1 1085 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11086

Den sidste sag på dagsordenen var: arbejde og flere konkrete resultater inden for FNs betydningsfulde opgaveområde. 12) Forespørgsel nr. F 26: Vi har i den senere tid haft en meget enga- Forespørgsel til statsministeren: geret debat om u-landsbistand. Jeg synes, det i virkeligheden har ført til, at vi har fået styr- »Hvilke oplysninger kan regeringen give ket den brede politiske enighed om hovedlin- om den indenrigs- og udenrigspolitiske situa- jerne i de kommende års bistand. tion?« Der er et uomgængeligt behov for, samti- Af Anker Jørgensen (S), Knud Østergaard dig med at vi forøger bistandens størrelse, at (KF), Ivar Hansen (V), Ebba Strange (SF), stille øgede krav til kvaliteten af bistanden. Niels Helveg Petersen (RV), Nør Christensen Det vil - for at sige det ligeud - stille krav (CD), Albrechtsen (VS), Steffensen (KrF), om, at vi udnytter bistandsbeløbene langt Dohrmann (FP) og Maisted (FD). mere effektivt. Det gælder også den bistand, (Forespørgslen anmeldt 15/5 85. Fremme vi yder gennem internationale organisationer. af forespørgslen vedtaget 22/5 85). Det er en selvfølge, men det er også en nød- vendighed, at denne 홢 effektivisering finder Formanden: sted i et snævert samarbejde med modtager- Jeg skal efter ønske fastsætte taletiden for landene. ordførerne i første omgang til 15 minutter. Den debat, vi skal have i dag, markerer Jeg giver ordet til hr. Svend Auken for be- afslutningen på det tredje folketingsår under grundelsen. firkløverregeringen. I regeringen mener vi nu, som da vi begyndte, at 3 år langtfra er Begrundelse nok. Vi har brug for endnu en række år til at gennemføre det samlede oprydnings- og gen- Svend Auken (S): opretningsarbejde, vi tog fat på i september Vi står nu over for folketingets afslut- 1982. Da var det i yderste øjeblik, og det ningsdebat, og jeg skal sige, at det er et øn- havde været langt lettere, og det havde været ske hos samtlige partier i folketinget at høre mere smertefrit, hvis man havde taget fat statsministerens vurdering af den udenrigs- derpå nogle år tidligere. Så havde man gen- og indenrigspolitiske situation. nem mere umærkelige tilpasninger overalt kunnet undgå de mere drastiske skridt, som Besvarelse var uomgængelige fra og med regeringsskif- tet. Statsministeren (Poul Schlüter): Allerede i 1982 havde Danmark nemlig Vi har for ganske nylig her i folketinget nettorentebetalinger til udlandet på godt og haft både en rumforsvarsdebat og en mar- vel 18 mia kr. Vi kan sige, at de øvrige kedsdebat, og derfor synes jeg ikke, det er poster på betalingsbalancen stort set balance- rimeligt - det ville blot blive en gentagelse - rede, men det vil altså sige, at der faktisk at gå særlig dybt ind på de sikkerheds- og ikke var én krone til at betale renterne med. markedspolitiske spørgsmål netop i dag. Sådan var situationen. Det angiver størrelsen I denne jubilæumsmåned kan der være af den opgave, den ny regering stod over for, grund til at minde om, at det i år er 40 år når den ønskede inden for forholdsvis kort siden, at FN blev oprettet. FN har ikke altid tid at skaffe ligevægt på betalingsbalancen. været i stand til at opfylde de store forvent- Det drejede sig ganske enkelt om at tilrette- ninger, vi ved stiftelsen havde til verdensor- lægge en politik, der kunne skaffe væsentligt ganisationen, men alligevel må vi uden vak- over de 18 mia kr. i overskud på de andre len holde fast ved, at der stadig er et enormt poster, der berører betalingsbalancen. Men behov for en international organisation, der det kunne selvsagt ikke klares i løbet af et bygger på FNs fornemme principper. Det er par år eller tre, og der skulle også skaffes vor opgave at bidrage til, at FN bliver en overskud til at dække renterne af den gæld, stadig stærkere international organisation. vi uundgåeligt måtte pådrage os i genopret- Netop nu er vi selv medlem af sikkerhedsrå- ningsperioden. det. På baggrund af danske synspunkter skal Når jeg gør status i dag, må jeg erkende, vi medvirke energisk til at skabe bedre sam- at vi jo er nået et ganske godt stykke i ret- 11087 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11088 [Statsministeren] - ning af at skabe det overskud, vi har brug Men jeg synes, vi i dag kan konstatere, at for på de øvrige poster. Overskuddet i 1983 vi er nået et meget langt stykke med løsnin- var på 7,8 mia kr. og i 1984 på 6 mia kr. Det gen også af den opgave, for bortset fra ren- betyder vel at mærke ikke, at der er tale om teudgifterne er vi dog nu nået til i 1984 at en egentlig tilbagegang i 1984, for baggrun- have et overskud på den egentlige drift i den er jo, at vi i 1983 oplevede, at erhvervsli- størrelsen 6 mia kr., og i 1985 regner vi med vets lagre blev klart formindsket, mens de i rette med at kunne få et overskud på disse 1984 i sammenhæng med opsvinget blev me- almindelige poster på 18 mia kr. Det går alt- get stærkt forøget. så klart i den rigtige retning. Det er denne positive udvikling, regerin- I 1985 vil vi være nået så vidt, at det sam- gen ønsker videreført i de kommende år, og lede underskud på statens budget er reduce- der må ikke på noget tidspunkt ske en afbry- ret til ca. 36 mia kr., og det er en meget væ- delse af kuren. Lykkes det at fortsætte den sentlig forbedring i forhold til de omkring 80 faste politik, firkløverregeringen har været mia kr., der var udsigt til i begyndelsen. Det talsmand for, vil vi i 1988 kunne opnå balan- er en helt fundamental og dramatisk forbed- ce på de løbende poster og derefter for alvor ring af statens finanser i løbet af 3 år. Ingen kunne tage fat på at afdrage den alt for store kan sige, at det er gået langsomt på dette gæld til udlandet. punkt. Tempoet har været hurtigt, men det Den helhedsløsning, folketinget gennem- har også haft sin pris i form af væsentlige førte den 30. marts i år, skaber efter regerin- besparelser og omlægninger og justeringer på gens opfattelse grundlaget for, at vi kan nå alle leder og kanter inden for de offentlige det mål, vi har sat os. Helhedsløsningen in- budgetter. debærer den nødvendige dæmpning af for- Hvis ikke et folketingsflertal havde været brugsefterspørgslen, især i de højere ind- villigt til at tage så dramatisk og viljestærkt komstgrupper, og den bygger på en udvik- fat på at løse denne opgave, ville vi i dag ling i omkostningerne, som kan give danske have været tæt på bunden af afgrunden og arbejdspladser en hurtig og væsentlig forbed- ikke borte fra den. Jeg anser det nu for helt ring af konkurrenceevnen. realistisk - og vi vil ikke vige fra målet - at For at runde billedet af skal jeg tilføje, at vi kan få balance på statsbudgettet i løbet af vi, som jeg tidligere har redegjort for, ikke dette årti. Det forudsætter naturligvis, at et mener, at de tal, der er offentliggjort for folketingsflertal fortsat vil fastholde det ni- udenrigshandelen i de første måneder af veau for de offentlige udgifter, som vi nu 1985, ændrer det positive helhedsbillede. har. Problemerne i september 1982 var endnu Den udvikling, jeg nu har skildret, har større, når man analyserede det statsbudget, skabt større og større tillid til den faste valu- vi overtog. Fra 1975 og til udgangen af 1982 takurspolitik, som regeringen fra første færd var der oparbejdet en statsgæld på ikke min- lagde sig aldeles fast på, og den har samtidig dre end 278 mia kr. Det betød, at vi i 1983 banet vejen for et kraftigt rentefald. Den måtte regne med statslige nettorenteudgifter danske krone er faktisk i dag drønstærk på på 41 mia kr., samtidig med at der på de øv- de internationale valutamarkeder, og det vil rige poster, altså den almindelige drift, var et ikke blive forandret i de nærmeste år. underskud på 39 mia kr. Derfor kan jeg vist Ser vi på renteudviklingen, kan vi konsta- godt slå fast, at genopretningsopgaven var tere, at obligationsrenten nu er nede på ca. enorm og næsten ufattelig i sit omfang, for 12,4 pet. Det er faktisk den laveste rente, vi skulle der skabes ligevægt mellem indtægter har kendt i Danmark gennem ikke mindre og udgifter, var det nødvendigt ikke blot at end 12 år. Det er en revolution i forhold til fjerne underskuddet på de 39 mia kr., som den alt for høje rente, der kendetegnede den skyldtes udgifter til løsning af den offentlige senere tid under den regering, vi afløste i sektors egentlige opgaver; det skulle tillige september 1982. Tendensen, venter vi, vil gå lykkes at skaffe midler til dækning af den i retning af et yderligere fald i den danske rentebyrde, vi havde overtaget, og som ville rente. Jeg nævner i denne sammenhæng, at stige yderligere, fordi vi jo ikke med ét slag de danske valutareserver nu er meget store. kunne fjerne et underskud i et så alvorligt Kan vi opnå forbedringer i handelstallene i format som 80 mia kr. den kommende tid, har vi lov til at regne 11089 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11090 [Statsministeren] med, at forudsætningerne er til stede for et Fredag før pinse offentliggjorde Danmarks yderligere fald i den danske rente. Statistik tal for ledigheden i marts. Den var Alt dette har skabt ny tillid og tro på på ca. 261.000, sæsonkorrigeret. Det er alt fremtiden hos lederne ude omkring på vore for højt endnu, men det er dog ensbetydende arbejdspladser. Det kan man mærke, det ses med en positiv tendens, og den skal vi have af mange kendsgerninger. Der investeres i styrket, for tallene er udtryk for et fald på disse år omsider igen i nye arbejdspladser. I omkring 20.000 arbejdsløse i forhold til 1984 var nettoinvesteringerne her i landet 50 marts 1984, samtidig med at vort erhvervsliv pet. større, end de var i 1982, og jeg regner har kunnet opsuge hele den store tilgang. her i faste priser. Tager vi f.eks. investe- Jeg synes, det er glædeligt, at faldet ikke ringerne i erhvervsbyggeri, kan vi konstatere, mindst er kommet de unge til gode. Antallet at de i 1984 steg med ikke mindre end 80 af ledige mellem 16 og 24 år er nu yderligere pet. Det er et godt tegn på, at vort erhvervs- faldet med 8.000. Ungdomsarbejdsløsheden liv, altså vore mange arbejdspladser, satser er alligevel alt for stor, for den andrager ca. på fremgang, og det mener jeg at de nu om- 65.000,, så her ligger altså fortsat en kæmpe- sider også har et solidt grundlag for. Ellers opgave for os alle at få løst. ville de jo heller ikke gøre det. Til disse tal om beskæftigelse og arbejds- Derfor er den mangeårige stigning i ar- løshed vil jeg føje, at den politik, der nu er bejdsløsheden også blevet afløst af et glæde- ført gennem 3 år, sammen med beherskede ligt fald. Jeg synes, det er positivt at konsta- lønstigninger gennem de næste 2 år betyder, tere, at beskæftigelsen i Danmark aldrig har at det milliontal, som i dag har arbejde, med været så høj, som den er netop nu. Det nye rette kan føle en helt anderledes tryghed i ATP-tal for den samlede beskæftigelse, som jobbet end for år tilbage, da virksomhedsluk- blev offentliggjort af Danmarks Statistik i ninger og personaleindskrænkninger jo var tirsdags, viser en vækst i antallet af arbejds- daglig kost og alles rædsel. pladser i vort land på godt 13.000 fra 4. Efter at vi i foråret har lagt grunden til en kvartal 1984 til 1. kvartal 1985. Jeg nævner ny mærkbar forbedring af arbejdspladsernes det, fordi det altså er det nyeste signal. Men konkurrenceevne i de kommende år, er der siden regeringens tiltræden i 1982 er dog an- virkelig gode udsigter til, at den positive ud- tallet af arbejdspladser vokset med i alt vikling vil fortsætte. Havde vi lyttet til visse 85.000 - lidt mere end 85.000. Det er bemær- partiers og visse organisationers råd om at kelsesværdigt, at medens det sæsonkorrigere- vende tilbage til en inflatorisk lønudvikling, de antal fuldtidsbeskæftigede i 4. kvartal ville vi uvægerlig igen have fået stigende ar- 1982 var på 1.782.000, er det nu vokset til bejdsløshed. Sådan er nu engang sammen- 1.868.000 i 1. kvartal 1985. Der har aldrig hængen. været flere i beskæftigelse i Danmark end Der er nogle - det er naturligvis oppositio- netop nu. nen - som siger, at vi rider på en internatio- Jeg synes også, vi skal lægge mærke til, at nal bølge af højkonjunktur. Det er nu så som den altovervejende del af denne beskæftigel- så med den højkonjunktur. Det er rigtigt, at sesstigning heldigvis har fundet sted inden USA har haft en betydelig fremgang og et for det private erhvervsliv. I 1984 blev der kraftigt fald i arbejdsløsheden, ligesom det skabt omkring 62.000 nye job, i 1985, 1986 for resten er sket i Japan. Det er egentlig be- og 1987 kan vi vente yderligere omkring mærkelsesværdigt, og måske skulle vi studere 95.000 nye job. Det er med andre ord ca. mere på, at gennem de sidste år har man i 150.000 nye job i Danmark over kun 4 år. USA og i Japan kunnet skaffe mange millio- Det er nu ikke så ringe, især ikke i betragt- ner af nye arbejdspladser, men i Europa, ning af, at arbejdsløsheden desvære stadig som dog er det område, der betyder mest for stiger i de fleste lande omkring os. Når vi Danmark, er arbejdsløsheden desværre fort- har nået dette resultat, er det ikke mindst på sat med at stige. I de vesteuropæiske lande grund af den politik, vi selv har ført i Dan- var der i januar i år 1,2 millioner flere ar- mark. Beskæftigelsesfremgangen har betydet, bejdsløse, end der var i januar 1983. Som jeg at den fortsat store tilgang til arbejdsstyrken nævnte før, skiller Danmark sig ud på posi- har kunnet opsuges. tiv måde. 11091 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11092 [Statsministeren] Det hænger sammen med den kendsger- år. Timelønsindekset for industriarbejdere ning, at industriproduktionen og beskæftigel- viser en vækst på 5,8 pet. fra januar 1984 til sen har vist et langt stærkere opsving i Dan- januar 1985, for industriens funktionærer mark end i udlandet. Fra januar 1983 til ja- viste indekset i samme periode en stigning på nuar i år steg industriproduktionen i Dan- 6,0 pet., altså praktisk talt det samme. mark med 22,1 pet. I USA steg den med 21,4 Men ser vi så på udviklingen i forbruger- pet., altså næsten det samme, men i de fleste priserne, er det jo bemærkelsesværdigt, at de andre lande er industriproduktionen desvær- i samme periode kun steg med 5,8 pet. Det re steget langt svagere. I f.eks. England, Bel- hænger godt sammen på 홢 et lavt, klogt ni- gien og Japan var stigningen på mellem 5 og veau, og de nyeste tal for udviklingen i for- 10 pet., og i Frankrig og i Holland lå den brugerpriserne peger på en yderligere af- endog på under 5 pet. dæmpning af prisstigningsrytmen i Danmark. Jeg nævner det, fordi der altså ikke er me- Det er efter regeringens opfattelse et ganske get, som tyder på, at vi er blevet trukket op klart signal om, at den politik, firkløverrege- af de andre lande. Lad mig også minde om, ringen har ført og fører, bedre end nogen at vi, siden regeringen trådte til, har oplevet anden mulig politik sikrer reallønnen så en kraftig stigning i dollarkursen. Det er jo godt, som vi nu engang kan gøre det, når vi noget, som på kort sigt belaster betalingsba- samtidig ønsker at gavne beskæftigelsen og lancen meget kraftigt. skaffe flere i arbejde. Men så bebrejder man os fra venstre side Dette er jo nok en sammenhæng, som par- af salen, at de positive resultater er opnået tierne i venstre side af salen savner forståelse gennem en slags skævvridning af samfundet. for. Man kan godt få den tanke, at der ikke Man peger f.eks. på, at lønandelen af brutto- mindst i socialdemokratiet mangler en prak- faktorindkomsten har været faldende under tisk grisehandler, som kan fortælle, hvad det firkløverregeringen. Det er faktisk ganske nu engang er, der skal til, hvis man ønsker at rigtigt, men det følger efter en lang periode, opretholde arbejdspladser eller at få skaffet hvor lønandelen var stigende år efter år efter nye arbejdspladser. år. Og hvad var det så, der skete i den perio- Men lad mig så tilføje: når vi skal føre de? Der skete det, at vore virksomheders den faste indkomstpolitik også i de kommen- indtjening skrumpede ind, så mange måtte de år, og når vi skal have yderligere fart på i lukke eller indskrænke; antallet af fallitter og erhvervslivet, så er det afgørende, at vi får et tvangsauktioner var hverdagskost i årene før skattesystem, der virker retfærdigt. Det har vi vi lagde kursen om. Ser vi på nettoinvesterin- efter regeringens opfattelse ikke i dag. gerne, der jo er et udtryk for, om man tør Det er min opfattelse, at både regerings- satse på fremtiden, oplevede vi, at i den lan- partierne, det radikale venstre og socialde- ge periode fra 1973 til 1981 faldt de med næ- mokratiet grundlæggende er enige om, at vi sten to tredjedele. Dette var jo fatalt for tryg- trænger til et skattesystem, som kan løse en heden i beskæftigelsen på danske arbejds- række vigtige opgaver. Lad mig især fremhæ- pladser. ve følgende: der skal tages mindre i skat af I øvrigt er det ikke afgørende for lønmod- den sidst tjente krone, mulighederne for skat- tagerne, om det, man kalder lønandelen i tetænkning og skatteunddragelse skal for- teknisk forstand, bliver lidt større eller lidt mindskes, opsparing skal opmuntres, og vi mindre. Det vigtige er, hvordan det går med skal ikke belønne gældsætning. Og endelig de disponible realindkomster, og her kan vi som noget af det allervigtigste: vi skal give for første gang i lange tider håbe på en stig- bedre vilkår for børnefamilierne. ning i de kommende år. Det hænger sammen Når vi er enige om disse helt fundamenta- med, at vi nu fører antiinflationspolitik i le grundsætninger - og der er meget mere, vi Danmark. Det er det, der skal gavne produk- også er enige om; det har vist sig under de tion og beskæftigelse og skaffe flere job, men meget grundige og dygtige forhandlinger, det er også det, som skal føre til den bedst som er ført om reformen; fra alle sider har mulige beskyttelse af indkomsternes købe- der været lagt god vilje for dagen, og det kraft. Vi skal nok mere end 25 år tilbage nu i værdsætter regeringen - når vi er enige om vor historie for 'at finde en så antiinflatorisk alle disse fundamentale grundsætninger, så lønstigningsrytme som den, vi oplever i disse må det også være muligt nu i løbet af rimelig 11093 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11094 [Statsministeren] kort tid at få aftalt principperne for en for- gerings vegne ville med Danmark? Det fik vi nuftig, fremadrettet skattereform omsider. ikke noget svar på. At få den skattereform på plads, som vi Sidste år talte jeg om faren for, at Dan- nu i så lang tid har arbejdet med, mener jeg i mark var ved at dele sig i et Overdanmark den kommende tid bliver den største prøve og et 'Underdanmark. Dengang var der man- på, om folketinget, regering såvel som oppo- ge, der mente, at det var en overdrivelse. sition, er sin opgave voksen og forstår sine Hvem tør i dag påstå, at det er en overdre- forpligtelser. ven frygt? Alt tyder i dag på, at spaltningen Jeg har med denne tale givet udtryk for, at skrider hurtigt frem, at afstanden mellem vi synes i regeringen, at vi er nået et rigtig dem, der klarer sig, og dem, der ikke klarer godt stykke med den økonomiske genopret- sig, vokser, at splittelse, modsætninger og ning. Men der er jo også et krævende arbej- konfrontation stiger herhjemme. de foran os i de kommende år, hvis vi ønsker Vi mener, at regeringens programmer og at nå til vejs ende. Jeg mener, at det kun kan politik direkte sigter mod at fremme denne lykkes, hvis vi konsekvent fastholder den udvikling. Vi har set det under dagpengefor- politik, som har været ført gennem de sidste liget sidste år. Vi så det under overenskomst- 3 folketingsår. situationen. Vi ser det i hverdagens lovgiv- Nu afbryder vi, næsten da, folketingets ningsarbejde. Det løber som en sort tråd arbejde i nogle måneder. Så håber jeg, alle igennem alt, hvad der sker under firkløverre- vender tilbage med friske kræfter, for det er geringen. Vi vil se spaltningen fortsætte, så kæmpeopgaver, som ligger foran os alle. Det længe regeringen fortsætter. drejer sig om at få vitaliseret Danmark på Konsekvensen er naturligvis, at nogle - alle leder og kanter. Det drejer sig om at den indrømmelse vil jeg give med det samme værne Danmarks og danskernes velstand og - nogle klarer sig fint. Schlüterregeringen tryghed. Det drejer sig om at skaffe grundlag sørger for sine egne. De forbudte tal i bud- for, at vi kan værne alt væsentligt og værdi- getredegørelsen taler deres tydelige sprog om fuldt, vi kender i vort land som et socialt forskydningerne i fordeling af indkomst i velfærdssamfund. Danmark. Selvstændige og højere funktionæ- Skal vi nå disse mål, er det ikke noget, der rer i den private sektor klarer sig strålende. ordner sig af sig selv. Det kræver en fast po- Pengeinstitutter, fonde og liberale erhverv litisk vilje, og det kræver både politisk mod har gode år. De bedrestillede får det bedre, og mandater til at holde fast i den sikre kurs. det er naturligvis derfor, de er bedrestillede. Men dette er firkløverregeringen besluttet på De dårligt stillede har fået det dårligere; der- at ville så vidt muligt i resten af den nuvæ- for er de endnu dårligere stillede. Forbruget, rende 4-årige valgperiode. navnlig forbruget af importerede luksusvarer, vokser. Det belaster betalingsbalancen, og Forhandling når der til sin tid skal strammes, så er det nok igen de jævne indkomster, der kommer Svend Auken (S): til at undgælde. Det var jo en forsvarstale spækket med Fordelingen i Danmark er rygende uret- tal, der skulle tegne et rosenrødt billede af færdig. Det ved efterhånden den danske be- den sociale virkelighed i Danmark i dag, folkning. Den ved også, at det nuværende som jeg tror de mange familier, der er hårdt flertal kører sin politik igennem uden sociale ramt af regeringens politik, har svært ved at garantier. Al snak herom er i øvrigt også for genkende. Når statsministeren taler om, at længst forstummet. hovedopgaven er at værne danskernes vel- Regeringen har kun én undskyldning for stand og tryghed, så føler de hverken vel- den skæve og uretfærdige politik. Den er stand eller tryghed i dagens Danmark. nødvendig i en overgangsperiode, siger den. Men ud over forsvarstalen og de mange Men er det rigtigt? Kan de økonomiske re- tal - jeg havde nær sagt talmanipulationer, sultater stå mål med de mange pressede fa- men det vil jeg lade være med at sige - hvor milier, de mange udsatte gruppers ofre, hvis var så holdningen, hvor var ideerne, hvor var man da overhovedet vil acceptere den bor- nytænkningen, hvor var perspektiverne hen- gerlige tankegang om, at i krisetider skal de ne? Hvad var det, statsministeren på sin re- smalleste skuldre bære de tungeste byrder? 11095 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11096 [Svend Auken] Da regeringen kom til for 3 år siden, over- gangen af dette årti have mere end 1/4 million tog den en kraftigt forbedret konkurrencesi- arbejdsløse, og det er endda under en række tuation for danske virksomheder. Den fik i optimistiske forudsætninger om, at den nu- tillæg glæden af det internationale opsving værende højkonjunktur varer ved. fra midten af 1983. Det har naturligvis givet Arbejdsløsheden bliver også stadig mere sig udslag i mere produktion, eksport og be- skævt fordelt, fra fag til fag, fra egn til egn, skæftigelse, og det glæder vi os naturligvis mellem mænd og kvinder. Det er især kvin- alle over. Alligevel, til trods for denne ene- derne, der bliver ramt. Det er især dem, der i stående chance, hjemlige forudsætninger og forvejen er svage på arbejdsmarkedet, som ydre hjælp, er det en kendsgerning, at dansk yderligere belastes. økonomis balanceproblemer ikke er blevet Renten er også stadig høj. Der er ikke sket mindre. Vi havde i 1984 Vesteuropas højeste et større rentefald i Danmark end det, der er betalingsbalanceunderskud, og i år bliver det sket internationalt, og vi har stadig væk et formentlig desværre mindst på samme niveau meget højt realrenteniveau. Hertil kommer, som sidste år. at regeringen- efter vor opfattelse helt an- Agter statsministeren og hans regering svarsløst har liberaliseret alle kapitalbevægel- overhovedet ikke at foretage sig noget, selv ser i forhold til udlandet, sådan at en kom- om underskuddet skulle overstige de 15 mia mende valutauro ikke kommer til at dreje sig kr.? Det eneste, man gør, er, at man fodrer om nogle få milliarder kroner - hvad der i alle disse økonomiske regnemaskiner, som sig selv kan være alvorligt nok - men takket efterhånden er blevet næsten de vigtigste ak- være regeringens letsindige politik skaber tører i den politiske debat herhjemme, med risiko for en udstrømning af valuta på op til stadig mere urealistiske, stadig mere overop- 40-50 mia kr. Det er risikoen. Man har fjer- timistiske forudsætninger, og man bliver ved net digerne og det oven i købet i en situati- med at tale om, at der nok skal ske forbed- on, hvor underskuddet i forhold til udlandet ringer i betalingsbalancen om 3 år. vokser. Det er i sandhed letsindigt. Dernæst er det en kendsgerning, at pris- Statsministeren burde kunne forstå, at den stigningerne i Danmark stadig er meget høje. sociale uretfærdighed sætter sig igennem i en Det kan være, regeringen har sat sig det mål deling, en splittelse, af Danmark, og at nogle at føre en antiinflationspolitik, men vores bliver aggressive, undertiden voldelige, hvad prisstigninger ligger stadig i overkanten i for- vi har set mange triste eksempler på i den hold til OECD - altså hele den vestlige ver- sidste tid. Vi vil, så længe den nuværende den - til trods for, at vore lønstigninger lig- politik med social uretfærdighed og umyn- ger i underkanten. I virkeligheden burde det diggørelse af mennesker fortsætter, desværre naturligvis på grund af produktivitetsudvik- få mere vold og mere ufred. lingen være omvendt, at lønningerne steg Der har været en række større politiske stærkere end priserne, alt andet lige. I Dan- sager, der har præget det forløbne folketings- mark er det omvendt. Det er avanceglidning, år. som er resultatet. Overenskomstsituationen skal jeg ikke sige Statsministeren sagde, at det var dejligt, at meget om ud over, at det var vor opfattelse virksomhederne tjente flere penge, at der var og stadig er vor opfattelse, at regeringen be- større overskud. Heri er vi faktisk enige med vidst saboterede forhandlingerne på arbejds- statsministeren, men hvorfor går man så ikke markedet for at få et påskud til at gennemfø- ind på vore tanker om en deling af over- re den skrivebordsløsning, som til sidst blev skuddet, en medejendomsret til de resultater, resultatet. Det udløste meget kraftige reaktio- som skabes ved en fælles indsats ude i virk- ner på arbejdsmarkedet. Et sted mellem en somhederne? halv og en hel million mennesker var ude i Arbejdsløsheden, ja, den var nærmest for- protest, og det var ikke, som mange borgerli- svundet i statsministerens skønmaleri. Til ge har hævdet, bare nogle kommunistiske trods for letsindig betalingsbalancepolitik og ballademagere, der gik på gaden. til trods for international højkonjunktur er Arbejdstiden var et stort tema i vores de- det en kendsgerning, at arbejdsløsheden i bat sidste år. Et flertal herinde ønskede, at dag ligger på det samme niveau, som da re- nu skulle der ske noget med arbejdstiden, en geringen trådte til, og vi vil fortsat ved ud- nedsættelse af arbejdstiden til gavn for be- 1 1097 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11098 [Svend Auken] skæftigelsen, men først og fremmest til gavn vidste, at det kunne der ikke skabes enighed for familierne, for mennesket. Hvad blev re- om. Man har også givet halve eller kvarte sultatet? 12 minutters arbejdstidsnedsættelse eller ottendedels løfter til hr. Erhard Jakob- om dagen i 12 uger, de sidste 12 uger af in- sen og hans parti om, at man ville kompen- deværende overenskomstperiode, og derved sere parcelhusejerne for den skattelettelse, de har man måske ligefrem også ødelagt mulig- får i lighed med den øvrige befolkning. Altså hederne for en arbejdstidsnedsættelse i den kompensation for skattelettelse til parcel- kommende overenskomstperiode. husejerne! Man har ikke bremset den usagli- Arbejdsmarkedslovgivningen kommer vi ge agitation, der har været ført på dette om- til at tale mere om, fordi vi jo nu får en eks- råde. tra frist til at arbejde med de alvorlige ind- Jeg går ud fra, at statsministeren i dag kan greb, man påtænker over for de unge og over gøre folketinget den tjeneste - hvad inden- for de langtidsarbejdsløse. Sandheden om rigsministeren af grunde, som for enhver, der projektet om de langtidsarbejdsløse, som vi overværede forhandlingen i går, var åbenba- dokumenterede i går, er jo, at det er et spare- re, ikke kunne gøre - at give folketinget en forslag. Det er et forslag, der sigter på at forsikring om, at den aftale, der er indgået skille et betydeligt antal mennesker ud fra mellem det radikale venstre, socialdemokrati- arbejdsmarkedet og overføre dem til under- et og regeringen om ejendomsskatterne, står støttelse på 70 og 55 pet. af satserne. Flertal- ved magt, og at det betyder, at spørgsmålet let - hvis man ville noget positivt - gjorde om ejendomsskatter ikke inddrages i de lø- klogt i at tage imod vores forslag om uddan- bende skatteforhandlinger, men tages op til nelse til de ledige, uden at de mister deres ret efteråret. Jeg går ud fra, at statsministeren til arbejdstilbud. umiddelbart efter mit indlæg vil have en in- Så vil jeg gøre nogle bemærkninger om teresse i af hensyn til den fortsatte debat at skattereformen. Vi sagde sidste åt, at vi var bringe dette forhold på plads. parate til at forhandle om en omlægning, en Vi har stillet nogle betingelser op for en mere retfærdig fordeling af skattebyrden her- skattereform. Vi ønsker en bedre fordeling af hjemme. Vi var i opposition, vi er i oppositi- skattebyrden til fordel for almindelige løn- on til regeringen, men det er naturligvis et modtagere og til fordel for de syage grupper, fælles ansvar at få afskaffet et skattesystem, især en klækkelig forbedring af børnefamili- som statsministeren - nu vil jeg gerne citere ernes vilkår. Vi ønsker ligesom statsministe- statsministeren for noget, jeg for en gangs ren en reform, der gør op med skattetænk- skyld er enig med ham i - har betegnet som ning og fradragsfiduser. Vi har krævet be- pilråddent. Derfor har vi hele tiden sagt: lad skatning af kursgevinster og fonde og noterer os så komme i gang med at få gjort noget os, at der på disse områder faktisk er sket ved det her problem. betydelige fremskridt undervejs i vore drøf- Regeringen indbød omsider til forhandlin- telser. ger i december måned sidste år. Der er sket Vi ønsker, at reformen skal hvile i sig selv. visse fremskridt undervejs, men forhandlin- Nedsættelsen af indkomstskattetrykket for gerne er gået trægt, meget trægt, og det er almindelige familier skal finansieres inden ikke de radikales skyld, og det er ikke social- for systemet gennem en sanering af fradrag demokratiets skyld, det er der ingen der har og fiduser. Vi ønsker en lovaftale uden deltaget i de forhandlinger, der vil hævde. kunstfærdige overgangsordninger og uden Tværtimod har vi været aktive. tvivlsomme hensigtserklæringer. Vi ønsker To forhold har imidlertid blokeret. For det enighed om omlægninger i skattesystemet, første har regeringens letsindige betalingsba- ikke enighed om den økonomiske politik lancepolitik gjort spillerummet for en virke- med regeringen. Vi vil godt acceptere, at fa- lig skattereform mindre. For det andet har milier i helt specielle omstændigheder kan få den indre uenighed i regeringen lammet re- en overgangsordning, men vi medvirker ikke geringens forhandlingsevne og forhandlings- til generelle overgangsordninger og minder i vilje. øvrigt om, at alle de sociale nedskæringer, Mærkelige teorier om ægtefællebeskatning, der er sket f.eks. på dagpengeområdet, og ejendomsbeskatning osv. er ført frem den som ofte har ramt lavtlønsfamilier med man- ene gang efter den anden, på trods af at man ge tusinde kroners årligt tab, er gennemført 11099 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11100 [Svend Auken] uden nogen form for overgangsordning. Det igennem med, fordi vi er holdt uden for den er klart vort udgangspunkt, når vi skal tale almindelige økonomiske politik. På det kul- om disse ting. turelle, det miljømæssige og det' energimæssi- Disse vilkår kender regeringen, dem har vi ge område har vi også taget en lang række formuleret fra starten, og på de vilkår er vi initiativer og har glædet os over, at der var et naturligvis parate til at indgå en aftale. andet flertal i folketinget, der kunne føre dis- Til sidst om de politiske sager skal jeg gø- se ting igennem. re en enkelt bemærkning om udenrigs- og Endelig har vi, når det gælder den tekno- forsvarspolitikken. Sidste år foreslog social- logiske modernisering af det danske sam- demokratiet, at man på grundlag af de dags- fund, været aktive både inden for informa- ordener, der var blevet vedtaget i folketinget tikområdet og inden for hele bioteknologi- og på grundlag af de lange linjer i dansk området. Vi har ønsket denne dynamisering, udenrigs- og sikkerhedspolitik skulle arbejde denne fornyelse af det danske samfund, men frem mod en bred enighed om dansk sikker- vi har samtidig sagt, at det må ske på menne- heds- og udenrigspolitik. Det arbejde tillagde skenes vilkår, og derfor har vi lagt så afgø- vi meget stor betydning. Vi fik en rapport fra rende vægt på det forslag om et teknologi- departementschef Dyvig, og vi har fået ned- nævn og teknologisk vurdering, som i går sat et udvalg i folketinget. Så langt, så godt. var til behandling i folketinget. Men hvad er der sket? Ja, regeringen har Der er en verden til forskel mellem vores efter vor opfattelse ikke taget ét eneste skridt holdning, der tror på menneskelig udfoldelse til at skabe det tillidsforhold, som er nødven- og solidaritet i frihed og tillid, og så regerin- digt for, at vi kan gøre dette. Jeg vil bare gens snæversynede, dirigerende, trevne, bed- nævne sagen om stjernekrigen. Den ene dag steborgerlige uligheds- og passivitetspolitik. vedtager folketinget en utvetydig afstandta- Vort mål er derfor naturligvis - jeg ville gen fra stjernekrigsprojektet, den næste dag gerne, hvis taletiden tillod det, gentage det, tager regeringen med en spidsfindig fortolk- men det kan vi jo gøre ved en senere lejlig- ning ned i NATOs atomplanlægningsgruppe hed - et andet flertal og en anden regering, og siger det stik modsatte, siger, at man di- men vi vil samtidig søge indflydelse overalt, rekte og hjerteligt byder et sådant ameri- hvor vi kan, for de socialdemokratiske syns- kansk initiativ velkommen. Regeringen må punkter. forstå, at hvis man behandler så friske, så Jeg skal tillade mig at stille følgende: utvetydige, så klare tekster så lemfældigt, er Forslag om motiveret dagsorden. det meget svært at forestille sig, hvordan man overhovedet kan skrive noget ned, som »Idet folketinget vender sig imod regerin- i praksis vil blive efterlevet og respekteret fra gens politik, fordi den på samme tid fører til regeringens side. et stærkt stigende underskud på betalingsba- Jeg siger dette, fordi det i socialdemokrati- lancen, høj arbejdsløshed, øget centralisering, et fortsat er ønsket at nå frem til dette resul- en mere skæv fordeling af goderne og byr- tat, men det kræver en helt anden indstilling derne i samfundet og en helt uholdbar kon- på regeringsbænkene end den, vi hidtil har frontation mellem forskellige befolknings- været præsenteret for. grupper, Må jeg i øvrigt gøre opmærksom på, at går tinget over til næste sag på dagsorde- socialdemokratiets formand, hr. Anker Jør- nen.