UGEBREVET A4 09 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 08 I 03 I 2004

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Debat. Frygt for at miste borgmesterkæden

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: [email protected] UGEBREVET A4 09 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier 08 I 03 I 2004

Foghs popularitet daler

DUEL Vurderingen af Anders Fogh Rasmussens evner har ta- Danmark styres get et alvorligt dyk. På bare to år har han sat sin personlige goodwill i befolkningen over styr og af mænd mister terræn, både når det gæl- der troværdighed, kompetencer Trods årtiers kamp for ligestilling sidder mændene stadig og evnen til at indrømme fejl. solidt på toppen af Danmark. Kun få ledende poster i Det viser en Gallup-undersø- erhvervsliv og fagbevægelse er besat af kvinder, selv om gelse for Ugebrevet A4. For S- kvinderne er i flertal på mange videregående uddannelser. formand Mogens Lykketoft er der er lang vej igen, før han SIDE 12 trænger igennem hos vælgerne. Kun hver fjerde tror, at han vil være kompetent som statsminister. De to kandidaters personlige gennemslagskraft kan blive afgørende for udfaldet af næste valg, vurderer eksperter. SIDE 8

Etnisk middelklasse vokser

INTEGRATION En middelklasse baner sig vej blandt de nye danskere. Knap hver fjerde indvandrer bor i ejerbolig, og de modtager langt færre sociale ydelser end etniske danskere i det almene byggeri. Ny analyse tegner konturerne af en etnisk middelklasse, men viser også øget social polarisering blandt nydan- skerne. De selvstændige og de veluddannede flytter i parcelhus, mens de socialt svage bliver i det almene byggeri. De to sociale klasser får stadig mindre med hinanden at gøre, siger Manu Sa- reen, radikal politiker med indvandrerbaggrund. SIDE 18 INDHOLD I Mandag den 08. marts 2004 – 3. årgang I UGEBREVET A4 NUMMER 09.

Nyheder 3 KLAUSULER RAMMER BREDT En ny undersøgelse fra ni forbund viser, at en femtedel af

UDGIVET AF deres medlemmer er bundet af klausuler. Kravet om skærpet lovgivning vokser. Landsorganisationen i Danmark 3 NEJ-KAMPAGNE PÅ VEJ Den faglige sammenslutning OK 2004-samarbejdet har besluttet Islands Brygge 32D at forberede en kampagne for et nej til forligsmandens kommende mæglingsforslag. Postboks 340 2300 København S 4 LANGTIDSLEDIGHED STIGER Antallet af langtidsledige vokser, og ingen faggrupper går Telefon 3524 6000 fri. I visse brancher er tallet seksdoblet. Tallet bekymrer A-kassernes Samvirke. Fax 3524 6300 www.lo.dk Offentligt ansatte spilder tiden ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 5 LEDELSESPROBLEMER Arbejdsmiljøprofessor Tage Søndergaard Kristensen afviser, at Hans Jensen mangel på ressourcer er årsagen til problemer med service og arbejdsmiljø i den offentli- REDAKTØR ge sektor. Problemet er derimod dårlig ledelse og organisering: »Vi har utroligt mange Bent Winther, [email protected] mennesker ansat i det offentlige til at løse en dårligt defineret opgave, og så længe det er REDAKTIONSSEKRETÆR tilfældet, kan man altid bruge nogle flere. De fleste offentligt ansatte bruger langt under Gladis Johansson, [email protected] halvdelen af deres tid på det, de er ansat til. Derfor kan vi godt droppe troen på, at hvis vi REDAKTION bare bliver nogle flere, så bliver vi også mindre stressede,« siger han. Jan Birkemose, [email protected] Michael Bræmer, [email protected] Behov for nyt liv til EU-proces Søren Kudahl, [email protected] Noa Redington, [email protected] 11 LEDER Europa sakker bagud i den globale kappestrid med USA og Asien. For fire år siden Lars Olsen, [email protected] satte EU-landene sig en række ambitiøse mål om at blive verdens førende økonomiske re- Gitte Redder, [email protected] Peter Grün Hovmand Madsen, gion med høj beskæftigelse og social balance. Problemet er, at der ikke er sket så meget si- research, [email protected] den, og i EU erkender man nu, at målene næppe er inden for rækkevidde. Derfor er der Mariane Hvestendahl, abonnement/ brug for helt nye initiativer, når EU's topledere om et par uger mødes for at gøre status over adm., [email protected] den såkaldte Lissabon-proces. LAYOUT Lisbeth Frellsen, [email protected] Debat FORSIDEILLUSTRATION 22 VIRKSOMHEDER HAR ANSVAR En stor virksomhed som TDC skal bidrage aktivt til at ud- Gitte Skov vikle det danske samfund – og betaler faktisk også masser af skat. E-MAIL [email protected] BORGMESTERKÆDE I FARE Tårnby er bange for at miste borgmesterkæden, hvis kom-

ISSN 1602-1630 munen lægges sammen med Dragør. Gælden spiller en mindre rolle.

PRODUKTION Illegalt arbejde omfatter også prostitution KLS Grafisk Hus, Hvidovre PAPIR 23 FAGLIGT TALT I fagbevægelsen er vi solidariske med bananplukkere i Guatemala og under- Omslag 150 gram Cyklus Print betalte østeuropæiske bygningsarbejdere. Overgreb og social nød bekæmper vi med alle Indhold 100 gram Cyklus Offset Ugebrevet A4 er produceret på midler. Vores kamp for retfærdighed og medmenneskelighed kan sammenfattes i et ord: svanemærket papir Solidaritet. Desværre har vi glemt en gruppe. Nemlig de kvinder, der kun ser én udvej ud TYPOGRAFI af fattigdommen: At sælge deres krop. Og dem bliver der flere af herhjemme. Trade Gothic LT og Cendia. De kollektive pensioner har social slagside CITATER Er kun tilladt med 24 U30 Fordelingen af arbejdsmarkedspensionerne er helt igennem urimelig. Er du syg i en tydelig angivelse af kilde. længere periode, på ulønnet barsel, arbejdsløs eller er nødt til at tage en ny uddannelse for ABONNEMENT PÅ A4 at opkvalificere dig, bliver du straffet med en ringere pension end dem, det er gået glat for. Kan tegnes på adressen Enten må opsparingsræset stoppe, eller også må man indføre en solidarisk ordning. www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev. Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner medmindre man er medlem af et LO-forbund.

UGEBREVET A4 Kan i øvrigt læses på www.ugebreveta4.dk. Webredaktør, Michael Bræmer, [email protected]. NYHEDER I

Hjælp os med at nedbringe portoudgifter

Kære læser I sidste uge ophørte den særlige støtte til distribution af fagblade og tidsskrifter i Danmark. For Ugebrevet A4 som for alle andre har det betydet store stigninger i udgifterne til porto. Penge, som vi hellere ville have brugt til at producere et endnu bedre ugebrev. Derfor forsøger vi at spare, hvor vi kan. Vi ved fra læserundersøgelser, at A4 læses regelmæssigt af over 90 procent af dem, der modtager det i trykt form. Det er vi naturligvis meget glade for. Men vi vil samtidig gerne undgå at distribuere til abonnenter, som ikke længere er interesserede i at modtage ugebrevet. Hvis du derfor modtager A4 med posten, men af den ene eller anden grund ønsker at opsige abonnementet, så kan det ske på e-mail til [email protected] eller på telefon til Mariane Hvestendahl, 3524 6155 eller ved at sende os et brev til Ugebrevet A4, Islands Brygge 32D, Postboks 340, 2300 København S. Ugebrevet A4 kan desuden læses på www.ugebrevetA4.dk. Her kan man gratis tilmelde sig en elektronisk mail- service, hvor man hver mandag morgen modtager overskrifterne fra ugens A4 med direkte link til artiklerne. Men venlig hilsen Ugebrevet A4

Klausuler binder høj og lav

En ny undersøgelse fra ni fagforbund dokumenterer, at 30.000 medlemmer er bundet af kunde- og konkurrenceklausuler. Dertil kommer 55.000 LO-lønmodtagere, som ifølge en Gallup- undersøgelse også har klausul. Bred lønmodtagerfront presser på for strammere lovgivning.

STAVNSBÅND En femtedel af privatansatte lede- efter jobskifte, mens den sidste fjerdedel binder re, specialister, ingeniører og en stribe andre lønmodtageren i op til et år. Undersøgelsen do- faggrupper er bundet af kunde- og/eller kon- kumenterer klart, at klausulerne giver medlem- kurrenceklausuler. Det viser en spritny undersø- merne problemer. Næsten en tredjedel af de gelse fra ni faglige organisationer, som har klausulerede siger nemlig, at de ville have søgt spurgt et repræsentativt udsnit af deres medlem- nyt job, hvis de ikke havde haft klausul. Hver mer, om de har en klausul, og hvad den har be- femte har ligefrem været tvunget til at skifte tydet for dem. branche, fordi en klausul forhindrede dem i at En femtedel af de ni forbunds medlemmer skifte job inden for deres hidtidige branche. svarer til cirka 30.000 lønmodtagere, og de er De ni organisationer vil fremlægge resulta- langt fra de eneste, der er bundet af klausuler på terne af undersøgelsen i morgen – tirsdag – på et det danske arbejdsmarked. En Gallup-undersø- møde i det udvalg under Beskæftigelsesministe- gelse for Ugebrevet A4 viste for få uger siden, at riet, der i øjeblikket undersøger, om lovgivning- 55.000 LO-lønmodtagere også har en klausul i en om klausuler bør ændres. I udvalget sidder ud deres ansættelsesaftale. over embedsmænd fra ministeriet også repræ- En konkurrenceklausul indebærer, at medar- sentanter fra arbejdsgiver- og lønmodtageror- bejderen ikke kan skifte til et andet job eller stifte ganisationer. Og på lønmodtagersiden kræver egen virksomhed inden for samme branche i et en bred front af organisationer nu skærpede vist tidsrum efter, at han har forladt arbejdsplad- regler, så arbejdsgiveren skal betale væsentligt sen. Og en kundeklausul betyder på samme mere for klausuler. måde, at han er forhindret i at arbejde med den Arbejdsgiverne mener ikke, at klausulerne tidligere arbejdsgivers kunder eller leverandører. misbruges i dag og er indædte modstandere af, Den nye undersøgelse er foretaget af organi- at medarbejderne skal have højere kompensa- sationerne Dansk Magisterforening, Danske tion. I dag skal den ansatte minimum have et en- Sælgere, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, gangsbeløb ved opsigelsen, der svarer til halv løn Ingeniørforeningen, Kommunikation og Sprog, i tre måneder. Hvis klausulen varer ud over tre Ledernes Hovedorganisation, Merkantilt Forum, måneder, skal han også have halv løn i de reste- Dansk Merkonomforening og PROSA. rende måneder. ■ 75 procent af klausulerne gælder i et til to år Af Søren Kudahl, [email protected]

08 · MARTS 2004 3 NETNYT I NYHEDER I

DANSKERE FLYGTER FRA DÅRLI- GE LEDERE – WWW.LEDERNE.DK Nej-kampagne under opsejling Ifølge en international undersø- gelse er danskernes lunte kort, når de udsættes for dårlige le- Kort tid efter LO udsendte konfliktvarsel, begyndte OK 2004-samarbejdet at mobilisere de dere. 67 procent har forladt et utilfredse tillidsfolk fra fagforeninger og klubber til kamp mod forligsmandens kommende job på grund af dårlig ledelse. mæglingsforslag. Blandt de otte lande i undersø- gelsen er der flest danskere, som vurderer, at de ikke har OVERENSKOMST Utilfredsheden med de ind- har lagt rammerne for overenskomstforhand- kunnet yde deres bedste på gåede forlig har fået den faglige sammenslut- lingerne, fået tillidsfolkene op af stolene. Men grund af en dårlig leder. ning OK 2004-samarbejdet i omdrejninger. 45 der er også utilfredshed med, at skifteholdsar- tillidsrepræsentanter fra fagforeninger som Spe- bejderne ingen forbedringer har fået, at mind- NY HJEMMESIDE OM FAGLIG FUSION – WWW.KAD-SID.DK cialarbejderforbundet (SiD), Metal, Træ-Industri- stelønnen ikke er kommet op i nærheden af de KAD og SiD har oprettet en fæl- Byg (TIB), Blik & Rør, EL-Forbundet, Malerne og krævede 110 kroner i timen, at lærlinge- og les hjemmeside om fusionen HK samt adskillige klubber fra større virksomhe- ungarbejdersatserne ikke har fået et tilstrække- mellem de to forbund. Den ret- der mødtes i onsdags til et stormøde i Valby. Og ligt løft, at feriepengene ikke er ændret, og at ter sig mod medlemmerne af de to forbund og andre interessere- her blev det besluttet at begynde forbere- overarbejde og fleksibel arbejdstid fortsat får lov de, der vil følge med i slutspur- delserne til en kampagne, der skal bane vejen for til at florere, mens ledigheden stiger. ten op til en eventuel sammen- et nej til forligsmand Asbjørn Jensens kommen- Og endelig er tillidsrepræsentanterne util- lægning. de mæglingsforslag. fredse med, at der ikke er fundet en løsning på Om der bliver tale om en egentlig nej-kam- barselsproblematikken. De frygter, at unge DANSKERE IKKE SPECIELT FREM- MEDFJENDSKE – WWW.RFF.DK page med røde faner og arbejdersange, afhæng- kvinder vil blive udstødt af arbejdsmarkedet, Internationale holdningsunder- er af det konkrete mæglingsforslag, men op- hvis ikke man får en central udligningsordning. søgelser tyder ikke på, at dan- bakningen til en nej-kampagne ser ud til at vok- Forhandlingerne om forlig for de sidste 10 skerne skulle være specielt se. Tillidsrepræsentanterne taler allerede nu på procent af de privatansatte lønmodtagere er sta- fremmedfjendske. På den ene side stiller danskerne skrappe vegne af 120.000 lønmodtagere, som ikke kan dig i gang. Imens afventer tillidsrepræsentanter- krav om, at indvandrere skal til- se, at de har fået nævneværdige forbedringer i ne med spænding det næste træk fra hovedor- passe sig landets normer, men de forlig, der på nuværende tidspunkt er resulta- ganisationerne LO og Dansk Arbejdsgiverfor- på den anden side er danskerne tet af dette års overenskomstforhandlinger. ening samt forligsmand Asbjørn Jensen. ■ også det folk i EU, der stærkest ønsker at inddrage indvandrer- Især har utilfredshed med, at industriaftalen Af Lise Lotte Blicher Bendtsen, NET-Redaktionen ne i det politiske liv.

