JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE • AUGUST 2011

Traditioner i et harmonisk liv, s. 30 Evangelisk vækst på Galapagosøerne, s. 22 Unge opbygger vidnesbyrd gennem musik, s. 52, 54 Overvejelser om Guds plan for mig, s. 60 Indsamlingen, af Joshua Wallace Jensen

For at hylde de pionerer, som ankom den 24. juli 1847, gennem- førte nutidige sidste dages hellige »pionerer« i forbindelse med jubilæet i 1997 en vandring fra Winter Quarters i Nebraska til Saltsødalen. Dette billede skildrer vandringen. Salmen »Kom, kom, Guds folk«, som William Clayton skrev i 1846, gælder for begge pionergrupper:

Kom, kom, Guds folk, fremad og frygter ej, kun med mod fremad drag! Skønt tornestrøet kan synes denne vej, Gud er med dig hver dag. Os bedre er at jage væk unyttig kummer, kval og skræk; og fryd bor da i hver en sjæl, alt er vel, alt er vel! (Salmer og sange, nr. 16). Liahona, august 2011

22

BUDSKABER 30 Det harmoniske, retskafne 18 Evangeliske klassikere: Ræk livs traditioner en hjælpende hånd frem 4 Det Første Præsidentskabs Ældste L. Tom Perry Præsident Gordon B. Hinckley budskab: Et kærligt hjem – Fire nøgler til harmoni. vejledning fra vores profet 38 Sidste dages hellige røster Præsident Thomas S. Monson FASTE ARTIKLER 74 Kirkenyt 7 Besøgsbudskabet: Et fællesskab af hellige 8 Små og enkle ting 79 Forslag til familieaften kvinder 11 Tjeneste i Kirken: Kan du 80 Til vi ses: Lignelsen om ARTIKLER give mig en velsignelse? bananplanten Jennifer Rose Maddy Anton T. Kumarasamy som 20 To pionerer fra fortalt til Linda J. Later to århundreder 12 Vi taler om Kristus: At påtage mig hans navn Allison Ji-Jen Merrill Jacob F. Frandsen Halvandet århundrede skiller PÅ OMSLAGET dem, men troen forener dem. 14 Det tror vi: Gud sender os Forsiden: Fotoillustration: Jerry Garns ned til jorden i en familie Bagsiden: Foto © iStockphoto 22 Ildens og troens øer: Galapagosøerne 16 Vores hjem og familie: Joshua J. Perkey En stålsat pioner velsigner Kirken blomstrer på disse mange generationer usædvanlige øer.

August 2011 1 UNGE VOKSNE UNGE BØRN

42

62

48

42 Spurgte han mig 46 Spørgsmål og svar 59 Særlige vidner: Hvad kan virkelig om det? Hvad skal jeg svare, når mine jeg lære af skrifterne? Joelyn Hansen venner siger, at intet menneske Ældste D. Todd Christofferson Kunne en person, der var kan se Gud? så ung som jeg, løfte denne 60 Overvejelser kaldelse? 48 Den eneste sande Sheila Kindred og levende kirke Hvad gemmer fremtiden til mig? Ældste Dallin H. Oaks Hvad betyder det, at vores kirke 62 Vores side er den eneste sande kirke? 64 Få Primary hjem: Mit legeme er Guds tempel En sang og en bøn 52 Vicki F. Matsumori Adam C. Olson Dillon vidste, hvor han kunne 66 Historier om Jesus: søge hjælp, da han skulle nå Jesus velsigner børnene det høje C. Diane L. Mangum

54 Sang i Singapore 68 Find mennesker at undervise Michelle Hsieh og Cerys Ong Hjælp missionærerne Vidnesbyrd og venskaber blev med at nå hen til deres styrket, da de unge opførte en undervisningsaftale. musical i Singapore. 69 En lys idé 57 Moderne pionerer Til mindre børn Herren beder os ikke om at 70 vandre tværs over prærien; han beder os om at gå tværs over gaden og hilse på vores næste. 58 Plakat: Der findes en udvej

Se om du kan finde den Liahona, som er gemt i dette nummer. Vink: Sjov i solen.

2 Liahona AUGUST 2011, ÅRGANG 160, NR. 8 LIAHONA 09688 110 Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges officielle Mere på nettet tidsskrift på dansk. Liahona.lds.org Det Første Præsidentskab: Thomas S. Monson, Henry B. Eyring og Dieter F. Uchtdorf De Tolv Apostles Kvorum: Boyd K. Packer, L. Tom Perry, Russell M. Nelson, Dallin H. Oaks, M. Russell Ballard, FOR VOKSNE Richard G. Scott, Robert D. Hales, Jeffrey R. Holland, David A. Bednar, Quentin L. Cook, D. Todd Christofferson, Kirken er for nylig blevet organiseret Neil L. Andersen på Galapagosøerne (se s. 22). Se Redaktør: Paul B. Pieper Vejledere: Keith R. Edwards, Christoffel Golden jun., flere fotos af kirkemedlemmer på Per G. Malm Adm. direktør: David L. Frischknecht Galapagos på www​.liahona​.lds​.org. Redaktionel leder: Vincent A. Vaughn Grafisk leder: Allan R. Loyborg Chefredaktør: R. Val Johnson Vicechefredaktører: Jenifer L. Greenwood, Adam C. Olson Redaktører: Susan Barrett, Ryan Carr Redaktion: Brittany Beattie, David A. Edwards, Matthew D. Flitton, LaRene Porter Gaunt, Larry Hiller, Carrie Kasten, Jennifer Maddy, Melissa Merrill, Michael R. Morris, Sally J. Odekirk, Joshua J. Perkey, Chad E. Phares, Jan Pinborough, Janet Thomas, FOR DE UNGE Paul VanDenBerghe, Melissa Zenteno Ledende Art Director: J. Scott Knudsen Gå ind på www​.liahona​.lds​.org, hvis Art Director: Scott Van Kampen du vil høre Dillon (se s. 52) synge Produktionsleder: Jane Ann Peters Chefdesignere: C. Kimball Bott, Thomas S. Child, en sang fra seminarmusikken til Det Colleen Hinckley, Eric P. Johnsen, Scott M. Mooy Produktionsledelse: Collette Nebeker Aune, Howard G. Gamle Testamente på tonga. Brown, Julie Burdett, Reginald J. Christensen, Kim Fenstermaker, Kathleen Howard, Denise Kirby, Ginny J. Nilson, Ty Pilcher Prepress: Jeff L. Martin Trykchef: Craig K. Sedgwick Distributionschef: Evan Larsen Liahona: Redaktør: Svend Aage Andersen Redaktionens adresse: Translation Division, FOR BØRN Borups Allé 128, 1. th, DK-2000 Frederiksberg. Tlf. 38 11 18 50; fax 38 11 18 51 Vidste du, at der næsten er en Kirkenyt: Mie Dalsgaard Distribution million primarybørn over hele Jesu Kristi Kyrka av Sista Dagars Heliga, MOS, Sveagatan 8 A, 441 32 Alingsås, Sverige verden? Mød nogle af dem på Abonnementoplysninger www​.liahona​.lds​.org. Tegning af abonnement eller adresseændring kan ske ved henvendelse til kundeservice på tlf. 0046-8 500 655 20. E-mail: [email protected] Online: store.lds.org Abonnementspris: DKK 55 pr. år (Grønland DKK 27,50). Indsend manuskripter og spørgsmål til Liahona, Rm. 2420, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT 84150- 0024, USA; eller med e-mail til [email protected] Liahona (et ord fra Mormons Bog, som betyder »kompas« eller PÅ DIT EGET SPROG »vejviser«) udgives på albansk, armensk, bislama, bulgarsk, cambodjansk, cebuano, dansk, engelsk, estisk, fiji, finsk, Liahona og andre kirkematerialer er tilgængelige på fransk, græsk, haitiansk, hollandsk, indonesisk, islandsk, italiensk, japansk, kinesisk, kiribati, koreansk, kroatisk, lettisk, flere sprog på ​.languages www ​.lds​.org. litauisk, malagassisk, marshallesisk, mongolsk, norsk, polsk, portugisisk, rumænsk, russisk, samoansk, slovensk, spansk, svensk, tagalog, tahitiansk, thai, tjekkisk, tonga, tysk, ukrainsk, EMNER I DETTE NUMMER ungarsk, urdu og vietnamesisk. (Antal numre pr. år varierer fra sprog til sprog). Tallene angiver første side for artiklen. © 2011 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Arv, 60 Nadver, 12 Printed in the United States of America. Bøn, 38, 52 Omvendelse, 58 Tekst og billedmateriale i Liahona kan kopieres til lejlighedsvis, ikke-kommercielt brug i kirke og hjem. Billedmateriale må ikke Enighed, 22 Personlighed, 30 kopieres, hvis der i kunstværkets kildeangivelse står restriktioner. Spørgsmål skal rettes til Intellectual Property Office, 50 East Familien, 4, 14 Pionerer, 18, 57 North Temple Street, Salt Lake City, UT 84150, USA; e-mail: Fysiske legemer, 64, 73 Præstedømme, 48 [email protected] Harmoni, 30 Præstedømmevelsignelser, 11 For readers in the United States and Canada: August 2011 Vol. 160 No. 8. LIAHONA (USPS 311) Helbredelse, 66 Redningsaktion, 18, 80 Danish (ISSN 1522-9165) is published monthly by The Church Hjælpeforeningen, 7 Studium af skrifterne, 30, 46, 59 of Jesus Christ of Latter-day Saints, 50 East North Temple, Salt Lake City, UT 84150. USA subscription price is $10.00 per year; Jesus Kristus, 12, 66 Tempeltjeneste, 22, 39 Canada, $12.00 plus applicable taxes. Periodicals Postage Paid at Salt Lake City, Utah. Sixty days’ notice required for change Kaldelser, 42 Tiende, 70, 72 of address. Include address label from a recent issue; old and Kirkens historie, 8, 16, 18 Tjeneste, 18, 22, 40, 42 new address must be included. Send USA and Canadian subscriptions to Salt Lake Distribution Center at address below. Konvertering, 16, 20, 22, 39 Vidnesbyrd, 46, 48 Subscription help line: 1-800-537-5971. Credit card orders Kundskab, 30 Visdomsordet, 30, 64, 73 (Visa, MasterCard, American Express) may be taken by phone. (Canada Poste Information: Publication Agreement #40017431) Missionering, 22, 68 Vor himmelske Fader, 46 POSTMASTER: Send address changes to Salt Lake Musik, 52, 54 Økonomi, 41 Distribution Center, Church Magazines, PO Box 26368, Salt Lake City, UT 84126-0368.

