Til Nukissiorfiit

Dokumenttype Del Rapport for overtagelse af kedelcentraler

Dato december 2016

NUKISSIORFIIT

INDIVIDUELLE VARMEMÅLERE OG VARMECENTRALER M.V

NUKISSIORFIIT

Revision 0 Dato 2016-12-19 Udarbejdet pvj Kontrolleret JOHA Godkendt af HFJ

Beskrivelse Individuelle varmemålere og varmecentraler m.v.

Ref. 1110000152-7-001-1 Rapport for overtagelse af kedelcentraler

Rambøll Grønland Imaneq 32, 2.sal · Postboks 850 3900 T 00299 32 40 88 www.ramboll.gl

Indhold 1. Baggrund 1 2. Resumé 1 3. Tidsplan 2 3.1 Tilstandsregistrering 2 3.2 Byggeprogrammer 2 3.3 Projektforslag samt hovedprojekt 2 3.4 Tidsplan for kedelcentraler med afbrydelige elektrokedler 2 4. Kortlægning af kedelcentraler 3 4.1 Nanortalik 3 4.2 3 4.3 Narsaq 4 4.4 Narsarsuaq 5 4.5 Paamiut 5 4.6 Nuuk 6 4.7 Maniitsoq 7 4.8 Kangerlussuaq 8 4.9 9 4.10 Aasiaat 10 4.11 Qasigiannguit 11 4.12 Ilulissat 12 4.13 Qeqertarsuaq 14 4.14 Uummannaq 14 4.15 Upernavik 15 4.16 Tasiilaq 15 4.17 Qaanaaq 16 5. KONKLUSION 16 6. Referencer 17

1-1

1. BAGGRUND

Inatsisartut har på Forårssamlingen 2016 truffet beslutning om, at iværksætte udarbejdelsen af en redegørelse vedrørende en tidsplan for, hvornår alle landets kedel- og varmecentraler kan være overdraget til Nukissiorfiit; fra INI A/S, selvstyrets boligafdelinger, Mittarfeqarfiit med fle- re”.

Denne del rapport belyser en redegørelse indeholdende en tidsplan hvornår alle landets kedel- og varmecentraler kan overdrages til Nukissiorfiit.

2. RESUMÉ

Rambøll har indhentet oplysninger / data på alle offentlige kedelcentraler, der forsyner flere boli- ger uden skelen til kedelcentralens kapacitetstørrelser. Der er ikke set på kedelcentraler i bygder. Det har været vanskeligt at skaffe data på alle kedelcentralerne og det har ikke været muligt at fremskaffe data på samtlige kedelcentraler inden for afleveringsfristen, dette til trods for at vi har kontaktet A/S INI og kommunerne flere gange. Det er dog lykkes at skaffe data på langt de fle- ste kedelcentraler

I forbindelse med udarbejdelse af en tidsplan, er der vurderet på at udvide eksisterende fjern- varme samt at etableret fjernvarmenet de steder, hvor der dag ikke er fjernvarmenet. Mulighe- derne for udvidelse og etablering af fjernvarmenettene er vurderet meget gode, hvor der flere steder er tilbagebetalingstider på mindre end 12 år. En fjernvarmetilslutning kan spare bygnings- ejerne for udgifterne til en udskiftning af de eksisterende oliefyrede kedler, der flere steder er nedslidte. Det skal undersøges nærmere om der ske udvidelser af eksisterende kedelcentraler eller nogle af de nyere kedelcentraler kan virke som standby kedelcentraler, for at kunne klare fjernvarmepro- duktionen i en nødsituation.

I Nanortalik og i Uummannaq kører restvarmeproduktionen i serie med andre kunders kedelcen- traler. Disse anlæg bør lægges om, således at fjernvarmepumper og rest varmepumper køres mod hinanden, dette vil give flere kunder muligheden for at koble sig på Nukissiorfiit rest varme- ledninger og få nedlagt bygningsejernes kedelcentraler. Det skal undersøges nærmere om en el- ler flere af de eksisterende kedelcentraler, kan anvendes som spidslast eller standby varmeværk

I Ilulissat kører forbrændings varmen ligeledes i serie med andre kunderes kedelcentraler. Her bør anlægget ligeledes ombygges således fjernvarmepumperne køre mod hinanden. Kedelcentra- lerne har i dag fået installeret elektrokedler, så olieforbrug er i dag næsten lige nul. Der dog stadigvæk en del andelsboligforeninger og andre private bygning som bruger en del olie til opvarmning, der bør arbejdes hen imod at få disse bygninger på enten fjernvarme, få installe- ret flere elektrokedler eller få varmepumper, så olieforbruget kan fjernes stort set helt. Se også Undersøgelse af affaldsvarmeafsætningsforhold i Ilulissat, dateret 2011.11.2, Rambøll

Nukissiorfiit er i gang med at undersøge muligheder for udvidelsen af vandkraftværket i Qorlor- torsuaq og evt. en øget udnyttelse af vandkraftanlægget i Tasiilaq. I den forbindelse bør der også ses på at udvidet fjernvarmenettet i Qaqortoq og få sammenlagt fjernvarmenettene i Narsaq, så- ledes at bygningsejernes kedelcentraler kan blive nedlagt. Se også Qorlortorsuaq Vandkraftværk, afsætningsgrundlag afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqortoq dateret november 2013, PAP (Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen)

1-2

3. TIDSPLAN

3.1 Tilstandsregistrering I perioden marts – maj 2017, kan der foretages en samlet tilstandsregistrering af samtlige kedel- centraler som ikke er drevet af Nukissiorfiit. I forbindelse med en tilstandsregistrering af kedel- centralerne skal der undersøges om det er muligt at få disse nedlagt, således der bliver færrest mulige kedelcentraler på fjernvarmenettet. Ligeledes skal det undersøges om der er tilstrækkelig backup og reservekapacitet på fjernvarmenettet. De kedelcentraler hvor der kan spares mest olie skal nedlægges først.

