FLORA oG FAUNA
Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland
Fjordternens første unge
Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskningen af Danmarks plante- og dyreliv, mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser af naturhistorisk litteratur
7 s. ÅRGANG · 4. HÆFTE · DECEMBER 1969 ÅRHUS FLORA OG FAUNA Fra redalftionen: udgivet af »Flora og Fauna« afslutter her med sin 75. årgang, hvilket mar NATURHISTORISK FORENING keres ved en betydelig udvidelse FOR JYLLAND af det foreliggende hæfte. Hyl destartikel og historisk oversigt med støtte af over de 75 årgange er der dog ik undervisningsministeriet ke blevet plads til. Bladets bud get i relation til antallet af ind sendte artikler tillader ingen luk Udkommer med 4 hæfter om året sus i så henseende. Vi må nøjes med her at nævne, at første hæf (marts, juni, september, december) te af »Flora og Fauna« udkom i 1889, og at visse vanskeligheder i Tidsskriftet er medlemsblad for: begyndelsen medførte et par åre lange pauser. Derfor bliver det Naturhistorisk Forening for Jylland fø1·st nu efter 80 års forløb, at 75. Naturhistorisk Forening for Siælland årgang udkommer. Samtidig skal der gøres op Naturhistorisk Forening for mærksom på et andet jubilæum, Lolland-Falster der nok er af mere intern karak Naturhistorisk Forening for Fyn ter, men dog i sidste ende af be tydning for læserne. Siden 1920 Bomholms 110turhistoriske Forening er bladet blevet fremstillet i Cle Lepidopterologisk Forening menstrykkeriet, Arhus, der altså med dette hæfte har trykt i alt 50 årgange af »Flora og Fauna«. Indmeldelse i de pågældende for Dette må tages som et udtryk for eninger kan ske til formændene. gensidig tillid mellem redaktion og trykkeri og førstnævntes fulde tilfredshed med samarbejdet. For Abonnement kan desuden tegnes en ordens skyld må tilføjes, at det boghandelen eller ved henvendelse til ikke er de samme personer, der ekspeditionen. har 1·epræsenteret henholdsvis re daktion og trykkeri gennem alle Bogladepris: 50 år. Til slut vil jeg udtrykke det kr. 25 ( + moms) pr. årgang. håb, at aktive naturhistorikere fortsat må have interesse i at pu Trykt i Clemenstrykkeriet, Arhus. blicere i »Flora og Fauna« til glæde for en stadig voksende ska re af videbegærlige læsere. Redaktion: E. N. Edwin Nørgaard, Skjærsøvej 5, 8240 Risskov. Tlf. (06) 17 79 73 Bøger, der ønskes anmeldt i Flora og Fauna, og manuskripter til artikler, der Ekspedition: ønskes optaget i bladet, sendes til redak Preben Jørgensen, tionen. Hertzvej 44, 8230 Abyhøj. Alle henvendelser vedrørende abonne Tlf. (06) 15 82 84. ment, bladets forsendelse, indbetaling a1 Postkonto nr. 68786. kontingent m. v. må rettes til ekspedi tionen, hvortil også enhver adressefor Udsendt 15.12.1969. andring bør meddeles snarest. FLORA OG FAUNA
75. årgang
UDGIVET AF
NATURHISTORISK FORENING
FOR JYLLAND
/tf ed sJøt.te af undervisningsminist.eriet
REDAKTION: EDWIN NØRGAARD
ÅRHUS
1969 INDHOLDSFORTEGNELSE
Artikler og meddelelser: Aastmp, C. H.: Phthorimaea operculella Z ... , .... , ...... , ...... 63 Bengtsson, J.: Stor tue af rød skovmyre ...... 80 Bengtsson, J,: Om naturforhold og vegetation i nogle himmerlandske kilder 81 Bjørn, P. & Pallesen, G.: Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1968 . . . . 145 Erritzøe, J.: Vandkalv med misdannet følehorn ...... 80 Esbjerg, P.: Viklere (Tortricidae) i skud og knopper af yngre contortafyr (Pinus contorta Loud.) ...... 117 Foged, N.: Om diatomefloraen i Råbjerg Mile Søerne i Vendsyssel ...... 96 Grøntved, P.: Holmegårds mose ...... 41 Hald-Mortensen, P.: Om ynglefundet af vandstær (Cinc!tts cinclus L.) ved
Århus i 1964 - med bemærkninger om vandstæren som vintergæst i Dan- mark ...... 69 Hallas, Th. E.: Echiniscus test·udo Doy. En ny tartigrad for den danske fauna 23 Hansen, A.: Nye bidrag til Læsøs flora ...... 124 Hansen, L.: Tragopogon porri.foUtts, Havrerod, en kulturflygtning ...... 35 Holmen, M.: Noter om Bøllemosens vandkalvefauna ...... 107 Høegh-Guldberg, 0.: Ennomos autmnnaria Wernb. ved Horsens Fjord . . . . 33 Jensen, Carlo F.: Baetis buceratus E at. og Metretopus borealis Eat. nye for Danmark ...... 129 Jensen, E. & Larsen, E.: Adventivfloraen i distr. 40 og 41 i årene 1951-1968 170 Johnsen, P.: Gedehams Vespa aust·1·iaca, ny for Danmark ...... 61 J ohnsen, P.: Strømpebåndssnog (Thamnophis) indslæbt i Danmark ...... 79 Kaaber, Sv. & Norgaard, Ib: Fund af storsommerfugle fra Danmark i 1968 111 Lassen, E. & Asmussen, J. P.: Ornithologiske noter fra Samsø 1968 ...... 121 Nielsen, B. Overgaard: Bladhvepsen Cephalcia reticulata L., ny for Danmark 65 Nielsen, R.: Ynglefugle på Begtrup Røn 1968 ...... 135 Nielsen, Sv. Willadsen: Gundsømagle søs fuglefauna ...... l Pedersen, A.: Den danske forekomst af Alopecurus anmdinaceus, Sort Rævehale ...... 25 Pedersen, E. Torp: Studier over syrprudefaunaen på Læsø ...... 149 Wolff, N. L.: Sterrha inquinata Scop. i Danmark ...... 31 Worsøe, E.: Vegetationen på Fjandø i Nissum Fjord ...... 57 � nnteldelser: · Aarestr up: Bre J. gner . Møll ...... 148 er Ch nst en · · M · sen· Have t som nænngs 1' ...... 68 Sky tte . . k lde Ch s n ansen: . Danmark h Bjergflora i farver ...... 68 s natur 3. H avet . Da nenark ...... 24 s nat r Da Kyst, klit . 127 nsk N t u 4. og marsk ...... r D Jea : - ansk Skole ...... 22 n Dor t� S da L. Fer � y merikas natur ...... 134 dina d ' K. Fog & ser og K. Pilegaard: En naturhistorisk undersøgelse af mo- søer i B K øb en h avns vestegn ...... 30 · F itter: . Va n s W. , hing wild animaJs of the world ...... 67 Forster B &: Th. A. Wohlfahrt: Die Schmetterlinge MitteJeuropas 19-21 .. 62 . Frislid. Men L. Hag · nesket i naturen ...... 148 an: W. H :�: Marina djur ...... 169 a . rmone . V. Han Bo ...... 68 sen: B · · iller 24 1 . A Ke a · S an dspnngere og l øb e b'ller ...... 60 st·. u traliens ...... T. Levr· A s natur ...... 128 V. M.�{' li. A. Hoppe & O. J. Schmid: Marine algae ...... 169 1. ke Natu lsen, Kj. Hansen & J. Jensen: Vejkantens p lanteliv ...... : . 95 re n l fa g ...... Natur :r ...... 116 ens F. S Verden 1968 ...... 127 alo n mo en· · No d l f l ·1 B. Sji:i s r ens yng e ug e f arver ...... 34 g:r • . • . en·. ' Sm a d r l . 147 E . W a ]U vara sotvatten ...... i :trn ng: Frøplanterne ...... 148 Fo reni Natu eddelel.s r: r h�gsrnl . e st Ons k F orening for Jylland 39 Cl EM E!l STRYKKER l ET-AARHUS Baetis buceratus Eat. og Metretopus borealis Eat. nye for Danmark (Ephemeroptera ·døgnfluer)
Af Carlo F. Jensen
Meddelelser fra Naturhistorisk Museum, Aarhus
With an English Summary
Baetis bu.ceratusEaton 1870 I september 1956 var der særlig i månedens midterste tredjedel fle re aftener med ret betydelige mængder af døgnfluer ved Skern Å sy stemets nedre del, nærmere betegnet ved broerne mellem Tarm og S kern. I disse aftener var så godt som hele den danske fauna af slægten Baetis repræsenteret, med Baetis tenax og B. biocu.latus som de do minerende, men også Baetis rhodani's sommergeneration var talrigt til stede. Endvidere forekom i mindre tal B. scambus samt enkeltvis B. niger og B. pumilus. Af de arter, der hidtil har været henregnet til den danske Baetis fauna mangler således kun B. vemus, hvis berettigelse som art i den senere tid fra forskellige sider er draget i tvivl. Den ses nu ofte be tragtet som identisk med B. tenax, men spørgsmålet er næppe ende lig afklaret. I to prøver med døgnfluer fra henholdsvis 10/9 og 18/9 1956 fand tes i hver prøve 3 � � af Baetis bu.ceratus - ny for Danmark. Even tuelle �� er ikke taget i betragtning, da Baetis �� endnu ikke kan bestemmes med sikkerhed. Prøven fra 10/9 indeholdt ialt 35 Baetis � �. Den aften fløj kun få døgnfluer. De fleste blev taget enten i vegetationen eller på bro erne (vej- og jernbanebroen over Skern Å). Den 18/9 var der meget livlig aktivitet, og i prøven var 138 Baetis � � hovedsagelig ketsjet under flugten (»dansen«). Baetis buceratus er beskrevet af Eaton i 1870. Længe var den kun kendt fra bjergbække i England. I 1917 fandt Bengtsson den i Skåne og senere i Viistmanland. Han beskrev den (Bengtsson 1917) som Baetis scanicus n.sp. Senere på vistes det, at den er identisk med B. buceratus (Miiller-Liebenau 1965). I Tyskland blev den først fundet i Fulda (Illies 1952), senere i Ei fel og Sauer (Miiller-Liebenau 1965) og Sowa fandt den i Polen i 1961 (Miiller-Liebenau 1965). I England, hvor den hidtil kun var kendt fra få og spredte fund, viste den sig mærkelig nok netop i 1956 almindelig ved River Usk;
129 Fig. l. Bagkropsspids med gono poder set fra siden. A: Baetis bucerattts <3. B: Baetis rhodani <3.
A
B
1958 ved River Wye og 1959 ved River Kennet, alle i Sydengland (Macan 1961). Da Danmark ligger inden for artens udbredelsesområde, der stræk ker sig fra Sydsverige til Sydtyskland, var det at vente, at den før eller senere ville blive fundet her. Arten betegnes som en »weitver breitete, aber wohl nirgends haufige Art« (Miiller-Liebenau 1965). <3 af Baetis buceratus er let at kende fra de iøvrigt noget vanske lige Baetis <3 <3, idet den som eneste danske art har genopoderne bøjet nedad, hvilket bemærkes når dyret ses fra siden (Fig. 1). Her ved og ved at den er lidt større kendes den straks fra vor alminde ligste art, B. tenax. Fra den nærstående B. rhodani kendes den des uden på, at genopodernes sidste led er dråbeformet og tydeligt afsat, mens det hos B. rhodani virker noget rudimentært: lille, nærmest kugleformet og kun ufuldstændigt afgrænset fra det foregående led. Baetis buceratus er en sensommer- og efterårsart, hvis flyvetid fal der nær sammen med B. rhodani's sommergeneration. B. tenax flyver fra først på sommeren til langt ud på efteråret. Materiale: Skern Å, Tarm Kær 10/9-1956 3 <3 <3 Skern Å, Tarm Kær 18/9-1956 3 <3 <3 Lokaliteten er siden ødelagt ved regulering af Skern Å.
Metretopus borealis Eaton 1871 I en oversigt over Skern Å systemets døgnfluefauna (Jensen 1956) blev der givet meddelelse om forekomsten af en for Danmark ny døgnflueslægt- Metretopus.
130 På grundlag af det foreliggende materiale, en snes larver og en
kelte l B A c Fig. 2. Metretopus bomalis. A: Larve, forbenets klo. B: o-imago, penis ventralt. C: 131 Fig. 3. Metretopus borealis. Udbredelse i Danmark. Cirklerne an giver de lokaliteter, der nu er ødelagt ved vandløbsreguleringer. dannes ligesom en køl. Ser man nu dyret fra undersiden, kan det se ud, som om pladen har en indbugtning. Met·retopus borealis er en let kendelig art, der på væsentlige punk ter skiller sig ud fra resten af vore døgnfluer (Fig. 2). Larven kan straks kendes på, at den som eneste danske art har tvespidset klo på forbenene. Kloen er endvidere udfladet, nærmest skeformet hvælvet og langs randen forsynet med lange børster. lmago hører til den gruppe af døgnfluer, der har to haletråde; bagfoden (tarsus) har 5 frie led, og bagvingen har veludviklet ner vatur som hos Heptagenia og Siphlonurus. Fra disse slægter adskiller den sig ved at have en meget tydelig spids på bagvingerne lige for an roden og ved at have et par intercalarårer i cubitalfeltet (Hepta genia har 2 par og hos Siphlonurus mangler de). M. boreaU s har sin sydgrænse i Danmark. Ellers kendes den fra 132 det nordlige Norge; i Sverige fra Lappland til Jamtland og Medel pad; fra Finland og den nordlige del af europæisk Rusland. I Sverige går den dog sydligere end de hidtil publicerede lokali teter, idet jeg i juli 1968 fandt en fuldvoksen larve i Vasterdalalven ved Malung (Dalarne). Efter det foreliggende materiale synes dens udbredelse at være begrænset til et område i Midt- og Vestjylland, hvor den er fundet i - eller i tilløb til - Karup A, Storå, Skern A og Varde A. Flyvetiden strækker sig over juni-juli. Der er fundet halvvoksne larver i slutningen af maj, og undtagelsesvis er taget 2 fuldvoksne �-larver i slutningen af august. Ellers er alle fundene fra juni og juli. Følgende fund foreligger Dato Lokalitet Fund Leg. 14/7 1915 Karup A (Zoo!. Museum) l� imago Esb.-P. 15/6 1918 Letbæk (Zoo!. Museum) l� imago Es b.- P. 16/6 1918 Letbæk (Ferskv.-biol. Lab.) 3 larver Findal 3/7 1941 Skern A, Sandfeldgård 2 larver Kaiser 3/7 1941 Skern A, Lille Sandfeldgård 5 larver Kaiser 7/7 1941 Holtum A, ovenfor hovedvej 18 l larve Kaiser 9/7 1941 Skern A, Borriskrog l larve Kaiser 10/7 1941 Omme A, Hvallig l larve Kaiser 28/6 1944 Linding A, ved vejen fra Bovnum til Lervad l larve Kaiser 30/5 1948 Omme A, Hulmose Krat 2 larver Jensen 19/6 1949 Omme A, Rabæk Krat l� imago Jensen 17/6 1951 Omme A, Rabæk Krat 2 larver Jensen 1/6 1952 Fjederhalt A, Rind Plantage l larve Jensen 18/6 1952 Omme A, Rabæk Krat 2 larver Jensen 7/7 1952 Omme A, Rabæk Krat l� subimago Jensen 22/6 1955 Skern A, slyngningerne, Tarm Kær l larve Jensen 15/7 1955 Skern Å, slyngningerne, Tarm Kær 3 larver Jt-nsen 25/6 1957 Skem Å, slyngningerne, Tarm Kær l larve Jensen 6/7 1957 Skern Å, slyngningerne, Tarm Kær l larve Jensen 5/7 1959 Storå, Nybro, Ørre l larve Kaiser 16/6 1961 Skern Å, broerne, Tarm Kær 2 larver Jensen 21/8 1963 Fjederhalt Å, Slumstrup l larve Jensen 31/8 1963 Fjederhalt Å, Slumstrup l larve Jensen 24/6 1964 Fjederhalt Å, Rind Plantage 14 l[!.rver + l 3 subimago Jensen 27/6- 11/7 1964 Fjederhalt Å, Rind Plantage c. 20 larver (til klækning) Jensen Af ovenstående lokaliteter er følgende senere ødelagt ved regulering: Letbæk (Kybæk) er reguleret. Eftersøgning uden resultat. Linding Å, øverste løb, hvorfra fundet foreligger, er reguleret. M. borealis er ikke fundet under Linding Å-undersøgelsen 1964-65. 133 Skern A er reguleret på sh·ækningen Borris - udløb i Ringkøbing Fjord og Omme A på strækningen Rabæk Krat - udløb i Skern A. Endvidere er Storå, Nybro reguleret (ikke angivet på fig. 3). SUMMARY Baetis bucerat-us Eaton 1870, not previously reported from Denmark, was found in Skern A (Rive1·), West Jutland, on two occasions in September 1956 (6 <3 <3). Met-retopus borealis Eaton 1871. Larvae found in June 1964 in Fjederbolt A (brook), a tributary of Skern A, have been rem·ed and identified as M. borealis. The first Danish find of the genus Metmtoprts (Jensen 1956) consisted of LITTERATUR Bengtsson, S., 1917: Weitere Beitdige z ur Kenntnis der nordisehen Eintags fliegen. - Entom. Tidsskr. 38: 174-194. Bengtsson, S., 1930: Beitrag zur Kenntnis der Ephemeropteren des nordliehen Norwegen. - Tromso Mus. Arsh. Naturl1. Avd. Nr. l, 51/2: 3-19. Illies, J., 1952: Berichte der Limnologischen Flussstation Freudenthal. III. p. 15. Jensen, C. F., 1956: Ephemeroptera (Døgnfluer). En faunistisk biologisk under søgelse af Skem A. II. - Flora og Fauna 62: 53-75. Macan, T. T., 1961: A key to the nymphs of the British species of Ephemerop tera. - Freshw. Biol. Ass. Sci. Publ. No. 20: l-63. Miiller-Liebenau, I., 1965: Revision der von Simon Bengtsson aufgestellten Ba etis-Arten (Ephemeroptera). - Opusc. Entom. 30: 79-123. Anmeldelse Jean Dorst: Sydamerikas natur. 303 sider. 100 farvefotos. 