DR Årsrapport S

DR Årsrapport s. 002 DR Årsrapport 2008 s. 003 DR Årsrapport 2008

DR ÅRSRAPPORT 2008 indledning

Udgivet af Årets resultater s. 007 DR Juridisk Politisk Sekretariat Public service i international konkurrence – og koncerthus i verdensklasse s. 008 DR Medier DR Økonomicenter DR skal skabe fællesskab s. 012

Redaktion Søs Holmdal Mads Fink Tina Foged

Designkoncept og layout DR Design/ Christian Rahbek Olsen Sandra Odgaard 004 public service-redegørelse Niels Rinder DRs public service-krav s. 042 Foto DRs mangfoldige programudbud s. 044 DR-arkivfotos Scanpix Public service i fokus s. 062 Simon Høghsberg Danskernes forbrug af DR s. 096 Vurdering af DR-kvalitet s. 099 Tryk Dialog om DR s. 107 Rosendahls Bogtrykkeri Fordeling af ressourcer s. 110

040 økonomi Ledelsesberetning s. 142 DR i hovedtal s. 145 DR Byen i Ørestad s. 150 Teknologiprojektet s. 151 Begivenheder efter balancedagen s. 152 DR nøgletal s. 153 Licensregnskab s. 158 Miljøregnskab s. 160

140 regnskab Regnskabspåtegninger s. 164 Anvendt regnskabspraksis s. 169 Resultatopgørelse s. 175 Balance s. 176 Egenkapitalopgørelse s. 178 Pengestrømsopgørelse s. 179 Noter til årsregnskabet s. 180

162 organisation DRs organisation s. 220 Arbejdsmiljø s. 224 Fakta om DRs personale s. 225 Ledelsen af DR s. 226 218 DRs bestyrelse, direktion, organisation og adresser s. 228 s. 004 DR Årsrapport 2008 s. 005 DR Årsrapport 2008 Indledning Indledning indlednin g s. 006 DR Årsrapport 2008 s. 007 DR Årsrapport 2008 Indledning Indledning

årets resultater

DRs RESULTAT 2004-2008 Ændring MIO. KR. LØBENDE PRISER (AFRUNDET) 2004 2005 2006 2007 2007 korr. 2008 2008-07 korr.

Indtægter sendetimer på DR Radio i 2008 Licens 2.985,0 3.094,4 3.139,0 3.326,4 3.326,4 3.343,4 17,0 Øvrige indtægter 306,9 318,5 270,3 292,6 292,6 330,3 37,7 Nettoomsætning 3.291,9 3.412,9 3.409,3 3.619,0 3.619,0 3.673,7 54,7

Omkostninger Driftsomkostninger 3.084,3 3.068,7 3.240,5 3.309,9 3.221,0 3.311,8 90,8 Ændring af programbeholdning mv. 52,9 43,4 -15,8 -31,9 -31,9 18,1 50,0 Driftsomkostninger i alt 3.137,2 3.112,1 3.224,7 3.278,0 3.189,1 3.329,9 140,8 Resultat før af- og 154,7 300,8 184,6 341,0 429,9 343,8 -86,1 nedskrivninger (EBITDA) Af- og nedskrivninger 206,8 210,1 316,3 352,4 352,4 370,1 17,7 266.330 Resultat før finansielle poster (EBIT) -52,1 90,7 -131,7 -11,4 77,5 -26,3 -103,8

Andel af associerede virksomheder 2,6 5,6 19,9 10,3 10,3 6,6 -3,7 Finansielle omkostninger 40,9 -15,7 -49,3 -91,0 -149,6 -58,4 91,2 Årets resultat -8,6 80,6 -161,1 -92,1 -61,8 -78,1 -16,3

Antal sendetimer på DR TV 2004-2008 2004 2005 2006 2007 2008

DR1 6.455 6.438 6.570 6.693 6.997 DR2 4.006 4.096 4.441 4.334 4.636 DR TV i alt 10.461 10.534 11.012 11.027 11.632

Antal sendetimer på DR Radio 2004-2008 2004 2005 2006 2007 2008

Analoge kanaler 54.462 54.245 53.653 54.404 53.966 DAB-kanaler 75.880 109.006 111.746 95.268 97.756 Web-kanaler 17.568 52.533 96.453 106.879 114.607 DR Radio i alt 147.911 215.783 261.852 256.551 266.330

Antal ugentlige brugere på dr.dk 2004-2008 2004 2005 2006 2007 2008

Dr.dk 814.886 976.892 1.100.000 904.000 888.336 Note: DR er fra 2007 overgået til branchens (FDIM) nye standard for internetmålinger. Det betyder, at tallene fra 2007-2008 ikke kan sammenlignes med tidligere år. s. 008 DR Årsrapport 2008 s. 009 DR Årsrapport 2008 Indledning Indledning

PUBLIC SERVICE Gennemsnitligt seertal for dramaserien ’sommer’ I INTERNATIONAL KONKURRENCE - OG KONCERTHUS I VERDENSKLASSE

produceret indhold oplever i disse år større og større konkurrence fra 1,7 mio. udenlandske mediegiganter. Vi har endnu ikke set omfanget af internationale nichekanaler på tv eller potentialet i de store netaktører som Google, Youtube og Facebook. Men vi ved allerede nu, at de tre aktører alene i januar 2009 have en markedsandel på 29 pct., mens alle Rs nye koncerthus blev åb- koncert i januar 2009 var ingen danske mediesites havde 10 pct. – et ansvar for at samle danskerne i midling og samfundsudvikling. På mange måder står DR i dag godt net i januar i år. Dermed fik undtagelse og blev en nydelse både i hvoraf DR som en af de væsentligste fællesskaber og samtidig udfordre På kulturfronten resulterede ’San- på det danske mediemarked og i dan- hele landet et nyt kulturelt salen og hjemme i stuerne. havde 1 pct. vanetænkning på tværs af alder, gens år’ i 4.400 arrangementer med skernes bevidsthed – men der er in- Dvartegn, og en ny epoke Det er imidlertid ingen hemmelig- DR vil, som danskernes public ser- geografi og overbevisning. sang over hele Danmark , mens DR gen tvivl om, at udfordringerne aldrig begyndte i DRs historie. Næsten 83 hed, at byggeriet af DR Byen har væ- vice-leverandør, få et endnu større Årets store dramaserie ’Sommer’ også leverede dansk produceret mu- har været større i et internationalt års udvikling fra ydmyge lokaler til ret svært, og det har krævet ofre. ansvar i fremtiden for konstant at samlede i gennemsnit 1,7 mio. dan- sik og kulturstof på alle DRs medier, i medielandskab under hastig foran- Rosenørns Allé og Gyngemosen og 3.600 medarbejdere er reduceret tilbyde og udvikle både små og store skere foran skærmen søndag efter ønsket om at give flere en kulturop- dring. Det vigtige er at holde fokus endelig til Ørestaden. De fleste af til 3.000, og kravene til DR er kun fællesskaber. Mange danskere finder søndag i 2008. Med ’X-Factor’ skabte levelse. Det er DRs opgave at give og tilbyde danskerne både det store DRs aktiviteter i hovedstaden er nu vokset. Ledelsen og medarbejderne nye medietilbud, som matcher netop DR en ny underholdende begivenhed, værdi til alle danskere ved at samle fælleskab, det globale udsyn og det samlet. Et stort mediehus står klar har taget udfordringen op, og ved deres interesser eller behov. Men der samler rigtig mange danskere den bedste mosaik af smalt og bredt regionale perspektiv – og samtidig at til at tage en ny tids udfordringer hjælp af kreativitet og ny teknologi med de mange nye mediemulighe- foran skærmen og giver dem noget indhold. DR leverede et stort og kva- imødekomme de individuelle behov. op sammen med DRs 11 regionale er vi kommet gennem problemerne der er det de store og brede fælles fælles at begejstres over. Med ’DR2 litetspræget udbud af programmer distrikter. og står klar til også i fremtiden at danske medier, som betaler prisen Udland’ satte DR nye standarder for både inden for aktualitet, debat, op- DR er ikke alene et mediehus. DR er levere public service til alle danskere i form af færre læsere, seere og aktualitetsprogrammer, der dagligt lysning, satire og underholdning. Der- også et stort kultur- og musikhus. I på både radio, tv, net og nye medier. brugere. Det sætter et lille sprog- bringer seerne de vigtigste nyheder for er det naturligvis yderst tilfreds- mere end 75 år har vore egne kor og Det er både glædeligt og nød- område som Danmark under pres, fra hele verden ud fra et globalt stillende, når der bliver kvitteret for orkestre fyldt Radiohusets sale og vendigt. For mere end nogen sinde ikke mindst fordi vi er under stærk perspektiv. DR målrettede nyhe- vores indsats i form af 173 priser i Kenneth Plummer bragt tusinder og atter tusinder af før er der brug for en stærk public engelsk og amerikansk indflydelse. derne så forskelligt på sine kanaler, 2008. Det er ligeledes et signal om Generaldirektør koncerter gennem æteren til hele service-aktør som DR, der kan I det lys er det vigtigt, at DR fast- at endnu flere danskere fik lyst til at den store og vedvarende interesse Danmarks befolkning. DRs åbnings- samle og udfordre danskerne. Dansk holder sit fokus på danskerne for at følge med i den daglige nyhedsfor- for DR, at 34.000 danskere allerede i bevare sin betydning for den enkelte 2008 havde lyst til at besøge DR Byen og hele Danmark. Der er mere end før den officielle åbning. nogen sinde brug for dansk produce- DRs økonomiske handlingsplan Michael Christiansen ret kvalitetsindhold, som har rødder viste også resultater i 2008. Der er Bestyrelsesformand i den danske kultur, dansk presse- nu styr på økonomien og driften, og tradition, den danske hverdag og ikke regnskabet blev væsentligt bedre mindst det danske sprog. I DR skal end det oprindelige budget. Årsre- vi bringe verdenen tættere på og sultatet endte på -78,1 mio. kr., og give mulighed for bedre at forstå os det er en forbedring på 73 mio. kr. i selv i den store sammenhæng. Vi har forhold til budgettet. s. 010 DR Årsrapport 2008 s. 011 DR Årsrapport 2008 Indledning Indledning

drs bestyrelsesformand michael christiansen og generaldirektør kenneth plummer s. 012 DR Årsrapport 2008 s. 013 DR Årsrapport 2008 Indledning Indledning

figur 1 DR SKAL Danske kanalers andele af tv-seningen SKABE pct. hele døgnet, alle FÆLLESSKAB 2004 2005 2006 2007 2008 35

25 Når det digitale sendenet DR er det danske mediehus, der 20 tager over til efteråret, laver fleste dansk producerede kan danskerne i stigende udsendelser. Næsten 70 procent 15 grad selv bestemme, hvad af vores tv-programmer i 2008 var de ønsker at opleve gennem lavet i Danmark. Og den position er 10 medierne. Fremtiden tilhører der al mulig grund til at konsolidere. forbrugerne, og udviklingen Samtidig giver det digitale sendenet 5 stiller store krav til public DR muligheder for at brede sig og service-leverandører som DR. give de enkelte befolkningsgrupper mere af det, de vil have. Således vil dr1 dr2 tv 2 tv 2 zulu tv 2 charlie tv 2 film tv 2 news tv 2 sport tv3 tv3+ kanal 5 kanal 4 DR til efteråret oprette hele tre nye nichekanaler – en børnekanal, en Det analoge jordbaserede tv-signal slukkes kulturkanal og en HD-kanal. i november 2009, og det har allerede nu øget konkurrencen om tv-kunderne hos Radioen skaber nærhed distributørerne. Udover mere favorable Fremtidens radio bliver også før eller priser konkurreres der om at tilbyde de siden digital. I dag kender vi ikke om- bedste programpakker. Udviklingen betyder, fanget af radiolytning gennem DAB, at nichekanalerne fremover vil nå ud til flere men den er stigende, og udviklingen husstande, og det vil sandsynligvis medføre vil tage yderligere fart, så snart yderligere afvandring fra de store kanaler. årevis har medieforskere belært DR kan samle seerne der forelægger en endelig dato for os om, at tv-seere, radiolyttere Den digitale tv-revolution medfører slukning af den analoge sending på og internet-surfere i en nær imidlertid også, at det bliver endnu FM. Internetradioen vinder også I fremtid vil kræve at få mulighed vigtigere at lave programmer, som frem som et vigtigt supplement til for at tilrettelægge deres mediefor- kan samle hele familien Danmark DAB og FM, ligesom podcast er et brug ud fra helt egne valg. Og nu er foran fladskærmen. Derfor skal efterspurgt nicheprodukt for den fremtiden ankommet. DR fortsat tage sin public service- selektive bruger. Når det analoge tv-signal slukkes forpligtelse alvorligt og fortsætte DR har allerede i dag en stor DR er uden sammenligning det i efteråret 2009, bliver der med ét med at lave store dramaserier og opgave på radiosiden med at fast- danske mediehus, der laver plads til endnu flere nichekanaler, og andre danske produktioner, som er holde og udbygge den nærhed og det medfører, at danske seere kan helt unikke, og som giver grobund for det fællesskab, som giver forstå- vælge langt mere frit fra et langt fællesskabet og styrker borgernes else og sammenhæng i danskernes større tv-udbud end tidligere. Lige handlekraft i et moderne demokrati. hverdag. Internationale og nationale nu sidder DR og TV 2 på størstedelen DRs nyhedsproduktion og de store påvirkninger rammer ofte de danske af markedet, men den øgede konkur- danske satsninger vil få endnu større regioner ganske forskelligt. Som rence om seernes gunst vil uden betydning i en fremtid med et stadigt eksempel. har regionerne uden for tvivl betyde, at de to største danske voksende udbud af udenlandske pro- hovedstadsområdet været langt tv-kanaler mister en del af deres grammer. For den danske kultur, den hårdere ramt af fyringer i forbindel- publikum. Seernes opmærksomhed danske identitet og det danske sprog se med finanskrisen. Disse forskelle spredes. er under øget pres. skal DR dække og perspektivere som flestdansk producerede udsendelser s. 014 DR Årsrapport 2008 s. 015 DR Årsrapport 2008 Indledning Indledning

et vigtigt bidrag til den demokratiske Internettet er i den grad med til at figur 3 proces. DR skal være for hele landet, danne fællesskaber, og det er den Danskernes tidsforbrug på nettet I 2008 fik de sociale medier deres brede fra hele landet og til hele landet. sociale netværksgruppe Facebook gennembrud. Hidtil er det primært unge, et overbevisende eksempel på. DR Search og portaler 31% der har været flittige brugere af sociale Pres på nettet har også en del års erfaring med sit Andet 3% medier, f.eks. Arto, Youtube og Denmark På internettet, hvor konkurrencen sociale netunivers for unge, Skum, Bank, forsikring, penge 3% by Night, men i 2008 er et langt bredere intensiveres fra time til time, skal DR men vi bør spille en mere frem- Offentlige 3% udsnit af danskerne hoppet med på vognen. i stigende grad bidrage til at aktivere trædende rolle ved at tilbyde DRs Software, IT-sites og telekommunikation 3% Brugertallene på det amerikanske site bloggere, kommentatorer og krea- brugere flere muligheder for at Directory 4% Facebook er herhjemme vokset med i tører, som ønsker at deltage i den engagere sig, ytre sig og samle sig. Shopping 9% gennemsnit 14 pct. hver måned igennem demokratiske debat. De unge har forlængst taget net- Niche-sites (fritid, spil, erotik, det meste af 2008 og har nu knap 2,4 mio. Der er næppe mange, som tvivler tet til sig, og hvis DR skal fastholde biler, sport mv.) 12% danske brugere om måneden. Antallet af på, at internettet kommer til at spil- fremtidens mediebrugere, er vi nødt Sociale netværk, dating og brugere viser tydeligt, at der ikke længere le en helt central rolle i fremtidens til at kaste os langt mere aktivt ind brugergenereret indhold 17% er tale om et teenagefænomen. Næsten medieforbrugeres univers. Annon- i kampen. Også på nettet bør der Mediesites 15% halvdelen af brugerne på store sociale ceindtægterne på nettet er allerede være public service-indhold, som har netværk er rent faktisk over 40 år. på niveau med tv-reklamerne, og en kvalitetsmæssig standard, der web-tv betragtes nu som et seriøst ikke garanteres mange andre steder. medie, hvilket tydeligt kan ses på Samtidig skal DR sikre, at alt indhold dagbladenes satsning på området. i princippet stilles til rådighed på nettet umiddelbart efter lancering. Indholdet skal stilles til rådighed, når og hvor danskerne ønsker det.

figur 2 Det danske radiomarked, 2008

P4, Total 42,1% The Voice, Total 1,7% Radio City, Total 0,6% Radio Soft 1,8% TV 2 Radio/Nova FM 4,7% Radio 100FM 5,3% Øvrige 11,5% DR Digital 3,4% P1 4,9% P2 4,0% P3 20%

Danskerne lytter færre minutter til radio. Fra 1998 til 2007 er lyttetiden for gen- nemsnitsdanskeren faldet med 2 timer og 40 minutter om ugen. Radio indtager dog stadig en meget vigtig plads i danskernes hverdag med 15 timer og 27 minutters ugentlig lytning i 1. halvår 2008. Og 97 pct. af hele befolkningen lyttede til radio i 2008. s. 016 DR Årsrapport 2008 s. 017 DR Årsrapport 2008 musik musik

musik DR spiller en unik rolle for dansk musik. Intet andet mediehus i Danmark har så stor musikfaglighed og spiller så stor en del af den danske musik som DR. På P2 er hver fjerde stykke musik dansk, på P3 hver tredje og på P4 er næsten hver anden plade med danske kunstnere. DR vil både afspejle, formidle og skabe musik samt give danskerne store oplevelser gennem koncerter og events. DRs musikstrategi omfatter musik inden for alle genrer, der bliver leveret på DRs medier, gennem DRs ensembler og ved begivenheder i DRs nye koncerthus.

KONCERTHUSETS ÅBNING / DR1, DR2 & P2 s. 018 DR Årsrapport 2008 s. 019 DR Årsrapport 2008 musik musik

DR big band

DR Underholdningsorkestret

det elektriske barometer / P3

DR spirekoret

DR symfoniorkestret

p3 guld / DR2, P3 s. 020 DR Årsrapport 2008 s. 021 DR Årsrapport 2008 musik musik

X FACTOR / DR1 s. 022 DR Årsrapport 2008 s. 023 DR Årsrapport 2008 musik musik

P3 session / P3

musikterapi / P3

P2 KONCERTEN / P2 s. 024 DR Årsrapport 2008 s. 025 DR Årsrapport 2008 kultur kultur

kultur De kulturelle tilbud har ændret sig markant de senere år. Derfor er det centralt for DR fortsat at spejle, skabe og debattere kulturen i et dansk perspektiv. DR har især fokus på to områder, der henvender sig til både de mange og de få. For det første skal det være lettere at bruge DRs kulturstof, så flere danskere får lyst til at engagere sig kulturelt. For det andet skal DR i højere grad skabe kulturoplevelser, som er lavet i samarbejde med andre i det danske kulturliv.

dr2 premiere / DR2 s. 026 DR Årsrapport 2008 s. 027 DR Årsrapport 2008 kultur kultur

smagsdommerne / DR2

monopolets helte / DR2

en plads i solen, liza marklund / podcast

autograf / DR2

bonanza / DR.dk dr2 tema / DR2 nordisk forfatteratlas / DR.dk s. 028 DR Årsrapport 2008 s. 029 DR Årsrapport 2008 kultur kultur

the missing link / P1 s. 030 DR Årsrapport 2008 s. 031 DR Årsrapport 2008 kultur kultur

Quatraro Mysteriet / DR2

kulturguiden / DR2 s. 32 DR Årsrapport 2008 s. 33 DR Årsrapport 2008 satire satire

satire Satiren har altid været en markant og vital del af DRs tilbud. De seneste år med programmer som ’Casper & Mandrilaftalen’, ’Drengene fra Angora’, ’Normalerweize’ og ’Piger på prøveløs- ladelse’. DR vil underholde, ironisere og lave sjov på en original måde ved at give plads til og udvikle nye talenter, som kan skabe nye rammer for comedy og satire. Nogle af kernebegreberne bag DRs satire er grænsesøgende, intelligent, nyskabende, personlig og eksperimenterende.

angora by night / DR2 s. 34 DR Årsrapport 2008 s. 35 DR Årsrapport 2008 satire satire

deroute / DR2

normalerweize / DR2

tjenesten / DR2, P3

selvsving / P1

flemmings helte / DR2

skråplan / DR2 s. 036 DR Årsrapport 2008 s. 037 DR Årsrapport 2008 dokumentar dokumentar

dokumentar DR skiller sig ud fra det øvrige mediemarked ved sit særlige fokus på dagsordensættende dansk journalistik. Både i DRs dokumentarprogrammer, i nyhederne og i magasinerne står DR for kritisk og upartisk journalistik, der bevidst undersøger og udfordrer synspunkter. Målet med DRs dokumentar er ikke kun at skabe debat, men også at bidrage til ændringer i de tilfælde, hvor der bliver afsløret magt- misbrug eller ulovligheder inden for væsentlige samfundsområder.

fra thy til thailand / DR1 s. 038 DR Årsrapport 2008 s. 039 DR Årsrapport 2008 dokumentar dokumentar

mønsterbryder / DR1

ultralyd / P1

dokumentarzonen / P1

fra thailand til thy / DR1

dagbog fra midten / DR1, DR.dk operation afghanistan / DR1, DR2 stemmer fra opgangEn / DR2 s. 040 DR Årsrapport 2008 s. 041 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse public se rvice- redegør else

DR redegør på de følgende sider for, hvordan DR har opfyldt kravene i public service-kontrakten i 2008 og har leveret kvalitetsmæssige tilbud på tv, radio og nye medier. Public service-kontrakten er indgået mellem Kulturministeren og DR og gælder i perioden 2007-2010.

I kontrakten er der lagt vægt på, at DR har såvel ret som pligt til at levere public service-indhold på alle relevante platforme til hele befolkningen. s. 042 DR Årsrapport 2008 s. 043 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

iske programmer fra uafhængige PUBLIC SERVICE- producenter (opgjort i timer og KRAVene pct. andel). Omfanget af programvirksomhe- til dr den og tjenester rettet mod børn og unge i radio og tv mv. samt beskrivelse af, hvilke aktiviteter der har fundet sted med henblik på styrkelse af DRs virksomhed i forhold til børn og unge. DRs Public service-kontrakt er lenter, DRs egen musikvirksom- DRs brug af tekstning, tegn- der opstillet specifikke krav til hed i form af ensembler, koncer- sprogstolkning eller andre DRs årlige Public service-redegø- ter, events mv. samt omfanget af teknologiske metoder til at I relse, og de er gengivet nedenfor. tv-programmer om dansk musik. styrke handicappedes adgang til DR redegør på de følgende sider Omfanget af indsatsen på kul- tv-programmerne. også for de særskilte krav, der er turområdet, herunder omfanget Omfanget af indsatsen på under- stillet i sendetilladelsen for P2. af radio- og tv-programmer om visningsområdet. Public service-kontraktens krav om dansk kultur. Det samlede omfang af genud- emner, som skal indgå i DRs redegø- Omfanget af radio- og tv-pro- sendelser af programmer i radio relse: grammer om de mindre idræts- og tv fordelt på de forskellige Omfanget af nyhedsprogrammer grene i Danmark. programkategorier. i tv og nyheder på fremmedsprog. Udlægning af produktion og pro- Omfanget af den regionale radio- Omfanget af dansksprogede duktionsfaciliteter til uafhængige programvirksomhed. programmer i tv. producenter i tv og radio samt på Fordelingen af forskellige pro- Omfanget af nyproduceret dansk andre platforme (opgjort ved om- gramtyper på sendefladen og på dramatik i tv og radio. kostningerne forbundet hermed). kanalerne, hvordan disse pro- Omfanget og karakteren af dansk En redegørelse for engagemen- gramudbud er blevet brugt af musik på de forskellige platforme, tet i dansk filmproduktion. seere og lyttere, og hvordan publi- særlige aktiviteter til fremme af DRs andel af europæiske tv- kum har vurderet programmerne. dansk musik og danske musikta- programmer og andel af europæ- Beskrivelse af public service on- p2 koncerten / P2 line-virksomhedens indhold. kanal, hvorpå DR sender P2. DR fik musik, jazz og dansk musik samt Redegørelse for foretagne 24. april 2001 udstedt en programtil- kulturprogrammer, samfunds- og værditester af nye tjenester og ladelse til at sende radio på den fjerde debatprogrammer mv. resultatet heraf. landsdækkende FM-radiokanal for en Beskrivelse af, hvordan DR lever Redegørelse for DRs dialog med periode på 8 år. I denne forbindelse op til beskrivelsen af program- befolkningen, herunder særlig indgik DR en aftale med Radio- og TV- virksomheden i ansøgningen. lytter- og seerorganisationerne, nævnet, hvoraf nedenstående tilladel- Dokumentation af, at kanalen og de organisatoriske rammer sesvilkår fremgår. DRs opfyldelse af sender mindst 18 timer i døgnet. for denne dialog. tilladelsen bliver præsenteret under Revideret resultatopgørelse for * Kontrakten kan læses i sin helhed afsnittet om P2-kanalen i den efter- den fjerde FM-radiokanal. på dr.dk/omdr følgende redegørelse for opfyldelsen Redegørelse for, hvordan DR af kravene i Public service-kontrakten. agter at dokumentere overhol- DRs tilladelse til at drive P2 delsen af tilladelsesvilkåret om, – den fjerde landsdækkende kanal Følgende oplysninger skal fremgå af at gennemsnitsomkostningerne Udover at skulle opfylde kravene i redegørelsen om P2: ved programvirksomheden for Public service-kontrakten skal DR Beskrivelse af, hvordan DR- den fjerde FM-radiokanal ikke må også redegøre for varetagelsen af kanalen lever op til at være en overstige gennemsnitsomkost- den særlige tilladelse fra Radio- og nuanceret public service-kanal ningerne ved de øvrige program- TV-nævnet, der giver DR lov til at med klassisk musik, suppleret flader i DR Radio. drive den fjerde landsdækkende med præsentation af rytmisk Programplaner og en uge-planche. s. 044 DR Årsrapport 2008 s. 045 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

sendetimer på DR tv i 2008 for almindelig sendetid. Derudover DRs sender DR hele døgnet nyheder på MANGFOLDIGE DRs digitale nyhedskanal DR Update, som dog ikke indgår i opgørelsen PROGRAMUDBUD over de mange tv-timer.

Radio til alle aldre DR sender radioprogrammer døgnet rundt, og flertallet af DRs kanaler 11.632 kan høres både dag og nat. En døgn- et er afgørende for DR Tabel 1 kanal sendte i 2008 i 8.784 timer, og at skabe værdi for alle DR TVs samlede sendetimer samlet sendte DR 266.330 timers danskere, fordi det er 2007 2008 analog og digital radio i 2008, en stig- danskerne, der skaber ning på næsten 10.000 timer i forhold D DR1 6.693 muligheden for DRs programvirk- 6.997 til 2007. Stigningen skyldes en række somhed via licensbetalingen. Derfor DR2 4.334 4.636 nye DAB- og netkanaler. Bl.a. havde skal danskerne opleve, at de på DRs Tv-timer i alt 11.027 11.632 DR i november 2008 premiere på DR mange platforme hver eneste dag får P5000, DRs nye ungdomskanal, der programmer og tjenester, som begej- sender på både DAB og net. strer, udfordrer og informerer. DR DR prioriterer i særlig grad fire skal tilbyde en bred samfundsmæs- for de enkelte programmer, genrer områder på digital radio: sig dækning af Danmark og således og kanaler. Desuden har DR et særligt afspejle den mangfoldighed af kultur, fokus på at spejle mangfoldigheden i Børn livsopfattelse og levevilkår, der er i de det danske samfund og lave program- Børnene har helt særlige ønsker til forskellige dele af landet. DR tilbyder mer og tjenester, hvor alle grupper er radioen, som ofte passer dårligt ind i derfor landets mest varierede pro- repræsenteret. DRs Public service- fladerne på DRs fire FM-kanaler. På gramudbud på to analoge tv-kanaler, redegørelse tilstræber at illustrere DAB tilbyder DR derfor hele døgnet på en digital tv-kanal, på fire FM- spændvidden i vores programvirk- børnene deres helt egne kanaler radiokanaler og 15 DAB-kanaler, på somhed, og hvordan vi henvender med både kendt og nyt stof, og på dr.dk (med net-tv, net-radiokanaler os til de mange og de få gennem en netradio supplerer DR med kanaler og podcasting) samt på DR Mobil og mangfoldighed i emner og synsvinkler. med børnemusik, historier m.m. som tekst-tv. Samtidig indgår DR også en del af DRs børneunivers Oline. som en væsentlig del af dansk mu- Mere end 11.000 timers tv sikliv med sine fire orkestre og seks I 2008 sendte DR i alt 11.632 timers Unge sangkor samt DRs nye koncerthus. tv på DR1 og DR2, hvilket er en stig- Unge er i front med brugen af de nye Formålet med DRs samlede pro- ning på mere end 600 timer i forhold medier og går ofte meget op i musik. gramudbud er at tilfredsstille de til 2007 (Tabel 1). Årsagen til stig- Til gengæld deler de kun sjældent mange forskellige interesser og behov ningen på begge kanaler skal især musiksmag på tværs af aldersgrup- i den danske befolkning. Med andre findes i de mange sendetimer fra per, og DR har derfor valgt at have ord at síkre mangfoldigheden inden Olympiske Lege, hvoraf en del lå uden særligt fokus på at udbygge digital radio til unge som en integreret del af DRs øvrige tilbud for ungdoms- målgruppen. På DAB og netradio tilbyder DR en lang række musikkanaler inden for genrer som Electronica, Hip Hop og Modern Rock samt DRs nye digitale ungdomskanal DR P5000, der sender på både DAB og net. P5000 er samtidig et udtryk for DRs sats- p5000 / dab og net ning på DAB, da kanalen er bemandet 11.632 s. 046 DR Årsrapport 2008 s. 047 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

med et stærkt profileret værtsteam Tabel 2 for målgruppen - der både præsen- DRs radiokanaler og sendeplatforme i 2008 Web terer musikken og underholder. On demand/ Kabel/ FM DAB Netradio download Telefon Satellit Mellembølge Nyheder og oplysning P1 Radioen er ofte først med dæknin- P2 gen af de seneste nyheder enten i P3 selve fladen eller i timenyhederne. P4 Med internettet er kravet om nyhe- DR Allegro der, når det passer lytterne, steget. DR Barometer DAB og netradio giver DR nye mu- DR Barracuda1 () ( ) ligheder for en løbende nyhedsflade. DR Boogieradio På DAB sender kanalen DR Nyheder DR Coco2 døgnet rundt, og kanalen DR Politik DR Country tilbyder oplysning for de særligt DR Dansktop interesserede ved at transmittere DR Electronica fra Folketingets debatter. DR Evergreen DR Folk Musik eldorado / P4 DR Hip Hop Musik er et helt centralt omdrej- DR Jazz ningspunkt for langt det meste logt eller digitalt og i nogle tilfælde hver dag og på alle tider af døgnet. DR MGP3 () radio. De brede kanaler dækker alle begge dele. Med fire landsdækkende Derfor genudsendes programmerne DR Modern Rock genrer, men DR har på digital radio FM-formater, DAB-formater til ud fra et ønske om at tilgodese flest DR Nyheder mulighed for at skræddersy tilbud alle aldersgrupper og et bredt og mulige lytteres behov. DR Oline til de mange danskere, der har en varieret musiktilbud på netradio Som hovedregel er hverdagsmor- DR Klassisk forkærlighed for bestemte genrer. er det DRs målsætning at være et gener og -formiddage dog altid DR P4 Danmark Derfor er det et særligt fokusom- stærkt alternativ til de kommercielle førstegangssendinger, ligesom DR Hit råde for DR at bruge den digitale og udenlandsk dominerede radio- og hverdagsbåndet kl. 17.10-19.30 er DR P50004 radios muligheder. musiktilbud, som i stigende grad førstegangssendinger. Uden for DR Politik (Folketings-transmissioner) vokser frem på nettet. I Tabel 2 ses, disse tidspunkter sendes i dagtimer- DR POP DK5 Efter tilpasningen af kanaludbuddet hvilke platforme de enkelte kanaler ne en kombination af nyproduktioner DR R&B i december 2008 har DR ikke aktuelle kan høres på. og genudsendelser fra samme uge. DR Rock planer om at ændre sammensætnin- Fra kl. 19.30 sendes primært genud- DR Soft gen af DAB-kanaler, men vil først og Genudsendelser på radio sendelser, kombineret med nyprodu- DR Spillemand fremmest arbejde med at styrke de Kriterierne for DRs anvendelse af cerede Radioaviser. På P2 genud- DR World eksisterende kanaler. I takt med den genudsendelser på radiokanalerne sendes primært kulturprogrammer øgede interesse fra lytterne vil DR er, at de talebårne kanaler P1 og samt enkelte koncerttransmissioner. 1 DR Barracuda lukkede 4/1-2008. øge kvaliteten og tilrettelæggelsen P2 genudsender fagmagasiner, P3 genudsender stort set ikke. Der 2 DR Coco startet 4/1-2008. Lukket 31/12-2008 af de digitale kanaler, således at de kulturprogrammer og andre videns- er dog enkelte undtagelser i form af 3 DR MGP kan fra 17/11-2008 ikke længere høres på DAB, men sender fortsat på netradio lever op til lytternes forventninger. baserede udsendelser. De aktuali- forproducerede programmer, der 4 DR P5000 startet 17/11-2008 DRs radiokanaler kan høres ana- tets- og musikbårne kanaler P3 og anvendes ved sygdom eller beman- 5 DR POP DK kan fra 18/11-2008 også høres på DAB P4 genudsender derimod meget få dingsproblemer ved ferie eller hellig- timer i døgnet. dage. P4 genudsender også kun i me- P1 genudsender størstedelen af get begrænset omfang. På hverdage kanalens programmer. Genudsen- udgør genudsendelser ca. to timer delsen sker ud fra et princip om, at dagligt fra mandag til torsdag, idet kanalen over en uge lyttes af 16 pct. eftermiddagsprogrammet ’Brødre’ af danskerne, mens kun 11 pct. lytter genudsendes om aftenen. Fredag til med dagligt. En stor del af lytterne søndag genudsendes programmet har ikke mulighed for at lytte med ’Eldorado’ om natten.

s. 048 DR Årsrapport 2008 s. 049 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Tv til alle behov x factor live på rådhuspladsen i aftenshowet / DR1

smagsdommerne / DR2

R sender tv inden for stort set alle genrer – fra det allerbredeste egenprodu- Dcerede drama, der samler befolkningen foran skærmen til fæl- les oplevelser, til det smallere, som henvender sig til seere med særlige interesser, f.eks. DR2s kulturprogrammer. DR1 er den brede kanal med en mangfoldighed af tilbud, der henvender sig til et større publikum, skerne på en måde, som følger med tarer og sågar et royalt bryllup med mens DR2 tilbyder programmer, medieudviklingen og passer til for- Prins Joachim og Marie Cavallier. På som appellerer mere til dybde og skellige seergruppers behov. Derfor DR2 omfattede Aktualitet og Debat i fascination. Herudover har DR også er det positivt, at nyhedskanalen på 2008 titler som ’Debatten’, ’Deadline nyhedskanalen DR Update, der døg- dr.dk, DR Update, har oplevet en flot 2. sektion’, ’Jersild & Spin’ samt en net rundt kan ses på DTT, internet- vækstkurve med omkring 600.000 lang række programmer, der indgik i tet, satellit og kabel. ugentlige seere mod årets slutning. årets mange temaaftener. DRs digitale nyhedskanal blev i 2007 Nyheder startet på internettet og blev i Oplysning og Kultur I starten af 2008 lancerede DR en begyndelsen af 2008 også lanceret Oplysning og Kultur omfatter på DR1 nyskabelse inden for nyhedsfor- på DTT-nettet. Den omfattende bl.a. livsstilsprogrammer som ’Ken- om dansk kultur. DRs imødekom- midling i form af ’DR2 Udland’, der nyhedssendetid på DR Update indgår der du typen’, ’Lille Nørd’ samt ’Guds- melse af denne forpligtelse beskri- sendes mandag-fredag kl. 19.30. ikke i Public service-redegørelsens tjeneste i DR Kirken’. Når der på ves i et selvstændigt afsnit om DRs Formålet med ’DR2 Udland’ er at opgørelse af nyhedssendetimer. DR1 i 2008 ses en markant stigning kulturprogrammer. skabe et nyt nyhedsformat med i forhold til 2007, skal forklaringen fokus på udsyn og analyser fra hele Aktualitet og Debat især findes i de 188 formiddagspro- Undervisning verden, som ikke ellers ses i det Omfanget af programmer inden grammer med Nis Boesdal, som blev Sendetiden for programmer i kate- danske tv-billede. Lanceringen af ’DR for Aktualitet og Debat på DR1 er sendt gennem hele året. På DR2 er gorien Undervisning er mindsket lidt Udland’ har betydet, at den samlede stort set uændret i forhold til 2007, Oplysning og Kultur den næststørste i forhold til 2007. DR2 gav fortsat nyhedssendetid på tv er steget mar- dog med en lille stigning. Til gen- programkategori, når vi ser på sen- sendetid til en lang række enkeltstå- kant med næsten 100 timer til 832 gæld er timetallet på DR2 steget en detiden - kun overgået af Aktualitet timer, og heraf er 687 timer sendt del. Stigningen skyldes primært, at og Debat. Kategorien omfatter en i aftenfladen. I forhold til Public der er blevet sendt flere timer fra lang række af de mest populære service-kontraktens krav om, at DR Folketinget i forhold til 2007, hvor DR2-programmer, bl.a. ’Viden om’, årligt skal sende mindst 560 timers der var en pause i transmissionerne ’Smagsdommerne’, .Den 11. time’, tv-nyheder mellem kl. 17 og 24, har på grund af valget i november. Ak- ’Autograf’, ’Kulturguiden’, ’Spise med DR mere end opfyldt kontrakten i tualitet og Debat omfatter på DR1 Price’ og ’Frilandshaven’. I Public 2008. programmer som ’Aftenshowet’, ny- service-kontrakten er der stillet et Det er af største vigtighed for DR hedstime-magasinerne på hverdage særligt krav til DR om at foretage en jersild live / DR1 at levere kvalitetsnyheder til dan- og søndag, en lang række dokumen- mærkbar øgning af tv-programmer s. 050 DR Årsrapport 2008 s. 051 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

ende undervisningsprogrammer og beskrives i et selvstændigt afsnit om stående programmer som ’Melodi adskillige udsendelsesrækker såsom DRs dramatik. Grand Prix’, juleshows og ’Danmarks ’plan.dk’ i otte dele om den danske Indsamling’ var årets primære un- planlov, ’Godt arbejde’ om trivsel og Udenlandsk dramatik derholdningssatsning ’Talent 2008’, psykisk arbejdsmiljø på offentlige ar- Den samlede mængde af Udenlandsk hvor håbefulde udøvere inden for bejdspladser, ’Når bundlinjen bløder’ dramatik ligger på stort set samme en lang række discipliner kæmpede om iværksætteres daglige kamp for niveau fra år til år. Til gengæld kan om retten til at kalde sig Danmarks virksomhedens overlevelse og serien fordelingen af førstegangs- og største talent. En del af forklaringen ’Læreren under pres’ med fokus på genudsendte timer variere en del på faldet i sendetimer med under- undervisning, arbejdsmiljø, indlæring afhængigt af, om de længereva- holdning er, at ungdomsprogram- livvagterne / DR1 og pædagogik. rende serier har været sendt før. På met ’Hjerteflimmer’ kun blev sendt i såvel DR1 og DR2 skyldes faldet på første halvår 2008, mens det i 2007 Dansk dramatik 60-70 timer, at en række drama- kørte hele året. Programkategorien Dansk dramatik serier har været genudsendelser i består af forskellige typer program- 2008. På DR2 forklares en stor del Musik mer, bl.a. DRs egenproducerede af ændringen ved, at den primære Sendetiden for Musik er samlet set prime time-dramatik som ’Sommer’, eftermiddagskrimi i 2007, ’Hun så øget i 2008, dels pga. flere sende- co-producerede bioggraffilm som et mord’, var førstegangstimer, timer med ungdommens musikpro- ’Adams æbler’, dansk satire på DR2 mens eftermiddagsserier i 2008 gram ’Boogie’ på DR1, dels som følge som ’Normalerweize’, børnepro- som ’Miss Marple’, ’Dalziel & Pascoe’ af en række nye enkeltstående og P3 guld / P3 og DR2 grammer som ’Bamses billedbog’ og og ’Lovejoy’ har været sendt før. serielle programmer på DR2. Der- kort- og novellefilm som ’Knus’, en Tilsvarende har flere af de populære udover sendte DR i 2008 musikpro- afgangsfilm fra Filmskolen. Efter en aftenkrimier på DR1 været sendt grammet ’X Factor’, som samlede kraftig stigning fra 2006 til 2007 har før, såsom ’Inspector Morse’ og ’En danskerne i stort tal foran skærmen, DR TV stort set fastholdt uændret sag for Frost’. hvor de fulgte de dygtigste amatør- høj sendetid for dansk dramatik i sangeres udvikling i konkurrencen 2008. DR er i Public service-kontrak- Underholdning om at blive vinder af ’X Factor’. DR2s ten forpligtet til at øge omfanget Sendetiden for Underholdning er i musikdækning ramte bredt med af egenproduceret drama på tv. 2008 faldet ca. 50 timer i forhold til opera fra Wien, programserien ’Late DRs opfyldelse af denne forpligtelse 2007. Udover en lang række enkelt- Night’, der viste en række nyere danske navne fra den rytmiske scene, store internationale sportsbegiven- ’Midnatsjazz’ med Caroline Hender- heder. Alle år med Olympiske Lege er son og ’P3 Guld’ - samt en serie mu- derfor pr. definition store sportsår, Det er vigtigt for DR at levere sik-temaaftener spredt over året, og da DR sikrede sig en del af OL- bl.a. om danske musiksucceser fra rettighederne i 2008, påvirker det Gasolin til Nephew, om vidunderbørn også mængden af sendetimer med i den klassiske musik, om glamrock sport. DR1 sendte således langt over samt om klassiske dirigenter. DR er i dobbelt så meget sport i 2008 som kvalitetsnyheder Public service-kontrakten forpligtet i 2007. På DR2 blev sendetiden lidt til alle forskellige målgrupper til at øge dækningen af dansk musik. lavere i 2008 trods OL. Det skyldes, Opfyldelsen af denne forpligtelse at 2007 var et stort atletikår, hvor beskrives senere i redegørelsen. DR2 bl.a. sendte fra VM i Japan. I 2008 sendte DR2 i stedet fra Golden Bred sportsdækning League-stævnerne, hvor de ypperste og mindre idrætsgrene af verdens atletikstjerner dystede Antallet af timer med Sport på tv er inden for de store atletikdiscipli- primært afhængig af to faktorer: ner. Sporten blev også behandlet i Muligheden for at erhverve ret- temaaftener på DR2 om bl.a. glæden tigheder til sportsbegivenheder, og ved sport og omhandlede ikke mindst hvor vidt der er tale om et år med Paralympics (handicap-OL), der blev s. 052 DR Årsrapport 2008 s. 053 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Tabel 3 A Tabel 3 C DR TVs førstegangstimer - fordelt på programtyper og kanaler DR TVs genudsendelsestimer - fordelt på programtyper og kanaler 2007 2008 2007 2008 DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV

Nyheder i alt1 470 275 745 457 375 832 Nyheder i alt1 12 0 12 0 46 46 Nyheder mellem kl. 17-242 329 261 591 328 359 687 Aktualitet og Debat 454 152 605 443 181 624 Aktualitet og Debat 365 490 855 383 694 1.076 Oplysning og Kultur 1.160 1.027 2.187 942 1.009 1.951 Oplysning og Kultur 462 630 1.092 586 611 1.197 Undervisning 160 152 313 167 123 290 Undervisning 1 63 64 0 45 45 Dansk dramatik 308 49 357 319 35 354 Dansk dramatik 79 50 130 74 50 124 Udenlandsk dramatik 1.439 688 2.127 1.764 757 2.521 Udenlandsk dramatik 679 471 1.150 613 400 1.013 Underholdning 200 5 205 142 4 146 Underholdning 178 10 189 133 4 137 Musik 200 28 228 176 42 217 Musik 122 29 151 172 46 218 Sport 16 3 19 7 2 8 Sport 136 121 257 351 110 461 Præsentation 10 5 14 0 0 0 Præsentation 241 86 327 268 102 371 Timer i alt 3.959 2.108 6.067 3.959 2.199 6.158 Timer i alt 2.734 2.225 4.960 3.038 2.436 5.474 1Tallet for nyheder indeholder Almene nyheder og Sportsnyheder 1Tallet for nyheder indeholder Almene nyheder og Sportsnyheder. 2Ifølge Public service-kontrakten 2007-2010 skal DR TV årligt sende minimum 560 timers nyhedsprogrammer mellem kl. 17 og 24.