FAGLIG NETBOG FOR TILLIDSRE- Stadig flere ledige låses fast PRÆSENTANTER – WWW.DKK.DK Forbundene i Det Kommunale Kartel har slået sig sammen om Stigningen i antallet af langtidsledige rammer alle faggrupper. Blandt malere og søfolk at udvikle en faglig håndbog til er tallet seksdoblet. A-kasserne Samvirke er bekymret og vil have mere efteruddannelse. tillidsrepræsentanterne på internettet. Dermed undgår for- ARBEJDSLØSHED bundene at bruge kræfter på at Antallet af langtidsledige sti- vækker bekymring hos A-kassernes Samvirke. opdatere det fælles gods og kan ger måned for måned. Det konstaterer A-kasser- »Den stadigt stigende langtidsledighed doku- koncentrere sig om de oplys- nes Samvirke efter analyser af tal fra Danmarks menterer nu klart konsekvenserne af regering- ninger, som er specifikke på Statistik. Antallet af personer, der har været uden ens manglende indsats. Vi har tidligere fremlagt netop deres område og for net- arbejde i over ni måneder inden for det seneste beregninger, der dokumenterer, at regeringen op deres medlemmer. år, er steget fra godt 30.000 i første kvartal af har beskåret de lediges uddannelses- og aktive- FLEKSJOB PÅ TVIVLSOMT 2002 til næsten 44.000 i fjerde kvartal af 2003. ringsmuligheder med ikke mindre end 1,3 milli- GRUNDLAG – WWW.DA.DK Det er en stigning på 44 procent. arder kroner. Det ville klæde regeringen at En ny stikprøveundersøgelse fra Den stigende langtidsledighed rammer alle tilbageføre disse midler, så indsatsen igen kan Den Sociale Sikringsstyrelse under Socialministeriet viser, at faggrupperne. Værst har det set ud hos Malerfa- komme op i omdrejninger,« siger sekretariats- over halvdelen af fleksjobbene gets og Maritim a-kasse, hvor langtidsledighe- chef Torben D. Jensen. er tilkendt enten i strid med re- den næsten er seksdoblet. Lige efter følger El-fa- Han opfordrer samtidig regeringen til at op- glerne eller på et tvivlsomt gets med næsten en firedobling. Ingeniørernes hæve begrænsningen på seks ugers uddannelse grundlag, hvor det ikke er doku- menteret, at personen har en og Blik & Rørs a-kasse har begge oplevet en for- det første ledighedsår. Mere uddannelse og om- varigt nedsat arbejdsevne. dobling godt og vel. A-kasser som Akademiker- skoling vil efter hans mening være med til at nes, Metalarbejdernes, BUPL's og TIB's har klaret vende udviklingen i antallet af langtidsledige. ■ sig med lidt under en fordobling. Udviklingen Af Johannes Krarup, NET-Redaktionen

4 UGEBREVET A4 ARBEJDSMILJØ I

I Foto Hanne Loop

Den offentlige sektor kvæles i kontrol

Mistillid og kontrol er alt for udbredt i den offentlige sektors forhold til sine ansatte, mener arbejdsmiljøprofessor Tage Søndergaard Kristensen. Arbejdsglæden i det offentlige er i dag så lille, at han forudser store problemer med overhovedet at få nogen til at løse fremtidige velfærdsopgaver.

FARVELFÆRD Danske politikere vil få det med består velfærdssamfundets krise af en række efterlønnen, nøjagtig som USA i øjeblikket har problemer, der ikke lader sig løse af en enkelt det med Irak: Det var let nok at erobre landet, lovændring. Og får vi ikke rettet op på den men hvad så? Når politikerne har gjort, som måde, vi har misrøgtet den offentlige sektor på, økonomerne i den nedsatte Velfærdskommis- er vi på vej mod et samfund, der ikke er bære- sion er bestilt til at anbefale dem – nemlig at af- dygtigt. skaffe efterlønnen – vil de opdage, at det var en Sådan ser forskningsprofessor på Arbejdsmil- teknisk detalje, der nok var nødvendig, men ikke jøinstituttet Tage Søndergaard Kristensen i hvert i sig selv løste problemet. fald på problemet med at sikre fremtidens vel- For ud over en udvikling i befolkningssam- færdssamfund. mensætningen, der går i retning af flere ældre, Efter at have gennemført over halvdelen

08 · MARTS 2004 5 af det femårige forskningsprojekt PUMA (Pro- og det går ud over alle grupper af offentligt an- jekt Udbrændthed Motivation og Arbejdsglæde), satte. Ganske almindelige borgere slår synsin- der udelukkende omfatter offentligt ansatte, har spektører ned, hvis de ikke får godkendt deres han oplevet så stor frustration og utilfredshed bil. Men det største chok var nok, at jordemø- blandt velfærdssamfundets praktiske udøvere, at drene er den gruppe, som i PUMA-undersø- han forudser alvorlige problemer med at rekrut- gelsen mere end nogen anden taler om stigende tere arbejdskraft til at løse fremtidens vel- antal besværlige kunder. Det er blevet et taber- færdsopgaver. nakel for moderne kvinder at føde - det helt sto- »Vi risikerer rent ud sagt at komme i en situa- re og iscenesatte show, og reaktionen er hård, tion, hvor ingen gider at passe eller undervise hvis kunderne ikke oplever, at personalet spiller vores børn, behandle de syge eller passe de gam- med,« fortæller Tage Søndergaard Kristensen. le. Simpelthen fordi det vil være for lidt attrak- Han mener, at det er et meget alvorligt krise- tivt, sådan som vi har indrettet og behandler den tegn, når danskerne begynder at stille større krav offentlige sektor,« advarer han. til velfærdsydelserne samtidig med, at de slæk- ker på respekten for dem, der skal levere Besværlige kunder ydelserne. Ligeså problematisk finder Tage Søn- Det er offentligt ansatte over en bred kam, der dergaard Kristensen det, at politikerne snakker klager over dårlig ledelse, uklare arbejdsopgaver om kvaliteten i velfærdsydelserne uden at tage og stigende arbejdspres. Samtidig udsættes de stilling til arbejdsbetingelserne for dem, leverer for trusler, vold og chikane fra stadigt mere kræ- dem. vende og besværlige borgere. At der er mere »Og det er jo et paradoks af rang, at man vil end almindelig småbrok bag klagerne, viser vok- øge arbejdsstyrken ved at reducere antallet per- sende sygefravær, udstødning, medarbejderflugt soner på offentlige ydelser samtidig med, at of- og de problemer, der allerede er med at skaffe fentligt ansatte har den største risiko for at ende arbejdskraft til den offentlige sektor. på førtidspension,« siger han. Ingen, der har fulgt den seneste tids begivenheder i fængslerne, vil være i tvivl om, at fæng- Nedskæringer er en myte selsbetjente kan være truet på arbejdet. Men Problemet for det offentlige er ikke mangel på truslerne sætter ind længe, før det udvikler sig til ressourcer, mener Tage Søndergaard Kristensen. fangeoptøjer. »Vi ved godt, hvor dine børn går i Hans pointe er tværtimod, at Danmark har ver- børnehave,« er blot et eksempel på de mange dens største offentlige sektor, og at problemerne trusler, betjentene løbende modtager. og mistrivslen er steget i takt med den offentlige vækst. »Nedskæringer er et løbende tema i den of- Det største chok var nok, at jordemødrene er den gruppe, som i fentlige debat, men det er en myte, skabt af jour- PUMA-undersøgelsen mere end nogen anden taler om stigende antal nalister. Faktum er, at den offentlige sektor vok- besværlige kunder. Det er blevet et tabernakel for moderne kvinder at ser og har gjort det siden Anden Verdenskrig. føde – det helt store og iscenesatte show, og reaktionen er hård, hvis Selv i den periode, hvor der blev færre børn, kunderne ikke oplever, at personalet spiller med. blev der ansat flere lærere. Man indførte så bare færre børn i klasserne, sendte flere til special- ’ undervisning og lod lærerne undervise færre ti- Det vil næppe heller overraske nogen, at P- mer,« påpeger han. vagterne ikke føler sig båret frem på en bølge af Et andet illustrativt eksempel er sygehusvæs- popularitet. Men det kan måske forarge, at hver net, der i 1935 havde 15 ansatte per sygeseng. I tredje P-vagt i København i løbet af et år bliver 1995 var der 80 ansatte for hver seng, og alle løb slået, spyttet på, væltet omkuld, sparket, truet med rundt og var stressede. Det tvivler Tage Sønder- kniv eller udsat for, at bilister vil køre dem ned. gaard Kristensen ikke et øjeblik på, at de var. Det Ikke engang politibetjente har været i stand til skyldtes bare ikke mangel på ressourcer, men at bevare respekten for deres arbejde. Volden derimod mangel på målsætning samt dårlig le- mod dem steg med over 50 procent på fem år delse og organisering. fra 1998 til 2002. »Vi har utroligt mange mennesker ansat i det »Vi bliver mere og mere besværlige år for år, offentlige til at løse en dårligt defineret opgave,

