Dagsorden med beslutningsgrundlag

for møde i Magistraten, mandag den 6. maj 2019, kl. 08.30 Udvalgslokale 390

Åben dagsorden

Borgmesterens Afdeling 3 1. Kredsrådsmøde mellem Østjyllands Politi og Kommune v/Magistraten 4 2. Referat fra Magistratens møde den 29. april 2019 5 3. Anmodning fra Keld Hvalsø om orlov 6 4. Udviklingsplan for

Flere afdelinger 7 5. Redegørelser for magtanvendelser 2018

Teknik og Miljø 8 6. Helhedsplan for Tangkrogområdet 9 7. Ansøgning om landzonetilladelse, Trige Skovvej 1 10 8. Permanent lukning af Staghøjvej/Høgevej øst for Haslevangsvej 11 9. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2017, Lisbjerg - Forslag 12 10. Lokalplan 1102, Boliger vest for Elmehøjen, Lisbjerg – Forslag 13 11. Indstilling på baggrund af forslag fra EL om Latinerkvarteret

Sundhed og Omsorg 15 12. Anlæg – Om- og nybygning på Centret 16 13. Boligpolitik for Sundhed og Omsorg 2019-2029 17 14. Anbefalinger til styrket frivillighed og medborgerskab i Aarhus 18 15. Orientering om anvendelse af velfærdsteknologiske udviklingspulje (VTU)

Flere afdelinger 19 16. Samarbejde mellem MSO og MSB

Kultur og Borgerservice 20 17. Udmøntning af puljen til idrætsfaciliteter 2019/2020 21 18. Forlængelse af areallejeaftale med Aarhus Golf Club

Flere afdelinger 22 19. Indstilling om forslag fra Børne- og ungebyrådet: Udvidet gratis psykologhjælp 24 20. Eventuelt 1. Kredsrådsmøde mellem Østjyllands Politi og Aarhus Kommune v/Magistraten

Side 3 2. Referat fra Magistratens møde den 29. april 2019

Side 4 3. Anmodning fra Keld Hvalsø om orlov

Anmodning fra byrådsmedlem Keld Hvalsø (EL) om orlov i perioden 15. maj 2019 til og med 30. juni 2019.

Resumé Byrådsmedlem Keld Hvalsø har anmodet om orlov fra sine kommunale hverv i perioden 15. maj 2019 til og med 30. juni 2019 begge dage inklusiv.

Det indstilles, at første stedfortræder Peter Hegner Bonfilsindtræder i Aarhus Byråd i orlovsperioden.

Ovenstående har en række nærmere beskrevne konsekvenser i relation til de faste udvalg mv., som det indstilles, at Aarhus Byråd godkender.

Indstilling Det indstilles:

At 1) Keld Hvalsø bevilges orlov fra sine kommunale hverv i perioden 15. maj 2019 til 30. juni 2019 begge dage inklusiv.

At 2) byrådet godkender, at Peter Hegner Bonfils indtræder som stedfortræder i Aarhus Byråd i orlovsperioden.

At 3) byrådet godkender de midlertidige ændringer i de udvalg mv. som beskrevet i indstillingens afsnit 3.

Side 5 4. Udviklingsplan for Bispehaven

Aftale mellem Østjysk Bolig og Aarhus Kommune om centrale elementer i en udviklingsplan for Bispehaven og nærområder.

Resumé Ny national lovgivning forpligter Aarhus Kommune og Østjysk Bolig til at udarbejde en udviklingsplan for Bispehaven, som skal nedbringe andelen af almene familieboliger i området til max 40 pct.

Aftalen mellem Aarhus kommune og Østjysk Bolig imødekommer dette krav og indeholder en lang række tiltag, som skal bidrage til, at Bispehaven i 2030 er en integreret del af et nyt lokalområde i bydelen Hasle. Herunder bl.a. følgende tiltag:

Nye boliger og erhverv. Særligt rækkehuse, som kan fastholde og tiltrække børnefamilier til området.

Nye veje, byrum og pladser.

En ny rekreativ grøn kile fra Åbyhøj i syd til Hasle Bakker og True Skov i nord.

Ambition om at renovere blokke – både inde og ude.

Nye faciliteter til idræt, bevægelse og kultur. En styrket indsats på social-, og beskæftigelsesområdet.