« gensen, har taget et vigtigt initiativ, som ef- terhånden har støtte fra alle partier i folke- Første næstformand (Knud Østergaard): tinget, til at indkalde til en nordisk parla- Der er nu fremsat følgende forslag om mentarikerkonference for i dybden at dis- motiveret dagsorden: (se ovenfor). Dette for- kutere spørgsmålet om betingelserne for vir- slag indgår nu i debatten. keliggørelse af Norden som en atomvåbenfri zone. (Kort bemærkning). Jeg skal slutte med at sige, at socialdemo- kratiet på de økonomiske og sociale områder Maisted (FD): har stillet en lang række forslag, som vi kun Hvis man ellers kan regne med, at det, vi i meget beskedent omfang har kunnet trænge har fået fra finansministeren, der hedder 11101 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11102 [Maisted] Budget 85, om forslag til finanslov for 1985, tigt, men hr. Svend Auken tilføjer så, at det er rigtigt, så forstår jeg simpelt hen ikke hr. er de selvstændigt erhvervsdrivende, som på Svend Aukens udlægning af teksten. Der står grund af en kraftig fremgang i indkomst har på side 23 i denne oversigt, at A-indkomster købt alle disse luksusvarer i udlandet. Nu er i 1983 var 338,4 mia kr., overskud af virk- der som bekendt ikke ret mange selvstændigt somhed 36,2 mia kr. og øvrige B-indkomster erhvervsdrivende tilbage, og hvis man sætter 19,4 mia kr. Når man hører hr. Svend Au- sig ned og regner på tallene, kan man se, at ken, tror man jo, at han kan redde landets det, hvis hr. Svend Auken har ret, vil betyde, økonomi ved at slagte overskud af virksom- at alle selvstændigt erhvervsdrivende skulle heder, som altså udgør '110 af det, lønmodta- køre rundt i mindst to biler, de skulle alle gerne har i indkomster, eller B-indkomster sammen have lystbåd, de skulle alle samen på 19,4 mia kr., altså 5 pet. Det er simpelt have videoapparat, og de skal have proppet hen en vildledning af den danske befolkning. køkkenerne med' nye køleskabe, opvaskema- Vi lever i et lønmodtagersamfund, hvor 80 skiner og andet i hårde hvidevarer. Det er pet. af overskuddet går til lønninger til løn- bare synd for de selvstændigt erhvervsdriven- modtagerne. På side 22 kan man se, hvordan de, at de, hvis hr. Svend Auken har ret i, at folk bliver brandskattet. De, der tjener det også er dem, der er årsag til den kraftige 300.000 kr., betaler således 58 pet. i skat, alt- stigning i antallet af charterrejser, aldrig ville så 174.000 kr. af 300.000 kr. i indkomst, og få tid til at nyde alle disse materielle goder, med den indbyggede progression vil det sige, fordi de så ville ligge i konstant rutefart mel- at de har 26,70 kr. tilbage af deres sidst tjen- lem Rhodos, Mallorca og Costa del Sol. te 100 kr.-seddel. Lad være med at prøve på at bilde befolkningen ind, at man kan redde landets økonomi ved at slagte virksomheder- (Kort bemærkning). ne og dem, der skulle have en B-indkomst. Svend Auken (S): Det er også et falsum at fremhæve, at den Jeg skal da ikke bestride, at regeringen husmand, der har tjent 50.000 kr., og som studerer og interesserer sig for betalingsba- pludselig tjener 60.000 kr., har haft en enorm lancen. Det gør den sikkert; der er sikkert fremgang på 20 pet. Det er ganske irrelevant at komme med den slags oplysninger. Sand- studiekredse og beregninger og forudsætnin- heden er jo, at vi, hvis vi ikke sørger for, at ger osv. Det, jeg hæftede mig ved, var, at den der kommer større overskud for virksomhe- ikke gjorde noget ved betalingsbalanceunder- derne og større indkomster for B-indkomst- skuddet. Jeg har ikke sagt, at det var de selv- gruppen, får færre investeringer og flere ar- stændigt erhvervsdrivende, der stod for hele bejdsløse. Det er sådan, sammenhængen er. merimporten. Jeg har sagt - og det vil jeg Det andet er en vildledning af befolkningen. gerne citere ordret »De bedrestillede har fået det bedre. Det er naturligvis derfor, de er bedrestillede. De (Kort bemærkning). dårligst stillede har fået det dårligere; derfor Fogh Rasmussen (V): er de endnu dårligere stillede. Forbruget af Der er grund til at takke hr. Svend Auken luksusvarer vokser. Det belaster betalingsba- for den, indrømmer jeg, nyvundne interesse lancen, og når der til sin tid skal strammes, for betalingsbalancen. Vi kunne så håbe, at er det formentlig igen de jævne indkomster, det betød, at hr. Svend Auken og socialde- der kommer til at undgælde.« mokratiet er lige så optaget som regeringen I øvrigt undrer det mig, at hr. Fogh Ras- af, hvordan det desværre alt for store beta- mussen ikke ville gå ind i en diskussion om lingsbalanceunderskud kan bringes ned. skat. Jeg tror da, det optager befolkningen Men hr. Svend Auken gentog i dag en på- mere lige i øjeblikket, end hvilke akademiske stand, som han også tidligere er kommet øvelser regeringen foretager vedrørende beta- med, og som ikke bliver rigtigere af, at den lingsbalanceunderskuddet. nu gentages, og derfor bør den på ny tilbage- vises. Hr. Svend Auken siger, at der har væ- (Kort bemærkning). ret en meget kraftig stigning i købet af luk- susvarer fra udlandet, og det er desværre rig- Fogh-Rasmussen (V): 11103 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation . 11104 [Fogh-Rasmussen] Hr. Svend Auken påstår, at regeringen og gen skal have to videoapparater, eller om regeringspartierne intet har gjort og intet vil husmændenes indtægter er steget 20 pct.; det gøre for at nedbringe det - det indrømmer vi er kolossale beløb, som er overflyttet fra løn også - for store underskud på betalingsba- til profit i vores samfund. lancen. Det er jo direkte forkert. For ikke så Regeringen vil så sige: ja men det går da lang tid siden blev der gennemført et omfat- til øgede investeringer. Men hvis man så kig- tende økonomisk'indgreb, hvis sigte lige præ- ger på det, kan man se, at investeringsni- cis er at forbedre betalingsbalancen, samtidig veauet ganske rigtigt er blevet hævet, nemlig med at vi kunne forbedre beskæftigelsen. med ca. 10 mia kr. i forhold til, hvad det el- Dette indgreb stemte socialdemokratiet imod. lers ville have været. Det, det indebærer, er Vi kan i hvert tilfælde fastslå, at socialde- altså, at: lønmodtagerne betaler 4 eller 5 kr. mokratiet intet har gjort for at forbedre beta- over til profitten, hver gang der investeres én lingsbalancen; tværtimod fremsatte socialde- ny krone. Det er således en fantastisk dyr mokratiet op til sidste afstemning om finans- måde, lønmodtagerne betaler for de stigende loven så store udgiftskrævende forslag på investeringer på, når man skal give 4-5 gange finansloven, at det i alle tilfælde ville have så meget som det, erhvervslivet sætter i gang forværret betalingsbalanceunderskuddet. i produktive investeringer, Hvad går resten I øvrigt ved jeg ikke, hvor mange vælgere af pengene til? Ja, noget hentes ud som over- der nærer særlig tillid til hr. Svend Aukens skud, der kan bruges direkte til luksusfor- bestræbelser for at forbedre betalingsbalan- brug, andet indestår i virksomhederne som ceunderskuddet - i betragtning af de mange en konsolidering, der giver stigende aktiekur- år, hvor hr. Svend Auken og skiftende social- ser og dermed formuegevinster til de rigeste i demokratiske regeringer regerede over hastigt vores samfund. voksende underskud på betalingsbalancen. Det er vist ikke fra den kant, vi skal hente (Kort bemærkning). inspiration til at nedbringe underskuddet. Svend Auken (S): (Kort bemærkning). ; Den skal blive meget kort. Jeg ved ikke, hvad hr. Fogh Rasmussen vil Jes Lunde (SF): hævde at regeringen hidtil har gjort for at Regeringspartierne ynder at fremstille det, nedbringe underskuddet på betalingsbalan- som om det kun er nogle ganske få selvstæn- cen, men han sagde ved valget i 1984, at un- dige, det drejer sig om, som har fået øgede derskuddet ville blive på 8 mia kr. på årsba- indkomster, og at det især skulle være hus- sis; det blev over 17 mia kr. Han sagde, at mændene, der har fået øgede indkomster, og man i år ville komme ned under 15 mia kr.; at det nok er dér, hele sagen ligger gemt, det blev de første fire måneder i år over 10 men sådan er det jo ikke. Dette her har ikke mia kr. noget at gøre med, at vi har ondt af, at hus- Så siger hr. Fogh Rasmussen, at hvis soci- mændene har fået stigende indkomster, for alderriokraterne havde været der, var det gået det er såmænd dem, der har de ringeste ind- endnu ringere, og sådan som jeg forstod komster her i samfundet. Det, det drejer sig statsministerens svar på forespørgslen, var om, er, at det er kolossalt store beløb, der er det også stort set den eneste undskyldning, blevet flyttet fra løn til profit. I 1980 var to statsministeren havde for alt det, der er gået tredjedele af indtjeningen i vores erhvervsliv skævt herhjemme i de sidste tre år. løn og én tredjedel profit. I dag er det 56 pet., der er løn, og 44 pet. er profit. Det er (Kort bemærkning). altså en ganske stor omflytning, og hvis vi skal regne det om i kroner, drejer det sig i Erhard Jakobsen (CD): øjeblikket om, at der er overflyttet 40 mia kr. Jeg vil gerne hjælpe lidt på hr. Svend Au- blot i 1985. Med den lønpolitik, regeringen kens hukommelse med hensyn til, hvad rege- har lagt, vil det være godt 50 mia kr. i 1986 ringen har gjort for at bedre betalingsbalan- og 55 mia kr. alene i 1987, som på denne cen. Regeringen har gjort præcis det samme, måde overflyttes fra løn til profit. Det er ik- som centrum-demokraterne - hvad jeg ved ke småpenge, som har at gøre med, om no- hr. Svend Auken var meget taknemlig for - (695) 1 1 105 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11106 [Erhard Jakobsen] hjalp socialdemokratiet med at gøre i 1979, overdøvede realiteterne. Langt flere kan i nemlig at holde igen på lønstigninger ved at dag se, at indgrebet var nødvendigt; det var pille ved pristalsordningen. Det hjalp vi soci- nødvendigt for at standse konflikten på ar- aldemokratiet med dengang, og det er nøjag- bejdsmarkedet, og det var nødvendigt for at tig den samme politik, der føres videre nu; fortsætte fremgangslinjen i den danske øko- der er bare den forskel, at socialdemokratiet nomi. Jeg behøver blot at gøre opmærksom nu stemmer imod - meget naturligt, for nu på, at der snart er kommet 100.000 flere i har man ikke noget ansvar. Men fordi man arbejde under denne regering, og at de næste er ansvarsfri, behøver man ikke at være an- 100.000 kommer i arbejde i det næste par år. svarsløs. Indgrebet var også nødvendigt, når vi ser på underskuddet på betalingsbalancen, for Gammelgaard (KF): det er jo ganske urigtigt, når hr. Svend Auken siger, at regeringen ikke gør noget Jeg har lagt mærke til, at hr. Svend Auken ved betalingsbalanceunderskuddet; helheds- i diskussioner altid indleder med at sige, at løsningen var jo det indgreb, som måtte fore- han ikke vil diskutere tal; det gjorde han og- tages for at nedbringe underskuddet på beta- så her i dag. Jeg forstår egentlig godt hr. lingsbalancen. Svend Auken, når man tænker på de mange Det var nødvendigt at tage det offentlige positive resultater i den økonomiske politik, arbejdsmarked med sammen med det private, som regeringen har opnået. da strejker og lockouter blev brudt. Inden Samtidig efterlyste hr. Svend Auken i dag forhandlingssammenbruddet på det private perspektiver. Det var paradoksalt, at det, hr. arbejdsmarked var der ført ret indgående Svend Auken så i dag gjorde, stort set ude- forhandlinger på det offentlige arbejdsmar- lukkende var at henvise til det, han sagde ked. Det var en skuffelse for mange, at man sidste år. Men det er jo et typisk udtryk for, ikke kom længere med forhandlingerne, men at socialdemokratiet, selv om regeringen op- mange, der dengang udtrykte sig meget kraf- når en række virkelig gode resultater, holder tigt, er siden blevet klar over, at der dog kom sig udenfor og fører negativ oppositionspoli- ikke så lidt ud af disse forhandlinger. Der tik. blev taget hensyn til nogle vigtige principper, Da forhandlingerne på arbejdsmarkedet som de offentlige forhandlere lagde stor vægt brød sammen i foråret, viste det sig tydeligt, på, og det var naturligvis også nødvendigt. at socialdemokratiet ikke havde et realistisk Vi er tilfredse med, at de. offentligt ansatte alternativ til regeringens politik. Der var har opnået klare forbedringer. Det gælder godt nok et socialdemokratisk skitseforslag både reguleringsordningen for de offentligt om at gribe ind med nogle højere procenter ansattes lønninger, og det gælder efterslæbs- end regeringens. Men lægges dette skitsefor- dækningen. Det blev også i kraft af forhand- slag sammen med øvrige forslag og afstem- lingerne efter indgrebet muligt at regulere ninger, som socialdemokratiet har haft under nogle lavtlønsgrupper, som organisationerne denne regering, var virkningen jo ganske selv havde udpeget. Forhandlingerne om de klar: en socialdemokratisk politik havde be- specielle krav medførte i det hele taget yder- tydet større ledighed, højere inflation, mindre ligere forbedringer for mange grupper af of- realløn og større underskud på statsbudgettet fentligt ansatte. Jeg vil gerne som eksempel end regeringens politik. herpå nævne Danmarks Lærerforenings til- Det er regeringens politik over for de of- fredshed med det opnåede resultat. fentlige budgetter og over for befolkningens Regeringsindgrebet sikrer faldende inflati- indkomster, der har sikret befolkningens vel- on og betyder, at nye skatter og afgifter und- færd mod den enorme trussel, denne velfærd gås. Derfor er det efter økonomernes mening var stillet over for for mindre end tre år si- særdeles sandsynligt, at vi næste år oplever den. en reallønsstigning. Det vil i så fald være Den seneste del af denne politik var hel- den første efter mange års reallønsfald. hedsløsningen i marts måned. Efter at kend- Det er også værd at bemærke, at realløn- skabet til denne politiks virkning har bredt nen under denne regering på grund af de sig, bedømmes den helt anderledes end i de lavere stigninger i pengeløn og inflation har hektiske dage, da følelser og demonstrationer udviklet sig gunstigere end under den tidlige- 11107 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11108 [Gammelgaard] re regering. Befolkningen ved, at vi kun kan mark ud af NATO, nedlæggelse af dansk få has på de vanskeligheder, som socialde- forsvar her og nu, Danmark ud af EF og en mokratiet har efterladt sig, hvis regeringens helt realitetsfjern og uansvarlig økonomisk politik fortsætter. Man ved, at vi ikke kan politik. SF vil have ophævet den private betale de nye offentlige udgifter, uden at vi ejendomsret til erhvervsvirksomhederne. Un- gennem besparelser gør indhug i de beståen- der debatten om helhedsløsningen afviste SF, de. Man ved også, at kun beskedne stignin- at der overhovedet skulle gribes ind, og sam- ger i virksomhedernes udgifter, bl.a. til løn- menlignede regeringens politik med den, der ninger, kan bevirke, at vi får mulighed for at føres af lederne i Polen. sælge mere til udlandet. Der skal nu sættes Socialdemokratiet vil åbenbart bevæge sig ekstra gang i produktionen og eksporten; det længere og længere væk fra midten i dansk er derfor, vi gør en særlig indsats for iværk- politik. Det foretrækker at forhandle om sætterne, for produktudvikling, for udvikling yderliggående løsninger med venstrefløjspar- af højteknologi, for hybridnet osv., og det er tierne. Hvis SF skal have indflydelse efter sin derfor, der tages en række uddannelsespoliti- størrelse i den foreslåede koalition, bliver der ske initiativer i denne sammenhæng. utvivlsomt tale om et egentligt rødt kabinet. Men hvad har socialdemokratiets reaktion Når vi kender SFs holdning til statsbudgettet på regeringens økonomiske politik og på de og til indkomstpolitik, kan det konkluderes, mange positive resultater været? Ja, hr. Lyk- at et sådant ikke kan føre en realistisk og ketoft indbød SF til et nærmere samarbejde. ansvarlig økonomisk politik. På det udenrigs- Denne invitation blev senere fulgt op af både og sikkerhedspolitiske område vil det heller hr. Anker Jørgensen og hr. Svend Auken. ikke være den ansvarlige linje, der sejrer med Fru Ritt Bjerregaard har ikke udtalt sig i et sådant samarbejde. denne sag, men det er vel helt naturligt, når De resultater, regeringen har opnået, er man tænker på, at det netop er fru Ritt Bjer- resultater, der peger den stik modsatte vej af regaards politik, der føres. den, vi gik under socialdemokratiets ledelse, Socialdemokratiets hovedbestyrelse indbød og det bliver ved. Kun en tilbagevenden til derefter officielt SF til et samarbejde. Hvad den politik, som socialdemokratiet stadig kan et sådant samarbejde føre til? Her tæn- agiterer for, kan stoppe alt dette. Det er soci- ker jeg ikke blot på SFs udgangspunkt i den aldemokratiets politik, der kan blive en trus- kommunistiske udenrigs- og forsvarspolitik, sel for befolkningens velfærd, nemlig hvis jeg tænker også på de to partiers indstilling den skulle blive gennemført. Det er regerin- til arbejdsmarkedet. Det er kun 2 måneder gens politik, der sikrer befolkningen velfærd siden, at fremtrædende SF-tillidsfolk sammen også på længere sigt. med kommunisterne drog land og rige rundt Det er rigtigt, at besparelser og indkomst- og opfordrede til ulovlige strejker og aktio- politik på nogle har virket som indgreb i vel- ner. Ja, et fremtrædende medlem af SF var færden, men det er for intet at regne mod endog i TV - hvilket ikke var svært i de dage den velfærdsnedgang, som socialdemokatiets for den fløj - og pralede af, at han havde politik står for. Det er regeringen, der kæm- været med i en aktion, hvis formål var at per for velfærden, ikke oppositionen med sin hindre folketinget i at arbejde. politik, ikke venstrefløjen med sine aktioner. Der er grund til at beklage, at det social- Tænk, hvis regeringen havde ladet sig presse demokrati, der er vokset op sammen med af socialdemokatiets skitseforslag 'eller af fagbevægelsen, og som bedre end nogen ved, venstrefløjens demonstrationer og ulovlighe- hvor meget de ordnede forhold på arbejds- der! Så havde velfærden været truet. Men markedet har betydet for organisationerne, regeringen holdt stand, og derfor ser det nu nu vil optræde arm i arm med SF. langt lysere ud end for få måneder siden. Men vi må naturligvis acceptere, at dette Herefter vil jeg gerne sige, at det danske er det alternativ, socialdemokratiet vil etable- skattesystem i høj grad trænger til at blive re i dansk politik. Det er utroligt, at socialde- reformeret. Det opmuntrer til gældsætning mokratiet forestiller sig et samarbejde endog og straffer opsparing. Det giver anledning til i regering med SF. Så sent som ved behand- mange omgåelser og misbrug, hvilket ikke lingen af finanslovforslaget for 1985 i folke- mindst hænger sammen med de meget høje tinget markerede SF sine holdninger: Dan- marginale trækprocenter og de alt for indvik- 11109 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11110 [Gammelgaard] lede regler. Det skal kunne betale sig at spa- kerten for det blinde øje, når vi andre ser re op og ikke at gældsætte sig. Det skal kun- tilbage til 1930rne, da Hitlertyskland blev ne betale sig at gøre en ekstra indsats, og der kontinentets stærke stormagt og erobrede skal sættes ind imod omgåelserne og misbru- land efter land, fordi de øvrige lande ikke get. Retssikkerheden skal igen sættes i højsæ- stod sammen, og når vi ser på, hvorledes det også på skatteområdet. Sovjetunionen efter anden verdenskrig har Det er baggrunden for regeringens stærke udvidet sit overherredømme ved at indtage ønske om, at der gennemføres en reform af det ene land efter det andet. Denne lære har hele indkomstsskattesystemet, og det er bag- skabt baggrunden for, at de største partier i grunden for de drøftelser, der nu føres mel- denne sal hele tiden har været tilhængere af lem seks partier herom. Vi ser hen til, at de NATO. drøftelser, der nu er nået meget langt, også . Lad os midt i uenigheden om enkelt- snart fører til et nødvendigt positivt resultat. spørgsmål i sikkerhedspolitikken ikke glem- På det sikkerhedspolitiske område lægger me, at socialdemokratiet og regeringspartier- vi overordentlig stor vægt på at få genetable- ne er enige i dette hovedsynspunkt, og lad os ret det brede samarbejde. Der har i de sene- glæde os over, at bl.a. denne enighed har ste år været adskillige tilfælde, hvor folketing betydet, at vi nu har været forskånet for krig og regering ikke har kunnet blive enige om i denne del af verden i flere år end nogen at forme det danske synspunkt. En sådan sinde tidligere. uenighed betyder naturligvis, at Danmarks Det er noget at glæde sig over, og det er indflydelse bliver langt ringere end ellers. noget at kæmpe for. Derfor bør kræfterne intensiveres for at få enighed mellem socialdemokratiet og rege- (Kort bemærkning). ringspartierne om de store linjer i dansk udenrigspolitik, således at denne enighed Svend Auken (S): udstrækkes til flere konkrete situationer. Det er såmænd ikke hovedbetragtningen i Det konservative folkeparti har fra første hr. Gammelgaards indlæg, som jo var skåret færd lagt meget stor vægt på det særlige ud- over den forudsigelige skabelon »vi er til- valgsarbejde, som er indledt med det formål fredse, og de er dumme«, jeg vil kommentere at skabe klarhed over en række punkter i nu. Det er et par enkelte sætninger, som hr. dansk sikkerhedspolitik. Vi tror og håber, at Gammelgaard fremkom med, og som jeg tror et solidt og tålmodigt arbejde i udvalget vil vil efterlade et indtryk af undren i offentlig- give resultater. Det er også nødvendigt, at heden, og det var spørgsmålet om, hvor godt det sker; et lille land har ikke råd til at få sin det var gået de offentligt ansatte i den over- indflydelse indskrænket som følge af uenig- ståede overenskomstsituation. Det var for- hed. nemt, som de offentligt ansatte havde klaret Midt i de eksempler, der har været på sig: de lavtlønnedes forhold var virkelig ble- konkret uenighed i vigtige eller mindre vigti- vet rettet op, man havde fået dækning for sit ge enkeltspørgsmål, må det ikke overses, at efterslæb, og hvad ved jeg. hovedpunkterne i Danmarks udenrigspolitik Mig bekendt var de, der kraftigst tog af- har bred opbakning i folketinget. Vi er enige stand fra indgrebet, ikke bare over for dets om vort forhold til FN, vort medlemskab af indhold, men også over for den form, rege- EF og vort nære samarbejde i kredsen af ringen havde valgt, netop de offentligt ansat- nordiske lande, og der er ikke mindst enig- te. Jeg tror, hvert eneste medlem af folketin- hed hos et overvældende flertal i dette ting get har modtaget lange lister fra offentligt om, at Danmarks sikkerhed hviler på vort ansatte på stort set hver eneste arbejdsplads i medlemskab af Atlantpagten, vor tilslutning Danmark, hvor man egenhændigt og med til Den nordatlantiske Traktat. opgivelse af sin adresse osv. - politifolk, tol- Jeg ved nok, at de to partier længst til dere, skolelærere osv. - har skrevet ind og venstre, SF og VS, ligesom kommunisterne protesteret. Mon ikke de mennesker, hvis har et helt andet standpunkt til NATO. Om forhandlingsmæssige rettigheder blev totalt dem kan man roligt sige: de har intet lært af tilsidesat, og som ikke opnåede noget til- historien, og de ønsker ikke at lære af histor- fredsstillende resultat, med nogen undren ien. Ligesom kommunisterne sætter de kik- hører hr. Gammelgaard stå og sige, at hel- I 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11112 [Svend Auken] hedsløsningen navnlig var til stor fordel for tilfreds med det, man har opnået. Der gen- de offentligt ansatte? nemgås en lang række ønsker, som er blevet Må jeg så endelig sige noget om ordnede opfyldt også under forhandlingerne om de forhold på arbejdsmarkedet. Hr. Gammel- specielle krav, ønsker, som man igennem gaard kan aldrig finde ud af, om det, der er mange år gerne har set opfyldt. Nu lykkedes problemet med socialdemokratiet, er, at vi det. bliver ved med at køre ad den gamle vej, eller vi for længst har forladt den gamle vej; (Kort bemærkning). argumentationen på disse felter skifter med et minuts mellemrum. Men hvad angår ord- Svend Auken (S): nede forhold, har hr. Gammelgaard ret: vi er Man kan jo altid diskutere, hvem der har interesserede i ordnede forhold på arbejds- mest sympati for kommunisterne i det dan- markedet. Hvem er det, der har skabt kaos ske samfund, men det kan ikke diskuteres, på arbejdsmarkedet? hvem der har gjort mest for kommunisterne i det danske samfund. Vi spurgte Danmarks (Kort bemærkning). kommunistiske parti, da det kom i folketin- Gammelgaard (KF): gets arbejdsmarkedsudvalg i sin tid, om ikke det lovindgreb, der kom på arbejdsmarkedet Mon ikke det kaos på arbejdsmarkdet, hr. fra Schlüterregeringens side, var det bedste, Svend Auken omtalte, er skabt af nogle yder- der var sket for Danmarks kommunistiske liggående, nogle politikere tilhørende den parti i mange år, og formanden for det kom- yderste venstrefløj, mennesker, som jeg munistiske parti kunne næsten ikke få sig egentlig ikke troede at hr. Svend Auken sym- selv til at sige nej. patiserede med? - men det kan være, man Det, de offentligt ansatte udtrykker til- skal revidere sin opfattelse. fredshed med, er, at den halve procent, der Må jeg så i øvrigt sige om de offentligt fordelt med en kvart procent det første over- ansatte, at mange, der udtrykte sig meget enskomstår og en kvart procent det andet kraftigt lige omkring overenskomstsituatio- overenskomstår skulle fordeles i disse super- nen, utvivlsomt siden er blevet klar over, at paritetiske nævn, er blevet fordelt fornuftigt, der kom, som jeg udtrykte det, ikke så lidt at der er indgået forlig, og at der er udvist positivt ud af forhandlingerne både før og smidighed og fornuft osv. undervejs, men det efter indgrebet på det offentlige arbejdsmar- er altså en kvart procent, man har fordelt det ked. Der blev ved selve overenskomstindgre- første år og en kvart procent det andet år. bet taget hensyn til nogle vigtige principper, Jeg vil da gerne lykønske departements- som de offentlige forhandlere lagde stor vægt chefer og andre, som har fået noget ud af på, og vi er tilfredse med, at de offentligt det, også Danmarks Lærerforening, hvis de ansatte har opnået forbedringer. Det gælder, har fået noget ud af deres kvarte procent, og som jeg gerne vil understrege det, både hvad finansministeren med, hvis han mener, han angår reguleringsordningen for de offentligt har fået noget ud af sin kvarte procent. Men ansattes lønninger, og hvad angår efterslæbs- de offentligt ansatte er da ikke tilfredse med dækning. det, der er sket på arbejdsmarkedet; de føler Det blev også i kraft af forhandlingerne med rette, at samtlige deres forhandlingsret- efter indgrebet, altså i de paritetiske nævn, tigheder er tilsidesat; de føler sig klemt; de hvor man nåede frem til enighed, muligt at føler sig uretfærdigt behandlet, og det har de foretage reguleringer f.eks. på nogle lavtløns- givet klart og kraftigt udtryk for. Og så skal områder, og forhandlingerne om de specielle hr. Gammelgaard ikke stå her og sige, at de krav medførte i det hele taget yderligere for- offentligt ansatte i virkeligheden ér tilfredse; bedringer for mange offentligt ansatte. det ville selv ikke finansministeren turde sige Når nu hr. Svend Auken specielt nævner - i hvert fald ikke uden for konservative for- lærerne, kan jeg forstå, at hr. Svend Auken samlinger. ikke har læst det sidste nummer af Dan- marks Lærerforenings blad, Folkeskolen, hvor man under overskriften »Et flot resul- (Kort bemærkning). tat« gør opmærksom på, at man er yderst Gammelgaard (KF): 1 1 1 13 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11114 [Gammelgaard] Det er dog en fantastisk interesse, hr. Der er således en snæver sammenhæng og Svend Auken viser kommunisterne og Dan- en klar nødvendighed af, at den stramme marks kommunistiske parti; sikke en omsorg indkomstpolitik, som et folketingsflertal har han viser for dem! Det kunne være interes- vist sig parat til at tage ansvaret for, også sant at vide, hvordan hr. Svend Auken egent- kan fastholdes og videreføres. lig stiller sig til det, som kommunisterne op- Alle må vi erkende, at der er en overor- fordrede til i de urolige dage. dentlig snæver sammenhæng mellem uddan- Hvad angår de offentligt ansatte, kan jeg nelse og beskæftigelsesmuligheder. I et sam- blot henvise til, at der inden for den lønram- fund i stadig forandring, hvor der stilles sta- me, som blev fastsat af folketinget, naturlig- dig nye krav til erhvervsfærdigheder, er det vis er opnået nogle forbedringer både til afgørende nødvendigt, at uddannelsessyste- imødekommelse af væsentlige generelle krav met er indrettet så fleksibelt, at det kan ho- og til imødekommelse af væsentlige specielle norere de krav, der stilles til det for at sikre krav. Som sagt: jeg mærker mig en overor- en tidssvarende uddannelse. Med lovgivnin- dentlig stor tilfredshed i Danmarks Lærerfor- gen om erhvervsuddannelserne er der skabt enings blads sidste leder under overskriften et betydelig bedre grundlag, end vi hidtil har »Et flot resultat«; ja, der tales endog et sted kendt inden for erhvervsområdet, og også om et mirakel. nye grupper vil få mulighed for at drage nyt- te af det. Tørnæs (V): Der er vel ingen tvivl om, at spørgsmålet om etableringen af et nyt skattesystem, at få Resultaterne af den økonomiske politik, vedtaget en skattereform, er et af de emner, der har været ført i denne regerings tid, taler der optager den politiske diskussion aller- deres eget tydelige sprog: den stigende be- mest, og det har vi også set udtrykt her i dag. skæftigelse, den stadig faldende rente, den Der er heller ingen tvivl om, at der i befolk- faste kronekurs er sikre beviser herfor. Det er ningen stilles meget store forventninger til, at imidlertid af afgørende betydning for den det lykkes for et bredt flertal i folketinget at fortsatte økonomiske vækst, at investerings- gennemføre en skattereform. Mange føler opsvinget fortsætter i de følgende år. En fort- berettiget, at skattesystemet virker uretfær- sat øget investering er naturligvis importkræ- digt. vende, og det er derfor helt afgørende nød- Fra venstres side lægger vi overordentlig vendigt, at hverken det private eller det of- megen vægt på, at skattereformen virkelig vil fentlige forbrug øges i den nuværende situa- styrke opsparingsincitamentet. Det er et dår- tion. Det er nødvendigt ikke mindst af hen- ligt system, der favoriserer gældsætning. Vi syn til betalingsbalanceunderskuddet, nød- ønsker også, at mulighederne for skattetænk- vendigt, at det bringes ned for til sidst helt at ning - skattespekulation, om man vil - i væ- bringes ud af verden. sentlig grad reduceres, samtidig med at der Med helhedsløsningen i marts 1985 blev gives forbedrede skattemæssige muligheder der sikret en fortsat forbedret konkurrence- for børnefamilierne og de familier, hvor evne. Det var også hele hensigten med hel- husstandsindkomsten alene stammer fra den hedsløsningen, at det økonomiske opsving og ene af ægtefællerne. produktionsfremgangen først og fremmest Lovforslaget om at gennemføre en pen- skulle omsættes i flere arbejdspladser og sionsreform, hvorved der gives mulighed for større beskæftigelse. en glidende overgang fra den erhvervsaktive Det er den stramme økonomiske politik, tilværelse til pensionisttilværelsen, knytter vi der i væsentlig udstrækning har været med- i venstre mange forventninger til. Der er virkende til at fremme beskæftigelsen, og ingen tvivl om, at der er mange, der ser frem som medfører, at Danmark som det eneste til muligheden for en glidende overgang fra EF-land kan se frem til et fald i ledigheden i den erhvervsaktive tilværelse til pensionisttil- de nærmeste år. Det er således ikke, som værelsen; det er vigtigt i den forbindelse, at nogle ynder at påstå, fortrinsvis udefra kom- også selvstændige får mulighed for en gliden- mende forhold, der medvirker til den gunsti- de aftrapning. ge udvikling i Danmark; det er i høj grad et Det er med stor beklagelse, vi har måttet udslag af den samlede politik, der bliver ført. konstatere, at vi heller ikke i denne samling 11 1 15 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11116 [Tørnæs] har kunnet undgå de kedelige sikkerhedspoli- hverken fra socialdemokratiets eller for den tiske debatter, der efter vores opfattelse er sags skyld SFs side ønsket at øve indflydelse uheldige, også fordi de nemt kan få til kon- på den økonomiske genopretning og ej heller sekvens, at der hos vores allierede sættes deltaget i den. Og dog, på ét punkt var man spørgsmålstegn ved vores sikkerhedspolitik, måske lige ved at blive enig om en plan, den og at man hos vores allierede nemt kan få såkaldte S-plan, der så dagens lys i marts det indtryk, at der kan være tvivl om vores måned, en plan, der efter sigende var god- forsvarsvilje. kendt og accepteret af SF. Vi beklager meget, at det såkaldte Dyvig- Hvad gik den ud på? Hvad var aspekterne udvalg ikke er blevet det forum, vi havde i det, man kunne blive enig om mellem soci- forventet og lagt op til, et forum, hvor den aldemokratiet og SF? Jo, det var såmænd, sikkerhedspolitiske debat kunne føres på en hvad man så ofte har set før, ikke mindst fra sådan måde, at der kunne skabes en større socialdemokratiets side, en politik, det ville forståelse og en bredere enighed om disse betyde et betydeligt øget skattetryk. Den ville vanskelige, men også vitale spørgsmål. Man kræve ekstra skatteudskrivninger over en 3- kan måske oven i købet stille sig det spørgs- årig periode på intet ringere end 15 mia kr. mål, om socialdemokratiet mente det alvor- for blot at holde betalingsbalancetallene no- ligt med nedsættelsen af Dyvigudvalget og genlunde i skak, samtidig med - og det er med arbejdet i det. måske lige så slemt - at den ville betyde en For os som en lille nation er det indlysen- fortsat faldende realløn helt frem til 1988-89. de, at vores indflydelse på den sikkerhedspo- Det var nogle af de perspektiver, der blev litiske situation i verden er begrænset, men ridset op. Det var noget af det, vi konkret så det er lige så indlysende og lige så oplagt, at at socialdemokratiet og SF kunne blive enige vi har indflydelse, i det omfang vi er en loyal om. Og dog! Måske blev socialdemokratiet og fuldgyldig