6 UGEBREVET A4 og så længe det er tilfældet, kan man altid bruge mehjælp om ugen, burde hun jo sammen med Tage Søndergaard nogle flere. De fleste offentligt ansatte bruger hjemmehjælperen kunne aftale, hvad der skal Kristensen langt under halvdelen af deres tid på det, de er ske. Det er to voksne mennesker, det handler ansat til. Derfor kan vi godt droppe troen på, at om. Men fra syerskerne og slagteriarbejderne ■ 60 år. hvis vi bare bliver nogle flere, så bliver vi også ved man jo, hvordan man ødelægger et arbejds- ■ Mag.Scient.Soc. fra Køben- mindre stressede,« siger han. miljø, og nu skal succesen åbenbart gentages,« si- havns Universitet (KU) 1972. ■ Dr.Med. 1994. Tage Søndergaard Kristensen henviser til ger Tage Søndergaard Kristensen. ■ Lektor ved den Sociale Høj- undersøgelser i sundhedsvæsenet, der viser, at skole, København, 1972-76. hvis man bare ansætter mere personale uden or- Erfaringer udnyttes ikke ■ Forsker ved Institut for Social ganisatorisk omtanke, så opnår man kun flere Det undrer ham, at udviklingen kan få lov til at Medicin, Det Sundhedsviden- skabelige Fakultet på Køben- kommunikationsfejl, flere problemer med koor- gå den forkerte vej, alt imens forskningsrappor- havns Universitet, 1976-95. dinering, samarbejde og ledelse, mere ventetid ter om plusser og minuser i arbejdsmiljøet hober ■ Seniorforsker og senere og spild samt mindre tid til kerneydelsen: Patien- sig op. Der mangler nemlig ikke værktøjer til at professor ved Arbejdsmiljø- terne. indrette sig, så man både opnår et bedre arbejds- instituttet 1995- ■ Har udgivet en lang række miljø og en bedre offentlig service. Det er skral- bøger og rapporter om såvel Famler i blinde demændene mønstereksemplet på. traditionelle som psykiske Sundhedsvæsnet er dog enestående for den of- »Deres arbejdet er baseret på gode principper arbejdsmiljøproblemer på fentlige sektor ved løbende at foretage en evalu- som tillid og selvforvaltning, der er gode ar- det danske arbejdsmarked. ering af, om man når de mål, man har sat sig. El- lers oplever forskningsprofessoren, at de offent- Vi har utroligt mange mennesker ansat i det offentlige til at løse en ligt ansatte famler rundt i blinde med en nagen- dårligt defineret opgave, og så længe det er tilfældet, kan man altid de og nedbrydende bevidsthed om, at uanset bruge nogle flere. De fleste offentligt ansatte bruger langt under hvad de gør, så er det ikke godt nok. Lærernes halvdelen af deres tid på det, de er ansat til. Derfor kan vi godt droppe arbejdsbetingelser er efter hans opfattelse et af troen på, at hvis vi bare bliver nogle flere, så bliver vi også mindre de grelle eksempler. stressede. »Vi har en af verdens dyreste skoler, men alle ’ spørger sig selv, hvad pengene går til. Skolelæ- rerne oplever at blive hængt systematisk ud i bejdsforhold, fritidsfaciliteter og mange perso- medierne for ikke at være gode til deres arbejde. nalegoder. Derfor er det også blevet et højstatus- Børnene kan jo ikke læse eller skrive, siger rap- job i Danmark med ventelister, hvor det interna- porterne. Oven i købet skaber skolen løbende tionalt er et møgarbejde, der udføres af folk i flere tabere og større social skævhed. Man læg- pjalter. Meget symptomatisk ser man, at skralde- ger karakterer for forskellige skoler ud på nettet mændene i modsætning til andre har overskud til sammenligning, selv om de først og fremmest til at engagere sig i for eksempel opgaven med at viser, at børn fra socialt bedre stillede områder integrere indvandrere,« siger han. får bedre karakterer end børn fra socialt dårlige- Stik modsat lider postbudene under et ar- re stillede områder. Lærerne straffes altså for at bejdsmiljø, som takket være alle de forkerte be- undervise der, hvor der er mest brug for det,« slutninger er dumpet fra toppen til bunden på påpeger Tage Søndergaard Kristensen. kvalitetsskalaen i løbet af godt 30 år. I en stor I stedet for den mistillid og kontrol, som dansk undersøgelse i 1972 blev postbudenes ar- vinder stigende indpas i den offentlige sektor, bejdsmiljø kåret som landets bedste. efterlyser Tage Søndergaard Kristensen klare Forklaringen var ikke mindst, at postbudene målsætninger for arbejdet og tiltro til, at de an- som nogle af de eneste fik motion på jobbet. Det satte selv kan vurdere deres arbejdsindsats i for- »personalegode« har senere regler om postkas- hold til disse målsætninger. sers placering udhulet. Samtidig har man udsat Det ville betyde et gevaldigt løft for arbejds- postbudene for hele registret af mistillid: Opmå- glæden og motivationen i den offentlige sektor, ling, intensivering af arbejdet og kontrol. mener han. For eksempel for hjemmehjælperne, »Faren ligger i, at hele det offentlige system der i disse år underkastes det helt store kontrol- degenerer til et enormt kontrolapparat. Forelø- apparat med tidsstudier og opdelte arbejdsfunk- big er der intet, der forhindrer det i at ske,« adva- tioner. rer Tage Søndergaard Kristensen. ■ »Hvis fru Hansen får tildelt fire timers hjem- Af Michael Bræmer, [email protected]

08 · MARTS 2004 7 FORMKURVER I

I Foto Jørgensen Christian, Polfoto Foghs popularitet på retur – lang vej for Lykketoft

De to statsministerkanditaters personlige egenskaber kan blive afgørende for næste valg. Anders Fogh Rasmussen har opbrugt sin goodwill i befolkningen, og hans stædighed og tab af troværdighed bliver en akilleshæl, vurderer eksperter. Til gengæld stiller vælgerne store spørgsmålstegn ved Mogens Lykketofts evner som statsminister.

De vælgere, der flytter HOT OR NOT Statsminister Anders Fogh Ras- Resultatet viser, at vurderingen af Mogens sig, gør det i høj grad, mussens (V) popularitet har taget et alvorligt Lykketofts personlige egenskaber og fremtoning fordi de lytter til argu- dyk. På bare to år har han sat sin personlige go- kan blive en alvorlig forhindring for socialde- menter og lægger vægt odwill i befolkningen over styr. Selv om et lille mokraternes vej tilbage til magten – trods den på troværdighed. Hele flertal af vælgerne fortsat mener, at han er en aktuelle fremgang i meningsmålingerne. forløbet omkring Irak- kompetent statsminister, så er bedømmelsen af »Det har vist sig at være meget svært at måle, ’krigen og Foghs afvis- statsministeren på næsten alle målepunkter fal- hvad de personlige egenskaber betyder for væl- ning af en undersøgelse det dramatisk siden en lignende måling i 2002. gernes stillingtagen,« siger valgforsker Johannes får mange til at tvivle Eneste trøst for Anders Fogh Rasmussen er, at Andersen, Aalborg Universitet, som har været på Foghs saglighed. det står endnu værre til hos hans rival til statsmi- med til at skrive den nyligt udkomne analyse af CHRISTIAN KOCK, professor i re- nisterposten, Socialdemokraternes formand 2001-valget »Politisk Forandring«. torik ved Københavns Universitet Mogens Lykketoft. For ham er der lang vej igen, Men, tilføjer han: før han trænger igennem hos vælgerne. Et fler- »Det personlige fylder uendeligt meget i det tal er ligefrem uenig i, at han vil være en kompe- politiske univers, så jeg er ikke i tvivl om, at det tent statsminister. kan blive afgørende frem til næste valg. Hvis Gallup har for Ugebrevet A4 spurgt et repræ- tvivlen breder sig, om Lykketoft er i stand til at sentativt udsnit af danskerne om deres syn på de føre sin politik igennem og er duelig som stats- to statsministerkandidaters troværdighed, fjern- minister, så kan det blive meget svært at hive synstække, evne til at indrømme fejl, evne til at den sejr hjem, som partiet ellers nærmer sig i formulere sig forståeligt, deres kompetence og meningsmålingerne. Omvendt kan vi se, at An- folkelighed. ders Fogh Rasmussens akilleshæl er hans stædig-

8 UGEBREVET A4 hed og manglende evne til at indrømme fejl. ■ Samlet set vurderer halvdelen af vælgerne, at Kandidaternes Han har næsten opbrugt hele sin goodwill fra Anders Fogh Rasmussen har klaret sig godt personlige egenskaber 2001-valget.« som statsminister. For to år siden var det dog Gennemsnitstal for bedømmel- to ud af tre vælgere. Under halvdelen 44 pro- sen af Anders Fogh Rasmussen Lige ufolkelige cent er enig i, at han har klaret sig godt som og Mogens Lykketoft. I kort form er konklusionerne i undersøgelsen, formand for Socialdemokraterne. Taler, så alle kan forstå at Anders Fogh Rasmussen vinder, når det gæl- ■ Endelig er måske den største udfordring for der fjernsynstække, forståelig kommunikation Mogens Lykketoft, at kun 26 procent af væl- Fogh 39 og folkelighed, mens Lykketoft og Fogh står gerne mener, at han vil være en kompetent Lykketoft -21 næsten lige, når det gælder troværdighed, kom- statsminister. Over halvdelen af vælgerne er Er meget kompetent petence. Hvad angår evne til at indrømme fejl er direkte uenige i udsagnet. Lykketoft i førertrøjen. Professor i retorik Christian Kock, Københavns Fogh 35 Lykketoft 22 ■ Anders Fogh Rasmussen er god til at kommu- Universitet, mener, at Foghs generelle tilbage- Er ufolkelig nikere, og det har ikke ændret sig stort siden gang i meningsmålingerne især kan aflæses af, at

2002. For Lykketofts vedkommende er det vælgerne nu for alvor er begyndt at tvivle på Fogh 35 Lykketoft 47 derimod op imod halvdelen – 46 procent – hans troværdighed. som mener, at han har svært ved at tale, så »Vi ved fra undersøgelser, at troværdighed Har fjernsynstække alle kan forstå det. blandt andet hænger sammen med opfattelsen Fogh 20 ■ Godt halvdelen – 56 procent – er i dag enig af evnen til at anerkende flere sider af en sag og eller helt enig i, at Anders Fogh Rasmussen er at indrømme fejl. Det er meget vigtigt for vurde- Lykketoft -54 en meget kompetent statsminister, hvilket er ringen af en politikers saglighed, at han er i stand Har svært ved at indrømme fejl en tilbagegang fra 64 procent i 2002. Halvde- til at se nuanceret på tingene. Mange er interes- len af vælgerne mener, at Lykketoft er en serede i, om politikerne er karismatiske og folke-

kompetent formand for Socialdemokraterne. lige, men det har ikke noget at gøre med, om de Fogh 79 Lykketoft 34 ■ Anders Fogh Rasmussen og Mogens Lykke- opfattes som troværdige,« siger Christian Kock. Er troværdig toft vurderes som omtrent lige folkelige – el- Fogh 3 Lykketoft 3 ler lige ufolkelige. Lidt over halvdelen af væl- Indrømmelser tak gerne, henholdsvis 52 og 57 procent, er eni- Ved valget i 2001 erobrede Venstre mange Har klaret sig godt

ge i udsagnet om, at de »ikke er særligt folke- midtervælgere og tidligere S-vælgere. Fogh 21 Lykketoft 22 lige«. Fogh er også her gået betydeligt tilbage. »De vælgere, der flytter sig, gør det i høj grad, Kilde Gallup for Ugebrevet A4, ■ Fogh Rasmussen har betydeligt mere fjern- fordi de lytter til argumenter og lægger vægt på februar 2004. synstække end Mogens Lykketoft. Selv om troværdighed. Hele forløbet omkring Irak-kri- vurderingen af Foghs optræden på en skærm gen og Foghs afvisning af en undersøgelse får er faldet med 10 procentpoint fra 58 til 48 mange til at tvivle på Foghs saglighed. Uanset procent, så ligger han langt foran Lykketoft. om man er for eller imod krigen, så kan de fles- Kun knap hver femte vælger – 19 procent – te godt se, at der er god grund til at lave en mener, at Lykketoft har fjernsynstække. undersøgelse, når der er tvivl om grundlaget, og ■ På ét punkt står Mogens Lykketoft stærkere når selv Bush og Blair har sat kulegravninger i end sin rival. S-formanden vurderes som be- gang. Det ville styrke Fogh, hvis han turde ind- dre til at indrømme fejl. Flere end to ud af tre rømme fejltagelser,« siger Christian Kock. vælgere – 68 procent – er enige i, at Fogh har Han hæfter sig i øvrigt ved, at Anders Fogh svært ved at indrømme fejl, mens kun 44 Rasmussen ser ud at blive ramt af sin egen valg- procent mener det samme om Lykketoft. strategi. Venstre og konservative indgik ved val- Også her er vurderingen af Fogh Rasmussen get i 2001 med egne ord »en kontrakt med væl- faldet betydeligt siden 2002. gerne«. Ved at fremsætte en række løfter og sæt- ■ Anders Fogh Rasmussen har tabt en betydelig te alt ind på at overholde dem – koste, hvad det del af sin troværdighed, så kun 42 procent af koste vil – har Fogh Rasmussen gjort sig meget vælgerne i dag er enige eller helt enige i, at sårbar over for selv den mindste anklage om løf- han er meget troværdig. Dog har statsminis- tebrud. teren fortsat en lille føring til Mogens Lykke- »På den måde kommer politik til at handle toft, som 36 procent bedømmer som meget om, hvorvidt man nu har overholdt løfter eller troværdig. ej, og ikke i så høj grad, om det nu er en god

08 · MARTS 2004 9 ide at iværksætte den eller den reform. Det så undervurdering af vælgernes evner til at tænke vi i sagen omkring dagpengeindgrebet i efterå- selv,« siger Christian Kock. ret. Det blev trukket tilbage, fordi statsministeren Johannes Andersen tilføjer, at undersøgelsen før sidste valg havde lovet noget andet i fjernsy- bekræfter, at vælgerne sagtens kan anerkende en net og ikke af saglige grunde. Den måde at føre partileders folkelighed og skærmtække uden, at politik på er en form for umyndiggørelse og man nødvendigvis er enig i det politiske budskab. »Men der, hvor det rammer, er, når der sås tvivl om troværdighed og evne til at indrømme Foghs og Lykketofts formkurve fejl. I Foghs tilfælde er opfattelsen af ham, at han er omgivet af en beskyttelseshinde, der afviser Gallup har for Ugebrevet A4 spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne om deres be- dømmelse af de to statsministerkandidaters egenskaber. For Fogh Rasmussens vedkom- alt. Det gør, at han virker meget stejl og alt for mende er målingerne sammenlignet med samme spørgsmål stillet for to år siden. præcis,« siger han.

