af august strindberg

et magisk teatertrip om at være menneske!

Undervisningsmateriale fra BETTY NANSEN TEATRET af august strindberg Gå ind på www.emu.dk/tema/bettynansen og se vores undervisningstilbud. Her kan du blogge om aktuelle forestillinger, læse ny heder fra Betty Nansen Teatret, C:NTACT - og World Cinema DK. et magisk teatertrip om at være menneske!

Kære underviser Indhold Med dette undervisningsmateriale får du en 2 Mennesket Strindberg mulighed for at komme ind under huden på 4 Drømmespillet August Strindbergs Et Drømmespil med fo- 5 Det biologiske menneske kus på mennesket som begreb, tænkende 7 Det religiøse menneske væsen og dyreart. Materialet er ideelt til et 9 Det filosofiske tværfagligt samarbejde i et AT-forløb, og det menneske 11 Det perfekte menneske kan bruges direkte i undervisningen eller som inspiration til debatter 13 Det virkelige menneske og diskussioner i klassen. De enkelte afsnit og arbejdsopgaverne er 15 Det nye menneske specifikt målrettet fagene dansk, drama, psykologi, oldtidskundskab, filosofi, biologi, naturfag og samfundsfag. Medvirkende: Som Agnes i Et Drømmespil går dette materiale på opdagelse i men- Sofie Gråbøl neskelivet i en søgen efter, hvad mennesket egentlig er, og hvordan Lily Weiding man formes til et. Det er umuligt at finde sandheden om mennesket, hvilket Strindberg i sin tid også måtte sande; men vores målsætning Ole Westh-Madsen med dette materiale er at stille en række spørgsmål, som kan danne Christiane Gjellerup Koch Laura Bro rammen om diskussioner og arbejdsopgaver i klassen. Morten Staugaard „Skyen synker, det bliver kvalmt, jeg kvæles!“ skriger den unge gudedatter Agnes, da hun bliver trukket ned mod jorden. Egentlig var Frank Thiel hun bare faret vild og ved en fejl endt i nærheden af jorden, men da Jens Jørn Spottag hun hører lydene fra alle menneskenes klager, bliver hun nysgerrig og Iscenesættelse: beslutter sig for at aflægge os et besøg. Hun vil finde ud af, omvi Katrine Wiedemann mennesker virkelig har gode grunde til at klage og jamre. Scenografi: Som i en syret, magisk og morsom drøm, hvor alt er muligt og alt kan Maja Ravn ske, bliver Agnes hurtigt viklet ind i dét stof, vi mennesker er gjort af. Manuskript: Og i takt med, at personerne omkring hende fordobles, August Strindberg flyder sammen og fordamper, bliver det sværere Bearbejdelse: NB NB NB og sværere for hende at skelne mellem op og Få Ung-Reumert Mette Wolf Iversen ned, godt og ondt, rigtigt og forkert. Da hun billetter til 60 kr. stk., hvis I Koreografi: mærker, hvordan det er at være et menneske, er fire under 25 år!!! John Paul Zaccarini beslutter hun sig for at hjælpe os med at finde Bliv gratis opdateret om nyheder meningen med livet. fra Betty Nansen Teatret og C:NTACT på din mobil. Send „bnt tilmeld“ til 1231. SPILLEPERIODE: 8. december 07 – 26. januar 08 BILLETBESTILLING: 33 21 14 90, [email protected] (Hverdage 14-18, lørdag 14-16), www.bettynansen.dk www.bettynansen.dk BILLETNET: www.billetnet.dk, 70 15 65 65 (Hverdage 10-21)

Redaktion: Henriette Vedel og Morten Larsen Layout: Frøken Madsen  fag: dansk, historie og drama Mennesket Strindberg

„Jeg er født under tegnet vædderen. Dens tegn repræsenterer offeret. Belønningen efter et livs arbejde som mit: slagtning. Hver succes fulgt af lidelser; hvert spor af lykke tilsmurt af snavs; hver opmuntring en hån, hver god gerning straffet med korset. Men det betyder også: Foråret, noget nyt. Hvem ved?“ Strindberg i et brev fra 1896

Johan August Strindberg (22. januar 1849 - 4. maj 1912) var forfatter og kunstmaler, men internationalt mest kendt for sine dramatiske værker.

Edvard Munch Edvard Han fik sit litterære gennembrud i 1879, og han fornyede det svenske sprog med sin, for tiden, hyper-realistiske stil, som han blev kraftigt kritiseret for at samtidens kritikere. Strindberg skrev 60 dramaer, ti romaner, ti novellesam- linger og mindst 8.000 breve, hvilket gør ham til Sveriges mest produktive forfatter. Med sine værker repræsenterer han mange af de litterære og kunstneriske strømninger, der prægede overgangen mellem det 19. og 20. århund- rede. I sine senere år bar hans værker præg af et opgør med realismen og naturalismen og en undersøgelse af ekspressionismen med emner som menneskelig skyld og lidelse. Gennem sin litterære karriere bevæger han sig fra realismen og naturalismen til symbolismen og okkultismen. Han hudflettede med stor entusiasme gennem klummer og kronikker det svenske samfund, og i 1910 udløste han med en artikel den såkaldte Strindberg-fejde; en kulturdebat, der varede et par år. Hverken kirken, kongemagten, religio- nen, kolleger, feminister eller venner undgik hans spidse konfrontationer i dagspressen. Han flirtede ofte med det okkulte, og hans store interesse for religion og eksistentia- lismen kommer tydeligt til udtryk i mange af hans senere værker. En overgang foretog han videnskabelige eksperi- menter i hjemmet med henblik på at fremstille guld – dog uden held. Efter Strindbergs død i 1912 blev et uddrag af hans enor- me dagbogsoptegnelser samlet og senere udgivet under navnet Okkult Dagbog. Strindberg omtaler her ofte en kvin- de ved navn Harriet Bosse. Hun var en svensk skuespiller, og de to blev gift i 1901, men skilt allerede i 1904. Strindberg var gift og skilt tre gange (Med Siri von Essen, Frida Uhl og Harriet Bosse), og han fik i alt fem børn. Hans yngste datter døde i august 2007, 105 år gammel.

