Onsdag den 8. november 2017 (D) 1

ikke længere tør færdes, og hvor ambulancer må vente på politi- eskorte for at rykke ind, nu også er blevet et reelt problem i mindre provinsbyer, som f.eks. i Ringparken i Slagelse, og hvordan mener 15. møde ministeren at vi bør løse dette problem? Onsdag den 8. november 2017 kl. 13.00 (Spm. nr. S 137, skr. begr.). 6) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af: Dagsorden Rasmus Nordqvist (ALT) Er ministeren bekendt med det arbejde, der lige nu foregår i EU, 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). hvor man er i gang med at opdatere EU's køreplan for 2050, altså det, man i EU kalder mid-century roadmap, således at vi skal nå 100 pct. reduktion af drivhusgasudledning i 2050, og altså ikke som nu mindst 80 pct., og bakker ministeren op om dette? 1) Til finansministeren af: (Spm. nr. S 107). Benny Engelbrecht (S) Er det fortsat ministerens og regeringens ønske ikke at fremlægge 7) Til sundhedsministeren af: konkrete initiativer, der skal medføre den foreslåede besparelse i Flemming Møller Mortensen (S) overførselssystemet på 5,25 mia. kr. i 2025, eller kan ministeren løf- Er det et udtryk for Venstres og regeringens samlede holdning til te sløret for, hvornår regeringen vil fremlægge konkrete elementer brugerbetaling i sundhedsvæsenet, når Venstres spidskandidat i Re- herfor, så både danskerne og Folketinget kan tage stilling til regerin- gion Midtjylland, Carsten Kissmeyer (V), udtaler, at »Man kunne gens politik? godt have en vis grad af brugerbetaling, for eksempel når man går til (Spm. nr. S 141). lægen.«, i artiklen »Brugerbetalt sundhed i spil« fra Herning Folke- blad den 13. maj 2015? 2) Til beskæftigelsesministeren af: (Spm. nr. S 122, skr. begr.). Carl Valentin (SF) Mener ministeren stadig, at det er forsvarligt at reducere Arbejdstil- 8) Til sundhedsministeren af: synets bevillinger yderligere, som der lægges op til med regeringens Rasmus Prehn (S) finanslovsforslag, når en undersøgelse fra COWI viser, at udviklin- Mener ministeren, at der er behov for nationale tiltag, herunder op- gen fra 2008 til 2016 har været, at antallet af tilsynsbesøg på virk- tag af flere danske medicinstuderende, for at løse problemerne med somheder er faldet fra over 60.000 til langt under 50.000, og at an- manglende sprogkvalifikationer på danske sygehuse? tallet af reaktioner ved konstaterede overtrædelser er faldet fra godt (Spm. nr. S 139). 35.000 til under 24.000, og det samtidig går den forkerte vej med 2020-målene for arbejdsmiljø? 9) Til kulturministeren af: (Spm. nr. S 142, skr. begr.). Henrik Brodersen (DF) Mener ministeren, at der kan være en risiko for, at den journalistiske 3) Til beskæftigelsesministeren af: mediestøtte, der oprindelig blev givet som en distributionsstøtte, kan Carl Valentin (SF) virke som konkurrenceforvridende statsstøtte i forhold til mediehu- Hvilke initiativer planlægger ministeren at iværksætte for at undgå, senes drift af erhvervsvirksomhed i andre brancher? at udviklingen i Arbejdstilsynet ender ligesom udviklingen i SKAT, (Spm. nr. S 143). hvilket påpeges at være en reel risiko af projektleder på COWI-rap- porten og arbejdsmiljøekspert Per Tybjerg Aldrich? 10) Til kirkeministeren af: (Spm. nr. S 146, skr. begr.). Christian Langballe (DF) Vil ministeren forklare, hvilke bevæggrunde ministeren har for at 4) Til udlændinge- og integrationsministeren af: kalde et burkaforbud eller maskeringsforbud, som regeringen selv Jeppe Jakobsen (DF) tilslutter sig, for »tåbeligt«? Mener ministeren, at det er de rigtige, der bliver taget hensyn til, når (Spm. nr. S 147, skr. begr.). Avnstrup Børnegård i Lejre Kommune opsiges og dermed reelt luk- kes for at gøre plads til et flygtningecenter i bygningerne? 11) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: (Spm. nr. S 84). Kaare Dybvad (S) Hvad mener ministeren om, at ngo’ere oplever, at flere og flere får 5) Til udlændinge- og integrationsministeren af: svært ved at betale huslejen? Henrik Brodersen (DF) (Spm. nr. S 144). Hvad er ministerens holdning til, at ghettoområder og lovløse paral- lelsamfund, hvor hjemmehjælpere, postansatte og parkeringsvagter 2 Onsdag den 8. november 2017 (FM )

12) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: Titler på de anmeldte sager vil fremgå af www.folketingstidende.dk Kaare Dybvad (S) (jf. ovenfor). Hvad mener ministeren om manglen på socialt blandede boligområ- der, der eksempelvis resulterer i, at antallet af overklasseskoler og underklasseskoler ifølge Arbejdernes Erhvervsråd er steget markant siden 2007? (Spm. nr. S 145). Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Kl. 13:01

Kl. 13:00 Formanden (Pia Kjærsgaard): Det første spørgsmål er til finansministeren af Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet. Meddelelser fra formanden Kl. 13:01

Formanden (Pia Kjærsgaard): Spm. nr. S 141 Mødet er åbnet. 1) Til finansministeren af: Benny Engelbrecht (S): I dag er der følgende anmeldelser: Er det fortsat ministerens og regeringens ønske ikke at fremlægge konkrete initiativer, der skal medføre den foreslåede besparelse i Erhvervsministeren (Brian Mikkelsen): overførselssystemet på 5,25 mia. kr. i 2025, eller kan ministeren løf- te sløret for, hvornår regeringen vil fremlægge konkrete elementer Lovforslag nr. L 73 (Forslag til lov om sikkerhed for gasanlæg, gas- herfor, så både danskerne og Folketinget kan tage stilling til regerin- installationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven)), gens politik?

Lovforslag nr. L 74 (Forslag til lov om ændring af lov om medarbej- Formanden (Pia Kjærsgaard): derinvesteringsselskaber. (Ophævelse af revisionsbestemmelse)) og Værsgo for en oplæsning. Kl. 13:01 Lovforslag nr. L 75 (Forslag til lov om ændring af lov om EKF Dan- marks Eksportkredit. (Bestemmelse om udbyttepolitik, rammer for Benny Engelbrecht (S): en udbyttepolitik og bestemmelse om omfattelse af arkivloven)). Tak, formand. Er det fortsat ministerens og regeringens ønske ikke at fremlægge konkrete initiativer, der skal medføre den foreslåede Kulturministeren (Mette Bock): besparelse i overførselssystemet på 5,25 mia. kr. i 2025, eller kan ministeren løfte sløret for, hvornår regeringen vil fremlægge konkre- Lovforslag nr. L 76 (Forslag til lov om ændring af folkeoplysnings- te elementer herfor, så både danskerne og Folketinget kan tage stil- loven. (Ny struktur for Folkeuniversitetet)). ling til regeringens politik? Kl. 13:01 Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Formanden (Pia Kjærsgaard): Lovforslag nr. L 77 (Forslag til lov om ændring af lov om arbejds- Værsgo, ministeren. løshedsforsikring m.v. og lov om fleksydelse. (Nye regler om fra- Kl. 13:02 drag for frivilligt, ulønnet arbejde for dagpengemodtagere m.v.)). Finansministeren (Kristian Jensen): Økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll): Allerede af spørgsmålet fremgår det jo, at det er en fortsættelse af et emne, som spørgeren og jeg har diskuteret ad flere omgange. Det var Lovforslag nr. L 78 (Forslag til lov om ændring af lov om kommu- både i § 20-spørgsmål og i forbindelse med førstebehandlingen af fi- nernes styrelse og forskellige andre love. (Ophævelse af godkendel- nansloven tilbage i september måned. Derfor kan det ikke være no- seskravet for små kommunale fællesskaber)) og gen helt stor overraskelse, at svaret kommer til at ligne noget af det, der er blevet sagt tidligere, nemlig at vi i forbindelse med vores poli- Lovforslag nr. L 79 (Forslag til lov om ændring af lov om kommu- tiske udspil, »Sådan forlænger vi opsvinget« og »Sammen om frem- nernes styrelse. (Afskaffelse af halvårsregnskab)). tidens virksomheder«, har peget på, at en del af finansieringen bag de initiativer, der skal forlænge vores opsving og sørge for, at vi har Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): arbejdskraft nok til de virksomheder, der i øjeblikket har god gang i den, og som også skal styrke den langsigtede konkurrenceevne, har Lovforslag nr. L 80 (Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. et element med inde, hvor man bruger en formulering om, at vi vil (Ny kvoteordning)). justere på nogle overførselsindkomster. Når vi har mødtes her i spør- getiden, ved førstebehandlingen af finansloven eller i anden anled- Benny Engelbrecht (S) og Nicolai Wammen (S): ning, har vi på alle de førnævnte områder sagt, at det vil vi præsente- re ved forhandlingsbordet. Beslutningsforslag nr. B 28 (Forslag til folketingsbeslutning om at Vi har jo lagt op til, at man bruger tre former for finansiering. sikre tryghed om velfærden). Den ene er de reserver, som vi i forvejen har skaffet ved konkrete initiativer. Det er både gennem »Aftale om flere år på arbejdsmarke- det« fra forsommeren og gennem jobreform 1 i 2015. Det er de re- server, der ligger. Så vil vi bruge en smule, men ikke meget, af det råderum, der er i dansk økonomi, som er skabt gennem de initiativer, der bl.a. blev taget med efterlønsreformen og skattereformen i 2009, Onsdag den 8. november 2017 (S 142) 3 og gennem andre større initiativer. Og så vil der være en del, der vil Kl. 13:06 komme fra justeringer af overførselsindkomsterne, men der har vi som sagt tilkendegivet, at det vil vi gerne drøfte ved et forhandlings- Formanden (Pia Kjærsgaard): bord. Det er fortsat vores holdning, og vi inviterer i øjeblikket en Værsgo. række partier til forskellige forhandlingsforløb for at se, om vi kan Kl. 13:06 skabe en enighed om, hvordan man både laver en initiativpakke, men selvfølgelig også den nødvendige finansiering. Finansministeren (Kristian Jensen): Kl. 13:03 Nej, på ingen måde. Det er jo sådan, at vi allerede har peget på en række af de overskrifter, som vi mener skal være med i det her. Jeg Formanden (Pia Kjærsgaard): skal gerne gentage dem her, ikke for spørgeren skyld – for jeg ved, Tak, og så er det hr. Benny Engelbrecht. at spørgeren kender dem – men for tilhørernes skyld. Kl. 13:04 Det er sådan, at vi har peget på, at man i højere grad skal bruge optjeningsprincipper, sådan at man tjener op til at modtage de fulde Benny Engelbrecht (S): offentlige ydelser i Danmark. Nogle af de personer, der flytter hertil, Ja, vi har drøftet det her ad flere gange, og det er bl.a., fordi det jo er har ikke været med til at betale ind til vores fælles skattesystem og en ganske usædvanlig situation, at regeringen fremsætter forslag til har dermed heller ikke i mine øjne optjent den samme ret til at få at bruge penge, men ikke fremsætter konkrete forslag til, hvordan fulde ydelser. man så skaffer en del af finansieringen til det. Man må også antage, Så er der spørgsmålet omkring børnefamilieydelsen, hvor vi ge- at regeringen faktisk har en egentlig plan for, hvordan man når frem rne vil have en gradueret børnefamilieydelse, i forhold til det, vi har til de besparelser, som er i størrelsesordenen 5,25 mia. kr. Det er en set tidligere. relativt stor detalje, fordi det jo faktisk er sådan, at regeringen har Sidst, men ikke mindst er det spørgsmålet om at indføre en bru- regnet sig frem til eksempelvis arbejdsudbudseffekter og provenu af gerbetaling for danskundervisning. disse justeringer. Det er tre konkrete anvisninger, som vi har sagt vi gerne vil have Så vil ministeren svare på, om regeringen har en sådan egentlig med som elementer. samlet plan for, hvordan disse besparelser skal opnås? Kl. 13:07 Kl. 13:04 Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til spørgeren. Værsgo, ministeren. Kl. 13:07 Kl. 13:04 Benny Engelbrecht (S): Finansministeren (Kristian Jensen): Men der er jo så den klare forståelse fra ministerens side, at der der- Vi ønsker at drøfte de initiativer i den kreds af partier, der vil være udover også er andre elementer i spil. Det er i hvert fald det, som mi- med til at bære ansvaret for at finansiere initiativerne. Derfor er det nisteren også tidligere har bekræftet. sådan, at man godt kan lave en række vurderinger af, hvad et ar- Kender ministeren fortilfælde, hvor en regering sådan igennem bejdsudbud skal være, og hvad der skal til for at stykke et provenu flere måneder ikke har villet fortælle, hvor den ville finde så store sammen, men det kan jo sammensættes på utrolig mange måder. milliardbesparelser til konkret finansiering af skattelettelser? Jeg tror endda også, at spørgeren har stillet mig rigtig mange Kl. 13:07 spørgsmål om, hvordan man kunne sammensætte en sådan justering af overførselsindkomster, der ville summere op til 5,25 mia. kr. Og Formanden (Pia Kjærsgaard): der kan man jo, hvis man sidder hjemme og har lyst til at lave sin Det sidste svar fra ministeren. Værsgo. egen lille finanslovsøvelse, se på spørgerens spørgsmål og mine be- Kl. 13:07 svarelser af dem og så se, hvad det egentlig er, der skal justeres til. Men vi er i og for sig lydhøre, hvis de partier, vi forhandler med, Finansministeren (Kristian Jensen): kommer og siger, at de gerne vil se på andre justeringer, f.eks. på Det er sådan, at vi har lagt meget klart frem, hvor vi vil finde de her optjeningsprincipper, altså noget af det, som vi har peget på, og så er finansieringselementer. Vi vil finde dem på en række overførselsind- vi villige til i højere grad at kigge på at bruge optjeningsprincipper, komster, som vi gerne vil justere. Til gengæld synes jeg, det er me- for vi synes egentlig, at det er meget naturligt, at man skal yde, før get åbent at sige: Vi vil egentlig gerne invitere de partier, der vil væ- man kan nyde. re med til at tage ansvaret, til også at pege på, hvor pengene skal fin- Kl. 13:05 des henne – hvad det er for nogle finansieringselementer. Vi vil være åbne over for, at der kan komme ønsker fra andre partier, der gerne Formanden (Pia Kjærsgaard): vil være med til at lave de nødvendige reformer – reformer af vores Ja tak. Værsgo til spørgeren. erhvervs- og iværksætterpolitik, reformer af vores skattepolitik – og Kl. 13:05 de ønsker, de måtte komme med, er vi lydhøre over for. Kl. 13:08 Benny Engelbrecht (S): Et hurtigt blik på de besvarelser, som ministeren har givet, vil jo Formanden (Pia Kjærsgaard): kunne illustrere over for de interesserede, at det er et stort katalog af Tak. Og spørgsmålet er afsluttet. ubehageligheder, som man kan vælge imellem, og der kan vi så for- Det næste spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af Carl Va- stå, at der ligger en samlet plan fra regeringens side, men at regerin- lentin, Socialistisk Folkeparti. gen bare ikke vil fortælle offentligheden og Folketinget, hvad den så Kl. 13:08 går ud på. Det må vi forstå skal holdes hemmeligt. Synes ministeren ikke, at det på nogen måde kan opleves som Spm. nr. S 142 udemokratisk, at man ikke vil lægge sin politik åbent frem? 2) Til beskæftigelsesministeren af: Carl Valentin (SF): 4 Onsdag den 8. november 2017 (S 142)

