, imponerende. Det må jo være 20 gange så godt som 5-års-planer. Men det, der måske er kernen her, er, at der jo ikke er meget plan i det. Bare sådan et enkelt eksempel: Faktisk har man ikke noget bud på, hvordan man kan igangsætte en proces, der kan ende med, at vi i Danmark mellem kommunerne og staten bliver enige om, hvordan vi skal forholde os i forhold til udbygning af diger i fremtiden. Er det sådan, at der er nogle områder, der skal udbygges med diger, og er det sådan, at der er nogle områder, der ikke skal udbygges med diger? Det spørgsmål blafrer sådan set i vinden på baggrund af det, der ligger her. Kl. 15:04

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 15:04

Per Ørum Jørgensen (KF): Jeg undrer mig meget over hele den debat om digerne. Nu skal jeg gøre hr. Per Clausen lidt klogere på det område: Af statslige tiltag, når det gælder netop klitter og kystforvaltning i det hele taget, er der sandfodring. Der pumpes 7-8 mio. t sand op på stranden ved Vestkysten hvert eneste år som en sikring mod stigende vandstand. Der er nye analysemetoder, der er konsekvensvurderinger af stigende vandstand, der er risikovurdering af oversvømmelsestruede arealer bag klitter og diger. Vandstandsstigningen i Vadehavet er også noget, der arbejdes på, ligesom der også er kigget på EU-projektet om forstærkningsmetoder og sokkelkoterne. Det vil sige, der er en masse ting, man på lige præcis det her felt fra statslig side nu gør i 2008, man gør en masse ude i kommunerne, og så er der de enkelte lodsejere, som også gør deres indsats. At sige, at der ikke sker noget på det her felt, er fuldstændig forkert, og jeg tror, at hr. Per Clausen taler imod bedre vidende. Kl. 15:05

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det hr. Per Clausen for endnu en kort bemærkning. Kl. 15:05

Per Clausen (EL): Jeg synes, det er vanskeligt at føre en debat om strategi og om, hvad vi skal gøre i fremtiden - hvordan vi skal organisere vores indsats i fremtiden, hvordan vi skal sikre, at vi faktisk får en sammenhængende plan for at sikre den bedst mulige udgang på de klimaforandringer, der sker - når hr. Per Ørum Jørgensens svar på et spørgsmål om, hvordan strategien skal være i fremtiden, er at opremse, hvad man gør nu. Jeg troede da, at vi var enige om, at vi i fremtiden skal gøre en større og måske mere koordineret og aktiv indsats, end vi gør i dag. Ikke nødvendigvis fordi regeringen svigter i dag - lad os da bare lade det ligge - men fordi udfordringerne bliver større i fremtiden. Så hjælper det altså ikke noget at remse op, hvad man gjorde i går. Kl. 15:05

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Så er det ordføreren. Kl. 15:05

Per Ørum Jørgensen (KF): Jeg er utrolig glad for, at hr. Per Clausen siger, at det ikke nødvendigvis er sådan, at regeringen svigter i dag. Det kan jeg fuldt ud tilslutte mig, og jeg kan bekræfte, at det gør regeringen heller ikke. Men det er jo netop for at illustrere, at man fuldt ud er på højde med hele tiden at tilpasse sig en situation, der findes, og vi har nogle prognoser, vi skal arbejde hen imod, og det skal selvfølgelig tænkes ind i de planer, der ligger fremadrettet vedrørende byggeri tæt ved kyster osv. osv. Så enkelt er det. Men tak for rosen. Kl. 15:06

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er den radikale ordfører, hr. Johs. Poulsen. Kl. 15:06