August Strindberg 1893  fag: dansk, historie og drama

MennesketNedenfor et uddrag fra Okkult DagbogStrindberg fra perioden, hvor Strindberg var gift med Harriet Bosse 3. januar 1901 28. november 1906 Lugt af Selleri har forfulgt mig et par måneder; alt Fornemmer Harriet intensivt hver dag. smager og lugter af Selleri. Når jeg trækker skjorten Natten til i dag drømte jeg: Om hvide heste, der af om aftenen lugter den af Selleri. Hvad er det? Min fulgtes af brune; dette foruroligede mig, så jeg søgte kyskhed, mit cølibat? at undslippe, men da faldt jeg under en hvid, der lagde sig over mig. Jeg krøb frem og var frelst. […] 5. april, lørdag, 1902 Explication! Mørkt! 15. marts 1907 Alt som det plejer, giftigt, ondt; hun skød skylden for 18. marts 1903 alle sine fortrædeligheder på mig, uskyldige! Krasch! Harriet telefonerer til sagfører om skilsmisse. Obs! Hele børneværelset og Fruens værelse er fulde 28. april 1908 af dæmoner. Hele dagen Harriet: kærlig, stille, ulyk ke - 24. april 1904 lig, søger hun mig. Spadserede i Djurgården – Så tallet IX, 9 tre gange. Drak vin om aftenen, „Så“ Harriet blåklædt på min spadseretur på sov tungt; vågnede Strandvägen. Er endnu ikke sikker på, om det var først kl. 3, da hun hende eller ej. […] begyndte at søge NB! I tre år har jeg forår, sommer og efterår set mig. – og ved 5-tiden samme skyformationer i retningen Vest Nordvest, efter fi k vi kontakt. solnedgang. Jeg begynder nu at tro, at der fi ndes en reel grund til disse „skyformationer“, eftersom deres former er konstante; at de er luftspejlinger (eller Fata Morgana), skyggeprojektioner af steder på Jorden, vi ikke kender. […] Harriet Bosse med datteren 3. januar 1905 Entrédøren stod åben om morgenen; lukkedes, men gik op to gange til af sig selv. Betyder dødsfald! Omgås nu med Harriet som før!

VIdSte du,… • at Strindberg utallige gange truede med at begå selvmord? • at Strindberg i slutningen af 1890erne blev ramt af en psykose, som han selv har kaldt for infernokrisen? • at Strindberg var inspireret af især fi losoff erne Rousseau og Nietzsches naturalistiske og evolutionsteoretiske ideer, og at han en overgang August Strindberg brevvekslede med den sidstnævnte? • at Strindberg livet igennem havde et meget oPGaVeBoKS problematisk forhold til kvinder? • Hvilke andre forfattere, danske eller udenlandske, • at Strindberg gennem hele sit voksenliv malede skrev samtidigt med Strindberg? ekspressionistiske malerier, og at hans Alplandskap i • Et Drømmespil blev udgivet i 1902. Find eksempler 2007 blev solgt for 29,4 mill. svenske kroner? i Okkult Dagbog, som har inspireret passager af Et • at rygtet siger, at Strindberg altid var bevæbnet med Drømmespil. begrundelsen: „Jeg bærer pistol, da jeg ikke så gerne vil have tæsk.“ Litteratur: August Strindberg, Okkult Dagbog, 1965 Olof Lagercrantz, August Strindberg, 1996 3 fag: dansk og drama Drømmespillet Et drømmespil blev skrevet af August Strindberg i 1901. I stykket kommer guden Indras datter ned til jorden for at opleve menneskenes livsvilkår og fi nde ud af, om det nu er så hårdt at være menneske, som de siger. Som et ledemotiv gentager Indras datter igen og igen: „Det er synd for menneskene“.

„Forstå Drømmespillet? Indras datter er kommet Strindberg kalte selv Et Drømmespil for „mitt mest älskade ned på jorden for at fi nde ud af, hvordan drama, min största smärtas barn“. menneskene har det, og så får hun at føle, hvor svært det er. Og det sværeste er: At gøre andre Indras stemme ondt, hvilket man tvinges til, hvis man vil leve.“ Hvor er du, hvor? Fra et brev til Emil Schering fra Strindberg, 13. maj 1902 Indras datter Her, far! Her! rods titlen er stykket ikke en gestaltning af en drøm, men snarere en skildring af livet som en Indras stemme ÿdrøm. Stykket er en allegori over det menneske- Pas på, mit barn, du er faret vild … Du er trådt ind i tlige liv og dets vilkår, og samtidig en klagesang og bøn. jordens tågekreds. Fra drømmen låner Strindberg frem for alt formen: At lade situationer og personer glide over i hinanden. Indras datter Strindbergs beskriver selv i forordet til stykket, hvordan Jorden! Nu revner skyen … jeg kan se derned man skal forstå den drømmende form Et Drømmespil er skrevet i. Forordet med titlen „Erinnran“ (Advarsel) er næ- Indras stemme sten lige så berømt som stykket selv og en vigtig nøgle til Hvad ser du mit barn? at forstå det. Indras datter Advarsel Jeg ser … at det er smukt … og nu hører jeg lyde. I tilknytning til sit forrige drømmespil „Til Damaskus“ Hvem bor dernede? ❞ har forfatteren søgt at efterligne drømmens usammenhængen- Indras stemme de, men tilsyneladende logiske Menneskene! En misfornøjet og utaknemmelig slægt. form. Alt kan ske, alt er muligt og Deres modersmål hedder klage. sandsynligt. Tid og rum eksiste- Fra Et Drømmespil i Betty Nansen Teatrets bearbejdelse rer ikke; af et spinkelt virkelig- hedsgrundlag spinder fantasien videre og væver et nyt mønster: aRBejdSoPGaVeR en blanding af minder, oplevel- ser, frie påfund, urimeligheder og improvisationer. • Forestil dig, at Indras datter kom til Danmark i dag for Personerne spaltes, fordobles, fordamper, fortættes, at prøve, hvordan det er at være menneske. Skriv et fl yder ud, samles. Men en bevidsthed står over dem alle, brev til din sidekammerat om oplevelserne. det er drømmerens; for denne bevidsthed gives ingen hemmeligheder, ingen inkonsekvenser, ingen skrupler, ingen love. Han dømmer ingen, fritager ingen, fortæller dISKuSSIonSoPGaVeR blot; og som drømmen for det meste er smertelig, min- dre ofte glædelig, går en tone af vemod og medlidenhed • Hvorfor tror du, Strindberg kalder sit forord til Et med alt levende gennem den slingrende beretning. Søv- Drømmespil for en „advarsel“? nen, befrieren, optræder ofte på en pinefuld måde; men når smerten er på sit højeste, indfi nder en opvågen sig og forsoner den lidende med virkeligheden, som, hvor kvalfuld den end kan være, dog i dette øjeblik er en ny- delse, sammenlignet med den plagsomme drøm. August Strindberg (Overs. Helge Rode) ❝ 4 fag: biologi og naturfag Det biologiske menneske På denne og de følgende sider går vi på opdagelse i den menneskelige indre verden for at finde ud af, hvad mennesket i grunden er for et dyr. Som Agnes i Strindbergs Drømmespil bevæger vi os ud på en rejse i en søgen efter sandheden om mennesket. Under hvert afsnit finder du artikler, fakta samt arbejdsopgaver, som du kan anvende i din undervisning.