holdt i Kina efter OL. Ifølge Public Omfanget af genudsendelser på tv service-kontrakten skal DR øge ligger generelt stabilt fra år til år. Tabel 3 B omfanget af programmer om mindre Baggrunden for den øgede mængde DR TVs førstegangstimer kl. 17-24 - fordelt på programtyper og kanaler idrætsgrene i Danmark, og dette af genudsendt udenlandsk drama- 2007 2008 emne bliver beskrevet i et særskilt tik skyldes at en række dramase- DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV afsnit. rier har været genudsendt i 2008, f.eks. har DR2s eftermiddagsserier Nyheder i alt1 329 261 591 328 359 687 Præsentation ’Miss Marple’, ’Dalziel & Pascoe’ Aktualitet og Debat 332 100 432 347 124 471 Kategorien Præsentation består af og ’Lovejoy’ været sendt før.. Den Oplysning og Kultur 272 582 854 230 550 780 alle de programoversigter, grafikele- reducerede mængde genudsendt Undervisning 1 31 32 0 21 21 menter og trailere mv., som binder underholdning skal ses i sammen- Dansk dramatik 59 49 108 53 45 98 sendefladen sammen mellem de hæng med de færre sendetimer med Udenlandsk dramatik 398 398 796 362 322 684 egentlige programmer. Der er i 2008 førstegangsudsendt underhold- Underholdning 90 10 100 69 2 71 en marginal stigning i Præsentation ning, som typisk bliver genudsendt Musik 19 18 37 40 34 74 på 44 timer samlet for tv, som skal i dagtimerne i dagene umiddelbart Sport 58 29 87 76 31 108 ses i sammenhæng med den samlede efter første visning. Baggrunden Præsentation 92 56 147 99 64 162 2008-stigning i programsendetid på for faldet i genudsendelser inden Timer i alt 1.650 1.533 3.183 1.605 1.551 3.155 ca. 500 timer, svarende til ca. 5 pct. for oplysning og kultur er dels den 1Tallet for nyheder indeholder Almene nyheder og Sportsnyheder DR skal i forbindelse med Pub- markant øgede mængde af første- lic service-kontrakten ligeledes gangsudsendelser, bl.a. udsendelser redegøre for omfanget af første- med Nis Boesdal sendt fra Århus, gangstimer kl. 17-24 (Tabel 3B). dels at OL i august i stort omfang Som tidligere nævnt er antallet af blev sendt i dagtimerne, hvormed der nyhedstimer steget som følge af den blev genudsendt færre timer i denne nye nyhedsudsendelse ’DR2 Udland’, periode. Forklaringen på stigningen der bliver sendt på alle hverdage. i genudsendelser af nyheder på DR2 er, at ’DR2 Udland’ genudsendes Genudsendelser sent samme aften. DR skal også redegøre for omfanget af genudsendelser (Tabel 3 C). s. 054 DR Årsrapport 2008 s. 055 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Meget forskellige Tabel 4 des tager ’Stedsans’ hver uge over radiokanaler Fordelingen af programtyper på P1 halvanden time lytterne med til et pct. 2007 2008 sted i Danmark og tegner med stemmer og lyd et portræt af stedet og Nyheder 8 8 de mennesker, der lever, færdes el- Aktualitet 25 28 ler arbejder der, mens ’Dokumentar- Fagmagasiner 39 34 timen’ hver uge sender virkeligheds- Debat og samtale 19 17 skildrende dokumentar, der tager Dokumentar/Feature 9 13 lytteren med bag om facaden og ind i Note: P1 er en talekanal, hvor musik kun anvendes som virkemiddel i programmer og som udfyldning i kortere ukendte miljøer. pauser mellem programmer. Musik optræder derfor ikke som programtype på kanalen. P2 - klassisk musik og kulturtillæg P2 er klassisk musik med tillæg af kultur, jazz og rytmisk musik. Kanalen er unik, fordi den både spiller klassisk musik og bringer de bedste koncerter fra Danmark og Europa direkte hjem i lytternes stuer og mennesker og medier / P1 desuden bringer lytterne kultur- formidling, -nyheder og -debat. P2 Rs fire radiokanaler på dioen specifikt for den enkelte kanal 4). Men P1s nyhedstilbud rækker ud andel af p2s sendeflade med klassisk musik levede i 2008 op til sin strategiske FM fremstår med hver sin ud fra de programkategorier, der over Radioaviserne med den brede målsætning ved inden for konces- specifikke indholdsprofil. afspejler kanalens indholdsprofil. vifte af aktualitetsprogrammer, der sionsaftalens rammer at bevæge sig DP1 er DRs oplysningskanal, i 2008 udgjorde 28 pct. af program- fra at være en oplysende klassisk der behandler samfundsmæssige og P1 - tankevækkende radio fladen og spændte fra det daglige musikkanal til at være et klassisk videnskabelige emner og skaber ind- P1 er oplysningskanalen med nyheder, ’Orientering’, over ’Horisont’ til musikunivers med kulturnyheder på sigt. P2 er DRs klassiske kanal, med debat, samfunds- og videnskabsstof. ’Krause på tværs’. hverdage og yderligere kulturfor- tillæg af kultur, som stimulerer det Kanalens opgave er at behandle og Mængden af fagmagasiner ud- midling i weekenden. klassiske musikunivers og samtidig perspektivere samfundsmæssige og gjorde 34 pct. af P1-sendefladen, DR er i sin koncessionsaftale for også behandler emner inden for kul- videnskabelige emner, f.eks. histo- og blandt titlerne kan nævnes nye kanalen forpligtet til at fastholde tur, jazz og rytmisk musik. P3 er en risk, politisk, kulturelt, menneske- programmer i 2008 som ’Faglit- følgende genremæssige fordeling trendsættende kanal, der med både ligt, filosofisk, naturvidenskabeligt, teratur på P1’ og ’Religionsrapport’ 63% på P2: humor og substans hele tiden skal socialt, erhvervsmæssigt, teknolo- samt P1-klassikere som ’Harddisken’, 62 pct. klassisk musik forny sig og prøve grænser af. P4 gisk og globalt. Kanalen formidler ’Videnskabens verden’, ’Mennesker 20 pct. kulturprogrammer er DRs regionale kanal, der med et information på en måde, så lytterne og medier’ og ’Panorama’. 9 pct. nyheder/samfund/debat alsidigt udbud af public service-radio inddrages, engageres, stimuleres Debat- og samtaleprogrammerne 5 pct. jazz og med et mix af landsdækkende og og udfordres - og dermed selv får udgjorde 17 pct. af P1-fladen i 2008 4 pct. anden musik (folk, world, mv.) regionale programmer følger lyt- mulighed for at danne holdninger og og talte blandt andet det nye kultur- terne døgnet rundt. Derfor opgøres sammenhængende viden. P1 er den debat-program ’Kulturkontoret med I 2008 er P2, efter dialog med fordelingen af programtyper på ra- moderne samfundskanal, der skaber Steen Bille’ og ’P1 Debat’. Radio- og TV-nævnet, blevet gen- indsigt, og det har P1 i 2008 blandt Dokumentar/Feature udgjorde 13 tænkt og kanalens sendeflade er andet gjort ved at styrke dynamikken pct. af sendefladen, en stigning på blevet justeret i forlængelse af DRs i de redaktionelle valg og formidlin- 4 pct.point i forhold til 2007. Bag- økonomiske genopretningsplan. Det gen for i endnu højere grad at stimu- grunden er, at P1 i 2008 styrkede blev samtidig anledningen til at gen- lere og udfordre lytterne. dokumentar- og featureområdet nemføre ændringer, der har skabt en I 2008 er der arbejdet med bedre med en række nye formater. Med mere sammenhængende og letgen- formidling og flere temasatsninger omdrejningspunkt i reportageforma- kendelig sendeflade uden at ændre til kanalens 725.000 ugentlige lyttet ’Stedsans’ og ’Dokumentartimen’ på den overordnede genremæssige tere. Omfanget af nyheder er med har P1 styrket kanalens skildring af fordeling, som er fastlagt i konces- 8 pct. på niveau med 2007 (Tabel mangfoldigheden af livsvilkår. Såle- sionsaftalen. s. 056 DR Årsrapport 2008 s. 057 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

mit danmark / P2 sender alle hverdage kulturprogram- Nyheder, samfund og debat udgør merne ’Jensen på P2’ og kulturny- 9 pct. af sendefladen på P2. Udover hedsmagasinet ’Kulturnyt’. Kultur- nyheder på hele timer gennem hele formidlingen er i 2008 blevet styrket dagen og den sene aften består med det nye weekendprogram ’Kul- samfunds- og debatstoffet af P2s turguiden’, der hver lørdag formid- store sommertema. I 2008 var det dag over tre timer giver et samlet projektet ’Mit Danmark’, og her kort- overblik over de mest interessante lagde P2 sammen med sine lyttere et kulturelle oplevelser i Danmark lige Danmark i forandring. Med udgangs- nu samt peger ind i den kommende punkt i temaer som vandet, jorden, uges kulturbegivenheder. Med Car- hjemmet, familien og vennerne sam- sten Ortmann som vært og guide lede kanalen personlige historier ind har P2s lyttere gennem året mødt om Danmark anno 2008 og lagde op et væld af forfattere og kunstnere til dialog og debat på kanalens hjem- inden for alle kunstarter samt været meside. Og med en række interes- med til udstillinger og forestillinger sante historier og interviews var ’Mit i hele landet. Søndag formiddag har Danmark’ en stor succes blandt lyt- programmet ’Besøgstid’ set dagens terne, der bidrog med flere hundrede lys. Det er halvanden times fordy- debatindlæg midt i en ferietid. bende samtale mellem en af landets Jazz udgør 5 pct. af sendefladen Klassisk musik udgjorde i 2008 63 store kulturpersonligheder og vær- på P2. Mandag til torsdag står den DR opfylder dette krav ved at sende nye udgivelser, forestillinger og pct. af P2s sendeflade (Tabel 5 A). ten Karen Secher, som har radioklip sene aften i jazzens tegn på P2, og specifikke kulturprogrammer, der kunstudstillinger. Om aftenen byder P2s lyttere kan nu i langt højere grad med, der giver samtalen historisk DRs jazzværter præsenterer lyt- indeholder aktualitet og anbefa- P2 på fordybelse og koncerter, hvor orientere sig på kanalens nye klassi- perspektiv. Kulturformidlingen er terne for både den danske og den linger. Derudover sender kanalen værker og komponister ofte sættes ske programflader, der blandt andet dermed styrket fra en placering på udenlandske jazzscene. For at styrke en række musikprogrammer, hvor ind i en historisk og aktuel ramme omfatter ’P2 Koncerten’ hver eneste hverdage om eftermiddagen, hvor de mulighederne for at høre jazz fra DR musikken eller komponisten sættes gennem samtaler med dirigenter, aften med klassiske koncerter fra færreste har mulighed for at lytte er der etableret endnu en jazzkanal, i en faglig sammenhæng, og hvor solister og gæsteeksperter med danske og europæiske koncertsale. koncentreret med, til en placering i så vi nu udover ’Jazz på P2’ har to 24 solister, dirigenter og musikkyn- personlig førstehåndsviden. Kulturprogrammer udgør 20 pct. weekenden, hvor langt flere kan få timers digitale tilbud: DR Jazz, der dige interviewes. P2 sendte i 2008 af sendefladen på P2, og kanalen glæde af P2s nye tilbud. sender på DAB og netradio, og DR hver aften klassiske koncerter fra 3. P2 skal forholde sig kritisk og operanyt / P2 New Jazz, der sender på netradio. danske og europæiske koncertsale, skabe debat om og i kulturlivet. Anden musik, bl.a. nye strømninger formidlet og sat i aktuel og historisk DR opfylder dette krav i flere af i rytmisk musik, udgør 4 pct. af sen- perspektiv af P2s værter. P2 dæk- kanalens programmer ved at have defladen på P2. I ’Kosmo’, der sendes kede også kulturlivet i hele Danmark et særligt fokus på kulturdebat- fredag, lørdag og søndag aften, ved i ’Kulturnyt’ og ’Kulturguiden’ ten i weekendens programmer. udforskes den alternative musik- at sende indslag og reportager fra Her optræder kendte kulturdebat- scenes seneste udgivelser af dygtige kulturbegivenheder samt at sende tører ofte i samtaler eller i direkte værter, som brænder for musikken koncerter fra landets koncertsale. debatter. Ikke mindst i programmet og har fokus på at inspirere og agere Desuden dækkede P2s sommertema ’Kulturkontoret’ som sendes på Tabel 5 A musikalsk stifinder for lytterne og ’Mit Danmark’ hele landet. P2 lørdag og søndag eftermiddag. Fordelingen af programtyper på P2 fortælle den gode historie bag ny- Derudover dækker P2 på hverdage kulturlivet i hele landet. P2 sæt- pct. 2007 2008 skabende musik. 2. P2 skal formidle kunst og kultur det danske kulturliv i ’Kulturnyt’ og ter fokus på musik- og kulturlivet både aktuelt og i historisk perspektiv. ’Jensen på P2’. med initiativer som ’P2 Prisen’ og Klassisk musik 62 63* Fire overordnede mål for P2 DR opfylder dette krav ved at sende ’Romanprisen’ samt dækning af Kulturprogrammer 20 20 I DRs sendetilladelse for P2 er der daglige kulturnyheder og kultur- 4. P2 skal være kulturproducerende kulturbegivenheder, udstillinger og Nyheder/samfund/debat 9 9 fastlagt fire overordnede mål for programmer samt ’Kulturguiden’ og -stimulerende og give lytterne forestillinger i hele landet. I 2008 Jazz 5 5 P2, som også er opfyldt i 2008: i weekenden og ved at indsætte kulturoplevelser i et bredt felt. var det nogle af landets helt unge Anden musik 4 4 musik og koncerter i musikfaglig og P2 opfylder dette krav ved at sende klassiske musikere, der modtog *Stigningen på 1 pct. point skyldes en afrunding af den klassiske natflades fordeling og er ikke udtryk for en 1. P2 skal informere om musik, kunst kulturhistorisk kontekst. P2 giver programmer om koncerter, som P2-priser for ’Årets danske or- omprioritering af fordelingen mellem programtyper. og kultur i bred forstand. hver uge lytterne anmeldelser af afspejler og engagerer musik- og kesterudgivelse’ og ’Årets danske s. 058 DR Årsrapport 2008 s. 059 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

roskilde festival / DR.DK, DR1, P3 kammermusikudgivelse’ samt ’Lyt til Tabel 5 B Nyt’-prisen. P2 uddelte derudover Driftsomkostninger for P2 i 2008 i 2008 for første gang den nye ’P2 Mio. kr. Internt regnskab Koncert-prisen’, der gik til Mogens Dahl med begrundelsen, at han Salgsindtægter og andre indtægter 0 har formået at skabe et æstetisk Personaleudgifter 22,3 smukt musikhus på Islands Brygge, Andre eksterne udgifter 1,6 der har gjort København og – gen- Gramex* 16,4* nem ’P2 Koncerten’s transmis- Årets resultat 40,3 sioner – hele Danmark kulturelt * DR har udgifter til Gramex i forbindelse med musikrettigheder. rigere. ’Romanprisen’, der i 2008 blev dækket på både radio, tv og dr.dk, gik til Jens Smærup Søren- sen, der modtog prisen på 25.000 kr. for sin mesterligt komponerede roman ’Mærkedage’. Det er tiende år, at DR uddeler sin litterære pris, og hele romanpris-projektet er et samarbejde mellem DR og Styrelsen for Bibliotek og Medier. DR står for nomineringen af bøgerne, og det er ske oplevelser formidlet af nogle af ningerne for kanalen er reduceret P3 - med substans og hjerte Tabel 6 læselystne danskere, som er med til tidens store dirigenter og solister. i 2008. DRs økonomiske genopret- P3 er de unges kanal, der spiller en Fordelingen af programtyper på P3 at udpege årets roman. Hver måned Alle koncerter er sendt på P2, mange ningsplan blev også anledning til – afgørende rolle som formidler af ny Pct. 2007 2008 har læseklubber på flere end 50 af med chefdirigent Thomas Daugaard efter dialog med Radio- og TV-næv- dansk musik med en musikprofil, der landets biblioteker læst og vurderet på podiet. Den nye kompositionsmu- net – at gentænke P2s sendeflade peger fremad. Det er målet, at P3 Musikprogrammer 40 40 den samme roman. Undervejs har sik har ligeledes jævnligt været at for at skabe en mere sammenhæn- konstant skal forny sig og afprøve Nyheder 5 5 P2s lyttere kunnet følge læsernes finde på programmerne i ’P2 Koncer- gende sendeflade. nye grænser. P3 favner et bredt Magasinprogrammer 47 46 diskussioner og høre interviews ten’, og mange timers ny musik og in- I koncessionsaftalen indgår som repertoire af den nyere musik, bl.a. Sport 8 9 med forfatterne, formidlet af P2- formation om den stilles til rådighed nævnt et krav om, at omkostnin- pop og rock og med specielt fokus værten Susanna Sommer og sendt i på sitet dr.dk/p2/lyttilnyt. gerne til P2 opgøres i forhold til P1 på musik af både nye og etablerede ’Kulturguiden’ på P2. DR Underholdningsorkestret har og P3, og at driftsomkostningerne danske kunstnere. I 2008 var 35 pct. stor rolle. P3 har også i 2008 gjort morgendagens stjerner og etab- i 2008 fortsat sine indspilninger af for P2 ikke må overstige omkostnin- af den spillede musik på P3 dansk, og en stor indsats for at bringe danske lerede kunstnere med ’P3 Guld’. P3 DRs ensembler har også i 2008 samtlige Mozarts symfonier under gerne for P1 og P3. I 2008 var om- 40 pct. af udsendelserne på P3 var kunstnere ud til et bredere publi- formidlede musikken både i de brede indtaget en markant plads på P2, den internationale stjernedirigent kostningerne til P1 på 51,2 mio. kr., til musikformidling, hvor musik var det kum. P3 var til stede og dækkede flader og egentlige musikprogram- og P2 har blandt andet sendt de Adam Fischers ledelse og har mar- P2 på 40,3 mio. kr. og til P3 på 47,2 centrale element (Tabel 6) . I andre både smalle og brede festivaler mer som ’Musik Nu’ og ’Det elektri- traditionsrige torsdagskoncerter i keret sig som et fornemt klassisk mio. kr., hvormed DR også i 2008 har programmer, f.eks. ’Sport på 3’eren’ i 2008, bl.a. Spot Festival i Århus ske barometer’, Danmarks lytterbe- hele sæsonen. DR Symfoniorkestret kammerorkester i en række kon- overholdt koncessionsbetingelserne. og magasiner som ’Go’ Morgen P3’, og Roskilde Festivalen. Derudover stemte og uafhængige hitliste for og DR Vokalensemblet har også certer med musik af Haydn, Mozart, Omkostningerne er opgjort og re- ’Køter’ og ’Mads og Monopolet’, var skabte P3 også selv bedre mulighe- alternativ musik. P3 har dermed også holdt koncerter i ind- og udland med Schubert og Carl Nielsen. lateret direkte til de enkelte kanaler. musikken ikke det indholdsmæssigt der for dansk musiks vækstlag med i 2008 formået at skabe en scene mange udsolgte huse og kunstneri- Herudover er der en række andre centrale, men spillede også her en ’Karrierekanonen’ og fejrede både for en lang række nye danske navne Omkostninger for P2 omkostninger knyttet til produktio- og bringe dem ud til et bredere Det fremgår af sendetilladelsen for nen af radioprogrammer, som ikke publikum. P2, at DR skal indsende et revideret kan relateres direkte til de enkelte DR modtog i 2008 Aids-Fondets årsregnskab for P2 og dokumentere, kanaler - og derfor ikke indgår i op- informationspris for P3s indsats i at gennemsnitsomkostningerne ved gørelsen. Det gælder omkostninger forbindelse med kampagnen ’Humor programvirksomheden ikke oversti- til Radioaviser og P3-Nyheder, DR- mod Aids’, og det skete med be- ger gennemsnitsomkostningerne ensembler, rettighedsomkostninger grundelsen, at kanalen har sat helt for P1 og P3. Ligesom DRs øvrige (KODA og forfattere), programud- nye standarder for information, der virksomhed er P2 blevet berørt af vikling, udsendelse, præsentation og involverer og skaber debat. P3 har spareplanen, hvorfor driftsomkost- markedsføring. siden ’Humor mod Aids’ blev lance- s. 060 DR Årsrapport 2008 s. 061 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

ret i 2004 bakket op om kampagnen P4 - regionalradio med Tabel 7 med en kombination af humor og aktualitet og lune Fordelingen af programtyper på P4 alvor. I 2008 kunne danskerne blandt P4 er Danmarks mest lyttede pct. 2007 2008 andet ved hjælp af sms’er få kendte radiokanal og dækker med sine 11 personer til at sælge ud i den gode regionale stationer hele landet. Fra Nyheder 10 11 sags tjeneste. DRs regioner følger P4 lytterne døg- Nyheds-, aktualitets- og servicemagasiner 30 30 Nyhedsudsendelserne udgjorde net rundt med et alsidigt udbud af Musikmagasiner 30 30 5 pct. af sendefladen på P3 i 2008 moderne public service-radio (Tabel Underholdning 30 30 og ligger dermed på niveau med 7). P4 leverer hver dag et mix af re- Note: At fordelingen i 2008 summer op til 101 pct. skyldes afrundinger. Medtages decimaler er summen 100 pct. året før. Men nyhedsstoffets reelle brødre / P4 gionale og landsdækkende program- andel af den samlede sendeflade er mer og nyheder til kanalens 2,9 mil- dog langt større, da store dele af lioner ugentlige lyttere. Udover både formidlingen af nyheds- og aktua- landsnyheder og regionale nyheder Tabel 8 litetsstoffet sker inden for ram- hver time giver P4 dagligt danskerne Sendetimer for nyheder på DR Radio merne af magasinprogrammerne, servicemeddelelser om trafik, vejr og Radioaviser, P3 Nyheder og Regionale nyheder 2007 2008 som udgjorde 46 pct. af sendefladen. større begivenheder. P3 styrkede i 2008 sin aktuelle profil P4 har i sine nyheds-, aktuali- P1 683 682 med de nye aktualitetsbårne maga- tets- og servicemagasiner i 2008 P2 455 470 sinprogrammer ’Køter’ og ’Ugerevy’, informeret om og bragt reportager P3 537 538 der bygger videre på P3s mangeårige fra en lang række kulturelle begiven- P4 2.740 2.722 tradition for nyheds- og aktualitets- heder. Blandt andet inviterede P4 Nyheder i alt på FM 4.416 4.412 formidling i et moderne og uhøjtide- i 2008 igen lytterne med på kultu- Note: Oversigten indeholder Radioavisen, Nyhedsoversigter, P3 Nyheder samt Regionale nyheder. Et gennem- ligt formsprog, målrettet til et yngre relle oplevelser med programmet snitligt P4-distrikt sendte 982 timers regionale nyheder og Radioaviser i 2008, svarende til knap 3 timer dagligt. publikum. ’Levende lørdag’, der hver lørdag 9 pct. af P3s sendetid i 2008 var besøger en stor aktuel begivenhed sport. P3 er DRs sportskanal, og et sted i Danmark og sender tre sporten er et af de områder, som i timers live-radio. Og sammen med 2008 har fået endnu højere priori- DR1 inviterede P4 til koncert med ’X tet. Større og mindre sportsgrene Factor’-finalisterne på Rådhusplad- dækkes løbende i forbindelse med sen i København. resultatformidling i P3 Nyhederne. P4 spiller som Danmarks største 2. I programmerne gik P4 bag om en nyhederne som en integreret del Programmet ’Sport på 3’eren’ antal ugentlige lyttere på radiokanal også en væsentlig rolle aktuel dansk kunstner, som optrådte af den øvrige morgenflade, tilpas- har på hverdagsaftener fokus Danmarks mest lyttede radiokanal p4 som formidler af ny dansk musik. live og svarede på spørgsmål fra lyt- set kernelytternes særlige ønsker på Champions League-fodbold, Musik indgår i en lang række pro- terne. Første koncert var med Ras- og behov. På DAB tilbyder kanalen håndbold og danske hold i UEFA grammer på P4, der i 2008 styrkede mus Nøhr, og studiet var befolket DR Nyheder altid lytterne seneste Cup-fodbold og Royal League-tur- indsatsen for den danske musik med med P4-lyttere, der havde vundet nyhedsudsendelse, mens brugerne neringen. Desuden sender ’Sport på en række nye tiltag. P4s nye musik- billetter ved at indsende spørgsmål. på netradio kan vælge mellem at 3’eren’ lørdag og søndag, hvor den program ’Brødre’ havde i løbet af Dermed styrkede P4 også i 2008 ind- lytte seneste Radioavis samt en lang danske fodbold-superliga dækkes året besøg af en lang række danske satsen for at udbrede dansk musik række aktuelle specialmagasiner on sammen med en lang række mindre musikere i studiet, ligesom programtil et bredere publikum. demand. sportsgrene. P3 dækkede i 2008 2,9 mio. mets værter Alex Nyborg Madsen og også ’Tour de France’ og satte i Søren Rebbe med direkte sendinger Danmarks største forbindelse med kanalens dækning fra både Grøn Koncert, Beatday 08 radio-nyhedskilde af OL nye standarder ved at flytte og Skanderborg Festivalen var med Med mere end 3,6 millioner ugentlige hele redaktionen til Beijing. Det til at bringe festival-Danmark ind i lyttere til Radioavisen og P3 Nyhe- blev samlet til mere end 200 timers de danske hjem. 2008 var ligeledes derne er DR landets største radio- OL- og kulturdækning fra Kina. DR året, hvor P4 introducerede det nye nyhedskilde. DR tilbyder målrettede Radios dækning af mindre sports- program ’Musikmødet’, baseret på og kvalificerede nyhedstilbud til grene gennemgås mere udførligt i live-optagelser fra de ret intime lytterne på alle fire FM-kanaler (Ta- et særskilt afsnit. rammer i DR Koncerthusets Studie bel 8). På både P1, P3 og P4 indgår s. 062 DR Årsrapport 2008 s. 063 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Tabel 10 PUBLIC Andel af sendetimer fordelt på danske og udenlandske programmer SERVICE I 2007 2008 Førstegangstimer FOKUS Danske produktioner Egenproduktion 2.921 3.315 Flest danske programmer Dansk co-produktion/Entreprise 322 344 Dansk fremmedproduktion 32 39 Udenlandske produktioner Udenlandsk co-produktion/Entreprise 59 17 R har som målsætning, at som dansk produktion. På DR2 er bl.a. OL og folketingstransmissioner. Udenlandsk fremmedproduktion 1.626 1.558 størstedelen af tv-pro- introduktionen af nyhedsudsendel- Fordelingen af DR TVs programmer Førstegangstimer i alt 4.960 5.273 grammerne skal være af sen ’DR2 Udland’ med til at hæve på egenproduktion og fremmedpro- dansk oprindelse. Med en andelen af danske programmer, duktion er ikke ændret væsentligt Genudsendelser D Danske produktioner samlet andel på 69 pct. danskpro- ligesom de mange sendetimer fra fra 2007 til 2008. Mest markant duceret indhold og endda med en Olympiske Lege også her har været er stigningen i egenproduktion Egenproduktion 2.440 2.438 mindre stigning i forhold til 2007 må med til at øge danskprocenten mar- som følge af DR Sportens mange Dansk co-produktion/Entreprise 567 545 denne ambition siges at være op- kant. Baggrunden for faldet i danske sendetimer under OL og en stigning i Dansk fremmedproduktion 149 102 fyldt (Tabel 9). Væksten i danskpro- genudsendelser er den øgede andel antallet af DR Nyheders sendetimer Udenlandske produktioner centen gælder såvel DR1 som DR2. af førstegangsudsendelser grundet fra Folketinget (Tabel 10). Udenlandsk co-produktion/Entreprise 102 108 På DR1 skyldes den overordnede Udenlandsk fremmedproduktion 2.811 3.167 vækst især, at de mange sendeti- Genudsendelser i alt 6.068 6.158 mer fra Olympiske Lege medregnes Timer i alt 11.028 11.632

Tabel 9 DR TVs andel af danske og udenlandske programmer 2007 2008 DR1 DR2 DR TV DR1 DR2 DR TV Førstegangsudsendelser Danske 66% 61% 64% 71% 66% 69% Udenlandske 34% 39% 36% 29% 34% 31%

Genudsendelser Danske 56% 44% 52% 49% 42% 47% Udenlandske 44% 56% 48% 51% 58% 53% Note: Tallene er opgjort uden Præsentation. Danske timer spænder fra programmer, der er totalt egenproduceret, til transmissioner fra udlandet, hvor DR stiller speaker til rådighed. 69%af DRs indhold på tv er dansk produceret s. 064 DR Årsrapport 2008 s. 065 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Succesfulde sommer / DR1 dramaserier

TV i november 2008, men det blev ikke hvor danskerne blandt andet fik et Radio det endelige farvel til familien Som- glædeligt gensyn med 12-årige ’Max’ 2008 stod i familien Sommers tegn mer. I 2009 lever serien nemlig videre i serien af samme navn. De otte nye Nye dramaformater Fortællingen om den nordsjælland- som radiodrama på P2, så danskerne episoder var en fortsættelse af Det er et af DRs mål at udbrede ske lægefamilie ’Sommer’ var i 2008 fortsat kan følge med i livets med- serien, som danskerne for første kendskabet til radiodramatikken og spydspidsen i DRs dramasatsnin- og modgang for både Jacob, Adam, gang kunne stifte bekendtskab med sikre tilgang af nye dramalyttere. ger. 20 søndage kunne de danske Sophia og de andre medlemmer af i 2007. Serien tog på en finurlig og For at fremme dette er der i 2008 tv-seere følge Christians kamp mod familien Sommer. humoristisk måde livtag med nogle blevet udviklet en række nye drama- Alzheimers, Lærkes gymnasietid og I 2008 bød DR også på historisk af de store og små spørgsmål, der formater. den øvrige families liv med op- og generationsdrama i form af serien melder sig for børn i den svære tid På radioen har P2 og P1 i 2008 haft nedture, glæder og sorger. Serien ’Album’, instrueret af Hella Joof. mellem barndom og ungdom. Som premiere på en række nye dramati- blev meget vel modtaget af de dan- Baseret på Benn Q. Holms roman hovedrolleindehaver var Samuel ske satsninger, bl.a. en fornyelse af ske seere, og i gennemsnit så 1,7 mil- startede ’Album’ tidsmæssigt, hvor Heller-Seiffert igen i centrum som krimigenren, erotiske noveller, doku- lioner danskere med hver søndag. På ’Krøniken’ sluttede, og gav danskerne Max flankeret af blandt andre Mette drama, situationsspil, spændingsse- rollelisten var både gamle kendinge et indblik i nationens liv i de tre årtier Horn og Lars Bom samt børneskue- rier og sitcom. som Jesper Langberg og Lisbet Dahl fra 1970’erne til 1990’erne. Serien spillerne Faysal Mobahriz og Anna Målet med DRs nye fiktive do- og i tv-sammenhæng lidt mindre blev en klar seersucces med over 1,1 Agafia Svideniouk Egholm. kumentarfortællinger er at gøre kendte skuespillere som Lars Ranthe mio. seere i gennemsnit. I alt blev det til 31 timers ny, dansk dramatikken endnu mere relevant og Marie Louise Wille. Sidste episode DR tilbød også dramaserier dramatik sendt i prime time på DRs for flere lyttere og at skabe nye af serien løb over skærmen på DR1 henvendt til hele familien i 2008, kanaler (Tabel 11). På trods af den dramatiske genrer, der kan leve mindre nedgang i forhold til 2007 som selvstændigt drama på P2 og mere end opfylder DR dermed Public samtidig på P1 kan spille sammen service-kontraktens krav om, at DR med kanalens fokus på samfunds- skal øge mængden af prime time- debat. I fem enkeltepisoder tog de dramatik med 10 pct. i forhold til dramatiske værker udgangspunkt i perioden 2003-2006, hvor DR i gen- fiktive faktuelle begivenheder, f.eks. nemsnit sendte 19 timer årligt. ’Hvad ville der ske, hvis der sprang Udover førstegangsudsendelserne en bombe på Nørreport?’, ’Hvad ville gav DR i 2008 danskerne mulighed der ske, hvis sygdommen sars kom til for et gensyn med den anerkendte Danmark?’ og ’Hvad nu, hvis Danmark dramaserie ’Rejseholdet’. Og selv om for enhver pris / P2 stadig ejede de Dansk Vestindiske Tabel 11 programmet hører hjemme i under- Øer?’. Med kendte skuespillere som DR TVs timer med ny dansk prime time-dramatik Gennemsnit holdningskategorien skal det sluttelig Lars Brygmann, Erik Clausen og 2007 2008 2003-2006 nævnes, at DR1 i juledagene gav dan- Carsten Bjørnelund i hovedrollerne skerne muligheden for et anderledes satte dramatikere og skuespillere Førstegangsudsendelser 34 31 19 gensyn med det allerkæreste inden fokus på mulige fiktive begivenheder, Genudsendelser 33 36 -for dramagenren, nemlig ’Matador’, og på P1 blev dramatikken fulgt op I alt 67 67 - denne gang i form af musical fra med debatter. Note: I tabellen er redegjort for omfanget af nyproduceret dansk dramatik i prime time, dvs. at anden dansk Operaen i København, hvor DR Under- Med ’For enhver pris’ har radiodra- dramatik som f.eks. danske film, børnedramatik og satireprogrammer ikke er medregnet. holdningsOrkestret opførte musikken. matikken også forsøgt sig med nye s. 066 DR Årsrapport 2008 s. 067 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

former inden for krimi-genren. Se- endnu to nye stykker radiodramatik. Med nyopførelsen af ’Sivaskriget’ Høje ambitioner for rien er bygget op som selvstændige I dokudramaet ’Eik Skaløe jages’ i førte DR en gammel klassiker op til dansk musik enkeltafsnit med afsluttet handling, fire afsnit leges med tanken om, at det nye årtusindes sprog og radio- men med et fast og genkendeligt Danmarks store beat-ikon, Eik Skaløe foniske form. Stykket foregår stadig personunivers, udgjort af stærke fra orkestret Steppeulvene, lever i i et 1950’er univers, men er ført op kræfter som Ole Lemmeke, Søren bedste velgående på en bjergtop i til nutidens sprog og form. I rollerne Sætter-Lassen, Ellen Hillingsøe og Indisk Himalaya. Dokudramaet er et hørtes bl.a. Søren Spanning, Peter Anne Grete Bjarup Riis. I større og stileksperiment, hvor alle scener og Gantzler og Lars Ranthe. mindre biroller hørtes Anders W. lyde er optaget on location i Hima- Siden 1. maj 2008 har DR podca- Berthelsen, Marie Louise Wille og laya. Serien er instrueret af Georg stet al radiodramatik, og det har Bodil Jørgensen. Larsen, og i hovedrollen høres Niels åbnet radiodramatikken op for nye R vil stimulere glæden I 2008 debuterede DR ligeledes Skousen. DR havde i 2008 ligeledes grupper af lyttere. ved musik ved at afspejle, med den erotiske novelle. En række premiere på Anna Neye Poulsens Samlet blev det til 32 timers nypro- formidle og skabe musik danske forfattere og dramatikere sorthumoristiske radio-sitcom duceret radiodramatik i 2008 (Tabel Dmed særlig vægt på dansk blev inviteret indenfor i DRs drama- ’Sognefald’. Handlingen udspiller sig 12). DR Radio er i Public service-kon- musik. DR vil gerne give borgerne tiske værksted. Blandt andre har i og omkring en kirke i provinsen og trakten forpligtet til at øge nypro- unikke koncertoplevelser og udvikle Merete Pryds Helle, Dy Plambeck og rummer kendte stemmer som Birthe duktion af radiodramatik med 10 nye og innovative musiktilbud, som Thomas Lagermann Lundme skrevet Neumann, Søren Sætter-Lassen, pct. i forhold til gennemsnittet for udfordrer, engagerer og involverer ny dramatik til glæde for DRs lyttere. Anders Hove, Tina Gylling Mortensen, perioden 2003-2006, hvilket svarer seere, lyttere og brugere. Dette gør Derudover har DR haft premiere på Caroline Drasbæk og Benjamin Kitter. til et nyt årligt gennemsnit i perioden DR ved at bringe musik inden for alle på 30 timer og 48 minutter. I 2007 genrer og en bred vifte af koncerter lå DRs nyproduktion af radiodrama- fra både DRs koncerthus og hele tik under målet, da DR kun sendte landet ud til danskerne på tv, radio Tabel 12 27 timers nyproduceret dramatik og dr.dk. DR Radios timer med dansk dramatik Gennemsnit på grund af omstruktureringer i DR har i 2008 været til stede på 2007 2008 2003-2006 dramaproduktionen. I 2008 og 2009 en lang række danske musikfestiva- har DR derfor øget dramaproduktion ler og har transmitteret fra såvel Nyproduktion 27 32 28 markant, hvormed det sikres, at Pub- egne som andres koncerter. DRs nye Genudsendelser 107 67 -lic service-kontraktens krav bliver koncerthus blev officielt åbnet 17. I alt 134 99 - indfriet i løbet af kontraktperioden. januar 2009, og DR sendte derfor i 2008 størstedelen af sine klassiske koncerter fra Radiohusets koncertsal, heriblandt P2s ’Tors- dagskoncerten’. Men radiolyttere og koncertgængere kunne allerede fra sommeren 2008 få en forsmag af lyden fra et koncerthus i verdensklasse. Allerede i juni sendte P4 kon- certoptagelser fra Koncerthusets Studie 2, mens P2 i august sendte DR UnderholdningsOrkestrets opførelse af Schuberts 9. symfoni, ligeledes fra Koncerthusets Studie 2. I månederne frem mod den officielle åbning af Koncerthuset blev der sendt seks koncerter fra Studie 2 på P2. Udover åbningskoncerten blev det til koncerter med Mozart og Bach, barokmusik opført af den unge danske stjernecellist Andreas dune ved koncerthusets åbning s. 068 DR Årsrapport 2008 s. 069 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

DRs koncerthus rummer fire der ikke tæller med under opgø- Tabel 13 koncerter fra de nordiske lande og relsen af dansk musik, blev dæk- DR TVs timer med dansk musik europæiske partnere vil blive præ- ket, herunder New Yorker Filhar- 2007 2008 senteret. monikernes enestående koncert i Nordkoreas hovedstad Poynyang, og Førstegangsudsendelser 136 199 Radio opera-topmødet i Wien med de tre Genudsendelser 219 206 I Public service-kontrakten for operasangere Netrebko, Domingo og I alt 356 405 2007-2010 er DR forpligtet til at Villazon. Endelig var DR2 med, da man Note: Dansk musik er defineret som al dansk komponeret musik, uanset af hvem og hvor den spilles, samt al give dansk musik en central placering fejrede Nelson Mandelas 90-års dag musik spillet af danskere eller ensembler, hvor danskere indgår som en bærende kraft. på DRs radiokanaler, som udover at musikensembler ved en koncert i Hyde Park. spille og præsentere både traditio- og seks kor DRs dækning af dansk musik er nel og ny dansk musik, herunder kom- dog langt mere omfattende end positionsmusik, også skal deltage de opgjorte sendetimer afspejler. Tabel 14 aktivt i det levende musikliv gennem Opgørelsen omfatter kun sen- Andel danskproduceret musik i DR Radio (cd/plader) bestillingsopgaver, konkurrencer, detimer for rene musikprogram- 2006 2007 2008 DR-koncerter osv. DR er derudover mer, der er kategoriseret under forpligtet til at fastholde det tids- programformålet Musik, og som P2 21% 20% 28% mæssige omfang af dansk musik på samtidig er produceret i Danmark. P3 30% 33% 35% radio (Tabel 14). Når eksempelvis ’Aftenshowet’ på P4 48% 49% 48% På radio spiller DR en central rolle DR1 eller ’Smagsdommerne’ på DR2 P4-familien - - 69% som formidler og katalysator for Brantelid, tidens nye toner med det Otto Brandenburg og Natasja. Otto viser indslag, der handler om dansk Note: Dansk musik er defineret som al dansk komponeret musik, uanset af hvem og hvor den spilles, samt al såvel landets vækstlag af musikalske elektroniske band Efterklang sam- Brandenburg blev mindet ved en stor musik, tæller disse således ikke med. musik spillet af danskere eller ensembler, hvor danskere indgår som en bærende kraft. P4-familien udgøres af stjernefrø som etablerede danske men med DR UnderholdningsOrke- koncert fra Skanderborg Festival og Det skyldes, at DR ikke registrerer DR Dansktop, DR P4 Danmark og DR Pop dk kunstnere. DR gjorde igen i 2008 en stret, Carl Nielsen-festkoncert og udsendt som temaaften på DR2. Den antallet af minutter med musik i de stor indsats for dansk musik. Udover et musisk tilbageblik til de brølende meget omtalte dokumentarudsen- enkelte programmer, men kun hele høje andele af dansk musik på DRs 1920’ere med DR UnderholdningsOr- delse om sangerinden Natasja blev programmer, der handler om musik. radiokanaler havde DR gennem året kestrets Golden Days-koncert, hvor sendt på DR1. 2008 var også året, Samtidig er der andre programmer en lang række initiativer. Gennem også ’P2 Prisen 2008’ blev uddelt i hvor DRs Roskilde Festival-dækning med musik som en vigtig bestanddel, hele året satte P2, P3 og P4 fokus på fire kategorier. slog igennem på alle medier. På tv der ikke kategoriseres som musik, dansk musik bl.a. gennem P2s ’Ugens pigeliv / DR1 resulterede det i en temaaften, fordi programmerne er en blanding cd’ og ugentlige transmissioner fra TV som blev sendt live på DR2 og fulgt af flere programgenrer. I 2008 gjaldt landets koncertsale, P3 ’Ugens uund- Antallet af tv-sendetimer med op af højdepunkter fra festivalen det blandt mange andre programmer gåelige’ og P4s ’Ugens Album’. På den dansk musik er i 2008 øget be- ugen efter. DR TV dækkede ligele- dokumentarserien ’Pigeliv’ om DRs årlige ’Spil Dansk’-dag satte P2, P3 tragteligt i forhold til 2007 (Tabel des Kronprinsparrets Kulturpris på Pigekor og ’Dansk Melodi Grand Prix’. og P4 gennem en hel dag fokus på 13). DR øgede således antallet af begge kanaler, og Tina Dickow blev Det er DRs klare målsætning at dansk musik og danske kunstnere. førstegangsvisninger af program- som prismodtager markeret på DR1 øge omfanget af dansk musik på Blandt andet transmitterede P2 og mer med dansk musik med 63 timer med uddrag fra hendes koncert på DRs tv-kanaler endnu mere i 2009. I P4 fællessang til hele Danmark fra i forhold til 2007. Musikken på tv var årets Roskilde Festival. Derudover den forbindelse har åbningen af det DR Byens koncerthus. Med ’Karrie- i 2008 bl.a. karakteriseret ved en sendte DR i 2008 musikprogrammet nye koncerthus givet DR helt nye rekanonen’ var DR i 2008 igen med til række markante events. Året blev ’X Factor’, som samlede danskerne muligheder for at transmittere både at hive en lang række af morgenda- indledt med ’P3 Guld’, hvor ung dansk i stort tal foran skærmen, hvor de klassiske og rytmiske koncerter, og gens stjerner ud fra øvelokalerne og rytmisk musik blev fejret med maner. fulgte de dygtigste amatørsangeres det får seerne allerede nu gavn af ind på DRs radiokanaler. Målet med 40-året for udgivelsen af Beatles’ udvikling i konkurrencen om at blive med blandt andet klassiske koncer- ’Karrierekanonen’ er at vise bredden ’White Album’ blev også fejret med vinder af ’X Factor’. Efteråret bød ter på DR2 søndag eftermiddag og og virketrangen i de vækstlag, der er en koncert i Forum Horsens den 22. desuden på otte udsendelser med et nyt rytmisk musikmagasin. en væsentlig forudsætning for ud- november. Koncertens 30 numre blev Midnatsjazz på DR2, en udsendel- Fra 18. januar 2009 sender DR2 viklingen af den danske musikscene. gennemført med en perlerække af sesrække, hvor Caroline Henderson hver søndag året rundt en klas- Ligesom tidligere år fandt talrige danske og internationale kunstnere havde gæster i studiet og viste sisk koncert betitlet ’DR2 Klassisk’. bands i 2008 vejen til lytternes ører og sendt live på DR1. Store danske perler fra DRs jazzarkiv. Hovedparten af koncerterne vil gennem ’Karrierekanonen’. navne blev mindet i året, herunder Også internationale begivenheder, være med DRs ensembler, men også Med ’P3 Guld’ fejrede P3 og s. 070 DR Årsrapport 2008 s. 071 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

lyt til nyt / P2, DR.DK DRs ungdomsensemble DR2 igen i 2008 de kommende års stjerner ved at sætte fokus på de kunstnere, der i det seneste år har gjort en forskel for det danske musikliv ved at sætte nye standarder og prøve nye veje.

