DM’s · DJØF’s · Pharmadanmarks forsker april 2011 243 Penkowa 4 Kammeradvokaten fandt ingen ulovligheder hos rektor, men mange fejlskøn

Give and take … 7 Humaniora og samf fik ekstra taxameter, men hvorfor nåede de penge ikke ned til undervisningen?

TEMA: Krise på CBS 8-11

Egensindig rektor 8 - har fået to prestigeprojekter underkendt: Platforme blev underkendt af vip- personalet. Og ministeriet har sagt nej til rektors højprofilerede MBA-projekt

Strategiplan kopi fra Leeds? 10 Nej, der er forskel på at lade sig inspirere og at kopiere, svarer rektor Roos (Foto: Polfoto) (Foto: Vil videnskabsministeren have Ralf fyret? Edderkop og dobbeltroller 12 Der er nogle personer i det lægevidenskabelige miljø med stor Sahl giver KU mistillidserklæring magt, fx professor Niels Borregaard TEMA: Ny struktur i Aarhus 14-21 Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen udtryk- underkendelse. Der har været en dårlig sag, som mini- ker mistillid til KUs bestyrelse. Det var “mangelfuld steren mener, at bestyrelsen kunne have håndteret Lauritz’ topstyrede proces 14 opfølgning”, når bestyrelsen nøjes med at tage bedre. Og det følger ministeren op på. Hun skal føre - det er svært at tro andet, end at kritikken i Kammeradvokatens Penkowa-rapport til tilsyn på skatteydernes vegne. Jeg ser med fortrøst- ledelsen har haft en masterplan i skuffen, siger kritikere efterretning. ning frem til tilsynet og vil blive meget overrasket, ”Jeg er ikke enig i bestyrelsens vurdering. Jeg hvis der dukker noget nyt op”. Samfundsvidenskab 16 mener, der undervejs i sagens forløb er sket en række Mener ministeren, at sagen skulle koste rektor Statskundskab og jura spørger om fejlskøn, som en ansvarlig bestyrelse må forholde sig Hemmingsen jobbet? fakultetets ’business’-navn betyder, at til. Jeg efterlades med indtrykket af en mangelfuld “Det kan jeg ikke forestille mig. Men hun har ikke den gamle grundfaglighed skal skrottes til fordel for noget ’economics’ opfølgning, hvilket giver mig anledning til at rette fortalt os, hvad vi har gjort galt. Det kommer vel frem en meget alvorlig kritik mod KU’s bestyrelses hånd- i tilsynet”, svarer næstformanden. Og hva’ med ’sektorforskningen’ 18 tering af sagen”, lyder videnskabsminister Charlotte DMU og Flakkebjerg flyttes Krigserklæring og røgslør Sahl-Madsens reaktion. ”For at følge op på dette til Aarhus. Og hvordan skal vil jeg derfor indføre skærpet tilsyn med KU, indtil Til formanden for uni-rektorerne er spørgsmålet: ’myndighedsbetjening’ udføres? forholdene er bragt i orden. Jeg vil gå i tæt dialog med Er det en krigserklæring over for de uafhængige bestyrelsesformanden om hvordan bestyrelsen agter bestyrelser? Sahl ikke så slem som Sander 26 at genskabe tilliden til KU. Jeg vil vurdere om jeg ”Jeg er forundret over at ministeren vil lave - når det gælder den sproglige og som tilsynsmyndighed finder anledning til yderligere skærpet tilsyn. Jeg ved ikke, hvad der ligger bag, så formsmæssige stil, siger retorikprofessor, kritiske forhold m.m.” det er for tidligt at kalde det en krigserklæring”, svarer der har studeret politikernes sprogbrug Ministerens reaktion sker overfor en KU- . ”Jeg er overrasket over ministerens Jens Oddershede Dansk anti-intellektualisme 28 bestyrelse, som fem timer før havde handlet “i fuld skærpede tilsyn i lyset af, at Kammeradvokaten har I Grundtvigs land findes der en udbredt enighed”. Det fremgår indirekte af pressemeddelelsen, frikendt KU for ’retlige fejl’. Men jeg vil ikke kommen- skepsis over for ’boglig viden’, hvorimod at ministerens ville have fyret KUs bestyrelse, hvis tere det skærpede tilsyn, før vi har studeret rapporten ’livserfaring’ påskønnes. ESSAY hun kunne, men Sahl fortæller, at det var der ikke lov- nærmere”. Uni-formænd anbefaler OK-nej 30 grundlag for, for fyring kræver ”egentlige lovbrud eller Videnskabsministerens motiv til at sætte fokus på Arbejdsgiverne afviste blankt bindende at selve videreførelsen af KU er i fare”. KUs bestyrelse og rektor Hemmingsen kan være at normer, der kan begrænse arbejdstiden lægge røgslør ud over ministeriets egen pinlige rolle. Bestyrelsen: Hvad har vi gjort galt? Departementschef Uffe Toudal Pedersen og styrel- Penkowa-sagen bliver hermed politisk. Det ligner en seschef Inge Mærkedahl tillod i 2009, at eks-minister alvorlig mistillidserklæring til KUs bestyrelse og til Sander plantede 30 anonyme spørgsmål. Og bagefter uni-bestyrelsernes selvstyre, når ministeren underken- dækkede de over, at han havde vist sin anonyme kilde Den ulovlige forvaltning af- der KU-bestyrelsens håndtering af sagen? ministeriets sagsbehandling. Begge dele er i strid med Penkowa-sagen i Videnskabs ”Bestyrelsen er uenig med ministeren om forvaltningsloven. ministeriet rejser uvægerligt håndteringen af sagen, men tager meldingen til efter- jø mistanke om, at det er sket som led i hemmelighedskræmmeri og retning”, siger KU-bestyrelsens næstformand Claus ’politisering’ Oluf Jørgensen Bræstrup. ”Men jeg fortolker det ikke som en Se s. 3: Hemmelighedskræmmeri og politisering Leder Af LEIF SØNDERGAARD, fmd. for DMs universitetslærere

Ledelse – uden ledelsesansvar?

ed den nys overståede høring om re- t eksempel, der formentlig vil gå over i En tilsvarende sag ser vi på KU-Humaniora, vision af universitetsloven var der en historien, er Penkowa-sagen på Køben- hvor dekanen også agerer rent embedsmands- Vovergang panik blandt rektorerne idet Ehavns Universitet. mæssigt på en offentlig debat om manglende på det i høringsskrivelsen blev fremhævet at de Denne sag udviklede sig over en længere peri- undervisningstimer på fakultetet ved at opsige ansattes medbestemmelse skulle sikres på alle ode i dagspressen til stor skade for KU’s rygte i en lokal aftale om de ansattes normer for under- niveauer. På den anden side er der i lovudkastet offentligheden. Medarbejderne forventede, at visningsbelastning. Dette har selvfølgelig med- også lagt yderligere vægt på ledelsen i forhold KU’s ledelse påtog sig ansvaret for den uheldige ført endnu mere offentlig debat og fået dekanen til tidligere. Efter en henvendelse til UBST blev håndtering af sagen, og at ledelsen tog en eller til at fremstå som om vedkommende skubber ledelserne dog beroliget med at den nævnte anden ledelsesbeslutning for at genoprettet den ansvaret, som rettelig er et ledelsesproblem, over medbestemmelse ikke skulle forstås bogstave- offentlige tillid til KU. En række medarbejdere på medarbejderne. ligt, men som en særlig form for indflydelse. For kom endog ledelsen til undsætning ved at kræve Det dekanen skulle have gjort, var selvfølgelig at være på den sikre side svarede universitetsle- en uafhængig undersøgelse, hvilket ledelsen at inddrage medarbejderne for sammen med delserne dog at man fandt det vigtigt at der ikke afviste. I stedet for at være ledelse, transforme- dem overfor offentligheden at retfærdiggøre det blev rørt ved den enstrengede ledelsessøjle og rede KU’s ledelse sig om til embedsmænd og undervisningstilbud, som foreligger. ledelsens uindskrænkede ledelsesret. behandlede den politiske side af denne sag som I en tredje sammenhæng bliver det interes- Ingen tvivl om at universitetsledelserne tager om, det var et spørgsmål om love og paragraffer. sant at følge den store strukturomlægning på deres ledelsesrolle alvorligt, når beslutninger Aarhus Universitet, hvor FORSKERforum i skal tages. Og ledelserne er meget bevidste om sidste og i dette nummer afslører, at på trods at der ikke er noget krav om, at medarbejderne “Med en sådan af ledelsens påstand om det modsatte, så føler skal høres eller medinddrages endsige være politik fra ledelsens medarbejderne ikke at de har været inddraget medbestemmende. Det er snarere reglen end tilstrækkeligt i beslutningsprocessen. Det siger undtagelsen, at medarbejderne ikke medind- side forventer sig selv, at de ansatte også vil have svært ved at drages i beslutninger; i mange tilfælde høres medarbejderne på påtage sig ansvar og loyalitet over for den struk- medarbejderne endog ikke inden en beslutning tur, som de selv har haft ringe indflydelse på. Det føres ud i livet. den anden side så, at bliver derfor spændende at se, hvordan ledelsen Med en sådan politik fra ledelsens side ledelsen påtager sig vil påtage sig ansvar for strukturen, og hvordan forventer medarbejderne på den anden side så, ledelsen vil håndtere efterfølgende kritik. at ledelsen påtager sig det fulde ansvar for deres det fulde ansvar for beslutninger og de medfølgende konsekvenser. deres beslutninger edarbejderne på universiteterne øn- Medarbejderne føler naturligvis ikke noget sker reel medbestemmelse og deltager medansvar overfor eller medejerskab af beslut- og de medfølgende Mmeget gerne aktivt i beslutningspro- ninger, som de ingen indflydelse har haft på. konsekvenser cesserne for at bidrage til faglighed og akade- Ledelsen står alene med ansvaret og udsætter sig misk kvalitet. Medarbejderne vil så også tage åbenlyst for kritik, hvis noget skulle gå galt. Og Det ledelsen skulle have gjort, var at agere medansvar for beslutningerne. Men det kræver hvis ledelsen i en sådan situation ikke påtager sit politisk med de rette ledelsesmæssige beslut- at medarbejderne bliver hørt rettidigt og erfarer, ledelsesansvar og agerer ud fra sagens karakter, ninger. Da dette ikke blev gjort, har KU’s ledelse at de har reel medbestemmelse - og ikke bare mister ledelsen medarbejdernes tillid og dens mistet medarbejdernes tillid og har udsat sig for orienteres, hvilket ledelsen bagefter kan bruge legitimitet forsvinder. åbenlys kritik fra medarbejderne. til at afvise kritik af ledelsesbeslutninger.

Medlemsblad for DM’s universitets-ansatte (ULA),­ DM’s forskningsinstitutions ansatte, DJØF’s undervisnings- og forskningsansatte­ (under Overenskomstforeningen), samt Pharmadanmarks undervisnings- og forskningsansatte. Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet­ er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I (ansvarshav. for dette nummer), Lektor Mogens Ove Madsen, DJØF, Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM1- sektorforskning, Lektor Lars Kamp Nielsen, Pharmadanmark, Journalist Lasse Højsgaard ([email protected]), Red. leder Jørgen Øllgaard ([email protected]). Redaktionens adresse: forskerforum, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Telefon: 38 15 66 33, Fax: 38 15 66 32. Bladets oplag er 7.500 ekspl. og udkommer 9 gange om året, den første uge i hver måned. Øvrige adresser: DM, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Tlf. 38 15 66 00. DJØF, Gothersgade 133, PB 2126, 1015 Kbh. K, Tlf. 33 95 97 00. Pharmadanmark, Rygaards Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf. 39 46 36 00. Fotos: Signe Alvarez (hvor ikke andre er nævnt) Grafisk Produktion: www.preducation.dk Tryk: Green Graphic ApS. Næste deadline: 18. april 2011. PENKOWA-AFFÆREN Hemmelighedskræmmeri og politisering? Sahl frikender Sander og topembedsmænd – helt i strid med forvaltningseksperters vurdering (Foto: Signe Alvarez) (Foto:

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen har frikendt sin departementchef Uffe Toudal Pedersen.

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen Smædeskrift hemmeligholdt i ministeriet UDEN at det fremgår hvorfor og til hvem. Og frikender nu eks-minister Sander, departements- Det var Videnskabsministeriets topem- det er åbenlyst i strid med god forvaltningsskik, chef Uffe Toudal Pedersens og styrelseschef Inge bedsmand, departementschef Uffe Toudal at dokumentet ikke er journaliseret. Og så er Mærkedahl i Penkowasagen. Det var ikke i strid Pedersen, som tillod ministerens ulovlige det også mærkværdigt, at det bagefter dukker op med forvaltningsloven, da embedsmændene fortielse, der gav minister Sander friløb til at i forbindelse med sagen?”. gav Sanders lov til at plante 30 anonyme politisere. Og det var også ham og styrelseschef ”Forvaltningen er pinlig. Den slags hører spørgsmål: Inge Mærkedahl, som tillod Sander at tage ingen steder hjemme i en offentlig forvaltning”, ”En minister har meget vide rammer for at Forskningsstyrelsens sagsbehandling ud af huset konstaterer Oluf Jørgensen. bede sit embedsværk om at vurdere og kom- og lade den anonyme kilde kommentere i et ”Det undrer, at en sådan ’fejl’ kan opstå mentere ideer, synspunkter, spørgsmål mv. … og 14 sider langt smædesvar mod det medicinske i en kontroversiel sag. Embedsmænd har jo dette uden at ministeren har pligt til at oplyse, forskningsråd. kendt til de 14 siders kommentar. Den ulovlige hvem der eventuelt måtte være inspirationen Det anonyme smædesvar blev imidlertid ikke forvaltning rejser uvægerligt mistanke om, at eller kilden”, lyder ministerens svar til SF’eren journaliseret, men hemmeligholdt i ministeriet det er sket som led i hemmelighedskræmmeri Jonas Dahl. – for pludselig at dukke op i sagsmappen her i og ’politisering’. Men du får mig ikke til at udtale Ministerens svar er imidlertid helt i modstrid marts, da Penkowa-sagen tvang ministeriet til at mig om embedsmands-ansvaret i sagen…” med forvaltningsprofessorerne Haagen Jensen rykke ud med alle sagsakter. Nu forklarer depar- Videnskabsministeren har hidtil prøvet at og Oluf Jørgensen, som enslydende vurderer, at tementschefen, at den manglende journalisering isolere Penkowa til et KU-problem og forsøgt at anonymitet i den offentlige forvaltning er ulov- ”naturligvis var en fejl”, som han har beklaget undgå en undersøgelse af ministeriets rolle. Men lig: ”Som minister var Sander ikke politiker, men over for det implicerede, og ”det beklager så nemt slipper ministeriet ikke, for Ombuds- den øverste chef for en offentlig forvaltning, og Ministeriet”. manden har fået en klage. som sådan skal han forvalte efter forvaltnings- jø lovens bogstav på linje med sine embedsmænd. Forvaltningsprofessor: Og sagsbehandling af anonyme henvendelser er Forvaltningen er pinlig ulovlig, dels fordi det indebærer risiko for spred- Men den forklaring undrer forvaltningsprofes- ning af misinformation, dels fordi offentligheden sor Oluf Jørgensen: ”Det er selvfølgelig i strid har krav på at kende ophavsmænd og kilder”, med forvaltningsloven, at eks-minister Sander forklarer Oluf Jørgensen. tager et dokument ud af huset til kommentar, forskerforum Nr. 243 april 2011 3 PENKOWA-AFFÆREN (Foto: Adrian Joachim, PolFoto) Adrian (Foto: KU-pressemøde om Penkowa-sagen. Pressen var mødt talstærkt frem. Der var tre gange så mange, som når der holdes pressemøder om universitetsloven og den politiske styring af danske universiteter … Kammeradvokaten: Ingen retlige fejl på KU - men der er foretaget uheldige fejlskøn fra rektor og dekaner, og forvaltningen har været sloppy i sagsbehandlingen

“Der er for mig at se ikke grundlag for at fastslå, Kammeradvokaten kritiserer også fortsat tillid til rektor Hemmingsen, som dog at Milena Penkowa på usagligt grundlag er blevet forløbet, hvor universitetet indstillede skal sørge for at forbedre KUs rutiner, som det begunstiget i forløbet,” skriver Kammeradvokaten hende til EliteForsk-prisen og da dekan Ulla hedder. i den redegørelse om Penkowa-sagen, som KUs Wewer gjorde Penkowa til professor i 2009, selv På spørgsmålet om, hvad bestyrelses­ ledelse frigav d. 22. marts. Kammeradvokaten om en tidligere studentermedhjælp havde gjort formanden anser for den største fejl og hvem mener, at der var tale om et “ulykkeligt fejlskøn”, opmærksom på, at han havde anmeldt Penkowa der havde ansvaret for det, svarede Strandberg: da ledelsen valgte at indstille Penkowa til Elite- til politiet. Kammeradvokaten mener, at der var ”Denne sag om mulige bedragerier er fantastisk Forsk-prisen 2010. Men han understreger, at KU tale om et “ulykkeligt fejlskøn”, da KU indstillede uheldig for KU og der er også gjort fejl i forløbet. i dette tilfælde måtte foretage en svær afvejning, hende. Men det var en svær afvejning for KU, for Men der kan ikke placeres konkret ansvar hos da Penkowa bedyrede sin uskyld: “På denne bag- Penkowa bedyrede sin uskyld. enkeltpersoner”. grund mener jeg samlet, at det næppe kan give Kammeradvokaten konstaterer samlet, at Bestyrelsen mener, at Kammeradvokatens anledning til en alvorlig retlig kritik,” skriver han. sagsforløbet “næppe kan give anledning til en redegørelse er dækkende for sagen, og den giver alvorlig retlig kritik.” ikke anledning til en uvildig undersøgelse, for Ulykkelige fejlskøn både Rigsrevisionen og Uredelighedsudvalget Men der er dog konkrete forvaltningsakter som Bestyrelsen: Fortsat tillid til Ralf har i øvrigt gang i noget. Men så nemt slipper kritiseres – “der kunne være handlet bedre” – Bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen KUs ledelse næppe. Der er dele af pressekorpset, fx at daværende dekan Ralf Hemmingsen ikke konstaterede på den baggrund, at hverken som gerne så personansvar placeret, og helst på lavede et telefonnotat, da han i 2002 havde rektor eller andre på KU har foretaget ”usaglig Hemmingsen. Enhedslistens Per Clausen kon- ringet til en ikke-eksisterende spanier for at forvaltning i sagen”. Hun fik ingen særbehand- staterer, at det er statens egen advokat, som har tjekke Penkowas rotteforsøg: “Dette er særligt ling under sin ansættelse. Som dekan og rektor frikendt KU. Og videnskabsministeren er måske uheldigt, når der henses til, at alt nu tyder på, handlede Hemmingsen ”ud fra den viden, som heller ikke tilfreds. Hun har i hvert fald indbudt at virksomheden i Spanien aldrig har eksisteret var til rådighed”. Og rektor har beklaget de fejl Videnskabsudvalget til at møde for at stille uddy- (…) At der ikke ligger et samtidigt notat om dette og mangler, som rapporten peger på. Men en bende spørgsmål til Kammeradvokaten selv. forløb på sagen, er en påfaldende mangel…” samlet bestyrelse – ”i fuldstændig enighed” – har

4 FORskerforum Nr. 243 april 2011 PENKOWA-AFFÆREN Penkowa fik særbehandling - fordi hun var blevet renset i et par sager og fordi hun havde advokater til at gøre livet besværligt for KUs administration, mener kammeradvikaten