ennesket (Homo sapiens) er en art af men- med dette i deres arbejde. For hver ny opdagelse, dukker neskeaberne, som går oprejst på to ben. nye gåder nemlig op. Hvor meget, og hvad hjernen egent- ÿ Det har en veludviklet hjerne, som mulig- lig er i stand til, er endnu uvist – men en ting er sikkert: Mgør sprogbrug, abstrakt tænkning og selvforståelse. Disse Det er den mest komplekse levende struktur, vi kender til egenskaber gør, at arten bruger redskaber i større ud- i universet. strækning end nogen andre. Mennesker findes på alle kon- Dette ene organ kontrollerer alle kropsaktiviteter, lige fra tinenter og har tilpasset sig et vidt omfang af omgivelser. hjerteslag og seksuelle funktioner til følelser, indlæring og Der findes i dag over seks milliarder mennesker i verden hukommelse. Hjernen menes endog at have indflydelse på, – flere end noget andet pattedyr. hvordan kroppen bekæmper sygdomme via immunsyste- Hvad, der skiller mennesker fra dyr, har optaget forskere met og på, hvordan mennesker reagerer på medicin. Og og filosoffer i hundredvis af år. Mennesket bruger redska- endelig er det hjernen, der skaber vores tanker, vores håb, ber, har medfølelse og høj intelligens, tager sig af syge drømme og fantasi. Med andre ord er det hjernen, der gør og funktionshæmmede, bruger sprog og tøj, har udviklet os menneskelige. jordbrug, videnskab og religion og er glade for kunst og underholdning. Nogle af disse egenskaber findes dog også Mennesket i tal hos andre dyr, men er ikke så udtalte som hos menneske- • Mennesket har ca. 1,8 m2 hud, ca. 600 muskler, ca. 206 arten. knogler, over 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer samt 13 milliarder nerveceller. Hjernen gør os menneskelige • Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod Af Anders Bruun, DR2, Viden Om gennem hjertet. Du har én, jeg har én. Din nabo har én. George Bush har • Mennesket har op til 5 millioner hår. én, Mads Mikelsen har én. Alle har en hjerne, men alligevel er vi mildt sagt forskellige. Hvad ved vi egentlig om hjer- Vidste du, at… nen? Hjernen har muliggjort, at mennesket har gået på må- • hvis resten af kroppen voksede lige så meget som nen. Hjernen har også frembragt mesterværker inden for håret, ville mennesket blive ca. 85 meter høj? litteratur, kunst og musik. Hjernen adskiller os fra alle andre • ved 1000 kys taber man sig 0,5 kg? levende organismer – en 1½ kilos masse af fedtvæv, som er • det faktisk er umuligt at slikke på sin egen albue? blevet sammenlignet med en supercomputer. Men hjernen • afstanden fra dit håndled til din albue er ca. ligeså er langt mere kompleks end såvel computere, som nogen stor som din fod? som helst andre tekniske vidundere, den har fostret. Neuro- • den allerstærkeste muskel i kroppen er tungen? loger – forskere i den menneskelige hjerne – konfronteres • hvis du prutter uafbrudt i 6 år og 9 måneder, vil der være produceret nok energi svarende til en Fakta om hjernen atombombe? • En menneskehjerne hos en voksen person vejer • hjertet producerer så stort et pres, når det pumper 1300–1400 g. blod ud i kroppen at det kan sprøjte 914,40 cm? • Menneskehjernen består af 100.000.000.000 • højrehåndede mennesker lever, i gennemsnit, 9 år (100 milliarder) neuroner – hjerneceller. længere end venstrehåndede? • Totalt areal af hjernebarken hos et menneske er 2200 • mennesker og delfiner er de eneste arter, der har sex kvadratcentimeter. for lystens skyld? • Et lille foster får ved celledeling 250 000 nye • ligesom fingeraftryk, så er alles tungeaftryk også hjerneceller per minut. forskellige?

 fag: biologi og naturfag

et MenneSKe I danMaRK Charles Darwin (1809-82) var en engelsk biolog og natur- VIl I lØBet aF SIt lIV forsker, der udviklede evolutionsteorien kendt som „natur- GenneM SnItlIG… lig udvælgelse“, eller „survival of the fi ttest“. Den blev of- • bruge 3½ år på at spise fentliggjort i 1859 med værket Arternes Oprindelse. Darwins • producere 40.000 liter urin teorier kom til at betyde en revolution inden for biologien. • kysse i 2 uger Værket vakte store protester, fordi evolutionsteorien gik • gro 28 meter negle på fi ngrene imod den bibelske skabelsesberetning. Mennesket sås • gro 950 km hår på hovedet og 2 meter i næsen ikke som skabt af Gud, men som et led i en udviklingspro- • kende 2000 mennesker og regne 150 af dem for ces. Og planter og dyr er ikke skabt en gang for alle. Kun venner de levende væsner, der er bedst til at til at tilpasse sig • smide 19 kg død hud det omgivende miljø, vil overleve. På denne måde bliver en • have sex 2580 gange med fem forskellige mennesker del levende væsner sorteret fra i historiens løb, hvilket Dar- • blive forelsket 2 gange win kaldte naturlig udvælgelse. Denne evne til tilpasning • blinke 415 millioner gange og derved overlevelse nedarves gennem generationer. På • få 2 børn og 4 børnebørn Darwins tid mente mange, at Gud havde skabt jorden for • leve i 79 år 6.000 år siden. Det tal var man nået frem til ved at tælle • gå 22.000 km generationerne fra Adam og Eva frem til Darwins tid. Men • tale uafbrudt i 12 år Darwin mente, at jorden var 300 millioner år gammel. I dag ved vi, at jorden er 41/2 millioner år. aRBejdSoPGaVeR • Sæt jer sammen to og to skriv tre punkter ned som, I mener, er de vigtigste faktorer, der adskiller menneskearten fra andre dyr. • Skriv et brev til Charles Darwin, hvor du forsvarer, at mennesket ikke er noget dyr, men en unik skabning skabt af Gud. • Forestil dig, hvordan verden ser ud om 1.000 år. Skriv et brev til nutidens mennesker, hvor du beskriver, hvad de har i vente.

dISKuSSIonSoPGaVeR • Diskuter, hvorfor/hvorfor ikke mennesket skal betragtes som et dyr. • Overvej hvilke ting ved mennesket, der ikke kan forklares biologisk? • Med udgangspunkt i Darwins evolutionsteorier overvej, hvad „survival of the fi ttest“ betyder for mennesket i dag?

Kilder: http://lexopen.dk/dyr/pat/Menneske.html http://bios.cappelen.no www.unyttigviden.dk www.dr.dk/fi losofi /artikler/menneske.asp, www2.natmus.dk

6 fag: filosofi, religion, danskog historie Det religiøse menneske

Agnes’ mission i Strindbergs Et Drømmespil er at forstå mennesket, og for at forstå mennesket er det interessant at finde ud af, hvad tro og religion kan gøre ved mennesket. I alle de traditionelle menneskekulturer, man har kendskab til, har religion spillet en rolle. Der har dog været en løbende udvikling, hvor nye former for levevis har afspejlet sig i nye former for religion. Religionen relaterer sig til den menneskelige vilje og evne til at tro – gerne på et eller flere metafysiske væsener, og religionerne har gennem årtusinder været årsag til stridigheder mellem folkeslag, og den dag i dag hersker der stadig stor splittelse mellem forskellige befolkningsgrupper pga. religionerne.