August 2011 3 BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB

Præsident Thomas S. Monson

Et kærligt hjem VEJLEDNING FRA VORES PROFET

Velsignet familieliv »Men når vi har prøvet meget og har vandret vidt Til jer, der er forældre, siger jeg, vis jeres børn omkring og har set, hvor flygtig og til tider hvor overfla­ kærlighed. I ved, at I elsker dem, men sørg for, at disk meget af verden er, så vokser vores taknemlighed de også ved det. De er så dyrebare. Lad dem vide det. for privilegiet ved at tilhøre noget, vi kan regne med – Påkald hver dag vor himmelske Fader om hjælp, når hjemmet, familien og loyalitet hos vore kære. Vi erfarer, I tager jer af deres behov, og når I håndterer de udfor­ hvad det betyder at være knyttet sammen af pligt, respekt dringer, der uundgåeligt følger af at være forældre. og tilhørsforhold. Vi lærer, at intet fuldt ud kan erstatte I har brug for mere end jeres egen visdom til at opdrage de velsignede bånd i familien.« 1 dem.« 3

Vis kærlighed Udtryk kærlighed »Giv dit barn en kompliment og et kram og sig ›jeg »Til jer forældre siger jeg, giv udtryk for jeres kærlighed elsker dig‹ oftere. Udtryk altid din taknemlighed. Lad aldrig til jeres børn. Bed for dem, så de kan modstå verdens et problem, der skal løses, blive vigtigere end et menne­ fristelser. Bed om, at de må vokse i tro og kundskab. Bed ske, der skal elskes. Venner flytter bort, børn vokser op, om, at de må leve gode liv fyldt med tjeneste. vore kære går bort. Det er så let at tage andre for givet, Børn, lad jeres forældre vide, at I elsker dem. Lad dem indtil de en dag er forsvundet ud af vores liv, og vi står vide, hvor meget I værdsætter det, som de har gjort og tilbage med følelsen af ›hvad nu hvis‹ og ›hvis dog bare‹ … stadig gør for jer.« 4 Lad os nyde livet, mens vi lever, finde glæde på rejsen og vise vore venner og familie kærlighed. En dag løber Det, der er vigtigst vi alle tør for i morgener. Lad os ikke udskyde det, der er »Det, der er vigtigst, omfatter næsten altid de menne­ allervigtigst.« 2 sker, vi omgiver os med. Ofte antager vi, at de da må vide, hvor højt vi elsker dem. Men vi bør aldrig bare Når vi viser kærlighed antage, vi må fortælle dem det. William Shakespeare »Brødre, lad os behandle vores hustru værdigt og skrev: ›Den elsker slet, som skjuler kærligheden.‹Vi vil respektfuldt. Hun er vores evige partner. Søstre, ær jeres aldrig fortryde de venlige ord, vi har udtalt, eller den mand. Han har brug for at høre venlige ord. Han har brug ømhed, vi har udvist. Vi vil snarere fortryde det, hvis for et venligt smil. Han har brug for et varmt udtryk for noget sådant udelades i vores forhold til dem, der bety­ 5 sand kærlighed. … der mest for os.« JOHN LUKE FOTOILLUSTRATION:

4 Liahona UNDERVISNING UD FRA DETTE BUDSKAB

en form for læringsaktivitet »stiller læreren et Ispørgsmål eller nævner en situation og giver ele- verne et kort stykke tid til frit at foreslå løsninger eller ideer« (Undervisning, den største kaldelse, Bring himlen nærmere 2000, s. 176). Når du læser denne artikel sammen »Må vores familie og hjem være fyldt med med familien, beder du dem om at lytte efter kærlighed: Kærlighed til hinanden, kærlighed til råd eller tanker, der gør indtryk på dem. Familien evangeliet, kærlighed til vore medmennesker og kan så foreslå, hvordan de kan øge kærligheden kærlighed til vor Frelser. Så vil himlen være lidt i hjemmet. Overvej at opfordre familien til at tale tættere på jorden. om disse ideer ved deres næste familieaften. Må vi gøre vores hjem til et tilflugtssted, hvortil vores familie altid vil ønske at komme tilbage.« 6

NOTER En bøn for familierne 1. »Et fristed fra verden,« Det verdensomspændende oplæringsmøde for »Da familieenheden er under angreb i verden ledere, 9. feb. 2008, s. 29. 2. »Joy in the Journey«, Brigham Young Universitys kvindekonference, i dag, og meget af det, der engang blev holdt 2. maj 2008, http://​ce​.byu​.edu/cw/​ ​womensconference/​archive/ helligt, latterliggøres, beder vi dig, vor Fader, om ​transcripts​.cfm. 3. »Velsignet i overflod,«Liahona, maj 2008, s. 111. at gøre os i stand til at møde udfordringerne, så vi 4. »Til vi ses igen,« Liahona, maj 2009, s. 112. 5. »Find glæde på rejsen«, Liahona, nov. 2008, s. 84. kan stå urokkeligt for sandhed og retfærdighed. 6. »Et fristed fra verden«, s. 30-31. Må vores hjem være fredens, kærlighedens og 7. Indvielsesbønnen i templet i Gila Valley i Arizona, den 23. maj 2010; i »The Gila Valley Arizona Temple: ›Wilt Thou Hallow This House‹«, åndelighedens tilflugtssted.« 7 ◼ Church News, 29. maj 2010, s. 5. FOTOILLUSTRATION: JOHN LUKE FOTOILLUSTRATION: UNGE

Mor reddede os Patricia Auxier

a jeg var seks år gammel, sammen i døråbningen, så vi Jeg har aldrig mig så tryg, som jeg gjorde i det Dkiggede min lillesøster og kunne komme væk fra regnen, følt mig så øjeblik. jeg på, mens vores ældre søster mens vi bad til, at nogen ville tryg, som Når jeg tænker på hendes spillede basketball. Min far gik, dukke op. Så husker jeg, at vi jeg gjorde i indflydelse på mig, kan jeg se, og vi besluttede, at vi ville tage hørte døren på vores røde mini- det øjeblik, at min mors liv har ført mig til hvor min mor hjem med ham, så vi løb efter bus blive smækket i, og vi løb Frelseren og har vist mig, hvad knugede os ind ham ud i regnen. Da vi ikke af sted efter lyden. Det er et af det vil sige at »opløft[e] de ned- til sig. kunne finde ham, gik vi tilbage de tydeligste barndomsminder, hængende hænder, og styrk[e] til gymnastiksalen for at køre jeg har: Vores mor knugede os de matte knæ« (L&P 81:5). Hun hjem med vores mor, men da ind til sig »som en høne, samler stolede på Jesus Kristus, for »kun vi trådte ind i hallen, var alle sine kyllinger under sine vin- hos [ham hun] finder styrke« gået. ger« (3 Ne 10:4). Min mor havde (»Frelser, jeg vil følge dig«, Sal- Jeg kan huske, at vi krøb reddet os, og jeg har aldrig følt mer og sange, nr. 152).