KU-motiv: Undgå Penkowa-sager

Kammeradvokaten kommer ikke nærmere ind på, hvilke motiver KUs forvaltning kunne have til at særbehandle Penkowa positivt. Et motiv kunne imidlertid være at dække over kritisabel sagsbehandling i flere Penkowa-forhold. Kam- meradvokaten kalder det kritisabelt, at dekan Hemmingsen ringede til Spanien – til en ikke- eksisterende person, viser det sig. Det er i strid med offentlighedslovens krav om notatpligt. Bevillingsoversigt over de Penkowa-penge, som KU administrerede. Der ligger heller ikke et afslutningsnotat med konklusioner på rottesagen. Mens kritikere siger, at KU skulle have und- “Der er for mig at se ikke grundlag for at fastslå, at Penkowa dog alligevel kan have været ladt at indstille Penkowa til EliteForsk-prisen, at Milena Penkowa på usagligt grundlag er ble- begunstiget af det beslutningsmiljø, som var når der var en politianmeldelse mod hende, vet begunstiget i forløbet,” skrev Kammeradvo- skabt omkring hende. Hun var blevet renset i så forsvarer KU sig med, at man ikke modtog katen i sin redegørelse om Penkowa-sagen. Selv flere sager, og det kunne have medført, at KU- politiets anklageskrift (ved en politifejl). Den om redegørelsen som helhed var en frikendelse forvaltningen tog særlig varsomt på hende. tvivl kunne have kommet Penkowa til ugunst, af KU-ledelsen, så var der dog nogle gråzone- Kammeradvokaten afslører, at dekan Ralf siger Kammeradvokaten om skønsmargin’en i afgørelser, som gav en påtale. Kammeradvokaten Hemmingsen faktisk gav Penkowa to irette­ sådan en sag. Men værre er, at det ikke har været konstaterer, at der i flere tilfælde var tale om sættelser. Det var dels for hendes aggressive muligt at opklare, hvem – ud over Penkowa selv “ulykkelige fejlskøn”, som KU-ledelsen foretog ud sprogbrug over for det bedømmelsesudvalg, – der egentlig anbefalede hende til EliteForsk- fra den forhåndenværende viden, dvs. Penkowas som underkendte hende i 2002. Og det var dels prisen. Det fremgår ikke dokumenteret, og det dokumentfalsk m.m. for hendes ”ufyldestgørende journalføring” er en fejl. Kammeradvokaten konstaterer overordnet at vedrørende antallet af rotter i samme sag. Men dekan og rektor Hemmingsen samt dekan Ulla da de nordiske eksperter underkendte bedøm- KU-motiv 2: Penkowas bevillinger Wewer ikke har gjort noget forkert, fx handlet melsesudvalget antager Kammeradvokaten, at Et andet KU-motiv til at give Penkowa særbe- nepotistisk overfor Penkowa. Hemmingsen fik det indtryk, at Penkowa var handling før sagerne opstod og som kan have blevet urimelig behandlet, og at hun derfor bidraget til at KU var meget nøjsom med aktind- Kammeradvokaten: Begunstigende fortjente ”en vis imødekommenhed”, som Kam- sigt efter at skandalen kom frem, handler om, forvaltningsmiljø på KU meradvokaten kalder det. at Penkowa faktisk havde hentet store eksterne Kammeradvokaten konstruerer dog en underlig bevillinger hjem, fx 5,7 mio. fra IMK-fonden fra gråzone i sin rapport, idet han bemærker, Penkowa stillede med 2005 og senere 900.000 kr. fra EliteForsk-puljen. besværende advokater Hvis Penkowa blev taget i fusk, risikerede KU Det kan også have påvirket sagsbehandlingen at skulle tilbagebetale disse beløb. omkring Penkowa, at hun erfaringsmæssigt gav Til denne motivgranskning svarer rektor pr. meget arbejde til juristerne på KU. Sager med mail: ”KU har en omsætning på over 7 mia. og hende som part var ”administrativt byrdefulde universitetet holder sig ikke tilbage i forhold til for fakultetets administration”, bl.a. fordi Pen- at tage nødvendige ansættelsesretlige skridt mod kowa kom med privat advokatbistand og fordi en medarbejder, fordi vedkommende har modta- hun selv afgav alenlange redegørelser. get fondsbevillinger. I øvrigt skete den konkrete Det har været meget besværlige sager, hvor suspension af Penkowa før IMK-fonden det er Kammeradvokatens vurdering, at Penko- anmeldte deres krav om tilbagebetaling. Ingen was advokater har opfattet deres rolle som nogle, kunne vide, at det krav ville opstå, og det havde der skulle bestride KUs administration mere end ingen betydning” , siger Ralf Hemmingsen. ”at bidrage til en rigtig belysning af sagen”. Og hvad angår KUs motiver til i øvrigt at Det er underforstået, at Penkowas advokater beskytte Penkowas og dermed også KUs image, kan have haft en begunstigende indvirkning svarer rektor: på KU-forvaltningen, så der blev taget særlig ”Der er rigtigt mange forskere på KU, der blødt på hendes sager, fordi forvaltningen ikke er med til at forme KU’s image. Ikke blot få havde lyst eller ressourcer til at køre krig med udvalgte personer. Det påvirker derimod univer- hende. Som modspil hertil burde KU nok have sitetets image negativt, hvis det ser ud som om engageret privat advokathjælp, lyder det tørt fra universitetet IKKE tager de forvaltningsmæssige Kammeradvokaten. skridt, der er påkrævet i forhold til blot én enkelt medarbejder”. jø forskerforum Nr. 243 april 2011 5 Pengenes vej igennem systemet Politikerne forhøjede taxametre med 4000-5000 kr. men hvor blev de penge af, spørger de på fagene, der beskærer undervisningen

Et af universitetsverdenens store mysterier i Men hov. Hvis der er skruet op for mini- Institutlederen viser et budget for 2011. Det disse tider er det forhøjede taxameter-tilskud til steriets taxamater-hane, og rektor tager de 30 er ganske rigtigt er 3 millioner kroner lavere end studerende på humaniora og samfundsviden- procent. Det har Nørregade altid gjort, alligevel bevillingerne året før. Og det er både basisbevil- skab. For netop som regeringen endelig gav efter bør pengestanden hos HUM da stige? lingen og de to præstations-rør, der nu er lettere for presset og satte taxameteret op, skete der ”Det øgede taxametertilskud har vi selv betalt tilstoppede. Ikke fordi de ansatte på SAXO- det stik modsatte på uddannelserne: Undervis- gennem besparelser. Der tages jo løbende to pro- Instituttet præsterer mindre, men pengene ningen beskæres og semestrene presses ned til center af tilskuddene som effektiviseringskrav. tages fra en fast, fælles pulje. Og hvis de andre minimumslængder. Så når vi får 4.775 kroner oveni, skal det starte institutter er lige så effektive – eller mere – så AFLØBSHANER med at dække de 8-900 kroner, som er skåret hjælper det lige fedt. fra det oprindelige taxametertilskud”, forklarer ”Vi har haft en markant produktionsfor- På KU-HUM demonstrerer frustrerede Jan Pedersen og peger også på basisbevillingens øgelse. Vi håbedet, at det at vi producerer flere unge, og de får besøg af en tilsvarende frustreret tilsvarende reduktion. STÅ ville gøre det muligt at få flere indtægter. videnskabsminister, der forsikrer, at universite- Nuvel, pengene er ikke blevet flere på KU- Men når de andre også bliver bedre og mere terne skam får flere penge til undervisningen, HUM, men færre er de trods alt heller ikke effektive, så ender man jo med at kæmpe om de men hun forstår ikke, hvad de har brugt dem til. blevet? samme ressourcer”, siger Ulf Hedetoft. Universitetsledelserne siger det stik modsatte: De har ikke fået flere penge – tværtimod. Fakultetet: Interne fordelingsmodeller Men hvorfor får SAXO-Instituttet færre penge, Nørregade tager 30 pct. når HUM-kassen er blevet mindre? Vi kravler FORSKERforum har gjort et forsøg på at tilbage til fakultetets økonomichef Jan Pedersen: rekonstruere taxameterløftets vej, ned gennem ”Det er rigtigt. I år har SAXO-Instituttet ikke systemet, fra Videnskabsministeriets pengekasse været så heldige i forhold til vores incitaments- til de forsvundne undervisningstimer. I dette Instituttet: Fald med markant modeller. Det er noget, jeg er opmærksom på”, tilfælde på fagene på Saxo-Instituttet, KU, hvor præstationsforøgelse … siger Jan Pedersen, der forklarer, at nogle af de man netop har annonceret semesterforkortelse Men hvad er der tilbage på institutniveau, andre institutter så har scoret tilsvarende mere fra 14 til 12 uger. SAXO-Instituttet? Pengestrømmen kommer og fået større beløb. I slutningen af 2009 besluttede Folketinget at gennem tre tilløbsrør, hvoraf langt det største Men det er kun en del af forklaringen. Insti- taxametertilskuddet til hum- og sam-studerende hedder basisbevilling. Basisbevillingen til insti- tuttets basisbevilling er på budgettet også gået sættes op med 4.180 kr. i 2010, 4.775 kr. i 2011 og tuttet er ikke helt det samme som ministeriets ned med omkring halvanden million i forhold til 5.000 kr. fra 2012. Der skrues således op for den basisbevilling. Det udtrykker bare, at det er den sidste år? hane, der fører penge ned til KU’s centrale kasse. ikke-præstationsafhængige del af tilskuddet. ”Og det skyldes, at den basisklump, vi deler Allerede her begynder sporet at blive uty- Tykkelsen på de to andre tilløbsrør er afhængige ud til institutterne fra, er blevet cirka 8 millioner deligt. I den centrale kasse blandes taxameter- af henholdsvis STÅ-produktionen og publicerin- kroner mindre”, forklarer økonomichefen. pengene nemlig sammen med ministeriets ger (forskningsindikatoren). Hovsa. Før hed det at indtægten ikke var basistilskud. Af disse penge tager KU-rektor – Men nede ved SAXO-Instituttets pengekasse faldet. Men alligevel er der blevet færre penge til eller ’Nørregade’, som det hedder i intern jargon sidder institutleder Ulf Riber Hedetoft og institutterne? – 30 procent til den centrale administration og kigger bekymret op i rørene fra fakultetskassen. ”Det er fordi, nogle af de andre centrale andre fællesudgifter. Der kommer nemlig ikke så mange penge, som udgifter, vi har haft på fakultetet er vokset. Først Resten løber ned til fakulteterne gennem for- der plejer: og fremmest har vi investeret rigtig meget i skellige tilløbsrør. De to største rør hedder stadig ”Vi kan registrere en nedgang, som er ret ph.d.-stipendier. Det er jo noget, politikerne har henholdsvis taxametertilskud og basismidler, markant – 10-12 procent – så det er noget, ønsket af os, så der ligger en af hovedgrundene”, men der er også andre rør som ’øvrige formål’, der vil noget. Til sidst var der ikke andet at siger Jan Pedersen. ’globaliseringstilskud’ og tilskud til bygninger. gøre end at se på om vi kunne undvære nogle folk, og så besluttede vi at kigge på puljen til Ekstra afløbsrør til rektor … Fakultetet: Til dækning af deltidsunderviserne. Derfor besluttede jeg at Et andet sted, hvor der ryger flere penge ud, er tidligere besparelse vi skulle gå ned fra 14 til 12 ugers undervisning gennem det afløbsrør, der fører fra fakultetet På humanistisk fakultet er det økonomichef Jan per semester. På den måde sparer vi 3-400.000 og tilbage til rektors kasse. Der findes en Pedersen, der fører tilsyn med den pengekasse, kroner”, fortæller institutlederen, der både må udlignings-beskatning, som alle fakulteter bliver hvor rørene fra Nørregade munder ud. Han kan bokse med lavere indtægter, men også højere pålagt. I 2010 betalte HUM således 78 millioner melde om en stabil pengestand på omkring 450 driftsomkostninger på grund af prisstigniner og tilbage, men i 2011 lyder beløbet på 87 millioner. millioner kroner i indtægter. fastlagte lønstigninger. Ifølge fakultetets økonomichef kan man dog

6 FORskerforum Nr. 243 april 2011 Pengenes vej igennem systemet Politikerne forhøjede taxametre med 4000-5000 kr. men hvor blev de penge af, spørger de på fagene, der beskærer undervisningen VIdenskabs- ministeriet

Basisbevilling Taxameter-tilskud ikke slutte, at det får pengestanden til at synke, da de samme penge kan komme retur i form af bygningstilskud og lignende. Sådan endte pengejagten for FORSKER­- forums absolut ukyndige regnskabs-medarbej- der, der nok er blevet lidt klogere, men ikke min- dre rundtosset i ingenmandsland. Og skal der voves en konklusion må det være, at de ekstra Øvrige formål tilskud endte i den centrale KU-kasses suppedas, KU og her tales der ikke om øgede administrations- omkostninger i Nørregade. REKTOR Hvis der altså skal pålægges nogen ansvar for den beskårede undervisning, må det være politikernes halv-tvungne ph.d.-investering. Taxameter-tilskud Og så statens to-procents effektiviseringskrav. Politikerne spiller altså på gyngerne og karrusel- Basisbevilling lerne – give and take … lah

Skat til rektor KU Forskningsindikator HUM

STÅ-betaling Basistilskud

SAXO- INSTITUTTet

FORSKNING UDDANNELSE

Model – stærkt forsimplet – af pengestrømmen på KU.

forskerforum Nr. 243 april 2011 7 CBS-rektor aflyser flagskib - efter intern kritik af, at det ikke levede op til standarder for universiteters forskning og manglede kriterier for uddeling

CBS-rektor Johan Roos er nu involveret i en ny mio. blev fordelt til et sådant luftigt projekt. Den ramme uden konkrete kriterier gav pinlig sag, der sætter fokus på hans egenrådige De to tovholder-professorer bag forvaltnin- rektors håndplukkede projektledere stor stil og på, om CBS er mere en business-school gen af projektet meldte så ud, at de væsentlige dispositionsfrihed. end et universitet med forskning. Han er blevet spørgsmål, som Akademisk Råd har stillet, har Projektet CED (Creative Enterprise Design) tvunget til at afblæse et af sine personlige flag- betydet, at ledelsen har revurderet projektets indkaldte ansøgninger om designtænkning, der skibe under nogle såkaldte Business in Society økonomi, og derefter aflyst uddelingen. kan styrke ”dansk erhvervslivs innovationsevne”. platforme. En af fem højprofilerede initiativer Projektets midler skal i stedet omfordeling Det er design af organisationer, institutioner, er således aflyst bare et halvt år efter, at det blev til at hyre vip’ere til forskellige institutter, produkter, processer, arbejdsgange og arbejds- søsat. som måske skal supportere CBS’ strategiske miljøer – alt det, der får erhvervsliv og offentlig Den aflyste BiS-platform skulle bruge en platforme. Og de 40 ansøgere har således fået forvaltning til at fungere. rektorpulje – CBS’ frie forskningsmidler - på 3 afslag, men “de har været meget brugbare som ”Rent ud sagt, så kan Danmark gøre det x 20 mio. kr. Rektor var selv fadder på projektet inspiration til, hvad CBS er i stand til at tilbyde bedre. Vores produktivitet og vores innovation og håndplukkede personligt to professorer til at omverdenen”, noterer professorerne lakonisk i er ret ringe i international målestok. Vi er fylde projektet ud: økonomen Jan Rose Skaksen afslagsskrivelsen. ganske enkelt nødt til at skærpe den måde, vi og designprofessor Daved Barry. FORSKERforums kilder fortæller, at arbejder på”, sagde økonomiprofessor Jan Rose Men nu er projektet aflyst, og CBS-ansatte rektor Johan Roos og forskningsdekan Alan Skaksen, der sammen med professor i kreative kalder det en pinlig affære. Her har 40 enheder Irwin forsvarede platformene som noget, der organisationsstudier Daved Barry skal stå for at nemlig brugt kræfter på at udforme ansøgninger, ikke skulle være egentlig forskning og at der organisere CED. men nu har de lakonisk fået at vide, at ingen får dermed ikke kunne stilles samme krav som til ”CED skal bidrage til, at vi designer os til et projektpenge. forskningsrådsbevillinger. De skulle bruges til bedre og mere effektivt samfund. Design skal her innovative projekter, dvs. aktive forskningsstil- forstås bredt, som både design af organisationer, Rektor: Innovation og uden forskningskrav linger, som kunne bringe forskere, praktikere institutioner, produkter og processer. I de kom- Aflysningen sker efter at CED-projektet blev og policymakers sammen for at løse vigtige mende måneder vil CED arbejde med at finde kraftigt kritiseres fra Akademisk Råd, der samfundsproblemer. interne CBS-forskere og eksterne partnere, der kritiserede det for at være helt uigennemtænkt kan bidrage til at løfte de første projekter”, frem- og uden konkrete kriterier. Hverken ledelsens CED: Bred portefølje går det af projektets hjemmeside. Men projektet mundtlige fremstilling eller opslaget levede op Rektor Roos’ intention med platformene var er altså nu aflyst. til helt almindelige standarder for god forsk- bl.a. at bidrage til regionsudvikling i København, Det har ikke været muligt at få rektors ningspraksis eller forskningsprogrammer. Og tiltrække engagement fra privat og offentlig sek- kommentar. heller ikke krav fra Akademisk Råds tidligere tor, skabe ny viden og færdigheder for business, jø anbefalinger fra oktober 2010 var blevet fulgt. udvikle studieprogrammer med global interesse Akademisk Råd kunne således ikke støtte at 60 m.m.

8 FORskerforum Nr. 243 april 2011 CBS: Fiasko for rektors MBA-projekt CBS-rektoren ude i gråzone i forsøget på at please erhvervslivet. Men forsøget på at ’privatisere’ efteruddannelse var i strid med universitetsloven

SIMI og CBS fusionerer executive uddannelser Scandinavian International Management Institute (SIMI) og Copenhagen Business School (CBS) fusionerer deres internationale executive-uddannelser i en ny fælles organisation – CBS-SIMI Executive.

Published 07.12.2009

Lovstridig konstruktion I februar kom det frem, at CBS-rektor Johan fonde. Vi tror derfor ikke, at det kan have Roos’ stiller som et ekstra kvalifikationskrav Tanken var, at CBS-efteruddannelsen og den været lovgivernes hensigt, at §35 i loven skulle til de ansatte, at de skal ’have kontakt med private fond skulle fusionere, ”med den private for hindre at det kan ske som f.eks. i dette business-samfundet’. Nu afsløres et andet af fond som videreførende fond” under navnet CBS- tilfælde. Vil ministeren være med til at ændre rektorens forsøg på at operere i gråzoner, men SIMI Executive. Og fidusen var, at uddannelsen loven, så den også på dette område understøt- desværre for rektoren har han fået et stort NEJ vupti skulle overtage CBSs statsgodkendelse ter, at universiteter og private fonde kan og FORBUDT fra Videnskabsministeriet. – akkreditering – for såvel den offentlige som samarbejde? Kan vi i fællesskab gøre noget Rektor solgte allerede i december 2009 private fond. for at nå frem til et godt resultat?” historien om et Masters-prestigeprojekt, som Men CBS-rektorens prestigeprojekt var Rektor prøvede også at spille Erhvervsministe- skulle være CBS’ gave til erhvervslivet. Først i lovstridigt. Universitetsloven forbyder nemlig riet og Videnskabsministeriet ud mod hinanden juli 2010 forelagde han imidlertid et løst projekt sådanne fusioner af statsgodkendte uddannelser ved at søge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens for Universitetsstyrelsen, som imidlertid udbad og ikke-godkendte, og økonomier mellem godkendelse af projektet. sig yderligere dokumentation. Da den så blev sådanne konstruktioner må ikke sammenblan- Men selv om Danmark har en superliberal fremsendt, fik rektor i oktober 2010 et blankt des, for ellers ville der være en bagdør til et regering, så kunne Videnskabsministeren i afslag fra Universitetsstyrelsen: Konstruktionen pirat-uddannelsesmarked. januar på ingen måde forsvare CBS-fondens stred mod universitetslovens bogstav. Men rektor har ufortrødent kørt på og sammenblanding af offentlige og private interes- Nu afslører aktindsigt, som CBS OBSERVER forsøgt at ignorere simple principper for den ser: ”Videnskabsministeren har ingen planer har fået, et besynderligt forløb og en rektors offentlige forvaltning og lovgivning. om at tage initiativ til at ændre §35”. mærkværdige forhold til jura og lovgivning. Det viser sig, at Rigsrevisionen tidligere har Rektor-spin: Vellykket fusion … Privat fond disponerer nu over CBS advaret CBS-ledelsen mod at bevæge sig ud i Selv om ministeriets afvisning allerede forelå i mest moderne bygning … gråzoner. Og CBS-rektoren har i fire måneder oktober 2010, så indrømmede rektor først d. 3. Rektors kamikaze-proces førte til, at medar- hemmeligholdt ministeriets nej til projektet. marts i år, at projektet er grundstødt. Det gjorde bejdere fra CBS og fonden blev samlet på CBS’ Og hans argumenter for at ministeriet skulle han ved at sende en mudret orientering ud til nyeste og mest moderne lokalitet, Råvarebyg- omgøre nej’et afslører en stor amatørisme hos en CBS’ medarbejdere, pakket ind i fortællingen om ningen i Porcelænshaven. Nu er processen slået institution, der burde være specialister i offentlig den vellykkede fusion mellem fondene, der ”nu i bakgear, bl.a. med det resultat, at CBS’ egne forvaltning og fonds-lovgivning. formelt er godkendt af Erhvervs- og Selskabs- efteruddannelseskurser er udsat i to måneder. styrelsen”. Men den formulering var røgslør for Og nu disponerer en privat erhvervsdrivende Rektors prestigeprojekt lanceres at skjule fiaskoen, for læser man længere ned, så fond over CBS’ mest prestigefyldte byg- uden lovgrundlag oplyses at den egentlig fusion ikke kan opfyldes geri – hvor studenter er forbudt adgang, så CBS-rektor Johan Roos’ prestigeprojekt ”på nuværende tidspunkt”. Derfor ”nedjusterer” erhvervsledere kan få området for sig selv. Om handlede groft sagt om, at CBS skulle oprette ledelsen ambitionerne, hedder det. sådan udlejning er lovlig er uklart. Det er også en masteruddannelse, der ”ville blive førende Dagen efter er BØRSENS omtale mere uklart, om CBS’ efteruddannelse og den private i Nordeuropa inden for efteruddannelse og direkte: ”Fusionsfuser fra CBS”. Men afvisningen fond må samlokaliseres. Og det er uklart, hvem executive-området”, dvs for efteruddannelse anfægter ikke rektor, der kalder afvisningen for der skal betale den skyhøje husleje på ca. 4,5 for ledere fra erhvervslivet. Den skulle dannes et typisk eksempel på ”detailregulering”, hvor millioner kroner. Det er eksklusive moms men i en usædvanlig fusion mellem en offentlig han ser stort på en grundsten i den offentlige inklusive parkering til markedspris, oplyser CBS part (CBS-Executive) og en privat erhvervs- forvaltning, nemlig adskillelsen mellem offent- OBSERVER. drivende fond, som udbyder efteruddannelse lige og private interesser. Rektor Johan Roos erkender, at det langt for erhvervsfolk (SIMI). Rektor fortalte, at der fra var alle ambitioner, der blev realiseret i allerede var stiftet en fond til formålet. Rektor Rektor tiggede om lovændring forbindelse med etableringen af CBS-SIMI Exe- foregav, at godkendelsen var en formalitet. Han Rektors prestigeprojekt forliste allerede i cutive. Men CBS har ikke har mistet noget og fik flot omtale i erhvervslivets blad BØRSEN på oktober 2010, men det blev hemmeligholdt, ”fremtidspotentialet” for den slags non-degree den sag. mens han desperat prøvede at få gennemtvunget executive education er stort, hævder han. Målet var at fusionere offentlige og private en lovændring. Han tiggede videnskabsmini- jø udbydere for ”at give et signifikant bidrag til steren og Universitetsstyrelsen: ”Regeringens danske virksomheders konkurrenceevne”. universitetspolitik tager sigte på at fremme samarbejdet mellem universiteter og private forskerforum Nr. 243 april 2011 9 Er CBS’ strategi plagieret fra Leeds? Nej, der er forskel på at lade sig inspirere og at kopiere, svarer rektor på mistanke om, at CBS-ledelsen har kopieret Strategy Map.