3.2 Byggeprogrammer I perioden maj - august 2017, kan der udarbejdelse byggeprogrammer for udvidelse af fjernvar- menettende samt at få etableret fjernvarmenet i Qeqertarsuaq og Upernavik.

3.3 Projektforslag samt hovedprojekt I perioden oktober – december 2017, kan der udarbejdes projektforslag samt hovedprojekt med udbud januar 2018.

3.4 Tidsplan for kedelcentraler med afbrydelige elektrokedler I perioden marts – juni 2017 kan der ske en hurtig overdragelse til Nukissiorfiit i de byer hvor der er vandkraft, og hvor der er etableret elektrokedler eller hvor der i nærmeste fremtid vil blive etableret elektrokedler. Der vil være mindre drift og vedligeholdelse af de kedelcentraler, hvor der er etableret elektrokedler og i mange tilfælde har Nukissiorfiit et kendskab til tilstanden af disse kedelcentraler allerede.

1-3

4. KORTLÆGNING AF KEDELCENTRALER

4.1 Nanortalik Nukissiorfiit har ingen fjernvarmenet i Nanortalik, men leverer restvarme fra elværket til to større kedelcentraler B-64 og B-480, samt andre mindre kedelcentraler. I kedelcentralerne B-1287 og B-134 sker opvarmningen udelukkende via oliefyrede kedler

Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler år

B-64 Iliviieq (INI A/S) B-480 Chemmit Aqqutaa (INI A/S) B-1287 Tunliaritseq (INI A/S) B-134 Isa Fjordurip Aqqutaa (INI A/S)

4.2 Qaqortoq

Qaqortoq har et stort fjernvarmenet, som bliver drevet af Nukissiorfiit og som udnytter overskud el fra vandkraften samt overskudsvarme fra forbrændingsanlægget.

Der er i dag opstillet i alt 4 stk. lavspændingselektrokedler på tilsammen 3.300 kW fordelt med 3 kedler i Qaqortoq på tilsammen 2.700 kW og en enkelt kedel i Narsaq på 600 kW.

I Qaqortoq er bygningerne B-29 Museum, B-134 Politistation, B-163 Pakhus, B-278 Værtshus, B-852 Brugsen, B-998 Posthus, B-1196 Teknisk Forvaltning og B-1254 Hotel Qaqortoq alle udru- stet med oliefyringsanlæg., Her er det oplagt, at tilslutte bygningerne til det eksisterende fjern- varmenet enten fordi, der allerede er etableret fjernvarmerør (B-163) eller fordi fjernvarmeled- ningerne er ført tæt forbi bygningerne (øvrige). En fjernvarmetilslutning kan spare bygningsejer- ne for udgifterne til en udskiftning af de eksisterende oliefyrede kedler, der flere steder er ned- slidte

Der er også mulighed for at koble B-1573 og B-1587 på fjernvarme, således driftsomkostning for disse kedelcentraler vil blive fjernet hos bygningsejeren.

Ovenstående beskrivelse er taget fra ” Qorlortorsuaq Vandkraftværk, afsætningsgrundlag afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqortoq dateret novem- ber 2013, PAP (Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler år 2012 B-17 Døgninstitution 186 19.023 1 x 237 kW B-40 Sømandshjemmet 244 24.961 2 x 172 kW B-145 Great Fur 1640 168.000 2 x 552 kW + Dampkedel på 373 kW B-783 Pissiffik 270 27.626 1 x 119 kW B-809 Tele 198 20.333 1 x 140 kW B-1171 Daginstitution 70 7.162 1 x 30 kW B-1220 Daginstitution 125 12.825 1 x 119 kW B-1320 Plejehjem 461 47.187 2 x 300 kW B-1435 Daginstitution 109 11.153 2 x 178 kW B-1483 Andelsboligforening 263 26.903 2 x 237 kW B-1564 Aldersrenteboliger 110 11.268 1 x 119 kW B-1573 Boligblok 674 69.092 2 x 664 kW B-1587 Boligblok 472 48.399 1 x 451 kW B-1608 Rækkehuse 596 61.008 2 x 797 kW B-xxxx Kollegium (under opførelse) 1 x 235 kW og 1 x 90 kW)

Ovenstående data er taget fra ” Qorlortorsuaq Vandkraftværk, afsætningsgrundlag afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqortoq dateret november 2013, PAP (Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen)”

1-4

4.3 Narsaq Narsaq har flere mindre fjernvarmenet, som bliver drevet af A/S INI.

I Narsaq vil det være en fordel at få koblet flere af disse mindre fjernvarmenet sammen, således at der vil være mulighed for nedlæggelse af flere kedelcentraler med deraf driftsbesparelser til følge

Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler år 2012 B-62 Pilersuisoq 279 28.584 2 x 120 kW B-90 Neqi lager og indkvartering 72 7.410 1 x 47 kW B-178A Kommunal lagerhal 90 9.198 1 x 77 kW B-262 Cafe 52 5.377 1 x 45 kW B-503 Vandrehjem 56 5.786 1 x 27 kW B-622 Boliger (A/S INI) 90 9.198 1 x 77 kW B-644 Blok varmecentral (A/S INI) 3354 343.543 3 x 785 kW + 600 kW el-kedel B-693 Boliger (A/S INI) 56 5.786 1 X 35 kW B-700 Plejehjem 232 23.773 1 x 144 kW B-737 Vuggestue 146 14.966 1 x 125 kW B-738 Levnedsmiddelskolen 1243 1.276.356 2 x 436 kW + ny 1 x 650 kW B-819 Hotel Narsaq 74 7.547 1 X 36 kW B-831 (og 1230) Brugsen 61 6.289 1 x 30 kW B-844 Sygehus 771 78.961 2 x 662 kW B-846 Børnehave 90 9.198 1 x 77 kW B-847 Greenland Minerals and Energy (GME) 86 8.805 1 x 42 kW B-878 Varmecentral 1975 202.355 1 x 843 kW + 1 x 552 kW B-904 Skole og Bibliotek 829 84.904 1 x 300 kW + 1 x 200 kW B-987 Forsamlingshus 276 28.301 1 x 237 kW B-989 Rådhus 553 56.603 2 x 237 kW B-1035 Pakhus 464 47.546 2 x 272 kW B-1067 Brandstation 368 37.735 1 x 178 kW B-1094 Aldersrenteboliger 160 16.352 1 x 77 kW B-1095 A/S INI 138 14.151 1 x 119 kW B-1099D rækkehus (A/S INI) 246 25.157 1 x 119 kW B-1100 Sportshal 608 62.263 2 x 200 kW B-1124 Negi 2571 263.405 1 X 940 kW + 1 x 581 kW B-1137 Rækkehuse 131 13.443 1 x 113 kW B-1213 Rækkehus, Avannarlernut A/S INI 133 13.585 1 x 64 kW

Ovenstående data er taget fra ” Qorlortorsuaq Vandkraftværk, afsætningsgrundlag afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqortoq dateret november

2013, PAP (Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen)”

1-5

4.4 Narsarsuaq

Narsarsuaq har et større fjernvarmenet, dette bliver drevet af Mittarfeqarfiit.

Restvarmen fra elværket bliver udnyttet.

For at sikre en fuld udnyttelse af restvarmen fra elværket, samt en nedlæggelse af flere kedel- centraler bør fjernvarmenettet udvides, således der kunne spares på olien samt drift og vedlige- holdelse af kedelcentralerne

Bygning MWh i Liter olie i Eksist. oliekedler år år 2015

B-3 Elværk spidslastkedel for restvarmepro- 33.423 1x 262 kW duktion B-5 Varmecentral for Boligblok B5,B6,B7 og 104.417 2 x 460 kW + 1x 408 kW B29 B-5 Lav tryk dampkedel for vaskeri 12.655 1 x 186 kW B-16 Brandstation 24.822 1 x 105 kW B-30 Adm. Bygning 9.075 1 x 52 kW B-32 Turist hotel 28.587 1 x 291 kW B-33 Boligblok B33 og hotel transit B9 66.006 1 x 465 kW B-64 Hangar, ude af drift 0 1 x 184 kW B-65 Smedeværksted 10.035 1 x 87 kW B-84 Hangar 83.412 1 x 174 kW +1 x 93 kW B-91 Terminal bygning 46.759 2 x 184 kW B-92 Hotellet 57.825 1 x 291 kW +1 x 174 kW B-106 Vandværk 896 1 x 20,9 kW

4.5 Paamiut Paamiut har et stort fjernvarmenet, som bliver drevet af Nukissiorfiit og som udnytter restvar- men fra elværket, byen har ingen ret mange kedelcentraler. Kedel central B-994 kunne med for- del kobles på Nukissiorfiits fjernvarmenet, således der kan spares drift og vedligeholde af nettet

Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler år

B-994, Prinsesse Benedikte Aqquserna 2 x??? kW

.

1-6

4.6 Nuuk Nuuk har seks fjernvarmenet, fire af disse bliver drevet af Nukissiorfiit, Nuuk net (VVR), Nuussu- aq net (VVN), Kangillinnguit net (VVK) og Qinngorput net (VVQ). De to andre fjernvarmenet Ku- jallerpaat og B-319 Skolehjem bliver drevet af A/S INI.

Nukissiorfiit udnytter overskuds el fra vandkraften og køber overskudsvarme fra forbrændingsan- lægget.

Der er i dag opstillet i alt fem 10 kV elektrokedler på tilsammen 27,4 MW, med 3 kedler i Nuuk net, 1 kedel i Nuussuaq net og 1 kedel i Qinngorput net.

Der en del andre små 0,4 kV elektrokedler, fordelt rundt i byens mindre kedelcentraler, disse mindre elektrokedler køre i serie med eksisterende oliekedler og oliefyr starter normalt kun op hvis elektrokedel er afbrudt i tilfælde af stop af vandkraften.

Mange af disse kedelcentraler (som ikke er drevet af Nukissiorfiit), hvor der installerede elektro- kedler bærer præg af manglende driftsvedligeholdelse og opsyn. Dette skyldes indsættelse af elektrokedel, som er blevet den primære varmeforsyning. Oliefyrene står derfor for det meste standby, og der bliver ikke tænkt på drift og vedligeholdelse af kedelcentralen, når Nukissiorfiit i forvejen søger for drift og vedligeholdelse af elektrokedlen. Det vil i flere tilfælde være oplagt at koble disse kedelcentraler til Nukissiorfiit store fjernvarme- net og derved fjerne drift og vedligeholdelsen af disse kedelcentraler.