(Ordfører) Johs. Poulsen (RV): Fra radikal side synes vi, det er positivt, at regeringen med sin strategi nu anerkender de forandringer, som vil komme, og ligeledes anerkender, at der må sættes ind over for dem. Vi havde dog gerne set, at der var klarere mål i regeringens strategi, og at der også var mere konkrete handlingsplaner for at nå målene. Desuden mener vi, at der er behov for et længere tidsperspektiv end de 10 år, når vi taler om tilpasning til klimaændringer. En række forandringer og dermed tilpasningsbehov viser sig jo først på betydelig længere sigt, og derfor må det siges - og de ord anvender man også selv, og det er tydeligt fremgået af debatten efterhånden - at der på en række områder er tale om en ad hoc-strategi i ordets egentlige forstand, og at det også bliver kritiseret udefra. Hvad angår de enkelte elementer, som vi synes man kunne lægge en mere fremadrettet strategi over for, er vandmiljøområdet selvfølgelig et af de kritiske. Temperaturstigningerne kan øge behovet for ændrede dyrkningsformer, herunder også gødskning, og sammen med kraftigere vinternedbør øger de også risikoen for udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Vi er derfor nødt til at tilpasse vores jordbrugspraksis til nye klimaforhold, hvis vi vil sikre de kommende generationer et rent og sundt vandmiljø. Derfor opfordres regeringen jo også til i vores forslag at udarbejde en klima- og vandmiljøplan og inddrage klimaforandringerne i vandrammedirektivets første fase. Klimaændringerne vil også få stor betydning for byggeri- og anlægssektoren. Flere områder vil trues af oversvømmelser inden for byggeri og anlæg. Sådanne områder kan udløse betydelige ekstraudgifter til afhjælpning, f.eks. til digebyggeri, sikring af infrastruktur eller pumpning af vand. For at begrænse de udgifter opfordres regeringen i vores forslag til vedtagelse til at fremlægge en ændring i planloven, så der ikke bygges i områder, der trues af oversvømmelse i byggeriets forventede levetid. Det er vel i og for sig sund fornuft. Der er i Danmark også et betydeligt behov for at få moderniseret kloaksystemet og på sigt få skilt husspildevand og regnvand, hvis systemet skal kunne håndtere de øgede mængder af nedbør inden for kortere tidsperioder, og der er derfor behov for en sammenhængende plan også for vandafstrømning, kloakrenovering og naturlig opstemning i forbindelse med voldsomme regnskyl. I naturen kan det ændrede klima medføre en alvorlig belastning for mange naturtyper og -arter, som i forvejen har det svært. Det gælder ikke mindst de lysåbne naturtyper, som trues af tilgroning og overgødskning. Vi har mange naturtyper, som er sårbare, også fordi de er delt op i små områder, hvilket gør det vanskeligt for arterne at sprede sig. Der bør derfor etableres et netværk af større sammenhængende naturområder, og det bør sikres, at disse forbindes med spredningskorridorer, faunapassager og lignende. Derved får naturtyper og -arter større mulighed for at flytte sig, efterhånden som de økologiske forudsætninger ændrer sig med klimaændringerne. Også derfor opfordrer vi regeringen til at udarbejde en naturplan for en sammenhængende og robust natur i Danmark i et klima under forandring. Til sidst vil jeg fremhæve kystområdet, hvor vi ved, at de forventede og forhøjede vandstande forøger risikoen for oversvømmelse, erosion, og det truer også vigtige naturområder ved kysterne. Det kan forringe nogle af Danmarks mest værdifulde områder, og derfor er der også her behov for en national strategi for, hvilke kyststrækninger der skal beskyttes mod stigende vandstand, og hvilke tiltag der er behov for. Vi havde fra radikal side gerne set, at vi havde kunnet lave en fælles vedtagelse i dag på det her område. Det har så ikke kunnet lade sig gøre. Det - for nu at citere ministeren på området - overgår min forstand, at det ikke har kunnet lade sig gøre, for rent faktisk er der i det, regeringen lægger frem, et godt afsæt for en beskrivelse af noget af det, som sker nu, men vi synes også, at der i nogle af de bud, vi kommer med, er et godt afsæt for at lave den rigtige, fremadrettede indsats, og det burde vi have kunnet forene kræfterne omkring, og vi ærgrer os lidt over, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Men vi må ikke desto mindre i fremtiden forsøge at sikre, at der er et bredt og fælles grundlag for den indsats, der skal laves. Det er i al fald vigtigt, at der er mange, der står bag den. Kl. 15:11

