FMP Gruppe S1925157860 F19.Pdf

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Kampen om Amagerbro Torv

- Hvem planlægges der for? Roskilde Universitet Plan, By & Proces, IMT 4. semester, forår 2019 Gruppenummer: S1925157860 Antal anslag inkl. mellemrum: 204.667

Vejleder: Øystein Leonardsen

Daugaard, Elias Høgfeldt Studienummer: 64027 E-mail: [email protected]

Degnbol, Johan Braüner Studienummer: 63666 E-mail: [email protected]

Elbrønd, Thor Esper Studienummer: 63240 E-mail: [email protected]

Kristensen, Josefine Heiberg Studienummer: 63306 E-mail: [email protected]

Kristensen, Simon Pries Studienummer: 63481 E-mail: [email protected]

Tak til Amager Øst Lokaludvalg for indsigt i Amagerbro og Amagerbro Torv samt bidrag til projektet. Ligeledes tak til Øystein Leonardsen for kvalificeret og reflekteret vejledning.

Side | 1

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Abstract

This project is based on Amagerbro Torv as a case. Amagerbro Torv is an interesting case, as it is a frequently visited metro station in an attractive and developing area of Copenhagen. The project uses critical theory, developed by Jürgen Habermas, as an approach in the study of what challenges, that are involved in optimizing space and which criteria to focus on, in order to create the basis for a better space. This study is supported by participant observation, a quali- tatively semi-structured interview and document analysis that gives insight in the life on Amagerbro Torv. As academic support for the empirical work, Henri Lefebvre's theories on the Production of Space and Right to the city are included. In addition, Jan Gehl's criterias of good urban spaces, which is supplemented by Ole B. Jensen's description of the staging of mobilities in the metro, is included. Bent Flyvbjerg's phronetic planning research is included to give an insight in the implications of planning and a utopian image of how planning should be characterized by value-rationality. The project concludes that Amagerbro Torv has good prerequisites for optimizing the urban space and the physical installations therein. Likewise, it can be concluded from the critical view of the project that there is a grave challenge in the form of conflicts of interest and power, where sovereignty lies with actors having economic capital rather than social prioritization.

Side | 2

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

ABSTRACT ...... 2

KAPITEL 1 - INDLEDNING ...... 5

1.1 BEGREBSAFKLARING ...... 6

1.2 PROBLEMFELT...... 6

1.3 PROBLEMFORMULERING ...... 8 1.3.1 Arbejdsspørgsmål ...... 8

1.4 AFGRÆNSNING ...... 8 1.4.1 Valg af teoretisk orientering ...... 9 1.4.2 Litteratursøgning ...... 9 1.4.3 Valg af case ...... 10 1.4.4 Projektets ideologiske standpunkt ...... 11

KAPITEL 2 - VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER ...... 12

2.1 KRITISK TEORI ...... 12 2.1.1 Rationalitet ...... 14

KAPITEL 3 - METODISKE OVERVEJELSER ...... 17

3.1 DELTAGEROBSERVATION ...... 17 3.1.1 Empiriske overvejelser - Deltagerobservation ...... 19

3.2 CASESTUDIET ...... 19

3.3 KVALITATIVT INTERVIEW ...... 20

3.4 DOKUMENTANALYSE ...... 22

KAPITEL 4 - EMPIRI ...... 24

4.1 KORT GENNEMGANG AF OBSERVATIONSSTUDIET ...... 24

4.2 AMAGER ØST LOKALUDVALGS ANALYSE OG KØBENHAVN KOMMUNES VISION ...... 25 4.2.1 Amager Øst Lokaludvalg (2015) - Undersøgelse af Amagerbro Torv...... 25 4.2.2 Teknik- og Miljøforvaltningen - Københavns Kommune (2016) - Idéoplæg ...... 26 4.2.3 Borgerinddragelse og undersøgelse af Amagerbro Torv ...... 28 4.2.4 Vision for udførelse af idéoplæg ...... 28 4.2.4.1 Idéskitse 1: ...... 30 4.2.4.2 Idéskitse 2: ...... 30

KAPITEL 5 - TEORI ...... 31

5.1 VALG AF TEORI ...... 31

5.2 PRODUKTIONEN AF RUM - HENRI LEFEBVRE...... 31

5.3 RIGHT TO THE CITY - HENRI LEFEBVRE ...... 35

5.4 KVALITETEN AF BYRUM - JAN GEHL ...... 37 5.4.1 Jan Gehls 12 kvalitetskriterier...... 38

5.5 METROENS ARKITEKTUR OG BEVÆGELSER - OLE B. JENSEN ...... 44

Side | 3

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

5.6 BRINGING POWER TO PLANNING RESEARCH: ONE RESEARCHER’S PRAXIS STORY - BENT FLYVBJERG ...... 46

KAPITEL 6 - DISKUTERENDE ANALYSE ...... 48

6.1 ANALYSE- OG DISKUSSIONSMODEL - INTRODUKTION TIL KAPITLET ...... 48

6.2 RUMMET PÅ AMAGERBRO TORV - ANALYSEDEL 1 ...... 50 6.2.1 Den materielle repræsentation...... 50 6.2.2 Anvendelse af Amagerbro Torv ...... 53 6.2.3 Den symbolske produktion af rum ...... 56 6.2.4 Delkonklusion - Analysedel 1 ...... 58

6.3 AMAGERBRO TORVS VINDERE OG TABERE - ANALYSEDEL 2 ...... 58 6.3.1 Relevante aktører for Amagerbro Torv ...... 59 6.3.1.1 Københavns Kommune ...... 59 6.3.1.2 Metroselskabet ...... 60 6.3.1.3 Amager Øst Lokaludvalg (AØLU) ...... 60 6.3.1.4 Amager Centret...... 61 6.3.1.5 Pendlere ...... 62 6.3.1.6 Socialt udsatte ...... 62 6.3.1.7 Naboerne ...... 63 6.3.1.8 Små erhvervsdrivende på pladsen ...... 63 6.3.2 Aktørernes interessekonflikter ...... 64 6.3.3 Delkonklusion - Analysedel 2 ...... 65

6.4 HVEM HAR RET TIL BYEN? - ANALYSEDEL 3 ...... 65 6.4.1 Delkonklusion - Analysedel 3 ...... 72

6.5 DEN IDEELLE PLADS - ANALYSEDEL 4 ...... 73

6.6 IDEAL KONTRA VIRKELIGHED - AFRUNDING ...... 79

KAPITEL 7 - KONKLUSION ...... 84

KAPITEL 8 - PERSPEKTIVERING ...... 85

LITTERATURLISTE ...... 87

BILAGSLISTE ...... 92

Side | 4

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Kapitel 1 - Indledning

Hvis du tager metroen, fra Vanløse til henholdsvis Kastrup Lufthavn eller Vestamager og stopper ved hver enkelt metrostationsplads, så vil du formentlig få øje på et gennemgående mønster. Oftest vil du, hvis du tager rulletrappen op fra undergrundens dyb, finde en plads med en række centralt placerede glaspyramider, en fremtræden ventilationskasse, en trappenedgang, en ele- vatorskakt, en tårnende søjle med det karakteristiske metrologo og så fremdeles. De eksisterende metrostationspladser ligner hinanden til forveksling. Et design der ikke mindst pryder Amagerbro Torvs arkitektoniske udtryk. Et design som, hvis du spørger Ole B. Jensen, professor på institut for arkitektur og medieteknologi, kan anskues at være præget af bevægelse som den eneste ønskede aktivitet (Jensen, 2012). Et design som Amager Øst Lokaludvalgs formand, Ole Pedersen, omtaler som følger: “Der er ikke noget på pladsen, som indbyder til ophold. Tværtimod. Man føler, at lige meget hvor man er, så står man i vejen for noget” (Bilag 2). Men pladsens designmæssige udtryk kan også anskues at have et økonomisk årsag. Processen star- tede i 90’erne, hvor Ørestad skulle prydes af en metro. En metro, der skulle skabe bydelen. Metroens udgifter blev langt mere omfattende end først antaget. Et fejlskøn som resulterede i en milliardgæld (Hansen & Henriksen, 2017). Spørgsmålet er om pladsens design er et resultat af en økonomi på hæld, eller om det derimod er Metroselskabets prioritering om at holde uøn- skede elementer væk fra metroen, der kan påvirke ‘flowet’. Et flow med formålet, at føre kunderne hen til trappenedgangen. Ned i dybet. Hen til billetautomaten. Ind i metroen. Lige meget hvad årsagen er til pladsens design, så vidner det om, metrostationspladserne er målskive for kritik. Københavns Stadsarkitekt, Camilla van Deurs, udtaler som følger: “Vi kunne have haft 21 smukke, interessante pladser, der – når man kom op fra metroen, som er lidt identitetsløs – gav en fornemmelse af, hvilken bydel man var landet i” (Møller, 2019). En opfattelsen som bakkes op af arkitekten, Jan Gehl, med ordene: “Metroselskabet siger til pas- sagererne: Ned i hullet med dig og så hurtigt videre. Dette skal ikke være et samlingssted” (Thorsen, 2012). Projektgruppen har en nysgerrighed for ovenstående udmeldinger, hvilket grunder i denne rapports kritiske blik, der vil søge at besvare undringer som: hvem, hvad og hvordan? En rapport om magtforhold, designkritik og et fokus på spørgsmål som: Hvem har ret til Amagerbro Torv? Et spørgsmål der i høj grad er varierende ud fra hvem der spørges. Hvis du spørger Ole Pedersen, om han ønsker et mere inkluderende Amagerbro Torv, udtaler han som følger: “Ja, den der ikke drømmer, lever ikke” (Bilag 2), men hvis du spørger nærvæ- rende borgere, er der ikke fuldkommen enighed.

Side | 5

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

1.1 Begrebsafklaring

AØLU er den forkortelse, der bliver brugt i nærværende opgave om Amager Øst Lokaludvalg. AØLU er i denne rapport talsmand for lokalbefolkningen.

Brugere betegner i dette projekt de mennesker, der har en relation til Amagerbro Torv. Det vil sige, at der er tale om personer, der bor ud til pladsen, pendlere, socialt udsatte, besøgende, forbipasserende. Overordnet set er der tale om alle de personer, som færdes på Amagerbro Torv.

Designrationalitet bliver i dette projekt anvendt om den rationalitet eller paradigme, der har været styrende for et konkret design. Begrebet om rationalitet bliver uddybet i kapitel 2.1.1.

Extra-systemisk aktør er det begreb, der bliver brugt om aktører, der agerer udenfor system- verdenen. Det vil sige aktører, der agerer i livsverdenen, og anvender denne rationalitet. Son- dring mellem system og livsverden bliver uddybet i kapitel 2.1 om kritisk teori.

1.2 Problemfelt

Københavns Kommuneplan fra 2019 skriver, at København skal være en storby for mennesker. Det skal være en demokratisk verdensby, hvor der er plads til alle. Hvor der er mangfoldighed, diversitet og møder på tværs (Københavns Kommune, 2019: 5 & 11). Dette understøttes endvidere af Københavns Kommunes Bylivsstrategi - ‘En metropol for mennesker fra 2009’, hvor kommunen angiver at der blandt andet skal skabes pladser, hvor det er rart at opholde sig, da de gerne ser at flere opholder sig længere i byrummene (Københavns Kommune, 2009: 7). Der findes altså masser af ønsker fra Kommunens side om at skabe inkluderende byrum, hvor der er rart at opholde sig og færdes. Netop derfor, finder nærværende projektgruppe det relevant at undersøge, om disse ønsker også er gældende for de Københavnske metrostationspladser.

“De her pladser lander meget dårligt i deres kontekst” (Kraul, 2019). Sådan udtaler Køben- havns Kommunes stadsarkitekt om de nye metrostationspladser, der åbner i sensommeren 2019. Det samme kan beskrive de gamle metrostationspladser fra metroens første etape, der

Side | 6

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

åbnede i 2002. Metrostationspladserne besidder altså, ifølge Københavns Kommunes stadsarkitekt, et stort potentiale for at kunne fremhæves som et godt byrum i sammenhæng med deres rumlige kontekst.

Semesterprojektet har valgt at koncentrere sig om Amagerbro Torv, der ligger adresse til Ama- gerbro metrostationsplads, da denne plads besidder et attraktivt byrumspotentiale på baggrund af den allerede mangfoldige aktivitet på pladsen. Indretningen af pladsen og dens omgivelser stemmer overens med nogle af arkitekten, Jan Gehls, kvalitetskriterier for et godt byrum (Gehl, 2010: 249). Størstedelen af Gehls kriterier er ikke indfriede, dog anskuer projektgruppen, at pladsen har uudnyttet potentiale, til at kunne indfri mange af disse. Netop dette potentiale findes særligt interessant af projektgruppen. Potentialet understøttes af udsagn fra interviewede brugere af Amagerbro Torv. Udsagnene stammer fra en undersøgelse lavet af AØLU: “Flere giver således udtryk for, at torvet med fordel kan indrettes bedre, f.eks. med øget antal opholdsmuligheder.” (AØLU, 2015b: 15).

Men hvorfor er dette så ikke eksekveret på dette? Københavns stadsarkitekt peger, som nævnt, på, at metrostationspladserne integreres dårligt i deres kontekst, selvom de efter sigende skulle være indrettet i samarbejde med borgerne (Kraul, 2019). Projektgruppen vil forsøge at give et kvalificeret bud på, hvordan dette er tilfældet på Amagerbro Torv gennem hjælp af en rum- og stedsanalyse. Der har endda været konkrete, borgerinspirerede forslag om forbedringer af Ama- gerbro Torv, som er blevet stagnerede eller forkastet (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016). Dette tyder på, at der er interessekonflikter på spil i planlægningen af Amagerbro Torv, hvilket kan forklares ved anvendelse af Henri Lefebvres teori om ‘Right to the City’ (Marcuse, 2012). Her kan der således stilles en række essentielle spørgsmål; Hvem har retten til byen? Hvem har ret til at bestemme hvordan byen skal se ud? Er det brugerne af Amagerbro Torv, der skal tage beslutningerne? Lokalsamfundet? Kommunen? Investorerne? Nærværende projekt vil kaste et kritisk blik på det magtspil, der foregår med hensyn til planlægningen af Amagerbro Torv, samt vil et bud på hvilke magtinteresser, der er på spil, og hvad der står i vejen for en demokratisk planlægning af pladsen være tilstræbt. Projektet vil stille sig kritisk overfor de forskellige synspunkter og interesser, med fokus på at klarlægge individuelle bagvedliggende rationaliteter, som aktørerne handler ud fra. Formålet med dette er, at belyse kompleksiteten i magt- og inte- ressekonflikterne ved fremtidig planlægning af Amagerbro Torv.

Side | 7

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

På baggrund af projektgruppens kritiske tilgang, er det nødvendigt at at gruppen må have en idé om, hvordan byrummet kan gøres bedre - for hvilket fundament skulle kritikken ellers byg- ges på? Dette skal sikre, at projektet ikke blot er tom kritik af nuværende forhold. Det giver derimod et bud på den mulige udvikling af Amagerbro Torv mod et demokratisk, komfortabelt og æstetisk byrum. For at opnå dette tager kritikken form i et normativt standpunkt med hjør- nesten i blandt andet Jan Gehls 12 kvalitetskriterier, Bent Flyvbjergs phronetiske planlægnings- videnskab samt teorier af Henri Lefebvres, herunder ‘Produktion af rum’. og ‘Right to the city’. Ovenstående problematiserende overvejelser, har ledt gruppen til følgende problemformulering:

1.3 Problemformulering

Hvordan fungerer Amagerbro Torvs byrum for brugerne og hvilke udfordringer/muligheder er fremtrædende i forbindelse med optimering af dette byrum?

1.3.1 Arbejdsspørgsmål

1. Hvordan fungerer Amagerbro Torv som byrum? 2. For hvem er det ønskværdigt at optimere Amagerbro Torv? 3. Hvilke udfordringer eksisterer i forbindelse med en udvikling af Amagerbro Torv? 4. Hvordan kan Amagerbro Torv udvikles til et bedre byrum?

1.4 Afgrænsning

I dette afsnit præsenteres gruppens mest væsentlige afgrænsende overvejelser om projektets udfoldelse. Afsnittet har til formål at give en forståelse for de tanker og refleksioner, som projektgruppen har haft løbende i processen. Derfor vil gruppens tanker og valg i forbindelse med teoretisk orientering, litteratursøgning, ideologiske standpunkt og valg af case beskrives nedenfor.

Side | 8

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

1.4.1 Valg af teoretisk orientering

Projektgruppen har valgt at afgrænse projektet fra et designorienteret perspektiv. Denne af- grænsning er valgt, da projektgruppen, for det første, ikke har kompetencer der arkitektonisk er kvalificeret til at præsentere et konkret udkast til et designforslag. Ligeledes kræver designorienteret forskning en iterativ proces med inddragelse af Amagerbro Torvs relevante aktører. Denne afgrænsning er relevant for projektets produkt, da der, ved inddragelse samfundsorien- terede teorier, gives et realistisk indblik og et reelt billede af de planlægningsudfordringer der til hverdag ikke tales højt om. Ved at fokusere på designteorier og det løsningsorienterede projekt, risikeres det at der skabes et utopisk billede af planlægning som et felt fyldt med muligheder. Dette ønsker projektgruppen ikke, da formålet med projektet ikke er at forsøge at finde en konkret løsning. Dog har projektgruppen valgt at inddrage i mindre grad samfundsviden- skabelige teorier om rum, for at danne et akademisk grundlag for hvad der i fremtiden kan arbejdes hen mod. Formålet med projektet er dermed ikke at skitsere en konkret løsning, da projektet ønsker at bidrage til AØLUs arbejde med lokalområdet. Projektet kan dermed ses som et forarbejdet grundlag, til eventuel påbegyndelse af en iterativ designproces. Projektrap- porten skal kunne inspirere og informere, frem for fastlåst at konkretisere og konkludere én af mange designløsninger som et endeligt facit.

1.4.2 Litteratursøgning

For at aktualisere rapportens tilvejebringelse, vil der i følgende afsnit redegøres for, hvorledes denne rapport adskilles fra eksisterende litteratur, angående forhenværende analyser eller initiativer, for at ændre Amagerbro Torv. Som følge af en litteratursøgning, blev projektgruppen opmærksomme på AØLUs rapport “Undersøgelse af Amagerbro Torv” (AØLU, 2015b), der på grund af socialt udsattes tilstedeværelse på pladsen, undersøger berettigelsen i at fjerne pladsens bænke mv. Derudover kan Teknik- og Miljøforvaltningens ‘Idéoplæg’ (Teknik- og Mil- jøforvaltningen, 2016) fremhæves, da der fremlægges to idéskitser til en eventuel fornyelse af pladsen, med udgangspunkt i at fremme inkluderende byrumsdesign. Ovenstående litteratur har det til fælles, at udledningerne ikke bunder i et akademisk grundlag. Til forskel søger gruppen, i denne rapport, at stå på skuldrene af relevante teoretikere i projektets analyser og deraf påpege et kritisk fokus af pladsens eksisterende design samt eventuelle forandringer. Tidligere akademiske rapporter har hovedsageligt anlagt et mobilitetsfokus, når den Københavnske metro har været undersøgt, og derfor har gruppen ikke stødt på dybdegående rapporter vedrørende Side | 9

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 metrostationspladserne. Dermed findes nærværende projekt relevant, da denne rapports fokus ikke forhenværende er sat i relief på de Københavnske metrostationspladser.

Slutteligt forekommer faktummet, at der aldrig har eksisteret en lokalplan for Amagerbro Torv, hvilket, i planlægningsperspektiv, kan være problematisk. Pedersen udtaler: “[...] ønskede vi, at der blev lavet en lokalplan for området, så man kunne få draget nogle helheder ind i området” (Bilag 2). Disse helheder er en aktuel del af rapportens analytiske tilgang, hvorfor det føles oplagt at videregive rapportens konklusion til AØLU, såfremt de ønsker det.

1.4.3 Valg af case

Gruppen har udvalgt Amagerbro Torv som case, da den initielle interesse for at forbedre metrostationspladser skulle indsnævres. Kriterierne for valget af netop Amagerbro metrostationsplads, hænger i høj grad med valget af teori. Specielt Jan Gehls 12 kvalitetskriterier for et godt byrum var med i gruppens overvejelser, da der skulle vælges et byrum med mulighed for ud- bedring. Gruppen søgte efter et byrum, hvor der var et stort uindfriet potentiale for at kunne skabe et godt byrum. Læseren henvises til teoriafsnittet om Jan Gehl 12 kvalitetskriterier for uddybning af disse. I nærværende afsnit vil de overordnede kriterier blot stilles op for at give et indtryk af, hvorfor gruppen netop valgte at rette fokus mod den aktuelle case. Et af kriterierne var, at det skulle være en metrostationsplads, der var aktiv og derfor var fra den første etape af metrobyggeriet, da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt, at observere byliv på Cityrin- gens stationer, der er planlagt til at åbne september 2019 (Ritzau, 2019). Derudover fandt gruppen det mere interessant at undersøge stationer, hvor metroen er nedgravet, da de overjordiske stationer er forstyrret af, at selve metroen ligger ovenover eller ved siden af den eventuelle plads. Et af Gehls kriterier er, at en god plads skal ligge isoleret fra tæt-trafikerede veje, hvilket yderligere har indsnævret valget. Med gruppens kritiske fremgangsmåde var det oplagt at vælge en metrostationsplads, hvor der var en stor mængde af metroens overjordiske installationer, hvilket afskar gruppen fra at vælge f.eks. Christianshavns Torv, hvor der ikke er lysindfaldspyramider. Gruppen ønskede at finde en intim metrostationsplads, med det største potentiale for at være et godt byrum, hvorfor valget faldt på Amagerbro Torv og metrostationsplads, hvilket vil blive klart for læseren i løbet af denne rapport.

Side | 10

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

1.4.4 Projektets ideologiske standpunkt

Det er ikke til at undgå, at projekter som dette grundlæggende, gennem valg af teorier og vink- ling af problemstillinger, træffer et valg om ideologisk standpunkt. Det er vigtigt for projektgruppen at skærpe gennemsigtigheden for projektets agenda, da formålet med projektet, som tidligere nævnt, er at kunne bidrage som led i fremtidig fysisk planlægning. Projektgruppens vision er, at der i fremtiden på Amagerbro Torv, skal være et inviterende, inkluderende og levende byrum med ophold for alle besøgende individer. På baggrund af denne vision og be- greberne ‘inviterende’, ‘inkluderende’ og ‘levende’ lægger det op til et teoretisk udgangspunkt hvor det socialistiske/marxistiske standpunkt er fremtrædende, frem for et neoliberalistisk standpunkt. Dette kan for eksempel ses i projektets valg af teorier, som eksempelvis Henri Lefebvres ‘Right to the city’ (Marcuse, 2012) og Bent Flyvbjergs phronetiske planlægningsvi- denskab fra ‘Making Social Science Matter, Why Social Inquiry Fails and How it Can Succeed Again’ (Flyvbjerg, 2001), samt hans artikel ‘Bringing power to planning research: One Resea- ercher’s Praxis Story’ (Flyvbjerg, 2002). Her er det planlægningen for den almene borger, samt kritik af den magtstyrede byplanlægning, der er alpha og omega. Projektets problemformulering ville ligeledes kunne formidles ud fra et neoliberalt ideologisk standpunkt, dog ville der være betydeligt mere fokus på ekskludering og gentrificering af pladsen for øget økonomisk værdi.

Side | 11

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Kapitel 2 - Videnskabsteoretiske overvejelser

Følgende afsnit definerer semesterprojektets videnskabsteoretiske ståsted. Dette gøres ved at sætte gruppens valgte videnskabsteoretiske retning i sammenhæng med projektets problemstilling, for at give overblik over tilgangen til besvarelsen af denne. Det er, i den forbindelse, helt essentielle overvejelser, som eksempelvis hvilken viden gruppen søger at udlede, hvordan gruppen anskuer, det undersøgte samt hvilket normativt ideal, der gør sig gældende gennem projektet.

2.1 Kritisk Teori

Kritisk teori vil danne ramme for opgavens fremgangsmåde, da denne opgave søger at finde en mere ideel måde at indrette Amagerbro Torv. Dette gør gruppen ved at gå kritisk til værks og klarlægge et normativt ideal for hvordan pladsen kunne indrettes på anden vis, således at den ville være et bedre byrum. For at kunne forholde sig kritisk til problemstillingen, er der nødt til at være en forestilling om, hvordan virkeligheden i stedet bør være. Det er netop denne forestilling, der vil fremgå som det kritiske udgangspunkt, og normative ideal, for semesterprojektet (Juul, 2012: 320).

Den kritiske teori bygger på marxismen, som anser samfundsforskningen for at have en eman- cipatorisk rolle i samfundet. Det er altså ikke et epistemologisk mål, at videnskab skal være objektiv. Det hverken kan eller skal den være. I stedet skal videnskaben kunne føre til sam- fundsforandring gennem dialog med andre individer (Elling, 2013:164). Med den kritiske teori undersøges den materielle verden, den sociale verden og den subjektive indre verden, hvor det bliver undersøgerens opgave at kritisere de samfundsmæssige fejludviklinger, der er forekommet, med udgangspunkt i det normative ideal (Juul, 2012: 320; Elling, 2013: 164). Den klare afstandtagen fra, at videnskaben skal skabe objektiv viden, gør ligeledes, at det normative ideal, der opstilles af gruppen, ikke kan gøre krav på et konkret designforslag til en ny indretning af Amagerbro metrostationsplads. Gruppen søger altså derfor ikke at lave en analyse, der skal frembringe et konkret forslag til hvordan denne plads bør indrettes, men søger i stedet at frembringe idealer for hvordan en plads som Amagerbro Torv kunne være indrettet for at skabe et mere inkluderende og livligt byrum til glæde for de lokale og andre, der vil kunne benytte pladsen. Det normative ideal vil i denne opgave være empirisk og teoretisk forankret på den

Side | 12

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 måde, at teorierne vil hjælpe til at danne grundlag for kritikken. Den kritiske teori anser teori og begreber for at være styrende for samfundsanalysen (Elling, 2013: 165). Det empiriske vil ligeledes komme i spil i kritikken, dog ikke i lige så høj grad, men samtidig også være med til at pege på hvordan Amagerbro Torv i stedet kunne indrettes. Gennem bl.a. deltagerobservati- onen på pladsen, interview med Amager Øst Lokaludvalgs formand og gennemgang af kom- munale dokumenter vil det være muligt at pege på hvordan pladsen bliver anvendt som den ser ud nu, og hvilke ønsker, der er til at skabe en bedre plads.

Det normative ideal, som gruppen anvender har ikke som mål at finde frem til en gyldig sand- hed, der kun kan afgøres i teoretiske diskurser, men derimod at lede mod et spørgsmål om normativ rigtighed, hvilket bestemmes i praktiske diskurser (Elling, 2013: 165). Altså intersubjektivt. Nærværende projektgruppe beskriver et ideal, hvor Amagerbro Torv i stedet var indrettet demokratisk, hvor der var mulighed for ophold og hvor pladsens design lagde op til møder på tværs af social status, køn, alder m.m. Det burde være en plads, hvor de lokale, be- søgende og gennemrejsende ville ønske at have som et demokratisk centrum for bydelen Ama- gerbro.