partner i den sikkerhedsallian- så forskrækket, da det så sin egen politik i ce, vi har tilsluttet os. I det omfang der kan dagens lys, at det lynhurtigt skyndte sig at rejses tvivl om helhjertet dansk deltagelse, putte den i skuffen igen og ikke ønskede at reduceres i høj grad vore muligheder for at få den ført ud i livet. øve sikkerhedspolitisk indflydelse. Bortset fra det har vi ikke oplevet, at SF Foråret har jo heller ikke være uden poli- og socialdemokratiet har kunnet blive enige tiske søslanger; måske kunne man sige, at om andet end en negativ holdning, et nej til det er et flerhovedet uhyre, der har set da- det, som regeringen og regeringspartierne har gens lys. Når socialdemokratiet har indledt gennemført. et politisk frieri til SF, kan det selvfølgelig Socialdemokratiet har gentagne gange pe- skyldes frustration over, at det ikke er lykke- get på, at det føler sig sat uden for indflydel- des for socialdemokratiet, trods store an- se. Spørgsmålet er, om ikke socialdemokrati- strengelser i øvrigt, at splitte firkløverregerin- et her og nu med invitationen til et tæt poli- gen. Tværtimod er regeringssamarbejdet mel- tisk samarbejde med SF i virkeligheden er i lem de fire partier snarere tættere end nogen færd med at reducere sig selv til en ubetyde- sinde. Men det er vel på den baggrund, vi lig fodnote i dansk politik. Det vil selvfølge- skal se socialdemokratiets invitation til SF lig være kedeligt, især for socialdemokratiet om et tættere samarbejde, en invitation, der selv. Politisk set gør det ikke så meget, idet uden tvivl har forbavset mange, sikkert også der ikke er behov for noget alternativ til den mange af socialdemokratiets traditionelle eksisterende regering. vælgere. Hvis man prøver at kigge på, hvad det er, (Kort bemærkning). en sådan konstellation af socialdemokratiet og SF har kunnet blive enig om, ja, så har Lykketoft (S): den for det første kunnet blive enige om at Hr. Tørnæs beskæftigede sig jo meget med søge at skabe usikkerhed på hele det sikker- socialdemokratiet, sådan som de borgerlige hedspolitiske område. ordførere har for vane, når de skal snakke For det andet har man i stor udstrækning om noget andet end de vanskeligheder, rege- kunnet blive enig om at sige nej til at deltage ringen har internt. Det har slået mig i alle de i den økonomiske genopretning. Man har debatter, vi har haft i den senere tid, at det 1 1 1 17 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11118 [Lykketoft] meste af taletiden er blevet brugt til at omta- har jo hørt, at socialdemokratiet i dag inter- le socialdemokratiet enten positivt eller nega- esserer sig meget for betalingsbalancesituatio- tivt. Det er selvfølgelig udtryk for den meget nen - ikke yderligere skal forværres, hvis store interesse, der er omkring vores parti. S-planen gennemføres? Men når hr. Tørnæs så bevæger sig ind på de regnestykker, der er lavet, og sammenlig- (Kort bemærkning). ner socialdemokratiets og regeringens oplæg til helhedsløsning, må jeg sige, at de bereg- Lykketoft (S): ninger, vi har fået i det politisk-økonomiske Ja, hr. Tørnæs, det vil jeg benægte. Det er udvalg fra økonomiministeren, bygger på to en af de forudsætninger, som er kørt ind i ting: for det første et meget optimistisk sæt beregningerne fra budgetdepartementet og forudsætninger vedrørende regeringens egen det økonomiske sekretariat, som jeg sagde. politik og for det andet et meget pessimistisk Den ene fejl ved de beregninger er nogle me- sæt forudsætninger om socialdemokratiets get optimistiske forudsætninger om, hvad politik. regeringen selv kan udrette af mirakler, og Lad mig i første omgang blot nævne i for- den anden er, at man har valgt de mest nega- bindelse med regeringens egen politik det, tivt tænkelige sæt af forudsætninger, når som er det helt fundamentale, og hvor hele man skulle vurdere, hvad forudsætningerne regnestykket skrider, nemlig når regeringen for socialdemokratiets økonomiske politik er. siger, at den kan præstere en løsning på be- Et andet område, hvor man også har valgt skæftigelsesproblemet. Regeringen har hængt nogle meget negative forudsætninger, er i hele sin økonomiske politik op på, at man spørgsmålet om en forkortelse af arbejdsti- kan banke lønstigningerne ned til 2Vi pet. om den, som man siger vil kræve nogle meget året. Det er lavere lønstigninger end stignin- store ekstra investeringer. Det er netop ikke gen i produktionen pr. arbejdstime, som vil forudsætningen i socialdemokratiets oplæg, være 31/2 pet. Det er jo en heroisk forudsæt- idet vi dér har forestillet os en fleksibilitet i ning. Der er ikke nogen, som har med de udnyttelsen af produktionsapparatet, noget, faktiske forhold i jernindustrien at gøre, der der i øvrigt også lå i den forligsmandsskitse, tror, at denne forudsætning kan holde, og som regeringen havde gjort klogt i i højere hvis det, der bliver det faktiske forløb, blot grad at holde sig til i stedet for det makværk, er en lønstigning som den, vi har oplevet de man præsterede i indgrebet på arbejdsmarke- to foregående år, er den reelle forskel mel- det. lem regeringens og socialdemokratiets øko- nomiske politik, at vi i kraft af en stærk sats- (Kort bemærkning). ning på arbejdstidsforkortelsen ville kunne Maisted (FD): præstere en løsning på beskæftigelsesproble- merne, som regeringen ikke har nogen mulig- Jeg beklager, at jeg ikke kender de offici- hed for at præstere. elle beregninger fra socialdemokratiets regne- stykke for arbejdstidsnedsættelsen, men (Kort bemærkning). kendsgerningen er, at hvis vi tager udgangs- punkt i udlandsgælden for 1984, så var den Tørnæs (V): på omkring 215 mia kr. Det kræver en eks- Jeg ved ikke, hvor mange der fæster lid til port, som skal indeholde dansk arbejde, på hr. Lykketoft, når han siger, at de vil kunne 215 mia kr., og det svarer til, at man skulle løse beskæftigelsesproblemet. Det var i hvert bruge 1 million arbejdsår. Rundt regnet skul- tilfælde noget andet, der var tilfældet, da hr. le man så sørge for, at yderligere 470.000 Lykketoft var medlem af den socialdemokra- kom i beskæftigelse, og så må man jo spørge tiske regering. Da steg ledigheden. Nu falder sig selv: hvordan skulle man løse det pro- ledigheden rent faktisk. blem, hvis man nedsætter arbejdstiden og vi Men jeg vil gerne have at vide af hr. Lyk- for øjeblikket har en arbejdsløshed på ketoft: vil hr. Lykketoft benægte, at hvis for- 280.000? udsætningerne er de samme, skal der opkræ- Vi skal altså bruge endnu flere i eksporten ves 15 mia kr. mere i skat over en 3-årig pe- for at tjene præcis det samme beløb. Vi skal riode, for at betalingsbalancesituationen - vi have øget beskæftigelsen betydelig mere end 1 1 119 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11120 [Maisted] det, socialdemokratiet overhovedet kunne andre år siden 2. verdenskrig, år, i hvilke der drømme om at komme op på, fordi det øger er omkommet lige så mange mennesker som omkostningsniveauet, og det vil sige, at i ste- følge af krigshandlinger, som der omkom det for at opnå den effekt, som man prøver under hele 2. verdenskrig. at bilde befolkningen ind kommer ved en Der er mange grunde til denne sørgelige arbejdstidsnedsættelse, får man omkostnings- udvikling: fattigdom avler desperation og fordyrelse, og man får et krav om endnu oprør, og vestligt formynderi har avlet en større beskæftigelse i dansk eksport, fordi vi nationalreligiøs fanatisme. Fundamentalt er får en voksende udlandsgæld. Så enkelt er dog årsagen, at det mønster, som er skabt det. gennem flere århundreders imperialistisk ud- vikling, simpelt hen ikke mere er holdbart, (Kort bemærkning). men det vil man ikke erkende. Tørnæs (V): Det er baggrunden for præsident Reagans utilslørede aggression mod Nicaragua. Alle Det var jo en interessant oplysning, vi fik ved, at Nicaragua er et af de mest pluralisti- fra hr. Lykketofts side. Når han benægter ske og demokratiske af de centralamerikan- behovet for en ekstra skatteudskrivning på ske lande, men hvad kommer det Reagan 15 mia kr., kunne han måske fortælle os, ved? Om de så indførte den amerikanske hvor meget der efter hans opfattelse ville væ- forfatning i Nicaragua, ville det ikke hjælpe, re behov for af ekstra skat, hvis S-planen så længe Nicaraguas folk fastholder sin uaf- blev gennemført. hængighed og et program for social retfær- Jeg vil spørge, om hr. Lykketoft også vil dighed. Reagan vil fortsætte sin aggression. benægte, at S-planen vil betyde en faldende I denne situation må Danmark, som det realløn. også er foreslået af fire partier i en henven- delse til statsministeren for nylig, komme Gert Petersen (SF): Nicaragua økonomisk til hjælp. Må jeg først af hensyn til historieskrivnin- På den modsatte front har Sovjetunionen gen fortælle hr. Tørnæs, at S-planen aldeles overtaget de metoder, som USA lancerede. ikke er blevet forhandlet med eller accepteret Krigen i Afghanistan fortsætter på 6. år. Den eller godkendt af SF. Den oplysning - hvis udkæmpes med en uhørt forbitret brutalitet. vi kan kalde det sådan - må stamme fra den Efter alt at dømme bruges de samme morde- samme grumsede kilde - jeg tror, det var en riske våben, som USA brugte i Vietnam, nu af hr. Tørnæs' partifæller - som i radioen af Sovjet i Afghanistan. Der er rejst en række sagde, at nu havde S og SF dannet sådan en anklager, bl.a. for brug af såkaldte »lure- slags skyggekabinet og fordelt ministerposter- bomber«, dvs. bomber, der er camoufleret ne. Det havde heller ikke noget med virkelig- f.eks. som legetøj. De blev introduceret af heden at gøre, hvad enhver, der har kend- USA under krigen i Vietnam. Nu hævdes det skab til mig, ville have vidst med det samme, - og alt tyder på, at det er rigtigt - at Sovjet- eftersom jeg i den ministerliste af hr. Tørnæs' unionen bruger de samme beskidte våben i partifælle var blevet udnævnt til finansmini- Afghanistan. ster! (Munterhed). Det er socialistisk folkepartis holdning, at Men disse interessante historier fra ven- Danmark skal vende sig imod enhver form stres køkken, som har noget at gøre med, for aggression, enhver form for umenneske- hvad man sådan koger sammen med henblik lighed, uanset hvem ophavsmanden er. Det på historieskrivningen, være hermed demen- er vores holdning, at USA skal holde fingre- teret. ne fra Nicaragua, indstille sin aggression, og Skal vi så i øvrigt gøre status over det for- at Sovjetunionen skal trække sine tropper ud løbne år, kan det være svært at få øje på lys- af Afghanistan. punkterne; det gælder herhjemme, og det Samtidig ønsker vi, at Danmark med vok- gælder, hvis vi kaster et blik på verden om- sende styrke skal vende sig imod det rust- kring os. Trods megen tale om den fred, som ningskapløb, der både beslaglægger umådeli- atomvåben og terrorbalance siges at have ge ressourcer og samtidig udgør en voksende skænket os, lever hele verden fortsat op til trussel mod vor eksistens. Det er godt, at de traditioner, som den har skabt i alle de Danmark nu klart har vendt sig imod Rea- I 11 121 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11122 [Gert Petersen] gans stjernekrigsplaner, men vi må også pres- gerlige nationaløkonomis sprog. Vi andre se på for at opnå en positiv udvikling i ned- kalder det profitindkomster. Det blev under- rustningsforhandlingerne. streget under den debat, vi havde den 12. Her er den førende magts, USAs, holdning februar om den økonomiske politik. Den- aldeles utilfredsstillende. Ved stædigt at fast- gang havde vi endnu ikke oplevet det brutale holde, at USAs stjernekrigsprojekt overhove- overenskomstindgreb, men det ligger helt på det ikke kan forhandles, blokerer USA for linje med det budskab, vi dengang hørte. En ethvert fremskridt. Hvis vi kan tage statsmi- endnu skævere fordeling er efter regeringens nisterens ord fra vores egen SDI-debat den opfattelse betingelsen for økonomisk frem- 14. maj - og jeg henviser til sp. 9989 - for gang, og denne yderligere skævvridning op- pålydende, må Danmark vende sig imod den nåede regeringen da også med dette indgreb. amerikanske holdning og faktisk støtte den Den succes, som regeringen vil opnå og sovjetiske forhandlingsposition, nemlig at hævder til dels at have opnået - vi har hørt også stjernekrigsforskningsprojektet bør kun- statsministeren fortælle om den - er et resul- ne afbrydes, hvis man kan opnå tilsvarende tat af en hårdhændet klassepolitik. Kapitalis- indrømmelser fra den modsatte side. Hvor mens egne markedskræfter skal løse proble- store indrømmelser er i og for sig i øjeblikket merne. Staten skal nøjes med at nedbringe denne sag uvedkommende. Det katastrofale de generelle omkostningsvilkår for markedet, er nemlig, at USA har tilkendegivet, at uan- og herved forstås så altovervejende lønom- set hvor store indrømmelser Sovjet vil give, kostningerne. De reduceres gennem direkte også med hensyn til sin egen rumforsvars- indgreb som ophævelsen af dyrtidsregulerin- forskning, vil USA ikke standse sit forsk- gen og fastsættelsen af 2 pct.-rammen, og de ningsprojekt. Det kan der overhovedet ikke skal reduceres gennem trusler. forhandles om, siger amerikanerne. Mdssearbejdsløsheden og de forringede Hvis der skal være bare den ringeste me- sociale vilkår opfylder funktionen som en ning i Danmarks NATO-medlemskab - men skræmmende trussel. Fastfrysning af dagpen- det skal der måske ikke, jeg ved det ikke - genes minimumssatser og det nye forlig med må det bruges til et forsøg på at få ændret det radikale venstre om de langtidsledige denne katastrofale amerikanske position. skal gøre det endnu mere skræmmende, end- USA hævder selv, at dets forhandlingsoplæg nu værre, at blive arbejdsløs. Regeringens er godkendt af og udarbejdet efter konsulta- succes bygger på, at et mindretal skal blive tioner med de allierede. Kan Danmark have rigere, mens flertallet skal stilles ringere og et godkendt dette oplæg? Jeg kan ikke forestille stort mindretal bringes i en helt elendig situ- mig det. Jeg mener tværtimod, at Danmark ation. Det er, hvad der sker, og det kan ikke klart må vende sig imod det - hvis ellers nok så mange ord, ikke nok så mange tal statsministerens ord fra den debat, vi havde bortforklare, for det er den virkelighed, som den 14. maj, står til troende - og sætte alt hundredtusinder af mennesker i dette land ind på at få det ændret. lever med. Det, man kalder succes, er succes Vender vi os så til situationen herhjemme, for et mindretal. skal jeg da ikke nægte, at regeringsflertallet Men hvad er det så, bortset herfra, for en har opnået resultater. Profitkvoten voksede succes, det borgerlige regeringsflertal taler så fra 1980 til 1984 fra 33 pet. til 41 pet. Og når meget om? Er det en virkelig mærkbar ned- jeg tager udgangspunkt i 1980, skyldes det gang i arbejdsløshden? Det er det ikke. Et ikke talmagi, for profitkvoten i 1984 er den dramatisk fald i realrenten? Heller ikke. En højeste i 25 år, men alligevel for lav for rege- lykkelig udvikling på betalingsbalanceområ- ringen, og økonomer har beregnet, at som det? Heller ikke. På de to mest afgørende følge af overenskomstindgrebet vil den stige balanceområder må regeringen i virkelighe- til 43 pet. i 1985 og 44 pet. i 1986. den melde pas. Det ene er beskæftigelsen, Jeg er helt sikker på, at det er noget, som det andet betalingsbalancen. Det sidste er hverken regering eller finansminister vil be- værst, hvis man skal måle med regeringens klage. Det er nemlig på disse tal, de måler egen alen. Arbejdsløsheden affinder den sig regeringens succes. Vejen ud af Danmarks nok snarere med. Den har i hvert fald ikke økonomiske uføre skal gå over stærkt forøge- angivet nogen klar målsætning for, hvornår de restindkomster, som det hedder i den bor- arbejdsløsheden skal være afskaffet. Derimod 11123 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11124 [Gert Petersen] er der med hensyn til betalingsbalancen angi- dets interesser er ikke de samme. Det mener vet en ambitiøs målsætning: underskuddet man ellers i borgerlige kredse, ikke bare i skal være væk i 1989, påstår regeringen. Det Danmark, men i hele den vestlige verden. kan man kun tro på, hvis man samtidig tror Derfor er den borgerlige lejr i fuld gang med på mirakler. Det gør regeringen også. Den at omskabe de vestlige samfund. forudsætter en relativ halvering i forhold til I januar i år spurgte det vesttyske ugeblad bruttonationalproduktet af vores rentebeta- Die Zeit i anledning af, at arbejdsløsheden ling til udlandet i 1985-89, og den forudsæt- nu sætter rekord i Forbundsrepublikken, om ter mere end en fordobling af overskuddet vi er på vej ind i toklassestaten. Spørgsmålet på vare- og tjenestebalancen i samme tids- skyldes ikke, at det liberale ugeblad er forfal- rum. det til marxisme. Spørgsmålet blev derimod Sagen er imidlertid, at for øjeblikket vok- begrundet med følgende ord: ser vores udlandsgæld og dermed vores ren- »Er der tale om samme land? Nogle taler tebyrde med rivende hast, samtidig med at om kraftig økonomisk vækst, om opsving, Danmark taber markedsandele i en række om optimisme, andre taler om fattigdom, lande. Kun det voksende salg i USA hindrer social nedtur og håbløshed. Begge taler om en katastrofe, og det voksende salg skyldes Forbundsrepublikken.« den høje dollarkurs. Reduktionen af rente- På samme måde i Danmark. Herinde hø- byrden er til gengæld kun mulig, hvis dollar- rer man flertallets repræsentanter fortælle om kursen falder drastisk; så vil vores salg til vækst, opsving og optimisme. Forlader man gengæld gå ned i den eneste region, hvor vi denne borg og kommer ud i landet, hører ellers har klaret os godt. man om gryende fattigdom, social nedtur, Jeg er glad for at leve i et land med en fri tiltagende håbløshed. Er det det samme presse, men man må sige, at den forstår at land? Ja, det er det, men denne regering og administrere sin frihed. dens flertal er i færd med at splitte det i to, For nogle år siden, da underskuddet på ligesom Kohlregeringen er ved at gøre det i betalingsbalancen var tæt på det nuværende, Forbundsrepublikken. men ikke så stort som i dag, kunne man ikke Men så kommer vil til noget vigtigt. Vi i lukke en avis op eller lytte til de elektroniske socialistisk folkeparti tror ikke, at denne sør- medier, radio, fjernsyn osv., uden at få at gelige regerings aktivitet skyldes personlig vide, at Danmark befandt sig på afgrundens ondskab eller mangel på indsigt, mangel på rand, hvis vi ikke allerede var dumpet ned i klogskab. Den skyldes, at det, nuværende afgrunden. flertal repræsenterer nogle ganske bestemte Nu er underskuddet endnu større, men samfunds-, eller må jeg have lov til at sige hvem interesserer sig for det? Plastrer Berlin- klasseinteresser, og derfor skyldes den deling geren sin forside til med katastrofemeldin- af samfundet, der her er tale om, heller ikke ger? Forudsiger Jyllands-Posten, at nu kører en bestemt viljesakt, men nogle økonomiske vi ud over afgrunden? Leger Hans Bischoff forhold, en international økonomisk krise, med sine korthuse i fjerneren for at vise os, hvor kurven godt nok kan gå lidt opad nu og at nu ramler det hele? Aldeles ikke. Under- da, men på et langt lavere niveau end tidlige- skuddet er faktisk større nu, end det var i re, og et forældet samfundsøkonomisk sy- 1981 og 1982. Hvorfor så denne diskrete be- stem. handling af katastrofeudsigterne? Derfor kan modspillet til denne regering Svaret er enkelt nok: vi har en anden re- og dette flertal ikke bestå i et forsøg på at gering. Vi har en god borgerlig regering, så- genoprette tidligere tiders harmoni, på at fø- dan som 95 pct. af pressen gerne vil have re en lidt klogere politik eller på at lappe lidt det, og så skal den ansvarsbevidste del af bedre hist og pist. pressen da ikke skabe panik, vel? Det, der Modspillet må bestå i at besvare denne var sort for 3 år siden, er følgelig hvidt i dag. borgerlige klassepolitik med en klassepolitik Eller er det? Selvfølgelig er det ikke det, men på lønarbejdernes betingelser, både de be- sandheden er ilde hørt, og sandheden er, at skæftigedes og de arbejdsløses. En sådan den borgerlige klassepolitik ikke hjælper på klassepolitik modsvarer det store flertals in- disse grundlæggende samfundsøkonomiske . teresser, men den indebærer unægtelig kon- problemer. Kapitalens interesser og samfun- frontation med de kræfter, der dikterer i dag. 11125 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11126 [Gert Petersen] Den betyder ikke, at man så kan løse med ét (Kort bemærkning). slag alle problemer, og at der bliver guld og Svend Heiselberg (V): grønne skove til alle, aldeles ikke, for arven fra det nuværende flertals misregimente bli- Jeg må forstå, at hr. Gert Petersen ikke ver tungere og tungere for hver dag. Men skal være finansminister i en eventuelt kom- den betyder et opgør med ulighed og utryg- mende S-SF-regering. Jeg må så spørge, hvil- hed, en knæsættelse af principper om solida- ken ministerpost hr. Gert Petersen så regner ritet og økonomisk demokrati og dermed et med at skulle have. Skal det være udenrigs- opbrud fra den nuværende samfundsorden. ministerposten? Eller skal det være forsvars- Det er den konfrontation, som det er fal- ministerposten? Nu ved jeg ikke, om hr. Gert det i det nuværende flertals lod at indlede, Petersen er den helt rigtige til selv at svare, det drejer sig om. Den vil blive ført videre måske er det hr. Svend Auken, der skal svare med modsat fortegn og modsat sigte, herom på spørgsmålet. nærer jeg ingen tvivl, og det er i den ånd - og alene i den ånd - socialistisk folkeparti (Kort bemærkning). anskuer det arbejderflertal og den alternative Gert Petersen (SF): politik, som med sikkerhed vil afløse det bor- gerlige flertals politik. Jeg beklager at skulle forlænge forhandlin- På den baggrund skal jeg på egne og fru gen ved at svare hr. Svend Heiselberg. Svaret Anne Grete Holmsgårds vegne fremsætte er: aprilsnar! Aprilsnar, hr. Svend Heisel- følgende: berg! Hr. Svend Heiselberg hoppede på en god Forslag om motiveret dagsorden. aprilsnarspøg, som klogere mennesker måske »Idet folketinget konstaterer, ikke ville været hoppet på, men det skal man at der uændret er 260.000 arbejdsløse som nu ikke blande sig i. Sådan gik det altså, og ved regeringens tiltræden for snart 3 år si- nu synes jeg ikke, hr. Svend Heiselberg skal den, føre aprilsnarspøgen videre. Jeg tror ikke, det at udlandsgælden i samme periode er vok- tjener ham særlig godt. set fra 150 mia kr. til 225 mia kr., og at regeringens politik først og fremmest (Kort bemærkning). har bidraget til større social nød og ulighed, Svend Heiselberg (V): udtrykker folketinget sin mistillid til rege- ringen. Må jeg så spørge hr. Gert Petersen: skal Folketinget går dermed over til næste sag det forstås sådan, at når SF og socialdemo- på dagsordenen.« kratiet har talt om at gå i regering sammen, er det ikke noget, de mener noget med? Eller Jeg vil naturligvis håbe, at denne dagsor- er det sådan, at hvis de går i regering sam- den kan blive vedtaget. Det kan den måske men, vil hr. Gert Petersen ingen ministerpost ikke, sådan som tingene ligger lige nu. Hvis have? den socialdemokratiske dagsorden kommer først til afstemning, vil vi demonstrere vores ønske om at vise et alternativ til dette flertal Første næstformand (Knud Østergaard): ved at stemme for den socialdemokratiske Jeg skal her afbryde forhandlingen og ud- dagsorden. Der er enkelte formuleringer, vi sætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. gerne havde set anderledes, men i det store 13.15. og hele er vi enige i den. Vi har imidlertid foreslået vores egen, fordi vi mener, at der Mødet udsat kl. 12.08 klart må bruges ordet »mistillid« om denne regering. Mødet genoptaget kl. 13.15 Første næstformand (Knud Østergaard): Der er nu fremsat følgende forslag om Forhandlingen genoptoges. motiveret dagsorden: (se ovenfor). Dette for- slag indgår ligeledes i forhandlingen. Niels Helveg Petersen (RV): 11127 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11128 [Niels Helveg Petersen] På det udenrigspolitiske område har folke- frygt for, at der udviklede sig en prisham- tinget i den forløbne samling truffet en ræk- string, men af de seneste tal kan vi se, at ke vigtige beslutninger. Danmark har vendt denne frygt var ubegrundet. sig imod det amerikanske rumforskningspro- Løn- og prisstigningerne balancerer nu gram, SDI, og Danmark gør her fælles sag stort set. Efter de seneste opgørelser er løn- med en betydende del af den amerikanske udviklingen for LO-arbejdere og prisstignin- opinion, som sætter mange kritiske spørgs- gerne i samme periode af samme størrelse. målstegn ved SDI og i øvrigt også ved en Jeg noterer mig hr. Jes Lundes betragtninger række andre sider af den amerikanske admi- over faldet i lønkvoten og stigningen i rest- nistrations forøgelse af de militære udgifter. indkomsterne. Jeg synes egentlig, det er en Set med vores øjne var det opfyldelsen af lidt mærkelig taløvelse. Der var ifølge hr. Jes mange års bestræbelser, da folketinget vedtog Lunde forsvundet ca. 40 mia kr. fra lønmod- et radikalt beslutningsforslag om en gradvis tagerne. Ja men hvordan havde situationen procentvis forøgelse af u-landsbistanden, så- set ud, hvis disse penge var blevet udbetalt? ledes at Danmark i begyndelsen af 1990erne Så havde vi haft et øget underskud på statsfi- når op på at yde den ene procent af brutto- nanserne, en stærkere inflation og en højere nationalproduktet i u-Iandsbistand, som vi arbejdsløshed. Havde det samlet været en ved utallige lejligheder har forpligtet os til og fordel? Nej, tværtimod. stemt for i FN og andre organer. Midt i vore Særligt interesserede vil jeg i øvrigt henvi- egne betydelige økonomiske vanskeligheder se til, hvad den socialdemokratiske svenske er denne beslutning udtryk for, at vi ikke finansminister, Kjell-Olof Feldt, har sagt om glemmer vort ansvar over for den del af ver- problemet med forskydningen mellem løn og den, hvor problemerne er så utrolig mange overskud i økonomien. Han påpeger, at det, gange større end i vores egen. der sker i disse år, også i den svenske økono- For få dage siden fastlagde folketinget i mi, er en tilbagevenden til mere normale for- meget glædelig bred enighed retningslinierne hold mellem løn og overskud, og han siger: for Danmarks holdning til det videre arbejde vi havde på et tidspunkt i 1970erne en unor- med de såkaldte unionsplaner. Danmark malt høj lønkvota, som gav os alverdens pro- fastholder den linje, som i mange år har væ- blemer med investeringerne, og derfor må vi ret gældende, at det ikke er gennem ændrin- nu vænne os til, siger Feldt - og jeg tror, det ger i institutionerne, gennem indskrænknin- er en helt præcis og rigtig betragtning - at vi - ger i vetoret eller gennem udvidelse af Parla- varigt skal have en ændret fordeling for at mentets beføjelser, at det europæiske samar- kunne gennemføre de betydelige investe- bejde kan bringes videre. ringer, vi har brug for. Endelig noterer vi med meget stor tilfreds- Investeringerne kan vi se har været i en hed, at den danske holdning til den sydafri- overordentlig god udvikling inden for de se- kanske regerings inhumane apartheidpolitik i nere år. Det gælder både industriens investe- årets løb er blevet skærpet og præciseret. ringer og investeringerne i erhvervsbyggeriet. I indenrigspolitikken har der ikke været så Ifølge nogle af de seneste vurderinger vil der meget af den, skal vi sige ydre dramatik med i de kommende år være en vis tendens til, at regeringskriser og valg, som vi så ofte har investeringerne flader ud; i så fald er det en haft. Til gengæld har der været betydelig de- tendens, vi må holde under meget nøje ob- bat og strid om nogle afgørende spørgsmål: servation, fordi det ikke er en langsigtet in- uddannelsestilbud, overenskomstindgreb og teresse for det danske samfund, at det sker. delvis også skattereformen. Det vil jeg vende Vi kan se på beskæftigelsen, at der har tilbage til, men til indledning nogle alminde- været en betydelig fremgang, en fremgang, lige vurderinger af den økonomiske situation. der efter alt at dømme vil fortsætte i 1985 og Der er en række positive træk i udviklin- 1986. gen og ganske specielt da, hvis vi sammenlig- Vi har også oplevet et rentefald. Renten er ner den med udviklingen i landene omkring i dag ca. 3 pet. lavere, end den var, da folke- os. Det gælder prisudviklingen, hvor vi nu tingssamlingen startede. Det er noget, der kan registrere de laveste prisstigninger i, tror batter på statsfinanserne. Hver gang renten jeg, 14 år. I forbindelse med forårets over- falder I pet., forbedrer det statens finanser enskomstindgreb ytrede især Forbrugerrådet med 4 mia kr. 1 1 129 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11130 [Niels Helveg Petersen] Disse tal er jo ikke mærkelige tal, der des som socialdemokratiet også meget reelt kommer ud af nogle økonomiske modeller lagde op til med sit eget forslag til løsning af og nogle regnemaskiner. Prisudviklingen, overenskomstsituationen; deri fremhævedes beskæftigelsesfremgangen, investeringsfrem- det udtrykkeligt, at der som supplement ville gangen og rentefaldet er ting, som vi kan være behov for en finanspolitisk stramning, konstatere er indtrådt i løbet af det sidste års en forbrugsindskrænkning, der ville give et tid eller to. positivt bidrag til betalingsbalancen på 3 mia Specielt hvad renteudviklingen angår, må kr. jeg anholde den bemærkning, hr. Svend Au- Jeg skal ikke gå ind i diskussionen om ken gjorde om, at renten i udlandet havde rammen for forårets overenskomstløsning, bevæget sig nogenlunde parallelt med vores. men mere hæfte mig ved, at der efter over- Overhovedet ikke. Rentefaldet i Danmark er enskomstløsningen står 2 problemkredse til- mange gange større end det rentefald, vi kan bage at beskæftige sig med. konstatere i landene omkring os, og det er Den ene vedrører formen for overens- bl.a. baggrunden for, at vi i Danmark har set komstforhandlinger i fremtiden. Forhåbentlig en investeringsfremgang, som er betydelig betyder forårets overenskomster, at de cen- større end i de lande, der omgiver os. trale overenskomstforhandlingers dage er Der er et alvorligt mørkt punkt i det øko- slut. Forhåbentlig vil vi under kommende nomiske billede, og det er underskuddet på overenskomster få langt mere decentrale for- betalingsbalancen, som i I. kvartal i år var handlinger, således at organisationerne får på 8 mia kr. Det er alt for stort. April var mulighed for at prøve kræfter på at løse egne heller ikke god, men en række forhold peger problemer. Det vil være et stort fremskridt. på, at betalingsbalancen i løbet af 1985 vil I den forbindelse vil jeg også fremhæve, at bedre sig betydeligt i forhold til årets første til et fremtidsmønster på arbejdsmarkedet måneder, og vi kan da i hvert fald glæde os hører også decentral overskudsdeling. Det er over, at de økonomiske vismænd i deres nødvendigt både af hensyn til investeringsud- skøn over virkningen af overenskomstløsnin- viklingen og for at sikre en bedre fordeling gen er nået frem til, at betalingsbalanceun- af produktionsresultatet, og det radikale ven- derskuddet i løbet af 1987 vil falde til et ni- stre agter at sætte alt ind på, at. vi i løbet af veau på ca. 5 mia kr., altså en meget betyde- de kommende år omsider kan føje over- lig forbedring i løbet af de kommende år, skudsdeling til den række instrumenter, vi hvis vismændenes beregninger holder stik. har i den økonomiske politik til at sikre både Samtidig siger vismændene også, at beskæfti- en bedre fordeling og en bedre investerings- gelsesfremgangen vil være betydelig, og dette udvikling. betyder samlet, at der ikke er noget grundlag Et andet spørgsmål, der står tilbage, er for, på trods af underskuddets størrelse i problemerne for de offentligt ansatte, som jo årets første 4 måneder, i dag at foretage en helt klart kom i klemme ved forhandlingsfor- finanspolitisk stramning. løbet her i foråret. Det var de offentligt an- Men situationen for vores økonomi er sta- sattes organisationer bestemt ikke uden skyld dig væk alvorlig, selv om der er fremgang at i selv. De accepterede den forhandlingsform, notere. Både den indenlandske og den uden- der bestod i, at de skulle ligge i baghjulet på lanske gæld er i stadig vækst, og de løbende det private arbejdsmarkeds forhandlinger, underskud er ikke nedbragt så meget, at men problemet er noget mere end en for- væksten er ophørt. De betalingsbalancetal, handlingsform, det stikker meget dybere og der kom for årets første 4 måneder, er i vir- er ikke engang i første række et spørgsmål keligheden det stærkeste og bedste argument om lønrammer, men om, at de offentligt an- for den overenskomstløsning, der blev gen- satte i deres arbejdssituation er mere låst end nemført. Havde vi vedtaget en løsning med de fleste på det private arbejdsmarked, og højere lønrammer, ville udsigterne for be- om, at det offentlige som helhed - med glæ- skæftigelsen, betalingsbalancen, prisudviklin- delige undtagelser - som landets største ar- gen og renteudviklingen med sikkerhed have bejdsgiver ikke formår at tilrettelægge ar- været ringere, og så ville folketinget i dag bejdsopgaverne, så det giver større tilfreds- have stået over for et helt uundgåeligt krav stillelse, bedre udfoldelsesmuligheder og hø- om en stramning af finanspolitikken - såle- jere frihedsgrader, end tilfældet er. Det er et ' 11131 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11132 [Niels Helveg Petersen] vigtigt tema forud for næste overenskomstsi- ninger, jeg er nødt til at gemme til anden tuation. omgang. Jeg skal i betragtning af den store debat, vi havde i går om uddannelsestilbud, springe (Kort bemærkning). over det spørgsmål og kun sige, at vi bekla- ger i det radikale venstre, at socialdemokrati- Jes Lunde (SF): et, SF og VS har forlangt tredje behandling Hr. Niels Helveg Petersen gjorde den op- udskudt. Vi finder det sagligt unødvendigt, fattelse gældende, at det er nødvendigt at få fordi denne sag er overordentlig vel belyst, en varig ændring af fordelingen mellem løn og vi finder det meget uheldigt, hvis det skal og profit i vort samfund for at sikre investe- blive vane, at man bruger procedureregler. ringerne. Nu vel. Jeg er enig i, at investe- For det tredje finder vi det uforståeligt, at ringerne er for små i øjeblikket, men faktisk man så i andre spørgsmål ikke anvender er det sådan, at den forskydning, der er sket samme fremgangsmåde. Vi glædede os i fra løn til profit, ikke i noget særligt omfang overenskomstsituationen over, at det kunne har formået at øge investeringerne. Jeg rede- lade sig gøre at komme igennem med en me- gjorde for, at der er blevet forskudt 4-5 kro- get hurtig løsning: forslag fremsat onsdag, ner fra løn over til profit for hver krone, der første behandling torsdag, tredje behandling er kommet i øgede investeringer. Jeg tror, vi lørdag. Vi glædede os da over, at socialde- er enige om, at selv det investeringsniveau, mokraterne ved den lejlighed ikke forlangte der er opnået nu, er for lavt, og at regerin- en udskydelse af tredje behandling, men gens skøn næppe holder. hvorfor så nu her? En af de økonomiske vismænd, Niels Thy- Og i forbindelse med uddannelsestilbudde- gesen, siger i en udtalelse til Aalborg Stiftsti- ne kan jeg ikke tilbageholde et meget væsent- dende, at man ikke kan forvente de stigende ligt spørgsmål til socialdemokratiet: er det investeringer, regeringen forventer, og en sådan, at socialdemokratiet i dag vil forpligte tidligere overvismand, Hans Zeuthen, siger i sig til at afskaffe den ordning, der gennemfø- samme artikel, at regeringsøkonomernes tal res, hvis socialdemokratiet får flertal til det? er »uforståelige og udokumenterede«. Der er Sagen er den, at tidligst i foråret 1988 kan altså betydelig skepsis blandt vismændene langtidsledige risikere efter uddannelsestil- over for regeringens prognoser. Vi kan ikke bud at komme på en lavere sats. Det er efter regne med, at investeringerne vil stige i det et folketingsvalg, og derfor har det selvfølge- omfang, man lægger op til. lig ganske stor betydning at få afklaret Hvis investeringerne skulle op på 1970-ni- spørgsmålet. veauet efter hr. Niels Helveg Petersens meto- Det, der er vores problem i disse år, er, at de, så skulle lønningerne åbenbart pludselig enhver regering, der vil forbedre dansk øko-' falde med 10-20 pet. Det må jo være logik- nomi, må tage sit udgangspunkt i realiteter- ken. Hvis hr. Niels Helveg Petersen er rede ne, må sikre lave lønstigninger og må gen- til at betale den kolossalt høje pris, man gør nemføre en stram udgiftspolitik. Det er ikke i øjeblikket, 4-5 lønkroner pr. investeret kro- et valg, et folketingsflertal har i det gældstyn- ne, skal vi fantastisk langt ned i løn, før in- gede Danmark. Det er simpelt hen tvangs- vesteringerne kommer op på det niveau, de træk. Jeg synes, det mest beklagelige i den skal være på. politiske diskussion er, at socialdemokraterne Lad mig sige én ting mere. Hr. Niels Hel- gør, hvad de kan for i forhold til offentlighe- veg Petersen beskæftigede sig med, hvordan den at se bort fra disse realiteter, føre en to- reallønnen kommer til at udvikle sig, og si- ne og en linje i den politiske debat, der fore- ger, at nu har vi for første gang den situati- gøgler, at det er muligt for nogen regering at on, at prisstigningerne og lønstigningerne er se bort fra den stramme indkomstpolitik og parallelle. Det må undre. Vi har fået et pris- den stramme udgiftspolitik. Det synes jeg er tal for april måned - altså efter regeringsind- med til at skabe en unødvendigt dårlig dis- grebet - som fortæller os, at hvis prisstignin- kussion om de reelle problemer i vort sam- gerne i dette år kommer til at forløbe, som fund. de gjorde i april, så bliver den årlige prisstig- Der er ikke tid for mig til at få alle øvrige ning 5,2 pet., og lønningerne stiger som be- enkeltheder med. Jeg har en række betragt- kendt 2 pet., altså et klart reallønsfald. 1 1 133 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11134