Mener ministeren stadig, at det er forsvarligt at reducere Arbejdstil- ninger på den rapport, som ekspertudvalget vil komme med i løbet af synets bevillinger yderligere, som der lægges op til med regeringens 2018, og der lægger jeg så op til at have en mere længerevarende finanslovsforslag, når en undersøgelse fra COWI viser, at udviklin- diskussion om, hvordan Arbejdstilsynets bevillinger skal være i gen fra 2008 til 2016 har været, at antallet af tilsynsbesøg på virk- fremtiden. somheder er faldet fra over 60.000 til langt under 50.000, og at an- Kl. 13:10 tallet af reaktioner ved konstaterede overtrædelser er faldet fra godt 35.000 til under 24.000, og det samtidig går den forkerte vej med Den fg. formand (Benny Engelbrecht): 2020-målene for arbejdsmiljø? Spørgeren. Kl. 13:10

Skriftlig begrundelse Carl Valentin (SF): Tak for det. Svaret her kredser jo rigtig meget omkring det her eks- Der henvises til artiklen »Ny undersøgelse: Arbejdstilsynet risikerer pertudvalg, som ministeren har nedsat, og som ministeren ofte peger at blive ny skandale som SKAT« i Ugebrevet A4 den 2. november på at have nedsat. Og det er jo rigtig fint. Men det her ekspertudvalg 2017. skal jo sådan set først afrapportere i sommeren 2018, og finanslovs- aftalen skal indgås inden nytår. Derfor vil jeg høre, om ministeren Formanden (Pia Kjærsgaard): stadig planlægger at gennemføre en reduktion af Arbejdstilsynets be- Værsgo. Og spørgsmålet skal læses op. villinger på 21 mio. kr. i 2018, sådan som der lægges op til i finans- Kl. 13:08 lovsforslaget. Kl. 13:11 Carl Valentin (SF): Ja. Tak for det. Mener ministeren stadig, at det er forsvarligt at redu- Den fg. formand (Benny Engelbrecht): cere Arbejdstilsynets bevillinger yderligere, som der lægges op til Ministeren. med regeringens finanslovsforslag, når en undersøgelse fra COWI Kl. 13:11 viser, at udviklingen fra 2008 til 2016 har været, at antallet af til- synsbesøg på virksomheder er faldet fra over 60.000 til langt under Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): 50.000, og at antallet af reaktioner ved konstaterede overtrædelser er Det, jeg planlægger, er, at vi følger det, som der står i regeringens faldet fra godt 35.000 til under 24.000, og det samtidig går den for- finanslovsforslag om bl.a. forhandlingsreserven. Og der står jo klart i kerte vej med 2020-målene for arbejdsmiljø? finanslovsforslaget, at vi vil søge opbakning til, at en del af forhand- Kl. 13:08 lingsreserven anvendes til indsatsen for ordnede forhold på arbejds- markedet. Det betyder jo så, at man ikke kan gøre status på, hvordan Formanden (Pia Kjærsgaard): økonomien for Arbejdstilsynet bliver, før vi har lavet en finanslovs- Ministeren for en besvarelse. aftale. Det vil jeg glæde mig til sker, for så kan vi jo tage en mere Kl. 13:08 oplyst diskussion om bevillingsniveauet. Kl. 13:11 Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Tak for spørgsmålet. Det giver mig anledning til at starte med at få Den fg. formand (Benny Engelbrecht): på plads, at regeringen med finanslovsforslaget ikke har lagt op til Spørgeren. yderligere besparelser på Arbejdstilsynet. Men som det nok er spør- Kl. 13:11 geren bekendt, har Arbejdstilsynet jo haft en række midlertidige be- villinger, og sådan nogle løber jo som bekendt ud. Derudover står Carl Valentin (SF): det jo også klart i regeringens finanslovsforslag, at vi vil søge opbak- Så lad mig gå over til noget lidt andet. Altså, der er jo efterhånden ning til, at en del af forhandlingsreserven i regeringens finanslov an- bred enighed i Folketinget om, at flere unge skal tage en erhvervsud- vendes til indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet. dannelse. Og det er jeg rigtig glad for at der er. Men nu er der jo Når det er sagt, har ressourcerne selvfølgelig en betydning for ak- mange faglærte, som arbejder i fysisk krævende job. Mener ministe- tivitetsniveauet – det kan ikke være anderledes. Og det er også kor- ren, at man bidrager til at gøre faglærte job tiltrækkende for unge rekt, at antallet af tilsynsbesøg er faldet fra 2015 til 2016. Men man mennesker, når man år efter år insisterer på at forringe vilkårene for skylder at sige, at fra 2016 har Arbejdstilsynet i langt højere grad den myndighed, som skal føre kontrol med bl.a. de faglærtes vilkår, målrettet tilsynsindsatsen til de virksomheder, som har størst risiko nemlig Arbejdstilsynet? for arbejdsmiljøproblemer. En anden del af forklaringen er derfor, at Kl. 13:12 Arbejdstilsynet bruger længere tid på de enkelte virksomheder. Det Formanden (Pia Kjærsgaard): ser jeg faktisk som udtryk for en klog prioritering, at Arbejdstilsynet Værsgo til ministeren. nu i højere grad bruger ressourcerne der, hvor behovet er størst. Kl. 13:12 Så ja, jeg mener, at Arbejdstilsynets bevillingsniveau er forsvar- ligt, men jeg synes også, som jeg også klart har sagt tidligere, at der Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): skal rettes op på udviklingen på vores arbejdsmiljøområde. Det er jo Tak for det. Nu kommer vi vidst ud i en, kan man sige, afart af også derfor, at jeg har nedsat et ekspertudvalg, som nu har fået til spørgsmålet, men det skal ikke skille os. Jeg er helt optaget af, at vi opgave at gentænke hele indsatsen på det danske arbejdsmiljøområ- skal have et Arbejdstilsyn, der fungerer. Jeg har også adskillige gan- de, og derfor tager jeg selvfølgelig også gerne en drøftelse af bevil- ge både i samråd og i debatter her i Folketinget vedkendt mig, at der lingsniveauet for Arbejdstilsynet. Og det er sådan set også en drøf- er problemer i forhold til nogle af de overordnede pejlemærker, vi telse, vi allerede har haft mange gange i Folketingets Beskæftigel- har, for det danske arbejdsmiljø. sesudvalg. Derfor er der brug for at gennemtænke indsatsen på ny. Det er vi Men det giver sig selv, at mere af det samme ikke kun er svaret, i gang med, og det er ikke sådan, at vi sidder og venter på ekspertud- og at det ikke er nok at drøfte bevillinger, men også hvordan vi laver valget. Vi tager løbende politiske initiativer. Vi har taget et særligt indsatserne. Og lige præcis derfor venter jeg også med store forvent- initiativ i forhold til landbrug og arbejdsmiljø, hvor der er mange Onsdag den 8. november 2017 (S 146) 5 dødsulykker målt pr. ansat, her i løbet af foråret, og vi har lige netop verdenen eller fra medarbejderne internt i organisationen, en styrelse for nogle få dage siden startet en ny indsats over for byggeriet, som med meget store udfordringer, som var i en helt uholdbar situation, det nok også er spørgeren bekendt, hvor der jo også er mange døds- som havde fået lov til at udvikle sig gennem flere år. fald og meget store og alvorlige arbejdsulykker. Derfor undrer det mig også lidt, når regeringen beskyldes for at Kl. 13:13 ville slagte Arbejdstilsynet. Jeg har sådan set sat mig i spidsen for en genopretning af Arbejdstilsynet og en gentænkning af hele vores ar- Formanden (Pia Kjærsgaard): bejdsmiljøindsats. Det er også stærkt påkrævet. I forhold til Arbejds- Tak. Spørgeren. tilsynet udpegede jeg i foråret en ny direktør, som nu er i fuld gang Kl. 13:13 med at styrke tilliden til tilsynet og sikre en mere sammenhængende styring af tilsynet, bl.a. også på økonomisiden. Samtidig har jeg også Carl Valentin (SF): som tidligere nævnt nedsat et ekspertudvalg, der skal gentænke ar- Ja, men det var, hvad jeg havde, så tak for ordet. bejdsmiljøindsatsen, og hvor Per Tybjerg Aldrich, som er citeret i ar- Kl. 13:13 tiklen, faktisk også sidder. Så nu får han jo alle muligheder for at gi- ve udtryk for, hvordan han synes, at et nyt arbejdstilsyn og en ny ar- Formanden (Pia Kjærsgaard): bejdsmiljøindsats skal fungere. Så er det ministeren. Værsgo. Kl. 13:13 Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at det med arbejdsmiljøet er gået den forkerte vej i de seneste år. Derfor har jeg også bedt udval- Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): get om at tage fat om nældens rod med hensyn til, hvordan vi skaber Jamen så tror jeg ikke, at jeg har mere at tilføje. et bedre arbejdsmiljø. Danskere skal have gode forhold på arbejds- Kl. 13:13 pladsen, og man skal ikke blive nedslidt eller komme til skade, når man er på arbejde. Og for mig er det jo netop to indsatser, som er Formanden (Pia Kjærsgaard): med til at bane vejen både for et stærkere arbejdstilsyn, men også for Så er spørgsmålet afsluttet, tak. et bedre arbejdsmiljø til gavn for de danske medarbejdere. Det næste spørgsmål er også til beskæftigelsesministeren af hr. Kl. 13:15 Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti. Kl. 13:13 Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til spørgeren. Spm. nr. S 146 Kl. 13:15 3) Til beskæftigelsesministeren af: Carl Valentin (SF): Carl Valentin (SF): Hvilke initiativer planlægger ministeren at iværksætte for at undgå, Tak. Jeg synes lidt, at der bliver malet et skønmaleri af, hvad rege- at udviklingen i Arbejdstilsynet ender ligesom udviklingen i SKAT, ringen render og laver på det her område. Det går den helt forkerte hvilket påpeges at være en reel risiko af projektleder på COWI-rap- vej med arbejdsmiljømålene fra 2020-strategien, for andelen af løn- porten og arbejdsmiljøekspert Per Tybjerg Aldrich? modtagere med muskel- og skeletbesvær er steget med næsten 15 pct., og andelen af psykisk belastede lønmodtagere er steget med knap 17 pct. Og for at det ikke skal være løgn, har Arbejdstilsynet i Skriftlig begrundelse september endnu en gang afsløret helt uforsvarlige forhold på byg- gepladserne, hvor der under en aktion blev givet 116 reaktioner. For- Der henvises til artiklen »Ny undersøgelse: Arbejdstilsynet risikerer venter ministeren, at man, selv efter ekspertudvalgets anbefalinger, at blive ny skandale som SKAT« i Ugebrevet A4 den 2. november som man refererede til i starten, til sommer omkostningsfrit kan løse 2017. problemet med Arbejdstilsynets faldende indsats og de stigende ar- bejdsmiljøproblemer? Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:16 Værsgo. Kl. 13:13 Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til ministeren. Carl Valentin (SF): Kl. 13:16 Tak. Så vil jeg høre: Hvilke initiativer planlægger ministeren at iværksætte for at undgå, at udviklingen i Arbejdstilsynet ender lige- Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): som udviklingen i SKAT, hvilket påpeges at være en reel risiko af Jamen der er brug for flere ting her. Der er først og fremmest brug projektleder på COWI-rapporten og arbejdsmiljøekspert Per Tybjerg for at se på, om den måde, man fører tilsyn på i dag, er den mest in- Aldrich? telligente måde, eller om det kan gøres bedre. Nu har vi jo lige netop Kl. 13:13 her 1. november introduceret en ny måde at føre tilsyn på på landets byggepladser, fordi den måde, man førte tilsyn på før, bestemt kunne Formanden (Pia Kjærsgaard): forbedres. Det forventer jeg kommer til at kunne give en enorm ef- Værsgo til ministeren. fekt og også give en større tilfredshed hos de medarbejdere, der ar- Kl. 13:13 bejder i Arbejdstilsynet. Og for det andet er jeg helt villig til også at diskutere, hvordan Arbejdstilsynets økonomi fremadrettet skal være, Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): men jeg synes, det skal være med afsæt i, hvad det er for anbefalin- Som jeg lige netop havde lejlighed til i det forrige spørgsmål, vil jeg ger, der måtte komme fra det ekspertudvalg, som vi har nedsat. Det gerne forsikre spørgeren om, at udviklingen i Arbejdstilsynet og på betyder altså også, at jeg kommer til nu at modtage deres anbefalin- vores arbejdsmiljøområde er noget, som jeg mener man skal tage en- ger, og så kommer vi til at drøfte det fremadrettede bevillingsniveau. dog meget alvorligt. Da jeg startede som beskæftigelsesminister for Det kommer vi til at drøfte, når udvalget kommer med sin rapport snart et år siden tilbage i november 2016, overtog jeg et arbejdstil- syn, som var i tillidskrise, en styrelse, som hverken nød tillid fra om- 6 Onsdag den 8. november 2017 (S 84)