I reference bilag 3 er der beskrevet hvorledes man kunne fremføre en ny fjernvarmeledning og derved nedlægge af kedelcentralen i B-391, Farip Aqqutaa. I byggeprogrammet for sammenlæg- ning Nuuk net og Nuussuaq er der redegjort for, hvor meget olie der kan spares, ved at sammen- lægge fjernvarmenettene. Der er ikke redegjort for meget, der kan spares på drift vedligeholdel- se af eksisterende kedelcentralerne.

Bygning El MWh i Liter Eksist. Oliekedler + el-kedel MWh i år olie år 2015 2015 B-1484 Alderdomshjem 1.112 B-319 Skolehjem 3.718 2x470 kW, 1x628 kW +750 kW el- kedel B-450 Kujallerpaat (GTO lejren) / A/S INI 1.311 B-1344 Airgreenlands boliger 1.013 B-2237, Avaalaqiaq (ved badesøen) 1.000 2x320 kW + 300 kW el-kedel B-1347 Egtmontgården 701 B-1979, Manngua 15 / Iserit A/S 22.000 2x260 kW (ingen el-kedel) B-2667 Jagtvej 8 / Iserit A/S 1x70 kW (ingen el-kedel) B-1767 Niels Hammekensvej 5 / Iserit A/S 1x70 kW (ingen el-kedel) B-1767 Niels Hammekensvej 20 / Iserit A/S 1x260kW + ny 1x263 kW (ingen el- kedel) B-1866 Niels Hammekensvej 23 / ??? Andelsboligforeningen Asanninnerup Qaqqaa B-2430 Eqalugalinnguit andelsboligforenin- ??? gerne Minneq, Eqaluaq og Siulleq.

se også følgende bilag: Tilstandsvurdering af Kedelcentral B-2737 Avaalaqiaq dateret 2007.07.01, Rambøll.

Tilstandsrapport af kedelcentral B-391, Farip Aqqutaa 7 dateret april 2010, Rambøll Byggeprogram for fjernvarmeforbindelse af VVN/HNV i Nuuk dateret september 2013

1-7

4.7 Maniitsoq

Maniitsoq har et stort fjernvarmenet, som bliver drevet af Nukissiorfiit og det udnytter restvar- men fra elværket, samt forbrændings varme. Byen har ikke ret mange kedelcentraler. Kedel cen- tral B-1010 kunne med fordel kobles på Nukissiorfiits fjernvarmenet.

Maniitsoq, placeret i Midtgrønland, er meget interessant. Fjernvarmeinfrastrukturen er veludbyg- get, og fjernvarmenettet er nu så stort, at spidslast producerer store dele af varmen. Stort set al restvarme fra el-produktionen udnyttes, men kan fortsat optimeres. Der er ligeledes mulighed for at udvide affaldsforbrændingen. Der er følgende bemærkelsesværdige erfaringer:

 Restvarmen fra el-produktionen dækker ca. 30 % af den samlede varmeproduktion;  Motoranlæggene udnytter over 80 % af den samlede ind fyrede brændselsenergi til at le- vere nyttiggjort el og varme;  Varme fra affaldsvarme dækker 5 % af varmeforbruget;  Spidslast dækker 64 % af varmeforbruget;  Spidslastkedler kører med en virkningsgrad på 91 %.

Bygning Årlig MWh Liter olie Eksist. oliekedler

B-1010 Ældrebolig, Niels 1 x 60 kW Lynge-P Aqquserna 1

1-8

4.8 Kangerlussuaq

Kangerlussuaq har to fjernvarmenet, som bliver drevet af Mittarfeqarfiit, Anlæg nord (gl. civile side) og anlæg syd (gl. base side).

I anlæg nord bliver restvarmen fra elværket udnyttet. I anlæg syd sker opvarmning udelukkende fra oliefyret kedel.

For at sikre en fuld udnyttelse af restvarmen fra elværket, samt en nedlæggelse af flere kedel- centraler bør fjernvarmenettet udvides, således der kunne spares på olien samt drift og vedlige- holdelse af kedelcentraler

Kortlægning af kedelcentraler som kunne overtages af Nukissiorfiit. Bygning Årlig MWh Liter olie i Eksist. oliekedler år 2015 B-665 Gl. Dininghall / 737.724 3 x 4,12 MW dampkedler fabr. Danstoker type GLV DHA 6,3 t/h B-518 / forsvaret ? 2 X 268 kW B-516 / forsvaret ? 1 x 114 kW fabr. Tasso B-11 KVV / Mittarfeqarfiit 406.660 2 x 1395 kW + 1 x 1535 kW B-415 kedelcentral / GLV 273.510 1 x 580 kW + 1 x 720 kW B-24 kedelcentral / GLV 69.193 2 x 152 kW B-414 GLV Hangar 35.003 1 x 186 kW B-741 Råvandspumpehus 27.282 1 x 120 kW / GLV B-100 elværk (Havnen) ? 1 x 105 kW B-508 Nødgeneratoran- 1 x 51 kW læg B-576 Vaskeri 70.034 1 x 60 kW fabr. Tasso B-466 / B.O.Q 50.054 1 X 60 kW fabr. Tasso B-76 Brandstation 33.657 3 x 37,5 kW fabr. Tasso B-500 Tårnet 29.455 1 x 65 kW fabr. Tasso B-462 Roost / O-club 27.900 1 x 150 kW fabr. Dantherm B-48 P2 3.254 1 x 87 kW B-506 gl. brandstation 41.042 1 x 200 kW B-385 Umimmak 79.211 2 x 436 kW B-425 Bolig 5.864 ? B-528 Lagerhal 21.441 1 x 350 kW B-528 Værksted 26.218 1 x 150 kW

se også følgende bilag: Tilstandsvurdering af forsyningsanlæg i Kangerlussuaq, bilag 3 varmeforsyning dateret 2007

1-9

4.9 Sisimiut

Sisimiut har tre fjernvarmenet, som bliver drevet af Nukissiorfiit og som udnytter overskuds el fra vandkraften samt overskudsvarme fra forbrændingsanlægget.