157 sort-hvide illu strationer. Pris sv. kr. 110,00. Bokforlaget Natur och Kultur. Stockholm 1969. Dette bind af »Jordens kontinenter« behandler fmuden Sydamerika også Mel lemamerika og Vestindien. Forfatteren, der er en ivrig forkæmper for bevarelsen af den oprindelige natur, er bl.a. kendt for bogen »Før naturen dør«. Hans forsk ningsarbejde har især omfattet det sydamerikanske fastland og Galapagosøeme, hvortil flere længere ekspeditioner har ført ham. Det blev da også ganske natur ligt Jean Dorst, der skulle behandle Sydamerika i dette værk, der jo fortrinsvis beskriver de naturlige miljøer med deres oprindelige plante- og dyreliv samtidig med, at man gør op, hvad det har betydet, at mennesket på forskellig vis har grebet ind i den naturlige udvikling. Med særlig interesse læses afsnittet om Galapagosøeme, hvis ejendommelige fauna er stærkt truet. Stadigvæk finder man dog havleguaner og kæmpeskilpad der, pingviner og fregatfugle, og fremfor alt Darwins finker, der på så mange måder bærer vidnesbyrd om udviklingens forløb. Lige så mærkelig er fastlandets fauna med dovendyr og bæltedyr, nandu og guanoskarv, boa og anaconda, lun gefisk, elektrisk ål og piranha, for blot at nævne ganske enkelte af det utal af særprægede dyrearter, der lever i Sydamerika. Her kan der indvendes mod bo gen, at den - ligesom for øvrigt også de andre bind af serien - gør alt for lidt ud af de lavere dyr. Planteverdenen er ret fyldig behandlet, og interessen samler sig om de arter, der på en eller anden måde har betydning for mennesket: gummitræ og balsatræ, cocabusk og kakaotræ, samt de planter, der giver curare og andre dødbringende gifte. Fremmedartede vækster og ejendommelige dyr møder øjet på de mange illustrationer, der her som i værkets øvrige bind er af teknisk høj kvalitet. E. N. 134 Ynglefugle på Begtrup Røn 1968 Af Ronald Nielsen (Biologisk Laboratorium, Århus Seminarium) De iagttagelser og optællinger, der danner grundlaget for efterføl gende beskrivelse af ynglefuglene på Begtrup Røn, påbegyndtes ved et besøg på rønnen den 31.3.1968 og fortsatte med i alt 43 besøg, det sidste den 28.7.1968. Til brug ved iagttagelser og fotografering blev der bygget et skjulested. Det bestod af et ca. 3 m 2 stort hul i jorden med en dybde på l m, og derover var placeret et træskelet dækket med græstørv. BELIGGENHED, TOPOGRAFI OG HISTORIE Rønnen ligger i Begtrup Vig mellem Mols og Helgenæs, syd for Begtrup. Den indgår i et krumoddesystem, men er ved yderste krum odde adskilt fra denne ved en ca. 5 m dyb rende, der kaldes »Røn hullet«. Det er dog muligt at vade til rønnen på en sandrevle, der har forbindelse med øens sydspids. Uden for denne revle ligger et rev af store sten, kaldet »Stenkloen«. Øen består overvejende af sand med enkelte mulddannelser, og den undergår til stadighed mindre ændringer, som direkte kan iagttages år for år. Ved en opmåling den l. august fandtes arealet at være 2400 m 2• Lokalkendte oplyser, at rønnen før århundredskiftet tilhørte Eng gården i Strands. Da der herefter ikke mere blev gjort hævd på øen, blev den statens ejendom, og umiddelbart derefter fik fiskere fra Begtrup tilladelse til at benytte rønnen til oplagsplads for deres fiske grejer mod at holde de omkringliggende sømærker i stand. I dag be nyttes øen kun af en enkelt fisker, som har opstillet et skur til opbe varing af sine redskaber. PLANTEVÆKST Marehalm (Elymus arenarius) er den dominerende plante på Røn nen. Midt på øen findes en del Strand-Kvik (Agropyrwn funceum). Af øvrige planter på Rønnen kan nævnes: Ager-Svinemælk (Sonchus a?'Densis), Burre-Snerre (Galittm apmine), Eng-Rapgræs (Poa praten sis), Finbladet Vejsennep (Sisyntbrium sophia), Flerfarvet Ærenpris (Veronica agrestis), Fåre-Svingel (Festuca ovina), Gul Snerre (Gali ttm verum), Hundegræs (Dactylis glomerata), Hønsetarm (Cerastium sp.), Liden Storkenæb (Geranium pusillum), Lugtløs Kamille (Matri caria maritima), Mælkebøtte (Taraxacum vulgare), Spyd-Mælde (Atri plex hastata), Strand-Vejbred (Plantago maritima), Strandgåsefod (Suaeda maritima), Strand-Mælde (Atriplex litoralis), Strandsennep (Cakile maritima), Strandarve (Honckenya peploides), Strand-Annel græs (Puccinellia maritima), Stor Nælde (UrUca dioeca), Tusindfryd (Bellis perennis), Vej-Pileurt (Polygonttm aviculare), Vingefrøet Hin deknæ (Spergularia nw1·ginata). 135 RØNNENS YNGLENDE FUGLE E d e 1' f u g l (Somateria mollissima) Under første besøg på rønnen den 31. marts blev der iagttaget to flokke ederfugle, både hanner og hunner. I midten af april iagttoges fuglene parvis, og ved en gennemgang af øen den 21. april konstate redes 3 reder, hvoraf den ene var fuldlagt I slutningen af april sam ledes hannerne i flokke i umiddelbar nærhed af øen. Få dage senere forlod de første hanner området, og den 18. maj var alle hanner truk ket bort. Der blev fundet i alt 31 reder, hvis afstand fra vandet ingen steder var mere end 10 m. Ægantallet i de forskellige reder fremgår af tabel l. Det gennemsnitlige antal æg pr. rede var 5,06, hvilket er mere end f.eks. på Hov Røn i 1964 og 65 (M. Fog 1966), hvor gennem snitstallet pr. rede var 4,5. Den nøjagtige rugetid blev ikke konstateret, men den kommer næppe op på 4 uger. Efter at den sidste unge i kuldet er udruget, opholder ungerne sig under hunnen i reden mellem l og 2 døgn, hvorefter de forlader ynglestedet. Dette ser ud til at foregå i de tid lige morgentimer. Kuldet forbliver nogle dage ved rønnen, men sam les derefter med andre kuld og benytter arealet fra »Stenkloen« og ind til kysten som fourageringsområde. T o p p e t S k alle s l u g e 1' (Mergtts sermtor) Af andre andefugle blev der konstateret Toppet Skallesluger. De første fugle blev iagttaget den 21. april, hvor i alt otte, fem hunner og tre hanner, kredsede i nærheden af rønnen. Den 5. maj blev der iagttaget to par svømmende øst for øen. Siden blev der jævnligt iagt taget Toppet Skallesluger, dog aldrig mere end to par. I begyndelsen af juni gav en systematisk gennemgang af øen ingen tegn på, at der fandtes reder af fuglen. Den 19. juni iagttoges et par, som foretog rundflyvninger omkring rønnen, og efter alt at dømme havde de ærinde på øen. En rede fandtes skjult i den høje vegetation på den østlige side af øen. Der var 17 æg i reden, hvilket sandsyn ligvis skyldes, at mere end en fugl har lagt æg i samme rede. I de følgende dage blev reden kontrolleret, og den 23. juni fandtes to æg ødelagt, og fire andre lå ved siden af reden. Siden blev der ikke iagt taget Toppet Skallesluger på rønnen. S t r a n d s k a d e (Haem atopus astralegus) Strandskaden er den eneste vadefugl, der findes ynglende på røn nen. Den 31. marts færdedes strandskaderne for det meste i småflok ke, men når de søgte føde i vandkanten, foregik det næsten altid parvis. Om fuglene allerede på dette tidspunkt var udparrede, kunne dog ikke konstateres. I alt 6 reder blev iagttaget, og i 5 af disse be stod underlaget af muslingskaller og småsten, hvilket er det sædvan lige, mens æggene i et enkelt tilfælde lå på et lag af tørre græsstrå. 136 ederfugl loppet skallesluger strandskade * sølvmåge stormmåge + hættemåge 0 0 fjordtern e 0 hovterne spliHerne grænse for græsvegetationen Fig. l. Kortskitse over Begtrup Røn. Efter mine iagttagelser på rønnen påbegyndte strandskaden normalt ikke rugningen, før det sidste æg var lagt. I en enkelt rede konstate redes dog 3 døgns forskel på udklækning af første og tredje unge. Dette må betyde, at fuglen i dette tilfælde må have påbegyndt rug ningen, før kuldet var fuldlagt Rugetidens længde må efter mine iagttagelser bestemmes til 24-25 døgn. Den 30. juni færdedes strand- 137 Fig. 2. Rede af strandskade. skaderne atter i flokke, der anvendte »Stenkloen« og farvandet in denfor som fourageringsområde. S ø l v m å g e (Lant.s argentatus) Sølvmåge blev første gang iagttaget den 21. april, hvilket må siges at være ret sent, da sølvmågerne normalt samles flokkevis i farvande ne omkring koloniområderne allerede i februar. Det har sandsynlig vis været ugunstige vejrforhold, som har gjort sig gældende. Den se ne kolonibesættelse kom dog ikke til at betyde noget for æglægnin gens begyndelse. Allerede den 21. april havde den første sølvmåge påbegyndt æglægningen. Rugetidens længde havde jeg ikke lejlighed til at konstatere. Men sidst i maj fandtes den første udklækkede sølvmågeunge. Mens hæt te- og stormmågeungerne straks gemmer sig i bevoksningen, når man ankommer til øen, forlader sølvmågeungerne denne og svømmmer rundt sammen med de voksne fugle, til faren er ovre, hvorefter de søger ind på land igen. Når ungerne er flyvefærdige, holder de til ved »Stenkloen«. De i alt 7 sølvmågereder, som fandtes på rønnen, lå spredt, og kun ederfugl og strandskade havde placeret reder i umiddelbar nærhed af dem. At ederfuglen kan klare sig over for sølvmågen, må vel skyldes, at den tildækker æggene, når reden forlades. Men at strandskaden er i stand til at holde ægrøveren på afstand, skyldes sik kert denne arts stærke aggressivitet mod uvedkommende. Der blev kun fundet et ødelagt æg i samtlige strandskadereder. 138 Fig. 3. Sølvmågens unger. S t o r m m å g e (Lants canus) Den 29. april påbegyndte de første stormmåger æglægningen, og den 5. maj var adskillige allerede i fuld gang. I modsætning til hæt temågens reder, som er placeret på rønnens nordvestlige del, hvor terrænet er mest fladt, er stormmågernes reder ofte anbragt på høje religgende steder såsom græstuer, og to reder var endda anlagt oven på skjulet. De ca. 70 reder var fordelt i tre småkolonier, heraf to i umiddelbar nærhed af hættemågekolonien, ja tre stormmågereder blev fundet midt i hættemågekolonien. I rederne blev der flere gan ge fundet korkstykker, sten og krabbeskjolde. Stormmågen påbegynder rugningen, inden kuldet er fuldlagt, så der forløber et par dage mellem klækningen af første og sidste unge i et kuld. Rugetiden er efter mine iagttagelser 23-24 døgn. Under ungernes opvækst var dødeligheden ret stor. Men i mod sætning til hættemågens unger, hvor de fleste bukkede under for sol og regn, får man her indtrykket af, at de fleste er blevet hakket ihjel. Ved ca. 3 ugers alderen bliver ungernes dunklædning afløst af fjer, og ungerne færdes nu i småflokke ved vandkanten. Her bliver de ma det af de voksne fugle, og selv efter at ungerne er flyvefærdige, ser man dem følge forældrene. H æ t t e ·1n å g e (Larus ridibundus) Sidst i marts var hættemågerne samlet i store flokke i nærheden af rønnen. Men de kredsede kun i kortere perioder over området. 139 Fig. 4. Stormmågen lægger sine æg i en simpel rede. Det meste af tiden opholder de sig på strandengen langs vigens bund og de inden for liggende marker, hvor de fouragerer. Den 21. april havde de taget øen i besiddelse, og den 29. april var de første fugle i gang med æglægningen. Hættemågekoloniens ca. 370 reder var placeret på øens nordvestlige del, hvor det mest flade terræn fin des. Både reder og æg varierede meget. Nogle reder var fint bygget af tørre strå, mens andre kun bestod af en fordybning i vegetationen. Æggenes almindeligste farve var olivenbrun med mørke pletter, men også grønne og lyseblå blev iagttaget - endda helt hvide. Det mest almindelige ægantal var 3. Om hættemågen påbegynder rugningen, så snart det første æg er lagt, har jeg ikke kunnet konstatere, men at rugningen påbegyndes, før kuldet er fuldlagt, viser mine iagttagelser. Ligeledes har jeg kon stateret, at æggenes språning sker i hvert fald to dage, før ungerne kommer ud af ægget. Resultatet bliver da, at mens rugetiden for det enkelte æg varer 23-24 døgn, varer det 26-28 døgn, før hele kuldet er udruget. Så snart man melder sin ankomst, søger ungerne ind i plantevæk sten for at skjule sig. Ligeledes yder planterne skygge for solen, men mange små unger bukker alligevel under for varmen. Andre bliver hakket ihjel af voksne nabofugle, når de har forladt deres eget om råde, og atter andre omkommer ved heftige regnskyl. Efter et sådant blev der observeret over hundrede døde unger, der dog i løbet af kort tid blev trådt ned i vegetationen. 140 Fig. 5. En sjældent fint bygget hættemågerede. Efterhånden som ungerne vokser til, fjerner de sig fra redeområ det og færdes over hele øen i et veludviklet gangsystem, som de selv har lavet i vegetationen, eller også samles de i store flokke ved vand kanten. Efter ca. l måneds forløb er hættemågeungerne flyvefærdige, og efterhånden forlader de yngleområdet. F j o r d t e r n e (Sterna hi?"Undo) Fjordterne blev først observeret den 21. april, men var ikke an kommet i fuldt tal før en uges tid senere. Æglægningen påbegyndtes i slutningen af maj, og fjordternen er den eneste af de tre forekom mende ternearter, der bygger rede. De ca. 30 reder var anlagt i nær heden af hættemågekolonien og tæt ved vandkanten. Nogle af reder ne var endog placeret så tæt ved vandkanten, at de efter et kraftigt højvande mellem den 30. juni og 7. juli var blevet skyllet bort. Fjordternens rugetid angives meget forskelligt i litteraturen. Heil mann & Manniche 1928-30 siger ca. 18 døgn, >>Danmarks Fugle« 1961 20-22 døgn og Salomonsen 1968 22-26 dage. På Begtrup Røn varierede rugetiden fra 20-26 døgn. Tidspunkterne for ungernes klækning viste, at rugningen påbegyndes, før kuldet er fuldlagt, og formodentlig allerede efter at det første æg er lagt. Ungerne ses sjældent på redestedet For det meste opholder de sig i en nærliggende græstue og viser sig kun, når forældrene kom mer med føde. Reviret omkring den rugende fugl er ikke stort, og iagttagelser viste, at ungerne ofte kommer ind på naboområderne 141 Fig. 6. Nyklækket unge af fjordteme. uden dog at lide overlast. De retmæssige beboere viser en synlig utilfredshed, men hakker ikke efter de fremmede unger, sådan som man ser det i mågekolonien. Ungerne er flyvefærdige, når der er gå et ca. l måned. H a v t e 1' n e (Sterna pradiseae) Den 21. april fandtes havternerne i stort antal, og den 5. maj var de første fugle begyndt at lægge æg. Havternekolonien, der bestod af ca. 20 reder, var placeret på øens sydspids, der er en smal tange bestående af sand, sten og enkelte opskyllede tangbælter. Der er in gen nævneværdig vegetation, hvor ungerne kan søge beskyttelse mod vejrliget. Til gengæld er udsigten god, så eventuelle fredsforstyrrere opdages i tide og jages bort af de voksne fugle, inden der er forvoldt nogen skade. Havternen har ikke nogen egentlig rede. Æggene læg ges blot i en fordybning i sandet og i enkelte tilfælde i opskyllet tang. De æg, der var lagt i sandet, havde en hvidgrå eller blålig bundfarve, mens de æg, der var placeret på den opskyllede tang, alle havde en brunlig bundfarve. Om rugetidens længde hos havterne foreligger opgivelser, der va rierer fra 19-22 døgn. Mine iagttagelser på Rønnen viser en rugetid på 21-22 døgn, og de viser, at havternen normalt først påbegynder rugningen, når kuldet er fuldlagt I enkelte kuld var der dog ca. 3 døgn mellem klækningen af første og sidste unge. Dette tyder på, at 142 Fig. 7. Spitternens rede. rugningen i disse tilfælde må være påbegyndt umiddelbart efter, at det første æg er lagt. De nyklækkede unger forlader hurtigt redegruben og færdes i om givelserne inden for reviret. Den 24. maj var de første havterneunger udklækket, og den 17. juni iagttoges de første flyvefærdige unger. S p l i t t e r n e (Sterna sandvicensis) Denne terneart blev først iagttaget på Rønnen den 21. april. Ifølge lokalkendte jægere er splitterne ellers ikke forekommet på denne lo kalitet i en årrække. Det er dog ikke ualmindeligt, at splitterne plud selig indfinder sig på en ny lokalitet, idet den ofte skifter yngleplads. Splitterne knytter sig oftest socialt til hættemåge, og således var det også her, som det fremgår af kortet fig. 2. Splitternekolonien, som bestod af ca. 60 reder, var placeret midt i hættemågekolonien, og da ternens kolonibesættelse foregik senere end hættemågens, måtte en del hættemåger fordrives for at skaffe plads til ternernes reder. Disse er blot simple fordybninger i vegetationen. Æglægningen påbegyndtes i begyndelsen af maj, og rugetiden varierede ifølge mine iagttagelser fra 21-24 døgn, hvilket stemmer overens med forskellige andre opgivelser. Den største variation i ru getidens længde fandtes hos de første kuld, hvorimod fugle, der på begyndte rugningen efter midten af maj, havde en nogenlunde kon stant rugetid på ca. 22 døgn. Årsagen til denne forskel kan være, at de enkelte fugle, der begynder rugetiden tidligt, oftere jages bort af fredsforstyrrere, end tilfældet er senere, hvor kolonien er tæt besat af rugende fugle. 