Kl. 13:17 nemlig at bevillingerne kørte op og ned. Og det er selvfølgelig en udfordring. Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:19 Hr. Carl Valentin, værsgo. Kl. 13:17 Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak for det, og tak til spørgeren. Spørgsmålet er sluttet. Carl Valentin (SF): Der er lidt larm ude på pladsen, det er ikke her i Folketinget, men Tak. Selvfølgelig er SF klar til gøre det her på en intelligent måde, udenfor, på grund af at man sikrer pladsen. Man er ved at bygge, så som ministeren siger. Men det kan være svært at gøre det godt, når det larmer. man bliver præsenteret for millionnedskæringer. I artiklen i Ugebre- Det næste spørgsmål er til udlændinge- og integrationsministe- vet A4, som du nævnte før, udtaler vvs'er Lars Andersen, at han har ren. oplevet at være på en arbejdsplads, hvor der skete en ulykke, men at Kl. 13:19 Arbejdstilsynet ikke kunne komme, fordi de ikke havde ressourcer. Jeg forstår godt, at ministeren ikke vil forholde sig til en konkret epi- Spm. nr. S 84 sode. Det synes jeg også er fair nok. Men mener ministeren, at man 4) Til udlændinge- og integrationsministeren af: har en acceptabel situation, hvis Arbejdstilsynet ikke kan rykke ud, Jeppe Jakobsen (DF): når der bliver ringet i forbindelse med en arbejdsulykke? Mener ministeren, at det er de rigtige, der bliver taget hensyn til, når Kl. 13:17 Avnstrup Børnegård i Lejre Kommune opsiges og dermed reelt luk- kes for at gøre plads til et flygtningecenter i bygningerne? Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo, ministeren. Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:17 Værsgo til hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti, for oplæsning af spørgsmålet. Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Kl. 13:19 Altså, det, som spørgeren siger, er helt rigtigt – og det noterer jeg også med tilfredshed. Man kan ikke lave en sagsbehandling på en Jeppe Jakobsen (DF): konkret sag her i Folketingssalen i dag. Men i forhold til den kritik, Tak for det. Mener ministeren, at det er de rigtige, der bliver taget som nu er fremsat af den vvs'er, som jeg ikke kender, og som jeg hensyn til, når Avnstrup Børnegård i Lejre Kommune opsiges og kun har læst om, har jeg faktisk tænkt, at jeg vil bede ham om at ud- dermed reelt lukkes for at gøre plads til et flygtningecenter i bygnin- dybe de ting, han har oplevet, som kommer til udtryk i den kritik, gerne? han rejser. Mit indtryk er bestemt det modsatte, altså at Arbejdstilsy- Kl. 13:20 net selvfølgelig reagerer på de opringninger, de får. Men der bliver lavet en prioritering; man kører ikke efter alt. Og det synes jeg sådan Formanden (Pia Kjærsgaard): set også giver god mening. Men det er klart, at det, som vvs'eren Værsgo, ministeren. Lars Andersen påpeger, synes jeg også fortjener opmærksomhed, og Kl. 13:20 derfor vil jeg så også bede ham om at komme med en redegørelse til mig om de oplevelser, han har haft. Det synes jeg faktisk vil være Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): sund fornuft, og det vil jeg også sætte i værk. Tak for det. Indledningsvis kan jeg først og fremmest slå fast, at det Kl. 13:18 jo er Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for at tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for asylansøgere. Formanden (Pia Kjærsgaard): Hvis vi ser nogle år tilbage, ser vi, at vi havde et meget stort ind- Tak. Så er det sidste spørgsmål til spørgeren. Værsgo. rejsetal i Europa, herunder i Danmark. I 2015 kom der godt 21.000 Kl. 13:18 asylansøgere til Danmark – det er der jo nu blevet sat en stopper for – og det betød, at man netop dengang skulle bruge rigtig mange Carl Valentin (SF): kræfter på at finde indkvarteringssteder. Det billede har jo fuldstæn- Tak for det. Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg synes, det er en rigtig dig ændret sig, fordi asylansøgertallet nu er blevet så lille, og det er god idé at hive fat i Lars Andersen. Men beskæftigelsesministeren det jo bl.a. blevet på grund af de opstramninger, som vi har lavet har stadig væk ikke svaret på, om man vil tage de her forringelser af sammen med Dansk Folkeparti. Det betyder så også, at når der er bordet. Så nu har du en sidste chance. kommet færre hertil, har Udlændingestyrelsen lukket en række asyl- Kl. 13:18 centre, og at der i år bl.a. er blevet lukket ikke mindre end 23 asyl- centre i Danmark. Derfor gik Udlændingestyrelsen i gang med at Formanden (Pia Kjærsgaard): samle og optimere, kan man sige, driften af de asylcentre, der var til- Værsgo. Sidste svar fra ministeren. bage. Det har så betydet, at Udlændingestyrelsen pr. 30. maj 2017 Kl. 13:18 opsagde lejekontrakten med Lejre Kommune, og det er jo det, der bliver henvist til her. Beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen): Jeg bliver så i spørgsmålet bedt om at komme med min holdning Jeg kan godt sige, at det ikke bliver sidste chance for at diskutere Ar- til, om det er de rigtige, der bliver taget hensyn til, i forbindelse med bejdstilsynet. Så det tror jeg ikke SF kan love. Men jeg kan så love opsigelsen af lejemålet. til gengæld, at vi kommer til at diskutere den fremadrettede bevil- Udlændingestyrelsen har jo vurderet, at der kunne ske en samlet ling, også for Arbejdstilsynet, når vi indgår en finanslovsaftale, som optimering af asylindkvarteringen, ved at man netop sikrede en bed- SF på nuværende tidspunkt i hvert fald ikke ser ud til at komme til at re udnyttelse af Center Avnstrup. Det, at man netop sikrede den her deltage i. Og så kommer vi også til at drøfte det fremadrettede bevil- optimering, må jeg sige jeg er meget enig med Udlændingestyrelsen lingsniveau for Arbejdstilsynet. For jeg deler sådan set den opfattel- i. Udlændingestyrelsen er ligesom alle andre statslige myndigheder se, som mange partier på Christiansborg har, om, at det er vigtigt, at og institutioner jo forpligtet til at bruge statens penge mest effektivt der er en sikkerhed om Arbejdstilsynets økonomi, så der ikke sker det samme som tidligere, også under den regering, som SF sad i, Onsdag den 8. november 2017 (S 137) 7 og bedst muligt, og der må jeg sige at jeg stoler på, at Udlændinge- vi alligevel har bygninger, og hvor der kunne have været plads til de styrelsen også gør det i netop den her sag. flygtninge, i stedet for at det skulle gå ud over børnene? Når det er sagt, kan jeg selvfølgelig godt forstå, at for de foræl- Kl. 13:25 dre, der har indskrevet deres børn i den pågældende institution, kan det være noget ærgerligt, at en institution, man ellers har været glad Formanden (Pia Kjærsgaard): for, står over for at skulle lukkes. Men det må altså være et kommu- Værsgo, ministeren. nalt anliggende efterfølgende at løse det lokalt. Kl. 13:25 Kl. 13:22 Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Formanden (Pia Kjærsgaard): Altså, igen vil jeg sige, at jeg faktisk mener, at det er en lidt urimelig Så er det spørgeren. Værsgo. fremstilling. Og det er altså også sådan, at kommunen, altså Lejre Kl. 13:22 Kommune, også selv har en forpligtelse til at finde en løsning for de mig bekendt ret få børn, der i øvrigt er indskrevet. Men det ændrer Jeppe Jakobsen (DF): selvfølgelig ikke på, at de børn selvfølgelig kan være meget glade Så jeg kan forstå på ministeren, at det er vigtigere, at man får en lidt for den institution, som de nu er i. mere optimal drift af flygtningecentre, end at man f.eks. udnytter Så jeg må sige: Alt i alt mener jeg, at de beslutninger, der her er nogle af de teltlejre, der stadig væk er ledig kapacitet i. Det er vigti- blevet truffet fra Udlændingestyrelsens side, er helt i orden. gere at tage det hensyn end at tage det hensyn til børnene, at de kan Kl. 13:25 få lov til at fortsætte i den børnehave, de er startet i, og fortsætte med at få lov til at få en tryg opvækst, hvor de ikke skal igennem et skift Formanden (Pia Kjærsgaard): midtvejs; man er måske endda startet i vuggestuen i Avnstrup Bør- Det sidste spørgsmål. Værsgo. negård. I stedet for at få et sammenhængende forløb er det vigtigere Kl. 13:25 for staten lige at spare et par kroner, altså i stedet for at bruge nogle af alle de andre lokaliteter, man kunne have brugt. Man kunne må- Jeppe Jakobsen (DF): ske have haft lidt is i maven, i forhold til at flygtningetallet trods alt Det er selvfølgelig beklageligt, at landets minister på det her område er på vej med yderligere ned, og have undgået at bruge lige præcis synes, det er vigtigere at spare et par skillinger på området end at den del, som huser Avnstrup Børnegård. sikre børnene, specielt når der nu er så mange muligheder for steder, Det er altså vigtigere med driften end børnenes kontinuitet i deres hvor de her flygtninge kunne være blevet placeret i stedet for. Er der hverdag, i deres liv og i deres videre vej ind i skolevæsenet; der er ingen chance i verden for, at landets minister på det her område vil det vigtigere at tage hensyn til at spare et par kroner end at tage hen- bede Udlændingestyrelsen om at genoverveje, hvorvidt man virkelig syn til børnene. Man sætter altså her flygtningeområdet over børne- skal kyle børn ud af deres daginstitution for at gøre plads til flygtnin- området. ge? Kl. 13:23 Kl. 13:26

Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak. Ministeren. Det sidste svar. Ministeren, værsgo. Kl. 13:23 Kl. 13:26

Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Jeg tror ikke, at man kan sætte det op på den måde, som det bliver Altså, som tidligere sagt mener jeg, at Udlændingestyrelsen har truf- gjort her. Men når det er sagt, er det jo mig bekendt ellers sådan, at fet en beslutning, som jeg sagtens kan stå på mål for her. Og som jeg Dansk Folkeparti i hvert fald ikke har en voldsom lyst til at bruge også tidligere har sagt, er det normalt ikke sådan, at man hører et flere penge på udlændingeområdet generelt set og slet heller ikke på medlem af Dansk Folkeparti stå og plædere for, at der skal bruges flygtningeområdet. Så derfor går jeg da også ud fra, at vi på en eller flere penge på de flygtninge, der er i Danmark. anden måde samles om, at det er afgørende, at driften ligesom bliver Men det er og bliver et kommunalt anliggende at få skaffet de gjort mest muligt optimal. Det plejer vi i hvert fald at være enige pladser, der skal til, for børn i kommunen. Og jeg forstår også, at om. Lejre Kommune har givet forældrene et par forskellige løsningsmo- Kl. 13:24 deller. Kl. 13:26 Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo, spørgeren. Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:24 Tak. Spørgsmålet er afsluttet. Det næste spørgsmål er til udlændinge- og integrationsministeren Jeppe Jakobsen (DF): fra hr. Henrik Brodersen, Dansk Folkeparti. Der er jo masser af bygninger, som staten har stående, og ting, som Kl. 13:26 staten har opkøbt for at kunne huse de her flygtninge. Der er tale om bygninger, som ikke nødvendigvis er afhændet endnu, så der derfor Spm. nr. S 137 er tale om bygninger, man stadig væk skal holde varme i, for at de 5) Til udlændinge- og integrationsministeren af: ikke går til, osv., og altså ting, der skal driftes indtil videre. Henrik Brodersen (DF): Det er et meget lille areal, der i dag huser Avnstrup Børnegård, Hvad er ministerens holdning til, at ghettoområder og lovløse paral- som man sagtens kunne have fundet plads til et andet sted, uden at lelsamfund, hvor hjemmehjælpere, postansatte og parkeringsvagter det ville have kostet mere. Er det virkelig den eneste løsning, der er: ikke længere tør færdes, og hvor ambulancer må vente på politi- at smide de her børn ud af deres børnehave for at gøre plads til flygt- eskorte for at rykke ind, nu også er blevet et reelt problem i mindre ninge? Var der ikke et eneste andet sted i kongeriget Danmark, hvor provinsbyer, som f.eks. i Ringparken i Slagelse, og hvordan mener ministeren at vi bør løse dette problem? 8 Onsdag den 8. november 2017 (S 137)

Skriftlig begrundelse gjort op med de parallelsamfund, som vi ser, ikke bare de fysiske pa- rallelsamfund, men jo også de mentale parallelsamfund. Vold mod offentligt ansatte, bl.a. ansatte i hjemmeplejen, finder sta- Så jeg tror, at vi skal grave et spadestik dybere, end vi har gjort dig sted i Slagelse Kommunes to udsatte boligområder, Ringparken i hidtil for netop at komme det her problem til livs, som jeg anerken- Slagelse og Motalavej i Korsør. Kommunen har overfor Sjællandske der som meget alvorligt og som fuldstændig uacceptabelt. nu bekræftet to nylige hændelser af voldelig karakter mod hjem- Kl. 13:29 meplejere, der blot udfører deres arbejde. Det ene sted blev der ka- stet med sten mod en af kommunens biler, mens en hjemmeplejer på Formanden (Pia Kjærsgaard): aftenvagt lige omkring Jacob Dampes Vej i Slagelse blev sparket og Tak. Så er det hr. Henrik Brodersen. skubbet. De nyligt bragte artikler »Chikane af hjemmehjælpere fort- Kl. 13:29 sætter i udsatte områder« som blev bragt på sn.dk den 1. november 2017 og »Hjemmeplejere overfaldet i ghetto: - Det er en uhyggelig Henrik Brodersen (DF): udvikling«, som blev bragt på sn.dk den 3. november 2017 illustre- Om det med tilstrømning kan man sige, at Dansk Folkeparti er me- rer klart en udvikling, som har stået på gennem længere tid. Det er get glade for, at vi har kunnet hjælpe ministeren og regeringen med nemlig, at dannelsen af ghettoområder – såkaldte parallelsamfund – at træffe de rigtige beslutninger, så den er nedbragt. Men her er det hvor dansk lov ikke længere hævdes, og hvor det er utrygt for of- lige præcis det her med parallelsamfundene, hvor det jo er tydeligt, fentligt ansatte at udøve deres arbejde, nu også har ramt mindre dan- at de her mennesker har en helt anden dagsorden. Det mærker kandi- ske provinsbyer som Slagelse, og derfor ikke kun er et problem i de daterne til Slagelse Byråd bl.a. ved, at alt, hvad der hedder valgpla- større byer længere. Der spørges derfor til, hvad ministerens hold- kater osv., bliver hevet ned. Det tyder på, at de ikke vil demokratiet. ning er til denne udvikling, og hvordan ministeren mener, at vi bør Her er der altså tale om ganske almindelige mennesker, som i dag- løse dette problem. ligdagen skal udføre et arbejde, som de bliver forhindret i og har me- get, meget stor utryghed omkring. Ministeren har jo desværre også Formanden (Pia Kjærsgaard): selv for nylig mærket på egen krop, hvad det vil sige ikke at kunne Værsgo til at læse spørgsmålet op. passe sit arbejde uden at blive forulempet for alverdens ting. Det må Kl. 13:27 vi da på en eller anden måde kunne stramme meget mere op på, end vi hidtil har gjort. Henrik Brodersen (DF): Kl. 13:30 Tak, formand. Hvad er ministerens holdning til, at ghettoområder og lovløse parallelsamfund, hvor hjemmehjælpere, postansatte og par- Formanden (Pia Kjærsgaard): keringsvagter ikke længere tør færdes, og hvor ambulancer må vente Værsgo. Ministeren. på politieskorte for at rykke ind, nu også er blevet et reelt problem i Kl. 13:30 mindre provinsbyer, som f.eks. i Ringparken i Slagelse, og hvordan mener ministeren, at vi bør løse dette problem? Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Kl. 13:27 Jeg er fuldstændig enig med hr. Henrik Brodersen, ikke bare i, at vi har taget nogle tiltag i fællesskab, men også i, at vi skal videre, og at Formanden (Pia Kjærsgaard): blikket nu nødvendigvis må falde og initiativerne nu nødvendigvis Værsgo til ministeren. må falde på parallelsamfundene og opgørene med det. For det nytter Kl. 13:27 ikke, at vi har mennesker, der lever i et parallelt system og med en parallel opfattelse af, hvad det vil sige at leve i Danmark, hvor man Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): netop har en modsætning i forhold til demokratiet og hele vort vær- Jeg tror ikke, at mit svar vil komme bag på hr. Henrik Brodersen. disæt. Men jeg tror, det kommer til at kræve – eller det kan jeg alle- Vold og chikane er naturligvis fuldstændig uacceptabelt, og det er rede nu annoncere at det kommer til at kræve – nogle ret håndfaste fuldstændig ligegyldigt, hvem det går ud over. Når den vold og chi- initiativer, som vi vil præsentere, jo i høj grad også for Dansk Folke- kane, som der så er tale om, bliver udført af mennesker, der er kom- parti, og som jeg vil tro at vi også kunne enes om langt hen ad vejen. met til Danmark og for manges vedkommende har bedt om vores be- Kl. 13:31 skyttelse og hjælp, og de har fået den, er blevet hjulpet efter alle kunstens regler, så mener jeg selvfølgelig, at det er fuldstændig end- Formanden (Pia Kjærsgaard): nu mere uacceptabelt, hvis man kan sige det sådan. Det er helt, helt Værsgo. Hr. Henrik Brodersen. uden for nummer. Kl. 13:31 Derfor har vi jo også i fællesskab grebet det sådan an, at det før- ste, vi skulle gøre, var at begrænse tilstrømningen til Danmark, fordi Henrik Brodersen (DF): vi kan se, at antal jo naturligvis betyder noget. Hvis der kommer rig- Ja, for det handler jo i bund og grund om, at vi har nogle borgere, tig mange mennesker til udefra med en helt anden kultur og en helt der skal serviceres af nogle ansatte i kommunerne, som simpelt hen anden tilgang til samfundet, bliver opgaven det sværere, og derfor ikke kan udføre deres job. Vi har postansatte, forsyningsselskaber, har vi begrænset tilgangen. Det er jo derfor, at vi kan se et meget håndværkere, taxaer, som ikke vil ind i området. Vi har i Slagelse stort fald i antallet af asylansøgere fra 21.000 godt og vel i 2015 til måttet lægge busruter om i en periode, netop for at man ikke skulle under 3.000 på nuværende tidspunkt i år, og det er jo noget, der i køre igennem det område, fordi de blev smadret. Der er bilafbræn- meget høj grad er sket i samarbejde med Dansk Folkeparti. dinger og affaldsafbrændinger med jævne mellemrum. Folk i de her Derudover har vi jo vedtaget en respektpakke, hvor der er blevet job søger simpelt hen væk fra de her områder og siger, at nu kan de gennemført en række initiativer, der netop tager hånd om også at få ikke holde til mere – selv mennesker, som har været ansat i rigtig straffet de mennesker, som der udøver vold og chikane mod menne- mange år. Vi har vel en forpligtelse over for dem – om nogen – til at sker, der er i offentlig tjeneste. Det er også derfor, at vi fra regerin- gøre noget ved det her. Kl. 13:32 gens side har nedsat et meget lille, men til gengæld meget hurtigtar- bejdende udvalg, hvor justitsministeren, økonomi- og indenrigsmini- Formanden (Pia Kjærsgaard): steren og jeg selv sidder og arbejder med forslag til, hvordan vi får Tak. Værsgo til ministeren. Onsdag den 8. november 2017 (S 107) 9