(Kort bemærkning). Der har været talt noget i dag om dette Svend Auken (S): skuespil med S og SF. Jeg fatter i og for sig ikke, at nogen vil bruge tid på det. Jeg vil gerne give hr. Niels Helveg Peter- Jeg havde den mere end tvivlsomme for- sen et direkte svar på hans spørgsmål om, nøjelse at opleve diskussionen i Weekend hvorvidt socialdemokratiet, hvis der bliver et TV, var det vist, mellem hr. - mker Jørgensen andet flertal i folketinget, vil afskaffe den og hr. Gert Petersen. Den diskussion varede lovaftale, man nu har mellem regeringen og nøjagtig 3 minutter. Efter 3 minutters forløb de radikale om uddannelsestilbuddet og for- var det fastslået, at socialdemokratiet og SF mindskede rettigheder til de langtidsledige, havde en diametralt modsat opfattelse af, som fra 1. januar 1988 kommer ned på en hvordan et samarbejde skulle finde sted. lavere understøttelsessats. Hvis der bliver et Man brugte 20 minutter til at gentage, hvad andet flertal inden den dato, så er der ingen man havde sagt de første 3 minutter, men tvivl om, at vi vil ændre denne ordning, så- debatten var forbi. dan at forstå, at vi naturligvis vil bevare mu- Der er ingen muligheder. Derfor må jeg ligheden for uddannelse for de langtidsledi- sige, det er stærkt udtrykt, når hr. Gert Peter- ge. Det forslog vi selv, før denne ordning sen i dag taler om »af hensyn til historie- overhovedet blev aftalt med regeringen. Det, skrivningen«. Kære kolleger! Dette er ikke vi vil ændre, er det, at man fjerner rettighe- historieskrivning. Det er måske science ficti- der fra de ledige, rettigheder til arbejdstilbud, on eller måske snarere, vil nogle sige, et hor- rettigheder til at kunne blive på arbejdsmar- ror show, for det er jo også berømt, men kedet. med historie har det intet at gøre, for der Jeg vil også svare på hr. Niels Helveg Pe- kommer ingenting ud af den historie, siger tersens andet spørgsmål i den forbindelse. jeg, som har været medlem af socialdemokra- Når vi brugte grundlovens § 41, stk. 3, ved tiet i 40 år. hr. Niels Helveg Petersen, at det var, fordi vi Jeg ved, at hvis ikke jeg sagde noget om vedrørende den aftale, det radikale venstre regeringen, så ville det blive misforstået. På endda har betegnet som 1980ernes reform, den anden side har jeg læst mine tidligere ingen mulighed fik for realitetsbehandling i taler, og at stå og sige det samme, som jeg folketingets arbejdsmarkedsudvalg. Vi bad har sagt de andre gange, er jo tidsspilde. Jeg såmænd kun om at få 14 dage til at behandle kan til gengæld sige, at ingen af alle de ro- det i. Det radikale venstre og regeringen har sende ting, jeg de foregående 2-3 gange har været 8 måneder om at forhandle. Synes sagt om regeringen, er der grund til at pille man, det er så urimeligt, at halvdelen af fol- ved denne gang. Det står fast. Det står stadig ketinget skal have 14 dage, når 10 medlem- væk fast. mer af folketinget har haft 8 måneder til at Der er et par ting, jeg særlig vil fremhæve, drøfte det samme spørgsmål i? og det kan ingen fortænke mig i i den aktu- Endelig skal jeg sige, at der ikke er noget elle situation. overraskende i, med den holdning, vi nor- Det er mit indtryk, at sammenholdet i malt har til frister, at når det gælder indgreb denne regering er så stærkt, som det nogen i overenskomster, lovgivning af hastende ka- sinde har været. Der er vilje hos alle med- rakter, er det noget andet, end når det gæl- der en mere vidtrækkende ordning, hvor det lemmer af regeringen og de dertil knyttede partier til i alle situationer at stå sammen og ikke er afgørende, om den træder i kraft den prøve at finde den bedst mulige løsning. Jeg ene uge, den ene måned eller den anden må- må så også i den forbindelse sige, at ikke ned. mindst holdlederen, der i daglig tale hedder statsministeren, har en meget, meget stor del Erhard Jakobsen (CD): af ansvaret for, at det går, som det gør, på Jeg kan ikke glæde hr. Svend Auken med dette område. Alle fabuleringer i radio og TV at snakke meget om socialdemokratiet. Det og presse rundt omkring om sprængning og synes jeg der er meget lidt grund til i den her alt det dér, ja, det kan måske vække falske situation, for det er ikke dér, de politisk vig- forhåbninger hos nogle, men der er ingen tige ting foregår. realiteter i det. 11135 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11136 [Erhard Jakobsen] Holdlederen i denne regering har vist, at går ud i fremtidige konflikter om næsten in- han behøver i hvert fald ikke metoder som genting set fra den enkeltes synspunkt, men dem, Aktuelt i dag i en ledende artikel brin- om store ting set fra samfundets samlede ger i forslag: nu skal Schlüter se at banke indtægts- og udgiftsside. Erhard Jakobsen og delvis velLcre på plads. Når der tales om tilfredshed og utilfreds- Sikken et udtryk! Jeg kan da godt huske, da hed i befolkningen, skal jeg slet ikke blande jeg for 12 år siden skulle bankes på plads i et mig, for det er der ingen der ved noget om, parti. Det kan jeg udmærket huske. Jeg kan heller ikke jeg. Derimod prøver man at måle også huske, hvordan det endte, men det skal noget andet. Jeg ser, at vores herostratisk vi ikke snakke om her. Må jeg sige om den berømte socialforskningsinstitut har lavet forløbne tid, at jeg mener, at hele situationen noget, som jeg vil kalde en misundeÌsesmå- omkring arbejdskonflikten, efterspillet, kan ling. Man har målt, hvor mange her i landet man i dag se tilbage på og sige: vi har endnu der mener, at de får for lidt og andre får for en gang konstateret, at man ikke skal bedøm- meget. Når man ved, at hovedparten af be- me tingene efter den støj, de laver. Det var folkningen har under 150.000 eller 200.000 en utrolig støj, de lavede, endda så vi kunne kr. i indkomst om året, er det pragtfuldt at få sidde og høre det her, men det har faktisk fastslået, at de synes, de skulle have noget ingen betydning haft. mere, og at de andre skulle have noget min- Må jeg i den forbindelse sende en venlig dre. tanke til en række fremtrædende ledere i Tænk, hvis man havde spurgt omvendt: dansk fagbevægelse. De har æren for, at stø- hvor meget er du parat til at afgive for at jen meget hurtigt blev dæmpet ned, idet de hjælpe ham på 100.000 kr. op på din ind- loyalt sagde: når strejken er forbi, går man tægt? Det var blevet småt med besvarelserne, på arbejde igen; man tager et politisk opgør hvis der var blevet spurgt på den måde. Det senere, men man strejker ikke mere. Det for- tør jeg godt sige. Det er solidaritet set under tjener dansk fagbevægelse absolut ros for, og det er jeg sikker på at ingen medlemmer af den meget almindelige synsvinkel, det reali- regeringen har glemt og også vil huske ved stisk bør ses under. kommende lejligheder. Et udslag af denne misundelsesholdning er I dag er der ikke tvivl om - jeg tror, det hele avisernes måde, avisoverskrifternes må- var specielt hr. Gammelgaard, der kom ind de at behandle en bestemt pariakaste, nemlig på det - at bedømmelsen i vide kredse af 18.000, på. Jeg ved ikke, hvor man har tallet befolkningen er en ganske anden, end den fra, men det er slynget ud, at der er 18.000, var i de hysteriske dage. Det er der ikke den der har rigtig godt af det, hvis rentefradrags- fjerneste tvivl om, og det skal man lære af retten bliver skåret godt ned. 18.000 nassere, ved kommende lejligheder. 18.000, der rigtig har misbrugt situationen Det, der har gjort mig mest ondt, er de osv. smertelige erfaringer, nogle mennesker måtte Hvad er sandheden? Sandheden er, at det gøre i forbindelse med det. På mange ar- ikke er 18.000, det er adskilligt flere, men det bejdspladser blev 60 eller 70 pet. af arbejder- er en anden sag. Hvad har disse 18.000 for- ne tvunget til at deltage i noget, som var dem færdelige mennesker gjort? De har gjort føl- inderligt imod, men de kunne ikke være der, - gende: et ungt ægtepar fastslår: det er ikke hvis ikke de fulgte det lille, højtskrigende til at skaffe sig en bolig; så må vi gøre noget mindretal. Det er en situation, man har selv. Vi sætter alt det ind, vi kan, sparer, lå- kendt rundt omking, ikke i folketinget, men ner os frem, hvor vi kan, hos venner og be- ellers rundt omkring. Det er den ene smerte- kendte og familie, og så skaffer vi os et hus. lige erfaring. Det er det første, de gør. Den anden smertelige erfaring er, at ad- Det næste er, at de kommer til at betale en skillige i løntab og i bod har måttet betale overpris på 300.000-500.000 kr. for det hus, mere end dobbelt så meget, som de ville ha- fordi rentefradragsretten har været der i ve opnået, hvis socialdemokraternes forslag mange år, og der står i annoncen: De sparer var blevet gennemført i stedet for regeringens så og så meget i skat; Dér skal man altså på forslag. Det er, hvad man har haft ud af det. forhånd aflevere 300.000-500.000 kr., og det Det kan måske være en lærestreg, når man har de gjort. Dernæst forpligter de sig til en (697) 1 1 137 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11138 [Erhard Jakobsen] rente på op til 20 pet., og den forpligter de spørgsmålet om grundskatter spiller en væ- sig i mange tilfælde til at betale i 20 år. sentlig mindre rolle, end det ville gøre, hvis Det er vilkårene, det er den forfærdelige disse ting ikke blev berørt. forbrydelse, disse mennesker, der er blevet CD ser meget gerne, at forhandlingerne i hængt ud i avisernes overskrifter, har begået. den kommende tid kommer til at dreje sig Det mener jeg man skal huske, når man nu om andre ting end grundskatter, idet vi selv- skal til at rette skævheder i forbindelse med følgelig forbeholder os, inden forhandlinger- en skattereform. Det må ikke lykkes social- ne er slut - det har vi formentlig lov til som demokratiet og SF at ofre disse og andre medlem af regeringen - at være med til at mennesker på misundelsens alter. Det er det, drøfte, om der nu er kommet en tilfredsstil- man er i færd med at gøre, og det bør i hvert lende ordning eller man stadig væk skal gøre fald forhindres, selv om der i øvrigt er me- noget på grundskatternes område, hvad jo get, meget fornuft i at lave om på skattefra- også andre mener man skal. dragsretten. Jeg mener dermed at have påvist, at der er Nu vi er ved det, skal jeg da ikke gå uden ingen, der med rimelig grund kan sige, at nu om noget som helst, som man forventer at stilles der så urimelige krav, at man ikke kan jeg ikke går uden om eller måske forventer forhandle videre. Hvilken undskyldning man at jeg går uden om. end vil bruge for at tilfredsstille Hardy Han- Jeg vil gerne sige, at når CD har lagt så sen, så kan man i hvert tilfælde ikke bruge stor vægt på spørgsmålet om grundskatter, så denne. er det ikke for at -drille socialdemokratiet og Vi håber altså, at disse ting kommer til de radikale, men så er det, fordi det, der hi- realitetsforhandling. Vi ønsker også en skat- storisk er baggrunden for selve CDs eksi- tereform, men som jeg sagde, ønsker vi ikke stens, er kampen mod grundskyldsideen. Vi en skattereform, hvor man ofrer titusinder af betragter grundskatter som det mest tåbelige, mennesker på misundelsens alter. Centrum- man kan have i beskatningen overhovedet. demokraterne har for længst sagt, at vi er Derfor er det naturligt, at vi siger: var det fuldstændig klar over, at på samme måde ikke rimeligt, om en borgerlig regering prø- som vi har taget medansvaret for, at man har vede at gøre noget ved det? Det fik vi tilslut- gjort noget meget ubehageligt over for titu- ning til. Socialdemokratiet vil formentlig ik- sinder af mennesker her i landet, der ikke ke forhindre regeringens skatteudvalg i at har det for rart i forvejen, er vi helt indstillet behandle CDs forslag. Det vil jeg tro at man på, at der må gøres noget, når det er nødven- kan affinde sig med. digt, over for dem, der har helt andre ind- Jeg vil gerne sige, at det sandelig ikke be- komster. Men vi protesterer imod, at man på tyder, at centrum-demokraterne ikke mener, forhånd udnævner folk, der har et parcelhus, der ér andre problemer for parcelhusejerne eller folk, der har en bil, til at tilhøre den end ejendomsskatten. Hvis ikke man synes, kategori, der har råd til at betale hvad som man kan forhandle videre med hensyn til helst, for det er forkert, det stemmer ikke ejendomsskatter, så begynd på noget andet! med de praktiske erfaringer. CD har et glimrende forslag - det får vi Vi håber meget, at forhandlingerne nu kan ikke modstand i regeringen imod - : lad os gå videre stille og roligt - både stille og lægge loft over lejeværdien af egen bolig. navnlig meget, meget roligt. Jeg kan ikke se, Det er i høj grad noget, der kan forhandles hvorfor i alverden man skulle have hastværk. om. Lad os forlænge overgangsperioden så- Er der partier, der ikke kan være med, ja, så dan, at vi ikke rammer de 18.000 og andre så må de partier jo stå af, og så må andre tage hårdt, som nogle har talt om at de skulle opgaven op. Det er givet, at der er forvent- rammes, og som ikke mindst hr. Lykketoft ninger om, at der laves en skattereform, men ønsker. det er ikke ligegyldigt, hvordan denne reform Der er sandelig nok at forhandle om, og kommer til at se ud. I en reform ligger, at et kunne der på disse områder på et eller andet stort flertal af landets befolkning gerne skul- tidspunkt - som jeg nok skal lade være med le føle, at det, man får, er bedre end det, at udtale mig om - opnås rimelige indrøm- man havde, og hvis det skal opnås, så er der melser fra deres side, som så ivrigt ønsker en i hvert fald adskillige af de ting, jeg har skattereform, ja men så er det da klart, at nævnt her, der må tages i betragtning. 11139 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation . 11140

(Kort bemærkning). Jeg kan ikke helt nære mig for at sige bl.a. Lykketoft (S): til det, hr. Erhard Jakobsen sagde: det er ik- ke altid det, der støjer mest, der betyder Jeg vil gerne spørge hr. Erhard Jakobsen: mest. Men det er mere et drilleri. hvem er det, der på forhånd har udnævnt En skattereform er det vanskeligste af alle dem, der har hus eller bil, til at være synde- politiske spørgsmål; sådan har det altid væ- bukke eller betalere som en del af en skatte- ret. Det er så nemt, når man skal lave en reform? skattereform, der har en dyb indvirkning på Det forargelige i hele den kampagne, CD familiernes økonomi, at appellere snart til af mangel på loyalitet over for dem, man er i den ene, snart til den anden særlige interesse. regering sammen med, af mangel på loyalitet En skattereform kan ikke lade sig gøre, kan over for dem, man forhandler skattereform ikke politisk gennemføres, hvis ikke de parti- med, har kørt de sidste uger om ejendomsbe- er, der forhandler skattereformen, lægger skatningen, er, at man prøver at anvise løs- bånd på sig i appellen til særlige interesser. ninger på et problem, der ikke eksisterer, og Vi er egentlig i stilfærdighed nået ganske som regeringen ved sin egen skatteminister langt i de skatteforhandlinger. Jeg tror også, har påvist ikke eksisterer. man kan nå til vejs ende, det burde kunne Der er ikke i det, der hidtil har været for- lade sig gøre, men det er ikke gavnligt, hvis handlet, der er ikke i de intentioner, der lig- diskussionen udfolder sig i fuld offentlighed. ger hos de partier, der forhandler, et ønske Det stiller meget store krav til politiske parti- om, at det specielt er de mennesker, der ejer er at gennemføre en skattereform. Det stiller deres egen bolig, der skal betale skatterefor- krav til os, det stiller krav til socialdemokra- men. De 18.000, hr. Erhard Jakobsen taler tiet, det stiller også krav til regeringen og til om - her er det vigtigt at holde sig kendsger- regeringspartierne om at holde indre fodslag ningerne klart - er fortrinsvis mennesker, og krav om, at man ikke stiller urimelige og hvis indkomster er så høje, at de adskiller sig ubegrundede krav, som man ved de andre klart fra det store flertal af befolkningen, og partier ikke kan acceptere. hvis rentefradrag er så høje, at de på ingen måde kan henføres til alene det forhold, at (Kort bemærkning). de har anskaffet sig en bolig. Der er tale om mennesker, der i meget vidt omfang har en- Svend Auken (S): gageret. sig i alle former for skattetænkning Som hr. Lykketoft sagde, skal der ikke og af den grund har skaffet sig store rente- herske nogen tvivl om, at socialdemokratiet fradrag. Det er vel det mindste, man må for- ikke deltager i noget felttog eller nogen lange, hr. Erhard Jakobsen, ved en skattere- hævnaktion mod ejere af egen bolig i forbin- form, at disse mennesker kommer til at yde delse med en skattereform. Tværtimod har et ekstra bidrag til samfundshusholdningen. det været et særkende for Danmark under Det er vel det mindste, man må forlange. socialdemokratiske regeringer, at i titusindvis Jeg vil i øvrigt sige om ejendomsskatterne af familier har fået mulighed for at bo i de- - der har jo været en debat i går, og der har res eget hus eller deres egen bolig. Ingen af været dele af en debat i dag om det - at det de tal - det påviste hr. Lykketoft også før - forargelige efter vores mening er, at der én skatteministeren har præsenteret forhandler- gang er foretaget en udhandling om det ne for undervejs, har vist, at parcelhusejerne spørgsmål med indenrigsministeren, mellem udsættes for nogen særlig byrde i forbindelse socialdemokraterne og de radikale og rege- med de omlægninger, vi drøfter i øjeblikket. ringen. Vi ønsker ikke at fortsætte drøftelser- Derfor opfatter vi det naturligvis som helt ne om indkomstskattereformen, før det for- usagligt, at vi nu skulle til at kompensere de lig, vi én gang har lavet om ejendomsbeskat- husejere, der får lettelser som følge af skatte- ningen og om, hvordan det videre skal hånd- omlægningen, gennem nedsættelse af enten teres, er blevet overholdt af regeringen. ejendomsskatterne eller lejeværdien. De pen- ge, der skal bruges til det, kommer jo ikke (Kort bemærkning). ud af den blå luft. De skal hentes ind på an- dre områder. De skal i givet fald hentes ind Niels Helveg Petersen (RV): gennem nye sociale nedskæringer eller skat- 1 1 141 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11142 [Svend Auken] ter og afgifter på andre områder, f.eks. for- Jeg er fuldt og fast overbevist om, at det, brugsafgifter. vi har sagt med hensyn til skadelige virknin- Det særlige ved denne situation er imidler- ger for nogle af parcelhusejerne, stemmer. tid, at spørgsmålet om ejendomsskatterne er Hvis man bagefter, når det hele er færdigt - løst, idet socialdemokratiet og det radikale vi har jo ikke set noget færdigt projekt - kan venstre har indgået en klar og utvetydig afta- påvise, at det var luft og gas alt sammen, så le med regeringen. falder problemet fuldstændig væk, så er der Jeg spurgte tidligere statsministeren, som ingenting. ikke havde mulighed for at være i salen i Men der kommer en dag efter denne. Der går, om han kan give folketinget et utvety- kommer nemlig den dag, hvor skattebilletter- digt svar på, om den aftale og de forudsæt- ne udskrives, og den dag, hvor ejendomsskat- ninger, vi har været enige om, står ved magt, terne rundt omkring i kommunerne bliver således at forstå, at med vedtagelsen af det fastsat, og hvor de skal betales. Så kan det forslag, som kommer til tredje behandling i godt være, at nogle mennesker siger: hvad i morgen, er ejendomsskattespørgsmålet defi- alverden var det, man fortalte os i aviserne? nitivt ude af de igangværende skatteforhand- Det stemmer jo slet ikke med det, vi nu ser. linger. Det er den situation, vi gerne vil være med Jeg tror, det for de videre forhandlinger i til at undgå for alle folketingsmænds renom- denne sag er vigtigt, at statsministeren giver més skyld. den klare melding, at en aftale er en aftale, og at statsministeren forstår, at vi har behov for at få slået det fast, inden vi forhandler (Kort bemærkning). videre om nye aftaler. Rahbæk Møller (SF): Jeg vil godt stille socialdemokraterne et (Kort bemærkning). spørgsmål. Hvis jeg forstod hr. Erhard Ja- Erhard Jakobsen (CD): kobsen ret, så antydede han, at CD nu er Selv om det, jeg siger, ikke spiller den sto- villigt til at give sig på ejendomsskatterne, re rolle, så må jeg netop på den baggrund men til gengæld vil trække lejeværdi eller lægge særlig vægt på, hvad kloge folk fortæl- andre ting ind i forhandlingerne. Jeg synes, ler mig om de her områder. at vi har krav på et svar fra socialdemokrati- Jeg kan kun sige, at alt, hvad man her har et: vil det lade sig behandle på den måde? sagt om socialdemokratiets vilje og de radi- Først rejses spørgsmålet om ejendomsskatter. kales vilje til at beskytte parcelhusejerne, står Så sluttes der et forlig, hvor der er usikker- i skrigende modsætning til den praktiske po- hed om, hvorvidt det står der eller ej - o.k., litik, man har ført eller prøvet at føre. Vi var det står der åbenbart; det får vi i hvert fald i stand til at forhindre det i en overgangspe- besked om af statsministeren på et eller an- riode. Jeg kan også sige, at det, man siger det tidspunkt - men så kommer der bare nye om virkningerne for parcelhusene, står i skri- krav. Vil socialdemokratiet forhandle på de gende modsætning til de henvendelser, man vilkår? får fra mennesker i mange forskellige situati- oner, hvoraf meget få er rige. (Kort bemærkning). Men det er ikke noget, der egner sig til debat i folketinget. Det er noget, der må Niels Helveg Petersen (RV): snakkes om i udvalg, det er da klart, og det Hr. Erhard Jakobsen talte i sit sidste ind- er den forhandling, man skal føre videre. læg om skadelige virkninger ved en skattere- Man har vel ikke tænkt sig, hverken hos hr. form for parcelhusejere. Hvad er formålet Niels Helveg Petersen eller hos hr. Lykketoft, med en skattereform? Det er bl:a. at sætte en at når sådan nogle forhandlinger føres et bremse på den adgang til at lånefinansiere sit eller andet sted, så har partierne værsgo at forbrug, som har drevet renten op, så det er lade være med at sige, hvad de rent faktisk blevet svært for folk at sidde i deres hus. At ved om disse områder? Det er naturligvis føre en politik, der sætter renten ned, er en ikke en måde at pålægge andre pligt til at tie grundlæggende, en fundamental interesse stille på. også for de mennesker, der bor i eget hus. 11143 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11144 [Niels Helveg Petersen] Jeg ved ikke, hvad det er for skadevirknin- Jeg vil afslutningsvis sige til hr. Erhard ger, der skulle være ved de forhandlinger, vi Jakobsen om alle de opskræmte mennesker, har ført om en skattereform. Jeg vil bede om, han hører om, at hvis man prøver at op- at hr. Erhard Jakobsen konsulterer skattemi- skræmme folk, gør det bevidst og gør det nisteren. Skatteministeren har ikke under gennem lang tid, så får man også nogle bre- disse forhandlinger kunnet sige noget om, ve fra nogle, der er blevet opskræmt, men ønsket at sige sige noget om eller med rette det bliver deres frygt ikke mere reel af. kunnet sige noget om, at den reform, vi for- handlede, var til skade specielt for denne (Kort bemærkning). meget store gruppe af befolkningen. Erhard Jakobsen (CD): (Kort bemærkning). Må jeg til det sidste sige, at det ikke er mig, der har opskræmt brevskriverne. Det er Lykketoft (S): brevskriverne, der har opskræmt mig, fordi Den grundlæggende fejltagelse hos alle de deres eksempler er bilagt rent praktiske op- falske profeter i skattedebatten, inklusive hr. lysninger, som enhver kan konstatere rigtig- Erhard Jakobsen, er, at de ikke tager hensyn heden af. Det er det, der har været med til - til den kendsgerning, at det, der diskuteres - ikke at opskræmme mig, for jeg var forbe- det er efterhånden velkendt for offentlighe- redt på, at sådan måtte det stort set virke. den - er en omlægning af nogle fradrags Jeg vil gerne sige, at det dog vist er det værdi, men samtidig en væsentlig forlængelse 홢 mest usandsynlige krav, man nogen sinde af den proportionale beskatnings område og har stillet til forhandlingsparter, at den ene nogle væsentlige lettelser i børnefamiliernes ting efter den anden skal lades ude af be- økonomi. De tre ting tilsammen kan medføre tragtning. Kan det virkelig være rigtigt, at nu - hvis den politiske vilje er til stede - et nyt skal man heller ikke kunne diskutere lejevær- skattesystem, der på ingen måde i særlig dien af egen bolig i forbindelse med en skat- grad belaster de mennesker, der også bor i tereform? Vi ved, hvilket tårnhøjt problem deres egen bolig. det er blevet for masser af mennesker rundt Det, der er grundlæggende i denne diskus- omkring, hvor 'lejeværdien er steget og steget sion, er, at vi ikke er i forhandling om en og bliver ved med at stige. Det skal man alt- skattereform for at løse de skinproblemer, så ikke kunne diskutere i forbindelse med en CD med bistand fra andre falske profeter skattereform! prøver at rejse i den offentlige debat. Vi er i Nu begynder jeg at forstå, hvad hr. Svend skattereformforhandlinger for at rydde op i Auken mente, da han i Information forsikre- det, statsministeren med megen ret har beteg- de Hardy Hansen, at han kunne være ganske net som et »pilråddent skattesystem«. Det er rolig, for det, socialdemokraterne var ved at den opgave, vi er i gang med at forsøge at få gennemført nu, var socialdemokratiets løse, ikke de ikke-eksisterende problemer, skattelovsforslag. Ja, det kan man tydeligt som CD i falsk propagandistisk øjemed rej- høre, men det kan næppe blive med en bor- ser i den offentlige debat. gerlig regerings hjælp. Om ejendomsskatterne vil jeg sige, at det er et særligt problem. Det er. et tillidspro- (Kort bemærkning). blem. Det er et spørgsmål, om man kan reg- ne med de aftaler, man laver med regeringen. Maisted (FD): De andre ting, hr. Erhard Jakobsen nævn- Jeg synes, det er en yderst interessant de- te i sammenhæng med indkomstskattesyste- bat, der udspilles her, først og fremmest fordi met, og som man kunne se på, er vi ikke in- 90 pet. af folketingets medlemmer overhove- teresserede i at se på, fordi de stadig væk er det ikke er orienteret om de ting, der bliver bidrag til løsning af problemer, der ikke eksi- diskuteret her fra talerstolen. sterer. Jeg vil gerne sige til hr. Erhard Jakobsen, Det, der skal afklares i dag, er det tillids- at jeg da er glad for, at der er ét folketings- problem, der er opstået, fordi regeringen ikke medlem, der vil forsvare husejerne, der går klart har meldt i forhold til indgåede aftaler. imod stigende ejendomsskatter og en yderli- 1 1 145 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11146. [Maisted] gere udplyndring af dem, der bor i parcelhu- naløkonomiske virkninger af skattereformen. se. Det lyder i hvert tilfælde godt. Hvad er hr. Erhard Jakobsens udlægning af Det er groft, at den danske befolkning og den tekst? Kan udlægningen være en anden, 90 pet. af folketingets medlemmer skal være end at hermed er ejendomsskatterne defini- vidne til en diskussion om en skattereform, tivt ude af forhandlingerne? Hvis hr. Erhard hvortil de overhovedet intet kendskab har. Jakobsen kan læse teksten anderledes, vil jeg Man kunne lige så godt forlange, at blinde gerne høre en bemærkning fra ham. skulle diskutere farver. Det er præcis det samme problem, vi har her i folketinget. (Kort bemærkning). De menige folketingsmedlemmer og be- Erhard Jakobsen (CD): folkningen, som er holdt for nar i hele denne sag, må i det mindste forlange, at man frem- Også på dette punkt er såvel mit parti som lægger rids, og hvad det er for aftaler, man jeg en loyal understøtter af regeringen. Vi diskuterer, og hvad det er for sager, der be- holder os ganske til indenrigsministerens ud- handles i folketingssalen. Jeg har aldrig væ- talelse om denne sag. ret udsat for i den tid, jeg har været i folke- tinget, at man diskuterer forslag af nogen Anne Grete Holmsgård (VS): som helst art, som ikke er forelagt samtlige Jeg må sige, det er virkelig yndigt at se hr. folketingets medlemmer. Ønsker man den Erhard Jakobsen heroppe som en bedre hø- form for debat, skal det ikke foregå i folke- nemor, der spreder sine vinger ud over par- tingssalen. Det fortjener befolkningen jo da celhusejerne. Men jeg synes lige, der er slet ikke; den er endnu ringere stillet, for dér grund til at gøre opmærksom på, at det, hr. er det ikke engang 10 pet., der ved, hvad det Erhard Jakobsen kalder et felttog, eller var drejer sig om. det et hævntog, mod husejerne i dette land, består, så vidt aviserne har refereret fra for- handlingerne, i, at man er ved at lave en ord- Stavad (S): ning, der betyder, at ejere, hvad enten de Må jeg først sige noget til hr. Erhard Ja- tjener 350.000 kr. eller 150.000 kr. om året, kobsen om lejeværdien, der ikke kan bringes får den samme værdi af samme fradrag. ind i forhandlingerne. Mig bekendt er det Jeg har også forstået, at man opererer med den regering, halvdelen af CDs medlemmer en overgangsordning for denne virkelig til- sidder som ministre i, der har taget det ud af bundsgående reform af en størrelsesorden, forhandlingerne, i og med at man har lagt der hedder 10-12 år. Jeg har også forstået, at forslag ned i salen. Det er ikke socialdemo- det ikke rører særlig meget ved det problem, kratiet og det radikale venstre, der har taget der består i, at landets lejere fortsat betaler det ud, men regeringen. en del af gildet, fordi de jo ikke har noget Hr. Erhard Jakobsen sagde noget i sit før- fradrag. ste indlæg, som jeg synes det ville være inter- Jeg må indrømme, jeg har meget svært ved essant at få et svar på. Hr. Erhard Jakobsen at se, at så beskedne forslag skulle nærme sig sagde, at han som medlem af CD havde lov den nationale katastrofe, som hr. Erhard Ja- til at sige hvad som helst om dette under for- kobsen nærmest giver udtryk for at det er. handlingsforløbet. Jeg synes, vi må spørge: Jeg synes ikke mindst, det er vanskeligt at har hr. Erhard Jakobsen som medlem af et af fatte det og få det ind i hovedet, når man regeringspartierne ret til at gå ud og skabe ved, hvad det er for et samfund, vi lever i i tvivl om og give anledning til fejlfortolkning 1985. Hvordan i alverden kan man stå og vedrørende et forlig, som er indgået også hidse sig op over, at vi giver ens fradrag til med CD, fordi CD er medlem af regeringen? folk, og sige, at det skulle være en katastrofe, Jeg synes, vi må bede hr. Erhard Jakobsen når vi lever i et samfund, hvor 3A af de enlige om at udlægge den tekst, vi i forliget om forældre må gå på bistandskontoret hvert år ejendomsskatterne blev enige med indenrigs- for at klare dagen og vejen, hvor vi stadig ministeren om, hvor der står, at de øvrige væk har Y4 million medmennesker, der er ejendomsskattespørgsmål, der har været til arbejdsløse, hvor der er over 100.000, der er behandling i kommunaludvalget, tages op til invalidepensionister, og som ikke engang kan forhandling til efteråret i lyset af de kommu- få deltidsarbejde, ikke engang kvarttidsarbej- 1 I 147 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11148 [Anne Grete Holmsgård] de, men er henvist til permanent offentlig hele kommer igennem, og bagefter siger: vi forsørgelse, hvor man med hr. Erhard Jakob- har også nogle krav, men desværre fik vi ik- sens stemme gennemtvinger en overens- ke stillet dem, inden vi var med til at gen- komst, hvis eneste helt sikre resultat er, at de nemføre alt det, som vi i virkeligheden ikke lavestlønnede, HK-arbejderne, butiksarbej- bryder os så forfærdelig meget om. derne, kvinderne og mændene i disse job, Det er rigtigt, at der er økonomiske pro- ikke får en brik over 2 pet., hvis de overho- blemer. Det er oven i købet så sandt, som vedet får 2 pct.? Det giver stensikkert et real- det er sagt, at de er blevet betydelig værre de lønsfald for dem. Samtidig sidder medlem- seneste 2Yz år, hvor den, borgerlige regering merne af den samme regering og forhandler har siddet. Den udenlandske gæld, som er et om 25 pct.s lønforhøjelse til cheferne inden virkelig alvorligt problem, er vokset, så den for den offentlige sektor. svarer til cirka halvdelen af de årlige net- Jeg synes, at proportionerne mangler fuld- toudgifter, staten har. Det er ca. 70 mia kr. stændig, og jeg synes, det er grotesk, at det er Jeg synes ikke, at det er noget ringe beløb. sådan nogle ting, hr. Erhard Jakobsen kan Det er såmænd det, regeringen har præsteret, hidse sig op over. Jeg synes virkelig, jeg får siden den kom til i september 1982. det dårligt. Jeg får kvalme af det. Den indenlandske statsgæld er såmænd Det får jeg også, når statsministeren i sit også vokset. Arbejdsløsheden er ikke vokset, indlæg remser tal op og så tager sig lidt til men den er så sandelig heller ikke forsvun- brystet, mander sig op og siger: det gælder det, og regeringen har endnu ikke formået at om at vitalisere danskerne og om at værne præstere en målsætning for, hvornår arbejds- om tryghed og velfærd. Øjnene må virkelig løsheden skal være ude af verden. Man kan ryge helt om i nakken på én. Man skulle vir- kigge i finansredegørelsen, man kan høre på, kelig tro, at det, man stod og snakkede om hvad statsministeren siger gang på gang, man her fra statsministerens side, fra hr. Erhard kan kigge i budgetredegørelsen: der er ingen Jakobsens side, foregik i en eller anden lille målsætning for, hvornår arbejdsløsheden skal klub, for medlemmerne af klubben, menings- være ude af verden. Når man læser budgetre- fællerne i klubben, og hvor man rigtig stod degørelsen, er det ganske klart, at det, rege- og tordnede. Jeg ved godt, at hr. Erhard Ja- ringen sætter sin lid til, er, at faldende bør- kobsen altid vil gøre det, han er sådan en, netal og lavere pensionsalder klarer proble- der gør det hver gang, men også statsministe- met, ikke i dette århundrede, men engang ren! Han er jo statsminister for den klub, der omkring år 2000 og derefter. Det er ganske hedder danskerne, der bor i dette her land, simpelt uanstændigt og uforsvarligt. så han kunne dog i det mindste prøve at Med hensyn til betalingsbalanceunder- snakke til, hvad skal vi sige, den fjerdedel af skuddet siger man: nå ja, det var måske ikke dem, som har haft mest ondt ud af den poli- så godt, at det kom op på næsten 8 mia kr. i tik, der er gennemført her. første kvartal, men der var jo også en kon- Statsministeren og de borgerlige ordførere flikt, og der var jo også en specielt hård vin- har været heroppe og levere den sædvanlige ter. Det nærmer sig utrolig meget en vane, at navlebeskuende selvros: ja, ja, ja, men det hver eneste gang regeringen sætter et tal for her handler jo bare om den nødvendige øko- betalingsbalanceunderskuddet, så viser den nomiske politik, ikke andet, og selvfølgelig er faktiske udvikling, at underskuddet bliver vi frygtelig kede af, at det gør så ondt på højeré. Det, man klamrer sig til, er stadig nogle, men vi er nødt til at gøre noget og væk, at det til trods for alting vil være ude af rydde op i det morads, socialdemokraterne verden i 1988. har skaffet os på halsen. Det er socialdemo- En af de borgerlige ordførere var heroppe kraterne helt alene, som om de ikke havde og sige - jeg tror, det var hr. Gammelgaard - lavet det sammen med nogle, bl.a. sammen at oppositionen bredt set klandrer regeringen med CD, bl.a. sammen med de konservative, for ikke at gøre noget ved betalingsbalancen. bl.a. sammen med venstre, oven i købet i et Nej, vi har sådan set ikke sagt, at regeringen regeringssamarbejde, sammen med de kriste- ikke har forsøgt at gøre noget ved den. Det, lige, i varierende koalitioner, og ikke niindst vi har sagt, er, at den har forsøgt at gøre no- sammen med de radikale, som er dem, der get ved den på en konsekvent forkert måde gang på gang på gang på gang sikrer, at det hele vejen igennem. 