Anders Fogh Rasmussen/Mogens Lykketoft har svært ved at tale så alle kan forstå det? Personen i centrum Fogh 02 9 18 12 41 19 1 Forfatter og underviser i kommunikation ved Fogh 04 7 18 16 42 15 2 Roskilde Universitetscenter Rasmus Jønsson me- Lyk. 04 10 36 17 29 3 5 ner, at det interessante ved undersøgelsen er, at Anders Fogh Rasmussen/Mogens Lykketoft virker som en meget det nu viser sig at være bedømmelsen af Fogh kompetent statsminister/formand for Socialdemokratiet? som person, der belaster regeringen i menings- Fogh 02 24 41 12 15 7 1 målingerne. Fogh 04 16 40 14 20 9 1 »Hidtil har man fokuseret på holdet bag An- Lyk. 04 9 41 16 22 8 4 ders Fogh Rasmussen som dem, der ikke gjorde Anders Fogh/Mogens Lykketoft er ikke særlig folkelig? det godt nok,« siger Rasmus Jønsson. Fogh 02 11 32 15 30 7 5 Han mener, at Fogh og Lykketoft står med de Fogh 04 15 37 21 22 4 1 samme problemer i forhold til vælgerne. 15 42 18 19 3 3 Lyk. 04 »De er begge to driftsikre og drevne politike- Anders Fogh/Mogens Lykketoft har fjernsynstække? re, men de har svært ved at vise os personerne Fogh 02 16 42 12 20 7 3 bag. Uanset om man kan lide det eller ej, så er Fogh 04 10 38 15 25 7 5 det tv, der tæller i dag. Politikere der ikke gør sig Lyk. 04 4 15 17 45 15 4 på tv har det svært. For Lykketoft er det bestemt ikke hans stærkeste side. Han bliver nemt lang i Anders Fogh Rasmussen/Mogens Lykketoft virker som om han har svært ved at indrømme fejl? spyttet,« siger Rasmus Jønsson. Fogh 02 17 34 14 23 5 7 Fogh 04 27 41 12 14 2 4 Ifølge Jønsson, som indgående har studeret partiernes valgstrategier, så er man både i Ven- Lyk. 04 10 34 25 19 2 10 stre og Socialdemokraterne godt klar over de Anders Fogh/Mogens Lykketoft er meget troværdig? udfordringer, der ligger i at få partiledernes per- Fogh 02 15 38 15 21 8 3 sonlige popularitetskurver i vejret. I regeringen Fogh 04 9 33 19 28 10 1 arbejder man intensivt med at få Anders Fogh Lyk. 04 7 29 26 27 6 5 Rasmussen placeret i blødere sammenhænge, Anders Fogh Rasmussen/Mogens Lykketoft har alt i alt klaret sig godt som hvor han kan vise andre sider af sin personlig- statsminister/formand for Socialdemokratiet? hed. I Socialdemokraterne er Mogens Lykketoft

Fogh 02 20 44 11 16 6 3 blevet stylet og i forbindelse med lanceringen af Fogh 04 12 39 16 22 9 2 hans bog sidste efterår blev pressen indviet i Lyk. 04 6 38 24 22 4 6 Lykketofts barndom og personlige liv. Johannes Andersen siger, at Mogens Lykke- Mogens Lykketoft vil være en meget kompetent statsminister? toft i øjeblikket står urørlig i spidsen af Socialde- Lyk. 04 6 20 17 33 20 4 20 40 60 80 100 0 20406080100mokraterne ikke mindst, fordi partiet ikke kan Procent holde til endnu et splittende personopgør. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Ved ikke »Men undersøgelsen viser også, at den dag, der står en anden seriøs kandidat, så vil han stå Kilde Gallup for Ugebrevet A4. Antal interviewede i 2004 er 1.022. I 2002 955. svagt,« siger han. ■ Interviewene er foretaget februar 2004 og maj 2002. Af Bent Winther, [email protected]

10 UGEBREVET A4 LEDER I Af Bent Winther, redaktør, [email protected]

Europa sakker bagud

Om få uger mødes EU’s topledere for at gøre status over den såkaldte Lissabon-proces. Men målet om Europa som verdens førende økonomis- ke region med høj beskæftigelse og social retfærdighed fortoner sig.

STILSTAND For fire år siden enedes EU-landenes stats- og regeringschefer i den portugisiske hovedstad Lissabon om en række meget ambitiøse mål. Eu- ropa skulle udvikle sig til den førende økonomiske region i verden i år 2010, samtidig med at den sociale sammenhæng skulle udvikles og beskæftigelsen sættes i vejret. Væksten i EU skulle basere sig på højteknologi og ny vidensba- seret økonomi, og man opstillede en række meget konkrete mål for Europa. Lissabon-mødet blev et gennembrud for tankegangen om et økonomisk I en statusrapport fra stærkt Europa, der samtidig fastholder og udvikler en socialt balanceret vel- EU-kommissionen, som færdsmodel, som er enestående i verden. For millioner af europæere var der om et par uger skal be- med strategien for første gang tegnet konturerne af en fælles velfærdsvision handles på et EU-top- at samles om. Og en sag for Europas ledere at kæmpe for. møde, slås det fast, at Men siden er der desværre ikke sket så meget. Det har knebet med resulta- EU er endda meget terne – blandt andet fordi Europa har været ramt af økonomisk tilbagegang, ’langt fra at blive den 11. september og Irak-krig, men også fordi de europæiske regeringer desvær- førende, højteknologiske re ikke har følt det nødvendige ejerskab og forpligtelse over for Lissabon-stra- økonomiske magt i tegien – især ikke over for den del, der har med beskæftigelse og social balan- verden. ce at gøre. Den del af processen må i dag betegnes som skindød. I sidste uge måtte EU-Kommissionen og det irske formandskab erkende, at målene for 2010 er temmelig urealistiske. Faktisk går det i øjeblikket den modsatte vej med økonomien, og beskæftigelsen står i stampe. I en statusrapport fra EU-Kommissionen, som om et par uger skal behandles på et EU-top- møde, slås det fast, at EU er endda meget langt fra at blive den førende, høj- teknologiske magt i verden. Produktiviteten i EU-landene er på kun 90 procent af amerikanernes, de private investeringer er faldet siden Lissabon-året 2000 og er i dag langt højere i både USA og Japan. De offentlige investeringer er skuffende lave, og også når det gælder forskning og udvikling er målene langt fra inden for rækkevidde. Derfor er der god brug for initiativer, der kan puste nyt liv i visionerne fra Lissabon – både de hårde mål om vækst, højteknologi og liberalisering af offentlige monopoler og de bløde om en socialt afbalanceret velfærd og højere beskæftigelse er vigtige for at skabe folkelig opbakning og fremdrift i det eu- ropæiske projekt. Den 1. maj udvides EU med 10 nye medlemslande. Det gør det på papiret sværere at nå målene, fordi landene i øst halter langt bagefter i deres økono- miske udvikling. Men etableringen af nye markeder og nye virksomheder i Østeuropa vil alt andet lige gøre EU til en stærkere økonomisk kraft i konkur- rencen med de øvrige globale vækstområder. Spørgsmålet er snarere, om EU med udvidelsen besidder den beslutnings- kraft, der skal til for at løfte opgaven. Frankrig og Tyskland, som historisk har påtaget sig lederskabet i EU, er i dag ramt af en række økonomiske og struk- turelle problemer, som har gjort dem mindre europæisk orienterede. Derfor hviler der et tungt ansvar på det irske EU-formandskab og EU-landenes ledere, når de om et par uger skal gøre status over Lissabon-processen. ■

08 · MARTS 2004 11 TEMA I KAMPDAG

Kvinderne har langt til toppen

Det ser sløjt ud for ligestillingen i Danmarks top. Kvinderne er i klart undertal på de ledende poster i politik, erhvervsliv og fagbevægelse, viser A4’s undersøgelse. Helt galt står det til i de største virksomheder, hvor kvinder stadig er et særsyn i bestyrelser og direktioner. Forsker mener, der er meget lang vej, før kvinderne for alvor kravler op ad rangstigen.

Departements- DET KRÆVER SIN KVINDE En leder er en Danmark er skuffende lav: chefer er mænd mand. Kvinder befinder sig længere nede i hie- »Det kan godt være, at der formelt er ligestil- rarkiet. ling i Danmark. Men reelt er der ikke. I år er det Der er blot to kvindelige direk- Udsagnet kan virke som grove provokationer 89 år siden, at kvinderne fik stemmeret. Men tionsmedlemmer i de 19 stør- oven i købet fremsat på kvindernes internatio- selv hvor det går bedst, er kvinderne ikke nået ste børsnoterede selskaber i nale kampdag, hvor kvinder – indimellem støttet op på 40 procent af posterne. Og erhvervslivet Danmark – én i Novo Nordisk og én i DSV. Det svarer til fem af mænd – over hele verden slår et slag for den er helt tydeligt stadig lukket land for kvinder,« si- procent af det samlede antal kønsmæssige ligestilling. Men rent faktisk er ud- ger Karen Sjørup. medlemmer af direktionerne. sagnet en korrekt sammenfatning af virkelighe- Forfatter og foredragsholder Bente Hansen er Også blandt ministeriernes den, som den ser ud i toppen af det danske sam- veteran i ligestillingskampen, og hun var med på øverste embedsmænd – depar- tementscheferne – er kvinder- fund anno 2004. Og det er også konklusionen på barrikaderne i rødstrømpebevægelsen i 70'erne. nes repræsentation meget A4's undersøgelse af kønsfordelingen på 14 om- Hun kalder tallene »sølle« og peger på, at ligestil- ringe. Der er kun en kvindelig råder i toppen af politik, erhvervsliv, retsvæsenet lingskampen har stået i stampe: departementschef – Karoline og fagbevægelsen. Fakta er klare: »Vi har nogle gode forskningscentre, der Prien Kjeldsen i Kulturministe- ■ Kvinder er underrepræsenteret på samtlige frembringer noget nyttig viden. Men indsatsen riet – blandt de i alt 18 depar- tementschefer. Hun er den sjet- poster. Der er dog på de fleste områder sket er forankret i institutioner, og der mangler en te kvindelige departementschef en lille fremgang i løbet af de seneste ti år. folkelig, kvindelig bevægelse. Og tallene viser i Danmark nogensinde. ■ Kvinder er bedst repræsenteret i politik, hvor tydeligt, at presset skal opretholdes. Lige så snart 38 procent af folketingsmedlemmerne og de det lettes, rykker mændene tilbage i positioner- danske medlemmer af Europa-Parlamentet er ne,« siger Bente Hansen. kvinder. Men i den absolutte top – blandt mi- Hun mener også, at kvindernes dårlige re- nistrene – udgør kvinderne kun 28 procent. præsentation i den danske top sætter en tyk Kun ni procent af borgmestrene og syv pro- streg under, at kønskvotering, hvor mindst 40 cent af amtsborgmestrene er kvinder. og højest 60 procent af posterne kunne besættes ■ I de 19 største børsnoterede virksomheder i af det samme køn, ville være en god idé: Danmark udgør kvinder kun syv procent af »En generation af kvinder har haft det sådan, de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer, og at de ikke ville have hjælp af kvoter. De ville der sidder i alt kun to kvinder – svarende til have jobbet, fordi de var bedst kvalificeret, og fem procent – i direktionerne. ikke fordi de var kvinder. Men det nytter bare ■ 35 procent af de danske dommere er kvinder, ikke noget. Mange mænd i dag burde jo spørge men i Højesteret udgør de kvindelige dom- sig selv, om de ikke bare har stillingen på grund mere kun 20 procent. af deres køn,« siger Bente Hansen. ■ Syv af de 19 LO-forbund har flest kvindelige Karen Sjørup mener, at kvinderne i erhvervs- medlemmer, men kun to forbund har livet stadig lider under den opfattelse, at kvindelige formænd. »kvinder ikke kender til økonomi«. Og derudover har kvinderne ikke nær det samme velud- Ingen reel ligestilling viklede netværk som mændene. Det kommer Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillings- blandt andet mændene til gode, hvis de laver en forskning ved Roskilde Universitetscenter, me- fejl. Her kan det gode netværk holde hånden ner, at den kvindelige repræsentation i toppen af over manden, mens kvindelige topledere ifølge