CBS fik ny rektor for nogle år siden og har siden Roos. ”Strategy Maps er ikke vores opfindelse, organisation, med en matrix-struktur. Det været igennem en stor strategiproces, som førte men et strategisk værktøj, som bruges af mange strategiske indhold i skemaet (’Themes’) er helt til en højprofileret plan”Business in Society”. typer organisationer, inklusive universiteter. Det forskelligt. Det er det centrale”. Stor var derfor overraskelsen hos en organisa- er således kun overensstemmelser i modellen. Nogle af deltagerne i den store strategiproces tionsekspert, der opdagede, at CBS’ strategiplan Jeg kan tilføje, at professor Robert S. Kaplan fra på CBS kunne føle sig bedraget, fordi Leeds- i formuleringer og opstilling ligner Leeds Uni- Harvard er ophavsmanden til Strategy Maps. Og parallellen har ligget som en stor færdig strate- versitets (se de to skemaer ovenfor). Det plagiat han har været inspirationskilden i Leeds – og giplan i skuffen? ville være pinligt for et universitet, som arbejder over for os har han fremhævet netop Leeds som ”Det forstår jeg ikke. Indholdet i lederteamets med management og organisationer. et godt eksempel”. udspil til strategy map har været fremtaget og Der er åbenbare sammenfald med små varia- Har rektor Roos selv været i Leeds? nøje drøftet af 9 grupper af medarbejdere under tioner, fx når Leeds skriver ”Our Stakeholders ”Jeg har været i Leeds en gang, i nov 2010”, foråret 2010 . Jeg har endda flere gange gjort …” skriver CBS ”Our Salient stakeholders …”, bekræfter rektor. opmærksom på, at vi har søgt inspiration fra mens det efterfølgende stort set er det samme: andre universiteter, inkl. Leeds. Og de grupper, CBS med helt andre betoninger ”-staff, students, alumni …” osv. som har været nedsat, har selv været med i Reputation lyder også ens, når der tales om I struktur og ordvalg ser der ud til at være nogle processen og har nikket ja til ideen bag”. ”delivery and professionalism”. store overensstemmelser mellem CBS’ og Leeds’? Har rektor forståelse for, at nogle ansatte er Under de strategiske bemyndigelser ”Der er forskel på at lade sig inspirere og at utilfredse med, at CBS’ strategiplan ligner den fra (”enablers”) er der også enslydende ”valuing and kopiere. Der er nogle steder overensstemmelse et middelmådigt engelsk universitet? developing staff”. omkring modellen, men det skyldes som sagt, ”Nej, det har jeg ingen forståelse for. Det er at der er en slags universelle forventninger til som sagt en unik CBS-strategy map med vores Inspirationskilde universitetet. Men der er store forskelle mellem indhold sat i en generisk model…” Har CBS-ledelse plagieret? indholdet i CBS’ og Leeds’ strategy maps: Der jø ”Nej det har vi ikke”, svarer rektor Johan er forskel, når CBS taler om en transparent Se bagsiden

10 FORskerforum Nr. 243 april 2011 CBS Manifesto

engaging globally Advance the Copenhagen Metropolitan region while ns and businesses

Intent Build academic knowledge, managerial skills and entrepreneurial talent that impact organisatioiness schools Transcend scientific, industrial and cultural boundaries to innovate the business of bus

- expect CBS to … policy makers and other external parties … offer global beacons … enhance our Our salient stakeholders – students, alumni, staff, companies, organisations, … be recognised for our … provide access to of outstanding reputation for delivery … educate exceptional … continuously update innovative ability to combine … provide knowledge relevant research, education and research and professionalism graduates who will and challenge profound disciplinary and skills that qualify practitioners alumni and new bachelor and master shape business and opportunities knowledge with

graduates for their first society of tomorrow interdisciplinary initiatives Expectations jobs

Extending our global engagement Leveraging our local distinctiveness Impacting society through research Educating to transform people •Prioritise different regions of the world and •Enhance our position as the gateway to in our develop deeper, selected partnerships in •Secure competence in classical business business education and research •Enable all students to master relevant disciplines line with our strategic direction knowledge and skills about business in region - and the very best students to society •Create and develop the next generation •Strengthen our global recognition, excel •Address Grand societal and business reputation and appeal through selected knowledge and skills for business in a Challenges that impact our region and broader societal context rankings •Enhance institutional capabilities in have relevance for the world Themes -based and technology enhanced project •Increase impact on academic, teaching •Deepen our commitment to strengthening learning •Develop and maintain collaborative responsible management education and organisational practices as well as on platforms to reconfigure problems, long public debate and policy making •Ambitiously develop a culture of life- solutions and markets in our region learning

Creating excellent business infrastructure Develop a simpler, transparent Bring together academic staff Ensure efficient processes of and more robust organisation Develop campus for innovation and teaching demands Integrate sustainability into all sufficiently high quality and entrepreneurship our practices Developing long-term financial flexibility pursue Valuing and developing our staff Mitigate financial and Aggressively Continue to engage staff in diverse sources of funding Enablers Recognise performance Increase service focus in operational risks Attract, develop and retain delivery the development of CBS high-performing staff levels and link to reward system Join Us represents our Rewarding Imagination Committed to Excellence commitment to strengthening the Creating Distinctiveness represents a culture in which we Dedicated to Relevance represents our dedication to be the CBS community and our efforts to represents our continuous efforts to enable, challenge and stimulate represents our commitment to best at what we do and to set new promoting equal opportunities for redefine and recreate the unique ideas creating value by blending a levels of quality and performance all in all that we do traits that set us apart market-driven approach with

knowledge developed to meet Guiding Guiding

Principles future challenges. Krisemøde i CBS’ bestyrelse

”BEHANDLES FOR LUKKEDE DØRE”. Sådan det betyder, er kommet bag på mange CBS’ mellem en offentlig part (CBS-Executive) og så stod der ud for 6 ud af 9 mødepunkter, da CBS’ forskere. en privat erhvervsdrivende fond, som udbyder bestyrelse holdt møde d. 18. marts. Lukning kan Blandt de konkrete krisesager er der efteruddannelse for erhvervsfolk (SIMI). Rektor kun ske i særlige tilfælde, dvs. om personsager rektors skandaleafvisning af at ansætte den havde set stort på lovgivningen og promoveret eller om dybt fortrolige økonomidrøftelser. verdenskendte sociolog Richard Swedberg med projektet i et par år, på trods af det åbenlyst lov- Og kun et mødepunkt har en sådan alvor ikke-faglige begrundelser (FORSKERforum stridige heri. Og aktindsigt i sagen afslører stor og berettiger lukning, erfarer FORSKERforum. 241). Rektor har også kørt enegang ved at være juridisk og politisk amatørisme på et universitet, Det handler om “Status på omorganisering”, den eneste af de danske rektorer, som åbenlyst der angiveligt beskæftiger sig professionelt med som fyringer hedder på nydansk. Det er en har støttet videnskabsministerens forslag om forvaltning og lovgivning. orientering om 60-70 fyringsvarsler i næste 1-årige kandidater (tilmed i form af en konkret uge. CBS’ tap-ansatte har ordre om at sidde klar ansøgning til ministeriet). Også rektor sendt uden for døren ved telefonen d. 30. marts kl. 8.30. Her får nogle Så var der CBS’ adoption af Lomborg, Det foreløbige bestyrelsesreferat fortæller af dem så at vide, at de er prikket. selv om Lomborgs institution ikke forsker tonløst om bestyrelsens arbejde bag de lukkede Den omfattende lukning af mødepunkter er i (FORSKERforum 242). døre. Men der er dog knaster: strid med Uni-Loven, der taler om ‘videst mulig Hvad angår medarbejderprotesterne, der To forliste rektorprojekter åbenhed’. Det absurde i lukningen er i øvrigt, aflyste BiS-platformene står der:”Bestyrelsen at også mødepunktet ‘CBS og pressen’ var Et af rektors personlige flagskibe BiS-platforme bad direktionen styrke arbejdet med at sikre lukket … er også blevet afblæst (se side 8), og det var et lokalt ejerskab til strategien. Direktionen har lukket mødepunkt. Det handler om, at rektor inviteret Akademisk Råd’s næstformand til Rektor bombastiske erhvervs- egenhændigt havde besluttet at en rektorpulje på dialog om hvordan der kan udvikles større lokalt implementering 3x20 mio. skulle bruges på nogle højprofilerede ejerskab til BiS platformene”. Lukning af de mange mødepunkter kan skyl- projekter, som rektor havde håndplukket to pro- Hvad angår privatiseringen af Masters- des, at rektor Johan Roos’ egenrådige ledelsesstil fessorer til at lede. Men det vakte store protester uddannelserne står der lakonisk: ”CBS-SIMI har skabt flere krisesager. De har udspring blandt det akademiske personale, fordi det var Executive. Som led i den løbende opdatering i, at bestyrelsesformand Anders Knutsen og udefineret og luftigt. af bestyrelsen om CBS-SIMI Executive, orien- rektor opererer i en gråzone, der skal ser- Også et andet er rektors prestigeprojekter terede direktionen om status siden sidst”. vicere erhvervslivet. De ønsker at CBS skal være (se side 9) er blevet afblæst, og det var et punkt Det fremgår dog ikke af referatet, at direktio- en business-school mere end et universitet (med på dagordenen. Det var den pinlige historie nen – rektor, direktøren m.fl. – blev sendt uden forskningsbasering). De har gennemtrumfet om, at CBS har fået et stort NEJ og FORBUDT for døren under visse punkter, da bestyrelsen strategiplanen ’Business in Society’, men den fra Videnskabsministeriet til at etablere en ønskede en drøftelse i enrum … bombastiske erhvervs-implementering af, hvad efteruddannelsesfond i en usædvanlig fusion jø forskerforum Nr. 243 april 2011 11 Dobbeltroller og multikasketter Enkelte forskere har centrale poster både ved uddeling af offentlige og private forskningsmidler på sundhedsområdet. Det giver stor magt i en gråzone

Ekstern finansiering spiller en stadig større rolle med beslutningerne om, hvad og hvem der skal Kan det betyde, at enkeltpersoner får indfly- i forskningsverdenen, ikke mindst på sund- modtage forskningsstøtte. delse på retninger inden for forskningen? hedsområdet. Novo Nordisk Fonden kommer Og flere af de centrale personer har tilmed ”Det vil de have – selvfølgelig. Om det er godt i år til at finansiere en femtedel af forskningen dobbeltroller, således at de både er med til at eller skidt er svært at vurdere. Man kan sige, på KU-SUND, fortalte FORSKERforums sidste uddele private og offentlige forskningsmidler. I at der være en risiko for, at man mister noget nummer. Men når de private donorer får en sta- hvert fald tre medlemmer af Det Frie Forsknings- pluralisme og mangfoldighed. At snævre typer dig rolle at spille, så er der også mere indflydelse råd for Sundhed og Sygdom (FSS) er også med af fagligheder kommer til at fylde mere end godt i hænderne på de personer, der konkret sidder til at uddele penge i de to største private fonde er”, svarer professoren. inden for sundhedsforskningen. Det drejer sig Industriens indflydelse om FSS’ formand Niels Borregaard, der sidder i Novo Nordisk Fondens (NNF) bestyrelse og er på den offentlige forskning formand i fondens læge- og naturvidenskabelige Heine Andersen pointerer dog, at han udtaler komite, næstformanden Jørgen Frøkiær, der sid- sig om problemstillingen på principielt plan, der i Lundbeckfondens sundhedsvidenskabelige og at han ikke har grund til at tro andet, end at komite, og Mette Rosenkilde, der er næstfor- Niels Borregaarrd er kompetent og i stand til mand NNF’s Nordisk Forsknings Komite. at varetage sine hverv uden at sammenblande de forskellige roller. Han beklager dog, at magt- Borregaard: strukturerne inden for forskning er så dårligt Forskningsrådsformand, Novo m.m. belyst og efterlyser undersøgelser af området. Særligt Niels Borregaard er en mand med Det samme gør Claus Emmeche, lektor og usædvanligt mange kasketter. Formand for leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabs- forskningsrådet. Medlem af Novo Nordisk studier ved KU-NAT. Han ser kritisk på industri- Fondens (NNF) bestyrelse, hvor han også er ens store indflydelse på forskningslandskabet, medlem af en priskomite. Han er medlem af det og en stor fordelings-indflydelse hos enkelte akademiske råd på KU-SUND og en række andre personer er en problemstillinger der ligger i forskningsmæssige råd og udvalg. Han sidder i direkte forlængelse, mener han. bestyrelserne for Alfred Benzon’s Fond og Svend ”Der er altid konkurrence mellem fagom- Andersen Fonden. råder, og så kan det godt have en betydning, Formelt er der ingen problemer i at rådsmed- hvilke områder, der er repræsenteret. Man kan lemmer har flere kasketter på. Godt nok er der næsten ikke undgå at komme til at forfordele en regel om, at samme person ikke kan sidde i nogen frem for andre områder. Samtidig er det flere af statens forskningsråd, men når det gæl- en bekymring, og den her diskussion kan tages der private fonde, er der frit slag, og det er ifølge åben. Ofte er folk jo bange for at lægge sig ud kontorchef Grete Kladakis fra Forsknings- og med dem, der har stor indflydelse”. Innovationsstyrelsen ikke noget, man skeler til, når man indstiller rådsmedlemmer. Dialog og gennemsigtighed Ebbe K. Graversen, leder af Center for Forskningens baroner Forskningsanalyse ved AU, mener, at dialog og Men det er ikke uden betydning, når enkelte gennemsigtighed omkring bevillinger er alfa og personer får en så central rolle i forhold til omega, og det er i hans øjne ikke det, der har uddeling af forskningsmidler. Det mener blandt præget ”Novo Nordisk Fondens indtog på KU”. andre sociologiprofessor Heine Andersen, der Men Borregaard sidder med stor indflydelse. har undersøgt fordelingen af forskningsmidler, ”Borregaards mange kasketter er ikke et hvilket fik ham til at introducere begrebet ’forsk- problem, så længe de er synlige og klart udmeldt ningens baroner’ om den lille elite, der løber og prioriteret. Det er jo ikke således, at han med en stor del af midlerne. alene bestemmer, hvem forskningsrådet skal give ”Borregaard varetager ressourcefordeling penge til. At man sommetider får fornemmelsen både i privat regi, i forskningsrådet og i forhold af, at et område får mange bevillinger, og at til universiteterne. Dermed inkarnerer han som samme område har en person i forskningsrådet, person den nye tendens der kaldes trippel-helix er egentlig en understregning af, at en dygtig – en sammenfletning mellem stat, erhvervsliv og forsker sjældent er alene, men en del af et dygtigt forskning, der aftegner sig især inden for biolo- forskningsfelt,” skriver Ebbe Graversen i en mail gisk, medicinsk og farmakologisk forskning. Så til FORSKERforum. det er en illustration på denne tendens inden for Men, advarer han, igen er åbenheden forskningen”, siger Heine Andersen. essentiel.

