KØBENHAVNS MUSEUM, 2019

Skindergade 1-7, m.fl. KBM4379 Slots- og Kulturstyrelsens J.nr.: 18/10595 Frimands Kvarter, Helligånds Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Sted- og Sb-nummer: 020306-821

Stine Damsbo Winther

Københavns Museum Stormgade 20 1555 København V Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: [email protected] Københavns Museums hjemmeside: www.copenhagen.dk © Københavns Museum 2019 Indholdsfortegnelse

1 Abstract ...... 5 2 Undersøgelsens forhistorie ...... 6 3 Administrative data og udgravningsdata ...... 8 3.1 Administrative data ...... 8 3.2 Udgravningsdata ...... 8 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold ...... 10 4.1 Kulturhistorisk baggrund ...... 10 4.2 Topografi, terræn og undergrund ...... 11 5 Centrale problemstillinger...... 12 6 Udgravningsmetode ...... 13 6.1 Målesystem ...... 13 6.2 Fundindsamling og -håndtering ...... 13 6.3 Digital registrering og lagring ...... 13 7 Undersøgelsens resultater ...... 14 7.1 Faseinddeling og anlægstyper ...... 20 7.2 Fundmateriale ...... 21 Tabel 4. Oversigt over registrerede fund...... 22 7.3 Naturvidenskabelige analyser ...... 22 8 Diskuterende sammenfatning ...... 23 9 Fremtidigt arbejde ...... 24 10 Litteraturliste ...... 25 11 Kontekstliste ...... 26 12 Fundrapport og -liste ...... 27 13 Fotoliste ...... 28

3

Fig. 1. Kort over indre København med markering af Skindergade 1-7 (gul stjerne).

4 1 Abstract

I forbindelse med etablering af fjernvarme ved Skindergade, Løvstræde og Niels Hemmingsens Gade, blev der ved den udvidede forundersøgelse fundet spor af opfyldslag med kulturmateriale fra middelalderen samt efter branden i 1728. Derudover fandtes fundamenter, der muligvis kan henføres til det middelalderlige Helligåndskloster, samt fra den efterreformatoriske periode, hvor området bebygges. Der blev også fundet rester af begravelser tilhørende det middelalderlige Gråbrødre Kloster.

English A watching brief was carried out on behalf of HOFOR and involved groundworks for the installation of district heating. In Skindergade and Niels Hemmingsens Gade, the watching brief encountered cultural layers containing material from the medieval period as well as after the great fire in 1728. Features encountered included layers of earlier roads, foundations from the medieval monastery Helligåndskloster, post-medieval building foundations and remains of burials from the medieval Franciscan monastery Gråbrødre Kloster.

Arkæologiske perioder: middelalder 1200-1500, efterreformatoriske perioder

Anlæg og fund: fundamenter, begravelse, kulturlag

Nøgleord: Helligåndsklosteret, Gråbrødre Kloster, 1728-branden

5 2 Undersøgelsens forhistorie

I forbindelse med at HOFOR skulle etablere fjernvarme på Skindergade 1-7, Løvstræde 4-8, Gråbrødretorv 4-4A og Niels Hemmingsens Gade 19-23 + 32-36 samt baggårdene til Skindergade 15 og 12-14 samt Store Kannikestræde 3 udførte Københavns Museum en udvidet forundersøgelse i det berørte område.

Der skulle i forbindelse med anlægsarbejdet graves et tracé med en samlet længde på ca. 53 m, en bredde på ca. 2 m og en gennemsnitlig dybde på 1-1,5m. Gravedybden i traceet varierede fra ca. 0,8-2m. I flere svejsehuller var gravdybden 2m. I denne dybde var der stor sandsynlighed for at støde på middelalderlige kulturlag og anlæg områdets historie taget i betragtning.

Anlægsarbejdet var delvist sammenfaldende med arealet for det middelalderlige Gråbrødre klosterkompleks, der har ligget mellem Skindergade og Løvstræde og på det nuværende Gråbrødre Torv. Det ansås for stærkt sandsynligt at dele af klosterkomplekset og tilhørende jorder, blandet andet klosterets abildgård og muligvis kirkegården, ville blive berørt ved anlægsarbejdet.

Tidligere undersøgelser i området viser, at anlægsarbejdet ville berøre kulturlag, idet der tidligere ved Skindergade 6-8 er registreret kulturlag med genstande fra 1600-tallet (KBM 3781) samt yderligere kulturlag ved Gråbrødre Torv (KBM 2885) og Niels Hemmingsens Gade (KBM 2138, KBM3964).

Området kunne ligeledes berøre tidligere bebyggelse med fundamenter fra 17-1800- tallet tidligere fundet i Skindergade 6-8 (KBM 3781) samt fundamenter tilhørende det middelalderlige Gråbrødre Kloster, der tidligere er blevet arkæologisk erkendt ved Gråbrødre Torv 8 (KBM 2885).

Derudover er begravelser fra Gråbrødre Kloster erkendt på Gråbrødre Torv (KBM 2885) og i Niels Hemmingsens Gade (KBM3964).

Beretningen dækker den udvidede forundersøgelse udført primo 2019. Der redegøres for eventuelle tidligere undersøgelser i området (se Tabel 1)

KBM-nr. Lokalitet År Beskrivelse 3196 Løvstræde 6 2005 Kulturlag 16-1700, bebyggelse fra slut 1800 Fundamenter og begravelser fra det middelalderlige 2885 Gråbrødre Torv 6 2005 Gråbrødre Kloster

3781 Skindergade 6-8 2008 Kulturlag og fundamenter fra 17-1800-tallet

Skindergade og Niels Kulturlag, fundamenter, vandrør, begravelser, vejlag 3964 Hemmingsens Gade 2012 fra middelalder til 1800. m.fl. 3996 Løvstræde 2013 Kulturlag og fundamenter. Efterreformatorisk.

Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området.

6

Fig. 2. Kort med markering af de overvågede grøfter (rød) og tidligere undersøgelser i området.

7 3 Administrative data og udgravningsdata

3.1 Administrative data 04.10.2018 KBM modtager ledningsplan over kommende fjernvarmearbejde på Skindergade og Niels Hemmingsens Gade. 04.12.2018 KBM fremsender arkæologisk udtalelse til HOFOR. 10.12.2018 HOFOR fremsender ønske om arkæologisk overvågning 11.12.2018 KBM fremsender budget til SLKS. 17.12.2018 SLKS godkender budget for den arkæologiske overvågning. 18.12.2018 KBM fremsender budget for arkæologisk overvågning til HOFOR. 18.12.2018 HOFOR godkender budget for forundersøgelsen.

Al relevant dokumentation vedrørende sagen opbevares på Københavns Museum. Al digital dokumentation, inklusive fotos, IntraSiS-database, e-mails, m.v. er arkiveret på museets servere samt kommunens journaliseringsprogram E-doc under administrativsag 2018-0269378.

Beretningen findes som papirkopi i museets arkiv samt i digital form på Københavns Kommunes server. En digital kopi af beretningen sendes til bygherre og vil desuden blive gjort offentlig tilgængelig på Slots- og Kulturstyrelsens nationale, online register ”Fund og Fortidsminder” ˂http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/˃

3.2 Udgravningsdata Undersøgelse blev fra entreprenørs side opdelt i flere etaper, og der var derfor tidvis ophold i arbejdet. Dette skyldtes, at der var tale om flere stik placeret i området. Ligeledes var der svære trafikale udfordringer i forbindelse med opgravningsarbejdet i de smalle stræder.

Det første stik (felt 1) var i den nordligste del af Skindergade ud for nr. 7. Andet stik (felt 2) var i baggården til Løvstræde 6. Det tredje stik (felt 3) var i Skindergade ud for nr. 1. Det fjerde stik (felt 4) var det i Niels Hemmingsens Gade ud for nr. 19. Det femte og sidste stik (felt 5) var i baggården og porten til Niels Hemmingsens Gade 32.

Ved undersøgelsen deltog arkæologerne Zenon Topcagic, Klaus Hvid, Kirstine Louise Juncher, Karina Holm Geisshirt og Stine Damsbo Winther. Etnolog Inger Wiene har bidraget til de historiske undersøgelser for området, og Mette Marie Hald fra Nationalmuseet har stået for analyse af jordprøver og udfærdigelse af rapport. AMS- dateringerne blev udført af AMS C14 Dateringcenter Aarhus Universitet.

Sagsansvarlig var Niels H. Andreasen.

Udgravningsberetningen er udarbejdet af arkæolog Stine Damsbo Winther.

8 KBM-nr. og internt journalnr. KBM4379, int.sagsnr.3881

Slots- og Kulturstyrelsen journalnr. 18/10595

Amt København

Herred Sokkelund

Kommune København

Kvarter Frimands

Sogn Helligånds

Periode for feltarbejde 02.01.2019 – 28.02.2019 Stine Damsbo Winther, Karina Holm Geisshirt, Arkæologer Kirstine Louise Juncher, Klaus Hvid, Zenon Topcagic 2 Areal (m2) samt % af område Ca. 80 m 3 Volume (m3) samt & af område Ca. 120 m

Koordinatsystem DKTM 3

Højdesystem DVR 90

X-koordinater xxxxxxx-xxxxxxx

Y-koordinater xxxxxxx-xxxxxxx

Meter over havet 5,5–7,0 m DVR

Bygherre HOFOR

Hovedentreprenør NCC

Tabel 2. Administrative data og udgravningsdata.

9 4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold

4.1 Kulturhistorisk baggrund Det berørte område ved Skindergade og Niels Hemmingsens Gade kan gennem ældre kortmateriale og tidligere undersøgelser ses at have ligget centralt i den befæstede middelalderby (se figur 1). Området har i begyndelsen af middelalderen ligget i forholdsvist åbne omgivelser og omfatter to klosterkomplekser og adgangsveje til disse. Efter reformationen har der primært været bebygget til beboelse.

Gråbrødre Torv Området nævnes første gang i skriftlige kilder i forbindelse med gråbrødremunkeordnens opførelse af Gråbrødre Kloster i 1238 på vore dages Gråbrødre Torv (Ramsing 1912:425). Klostrets grund har haft en størrelse på ca. 2 hektar og har strakt sig fra Klosterstræde til Købmagergade og fra Skindergade til Valkendorfsgade (Andersen 2005). Klostret ejede de omkringliggende grunde og kirkegården har ligget i direkte forbindelse med klosterkomplekset. I 1530 forlod munkene klostret, og Københavns Magistrat lod bygningerne nedrive og udstykkede grundene til byens borgere.

Den gamle klostergrund bliver næste gang omtalt i de skriftlige kilder, da Christian IV’s datter Leonora Christine og hendes mand Corfitz Ulfeldt i 1636 erhvervede sig en gård på den gamle klosterplads (Ramsing 1912:439ff, Tønnesen 1988:338f). Efter at Ulfeldt fik en dødsdom for landsforræderi, blev gården revet ned i 1664 på kongens befaling. Gården blev jævnet med jorden i løbet af nogle måneder, hvorved pladsen blev dannet og har ligget frem til i dag.

Efter bombardementet i 1807 fik torvet en udformning, der ligger tæt op ad vore dages torv, men i løbet af 1800-tallet reduceredes det anseeligt (Tønnesen 1988:340f). I starten af 1800-tallet har der på pladsen været fisketorv, der siden blev fjernet i forbindelse med, at man ryddede torvet og ændrede navnet fra Ulfeldts Plads til Gråbrødre Torv i 18415. Herefter blev der plads til slagterboder, der blev rejst i 1852 og nedrevet 50 år efter i 1902. I starten af 1900-tallet blev husene restaureret og torvet forskønnet med et grønt anlæg.