12 UGEBREVET A4 Sjørup oftere bliver fyret. Hun glæder sig over, at I Norge er man gået drastisk til værks for at nå Det kan godt være, at der kommer flere og flere kvindelige mellemle- en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i der formelt er ligestil- dere i disse år, som derved ad åre kan kandidere bestyrelserne. Hvis de store, norske virksomhe- ling i Danmark. Men til toplederstillingerne og bestyrelsesposterne. der ikke i 2005 selv har placeret kvinder på 40 reelt er der ikke. I år Men selv om hun tror, at nogle virksomheder vil procent af samtlige bestyrelsesposter, har rege- er det 89 år siden, at lade sig inspirere af den positive omtale, som ringen besluttet at indføre kvoter. En sådan kvo- kvinderne fik stemme- virksomheder med kvindelige »stjerner« ofte får, teordning er Thorleif Krarup imidlertid mod- ’ret. Men selv hvor det mener hun, at udviklingen vil gå meget lang- stander af, og ligestillingsforsker Anette Bor- går bedst, er kvinderne somt. chorst fra Aalborg Universitet peger da også på, ikke nået op på 40 at tale om kønskvotering generelt falder på me- procent af posterne. Ingen danske kvoter get stenet grund i Danmark. Og erhvervslivet er helt Den tidligere Nordea-chef Thorleif Krarup, som »Man kan næppe forestille sig kønskvotering i tydeligt stadig lukket nu blandt andet er formand for TDC's helt Danmark, men måske den blødere udgave, hvor land for kvinder. kvindeløse bestyrelse, mener heller ikke lige- der stilles betingelser og mål for andelen af KAREN SJØRUP, leder af frem, at kvinderne i de kommende år vil komme kvindelige ledere, hvis virksomheder vil samar- Center for Ligestillings- væltende ind i bestyrelserne: bejde eller udføre opgaver for det offentlige. Det forskning »Jeg tror ikke, vi vil opleve nogen eksplosiv har været midlet i USA, hvor der er langt flere udvikling i antallet af kvindelige bestyrelses- kvindelige ledere end herhjemme,« siger Anette medlemmer. Der vil være en stille og rolig frem- Borchorst. gang i takt med, at flere og flere kvinder bevæ- Det amerikanske analyseinstitut Catalyst of- ger sig op i ledelseshierarkiet, og den udvikling fentliggjorde i januar en ny stor undersøgelse hilser jeg velkommen. Der skal ikke herske tvivl blandt de 500 største amerikanske virksomhe- om, at et godt miks af mænd og kvinder i besty- der, og den bekræftede tidligere forskning i, at relsen kan være til fordel for en virksomhed,« si- det også kan betale sig at have kvinder i ledelsen. ger Thorleif Krarup. Den gruppe af virksomheder med flest

Kvindernes repræsentation i samfundets top Det politiske liv Bestyrelser, chefer og fagbevægelse Dommere og smagsdommere Både i Folketinget og i Europa-Parlamentet Kvinder sidder kun på syv procent af bestyrelses- Kun hver femte højesteretsdommer er er 38 procent af de danske medlemmer posterne i de 19 største aktienoterede selskaber kvinde. Til gengæld har kvinderne en kvinder. Derimod er kun 28 procent af i Danmark. Det ser ikke meget bedre ud i forholdsvis stor andel af posterne i de ministrene kvinder, og blot ni procent af fagbevægelsen, hvor kun to af de 19 LO-forbund offentlige råd, nævn og udvalg. Her borgmesterposterne er besat af kvinder. har en kvindelig formand. udgjorde kvinderne i 2003 41 procent.

Note På nogle områder er der ikke tal for hele perioden, og derfor strækker kurverne sig ikke over hele grafen. Nogle kurver er stiplede, fordi der er »huller« i talmaterialet. Her kan vi derfor ikke med sikkerhed vide, hvordan udviklingen har været i de mellemliggende år.

procent procent procent 50 40 50 35 40 30 40

30 25 20 30 20 15 10 20 10 5 0 0 10 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 Folketingsmedlemmer Statslige bestyrelser Råd, nævn og udvalg Amtsborgmestre Kommunale chefer Dommere Ministre Formænd i LO-forbund Højesteretsdommere Borgmestre Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer Note Det er op til hvert enkelt råd, nævn eller Danske medlemmer af Europa-Parlamentet i KFX-selskaberne udvalg, om de vil indberette til Ligestillings- ministeriet. Opgørelsen er derfor ikke fuldstændig.

Kilde Berlingske Tidende. Folketinget. Statsministeriet. Kommunernes Landsforening. Amtsrådsforeningen. Personalestyrelsen. Greens. Foreningen af Kommunale Chefer. Ligestillingsministeriet. Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Arbejdsmarkedets Håndbog og Domstolsstyrelsen.

08 · MARTS 2004 13 Der vil være en stille og kvinder i topledelsen gav nemlig hele 35 pro- Hun mener, at virksomhederne også skal bli- rolig fremgang i takt cent højere afkast end gruppen af virksomheder ve bedre til at kigge ud over deres talentmasse med, at flere og flere med færrest kvinder i topledelsen. og gøre de dygtige kvinder opmærksomme på kvinder bevæger sig op lederjob. Der kan meget vel være et overset po- i ledelseshierarkiet, og Københavner ene høne i amtskurven tentiale af kvinder i mange virksomheder i dag. den udvikling hilser jeg Den undersøgelse er da også blevet bemærket i Det er imidlertid ikke kun i erhvervslivet, at ’velkommen. Der skal arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI), mindre end en tiendedel af de absolut ledende ikke herske tvivl om, at hvor vicedirektør Bolette Christensen glæder sig poster er besat af kvinder. Tager man på en et godt miks af mænd over, at andelen af kvindelige bestyrelsesmed- rundtur i det kommunale Danmark, finder man og kvinder i bestyrelsen lemmer i KFX-selskaberne trods alt er steget fra kun 24 af de 271 borgmesterkæder – svarende kan være til fordel for fire procent i 2000 til syv procent i dag. Hun er- til ni procent – om halsen på kvinder. Det er en virksomhed. kender dog, at niveauet stadig er lavt og finder oven i købet en lille tilbagegang i forhold til den THORLEIF KRARUP, det meget sandsynligt, at flere kvinder i le- seneste valgperiode, hvor 11 procent af borg- formand for TDC’s kvindeløse bestyrelse delserne kan gavne virksomhederne, selv om DI mestrene var kvinder. Og Københavns amts- er klar modstander af kvoter og tvangsordning- borgmester Vibeke Storm Rasmussen (S) er den er. Bolette Christensen peger på to hovedårsager eneste kvinde blandt de 14 amtsborgmestre. til, at der stadig er så få kvinder i bestyrelserne: »Det gamle billede af borgmesteren som høv- »Kvinderne skal simpelthen blive bedre til at ding, der jo i sagens natur er en mand, eksisterer gøre opmærksomme på sig selv og gøre det ty- tilsyneladende stadig. Men netværksmønstrene i deligt, at de finder en post som bestyrelsesmed- en kommune betyder også meget. Toppen i han- lem spændende. Men det handler også om, at delsstanden, Rotary-klubben, fagforeningerne bestyrelserne skal turde tage skridtet og tage en og andre, som borgmesteren typisk omgås med, kvinde ind i ledelsen,« siger Bolette Christensen. er mænd, og derfor bliver borgmesteren også typisk en mand,« siger Karen Sjørup fra Center for Ligestillingsforskning. Anette Borchorst fra Aalborg Universitet advarer oven i købet om de ligestillingsmæssige konsekvenser af de kommunesammenlægning- er, der ligger forude. Erfaringerne viser nemlig, at kvinder ofte bliver taberne ved fusioner og omstruktureringer. »Det kan meget vel gå endnu mere ned ad bakke ved den kommende kommunalreform. Det er vigtigt at have fokus på køn i omstruktu- reringsprocesser. Men det er desværre meget ofte det, som man prioriterer sidst i den forbindelse,« siger Borchorst.

Kvinder er fremtidens ledere Selv om kommunerne er nogle af de største kvindelige arbejdspladser, er kun hver femte kommunale chef en kvinde. Tallet har dog været stigende de seneste år, og i rekrutteringsbure- auet Mercuri Urval kan man mærke, at der er blevet langt flere kvindelige lederemner. Steen Vidø, chef for bureauets rekruttering til den offentlige sektor, mener, at det skyldes en træghed blandt de ofte mandlige udvælgere, når kvinderne ikke allerede har en større andel af le- derstillingerne. Men Vidø mener, at kvinder på mange måder er »fremtidens ledere«. I Illustration Gitte Skov »Det bliver mere og mere vigtigt at kunne

14 UGEBREVET A4 handle ud fra intuition og en følelse af, hvad der er så dårligt repræsenteret i toppen, og det skal er rigtigt. I modsætning til mange mænd kan der afgjort rettes op på. Men vi bør holde fast i, at kvinderne ane, hvad der er rigtigt, og handle det store slag på ligestillingsområdet er blandt de derefter. Og derfor tror jeg også, at der vil kom- dårligst stillede kvinder, hvor for eksempel de me mange flere kvindelige topledere til frem- mange enlige mødre har meget svært ved at få over,« siger Steen Vidø. tingene til at hænge sammen,« siger Bente Han- Den erfarne ligestillingsforkæmper Bente sen. Hansen advarer om, at diskussionen om de få Ligestillingsminister Henriette Kjær (K) har kvinder på topposterne ikke må skygge for de ikke haft tid til at kommentere tallene. ■ allervigtigste ligestillingsspørgsmål: Af Søren Kudahl, [email protected], »Det er selvfølgelig alt for dårligt, at kvinder og Peter G.H. Madsen, [email protected]

Lige uddannelse giver ulige løn

Uddannelsesmæssigt er kvinder godt på vej til at være mænd overlegne. Både i Danmark og de fleste andre EU-lande. Men intet tyder på, at uddannelse er vejen til ligeløn.

LØNGAB Kvinderne kommer. På både erhvervs- uddannelsesniveau ikke synes at have mindsket faglige, mellemlange og lange videregående ud- mændenes store lønforspring. dannelser er kvinder nu i overtal herhjemme, og Lektor ved Aalborg Universitet Ruth Emerek de haler også ind på mændene på de korte har som medlem af EU's ekspertgruppe været videregående uddannelser og inden for forskning. Og dermed er tendensen i Danmark den samme som i resten af EU. Kvinderne har uddannelsen i orden og opfylder de formelle krav, De danske kvinder udgjorde ved studiestart i men der er mange usynlige barrierer for at få job, lønstigning og 2002 næsten 54 procent af de nye studerende forfremmelse. Mange virksomhedsledere ansætter via deres netværk, på de lange videregående uddannelser. På de og de ansætter én, der minder om dem selv. mellemlange videregående uddannelser besæt- CHRISTINA COLCLOUGH, forsker ved Københavns Universitet ter kvindelige studerende flere end to ud af tre ’ pladser, og kvinderne vinder også hastigt frem på de korte videregående uddannelser. Her er med til at skrive ligelønsrapporten. Hun vurde- kvinderne de seneste ti år blevet otte procent rer, at kvinderne taber på det danske lønsystem, flere og udgør nu knap 45 procent, mens der på der de seneste år er ændret, så uddannelse og er- de erhvervsfaglige uddannelser er lige så mange faring tæller mindre, når lønnen fastlægges, kvinder som mænd. Det viser de nyeste data fra mens indi-viduelle kvalifikationer og fleksibilitet Danmarks Statistikbank. vægtes højere. Kvinderne skal dog ikke regne med, at højere »Kvinderne har i årtier fået at vide, at uddan- uddannelsesniveau i sig selv er nøglen til at fjer- nelse og atter uddannelse er vejen til ligestilling ne den ulige løn. Danske mænd får mellem 9 og og ligeløn. Nu, hvor kvinderne har uddannet sig 17 procent mere i løn for deres arbejde end dan- mindst lige så meget som mændene, er lønfor- ske kvinder, og mænds og kvinders forskellige handlingen ændret, så de formelle og uddannel- uddannelse er kun en lille del af forklaringen på sesmæssige kvalifikationer ikke tæller så meget. mændenes lønmæssige forspring, viser en Og det ser ud til, at kvinderne igen bliver taber- undersøgelse fra den økonomiske samarbejds- ne i kampen om ligeløn i de nye lønsystemer,« organisation OECD fra 2002. Og EU's ekspert- siger Ruth Emerek. gruppe om løn og beskæftigelse fastslår i en ny Hun frygter samtidig, at kvinders højere ud- rapport fra EU-kommissionen om løngabet dannelsesniveau kan medføre, at færre kvinder mellem mænd og kvinder, at kvinders højere får børn, og børnetallet dermed falder. Der er