12 FORskerforum Nr. 243 april 2011 Det Frie Forskningsråd Novo Nordisk Fondens Sundhed og Sygdom priskomite (Formand) Dobbeltroller og multikasketter (Medlem) Enkelte forskere har centrale poster både ved uddeling af offentlige og private forskningsmidler på sundhedsområdet. Det giver stor magt i en gråzone Novo Nordisk Fonden (Bestyrelsesmedlem)

”I det øjeblik systemet lukker sig om sine egne beslutninger, så er det naturligvis et problem at Novo Nordisk Fonden Akademisk Råd Den læge- og naturvidenskabelige komite Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU en person sidder med al magten. For som alle (Formand) (Medlem) andre steder, så er der en tendens til at magt korrumperer”. Rigshospitalets forskningsråd Det Sundhedsvidenskabelige (Medlem) Fakultets forskningsråd (Medlem) Svend Andersen Fonden Novo Nordisk A/S (Bestyrelsesmedlem) (Aktionær)

Region Hovedstadens forskningsudvalg Alfred Benzons Fond (Medlem) (Bestyrelsesmedlem) ’Jeg vil kun fremme kvalitet – ikke forskningstemaer Formanden for FSS Niels Borregaard er en edderkop i forskningsverdenen. Men han har ingen habilitetsproblemer

Det lægevidenskabelige forskningsråds formand ”Det føler jeg sådan set ikke, jeg gør. Det er fremme. Måske er jeg sågar mere kritisk”. Niels Borregaard sidder i Novo Nordisk Fon- klart, de store centerbevillinger er ikke helt fri. Er det et tungt ansvar? dens (NNF) bestyrelse og er formand i fondens Der har vi diskuteret i fonden, hvilke områder vi ”I høj grad. Der er jo alt for få midler, og man læge- og naturvidenskabelige komite. Han er gerne vil støtte. Så der er en mulighed. Men min skal jo vælge imellem mange rigtig dygtige grup- medlem af det akademiske råd på KU-SUND egen tilgang er, at jeg gerne vil støtte kvalitet, per. Personligt er det en ulempe at jeg ikke selv og en række andre forskningsmæssige råd og næsten uanset det tematiske emne”. kan søge NNF, og når jeg søger FSS, bliver man udvalg. Og så ejer han også aktier i virksomhe- Hvis man støtter et projekt et sted, er det vel som medlem ekstra gransket. den Novo Nordisk. oplagt at støtte det igen det andet sted? Ikke inhabil ved millionbevilling INTERVIEW ”Man kan sagtens risikere, at der ligger ansøg- ninger fra de samme grupper. Og hvis man synes Hvornår oplever du inhabilitet? Hvorfor har du engageret dig så mange steder? et projekt er godt i en sammenhæng, vil man ”Hvis jeg kan se, jeg har en interesse, for ”Fordi jeg er blevet bedt om det. Jeg har formodentlig også synes det i en anden sammen- eksempel at det er en ansøgning fra grupper, jeg siddet mange år i den lægevidenskabelige komite hæng. Men konkurrencen fra andre projekter er er involveret i, så går jeg uden for døren. i NNF som formand, hvilket også giver en plads forskellige fra gang til gang”. Ifølge reglerne er du inhabil, når du sidder i i bestyrelsen. Den opgave sagde jeg selvfølgelig Akademisk Råd og bevillingen har en væsentlig ja til”. Gik ikke udenfor døren betydning for fakultetet – hvornår har den det? Selvfølgelig? Hvad var din rolle ved store centerdonationer? ”Der vil ikke være nogen af de bevillinger på ”Det er da et spændende arbejde at være med ”Alle ved jo, at jeg er ansat på KU, så på den halve og hele millioner, vi kan give i FSS, som til at dele penge ud til god forskning”. måde er der en vis grad af inhabilitet, som jeg har en væsentlig betydning for SUND”. bestemt har gjort opmærksom på. Jeg gik ikke Du har aktier Novo Nordisk – kan de give Borregaards forsknings-prioritering uden for døren, men jeg forholdt mig stille, og inhabilitetsproblemer? Gør du dig nogen overordnede tanker om, hvor vi svarede, hvis jeg blev spurgt”. ”Jeg er så en af de få, der har været ærlige og skal bevæge os hen med forskningen? Har man som forsker en tendens til at priori- opgive det. Men jeg mener ikke, det kan være et ”Det gør jeg – vi skal støtte kvalitet. Men jeg tere forskning på sit eget område? problem. Det er som for mange andres vedkom- tænker ikke i tematiske emner. Det, jeg synes er ”Jeg kan ikke genkende det som sådan. Det mende nogle af mine pensionsmidler, der står i sjovt at bedømme og give penge til, er netop den er klart, du har større mulighed for at bedømme Novo Nordisk-aktier”. fri forskning”. perspektiverne at nogle forskningsprojekter, lah Føler du selv, du kan spille en forskningsstrate- når de ligger tæt på dit område. Men et større gisk rolle for dansk sundhedsforskning? kendskab gør ikke, at jeg tænker: ja, det må vi

forskerforum Nr. 243 april 2011 13 Aarhus universitet Lauritz’ topstyrede strukturproces Rektor Lauritz Holm-Nielsens store reform blev gennemført som snuptag og med minimal indflydelse til de menige og til de faglige miljøer, lyder kritikken

Blandt de menige medarbejdere er der i kulissen visionære folk i ledelsen, der kan tænke ud over megainstitutter. Det er derfor ikke fair, når ledel- stor utilfredshed med AU-strukturproces. Det er det daglige og den snævre fagpolitik. De skal sens kommentar til Studenterrådets rapport, er, en udbredt opfattelse, at ledelsen med et snuptag kunne tænke ud af boksen. Men det er svært at at de er kede af ikke at have kommunikeret godt og minimum af medindflydelse har styret pro- forstå at ændringer bedst skulle kunne gennem- nok. Problemet med den manglende medinddra- cessen med en ‘masterplan’ i skuffen. Ledelsen føres uden inddragelse af dem der skal beskæf- gelse er reel - folk føler sig ikke hørt”, siger Søren har godt nok hele tiden sagt, at man informerede tige sig med det til dagligt”, siger professoren. Pold, næstformand i det tidligere Humanistiske og at man har lagt forslag ud til dialog. Men Fagligheden mangler, siger jura-professoren: Fakultets Akademiske Råd siger: indvendingerne mod ledelsens udspil havde de ”Det er ikke topmotiverende at have en ledelse ”Da ledelsen i foråret 2010 startede menige svært ved at se i ledelsens næste trin, for som tilkendegiver at være utilfreds med den strukturprocessen var vi lydhøre, for der kunne der var stort set ingen korrektioner. hidtidige faglighed uden at man får nogen ske nogle fusioner med faglige argumenter. I Den undersøgelse, som AU-studenterrådet fornemmelse af at den kender til den, endsige er processen blev vi så løbende forelagt forskellige lavede i februar fortalte, at 80 pct. af deltagerne interesseret i et sådant kendskab”. forslag, og ledelsen har løbende sagt, at i i “den faglige udviklingsproces” ikke oplevede, næste fase ville de lytte lidt mere. Og det blev at de havde indflydelse på den afgørende beslut- understreget, da de faglige opdelinger på de ning om strukturen. fire fakulteter skulle implementeres. Nu ville Da ledelsen fx med et snuptag havde lavet de faglige miljøer få indflydelse. Der blev før jul den overordnede struktur om til 4 fakulteter i nedsat en ’task-force’ med repræsentanter, som stedet for 9, forklarede ledelsen - lidt undskyl- ledelsen udpegede, som kom med et forslag, dende - at nu startede så den rigtige og vigtigste der kom i høring. Men det var ikke det endelige proces, nemlig hvordan strukturen nedenunder forslag, og det endelige resultat afviger væsent- skulle se ud. Det handlede om institutter og fag- ligt fra forslaget. Akademisk Råd er således ikke ligheder. Men også her er de ansatte kørt over, blevet hørt om det endelige forslag, før det blev fortæller nogle åbenmundede blandt personalet. DJØF-tillidsmand: Ledelsens ’masterplan’ vedtaget, hvilket vi er utilfredse med», forklarer ”Den endelige faglige institutstruktur kommer Pold. Hvad er formålet? såmænd ikke som en overraskelse. Den inde- “Vi undrer os over, at ledelsen mener, at det er holder i store træk det, som har været besluttet Studenterrapport: Rektors afvisende stil bedst at gennemføre så store ændringer som længe. Det følger de tidligere ledelsesudspil, I Studenterrådets rapport om den faglige muligt med så lidt indflydelse som muligt til med små variationer. Processen har ikke været udviklingsproces fælder deltagerne en hård dom medarbejderne. Det gælder både principielt og ’skindemokrati’ for der har slet ikke været noget”, over ledelsens lydhørhed over for kritik. Kun 33 institutionelt: Der mangler simpelthen checks siger Ole Hagh, der er DJØF-tillidsmand på procent erklærer sig enige i, at det er velset at and balances i systemet, og det gælder ledelses- ASB-Handelshøjskolen. give udtryk over for sine synspunkter over for stil: Hvordan kan ledelsen tro at ændringer ”Det har været topstyret hele tiden i så høj AU’s ledelse, og kun 14 procent mener på samme bedst gennemføres med så lille inddragelse af grad, at det er svært at tro andet end af der har måde, at universitetets ledelse er åben for kritik. medarbejderne som muligt”, spørger juraprofes- ligget en ’masterplan’ i skuffen. Ledelsen har I rapporten nævner flere af rapportens del- sor Sten Schaumburg-Müller. sagt, at man ville dialog. Men ledelsen har selv tagere konkret rektors stil som en begrænsning “Helt grundlæggende undrer vi os over, udvalgt de medarbejdere, som man ville lytte på den åbne debat. Rektor har virket afvisende, hvad der egentlig er formålet med denne store til. Og der har rigtignok været en omfattende når nogle sagde ham imod til de offentlige omrystning: Hvad var problemet med den gamle information, men ingen involverende dialog. debatmøder. Den kritik tager rektor også på sig: struktur”, spørger juraprofessoren. “HVORFOR At. man får lov til at skrive sig ind i et virtuelt ”Jeg fornemmer, at det i høj grad har påvirket denne store omrøring i systemet: Er det for at debatforum flytter jo ikke ret meget …” billedet af debatklimaet i rapporten, at jeg på et spare på administrationsomkostninger? Er det ”Og ledelsen har stort set holdt sig til møde for medarbejdere afviste et spørgsmål fra for at styrke den enstrengede topstyring?” sin ’masterplan’ – der har været få og små en studerende, fordi der skulle være møde for Professoren konstaterer, at ledelsen især korrektioner. Og det er udtryk for en besynderlig de studerende på et andet tidspunkt. Det har påberåber sig tværfaglighed som begrundelse. ledelsestænkning på en videnarbejdsplads, at jeg undskyldt. På det møde kom jeg også – mod Men det er svært at forstå, at store administra- man tror at der kan styres via top-down. Man min hensigt – til at virke afvisende over for et tive enheder skulle give mere tværfaglighed? Og kan ikke tvinge folk og fagligheder ind i kunstige spørgsmål fra en medarbejder, fordi det samme de incitamenter, der nu lægges op til, kunne også samarbejder. Såvel forskning som undervisning spørgsmål forinden var blevet drøftet på et være gennemført med en struktur svarende til skal være forankret i faglige miljøer. På et uni- møde med det pågældende hovedområde”, den gamle. versitet med en forholdvis flad ledelsesstruktur forklarer rektor. og stærk faglig specialisering på gulvet, må Hvor er den faglige ledelse? ledelse nødvendigvis baseres på medarbejderin- Ledelsens svar: Kommunikationsproblemer I mange faglige miljøer oplever man, at det volvering og motivation”. I ledelsens øjne henvises kritikken til at være ikke er fagligheden, som har været styrende for et kommunikationsproblem, jf. rektor Lauritz den nye struktur, og at det ikke er fagligheden, Humaniora: Ikke hørt Holm-Nielsen: ”Der kan ikke sås tvivl om, som skal være styrende fremover, fordi ledere “Mange medarbejdere føler sig ikke tilstræk- at vores intentioner har været at inddrage ikke har fagviden. “Det er nødvendigt at have keligt hørt og kommer ikke jublende ind i de ny medarbejdere og studerende i den faglige

14 FORskerforum Nr. 243 april 2011 Aarhus universitet Aarhus universitet Lauritz’ topstyrede strukturproces Rektor Lauritz Holm-Nielsens store reform blev gennemført som snuptag og med minimal indflydelse til de menige og til de faglige miljøer, lyder kritikken

udviklingsproces og debattere den med dem. Men når så mange af de fire procent, der har valgt at deltage i undersøgelsen, alligevel ikke føler, at de er blevet hørt, så må vi tænke over, hvordan vi bliver bedre til at kommunikere vores intention om indflydelse og debat ud”. Men ledelsens henvisning til kom- munikationsproblemer holder ikke, mener medarbejderne: ”Virkeligheden er simpelthen den, at mange medarbejdere ikke føler sig tilstrækkeligt hørt og derfor ikke kommer jublende ind i de ny mega- institutter. Det er derfor ikke fair, når ledelsens kommentar til Studenterrådets rapport, er, at de er kede af ikke at have ’kommunikeret’ godt nok. ”Problemet med den manglende medind- dragelse er reel - folk føler sig ikke hørt”, siger lektor Søren Pold, næstformand i det tidligere Humanistiske Fakultets Akademiske Råd. jø Arts: Mammutinstitutter eller minifakulteter

Det gamle humaniora samt teologi og DTU interesser er uklart. Hvordan undgår man der har været meget kritisk overfor den ledelses- hedder nu Arts, og det er samlet i mammut- rivalisering og magtspil med så store enheder styrede proces: institutter med meget spredte fagligheder: og forskellige fagligheder? Det bliver det store ”Mange af de menige medarbejdere kom- Teologi og antropologi skal fx have samme spørgsmål og den store ledelsesudfordring”. mer altså ikke jublende ind i det her. Nu har institutleder og studienævn. Musikvidenskab og Hvordan skabes faglig dynamik i så store man lavet megainstitutter på arts, men uden informationsvidenskab skal have samme insti- enheder, lyder spørgsmålet. Måske er hensigten medarbejder-inddragelse. Der har været mini- tutleder. DPU forbliver stort set samlet (minus med den nye struktur en helt anden, nemlig at mal medbestemmelse i processen, som ikke har børnelitteratur). faglighederne kan topstyres? været en inddragende proces”. ”Hvad der er den dybere hensigt med denne ”Ledelsen har skabt en enstrenget struktur, jø store sammenlægning i meget store og hetero- hvor der kan styres ovenfra: Bestyrelse – rektor gene enheder er desværre uklart. Er det mam- – dekan – institutledere med meget store enhe- mutinstitutter eller minifakulteter? Jeg håber der. Det har de jo lov til efter loven, men ideerne DPU-forskere til Aarhus da, at det vil kunne fungere. Men det er blevet og dynamikken inden for forskning og uddan- Ca. 20 forskere i fra miljøerne for børnelitteratur meget store institutter, som skal samles under en nelse skabes jo nedefra med rod i forskernes og it-læring skal løsrives fra DPU og fusioneres ind institutleder, som umuligt kan have faglig indsigt forskning, så udfordringen bliver at skabe et uni- under miljøer i Århus. De pågældende medarbej- hele vejen rundt. En institutleder skal have 170 versitet, hvor den vigtige faglige dynamik sikres dere skal dermed flytte fra Emdrup til Ringgaden. medarbejdere. frihed og manøvredygtighed og ikke styres oven Flytningen har vakt store protester på DPU, bl.a. Og der kan blive et problem med den faglig fra eller skal godkendes af ledelsen. Det mangler i et åbent brev fra tillidsfolk. Der henvises til, at identitet på de enkelte fag. Nogle institutter vi at se nogle konkrete bud på - både inden for flytningen er løftebrud fra ledelsen, idet Rektor i kan slet ikke samles på samme adresse – fx mit”, uddannelse og forskning.”, svarer lektoren. et teknisk aftalepapir for fusionen 2007 lovede, at forklarer lektor Søren Pold, som sidder på det, DPU ville forblive samlet. der i dag hedder Institut for Informations- og Tungt system Bag protesterne over flytning af relativt små medievidenskab. Miljøernes hovedbekymring er, om disse miljøer ligger en større angst på DPU, nemlig at mammutinstitutter kan komme til at fungere. det er første skridt i en større ”partering af grisen”. Oplæg til rivalisering og fagchauvinisme Hvordan sikres dynamikken, samtidig med at Det er nemlig ingen hemmelighed, at der var større Også organerne Akademisk Råd og studienævn grundfaglighederne bevares. Hvordan sikres humaniora-miljøer i Aarhus, som gerne vil indpar- kommer til at agere i en faglig gråzone. ”Der identiteten og brands for hvert fagfelt? tere delmiljøer fra DPU. Og Arts-dekanen Mette er risiko for rivalisering og fagchauvinisme. ”Der er lagt op til et meget tungt system, Thunø har ikke givet garantier for, at der ikke venter Hvordan ledelsen vil styre fagligt og økonomisk hvor man nærmest opnår det modsatte af den parteringer forude. i forhold til uddannelser med meget forskellige dynamik, som man taler om”, mener lektoren,

forskerforum Nr. 243 april 2011 15 Aarhus universitet Statskundskab: Navn? Med hvaffor en faglighed? Hvorfor ændre et ’brand’? Og hvorfor skal politologi pludselig forbindes med økonomi?

Fusioner og institutkonstruktioner og navne bragte sindene i kog på AU-Statskundskab. 15 professorer herfra sendte omgående et protestbrev til rektor Lauritz B. Holm-Nielsen i forundring og harme over, at fakultetets nuværende navn ”Department of Political Science” skal ændres til ”Department of Public Policy and Public Administration”. Professorerne advarer kraftigt mod en sådan ændring, fordi Statskundskab har sit brand i offentligheden, og det vil give signalforvirring for studerende og internationalt, hvis der kommer støj ind. FORSKERforums kilder fortæller, at allerede få dage efter protestnoten havde dekan Svend Hylleberg givet sig – men kun delvist. Han var indforstået med, at det danske navn kan blive som før: Institut for Statskundskab. Men han ville lade den kommende kreds af institutledere tage stilling til det internationale navn. Og med flere faginteresser involveret kan det internatio- nale navn ende på ”Political Science and Public Administration”. Kronprinsen Frederik er måske den største kendis, der har fået sin uddannelse på AU-Statskundskab – dog med middelmådig karakter. Her ses han ved en officiel AU-indvielse i februar sammen rektor Lauritz B. Holm-Nielsen (th) og den nye bestyrelsesformand Michael Christiansen. Faglig mudder Hertil siger politologerne nej, for det er sig- International forvirring hvad der har været problemet, så diverterer nalforvirring: ”Kun CA. 20 pct. af instituttets ”Dekanen har ikke droppet ’den brede business’- ledelsens strategiplaner med smarte slogans og forskning og undervisning handler om ’public formulering. Vi bliver den bredeste business- management-plusord som fx ’business’ og ’nye administration’, så hvorfor skille det særskilt ud? school i verden. Den dybe indlejring findes ikke brede business school’ og så mistænkeliggør de Og ude i verden vil navnet så ikke på samme andre steder. Der vil da blive problemer med os for ’silotænkning’ og ’fagchauvinisme’”. måde blive forbundet med den traditionelle poli- akkreditering med en sådan bredde”, siger lektor De statskundskabsansatte er bekymrede for, tisk videnskab, som hele instituttet står for. Man Derek Beach, som stammer fra USA. ”På alle om ledelsens tobens- eller flerbens-strategi i det kunne med lige så stor ret kalde os for Political topuniversiteter er ‘Schools of Business’ og skjulte vil bortdefinere grundfagligheden. Science and International Relations, som enkelte samfundsvidenskabelige fag (og særlig Political ”Vi frygter en faglig udvanding og mindre af vores søsterinstitutter hedder”, for klarer Science) skarpt adskilt. På Harvard har man fx fokus på grundfaglighed og grundforskning, som lektor Rune Stubager. Harvard Business School, mens Political Sci- er en af vores styrker ud over at vi er kendt for Men politologernes skepsis handler ikke kun ence findes som Department of Government på at uddanne politologer på højt niveau. Der er om navnet. Ledelsen omtaler nemlig fakultetet fakultetet for ‘Arts and Sciences’. Der er tunge stor forskel på de erhvervsrettede uddannelser som ”den nye brede business-school”. Heri faglige grunde til dette, især da business schools på Handelshøjskolen og vores uddannelse, som ligger en fusion af samfundsvidenskaberne fra har et andet forskningsfokus (ledelse), samt at har et bredere samfundsmæssigt sigte”, slutter det gamle AU og især erhvervsøkonomerne fra deres tilgang er langt mere ‘praksis-orienteret’ Stubager. Handelshøjskolen ASB under samme faghat. end det, som ellers foregår på universiteterne”, ”Vi på statskundskab har ingen ønsker om at forklarer lektor Beach. Uklarhed om bevillinger blive associeret med ordet og fagligheden bag Statskundskab er traditionelt undervisnings- ’business’. Man kan frygte, at der ikke bare er tale Andre end fagfolk kan blande tungt med mange studerende og stor stå-ind- om ord, men at man faktisk vil puffe statskund- sig i fagligheden tjening. Faget har således en god økonomi. Men skabs faglighed – og psykologis og juras – over ”Vi har ikke noget imod tværfaglighed; det integrationen under den nye business school vil mod ’business schools’, erhvervsorientering og foregår allerede i omfattende grad. Ledelsen foregå ved, at AU tager penge fra Statskundskab offentlig administration. Hvis det er tilfældet, fremturer med planer uden at fortælle, hvad for at kanalisere dem tilbage til dekanen. Og er det forstemmende, at det gøres i så fald uden det skal løse i praksis. Vi forstår simpelthen dekanen kan så omkanalisere penge fra den respekt for og – må man konkludere - indsigt i, ikke det faglige formål med denne store politologiske faglighed og over mod ledelse og hvad det faktisk er for klassiske fagligheder, som omrystning af fagligheder. Hvad er problemet management (business) og økonomi (dekanens disse fag indeholder”, forklarer Stubager. med de nuværende fagligheder, og hvad løser eget fagområde). den nye struktur? I stedet for at forklare os, jø

16 FORskerforum Nr. 243 april 2011 Aarhus universitet Jura: En bestemt form for ’tværfaglighed’? Er den nye struktur oplæg til fagligt snæversyn og traditionel fagimperialisme, spørger juraprofessor