For at leve op til lovkravet og skabe mulighed for at gennemføre den ønskede omdannelse nedrives 3 høje blokke og 3 lave blokke svarende til i alt 318 almene familieboliger i. Aftalens indhold udgør grundlaget for den plan, som skal indsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen 1. juni og for den samlede udviklingsplan for bydelen, som forventes godkendt hos Østjysk Bolig og i Byrådet sidst i 2019.

Indstilling Det indstilles:

At 1) Byrådet godkender aftalen mellem Aarhus Kommune og Østjysk Bolig om Bispehaven (Bilag 1) og den udfyldte skabelon med udviklingsplanen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen (Bilag 2).

At 2) Byrådet godkender, at de økonomiske konsekvenser håndteres som beskrevet i afsnit 7. Ressourcer.

Side 6 5. Redegørelser for magtanvendelser 2018

Resumé Byrådet skal følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed over for de borgere, som byrådet er ansvarlig for. Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har udarbejdet redegørelser over indberettede magtanvendelser i 2018.

For Sociale Forhold og Beskæftigelse viser redegørelsen, at der er sket et fald fra 425 registrerede indberetninger om magtanvendelse i 2017 til 326 i 2018 på kommunens egne tilbud samt tilbud der er indgået driftsoverenskomst med. Der er derudover registreret 330 indberetninger om magtanvendelse over for borgere bosat på private og regionale tilbud i Aarhus Kommune samt på private, regionale og kommunale tilbud uden for Aarhus Kommune, hvis handlekommune er Aarhus. I 2017 blev der på centralt niveau registreret 168 indberetninger. Dertil har Statsforvaltningen i 2018 godkendt kommunens indstilling om flytning uden samtykke af syv borgere.

For Sundhed og Omsorg viser redegørelsen, at der er registreret 88 indberetninger om magtanvendelse i 2018, herudover en for en Aarhusborger bosat på tilbud uden for Aarhus Kommune. I 2017 var der i alt indberettet 269 magtanvendelser, heraf to på Aarhusborgere bosat på tilbud uden for Aarhus Kommune.

Indstilling At 1) Magtanvendelsesredegørelserne for 2018 tages til efterretning (bilag 1 og 2).

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning

Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 7 6. Helhedsplan for Tangkrogområdet

Opsamling på supplerende forudgående høring og rammer for den kommende planlægning og miljøvurdering.

Resumé Byrådet behandlede i august 2018 resultatet af den forudgående høring. I høringssvarene var der bekymring for påvirkningen af Aarhus bugten, og det blev besluttet, at der skulle arbejdes videre med tre alternativer, hvor selve bibeholdes som i dag.

Da hovedforslaget var ændret væsentligt, og alternativ 1 og 2 ikke var med i den forudgående høring, gennemførte Aarhus Kommune, i samarbejde med Kystdirektoratet, en supplerende forudgående høring. Debathæftet er vedlagt som bilag 1.

Der indkom 204 høringssvar.

Høringen viser, at der er markant modsatrettede holdninger til de fremlagte løsningsalternativer.

Der er ikke indkommet bemærkninger eller forslag der giver anledning til at ændre på hovedforslaget og alternativ 2, og Teknik og Miljø anbefaler, at begge løsninger belyses i miljøvurderingen.

Det kan derimod ikke anbefales at medtage alternativ 1 i den videre miljøvurdering. Begrundelsen er nærmere beskrevet i afsnit 5.

Indstilling At 1) planlægningen og miljøvurderingen baseres på et hovedforslag og et alternativ, som beskrevet i indstillingen

At 2) høringssvarene behandles, som det fremgår af indstillingens afsnit 5 og bilag 3.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 8 7. Ansøgning om landzonetilladelse, Trige Skovvej 1

Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele den fornødne landzonetilladelse til at opføre en ny bolig på Trige Skovvej 1.

Resumé Ejeren af Trige Skovvej 1 har søgt om landzonetilladelse til at opføre en ny bolig. Boligens etageareal forventes at udgøre ca. 920 m2, og der forventes ikke opført yderligere bygninger på matriklen.

Boligen skal til dels erstatte den i forvejen eksisterende ældre skovejendom, som har et bebygget areal på ca. 400 m2 for bolig og udhuse.

Opførelsen af boligen kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35, da ejendommen ligger i landzone. Det er Teknik og Miljøs praksis, at der meddeles landzonetilladelse til opførelse af nye byggerier som erstatning for gamle bygninger i landzone, når det samlede etageareal ikke overstiger 500 m2.