Skindergade Gaden kendes fra middelalderen og har ligget i forbindelse med Gråbrødreklostrets nordlige del6. Gaden fik først sit navn efter reformationen, da det var her skinderne, det vil sige garverne og bundtmagerne, havde deres værksteder og boder. Langs gadens nordlige del findes i dag en havemur fra 1700-tallet, der hører til Elers Kollegium, der blev grundlagt i 1689. Husene på hjørnet af Skindergade/Niels Hemmingsens Gade er fra 1730’erne.

Niels Hemmingsens Gade Gaden kan opdeles i tre: Stykket mellem Amagertorv og nuværende Valkendorfsgade hed oprindeligt Lille Helliggejst Stræde. Stykket mellem Valkendorfsgade og Løvstræde hed Tugthusporten og stykket mellem Gråbrødre Torv og Skindergade hed Trompetergangen.

Ældst var Lille Helliggejst Stræde, der fra Amagertorv førte op til Helligåndsklostrets avlsgård bag det egentlige klosteranlæg og knækkede over i Store Helliggejst Stræde, nu en del af Valkendorfsgade, der førte videre ud til Købmagergade.

10 Hvor Niels Hemmingsens Gade i dag fortsætter mod Gråbrødre Torv, lå en muret port, Tugthusporten, indkørslen til Børnehuset som Christian IV lod indrette12. Da Børnehuset kort tid efter dets oprettelse blev flyttet til Christianshavn, blev bygningerne solgt til private og porten forsvandt. Navnet hang dog ved indtil 1881, hvor hele strækningen fik navnet Niels Hemmingsens Gade13. Efter branden i 1728 blev portbygningen helt fjernet.

Trompetergangen var et smalt stræde, der løb fra vore dages Løvstræde og Gråbrødre Torv mod Skindergade. Strædet var opkaldt efter Ambrosius Løffelman Trompeter, der på dette stykke havde en ejendom. Efter branden i 1728 blev strædet gjort bredere og ført helt ud til Skindergade.

Løvstræde Efter reformationen blev Gråbrødreklostrets grunde solgt, og der blev udlagt et smalt stræde fra det egentlige klosteranlæg til Købmagergade kaldet Ny Gråbrødrestræde senere Løvestræde 18. Strækningen blev udvidet i 1620 af Christian IV. Gaden brændte i 1728.

4.2 Topografi, terræn og undergrund I området for den arkæologiske forundersøgelse er der tidligere påvist anlæg og kulturlag der belyser områdets udvikling fra middelalderen til i dag (se figur 2).

Ved gravning i 2005 på Gråbrødretorv 8 blev der flere steder erkendt undergrund (KBM2885). Den blev dog fundet i markant forskellige niveau, hvilket indikerer at området har været præget af afgravninger af undergrunden ved fx nedgravninger til begravelser samt lertagningsgruber. Dette understøttes af den markante overgang fra undergrund til det overliggende lag, der må være blevet tilført forud for klostrets anlæggelse. Kirkegårdsfylden havde ligeledes en klar afgrænsning til undergrunden og viser, at aktiviteten i området har været minimal før anlæggelsen af kirkegården på denne del af området.

Også ved gravning i Skindergade og Niels Hemmingsens Gade i 2012 (KBM3964) blev undergrunden påtruffet i meget forskellige niveauer på hhv. 1 meter under nuværende overflade i Niels Hemmingsens Gade og 2 meter under nuværende overflade i Skindergade. Ved denne undersøgelse blev der fundet opblandede affaldslag, muligvis som en del af en terrænregulering i området.

De tidligere arkæologiske resultater tegner et billede af et område, der ikke har været intensivt udnyttet forud for anlæggelsen af Gråbrødre Kloster i 1238. Naturvidenskabelige undersøgelser viser, at området i tidlig middelalder har været præget af vådområder med en vegetation, der trives i åbne områder, mens der senere i middelalderen ligeledes har været vådområder, men hvor der ses en større byggeintensitet (KBM3527 og KBM3964).

11 5 Centrale problemstillinger

På trods af den beskedne gravedybde vurderede museet, at der var risiko for at støde på væsentlige fortidsminder i området. Der var fokus på, om eventuelle jordfaste fortidsminder kunne findes fra Gråbrødre Klosters bygninger, fra Corfitz Ulfeldts gård eller andre bygninger, der sammen med de tidlige gadeforløb anlagdes forud for branden i 1728. Ligeledes ville en afgrænsning af Gråbrødre Klosters kirkegård sandsynligvis kunne erkendes.

12 6 Udgravningsmetode

Undersøgelsen blev udført som overvågning. Felterne bestod af traceet, der blev gravet og spunset løbende på grund af sikkerhed. Ved gravning blev jorden lagt direkte i dumper og derefter kørt i container eller lagt direkte på jorden inden afhentning. På denne måde var det muligt at gennemgå jorden for eventuelle fund inden den blev kørt bort. Dokumentation og registrering blev foretaget manuelt i felten. De arkæologiske forekomster blev registreret og navngivet fortløbende, ligesom tegninger og fotos blev indført med fortløbende numre i gravedagbogen. Efterfølgende er data indført i museet digitale registreringssystem Intrasis.

For størstedelen af grøfternes vedkommende var det ikke sikkert at bevæge sig ned i grøften. Store mængder recent sand og grus på grund af de mange kabler og rør udgjorde en sammenstyrtningsrisiko. Derfor blev observationerne primært gjort fra kanten af traceet. Dokumentation blev udført i form af fotos og skitser. Hvor det var muligt blev der lavet midlertidig spuns eller gravet anlæg, så arkæologiske forekomster kunne registreres under sikre forhold.