Nukissiorfiit arbejder hen imod at få koblet disse tre fjernvarmenet sammen således, der i Sisi- miut i fremtiden vil være et stort sammenhængende fjernvarmenet. I forbindelse med sammen- lægningen vil der være mulighed for at få koblet nye fjernvarmekunder på nettet og derved vil der være mulighed for nedlæggelse af flere kedelcentraler.

Der er i dag opstillet et 10 kV elektrokedel på elværket og en række mindre 0,4 kV elektrokedler decentralt i nettene. I forbindelse med sammenlægning af fjernvarmenettene og derved nedlæg- gelse af flere kedelcentraler, vil man få mulighed for at flytte tiloversblevne elektrokedler til eksi- sterende kedelcentraler på Akia.

Planlagt udvidelse af fjernvarmenettet i Sisimiut taget fra: Rådgiverudbudsprojekt for Sammenkobling FV-net 1 og FV-net 3 forbi svømmehal i Sisimiut dateret 20 december 2016

Kortlægning af kedelcentraler som kunne overtages af Nukissiorfiit. Bygning El MWh MWh i Liter olie Eksist. Oliekedler + el-kedel i år år 2015 B-845 Idrætshallen 70.423 2x350 kW + 150 kW el-kedel B-902 Rådhus 52.115 2x480 kW + 180 kW el-kedel B-1295 Teknik og 22.842 1x180 kW Miljø/SKAT/Bibliotek B-1487 Bygge-og anlægsskolen (KTI) 25.000 1x775 kW + 1x1186 kW+300 kW el-kedel B-1974 Råstofsskolen 57.313 1x140 kW B-617 Kollegie/Kantine 8.000 2x771 kW + 225 kW el-kedel B-1525 Ældrebolig v. Niviarsiaq 19.383 2x240 kW + forbrændingsvarme B-563 Forsamlingshus 10.000 1x60 kW B-47 Højskole 55.000 1x201 kW + 1x130 kW B-733A Røde kors 16.216 1x120 kW B-733B Børnehave Sisi

1-10

4.10 Aasiaat

Aasiaat har tre fjernvarmenet net 1, net 2 og net 3. Net 1 og net 2 bliver drevet af Nukissiorfiit. Net 3 bliver drevet af Qaasuitsup Kommune. På net 1 leveres der restvarme fra elværk og net 2 sker opvarmningen udelukkende fra oliefyre- de kedler. På Net 3, leveres der varme fra byens affaldsforbrænding samt en række back-up oliekedler ved affaldsforbrændingen og ved GU skolen.

I Aasiaat vil det være en fordel at få koblet disse tre fjernvarmenet sammen, således at rest varmen fra elværket og forbrændingen kan udnyttes fuldt ud. I forbindelse med sammenlægnin- gen vil der være mulighed for at få koblet nye fjernvarmekunder på nettet og derved vil der være mulighed for nedlæggelse af flere kedelcentraler.

I Aasiaat udnyttes restvarmen fra el-produktion ikke fuldt ud. Kun omkring 38 % af den over- skudsvarme, der frigives i dieselmotorerne ved el-produktion, bliver udnyttet i dag og leveres til Net 1. Dette er 19 % af brændselsenergien som vist på Figur nedenfor.

Indhentning af ovennævnte data fra Konsulentundersøgelse om Vedvarende Energi ved Aasiaat og Qasigiannguit, dateret november 2016, Ram- bøll

Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler normalt år B-1228 Varme 1660 1 x 370 kW B-1228 Spædevand 1419 2 x 1000 kW B-1023 Kommune Adm. 460 1 x 87 kW + 1 x 198 kW B-1350 Lufthavn 443 1 x? kW B-999 Domfældte 443 1 x 64 kW + 1 x 119 kW B-1340 INI, varmecentral 350 2 X 70 kW B-179 Tele 232 1 x 105 kW B-650 Forsamlingshus 221 1 x? kW B-1291 INI Varmecentral 213 2 X 37,5 kW B-1028 INI Varmecentral 211 1 x 180 kW B-246 INI Varmecentral 194 1 x 120 kW

Indhentning af ovennævnte data er taget fra Dispositionsforslag for Qasigiannguit og Aasiaat dateret 22.6.2016, INUplan, PAP og NIRAS

1-11

4.11 Qasigiannguit

Qasigiannguit har to fjernvarmenet (Net 1 og net 2), som bliver drevet af Nukissiorfiit.

I net 1 leveres restvarme fra elværk og net 2 sker opvarmningen udelukkende via oliefyret kedel.

I Qasigiannguit vil det være en fordel at få koblet disse to fjernvarmenet sammen, således at rest varmen fra elværket kan udnyttes fuldt ud. I forbindelse med sammenlægningen vil der være mulighed for at få koblet nye fjernvarmekunder på nettet og derved vil der være mulighed for nedlæggelse af flere kedelcentraler.