Da størrelsen af ejendommen overstiger sædvanlig praksis, fremsendes sagen til behandling i Byrådet.

Indstilling At) Byrådet bemyndiger Teknik og Miljø til at meddele den fornødne landzonetilladelse.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 9 8. Permanent lukning af Staghøjvej/Høgevej øst for Haslevangsvej

Staghøjvej/Høgevej foreslås lukket permanent øst for Haslevangsvej, og der foreslås etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger på Højkolvej.

Resumé Teknik og Miljø har gennem flere år modtaget henvendelser fra beboere i området ved Haslevangen om trafikforholdene. Henvendelserne har handlet om en for stor gennemkørende biltrafik i området og om hurtigt kørende biler. I bilag 1 er medtaget et oversigtskort.

Målinger har vist, at gennemsnitshastigheden ligger på et normalt niveau for veje af den type, mens tællinger ved Staghøjvej/Høgevej – forbindelsen mellem Haslevangs-området og Fuglebakkevej - har vist en stigning i biltrafikken. Især på baggrund af denne stigning, besluttede Teknik og Miljø, bl.a. i samarbejde med Hasle Fællesråd, i juli 2017 at foretage en forsøgslukning af Staghøjvej øst for Haslevangsvej.

Inden forsøgslukningen blev relevante husstande og foreninger orienteret om forsøget. En høring efter forsøget har vist, at et markant flertal af beboerne i området går ind for en permanent lukning.

Teknik og Miljø anbefaler derfor, at lukningen gøres permanent - suppleret med hastighedsdæmpende foranstaltninger på Højkolvej.

Indstilling Det indstilles:

At 1) Staghøjvej/Høgevej lukkes permanent øst for Haslevangsvej, jf. bilag 6, og at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger på Højkolvej.

At 2) projektets udgift på 500.000 kr. til projektering og etablering af trafikreguleringen finansieres via K.B. Sikkerhed og Miljø.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning

Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 10 9. Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2017, Lisbjerg - Forslag

Offentlig fremlæggelse af Forslag til Tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2017 - for den del af Udviklingsplan for Lisbjerg, der vedrører Etape 1.

Resumé Lisbjerg blev i Kommuneplan 2001 udpeget som højt prioriteret byudviklingsområde. På den baggrund blev den formelle kommuneplanlægning igangsat, og der foreligger i dag gældende kommuneplanrammer for området i Lisbjerg vest for Randersvej.

Byrådet besluttede dog, på baggrund af en række økonomiske og byplanmæssige analyser i januar 2015, at gentænke planlægningen for Lisbjerg og igangsætte udarbejdelsen af en samlet byudviklingsplan for Lisbjerg. Planen indeholder en overordnet dispositionsplan, der udpeger boligområder, bymidten og erhvervsområder samt de overordnede forbindelser og vejstrukturer. Med fokus i Kommuneplan 2017’s strategier for tæthed i byvæksten, planlægges på ny Lisbjerg som en mere tæt og urban by.

Udviklingsplan for Lisbjerg blev endeligt vedtaget af Aarhus Byråd på mødet den 22. august 2018. I behandlingen af sagen indgik vedtagelse af etapeplanen for Etape 1.

Kommuneplantillæg nr. 51 udarbejdes som ét samlet tillæg for området, der dækker Etape 1, idet disponeringen i etapeplanen ikke er i fuld overensstemmelse med den gældende Kommuneplan 2017 og for at give et samlet helhedsbillede af de ændringer, en realisering medfører, samt sikre en større fleksibilitet i planlægningen.

Der har i perioden fra den 2. marts til den 23. marts 2018 været en forudgående offentlig høring om ændringer af kommuneplanens rammer for det område, der omfatter udviklingsplanens Etape 1. Der indkom fem høringssvar, der relaterede sig til den overordnede udviklingsplan. De er besvaret og indarbejdet i forbindelse med disse planers sagsbehandling og endelige byrådsvedtagelse.

Indstilling At 1) forslag til tillæg nr. 51 til Kommuneplan 2017, godkendes til offentlig fremlæggelse

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning

Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 11 10. Lokalplan 1102, Boliger vest for Elmehøjen, Lisbjerg – Forslag

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 1102, Boliger vest for Elmehøjen, Lisbjerg, og Kommuneplantillæg nr. 48.