DRs ensembler DRs ensembler har igen i 2008 indtaget en markant plads på såvel DRs medier som på danske og udenlandske scener. DR Koncerthuset rummer fire egne musikensembler: DR SymfoniOrkestret, DR Underhold- ningsOrkestret, DR Big Bandet og DR Ungdomsensemblet. Derudover har DR seks kor, nemlig DR Spireko- ret for de 6-8-årige, DR Børnekoret for de 9-11-årige, DR Juniorkoret for de 11-15-årige, DR Pigekoret, DR Koncertkoret og elitekoret DR Ove Andsnes, Lars Vogt og Nelson koncerter med DR Symfoniorkestret med tre-fire årlige klassiske pro- Vokalensemblet, som er DRs nyeste Freire, den tyske dirigent Marek og andre danske og udenlandske jekter, som i 2008 blev sendt i ’Unge satsning inden for korarbejdet. DRs Janowski, den spanske dirigent orkestre. Vokalensemblet bidrog spiller klassisk’ på P2. Pigekor, der i 2008 fejrede 70-års Rafael Frühbeck de Burgos sam- derved både til at sætte den højeste jubilæum, fungerer i dag som elite- men med den spanske guitarsolist standard for dansk korsang og dr.dk ensemblet i DR Korskolen. Udover en Angel Romero, sangeren Bo Skovhus, udbrede kendskabet til dansk musik. I På dr.dk har sitet dr.dk/musik i 2008 omfattende koncertvirksomhed ind- cellisten Andreas Brantelid, kompo- de store symfoniske korværker med- øget sit fokus på egenproducerede går pigekoret også i en række DR- nist og dirigent Matthias Pintscher, virkede også DR Koncertkoret på 75 videoklip, anmeldelser og artikler, programmer og -koncerter, og hver den tidligere chefdirigent for DR freelance-ansatte medlemmer og sitet har i snit haft knap 33.000 dag kl. 6.15 og i weekenden kl. 7.15 SymfoniOrkestret Leif Segerstam, ugentlige brugere. For at gøre ind- synger DR Pigekoret morgensang på æresdirigent Herbert Blomstedt, DR Big Bandet fik i 2008 tilknyttet holdet tilgængeligt for flere brugere DAB- og netkanalen P4 Danmark. violinisterne Nikolaj Znaider og Julia den danske verdensbassist Chris har sitet forladt den tidligere opde- Som nævnt i gennemgangen af Fischer, den 30-årige dirigent Tugan Minh Doky som kunstnerisk kon- ling i forskellige musikgenrer og har P2 har DRs ensembler også i 2008 Sokhiev og violinisten Gidon Kremer. sulent. Med ham har Big Bandet f.eks. også inddraget brugerne med indtaget en markant plads på P2, der fortsat ad et dobbeltspor. For det artikler, der har lagt op til debat. i sæsonen blandt andet har sendt DR UnderholdningsOrkestret har i første som et bigband i verdensklas- dr.dk/musik har også dækket forde traditionsrige torsdagskoncerter 2008 fortsat sine indspilninger af se og med gæster som arrangøren skellige store og små begivenheder med DR SymfoniOrkestret. samtlige Mozarts symfonier under Vince Mendoza og superguitaristen eller koncertaktuelle kunstnere. Ek- den internationale dirigent Adam Fi- Mike Stern. For det andet med po- sempelvis har Roskilde Festivalen sit DR SymfoniOrkestret har holdt schers ledelse og har også markeret pulære jazzkoncerter, der tiltrækker eget univers, hvor der under festiva- koncerter i ind- og udland med sig som et klassisk kammerorkester et stort publikum, bl.a. i 2008 ved tre len blev fokuseret på daglig og aktuel koncerter og ny musik tilgængelige markeret åbningen af DR Koncert- mange udsolgte huse og kunstneri- i en række koncerter med musik af koncerter, hvor DR Big Bandet spil- opdatering fra begivenhederne med enten som download eller on demand. huset med et nyt site, der fokuserer ske oplevelser formidlet af nogle af Haydn, Mozart, Schubert og Carl lede James Bond-klassikere sammen nyheder, interviews, anmeldelser af For også at inddrage brugere og på aktiviteterne i huset og har stort tidens store dirigenter og solister. Nielsen. med den danske sangerinde Szhirley. koncerterne og billedserier. I ugen, udbrede oplevelsen af den klassiske fokus på kommende koncerter. Alle koncerter er sendt på P2, mange hvor festivalen foregik, brugte knap musik har dr.dk/p2 været en del af Den nye kompositionsmusik har med chefdirigent Thomas Daugaard DR Vokalensemblet, DRs elitekor med DR Ungdomsensemblet (DRUEN) 48.000 danskere sitet. samarbejdet www.mixtoverdener.dk, jævnligt været at finde på program- på podiet. Eksempler på nogle af de 18 sangere, gav i 2008 en lang række består af 25 talentfulde unge stry- På den klassiske musikfront har der lader både kendte musikere og merne i ’P2 Koncerten’, og mange mange kunstnere, der har optrådt a capella-koncerter med værker gere under uddannelse, der her får dr.dk/p2 fokuseret på at højne almindelige danskere lave nye versio- timers ny musik og information om med DR SymfoniOrkestret i 2008, fra renæssancen og frem til i dag mulighed for virkelig at komme ind i oplevelsen af klassisk musik på in- ner af klassisk musik og på den måde den stilles til rådighed på sitet dr.dk/ er: Pianisterne Robert Levin, Leif og medvirkede desuden i en række orkesterspillet ved intenst arbejde ternettet ved at gøre en lang række giver det ny betydning. dr.dk har også p2/lyttilnyt. s. 072 DR Årsrapport 2008 s. 073 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

premiere / DR2 Dansk kultur og ’Kulturguiden’ på DR2. Herudover ud til flere omfatter kategorien en lang række enkeltstående udsendelser, temaaftener og kortere programserier.

Radio Det fremgår også af Public service- kontrakten, at DR i kontraktperioden mærkbart skal øge omfanget af programmer om dansk kultur på Rs mål er at skabe, for- DR introducerede i 2008 ligeledes radio, hvilket DR har opfyldt i 2008. midle og perspektivere et en række nye kulturprogrammer DR dækker kultur i en lang række mangfoldigt udbud af kunst på radio. ’Kulturkontoret på P1’ sammenhænge på radioen – ikke Dog kultur på en engage- tager hver fredag formiddag fat mindst på P2, hvor 20 pct. af sende- rende, inspirerende og aktiverende på forskellige kulturdebatter fra fladen udgøres af kulturprogram- måde. DRs dækning af og involvering penge og magt til seksualiseringen mer, svarende til 1.757 timer i 2008. i kulturen kan findes på alle DRs me- af litteratur. ’Besøgstid’ på P2 og Da DR i koncessionsaftalen for P2 dier. DR dækker kulturen i en række P1 er også et nyt program, der hver er bundet af en særlig genremæssig selvstændige programmer hver uge, søndag og tirsdag står for at lave et fordeling i sendefladen, kan DR ikke men har også en udbredt kulturdæk- grundigt portræt af en personlig- tidsmæssigt øge omfanget af P2s ning integreret i en lang række andre hed fra kulturlivet kombineret med kulturdækning uden en forudgående danske kulturliv er ligeledes en fast sendes hver lørdag fladen ’Levende DAB programmer som f.eks. ’Deadline’ på radioklip fra fortiden. I et andet nyt tilladelse fra Radio- og TV-nævnet. bestanddel af en lang række af P1s lørdag’, der bringer kulturoplevelser DR er i Public service-kontrakten DR2, magasiner som ’Agenda’ på P1 program, ’Faglitteratur på P1’, kan DRs øgede dækning af dansk kultur øvrige programmer, der ikke indgår i fra hele Danmark ud til danskerne og forpligtet til at styrke kulturdæk- og i P4s regionale flader. lytterne møde forfattere til nye og i kontraktperioden 2007-2010 sker nedenstående opgørelse. Det drejer indgår i opgørelsen, og P4 dækker ningen på DAB, og DR har i 2008 DR har også i 2008 fastholdt og interessante debatbøger, biografier, derfor på P1 og P4 (Tabel 16). sig blandt andet om ’P1 Morgen’ og desuden kulturen både regionalt startet sending af hele P2 på DAB. styrket den løbende dækning af erindringer, essaysamlinger, tids- P1 introducerede i 2008 det nye kul- P1s formiddags- og eftermiddags- og landsdækkende i morgen- og Dermed udgøres DRs kulturtilbud på kulturen. I 2008 introducerede DR skrifter m.m. turdebatprogram ’Kulturkontoret’. flade, ligesom ’Radioklassikeren’ også eftermiddagsprogrammerne. Det DAB nu af både P1 og P2. I løbet af bl.a. ’Kulturguiden’ på DR2 og P2, Derudover dækker P1 kulturen i det sender kulturprogrammer, og dertil øgede antal genudsendelser på P1 og 2008 har DR desuden udviklet en ny hvor der hver uge gives et samlet TV nye kulturprogram ’Besøgstid’, i ’Kul- kommer P1s særlige serier, hvoraf P4 skyldes, at P1 genudsender både kultur-weekend til DAB, som starter overblik over de mest interessante Det fremgår af Public service- turnyt’ og i ’Filmland’. Dækning af det flere har fokus på kultur. På P4 egne og P2s kulturprogrammer. sending i maj 2009. Det betyder, at og aktuelle kulturhistorier i Danmark. kontrakten, at DR i kontraktperioden der fremover hver lørdag vil blive Seerne kan møde forfattere, som er mærkbart skal øge omfanget af sendt programmer med fokus på lit- aktuelle med nye bøger, og få over- programmer om dansk kultur på tv. teratur, mens søndagens sendeflade blik over, hvad de kan opleve i biogra- For at lave en kvantitativ opgørelse Tabel 15 vil være en blanding af DRs kultur- fen, i teatret og på kunstudstillinger. over DRs indsats på dette område er DR TVs timer med dansk kultur programmer og radiodramatik. Lytterne kan høre kulturindslag fra dansk kultur defineret - i overens- 2007 2008 I løbet af 2008 og 2009 har DR ugen og interviews med skaberne af stemmelse med Radio- og TV-næv- taget et nyt skridt i samarbejdet litteratur, film, teater og billedkunst. net - i Tabel 15 som ”programmer Førstegangsudsendelser 152 173 med forskellige forlag for at gøre ’Kulturguiden’ findes desuden på med Danmark som produktions- og Genudsendelser 345 329 litteratur tilgængelig på nye medier. dr.dk, hvor den nye tjeneste samler emneland, der samtidig er katego- I alt 498 501 DR har sammen med en række forlag alle DRs kulturindslag på tværs af riseret med indholdskategorierne gjort det muligt for brugerne på kanaler og platforme, så danskerne kultur (bl.a. kulturhistorie), litteratur, dr.dk i perioder at kunne downloade her døgnet rundt har fri adgang til medier (bl.a. film og teater), ballet Tabel 16 aktuelle lydbøger som Liza Marklunds DRs kulturstof. samt kunst og arkitektur”. Ud fra DR Radios timer med dansk kultur ’En plads i solen’ og danske Josefine Derudover søsatte DR en række nye denne definition sendte DR i 2008 2007 2008 Ottesens ’Heltemod og kragelort’, kulturprogrammer i 2008. På tv lan- 173 førstegangstimer med kultur. og DR vil så vidt muligt også i 2009 cerede DR2 det nye filmmagasin ’Pre- Bag timetallet ligger især en række Førstegangsudsendelser P1 og P4 238 257 fortsætte med løbende tilbud om miere’ og programserien ’Autograf’, faste programmer som ’Smagsdom- Genudsendelser P1 og P4 103 626 litteratur til download. hvor Clement Kjersgaard og publikum merne’, ’Den 11. time ’og i 2008 ikke P2 1.752 1.757 interviewede kulturpersonligheder. mindst nyskabelserne ’DR2 Premiere’ I alt 2.093 2.640 s. 074 DR Årsrapport 2008 s. 075 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Flere mindre På tv sendte DR mere end idrætsgrene 300 timers OL-dækning og på radio mere end 200 timers sports- og kulturradio fra Kina

R dækker mindre idræts- sportsudsendelser på tv og radio. kumsinteressen for sportsgrene speedway, trampolin, ridebane- nem reportager, interviews, omtale grene i den løbende resul- DRs brede programmer som DR1s som håndbold, fodbold og cykling er springning, galop, tennis og atletik. af stævner, kampe og konkurrencer, tatformidling i ’Sportnyt’ ’Aftenshowet’ og P3s ’Go’ Morgen P3’ stor, bestræber DR sig på at bringe Og DR2 bragte sportstemaaftener portrætter og besøg i studiet af Dpå tv og i ’P3 Sporten’ på har i 2008 haft besøg i studiet af en resultater, baggrund og live-trans- om Kinas sportssystem, om cyber- idrætsudøvere. radio. Derudover dækker DR mindre lang række af de danske OL-stjerner. missioner fra disse discipliner. Men sport, om ekstremsport, om sport i P3 sendte i 2008 et helt hold af idrætsgrene i særlige programmer Efterfølgende dækkede DR også han- herudover skildrer tv-sporten på DR Hitler-tiden og om ’OL Paralympics’. værter og reportere til Kina, hvor og transmissioner i forbindelse med dicappens ’OL Paralympics’ , bl.a. med mangfoldigheden i dansk idrætsliv ved Det er dog ikke muligt at foretage de dækkede både sport og kultur stævner og sportsbegivenheder. en udvidelse af det daglige ’Sportnyt’, også at gå tæt på smallere idræts- en tilbundsgående kategorisering tæt fra morgen til aften. Det blev DR er i Public service-kontrakten sendt i den bedste sendetid. grene, såvel i den daglige sportsdæk- af de mange sportssendetimer, bl.a. samlet til mere end 200 timers forpligtet til at øge dækningen af Fra 2009 har DR styrket dæk- ning som i dybdegående programmer. fordi dækningen af langt største- sports- og kulturradio fra Beijing. mindre idrætsgrene i Danmark, og til ningen af de mindre idrætsgrene 2008 var et særlig stort sportsår parten af de enkelte discipliner fore- Udover direkte sportsdækning og sportnyt / DR1 de mindre idrætsgrene regnes alle yderligere på tv. DR har i løbet af på tv i kraft af Olympiske Lege i går som led i programsatte flader resultatformidling af stort set alle discipliner, der ikke er enten fodbold, 2008 udviklet et tv-sportsmagasin Beijing, og her var der rig lejlighed til med fokus på flere sportsgrene ad sportsbegivenheder med dansk håndbold eller cykling. med fokus på dækningen af de min- at vise en lang række præstationer gangen. Således er OL et eksempel deltagelse mødte lytterne en lang DRs dækning af mindre idræts- dre idrætsgrene, og DR lancerede inden for de mindre idrætsgrene, på den udfordring, som også i den række af Danmarks ypperligste grene var i 2008 præget af Olympiske det nye sportsmagasin i februar bl.a. atletik, badminton, basketball, daglige sportsdækning gør det van- sportstalenter, når de gæstede DRs Lege, hvor DR præsenterede dan- 2009. Magasinet sendes lørdage kl. beachvolley, boksning, bordtennis, skeligt for DR at lave en opgørelse, sportsstudie. skerne for en lang række danske ud- 18.55-19.30, og DR planlægger at brydning, gymnastik, ridning, roning, der indeholder den samlede dækning I løbet af 2008 har P3 blandt andet øvere inden for mindre idrætsgrene sende 20 programmer i 2009 samt sejlsport, svømning, synkronsvøm- af mindre idrætsgrene. dækket følgende mindre idræts- og transmitterede fra de mange kon- at øge antallet yderligere i 2010. ning, tennis, trampolin, triathlon, grene: Atletik, badminton, basketball, kurrencer med dansk deltagelse. Selv Foruden det nye magasin dækker DR udspring og volleyball. DR dækkede Radio beachvolley, boksning, bordtennis, om OL foregik i Beijing har DR i 2008 i 2009 bl.a. DGI’s landsstævne, VM i også ’Paralympics’, handicap-OL, DR Radio har i 2008 også haft fokus bowling, brydning, curling, cykelcross, prioriteret dækningen af de danske Brydning og VM i Taekwondo, ligesom hvor seerne kunne følge de danske på de mindre idrætsgrene på sports- banecykling og landevejscykling, golf, OL-deltagere for at styrke synlig- dækningen af de mindre idræts- deltagere, da 4.000 af verdens hur- kanalen P3. De mindre idrætsgrene gymnastik, handicapidræt, heste- gørelsen af de mindre idrætsgrene. grene også er styrket i DRs løbende tigste og stærkeste fysisk handicap- dækkes løbende i forbindelse med sport, ishockey, kampsport og vægt- På tv sendte DR mere end 300 timers sportsdækning. pede mødtes i Beijing for at dyste resultatformidlingen i de daglige ny- løftning, kano og kajak, motorsport, OL-dækning og på radio mere end om medaljerne. heder (’P3 Sporten’) og i de længere roning, sejlsport, skisport, skydning, 200 timers sports- og kulturradio TV Foruden de mere end 300 tv-timer sportsfladeprogrammer på P3. I skøjteløb, svømning, taekwondo, fra Kina. DRs dækning af Olympiske På tv dækker DR dansk idræt i fra OL har DR i årets løb også dæk- ’Sport på 3´eren’ er der løbende fo- tennis, volleyball, windsurfing samt Lege rakte imidlertid ud over de rene både bredde og dybde. Da publi- ket bl.a. dressurridning, sejlsport, kus på de mindre idrætsgrene gen- særlige OL-idrætsgrene. s. 076 DR Årsrapport 2008 s. 077 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

DRs alternativer til for børnedramatik og har sendt Tabel 17 A børn og unge flere stort anlagte dramaserier som DR TVs sendetimer med programmer til børn ’Isa’s Stepz’ og ’Far, Mor og Bjørn’, 3-12-årige Gennemsnit som generelt er dyrere at producere 2007 2008 2003-2006 end andet indhold til børn. Til trods for dette har DR dog i 2008 sendt Førstegangsudsendelser 446 401 338 mange flere timers førstegangsud- Genudsendelser 877 1.108 436 sendelser til børn end gennemsnittet I alt 1.323 1.509 774 i perioden 2003-2006 og opfylder Note: Enkelte programmer/serier for børn og unge kategoriseres samlet for aldersgruppen 3-20 år. dermed Public service-kontraktens Disse programmer medregnes her under tilbuddene til de 3-12-årige. ørneområdet er et centralt De unge i alderen 13-20 år er DRs sommeren på det, de elsker - at forpligtelser. område for DR som public store udfordring. Det er en mål- synge og danse for at blive klar til Derudover sendte DR også fa- service-virksomhed. DR gruppe, som har et langt mere frag- årets MGP. Og for tredje år i træk milieserien ’Max’, der er beskrevet Bhar i de seneste år mødt menteret mediebrug end den øvrige inviterede DR børnene med til et og registeret som egenproduceret stadigt hårdere konkurrence fra befolkning, og som ser væsentligt stort rollespilstræf med afsæt i den dramatik, da den opfylder DRs sær- en lang række kommercielle tv- mindre tv og lytter væsentligt min- prisbelønnede Barda-rollespilsserie lige standard for dansk dramatik og stationer, der har målrettede tilbud dre radio. Dette stiller store krav til for børn. sendes i prime time med henblik på til børn hele døgnet. DR har derfor i DR om at arbejde på nye platforme DR har også i 2008 fastholdt de at samle familien foran skærmen til 2008 arbejdet med at videreudvikle og hele tiden tænke i nye måder at stolte traditioner ved at styrke fælles oplevelser. og styrke programmer og tjenester, opbygge universer og relationer på. indsatsen med højkvalitetsdrama På ungdomsområdet har 2008 som børn kan vælge til ud fra lyst DR vil tilbyde indhold, der optager de til både mindre og større børn. Med og genkendelighed. DR fokuserer på unge, og som knytter dem sammen ’Det kongelige spektakel’ førte DR at skabe programmer og univer- i fællesskaber, hvor de kan socia- dukke-tv ind i det nye årtusinde og ser til børnene, som stimulerer leg, lisere sig og have deres eget rum. fornyede genren med karakterer nysgerrighed og forståelse for Formålet er at imødekomme de unge som Prinsesse Habibi, Kong Villy, tilværelsen. Og ikke mindst program- og deres behov og følge dem på vej i rumvæsnet Luni og den lille robot mer, der medvirker til børnenes overgangen fra teenager til voksen. Dyt. Med familieserien ’Far, Mor og dannelse som mennesker og lever Bjørn’ med bjørnen Bruno, Anders videre i deres bevidsthed og fantasi. TV Lund Madsen og Signe Lindquist i far, mor og bjørn / DR1 Også forældrenes tillid og dermed I 2008 kunne børnene igen møde hovedrollerne tog DR på en sjov og deres tilvalg af DRs børnetilbud er DRs landskendte børneprogrammer anderledes måde fat på alle de små et væsentligt parameter for DR, når som f.eks. ’Lille Nørd’ og ’Store Nørd’ og store udfordringer, der kommer, det gælder tilbuddene til de mind- samt ’Shanes verden’. Herudover har når en familie på to bliver til tre. Med ste. For at bevare en central plads i DR skabt og sendt en lang række nye serien ’Isa’s Stepz’ kunne de større børnenes medieforbrug i et stadigt programmer og events til både små børn i 2008 leve sig med ind i Isas mere fragmenteret medielandskab og store børn samt deres foræl- verden, fyldt med dans, veninder, lek- introducerer DR i 2009 en dedike- dre. I ’Min Funky Familie’ lærte hele tier, forelskelse, skole, drenge og det ret børnekanal, der fra morgen til familien at synge, danse og optræde væld af store følelser, som forældre aften vil tilbyde børnene ægte public i skøn forening. Med ’DM i børnerap’, kan have svært ved at forstå. service-programmer. børnenes eget Melodi Grand Prix DR øgede allerede i 2007 udbuddet ’MGP’ og DRs rollespilstræf ’Barda’ af programmer til børn væsentligt skabte DR også i 2008 en række ved indførelsen af programfladen events, der formåede at samle bør- ’Morgenhår’ mellem kl. 6.30 og 8.30 nene og give dem både flot indhold på hverdage. Det betød, at omfanget på tv, radio og net samt ikke mindst af både førstegangsudsendelser noget at tage med ud til hverdagens og genudsendelser til børn steg lege. I ’DM i børnerap’ rappede seks markant i 2007. I 2008 er omfanget seje rap-talenter i alderen 7-13 år på af førstegangsudsendelser faldet livet løs. I ’MGP’ stod 10 talentfulde lidt (Tabel 17 A). Det skyldes, at DR børn på scenen efter at have brugt i 2008 har styrket indsatsen inden s. 078 DR Årsrapport 2008 s. 079 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

budt på flotte seertal til nyska- Tabel 17 B belsen ’Drengene mod pigerne’, DR TVs sendetimer med programmer til unge hvor der dystes på viden om alt 13-20-årige Gennemsnit fra filmklassikere til sex. En anden 2007 2008 2003-2006 nyskabelse er ’Boogie Mix’, hvor der sendes danske og udenlandske Førstegangsudsendelser 149 220 - musikvideoer, som man kan slappe af Genudsendelser 370 303 - til efter skoletid. Desuden har 2008 I alt 519 523 528 budt på en ny sendeflade til de unge Note: Det er ikke muligt at opgøre fordelingen mellem førstegangstimer og genudsendelser i perioden - med kendte DR-programmer som 2003-2006. ’Pigerne mod drengene’ og ’Spam’. Fladen ligger lørdag og søndag ca. kl. 12-14, hvor mange unge efterspør- ger tv, som er målrettet til dem og Tabel 18 A deres interesser. DR Radios sendetimer med programmer til børn Omfanget af tv-sendetimer til 3-12-årige unge er i 2008 steget i forhold til 2007 2008 2004 2007 (Tabel 17 B). I Public service- kontrakten er kravet om sendeti- Førstegangsudsendelser FM 344 345 343 mer til unge, at de skal have mindst Genudsendelser FM 23 29 27 olines vulkanø / DR.DK samme omfang som i perioden 2003- Total FM 367 374 370 2006, hvor DR i gennemsnit sendte Førstegangsudsendelser digital 17.520 17.564 2.270 på DAB og netradio med tilhørende 528 timer årligt til unge. DR lå i 2008 Total FM og digital 17.887 17.938 2.640 universer på dr.dk er DR fortsat for- fem timer under dette gennemsnit, Note: Ifølge public service-kontrakten skal DR opgøre sendetimer til børn som både førstegangsudsendelser pligtet til årligt at sende 343 timers men vil opfylde kravet gennem en og genudsendelser samt i forhold til niveauet for 2004. førstegangsudsendelser til børn på stigning i antal timer i de kommende FM-kanalerne, svarende til niveauet år frem til udgangen af 2010. Og det i 2004. DR opfyldte i 2008 dette krav er DRs mål at skabe sig en væsentlig ved at sende 345 timers første- plads i de unges medieunivers ved at Tabel 18 B gangsudsendelser med børneradio give dem endnu mere programind- DR Radios sendetimer med programmer til unge på FM og 17.564 timer på de digitale kaj og andrea på oline / DR.DK hold med noget på hjerte. 13-20-årige kanaler (Tabel 18 A). 2007 2008 2003-2006 Udover ungdomsflader på FM som Radio blandt andet ’Public Søndag’ med DRs strategi har været at målrette Førstegangsudsendelser 35.524 35.510 - ’Tværs’ og ’Det elektriske barome- sine radiotilbud til børn og unge fra Genudsendelser 223 98 - ter’ tilbyder DR de unge en række at være isolerede programmer på I alt 35.747 35.609 30.699 digitale radiokanaler. DR er i Public de voksnes FM-kanaler til at udgøre Note: Det er ikke muligt at opgøre fordelingen mellem førstegangstimer og genudsendelser i perioden 2003- service-kontrakten forpligtet til at hele kanaler på DAB og netradio 2006. fastholde niveauet i perioden 2003- - med tilknyttede digitale univer- 2006, hvilket er opfyldt i 2008 (Tabel ser på dr.dk. Derfor er antallet af 18 B). sendetimer til børn og unge mange- DRs nettilbud til de mindste børn opdagelse i Olines univers, uden at doblet gennem de senere år. På DRs dr.dk og mobil tager sin begyndelse på det interak- forældrene behøver at frygte, at de radiokanal til de mindste, DR Oline, tive netsted ’Olines Ø’. Her bor bien kommer til at navigere til sider eller kan børnene døgnet rundt stille ind Mindre børn Oline sammen med sine venner på en indhold, der ikke er beregnet til dem. på oplæsning af børnehistorier, Børneområdet på dr.dk er et af de lege-ø, hvor årstiderne skifter og ’Olines Ø’ er børnenes indgang til dramatiserede radioudgaver med meget besøgte med godt 63.000 mange små pudsigheder ligger gemt, spil, film og leg i forlængelse af DRs DRs kendte børnefigurer samt musik ugentlige brugere i gennemsnit. I så der altid er noget at udforske. børneprogrammer på tv. F.eks. kan til de mindste. DR Oline suppleres af december måned 2008 var der i ’Olines Ø’ åbner i fuld skærm uden de danse ballet, lægge puslespil og kanalen DR Boogie til de større børn. gennemsnit over 100.000 ugentlige browserkontrol, hvilket betyder, at lege med ord med ’Bamse’, se film Trods dedikerede kanaler til børn brugere. selv mindre børn trygt kan gå på med ’Anna og Lotte’, besøge ’Det s. 080 DR Årsrapport 2008 s. 081 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

63.000ugentlige besøg på dr.dks børneområde

fra tv-serien. Det er også her de deparken’ er et godt eksempel på et mod indhold, der kan have skadelig blandt en række andre spil finder net-fællesskab, hvor de unge brugere effekt. DR1 tilstræber, at tidsrum- det meget populære Nørd-spil, som i selv er med til at skabe indholdet og met umiddelbart op til og lige efter flere af årets første måneder nåede fortællingen. I løbet af 2009 får de børneudsendelser - om morgenen op på over 15.000 brugere om ugen. unge også glæde af to andre udvik- ’Morgenhår’ kl. 6.30-8.30 og om Dr.dk/t-siden er også indgangen til lingsarbejder, når DR præsenterer en eftermiddagen ’Fjernsyn for dig’ andre af DRs nettilbud til større ny udgave af DRs ’Skum’-community kl. 17.30-18.00 - er friholdt for børn, bl.a. ’MGP’, ’Min Funky Familie’ samt en helt ny ungdomstjeneste, der programmer eller trailere, der er og ’Gepetto News’. kommer til at fungere som et gratis uegnede for børn. En tilsvarende hundeparken / DR.DK Børne-podcast slog for alvor igen- dansk public service-alternativ til ordning gør sig gældende på dr.dk’s Kongelige Spektakel’, lege med tal blevet plads til en lang række børne- nem i 2008 - med næsten 130.000 kommercielle udenlandske videotjene- børnesider, hvor DR sørger for en i ’Skæg med tal’ og bygge sørøver- klassikere, f.eks. ’Cirkeline’, ’Sørøver hentede afsnit for børn. Ikke mindst ster som ’Youtube’. sikker ’zone’ omkring de tilbud, der skibe med Shane. Op til jul fik bør- Sally’, ’Sigurds Bjørnetime’ og ’Omsen ’Sommersummarum’s podcast var Med kåringen af ’Miss Tørklæde henvender sig direkte til børnene. nene også et populært gensyn med og Momsen’. meget populær med over 70.000 2008’ formåede DRs ungdomssite I andre tidsrum, hvor børn kan ’Bamses Julerejse’ på nettet, som i I 2008 vandt dr.dk/oline prisen for hentede afsnit, men der var også også at sætte en dagsorden ud fra forventes at se programmer sam- løbet af december blev besøgt mere bedste interaktive tilbud til førskole- mange, som hentede oplæste histo- de unges perspektiv og involvere men med deres forældre, og hvor DR end 971.000 gange. Og på Gemme- børn ved den internationale børne- rier fra Oline, serien om ’Hullerik- en lang række unge, hvis stem- viser indhold, der kan have skade- Øen gemmer der sig bag 15 blom- tv-festival Prix Jeunesse. kerne’ og ’Løgnehistorier’ med DR1s mer normalt ikke kommer til orde lig effekt, tager DR også hensyn. ster en række spil, lege og historier egen løgnhals, Carl Quist Møller. i integrationsdebatter. Og med Vedrørende tv-stof med voldsomme med blandt andre Sigurd Barrett, Større børn dækningen af årets Roskilde Festival effekter har DR etableret retnings- Pipungerne og Sebastian Klein. Det De lidt større børn fik i 2008 en ny Unge vendte DRs ungdomsredaktion den linjer for, hvad DR kan vise og for, er også muligt at høre Oline-radio hjemmeside, dr.dk/t , hvor værten På unge-området har dr.dk i løbet af normale fødekæde mellem nettet og hvordan DR bedst giver forældrene direkte fra ’Olines Ø’. er den gule dreng T, kendt fra DR1s 2008 udviklet en række nye tjenester, tv på hovedet ved først at publicere et grundlag for at beslutte, hvad 2008 bød også på en ny ø i Olines ’Morgenhår’. Siden byder bl.a. på vi- som skal være med til at sikre, at optagelser fra festivalen direkte på deres børn skal se. Disse retningslin- univers i form af Vulkan-Øen, som deoklip med flodhesten Dolph, ’Store DRs ungdomssite fortsat indgår i de dr.dk/skum og senere vise sammen- jer er blandt andet beskrevet i DRs giver børnene mulighed for at se en Nørd’ og en række af DRs øvrige unges netbrug. DR har således relan- drag på tv. Programetik, og her nævnes, at: masse børnefjernsyn på nettet. Her programmer til de større børn. Her ceret DRs chatverden for de unge, DR advarer mod voldelige eller kan de på en meget brugervenlig kan børnene også spille Bardaspillet, ’Hundeparken’, som udgør DRs rekla- Beskyttelse af børn andre stærke scener, der vises måde se eller gense programmerne hvor de selv kan udforske Barda- mefri alternativ til den store mængde DR anvender en række særlige før kl. 21. fra ’Fjernsyn for dig’, og der er også verdenen og genopleve historierne af kommercielle chat-tilbud, og ’Hun- retningslinjer for at sikre børn DR viser ikke porno og advarer, s. 082 DR Årsrapport 2008 s. 083 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

hvis der vises eksplicitte erotiske forældrene og anvender et system bum’ og to afsnit af ’Rejseholdet’. Tidssvarende kampagne mod afhængighed af spil, scener før kl. 21. af advarsler, som kommunikeres før 1 x ”Indeholder scener, der kan undervisning især med vægt på at orientere de DR viser kun voldelige scener i udsendelsen for at give forældrene virke anstødelige”. Det skete unge om faren ved afhængighed af fakta-, aktualitets- og nyheds- mulighed for at vurdere egnetheden i forbindelse med et afsnit af spil på nettet. programmer, hvis de tjener et for deres børn. DR har fire stan- ’Rejseholdet’. Flere undervisningsprogrammer redaktionelt formål. dardadvarsler: vakte ligeledes opsigt i årets løb, DR har mere vide rammer for at Uegnet for børn DR vil gerne forbedre sin indsats heriblandt serien ’Når bundlinjen vise voldelige scener i fiktions- Bør ikke ses af børn alene for at beskytte børn mod indhold af bløder’ om iværksætteres hårde be- programmer, da det ligger fjernt Indeholder enkelte scener, som skadelig karakter, men vil også un- tingelser ved start af virksomhed. En fra virkeligheden. børn ikke bør se derstrege, at DR ikke alene kan sikre nordisk samproduktion var med til at Afsnittet indeholder scener, der en total beskyttelse af børnene, Rs undervisningsinitiativer viteter på arbejdspladser, i skoler og sætte fokus på lærernes arbejdsvil- Trods interne skærpelser af reg- kan virke anstødelige da det ikke giver mening ud fra en skal bl.a. inspirere dan- på biblioteker. kår i serien ’Lærer på udebane’, hvor lerne for placering af udsendel- betragtning om det totale medieud- skerne til livslang uddan- nordiske lærere byttede arbejds- ser har DR i 2008 modtaget flere I løbet af 2008 har DR foretaget bud i dag, hvor mange programmer Dnelse og til deltagelse på TV pladser for en uge. Desuden var DR henvendelser fra småbørnsforældre, følgende varslinger: ligger on demand kun ’et klik væk’, og arbejdsmarkedet. Det foregår dels DR s arbejdsmiljøkampagne i første Undervisning med til at belyse et som klager over, at der i dagtimerne 9 x ”Uegnet for børn”. Det skete i hvor f.eks. mange film- og nyheds- som enkeltprogrammer i medierne, halvdel af 2008 omfattede en række tabubelagt emne med udsendelsen bringes udsendelser, som er uegnede forbindelse med tre afsnit af ’Al- kanaler sender ikke-børneegnede dels som egentlige kampagner, tv- og radioprogrammer, men også ’En perfekt dag’ om ældres sexliv. for børn. Derfor vil DR igen kigge på bum’, fire afsnit af ’Rejseholdet’ programmer på tidspunkter, hvor der fokuserer på relevante emner en dvd-produktion til brug i danske Sendetiden for undervisningspro- den interne praksis – og vil i øvrigt samt to i forbindelse med filmene det kan forventes, at børn ser tv. som f.eks. mobning. DRs undervis- virksomheder. Kampagnen foku- grammer er mindsket i 2008 i forhold anbefale den nye børnekanal, som ’Adams æbler’ og ’Nordkraft’. DR kan derfor ikke løfte opgaven ningsprogrammer tilstræber en serede på bl.a. stress og stress- til 2007 (Tabel 19). Årets produktion DR lancerer i slutningen af 2009, og 4 x ”Indeholder enkelte scener, alene, men kun hvis der er samme umiddelbar og let tilgængelig form, håndtering samt fysisk og psykisk af undervisningsprogrammer har som udelukkende vil have udsendel- som børn ikke bør se”. Det skete vilkår gældende for de øvrige medie- og i 2008 har den mest markante arbejdsmiljø. dog ligget noget højere, men flere af ser til børn. DRs børnekanal vil være i forbindelse med to afsnit af ’Al- udbydere. indsats på undervisningsområdet I samarbejde med en række skole- programmerne vil først blive sendt et komplet sikkert sted for børnene været koncentreret om forskellige myndigheder og foreninger var DR i 2009. til både at blive underholdt og udfor- flermedielle kampagner. Karakte- i 2008 også med til at sætte fokus dret på deres egne præmisser. ristisk for kampagnerne er, at de på mobning. Kampagnen blev massivt dr.dk/undervisning gennemføres i et nært samarbejde eksponeret i den trykte presse og På dr.dk/undervisning udfoldes Forskellige typer af varslinger med institutioner, ministerier og re- på DRs medier, herunder børne- og aktuelle emner, der understøtter Særligt i forhold til dramaserier levante foreninger, og det betyder, ungdomsprogrammet ’Gepetto DRs informationskampagner gennem er DR omhyggelig med at guide at kampagnerne også omfatter akti- News’. Og året sluttede med en oplysning og information, der har til

Tabel 19 DR TVs sendetimer med undervisning 2007 2008 DR 1 DR 2 DR TV DR1 DR2 DR TV

Førstegangsudsendelser 1 63 64 0 45 45 Genudsendelser 160 152 313 167 123 290

formål at engagere brugerne, mo- tivere dem til at lære nyt og støtte dem i at tage aktivt del i samfundet. Det gælder bl.a. dr.dk/startselv, der handler om at starte tilværelsen som selvstændig. Her kan brugerne finde informationer om selskabsty- per og forretningsplaner og finde inspiration og gode råd fra folk, der selv er blevet selvstændige. Også s. 084 DR Årsrapport 2008 s. 085 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Nye tilbud til døve og for at opfylde kravet om en stig- hørehæmmede ning i antal tekstede timer. I 2010 vil DR desuden begynde at live-tekste mere, bl.a. hele DR1s nyhedstime fra kl. 21 til kl. 22.

Live-tekstning Simultantekstning af live-udsendelser på tv er et indsatsområde under LÆRER PÅ UDEBANE / DR2 stadig udvikling, men det er fortsat Tekstning Tilsvarende er ’DR2 Udland’ sendt dien teknisk vanskelig og ressource- Public service-kontrakten forpligter rekte i 2008 (ca. 100 timer), og både tung opgave. Før introduktionen af DR til at øge antallet af sendetimer, DR1 og DR2 har sendt langt flere digitalt ”free-to-air” tv i Danmark som også kan ses tekstet for høre- timer med sportstransmissioner via DTT-nettet i 2006 var det ikke hæmmede. DR opfyldte forpligtelsen (fra 257 timer i 2007 til 461 timer i en realistisk mulighed, men siden da i 2007, men er nu ved at nå grænsen 2008), primært pga. af OL fra Beijing. har DR arbejdet målrettet for at for, hvor mange yderligere program- Netop OL er da også forklaringen muliggøre live-tekstning til glæde mer der meningsfuldt kan tekstes. på, at der i 2008 er færre timer for landets døve og hørehæmmede. EN PERFEKT DAG / DR1 Antallet af sendetimer tekstet for tekstet for døve og hørehæmmede, Ved folketingsvalget i 2007 simultan- hørehæmmede blev lidt lavere i 2008 og der er ikke tale om, at DR tekster tekstede DR således i stor udstræk- på dr.dk/godtarbejde kan brugerne debat. Et sidste eksempel er dr.dk/ ler, som har abonnement på dr.dk/ end i 2007 (Tabel 20). Men DR tekster en mindre andel af de programmer, ning, bl.a. partilederrunder og selve hente meget konkrete informationer plandk, der handler om planloven og skole, og 77 af landets gymnasiale i dag næsten alle programmer, som som kan tekstes. Fra 2009 vil DR valgaftenen fra kl. 18 til 24. Disse og nyttige råd. Omdrejningspunktet de udfordringer, den giver for bor- uddannelser abonnerer på dr.dk/ ikke sendes live eller næsten live, dog igen tekste flere timer, da der vil udsendelser blev samtidig tegner arbejdslivet, og emnerne spænder gere, politikere og embedsfolk. gymnasium. indtil 2009 med undtagelse af børne- være færre live-sendinger, og da det sprogstolket via digitalt tv. over bl.a. stress, sygefravær, sik- Fælles for disse sites er, at de i høj For begge sites er der henover og ungdomsprogrammer. forventes, at folketingstransmis- I 2008 var der ingen store valg i kerhed, god ledelse og forandringer. grad er programstøttende. Dvs. at året sket en kontinuerlig udvikling Mængden af tekstning varierer sionerne ophører i 2. halvår af 2009, Danmark. Til gengæld var der royalt I samme emnemæssige område er man her har kunnet finde uddybende i form af nye undervisningsmate- primært med mængden af live- når Folketingets nye parlamentska- bryllup mellem prins Joachim og Ma- sitet dr.dk/findetjob, der giver tips informationer om emnet, ekstra klip, rialer. For dr.dk /skole gælder det sendinger. Alene folketingstransmis- nal starter sending på det digitale rie Cavalier, og her blev der igen si- til jobsøgning, informerer om ret og links etc. og dermed efter eget øn- så forskellige emner som nordiske sionerne på DR2 udgjorde 556 timer net. Hertil kommer, at DR i 2009 er multantekstet. Den store interesse pligt og motiverer folk til at komme ske har kunnet dykke yderligere ned i forfattere, overvågningssamfundet, i 2008 mod kun 393 timer i 2007. begyndt at tekste børneprogrammer omkring det amerikanske præsident- videre. et bestemt tema. danske partier og fællessang. valg i 2008 medførte også, at DR1 Udover de nævnte eksempler er En del af de nye materialer er også live-tekstede de centrale øjeblikke der i 2008 også produceret en række DRs tilbud til skoler og gymnasier blevet til i samarbejde med eksterne ved Barack Obamas indsættelse i sites med en bredere, informativ vin- DRs digitale tilbud til grundskolen og samarbejdspartnere. Eksempel- januar 2009. Desuden live-tekstes kel. Et eksempel er sitet med titlen de gymnasiale uddannelser - dr.dk/ vis blev der på dr.dk /gymnasium TV Avisen kl. 18.30 dagligt alle ugens ’Dine, mine og vores børn’ (dr.dk/vo- skole og dr.dk/gymnasium - har i lanceret et tema med titlen ’Virke- syv dage. res), der stiller skarpt på udfordrin- 2008 ikke blot formået at fastholde lighedstjek’, som blev produceret i Forøgelse af live-tekstning i større gerne i sammenbragte familier. Et antallet af abonnenter, men har samarbejde med Statens Museum stil er afhængig af DRs system til andet eksempel er dr.dk/skoletrivsel, også oplevet en pæn fremgang. Ved for Kunst i relation til udstillingen talegenkendelse, også kendt som der sætter skolelivet og skolen til udgangen af 2008 var der 880 sko- ’Reality Check’ om virkelighedsopfat- tale-til-tekst. Kort fortalt fun- telsen i kunst. Derudover har der på Tabel 20 gerer systemet via personer, som dr.dk/gymnasium også været temaer Tekstning for døve og hørehæmmede re-speaker, dvs. gentager talen fra om bl.a. regler for krig og terror. TV i timer 2007 2008 programmet i en mikrofon, hvorefter Der er i 2008 også sket en betyde- den via systemet omsættes fra tale lig tilvækst i det digitale mediebib- DR 1 2.080 1.901 til tekst. Der sker altså ikke, som liotek, hvor elever og lærere selv kan DR 2 1.373 1.311 mange tror, en direkte ”oversæt- gå på opdagelse i unikke klip fra DRs I alt 3.453 3.212 telse” fra programmet til tekst. arkiver. Ved udgangen af 2008 var i Førstegangsudsendte tekstede timer 1.151 1.098 Metoden har stort potentiale, men alt 23.374 søgbare lyd- og videoklip til Tegnsprogsprogrammer på analogt tv 114 110 er stadig i sin vorden og indtil videre rådighed for brugerne på de to sites. Tegnsprogsprogrammer på digitalt tv 272 282 præget af store tekniske udfordrin- s. 086 DR Årsrapport 2008 s. 087 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