I Qasigiannguit udnyttes restvarmen fra el-produktionen ikke fuldt ud. Kun 59 % af overskuds- varmen, der frigives i dieselmotorerne ved el-produktion, udnyttes i dag i det ene af byens to fjernvarmenet. Årsagen hertil skyldes hovedsagelig et for lille fjernvarmenet samt et afkølings- problem hos kunderne. Det kan ikke afvises, at årsagen yderligere kan skyldes kapacitetsbe- grænsninger i produktionsanlægget

Indhentning af ovennævnte data fra Konsulentundersøgelse om Vedvarende Energi ved Aasiaat og Qasigiannguit, dateret november 2016, Ram- bøll

Bygning MWh i Liter olie Eksist. oliekedler normalt år B-709 Fiskefabrik, varme 2995 1 x 1450 kW B-480 Lager, Havnen 1020 2 x 464 kW B-68 Butik. 422 1 x? kW B-721 Sportshal 280 1 x 184 kW B-150 Kommuens Adm 262 1 x 178 kW B-385 Forsamlingshus 222 1 X? kW B-702 Tele 189 1 x 178 kW B-381 Brandstation 188 1 x 150 kW B-439 Vuggestue 168 1 x 178 kW B-203 Gl. butikl 146 1 x 178 kW B-158 Butik varmelager 100 1 x? kW

Indhentning af ovennævnte data er taget fra Dispositionsforslag for Qasigiannguit og Aasiaat dateret 22.6.2016, INUplan, PAP og NIRAS

1-12

4.12 Ilulissat

Ilulissat har fire fjernvarmenet, to af disse bliver drevet af Nukissiorfiit, et stort net 1 og et lille net 2 (B-1440). De to andre fjernvarmenet er forbrændingsnet som forsyner INI`s kedelcentraler B-1034 og B-1198 samt Nukissiorfiit kedelcentral B-1440. Det sidste fjernvarmenet er ved B- 1485.

Nukissiorfiit udnytter overskuds el fra vandkraften og køber overskudsvarme fra forbrændingsan- lægget.

Elektrokedlerne i Ilulissat er ret nye, men mange af de oliefyrede kedelcentraler er af ældre dato. Det kunne være fordel at koble fjernvarmenettende sammen således, at mange af de ældre ke- delcentraler kunne nedlægges.

Bygning El MWh i Liter Eksist. Oliekedler + el-kedel MWh i år olie år 2015 2015 B-11 Pissiffik ? kW +1x90 kW el-kedel B-120 Royal Greenland ? kW + 1x375 kW, 1x600 kW el- kedel B-126 Børnehjem ? kW +1x75 kW el-kedel B-172 Angaju ? kW +1x45 kW el-kedel B-612 Butik Knud Pedersen ? kW +1x60 kW el-kedel B-636 Brandstation ? kW +1x90 kW el-kedel B-671 SPS Skolen ? kW +1x300 kW el-kedel B-750 Vuggestue ? kW +1x60 kW el-kedel B-889 KNI lager pakhus ? kW +1x300 kW el-kedel B-947 Fritidsklub ? kW +1x45 kW el-kedel B-963 Kommunekontor 1x178 kW, 1x330 kW +1x150 kW el-kedel B-986 Jørgen Brøndlund Skolen 2x295 kW, 1x180 kW +375 kW el- kedel B-1032 Beskyttet pensionat ? kW +45 kW el-kedel B-1034 INI kedelcentral ved Atersuit 3x436 kW + 2x450 kW el-kedler B-1120 Nukariit Børnehave ? kW +1x45 kW el-kedel B-1128 Hotel Arctic ny + gammel del ? kW +1x45+1x105 kW el-kedel B-1138 Lufthavn ? kW +1x375 kW el-kedel B-1198 INI kedelcentral v. Marus Sivertseri 2x580 kW + 2x225 kW el-kedler Aqq B-1237 Fritidshjem Marralinnguaq ? kW +1x30 kW el-kedel B-1256 Hangar (Lufthavnen) ? kW +1x75 kW el-kedel B-1311 Indkvartering Sermermiut Aqq. ? kW +1x30 kW el-kedel B-1340 Centermarked ? kW +1x90 kW el-kedel B-1366 8 boliger på Niels Dorph-ip Aqq. ? kW +1x60 kW el-kedel B-1368 Pissiffik ? kW +1x225 kW el-kedel B-1371 Blokke på Niels Dorph-ip Aqq. ? kW +1x75 kW el-kedel B-1410 Sikkerneq Børnehave ? kW +1x30 kW el-kedel B-1485 INI ved Nasiffik ? kW +1x600 kW el-kedel B-1568 Sillit Skolen ? kW +1x180 kW el-kedel B-1583 Kollegier Sermermiut ? kW +1x180 kW el-kedel B-1600 Hotel Icefjord ? kW +1x150 kW el-kedel B-1665 Baggers radiobutik og kontorer ? kW +1x45 kW el-kedel B-1670 Kollegier Kaaleeraq ? kW +1x225 kW el-kedel B-1702 EMJ Entreprenør ? kW +1x75 kW el-kedel B-1720 SPS kollgiet Qoororsuup Aqq ? kW +1x225 kW el-kedel B-1943 Ny bygning ved B-1717 ? kW +1x225 kW el-kedel B-1960 Nyt vandrehjem v. N25 ? kW +1x75 kW el-kede B-1970 Nyt kontorhus ved B-1665

1-13

I Ilulissat kører forbrændings varmen i serie med andre kunderes kedelcentraler, her bør anlæg- get ombygges således fjernvarmepumperne køre mod hinanden, Kedelcentralerne har i dag fået installeret elektrokedler, så olieforbrug er i dag næsten lige nul. Ved at ændret forbrændingsvarme nettet til et fjernvarmenet hvor pumperne køre mod hinan- den, vil give mulighed for at koble flere kunder på fjernvarmenettet og få udnyttet forbrændings- varmen samt overskuds el fra vandkraften. For at spare på drift og vedligeholdelse af kedelcentralerne, bør der kikkes på mulighed for ned- lægges af nogen af kedelcentralerne.