Resumé Nord og øst for lokalplanområdet ligger Lisbjerg, mod vest og sydvest de grønne kiler, og mod syd og sydøst ligger en nyligt opført almen rækkehusbebyggelse.

Lokalplanområdet omfatter cirka 5,2 ha. Ved planens udarbejdelse var grunden kommunalt ejet og lå i byzone.

Aarhus Kommune har udbudt arealet til salg med henblik på realiseringen af udviklingsplanen for Lisbjerg. Et skitseprojekt danner grundlag for lokalplanen, som muliggør etablering af cirka 215 boliger på 1-3 etager med mulighed for kælder.

Lokalplanen fastlægger anvendelsen til boligformål med mulighed for tæt-lav og etagebebyggelse med fælles opholdsarealer og fælles fordelingsvej.

Bebyggelsen følger terrænets fald, så der skabes udsigt fra mange boliger.

Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes mål om et tæt byområde med varierende bebyggelse og byrum rummer planen en helhedsorienteret vision om at skabe en bæredygtig bydel.

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2017 og ledsages derfor af forslag til kommuneplantillæg nr. 48.

Lokalplanen fremlægges som en kategori B-plan med en offentlighedsfase på 4 uger, hvilket betyder, at såfremt der ikke indkommer væsentlige indsigelser, vil planen blive endeligt vedtaget uden politisk behandling.

Indstilling At 1) forslag til lokalplan nr. 1102 godkendes til offentlig fremlæggelse.

At 2) forslag til kommuneplantillæg nr. 48 godkendes til offentlig fremlæggelse.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 12 11. Indstilling på baggrund af forslag fra EL om Latinerkvarteret

Forslag om fredeliggørelse og fremtidigt beboer/medborgerhus i Latinerkvarteret

Aarhus midtby fortættes i disse år. Fortætningen sker dels i nye byomdannelsesområder, dels i de gamle, eksisterende kvarterer – herunder Latinerkvarteret. Samtidig er der en tendens til, at familier modsat tidligere bliver boende i midtbyen. Derfor er der behov for at gentænke byudviklingen i midtbyen, så udviklingen lever op til de behov, mennesker har for udfoldelse og for fællesskaber. Der er behov for i de eksisterende rammer at skabe mulighed for fysisk og kreativ udfoldelse for både børn og voksne – og behov for at bibeholde eller etablere grønne områder, der kan fungere som åndehuller og samlingssteder.

Enhedslisten foreslår derfor at

• Der etableres et beboer/medborgerhus i Tandlægeklinikken i Graven – med mulighed for fysisk og kreativ udfoldelse og med legeplads for områdets og byens børn og unge.

• Latinerkvarteret (Graven, Volden, Badstuegade, Pustervig og Rosensgade) fredeliggøres, så biltrafik henvises til andre områder (undtagen varetransport og handicapkørsel), og der gives bedre plads og mere tryghed og sikkerhed til gående og cyklister. • Latinerkvarteret indrettes med grønne områder, så der er plads til fællesskaber, aktiviteter og menneskers liv.

Indstilling fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø

Indstilling på baggrund af forslag fra EL om Latinerkvarteret

Opfølgning på forslag fra Enhedslisten de rød-grønne om initiativer i Latinerkvarteret.

Resumé Enhedslisten de rød-grønne har den 5. oktober 2017 fremsendt forslag om trafikal fredeliggørelse af Latinerkvarteret samt etablering af beboer-/medborgerhus og flere grønne områder.

I indstillingen redegøres for hvilke muligheder, der er for trafikal fredeliggørelse og for etablering af et beboer-/medborgerhus i Tandlægeklinikken i Graven 21.

Tandlægeklinikken i Graven 21 er ejet af Aarhus Kommune (Børn og Unge) der har behov for at etablere en dagtilbudsafdeling på ejendommen. Områdets bebyggelsesprocent og kravet om et minimums udeareal på 10 kvm. pr. barn begrænser mulighederne for yderligere bebyggelse på ejendommen. Børn og Unges institutioner er til rådighed for foreningsaktiviteter i henhold til folkeoplysningsloven udenfor institutionens almindelige åbningstid. Anvendelsen af en dagtilbudsafdeling kan dog være udfordret af indretningen til små mennesker.

Det er Teknik og Miljøs og Børn og Unges vurdering, at det fysisk er muligt at placere et dagtilbud i form af en 4 gruppers dagtilbudsafdeling på ejendommen.