Entreprenøren gravede med varierende størrelser maskine, da gravearbejdet både foregik i vejen og i mindre baggårde. Arbejdet blev overvåget og ved fremkomst af arkæologiske levn blev der gravet med skovl eller graveske.

6.1 Målesystem Der blev ikke benyttet GPS, da stræderne og baggårdene ikke kunne sikre et optimalt signal. Alle grøfter, anlæg og strukturer blev målt ind i forhold til stående bygninger og kunne derved genskabes i Intrasis.

6.2 Fundindsamling og -håndtering Der blev udelukkende indsamlet genstande fra klare fundkontekster. I tilfælde hvor gravemandskabet samlede genstande ind på grund af sikkerhedsrisiko i grøften blev en tilnærmelsesvis kontekst noteret.

Ved fund af humane knogler blev alt samlet ind, også hvis det blev indsamlet uden kontekst. Det sidstnævnte blev gjort af etiske overvejelser.

6.3 Digital registrering og lagring Da det ikke var muligt at anvende GPS i felten, blev dokumentation og registrering håndteret manuelt. Efterfølgende blev alt lagret i Intrasis og på museets egne databaser.

13 7 Undersøgelsens resultater

Den arkæologiske forundersøgelse omfattede en overvågning af bortgravningen af omtrent 1200 m³ jord fordelt på 5 felter af varierende størrelse.

Der blev registreret 6 stenkonstruktioner, 13 strategrafiske lag samt humane knogler. Glaciale aflejringer eller naturlige postglaciale aflejringer blev ikke påtruffet i nogle af felterne.

I alle de berørte gader kunne der konstateres spor af opblandede affaldslag, muligvis som en del af en terrænregulering i området. Derved blev der mulighed for at undersøge områdets udvikling fra den tidlige bydannelse til i dag.

Fig. 3. Placeringerne af Felt 1-5.

Felt 1 (ZT200005) Felt 1 var beliggende i Skindergade ud for nr. 7. Traceet var placeret på tværs af vejen mellem de eksisterende fjernvarmerør (nedgravet i 2012, KBM3964) og ind til husgavlens facade. På trods af mange forstyrrelser i form af kabler og rør specielt i fortovet fremkom et mindre område af intakte kulturlag. De øverste ca. 1,20 m under asfalten bestod af omrodet brokkelag af moderne karakter.

Området med intakte kulturlag blev registreret på profil C200013. Lagene var afbrudte mod nordvest af recente forstyrrelser, mens de fortsatte mod sydøst til udgravningsgrænsen. Området kunne erkendes ca. 0,7 m i bredden og ca. 0,6 m i højden. Under de moderne brokkelag lå øverst et ensartet lag af røde brokker

14 (SD200026) samt hele røde teglsten med målene (27x12,5x9,5cm). De underliggende lag (SD200027, SD200028, SD200029) synes at skråne nedad dvs. ud imod den eksisterende vej. Lagene formodes at have fortsat, men er blev skåret af en senere forstyrrelse. Lagene kunne i struktur minde om vejlag, dog synes den skrånende vinkel at modsige dette.

Laget der ses lige over udgravningsgrænsen (SD200030) fortsatte ned og derved kunne dets tykkelse ikke erkendes. Der kan muligvis være tale om en oprindelig overflade i middelalderen og/eller reformationen, der efter branden i 1728 bliver planeret ud og genbygget. Der kom ingen fund fra disse lag, der kunne indsnævre en funktion eller datering.

Fig. 4. Profil med kulturlag ud for Skindergade 7 (felt1).

Felt 2 (ZT200007) Felt 2 var beliggende i Skindergade ud for nr. 1. Traceet var placeret på tværs af vejen mellem de eksisterende fjernvarmerør (nedgravet i 2012, KBM3964) og ind til husgavlens facade. I hele feltets område var der forstyrrelser. Ca. 2 meter under gadeniveau fremkom mørk, klægt organisk muldet ler, hvilket tolkes som et intakt kulturlag som SD20030 fundet i felt 1. Dette lag blev også påtruffet i 2012 (KBM3964). Entreprenøren skulle ikke dybere, så laget blev ikke yderligere forstyrret.

15

Fig. 5. Frigravning af eksisterende fjernvarmerør (felt 2).

Felt 3 (ZT200009) Felt 3 var beliggende i baggården til Løvstræde 6 og skulle løbe langs husets facade. Den primære fyld i området bestod af brungråt ler med brokker af tegl. Der var en del forstyrrelser i form af kabler og brønde.

Der blev fundet to nordvest-sydøst-gående murede fundamenter, der løb parallelt med ca. 0,5 meters afstand. Den nordligste mur (SD200014) kom ca. 1,05m under eksisterende niveau og bestod primært af røde tegl med løst landet mørtel. Forbandtet kunne ikke erkendes, da traceet ikke skulle dybere. Murværket blev derfor liggende og blev kun ødelagt i den øverste del ved afgravning til traceets niveau.

Den sydligste mur (SD200016) bestod primært af gule tegl med målene 23x11x4,5 cm og 19x10x4,5 cm. Mørtelen var meget lys grå og meget hård. Der kunne ikke erkendes noget kontinuerligt forbandt, hvilket til dels skyldtes den forstyrrelse murværket havde været udsat for. Murværkets top erkendtes 24 cm under eksisterende niveau og var 0,52 m i højden. Under muren kom et 35cm tykt lag af brokker, hvori der lå en større kampesten. Der synes ikke at være forbindelse mellem de to mure, hverken i niveau eller i type og der kan derfor være tale om mure fra forskellige bygninger fra forskellige perioder.