Kl. 13:32 7) Til sundhedsministeren af: Flemming Møller Mortensen (S): Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): Er det et udtryk for Venstres og regeringens samlede holdning til Det har vi, og det kommer vi også til. Hvis jeg sådan skal sammen- brugerbetaling i sundhedsvæsenet, når Venstres spidskandidat i Re- fatte det, mener jeg, at man har en forpligtelse til at vise både respekt gion Midtjylland, Carsten Kissmeyer (V), udtaler, at »Man kunne og taknemmelighed over for det samfund, der har åbnet sig for en, godt have en vis grad af brugerbetaling, for eksempel når man går til som har ydet en beskyttelse, og som også har hjulpet en efter alle lægen.«, i artiklen »Brugerbetalt sundhed i spil« fra Herning Folke- kunstens regler. Vi kan så se, at der er nogle, der ikke bifalder det, blad den 13. maj 2015? og der er nogle, der ikke lever under den forudsætning, men tværti- mod opbygger en decideret modkultur mod den danske kultur, og det kan vi selvfølgelig ikke acceptere. På den anden side er der hel- Skriftlig begrundelse digvis også mange, der bidrager positivt. Når det er sagt, kan vi na- turligvis ikke acceptere hverken modkultur, eller at man lever paral- Se artiklen »Brugerbetalt sundhed i spil« fra Herning Folkeblad den lelt i forhold til det danske samfund. Man må nødvendigvis tage 13. maj 2015. Danmark til sig, når man bor her. Kl. 13:33 Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til oplæsning. Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:34 Værsgo til hr. Brodersen. Kl. 13:33 Flemming Møller Mortensen (S): Ministeren er klar, og det er jeg også, så det er godt. Jeg vil gerne Henrik Brodersen (DF): stille følgende spørgsmål til sundhedsministeren: Er det udtryk for Man bliver tit mødt med, at så skal man finde på nogle tilbud eller Venstres og regeringens samlede holdning til brugerbetaling i sund- nogle andre tiltag, som gør, at de her mennesker så bliver beskæfti- hedsvæsenet, når Venstres spidskandidat i Region Midtjylland, Car- get med andet end at lave ballade. Jeg tror faktisk kun, jeg kan kom- sten Kissmeyer, udtaler, og jeg citerer, at »man kunne godt have en me i tanke om dybhavsdykning, der ikke har været på den liste over vis grad af brugerbetaling, for eksempel når man går til læge«, i en de tiltag, man har forsøgt at beskæftige folk med i Slagelse. Det er artikel, som hedder »Brugerbetalt sundhed i spil« fra Herning Folke- mig en gåde, at man så alligevel kvitterer for det på den her måde. blad den 13. maj 2015? Tak. Igen må jeg bare holde fast i, at det her er ansatte i helt almindelige Kl. 13:35 jobs, som simpelt hen føler sig enormt utrygge ved at udføre deres arbejde. Formanden (Pia Kjærsgaard): Kl. 13:33 Så er det ministeren. Kl. 13:35 Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak. Ministeren. Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Kl. 13:33 Tak for spørgsmålet. Det er nu fjerde gang siden valget i 2015, at Socialdemokratiet stiller § 20-spørgsmål om brugerbetaling. Det Udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg): kunne måske tyde på, at hukommelsen på det her punkt ikke er så Jeg tror heller ikke, at vi har brug for flere kurser og tiltag over for god, men det giver jo så en anledning til at gentage svaret. Man kan unge for at få dem væk fra gaden på den måde. Jeg tror, vi har brug måske også undre sig lidt over anledningen, nemlig et spørgsmål, for en fast hånd, og så skal de have en uddannelse og et arbejde, og som bygger på en udtalelse, som er mere end 2½ år gammel. så er det det, de må gå op i, og ikke alt muligt andet. Men jeg tænker, at spørgerens interesse og den store interesse fra Kl. 13:34 Socialdemokratiets side for brugerbetaling måske kan skyldes, at partiet jo selv har stor erfaring med at hæve egenbetalingen på en Formanden (Pia Kjærsgaard): lang række ydelser på sundhedsområdet. Den tidligere SRSF-rege- Tak. Hermed er spørgsmålet afsluttet. ring øgede jo brugerbetalingen på en række områder, både når vi ta- Så er der et spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministe- ler om ændringen af tilskud til håndkøbslægemidler for pensionister, ren, men jeg kan ikke se spørgeren. et mindre tilskud til tandrensning og kontrol og en nedsættelse af til- Så vi bliver nødt til at gå videre til næste spørgsmål, og da både skuddet til høreapparater – for bare at nævne nogle af de punkter, ministeren og spørgeren er der til det spørgsmål, skulle det ikke vol- hvor spørgerens eget parti jo excellerede i det. de problemer. Spørgsmålet er til sundhedsministeren af Flemming Jeg kan sige, at siden valget i 2015 har vi tilført 3,8 mia. kr. eks- Møller Mortensen, Socialdemokratiet. tra til sundhedsvæsenet. Vi har styrket patientrettighederne, og vi har Kl. 13:34 styrket indsatsen over for kræftpatienter med en meget ambitiøs kræftplan. Det er mærkesager, som vi lovede danskerne før valget, Spm. nr. S 107 og som vi har gennemført efter valget, for vi løber ikke fra vores 6) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af: valgløfter. Rasmus Nordqvist (ALT): Vi gik også til valg på, at vi ikke ville indføre ny brugerbetaling Er ministeren bekendt med det arbejde, der lige nu foregår i EU, på sundhedsområdet, og det står vi også ved. Og det fremgår også hvor man er i gang med at opdatere EU's køreplan for 2050, altså klart og tydeligt af regeringsgrundlaget, at regeringen ikke vil indfø- det, man i EU kalder mid-century roadmap, således at vi skal nå 100 re ny brugerbetaling i den her valgperiode, og det gælder også i for- pct. reduktion af drivhusgasudledning i 2050, og altså ikke som nu hold til den privatpraktiserende læge. mindst 80 pct., og bakker ministeren op om dette? Så Carsten Kissmeyers udtalelse fra maj 2015, som spørgeren (Spørgsmålet er udgået af dagsordenen). spørger til, er ikke udtryk for regeringens holdning, og det er heller Kl. 13:34 ikke reflekteret i den politik, vi fører, eller i det regeringsprogram, vi Spm. nr. S 122 arbejder ud fra. 10 Onsdag den 8. november 2017 (S 122)

Kl. 13:36 ling – det var bl.a. på tandområdet. Og det ved jeg at ministeren er fuldstændig klar over. Så her forsøger ministeren at rejse en pole- Formanden (Pia Kjærsgaard): mik, men der kan jeg kontant og klart sige, at Socialdemokratiet ikke Værsgo, spørgeren. går ind for en øget brugerbetaling i sundhedsvæsenet. Den simple år- Kl. 13:37 sag er jo den – og det vil jeg spørge ministeren om ministeren kan bekræfte – at en øget brugerbetaling vil have en negativ indflydelse Flemming Møller Mortensen (S): på den negative sociale ulighed, der ligger på sundhedsområdet ge- Tak til ministeren. Det var jo i og for sig forholdsvis klar tale. Jo, nerelt. Socialdemokratiets erindring er meget god på det her punkt, vil jeg Kl. 13:40 sige. Den er også så god, at vi har hørt og bemærket, at adskillige folketingsmedlemmer og ministre og også en partileder fra Venstre Formanden (Pia Kjærsgaard): har givet udtryk for – over de sidste år – at brugerbetaling er noget, Værsgo, ministeren. der ligger og er i tankerne om, hvordan man kan lave ændringer i Kl. 13:40 sundhedsvæsenet. Derfor rejser jeg spørgsmålet over for sundheds- ministeren i dag. Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Jeg synes jo helt klart, at borgerne i Region Midtjylland skal have Jeg tror i hvert fald, at de pensionister, som oplevede en ændring af fuldstændig klarhed over, hvad de kan forvente, at Venstre og rege- tilskuddet til håndkøbslægemidler, da spørgerens parti var i regering, ringen går ind for. For når deres regionsrådsformandskandidat, og de danskere, som oplevede, at de fik et mindre tilskud til tan- spidskandidaten, har givet udtryk for det her, så er det selvfølgelig drensning og kontrol, og de danskere, der oplevede, at deres tilskud også et spørgsmål om, at hr. Carsten Kissmeyer har den her grund- til høreapparater blev nedsat, sådan set oplevede, at der kom en øget tanke og den her grundholdning. brugerbetaling, uagtet at spørgeren ligesom forsøger at tale udenom. Men sundhedsministeren siger jo her i dag, at man har givet ud- Men det er fuldstændig rigtigt, at når den her regering også i sit tryk for, at der ikke sker noget i den her valgperiode. Kan ministeren regeringsprogram skriver, at vi ikke ønsker en ny brugerbetaling på ikke sige, at det jo kun er et løfte for den her valgperiode, for nu er sundhedsområdet, er det, fordi vi er meget bevidste om, at det kan vi ligesom godt 2 år inde i den? Altså, ministeren giver jo ikke no- være med til at skabe en øget ulighed i sundheden. Og det er noget gen forsikringer om, hvad der er regeringens, altså Venstres hold- af det, som vi bekæmper som regering – både den sociale ulighed og ning efter den her valgperiode. Har ministeren mere at sige om det, den geografiske ulighed i sundheden. Det er vigtigt for os i regerin- eller er det kun et spørgsmål om, at vi har en vished for, hvad der gen, at patienterne i Danmark kan føle sig trygge i hele landet. kommer til at ske de næste 2 år? Kl. 13:41 For en ting er jo, at vi nu har regionsrådsvalg, og at der er mulig- hed for at skifte rundt på posterne. Der må man jo sige, at den næste Formanden (Pia Kjærsgaard): valgperiode for Folketinget jo i hvert fald kun løber halvt ind i den Sidste spørgsmål, værsgo. periode, som man vælger regionsråd for. Kl. 13:41 Kl. 13:38 Flemming Møller Mortensen (S): Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak for det. Her får vi i hvert fald slået fast, at regeringen ikke vil Værsgo, ministeren. have mere brugerbetaling, og at regeringen ikke ønsker en skærpet Kl. 13:38 og større ulighed i sundheden, hverken socialt eller geografisk. Der kan vi godt enes om tingene. Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Jeg vil blot sige, at der, hvor ministeren forsøger at lave lidt pole- Jamen jeg finder sådan set bare anledning til at gentage, som det og- misk tale, i forhold til hvad der skete under den sidste regering, So- så fremgår af regeringsprogrammet, at regeringen ikke har planer om cialdemokratiet stod i spidsen for, er jeg i hvert fald helt overbevist at indføre øget brugerbetaling på sundhedsområdet eller ny bruger- om, at ministeren, når ministeren skal lægge ærlighed for dagen, betaling. Det står jo i skærende kontrast til det, spørgerens eget parti godt ved, at det her ikke var et spørgsmål om at indføre mere bruger- gjorde, da man sad i regering. Og derfor kan jeg også sige meget betaling. Det her var et spørgsmål om at lave nogle reguleringer, klart, at den politik, som vi fører herfra, og som er regeringens poli- som simpelt hen var nødvendige for at få mest sundhed for pengene, tik, er, at vi ikke ønsker mere brugerbetaling på sundhedsområdet. fordi der var nogle, der skummede fløden fuldstændig urimeligt, så Det kommer jo også til at gælde for borgerne i Midtjylland, uanset det var ren overbetaling. om man – forhåbentlig – vælger en Venstreregionsrådsformand ved Jeg takker ministeren for svarene her, og jeg synes, at borgerne i valget her den 21. november. Region Midtjylland med det, ministeren har sagt, burde kunne føle For de lovregler, vi har på det her område, bliver jo, som spørge- sig mere sikre (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak!), men vi vil ren også meget tydeligt er bekendt med, vedtaget herinde og ikke i klart huske alle de udsagn, Venstrepolitikere er kommet med om Region Midtjyllands regionsråd. Og her støtter vi ikke ny brugerbe- (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak!), at man ønsker mere bruger- taling på sundhedsområdet. betaling. Tak. Kl. 13:39 Kl. 13:42

Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til hr. Flemming Møller Mortensen. Værsgo. Kl. 13:39 Kl. 13:42