08 · MARTS 2004 15 Kvinderne vinder frem på næsten alle uddannelser lingerne – både i Danmark og i resten af EU. I EU som helhed har tre gange flere mænd end Uddannelse 1991 1993 1995 1997 2001 2002 kvinder en professortitel eller lignende. Erhvervsfaglige 51.7 47.4 49.2 51.8 51,1 50,4 Samtidig går kvindelige studerende stadig ef- Korte videregående 40.1 35.2 35.8 38.8 41.7 44,7 ter traditionelle kvindefag og kvindeemner. I Mellemlange videregå. 64.9 65.2 67.3 69.2 69.0 69,1 2001 udgjorde kvinderne kun 36 procent af de Lange videregående 47.9 47.4 48.4 49.1 51.9 53,6 Forskning 35.0 36.6 37.0 38.3 42.0 38,9 nyudannede fra universiteterne inden for viden- skab, it og matematik i EU. Kvinderne udgjorde Kilde Statistikbanken, Danmarks Statistik. endnu færre – kun 21 procent - af de nyudannede med universitetseksamen inden for bygge- og anlægssektoren og ingeniørfaget – et tradi- nemlig en klar sammenhæng mellem uddan- tionelt mandeområde, hvor kvinder desuden nelsen og antallet af børn. Jo højere uddannelse, kun er forfatter til hver femte Ph.D.-afhandling jo færre børn. Derfor bliver fødselstallet mindre, inden for EU. Den tendens ses også i Danmark, hvis ikke vilkårene for at kombinere arbejdsliv vurderer Ruth Emerek. med småbørnsfamilieliv bliver bedre, forudser »Kvinder og mænd vælger fortsat vidt for- Ruth Emerek. skellige fagområder og professioner. Forskellen Leder af Center for Ligestillingsforskning på er, at kvinder nu søger uddannelse på alle ud- RUC, Karen Sjørup, betegner det som en dannelsesniveauer, men de synes stadig at fore- »kolossal udvikling«, at kvinderne er på vej til at trække uddannelsesområder inden for mere el- være bedre uddannede end mange af deres ler mindre traditionelle kvindeområder. Og når mandlige kolleger. Hun tror dog, at kvinderne de søger inden for de traditionelle mandeområ- fortsat vil støde på et usynligt »glasloft«, hvor de der, vælger kvinderne også dér i højere grad ikke kan nå længere op – glasloftet vil blot ligge bløde områder som miljø,« siger Ruth Emerek. på et højere niveau end tidligere. Karen Sjørup peger på, at kvinder de seneste ti år har taget me- Konservative arbejdsgivere get mere barsel og børnepasningsorlov, og at det At kvinder har svært ved at gøre sig gældende modvirker den øgede ligestilling på uddannel- inden for traditionelle mandefag skyldes blandt sesområdet. andet konservatisme hos mange arbejdsgivere, mener Christina Colclough, forsker ved Køben- Kvindelige forskere i undertal havns Universitets forskningscenter for arbejds- Det er ikke kun et dansk fænomen, at kvinderne markeds- og organisationsstudier, FAOS. Hun er erobrer uddannelsesinstitutionerne. Seks procent ved at lægge sidste hånd på et sammenlignende flere kvinder end mænd mellem 20 og 24 år har EU-projekt, som blandt andet kortlægger de gennemført en ungdomsuddannelse i EU, og barrierer, der forhindrer kvinder i at få job og kvinderne er i overtal i forhold mændene på de forfremmelse i mandefag i Danmark og en ræk- videregående uddannelser i de fleste EU-lande og ke andre EU-lande. ansøgerlande. 55 procent af dem, der tager afslut- Projektet viser, at kvinder har de formelle tende eksamen ved et af Europas universiteter, er kvalifikationer til både at blive ansat og forfrem- i dag kvinder, fastslår EU-kommissionen i en sta- met i typiske mandefag som bygge- og anlægs- tus over ligestilling, som netop er offentliggjort. sektoren, tømrerfaget og som software pro- Også i kredsen af OECD-lande rykker grammør. Når de alligevel ofte ikke får jobbet el- kvinderne uddannelsesmæssigt. Blandt 25-34- ler lønforhøjelsen, skyldes det manglende mod årige studerende ved de højere læreanstalter i hos arbejdsgiveren. OECD-landene er 53 procent kvinder. »Kvinderne har uddannelsen i orden og op- Men alligevel lader ligestillingen også vente fylder de formelle krav, men der er mange usyn- på sig i uddannelsessystemet. På forskerniveau lige barrierer for at få job, lønstigning og for- er mønsteret stadig det traditionelle: Mandlige fremmelse. Mange virksomhedsledere ansætter studerende scorer hovedparten af Ph.D.-afhand- via deres netværk, og de ansætter én, der minder lingerne. Seks ud af ti, der tager hul på en for- om dem selv, især når der er økonomisk lavkon- skeruddannelse herhjemme, er mænd, og de junktur som nu,« siger Christina Colclough. ■ sidder også tungt på majoriteten af professorstil- Af Marie Preisler, freelancejournalist

16 UGEBREVET A4 DENNE UGE I SIDSTE UGE I

MANDAG 8. MARTS 725.000 TIL FYRET TILLIDSMAND udgifterne frem og tilbage til ner kroner i erstatning. Et mæg- Kvindernes Internationale Efter 32 års ansættelse fik en jobsamtaler. Sælgernes A-kasse lingsmøde er endt uden resultat, Kampdag. tillidsrepræsentant på IT-virk- får flere henvendelser fra med- og sagen går nu i Arbejdsretten. Barselsordning.dk, Kvindeligt Ar- somheden NCR Danmark i janu- lemmer, der har lagt tusindvis af bejderforbund og HK inviterer til ar en fyreseddel. Den udløste en kroner ud til rejseudgifter, som UNGE VELUDDANNEDE »barselskaffe« i HK/Danmark erstatning på 725.000 kroner. de aldrig får at se igen. Arbejds- FRA ØST TIL VEST klokken 10-12, Weidekampsgade Dansk Metal havde anlagt sag giveren er ikke forpligtet til at Unge, veluddannede fra de kom- 8, København S. Her vil den nye for uberettiget fyring og brud på betale, A-kassen kan ikke beta- mende EU-lande har større lyst internetportal www.barselsord- overenskomsten, og erstatning- le, og Arbejdsformidlingen beta- til job i de nuværende EU-lande ning.dk blive lanceret. en, som blev til efter forlig, er ler kun, hvis den ledige er ble- end de lavtuddannede. Den ty- den højeste til en tillidsrepræ- vet henvist til jobbet. piske nye indvandrer er således Fra klokken 15 til 17 inviterer sentant i Metals historie. ung, veluddannet eller under barselsordning.dk til politikerde- HK VINDER SAG OM FYRING uddannelse og ugift, fremgår det bat om ligestilling og barsel på SYGEPLEJERSKER En tidligere medarbejder på af en undersøgelse, som den Park Café, Østerbrogade 79, Kø- VIL AF MED NY LØN Mols-Linien kan glæde sig over Europæiske Stiftelse for Livs- og benhavn Ø. Dansk Sygeplejeråds (DSR) en erstatning på 90.000 kroner. Levevilkår har foretaget. Økono- hovedbestyrelse ønsker at af- HK Service & Industri i Århus mi og hjemlige arbejdsforhold Konference på Christiansborg om skaffe Ny Løn ved næste års for- har vundet sagen for en 54-årig topper som årsager til, at økonomi og fremtidens offentlige nyelse af overenskomsten med kvinde, som i oktober blev fyret 220.000 borgere fra de nye lan- sektor med deltagelse af flere det offentlige. DSR mener, at efter 34 år med begrundelsen, de ønsker at søge job vestpå. økonomer, ministre og overvis- deres medlemmer har fået for at Mols-Linien kun havde brug manden. lidt ud af systemet, der gør det for to driftsledere i stedet for CHAUFFØRER SKRÆMMES sværere at forhandle med ar- tre. Umiddelbart efter ansatte FRA STREJKER TORSDAG 11. MARTS bejdsgiverne. Står det til for- Mols-Linien en ung og uerfaren Samtlige ansatte chauffører i BUPL – Forbundet for pædagoger mand Conni Kruckow, skal den medarbejder i kvindens stilling. det jyske firma Bent Thykjærs og klubfolk – holder ekstraordi- enkelte organisation kan udvikle Turistbusser er blevet truet til at nær kongres klokken 11-19 på egne lønmodeller. DSR udsender FIK KONTANTHJÆLP FOR holde sig fra arbejdsnedlæg- Scandic Hotel i København, hvor i marts en debatpjece til med- ORDINÆRT JOB I FLERE ÅR gelser. »Jeg vil ikke acceptere der blandt andet skal vælges ny lemmerne. Frederiksberg Kommune har ulovlige arbejdsnedlæggelser, formand. Anette Trads Hansen sendt kontanthjælpsmodtagere uanset hvad man kalder disse går af, og ved redaktionens slut- FOR DYRT FOR LEDIGE ud i ordinære job i flere år. En arbejdsnedlæggelser,« har ar- ning var faglig sekretær Birgit El- AT VÆRE MOBILE konkret sag handler om ni kon- bejdsgiveren skrevet bag på de gaard den eneste kandidat til for- Arbejdsmarkedsreformen lægger tanthjælpsmodtagere, der i op seneste lønsedler til chauffører- mandsposten. op til, at lønmodtagerne skal til tre år udførte almindeligt por- ne. SiD i Nr. Snede vil nu være mobile. Men det kan blive tørarbejde på Frederiksberg Hos- undersøge, om der kan tages fat FREDAG 12. MARTS en dyr fornøjelse for dagpenge- pital, kun lønnet med kontant- på brevet ad fagretlig vej. Bent De kommende års strukturæn- modtagere. Nogle arbejdsgivere hjælp og et tilskud på 10 kroner Thykjærs Turistbusser kører for dringer i den offentlige sektor er vil nemlig ikke betale transport- i timen. FOA kræver 2,3 millio- flere af amternes trafikselskaber. baggrunden for en konference med temaet »Offentlige og Priva- te Partnerskaber«. Konferencen UGENS CITAT I Efter det kom frem, at kurset »Fest og Fylla« om alkoholvaner i er arrangeret af it- og manage- Øresundsregionen ikke kostede 100.000 kroner som hævdet af mentvirksomheden Cap Gemini finansministeren, men 12.000. Heraf 30 kroner til et enkelt glas rødvin. Danmark og afholdes på Christi- ansborg 8.30-13.00. »

Jeg har intet ønske om at befinde mig i en alkoholisk tåge eller deltage i noget, hvor jeg skal bruge offentlige penge til at befinde mig på et værtshus.

THOR PEDERSEN (V), Finansminister

KALENDER Begivenheder, som ønskes optaget i kalenderen »denne uge« kan sendes til [email protected].

08 · MARTS 2004 17 INTEGRATION I

Nydansk middelklasse siger farvel til ghettoen

En middelklasse baner sig vej blandt de nye danskere. Ny analyse viser, at indvandrere med uddannelse og egen virksomhed søger mod parcelhusene, mens socialt svagere nydanskere bliver boende i det almene byggeri. De etniske mindretal spaltes i to sociale lag, der har stadig mindre med hinanden at gøre, siger politiker med indvandrerbaggrund.

ROLLEMODELLER Næsten hver fjerde nydan- med faglig eller videregående uddannelse samt sker bor i ejerbolig, og de klarer sig godt i det selvstændige med egen virksomhed, der flytter i danske samfund. En indvandrer i ejerbolig mod- ejerbolig. Men undersøgelsen viser også øget so- tager således langt færre sociale ydelser end en cial polarisering blandt indvandrere og flygt- etnisk dansker, der bor i alment byggeri. ninge i Danmark. Det fremgår af beregninger, som Arbejderbe- Det er i høj grad boligmarkedet, der deler folk vægelsens Erhvervsråd, AErådet, har foretaget – både blandt nye og gamle danskere. Generelt for Ugebrevet A4. Analysen tegner et samlet bil- tjener indvandrerne mindre end de etniske dan- lede af en voksende middelklasse blandt de et- skere – og de modtager flere sociale ydelser som niske mindretal. Det er i høj grad indvandrere for eksempel dagpenge, kontanthjælp, børne-