BØRN

Skab et lykkeligt hjem ræsident Monson foreslår, det på en af de tomme linjer. 1. Vægge Phvordan vi kan skabe et Når du har fundet dit første lykkeligt hjem. Læs artiklen punkt, tegner du den del af 2. Tag og find ud af, hvad du og din huset, som står ud for lin- 3. Dør familie kan gøre for at skabe jen. Find mindst fem måder, et lykkeligt hjem. hvorpå du kan skabe et lykke- 4. Vinduer Hver gang du finder noget, ligt hjem og tegn så hele huset som du kan gøre, skriver du med din familie indenfor. 5. Familie

6 Liahona BESØGSBUDSKABET

Gennemgå denne tekst og drøft det på passende vis Et fællesskab af med de søstre, du besøger. Anvend spørgsmålene som en hjælp til at styrke dine søstre og gøre Hjælpeforenin- hellige kvinder gen til en aktiv del af dit liv. Tro • Familie • Tjeneste

liza R. Snow, Hjælpeforeningens anden hoved­ Hvad kan Fra vores historie Epræsident, forkyndte: »Apostlen Paulus talte i sin jeg gøre? Da profeten Joseph talte til Hjælpeforenin­ tid om hellige kvinder. Det er vores pligt hver især 1. Hvordan hjæl- gen i Nauvoo, fremhævede han hellighed og at være en hellig kvinde. Hvis vi er hellige kvinder, per jeg de søstre, forklarede, at når søstrene blev rene og hel­ har vi ophøjede mål. Vi vil føle, at vi er kaldet til jeg våger over, lige, ville de udøve en betydelig indflydelse at udføre vigtige hverv. Ingen er undtaget fra dem. med at udvikle og på verden. Han forklarede: »Sagtmodighed, opnå »ophøjede Ingen søster [er] så isoleret … at hun ikke kan yde mål«? kærlighed, renhed – det er det, som skal styrke en stor indsats for at styrke Guds rige på jorden.« 1 jer … Denne forening … skal have magt til at Hvad gør jeg Søstre, vi er ikke afsondrede, og vores sfære er 2. for at gøre mit liv indkalde dronninger i deres midte … Jordens ikke begrænset. Ved at tage imod den gave at være »udsøgt, dydigt konger og dronninger kommer til Zion og viser aktiv i Hjælpeforeningen, bliver vi en del af det, og helligt«? deres respekt.« Hjælpeforeningssøstre, som som profeten Joseph beskrev som et fællesskab, efterlever deres pagter, nyder ikke blot respekt »der er fjernt fra verdens onder – udsøgt, dydigt og Du kan læse mere fra ædle mennesker, men »hvis I lever op til på www​.reliefsociety​ 2 helligt«. .lds​.org. jeres privilegier,« lovede Joseph søstrene, »kan Dette fællesskab medvirker til at styrke vores engle ikke afholdes fra at pleje omgang med NOTER tro og udvikle os åndeligt ved at give os mulighe­ 1. Eliza R. Snow, jer.« 3 der for at lede, tjene og undervise. Når vi tjener, »An Address«, Når søstrene tog del i arbejdet med at tjene Woman’s Expo- føjes en ny dimension til vores liv. Vi gør åndelige nent, 15. sep. og frelse andre, blev de personligt helliggjort. fremskridt, vi får fornemmelse af et tilhørsforhold, 1873, s. 62. 2. Joseph Smith, Lucy Mack Smith, profetens mor, fortalte en identitet og vores selvværd styrkes. Vi indser, History of the om det gode, som Hjælpeforeningen kunne at hele formålet med evangeliets plan er at give os Church, 4:570. 3. Joseph Smith, udrette: »Vi skal værdsætte hinanden, passe på mulighed for at opnå vores fulde potentiale. History of the hinanden, trøste hinanden og modtage instruk­ Church, 4:605, 4 Hjælpeforeningen bistår os i at modtage tem­ 606. tioner, så vi alle kan være sammen i himlen.« plets velsignelser, ære de pagter, som vi indgår, 4. Lucy Mack Smith, citeret i Relief samt at virke for Zions sag. Hjælpeforeningen Society, Minute hjælper os med at øge vores tro og personlige Book March 1842–March retskaffenhed, styrke familien og finde og hjælpe 1844, indførsel de nødlidende. for 24. mar. 1842, s. 18-19. Hjælpeforeningens virke er helligt, og udførel­ sen af hellig tjeneste skaber en hellighed i os. Silvia H. Allred, førsterådgiver i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab.

Fra skrifterne 2 Mos 19:5; Sl 24:3-4; 1 Thess 4:7; Titus 2:3-4; L&P 38:24; 46:33; 82:14; 87:8; Moses 7:18 FOTOILLUSTRATION: CHRISTINA SMITH FOTOILLUSTRATION: August 2011 7 Små og enkle ting »Ved små og enkle ting bliver der udrettet store ting« (Alma 37:6).

KIRKEHISTORIE FRA HELE VERDEN

Til venstre: Kim Ho Jik (til højre) sammen med ældste Harold B. Lee (i midten) fra De Tolv Apostles Kvorum, som var på besøg i Korea. Herover: Templet i Sydkorea, som Sydkorea blev indviet i 1985. en første missionering i Korea I 1962 blev den koreanske Dbegyndte under Koreakrigen i mission oprettet, og Mormons Bog begyndelsen af 1950’erne, men Kim blev udgivet på koreansk i 1967. Ho Jik, en af de første koreanske Sydkoreas første stav, som også var konvertitter, blev døbt i USA. Kim den første stav på det asiatiske fast­ arbejdede på sin doktorgrad, da land, blev organiseret den 8. marts han blev medlem af Kirken i Penn­ 1973. Templet i Sydkorea, det første sylvania i 1951. To af hans børn tempel på det asiatiske fastland,

var blandt de første fire menne­ blev indviet i 1985. sker, som blev døbt i Korea den 3. I 2001 overrakte ældste Dallin H. august 1952. Bror Kim blev senere Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum en højtstående embedsmand og var et eksemplar af »Familien: En pro­ medvirkende til at få missionærer klamation til verden« til Sydkoreas ind i Sydkorea. premierminister, Lee Han-Dong.

KIRKEN I SYDKOREA Medlemstal 81,251 Missioner 3 Stave 17 Menigheder og grene 142 Templer 1 FOTOGRAFI AF TEMPLET I SYDKOREA: WILLIAM FLOYD HOLDMAN; FOTOGRAFI AF KORT © ISTOCK FOTOGRAFI AF TEMPLET I SYDKOREA: WILLIAM FLOYD HOLDMAN; KORT ØVERST TIL VENSTRE: FOTOGRAFI GENGIVET MED TILLADELSE FRA KIRKENS HISTORISKE MUSEUM; 8 Liahona 1. Denne kvinde blev døbt i 1834 og rejste omkring efter sin pige, sagde hun blot: »Jeg henter Quiz: senere 1600 kilometer på egen hånd for at slutte min frakke.«2 sig til de hellige i Kirtland i Ohio. Hun havde 6. Denne kvinde blev uddannet ved University Profeternes lovet sin mor, at hun ville vende hjem, hvis hun of Utah og Cincinnati College of Music, hvor hun hustruer erfarede, at Kirken var falsk, men hun forblev hos læste hjemkundskab. Hun kom til at holde af ra Emma Smith de sidste dages hellige resten af sit liv. litteratur, drama og kunst og blev en fremragende Ftil Frances 2. Denne unge kvindes tilkommende ægte­ musiker. Monson har Kir­ mand forsøgte at gøre indtryk på hende, da de 7. Som collegestuderende spillede denne unge kens præsidenters var teenagere, ved at pynte op i sine forældres kvinde rollen som Viola i Shakespeares Hellig- hustruer støttet have, så han kunne afholde en havefest, der trekongersaften og var formand for skolebals­ deres mænd som kunne måle sig med de andre, mere velhavende komiteen, formand for pigernes atletikklub og trofaste hjælpere. drenges fester. næstformand i elevrådet. Om disse trofaste 3. Denne kvinde elskede at læse, helt fra hun 8. Denne kvinde fremførte formfuldendte kvinder har ældste var en lille pige. Hun læste ofte, når hun egentlig oplæsninger i Primary med gestikuleren og fagter. Bruce R. McConkie burde sove, rede senge eller øve sig på orglet. Hendes mand har om en af hendes oplæsninger (1915-1985) fra 4. Som otteårig gik denne lille pige ude i sagt: »Jeg ved ikke, hvad det gjorde ved mig, men De Tolv Apostles skoven for at bede. Hun bad for sin far, som ikke jeg glemte det aldrig. Og så voksede hun op og Kvorum sagt: »Her­ havde en stærk tro på Kristus. Da hendes far kom blev en smuk, ung pige, og jeg var fornuftig nok 3 ren sender aldrig ud i skoven for at gå på jagt, hørte han hendes til at gifte mig med hende.« apostle og profeter bøn. Det blødgjorde hans hjerte, og han blev NOTER mere trofast. 1. McConkie, Bruce R. Doctrinal New Testament og retskafne mænd Commentary, 3 bind, 1966-1973, 3:302. ud for at betjene sit 5. Da denne unge pige skulle ud på sit første 2. Se Thomas S. Monson, »Velsignet i overflod«,Liahona, stævnemøde med sin tilkommende mand, kys­ maj 2008, s. 111. folk uden at sætte 3. Se Jeffrey R. Holland, »Præsident Gordon B. Hinckley: kvinder af samme sede både hendes far og hendes mor den unge Stålsat og modig«, Stjernen, juni 1995 (særnummer), åndelige støbning mand på kinden. Da den unge mand kiggede sig s. 17. ved deres side.« 1 Denne quiz hjælper dig med at lære nogle interessante detaljer om otte nutidige profeters stærke hustruer.