Flemming Møller Mortensen (S): Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Socialdemokratiet går ikke ind for øget brugerbetaling. Det gjorde vi Man kan sige, at uanset om man er borger i Region Midtjylland eller heller ikke, da vi sad i regering sidst. Vi har lavet nogle justeringer man er borger i Region Sjælland, kan man være helt sikker på, at på nogle områder, hvor der både var overbehandling og overforbrug den her regering kæmper for flere og bedre rettigheder og et stærke- og overbetaling, og det kan man bestemt ikke kalde for brugerbeta- re sundhedsvæsen. Og dermed kan man også være helt betrygget ved Onsdag den 8. november 2017 (S 139) 11 de løfter, som vi både gav før valget, og som vi har nedfældet i vores læger, som har et tilstrækkeligt sprog, og man derfor kan undgå nog- regeringsprogram, nemlig at vi ikke ønsker at indføre ny brugerbeta- le af de sprogudfordringer, vi kan se at vi har nogle steder på landets ling. Det kommer ikke til at ske. sygehuse. Det står i skærende kontrast til, hvad spørgerens eget parti gjorde, Kl. 13:45 da man sad i regering og øgede egenbetalingen på en lang række områder på sundhedsområdet, hvilket betød, at danskerne skulle be- Formanden (Pia Kjærsgaard): tale mere. Der ved man hvad man har, når man har Venstre ved ro- Så er det spørgeren. Værsgo. ret, nemlig ikke mere øget brugerbetaling på sundhedsområdet. Kl. 13:45 Kl. 13:42 Rasmus Prehn (S): Formanden (Pia Kjærsgaard): Først og fremmest mange tak til ministeren for svaret her, også for, Tak, spørgsmålet er afsluttet. at ministeren anerkender, at der er et behov på det her område. Det næste spørgsmål er til sundhedsministeren af hr. Rasmus Det er rigtigt, at der er sket tiltag i form af, ja, i første omgang jo Prehn, Socialdemokratiet. etablering af en lægeuddannelse i Aalborg og så også flere pladser Kl. 13:42 på lægestudiet. Det er noget, som os, der er lokalt valgt i Nordjyl- land, har kæmpet for i mange år. Det er rigtig, rigtig positivt, og vi Spm. nr. S 139 har også store forventninger til, hvordan det kommer til at afhjælpe 8) Til sundhedsministeren af: det her problem. Det, vi konkret oplever, er, at der er mange af vores Rasmus Prehn (S): sygehuse i Nordjylland, hvor man jo, fordi man ikke har kunnet få Mener ministeren, at der er behov for nationale tiltag, herunder op- danske læger, har ansat læger fra andre lande. Det er sådan set tag af flere danske medicinstuderende, for at løse problemerne med enormt positivt, at der er læger andre steder fra, der gerne vil løfte manglende sprogkvalifikationer på danske sygehuse? den opgave og rejse her til Danmark for at hjælpe os. Det er vi både glade og taknemmelige over. Formanden (Pia Kjærsgaard): Men udfordringen og problemet opstår altså, når det er sådan, at Værsgo. man som patient oplever, at man bliver mødt af en læge, som taler et Kl. 13:43 meget ringe dansk, og der simpelt hen opstår et kommunikationspro- blem. Altså, vi ved alle sammen, hvor vigtig kommunikation er i Rasmus Prehn (S): sundhed, og hvis ikke man forstår sin læge – og det kan man jo have Tak, formand. Og jeg vil læse mit spørgsmål op: problemer med selv med en læge, der taler dansk – så kan man må- Mener ministeren, at der er behov for nationale tiltag, herunder ske ikke få det optimale ud af sin behandling, eller man kan måske optag af flere danske medicinstuderende, for at løse problemerne gøre noget, der direkte er kontraproduktivt i forhold til ens eget hel- med manglende sprogkvalifikationer på danske sygehuse? bred. Der er det altså problematisk, at der er læger, der ikke taler Kl. 13:43 dansk. Det, jeg godt kunne tænke mig at høre, er, om det er tilfredsstil- Formanden (Pia Kjærsgaard): lende, når nu vi står med tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at 20 Værsgo, ministeren. pct. af lægerne bare i Nordjylland kommer fra lande uden for Dan- Kl. 13:43 mark, og om ministeren har ideer til, hvad vi kan gøre ekstra for at Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): sikre, at dem, der så er her, også får den sprogundervisning, der skal Tak for spørgsmålet. Regeringen indgik i februar 2017 en politisk til, eller om vi er nødt til at optage endnu flere for at sikre, at der er aftale med Folketingets øvrige partier om bedre lægedækning, som danske læger nok. Kl. 13:47 også følger op på en række af anbefalingerne fra Lægedækningsud- valget. En af anbefalingerne fra udvalget var netop at øge optaget af Formanden (Pia Kjærsgaard): medicinstuderende i Aalborg – som jeg ved er spørgeren meget be- Værsgo, ministeren. kendt – og det har vi fra regeringens side sikret og også implemente- Kl. 13:47 ret. Det er gjort her fra andet halvår af 2017, hvor vi har hævet opta- get på medicinuddannelsen i Aalborg med 50 studerende. Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Så synes jeg måske også, det er en lejlighed til at minde om, at Tak. Det er et meget relevant spørgsmål, som optager mig rigtig me- antallet af udenlandske studerende på de danske medicinstudier fak- get. Så sent som tidligere i den her uge var jeg faktisk på Mors og i tisk har været faldende over de seneste år. Noget af den bekymring, Thy for at besøge alle de praktiserende læger, som netop har den her der har været tidligere, har jo også været, at vi måske uddannede lige udfordring i forhold til rekruttering. Jeg har også godkendt forsøg, lovlig mange læger, som så tog tilbage til nogle af vores nordiske sø- som Region Nordjylland har ansøgt om, i forhold til at prøve at ska- ster- og broderlande. be en anden type konstruktion for at sikre en bedre lægedækning. Så Så ja, der er behov for nationale tiltag for at styrke lægedæknin- jeg tror ikke, det er ét initiativ, der skal til. Jeg tror, det er en lang gen. Dem tager vi meget alvorligt fra regeringens side, og dem løfter række af initiativer, og vi har sådan set i den aftale, som vi indgik i vi med den lægedækningsaftale, som vi har indgået med Folketin- februar måned, taget hånd om nogle af dem, og her ved årsskiftet gets partier. De ting, der ligger direkte på regeringens bord, priorite- kommer vi til at gøre status over dem. rer vi, og det, der kræver lovgivning, har vi allerede førstebehandlet Der indgår også i vores aftale netop det her fokus på sproget og her i salen. Det, der kræver initiativer enten fra regionerne eller fra behovet for, at regionerne som ansættende myndighed, hvis det anden side, følger vi op på. Og vi kommer også til at følge op på det handler om sygehuslæger, er langt mere opmærksomme på, at man her ved årsskiftet i den kreds, hvor vi har aftalt det. som læge kan tale det danske sprog og kan kommunikere. Det er og- Der er det vigtigt at sige, at det at øge optaget i Aalborg, som nu så blevet indskærpet over for regionerne fra ministeriets side her i er ført ud i livet, jo bare er et af de mange initiativer, der skal til for foråret. Der er også lavet vejledningsmateriale om området, herunder at sikre en bedre lægedækning, og som jo også alt andet lige skal at man skal afbryde ansættelsesforholdet, hvis vedkommende sund- være med til at sikre, at man netop kan rekruttere dansk uddannede hedsperson ikke taler et tilstrækkeligt dansk. 12 Onsdag den 8. november 2017 (S 143)

Så det er noget af det, der skal følges op på, og jeg tror, at svaret Kl. 13:50 både er vores meroptag i Aalborg, aftalen mellem regionerne og den nye aftale med PLO, hvor man også sikrer en bedre honorering nog- Formanden (Pia Kjærsgaard): le steder, altså en lang række tiltag. Det kommer jeg til at følge me- Værsgo til ministeren for det sidste svar. get tæt, fordi det at sikre lægedækning i hele landet er en vigtig prio- Kl. 13:50 ritet for mig som sundhedsminister. Kl. 13:48 Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Jeg synes sådan set, og det sagde spørgeren også selv i starten, at det Formanden (Pia Kjærsgaard): er godt, at der er udenlandske læger, der vil komme til Danmark og Værsgo til spørgeren. dække nogle af de funktioner, vi desværre ikke kan rekruttere til. Kl. 13:48 Lægedækningsudvalgets rapport pegede jo på, at vi faktisk har en del læger i Danmark. De har bare klumpet sig sammen omkring de Rasmus Prehn (S): store byer, og der synes jeg ikke, at man skal skælde ud på nogle af Tak igen for besvarelsen. Skal jeg forstå sundhedsministeren derhen, de udenlandske læger, der kommer til Danmark. at ministeren er enig med mig i, at det naturligvis er uacceptabelt, Det, der kan være udfordringen, er dem, der ikke taler et tilstræk- hvis en patient oplever at blive mødt af en læge, der ikke taler et til- keligt dansk. Det har vi fokus på, og vi kommer til at evaluere her strækkeligt dansk? ved årsskiftet, også sammen med spørgerens parti, om der er taget Jeg har et konkret eksempel med en moden kvinde, lidt over 70 tilstrækkelige initiativer på det her område. For det siger sig selv, at år, som er på hospitalet – det er godt nok i Region Sjælland – og der når det handler om kontakten og kvaliteten i behandlingen, er dansk bliver hun så mødt af en svensk læge. Hun har simpelt hen svært ved en vigtig forudsætning. Så ja, det har vi opmærksomhed på, også at at forstå lægen, og da hun gør det til et problem, får hun at vide: Ja- det skal gå hurtigt. men du må da kunne forstå det, for det er på svensk. Altså, der er Kl. 13:51 også en arrogance forbundet med det her. Det er jo ikke alle, der har lige godt sprogøre. Formanden (Pia Kjærsgaard): Er ministeren enig i, at det er uacceptabelt, når man byder patien- Tak, og spørgsmålet er afsluttet. ter sådan nogle situationer? Det næste spørgsmål er til kulturministeren af hr. Henrik Broder- Kl. 13:49 sen, Dansk Folkeparti. Kl. 13:51 Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo, ministeren. Spm. nr. S 143 Kl. 13:49 9) Til kulturministeren af: Henrik Brodersen (DF): Sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby): Mener ministeren, at der kan være en risiko for, at den journalistiske Det fremgår jo sådan set rigtig klart af den fælles aftale, som vi lave- mediestøtte, der oprindelig blev givet som en distributionsstøtte, kan de i foråret, at der skal være et tilstrækkeligt sprog, og det er da en virke som konkurrenceforvridende statsstøtte i forhold til mediehu- opgave at sikre det fra regionernes side, hvis det handler om syge- senes drift af erhvervsvirksomhed i andre brancher? huslæger. Når det handler om almen praksis, skal der være et helt særligt øje på det, for der er det endnu mere overladt til den enkelte Formanden (Pia Kjærsgaard): borger med lægen på den anden side af bordet, hvor man nogle gan- Værsgo. ge i sygehussituationer kan have sundhedspersoner, der måske ikke Kl. 13:51 har den direkte borgerkontakt, og hvor sproget kan spille en lidt min- dre rolle, men stadig væk spiller en stor rolle. Så sprog er en kompe- Henrik Brodersen (DF): tence på linje med andre kompetencer. Tak, formand. Mener ministeren, der kan være en risiko for, at den Så det er ikke acceptabelt, hvis der ikke er et tilstrækkeligt sprog- journalistiske mediestøtte, der oprindelig blev givet som en distribu- niveau, og det gælder sådan set, uanset om sundhedspersonen er fra tionsstøtte, kan virke som konkurrenceforvridende statsstøtte i for- Sverige eller fra et andet EU-land. Det er vigtigt, at der er fokus på hold til mediehusenes drift af erhvervsvirksomhed i andre brancher? danskkundskaberne i kontakten med patienterne. Kl. 13:51 Kl. 13:50 Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til ministeren. Værsgo til sidste spørgsmål. Kl. 13:51 Kl. 13:50 Kulturministeren (Mette Bock): Rasmus Prehn (S): Tak for det. Jeg går ud fra, at spørgeren, når der refereres til den Jamen mange tak til ministeren. Jeg er glad for, at ministeren deler journalistiske mediestøtte, henviser til den journalistiske eller redak- min bekymring på det her område, og jeg er også enig i, at der skal tionelle produktionsstøtte, som ydes til medierne i henhold den me- ske noget på området. Og jeg anerkender, at man har sat noget i diestøtteordning af den 26. september 2013, som vi gennemførte. gang, men går det hurtigt nok? Altså, er det tilfredsstillende, når der Det, der ligger i forlængelse af den ordning, som blev lavet på det stadig væk et sted som i Nordjylland er 20 pct. af lægerne, som ikke tidspunkt, er faktisk, at den i sin tid blev godkendt af Europa-Kom- er fra Danmark? Og der er enkelte hospitaler, f.eks. Hjørring syge- missionen, som værende i overensstemmelse med EU's statsstøtte- hus, hvor det jo er en langt større andel end 20 pct., som er uden- regler. Og af den grund har jeg meget vanskeligt ved at forestille landske. Altså, går det så hurtigt nok med de ting, man har sat i mig, at den mediestøtteordning, som vi har i dag, kan være konkur- gang, eller skal der gøres noget yderligere? Skal der flere ressourcer renceforvridende. Men uddyb gerne spørgsmålet, og så svarer jeg, så til, at f.eks. regionerne kan give intensive kurser i dansk til de læger, godt jeg kan. der er ansat? Onsdag den 8. november 2017 (S 147) 13