Nedenstående er et eksempel på, hvad en dansk præsts ARBEJDSOPGAVER udtalelser i 2003 kunne sætte i gang af folkelig og reli- • Hvad mener Thorkild Grosbøll med dette citat? giøs forargelse. Samtidig sætter det nogle tanker i gang •Forestil dig, at du står i en kirke i et moderne Danmark om, hvor stor en betydning religionerne har i en moderne fyldt med ateister. Hvad ville du sige til dem i forsvar verden. for religionen og troen? Skriv mindst ti stikord, som forsvarer religionen i en moderne verden. en 23. maj 2003 var Danmark på grænsen • Thorkild Grosbøll blev fritaget fra tjeneste, fordi han af religiøs krise. Et ramaskrig forplantede havde svigtet på fire væsentlige punkter: ÿ sig i hele den kirkelige verden herhjemme, – Tilsidesat folkekirken Dog efterfølgende blev en sognepræst ved navn Thorkild – Undergravet embedets agtelse og tillid Grosbøll, i Taarbæk, Kongens Lyngby Provsti, fritaget fra tje- – Tilsidesat tjenstligt pålæg neste af biskoppen i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel. Siden – Skabt dyb forvirring om folkekirken hen, efter kirkeministeriets indblanding og en konfirmation, Diskuter med klassen, hvad der menes med de fire hvor han skulle bekræfte sin tro, blev han genansat. Hans punkter, og hvorfor der blev skabt så stor debat om forbrydelse? Han havde i et interview til Weekendavisen det. udtalt, at han ikke troede på en skabende og opholdende • Sæt jer sammen i tremandsgrupper og overvej, Gud. hvad der skal til for at få flere folk til at gå i kirke. Det store spørgsmål er så, hvem der i grunden har patent Planlæg en gudstjeneste efter egen fantasi: Skriv på den kristne tro. I denne sag var store dele af præste- prædiken. Planlæg salmerne/musik. Traditionelt standen og Kirkeministeriet ikke i tvivl: Der er en grænse eller utraditionelt. Hvordan ville I annoncere for, i hvilket omfang man kan tolke biblen, og Thorkild Gros- gudstjenesten? bøll overtrådte den grænse. Han skriver selv i en prædiken til sin menighed undervejs i sagen: Ritualer „Hvis det stod til troende, at gudsriget ikke var en fjern og i forstanden komplekse gentagne adfærdsmønstre fremtidig kompensation for denne verdens uretfærdighed, kendes fra mange dyrearter, men religion som sådan men var en, om end utopisk realitet midt iblandt os, så ville er givetvis menneskeligt unikt. Der er en del forskning opiumsdøsen afløses af aktiv handlen […]. Det er jo så i øvrigt i religionens evolutionære rødder, og der er i bund og ikke bare i forbindelse med kristendommen, at denne pas- grund to lejre. Den ene argumenterer for, at religion sivering kan iagttages, det gælder efterhånden overalt, hvor opstår som et biprodukt af en række komplekse der holdes skåltaler, at idealitet og praksis er aldeles adskilte mentale systemer, der er udviklet af andre årsager. verdener.“ Thorkild Grosbøll, Til Sagen – prædiker, 2004 Den anden lejr argumenterer for, at religion er en selvstændig biologisk tilpasning, der er opstået for at facilitere socialt samarbejde. ˆ Michael Bang Petersen, ph.d. i Statskundskab

Jeg synes undertiden, at Gud, da han skabte mennesket, i nogen grad overvurderede sine evner.Oscar Wilde

 fag: filosofi, religion, danskog historie le e er ve , d r v r em o o e d m t r k r o f d a

e r h m l o i

f det h d t

y d t e

, e

e å s

, s l

e e d f

i

k e

t e k

l d b n

y k

o e k

m e r a

F k

i

M e

v d t

e

.

r , e t d

i d e

l u t

l G s . r

V

r

o a i

i

c

g t

o

e

b r

B g

o r

e g

e v

s r

r a

o å

h

e

g

a D j

e . o t ltid, at d r

Ordet religion kommer formodentlig af det latinske religare, diskussionsOPGAVER der betyder at binde eller knytte forbindelse. Det drejer sig • Hvilken betydning har religionen for en moderne her specielt om forholdet til formodede højere magter eller verden? kræfter. • Hvordan skal man definere begrebet buffetkristen? Som trosretning er en religion et mere eller mindre sam- • Er der kun få bestemte måder, man kan tolke sin menhængende system af antagelser, som religionens til- religion på? hængere anser for sande. Antagelserne har ofte karakter • Kan man betragte sig selv som kristen, hvis man ikke af en forklaring på tilværelsens grundlæggende spørgs- tror på en skabende Gud? mål og indeholder ligeledes ofte retningslinjer for, hvordan samme tilværelse bør leves. www.wikipedia.dk DIGTEREN Hør var der ikke engang en, der sendte sin søn herned Hvad er et menneske? Har det en udødelig sjæl? Hvad vil for at høre menneskenes klage? dets skæbne blive i fremtiden? Århundreder igennem har disse spørgsmål været genstand for diskussion blandt ver- DATTEREN dens førende tænkere. De ledende inden for religion og Jo, der var. Og hvordan blev han modtaget? Fik men- videnskab har anvendt megen tid og gjort sig store an- neskene det bedre efter hans besøg på jorden? Svar strengelser for at finde en tilfredsstillende løsning på disse ærligt! spørgsmål. Videnskaben besvarer spørgsmålene på grund- lag af det, man har fundet ud af under studier af menne- DIGTEREN skets anatomi. Religionens ledere besvarer spørgsmålene Bedre! Jo, lidt! Meget lidt. ud fra den kundskab, de har erhvervet sig på teologiske Fra Et Drømmespil i Betty Nansen Teatrets bearbejdelse skoler og universiteter. www.sandhedenomsandheden.dk kilde: Thorkild Grosbøll, Til Sagen – prædikener, 2004

n

e

l

„Vi er flintrende ligeglade med højteologiske diskussioner. l

A

Vi har Thorkild Grosbøll. Det er nok for os.“ y d

o Menighedsrådets formand til Kristeligt Dagblad, juni, 2004 o

W ange f r b or e e k a t k ik d s

r ø t e – e

J d g e e g r

å J vi n l , ba r re de ikke være  fag: filosofi, religion, danskog historie Det filosofiske menneske

Hvad er mennesket? Dette er måske det mest stillede spørgsmål inden for filosofien. Der er gennem hele vores kulturs historie blevet formuleret opfattelser af, hvorledes man i forskellige perioder har opfattet det at være „et menneske“. I det følgende gives der en fremstilling i kort form af fire centrale menneskeopfattelser: Fra det antikke Grækenland op til 1900-tallets begyndelse.

Det klassiske menneskesyn repræsenteret ved Platon (427 f. Kr.-327 f. Kr.) ÿ Filosofisk udgangspunkt: „Det retfærdige menneske“: „Mennesket er det væsen, som kan svare fornuftigt på et fornuftigt stillet spørgsmål. Både hans erkendelse og moral er indesluttet i denne cirkel. Det er i kraft af denne grundlæg- 1 gende evne, evnen til at svare sig selv og andre, at mennesket bliver et ansvarligt væsen, et moralsk væsen“.