Emma Hale Smith Flora Amussen Benson Marjorie Pay Hinckley Phoebe W. Carter Woodruff

Svarene findes på næste side. Lucy Woodruff Smith Frances Johnson Monson Camilla Eyring Kimball Emma Ray McKay

August 2011 9 Små og enkle ting

Uddannelse: Sådan øger VI EFTERSPØRGER BØRNEHISTORIER vi vores evne til at tjene iahona er på udkig efter sande beretnin- erren og hans kirke har L ger skrevet af voksne og bygget over »Haltid opfordret til uddan- de oplevelser, som børn fra hele verden har nelse, der øger vores evne til haft. Beretningerne skal bygge på faktiske at tjene ham og vor himmelske begivenheder; men navne, samtaler og mindre Faders børn. Til hver eneste af os, uanset hvilke talenter vi detaljer kan tilføjes eller tilpasses, så beretnin- måtte have, har han tjenester, gen fremstår mere helstøbt. vi kan udføre. Og for at kunne Beretningerne bør skildre, hvordan børn gøre det godt, er vi nødt til at lærer og anvender evangeliske principper i lære, ikke blot én gang eller i en deres hverdag, især i tilfælde, hvor evangeliet periode, men hele tiden.« hjælper dem med at overvinde virkelige fristel- Præsident Henry B. Eyring, første- ser og konflikter. Beretningerne bør skildre de rådgiver i Det Første Præsidentskab, »Education for Real Life,« Ensign, okt. involverede børns tanker og følelser. 2002, s. 17. Oplevelser fra din egen barndom, dine børns liv eller hændelser, som du har overvæ- ret blandt børn omkring dig, er gode kilder til beretninger. Forslag til SVAR PÅ Nogle forslag til emner kunne være tro, livslang læring QUIZZEN dåb, ærlighed, tilgivelse, familieaften, følg profeten, hjælp andre, følg Jesus Kristus, • Læs en god bog. PROFETERNES HUSTRUER • Giv dig i kast med en hobby, Helligånden eller ethvert af principperne i 1. Phoebe W. Carter Woodruff, du altid har haft lyst til. Mine evangeliske standarder. • Deltag i gode kulturelle gift med Wilford Woodruff Indsendelser skal indeholde forfatterens begivenheder. 2. Lucy Woodruff Smith, gift • Studér de planlagte taler fra med George Albert Smith navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse generalkonferencen eller kapit­ 3. Camilla Eyring Kimball, gift (hvis en sådan haves) menighed/gren og lerne i lektionshæftet Evangeliske med Spencer W. Kimball stav/distrikt. Send beretninger via e-mail til principper til søndagens møder. 4. Emma Hale Smith, gift med liahona@​ldschurch​.org eller send dem med • Besøg museer og historiske Joseph Smith seværdigheder. post til: 5. Frances Johnson Monson, • Betragt verden omkring dig. Gå Stories for Children gift med Thomas S. Monson ture i dit nabolag, kig på stjerner, Liahona, Rm. 2420 iagttag dyrelivet i dit område. 6. Emma Ray McKay, gift med 50 E. North Temple St. • Udfør slægtsforskning. David O. McKay • Lær en ny færdighed eller en ny 7. Flora Amussen Benson, gift Salt Lake City, UT 84150-0024, USA sport. med Ezra Taft Benson • Besøg biblioteket for at under­ 8. Marjorie Pay Hinckley, gift søge et emne, der interesserer med Gordon B. Hinckley dig.

Du kan læse mere om dette emne i Tro mod sandheden,

2005, »Uddannelse«, s. 162-164. CASEY ROBERT FOTOILLUSTRATION:

10 Liahona TJENESTE I KIRKEN

KAN DU GIVE MIG EN VELSIGNELSE? Jennifer Rose Maddy Kirkens Tidsskrifter

neen faldt tæt, da jeg langsomt kørte op ad bakken. Jeg tænkte, at hvis jeg bare kunne nå op til deres hus, og han kom for at se, om I OVERENSSTEMMELSE S MED DERES TRO toppen, så ville jeg nå sikkert hjem. han kunne hjælpe os. Han holdt min Men da jeg kom rundt i svinget, fik hånd og sagde, at det nok skulle gå. »Kun bærere af Det Melkise- jeg øje på en bil, der var på vej ned Jeg ville spørge manden, om han dekske Præstedømme må salve de syge eller hjemsøgte. Nor- ad bakken, og som kom i skred og var sidste dages hellig, men jeg kunne malt er der to eller flere præste- kørte lige imod mig. Jeg nåede lige at kun hviske: »Kan du give mig en dømmebærere, der salver den skrige, inden vi stødte sammen, og så velsignelse?« syge, men én kan udføre både besvimede jeg. Han sagde ja og rakte armene ind salvelsen og beseglingen, hvis Jeg havde slet ikke nogen for­ gennem den knuste rude og lagde det er nødvendigt. … nemmelse af, hvor lang tid der hænderne på mit hoved. Brødre bør salve de syge efter var gået, da jeg kæmpede for at Jeg kan ikke huske, hvad han anmodning fra den syge eller dem, som er bekymrede for åbne øjnene. Sneen ramte mig i sagde. Men jeg kan huske, at jeg deres velfærd, så velsignelsen ansigtet, da den blæste ind ad den tænkte, at jeg nok skulle klare den, kan være i overensstemmelse smadrede siderude. Jeg kæmpede fordi jeg havde fået en velsignelse. med deres tro.« for at komme i tanker om vigtige Jeg følte fred og tryghed. Håndbog 2: Forvaltning af Kirken 2010, oplysninger som for eksempel, hvor Da ambulancen ankom, mistede 20.6.1. jeg havde været på vej hen inden jeg kontakten med manden. Et par ulykken. Jeg var alene og skræmt timer senere forlod jeg hospitalet med og skreg af smerte, fordi det jog i et brækket ribben og mange buler min skulder og mit bryst. Jeg tryg­ og skrammer, men ingen alvorlige og ulykken kunne have voldt mig lede min himmelske Fader om, at kvæstelser. meget alvorligere skader. mine kvæstelser ikke måtte være Den morgen havde jeg bedt om, at Jeg ville ikke kunne genkende for omfattende, og om at jeg måtte jeg måtte kunne køre sikkert, og til at mandens ansigt, hvis jeg mødte ham klare den. begynde med troede jeg, at min him­ på gaden. Jeg ville ikke kunne huske Kort tid efter mærkede jeg en melske Fader ikke havde besvaret min hans stemme, hvis jeg hørte ham hånd, der holdt min. Jeg knugede den bøn. Men jeg indså snart, at det havde sige goddag. Men jeg er dybt tak­ instinktivt. Jeg åbnede øjnene og så han, og at han ikke havde ladet mig nemlig for denne fremmede, som var en mand i sort frakke og hat stå ved alene. Min bøn var blevet besvaret værdig og villig til at give en præ­ siden af min smadrede bil. Han sagde, gennem en villig præstedømmebærer, stedømmevelsignelse, da jeg havde

ILLUSTRATION: BRIAN CALL ILLUSTRATION: at hans kone havde set ulykken fra som boede få skridt fra ulykkesstedet, brug for det. ◼

August 2011 11 VI TALER OM KRISTUS

At PÅTAGE MIG hans navn Jacob F. Frandsen »Der er ikke givet noget andet navn, hvorved frelse bliver tilvejebragt; derfor ønsker jeg, at I skal påtage jer Kristi navn« (Mosi 5:8).