Kl. 13:52 Kl. 13:55

Formanden (Pia Kjærsgaard): Henrik Brodersen (DF): Spøgeren. Jo, men det er bare for at sikre, at der ikke er en direkte eller indirek- Kl. 13:52 te ting i det her. Så sent som i går havde Jyllands-Posten en ting, hvor de brugte direktøren for et af deres datterselskaber til at fortælle Henrik Brodersen (DF): om, hvor dårligt konkurrenterne gjorde det, bl.a. PostNord, som kun- Når jeg spørger, er det jo for at sikre, at vi som samfund ikke giver derne flygtede fra, og det var netop for, at man, om jeg så må sige, statsstøtte til private virksomheder, som ryger i de forkerte kasser. kunne få en større vinding selv frem for konkurrenten. Og der stod Jeg tror ikke, jeg kan finde mange her i Folketinget, som synes, at en ikke nogen steder i de spalter, at det sådan set er den selv samme netbutik, et trykkeri eller en boghandel skal have statsstøtte. Og min avis, der nu bruger direktøren for et datterselskab som sandhedsvid- bekymring er de her forretninger i danske mediehuse, der ligger ud ne om, hvordan tingene hænger sammen. Det synes jeg da kan være over deres nyhedsudgivelser til danskerne og deres gøren og laden i lidt af et problem. andre brancher, altså i forhold til om der er vandtætte skodder her. Derfor mener jeg, at om det er direkte eller indirekte, må man på Kl. 13:53 en eller anden måde have hånd i hanke med, hvor de penge egentlig lander. Det er ligesom, når vi giver støtte til PostDanmark, for at de Formanden (Pia Kjærsgaard): kan dele breve ud i hele landet, og så sørger for, at alle de andre ting, Ministeren. de laver, f.eks. fragtkørsel og andet, ikke også bliver statsstøttet. Der Kl. 13:53 har vi da en forpligtelse til at have helt vandtætte skodder. Kl. 13:56 Kulturministeren (Mette Bock): Det er sådan, at det er meget præcist beskrevet, at støtten gives til Formanden (Pia Kjærsgaard): redaktionel produktionsstøtte. Og når man giver støtten, beregnes Ministeren. den ud fra producenternes redaktionelle omkostninger. Og de redak- Kl. 13:56 tionelle omkostninger, man tager afsæt i, er dem, som fremgår af årsregnskaberne i de pågældende virksomheder, og der kan maks. Kulturministeren (Mette Bock): gives 35 pct. i forhold til den produktion, der er. Jeg er enig i synspunktet om, at vi skal give produktionsstøtte til ny- Kl. 13:53 hedsproduktion. Og det prøver vi jo at gøre ved at tage afsæt i de regnskaber og det, som nyhedsmedierne selv siger de afsætter til ny- Formanden (Pia Kjærsgaard): hedsproduktion. Jeg tror desværre, at det forholder sig sådan, at hvis Værsgo, spørgeren. man kun gav støtte til medier, som udelukkende laver nyhedspro- Kl. 13:53 duktion, så ville der være rigtig mange medier, som ville lukke. Men kan vi gøre det bedre, er jeg åben over for forslag. Henrik Brodersen (DF): Kl. 13:56 Jamen de danske medier får støtte for at sikre demokratiet i Dan- mark, og indtil 2014 handlede støtten om, hvordan dagbladene fik Formanden (Pia Kjærsgaard): deres aviser ud. De selskaber konkurrerer nu på andre markeder med Tak. Spørgsmålet af afsluttet. pakker og breve, og jeg vil høre, om ministeren kan sikre, at der er Det næste spørgsmål er til kirkeministeren af hr. Christian Lang- fuldstændig vandtætte skodder i forhold til de forretninger, som bli- balle, Dansk Folkeparti. ver lavet på andre områder, som jeg også sagde før. Kl. 13:56 Kl. 13:54 Spm. nr. S 147 Formanden (Pia Kjærsgaard): 10) Til kirkeministeren af: Værsgo, ministeren. Christian Langballe (DF): Kl. 13:54 Vil ministeren forklare, hvilke bevæggrunde ministeren har for at kalde et burkaforbud eller maskeringsforbud, som regeringen selv Kulturministeren (Mette Bock): tilslutter sig, for »tåbeligt«? Mediebranchen står jo i de her år i kolossale forandringer, og for øjeblikket er vi ved at forberede den næste medieaftale, som skal indgås i løbet af det kommende år. Og vi holder en lang række mø- Skriftlig begrundelse der med både branchen og alle mulige, som har relationer i det her felt, som betyder rigtig meget for vores demokrati. Og når jeg hører Der henvises til artiklen »Mette Bocks kritik af egen regerings bur- mediebranchen udtale sig, hører jeg rigtig mange gange, at hvis man kaforbud vækker undren« i Kristeligt Dagblad den 1. november overhovedet skal få råd til at producere og distribuere det redaktio- 2017. nelle indhold, som jeg tror der er meget bred politisk enighed om danskerne vil have, så bliver man simpelt hen nødt til at også have Formanden (Pia Kjærsgaard): andre indtægtskilder. Værsgo til at læse spørgsmålet op. Men den produktionsstøtte, som vi giver, beregnes altså ud fra Kl. 13:56 omkostninger til decideret nyhedsproduktion, og altså ikke til de øv- rige aktiviteter, som branchen også har gang i. Christian Langballe (DF): Kl. 13:54 Tak, formand. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren forklare, hvilke be- væggrunde ministeren har for at kalde et burkaforbud eller maske- Formanden (Pia Kjærsgaard): ringsforbud, som regeringen selv tilslutter sig, for »tåbeligt«? Tak. Spørgeren. 14 Onsdag den 8. november 2017 (S 147)

Kl. 13:57 te at overholde den lovgivning, som vi har i dag. Og det vil være at sige, at hvis man er indhyllet i en burka, så står man de facto ikke til Formanden (Pia Kjærsgaard): rådighed for arbejdsmarkedet, og det vil sige, at der dermed bliver Værsgo til ministeren. lukket for alle offentlige kasser. Dermed ville man få løst den pro- Kl. 13:57 blemstilling, som jeg tror spørgeren og jeg er enige om at der er, uden at gå ind og røre ved den religionsfrihed, som jeg mener er en Kirkeministeren (Mette Bock): af de bærende søjler i et frit samfund som det danske. Tak for spørgsmålet. Det er nogle bemærkninger, som er faldet på et Kl. 14:01 møde i Aalborg, som pressen så har taget op, og det er selvfølgelig helt i orden. Når jeg kalder et burkaforbud for tåbeligt – ikke et ma- Formanden (Pia Kjærsgaard): skeringsforbud, men et burkaforbud, hvis der var nogen, der måtte Spørgeren, værsgo. have et sådant – så er det af den ene grund, at jeg tror, der er nogle Kl. 14:01 problemstillinger, som vi er helt enige om eksisterer, og som vi skal tage hånd om, men at jeg ikke tror på, at et burkaforbud er løsningen Christian Langballe (DF): på det. Det er den ene ting, jeg mener med det. Altså, når vi diskuterer – og det er det, vi gør med det her burkafor- Den anden ting er, at der for mig er en principielt helt afgørende bud – den islamisme, som viser sit hæslige ansigt overalt i Europa, forskel på, om man laver et burkaforbud, eller om man laver et ma- så er det faktisk ikke kun religion, vi diskuterer, det er politik. Det er skeringsforbud. For et burkaforbud går ind og rører ved en grund- en politisk bevægelse, som bruger religionen som dække for at frem- lovssikret religionsfrihed, mens et maskeringsforbud rækker bredere føre nogle synspunkter i forhold til et frit og åbent samfund, som de ud. overhovedet ikke vedkender sig. Der synes jeg så bare, at man, når Kl. 13:57 man diskuterer det her, burde gå et spadestik dybere og så sige, at det her er en trussel mod det åbne samfund, og det er derfor, vi har Formanden (Pia Kjærsgaard): rejst det her burkaforbud. Det er faktisk af politiske grunde. Værsgo til spørgeren. Kl. 14:01 Kl. 13:58 Formanden (Pia Kjærsgaard): Christian Langballe (DF): Værsgo til ministeren. Ja, kært barn har mange navne. Altså, det synes jeg godt nok var no- Kl. 14:01 get af en søforklaring, undskyld mig. Men det, vi taler om, er et bur- kaforbud og et maskeringsforbud, som ministeren går ud og kalder Kirkeministeren (Mette Bock): tåbeligt, og det står selvfølgelig for ministerens egen regning, om [Lydudfald] ... deltager jeg også rigtig gerne i, og jeg ønsker ikke ministeren så at sige vil tage afstand fra regeringen, der har tilsluttet burkaer på gaden i vores samfund. Det, som den politiske uenighed sig. Jeg synes bare, det er en besynderlig fremgangsmåde, og der er går på, er jo, hvordan man kommer de her ting til livs. Vi skal be- så også noget i det saglige, som jeg simpelt hen ikke er enig med mi- kæmpe islamismen med alle de midler, som vi overhovedet kan, i et nisteren i. frit samfund. Men når spørgeren dermed netop flytter det fra at være For vi har lagt vægt på, at det er et burkaforbud, hvilket det er. en religionsdiskussion til en politisk diskussion, så er vi jo også i det Altså, når vi har diskuteret det, både med repræsentanter for regerin- spor, som jeg gerne ser den her diskussion blive ført i, nemlig at si- gen og forskellige ordførere, så har vi jo diskuteret burka og niqab. ge: Hvordan lever vi vores liv i Danmark? En af de helt fundamenta- Det er det, det hele har drejet sig om, og sagligt set mener jeg sim- le præmisser, der f.eks. er for at få adgang til de offentlige kasser, er, pelt hen at der er noget, ministeren har misforstået. For burkaen og at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du står ikke til rådig- niqabben er udtryk for shariaens spydspids, og når man på den måde hed for arbejdsmarkedet, hvis du ifører dig beklædningsgenstande opbygger en parallel retsorden igennem shariaen ved bl.a. at gøre som det her. Jeg er sikker på, at det, hvis man taler om reelle virke- burkaen og niqabben til en spydspids, så mener jeg, at det er alarme- midler i forhold til at gå ind i den her politiske diskussion, vil være rende, fordi det i sig selv skaber parallelsamfund og simpelt hen er et langt stærkere middel at lukke for de offentlige kasser end at gøre en trussel mod et frit og åbent Danmark. Det forhold, at vi kan se det til noget, som man nu kan læne sig op ad i symbolske kampe – hinanden i øjnene, det forhold, at vi kan kende hinanden på gaden, og det er der nogle i disse parallelsamfund som vil gøre – og føle sig tager burka- og niqabbærerne jo afstand fra. forurettet over, at der kommer et beklædningsforbud i stedet for et Så jeg synes simpelt hen, der her er en saglig diskussion, som jeg forbud, som retter sig mod arbejdsmarkedet. ikke forstår at ministeren overhovedet ikke forstår eller har sat sig Kl. 14:02 ind i eller i det mindste anerkender, og det er et burkaforbud. Så kan regeringen kalde det noget andet, når de tilslutter sig det, men det er Formanden (Pia Kjærsgaard): det, vi har diskuteret. Tak. Værsgo til spørgeren. Kl. 14:00 Kl. 14:02