Der blev fundet ganske få genstande i laget omkring de to fundamenter (se afsnit 7.2 om fundmateriale).

16

Fig. 6. Mur SS200014 i baggården til Løvstræde 6 (felt3).

Felt 4 (ZT200001) Felt 4 var beliggende i Niels Hemmingsens Gade ud for nr. 19. Feltet skulle løbe på tværs af gaden fra facaden ud til de eksisterende fjernvarmerør der løber langs med gadens nordøstlige side (nedgravet i 2012, KBM3964).

Under fortovet var mange forstyrrelser i form af rør og kabler og det var svært for entreprenøren at grave. Der blev fundet enkelte humane knogler i stabilgruset, der med stor sandsynlighed stammer fra det middelalderlige Gråbrødre Kloster. Generelt var den øverste halve til hele meter præget af forstyrrelser samt stabilgrus til den nuværende belægning. Herunder erkendtes et blandet lag af siltet ler (SD200034) med rød tegl, trækul og dyreknogler. Dette lag fortsatte til udgravningsgrænsen i ca. 1,80m under eksisterende niveau. Det var ikke muligt at erkende nogle lagdelinger eller andre strukturer i laget. I laget kom også disartikulerede humane knogler. Det var af sikkerhedsmæssige årsager ikke muligt at stå nede i traceet mens der blev gravet, og knoglerne blev derfor indsamlet fra jordbunken. Der kunne ikke erkendes nogle spor efter intakte begravelser. Dette lag er sandsynligvis samme lag, som blev tolket som værende kirkegårdslag i forbindelse med KBM2885 i 2005.

17

Fig. 7. Lag SD200020. Fjernvarmestikket ved Niels Hemmingsens Gade 19 (felt 4).

Fig. 8. Opgravningen i Niels Hemmingsens Gade med kig op mod Skindergade (felt 4).

Felt 5 (ZT200004) Felt 5 var beliggende i baggården til Niels Hemmingsens Gade nr. 23. Traceet skulle løbe fra baggården gennem porten og ud i gaden til de eksisterende fjernvarmerør som ved felt 4.

Delen i baggården var forstyrret af en eksisterende kloak, der løb midt i traceet. Først i delen inde i porten blev der fundet intakte lag samt fundaments forløb.

Et mindre stykke af et fundament (SS200017) blev erkendt. Det var orientere nordvest- sydøst og toppen lå ca. 0,5-0,6m under eksisterende niveau. Langs med fundamentets nordvest-side lå et moderne vandrør, der sandsynligvis har ødelagt fundamentets ene side. Fundamentet bestod af røde munkesten lagt i det der synes at være krydsforbandt. Det er dog svært at afgøre med sikkerhed, da der kun er bevaret et meget lille stykke. Krydsforbandt kendes fra 1500-tallet. Der blev taget en prøve af mørtlen (PM200023) mellem munkestenene med henblik på eventuel analyse til bestemmelse af proveniens og datering. Disse munkesten var lagt direkte ovenpå en tilskåret granit sten, der måle 66cm lang og op til 20cm bred. Stenens tykkelse kunne ikke erkendes da entreprenøren ikke skulle dybere.

Udformningen leder tanker hen på en trappesten eller lignende. Granitstenen blev liggende i traceet. Der blev taget en jordprøve til makrofossilanalyse (PM200022) fra laget under granitstenen. Ca. 32 cm længere mod syd for fundamentet lå en kampesten (SS200018) i samme niveau som granitstenen. Om den har sammenhæng med fundament (SS200017) kan ikke afgøres. Kampestenen blev liggende i traceet. Umiddelbart ovenpå kampestenen kom en tilskåret kalksten. Kalkstenens præcise placering kan ikke afgøres da den blev gravet løs af maskinen, men den lå i direkte forbindelse med kampestenen.

18

Fig. 9 & 10. Munkestensfundamentet SS200017 ved Niels Hemmingsens Gade 23 (felt 5).

I portens sydligste del kom endnu et fundament (SS200020), der som (SS200017) ligeledes var orienteret nordvest-sydøst. Det bestod af røde munkesten, der lå direkte ovenpå en stor kampesten. Den murede del var 40cm bred og 70cm lang. Fundamentet var skåret både mod nordvest og sydøst. Dette murværk synes at være i munkeforbandt. Dog er så lille en del bevaret at det er vanskeligt at afgøre med sikkerhed.

Fig. 11. Fundament SS200020 i porten til Niels Hemmingsens Gade 23 (felt 5).

19 Munkeforbandt kendes fra midten af 1100-tallet. Det er vanskeligt at afgøre, om det kan være fortsættelsen af SS200017, da begge fundamenters forløb er så forstyrrede. De minder meget om hinanden i materialer, opbygning samt orientering. Entreprenøren blev nødt til at fjerne kampestenen af hensyn til anlægsarbejdet. Den målte ca. 0,5x0,5x1 m.

Ved fjernelsen af SS200020 fremkom en enkelt human knogle, der stammer fra en tidligere forstyrrelse (enten ved genanvendelse af kirkegården eller anlæggelsen af bygningen som fundamenterne stammer fra?).

Anlægstype Antal Stenkonstruktioner 6 Lag 13 Total 19

Tabel 3. Registrerede anlæg.

7.1 Faseinddeling og anlægstyper Middelalder Laget fundet i felt 2 i Skindergade er formentlig et af de ældste aktivitetslag observeret under overvågningen, eftersom det bærer præg af at have ligget i et relativt åbent område tidligt i middelalderen. I takt med gråbrødrenes aktivitet ses en øget byggeintensitet i området.

Fundamenterne og lag med humane knogler fundet i felt 4 og felt 5 i Niels Hemmingsens Gade hører sandsynligvis til det middelalderlige Gråbrødre Kloster og kan dermed dateres fra klostrets opførelse i 1238 til det nedlæggelse i 1536. Fundamenterne synes at kunne henføres til klostrets mur der har adskilt kirkegården med have. Denne mur blev dokumenteret ved KBM2885.