Principdiagram af nuværende forhold:

Principdiagram af forslået ændring

Se også Undersøgelse af affaldsvarmeafsætningsforhold i Ilulissat, dateret 2011.11.2, Rambøll

1-14

4.13 Qeqertarsuaq

Qeqertarsuaq har ingen fjernvarmenet og derved ingen udnyttelse af elværkets restvarme.

Det være en fordel at tænke på få etableret røggasveksler, HT-veksler og LT-veksler på elværket samt få etableret et fjernvarmenet op til nævnte kedelcentraler samt andre kunder, som ligger tæt på det nye fjernvarmenet, ligeledes kunne der med fordel blive etableret en ny fælles spids- last varmeværk på elværket. En fjernvarmetilslutning kan spare bygningsejerne for udgifterne til en udskiftning af de eksisterende oliefyrede kedler, der flere steder er nedslidte.

I Qeqertarsuaq var der et el salg på 3.195.034 kWh i 2014, med et skønnet tab i el-nettet på 10 % vil el-produktionen være omkring 3550 MWh. Med en samlet elværks virkningsgrad på 80 %, vil de være muligt at sælge det samme i varme 3550 MWh svarende til 356.318 liter olie.

Med en nuværende oliepris på kr. 5,75 pr. liter olie, svarende dette til indtægt på kr. 2.048.830.

Etablering omkostningerne for et fjernvarmenet og restvarmeudstyr i Qeqertarsuaq er skønnet til omkring 15 millioner dette giver en simpel tilbagebetaling tid på 6,11 år.

For infrastruktur projekter af denne art, hvor den tekniske/ økonomiske levetid er omkring 40-50 år er tilbagebetalingstider på mindre end 12 år meget meget fine. Prioriteringsfaktoren er væ- sentlig under de 0,7 og hører derfor med sine (0,13-0,15) til blandt nogen af de ’lavest hængen- de projekter’ der bør til vælges først. Den rigtige fremgangsmåde på udvælgelse og prioritering af projekter er naturligvis at foretage en reel nuværdiberegning for projekterne.

Bygning Årlig MWh Liter olie i Eksist. oliekedler år 2012 B-489 Plejehjem 62.562 B-425 Skolen 64.551 2x308 kW B-584 Hallen 22.198 1x119 kW B-510 kommunen 26.823 1x119 kW B-812, som forsyner B- 804 – B-811

4.14 Uummannaq

Nukissiorfiit har ingen fjernvarmenet i Uummannaq, men levere restvarme fra elværket til nogle af de ovennævnte kedelcentraler. Rest varmen køre i serie med kedelcentraler, og Nukissiorfiit har ingen varmetjeneste i Uummannaq

Bygning Årlig MWh Eksist. oliekedler

B-8 B-195 Skole B-272 2 x ?? B-394 B-395 B-905 Hallen B-710 Kommunekontoret B-1494

1-15

4.15 Upernavik

Upernavik har ingen fjernvarmenet og derved ingen udnyttelse af elværkets restvarme.

Det være en fordel at tænke på få etableret røggasveksler, HT-veksler og LT-veksler på elværket samt få etableret et fjernvarmenet til ovennævnte kedelcentraler samt andre kunder, som ligger tæt på det nye fjernvarmenet, ligeledes kunne der med en fordel blive etableret en nyt fælles spidslast varmeværk på elværket. En fjernvarmetilslutning kan spare bygningsejerne for udgif- terne til en udskiftning af de eksisterende oliefyrede kedler, der flere steder er nedslidte.

I Upernavik var der en el salg på 3.895.810 kWh i 2014, med et skønnet tab i el-nettet på 10 % vil el-produktionen være omkring 4.300 MWh. Med en samlet elværks virkningsgrad på 80 %, vil de være muligt at sælge det samme i varme 4.300 MWh svarende til 430.130 liter olie.

Med en nuværende oliepris på kr. 5,75 pr. liter olie, svarende dette til indtægt på kr. 2.473.250

Etablering omkostningerne for et fjernvarmenet og restvarmeudstyr i Upernavik er skønnet til omkring 15-18 millioner dette giver en simpel tilbagebetaling tid på 5 - 7 år.

For infrastruktur projekter af denne art, hvor den tekniske/ økonomiske levetid er omkring 40-50 år er tilbagebetalingstider på mindre end 12 år meget meget fine. Prioriteringsfaktoren er væ- sentlig under de 0,7 og hører derfor med sine (0,13-0,15) til blandt nogen af de lavest hængende frugter. Den rigtige fremgangsmåde er naturligvis at foretage en reel nuværdiberegning for pro- jekterne.