1 1 149 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11150 [Anne Grete Holmsgård] Det, man er sikker på, er, at de dårligere en meget, meget høj lønkvota, en helt usæd- stillede grupper kommer til at slippe noget, vanlig høj lønkvota, gennem årene. Nu var mens den forbrugsbegrænsning, som kunne den faldet lidt, og det var i virkeligheden have en effekt, nemlig på de bedre stilledes ikke så problematisk. Den er faktisk falqet, indkomster, stort set er fraværende. Den er hr. Niels Helveg Petersen, til et niveau, hvor heller ikke med i de skatteforhandlinger, der den ikke har ligget i 25 år. Så langt nede har føres i øjeblikket, i hvert fald ikke den del af den ikke været i de sidste 25 år. Det er dog dem, som kan ses i avisernes spalter. Det kan immervæk et fald, der er til at tage og føle godt være, at den ligger i en eller anden på. skuffe hos forhandlerne, der hiver den frem Så vil jeg godt vende tilbage til skattere- en gang imellem og diskuterer den lidt, men formen, som blev diskuteret frem og tilbage ellers er den ikke til stede. heroppefra. Statsministeren var inde på den i De andre ting, man ikke gør noget ved, er sin besvarelse af forespørgslen i starten af en åbenlys ting som energiimporten. Vi har denne debat og sagde endnu en gang, at na- en energiimport i dette samfund på over 20 turligvis må vi have en skattereform. Ja, det mia kr. om året. Det ville være usædvanlig er klart. Der er ikke nogen i denne sal, der indlysende at nedbringe den energiimport, kunne finde på at sige, at vi ikke skal have hvis man strukturelt ønsker at gøre noget ved en skattereform. Med det blakkede rygte - betalingsbalanceunderskuddet. Det gør man det er der god grund til - skattesystemet har ikke. i befolkningen i dag, er der naturligvis ingen, Et andet meget aktuelt eksempel: Dan- der gerne vil sidde herinde igen, der tør gå mark importerer papir for 6 mia kr. om året. ud og sige til sine vælgere, at man ikke skal Man kunne spare i hvert tilfælde 4 mia kr., gøre noget ved skattesystemet. hvis man lavede en solid genbrugsordning i Men det, der er giftigt ved sagen, er, at Danmark, hvor man virkelig indsamlede pa- man bilder folk ind, at nu er man virkelig pir. Der står såmænd en flot formålsparagraf ved at lave en tilbundsgående reform af skat- i vores genanvendelseslov, men denne rege- tesystemet. Det er der ikke den fjerneste ud- ring har ikke gjort en pind for at opfylde sigt til, medmindre man helt laver om på de den. Det gør den måske til efteråret, fordi udspil, der har været til forhandling. Det den er blevet presset til det af oppositionen handler i realiteten om, at man flytter rundt for nylig, men ellers var det så sikkert som med nogle hjørner. Man starter med et ud- amen i kirken ikke sket. spil fra regeringen, hvor der er et underskud Det har været nævnt heroppefra, bl.a. af på ca. 10 mia kr., til trods for at der er et statsministeren, at det går fremad med inve- rablende underskud på statsbudgettet. Det er steringerne. Selve produktionsresultatet i den muligt, at man har nedbragt det til 5 mia kr. private sektor er steget ganske pænt, nemlig Det er der ingen af os der ved endnu. 20 pet. fra januar 1984 til 1985, og det er rig- De 10 mia kr., man rykker rundt med, er tigt nok, at det går lidt fremad, men det går et ganske lille hjørne af det samlede skattesy- sandelig også fremad fra et bundskraberni- stem, og hvis vi sammenligner det med den veau. Det, statsministeren glemte at sige, var, ekstraprofit, erhvervslivet har fået i løbet af at det kun er Y4 af den ekstra profit, er- det sidste år, er det en fjerdedel. Det, man hvervslivet har erhvervet i det sidste år, der rykker rundt med, er en fjerdedel af den er blevet investeret. samlede ekstraprofit, der er kommet ind i Hr. Niels Helveg Petersen spurgte, om det dette samfund i erhvervslivet i det seneste år. var meningen, at vi bare skulle tage de 40 Det er simpelt hen til at dø af grin over, at mia kr., det private erhvervsliv har tjent, og man kalder det en virkelig skattereform. dele ud i løn. Det tror jeg ikke at der er no- Man burde selvfølgelig kalde det nogle små- gen der har stået heroppe og sagt. Selvfølge- justeringer. Det er ikke andet end nogle små- lig skal der investeres. Det, vi anker over, er, justeringer. at ikke alle midlerne enten bliver brugt til Så vil jeg sige: nå ja, nogle småjusteringer investeringer eller bliver delt mellem investe- kunne selvfølgelig være bedre end slet ingen ringer og løn. justeringer. Problemet er bare, at hvis de ra- Hr. Niels Helveg Petersen sagde også, at dikale og socialdemokratiet og regeringen det, der var problemet, var, at vi havde haft bliver enige om småjusteringer, så er vi me- 1 1 151 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11152 [Anne Grete Holmsgård] get bekymrede for, at det betyder, at man har gang for de socialt dårligt stillede eller en blokeret for en ordentlig og tilbundsgående elendig middelmådighedens politik, så er det skattereform de næste mange år, har blokeret på tide, at man alvorligt diskuterer alternati- for, at et andet flertal i denne sal kan gen- ver og gør det seriøst sammen med venstre- nemføre de nødvendige tilbundsgående re- fløjen. former f.f skattesystemet. Når jeg tror det, er det, fordi vi har erfa- Steffensen (KrF): ring for, at hvis først socialdemokratiet har indgået et forlig, så er det meget svært for Kristeligt folkeparti er tilfreds med den dem at lave noget andet. De føler sig helt status, man kan gøre her ved folketingssam- urimeligt bundet i år fremover. Det betyder, lingens slutning. De resultater, der er opnået at man forspilder en mulighed, man ellers både i fællesskab med oppostitionen og i kunne få sammen med venstrefløjen i et an- regeringen og med de radikale alene, er re- det flertal. sultater, som kristeligt folkeparti vedkender Det andet flertal er så forbistret nødven- sig sin andel i og sit medansvar for. digt, for det er ganske klart, at regeringen Det er en særlig glæde for kristeligt folke- ikke laver om på den politik, den fører i øje- parti, at folketinget i denne folketingssamling blikket. Den kører derudad med større socia- har vedtaget en beslutning om at lade u- le uligheder, med flere besparelser på de dår- landsbistanden stige mere end nogen sinde ligst stilledes forhold, med justeringer af før, sådan som både statsministeren og hr. skattesystemet, som i virkeligheden kun flyt- Niels Helveg Petersen har omtalt det tidlige- ter hjørner. De radikale har e.ldnu ikke givet re i dag. Det er et resultat, det er vigtigt at noget signal om, at de vil stille krav om, at gøre opmærksom på. det skal være andetledes. Jo, de vil stille krav Statsministeren og regeringspartierne har til en skattereform, som flytter nogle små- levet op til det løfte, kristeligt folkeparti fik hjørner, laver nogle småjusteringer, ikke en under forhandlingerne sidste eftersommer, at pind andet. u-landsbistanden fortsat skulle stige. Et enigt Det betyder selvfølgelig, at hvis der virke- folketing har nu tilkendegivet, at u-Iandsbi- lig skal ske noget, er det nødvendigt med et standen skal stige med det sigte så hurtigt andet flertal, og det er nødvendigt med en som muligt at nå op på 1 pet. af bruttonatio- virkelig alternativ politik, som batter noget, nalproduktet, og at den danske u-landsbi- og som er andet end den afskygning af en stand med virkning fra 1. januar 1986' skal politik, socialdemokratiet har ført tidligere. øges til 0,82 pet. af bruttonationalproduktet. Det kan godt være, at hr. Anker Jørgensen Oppositionen og regeringen har i fælles- synes, at VS er for sprælsk, som han siger, til skab nået et resultat, og hermed er et af kri- at man kan lave noget sammen med dem, og steligt folkepartis hovedmål nået. Det er be- at SF laver for meget sammen med VS, og at mærkelsesværdigt i en tid, hvor vi nødven- SF i det hele taget er for lidt socialdemokra- digvis må gennemføre mange store besparel- tisk, men ærlig talt kunne hr. Anker Jørgen- ser. sen have godt af at få lidt mere spræl i klu- Af mindre, men dog betydelige resultater dene. Det tror jeg såmænd ville gavne ham kan nævnes, at det er lykkedes at få missio- og hans parti på længere sigt, for når man nærbørnenes undervisning betalt. Når jeg kigger tilbage på historien, er det ret beset nævner det, er det, fordi kristeligt folkeparti dér, han har lavet lidt spræl i kulisserne, har fremført det nogle gange, også ved af- nemlig på den internationale front og på sik- slutningen af en folketingsdebat, når der er kerhedspolitikken, hvor hans parti har fået tale om missionærer i u-landene. En væsent- nogle skulderklap. Alt det andet har de ikke lig økonomisk byrde for mange missionssel- fået et eneste skulderklap for, men bare sik- skaber er hermed blevet lettet, og det er en ker og evindelig tilbagegang. simpel retfærdighedshandling over for vore Så vil jeg godt opfordre hr. Anker Jørgen- ydremissionærer i forhold til de mange u- sen til at tænke over, om det ikke var på ti- landseksperter, vi har under Danida. de, at socialdemokratiet fik lidt mere spræl i Det har knebet med forståelsen for - de små kludene og tog det lidt mere alvorligt. Hvis bysamfunds problemer. Der var et flertal der skal ske andet end permanent tilbage- mod regeringens forslag om lettelse af etable- 11153 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11154 [Steffensen] ringsadgang i landsbyer. Kristeligt folkeparti måde, at vort system ikke bruger uhyre sum- vil søge andre veje til at skabe nye aktiviteter mer til forskning vedrørende reagensglasbe- i landsbyerne. Navnlig må vilkårene for alle frugtning, når den store medmenneskelige landerhverv, også småindustri og håndværk, forståelse for de barnløses problem kan kla- forbedres. Flere hundrede købmænd i lands- res ved en betydelig lempelse af adoptionslo- byerne er blevet reddet ved, at de overtager ven. visse offentlige servicefunktioner såsom Den såkaldte HT-dom, som faldt i lands- postindlevering, biblioteksudlån og hånd- retten for nylig, burde ryste mange, fordi købsudsalg for apoteker. Det betyder, at man indirekte anerkender, at nødret betyder, landsbysamfundene får mulighed for at blive at grundlovssikrede frihedsrettigheder kan bevaret og for at eksistere på samme vilkår sættes ud af kraft. Vi må nu afvente højeste- som det øvrige samfund. rets endelige afgørelse, og derefter må vi tage For at forbedre samarbejdet øboerne imel- stilling til, hvilke lovinitiativer der vil være lem og styrke deres særlige relationer til det nødvendige for at sikre fuld organisationsret offentlige, de offentlige myndigheder, har inden for det offentlige. Det er en vigtig poli- miljøministeren opnået finansudvalgets til- tisk opgave at sikre den enkelte fuld frihed slutning til oprettelse af et ø-sekretariat på til at afgøre, hvilken organisation man har Avernakø. lyst til at være medlem af. Vi vil ikke lægge skjul på, at den vigtigste Kristelig Fagforening og de nye frie fag- debat i den folketingssamling, vi nu snart har foreninger, der er opstået, bør anerkendes på bag os, er debatten om etik og medicinsk samme måde som de gamle, etablerede fag- teknik. Den fandt sted den 10. april i år. foreninger. Det er derfor kristeligt folkepartis Grundlaget for kristeligt folkeparti, når det ønske, at statens samarbejdsudvalg også får drejer sig om etikkens plads i den nyere me- repræsentanter for disse nye fraktioner inden dicinske forskning, er som i alt andet det for fagbevægelsen, således at de bliver taget kristne livs- og menneskesyn. Det glæder os, med på råd i forbindelse med det fremtidige at det i debatten fra regeringens side blev lovgivningsarbejde. udtrykt, at man ønsker at tage sit udgangs- Det er med stor beklagelse, vi oplevede punkt for en etisk debat i hensynet til det her i folketinget, at der var et snævert flertal, enkelte individ. Det understreger, at regerin- der lagde en bombe under ægteskabet, da gen og kristeligt folkeparti er enige i dette man vedtog loven om delt forældremyndig- udgangspunkt. hed. Kristeligt folkeparti tror ikke, at der Debatten viste i øvrigt, at gensplejsning findes nogen bedre form for tryghed og ram- klart afvises af folketinget. Det er derimod me om børnenes og familiernes trivsel end ikke tilfældet, når det drejer sig om forsk- netop ægteskabet. Flere og flere forskere pe- ning og eksperimentering med befrugtede ger på alle de mange negative konsekvenser æg. Her var kristeligt folkeparti det eneste for samfundet af den krise, familien befinder parti, der klart tog afstand. sig i i dag. Bristende voksenkontakt har med- Da forskningen berører områder, hvor eti- ført, at mange børn henter deres idealer og ske grænser kan forskydes, er det nødven- deres referencerammer fra den kommercielle digt, at samfundet er med til at bestemme, reklame og fra videoens verden, som præges hvilke forskningsprojekter der skal sættes i af klicheer og uvirkelighed. Angst, utryghed gang, og hvilke der skal stoppes. Kun ved en og rodløshed er symptomer, der præger alt grundig informationn og en bred offentlig for mange børn. Man kan sige, at børnene er debat kan den medicinske forskning blive et barometer for, hvordan det lykkes samfun- underlagt klare retningslinjer, som er i pagt det at løse de grundlæggende problemer. med vort samfunds traditioner og den etik, Kristeligt folkeparti har tillid til, at man i som vi ønsker samfundet skal bygge på. Og- forbindelse med den kommende skattere- så den medicinske forskning og teknik bør form, som allerede har været omtalt så meget fastholdes på det kristne menneskesyn, den ,her i dag, kan få taget hensyn til børnefami- kristne kulturarv og respekten for det skabte lierne og lavindtægterne, ligesom det også vil menneskeliv. være et klart mål for kristeligt folkeparti i Efter vor opfattelse bør vi prioritere res- disse forhandlinger, at man får opprioriteret sourcerne i sundhedsvæsenet på en sådan den hjemmearbejdende ægtefælle og den 11155 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11156 [Steffensen] medhjælpende hustru i større grad end hidtil. regeringen overveje at tage initiativer til det- Vi er tilfredse med, at der er. vilje til at føre te. Det vil jo også være med til at vise, at disse forhandlinger til ende med et godt re- man ikke - og: det har jo heller aldrig været sultat. Af de udtalelser, der er faldet her i hensigten - har ønsket at lade lønmodtager- dag om en sådan skattereform, fremgår det ne særligt i stikken, selv om indkomstpolitik- jo klart, at alle er enige om, at den er nød- ken alligevel har haft en særlig stram virk- vendig. ning for dem. Lovgivningen om uddannelsestilbud i ste- Men opgaverne i det politiske liv er store det for andet jobtilbud er en meget positiv og mange, og hvis vi ikke skal ende i umen- nyskabelse, fordi der nu åbnes mulighed for neskelighed og datalogi og materialisme ale- at modtage undervisning samtidig med, at ne, må vi finde ud af, hvad et menneske er. man får dagpenge. Der er her tale, om en Naturvidenskaben kan ikke mere hjælpe os. markant nytænkning, idet der brydes med de Den står faktisk selv magtesløs over for de afgørende principper om, at man ikke må problemer, den har skabt, men der eksisterer uddanne sig som arbejdsløs. jo en åndsvidenskab, der arbejder lige så Kristeligt folkeparti er tilfreds med, at hele eksakt som naturvidenskaben. uddannelsessystemet står til rådighed for de Efter vor opfattelse trænger vi til en folke- ledige ud over det, at der oprettes en række lig debat om vor egen identitet og vor opga- længerevarende kurser inden for såvel ar- ve i det kultursamfund, som vi tilhører, og bejdsmarkedsuddannelsernes som erhvervs- som bærer så dybe spor af kristendommen. uddannelsernes område. Formålet er jo, at Det har været vort folks livsgrundlag i mere alle de langtidsledige inden for de 2Vi år, end 1000 år. Det kan udtrykkes på mange hvor uddannelsesydelsen kan oppebæres, har forskellige måder, men Johannes V. Jensen mulighed for at følge uddannelser, der giver sagde engang i forbindelse med den arv, vort dem gode beskæftigelsesmuligheder bagefter. folk bygger på, følgende: Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom »Vil selv du fatte på, at kristeligt folkeparti ville finde det ri- dit væsens rod, meligt, om man fandt frem til en vis form skøn på de skatte for overskudsdeling som kompensation for de efterlod!« det ret skrappe indgreb på arbejdsmarkedet, Det er vor opfattelse i kristeligt folkeparti, som regeringen og det radikale venstre var at baggrunden for, at vi kan tilføre fremtiden tvunget til at foretage. Jeg vil dog gerne un- noget konstruktivt og godt, er, at vi finder os derstrege, at for kristeligt folkeparti er det selv i forhold til den arv, som er vort folks, vigtigt, at når den indføres, så skal den hvile og som vi også ønsker skal være vort folks på frivillighedens princip; at den vil virke fremtid. stabiliserende og som et virkelig væsentligt element for virksomhederne, der kunne stabi- lisere deres forhold fremover, er der slet Pia Kjærsgaard (FP): ingen tvivl om. Det findes der mange eksem- Regeringen har fået bevist, at det er muligt pler på. at regere uden om socialdemokratiet. Vi har Man kunne for eksempel foreslå, at man i fået aflivet en myte og må naturligt spørge: forbindelse med skatteforhandlingerne, som hvordan er det dog gået til? Svaret er nemt. jo skal foregå over længere tid, overvejer, om Man har stort set på alle områder ført en det er muligt at undlade at beskatte den del politik, som til forveksling ligner den social- af virksomhedens overskud, som tilfalder demokratiske. medarbejderne ved overskudsdeling, så den Her ved afslutningsdebatten, hvor rege- bliver fritaget for skat, så længe beløbet bli- ringspartiernes ordførere så glimrende har ver stående i virksomheden. Først den dag rost regeringens politik og resultater, er det det trækkes ud af virksomheden, kunne den værd at notere sig, at der er temmelig diver- normale beskatning så finde sted. gerende opfattelser af, hvad der er sket under Skal vi fortsat have gang i eksporten og en denne regering, og specielt hvad der ikke er større effektivitet på virksomhederne, kan en sket. frivillig overskudsdeling være et godt og mo- Det er simpelt hen imponerende frækt, at tiverende element. Efter vor opfattelse burde regeringen fortsætter med at trække - penge 1 1 157 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11158 [Pia Kjærsgaard] ud af folks lommer og så giver indtryk af, at sultat efter det andet - se på betalingsbalan- det er regeringen, der sparer. Sandheden er cen, se på handelsunderskuddene - har fast- jo, at regeringen på ingen måde sparer på de holdt, at der ikke vil ske indkomstpolitiske offentlige udgifter. Det skattereformudkast, indgreb her i sommer. Vi får så sommeren i der er sivet ud til den undrende befolkning, fred og ro, hvis disse udtalelser holder stik, indeholder beskæringer i den enkeltes fra- men så kan jeg til gengæld love befolknin- dragsmuligheder, som ikke er set før. Der er gen, at der til efteråret vil være en hel del, altså overhovedet ikke tale om besparelser. der skal indhentes. Nye afgifter i milliard- Vi nærmer os i stedet skatteministerens øn- klassen vil blive trykket ned over befolknin- skesamfund, hvor selvangivelsen er udfyldt gen, og man kan allerede begynde at forbere- af skattevæsenet og ikke af lønmodtageren. de sig på, at det igen bliver øl, vin, cigaretter Befolkningen skal være opmærksom på, og biler, der kommer til at holde for. Eller hvad det er, denne borgerlige regering pønser måske gør man endnu et indhug i kapital- på. Man vil fratage os vores 2.000 kr.s fra- pensionerne, så de bliver beskattet med 50 drag, begrænse fradraget for forsikringer og pet. Hvem ved, hvad der foregår i skattemi- afskaffe lønmodtagerfradraget. nisterens hoved? Så vil man indføre betaling på en lang Med budgetredegørelsen lægges der op til række serviceområder, som vi endnu ikke er øget brugerbetaling, hvilket selvfølgelig kun- præsenteret for, men det skulle ikke undre ne accepteres, hvis skattetrykket var blevet spor, hvis regeringen trækker nogle af de sænket, men det ser det overhovedet ikke ud gamle ønsker frem, som fremskridtspartiet i til. Der bliver tale om at indføre en ny form sin tid helt naturligt tog afstand fra. Et af de for afgift. Å propos budgetredegørelsen tager mest horrible forslag var afgiften på sygdom, finansministeren forskud på glæderne, hvil- for ikke at glemme tankerne om et reduceret ket ikke er usædvanligt for denne regering, medicintilskud. men når man oven i købet sætter det på tryk, Forbruget må ned, siger regeringen og synes jeg, der er grund til at gøre en be- hentyder til det private forbrug, som regerin- mærkning om det. gen er så utilfreds med. Det er ikke i regerin- På side 61 i budgetredegørelsen står der, at gens tanker, at forbruget først og fremmest der er gennemført forskellige reformer, bl.a. må ned i den offentlige sektor. Nye kraftige delpension. Hvornår er delpensionen blevet offentlige besparelser må og skal gennemfø- gennemført, hr. finansminister? Det vil jeg res, så væksten i den offentlige sektor ikke gerne have et svar på, og især fordi en del- bare standses; den offentlige sektor må gøres pension medfører væsentlige offentlige mer- meget, meget mindre. Det er på tide, at rege- udgifter, har det speciel interesse for frem- ringen viser, hvor alternativet til den social- skridtspartiet. demokratiske politik er. Der er ligeledes i budgetredegørelsen an- I dag vil det være svært for en tilhænger ført forskellige gennemførte besparelser, af de fire regeringspartiers politik konkret at hvoraf jeg især har hæftet mig ved en udsky- påvise, hvor de store forskelle på socialde- delse af betaling fra den sociale pensions- mokratiet og regeringen er. Regeringen har i fond. Pensionsfondens midler skulle bruges så mange sager efterhånden vist en fantastisk til at forbedre pensionerne, og der står man- iver efter at opnå politiske forlig, at den har ge milliarder kroner, som kunne komme vore ligget under for venstrefløjens store røde par- pensionister til gode; men man holder altså ti, socialdemokratiet. Det er oppositionen, pengene tilbage, så man kan tilbyde arbejds- der bestemmer skattelovene, u-landshjælpen, duelige personer delpension. Det kalder man barselorloven, udlændingeloven og de fleste så besparelser! Forstå det, hvem der kan! Jeg udgiftskrævende ting. kan ikke. Regeringen er dog selv fulgt godt med i Vi vil nok opleve økonomisk vækst her- disse udgiftskrævende ting, og indgreb i for- hjemme i den kommende tid, men den bliver skellige størrelser nedbryder langsomt, men spist af udlandet, fordi det stadig væk ikke er sikkert befolkningens tro på den danske bag- lykkedes regeringen at gøre noget ved vores vendte Robin Hood og hans følgesvende. enorme gældsproblemer til trods for de man- Statsministeren, der i de første 5 måneder ge indskrænkninger i befolkningens løn, som af 1985 har fået forelagt det ene elendige re- vi har set. 11 159 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11160 [Pia Kjærsgaard] Dansk eksport vil få vanskeligere år. Vi steren se, hvor han vil finde pengene. Det er har tabt markedsandele i store dele af Euro- både overlegent og amoralsk. pa, og kombineret med faldende importvækst Den almindelige dansker havde mulighed i de fleste af vore aftagerlande vil vort beta- for at hjælpe dansk erhvervsliv og gjorde det lingsbalanceunderskud ikke blive revideret. gerne, hvilket de mange tusinde leasingkon- Danmark er i dag en af Vesteuropas mest trakter vidnede om. Nu er det slut, og den forgældede nationer og formentlig det land i almindelige dansker har mistet endnu en bid verden, hvor man har det største skattetryk. af sin selvstændighed. Regeringen kan ikke blive ved med at give Så er der. skattereformcirkuset. Det ser ud tidligere regeringer skylden. Nu er man så i til, at de gamle partier vil give de største ind- sit tredje borgerlige regeringsår og har selv komster en stor skattelettelse, medens om- sat de kedelige rekorder. Hvem var det, der kring 280.000 familier skal betale mere i skat. talte om, at det skulle blive lettere at være Heraf bor en stor del i egen bolig, og det er dansker? altså bevis for, at CDs mange ord og fagter I december måned skete noget helt uhørt, overhovedet ingen realistisk betydning har. da regeringen stemte for et forslag, der med CD forsøger at skabe sig en monopolpolitik ét slag lukkede for private investorers mulig- på husejernes. bekostning, men gang på gang heder for at investere i danskbyggede skibe. viser det sig jo, at partiet ikke opnår andet Fremskridtspartiet tog selvfølgelig skarpt af- end at komme i aviser og TV. Husejerne, stand fra den slags politik. Hånd i hånd med bilejerne, de unge, de gamle, ja det meste af de socialistiske partier sørgede man gennem befolkningen, er ladt i stikken af denne rege- denne lovgivning for, at danske skibsværfter ring og dens støttepartier. kunne lukke ordrebøgerne i. Tusinder af Jeg kan følge »Årets erhvervsleder«, Jør- danske arbejdspladser ser nu ud til at blive gen Trygved, der for nylig udtalte, at politi- nedlagt, fordi man ikke hørte på de advar- kerne i årevis har bildt befolkningen ind, at sler, der kom ikke bare fra fremskridtspartiet, det hele nok skal gå. Politikerne har ikke men også fra redere, værfter og leasingsel- turdet fortælle sandheden for ikke at blive skaber. Den borgerlige regering gik med til upopulære. I 10-15 år har løgn dækket over denne ansvarsløse handling på trods af ad- fakta. Han siger videre, at der måske vil gå varsler, og til trods for at man vidste, at kun 3-5 år, før vi er helt nede at ligge, men så får ét skib var kontraheret i 1984 uden for parts- man også øjnene op for sandheden. og kommanditselskaber. I 1985 er der over- Fremskridtspartiet har siden 1972 sagt hovedet ikke blevet kontraheret nogen skibe. sandheden, og vi har på så mange områder Jeg er klar over, at socialdemokratiet stod i fået ret, ja på flere områder, end vi egentlig spidsen for felttoget imod skibsleasing, og jeg bryder os om. Men sandheden skulle ties har noteret mig, at det samme socialdemo- ihjel, og det har man så fra sandhedsmod- krati nu vil hjælpe de værfter, der kommer i standernes side koncentreret sig om., Frem- knibe på grund af denne antierhvervsmæssi- skridtspartiet skulle gøres upopulært. Vi har ge lov. Det er det groveste hykleri, jeg endnu set, hvordan folkevalgte politikere i første har set. række har koncentreret sig om at varetage Ja men vil regeringen så ikke gøre spor for partiinteresser og egne interesser i stedet for at afbøde loven? Nej, ikke en pind. Industri- at varetage folkets. ministeren udtalte den 18. maj i år i Jyl- Rygtet fortæller, at regeringen seriøst på- lands-Posten, at skibsværftsindustrieh skal tænker en beskatning af fonde. Det er endnu lade være med at pibe og skal holde sig for et bevis på, hvordan regeringen ligger under god til at prøve at placere et ansvar hos poli- for socialdemokratiets tankegang. Det er jo tikerne. Hvis det ansvar ikke skal placeres et typisk socialistisk synspunkt, at fonde skal hos de partier, der laver love til skade for beskattes og pengene derefter skal uddeles dansk værftsindustri, så ved jeg sandelig ik- centralt, så man på den måde kan dirigete ke, hvor ansvaret skal placeres. Men vores fondene. Indgår fondsbeskatningen derfor i naive regering kan bare vente! Jeg er overbe- skattereformdrøftelserne, vil vi kunne sige vist om, at socialdemokratiet vil have nye farvel til f.eks. Carlsbergfondet, der har ud- støtteordninger indført; man kan jo ikke leve delt over 150 mill. kr. til almennyttige formål uden støtte i det parti, og så må industrimini- de sidste år. Disse ydelser vil blive stærkt 1 1 161 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11162 [Pia Kjærsgaard] reduceret eller måske helt bortfalde, og det ningens interesser, og jeg skal derfor på samme vil ske for Egmontfonden, Augusti- fremskridtspartiets vegne fremsætte følgende: nusfonden, og hvad de ellers hedder. Det er Forslag om motiveret dagsorden. noget, fremskridtspartiet vil advare kraftigt imod. »Folketinget udtaler, at den tiltrængte Det er ren stemmekøbspolitik, der domi- skattereform først og fremmest skal indehol- nerer regeringens skattereformudspil. Man de en stærk nedsættelse af skattens størrelse. præsenterer kun »alt godt fra havet«, så min- Tinget går derefter over til næste sag på dre kyndige vælgere, der har tiltro til politi- dagsordenen.« kerne, bliver snydt til at tro, at de får en skattenedsættelse. Det er alt for få, der kan Formanden: gennemskue, at de milliarder af kroner, der Der er nu fremsat følgende forslag om mangler, for at regnestykket kan gå op, er motiveret dagsorden: (se ovenfor). Dette for- årsag til, at de fleste vil få det meget værre slag indgår ligeledes i forhandlingen. end det, de bliver bundet på ærmet. Fejlen er naturligvis, at regeringen ikke tør nedsætte Maisted (FD): de offentlige udgifter til det niveau, der sva- Der er ingen tvivl om, at Jørgen Trygved rer til den danske økonomis bærekraft. Vi sagde nogle sandheder som direktør. Det har skal selvfølgelig sørge for, at staten sætter fremskridtspartiet da også gjort i mange år. tæring efter næring, så de offentlige udgifter Problemet ligger blot i, at det jo ikke er til- nedsættes til, hvad der kommer ind i kassen i strækkeligt at have ret, der er også et pro- skatter og afgifter. blem med at få ret. Vi ønsker skatten på arbejde helt afskaffet. Det er altså ikke så enkelt - ikke fordi jeg Man får mere for pengene, og spildet bliver skal forsvare den borgerlige regering på alle mindre, når den enkelte forbruger betaler områder - men dette er jo et klassisk eksem- direkte over prisen på varen. Det er logik. pel på, hvor vanskeligt en borgerlig regering For alting fordyres, når betalingen skal van- har det med at løse landets problemer. Først dre den lange og uproduktive vej over skat- kører socialisterne, selvfølgelig med socialde- terne. Den enkelte får en langt bedre økono- mokraterne som de ledende, landet ud i øko- mi og en større realløn at betale af, når ind- nomiske kriser. De når så langt, at de opgi- komstskatten afskaffes. Det skal ikke være ver. Der er ikke tale om, at de udskriver sådan, at tilskud og andre mærkværdigheder valg, nej, de smider tøjlerne, og så opgiver skubber forbruget over til de områder, som de den videre styring af landet. Derefter bli- folketingsflertallet ønsker, på bekostning af ver der dannet en borgerlig regering med de varer, den danske forbruger helst vil have. støtte af det radikale venstre; den får til op- Pengene ligger bedst i borgernes lommer og gave at løse landets problemer. Det er pro- har bedst af, at det er borgerne selv, der blemstillingen. Og så er det endnu vanskeli- tager dem op af lommen. gere for en borgerlig regering, fordi den jo er Intet parti har som fremskridtspartiet i ord stærkt afhængig af de radikale, og det radi- og gerning kæmpet for at få ændret den uri- kale venstre er efter min opfattelse ikke enty- melige indkomstskat, der straffer arbejde og digt et borgerligt parti. Derfor får regeringen belønner dagdriveri. Senest i foråret. 