ger. Ikke mindst vanskelighederne Tabel 21 Den regionale med at live-tekste i en tilfreds- DRs førstegangssendetimer med synstolkning i 2008 programvirksomhed stillende kvalitet er en udfordring i Program Samlet forhold til Public service-kontrak- Varighed varighed tens krav om, at DR skal tilbyde fuld tekstning af alle programmer inden Drama, ’Album’ 5x60 min. 5 timer 2012. Drama, ’Sommer’ 10x60 min. 10 timer I alt 15 timer Forsøg med synstolkning Det fremgår af Public service-kontrakten, at DR for det første skal som synstolkerne har fået mere er- cerede, at dette bliver en hindring R skal afspejle hele landets Tabel 22 gennemføre forsøg med synstolk- faring med opgaven. Fra brugernes for målgruppernes ibrugtagelse. kulturelle mangfoldighed, Distrikternes bidrag til DRs landsdækkende udsendelser (FM) ning i kontraktperioden og for det side (Dansk Blindesamfund) har der F.eks. kræver DTT, at brugere uden både for at kunne levere Timer andet komme med forslag til måltal. da også været udtrykt tilfredshed kabel-tv enten køber et nyt tv eller Drelevante og troværdige 2007 2008 Synstolkning er indtalingen af et med, at synstolkningen er kommet i en digital tv-boks, som forbindes regionale nyheder og for at give ekstra lydspor, hvor en ”tolk” har gang, og DR agter at øge denne akti- til vedkommendes eksisterende tv- danskerne lyst til at engagere sig Distrikternes leverance til landsprogrammer på P1, P2 og P3 2.531 2.255 indtalt en beskrivelse af, hvad der vitet i resten af kontraktperioden. apparat. nationalt, regionalt og lokalt. Distrikternes leverance til landsprogrammer på P4 3.652 3.898 er i billedet, så synshandicappede DR er i Public service-kontrakten På den positive side kan det om- P4 er DRs regionale kanal, der med Distrikternes bidrag i alt 6.183 6.153 kan følge med i handlingen. Det kan forpligtet til at gennemføre en vendt fremhæves, at DTT kan under- sine 11 regionale redaktioner dækker Note: Faldet i distrikternes leverance til P1 og P2 skyldes, at en række P1- og P2-programmer er flyttet til f.eks. være beskrivelse af ansigtsud- undersøgelse af brugen af DRs støtte en række helt nye tilbud, bl.a. hele landet og følger lytterne døgnet København i 2008. tryk, kropssprog og sceneskift. Den tegnsprogstolkede nyhedsudsendel- anvendelse af talesynteser, således rundt med en blanding af regionale mundtlige beskrivelse er tilrettelagt, ser på det analoge sendenet samt at f.eks. oplæsning af undertek- nyheder og servicestof samt en så udsendelsens originale lydside ikke fremsende forslag til måltal for ster for blinde og svagtsynede kan bred vifte af regionalt producerede forstyrres. Det ekstra lydspor bliver tekstning og synstolkning i resten blive en mulighed. Og der vil givetvis programmer, sendt til hele landet. udsendt sammen med programmet af kontraktperioden. DR har i 2008 løbende komme flere muligheder, P4 sender regionalt morgen og på det digitale net, så den synshan- gennemført undersøgelsen og frem- hvoraf mange endnu kun er på teg- eftermiddag samt regionale nyheder dicappede kan tilvælge lydsporet sendt et notat til Kulturministeriet nebrættet. morgen, formiddag og eftermiddag. sociale udfordring’, ’Apropos’, ’Coa- P4s REGIONALE PROGRAMMER hjemme hos sig selv. Der er ikke lavet med forslag til måltal. DR ønsker at være på forkant med P4s regionalt producerede landspro- ching på P1’, ’ Tro og Eksistens’, ’Folk undersøgelser af, hvor mange dan- denne udvikling, således at DR kan le- grammer udgøres blandt andet af og Kirke’ og ’Samfundstanker’, alle Regionale nyheder skere der indtil videre har benyttet Forskning vere de optimale tjenester og tilbud ’Formiddag på 4’eren’, ’Danmarksme- produceret i DR Århus. ’Kulturguiden’ P4 sender regionale nyheder på hver- sig af tjenesten. Digitalt tv rummer en lang række til de handicappede seere. DR har ster’, ’Smutvejen’ og ’P4 Aften’. på P2 produceres ligeledes i Århus. dage kl. 5.30-12.30 og igen kl. 15.30-17. Søndag den 9. marts 2008 rullede muligheder og udfordringer. DTT- derfor været drivkraft i etableringen Også P1 og P2 sender en række DRs regionale radioprogramvirk- 30. I weekenden sendes regionale nyhe- det allerførste synstolkede DR- sendenettet har stort potentiale for af et tværeuropæisk konsortium, regionalt producerede programmer. somhed omfatter såvel de regionale der kl. 7.30-12.30. program over skærmen. Det var udvikling af hjælpemidler til han- DTV4ALL, der skal se på, hvordan de For P1 drejer det sig blandt andet P4-sendinger som distrikternes dramaserien ’Album’, der lagde for, dicapgrupper blandt tv-seerne. europæiske broadcastere bedst gør om: ’P1 Formiddag’, produceret af bidrag til den landsdækkende pro- Regional morgen og formiddag og DR har siden synstolket samtlige Udfordringerne er til dels økonomi- nytte af mulighederne ved den nye DR Bornholm, ’Krause på tværs’, gramvirksomhed. I Tabel 22 vises det P4 sender regionale programmer på afsnit af ’Album’ samt efterårets ske, men især at den nære fremtids digitale teknologi, og hvordan man produceret af DR Fyn, ’Kulturnyt’, samlede antal antal regionalt produ- hverdage kl. 6.07-10.00, kun afbrudt af 10 afsnit af ’Sommer’ (Tabel 21). DR ellers lovende hjælpemidler ikke må kan udvikle teknisk og økonomisk hvor 50 pct. produceres i DR Århus cerede landsdækkende sendetimer de landsdækkende Radioaviser. I week- har valgt at indlede sine forsøg med blive så teknologitunge og kompli- bæredygtige modeller. og 50 pct. i DR Byen, samt ’Den til DRs FM-kanaler. enden sender P4s distrikter regionale synstolkning af DRs store drama- programmer kl. 7.03-10.00. produktioner, fordi netop drama har stor interesse i befolkningen. Regional eftermiddag Erfaringerne fra forsøgene med Mandag til torsdag sender P4 en synstolkning i 2008 vurderes over- regional eftermiddagsflade kl. 15.03- vejende at være positive trods visse 18.00, kun afbrudt af landsdækkende tekniske udfordringer. Det er lykke- Radioaviser og Sport. Fredage sendes des at udsende dramaserierne med i samme tidsrum landsprogrammer, synstolkning i en god teknisk kvalitet, afbrudt af regionale nyhedsudsendel- og selve det indtalte lydspor er ser på halve timer. blevet bedre og bedre, efterhånden s. 088 DR Årsrapport 2008 s. 089 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Få mere ud af dr.dk en høj grad af brugervenlighed. Målt i antal besøgende var og nye medier For at dr.dk kan være for alle dan- dr.dk i 2008 igen danskernes skere er det derfor væsentligt med et bredt udbud af indhold, og dr.dk tilbyder både direkte tv- og radiore- laterede tilbud, stor nyhedsdækning og deciderede netområder som f.eks. dr.dk/sundhed og Skum. Sam- tidig søger dr.dk også at være i front med nye teknologiske tiltag inden for foretruknedanske indholdssite på nettet internet-tv, netradio og podcast. Nyhedsområdet på dr.dk havde i 2008 ikke et dansk folketingsvalg som i 2007, men alligevel blev det et flot år med i gennemsnit ca. 394.000 brugere pr. uge. Sportsområdet havde i gennemsnit ca. 111.000 brugere, Re- gionerne havde ligeledes ca. 111.000 brugere, Pengeområdet havde ca. 107.000 brugere, og de rene nyheder 888.000 ugentlige besøg på dr.dk ungdomssitet. Dr.dk er også DRs havde ca. 248.000 brugere pr. uge. vigtigere og mere fremtrædende del Målt i antal besøgende var dr.dk i website for kommunikation om DR Årets ’X Factor’ var også en stor af det samlede udbud af indhold på 2008 igen danskernes foretrukne som virksomhed. begivenhed på nettet, og sitet blev dr.dk, og i foråret blev der åbnet for danske indholdssite på nettet. I gen- 88 pct. af alle danskere har nu ad- besøgt ca. 2,5 millioner gange. Det DRs arkiver i form af dr.dk/bonanza. nemsnit brugte mere end 888.000 gang til internettet hjemmefra, og det samme gjorde en af dr.dk’s juletradi- Dette site, som tilbyder masser af danskere hver uge muligheden for er en stigning på 4 procentpoint siden tioner, nemlig ’Pakkelegen’, som igen gensyn, bl.a. med ’Matador’, ’Cirke- at læse, høre og se nyheder eller 2007. Yderligere 3 procent har adgang var meget populær. line’, historiske klip og sjove indslag, bruge mange andre af dr.dk’s tilbud fra deres arbejde, uddannelsesin- Nyhedskanalen DR Update er sta- havde i gennemsnit små 27.000 døgnet rundt. Målt i samlet bruger- stitution eller andre steder, og det dig en succes på nettet og havde i ugentlige brugere, som i alt har star- tid på internettet udgør dr.dk dog en bringer Danmark op blandt landene gennemsnit ca. 66.000 ugentlige bru- tet mere end 14,2 mio. klip. marginal aktør, idet DR møder hård med størst internetudbredelse. Sam- gere. I løbet af 2008 begyndte dr.dk En række af DRs konkurrenter konkurrence fra både internationale tidig er der dog stadig en digital kløft, også at give brugerne mulighed for oprustede i 2008 ganske meget på sociale sites som Facebook, fra en da en del af befolkningen ikke bruger at se tv-udsendelser enten på dr.dk deres netsatsninger, ligesom der lang række indholdsleverandører internettet som et nyhedsmedie, men tv eller på udsendelsens egen hjem- blev indgået strategiske partnerska- som danske og udenlandske aviser mere har interesserne rettet mod meside, f.eks. dr.dk/sommer. Dette ber mellem flere konkurrenter. Der og nyhedskilder og fra videodelings- underholdning, spil og værktøjer som har naturligvis trukket brugere væk er kommet ny viden om netmarkedet tjenester som Youtube. f.eks. netbank. Dette forhold arbejdes fra dr.dk tv, men alligevel havde i form af FDIM’s (Foreningen af Dan- Som et af landets største redak- der meget bevidst med på redaktio- denne tjeneste ca. 117.000 ugentlige ske Interaktive Medier) internetmå- tionelle indholdssites udgør DR fort- nerne bag dr.dk, da et vigtigt mål er at brugere (mod 148.000 i 2007). Gene- ling, og derfor er der nu også større sat et vigtigt alternativ til de øvrige skabe flest mulige alsidige tilbud med relt er video i løbet af 2008 blevet en kendskab til størrelsen af udenland- cirkeline på bonanza / DR.DK tilbud på internettet. På dr.dk kan brugerne se tv og høre radio, når og hvor de vil, de kan se programoversigter, og de kan fordybe sig i indhold fra DRs radio- og tv-kanaler. Dr.dk byder også på indhold, underholdning og tjenester inden for områder som musik, kultur, sundhed, spil og satire. Og på dr.dk kan børnene lege i trygge omgivelser, mens de unge mødes på s. 090 DR Årsrapport 2008 s. 091 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

ske sites. 2008 bød på en massiv afgivet 1.460 stemmer undervejs. Nyheder på fremmedsprog I løbet af 2007 og 2008 har DR DR har derfor udarbejdet en øget konkurrence fra amerikanske ’Sommersummarum’ henvendte sig derfor gennemført en række un- alternativ tekstbaseret løsning, internetsites, og Google er det især til børn i alderen 7-10 år, som dersøgelser af nyhedspræferencer der vil tilbyde nyheder på de mest største site i Danmark efterfulgt af typisk allerede har mobiltelefoner og og mediebrug blandt indvandrere og udbredte fremmedsprog på dr.dk Facebook, som i løbet af året næ- er kompetente brugere. DR Medie- flygtninge samt undersøgt tekni- og på tekst-tv. DR planlægger at sten er femdoblet i brugertal. Også forsknings analyser viste, at børn ske muligheder og indhentet tilbud lancere tjenesten i juni 2009, så der videositet Youtube er vokset og er helt ned til 8 år er i stand til at bruge på oversættelser. Undersøgelsen herefter dagligt leveres nyheder en særdeles stærk spiller på net-tv. avancerede funktioner på mobiltele- af målgruppens nyhedspræfe- med udgangspunkt i det danske fonerne. Summeren fjernede også al rencer viser, at målgruppen kun i nyhedsbillede og baseret på DRs Portalen DR Mobil og mobilt indhold kompleksitet ved at sms-stemme, og meget begrænset omfang lytter til normale nyhedsproduktion. Tje- Over 90 pct. af danskerne har en selv om børnene er vant til at afgive R er efter den seneste DAB-radio (14 pct.), mens 76 pct. nesten vil levere nyhederne på de mobiltelefon, og telefonerne bliver sms-stemmer, var de begejstrede Public service-kontrakt anvender internettet dagligt, og mest udbredte fremmedsprog for stadigt mere avancerede, særligt i for, at de ikke at skulle huske koder forpligtet til at levere ny- 66 pct. anvender tekst-tv dagligt. målgruppen: engelsk, tyrkisk, arabisk, forhold til at kunne gå på internettet og telefonnumre. Desuden er de Dheder på de mest udbredte Dertil kommer, at implementering af bosnisk, somali og urdu. Og tjenesten og dermed få adgang til DRs indhold, etiske problemstillinger ved at få fremmedsprog på DAB, tekst-tv, nyheder på fremmedsprog på DAB vil i omfang svare til niveauet i 2005, når og hvor brugeren vil. På DRs børn til at bruge penge på at sms- internet m.m. Det skal ske med vil kræve, at der sendes nyheder på men vil for brugerne betyde et stort mobile hjemmeside har brugerne mu- stemme reduceret, når de bruger udgangspunkt i det danske nyheds- seks forskellige sprog efter hinan- fremskridt med hensyn til anvende- lighed for at læse nyheder og sport, Summeren. Summeren bruger kun billede og i mindst samme omfang den, hvoraf målgruppen kun vil kunne lighed og tilgængelighed. se tv-oversigten, besøge f.eks. meget få data for at afgive stem- som i 2005. forstå ét. Boogie- og Musik-sektionerne samt mer, og det reducerer omkostningen Integration at gense populære programmer som fra flere kroner til få ører. Det er et af DRs mål at under- ’X Factor’. De nye internetmålinger støtte integrationen af indvandrere fra FDIM har også givet et meget Åbne standarder og flygtninge og mangfoldigheden mere præcist billede af, hvor mange DR har i 2008 også arbejdet målret- af kulturer i det danske samfund. danskere der bruger DRs mobilser- tet på at tilbyde lyd- og videotjene- Dette gør DR ved at afspejler det vice, og DR er på denne liste placeret ster i åben standard-formater. DRs øvrige samfund, dels ved i nyheds-, på en tredjeplads efter to andre tv-kanaler DR1 og DR2 kan nu ses aktualitets- og debatprogrammer at store medier, nemlig Ekstra Bladet live i et ”h264 åben standard”-for- dække, debattere og perspektivere og TV 2, som begge har meget velbe- mat, ligesom dr.dk’s on demand net- integrationsvilkårene for borgere søgte mobiltjenester. På DR Mobil er tv kan ses for de seneste 30 dage via med anden etnisk baggrund end brugerne er også glade for at kunne åben standard. Løsningen er lanceret dansk. Dertil kommer DRs særlige hente ringetoner, baggrundsbilleder som en betatest, der gør det muligt kampagner og tiltag med fokus på og andet indhold fra populære tv- og for Mac- og Linux-brugere frit at integration. radioprogrammer. vælge medieafspiller. Tjenesterne I 2008 satte DR blandt andet fokus DR har været med til at udvikle er i 2008 løbende tilpasset en øget på et af integrationsdebattens var- programmet Summeren til mo- efterspørgsel, og med baggrund i me emner med netaktiviteten ’Miss biltelefoner. Formålet er at gøre betatestens succes har DR valgt at Tørklæde 2008’, der startede på DRs det nemmere og billigere for børn gøre løsningen permanent. ungdomssite ’Skum’ og formåede at at deltage i mobilafstemninger og DR har ligeledes igangsat en større sætte en dagsorden set i de unges indsende kommentarer i forbindelse omlægning af produktions- og di- perspektiv og at involvere en lang med tv-programmer. Summeren stributionssystemer. Der er arbejdet række unge, hvis stemmer normalt fungerer på næsten alle nyere mobil- på at få løsningerne integreret i de ikke kommer til orde i integrations- telefoner og blev testet i forbindelse eksisterende tjenester på dr.dk. Som debatter. Derudover indeholder en med børneprogrammet ’Sommer- det første forventer DR også at række af DRs øvrige kampagner summarum’ i sommeren 2008. Her lancere nyhedskanalen DR Update og også integrationselementer, f.eks. efterspurgte i alt 9.500 personer et kommende ungdomstilbud i åben ’Job for alle’-kampagnens site, der muligheden for at hente program- standard-format, og efterfølgende med ’Sprogquizzen’ på en anderledes met, og efterfølgende blev ca. 2.000 omlægges de resterende lyd- og måde tager indvandrere med bag om kommentarer indsendt til program- videotjenester på dr.dk også til at danskernes facade og lærer dem om met via Summeren, og der blev i alt åbne standarder. job for alle / DR.DK den almindelige danskers historie. s. 092 DR Årsrapport 2008 s. 093 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Udlægning til eksterne 86,3 mio. kr. i dansk filmproduktion. Værditest af producenter Der er indgået kontrakter om spil- nye tjenester lefilm på 62,2 mio. kr. (hvoraf de 38,1 mio. kr. udgør køb af visningsret- tigheder, 23,8 mio. kr. er investeringer, og 0,2 mio. kr. er afskrivninger). Desuden har DR i 2008 ydet støtte til kort- og dokumentarfilm på 16,8 mio. kr. samt bidraget til talentud- viklingsordningen med 7,3 mio. kr. Støtte til dansk film mio. kr. på kort- og dokumentarfilm (Tabel 23). Krav til DRs værditest pligtelser i kontrakten? påtænker at indsende flere værdite- DR skal støtte dansk film og styrke og mindst 7,3 mio. kr. på talentudvik- DR har siden 1. januar 2007 væ- Varighed: Er der tale om et ster til vurdering i 2009. den danske filmproduktion ved at lingsordningen. Ekstern udlægning af tv-, radio- og ret underlagt en forpligtelse til at initiativ, som DR forventer at Det hidtil lave antal værditester investere mindst 308 mio. kr. i hele I 2007 lå DR med en samlet inve- multimedieproduktioner værditeste ”nye tjenester”, som DR fortsætte, eller er initiativet af af nye tjenester skyldes primært aftaleperioden 2007-2010. Det stering på 52,7 mio. kr. i filmproduk- DRs udlægning af programproduk- har ønsket at iværksætte, og som begrænset varighed? DRs svære økonomiske situation i betyder, at DRs engagement i dansk tion noget under gennemsnittet for tion til uafhængige producenter ikke er omfattet af Public service- de seneste år. I den forbindelse er filmproduktion skal være på mindst perioden, men vil i de følgende år skal ifølge Public service-kontrakten kontrakten for 2007-2010. Formålet Endelig skal DR vurdere, om tjene- det helt afgørende, at en værditest 77 mio. kr. årligt i gennemsnit. Af sikre, at kravet om en samlet inve- udgøre ca. 130 mio. kr. i 2008, og med værditesten er at sikre, at også sten opfylder demokratiske, kultu- tilvejebringer et mandat til at iværk- de 77 mio. kr. skal mindst 58 mio. kr. stering på 308 mio. kr. nås i perioden. udlægningen omfatter både tv-, DRs nye tjenester opfylder demo- relle og sociale behov i samfundet sætte en tjeneste, men at udgiften anvendes på spillefilm, mindst 11,6 DR har således i 2008 investeret radio- og multimedieproduktion. kratiske, kulturelle og sociale behov i ved at lægge vægt på: til tjenesten skal findes inden for Derudover indgår eksternt køb af samfundet. At tjenesten tilfører en mer- den eksisterende budgetramme. produktionsfaciliteter og lignende i I Public service-kontrakten er ”nye værdi for samfundet og/eller Som følge af byggeriet af DR Byen udlægningen. tjenester” defineret som ”et større det enkelte individ ved opfyldelse har fokus været rettet mod at op- DR har i 2008 udlagt programpro- sammenhængende, konkret initia- af kulturelle, demokratiske eller fylde Public service-kontrakten, og Tabel 23 duktion for i alt 162,0 mio. kr., hvoraf tiv på en given platform, der ikke sociale behov. der har som udgangspunkt ikke væ- DRs investeringer i dansk filmprodukTION DRs forpligtelser programproduktion udgør 116,5 mio. allerede er pålagt DR i medfør af At tjenesten er almindeligt til- ret økonomisk overskud til at iværk- mio. kr. i filmaftalen kr., og produktionsfaciliteter udgør denne kontrakt på tidspunktet for gængelig for danskerne. sætte tjenester, der ligger uden for 2007 2008 (årligt) 45,5 mio. kr. kontraktens indgåelse”. Definitionen DRs eksisterende forpligtelser. En Spillefilm samlet 40,9 62,2 58 Udlægningen af programproduk- af, hvornår der er tale om et ”større På baggrund af værditestens kri- række tjenester med forholdsvis Kort- og dokumentarfilm 4,5 16,8 11,6 tion, inkl. forproduktioner, på 116,5 sammenhængende, konkret initiativ terier skal DR foretage en samlet begrænsede udgifter, sammenholdt Talentudviklingsordning 7,3 7,3 7,3 mio. kr. er fordelt med 107,9 mio. på en given platform” sker ud fra og konkret vurdering af, om det er med en begyndende bedring i DRs I alt 52,7 86,3 77 kr. til tv-produktion, 3,3 mio. kr. til fire kriterier, som DR skal lægge relevant at lancere den påtænkte økonomi, har imidlertid ført til, at der radioproduktion (f.eks. ’Fredag på vægt på ved vurderingen af, om den tjeneste som et public service- i øjeblikket i DR fortages en række farten’) og 5,3 mio. kr. til multimedie- pågældende tjeneste skal værdite- tilbud. Hvis DR mener, at tjenesten værditester, som i nær fremtid vil produktion (f.eks. spil). Programpro- stes. opfylder værditesten, skal DR blive sendt til udtalelse i Radio- og Tabel 24 duktionen omfatter en bred vifte af forelægge resultatet af testen for TV-nævnet. DR TVs andel af europæiske programmer programkategorier. De fire kriterier er: Radio- og TV-nævnet, som skal have Tjenestens effekt: Hvor mange udtalt sig, inden DR beslutter, om 2007 2008 EU-kvote Mange europæiske programmer forventes at bruge tjenesten og tjenesten lanceres. Timer Pct. Timer Pct. DR er ifølge EU-direktivet ”Fjernsyn hvor meget? uden grænser” forpligtet til at have Tjenestens finansielle størrelse: Anvendelse af værditesten Andel af europæiske programmer 50% et tv-udbud med mindst 50 pct. Hvor mange økonomiske ressour- DR har i løbet af perioden anmodet DR1 4.848 81% 4.773 77% europæiske programmer, og mindst cer vil tjenesten kræve? Radio- og TV-nævnet om at udtale DR2 3.000 76% 3.227 78% 10 pct. af disse programmer skal Tjenestens nyhed i forhold til DRs sig vedrørende én ny aktivitet i 2007, DR TV 7.848 79% 8.000 78% være fra uafhængige producenter. aktiviteter og public service- men ønsket blev afvist af Radio- Da DRs samlede tv-udbud i meget forpligtelser: I hvor høj grad er og TV-nævnet med henvisning til, Andel af europæiske programmer fra uafhængige producenter 10% stor udstrækning består af danske tjenesten helt ny for DR, og i at tjenesten allerede var en del af DR1 1.012 17% 914 15% programmer, opfyldes dette krav hvor høj grad ligger den i direkte eksisterende tjenester. DR har ikke DR2 393 10% 465 11% hvert år uden besvær, således også forlængelse af DRs eksisterende haft nogle nye tjenester til vurdering DR TV 1.404 14% 1.379 13% i 2008 (Tabel 24). tjenester og public service-for- i Radio- og TV-nævnet i 2008, men s. 094 DR Årsrapport 2008 s. 095 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Ny sprogpolitik i DR

om Danmarks største me- behov, og der vil være særligt fokus sproglig gennemsigtighed. diehus og udbyder af public på gode oversættelser på tv-under- Det skrevne sprog. DR vil for- service-ydelser har DR altid teksterne. bedre retskrivningen og arbejde Sværet en vigtig normsæt- DR vil tilskynde til, at dialekter of- for den gode oversættelse. tende faktor for dansk sprogbrug, tere kan høres både i radio og tv, og Det nordiske sprogfællesskab. både i rollen som sprogbevarer og DR vil ligeledes have fokus på kilde- DR ønsker at bidrage aktivt til som sprogfornyer. Hver gang DRs afsmitning og på såkaldt new-speak, fremme af det nordiske sprog- medarbejdere formulerer sig på men også på både det nordiske og fællesskab. skrift eller i tale i radio, tv eller på det europæiske sprogfællesskab. Det europæiske sprogfællesskab. nettet, sker det med hele Danmarks For eksempel bør en nordmand, der DR vil arbejde for at styrke kend- sproglaboratoriet / P1 befolkning som potentiel målgruppe. medvirker i et DR-program, som skabet til europæisk kultur og til DRs medarbejdere anvender billeder undgå Det er et privilegium, der samtidig hovedregel interviewes på sit eget de europæiske sprog. sproget og dets virkemidler med grove bandeord samt sexistisk og indebærer et ansvar. Netop ønsket sprog og ikke på engelsk, hedder det. Litteratur og drama. Littera- omtanke. For eksempel skal valg diskriminerende slang. om at øge den sproglige bevidsthed turen fornyer sproget og giver af værdiladede ord som ”hævde” DRs medvirkende kommer til orde både internt og blandt DRs brugere Ni indsatsområder oplevelser. eller ”pointere” grundigt overve- på egne sproglige betingelser. er den afgørende motivation for DR har udvalgt ni indsatsområder, Børn og unge. DR vil slippe kreati- jes og vurderes, før de anvendes. Samtidig skal DR dog sikre, at formuleringen af DRs nye sprogpoli- som får særligt fokus i arbejdet med viteten løs og gøre sproget til en DRs medarbejdere bruger som den sproglige variation ikke hæm- tik, der blev vedtaget i foråret 2008. det danske sprog. Det gælder: legeplads for børn og unge. hovedregel ikke bandeord eller mer forståelsen af indholdet. Seerne, lytterne og brugerne kom- Klart og forståeligt sprog – Åbenhed og dialog. DR skal være nedsættende slang, medmindre mer i de kommende år til at opleve, sprogets funktionalitet. Man skal en aktiv medspiller i den offent- det er redaktionelt begrundet DR har desuden i 2009 lanceret det at DRs nye sprogpolitik gennemføres kunne forstå, hvad der bliver sagt lige debat om dansk sprog og og godkendt i programmets kon- nye program ’Sproglaboratoriet’, på mange forskellige måder. DR har og skrevet i DRs programmer og kultur, også om sproget i DR. cept. Det kan for eksempel være i som sendes på P1 hver fredag efter- bl.a. ansat en sprogredaktør, der på DRs netsider. programmer, hvor DRs medarbej- middag og genudsendes om søn- skal stå for udvikling, koordinering og Kvalitet og mangfoldighed. DR Herudover har DR også i sin Program- dere indgår i rollespil eller i humor dagen samt lægges ud til podcast. organisering af DRs samlede sprog- tilstræber den højest mulige etik fastlagt retningslinjer for at og satire. ’Sproglaboratoriet’ undersøger, indsats. Desuden er der udnævnt sproglige kvalitet uanset genre bevare og udvikle det danske sprog. Specielt i programmer, der ap- hvordan vi bruger sproget, og der en lang række sprogambassadører og programtyper. Det betyder mere konkret, at pellerer til børn og unge, skal DRs medvirker både lyttere og eksperter. i de programproducerende afde- Troværdighed og gennemsigtig- DR skal i sin udsendelsesvirk- medarbejdere undgå linger, ligesom der vil blive udbudt hed. Troværdighed er en absolut somhed og i valg af medvirkende bidrage til en sproglig forråelse. *DRs Sprogpolitik og Programetik sprogkurser til medarbejderne efter kerneværdi for DR, midlet hedder afspejle danskernes forskellige DRs medarbejdere skal som for- kan læses på www.dr.dk/omdr dialekter, sociolekter og accenter. DR skal være med til at udvikle dansk sprog som et levende udtryk for dansk kultur og dens vekselvirkning med andre kulturer. DRs medarbejdere udtrykker sig på et nuanceret og korrekt dansk og er bevidste om, at DR spiller en væsentlig rolle i udviklingen af det danske sprog. s. 096 DR Årsrapport 2008 s. 097 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

at danskerne tidsforbrug på DRs 2007. (Tabel 25 A og B). I den forbin- DANSKERNES kanaler ikke steg i samme takt som delse er det især værd at bemærke, FORBRUG deres øgning af tv-seningen gene- at DR formåede at øge sin ugentlige relt. Sagt med andre ord udgjorde dækning i alle aldersgrupper. At flere AF DR DRs stykke af den samlede tv-kage danskere på tværs af alder ugentligt en mindre bid end i 2007, fordi den så DRs kanaler vidner om, at DR i samlede tv-sening steg til et rekord- 2008 har styrket mangfoldigheden i højt niveau. Denne øgede tv-sening sine tv-programmer. Ekstra glæde- er ikke gået til én eller par bestemte ligt er det, at de største stigninger i kanaler, men har snarere spredt sig ugentlig dækning ses blandt børn og edierne spiller en central somhed kun blevet hårdere. I denne ud over mange mindre kanaler. unge. Netop disse to grupper af den rolle i danskernes hver- situation er det afgørende for DR at Med det hastigt voksende udbud danske befolkning har DR i de senere af danskerne brugte i 2008 drs tilbud i løbet af en uge dag. Der er naturligvis have relevante tilbud til alle og give af tv-kanaler er konkurrencesitua- år haft svært ved at fastholde i takt 97% Mstore forskelle i den valuta for licenspengene. tionen for DRs kanaler som nævnt med internationale og nye danske måde, danskerne bruger medierne I 2008 faldt DRs samlede seerandel blevet hårdere, men heldigvis viste kanalers indtog på det danske tv- på, men det er karakteristisk, at de i forhold til 2007. Det skete trods 2008, at DRs kanaler stadig spiller marked og en generel vækst i antal- fleste danskere benytter sig af flere det faktum, at danskerne i 2008 en vigtig rolle i danskernes tv-sening. let af kommercielle kanaler. Denne medier end tidligere, og at medier faktisk tilbragte mere tid med DRs Det så man bl.a. på DRs ugentlige negative udvikling blev bremset og anvendes i stadigt flere situationer tv-kanaler end i 2007. DRs tab af dækning, der i 2008 steg med næ- endda vendt i 2008. og sammenhænge. Tv og radio er de seerandele skyldes grundlæggende, sten 2 procentpoint i forhold til mest brugte medier i Danmark. Alle Radio danskere over 15 år brugte i 2008 i DR og den samlede danske radio- gennemsnit 2 timer og 53 min. på at branche overgik 1. januar 2008 til en se tv hver dag, mens de lyttede radio i Tabel 25 A ny måling af danskernes radiolytning. 2 timer og 17 min., og internettet blev DR TVs ugentlige dækning, seerandel og manko - målt på døgnet Radiolytningen registreres nu elek- brugt i 42 min. Med DRs varierede pct. tronisk, som det har været tilfældet medietilbud blev DR i 2008 brugt af 2007 2008 for tv-mediet i en årrække. Den nye 98 pct. af danskerne i løbet af en uge. Dækning måling har givet ny viden om dansker- DR1 76,4 78,4 nes radiolytning og har også betydet TV DR2 28,1 29,5 mindre ændringer i programforde- Danskernes samlede daglige tv- Dækning i alt 78 79,9 lingen mellem DRs kanaler. P1 og P2 forbrug tog et historisk spring i Seerandel 31 28,8 har oplevet mindre fald i dækningen, 2008. Aldrig før har danskerne set Manko 11,3 11,3 mens P3 og P4 har oplevet en stig- så meget fjernsyn, siden man i 1992 Note: Dækning viser andelen af danskerne, der forbruger DRs tv-tilbud mindst 15 min. om ugen. ning i den ugentlige dækning. Størst indførte elektronisk måling af tv- Seerandel viser andelen af danskere, der har tændt for tv, og som benytter DRs tilbud. betydning har den nye målemetode forbruget. Men samtidig er udbud- Manko viser andelen af danskere, der ser tv, men ikke benytter DRs tilbud. haft for niveauet for den del af det af tv-kanaler vokset enormt i danskerne, der lytter radio, men ikke de seneste år, så selv om danskerne lytter til en af DRs radiokanaler, hvad bruger meget tid foran deres tv, er der i daglig tale kaldes DRs manko. konkurrencen om deres opmærk- Tabel 25 B Den nye målemetode viser, at DRs DR TVs ugentlige dækning fordelt på alder pct. 2007 2008

Alle 78 79,9 3-11 år 70,1 73,9 12-20 år 54,2 57,2 21-40 år 74,8 76,3 41-60 år 83,7 85,8 61 år+ 91,6 91,9 s. 098 DR Årsrapport 2008 s. 099 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Tabel 26 A manko på radio ligger markant lavere ger seerne, lytterne og brugerne ved DR Radios ugentlige dækning, lytterandel og manko - målt på døgnet end hidtil antaget. Således er det i VURDERING AF at gøre en forskel og skabe værdi pct. 2008 kun 8 pct. af danskerne, der DR-KVALITET for brugerne. 2007 2008 lytter radio uden at høre mindst en af Dækning DRs radiokanaler (Tabel 26 A og 26 B). Mange kvalitetsværktøjer P1 18 15,6 og -målinger P2 9 8,3 Ugentlig dækning på dr.dk Til arbejdet med at vurdere, ud- P3 (20-39 år) 60 67,9 DRs ugentlige netdækning på dr.dk vikle og forbedre kvaliteten i DRs P4 (40 år+) 67 75 var i 2008 på 18 pct. blandt alle dan- programmer og tjenester anvender Dækning i alt 80 87,5 skere over 7 år, og dette gør dr.dk til DR en bred vifte af både kvantitative Lytterandel 69 74,5 en af Danmarks største internetsi- og kvalitative værktøjer. Inden for Manko 12 8 der. Dr.dk har fortsat en høj dækning den kvantitative vurdering af kvalitet Note: Dækning viser andelen af danskerne, der forbruger DRs radiotilbud mindst 5 sammenhængde minutter. blandt den primære målgruppe, de opererer DR med flere typer af Lytterandel viser andelen af danskere, der lytter radio, og som benytter DRs tilbud. 21-40-årige, og dækningen blandt undersøgelser som f.eks. kvalitets- Mankodækning viser andelen af danskere, der lytter radio, men ikke benytter DRs tilbud. de ældre grupper er steget i 2008. målinger og en årlig imageundersø- Netradio: Datagrundlaget er usikkert, da en del brugere anvender netradio uden om dr.dk. Samtidig er dækningen i de yngste gelse. Fællestrækkene for under- målgrupper ramt af den stærkt sti- søgelserne er, at de måler, hvordan gende konkurrence fra både danske danskerne vurderer centrale aspek- og internationale netoperatører. ter af DRs image, programtilbud Tabel 26 B (Tabel 27 A og 27 B). og brands i forhold til resten af DR Radios ugentlige dækning fordelt på alder et er DRs ambition, at Til at understøtte dette arbejde er mediemarkedet. Undersøgelserne er pct. vores programmer og tje- der udviklet en række værktøjer, der baseret på store stikprøver, hvilket 2007 2008 nester skal sætte standard kan måle, hvordan brugere oplever sikrer, at resultaterne i høj grad er på det danske mediemar- og vurderer kvalitet inden for alle repræsentative i forhold til den dan- Alle 80 D 87,5 ked. At udvikle og sikre kvaliteten af typer af programmer og tjenester. ske befolkning. Resultaterne er af 12-20 år 61,4 79,2 DRs programmer og tjenester er Samtidig har DR arbejdet målret- overordnet karakter og kan dermed 21-40 år 73 84 dermed et af de centrale omdrej- tet på at skabe en kultur, hvor man ikke stå alene, men må suppleres af 41-60 år 86,2 90 Tabel 27 A ningspunkter for hele DRs virksom- kan diskutere kvalitet og sætte mål kvalitative undersøgelser. Herudover 61 år+ 90,4 92,8 Ugentlig dækning på dr.dk hed. Og der arbejdes på at sikre for kvalitet. Arbejdet er på ingen laver DR en løbende markedsover- Note: Radiolytning måles blandt danskere 12 år+ pct. høj kvalitet i alle led af kæden fra måde afsluttet, men DR står i dag vågning samt seer-, lytter- og bru- 2007 2008 udarbejdelsen af DRs programstra- organisatorisk og kulturelt stærkt, germålingerne. DR anvender disse tegier til den endelige udmøntning i idet vi bruger tre perspektiver for at undersøgelser til at følge udviklingen Dækning (7 år+) 18 18 konkrete programmer og tjenester. diskutere og arbejde med kvalitet: på mediemarkedet samt til at følge Dækningen på dr.dk måles blandt danskere 7 år+ At arbejde målrettet med kvalitet Brugerkvalitet andelen af danskere, der bruger DRs kræver, at man kan sætte ord på, Afsenderkvalitet (professionel tilbud. hvad der er høj kvalitet, at man har kvalitet) DR anvender også en lang række værktøjer og processer, der gør det Public service-kvalitet kvalitative værktøjer, der bidra- Tabel 27 B muligt hele tiden at forbedre sine ger med en større forståelse af Ugentlig dækning på dr.dk programmer og tjenester, og at man De tre kvalitetsperspektiver skal seernes, lytternes og brugernes fordelt på alder kan måle, om man opfylder sine mål. altid ses i sammenhæng. DRs fokus kvalitetsopfattelse samt bruges pct. Udfordringen er, at oplevelsen og på brugerkvalitet skal sikre, at DRs 2007 2008 vurderingen af, hvad der er kvali- programmer og tjenester altid tager tet som udgangspunkt er personlig udgangspunkt i et behov blandt Alle 18 18 og subjektiv. For at kunne arbejde seere, lyttere og brugere. Fokuserin- 7-11 år 7 5 meningsfyldt med kvalitet har DR gen på afsenderkvalitet skal sikre, at 12-20 år 30 26 måttet skabe et fælles sprog og DRs programmer og tjenester altid 21-40 år 24 24 en fælles forståelse af, hvad der er funderet i en stærk faglighed 41-60 år 18 19 er kvalitet inden for alle de mange og fremstår stærkt formmæssigt. 61 år+ 8 9 typer af programmer og tjenester, Public service-kvaliteten sikrer, at Dækningen på dr.dk måles blandt danskere 7 år+ der hver dag leveres til danskerne. DRs programmer og tjenester beri- s. 0100 DR Årsrapport 2008 s. 0101 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

og så zoome ind på det sted, næste indslag handlede om.” (Kvinde)

DR Panelet bruges til at teste alle genrer og alle typer af indhold på alle DRs medieplatforme: Tv, radio, net. Derfor er spørgsmålene udviklet, så de tager højde for de enkelte genrer, og analyserne laves på det enkelte programs egne præmisser. En vært på TV Avisen skal f.eks. leve 15.000personer i DR Panelet vurderer op til andre krav end en vært på et kvaliteten af DRs produkter fredagsunderholdningsprogram. Seerne vurderer konkrete elementer i f.eks. et tv-program (studieværter, emner, tempo, gæster). Det giver mulighed for også at holde øje med et programs udvikling over tid.

dr2 udland / DR2 Resultater for Kvalitetsmåling 2008 som et centralt værktøj til udvikling DR Panelet relse gør det muligt at lave repræ- Siden 2006 har DR undersøgt den og evaluering af DRs programmer og DR Panelet er opbygget siden 2003. sentative undersøgelser inden for danske befolknings opfattelse af tjenester. Udover at have fokus på, Deltagerne er seere, lyttere og bestemte målgrupper og måle i mere programkvaliteten på DRs tv-kana- hvordan brugere, lyttere og seere brugere af DR, som selv har meldt afgrænsede målgrupper, f.eks. po- ler. Dette undersøges med afsæt i oplever medieprodukter, bruges de sig til at teste kvaliteten af udvalgte tentielle brugere eller kernebrugere 27 forskellige indholdsgenrer på tv, kvalitative metoder også til at få DR-programmer. DR Panelet består af indhold. Når DR skal gennemføre f.eks. nyheder eller dansk dokumen- et indblik i mediebrugssituationen, i dag af ca. 15.000 danskere, der en undersøgelse, bliver et udsnit af tar, som tilsammen er dækkende motivationer, holdninger, præferen- ved at udfylde spørgeskemaer på panelet inviteret til at vurdere et for den samlede programflade - og cer samt mediets funktion. Dermed internettet er med til at vurdere program. TNS Gallup sikrer, at der er med sammenligning af DRs kanaler opbygges gennem de kvalitative kvaliteten af DRs produkter. DR Pa- ca. 1.000 besvarelser pr. udsendelse, og de ca. 20 øvrige betydningsfulde undersøgelser en værdifuld viden om nelet er skabt som et åbent tilbud til så besvarelserne er repræsentative kanaler på det danske tv-marked. brugernes præferencer og opfat- alle danskere om at være med til at for målgruppen. Deltagerne modta- Undersøgelsen er udviklet specifikt telse af kvalitet. En viden, der så at vurdere DRs programkvalitet på de ger en e-mail med programmets titel for at kunne monitorere systema- sige ophobes i organisationen over områder, som de finder vigtige. Alle og sendetidspunktet samt et link tisk og påvise over for DRs centrale tid og bruges til både udvikling af kan melde sig til, og alle DR Panelets til spørgeskemaet. Spørgeskemaet interessenter, hvordan danskerne nye og eksisterende programmer medlemmer er anonyme i forhold til er først åbent for besvarelser, når forholder sig til kvaliteten af det og i DRs strategiarbejde. Kvalita- DR. Det er vigtigt for DR, at man kan programmet har været sendt. Efter indhold, DR leverer sammenlignet tive metoder bruges til at forstå udtrykke sin uforbeholdne mening undersøgelsen bliver der trukket lod med deres oplevelse af markedet i seernes kvalitetsoplevelse i dybden om DRs programkvalitet, og DR om en præmie blandt deltagerne, øvrigt. Undersøgelsen har således og giver blandt andet viden om, Panelet bliver derfor administreret hvilket giver et yderligere incitament ikke egentlig programudvikling som hvordan og hvorfor seerne, lytterne af analyseinstituttet TNS Gallup, der til at bruge tid på at deltage. hvad seerne har skrevet om ’DR2 vante synsvinkler og spørgsmål. Jeg sit primære formål, selv om den og brugere benytter DR-produktet. garanterer medlemmernes ano- Deltagerne har desuden altid Udland’, da programmet blev kvali- føler mig hjemme i deres selskab. selvfølgelig også giver værdi på den Mere konkret inddrager DR brugerne nymitet og sikrer, at DR får valide mulighed for med deres egne ord at tetstestet i juni måned 2008: Bravo”. (Mand) front. Til egentlig udvikling udfører på forskellige måder gennem f.eks. undersøgelsesresultater. DR har i kommentere programmet eller ind- DR en lang række andre aktiviteter, fokusgrupper, dybdeinterviews og dag et godt kendskab til paneldel- holdet. De åbne kommentarer er med Positivt ved programmet Negativt ved programmet så som fokusgruppeundersøgelser deltagerobservationer. Desuden tagernes præferencer og inviterer til at perspektivere og belyse målin- ”DR2 Udland er noget af det bedste, ”Jeg synes, det var lidt forvirrende. og målinger i DR Panelet, som er evalueres DRs programmer både som hovedregel deltagerne til at gens resultater og giver et værdi- som DR er i gang med. En pragtfuld Det ville have været rart at blive beskrevet nedenfor. internt i en systematisk efterkritik deltage i kvalitetsmålinger inden for fuldt indblik i brugernes forståelse orientering om, hvad der sker i hele taget lidt ved hånden som seer. En Tabel 28 illustrerer de syv genrer, på redaktionerne og i ’DR Panelet’. de områder, som de i særlig grad af DRs programmer og indhold. verden. Værterne er formidable, idé, jeg fik, var, at man kunne have for hvilke DR har vedtaget særlige interesserer sig for. Panelets stør- Nedenstående er eksempler på, udspørger med skarpe, yderst rele- et verdenskort mellem hvert indslag strategiske mål. Tabellen viser, at s. 102 DR Årsrapport 2008 s. 103 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Tabel 28 der er ganske stor spredning på DR modtager gennemgående langt Tabel 30 Seernes kvalitetsvurderinger af DR TV danskernes vurdering af DRs pro- størstedelen af de samlede topvur- Brugernes kvalitetsvurderinger af dr.dk Andel af danskere, der har vurderet DR TV som bedst inden for følgende programtyper gramkvalitet, f.eks. mener 87 pct., at deringer. Kvalitetsmålingen af dr.dk Andel af vurderinger i den enkelte brugers vigtigste kategori PCT. DR leverer det bedste indhold inden afspejler, at DR på nettet møder Pct. 2008 2007 2008 for kunst og kultur, mens 41 pct. me- langt hårdere konkurrence fra såvel ner, at DRs underholdningstilbud er danske mediesites som tv2.dk og Netsider generelt (samlet) 1 20 Nyheder 43 43 de bedste. Netop inden for under- de danske dagblades internetsider Nyhedsområdet (samlet) 2 22 Dansk dokumentar 67 70 holdning og shows bød 2008 dog på samt en lang række stærke spe- Teknik & design (samlet) 3 14 Kunst og kultur 84 87 en markant fremgang. Faktisk var cialiserede tjenester som Youtube, Brugerinddragelse (samlet) 4 9 Børneprogrammer 68 69 der generelt fremgang for tv i 2008, Facebook og Google. (Tabel 30). Kultur (samlet) 5 25 Danske serier 76 80 som blev den hidtil mest positive - Litteratur 21 Underholdning og shows 27 41 kvalitetsmåling for DR. Desværre - Film 16 Livsstilsprogrammer 59 63 lykkedes det ikke at hæve vurderin- - Kunst 19 Note: Børneprogrammer måles i husstande med børn gen af genren nyheder, som fortsat - Musik 19 er et stort fokusområde for DRs - Arkivstof (gamle artikler, lyd, video og billeder) 43 indsats inden for kvalitetsudvikling. 1 Indeholder: Billeder, Generelt at være opdateret, Relevant i min hverdag, Spil, Hjemmeside for børn, Hjem- meside for unge, Videoindhold, Netradio og At være underholdende. Tabel 29 Nye kvalitetsmålinger 2 Indeholder: Breaking news, Nyheder fra Danmark, Nyheder fra udlandet, Nyheder fra mit lokalområde, Gossip Lytternes kvalitetsvurderinger af DR Radio på radio og dr.dk og nyt om de kendte, Vejr, Sport, Giver overblik over de vigtigste nyheder, Hurtig opdatering af nyhederne og Andel af vurderinger i den enkelte lytters vigtigste kategori DR har tidligere anvendt målepunk- Dækning af store begivenheder. pct. 2008 ter fra den årlige public service- 3 Indeholder: Hurtigt og let at navigere på, Let at finde frem til det jeg leder efter, Flot design, Virker uden image undersøgelse til at afspejle problemer, Udnytter muligheden for video og lyd og Muligheden for at tage indhold med mig. Nyheder, aktualitet og service (samlet) 1 84 danskernes vurdering af radioens 4 Indeholder: Blogs, Debatter, Mulighed for at kommentere og Online fællesskaber/sociale netværk. Musik (samlet) 2 58 kvalitet, mens der tidligere ikke 5 Indeholder: Litteratur, Film, Kunst, Musik og Arkivstof. Værter (samlet) 3 72 har været målinger af danskernes Radio som selskab (samlet) 4 70 opfattelse af dr.dk’s kvalitet. Ud fra Særlige fokusområder (samlet) 5 93 et ønske om at have sammenlignelige - Kultur 90 kvalitetsmålinger for både tv, radio - Religion og livsholdning 91 og dr.dk har DR nu udviklet en relativ - Dokumentar 95 kvalitetsmåling til disse medier. - Radiodrama 93 Første måling er gennemført ultimo 1 Indeholder: Nyheder fra Danmark, Nyheder fra udlandet, Nyheder fra mit lokalområde, Baggrund og analyse, 2008. Kvalitetsundersøgelsen for tv Sportsnyheder, Trafikradio og Vejrudsigt. har fungeret som inspiration for den 2 Indeholder: Dansk musik, Ny musik, Musik jeg ikke kan høre andre steder, Variation inden for den slags musik, jeg godt nye radio- og net-kvalitetsunder- kan lide, Variation af forskellige musikgenrer, Går bagom musikken med musiknyheder og musikhistorie samt Hits. søgelse, der beder danskerne måle 3 Indeholder: Underholdende værter, Hyggelige værter, Værter med forstand på den musik, jeg selv bedst kan DRs radiokanaler og dr.dk op mod lide i radioen, Nyhedsværter og Værter til baggrund og analyse. tilbuddene på henholdsvis det øvrige 4 Indeholder: God stemning, Humor og satire, Dækker emner som betyder noget i min hverdag, Dækker mit radiomarked og internettet. På radio nærområde, Radio for Børn, Programmer jeg gerne vil høre fra start til slut samt Shows/events er de adspurgte i undersøgelsen 5 Indeholder: Kultur, Religion og livsholdning, Dokumentar og Radiodrama. således blevet bedt om at vurdere, hvilke radiokanaler som er bedst inden for en række områder, og hvor vigtigt området er for dem. Tilsva- rende er danskerne blevet bedt om at måle dr.dk op mod de øvrige tilbud på internettet. De første målinger af kvaliteten på radio afspejler, at danskerne generelt vurderer kvaliteten af DRs radioudsendelser højt (Tabel 29). s. 104 DR Årsrapport 2008 s. 105 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Mest prisvindende medie- år i træk til DR) til filmen ’Stem DR modtog i 2008 det største antal og kulturinstitution på mig’ om en kinesisk 3. klasses danske og udenlandske priser første møde med demokratiet. FUJ-prisen fra Foreningen af Undersøgende Journalister til journalisterne Mette Frisk og Søren Klovborg for to dokumentarprogrammer om rugemødre, nogensinde ’Rugemor til salg’ og ’De for- svundne babyer’. Årets Sportsjournalist-pris fra foreningen Danske Sportsjourna- lister til journalist Niels Christian Jung, DR Sporten, for kritisk journalistik om doping i Tour de France. MCA-guldpris fra Media Commu- nication Association til DR Aktualitet for tv-programmerne ’Mission Integration’ om seks unge nydanskere. Rekordhøst af priser til DR DR og DRs partnere de seneste år Førstepris fra KLF/Kirke & Me- DR har i 2008 modtaget det største har præsteret et stigende salg af dier til Janne Wibroe, DR Jylland, antal danske og udenlandske priser danskproducerede programmer, tv- for fornyelse af tv-gudstjene- nogensinde for programmer, film, serier og film. I det følgende bringes sterne i DR Kirken. musik, netsteder og andre tjenester, nogle eksempler på de eftertragtede Flere priser til DR Drama, bl.a. for som DRs medarbejdere har stået kvalitetspriser, som DR har hentet tv-serierne ’Album’ af Hella Joof bag. Eller hvor DR har været co- hjem i 2008. og ’Sommer’ af Jesper W. Nielsen producent eller har ydet produkti- og Karin Dam. onsstøtte, som det er tilfældet med TV Rasmus Klump-prisen fra en række nye danske dokumentar-, 11 førstepriser ved Produ- forlaget Egmont til DR-serien børne- og spillefilm. Sammenlagt har centforeningens årlige danske ’Bamses Billedbog’ både i tv og DR og DRs samarbejdspartnere mod- tv-festival, bl.a. til: ’21 Søndag’ bogform. taget 173 priser i 2008, og det ligger for Årets nyhedshistorie om markant over det hidtidige rekordår sort arbejde på virksomheden Radio 2005, hvor DR høstede 151 priser. A-vask. DR Nyheder for Årets Fem førstepriser ved den danske Public service-kontrakten med aktualitetsprogram, partiernes radiobranches Radiodays-festi- Kulturministeriet og Folketinget afslutningsdebat på DR1 før val, bl.a. til: ’Go’ Morgen P3’ som stiller krav om, at DR som licens- folketingsvalget 2007. DR-serien Årets radioprogram. ’Sport på betalt medie- og kulturinstitution ’Forbrydelsen’ af Søren Sveistrup 3’eren’ som Årets nyheds- og for alle danskere året igennem skal som Årets drama og som Årets aktualitetsprogram. Anders cellist andreas brantelid levere et stort og kvalitetspræget tv-program. Talentshowet ’X Breinholt og Anders Lund Madsen udbud af programmer både inden for Factor’ som Årets tv-underhold- som Årets radioværter i ’De aktualitet, debat, oplysning, kultur ning. DR-serien ’Diagnose søges’ Sorte Spejdere’. og underholdning. Derfor er det som Årets nyskabelse. Doku- Den Folkelige Sangs pris fra tilfredsstillende - og især glædeligt mentaren ’Fra Thailand til Thy’ Folkehøjskolernes Forening til for DRs brugere – at DR er i stand som Årets dokumentarprogram. chefdirigenten for DR Pigekoret, til at leve op til disse kvalitetskrav. Småbørnsserien ’Shanes verden’ Michael Bojesen, for hans initiativ De mange prisbelønnede DR- som Årets børneprogram. til Sangens År 2008. programmer vækker også opsigt på Den største danske dokumentar- P2 Prisen til DR Symfonior- internationale radio/tv-messer, hvor pris, Årets TV-Oscar (for ottende kestret og cellisten Andreas rugemor til salg / DR1 s. 106 DR Årsrapport 2008 s. 107 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