Den kritiske teoris greb på samfundet baserer sig på en forståelse om en opsplitning af dette i et system og en livsverden (Juul, 2012: 327-328). Denne teori er udviklet af bl.a. Jürgen Ha- bermas, hvis forståelse af samfundet tildeler systemet, som består af markedet og den politiske sfære, målrationalitet og instrumentel rationalitet, hvor målet af handlinger er givet på forhånd. Livsverdenen angiver den sfære, der ikke er en del af systemet, og derfor ikke er styret af et på forhånd givet formål. Livsverdenen er i stedet styret af kommunikativ rationalitet, der bygger på Immanuel Kants kategoriske imperativ (Juul, 2012: 327-328). Samtlige interviewede i denne opgave, der taler på vegne af systemiske aktører, det være sig kommunen, lokaludvalget eller nogle helt tredje, vil ifølge den kritiske teori have en formålsbestemt rationalitet, og derfor handle (ytre) sig med denne rationalitet in mente. Dette vil dog fremstå tvetydigt i tilfældet med AØLU, der fungerer som repræsentanter for borgernes interesser i Amager Øst. Derimod vil aktører, som indgår i gruppens observationsstudie, give udtryk for en ikke-forhåndsbestemt handlen, og kan derfor tolkes som extra-systemisk intersubjektivt handlende aktører. Brugerne af Amagerbro Torv vil give udtryk for reelle borgerønsker til pladsens potentielle udvikling. Det normativt formulerede ideal, som nærværende gruppe forfægter, påpeger netop dette uopfyldte potentiale, der kan tilskrives Amagerbro Torv.

Side | 13

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Ifølge Habermas er det ikke noget problem, at systemet varetager den materielle produktion i samfundet, men når systemet bevæger sig i livsverdenens sfære bliver det problematisk. Det er netop denne bevægelse, som Habermas har opstillet en tese om, og som han kalder systemets kolonisering af livsverdenen, hvor flere og flere af livsverdenens funktioner bliver varetaget af systemet. Dette tillader ligeledes de forudgivne instrumentelle rationalitetsformer at gøre ind- tog i livsverdenen, hvor de blander sig i diskussionen mellem medlemmerne af livsverdenen, og forpurrer den kommunikation, der burde være fri for målrationalitet. På denne måde benyttes instrumentelle og målrationalistiske argumenter i debatter, der burde være fri for disse, hvilket ifølge Habermas leder til en forarmelse af livsverdenen (Elling, 2013: 153) Denne for- skydning gør, at kommunikation fra livsverdenen til systemet i højere grad er nødt til at begrundes instrumentelt for at have en effekt på de beslutninger der træffes i systemet (Juul, 2012: 328-329). Dette gør det nemmere for aktører i systemet at træffe beslutninger hen over hovedet på aktører i livsverdenen, da det ikke er lige så nemt at frembringe æstetiske eller etiske argumenter så det giver mening hos systemiske aktører, der planlægger instrumentelt.

Konkret for dette projekt, vil det altså dreje sig om at analysere samt kritisere hvordan metrostationspladsen, Amagerbro Torv er indrettet systemisk, og hvordan dette forpurrer de lokales og andres anvendelse af pladsens fulde potentiale som inkluderende og livligt byrum. Derud- over vil det normative ideal for denne opgave tillade, at der undersøges hvordan sådan et byrum i stedet kunne udformes og se ud.

2.1.1 Rationalitet

Indeværende afsnit skal, i forlængelse af redegørelsen for projektets videnskabsteoretiske stå- sted, beskrive hvordan gruppen beskæftiger sig med begrebet om rationalitet. Begrebet er gen- nemgående i semesterprojektet, hvorfor gruppen ser det nødvendigt at afgrænse samt tydelig- gøre vigtigheden og operationalisering af samme. Således følger en understregning af, hvad rationalitet betyder, og særligt hvordan det benyttes, da begrebet løbende vil blive anvendt. Denne pointe knytter sig tæt op ad det videnskabsteoretiske blik, som nærværende projekt for- fægter, hvorfor rationalitetsbegrebet vil blive beskrevet i sammenhæng med dette. Yderligere er afsnittet til for at give et nuanceret billede af de forskellige motiver og rationalitetsformer, som forskellige aktører giver udtryk for i en planlægningsproces, og hvordan dette konkret

Side | 14

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 kommer til udtryk i den nuværende udformning af Amagerbro Torv. Forståelsen vil understrege, at det ikke er blot er muligt at opstille aktørerne som enten protagonister eller antagoni- ster.

Rationalitetsbegrebet bygger på Immanuel Kants tredeling af fornuften, som bliver videreført af Habermas (Elling, 2013: 142). Habermas rationalitetsbegreb baserer sig på spaltningen af samfundet i system og livsverden, som stammer fra en viderebygning af de tidlige kritiske teoretikere. Ved at anskue samfundet således, er det muligt at tildele systemet nogle bestemte rationalitetsformer og livsverdenen nogle andre, da det ellers ikke vil være muligt at indbefatte alle handlinger i samfundet (Elling, 2013: 148, 151). For Habermas er videnskabens og selve samfundets udvikling baseret på fornuften, som skal bære moderniseringsprocessen fremad. Hermed erklærer han sig uenig med, eksempelvis, Foucault, der peger på magten, som styrende element i samfundets udvikling (Elling, 2013: 146). Den kommunikative rationalitet omfatter alle tre aspekter af fornuften, og er ifølge Habermas den rigtige vej i udviklingen af det moderne samfund.

Dette er imidlertid ikke den eneste rationalitetsform, jf. spaltningen i system og livsverden, og derfor er det nødvendigt at kigge på rationaliteten bag de handlinger, der forekommer i samfundet. Som beskrevet ovenfor, har Habermas opstillet en tese om systemets kolonisering af livsverdenen. En del af denne kolonisering opstår på baggrund af den fremskredne modernise- ringsproces, der endvidere har ført til dannelsen af ekspertkulturer. Disse ekspertkulturer består af kommunikative rationalitets enheder, hvor videnskab, moral og kunst hver især udvikler sig efter og danner egne rationalitetsformer. For systemet forekommer handlinger uafhængigt af det øvrige samfund, og disse handlinger knytter sig til de funktionelle sammenhænge, som de konkrete handlinger foregår i. Når handlinger på den måde foretages uafhængigt af det øvrige samfund, betyder det, at handlinger udføres med en på forhånd givet rationalitet. Altså, for- målsrationalitet (Elling, 2013: 148). Derimod forekommer den kommunikative rationalitet i livsverdenen, hvor enheder af kognitiv, moralsk og æstetisk rationalitet ikke på er på forhånd givne, men opstår gennem en intersubjektiv proces (Elling, 2013: 150). Det er disse enheder, som hænger sammen med de uddifferentierede ekspertkulturer; videnskab, moral og kunst, som vil blive uddybet nedenfor.

‘Videnskaben’ knytter sig til den teleologiske handlen, der besidder kognitiv-instrumentel rationalitet, og som kan testes for gyldighed vha. fordringen om effektivitet. Altså om i hvilken Side | 15

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 grad en handling har virkning (Elling, 2013: 155). ‘Moral’ knytter sig til den normregulerede handlen, der har moralsk-praktisk rationalitet, og kan testes for gyldighed ved at undersøge om en hævdet norm er i overensstemmelse med de eksisterende moralforestillinger (Elling, 2013: 155). ‘Kunsten’ knytter sig til den dramaturgiske handlen, der indeholder æstetisk-ekspressiv rationalitet, og kan testes for gyldighed gennem undersøgelsen af autencitet. Altså om en handling er ment, som den er ytret (Elling, 2013: 155).

Disse ekspertkulturers rationalitetsformer er alle afledt af kommunikativ handlen, og kan knyt- tes til både system og livsverden, hvor de kan testes for gyldighed. Habermas peger dog på, at det kun er livsverdenen, der indeholder alle tre rationalitetsformer, hvorimod det er den kognitiv-instrumentelle rationalitetsform, der er styrende i systemet (Elling, 2013: 152). Når alle tre rationalitetsformer kan testes i både system og livsverden menes der, at i systemet er rationaliteten på forhånd givet, og derved ikke opstået gennem intersubjektiv kommunikativ handlen som i livsverdenen. I systemet bliver handlinger derfor ikke udført efter en gensidig forståel- sesproces, hvilket afholder systemisk handlen fra at være demokratisk.

Side | 16

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Kapitel 3 - Metodiske overvejelser

Den kritisk teoretiske tilgang fordrer, at det er teori og begreber, der får forrang, hvorfor metoderne ikke fastlægges på forhånd, men i stedet udspringer af den konkrete forskningsgenstand, som for dette projekt er casen om Amagerbro Torv (Elling, 2013: 165). Nærværende projekts metodevalg er derfor opstået gennem en vurdering af, hvordan casen bedst undersøges ud fra en kritisk teoretisk fremgangsmåde. De nedenfor beskrevne metodiske tilgange skal derfor ses i sammenhæng med projektets videnskabsteoretiske rammesætning, og er vurderet relevant af projektgruppen til at kunne lede til en konklusion på projektets problemformulering. Derfor indeholder følgende afsnit en beskrivelse af, hvordan gruppen har anvendt metoderne; Delta- gerobservationsstudie, kvalitativt interview, dokumentanalyse samt casearbejdets forekomst i projektet.

3.1 Deltagerobservation

For at give indblik i hvordan Metrostationspladsen ved Amagerbro station benyttes, finder gruppen det aktuelt at benytte deltagerobservationsstudiet. Dette giver en dybere kvalitativ dimension, der supplerer projektets kvalitative interview interviews (Brinkmann, 2015: 87). Gruppen har i sinde at fokusere på hvordan mennesker benytter pladsen, her især med fokus på om, eller hvordan, pladsen bliver brugt til ophold. Gruppen har besluttet at observere metrostationspladsen i følgende tidsintervaller: kl. 07-09, 11-13, 15-18 og 21-23. Derudover vil observationerne blive udført både i hverdage såvel som i weekenden for at danne et samlet billede af pladsens brug samt sociale liv. Alt i alt er fem dage afsat til observationsstudiet. Følgende afsnit udpensler de respektive fordele ved at benytte deltagerobservation som metode.

I grundbogen ‘Kvalitative Metoder’ (Brinkmann & Tanggaard, 2015) beskriver lektor i psyko- logi Thomas Szulevicz, at deltagerobservation, som mange andre kvalitative metoder, er interesseret i at forstå og belyse menneskers oplevelser, deres erfaringsprocesser og karakteristika ved det sociale liv (Szulevicz, 2015: 85). Deltagerobservation kan betegnes som et paradoks idet, at deltagerobservationsrollen er sammensat af to modpoler: Observation og deltagelse. Projektgruppen kan både observere og dermed være en flue på væggen samtidig med, at gruppen aktivt er deltagende i det observerede felt. Udover at observere, vil gruppen f.eks. benytte

Side | 17

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 sig af muligheden for, ustruktureret, at interviewe de observerede på metrostationspladsen. Som deltagerobservatør er der mulighed for at åbne feltet op. Engageret deltagelse kan give observatøren en insider-viden, som ellers kan være vanskeligt tilgængelig (Szulevicz, 2015: 86). Her ønskes der at tages kontakt til pladsens faste brugere, hvis nærværende gruppe i situationen føler, at det kan bidrage til det samlede billede. Dette kunne eksempelvis være den asnsatten i blomster- og grønthandleren og de socialt udsatte på bænkene. Derudover er der mulighed for at opbygge relationer til dem som observeres, så tilstedeværelsen ikke føles inti- miderende (Szulevicz, 2015: 86). Deltagerobservation gør også observatøren i stand til at stille de rigtige spørgsmål idet, at observatøren får indblik i de kulturelle såvel som normative koder, der befinder sig i det observerede felt. Dette kan klargøre forskeren til at tilpasse sig og dermed stille spørgsmål i øjenhøjde med de observerede. Som deltagerobservatør er der tilmed muligheder for at få en dybere forståelse af datamaterialet. Der er altid et subjektivt element til stede, når kvalitativt materiale fortolkes, hvilket kan stille spørgsmålstegn ved validiteten. Med fokus på kritikken af validiteten kan deltagerobservation give observatøren en intuitiv forståelse af datamaterialet og dermed reducere risikoen for at drage forkerte og forhastede konklusioner (Szulevicz, 2015: 86). Ved hjælp af deltagerobservation kan der indfanges og tilmed adresseres forhold som er umu- lige ved andre kvalitative metoder. Her kan interview nævnes som eksempel. Et interview fungerer som en retrospektiv konstruktion af virkeligheden, som finder sted på et andet tidspunkt og en anden kontekst. På den måde vil interviewet ikke altid være sammenfaldende med den situerede situation. Ved observation åbnes der op for det, som ikke italesættes, det som ikke er reflekteret, det situerede (Szulevicz, 2015: 86-87). På den måde kan projektet undersøge om personernes adfærd på metrostationspladsen, her med fokus på observation, stemmer overens med deres egen opfattelse af deres adfærd. Slutteligt har deltagerobservation mulighed for at give projektgruppen mulighed for at beskrive en praksis. En sansemættet, beskrivelse er i høj grad overbevisende. Der hvor deltagerobservationens styrker kommer til udtryk, er, hvor ob- servatøren formår at levere mættede beskrivelser af det observerede (Szulevicz, 2015: 87). Gruppen har procentuelt overvejende fokus på observationsdelen. Det vil sige, at gruppen i høj grad har som hovedfokus at være fluen på væggen, dog med det forbehold, at kunne deltage eller medvirke i det observerede, hvis det i situationen kan bidrage kvalitativt til projektets analyse af det observerede.

Side | 18

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

3.1.1 Empiriske overvejelser - Deltagerobservation

Szulevicz mener, at deltagerobservation ofte ses med træk af eksplorativ karakter og udvikler sig tidsligt i relation til de praksisser, der udspiller sig i marken. I felten er deltagerobservation dermed en dans mellem teori, metode, såvel som data. Med andre ord er deltagerobservation mødet mellem den teoretiske antagelse og det empiriske udtryk. De pågældende uoverensstem- melser der måtte opstå herimellem, kan pege på aktuelle forhold, som, af den ene eller anden grund, ikke fungerer, og på den måde inviterer til teoriudvikling (Szulevicz, 2015: 93).

3.2 Casestudiet

Semesterprojektets case er, som bekendt, Amagerbro Torv. Projektets forskningsdesign hæn- ger i høj grad sammen med det, at gruppen har valgt at lave et casestudie. Bent Flyvbjergs phronetiske planlægningsvidenskab bygger på et casestudie af Aalborg (Flyvbjerg, 2002), og, samt har det lagt grundlag for gruppens udgangspunkt for undersøgelsen. Det fordelagtige ved et casestudie er, at det muliggør en undersøgelse af sammenhænge, der udgør et særligt fæno- men i praksis (Thualagant, 2016: 318). Det er således en fremgangsmåde der tillader gruppen at undersøge de bagvedliggende mekanismer i forbindelse med planlægningen af metrostationspladserne, men på samme tid relatere dette til et konkret fænomen: Amagerbro Torv.

Flyvbjergs studier arbejder inden for en postpositivistisk tilgang til casestudier, hvilket søger at forklare kausale sammenhænge, der skal svare på hvad et særligt fænomen skyldes (Thuala- gant, 2016: 319). I Flyvbjergs ‘Bringing Power to Planning Research: One Researcher’s Praxis Story (Flyvbjerg, 2002) operationaliseres den phronetiske planlægningsvidenskab i et casestudie, med en forudsætning om, at der ikke skal arbejdes induktivt og generaliserende, men at undersøgelsen i stedet udelukkende skal omhandle den konkrete case (Thualagant, 2016: 321). Relateres denne forudsætning for casestudier til projektet, kan det siges, at projektgruppen sø- ger at afdække en kausal sammenhæng mellem de magtrelationer der er i planlægningsverden, og byrummet Amagerbro Torv udgør. Således arbejder gruppen med et casestudie, der dykker ned i casen, Amagerbro Torv. Hvor den viden der søges at udlede, er viden omkring byrummet og dets sammenhæng med nutidens planlægningsstrukturer.

Alle casestudier anser ikke teoriens rolle for det samme. I nærværende projekt er den ‘teoridre- vede’ tilgang tilstræbt, hvilket betyder, at der konkluderes på projektets case på baggrund af Side | 19

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 både data og teori. Når projektgruppen anvender casestudiet som forskningstilgang, betyder dette desuden, at projektets udgangspunkt er casens praksis, for derefter at kunne bygge bro mellem praksis og teori (Thualagant, 2016: 319-320). Formålet med dette semesterprojekts casestudie er således at bygge bro mellem den praktiske funktion af byrummet på Amagerbro Torv og relevant teori. Dette skal kunne besvare problemstillingen om hvordan Amagerbro Torvs byrum fungerer, og hvilke udfordringer/muligheder, der er i forbindelse med optimering af samme.

Jævnfør kapitlet om casestudier (Thualagant, 2016: 317-330) er der forskellige måder at gå til et casestudie. Den tilgang, der gør sig gældende for dette projekt, er en såkaldt retrospektiv tilgang. Her opfordres projektet til at indsamle data om casen, for bedst muligt at kunne forstå denne. Årsagen til, at viden om casen er vigtig, er for at kunne forstå casens kontekst. Casestu- dier har således et kontekstuelt fokus, og projektgruppen skal derfor erkende den sammenhæng hvori casen foregår, for at kunne sige noget om både udfordringerne og hvad der gør Amager- bro Torv til det byrum det er i dag (Thualagant, 2016: 323-324). I en foretagelse af det phronetiske casestudie opfordres projektgruppen yderligere til, at bevare fokus på virkeligheden, frem for teori, samt til at stille sig selv spørgsmålet: “Hvilke handlinger kan observeres, og hvorledes kan disse handlinger forstås?”

3.3 Kvalitativt Interview

Et observationsstudie er ofte suppleret af yderligere metodiske tilgange, for at opnå et solidt og fyldestgørende empirisk grundlag. Projektgruppen har således foretaget et semistruktureret kvalitativt interview, supplerende til observationsstudiet. Interviewet skal bl.a. bidrage til at projektgruppen kan opnå viden og indsigt omkring planlægningen af Amagerbro Torv. Derud- over skal det ligeledes bidrage til at indsamle oplysninger, der ikke er tilgængelige via offentligt tilgængelige kilder. Projektgruppen har således udarbejdet en semistruktureret interviewguide med forberedte spørgsmål samt en velovervejet rækkefølge på disse. Interviewguiden indeholder derfor en vis struktur og bevidst retning, men det er dog også muligt at stille opfølgende spørgsmål løbende gennem interviewet (Bøgh Andersen et.al, 2012: 149-159).

Interviewet med formanden for AØLU er foregået vha. en forberedt interviewguide, der har bestået af bl.a. indledende, indirekte, direkte, narrative, vignette- og informationssøgende

Side | 20

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 spørgsmål. Det bør dog nævnes, at gruppen ikke var forberedt på, at der ville være et yderligere lokaludvalgsrepræsentant til stede under interviewet. Gruppen vurderer dog, at den ekstra del- tager i interviewet ikke har haft negativ effekt på resultatet, tværtimod. Udover det faktum, at den ekstra interviewede bor ved Amagerbro Torv, og derfor kender den daglige gang på stedet, supplerede de to interviewede hinanden løbende. Inden påbegyndelsen af interviewet blev de to interviewede tilbudt anonymitet, og gruppen anmodede om tilladelse til lydoptagelse af interviewet. De interviewede ønskede ikke anonymitet, og vil derfor blive omtalt i projektet ved navnene; Ole Pedersen (lokaludvalgsformand) og Lasse Rossen (lokaludvalgsrepræsentant).

I interviewet fokuserede gruppen på at stille spørgsmål omhandlende lokaludvalgets tanker om metrostationspladsen, men har derudover også spurgt ind til, hvordan udvalget fornemmer stemningen omkring torvet blandt borgerne samt forholdet til Amager Centret. Lokaludvalget havde blot fået temaet for interviewet oplyst, men ikke de konkrete spørgsmål, hvilket gav mulighed for at udnytte det faktum, at interviewerne var aktivt til stede. Interviewet var, som nævnt, semistruktureret, hvilket har givet plads til probing (uddybelse), gennem interviewet.

Målet med dette kvalitative interview har for gruppen været, at opnå viden omkring AØLUs syn på, og tanker om, Amagerbro Torv, samt at høre de interviewede om deres relation til de relevante aktører, der ellers er involveret i dette byrum. Af samme grund har gruppen ikke stillet de interviewede ja - nej - spørgsmål, men har i stedet spurgt ind til bl.a. deres beretninger, synspunkter og begrundelser. Dette er en af forcerne ved den kvalitative forskning, nemlig at denne type forskning har en mere procesorienteret tilgang til kausale sammenhænge, hvilket stemmer overens med det som nærværende projekt vil undersøge (Bøgh Andersen et.al, 2012:147-149).

En ulempe ved brugen af interview i projektarbejde kan dog være, at kvaliteten af dataen er forholdsvis afhængig af selve interviewsituationen. Den relation der er mellem interviewer og de interviewede kan have betydning på udfaldet, da der kan opstå en form for refleksivitet, der kan påvirke den interviewedes adfærd. Derudover er det også vigtigt at være opmærksom på, at formulering og kvaliteten af de spørgsmål der stilles, kan give fejlinformation og misforstå- elser. Dog kan det være en analytisk fordel, at der i interviewet er plads til uddybende spørgs- mål, som kan lægge op til den interviewedes umiddelbare og rå svar. I og med at gruppen har semi-struktureret interviewet, kan der også her opstå den problematik, at interviewet er styret Side | 21

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 af interviewernes perspektiv. På den anden side, giver dette også mulighed for et interview, der er målrettet mod relevant data (Olsen & Pedersen, 2015: 158).

Slutteligt bør det nævnes, at det har været projektgruppens hensigt at foretage flere interviews, men dette er desværre ikke været muligt. Gruppen har taget kontakt til Teknik - og Miljøfor- valtningen, som henviste til Byens Udvikling, der desværre ikke har meldt tilbage på mail. Derudover havde det været interessant at interviewe Københavns stadsarkitekt Camilla Van Deurs, fordi hun netop har kritiseret metrostationspladsernes design og dømt dem, blandt andet, identitetsløse (Kraul, 2019; Kirkegaard, 2019). Gruppen har også taget kontakt til Metrosel- skabet, for at få indsigt i hvilke overvejelser og prioriteringer, der er gjort i udviklingen af designet af metrostationerne. Sidst, men ikke mindst, har gruppen taget kontakt til, men ikke fået svar fra, Amager Centret - som ellers havde været en spændende aktør at være i dialog med.

3.4 Dokumentanalyse

I et casestudie vil det, ifølge blandt andre Flyvbjerg, være fordelagtigt at have en eklektisk tilgang til brugen af metoder for at styrke kvaliteten af projektets empirigrundlag. Projektgruppen har derfor, og for at få adgang til viden om selve casen, valgt, at inddrage dokumentanalyse som metode. Dokumenterne udgør rapporter/offentlige publikationer og planer fra AØLU og Københavns Kommune. Dokumenterne har til formål at supplere de øvrige metoder, observationer og interview, med indsigt i den virkelighed, dokumenterne repræsenterer. Disse dokumenter analyseres, med henblik på at afdække Amagerbro Torvs kontekst i det større billede.

Projektgruppen er dog opmærksomme på, at dokumenter aldrig er komplet neutrale, men derimod altid vil være diskursivt medierede og bære præg af subjektivitet fra afsenderen. Således er det tilstræbt af projektgruppen at have en kritisk og reflekteret tilgang og brug af de pågæl- dende dokumenter. Analysen af disse dokumenter udføres derfor med overvejelsen om, hvilken virkelighed dokumenterne repræsenterer, samt hvorvidt afsender søger at påvirke dokumentets dagsorden (Triantafillou, 2016:125-136). Trods ovenstående har dokumentarmetoden også fordele, som eksempelvis at dokumenterne er konstante, og dermed ikke kan ændres ej heller påvirkes af projektgruppen som forskere.

Side | 22

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Derudover er den data der udledes præcis ift. navne, processer og andre detaljer (Olsen & Pe- dersen, 2015: 158)

Side | 23

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Kapitel 4 - Empiri

4.1 Kort gennemgang af observationsstudiet

I dette afsnit er projektgruppens feltnoter forsøgt kogt ned til et resumé. Herunder vil der blive redegjort for de karakteristika, som metrostationspladsen på Amagerbro Torv besidder på baggrund af projektgruppens observationer. Når Amagerbro Torv betragtes, observeres det hurtigt, at der er tale om en plads, der er åben. Den bliver i høj grad brugt som gennemgangsplads - en iagttagelse, som, senere under et interview, bakkes op af Vibeke fra torvets blomster- og grønthandler. Alt fra cykler, knallerter, folk på løbehjul såvel som mennesker i gang, ses passere pladsen. Folk har ofte ikke et formål på pladsen andet end at tage trappenedgangen ned til metrostationen, eller blot passere pladsen i forbindelse med et andet gøremål. De mest massive menneskestrømninger kommer fra Blekin- gegade, som kan have sin årsag i, at dette er hovedpassagen til Amagerbrogade. På observationsdagene var der tendens til at blæse fra øst, hvilket resulterer i, at pladsens to bænke, placeret i hjørnet af pladsen ved Nordlandsgade, bliver centrum i en vindtunnel. Der ikke mange facader at gemme sig bag. Alt i alt kan læ/kant-muligheder nævnes på én hånd; lysindfaldspyramiderne, en elevator, en blomster- og grønthandler, en kebabvogn og træerne i bænk-området. Det kan opfattes, at husenes facader, rettet mod pladsen, ville være at fore- trække som læhegn, men det viser sig, at der, pladsen rundt, som det eneste er beboelse i stueetagen, hvorfor det føles forkert at læne sig op af husenes facader/vinduer - en beboer havde eksempelvis placeret et skilt i vinduet med ord i retning af ‘hold afstand’. Pladsen bruges som transitrum og mange tager cyklen hertil og placerer denne på pladsens areal. Der er tydeligvis ikke cykelstativer nok og cykler ses spredt ud over pladsens afkroge. I en notesbog, på en illustration af metrostationspladsen, afkrydsede gruppen de mennesker, som brugte pladsen til ophold. Der var som nævnt et mindretal af mennesker, der brugte pladsen til ophold, men dem der gjorde, havde en tendens til at stimle sammen mellem eller omkring de to lysindfaldspyramider tættest på trappenedgangen foran elevatoren. Andre folk ven- tede på nogen eller noget. Som eksempel brugte et par af lysindfaldspyramiden som ryglæn til at spise en sandwich. Generelt kan det siges, at pladsen blev brugt hyppigt af rygere. Disse havde tendens til at opholde sig mellem elevator og muren, som omkranser trappenedgangen. Om morgenen blev pladsen brugt som parkeringsplads for håndværkere og lastbilchauffører, der kan anskues at have relation til renoveringen af Amager Centret.

Side | 24

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Pladsen bærer præg af travlhed og der er ikke længerevarende ophold på pladsen. Her er der i højere grad tale om tvungen ventetid for mennesker der venter på nogen, på metroen, på mad fra Smileys Kebab (take-away-ordrer) eller noget andet. Ting som både politisk aktive og Je- hovas Vidner benytter ved at tilbyde folk en flyer ved trappenedgangen til metrostationen.