1985, betydelige vanskeligheder med at gennemføre altså for kun 3 måneder siden, afviste rege- en fornuftig økonomisk politik, der også på ringen sammen med sine medsammensvorne lang sigt vil løse landets problemer. socialistiske venner fremskridtspartiets be- Statsministeren fremhævede jo resultater- slutningsforslag, der skulle sikre en forhøjel- ne. Det synes jeg er helt rimeligt. Man skal se af det skattefri bundfradrag med mindst ikke skjule, at regeringen selvfølgelig har op- 5.000 kr. i 1985. Fremskridtspartiets forslag nået en væsentlig reduktion af renten. Den ville have haft en særdeles gunstig virkning har holdt en fast kronekurs, og enhver kan på prisstabiliteten og beskæftigelsen og ville se, at det har givet positive resultater. sikre, at reallønnen ville blive forøget med 4 Enhver snak om, at denne regering ikke pet. hvert år. Regeringen gik i stedet ind for har gjort det bedre end den forrige, er falsk lønstigninger og øgede skatter og afgifter. tale. Men som jeg sagde fra starten, mener Partiinteresserne gik igen forud for befolk- jeg, at den bestemt har gjort alt for lidt. Det 1 1 163 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11164 [Maisted] er jo også derfor, det vitterlig kan lykkes so- Et af resultaterne af denne voksende gæld cialdemokratiet at fremsætte et dagsordens- er, at man har lagt en bremse på lønstignin- forslag, hvor man taler om stærkt stigende gerne. Det kunne man ganske enkelt ikke underskud på betalingsbalancen og høj ar- tillade sig, for med den gæld til udlandet, vi bejdsløshed osv. Socialisterne, SF og VS, har i dag, skylder vi et års eksport, og så kan konstaterer i deres dagsordensforslag, at der man jo sige: ja men o.k., det kan man afse. er 260.000 arbejdsløse, og at udlandsgælden i Hvis man tænkte sig om, kunne man nok samme periode er vokset fra 150 mia kr. til afse 10 pet. over en 10-årig periode. Men det 225 mia kr. Ja, det er jo ganske indlysende er ikke engang tilstrækkeligt til at løse pro- tal, fordi det jo er den politik, de andre lag- blemet. For i et års eksport køber man jo for de grunden til. Der er ingen, der tror på, at 40 øre materialer for hver krone for at frem- hverken socialdemokratiet, VS eller SF ville stille denne eksport, og det vil sige, at pro- have stoppet låntagningen i udlandet. Det er blemet er langt større end at afse et års eks- at konstatere ulykkerne som følge af den po- port. litik, der har været ført, men som regeringen Det rammer så den enkelte familie i Dan- har sat en bremse for. mark, fordi vi jo skal bruge fremmed valuta Jeg skal ikke angribe regeringen i den for- til at købe varerne i udlandet, og fordi vi stand, at jeg vil sige, at jeg tror, den kunne ikke bare kan gribe ind over for almindelig have gjort det meget bedre, for jeg erkender, international samhandel og sige, at nu vil vi at den er afhængig af det radikale venstre og stoppe vores import. Det kan man jo ikke, dermed er bremset med hensyn til at føre en hvis man gerne vil have glæde af et internati- fornuftig økonomisk politik. Men jeg vil onalt samarbejde, og Danmark lever af en godt sige til statsministeren, at det er ganske stor udenrigshandel. Derfor vil det være kun- umuligt at løse landets økonomiske proble- stigt, og det vil blive mødt med modforan- mer, når man har som målsætning at fasthol- staltninger af vore konkurrerende lande, og de en offentlig sektor i den størrelse, den har de lande, vi gerne vil eksportere til, vil selv- i dag. Den offentlige sektor er større, end følgelig gribe ind over for os. Derfor er vi den nogen sinde har været. Uanset om det er nødt til at have den nødvendige fremmede arvet, så er det en fundamental fejl at indgå valuta for at finansiere importen, og for at et forlig med både socialdemokratiet og det have den skal vi have en øget eksport. radikale venstre om, at denne størrelse skal Jeg kan godt forstå, at den danske befolk- bibeholdes og ikke kan ændres. Så løser man ning stort set siger: det er sort tale, det inter- ingen problemer. esserer os ikke. Det, der interesserer os, er Jeg tror ikke, man behøver at være økono- vores egen sociale status, vores egne under- misk spåmand for at sige, at vi i løbet af 3-4 og overskud på husholdningsbudgettet der- år har en samlet statsgæld på omkring 1.000 hjemme. Alt det andet er jo noget, de har mia kr. Det er der noget der tyder på ved snakket om de sidste 15-20 år, og det har fremregning af de tal, vi har. stort set ikke kommet os ved. Jeg kan også godt forstå en anden ting, Sådan reagerer befolkningen over for så- nemlig at befolkningen som helhed overho- dan tale, men den reagerer bestemt ikke så- vedet ikke interesserer sig for udlandsgæld dan, når der pludselig er tale om, at der kun eller for indenlandsk statsgæld, og at 1.000 skal være en lønstigning på 1 Y2 pct. det ene mia kr. er et beløb af en sådan størrelsesor- år og 2 pet. det næste. Nej, så er venstrefløjs- den, at almindelige mennesker, der ikke be- politikerne i stand til :at ophidse dem og få skæftiger sig med disse ting til daglig, siger, dem til at samle sig - 100.000 herude på at det da ikke kan være deres problem, og Slotspladsen - og det var med garanti ikke alle disse udregninger med, at hver enkelt de 1XA pet. eller de 2 pet. lønstigninger, der borger fra vugge til grav skylder omkring blev demonstreret imod, nej, det var udtryk 100.000 kr., forekommer dem fuldstændig for, at det ville man ikke finde sig i. Men urealistiske og uvedkommende. Det er forstå- man kunne ikke forklare præcist, hvad det eligt, og det er faktisk dér, udfordringen for var, man ikke ville finde sig i, for på den Jørgen Trygved og for os andre ligger. Den anden side var det indlysende, at man skulle er at gøre dette problem til et problem, som gribe, ind. Det havde bl.a. fagforeningerne man kan forstå vedrører den enkelte familie. selv sørget for ved at lukke for varmen for 1 1 165 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11166 [Maisted] ældre og syge mennesker, så ethvert menne- det her, hvor de har fået nogle lovforslag ske i Danmark kunne forstå, at der skulle udskudt i 12 søgnedage. Så vil de gerne bru- gribes ind. Men man følte, at det var et over- ge grundloven; det er bare § 41 i stedet for § greb mod den fri forhandlingsret. 34. Det kan ikke være rigtigt, at Danmark Jeg forstår også godt, at man kunne have skal komme så langt ud, at socialdemokratiet den fornemmelse, men kendsgerningen var kunne tænke sig at styre dette land ved hjælp jo, at man havde valgt en ganske bestemt af kommunistiske stemmer, som ikke har no- procedure arbejdsmarkedets parter imellem, get tilovers for demokratiske spilleregler. og derfor var forløbet, som det var, og folke- Den udenrigspolitiske situation er af no- tinget måtte tage en beslutning om et ind- genlunde samme karat. Her må regeringen greb. Der var altså ikke tale om, at der var finde sig i, at socialdemokratiet benytter sig sket et overgreb mod den frie forhandlings- af disse kommunistiske stemmer til at få gen- ret; fagforeningerne havde selv sørget for, at nemført en ejendommelig sikkerhedspolitik, det ikke kom på tale. Men der var tale om, hvor vores troværdighed i forhold til NATO at folketinget var forpligtet til at gribe ind bliver undergravet dag for dag, og hvor man for at få samfundet til at fungere. må forvente at opnå, at man reelt ikke er et Så er det selvfølgelig beklageligt, at rege- fuldgyldigt medlem af NATO, hvis man går ringspartierne ikke kan overtale det radikale tilstrækkelig vidt. Der er ingen, der gider hø- venstre til at føre en mere fornuftig økono- re på, hvad Danmark mener om noget som misk politik, sådan at vi kunne komme ud af helst i den sammenhæng. problemerne, så vi ikke får den stigende Den tredje væsentlige ting, som efter min gældsætning og vi ikke får den stigende ud- mening er sket i denne samling, er demon- landsgæld, som med garanti betyder, at det, strationen af Danmarks Radio og TV som man forstår ved frie forhandlinger her i det den magtfaktor, det faktisk er. Jeg vil vove at danske samfund, vil være bandlyst i mange, påstå, at det for tiden er den største politiske mange år. For der er overhovedet ikke råd til magtfaktor i Danmark. Bare for at tage nog- frie forhandlinger, når man efter befolknin- le eksempler kan jeg nævne, at man hængte gens opfattelse blot kan øge lønningerne og nationalbankdirektøren ud ved at give urigti- tage fra produktionsapparatet og tage fra de ge oplysninger, man lavede antidemokratiske rige og så øge lønmodtagernes andel. For demonstrationer i TV ved ikke at referere lønmodtagernes andel er jo, som jeg tidligere Reagans tale i Strasbourg på en fair måde, har påvist, langt den største andel af det man lavede såkaldt opsøgende journalistik overskud, der skabes her i samfundet. over for den tidligere TV-A chef Rubin, der Af andre vigtige begivenheder i den for- offentligt udtalte, at han følte sig manipule- løbne samling har der så været det udenrigs- ret, og sagde, at hvis det var opsøgende jour- politiske, hvor regeringen har måttet danse nalistisk arbejde, så foretrak han refererende. efter socialisternes fløjte og har måttet føre For ikke at tale om, at man præsenterede en sikkerhedspolitik, der har været dirigeret befolkningen for en sort skærm på trods af af kommunistiske partier som SF og VS. Det folketingets flertalsbeslutning, en ejendom- var de samme partier, som viste foragt for melig holdning, som oven i købet blev støttet folkestyret, da vi havde demonstrationerne i af radiorådets formand, som godt kunne for- forbindelse med overenskomstforhandlinger- stå, at man reagerede på en sådan måde. ne, hvor SF klart tilkendegav, at man ikke Det er betænkeligt, det er fuldstændig for- overholdt og ikke ønskede at overholde rykt, at man i et land som Danmark, der er grundlovens § 34, og hvor et af deres folke- et demokratisk land, ikke har en fri nyheds- tingsmedlemmer endog demonstrerede det formidling, altså ikke har fri TV-dækning af klart og tydeligt i Danmarks Radio og TV. andre synspunkter end dem, der passer de Det gør det jo så meget mere sørgeligt, at journalister, der hver aften kan meddele fra Danmarks største parti kunne drømme om at TV, at »det er, hvad vi har valgt at sende og lave en fælles politik med et parti, der klart vise den danske befolkning«. Det er landets og tydeligt har demonstreret, at de er 'antide- monopol, og det er altså dem, der bestem- mokratiske, at de er antiparlamentariske, ik- mer, hvad folk skal se. ke agter at følge spillereglerne, undtagen når Det kunne jo være flintrende ligegyldigt, det passer ind i deres kram, som vi har set hvis det ikke var, fordi det havde en altafgø- 1 1 167 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11168 [Maisted] rende betydning for den politiske menings- ressourcer! Denne advarsel er jo blevet tilba- dannelse her i landet. Undersøgelser har vist, gevist af udviklingen, idet vi siden 1975 har at den danske befolkning bliver påvirket for forøget vor samlede fangstmængde ved Fær- 86 pct.s vedkommende af det, der udsendes i øerne fra 25.000 t til 138.000 t, dvs. en fem- Danmarks TV, og for 45 pct.s vedkommende dobling. De sidste 10 årr er vi konstant blevet af det, der udsendes i den landsdækkende advaret imod at overinvestere i fiskeskibe. radio. Altså en klar politisk magtfaktor, som Jeg vil påpege, at der aldrig er fisket så man- selvfølgelig demonstrerer med al tydelighed, ge tons pr. skib som netop i fjor, hvor fisker- hvorfor de røde partier er imod reklame i et flåden endda, selv om det var iberegnet pris- frit TV og i en fri radio. støtten, gav et lille overskud. »Pas på udlandsgælden« har været stan- Breckmann (Fær.): dard i mange år. Det er rigtigt, at der de sid- ste 4 år er investeret for 2 mia kr. i de nye Siden sidste afslutningsdebat er der sket skibe. Alternativet er jo at sælge hele flåden, den ændring for Færøernes vedkommende, men så ville man jo fravriste erhvervet at vi har fået et nyt landsstyre, præget af de grundlaget for fremtidige indtægter. to store socialistiske partier, der helst indfø- Oversubsidiering af hovederhvervet har rer forandringer både på Færøerne og i for- været et yndet vagtråb siden 1975. Heller holdet mellem Færøerne og Danmark. ikke så enkelt, som det lyder, for selv om det Men først et hjertesuk om den uro, som samlede støttebeløb til fiskeriet har været den foreløbige rapport fra det rådgivende voksende, er det relativt uforandret, og i fa- udvalg vedrørende Færøerne ved det nye ste priser skal man helt tilbage til 1977 for at landsstyres dannelse i januar og siden den finde et år, hvor støtten pr. kilo fisk var så ordinære beretning fra samme udvalg forle- lille som i fjor. den har forårsaget. Denne rapport leverede Vi skal dog leve på Færøerne på vore egne nemlig krudt til vort gode landsstyre, der fik hjemlige betingelser, og jeg vil her i folketin- anledning til en sand hærfærd imod det for- get benytte lejligheden til at påpege den for- udgående. Det hele endte så med internatio- skelsbehandling, som Danmark udøvet imod nal mistillid til det færøske erhvervs disposi- Færøerne i forhold til Grønland. Grønlands tionsevne, bl.a. forårsaget af, at Færøerne årlige statsstøtte brutto beløber sig nemlig til blev sammenlignet med en bananrepublik. akkurat det samme som hele den færøske Dette medførte store - dog heldigvis forelø- udlandsgæld ultimo 1984, uden at jeg har bige - vanskeligheder for Færøernes økono- bemærket strenge irettesættelser fra ministeri- miske relationer til udlandet. elle udvalg, skadefryd i den danske presse Jeg vil ikke et øjeblik betvivle dette ud- eller en international udnyttelse af situatio- valgs faglige kyndighed i erhvervsanalyser, nen fra grønlandspolitisk hold. Denne diskri- når det drejer sig om fastlandsøkonomi. Men mination imod Færøerne og favorisering af desværre, og måske naturligvis, mangler ud- Grønland kan vel kun hidrøre fra en dansk valget fuldstændig forståelse for, hvordan; en kolonial dårlig samvittighed, og jeg ville øn- fangstbaseret økonomi virker. Denne konti- ske, at Færøerne i fremtiden ikke bliver lem- nentale mangel på indsigt er ikke noget nyt. læstet af sådanne ramaskrig fra dansk mini- Vi kender den fra historien, hvor vi f.eks. i steriel side. 1938 heldigvis holdt fast på vores ønske om Ellers kan det måske interessere venstresi- at investere i nymodens trawlere på trods af den her i salen, der nu triumferer over, at en dansk henstilling om at bevare og fornuf- Færøerne har fået en socialistisk regering, at tigt udbygge den kutterflåde, der på det tids- det selv samme landsstyre på et møde i næst- punkt allerede var pilrådden. sidste uge tillod bygning af 16 nye skibe til Vi har altid levet med dommedagsprofetier en værdi af 1,5 mia kr., der svarer til en 50 fra København, og denne gang skulle der pct.s forøgelse af Færøernes udlandsgæld. altså være tale om en storslået økonomisk Det er de samme folk, der før valget ville ruin på Færøerne. vende udviklingen på Færøerne på 500 dage. Siden midten af 1970erne har advarslen Mange venter vel med spænding på det lydt indtil kedsommelighed: udpin ikke jeres rådgivende udvalgs næste rapport efter besø- fiskebestande og derved de hjemmebaserede get på Færøerne i den kommende uge. (699) 1 1 169 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11170 [Breckmann] Jeg vil benytte lejligheden til her at genta- tilfredsstillende afklaring af vigtige dansk- ge den henstilling, jeg fremsatte skriftligt til færøske mellemværender som f.eks. genfor- statsministeren under stormløbet på Færøer- handlingen af flyvekoncessionen, afklaringen nes kreditværdighed i januar måned, om, at af TV- og radiospredning, Rockall-spørgsmå- statsministeriet overvejer enten at omlægge let, den færøske undergrund, en særskilt fær- udvalgets fremgangsmåde, så man i fremti- øsk miljølovgivning og først og fremmest en den undgår internationale episoder med be- omforhandling af bloktilskuddet. klagelige virkninger for Færøernes relationer I øvrigt skal jeg her til folketinget meddele udadtil, eller også fuldstændig at fratage ud- angående dagsordener og især forsvarspoliti- valget dets nuværende funktion. Jeg vil her- ske spørgsmål, der vil blive afgørende i det med påstå, at vi aldrig har fået et eneste kommende år, at jeg stadig er i den situation, brugbart råd fra dette udvalg, kun jammer og . at jeg er det eneste medlem her i folketinget, klagesang, der er fuldstændig upåagtet af der er blevet berøvet retten til clearing. Men medsangerne i forårets klynkekor, nemlig det er også en markant stilling at have fået af vort røde landsstyre. den socialistiske modpart, og så må oppositi- Når man tænker på dets partipolitiske onen bare, hver gang den finder det oppor- sammensætning, kan man ikke gøre sig for- tunt at presse regeringen i spørgsmål, hvor håbninger om at få tilfredsstillet de forvent- regeringens eksistens bliver truet, regne med, ninger, som den danske borgerlige regering at min stemme, som hidtil, aldrig fremover gav os anledning til i fjor gennem de meget vil falde på den side, som er medvirkende til positive - og dem skal I have tak for - reak- at ændre kursen for den nuværende regerings tioner på de mange henstillinger om en af- politik. klaring af de forældede administrative fælles- anliggender, der venter på at blive forandret med større færøsk selvbestemmelsesret for Ellefsen (V): øje. I de ca. 4 år, hvor jeg har haft orlov fra I landsstyrets indbyrdes aftaler om æn- folketinget, er der jo sket en hel del både i dringer er der så mange forbehold, at til- Danmark og på Færøerne. Vi har i perioden fredsstillende resultater på forhånd er ude- haft regeringsskifte i Danmark, ligesom vi nu lukket. F.eks. bliver en overtagelse af folke- har fået et nyt landsstyre på Færøerne. kirken betinget af menighedsrådenes billigel- Selvfølgelig har jeg forsøgt at følge med se og en overtagelse af særforsorgen betinget af, at statskassen i fremtiden skal betale ak- også i det, der er foregået i folketinget. Jeg kurat den samme andel af udgifterne som skal ikke gå tilbage i tiden, men dog frem- hidtil. drage en enkelt ting. I al fordragelighed - nu Det bærende element i alle de oplæg til er det mindre nødvendigt i dag, end det var nyordninger, som regeringen har givet mig for et år siden - havde jeg lovet mig selv at forsikring om på forespørgsel her i folketin- sige, første gang jeg kom her, at jeg synes og get, har været, at enhver forhandling mellem har syntes, at min kollega hr. Breckmann har landsstyre og regering om overtagelse og været alt for negativ i sin kritik af de danske selvbestemmelse, hvad enten den er stor eller partier, som ligger til venstre for midten. Jeg lille, skal bygge på princippet om større fær- har selv sagt det til ham gentagne gange, sid- øsk økonomisk egetansvar. ste gang her i huset i aftes. Uden på mindste måde at ville blande mig Jeg er ikke socialdemokrat, jeg har aldrig i landsstyrets indbyrdes socialistiske planer, været det, og jeg tror ikke, at jeg nogen sinde der allerede har udartet i en opskruning af bliver det; jeg er fundamentalt uenig i meget skatte- og afgiftstrykket - ikke med et min- af det, som socialdemokratiet står for. Men dre privatforbrug, men med en større offent- når det er sagt, vil jeg påpege, at det er en lig virksomhed for øje - et indgreb i arbejds- kendsgerning, at samtlige danske partier i markedet, der endte med forskellige lønafta- princippet har været positive over for samar- ler for den samme slags fagforbund, og en bejdet mellem Danmark og Færøerne, måske ny erhvervsbeskatning, der får alvorlige føl- med en enkelt undtagelse, og det parti kan ger for investeringsmønsteret på Færøerne, ikke beskyldes for at ligge til venstre for vil jeg her betvivle, at man kan forvente en midten. 11171 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation l 11172 [Ellefsen] Det er også en kendsgerning, at borgerlige Som hr. Breckmann var inde på, har Fær- regeringer i Danmark har samarbejdet ud- øerne i den sidste tid været genstand for me- mærket med socialdemokratiske landsstyrer i gen omtale i den danske presse og i øvrigt Thorshavn. Det er også en kendsgerning, at også i udenlandsk presse. Desværre har der socialdemokratiske regeringer har samarbej- været tale om dårlig omtale, og grunden til det med borgerlige landsstyrer, og jeg synes, denne dårlige omtale er dels nogle meget det er forkert, hvis vi fra færøsk side på no- uheldige udtalelser fra vort eget landsstyre til gen negativ måde kritiserer enkelte danske dansk presse, dels en rapport fra statsmini- partier. Det er også uklogt, fordi det kunne, steriets rådgivende udvalg vedrørende Fær- hvis det blev taget alvorligt, skade samarbej- øerne. Såvel det nye landsstyre som det råd- det mellem Danmark og Færøerne. Nu tror givende udvalg har givet efter min mening jeg ikke, det bliver taget alvorligt, men for at særdeles ufyldestgørende, ja direkte vildle- sikre mig, at det ikke bliver det, vil jeg kom- dende oplysninger om den økonomiske ud- me med disse bemærkninger og fortælle, at vikling og stilling på Færøerne. Fjernseeren der ikke er dækning på Færøerne for nogen og avislæseren sad tilbage med det indtryk, negativ kritik af enkelte danske partier. at det færøske samfund i de sidste år har Jeg vil gerne udtrykke tilfredshed med, at kørt meget værre end før og har kørt med et den danske regering i samråd med det tidli- formidabelt underskud med deraf følgende gere færøske landsstyre og vel også i samråd uheldige virkninger og med deraf følgende med det nuværende landsstyre har fået en overforfalden gæld. designering af fastlandssoklen omkring Fær- En stor dansk avis konkluderede for nogle øerne, og jeg vil påpege, at dette forhold gør måneder siden, at Færøerne ville gå fallit i det endnu mere vigtigt, at Danmark og Fær- løbet af 14 dage. Sandheden er imidlertid øerne kommer til enighed om spørgsmålet den, at selv om vi på Færøerne ikke i nær om den færøske undergrund. tilstrækkeligt omfang i de forløbne 4 år har Det foregående landsstyre førte forhand- fået rettet op på den skæve økonomiske ud- linger med den danske regering, endda to vikling fra årene før, så udviste landskasse- forskellige regeringer, hvis jeg husker rigtigt, regnskabet, dvs. vort statsregnskab, et bety- om overtagelse af den færøske undergrund. deligt overskud i modsætning til årene forud, Vi nåede ikke noget resultat. Lederen af det og de sidste oplysninger tyder på, at resulta- nuværende landsstyre gjorde op til sidste tet for 1984-85 er væsentlig bedre end oplyst landstingsvalg meget ud af, at Danmarks af det nye landsstyre og det rådgivende ud- største politiske parti nu har bevæget sig be- valg. tragteligt i dette spørgsmål. Men jeg vil da Det er også en kendsgerning, at medens skynde mig at sige, at for, tror jeg, 3 dage stigningen i nettoudlandsgælden i årene op siden hørte jeg i den færøske radio et inter- til 1982 svarede nogenlunde til renter og view med formanden for det samme danske kurstab på udenlandsk gæld, uden at der parti, og bevægelsen syntes efter interviewet blev foretaget investeringer af nogen betyd- at dømme at bestå i, at man vil lytte meget ning i produktionsmidler, så har stigningen i koncentreret til de færøske synspunkter, og nettoudlandsgælden i de sidste år været me- det er jeg selvfølgelig meget glad for. get mindre end investeringerne i skibe alene. Jeg vil ikke fremsætte noget forslag til no- Både det rådgivende udvalg og det nye gen bestemt løsning af dette spørgsmål. Så- landsstyre har fokuseret, for ikke at sige stir- dan nogle forslag må og skal komme fra det ret sig blinde på et bestemt nøgletal vedrø- færøske landsstyre, men jeg vil meget kraftigt rende den færøske økonomi, nemlig nettoud- henstille til den danske regering og til det landsgælden i forhold til bruttonationalpro- færøske landsstyre, at man seriøst forsøger at duktet. Man er dybt chokeret, fordi dette komme til et konkret resultat. Dette er meget procenttal er steget de sidste 2 år, og fordi vigtigt for Færøerne, og det er også meget dette nøgletal er større end det tilsvarende vigtigt for Danmark. Der må og skal blive danske nøgletal. løst op for den mere eller mindre fastlåste Det burde ikke undre nogen, at dette pro- situation, vi er i. Jeg skal erkende, at Færøer- centtal stiger, når et så lille samfund som det ne må tage hovedparten af ansvaret for, at færøske investerer over 2 mia kr. i fragtskibe situationen er så uafklaret, som den er. og fiskeskibe alene, investeringer, som blev 1 1 173 ' 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11174 [Ellefsen] foretaget for at erstatte de arbejdspladser, vi Jeg vil slutte med at ønske regeringen held har mistet i vor fjernfiskerflåde, investe- og lykke i dens arbejde med fortsat at rette ringer, som har medført, at vi stadig ikke på op på den økonomiske udvikling i Danmark. Færøerne kender begrebet arbejdsløshedsun- derstøttelse, og at vi har en arbejdsløshed af Lasse Budtz (S): mikroskopisk størrelse, hvis vi overhovedet har nogen. Jeg skal ikke tage meget af tingets tid, men At man ikke kan stirre sig blind på et nøg- hr. Gammelgaard og hr. Tørnæs fremsatte letal som forholdet imellem nettoudlands- nogle bemærkninger om det sikkerhedspoliti- gæld og bruttonationalprodukt - i hvert fald ske arbejde her i tinget og det sikkerhedspo- ikke, når det drejer sig om det færøske sam- litiske udvalg, som kræver nogle kommenta- fund - men er nødt til at se efter, hvad der rer fra socialdemokratisk side. ligger bag tallene, vil jeg tillade mig at belyse Jeg vil gerne forsikre begge de to ordføre- med et enkelt eksempel. re om, at socialdemokratiet i højeste grad Det er rigtigt, at nettoudlandsgælden er lægger vægt på det sikkerhedspolitiske ud- steget betragteligt i forhold til bruttonational- valgs arbejde, og det er jo ikke så fantastisk produktet som følge af, at vi som nævnt in- mærkeligt, da det er os selv, der har fundet vesterede over 2 mia kr. alene i skibe i løbet på at nedsætte dette udvalg. Vi har også af meget kort tid, ca. 2 år. Lad os antage, at meddelt udvalgets ærede formand, hr. Knud et udenlandsk rederi - dette er ikke aktuelt Østergaard, at vi er parat til at fortsætte ar- desværre, men lad os antage, at et uden- bejdet, så vidt vi forstår i anden halvdel af landsk rederi registrerede 2 eller 3 supertan- august. kere på Færøerne. Følgen ville blive, at Fær- Vi står til gengæld nok lidt tvivlende over øernes nettoudlandsgæld steg til 100 pet. el- for, hvorvidt regeringspartierne for alvor øn- ler mere af bruttonationalproduktet. Skal sker, at vi når frem til enighed i dette udvalg, man tro de hidtidige udsagn fra det rådgi- og i den forbindelse bliver vi nødt til at ven- vende udvalg, ville man stærkt chokeret sæt- de tilbage til de ting, der skete i forbindelse te sig ned og skrive det, som man troede ville med folketingets drøftelse af det amerikanske blive den allersidste økonomiske rapport om SDI-program, altså stjernekrigsprogrammet, den færøske økonomi, og man ville uden andre programmer af samme karakter og tvivl regne med, at vi, der bor på Færøerne, reaktionerne i Europa som sådanne. ville lukke butikken på stedet og ikke 14 da- Der skete i virkeligheden tre ting næsten ge efter, som en avis konkluderede for nogle på én gang. I det sikkerhedspolitiske udvalg måneder siden. var stjernekrigen på dagsordenen; så fik vi Nå, men jeg tror nu nok, at det rådgiven- en debat her i tinget, hvor vi vedtog en efter de udvalg næste gang vil afgive en mere fyl- vor mening fuldstændig lysende klar dagsor- destgørende og mere objektiv rapport, som den, der fremhævede, at flertallet i tinget ik- kan godtages som rådgivning for statsmini- ke ønskede dansk deltagelse og var imod steriet og måske også for os. Nu vil jeg ikke stjernekrigsprogrammer i al almindelighed - deltage i hr. Breckmanns kritik af, at det råd- heldigvis er det lidt ualmindeligt - men i bre- givende udvalg ikke har givet os gode råd. deste forstand på begge sider. Jeg mener ikke, det er dets opgave, og jeg er Alligevel lod regeringen sin forsvarsmini- sikker på, at hr. Breckmanns parti ikke ville ster dagen efter underskrive et communiqué finde det ønskværdigt, at det rådgivende ud- fra NATO, hvori man hilste stjernekrigspro- valg kom og fortalte os, hvordan vi skulle grammet velkommen og sagde, at det var til drive politik på Færøerne. Men derfor kunne gavn for NATO. Jeg skal ikke rippe op i man i hvert fald godt give statsministeren denne gamle sag, som vi har, mener vi, ord- nogle råd. net ved stjernekrigsdebat nr. 2, men det un- Og der bliver brug for gode råd, for vi har derstreger, at vi godt kan have tvivl om, for nylig fået et nyt landsstyre på Færøerne hvorvidt i hvert fald de fire borgerlige parti- under ledelse af det færøske socialdemokrati. er, som danner regeringen, virkelig er inter- Man kan sige meget om vores færøske soci- esseret i at arbejde henimod en løsning af de aldemokrater, men økonomisk sans er ikke sikkerhedspolitiske problemer, bl.a. fordi vi deres stærke side. troede, at her var et af de punkter, hvor vi 11175 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11176 홢 [Lasse Budtz] virkelig kunne blive enige. Vi ved godt, at Ivar Hansen (V): det kan være svært at blive enig om dem al- Jeg har lagt mærke til, at hr. Lasse Budtz le, og vi tror ærligt og redeligt ikke, vi kan gerne vil tale om begrebet stjernekrig. Det blive enige om dem alle, men vi lægger vægt hedder faktisk rumforsvar; det er det, denne på, at vi kan blive enige om så mange som sag drejer sig om. Det er en forskning i mu- muligt, og vi troede, vi kunne blive enige om lighederne herfor, dette projekt drejer sig om. dette spørgsmål vedrørende SDI eller noget, Men i øvrigt hørte jeg hr. Lasse Budtz si- der minder om det. ge, at spørgsmålet om rumforsvar var sat på Jeg vil gerne bekræfte endnu en gang, at det sikkerhedspolitiske udvalgs dagsorden, vi er enige med de herrer Tørnæs og Gam- og videre, at så fik vi jo en debat i folke- melgaard om holdningen til NATO; vi er tingssalen. Det er måske netop det hand- absolut tilhængere af, at Danmark forbliver i lingsforløb, der har kunnet skabe en vis tvivl NATO. Vi er ikke enige i, at vi automatisk om, hvor megen seriøsitet socialdemokratiet skal acceptere alt, hvad der kommer fra NA- har ønsket at lægge i forhandlingerne i det TO; vi mener, at den grundlov, vi snart skal sikkerhedspolitiske udvalg. fejre, giver os ret til at føre vores egen uden- Som jeg mener jeg fik sagt under den se- rigspolitik. neste sikkerhedspolitiske debat i folketinget - Så vil jeg blot sige, at vi naturligvis for- men jeg skal gerne gentage det her - føler jeg venter - og derom skal der ikke være nogen en undren over, at socialdemokratiet, efter at som helst tvivl - at hvis der ved det kom- vi havde vedtaget at sætte netop denne sag mende NATO-udenrigsministermøde frem- på udvalgets dagsorden, men inden forhand- kommer et communiqué, som indeholder lingerne var afsluttet eller blot begyndt i ud- nogle paragraffer, som er positive over for valget, og inden vi havde haft lejlighed til at SDI eller noget, der ligner, så forventer vi drøfte problemstillingen, mente, at tiden var helt logisk, at regeringen vil tage afstand en- inde til at fastlægge den danske holdning ten i teksten eller ved en fodnote. Man kan gennem en debat her i folketinget. Denne vel sige, at gør regeringen ikke det, så opstår fremgangsmåde har jeg og mange andre, tror der nogle' parlamentariske problemer, som jeg, i sandhed undret os over. Jeg synes, at må siges at være de alvorligste. Der er altså disse ting bør sættes på plads. ingen grund til at skjule, at en positiv hold- I øvrigt er vi meget optaget af, om den ning over for et communiqué, som igen er dialog, som aldrig rigtig er blevet til noget i positivt over for SDI, på det nærmeste vil dette udvalg, snarest kan genoptages. ødelægge det udvalgsarbejde, som vi ikke har ønsker om at ødelægge. (Kort bemærkning). Så blot nogle korte bemærkninger til sidst, Albrechtsen (VS): da disse spørgsmål har været rejst af andre ordførere i denne debat. Vi er meget pessimi- Jeg hæftede mig også ved, at både statsmi- stiske med hensyn til resultaterne af forhand- nisteren i sin indledning og nu hr. Ivar Han- lingerne i Geneve; vi mener, at SDI og andre sen benytter udtrykket rumforsvar - det var problemer blokerer dem. Vi deler den foragt vist et af de allerførste ord i statsministerens for udviklingen i Afghanistan, som er kom- indledende tale. Jeg tror, det viser, at der met til udtryk, en inderlig foragt over, at stadig væk er en dybtgående forskel mellem man ikke kan få afsluttet denne vanvittige flertallet her i folketinget på den ene side og statsministeren og de borgerlige partier på krig, og vi mener, at Danmarks regering i den anden side i opfattelsen af dette projekt, samarbejde med folketinget må sikre et udvi- som er og bliver et stjernekrigsprojekt. det hjælpearbejde og et udvidet handelssam- Men det, der kaldte mig herop, var især kvem med Nicaragua, men det har fire parti- hr. Lasse Budtz' bemærkninger om det gen- er jo henvendt sig til regeringen om, så det er optagne arbejde i det sikkerhedspolitiske ud- forhåbentlig fuldstændig klart. Vi ønsker valg. VS har før advaret imod, at dette ud- navnlig i den nye situation i Nicaragua at valg får lov til at udvikle sig til en syltekruk- hjælpe dette land. ke, der blokerer for et videre fremskridt på de afgørende punkter inden for sikkerheds- (Kort bemærkning). politikken. Jeg hæftede, mig ved, at der i hr. 1 1 177 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11178 [Albrechtsen] Lasse Budtz' udtalelser i dag også lå en vis egentlig er et meget interessant spørgsmål, tvivl om, hvorvidt det også var muligt sam- som hr. Ivar Hansen rejser. Sagen er jo, at men med de borgerlige at nå til enighed på der kom et brev til den danske regering fra alle punkter, og det glæder mig, at der i hr. den amerikanske forsvarsminister, Weinber- Lasse Budtz' bemærkninger lå denne åbning ger, og det ville da have været lidt uhøfligt over for, at der i hvert fald vil være nogle ikke at beskæftige sig med det, for slet ikke punkter, hvor det er en ufravigelig kendsger- at sige meget upraktisk, at vi ikke meget klart ning, at det kun er et flertal bestående af på et tidligt tidspunkt meddelte via en vedta- venstrefløjen, socialdemokratiet og for tiden gelse i dette høje ting, at dette ikke er Dan- det radikale venstre, som kan gennemføre marks sag, at det ikke er sagen for dette fol- fremskridt. Her tænker jeg især på to områ- ketings flertal. Så enkelt var det, og det var der, som jeg er sikker på det ikke vil kunne godt, at vi fik truffet en afgørelse så hurtigt, lykkes at nå frem til nogen acceptabel enig- og det var godt, at vi fik den gjort klarere i hed om med de borgerlige, og det er spørgs- anden omgang. målet om raketopstillingerne, om den fortsat- I øvrigt er vi enige i det synspunkt, at det te afvisning af USAs position i Genévefor- sikkerhedspolitiske udvalg ikke må være en handlingerne og om Danmarks atomvåben- syltekrukke, men det må selvfølgelig gerne frihed og en nordisk atomvåbenfri zone. behandle problemerne seriøst.