Brantelid for en cd-udgivelse til Peter Schønau Fogs debutfilm med cellokoncerter af Schumann, ’Kunsten at græde i kor’. DIALOG Saint-Saëns og Tjajkovskij. Fire priser til filmen ’Frygtelig lyk- OM DR Spil Dansk-prisen fra danske kelig’, instrueret af Henrik Ruben sangskrivere og komponisters Genz. forening, DJBFA, til P4-værten Fire priser til Anders Øster- Jørgen de Mylius. gaards dokumentar ’Burma VJ - Werther-prisen til P1-radiodoku- Reporter i et lukket land’. mentar om unges selvmord, ’En Fire priser til filmen ’Gå med 15-årig skal jo ikke dø’ af Cecilie fred Jamil’, instrueret af Omar Elmose Warnich og Cecilia Sejer. Shargawi. mødes tre gange om året regionalt og hvordan programmerne bliver Kryger-prisen til P1-journalisst Fire priser til ungdomsfilmen for at drøfte DRs programmer og produceret. Gennem DRs besøgstje- Torben Paaske for hans radio- ’Fighter’ af Natasha Arthy. en gang om året til DR Dagen, hvor neste har danskerne mulighed for at montager og dokumentarer. Tre priser til Charlotte Sachs Bo- de sammen med de øvrige dialogfora komme på en rundvisning i DR Byen, Aids-Fondets informationspris strups børnefilm ’Karlas kabale’. og DRs øverste ledelse har særligt og i 2008 blev der sat rekord i antal- til P3 for kanalens opbakning til fokus på DRs landsdækkende pro- let af besøgende. I alt var 34.400 kampagnen ’Humor mod Aids’. I alt modtog DR i 2008: grammer. besøgende på rundvisning i DR Byen i Førstepris ved den nordiske 42 priser for programmer og Fire af pladserne i hvert dialogfo- 2008 mod ca. 30.000 i 2007. Og efter børneradio-dyst Prix Nordica til udgivelser (44 priser i 2007). rum besættes med repræsentanter åbningen af Koncerthuset den 17. DAB- og netkanalen Barracuda 23 priser til medarbejdere og fra de fire danske lytter- og seeror- januar 2009 tyder alt på, at besøgs- humor mod aids / P3 for radiotegneserien ’Anders’ medvirkende (24 i 2007). 11 dialogfora om DR ganisationer - ARF-Multimedier, KLF tallet vil blive endnu større. For at Pagt’. 72 priser til film og co-produktio- DR har landet over nedsat 11 dia- Kirke & Medier, Katolsk Radio- og kunne imødekomme den store inter- DRs Romanpris fra over 50 P2- ner med økonomisk støtte fra DR logfora med tilsammen 150 lyttere Fjernsynsforbund og EU-modstan- esse for DRs nye domicil er antallet romanlæseklubber til forfatte- (54 i 2007). og brugere af DRs regionale tilbud, dernes Lytter- og Seerforbund - af rundvisere næsten fordoblet - fra ren Jens Smærup Sørensen for som har lyst til at diskutere DRs mens de øvrige medlemmer er valgt 48 til 80. På www.dr.dk/rundvisning slægtsromanen ’Mærkedage’. Foruden ovennævnte 137 priser ud- programmer. DRs dialogfora blev blandt personlige ansøgere. Den 1. er der mulighed for at læse mere delte DR i 2008 selv 30 priser (27 i oprettet i 2004, og hvert andet år januar 2009 er nye medlemmer trådt om rundvisningerne i DR Byen og om, Nye medier 2007), hvoraf mange blev givet som bliver der udpeget nye medlemmer. ind i dialogforaene, efter at DR gen- hvordan man melder sig til dem. Førstepriser fra Foreningen af anerkendelse af DR-medarbejdere, På det første møde i dialogforaene nem regionalradio-omtale, annoncer Danske Interaktive Medier og fra eksempelvis Kryger-prisen. Der- bliver der valgt en formand og en i aviserne og en særlig valg-hjemme- 200.000 henvendelser fra DRs branchefestivalen New Media til kommer seks andre priser, bl.a. næstformand blandt medlemmerne. side på dr.dk havde gjort opmærk- brugere Days til DRs arkiv-netsted dr.dk/ Ligestillingsprisen for DRs målret- Blandt emnerne på dialogforum- som på, at der skulle vælges nye Udover debatten med DR gennem bonanza med frit tilgængelige tv- tede arbejde med at uddanne flere møderne i 2008 var musikken på P4. medlemmer til dialogforaene. landets 11 dialogfora er der årligt ca. og radioprogrammer. kvindelige ledere og to arkitekturpri- Nogle medlemmer ønskede mere DRs dialog med lytter- og seeror- 200.000 mennesker, som henvender Førstepris fra New Media Days til ser til DR Koncerthuset. De nær- dansktop-musik på kanalen, og i flere ganisationerne sker også på to årlige sig direkte til DR med spørgsmål, DR2-julekalenderen dr.dk/yallahrup mest foregående år har det samlede dialogfora blev der holdt temamøder møder mellem DRs øverste ledelse kommentarer eller kritik om pro- som Bedste net-underholdning. antal været: 149 priser i 2007 og 147 om musikvalget, hvor DRs chefre- og ledelsen for Sammenslutningen grammerne. I 2008 kom der alene via MCA-guldpris fra Media Commu- priser i 2006. daktør for musik Ole Mølgaard har af Lytter- og Seerorganisationer i nettets ’Kontakt DR’ omkring 62.000 nication Association til DR drøftet DRs prioriteringer på om- Danmark (SLS). Her bliver DRs pro- henvendelser, og heraf indkom ca. Aktualitets hjemmeside dr.dk/ *Se omtale af samtlige 173 priser i rådet med medlemmerne. Et andet grammer og dialogen med lyttere, 4.000 via den særlige klagefunktion. integration i kategorien Bedste 2008 samt prismodtagernes navne emne på dialogforaenes dagsorden seere og brugere drøftet. DRs 11 Henvendelserne til ’Kontakt DR’- Multimedia, Undervisning. mv. på www.dr.dk/omdr/nyt fra dr i 2008 har været sproget i DR, hvor dialogfora har egen hjemmeside på systemet på www.dr.dk modtages Førstepris ved Prix Jeunesse- blandt andet brug af engelske ord er dr.dk/dialogforum med bl.a. refera- af DR Licens- og Programservice, festivalen i München til DRs blevet diskuteret. DRs programpro- ter og medlemsoversigter. ligesom der er mulighed for at ringe internet-site for de mindste duktionsdirektør Mette Bock var på til DR Licens- og Programservice på børn, dr.dk/oline. besøg i flere dialogfora til en dialog Ny rekord i DR-besøg alle hverdage. Den helt dominerende om sproget og for at fortælle om Danskernes interesse for DR stræk- del af henvendelserne er kommen- Film med støtte fra DR DRs indsats på området. ker sig videre end til at bruge DRs tarer og spørgsmål om sendetids- 12 priser, heriblandt otte Der er i hver P4-region et dialog- tilbud på radio, tv og internettet. punkter, medvirkende, musik, teknik Robert-priser og to Bodil-priser, forum med 8-15 medlemmer, og de Stadigt flere vil også gerne se, hvor mv. Ønsker til udsendelser samt s. 108 DR Årsrapport 2008 s. 109 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

konkrete forslag til genudsendelser TABEL 31 udgør nogle få procent af den sam- undersøge sagen og lave en indstil- Teknikproblemer med ’Bonanza’ udgør en anden stor gruppe. Det er FORDELINGEN AF ANTAL HENVENDELSER VIA KLAGEFUNKTIONEN PÅ ’KONTAKT DR’ lede kommunikation, som DRs mange ling til generaldirektørens afgørelse. ’OL’ - ingen live-streaming på imidlertid redaktionerne, som har redaktioner, afdelinger og medarbej- Det skete i 2008 i 36 sager. I knap dr.dk det største - og fortsat stigende - Unfair og tendentiøs dækning 271 dere løbende har med omverdenen. halvdelen af sagerne kunne klageren ’OL’- afbrydelse af transmission antal henvendelser fra lyttere, seere Krav om berigtigelse 13 F.eks. er det samlede antal mails til alternativt være gået til Pressenæv- fra dressurfinale og web-brugere om programmer og Klager fra medvirkende 16 alle dr.dk-adresser p.t. i størrelses- net. I alle de nævnte 36 sager - på ’OL’- synkronsvømning med ’De udbud. Voldsomme effekter 126 ordenen 6-7 millioner om året. Tallet nær en - fulgte generaldirektøren Sorte Spejdere’ Der er meget stor forskel på, Ærekrænkelser 197 har været stigende de seneste år. indstillingen fra lytter- og seerre- ’OL’- for lidt fra handicap-OL hvor omfattende redaktionernes Upassende sprog 56 Også antallet af modtagne sms’er daktøren. I 15 af sagerne fik klageren ’Talent 2008’ - kritik af dom- kommunikation med brugerne er. Utroværdige DR-konkurrencer 52 er i øvrigt i million-klassen. I det helt eller delvis medhold. Sideløbende merne Magasinprogrammer som ’Kontant’ Skjult reklame, Sponsorering 19 forløbne år slog afstemningerne havde DR i 2008 ni sager, der blev ’Talent 2008 ’- kritik af mandlig og ’Penge’ på DR1 har f.eks. en Kritik af DRs klagebehandling 101 under ’X Factor’ - med flere millioner afgjort af Pressenævnet. Heraf stripper velorganiseret kontakt til sine seere Andre 112 afgivne sms-stemmer - alle tidligere modtog DR kritik i fire af sagerne. Kritik af spørgsmål og svar i og efterspørger løbende historier Antal henvendelser vedrørende programetik i alt 963 DR-rekorder. Alle de omtalte sager - og begrun- ’Hvem ved det?’ og tip. Hvert af programmerne Kritik af tekniske problemer, manglende opdateringer mv. 1.387 De mange direkte henvendelser til delserne for afgørelserne - er siden Hårdt interview i ’Kontant’ på DR1 modtager på en typisk uge over 100 Generelle udsagn vedrørende DR - Kritiske 1.465 DR er et vigtigt supplement til den 2005 beskrevet i lytter- og seerre- Sendetidspunkt for ’Nissernes Ø’ henvendelser - nogle gange mange Kritik af omfanget af egenreklame 37 viden, som DR systematisk indsamler daktørens halvårsrapporter, der er ’Spil Dansk Dagen’ - vindersangen flere. Magasinet ’21 Søndag’ får Kritik af omfanget af genudsendelser 81 via lytter- og seerundersøgelser, tilgængelige på www.dr.dk/etik. blev ikke spillet færre - typisk 10-20 henvendelser Kritiske i alt 3.933 fokusgrupper mv. I disse sammen- Kritik af coach i ’DR Kirken’ pr. udsendelse. I en anden genre får Generelle udsagn vedrørende DR - Positive 14 hænge spørges ca. 80.000 menne- Fokus på kritikkens topscorere Ingen live-transmission af ‘MC’s filmprogrammet ’Premiere’ på DR2 Øvrige kommentarer 66 sker hvert år. Lytter- og seerredaktøren overvå- Fight Night’ omkring 5-20 henvendelser hver uge, Antal Kontakt DR-klagehenvendelser i alt 4.013 ger løbende den samlede kritik, som Ny omlægning af DAB-kanalerne og de allerfleste er i øvrigt meget Note: Baseret på gennemgang af alle henvendelser via ’klageknappen’ på ’Kontakt DR’. Lytternes og seernes redaktør DR modtager. I sine halvårsrappor- Kritik af mangelfuld programin- positive. ’Deadline’ kl. 22.30 på DR2 I de sidste fire år har DR haft en ter beskriver redaktøren kritikkens formation får typisk 3-5 henvendelser hver lytter- og seerredaktør, Jacob Mol- karakter og gennemgår de temaer, Voldsomme effekter og mang- aften. Men der kommer klart flest lerup. Et hovedformål med funktio- som har givet allerflest henvendel- lende hensyn til børn i program- henvendelser i forbindelse med de nen har været at gøre DR bedre til ser. Ud fra dette kriterium opstilles lægningen store live-udsendelser på tv, f.eks. at reagere på kritik. Redaktørens halvårligt en kritikkens top 20-liste. For mange genudsendelser OL-transmissioner og store shows opgave er at styrke DRs klagebe- I 2008 omfattede gennemgangen af Problemer med at høre, hvad der som ’X Factor’ og ’Talent 2008’. handling og sikre stærkere fokus på kritikken bl.a. følgende områder: bliver sagt I den modsatte ende ligger bl.a. vigtige programetiske spørgsmål. Pigekoret sendes ikke længere kl. Dårligt sprog Radioavisen. Selv om Radioavisen Lytternes og seernes redaktør kan 11.55 på P4 Mangelfuld tekstning sender mange gange i døgnet på også tage sager op af egen drift og Kritik af det nye P2 Problemer med streaming af bil- flere forskellige kanaler - og samlet skriver løbende en klumme på www. ’X Factor’ - kritik af dommerne leder og lyd på www.dr.dk er Danmarks mest brugte nyheds- dr.dk/etik. Siden 1. januar 2007 er ’X Factor’ - ingen tal for sms- Afviklingsproblemer for radio og tv formidler - får Radioavisen kun få 200.000 ordningen - i kraft af en ændring i stemmer Mangelfulde playlister daglige henvendelser. danskere henvender sig årligt til DR Radio- og Fjernsynsloven - gjort obli- ’X Factor’ - for kort transmission Selv om de fleste henvendelser er med kommentarer om programmerne gatorisk for DR. Samtidig indebærer af showet på Rådhuspladsen I lytter- og seerredaktørens halv- spørgsmål og positive reaktioner, lovændringen, at lytter- og seerre- ’Naruto’ - kritik af den danske årlige rapporter om henvendelserne skal redaktionerne have særligt fo- daktøren fremover er ansat af DRs udgave til DR er hvert af disse klagetemaer kus på at overvåge kritik og klager. I bestyrelse. Dækningen af overenskomst- nærmere omtalt. For hvert tema Tabel 31 er alle henvendelser, modta- Lytter- og seerredaktøren er DRs forhandlingerne beskrives kritikken, DRs svar og get via klagefunktionen på ’Kontakt ankeinstans for klager om brud på Dækningen af sagen om Lars hvilke konsekvenser DR har draget. DR’, opdelt på hovedkategorier. DRs programetik. En klage skal i før- Løkke Rasmussens bilag Rapporterne kan læses på www. Denne klagegruppe kan bruges ste række besvares af de relevante Dækningen af Nørrebro-urolighe- dr.dk/etik. som et pejlemærke for karakter og redaktioner og afdelinger. Afvises der i februar 2008 omfang af samtlige klager, som DR den, skal klageren oplyses om sin mu- Tonen i ’Ærligt Talt’ modtager. lighed for at gå videre til lytternes Kritik af ’Miss Tørklæde’ De ca. 200.000 årlige henvendelser og seernes redaktør. Benytter kla- Mangelfuld optakt til ’Det Euro- fra DRs brugere om programmerne ger denne mulighed, skal redaktøren pæiske Melodi Grand Prix 2008’ s. 110 DR Årsrapport 2008 s. 111 DR Årsrapport 2008 Public Service-redegørelse Public Service-redegørelse

FORDELING FIGUR 3 b AF tv-sendetimer inkl. genudsendelser Nyheder 8% RESSOURCER Præsentation 3% Musik 4% Sport 4% Underholdning 2% Aktualitet og debat 15% Udenlandsk dramatik 30% Fordeling af ressourcer på detimer samt indhold på internettet gange billigere end egenproducerede Oplysning og kultur 27% radio, tv og nye medier og andre nye medier. programmer produceret internt i Dansk dramatik 4% Figur 3 A viser DRs programspe- Der er stor forskel på, hvad de DR eller af eksterne produktions- Undervisning 3% cifikke omkostninger fordelt på forskellige programkategorier selskaber. programkategorier i 2008. Figurerne koster at producere. Dansk dra- 3 B-3 D viser den procentvise for- matik og Nyheder er eksempler på deling af sendetimer inkl. genudsen- omkostningstunge programkatego- delser på programkategorier for rier, der sammen udgør 1/3 af DRs FIGUR 3 c henholdsvis tv, analog radio og digital programbudget. Der er samtidig analoge radiosendetimer inkl. genudsendelser radio i 2008 (læs evt. mere om nøg- tale om centrale public service- letal for DR i økonomi-afsnittet ’DR programkategorier, som formår Nyheder 9% nøgletal’). at samle danskerne og give dem en Sport 2% Sammenholdes figurerne 3 A-3 D fælles referenceramme og fælles Præsentation 2% fremgår det eksempelvis, at 17 pct. oplevelser. DR supplerer den om- Musik 25% af de programspecifikke omkost- kostningstunge egenproduktion med Aktualitet og debat 41% ninger i 2008 er gået til Nyheder og blandt andet indkøbt udenlandsk Underholdnng 13% dækker de direkte omkostninger til dramatik. Fordelen er her, at pro- Oplysning og kultur 8% 8 pct. af de samlede tv-sendetimer, duktionsomkostningerne deles ud på Ikke alle program- og udsendelsesom- 9 pct. af de analoge radiosendetimer et stort internationalt marked, hvor- kostninger fordeles på programka- og 5 pct. af de samlede digitale sen- for indkøbt fiktion kan være op til 50 tegorier. F.eks. kræver en udsendelse både studiefaciliteter, kameraer og redigeringsudstyr, som ikke indgår i fordelingen på programkategorier.

FIGUR 3 a FIGUR 3 d formålsfordeling, omkostninger digitale radiosendetimer inkl. genudsendelser DR anvender de samme programkategorier på tværs af alle DRs medier i Nyheder 17% Nyheder 5% figurerne 3 A-3 D. Opgørelsen i disse Præsentation 4% Aktualitet og debat 1% programkategorier adskiller sig fra den Sport 7% Dansk dramatik 5% beskrivelse af de enkelte FM-kanaler, Kor- og orkestervirksomhed 11% Underholdning 3% som er anvendt tidligere i Public Aktualitet og debat 13% Musik 86% service-redegørelsen. Baggrunden for Musik 6% denne forskel er, at DRs fire radioka- Udenlandsk dramatik 5% naler på FM har hver sin indholdsprofil, Underholdning 5% der kræver en individuel kategorisering Oplysning og kultur 14% af programmerne for at afspejle den Dansk dramatik 17% enkelte kanal og de typer af pro- Undervisning 2% grammer, som lytteren møder på den enkelte radiokanal. s. 112 DR Årsrapport 2008 s. 113 DR Årsrapport 2008 drama drama

drama I disse år med stigende interna- tionalisering er det vigtigt med dansk dramatik. DR har årelang tradition for at levere succesfuld drama, der handler om os som danskere og vores virkelighed i Danmark og verden. DR samler danskerne foran skærmen søndag efter søndag med ’Krøniken’, ’Forbrydelsen’ og ’Sommer’, der giver os noget fælles at snakke om på tværs af alder og geografi. På radioen udvikler DR dramatikken i samarbejde med nye og etablerede forfattere, dramatikere og skuespillere. Og på dr.dk lever historierne videre, og DR udfordrer danskernes viden.

livvagterne / DR1 s. 114 DR Årsrapport 2008 s. 115 DR Årsrapport 2008 drama drama

max / DR1

for enhver pris / P2

mille / DR1

isa's stepz / DR1

eik skaløes genkomst / p2 s. 116 DR Årsrapport 2008 s. 117 DR Årsrapport 2008 drama drama

sommer / DR1 s. 118 DR Årsrapport 2008 s. 119 DR Årsrapport 2008 nyheder og aktualitet nyheder og aktualitet

Nyheder og aktualitet I de senere år er udbuddet af nyheder steget voldsomt, og danskerne har nu større mulighed for selv at vælge, hvor og hvornår de vil have deres nyheder. Som uafhængig af kommercielle og politiske interesser har DR en særlig forpligtelse til at levere en troværdig nyhedsdækning, der skaber overblik og perspektiv på regionale, nationale og internationale begivenheder. DR vil lave nyheds- og aktualitetsindhold, der giver danskerne ny viden og gør os i stand til bedre at forstå det danske samfund og verden omkring os. Det er afgørende for DR at kunne engagere befolkningen i fælles samfundsdebatter og i den demokratiske proces.

DR2 udland / DR2 s. 120 DR Årsrapport 2008 s. 121 DR Årsrapport 2008 nyheder og aktualitet nyheder og aktualitet

tv avisen / DR1

p4 regional radio / P4

nyheder / DR.DK

DR2 DEADLINE / DR2 tekst-tv

DR update / DR.DK s. 122 DR Årsrapport 2008 s. 123 DR Årsrapport 2008 nyheder og aktualitet nyheder og aktualitet

kontant / DR1

orientering / P1

penge / DR1

jersild live / DR1 s. 124 DR Årsrapport 2008 s. 125 DR Årsrapport 2008 nyheder og aktualitet nyheder og aktualitet

radioavisen / P1. P2 og P4

aftenshowet / DR1

trafikradio / P4

go’ morgen p3 / P3 s. 126 DR Årsrapport 2008 s. 127 DR Årsrapport 2008 livsstil livsstil

livsstil DR har altid haft tradition for at lave oplysende forbrugerprogrammer. Det er vigtigt for DR at skabe interesse for det nære og det genkendelige, så den enkelte får bedre mulighed for at handle selv. DR vil gennem sine livsstilsprogrammer afspejle danskernes hverdag og mangfoldigheden i det danske samfund.

bonderøven / DR2 s. 128 DR Årsrapport 2008 s. 129 DR Årsrapport 2008 livsstil livsstil

hammerslag / DR1

hvor er vi landet? / DR1

genbrugsguld / DR1

diagnose søges / DR1

spise med price / DR2

annemad / DR2 s. 130 DR Årsrapport 2008 s.0131 DR Årsrapport 2008 livsstil livsstil

min italienske drøm / DR1 s. 132 DR Årsrapport 2008 s. 133 DR Årsrapport 2008 livsstil livsstil

hvad er det værd / DR1

boller af stål / DR2

den store dag / DR1

ha’ det godt / DR1

GØR det selv / DR1 s. 134 DR Årsrapport 2008 s. 135 DR Årsrapport 2008 unge unge

unge Det har i mange år været en udfordring at tiltrække og fastholde de unge på DRs kanaler og medier, da mange unge foretrækker kommercielle udenlandske fiktionsserier og også bruger tiden på mange af de sociale sites på nettet som Facebook og videodelingstjenesten Youtube. DR arbejder målrettet på at engagere, udfordre og underholde de unge gennem emner og indhold, der optager dem. DR vil fokusere på at skabe oplevelser, som de unge kan dele og genfortælle i fællesskabet. Det er afgørende, at DR følger de unges me- dievaner og gør sit indhold tilgængeligt, hvor og når det passer dem.

klubværelset / P1 s. 0136 DR Årsrapport 2008 s. 0137 DR Årsrapport 2008 unge unge

miss tørklæde / dr.dk

skum tv / dr.dk

p5000 / dab & netradio

hjerteflimmer / DR1 s. 0138 DR Årsrapport 2008 s. 0139 DR Årsrapport 2008 unge unge

tværs / P3

boogie / DR1

boogielisten / dr.dk

troldspejlet / dr.dk s. 140 DR Årsrapport 2008 s. 141 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

DRs virksomhed er baseret på de økonomiske rammer, der er fastlagt i medieaftalen for 2007-2010.

I det følgende præsenterer DR den økonomiske redegørelse for DRs virksomhed i 2008. økonomi s. 142 DR Årsrapport 2008 s. 143 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

2008. Seersucceser som dramaseri- forbedring i forhold til budgettet for 2008 Ledelsesberetning en ’Sommer’ og ikke mindst forårets ’X Factor’-succes har i store dele af I 2008 blev den økonomiske 2008 gjort DR til danskernes fore- handlingsplan fuldt implementeret trukne kanal fredag og søndag aften. i DR, samtidig med at det På radiosiden er det ligeledes gået lykkedes at levere programmer bedre end forventet. DR er i 2008 af høj kvalitet til danskerne blevet brugt af flere danskerne end på alle relevante platforme. forventet ved indgangen til 2008. DR glæder sig over, at hele DR Specielt P3 og P4 har haft godt tag i Byen nu står færdig som et lytterne med henholdsvis 2,5 mio. og gennemdigitaliseret mediehus. 3 mio. lyttere, der ugentligt tuner ind 73,0 mio. på de to kanaler. DRs succes hos danskerne viser sig også ved, at DR TV i 2008 opnåede den hidtil mest positive måling i befolknin- gens opfattelse af programkvaliteten. Endvidere vurderede befolkningen, at DR generelt er landets mest trovær- dige medievirksomhed. Til gengæld R har i 2008 fulgt økonomien det forbedrede resultat er redu- er DR TVs markedsandele faldet Programmer som ’Smagsdommerne’ Årets resultat viser således, at stikken, som i lighed med orgellyden nøje for at sikre, at den øko- cerede driftsomkostninger, øgede fra 2007 til 2008. 2008 blev dermed og ’DR2 Premiere’ har ligeledes med- der er kommet styr på DRs økonomi, finjusteres i 2009 i takt med, at salen nomiske handlingsplan, der indtægter og stigende finansielle også året, hvor DR TV røg under en virket til, at DR har øget omfanget af samtidig med at DR lever op til public ”spilles ind” af DRs ensembler. Men Dblev besluttet i 2007, blev indtægter. Resultatforbedringen er markedsandel på 30 pct. En lignende programmer om dansk kultur på tv. service-kontrakten og leverer kva- også på teknologi- og programområ- fuldt ud implementeret. DRs besty- lykkedes på trods af en yderligere tilbagegang er ikke set siden starten Andelen af danskproduceret indhold litetsprogrammer til danskerne på det tiltrækker DR Byen international relse fik i september 2008 forelagt en omkostning på 148,3 mio. kr. ved- af 1990’erne, men er ikke enestående er steget fra 2007 til 2008, og DR er alle relevante platforme. opmærksomhed. Teknologisk er DR opfølgning på den økonomiske hand- rørende DRs Pensionskasse blandt for DR TV. Også TV 2 oplevede i 2008 således den elektroniske medieaktør, Byen et markant skifte fra traditionel lingsplan, som viste, at DR er foran andet som følge af finanskrisen. at miste markedsandele. For både DR som har langt mest dansksproget Byggeriet færdiggjort og overvejende analog teknologi til et planen. Bestyrelsen tiltrådte derfor DR har i 2008 påbegyndt en TV og TV 2 gælder, at udviklingen er indhold og langt mest danskproduce- Byggeriet af DR Byen er nu færdig- af verdens endnu meget få gennem- en opstramning af de økonomiske omlægning af udenlandske lån til tegn på en øget seerfragmentering ret musik. Stigningen skyldes primært gjort, og Koncerthuset er taget i digitaliserede multimediehuse. mål, således at såvel DRs årsresultat lån i Nationalbanken med henblik som følge af mange nye kanaler. de mange sendetimer fra Olympiske brug. Allerede i foråret 2008 blev som likviditeten skal være positive ved på at optimere låneporteføljen og Lege samt introduktionen af nyheds- Studie 3 og Studie 4 i Koncerthuset udgangen af 2010. Herigennem sikres, minimere risiciene. I 2008 er der Mere kultur og mere dansk indhold udsendelsen ’DR2 Udland’, hvis formål taget i brug af DRs ensembler, mens at DR har en økonomi i balance forud omlagt lån på i alt ca. 700 mio. kr. til DR har som del af opfyldelsen af me- har været at levere en anderledes der i resten af 2008 var fokus på for en ny medieforligsperiode. Nationalbanken, og DR forventer at dieaftalen for 2007-2010 og de deraf form for nyhedsformiling med udsyn færdiggørelsen af Studie 1, den sto- Årsresultatet i 2008 på -78,1 mio. omlægge yderligere to lån i 2009. følgende public service-krav haft og analyser fra hele verden. Samtidig re koncertsal. DR Symfoniorkestret kr. er en forbedring på 73,0 mio.kr. særligt fokus på en række områder i har ’DR2 Udland’ medført en markant indtog med begejstring koncertsalen i forhold til det oprindelige budget Danskernes brug af DR 2008, bl.a. styrkelse af indsatsen på stigning i antallet af nyhedssendeti- i november, og hele Koncerthuset for 2008, der indeholdt et resultat Det er afgørende, at DR skaber kulturområdet, af danske programmer, som også er en væsentlig del af blev som planlagt indviet med en gal- på -151,1 mio.kr. Hovedårsagen til værdi for alle danskere, fordi næsten mer og af relevante servicetilbud på DRs public service-forpligtelser. lakoncert den 17. januar 2009. alle danskere bidrager til DR ved at online. Eksempelvis introducerede DR DR Byen har ikke alene samlet DRs betale licens. Denne public service- i 2008 ’Kulturguiden’, som via DR2, P2 ansatte og begejstret mange dan- forpligtelse betyder, at DR skal le- og dr.dk hver uge giver danskerne et skere, men også tiltrukket internatio- vere både programmer med et bredt samlet overblik over nogle af de bed- nal opmærksom. Opmærksomheden fokus og indhold såvel som program- ste og mest interessante kulturelle er naturligvis i særlig grad rettet mod mer til mere smalle målgrupper. I oplevelser i Danmark. Med ’Kultur- Koncerthuset, hvis arkitektoniske og 2008 har 98 pct. af danskerne så- guiden’ får danskerne mulighed ingeniørmæssige konstruktion er helt ledes også ugentligt benyttet sig af for at se, høre og søge interviews, unik. Koncerthuset og specielt den DRs tilbud på radio, tv og nettet. anmeldelser og holdninger til nye store koncertsal har også tiltrukket På programsiden er det gået godt i bøger, teater, film, udstillinger mv. opmærksomhed på grund af aku- s. 144 DR Årsrapport 2008 s. 145 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

Årets resultat viser, at der er omkostninger til DRs pensionskasse Kulturarvsprojektet er udskudt til DR i som følge af finanskrisen. 2009. Parallelt hermed er de ekstra hovedtal Ser man bort fra finanskrisens licensindtægter også udskudt. påvirkning af DRs omkostninger, ville Omkostningerne er ligeledes sam- Med et årsresultat på DRs resultat for 2008 være endnu let set steget, men dækker over væ- -78,1 mio. kr. kommer DR bedre. Regnskabsresultatet for sentlige mindreforbrug på driften, kommet styr på betydeligt bedre ud af 2008 2008 viser således, at DR har fået som dog opvejes af øgede bidrag DRs økonomi, samtidig med at DRs lever end forudsat i budgettet. styr på driftsøkonomien. til DRs pensionskasse som følge op til public service-kontrakten og af finanskrisen samt tilpasning af leverer kvalitetsprogrammer til den regnskabsmæssige håndtering danskerne på alle relevante platforme. Rs årsresultat i 2008 på Forbedringer i forhold af tidligere afholdte omkostninger -78,1 mio. kr. er en for- til Budget 2008 vedrørende DR Byen. bedring på 73,0 mio.kr. i I sammenligning med Budget 2008 er De finansielle poster er samlet Dforhold til det oprindelige der sket væsentlige ændringer både forbedret i forhold til det oprindelige budget for 2008. Hovedårsagerne til på driftsindtægter og -omkostnin- Budget 2008. Forbedringerne kan forbedringen er i korte træk redu- ger og på finansielle poster (Tabel 1). primært henføres til regnskabs- cerede driftsomkostninger, øgede Indtægterne er samlet set steget mæssige kursgevinster på lån i indtægter og stigende finansielle på trods af indtægtsføring af færre udenlandsk valuta samt renteind- indtægter, som skal ses i sammen- licensmidler, som skyldes, at de li- tægter ved aftaleindlån i forbindelse hæng med ekstraordinært store censfinansierede omkostninger vedr. med placering af likviditet. DR i 2009 af det analoge signal og ibrugtagnin- ejede Broadcast Service Danmark 2009 byder også på en række nye gen af det digitale signal en over- mv. i løbet af 2009 med forventelig teknologiske muligheder og ud- gang til fremtidens tv, som vil give de afslutning i løbet af 1. kvartal 2010. fordringer for DR. En af de store danske tv-seere bedre billedkvalitet, Et andet fokusområde i 2009 er teknologiske begivenheder i efter- tv-udsendelser i bredformat samt at bringe Koncerthuset i fuld drift. året 2009 bliver nedlukning af det bedre lydkvalitet. DR glæder sig til at byde danskerne analoge tv-sendesignal til fordel for Finansieringen af kanalen DR HD velkommen i Koncerthuset både som et digitaliseret signal. er muliggjort frem til og med 2010 i publikum og som seere og lyttere Det digitale sendenet betyder forbindelse med midtvejsevaluerin- til de mange klassiske og rytmiske øget konkurrence til DR, men giver gen af medieaftalen 2007-2010, hvor koncerter, der året igennem vil blive samtidig DR mulighed for at lancere DR blev tildelt 67 mio. kr. Foruden transmitteret på tv, radio og på DRs TABEL 1 tre nye tv-kanaler: Børnekanalen finansiering af DR HD er der afsat hjemmeside. Ligeledes glæder DR DRs BUDGET & RESULTAT 2008 DR Ramasjang, historie- og kultur- midler til opbemanding af DRs orke- sig til at give de mange gæster på MIO. KR. LØBENDE PRISER (AFRUNDET) Budget Regnskab kanalen DR K samt en ny HD-kanal stre frem til og med 2010, opgrade- rundvisningerne i DR Byen en stor 2008 2008 Forskel DR HD. Der er tale om tre digitale ring af sendeudstyr og til kabelføring og udbytterig oplevelse af hele det nichekanaler med hver deres særlige af DR1 til Sydslesvig efter lukning af nye DR. Licens 3.364,8 3.343,4 -21,4 formål. Børnekanalen har de 3-10- det analoge sendesignal. Med hele tre nye tv-kanaler og Øvrige indtægter 240,0 330,3 90,3 årige i fokus og skal sende både DRs I 2009 afsluttes byggeriet af DR Koncerthusets fire koncertsale i fuld Nettoomsætning 3.604,8 3.673,7 68,9 kendte børneprogrammer og en Byen endeligt efter 9 år, og DR Byen drift ser DR frem til i 2009 kunne række nye børnetilbud. Historie- og overdrages dermed formelt fra levere endnu flere oplevelser af Drift 3.131,6 3.311,8 180,2 kulturkanalen skal være initiativ- byggeprojektet til DRs driftsorga- højeste kvalitet til danskerne. Ændring af programlager 23,2 18,1 -5,1 tager til og formidler af et større nisation. Herudover vil der i 2009 Driftsomkostninger i alt 3.154,8 3.329,9 175,1 udbud af programmer til de mange være fokus på mindre ombygnin- Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 450,0 343,8 -106,2 seere med historiske og kulturelle ger i Segment 2 med henblik på at interesser. HD-kanalen bliver DRs løse indeklimaproblemerne, ligesom Af- og nedskrivninger 378,3 370,1 -8,2 første forsøg med at sende i det der installeres køling i et Segment Resultat før finansielle poster (EBIT) 71,8 -26,3 -98,1 såkaldte High Definition-format, 1-studie til dramaproduktion. som DRs dramaproduktioner al- Desuden forventes det, at DR Andel af associerede virksomheder 1,0 6,6 5,6 lerede produceres i. sammen med TV 2 igangsætter en Finansielle omkostninger -223,9 -58,4 165,5 Herudover markerer nedlukningen salgsproces omkring det fælles- Årets resultat -151,1 -78,1 73,0 s. 146 DR Årsrapport 2008 s. 147 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

TABEL 2 ansatte, der er medlemmer af DRs Stigningen skyldes, at der i 2007 blev DRs RESULTAT 2004-2008 Ændring pensionskasse for tjenestemænd foretaget store indkøb til fremmed- MIO. KR. LØBENDE PRISER (AFRUNDET) 2004 2005 2006 2007 2007 korr. 2008 2008-07 korr. i DR. DR har i tidligere år opgjort filmlager, som er blevet sendt i 2008. disse pensionsforpligtelser i over- I forhold til 2007 er DRs resultat Indtægter ensstemmelse med Finanstilsynets før af- og nedskrivninger (EBITDA) Licens 2.985,0 3.094,4 3.139,0 3.326,4 3.326,4 3.343,4 17,0 krav til kalkulation af pensionsfor- således forringet med 86,1 mio. kr. Øvrige indtægter 306,9 318,5 270,3 292,6 292,6 330,3 37,7 pligtelser i firmapensionskasser. fra 429,9 mio. kr. til 343,8,mio. kr. Nettoomsætning 3.291,9 3.412,9 3.409,3 3.619,0 3.619,0 3.673,7 54,7 DR har i år ændret denne praksis, Forringelsen kan henføres til den således at pensionsforpligtelsen i ekstraordinære stigning i pensions- Omkostninger DRs regnskab opgøres i overens- omkostninger til DRs pensionskasse Driftsomkostninger 3.084,3 3.068,7 3.240,5 3.309,9 3.221,0 3.311,8 90,8 stemmelse med den Internationale som følge af finanskrisen og er Ændring af programbeholdning mv. 52,9 43,4 -15,8 -31,9 -31,9 18,1 50,0 Accounting Standard 19 (IAS19). således ikke udtryk for udgiftsvækst Driftsomkostninger i alt 3.137,2 3.112,1 3.224,7 3.278,0 3.189,1 3.329,9 140,8 Ændringen betyder, at pensions- i DRs almindelige drift. Tværtimod Resultat før af- og forpligtelsen afspejler de optjente forringes EBITDA kun med 86,1 mio. nedskrivninger (EBITDA) 154,7 300,8 184,6 341,0 429,9 343,8 -86,1 pensionsrettigheder og ikke som kr. på trods af stigning i udgiften til Af- og nedskrivninger 206,8 210,1 316,3 352,4 352,4 370,1 17,7 tidligere de forventede pensi- pensionskassen på 148,3 mio. kr. Resultat før finansielle poster (EBIT) -52,1 90,7 -131,7 -11,4 77,5 -26,3 -103,8 onsomkostninger med fradrag af forventede pensionsindbetalinger Af- og nedskrivninger Andel af associerede virksomheder 2,6 5,6 19,9 10,3 10,3 6,6 -3,7 fra aktive medlemmer. Endvidere Afskrivningerne er samlet set steget Finansielle omkostninger 40,9 -15,7 -49,3 -91,0 -149,6 -58,4 91,2 gælder, at DRs pensionsforpligtelse med 17,7 mio. kr. i forhold til 2007. Årets resultat -8,6 80,6 -161,1 -92,1 -61,8 -78,1 -16,3 leomkostninger. DRs produktions- har i 2008 udviklet sig negativt som Stigningen kan primært henføres til omkostninger er samlet set uæn- følge af udviklingen på de finansielle øgede afskrivninger på materielle DRs regnskab er fra 2008 præsenteret i en ny opstilling, som øger muligheden for at foretage sammenligninger med andre selskaber, der aflægger regnskab efter dret fra 2007 til 2008 på trods af markeder. Pensionsomkostningerne anlægsaktiver, som skyldes ibrug- årsregnskabsloven. Den ændrede opstilling har dog ingen regnskabsmæssige konsekvenser. faldende programomkostninger som vedrørende pensionskassens med- tagning af en større del af DR Byen i Sammenligningstallene for 2004-2006 er ikke korrigeret med konsekvensen af det ændrede regnskabsprincip vedrørende pensionsudgifter. følge af mindreforbrug i 2008. Dette lemmer udgør 189,7 mio. kr. i 2008 sammenligning med 2007. Afskrivnin- skyldes ekstraordinær stigning i om- mod 41,4 mio.kr. i 2007. gen omfatter dog ikke hele DR Byen, kostninger til rettigheder som følge Programlageret belaster regnskab da dele af Koncerthuset først er af bl.a. rettigheder til OL 2008. 2008 med 18,1 mio. kr. i 2008 og færdiggjort og taget i brug i 2009, Andre eksterne omkostninger er svarer til en ændring i programlage- og afskrivningerne for disse dele steget med 121,1 mio. kr. Stigningen ret fra 2007 til 2008 på 50 mio. kr. påbegyndes i 2009. Regnskab 2008 i hovedtræk det korrigerede årsresultat for 2007. De øvrige indtægter er steget med kan primært henføres til, at tidligere I sammenligning med årsresultatet DRs resultat for 2008 fremgår af 37,7 mio. kr. til i alt 330,3 mio. kr. i afholdte omkostninger vedrørende for 2007 er resultatet for 2008 Tabel 2 og uddybes nedenfor. 2008. Stigningen skyldes primært, at DR Byen (udbedring af Bubbledeck) forringet med 16,3 mio. kr. Det skal salget af programmer og licenser er er udgiftsført i 2008-regnskabet, drs licensindtægter i 2008 bemærkes, at DRs resultat for 2007 Indtægter steget, ligesom bidrag fra medpro- hvor de tidligere var aktiveret. er ændret som følge af korrektion DRs samlede indtægtsniveau i 2008 ducenter er steget væsentligt. DRs personaleomkostninger er vedrørende SWAP-aftaler samt er på 3.673,7 mio. kr., hvilket er 54,7 samlet set faldet med 31,0 mio. ændring af regnskabsprincip vedrø- mio. kr. mere end i 2007. Forbedrin- Omkostninger kr. til 1.793,4 mio. kr. Udviklingen rende pensionsforpligtelser i 2008. gerne skyldes både øgede licens- DRs omkostninger er samlet set dækker over to hovedbevægelser: Ændringerne slår igennem på om- indtægter samt stigning i øvrige steget med 140,8 mio. kr. fra 3.189,1 For det første en markant omkostninger og finansielle omkostnin- indtægter. til 3.329,9 mio. kr. Stigningen dækker kostningsreduktion som følge af 3,34 mia. ger og påvirker derved både resultat Licensindtægterne udgjorde i 2008 over dels ændringer i driftsomkost- stillingsnedlæggelser i forbindelse før af- og nedskrivninger og resultat i alt 3.343,4 mio. kr. og består hoved- ninger som følge af mindreudgifter med den gennemførte økonomiske før finansielle poster (EBITDA og sageligt af DRs aftalte maksimale på personaleomkostninger og pro- handlingsplan mv. på i alt 161,6 mio. EBIT). Samlet set er årsresultatet andel af licensen på 3.332,7 mio. kr. gramomkostninger samt ekstraor- kr., og for det andet en stigning i for 2007 forbedret med 30,3 mio. kr. Derudover har Kulturministeriet dinært store omkostninger til DRs omkostninger til pensionsforplig- fra et negativt resultat på 92,1 mio. bevilget 5,3 mio. kr. til digitalisering pensionskasse. telser på 148,3 mio. kr. i forhold til kr. til et negativt resultat på 61,8 mio. af DRs arkiver (Kulturarvsprojektet) Driftsomkostningerne opgøres 2007. Omkostningerne vedrører de kr. I nedenstående kommentering af samt 5,4 mio. kr. til gennemførelse som produktionsomkostninger, andre pensionsforpligtelser, som DR har årsresultat 2008 sammenlignes med af licenskampagner. eksterne omkostninger og persona- over for nuværende og tidligere s. 148 DR Årsrapport 2008 s. 149 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

Finansielle poster øgede renteindtægter vedrørende Investeringer i materielle og primært henføres til investeringerne Tabel 4 De finansielle poster, som består aftaleindlån. De stigende kursgevin- immaterielle anlægsaktiver på 813,8 mio. kr. (netto 721,6), hvoraf ANDEN VIRKSOMHED 2008 af associerede virksomheder samt ster modsvares delvist af stigende DR har i 2008 investeret i immateri- 668,7 mio. kr. vedrører DR Byen. End- Resultatopgørelse, mio. kr. finansielle omkostninger, er samlet kurstab på SWAP-aftaler. elle og materielle anlægsaktiver for videre gennemførtes en låneomlæg- set forbedret med 87,5 mio. kr. DR har indgået SWAPs for at 813,8 mio. kr., heraf er 13,6 mio. kr. ning i 2008 med et provenu netto på Andre driftsindtægter 86,6 Resultatet af associerede virk- afdække valutarisici vedrørende lån immaterielle og 800,2 mio. kr. mate- ca. 150 mio. kr., som med reduktion Produktionsomkostninger, rettigheder mv. 33,4 somheder er faldet med 3,7 mio. kr. i udenlandsk valuta, idet DR ikke må rielle anlægsaktiver. DR Byen tegner af afdrag giver en forøgelse af likvi- Andre eksterne omkostninger 14,3 i forhold til 2007, hvilket skyldes, at indgå spekulative forretninger. sig for 668,7 mio. kr., teknologipro- diteten på 78,4 mio. kr. Den øvrige Bruttoresultat 38,9 Broadcast Service Danmarks resul- Det skal bemærkes, at DR i 2008 har jektet for 14,4 mio. kr., sendenettet del af investeringerne er finansieret Personaleomkostninger 14,7 tat i 2008 var lavere end i 2007. foretaget korrektioner vedrørende 22,5 mio. kr. og øvrigt produktions- af udsving i DRs øvrige driftsposter. Af- og nedskrivninger 3,9 De finansielle omkostninger er kombinerede rente- og valuta- udstyr for 94,6 mio. kr. Der er i 2008 Pengestrømmen fra driftsaktivite- Overhead 6,1 forbedret med 91,2 mio. kr. og SWAPs, så kursgevinster og -tab nedskrevet 103,2 mio. kr. vedrørende terne udgjorde 241,1 mio. kr. i 2008. Resultat af primær drift 14,2 dækker over bevægelser både på medtages under finansielle poster analogt sendenet og Bubbledeck mv. Ultimo 2008 udgør balancesum- Resultat af associerede virksomheder -0,7 finansielle indtægter og finansielle og påvirker derved resultatet, hvor men 9.324,3 mio. kr. og egenkapitalen Andre finansielle indtægter 0,0 omkostninger. Forbedringen skyldes det hidtil blev indregnet på egen- Likviditet, balance og egenkapital 573,3 mio. kr., hvilket svarer til ca. Andre finansielle omkostninger 0,0 primært kursgevinster på lån i kapitalen. Den ændrede håndtering Den samlede likvide beholdning for 6 pct. af balancesummen. Balan- Årets resultat 13,5 udenlandsk valuta samt øgede ren- påvirker resultatet med -137 mio. kr. DR er ultimo 2008 opgjort til 1.620,2 cesummen er 149,2 mio. kr. lavere i 25 pct. af årets overskud i Anden virksomhed overføres til Public service-virksomheden -3,4 teindtægter som følge af omlæg- mio. kr., hvilket er et fald på 402,1 2008 end i 2007, hvilket hovedsage- Årets resultat inkl. overførsel 10,1 ning af lån, hvorved der har kunnet Balanceposter mio. kr. i forhold til 2007 (Tabel 3). ligt skyldes likviditetsnedbringelsen. opnås en bedre forrentning og Se Tabel 3. Reduktionen af likviditeten kan Egenkapitalen er pr. 1. januar 2007 korrigeret væsentligt i forhold til tidligere. Korrektionerne vedrører det ændrede princip for opgørelse af pensionsforpligtelsen vedrørende medlemmerne af DRs pensionskasse.