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, og det er hr. Per Clausen. Kl. 15:11

(Ordfører) Per Clausen (EL): Jeg skal ikke undlade at benytte lejligheden til at sige mindst to venlige ting om regeringen. Det første er, at i den klimatilpasningsstrategi, man har fremlagt, har man sådan set på meget udmærket vis beskrevet de udfordringer, vi står over for; både dem, vi står over for her og nu, og dem, vi må formodes at komme til at stå over for i fremtiden. Man har også lavet - og det har vi så fået lidt senere - en meget grundig gennemgang af alle de initiativer, kommunerne og regeringen har i gang her og nu, og jeg forstår, at man i en eller anden forstand mener, at kombinationen af de to ting burde gøre os glade, for så havde man også en klimatilpasningsstrategi. Nu er sagen jo bare den, at ved at beskrive den udfordring, vi står over for, beskrive, hvad man gør i dag, vel vidende at man skal gøre noget andet og mere i fremtiden, og så beskrive, hvad man kunne forestille sig man gjorde i fremtiden, samtidig med at man siger, at det må vi finde ud af i løbet af de kommende år - hvem der skal gøre det, og hvornår det skal gøres - har man lige præcis ikke fremlagt nogen klimatilpasningsstrategi, men allerhøjst en problemstilling, en problemformulering og så et idékatalog. Det mener vi sådan set er helt utilstrækkeligt i den nuværende situation. Jeg forstår selvfølgelig godt, at regeringen kan have en klar interesse i ikke at beskrive alt for præcist, hvad det er, man gerne vil have kommunerne til at gøre, fordi man vil være fuldstændig sikker på, at kommunerne ikke kan bruge det her som anledning til at komme og sige, at de så har brug for flere penge. Man vil på den ene side holde kommunerne i et økonomisk jerngreb og på den anden side sige, at de selv må finde ud af, hvordan de klarer klimatilpasningen. Det kan selvfølgelig heller ikke udelukkes, at når Kommunernes Landsforening i den her sag gør opmærksom på, at man sådan set meget gerne så, at der blev lavet nogle aftaler i fællesskab, kunne det godt hænge sammen med, at KL kunne opfatte det, at der blev lavet aftaler i fællesskab og udviklet en strategi, som var national, og som var udviklet sammen med staten, som noget, der også medførte, at man så med en vis ret kunne gøre gældende, at man havde brug for flere penge. Men det, at KL kunne have den bagtanke, ændrer ikke ved, at de har ret; at der er brug for en national strategi. Så kan jeg selvfølgelig godt sige, at hr. Morten Messerschmidt nævnte, da vi snakkede om, hvorvidt det nu var staten eller kommunerne, der skulle have ansvaret for digerne, at så kunne hr. Morten Messerschmidt være med. Nu har det ikke noget selvstændigt formål at føre debatterne sådan, at hr. Morten Messerschmidt bliver sat af, så det er sådan set fint nok. Men pointen er jo, at det også er et af de vigtige spørgsmål, som vi ikke bare kan overlade til den enkelte kommune at tage stilling til, nemlig spørgsmålet om, om der skal bygges diger eller ikke bygges diger. Vi har brug for, at vi i fællesskab diskuterer os frem til, analyserer os frem til en differentieret strategi, hvor vi nogle steder uden tvivl vil sige, at her bygger vi diger, fordi vi har nogle områder, vi godt vil beskytte, og andre steder gør vi det ikke. Det er jo forholdsvis indlysende, at hvis ikke man lægger en national strategi, hvor kommunerne og staten i fællesskab beslutter, hvordan det her skal gribes an, kan man få nogle meget selvmodsigende strategier, nogle strategier, der kan føre til et negativt i stedet for et positivt resultat. Det er også klart, når vi snakker om, hvordan vi sikrer, at klimaforandringerne i fremtiden ikke ødelægger naturen, at det så handler om at have en national strategi for sammenhængende naturområder. For det er - også når man læser regeringens egne papirer - jo forudsætningen for, at man kan sikre, at der stadig væk kan være forskellighed i naturen, og ikke risikerer, at det bliver en meget ensartet natur. Det sidste: Når man snakker om spørgsmålet om landbrugets udvikling i fremtiden, så er det jo også helt klart, at hvis ikke man skal risikere større forurening, større miljøødelæggelse i fremtiden, kræver det en fælles national indsats i forhold til landbrugspolitikken. Det er efter vores opfattelse i virkeligheden endnu et argument for at fokusere på den omstilling til økologi, som jeg nu har forstået at Socialdemokraterne også har gjort til en del af grundlaget for deres politik, og som vi derfor formentlig også kan komme i gang med at arbejde hen imod. Der er altså brug for konkrete beslutninger om, hvad der skal laves; der er brug for, at Folketinget og regeringen tager et medansvar for de beslutninger, og det skal selvfølgelig ske i samarbejde med kommunerne. Kl. 15:15