Bygning Årlig MWh Liter olie i Eksist. oliekedler

B-915 Kommunekontor ? B-656 Posthus ? B-1090 sygehus ? B-1091 Alderdomshjem ? B-1252 Brandstation ? B-945 Skole mm ? B-1711 Kulturhuset 2 x 125 kW

Se DISPOSITIONSFORSLAG for Afsætning af restvarme, Upernavik Rambøll Sag.: 66731 dateret 2006.11.15, Rambøll

4.16 Tasiilaq

Vandkraftværket ved Tasiilaq producerer kun elektricitet til lys og kraft, og der er ingen elektro- kedler til evt. udnyttelse af overskuds el i byen.

Om det kan betale sig at opsætte elektrokedler eller evt. varmepumper, bør undersøges nærme- re.

Bygning Årlig MWh Liter olie i Eksist. oliekedler

B-500 2 x 178 kW B-1220 1 x ? B-1341 ? B-1671 ? B-1045 ? B-1424 2 x 200 kW B-1313 2 x 330 kW B-1720 B-1245 B-1109 2 x 330 kW

1-16

4.17 Qaanaaq

I fjerntliggende byer som Qaanaaq tæt ved Nordpolen og med kun godt 600 indbyggere er ud- fordringen effektiv udnyttelse af enhver ressource – herunder energiressourcerne.

Da det grundet placeringen og forholdene er knapt med lokale energiressourcer (herunder VE) er målet at minimere forbruget af tilsejlet arktisk gasolie på den mest omkostningseffektive måde.

Byens el- og varmeforsyning dækkes af dieselmotorer og spidslastkedler. Fra el-produktionen udnyttes restvarmen i byens fjervarmenet. Energiforsyningen viser bemærkelsesværdig høj energieffektivitet:

 Overskudsvarmen fra el-produktionen dækker ca. 70 % af den samlede varmeproduktion;  Motoranlæggene udnytter lidt mere end 89 % af den samlede ind fyrede brændselsenergi til at levere nyttiggjort el og varme;  Spidslastkedlerne kører med virkningsgrad på 97 %.

Fjernvarmeinfrastrukturen samt optimal udnyttelse af temperaturpotentialer i energiprocesserne er nøglen til denne høje energieffektivitet. Erfaringerne fra Qaanaaq er forbillede for de effektivi- tetsforbedringer, som foreslås i de byer der har restvarme og de byer som ikke har restvarme udnyttelse.

Qaanaaq har gennem mange år haft det mest effektive dieselmotor- og spidslastanlæg i Grøn- land, sammenlignet med andre værker som er i drift 24/7. (Artikel fra Fjernvarmen 12/2006).

Desværre viser Qaanaaq efter 2010 en tendens til at være stagneret og endog gå i negativ ret- ning. Hvad dette skyldes, bør Nukissiorfiit se på med største alvor. Et nyt kraftvarmeværk er ble- vet opført i sommeren 2015.

5. KONKLUSION

I forbindelse med udarbejdelse af en tidsplan for overtagelse af kedelcentraler er der i flere byer tænkt på udvidelse af fjernvarmenettende eller en etablering af fjernvarmenet, en udvidelse eller etablering af fjernvarmenet giver flere fordele.

Med fjernvarme får man leveringssikkerhed og mindre vedligeholdelse af kedelcentralerne, og man har mulighed for at få de større kedelcentraler med på fjernvarmenettet som standby var- meværk.

Med fjernvarme kan forskellige energikilder udnyttes, fordi et fjernvarmesystem kan omstilles til at køre på andre overskudsenergikilder, som f.eks., restvarmeproduktionen fra elværkerne, over- skudsvarme fra forbrænding (affald), solenergi, varmt vand fra undergrunden, overskuds el fra vandkraften eller vindenergi.

Det giver mulighed for at udnytte præcis den energikilde, der er mest af i samfundet, og dermed er fjernvarme også fremtidssikret - både af hensyn til at finde den mest økonomiske og den mest miljøvenlige løsning.

1-17

6. REFERENCER

Reference bilag:

1. Dispositionsforslag for Qasigiannguit og Aasiaat vandkraft dateret 22.6.2016, Inuplan, PAP og NIRAS 2. Tilstandsvurdering af Kedelcentral B-2737 Avaalaqiaq dateret 2007.07.01, Rambøll. 3. Tilstandsrapport af kedelcentral B-391, Farip Aqqutaa 7 dateret april 2010, Rambøll. 4. Tilstandsvurdering af forsyningsanlæg i Kangerlussuaq, bilag 3 varmeforsyning dateret 2007 5. Undersøgelse af affaldsvarmeafsætningsforhold i Ilulissat, dateret 2011.11.2, Rambøll. 6. Qorlortorsuaq Vandkraftværk, afsætningsgrundlag afbrydelig elvarme Narsaq og Qaqor- toq dateret november 2013, PAP (Ingeniørfirmaet P.A. Pedersen) 7. Byggeprogram for fjernvarmeforbindelse af VVN/HNV i Nuuk dateret september 2013 8. Konsulentundersøgelse om vedvarende energi ved Aasiaat og Qasigiannguit dateret no- vember 2016, Rambøll 9. DISPOSITIONSFORSLAG for Afsætning af restvarme, Upernavik Rambøll Sag.: 66731 da- teret 2006.11.15, Rambøll 10. Fjernvarme i Qeqertarsuaq et bachelorprojekt udarbejdet af to maskinmester studerende dateret 07-06-2012. 11. Rådgiverudbudsprojekt for Sammenkobling FV-net 1 og FV-net 3 forbi svømmehal i Sisi- miut dateret 20. december 2016