Teknik og Miljø har i sommeren 2018 gennemført et forsøg med sommergågade i Graven. På baggrund af en evaluering af forsøget er det besluttet, at der arbejdes videre med sommergågader som et flexgade-koncept i Midtbyen.

Indstilling Det indstilles:

Side 13 At 1) der ikke arbejdes videre med et beboer-/medborgerhus i Graven 21.

At 2) der arbejdes videre med arealerne omkring et muligt kommende dagtilbud i Graven 21.

At 3) der arbejdes videre med udvalgte, konkrete initiativer for at gøre Latinerkvarteret grønnere og mere fredeligt.

01.11.2017 - Byrådets beslutning Fremsendes til Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 1. november 2017 om magistratsbehandling af forslaget.

Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.

24.04.2019 - Teknik og Miljøs udtalelse Beslutningsforslag besvaret med indstilling fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 14 12. Anlæg – Om- og nybygning på Marselisborg Centret

Resumé Hos Folkesundhed Midt kan borgere i Aarhus Kommune få støtte til at leve et godt og aktivt hverdagsliv med kronisk sygdom (rehabilitering), herunder genoptræning efter udskrivning fra hospital. Det er bl.a. hospitaler og praktiserende læger, der henviser til tilbuddene ved Folkesundhed Midt.

Folkesundhed Midt har de senere år oplevet en markant stigning i antal henvisninger til rehabiliteringsforløb.

Hertil kommer, at Folketinget med virkning fra 1. juli 2018 har godkendt en ændring i Sundhedslovens § 140, der betyder, at borgere med genoptræningsplan kan vælge at modtage genoptræningen ved privat leverandør, hvis kommunen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningen senest 7 kalenderdage efter udskrivning fra hospital.

Ovenstående to forhold: En stigende efterspørgsel efter rehabiliteringsforløb samt lovændring efter § 140 gør, at pladsforholdene på Ceres Allé er blevet for trængte.

Sundhed og Omsorg ønsker derfor at flytte Folkesundhed Midt fra Ceres Allé til Marselisborg Centret, og samtidigt at optimere brugen af træningsfaciliteter i samarbejde med de kommunale genoptræningsenheder Ortopædisk Genoptræningscenter og Neurocentret, som allerede har adresse på Marselisborg Centret.

De forventede anlægsudgifter udgør i alt 16,1 mio. kr. (2019 niveau) til anlæg af nye træningsfaciliteter på Marselisborg Centret.

Udgifterne indstilles finansieret med 12,420 mio. kr. af allerede afsat rådighedsbeløb på 18,820 mio. kr. til rehabiliteringscenter for kronikere på Marselisborgcentret.

Restbeløbet op til de 16,1 mio. kr. indstilles finansieret af afdelingens egen opsparing med 2,620 mio. kr., samt en medfinansiering på 1,06 mio. kr., som finansieres af moderniseringspuljen i Sundhed og Omsorg og tilbageføres som sparet husleje over en periode på 4 år.

Derudover indstilles finansieret yderligere 6,4 mio. kr. til SPARK-projektet (Sundhed, Park, Aktiviteter, Rehabilitering og Klimatilpasning) jf. beslutning i forbindelse med Budgetforlig 2016-2019.

Indstilling Det indstilles:

At 1) Sundhed og Omsorg om- og tilbygger Marselisborg Centret bygning 20 med henblik på at skabe bedre træningsfaciliteter.

At 2) der bevilges i alt 22,5 mio. kr. til anlæg af nye træningsfaciliteter på Marselisborg Centret samt til etablering af SPARK-projektet, som nærmere er specificeret i afsnit 7. ressourcer.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning

Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 15 13. Boligpolitik for Sundhed og Omsorg 2019-2029

Resumé Boligpolitik for Sundhed og Omsorg 2019-2029 sætter rammen for hvordan kommunens fremtidige tilbud af ældreboliger, plejehjem og korttidspladser udformes – men også hvad der skal lægges vægt på i demensdagcentre, sundhedshuse og lignende fysiske rammer for kommunen borgere.

Boligpolitikken skal sikre et rigt og varieret udbud af boliger, der passer til borgernes behov og hvor man kan føle sig hjemme i alle faser af ældrelivet. Rammerne skal inspirere til fællesskab og sundhed og understøtte, at ældre stadig kan være en aktiv del af deres lokalsamfundet. Boligpolitikken danner grundlag, når der fremover skal bygges nyt og når de nuværende bygninger skal bygges om.