AT SÆTTE t par uger inde i min mission hvad der var endnu vigtigere, så repræ­ HERREN FØRST begyndte jeg at føle mig ensom senterede jeg min Frelser og hans kirke. Når vi modtager nadveren, og havde lidt hjemve. Jeg nød Jeg anbragte mit navneskilt på min bryst­ lover vi at påtage os Frelse- E at være missionær, men det var meget lomme, lige over hjertet. Mens jeg gjorde rens navn (se L&P 20:77). hårdere, end jeg havde forventet. Jeg det, lovede jeg min Frelser, at jeg mere Præsident Henry B. Eyring, savnede mine venner, min familie og alt oprigtigt ville give ham plads i mit hjerte førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, forklarer: det velkendte, jeg havde efterladt der­ og mit sind. »Det betyder, at vi må se hjemme. En morgen under mit person­ Fra den morgen af savnede jeg ikke os selv som hans. Vi vil lade lige studium sad jeg helt stille og vendte at høre mit fornavn. Fra da af arbejdede ham komme i første række og drejede mit navneskilt og tænkte på, og tjente jeg, så godt jeg magtede og bar i vores liv. Vi ønsker så det, hvor meget jeg savnede det velkendte. med stolthed mit navneskilt hver dag. Når som han ønsker, snarere Jeg ville ønske, at jeg kunne høre nogen jeg begyndte at føle mig modløs, kiggede end det, vi selv ønsker, eller kalde mig ved fornavn. jeg på mit navneskilt, og det mindede det verden vil have os til at ønske« (»Vær et«, Liahona, Jeg kiggede på mit navneskilt og mig om mit ansvar for at følge Jesu Kristi sep. 2008, s. 5). bemærkede, at selv om mit fornavn ikke eksempel. stod på det, så kunne jeg se mit efter­ Jeg gjorde en indsats for i højere grad navn, Kirkens navn og Frelserens navn at påtage mig hans navn og blive mere trykt på det. Pludselig indså jeg noget, som han. Når jeg gjorde det, følte jeg som ændrede både mit perspektiv og større kærlighed til mine kammerater min indstilling. Jeg erkendte, at jeg som og dem, jeg tjente, mit vidnesbyrd blev missionær ikke var der for at repræsen­ styrket, og jeg fandt glæde ved at missi­ tere mig selv. Jeg tjente derimod for at onere. Jeg begyndte at glemme mig selv

repræsentere min familie derhjemme, og og koncentrere mig om at tjene Herren. RANE, GENGIVET MED TILLADELSE FRA KIRKENS HISTORISKE MUSEUM TIL IHUKOMMELSE AF MIG, WALTER

12 Liahona HVAD VIL DET SIGE AT PÅTAGE SIG JESU KRISTI NAVN?

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum bidrager til at besvare det spørgsmål i sin Det er nu flere år siden, at jeg kom Frelseren indstiftede nad- generalkonferencetale »Når vi hjem fra min mission, men jeg har veren sammen med sine påtager os Jesu Kristi navn« stadig mulighed for at påtage mig Frel­ apostle. Han brød brødet (Den danske Stjerne, aprilkonfe- serens navn. Faktisk lover vi som med­ og gav det til dem, mens rencen 1985, s. 74). lemmer af Kirken at påtage os Kristi han sagde: »Dette er mit navn, hver sabbatsdag når vi modtager legeme, som gives for jer. 1. Når vi modtager nadveren, nadveren. Når vi gør det, lover vi at Gør dette til ihukommelse kan vi villigt forny den pagt, repræsentere Frelseren, så godt vi kan, af mig!‹ Ligeså tog han som vi indgik ved dåben om og stræbe efter at blive mere som han. bægeret efter måltidet og at ihukomme Herren og holde Som Kong Benjamin sagde: »Derfor sagde: ›Dette bæger er den hans bud. ønsker jeg, at I skal påtage jer Kristi nye pagt ved mit blod, 2. Vi kan erklære vores tro navn … hver den, som gør dette, skal som udgydes for jer‹« på ham over for andre blive fundet ved Guds højre hånd, for (Luk 22:19-20). (se L&P 18:21). han skal kende det navn, som han kal­ 3. Vi kan tjene ham ved des ved; for han skal kaldes ved Kristi at arbejde i hans rige navn« (Mosi 5:8-9). Når vi påtager os (se Hebr 6:10). hans navn, kan vi finde større mening og glæde ved vores jordiske mission. ◼ Overvej at bære dit vidnesbyrd

AF WALTER RANE, GENGIVET MED TILLADELSE FRA KIRKENS HISTORISKE MUSEUM AF WALTER om Gud Faderen og hans Søn,

Vi tager med glæde imod dine personlige evan- Jesus Kristus, ved familieaften, geliske erfaringer med Frelserens tjenestegerning ved faste- og vidnesbyrdmødet og mission. Begræns dit bidrag til 500 ord, mærk eller over for en person fra et det We Talk of Christ og send det til liahona@​

TIL IHUKOMMELSE AF MIG, ldschurch.org.​ andet trossamfund.

August 2011 13 DET TROR VI

GUD SENDER OS NED TIL JORDEN I EN familie

or himmelske Fader har en Når familien opmuntrer og roser »Ægteskab mellem mand plan med os, og en del af den hinanden, øges selvtilliden og kær­ og kvinde er indstiftet Vplan gik ud på at sende os ligheden. Velfungerende familier af Gud … familien er herned som medlemmer af en familie. udviser håb og vedholdenhed, når af afgørende betydning Adam og Eva var den første familie på de hjælper hvert familiemedlem med i Skaberens plan jorden; vor himmelske Fader knyttede deres individuelle behov og hjælper for sine børns evige dem sammen i ægteskabet og befa­ hinanden med at lære og samarbejde skæbne« (»Familien: En lede dem at få børn (se 1 Mos 1:28). i kærlighed. Deres mål er at blive en proklamation til verden«, Gud ønsker, at hans åndelige børn lykkelig, evig familieenhed. ◼ Liahona, nov. 2010,

skal have et fysisk legeme. Når foræl­ Du kan læse mere i Evangeliske principper, s. 129. dre bringer børn til verden, hjælper de 2009, s. 209-214; og M. Russell Ballard, »Det, der betyder mest, er det, der varer vor himmelske Fader med at gennem­ længst«, Liahona, nov. 2005, s. 41-44. føre hans frelsesplan. De byder hvert nyt barn velkommen i deres familie som et Guds barn. Vor himmelske Fader vidste, at det at tilhøre en familie giver enhver af os de bedste muligheder for at blive vist kærlighed og omsorg her på jorden. Familier samarbejder om at lære selvbeherskelse, offer­ villighed, loyalitet og værdien af arbejde. De stræber også efter at elske, dele med og tjene hinanden (se Mosi 4:14-15). På samme måde lærer børn at vise deres forældre kær­ lighed, at være lydige og at stræbe efter at leve et liv, der vil ære deres slægtsnavn.

14 Liahona Overvær Kirkens møder hver søndag (se L&P 59:9-10). Følgende er aktiviteter, som medvirker til at skabe lykke- lige, velfungerende familier:

Hold familiebøn hver Bed sammen som morgen og aften mand og hustru. (se 3 Ne 18:21). FOTOILLUSTRATION: DAVID STOKER, CRAIG DIMOND, JOHN LUKE, MATTHEW REIER, STOKER, CRAIG DIMOND, JOHN LUKE, MATTHEW DAVID FOTOILLUSTRATION: CASEY OG FRANK HELMRICH ROBERT

Undervis børnene i Studér skrifterne Lær at være venlig, tålmodig og Foretag jer noget sammen evangeliet ved ugentlige regelmæssigt som familie. næstekærlig (se Moro 7:45-48). som familie, såsom at spise familieaftner. middag, arbejde sammen, tage på ture og træffe beslutninger.

August 2011 15 VORES HJEM OG FAMILIE EN VELSIGNER STÅLSAT MANGE PIONER GENERATIONER

Lige siden Kirkens første tid er medlemmerne blevet forfulgt og latterliggjort for deres tro. En ung kvinde, der oplevede en sådan forfølgelse, var Sara Elvira Eriksen. Hun blev født i Drammen i Norge i 1895. Da hun havde opnået et vidnes- byrd, var hun hengiven over for evangeliet – en hengivenhed, som fik mere vidtrækkende indvirkning, end hun kunne have forestillet sig. Takket være hendes mod og tro nyder hen- des efterkommere nu godt af evangeliets velsignelser. Ligesom Sara møder vi mange hindringer, der kræver, at vi forsvarer vores vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans genop- rettede kirke. Vores beslutning om at stå fast ved vores tro kan påvirke andres liv, sådan som det var tilfældet med Sara. Dette er hendes beretning. FOTO UDLÅNT AF JANET BYLUND