Det kristne menneskesyn repræsenteret ved Johann Amos Comenius (1592-1670) ÿ Teologisk udgangspunkt: „Mennesket som Guds billede“: Menneskets relation til guddommen er af afgørende betydning for Comeniuses opfattelse af mennesket. Mennesket er skabt i Guds billede, men har fjernet sig fra Gud og har nu en dob- 2 belt natur. Fornuften er ikke længere enevældig som hos Platon, men har behov for hjælp fra Gud (ved nåde) og fra mennesket (ved undervisning).

Det rationalistiske menneskesyn repræsenteret ved Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) ÿ Med udgangspunkt i naturlovene: „Det naturlige menneske“: Mennesket er et velfungerende maskineri, udrustet med en bevidsthed, hvor rigdom på forestillinger og ideer er afhængig af tilførelsen af sanseindtryk. Gud er kun igangsætteren 3 af maskinen. Det naturlige menneske er et følende og sansende menneske mere end et tænkende og reflekterende.

Den biologiske menneskeopfattelse repræsenteret ved John Dewey (1859-1952) ÿ Med udgangspunkt i biologien: „Det handlende menneske“: Der er ingen højere mening med mennesket end med hvilken som helst anden art. Menne- sket er en levende organisme, der indgår i en stadig og aldrig afsluttet interaktion med sine omgivelser. Mennesket er ikke begrænset til at være indadskuende i forhold til sine omgi- 4 velser, men derimod handlende. Mennesket må gøre noget ved tingene, hvis det ønsker at finde ud af noget ved dem.

Forskellige videnskabers bud på mennesket

Homo psykologicus. Psykoanalytisk betragtning (introduceret af Freud) Homo oeconomicus. Marxistisk betragtning (introduceret af Marx) Homo sociologicus. Sociologisk betragtning (menneske som kulturelt væsen) Animal symbolicum. Antropologisk betragtning (introduceret af Ernst Cassirers) Animal rationale. Klassisk betragning (menneske som fornuftsvæsen)

 fag: filosofi, religion, danskog historie

eg ved, a DetJ filosofisket jeg menneske „ ve rates d, at jeg intet ved“ Sok Det moderne menneskesyn Arbejdsopgaver I dag er der ifølge mange et fravær af en alment accepteret • Del klassen i grupper på fire. Del de fire menneskesyn og sammenhængende idé om mennesket. Mens der ifølge imellem jer. Gør kort research på dit menneskesyn, og andre er opstået en ny type menneske: Vil den menneske- gå så sammen i gruppen og sammenlign de fire syn. type, som er udviklet i den vestlige verden siden middel- Diskuter i grupperne Sokrates’ definition af alderen på flere og flere områder gradvist komme til kort, mennesket: „Mennesket er det væsen, som kan svare samtidig med at en anden mennesketype udvikler sig? Se fornuftigt på et fornuftigt stillet spørgsmål“ mere på side … om „Det nye menneske“. • Kan man være menneske uden fornuft?

Den klassiske menneskeopfattelse Diskussionsopgaver Platons og Sokrates’ „retfærdige menneske“ • Har vi et menneskesyn i dag? Og i så fald hvilket? • Er der forskel på menneskesynet i Danmark og andre (Fra ’Menneskesyn („antropologi“) i klassisk filosofi og viden- steder i verden? skab’ af Ole Holm Madsen. 2003:) • Findes det noget fællesmenneskeligt på tværs af Det klassiske billede af mennesket er et, hvor mennesket kulturer? søger at komme på sporet af sig selv, gennem udveksling af gensidige spørgsmål og svar („den sokratiske metode“). Sandheden er et produkt af dialektisk tænkning. For Sokra- tes (470-399 f.kr.) er „mennesket det væsen, som kan FILOSOFFEN svare fornuftigt på et fornuftigt stillet spørgs- Sandheden er en visdom, og visdom- mål“. I dette cirkelcitat indbefattes både „Livet mens viden er filosofien selv. Filosofien menneskets erkendelse og dets moral. Det er dejligt er videnskabernes videnskab, visdom- er i kraft af denne grundlæggende evne; at leve, mens visdom, og alle andre videnska- fornuften – evnen til at svare sig selv og bare man har ber er filosofiens tjenere. andre – at mennesket ifølge disse gamle karakters- Fra Et Drømmespil i Betty Nansen Teatrets græske tænkere bliver et „ansvarligt væ- vaghed nok til bearbejdelse sen“, et „moralsk væsen“. Den klassiske at nyde det.“ antikke menneskeopfattelse er altså præget Sokrates af en usvækket tro på fornuften som men- neskets ypperste redskab. Det var dette redskab, Platon (428-347 f.kr.) ville ophøje til den højeste instans både i samfundet og i det enkelte menneskes liv. le se ta r, vi fo e r „D d syn i de es i , d d d e r e o

h

f on s

t a

a , l k

P r

r a

“ l

e n

.

l s

o

t i

g

e e

a g

n g o

t

e

t

r

a

e

t

b

s å i g t

e ;

Kilde: Thyge Winther-Jensen, Undervisning og menneskesyn „Filosoffen“ , Rembrandt 1633 10 fag: biologi, naturfag og dansk Det perfekte menneske Gennem århundreder har man talt, skrevet og udført menneskelige forsøg med henblik på at skabe det perfekte menneske. Hitlers læger eksperimenterede med fangerne i KZ-lejrene i et vanvittigt forsøg på at kontrollere det naturlige, og i dag kan forskerne manipulere med generne, så man ikke længere er afhængig af den naturlige udvikling. Men hvad er det perfekte menneske, og hvorfor er det interessant at kunne styre naturens gang?

vis nogen spørger dig, hvad du synes er mest værdifuldt i dit liv, og hvilke drømme du har, ÿ så vil dine svar handle om, hvad der for dig Her et godt liv. Måske elsker du hestesport, måske er du helt oppe at køre, når du spiller computer og laver hjemmesider. Måske drømmer du om at få mange børn, måske er dit hø- jeste ønske at rejse jorden rundt. Ligegyldigt hvilke interes- ser og drømme du har, så vil de være udtryk for, hvad du tror, kan skabe et godt liv for dig og gøre dig lykkelig. Etik handler netop om sådanne valg af værdier. Gener Etiske værdier må og skal diskuteres. Det gælder ikke Du har arvet halvdelen af dine gener fra din mor og mindst, når bioteknologi giver os helt nye valgmuligheder halvdelen fra din far. I kernen af hver eneste celle i din med hensyn til, hvad man kan gøre med menneskers liv og krop ligger en kopi af denne sammenblanding. Det er helbred. generne, som danner de forskellige proteiner, der skal

Fra undervisningshæftet Det perfekte menneske? – om bruges til at „bygge“ din krop og din krops funktioner. bioteknologisk forandring af mennesker. Udgivet af Etisk Råd