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Ny Alliances ordfører, og det er hr. Anders Samuelsen. Kl. 15:16

(Ordfører) Anders Samuelsen (NY): Én ting er helt sikker, og det er, at vi ikke bliver færdige med debatten om klimaet foreløbig, sikkert ikke inden for de første 100 år. Men når det er sagt, er det vigtigt for mig på Ny Alliances vegne at tage udgangspunkt i en erkendelse - en erkendelse af, at ethvert partiprogram vil have en tendens til at hævde, at alt skal løses her og nu, give indtryk af, at stort set alt er lige vigtigt, på trods af at vi selvfølgelig alle sammen godt ved, at enhver indsats er mindre end fuldkommen, og at mange indsatser er begrænsede. Vi er kort sagt nødt til at prioritere vores indsatser, og derfor vil det også altid være sådan, at der i en debat som den her vil være folk, der sidder tilbage og er utilfredse og bekymrede for, om de tiltag, vi har lagt frem, er tilstrækkelige. Men sådan må det være. Det er en nødvendig forudsætning for enhver demokratisk debat, at der er uenigheder, at man ikke hver gang når til fuldstændig enighed, at der stadig væk er rum for, at man kan mene noget forskelligt. Men Ny Alliance har alligevel lagt nogle punkter frem, som vi mener er vigtige, og nogle af de punkter har vi oven i købet fået taget hul på, både i forbindelse med fordelingen af ministerier lige efter valget og i forbindelse med finanslovforhandlingerne. F.eks. kan man læse i Ny Alliances partiprogram, at vi mener, at klimaindsatsen skal samles i ét ministerium, og vi har jo fået en klima- og energiminister, og det synes vi er et godt træk i retning af netop at få et maksimalt fokus på de problemstillinger, som vi taler om her. Vi har også peget på, at det er nødvendigt med 40 pct. mindre udledning af drivhusgasser inden for ikke alt for mange år. Og vi har peget på, at det er nødvendigt at få etableret en klimafond med henblik på en særlig indsats i forhold til fattige lande. Det element er faktisk også kommet med i forbindelse med den her finanslov, og det er vi glade for. Vi peger også på, at det er meget, meget væsentligt, hvis vi skal yde en indsats, ikke kun på den korte bane, men også på den lange bane, at der sættes midler af til forskning, at vi hele tiden satser på nye teknologier og muligheden for at udvikle nye teknologier, og ét element i den del er altså, at vi netop fokuserer på øgede forskningsmidler. Også det er der fokuseret på i den finanslov, som Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative og Ny Alliance netop er blevet enige om. Så alt i alt er der en række tiltag og målsætninger allerede på nuværende tidspunkt, som flere og flere bliver enige om, og som peger i den rigtige retning. Tilbage er der så en diskussion om to forslag til vedtagelse. Vi har ikke noget problem med at støtte det forslag til vedtagelse, som er lagt frem af regeringspartierne. Kl. 15:19