143 Når ungerne er ca. l uge gamle, forlader de kolonien, hvis vege tation er helt afsvedet af de voksne fugles ekskrementer, og søger beskyttelse mod varme og regn i det omgivende plantedække. Senere færdes de ved vandkanten, hvor de flyvefærdige unger stadigvæk fodres af forældrene. Tabeli Iagttagelser af ynglende fugle antal ægantal rugetid reder pr. rede i døgn Ederfugl (Somateria mollissima) 31 3-7 26-28 Toppet Skallesluger (Mergus sen·ator) l 17 (29-32) Strandskade (Haematopus ostralegus) 6 2-3 24-25 Sølvmåge (Lams argentatus) 7 2-3 (25-28) Stormmåge (Lants canus) 70 2-3 23-24 Hættemåge (La1'ltS ridibtt.ndus) 370 l-4 23-24 Fjordteme (Stenw hi.ru.ndo) 30 2-4 20-26 Havteme (Stema paradiseae) 20 l-3 21-22 Splitterne (Ste·ma sandvicensis) 60 l-3 21-24 Tabel 2 Iagttagelser af ikke-ynglende fugle marts april maj juni juli Fiskehejre (Ardea cinerea) x Sortand (Melan-itta. nigra) x Gravand (Tadoma tadoma.) x x x x x St. Præstekrave (Cha.radrius hiaticula.) x x x x x St. Regnspove (Numenius arquata) x St. Kobbersneppe (Limosa limosa) x Rødben (Tringa tota.nus) x x x x Sortklire (T1·inga erythropus) x Alm. Ryle (Calidris alpina) x x x x Svartbag (Lams marinus) x Stenpikker (Oenanthe oena.nthe) x x x x x Hvid Vipstpjert (Motacilla alba) x x x x LITTERATUR Bickerton, W., 1912: The home-life of the tems or sea swallows. - London. Blædel, N., (red.): Nordens fugle i farver, bd. 4. - København. Goethe, F., 1956: Die Silbe1mihve. - Wittenberg Lutherstadt. Heilmann, G. & Manniche, A. L. V., 1928-30: Danmarks fugleliv. - København. Helms, 0., 1922: Danske fugle ved stranden. - København. Lind, H., 1965: Fuglenes adfærd. - København. Lind, H., 1969: Fuglelivet. I Danmarks Natur bd. 4. -København. Salomonsen, F. & Rudebeck, G. (red.), 1961: Danmarks fugle l-2. - København. Tinbergen, N., 1953: The herring gull's world. - London. 144 Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1968 Af Preben Biøm og Gorm Pallesen (Finlandsvej SA, Kgs. Lyngby) (Jyllandsalle 7, Århus C) Sæsonen 1968 kunne opvise et større antal solskinstimer end sædvanlig, lige som temperaturen gennemsnitlig lå over normalen. Man skulle formode, at dette forhold ville have begunstiget faunaen af microlepidoptera. 1968 blev imidlertid på ingen måde en stor årgang, snarere tværtimod. Af nye arter for dansk område noteredes følgende 5: Y.itula eclmansae, Acleris nigriUneana, Pammene ignora.ta, Phthorimaea. opercu.lella, Elachista consortella. Heraf stammer de 3 fund fra tidligere år. Den ene, Pammene ignorata, der først er beskrevet i 1968 af Kuznetsov, skriver sig endog helt tilbage fra 1870-80. Acleris nigriUneana. blev i 1963 udskilt fra Acleris abietana Hiibn. og beskrevet af japaneren Kawabe. I 1968 (Opuscula Entomologica 33, p. 371) konstaterede ing. M. Opheim, at nigrilineana fandtes i Norge og S erige, hvorimod abieta.na måtte udgå. En foreløbig undersøgelse af civiling. N. L. Wolff har vist, at vi i Danmark har begge arter. I Nordsjælland og Nordjylland forekommer nigriline ana., medens abieta.na er noteret fra Bmnh., Sjæll. og Fyn. Blandt de traditionelle strejfere noteredes indflyvning af 110ct·uella og sticticalis tillige med den sjældne migrant, Eromene ocellea, der for andet år i træk viste sig i det sydøstlige Danmark, ligesom de tidligere fund. Pyra.usta palustralis fort sætter åbenbart sin ekspansion, men må vel stadig antages at være migrant på dansk område. Fyralina Grambus e·ricelltls Hb.: Bomh.: Boderne l stk. 3.7. (O.Karsholt). Eromene ocellea Hw.: Bomh: Østermarie 3 stk. 9.9. og l stk. 12.9. (L. TrolJe), Sjæl!.: Gentofte l stk. 5.9. (P. Forum Petersen), Kongelunden l stk. 12.9. (P. Bjøm). Homoesoma cretacella. Rossl.: Jyll.: Oddesund l c3 12.6. (P. L. Holst). V itula eclmanclsae Packard: Jyll.: Harboør l c3 8.8. og l c3 17.9. (P. L. Holst). Ny for Danmark. Euzophera einerosel/a Z.: Læsø: Vesterø l stk. 3.6. (S. Kaaber). Zaphoclia convoltttella Hb.: Vesterø l stk. 3.6. (S. Kaaber). Apomyelois bistriatella Hulst.: Sjæll.: Jungshoved l stk. 24.8. (N. L. Wolff). Cryptoblabes gnicliella Mill.: Sjæll.: Hillerød (indendørs) l stk. 12.3. (J. Lund- qvist). Scopmia mu.rana Curt.: Jyll.: Strandbjerggård v. Struer l c3 14.6. (P. L. Holst). Evergestis frumentalis L.: Jyll.: Egsmark (Mols) talrig 4.6. (G. Pallesen & L. Trolle). Nomophlia noctuella. Schiff.: Bornh.: Dueodde l stk. 22.9. og Sømarken l stk. 2.10. samt Fistr.: Bøtø l stk. 5.9. (P. Bjørn), Fyn: Odense l stk. 25.9. og Als: Rønhave l stk. 23.8. (S. P. F.0) Phlyctaenocles stricticalis L.: Sjæll.: Sengeløse l stk. 29.8. (0. Karsholt). Pyrau.sta flavalis Schiff.: Bornh. Bølshavn l stk. 28.7. (E. Vilsund). Pyrausta 1wbilalis Hb.: Jyll.: Glatved l stk. 19.6. (L. TrolJe). Pyra.usta. pa�ustralis Hb.: Møn: Ulvshale l stk. 22.6. (P. Forum Petersen), Fistr. : Hannerrov l stk. 4.6. (E. Traugott-Olsen). Platyptilia isoclactyla Z.: Jyll.: Lønnehede flere larver 24.7., klækket medio au gust, på Senecia aquaticus (P. Bjørn). Larverne blev fundet inde i stængelen, hvor de røbede sig ved fint smuld mellem bladgrund og stængel. Alucita galactodactyla Hb.: Jyll.: Glatved larven talrig 21.5. (G. Pallesen). 145 Tortridnia Acleris maccana Tr. : Bomh. : Dueodde l stk. 29.9. (P. Bjørn). Acleris nigrilineana Kawabe: - udskilt fra A. abietana Hb., foreløbig konstateret i Nordsjæll. og i Nordjyll .. Se forord. Acleris reticulata Striim: Als : Rønhave l stk. 25.6. (forårsgeneratiou) (S. P. F.") Acleris lorquiniana Dup.: Bornh.: Svenskehavn l stk. 15.10. (E. Palm). Tortri.x rusticmw Tr.: Sjæl!.: Knudsskov l stk. 6.5. (G. Pallesen), Læsø: Vesterø l stk. 2.6. (Sv. Kaaber). Caceocia costmw F.: Sjæll.: Avedøre, optrådte skadeligt på rose i dlivhus i flere generationer 1967-68. Cacoecia bet11lana Hb.: J y li.: Klosterhede, klækket fra l larve 16.6. og l larve 22.6. på Myrica (P. L. Holst & O. Karsholt). Philedone lwwna Thnbg.: Bornh.: Ølene larver 24.7., klækket 2 d d januar 69, på Inula salicina (P. L. Holst). Clysia ambiguella Hb.: Jyll.: Ginneskov krat l stk. 24.6.(0. Karsholt). Phalonia hybride/la Hb.: Fyn: Odense l stk. 1.8. og l stk. 8.8. (S. P. F. 0 ) . Piercea vectisana Westw.: Også i Jyll.: Kalø 17.7. (L. Tralle). Piercea alismana Rag.: Loll.: Idalund 3 stk. 26.7. (E. Pyndt). P.iercea walsinghamana Pierce: Kastmp l stk. 31.8. (O. Km·sholt). Andet danske eksemplar. Semasia subsequana Hw.: Fistr.: Hannenav 7 stk. 12.5. (0. Karsholt). Eucosma danicana v. Schantz: Bomh.: Stampen l stk. 20.7. (P. L. Holst). Endothenia sellana Hb.: Jyll.: Klim l stk. 31.8. (P. L. Holst). Endothenia gentianano Hb.: Jyll.: Glatved l stk. 1.7. (S. Kaaber), Moesgård l stk. 18.7. (L. Trolle). Ny for Jylland. Apotomis infida Heinr.: Fyn: Arslev 2 stk. 20. og 24.6. (S. P. F."). Argyroploce sideratw Tr. : Langeland: Tranekær larver 26.5. (G. Pallesen), Jyll.: Fjeldskov larver 3.6. og Rude str. larver 4.6. (G. Pallesen & L. TrolJe). Argyroploce textana Hb.: Jyll.: Der foreligger yderligere en række nye fund in den for artens kendte udbredelsesområde, men desuden fra Djursland, Voer: 2 stk. 20.7. (E. Pyndt). Argyroploce clissol11tana Stange.: J y li.: Filsø l stk. 3.8. (O. Karsholt). Eudemis prof11ndana F.: Jyll.: Argab l stk. 3.8. (O. Km·sholt). He:m:menei alpestrana H. S.: Jyll.: Filsø 4 stk. 3.8. (O. Karsholt). Ny for Jylland. Laspeyresia tenebrosana Z.: Jyll.: Kongenshus Mindepark 9 stk. 25.6. (O. Km·sholt). Pammene inquilina Fletsch.: Jyll.: Haldum l stk. 29.4. (G. Pallesen). Pammene gaWcolana Z.: Loll.: Krenkerup l stk. 5.6. (E. Pyndt). Pammene tmtmiatw Schiff.: Amager: Kongelunden puppe 17.3., klækket l stk (J. Jelnes). Pammene germarana Hb.: Loll.: Maltrup skov l stk. 15.6. (E. Pxndt). Pammene luedersiana Sorh.: Jyll.: Klosterhede l � 19.5. og l '!' 20.5. (P. L. Holst & G. Pallesen). NY for Jylland. Tineina Agonopteryx ciliella Stt.: Lol! .: Revshale flere stk. september (E. Pyndt). Agonopteryx hepatariella Z.: Sjæl!.: Asserbo l stk. 23.8. (J. Lundqvist). Andet danske eksemplar. Depressaria emeritella Stt.: Lo l!.: Hyldtofte s tr. l stk. 30.8. (J. Lundqvist) og 5 stk. september (E. Pyndt). Depressaria ultimella Stt.: Bornh.: Balka l stk. 24.9. (J. Chr. Jensen): Borkhausenia cinnamomea Z.: Bornh.: Vang 3 stk. 21.7. (P. L. Holst). Schifferm·uelleria schaefferella L.: Loll.: Hamborgskoven 3 stk. 8.6. (E. Pyndt). Brach:mia elimidiel/a Schiff. : Bornh.: Ø. Sømarken l stk. 18.7. (P. L. Holst). Anarsia Iineatelia Z.: Sjæll. Gentofte l stk. 18.7. (C. Aastrup). Acanthophila alacella Dup.: Bornh.: Svenskehavn 3 stk. 5.-7.8. (H. K. Jensen). Didactylota kinkerella Snell.: Jyll.: Tværsted 2 stk. 17.6. (E. Traugott-Olsen). Gelechia vi.rgella Thnbg.: Bornh.: Balka antal ultimo maj (J. Chr. Jensen). Phtlwrimaea operculella Z.: Sjæl!.: Gentofte l stk. 9.6. (C. Aastrup). Ny indslæbt art for Danmark. 146 Isop/u·ictis tanacetella Schrk.: Sjæll.: Gentofte l stk. 24.7. (C. Aastrup). Cosmopteryx dntryella Z.: Amager: Kastrup l stk. 12.6. (O. Karsholt). Coleoplwra. aretostap h y li Meder.: Klosterhede 2 stk. ex. l. 11.4. og 3 stk. 5.7. (P. L. Holst). Coleophora. mm osel/a Z.: Jyll. : G rimstrup krat l stk. 14.6. (E. Traugott-Olsen). CaloptWa populetormn Z.:Bornh.: Vang l stk. 2.8. (H. K. Jensen). Euspilapteryx phasianipemwlla Hb.: Bornh.: Svenskehavn l stk. 6.8. (H. K. Jensen). Callista torqttilella Z.: Bornh.: Arnager l stk. 30.7. (H. K. Jensen). Zelleria heparie/la Stt.: Loll.: Kosteskoven l stk. 14.4. (E. Pyndt). T herist-is mucronella Sc.: Sjæll.: Knudsskov l stk. 21.4. (P. Bjørn). Incw·uaria quadriptmctella Stph. (m orosa Z.): Loll.: Saxkøbing flere stk. 8.6. og Hamborgskoven flere stk. 9.6. (E. Pyndt). Nemophora pilel/a F.: Jyll.: Outmp hede l stk. 17.6. (N. L. Wolff). TILLÆG (Meddelelser af fund fra tidligere år). Cmmbus ericellus Hb.: Jyll.: Blåvand l stk. 22.8.1964 (Gr. Jørgensen). Phlyctaenodes st-ict-icalis L.: Sjæll.: Glibskov l stk. 12.8.1966 og l stk. 2.8.1967 (J. Jelnes). Diasenvia litterata Sc.: Bornh.: Ølene l stk. 20.8. 1962 (Gr. Jørgensen). Pymusta verbascalis Schiff. : Sjæll.: Hejede overdrev l stk. 3.7.1956 (J. E. Giimoes). Amblyptilia acanthodactyla Hb.: Bornh.: Boderne l stk. 7.8.1964 (Gr. Jørgensen). Phalo nia gilvicommw Z. :Jyll.: Lisbjerg l stk. 21.6.1966 (L.Trolle). Ny for Jylland. E udemis profunelan a F.: Sjæll.: Lyngby l stk. 10.8.1967 (O. Karsholt). Pammene obscu.rana Stph.: Amager: Tårnby l stk. 5.6.1966 (0. Karsholt). Pammene ignomta Kuznetsov: Fistr.: Nykøbing F. l � 1860-70 (Ed. Benzon leg., N. L. Wolff det.). Ny for Danmark. Arten er fra hele verden kun kendt i fire eksemplarer, alle � �. Noth1·is sabinel/a Z.: Sjæl!.: Korsør l stk. ex. l. 10.7.1948 (S. P. F.0). Elachista mitterbergeri Rbl.: Fanø l � 21.7.1953 (N. L. Wolff). Andet danske ek semplar. Elachista consortella Stt.: Møn: Røvblege l o 30.7.1961 og 2 o o 2.8.1961 (E. Traugott-Olsen) l o 16.6.1967 samt Sjæll. : Kregme l � 10.6.1961 (N. L. Wolff). Ny for Danmark. KORREKTION Eudemis profundana F.: Bornh.: Blemmelyng 12.8.1967 (P. L. Holst) var fejlbe stemt - udgår. Pammene gallicolana Z.: Sjæll.: Højstrup 3.6.1964 (P. L. Holst) - udgår. • S. P F. = Statens Plantepatologiske Forsøg' s fælder. (0. Karshalt det.) Anmeldelser Bengt Sjogren: Små djur -i vå.ra sotuatten. 126 sider. Pris sv. kr. 22,50. Zinder mans. Gateborg 1969. Den meget skrivende Bengt Sjiigren har begået endnu en af sine småbøger om naturen. F01målet med bogen præciseres i forordet og er det allerbedste, nemlig at vække interesse for ferskvandets dyreliv hos unge feltbiologer, at blive til nyt te og glæde hos akvarister, og at tilfredsstille lystfiskernes nysgerrighed med hensyn til disse smådyr. Spørgsmålet er så, om alle disse formål kan opfyldes. Teksten, der som sædvanlig er velskrevet, medlivende og indholdsmæssigt tilfor ladelig, består af en række ganske korte skildringer af vore almindeligste fersk vandsdyr_. Men hvordan ser dyrene ud? Bogen indeholder ikke en eneste illustra tion - bortset fra omslagets vandkalvepar. Det er mig en gåde, hvordan forlag og forfatter har tænkt sig, at bogen skulle kunne opfylde de forpligtelser, foror- det opstiller. E. N. 147 E. Aarestmp: Bregner. 104 sider. Illustr. Pris kr. 21,50. J. Fr. Clausens Forlag. København 1968. I J. Fr. Clausens Forlags Håndbogsserie er i 1968 udsendt en bog om bregner skrevet af den kendte bregnespecialist, skoleinspektør Erik Aarestrup. Bogen rummer afsnit om bregnernes bygning, deres formering og deres dyrk ning på friland samt et udvalg af arter - danske og udenlandske - som egner sig til dyrkning i haver. Forfatteren kender utvivlsomt en mængde bregnearter og har ved årelang eksperimentering erhvervet sig en grundig viden om, hvilke arter der kan klare sig på friland under hjemlige klimabetingelser. Bogen er illustreret med talrige mest af forf. selv tegnede figurer og silhuetter af blade samt en del fotografier, dels sort-hvide, dels i farver, af skiftende kvalitet. Bogen har sikkert en mission som dansk håndbog for haveejere med bregnedyrkning som speciale, men med hensyn til den botaniske nomenklatur skal man ikke ubetinget anvende bogen som autoritet. I afsnittet »Et udvalg af bregner til havebrug« kan der rettes indvendinger mod alt, alt for mange af de anførte latinske plantenavne, især hvad angår citeringen af de autorer, der har givet den pågældende slægt el. art navn, og hvad angår selve opstillingen af autornavne, en opstilling, som afvige1· stærkt fra den gængse og sagt med et mildt udttyk er hjemmelavet. Forfatteren har her helt svigtet sin opgave, hvilket forekommer uforståeligt, eftersom der bringes en sammenstilling af den nyeste, mest udenlandske litteratur (håndbøger) om bregner, og hvis forf. selv havde brugt disse håndbøger rigtigt, var alle disse nomenklatoriske fejl og misforståelser næppe opstået. Bogen skæmmes i høj grad af disse »skønhedsfejl«, som ubetinget bør rettes, om bogen med tiden skal kom- me i en ny udgave. Alfred Hansen. Ragnar Frislid: Mennesket i nat-uren. 140 sider. 47 sorthvide illustrationer. J. W. Cappelens Forlag. Oslo 1969. Denne bog benytter mottoet for det europæiske naturværnsår 1970 som titel. Mange smukke illustrationer anskueliggør teksten, der er klar og veldisponeret og fri for al falsk lyrisme. Argumentationen er sober og hviler på elementære økolo giske principper. Disse gennemgås på letfattelig vis i et særligt kapitel, og spørgs ;nålet om, hvordan man kan få folk til at forstå det hensigtsmæssige i aktiv na turværn, besvarer forfatteren med, at grundlaget må være en stærk økologisk orienteret naturfagsundervisning på alle skoletrin. Denne udtalelse kunne lige så godt være møntet på danske forhold, hvor undervisning i naturværn på økologisk grundlag endnu er i sin spædeste begyndelse. For øvrigt er bogen beregnet som grundbog for brevkursus i naturværn ved norske brevskoler, og man må håbe, den vil danne model for tilsvarende publikationer her i landet. E. N. E. Wanning: Frøplanterne. 