“Hele ‘business’-terminologien gør os usikre på, mener åbenbart, at alle samfundsvidenskabelige “Hertil er kun at sige, at tværfagligheden hvad ledelsen vil med mammut-institutterne. fag nu skal undergives en overordnet faglig og kunne fungere under det gamle system, og Hvad angår faget jura ville vi jo foretrække den administrativ tilretning under business eller at en styrkelse kunne være gennemført med internationale varedeklaration ‘Law school› (da. noget, der ligner (erhvervs-)økonomi. Den tvær- incitamenter fx til at danne tværgående centre. Juridisk Institut). Men som det hele er sat op faglighed, som ellers har været et buzz word for Store administrative enheder styrker ikke nød- skal den hedde Law and Administration SSM: omstruktureringen, risikerer groft sagt at skulle vendigvis tværfagligheden. Men det styrker det eller med tilføjelse af et eller andet, og selv om afløses af en monofaglighed med økonomien for forvaltningsmæssige, styrende lag …”. ledelsen prøver at bagatellisere, så signalerer bordenden”. jø det noget helt andet til såvel studerende som Dekanen har netop ansat tre prodekaner, alle udlandet. Der bliver etiketteproblemer», siger med økonomifaglig baggrund, og det vækker juraprofessor Sten Schaumburg-Müller. også uro, fortæller juraprofessoren: “Måske var «Ledelsen taler om synergi, tværfaglighed der ikke andre kvalificerede? Men hele proces- og kritisk masse som begrundelse for mammut- sen og bestemte fagligheder i toppen antyder fakulteter og -institutter. Men man kan blive snæversyn og traditionel fagimperialisme”. Risiko for rivalisering bekymret for at de eksisterende uddannelser og dertil hørende faglige miljøer undermineres med En bestemt form for ‘tværfaglighed’? Da AU-ledelsens store fusions-øvelse startede den nye struktur. Der er stor efterspørgsel på Blandt de gamle grundfagligheder er stor i marts 2010 var en af de store spillere det juridiske kandidater fra Aarhus Universitet. Vil bekymring om den store omlægning kommer markante økonomimiljø på ASB (tidl. Han- det også være tilfældet når det hele laves om og til at ødelægge mere end den bygger op: “Man delshøjskolen). Her frygtede man en simpel vi ikke længere må have ’silo-uddannelser’? Der vil have tværfaglighed. Det støtter jeg, arbejder underlægning under økonomifaget på det gamle findes jo andre jura-uddannelser i København, selv i bindestregsvidenskaberne retsfilosofi, AU, og dermed at miste et kendt ’brand’ og en Odense og Aalborg, som er klar til at overtage retsantropologi mv. Men risikoen for, at man kendt erhvervsøkonomisk faglighed. kommende jurastuderende”. underminerer de veletablerede faglige miljøer, Resultatet blev, at ledelsen groft sagt lagde inklusiv undervisning er stor, når det gælder to af de tidligere ASB-institutter sammen Motiv: Centralisering Jura, Statskundskab og Psykologi, der skal pres- med økonomerne fra AU i samme institut Juraprofessoreren mener, at hensigten med ses ind under noget, der kaldes “en bred business (Economics and Business med ca. 200 medar- ‘business’-terminologien er uklar, og uklarheden school. Betyder det, at ledelsen vil have en bejdere) og to andre under et andet (Business medfører motivforskning i, hvad ledelsen vil bestemt form for tværfaglighed? Skal jura være Administration med ca. 100 medarbejdere): ”Det med det faglige: en underfaglighed under ‘økonomi’”, spørger er ikke en opsplitning, som er loyal overfor den “Et centralt motiv er centralisering, admi- juraprofessoren. eksisterende struktur, for den traditionelle styrke nistrativt som fagligt. Ledelsen og dekanen på tværs – erhvervsøkonomien – deles op”, forklarer ASB-lektor Ole Hagh. Hans faglighed lander på det andet institut. ”I den opdeling sondres der mellem økonomi og forvaltning / ledelse, og man afgrænser det sidste så snævert at det ligner organisation, management og marketing. Hermed mister man forankringen i de øvrige erhvervsøkono- miske discipliner: Regnskab, driftsøkonomi, finansiering m.m.”, forklarer han. ”I vores øjne havde det været mere fagligt rigtigt, at lade de tre erhvervsøkonomiske institutter på ASB følge hinanden”. Han forudser, at der også bliver problemer med økonomien, for økonomien bliver bedst på det store institut Economics, fordi der her er mest bachelorundervisning, mens der er mest af den dyre kandidat-undervisning på det andet institut. Der ligger også en risiko for rivalisering: ”Ledelsen forestiller sig fx, at der skal skabes dynamik og synergier mellem fagligheder. Der skal skabes uddannelses-modularisering med hybriduddannelser, fx kultur-økonomi. Man kan endvidere frygte, at ledelsen vil lade de studerende shoppe i fag uden at det er tænkt ind i faglige helheder i et samlet curriculum”. forskerforum Nr. 243 april 2011 17 Aarhus universitet AU-struktur: Bombe under DMU ‘Sektorforskningen’ parteres og flyttes fysisk til Aarhus

DMU

DMU i Roskilde med hundreder af medar- bejdere skal flyttes. Det sker over en femårs- periode som led i en faglig og fysisk samling i DMU megainstitutter i Aarhus. DMU-fagfelter skal herefter mest placeres i Århus, og en mindre del i Emdrup (v. DPU-campus’et). Flyttepla- nen fremgår af AU-ledelsens plan med faglig og strukturmæssig centralisering i 4 hovedområder og med 26 faglige institutter. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen præsenterede onsdag eftermid- dag ledelsens plan: “Det er den største ændring i AUs historie. Og der er ingen grund til at lægge skjul på, at alle bliver berørt - der er tale om vidtgående ændringer: Opgavemæssigt, geogra- fisk, forvaltningsmæssigt …”. DMU-opsplitningen og den fysiske flytning er det mest drastiske i reformen. DMU bliver split- tet op i to afdelinger, der tager sig af henholdsvis grundforskning og anvendt miljøvidenskab (fx opgaver for Miljøministeriet). Den over- ordnede tankegang bag den faglige / geografisk samling er at samle AU-nat, DJF samt DMU for at udnytte ”betydelige synergipotentialer og sikre forbedret sammenhæng mellem grundforskning Flakkebjerg Flakkebjerg og strategisk forskning”. DMU-direktør Sandbech: Myndighedsbetjeningens spilleregler? På DMU vil Marin Økologi og Arktisk miljø foreløbig blive i Roskilde, fordi faciliteter er ”oftest at varetage forskning samt myndigheds- stor del myndighedsbetjening, og det vil være her, men på sigt flyttes til Aarhus. Der samles i og erhvervsbetjening” (overgangsordninger fra en ny udfordring for universitetets ‘gamle’ et megainstitut for Bioscience med 500 seniorforsker til lektor /professor vil blive lavet). biologi-lektorer og -professorer med en bredere medarbejdere, og her skal der både forskes og DMU-direktør Henrik Sandbech gennem 22 opgaveportefølje. undervises, men instituttet skal også løse mange år har sagt op i protest mod opsplitningen, har Der vil også ske andre nedlæggelser, bl.a. ‘myndighedsopgaver’ inden for natur-, vand- og han markeret for DMUs ansatte. Han kalder så de nuværende centre i Silkeborg og Kalø miljøforvaltning. nedlæggelsen af DMU som en selvstændig laves om til forsøgsstationer i løbet af 4-5 år, strategisk enhed ”en nedprioritering af danske hvor forskningen flyttes til Aarhus. Også forsk- natur- og miljøinteresser”. Især er han utilfreds ningscentrene i Flakkebjerg/Årslev ændres til med, at sektorforskningsaspektet udtones, for forsøgsstationer inden for 4-5 år. Det betyder, at den traditionelle sektorforskning løser tvær- 150-175 forskere m. familie skal flytte til Aarhus faglige problemer i en konstruktiv dialog med og omegn. Også noget af forskningen i Foulum ministerier: Den opgave kræver, ”at man forstår ryger dog til NAT i Aarhus. Men mange institut- spillereglerne i det politiske administrative ter samt fagfelter på alle fagområder skal igen- system. Jeg er bekymret for, om et klassisk, nem en fysisk flytning. elitært universitetsmiljø vil kunne klare den DMUs faglige /geografiske indfusione- opgave”. ring betyder, at DMUs ‘myndighedsopgaver’ bliver indarbejdet som en konkret opgave for Flakkebjergs 175 medarbejdere de nye institutter og dermed også for det gamle flyttes fra Slagelse universitets forskere. Det bliver dog ikke sådan, Også de biologiske miljøer fra det gamle AU at der sker titelskift. Sektorforskere bevarer og DJF/Foulum samles i Aarhus i et storinstitut titlen og fortsætter dermed med hovedopgaver på 420 medarbejdere. Også her vil der være en

18 FORskerforum Nr. 243 april 2011 Aarhus universitet DJF: Chokflytning fra Flakkebjerg til Aarhus Hvor er guleroden til os, spørger de ansatte: Tør jeg flytte til Aarhus uden ansættelsessikkerhed?

DMU (Foto: Kenn Römer-Bruhn) Kenn (Foto:

Kun ca. 20 af 175 medarbejdere fra Flakkebjerg svarer de ansatte: ”I forhold til omkostningerne forbundne kar, så de nu kan fyres, hvis dem fra ved Slagelse skal ikke flytte til Aarhus inden ved den fysiske flytning er gevinsten begrænset. ’sektorforskningen’ ikke tjener penge? Samtidig for de næste fem år. Flakkebjergmiljøet bliver Argumenter om større fagligt samarbejde er der for de ’sektorforskningsansatte’ usik- splittet op i to institutter (hhv. Molekylær bio. og halter også, for du kan sagtens arbejde globalt kerhed om, hvor basisbevillingen fra Fødevare- Agroøkologi). Også ansatte fra kvægforskningen fra Flakkebjerg. Og i øvrigt er det sådan med ministeriet flyder hen, og om ’sektorforskningen’ i Foulum splittes på samme måde. planteforskning, at Flakkebjerg i dag har større reelt forsvinder. ”Det er en slags afvikling. En dårlig situation samarbejde med miljøer på KU-LIFE eller på ”Der bliver problemer med at få de finansie- og meget frustrerende”, siger tillidsrepræsentant DTU end med miljøer i Aarhus …” ringsformer til at fungere sammen, og ledelsen Per Gregersen fra Flakkebjerg. ”Vi står tilbage har ikke antydet, hvordan det løses”, svarer med alle usikkerhedsmomenterne. Som Flakkebjerg-tillidsmanden. ”Som ’sektorforsk- ’sektorforskningsinstitution’ er vi ’fastansatte’ ning’ har vi opfattet os som lige så fastansatte en på tidsubegrænsede kontrakter, dvs. at vi skal uni-lektor, der får sin løn fra en basisbevilling. finansiere vores egne ansættelser via eksterne Men det er selvfølgelig ulige, hvis projektmidler midler. Det er en anden ansættelsesform end tørrer ind, for hvad skal så ske?” de traditionelle universiteters, hvor der er få fastansatte og mange løse på åremålskontrakter. AU-ledelsen: Ansættelsesformer Så nu spørger Flakkebjergs ansatte sig selv: Tør Konflikt mellem seniorforskere og skal harmoniseres jeg flytte til Aarhus inden for de næste fem år lektorer på blandingsinstitutter Ledelsens eneste melding på det problem er, at uden ansættelsessikkerhed?” I fusionen mellem universitetet og sektor- ansættelsesformerne skal harmoniseres over forskningen i 2007, hvor DJF blev lagt ind årene. Men hvordan det skal ske, har de ansatte De ansatte: Dårlig faglig under Aarhus, lå der også, at det traditionelle ikke fået noget vide om. begrundelse for flytning universitet skulle til at løse nye opgaver i form ”Som universitetets ansættelsespolitik har Dekanan for det nye storfakultet har samtidig af ’myndighedsbetjening’ for ministerier og været med få fastansatte lektorer/ professorer og markeret, at ledelsen ikke kommer med en øko- styrelser m.fl. I sektorforskningen skulle senior- mange løstansatte på årskontrakter, så vil man nomisk gulerod, som skulle gøre det attraktivt forskerne dermed selv generere projekter og formodentlig sige, at universitetet ikke har råd at flytte. kontrakter, så de kunne tjene deres egen løn ind. til at fastansætte os ’sektorforskere’ på lignende Selve flytteprocessen kan dermed også blive På det gamle universitet var der få fastansatte vilkår. Men hertil er der kun at svare, at så må en afvikling, for det bliver svært at tiltrække nye lektorer og professorer og til gengæld mange ledelsen strikke nogle økonomimodeller sam- medarbejdere til projekter, når de får at vide, at løse på årskontrakter. Konflikten mellem disse men, der kan sikre ansættelsessikkerheden for de måske under projektperioden må regne med to ansættelsesformer tages nu med ind på de os”, siger tillidsmanden, der slutter: at flytte fra Sjælland til Århus. nye blandingsinstitutter. Især Molekylær Biologi ”Der var dilemmaer og konflikter indlagt ”Usikkerheden betyder selvfølgelig, at hvis og Genetik, bliver en stor rodekasse, når det i fusionen mellem sektorforskningen og muligheden er der, kan man ikke fortænke handler om ansættelsesformer. Her er ca. 1/3 af uni i 2007. Usikkerheden med den fysiske folk i at søge jobs andre steder, selv om plan- de ansatte fra sektorforskningen. flytning skærper disse dilemmaer, så ledelsen teforskning har et begrænset jobmarked”, siger Og der er lagt op til direkte konfrontation bør hurtigst muligt komme frem med nogle tillidsmanden. mellem de to ansættelsesformer. De ’sektorforsk- løsningsmodeller og nogle gulerødder, som kan Argumenterne for nedlæggelsen af Flak- ningsansatte’ har arbejdet i en projektorganiseret gøre de nye miljøer og flytningen til andet end kebjerg lyder, at det skal skærpe den faglige form, hvor man selv skaffer sin finansiering. Og en afvikling”. synergi og skabe større kritisk masse, men hertil de ’uni-ansatte’ vil spørge, om der fra nu af er jø

forskerforum Nr. 243 april 2011 19 Aarhus universitet Aarhus universitet Hvem bestemmer slutproduktet? Mudder i myndighedsbetjeningen På nogle institutter skal grundlagsforskning og ’sektorforskning’ mixes AU-ledelsen nedlægger sektorforskningen som selvstændige enheder. I stedet kommer styringscentre, der ikke skal forske, på samme institut. Kan en AU-lektor i biologi herefter sige nej til at udføre men som skal skaffe kontrakter og uddelegere opgaverne myndighedsopgaver?

Under sektorforskningsstrukturen og fusionerne de rette fagpersoner på AU. Det nye i strukturen ’Sektorforskningen’ og ’myndighedsbetjening’ 2007 blev der ofte sået tvivl om manglende er så, at myndighedsbetjening bliver en ny i DMU og DJF integreres nu direkte ind i armslængde mellem opgaveløser og det politiske udfordring for universitetets ‘traditionelle’ AUs universitetsforskning. Det sker gennem (ministeriernes embedsmænd). Der dukkede biologi-forskere, der i kraft af den nye struktur oprettelse af det nye mega-fakultet Science and mistanker op om ”bestillingsforskning”, hvor en får en tydelig og bredere opgaveportefølje og Technologi med 12 underliggende institutter. forsker var sat under pres for at tviste / afdæmpe skal lave seniorforsker-arbejde. Den overordnede tankegang bag den faglige / rapporteringer. Forskeren var blevet tvunget til Betyder det, at de ’gamle AU-biologer’ skal til geografisk samling er at samle AU-nat, DJF samt ”at forhandle” forskningsresultater i en gråzone, at lave myndighedsbetjening ved siden af, at de DMU for at udnytte ”betydelige synergipoten- når et ministerium / en styrelse ønskede at skal lave ’fri og uafhængig grundforskning’? tialer og sikre forbedret sammenhæng mellem redigere i slutrapporteringen, så den ikke blev ”Principielt kan opgaver gå til alle fagligt grundforskning og strategisk forskning”, siger for uafhængig og dermed politisk ubekvem. kvalificerede medarbejdere, for at udnytte den prorektor Søren E. Frandsen. Hvor det tidligere var sektorforskningsin- faglige synergi og den kritiske masse”, svarer han. I praksis betyder det en opsplitning af de to stitutionens ledelse (fx DMUs direktør) eller ”Men der skal fortsat være en grænse mellem tidligere selvstændige hovedområder på AU , forskningsledere, som var formidlere af pres på grundforskningen og den anvendte forskning, fx bliver DMU delt blandt to enheder, der skal den enkelte forsker, så er der i AUs nye struktur mellem lektorer og seniorforskere. Bag det indgå i et tættere samarbejde med de øvrige hele tre niveauer, som gråzonen kan udspilles ligger, at ansatte fortsat skal have enten uddan- biologiske miljøer på naturvidenskab (Science i: Universitetsledelsen og dekanen (med det nelse/forskning eller mere erhvervsorienteret and Technology). overordnede ansvar). De nationale centre (med ’udredningsarbejde som deres primære opgaver. DMU-direktør Henrik Sandbech har imid- det koordinerende ansvar). Instituttet (der skal Og hvad den enkelte forsker skal lave, er noget, lertid protesteret med henvisning til, at det vil udføre den konkrete opgave). som der indgås aftale med institutlederen om. betyde en mere mudret opgavevaretagelse, når Aftaler som helt kan sidestilles med de aftaler det handler om myndighedsbetjeningen. Afleveringsforretningen: Hvem bestemmer? der indgås omkring varetagelsen af undervis- Det er således et åbent spørgsmål, hvem der ningsopgaverne. Sådanne aftaler indgås typisk egentlig har ansvaret for afleveringsforretningen for et år frem i tiden, naturligvis med mulighed over rapporteringer: Skal centret fx forhandle for de nødvendige justeringer undervejs. Og den med rekvirenten om, hvordan den endelige aftale skal som sagt indgås i en dialog mellem rapport skal se ud – med fare for censur og poli- forskeren og institutlederen”. tisering uden for den faglige ekspertise? – lyder spørgsmålet til AUs ledelse. ”Kvalitetskontrollen skal kun undtagelsesvist foregå på centret og så kun i samarbejde med de implicerede forskere. Men relationerne skal DMUs eks-direktør Henrik foregå på projektniveau. Men i tvivlstilfælde Sandbeck protesterer mod en vil en rekvirent jo kunne henvende sig til Kan en AU-biolog sige nej til et pålæg? mere mudret ’myndigheds- universitetsledelsen”, svarer prorektor Søren E. Kan en AU-lektor i biologi kunne sige betjening’ Frandsen. nej til et pålæg om at levere viden til en I den gamle sektorforskningsstruktur var myndighedsopgave? Direktørprotest: Mudder mellem der en direktør (fx Henrik Sandbech) og en ”Jae. Jeg kan slet ikke forestille mig, at der vil myndighedsbetjening og grundforskning projektansvarlig, som ”forhandlede” med den blive behov for et sådant pålæg. Det vil i givet DMU-direktør Henrik Sandbech gennem 22 eksterne part. Men hvordan skal forskerne – og fald helt være en undtagelsen og så skal det år har sagt op i protest mod opsplitningen, har de eksterne kunder – forholde sig, når der er selvfølgelig foregå efter aftale med de pågæl- han markeret for DMUs ansatte. Han kalder en gråzone af kommandovejen med hele tre dende forskere ”, svarer prorektor Frandsen.”Man nedlæggelsen af DMU som en selvstændig AU-enheder, som de skal forholde sig til og som motiverer ikke forskere ved at diktere og strategisk enhed ”en nedprioritering af danske dermed også kan blande sig i den konkrete kommandere – og sådan har det ikke hidtil natur- og miljøinteresser”. Især er han utilfreds rapportering? fungeret i sektorforskningen, ligesom det heller med, at sektorforskningsaspektet nedtones, for ”De nærmere porteføljeforhold skal aftales. ikke skal være det fremover i den nye struktur og den traditionelle sektorforskning løser tvær- Som udgangspunkt står centret for koordinatio- samarbejde”. faglige problemer i en konstruktiv dialog med nen. Det faglige ansvar for rapporten ligger hos Og så slutter han: ”Men når der er tale om ministerier: Den opgave kræver, ”at man forstår institutlederen/projektlederen. Men det endelige arbejdsdeling mellem forskellige typer opgaver, spillereglerne i det politiske administrative ansvar er jo dekanens”, svarer prorektor Søren E. så vil jeg også tilføje, at der i AUs nye organi- system. Jeg er bekymret for, om et klassisk, elitært Frandsen. sering er et klart signal om, at myndighedsbe- universitetsmiljø vil kunne klare den opgave”. tjeningen er ligeværdig med den traditionelle Prorektor Søren E. Frandsen er ikke enig Fortsat grænse mellem grund og anvendt forskning og undervisning”. med Henrik Sandbech i, at den nye struktur De nye centre skal stå for indhentning af kon- jø ikke er attraktiv for ministerier og styrelser, trakter og skal derefter uddelegere opgaverne til og han understreger, at de har nikket ja til