Reduktion af finansielle risici DR har optaget en række lån til finansiering af DR Byen og sendenettet. Lånene udgør samlet 4.890,8 mio. kr. og følger DRs investerings- omlægge yderligere to lån i 2009. indtægter vedr. udlejning af master. TABEL 3 og pengepolitik. Lånene er optaget Det ændrede princip for behand- Årets resultat i 2008 for Anden DRs BALANCE 2004-2008 Ændring i forskellige valutaer både i DKK, ling af den kombinerede valuta- og virksomhed viser et overskud på 13,5 MIO. KR. LØBENDE PRISER (AFRUNDET) 2004 2005 2006 2007 2007 korr. 2008 2008-07 korr. GBP, USD og NOK. Til afdækning af rente-SWAP har medført en ak- mio. kr. (Tabel 4). Heraf bliver 25 pct. valutakurs-risikoen har DR indgået kumuleret korrektion på 268 mio. af overskuddet overført til public Tilgang materielle og SWAP-aftaler, som konverterer de kr. mellem ”andre reserver” og service-virksomhed, hvilket i 2008 immaterielle anlægsaktiver 1.256,9 1.559,7 1.699,1 691,2 691,2 813,8 122,6 fremtidige pengestrømme i uden- ”overført overskud” på egenkapita- svarer til 3,4 mio. kr. Likviditet 1.425,8 144,0 -369,2 2.022,3 2.022,3 1.620,2 -402,1 landsk valuta til enten DKK eller EUR. len. Korrektionen påvirker ikke den De direkte indtægter fra Anden Balancesum 5.666,3 6.329,7 7.179,2 9.473,5 9.473,5 9.324,3 -149,2 Ydermere har DR indgået SWAP- samlede egenkapital. virksomhed udgjorde i 2008 86,6 Egenkapital 1.232,8 1.305,5 1.109,6 972,6 683,7 573,3 -110,4 aftaler til reduktion af renterisikoen. mio. kr. Heraf vedrører størstede- 65 pct. af DRs samlede lån til DR Anden virksomhed len DR Multimedies salg. De direkte Byen er fastforrentede lån. Dette er DR aflægger regnskab for anden omkostninger, bestående af pro- en anelse større andel end i 2007. virksomhed i henhold til Kulturmini- duktionsomkostninger, rettigheder DR har i 2008 påbegyndt en steriets bekendtgørelse om regn- mv., andre eksterne omkostninger omlægning af udenlandske lån til skabsmæssig adskillelse af Public og personaleomkostninger, udgjorde lån i Nationalbanken med henblik service og Anden virksomhed. Anden 62,4 mio. kr. Hertil kommer afskriv- på at optimere låneporteføljen og virksomhed omfatter hovedsageligt ninger og overhead på 10 mio. kr. minimere risiciene. I 2008 er der aktiviteter i DR Multimedie, der vare- omlagt lån på i alt ca. 700 mio. kr. til tager udgivelser af DRs bøger, cd’er, Nationalbanken, og DR forventer at dvd’er mv., og DR Sendenet, der har s. 150 DR Årsrapport 2008 s. 151 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

DR Byen Teknologiprojektet i Ørestad I forbindelse med opførelsen Byggeriet af DR Byen af DR Byen er der blevet er nu afsluttet og blev i gennemført et særskilt al væsentlighed taget i Teknologiprojekt med brug i løbet af 2008. investeringer på knap 750 mio. kr. (i 2008-priser), der har givet DR et teknologisk yggeregnskabet for DR 3 2 DR Byens fire segmenter kvantespring. kan afvikle både radio-, tv- og Byen forventes afsluttet Segment 1 omfatter de store publi- internet-programmer. efter sommeren 2009 inden kumsstudier, redaktionelle områder, Infrastrukturen til både admini- for budgettet på 4,7 mia. kr. produktion og værksteder samt strative og produktionsvendte B kontorområderne for henholdsvis (1999-priser). data. 4 1 Byggearbejdet har i 2008 været generaldirektøren og programproduk- Flytning af eksisterende IT-sy- koncentreret om segmenterne 2 og tionsdirektøren. stemer og -udstyr til DR Byen. 4. Arbejdet i Segment 2 har vedrørt Logistisk planlægning af flytnin- udbedring af mangler. Der mangler Segment 2 indeholder nyheder og gen til DR Byen koordineret med endnu ombygning af installationer sport, produktion, arkiv og research ibrugtagning af produktionstek- og facader for at udbedre proble- samt mediedirektørens kontorområde. nik og bygningsfærdiggørelse. mer med indeklimaet i Segment 2. eknologiprojektet har etab- Arbejdet i Segment 4, Koncerthuset, Segment 3 rummer ledelsesmæssige, leret DR Byens tekniske Fremdrift i 2008 har været præget af høj byggeakti- administrative og servicemæssige produktionsapparat og I 2008 har Teknologiprojektet flyttet vitet og færdiggørelse af Studie 3 funktioner samt Københavns Radio, infrastruktur. Etableringen afviklingen af DRs radiokanaler fra medarbejderrestauranten samt kon- T og 4 samt ikke mindst færdiggørelse drejede sig bl.a. om: Radiohuset til MCCP (Master Control af Studie 1, den store koncertsal, til torområder til hhv. økonomidirektøren Studier til alle typer tv-produkti- og Channel Production) i Segment 1 i åbningen den 17. januar 2009. og HR-direktøren. on, koncertsalsfaciliteter, musik- DR Byen, således at afvikling af både I 2008 er følgende områder i DR studier til kor, klassisk og rytmisk tv og radio nu er samlet i MCCP i DR Byen taget i brug: Segment 4 udgør Koncerthuset, musik samt alle de decentrale Byen. Herudover har teknologiinve- Studie 3 og 4 i Koncerthuset i herunder den store koncertsal (Studie produktions- og afviklingsfacili- steringerne i 2008 været fokuseret februar-marts 2008. 1) og tre mindre koncertsale (Studie teter. på færdiggørelse af Koncerthuset. Terrænet syd for Segment 4 og 2, Studie 3 og Studie 4), musikstudier, En dynamisk og fleksibel funkti- Universitetskanalen samt den kontorlokaler samt publikums- og ons- og afviklingsplatform, som Teknologisk kvantespring sydligste del af p-pladsen på redaktionsarealer. Med ibrugtagningen af den sidste del optionsgrunden er færdiggjort. af DR Byens teknologi er Teknologi- Studie 1, koncertsalen i Koncert- Indre Gade binder segmenterne sam- projektet afsluttet. Hensigten med huset med prøver fra november men. at samle DRs aktiviteter i hoved- 2008 og med åbningskoncert den stadsområdet i et nyt multimediehus 17. januar 2009. i Ørestad var at etablere optimale forudsætninger for fremtidens mul- Byggeprojektets økonomi timedieproduktioner med nye pro- Det er fortsat vurderingen, at byg- duktions- og arbejdsformer baseret geriet kan afsluttes inden for det på digital teknologi og integration af godkendte budget på 4.700 mio. kr. radio, tv og online på eksisterende (1999-priser). Alle slutopgørelser er og nye multimediale platforme. endnu ikke modtaget og afhandlet. DR har med DR Byen foretaget Byggeregnskabet forventes at fore- et kvantespring fra traditionel og ligge til bestyrelsens godkendelse i overvejende analog teknologi til et af efteråret 2009. verdens endnu meget få gennemdi- gitaliserede multimediehuse.

s. 152 DR Årsrapport 2008 s. 153 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

Indtægter og omkostninger håndtering af pensionsomkostnin- Begivenheder DR Tabel 5 viser, at såvel licensindtæg- ger. For sammenlignelighedens skyld efter nøgletal terne som driftsomkostningerne er er regnskabet for 2007 korrigeret faldet fra 2007 til 2008. tilsvarende. balancedagen Nytænkning i produktionen Driftsomkostninger er faldet med Faldet i licensindtægter skyldes samt nye medieplatforme som ca. 1 procentpoint svarende til ca. for det første, at den generelle pris- Der er efter regnskabsårets digital radio betyder, at DR i 30 mio. kr. Det er sket på trods af, og lønregulering i 2008 har været afslutning ikke indtruffet 2008 producerede markant at driftsomkostningerne for 2008 højere end den sats, som DRs andel begivenheder, der væsentligt flere førstegangssendetimer indeholder ekstraordinært store af licensmidlerne reguleres med. For påvirker vurderingen af DRs endeligt i 2009, aktiveres de sidste end for fem år siden for omkostninger til pension for med- det andet modtog DR i 2007 50 mio. økonomiske stilling pr. 31. dele af Koncerthuset mv. først i tilnærmelsesvis samme lemmer af DRs pensionskasse som kr. af de overskydende licensmidler december 2008. regnskabsåret 2009 og indgår der- omkostningsniveau. følge af udviklingen på de finansielle som følge af den økonomiske situati- med ikke i regnskabet for 2008. markeder. Faldet i driftsomkostnin- on, mens der i 2008 blev bevilget 10,7 ger dækker således over indfrielse mio. kr. til finansiering af licenskam- Regnskabsmæssige af væsentlige effektiviseringskrav pagne og Kulturarvsprojekt i 2008. forventninger til 2009 til DRs driftsorganisation som I 2009 forventer DR licensindtæg- følge af fuld implementering af den DRs egenproduktion ter svarende til det i medieaftalen økonomiske handlingsplan. Der er DR har en stor egenproduktion af fastsatte maksimum på 3.407 mio. i forbindelse med Regnskab 2008 programmer og aktiviteter. Omkost- kr. Derudover tilføres DR 36 mio. kr. indført en ny regnskabsmæssig ningerne til egenproduktion er her Begivenheder, som vil indgå i regler mv. De tilførte midler betyder, til digitalisering af DRs programarkiv regnskabsår 2009 at DR får finansiering i 2009 og 2010 samt 67 mio. kr. i 2009 og 2010 som DR blev i en tillægsaftale til medieaf- til at etablere og drive en HD-kanal, følge af tillægsaftalen til medieafta- TABEL 5 talen 2007-2010, som blev beslut- investere i produktionsfaciliteter i len 2007-2010. DRIFTSOMKOSTNINGER OG LICENSINDTÆGTER I 2004-2008 I FASTE PRISER, INDEKS tet 9. januar 2009 i forbindelse med Koncerthuset, styrke musikproduk- DR forventer i overensstemmelse 2004 2005 2006 2007 2007 korr. 2008 vedtagelsen af omstrukturerings- tionen og ensemblerne samt sikre med den økonomiske handlingsplan planen for TV 2, tilført 67 mio. kr. fra DR1 i kabelanlæg i Sydslesvig. fortsat et negativt resultat i 2009 i Driftsomkostninger 100,0 97,5 101,0 101,2 98,7 97,7 merlicensprovenuet samt en andel Koncerthuset åbnede som forven- størrelsesordenen 90 mio. kr. Først LicensIndtægter 100,0 101,6 101,1 105,1 105,1 101,9 af merindtægter som følge af midt- tet den 17. januar 2009. Som følge i 2010 vil der ifølge handlingsplanen 2004 = indeks 100 vejsaftalens justeringer af licens- af at byggeriet først færdiggøres igen være overskud i DR. Driftsomkostninger 2007 er korrigeret som følge af ny regnskabsmæssig håndtering af pensionsforpligtelse. opgjort som den interne program- handel og den programrelaterede interne handel, hvilket samlet set svarer til ca. 1.260 mio. kr. Omkostningerne til egenproducerede programmer og aktiviteter fordeler sig med 51 pct. til tv-produktion, 34 pct. til radioproduktion, 8 pct. til DRs orkestre og kor samt 7 36bevilling til digitalisering af DRsmio. programarkiv i 2009 pct. til nye medier (Figur 1). Udviklingen i omkostninger til egenproduktion har været svagt stigende i perioden 2004-2007, men er faldet fra 2007 til 2008 (Tabel 6). Årsag til faldet fra 2007 til 2008 er dels gennemførelse af besparelser i forbindelse med genopretning af DRs økonomi, dels fremrykning af dramaproduktion fra 2008 til 2007 på 18 mio. kr. og dels overførsel af s. 154 DR Årsrapport 2008 s. 155 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

FIGUR 1 forhold til 2007 (Figur 2). TABEL 6 Brugere af DR UDGIFTER TIL EGENPRODUKTION Egenproduceret tv er over hele DRs EGENPRODUKTION I PERIODEN 2004-2008, FASTE PRISER, INDEKS 98-92-80-87 er ikke tilfældige tal, FORDELT PÅ MEDIE, PCT. perioden 2004-2008 steget med men helt konkrete eksempler på, at 2 pct. Stigningen fra 2007 til 2008 2004 2005 2006 2007 2008 DR er til for danskerne og bruges Nye medier 7% på 13 pct. er således udtryk for, at DR egenproduktion 100,0 103,2 102,2 102,4 95,5 af danskerne. Betragtes alle DRs DRs orkestre og kor 8% niveauet for egenproduceret tv set 2004 = indeks 100 medieplatforme samlet, anvender TV 51% over perioden var ekstraordinært 98 pct. af befolkningen over 15 år Radio 34% lavt i 2007 som følge af, at der dels ugentligt DRs tilbud enten i form blev holdt folketingsvalg i november af radio, tv og net (Tabel 7, ugentlig 2007 og derfor ikke blev sendt de Figur 2 dækning), mens 92 pct. af befolknin- normale DR2-transmissioner fra Egenproducerede sendetimer, indeks gen over 15 år dagligt anvender DRs Folketinget, og dels at DR1 op- Førstegangsudsendelser i perioden 2004-2008 tilbud enten i form af radio, tv og net hørte med at sende ’DR Morgen’ og tv analog radio (Tabel 7, daglig dækning). i stedet sender ’Morgenhår’, som er På en gennemsnitlig uge i 2008 baseret på væsentligt færre egen- så 80 pct. af danskerne over 3 år 120 producerede sendetimer. Stigningen DR TV, mens 87 pct. af danskerne fra 2007 til 2008 skyldes endvidere, over 12 år hørte DR Radio. Desuden 110 at DR i 2008 sendte flere timer fra var der på en gennemsnitlig uge ca. OL end budgetteret. 900.000 brugere på www.dr.dk. 100 Analoge FM-radiosendetimer er midler fra 2008 til 2009 på 39 mio. nye medier. Den samlede mængde af efter en svag stigning i perioden 90 kr. som følge af forsinkede forskud- egenproducerede tv- og radiosende- 2003-2006 reduceret med 9 pct. te produktioner. timer er steget i perioden 2004- fra 2006 til 2007 og med yderligere 80 2008. Det skyldes både en væsentlig 4 pct. fra 2007 til 2008. Faldet fra Egenproducerede sendetimer stigning i digitale radiosendetimer 2006 til 2007 skyldes, at antallet af 2004 2005 2006 2007 2008 I 2008 producerede DR 3.315 første- og en endnu større pct.-stigning i egenproducerede sendetimer blev 2004 = indeks 100 gangssendetimer på tv, 37.848 ti- tv-sendetimer. Forholdsmæssigt er reduceret på P4 i 2007, da P4 gik Analoge egenproducerede førstegangsradiosendetimer er opgjort ekskl. mellembølge mers analog FM-radio og 185.710 tider tale om en stigning på henholds- over til landsdækkende formiddags- mers digital radio samt nyt indhold til vis 5 pct. på digitale radiosendetimer programmer frem for lokale formid- digital radio www.dr.dk., mobiltjenester og andre og hele 13 pct. på tv-sendetimer i dagsprogrammer. Faldet fra 2007 til 2008 skyldes, at P2 selv leverede 400 natradio i 2008 i form af genudsendelser af P2-programmer. 300 Nyproduktion på digital radio er steget 5 pct. i 2008, men siden 2004 200 er sendetimerne her steget markant med 220 pct. Årsagen er en løbende 100 udvidelse med nye digitale radiotilbud med bl.a. kanalen DR P5000 som 2004 2005 2006 2007 2008 seneste lancering, samt at de nye 2004 = indeks 100 DAB- og netkanaler sender 24 timer i døgnet. Ses udviklingen i egenproducerede sendetimer (Figur 2) i forhold til DRs driftsomkostninger i perioden 2004-2008 (Tabel 5) producerer DR samlet set markant flere sendetimer i 2008 end i 2004 for stort set samme niveau af driftsomkostninger i faste priser. s. 156 DR Årsrapport 2008 s. 157 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

TABEL 7 BRUGERE AF DR Procent 2004 2005 2006 2007 2008

DR TV gns. ugentlig dækning1 85% 83% 81% 78% 80% DR Radio gns. ugentlig dækning2 81% 82% 83% 80% 87% Hele DR gns. daglig dækning pct.3 92% 93% 92% 91% 92% Hele DR gns. ugentlig dækning pct.3 98% 99% 98% 98% 98%

Mio. personer 2004 2005 2006 2007 2008 af drs ansatte er mellem 30 og 44 år dr.dk Unikke brugere pr. uge4 0,815 0,977 1,070 45% dr.dk-brugere pr. uge5 0,904 0,888 Hele DR gns. daglig dækning3 4,042 4,103 4,078 3,991 4,043 Potentielle DR-brugere over 3 år 5,192 5,205 5,217 5,187 5,215 Potentielle DR-brugere over 15 år 4,380 4,393 4,412 4,366 4,395 1 Danskere over 3 år, kilde: Gallup TV-meter, Definition: set minimum 15 min. inden for en uge 2 Danskere over 12 år, kilde: Gallup Radio Meter, Definition: lyttet m. 5 min. inden for en uge 3 Danskere over 15 år, Kilde: MEGAFON cati undersøgelse 4 Alle danskere, kilde: TNS Metrix 5 Alle danskere, kilde: FDIM/Gemius - Grundet måleændring er det ikke muligt at sammenligne med tidligere år varige og de tidsbegrænsede ansat- Tabel 9 te. Ansatte under 30 år udgør 11 pct. ANTAL ÅRSVÆRK 2004-2008, aldersfordeling ved udgangen af 2008, mens ansatte 2004 2005 2006 2007 2008 mellem 30 og 44 år udgør 45 pct., Tabel 8 og ansatte over 45 år udgør 44 pct. Under 30 år 7% 8% 8% 8% 11% Antal årsværk 2004-2008 (Tabel 9). Blandt de fastansatte og 30-44 år 46% 44% 45% 45% 45% 2004 2005 2006 2007 2008* 2008** tidsbegrænsede ansatte i 2007 var 45-54 år 24% 25% 25% 24% 23% 42 pct. kvinder og 58 pct. mænd, og 55 år- 23% 23% 22% 23% 21% Varigt ansatte 2.644 2.600 2.461 2.261 2.199 2.218 fordelingen mellem mænd og kvinder I alt 100% 100% 100% 100% 100% Tidsbegrænset ansatte, freelancere mv. 820 825 885 711 668 694 har været stabil i hele perioden. Opgjort på årsværk ultimo december I alt 3.464 3.425 3.346 2.972 2.867 2.912 Sammenholdes antallet af Elever 119 110 108 101 96 94 egenproducerede sendetimer med Antal fratrædelsesordninger 50 46 76 111 111 40 antallet af årsværk, ses en markant I alt 3.633 3.581 3.530 3.184 3.074 3.046 stigning i sendetimer pr. årsværk i Figur 3 Heraf DR Byen og DR Byens teknologiprojekt 66 72 56 26 12 5 perioden 2004-2008 (Figur 3), men Egenproducerede sendetimer pr. årsværk 2004-2008, indeks * Årsværk gennemsnit for 2008 (anden metode end de foregående år) det skyldes primært digital radio. Egenproducerede sendetimer pr. årsværk ** Årsværk ultimo december 2008 (samme opgørelse som de foregående år) Herudover har DRs medarbejdere i egenproducerede sendetimer pr. årsværk ekskl. digital radio perioden produceret betydeligt mere indhold til internettet og andre nye medier, som ikke fremgår af figuren. 250 Færre ansatte Der er 138 færre ansatte end ved I 2008 havde DR i gennemsnit 3.074 udgangen af 2007 og 484 færre end 200 ansatte opgjort som fuldtidsstil- i 2006. Reduktionen i antal ansatte linger (Tabel 8). Det er 110 færre end i DR er en følge af den økonomiske 150 ved udgangen af 2007. Ved udgangen handlingsplan, der blev vedtaget i af 2008 havde DR 3.046 ansatte, op- foråret 2007. 100 gjort som fuldtidsstillinger. Det skyl- I perioden 2004-2008 er antallet af des, at en række medarbejdere efter varigt og tidsbegrænset ansatte mv. en længere fratrædelsesperiode er faldet med 16 pct., og der er blevet 2004 2005 2006 2007 2008 fratrådt i løbet af efteråret 2008. en anelse flere unge både blandt de 2004 = indeks 100 s. 158 DR Årsrapport 2008 s. 159 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

af licensindtægterne. DR har i 2008 TABEL 11 ringsplanen for TV 2 9. januar 2009 Licensregnskab modtaget i alt 3.332,7 mio. kr. af UDVIKLING I DRs LICENSPROVENU enedes aftalepartierne om anvendel- licensindtægterne, hvilket er en MIO. KR. ÅRETS PRISER 2008 2009 2010 sen af henholdsvis de overskydende DR har ansvaret for opkrævning stigning på 64,6 mio. kr. i forhold til licensmidler fra 2007 og et forventet af licens i Danmark. 2007. TV 2s regionale virksomheder Licensloft større provenu på licensindtægterne modtog i alt 415 mio. kr., mens Kul- DRs Licensloft 3.332,7 3.407,0 3.490,3 i 2009 og 2010. Aftalen er udarbejdet turministeriet modtog 82,3 mio. kr. Ekstraordinære bevillinger som en tillægsaftale til medieaftalen. Efter fordelingen af licensmidlerne Licenskampagne 5,4 DR er i den forbindelse blevet tildelt som anført i medieaftalen er der i alt Kulturarvsprojekt (digitalisering af DR Arkiv) 5,3 34,7 21,0 et engangsbeløb på samlet 67 mio.kr. 42,0 mio. kr. i overskydende licens- HD-kanal, Ensembler, Transmissionsudstyr 36,5 30,5 i 2009 og 2010 til etablering og drift Rs ansvar for licensop- puter eller mobiltelefon, skal betale midler. Det er til politisk beslutning, Omlægning af licenssystem 23,9 5,3 af en HDTV-kanal og til opbemanding krævningen betyder, at medielicens. Medielicensen dækker hvad disse midler skal disponeres til. I alt 3.343,4 3.502,1 3.543,1 af DRs ensembler til og med 2010 DR Licens modtager de alle licenspligtige apparater i en hus- Tabel 11 viser de kommende års samt til opgradering af sendeudstyr Dsamlede licensindtægter, stand og alle licenspligtige apparater udvikling i DRs licensprovenu som fast- og til kabelføring af DR1 til Sydslesvig afregner moms og fordeler licens- på en erhvervs- eller institutions- lagt i medieaftalen 2007-2010. Den år- efter slukning af det analoge sen- midlerne til DR og TV 2-regionerne adresse. Der findes ikke radiolicens lige stigning forudsætter henholdsvis TABEL 12 designal. Midlerne er afsat med 36,5 mv. efter de retningslinjer, som er for erhverv og institutioner. ca. 8.000 og 12.000 nye licensbetalere. LICENSBETALING 2008 mio. kr. i 2009 og 30,5 mio. kr. i 2010. fastsat i medieaftalen. Tabel 10 viser det samlede licens- Endvidere viser tabellen, at DR mod- hele kr. Halvårligt Helårligt Som del af tillægsaftalen blev DR Der er 2.362.500 husstande i Dan- regnskab for 2008. Licensregnska- tager yderligere 95,1 mio. kr. i 2009 og endvidere bevilget 23,9 mio. kr. i 2009 mark, som er tilmeldt til licens, hvil- bet viser et resultat før overførsler 56,8 mio. kr. i 2010. Tilførslen af disse Husstande og 5,3 mio. kr. i 2010 til finansiering ket er 92,3 pct. af samtlige danske på i alt 3.872,0 mio. kr., hvilket er en ekstra licensmidler er besluttet af Medielicens 1.095 2190 af tilretning af edb-systemer og husstande. Sortseer-procenten er stigning på 59 mio. kr. i forhold til aftalepartierne bag medieaftalen. Radiolicens 160 320 iværksættelse af informationskam- dermed blandt de laveste i Europa. 2007 - svarende til ca. 1,5 pct. Tilførslen af licensprovenu til fi- pagne mv. i forbindelse med omlæg- Medielicensen afløste i 2007 tv- Medieaftalen for 2007-2010 an- nansiering af licenskampagner samt Erhverv ning af licenssystemet til at kunne licensen for husstande, erhverv og giver nogle faste årlige beløb, som digitaliseringen af DRs programarkiv Medielicens - 770 håndtere tilbud om månedsbetaling. institutioner, mens radiolicensen uanset de samlede licensindtægters blev besluttet i forlængelse af ind- stadig eksisterer for husstande. Ind- størrelse skal afregnes fuldt ud gåelse af medieaftalen 2007-2010. Licensen førelsen af medielicensen betyder, at til henholdsvis TV 2-regionerne og I forbindelse med midtvejsevalu- Licensen er fastsat i Kulturmini- alle, der kan modtage DRs program- Kulturministeriet, ligesom medieaf- eringen af medieaftalen 2007-2010 FIGUR 5 steriets bekendtgørelse om licens. I mer eller tjenester via f.eks. tv, com- talen angiver et loft for DRs andel og godkendelsen af omstrukture- FORDELING AF LICENSMIDLER 2008 kostede en husstandsmedie- licens 1.095 kr. pr. halvår og radioli- TV 2-regioner, Kulturministeriet mv. 10% cens 160 kr. pr. halvår, mens medieli- TABEL 10 DR 70% cens for erhverv og institutioner var LICENSREGNSKAB Ændring Moms 20% på 770 kr. helårligt (Tabel 12). MIO. KR. LØBENDE PRISER 2004 2005 2006 2007 2008 2008-2007 Medielicensen på 2.190 kr. om året inkl. moms svarede i 2008 til 182,50 Husstandslicens-indtægter 4.439,0 4.326,5 4.471,0 4.684,2 4.795,2 111,0 kr. om måneden eller 6 kr. om dagen. Erhvervslicens-indtægter 83,9 81,4 87,1 78,9 92,4 13,5 Af en husstands årlige medielicens Øvrige licensindtægter 22,1 12,9 12,3 12,3 12,8 0,4 på 2.190 kr. modtog DR 1.525 kr. Licensindtægter 4.545,0 4.420,8 4.570,4 4.775,4 4.900,3 124,9 svarende til 70 pct., TV 2s regioner, Heraf opkrævet moms 905,5 877,6 906,4 949,5 974,6 25,1 Kulturministeriet og lokalradio/tv Indtægter i alt 3.639,5 3.543,2 3.664,0 3.825,9 3.925,7 99,8 modtog tilsammen 227 kr. svarende Regulering af nedskr. samt tab på licensdebitorer 73,2 48,4 43,2 49,0 87,9 38,9 til 10 pct., mens 438 kr. svarende til Finansielle indtægter 33,1 28,3 30,9 36,1 34,2 -1,9 20 pct. er moms (Figur 5). Resultat før overførsler 3.599,4 3.523,0 3.651,7 3.813,0 3.872,0 59,0 I 2008 har DR haft direkte omkost- Overført til DR 3.065,0 3.010,0 3.085,0 3.268,1 3.332,7 64,6 ninger på 47,7 mio. kr. til opkrævning Overført til TV 2-regionerne 445,0 385,0 390,0 408,5 415,0 6,5 af licens. Omkostningerne vedrører Overført til Kulturministeriet 40,0 40,0 40,0 73,4 82,3 8,9 den direkte administration mv. ved li- Overskydende licensmidler 49,4 88,0 136,7 63,0 42,0 -21,0 censopkrævning og licenskampagner Overført i alt 3.599,4 3.523,0 3.651,7 3.813,0 3.872,0 59,0 og svarer til 19 kr. pr. licenstilmeldte. s. 160 DR Årsrapport 2008 s. 161 DR Årsrapport 2008 Økonomi Økonomi

Energi CO2-udledning. Energiforbruget til TABEL 13 Miljø- og DRs væsentligste belastning af opvarmning af bygninger tegner sig Miljø- og klimaregnskab klimaregnskab miljøet er forbruget af energi og for 11 pct., og DRs transport bidra- 2007 2008 herunder især el. DRs samlede ger med 10 pct., hvoraf transport DRs ressourceforbrug 2008 elforbrug i 2008 var på 31.901 MWt. med fly og kørsel i DRs biler udgør Energiforbrug Dette forbrug er dog overestimeret, henholdsvis 5 og 4 pct. DRs CO2- - El fra net, MWt 34.854 31.901 DR er i kraft af sit virke med til da dette også inkluderer andre leje- udledninger i 2008 er i Tabel 13 vist - El fra solceller, MWt 71 103 at sætte dagsordenen for den res forbrug i TV-Byen, idet der p.t. på forskellige kilder. - Bygas, MWt - 5 offentlige klimadebat og arbejder ikke er aftalt en forbrugsfordeling - Varme, MWt 25.136 20.952 også løbende med at begrænse mellem lejerne. Grønne indkøb - Diesel, nødgenerator, liter - 44.688 DRs miljø- og klimapåvirkning fra Varmeforbruget var i 2008 på DR stiller i forbindelse med sine ind- egne aktiviteter. 20.952 MWt. DR Byens solceller pro- køb miljøkrav til de ønskede produkter Vandforbrug ducerede i 2008 ca. 103 MWt - sva- og til de tilbudsgivende leverandører. - Vandforbrug, kbm 30.905 35.837 rende til knap 25 husstandes årlige Dermed sikrer DR, at der både ved - Opsamlet regnvand, kbm 7.411 1.293 forbrug. Grundvandskølingen i DR valg af udbud og indkøb af produkter Byen tages først i brug foråret 2009. og ydelser gøres en indsats for at Transport I både 2007 og 2008 har der været reducere miljøbelastningen. I 2008 er - Diesel, DR-biler, liter 175.007 190.160 fokus på anskaffelse af anlæg og sy- der indarbejdet en række miljøkrav i - Benzin, DR-biler, liter 201.180 175.618 stemer til øget styring af el, vand og forbindelse med EU-udbud og annon- - Benzin, medarbejderbiler, liter 113.789 99.964 varme i DR Byen samt indregulering ceringer af f.eks. taxakørsel til DRs - Diesel, taxakørsel, liter 27.705 24.489 R har indledt en revision af tilpasses, så dagslyset dækker mest af disse anlæg. lokaliteter, indkøb af pianinoer til DR - Flyrejser, km - 8.478.843 DRs miljøpolitik med henblik muligt af behovet. Byens koncerthus, tele- og dataydel- på i 2009 at få fastlagt en I 2008 blev flytningen til DR Byen Vand ser, billedprojicering på Koncerthu- Produkter og udledninger ny strategi, der dækker en realitet, hvilket betyder, at TV- DR brugte i 2008 i alt 35.837 kbm set, SNG-vogne og partikelfiltre til Produkter D - TV-sendetimer 11.027 både miljø og klima. Byen nu kun bruges i begrænset vand, og DR Byens opsamling af køretøjer over 3,5 ton, CTS system 11.632 omfang, og DRs brug af Radiohuset regnvand har bidraget til at re- service, indendørs anvisningsskilte og - Radio-sendetimer 256.551 266.329 DR Byen ophørte helt ved udgangen af 2008. ducere vandforbruget med 1.293 udendørs terræninventar. - Online- ydelser - - Med DR Byen har DR i København Udflytningen og den delvise brug af kbm, som er genbrugt til toiletskyl. DRs samlede miljø- og klimaregn- CO2-udledninger, ton 24.637 fået optimale rammer for at opnå en tidligere bygninger påvirkede dog i Genbrug af regnvand har imidlertid skab i 2008 fremgår af Tabel 13. Heraf fra miljø- og energirigtig drift. En række 2008 forbruget af el, vand og varme kun fungeret frem til medio 2008 på At DR Byen giver mulighed for en - Elforbrug 19.552 miljøtiltag er tænkt ind i byggeriet af samt produktionen af affald, hvorfor grund af problemer med tilstoppede mere miljø- og energirigtig drift ses - Bygas 1 DR Byen, f.eks. det ikke er sammenligneligt med filtre, der renser regnvandet for ved, at DRs ressourceforbrug ge- - Varmeforbrug 2.703 Solceller på taget bidrager til at forbruget i tidligere år. blade mv., men brugen af regnvand nerelt er faldet på mange områder - DR-biler, diesel 504 reducere elforbruget. forventes genoptaget primo 2009. fra 2007 til 2008. For eksempel er - DR-biler, benzin 421 Grundvandskøling bidrager til Miljø- og klimaregnskab elforbruget faldet markant samtidig - Medarbejderbiler, benzin 240 at reducere energiforbruget til DR har gennem mange år udar- Affald med, at el fra net erstattes af el fra - Taxa, diesel 65 køling. bejdet grønt regnskab. I 2008 er DR har opbygget en velfungerende solceller. Vandforbruget er samlet - Flyrejser med Via Travel 1.151 Dobbelte glasfacader som klima- det grønne regnskab udvidet til et affaldssortering, der er baseret på faldet en anelse, dog er genanven- skærm bidrager til at reducere miljø- og klimaregnskab med henblik medarbejdernes kildesortering. I delsen af opsamlet regnvand faldet, Affald, ton 452 630 energiforbruget til køling og på i endnu større omfang at kunne 2008 var de samlede affaldsmæng- hvilket skyldes defekt opsamlingssy- Heraf opvarmning. fastlægge DRs ressourceforbrug og der 630 tons. Af disse gik 37 pct. til stem. Ressourceforbrug i forbindel- - Genbrug 191 236 Opsamling af regnvand, der deraf afledte påvirkninger af miljø genanvendelse, mens 62 pct. gik til se med transport er med undtagelse - Forbrænding 257 390 bruges til toiletskyl og vanding, og klima. forbrænding. Den sidste procent gik af dieselforbrug på DR-biler også - Deponering 3 3 reducerer vandforbruget. DRs miljø- og klimaregnskab for til deponi eller var kemikalier, som reduceret. Stigningen i affald skyl- - Farligt affald 1 1 2008 omfatter således både DRs krævede særlig behandling. des, at affald fra byggeriet indgår i Regnskab 2007 indeholdt ikke regskabsoplysninger vedr. CO2-udledning, hvorfor der ikke er sammenligningstal DR Byen har endvidere avancerede energi- og brændstofforbrug samt opgørelsen for 2008 og ikke i 2007. på disse områder. styrings- og forbrugsovervågnings- opgørelser af tilknyttede CO2- CO2-udledninger systemer, der skal bidrage til at re- udledninger samt mængder af bort- DRs primære kilde til CO2-udledning ducere elforbruget, f.eks. ved at lys skaffet affald. stammer fra elforbruget, der teg- fra lamper og armaturer automatisk ner sig for 79 pct af den samlede s. 162 DR Årsrapport 2008 s. 163 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

På de følgende sider dokumenterer DR sit økonomiske regnskab for 2008, der er dækkende for hele DRs virksomhed. regnska b s. 164 DR Årsrapport 2008 s. 165 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

DR. Årsrapporten aflægges efter tagelse af de normer og betingel- Ledelsens Intern Bekendtgørelse om vedtægter for ser, der er gældende for eksterne regnskabspåtegning revisions DR, årsregnskabsloven og danske uafhængige revisorer, udført vores regnskabsvejledninger. revision i overensstemmelse med påtegning danske revisionsstandarder. Disse Ledelsens ansvar for årsrapporten standarder kræver, at vi lever op Ledelsen har ansvaret for at udar- til etiske krav samt planlægger og bejde og aflægge en årsrapport, der udfører revisionen med henblik på giver et retvisende billede i overens- at opnå høj grad af sikkerhed for, stemmelse med Bekendtgørelse om at årsrapporten ikke indeholder estyrelsen og direktionen mellem public service-virksomhed og vedtægter for DR, årsregnskabslo- væsentlig fejlinformation. har aflagt årsrapport for anden virksomhed, årsregnskabslo- ven og danske regnskabsvejledninger. En revision omfatter handlinger regnskabsåret 1. januar ven samt danske regnskabsvejled- Dette ansvar omfatter udformning, for at opnå revisionsbevis for de B- 31. december 2008 for ninger. implementering og opretholdelse af beløb og oplysninger, der er anført i DR. Årsrapporten er behandlet og Vi anser den valgte regnskabs- interne kontroller, der er relevante årsrapporten. De valgte handlinger vedtaget dags dato. praksis for hensigtsmæssig og de for at udarbejde og aflægge en års- afhænger af revisors vurdering, Årsrapporten er aflagt i overens- udøvede regnskabsmæssige skøn rapport, der giver et retvisende bil- herunder vurderingen af risikoen for stemmelse med Bekendtgørelse om for forsvarlige, ligesom årsrappor- lede uden væsentlig fejlinformation, væsentlig fejlinformation i årsrap- vedtægter for DR, Kulturministe- ten efter vores opfattelse indehol- uanset om fejlinformationen skyldes porten, uanset om fejlinformationen riets bekendtgørelse om adskillelse der de oplysninger, der er relevante besvigelser eller fejl, samt valg og skyldes besvigelser eller fejl. Ved for at bedømme DRs økonomiske DRs organisation og DRs grønne Til bestyrelsen i DR anvendelse af en hensigtsmæs- risikovurderingen overvejer revisor forhold. Det er derfor vores opfat- regnskab er aflagt i overensstem- I vores egenskab af interne revisorer sig regnskabspraksis og udøvelse interne kontroller, der er relevante telse, at årsrapporten giver et melse med anerkendte retningslinjer for DR har vi revideret årsrapporten af regnskabsmæssige skøn, som er for DRs udarbejdelse og aflæg- retvisende billede af DRs aktiver og herfor. for DR for regnskabsåret 1. januar rimelige efter omstændighederne. gelse af en årsrapport, der giver et passiver, den finansielle stilling samt - 31. december 2008, omfattende retvisende billede, med henblik på at af resultatet af DRs aktiviteter og Årsrapporten indstilles til kulturmi- ledelsesberetning (s. 142-152) og Revisors ansvar og den udforme revisionshandlinger, der er pengestrømme for regnskabsåret nisterens godkendelse. licensregnskab (s. 158-159), anvendt udførte revision passende efter omstændighederne, 2008. regnskabspraksis, resultatopgø- Vores ansvar er at udtrykke en kon- men ikke med det formål at udtrykke De supplerende beretninger om relse, balance, egenkapitalopgørelse, klusion om årsrapporten på grundlag en konklusion om effektiviteten af DRs public service-redegørelse, København, den 30. april 2009 pengestrømsopgørelse og noter for af vores revision. Vi har, under iagt- DRs interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regn- Direktionen skabspraksis er passende, om de af Kenneth Plummer David Hellemann ledelsen udøvede regnskabsmæssige Generaldirektør Økonomidirektør skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Bestyrelsen Det er vores opfattelse, at det Michael Christiansen Ole Hyltoft opnåede revisionsbevis er tilstræk- Formand Næstformand keligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Aage Frandsen Lone Færch Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Trine Gregorius Katrine Winkel Holm Konklusion Torben Dalby Larsen Lars L. Nielsen Det er vores opfattelse, at årsrap- porten giver et retvisende billede af Finn Poulsen Stig Paulsen DRs aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt Mogens Rubinstein af resultatet af DRs aktiviteter og s. 166 DR Årsrapport 2008 s. 167 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

pengestrømme for regnskabsåret 1. videst muligt omfang sikrer en øko- implementering og opretholdelse af januar - 31. december 2008 i overens- nomisk hensigtsmæssig forvaltning. Den uafhængige interne kontroller, der er relevante stemmelse med Bekendtgørelse om Vores arbejde er udført med henblik revisors for at udarbejde og aflægge en års- vedtægter for DR, årsregnskabslo- på at opnå begrænset sikkerhed for, rapport, der giver et retvisende bil- ven og danske regnskabsvejledninger. at forvaltningen på de udvalgte om- påtegning lede uden væsentlig fejlinformation, råder er varetaget på en økonomisk uanset om fejlinformationen skyldes Erklæring om udført hensigtsmæssig måde i 2008. Til kulturministeren besvigelser eller fejl, samt valg og forvaltningsrevision anvendelse af en hensigtsmæs- I forbindelse med den finansielle re- Konklusion sig regnskabspraksis og udøvelse vision af DRs årsregnskab for 2008 Ved den udførte forvaltningsrevi- af regnskabsmæssige skøn, som er har vi foretaget en vurdering af, sion er vi ikke blevet bekendt med rimelige efter omstændighederne. hvorvidt der for udvalgte områder forhold, der giver os anledning til at Herudover er det ledelsens ansvar, er taget skyldige økonomiske hensyn konkludere, at forvaltningen i 2008 at de dispositioner, der er omfattet ved forvaltningen af DR i 2008. på de områder, vi har undersøgt, af årsrapporten, er i overensstem- ikke er varetaget på en økonomisk melse med meddelte bevillinger, love Ledelsens ansvar hensigtsmæssig måde. og andre forskrifter samt med ind- DRs ledelse har ansvaret for, at der gåede aftaler og sædvanlig praksis. etableres retningslinjer og procedu- rer, der sikrer, at der tages skyldige København, den 30. april 2009 Revisors ansvar og økonomiske hensyn ved DRs forvalt- den udførte revision ning i 2008. Påtegning på årsrapporten vedtægt for DR, Kulturministeriets Vores ansvar er at udtrykke en kon- Ernst & Young Vi har revideret årsrapporten for DR bekendtgørelse om regnskabsmæs- klusion om årsrapporten på grund- Revisors ansvar og den udførte Statsautoriseret for perioden 1. januar – 31. december sig adskillelse mellem public service- lag af vores revision. Vi har udført forvaltningsrevision Revisionsaktieselskab 2008, omfattende ledelsespåtegning, virksomhed og anden virksomhed, vores revision i overensstemmelse I overensstemmelse med god offent- ledelsesberetning (økonomi), anvendt årsregnskabsloven samt danske med god offentlig revisionsskik, jf. lig revisionsskik, jf. bekendtgørelse af Henrik Kofoed regnskabspraksis, resultatopgø- regnskabsvejledninger. bekendtgørelse af lov om revision lov om revision af statens regnska- Statsautoriseret revisor relse, balance, egenkapitalopgørelse, Vi betragter med denne påteg- af statens regnskaber mv. samt ber mv. har vi for udvalgte forvalt- pengestrømsopgørelse og noter. ning revisionen af årsrapporten for bekendtgørelse af lov om radio- og ningsområder undersøgt, om DR har Alex Petersen Årsrapporten aflægges efter Kul- 2008 som afsluttet. Rigsrevisionen fjernsynsvirksomhed. Dette inde- etableret forretningsgange, der i Statsautoriseret revisor turministeriets bekendtgørelse om kan dog tage spørgsmål vedrørende bærer, at det ved revisionen er ef- dette og tidligere regnskabsår op terprøvet, om regnskabet er rigtigt, til yderligere undersøgelser. I den dvs. uden væsentlige fejl og mangler, forbindelse kan der fremkomme nye og om de dispositioner, der er om- oplysninger, som kan give anledning fattet af regnskabsaflæggelsen er til, at konkrete forhold, der er be- i overensstemmelse med meddelte handlet ved denne påtegning, bliver bevillinger, love og andre forskrifter vurderet på ny. samt med indgåede aftaler og sæd- vanlig praksis. Ledelsens ansvar for årsrapporten En revision omfatter handlinger for Ledelsen har ansvaret for at udar- at opnå revisionsbevis for de beløb og bejde og aflægge en årsrapport, der oplysninger, der er anført i årsrap- giver et retvisende billede i overens- porten. De valgte handlinger afhæn- stemmelse med Kulturministeriets ger af revisors vurdering, herunder bekendtgørelse om vedtægt for DR, vurderingen af risikoen for væsent- Kulturministeriets bekendtgørelse lig fejlinformation i årsrapporten, om regnskabsmæssig adskillelse mel- uanset om fejlinformationen skyldes lem public service-virksomhed og an- besvigelser eller fejl. Ved risikovur- den virksomhed, årsregnskabsloven deringen overvejer revisor interne samt danske regnskabsvejledninger. kontroller, der er relevante for DRs Dette ansvar omfatter udformning, udarbejdelse og aflæggelse af en s. 168 DR Årsrapport 2008 s. 169 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