461 sider. 591 illustrationer. Pris kr. 50,25. Borgens Forlag. København 1969. I 1912 udgav E. Warming denne velkendte bog om frøplanternes systematik, og i 1933 udsendtes andet oplag med små ændringer ved Knud Jessen, der i for ordet bl. a. skriver: » . . . selv om den nu kan virke noget forældet, f. eks. med hensyn til den systematiske opfattelse, er den dog vedvarende en meget værdifuld lærebog og håndbog for nordiske botanikere . ..« Den nu foreliggende bog er et fotografisk optlyk af 1933-udgaven, og prof. Jessens udtalelse om foræl delse passer selvfølgelig endnu mere i dag. Men dens beskrivelser, dens rige bil ledstof og dens omtale af specielle biologiske og morfologiske forhold gør den endnu særdeles anvendelig for biologistuderende og lærere i faget. E. N. 148 Studier over syrphidefaunaen på Læsø Af E. Torp Pedersen (Jelling Statsseminarium) With an English Summary Insektfaunaen på mindre øer vil ofte vise sig at have en interessant og overraskende sammensætning. Hovedreglen er, at faunaen vil væ re mere artsfattig end på det nærmeste fastland, men der vil være mulighed for at træffe uventede arter, og man kan finde eksempler på, at arter, der ellers regnes for mindre almindelige, kan optræde i stort individantaL Disse betragtninger gælder fuldt ud for syrphidefaunaen på Læsø, hvor der, som det fremgår af tabel l, er foretaget ret betydelige ind samlinger, især i de senere år. Af ældre indsamlinger kan nævnes, at J. Kr. Findal i årene 1932-35 erhvervede sig et stort materiale af insekter på Læsø, hvoraf en del er offentliggjort i Flora og Fauna (1934 p. 137), men ikke diptererne, hvoraf i hvert fald syrphiderne kun er sparsomt repræsenteret (tabel l). Blandt de indsamlede arter er Syrphus vittiger Zett. ny for Dan mark, og tidligere er kun kendt et dansk eksemplar af Syrphus ni gritarsis Zett. (Torp Pedersen 1964 p. 117). Syrphus arcuatus Fall. ( = Syrphus venustus Meig., 1822) (Soot-Ryen 1946 p. 196) omfatter, som påvist af R. Bankowska (1959 p. 161), 2 arter, idet formen Syr phus hilmis Zett. synes at være en selvstændig art. Denne opdeling følges nu bl.a. af Stackelberg (1965 p. 68). Det samme gælder opde lingen af Sphaerapharia menthastri L. i hele 4 arter, som har tyde ligt forskellige genitalier, nemlig S. menthastri L., S. picta Meig., S. dubia Zett. og S. samartica Bankowska (Bankowska 1964 p. 285). Alle hanner af denne slægt i materialet er blevet genitalundersøgt og har kunnet bestemmes med sikkerhed, men hunnerne er betydeligt vanskeligere at adskille, da de hidtil brugte karakterer varierer en del. Der er lidt tvivl om, hvorvidt de af Bankowska benyttede navne er korrekte, da hun har undladt at forsøge at opspore typerne, men det er i hvert fald 4 gode arter. Overraskende virker det store materiale fra 1967 af Cheilasia ha nesta Loew, Cheilasia intansa Loew og Cheilasia gigantea Zett. - i alt 149 eksemplarer, da Lundbeck (1916 p. 155) kun kendte tilsam men 20 danske eksemplarer af disse arter, som han alle betegnede som sjældne. De er mere almindelige i Jylland end på Sjælland, og de 2 er udprægede forårsformer, hvilket nok er en del af forldarin gen. Blandt de fundne arter er Pamgus tibial-is Fall. og Emnerus sabu lanum Fall. xerofile, idet de holder til på tørre, sandede og solbeskin nede steder. 149 ...... Crt l Danzigmand o 2 Østerby (ved skolen) 3 Krogen 4 Lillebro 5 Universitetslaboratoriet, Nordmarken 6-8 Nordmarken (2-4) 9 Højsande 10 Kristiansminde 11 Øster Lundensgaard 12 Lunden (= Skoven) 13 Bangsbo skole (lund n. for skolen) 14-15 Hedegaard (1-2) 16 Stoklund 17 Rævegaard 18 Kringelrøn 19 Hornfiskrøn 20 Byrum 21 Storhave 22 Helmiskær 23 Holtemmen $ ø � J� ETP Fig. L Kort over Læsø med angivelse af indsamlingslokaliteteme. Eristalis aeneus Scop. er knyttet til brakvand, og her i landet er næsten alle fundene gjort på strandenge nær kysten. Også Cheilasia nwtabilis Fall. findes mest nær kysten f.eks. i klitter. En del af arterne er knyttet til ferskvand, især Pyrophaena gran ditarsa Fm·st., Neoascia dispar Meig., Tropielia scita Harr. samt Eri stalis- og H elophilus- arterne , hos hvilke larveudviklingen foregår di rekte i vandet. Mange af arterne er knyttet til skove eller i hvert fald trævækst, mest udpræget vel nok Baccha elongata Fabr. samt Xylota- og Chry sotoxum-arterne. I øvrigt henvises til gennemgangen af de enkelte arter, hvor der med en af betegnelserne: alm., ret alm., ikke alm. eller sjælden er angivet artens hyppighed her i landet. Desuden er angivet den på gældende arts forekomst i de forskellige landsdele og i vore nabo lande, idet et + efter hyppighedsangivelsen betyder, at arten er kendt fra alle danske landsdele (Nord-, Vest-, Øst- og Sønderjylland, Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm) og kendt fra alle vore nabolande (Sverige, Norge, De britiske Øer, Holland, Tyskland og Polen). Bedømmelsen af arternes hyppighed og forekomst her i landet kan nu foretages med ret stor sikkerhed efter, at der har været lejlighed til at bestemme det hidtil ubestemte materiale i museerne i Køben havn og Århus i forbindelse med, at der i 1964-68 er indsamlet no get over 10.000 syrphider i næsten alle egne af landet (jvf. fig. 6). Læsøs syrphidefauna må ikke betragtes som færdigudforsket Nye indsamlinger især fra midten af april til sidst i maj vil ganske givet kunne afsløre flere arter, men at over 1/a af de kendte danske arter nu er fundet på øen kan vel berettige til, at der herved gøres status. For adgangen til at studere materialet i Zoologisk Museum, Kø benhavn, takker jeg cand. mag. Leif Lyneborg, og for adgangen til Findals eksemplarer i Naturhistorisk Museum, Århus, takker jeg dr. phil. Poul Bondesen. Desuden en hjertelig tak til prof., dr. phil. Hans Johansen for venlighed og gæstfrihed ved både i 1966 og i 1967 at lade min kone og mig bo på Universitetslaboratoriet i Østerby og benytte dette som basis for vore indsamlinger. Tabel l Oversigt over indsamlingerne på Læsø H B F J R T66 T67 ZM Total o o 151 H B F J R T66 T67 ZM Total 00 Cheilasia scutellata Fall. 2 2 2 Cheilasia longula Zett. l l l Cheilasia honesta Loew 39 39 lO 29 Cheilasia ·intonsa Loew 75 75 26 49 Cheilasia gigantea Zett. 35 35 15 20 Cheilasia vemalis Fall. 12 12 5 7 Cheilasia mutabiUs Fall. 2 l 3 l 2 Cheilasia praecox Zett. 11 11 11 Platychints ma.nicat·us Meig. l l l Platychints pelta.t-us Meig. l lO 2 13 6 7 Platychints scu.tatus Meig. 4 l 5 2 3 Pla.tychints albinwnus Fabr. 2 2 4 l 3 Platychirus scambus Stæg. l 4 5 3 2 Platychints clypeatus Meig. 5 l 4 3 13 3 lO Platychints angustatus Zett. 4 l 5 3 2 Pyrophaena. gra.nditarsa Forst. l l 2 2 M ela.nostoma mellimtm L. 14 31 45 23 22 Melanostoma. scalare Fabr. 2 7 9 4 5 Xantha.ndnts comtus Harr. 6 6 6 Leu.cozona luco-rum L. l 6 7 3 4 Didea fasciata Macq. l l l Scaeva pyrastri L. l l l Syrphus tricinctus Fall. 2 2 l l Syrplws annulipes Zett. l l l Syrphus arcuat·us Fa!!. 2 7 9 2 7 Syrphus hilaris Zett. l 7 8 4 4 Syrhpus lumtlatus Meig. 2 6 8 4 4 Syrphus tomus Ost. Sack. l 15 16 4 12 Syrphus ribesii L. 14 23 12 49 17 32 Syrphus vitripetmis Meig. 16 3 19 4 15 Syrphus grossulariae Meig. 3 3 2 l Syrphus latifasciatus Macq. 2 3 l 6 2 4 Syrphus sp. l l l Syrphus corollae F. 2 3 6 11 4 7 Syrplws nitens Zett. l l l Syrphus annulatus Zett. 2 2 l l Syrphus nigritarsis Zett. l l l Syrphus viltiger Zett. l l l Syrplws ptmctulatus Verr. 4 4 4 Syrphus lttnige·r Meig. 2 2 4 4 Syrphus balteatus Deg. l 5 6 2 4 Syrphus cinctelltts Zett. 9 8 17 6 11 Syrplws cincttts Fall. l l l Syrphus auricollis Meig. l l l Syrphus gu.tta.tus Fall. l l l 152 H B F J R T66 T67 ZM Total 00 S? S? Splwerophoria scripta L. 2 2 4 4 Sphaerophoria. mentlwstri L. l l 14 16 8 8 Sphaerophoria picta Meig. 7 3 3 l 14 7 7 Sphaemphoria dubia. Zett. 4 6 10 g l Sphaeroplwria samartica Bank. l 8 g 6 3 Baccha elongata. Fabr. l l l Neoascia podagrica Fabr. 6 6 2 4 Neoascia. elispar Meig. 4 l 5 l 4 Rhingia campestris Meig. l 8 g 2 7 Volttcella bombylans L. 3 2 2 11 18 5 13 Volucella pellucens L. 2 2 2 Eristalis sepulchralis L. 2 5 l 8 5 3 Edstal·is aeneus Scop. 2 l 3 l 2 Eristalis cryptarum Fabr. 4 4 4 Eristalis abusious Coll. 4 4 l 3 E-ristalis tenax L. 2 2 4 3 l EristaUs intricarius L. 3 l 4 2 2 EristaUs arbustormn L. 2 8 15 g 34 11 23 E1·istalis pertinax Scop. 5 5 lO 2 8 EristaUs nemorum L. 3 4 7 4 3 Eristalis hortico/a Deg. l 4 5 5 H elophiltts pendultts L. l l g 15 6 32 lO 22 Helophiltts hybridus Loew l l l Helophiltts lineatus Fabr. 18 18 13 5 Myiatropa florea L. 2 l 3 l 2 Merodon equestris Fabr. 2 2 l l Tropielia scita Harr. 2 4 6 2 4 Xylota. segnis L. 2 g 6 17 12 5 Xylota tarda .Meig. l l. l Xylota. sylvarum L. l l l Syritta pipiens L. l 8 7 4 20 g 11 Euments sabulonum Fall. l l l Sericomyia silentis Harr. l l l 3 l 2 Sericom.yia. Zappona L. l l l Chrysotoxwn ca.utum Harr. 26 21 47 25 22 Chrysotox·mn festioum L. l g 2 12 8 4 Chrysotoxum vemale Loew 2 2 2 Chrysotoxum bicillctum L. l l l 5 l 6 4 44 203 525 64 852 355 4g7 H = H. J. Hansen, 1881-84. På grundlag af disse eksemplarer nævnes 4 af arter- ne fra Læsø .i Lundbeck: Diptera Danica, bind 5, 1g16. B = F. W. Bræstmp, 1g2g (Zoo!. Mus.) F= Findal, 1g32--35 (til dels i samarbejde med V. Sigfred Knudsen og Høeg Ja- cobsen) (Materialet i Naturhistorisk Museum, Århus). J = Astrid Jøker, juli 1g3s (Zoo!. Mus.) 153 R = Bent W. Rasmussen 1.-8. august 1964 (Zool. Mus.) T66 = E. Torp Pedersen 24.-28. juni 1966. T67 = E. Torp Pedersen 31. maj-2. juni 1967. ZM = Zoologisk Museums indsamlinger 19.-29. juli 1968. GENNEMGANG AF DE ENKELTE ARTER Pamgus tibialis Fall. Holtemmen: 2 o o l.VI.1967 fanget ved Potent-illa erecta (Tormentil). Ikke alm., dog pletvis ret alm. Xerofil. +, undtagen Lolland-Fal ster (se fig. 2). Pipizella varipes Meig. Lillebro: 2 o o 25.VI.l966 på blade af Alnus glutinosa (Røde!). Nordmarken: 4 o o 25.-27.VI.l966. Bangsbo skole: 2 o o 2.VI.l967 i vejkant i lund. Hede gård: o 2.VI.1967. Helmiskær: o 26.VI.1966. Læsø: � VII.1884. Ret alm. +, dog ikke kendt fra Polen. Pampenium flavitarsis Meig. Nordmarken: � 27.VI.l966. Ikke alm. +, fra Fyn dog kun før 1900. Cnemadan vitripennis Meig. (Syn: Cnemadan dreyfusiae Del. et P.-Wal., 1955) Nordmarken 2: � l.VI.l967. Bangsbo skole: o og � 2.VI.l967. Hannen bestemt ved hjælp af genitalundersøgelser. Sjælden. Det er første fund fra Jylland. Desuden kendt fra Fyn og Sjælland. Kendt fra vore nabolande undtagen Norge. Pipiza bimaculata Meig. Bangsbo skole: 6 o o og 3 �� 2.VI.l967 i grøftekant med Anthriscus sil vestris (Vild Kørvel). Lunden: � 3l.V.1967. Ret alm. +, dog ingen angivelser fra Sverige. Pipiza nactiluca L. Læsø: � 2l.VII.1938. Ret alm. +. Liagaster metallina Fabr. Læsø: oVII.1884. Holtemmen: 6 o o og 5 �� l.VI.l967. De fleste på Ra mmculus på strandeng. Alm. +. Cheilasia scutellata Fall. Nordmarken: � 4.VIII.1964 og � 6.VIII.1964. Ret alm. +. Cheilasia langula Zett. Nordmarken: o 6.VIII.1964. 154 Uclbredelsesk01t (o = fund fra før 1900) Fig. 2. Paragus tibialis Fall. Fig. 3. Emnerus sabulonttm Fall. Fig. 4. EristaUs aeneus Scop. Fig. 5. Cheilasia mutabilis Fall. 155 Ikke alm. +, dog ikke kendt fra Østjylland og Lolland-Falster. (Se fig. 8). Cheilasia hanesta Loew Lillebro: 8 8 8 og 7 S'S' 3l.V.l967, 8 og S' l.VI.l967, S' 2.VI.l967. Nord marken 2: S' l.VI.l967. Nordmarken 4: S' l.VI.l967. Kristiansminde: 8 3l.V. 1967 på Sarbus auwparia (Alm. Røn). Bangsbo skole: Q 2.VI.l967. Hedegård 2: 6 QQ 2.VI.l967. Rævegård: 11 QQ 2.VI.l967. Ret alm. i hvert fald i Jylland, men en udpræget forårsform, der her i landet ikke er taget efter 20. juni. Ikke kendt fra Lolland-Fal ster og Bornholm. Kendt fra Sverige, England og Polen. Cheilasia intansa Loew Lillebro: 5 8 8 og 2 QQ l.VI.l967. Nordmarken: 3 8 8 og 19 QQ 3l.V.l967, 2 8 8 og 9 QQ l.VI.l967. Nordmarken 2: Q l.VI.l967. Nordmarken 3: 5 8 8 og 8 QQ l.VI.l967. Nordmarken 4: 2 8 8 og l Q l.VI.l967. Kristiansminde: 8 3l.V.l967 på Sarbus aucuparia (Alm. Røn). Ø. Lundensgård: 5 8 8 og 3 QQ 3l.V.l967. Lunden: 3 8 8 og 3 QQ 3l.V.l967. Hedegård: 3 QQ 2.VI.l967. Ret alm. +, dog ikke kendt fra Bornholm. Cheilasia gigantea Zett. Lillebro : 3 8 8 3l.V.l967, 8 og Q l.VI.l967, 8 2.VI.l967. Nordmarken 2: Q l.VI.l967. Nordmarken 4: 8 og 4 QQ l.VI.l967. Kristiansminde: 3 8 8 og 6 QQ 3l.V.l967 på Sarbus auwparia (Alm. Røn). Ø. Lundensgård: 4 QQ 3l.V. 1967, deraf de 3 på Sarbus aucu:pa.ria. Bangsbo skole: 8 og 2 S'2 2.VI.l967. Hedegård 2: 4 8 8 og Q 2.VI.l967. Rævegård: 8 og Q 2.VI.l967. Ret alm. især i Nordjylland. Også kendt fra Østjylland, Sjælland og Bornholm. Det er en udpræget forårsform, som her i landet ikke er taget efter 19. juni. Kendt fra Sverige, Norge, Tyskland og Polen. Cheilasia vernalis Fall. Lillebro: 4 QQ 3l.V.-2.VI.l967. Nordmarken: 8 og 2 QQ 3l.V.-2.VI.l967. Nmdmarken 4: 2 8 8 l.VI.l967. Ø. Lundensgård: 8 3l.V.l967. Holtemmen: 8 og Q l.VI.l967. Alm. +. Cheilasia ·m.utabilis Fall. Nordmarken: Q 4.VIII.l964 og Q 6.VIII.l964. Lunden: 8 27.VI.l966. Ret alm. +. Er især knyttet til kysten, udbredelse fig. 5. Flyvetid fra midten af juni til midten af august. Cheilasia pmecax Zett. Lillebro: Q 3l.V.l967. Kristiansminde: Q 3l.V.l967 på Sarbus mlcu:pa.ria. (Alm. Røn). Ø. Lundensgård: Q 3l.V.l967. Lunden: Q 3l.V.l967. Hedegård 1-2: 2 QQ 2.VI.l967. Bangsbo skole: 5 QQ 2.VI.l967. Ret alm. +, dog ikke kendt fra Fyn, Lolland-Falster og Born holm. Det er en udpræget forårsform med flyvetid i april-maj. Fra juni kendes foruden ovennævnte kun et enkelt fund. 156 Platychints manica.tus Meig. Læsø: 8 VII.1881. Alm. +. Platychirus peltatus Meig. Nordmarken: M elanostoma mellintnn L. Krogen: 6 8 8 og 4 Melanastoma scalare Fabr. Lillebro: 157 Xanthand1'Us comtus Harr. Lillebro: Leucozona lucorwn L. Østerby: Didea fasciata Macq. Bangsbo skole: 8 2.VI.l967 i lund n. for skolen. Ikke alm. +, dog ikke kendt fra Vestjylland og ikke angivet fra Norge. Scaeva pyrastri L. Nordmarken: 8 27.VII.1968. Alm. +. Syrphus tricinctus Fall. Lillebro: Syrphus annulipes Zett. Lunden: 8 3l.V.1967. Ret alm. +. Syrphus arcuatus Fall. (Syn.: Syrphus venustus Meig.) Nordmarken: Sy1·phus hila1·is Zett. Lillebro: 158 Syrphus lunulatus Meig. Lillebro: 2 �� 25.VI.l966. Nordmarken: � 3l.V.l967. Nordmarken 2: o l. Vl.l967. Nordmarken 4: o l.VI.l967. Bangsbo skole: 2 o o 2.VI.l967. Hede gård 2: � 2.VI.l967. Ikke alm. +, dog ikke kendt fra Lolland-Falster. Syrphus torvus Ost. Sack. Østerby: o 28.VI.l966. Lillebro: o og � 3l.V.l967, � l.VI.l967. Nordmar ken l, 2 og 4: 2 o o og 4 �� l.-2.VI.l967. Lunden: 3 �� 3l.V. 1967. Ræve gård: 3 �� 2.VI.l967. Alm. +. Syrphus ribesii L. Østerby: 2 �� 26.-28.VI.l966. Lillebro: 2 �� 25.VI.l966, 2 o o 3l.V.-l.VI. 1967. Nordmarken l, 2 og 4: 2 �� 27.VI.l966, 5 �� l.-2.VI.67. 5 o o og 7 �� 19.-27.VII.l968. Kristiansminde: o og � 3l.V.l967 på Sarbus aucuparia (Alm. Røn). Ø. Lundensgård: � 3l.V.l967. Lunden: 4 o o og 4 �� 26.-27.VI.l966, 2 �� 3l.V.l967. Bangsbo skole: 2 o o og � 2.VI.l967. Hedegård 2: 3 �� 2.VI. 1967. Rævegård: 2 o o og 2 �� 2.VI.l967. Holtemmen: o l.VI.l967. Alm. +. Syrphus vitripennis Meig. Lillebro: 6 �� 3l.V.