20 FORskerforum Nr. 243 april 2011 Aarhus universitet Mudder i myndighedsbetjeningen AU-ledelsen nedlægger sektorforskningen som selvstændige enheder. I stedet kommer styringscentre, der ikke skal forske, men som skal skaffe kontrakter og uddelegere opgaverne

den nye struktur: ”Universitetsledelsen deler og jordbrug formentlig bliver placeret i Foulum. Armslængde: Nye gråzoner? ikke Sandbechs skepsis. Vi er opmærksom på, De konkrete myndighedsopgaver skal typisk ikke Når centre bliver det organisatoriske styrings- at den nye struktur skal være både holdbar, udføres i disse centre, men derimod de steder, center kan indvendes, at de eksterne kunders smidig og effektiv, så AU fortsat kan løse hvor de nye institutter og medarbejdere i den direkte vej til forskerne, som skal udføre ’myndighedsopgaver’ på højt niveau. De nye nye organisatoriske struktur placeres. ’myndighedsbetjeningen’, besværliggøres. Giver nationale centre kommer til at spille en meget det ikke en risiko for, at ministerierne vil få sine vigtig rolle i den sammenhæng. Og vi har haft en opgaver løst andre steder, hvor de har mere styr god dialog med ministerierne, som har efterladt på opgaven? det indtryk, at organiseringen af myndigheds- ”For det første så besværliggøres ministe- betjeningen set med deres øjne både vil være riernes og erhvervslivets vej til viden ikke. For funktionsdygtig og fagligt godt funderet”. det andet var der under den gamle sektor- forskningsstruktur ofte debat om manglende Nationale centre skal styre og koordinere armslængde mellem opgaveløser og det politiske AU-ledelsen opretter tre nationale centre, der (ministeriernes embedsmænd). Der dukkede bl.a. får til opgave at koordinere ’sektorforsknin- sager op, hvor der blev rejst tvivl om hvorvidt gen’ og ’myndighedsopgaver’. Centrene for hhv. et ministerium / en styrelse havde været inde miljø og energi, fødevareområdet samt kultur og i en gråzone og redigerede i rapporter”, siger læring skal bl.a. deltage i forhandlingerne af kon- prorektor Søren E. Frandsen. trakter med de danske myndigheder, koordinere Under debatten om fusionerne dukkede opgavevaretagelsen og understøtte at opgaverne Risiko for pengesivning den samme kritik op, hvor det blev hævdet, at faktisk bliver løst og sikre at finansieringen / I strukturen vil der være tre niveauer med fusioneringen af sektorforskning ville betyde, at midlerne følger med opgaveløsningen. Centrene relation til myndighedsbetjeningen: 1) Universi- der blev smuglet politiske myndighedsopgaver skal ikke forske, men skal uddelegere det prak- tetsledelsen og dekanen (med det overordnede ind i det uafhængige universitets forskning. tiske udredningsarbejde. Centrene bliver det ansvar), 2) de nationale centre (med det koordi- Og hvor det tidligere var direktøren (fx organisatoriske styringscenter, ”der koordinerer nerende ansvar) og 3) instituttet (der skal udføre DMUs Henrik Sandbech) eller forskningsledere, og kvalitetssikrer de forskningsbaserede myn- den konkrete opgave). som stod i den politiske klemme, så er der dighedsopgaver og øvrige videnudvekslings-kon- Men spørgsmålet er, om sporene ikke skræm- nye gråzoner for ’forhandlinger af forskning’ trakter på fagområdet og styrer den tilhørende mer, for siden fusionen 2007 mellem AU og i AUs nye struktur: De nye centre skal stå for økonomi”. Bemandingen bliver en begrænset sektorforskningen har regeringen valgt at ned- kontrakter og koordination, men er det også antal ”videnskabeligt kompetente medarbejdere, prioritere opgaver relateret til især DJF men også sådan, at de skal cleare det endelige produkt, evt. der fungerer som projektejere og koorinatorer” DMU? Mange af indgangsforudsætningerne i samarbejde med rekvirenten? (jf. planen s.37) holdt ikke og bekymrer det ikke? ”Centret skal have en formidlende rolle Og centrene skal så rekvirere og betale for ”Det er korrekt, at der har været problemer mellem fx styrelser og de faglige medarbejdere”, opgaver i de fagligt relevante miljøer, eller koor- med finansieringen på jordbrugsområdet (DJF), svarer prorektor. ”Og hensigten er overordnet dinere ”den nødvendige fagkundskab og projekt- bl.a. fordi ministeriet har valgt at omprioritere at styrke sammenhængskraften og sikre en stor ledelse”, som det hedder. Men centret kan også tocifrede millionbeløb fra den traditionelle samlet faglig kritisk masse. Og der skal være et sende opgaveløsning andre steder hen på AU end jordbrugsforskning til andre dele af fødevareom- tæt samspil mellem center og institutledere og der hvor man traditionelt henter svar i dag. rådet. Opgaveindskrænkningerne ikke har været fagligt relevante forskere, som led i at beskytte Det nationale center for miljø og energi og de samme på miljøområdet (DMU) – selvom forskernes uafhængighed. Der skal være arms- det nationale center for uddannelse og læring vi jo på det område har fået nogle erfaringer og længde”, svarer prorektor. skal sandsynligvis fysisk placeres i Emdrup, bl.a. indskrænkninger som følge af en konkurrence- jø for at være tæt på de relevante ministerier og udsættelse af dele af DMU’s opgaver.” styrelser, mens det nationale center for fødevarer

forskerforum Nr. 243 april 2011 21 Forskningsprojekt Ondskab Johannes Langs hverdag er fyldt med tragedie og ondskab. Han forsøger at finde svaret på et af historiens største spørgsmål: hvad får mennesker til at udføre folkedrab?

Det kan lyde kynisk. Men man kan faktisk godt stå og fortælle vittigheder med kollegerne ved kaffemaskinen, selvom man lige har rejst sig fra læsningen af en øjenvidneberetning om ufat- telige uhyrligheder i en nazistisk dødslejr. Ung forsker

”Det er et spørgsmål om professionalitet, og den kommer blandt andet til udtryk ved, at man kan gå ind og ud af arbejdet. Tidligere ville min frokostpause nok være mere præget, og jeg ville sidde og være lidt tavs, hvis jeg kom direkte fra 3-4 timers læsning”. Johannes Lang er postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier, og han har lige siden sit speciale arbejdet med det spørgsmål, som bli- ver ved med at optage såvel forskere som almin- delige mennesker: hvordan kunne Holocaust finde sted? Hvordan kunne så mange mennesker få sig selv til at medvirke i et så grusomt projekt? Psykologisk fleksibilitet Svaret på ondskabens væsen har historikere forsøgt at besvare mange gange. Det interessante ved Johannes Langs tilgang er hans baggrund som socialpsykolog. Hans projekt handler om forholdet mellem fanger og vogtere i to nazistiske dødslejre, og det skal afprøve og udfordre teorierne om folkedrabets psykologi. Blandt andet at bødlerne nødvendigvis føler en psykologisk afstand til deres ofre, som i deres øjne er umenneskeliggjort gennem ideologisk indoktrinering eller strukturelle mekanismer. De forklaringer giver mening i teorien, men de passer ikke nødvendigvis med virkeligheden. ”Nogle gerningsmænd havde den psykologi- ske distance til deres ofre, andre havde den ikke. Tag for eksempel de ukrainske fangevogtere i Treblinka, som blev kaldt blodhundene af fangerne, fordi de var de mest voldelige. Der Psykologien bag grusomhederne i de nazistiske dødslejre er svær at begribe. Johannes Lang gør forsøget. er eksempler på, at enkelte af disse vogtere forsøgte at smugle mad ind til fangerne. Nogle bliver nærmest venner med fangerne og prøver der nu findes på Yale og University of Southern studerer de historiske begivenheder. Men så at hjælpe dem. Men i næste øjeblik er de i stand California. kommer du til et punkt, hvor du lærer at rumme til at dræbe hver eneste fange i lejren. Der er en Langs undersøgelser ligger i forlængelse af kompleksiteten. For nogle teoretisk orienterede fleksibilitet, der egentlig er meget mere skræm- historikeren Christopher Browning, der i bogen forskere er det ikke så attraktivt at dykke ned i mende end de teoretiske modeller giver indtryk ’Ordinary Men’ beskriver, hvordan en tysk historiens mangfoldighed, fordi man ikke kan af”, fortæller Lang. reserve-politienhed bliver sendt til Polen for finde klare svar. Man må leve med tvetydigheder at bistå med jødeudryddelsen på forskellig vis. og modsætninger og synes, det er berigende”. Helt almindelige mennesker Disse politifolk havde mulighed for at sige nej til Ondskabsforskningen bygger blandt andet på at udføre opgaverne, men kun 15 ud af 500 gør Tværfaglighed giver hug beretninger fra overlevende fra de to dødslejre brug af den mulighed. Som sagt har han med sin socialpsykologiske Treblinka og Sobibor. I disse lejre skete de to I det hele taget er Johannes Langs neddykning faglighed bevæget sig ind på fremmed ter- eneste delvist succesfulde fangeoprør, hvor det i den empiriske materie nærmest med til at ritorium – historikernes – og væk fra sit fags lykkedes fanger at flygte og for nogles vedkom- opløse flere svar, end den skaber. traditionelle emnefelt og metode. Det kan mende at overleve krigen. Disse overlevende ”Min oplevelse er, at det bliver sværere og give nogle hug fra begge lejre. Men øvelsen har fortalt deres beretninger på filmoptagelser, sværere at give entydige svar, jo mere man har også lært ham, at store, komplekse emner

22 FORskerforum Nr. 243 april 2011 Forskningsprojekt Ondskab Johannes Langs hverdag er fyldt med tragedie og ondskab. Han forsøger at finde svaret på et af historiens største spørgsmål: hvad får mennesker til at udføre folkedrab?

som et folkedrab kræver, at man ’tænker ud af ”Det er sandt at historien, som vi kender den, og de onde. Men Langs projekt problematiserer boksen’ og tillader sig at brede sig ind på andre er et resultat af forhandling og fortolkning – selve forestillingen om det gode og det onde. fagområder. derfor skal den hele tiden skrives på ny, så den ”Det handler om en gråzone, hvor ofrene bli- ”Min formelle uddannelse handlede om at bliver til vores historie. Jeg har svært ved at ver trukket ind som samarbejdspartnere i drabs- finde svar inden for en ramme. Jo mere man tolerere spørgsmålet om, hvorfor jeg studerer processen. Mange af de ukrainske krigsfanger, specialiserer sig, jo snævrere kan den ramme Holocaust og ikke et folkedrab i nyere tid - som der blev vogtere i dødslejren Treblinka kom selv blive. Det er godt, fordi du får en platform til at om aktualitet er det samme som relevans. Dette fra fangelejre hvor de med stor sandsynlighed se verden og orientere dig ud fra. Det dårlige er, spørgsmål afslører netop en form for historie- ville have sultet ihjel.” at du bliver blind over for alt, der ikke passer, og løshed. Jeg synes studiet af Holocaust fortsat er lah du kan ikke tænke tankerne til ende, fordi dine ekstremt informativt. Det samfund, nazisterne disciplinære kompetencer stopper inden du når frem til et tilfredsstillende svar”, siger Johannes Lang. Han nævner en besynderlig oplevelse, han havde i Tyskland. Han have holdt et oplæg på baggrund af sin ph.d.-afhandling, og bagefter kom arrangøren, en tysk professor, op til ham og tilbød ham en postdoc-stilling på universitetet – hvis han vel at mærke ville skifte fag til sociologi. Seriemorder startede interessen Johannes Lang er fra Norge og opvokset i en lille by tæt på Oslo. Han startede på Universitetet i Oslo, men valgte at rejse til England for at få sin bachelor-uddannelse der. Herefter gik turen til København, hvor han tog kandidat- overbygningen i psykologi med et speciale, der sammenlignede gerningsmænd fra tre forskellige folkedrab. Hans ph.d. var et studie af viljen gen- nem interview med Auschwitz-overlevere. Interessen for det psykologiske, og særligt det, han kalder abnormal psykologi, har han haft Det gælder om at være professionel og kunne gå ind og ud af stoffet, siger Johannes Lang. helt tilbage fra barnsben. Han nævner specifikt en oplevelse, han havde, da han i firserne boede med sin familie i Atlanta, USA, hvor faderen var ved at tage en akademisk doktorgrad. udsprang fra, var en højkulturel, moderne vestlig ”I det område, vi boede i, huserede der en civilisation”. En glad holocaust-forsker seriemorder, der dræbte kvinder på min mors Hans forskning er selv med til delvist at punk- Efter at være vendt hjem til København fra sit alder hjemme i deres badekar. Da han blev fanget, tere de strukturelle og ideologiske forklaringer, forskningsophold i USA, går Johannes Lang i fandt man ud af, at han udvalgte sine ofre i det der knytter det nazistiske folkedrab specifikt til disse dage på barsel. Han blev far for ti måneder indkøbscenter, hvor min mor handlede ind. Det Tyskland i trediverne. Og Johannes Lang er da siden, og det kan han godt mærke i forhold til sit berørte min mor meget, og jeg kan huske min heller ikke afvisende på de klassiske spørgsmål arbejde. egen nysgerrighed og forundring over, hvordan om man kan forstille sig noget tilsvarende finde ”Jeg oplever helt klart en større følsomhed. nogen kan gøre de ting mod andre mennesker”. sted i dag. Hele livet bliver jo ligesom mere sårbart – man ”Holocaust vil ikke ske igen. Enhver historisk begynder at køre med cykelhjelm og den slags Historieløse fortolkninger begivenhed er unik. Men hvis der kommer en – og det har da også påvirket min tolerance i for- FORSKERforum møder Johannes Lang en ekstrem krise, og en populist kommer til magten hold til stoffet. Det historiske materiale kan også torsdag, hvor regnen siver ned og lægger og får udmanøvreret parlamentet ... Jeg husker blive meget personligt. Under mit ph.d.-arbejde en passende trist ramme om interviewets for ti år siden, hvordan det kunne være svært skulle jeg interviewe flere Auschwitz-overlevere. Holocaust-tema. Samtalen finder sted på en cafe at forstå de dramatiske omvæltninger, der har Og her blev det på visse tidspunkter ekstremt på Nørrebro, hvor væggene er udsmykket med været i historien. Og pludselig kom 9-11”. menneskeligt og personligt. Men hvis det nogle forskellige mere eller mindre tilfældigt udvalgte gange bliver for tungt, kan jeg jo altid skifte fokus citater. På væggen ved siden af Lang står der Diktotomi: Det sort-hvide, det gode-onde over på de mere generelle problemstillinger således: Historien er den løgn, man er blevet Det er undertiden blevet diskuteret, om Holo- og teoretiske udfordringer i mit projekt”, siger enige om (Napoleon). caust-forskningen på forhånd er lagt i faste ram- Johannes Lang. Og præcis den form for historieløs verdensop- mer, og om ofrenes fortælling får lov at definere Så selv en Holocaust-forsker kan gå smilende fattelse irriterer ham. historien som en sort-hvid fortælling om de gode hjem efter en arbejdsdag i ondskabens tegn.

forskerforum Nr. 243 april 2011 23 Tving forskere til at skrive en blog Forskere: Ja til blogs, nej til tvang - foreslår Berlingske Tidendes USA-korrepondent Poul Høi Blogging ligger ikke lige godt for alle, og der mangler incitamenter, lyder formidlingseksperter reaktion på Poul Høis krav om obligatoriske forsker-blogs

n af mine venner arbejder i det akademi- dene til, at nonfiktion bogmarkedet i Danmark ske Danmark. Han er lektor på et uni- er præget af vinderne fra X-Factor, en cykelryt- Eversitet, og engang imellem skriver han ter fra bageste del af hovedfeltet og endnu en en mening i en avis. Han er god til det - både samtalebog med Johannes Møllehaver. De men- til sit fag og til formidling - og på et tidspunkt nesker, der ved noget, skriver ikke noget. spurgte jeg ham, hvorfor han ikke skrev mere til En anden konsekvens er en lukkethed. Hvis masserne. man her følger tidslinjen for Penkowa-sagen, så - “Det er ikke velset,” lød hans svar. er det forunderligt, at det overhovedet er kom- - “Velset?” met så vidt, og forklaringen er efter min mening - “Ja. Min chef og mine kolleger har ladet for- en høj grad af indspisthed. Ikke kun mellem stå, at det ikke er god tone at skrive til aviserne. Penkowa, Sander og Hemmingsen, men også fra Hvis jeg vil skrive artikler, skal det være til vores kritikernes side. fagtidsskrifter.” Hvis de mente, at der foregik fup - fup- At skrive til masserne bliver nemlig betragtet forskning og fup-økonomi - så skyldte de som leflen for masserne, det bliver betragtet som offentligheden, så skyldte de politikerne og skat- en forfladigelse af faget og forskningen og et teyderne, at fremlægge deres beskyldninger og forsøg på at gøre sig selv smørlækker. dokumentation. Det sidste er vigtigt - og overset. TVANGSFORMIDLING Uden at jeg vil lyde som en amerikansk te- aktivist, så tillad mig alligevel at påpege, at det er Hvis bare min ven var den eneste. Jeg kan ikke offentligheden, som på den ene eller anden måde finde linket i skrivende stund, men nobelprista- betaler professorer og lektorers løn, og også ud ger og professor Paul Krugman har engang sagt, fra den betragtning er der en vis rimelighed i, at han længe overvejede, om han skulle sige ja at de fortæller os, hvad de foretager sig, hvad til det tilbud, der senere ville gøre ham så viden de tror og tænker og har fundet ud af, og måske om berømt - tilbuddet om at skrive klummer kunne de gøre os alle sammen klogere? i New York Times. Han håbede nemlig på at få nobelprisen i økonomi, fortalte han avisens å her er mit forslag: Jeg foreslår, at alle, daværende chefredaktør, og han var bange for, der er fastansatte på højere læreanstalter, at klummeskriveri ville få nobelkomiteen til at Skontraktforpligtes til at skrive en blog, og Drop frygten og foragten for massekommuni- frasortere ham, for i europæisk academia er det at bloggen skal udstyres med et kommentarfelt, kationen. Kast jer ud i den jordnære, personlige ikke nødvendigvis velset at nå ud til masserne. og at den pågældende skal skrive til bloggen formidling og kom i dialog med almindelige Jeg har ofte undret mig over, hvorfor vi hører med en vis regelmæssighed. Ikke bare vil det mennesker på en blog med faste og løbende så lidt til danske universitetsfolk; hvorfor så få af åbne de lukkede haller, men det vil også skabe indlæg. dem fortæller os, hvad de går og tænker og tror en tiltrængt dialog, og lur mig om ikke, den Sådan lyder journalisten Poul Høis opfor- og forsker i, og hvorfor f.eks. så få historikere også kan bruges den anden vej, og efter som dring til danske forskere (se tv.). Og så strammer skriver journalister bagen ud af bukserne. De bloggen er en kontraktforpligtelse skal alle - han tilmed skruen en ekstra omgang: det skal seneste års største historiske bog-hits er skrevet også de, der siger at masseskriveri ikke er god ikke være en mulighed, men en pligt! af Tom Buk Swienty, som ud over at være tone - skrive den. FORSKERforum lod Høis opfordring gå historiker også er journalist og tidligere kor- På denne side af Atlanten skriver fremra- videre til tre formidlingskyndige forskere, der respondent i USA og - full disclosure - en ven. gende universitetsfolk fremragende blogs, og kvitterer med hver deres reaktion på den lettere Hans bøger fortjener al den succes, som de en af de bedste tilhører professor og økonom polemiske tekst. har fået, og de fortjener til gengæld ikke det Tyler Cowen, som ud over at være en anerkendt jalousi og surmuleri, som de har mødt blandt neo-libertariansk økonom også er en polyhistor, Maja Horst: Mange deltager nogle faghistorikere. En historiker undskyldte der læser bøger, som vi andre trækker vejret. Fra Maja Horst fra CBS forsker i forskningskom- sig over for Politiken med, at succesen skyldtes, at være kendt i sin egen snævre kreds er han nu munikation og er selv blevet udmærket som at Tom Buk var journalist, og derfor vidste han, via sin blog Marginal Revolution blevet kendt årets forskningskommunikatør 2009. Hun er hvordan den skulle skæres - hvor han skulle og skattet i en meget bredere kreds. Læs f.eks. enig med Poul Høi så langt som til at bloggen finde den gode historie, og hvordan han skulle denne hyldest til Cowen. åbner nogle helt nye muligheder for formidling formidle den - men det er en latterlig undskyld- Skjuler der sig ikke en Tyler Cowen på danske og først og fremmest dialog: ”Jeg synes bloggen ning for den reelle undskyldning, som efter min universiteter? Selvfølgelig gør der det. Lad os få er et godt redskab. Det er en rigtig god genre mening er anderledes lavtflyvende, nemlig en ham eller hende ud af videnskabet. til formidling, og så har det en tidslighed, der foragt eller frygt for massemarkedet. passer godt. Det tager ikke lang tid at skrive, Poul Høi er journalist og USA-korrespondent man kan gøre det, når det passer, og der er onsekvensen er alvorlig. For det første for Berlingske Tidende. Teksten har tidligere mulighed for interaktion og dialog. Tænketan- forarmer det den offentlige diskussion - været bragt i hans blog ’Amerikanske tilstande’ ken for forskningsforståelse talte hele tiden om Kfra bøger til blogs - og der er en af grun- på Berlingskes hjemmeside. dialog og massemedier, men hvis der er noget,