1600-tallet Efter klostrets nedlæggelse i forbindelse med reformationen, inddrages jordene til bebyggelse og byggeintensiteten øges, hvilket kan ses på de spredte områder med opfyldning og planering. Ikke mindst Corfitz Ulfeldts gård der jævnes med jorden må formodes at præge områdets stratigrafi. Rester fra gården ikke er blevet påvist arkæologisk og dens præcise placering kendes derfor ikke. Det kan dog ikke udelukkes at arkæologisk fundne lag og/eller fundamenter kan tilhøre gården eller dens tilhørende aktiviteter på jordene omkring.

Efter 1728 Efter branden i 1728 bliver byggeriet i området igen intensiveret. Heraf må formodes at de fleste opfyldslag fra udgravningen stammer.

20 7.2 Fundmateriale

Glas. Der blev fundet fragmenter af glas fra drikkeglas (stilken er bevaret) samt flasker (halsen bevaret). En hel flaske blev fundet og mærket KG ses i bunden. Der er ingen nærmere datering på disse stykker glas.

Keramik. Der blev primært fundet skår fra glaseret rødgods (bugstykker bevaret) samt ben og hank fra stjertpotter. Skårene dateres overordnet til 1200-1700-tallet. Der synes at være et bundskår med grønlig glasur fra en kande med ”gardiner”, hvilket kan dateres til 1200-tallet. Et enkelt stykke bemalet fajance kan dateres bredt til 1700- 1900.

Brændt ler. Der blev fundet et meget lille stykke brændt ler. Der kan ikke gives en nærmere datering.

Glaserede sten. Der blev fundet en sten samt en teglsten med glasur på. Stenen tolkes som værende fra en produktion, da det ser ud som om glasuren ikke er påført bevidst. Teglstenen synes dog at været bevidst glaseret.

21 Dyreknogler. Der blev samlet en del dyreknogler (primært hvirvler og lemmeknoger), der stammer fra større dyr herunder også fugle. Derudover blev der fundet en del fiskeknogler.

Humane knogler. Der blev fundet knogler fra kranie, hvirvler, over- og underarm, lårben og underben samt fragmenter, der ikke kan bestemmes nærmere. Der er tale om minimum 2 voksne og 3 børn. Ved en nærmere analyse vil det være muligt at vurdere knoglerne for patologiske forandringer. De humane knogler er efterfølgende deponeret på Antropologisk Laboratorium, Retsmedicinsk Institut, da de indgår i en større samling af Gråbrødre Klosterkirkegård fundet og deponeret ved tidligere gravninger.

Materialegruppe Antal

Glas 5 Keramik 14 Brændt ler 1 Humane knogler 42 Glaserede sten 2

Dyreknogler 20(+) Total 57(+)

Tabel 4. Oversigt over registrerede fund

7.3 Naturvidenskabelige analyser Der blev udtaget mørtelprøve fra fundament samt makrofossilprøve fra laget under. Dette blev gjort med henblik på mulig datering. Ved beretningens udfærdigelse, er det endnu ikke bestemt om prøverne skal indstilles til analyse.

Type Antal Makro 1 Mørtel 1 Total 2

Tabel 5. Liste over naturvidenskabelige prøver fra undersøgelsen

22 8 Diskuterende sammenfatning

Opfyldet i området varierer temmelig meget både i type og mængde. I Skindergade virker der til at være opfyld af nyere karakter end i Niels Hemmingsens Gade. Her kan sammenhængen med klostrets nedlæggelse samt fjernelsen af Ulfeldts gård eventuelt have spillet en rolle i forhold til den eksisterende vej, der lå hvor Skindergade løber i dag.

Det kan tyde på, at der blev udført en betydelig planering og opfyldning af området i 15/1600-tallet efter at klostret samt Ulfeldts gård blev revet ned og den åbne plads (det nuværende Gråbrødretorv) blev anlagt.

Kan resterne af fundamenter fundet i felt 5 være en del af det middelalderlige klosterkompleks? Eventuelt forlængelsen af den tidligere påviste mur, der udgik fra kirkens nordlige/nordøstlige del? Kan den tilhuggede granitsten være en del af en åbning/trappesten, der kan have været i muren som adgang mellem kirkegården og haven?

Fig. 12. Markering af kirken (blå firkant) og muren (grøn streg) ud fra arkæologiske udgravninger.

23 9 Fremtidigt arbejde

De berørte arealer er fuldt undersøgt til det angivne niveau på 0,8-2 meter under nuværende overflade. Skal der i fremtiden foretages arbejder i et dybere niveau på samme steder, vil det være lønsomt at foretage arkæologiske undersøgelser, eftersom der kan være bevarede kulturlag såvel som jordfaste fortidsminder herunder.

Det vurderes desuden at de tilstødende arealer har potentiale til at give væsentlige informationer om områdets historie og udvikling. Det omfatter blandt andet muligheden for at påtræffe yderligere begravelser samt en afgrænsning af denne. Ligeledes vil det være sandsynligt at finde kulturlag fra 1100-1800-tallet, spor efter det påviste vådområde, jordfaste fortidsminder samt informationer om bebyggelseshistorien i området i historisk tid belyst ved rester af tidligere bygninger i området.

Ved kommende gravninger i området kan fokusområder være: • Områdets anvendelse inden gråbrødremunkene anlægger klostret • Spor efter gråbrødremunkenes aktiviteter som abildgård, kirken, m.m. • Kirkegårdens afgrænsning • Erkendelse af Corfitz Ulfeldts gård samt dennes tilhørende aktiviteter • Aktiviteter efter nedlæggelse af gården og planeringsgraden i form af opfyldslag

24 10 Litteraturliste

Andersen, V.L. 2005, Beretning for den arkæologiske undersøgelse KBM2885 Gråbrødretorv nr. 8. Københavns Museum.