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Tak til ordføreren, og så er det klima- og energiministeren. Kl. 15:19

Klima- og energiministeren (Connie Hedegaard): Tak for de sidste bemærkninger fra Ny Alliance og også for de personlige bemærkninger fra Det Radikale Venstres ordfører. Ellers kunne det godt have været sådan en lidt underlig forestilling med den her debat. Det kommer jo nærmest til at lyde, som om vi sådan er delt i to lejre: de, der vil forebygge i god tid, og så de andre, der ingenting vil. Og det er da mildest talt en falsk modsætning. Jeg synes sådan set, det har været en lidt mærkelig debat, og jeg synes egentlig heller ikke, det er en fornuftig måde at diskutere det på. Det er jo ikke sådan, at der er nogle, der vil forebygge, og andre, der bare vil betale regningen bagefter. Det har intet som helst med virkeligheden at gøre, og det har i hvert fald ikke noget at gøre med den strategi, regeringen har lagt frem. Det er heller ikke sådan, at man kan tale om, at det hele enten skal være ad hoc, eller også skal det være planlagt. Ingen af versionerne i rendyrket form giver mening. Men det er jo rigtigt, som hr. Per Ørum Jørgensen var inde på, at når vi taler om en indsats nu, som er starten på noget, der skal tages højde for de næste 50-100, ja, måske endnu flere år i Danmark, så er det jo ikke underligt, at man bruger ordet ad hoc en gang imellem. Det betyder jo bestemt ikke, at klimatilpasning ikke skal indtænkes på alle niveauer. Det er faktisk det, der gennemsyrer rapporten. Så er der flere, der har fremhævet, at der har været nogle kritiske høringssvar. Jamen det er der da ingen tvivl om. Jeg tror, hr. Torben Hansen nævnte bl.a. Foreningen af Rådgivende Ingeniører - der var også Dansk Industri, og der var det ene og det andet. Jamen der er da ikke tvivl om, at der er rigtig, rigtig mange foreninger og organisationer og instanser, der egentlig godt kunne tænke sig, om ikke bare regeringen, staten kunne tage ansvaret for det her. Så let går det altså ikke; det er alle, der skal i sving. Der er flere, der har sagt, at kommunerne gerne vil have hjælp til at prioritere. Jamen det får de jo også - det er derfor, vi laver et koordinationsforum, det er derfor, der bliver lavet baggrundsredegørelser, det er derfor, der bliver satset mere på forskning, det er derfor, der bliver lavet en klimatilpasningsportal. Men det er nu engang også sådan, at der er forskel på, om man er en kommune på den jyske højderyg, eller om man er Greve, der nu flere gange inden for de senere år har oplevet meget, meget store problemer med stigende vandstand. Derfor må kommunerne naturnødvendigt også selv ind og vurdere: Hvad er det vigtigst at vi gør i vores kommune? Jeg vil så sige, at når hr. Torben Hansen er enig med Dansk Industri - når Socialdemokraterne er enige med Dansk Industri - er der jo normalt grund til sådan en vis skærpet opmærksomhed. Og til det, der blev citeret, om byggerier, der skulle stå i 30 år osv., er der da ikke andet at sige end: Jamen kom da i gang! Det må Dansk Industri i gang med, det skal dansk byggeri i gang med, det skal alle mulige sektorer i gang med. Så jeg kan altså ikke genkende det billede, nogle har forsøgt at tegne - i