4.2 Amager Øst Lokaludvalgs analyse og København Kommunes vision

I følgende afsnit udpensles to rapporter, som har det til fælles, at de har Amagerbro Torv som case hvad angår et kritisk blik på pladsens eksisterende design. Først beskrives AØLUs rapport ‘Undersøgelse af Amagerbro Torv’ fra 2015 (AØLU, 2015b), der med afsæt i at ‘nogle borgere’ har rettet kritik mod ‘socialt udsatte’, der benytter pladsens bænke, har lavet en analyse af pladsen som byrum. Denne rapport er vigtig af flere årsager. Først kan nævnes, at det forventes at sammenligne rapportens resultater med projektgruppens egne resultater. Dernæst er der i sinde at stille spørgsmålstegn ved validitet idet, at rapporten bl.a. er bygget på en spørge- skemaundersøgelse, hvor et mindretal medvirkede som informanter. Ydermere kan nævnes, at sidstnævnte rapport benyttes som faktuel viden til at forme et idéoplæg omhandlende Amager- bro Torv i 2016. Derfor finder projektgruppen det aktuelt at se på idéoplæggets designskitser med et teoretisk/kritisk blik. Herunder forekommer der en redegørelse af de ovennævnte rapporter.

4.2.1 Amager Øst Lokaludvalg (2015) - Undersøgelse af Amagerbro Torv

Med udgangspunkt i rapporten udarbejdet af AØLU beskrives, at en række beboere i området har henvendt sig, da de oplever, at de to bænke på pladsen er hjemsted for personer med problematisk adfærd. Beboerne mener, at problemet er i en sådan grad, at bænkene bør fjernes. På baggrund af disse udtalelser, vil AØLU med udgangspunkt i en række metoder, herunder: Ob- servation, kortlægning af bevægelsesmønstre, uddeling af spørgeskemaer, samtaler med aktø- rer på torvet osv., forsøge at afdække omfanget af problemet. Dette har været et afsæt for at udarbejde en rapport, hvor Amagerbro Torv bliver analyseret som helhed (AØLU, 2015b: 4). På en illustration bliver der i rapporten kortlagt hvor de udsatte opholder sig. Et af områderne er markeret omkring siddepladserne i den nordøstlige del af pladsen. AØLU tilføjer, at folk

Side | 25

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 kun opholder sig ved og på bænkene, når de ‘socialt udsatte’ ikke benytter dem (AØLU, 2015b: 6-7).

Skribenten beskriver de ‘socialt udsatte’ som følger: ”Flere gange har det dog været svært at gennemskue, om personerne ved eller omkring bænkene f.eks. skal til at kaste op, urinere eller vil henvende sig til en, hvilket kan skabe en utryg stemning” (AØLU, 2015b: 7). Kort forinden tilføjer skribenten, at der ikke er observeret truende eller adfærd, som kan karakteriseres som ubehagelig (AØLU, 2015b: 7). Med udgangspunkt i kortlægningen af opholdszoner, udtrykker AØLUs skribent, at brugerne af Amagerbro Torv enten kan købe sig til en siddeplads ved Smi- leys Kebab eller benytte bænkene i det nordøstlige hjørne, som oftest er optaget. Som alternativ har folk benyttet sig af jordens underlag, lysindfaldspyramiderne, de opstillede skraldespande samt betonpiller til at sidde på (AØLU, 2015b: 8).

Som et led i undersøgelsen er der uddelt et spørgeskema til ca. 220 husstande. Af dem, er der i alt modtaget 40 besvarelser som dermed giver en svarprocent på 21%. Hertil benævnes der, at undersøgelsen viste nogle tendenser, men at der kan forekomme usikkerheder. Dertil konkluderer AØLU, at den relativt lave svarprocent kan være et tegn på, at beboerne ikke finder pladsen problematisk (AØLU, 2015b: 9). Dog oplever en tredjedel af pladsens 40 informanter utryghed som følge af skænderier, tilråb og socialt udsattes tilstedeværelse. Rapporten tilføjer hertil at ‘flere’ anser, at problematikken på pladsen har været tiltagende de seneste år (AØLU, 2015b: 10).

4.2.2 Teknik- og Miljøforvaltningen - Københavns Kommune (2016) - Idéoplæg

I efteråret 2015 besluttede politikerne i Københavns Borgerrepræsentation at bevilge 300.000 kroner til et idéoplæg med fokus på, hvordan et fremtidigt Amagerbro Torv kunne udformes. På nuværende tidspunkt stilles der spørgsmålstegn ved om hvorvidt idéoplægget bliver til virkelighed eller ej. Denne beslutning tager udgangspunkt i, hvorvidt politikerne vil betale for pladsens omkostninger. På et lokaludvalgsmøde d. 28. april 2016 blev det færdige idéudvalg præsenteret (AØLU, 2015a). Idéoplægget, udarbejdet af Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, vil herunder blive præsenteret (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016: 4).

Side | 26

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

I rapporten bliver der beskrevet, at det færdige idéoplæg har til opgave at skabe rammen for ‘Et nyt Amagerbro Torv’. Idéoplægget forsøger at tage udgangspunkt i balancen mellem en række praktiske bindinger, herunder metrostationen, cykelparkeringer, redningsveje på den ene side og et ønske om et smukt torv, der inviterer til ophold, på den anden (Teknik- og Miljøfor- valtningen, 2016: 4).

Metrostationen, inklusiv metrostationsplads, blev etableret tilbage i 2002, hvilket resulterede i, at Amagerbrokvarteret blev integreret i hovedstadens metronetværk. Som baggrund for idé- oplægget, nævnes der, at Amagerbro Torv ligger gemt væk med introverte karaktertræk, hvilket anses som værende et problem. Derudover bliver pladsen benævnt som værende et identitets- løst og et uforløst transitrum. Ændringerne i området har i høj grad forårsaget psykiske såvel som fysiske forandringer. Et øget antal mennesker på arealet kan herunder nævnes som eksempel. Forhold som disse har været anledning til at udarbejde et idéoplæg, med udgangspunkt i ønsker om at forbedre byrummets attraktivitet og skabe en plads med identitet hvor forskøn- nelse, forenkling, flere opholdssteder og værdier anses som vigtige. Med andre ord prøver Kø- benhavns Kommunes idéoplæg at besvare følgende spørgsmål:

”Hvordan kan Amagerbro Torv omdannes til et attraktivt og trygt byrum, i balanceakten mellem pendlere og beboere samt understøtte og styrke det omkringliggende handelsliv?” (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016: 4)

I den forbindelse er det aktuelt at fokusere på hvordan der skabes bedre mellem Amager Cen- trets aktiviteter i samspil med pladsen. Tilmed ser Københavns Kommune det aktuelt at gøre Amagerbro Torv til koblingspunkt mellem Amager Centret og Amagerbrogade. Derudover øn- skes pladsen at besidde følgende kvaliteter; at den er bedre oplyst i de mørke timer, at der er fokus på øget vegetation, at der er flere cykelparkeringsmuligheder, at der ændres i de trafikale forbindelser, f.eks. på Blekingegade som støder op mod pladsen, så gaderne blive mere attraktive at opholde sig i, og at fokus øges i forhold til at byrummet kommer til at fremstå attraktivt for legende børn (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016: 5).

Med udgangspunkt i problemstillingen er to idéskitser blevet udarbejdet på henholdsvis 7 og 14 millioner kroner. Idéskitse 1 indeholder en ambition om at skabe et sammenhængende byrum med rummelig udstrækning som højeste prioritet. Idéskitse 2 tager udgangspunkt i, at de

Side | 27

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 eksisterende antal parkeringspladser, herunder varelevering, fastholdes (Teknik- og Miljøfor- valtningen, 2016: 4). Idéskitserne præsenteres slutteligt som afrunding af kapitlet.

4.2.3 Borgerinddragelse og undersøgelse af Amagerbro Torv

Idéoplægget begrundes med afsæt i en undersøgelse foretaget af Amager Øst Lokaludvalg samt et borgermøde hvor ønsker og inputs blev kortlagt i fællesskab. Disse undersøgelser udpeger de eksisterende problemstillinger, potentialer og værdier med udgangspunkt i hvorledes en vision for Amagerbro Torv kan realiseres og tilmed hvordan økonomiske såvel som fysiske plan- lægningsparametre kan integreres (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016: 5).

I 2015 i løbet af sommeren besluttede AØLU, som tidligere nævnt, at lave en undersøgelse af Amagerbro Torv. I starten af 2016 blev der fulgt op på undersøgelsen ved hjælp af et borger- møde, hvor interessenter samt fremmødte blev præsenteret for visualiseringer omhandlende områdets bindende forudsætninger, herunder metroen og flugtveje. Deltagerne blev, på visualiseringer af pladsen, bedt om at tegne deres opfattelser af stedets potentialer, problematikker og ydermere kortlægge deres ønsker og måden hvorledes de bruger pladsen. Disse inputs blev indsamlet, undersøgt og struktureret og har været med til at udfærdige det endelige idéoplæg. Omtrent 60 personer deltog i borgermødet (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016: 5).

4.2.4 Vision for udførelse af idéoplæg

Ifølge Københavns Kommune er Amagerbro Torv et af Amagers mest centralt beliggende byrum, for pendlere, handlende og beboerne i området. Bydelen rummer større potentiale, end hvad tilfældet er for nuværende. Her er der i stedet tale om et rodet byrum, hvor ukontrolleret cykelparkering, som eksempelvis præger byrummets udtryk. I rapporten beskriver de sidst- nævnte som værende den største udfordring. Cykelparkering blev sammenlignet med pladsens ’polyfilla’. Facader, hvor der ikke er cykelstativer, bliver hurtigt hjemsted for hensmidte cykler, hvor betonringen om metrotrappen kan nævnes som eksempel. Derfor kan det virke paradok- salt, at metroens cykelkælder står tom. Men det har sin årsag i uhensigtsmæssige adgangsfor- hold samt at cykelkælderen bliver brugt som opholdssted for personer med til tider udfordrende adfærd. Handelslivet foregår hovedsageligt ude på Amagerbrogade og Holmbladsgade samt i butikkerne i Amager Centret. Amager Centrets facade er lukket, men i rapporten bliver det

Side | 28

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 nævnt, at det forventes, at facaderne på sigt forventes at blive åbnet op ud mod pladsen. Dette er et stort ønske, da et samspil mellem Amager Centrets handelsliv og en kobling til områdets eksisterende handelsgader vil gavne bylivet på pladsen (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016: 6).

Kort opsummeret har temaer som cykelparkering, begrønning, belysning, integreret kunst og opholdsmuligheder været med til at forme Københavns Kommunes idéskitser. Dette for at imø- dekomme borgernes ønsker om; en attraktiv og tryg plads at færdes på. En plads som skaber bedre orientering og koblinger, hvor det er nødvendigt at der ryddes op i unødvendig inventar og hvor det at koble Amagerbro Torv med Holmbladsgade samt Amagerbrogade skal fremmes. Slutligt kan det stedsspecifikke nævnes, hvor pladsens identitet skal tydeliggøres og defineres. Herunder ses det færdige resultat udarbejde af tegnestuen Schønherr (Teknik- og Miljøforvalt- ningen, 2016: 7).

Side | 29

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

4.2.4.1 Idéskitse 1:

Figur 1 - Idéskitse til Ny Amagerbro Torv til 14 millioner DKK (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016) 4.2.4.2 Idéskitse 2:

Figur 2 - Idéskitse til Ny Amagerbro Torv til 7 millioner DKK (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016)

Side | 30

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Kapitel 5 - Teori

5.1 Valg af teori

Projektgruppen har gennem litteratursøgning valgt de teorier, som vil blive uddybet i det føl- gende. Ikke alle teorier er oprindeligt udformet til at skulle anvendes i sammenhæng med dette projekt, der bevæger sig indenfor planlægningsteori i samfundsforskningen. Derfor vil teorier- nes relevans til projektet blive ekspliciteret i de respektive afsnit. Yderligere skal teorierne ses operationaliseret i lyset af opgavens kritisk teoretiske fremgangsmåde, og dennes normative ideal, som vil agere rettesnor for kritikken, der vil blive ytret gennem opgavens analyse. Valget af teori hænger i høj grad også sammen med gruppens valg af den kritisk teoretiske fremgangs- måde. I dette indgår samtidig nogle naturlige fravalg, og dette er medvirkende til at pege projektet i retning af gruppens normative ideal. Selve valget af casen, der arbejdes med i nærvæ- rende opgave, har ligeledes en indflydelse på valget af teori, der i sidste ende vurderes relevant af gruppen til at kunne finde frem til en konklusion på den opstillede problemformulering.

Visse teorier i denne opgave vil have karakter af neomarxistisk kritik af de eksisterende sam- fundsforhold. Herunder Henri Lefebvres teorier om produktionen af rum og retten til byen. Disse teorier vil blive operationaliseret i sammenhæng med at kunne anvendes i en analyse af Amagerbro Torvs design, indretning og anvendelse. Dette valg kan præciseres ved at eksplici- tere de fravalg, der er gjort omkring operationaliseringen. Dermed vil opgaven ikke vælge at gå ind i en kritik af f.eks. hvordan Amagerbro Torv giver udtryk for manglende borgerinddragelse, eller et fokus på socialt udsatte menneskers muligheder for at benytte sig af det offentlige rum. Opgaven vil ikke udelukke at kunne strejfe disse områder, men det vil ikke være i fokus. Den mere præcise anvendelse af teori vil blive uddybet i hvert af de nedenstående afsnit.

5.2 Produktionen af rum - Henri Lefebvre

Sociologen Henri Lefebvre udgav i 1974 teorien ‘The Production of Space’, der i dette projekt vil blive anvendt som teoretisk værktøj i en steds- og rumanalyse af Amagerbro Torv, for at afdække hvordan Amagerbro metrostationsplads passer ind i Amagerbro Torvs kontekst. Før projektet kan udforme en analyse, er et billede af teorien om produktion af rum nødvendig. Der

Side | 31

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 er blevet anvendt et kapitel om teorien, der er fremført af sociologen Christian Schmid (Schmid, 2008).

Lefebvres teori er en del af den spatiale vending inden for sociologien, der har fremhævet rummets betydning i samfundsforskningen (Nielsen & Skriver, 2019: 405). Den er god til at kort- lægge rummet, objekterne og deres betydning for den menneskelige adfærd og sociale praksis. Produktionen af rum var i sin tid paradigmatisk i den sociologiske forståelse af rum og tid. For Lefebvre er (socialt) rum et (socialt) produkt, hvilket er en vigtig epistemologisk sondring, da rum på denne måde ikke kan opfattes som en materialitet med essens i sig selv (Schmid, 2008: 28). Da rum og tid ikke eksisterer objektivt er disse i stedet socialt konstruerede, men eksisterer heller ikke uafhængigt af en sammenhæng, og bliver derfor nødt til at blive sat i en specifik kontekst eller et specifikt samfund. Ifølge Schmid gør dette, at produktionen af rum er nødt til at blive sat i relation til sociale konstellationer, magtrelationer og konflikter, som er specifikke for konteksten. Lefebvre opererer på denne måde med en grad af ontologisk realisme, hvilket kan ses i sammenhæng med hans tredeling mellem rumlig praksis, repræsentationer af rum og rumlig repræsentation, som uddybes nedenfor (Schmid, 2008: 29). Der arbejdes med en dialektik, der kort sagt tager afstand fra determinisme og forklarer Lefebvres epistemologiske re- lativisme eller konstruktivisme (Schmid, 2008: 28-31).

Lefebvres positionerer sig selv ved at kritisere Hegels sprogfilosofiske dialektik for at fastlåse sig i tid og rum, hvilket yderligere kritiseres marxistisk af Lefebvre, der påpeger, at det hindrer menneskets emancipationsinteresse. Denne filosofi fastlåser altså mennesket i det givne øje- blik. På samme tid afviser Lefebvre, at den sociale produktion skulle være en idealistisk proces, men snarere en materialiseret proces (Schmid, 2008: 31-33). Han plæderer for den fortløbende sociale produktion, der indgår i et gensidigt forhold med mennesket. I Lefebvres processuelle forståelse, som han ser som et spændingsfelt mellem det finitte og det infinitte, indgår hverdagslivets kunst, som ifølge ham er det forenende mellem disse to. På denne måde opstår en tredimensionel dialektik og en tredimensionel figur for den sociale realitet (Schmid, 2008: 32- 33). Den består først og fremmest af den materielle sociale praksis som tese, der står i opposi- tion til en abstraktion bestående af sproget og viden, der også indeholder magt som antitese. Overfor disse to står hverdagslivets kunst, der besidder det sanselige indtryk, og fungerer som syntesen mellem tesen og antitesen (Schmid, 2008: 33). Disse tre teser fungerer kun, når de ses i sammenhæng med hinanden.

Side | 32

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Schmid udpensler Lefebvres forståelse af sproget, der tilnærmelsesvis ligner post-struktura- lisme. Objekter besidder ingen essens i sig selv, men får kun en egenskab, fordi de bliver socialt konstrueret (Schmid, 2008: 34-35). Dermed ikke sagt, at selve objektet ikke eksisterer. En sten er altså kun en sten, fordi der er indbyrdes konsensus om at kalde det en sten. Denne opfattelse af sproget er vigtig at forstå, da den også her bygger på Lefebvres tredeling. Først og fremmest består ord kun i et modsætningsforhold til andre ord, og denne dialektik består mellem det grammatiske (tegn) på den ene side og det lingvistiske (fx metaforer) på den anden side. Dette forhold udbygger Lefebvre med en tredje dimension, der består af ordenes symbolske værdi, som samtidig besidder det diskursive element (Schmid, 2008: 34-35). Altså, hvilke diskurser er der på spil?

For at konkretisere alt dette og sætte det i kontekst med Lefebvres tredimensionelle figur af det (sociale) rum, er der først og fremmest; 1) repræsentationen af rummet. Altså den materielle produktion af rummet: En deskription af hvordan rummet fysisk udfolder sig. Hvordan fore- stilles rummet? 2) Produktionen af viden: Den rumlige praksis. Hvordan anvendes rummet? Hvordan leves det? 3) Produktionen af mening: Den rumlige repræsentation. Hvilken symbolsk værdi besidder rummet? Hvordan sanses det, og tales der om det? De to første dimensioner står i et dialektisk forhold til hinanden, da rummets udformning har en indvirkning i hvordan rummet bruges samt hvilken viden der produceres om det og anvendelsen af rummet samt videns- produktionen om det har igen en indvirkning på hvordan rummet er udformet. Denne todelte sondring er dog ikke tilstrækkelig til at kunne forstå et rum, og derfor inddrages altså den tredje

Side | 33

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Figur 3 - Henri Lefebvres tredimensionelle model for produktion af rum (Milgrom, 2008: 270) dimension, så symbolikken og produktionen af mening fremhæves i både den sociale rumlige praksis og rummets udformning (Schmid, 2008: 39-40 + 41).

Lefebvre får meget af sin inspiration fra fænomenologien, men supplerer denne med sin opfattelse af, at det oplevede ikke kun finder sted i sindet, men også i materiel praksis (Schmid, 2008: 37-38). Heraf bliver der afledt en sondring mellem en opfattet verden, og en levet verden (Schmid, 2008: 38). Dette går hånd i hånd med den epistemologiske konstruktivisme og den ontologiske realisme, hvoraf sidstnævnte besidder en marxistisk opfattelse af den sociale realitet. Grundlæggende kan det siges: “a social space includes not only a concrete materiality but a thought concept and a feeling - an “experience”.” (Schmid, 2008: 41). Det materielle hænger altså uløseligt sammen med det opfattede. Det understreges dog, at ingen af de tre dimensioner er mere værd end de andre, da de alle indgår i analysen af produktionen af rum på lige fod og på samme tid (Schmid, 2008: 43). På denne måde bevæger Lefebvres teori sig væk fra blot at være filosofisk og kan derfor anvendes i praksis.

Denne teori kommer dog kun ind på hvordan rum bliver produceret, og holder sig på den måde forholdsvis neutral ifm. hvem der bør have ret til at færdes i og bruge rummet. Derfor er det nærliggende, at denne teori kun bliver operationaliseret med det formål at undersøge hvad det er for et rum, der bliver produceret. Det fordrer, at teorien skal suppleres af anden teori, så

Side | 34

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 projektgruppen har mulighed for at give en nuanceret forståelse af problemformuleringen. Der- for vil det næste afsnit redegøre for Lefebvres teori om ‘Right to the city’.

5.3 Right to the city - Henri Lefebvre

Konceptet retten til byen er tættest associeret med den marxistiske filosof Henri Lefebvre (Mit- chell og Villanuevas, 2010: 667). Teorien bliver brugt til at vise hvordan Amagerbro Torv skulle formes og materialiseres inden for idealverdenen. Dette vil herefter blive benyttet i en sammenligning hvad angår den virkelighed der gør sig gældende.

Lefebvres første beskrivelse af retten til byen er et abstrakt begreb, der beskriver byen som et arbejde eller oeuvre, der er betegnet ved, at alle har en lige ret til at være i byens rum og have indflydelse på, hvordan det urbane liv og byens rum skal være og udvikles. Lefebvre beskriver altså det urbane liv og byens rum som et fælles projekt for borgerne til at skabe og udvikle. Oeuvre er også bestemt ved, at ingen mennesker bliver stigmatiseret eller ekskluderet fra det urbane liv og byens rum. Derudover skal alle have politiske, økonomiske og sociale rettigheder, herunder mulighed for tag over hovedet, mulighed for at udfolde sig kulturelt, ret til et værdigt arbejde, plads til børn og ældre i byen samt, at alle har ret til en plads i byrummet. Lefebvres koncept retten til byen er gennem årene blevet udviklet til også at inddrage frihed, individuali- sering, socialisering, levested og levevis (Mitchell & Villanuevas, 2010: 667-668).

Lefebvres koncept om retten til byen er senere blevet behandlet af Peter Marcuse, der tager fat i tre centrale spørgsmål; Hvis ret? Hvilken ret? Og retten til hvilken by? (Marcuse, 2012: 29) Spørgsmålet hvis ret? Er et spørgsmål der, siden konceptet retten til byen blev præsenteret i 1968, er blevet taget op af mange. Nærværende projekt vil dog afgrænse sig til, og tage udgangspunkt i, David Harveys beskrivelse af dette spørgsmål. Retten til byen inddrager flere aktører. Lefebvres ret til byen er både et råb om hjælp og en efterspørgsel. Råbet om hjælp kommer fra borgere, der er direkte undertrykt eller mangler de basale nødvendigheder for at leve, som for eksempel mennesker; der er hjemløse, der sulter, der bliver forfulgt på grund af religion, race, køn mv. samt dem, hvis arbejde skader deres helbred, dem der ikke kan leve af deres indkomst og dem, der bliver ekskluderet fra udbyttet af det urbane liv. Forespørgslen kommer fra de borgere, der er en overfladisk del af byen. De borgere, der har de materielle fordele ved at leve i byen, men ikke har rum eller sted til at udfolde sig kreativt, socialt eller

Side | 35

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 føler deres plads i samfundet er uopfyldte (Marcuse, 2012: 30-31). Det er vigtigt at nævne, at begge befolkningsgrupper har samme rettigheder til trods for, at de kæmper for to forskellige ting. Dem, der mangler de basale nødvendigheder, har også krav på, at få opfyldt deres aspira- tioner efter social og kreativ plads i byrummet, da begge er livsnødvendige for at leve et godt liv:

”Both are necessary for a human and human life. Where choices must be made, the demands of the deprived are entitled to priority over the fulfillment of the aspirations of the alienated, but they should not be seen as in conflict, but as com- plimentary” (Marcuse, 2012: 31).

For at give et mere klart syn på hvem der er en del af hvilken befolkningsgruppe, bliver det beskrevet som, at råbet om hjælp kommer fra de ekskluderede, de underbetalte og usikre i samfundet, mens efterspørgslen kommer fra de undertrykte, fremmedgjorte, usikre og ulykke- lige (Marcuse, 2012: 31-32).

Når der, i forbindelse med Lefebvres koncept retten til byen, snakkes om hvilken ret?, er det til dels meget lige til. Lefebvre beskriver blandt andet, at byens befolkning skal have ret til eksi- stentielle livsnødvendigheder, som eksempelvis mad, rent drikkevand, husly, sanitet, sund- hedspleje, uddannelse m.m. Retten til byen er dog mere dybdegående end bare overlevelse i det urbane samfund. Det er ikke kun en juridisk ret til byens fordele, men en politisk ret til et system, der tager højde for at borgernes potentielle fordele og bedst mulige tilværelse i det urbane samfund bliver realiseret (Marcuse, 2012: 34). Retten til byen er også en ret til at have en stemme og indflydelse på hvordan det urbane samfund og byens rum udvikles.

“[…] the right to the city is not only a right of access to a city already defined by prop- erty speculation and state planning, “but an active right to make the city different”” (Mitchell & Villanuevas, 2010: 670).

Det er vigtigt at nævne, at Lefebvres koncept om retten til byen ikke betyder, at alle i det urbane samfund skal have alle rettigheder, men at alle skal have ret til byen. De rige og magtfulde i urbane samfund har allerede ret til byen gennem deres indflydelse og økonomiske kapital, derfor kan det være nødvendigt, ikke kun at give flere rettigheder, men også at skærpe bestemte

Side | 36

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 rettigheder. Herunder rettigheder der giver mulighed for at udnytte, undertrykke, dominere og ekskludere mennesker fra det urbane samfund eller byens rum (Marcuse, 2012: 35).

Det sidste spørgsmål Marcuse stiller, Hvilken by? Er mere abstrakt end de andre spørgsmål. Når Lefebvre refererer til byen, er der ikke tale om en specifik eller eksisterende by, men nær- mere en plads i et fremtidigt urbant samfund (Marcusse, 2012: 36). Baggrunden for Lefebvres valg af det urbane samfund, udspringer af hans beskrivelser af byer som nødvendigt offentlige. Lefebvre mente, at der i landområder ikke på samme måde var tvunget færden blandt andre mennesker og dermed møde en større diversitet (Mitchell, 2003: 17-18). Retten til byen er derfor ikke tiltænkt ‘byen’, men en ret til at påvirke og udfolde sig i samfundet. Som tidligere beskrevet ser Lefebvre urbane liv som et oeuvre, hvor samfundet bliver skabt i fællesskab af befolkningen:

”It is not only the right to a choice of what is produced after it is produced, but a right to determine what is produced and how it is produced and to participate in its production, that is important.” (Marcuse, 2012: 36).

Lefebvres koncept Retten til byen kan anskues at tage udgangspunkt i en idealverdens, som forekommer urealistisk set ud fra virkelighedens perspektiv. Derudover skal der tages højde for at teorien bygger på retten til hele det urbane samfund, hvor semesterprojektet tager udgangspunkt i et specifikt byrum. Det at kunne skabe et byrum, hvor alles ret imødekommes er et aktuelt mål at have for øje, men bør suppleres af andre synsvinkler, hvad angår den pågæl- dende case.

5.4 Kvaliteten af byrum - Jan Gehl

Følgende afsnit redegør for de af Jan Gehls pointer, der ses relevante i forhold til projektets problemstilling. De begreber og tanker der belyses, er dermed en del af det analyseværktøj, gruppen skal benytte til at besvare projektets problemformulering. Gehls tanker er relevante, da disse beskriver noget af det, Amagerbro Torv ikke er eller kan. Gehl beskriver et byrum der er indrettet, for de mennesker der benytter det. Menneskene sættes før økonomien i Gehls plan- lægning.