I Foto Jan Graarup, Polfoto

18 UGEBREVET A4 check med videre. Men det afhænger i høj grad i hinanden: På den ene side et voksende antal af, hvor de bor. En 25-59-årig indvandrer i ejer- indvandrere, der får fodfæste i det danske sam- bolig modtager i snit 33.000 kroner om året i so- fund og har råd til at købe ejerbolig. På den an- ciale ydelser, mens en etnisk dansker i det alme- den side kommer der hele tiden nye til – enten ne byggeri får 49.000 kroner. på grund af familiesammenføring eller krige og »Der sker ikke kun en polarisering mellem katastrofer ude i verden,« siger Mikkel Baads- danskere og indvandrere, men også internt i de gaard. etniske mindretal. Indvandrere og flygtninge, Polariseringen af indvandrerne er ikke kun der har råd til det, søger væk fra ghettoområder- boligmæssig, men også økonomisk. AErådets ne. De ved, at deres familie lettere bliver en del af analyser viser, at indvandrerne ikke alene har la- det danske samfund, hvis de bor i et parcelhus i vere indtægter end de etniske danskere, men et overvejende dansk kvarter,« siger Manu Sare- en, der er radikalt medlem af Københavns Bor- gerrepræsentation og søn af en indisk gæstear- Indvandrere og flygtninge, der har råd til det, søger væk fra ghettoom- bejder. råderne. De ved, at deres familie lettere bliver en del af det danske samfund, hvis de bor i et parcelhus i et overvejende dansk kvarter. Kollektivistisk familiemønster MANU SAREEN (R), medlem af Københavns Borgerrepræsentation Det hører dog med til billedet, at indvandrerne i ejerboliger tjener mindre end deres danske na- boer. Som det ses i tabellen, har hver voksen også’ en lavere indtægtsfremgang fra 1995 til indvandrer i ejerbolig i snit en disponibel ind- 2001. Mønsteret blandt nye og gamle danskere komst på 116.000 kroner, mens hver etnisk dan- er imidlertid det samme: Højindkomsterne har sker har 157.000 kroner. Mange af de etniske størst fremgang, mens de lave indkomster er boligejere sidder således hårdt i det: stagnerende eller direkte faldende. »De etniske mindretal har et langt mere kol- Som det ses i grafikken, havde den rigeste lektivistisk familiemønster end danskerne. Når femtedel af indvandrerne en årlig fremgang på familien køber et parcelhus, skal alle bidrage. 2,7 procent, mens den fattigste femtedel opleve- Hvis sønnen får et job i Irma, afleverer han løn- de et fald på 0,4 procent per år: nen til familien, mens en dansk dreng betragter »Uligheden er voksende blandt både danske- det som sine egne penge,« siger Manu Sareen. re og indvandrere, men årsagerne er vidt for- Det er især nydanskere med faglig eller skellige. Blandt danskerne har højindkomsterne videregående uddannelse, som bor i ejerbolig. haft særlig stor fremgang på grund af stigende Der er dog også en del ufaglærte, selv om ande- kapitalgevinster – både på boliger og på aktie- len her er mindre end blandt etniske mindretal i markedet. Hos indvandrerfamilier med høje det almene byggeri. indkomster er det især lønningerne, der er ste- »Mange af de ufaglærte er selvstændige og get. Hos nogle, fordi de har fået et bedre job, hos lønmodtagere med pæne indkomster, men der andre, fordi også ægtefællen er kommet i arbej- er også en del ufaglærte uden job som bor sam- de,« siger Mikkel Baadsgaard. men med en vellønnet ægtefælle,« siger Mikkel Det er i høj grad de velstillede nydanskere, Baadsgaard fra AErådet. der søger mod parcelhusene. Blandt den rigeste I 1991 boede 16.000 voksne indvandrere i femtedel af indvandrerne bor 44 procent i ejer- ejerboliger. Men i 2001 var tallet steget til bolig, mens det kun er 17 procent blandt de øv- 25.000. Procentandelen af nydanskere i ejerbo- rige. Det brede lag af indvandrere er dog stadig lig er imidlertid ikke steget, men faldet lidt. Det koncentreret i de almene boliger. Blandt indvan- skyldes, at der fra 1991 til 2001 kom mange tu- drerne som helhed bor 63 procent i almen bolig, sinde nye indvandrere og flygtninge til landet – men blandt den rigeste femtedel er tallet kun 39 den samlede gruppe var således langt større end procent. ti år tidligere. Mens der i 1991 boede 26.000 indvandrere Haarder: Boligsalg vil hjælpe på 25-59 år i almene boliger, var tallet i 2001 Manu Sareen frygter, at nogle almene boligom- steget til 70.000. råder i stigende grad præges af en ny etnisk »Det er to forskellige processer, der griber ind underklasse:

08 · MARTS 2004 19 »Polariseringen af de etniske mindretal Større økonomiske skel stikker meget dybt. Tag pakistanerne: De er både overrepræsenteret i de dårlige statistikker om De rigeste har størst økonomisk fremgang – både kriminalitet og tvangsægteskaber – og i de gode blandt nye og gamle danskere. statistikker om unge, der tager videregående ud- Danskere Lavindkomst dannelse. Men det er to helt forskellige grupper. Mellemindkomst Pakistanerne har både en over- og en underklas- Højindkomst 0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 se, som efterhånden bor forskellige steder og har Indvandrere meget lidt kontakt til hinanden,« siger Manu Sa- Lavindkomst Mellemindkomst reen. Højindkomst -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Han peger på, at de etniske mindretal kom til Årlig realvækst i disponibel indkomst, 1995-2001, procent Danmark med vidt forskellig baggrund – hvad Note Lavindkomst er den femtedel i gruppen, der har de enten det er flygtninge eller »fremmedarbejder- laveste indkomster. Højindkomst er den femtedel, der har ne«, der flyttede hertil omkring 1970 og siden fik de højeste indkomster. Mellemgruppen er resten. følgeskab af deres familier. Nogle kom fra byer- Kilde AErådet. ne og havde en kortere eller længere uddannelse i bagagen, mens andre stammede fra landsbyerne og kun havde den mest nødtørftige og det kan være et alternativ til parcelhuset at få skolegang: lov til at købe den bolig, de i øjeblikket bebor i »Den første gruppe så sig selv som immigran- det almene byggeri. Det er et alternativ, jeg er til- ter, der ville slå rødder, udnytte de nye mulighe- hænger af, for det ideelle ville være, hvis flere der og lade deres børn blive en del af det danske selvforsørgende indvandrere blev boende i samfund. Den anden gruppe så sig selv som mid- ghetto-bebyggelserne og udgjorde en rollemo- lertidige flygtninge eller gæstearbejdere, der del og forbindelse til samfundet for de andre i skulle hjem igen – de skærmede deres familie bebyggelserne,« siger ministeren. imod dansk kultur. Problemerne blandt de unge er i høj grad koncentreret i familier med bag- Rollemodel eller ej grund i landsbyerne. De er ved at blive en ny et- Manu Sareen tvivler på, at den nye etniske nisk underklasse,« siger Manu Sareen. middelklasse for alvor bliver rollemodeller, som Integrationsminister Bertel Haarder (V) me- giver de dårligt stillede indvandrere mod på at ner, at polariseringen skal brydes ved at give gøre en ekstra indsats. Nydanskere med villa og indvandrere mulighed for at købe boliger i det Volvo vil inspirere mere velstillede indvandrer- almene boligbyggeri. miljøer, men mange skole- og gymnasieelever »Der er ingen tvivl om, at indvandrere i høje- med anden etnisk baggrund er i disse år ved at re grad end danskere ønsker at eje deres bolig, vende ryggen til det danske samfund: »De føler sig behandlet som andenrangsbor- gere, fordi de hele tiden vælges fra – fra diskote- Boligmarkedet deler folk ket til fritidsklubben. Den etniske underklasse er Indvandrere tjener generelt mindre end danskere og modtager flere sociale ydelser, ved at skabe sit eget samfund, hvor det er et men det afhænger i høj grad af deres bopæl. Indvandrere i ejerboliger får færre sociale skældsord at være integreret. Hvis vi skal bryde ydelser end danskere i almene boliger. det, er det godt med forbilleder – men vigtigere, Indkomstsammensætning blandt danskere og indvandrere i ejerbolig og almene boliger, at der sker noget på arbejdsmarkedet. Og det er i 25-59 årige i 2001. høj grad fagbevægelsens ansvar. Den må give de Disponibel indkomst Privat indkomst Skat Social ydelse unge indvandrere en chance på arbejdspladser- Danskere i ejerbolig 157.000 243.000 105.000 19.000 ne, selv om de ikke altid kan starte på overens- Indvandrere i ejerbolig 116.000 147.000 64.000 33.000 komstmæssig løn,« mener Manu Sareen. ■ Danskere i almen bolig 130.000 148.000 68.000 49.000 Af Lars Olsen, [email protected], og Michael Bræmer, [email protected] Indvandrere i almen bolig 91.000 64.000 36.000 63.000 Læs notat fra AErådet på www.ugebrevetA4.dk fra tirsdag. Note Indkomsterne for de 25-59-årige er opgjort på familiebasis ud fra det internationalt anvendte familieindkomstbegreb. Indvandrere omfatter kun »mindre udviklede lande«. Privat indkomst er løn og andre indtægter før skat og sociale ydelser.

Kilde AErådet.

20 UGEBREVET A4 Villa, to biler og job i IT-branchen

Shoko Kumar voksede op på Nørrebro, men har skiftet stenbroen ud med dyr adresse ved Damhussøen i Vanløse.

INTEGRATION Uddannelse, uddannelse og ud- Shoko Kumar mener, at der er sket en større dannelse. Det er den indiske indvandrer Shoko adskillelse mellem danskere og indvandrere. Det Kumars opskrift på, hvordan indvandrere bliver beklager han, for det modarbejder integratio- integreret i Danmark og får succes på arbejds- nen. Selv havde han i sin barndom en blandet markedet. vennekreds, og ikke mindst forholdet til vennen »Det er den eneste måde at komme frem på. Peter betød meget for ham. Diskrimination eller frygten for den kan man »Ved at komme i hans hjem lærte jeg for ek- ikke indrette sig efter. Der er virksomheder, der sempel, hvordan man som forælder skal tage sig ikke vil have indvandrere. Men også virksomhe- tid til at gøre sjove ting med sine børn. Det kend- der, der gerne vil, fordi de ved, at det er god ar- te jeg ikke hjemmefra, men har taget med i for- bejdskraft. Men forudsætningen er en uddan- holdet til mine egne børn,« fortæller han. nelse. Har man taget den, er man også ude over sprogproblemerne,« siger den 38-årige marke- For meget fokus på problemer tingskoordinator i et IT-firma. Shoko Kumar har et blandet forhold til det bille- Han selv har kun oplevet diskrimination et de, medierne og den løbende debat skaber af par gange i Danmark – sidste gang, da han for indvandrerne. På den ene side mener han, at der over 20 år siden forgæves søgte et sommerferie- er alt for meget fokus på problemerne: arbejde. »Hvorfor hører man aldrig om Ali, der måske Shoko Kumar er del af den voksende gruppe har skabt en virksomhed med 25 ansatte og på af nydanskere, som det i al ubemærkethed er den måde giver noget tilbage til samfundet. Eller gået rigtig godt for. Med stor villa tæt på Dam- Hassan, der arbejder 22 timer i døgnet. I Sverige hussøen i Vanløse og med rigtig pæne biler af har man været langt bedre til at løse de proble- tysk fabrikat i carporten er han langt fra det bil- mer, der måtte være, i stedet for at snakke om lede af en arbejdsløs på overførselsindkomst, der dem hele tiden.« ofte præger mediernes fremstilling og dermed På den anden side kan han godt se, at der er også danskernes opfattelse af indvandrere. problemer med en gruppe af unge indvandrere, Han kom til Danmark som toårig. Faderen var der optræder i kliker og laver ballade. gæstearbejder – eller fremmedarbejder, som det »De mangler opdragelse. Det er, som om de- dengang hed. Familien boede på Nørrebro. res forældre tror, at de vokser op og finder sig til »Det var også dengang et hårdt kvarter med rette i samfundet af sig selv. Nogle har brug for en blanding af danske arbejdere og indvandrere. et skub for at komme i gang,« siger Shoko Ku- Man var ikke glad for indvandrerne, og der var mar. tit ballade,« husker Shoko Kumar. Selv lægger han vægt på effektiv skolegang, På grund af forældrenes frygt for chikane og hans to børn går i privatskole, der løbende kom Shoko Kumar i første omgang i en interna- måler resultaterne af undervisningen. Han vil tional privatskole, men blev senere flyttet til gøre alt for, at det skal gå dem godt i samfundet, Sjællandsgade Skole. Den er senere blevet kendt og frygter ikke, at diskrimination vil stå i vejen for en koncentration af indvandrerelever på op for de to børn, som har en blandet vennekreds af mod 100 procent. I Shoko Kumars skoletid var danskere og indvandrere. procentdelen allerede omkring 30, og Shoko Hvor han selv blev gift med en inder, fordi Kumar husker den som meget larmende. det var forældrenes forventninger, vil han heller Larmen afholdt ham imidlertid ikke fra at ikke have problemer med, at de til den tid finder passe lektierne og gå videre på handelsskolen og en dansk ægtefælle. derefter handelshøjskolen, hvor han tog HD i »Jamen, hvis det er det, de vil, hvad skulle jeg marketing. Bagefter havde han ingen problemer så have imod det,« siger Shoko Kumar. ■ med at få arbejde. Af Michael Bræmer, [email protected], og Lars Olsen, [email protected]