(Kort bemærkning). (Kort bemærkning). Lasse Budtz (S): Albrechtsen (VS): Jeg må give hr. Albrechtsen ret i, at der Jeg skal bare sige, at jeg er meget glad for ikke er meget i hr. Ivar Hansens og udenrigs- de udtalelser, hr. Lasse Budtz er kommet ministerens attitude over for socialdemokrati- med i dag. Det er faktisk meget opløftende et ved de forskellige kontakter, der tyder på, udtalelser og udtalelser, som jeg tager som en at vi kan blive enige. Der er en næsten de- bekræftelse på, at vi ved den status, der kan monstrativ vilje til at vise folketinget og soci- gøres i dag over det sikkerhedspolitiske om- aldemokratiet, at venstre ikke ønsker at blive råde, kan konstatere, at der ikke alene har enig med socialdemokratiet, men det bliver været nogle væsentlige fremskridt i form af venstre så fri for. Det er der ikke mere at de dagsordener, der er blevet vedtaget om sige til. Hvis man ikke vil komme os i møde, stjernekrigen her i foråret, men altså også må vi da bøje os for det, og så må vi holde ligger en tilkendegivelse fra de partier, der os til de flertal, som eksisterer i forvejen, og indgår i dette flertal, om, at dette arbejde som jo også vil eksistere efter et nyt valg. skal fortsættes. Jeg håber, at to af de dagsor- Vi har tilbudt at sætte os ned og forhandle denspunkter, som dette arbejde vil komme til med de andre partier, som ikke er med i fler- at omfatte, som sagt bliver netop spørgsmålet tallet, og det tilbud står vi ved. om den atomvåbenfri zone og den danske Jeg har ikke noget imod, at hr. Ivar Han- atomvåbenfrihed samt det helt fundamentale sen kalder det et rumforsvar. SDI er i hvert og afgørende spørgsmål at få ført en aktiv fald dækkende for det amerikanske rumfor- politik over for den amerikanske forhand- svars- eller stjernekrigsforsvars- eller stjerne- lingsposition i Genéve, for det er ikke til- krigsprogram, men jeg kan fortælle hr. Ivar strækkeligt, at Danmark bare har en fodnote Hansen, at man i alle udenlandske aviser og i forbindelse med at sige nej til den fortsatte i mange danske aviser og tidsskrifter, hvor opstilling af raketterne. man beskæftiger sig intenst med disse pro- Det er nødvendigt, at Danmark i NATO blemer på højt kvalificeret niveau, bruger går i offensiven og gør det klart, at den ame- udtrykket stjernekrig. F.eks. bruger ledende rikanske forhandlingsposition er en af de amerikanske aviser, som jeg vil tilråde at værste trusler - ja, den værste trussel - som man læser, hvis man gerne vil sætte sig ind i aktuelt findesittibd verdensfreden. USA brin- disse problemer, konstant udtrykket »stjerne- ger verdensfreden i fare med sit aggressive krig«. forhandlingsudspil, og den danske regering Men skulle vi have ventet med at tage stil- har i et NATO-communiqué godkendt dette ling til stjernekrigsprojektet? Det synes jeg aggressive amerikanske forhandlingsudspil. 11 179 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11180 [Albrechtsen] Det er en sag, som jeg håber at vi i den kom- Hvordan man kan få det til at hænge sam- mende tid, også når det nu skal drøftes i det men, savner jeg altså ganske enkelt forståelse sikkerhedspolitiske udvalg, kan tage op her i for, jeg kan ikke få det ind i mit hoved. Det løbet af sommeren og få gjort noget yderlige- var derfor, at arbejdet i det sikkerhedspoliti- re ved. ske udvalg, hvor man i de samme dage hav- de sat SDI-programmerne på dagsordenen, (Kort bemærkning). midlertidigt blev afbrudt. Så enkelt er det, og det må også hr. Ivar Hansen kunne huske. Ivar Hansen (V): Nu er der jo ikke så forfærdelig megen Ole Espersen (S): fornøjelse ved at diskutere, hvorfor en dialog ikke blev til noget, hvorfor det gik galt, hvor- Den socialdemokratiske gruppe finder det for der tilsyneladende ikke er vilje til at naturligt her ved afslutningen af samlingen komme hinanden i møde, som hr. Lasse at nævne, at vi jo her i folketinget for ganske Budtz siger. Dertil vil jeg svare, at jeg i og kort tid siden har fået den meget omfattende for sig tror, der er megen vilje til stede - det beretning om undersøgelsen af forskellige var jo det, udvalgsarbejdet skulle bruges til - forhold vedrørende P&T. Der har endnu ik- men så vidt jeg erindrer, var det socialdemo- ke været nogen rimelig mulighed for at tage kratiet, der på et tidspunkt her i foråret var en drøftelse af beretningen her i folketinget, årsag til, at dialogen ikke kunne videreføres. men det bør naturligvis ske. Vi i min gruppe Derfor må jeg fastholde, at jeg synes, det er indstillet på, at det sker, når folketinget store parti anvender en noget ejendommelig samles igen til efteråret. fremgangsmåde, hvor man først vil have sik- Når vi ikke har fundet en hastebehandling kerhedspolitikken fastlagt gennem debatter i nødvendig, skyldes det to forhold. For det folketinget og derefter drøfte indholdet i det første fastslår kommissionen, at der hverken udvalg, vi har nedsat for netop at drøfte ind- strafferetligt eller tjenestemandsretligt er til- holdet af sikkerhedspolitikken. Jeg ved ikke, strækkeligt grundlag for at gøre ansvar gæl- om det med brevet er et alt for godt eksem- dende mod nogen af de implicerede perso- pel. Efter de oplysninger, jeg er i besiddelse ner, og denne konklusion gælder både mini- af, kom det omtalte brev fra Mr. Weinberger stre og tjenestemænd. Havde det modsatte først efter, at vi havde haft debatten her i' været tilfældet, altså at kommissionen var folketingssalen. nået til den konklusion, at ansvar burde gø- Så siger hr. Lasse Budtz noget, som jeg res gældende, er det klart, at folketinget bur- synes er interessant. O.k., nu er der vel ikke de have søgt at afsætte tid til en forhandling, så stor sandsynlighed for, at socialdemokrati- så snart det måtte formodes, at vi havde haft et er i regeringsposition efter et folketings- rimelig tid til at sætte os ind i denne meget valg, men ikke desto mindre siger hr. Lasse omfattende betænkning. Budtz rent faktisk her fra talerstolen: hvis Den anden årsag til, at vi ikke har frem- man ikke gør, som vi vil, må vi bruge det skyndet en drøftelse, er, at der jo i øjeblikket andet flertal. Jeg vægrer mig ved at tro, at en er to andre undersøgelser i gang vedrørende udtalelse af denne karakter betyder, at soci- forhold af beslægtet karakter. Jeg tænker her aldemokratiet i realiteten i en kommende på folketingets beslutning om at nedsætte en regeringsposition ville være parat til at føre egentlig kommissionsdomstol til undersøgelse udenrigs- og sikkerhedspolitik sammen med af visse problemer i forbindelse med dagpen- det såkaldte andet flertal. geudbetalinger og på den samtidige beslut- ning om at lade samtlige ministerier undersø- (Kort bemærkning). ge med henblik på den bevillingsmæssige praksis, der følges i disse ministerier med Lasse Budtz (S): hensyn til hjemmel, forrentning, udbetaling Blot den korte bemærkning, at hr. Ivar osv. Begge disse undersøgelser må forudses Hansen da må huske, at vi om tirsdagen ved- at være færdige i løbet af de kommende må- tog en dagsorden imod SDI, og at regeringen neder. om onsdagen underskrev et communiqué i Når jeg talte om beslægtede problemer, er NATO til fordel for SDI. årsagen den, at der i alle tre tilfælde er tale 1 1 181 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11182 [Ole Espersen] om fremdragelse af oplysninger om uhen- 375 mill. kr. Det synes jeg ikke er en bagatel- sigtsmæssige eller kritisable bevillingsmæssi- sag, og jeg synes, at det er for dårligt, at so- ge eller forvaltningsretlige forhold, og der er cialdemokratiet prøver på at spænde ben for også i alle tilfælde tale om problemer med en hurtig behandling af en sag, som er fær- hensyn til oplysninger givet fra ministerier digbehandlet. og departementer til folketinget. Der er næppe tvivl om, at folketinget af (Kort bemærkning). alle tre undersøgelser vil kunne drage kon- Ole Espersen (S): klusioner med henblik på en fremtidig bedre tilrettelæggelse af samarbejdet mellem mini- Som det blev nævnt af hr. Maisted, var sterier og folketing, men efter vores opfattel- det jo den forrige regering, der fik domstolen se ville det være forfejlet, hvis vi ikke søgte nedsat. Vi var interesseret i at få den under- at drage en samlet konklusion af disse hver søgelse. Hvis jeg ikke tager meget fejl, er vi især særdeles grundige undersøgelser. det eneste parti i dag, der har nævnt under- søgelsens resultat. Når vi har gjort det, er det (Kort bemærkning). for klart at markere, at vi vil have en ordent- lig og rimelig mulighed for at diskutere resul- Maisted (FD): tatet. Der lå ikke i det, hr. Maisted sagde, Da det er mig, der er ophavsmand til, at noget som helst om, at denne sag skulle have der overhovedet blev rejst en forespørgsel en så hastende karakter, at den skulle jages her i folketinget om undersøgelsen, som blev igennem folketinget. Det ville være kritisa- afsluttet med en kommissionsdomstol, vedrø- belt, efter at disse tre kommissionsmedlem- rende P&T, synes jeg, det er en noget søgt mer i tre år og på tusinder af sider har frem- forklaring, hr. Ole Espersen kommer med lagt deres resultat. Det ville være højst kriti- her. sabelt, og det ønsker vi ikke at medvirke til. Socialdemokratiet har selv forårsaget, at vi nu skal have en ekstra samling, og denne (Kort bemærkning). forespørgsel kunne selvfølgelig uden proble- Maisted (FD): mer være behandlet syvende dag efter, at den er fremsat, for det ville nemlig passe med, at Socialdemokratiet havde rig lejlighed til at man behandlede den sammen med de tre fremme den forespørgselsdebat, som jeg altså forslag. Men det har socialdemokratiet ikke foranledigede rejst, for der gik nemlig 14 da- ønsket, og i forretningsordenen står der, at ge, før jeg gjorde det, fordi jeg var helt sik- der i hvert tilfælde skal gå højst 10 dage, før ker på, at socialdemokratiet med den interes- den bliver fremsat, men den syvende dag er se, de viser for sagen, selvfølgelig ville sørge ikke tilstrækkeligt for socialdemokratiet til at for, at der kom en hurtig behandling her i få behandlet disse spørgsmål. folketinget, og så havde vi haft rigelig tid til Jeg er helt uenig i konklusionen på det, hr. at behandle den. Men man lurepassede. Jeg Ole Espersen siger, for ellers ville jeg selvføl- ved ikke, hvilke taktiske bevæggrunde man gelig ikke have forlangt den hastebehandlet har hos socialdemokratiet til at prøve på at med det samme. Her har vi en afsluttet sag få syltet den sag til efteråret. for en kommissionsdomstol, som bruger inju- rierende udtryk hele vejen igennem, men Qvist Jørgensen (S): selvfølgelig lægger det op til folketinget at Under denne forespørgselsdebat foregår drage disse konklusioner. Der er tale om mi- der en meget spændende nyskabelse et andet nisteransvarlighed, hvor justitsministeren har sted her i parlamentet. Der sker nemlig det, stillet sig meget tvivlende over for kommissi- at repræsentanter for de politiske ungdoms- onsdomstolens konklusioner, og der er en organisationer afholder et ungdomsparla- række andre forhold, hvor det siges, at man i ment med det formål at fremme den ung- den grad har udvist forsømmelighed og dårli- domspolitiske debat de politiske ungdomsor- ge lederegenskaber, og at man overhovedet ganisationer imellem og skabe baggrund for ikke har inspireret ledelsen eller personalet ungdomspolitiske initiativer, der kan inspire- til at gennemføre fornuftige rationaliseringer, re det af folketinget særligt nedsatte ung- som alt i alt har kostet det danske samfund domspolitiske udvalg. Ungdomsparlament 85 11183 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11184 [Qvist Jørgensen] skal desuden medvirke til at skabe interesse Men jeg vil gerne for klarheds skyld sige, for de politiske ungdomsorganisationers at de vurderinger, som afgives af det rådgi- synspunkter og virksomhed. vende udvalg, naturligvis står for udvalgs- Jeg ved, at de forsamlede unge, uanset medlemmernes egen regning. Jeg tror, det er deres politiske ståsted, i enighed vil vedtage en god skik, som vi skal holde fast i, at vi nogle hovedpunkter for deres fælles forvent- ikke hernedefra for så vidt angår regeringen ninger til egen situation og forventninger til eller folketinget blander os i Færøernes egne dette folketings indsats på det ungdomspoli- økonomiske forhold. Begge parter er bedst tiske område. tjent med, at vi hver især kender, hvad der er Og hvad sker der så? Statsministeren om- vor opgave og vort ansvar. taler praktisk talt ikke ungdommen, taler slet Når jeg har sagt det, må jeg vel hellere ikke om den situation, at vi i år har det sær- føje til, at dette hænger godt sammen med, at lige FN-ungdomsår, nævner heller ikke, at vi hernede jo heller ikke har noget direkte folketinget i stor enighed har nedsat et sær- ansvar for den økonomiske politik, de fær- ligt ungdomspolitisk udvalg, og ved at undla- øske politiske myndigheder fører. de at nævne dette undgår statsministeren og- Dernæst vil jeg gerne vende mig til hr. så at nævne, at der faktisk skulle gå ca. 5 Svend Aukens tale. Den er jo holdt for nogle måneder af ungdomsåret, inden dette udvalg timer siden, men jeg er sikker på, at vi alle rigtig kom i gang med arbejdet. Heldigvis er husker den helt perfekt. Der var i talen en vi nu kommet i gang. lang række overordentlig polemiske betragt- Af de indlæg, jeg har nået at høre i det ninger - det hører sig vel til - men man må alternative parlament, fremgår det, at de un- tilgive mig, at dem lader jeg stort set ligge. ge endnu ikke helt har mistet tilliden til os Jeg tænker f.eks. på den ejendommelighed, folketingspolitikere, men jeg må indrømme, at hr. Svend Auken gjorde følgende til et at f.eks. undervisningsministerens noget punkt i sin fremstilling, idet han ordret sag- krampagtige fastholdelse af forkerte tal for de: »Der er ikke sket større rentefald i Dan- oprettelsen af ekstraordinære lære-, praktik- mark end i andre lande.« Ja men det er jo og uddannelsespladser - det skete jo igen i mageløst at ville fremstille det sådan. Det er går under debatten - er stærkt medvirkende jo absurd. Det kan da ikke være hr. Svend til , at de unge er på vej til at miste tiltroen . Aukens mening at ville fortælle folk, at der og er på vej ud i opgivelsen. Stadig flere un- fra september 1982 og til juni 1985 i udlan- ge optræder mindre vitaliserede - for at bru- det skulle være sket den samme renteudvik- ge et statsministerudtryk - stadig færre op- ling som i Danmark. Jeg tror, det er åben- træder som foskanere. Jeg synes godt, stats- bart for os andre 178 medlemmer af tinget, ministeren kunne have givet plads til bare en at ingen - selv ikke med den sletteste vilje - enkelt positiv bemærkning til de unge, men kommer uden om at ville anerkende, at vi i der var måske ikke noget at bemærke fra Danmark i kraft af den økonomiske politik, regeringens side. et flertal har ført, har skabt forudsætningerne for, at vi en tid efter regeringsskiftet kunne glæde os over at nå det ene af vore mange Statsministeren (Poul Schlüter): vigtige mål: at den danske indlandsrente ef- Jeg vil gerne først takke hr..Breckmann og terhånden kom mere i kontakt med renten i hr. Ellefsen, fordi de deltog i debatten i dag udlandet. Eller tag et af de nyeste træk i den og gav regeringens og folketingets medlem- internationale renteudvikling: Sverige måtte mer en lang række informationer om udvik- forleden forhøje sin diskonto til 11 Vi pet. lingen på Færøerne; den tror jeg vi alle er Den er dog 7 pet. i Danmark. Nu skal jeg taknemlige for at blive informeret bedre om. ikke på nogen måde blande mig i de svenske Jeg forstod på begges indlæg, at de ikke var økonomiske forhold i øvrigt. Jeg nævner det så begejstrerede for det såkaldt rådgivende blot som en illustration. udvalg. Nu er det jo sådan, at når uafhængi- Men ellers gav hr. Auken i et vigtigt afsnit ge eksperter anlægger vurderinger, er man i af sin tale udtryk for ængstelse for betalings- reglen godt tilfreds med eksperterne, dersom balanceudviklingen. Her er vi mere i kontakt de roser éns indsats; når de er kritiske, stiller med hinanden. For det er berettiget at give man sig mere skeptisk. udtryk for en bekymring her. Dette er jo en 1 1 185 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11186 [Statsministeren] sag om at finde dei. duelige balance fra andre lande, der kan få orden i deres økono- kvartal til kvartal: at vi på den ene side ger- mi ved blot at fastholde deres nuværende ne vil have, at opsvinget bider sig fast og omkostningsniveau og konkurrenceevne. Det breder sig af hensyn til produktion, beskæfti- er vel især de lande, som ikke har et klassisk, gelse og velstand, men at der på den anden langvarigt betalingsbalanceproblem, men det side er en grænse for, hvor stort et inden- tør siges, at det har vi, og det har vi haft landsk forbrug vi kan tåle af hensyn til beta- igennem mere end et årti. lingsbalancen. Derfor må man uden forbehold sige, at Derfor spørger hr. Svend Auken med stor det for Danmarks vedkommende - de andre berettigelse: agter regeringen at foretage sig må gøre, hvad de vil, det skal vi ikke blande noget, hvis betalingsbalanceunderskuddet os i - er en forudsætning for at komme til skulle blive højere end de anslåede 15 mia vejs ende og få gennemført en brugbar ba- kr.? Det synes jeg er et rimeligt spørgsmål at lance i samfundshusholdningen, at vor om- stille, og jeg tror også, det er nyttigt, at vi fra kostningsudvikling ligger adskillige procent regeringshold i dag giver et svar. under vore konkurrenters, og så skal vi gøre Vi tror - ikke blot håber - at det, når året fremskridt i teknologisk nytænkning og me- er forløbet, vil vise sig, at prognosen slog til, get andet godt, som mindst er på højde med at betalingsbalanceunderskuddet blev i stør- vore konkurrenters. relsen ca. 15 mia kr. Men der er selvfølgelig Da vi lagde vore måltal frem oprindelig ikke nogen garanti. Og det hænger sammen og året efter og året efter, fik vi jo også me- med, at vi fører en politik, hvori mange ele- gen skepsis at høre fra vore kritikere, men menter og hensyn indgår. Vi har fra starten jeg må da minde om, at vi har nået en række sat os nogle vigtige mål for dansk økonomi: af målene: halveringen i pris- og lønstignin- ligevægt i betalingsbalancen over for udlan- gerne', det store fald i renten, den massive det i 1988, balance i statsfinanserne i 1990, opgang i virksomhedernes investeringer og hurtigt indhug i inflationen, størst mulig opgangen i beskæftigelsen er dog resultater, fremgang i produktion og beskæftigelse i den som viser, at vi i hvert fald har nået mange private sektor osv., og vi lagde en politik af målene. frem, som skulle nærme os disse mål. Det Så er altså opgaven for de næste par år at var en politik, der var stærkt produktions- og komme videre, og vi regner i vore økonomi- beskæftigelsesorienteret. Vi har altså den ske vurderinger - og de ligger på linje med kurs, at vi, så vidt det kan undgås, helst ikke OECDs og andre internationale organisatio- skal satse på højere skatter og afgifter, for 'vi ners - med en for os lidt gunstigere udvik- synes, at de i sig selv er høje nok, og vi skal ling både i dollarkurs og i renteniveau, og ikke kvæle den private sektors aktivitet, det mener vi vil føre til, at vi kan få en yder- tværtimod. ligere sænkning af renten, og det mener vi Men den politik, som vi således har ført vil gavne betalingsbalancen. gennem de tre år, kan ikke og tilsigter heller Men nu kommer jeg til et par sætninger, ikke at give nemme og meget hurtige virknin- som jeg synes hr. Svend Aukens spørgsmål ger på betalingsbalancen, for udbygningen af har krav på som svar. Hvis disse gunstigere konkurrenceerhvervene kræver nemlig im- udviklingstræk måtte udeblive - men det er porttunge investeringer - dem skal vi først det for tidligt at udtale sig om - vil det ikke igennem - men til gengæld tror vi så, at vi betyde, at vi som regering vil være indstillet kan få resultater, der er bæredygtige på læn- på at slække på de langfristede mål, vi har gere sigt. Endvidere har vi haft den skæve sat os. Det ville tværtimod betyde, at vi ville udvikling i dollarkursen og i den internatio- skærpe kravene til vor egen økonomiske po- nale rente i 1984, og det har skærpet vores litik. Det har vi sagt før, og vi siger det nu. betalingsbalanceproblem. Det måtte vi jo Jeg understreger også, at den aktuelle situati- tage til efterretning som en kendsgerning. on ikke peger på, at det vil være rigtigt at Det var og er en krævende opgave, vi har sat ,ændre signalerne i den økonomiske politik; os, og for at opfylde de langsigtede mål skal jeg siger det blot for en sikkerheds skyld. danske virksomheders omkostningsudvikling Den vurdering, vi anlægger, mener jeg også være adskillige procent gunstigere end vore støttes af langt de fleste uvildige iagttagere konkurrenters. Det er muligt, at der er nogle både herhjemme og i udlandet. 11187 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11188 [Statsministeren] Men skulle der altså vise sig et behov en gang i den disponible realindkomst for en dag for at rette yderligere op på den økono- typisk industriarbejder. Realindkomsten ville miske politik, behøver man ikke at tvivle på så falde både i 1985 og i 1986, og så ville regeringens vilje til at gribe ind med den den være stort set uændret i resten af årtiet, nødvendige styrke. Men vi vil ikke gøre det, men der ville blive tale om en lavere vækst i før det er nødvendigt,, for det kunne vise sig dansk økonomi. at være skadeligt for produktion og beskæfti- For en sikkerheds skyld føjer disse rare gelse at gøre det, uden at det var absolut økonomer til, at de mener, at dette bereg- nødvendigt. ningsmæssige resultat, især for så vidt angår Så vil jeg også gerne spørge - det er ikke beskæftigelse og økonomisk vækst, muligvis for at forlænge debatten - hvad det egentlig er alt for optimistisk. Sådan forholder det er, socialdemokratiet vil, hvad der er mod- sig. Det er modstykket i dansk politik til den stykket til den politik, et flertal nu har ført kurs, som i denne tid føres af et flertal i fol- gennem snart 3 år. Når socialdemokratiet ketinget. udtrykker så stor ængstelse for betalingsba- Så kan man selvfølgelig også gå den vej, lanceudviklingen, hvad er det så for en meto- som hr. Svend Auken betjente sig af, nemlig de, de vil føre i marken? Man kan vel sige, at skabe indtryk af, at regeringen er i færd der umiddelbart er tre at vælge imellem. Den med at slå det sociale velfærd i stykker. Det ene er større besparelser, men det er vist ikke er ikke nogen rimelig vurdering. Hver og én socialdemokratiets politik; socialdemokratiet af de besparelser og justeringer, vi har gen- har jo været modstander af praktisk talt alle nemført på de sociale områder, på sundheds- de besparelser, som har bidraget så stærkt til, områderne og på alle de andre områder, står at underskuddet i statsfinanserne nu er for vi ved og må påtage os at forsvare. Og det er kraftigt nedadgående. Så kunne man sige - somme tider smerteligt, men sådan er det jo, dette er teori, bevares - at det nok er en når man skal rydde op efter en lang rege- strammere indkomstpolitik; det er jo heller ringsperiode, hvor forgængerne brugte milli- ikke socialdemokratiets vej. Men der er en arder, som vi slet ikke havde. Men det var tredje mulighed, og det er højere skatter og altså det, vi påtog os, og derfor har vi gen- afgifter, som kunne dæmpe forbruget. Vi nemført mange ændringer i vores systemer. ved, at det også fører til stigende arbejdsløs- Vi satte os som mål at stoppe de offentlige hed. udgifters himmelflugt, for det var nødven- Nu forholder det sig jo således, at budget- digt, og derfor måtte vi også regulere på næ- departementet og det økonomiske sekretariat sten alle udgiftsområder. for få dage siden afgav en redegørelse til det Men der er da også gennemført forbedrin- politisk-økonomiske udvalg om virkningerne ger i disse krisetider, f.eks. de forbedrede af den S-plan, som er socialdemokratiets po- barselhvileregler, som jeg kunne nævne; vi litik. Jeg synes ikke, noget medlem af folke- har sat fripladsgrænserne, som ikke har væ- tinget skal være uvidende om, at denne vur- ret reguleret siden 1979, op pr. 1. januar dering nåede det resultat, at effekten af den 1984, hvor indkomstgrænsen for fuld beta- politik, socialdemokratiet har anbefalet, ville ling blev sat op fra 80.000 kr. til 135.000 kr. være en betragtelig forværring af betalings- Jeg nævner det som et af de positive eksem- balancen, der nødvendiggjorde en finanspoli- pler. tisk stramning for at opnå samme betalings- Man kunne også nævne førtidspensionsre- balanceudvikling som med den vedtagne hel- formen, som jo meget brede kredse i folke- hedsløsning. Endvidere siger denne kreds af tinget var interesseret i at få vedtaget, og det økonomer: skatterne måtte så forøges bety- blev den, således at mulighederne for at få deligt - mere end den bundne opsparing og tilkendt førtidspension af sociale årsager er mere end forhøjelsen af selskabsskatten. blevet klart forbedret, og således at de, der Skatterne måtte øges med 4 mia kr. i 1985, får tilkendt pension før det 60. år, nu får ud- med yderligere 7 mia kr. i 1986 og endelig betalt et skattefrit førtidsbeløb på 8.500 kr. med 4 mia kr. i 1987. Skatterne skulle altså, Jeg kunne endvidere nævne pensionister- hvis socialdemokratiets politik blev virkelig- ne, en meget stor gruppe i samfundet, som jo hed, forøges med i alt 15 mia kr. over en 3- ikke har det for let, fordi de ikke selv længe- årig periode. Prisen ville være en klar ned- re kan ændre deres egne økonomiske vilkår, 11189 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11190 [Statsministeren] bedre tilpasse sig - det er der mange andre deltager i krævende forhandlinger, på for- der kan - for den har vi dog holdt fast i den hånd til, at der er bestemte skattepolitiske fulde dyrtidsregulering, og det har betydet, at emner, de under ingen omstændigheder må pensionisternes realindkomst har været sti- bringe på bane, ja, knap nok må tænke på; gende de sidste år. sådan plejer vi ikke at gøre. Det eneste afgø- Så kunne man sige, og det siger man tit: ja rende er selvfølgelig også, hvad det hele slut- men er det så ikke sådan, at den er helt gal ter med. Hvad hvert af de seks partier, som med kontanthjælpen? Hvordan forholder det har deltaget, beslutter sig for til allersidst, må sig? Jo, det er rigtigt, at udgifterne til kon- jo hvert af de seks partier træffe en afgørelse tanthjælp i Danmark er faldet, men hvorfor? om, når vi er fremme i slutfasen. Men jeg er Først og fremmest fordi antallet af kontant- ikke i tvivl om, at de fire partier også i slut- hjælpsmodtagere omsider er begyndt at gå fasen vil stå samlet, som vi stod sammen, da nedad. Det viser nemlig statistikken for 1984 vi fremlagde regeringens og regeringspartier- klart; der er færre familier nu, som modtager nes oplæg i december 1984. hjælp efter forsørgelsesparagrafferñe. Og Hr. Svend Auken bad mig give en klar hvad er så baggrunden for det? Baggrunden forsikring på et enkelt punkt, og den vil jeg er ikke mindst den forøgede beskæftigelse; med glæde give. Jeg vil gerne give den for- så her er altså noget positivt. Derfor skal sikring, at den aftale om ejendomsskatterne, man passe på, at man ikke falder for fristel- som er indgået mellem regeringspartierne, sen til at forvrænge relationerne. det radikale venstre og socialdemokratiet, Jeg skal ikke sige ret meget om overens- naturligvis vil blive overholdt nøje efter sin komstløsningen i foråret, som flere ordførere tekst og efter sit indhold; her skal ikke her- har strejfet. Nu er der faldet noget ro over ske mindste tvivl. Det bliver altså ikke os, lejren; det var en svær tid for os alle at kom- som foranlediger, at andre måske forlader me igennem, og det vidste vi det ville være, forhandlingsbordet - så let vil vi ikke gøre når parterne ikke selv kunne blive enige. det for nogen. Jeg kan godt tænke mig, for Men man må selvfølgelig spørge nu, hvorfor sådan er det selvfølgelig, at det bliver ømt og det gik i stykker. Jeg er ikke i tvivl om, at en vanskeligt nu, hvor man har forhandlet så hovedgrund må have været, at man havde længe og vi nærmer os slutfasen, og så drejer besluttet sig for de mest supercentrale for- det sig om ikke at ryste på hånden. Jeg hå-- handlinger nogen sinde. Det tror jeg var det ber, at det store forberedelsesarbejde ikke vil samme som at gøre det næsten håbløst, at vise sig at være spildt. Hvorfor? Fordi der er det kunne lykkes, og det er selvfølgelig be- behov for en bedre og mere retfærdig skatte- klageligt. Vi skal heller ikke glemme i dag, at lovgivning, men aftalen om ejendomsskatter- begge parter faktisk sagde nej til forligsinsti- ne, der kun er få dage gammel, lever vi, det tutionen. vil sige regeringen og de fire partier, natur- Vi kan vel i den forbindelse sige, at selv ligvis fuldt ud op til. om det ikke giver garanti, giver det sandsyn- Så skal jeg gøre en tilføjelse. Selvfølgelig lighed for, at parterne på arbejdsmarkedet er det nødvendigt under de fortsatte skattere- næste gang nok selv magter at få bragt over- formdrøftelser at tage stilling til lejeværdibe- enskomsterne i havn. grebet. Hvorfor? Jo, for det kan ikke stå ube- Der har været ordførere, som har beskæf- svaret, og der kan ikke være nogen, som vil tiget sig med elementer af skattereformarbej- bestride, at det er et indkomstskatteemne, al det, og jeg vil slutte med dette punkt. Jeg den stund lejeværdien er genstand for ind- modstod fristelsen til at gå på talerstolen tid- komstskat. Det er naturligvis et tema, som de ligere under debatten, og det var oprigtig kyndige skatteforhandlere på det rigtige tids- talt, fordi jeg følte, at det på baggrund af en punkt må tage op til et nærmere studium, tids debat ude omkring nok var rigtigt, at vi altså hvordan det skal være, når vi får den også fik den ført her fra talerstolen, og at der nye omfattende skattereform. blev talt åbent ud om problemerne. Det sy- Et andet tema - og det ved vi alle sammen nes jeg er sket i dag, og jeg mener, det er at skattereformforhandlerne for længst er gavnligt. begyndt at beskæftige sig med - er spørgsmå- Jeg tror, man skal være forsigtig med at let om, hvordan vi kan opstille egnede over- binde kyndige skatteordførere og andre, som gangsordninger, som betyder, at ingen - for- 11191 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11192 [Statsministeren] di vi skal se at få nogle klogere regler, som (Kort bemærkning). gavner opsparing, og som i det lange løb Jes Lunde (SF): modvirker unødvendig gældsætning - der har påtaget sig gæld i tillid til de gamle reg- Statsministeren holdt et foredrag om, at ler, lider skade. Det er to vigtige temaer, som ingen anden politik end den, regeringen øn- - jeg ved godt, det er en selvfølge - jeg nu skede at føre, var mulig, og jeg skal da så understreger fra talerstolen at vi selvfølgelig oplyse, at det ikke mindst skyldes, at statsmi- må have bearbejdet helt til bunds under skat- nisteren har en for begrænset fantasi. Stats- tereformforhandlingerne. Det ville næsten ministeren bygger på den forudsætning, at være umuligt, om forhandlerne så ikke skot- man bevarer alle de markedsmekanismer, der tede til forholdet mellem ejendomsbeskatning gælder i dag, og så kan det måske være svært og indkomstskat eller da i hvert fald tænkte at få øje på muligheder for at styre i en an- på det for sig selv. Men det skal jeg ikke den retning. Men svaret er jo netop, at tinge- blande mig i. Det har jeg fuld tillid til at ne lader sig styre. Det er muligt at styre vo- skattereformforhandlerne vil behandle sagligt res rente her i landet længere ned, end den og klogt. er i øjeblikket, gennem kassebindingsregler Hvilken model på disse områder det så til og gennem placeringspligt. Faktisk er det sidst viser sig rigtigst at vi anbefaler det sam- sådan, at udlandet i øjeblikket vurderer, at lede folketing, må vise sig. Jeg synes, at de- vores rente er for høj; det ser man på det batten i dag har haft et forløb, som betyder, store salg af kroneobligationer. at vi ikke har talt os væk fra hinanden i skat- Det er også muligt at bringe betalingsba- tereformforhandlingerne, tværtimod; jeg me- lanceunderskuddet længere ned bl.a. ved at ner, vi har tilvejebragt en klarhed. stoppe dette salg af kroneobligationer, som Jeg vil gerne anerkende, at der til trods for koster Danmark milliardbeløb. Her skal man den noget tvivlsomme kvalitet af teksten i opgive en fri handel, men får til gengæld en socialdemokratiets dagsorden alligevel er no- kontant økonomisk gevinst på vores beta- get fornuftigt i at stille den, for den tjener jo lingsbalance. ét væsentligt formål, nemlig at det bliver mu- Det er muligt at nedbringe den gennem en 'ligt i dag at konstatere, om regeringen har sit energiplan, som overflødiggør energiimpor- parlamentariske grundlag i orden, og det er ten. nok nyttigt at få skabt klarhed over, før fol- Det er muligt at nedbringe betalingsbalan- ketinget nu skilles for en 4 måneders som- ceunderskuddet ved at styre det dyre privat- merperiode. forbrug, som i øjeblikket lånefinansieres ved, Derfor føjer jeg til for en sikkerheds skyld, at staten overhovedet ikke griber ind over for at regeringen ikke kan modtage den socialde- pengeinstitutternes udlånspolitik. mokratiske dagsorden. Det er muligt at nedbringe betalingsbalan- Også hr. Gert Petersen har stillet et dags- ceunderskuddet ved at stille skærpede kvali- ordensforslag. Det er interessant i en vis for- tetskrav til de varer, der er her i landet, så vi stand. Det konstaterer, at vi i dag - det siger kan mindske vores import af underlødige hr. Gert Petersen - har uændret arbejdsløs- varer og på længere sigt også af råvarer. hed sammenlignet med situationen for 3 år Det er muligt at styre investeringerne i siden. Det interessante er, at hr. Gert Peter- dette samfund på en sådan måde, at det ikke sen ikke kunne have skrevet en sådan dags- er nødvendigt at give 4-5 kr. af lønnen for orden i de mange år under de forrige rege- hver krone, der skal investeres. Man kan sty- ringer, for da steg og steg den. Heller ikke re det ved at indføre et økonomisk demokra- hr. Gert Petersens dagsorden har regeringen ti, så hver krone, der går fra overskuddet mulighed for at modtage, men jeg skuffer jo over til økonomisk demokrati, faktisk bliver ikke hr. Gert Petersen, når jeg siger det så til investeringer. tydeligt. Det er muligt at styre beskæftigelsen her i samfundet og nedbringe arbejdsløsheden ved at gennemføre en arbejdstidsnedsættelse til Tredje næstformand (Lilli Gyldenkilde): 35 timer nu og til 5 gange 6 timer så hurtigt Vi har et par korte bemærkninger. Først som muligt. Også her er det muligt at styre, hr. Jes Lunde. men så længe regeringen bare vil lade stå til 11193 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11194 [Jes Lunde] og lade markedskræfterne ordne tingene, matiske ændring af skalaer osv., men vi er kommer man selvfølgelig ikke nogen vegne. naturligvis ikke indstillet på at gå videre ad Læg vel mærke til, at det i alt det her ikke den vej ud over den lempelse, der allerede går ud på for SF, at vi vil love en øget mate- har fundet sted. Men det er klart, det er et riel velstand. Det, vi vil love, er, at det er tema i forhandlingen. muligt at skabe balance i den danske økono- mi, uden at man sælger de dårligst stillede, Tredje næstformand (Lilli Gyldenkilde): sådan som regeringen gør det i øjeblikket. Der var ikke flere korte bemærkninger. Så er vi tilbage i talerrækken. Hr. Svend Auken. (Kort bemærkning). Svend