Side | 37

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

5.4.1 Jan Gehls 12 kvalitetskriterier.

Gehl beskriver i bogen ‘Byer for mennesker’ (Gehl, 2016), hvordan byer former mennesker på samme måde som mennesker former byerne. Med dette ser Gehl på hvordan der i byplanlæg- ningen kan inddrages den menneskelige dimension for at skabe en optimeret bykvalitet. I Gehls udgivelse er der øget fokus på, at byer skal være konstrueret til og for menneskene – ikke kun til at bo, men også for at mennesker kan være og opholde sig i byrummet. I den forbindelse præsenterer Gehl en række kriterier for, hvad en by skal indeholde samt byde på, for at skabe et godt byrum og dermed forbedre bykvaliteten ved at inddrage den menneskelige dimension. Hertil præsenteres 12 kvalitetskriterier, der er inddelt i henholdsvis tre kategorier; beskyttelse, komfort og herlighedsværdier (Gehl, 2016: 248). Hertil bør det nævnes, at de 12 kriterier der skaber det gode byrum, kan suppleres af den afgørende faktor ‘mennesker’, der generelt resulterer i øget liv i byrum (Gehl, 2016: 78).

Beskyttelseskategorien beskriver tre forskellige former for beskyttelses- og tryghedskriterier, der giver en basal følelse af tryghed, der får mennesker til at ville færdes i et byrum. Byer opfattes generelt mere inviterende og attraktive, hvis der er liv og mennesker, da dette giver en opfattelse af tryghed (Gehl, 2016: 101). De tre forskellige beskyttelses- og tryghedskriterier præsenteres således:

1. Beskyttelse fra trafik og ulykker. Det er vigtigt, at menneskene kan færdes komfortabelt og trygt i byrummet, så der er plads til både biler, cykler og fodgængere. Dette kræver, at der i tæt befærdede områder må tilgodeses cyklister og fodgængere i trafikløsninger, da det er dem der er mest udsatte for trafikuheld i byerne. Derfor afhænger et godt byrum meget af hvordan travle og stille biltrafikerede gader fungerer i sammenhæng med fodgængerne og byrummets ønskede funktion. Biltrafikken er essentiel for mange byer og derfor også vigtig at give plads, men dog med eftertanke til, om trafikken er forstyrrende for gående på fortovet, i parker og på pladser (Gehl, 2016: 103).

2. Beskyttelse mod vold og kriminalitet. Dette er et kriterium, der ikke altid kan planlægges ud af, da der i nogle samfund er større tendenser til kriminalitet, som kan gøre byrummene utrygge. Byrummene kan dog godt blive påvirket af tilgangen til utrygge samfund. Lukkede porte, pig- tråd, ‘privat ejendom’ skilte m.m. er i mange tilfælde med til, at der i byrummet forekommer en opfattelse af mindre tryghed, da dette er et tegn på, at mennesker trækker sig mere tilbage i

Side | 38

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 privatsfæren. I forbindelse med dette er byrumskvaliteten ofte præget af, hvad Gehl kalder, den opfattede tryghed, der omhandler menneskene, der er i byrummet, føler sig trygge. På samme måde skal der også være ordentlig belysning i byrummet, så mennesker kan færdes på alle tidspunkter af døgnet (Gehl, 2016: 107-108).

3. For at mennesker vil færdes i et byrum skal der også tages højde for beskyttelse mod ubehagelige sanseoplevelser. Det er vigtigt, at der i et godt byrum er taget højde for vind og vejr, da mennesker i byen ikke skal finde det direkte ubehageligt at færdes i bybilledet under regn og blæst. Dette er tilfældet i Rotterdam, hvor højhusene inviterer kraftig vind til at lægge regnen vandret og lade borgerne kæmpe sig igennem gader og stræder, når vejret er dårligt (Gehl, 2016: 183). Derudover skal der også tages højde for, om byen let bliver oversvømmet af store regnskyl eller er ufremkommelig om vinteren grundet sne og is, samt at der skal kunne færdes i byrummet fri fra støj, forurening og støv (Gehl, 2016: 249).

Jan Gehls 6 kriterier for komfort handler om, at byrummet skal være indbydende og tilgænge- ligt for alle, uanset behov eller hæmninger. Kriterierne beskrevet under komfort er for at sikre en høj bykvalitet for mennesker, der færdes i byen, både for fodgængere og til ophold (Gehl, 2016: 128).

4. Et godt byrum skal give plads til at mennesker kan gå. Dette indebærer både, at personer, der bevæger sig i byen, skal kunne komme fra A til B hurtigst muligt, og at mennesker, der færdes i byen, skal kunne gå og nyde deres omgivelser. Byrummet skal være tilgængeligt for alle uanset alder, handicap, barnevogne mv.. hvilket kræver, at der er ordentlige overflader, som alle kan benytte og plads til at både løbende børn og barnevogne. Derudover er det vigtigt, at der ikke er forhindringer, når mennesker bevæger sig i et byrum, såsom pæle og skilte midt på stierne eller fortovet, eller er tvunget til at gå omveje på grund af dårlig fremkommelighed eller mangel på hensyn til særligebehov (Gehl, 2016: 131-134).

5. Der skal også være mulighed for at stå og opholde sig i byrummet. Der er mange forskellige former for ophold i byer, som kan arrangeres i en skala efter grad af nødvendighed. I den ene ende af skalaen er de nødvendige ophold, som for eksempel gadehandel, stop ved lyskryds m.m. Disse er nødvendige for byen, og afhænger derfor ikke af bykvaliteten. I den anden ende af skalaen findes de rekreative ophold, som afhænger meget af vejret og byrummets kvalitet (Gehl, 2016: 144). I næsten alle byrum er der plads til at stoppe op og orientere sig, se på Side | 39

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 vinduer eller lytte til gademusikanter, men når mennesker skal stå i længere tid eller ikke ved hvor lang tid opholdet skal vare, når folk i byen eksempelvis venter på nogen eller noget, er der et ønske om at stå ordentligt. Hertil beskriver Gehl kanteffekten, der betegner menneskers forkærlighed for at stå i kanten af et byrum. Når mennesker står i kanten er personer, der opholder sig i byrummet ikke i vejen for gangtrafikken samtidig med, at opholdet er diskret i bybilledet og personerne kan passe sig selv. Kanten eller facader inviterer til, at mennesker kan stå og opholde sig uden at svæve frit rundt i byrummet, samt giver det flere muligheder for ophold, hvis mennesker har noget at læne sig op ad. Udover kanteffekten præsenterer Gehl også pianoeffekten, der indebærer, at mennesker i kantzonerne foretrækker at stå ved noget, såsom hjørner, møbler, søjler eller andre nicher. Gehl beskriver altså, at gode opholdssteder eksisterer, hvor kanter og facadedetaljer arbejder sammen. Mennesker vil gerne stå og opholde sig ved kanten, men hvis facaderne ikke er indbydende, kan det have en modsat effekt (Gehl, 2016: 147-149). Den attraktive kant er af afgørende faktor, når det gælder et rums udtryk og oplevelsen af rummet som et sted (Gehl, 2016: 85). Jo lettere det er at bruge byens rum i kanten, desto mere bliver rummet brugt. Kanterne skal derfor, ifølge Gehl, være aktive, åbne og levende (Gehl, 2016: 97).

6. I forlængelse af ovenstående skal der også være siddemuligheder i byrummet. Ved længere ophold i byrummet udvælges siddepladser meget omhyggeligt. I forbindelse med en undersø- gelse af bykvaliteten i Stockholm blev der fundet fire kriterier for hvad mennesker kigger efter ved en siddeplads i byrummet; 1) Et behageligt mikroklima, 2) En god placering, gerne i kanten af byrummet, 3) Et passende støjniveau, så samtaler er muligt og 4) Noget at kigge på i byrummet. Opfyldes disse krav inviterer byrummet til, at mennesker sætter sig og kan opholde sig i byens rum (Gehl, 2016: 150-151). I et godt byrum skal der også helst være både primære og sekundære siddepladser. De primære siddepladser er de egentlige siddemøbler, som bænke og stole, herunder både café- og løse stole. Disse komfortable siddepladser inviterer til længere ophold og bidrager til, at specielt ældre og gangbesværede har mulighed for støtte, når de både sætter og rejser sig fra bymøbler. De sekundære siddepladser er hvor byrummet inviterer til, at personer uformelt og spontant sætter sig, eksempler på sekundære siddepladser kunne være trapper, kanter, sten, springvand m.m. Sekundære siddepladser har en god effekt på et byrum, da de oftest er multifunktionelle. Derudover skal både primære og sekundære siddepladser også helst balanceres mellem kommercielle og ikke-kommercielle siddepladser, så der er forskellige

Side | 40

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 muligheder efter behov. Således, at mennesker ikke behøver bruge penge hver gang de skal opholde sig i et byrum (Gehl, 2016: 151-152). Med henblik på kriterium fem og seks beskriver Gehl ligeledes hvordan opholdet, stående som siddende, påvirker bylivet i højere grad end transit gennem byrummet. Et godt byrum er ikke nødvendigvis der hvor mennesker færdes, men der hvor mennesker har mulighed og lyst til at opholde sig i længere tid. Transitområder kan meget let fremstå livløse, trods mængden af mennesker, da alle går målrettet og i højt tempo forbi og ikke tager sig tid eller viser en lyst til at opleve byrummet (Gehl, 2016: 81). Derudover øges aktivitetsniveauet i et byrum, når vejret tillader dette. Dette skyldes, at mennesker bruger mere tid i byens rum, opholder sig i længere tid og fristes til ophold på bænke eller cafeer. Således, betyder langvarige ophold, at byrummet bliver levende (Gehl, 2016: 81-82).

7. Der skal i byer også være noget at se på. At se på livet i byen er en væsentlig hjørnesten for en god bykvalitet. Både det at følge med i hvad der sker i byrummet og nærværet af liv er med til at påvirke oplevelsen af byen, når mennesker går, står og sidder i byrummet. Udsigt til vand, natur, arkitektur og kultur m.m. skal også indtænkes i planlægningen af ganglinjer, støttepunk- ter og hvilesteder i byen for at forbedre byrumskvaliteten. Derudover er det også vigtigt at tænke over synslinjerne i byrummet, da en god udsigt ikke er lige så attraktiv, hvis personer ikke har direkte synslinjer. Byrummet kan godt blive forstyrret, hvis udsynet bliver forstyrret af parkerede biler, busser, bygninger, inventar og beplantninger. Derudover skal synslinjer tæn- kes i mange sammenhænge, både stå og siddepladser, samt både voksen- og børnehøjde. Det er også vigtigt, at byrummet inviterer til, at mennesker opholder sig der på alle tider af døgnet. Derfor er det vigtigt, at udsyn og overblik ikke forsvinder om aftenen og natten på grund af mangel på lys (Gehl, 2016: 158-159).

8. Det er vigtigt, at mennesker i byrummet har mulighed for at høre og tale med hinanden. Dette er blevet skubbet mere og mere i baggrunden, eftersom der i byerne er kommet flere og flere biler. Støjniveauet fra biler, busser og lastbiler har en stressende effekt på mennesker i byen. Et tegn på et godt bymiljø er, at brugerne af byrummet har mulighed for at føre en samtale og at høre lyden af menneskelige aktiviteter (Gehl, 2016: 161-163). For at give byen bedre samtalekvaliteter skal der overvejes hvilken møblering byrummet tilbyder. Lange bænke inviterer til samtaler mellem få personer, mens borde og bænke kan være et samtaleredskab for en familie eller en større flok mennesker. Det mest effektive samtaleredskab er dog de løse stole, da de kan rykkes og arrangeres efter behov (Gehl, 2016: 165-167). Side | 41

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

9. Det sidste komfortkriterium handler om, at der i byer skal være mulighed for udfoldelse, motion og aktiviteter. Udfoldelse og aktiviteter indebærer ikke kun legepladser, boldbaner, motionsstier og åbne pladser, men også mulighed for at løbe, hoppe og kravle i byrummet. Der skal lige såvel være plads til, at både børn og ældre kan udfolde sig aktivt i byrummet. I plan- lægningen af byrummet præsenterer Gehl tre forskellige byrumsfunktioner, der kan være med til at forbedre bykvaliteten; Det faste, det fleksible og det flygtige. Det faste er byens rum. Det er det byrum, der lægger faste rammer for hverdagen i bylivet. Det fleksible repræsenterer de midlertidige anlæg og begivenheder, der på skift finder sted i byens rum, heriblandt skøjteba- ner, julemarkeder, karneval, festuger m.m. Til sidst er der den flygtige, som er alle de mindre begivenheder, der forekommer i byens rum. Den flygtige strækker sig fra koncerter på torvet og midsommerbål til gademusikanter og gadefester (Gehl, 2016: 169-171).

For at sikre en god bykvalitet er det vigtigt, at der også bliver taget højde for de menneskelige sanser. Opholdet i en by og et byrum bliver påvirket af hvordan menneskers sanser og krop opfatter byen. Hertil beskriver Gehl tre herlighedsværdier, der skal være med til at inddrage den menneskelige dimension.

10. Byer skal være planlagt, så de er i overensstemmelse med den menneskelige skala. Byer skal helst kunne relateres til menneskekroppens dimensioner og sanser. Hvis byrum bliver for åbne eller for store, kan det være udfordrende at relatere til dem, og derfor kan rummene virke kolde og afvisende. Det kan være nødvendigt at have store og åbne pladser, da der skal være mulighed for, at lastbiler kan levere varer og parkering. Det er dog vigtigt at adskille byrummene fra hinanden sådan, at der ikke er fodgængere i et bilprioriteret byrum, og at biler ikke fylder gaderne, der er tiltænkt til fodgængerne. En anden løsning Gehl præsenterer er, at skabe mindre rum i de store rum. Dette kan gøre ved hjælp af træ- eller søjlerækker sådan, at fod- gængerne adskilles fra de større og åbne byrum, men stadig giver dem overblik og udsyn (Gehl, 2016: 174-175).

11. Der skal også tages højde for byens klima. Det er essentielt for bylivet om klimaet er inviterende. Der eksisterer tre forskellige niveauer af klima i en by: makro-, lokal- og mikroklima. Makroklima er byens regionale klima. Lokalklimaet er det klima, der eksisterer i byrummene, hvor bebyggelse, beplantninger og landskab kan regulere klimaet. Mikroklimaet er det klima, der er i hver enkelt gade, på mindre pladser og ved bænke og facader (Gehl, 2016: 178). Der Side | 42

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 kan være en stor forskel på vejret i makro-, lokal- og mikroklima. Selvom der er kraftige og kolde vinde i makroklimaet, kan der godt være et behageligt lokalklima i parker og byrum, hvis de er bygget, så der er læ (Gehl, 2016: 181). Mikroklima er meget fleksibelt, da man, til trods for hvordan makro- og lokaklimaet er, både kan justere mængden af sol og læ med hegn, beplantninger, afdækninger og parasoller. Samtidig kan der i café- og restaurantarealerne benytte varmelamper til at sørge for en komfortabel temperatur (Gehl, 2016: 184).

12. Det sidste kriterium omhandler byens visuelle og æstetiske kvaliteter. Det er vigtigt, at byrummet også har en overordnet visuel appel. Dette handler meget om hvordan de enkelte elementer i bybilledet udformes og designes. Det er er samtidig vigtigt, at byen som helhed bliver koordineret, for at menneskene i byrummet får en samlet oplevelse af et godt visuelt udtryk, æstetik, samt godt design og god arkitektur (Gehl, 2016: 186). Det er vigtigt, at et byrum er designet med eftertanke, så det ikke bare er visuelt flot, men at det er holdbare materialer, som ikke bliver slidt og uskønne. Det 12. kriterium bør omfatte alle elementer i byrummet, og skal derfor tages med i overvejelser i forbindelse med forhenværende kriterier (Gehl, 2016: 191).

Jan Gehl skal bidrage med at undersøge, om den menneskelige dimension er indlemmet på Amagerbro Torv. Dette vil projektet undersøge i forbindelse med observationsstudiet, hvor der vil blive kigget på hvordan pladsens rum og ressourcer benyttes. Projektet vil yderligere kigge på hvilke af Gehls kvalitetskriterier Amagerbro Torv opfylder og efterfølgende kan der vurderes i hvor høj grad de forskellige kvalitetskriterier er blevet inkorporeret i byrummet på og omkring Amagerbro Torv. Hertil kan der undersøges, om der eksisterer mulighed for, at inddrage eventuelt manglende eller mindre opfyldte kriterier på Amagerbro Torv.

Gruppen er velvidende om, at Gehl blot er en af mange arkitekter, der har et subjektivt syn på hvad et godt byrum er. Dette er også grunden til, at projektet ydermere vil besvare spørgsmålet om hvad der kan gøres ved Amagerbro Torv ud fra andre teoretiske tilgange. De forskellige teorier udgør således delvist projektets normative ideal og syn på pladsen, der efterfølgende, i analysen, skal holdes op mod den faktiske planlægning af Amagerbro Torv. Eftersom Gehls 12 kvalitetskriterier ikke er et akademisk udviklet teoriapparat, er det nødvendigt at supplere denne med anden teori om byrum. Kriterierne er bygget på en fænomenologisk tankegang, og kan derfor ikke stå for sig selv i dette projekt, da der mangler et kritisk perspektiv. Det kritiske perspektiv har gruppen forsøgt at inddrage vha. af Lefebvres teorier om hhv. ‘retten til byen’ Side | 43

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 og ‘produktionen af rum’. Derudover kan følgende afsnit om ‘Metroens arkitektur og bevægel- ser’ være med til at sige noget uddybende om metrostationspladser og er særligt interessant for gruppens case.

5.5 Metroens arkitektur og bevægelser - Ole B. Jensen

Ole B. Jensen fra Aalborg Universitet har udarbejdet et begreb om KBH Metroscapes, der søger at afdække de mobilitetsstrømninger, og den forandring, som tilføjelsen af metroen i Køben- havn udgør. Mobilitetsvendingen i samfundsforskningen er bærende for denne undersøgelse. Teksten kommer ind på hvordan et socioteknisk system, såsom Københavns metro bliver skabt fra oven og fra neden. Når det bliver skabt fra oven betyder det, i forhold til metrostationspladsen, selve indretningen, skilte, belysning, designet, materialer, farver, højttalerudkald m.m. Når systemet skabes fra neden, menes der, måden pladsen bliver anvendt, og den interaktion der forekommer mellem mennesker (Jensen, 2012: 44-45). Denne tilgang er inspireret af Erving Goffman, der studerede adfærd i det offentlige rum, og i dette tilfælde er det hvad denne mobilitetens iscenesættelse handler om. Jensen kommer selv ind på hvordan metroen er planlagt oppefra med skilte, materialer og andet, der skal nudge brugerne til en bestemt adfærd, når de bruger transportsystemet. Det interessante for Goffman var dog hvordan adfærden påvirkes af aktørerne nedefra, og specielt, når medaktørerne ikke har mulighed for at udøve det, som Goff- man kaldte den civile uopmærksomhed, hvor en person anerkender andre menneskers tilstede- værelse, men ikke giver dem grund til at tro, at de er mål for opmærksomhed (Jensen, 2012: 44-45). Goffman understregede, at mennesker i så stor en udstrækning, som det er muligt, udø- ver civil uopmærksomhed, når de er i offentlige rum.

I forhold til den Københavnske metro kommer Jensen ind på, at metroen er designet som et flow-space. Et byrum, der ifølge ham, er gnidningsfrit, da det er beregnet til blot at få metroens kunder fra A til B så hurtigt og effektivt som muligt (Jensen, 2012: 51). Han har sammenlignet den Københavnske metro med den i London og Paris, og påpeger hvordan disse står i skarp kontrast til den Københavnske. I både Paris og London er der mange funktioner tilknyttet metroen. Blandt andet barer, kiosker samt andre forretninger, men også gademusikanter, tiggere, og andre, der blot bruger metroen som byrum (Jensen, 2012: 52). Det understreges, at nogle af gademusikanterne endda er på kontrakt med den Parisiske og Londonske metro. Dermed for-

Side | 44

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 mes metro i Paris og London som et mangfoldigt byrum ovenfra samt nedenfra. Dette forefindes ikke i det Københavnske tilfælde, hvor rejsen som sagt er designet til at skulle foregå så gnidningsfrit som muligt, og metroens kunder ikke behøver at tage stilling til alle de andre funktioner, som der eksempelvis findes i metrosystemerne i Paris og London.

Den Københavnske metro er lavet ud fra et designprincip om “Mere af det samme” (Jensen, 2012: 50). Den er holdt i en stram designprofil, med et minimum af reklamer, hvilket yderligere skal hjælpe systemet til at være gnidningsfrit. Derudover er stationerne lavet efter et standardi- seringsprincip om cut-and-cover, hvor der graves ud til metrostation, der efterfølgende blot bliver dækket til. Dette giver ifølge metroselskabet genkendelighed samtidig med at det holdes prisbilligt (Jensen, 2012: 50-51). Ifølge Jensen er metroen iscenesat til at holde hjemløse, nar- komaner og andre ‘uønskede elementer’ væk og udelukke disse fra metroen. Dette sker gennem både overvågning, bemanding og design (Jensen, 2012: 54). Designprofilen, som der er arbej- det med i den Københavnske metro gør dog samtidig, at interaktionen mellem mennesker holdes ved et minimum, og det gøres svært at interagere med andre mennesker. Den civile uop- mærksomhed er deraf yderst forekommende i den Københavnske metro (Jensen, 2012: 54-55). Manglen på bænke og andre muligheder for at opholde sig er et bevidst designvalg, for at holde kunderne i bevægelse, og dermed ses der heller ikke uønskede elementer, der tager ophold i metroen. Dette beskrives af Jensen: “Metrodesignet appellerer til bevægelse, og der ønskes ikke unødigt ophold eller andre alternative måder at tilegne sig rummet på.” (Jensen, 2012: 56). Dermed opstiller Jensen et spørgsmål om hvorvidt metroen er et byrum, eller det blot skal fungere som en flow-maskine. Metroen beskrives desuden af Jensen som et system, der under- udnytter sit potentiale for social interaktion og kulturelle oplevelser (Jensen, 2012: s. 57).

For at give en uddybende forståelse af magtforholdet i planlægning og casestudier vil følgende afsnit være med til yderligere at indkredse den planlægningsteoretiske forståelse for casen i dette projekt.

Side | 45

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

5.6 Bringing Power to Planning Research: One Researcher’s Praxis Story - Bent Flyvbjerg

Bent Flyvbjerg, professor fra Aalborg Universitet, har foretaget et casestudie i Aalborg, hvor magt, rationalitet og de problematikker der ses i forbindelse med disse to begreber, var omdrejningspunktet. Casestudiet er beskrevet i den videnskabelige artikel ved navn ‘Bringing Power to Planning Research: One Researcher’s Praxis Story’ fra 2002 (Flyvbjerg, 2002), hvor Flyv- bjerg operationaliserer de førnævnte værdirationelle spørgsmål. Indeværende afsnit vil opridse nogle af de grundlæggende pointer, som Flyvbjerg finder frem til i sin undersøgelse af sam- menhængen mellem magt og rationalitet i en planlægnings situation i Aalborg.

Flyvbjergs hensigt med studiet af situationen i Aalborg var at forstå planlægningspraksis, samt at afdække det han, oversat, kalder planlægningens sorte hul: “There is a large gray area between rationality and power, which is underinvestigated.” (Flyvbjerg, 2002: 355). Flyvbjerg så altså relationen mellem rationalitet og magt, som et element der var fuldstændig uberørt, og som derfor krævede undersøge og opmærksomhed. I artiklen bevæger Flyvbjerg sig gennem de fire værdirationelle spørgsmål, men lægger betydelig vægt på det andet spørgsmål: “Who gains and who loses, by which mechanisms of power?”. Grunden til, at Flyvbjerg lægger fokus herpå er, at han til det første værdirationelle spørgsmål kunne konkludere følgende:

“When, on the other hand, I evaluated the city government against more recent ideas of stakeholder and citizen participation approaches to democracy, I found too little democracy, because involving only one stakeholder is clearly not enough when others are affected and wish to be involved. For these and for other reasons given in Rationality and Power (Flyvbjerg, 1998b), my answer to the first of the four value-rational ques- tions (“Where are we going with planning and democracy in Aalborg?”) was a clear, “Astray.”” (Flyvbjerg, 2002: 357).

Således argumenterer Flyvbjerg for, at der er behov for denne identificering af hvilken retning magten i planlægningen bevæger sig i, da denne befinder sig på et såkaldt ‘vildspor’. Flyvbjerg definerer derfor, hvem der vinder og hvem der taber, og med hvilke mekanismer af magt. I lyset af det faktum, at der i citatet ovenfor er tale om en situation med kun en enkelt stakeholder, bliver det ekstra relevant at undersøge hvordan magten forholder sig. Side | 46

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Hvad der anses som rationelt er afhængig af, hvilket synspunkt der fremhæves. Her kommer magten ind i billedet, da Flyvbjerg konkluderer, at der kun kan være én vinder, og dermed også en taber. Risikoen er, at det der planlægges, kun er rationelt fordi en vis aktør har magten til at fremlægge dette som værende rationelt. I en planlægningssituation er der således både vindere og tabere, som er defineret ved en udøvelse af magt. Citatet nedenfor illustrerer Flyvbjergs definition, på den interdependente sammenhæng mellem magt og rationalitet: “ [...] the Aalborg Project showed that while power produces rationality and rationality produces power, their relationship is asymmetrical. Power has a clear tendency to dominate rationality in the dynamic and overlapping relationship between the two.“ (Flyvbjerg, 2002: 360- 361).

Væsentligt er det, at Flyvbjerg når frem til det faktum, at der er brug for en sådan identificering af, hvilken magt, der befinder sig i diverse planlægningssituationer. Dette er nødvendigt på baggrund af Flyvbjergs konklusion på Aalborg-casen, nemlig, at der eksisterer et asymmetrisk forhold mellem magt og rationalitet. Problemet i planlægningen er dog, at dette ofte er noget der bliver overset:

“In reality, however, power often ignores or designs knowledge at its convenience. A consequence of the blind spot is that the relationship between rationality and power gets little attention in the research literature.” (Flyvbjerg, 2002: 355).

Afslutningsvist i Flyvbjergs artikel opfordrer han til, at der i en planlægningspraksis bliver reflekteret over disse magtforhold, og dertil forholdet mellem rationalitet og magten bag dette (Flyvbjerg, 2002: 365). Flyvbjergs teoriapparat er, som nævnt, yderst relevant til at undersøge en planlægningscase, som denne i nærværende projekt. Det er med til at pege på hvem, der har magten i planlægning. Dog uddyber Flyvbjerg ikke sin forståelse af rationalitet og fornuft, og derfor har projektet suppleret forståelsen af rationalitet i afsnit 2.1.1. Dette er med til at give projektet en nuanceret forståelse af de rationaler, der bliver lagt for dagen, når forskellige former for planlægning bliver udøvet. Dermed udgør Flyvbjerg en inspiration for projektet, der skal ses i sammenhæng med den øvrige teori, for i sidste ende at skabe en nuanceret forståelse for nærværende case.