16 Liahona a jeg var 15 år, gik min far fødselsdag. Jeg sagde, at jeg ønskede En dag spurgte min far mig: »Beder og jeg en tur en søndag mig hans godkendelse til at blive du nogensinde?« Jeg fortalte ham, at Daften. Pludselig stoppede døbt. Han hamrede sin knytnæve ned jeg bad hver eneste dag om, at hans min far op og foreslog, at vi gik hen i bordet og råbte: »Aldrig!« øjne måtte blive åbnet for evangeliets til mormonkirken. Det overraskede På dette tidspunkt var mine foræl­ sandhed. Han svarede, at det hele var mig, men af nysgerrighed fulgte jeg dre blevet medlemmer af en anden djævelens værk, men sagde så: »Lad ham. Koret sang en smuk salme. kirke. Min far sendte kirkens præst og os bede sammen.« Jeg havde aldrig før hørt noget så andre hen for at tale med mig, men Jeg sagde: »Godt, du kan bede til gribende. jeg var fast i mit vidnesbyrd om evan­ din Gud, så beder jeg til min Gud, og Efter sangen rejste en missionær geliet. Far sagde, at jeg var en skam­ så ser vi, hvem der svarer først.« Det sig og talte om Guddommen. Senere plet på familien, og jeg blev tvunget gjorde vi så. talte han kort med min far og jeg. til at flytte hjemmefra. Jeg boede hos Kort efter bemærkede jeg, at han Jeg besøgte ikke Kirken igen før et en søster fra Hjælpeforeningen i en læste pjecerne og Mormons Bog. Han år senere, da jeg ville lære engelsk af uges tid. I løbet af den tid blev min gik med mig i kirke flere gange, men missionærerne. Da engelskundervis­ fars hjerte blødgjort, og han tillod mig han ville aldrig tale om det eller vise ningen var forbi, gled samtalen ind på at flytte hjem. mig nogen forandring i hans over­ emnet religion. Missionærerne under­ Da der var gået nogle måneder, bevisning. Alligevel gik der ikke en viste mig om evangeliet og i, hvordan indså min far, at intet ville kunne dag, uden at vi talte om forskellige af man skal bede til Gud Faderen i Jesu rokke mig fra det vidnesbyrd, som evangeliets principper. Kristi navn. De fortalte mig om evan­ jeg havde om evangeliet, og derfor En dag, tre år senere, fortalte han geliets genoprettelse gennem pro­ indvilligede han i, at jeg blev døbt. mig, at han skulle til Oslo, og at han feten Joseph Smith, Mormons Bogs Min glæde og lykke var så stor, at det ville have mig med. Da vi ankom til fremkomst og mange andre evangeli­ gjorde et dybt indtryk på min far. Han stationen, stod en af de lokale æld­ ske principper. ville endda tage med mig til Oslo for ster der. Jeg spurgte, hvad han dog Det var alt sammen nyt for mig, og at overvære min dåb. lavede der. dog lød det velkendt. Jeg studerede Min mor sagde ikke meget i denne Ældsten svarede: »Ved du ikke det? skrifterne indgående og bad oprigtigt periode, men jeg kunne mærke, at Jeg skal døbe din far.« om yderligere lys, hvilket jeg fik. hun troede på, at evangeliet var sandt. Jeg græd og lo! En måned senere Min far bemærkede en forandring Vi tilbragte mange timer med at drøfte blev min mor og lillebror også døbt. hos mig. Men da han indså, at jeg var evangeliet. Min søster og hendes mand blev begyndt at tage Kirken alvorligt, blev Men kampen derhjemme var ikke medlemmer af Kirken kort tid efter, han vred og forbød mig at gå i kirke. forbi endnu. Min far ville ikke høre på og det samme gjorde tre af mine Jeg tog derhen alligevel. Ofte sendte mig. Jeg lagde pjecer på hans natbord, brødre. ◼ han min bror hen for at hente mig da han altid lå og læste til langt ud på Sara Elvira Eriksens trofaste efterkommere i hjem midt under Kirkens møder. natten. Jeg inviterede ofte missionæ­ Kirken tæller flere hundrede i dag. Denne Da jeg blev 17, spurgte min far rerne hjem til os, og de talte med min beretning fra hendes liv er indsendt af hendes børn, Rose Anderson, Betty Farley, Aksel Tanner

FOTO UDLÅNT AF JANET BYLUND mig, hvad jeg ønskede mig til min far, men lige meget hjalp det. og Janet Bylund.

August 2011 17 EVANGELISKE KLASSIKERE

RÆK af dem trak håndkærrer. De blev ledsaget af to vogntog, som havde fået til opgave at EN hjælpe dem. De var nået frem til det sidste overgangssted over North Platte-floden. Foran dem lå en vej, som gik op ad bakke hele vejen til vandskellet og adskillige kilo­ meter mere end det … hjælpende Næste morgen ankom præsident Young til det gamle tabernakel, som stod på tempel­ pladsen. Han fortalte folk: »… Mange af vore brødre og søstre befin­ FREM der sig ude på prærien med håndkærrer, og hånd der er formentlig mange, som lige nu står 100 Gordon B. Hinckley blev indsat som kilometer fra dette sted, og de skal bringes Kirkens 15. præsident den 12. marts 1995. hertil. Vi må sende dem hjælp … Han iværksatte opførelsen af små templer og Dette er min religion; det er den tilkende­ bekendtgjorde 79 nye templer i løbet af sin givelse fra Helligånden, som jeg besidder. Det embedsperiode. Præsident Hinckley er også er at frelse folket. kendt for at rejse rundt for at besøge sidste Jeg vil indkalde biskopperne i dag. Jeg vil dages hellige i over 60 lande. Den følgende ikke vente til i morgen eller den følgende dag artikel er uddrag af en tale, som han holdt med at få stillet 60 gode muldyrspand og 12 ved oktoberkonferencen 1996. Talen findes eller 15 vogne til rådighed. Jeg vil ikke sende Præsident Gordon B. Hinckley i sin helhed på conference.lds​ ​.org. okser. Jeg vil have gode heste og muldyr. De (1910-2008) findes her i territoriet, og vi skal have fat i i har alle brug for at blive mindet dem. Og også 12 ton mel og 40 gode kuske, om fortiden. Det er fra historien, at udover dem, der kører vognene. Vvi opnår viden, der kan redde os fra Jeg vil sige til jer alle, at jeres tro, religion at gentage fejltagelser, og som vi kan bygge og trosbekendelser ikke vil frelse én eneste vores fremtid på. … af jer i vor Guds celestiale rige, medmindre Jeg fører jer tilbage til oktoberkonferen­ I efterlever sådanne principper, som jeg nu cen 1856. Om lørdagen under konferencen underviser jer i. Drag ud og hent de menne- ankom Franklin D. Richards og en håndfuld sker, der nu befinder sig på prærien.« 1 ledsagere til Saltsødalen. De var rejst fra Den eftermiddag samlede kvinderne store Winter Quarters med stærke oksespand og mængder mad, sengetøj og tøj. lette vogne og kunne derfor rejse hurtigt. Næste morgen blev hestene skoet, og Bror Richards opsøgte straks præsident vognene blev klargjort og læsset. Young. Han fortalte, at der var flere hund­ Den følgende morgen, om tirsdagen, rede mænd, kvinder og børn spredt langs drog 16 muldyrspand af sted mod øst. ruten fra Scottsbluff til denne dal. De fleste Sidst i oktober var 250 vogne på vej ud

18 Liahona Beret- for at undsætte folkene. Der er så mange unge, som vi … vil beslutte os til at søge ningerne Der er blevet forkyndt mange vandrer formålsløst omkring og dem, som har brug for hjælp, om deres pragtfulde prædikener fra denne følger det tragiske spor af nar­ som er i desperate og vanske­ undsæt- talerstol, mine brødre og søstre. kotika, bander, umoral og hele lige situationer, og opløfte dem telse taler Men ingen har været smuk­ den sværm af dårligdomme, der i en kærlig ånd ind i Kirkens om selve kere end den, som præsident ledsager disse ting. Der er enker, favn, hvor stærke hænder og Young fremførte under disse der længes efter venlige stem­ kærlige hjerter vil varme dem, kernen i omstændigheder mer og en ånd af ivrig interesse, trøste dem, støtte dem og lede Jesu Kristi … Beretninger om deres und­ der afspejler kærlighed. Der er dem hen til vejen til lykkelige og evange- sættelse skal fortælles igen og nogle, som engang var varme produktive liv. lium. igen. De taler om selve kernen i i troen, men hvis tro er blevet Jeg slutter nu af, mine elskede Jesu Kristi evangelium … kold. Mange af dem ønsker at venner, mine fæller i denne Der er nogle af vore egne, komme tilbage, men ved ikke vidunderlige sag, med mit vid­ som råber af smerte og lidelse og helt, hvordan man gør. De har nesbyrd om sandheden af dette ensomhed og frygt. Vi har en stor brug for venlige hænder, som værk, den Almægtiges værk, og højtidelig pligt til vise omsorg rækker ud til dem. Med en lille verdens Forløsers værk. ◼ og hjælpe dem, til at opløfte indsats kan mange af dem igen Tegnsætning og grammatik er gjort dem, til at give dem mad, hvis de blive ført tilbage til festmåltidet tidssvarende.

er sultne, og til at give dem ånde­ ved Herrens bord. NOTE lig næring, hvis de tørster efter Mine brødre og søstre, jeg 1. Brigham Young, citeret i LeRoy R. Hafen og Ann W. Hafen, Handcarts

HÅBETS DAGGRY, AF A.D. SHAW HÅBETS DAGGRY, sandhed og retfærdighed. vil håbe, jeg vil bede om, at alle to Zion 1960, s. 120-121.