-l.VI.l967. Nordmarken: o og � 22.VII.l968, o 29.VII. 1968. Nordma11ken 2 og 4: 2 �� l.VI.l967. Bangsbo skole: o 2.VI.l967. Hede gård 2: 2 �� 2.VI.l967. Rævegård: o og 4 �� 2.VI.l967. Alm. +. Syrphus gmssulariae Meig. Lunden: 2 o o og � 26.VI.l966. Ikke alm. +, dog ikke kendt fra Lolland-Falster og Bornholm. Syrphus latifasciatus Macq. Lillebro: 2 o o 25.VI.l966. Nordmarken: � 19.VII.l968. Ø. Lundensgård: 2 �� 3l.V.l967. Holtemmen: � l.VI.l967. Ikke alm. +, dog ikke kendt fra Fyn. Syrphus sp. Ø. Lundensgård: � 3l.V.l967. Eksemplaret står latifasciatus Macq. nær, idet det helt mangler støvpletter på siden af panden og har hel gulhåret scutellum. Bag kroppens gule bånd på 3. og 4. tergit er imidlertid opløst i isolerede pletter omtrent som hos luniger Meig. R. L. Coe (t 13.III.l968) un dersøgte eksemplaret få dage før sin død og meddelte, at det mulig vis drejer sig om en ny art, - i hvert fald er den ikke kendt fra De britiske Øer. Indenfor denne vanskelige syrphidegruppe vil det imid lertid være uklogt at beskrive arten på grundlag af en enkelt hun. 159 Syrphus corollae F. Nordmarken: � 3l.V. 1967, 3 o o og 3 �� 19.-27.VII.1968. Nordmarken 3 og 4: o og � l.VI.l967. Storhave, Byrum: 2 �� 27.VI.l966. Alm. +. Syrphus nitens Zett. Lillebro: � 3l.V. 1967. Ikke alm. +, dog ikke kendt fra Lolland-Falster. Syrphus annulatus Zett. Nordmarken 2: o l.VI.l967. Ø. Lundensgård: � 3l.V.1967. Ikke alm., men kan dog lokalt forekomme i større antal. Det sam lede danske materiale er på ll1 eksemplarer, 37 o o og 74 '!?�, men de 58 eksemplarer (altså over 50 Ofo) er fanget i Tisvilde hegn i 1916 -18. Siden 1924 er kun fanget 8 stk. i hele landet. Findestederne er angivet på fig. 7, som viser, at den er kendt fra Nord- og Østjylland, Sjælland og Lolland-Falster. Den er kendt fra alle vore nabolande. Syrphus nigritarsis Zett. Lillebro: � 3l.V.1967. Sjælden. Det er det 2. danske eksemplar. Det l. blev fanget i Stovbæk krat i Aulum (Vestjylland) (Torp Pedersen 1964 p. ll7). Den er kendt fra De britiske Øer, Norge, Sverige og Polen. Syrphus vittiger Zett. Lunden: � 3l.V.1967. Sjælden. Arten er ny for Danmark, og foruden det nævnte eksem plar kendes følgende: Dronninglund Storskov, Vendsyssel: � 30. V. 1967 (Torp Pedersen). Nørholm hede v. Varde, Vestjylland: o 8. V. 1967 på Salix mpens (Krybende Pil) (Torp Pedersen). Kahrbakker, Holbæk, Djursland, Østjylland: � 7.VIII.1964 (J. Maarbjerg). Val lensgård mose, Bornholm: � 24.VI.1964 (Ole Martin og Bo Vest Pe dersen). Min bestemmelse af de 2 sidstnævnte eksemplarer er kon trolleret af R. L. Coe. Den kendes fra alle vore nabolande. Den ligner overfladisk Syrphus lineola Zett., men er meget lysere end denne. Således har den lysere gulligbrun stigma, og benene er i stor udstrækning gule, idet femur på de to forreste par kun er sor te ved basis og på det bageste par sorte med bred gul spids. Endvi dere er tibia på de to forreste par ben som regel helt gule. Syrphus punctulatus Verr. Nordmarken 2: 3 �� l.VI.l967. Hedegård 2: � 2.VI.l967. Ret alm. +. Det er en udpræget forsommerart, som især er fanget i maj. Der er også fund fra sidste halvdel af april og enkelte fra juni. Syrphus luniger Meig. Nordmarken: 2 o o 4.VIII.1964. Nordmarken 4: 2 o o l.VI.l967. 160 Udbredelseskort (o = fund fra før 1900) Fig. 6. Syritta pipiens L. Fig. 7. Syrphus annulatus Zett. Fig. 8. Cheilasia longula Zett. Fig. 9. Chrysotoxum cautum Harr. 161 Ret alm. +, men typiske eksemplarer er dog ikke kendt fra Søn derjylland og Bornholm. Syrphus balteatus Deg. · Østerby: o 26.VI.l966. Nordmarken: � 4.VIII.l964, � 25.VI.l966. Højsande: o 25.VI.l966. Lunden: 2 �� 25.-27.VI.l966. Alm. +. Syrphus cinctellus Zett. Østerby: o 28.VI.l966. Lillebro: � 25.VI.l966 .Nordmarken 2: 2 o o og � l.VI.l967. Kristiansminde: � 3l.V. 1967 på Sarbus aucttparia (Alm. Røn). Lun den: o og � 25.VI.l966, 5 �� 27.VI.l966, � 3l.V.l967. Bangsbo skole: 2 o o og � 2.VI.l967. Alm. +. Syrphus cinctus Fall. Lunden: � 25.VI.l966. Ret alm. +. Syrphus auricalUs Meig. Lunden: � 25.VI.l966. Ikke alm. +, dog ikke kendt fra Lolland-Falster og Bornholm. Syrphus guttatus Fall. Lillebro: � 25.VI.l966. Ikke alm. +, dog ikke kendt fra Fyn og Bornholm. Sphaerophoria scripta L. Lillebro: � 26.VI.l966. Nordmarken: 'j? 25.VI.l966, 'j? 3l.V.l967. Hedegård 2: 'j? 2.VI.l967. Alm. +. Sphaerophoria menthastri L. s. Bankowska (Syn: Spaerophoria taeniata Meig. s. Vockeroth) Læsø: o 20.VII.l938. Nordmarken: 2 o o l.VI.l967. Ø. Lundensgård: 'j? 31. V.l967. Lunden: 3 o o og 6 'j?'j?3l.V. l967. Hedegård: o og 'j? 2.VI.l967. Hel miskær: o 26.VI.l966. Ved hjælp af genitalundersøgelser (se fig. 10) er det fastslået, at Sphaerophoria m.enthastri L. omfatter hele 4 arter i Danmarie Alle fire arter er indsamlet på Læsø i 1967. Som nævnt i indledningen blev slægten revideret i 1964 af Regina Bankowska, der som den første påviste, at det drejer sig om gode arter. Der er dog lidt tvivl om navngivningen af et par af arterne. Alle hanner i Læsømaterialet er blevet genitalundersøgt, men da kun en mindre del af det øvrige danske materiale er undersøgt, kan man endnu ikke med sikkerhed bedømme arternes hyppighed og udbredelse her i landet. Det sam me gælder vore nabolande bortset fra Polen, hvor alle 4 arter findes. 162 Fig. 10. Venstre sidelamel af Splwe rophoria- o o set fra ydersiden. A: S. men.thastri. L. B: S. dubia Zett. C: S. picta Meig. D: S. sama:rtica Bankowska. S. menthast·ri t. s. Bankowska er foruden Nordjylland kendt fra Vestjylland, Sjælland og Bornholm. Sphaerophoria picta Meig. s. Bankowska (Syn: Sphaerophoria menthastri L. s. Vockeroth) Lillebro: o 3l.V.l967. Nordmarken: o 3.VIII.l964, 2 S?S? 4.VIII.l964, 2 o o 6.VIII.l964, o og S? 7.VIII.l964, o og S? 25.VI.l966, o og S? l.VI.l967, S? 23. VII.l968. Helmiskær: S? 26.VI.l966. Kendt fra alle danske landsdele undtagen Lolland-Falster. Det sy nes at være den almindeligste og mest udbredte af de 4 arter. Sphaemphoria dubia Zett. s. Bankowska Lunden: 3 o o 26.VI.l966, 4 o o 3l.V.l967. Storhave, Byrum: S? 27.VI.l966. Holtemmen: 2 o o l.VI.l967. Hidtil kendt fra alle jyske landsdele og fra Fyn. Sphaerophmia samartica Bankowska Nordmarken: o 3l.V.l967. Bangsbo skole: o og S? 2.VI.l967 in copula. He degård: o 2.VI.l967. Hedegård 2: S? samt o og S? 2.VI.l967 in copula. Holtem men: o l.VI.l967. Læsø: o VII.l884. l Denne art, der blev beskrevet i 1964, har hidtil kun været kendt fra Polen og Sovjetunionen, men den vil uden tvivl vise sig at være langt mere udbredt i Europa. Foruden det nævnte materiale findes i min samling 3 hanner fra Aulum sogn 16.VIII.1963, idet alle 4 ar ter ved de indtil nu foretagne danske undersøgelser har været behand let som Sphaerophoria menthastri L. (Torp Pedersen 1964 p. 119, Ly neborg 1965 p. 226). 163 Baccha elongata Fabr. Bangsbo skole: o 2.VI.l967 i vejkant ved skovkant n. for skolen. Alm. +. Neoascia podagrica Fabr. Hedegård, Stoklund: 2 o o og 4 �� 2.VI.l967. o på Potentilla erecta (Tor mentil), flere på Rammculus. Alm. +. N eoascia dispar Meig. Helmiskær: o og 3 �� 26.VI.l966. Holtemmen: � l.VI.l967. Ret alm. +. Rhingia campestris Meig. Østerby: � 26.VI.l966 på Echiwn vulgare (Slangehoved). Lunden: o og � 3l.V.l967, o på Veronica chamaedrys (Tveskægget Ærenpris). Bangsbo skole: � 2.VI.l967. Hedegård 2: � 2.VI.l967. Rævegård: o og 2 �� 2.VI.l967. Hol temmen: � l.VI.l967. Alm. +. V olucella bombylans L. Fmma bombylans: Læsø: 2 �� 2.VIII.l933. Nordmarken: 2 o o 25.-27.VII. 1968. Højsande: o 25.VI.l966. Forma plttmata Deg.: Læsø: � 2.VII.l932. Nordmarken: � 3.VIII.l964, � 6. VIII.l964, o og 7 �� 22.·-29.VII.l968. Forma haemorrlwidalis Zett.: Danzigmand: o 25.VI.l966. Nordmarken: � 27. VII.l968. Alm. +. V olucella pellucens L. Lunden: o 25.VI.l966 og o 26.VI.l966. Set på Frangula alntts (Tørstetræ) og på Rosa sp. (Vild Rose). Set in copula, hvor o hang frit i luften ned fra hunnen. Alm. +. Eristalis sepulchmlis L. Lillebro: o 3l.V.l967. Nordmarken: � 19.VII.l968. Nordmarken 4: 2 o o l. VI.l967. Ø. Lundensgård: � 3l.V.l967. Storhave, Byrum: 2 o o 27.VI.l966. Holtemmen: � l.VI.l967. Alm. +. Eristalis aeneus Scop. Læsø: � 3.VII.l938, o 14.VII.l938. Nordmarken: � 27.VII.l968. Ikke alm. i Jylland og på Fyn, ret alm. ø. for Storebælt, +, dog fra Sønderjylland kun kendt en o fra Sønderborg V.l889 (Wiistnei). Udbredelsen er vist på fig. 4. Det ses, at alle de hidtil kendte findeste der ligger nær kysten. Længst fra kysten ligger Bastemose på Born holm (8 km). 164 Eristalis cryptarum Fabr. Holtemmen: 4 o o l.VI.1967. De svirrede over en afvandingsgrøft og sad på jorden. Sjælden. Kendt fra Nord-, Vest- og Østjylland. Desuden findes et gl. eksemplar fra Stægers samling fra København, men uden dato. Den er kendt fra alle vore nabolande. EristaUs abusivus Coll. Danzigmand: � 25.VI.l966. Nordmarken: o 25.VI.l966. St01·have, Byrum: 2 �� 27.VI.l966. Ret alm. +, men ikke angivet at forekomme i Polen. I Tyskland fangede forf. en han 10.VIII.1968 ved Wellspang nø. for Sleswig. Herfra er den beskrevet som Eristalis germanica Sack, 1935, men da Collins beskrivelse er fra 1931, skal hans navn bruges. Eristalis tenax L. Nordmarken: o 25.VII.1968, o 27.VII.1968. Storhave, Byrum: o og � 27.VI. 1966. Alm. især i eftersommeren, + . Eristalis intr·icarius L. Østerby: o 28.VI.l966. Lillebro: � 3l.V.1967. Højsande: o 25.VI.1966, � 26.VI.l966. Alm. +. Eristalis arbustorum L. Østerby: � 26.VI.l966, o 28.VI.l966. Lillebro: 3 o o og 4 �� 3l.V.-l.VI. 1967. Nordrnarken: 2 �� 4.-6.VIII.1964, � 27.6.1966. Nordmarken 3: � l.VI. 1967. Nordmarken 4: 2 o o l.VI.l967. Rævegård: 3 o o og 2 �� 2.VI.l967. Kringelrøn: 9 �� 2l.VII.1968. St01·have, Byrum: 2 o o og 3 �� 27.VI.l966. Alm. +. Eristalis pert·inax ScoE. Østerby: 2 o o og 3 �� 28.VI.l966. Lillebro: 2 �� 3l.V.l967, � 2.VI.l967. Bangsbo skole: 2 �� 2.VI.l967. Alm. +. Eristalis nemoru.1n L. Østerby: 2 o o og � 26.VI.l966. Lillebro: o 3l.V.1967. Nordmarken 4: o og 2 �� l.VI.l967. Alm. +. Eristalis horticola Deg. Lillebro: 2 �� 3l.V.l967, � 2.VI.l967. Nordmarken 2: � l.VI.l967. Lunden: � 26.VI.l966. Alm. +. 165 H elophilus pendulus L. Østerby: o og 2 S?S? 26.-28.VI.l966. Lillebro: o 25.VI.l966, 2 o o 3l.V. 1967. Nordmarken l, 2 og 4: o 6.VIII.l964, 10 S?'? 3l.V.-l.VI.l967, 6 S?S? 22.- 27.VII.l968. Ø. Lundensgård: o 3l.V.l967. Lunden: 2 o o og S? 26.VI.l966. Hedegård 2: o og S? 2.VI.l967. Hornfiskrøn: o VII.l935. Storhave, Byrum: 2 S?S? 27.VI.l966. Alm. +. H elophilus hybridus Loew Lillebro: o 3l.V. 1967 på ·sorbus aucuparia (Alm. Røn). Ret alm. +. Helophilus lineatus Fabr. Holtemmen: 13 o o og 5 S?S? l.VI.l967, mange på Rmwnctdtts. Alm. +. M yiatmpa florea L. Lunden: o og S? 26.VI.l966 siddende på blade af Querqus (Eg), S? 3l.V.l967. Alm. +. Memdon equestris Fabr. Forma equestris: Nordmarken 3: o l.VI.l967 på Senecia vernalis (Vår Brand bæger). Forma nobilis Meig. (Et bredt sort tværbånd på både mellembryst og bag krop) : Lunden: S? 3l.V.l967 på Hieracium piIosella (Håret Høgeurt). Ikke alm., dog stedvis ret alm., især i haver, hvor dens larve lever i blomsterløg. +. På Fyn dog kun et fund i 1895 ved Odense Tmpidia scita Harr. Lillebro: o og S? 25.VI.l966, o og S? 3l.V.l967, S? 2.VI.l967. Nordmarken 2: S? l.VI.l967. Ret alm. +. Xylota segnis L. Østerby: 5 o o og S? 26.-28.VI.l966. Nordmarken: 2 S?'?6.-7.V III.l964. Lun den: 2 o o og S? 26.VI.l966. Bangsbo skole: 4 o o og S? 2.VI.l967. Hedegård: o 2.VI.l967. Alm. +. Xylota tarda Meig. Østerby: o 28.VI.l966 på blade af Aegopodium podagraria (Skvalderkål). Ikke alm. +. Dog ikke kendt fra Sønderjylland, og fra Fyn kun et enkelt fund ved Lundeborg i 1890. Xylota sylvamm L. Lunden: o 26.VI.l966. Alm. +. Dog kun et enkelt fund i Vestjylland, da den især er knyttet til løvskovsområder. 166 Sy1'itta pipiens L. Østerby: EU?ne1'us sabulonwn Fall. Højsande: o' 25.VI.l966. Ikke alm. Siden 1950 er kun fanget 19 eksemplarer her i landet, men den synes tidligere at have været mere alm. Som det fremgår af udbredelseskortet fig. 3, er den ikke fanget siden 1900 på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm. I Østjylland er den ikke fanget siden 1926. Den er kendt fra alle vore nabolande undtagen Norge. Dens biotop er tørre, sandede steder især klitområder. Sericomyia silentis Harr. (Syn.: Se1'icomyia borealis Fall.) Læsø: Se1'icomyia Zappona L. Universitetslaboratoriet, Nordmarken: Chrysotoxum cautwn Harr. Østerby: 8 o o og 13 <;?<;? 26.-28.VI.l966. De fleste på Aegopodium podagra ria (Skvalderkål). Lillebro: 167 Chrysotoxum festivwn L. Læsø: � VII.l884. Østerby: 3 8 8 26.-28.VI.l966. Nordmarken: 8 25.Vl. 1966 på grankvist, 2 �� 27.VII.l968. Danzigmand: 8 25.VI.l966. Lunden: 3 8 8 25.-26.VI.l966. Storhave, Byrum: � 27.VI.l966. Ret alm., pletvis alm. +. Chrysotoxwn vemale Loew Bangsbo skole: 2 �� 2.VI.l967 på Anthriscus silvestris (Vild Kørvel) i vejkant i skoven n. for skolen. Sjælden. Foruden Nordjylland er den kendt fra Østjylland, Sjæl land og Bornholm. Kendt fra alle vore nabolande undtagen Norge. De danske eksemplarer er fanget mellem 26. maj og 2. juli. Chrysotoxwn bicincttnn L. Nordmarken : � 4.VIII.l964. Ret alm. +. SUMMARY Studies in the Syrphids (Di.ptera) of Læsø, Demnark. This investigation ineludes 852 specimens of Syrphidae collected in the island of Læsø in Kattegat as shown in table l. Syrphus vi.ttiger Zett. is new to Denmark Syrphus a.rcuatus FaJl. ( = S. venus tus Meig.) and Splwerophoria menthastris L. are divided into 2 (arcuatus Fa!!. and hilaris Zett.) respectively 4 species (m.enthastri L., picta Meig., dubia Zett. and samartica Bankowska). As shown by Bankowska the genitalia of the above mentianed Sphaerophoria. species are rather different (fig. 10 A-D). No doubt they are good species, but as the type specimens are not sufficiently investigated, there is some uncertainty as to the names used by BankO\vska and followed in this paper. In the list of the material the frequency in Denmark is indicated by common (alm.), frequent (ret alm.), uneomrnon (ikke alm.) and rare (sjælden). An added + indicates that the species in question is known from all parts of Denmark (North, West, East and South Jutland, Funen, Sealand, Lolland-Falster and Bornholm) and from all the surmunding countries (Sweden, Norway, The Brit ish Isles, Holland, Germany, and Poland). In case of a !imitation this is specially added after +. LITTERATUR Bankowska, Regina, 1959: Notes on the taxonomy of two European species of the genus Syrplws Fabr. (Diptera., Syrphidae). - Annales Zoologici, 18 p. 161- 168. vV arszawa. Bankowska, Regina, 1964: Studien iiber die paHiarktischen Arten der Gattung Sphaerophoria. St. Farg et Serv. (Diptera, Syrphidae). - Annales Zoologici. 22 p. 285-353. Warszawa. Coe, R. L., 1953: Handbooks for the Identification of British Insects. Vol. 10. Part l, Diptera Syrphidae. 98 pp. - London. Dahl, Richard G:son, 1966: Dipterologiska anteckningar II. - Entomol. Tidsk. 87 p. l21-123. Findal, J. Kr., 1934-35: Læsø. - Flora og Fauna. 40 p. 137-152, 41 p. 17-32 og p. 129-152. Lundbeck, William, 1916: Diptera Danica. V. Syrphidae p. 18-603. - Copenhagen. 168 Lyneborg, Leif, 1965: 9. Diptera: Brachycera & Cyclorrhapha - Fluer. I Han sted-Reservatets Entomologi. - Entomol. Medd. 30 p. 201-262. Pedersen, E. Torp, 1964: Syrphidefaunaen i Aulum Sogn i Vestjylland. - Flora og Fauna. 70 p. 101-128. Ringdahl, 0., 1935: Fyndarter for sydsvenska Diptera. - Entomol. Tidsk. 56 p. 201-203. Sack, Pius, 1935: EristaUs germanica eine neue deutsche Syrphide. - Verh. Ver. naturw. Heimatf. Hamburg. 24 p. 160-163. Soot-Ryen, T., 1946: Scæva arcuata Fallen 1817. - Entomol. Tidskr. 67 p. 195-197. Stackelberg, A.A., 1965: Neues iiber die Dipterenfauna des Leningrad Gebiets. - Latvijas Entomologs, 10 p. 61-71. Vockeroth, J. R., 1963: The Specific Status of Sphaeroplwria taeniata (Meig.) (Dipt., Syrphidae). - Entomol. Month. Mag. 99 p. 32-33. Anmeldelser T. Lem·ing, H. A. Hoppe & O. J. Schmid: Marine Algae. A Sttrvey of Research and Utilization. 