årsrapport, der giver et retvisende se om regnskabsmæssig adskillelse Kulturministeriet om opfyldelse af billede, med henblik på at udforme mellem public service-virksomhed og public service-kontraktens mål og Anvendt revisionshandlinger, der er pas- anden virksomhed, årsregnskabslo- resultater for DR for at vurdere, om regnskabspraksis sende efter omstændighederne, men ven samt danske regnskabsvejlednin- oplysningerne i public service-rede- ikke med det formål at udtrykke en ger. Det er ligeledes vor opfattelse, gørelsen er dokumenterede og dæk- konklusion om effektiviteten af DRs at der er etablerede forretnings- kende for DRs virksomhed i 2008. interne kontrol. En revision omfatter gange og interne kontroller, der i endvidere stillingtagen til, om den af videst muligt omfang sikrer, at de Konklusion ledelsen anvendte regnskabsprak- dispositioner, der er omfattet af Ved den udførte forvaltningsrevi- sis er passende, om de af ledelsen årsrapporten, er i overensstemmelse sion er vi ikke blevet bekendt med udøvede regnskabsmæssige skøn er med meddelte bevillinger, love og forhold, der giver os anledning til at Regnskabsgrundlag forskellen mellem pensionskassens aktuarer ved anvendelse af den rimelige samt en vurdering af den andre forskrifter samt med indgåede konkludere, at forvaltningen i 2008 Årsrapporten for DR for 2008 er nettoaktiver og en i overensstem- såkaldte ”Projected Unit Credit samlede præsentation af årsrappor- aftaler og sædvanlig praksis. på de områder, vi har undersøgt, ikke aflagt i overensstemmelse med melse med Finanstilsynets krav til metode”, hvorefter hvert arbejdsår ten. Revisionen omfatter desuden en er varetaget på en økonomisk hen- årsregnskabslovens bestemmelser kalkulation af pensionsforpligtelser i giver ret til en yderligere ydelses- vurdering af, om der er etablerede Erklæring om udført sigtsmæssig måde, eller at oplysnin- for store virksomheder i regnskabs- firmapensionskasser aktuarmæssig enhed. Forpligtelsen opgøres med forretningsgange og interne kontrol- forvaltningsrevision gerne i public service-redegørelsen klasse C samt gældende danske opgjort pensionsforpligtelse. Betalte udgangspunkt i DRs forventninger ler, der i videst muligt omfang sikrer, I forbindelse med den finansielle re- ikke er dokumenterede og dækkende regnskabsvejledninger og vedtæg- bidrag til pensionskassen udgifts- til udviklingen i eksempelvis rente, at de dispositioner, der er omfattet vision af DRs årsregnskab for 2008 for DRs virksomhed i 2008. ternes krav. førtes i resultatopgørelsen sammen løn- og pensionsstigning, dødelighed af årsrapporten, er i overensstem- har vi foretaget en vurdering af, Årsrapporten for 2008 er aflagt i med reguleringen af pensionshen- og invaliditet. melse med meddelte bevillinger, love hvorvidt der for udvalgte områder mio. kr. sættelsen. DR har taget den såkaldte ”10 og andre forskrifter samt med ind- er taget skyldige økonomiske hensyn Rigsrevisionen, den 30. april 2009 I 2008 opgøres pensionshensæt- procent korridor” i anvendelse, efter gåede aftaler og sædvanlig praksis. ved forvaltningen af DR, og om Anvendt regnskabspraksis telsen og pensionsomkostningerne hvilken kun akkumulerede aktuar- Det er vor opfattelse, at det oplysningerne i public service-rede- Regnskabspraksis er uændret i for- efter IAS19, efter hvilken der indreg- mæssige gevinster og tab (forskellen opnåede revisionsbevis er tilstræk- gørelsen er dokumenterede og dæk- Henrik Otbo hold til sidste år med undtagelse af nes et pensionsaktiv eller en pen- mellem den forventede og realise- keligt og egnet som grundlag for vor kende for DRs virksomhed i 2008. Rigsrevisor anvendt praksis vedrørende pensio- sionsforpligtelse, der opgøres som rede udvikling i pensionsaktiver og konklusion. ner til medlemmer af Pensionskas- nutidsværdien af forpligtelserne pensionsforpligtelsen), der over- Revisionen har ikke givet anledning Ledelsens ansvar Anne Aagaard sen for tjenestemænd i Danmarks med fradrag af pensionskassens stiger 10 pct. af den højeste værdi til forbehold. DRs ledelse har ansvaret for, at der Fg. kontorchef Radio. aktiver til dagsværdi. af pensionsforpligtelserne eller af etableres retningslinjer og procedu- I 2007 opgjordes DRs forplig- Opgørelsen af forpligtelserne dagsværdien af aktiverne, indregnes Konklusion rer, der sikrer, at der tages skyldige telse over for pensionskassen som foretages årligt af uafhængige i resultatopgørelsen. Det er vor opfattelse, at årsrap- økonomiske hensyn ved DRs for- I forbindelse med overgangen til porten giver et retvisende billede af valtning, og at oplysningerne i public IAS19 er effekten af overgangen DRs aktiver, passiver og finansielle service-redegørelsen er dokumente- udgiftsført direkte på egenkapitalen stilling pr. 31. december 2008 samt af rede og dækkende for DRs virksom- pr. 1. januar 2007. Sammenlignings- resultatet af DRs aktiviteter og pen- hed i 2008. tallene for 2007 er ligeledes opgjort gestrømme for regnskabsperioden efter IAS19. 1. januar – 31. december 2008 i over- Revisors ansvar og den udførte Indvirkningen på resultat, aktiver, ensstemmelse med Kulturministeri- forvaltningsrevision forpligtelser og egenkapital for 2008 ets bekendtgørelse om vedtægt for I overensstemmelse med god offent- og 2007 er anført under egenkapi- DR, Kulturministeriets bekendtgørel- lig revisionsskik, jf. bekendtgørelse af talopgørelsen. lov om revision af statens regnskaber mv. samt bekendtgørelse af lov Præsentation og klassifikation om radio- og fjernsynsvirksomhed For at tilgodese DRs specielle karak- har vi for udvalgte forvaltningsom- teristika er resultatopgørelsen ikke råder undersøgt, om DR har etab- opstillet i overensstemmelse med leret forretningsgange, der i videst årsregnskabslovens skemakrav. muligt omfang sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået DRs public service-redegørelse til s. 170 DR Årsrapport 2008 s. 171 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Generelt indregnes første gang i balancen virksomhed. Public service-virksom- Resultatopgørelsen Personaleomkostninger Indtægter af kapitalandele i til kostpris og måles efterfølgende heden og anden virksomhed anses i Personaleomkostninger indeholder associerede virksomheder til dagsværdi. Positive og negative overensstemmelse med bestemmel- lønninger, gager, pensioner samt an- I DRs resultatopgørelse indregnes dagsværdier af afledte finansielle serne i ÅRL som to forretningsseg- dre omkostninger til social sikring til den forholdsmæssige andel af as- instrumenter indgår henholdsvis i menter. Segmentoplysningerne er såvel fastansatte som freelancere. socierede virksomheders resultat andre tilgodehavender under aktiver udarbejdet i overensstemmelse med efter skat under posten Indtægter og i anden gæld under forpligtelser. DRs regnskabspraksis. Afskrivninger af immaterielle og af kapitalandele i associerede virk- Kursregulering af afledte finan- For de poster, som indgår i resultat materielle anlægsaktiver somheder. sielle instrumenter indgået til sikring før finansielle poster, foretages for- Afskrivningerne foretages ud fra af dagsværdien af indregnede deling i det omfang, posterne direkte en løbende vurdering af aktivernes Finansielle poster Leasing finansielle aktiver eller forpligtelser eller indirekte kan henføres til seg- Licensindtægter afskrivningsforløb og brugstid. Finansielle indtægter og omkost- Leasede aktiver, hvor DR reelt opnår tillægges eller fradrages den regn- menterne. Poster, som fordeles både Licensindtægter omfatter DRs andel De immaterielle og materielle an- ninger omfatter renter, renter ved de fordele og risici, der er forbundet skabsmæssige værdi af det sikrede ved direkte og indirekte opgørelse af den fakturerede og periodiserede lægsaktiver afskrives lineært over de finansiel leasing, realiserede og med ejerskabet af aktivet, indreg- aktiv eller forpligtelsen. omfatter Produktionsomkostninger, licens for kalenderåret med tillæg enkelte aktivers forventede brugstid. urealiserede kursgevinster og -tab nes i balancen til laveste værdi af Kursregulering af afledte finan- rettigheder mv., Andre eksterne af specialbevillinger fra Kulturmini- Afskrivningsperioden er fastlagt som vedrørende værdipapirer og trans- dagsværdi og nutidsværdi af mini- sielle instrumenter indgået til sikring omkostninger, Personaleomkostnin- steriet. angivet nederst på siden. aktioner i fremmed valuta. mumsleasingydelse under materielle af forventede fremtidige penge- ger samt Af- og nedskrivninger af Bygninger er underopdelt i en række I forhold til tidligere år er den andel anlægsaktiver. Ved beregning af strømme indregnes i egenkapita- immaterielle og materielle anlægs- Andre indtægter elementer (eksempelvis fast inventar, af kursgevinster og -tab vedrørende nutidsværdien af minimumsleasing- len, indtil den sikrede transaktion aktiver. For de poster, som fordeles Andre indtægter indeholder regn- facader, råhus mv.) hvor afskrivnings- kombineret valuta- og renteswap, ydelser anvendes leasingaftalens gennemføres. Såfremt transak- ved direkte opgørelse, sker det ud fra skabsposter af sekundær karakter horisonten varierer fra 7 til 100 år. der vedrører valutareguleringen, interne rentefod som diskonterings- tionen resulterer i et aktiv eller en fordelingsnøgler fastlagt ud fra seg- i forhold til DRs hovedaktivitet, her- Der afskrives ikke på grunde. medtaget under finansielle poster faktor eller en tilnærmet værdi for forpligtelse, indregnes den akkumu- mentets træk på nøgleressourcer. under salg af medierelaterede varer Gevinst og tab ved udskiftning af og mindsker derved den regnskabs- denne. Finansielt leasede aktiver lerede kursregulering i kostprisen Anlægsaktiver i segmentet omfat- og tjenesteydelser. anlægsaktiver indgår i de regnskabs- mæssige påvirkning af kursgevinster af- og nedskrives som DRs øvrige på aktivet eller forpligtelsen, og ter de anlægsaktiver, som anvendes mæssige afskrivninger. Gevinst og og -tab på lån. materielle anlægsaktiver. såfremt transaktionen resulterer i direkte i segmentets drift, herunder Produktionsomkostninger, tab beregnes som forskellen mellem Finansielle indtægter og omkost- Alle øvrige leasingkontrakter en indtægt eller en omkostning, ind- immaterielle anlægsaktiver, materiel- rettigheder mv. salgssum med fradrag af afhændel- ninger indregnes i resultatopgø- betragtes som operationel leasing. regnes den akkumulerede kursregu- le anlægsaktiver og kapitalinteresser Produktionsomkostninger, ret- sesomkostninger og den regnskabs- relsen med de beløb, der vedrører Ydelser i forbindelse med operationel lering i resultatopgørelsen sammen i associerede virksomheder. Omsæt- tigheder mv. omfatter de omkost- mæssige værdi på salgstidspunktet. regnskabsåret. leasing indregnes i resultatopgørel- med den sikrede post. ningsaktiver, som anvendes direkte ninger, der er medgået til at opnå sen over leasingperioden. Kursregulering til dagsværdi af i segmentet, omfatter lagerbehold- årets programaktivitet, herunder afledte finansielle instrumenter, der ninger samt andre tilgodehavender omkostninger til køb af program- Omregning af fremmed valuta ikke opfylder betingelserne for be- og periodeafgrænsningsposter. mer, programrettigheder, køb af Transaktioner i fremmed valuta handling som sikringsinstrumenter, Segmentoplysninger omfatter produktionsudstyr, distributions- omregnes til danske kroner efter indregnes i resultatopgørelsen. gældsforpligtelser, der er afledt af omkostninger til link og sendenet, transaktionsdagens kurs. Gevinster segmentets drift, herunder leveran- rejseomkostninger samt regule- og tab, der opstår mellem trans- Skatter og afgifter dører af varer og tjenesteydelser, ring af beholdninger af indkøbte aktionsdagens kurs og kursen på Den selvstændige institution DR er i samt anden gæld. og egenproducerede programmer. betalingsdagen, indregnes i resultat- henhold til Bekendtgørelse af lov om Segmentoplysninger fremgår af Dog indgår hovedparten af perso- opgørelsen som en finansiel post. indkomstbeskatning af aktieselska- særskilt note om delregnskab for naleomkostninger særskilt under Monetære aktiver og forpligtelser ber mv. undtaget fra skattepligt. DR public service og anden virksomhed. regnskabsposten Personaleomkost- i fremmed valuta, som ikke er afreg- er en fuld moms- og afgiftspligtig ninger. Immaterielle anlægsaktiver net på balancedagen, omregnes til virksomhed. Fra Til balancedagens valutakurs. For- Andre eksterne omkostninger Edb software 2 år 3 år skelle mellem balancedagens kurs og Segmentoplysninger Andre eksterne omkostninger om- transaktionsdagens kurs indregnes i Der gives oplysninger om pub- fatter i hovedgrupper konsulent- og Materielle anlægsaktiver resultatopgørelsen som en finansiel lic service og anden virksomhed i rådgivningsomkostninger, leje- og Fra Til post. delregnskabet jf. Bekendtgørelse leasingomkostninger, tab på debi- Bygninger 7 år 100 år nr. 1327 om den regnskabsmæs- torer vedrørende andre driftsind- Sendenet 5 år 20 år Afledte finansielle instrumenter sige adskillelse mellem DRs og TV 2s tægter samt offentlige skatter og Tekniske anlæg 5 år 20 år Afledte finansielle instrumenter public service-virksomhed og anden afgifter mv. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 5 år 20 år s. 172 DR Årsrapport 2008 s. 173 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Balancen omfatter kostprisen direkte og associerede virksomheders resultat. omfatter købspris med tillæg af net under aktiver, omfatter afholdte Øvrige gældsforpligtelser måles til indirekte omkostninger til lønfor- Associerede virksomheder med hjemtagelsesomkostninger samt øv- omkostninger vedrørende efter- amortiseret kostpris, svarende til brug, materialer, komponenter og negativ regnskabsmæssig værdi må- rige direkte omkostninger tilknyttet følgende regnskabsår. Dette udgør den nominelle gæld. underleverandører. les til 0 kr., idet den til den negative anskaffelsen. typisk forudbetalte omkostninger Aktiverede udviklingsomkostnin- værdi svarende forholdsmæssige Kostprisen for egenproducerede vedrørende løn, husleje, ejendoms- Leasingforpligtelser ger afskrives efter færdiggørelsen andel modregnes i eventuelle tilgo- programmer omfatter herudover skatter og systemlicenser. Den kapitaliserede restleasingsfor- af udviklingsarbejdet lineært over dehavender. tillige tillæg af indirekte produkti- pligtelse indregnes i balancen som den periode, hvori det forventes at De samlede nettoopskrivninger af onsomkostninger. Indirekte pro- Værdipapirer en gældsforpligtelse, og leasingy- frembringe økonomiske fordele. kapitalandele i associerede virksom- duktionsomkostninger omfatter Værdipapirer, indregnet under om- delsens rentedel omkostningsføres heder henlægges ved overskuds- indirekte løn og materialer samt sætningsaktiver, omfatter børs- løbende i resultatopgørelsen. Materielle anlægsaktiver disponering til posten Reserve for vedligeholdelse og afskrivninger på noterede obligationer, der måles til Materielle anlægsaktiver omfatter nettoopskrivning efter indre værdis de i processen benyttede maskiner dagsværdi på balancedagen, hvilket Periodeafgrænsningsposter grunde og bygninger, sendenet, tek- metode. samt bygninger og udstyr. Eventuelle svarer til børskursen. Periodeafgrænsningsposter ind- niske anlæg og andre anlæg, drifts- låneomkostninger indgår ikke i de regnet under forpligtelser omfatter materiel og inventar samt materielle Nedskrivning af anlægsaktiver indirekte produktionsomkostninger. Hensatte forpligtelser modtagne betalinger vedrørende anlægsaktiver under udførelse. Den regnskabsmæssige værdi af Egenproducerede programmer Hensatte forpligtelser indregnes, indtægter i efterfølgende år. Materielle anlægsaktiver måles til såvel immaterielle som materielle omkostningsføres ved førstegangs- når DR som følge af en begivenhed kostpris med fradrag af akkumulere- anlægsaktiver gennemgås årligt for udsendelse. Såfremt programmet indtruffet før eller på balancedagen Eventualaktiver og -forpligtelser de af- og nedskrivninger. Kostprisen at afgøre, om der er indikation af forventes genudsendt omkostnings- har en retlig eller faktisk forpligtel- samt andre økonomiske forpligtelser omfatter anskaffelsesprisen samt værdiforringelse udover det, som føres 75 pct. ved førstegangsudsen- se, og det er sandsynligt, at indfri- Eventualaktiver indregnes ikke i ba- Immaterielle anlægsaktiver omkostninger direkte tilknyttet an- udtrykkes ved normal afskrivning. delse, og de resterende beløb om- else vil medføre et forbrug af DRs lancen, men oplyses alene i noterne. Immaterielle anlægsaktiver omfat- skaffelsen indtil det tidspunkt, hvor Hvis dette er tilfældet, foretages kostningsføres ved genudsendelse økonomiske ressourcer. Forpligtelser, der eksisterer på ter edb-software og edb-software aktivet er klar til at blive taget i brug. nedskrivning til den lavere genind- eller ved udløb af rettighed. Hensatte forpligtelser, som for- balancedagen, men hvor det ikke under udvikling. Udviklingsomkost- Materielle anlægsaktiver, som er vindingsværdi. Genindvindingsvær- Programrettigheder omfatter ventes indfriet senere end et år fra er muligt at opgøre størrelsen af ninger, der ikke opfylder kriterierne leasede og opfylder betingelserne dien for aktivet opgøres som den danske samt udenlandske radio- og balancedagen, måles til nutidsvær- forpligtelsen, anses som en eventu- for indregning i balancen, indregnes for finansiel leasing, behandles efter højeste værdi af nettosalgsprisen og tv-rettigheder. Indkøbte rettigheder dien af de forventede betalinger. alforpligtelse. Eventualforpligtelser som omkostninger i resultatopgø- samme retningslinjer som ejede kapitalværdien. Såfremt det ikke er bliver omkostningsføres 100 pct. ved Hensat forpligtelse vedrørende oplyses i noterne. relsen i takt med, at omkostningerne aktiver. muligt at fastsætte genindvindings- førstegangsudsendelse. salg af ejendomme omfatter sand- Andre økonomiske forpligtelser afholdes. Materielle anlægsaktiver under værdien for det enkelte aktiv, vur- I programlageret indgår forudbe- synlige omkostninger i forbindelse omfatter ydelser på operationelle Aktiverede udviklingsomkostnin- udførelse, der måles til kostpris, deres nedskrivningsbehovet for den talinger på programmer og rettig- med det gennemførte salg af TV- leasingkontrakter samt lejeforplig- ger måles til kostpris med fradrag omfatter hovedsageligt DR Byen. gruppe af aktiver, hvor det er muligt heder. Restforpligtelsen på udsen- Byen og Radiohuset. telser, som er opført under eventu- af akkumulerede afskrivninger eller Kostprisen omfatter anskaffelses- at opgøre genindvindingsværdien. delsesklare programmer, der indgår Andre hensatte forpligtelser alforpligtelser mv. nedskrivning til genindvindingsværdi, prisen samt omkostninger direkte i programlageret, indregnes som omfatter sandsynlige omkostninger såfremt denne er lavere end den tilknyttet anskaffelsen. Varebeholdninger forpligtelse i balancen. i forbindelse med verserende vold- regnskabsmæssige værdi. Kostpri- Varebeholdninger omfatter handels- Produktioner, der ikke forventes giftssager, retssager mv. sen omfatter anskaffelsesprisen Finansielle anlægsaktiver varer, indkøbte og egenproducerede at blive udsendt, omkostningsføres samt omkostninger direkte tilknyttet Kapitalandele i associerede virksom- programmer samt programrettig- løbende. Finansielle gældsforpligtelser anskaffelsen indtil det tidspunkt, heder måles efter den indre værdis heder. Rentebærende gældsforpligtelser, hvor aktivet er klar til at blive taget metode. I resultatopgørelsen indreg- Handelsvarer måles til kostpris Tilgodehavender der ved låneoptagelsen forventes i brug. For egne fremstillede aktiver nes den forholdsmæssige andel af på grundlag af FIFO-princippet. Tilgodehavender måles til amor- holdt til udløb, indregnes ved lånop- Kostprisen omfatter købspris med tiseret kostpris eller en lavere tagelsen til det modtagne provenu tillæg af hjemtagelsesomkostninger. nettorealisationsværdi, opgjort på efter fradrag af afholdte transak- For varer, hvor kostprisen overstiger grundlag af en individuel vurdering af tionsomkostninger. I efterfølgende den forventede salgspris med fra- de enkelte tilgodehavender samt for perioder måles gælden til amortise- drag af ukurans og salgsomkostnin- tilgodehavender fra salg tillige med ret kostpris opgjort på basis af den ger, foretages nedskrivning til denne en generel nedskrivning baseret på effektive rente på lånoptagelses- lavere nettorealisationsværdi. DRs erfaringer fra tidligere år. tidspunktet, således at forskellen Indkøbte og egenproducerede mellem provenuet og den nominelle programmer måles til kostpris med Periodeafgrænsningsposter værdi (kurstabet) indregnes i resul- fradrag af ukurans. Kostprisen Periodeafgrænsningsposter, indreg- tatopgørelsen over låneperioden. s. 174 DR Årsrapport 2008 s. 175 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Pengestrømsopgørelsen resultatopgørelse 1. januar - 31. december

engestrømsopgørelsen opgøres som resultatet reguleret mio. kr. Note 2008 2007 viser DRs pengestrømme for ikke-kontante resultatposter for året opdelt på drifts-, som af- og nedskrivninger, ændrin- Licensindtægter 1 3.343,4 3.326,4 Pinvesterings- og finansie- ger i driftskapitalen, renteindbeta- Andre indtægter 2 330,3 292,6 ringsaktivitet, årets forskydning i linger og -udbetalinger samt hen- Indtægter i alt 3.673,7 3.619,0 likvider samt DRs likvider ved årets satte forpligtelser. Driftskapitalen begyndelse og slutning. omfatter omsætningsaktiver minus Produktionsomkostninger, rettigheder mv. 3 922,0 871,3 kortfristede gældsforpligtelser, dog Andre eksterne omkostninger 4 614,5 493,4 Pengestrøm fra driftsaktivitet eksklusive de poster, der indgår i Personaleomkostninger 5 1.793,4 1.824,4 Pengestrøm fra driftsaktiviteten likvider. Omkostninger i alt 3.329,9 3.189,1

Pengestrøm fra Resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) 343,8 429,9 investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsakti- Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver 6 370,1 352,4 viteten omfatter pengestrømme fra Resultat før finansielle poster (EBIT) -26,3 77,5 køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder 11 6,6 10,3 Andre finansielle indtægter 7 422,4 55,5 Pengestrøm fra Øvrige finansielle omkostninger 8 480,8 205,1 finansieringsaktivitet Årets resultat -78,1 -61,8 Pengestrøm fra finansieringsakti- viteten omfatter pengestrømme Resultatdisponering fra optagelse og tilbagebetaling Årets resultat foreslås fordelt således: af langfristede gældsforpligtelser Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 6,6 10,3 samt kortfristet andel heraf. Overført resultat -84,7 -72,1 -78,1 -61,8 Likvider Likvider omfatter likvide beholdninger, kassekreditfaciliteter samt værdipapirer. s. 176 DR Årsrapport 2008 s. 177 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Balance pr. 31. december

AKTIVER PASSIVER mio. kr. Note 2008 2007 mio. kr. Note 2008 2007

Edb-software 29,8 60,0 Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 6,6 8,2 Edb-software under udvikling 8,4 66,5 Øvrige reserver 7,1 34,7 Immaterielle anlægsaktiver 9 38,2 126,5 Overført resultat 559,6 640,8 EGENKAPITAL 573,3 683,7 Grunde og bygninger 5.652,3 4.056,9 Sendenet 117,0 73,8 Hensættelse til pension og lignende forpligtelser 15 953,7 860,9 Tekniske anlæg 547,6 618,3 Hensættelse vedr. forpligtelser ved salg af ejendomme 16 2,6 3,0 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 85,1 99,8 Andre hensatte forpligtelser 17 237,6 155,1 Materielle anlægsaktiver under udførelse 75,8 1.186,1 HENSATTE FORPLIGTELSER 1.193,9 1.019,0 Materielle anlægsaktiver 10 6.477,8 6.034,9 Kreditinstitutioner 18 4.758,8 4.681,2 Kapitalandele i associerede virksomheder 11 135,9 137,5 Langfristede gældsforpligtelser 4.758,8 4.681,2 Andre tilgodehavender 12 50,0 50,0 Finansielle anlægsaktiver 185,9 187,5 Kreditinstitutioner 18 132,0 205,6 Modtagne forudbetalinger fra licens 1.521,8 1.506,0 ANLÆGSAKTIVER 6.701,9 6.348,9 Leverandører af varer og tjenesteydelser 397,2 445,4 Gæld til associerede virksomheder 1,8 - Handelsvarer 9,0 12,6 Øvrig anden gæld 19 562,6 772,8 Programlager 13 493,6 508,1 Overskydende licens 139,3 129,4 Varebeholdninger 502,6 520,7 Periodeafgrænsningsposter 43,6 30,4 Kortfristede gældsforpligtelser 2.798,3 3.089,6 Tilgodehavender fra licens 14 338,3 387,5 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 51,4 51,1 GÆLDSFORPLIGTELSER 7.557,1 7.770,8 Tilgodehavender hos associerede virksomheder - 0,3 Andre tilgodehavender 75,2 76,0 PASSIVER I ALT 9.324,3 9.473,5 Periodeafgrænsningsposter 34,7 66,7 Tilgodehavender 499,6 581,6 Eventualposter og andre økonomiske forpligtelser 20 Finansielle instrumenter mv. 21 Likvide beholdninger 1.620,2 2.022,3 Nærtstående parter 22 Delregnskab for Public service og Anden virksomhed 25 OMSÆTNINGSAKTIVER 2.622,4 3.124,6 Nettoomkostninger ved Public service-kontrakt 26

AKTIVER I ALT 9.324,3 9.473,5 s. 178 DR Årsrapport 2008 s. 179 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

egenkapitalopgørelse pengestrømsopgørelse

Eg enkapital Reserve Mio.kr. Note 2008 2007 mio.kr. indre værdis Øvrige Overført Egenkapital metode reserver resultat i alt Årets resultat -78,1 -61,8 Reguleringer 23 597,6 399,8 Saldo pr. 1. januar 2008 8,2 34,7 640,8 683,7 Ændring i driftskapitalen 24 -117,6 1.059,5 Årets opskrivning 6,6 -6,6 0,0 Pengestrøm fra driftsaktivitet 401,9 1.397,5 Modtaget udbytte mv. -3,1 3,1 0,0 Regulering af swap-aftaler -27,6 -27,6 Renteindbetalinger og lign. 320,0 86,9 Andre reguleringer -5,1 0,4 -4,7 Renteudbetalinger og lign. -480,8 -205,1 Årets resultat -78,1 -78,1 Pengestrøm fra driftsaktivitet inkl. finansielle poster 241,1 1.279,3 Saldo pr. 31. december 2008 6,6 7,1 559,6 573,3 Køb af immaterielle anlægsaktiver -13,6 -21,7 Saldo pr. 1. januar 2007 20,4 -51,6 1.140,8 1.109,6 Køb af materielle anlægsaktiver -800,2 -669,5 Korrektion vedrørende tidligere år, swap 0,0 73,3 -73,3 0,0 Køb af finansielle anlægsaktiver 0,0 -3,3 Ændring af regnskabsprincip vedr. pension -380,2 -380,2 Salg af materielle anlægsaktiver og regulering af salgssum tidl. år 89,1 -1,9 Korrigeret saldo pr. 1. januar 2007 20,4 21,7 687,3 729,4 Modtaget udbytte fra associerede virksomheder 3,1 22,2 Årets opskrivning 10,3 -10,3 0,0 Tilbagebetaling af kapitalindskud i associerede virksomheder 0,0 2,8 Modtaget udbytte mv. -22,2 22,2 0,0 Betalt vedr. andre tilgodehavender 0,0 0,0 Regulering af swap-aftaler 13,0 13,0 Pengestrøm fra investeringsaktivitet -721,6 -671,4 Andre reguleringer -0,3 3,4 3,1 Årets resultat -61,8 -61,8 Provenu ved lånoptagelse 851,0 1.848,0 Saldo pr. 31. december 2007 8,2 34,7 640,8 683,7 Afdrag på lån -772,2 -58,2 Betaling i henhold til aftale vedr. salg af ejendomme -0,4 -6,2 Øvrige reserver består af kursregulering af afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af forventede fremtidige pengestrømme, indtil den sikrede transaktion Pengestrøm fra finansieringsaktivitet 78,4 1.783,6 gennemføres. DR er forpligtet til at afholde pensionsomkostninger til medlemmerne af Pensionskassen i Danmarks Radio. DR har i 2008 opgjort hensættelsen til disse omkostninger ÅRETS PENGESTRØM -402,1 2.391,5 efter IAS19. Konsekvenserne af denne praksisændring er korrigeret direkte på egenkapitalen sammen med en korrektion af pensionsrelaterede omkostninger vedrø- rende tidligere år. Denne korrektion er foretaget direkte på egenkapitalen efter reglerne i årsregnskabsloven om ændring af anvendt regnskabspraksis. Likvide beholdninger og værdipapirer pr. 1. januar 2.022,3 -369,2 LIKVIDE BEHOLDNINGER OG VÆRDIPAPIRER PR. 31. DECEMBER 1.620,2 2.022,3 Korrektion til tidligere år har følgende indvirkning på resultat, aktiver, forpligtelser og egenkapital for 2008 og 2007: Beholdningen kan specificeres således: Resultat Aktiver Forpligtelser Egenkapital Likvide beholdninger (kontantbeholdninger og bankindeståender) 1.620,2 2.022,3 2008 2007 2008 2007 2008 2007 2008 2007 Kreditinstitutioner (kassekreditfacilitet) 0,0 0,0 Før ændring af regnskabspraksis og korrektion I alt 1.620,2 2.022,3 af fejl tidligere år -156,5 -92,1 9.324,3 9.473,5 8.609,5 8.568,9 714,8 904,6 DR har løbende en kassekredit på 400 mio. kr. (for 2007: 400 mio. kr.) til rådighed. Valutaswap 0,0 -57,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Pensionsændringer m.v. 78,4 88,2 0,0 0,0 141,5 220,9 -141,5 -220,9 Efter ændring af regnskabspraksis og korrektion af fejl tidligere år -78,1 -61,8 9.324,3 9.473,5 8.751,0 8.789,8 573,3 683,7 Sammenligningstal er tilpasset korrektionen, og desuden er hoved- og nøgletalsoversigt tilpasset. s. 180 DR Årsrapport 2008 s. 181 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

noter til årsregnskabet

Note 1 Note 3 Licensindtægter Produktionsomkostninger, rettigheder mv. mio. kr. 2008 2007 mio. kr. 2008 2007

DRs andel af årets licensprovenu 3.332,7 3.268,1 Programomkostninger 340,8 372,0 Frigivelse af midler til digitalisering af DRs arkiver 5,3 0,0 Rettigheder 190,4 175,6 Frigivelse af midler til gennemførelse af medielicenskampagner 5,4 7,6 Produktionsudstyr og materialer 70,8 53,5 Frigivelse af midler til sikring af varetagelse af public service-kontrakten 0,0 50,7 Leje af produktionsudstyr og faciliteter 67,9 65,1 Licensindtægter i alt 3.343,4 3.326,4 Distributionsomkostninger til link og sendenet 117,7 118,3 DRs andel af årets licensprovenu er indregnet i henhold til public service-kontrakten mellem DR og kulturministeren for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010. Diverse produktionsomkostninger 116,3 118,7 Varebeholdninger primo 520,7 488,8 Varebeholdninger ultimo -502,6 18,1 -520,7 I alt 922,0 871,3 Note 2 Andre indtægter mio. kr. 2008 2007 Note 4 Salg af programmer og licenser 58,0 20,3 Andre eksterne omkostninger Udgivelser og produktioner fra DR Multimedie 51,9 63,7 mio. kr. 2008 2007 Indtægter fra fonde, produktionsstøtte, legater mv. 43,6 37,0 Publikumsindtægter 42,9 35,3 Varekøb 87,7 84,9 Bidrag fra medproducenter 34,3 14,2 Porto 34,8 30,3 Indtægter fra link og sendenet 25,0 28,7 Pc-teleomkostninger/ISDN/telefon 17,8 22,0 Kabeldistribution 20,7 24,4 Seminar/kursusomkostninger 19,1 15,5 Facilitetsindtægter 7,4 14,8 Konsulenter/rådgivning 65,6 55,0 Orkestre 6,7 12,3 Leje og operationel leasing 7,0 6,5 Sponsorindtægter 1,8 2,3 Bygningsomkostninger mv. 223,6 118,6 Øvrige indtægter 38,0 39,6 Tilbageført hensættelse vedr. forpligtelse ved salg af ejendomme 0,0 -15,5 I alt 330,3 292,6 Tjenesteydelser 119,0 152,6 Offentlige skatter og afgifter 39,0 22,8 Tab på debitorer ekskl. licensdebitorer 0,9 0,7 I alt 614,5 493,4 Honorar til Ernst & Young oplyses ikke, da revisionen af årsrapporten udføres i henhold til §9-aftale. Der betales ikke honorar til Rigsrevisionen. s. 182 DR Årsrapport 2008 s. 183 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Note 5 Note 7 Personaleomkostninger Andre finansielle indtægter mio. kr. 2008 2007 mio. kr. 2008 2007

Lønninger og gager 1.412,7 1.532,3 Renteindtægter, banker m.v. 65,5 18,7 Honorarer 111,9 126,6 Kursgevinst, kreditinstitutioner 338,9 36,8 Pensioner 328,2 142,9 Kursgevinst, finansielle instrumenter 16,3 0,0 Andre omkostninger til social sikring 12,9 18,5 Kursgevinst, øvrige 1,7 0,0 Regulering af hensættelser vedr. fratrædelsesordning, sabbatordning mv. -72,3 4,1 I alt 422,4 55,5 I alt 1.793,4 1.824,4 Heraf vederlag til: Bestyrelse 1,3 1,5 Direktion 9,1 11,7 Note 8 I vederlag til direktion for 2007 er indeholdt fratrædelsesgodtgørelse til fratrådte direktører. Øvrige finansielle omkostninger mio. kr. 2008 2007 Antal ansatte i regnskabsåret (årsværk) 3.074 3.184 Renteomkostninger, kreditinstitutioner 222,7 146,5 Antal årsværk opdelt i hovedgrupper Kurstab, kreditinstitutioner 32,1 0,0 Fastansatte 2.199 2.261 Kurstab, finansielle instrumenter 225,7 57,9 Tidsbegrænsede ansatte mv. 668 711 Øvrige renteomkostninger 0,3 0,7 Elever 96 101 I alt 480,8 205,1 Fratrædelsesordninger 111 111 Ansatte i alt 3.074 3.184

Note 6 Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver mio. kr. 2008 2007

Af- og nedskrivninger på immaterielle anlægsaktiver 48,7 83,3 Af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver 321,7 266,7 Gevinst/tab ved salg af anlægsaktiver -0,3 2,4 I alt 370,1 352,4 s. 184 DR Årsrapport 2008 s. 185 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Note 9 Note 10 Immaterielle anlægsaktiver Software Materielle anlægsaktiver Grunde og Tekniske Andre anlæg Anlæg Mio. kr. Edb-software under udv. I alt mio. kr. bygninger Sendenet anlæg driftsmidler under udf. I alt

Kostpris 1. januar 2008 429,9 66,5 496,4 Kostpris 1. januar 2008 4.474,1 245,7 1.106,6 222,2 1.186,1 7.234,7 Tilgang i året 11,1 2,5 13,6 Tilgang i året 10,2 28,0 12,9 18,4 730,7 800,2 Afgang i året 0,0 0,0 0,0 Afgang i året -82,4 -11,3 -1,8 -95,5 Teknologiprojekt overført til materielle anlægsaktiver -53,2 -53,2 Teknologiprojekt overført fra immaterielle anlægsaktiver 25,0 28,2 53,2 Overførsel 7,4 -7,4 0,0 Overførsel 1.821,9 48,6 13,5 -14,8 -1.869,2 0,0 Kostpris 31. december 2008 448,4 8,4 456,8 Kostpris 31. december 2008 6.223,8 322,3 1.146,7 224,0 75,8 7.992,6

Af- og nedskrivninger 1. januar 2008 369,9 369,9 Af- og nedskrivninger 1. januar 2008 417,2 171,9 488,3 122,4 1.199,8 Årets af- og nedskrivninger 48,7 48,7 Årets af- og nedskrivninger 159,3 23,8 111,0 27,6 321,7 Tilbageførte af- og nedskrivninger på årets afgange 0,0 0,0 Tilbageførte af- og nedskr. på årets afgange -5,0 -0,2 -1,5 -6,7 Af- og nedskrivninger 31. december 2008 418,6 0,0 418,6 Overførsel 9,6 -9,6 0,0 Af- og nedskrivninger 31. december 2008 571,5 205,3 599,1 138,9 0,0 1.514,8 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2008 29,8 8,4 38,2 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2008 5.652,3 117,0 547,6 85,1 75,8 6.477,8 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2007 60,0 66,5 126,5 Heraf udgør finansielt leasede aktiver 21,6 47,3 68,9

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2007 4.056,9 73,8 618,3 99,8 1.186,1 6.034,9

Ifølge den seneste offentlige vurdering pr. 1. oktober 2006 udgør værdien af danske grunde og bygninger 368,1 mio. kr. Der foreligger ikke offentlig vurdering af DRs grunde og bygninger i Ørestad, der med 5.266,7 mio. kr. indgår som hhv. Grunde og bygninger samt Anlæg under udførelse. s. 186 DR Årsrapport 2008 s. 187 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Note 11 Note 11 (fortsat) Kapitalandele i Broadcast DR har kapitalandele i følgende virksomheder 2008 2007 associerede virksomheder Service I/S Ritzau t. kr. t. kr. mio. kr. Danmark A/S I/S 4M Fordelingsnet I/S DIGI-TV Joint Venture Bureau I/S I alt Broadcast Service Danmark A/S, Høje Tåstrup Ejerandel 50% 50% Kostpris 1. januar 2008 10,0 35,7 13,7 61,0 6,4 2,5 129,3 Virksomhedens egenkapital pr. 31. december 15,9 28,7 Tilgang i året 0,0 Virksomhedens gældsforpligtelse pr. 31. december 182,5 47,3 Afgang i året 0,0 Virksomhedens resultat for perioden 1. januar - 31. december -1,4 6,0 Kostpris 31. december 2008 10,0 35,7 13,7 61,0 6,4 2,5 129,3 Værdi i DRs årsregnskab pr. 31. december 8,0 14,4

Reguleringer 1. januar 2008 4,4 0,0 1,0 7,2 -4,4 0,0 8,2 I/S 4M, Høje Tåstrup Andel af årets resultat -0,7 1,4 5,9 6,6 Ejerandel 50% 50% Årets regulering -4,7 -0,4 -5,1 Virksomhedens egenkapital pr. 31. december 68,5 71,5 Modtaget udbytte -1,0 -1,5 -0,6 -3,1 Virksomhedens gældsforpligtelse pr. 31. december 0,0 0,0 Reguleringer 31. december 2008 -2,0 -1,5 1,8 13,1 -4,8 0,0 6,6 Virksomhedens resultat for perioden 1. januar - 31. december 0,0 0,0 Værdi i DRs årsregnskab pr. 31. december 34,2 35,7 Regnskabsmæssig værdi 31. december 2008 8,0 34,2 15,5 74,1 1,6 2,5 135,9 I/S Fordelingsnet, Høje Tåstrup Ejerandel 20% 20% Regnskabsmæssig værdi Virksomhedens egenkapital pr. 31. december 77,5 73,5 31. december 2007 14,4 35,7 14,7 68,2 2,0 2,5 137,5 Virksomhedens gældsforpligtelse pr. 31. december 1,2 1,9 Virksomhedens resultat for perioden 1. januar - 31. december 7,0 3,6 Værdi i DRs årsregnskab pr. 31. december 15,5 14,7

I/S DIGI-TV, Høje Tåstrup Ejerandel 67% 67% Virksomhedens egenkapital pr. 31. december 111,2 102,4 Virksomhedens gældsforpligtelse pr. 31. december 0,5 1,2 Virksomhedens resultat for perioden 1. januar - 31. december 8,9 9,9 Værdi i DRs årsregnskab pr. 31. december 74,1 68,2 Da DR ikke har bestemmende indflydelse i I/S DIGI-TV jf. aktionæroverenskomsten, er denne ikke optaget som tilknyttet virksomhed.