Side | 47

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Kapitel 6 - Diskuterende Analyse

6.1 Analyse- og diskussionsmodel - Introduktion til kapitlet

På baggrund af projektets indledende kapitler, har gruppen dannet sig en forståelse for kompleksiteten af planlægning. Kompleksiteten er ligeledes gældende, når det omhandler optimering af byrum som, i dette tilfælde, Amagerbro Torv. Den første udfordring, der er mest iøjne- faldende, er at designe selve løsningen, der skal optimere byrummet. Hvis dette var den eneste udfordring for planlægningen, kunne projektgruppen udelukkende arbejde mod den utopiske idealplads for lokalbefolkningen. Desværre er byplanlægning mere komplekst end gode idéer og designforslag. Ved byplanlægning er det nødvendigt at erkende eksisterende magtstrukturer og aktører, der er afgørende for planlægningen. I en analyse af, hvordan pågældende byrum fungerer, og hvilke muligheder og udfordringer, der forekommer i en optimering af dette, ser projektet det nødvendigt både at have øje for byrumsdesign og en forståelse for de magt- og interessekonflikter, der sætter rammerne for planlægningen. Grundet ovenstående vil en undersøgelse af problemstillingen tage udgangspunkt i de fire opstillede arbejdsspørgsmål, hvilket gruppen har valgt at illustrere på følgende måde:

Figur 4 - Analysemodel inspireret af en fusion af phronetisk planlægningsvidenskab, den tredimensionelle model for produktion af rum samt projektets arbejdsspørgsmål

Side | 48

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Rammesætningen for dette projekt (se figur 4 ovenfor) har hentet inspiration fra Bent Flyv- bjergs phronetiske planlægningsvidenskab. Den phronetiske planlægningsvidenskab tager udgangspunkt i Aristoteles intellektuelle dyd, phronesis og vigtigheden i at sætte et princip- og moraleorienteret værdi-rationale op mod det formålsorienterede instrumentelle-rationale (Flyvbjerg, 2001).

Den phronetiske planlægningsvidenskab konkretiseres gennem fire spørgsmål, der har til for- mål at understøtte det værdi-rationelle fokus. Flyvbjerg beskriver dem selv som værdi-rationelle spørgsmål (Flyvbjerg, 2001). I den videnskabelige artikel ‘Bringing Power to Planning Research: One Researcher’s Praxis Story’ fra 2002 (Flyvbjerg, 2002) opstilles de fire værdi- rationelle spørgsmål således:

1. Where are we going with planning and democracy in Aalborg? 2. Who gains and who loses, by which mechanisms of power? 3. Is this development desirable? 4. What should be done? (Flyvbjerg, 2002)

Projektets udfoldelse er blot inspireret af de fire ovenstående spørgsmål, men med et skærpet fokus på byrum. Følgende analyse vil derfor gennemgå modellens faser; Først vil en klarlæggelse af casens rumlige praksis foretages. Dette efterfølges af en italesæt- telse af den rumlige repræsentation, i sammenhæng med relevante aktørers ønsker til Amager- bro Torvs rumlige praksis. Til sidst skal analysen munde ud i en diskussion af, hvilke muligheder projektet ser for en optimering af Amagerbro Torv. Modellen er inspireret af Lefebvres tredimensionelle model for produktion af rum.

Side | 49

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

6.2 Rummet på Amagerbro Torv - Analysedel 1

6.2.1 Den materielle repræsentation.

Følgende afsnit udgør projektets første analysedel, der har til formål at besvare arbejdsspørgs- målet: Hvordan fungerer Amagerbro Torv som byrum? Analysen vil tage udgangspunkt i begreber og tanker af Lefebvre, Jan Gehl, Ole B. Jensen samt inddragelse af rapporter fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Hertil inddrages Lefebvres teoriapparat om produktionen af rum, samt Gehls 12 kvalitetskriterier.

Torvet er en central plads beliggende på det nordlige Amager. Den er afsondret fra Amager- brogade og Holmbladsgade, som er nogle større trafikerede veje. Mellem disse veje, og selve torvet, er der en karré, som ud mod pladsen består af nogle lejlighedsbygninger med arkitektonisk udtryk fra 1930’erne. Derudover grænser Amager Centrets facade op til pladsen, sammen med Reberbanegade. Lejlighedsbygningerne udgør, sammen med afsondringen fra de trafikerede gader, en facade, der er med til at give torvet en grad af intimitet. At Amagerbro Torv er omringet af lejlighedskomplekser og Amager Centret, kun med små gader med direkte adgang til pladsen, er med til at gøre byrummet på Amagerbro Torv til et sikkert sted for fodgængere og cyklister, da der er en klar adskillelse mellem torvet og de omkringliggende gader. Både Amagerbrogade og Holmbladsgade er større veje med meget biltrafik, hvilket betyder, at Ama- gerbro Torvs placering mellem lejlighedskomplekserne gør, at støj og os fra biltrafikken mindskes (Gehl, 2016: 104-105). I takt med at støjniveauet mindskes medfører det, at pladsen bliver en af de steder i byrummet, der inviterer til samtaler og lyden af menneskelig røst, i stedet for lyden af trafik. Dette er med til at give Amagerbro Torv en afstressende atmosfære, og gøre pladsen mere attraktiv som byrum og opholdssted (Gehl, 2016: 163). Derudover forekommer opholdet på pladsen, afskærmet fra de bil-dominerende gader, mere trygt, da der ikke er ka- rambolage, biler, fodgængere samt cykler imellem. Dette giver mulighed for i større grad at færdes uden bekymring for sig selv og børn på pladsen (Gehl, 2016: 104-105). Bygningerne står forholdsvis tæt og er karrébebyggelse i op til fem-seks etager, der yderligere er med til at understrege graden af intimitet. Der er lejligheder helt ned i stueetagen, hvilket hjælper til at give et intimt udtryk til torvet, da privatlivet inddrages i byrummet. De omkransende karrébyg- ninger fungerer derfor som enheder, der giver pladsen liv i øjenhøjde. Yderligere er selve pladsens skala med til at give pladsen en grad af intimitet. Pladsen er hverken for stor eller for lille, og der er gode synslinjer, der giver brugerne af pladsen mulighed for at beskue hele pladsen

Side | 50

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 uden bevægelse (Gehl, 2016: 172-174). Yderligere har Ole Pedersen fra AØLU udtalt følgende om pladsens skala: “Det er ikke fordi, at der er voldsomt meget rum, men der er rum [...]” (Bilag 2). Dog bør det nævnes, at metrostationens lysindfaldspyramider forhindrer brugerne i at få fuldstændigt tydelige synslinjer, hvilket er endnu mere tydeligt, når det er mørkt på pladsen. Det skarpe lys fra lysindfaldspyramiderne er med til at give en oplevelse af, at resten af pladsen og ned i metroen er mørkere om aftenen. Pladsen er godt belyst i dagtimerne, og specielt når solen er fremme. Dog er pladsen meget mørk om aftenen og natten, da der kun i be- grænset omfang er opsat belysning (Bilag 1).

Amager Centrets facade fremstår derimod privat og ekskluderende, da facaden ikke er åbnet op ud mod pladsen. Facaden er indrettet med glasvinduer. Nogle af disse vinduer prydes af store reklameskilte for supermarkedet, der ligger bag vinduerne. I resten af vinduerne er inte- riøret i butikken henvendt til kunderne indenfor og vinduerne prydes derfor af bagsiden af hyl- der og køleskabe, der vender ind mod forretningen. Amager Centrets lukkede facade kan kritiseres på baggrund af Gehl, der peger på, at lukkede og passive facader giver markant mindre byliv, samt at tempoet i menneskelig bevægelse langs facaden er særdeles højere end ved aktive og åbne facader (Gehl, 2016: 89-91). På denne måde kan det påpeges, at Amager Centrets passive og lukkede facade ud mod Amagerbro Torv, er med til at forringe den eventuelle by- rumskvalitet, der ellers ville være muligt. Den lukkede facade var ligeledes noget, gruppen fandt interessant i projektets kvalitative observationsstudie. Gruppen observerede, hvordan den lukkede facade, samt de parkerede cykler, der står tæt op ad facaden, er medvirkede til at holde et højt gangtempo hos de forbipasserende, eftersom der langs facaden ikke blev observeret nogen form for ophold eller andet, der kunne sænke gangtempoet (Bilag 1). Facaden var såle- des med til, blot at skabe en menneskestrømning parallelt med denne.

Cykelparkeringen pryder selve torvet i stor stil. Cykelparkeringen forekommer i så høj en grad, at cykler ikke udelukkende holder sig til de opstillede cykelstativer. Løs cykelparkering, op ad torvets facader og strukturer, tager meget af pladsen langs kanter og nicher. Ydermere, er der opstillet cykelstativer inde på pladsen og i yderkanterne af denne. Dette er et element, der også pryder en stor del af torvet.

På midten af torvet findes Amagerbro metrostation med fem karakteristiske lysindfaldspyramider, der er til for at skabe tryghed, i form af naturligt ovenlys nede på metrostationens perron-

Side | 51

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 niveau. Dette er karakteristisk for alle metrostationspladserne i København. pyramiderne optager det meste af pladsen centralt på torvet, og i den bagerste ende forefindes en cirkulær trappenedgang og elevator, der er vendt ud mod pladsen. Gruppen har observeret, at pyramiderne lejlighedsvist fungerer som opholdssted for brugerne af pladsen. Dette stemmer overens med Gehls beskrivelse af menneskers søgen efter nicher ved længere ophold i byrummet. Pyrami- derne præsenterer en af de eneste muligheder for ophold, da mennesker omkring dem har noget at støtte sig op ad, så de ikke ‘svæver frit rundt’ i midten af pladsen. På denne måde har brugerne stadig et overblik over Amagerbro Torv, men uden at stå i vejen for forbipasserende. Samtidig giver det en tryghedsfølelse, da personer stående med front væk fra en lysindfaldspy- ramide har samme bag sig, således at der undgås en blind vinkel (Gehl, 2016: 149). Materialerne på pladsens belægning er udført i farven grå. Det samme er metrostationens inventar, som også er synligt oven over jorden. Farven grå går altså igen både på belægningen, lysindfaldspyramiderne, trappenedgangen og elevatoren. Øverst på sidstnævnte er der et rødt ‘M’, som er Metroselskabets logo. Derudover er der i den ene side af pladsen en ventilations- bygning, der er udført i glas og grå materialer. De grå materialer og elementer er tilhørende metroen, der åbnede i 2002 (Metroselskabet). Karrébebyggelserne er opført i røde mursten. På denne måde kan der ses forskellige arkitektoniske udtryk, der afspejler og repræsenterer de forskellige tidsperioder, hvori de er opført. I hjørnet af pladsen på Blekingegade og Nordlandsgade er der to træer. Træerne er gemt væk i et hjørne, og figurerer ikke som en del af pladsen, men mere som en afskærmning af Nord- landsgade. Grønt og rekreativitet i byrummet kan være med til at forbedre byrummets æstetiske værdier, samt give en følelse af skønhed, fordybelse, rekreation og bæredygtighed (Gehl, 2016: 190). Træerne kan herudover være med til at forbedre byrummet på flere måder, heriblandt kan træerne være med til at give skygge, køle og rense luften og være med til at kontrollere støjni- veauet og derved sørge for, at der er mulighed for at føre en samtale på bænkene, der omkranser deres stammer (Gehl, 2016: 189-190). Bænkene besidder desuden en multifunktionalitet, der består i deres primære funktion som siddepladser, men derudover agerer de terrorsikring, da de er med til at forhindre indkørsel på Amagerbro Torv fra Nordlandsgade (Byens Udvikling, 2017: 13).

I visse tidsrum kan der i dagtimerne på pladsen findes en blomster- og grønthandler, en madvogn, samt en kaffebil ved trappenedgangen til metrostationen. Grønthandleren, kaffebilen og madvognen er en del af det flygtige bybillede, da de er mobile og bliver flyttet til og fra pladsen

Side | 52

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 efter aftale med kommunen. Dette kan være med til at forbedre Amagerbro Torv, da muligheden for at inddrage det flygtige byrum i et fast byrum vidner om, at Amagerbro Torv har en god grundstruktur, der kan invitere til varierede aktiviteter og oplevelser (Gehl, 2016: 171).

6.2.2 Anvendelse af Amagerbro Torv

Ovenstående er den materielle repræsentation, der præger øjet, når torvet mødes. Dermed er det også den materielle produktion, der skabes af de mennesker, der anvender pladsen. Farverne og materialerne afspejler de forskellige tidsperioder, hvor de blevet materialiseret på og i torvets fysiske elementer og bestanddele. Dette er et vigtigt element at gøre sig bevidst i denne analyse, da materialerne og farverne giver udtryk for, at Amagerbro Torv ikke er en statisk indrettet plads, der altid har set ud som den gør på nuværende tidspunkt.

I et idéoplæg af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, der tager afsæt i AØLUs rapport ‘Undersøgelse af Amagerbro Torv’, er Amagerbro Torv beskrevet som en plads, der har trange pladsforhold, udefinerede tværforbindelser, og overordnet set er et rodet transitrum, hvor cykelparkeringen udgør et umætteligt pladsbehov (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016: 6). Denne beskrivelse er yderligere med til at give et billede af, hvordan torvet er materialiseret, og giver dermed udtryk for hvordan AØLU ser pladsen. Lokaludvalget bliver her et bindeled mellem borgerne i livsverdenen, og kommunen som systemisk aktør. Yderligere er ovenstå- ende deskription med til at lede projektets analyse videre til det næste punkt i Lefebvres teori om produktionen af rum, hvor der vil blive analyseret, hvordan Amagerbro Torvs indretning og fysiske udformning er med til at producere anvendelsen af pladsen.

Anvendelsen af Amagerbro Torv tager i høj grad udgangspunkt i gruppens egne observationer, samt empirisk materiale fra Københavns Kommune og AØLU. Som det kan læses af resuméet af gruppens egne observationer (Bilag 1), har pladsen karakter af at være en gennemgangsplads. En transitplads, hvor torvet traverseres til fods, på cykel eller anden mobilitetsform. En- kelte tager ophold enten på bænkene, finder muligheder for at sidde ved metroens installationer eller står i nærheden af disse. Hermed kan afsnit 6.2 ‘Rummet på Amagerbro Torv’ inddrages, da den besidder forklaringskraft til at skabe en forståelse den sociale praksis og anvendelse af rummet.

Side | 53

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Det vigtigste aspekt på Amagerbro Torv er, at have in mente, at pladsen på nuværende tidspunkt tjener hovedformål som metrostationsplads for Amagerbro metrostation. Det betyder, at hovedparten af de mennesker, der anvender torvet, har til hensigt at gøre brug af metroen (Me- troselskabet, 2018). Dette skaber i sig selv en naturlig strøm af mennesker til og fra pladsen, da metrostationen indgår i det store sociotekniske system, som Københavns metro udgør. Da der på Amagerbro Torv forekommer en så stor menneskestrøm til og fra metronedgangen, er den lavet med henblik på at gående har masser af plads og en direkte tilkomst dertil fra alle indgange til pladsen. Overfladerne på Amagerbro Torv er let fremkommelige, og der er ikke nogle trin, trapper eller forhindringer. Dette giver plads og mulighed for brugere af alle aldre, gangbesværede og barnevogne til at have en direkte adgang til metronedgangen. Dette kan relateres til Gehls tanker omkring attraktive byrum, med gode vilkår og muligheder for gåtra- fikken (Gehl, 2016: 131-135). Mange ankommer til Amagerbro Torv på cykel og skal videre derfra med metroen, hvorfor der ligeledes er en stor forsamling af parkerede cykler. Manglen på cykelparkeringspladser er dog med til at skabe forvirring omkring, hvor det er muligt at parkere sin cykel. Mange vælger derfor at parkere cyklerne vilkårligt, hvor end der er en kant eller anden facade/barriere, og hvor cyklen kan stå uforstyrret indtil ejeren vender tilbage til den. Der ses en tendens i at cyklerne parkeres så tæt på metronedgangen som muligt, da det giver mest mening for brugeren (Bilag 2). Pladsens hovedformål som metrostationsplads gør, at det bliver socialt acceptabelt at parkere sin cykel vilkårligt. På samme tid er dette dog med til at give Amagerbro Torv karakter af, at være en plads for cykelparkering. I interviewet med AØLU nævner Lasse Rossen, at der desuden kobles en utryghed ved at anvende cykelkælderen nede i metrostationen: “Folk er også utrygge, når de står dernede [i cykelkælderen] og folk får ødelagt deres cykler dernede” (Bilag 2). Derudover er trappen ned til cykelkælderen for stejl, hvilket ekskludere brugere med forringet fysiske ressourcer (Bilag 2). Dette kan være med til at pege på, hvorfor så mange vælger at parkere deres cykler over jorden. Manglen på opholdsmuligheder, såsom bænke, gør ligeledes, at pladsen i overvejende grad bliver anvendt som transitplads, hvor mennesker skal til og fra metroen eller som sagt har andre gøremål.

Gruppen observerede, at der dog er et vist ønske om at opholde sig på pladsen. Gruppen observerede brugere, der ikke kun benyttede de bænke, som omkranser træerne mod Nordlandsgade, men også forsøgte sig med at sidde på jorden, op ad pæle og på kanten af metroens lysindfaldspyramider (Bilag 1). Sidstnævnte har gruppen observeret op til flere gange, altså brugere der anvendte disse pyramider til at sidde på. Mængden af parkerede cykler, samt det begrænsede antal boder og begrænsede antal siddepladser, gør, at pladsen ikke inviterer til ophold, hvilket Side | 54

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 heller ikke er noget gruppen har observeret i særligt stort omfang (Bilag 1). Den fysiske indretning kan altså i høj grad siges at have en effekt på hvordan Amagerbro Torv bliver anvendt.

De grå farver, der pryder belægningen på pladsen, er anonyme nok til at henlede brugernes opmærksomhed på de få farverige elementer, der træder frem, hvilket eksempelvis er det røde metro-logo og de farverige reklamer på Amager Centrets facade. Pladsen er dog også flankeret af de murstensrøde karrébygninger, der som sagt er med til at give pladsen en grad af intimitet, hvilket er en af de faktorer, der er med til at afspejle ophold på pladsen en dag, hvor det eksempelvis er godt vejr (Bilag 1). Om aftenen og om natten er pladsen, som nævnt, i høj grad mørklagt, og her bliver pladsen kun i mindre omfang benyttet til ophold. Størstedelen af brugerne er der i relation til metroen. Den manglende belysning leder menneskene hen hvor der er lys, såsom det lysende metro-logo eller ud på de større omkringliggende bilgader, som Ama- gerbrogade og Holmbladsgade, hvor der er liv og lys.

Sociologen Ole B. Jensen har beskrevet hvordan Erving Goffmans teori om mobilitetens isce- nesættelse, kan være med til at beskrive et rum. Den fysiske udformning af Amagerbro Torv, og anvendelsen af denne, indgår hermed i et reciprokt forhold, der er med til at iscenesætte pladsen. Fra ‘oven’ er pladsen altså iscenesat gennem sit fysiske udtryk i manglen på muligheder for ophold, materialer, farver, cykelparkeringen m.m. Sidstnævnte er især et eksempel på, hvordan anvendelsen af pladsen og den fysiske indretning indgår i dialektisk forhold til hinanden. De fysiske forhold har nemlig stor betydning for, hvordan torvet bliver iscenesat ‘nedefra’ af de mennesker, der anvender pladsen og (måske) interagerer med hinanden. Disse faktorer er blevet frembragt i ovenstående analyse og giver derfor et rammende billede af hvordan pladsen tager sig ud, hvordan den bliver anvendt og hvordan disse faktorer spiller sammen. Det kritiske aspekt bliver dog inddraget i Lefebvres tredimensionelle dialektik, for at kunne forklare hvad forholdet mellem anvendelse og udformning betyder for rummet. Kompleksiteten af, hvad det er for et rum, der bliver produceret, kommer dog først tydeligt frem, når det symbolske aspekt bliver inddraget i denne analyse.

Side | 55

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

6.2.3 Den symbolske produktion af rum

Den Københavnske metro er lavet efter en stram designprofil, som ifølge Metroselskabet, er til for at skabe brugervenlighed, og for at signalere tydeligt, at der er tale om metroen (Metrosel- skabet). Det påståes ligeledes, at stationspladserne falder naturligt ind i omgivelserne. Med dette in mente kan de grå materialer på metroens inventar, og pladsens belægning, fremhæves. Metroselskabet mener med dette, at der er et enkelt og genkendeligt udtryk. Den grå farve kan dog ligeledes tolkes som kedelig og identitetsløs (Jensen, 2012: 50-52). Den instrumentelle logik er, at metroen skal fungere gnidningsfrit, og at den besidder et design, der er beroligende. Eftersom den Københavnske metro er designet og lavet af metroselskabet, bærer den dog samtidig præg af, at være udformet af en systemisk aktør med instrumentel rationalitet, hvilket derfor kan tolkes også at være fremtrædende i materiale- og farvevalget. Den æstetiske udformning af Amagerbro Torv og metrostationspladsen giver derfor udtryk for en systemisk designprofil. Når Metroselskabet derfor påstår, at metrostationerne passer godt ind i deres omgivelser, er dette en påstand, der er afsendt af Metroselskabet, og kan derfor ikke gøre krav på, at det faktisk forholder sig på denne måde, fordi det er ytret af Metroselskabet, og derfor indeholder den diskursive praksis kognitiv-instrumentel rationalitet, der ikke kan gøre krav på at være gældende i virkeligheden. Det er altså den forhåndsbestemte rationalitet der er gældende, hvilket betyder, at de vil noget bestemt med deres ytring.

Ifølge Jürgen Habermas er det kun extra-systemiske aktører, der har mulighed for at kunne bedømme æstetik uden, at der foreligger en instrumentel logik, jf. afsnit 2.1 ‘Kritisk teori’. Når Metroselskabet derfor formidler deres påstande omkring designprofil, og hvorvidt stationspladsen passer ind i sin omgivelser, er det gjort som et forsøg på at appellere til potentielle kunder, der kan anvende metroen, samt et forsøg på at fremhæve designprincippet om ‘mere af det samme’. De grå nuancer er valgt for at kunne spare penge på materialer, og derfor kan det tolkes, at omkostningerne til at få designet til at passe med sine omgivelser er blevet nedprio- riteret på bekostning af et forsøg på at holde udgifterne nede (Jensen, 2012: 50). Det skal dog siges, at Metroselskabet forsøger at give metrostationerne, på den kommende Metro Cityring, mere lokal stedsidentitet (Jensen, 2012: 56-57). Derfor giver designet på Amagerbro metrostation og Amagerbro Torv udtryk for den designrationalitet, der var gældende, da metroen åbnede på Amagerbro i 2002. Den materielle fremtrædelsesform på Amagerbro Torv besidder derfor en underliggende designrationalitet, hvor det har været udgifterne, der har været det styrende

Side | 56

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 element, selvom det ikke nødvendigvis bliver ytret på denne måde, hvorfor det er nødvendigt at træde bagved Metroselskabets diskursive praksis.

I spændingsfeltet mellem Metroselskabet som systemisk aktør og brugerne på pladsen, som er repræsentanter for livsverdenen, er der selvsagt modstridende holdninger vedrørende designprofilen. Symbolikken giver derfor udtryk for forskellige synspunkter og rationaler, men ifølge den kritiske teori, vil det, som sagt, udelukkende være aktører fra livsverdenen, der har mulighed for at bedømme det æstetiske udtryk, uden at ytre sig med forhåndsbestemt rationalitet. I en diskussion af hvilke aktører, der bør have fortrin til at bedømme hvordan pladsens fysiske udformning skal tage sig ud, vil denne opgave pege på, at det er borgerne, og altså brugerne af Amagerbro Torv, der bør have fortrin til at bedømme hvorvidt det er tilfældet om pladsen passer ind i sine omgivelser.

Ole B. Jensen kommenterer ligeledes på manglen af siddepladser i metrostationerne, hvilket han begrunder ved at kalde metroen en flow-maskine. Dette implicerer, at metrostationerne er designet til at få kunderne igennem hurtigst muligt og afholde ‘uønskede elementer’, såsom socialt udsatte m.fl. fra at benytte pladsen eller metrostationen til andet end dens primære for- mål (Jensen, 2012: 54). Denne designrationalitet kan antageligvis også ses på metrostationspladserne, herunder Amagerbro Torv. Pladsen er lavet til, at menneskene skal have direkte og hurtig adgang til metroen, uden at blive forstyrret af aktiviteter eller liv på pladsen. Af samme grund er antallet af siddepladser på Amagerbro Torv holdt på et lavt niveau og henkastet til et hjørne af pladsen, da dette kan invitere til ophold, virke forstyrrende eller være indbydende for de ekskluderede i samfundet, som hjemløse, alkoholikere eller stofmisbrugere. Derudover kan der stilles spørgsmålstegn ved, om bænkene mod Nordlandsgade blot er opstillet som en sik- kerhedsforanstaltning (Byens Udvikling, 2017: 13). Denne designrationalitetet er i kontrast til Jan Gehls inddragelse af den menneskelige dimension, der forsøger at skabe liv i byen og byrum, ved at højne bykvaliteten, og sørge for at pladser og byområder er inkluderende og attraktive.

Disse antagelser kan ligeledes tolkes til at være gældende omkring resten af den fysiske udformning og indretning af pladsen. Dermed kan der stilles spørgsmålstegn ved, hvordan pladsen, som rum, produceres. Anvendelsen af pladsen hænger sammen med den fysiske udformning, samt den symbolik som udspringer heraf. Begrænsningen i antallet af opholdsmuligheder,

Side | 57

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 den store mængde parkerede cykler og andre elementer, giver derfor udtryk for den underliggende rationalitet, der har været styrende under udformningen af Amagerbro Torv. De grå far- venuancer, i samspil med de andre designelementer, er med til at dirigere brugerne ned i metroen, hvilket skaber profit for Metroselskabet. Hvis brugerne af Amagerbro Torv ikke har som formål at bruge metroen, er designet af pladsen lavet således, at de ikke har mulighed for at opholde sig der, og er nødt til at søge et andet sted hen for ophold. Dette er ellers det diametralt modsatte mål, som Københavns Kommune ytrer i bl.a. Bylivsregnskabet fra 2017, hvor der står, at Københavns byrum skal invitere og være tilgængelig for alle mennesker (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2017: 10). Københavns Kommunes designrationalitet kan beskrives som at være i stor overensstemmelse med den designrationalitet der er dominerende i Jan Gehls 12 kvalitetskriterier for byrum.

6.2.4 Delkonklusion - Analysedel 1

Henri Lefebvres teori om den tredimensionelle produktion af rum kommer således frem til, at udformningen af Amagerbro Torv indgår i et gensidigt forhold med brugernes anvendelse af denne, og symbolikken ved anvendelsen og udformningen peger på, at torvet som byrum ikke er beregnet til ophold, men i stedet er beregnet til ikke at inkludere brugerne og sende dem mod metroen, Amager Centret eller andre steder hen, hvor der kan skabes profit på dem. Der kan peges på, at Amagerbro Torv opfylder mange af de rumlige krav til hvad der gør et godt byrum, såsom at være isoleret fra trafik. Og så har pladsen en idéel skala relateret til de menneskelige sanser. Derfra er der dog lang vej til at pladsen ville kunne fungere som et inkluderende byrum. Torvet agerer altså på nuværende som byrum, men ikke et byrum, der er værd at opholde sig længere tid i. Den designrationalitet, som Københavns Kommune lægger for dagen, er i overensstemmelse med den designrationalitet, der i stort omfang kan forefindes i Jan Gehls 12 kvalitetskriterier for byrum.