Auken (S): Svend Auken (S): I denne korte bemærkning har jeg ikke Jeg havde ventet, at statsministeren havde mulighed for at svare statsministeren; det vil givet et svar, for jeg tror, det bliver nødven- ske under anden runde her i debatten. Men digt, at vi får et svar på, om fortolkningen af jeg vil gerne nu sætte et punktum for den det svar, vi har fået nu fra statsministeren, er diskussion, der har optaget sindene, om ejen- den, som jeg gav udtryk for her, så vi ikke domsbeskatningen og de igangværende skat- bagefter ser hr. Erhard Jakobsen være i vild- tereformforhandlinger, og sige tak til statsmi- rede med, hvad der er regeringens politik, og nisteren for et svar, som jeg opfattede som hvad der er aftalt mellem regeringen, social- værende et klart svar - det håber jeg jeg har demokratiet og det radikale venstre, og så vi ret i - et klart svar, der betyder, når statsmi- ikke skal have en genoptagelse af det mena- nisteren taler om, at man vil respektere forli- geri, vi har oplevet herom. Derfor tror jeg, et gets tekst og indhold, at spørgsmålet om bekræftende svar fra statsministeren er helt ejendomsbeskatningen nu definitivt er truk- påkrævet. O.k., så betragter vi det som et ket ud af forhandlingerne om en skattere- punktum for dette spørgsmål, hvis det er et form og må afvente skattereformen i forbin- bekræftende svar. delse med en drøftelse af de kommunale Så skal jeg i anledning af statsministerens økonomiske konsekvenser til efteråret. økonomiske beregninger spørge, om statsmi- Det er klart, at den omstændighed, at det nisteren virkelig mener, når han siger, at ren- er trukket ud af skatteforhandlingerne, ikke ten er faldet meget mere i Danmark end i er ensbetydende med, at folk ikke må sidde udlandet, at rentespændet mellem Danmark og tænke på det, som statsministeren sagde og udlandet - og det er jo dér, man skal må- det, de må bare ikke tale om det. Det vil si- le det - er blevet formindsket relativt i løbet ge, at vi ikke fra regeringspartiernes side vil af regeringsperioden. Det er rigtigt, at der for blive stillet over for forslag om fastfrysning nylig er sket en beskeden formindskelse af eller lempelse af ejendomsbeskatningen i de rentespændet i forhold til udlandet, men det igangværende forhandlinger. Det er den afta- er så sandelig ikke takket være regeringens le, vi har indgået med indenrigsministeren, dygtighed, det er, fordi nationalbankdirek- og jeg opfatter statsministerens ord til os i tøren har været pisket til at gøre det på dag sådan, at statsministeren og den samlede grund af regeringens ukloge beslutning om at regering står bag sin indenrigsminister på give salget af kroneobligationer fri. dette område. Sandheden var, at man, da man gav salget Uden at blive så polemisk, men forblive i fri i sin tid, regnede med et ubetydeligt salg den fantastisk elskværdige tone, som statsmi- til udenlandske købere, men man har siden nisteren anvendte over for socialdemokratiet, årsskiftet 1983-84 og til nu solgt for 20 mia vil jeg gerne sige: mener statsministeren vir- kr. kroneobligationer med det resultat, at kelig, at der er personer uden for regerings- man finansierer hele det danske underskud partiernes kreds, der har rystet på hånden i på betalingsbalancen til en rente på 13 pet. i denne sag? Det tror jeg ikke der er. stedet for de 10 pet., man ellers kunne nøjes Endelig spørgsmålet om lejeværdi. Der er med. Nationalbankdirektøren har været nødt i de igangværende drøftelser om skatterefor- til at reagere på dette forhold og derfor sæn- men tale om en sænkning af lejeværdien. Det ke renten noget, men nationalbankdirektøren har vi accepteret, for det er et led i den syste- har jo samtidig ikke lagt skjul på, at udvik- 1 1 195 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11196 [Svend Auken] lingen på den danske betalingsbalance nøg- har den indkodet betydelige erstatningsinve- ternt vurderet i øjeblikket er så katastrofal, at steringer og sagt: det fører til en belastning der i realiteten ikke er basis for noget videre af betalingsbalancen, og det kan de arme rentefald herhjemme. mennesker ikke klare uden at opkræve nogle Hvad kan man gøre i forhold til betalings- flere skatter og afgifter. Med den måde at balancen? Ja, jeg kan godt forstå, at statsmi- besvare spørgsmål fra folketinget på ophører nisteren spørger,' for han og hans regering i hvert fald oppositionens interesse i at få en har i hvert fald ikke kunnet finde på noget, nøgtern vurdering af alternative forslag fra der virkede i forhold til betalingsbalancen. regeringens side. Besparelser - er det en god vej at fortsætte Endvidere forstod vi på statsministeren, at ad? Jeg tror, det er nødvendigt med en stram den sociale velfærd var vokset i den nuvæ- offentlig udgiftspolitik - det har socialdemo- rende regerings tid: barselhvilen var blevet kratiet også givet udtryk for - men vi tror forlænget, fripladsgrænserne var blevet for- ikke på, at den omlægning fra offentlig efter- højet, og så var der den sociale førtidspensi- spørgsel til privat forbrugsefterspørgsel, som on, som jo i høj grad blev gennemført på regeringen gør sig til talsmand for, er en po- initiativ og med støtte fra socialdemokratiet, litik, der har gavnlig effekt på betalingsba- men hvad mere kan regeringen nævne? Dyr- lancen. tidsreguleringen af folkepensionen; ja, dér Vedrørende konkurrenceevnen er sandhe- kom regeringen jo i mindretal i folketinget, den jo den, at der skete en betydelig større for regeringen havde stillet forslag om at op- forbedring af Danmarks konkurrenceevne i hæve dyrtidsreguleringen. Spørgsmålet om de de seneste år, vi havde socialdemokratisk ledige - regeringen startede sin glorværdige regering, end under den nuværende regering. karriere med at stille et forslag om at sænke Men derudover mener jeg da godt, at vi kan alle dagpenge- og efterlønssatser med 10 pet. følge et positivt konkurrenceevnesynspunkt Derefter samlede man et flertal om at fastfry- op ved, at vi fremmer en dansk eksportind- se satserne med det resultat, at den måde, sats. I stedet for f.eks. nu at klatte 2,7 mia kr. den sociale velfærd er steget for efterløns- ud til arbejdsgiverti!skud var det måske bed- modtagere og dagpengemodtagere på, er, at re, som vi har foreslået det, at man brugte en deres levestandard er blevet forringet med 17 betydelig del af pengene til den tiltrængte pet. indtil nu. Det er de ménnesker, der kan teknologiske fornyelse af industrien og til en læse om, at der måske snart kommer højere mere aktiv eksportindsats. skatter og afgifter - og statsministeren var jo Dernæst: vurderingen af S-planen i for- prisværdigt klar på ét punkt, nemlig at man hold til regeringens plan. Dér kan man roligt ikke ville acceptere et betalingsbalanceunder- tale om selektive beregninger, som hr. Lykke- skud i år ud over 15 mia kr. - for at neutrali- toft allerede tidligere har gjort opmærksom sere et merforbrug, skatter og afgifter, som på. Hver gang regeringen er kommet med de pågældende selv skal være med til at be- nogle forudsætninger, er de fuldstændig ukri- tale, uanset at deres forbrugsmuligheder er tisk blevet lagt til grund i beregningerne; blevet reduceret med prisstigningerne i den hver gang vi er kommet med vore forudsæt- periode, der er forløbet siden regeringsdan- ninger, har regeringen sagt: med de forud- nelsen. sætninger giver det alt for gunstige resultater, Endelig er der spørgsmålet om overens- så dem laver vi om og indkoder vores egne komstsituationen. Der er noget ejendomme- negative forudsætninger. ligt i den radikale ordførers og statsministe- Det er mest tydeligt i spørgsmålet om virk- rens optagethed af decentrale forhandlinger. ningerne af en arbejdstidsnedsættelse på det Vi er i socialdemokratiet optaget af, at de samlede investeringsomfang. Dér har det væ- problemer, der vedrører det enkelte fag, også ret en udtrykkelig forudsætning for socialde- kan løses i fagvise forhandlinger. Men det mokratiet, at nedsat arbejdstid skal tilrette- virker ejendommeligt, at en regering med lægges på en sådan måde, at kapaciteten ud- støtte af det radikale venstre, der har gen- nyttes bedre, og at der ikke bliver behov for nemført den mest centralistiske, mest diktato- erstatningsinvesteringer. Regeringen har sagt, riske løsning på arbejdsmarkedet nogen sin- at den ikke tror på det - det skal gøres så u- de, kan tale om, at man ønsker decentrale smidigt som overhovedet muligt - og derfor frie forhandlinger. Hvad skete der med de 1 1 197 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11198 [Svend Auken] forhandlinger, man selv var ansvarlig for, stillede herhjemme. Det er årsagen til det forhandlingerne med de offentligt ansatte? stigende konfrontationspres, som vi har Dér var der ikke tale om noget forhandlings- nævnt i vor dagsorden. Det er årsagen til, at sammenbrud, der var ikke tale om konflikt modsætningerne vokser herhjemme. Hvis vi osv. Dér brugte man sammenbruddet og skal overvinde dem, skal der en helt anderle- konflikten på det private arbejdsmarked til des positiv politik til. Jeg har nævnt hovede- at trække en løsning ned over 700.000 offent- lementerne i den i mit første indlæg her i ligt ansatte. Havde der været nogen oprigtig- dag. hed i synspunktet om frie forhandlinger, fag- Jeg skal kun her til sidst understrege, at vise forhandlinger, havde man naturligvis det skal være en politik, der har tillid til ikke gjort dette. mennesker, der vil overlade til mennesker Det er rigtigt, som statsministeren siger, at selv at træffe afgørelser, der vil lytte til de mit dagsordensforslag giver anledning til, at synspunkter og interesser, der findes rundt man kan prøve regeringens parlamentariske omkring i samfundet, som ikke bygger kun- mandat i dag. I realiteten har det parlamen- stige modsætningsforhold op, men som tror tarisk set den samme virkning som det for- på samarbejde, som tror på nytænkning, som slag, hr. Gert Petersen og fru Anne Grete tror på udfoldelsesmuligheder i alle dele af Holmsgård har fremsat for henholdsvis SF den menneskelige tilværelse. og venstresocialisterne. Det er en prøve på Det er kort sagt en politik, der er i diame- den støtte, regeringen har i det danske folke- tral modsætning til den politik, regeringen ting. Vi har ment, at det var rigtigt at få den- står for. ne konstatering på nuværende tidspunkt, for socialdemokratiet ønsker ikke lod eller del i Tørnæs (V): den generelle politik, som den nuværende regering fører. På konkrete områder, i kon- Det har været meget vanskeligt at få op- krete sager, f.eks. en skattereform, ja vel, hvis lyst, hvad det såkaldte arbejderflertal ville det kan lade sig gøre på en socialt rigtig og gennemføre, hvilken politik de ville føre. So- mere enkel og fornuftig måde, men lod eller cialdemokratiets formand, hr. Anker Jørgen- del i den almindelige økonomiske politik sen, har jo sagt, at det må vente til efter et ønsker vi selvsagt ikke. valg, så kan vi snakke om det. Men socialde- Nu har vi talt meget om økonomi, og jeg mokratiets politiske ordfører, hr. Svend Au- vil godt slutte med noget, som statsministe- ken, var anderledes præcis i dag, da han på ren i sine to lange taler overhovedet ikke be- et enkelt punkt sagde: her ved vi, hvad soci- rørte, nemlig menneskers følelser, menne- aldemokratiet og SF vil gennemføre. Vi vil skers oplevelse af deres egen situation. ikke alene stemme imod loven om uddannel- Statsministeren har det indtryk, at der sestilbud, vi vil også afskaffe den. Man har stort set kun findes tilfredse danskere, at der altså taget præcis stilling. Man siger her, at stort set kun er lykke og harmoni her i lan- man i stedet for uddannelsestilbud ønsker, at det, og at det år for år går bedre og bedre. de ledige kan få jobtilbud og maksimums- Statsministeren har ingen sans for de hun- dagpenge resten af livet. Man har altså gjort dredtusindvis af familier, der er hårdt presset sin stilling til det forslag endeligt og defini- i øjeblikket. Statsministeren har ikke sans for tivt op. de godt 260.000 arbejdsløse, de knap 70.000 Ja men hvordan harmonerer det med, at ungdomsarbejdsløse, de mange, som virkelig man fra socialdemokratiets side ønsker en er i alvorlige vanskeligheder. Statsministeren udsættelse af tredje behandling af de pågæl- siger: trygheden stiger, velstanden stiger, vel- dende lovforslag? Hvordan kan man her i færden stiger, osv. Sådan oplever mennesker tinget stå og sige, at disse lovforslag ikke er det ikke. tilstrækkeligt belyst, nar man allerede har Et stort mindretal i den danske befolk- taget så konkret stilling til dem, at man siger, ning, ja, måske efterhånden endda et flertal, at man ikke blot vil stemme imod dem, men oplever det sådan, at de er sat uden for ind- oven i købet søge dem ændret ved først giv- flydelse i deres eget land, at deres levefod, ne lejlighed? Er det ikke snarere sådan, at deres levevilkår, deres udfoldelsesmuligheder den 12 dages udsættelse er udtryk for råd- til stadighed beskæres til fordel for de bedst vildhed, ikke mindst i socialdemokratiet, ud- 11199 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11200 ' [Tørnæs] tryk for obstruktion, udtryk for, at man øn- har vel været oppe på 270.000-280.000, men sker at sløre den kendsgerning, at socialde- sagen er altså den, at det katastrofale tal, mokratiet ikke ønsker at medvirke til, at som var der i 1982, i regeringens første år, er langtidsledige kan få et reelt uddannelsestil- man ikke kommet ned under, og det tal var bud for at få brudt ledigheden. og er katastrofalt. Det er det, vi har ønsket at Så stillede jeg i mit første indlæg et par påvise med vor dagsordenstekst, og det er konkrete spørgsniål til hr. Lykketoft, og jeg det, statsministeren vil bortvejre indtrykket vil gerne, hvis det ellers interesserer hr. af med sine vittige bemærkninger, hilst med Svend Auken, gentage spørgsmålene. Han latter af det borgerlige flertal. Men det kan kan måske svare på dem, for desværre kunne vel ikke undre nogen. hr. Lykketoft ikke. Så hørte jeg en række af de borgerlige Forholder det sig ikke sådan, at hvis S- ordførere fortælle, at nu var sindene faldet til planen blev gennemført, så ville den betyde ro rundt omkring, og statsministeren sagde et reallønsfald på mellem 10 og 11 pet. frem også, at nu er der faldet ro over feltet i for- til 1989? Jeg er for så vidt også interesseret i bindelse med overenskomstsituationen osv. at høre, om hr. Svend Auken deler den tidli- Jeg tror, at hvis man går ud på arbejdsmar- gere skatteministers opfattelse, at det ikke kedet, vil man opdage, at der er masser af ville være nødvendigt at udskrive 15 mia kr. små og store stridigheder og knubbede ord ekstra i skat, dersom S-planen blev gennem- rundt omkring. Der er bl.a. en større konflikt ført. på bryggerierne. Den troede jeg faktisk man havde opdaget, men det har man måske ikke. Gert Petersen (SF): Vi får også meldinger om en lang, lang ræk- ke andre situationer, som ikke varer længe, Først et par ord til den vittige statsmini- men hvor der er kraftig uenighed mellem ster. Han syntes, det var utrolig morsomt - virksomhed og lønarbejdere om løn osv., og og det gjorde hans tilhængere i salen også - ofte lykkes det at klare problemerne og kom- at SF ikke under den forrige regering kunne me igennem, som man siger, med nogle krav, have foreslået en dagsorden, hvori der havde i andre tilfælde lykkes det ikke. stået, at der er uændret det samme antal ar- Det helt afgørende er, at man skal ikke bejdsløse nu, som der var for tre år siden. bilde sig ind, at det er overstået. Modstanden For det første er det ikke rigtigt. Det er mod regeringsflertallets holdninger og linje simpelt hen forkert. Hvis vi havde foreslået har givetvis antaget en mere politisk karak- en sådan dagsorden i 1979, havde vi måttet ter, end tilfældet var i dagene under overens- konstatere, at der ikke var så mange arbejds- komstindgrebet, men jeg kan garantere for, løse, som der havde været tre år tidligere, hr. at modstanden eksisterer, og at den er tilta- statsminister. Der var et ganske betydeligt génde. fald under den forrige regering. Jeg hørte nogle ordførere bruge udtrykket For det andet var det, der skete, at i 1980 »venstrefløjens demonstrationer« osv. Jeg begyndte arbejdsløsheden at stige igen helt tror ikke, at venstrefløjen alene ville have katastrofalt. Den steg i 1980 og 1981, og så været i stand til at stable de demonstrationer nåede vi i 1982 det højeste antal arbejdsløse, på benene, som fandt sted i indgrebsdagene, Danmark har haft siden anden verdenskrig. ikke bare i København, men også rundt om- Og det, vi konstaterer nu, er, at tre år efter kring i provinsbyer, hvor det i nogle tilfælde ligger vi stadig væk på niveauet fra 1982, i jyske provinsbyer blev de største demon- altså fra dengang man nåede det højeste an- strationer, man havde set siden 1945. Det vil tal arbejdsløse, Danmark indtil da havde haft sige, at ganske almindelige danskere, som siden anden verdenskrig. Jeg synes, det er ikke i almindelighed er synderlig revolutio- grove løjer, at statsministeren gør sig mor- nære - det vil jeg ikke et sekund påstå - har som i den anledning. Det vil man sikkert følt anledning til at demonstrere modstand kvittere for fra de 250.000 arbejdsløse, og jeg mod denne regerings politik, og den mod- tror også fra mange andre hundrede tusinde stand lever stadig væk, det kan jeg godt ga- rundt omkring. rantere for. Jeg husker, at dengang var der Det er da rigtigt, at i mellemtiden har ar- også nogle ordførere, der stod heroppe og bejdsløshedstallet været endnu højere, det sagde, at det betyder ikke noget særligt, og (701) 11201 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11202 [Gert Petersen] inden demonstrationerne havde udviklet sig, for det er også situationen i henhold til vores sagde de, at der ikke ville være mange, der aftale med regeringen. Men jeg vil alligevel ville protestere osv. De måtte konstatere, at godt have uddybet svaret, for hvad betyder det forholdt sig anderledes, og det bliver de hr. Svend Aukens svar? Betyder hr. Svend nødt til at konstatere igen, når det nu drejer Aukens svar, at socialdemokratiet vil gå ind sig om den politiske protest. for, vil sørge for, at en ledig uden nogen Så hørte jeg også en ordfører hævde, at tidsgrænse gennem skiftende arbejds- og ud- 60-70 pet. af dem, der havde nedlagt arbejdet dannelsestilbud kan oppebære maksimale i de dage, var blevet tvunget til det. Man må dagpenge? Det er jo det, der er kernespørgs- undskylde mig, måske er det en fiks idé hos målet. Betyder det, at man efter hr. Svend mig, at jeg somme tider vender tilbage til det Aukens opfattelse skal indrette sig sådan, at polske problem og drager nogle paralleller, hvis man én gang i sin tilværelse efter det men jeg har nogle gange været ude for, at fyldte 18. år har haft 26 ugers arbejde og østeuropæiske funktionærer har prøvet at kvalificeret sig til maksimale dagpenge, har bilde mig ind, når der var strejke dér, at det man ubegrænset ret uden tidsbegrænsning til var, fordi folk var blevet tvunget til det, og maksimale dagpenge via uddannelsestilbud jeg har sagt til dem: det er løgn, hvad I for- og jobtilbud uden at have nogen egentlig til- tæller! knytning til arbejdsmarkedet? Er det sådan, Det må jeg ikke sige til folketingsmedlem- jeg skal forstå hr. Svend Auken? Hvis det er mer, så jeg vil ikke bruge dette udtryk om det, vil jeg gerne spørge: er dette i overens- det, folketingsmedlemmerne har sagt, men stemmelse med lovgivningen, med § 43 i ar- man tror da vel ikke for alvor, at to tredjede- bejdsløshedsforsikringsloven? le af arbejderne på en dansk arbejdsplads Der er i år kommet et helt nyt element ind mod deres vilje lader sig tvinge ud i en kon- i den politiske debat. Først SiD, siden LO og flikt, en demonstration? Hvis man tror det, andre organisationer har besluttet at satse et er man mere naiv, end Vorherre tillader. meget stort beløb, 250 mill. kr., på en kam- Men det kan godt være, det er en sådan nai- pagne mod regeringen og det radikale ven- vitet, der ligger bagved. Jeg er i hvert fald stre. Den beslutning er selvfølgelig for det sikker på, at en meget ubehagelig opvågnen første et udtryk for, at man har for mange vil vente det nuværende flertal, næste gang penge, og undertiden sker det jo for menne- der bliver folketingsvalg, og det skal der jo sker - og det sker altså også for organisatio- være ifølge grundloven før eller senere, man ner - der har for mange penge, at de gør helt kan ikke undgå det, og så kommer regnska- ekstravagante ting, når de ikke rigtig ved, bets dag.. Den ser jeg frem til, men jeg er hvad de skal bruge pengene til. Beløbet her overbevist om, eller rettere jeg ved, at hun- er enormt. Jeg har prøvet at sætte det i for- dredtusinder af mennesker rundt omkring i hold til det radikale venstres budget, og i det danske samfund, som lider under denne forhold hertil er beløbet så stort, at jeg har regering og dette flertal, sandelig også ser nøjedes med at tage renterne af beløbet. frem til den dag. Renterne af 250 mill. kr. i bare ét år er ca. 30 mill. kr. Det er i hvert fald nok til med vores budget at finansiere det radikale ven- Niels Helveg Petersen (RV): stre i 15-20 år. Det er udtryk for et lidt uhyg- Jeg spurgte i mit første indlæg den social- geligt misforhold mellem vilkårene for hen- demokratiske ordfører om socialdemokratiets holdsvis organisationer og politiske partier. holdning til uddannelsestilbudsordningen Det skal jeg dog ikke opholde mig ved, efter et valg, hvis man selv stod med ansva- men i virkeligheden er det også udtryk for ret, og jeg fik det svar, at man selvfølgelig afmagt. Man kan ikke købe sig til den politi- ville bevare uddannelsestilbuddene, men og- ske magt. Fagbevægelsen vil erfare, som så så jobtilbuddene; man ville også sikre, at de mange andre rige har gjort det, at for penge langtidsledige bevarede tilknytningen til ar- kan man ikke købe alt. Afmagt er det jo, for- bejdsmarkedet, men ville ikke nedsætte sat- di det overhovedet er nødvendigt. ser. Sådan var det faktisk ikke i gamle dage; Med hensyn til tilknytningen til arbejds- da kom sammenholdet af sig selv, fordi man markedet er der ingen uenighed mellem os, havde fælles interesse i bedre løn- og ar- 11203 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11204 [Niels Helveg Petersen] bejdsvilkår. Men sammenhold kan ikke kø- sker det bl.a. ud fra en følelse af afmagt. For bes for penge, og det er en fuldstændig fejl hvad er det, der er sket? Det er, at menne- at antage, at det forholder sig sådan, så på sker, der tidligere var vant til, at der blev trods af det helt uhyggelige misforhold mel- taget hensyn til, hvad de mente, der var med lem de beløbsstørrelser, man kan fyre af i til at træffe beslutninger i vort samfund på propaganda, vil jeg alligevel sige: kom bare lige fod med andre, nu holdes helt udenfor, med millionerne og annoncerne og tryksager- mens der i snævre forhandlingsmøder mel- ne, også alle dem med de forkerte oplysnin- lem en lille kreds af radikale politikere og en ger i, og kom med de betalte kurser og kon- lille kreds af ministre træffes vidtrækkende ferencer! Det vil alligevel ikke give den poli- beslutninger for deres hverdag, uden at de tiske magt, for det hjælper alt sammen ikke, bliver hørt, uden at de har haft mulighed for når man ikke grundlæggende i sine krav og en offentlig debat osv., inden beslutningerne ønsker er i overensstemmelse med det, som bliver truffet. Derfor igangsætter de oplys- vi må betegne som tidens krav. ningskampagner, debatter osv., men jeg er enig med hr. Niels Helveg Petersen i, at na- (Kort bemærkning). turligvis er det argumenterne, holdningerne, Svend Auken (S): der tæller, det er ikke et spørgsmål om øko- nomiske ressourcer. Hr. Niels Helveg Petersen spørger mig for anden gang, om socialdemokratiet, hvis der (Kort bemærkning). efter et valg - og vi får jo et folketingsvalg, inden denne ordning har nået at få sin fulde Niels Helveg Petersen (RV): virkning - kommer et andet flertal, vil fjerne Jeg kender lige så godt som hr. Svend Au- den nedsættelse af dagpengene, som jo er ken de forudsætninger, som er indbygget i den ubehagelige del af den aftale, de radika- uddannelsestilbudsordningen, nemlig at der le har indgået med regeringen. skal skaffes det tilstrækkelige antal uddan- Dertil er svaret: ja, det vil vi. Det er et nelsestilbud. Det er en klar forudsætning. klart tilsagn, et klart løfte, og min formod- Det, mit spørgsmål går ud på, er: hvis denne ning er, at de radikale vil hjælpe os med det, forudsætning i øvrigt er opfyldt, er det så måske endda før et valg. For hvad er det, de også socialdemokratiets opfattelse, at der radikale har sagt? Dec har sagt: vi har fået skar eksistere en ret til tidsubegrænset at væ- indsat en bestemmelse om, at loven skal re på maksimale dagpenge ved skiftende ud- tages op til revision i 1986-87, og hvis det dannelses- og arbejdstilbud? Det er kerne- viser sig, at der ikke er blevet givet de nød- spørgsmålet. Det har hr. Svend Auken sådan vendige uddannelsestilbud med tilstrækkelig set besvaret, og derfor skal jeg ikke bore me- gode beskæftigelsesudsigter, vil vi have lavet re i det, men det er i hvert fald en anden hele ordningen om. Og man har lagt meget, holdning end den, man tidligere har haft og- meget stor vægt på, at der ikke skal være så under socialdemokratiske regeringer. nogen automatik med, at folk efter januar Jeg tror ligesom hr. Svend Auken ikke, at 1988 automatisk glider over på nedsatte dag- man kan købe den politiske magt for 250 penge på 70 pet. og 55 pet. Ordningen er mill. kr. - heldigvis. Og med hensyn til de sådan indrettet, at der er denne automatik, snævre forhandlinger mellem nogle fra rege- men jeg har forstået det radikale venstre så- ringen og nogle fra det radikale venstre ved dan, at det har man lagt stor vægt på at und- jeg ikke, om mennesker bliver sat mere uden gå, og det er altså et fælles ønske at undgå for beslutningsprocesserne nu end før, da en dette. Det er bare ærgerligt, at man ikke anden regering sad og forhandlede med nog- tænkte på det, før man kom med forslaget. le politikere fra det radikale venstre, CD, Så vil jeg også sige til hr. Niels Helveg kristeligt folkeparti, og hvem der nu ellers Petersen, at jeg tror, han har fuldstændig ret var med. Jeg kan ikke se noget som helst nyt i, at man ikke kan købe sig til politisk indfly- i den situation. dels e, politisk magt, i vort samfund, og jeg Til sidst kan jeg da oplyse, at den radikale tror, han har ret, når han siger, at når faglige folketingsgruppe ikke kan stemme for nogen organisationer i disse år og måneder går me- af de foreslåede dagsordener, men vil stem- get aktivt ind i oplysningskampagner osv., så me imod. 11205 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11206

Pia Kjærsgaard (FP): føreren for et af regeringspartierne, hr. Bru- Undskyldningernes holdeplads findes hos svang fra CD, absolut ikke kunne se, at der regeringen. Selv den største tilhænger af den var noget som helst galt i, at alle disse millio- borgerlige regerings politik må efterhånden ner blev brugt på at bekæmpe den borgerlige indrømme, at regeringen ikke har fået styr på regering. Altså en masse undskyldninger for underskuddet. Regeringen ved det i øvrigt ikke at gøre noget som helst for retten til frit også godt selv. Bortforklaringerne har været at vælge fagforening, vel sagtens fordi rege- mange, men fælles for dem alle sammen har ringen ikke tør efter den seneste konfronta- været, at næste år kommer det til at gå bed- tion med fagbevægelsen, efter balladen ved re. Løbende reviderer regeringen sine forud- indgrebet i overenskomsterne. sigelser, så de tilpasses de mere og mere dy- Til efteråret dumper så skattevæsenets eks- stre resultater. tra hilsen til en lang række borgere ind ad Da socialdemokratiet havde regeringsmag- døren. På næsten samme tid afsendes de fire ten, blev den danske, befolkning gang på giroopkrævninger på den tvungne opsparing. gang mødt med nye afgifter, nye skatter og Det bliver i sandhed et efterår, hvor mange et forringet betalingsbalanceunderskud. Efter kommer til at tænke på regeringens politik. tre års borgerligt styre har den danske be- Fremskridtspartiet stemte imod den tvungne folkning mødt nye afgifter, nye skatter, en opsparing, der skal bremse det private for- reallønsnedgang og et rekordstort betalings- brug. Vi havde hellere set, at staten var ble- balanceunderskud. vet tvunget til at spare, men det ønsker rege- Det er derfor velbegrundet, når frem- ringen og de radikale ikke. Det er fortsat den skridtspartiet igen og igen har advaret imod enkelte borger, der må holde for i regerin- den førte økonomiske politik. Sandheden er gens spareprogram. Skatter og afgifter stiger, ved at gå op for befolkningen, hvilket rege- borgernes penge konfiskeres. Hvem kan se ringspartiernes faldende galluptal viser, mens logikken? Fremskridtspartiet kan i hvert fald S' og SFs tal stiger. ikke. Risikoen er nu, at Danmark får et rødt kabinet efter et valg, og det vil fremskridts- Maisted (FD): partiet gerne være med til at modvirke. Der- Jeg er fuldstændig uenig med hr. Niels for må vi opfordre statsministeren til at ind- Helveg Petersen og hr. Svend Auken, når de drage fremskridtspartiet i forhandlinger om pludselig vil give befolkningen det indtryk, den økonomiske politik, inden regeringen at penge ikke spiller nogen rolle i politik. begår harakiri med sin skattereform. Tages Det er indlysende, at reklame og markedsfø- der hensyn til fremskridtspartiets synspunk- ring giver magt, at penge giver magt. Det er ter i disse forhandlinger, vil et rødt kabinets en af årsagerne til, at socialdemokratiet har chancer være udspillet. 56 mandater her i folketinget. Men det var Et af de mange områder, hvor regeringen ikke så meget det, jeg ville sige. har svigtet groft, har været i fagforeningssa- Jeg vil sige til statsministeren, at det foru- gerne. Grundloven bliver brudt, et faktum, roliger mig meget, at han siger, at man vil som udenrigsministeren selv har indrømmet overholde målet: 15 mia kr. i underskud i over for Hardy Hansen i Søndagsavisen den 1985, og samtidig tilføjer, at man vil fasthol- 19. maj, men som den borgerlige regering de den offentlige sektor. Jeg vil godt citere altså kan leve med, og det er jo bemærkelses- fra Industrirådets pjece »Udlandsgælden, værdigt. Regeringen griber ikke ind trods statsgælden og industrien«, side 45: initiativer fra fremskridtspartiets side for at »Hvis man ikke klarer at fremskaffe et få disse ulovligheder standset. De borgerlige eksportoverskud ved at blive mere konkur- springer hver evig eneste gang i målet, senest rencedygtig, så må det ske på en anden må- den 22. maj, da fremskridtspartiet havde rejst de, f.eks. ved at sætte skatter og afgifter op en forespørgselsdebat i folketingssalen. Da for at mindske de indkomster, folk kan bru- var undskyldningen, at man ville afvente hø- ge til privat forbrug. Men det er en meget jesterets dom i HT-sagen. kostbar og pinefuld løsning for landet, fordi Over for hr. Niels Helveg Petersen kan jeg en nedsættelse af det gennemsnitlige privat- oplyse, hvis han ikke er klar over det, at ord- forbrug med f.eks. 1 mia kr. kun vil formind- I 1 1207 30/5 85: Forespørgsel om den indenrigs- og udenrigspolitiske situation 11208 [Maisted] ske importen med måske en tredjedel. Der forkastedes, idet 4 (FP og FD) stemte for, skal altså spares ca. 3 mia kr. af det private 141 (S, KF, V, SF, RV, CD, KrF og VS) forbrug for at mindske betalingsbalancens imod; 1 (S) (ved en fejlafstemning) stemte underskud med 1 mia kr., og en så stor ned- hverken for eller imod. gang i private indkøb betyder, at der mistes mange danske arbejdspladser, fordi forbru- Hermed sluttede forespørgslen. gerne også bliver nødt til at købe færre dan- ske varer.« Jeg må advare statsministeren imod at gå Meddelelser fra formanden: den vej at øge skatter og afgifter. De frie de- mokrater har hele tiden sagt til regeringspar- Formanden: tierne og det radikale venstre: I bliver nødt Der er ikke mere på dagsordenen. til at lave offentlige besparelser for at løse disse problemer, ellers får I øget arbejdsløs- hed, og I når intet ved at gennemføre en po- . Forsvarsudvalget har afgivet tillægsbe- litik, hvor man bare øger skatter og afgifter. tænkning over: Vi har jo set, at hvis man letter det økonomi- Forslag til folketingsbeslutning om begyn- ske pres på dansk erhvervsliv gennem rente- dende erstatningsbyggeri af helikopterbæren- sænkning og en fast kronekurs, får man en de fiskeriinspektionsskibe til Grønland og positiv udvikling, man får flere mennesker i Færøerne. (Af Pelle Voigt (SF) m.fl.). (Beslut- arbejde. Hvorfor ikke fortsætte denne linje ningsforslag nr. B 114). ved at lave offentlige besparelser, øge inve- Eksemplarer vil blive omdelt. steringerne i det private erhvervsliv og skaffe flere arbejdspladser? Den anden vej ligner jo Forsvarsudvalget har afgivet beretninger til forveksling den, som socialdemokratiet over følgende forslag: foreslår, og som efter de oplysninger, som Forslag til folketingsbeslutning om kontrol man må formode er rigtige, betyder, at man med overholdelsen af Danmarks atomvåben- skaber omkring 10.000 arbejdsløse for hver frihed. (Af Albrechtsen (VS) og Thoft (SF)). gang man forsøger at nedsætte betalingsba- (Beslutningsforslag nr. B 15). lanceunderskuddet med 1 mia kr. ved at øge Forslag til folketingsbeslutning om forbud skatter og afgifter. Det er en uholdbar løs- mod kemiske og bakteriologiske våben. (Af ning, og derfor er det logisk og rigtigt at lave Albrechtsen (VS) og Thoft (SF)). (Beslut- offentlige besparelser. Det hjælper den dan- ningsforslag nr. B 23). ske befolkning. Forslag til folketingsbeslutning om at fjer- ne ethvert dansk bidrag til atomvåben. (Af Hermed sluttede forhandlingen. Thoft (SF) og Albrechtsen (VS)). (Beslut- ningsforslag nr. B 24). Afstemning Forslag til folketingsbeslutning om udsæt- Forslag om motiveret dagsorden af Svend telse af beslutningen om NATOs doktrin FO- Auken (S) (se foran) FA. (Af Albrechtsen (VS) og Thoft (VS)). forkastedes, idet 65 (S, SF og VS) stemte for, (Beslutningsforslag nr. B 42). 81 (KF, V, RV, CD, KrF, FP og FD) imod. Forslag til folketingsbeslutning om øget parlamentarisk-demokratisk kontrol med Forslag om motiveret dagsorden af Gert Danmarks deltagelse i NATO. (Af Albrecht- Petersen (SF) og Anne Grete Holmsgård sen (VS) og Thoft (SF)). (Beslutningsforslag (VS) (se foran) nr. B 98). forkastedes, idet 65 (S, SF og VS) stemte for, Forslag til folketingsbeslutning om ikke- 79 (KF, V, RV, CD, KrF, FP og FD) imod. førstebrug af atomvåben. (Af Albrechtsen (VS) m.fl. og Riishøj (SF) m.fl.). (Beslut- Forslag om motiveret dagsorden af Pia ningsforslag nr. B 101). Kjærsgaard (FP) (se foran) Eksemplarer vil blive.omdelt. 11209 30/5 85: Meddelelser fra formanden 11210 [Formanden] Der er foretaget ændringer i følgende ud- Nyt medl.: Torben Lund (S) valg: Landbrugs- og fiskeriudvalget (30/5 85): Miljø- og planlægningsudvalget (29/5 85): Udtræder: Skrumsager Skau (V) Udtræder: Ellefsen (V) Ny stedf.: Svend Heiselberg (V) Ny stedf.: Hanne Severinsen (V)

Kommunaludvalget (30/5 85): Folketingets næste møde afholdes i mor- Udtræder: Helle Degn (S) gen, fredag den 31. maj 1985, kl. 10.00. Nyt medl.: Søren Hansen (S) Udtræder: Jytte Andersen (S) Angående dagsordenens indhold skal jeg Nyt medl.: Lykketoft (S) henvise til den i salen opslåede dagsorden.

Socialudvalget (30/5 85): Mødet hævet kl. 18.05 Udtræder: Jytte Hilden (S)