Når dit barns egenskaber DATTEREN kan vælges – om genetiske Hvem er de rettænkende? forandringer I dag er det ikke muligt at ændre fosterets gener sådan, at DIGTEREN det vil udvikle ønskede egenskaber som for eksempel godt Ja sig det, den som kan. Alle rettænkende er som humør eller høj intelligens. Men i forbindelse med kunstig oftest kun en person. I dag er det mig og mine, og befrugtning i reagensglas er det muligt at fravælge befrug- i morgen er det dig og dine. Det udnævnes man til, tede æg, som bærer alvorlige arvelige sygdomme i sig. Det eller rettere sagt, det udnævner man sig selv til. foregår ved genetisk undersøgelse af befrugtede æg. Efter undersøgelsen kan man så vælge at sætte dét befrugtede Fra Et Drømmespil i Betty Nansen Teatrets bearbejdelse æg op i kvindens livmoder, som ikke indeholder det uøn- skede gen. I Danmark må genetiske undersøgelser af befrugtede æg kun udføres, når der er en væsentlig risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom. Men muligheden for at lave sådanne undersøgelser rejser følgende spørgsmål: I frem- tiden ved vi måske mere om, hvilke gener der skal til for at udvikle ønskede egenskaber som for eksempel et langt liv, intelligens eller bare en god højde. Vil vi så begynde at tilvælge befrugtede æg, som har de gener, vi ønsker for vo- res børn? Eller vil vi stadig „nøjes“ med at fravælge de be- frugtede æg, der ellers ville udvikle sig til mennesker med en alvorlig arvelig sygdom? Og vil vi alle ønske at gøre brug af kunstig befrugtning for at „designe“ vores børn, uanset om vi kan få børn på den naturlige måde eller ej? 11 fag: biologi, naturfag og dansk Det perfekte menneske Lykken er, når opgaver virkeligheden svarer • Forestil jer, at I selv skal have et barn. Vælg højst tre til forventningerne! egenskaber fra skemaet nedenfor, I ville ønske for jeres barn, hvis genmanipulation gjorde det muligt: Ryd op og bliv lykkelig: - Godt udseende Den effektive amerikaner Julie Morgenstern, som lever • Musikalske evner af at organisere og rydde op i virksomheder og private • Godt humør hjem, har skrevet en hel bog under temaet: Orden gør • Høj intelligens glad. • Udadvendthed • Nedsat Scor en nørd og bliv lykkelig: • søvnbehov Er du pige, kan en nørd, ifølge magasinet Chili, gøre dig • Medfølelse lykkelig: „Du har ham for dig selv. Han kan noget. Du • Nedsat aggression kan lade usikkerheden blive hjemme. Han er kun utro med sin Playstation. Sidst, men absolut ikke mindst, din • Gå derefter sammen i grupper og diskuter, om I tror, nørd vil sandsynligvis forgude dig.“ de forandrede egenskaber vil give jeres barn bedre muligheder for et godt liv, end de muligheder I selv Tag kontrol og bliv lykkelig: har haft. Diskuter i gruppen: Selvhjælpssiden www.terapeut.net siger at: „Hvis du Hvad kan resultatet af „designerbabyer“ være? tror på, at du selv er med til at skabe din situation Giver ændringer af gener forældre for stor magt over og villig til at tage ansvar for den, så kan du blive et deres børn? lykkeligt menneske, for så tager du styringen over dit Synes I, genmanipulation er i orden? liv i dine egne hænder.“ • Skriv mindst fem ting ned, der gør dig lykkelig. Gå Vær rig og bliv lykkelig: så sammen i gruppen og fortæl hinanden, hvad I har Penge, store biler, luksusrejser og rødvin til toppriser. skrevet. Diskuter i gruppen: Den slags goder gør mennesker lykkelige. For en kort A. Hvad vil det sige at være lykkelig? stund. Så skal der endnu dyrere ting og endnu mere B. Hvad er et perfekt menneske? luksus til for at opnå samme lykke, ifølge Berlingske www.business.dk

Bo med bløde former og bliv lykkelig: Sådan lyder opfordringen fra to københavnske arkitekter, der står bag fremtidshuset villAlive, hvor alt er rundt og skævt. „Jeg er overbevist om, at mennesker bliver lykkeligere, når de bor i runde huse med bløde og skæve former“, lyder det fra den ene af arkitekterne.

Sagt om lykke

Den som nyder at gøre noget, og nyder at gøre det han gør, og det han har gjort, han er lykkelig. Goethe

Lykke er et godt helbred. Og en dårlig hukommelse. Ingrid Bergman

You have a choice to be happy or unhappy. Since you must be one or the other, why not choose happiness? Michael Angier

12 fag: biologi, religion og dansk Det virkelige menneske

„Kroppen og hjernen – den menneskelige biologi – kan forklare os mere om sjælen og kulturen, end de fleste tror (eller tør indrømme).“ Gå på opdagelse i den menneskelige biologi og få nye forklaringer på kultur, adfærd og sociale mønstre. Se opgaverne på næste side.

sjælen i ? er gen d e k id rn e? s S kl i for are ? n fr k g ? a emm ogis m edhad biol o v l n kl r for ar o a n e i a a kv b K m in de se e n og l und el r

a d ig ertrykk ?

he h æ i r K r ed n f o e

e i r n t E Hvo de u u Den 27. septem- r l l m af vo d e vores e ber i år udkom bogen g Det Virkelige menneske – Sjælens e n e og kulturens naturhistorie t af Dennis d b Nørmark og Lars Andreassen. Her forsøger e r de, med deres egne ord, at generobre menne- t o y f skets ånd og kultur med argumenter baseret på d i biologi, evolution og den nyeste hjerneforskning. e g r o „Sidder sjælen i generne?“ spørger de to forfat- me l tere på bogens bagside. I dette perspektiv gen- n io ne s b nemgås en række menneskelige fænomener H sket ? – sprog, seksualitet, utroskab, religion, e va k racisme, moral, kreativitet, medfø- d es lelse, samfund, massefor- e nn førelse. r et me