6.3 Amagerbro Torvs vindere og tabere - Analysedel 2

Projektets analyse har nu kortlagt, hvordan Amagerbro Torv tager sig ud, samt at det ikke decideret er et byrum, der inviterer til ophold og inklusion. Hertil stiller gruppen spørgsmålet om, hvem der ønsker hvad, i forbindelse med en optimering af det pågældende byrum. Således vil

Side | 58

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 indeværende analyseafsnit, søge at besvare projektets andet arbejdsspørgsmål; For hvem er det ønskværdigt at optimere Amagerbro Torv? I følgende analyse, vil der derfor fokuseres på de eventuelle magt- og interessekonflikter, der opstår mellem forskellige aktører i forbindelse med planlægning af et attraktivt byområde. I dette tilfælde er det især konflikten mellem rationalitet og magt. Analysen tager derfor teoretisk udgangspunkt i Bent Flyvbjergs Bringing Power to Planning Research: One Researcher’s Praxis Story (Flyvbjerg, 2002), da omdrejningspunktet for den videnskabelige artikel kredser om, hvem der er vinderen og taberen i planlægningen. En analyse af dette ’vinder og taber’ forhold, kan bidrage til forståelsen af, hvem optimeringen af Amagerbro Torv er ønskværdig for. For at understøtte Flyvbjergs teoretiske udgangspunkt, inddrages projektets indsamlede empiri, der primært består af interviewet med Ole Pedersen og Lasse Rossen fra Amager Øst Lokaludvalg. Derudover inddrages relevante dokumenter fra Københavns Kommune og AØLU, samt projektgruppens egne observationer og indtryk.

6.3.1 Relevante aktører for Amagerbro Torv

For at forstå de eventuelle magt- og interessekonflikter, der direkte og indirekte fylder og på- virker byrummet, er det nødvendigt at præsentere de relevante aktører, der bidrager og har bidraget til iscenesættelsen af byrummet omkring Amagerbro Torv. Beskrivelserne af de individuelle aktører er ikke et videnskabeligt facit. Beskrivelserne er ligeledes individuelle analyser af aktørerne, på baggrund af den indsamlede empiri, samt en teoretisk forståelse for magtforhold med udgangspunkt i Bent Flyvbjergs teoriapparat. De relevante aktører for at forstå de eventuelle magt- og interessekonflikter er således;

6.3.1.1 Københavns Kommune Amagerbro Torv er lokaliseret i Københavns Kommune og administreres ligeledes af samme. Det er dermed Kommunen, der, på papiret, har råderet over hvordan pladsen skal iscenesættes. Hvis en virksomhed ønsker, at stille en bod op på pladsen skal det gennem kommunens teknik- og miljøforvaltning først. Kommunen har dermed ligeledes råderet over hvilke erhvervsdrivende, udover Amager Centret, der skal præge byrummet (Bilag 1). Det er ligeledes kommu- neplanen for Københavns Kommune der er gældende, da der ikke er lavet en lokalplan for Amagerbro Torv (Bilag 2).

Side | 59

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Et af Københavns Kommunes problematikker som aktør er, at den ikke er konstant. Dette skyldes, at der er et for hyppigt skift i borgmestre, med forskellige interesser, til at kunne gå i dybden med projekter som Amagerbro Torv og træffe en endelig beslutning (Bilag 2). Der er derfor ofte projekter i Københavns Kommune, der ikke bliver fulgt op på. Amagerbro Torv er et af eksemplerne på en vision og idé, kommunen har haft, brugt ressourcer på at skitsere og publicere udkast og derefter stagneret projektet (Bilag 2). Det er mindre risikabelt for Køben- havns Kommune at bruge færre ressourcer på visioner og idéer, som eksempelvis idéoplægget om fornyelse af Amagerbro Torv fra 2016, end at realisere idéerne og bruge mange ressourcer på omformning af en plads, den kommende borgmester er uenig i. Selv inde i Københavns Kommune kan der opstår interne interessekonflikter. Kommunen er ikke én stemme, men en institution af forvaltninger, der skal samarbejde for, at der sker udvikling. Det er derfor en større udfordring for Københavns Kommune at foretage planlægning af byrum som Amagerbro Torv, da kommunens forvaltninger grundlæggende ikke har en struktureret kommunikation (Bilag 2). Københavns Kommune er underlagt anlægsloftet, der forhindrer muligheden for byrumsudvik- ling. Anlægsloftet er et økonomisk råderum, regeringen har pålagt de danske kommuner. Dette medfører en kamp om ressourcerne i kommunen (Bilag 2). Det er derfor svært at se, hvilke ønskescenarier Københavns Kommune har for Amagerbro Torv, da der de seneste seks år er publiceret rapporter med fokus på optimering af byrum i København inklusiv idéoplægget for optimering af Amagerbro Torv (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016). Københavns Kommune skaber økonomisk profit gennem skat og udlejningsindtægter fra Ama- ger Centret og de små virksomheder, der lejer kvadratmeter på pladsen.

6.3.1.2 Metroselskabet Metroselskabet har designet pladsen og er derved medansvarlig for den ’oppefra’-iscenesæt- telse af Amagerbro Torv, der foregår. Grundlæggende har Metroselskabet ikke yderligere ansvar for det der sker over jorden. Dog kan der argumenteres for, at de har et ønske om, at pendlerne har let adgang til metronedgangen for øget profit.

6.3.1.3 Amager Øst Lokaludvalg (AØLU) Denne institution er interessant i forbindelse med ønsket om optimering af Amagerbro Torv. Dette skyldes først og fremmest deres publicerede bydelsplan fra 2017, der redegør for de visioner, mål og ønsker lokaludvalget har for Amager Øst. To relevante visioner, der kan stå i relief til optimering af Amagerbro Torv, som AØLU har er en fremtidig bydel med musik, Side | 60

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 kunst og kultur samt en bydel med offentlige fællesanlæg, der aktivt opfordrer til fællesskab mellem bydelens beboere (AØLU, 2017). AØLU kan ses som et talerør for lokalbefolkningen i bydelen. Dog har de ikke mere magt end den almene borger. Der kan argumenteres for, at de har en større stemme på baggrund af deres status som udøvende lokaludvalg for bydelen. AØLU stræber dermed efter at skabe en bydel med beboeren i fokus, og erhvervet som et supplement til beboernes hverdag i Amager Øst. Et eksempel på dette er, at lokaludvalget havde et ønske om, at der i forbindelse med Amager Centret skulle integreres erhverv, der havde fronten ud mod pladsen, med eventuel udendørs- servering (Bilag 2). AØLU, som offentlig institution, har ikke økonomiske ressourcer til på egen hånd at investere i byrummet. Lokaludvalget kan dermed ikke agere på samme måde som private investorer, men er derimod underlagt Københavns Kommunes økonomi og dermed også anlægsloftet og kampen om ressourcerne. AØLU har et ønske om at Amagerbro Torv skal have en lokalplan og indgå i en samlet helhedsplan for Amager Øst, for at integrere det som en del af den ny Amagerbrogade (Bilag 2). Lokaludvalget har kontinuerligt løbende kontakt med Amager Cen- tret, men har ikke en afgørende stemme i beslutningsprocesserne: “Vi bestemmer jo ikke noget, vi siger bare, hvad vi mener til kommunen. Og det ved de godt derovre [i Amager Centret]” (Bilag 2).

6.3.1.4 Amager Centret Amager Centret er Amagerbro Torvs største private aktør. Centret består af omkring cirka 75 private virksomheder, der danner rammerne for centeret inklusiv læger og en psykolog (Ama- ger Centret). Ingen af centerets butikker har en åben facade direkte ud mod pladsen. De butiks- facader, der er synlige, har indgang fra en lille passage langs centeret. Amager Centret er i gang med en udvidende renovation, der blev godkendt af Københavns Kommune, men uden inddragelse af AØLU og uden en lokalplan. Der gives udtryk for, at borgerne er blevet inddraget i udvidelsesplanerne, dog er det tvivlsomt hvor meget stemme borgerne har haft. Det er nemlig selektivt op til Amager Centret om hvorvidt AØLU og borgernes ønsker og visioner skal inddrages (Bilag 2). I takt med at Amager Centret er en privat virksomhed, er formålet for centeret at skabe mest mulig profit. Udvidelsen af centeret er derfor ligeledes en investering, for at kunne øge omsætningen. Det er derfor ikke ønskværdigt for Amager Centret at få cykelparkeringen ind i centeret som en integreret del, da det optager værdifulde kvadratmeter og brugerne kan stille cyklen på pladsen udenfor.

Side | 61

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Centeret har i forbindelse med udvidelsen besluttet, at der skal være en åben gård som centerets midte. Fremfor at placere butikker, caféer og restauranter med facade ud mod Amagerbro Torv, med mulighed for udeservering, skal udeserveringen foregå i den private centergård. Pladsen vil kun være offentlig tilgængelig, når centeret har åbent, og den vil være privat disponeret af Amager Centret. Amager Centrets interesse er, at få borgerne ind i centeret, så de eksponeres for flere varer og derved køber mere (Bilag 2). Amager Centret skal ikke begrunde deres valg overfor AØLU og har suveræniteten over samme i forhandlinger med kommunen om hvordan centeret skal udvides (Bilag 2).

6.3.1.5 Pendlere Pendlere som aktør dækker alle, der bruger pladsen som transitpunkt på deres igangværende rejse eller blot som gennemgangstransit. Det vigtigste for pendlerne er, at rejsen fra A til B er så let og overskuelig som overhovedet mulig. Der skal så vidt muligt ikke opstå utilsigtede udfordringer, der forstyrrer pendlerens bevægelse.

6.3.1.6 Socialt udsatte De sociale udsatte er relevante aktører i byrummet omkring Amagerbro Torv, da det er aktører, der umiddelbart kun kan fjernes gennem ekskluderende byrumsdesign. De opholder sig pri- mært omkring de to runde bænke, der er afskåret fra pladsen, og er derved ikke et direkte forstyrrende element for de resterende aktører. Dog opstår der ofte problematikker i sommermå- nederne, da flere lyse timer, skarp sol og en ofte høj promille til tider resulterer i uro, blandt de socialt udsatte, der til tider kræver en tilkaldelse af ordensmagten (Bilag 1). Da projektgruppen observerede på Amagerbro Torv, var de ikke en forstyrrende del af bybilledet, da de opholdt sig for sig selv og forstyrrede eller chikanerede ikke nogen. Dog er der stadig nogle af beboerne, der gerne vil have dem fjernet fra byrummet (Bilag 2). Der var ikke større grupperinger af socialt udsatte, men det kunne ses at bænkene til tider blev brugt som mødested for mindre grupper på to eller tre personer. En medarbejder i blomster- og grønthandleren ’Bo’s Blomster’ på Amagerbro Torv nævnte for projektgruppen, at der tidligere havde været en gruppe unge, der ligesom os, havde en vision om at optimere mulighederne for ophold på pladsen (Bilag 1). De havde skrevet et forslag til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune om implementering af flere siddepladser fordelt på Amagerbro Torv. Forslaget blev stagneret med begrundelsen, at der var for stor risiko for, at det kun ville trække flere socialt udsatte til pladsen og skabe utryghed samt forstyrre metrostationspladsens daglige mobilitet (Bilag 1). Socialt

Side | 62

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 udsatte er dermed en relevant aktør, da de tidligere har været grundlag for Københavns Kom- mune for ikke at skabe muligheder for mere ophold på pladsen.

6.3.1.7 Naboerne Naboerne til Amagerbro Torv har den pulserende mobilitet og byrummet som forhave. Denne aktør interagerer med pladsen hver dag, og er dermed mere opmærksom på de socialt udsatte og Amager Centrets rolle i byrummet. De socialt udsattes ophold på pladsen er i dette tilfælde derfor et større problem for naboerne end for eksempelvis pendlerne. I rapporten ‘Undersøgelse af Amagerbro Torv’ fra 2015 (AØLU, 2015b), beskriver lokaludvalget, at det er en tredjedel af de 40 interviewede naboer, der føler Amagerbro Torv som værende utryg på grund af de socialt udsatte (AØLU, 2015b: 10). Det fremgår ligeledes i rapporten, at mængden af forskellige elementer, der usystematisk er kastet ind på pladsen, skaber for mange indtryk og for meget at forholde sig til (AØLU, 2015b: 13). På trods af de kritiske elementer er naboerne begejstret for de små erhvervsdrivende som element på pladsen, da de er med til at skabe liv. Dog mangler der lidt æstetik. En af naboerne citeres således:

”Vi sætter pris på grøntboden, der giver farve til torvet. Den mobile shawarmabar giver liv til pladsen, men vi synes, at det er problematisk, at kommunen ikke sætter højere krav til udseendet af vognen – den pynter ikke ligefrem på pladsen.” (AØLU, 2015b: 12).

6.3.1.8 Små erhvervsdrivende på pladsen Grundlæggende er der tre individuelle erhvervsdrivende på Amagerbro Torv; Bo’s Blomster og frugt, Smileys Kebab og Mr. Bean kaffevogn. De har det tilfælles, at de lejer sig ind på pladsen gennem Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Ligesom Amager Centret er de private virksomheder og har derfor ligeledes som formål at lave profit. Modsat Amager Centret er de mere integreret som led i Amagerbro Torv, da der er direkte adgang til interaktion fra pladsen. Det er dermed attraktivt for de erhvervsdrivende, at der et højt aktivi- tetsniveau på pladsen, og at den er indbydende. De ansatte oplever også den ukontrollerede adfærd, der til tider opstår blandt de socialt udsatte. Det eneste der dog har været til gene var, at en beruset socialt udsat var væltet ned i blomsterne (AØLU, 2015b: 16).

Side | 63

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

6.3.2 Aktørernes interessekonflikter

På baggrund af de analyserede aktører, kan det ses, at økonomisk ressourcestærke aktører har magten over hvordan byrummet skal udfoldes. Dette er et eksempel på, hvordan demokratiet i planlægning forsvinder, når de store aktører har suverænitet og ikke skal forklare deres valg. Det er som Bent Flyvbjerg beskriver i Bringing Power to Planning Research: One Resear- cher’s Praxis Story (Flyvbjerg, 2002), når den rationelle planlægning underkastes den suve- ræne magt. AØLU har en vision om, at Amagerbro Torv skal være en inkluderende plads med liv og ophold for alle, der ønsker at bidrage til iscenesættelsen af et godt byrum. I dette tilfælde er der ikke fokus på optimeringen af byrummet ud fra et økonomisk investeringsperspektiv, men derimod som en social investering til lokalområdet. Amager Centrets ønske er derimod at optimere antallet af handlende inden for centerets vægge, for at kunne øge indtjeningen. Det er blandt andet derfor, at udvidelsen af centeret afviger fra at integrere sig yderligere med Ama- gerbro Torv, men derimod laver en ny privat centergård, så der er mulighed for at ekskludere uønskede aktører som de socialt udsatte. Det er en kritisk udvikling af magt i planlægning, når AØLU, der repræsenterer lokalbefolkningen og Amager Øst, ikke tages alvorligt i Københavns Kommune og af Amager Centret. Der tegner sig et mønster af, at Københavns Kommune er mere interesseret i at give grønt lys til initiativer, der kan skabe økonomisk profit for kommunen frem for initiativer, der skaber social profit for lokalområdet. Metroselskabet er ikke længere en aktiv aktør i interesse- og magtkonflikten, men de har lagt grundlaget for de pendlere, der bruger pladsen til hverdag. Fra Metroselskabets side, i samarbejde med Københavns Kommune, har der været et grundlæggende ønske om, at metrostationspladserne er designet til gnidningsfri bevægelse for pendlerne (jf. afsnit 5.5 ‘Metroens arkitektur og bevægelser’). Pendlerne har derfor en forventning og et ønske om, at pladsen fortsat giver mulighed for nemt og hurtigt at komme fra A til B. Den laveste aktør i hierarkiet er de socialt udsatte. De skal have et sted at være, men for aktører som Københavns Kommune og en tredjedel af de adspurgte naboer, ønskes de fjernet fra pladsen. Amager Centret kan i princippet være ligeglade med de socialt udsatte, da centeret er privat grund, og de derfor kan eskludere de socialt udsatte, uden at skulle stå til regnskab for det. Det kan de resterende aktører ikke, men Københavns Kommunes planlægning orienteres mod et ekskluderende byrum for de socialt udsatte, eftersom pladsen heller ikke har lagt sted til selv mindre designændringer, såsom flere bænke m.m. I den ene ende er der aktører som AØLU, de små erhvervsdrivende, naboerne og de socialt udsatte, der gerne ville se optimering af pladsen for øget fællesskab, sociale interaktioner og

Side | 64

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 ophold på pladsen. I midten er der Københavns Kommune, der har visioner om at skabe bedre byrum, men er pressede af de involverede aktører fra begge sider. I den anden ende er der Amager Centret og pendlerne, hvor en optimering af pladsen overordnet set vil gøre mere skade end gavn. Københavns Kommune ville skulle investere i et projekt, der ikke giver økonomisk overskud, der vil være en risiko for at antallet af besøgende i Amager Centret vil falde grundet konkurrence for livet på pladsen og det optimerede byrum risikerer at gøre mobiliteten på pladsen mindre gnidningsfri for pendlerne.

6.3.3 Delkonklusion - Analysedel 2

På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at der er mange stemmer og mange interesser, der er involveret i casen om Amagerbro Torv. Det har vist sig, at brugerne, lokaludvalget, de mobile gadehandlere og de socialt udsatte har et ønske om at optimere pladsen, hvilket ligeledes ville være fordelagtigt for Københavns Kommune, der gerne vil skabe bedre byrum for mennesker. Der eksisterer således interesser fra mange forskellige aktører, om at udbedre Amagerbro Torv. Men med disse forskellige aktører er der også forskellige ønsker om, hvordan pladsen skal indrettes og hvilken plads det skal være. Derudover er der aktører, såsom Amager Centret, der ikke som sådan vil ønske en optimering af Amagerbro Torv, i frygt for at det vil gå ud over kundestrømmen til centeret. Pendlerne kan, for nuværende, også konkluderes at have en interesse i optimering af Amagerbro, så længe dette ikke indebærer forhindringer i deres rutiner.

6.4 Hvem har ret til byen? - Analysedel 3

Indeværende analyseafsnit skal forsøge at give et overblik over, hvilke udfordringer udviklingen af Amagerbro Torv står overfor. Udfordringer forstås forholdsvis bredt i denne sammen- hæng, da det selvfølgelig er en kompleks sag at afdække til fulde. Derfor har gruppen udvalgt forskellige kilder samt teorier, for bedst muligt at kunne belyse hvilke delelementer der, blandt andre, står i vejen for en optimering af Amagerbro Torv. Afsnittet vil således analysere samt diskutere på baggrund af AØLUs analyse af pladsen som byrum, Teknik- og Miljøforvaltnin- gens rapporter, teori af Henri Lefebvre og interviewet med Lasse Rossen og Ole Pedersen fra AØLU.

Side | 65

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Spørgsmålet om, hvad der står i vejen for en optimering af byrummet på Amagerbro Torv, kan stilles på baggrund af Lefebvres argumenter i ‘Whose right(s) to what city?’ (Marcuse, 2012). I denne artikel fremlægges Lefebvres pointer om, at alle har ret til byen, og til at være en del af den samskabelse, der danner vores fælles rum. Relateres Lefebvres pointer til nærværende semesterprojekt, må gruppen nødvendigvis foretage sig en afgrænsning i denne forbindelse. Afgrænsningen skal fundere i de tre centrale spørgsmål, der går på; Hvis ret? Hvilken ret? Og retten til hvilken by? I forhold til projektets case, er spørgsmålet om ‘hvis ret’ tilknyttet de såkaldte ‘brugere’, som indbefatter Amagerbros borgere, forbipasserende, kunder i Amager Centret og pendlere til og fra metroen. ‘Retten til hvilken by’, må dernæst være retten til det byrum, som Amagerbro Torv udgør. Dette er et offentligt rum, som førnævnte aktører skal kunne have gavn af. Slutteligt besvares spørgsmålet om ‘hvilken ret’ ved dette afsnits videre analyse og diskussion, da det netop er spørgsmålet om dette, der giver anledning til udfordringer og mangel på samskabelse.

Før det kan klarlægges konkret hvilke faktorer, der hindrer ændringer i casens byrum, kan Lefebvres pointer belyse, hvorfor dette overhovedet er relevant at undersøge. Lefebvre kan nemlig bidrage med, hvorfor det burde være muligt for brugerne at ændre på rummets funktion og iscenesættelse. For det første ser Lefebvre det urbane rum som en kollektiv proces, hvorfra hverken den ene eller den anden minoritet eller majoritet må udelukkes. Amagerbro Torv er således ikke af konstant karakter, men er i stedet et ‘oeuvre’, der skal foregå mellem de interessenter og befolkningsgrupper der vurderer egen indflydelse relevant. Retten til at udføre en forbedring af Amagerbro Torv bør således ikke være udelukkende afhængig af magtkapital eller løsninger, der har en profitabel resonans, men burde derimod være et allemandseje. Dog ser det ud til, at ovenstående alligevel er medbestemmende for, hvorvidt der sker en udvikling af det pågældende byrum - det er i hvert fald en af de udfordringer, som formanden for AØLU italesætter. I følgende citat forklarer Ole Pedersen, formand for AØLU, hvordan pengenes rolle er mere eller mindre afgørende:

“Københavns Kommune, de er ligesom andre kommuner underlagt det der anlægsloft som regeringer har pålagt kommunerene. Så det gør så, at der er kamp om ressourcerne. Der er masser af projekter i hele byen, som borgerne står i kø for at realisere. Det er ikke fordi, at Københavns Kommune står og mangler penge til det, men de må bare ikke bruge dem på grund af anlægsloftet. Altså, der er både det, der hedder en politisk

Side | 66

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

og en økonomisk virkelighed. [...] Det gør det noget svært, ikke, må man sige.” (Bilag 2).

Det kan altså siges, at en betydelig udfordring i forbindelse med en eventuel udvikling af Ama- gerbro Torv, er den sum penge, som Københavns Kommune har til rådighed. Dette faktum kan være svært at gøre noget ved for Københavns Kommune samt for AØLU, der agerer det led, som binder system- og livsverden. Altså leddet mellem staten og brugerne af byrummet. Jens Baes-Jørgensen italesætter i artiklen Anlægsloft bremser kommunal renovering og nybyggeri, at kommunernes anlægsbehov i 2019 overstiger budgettet, hvilket har effekt på hvad der prioriteres anlægsmæssigt (Baes-Jørgensen, 2018). Nedenfor findes en oversigt over, hvilke parametre kommunerne generelt vurderer, at der er størst behov for at udbygge.

Figur 5 - Diagram over Kommunernes anlægsbehov i 2019 fordelt på forskellige områder angivet i procent (Baes-Jørgensen, 2018)

Det er altså en helt konkret bremsning i forbedringer af byrum, som eksempelvis Amagerbro Torv, at Københavns Kommune er underlagt økonomiske rammer ovenfra, som i høj grad bruges på skoler og veje, før det kommer til forbedring af byrum. Dette trodser dog Lefebvres ideal om, hvorledes dannelsen af det urbane rum bør foregå. Det gør det, blandt andet, på det punkt, at der dannes en mur mellem brugerne og dem, der har magten til at udvikle Amagerbro Torv. Med en mur menes der, at brugerne ekskluderes fra den proces, der ellers burde være inkluderende og tage hensyn til alle. Brugernes adgang til til Side | 67

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

ændringer af Amagerbro Torv er delvist afhængig af lokaludvalget, som er underlagt Køben- havns Kommune, som er underlagt staten. Det er således en udfordring, at den planhierakiske orden ikke tilvejebringer ændringer i byrum af denne karakter, som kan udvikles i samarbejde med borgerne selv. AØLU beskriver selv deres rolle som forholdsvis beskeden: “Vi bestemmer jo ikke noget, vi siger bare, hvad vi mener til kommunen.” (Bilag 2). Ole Pedersen forklarer i forlængelse heraf, at det er svært at få koordineret samarbejde mellem de forskellige forvaltninger, og at dette er en ulempe ved, at planlægningen skal gå gennem Københavns Kommune. Dog er Københavns Kommune det, som kaldes en udviklingskommune, da indbyggertallet stiger med omkring 10.000 hvert år. Derfor skal der nødvendigvis udvides på skolefronten samt daginstitutioner, som også ses på ovenstående figur. Dette kræver store investeringsbehov, hvorfor Københavns Kommune allerede den dag i dag, modtager flere penge af staten end andre kommuner (Bilag 2). Som Ole Pedersen selv siger det, er det “ økonomiske prioriteringer i sidste ende” (Bilag 2).

AØLU samt Teknik- og Miljøforvaltningen har tidligere beskæftiget sig med nogle af de udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med en eventuel ændring af Amagerbro Torv. Indeværende afsnits videre analyse vil derfor tage fat på samme, da gruppen anser tidligere erfaringer som relevante for de udfordringer, der ses ved en ændring af det byrum Amagerbro Torv er i dag. Dette er blandt andet udfordringer angående menneskers delte holdninger til pladsens design, Amagerbro Torv har været genstand for i de seneste år. Gennem tiden er Ama- gerbro Torv forsøgt ændret på forskellig vis. Herunder kan nævnes en rapport udarbejdet af AØLU i 2015 og senere et idéoplæg udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen hos Køben- havns Kommune i 2016. Heri forekommer der modstridende ønsker hvad angår et ekskluderende såvel som inkluderende design af metrostationspladsen. Med andre ord; skal der implementeres nye siddemuligheder eller skal de fjernes permanent? Gruppen forsøger at forstå de forhenværende initiativer til at ændre pladsen, der foreligger. Denne analyse vil derudover omhandle et kritisk perspektiv fokuseret på ovenstående rapporter. Tilmed vil Lefebvres begreb ‘Right to the city’ blive benyttet i et blik på pladsens borgere såvel som brugernes. For hvem har ret til Amagerbro Torv? Er det de nærliggende beboere, eller er det metrostationens over 10000 daglige pendlere (Metroselskabet, 2018)? Lefebvre vil sige, at alle har lige ret til Ama- gerbro Torv (Mitchell & Villanuevas, 2010: 667-668), men virkeligheden kan anskues at være en anden. En virkelighed langt fra idealverdenen.

Side | 68

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Som nærmere beskrevet i kapitel 4 har AØLU udfærdiget en rapport på baggrund af en række borgeres kritik af de mennesker, der opholder sig på pladsen med udgangspunkt i pladsens udfordringer. Her bliver især socialt udsatte, som opholder sig ved pladsens to bænkarrange- menter, nævnt som værende det centrale problem. Et problem, som de nærværende borgere finder så problematisk, at siddepladser på pladsen opfattes som uønskværdigt og bør fjernes. Et problem som AØLU forsøger at undersøge, som senere blev til rapporten ‘Undersøgelse af Amagerbro Torv’ (AØLU, 2015b). Ved nærmere gennemgang af AØLU-rapporten, stilles dog som læser flere spørgsmål end der kommer svar. Gruppen undrer sig over hvordan visse borgere, får talerør gennem AØLU, som, med deres holdninger til pladsens design, hypotetisk set kan ændre Amagerbro Torv med fokus på et mere ekskluderende design. Her kan det anskues, at de over 10000 mennesker, der passerer pladsen dagligt (Metroselskabet, 2018), bliver en uhørt stemme. Med andre ord dominerer minoritetens holdninger majoritetens muligheder for at opholde sig på Amagerbro Torv.