August 2011 19  TO PIONERER FRA TO FORSKELLIGE ÅRHUNDREDER

Allison Ji-Jen Merrill

ære Ebenezer, du kender mig senere blev han skilt fra min mor og En aften kunne jeg ikke udholde ikke, for vi har aldrig mødt giftede sig igen. den rædselsfulde behandling mere, Khinanden. Da min far informerede missio­ så jeg flygtede ud af døren i frygt og Den 17. november 1830 blev du nærerne om de triste nyheder om gemte mig på en rismark, ensom, født i Dunblane i Perthshire i Skot­ vores splittede familie, bad han dem ulykkelig og fortvivlet. Jeg ville stikke land som søn af Andrew Bryce og af, men havde ingen steder at tage Janet Adams Bryce. De gav dig navnet hen. Ebenezer. Pludselig huskede jeg, hvad æld­ Hundredeogtreogfyrre år senere sterne havde sagt under deres sidste blev jeg født i Hualien i Taiwan. De besøg. »I morgen tidlig tager jeg ud gav mig navnet Ji-Jen Hung. for at finde mine venner,« sagde jeg Du begyndte at arbejde på til mig selv og følte for første gang i skibsværftet som tiårig. Senere blev årevis en indre fred. du lærling og blev dygtig til dit fag. Tidligt næste morgen sprang jeg på Som fireårig begyndte jeg at lære min cykel og kørte ind til kirken, men gangetabellerne og de kinesiske fone­ de ældster, som havde besøgt mig og tiske tegn udenad. Det var ikke let, min familie nogle år tidligere, var rejst men det lykkedes. hjem. Netop som jeg var ved at give I foråret 1848 blev du interesseret op, kom to rare damer med de vel­ i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages kendte sorte navneskilte på frakkerne Hellige, selv om din far, din familie samtidig om ikke at komme tilbage. hen til mig og præsenterede sig. og dine venner ikke delte din begej­ Missionærerne efterlod et eksem­ Kære Ebenezer, trods din fars mod­ string. De gjorde alt, hvad de kunne plar af Mormons Bog med adressen vilje blev du døbt i april 1848, som for at få dig til at fornægte Kirken. Din på den nærmeste kirkebygning skre­ det eneste medlem i din familie. far låste sågar dit tøj inde for at hin­ vet indeni og sagde: »Vi vil altid være En måned efter at jeg havde mødt dre dig i at gå i kirke om søndagen. jeres venner. Hvis der er noget, som søstermissionærerne, blev jeg døbt i Men din tro var urokkelig. På trods af vi kan gøre for jeres familie, så kom november 1988, som det første med­ forfølgelse kæmpede du videre. hen på denne adresse. Der kan I lem i min familie. Den 4. december 1986 bankede finde os.« Men min far og min stedmor to amerikanske missionærer fra Jesu Det var hårdt at sige farvel til mis­ gjorde det vanskeligt for mig at Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige sionærerne den aften, for jeg fornem­ komme i kirke. på hjemme hos min far. Skønt min far mede noget dyrebart i deres budskab. En dag, da jeg kom hjem fra lod missionærerne besøge os regel­ Min stedmor flyttede ind. Hun og en aktivitet i Unge Piger, kom far mæssigt, var han aldrig rigtig interes­ far blev strenge, livet blev hårdt, og stormende ind i stuen, bandede ad

seret i budskabet. Nogle få måneder jeg blev en kynisk teenager. mig, greb mine skrifter og rev dem i CANYON © RUBBERBALL PRODUCTIONS FOTO AF BRYCE HISTORICAL SOCIETY; STATE MED TILLADELSE FRA UTAH DEREK ISRAELSON; FOTO AF EBENEZER BRYCE FOTO AF FORFATTER:

20 Liahona 

En skotsk dreng. En taiwanesisk pige. Halvandet århundrede skiller dem, men troen forener dem.

stykker. Stumper af hvidt papir hvirvlede og for dig, Ebenezer, men du klarede dig. Dine svævede rundt i luften og landede blidt og færdigheder som tømrer, møllebygger og stille på gulvet, hvor også mine tårer faldt. skibsbygger kom straks i anvendelse. Du Det var som et mareridt, jeg ikke kunne blev kaldet til at bygge en kirkebygning i vågne af. Pine Valley i Utah. Selv om du aldrig havde Da jeg blev 21, udtrykte jeg et stærkt bygget en kirke før, tøvede du ikke med at ønske om at udføre en fuldtidsmission. tage imod kaldelsen. I dag er den bygning Far reagerede ved at slå hånden af mig. den ældste sidste dages hellig kirkebygning, Netop på den kinesiske nytårsaften, hvor som stadig er i brug. de fleste tog hjem for at Senere opdagede være sammen med deres du det majestætiske, kære, blev jeg smidt ud naturskabte amfiteater, af mit hjem. som nu bærer dit navn, Kære Ebenezer, da for­ nemlig nationalparken følgelsen fra din familie Bryce Canyon. og dine venner blev uud­ Den 4. juni 1994 holdelig, besluttede du begyndte jeg som at udvandre fra Skotland fuldtidsmissionær i til Amerika, så du kunne Taichung-missionen slutte dig til de sidste i Taiwan. Jeg satte et dages hellige og drage sort navneskilt på min over prærien til Utah. Din frakke, ligesom de æld­ far blev rasende. Han ster, der havde besøgt befalede dig at blive, min familie for mange men du var en beslutsom ung mand. Den år siden. Jeg følte mig ydmyg. Jeg følte mig dag, du gik om bord i skibet, var den sidste beæret. Jeg følte mig velsignet. gang, du så ham. Efter min mission udvandrede jeg til Utah, Livet som 17-årig udvandrer var ikke let hvor jeg traf min mand. Vi blev gift i templet for tid og al evighed. Gennem min mands Ebenezer Bryce var med til at bygge kirkebygningen i Pine Valley (herunder), som stod færdig i 1868. Han opdagede slægtslinje blev jeg forbundet med dig. også den canyon, som i dag bærer hans navn, nemlig Kære Ebenezer, du kender mig ikke. Vi nationalparken Bryce Canyon (til højre) i det sydlige Utah. har aldrig mødt hinanden. Men jeg har hørt historier om dig. Dine fødder holdt aldrig op med at vandre. Dine hænder holdt aldrig op med at arbejde. Dit hjerte holdt aldrig op med at tro. Du holdt aldrig op med at tjene. Efter alle disse år opbygges jeg stadig af dit trofaste eksempel. Mange tak, kære Ebenezer. Tak! ◼  

ILDENS OG TROENS ØER: Galapagosøerne

Joshua J. Perkey Kirkens Tidsskrifter

de bag de ujævne lavaklipper hæver Der er meget andet på Galapagosøerne end en stor søjle sig, en bastion mod bare lavaklipper, finker, landskildpadder havets iskolde saltvandssprøjt. Når U og turisme. Det er et epicenter af tro, hvor man ser nærmere efter, viser det sig, at de takkede kanter faktisk er hoveder på en tjeneste og ofre har afstedkommet en ene- masse leguaner, der krymper sammen som stående enighed og overbevisningskraft. drager og afventer morgensolens livgivende varme. Nogle vildfarne leguaner venter alene her og der for foden af klippen. Deres store kløer, der er skarpe som knive og næsten André Degel ude at gå en søn­ så lange som en kvindes fingre, klynger sig dagstur, da han kom forbi en sikkert til klippen. sidste dages hellige kirkebyg­ Men de fleste samles i grupper, hvor deres ning. Året var 1997, og skønt læderagtige kroppe instinktivt værner hinan­ han var medlem af Kirken, den mod kulde og mørke, og de kan støtte havde han været mindre aktiv i hinanden. Her på Galapagosøerne, der er flere år, efter at han var flyttet til født af ild, har livet en dyrebar betydning. Galapagosøerne. André minde­ Det er et land, hvor videnskab og tro blan­ des den dejlige følelse af at være des, og hvor vi får en forståelse af, at vi alle i kirke, og han lagde ofte vejen er en del af en fælles menneskehed. Og her forbi en kirkebygning, når han forstår Kirkens medlemmer, ligesom legua­ var i Ecuador. Han gik normalt nerne, at styrke udspringer af at holde fast ikke indenfor. Han ville bare Til venstre: Galapagosøerne Santa ved deres pagter, mens de samlet vandrer være i nærheden af bygningen. Cruz (til venstre) og Baltra (til frem mod Herren i tro, tjeneste og ofre. »Det fik mig til at føle mig godt højre). Herover: Leguaner klamrer tilpas,« siger han. »Som om jeg sig til en klippe i Tortuga Bay på Sådan begyndte indsamlingen var hjemme.« Santa Cruz. En tidlig morgen under et besøg i Quito i Denne dag skulle nadvermø­