Christensen, V. 1911-12. Historiske meddelelser om København III. København.

Poulsen, L.L. 2005. Beretning for den arkæologiske undersøgelse på Købmagergade 11, KBM3297, KBM3336 og KBM3527. Københavns Bymuseum.

Ramsing, H.U. 1940?: Københavns Historie og Topografi i Middelalderen I-III. København

Summerfield, A. 2009. Beretning for den arkæologiske undersøgelse af KBM3781 Skindergade 6-8. Københavns Bymuseum.

Tønnesen, A. 1988. København Før og Nu – og Aldrig. Bind 4, Nord for Strøget. København.

Møller, J. 1988. København Før og Nu – og Aldrig. Bind 3, Strøget og Gammelstrand. København.

25 11 Kontekstliste

Kontekst-id Subklass Tolkning Datering 200003 Lag/Fyld (deposit) Opfyldningslag Moderne tid 200024 Lag/Fyld (deposit) Opfyldningslag Moderne tid 200025 Lag/Fyld (deposit) Konstruktionslag 17-1800? 200026 Lag/Fyld (deposit) Raseringslag 17-1800? 200027 Lag/Fyld (deposit) Aktivitetslag 16-1700? 200028 Lag/Fyld (deposit) Konstruktionslag 16-1700? 200029 Lag/Fyld (deposit) Sættelag 16-1700? 200030 Lag/Fyld (deposit) Aktivitetslag 16-1700? 200031 Lag/Fyld (deposit) Opfyldningslag Moderne tid 200032 Lag/Fyld (deposit) Aktivitetslag 15-1600? 200033 Lag/Fyld (deposit) Opfyldningslag 17-1800? 200034 Lag/Fyld (deposit) Opfyldningslag 15-1600? 200035 Lag/Fyld (deposit) Opfyldningslag 17-1800? 200014 Sten-/teglkonstruktion Fundament 17-1800? 200016 Sten-/teglkonstruktion Fundament 17-1800? 200017 Sten-/teglkonstruktion Fundament 12-1500? 200018 Sten-/teglkonstruktion Sylsten 12-1500? 200019 Sten-/teglkonstruktion Kalksten 12-1500? 200020 Sten-/teglkonstruktion Fundament 12-1500?

26 12 Fundrapport og -liste

X-nr. område kontekst antal poser materiale type antal X1 felt 1 lag 9 1 glas intakt flaske 1 flaskehals + stilk X2 felt 3 lag 11 1 glas fra glas 4 rødgods hank m bemaling + X2.1 felt 4 lag 12 1 keramik porcelæn 2 rødgods gasur X3 felt 4 lag 14 1 keramik indvendigt 1 X4 felt 4 lag 14 1 humant 1 voksen 3

X5 felt 5 lag 14 1 humant 1 voksen + 1 barn 21 X5.1 felt 5 lag 14 1 keramik 1 X5.2 felt 5 lag 14 1 dyreknogler fiskeknogler 20+ 20cm X6 felt 6 u/niv 1 humant 1 voksen 3 X7 felt 4 lag 14? 1 humant 2 voksne 2

X8 felt 4 lag 14? 1 humant+dyr 2 voksne + 3 børn 10 X9 felt 5 brokkelag 1 dyr

X9.1 felt 5 brokkelag 1 kridtpibe stilk med mønster 1 X10 felt 5 brokkelag 1 dyr 1 voksen, sygdomsspor på X11 felt 4 lag 14? 1 humant+dyr tibia! 2

rødgods hank + rand, stentøj, X12 felt 5 brokkelag 1 keramik fajance bemalet 4 X13 felt 5 lag 15 2 knogler + skal rødgods ben + X14 felt 5 lag 15 1 keramik bund, glaseret 4 X15 felt 5 funda 18 1 humant + dyr 1 voksen 2 mursten + sten m X16 felt 5 lag 15 1 glasering 2 X17 felt 5 lag 14/15 1 dyr

27 13 Fotoliste

Foto nr Beskrivelse Set mod dato initialer IMG_1650 profil 1, lag 1-8, felt 1 ø 03-01-2019 sdw IMG_1651 profil 1, lag 1-8, felt 1 ø 03-01-2019 sdw IMG_1652 profil 1, lag 1-8, felt 1 ø 03-01-2019 sdw IMG_1653 profil 1, lag 1-8, felt 1 ø 03-01-2019 sdw IMG_1654 profil 1, lag 1-8, felt 1 ø 03-01-2019 sdw IMG_1655 Rød teglsten, felt 1 03-01-2019 sdw IMG_1656 Felt 2, oversigt s 08-01-2019 sdw IMG_1657 felt 2, dyreknogler + jord 10-01-2019 sdw IMG_1658 felt 2, oversigt s 10-01-2019 sdw IMG_1659 felt 2, oversigt v 10-01-2019 sdw IMG_1660 felt 3 sø 14-01-2019 sdw IMG_1661 felt 3 sø 14-01-2019 sdw IMG_1662 felt 3 sø 14-01-2019 sdw IMG_1663 felt 3 sø 14-01-2019 sdw IMG_1664 felt 3, oversigt sø 14-01-2019 sdw IMG_1665 felt 3, oversigt nø 14-01-2019 sdw IMG_1666 felt 3, oversigt nø 14-01-2019 sdw IMG_1667 felt 3, oversigt sø 14-01-2019 sdw IMG_1668 felt 3, oversigt ø 15-01-2019 sdw IMG_1669 felt3 sø 15-01-2019 sdw IMG_1670 felt 3, A13, profil 3 sv 15-01-2019 sdw IMG_1671 felt 3, A13, profil 3 sv 15-01-2019 sdw IMG_1672 felt 3, A13 + A12, profil 3 sv 15-01-2019 sdw IMG_1673 felt 3, A12 sv 15-01-2019 sdw IMG_1674 felt 3, A12 sv 15-01-2019 sdw IMG_1675 felt 3, A12 sv 15-01-2019 sdw IMG_1676 felt 3, arb foto n 15-01-2019 sdw IMG_1677 Felt 3, arb foto A13 nø 15-01-2019 sdw IMG_1678 Felt 3, arb foto A13 nø 15-01-2019 sdw IMG_1679 Felt 3, arb foto A13 nø 15-01-2019 sdw IMG_1680 Felt 3, profil af A13 nø 15-01-2019 sdw IMG_1681 Felt 3, profil af A13 nø 15-01-2019 sdw IMG_1682 Felt 3, profil af A13 nø 15-01-2019 sdw IMG_1683 Felt 3, profil af A13 nø 15-01-2019 sdw IMG_1710 Felt 4, oversigt v 05-02-2019 sdw IMG_1711 Felt 4, oversigt v 05-02-2019 sdw IMG_1712 felt 4 v 05-02-2019 sdw IMG_1713 felt 4 v 05-02-2019 sdw IMG_1714 felt 4 nv 05-02-2019 sdw IMG_1715 felt 4 nv 05-02-2019 sdw