I AØLUs rapport, bliver det beskrevet, at der som led i undersøgelsen, er blevet uddelt et spør- geskema til ca. 220 husstande. Af dem er der i alt modtaget 40 besvarelser, som dermed giver en svarprocent på 21%. Blandt dem oplever en tredjedel, altså ca. 13 mennesker, pladsen som værende et utrygt sted at opholde sig. Rapporten tilføjer hertil at ‘flere’ påpeger, at problematikken på pladsen har været tiltagende de seneste år (AØLU, 2015b: 10). Argumenter for at fjerne bænkene på Amagerbro Torv og dermed fremme det ekskluderende design bunder i 13 borgeres udtalelse samt dette argument fra rapportens indledning:

“Baggrunden for undersøgelsen er, at nogle beboere har henvendt sig til Amager Øst Lokaludvalg omkring torvet, da de oplever problematisk adfærd omkring de to bænke tæt på nedgangen til metroen” (AØLU, 2015b: 4).

En minoritet er med andre ord, i hvert fald, som følge af AØLUs rapport, medvirkende til at diktere hvordan et byrum burde se ud. Et byrum som i det daglige benyttes af tusinder af mennesker. Med udgangspunkt i Lefebvres tankegang, så vidner det ikke om, at Amagerbro Torv er et fælles projekt for borgerne med udgangspunkt i at skabe og udvikle. Derudover lever det heller ikke op til Lefebvres ønske om et byrum hvor stigmatisering og ekskludering af visse personer fra byens rum ej er til stede (Mitchell & Villanuevas, 2010: 667-668). Tværtimod er hele udgangspunktet for AØLUs rapport en kritik af visse personers, de socialt udsattes, tilste-

Side | 69

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 deværelse. Derudover kan AØLU kritiseres for at skabe en ubalance, hvad angår forskelsbe- handling, i hvem der har ret til byens rum. Ret til Amagerbro Torv. En ubalance, der angår at visse mennesker implicit gives mere ret til Amagerbro Torv end andre. Minoriteten, de kla- gende borgere, bruger her AØLU som talerør til at ytre kritiske holdninger til byrummets brugere og designmæssige udtryk. Med andre ord bliver pladsen et sted for nogle bestemte og bestemt ikke alle.

Foruden visse borgeres synspunkter i rapporten, forholder gruppen sig skeptiske over visse resultaterne. Først og fremmest forekommer rapportens synspunkter forvirrende, da den ikke munder ud i en reel konklusion. I stedet er der i højere grad tale om mindre bemærkninger, der, i gruppens optik, er skiftende hvad angår mening og resultat af de respektive undersøgelser (AØLU, 2015b). Som eksempel beskriver skribenten de ‘socialt udsatte’ som følger:

”Flere gange har det dog været svært at gennemskue, om personerne ved eller omkring bænkene f.eks. skal til at kaste op, urinere eller vil henvende sig til en, hvilket kan skabe en utryg stemning” (AØLU, 2015b: 7).

Et andet sted beskriver skribenten, at der på pladsen, ikke er observeret truende eller problematisk adfærd, som kan karakteriseres som ubehagelig (AØLU, 2015b: 7). Det er derfor uty- deligt om pladsen ifølge AØLU er hjemsted for et problem eller ej. Først og fremmest, fordi utryghed kan siges at være en subjektiv følelse, hvorfor det kan virke søgt at sætte lighedstegn mellem hjemløses tilstedeværelse og utryghed. Nogen vil måske finde en henvendelse fra en hjemløs utrygt, andre ikke. Men selvom pladsen, ifølge skribenten, ikke er hjemsted for “truende eller på anden måde ubehagelig adfærd” (AØLU, 2015b: 7), så føles det kontrapunktisk, at der blot 11 linjer længere nede i rapporten omtales således: ”en yngre mand i gruppen af de socialt udsatte har flere gange været aggressiv - dog kun mod ting på jorden, skraldespande, mure og lignende” (AØLU, 2015b: 7). Med andre ord er det tvetydigt og forvirrende hvordan rapportens resultat egentlig skal forstås. Er der et problem på pladsen, eller er der ikke? Grup- pen mener, at synspunkterne er vigtige at nævne, fordi nogle borgere, som har klaget over larm, i en rapport baseret på modsigende argumenter og en vinkel, som er præget af skribentens subjektive holdninger, strider imod Lefebvres ideal om, hvordan dannelsen af byrummet opti- malt set bør foregå.

Side | 70

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

AØLUs rapport bliver inddraget som faktuel viden i udfærdigelsesprocessen af et idéoplæg, udarbejdet af Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen i 2016. Et idéoplæg til 300.000 kr. med udgangspunkt i to designforslag (AØLU, 2015a). I idéoplæget skriver de som følger:

”Med afsæt i en undersøgelse foretaget af AØLU samt et borgermøde, hvor inputs og ønsker blev kortlagt, udpeger idéoplægget stedets problemstillinger, værdier og potentialer og viser hvordan en overordnet vision for Amagerbro Torv kan realiseres og de fysiske og økonomiske planlægningsparametre integreres” (Teknik- og Miljøforvalt- ningen, 2016: 5).

Hvis idéoplæget betragtes jf. afsnit 4.2.2 ‘Teknik- Miljøforvaltningen - Københavns Kommune (2016) - idéoplæg’ og, så er det et design, med det inkluderende som hovedfokus. Pladsen tager i høj grad udgangspunkt i at være et mødested med siddemuligheder. Hvorfor afsenderen af AØLU-rapporten ikke benævner det usædvanlige ved, at pladsens brugere, som tidligere nævnt, er nødsaget til at sidde på skraldespande, jordens underlag, betonpiller osv., kan for gruppen virke besynderligt. Udover en borgerinddragelsesproces, tager de to idéskitser udgangspunkt i AØLU-rapporten, hvor der, som nævnt, er en tredjedel af de medvirkende, der finder de socialt udsatte, markeret til at opholde sig blandt bænkene, utryghedsskabende (AØLU, 2015b: 10). Faktum er, at der i AØLUs rapport fra 2015 bliver undersøgt hvilke problematikker, der måtte være vedrørende pladsens opholdsmuligheder - En rapport, som nævner en række problematikker angående de socialt udsattes tilstedeværelse på pladsen. Blot et år efter, i 2016, blev der udviklet et idéoplæg med udgangspunkt i at skabe flere opholdsmuligheder, hvilket må anskues at fremstå kontrapunktisk idet, at AØLUs rapport sætter lighedstegn mellem pladsens bænke og de socialt udsattes tilstedeværelse (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2016: 4). Om det er Teknik- og Miljøforvaltningens udtalelse i rapporten ‘Bylivsregnskab’: “København har en vision om, at københavnerne i 2025 skal have endnu flere muligheder for at bruge byen” (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2017b: 1), som i høj grad er styrende for idé- oplæggets inkluderende design vides ikke. Dog vidner ovenstående afsnit om, hvilke udfordringer, der eksisterer, når et byrum skal fungere for borgere såvel som brugere af pladsen. Hvorfor idéoplæget aldrig er blevet til noget, kan der kun gisnes om. Men økonomisk set er det nemmere at fjerne to bænke, til forskel for at lave en fornyelse af pladsen til 14 millioner kroner. Et andet argument er, som tidligere nævnt, Ole Pedersens udtalelse om at Københavns Kommune er underlagt et anlægsloft, hvilket også kan sætte en stopper for projektet (Bilag 2). Side | 71

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Tilsidesættes de økonomiske anliggender, kan årsagen ligeledes findes i, at det er nemmere at lave et ekskluderende design, end det er at lave et inkluderende design. Ved at lave et ekslude- rende design formindskes snakken om hvad der burde være. Hvis der skabes enighed om, at tage udgangspunkt i et inkluderende design, skal der pludselig tages stilling til borgernes/brugernes holdninger og synspunkter. Skal det være et opholdssted for børn, unge eller gamle? Med andre ord: Skal der implementeres et gyngestativ, en skaterampe eller et gelænder til dår- ligt gående. Hele denne diskussion sender kaster blikket tilbage til Lefebvres koncept om, at alle har lige ret til byens rum.

De nævnte udfordringer, der gør sig gældende i dag såvel som da AØLU udfærdigede deres rapport samt Teknik- og Miljøforvaltningens idéoplæg illustrerer glimrende afstanden mellem ideal og virkelighed. Det er tæt på umuligt at imødekomme alle de ønsker, der måtte være fra diverse interessenter, og på samme tid overholde et vist budget. Ifølge Lefebvres ideelle plan- lægning af Amagerbro Torv, burde en del af befolkningen ikke være underlagt en anden del af befolkning. Skulle Lefebvre planlægge Amagerbro Torv, ville ‘det gode liv’ således prioriteres. I Lefebvres øjne er social og kreativ plads i byrummet livsnødvendigt for at leve det gode liv. Derudover anser ikke kun Lefebvre retten til byen som en juridisk ret, men også en politisk ret til et system, der realiserer den bedst mulig tilværelse for borgeren (Marcuse, 2012: 34).

Med det sagt, er Lefebvres ord ikke lov, ej heller determinerende. Virkeligheden er måske mere kompliceret end som så, eller i hvert fald mere kompliceret, end at Lefebvres planlægning af det urbane rum er en realitet. Amagerbro Torv er blot ét af mange steder i København, der kunne forbedres - heriblandt de andre metrostationspladser. Der er mange brugere af Køben- havns byrum på det store plan, som hver især har ønsker og har meninger om, hvad der burde forbedres og hvad der gør København til en by med gode byrum. Dog har denne teori en vis berettigelse i belysningen af projektets problemstilling, i og med, at denne italesætter brugernes rolle, som ellers kan være vanskelig at definere.

6.4.1 Delkonklusion - Analysedel 3

I ovenstående analyseafsnit har gruppen forsøgt at få overblik over, hvilke udfordringer udviklingen af Amagerbro Torv står og har stået overfor. Med Lefebvres briller er Amagerbro Torv ikke af konstant karakter, men er i stedet et ‘oeuvre’, der skal foregå mellem de interessenter

Side | 72

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 og befolkningsgrupper, der vurderer egen indflydelse relevant. Retten til at udføre en forbedring af Amagerbro Torv bør således ikke være forbeholdt løsninger med profitabel incitament, men burde derimod være en stræben efter at imødekomme brugernes ønsker. Idealverden og virkelighed hænger umiddelbart ikke sammen. Igennem tiden er Amagerbro Torv forsøgt ændret på forskellig vis. Herunder kan nævnes en rapport udarbejdet af AØLU i 2015, hvor borgerne, der bor tættest på pladsen, finder de socialt udsattes tilstedeværelse så problematisk, at siddepladser på pladsen opfattes som uønskværdige og bør fjernes. Det er en rapport, som nærværende projektgruppe stiller sig kritiske overfor idet, at AØLU taler mindre- tallets sag. Et mindretal, dvs. enkelte borgere, der potentielt kan præge en plads, som dagligt benyttes af minimum 10000 mennesker. Et år senere, i 2016, blev et idéoplæg, udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen hos Københavns Kommune med udgangspunkt i et design hvor ophold prioriteres højt. Kigges der på de to rapporter, forekommer der modstridende ønsker hvad angår et ekskluderende såvel som inkluderende design af metrostationspladsen. Med andre ord: Skal der implementeres eller modsat fjernes sidde- eller opholdsmuligheder? Dette spørgsmål er i høj grad varierende alt efter hvem der spørges. Procentuelt set, vil gruppen dog vurdere, at flertallet ønsker et rum, som inviterer til ophold.

6.5 Den ideelle plads - Analysedel 4

Amagerbro Torvs menneskelige dimension Som det tidligere er nævnt, er visse af Jan Gehls 12 kvalitetskriterier opfyldt i forvejen på Amagerbro Torv. Dog er der en masse andre af disse kriterier, der ikke er indfriet. Dette afsnit vil analysere og diskutere hvorfor det ikke er alle disse kriterier, der er indfriet, hvad der står i vejen og hvordan kriterierne kan være med til at optimere Amagerbro Torv som byrum. For at undersøge dette vil nærværende opgave gennemgå Gehls 12 kvalitetskriterier. Visse kriterier har brug for mere analytisk behandling end andre, og derfor vil der være forskel på hvor dybt- gående kriterierne behandles.

Beskyttelse mod trafik Som tidligere beskrevet er Amagerbro Torv omringet af karrébebyggelser og Amager Centret, hvilket afskærmer pladsen fra de større trafikerede gader, som Amagerbrogade og Holmblads-

Side | 73

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 gade. Amagerbro Torv er derfor ikke påvirket af en stor grad af biltrafik, da dette kun omhandler meget små gader med adgang til pladsen. Pladsen fremstår derfor sikker, da den ikke eksponeres for biltrafik. Der forekommer kun sporadisk varekørsel.

Beskyttelse mod vold og kriminalitet I forhold til kriteriet om pladsens beskyttelse mod vold og kriminalitet vil nærværende gruppe fokusere på, hvad der påvirker byrummets opfattede tryghed, da det ikke findes relevant at se på politirapporter over en større dele af Amager. Ifølge AØLUs rapport ‘Undersøgelse af Ama- gerbro Torv’ har en tredjedel af de adspurgte, som sagt, givet udtryk for, at de til tider oplever en utryg stemning med henvisning til de socialt udsatte, der færdes på pladsen (AØLU, 2015b: 10). Samtidig kommenterer Lasse Rossen, i interviewet med AØLU, på cykelkælderen under Amagerbro Torv og: “[...] den utryghed, der er ved at komme ned i et relativt mørkt rum.” (Bilag 2). Selvom cykelkælderen ikke er en decideret del af Amagerbro Torv kan atmosfæren omkring cykelkælderen være med til at påvirke brugernes opfattelse af tryghed omkring nedgangen dertil, specielt efter mørkets frembrud eller atypiske tidspunkter hvor livet på pladsen er på et minimum. I sammenhæng med Gehls kriterier kan det herudover påpeges, at den eksisterende belysning på Amagerbro Torv er med til at skabe uklare synslinjer, da det ikke er muligt for brugerne at have et klart overblik over hele pladsen samt de mennesker, der færdes på pladsen i mørket. Det skarpe lys fra fra pyramiderne medvirker til at give Amagerbro Torv et endnu mørkere udtryk efter mørkets frembrud. Hvorvidt der er grobund for spørgsmålet om utryghed, er der ifølge projektets empiri delte meninger om. Denne empiri siger dog ikke noget om en given utryg stemning, når der er mørkt på pladsen. Andre mennesker og liv på pladsen er med til at skabe en følelse af tryghed, og da Amagerbro Torv er en hyppigt benyttet metrostationsplads, forekommer der en naturlig menneskestrømning til og fra metronedgangen. På trods af, at dette er observeret til at ske i en mindre grad efter mørkets frembrud, antages det, at der stadig vil være nogen grad af mennesker og liv, også fra Amagerbrogade og Holmbladsgade, på næsten alle døgnets timer.

Beskyttelse mod ubehagelige sanseoplevelser De sanseoplevelser, der kan forekomme på Amagerbro Torv kan i overvejende grad ikke kate- goriseres som værende ubehagelige. Pladsens mikroklima kan til tider gøre, at der i hjørnerne af torvet er en smule mere blæst end midt på pladsen, eftersom der ikke er noget til at stoppe

Side | 74

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 vinden. Gruppen oplevede selv, at der var en betydelig vind den første morgen på observationsstudiet. Dette var specielt fremtrædende ved bænkene i hjørnet ud mod Nordlandsgade. Her ville det have været fordelagtigt, hvis der var flere foranstaltninger til at reducere vindtrykket. Dette kunne eksempelvis kædes sammen med, at give pladsen et grønnere udtryk med flere buske, træer og anden beplantning.

Et godt byrum at gå i Sådan som Amagerbro Torv er indrettet nu forhindres brugerne ikke i at kunne gå gennem byrummet. Derfor er pladsen, indtil videre, indrettet fordelagtigt for fodgængere. Der er ikke nogen forhindringer, højdeforskelle eller andet der hindrer brugernes fremkommelighed. Der er mulighed for tilstrømning fra alle sider, gode forhold for gangbesværede og mennesker i alle aldersgrupper. Dette er en tydelig fordel ved pladsen, som den ser ud nu. Et problematisk aspekt kan dog være, hvor spændende det er for fodgængerne at krydse pladsen.

Et godt byrum at opholde sig i I afsnit 6.2 ‘Rummet på Amagerbro Torv’ blev det nævnt, at Amager Centrets facade fremstår passiv, og dermed inviterer denne ikke til ophold. Den lukkede facade langs Amager Centret bevirker, at gangtempoet langs facaden er højere, end hvis facaden havde været åbnet op med butikker, boder eller andet. På denne måde inviterer den lukkede facade ikke til ophold, men tværtimod det modsatte. Yderligere er ‘kanteffekten’ forhindret indtil flere steder, da der er cykler parkeret eller andre installationer, der besværliggør ophold ved disse. Ophold ved kar- rébygningerne er heller ikke indbydende, da der i de fleste tilfælde vil opstå en situation, hvor brugerne vil komme til at stå og kigge ind ad vinduet i lejlighederne, der ligger i stueetagen. Metrostationens overjordiske installationer fungerer som nicher, men disse er ikke udformet således, at det er muligt at sidde på dem eller stå op ad dem. Der er blot en mulighed, for at stå i nærheden af dem. Lysindfaldspyramiderne er bl.a. udformet således, at det hverken er naturligt at sidde på eller stå op ad disse, og derved bevarer de en monofunktionalitet. Ole Pedersen fra AØLU kommer ind på det kritiske aspekt omkring manglen på opholdsmuligheder: “Der er ikke noget på pladsen, som indbyder til ophold. Tværtimod. Man føler, at lige meget hvor man er, så står man i vejen for noget.” (Bilag 2). Metrostationens installationer er blandt de nuvæ- rende elementer, der besidder det største potentiale for kanteffekt og ophold. Der ville være mulighed for at opstille bænke ved mange af disse, uden at det ville forstyrre pladsens flow.

Side | 75

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Gode siddemuligheder Dette tages op i næste kvalitetskriterium, der omhandler siddemuligheder, hvilket kun forefindes i ringe grad på Amagerbro Torv. De eneste reelle siddepladser, der eksisterer på pladsen, er de runde bænke, der omkranser træerne mod Nordlandsgade. Eftersom disse bænke er runde leder det dog ikke op til, at dem, der bruger bænkene, retter blikket mod hinanden. Dermed er bænkene ikke med til at skabe møder mellem mennesker. Yderligere bør det nævnes, at bæn- kene er indrettet uden armlæn, hvilket besværliggør benyttelse af dem for ældre borgere, der har brug for armlæn at støtte sig til. Bænkene står også så afsides på pladsen, at der kan stilles spørgsmålstegn ved hvorfor de overhovedet er blevet installeret. En af de åbenlyse årsager, som er blevet nævnt tidligere, er deres dobbeltfunktion som terrorsikring og siddeplads. Bæn- kene mod Nordlandsgade er de eneste primære siddepladser på Amagerbro Torv foruden de siddepladser, der kan benyttes, når brugerne af pladsen køber hos Smileys Kebab, og dermed har adgang til de siddepladser, der er stillet op, når denne madvogn har åbent. Der kan ikke forefindes nogen nævneværdige åbenlyse sekundære siddepladser, da betoncykelstativerne oftest er fyldt og væggen omkring trappen er mere eller mindre afskærmet, smal. Ophold herpå foregår med fare for at falde bagover ned på trappen. Lysindfaldspyramiderne benyttes af og til som siddepladser, men kanterne på disse er så smalle, at det ikke vurderes som reelle sekun- dære siddepladser, da de som tidligere nævnt mere bliver brugt som niche ved ophold og ikke komfort. Amagerbro Torv er en del af Københavns metro, derfor eksisterer der en naturligt strømning af mennesker til og fra pladsen. Dog argumenterer Gehl for, at et byrum ikke nødvendigvis er et levende byrum, hvis ikke der også forekommer ophold (Gehl, 2016: 81). Dette, i forbindelse med pladsens manglende opholdsmuligheder, både primære og sekundære siddemuligheder samt gode opholdspladser ved facader, kan være afgørende for hvordan Amagerbro Torv op- leves af mennesker, både travaserende og personer, der søger ophold.

Godt og attraktivt udsyn Ved ophold på Amagerbro Torv, om det så er stående eller siddende, giver det i dagtimerne et indtryk af klare synslinjer, da der på de fleste steder af pladsen er mulighed for at kunne orientere sig i alle retninger og skabe overblik. Om natten er det dog mindre gældende. Lysindfalds- pyramiderne, samt den sparsomme belysning, medvirker til dårlige oversigtsforhold, og dette kan derfor kritiseres ved pladsen.

Side | 76

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Et andet kritikpunkt er manglen på noget spændende at kigge på, hvilket er endnu et kvalitetskriterium for et godt byrum. Grønthandleren, Smileys Kebab og kaffevognen er mobile og bliver flyttet til og fra pladsen hver dag efter aftale med Københavns Kommune. Smileys Kebab er derudover placeret mellem metrostationsnedgangen og bænkene ved Nordlandsgade, med front mod nedgangen. Madboden dækker det meste af udsynet fra bænkene til pladsen og livet på pladsen, hvilket gør, at udsigten fra bænkene bliver meget mindre attraktiv, da en af de største attraktioner ved ophold i byer er mennesker og livet i byen. Da bænkene, som sagt, er opsat rundt om to træer, ligger udsynet enten ind mod pladsen til bagsiden af Smileys Kebab eller ud mod Nordlandsgade med parkerede biler foran en tom facade med et vægmaleri.

Byrum med plads til samtale Amagerbro Torv ligger som nævnt afsondret fra trafikerede gader, hvilket medvirker til at holde støjforureningen nede. Generelt er der derfor gode muligheder for samtale, hvilket er næste kvalitetskriterium, som analysen kigger på. Dette er netop et af de kriterier, hvor meget af potentialet allerede er indfriet pga. torvets placering. Det er muligt at føre en samtale i nor- malt toneleje, hvilket pladsen kan roses for. Samspillet med manglen på opholdsmuligheder forhindrer dog pladsen i at være et godt byrum, hvor det er oplagt at opholde sig for at samtale med andre. Bænkene på Amagerbro Torv er runde og inviterer ikke til samtaler eller møder, da brugerne af bænkene ikke umiddelbart sidder side om side. Torvet har dog redskaberne til samtale i de løse stole ved madvognen, men da de er tilegnet betalende kunder, inviterer Amagerbro Torv ikke til at mennesker kan lytte og tale sammen.

Plads til udfoldelse og aktivitet Selve pladsen giver brugerne god mulighed for udfoldelse af forskellig art. Det vil være muligt at holde markeder og andre arrangementer på pladsen pga. pladsens skala, som vil blive nævnt i det næste kriterium. Boderne, der er opstillet i dagtimerne, muliggør dog en vis form for udfoldelse, nemlig mobil gadehandel. Dette er med til at skabe interaktion mellem pladsens brugere og selve byrummet. AØLU har indset, at pladsen rummer et stort potentiale til afhol- delse af forskellige arrangementer: “Der er rum til det nu. Det er ikke fordi, at der er voldsomt meget rum, men der er rum. Det er mere hvordan rummet er disponeret, hvilket i øjeblikket forhindrer, at man kan udnytte rummet til den slags ting.” (Bilag 2). Dette er ligeledes et aspekt som Københavns Kommune selv omtaler som et kriterium for byliv (Teknik- og Miljøforvalt- ningen, 2017: 9). Kommunen ønsker at satse på mere mobil gadehandel af den slags, der allerede eksisterer i begrænset omfang på pladsen, da det er med til at trække københavnerne mere Side | 77

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 ud i byens rum. Den mobile gadehandel er et eksempel på en situation, som Ole B. Jensen nævner, hvor Kommunen som systemisk aktør er med til at iscenesætte et byrum oppefra, hvilket dernæst iscenesættes nede fra af interaktionen mellem Amagerbro Torvs brugere og de potentielle kunder hos de mobile gadehandlere (jf. afsnit 5.5 ‘Metroens arkitektur og bevægel- ser’). Erfaret fra projektgruppens egne observationer er også, at både madvognen og blomster- og grønthandleren tiltrækker liv til pladsen. Gruppen observerede, at mange af gadehandlernes kunder ikke kom fra eller til metroen, men kom for at handle (Bilag 1).

Relateret til den menneskelige skala Det næste kvalitetskriterium er ligeledes i tilstrækkelig grad opfyldt, da pladsen er i overensstemmelse med den menneskelige skala. Amagerbro Torv er, som nævnt, hverken for stor eller for lille. Derudover er metrostationens installationer med til at skabe mindre rum i byrummet, da det skal være muligt for brugerne at kunne relatere sig til sine omgivelser. Dette kan metroens overjordiske installationer roses for at bidrage med, som pladsen ser ud nu. Hvorvidt dette så er aktuelt kan der stilles spørgsmålstegn ved jf. afsnit 6.2 ‘Rummet på Amagerbro Torv’, og mere specifikt af materiale- og farvevalg. Det er dog nemmere at argumentere for mindre byrum i pladsen, når den mobile gadehandel er på plads. Dermed er der forskellige zoner på pladsen, hvor brugeren kan relatere sig til enten blomster- og grønthandleren, kaffeboden eller Smileys Kebab. På denne måde skabes der en fornemmelse af intimitet mellem torvets materialitet og brugen af pladsen. Den menneskelige skala, som er at finde på Amagerbro Torv er med til at give en fornemmelse af ro, hvilket ligeledes er noget som Københavns Kommune vægter højt i sit bylivsregnskab (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2017: 9). Om aftenen, når pladsen er tom, udfordres den menneskelige skala dog alt efter hvor på pladsen, der tages ophold. Såfremt der tages ophold midt på pladsen kan der i sammenhæng med den forholdsvis mørke plads (Bilag 1), stilles spørgsmålstegn ved hvor meget brugerne kan forholde sig til pladsens skala. Dette problem kunne blandt andet løses ved hjælp af belysning eller anden fysisk indretning og installationer, der kunne give pladsen en menneskelig skala selv efter mør- kets frembrud.

Klimaet i byrummet Ovennævnte installationer eller anden fysisk indretning ville ligeledes være med til at hjælpe det næste kvalitetskriterium, så der tages højde for pladsens klima. Det overordnede design er med til at skabe et indtryk af en gold plads. Derudover er der ikke mange barrierer til at reducere vinden, som til tider kan være generende på torvet. Der kunne plantes buske, træer eller anden Side | 78

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 beplantning, som også vil være med til at skabe intime rum i byrummet, hvor der er læ og taget højde for den menneskelige skala.

De æstetiske kvaliteter Visuelt har Amagerbro Torv fået en del kritik, for, blandt andet, at være kedelig og identitetsløs (Thorsen, 2012). Gehl plæderer for, at der skal være et samarbejde mellem hvad byrum mate- rielt, byder på og at det samtidig skal være visuelt flot, da dette også kan være med til at invitere til, at mennesker har lyst til at opholde sig og færdes i omtalte byrum. På denne måde supplerer Gehl den tredelte dialektiske model, der er opstillet af Lefebvre, ved at uddybe hvordan mate- rialiteten i et byrum kan være med til at ændre symbolikken og anvendelsen af et sådant rum. Det visuelle udtryk kan kritiseres for at være en individuel smagssag, hvilket er i overensstemmelse med Habermas’ ytring om, at det kun er extra-systemiske aktører, der har mulighed for at bedømme æstetik uden formålsrationalitet. På den måde kan der argumenteres for, at pladsens nuværende æstetiske udtryk netop er kedeligt og identitetsløst, og efterlader Gehls kvalitetskriterier uopfyldte i den forstand, at pladsen ikke giver noget spændende at se på ift. det materielle aspekt, da materialerne og farverne ikke har et æstetisk udtryk, der inviterer til fordybelse.