Uddrag fra interview i Information (af Kirsten Sterling) d. 2. 10. 2007

ulturen er ikke det modsatte af naturen. Den problemer, som vores biologiske tilbøjeligheder skaber for er lige så meget en del af naturen, som planter os i de højteknologiske komplicerede storskalasamfund, vi ÿ og frø. De humanistiske videnskaber har alt for lever i i dag. Velkendte problemer som kvindeundertryk- Klænge vægret sig ved at spise af kundskabens træ. At ind- kelse, fremmedhad, folkemord og totalitarisme. rømme at kulturen har sit ophav i biologien, er lige så svært „Det er jo naturhistorien, der binder menneskeheden for humanisterne, som det er for præsterne at indse, at sammen. De kulturelle fænomener er variationer på en ma- Paradisets Have er en dygtigt konstrueret blomst på evo- kronbund af fælles biologi. Ved at tage det fælles menne- lutionens træ, vokset ud af menneskets biologiske trang til skelige i betragtning, så kommer man rigtig, rigtig langt i at finde en mening med tilværelsen. Men det skal nu være forhold til at forstå, hvorfor de kulturelle forskelle skiller os slut, mener de to forfattere til bogen DET VIRKELIGE MEN- ad,“ siger Dennis Nørmark. NESKE – Sjælens og kulturens naturhistorie. […] De to for- fattere har samlet den nyeste humanistiske og naturviden- Kulturelt fremmedhad skabelige forskning i et formidlingsværk om menneskets Darwin er den store helt, der med sin evolutionsteori danner biologiske evolutionshistorie. Ved at se på mennesket som grundlag for teorierne om de biologiske forudsætninger for et biologisk væsen, der er udviklet til et liv i små jægersam- alt menneskeligt. Kulturen skal ikke ses som et brud med fund på savannen, kan vi ifølge forfatterne løse nogle af de naturen, men som en forlængelse af naturen. Mennesket 13 fag: biologi, religion og dansk fik gennem evolutionen en evne til kultur, der gjorde det muligt lynhurtigt at tilpasse sig nye landskaber, jagtdyr og AVOKATEN klimaer. At kende kulturen og sproget i sin stamme var et Sig ikke noget ondt om menneskene. Jeg skal jo tale spørgsmål om overlevelse på savannen. En fremmed, der deres sag. ikke kan bidrage til jagten, fordi han ikke kender jagtdyrene, eller som uforvarende kommer til at fornærme guderne, er DATTEREN en belastning for stammen, og derfor har mennesket som Hvorfor slår de deres venner i ansigtet? kulturelt væsen en tendens til at udstøde fremmede, der ikke integrerer sig kulturelt og sprogligt. Men det er ikke et ADVOKATEN optimalt menneskeligt træk i globaliseringens tidsalder. De kan ikke gøre for det. Biologiske forklaringer på kulturforskelle og fremmedhad Fra Et Drømmespil i Betty Nansen Teatrets bearbejdelse er dog ikke populære på grund af den aura af determinis- me, som biologien blandt andet arvede fra nazisterne. […]. Men selvom vores biologiske ophav har udstyret os med Kvinder og overlevelse en tendens til fremmedhad, er det ikke noget, vi behøver Også i forholdet mellem mænd og kvinder spiller naturen at vælge – tværtimod: „Naturen har ingen moral, og selvom en rolle. Naturen har indrettet kvindeundertrykkelsen som vi er biologiske væsener, er det stadig op til mennesket at en måde at sikre artens overlevelse – hårdt og brutalt. Gen- fastsætte, hvad der er godt og ondt. Det er jo det tunge nem historien har mænd kontrolleret kvinders seksualitet valg, der er menneskets vilkår.“ for at sikre sig, at det var deres eget afkom, de skaffede I menneskets biologiske arvemasse ligger en indbygget føde til. Kvinders modstrategi har været utroskab med de frygt for det fremmede, men det er politiske kræfter, der mænd, de selv vurderede, var de bedste til at føre deres skal tænde hadet og nære det gennem lang tid, som det egne gener videre. Men selvom naturen har konstrueret os skete i Rwanda, hvor der i flere måneder forud for folke- på en bestemt måde, behøver vi ikke at finde os i det, siger mordet mod tutsierne blev skabt en hadsk stemning fra de to forfattere. politisk hold. „I et naturligt perspektiv er vi her kun for at overleve. Men „For at fremmedhad skal gå hen og blive rigtig farligt, vi lever med en underlig forløjet idé om, at det naturlige er så indebærer det en dehumanisering, hvor vi begynder at godt. Men det vigtigste for dig, mig og Lars er ikke længere kalde folk for rotter og kakerlakker. Sproget har ikke en el- vores overlevelse, men vores lykke, og det er naturen skide ler anden magisk evne til at styre vores erkendelse, men ligeglad med,“ siger Dennis Nørmark. Og derfor er vi nødt det er en tilbøjelighed, vi har på grund af nogen kognitive til at indrette samfundet, så det kompenserer for de bio- tilbøjeligheder i hjernen. Jeg er ikke personligt for censur, logiske uligheder. For eksempel har kvinder fra naturens men vi skal saftsusemig være opmærksomme på, hvad hånd en større omsorgsinvestering i ’afkommet’. Mænd vi siger,“ slår Dennis Nørmark fast. Han mener, at sproget tager sjældent barselsorloven, hvilket betyder, at kvinders blandt Dansk Folkepartis medlemmer uden for Christians- livsløn er lavere end mænds. borg bærer præg af en dehumanisering, man bør dæmme „Vi har nogle mekanismer på arbejdsmarkedet, der re- op for. producerer nogle biologiske egenskaber, som vi ideelt set siger, at vi ikke går ind for. Med en central barselsorlov kun- Debat ne folk selv træffe beslutningen,“ siger Lars Andreassen. • Klassen deles i to dele, hvor den ene del skal Dennis Nørmark (f. 1978), cand.mag. i antropologi, ansat på Aarhus argumentere for mennesket som biologisk styret Universitet, litteraturanmelder på Jyllands-Posten, foredragsholder, væsen, og den anden del skal argumentere for politisk kommentator og skuespiller. mennesket som fornuftstyret væsen. Lars Andreassen (f. 1971), cand.mag. i idéhistorie og kognitiv semiotik, højskolelærer på Egå ungdomshøjskole, anmelder og videnskabsformidler. OPGAVEr • Sidder sjælen i generne? • Kan man forklare fremmedhad biologisk? Men det vigtigste for dig, mig og • Kan man forklare kvindeundertrykkelse biologisk? • Er frihed og lighed en del af vores evolutionære arv? Lars er ikke længere vores overlevelse, • Hvor meget betyder menneskets biologi for den du men vores lykke, og det er naturen skide er? • Hvad er et menneske? ligeglad med 14 fag: samfundsfag og dansk Det nye menneske

Det moderne menneske lever i et samfundsmæssigt kaos ud fra intuition og fornemmelser frem for kausalitet og logisk samspil. Zap-kultur eller hyperkompleks samfund – det skorter ikke på beskrivelser af det moderne samfund, der udmærker sig ved en enorm kompleksitet og mangel på faste rammer. Men hvordan betragter du dig selv og den verden, du lever i? Kan du nikke genkendende til den gængse samfundsbeskrivelse, og ser du dig selv som et fl ygtigt menneske? Og vigtigst af alt; hvordan håndterer man som menneske dette forvirrende kaos af et moderne samfund. Læs mere nedenfor.

t vi som individer og som samfund udsættes for en uhyre kompleksi- tetsbelastning, er en af teserne i det, som Lars Qvortrup kalder Det hy- « ÿperkomplekse samfund. Det grundlæggende spørgsmål i et sådan asenmoderne samfund er, jf. Qvortrup, den udfordring, der ligger i omverdens- kompleksiteten, og det særlige ved denne udfordring er, at kompleksitet ikke kan afskaff es, da man ikke kan lukke af i forhold til omverdenen. Men hvordan « skal vi mennesker så kunne håndtere dette? […] Dette har også betydning for skoler og dermed skoleledelse. Den pæda- gogiske ledelse ønsker udvikling og forandringer, hvor ét af de områder, der i den seneste tid har været drøftet meget i den pædagogiske verden, er: Kan vi tilrettelægge undervisningen, så den imødekommer børns forskellighed og dermed forsøge at reducere noget af den omverdens kompleksitet og pres, som børn i skolen i dag udsættes for?