Formanden (Pia Kjærsgaard): Christian Langballe (DF): Værsgo til ministeren. Jeg er simpelt hen lodret uenig i, at det her burkaforbud ikke er, som Kl. 14:00 det skal være. Det er helt, som det skal være. Jeg havde bare fore- trukket, at man kaldte det, hvad det var, nemlig et burkaforbud. Kirkeministeren (Mette Bock): Der er tre ting, som vi kommer til at kæmpe med de næste år her. Jeg indgår altid gerne i en både saglig og politisk diskussion, også Det første er forsvaret for det åbne samfund. Det kan virke paradok- med spørgeren. Jeg har intet godt at sige om burkaerne, hvilket også salt, at et burkaforbud faktisk fremmer det åbne samfund, men det fremgik af det avisreferat, som spørgeren henviser til. Jeg har over- mener jeg at det gør. Det andet er kvindernes rettigheder. Jeg mener hovedet intet godt at sige om burkaerne, men hvis vi gerne vil have simpelt hen, det er en undertrykkelse af alt, hvad jeg mener er værdi- burkaerne væk fra vores samfund – hvis det var lige præcis det, man fuldt i forhold til kønnenes ligestilling. Det tredje er islamismen, ville – så tror jeg, at den rigtige vej ville være, at man faktisk forsøg- hvor burkaen spiller en afgørende rolle i den islamiske vækkelse, der Onsdag den 8. november 2017 (S 144) 15 udgår fra Mellemøsten og også er kommet her til Danmark. Der skal blandt 20 af deres medlemsorganisationer, som har redegjort for, vi jo kæmpe med næb og kløer i forhold til at tage den debat og ind- hvor mange problemer der er med at betale husleje, efter at kontant- føre den lovgivning, som skal til i et forsvar for Danmark. hjælpsloftet er blevet indført. Der kan man så læse fra Mødrehjæl- Kl. 14:03 pen, at folk har svært ved at betale rykkerne. Og så lykkes de måske til sidst med at betale deres husleje, fordi de får et børnebidrag. Man Formanden (Pia Kjærsgaard): kan se, at 58 pct. af dem, der ansøger om julehjælp, er folk, der er Tak. Så er det ministeren. ramt af kontanthjælpsloftet osv. Det er altså en redegørelse for, at Kl. 14:03 folk oplever en stigende vanskelighed mange steder rundtomkring, specielt i den almene sektor, med at betale deres husleje. Kirkeministeren (Mette Bock): Det er jo ikke noget, som egentlig behøver nogen stor forberedel- Tak for det. Vi er jo enige om, at der er nogle ting, vi skal kæmpe se at svare på. Det er jo bare et spørgsmål om, om man synes det et imod i vores samfund. Den grundlæggende uenighed er, hvilke red- problem, at vi som følge af kontanthjælpsloftet og den udvikling, der skaber det er vi skal tage i brug. Jeg tilhører et liberalt parti. Vi går har været på boligmarkedet, oplever ngo'ere tage imod folk, der ikke ind for at sikre grundlæggende frihedsrettigheder og at bekæmpe kan betale deres husleje, i større og større omfang. ting med de rigtige redskaber. En af de grundlæggende rettigheder, Kl. 14:06 vi har i vores samfund, er jo religionsfriheden. Nu har vi så valgt at sige, at vi laver et maskeringsforbud. Det er der et massivt flertal for Formanden (Pia Kjærsgaard): i det danske Folketing. Regeringen støtter dette maskeringsforbud, Værsgo. Ministeren. og jeg kommer selv til at stemme for det. Jeg vil bare sige, at jeg så Kl. 14:06 håber på, at vi kan holde op med at diskutere beklædning og så be- gynde at diskutere de reelle problemer, som jeg tror at spørgeren og Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): jeg er enige om at vi har i vores samfund. Ja, jeg bliver jo nødt til at oplyse folk, der følger den her debat, om, Kl. 14:04 at det her er en gentagelse. Hr. Kaare Dybvad stiller nemlig et spørgsmål, hvor han ikke oplyser, hvad det er, jeg egentlig skal for- Formanden (Pia Kjærsgaard): holde mig til. Så jeg gætter i blinde på, hvad det er, han gerne vil Tak. Spørgsmålet er sluttet. have svar på. Det næste spørgsmål er til transport-, bygnings- og boligministe- I det andet spørgsmål, som jeg ikke har fået før, får jeg at vide, at ren af hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. det er en bestemt artikel et eller andet sted, som jeg skulle have for- Kl. 14:04 holdt mig til. Men den artikel har jeg ikke set. Jeg har ledt efter, hvor oplysningen kom fra, men jeg har ikke set den artikel. Så hvis hr. Spm. nr. S 144 Kaare Dybvad ønskede mit svar på det, der står i den artikel, skulle 11) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: hr. Kaare Dybvad jo i sit spørgsmål til mig have sagt, at det er den Kaare Dybvad (S): artikel, han ønsker en kommentar til. Hvad mener ministeren om, at ngo’ere oplever, at flere og flere får Kl. 14:07 svært ved at betale huslejen? Formanden (Pia Kjærsgaard): Formanden (Pia Kjærsgaard): Så er det hr. Kaare Dybvad. Spørgsmålet skal læses op. Værsgo. Kl. 14:07 Kl. 14:04 Kaare Dybvad (S): Kaare Dybvad (S): Tak. Nu kan det godt være, at det er den officielle procedure, men Tak for det, fru formand. Hvad mener ministeren om, at ngo’ere op- jeg synes nu alligevel, det er et ret nemt spørgsmål for en minister lever, at flere og flere får svært ved at betale huslejen? for en regering at svare på. Er det et problem, når man laver en lov- Kl. 14:04 givning som den om kontanthjælpsloftet f.eks., at man oplever, at flere bliver sat ud af deres lejligheder og har svært ved at betale hus- Formanden (Pia Kjærsgaard): leje? Vil ministeren se det som en indikator på et problem, hvis man Værsgo. Ministeren. oplever, at flere f.eks. bliver sat ud af deres lejligheder? Kl. 14:04 Kl. 14:07 Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Formanden (Pia Kjærsgaard): Jeg har fået stillet spørgsmålet skriftligt, og jeg gentager det. Det ly- Værsgo. Ministeren. der sådan her: Hvad mener ministeren om, at ngo'ere oplever, at Kl. 14:07 flere og flere får svært ved at betale huslejen. Der er ikke givet no- gen begrundelse for spørgsmålet. Der er heller ikke henvist til en un- Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): dersøgelse, en artikel eller lignende. Jeg og mit ministerium har ikke Nu er jeg jo ikke minister for kontanthjælpsloftet. Jeg er ikke be- kunnet finde data, som dokumenterer, at flere har svært ved at betale skæftigelsesminister, der har med kontanthjælpsloftet at gøre. Så huslejen, og derfor har jeg ikke yderligere at tilføje. hvis hr. Kaare Dybvad ønsker at stille spørgsmål om kontanthjælps- Kl. 14:05 loftet, er det jo beskæftigelsesministeren, han skal spørge. Jeg kan forholde mig til de tal, der er, for udsættelser, og de viser Formanden (Pia Kjærsgaard): ikke det, som hr. Kaare Dybvad påstår. Vi har igennem en periode Værsgo. fra 2002 til 2010-11-stykker oplevet, at der kom mange flere udsæt- Kl. 14:05 telser. Fra 2011 og til i dag er der kommet meget færre udsættelser – Kaare Dybvad (S): meget færre udsættelser, altså det modsatte af, hvad hr. Kaare Dyb- Tak for det indledende svar. Det er sådan, at hvis man læser Fagbla- vad påstår i sit spørgsmål. Så derfor: Hvis man gerne vil noget andet det Boligen, har man kunnet se, at der har været en rundspørge 16 Onsdag den 8. november 2017 (S 145) end de tal, må man oplyse om, hvad det er for nogle tal, jeg skal for- Kl. 14:10 holde mig til. Kl. 14:08 Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Jeg mener grundlæggende, at folk må bosætte sig, hvor de vil. Men Formanden (Pia Kjærsgaard): jeg mener også, at det er et kommunalpolitisk ansvar og anliggende Værsgo. Spørgeren. at beslutte, hvordan byerne skal indrettes, både i forhold til boligom- Kl. 14:08 råder og i forhold til skoledistrikter. Det er desværre for sent at stille op til kommunalvalget den 21. november. Det havde ellers været en Kaare Dybvad (S): god mulighed for hr. Kaare Dybvad til at gå aktivt ind i kommunal- Tak for det. Jeg har jo ikke påstået, at der er flere, der bliver sat ud politik. Her i Folketinget har vi det overordnede ansvar for at sikre, efter kontanthjælpsloftet. Jeg spørger bare ministeren ærligt og rede- at der er de rigtige redskaber til rådighed for kommunerne. ligt: Mener ministeren, at det er en god indikator på, at kontant- I forhold til boligpolitikken, som jeg har ansvaret for, mener jeg, hjælpsloftet gør, at folk har svært ved at betale deres husleje, om der at kommunerne har gode redskaber til rådighed, hvis de f.eks. vil bliver udsat flere mennesker eller om der ikke bliver udsat flere bryde problemramte boligområders isolation og skabe mere blande- mennesker af deres boliger? de by- og boligområder. Kommunerne har en række redskaber, som Kl. 14:08 de, hvis de vil, kan bruge til at nedbringe andelen af almene boliger i udsatte boligområder via salg eller via nedrivning og nybyggeri. Der Formanden (Pia Kjærsgaard): er økonomisk støtte at hente i Landsbyggefonden til renovering, ny Værsgo. Ministeren. infrastruktur og boligsociale indsatser, og der er som bekendt udlej- Kl. 14:08 ningsregler, som kan bruges til at understøtte en blandet beboersam- mensætning. Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): I forhold til den del af spørgsmålet, som handler om skoler og Antallet af udsættelser er afhængigt af flere ting, og primært er det skoledistrikter, må jeg henvise hr. Kaare Dybvad til undervisnings- afhængigt af, hvor godt det går i økonomien. Altså, er der arbejds- ministeren, som er ansvarlig for det område. løshed, eller er der ikke arbejdsløshed? Er folk i stand til at supplere Kl. 14:11 deres indkomst med arbejdsindkomst, hvis de har problemer med at få økonomien til at løbe rundt osv.? Det er det primære. Derfor kan Formanden (Pia Kjærsgaard): man ikke nødvendigvis udlede af de her tal, at det er kontanthjælps- Tak. Det er hr. Kaare Dybvad. loftet, der er årsag til, hvordan det udvikler sig. Men det er dog den Kl. 14:11 bedste indikator, vi har. Så må jeg sige til hr. Kaare Dybvad, at det kan være, at jeg næste Kaare Dybvad (S): gang vil svare endnu mere kortfattet, hvis hr. Kaare Dybvad ikke i Tak for det. Skoler er jo både skoler i sig selv, men også et udslag af sit første spørgsmål giver mig mulighed for at svare på det, som hr. den beboergruppe, som er i et givent skoledistrikt, og det er klart, at Kaare Dybvad i virkeligheden ønsker svar på. Den der leg, hvor man det er en meget god måde at måle på, hvor mange overklasse- og i første spørgsmål ikke stiller det spørgsmål, som jeg i virkeligheden hvor mange underklassebørn der er i et bestemt område – eller alle skal svare på, tror jeg ikke jeg vil deltage så meget i længere. de andre klasser, som nu eksisterer. Kl. 14:09 Men rent principielt – og det er egentlig det, jeg spørger om i mit spørgsmål, ikke, om jeg skal stille op til kommunalvalget, eller hvad Formanden (Pia Kjærsgaard): kommunerne gør, og hvad en anden minister gør – mener ministeren Tak for det. Spørgsmålet er sluttet. så, det er et problem, mener regeringen, det er problem, hvis man får Så er det næste spørgsmål til transport-, bygnings- og boligmini- en større social polarisering, altså at nogle kommuner, nogle bydele, steren. nogle kvarterer, nogle byer får stadig flere ressourcestærke borgere, Kl. 14:09 mens tilsvarende andre byer, andre kvarterer, andre områder får sta- dig flere ressourcesvage borgere? Mener regeringen sådan helt Spm. nr. S 145 grundlæggende, det er et problem? 12) Til transport-, bygnings- og boligministeren af: Kl. 14:12 Kaare Dybvad (S): Hvad mener ministeren om manglen på socialt blandede boligområ- Formanden (Pia Kjærsgaard): der, der eksempelvis resulterer i, at antallet af overklasseskoler og Værsgo. Ministeren. underklasseskoler ifølge Arbejdernes Erhvervsråd er steget markant Kl. 14:12 siden 2007? Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja, jeg mener, at den boligpolitik, som man har ført efter anden ver- Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo til oplæsning. denskrig i Danmark under socialdemokratisk ledelse, hvor man har Kl. 14:09 bygget meget store områder i 1960'erne og 1970'erne, som var isole- rede boligsociale områder, hvor man så har placeret de folk, der hav- Kaare Dybvad (S): de sociale problemer isoleret for sig selv, har vist sig at være en rig- Tak for det, formand. Hvad mener ministeren om manglen på socialt tig, rigtig dårlig boligpolitik. Jeg mener også, at i de socialdemokra- blandede boligområder, der eksempelvis resulterer i, at antallet af tisk ledede kommuner, hvor der er socialdemokratiske borgmestre, overklasseskoler og underklasseskoler ifølge Arbejderbevægelsens og hvor man har de her problemer, har man taget for let på det og Erhvervsråd er steget markant siden 2007? ikke gjort nok igennem mange år. Jeg synes, at der i dag er en større Kl. 14:10 opmærksomhed på det, og det synes jeg er rigtig godt at der er bredt Formanden (Pia Kjærsgaard): i Folketinget. Tak. Ministeren. Onsdag den 8. november 2017 (FM ) 17

Kl. 14:13 Kl. 14:15

Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo til hr. Kaare Dybvad. Meddelelser fra formanden Kl. 14:13 Formanden (Pia Kjærsgaard): Kaare Dybvad (S): Der er ikke mere at foretage i det her møde. Ministeren svarer jo ikke på mit spørgsmål. Spørgsmålet var ikke, om de socialdemokratiske kommuner har gjort noget for 50 år siden. Folketingets næste møde afholdes i morgen torsdag den 9. november Det var heller ikke, om jeg stillede op til et byrådsvalg eller ikke 2017, kl. 10.00. gjorde. Spørgsmålet var, om regeringen mener, det er et problem, Jeg henviser til den dagsorden, der fremgår af Folketingets hjem- hvis vi nu i dag oplever en større social polarisering, hvor nogle om- meside. råder får mange flere ressourcestærke borgere, og nogle områder til- Mødet er hævet. (Kl. 14:15). svarende får flere ressourcesvage borgere. Mener regeringen, at det er et problem, eller mener regeringen ikke, at det er et problem? Kl. 14:13

Formanden (Pia Kjærsgaard): Ministeren. Kl. 14:13

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Det mener regeringen er et problem, og derfor har regeringspartierne også deltaget i boligaftaler, mens Socialdemokratiet havde rege- ringsmagten, hvor man tog forskellige redskaber i brug for at sørge for, at det problem, som allerede er derude, forhåbentlig om nogle år bliver mindre via de redskaber, som man i fælles og bred enighed her i Folketinget har gennemført, især bl.a. fra 2011 til 2015, hvor socialdemokraten Carsten Hansen var boligminister. Kl. 14:14

Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak. Så er det den sidste runde. Værsgo. Kl. 14:14

Kaare Dybvad (S): Tak for det. Det er jeg egentlig glad for at høre, for jeg synes, det var lidt svært at komme frem til det. Betyder det også, at regeringen støt- ter den regel om, at man som kommune skal have mulighed for at bygge 25 pct. almene boliger i et lokalplanområde? Kl. 14:14

Formanden (Pia Kjærsgaard): Værsgo. Kl. 14:14

Transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen): Det er en regel, som Socialdemokratiet er rigtig, rigtig glad for, og som regeringspartierne er gået med til, også i et forlig med Socialde- mokratiet. Men det er ikke den regel, mener jeg, som kommer til at løse de boligsociale problemer i fremtiden. Det er et forholdsvis lille antal boliger, der bliver bygget under den regel. Det er ikke det lille antal boliger, som kommer til at løse det meget større problem, vi har, nemlig at der er en meget stor koncentration af folk med sociale problemer, kriminalitetsproblemer og arbejdsløshedsproblemer pla- ceret i områder, som socialdemokratiske ideologer satte gang i byg- geriet af tilbage i 1960'erne og 1970'erne, og som de siden har fyldt op med folk med sociale problemer. Kl. 14:15

Formanden (Pia Kjærsgaard): Tak for det. Så er spørgsmålet afsluttet.