24 FORskerforum Nr. 243 april 2011 Forskere: Ja til blogs, nej til tvang Blogging ligger ikke lige godt for alle, og der mangler incitamenter, lyder formidlingseksperter reaktion på Poul Høis krav om obligatoriske forsker-blogs

massemedier ikke er gode til, er det dialog. Her genkende billedet af, at det skulle være ugleset”, ”Man skal ikke belønnes for at sidde og er bloggen det medie, vi har gået og drømt om”. siger Claus Holm. ’bullshitte’. Men når for eksempel Jakob Skov- Hun er til gengæld ikke enig med Høi i, at gaard fra ToRS (Institut for Tværkulturelle og danske forskere er et tillukket folkefærd: ”Der Klemens Kappel: Hvor er incitamentet? Regionale studier, red.) sidder i den ene Deadline er en masse forskere, der skriver blogs, og flere En, der ikke uden videre vil opfordre sine ph.d.- efter den anden og fortæller om arabiske og flere gør det. Men alle mennesker kan ikke studerende til at bruge tiden på at skrive blogs, er forhold, så er den et type formidling, man burde skrive blogs. Det skal passe til ens temperament. Klemens Kappel, lektor ved Institut for Medier, belønne. Offentligheden har brug for den type En blog skal være underholdende og slagfærdig. Erkendelse og Formidling, KU. Ikke fordi, han er inputs.” Skriver man den som en videnskabelig artikel, så imod populær formidling, men fordi de ikke vil kan det være lige meget”. kunne bruge det til noget i deres karriere: ”Mit Eksperters autoritetstab Hun mener derfor ikke, det vil føre noget godt råd til de studerende er: lad være med at spilde Kappel frygter, at det store fokus på intern med at gøre en personlig forskningsblog til en tiden på det der. Det kommer aldrig til at indgå i videnskabelig produktion vil få den traditionelle pligt for forskere: ”Universitetet har tre opgaver: en faglig vurdering”, siger lektor Kappel. kulturform blandt forskere som ’offentlige intel- forskning, undervisning og formidling. Men i Han ærgrer sig over, at universitetssektorens lektuelle’ til at forsvinde. alle andre virksomheder har man en arbejdsde- incitamentsstruktur ikke i tilstrækkelig grad Men forskerens ekspert-rolle er under alle ling. Og det er jo latterligt at tvinge folk, der ikke anerkender, at formidling er en del af universite- omstændigheder under forandring, mener Claus kan formidle, til at formidle”. tets opgave. Holm, og det er Poul Høis synspunkter i sig selv ”Man bliver ikke vurderet på om man kan et udtryk for: ”Høi rammer tidens tone, når han Claus Holm: Præmissen holder ikke formidle. Derfor er det en meget sikrere strategi kræver, at forskere gør deres viden tilgængelig Claus Holm, prodekan for formidling ved at bruge tiden på gode publikationer i gode tids- i en dialog med folk, der mener noget andet. DPU, vil ikke anerkende Poul Høis præmis om skrifter. Jeg laver tit ting, hvor jeg tænker, at det Som forsker er man ikke mere ophøjet og har at forskere ikke vil formidle populært, fordi det kunne være relevant for en bredere offentlighed. en autoritet, der gør, at der bare skal lyttes. Nej, ikke er velset: ”Den præmis holder ikke for et Men der vælger jeg normalt at bruge tid på mine dine ord vil være et synspunkt, der skal gøres nærmere eftersyn. Vi ved, at forskeres tilste- videnskabelige artikler, i stedet for at bruge tid gældende. Så autoriteten er der ikke længere deværelse i massemedier er steget de sidste 50 på henvendelse til offentligheden”, siger Kappel, automatisk, det bliver en forhandlet autoritet”, år. Vi ved at forskere ofte stiller sig op og kom- der efterlyser en incitamentstruktur, der beløn- siger Claus Holm. menterer på begivenheder, der ikke udspringer ner de forskere, der bidrager med relevant viden af deres egen forskning. Så jeg har svært ved at til offentligheden. lah

forskerforum Nr. 243 april 2011 25 Når den tidligere videnskabsminister optrådte i debatter og interview, kunne man af og til høre Omsvøb og udenomssnak hos politikere synspunktet fra en tilhører: Jeg syntes ikke helt, han svarede på spørgsmålet. Politikere bruger ufine retoriske tricks i debatter og interviews, siger retorikprofessor Det skete faktisk slet ikke så sjældent. Men Helge Sander gjorde såmænd ikke så meget andet end en stor del af de danske poli- tikere – regeringspolitikere ikke mindst – har gjort i de seneste år, nemlig brugt flittigt løs af værktøjskassen med underlødige retoriske tricks til at afspore enhver kritisk debat. Det mener Christian Kock, professor i retorik ved Saxo-Instituttet, KU. Han har skrevet bogen ’De svarer ikke’, hvor han definerer og udstiller de tricks – fordummende uskikke, som han selv kalder det – som politikerne benytter sig af, til stor irritation for tilhørere, journalister, politiske modstandere og ikke mindst for Kock selv. FORSKERforum fik Kock til at forklare sig med særligt fokus på den videnskabspolitiske debat. Og der er rigeligt med eksempler, siger han. Gentage slagord En af de helt klassiske øvelser for en politiker, der ikke gider svare på et ubehageligt spørgsmål, er at svare på noget helt andet, end det, der bliver spurgt om. Og når nu tilhørerne lytter opmærksomt, kan man jo lige så godt være effektiv og få fyret nogle indøvede budskaber og politiske slogans af. Som nu for eksempel da en journalist på P1’s Orientering i 2006 beder Venstres daværende videnskabspolitiske ordfører Torsten Schack Pedersen forholde sig til argumentet om, at (Foto: Jens Nørgaard/Scanpix) (Foto: flere konkurrenceudsatte forskningsmidler vil Hun er ikke helt så grov som Helge Sander, siger Christian Kock om den nye viden skabsminister. Men hun har det med at affeje kritik, hun ikke kan gøre noget ved. tage mere af forskernes tid til fondsansøgninger. Dertil svarede Schack Pedersen: ”Jeg synes det er afgørende, at vi belønner kvalitet, at vi siger: Her er nogle parametre, ”De kritikere af universitetsloven, som sætter politikerne ikke selv er skarpe omkring, hvad nogle mål, nogle instrumenter, som vi bruger og dagsordenen, er jo et antal forskere. Men der er tallene kan bruges til, og kaster dem rundt på som vi også vil lade os inspirere internationalt, mange andre, som er jublende lykkelige – især må og få. Kock definerer de to fænomener som som signalerer om man er på forkant, om man de forskere, som bliver prioriteret i disse år, henholdsvis talfusk og talfnidder. leverer et godt stykke arbejde, og det er selvføl- hvor forskningen tilføres masser af millioner I sin bog er et af eksemplerne på sidst- gelig så det, vi vil belønne. Det tror jeg altså ikke og milliarder. Så er der selvfølgelig nogle, der nævnte talfnidder netop taget fra en debat om bliver noget stort bureaukratisk system, det må ikke bliver prioriteret. Og de finder på en masse forskningsmidler. Debatten foregår mellem jeg sige”. bortforklaringer, og det er kritikken et bevis på”. folketingsmedlemmerne Sofie Løhde (V) og Det er et ud af mange eksempler på et intetsi- Kock forklarer: ”Man går uden om kritik- Leif Lahn Jensen (S) i et ungdomsmagasin. De gende svar på et kritisk spørgsmål, mener Kock: ken og tager i stedet om motiverne: dem, der to politikere kommer op med vidt forskellige tal ”Politikeren besvarer det udelukkende med: Det kritiserer uni-loven gør det ud fra et motiv om for, hvor stor en andel af forskningsmidlerne, der tror jeg altså ikke bliver et stort bureaukratisk at være sure og misundelige. Vi så det også da er basismidler, og i stedet for at afklare uenighe- system. Han forholder sig ikke til argumentet, men UVVU havde kritiseret Lomborgs bog. Det førte derne, kaster de tal for penge til fri forskning og bruger i stedet taletiden til at gentage sloganerne”. til en debat i Folketinget om Lomborg så kunne samlede uddannelsesmidler ind i pærevællingen, være direktør i Institut for Miljøvurdering. Det løbende akkompagneret af det, Kock kalder for Mistænkeliggørelse fik Ejvind Vesselboe (V) til at sige, at det bare et ’blame-game’, hvor man roser sit eget parti og Kock nævner en anden teknik, som i stigende var fordi, man var i gang med en kampagne mod stikker til modparten. grad er kommet i brug, nemlig at skyde på instituttet”. spørgerens motiver. Det var en metode, Helge Vi har givet flere penge … Sander ofte brugte, når han blev forhold kritik- Blame-game Der er flere gode eksempler på talfnidder og ken af Uni-loven fra 2003. For eksempel da Et tidspunkt, hvor de politiske debatter ofte talfusk omkring forskningsmidler. Kock kommer han i DR2’s Deadline blev mødt af kritikken fra kører af sporet, er når der kommer tal ind i bil- ind på, at Helge Sander i 2009 medregnede Peter Harder, professor i engelsk ved KU. Hertil ledet. Det kan være en bevidst manipulation fra SU’en som en del af uddannelsesmidlerne for svarede Sander: debattørernes side, men det kan også være, fordi at pumpe tallet op, og han nævner, hvordan

26 FORskerforum Nr. 243 april 2011 Omsvøb og udenomssnak hos politikere Aristoteles Politikere bruger ufine retoriske tricks i debatter og interviews, siger retorikprofessor som forbillede

Christian Kock er professor i retorik ved eliteforsker-pris skrev Peter Kemp og flere andre Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, en kronik, som kritiserede, at kandidaterne ikke KU. Han er en skarp iagttager og kommentator blev indstillet på baggrund af en vurderng fra af den politiske debat og mediernes politiske videnskabeligt fagkyndige udvalg. Dertil svarede dækning, og han har netop udgivet bogen ’De prorektor, at indstillingen skam havde været svarer ikke’ om politikeres retoriske unoder. igennem dekan, fakultet og de højeste instanser. VOXPOP Men han glider elegant af på Kemps kritik- punkter om, at det ikke havde været igennem fagkyndige udvalg”, fortæller Kock. Hvor tænker du bedst? ”Det kan jeg ikke svare entydigt på. Nogle Sahl ikke så grov som Sander gange har man brug for at tale med andre, Helge Sander – ”fra forskning til faktura” - er andre gange for at være alene. Nogle gange er ofte blevet kritiseret for bevidstløst at gentage det bedst på kontoret, andre gange hjemme. politiske paroler i stedet for at diskutere sub- Derfor håber jeg, at vores ledere ikke – som stans. Da FORSKERforum så beder Christian der har været rygter om – finder på, at der skal Kock at vurdere Charlotte Sahl-Madsen på tilstedeværelsespligt. Det tror jeg vil være dybt samme vægtskål, er han lidt mildere stemt: kontraproduktivt. ”Umiddelbart virker hun knap så slem. Hun er ikke så grov i sin form, for eksempel med at Hvilke fagbøger har betydet mest for dig? tillægge folk lumpne motiver, og hun begår ikke ”En, jeg har været inspireret af længe, er de åbenlyse uærligheder i sin debatteknik. Men ’Spiral of Cynicism’ skrevet af to amerikanske der er en tendens til, at de modargumenter og forskere i 1997, der handler om mediernes kritikpunkter, vi i uni-sektoren synes er vigtige, beskrivelse af den politiske debat. Et fremra- bliver affejet alligevel”, siger Kock. gende og sjældent eksempel på, at man kan Han gætter selv på, at det hænger sammen forene deskriptiv analyse, normativ vurdering med hendes relativt lave status i regerings- og grundig empirisk metode. En anden inspi- hierarkiet: ”Hun har ikke så meget at gøre godt rationskilde er ’Don’t Think of an Elephant’ med. Så når nogen kritiserer hende for noget, af George Lakoff, som er et eksempel på god der peger på at politikken skal laves om eller der formidling af førsterangs forskning. skal skaffes flere penge, så kan hun ikke levere”. Hun er ikke helt så grov som Helge Sander, siger Christian Kock om den nye viden skabsminister. Men hun har det med at affeje kritik, hun ikke kan gøre noget ved. Hvad kræver det at blive god på dit fagområde? Savner ærlighed hos politikerne ”En stærk iagttagelsesevne og en evne til at At Sahl-Madsen holdes i stramme finanspoliti- analysere sine iagttagelser. Det med iagttagelser Finansministeriet ændrede opgørelsesmetoder ske tøjler mener Kock for så vidt ikke, man kan handler om at have ørerne åbne og være parat til for at få andelen af offentlige forsknings- og bebrejde Sahl-Madsen. Men han savner, at hun at registrere interessante iagttagelser til senere uddannelsesmidler til at se større ud. er ærlig omkring det. analyse. Mit største forbillede som forsker er Over for FORSKERforum nævner Kock ”Vi ville gerne høre hende sige: jeg forstår Aristoteles. Han var fuldstændig fantastisk til at også det verserende debat om faldende under- jeres argumenter, men jeg har bare ikke nogen iagttage fænomener på alle livets områder. Halv- visningsmængder, som især de studerende på penge! Men politikere vil nødigt indrømme, at delen af alle universitetsfag er grundlagt af ham. KU protesterer voldsomt over. Her oplever der kan være noget om kritikken. Det er som Han gjorde fremragende iagttagelser, og han har man, hvordan videnskabsministeren hævder, om, der går et stykke af dem, hvis man giver også skabt principper, der gør sig gældende i at universiteterne får flere penge at undervise indrømmelser til modparten. Det er en total dag. Man skulle ønske sig en bare brøkdel af den for, mens universiteterne siger omtrent det uskik i den politiske debat”. iagttagelsesevne. modsatte. Bogen ’De svarer ikke’ er ikke blot ment som ”Det er endnu et eksempel på, at det der en interessant sproganalyse og betragtning. Det Hvordan og hvor slapper du bedst af? foregår er fuldstændig uklart at følge med i. Vi er nærmest et lille kampskrift. Christian Kock ”Jeg dyrker klassisk musik som hobby. Det er hører fra politisk side at taxameret er sat op. håber nemlig, at han med sin bog kan anspore fantastisk og godt som genopladning af batteri- Alligevel ser vi at antallet af undervisningstimer folk til at afkode de retoriske fuskerier, reagere erne. Ellers er det i sofaen foran en film. er skrumpet ind. Der er en total tåge omkring de på dem og på den måde måske komme uvæsenet her ting, og det gør, at man føler sig magtesløs,” til livs. Hvad ville du gøre, hvis du blev siger retorikprofessoren. ”Journalister skal slå ned på det, men almin- videnskabsminister? ’De svarer ikke’ handler om den politiske delige mennesker skal også opdrages til det. Klip ”Jeg ville først og fremmest arbejde for at debat i betydningen landspolitisk. Men den det ud, send en email til vedkommende, skriv få videnskaben op i det politiske hierarki. Det listige politiske tunge tales også på andre det i vedkommendes blog, skriv et læserbrev. Vi skulle ikke bare være en junior-post, man avan- niveauer. Således også i det sprog, der føres i skal protestere til dem, der gør sig skyldige og cerer fra. Det skulle gøres klart, at forskning er universiteternes øverste ledelseslag. sige: det her kan du ikke tillade dig”. afgørende for Danmarks fremtid og livskvalitet i ”I forbindelse med sagen om Penkowas lah alle henseender.

forskerforum Nr. 243 april 2011 27 Dansk anti-intellektualisme - eller hvordan New Public Management sivede ind som forvaltningsprincip på de danske universiteter

vor der i halvtredserne og tresserne erhverv – fra tanke til faktura” og indførte en ny administrationsudgifter på en voksede en opfattelse frem af universi- universitetslov, der skulle give universiteterne klogere måde (Forskerforum, Htetet som en institution, der skulle tjene mulighed for at udvise ”strategisk handlekraft” i 2010/239). Stigningen i og videreudvikle de socialdemokratiske ideer situationen. administrative udgifter er ikke om velfærdsstaten – materiel velfærd, sociale overraskende eftersom det er muligheder og lighed for alle – var halvfjerd- en underliggende præmis er selve den velkendt, at en kultur med stærk serne påvirkede af en opfattelse af universitetet instrumentelle organisations rationale vægt på måling af præstationerne i en mere politisk kritisk rolle, et sted hvor Dog normer. Ideen om en funktionel medfører at ”det der bliver målt, er det der kapitalismens sande kræfter skulle undersøges organisation som middel til at opnå resultater bliver gjort”, og at den administrative effektivitet nærmere og andre former for social interaktion er så dybt fæstet i dansk kultur at der slet ikke tilsvarende ikke bliver viet opmærksomhed, skulle udvikles. bliver sat spørgsmålstegn ved effektiviteten eftersom den ikke bliver målt. ESSAY og ydeevnen. Det er påfaldende at man slet ikke har nogen indikatorer for effektiviteten af ew Public Managements suc- Med neoliberalismen i firserne og halvfem- universiteternes administration, hverken lokalt ces i universitetssektoren har serne blev den politisk-instrumentelle opfattelse eller på regeringsniveau. Det er derfor ikke Nimidlertid også rødder i bredere af universiteterne opretholdt, men ændret en del af de danske universiteters udviklings- kulturelle opfattelse og holdninger i Danmark, radikalt i lyset af den såkaldte ”modernisering kontrakter og regnes ikke med til styringen af især en lang tradition for anti-intellektualisme. af den offentlige sektor” som fokuserede på målopfyldelsen. Eftersom de fleste danske hø- Anti-intellektualismens rødder kan spores til- brugerservice og frit valg ud fra principper med jere uddannelsesinstitutioner blev underkastet bage til de herskende tankegange i Danmark i udgangspunkt i fri markedsøkonomi. I kølvandet organisationsændringer og fusioner i 2007, er det 19. århundrede (Nørreklit, Abrahamowitz). på denne modernisering dukkede der efterhån- det særdeles vanskeligt at finde sammenlig- Perioden var præget af spændingen mellem den nye styringsmodeller op. Det blev betonet, nelige statistikker for, hvordan fordelingen af Grundtvigs folkelige idealer på den ene side og at staten skulle bevæge sig væk fra bureaukratisk videnskabeligt og administrativt personale har H.C. Ørsteds intellektuelle idealer på den anden kontrol og administration og hen mod New udviklet sig på universiteterne. side. Grundtvigs synspunkt rummer en stærk Public Management og brugen af uafhængige tillid til det enkelte menneske og dets evner til at instanser og selvstyrende institutioner, der blev træffe beslutninger og handle. De højeste idealer gjort ansvarlige og stillet til regnskab for egen var det enkle menneskeliv og religiøsiteten. I styring og målopfyldelse. modsætning til denne opfattelse så H.C. Ørsted I de seneste to årtier har vægten i stigende naturvidenskaben som den højeste sandheds- grad ligget på universiteternes evne til at bidrage dommer og et værn mod overtro. I sidste ende til den nationale velfærd og vækst ved at være til kom Grundtvigs ideer til at dominere dansk gavn for et stadig mere vidensdrevet privat mar- tænkemåde og førte til udbredt skepsis over for ked (hvor – viser det sig – socialdemokratiske og Copenhagen Business School var den eneste ”boglig viden” og abstrakt videnskabelig teori, liberale mål i en periode var sammenfaldende). institution der undgik fusion med andre, og hvorimod ”livserfaring” blev påskønnet. Denne Dette hører sammen med velfærdsstaternes CBS’ statistik viser at forholdet mellem antallet anti-intellektualisme var også en stærk kraft i forvandling til nationale konkurrencestater, der af henholdsvis videnskabeligt og administrativt studenteroprøret i 1968. Dette førte til en uni- tager hånd om nationens konkurrencekraft i den personale er gået fra en fordeling på 52-48 i versitetsreform i 1970 som afskaffede forskernes globale videns- og innovationsøkonomi. Politi- 2001 til en fordeling på 43-57 i 2009 (se CBS suveræne ledelse til fordel for ”demokratisk kere har ofte udtrykt tillid til, at universiteterne Årsrapport). Man kan imidlertid hævde, at medbestemmelse” i afgørende beslutninger gennem forskning og innovation ikke blot vil ændringen i fordelingen kan forklares ved at på universitetet. Reformen ændrede dermed servicere, men være drivkraften i vidensøkono- institutlederne ændrede status fra videnskabeligt universitetets ledelsesform fra ”professorvælde” mien. For at opnå det mål bliver de tilskyndet til administrativt personale. Men omvendt viser til en form for demokrati, hvor beslutninger til at danse mere tæt med erhvervslivet og indu- statistikken ikke den øgede administrative byrde blev truffet i styrende organer, hvor undervisere, strien eftersom hovedproblemet har været den på forskerne mellem hensyn til afrapportering, administrativt personale og studenterorganisa- langsomme vidensoverførsel fra den akademiske faglig koordinering og ansøgninger om midler. tioner var repræsenteret. verden til industrien. På samme måde er udviklingen i universiteter- Forestillingen både i omverdenen og internt Universiteterne bliver ofte bebrejdet denne nes administrative omkostninger ikke særligt på universitetet om at akademisk og intellektuel situation, og det fremføres at hvis de ikke sam- gennemskuelig. Ikke desto mindre er det alment overlegenhed således ikke gav ret til at påberåbe arbejder med industrien, bringer de Danmarks anerkendt at de administrative udgifter er steget. sig en særlig viden om, endsige en ret til at fremtid i vidensøkonomien i fare. Det var således Den nye videnskabsminister Charlotte Sahl- lede, offentlige anliggender, men snarere var en logisk konsekvens af denne markedsrettede Madsen indrømmer dette, når hun udtaler, at hun en grund til mistillid, gjorde det logisk at tage funktion at Videnskabsministeriet formulerede er overbevist om at hun sammen med universi- stærkere midler til ekstern ledelse og kontrol i handlingsplanen ”Nye veje mellem forskning og teternes ledelse kan håndtere de grundlæggende brug ved universiteterne på bekostning af det