øvrigt heller ikke, når hr. Per Clausen får det til at fremstå, som om vi forestiller os, at 98 kommuner selv skal finde ud af, om der skal bygges diger. Læs da, hvad der står i rapporten om det. Der står f.eks., at det i forbindelse med nybygning eller renovering af diger, kystbeskyttelse eller havneværker skal overvejes, hvor mange års klimaændringer der skal indgå i designgrundlaget osv. Jeg kunne remse op, men vi har jo sendt det til udvalget. Men det kan jo være nødvendigt alligevel lige at bruge et minut på at opremse statslige tiltag: sandfodring, analysemetode til vurdering af vandstandsændringer, konsekvensvurdering af stigende vandstand, et EU-projekt om forstærkningsmetoder, tiltag vedrørende vandstandsstigning i Vadehavet. Vi har noget om sokkelkvoter - hr. Per Ørum Jørgensen har allerede nævnt Skuespilhuset og andre større byggerier, der tager højde for det. Erhvervs- og Byggestyrelsen har bedt Dansk Standard om at vurdere, hvordan tage og lignende kan holde til voldsom snelast. Når det gælder konstruktion af veje, har Vejdirektoratet iværksat en analyse af de forhold, der skal afdækkes forud for en revision af vejreglerne, og udarbejdet udbudsforskrifter for afvanding, så man kan forebygge de skader, som man med den nuværende viden kan se kommer. Der er et nordisk vejsamarbejde i gang om klimatilpasning. Trafikstyrelsen har igangsat en vurdering af klimaforandringernes konsekvenser i forbindelse med opgradering af banekapacitet. Banedanmark har også udarbejdet en handlingsplan på dæmningsområdet, og de er ved at reprofilere en lang række grøfter langs banerne for at sikre afvanding, og jeg kunne fortsætte rigtig, rigtig mange sider endnu. Invasive arter har været nævnt - ja, men der er jo en handlingsplan på vej fra miljøministeren. Hvis man tager kommunerne, kan man sige, at Greve Kommune har lavet en kogebog for analyse af klimaændringers effekter på afløbssystemer med fokus på oversvømmelser. En anden konservativt ledet kommune, Helsingør Kommune, har afsat 50 mio. kr. om året i 10 år til at gøre kloakeringen rustet til at klare fremtidens klimaudfordringer. Odense Kommune har lavet en plan for investeringer i perioden 2006-2010 på over 800 mio. kr. til udbygning af rensningsanlæg og kraftigere dimensionering af rør osv. for at være rustet til klimaforandringer. Kl. 15:24 Og sådan kunne jeg blive ved med en meget, meget lang opremsning, så skulle vi nu ikke slutte den her debat med at lade være med at få det til at se ud, som om der er nogle, der synes, man skal gøre noget ved det her, og så er der nogle andre, der ikke synes det. Jeg har et eller andet lønligt håb om, at der alligevel, når nu vi er færdige med udvekslingerne af synspunkter i dag, kan være en bred enighed om, at det nu slet ikke er så tosset - hvad angår både tilpasning til og bekæmpelse af klimaforandringer - at det ikke bare er forankret et enkelt sted, men at det tværtimod er noget, der fra nu af og i mange, mange år frem skal integreres i samtlige sektorer, samtlige styrelser, samtlige kommuner og samtlige erhverv. Det er sådan set det, der er tilgangen bag regeringens klimatilpasningsstrategi, og det håber jeg at vi sammen herfra kan samarbejde videre om. Kl. 15:25