Helt centralt er også samspillet om Boligpolitikken på tværs af magistratsafdelinger, så tilbuddene til de ældre hænger godt sammen med omverdenen fx i forbindelse med arealoptimering og generationsbrobygning.

Boligpolitikken bliver konkretiseret i boligplaner hvert andet år, som beskriver dimensionering, geografisk placering og økonomiske forudsætninger i en 10 års periode. Boligpolitik 2019-2029 vil i 2019 blive efterfulgt af Boligplan 2019, som omfatter behovet for nybyggeri og ombygning i perioden 2019-2029.

Når politikken udmøntes i konkrete planer, sker det på baggrund af en vurdering af, hvordan det i praksis bedst er muligt at forene de forskellige hensyn og dilemmaer, som er beskrevet i Boligpolitikken. De periodiske boligplaner, der opdateres ca. hvert andet år, danner også grundlag for anlægsudmøntningerne, som Byrådet foretager ca. hvert andet år.

Indstilling Det indstilles:

At 1) Byrådet vedtager Boligpolitik for Sundhed og Omsorg for perioden 2019-2029 (bilag 1).

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning

Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 16 14. Anbefalinger til styrket frivillighed og medborgerskab i Aarhus

Resumé Aarhus var Europæisk Frivillighovedstad i 2018. Byrådet nedsatte i den forbindelse udvalget for frivillighed og samskabelse med deltagelse fra byrådsmedlemmer, Region Midtjylland, repræsentanter for civilsamfundet, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

Udvalget er nedsat for at sætte den overordnede ramme og retning for arbejdet med at styrke medborgerskab, frivillighed og samskabelse i Aarhus, og hvordan året som Frivillighovedstad kan understøtte dette.

Udvalget for frivillighed og samskabelse har arbejdet med, hvilke initiativer og indsatser der kan understøtte udvalgets målsætning om, at det skal være nemt, sjovt og tilgængeligt at være frivillig.

På baggrund af dette arbejde indstiller udvalget til, at byrådet vedtager en række anbefalinger, der er udarbejdet med afsæt i erfaringerne fra året som Frivillighovedstad 2018. Anbefalingerne er beskrevet i ’Anbefalinger til styrket frivillighed og medborgerskab i Aarhus’ (bilag 1).

Indstilling Det indstilles:

At 1) Byrådet vedtager ’Anbefalinger til styrket frivillighed og medborgerskab i Aarhus’ fra udvalget for frivillighed og samskabelse.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 17 15. Orientering om anvendelse af velfærdsteknologiske udviklingspulje (VTU)

Resumé Den velfærdsteknologiske udviklingspulje (VTU) har til formål at udvikle og udbrede velfærdsteknologi inden for alle kommunens serviceområder.

Byrådet orienteres hermed om anvendelsen af de tværgående midler i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2018.

Fire VTU-projekter blev indarbejdet i det byrådsvedtagne effektiviseringskatalog ”Fælles om nye løsninger 2018” på baggrund af positive business cases. De estimerede effektiviseringsgevinster er samlet set 5 mio. kr. pr. år.

Der blev bevilget puljemidler til 5 nye projekter i 2018.

Der har i 2018 været et samlet forbrug af VTU-puljen på 3.253.777 kr.

Indstilling Det indstilles:

At 1) orienteringen om den tværgående velfærds-teknologiske udviklingspulje tages til efterretning.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning

Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 18 16. Samarbejde mellem MSO og MSB

Resumé I 2014 vedtog byrådet en ny samarbejdsaftale mellem Sundhed og Omsorg (MSO) og Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB). Med aftalen blev ansvaret for en række indsatser i serviceloven fordelt på ny mellem afdelingerne.

Siden da har afdelingerne igangsat en række initiativer for at styrke samarbejdet med henblik på, at borgerne skal opleve en koordineret og sammenhængende indsats.

Det har dog vist sig, at der er behov for mindre justeringer i den byrådsvedtagne samarbejdsaftale.