28 FORskerforum Nr. 243 april 2011 kort Højere arbejdstid til lærere på KU-hum Dansk anti-intellektualisme Studenterne får for få konfrontationstimer. Egentlig skulle de have haft lidt mere under- - eller hvordan New Public Management sivede ind som forvaltningsprincip på de danske universiteter visning, da Folketinget forhøjede taksametrene med 4000-5000 kr. men de penge er på forun- derlig vis forsvundet i systemet inden de når ned til institutterne. Men når der skal undervises mere, er der kun en vej: De ansatte skal undervise mere og forske mindre. Derfor har dekanen taget det usædvanlige skridt at opsige de fastansattes arbejdstidsaftale . Ifølge et internt mødereferat er det ledelsens hensigt, at få de videnskabeligt ansatte til at undervise mere og forske mindre. I dag bruger de groft sagt halvdelen af tiden på forskning og halvdelen på undervisning. ”Man kunne ændre på fordelingen mellem undervisning og forskning fra 50/ 50 til 60/ 40”, lyder ledelsens forslag. Overarbejdspukkel Et andet problem med arbejdstidsaftalen er ifølge ledelsen, at den har betydet en ophobning af mange tusinder arbejdstimers overarbejde som følge af undervisningsbyrden. Overarbejdet kan ikke udbetales. Men det kan heller ikke afspadseres, for der er ikke ressourcer til at betale andre til at afvikle undervisningen. ”Den nuværende aftale betyder, at de medarbejdere, der er omfattet heraf, optjener store mængder timer i timebanken, som det ikke er muligt for institutterne at honorere. Det kan derfor blive nødvendigt at foretage en ændring af fordelingen mellem undervisning og forskning, således at undervisningen kommer til at fylde mere i normerne”, lyder dekan Kirsten Refsings begrundelse for at opsige aftalen. Humaniora huser godt en tredjedel af alle studerende på KU, men vip-personalet på humaniora udgør kun 13 procent af KUs sam- lede personale. Fagforeningen: Gratis for arbejdsgiverne DMs formand Ingrid Stage kalder det uansvar- ligt at skyde kravet om mere undervisning over på de ansatte, der risikerer en fyreseddel, hvis de ikke forsker nok. På KU findes der ”forsknings- vogtning”, dvs. krav til at de ansatte producerer en vis del forskning over en bestemt årrække. Men forskningskravet går ikke ned, når under- visningskrav går op. Og det vil bare betyde, at det akademiske personale får endnu længere arbejdstider end de nuværende ca. 45-47 t./uge. universitære selvstyre. Et meget betydningsfuldt sociale position og forklarer således at New ”Det er en helt forfærdelig situation, som eksempel på denne populistiske opfattelse af Public Management møder så lidt modstand. dekanen burde løse ved at flytte penge fra universitetet var statsminister Anders Fogh administrationen i stedet for forskningen, for Rasmussens første større tale til befolkningen, Uddrag af indledningen til Jens Erik problemet er ikke, at forskerne underviser hvori han forkyndte at ville gøre en ende på et Kristensen m.fl. antologi:”University Per- for lidt, men at der er for få af dem til at løfte vælde bestående af ”eksperter og smagdom- formance Management” (DJØF-forlag marts undervisningen af så mange studerende,”, mere” (statsminister Anders Fogh Rasmussen, 2011). siger DM-formanden . Hun frygter tilmed, at nytårstale 2002). Oversat fra engelsk af Stig W. Jørgensen. dekanen med et pennestrøg vil slette de mange Alt dette svækker universitetsforskeres timers overarbejde.

forskerforum Nr. 243 april 2011 29 Unilærer-formænd anbefaler nej til OK

orud for forhandlingerne om overens- og lign. uden at det honoreres, ansættelse og at det er muligt lokalt at lave bindende aftaler komsten på statens område, var der afskedigelse kan ske uden normale varsler om normer for, hvor meget tid den enkelte Fen forståelse blandt de akademiske etc. Med andre ord en løsarbejderstatus som kan pålægges til undervisning og administra- fagforeninger for, at man på grund af den vi gerne vil have erstattet med de normale tion for dermed at sikre, at der indenfor en 37 økonomiske krise, som ikke er helt overstået, vilkår, der dækkes ved gensidige aftaler i en timer arbejdsuge også er tid til forskning. ikke skulle stille store økonomiske krav. På overenskomst. Men også det blev totalt afvist af statens det punkt blev forhandlingsresultatet også Men det blev totalt afvist af statens forhandlere. meget pauvert. forhandlere. Til vores overraskelse ønskede statens faglig kommentar forhandlere heller ikke længere at arbejde et er dokumenteret gennem flere videre på at forbedre de ph.d.-studerendes Der var så til gengæld en forventning om, at undersøgelser, at universitetslektorer vilkår, selvom det tidligere har været en fælles man kunne komme igennem med andre ikke- Darbejder i gennemsnit 48 timer om forståelse, at deres overenskomstvilkår skulle omkostningstunge krav. Men heller ikke på ugen, selvom lønnen er beregnet ud fra en normaliseres, med bl.a. fuld pensionsindbeta- disse områder ville staten give indrømmelser. 37 timers arbejdsuge. Og arbejdspresset er ling af lønnen. Særligt på to områder er afvisningen særlig stigende. På trods af en 5. ferieuge og ned- Derfor opfordrer vi de universitetsansatte smertelig for universitetslærerne. skæringer i personalet afkræves den enkelte til at stemme nej til overenskomsten. Vi havde to væsentlige ønsker om forbed- stadig mere undervisning, der skal skrives ringer af arbejdsvilkårene: overenskomstdæk- stadig flere artikler og skaffes stadig flere ning af timelærerne og styr på arbejdstiden. forskningsmidler. Arbejdspresset får mange Mogens Holst Nissen, Universitetsansatte De timelønnede undervisere på universite- universitetsforskere til at gå ned med stress Lægers Forening terne arbejder under vilkår, som i modsætning og gør universiteterne til en ikke-attraktiv ar- Mogens Ove Madsen, Universitets- og til alle andre universitetsansatte er ensidigt bejdsplads for unge mennesker, som forventer forskningsansatte i DJØF fastsat af arbejdsgiveren. Det gælder både at kunne føre et bare nogenlunde familieliv Leif Søndergaard, Universitetslærerne i lønnen og de øvrige arbejdsvilkår, hvilket samtidig med en forskerkarriere. Vi havde DM betyder, at der ofte kræves deltagelse i møder derfor ønsket indskrevet i overenskomsten,

Inspiration til udvikling af universitetsundervisning

Deltag i årets DUN-konference om universitetsundervisning der sæt- ter fokus på barrierer, muligheder og erfaringer med at skabe udvik- ling af universitetsundervisning. Plenumforedrag på DUNk2011: Konferencen henvender sig til bå-  Hvad skaber undervisningsudvikling på universitetet? de undervisere, studieledere, le- Camilla Rump & Frederik V. Christiansen, Københavns Universitet  Skal studieledere være strategiske, professionelle ledere? delse og konsulenter. Thomas Harboe, Københavns Universitet  EQ11 - Fælles udvikling af uddannelse ved Lunds Universitet Konferencen indeholder også Stefan Lindgren, Lunds Universitet workshopper der producerer for-  International trends & strategies in educational development slag til initiativer som kan styrke James Wisdom (UK) udviklingen af undervisningen på Symposier på DUNk2011: universiteterne. Forslagene samles  Relationen mellem universitetspædagogik og universitetspolitik i en hvidbog som udgives efter  Organisering af universitetspædagogikken på universitetet konferencen.  Nye og reformerede uddannelser som metode til undervisningsudvikling  Hvordan skabe en lokal kultur for undervisningsudvikling? Konferencen afholdes på Bygge-  Metoder til opkvalificering af undervisere centrum i Middelfart 30.-31. maj 2011. Tilmelding på www.ind.ku.dk/dunk

30 FORskerforum Nr. 243 april 2011 Dialog: Erhvervslivet belærer uni Videnskabsministeren indkaldte magtfulde og mindre magtfulde folk til sin årlige ’dialog’ – som det hedder, når erhvervslivet skal tampe uni …

En gang om året samles en udvalgt flok af et udtryk for kvalitet, men her ligger Hamborg landets klogeste og mest indflydelsesrige, når det altså langt nede? handler om universiteter og forskning. Det sker til videnskabsministerens årlige ”dialogforum”. Danfoss-vicechef: En fælles uni-administration magtens dialog Dagen efter belærte en senior vicepræsident Her samles magtfulde repræsentanter fra fra Danfoss forsamlingen om, at i erhvervslivet interesseorganisationer (DI, Landbrugsrådet, AC, revurderer man sin struktur hvert 3-4 år. Burde DJØF, DM m.fl.), erhvervsfolk, politikere, uni- universiteterne ikke skulle gøre det samme? Og bestyrelsesformænd, rektorer, uni-teknokrater kunne universiteterne i øvrigt ikke spare en hel m.fl. Der deltager ingen journalister, så deltagerne masse penge ved at samle administrationer et kan udveksle synspunkter på et uformelt sted? plan, og ministeren kan ”lytte”, hedder det. Da AU-rektor Lauritz Holm-Nielsen svarede, FORSKERforums snagereporter var ikke invite- at AU såmænd lige har gennemgået en stor ret, men flere kilder har fortalt om disse seancer. strukturproces, svarede Danfossmanden, at det Det var denne minister, som startede dialogmøderne. vidste han ikke noget om, så AU måtte jo have Da eks-ministeren indviede et horoskop et kommunikationsproblem! Det kunne vel løses Disse dialogfora har været indkaldt i 8-10 år. Et ved, at AU ansatte nogle af alle de mange kom- mindeværdigt øjeblik var for 5-6 år siden hvor mellem universiteter og erhvervsliv”. Som munikationsfolk, som uni alligevel uddanner … den daværende videnskabsminister var vært. Det det fremgik af titlen handlede temaet om, hvad var ham, der var kendt for at indføre betalt kon- universiteterne skal gøre for erhvervslivet. Dyna- DTU-Pallesen: Læg alle –foss’er sammen kurrencefodbold (professionalisme) i Danmark miske nydanske ord som ”kompetencematch” og Men nu blev erhvervsfolkenes uvidende belærin- i 1970’erne. Derfor blev han sat til at indføre ”uddannelsesmatch” skulle formidle hensigten. ger for meget for DTU-rektor Pallesen: ”Nu kan lignende konkurrenceforhold på universiteterne. Og så fik repræsentantskaber fra erhvervslivet det være nok. Næste gang kommer I altså forbe- Denne minister holdt en berømt velkomsttale: taletid til at tampe universiteterne med redt til vores møder. Først hører vi fra Vestas, at ”Regeringen er stolt af, at vi har sørget for at erhvervslivets krav. Desværre havde erhvervsli- man ikke ved, hvor mange universiteter, der er, universiteterne får flere penge. Og for nylig var vets top så travlt, at man måtte sende nogle fra men de skal altså lægges sammen! Og bagefter jeg derfor på DTU for at indvie et horoskop, som 3. geled, der altså skulle matche uni-toppen af skal vi høre et foredrag om struktur og om at Mærsk …” (hosten fra embedsmændene på de bestyrelsesformænd, rektorer m.fl. Men hvad spare på administrationen! Det svarer til, at jeg forreste rækker) ”… undskyld mikroskop”. Og så erhvervsfolkene manglede i porteføljer, indhen- påstår, at der er alt for mange danske firmaer, fortsatte han ellers. tede de på underholdningsværdi. der hedder –foss (Danfoss, Grundfoss, Superfos Denne fortalelse var det dengang upassende og Foss-Electric). De kunne vel med fordel slås at referere videre i det offentlige rum, for det sammen til et firma med fælles administration…” kunne få ministeren til at fremstå i et udannet Den kommentar høstede megen latter i salen, eller ligefrem latterliggørende lys. Og sådan i hvert fald fra uni-folket. omtaler man ikke en minister, for sådan en har Men hermed var det ikke slut med løjerne. stor magt i et lille land, hvor kritisk modsigelse Journalisten og debattøren Adam Holm fik kunne komme én til skade. Men nu kan forta- 25.000 for at være ordstyrer for de to dages lelsen om horoskopet godt tåle at komme frem, Oplægsholderen fra Vestas var personaledi- ”dialog” og for en opsamling, hvor han læste for en ministers autoritet falmer, når han er rektør. ”Jeg ved ikke, hvor mange universiteter, et spin-papir med Videnskabsministeriets blevet eks-, og denne ministers er falmet ekstra der er. Men det er i hvert fald for mange. Faktisk forhåndskonklusioner op: At dialogmødet peger efter at hans samspil med en bestemt kvindelig burde der kun være et, sådan som i Hamborg”, på, at væsentlige temaer til videre drøftelse er rollemodel er kommet offentligt frem. sagde han. samling af universiteternes ressourcer samt Det fik talsmanden for rektorerne Jens fleksible uddannelser (1-årig kandidatforløb). Vestas-chef: Kun brug for et universitet Oddershede – som tilfældigvis kommer SDU, Absurde konklusioner, mente uni-repræ- I år var den nye kvindelige minister vært for tæt på Hamborg – op af stolen: Han orienterede sentanterne, i hvert fald i modsætning til, hvad dialogforum, som foregik i Sønderborg over to Vestasmanden om, at der er 8 universiteter i de havde sagt i de to dages dialog. Men der var dage. Årets tema var ”Stærke uddannelser, der Danmark med forskellige opgaver. Og plejer lukket for talerækken. matcher samfundets behov – styrket samspil erhvervslivet ikke at henvise til rankinglister som jø forskerforum Nr. 243 april 2011 31 Udgiveradresseret maskinel magasinpost id-nr.: 42026 Alt henvendelse: [email protected], telefon 3815 6676

“Du er til grin …”

Nogle interviewofre føler sig dårligt behandlet, ringer. Kender du NOVO-Nordisk? Kender du da også være interessant at se en kopi af denne når reporteren stiller nærgående spørgsmål. Det Carlsberg? De bruger også Strategymaps!» Osv. Kaplans grafiske strategy-map for universiteter? udløser nogle gange reaktioner, som man skal være tykhudet for at stå model til: “Det er ikke en børnehave” Beklagelse: Han var forkølet På nogle universiteter skal man igennem en Da spindoktoren endelig trak vejret, fik repor- Nogle dage efter fremsendte spindoktoren så gatekeeper, før man måske får lov at tale med teren så lejlighed til at indskyde sit spørgsmål: først nogle strategymaps fra private firmaer, chefen for det hele. Derfor sendte reporteren Hvorfor er der så stor overensstemmelse mellem som de vist mest er møntet på. Og efter yderli- en mail til CBS-rektorens spindoktor: “Jeg vil Leeds’ og CBS’ strategi-grafikker? gere et par dage også en fra Cardiff University, gerne interviewe rektor om CBS’ strategiplan “Jeg troede at FORSKERforum var et seriøst men den lignede dog hverken CBS’ eller Leeds’. CBS MANIFESTO, som ligner en kopi af medie, der satte sig ind i tingene, før de skrev Men da reporteren så sendte ovenstående Leeds uni’s? Kan du sørge for kontakten?” noget? Nu beskylder du os for at lyve eller referat til spindoktoren til orientering, fik Når reporteren ikke brugte telefonen, skyldtes plagiere. Du er til grin, hvis du skriver den han røde ører. Først prøvede han at tale det, at han har dårlige erfaringer med denne historie, hvor du mistænkeliggør os. Jeg troede FORSKERforum fra at bringe det. Da det ikke spindoktors stil. Rektors særlige rådgiver Søren FORSKERforum lavede journalistik, det her er lykkedes, fordi det ikke var første overfusning, Toft, ’Director of Press and Public Relations, jo ikke en børnehave ...” Osv. bad han pr. mail om at få en beklagelse optaget: CBS’ ledelsessekretariat’, kan nemlig ikke lide Og da spindoktoren så tog en nye pause, ”Jeg beklager meget mine unødigt kritiske spørgsmål, der kan være ubehagelige for CBS. gjorde reporteren ham opmærksom på, at svar i forbindelse med din forespørgsel Sådan også denne gang: Spindoktoren rin- hans talestrøm var optaget på bånd, og at den dag. Jeg var hjemme, lå syg og blev gede. I et ophidset enetale på 3 minutter belærte FORSKERforum agtede at trykke hans belæ- provokeret af den manglende research bag han reporteren om dennes uvidenhed. I den ringer. Den særprægede stil med belæring / spørgsmålene.” pæne udlægning lød overfusningen sådan: overfusning fra en offentlig ansat embedsmand Historien om kopiering af Leeds’ strategiplan “CBS’ strategymap er absolut ikke et fortjener at blive kendt i en større offentlighed. kom i øvrigt også på blokken: ”Er CBS’ strategi plagiat fra Leeds. Vi har ladet os inspirere af Det lagde dog på ingen måde bånd på plagieret fra Leeds” (se s. 10). Kaplans strategymap. Kender du ikke Kaplans spindoktoren: «Jeg belærer dig ikke. Jeg er nødt jø strategymap? Han bruges af alle organisationer. til at svare, når du anklager CBS for at lyve eller Kaplan har rejst verden rundt og rådgivet plagiere, som du gør i din mail ...» Osv. organisationer, herunder universiteter som Efter et minut mistede spindoktoren pusten, Harvard og sikkert også Leeds. Når du ikke har og reporteren kunne gentage sin anmodning hørt om Kaplan så sæt dig ind i tingene, før du om et interview med rektor. Og så kunne det