421 sider. 16 tavler med i alt 43 sorthvide fotos. 76 figurer i tek sten. Pris DM 140,00. Cram, de Gruyter & Co. Hamburg 1969. Som undertitlen antyder, har denne bog et dobbelt formål. Dels skal den give videnskabsmænd, der arbejder med marin plantevækst, en oversigt over de større havalger og deres livsforhold, dels skal den tjene som håndbog for dem, der gør praktisk brug af algerne, f.eks. til fremstilling af råprodukter til fødemiddel industrien. I sidstnævnte forbindelse kan som kuriosum nævnes, at af de fire fir maer, der hver har en halvsides annonce for algeprodukter bag i bogen, er de to danske foretagender. Bogens første afsnit handler om havets vegetation - specielt den benthiske - med en meget grundig gennemgang af miljøfaktorerne. Dernæst gennemgås de forskellige algegrupper taxonomisk. Disse to teoretiske afsnit, der fylder 125 si der, efterfølges af de mere praktisk betonede afsnit: marine alger som råmateri aler; handelsprodukter; andre produkter. Under sidstnævnte overskrift omtales bl.a. vitaminer, antibiotika og farvestoffer, der kan udvindes af visse alger. Efter hvert afsnit følger en større eller mindre litteraturliste over det specielt behand lede emne, og bogen afsluttes med en oversigt over mere generel litteratur om alger og deres anvendelse. Desuden findes et taxonomisk register og et emne register. Både i de teoretiske afsnit og i de praktiske kan der hentes så mange interessante og nyttige oplysninger, at bogen må anbefales til alle, der af en eller anden grund, f.eks. til undervisningsformål, har interesse for marin plantevækst. E. N. Lars Hagennan: Marina djur l. 260 sider. 490 figurer. Natur och Kultur. Stodc holm 1969. I serien »Faltfauna«, hvis første bind om insekter tidligere er omtalt i »Flora og Fauna«, er nu udkommet et bind om marine dyr. Det er opbygget omtrent som insektbindet og begynder som dette med nogle almene kapitler: Klassifice Iing. Introduktion til marinbiologien. Marinbiologiske arbejdsmetoder. Ordliste over norske og danske navne. - Især skal den korte, men udmærkede introduk tion til marinbiologien fremhæves. På de følgende sider (21-26) er der en række habitusbilleder af karakteristiske arter inelen for de forskellige større grupper be regnet til en første orientering i det indsamlede materiale. For hver af grupperne følger der nu bestemmelsestabeller til slægt og i de fleste tilfælde også til art. Bestemmelsen lettes af de mange detailtegninger, og det kan også være en hjælp, at der for hver omtalt art angives, på hvilken bundtype og i hvilken dybde arten lever. Krebsdyr, blødelyr og lavere organismer (svampe, polypdyr m.v.) omtales ikke i det foreliggende bind, men vil blive behandlet særskilt. Bogen er også brugbar her i landet. E. N. 169 Adventivfloraen i distr. 40 og 41 i årene 1951-1968 Af Egede Jensen og Evald Larsen (Soro) (Ringsted) Når man ved grundige undersøgelser vil prøve at danne sig et så fuldstændigt billede som muligt af en egns flora, vil der ret hurtigt i dette billede dukke arter op, som virker forstyrrende i helhedsind trykket. De virker som fremmedelementer, der vanskeligt lader sig indpasse i balancen - forstyrrende faktorer i et ellers godt sammen tømret samfund. Det er disse arter, der almindeligvis benævnes som anthmpokore, d.v.s. indslæbte og indførte arter. (Rikli 1904.) Undertiden kan det være meget vanskeligt eller endog umuligt at afgøre, om en art er anthropokor eller spontan, hjemmehørende. Det te gælder specielt det store antal arter, som er blevet indslæbt på et tidligt tidspunkt, og som bl.a. takket være deres lange tilstedeværelse har kunnet nå at naturalisere sig. Man kalder sådanne arter arkæofy te1', og de udgør en væsentlig bestanddel af vort markukrudt Når en til denne gruppe hørende art træffes på en ruderatplads i dag, er det selvfølgelig svært at afgøre, om den stammer fra et hjemligt sam fund; men den vil ofte være en nyindslæbning, hvilleet kan vise sig ved, at den på forskellig måde afviger i type fra den naturaliserede. Også nogle af de i nyere tid indslæbte arter er det lykkedes at få fodfæste, at naturalisere sig. De betegnes af Rilcli som epoilwfyter. Det er imidlertid kun et forsvindende lille antal af samtlige adventive arter, dette lykkes for. For de fleste gælder det, at de er kommet under så ugunstige klimaforhold og vækstvilkår, at deres optræden bliver af kort varighed, og de betegnes ofte som passanter, efemero fyte1'. Når der som her er tale om ruderat- eller lossepladser, vil det yderligere være nødvendigt at omtale en ret stor gruppe arter, som på et eller andet tidspunkt har været under kultur, og som er und sluppet herfra - f.eks. med haveaffald. Blandt disse vil navnlig arter med kraftig vegetativ formering have en chance for at kunne koloni sere på ruderatpladsernes ældre afsnit. Man er begyndt at opstille ruderatarterne i forskellige samfund, som benævnes ud fra de mest karakteristiske arter (Braun-Blanquet 1951). 'Etforsøg på at finde frem til sådanne smågrupper på de plad ser, som skal gennemgås i det følgende, vil efter vor opfattelse ikke tjene noget formål; dertil er sammensætningen alt for tilfældig. På et mindre område kan man nok finde en del arter, som f.eks. har det tilfælles, at de stammer fra afrensning af fuglebure, og de vil i et år være arter, som har hjemme i et område af f.eks. Mellemøsten, medens de et andet år eller på en anden plads vil vise sig at stamme fra et andet sted, afhængigt af importmulighederne. Noget anderle des stiller forholdene sig, når der er tale om en oplagsplads ved en 170 Fig. l. Kort over de vigtigste ruderatpladser i distrikt 40 og 41. virksomhed, som har import fra bestemte områder. Derfor medtages i det følgende en floraliste fra korkfabrikken i Pedersborg ved Sorø. For en florist vil mange arter på vore ruderatpladser være af stor interesse, for det første ved deres mere eller mindre umotiverede fo rekomst, og for det andet fordi de ofte kan være yderst spændende at bestemme; de er i mange tilfælde ikke optaget i de danske eks kursionsfloraer, og ikke sjældent viser det sig at være arter, der al drig er bemærket i Danmark før. I sådanne tilfælde er det rart, at man altid møder stor hjælpsomhed fra Botanisk Museums side. Notater om sådanne nye anthropokore arter kan senere få indvan dringshistorisk betydning, og derfor bør de ikke forbigås af florister ne, hvilket vist ofte har været tilfældet. Der findes ganske vist spredt i den danske botaniske litteratur en mængde oplysninger med årstal for førstefund i Danmark etc., og for en del arters vedkommende fo religger også indvandringshistorien fuldt oplyst. Talrige oplysninger af denne art er at hente i beretningerne fra den topografisk-botani ske undersøgelse, som er fremkommet i Botanisk Tidsskrift. Heri kommer der ligeledes med mellemrum lister over a·rter, der har væ ret indsendt til kontrol. Nævnes kan f.eks. Alfred Hansens lister over adventivarter i Danmark Derimod findes der kun meget få artikler med større floralister fra bestemte lokaliteter, hvor der er lagt særlig vægt på ruderatfloraen. Af interesse for det sjællandske område kan f.eks. nævnes følgende artikler: »Søndersøens vegetation« (H. Mortensen 1868) samt en ræk ke artikler om samme lokalitet sluttende med »Søndersøens plante- 171 verden før og nu« (M. Thomberg 1967), i hvilken man kan finde en litteraturfortegnelse. Nævnes må endvidere to lokaliteter undersøgt af Svend Andersen: Gentofte kommunes fyldplads (Sv. Andersen 1940) og »En solsikkeflora ved Københavns havn« (Sv. Andersen 1941). Det turde derfor have en vis interesse at følge adventivfloraen in den for et begrænset åremål på nogle forholdsvis få lokaliteter, hvil ket netop er hensigten med dette arbejde. For overskuelighedens skyld har vi valgt perioden fra 1951 til 1968 og begrænser de gen nemgåede områder til de største og vigtigste lossepladser i distrikter ne 40 og 41, nemlig Næstved, Skælskør, Korsør, Slagelse, Sorø, Ring sted, Haslev og Køge. Endvidere er der især i de sidste år gjort nota ter fra følgende mindre pladser, som her opføres i alfabetisk orden og med det nummer, med hvilket de er opført under »andre pladser« i tabel l: l Borup, 2 Bøgede ved Kværkeby, 3 Fuglebjerg, 4 Glumsø, 5 Herfølge, 6 Jersie, 7 Lynge-Eskildstrup s.f. Sorø, 8 Omø, 9 Rødeng nær Sorø, 10 Terslev ved Haslev, 11 Tune, 12 Vester Egede og 13 Viby s.f. Roskilde. Endelig bringes nogle notater om indslæbninger til havnepladser, især til Køge (Kø), men desuden til Skælskør (Sk), Korsør (Ko) og Næstved (Næ). Det kunne forventes, at artslisterne fra havne ville blive fyldigere, men når det ikke er tilfældet, skyldes det i høj grad, at moderne havne ikke byder vildfloraen mange muligheder, idet store områder er asfalterede, og resten er behandlet med sprøjtemid ler. Floralisten fra Pedersborg viser et udmærket eksempel på en ad ventivflora, der er indslæbt fra et bestemt geografisk område: de vestlige Middelhavslande. I de to T. B. U.-distrikter, som undesøgeisen omfatter, vil der selv følgelig findes adskillige andre, mindre ruderatpladser, idet jo prak tisk taget enhver landsby kan opvise flere affaldspladser i form af grusgrave, mergelgrave eller mosehuller under opfyldning. Endvide re vil der findes ruderater omkring gårde, hønserier, fabriksvirksom heder, jernbaner etc., og mange adventivarter dukker iøvrigt op på de mærkeligste steder. En nærmere omtale af fund fra alle disse lo kaliteter falder uden for den ovenfor afstukne ramme og må vente til en anden gang. Det er os magtpåliggende at fastslå, at floralisterne ikke gør krav på fuldstændighed, idet kun fund gjort af denne artikels forfattere er medtaget. En fuldstændiggørelse ville kræve et stort arbejde med gennemgang af litteraturen og ville desuden udstrække fundangivel serne over et længere åremål, og herved vil noget af ideen i denne artikel gå tabt - nemlig at vise, hvad der indslæbes og forvildes i vor tid. LOSSEPLADSER OG HAVNEOMRÅDER Tre af de undersøgte pladser har det tilfælles, at affaldet aflæsses langs en kyststrækning. Det gælder pladsen i Korsør, hvor man ud nytter en skrænt ind mod Korsør Nor mellem byen og Magleø. Næst- 172 v eds losseplads ligger på Y dernæs i Karrebæk Fjord og Køges langs kysten nord for byen. De øvrige er indlandspladser. I Skælskør og Ringsted udfyldes naturlige lavninger, medens man i Slagelse, Sorø og Haslev udnytter gamle ler- og grusgrave. Det er ganske ejendommeligt at lægge mærke til, hvorledes mulig hederne for nyfund svinger fra år til år og fra plads til plads. Nogle år gøres det ene interessante fund efter det andet, medens andre år kan være meget magre. Bedst er de år, da sommeren er både varm og fugtig mod slutningen. Forøvrigt er det i de senere år blevet svæ rere at finde nyt, idet vedligeholdelsesbestemmelserne overholdes nøjere: udkørt materiale dækkes med strandsand, grus eller jord fra grundudgravninger. Sanddækningen i Slagelse har således tilført pladsen en mindre strandflora bestående af Ammophila arenaria, Atriplex calotheca, Gakile maritima, Phlewn arenarium, Rumex ma ritimus og Suaeda maritima. Fra grusdækning stammer Galeapsis ladanum. Nogle steder vil man kunne finde knuste materialer, der kun dæk kes af et tyndt lag sand, og her vil den opståede gæringsvarme i høj grad medvirke til udviklingen af en frodig sensommerflora med syd lige arter, som først kan bestemmes, når de kommer til blomstring helt hen i oktober. Dette er f.eks. tilfældet med pladsen i Slagelse, og det er da også herfra, de fleste arter er noteret. Helt anderledes tilfældig bliver vegetationen på de skråninger, som affaldet danner, idet bunden her er noget af det uroligste, man kan forestille sig, i retning af voksepladser. Efterhånden som en rand rykker udad, vil der langs den inderste del af jordpåfyldningen opstå et mere stabilt samfund, der for en væsentlig del består af alminde lige græsarter, bynke, tidsler etc., men der kan dog ofte findes en del stauder. Haveplanter må nødvendigvis udgøre en stor procentdel af pladsernes »inventar«. I den efterfølgende tabel l vil de enkelte arters hyppighed kunne aflæses direkte, og man vil herigennem let kunne danne sig et bille de af pladsernes faste tilbehør og af de mere sjældne indslæbninger, hvilket måske kunne finde anvendelse ved udvælgelse af de arter, der burde medtages i kommende arnredigeringer af danske floravær ker. I tabel l betegner o en haveflygtning, medens et X betegner en adventivart - herunder også arter fra anden kulturbund. Et + står for naturaliserede arter, som er hyppige på ruderatpladser. I nogle tilfælde vil det være umuligt at afgøre, om en art bør have det ene eller det andet tegn, og der er derfor undertiden anvendt et y for adventiv-haveflygtning eller et z for kombinationen adventiv-natura liseret art. Arter med tilføjet årstal var på det pågældende tidspunkt førstefund for landet. Nomenklaturen følger, hvor det har været muligt, N. Hylander: Forteckning over Nordens Vaxter, Lund 1955. 173 Tabel l Planteliste fra lossepladser og håvneområder. Med hensyn til tal og forkortelser henvises til teksten. k "d IS> ., "d ., V> k � k > ., ., V> IS> 2V> lll ., lll � H V> .GV> V> Ol bO � .... bO IS> bO > "d "d ru ol k ol ol æ � o o . s � IS> � z (f) � U) (f) p:; ::c: � ::c: < P.. Colchicaceae: Colchicwn autumnale L. o o Convallariaceae: As-paragus officinalis L. o o o Gramineae: Agropyron cristatum (L.) Gaertn. m. var. x Alopecurus myasuroides Huds. z z z z z Apera spica-venti (L.) PB. + + + + + + Avena fatua L. x x x x x x x x 6,11 Avena satlva L. x x x x x x x x alle Avena sativa var. contraeta (Neilr.) Thell. x x x 2 Avena sterilis L. ssp. ludoviciana (Durieu) G. et M. x x Avena sterilis ssp. macrocarpa Briq. x x Avena strigosa Schreb. x x Baldingem arundinacea (L.) Dum. f. picta L. o o o o 2,6,8,13 Brachiaria platyphylla (Griseb.) Nash 1964 x Briza maxima L. o Bromus arvensis L. + + + + 7 Bromus catharticus Vahl o o o 5,7,9 Bromus commutatus Schrad. z z 8 Bromus erectus Huds. z z Bromus inermis Leyss. z z Bromus macrostacltys Desf. f. lanuglnosus (Poir.) Boiss. o o o o o Bromus madrUensis L. x x Bromus rigidus Roth . Kø Bromus secalinus L. x Bromus sterilis L. z z z z z z z z Bromus tectorum L. z z Cynodon dactylon (L.) Pers. x x Cynosurus echinatus L. x Digitaria sanguinaZis (L.) Scop. x x x x 3 Echinochloa colona (L.) Link x x x Echinochloa cnts-galli (L.) PB. incl. var. x x x x x x x x 3,9 Eleusine floccifolia (Forsk.) Spr. 1967 x Eleusine indica (L.) Gaertn. x 174 Elymtts canadensis L. y 11 Elymus virginicus L. y Eragrostis megastachya (Koel.) Link x EmgrosUs pooides PB. x Emgmstis tef (Zucc.) Tratter x Festuca rubra L. var. commutata Gaud. X x x Hordettm distichum L. x x x x x x x x 6,13 HordeU1n jubatu.m L. y y y y y y y y 5,7,11 Hordeum marimtm Huds. var. gussoneanum (Pari.) Hyl. x X Sk Hordernn murinum L. z z z z z z Hordeum vulgare L. x x x x x x x x 11,13 Lagu·rus ovatus L. o LoUU1n multiflontm Lam. ssp. gaudinii (Pari.) Sch. et K. x x Lolium perenne L. var. orgyiale Dcill. x x Lolium temulentum L. x x x x x Panicum capillare L. x x Panicum laevifolium Hack. x Panicum miliaceum L. x x x x x x x x 2,3,5,6,7,9 Phalaris brachystachys Link x Phalaris eanariensis L. x x x x x x x x alle Plwlaris minor Retz. x x x Phalaris pamdoxa L. x x x x Phalaris paradoxa var. praemorsa Coss. et Dur. x Phalaris tmncata Guss. x x x Phleum pratense L. zzzzzzzz Poa palustris L. x x Polypogon monspeliensis (L.) Desf. Lillevang Secale cereale L. x x x x x x x x alle Setaria geniculata (Lam.) PB. x Setm·ia glauca (L.) PB. x x x x x Setm·ia italica (L.) PB. x x x x x x x x 7,9,10,13 Setaria verticillata (L.) PB. x x x Setaria viriclis (L.) PB. incl. var. major (Gaud.) Posp. x x x x x x x x 6,9 Sorghum halepense (L.) Pers. x x x x x 9 Sorghum vulgare Pers. x x x Trit-icrtm aestivum L. x x x x x x x x 3,4,6,7,8,11,13 Triticum spelta L. x x x Trit-icum turgidum L. x x x x x x x 175 '"1:l .... Q) '"1:lQ) .... Q) .... V) ..... > Q) tSl Q) Q) .cV) � V) Q) Q) .... bl) tSl �n Æ bl) &i CIS .... CIS� -d>:l .