Indstilling Det indstilles

At 1) Ændringerne i samarbejdsaftalen mellem MSO og MSB godkendes således, at:

• MSB gives mulighed for at visitere aflastning efter § 84.1 i serviceloven, til en nærmere afgrænset målgruppe • ansvaret for § 99 (kontaktperson) for borgere over 67 år tilbageføres til MSB

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning

Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 19 17. Udmøntning af puljen til idrætsfaciliteter 2019/2020

Udmøntning af anlægstilskud til en række projekter om nye eller moderniserede idrætsfaciliteter.

Resumé I budgetforliget for 2017 blev der afsat 10 mio. kr. årligt til idrætsfaciliteter som en KB-bevilling. Midlerne udmøntes via Puljen til idrætsfaciliteter i Sport & Fritid. Der udmøntes midler for både 2019 og 2020 svarende til ca. 20,8 mio. kr.

Puljen til idrætsfaciliteter kan støtte opførelsen af nye idrætsanlæg, herunder kunstgræsbaner. Der kan desuden ydes tilskud til ombygning og modernisering, som øger kapaciteten og udnyttelsen af eksisterende faciliteter.

Sport & Fritid har i januar 2019 haft ansøgningsfrist på puljen, hvor der indkom 18 ansøgninger. Ansøgningerne er blevet evalueret ud fra puljens tildelingskriterier. Desuden har et rådgivende panel bestående af Idrætssamvirket og Århus Fodbold Forum været inddraget i processen.

Det indstilles, at der ydes tilskud til Lystrup Idrætscenter, VIK Gymnastik, Lystrup IF Svømning, en kunstgræsbane ved - Hallen/VSK Aarhus samt mindre tilskud på under 3 mio. kr. til Aarhus Dirt Jump Park, IF Tennis og Egå Sejlklub.

Indstilling Det indstilles:

At 1) der gives et tilskud på 5 mio. kr. ex. moms til arbejdet med at etablere en ny bevægelseshal i tilknytning til VIK Gymnastiks nuværende faciliteter på Hvidkildevej.

At 2) der gives et tilskud på 5 mio. kr. ex. moms til arbejdet med at etablere en ny idrætshal i tilknytning til Lystrup Idrætscenter.

At 3) der gives et tilskud på 2,606 mio. kr. ex. moms til etablering af en kunstgræsbane ved Vejlby-Risskov Hallen/VSK Aarhus. Finansieringen sker med 1.767.908 kr. ex. moms fra Puljen til idrætsfaciliteter og 838.092 kr. ex. moms via allerede afsatte anlægsmidler i Sport & Fritid.

At 4) der gives et tilskud på 8.706.336 kr. ex. moms til etablering af Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning

Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling skal gøre opmærksom på, at anlægsrammen for Aarhus Kommune er under pres. Hvis det samlede anlægsniveau overskrider rammen, kan det blive nødvendigt med en prioritering af allerede godkendte anlægsprojekter. Aarhus Kommunes vedtagne anlægsbudget 2019, som svarer til Aarhus Kommunes andel af kommunernes samlede anlægsramme for 2019, er på i alt 1,250 mia. kr. Aarhus Kommunes ajourførte anlægsbudget, som følge af Forventet Regnskab 2018, er på 2,208 mia. kr.

I nærværende indstilling frigives anlægsmidler på 11,3 mio. kr. til anvendelse i 2019. I forhold til det vedtagne budget for 2019 forventes, som følge af nærværende indstilling, et merforbrug på 0,8 mio. kr.

Borgmesterens Afdeling har herudover ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 20 18. Forlængelse af areallejeaftale med Aarhus Golf Club

Forlængelse af nuværende areallejeaftale mellem Aarhus Kommune og Aarhus Golf Club.

Resumé Siden 1983 har Aarhus Kommune haft en lejeaftale med Aarhus Golf Club. Areallejekontrakten blev forlænget med 30 år i 1993, det vil sige med udløb 31. august 2023.

Aarhus Golf Club har henvendt sig til Aarhus Kommune med anmodning om at få lejekontrakten forlænget. Baggrunden er, at Aarhus Golf Club med lejeperiodens udløb i 2023 ikke kan optage yderligere langfristede realkreditlån og dermed ikke kan finansiere nye investeringer i bane og medlemsfaciliteter.

Det foreslås på den baggrund at forlænge areallejekontrakten indtil 2048. Areallejeaftalen indeholder en bestemmelse om, at der pr. 1. januar 2025 kan indføres en arealleje. Ligeledes er det aftalt, hvordan den kommende nye vej til kan etableres, og at golfklubbens baneanlæg i relevant omfang reetableres.