08 · MARTS 2004 21 DEBAT I

Virksomhederne har et bredt ansvar blandt andet fordi skattereglerne på væsentlige felter ikke giver os mulighed for at få fradrag for Skal virksomhederne snævert varetage aktionærer- de udgifter, vi rent faktisk har haft. Konkret tæn- nes interesser – eller har virksomhederne et bre- ker jeg her især på Schweiz, hvor vi har haft store dere ansvar? I TDC er vi ikke i tvivl. Allerede i udgifter, som ikke kan trækkes fra. slutningen af 1998 formulerede vi et sæt værdier, I 2000 var TDC’s effektive skatteprocent på 42 en vision. Udformningen har vi justeret siden, procent. I 2001 63 procent. I 2002 47 procent. men kernebudskabet er det samme. Selvfølgelig Tallene for 2003 kan jeg ikke oplyse endnu. Det har vi ikke kun et ansvar over for aktionærerne. betyder, at vi skal betale 6,3 milliarder kroner i En virksomhed, der kun tænker på aktionærerne, skat for de tre år, som vi kan offentliggøre tal for. vil ikke overleve på længere sigt. At vi mener så- Disse tal er høje, når man tager i betragtning, at dan i TDC er ikke usædvanligt. Den opfattelse går selskabsskatten normalt er 30 procent. igen i mange danske virksomheder. Det er sikkert både ret og rimeligt. Sådan som Efter statsminister Anders Fogh Rasmussens statsministeren synes, det skal være. Det tager vi udtalelser om erhvervslivet, er der opstået en ge- gerne en debat om. Med statsministeren. Med valdig diskussion om virksomhedernes ansvar. Her vore kunder. Og med alle andre, der ligesom vi sy- i bladet argumenteres der på lederplads for, at en nes, at en stor virksomhed som TDC skal bidrage virksomheds ansvar omfatter en række »bløde« aktivt til at udvikle det danske samfund. ■ områder – og skat. Henning Dyremose, administrerende direktør TDC Vi har i TDC koncentreret os om at definere vores ansvar i forhold til fire brede interessenter: Vo- res kunder. Medarbejderne. Samfundet. Og – selv- Frygt for at miste borgmesterkæden følgelig – aktionærerne. Vi er i dialog med alle grupper. Og det er min opfattelse, at hensynet til A4 skrev i sidste nummer om borgmestrenes dan- de fire interessegrupper i et bare lidt større per- markskort: »Men tre kommuner tiltrækker sig om- spektiv ofte trækker i samme retning. Af og til kan rådets borgmestres opmærksomhed: Vallensbæk, der opstå interessekonflikter, som det er virksom- Tårnby og Dragør. Tårnby og Dragør er geografisk hedens ansvar at afbalancere. Det skal man, som isoleret på sydspidsen af Amager og kan reelt kun statsministeren siger, gøre på en måde, der er ret sammenlægges med hinanden. Men Tårnby har og rimelig. slået hånden af den dybt forgældede Dragør Kom- Hvad er ret og rimeligt? Vi har respekt for, at mune.« Jeg ved ikke, hvor forgældet Dragør er – der kan være forskellige holdninger til det. I TDC selv om det gentages igen og igen. Gælden i Dra- siger vi, at »vi påtager os et kulturelt, socialt og gør er på cirka 150 millioner. Den noterede for- miljømæssigt ansvar, der ligger ud over lovgivning- mue er på cirka 550 millioner. Medregnet de lave ens krav«. Vi siger også, at »vi vil deltage aktivt offentlige vurderinger på offentlig ejendom. og ansvarligt i udviklingen af samfundet«. Hertil kommer så kloakker, vandværker, havn Vi er for eksempel stolte af, at vi har investeret med mere, hvis værdi ikke er sat. Ser vi på ind- 22 milliarder kroner i udviklingen af teleinfra- komstskatten, ligger Dragør 40-50.000 over Tårn- strukturen i det danske samfund i løbet af de se- by, hvilket vil medføre et årligt merproveneu til en neste fem år. Vi har været et lokomotiv i den ud- fælleskommune på 470 millioner. Økonomisk er vikling, der har sikret, at Danmark er et af ver- Dragør et attraktivt og med selvstændigt område – dens førende it-samfund. Og jeg kunne nævne både i dag og i fremtiden. Hvad er så Tårnbys mange eksempler på, hvordan vi bidrager til at grund til at fiksere på gælden? En meget mulig tage et ansvar på det sociale, miljømæssige og årsag kunne være, at Dragør er borgerlig. Hvis kulturelle område. kommunerne slås sammen, vil det måske ikke Når det drejer sig om skattebetalingen, mener være lige så sikkert, at den nye borgmester hed- vi ikke, at den egner sig til at demonstrere et sær- der Zimino og kommer fra Socialdemokraterne. ligt samfundsansvar. Vi betaler den skat, vi skal. Det komfortable socialdemokratiske flertal vil Hverken mere eller mindre. Det, mener vi også, er være væk. Så oven i den imaginære frygt for en i overensstemmelse med hensigten i skattelovgiv- gæld på 150 millioner, er der måske også en frygt ningen. for at miste borgmesterkæden. ■ Faktisk har TDC en højeffektiv skatteprocent, Morten Dreyer, Dragør

22 UGEBREVET A4 FAGLIGT TALT I Af Jane Korczak, næstformand i KAD

Kom nu ud af busken, mænd!

Vi har glemt at være solidariske med én gruppe. Nemlig de kvinder, som er så nødlidende, at de kun ser én udvej ud af fattigdommen: Prostitution.

SOLIDARITET Jeg er stolt af at tilhøre en bevæ- midler til blandt andet at få belyst, hvilke mænd gelse, der til enhver tid stiller op for de svage og der køber sex, og hvorfor de gør det? Til at få nødlidende. Uanset om det gælder bananpluk- startet og gennemført reel vidensindsamling og kere i Guatemala eller underbetalte østeuropæ- forskning på området. iske bygningsarbejdere. Overgreb og social nød Vi kunne også gøre som svenskerne, som har skal bekæmpes med alle midler. Og vores kamp valgt fortsat at yde støtte til de nye EU-lande. Ud for retfærdighed og medmenneskelighed kan fra den betragtning, at den eneste effektive og sammenfattes i et ord: Solidaritet. Desværre er langtidsholdbare måde at hjælpe kvinderne på der en gruppe, vi har glemt. Nemlig de kvinder, er at give dem mulighed for at tjene penge på som er så nødlidende, at de kun ser én udvej ud lovlig vis i deres hjemland. Flere eksperter fryg- af fattigdommen: At sælge deres krop med eller ter, at lukningen af det danske øststøttesekretari- imod deres egen vilje. Det er en kendsgerning, at at vil føre til endnu mere prostitution og endnu der er mellem 3.000 og 3.500 udenlandske pro- mere kvindehandel. Når pengene ikke kommer stituerede i Danmark. Det er mere end en tidob- til Østeuropa, vokser fattigdomsproblemerne og ling på ganske få år, og i dag er det særligt øst- dermed antallet af prostituerede. Et oplagt sted europæiske og thailandske kvinder, der benytter for fagbevægelsen at starte en ny fælles indsats. prostitution som middel til at få mad på bordet. I dag er det Kvindernes Internationale Kamp- I efteråret mindede jeg stilfærdigt LO's kon- dag, så hvorfor ikke bruge dagen på at demon- gres om, at vi i LO-forbundene her har et fælles strere en smule solidaritet med de kvinder (som problem, og at vi bør arbejde på at afklare vores kunne være vores søstre, døtre og mødre). Det holdning til prostitution. Skal vi bakke op om er fint, at LO-huset har indført en etisk kodeks Dansk Folkepartis holdning og lade markeds- mod køb af seksuelle ydelser. Men jeg savner kræfterne styre udbud og efterspørgsel? Skal vi stadig at høre mændenes holdning. God 8. give de prostituerede ordnede forhold i stats- marts! ■ kontrollerede bordeller og mulighed for at blive optaget i vores a-kasser og dermed sikre dem samme rettigheder som andre arbejdssøgende? Eller skal vi gå helhjertet ind i en politisk kamp imod prostitution for at sikre disse kvinder en værdig og livsbekræftende tilværelse på det »almindelige« arbejdsmarked? På LO-kongressen påpegede jeg blandt andet, at mens vi sætter enorme ressourcer og forar- gelse ind på at bekæmpe illegalt arbejde på de danske byggepladser, så lader vi, som om illegalt arbejde udført af prostituerede slet ikke eksisterer. Jeg savner stadig at høre, hvad mændene mener om problemet. Hvor er I henne i den debat? Hvordan mener I, vi kan bidrage til at give disse »illegale« kvinder en bedre tilværelse? Eller er I bare fuldstændig ligeglade? Det ville klæde os som de moderne og værdi- baserede organisationer, vi gerne vil være, at vi også offentligt tør vise vores solidaritet med de prostituerede. Vi kunne for eksempel begynde med at tilføre Procentret, som er det eneste, der professionelt beskæftiger sig med området, flere I Illustration Gitte Skov

08 · MARTS 2004 23 Ugebrevet A4 Magasinpost Islands Brygge 32D 2300 København S

ID.NR. 46009

Fordelingsmæssigt er de kollektive pensionsordninger helt igennem urime- lige. Hvorfor skal mennesker, der har det svært, have færre penge til rådig- hed i alderdommen sammenlignet med dem, der har haft et job i mange år? I Foto Hanne Loop

Arbejdsmarkedspension til alle lønmodtagere

TABERE OG VINDERE I mange af de perioden – men hun valgte alligevel at gå indbetalt på deres arbejdsmarkedspen- overenskomster, der nu snart skal til af- hjemme. For fire år siden blev Eva ar- sion. stemning landet over, er pensionsindbe- bejdsløs og overvejer nu at uddanne sig til Ordningen er helt igennem urimelig. talingen sat op fra 9 procent af lønnen år- social- og sunhedsassistent, fordi hun ved, For hvorfor skal mennesker, der har det ligt til 10,8 procent i løbet af overens- at der er arbejde at få. svært, have færre penge til rådighed i al- komst-perioden (med en tredjedel betalt Eva er et af de mennesker, der får det derdommen sammenlignet med dem, der af lønmodtageren, to tredjedele af ar- svært i alderdommen. Hun valgte at tage har haft et job i mange år? bejdsgiveren). Arbejdsmarkedspensioner- sin barsel, selv om dele af orloven ikke var Skal vi undgå denne ulighed i alder- ne er med til at sikre medarbejdere rundt med fuld løn. I denne periode indbetalte dommen, må vi enten stoppe pen- omkring i det ganske danske land en vær- hun ikke til sin pension. Nu, mens hun er sionsindbetalingsræset eller indføre en dig alderdom. Det sikrer dem mod fremti- arbejdsløs, indbetaler hun heller ikke. solidarisk ordning, hvor staten eventuelt dige regeringers indgreb og eventuelle Vælger hun at uddanne sig, udskyder hun med finansieringsbidrag fra arbejdsgiver- forringelser i folkepensionen. på samme måde sine indbetalinger. Eva ne indbetaler pensionsbidraget for På den anden side kan vi også risikere, bliver altså som arbejdsløs, kvindelig løn- kvinder på ulønnet barselsorlov samt for at de stigende pensionsindbetalinger giver modtager straffet på flere måder. Og det arbejdsløse og syge. ■ de skiftende regeringer et argument for at selv om hun ved at efteruddanne sig for- forringe folkepensionerne. For hvad er søger at tilpasse sig arbejdsmarkedet. begrundelsen for at bibeholde et offent- Det samme gælder lønmodtagere, der i ligt finansieret pensionssystem, når bor- en årrække er syge – for eksempel på gerne nu selv sparer så meget op? Man ser grund af nedslidning i et dårligt arbejds- det næsten for sig. En borgerlig regering, miljø. Disse lønmodtagere bliver tredob- U30 der i det frie valgs hellige navn lader det belt straffet: Ugebrevet A4 har overladt bagsiden til fire unge være op til den enkelte, om han/hun vil 1) De mangler job eller er blevet syge af politikere, som på skift giver deres bud på, hvor have lidt ekstra, mens børnene er små, for samfundsmæssige årsager. velfærden og det danske arbejdsmarked skal bevæge sig hen. Fra venstre så til gengæld at spare lidt på pengene, når 2) De bliver i hverdagen spist af med en ■ Rasmus Prehn, 30 år, sekretariatsleder i livet går på held. For det skal staten da ved væsentligt lavere indtægt, idet både Mindscope, et fagligt uddannelsescenter for gud ikke blande sig i. dagpenge, sygedagpenge og kontant- unge i Esbjerg. Kandidat til Folketinget (S). ■ Ninna Thomsen, 27 år, medlem af SF’s Derudover er arbejdsmarkedspensio- hjælp ligger væsentligt under den løn, hovedbestyrelse og forretningsudvalg. nen fordelingsmæssigt set helt hen i vej- de fik, mens de var i arbejde. ■ Kristian Madsen, 28 år, formand for ret. Et fiktivt eksempel: Eva er specialar- 3) Endelig vil de også som folkepensio- Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. ■ Ellen Trane Nørby, 23 år, kandidat til bejder. Hun har fået tre børn. Hendes nister få en mindre indtægt end andre, Europa-Parlamentet for Venstre. overenskomst dækkede ikke hele barsels- fordi der i en årrække ikke er blevet

UGEBREVET A4 ISSN: 1602-1630