-d CIS æ ..!< o o .s � tSl z U) � en U) p:< :r:: � :r:: ..:: P. Urochloa panicoides PB. 1958 :\ Vttlpia myurus (L.) C. C. Gmel. Kø Zea mays L. x x x x x x Iridaceae: Iris germanica L. o o o 1,3,10,11,13 Tritania crocosmiiflora Voss o o l Liliaceae: Alliu.m cepa L. o o 4,6,8 Allru.·m schoenoprasum L. o o o o o o 1,8,11 Asphadelus sp. Kø Hemerocallis fulva L. o o 5,12 Ornitlwgalum nutans L. 8 Omithogalmn u.mbellatmn L. o o 9 Palmae: Phoenix dactyli.fera L. x x x x x Aizoaceae: Aptenia cordifolia (L. fil.) Schwant. o Tetragonia tetmgonoides (Pall.) Ktze. o o 10 Amaranthaceae: Amara.nthus alhus L. x x x x Amaranthus eauelatus L. o o o o o 5 Ama-ranthus deflexus L. x Amaranthus gmcilis Desf. x Amaranthus gmeci.zans L. var. graecizans x x Amaranthus graeciazans var. sil-vestTis (Vill.) Asch. x x Amara.nthus hybridus L. m. var. x x x x x Kø Amaranthus qu-itensis H. B. K. x x x Kø Amaranthus retmflexus L. x x x x x x x 9 Amara.nthus standleyanus Parodi x x Anacardiaceae: Rhus typhina L. 11 Araliaceae: Hedera helix L. o Balsaminaceae: I1npatiens glandulifera. Royle o o o o o 1,6,9,10,13 Impatiens parviflora. DC. x x x Ko 1,2,8,11 Cannabaceae: Cannabis satiua L. x x x x x x x x 1,5,6,9 Httmulus lu.pulus L. z z z z Caryophyllaceae: Agrostemma githago L. z z z 176 ... '"d tSl Il) '"d ... Il) � ...... ,Il) ....,> "' > Il) ...Il) Il) "' "' tSl"' � ... bn tSl bn �"' Il) ... bn � '"d1::: '"d 1\l i� o os o .s os tSl os os z U) � U) U) p:: ::r: � ::r: <"a Cerasti.um biebersteinii. DC. o o Cerastimn tomentosum L. o o o o o 6,8 Dianthus barbatus L. o o o o o 8 Gypsophila elegans M. B. o Gypsophila pilosa Huds. x Gypsophila viscosa Murr. o Kohlmuschia prolifera (L.) Kunth Kø Lyclmis chalcedonica L. o o LyeTmis coronaria (L.) Desr. o o 5 Silene caeli-rosa (L.) A. Br. o Silene gallica L. x x Kø Silene noctiflora L. + + + + + + + + alm. Vaccaria pymmidata Med. y y y Chenopodiaceae: Atriplex calotheca (Rafn) Fr. x + 6 Atriplex hortensis L. ssp. hortensis o o o o o o Næ Atri.plex hortensis ssp. nitens (Schkuhr) Po ns o o o o Atriplex litaralis L. mf. serrata (Huds.) x Atriplex suberecta Verdoorn. 1963 x Axyris amamnthoides L. x Beta vulgaris L. forsk. var. o o o o Chenopodiu.m album L. z z z z z z z z alle Chenopocliu.m berlanclieri Moq. ssp. zsclwckei (Murr) Zobel x x Chenopocli.um ficifolium Smith x x Chenopodiu.m. foliosum Asch. x Chenopodi.um glaucum L. + + + + + + + 1,9 Chenopodiu.m hi.rcimt:m Schrad. x x x Chenopodium hybridtt.m L. + + + + + + + + 5 Chenopodimn hybriclum f. paeskei Asch. et Gr. x x Chenopodiu.m mumle L. z z z z z z z z 8 Chenopodimn opulifoliu.m Schrad. x x Chenopodium polyspermum L. + + + + + + 5,6,9 Chenopodhtm pratericola Rydb. x x x Chenopodimn probstii. Aell. x x x Chenopodiu.m 1·ubru.m L. + + + + + + + + 6,11 Chenopodi.u.m strictu.m Roth x Chenopodium suecicum Murr. x x Kocl1ia scoparia (L.) Schrad. ssp. densiflom (Turcz.) Aell. x 177 '"O .... '"O 178 "d .... 1$) Q) "d .... Q);> � .... � 2U) ;> Q) Q) ..... 1$) Q) ....Q) U) U) bJ) 1$) bJ) �U) bJ)Q) "'"' � "' .... "' �"' (Il i� o o .s 1$) z en � U) en � ::t: � ::r: .;J-å Lepidiu.m perfoliatu.m L. x Lepidittm mderale L. /< x x x x x 13 Lepidiwn satiuum L. o o o o o o 9 Lepidiwn virginieu-m L. x Lobularia maritima (L.) Desv. o o o Luna-ria annua L. o o o 2,8,9,13 Mattlliola. incana (L.) R. Br. o Myagrum perfoliatum L. x x Neslia ·panieulata (L.) Desv. x Kø Raplwn.us sati-vus L. o o o o o o o o 3,6,9,10,13 Rapistnnn rugosu.m (L.) All. ssp. li.n.neatt:m. R. et F. x Rapistrttm mgosum ssp. arientale (L.) R. et F. x x x x Rapistntm ·wgoswn ssp. rugostfin x x Rorippa islandiea (Oeder) Borb. x Rorippa siluestris (L.) Bess. x x x x 11 Sinapis alba L. x x x x x x x x 3,11 Sinapis amensis L. var. orientalis (L.) Koch et Ziz. z z z z z 2,8 Sinapis aruensis var. schkuhriana (Rchb.) Hagenb. x x Sisymbrium altissimum L. x x x x x Kø 6 S·isymbrium -i:rio L. x S·isymbrium loeseli.i L. x x Sisymbri.um. offieinale (L.) Scop. var. leioearpwn DC. + + + + + + + + alle Sisymbri.ttm arientale L. x x x x x x Kø 13 Euphorbiaceae: Euphorbia eyparissias L. o o u Eu.phorbia. esula L. o Ett.phorbia exigua L. x x Euphorbia lathyris L. o 5,9 Mereuriolis annua L. x Fagaceae: Castanea sativa Mil!. o Fumariaceae: Corydalis ltttea (L.) DC. o o 3,11 Corydalis solida (L.) Sw. o 8 Fmnaria muralis Sond. 8 Geraniaceae: Geranium iberieu.m Cav. o 179 '"O ... '"O Geranium macrorrhizum L. o Gerani.um pratense L. o 3,11 Geranium sangu.i.neu.m. L. o 8 Linaceae: Liml'm usitatissim.um L. x x x x x x 9 Malvaceae: Abutilon theophrasti Med. x x x x x Kø Althaea rosea (L.) Cav. o o o o o o o 1,7,8,9,11,13 Hibiscus trionu.m L. x Malva alcea L. o o Malva moschata L. y y y 11 Malva negleeta Wallr. + + + + + + + + Malva pa1'Vi.flora L. x Malva pusilla Sm. et Sow. + + Ma�va silvestris L. + + + + + + + + alm. Malva verticillata L. x Oenotheraceae: Clarkia elegans Dougl. o Epilobiu.m adnatwn Gris. x x x Oenothera biennis L. o o o o Oenothera erythrosepala Borb. o o o o o o 6,10 Oenothera muricata L. x Kø Oxalidaceae: O:wlis cornicula.ta. L. var. atropwpurea. van H. o Papaveraceae: Chelicloniu.m majus L. + + + + + 1,8 Chelidonitt.m majus f. pleni.floru.m Chri. o Eschscholtzia califomica· Cham. o o o Papaver nudicaule L. o Papaver rhoeas L. med. var. o o o o o Papaver somniferum L. med var. o o o o o o o o 3,5,10,13 Papilionaceae: Camgana arborescens L. o Galega officinalis L. o Labu.mum alpinum (Mil!.) Bercht. et Pres!. o 4,11 Labumum anagyroides Med. o o o Lathyrus aphaca. L. x x Lat.hyrus latifolius L. o o o o o o 11 Lathyrus odoratus L. o Lupinus luteus L. 8 180 '"d .... '"d Q) ISl :;; ;> Q) Q).... ,..,. ISl.... E Q) .c v Q) .... V> V> bil ISl g'n bil '"d � .... "*"' "'� '""d"' æ ,..,.� o � o .s ISl >:i z en ;,<: en en p:< � ;,<: ::r: <:P. Lupinus polyphyllus Lindi. o o o o 6,11 Medicago arabica (L.) All. x Medicago falcata L. x Kø Medicago falcata X satioa x x Kø Medicago mini·ma L. var ·recta (Desf.) Bum. Kø Medicago polymorplw L. x x Kø Melilatus alba Desr. + + + + + + + + 11 Melilatus altissima Thuill. + + + + 11 Melilatus indica All. x x x Kø Melilatus officinal-is (L.) Lam. + + + + + + 11 Pisum aroense L. x x x Pisum satiuum. L. o o o o o o o o alm. Tri.foliwn elegans Savi x Trifolium hybridum L. z z z z z z z z Tt·i.folium pratense L. z z z z z z z z Trifolium repens L. z z z z z z z z Vicia dasycarpa Ten. x x x Vicia faba L. x x x x 3 Vicia satioa L. x x x x x 6,11 Phytolaccaceae: Phytolacca decandra L. o o o o o o o o 3,4,13 Polygonaceae: Fagopyrum esculentmn Moench y y 6,9 Polygonum arenariwn vV . et K. x x Polygonrun baldsclwanicu.m Regel o 11 Polygonrun bistorta L. 12 Polygonum cuspidatum. S. et Z. o o o 1,3,5,6,8,9,12 Polygonum kitaibel-imwm Sadl. x x Polygomon lapathi.fol-ium L. ssp. syringifolia Dans. x x x x x Polygonum pulchellwn Lois. x Polygonwn sachalinense F. Schmidt o Rheum rhaponticum L. o o o o o 3,4,9,11,12 Rumex domesticus Hartm. x x x x Rumex mariti-mus L. x Rumex stenophyllus Led. x Rtunex triangulivalois (Dans.) Rech. x Portulacaceae: Portulaca olemcea L. y y y Ranunculaceae: Aquilegia vulgaris L. o o o o o o o o 3,6 181 '1j .... '1j 182 '"d ... '"d Q) IS> Q) ... ;> ,..!< ... � ..., ;> Q) Q) Q) ..., IS> v Q) "' bO IS> bh .2 bO � ... "' � �� Bl �,..!< o � o .s "' IS> "' s:: "' z (/) ;:.: (/) (/) p:; :r: � :r: <"a Astra.ntia major L. o 11 Bu.pleurum rotu.ndi.fol-ium L. x Caru.m caroi L. cult. o o Coniwn maculat·mn L. + + + + 2,8 Coriandrum satioum L. y Eryngium planum L. o Heracleum mantegazzianum Somm. et Lev. o o o o o o 1,3,4,5,6,9,11 Leoisticum officinale Koch o Myrrl1is odarata (L.) Scop. o o 3 Pastinaca sativa L. + + + + + + + + 2,4,6,8,10,11 Petroselimtm. crispmn (Mil!.) Airy-Shaw o o o o o 3,11 Pimpinelia anisu.m L. y Toril-is nodosa (L.) Gaertn. x Urticaceae: Parietaria judaica L. o o 8,12 Violaceae: Viola hybrida hort. o o o o o 3,5,6,8,11 Vitaceae: Parthenocissus vitacea Hitchc. o o o 1,3,4,7,11 Vitis vinifem L. o o o 10,13 Apocynaceae: Vinca major L. o Vinca minor L. 3 Boraginaceae: Anclwsa azm·ea Mil!. o Bora.go officinal-is L. o o Bmnnera. macraphyl/a (Adam) J ohnst. o Cynoglossmn amabile Stapf. et Dmmm. o Cynoglossttm off·icinale L. + + + Echium lycopsis L. 10 Uthosperm.u.m amense L. + + + + 4,9 Pentaglottis sempeJ'l)irellS (L.) Tausch o 12 Symphytum caucasicum M. B. 12 Campanulaceae: Campænu/a medium L. o o 11 Caprifoliaceae: Lonicem tatarica L. o Sambucus nigra L. o o o o o o o o 3,4,10,11 Symphoricarpos rioularis Suksd. o 11 183 '"O .... '"O dl G> ...... !<: .... 1h ;> dl 2"' i1) dl dl �"' Ol bO - dl >l � �.... bO G> bO ol .... >l "' ol;> �.-d æ ..!<:æ o ·� ol G> s:: "' z Ul � U) c55 p:; ::r: � ::r: -< P.. Compositae: Achillea millefoUum L. Rødblomsh·ede haveformer o 6 Achillea ptannica L. fl. pi . o o o 6,8 Ageratum houstonianum Mil!. o Ambrosia artemisiifoUa L. x x x Kø 5 Ambrosia psilostachya DC. x Anæplwlis margari.tacea. (L.) B. et H. 6 Anthemis cotula L. z z Kø Anthemis tinctoria. L. y y y y y 6 Arctium minus (Hil!) Bernh. + + + + + Arctiwn tomentosum Mil!. + + + + + + Artemisia absinthium L. o o 8 Arte·misia dmcunculus L. o Artemisia vulgaris L. + + + + + + + + alm. Aster novae-angUae L. o o o 1,3,9 AsteT novi-belgii L. o 2,3,10 Aster salignus Willd. o o o o o o o 2,3,9,10,13 Bellis perennis L. fl. pl. o Calenelula officinaUs L. Forsk. former o o o o o o o o alm. Callisteplws ellinensis (L.) Nees. o o o o 7 Cm·duus leiophyllus Petrov. x Ca.rthamus tinctorhts L. x x x 6 Centa!l1'ea eyanus L. y y y y y 6,13 Centau-rea. diluta. Ait. x x x CentauTea ·m elitensis L. Kø Centau-rea montana L. o o o o 9 Centau.rea solsti.tialis L. x Clu-ysantlzenwm carinatmn Schousb. o Nyrup Cluysanthemum coronari.um L. o o o Chrysantlzemum lacust-re Bro t. o o o o o o 5,6,12 Chrysanthemum macrophyllum. W. et K. o Chrysanthenwm parthenium (L.) Bernh. o o o o o o o o 3,4,6 Chrysanthemum viscidohirsutum (Scott) Thell. o o Coreopsis tinctoria Nutt. o o o Cosmos bipinnatus Cav. o o o o o 7,8,9 Dahlia X cultomm Thors. et Reis. o o o 9 Doronicum pardalianches L. o o Echinops commutatus Jur. o Erigeran mmuus (L.) Pers. o o 4 E-rige ran canadensis L. z z z z z z z z alm. 184 '"d .... '"d "' Eupatorium purpmetl'm L. o Colinsaga ciliata (Raf.) Blake x x x x x x 1,2,3,6,8,11 Colinsaga paruiflora Cav. z z z z z 8,9 Cuizotia abyssinica (L. fil.) Coss. x x x x x x 3 Guizotia schim.peri Sch. et Bip. x x x x x x Heleni111n autu.-m.nale L. o o o 3,6,11 Helianthus antwus L. o o o o o o o 1,5,6,13 Heliantlws decapetalus L. o o o o Helianth11s rigidus (Cass.) Desf. o o o o o o o o 1,3,6,9,11 Helianthus tuberoslis L. o o 7,9 Helichrysum bracteatum (Vent.) Willd. o o Heliopsis helianthaides (L.) Sweet ssp. scabra (Dun.) Fischer o Helminthio echioides (L.) Gaertn. o o Hieraciwn aumntiacum L. o o o o 5,11 Jua xanthii.folia Nutt. x Lactuca satiua L. o o o o Lact'llca serriola L. x x x 11 Matricaria matrica.rioides (Bong.) Porter + + + + + + + + alm. M atricaria. recu.tita. L. x x x x x x x x 1,6,9 Onapardon acanthi11m. L. o o o o o o o 4,13 Rttdbeckia laciniata. L. o o o o o o 6,13 Rudbeckia nitida Nutt. 6 Senecia radiotus Koch x x x 4 Senecia niscoslis L. x x x x x x x 11 Silybu.m nwrimwm (L.) Gaertn. o o o Kø 13 Solidago canadensis L. o o o o o o o o 1,3,6,7,9,10,11 Sol.idago gigantea. Ait. o o o 6,9,10,11 Tagetes erecta L. o Tagetes pat11la L. o o o o o Tagetes tenuifolia Cav. o Tanacetwn nulgare L. var. crispum DC. o Telekia speciosa (Schreb.) Baumg. o o 3,12 Verbesina eneeliaides (Cav.) B. et H. x Xanthium italicum Moretti x Xnathi.u.m. spinoswn L. x x x Xanthium stru.mariu.m L. x Convolvulaceae: Calystegia sepium. (L.) R. Br. var. schizopetala Ostenf. y Calystegia silua.tica (Waldst.) Griseb. ssp pulchra Rothm. o 1,11 185 'O .... 'O Ipomoea hederacea (L) Jacq. 1960 y Kø Ipomoea purptu·ea Roth o o Cucmbitaceae: Bryonia alba L. x x x x Bryonia dioeca Jacq. 12 Oucumis sativus L. o o o o lO Cucurbita pepo L. o o o o o 9 Dipsacaceae: Dipsacus laci.niatus L. 1960 o Di.psasus silvestris Huds. o o o o o o 3,6,11,13 Dispacus strigosus Willd. o 11,13 Heliotropiaceae: HeUotropium eumpaeum L. x Hydrophyllaceae: Nemesia stnmwsa Benth. o PhaceUa tanacetifolia Benth. o o Labiatae: Ballota nigra L. + + + + + + + + alm. Dracoceplwlum parviflorum Nutt. x Lam:iu:m maculatum L. o Mentha gentllis L. l Mentha longifolia (L.) Huds. 9 Mentha spicata L. o o o Nepeta X faassinii Bergm. o o o o 8 Nepeta mussinii Spreng. o o Salvia honninum L. o o o 13 Sarvia nemorosa L. 13 Salvia reflexa Hornem. o o o Stachys arvensis L. x Lobeliaceae: Lobelia erinus L. o Loganiaceae: Buddleia davidii Franch. o Oleaceae: Syringa vulgaris L. o Plantaginaceae: Plantago coronopus L. ssp. commutata Pil g. x Plantago indica L. x x x x x x x 9 Polemoniaceae: Phlox paniculata L. o Polemonium coeruleum L. o o 186 '""d ... '""d j"' M '""d '""d ol .... � ol SJ � o o ol (S> ol >:: z U) ::.: Ul U) � ::r: ::.: ::r: -<'P Primulaceae: Anagallis femina Mil!. x Lysimachia nummularia L. o 13 Lysimachia punctata L. o o o o o o o 5,6,11 Rubiaceae: Asperula arvensis L. x Galirun aparine L. + + + + + + + + alm. Galium triconwtum Dandy x x x Scrophulariaceae: Antirrhinum majus L. o o o o o o 3 Cymbalm·ia mu.raUs G., M. et Soh. o o Digitalls purpurea L. o o Linaria bipartita (Vent.) Willd. o o Linaria genistifol/a (L.) Mill. x L·inaria maroccana Hook. f. o o o o Linaria reflexa Desf. Ko Linaria repens (L.) Mill. x Mimulus guttatus DC. o Scrophularia vernalis L. o Verbascum blattaria L. o Verbascum lychnitis L. o Verbascmn speciasum Schrad. 11,12 Verbascum thapsiforme Schrad. + + + + Verbascum virgatum With 1962 x Veronica filiformis Sm. + + + + 1,3 Veronica longifolia L. o o o 5,11 Solanaceae: Atropa belladonna L. o Datura ferox L. o o Datura stramonium L. o o o o o o o o 5,8,9 Datura stramoniu.m f. tat·ula A. BL o o o o o 9 Hyoscyamus niger L. + + + + 5,9 Nicandra physaloides (L.) Gaertn. o o Nicotiana rustica L. o Petunia hybrida Vilm. o o o Physalis alkekengi L. o o o 3 Schizantlws pinnatus R. et P. o Solanwn alatmn Moench. x Kø 13 Solanum luteum Mill. x Solanum lycopersicum L. o o o o o o o o alm. Solanu.m melongena L. o 187 'TJ ... 