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Tak til ministeren, og så er det ordføreren for forespørgerne, fru Ida Auken. Kl. 15:25

(Ordfører for forespørgerne) Ida Auken (SF): Vi har i dag diskuteret regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Vi ville rigtig gerne have haft en diskussion, inden den her strategi blev fremlagt, så nogle af de pointer, vi har i oppositionen, kunne være kommet med ind i strategien. For det er jo reelt sådan, at en strategi handler om at tænke tingene sammen. Den her strategi kommer reelt kun med tre nye tiltag; den kommer med forskningskoordinering, den kommer med en internetportal, og den kommer med et koordinationsforum. Resten er sådan set tiltag, der ligger uden for strategien. Det vil sige: Regeringen har ikke valgt at sætte sig ned og lave en samlet gennemtænkning af tingene. Det, som så har undret os rigtig meget, er, at der kom enormt meget og enormt hård kritik, første gang man fremlagde den her strategi. Ud over SF, Enhedslisten, De Radikale og Socialdemokratiet, der kritiserede den her strategi, var Venstre på banen. Venstre var ude og kritisere strategien, Dansk Folkeparti var meget hård ved den her strategi. Så kom den i høring, og høringsparterne var lige så hårde; vi hørte Dansk Industri kritisere den, vi hørte Kommunernes Landsforening kritisere den, vi hørte DANVA kritisere den, vi hørte Danmarks Naturfredningsforening kritisere den. Hvad skete der? Man fremlagde en strategi, som stort set ikke er ændret, og de allervigtigste og allerhårdeste kritikpunkter, nemlig at man laver en ad hoc-strategi og tager sig af problemerne, når de kommer, har man ikke skrevet ind i den her strategi. Så derfor syntes vi, det var enormt vigtigt at få taget en debat om den her strategi, og vi havde da gerne set, at den var kommet, inden strategien var blevet fremlagt, så man ikke blot fik en lang beskrivelse af en lang række problemer, men også konkrete handlingstiltag: Hvad er det, der skal gøres? Hvad er de vigtigste punkter at tage fat på? På den måde var vi også kommet kommunerne i møde, som har bedt staten hjælpe sig med at prioritere, hvilke tiltag der er de vigtigste. Det havde vi gerne set var kommet ud af den her debat, og derfor har vi lavet et ændringsforslag, hvor vi tilbyder at hjælpe regeringen med at lukke hullerne i den her klimatilpasningsstrategi. Det gør vi ved at pege på fem områder, hvor vi mener der skal sættes ind. Først og fremmest skal der laves en klima- og vandmiljøplan … (Fjerde næstformand (Helge Adam Møller)ringer med klokken: Jeg gør opmærksom på, at der er en forhandling i gang i Folketingssalen, og den foregår fra Folketingets talerstol) … der tager højde for, at der vil komme større afstrømning, større udvaskning fra landbruget. Vi har foreslået, der bliver lavet ændringer i planloven, så man ikke bygger huse helt ned til kysten, som vi ved vil blive oversvømmet i mellemtiden. Vi har sagt, at vi synes, man skal lave en plan for, hvilke kyststrækninger i landet der skal beskyttes, og en plan for, hvordan vi tager os af alt det ekstra nedbør, der kommer: Hvad gør vi ved vores kloakker? Hvad gør vi med alt det ekstra vand? Hvordan får vi afvandet? Og endelig, hvordan vi beskytter Danmarks i forvejen ret hårdt trængte natur? Hvordan sørger vi for, at danske dyre- og plantearter ikke uddør, når der kommer invasive arter til Danmark? Vi har altså tilbudt at lukke et hul i den her strategi, og derfor vil jeg foreslå, at man stemmer for vores forslag til vedtagelse. Kl. 15:28

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Tak til ordføreren for forespørgerne. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Nu skulle vi normalt gå til afstemning, men da der ikke er gået 7 minutter, siden der blev ringet, venter vi med afstemningen et par minutter. Indtil da må man godt tale fra sine pladser.

Så er de 7 minutter gået, og der skal stemmes.

Afstemning

Kl. 15:31

Fjerde næstformand (Helge Adam Møller): Der stemmes om forslag til vedtagelse nr. V 36 af Eyvind Vesselbo (V), Morten Messerschmidt (DF), Per Ørum Jørgensen (KF) og Pia Christmas-Møller (UFG), og afstemningen starter. Afstemningen slutter.

For stemte: 56 (V, DF, KF og NY), imod stemte: 4 (EL og 2 (SF) (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte: 42 (S, SF og RV).

Forslag til vedtagelse nr. V 36 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 35 af Ida Auken (SF), Torben Hansen (S), Johs. Poulsen (RV), Per Clausen (EL) og Gitte Seeberg (UFG) bortfaldet.

Hermed er forespørgslen afsluttet.