Ritzau Bureau I/S Virksomhedens egenkapital pr. 31. december 19,6 17,4 Virksomhedens gældsforpligtelse pr. 31. december 25,1 22,8 Virksomhedens resultat for perioden 1. januar - 31. december 2,2 4,3 Værdi i DRs årsregnskab pr. 31. december 2,5 2,5

DR har endvidere aktiver i et joint venture. Med henvisning til årsregnskabslovens §72, stk. 4 oplyses ikke nærmere herom. s. 188 DR Årsrapport 2008 s. 189 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Note 12 Note 15 Andre tilgodehavender Hensættelse til pension og lignende forpligtelser mio. kr. 2008 2007 mio. kr. 2008 2007

Tilgodehavender 1. januar 50,0 50,0 Pensionsforpligtelse Tilgang i året 0,0 0,0 Pensionsforpligtelse 1. januar 1.377,8 1.393,9 Afgang i året 0,0 0,0 Løbende omkostninger 12,1 12,8 I alt 50,0 50,0 Renteomkostninger 59,9 54,0 Udbetalte pensioner -91,6 -88,1 Aktuarmæssige tab 220,6 5,2 Pensionsforpligtelse 31. december 1.578,8 1.377,8 Note 13 Programlager Aktiver mio. kr. 2008 2007 Aktiver 1. januar -550,4 -565,7 Forventet afkast -25,2 -26,1 Sportsrettigheder 40,4 41,4 Udbetalte pensioner 91,6 88,1 Eksterne programmer 46,4 43,4 Betalte bidrag -94,0 -49,4 Egenproducerede programmer 293,1 297,2 Aktuarmæssige tab 71,6 2,7 Indkøbte programrettigheder 111,8 123,3 Aktiver 31. december -506,4 -550,4 Igangværende produktion, anden virksomhed 1,9 2,8 I alt 493,6 508,1 Uafdækket pensionsforpligtelse Uafdækket pensionsforpligtelse 1. januar 827,4 828,2 Løbende omkostninger 12,1 12,8 Renteomkostninger 59,9 54,0 Note 14 Forventet afkast -25,2 -26,1 Tilgodehavender fra licens Betalte bidrag -94,0 -49,4 mio. kr. < 1 år 1 - 2 år 2 - 3 år > 3 år I alt Aktuarmæssige tab 292,2 7,9 Uafdækket pensionsforpligtelse 31. december 1.072,4 827,4 2008 Ikke resultatførte aktuarmæssige tab -157,9 -7,9 Tilgodehavender fra licens, brutto 288,7 148,1 93,8 131,1 661,7 Samlet pensionsforpligtelse 31. december 914,5 819,5 Nedskrivning til imødegåelse af tab på tilgodehavender -32,3 -121,5 -76,9 -92,7 -323,4 Understøttelsesforpligtelse 1. januar 41,4 45,8 Tilgodehavender fra licens pr. 31. december 2008 256,4 26,6 16,9 38,4 338,3 Anvendt i året -3,9 -4,0 Årets regulering i hensættelsen 1,7 -0,4 2007 Understøttelsesforpligtelse 31. december 39,2 41,4 Tilgodehavender fra licens, brutto 334,9 116,1 91,1 134,9 677,0 Nedskrivning til imødegåelse af tab på Regnskabsmæssig værdi 31. december 953,7 860,9 tilgodehavender -10,9 -93,7 -74,7 -110,2 -289,5 DRs pensionsforpligtelser ovenfor er med hjemmel i Radio- og Fjernsynslovens garanteret af statskassen indtil år 2021 og vil blive nedbragt over denne periode. Tilgodehavender fra licens pr. 31. december 2007 324,0 22,4 16,4 24,7 387,5 Garantien udgør maksimalt 600 mio. kr. Understøttelsesordningen vedrører en forpligtelse til at betale DRs medarbejdere uden anden pension en årlig ydelse, fra de fylder 65 år. Der tilgår ikke nye medarbejdere til denne ordning. s. 190 DR Årsrapport 2008 s. 191 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Note 16 Note 18 Hensættelse vedr. forpligtelse ved salg af ejendomme Kreditinstitutioner mio. kr. 2008 2007 mio. kr. 2008 2007

Forpligtelse ved salg af ejendomme 1. januar 3,0 24,7 Kassekreditfaciliteter 0,0 0,0 Anvendt i året -0,4 -6,2 Øvrige kreditinstitutioner 4.890,8 4.886,8 Tilbageførsel af hensættelse 0,0 -15,5 Kreditinstitutioner 4.890,8 4.886,8 I alt 2,6 3,0 Inden for 1 år 132,0 205,6 Mellem 1 og 5 år 2.100,3 674,1 Efter 5 år 2.658,5 4.007,1 Note 17 Kreditinstitutioner 4.890,8 4.886,8 Andre hensatte forpligtelser mio. kr. 2008 2007 Af lån hos øvrige kreditinstitutioner på 4.890,8 mio. kr. (2007: 4,886,8 mio. kr.) er der stillet statsgaranti for 1.986,4 mio. kr. (2007: 2.811,7 mio. kr.) Saldo 1. januar 155,1 218,6 Af kreditinstitutioner 4.890,8 mio. kr. vedr. finansiel leasing (minimumsbetalinger): Årets tilgang 82,7 24,0 Inden for 1 år 10,8 10,5 Årets afgang 0,2 87,5 Mellem 1 og 5 år 41,5 47,5 I alt 237,6 155,1 Efter 5 år 30,4 35,2 I alt 82,7 93,2

Note 19 Øvrig anden gæld mio. kr. 2008 2007

Feriepengeforpligtelse 187,1 206,2 Forpligtelse vedrørende rådigheds-/fratrædelsesordninger 8,5 50,9 Forpligtelse vedrørende sabbatordninger 44,6 48,8 Skyldig overtidsbetaling 26,8 28,5 Skyldige feriepenge 22,1 26,6 A-skat, ATP og AM-bidrag mv. 8,7 12,3 Skyldig moms 72,8 207,4 Ikke forfalden moms på licensdebitorer 141,6 149,3 Øvrig gæld 50,4 42,8 I alt 562,6 772,8 s. 192 DR Årsrapport 2008 s. 193 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

27,2 mio. kr.) af DRs likvide beholdninger skabet er således kun medtaget de allerede vedrørende Den Nordiske Kabelfond, som etablerede ordninger. Samlet vurderes kun kan frigives af bestyrelsen for Den forpligtelsen at være uvæsentlig for DR. Nordiske Kabelfond. DR har i 2006 tinglyst den indgåede Interessenterne i I/S 4M, I/S Forde- aftale med Københavns Kommune om at lingsnet, I/S DIGI-TV og Ritzau Bureau overføre forkøbsrettighederne til såvel I/S hæfter direkte og solidarisk over TV-Byen som Radiohuset til DRs ejendom i for tredjemand for de forpligtelser, der Ørestad. Forkøbsretten giver Københavns påhviler interessentskaberne. I Note 11 er Kommune ret til at erhverve DRs ejendom- gældsforpligtelser pr. 31. december 2008 me (grunde og bygninger) i Ørestad i 2073 Note 20 anført. til en købesum, svarende til summen af den Note 22 Eventualposter og andre økonomiske forpligtelser oprindelige købesum på 228 mio. kr. og en Nærtstående parter Verserende retssager andel af forskelsværdien mellem oprindelig DR er part i verserende retssager, hoved- købesum og aktuel offentlig vurdering. An- Folketinget er nærtstående part med Leje og operationelle leasingforpligtelser sageligt vedrørende ophavsret og andre del af forskelsværdi fastsættes endeligt, bestemmende indflydelse. Øvrige nært- DR har påtaget sig følgende leje- og operationelle leasingforpligtelser krænkelser i forbindelse med radio- og når grundene er endelig bebygget og efter- stående parter omfatter bestyrelse og Mio. kr. 2008 2007 tv-udsendelser samt byggeriet i DR Byen. følgende offentlig vurdering foreligger. direktion. Der er i årsregnskabet foretaget hensæt- Af de kommende licensindtægter udgør Udover betaling af vederlag til bestyrelse Lejemål, husleje (inkl. TV-Byen og Radiohuset) 145,7 170,9 telser til de sager, ledelsen vurderer har en DRs samlede forpligtelser over for TV 2-re- og direktion jf. Note 5 har der ikke været Operationelle leasingforpligtelser 1,9 4,1 økonomisk risiko for DR. gionerne samt lokalradio/tv-produktion mv. transaktioner med nærtstående parter. I alt 147,6 175,0 for årene 2009-2010 i alt 992,7 mio. kr. Øvrige eventualforpligtelser I henhold til public service-kontrakten DR har over for visse medarbejdergrupper med kulturministeren har DR pligt til at Finansielle leasingforpligtelser er der indgået aftaler med rådgivere og påtaget sig en forpligtelse til at indbetale støtte dansk filmproduktion med 308 mio. DR har i 2004-2005 indgået finansielle entreprenører for i alt 3.795,5 mio. kr. (for fuldt pensionsbidrag indtil pensionsalderen, kr. i perioden 2007-2010, eller gennemsnit- leasingaftaler over 15 år vedr. udstyr til 2007: 3.469,1 mio. kr.). Heraf indgår 3.744,6 såfremt medarbejderen vælger at overgå ligt 77 mio. kr. årligt. Heraf skal 58,1 mio. kr. DAB-sendenettet og i 2006 over 5 år vedr. mio. kr. (for 2007: 3.318,5 mio. kr.) i års- til efterløn. Aktuelt er der 69 medarbej- vedrøre spillefilm, 11,6 mio. kr. kort- og do- kontorinventar. Både sendenettet og regnskabet for 2008 eller tidligere. Rest- dere, der har mulighed for at opnå denne kumentarfilm, 7,3 mio. kr. en talentordning - kontorinventar er indregnet som materielle beløbet på 50,9 mio. kr. (for 2007: 150,6 ordning. Det er ikke muligt at beregne stør- i alt 77 mio. kr. DRs samlede støttebeløb til leasingaktiver (Note 10), mens den kapitali- mio. kr.) betales i 2009 og de efterfølgende relsen af denne forpligtelse, og i årsregn- disse formål har i 2008 udgjort 86,3 mio. kr. serede restleasingforpligtelse er indregnet år i takt med, at arbejdet udføres. som gældsforpligtelse til kreditinstitu- I forbindelse med DRs teknologiprojekt tioner (Note 18). Den årlige leasingydelse er der indgået aftaler om køb af soft- og Note 21 udgør ca. 14,0 mio. kr. (2007: 13,7 mio. kr.) hardware for i alt 612,6 mio. kr. (for 2007: Valuta- og rentestruktur 598,2 mio. kr.). Heraf indgår 599,8 mio. kr. mio. kr. 2008 2008 2008 2007 Købsforpligtelser (for 2007: 575,3 mio. kr.) i årsregnskabet EUR DKK I alt I alt DR har indgået aftaler om køb af sports- for 2008 eller tidligere. Restbeløbet på 12,8 Udløbs-/revurderingstidspunkt og effektive rentesatser rettigheder for i alt 127,7 mio. kr. (for 2007: mio. kr. (for 2007: 22,9 mio. kr.) betales i Indenfor 1 år 24,5 443,7 468,2 781,3 164,9 mio. kr.) 2009 og de efterfølgende år i takt med, at Effektive rentesatser 3,64% 3,23% 3,25% 4,27% I forbindelse med DRs byggeri i Ørestad arbejdet udføres. Mellem 1 og 5 år 667,4 1.669,8 2.337,2 2.176,7 Effektive rentesatser 3,64% 4,47% 4,23% 4,07% Sikkerhedsstillelser Efter 5 år 2.085,3 2.085,3 1.928,8 DR har sammen med TV 2 afgivet an- Effektive rentesatser 4,48% 4,48% 4,52% fordringsgaranti på ca. 6,5 mio. kr. til Rentebærende gæld i alt 691,9 4.198,8 4.890,7 4.886,8 sikkerhed for Broadcast Service Danmark A/S’s opfyldelse af de forpligtelser, som som fordeler sig således: selskabet har påtaget sig over for TDC Andre kreditinstitutter 4.808,0 4.793,6 som følge af overtagne tidligere statstje- Leasingforpligtelser 82,7 93,2 nestemænds ansættelsesforhold. I alt 4.890,7 4.886,8 Der er båndlagt 40,4 mio. kr. (for 2007: EUR Swap vedrørende lån på 56,0 mio.GBP udløber i 2009. s. 194 DR Årsrapport 2008 s. 195 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Note 23 Note 25 Pengestrømsopgørelse - reguleringer Delregnskab for Public service og Anden virksomhed 2008 mio. kr. 2008 2007 mio. kr. Public service- Anden Andre finansielle indtægter -422,4 -55,5 Resultatopgørelse virksomhed virksomhed I alt Øvrige finansielle omkostninger 480,8 205,1 Afskrivninger på anlæg 370,4 350,0 Licensindtægter 3.343,4 0,0 3.343,4 Avance/tab ved salg af anlægsaktiver -0,3 2,4 Andre indtægter 243,7 86,6 330,3 Andel i associerede virksomheders resultat efter skat -6,6 -10,3 Produktionsomkostninger, rettigheder mv. 888,6 33,4 922,0 Årets regulering vedr. joint venture 0,4 0,3 Andre eksterne omkostninger 600,2 14,3 614,5 Ændring af hensættelser vedr. pensionsordninger 92,8 -13,2 Bruttoresultat 2.098,3 38,9 2.137,2 Ændring af hensættelse vedr. forpligtelse ved salg af ejendomme 0,0 -15,5 Ændring af andre hensatte forpligtelser 82,5 -63,5 Personaleomkostninger 1.778,7 14,7 1.793,4 I alt 597,6 399,8 Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle anlægsaktiver 366,2 3,9 370,1 Overhead -6,1 6,1 0,0 Resultat af primær drift -40,5 14,2 -26,3

Note 24 Indtægter af kapitalandele i associerede virksomheder 7,3 -0,7 6,6 Pengestrømsopgørelse - ændringer i driftskapital Andre finansielle indtægter 422,4 0,0 422,4 mio. kr. 2008 2007 Øvrige finansielle omkostninger 480,8 0,0 480,8

Ændring af varebeholdninger 18,1 -31,9 Årets resultat -91,6 13,5 -78,1 Ændring af tilgodehavender 82,0 -58,3 Ændring af kortfristede gældsforpligtelser ekskl. kreditinstitutioner -217,7 1.149,7 25 pct. af årets overskud i Anden virksomhed overføres til Public service-virksomheden 3,4 -3,4 0,0 I alt -117,6 1.059,5 Årets resultat inkl. overførsel for 2008 -88,2 10,1 -78,1

Årets resultat inkl. overførsel for 2007 -79,5 17,7 -61,8

25 pct. af årets overskud i Anden virksomhed overføres til Public service-virksomheden i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1327 om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DRs og TV 2s public service-virksomhed og anden virksomhed. s. 196 DR Årsrapport 2008 s. 197 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Note 25 (fortsat) Note 25 (fortsat) Delregnskab for Public service og Anden virksomhed 2008 Sammenligningstal for Anden virksomhed mio. kr. mio. kr. 2008 2007 Public service- Anden Balance pr. 31. december 2008 virksomhed virksomhed I alt Andre driftsindtægter 86,6 95,5 Resultat af primær drift 14,2 20,6 AKTIVER Årets resultat 10,1 17,7 Immaterielle og materielle anlægsaktiver 6.516,0 0,0 6.516,0 Kapitalandele i associerede virksomheder 127,9 8,0 135,9 Balancesum 124,8 118,3 Andre tilgodehavdender 50,0 0,0 50,0 Egenkapital 113,9 103,8 Anlægsaktiver 6.693,9 8,0 6.701,9

Handelsvarer og hjælpematerialer 0,5 8,5 9,0 Programlager 491,7 1,9 493,6 Note 25 (fortsat) Tilgodehavender fra licens 338,3 0,0 338,3 Egenkapital for Anden virksomhed Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 37,6 13,8 51,4 mio. kr. 2008 2007 Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 99,3 10,6 109,9 Mellemregning Public service-virksomhed -82,0 82,0 0,0 Kapitalindskud pr. 1. januar 35,2 35,2 Likvide beholdninger 1.620,2 0,0 1.620,2 Årets kapitalindskud 0,0 0,0 Omsætningsaktiver 2.505,6 116,8 2.622,4 Kapitalindskud pr. 31. december 35,2 35,2 Aktiver i alt 9.199,5 124,8 9.324,3 Overført resultat 1. januar 68,6 50,9 PASSIVER Årets resultat 10,1 17,7 Reserver for nettoopskrivning efter indre værdis metode 13,7 0,0 13,7 Overført resultat pr. 31. december 78,7 68,6 Kapitalindskud -35,2 35,2 0,0 Overført resultat 480,9 78,7 559,6 Egenkapital 113,9 103,8 Egenkapital 459,4 113,9 573,3

Hensatte forpligtelser 1.193,9 0,0 1.193,9

Kreditinstitutioner 4.890,8 0,0 4.890,8 Modtagne forudbetalinger fra licens 1.521,8 0,0 1.521,8 Leverandører af varer og tjenesteydelser 397,2 0,0 397,2 Gæld til associerede virksomheder 1,8 0,0 1,8 Overskydende licens 139,3 0,0 139,3 Anden gæld og periodeafgrænsningsposter 595,3 10,9 606,2 Gældsforpligtelser 7.546,2 10,9 7.557,1 Passiver i alt 9.199,5 124,8 9.324,3 s. 198 DR Årsrapport 2008 s. 199 DR Årsrapport 2008 Regnskab Regnskab

Note 26 Nettoomkostninger ved Public service-virksomhed mio. kr. 2008 2007

Licenstilførsel til DR iht. Medieaftale 2007-2010 ekskl. moms Ordinær licens 3.332,7 3.268,1 Merlicens provenu, årets priser 10,7 58,3 Licens i alt 3.343,4 3.326,4

DRs nettoomkostninger forbundet med public service-virksomhed Omkostninger Løn og øvrig drift -3.267,5 -3.133,1 Finansielle omkostninger -480,8 -205,1 Afskrivninger -366,2 -347,6 Indtægter Andre indtægter 243,7 197,1 Indtægter af kapitalandele i ass. virksomheder 7,3 7,3 Finansielle indtægter 422,4 55,5 Overskud, Anden virksomhed 1 3,4 5,9 Overhead vedr. Anden virksomhed jf. Note 23 6,1 6,2 Resultat før licenstilførsel -3.431,6 -3.413,8 1 Overførsel af 25 pct. af overskuddet fra Anden virksomhed til Public service-virksomheden

Regnskabsmæssig påvirkning af forskel mellem afskrivning og afdrag på lån på DR Byen Afskrivninger DR Byen -121,2 -75,3 Afdrag lån DR Byen (inkl. optionsgrund) -55,5 -54,2 Korrektion 65,7 21,1

Korrigerede nettoomkostninger ved DRs public service-virksomhed Nettoudgifter, jf. ovenfor -3.431,6 -3.413,8 Korrektion, jf. ovenfor 65,7 21,1 Korrigerede nettoomkostninger -3.365,9 -3.392,7

DRs korrigerede nettoomkostninger ved public service-virksomhed fratrukket licenstilførsel Korrigerede nettoomkostninger -3.365,9 -3.392,7 Licenstilførsel 3.343,4 3.326,4 Difference -22,5 -66,3

Opgørelsen er udarbejdet i henhold til afsnit om finansiering i Public service-kontrakten for 2007-2010. Dog er medtaget overhead fra Note 25 jf. ovenfor. s. 200 DR Årsrapport 2008 s. 201 DR Årsrapport 2008 børn børn

børn I de senere år har de udenlandske, kommercielle børnekanaler fået godt fat i de danske børn. Der er mange kanaler at vælge imellem, og de sender hele dagen. DR er dog stadig – og skal fortsat være – en central del af de danske børns fælles kulturarv og deres fælles referenceramme. DRs klare målsætning er at skabe trygge, engagerende og kreative universer, der af børnene opleves som deres egne, og hvor DR medvirker til børnenes dannelse og videre udvikling. Med DRs nye børnekanal, Ramasjang, kan danske børn og foræl- dre fra den 1. november 2009 samles om børne-tv i høj kvalitet, i alle de vågne børnetimer fra kl. 06 til kl. 20.

mgp nordic / DR1 s. 202 DR Årsrapport 2008 s. 0203 DR Årsrapport 2008 børn børn

Morgenhår / dr.dk

gepetto / DR1 bamses billedbog / DR1

fredagsbio / DR1

Oline / dr.dk

kaj og andrea / DR1

morgenhår / DR1

Shanes verden PÅ OLINE / dr.dk

det kongelige spetakel / DR1 s. 204 DR Årsrapport 2008 s. 205 DR Årsrapport 2008 børn børn

min funky familie / DR1

amigo / DR1

skæg med tal / DR1 s. 206 DR Årsrapport 2008 s. 207 DR Årsrapport 2008 børn børn

lille nørd / DR1

mille / dr.dk

agent nørd / DR1

far, mor & bjørn / DR1

sommersummarum / DR1 s. 208 DR Årsrapport 2008 s. 209 DR Årsrapport 2008 sport sport

sport Konkurrencen mellem medierne på sport er blevet intensiveret i de senere år, og priserne for rettigheder er steget voldsomt. DR dækker løbende sporten i ’SportNyt’ på tv og på P3 samt dækker store og små idrætsgrene, når der er særlige sportsbegivenheder. DRs dækning er karakteriseret ved at være levende og engageret med en kritisk kant, når det er nødvendigt. DR har i 2009 styrket fokus på mindre danske idrætsgrene ved at sende et nyt magasin hver lørdag fra februar.

ol beijing 2008 / DR1, P3 s. 210 DR Årsrapport 2008 s. 211 DR Årsrapport 2008 sport sport

sporten / dr.dk

ol beijing 2008 / dr1

sport på 3’eren / P3 ol beijing 2008 / dr1

aftentour / DR1 s. 212 DR Årsrapport 2008 s. 213 DR Årsrapport 2008 underholdning underholdning

underholdning Public service er også begejstring, følelser og hygge. DR skal derfor lave bred underholdning, der samler hele Danmark på tværs af generationer til fælles oplevelser. DR skal hele tiden balancere mellem det smalle og det brede, så alle danskere får værdi for licensen.

dansk melodi grand prix / DR1 s. 214 DR Årsrapport 2008 s. 215 DR Årsrapport 2008 underholdning underholdning

hjernegnaskeren / dr.dk spil

reimers / DR1

café hack / P4 hvem ved det! / DR1

mads og monopolet / P3 s. 216 DR Årsrapport 2008 s. 217 DR Årsrapport 2008 underholdning underholdning

danmarksindsamlingen / DR1

høvdingebold / DR1

den selvlysende hund / P3

formiddag på 4’eren / P4

hundeparken / dr.dk spil

talent 2008 / DR1 s. 218 DR Årsrapport 2008 s. 219 DR Årsrapport 2008 Organisation Organisation

I 2008 havde DRs organisation fokus på at lave programmer og tjenester med brugerne i centrum. DR arbejdede også på at få flere kvinder i ledelse og udvikle en livsfasepolitik til alle DRs medarbejdere med fokus på fleksibilitet i alle arbejdslivets faser.

På de følgende sider beskrives nogle af DRs organisatoriske indsatser, og der gives en præsentation af DRs bestyrelse og direktion samt af ledelsesstrukturen i DR. organisa tion s. 220 DR Årsrapport 2008 s. 221 DR Årsrapport 2008 Organisation Organisation

innovationsstrategi, der går ud på at drs markedsorienterede DRs implementere en brugerorienteret organisationsmodel ORGANISATION innovationskultur, således at der på Generaldirektør tværs af DR udvikles fælles sprog Øgede krav om samarbejde og metoder i forhold til udvikling af på tværs i hele DR programmer, andre produkter og strategier. DRs innovationsstrategi er funderet i ’De fem Innovationsdi- dr programproduktion scipliner’, således som de er udviklet på Stanford Research Institute (SRI) i Californien. De fem discipliner juridisk består af: kommunikation politisk Vigtige brugerbehov sekretariat dr medier Værdiskabelse Innovationsildsjæle Innovationsteams Fælles retning i organisationen

DR skal fortsat udvikle nye, kvalitative tilbud til brugerne for at fast- 2008 stod DR Byen færdig, og de det overordnede mål om at sikre holde en stærk og værdifuld relation brugerne sidste medarbejdere flyttede ind. relevante programmer og tilbud til til alle danskere. Forudsætningen er Det betyder, at DR Byen rummer hele Danmark. DR Medier fungerer hurtigt og præcist at kunne udvikle I en mangfoldighed af medarbej- som brugernes ambassadører i DR nye tilbud, og dette stiller store krav dere – fra musikere og journalister og skal kende brugernes mediebehov til DRs innovationsevne. til it-specialister og snedkere - med og adfærd samt have kendskab til forskellige fagligheder og kvalifikati- konkurrenterne og andre væsent- Mobilitet skaber kreativitet oner. Formålet med DR Byen er netop lige interessenter. Denne viden I en stor medievirksomhed som DR, at skabe de bedste rammer for sam- bliver brugt til udviklingen af DRs hvor kreativitet er en af de vigtig- teknologi human arbejde og kreativitet og dermed give programstrategi og programplan- ste drivkræfter, er det afgørende, & service resource danskerne endnu bedre program- lægning og i samarbejdet med DR at DR-ansatte har mulighed for at mer og tjenester. Når mediebilledet Programproduktion og DRs eksterne arbejde på tværs af organisationen. ændrer sig så markant i disse år, og producenter og leverandører. I DR Mobilitet indeholder gode muligheder udbredelsen af nye mobile og digitale Programproduktion har DR samlet for at spille en positiv rolle i udvik- teknologier gør danskernes medie- de mange kreative og journalistiske lingen af DRs programmer og den forbrug mere individuelt, så øges kræfter, der udvikler og produce- enkeltes kompetence. Mange DR- kampen om brugernes opmærksom- rer alt fra nyheder og aktualitet ansatte er allerede meget mobile i hed. Det kræver helt nye produkti- til drama og underholdning - og på dag og skifter ofte job internt i DR. onsformer for tv, radio og internet, alle DRs medieplatforme. I en ring I 2008 iværksatte DR en samlet plan økonomi og DR Byen er fremtidssikret til at omkring kernefunktionerne har DR for en større grad af systematise- udnytte disse muligheder og opnå de samlet de fællesfunktioner, som ring af mobiliteten og for initiativer mest optimale løsninger. understøtter både DR Medier og DR til at gøre det lettere at være mobil Programproduktion. Det gælder Ju- og synliggøre mulighederne over for Note: Et mere detaljeret organisationsdiagram findes på s. 232-233 Brugerne i centrum ridisk Politisk Sekretariat, Økonomi, endnu flere DR-ansatte. Udover de fysiske strukturer har DR Human Resource (HR), Teknologi & også indført en mere markedsori- Service (TES) og Kommunikation. enteret organisationsmodel, hvor brugerne af DR er sat i centrum Innovationsstrategi (se næste side). Det er en organi- I forlængelse af denne måde at sationsstruktur, der understøtter organisere sig på har DR indført en s. 222 DR Årsrapport 2008 s. 223 DR Årsrapport 2008 Organisation Organisation

Kvinder i 50 procent i 2015 Livsfasepolitik ledelse i DR I DR er målet en ligelig fordeling mel- i DR lem kvinder og mænd i DRs ledelse i 2015, og dette er et ambitiøst mål, som kræver en målrettet indsats. Men arbejdet har allerede båret frugt. I 2005, da målet blev sat af DRs direktion, var der 28 procent kvinder i DRs lederstillinger. Ved udgangen af 2008 lå tallet i DR på 37 R arbejder strategisk med procent. Et kig ind i direktionsloka- 2008 har DR sat fokus på fleksi- enkelte ansatte befinder sig i. DR ar- vægt på det gensidige ansvar for at få flere kvinder i ledel- let i DR vil afsløre, at der blandt de bilitet for den enkelte medarbej- bejder således på at fremme et godt at skabe balance mellem arbejdsliv sen, da det både skaber otte deltagende direktører er fire der i alle arbejdslivets faser og fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor og familie- og fritidsliv. Med henblik Det bredere rekrutterings- kvinder. I 2008 modtog DR des- Iikke kun i forbindelse med senior- arbejdslivet i videst muligt omfang på at få arbejde og privatliv til at grundlag og samtidig afspejler DRs uden kvindenetværket K2’s pris for årene, hvor virksomheder traditio- tilrettelægges fleksibelt i forhold til hænge sammen tilbyder DR så vidt seere, lyttere og brugere. DR under- arbejdet. nelt sætter ind med tilbud om flek- den enkeltes livsfaser. muligt fleksibilitet i den daglige skrev i 2008 Velfærdsministeriets sibilitet. I DR mener vi ikke, at behov arbejdstilrettelæggelse. Det betyder ”Charter for flere kvinder i ledelse”. DRs indsatsområder for flere kvin- for fleksibilitet nødvendigvis knytter Fleksibilitet i bl.a., at DR-ansatte har medindfly- Charteret betyder, at virksomheder i ledelse: sig til en bestemt alder, men snarere arbejdstilrettelæggelsen delse på tilrettelæggelse af eget derne skal have en plan med mål og Målsætning om 50 pct. kvindelige bestemmes af, hvilken livsfase den I DRs personalepolitik lægger vi arbejde i forhold til tid og sted. Der aktiviteter for at øge andelen af deltagere på DRs lederudviklings- er dog områder og arbejdsopgaver, kvindelige ledere. DR vil herigennem programmer. specielt i DRs produktion, hvor mu- medvirke til at inspirere og blive in- Mentorordning til alle ledere og ligheden for fleksibilitet er stærkt spireret af andre virksomheder til at lederkandidater. begrænset. Her drøfter chef og sætte fokus på at få flere kvinder i At rekrutterende chefer tilstræ- medarbejder, hvordan man sammen ledelsen. Det var derfor glædeligt, da ber, at begge køn er repræsen- kan tilrettelægge en dagligdag, som i DR i 2008 modtog en stafet fra Vel- teret ved første-runde-samtaler videst muligt omfang efterlever mål- færdsministeriet, der skal anspore til chef- og lederstillinger. sætningen om fleksibilitet i arbejds- danske virksomheder til at ansætte Dialog om ledelseskarriere i tilrettelæggelsen. flere kvindelige ledere. forbindelse med jobsamtalerne - kursustilbud til chefer. Årlige temamøder for chefer, som sætter ”Kvinder og ledelse” på dagsordenen. Chefdeltagelse i netværk med andre underskrivere af ”Charter for flere kvinder i ledelse”. Exit-spørgeskemaer. Intern og ekstern kommunikation om projektet. s. 224 DR Årsrapport 2008 s. 225 DR Årsrapport 2008 Organisation Organisation

utilstrækkelig kapacitet. Rapporten Arbejdsmiljø anbefaler forskellige måder at ud- Fakta bedre manglerne på og fastslår, at om DRs udgifterne til udbedringerne vil være i størrelsesorden 35- 55 mio. kr. personale Tabel 1 DRs personale efter køn og alder Natarbejde I foråret 2008 blev de medarbejdere Kvinder Mænd i DR, der har natarbejde, tilbudt U. 25 år 3% 3% helbredssamtaler med en læge med 25-29 9% 8% Arbejdspladsvurderinger (APV) var i gang med at løse. Påbuddet henblik på at vurdere, om natar- 30-34 15% 13% I første kvartal af 2008 gennem- gav anvisninger på, hvilke forhold i bejdet påvirkede deres helbred. 35-39 15% 16% førte DR en årlig arbejdspladsvurde- indeklimaet der skulle være fokus Ved mistanke om helbredsmæssige 40-44 17% 15% ring, der kortlægger det fysiske og på at forbedre og gav frist frem til konsekvenser af natarbejdet ville 45-49 11% 13% psykiske arbejdsmiljø. På baggrund af efteråret 2010 til at få løst opgaven. medarbejderne blive henvist til nær- 50-54 10% 11% undersøgelsen udarbejdes hand- Desuden påbød Arbejdstilsynet DR mere undersøgelse hos egen læge. 55-59 11% 11% lingsplaner, der skal være med til at at anvende en ekstern rådgiver, der Ved natarbejde forstås arbejde, 60- 8% 11% sikre lokale forbedringer, hvor det er skal følge opgaven. hvor mindst 3 timer af den daglige nødvendigt. I 2008 bidrog arbejds- DR har modtaget en rapport fra arbejdstid ligger i natperioden, dvs. pladsvurderingerne især til at give konsulentfirmaet Rambøll Danmark, mellem kl. 22 og kl. 05 - eller arbejde, et større indblik i de problemer, der der dokumenterer, at problemerne hvor mindst 300 timer årligt ligger Rs ansatte er alders- er i gennemsnit en anelse ældre end Tabel 2 er med indeklimaet i Segment 2, der med indeklimaet i DR Byens Segment i natperioden. 23 medarbejdere fik mæssigt jævnt fordelt kvinderne. DRs personale fordelt på udgør et af de i alt fire segmenter i 2 skyldes, at bygningens klima- og tilbudt samtalen, og 11 tog imod mellem unge, erfarne og Ledelsen i DR udgør 7 pct. af den køn og gns. alder DR Byen. ventilationssystemer fra starten har tilbuddet. Ingen af disse havde hel- ældre medarbejdere. Det samlede arbejdsstyrke, og de forde- D Andel Gns. alder været underdimensionerede. Der er bredsmæssige problemer i forbin- afspejles også i gennemsnitsalderen ler sig med næsten 37 pct. kvinder Indeklima i DR Byen skal forbedres tale om omfattende udbedringer, delse med natarbejdet. på 43 år. og 63 pct. mænd. Kvinder 42% 43 I starten af 2008 fik DR påbud fra som kommer til at tage tid. Kort for- Knap 60 pct. af DRs ansatte er Mænd 58% 44 Arbejdstilsynet om at forbedre af talt er problemet, at glasarealerne Arbejdsulykker mænd og godt 40 pct. kvinder. Vidste du: I alt - 43 indeklimaet i DR Byens Segment 2, på facade og tag er for store, mens I 2008 blev der af DR anmeldt 17 Aldersfordelingen mellem de to køn At omkring 1/3 af DRs medar- hvilket DR på det tidspunkt allerede varme- og kølingsanlæggene har arbejdsulykker med efterfølgende er meget ens. De mandlige ansatte bejdere er journalister (forstået fravær mod 23 i 2007. Ulykkerne som medlemmer af Dansk Jour- medførte i 2008 423 fraværsdage nalistforbund). Tabel 3 mod 327 fraværsdage i 2007. En At DR har over 150 musikere og Ledelse i DR enkelt ulykke med forvridning af et sangere ansat. knæ bærer hovedparten af fraværs- At DR har godt 2.700 månedsløn- Andel ifht. alle ansatte i DR 7% dagene. nede. Kvinder 36,7% Udover ulykker med fravær har DR At DR Byen på Amager huser Mænd 63,3% i forebyggelsesøjemed også fokus knap 85 pct. af de ansatte i DR, Gns. alder 46 år på arbejdsuheld uden fravær og mens Jylland tegner sig for ca. 13 ’næsten ulykker’. Således bliver der pct. Resten er fordelt på Sjæl- fulgt op på de enkelte hændelser land, Fyn og Bornholm. både lokalt med evalueringer og i sik- kerhedsudvalgene, hvor man sætter *Læs om DRs ansatte i afsnittet DR ind, hvis der tegner sig et mønster Nøgletal (s. 156). omkring bestemte hændelser. s. 226 DR Årsrapport 2008 s. 227 DR Årsrapport 2008 Organisation Organisation

LEDELSEN AF DR

aftale mellem formanden og gene- nye medier, en programprodukti- raldirektøren. onsdirektør med ansvar for DRs Efter bestyrelsesmøderne sør- programproduktion til alle medier ger generaldirektøren for - efter samt en økonomidirektør med ansvar formandens bemyndigelse - at der for drift og administration af DR. udarbejdes et beslutningsreferat Udover det daglige programansvar fra bestyrelsesmøderne. Referatet har generaldirektøren sammen med udsendes til bestyrelsesmedlem- den øvrige direktion ansvaret for DRs merne og godkendes med evt. langsigtede strategi, DRs program- korrektioner på det efterfølgende strategier, DRs produktioner samt R er en selvstændig of- fuldt licensfinansierede public udpeget af Folketinget. Det tilstræ- bestyrelsesmøde. den daglige administrative, økonomi- fentlig institution, hvis service-virksomhed. Desuden gives bes, at bestyrelsen sammensættes, ske og ansættelsesmæssige ledelse rammer fastsættes af en præsentation af DRs bestyrelse så den repræsenterer mediemæs- Direktionen af DR. Herudover er det direktionens DFolketinget og kulturmi- og direktion samt en plan over DRs sig, kulturel, ledelsesmæssig og DRs generaldirektør har det daglige ansvar at kontrollere opfyldelsen af nisteren. Licensen fastsættes af organisation. erhvervsmæssig indsigt. Bestyrelsen programansvar og er ansvarlig i handlingsplanerne for organisationen. Folketinget og giver DR mulighed mødes ca. 10 gange årligt. forhold til medieansvarsloven. Direktionen mødes én gang ugentligt. for at løfte en række samfunds- Bestyrelsen Direktionen består foruden gene- Til direktionen er desuden tilknyt- mæssige og kulturelle opgaver. I DRs bestyrelse er DRs øverste Bestyrelsesmøder raldirektøren af en mediedirektør tet fire stabsfunktioner: Juridisk Po- dette afsnit beskrives den formelle ledelse. Det vil i praksis sige, at det Generaldirektøren indkalder efter med ansvar for programudbuddet litisk Sekretariat, DR Kommunikation, ledelsesstruktur i Danmarks eneste er bestyrelsen, der har ansvaret for, formandens bemyndigelse til besty- og andre ydelser på radio, tv og DR Teknologi & Service samt DR HR. at DR opfylder de krav, som lovgiv- relsesmøder, der holdes ca. 10 gange ningen og Public service-kontrakten årligt, herunder til et strategimøde stiller. Det er således bestyrelsen, af to dages varighed. Bestyrelsens som har det overordnede ansvar møder ledes af formanden eller ved for programmerne, og som lægger dennes forfald af næstformanden. retningslinjerne for DRs strategiske Det er formanden, som tegner be- mål samt kontrollerer, at disse ret- styrelsen, og det er alene forman- ningslinjer overholdes. Det er også den, der udtaler sig på bestyrelsens bestyrelsen, der ansætter general- vegne. Generaldirektøren deltager direktøren og de øvrige medlemmer i bestyrelsesmøderne og har ret af DRs direktion. og pligt til at deltage i forhandlin- Bestyrelsen består af 11 medlem- gerne. Den øvrige direktion deltager mer, som vælges for en periode på normalt i bestyrelsens møder, med fire år. Kulturministeren udpeger mindre formanden og generaldirek- tre medlemmer af bestyrelsen, tøren aftaler andet. Rigsrevisionen heriblandt formanden. Folketinget og den interne revision deltager i udpeger seks medlemmer og DRs bestyrelsesmøder under behandlin- medarbejdere to medlemmer. Kul- gen af regnskaber mv., der påtegnes turministeren vælger næstforman- af revisorerne. Herudover kan andre den blandt de medlemmer, der er medarbejdere i DR deltage efter s. 228 DR Årsrapport 2008 s. 229 DR Årsrapport 2008 Organisation Organisation

2. Ole Hyltoft 4. Torben Dalby Larsen 6. Lars L. Nielsen 8. Aage Frandsen 10. Finn Poulsen DRs Bestyrelsesmedlem siden januar 2007 og Bestyrelsesmedlem siden januar 2007. Bestyrelsesmedlem siden september 2008. Bestyrelsesmedlem siden januar 2007. Bestyrelsesmedlem siden september 2008. bestyrelse næstformand siden februar 2009. Forfat- Fungerende formand fra juni 2008 til no- Kommunikationsdirektør i Finansrådet Cand.mag. i samfundsfag og historie. Tidl. Koncerndirektør i Bestseller A/S fra 1985. ter, har siden 1968 udgivet godt en snes vember 2008. Chefredaktør for Dagbladet siden juli 2006. Næstformand i Dansk Kom- studielektor ved Århus Akademi, studen- Medejer og adm. dir. i Bestseller Retail skønlitterære bøger foruden en række Ringsted-Køge-Roskilde fra 1985 samt for munikationsforening. Tidligere medlem af ter- og HF-kursus. Medlem af SFs hoved- Europe. Organisatorisk næstformand, Det debatbøger. Cand. mag. i dansk og engelsk. Frederiksborg Amts Avis fra 1992, tillige TV2/Lorrys bestyrelse. Sekretariatsleder i bestyrelse 1972-2006 og formand for SFs Konservative Folkeparti. Bestyrelsesfor- Ansat i Kulturministeriet 1962-68. Bog- og adm. direktør for Udgiverselskabet Dagbla- Den Danske Europabevægelse 1994-1999. folketingsgruppe fra 2001 til 2005. Medlem mand for Bestseller Retail i en række lande kulturredaktør ved Aktuelt 1970-81. For- det A/S fra 1986 og for Sjællandske Medier Ansat i Det Radikale Venstre 1999-2006 af Folketinget i flere perioder fra 1971 til samt i Retailselskabet af 1. juni 2000, Den mand for Socialdemokratiets Kulturudvalg A/S fra 2008. Siden 1983 bestyrelsesmed- som pressechef, samt sekretariatsleder i 2005, herunder medieordfører 1994 til Jyske Cobrasamling A/S, Carl-Henning 1975-86. Initiativtager til kunstmuseet lem og formand i en række presseorga- perioden 2004-2006. 2005. Formand for Frijsenborg Efterskole. Pedersen & Else Alfelts Museum og Herning 1. Michael Christiansen Arken, medlem af bestyrelsen for Arken nisationer, heriblandt Danske Dagblades Konservative Vælgerforening, Fideikom- Formand for DR-bestyrelsen siden novem- 1994-97. Forening og Ritzaus Bureau. Er besty- 7. Lone Færch 9. Katrine Winkel Holm mis til etablering af International Institut ber 2008. Efter færdiggørelse af jurastu- relsesformand for Den Danske Presses Bestyrelsesmedlem siden januar 2007. Adm. Bestyrelsesmedlem siden 2007. Teolog, har for Cobraforskning, Fontana Estate i både diet ved Københavns Universitet ansat i 3. Trine Gregorius Fælles-Indkøbsforening, medlem af Dansk direktør for Færch Holding A/S. Næstfor- i en kortere periode arbejdet som præst Tyskland og Danmark og Jorn Estate B.V. Justitsministeriet 1970-88 sluttende som Bestyrelsesmedlem siden september 2008. Arbejdsgiverforenings forretningsudvalg mand for R. Færch Plast A/S. Bestyrel- og har udgivet flere bøger. Har siden 2005 Desuden medlem af en række bestyrelser, afdelingschef. Departementschef i For- Uddannet journalist fra Danmarks Journa- og medlem af PFA Pensions bestyrelse. sesmedlem i Realdania og Færchfonden. været tilknyttet forskellige dagblade som bl.a. Jensens Bøfhus A/S, Herning Museum, svarsministeriet 1988-92. Lektor ved Kø- listhøjskole i 1989. Tidligere ansat i DR ved Medlem af Vækstforum, Region Midtjylland. kommentator. Næstformand i Trykkefri- Ravfehrn Invest og Kommanditselskabet 2H. benhavns Universitet i strafferet 1971-83. blandt andet Radioavisen og P3. Senere 5. Stig Paulsen hedsselskabet. Chef for Det Kongelige Teater 1992-2008. ansat på TV 2. Siden 2003 freelancer, Bestyrelsesmedlem og medarbejderrepræ- 11. Mogens Rubinstein Tidligere medlem af og formand for bl.a. forfatter og oplægsholder. sentant siden januar 2007. Tv-tekniker i Bestyrelsesmedlem og medarbejderrepræ- Sund & Bælt Holding A/S og J. Lauritzen DR siden 1986. Formand for de faglige DR- sentant siden januar 2003. Journalist i DR Holding A/S. organisationers Kontaktudvalg siden 2001. siden 1978.

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. s. 230 DR Årsrapport 2008 s. 231 DR Årsrapport 2008 Organisation Organisation

2. Mette Bock 4. Lars Grarup DRs Programproduktionsdirektør i DR fra ja- Mediedirektør i DR fra januar 2007 med direktion nuar 2008 med ansvar for egenproduktion ansvar for programudbud og andre ydelser til alle DRs medier. Tidligere ansættelser: på alle DRs medier. Tv-direktør i DR fra Prorektor ved Aarhus Universitet 2007, november 2004 med ansvar for tv og de adm. direktør og chefredaktør JydskeVest- nye medier. Tidligere ansættelser: Chef kysten 2002, programdirektør i Scandina- for DR1, programplanchef i TV 2/Danmark, vian International Management Institute souschef og stedfortrædende direktør 1999, journalist Morgenavisen Jyllands- for TV 2/Lorry, redaktionschef TV2/Lorry, Posten 1998, direktør Muskelsvindfonden dokumentarjournalist og siden redaktør 1. Kenneth Plummer 1992, programchef Dansk Management for dokumentargruppen i TV 2/Lorry. Be- Generaldirektør for DR fra august 2005. Center 1989. Bestyrelsesposter: Bestyrel- styrelsesposter: Bestyrelsesmedlem i BSD Tidligere ansættelser: Marketingdirektør sesmedlem i Forum for Business Education, (Broadcast Service Danmark). Formand i hos Walt Disney Nordic 1989, adm. direktør der er en del af FUHU. BDM (Branceforum Digitale Medier). Be- Generaldirektøren har sammen med den øvrige hos Mattel Northern Europe 1993, adm. styrelsesmedlem i IATA (The International direktion ansvaret for DRs langsigtede direktør hos Nordisk Film og medlem af 3. David Hellemann Academy of Television Arts & Sciences). Egmonts koncerndirektion 1999-2005. Økonomidirektør i DR fra januar 2007 med Bestyrelsesposter: Næstformand i nyheds- ansvar for DRs økonomistyring, licensadmi- bureauet Ritzau. Formand for SIMI Fonden nistration og -kampagner samt bygge- samt for Ronald A/S. Bestyrelsesmedlem projektet DR Byen. Tidligere ansættelser: i EBU (European Broadcasting Union). Ad- Ansat i Finansministeriet 1996, kontorchef jungeret professor ved CBS (Copenhagen fra 2001, afdelingschef for statens finan- Business School). ser fra 2005. Bestyrelsesposter: Næstfor- mand i BSD (Broadcast Service Danmark). strategi

1. 2. 3. 4. s. 232 DR Årsrapport 2008 s. 233 DR Årsrapport 2008 Organisation Organisation

DRs organisation

Generaldirektør

DR Juridisk Politisk Sekretariat DR Kommunikation DR HR

DR Teknologi & Service

Programproduktionsdirektør Mediedirektør Økonomidirektør dr programproDuktion dr medier dr økonomi

Programdivisioner Stab Chefredaktioner Strategi & Stab Sekretariat DR Nyheder DR1 Økonomicenter Udvikling DR Udsendelse DR Aktualitet DR2 Koncernregnskab DR Markedsføring DR Perspektiv P1 & DR Multimedie Licens & Programservice DR Musik Kultur & P2

DR Fiktion P3 & P4

DR Jylland dr.dk

DR Program- Børn & Unge specialister Musik

On demand s. 234 DR Årsrapport 2008 s. 235 DR Årsrapport 2008 Organisation Organisation

DRs adresser

DR DRs regionalstationer DR Fyn DR Byen Lille Tornbjerg Vej 10 Emil Holms Kanal 20 DR Nordjylland 5220 Odense SØ 0999 København C Fredrik Bajersvej 9 Tlf. 63 15 77 00 Tlf. 35 20 30 40 9220 Aalborg Ø Fax 63 15 77 63 Fax 35 20 26 44 Tlf. 96 35 76 00 E-mail: [email protected] Fax 96 35 76 76 DR Århus E-mail: [email protected] DR Sjælland Olof Palmes Allé 10-12 Vadestedet 1 8200 Århus N DR Midt & Vest 4700 Næstved Tlf. 87 39 70 80 Vestergade 1 Tlf. 55 75 34 00 Fax 87 39 71 04 7500 Holstebro Fax 55 75 34 34 E-mail: [email protected] Tlf. 96 10 75 00 E-mail: [email protected] Fax 96 10 75 75 P4 Nordvestsjælland DR Licens & Programservice E-mail: [email protected] Ahlgade 3 Postbox 888 4300 Holbæk 0999 København C DR Østjylland Tlf. 55 75 34 41 Tlf. 70 20 13 13 Olof Palmes Allé 10-12 E-mail: [email protected] Fax 35 20 52 00 8200 Århus N E-mail: Via www.dr.dk/licens Tlf. 87 39 70 00 DR København eller www.dr.dk/kontaktdr Fax 87 39 74 50 DR Byen E-mail: [email protected] Emil Holms Kanal 20 DR Kommunikation 0999 København C DR Byen DR Syd Tlf. 35 20 68 00 Emil Holms Kanal 20 H. P. Hanssensgade 9-11 Fax 35 20 68 66 0999 København C 6200 Aabenraa E-mail: [email protected] Tlf. 35 20 30 19 Tlf. 73 33 79 99 Fax 35 20 80 00 Fax 73 33 79 33 DR Bornholm E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] Åkirkebyvej 52 P4 Trekanten 3700 Rønne Øvrige DR-afdelinger Den Hvide Facet 1 Tlf. 56 94 37 00 Se flere DR-adresser 7100 Vejle Fax 56 94 37 37 på www.dr.dk/kontaktdr Tlf. 76 41 78 00 E-mail: [email protected] E-mail: [email protected] P4 Esbjerg Torvegade 8 6700 Esbjerg Tlf. 73 33 79 99 E-mail: [email protected] s. 236 DR Årsrapport 2008

CO2 Neutralisering Klimapåvirkningen ved fremstillingen af denne tryksag er neutraliseret ved at støtte klimaprojekter i udviklingslandene, der resulterer i en tilsvarende CO2-reduktion.