Fra Ledelse i forandringsprocesser af René Henriksen

il årtusindskiftet komme til at indbefatte et skift af mennesketype? Vil den mennesketype, ÿsom er udviklet i den vestlige verden siden Vmiddelalderen og især under industrialismen, på fl ere og fl ere områder gradvist komme til kort, samtidig med at en anden mennesketype udvikler sig? Vil det dannelsesideal, der bygger på logisk forståelse, forklaringer og årsagssam- menhænge, gennem skoling i systematisk analyse komme til kort over for kravene om at fungere og bevæge sig frit i en stadig skiftende omverdenssituation? lighed for virke. De kan lade omverdenen trænge ind i sig Unge i den vestlige verden synes på afgørende områder og alligevel være sig selv. at fungere på en anden måde end deres forældregenera- Hvis disse tendenser er udtryk for mere grundlæggende tion. De synes at være i stand til at manøvrere i et netværk skift af mennesketype, kan det komme til at betyde et op- uden at kende de enkelte punkter, uden at vide, hvor de vil gør med og en vis frigørelse fra den naturvidenskabelige hen og uden at bekymre sig om, hvor de kommer fra. De tænkning, som på trods af heftig ideologidebat og værdi- synes mere uafhængige af faste kulturværdier og moral- opgør i 1970’erne stadig præger faglig og videnskabelig ar- begreber og føler sig ikke bundet til at benytte bestemte bejdsform og værdisæt: klarhed, logik, kontrol, systematik løsninger på bestemte problemstillinger. og erkendelse. […] De kan frigøre sig fra tid og sted og synes at kunne fun- På samme vis ses en udvikling i pædagogikken fra en gere i deres aktuelle omverdenssituation uden det for- tvangspædagogik, der byggede på mekanisk indlæring af håndskendskab, som tidligere generationer har opbygget. traditionsbestemt og nyttig adfærd, til en lystpædagogik, De kan navigere i ustruktur og kaos uden selv at gå i styk- afpasset efter den enkeltes spontane udvikling. Og nu er ker, og de kan se det ukendte og uordentlige som en mu- der måske en bevægelse i gang mod en nødvendigheds- 5 fag: samfundsfag og dansk pædagogik, hvor kravet til at kunne fungere i den aktuelle det FlyGtIGe omverdenssituation bliver vigtigt. […] MenneSKe Men også til at støtte udviklingen af en ny mennesketype, • er søgende frem for konstaterende der kan fungere et stykke ind i det nye århundrede. En ny • kan leve med en høj grad af modsætninger og personlighedstype, der er søgende frem for konstaterende, dilemmaer der kan leve med en høj grad af modsætninger og dilem- • er ikke så bange for det ukendte og uoverskuelige maer, der ikke er så bange for det ukendte og uoverskue- • er ikke er så afhængig af logiske begrebsafklaringer lige, der ikke er så afhængig af logiske begrebsafklaringer og lineær tænkning og lineær tænkning, der ikke tænker i hierarkier, kausalitet • tænker ikke i hierarkier, kausalitet og logisk samspil og logisk samspil, men som i højere grad fungerer ud fra in- • fungerer i højere grad ud fra intuition, fornemmelser tuition, fornemmelser og tillid til omverdenen med en selv- og tillid til omverdenen bevidsthed om at komme igennem på den ene eller anden • er et menneske, der har mindre at støtte sig til måde. Der er tale om et menneske, der har mindre at støtte • må i højere grad selv tage ansvar for sit eget liv og sig til, og som i højere grad selv må tage ansvar for sit eget sin egen personlige læreproces liv og sin egen personlige læreproces – tage ansvar for • må tage ansvar for egen læring og udvikling egen læring og udvikling. Den nye mennesketype kunne kaldes ’det fl ygtige menneske’.

Uddrag fra Dilemmaet som lærer - om undervisning med læring oPGaVeR • Hvis det fl ygtige menneske defi neres som ovenfor gennem dilemmaer, af Jens Berthelsen, lektor, ph.d., cand.psych beskrevet, hvordan kan man så defi nere den mennesketype, der lå før?

• List ti punkter op, som beskriver forskellen på dit liv i dag og det liv, dine bedsteforældre levede, da de var unge.

• Forestil dig, at dine børnebørn skulle lave samme « opgave. Hvordan tror du, deres liste ville se ud?

6 Praktiske oplysninger

SCENER Betty Nansen Teatret: Allé 57 Anneksscenen Edison: Edisonovej 10

VEJVISER Nærmeste metrostation: Nærmeste S-togsstation: Vesterport Station og Hovedbanegården Buslinie: Buslinie 26 passerer Betty Nansen Teatret på Frederiksberg Allé Buslinie 14 og 15 holder på Gl. Kongevej i nærheden af Anneksscenen Edison

PARKERING Der er mulighed for parkering både ved scenerne og i sidegaderne omkring scenerne

BILLETRESERVERING Du kan reservere og købe billetter til vores forestillinger ved enten at ringe til teatrets eget billetkontor eller til BilletNet:

Betty Nansen Teatrets billetkontor Frederiksberg Allé 57 1820 Frederiksberg C Tlf. 33 21 14 90 [email protected] Åbent mandag til fredag fra 14-18, lørdag fra kl. 14-16

BilletNet www.billetnet.dk Tlf. 70 15 65 65, åbent alle dage fra kl. 10-21

BILLETPRISER Normalpriser/løssalg A-priser: 295 kr. B-priser: 250 kr. C-priser: 195 kr. husk! ung Ungdomsbilletter/løssalg reumert-billetter A-priser: 220 kr. B-priser: 185 kr. Er I minimum 4 unge under C-priser: 130 kr. 25 år, der bestiller billetter sammen, koster jeres billet Ung Reumert-billetter bestilles via Betty Nansen Teatrets kun 60 kr. pr. person. billetkontor.

INTRODUKTIONER Vi minder om, at vi, så vidt det er muligt, tilbyder introduktioner til forestillinger samt rundvisninger for større grupper. Skulle du og dine elever være interesseret, bedes I venligst kontakte Morten Larsen på tlf. 33 29 61 17 eller e-mail: [email protected] I forbindelse med forestillingen afholder Betty Nansen Teatret særarrangementer på udvalgte dage. Hold øje med arrangementerne på www.emu.dk/tema/bettynansen.

UNDERVISNINGSMATERIALER fra Betty Nansen Teatrets forestillinger kan downloades på www.bettynansen.dk under service 17