Dermed er analysen kommet omkring alle 12 kvalitetskriterier, som Gehl har opstillet for hvad et godt byrum består af. Ovenstående analyse peger på hvordan Amagerbro Torv potentielt besidder mange af kvalitetskriterierne allerede, men en stor del af disse har et uforløst potentiale. Gennem analysen er det blevet synligt hvordan torvet kan forbedres på mange parametre, og Gehls kvalitetskriterier spiller en stor rolle, når det kommer til at pege på disse. Ift. gruppens normative ideal er det dog ikke nok at bygge et udbedringsforslag udelukkende på Gehls kriterier. Planlægning er mere kompleks end som så, og derfor er det relevant at gå videre med de udfordringer og muligheder, der vedrører Amagerbro Torv som byrum.

6.6 Ideal kontra virkelighed - Afrunding

De analytiske resultater der er fremkommet i denne opgave, har først og fremmest vist, at Ama- gerbro Torv er et konfliktfyldt byrum, der ikke til fulde opfylder sit potentiale. Der er blevet undersøgt hvorfor dette ikke er tilfældet, hvilket leder videre til et væld af nærliggende proble-

Side | 79

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 matikker. Dette har både noget at gøre med den måde selve pladsen er designet på, men samtidig også den måde hvorpå pladsen bliver anvendt, af de mange forskellige aktører. At Ama- gerbro Torv er et konfliktfyldt byrum, der ikke til fulde opfylder sit potentiale fremhæver, som sagt, kompleksiteten, der opstår omkring spørgsmålet vedrørende en potentiel optimering af byrummet. Selvom der er mange ønsker om at optimere Amagerbro Torv er der forskellige årsager til, hvorfor dette ikke er afstedkommet. De forskellige rationaler har svært ved at spille sammen, hvis alle ønsker skal blive indfriet i et realistisk løsningsforslag. Dette afsnit samler og diskuterer de analytiske resultater, for at lede opgaven videre mod en konklusion på nær- værende projekt.

Amagerbro Torv er for nuværende indrettet med en kognitiv-instrumentel logik, og der har ikke været større ændringer af designet siden pladsen blev åbnet som metrostationsplads i 2002. Denne rationalitet har i sin tid været styrende, da pladsen skulle indrettes, og er derfor ikke længere aktuel i forhold til de krav, der bliver stillet til et moderne byrum. De analytiske resultater i afsnit 6.2 “Rummet på Amagerbro Torv” har kritiseret designet for at være ekskluderende, samt være med til at bidrage til metrostationen som en gnidningsfri flow-maskine (jf. afsnit 5.5 ‘Metroens arkitektur og bevægelser’). Dette er fra Metroselskabet også hensigten, da metroens design er opstået som respons på den designrationalitet, der har været gældende, da Metroens design skulle planlægges. Den Københavnske metro blev planlagt som et grønt alternativ til de mobilitetsløsninger, der eksisterede før den kom til. Der var brug for en trans- portløsning, der kunne hjælpe København som voksende storby. For hvordan skulle Køben- havns voksende befolkning ellers komme rundt? Derfor var der brug for en transportløsning, der, hurtigt og effektivt, kunne flytte flest mulige mennesker rundt i byen. Dette har således ført til, at den første metro blev indrettet som den gjorde. Det er vigtigt at have dette for øje, når Amagerbro metrostationsplads bliver kritiseret for at være en identitetsløs og generisk flow-maskine. Sidenhen har paradigmet rykket sig, og det er andre værdier, der er kommet i fokus. Amagerbro Torv blev muligvis ikke opfattet som et byrum, hvor ophold og velvære var en central værdi, da pladsen blev indrettet. Dette ideal har efterhånden vundet mere indpas som tiden er gået.

På baggrund af den anden analysedel, hvor det undersøges hvem der kunne ønske sig en optimering af pladsen, har de analytiske resultater vist, at der er mange modsatrettede interesser. Selvom det er ønskværdigt for mange aktører, at pladsen bliver optimeret, har disse aktører ikke samme opfattelse af, hvad der bør gøres. Mange aktører ønsker en optimering af pladsen, Side | 80

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 så den saneres på en måde, hvor det vil være svært for de socialt udsatte at opholde sig på samme måde som de gør i dag. Dermed er der et ønske om en gentrificeret optimering af Ama- gerbro Torv, så de socialt udsatte må finde et andet sted at færdes. Men hvordan sikres det, at der er plads til alle slags mennesker, så Københavns Kommunes vision om møder på tværs af forskellige mennesker vil forekomme? Det er et svært spørgsmål at besvare, hvorfor der altid vil eksistere en kamp mellem forskellige aktører om, hvordan en eventuel optimering vil komme til at se ud. I interviewet med AØLUs formand, Ole Pedersen, udtaler han som følger:

“Man kan sige at den borgerinddragelse, vi har haft... de vil gerne have en fredeliggø- relse af det, de vil gerne have, at der bliver skabt løsninger vedrørende drikkegrupperne dernede [på Amagerbro Torv]” (Bilag: 2).

Men senere i interviewet udtaler Pedersen følgende som værende borgernes ønsker:

“[...] de vil gerne have et mere behageligt sted at opholde sig [...] så borgerne, der bor tæt på også kan bruge pladsen som en forlængelse af deres manglende kapacitet, som de har i deres egne gårde” (bilag 2).

Det er Pedersens opfattelse, at borgerne både ønsker, at de socialt udsatte fjernes, samtidig med, at borgerne ønsker, at Amagerbro Torv får egenskaber som en gårdhave. I AØLUs rapport bliver det nævnt, at en løsning på de socialt udsattes tilstedeværelse, kunne være at fjerne bæn- kene, men det at skabe et Amagerbro Torv med karaktertræk i retning af et gårdmiljø sender umiddelbart tankerne i retning af flere siddemuligheder. Med andre ord virker det som en vanskelig plan. Spørgsmålet er hvordan der kan imødekommes en fælles aktørenighed, i form af et inkluderende såvel som et ekskluderende design på Amagerbro Torv. Dette paradoks er en indikator for de udfordringer der gør at interesse- og magkonflikter er en væsentlig del af plan- lægning.

Derudover er der et problem med de handelsdrivende omkring pladsen. Både Amager Centret og de butiksdrivende på Amagerbrogade kan have en opfattelse af, at hvis Amagerbro Torv bliver optimeret, så vil de miste profit til eventuelle nye erhvervsdrivende, der kunne få hjemsted på torvet. Det er derfor ikke i deres interesse, at pladsen bliver optimeret, men i stedet forbliver som den er for nuværende, hvor designet skubber brugerne i retning af enten Ama- gerbrogade eller Amager Centret. Side | 81

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Argumentet om, at en optimering af pladsen vil skade hhv. Amager Centrets og butikkerne på Amagerbrogades økonomi, kan modsvares ved, at skabelsen af et attraktivt byrum på Amager- bro Torv kan tiltrække besøgende, der ellers ikke normalvis ville lægge deres vej forbi pladsen som den ser ud nu. Dette ville have nogle sideeffekter, der kunne være til fordel for de handelsdrivende på Amagerbrogade og i Amager Centret. Nemlig at det øgede antal brugere på Amagerbro Torv efter ophold på pladsen vil være fristet til at søge mod centeret eller Amager- brogade og dermed bidrage positivt til disse aktørers økonomiske indtjening. Hvorvidt en sådan situation ville udspilles således, kan nærværende projekt ikke sige med sikkerhed.

Når en optimering af Amagerbro Torv ikke er forekommet endnu, kan der som sagt, peges på ressourcemangel og/eller mangel på politisk vilje. Gruppen har, gennem den kritiske analyse af Amagerbro Torv, belyst specifikke kritikpunkter med mulighed for optimering i forbindelse med at skabe et bedre byrum på Amagerbro Torv. Derudover har Teknik- og miljøforvaltnin- gens idéoplæg til en optimering af pladsen bidraget med konkrete designforslag, til hvordan pladsen kunne indrettes. Nærværende gruppe vil ikke favorisere dette idéoplæg over andre idéer og forslag, men vil blot pege på, at der har været politisk vilje nok til at få et oplæg af en sådan karakter udformet. Den manglende politiske vilje kan afspejles i de mange aktørers for- skelligartede interesser. Det kan være svært at nå til enighed om hvilken løsning, der vil være bedst for torvet. Dermed vil det også være svært at samle ressourcer til en optimering af pladsen fra private aktører, da mange af de ressourcestærke aktører ikke har en interesse i, at torvet bliver optimeret. Fra kommunens side vil det ligeledes være svært at skaffe ressourcer til optimeringen, da der dels er anlægsloftet at tage højde for, og derudover er der andre investeringer, der bliver prioriteret højere end en optimering af Amagerbro Torv. Herudover kan der yderligere argumenteres for, hvor stor en rolle omkostninger præsenteret i idéoplægget spiller for incitamentet for optimeringen af Amagerbro Torv. Hertil specifikke borgerønsker kommes til livs ved at fjerne to bænke, og derved de socialt udsatte, til forskel for at lave en fornyelse af pladsen til 7 eller 14 millioner kroner (Teknik- og Miljøforvaltnin- gen, 2016: 16-17). Her ville borgerne stadig blive hørt, dog kan der stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt dette er for det fælles bedste eller af økonomiske årsager.

Processen omkring optimeringen af Amagerbro Torv er yderligere handlingslammet af bureau- kratiske årsager. Som det er blevet nævnt har forskellige systemiske og politiske aktører og forvaltninger svært ved at kommunikere med hinanden, og på denne måde bliver det svært at

Side | 82

FMP: Plan, By & Proces IMT F19 få skabt struktur omkring processen. Her vil gruppen pege på, hvordan en uddybet borgerinddragelsesproces kan være med til at skabe initiativ og demokratisk planlægning af pladsen, som det har været tilfældet med idéoplægget fra 2016. Den videre proces er dermed stoppet, ikke på grund af manglende vilje fra borgerne, men derimod af nogle mere indflydelsesrige aktører. Ved at lade borgerne have medindflydelse i den videre proces sikres det, at processen ikke stagnerer. Dog kan det være problematisk, da borgerne ved opfølgning på processen ikke besidder samme holistiske forståelse omkring hvad der bør prioriteres over andet. Ved yderligere borgerinddragelse kan der dog argumenteres for, at forslaget i sidste ende ville besidde større grad af politiske legitimitet.

Side | 83

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Kapitel 7 - Konklusion

Amagerbro Torv opfylder de kriterier, der er gældende for, at pladsen er et godt mellemled mellem byen og metroen. Dette er dog et produkt af det daværende paradigme, da metroen blev planlagt. Amagerbro Torv er indrettet på en måde, der medvirker til minimalt ophold og udfoldelse på pladsen. Både den fysiske indretning med materialevalg, farvevalg og installationer spiller en rolle i hvordan pladsen bliver anvendt, og dermed hvilken symbolik, der er at finde på pladsen. Det kan dog antages, at pladsen kan forventes at byde på mere, da Københavns Kommune sigter efter attraktive byrum med god bykvalitet. Ønsket om en optimering af Amagerbro Torv kommer også til skue gennem kritikken af selvs- amme fra borgere og brugerne af pladsen. Dog forekommer der heriblandt delte meninger og holdninger om hvad Amagerbro Torv skal kunne byde på og indeholde. Hertil kan det tages til overvejelse, om det er flertallets forespørgsel om flere muligheder for ophold i form af siddepladser eller beboerne ud til pladsen, der klager over brugen af de eksisterende bænke. Samtidig med at der ligeledes tages højde for de forskellige aktørers krav og ønsker. Amagerbro Torv som byrum besidder, i forlængelse med ovenstående, adskillige muligheder, der inviterer til optimering. Dette er dog ikke forekommet på grund af konflikt mellem de involverede aktører. Disse aktører har forskellige grader af indflydelse, og de mest indflydelsesrige aktører arbejder tilsyneladende imod en optimering, da dette vil gå ud over deres egen indtjening. Derudover er der en ressourcemangel, der står i vejen for optimeringen, som både skyldes de indflydelsesrige aktørers modvilje og mangel på politisk prioritering og velvilje. På denne måde mødes idealer med en politisk og økonomisk virkelighed. Dette ændrer dog ikke på, at der stadig er et ønske om at udbedre de fejl og mangler, som eksisterer på pladsen. Således kan projektet konkludere, at i forbindelse med en optimering af Amagerbro Torv, er både muligheder og udfordringer fremtrædende. Amagerbro Torv har nogle faste kvaliteter som beliggenhed, overordnet læ og afskærmning fra trafik, der giver mulighed for, at pladsen kan omdannes til et godt og attraktivt byrum. Gruppen kan konkludere, at størstedelen af optimeringen af Amagerbro Torv kan imødekommes ved en revurdering af de fysiske installationer. For at realisere drømmen om et optimeret byrum på Amagerbro Torv, kræver dette dog en samskabelse, hvor fælles interesser bliver anerkendt.

Side | 84

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Kapitel 8 - Perspektivering

Projektgruppen ønsker til slut at perspektivere nuværende rapport til de kommende metrostationspladser i Københavns Kommune. Ved en perspektivering til de nye metrostationspladser kan der stilles spørgsmål ved hvordan modtagelsen og brugen af de gamle metrostationspladser har spillet en rolle i forbindelse med planlægningen og designet af kommende metrostationer. Dog er det ikke muligt at sammenligne brugen af de nye metrostationspladser med brugen af Amagerbro Torv, da de nye metrostationspladser er under konstruktion. Designmæssigt og arkitektonisk kan gamle og nye metrostationer til nogen grad sammenlignes, da metroselskabet har udviklet lokalplaner og billedmateriale, der præsenterer hvordan de nye metrostationspladser kommer til at se ud. Omtalte lokalplaner og billedmateriale af metroen har dog været grundlag til stor kritik fra både borgere og eksperter (Thorsen, 2012). Blandt andet Københavns stadsarkitekt, Camilla Van Deurs, har været meget direkte med kritik af de nye metrostationspladser. Van Deurs beskriver dem som identitetsløse, anonyme og ikke nok i kontekst med byrummet hvori de er placeret (Kirkegaard, 2019). Van Deurs mener, at der, i forbindelse med udviklingen af designet til de nye metrostationspladser, er blevet forspildt en chance for at lave gode og inddragende byrum. Som det indgår i nærværende rapport, har Amagerbro Torv pro- blemer med socialt udsatte, der indtager pladsen og bænkene omkring. For at imødekomme dette problem har metroselskabet, i forbindelse med de nye metrostationspladser, i stedet designet et byrum, der er foruden siddepladser i et forsøg på at undgå sociale udsatte på pladserne (Kraul, 2019). Dette stemmer ikke overens med det byrum, der beskrives af Københavns kommune i rapporten ‘Bylivsregnskab’. Her bliver ‘ophold i byen er for alle’ beskrevet som en kerneværdi (Teknik- og Miljøforvaltningen, 2017: 10). Dette problem er også under kritik af Van Deurs, der udtaler: ”For eksempel er der meget få bænke, så metrostationspladserne kommer til at handle om, hvem man ikke ønsker skal sidde der og drikke øl - eller drikke kaffe” (Kraul, 2019). Metroselskabets design af de nye metrostationspladser er altså designet med henblik på at udelukket bestemte befolkningsgrupper, det som Van Deurs, med andre ord, kalder for ‘ekskluderende arkitektur’ (Kraul, 2019). Borgere, borgergrupper og eksperter kritiserer udkastene til de nye metrostationspladser for at være identitetsløse, anonyme og efterlyser originalitet i designet af byrummene over metrostationerne (Thorsen, 2012). Jan Gehl bruger de gamle metrostationspladser som eksempel på hvordan metroselskabet ikke har gjort sig umage nok med at inkorporerer stationspladserne i de eksisterende byrum. Den første generation af metrostationspladser, hvorunder Amagerbro

Side | 85

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Torv tilhører, bliver omtalt som et trist byrum, der ikke inviterer til ophold, men blot følger mennesker ned i metroen (Thorsen, 2012). Derudover mener Camilla Van Deurs, at en af grundene til at metrostationspladserne har været offer for så meget kritik, er, at arkitekterne bag de nye metrostationer har arbejde med en meget stram designmanual for at gøre metrostationspladserne mere letgenkendelige for brugerne af metroen (Kraul, 2019). Semesterprojektet beskriver, i afsnit 6.2 ‘Rummet på Amagerbro Torv’, hvordan kritikken af byrummet på de nuværende metrostationspladser kan være på baggrund af det paradigmede- sign der var eksisterende for deres tid. Metrostationspladserne er et produkt af deres tid, da de første blev bygget i 2002. Hvis metroselskabet ønsker at forfølge den genkendelighed, der er eksisterende for de nuværende metrostationspladser, kan det forekomme, at de nye metrostationspladser kommer til at have et udtryk fra et allerede forældet designparadigme. Derudover efterlyses også aftryk af de borgerworkshops metroselskabet har arrangeret for at høre borgernes forslag og ideer til de nye metrostationspladser (Kraul, 2019). Dette er et udtryk for, at på trods af at metroselskabet har hørt og givet borgerne mulighed for at komme med forslag, har de ikke taget dem til sig eller benyttet sig af dem i deres design. Her kan der igen drages perspektiver til samme problemstilling, som tages op i nærværende projekt omhandlende borgernes stemme og indflydelse på de offentlige rum. Hvis borgerne endnu engang ikke bliver hørt i forbindelse med udformningen af de nye metrostationspladser, kan de ligeledes blive målskive for samme kritik som de nuværende metrostationspladser.

Side | 86

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Litteraturliste

Amager Centret. [online] Lokaliseret på: https://www.amagercentret.dk/?gclid=Cj0KCQjwz6PnBRCPARIsANOtCw075Ug9szSh- wkq7JzJQCwnOomHbOt7rOqS5et14gCVbtX-nZfdi9B0aArEDEALw_wcB [Besøgt d. 23/05-2019].

Andersen, L. B., & Hansen, K. M., & Klemmesen, R. (2012): Metoder i Statskundskab. 2. Udgave. Hans Reitzels Forlag. København.

AØLU(2015a) Fremtiden Amagerbro Torv [online] Lokaliseret på: http://www.xn--alu- 0na.dk/aktuelle-projekter/amagerbro-torv/ [Besøgt d. 22/05-2019]

AØLU (2015b) Undersøgelse af Amagerbro Torv. Juni-August 2015. Amager Øst Lokalud- valg.

AØLU (2017) Bydelsplan Amager Øst. Amager Øst Lokaludvalg.

Baes-Jørgensen, J. (2018) Anlægsloft bremser kommunal renovering og nybyggeri. [online] Kommunernes Landsforening. 07-05-18. Lokaliseret på: https://www.kl.dk/nyhed/2018/maj/anlaegsloft-bremser-kommunal-renovering-og-nybyggeri/ [Besøgt d. 20/05-2019].

Byens Udvikling (2017) Bilag 3: Eksempelkatalog for hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet. [online]. Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Lokaliseret på: https://www.kk.dk/indhold/okonomiudvalgets-modemateriale/15082017/edoc- agenda/f46f5899-81f7-4fe0-890e-7f476914ab07/42de9539-0dfb-41f5-95ed-9e53258c56d0 [Besøgt d. 22/05-2019].

Elling, B. (2013) Kritisk Teori. I Fuglsang, L., Olsen, P. B. & Rasborg, K. (2013) Videnskabs- teori i samfundsvidenskaberne - På tværs af fagkulturer og paradigmer. 3. Udgave. Samfund- slitteratur. Frederiksberg. Kap. 4. s. 137-170.

Side | 87

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Flyvbjerg, B. (2001). Making Social Science Matter, Why Social Inquiry Fails and How it Can Succeed Again. Cambridge University Press

Flyvbjerg, B. (2002). Bringing Power to Planning Research: One Researcher’s Praxis Story. Journal of Planning Education and Research. Volume: 21 issue 4, page(s): 353-366.

Gehl, J. (2016) Byer for Mennesker. 1. udgave, 3. oplag. Bogværket. Nykøbing Sjælland.

Hansen, K. E, & Henriksen, P (2017). By & Havn er lille rentestigning fra økonomisk kollaps i milliardklassen. [online] Lokaliseret på: https://www.altinget.dk/by/artikel/by-havn-pantsa- etter-koebenhavns-byplanlaegning [Besøgt d. 24/05-2019)

Jensen, O. B. (2012) Metroens arkitektur og bevægelser. I Andersen, J. et. al. (2012) Byen i bevægelse. Mobilitet - Politik - Performativitet. Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg. Kap. 2. s. 40-60.

Juul, S. (2012): Nyere Kritisk Teori. I Samfundsvidenskabernes videnskabsteori, en indføring af Pedersen, K. B. & Juul, S. 1. Udgave. Hans Reitzels Forlag. København. Kap. 9. s. 319-358.

Kirkegaard, F. K. (2019) Københavns stadsarkitekt kritiserer nye metropladser. Politiken By- rum. 04-02-2019. https://politikenbyrum.dk/Nyheder/art7018539/K%C3%B8benhavns-stadsarkitekt-kritiserer- nye-metropladser [Besøgt d. 29/04-2019]

Kraul, M. (2019) Stadsarkitekten i København: Fejlslagne metropladser skyldes »en meget, meget stram designmanual«. [online]. Politiken Byrum. 07-02-2019. Lokaliseret på: https://politikenbyrum.dk/Nyheder/art7021243/Fejlslagne-er-skyldes-%C2%BBen-meget- meget-stram-designmanual%C2%AB [Besøgt d. 29/04-2019].

Kristensen, C. J. & Hussain, M. A. (red.), (2016), Metoder i samfundsvidenskaberne. Samfundslitteratur, Frederiksberg. Side | 88

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Københavns Kommune (2019) Verdensby med ansvar. Forslag til Københavns Kommuneplan 2019. Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Center for Byudvikling.

Københavns Kommune (2009) Metropol for mennesker. Vision og mål for Københavns byliv 2015. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Marcuse, P. (2012) Whose right(s) to what city?. I Brenner, N., Marcuse, P. & Mayer, M. (2012) Cities for People. Not for Profit - Critical Urban Theory and the Right to the City. Taylor & Francis Ltd. London. Pp. 24-41.

Metroselskabet. Metroens historie - fra underskrift til færdig bane [online] Lokaliseret på: https://www.m.dk/#!/om+metroen/facts+om+metroen/historie [Besøgt d. 24/05-2019]

Metroselskabet (2018) Passagertal per station. [online]. Lokaliseret på: m.dk. https://www.m.dk/?fbclid=IwAR0P75Qx4FauSVRa- KOGzgS8PgGC626Bg7JVTIF_5f78kD7yz7g-iksr9RBU#!/om+metroen/facts+om+metroen/statistik/passagertal/passagertal+per+station [Besøgt d. 21/05-2019].

Metroselskabet. Stationerne. [online]. Lokaliseret på: m.dk. https://www.m.dk/#!/om+metroen/facts+om+metroen/stationer [Besøgt d. 15/05-2019]

Mitchell, D. (2003), The Right to the City: Social Justice and the Fight for Public Space. New York, The Guilford Press.

Mitchell, D. og Villanueva, J. (2010), Right to the city. I Ray Hutchinson, Encyclopedia of Urban Studies, Volume 2. London, Sage.

Milgrom, R. (2008) Lucien Kroll: design, difference, everyday life. I Goonewardena, K. et. al. (2008) Space, Difference, Everyday Life - Reading Henri Lefebvre. New York. Routledge. s. 264-282. Side | 89

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Møller, A. S., (2019) Et flop? Borgmester og stadsarkitekt er uenige om metropladser. [online]. Lokaliseret på: https://www.tv2lorry.dk/artikel/et-flop-borgmester-og-stadsarkitekt-er-uenige-om-metropladser [Besøgt d. 24/05-2019]

Nielsen, M. F. & Skriver, S. (2019) Metodekogebogen - 130 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab. København V. U Press. s. 385-422.

Olsen, P. B., & Pedersen, Kaare., (2015). Problemorienteret projektarbejde. 4. Udgave. Sam- fundslitteratur. Frederiksberg.

Ritzau. Cityringen forsinket: Københavns nye metrolinje åbner først i september. [online]. Lo- kaliseret på: https://www.dr.dk/nyheder/penge/cityringen-forsinket-kobenhavns-nye-metrolinje-abner-forst-i-september [Besøgt d. 25/05-2019]

Schmid, C. (2008) Henri Lefebvre’s theory of the production of space: towards a three-dimen- sional dialectic. I Goonewardena, K. et. al. (2008) Space, Difference, Everyday Life - Reading Henri Lefebvre. New York. Routledge. s. 27-45.

Szulevicz, T. (2015) Deltagerobservation. I Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2015) Kvalitative Metoder - En Grundbog. 3. udgave. Hans Reitzel. København. Kap. 3. s. 81-95.

Teknik- og Miljøforvaltningen (2016) Amagerbro Torv. Idéoplæg. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Teknik- og Miljøforvaltningen (2017) Bylivsregnskab - Tendenser i det Københavnske byliv 2017. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Thorsen, A. (2012). Københavnere protesterer mod triste metropladser [online] Lokaliseret på: https://politiken.dk/kultur/arkitektur/art5403513/K%C3%B8benhavnere-protesterer-mod- triste-metropladser Side | 90

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

[Besøgt d. 24/05-2019]

Thualagant, N., (2016), Kontekstualiserede Casestudier, I Kristensen, C.J. & Hussain, M.A. (red.), (2016), Metoder i samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, Frederiksberg, pp. 317- 330.

Triantafillou, P., (2016). Analyser af dokumenter og dokumentation. I Kristensen, C.J. & Hus- sain, M.A. (red.), (2016), Metoder i samfundsvidenskaberne, Samfundslitteratur, Frederiks- berg. pp. 125-137.

Billeder og figurer: Forside: Malling, Ole Tæt på Amagerbro. Lokaliseret på: https://m.dk/#!/stations/stationer/amagerbro/om+amagerbro [Besøgt d. 25/05-2019].

Figur 1- Idéskitse 1: Teknik- og Miljøforvaltningen (2016) Amagerbro Torv. Idéoplæg. Kø- benhavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Figur 2 - Idéskitse 2: Teknik- og Miljøforvaltningen (2016) Amagerbro Torv. Idéoplæg. Kø- benhavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Figur 3 - Henri Lefebvre's tredimensionelle model for produktion af rum: Milgrom, R. (2008) Lucien Kroll: design, difference, everyday life. I Goonewardena, K. et. al. (2008) Space, Dif- ference, Everyday Life - Reading Henri Lefebvre. New York. Routledge. s. 264-282.

Figur 5 – Kommunernes anlægsbehov i 2019 fordelt på områder (%) - Baes-Jørgensen, J. (2018) Anlægsloft bremser kommunal renovering og nybyggeri. [online] Kommunernes Lands- forening. 07-05-18. Lokaliseret på: https://www.kl.dk/nyhed/2018/maj/anlaegsloft-bremser-kommunal-renovering-og-nybyggeri/ [Besøgt d. 20/05-2019].

Side | 91

FMP: Plan, By & Proces IMT F19

Bilagsliste

1. Observationsstudier af Amagerbro Torv. 2. Kvalitativt interview med Ole Pedersen og Lasse Rossen fra AØLU. 3. Interviewguide.

Side | 92