'TJ Solmwm. nigrum L. var chlorocarpum (Spenn.) Boiss z z z z 2,13 Solanum nigrum var. humile (Bernh.) Boiss. z Solanwn rostmtum Dun. x x x Solanum triflormn Nutt. Kø Solanum tuberosmn L. o o o o o o o o alm. PEDERSBORG KORKPLADS Floraen på korkpladsen ved Pedersborg er tidligere blevet be handlet i den botaniske litteratur. Allerede i 1954, tre år efter at vi var begyndt registreringen af den iridslæbte flora på pladsen, skrev K. Wiinstedt en artikel med titlen: Nogle indslæbte planter i Peders borg ved Sorø (Wiinstedt 1954). I 1963 foretog Alfred Hansen en revision af det foreliggende ma teriale, hvilket resulterede i en publikation i Bot. Tids. under »Flm·i stiske meddelelser«: »Korkpladsen« ved Pedersborg, Sorø, 1951-1963 (Jensen, Egede og Hansen, Alfr. 1964). Samtlige fund indtil da med toges i artiklen. Fra 1963-1968 er interessante nyfund gjort, og floralisten indtil i dag er anført nedenfor. Denne floraliste indgår som et naturligt ka pitel i denne artikel om adventivfloraen i distrikterne 40 og 41, da samtlige i listen anførte arter er fundet af artildens forfattere. Bestemmelsen af de på pladsen fundne planter har ofte været van skelig, selv om det forhold, at arterne alle stammer fra det mediter rane floraområde, har lettet bestemmelsen; men adskillige er kun fundet en enkelt gang og undertiden i meget unge eller på anden måde »ufuldkomne« eksemplarer, og uden Botanisk Museums bi stand ville udarbejdelsen af listen have været en håbløs opgave. Fle re af bestemmelserne må altså på grund af ringe bestemmelsesmate riale tages med forbehold, hvilket også tydeligt fremgår af listen, hvor disse arter er markeret med cf. Ikke alle årene har været lige givende. De fleste fund stammer ganske naturligt fra de første tre år, men også 1964 og 1966 viser et stort antal nyfund, hvilket kunne tyde på, at muligheden for forøgel se af den interessante floraliste kan fortsætte. Mange af de i listen anførte arter er nye for den danske flora, og dette er markeret ved anførelse af årstallet for førstefund. Der har iøvrigt været en væsentlig stigning i artsantallet I artiklen fra 1954 nævnes 64 arter; artiklen fra 1964 anfører 145, medens nedenstående tabel 2 indeholder 229 fund. 188 For tilladelse til at færdes på korkpladsen skylder vi direktør Just Hansen, »AIS Teknisk Korkindustri«, stor tak, ligesom vi på det bed ste takker amanuensis Alfred Hansen, Universitetets Botaniske Mu seum, for bistand med hensyn til plantebestemmelserne og nomen klaturproblemer. Tabel 2 Planteliste fra Pedersborg korkplads. Polypodiaceae: Polypodium australe Fee 1963. Gramineae: Agrostis pallida DC. 1963. - Alopecurus myasuroides Huds. - Avena. strigosa. Schreb. - Briza minor L. 1953. - Bromus inennis Leyss. - B. madritensis L. - B. rigidt.ts Roth - B. sterilis L. - B. tectorum L. - Chaeturus fasciculatus Link 1953. - Cynosurus echinatus L. - Digitm·ia. sangu-inalis (L.) Scop. - Emgrostis pooides P. B. - Gastridium ventricosum (Gouan) Sch. et Thell. - Gaudinia fragi lis (L.) P. B. - Holcus setosus Trin. 1966. - Hordeum marinum Huds. var. gusso nea.num. (Pari.) Hyl. - H. mu.rinum L. - Lolium multifiarum Lam. ssp. gaudinii (Pari.) Sch. et Kell. - L. temttlentu.m L. - Lophochloa cristata. (L.) Hyl. - Moner ma. cyUndrica Coss. et Dur. - Panicu.m miliacemn L. - Phalaris brachystachys Link. - P. cmwt·iensis L. - P. pa.radoxa L. var. praemorsa Coss. et Dur. - Polypo gon monspeUensis (L.) Desf. - Seta.ria italica (L). P. B. - S. viridis (L.) P. B. var. wei.nmannii Heuff. - Trachynia distachya (L.) Link. - T·risetum ·panicettm (Lamk.) Pers. 1963. - Vulpia cilia.ta Link. - V. genietdata (L.) Link. 1964. - V. ligustica. (All.) Link. - V. megalum (Nutt.) Rydbg. - V. cf. membranacea (L.) Dum. - V. myurus (L.) C. C. Gmel. Amaranthaceae: Amaranthus alhus L. -A. blitoides S. Wats. - A. deflexrts L. - A. graecizans L. - A. hybridus L. - A. lividus L. - A. retroflexrts L. Caryophyllaceae: Corrigiola telephUfolia Pourv. - Gypsophila pilosa Huds. 1966. - Hemiaria. cilio lata Meld. 1953. - H. hirsuta L. - Kohlmuschia prolifera. (L.) Kuntl1. - K. velutina (Guss.) Rchb. 1964. - Loeflingia. micrantha (Boiss.) Reut. 1964. - Polycarpon te tra.phyllum L. - Silene behen L. 1958. - S. fuscata Link 1951. - S. gallica L. - Spergularia bocconei-i (Scheele) Fouc. ex Merino. - S. cf. nicaeensis Sarato. - S. cf. purpurea (Pers.) G. Don. f. - Vaccaria pyramidata Med. Chenopodiaceae: Chenopodium ambrosiaides L. - C. ficifolirun Sm. - C. nwltifidum L. 1959. - C. muutle L. - C. opulifolimn Schrad. - C. polyspermu.m L. var acutifolium (Sm.) J. Becker. - C. pratericola Rydb. - C. probsti-i Aell. - C. vulvaria. L. - Beta cf. macrocarpa. Guss. Crassulaceae: Umbilicus rupest-ris (Salisb.) Dandy 1963. Cruciferae: Barbarea intennedia. Bm·eau. - Brassica. tourneforti.i. Gouan. - Coronopus didymus (L.) Sm. 1953. - C. sqttamatus (Forsk.) Asch. - E-ruca sativa Mil!. - Erucastntm ga.Wcttm (Willd.) O. E. Schulz. - E. nastut·tii.folium (Pair.) O. E. Schulz. - Erysimum cheiranthoides L. - Hirschfeldia. ·incatw L. Lagr. Fors. - Lepidium t·uderale (L.) - Raphanr.ts mphanistntm L. Indslæbte former. - Rapistntm 1'1/gosmn (L.) All. ssp. linneanum (B. et R.) R. et F. - ssp. arientale (L.) R. et F. R. r. ssp. rugos111n. - Rynchosinapis erttcastrum. (L.) Dandy. - Rori.ppa islandica (Oeder) Borb. - Si sym.brium altissim.mn L. - S. irio L. - S. officinale L. Scop. - S. arientale L. 189 Euphorbiaceae: Euplwrbia clwmaesyee L. - E. cf. esula L. - E. exigua L. Fumariaceae: Fwnaria. muralis Sond. Linaceae: Li.num ttsitatissinw.m L. Lythraceae: Lythrum hyssopifolia. L. - L. juneeum Soland. Malvaceae: Lavatem trimestris L. - M. erispa L. - M. negleeta Wallr. - M. nieaeensis All. - M. parviflora. L. Papilionaceae: Astragalt1s hamosus L. 1956. - Biserrula pelecinus L. - Cytisus sp. - Lathyrus a.pacha L. - Lens culinaris Med. - Lotus hispidus Desf. 1963. - Lupinus luteus L. - Medicago aeuleata Gaertn. - M. orbicularis (L.) BartaL - M. polymorpha L. Forskellige former. - Melilottts i.ndica All. - Onanis pendula. Desf. - Omitho pus sativus Brot. - Seorpiurus murieatus L. 1953. - Trifolium. alexandrinum L. - T. a.ngustifoUttm L. - T. cherleri L. 1967. - T. echinatum Bieb. ssp. supinum (Savi) A. et G. - T. elegans Savi. - T. glomeratum L. - T. isthmoearptun Brot. 1964. - T. lappaeeu.m L. - T. Ugusticum Balb. 1968. - T. nigrescens Viv. - T. paWdum W. et K. - T. resu.pinatumL. - T. squarrosu.m L. - T. stellatu.m L. - T. subterra.neu.m L. 1953. - T. suffocatwn L. 1964. - T. tomentosu.m L. - Trigonella coerulea (L.) Ser. - Ulex cf. minor Roth. - Vicia. angustifolia L. Forskellige vari anter voksende på korkballerne. - V. bengalensis L. - V. dasyempa Ten. - V. hy brida. L. - V. lutea. L. - V. pa.nnonica Crantz. - V. peregrina L. 1952. Polygonaceae: Polygonwn arenari11m W. et K. - P. patulum M. B. - Rt1mex bucephalophorus L. Portulacaceae: Portulaca oleracea L. Ranunculaceae: Ranuneulus muricatus L. 1952. - MyosU1'tiS mi.ni11ws L. Resedaceae: Reseda odarata L. Rosaceae: Sangu.isorba minor Scop. cf. ssp. alveolosa Maire - ssp. minor - ssp. mu.rieata (Spach) Garns. Umbelliferae: Ammi majus L. - A. visnaga (L.) Lamk. - Bu.pleumm fonta.nesii Guss. - Corian dmm sativu.m L. - Foeniculum officinale All. - Scandix pecten-vene·ris L. Urticaceae: Parietmia judaiea L. - Urtiea membranacea. Poir. 1956. Zygophyllaceae: Tribulus terrestris L. Boraginaceae: Echium lycopsis L. 190 Camanulaceae: Campanula dichotoma L. - C. patula L. - Legousia speculum-veneris (L.) Sch. et Th. Compositae: Achillea millefoU.um L. ssp. pannonica (Scheele) Hayek. - Anacyclus clavatus Desf. 1964. - A. radiotus Lois. - Andryala. integrifolia L. 1953. - Anthem:is ru thenica M. B. - Cardttus pycnoceplwlus L. - C. cf. myriacantlws Dur. eller pte racanthus Dur. - Carlina racemosa L. 1964. - Carthamus oxyacanthus M. B. - Centau:rea. ca.lcitrapa L. - C. dilttta Ait. - C. meUtensis L. - C. cf. pomeliana Batt. eller tenuifolia Duf. - C. solst'iUalis L. - Chrysanthemwn myconis L. - Ci choriwn endivia L. - Conyza bonariensis (L.) Cronq. - Crepis negleeta L. - Evax pygmaea Brat. 1964. - Filago gallica L. 1963. - F. spathulata Pres!. 1954. - Gna.phalium. luteo-album L. - Guizotia schimperi Sch. et Bip. - Helminthia echioides (L.) Gaertn. - Lactuca senia/a L. med var. ·integ1·ifolia. Bogenh. - Leontodon nudicaul·is (L.) Banks et Lowe - Matricaria recutita. L. - Ormenis m-ixta. (L.) Dum. med ssp. aurea (Dur.) Batt. 1964. - Pulicaria arabica Cass. - Sco lymus hispanicus L. - Silybum '11W1'iamnn (L.) Gaertn. - Tagetes erecta L. - Talpis barbarta (L.) Gaertn. CucUl'bitaceae: Gitrullus vulgaris Schrad. Dipsacaceae: Cephalaria syriaca (L.) Schrad. Heliotropiaceae: Heliotropium europaeum L. Labiatae: Mentha pulegium L. - Salvia verticillata L. Plantaginaceae: Plantago coronopus L. ssp. commutatus (Guss.) Pilg. - P. indica L. - P. lagopus L. Primulaceae: Anagallis arvensis L. f. azurea. Hyl. - A. femina Mil!. - A. mone/li L. 1968. Rubiaceae: Asperula laeuigata L. 1956. - Galitnn tricomutum Dandy. Scrophulariaceae: Kickxia. spuria. (L.) Dum. - Linaria bipartita. (Vent.) Willd. - L. cf. filifolia. Lag. L. cf. heterophylla Desf. - L. cf. nwlti.pu.nctata (Brot.) Hoffmg. et Lk. - L. re flexa Desf. - L. cf. mticulata. Desf. - Misopates calycinum Lam. 1962. - Scro plwlaria balbisii. Hornem. Solanaceae: Atropa. belladonna L. - Datura. stmmonium L. - Solanu.m luteum Mil!. - S. ni gru·m. L. Indslæbte former. - S. saraclwides Sendtn. Valerianaceae: Fedia. cf. comucopiae (L.) Gaertn. - Valerianella cf. eriocarpa. Desv. Verbenaceae: Verbena supina. L. 191 LITTERATUR Abrams, Leroy, 1955: III. Flora of the Pacific States. - Stanford, California. Andersen, Sv., 1940: Gentofte kommunes fyldplads v. Ørnegården.-Fl. og F. 46. Andersen, Sv., 1941: En solsikkeflora ved Københavns havn. - Fl. og F. 47. Braun-Blanquet, J., 1951: Pflanzensoziologische Einheiten und ilue Klassifizierung. - Vegetatio, Vol. III. Haag. Hansen, Alfr., 1963: Flora advena danica. (Manuskript). Hansen, Alfr., 1966-67: Nye floristiske fund og iagttagelser. - Bo t. Tids.. 61 og 62. Hegi, Gustav: Flora von Mittel-Europa. - Miinchen. Heimans, E., Heinsius, H. W. en Thijsse, J. P., 1950: Geillustreerde Flora van Nederland. - Amsterdam. Hellyer, A. G. L., 1961: Flowers and Plants. - London. Hitchcock, A. S., 1950: Manual of the Grasses of the United States. - Washington. Holzhousen, Axel, 1940: Odlade Vaxter. - Stockholm. Hylander, Nils, 1953 og 1966: Nordisk Karlvaxtflora. I-II. - Stockholm. Hylander, Nils, 1955: Fiirteckning over Nordens Vaxter. I. - Lund. Jensen, Egede og Hansen, Alfr., 1964: Korkfloraen ved Pedersborg, Sorø 1951- 1963. - Bat. Tids. 60. Lid, Johannes, 1963: Norsk og svensk Flora. - Oslo. Mortensen, H., 1868: Søndersøens vegetation. - Bat. Tids. 2. Nordisk il!. Havebrugs-Leksikon. - København 1945. Polunin, Oleg and Huxley, A., 1965: Flowm·s of the Mediterranean. - London. Quezel, P. et Santa, S., 1962: Nouvelle Flore de L' Algerie. - Paris. Raunkiær, C., 1950: Dansk Ekskursionsflora. 7. udg. - København. Rikli, M., 1904: Die Anthropochoren. - Bat. Centralbl. 95. Rothmaler, Werner, 1966: Exkursionsflora von Deutschland. -Berlin. Schlechtendal, D. F. L. von, Langethal, L. E. und Schenk, E., 1880-88: Flora von Deutschland. Sowerby, J. and J. E., 1899: English Botany. 3. Edition. - London. Thornberg, M., 1967: Søndersøens planteverden før og nu. - Fl. og F. 73. Tackholm, Vivi, 1956: Students Flora of Egypt. - Cairo. Weimarck, Henning, 1963: Skånes Flora. -Lund. Wiinstedt, K., 1954: Nogle indslæbte Planter i Pedersborg ved Sorø. - Bat. Tids. 51. E11dvidere følgende T. B. U.-publikationer: Nr. 23: Anfr. Pedersen: Cruciferernes udbr. i Danm. - Bat. Tids. 54, 1958. Nr. 25: Anfr. Pedersen: Caryophyllaceernes udbr. i Danm. - Bat. Tids. 55, 1959. Nr. 26: Alfr. Hansen: Plantaginaceernes m.fl. udbr. i Danm. - Bat. Tids. 56, 1960. Nr. 28: Anfr. Pedersen: Kurvblomsternes udbr. i Danm. - Bat. Tids. 57, 1961. Nr. 29: Anfr. Pedersen: Scrophulariaceernes m.fl. udbr. i Danm. - Bat. Tids. 59, 1963. Nr. 30: Alfr. Hansen: Convolvulaceernes m.fl. udbr. i Danm. - Bat. Tids. 59, 1963. Nr. 31: S. M. Rasmussen: Boraginaceernes udbr. i D anm. - Bat. Tids. 60, 1965. Nr. 32: Anfr. Pedersen: Rosaceernes udbr. i Danm. - Bat. Tids. 61, 1965. Nr. 35: Alfr. Hansen og Anfr. Pedersen: Chenopodiaceernes udbr. i Danm. - Bat. Tids. 63, 1968. 192 NATUR OG MUSEUM Populær-videnskabelige småskrifter Udgivet af NATURHISTORISK MUSEUM, AARHUS Udkommer med fire numre årligt. Enkelte numre kr. 3,70 Abonnement kr. 13,65 FUGLEVÆRNSFONDEN Fonden til værn af danske fuglelokaliteter. Stiftet af Dansk Ornithologisk Forening 1966. Fondens hovedformål er at erhverve danske fuglelokaliteter. Gaver til fonden er i et vist omfang skattefri. Givere til fonden vil regelmæssigt modtage en meddelelse om fondens aktiviteter og om fugleværnspro blemer. Brochure, love og girokort kan fås ved henvendelse til sekretæ- ren læge L. Ferdinand, Jonstwpvangvei 4, 2750 Ballerup, eller til giro 94232, Ingolfs Alle 47, 2300 København S. OPFORDRING På Entomologisk Forenings generalforsamling den 30. april 1969 blev det vedtaget at oprette et fredningsudvalg, hvis opgave det bliver i vi dest muligt omfang at forsøge at bevare de levesteder for fremtiden, der rummer karakteristiske udsnit af den danske insektfauna. Arterne på sådanne lokaliteter behøver ikke nødvendigvis at repræ sentere sjældne f01mer; det er den samlede insektfauna incl. de almin delige arter, og de levevilkår, der forudsætter denne, man vil forsøge nt bevare. Som eksempler kan nævnes insektfaunaen på strandenge, skrænter, skovenge, uforurenede vandløb o.lign. Udvalget henstiller derfor til læsere af Flora og Fauna at give det oplysninger om sådanne bevaringsværdige områder. Evt. oplysninger bedes sendt til udvalgets formand professor Niels Haarløv, Zoologisk Institut, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Bi.ilowsvej 13, 1870 København V. INDHOLDSFORTEGNELSE Side Carlo F. Jensen: Boetis buceratu,s Eat. og Metretopus borealis Eat. nye for Danmark ...... 129 Ronald Nielsen: Ynglefugle på Begtmp Røn 1968 ...... 135 P. Bjørn & G. Pallesen: Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1968 . . . . . 145 E. Torp Pedersen: Studier over syrphidefaunaen på Læsø ...... 149 E. Jensen & E. Larsen: Adventivfloraen i distr. 40 og 41 i årene 1951-1968 170 Anmeldelser ...... 134, 147, 148, 169 Manuskriptets udformning m. v.: Manusknptet bØJ helst \'ære maskinskrevet med dobbelt linieafstand og bred mar gin i venstre side. Kun den ene side af papiret anvendes. Latinske slægts- og arts navne understreges. Som illustrationer kan anvendes gode fotografier (sorte, blanke aftryk) og tegninger udført med tusch på hvidt tegnepapir. Både fotografier og tegninger bedes leveret i større format end det, hvori de ønskes reproduceret (gerne dobbelt størrelse). Illustrationerne til en artikel nummereres fortløbende, og billedteksterne samles på et (eller flere) ark med vedføjede figurnumre. Citater angives i teksten ved furfatternavn, udgivelsesår og side (eks.: Knudsen 1955, s. 25). Den anvendte litteratur samles i en liste, hvor de citerede forfattere nævnes i alfa betisk orden efter følgende mønster: Knudsen, S., 1955: Afvigende sommerfugleformer 4. - Flora og Fauna 61. Forfatteren får tilsendt en første korrektur, der rettes og returneres til redaktionen omgående. Rettelser imod manuskriptet betales af forfatteren. Om ønskes kan forfattere til større artikler få 50 særtryk gratis. Formændene for de foreninger, der har FLORA og FAUNA som medlemsblad: Jylland: overlærer Knud Juul, Provstebakken 24, Arhus V. Sjælland: overlærer Evald Larsen, Vermehrensvej 8, Ringsted. Lolland-Falster: boghandler Erik Pontoppidan, Langgade 22, Nykøbing F. Fyn: cand. mag., fru UllaAabye Jensen, Lembckesvej 19, Odense. Bornholm : overlærer, redaktør Th. Sørensen, Aakirkeby. Lepidopterologisk Forening: kriminaJoverbetjent Ib Norgaard, Lyngbygårdsvej 87, Kgs. Lyngby. >:: z U) :>::: U) U) p:; :r: :>::: :r: -<"a