28 IMG_1716 Felt 4, oversigt nv 05-02-2019 sdw IMG_1717 felt 4 n 05-02-2019 sdw IMG_1718 felt 4, sd200034 nv 05-02-2019 sdw IMG_1719 felt 4, sd200034 nv 05-02-2019 sdw IMG_1720 felt 4 sv 05-02-2019 sdw IMG_1721 felt 4, opgravet bunke sø 05-02-2019 sdw IMG_1722 felt 4 sø 05-02-2019 sdw IMG_1723 felt 4 sø 06-02-2019 sdw IMG_1724 felt 4, oversigt med jordbunke sø 06-02-2019 sdw IMG_1725 felt 4, oversigt med jordbunke sø 06-02-2019 sdw IMG_1726 felt 4, oversigt med jordbunke sø 06-02-2019 sdw IMG_1727 felt 4 sø 06-02-2019 sdw IMG_1728 felt 4 sø 06-02-2019 sdw IMG_1729 felt 4 sø 06-02-2019 sdw IMG_1730 felt 4 sø 06-02-2019 sdw IMG_1731 felt 4 sø 06-02-2019 sdw IMG_1732 felt 4 sø 06-02-2019 sdw IMG_1733 felt 4, sd200034 nv 06-02-2019 sdw IMG_1734 felt 4, kobling til eksisterende fv-rør sø 06-02-2019 sdw IMG_1735 felt 4 nv 06-02-2019 sdw IMG_1785 felt 5, baggård sø 22-02-2019 zt IMG_1786 felt 5, baggård, oversigt sv 22-02-2019 zt IMG_1790 felt 5, baggård, oversigt nø 26-02-2019 sdw IMG_1791 felt 5, port, ss200027 sø 26-02-2019 sdw IMG_1792 felt 5, port, ss200027 sø 26-02-2019 sdw IMG_1793 felt 5, port, ss200027, profil nø 26-02-2019 sdw IMG_1794 felt 5, port, ss200027, profil nø 26-02-2019 sdw IMG_1795 felt 5, port, ss200027, profil sv 26-02-2019 sdw IMG_1796 felt 5, port, ss200027, profil sv 26-02-2019 sdw IMG_1797 felt 5, profil brokke+kalklag nv 26-02-2019 sdw IMG_1798 felt 5, profil brokke+kalklag nv 26-02-2019 sdw IMG_1799 felt 5, profil brokke+kalklag nv 26-02-2019 sdw IMG_1800 felt 5, profil brokke+kalklag nv 26-02-2019 sdw IMG_1801 felt 5, profil brokke+kalklag nv 26-02-2019 sdw IMG_1802 felt 5, port, ss200027 +ss200018 nv 26-02-2019 sdw IMG_1803 felt 5, port, ss200027 + ss200018 nv 26-02-2019 sdw IMG_1804 felt 5, port, kalksten nv 26-02-2019 sdw IMG_1805 felt 5, port, ss200020, profil nv 27-02-2019 sdw IMG_1806 felt 5, port, ss200020, profil nv 27-02-2019 sdw IMG_1807 felt 5, port, ss200020, profil nv 27-02-2019 sdw IMG_1808 felt 5, port, ss200020, profil nv 27-02-2019 sdw IMG_1809 felt 5, port, ss200020, profil nv 27-02-2019 sdw IMG_1810 felt 5, port, ss200020, flade nø 27-02-2019 sdw IMG_1811 felt 5, port, ss200020, flade+oversigt nø 27-02-2019 sdw IMG_1812 felt 5, port, ss200020, flade nø 27-02-2019 sdw

29 IMG_1813 felt 5, port, ss200020, flade nø 27-02-2019 sdw IMG_1814 registrering af ss200020, arb foto s 27-02-2019 sdw IMG_1815 registrering af ss200020, arb foto v 27-02-2019 sdw IMG_1816 felt 5, port, ss200020, flade nv 27-02-2019 sdw IMG_1817 felt 5, port, ss200020, flade nv 27-02-2019 sdw felt 5, optagning af kampesten IMG_1818 ss200020 v 27-02-2019 sdw felt 5, optagning af kampesten IMG_1819 ss200020 v 27-02-2019 sdw felt 5, optagning af kampesten IMG_1820 ss200020 v 27-02-2019 sdw felt 5, optagning af kampesten IMG_1821 ss200020 v 27-02-2019 sdw

30