Indstilling At 1) areallejeaftalen mellem Aarhus Kommune og Aarhus Golf Club (bilag 1) forlænges frem til 31. december 2048, hvor der pr. 1. januar 2025 kan indføres en arealleje for de omhandlede arealer.

At 2) eventuelle fremtidige lejeindtægter fra golfbanearealet anvendes inden for sports- og fritidsområdet.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 21 19. Indstilling om forslag fra Børne- og ungebyrådet: Udvidet gratis psykologhjælp

1. Resume Siden marts 2016 har det i Aarhus kommune været muligt for unge bosat i Aarhus kommune mellem 15 og 27 år at få bevilliget op til fem gratis psykologsamtaler. Tilbuddet skal forebygge, at psykiske udfordringer ikke udvikler sig til alvorlige sindslidelser, misbrug eller selvmordstanker. Et tilbud, der på landsplan, gang på gang bliver fremhævet og brugt som foregangseksempel i andre kommuner.

På trods af at det er landets mest udbyggede tilbud, så er vi forsat ikke i mål. Flere og flere unge har ondt i livet og det ses bl.a. på det stigende antal af unge, der får konstateret en diagnose. Alene i Aarhus benyttede knap 1000 unge mennesker sig af tilbuddet om gratis psykologtimer det første år. Det tyder på, at der er behov for at vi opprioriterer, udvider og informerer om de behandlingsmuligheder, som Aarhus kan tilbyde i forhold til gratis psykologhjælp. Børne- og ungebyrådet mener, at en solidarisk sundhedspolitik, der sikrer effektiv forebyggelse og behandling af sygdomme, kræver at vi udvider tilbuddet om gratis psykologhjælp til unge, således at alle får lige adgang til behandling - upåagtet af om man har brækket armen eller knækket psyken.

2. Beslutningspunkter Det foreslås:

1. At man fjerner den nedre aldersgrænse for hvornår man kan modtage gratis psykologhjælp, således at tilbuddet gælder unge mellem 0-27 årige 2. At tilbuddet om psykologsamtaler gøres mere fleksibelt, således at man i tilfælde af tilbagefald eller ved behov kan få bevilliget yderligere gratis psykologtimer 3. At man indfører en prøveordning med gruppeterapi 4. At sikre ordentligt informationsniveau på ungdomsuddannelserne med formålet om at nedbryde tabuerne omkring psykiske problemer blandt målgruppen

Indstilling fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling på baggrund af forslag fra Børne- og ungebyrådet: Udvidet gratis psykologhjælp

Indstilling om udvidet gratis Psykologhjælp.

Resumé Siden marts 2016 har det i Aarhus Kommune været muligt for unge bosat i Aarhus Kommune mellem 15 og 27 år at få bevilliget op til fem gratis psykologsamtaler. Tilbuddet skal forebygge, at psykiske udfordringer ikke udvikler sig til alvorlige sindslidelser, misbrug eller selvmordstanker.

Flere og flere unge har ondt i livet og det ses bl.a. på det stigende antal unge, der får en diagnose. Alene i Aarhus benyttede knap 1000 unge mennesker sig af tilbuddet om gratis psykologtimer det første år.

Børne- og ungebyrådet mener på denne baggrund, at en solidarisk sundhedspolitik, der sikrer effektiv forebyggelse og behandling af sygdomme, kræver at vi udvider tilbuddet om gratis psykologhjælp til unge således, at alle får lige adgang til behandling - upåagtet om der er tale om en somatisk eller psykisk problemstilling.

Indstilling Det indstilles

Side 22 At 1) de partier, der ønsker at gå videre med forslaget, kan løfte emnet i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

20.06.2018 - Byrådets beslutning Sagens behandling blev udsat i byrådets møde den 20. juni 2018.

22.08.2018 - Byrådets beslutning Fremsendes til Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse og Magistratsafdelingen for Børn og Unge til udtalelse, jf. byrådets vedtagelse i mødet den 22. august 2018 om magistratsbehandling af forslaget.

Sagen bedes tilbagesendt byrådet via Magistraten.

10.04.2019 - Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse Beslutningsforslag besvaret med indstilling fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

02.05.2019 - Borgmesterens Afdeling påtegnings beslutning Fremsendes til Magistraten.

Borgmesterens Afdeling har ingen bemærkninger til indstillingen.

Side 23 20. Eventuelt

Side 24