FOTOS: JOSHUA J. PERKEY, UNDTAGEN HVOR ANDET ER ANGIVET UNDTAGEN FOTOS: JOSHUA J. PERKEY, Ecuador var turistføreren og naturforskeren det lige til at begynde. Efter en

August 2011 23 

Herover: Bugten og kort tøven besluttede André at gå inden­ rummede overraskelser for André. byen Puerto Ayora på for. Det blev en beslutning som i sidste »Der var mennesker på listen, som jeg Santa Cruz. Herunder, ende kom til at påvirke flere hundrede kendte, men jeg vidste ikke, at de var med­ fra venstre: Sandra og mennesker. lemmer af Kirken,« siger han. André Degel med deres Efter mødet hilste missionærerne og Næsten samtidig følte andre medlemmer niece Claudine; Mari- medlemmerne på André. Han tænker stadig på Santa Cruz en trang til at få Kirken opret­ ana Becerra; familien med glæde på den samtale, og især på, hvor tet der. De var alle flyttet til Galapagosø­ Palacios; Oswaldo og overraskede – og begejstrede – de blev, da de erne for at finde arbejde. Nu ledte de efter Rosario Villón. hørte, at han var fra Galapagos. hinanden. Dengang var der ikke nogen formel kir­ keorganisation på øerne. Faktisk var præste­ Kaldet til at tjene dømmelederne i Ecuador slet ikke klar over, Livet var hårdt for Mariana Becerra, inden at der boede medlemmer derude. Kirken blev organiseret der. Hun havde kun Missionærerne spildte ikke tiden. De præ­ været medlem af Kirken i nogle få år, da hun senterede André for missionspræsidenten i kom til øerne i 1990.

Quito-missionen i Ecuador og sikrede sig, at »Der var ingen kirke, da jeg kom hertil,« ØVERST TIL VENSTRE: FOTO UDLÅNT AF FLOYD OG SUSAN BAUM de havde Andrés kontaktoplysninger. Kort efter vendte André hjem til Puerto Ayora, som er den største by på Galapagosøerne, på øen Santa Cruz. Ikke så længe efter sendte missionen to kasser med kirkemate­ rialer, deriblandt lektionshæfter. Men det vigtigste var måske, at missions­ præsidenten havde fået fat i en liste over de medlemmer, som boede på øerne, så André kunne samle de hel­ lige. En hurtig gennemgang af listen

24 Liahona 

siger Mariana. »Der var kun min søn og jeg. Vi holdt familieaften og stræbte efter at efter­ leve evangeliet. Men de få andre medlem­ mer, jeg kendte, efterlevede ikke evangeliets Indre enhed standarder.« Da André havde samlet en kernegruppe, David og Jeanneth Palacios havde en lig­ begyndte de at holde regelmæssige møder. Til nende oplevelse. David var blevet medlem af at begynde med var der kun fire familier Kirken som teenager, og Jeanneth var blevet og venner. døbt i 1993, bare et år før parret flyttede til »Vi mødtes ofte, nogle gange Galapagosøerne. dagligt, som regel i mit hjem,« »Da vi flyttede hertil, kendte vi ikke andre siger André. »Vi studerede de medlemmer. Jeg troede, at vi var de eneste bøger, som missionen havde her. Det var svært at leve uden Kirken,« siger sendt os samt Bibelen og Jeanneth. Mormons Bog.« »Så en dag i 1997 kom André hen til »Det var en dejlig tid,« siger Araceli Duran. »Vi min arbejdsplads og sagde: ›Jeg leder efter var tæt knyttet. Vi samledes hver uge til studium.« Jeanneth de Palacios. Er du medlem af »Det er noget, som jeg aldrig glemmer,« siger Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Jeanneth, »for der herskede sådan en stærk enig­ mormonkirken?‹ hed, en følelse af, at vor himmelske Fader elskede Jeg følte det, som om Herren havde rakt os og vidste, at vi nu havde brug for at samles.« sin hånd ud og indsamlede sine får,« mindes De stolede på hinanden, underviste hinanden og Jeanneth. »Og jeg sagde: ›Ja, ja!‹ Jeg følte styrkede deres tro sammen. Det varede ikke længe, en stor glæde, fordi vi ikke var alene. Vi er før deres ihærdighed blev anerkendt, og der blev flere!« officielt organiseret en gren i begyndelsen af 1998. Mariana tilføjer: »Det var dejligt, at André Med tiden voksede grenen, og medlemmerne fik indsamlede os. Vi havde noget enestående – brug for mere plads. De lejede et lille hus, og siden noget større end venskab – som medlemmer flyttede de til en større bygning, som havde været

ØVERST TIL VENSTRE: FOTO UDLÅNT AF FLOYD OG SUSAN BAUM af Kirken.« et hotel. I denne større bygning voksede grenen, så

August 2011 25 

Herunder: Daniel og de var næsten 100 til stede ved møderne. Selv »Kirken reddede mig,« forklarer Angela Calapucha; Araceli om grenen voksede ved reaktiveringsindsats Oswaldo. »Tidligere levede jeg ude i Duran med sine børn; og folk, der flyttede til øerne, så kom meget verden. Jeg var ikke alkoholiker, men medlemmer af Galapagos af den styrke fra nyomvendte. jeg drak, som om jeg var det. Da jeg blev Gren, som var med til Det er Oswald Villón og hans hustru, Rosa­ medlem af Kirken, blev disse 25 mennesker at bygge Cedeños hus; rio, et eksempel på. Rosario blev døbt i år min familie. Vi var så forenede, som man kan Galapagosøernes Grens 2000 og tjente som hjælpeforeningspræsident, være. Og vi arbejdede hårdt for at få grenen til kirkebygning. primarypræsident og præsident for Unge at vokse.« Piger. Oswaldo, der blev døbt et år senere, tje­ Takket være Galapagos-medlemmernes ner som ældsternes kvorumspræsident. Kirken utrættelige indsats, er der ofte mellem 100 og har skabt store forandringer i begges liv. 120 til stede ved nadvermøderne. I september 2009 blev de belønnet med indvielsen af en kirkebygning.

Tjenestens kraft Nogle af grenens medlemmer og deres fami­ lier bor i Santa Cruz’ frodige højland. Det var her, at grenens ledere besluttede at iværksætte et tjenesteprojekt den 4. september 2010. »Som ældsternes kvorum stræber vi efter at afholde et eller to mingas,« eller tjenestepro­ jekter, siger Oswaldo. »Vi afholder dem for den person, der har størst behov for hjælp. Denne gang skal vi bygge et hus til en søster.« Faktisk et halvt hus. En uges tid før byggede medlemmerne den første halvdel. Denne dag har flere end 20 medlemmer brugt seks timer eller mere på at bygge den anden halvdel, som indeholder køkken, vandopsamlingssystem og en veranda rundt om huset. Det beskedne hus udgør et godt hjem for Elena Cedeño og hen­ des børn, som ikke var medlemmer af Kirken på det tidspunkt. De var alle meget taknem­ lige for den tid og indsats, som medlemmerne ydede. (Søster Cedeño og hendes søn Seba­ stián blev døbt i januar 2011). »Der er ikke noget bedre end at tjene men­ nesker, som har brug for det,« siger Oswaldo. Og det blik, som ses i hans øjne og i de andre medlemmers øjne og i den søsters, som de

26 Liahona GALAPAGOSØERNE  Pinta Ecuador: 1000 km Stillehavet øst

Marchena

0˚ Ækvator Isabela San Salvador

Baltra

Fernandina Santa Cruz

Puerto Ayora San Cristóbal

tjente, vidner om den enighed, som en sådan Santa María Española tjeneste skaber. 0 10 20 30 40 miles 0 10 20 30 40 50 60 kilometer 90˚

Det, der virkelig betyder noget Den tjeneste og gensidige afhængighed mellem Kirkens medlemmer på Galapago­ søerne, som har skabt en sådan enighed, medførte rige velsignelser i 2007. Det år drog David og Jeanneth Palacios sammen med fem familier fra grenen, næsten 25 mennesker i alt, til templet i Guayaquil i Ecuador. »Da jeg så de mennesker blive beseglet, havde jeg det, som om vi var blevet taget til himlen,« siger Jeanneth. »Vi følte Herrens tilste­ deværelse meget stærkt. Alle fem familier er meget aktive i dag.« Ved dette tempelbesøg blev grenspræsident Daniel Calapucha og hans hustru, Angela, beseglet, og deres tre børn blev beseglet til dem. »Templet forvandler en,« siger grenspræ­ sident Calapucha. »Det er virkelig Herrens hus. At være forenet som familie i Herrens evange­ PROVINSEN GALAPAGOSØERNE lium ændrer ens liv. Derfor bliver jeg i denne erne udgør en provins i Ecuador. kirke. Nu hvor vi er beseglet som familie, ØSelv om omtrent 97 procent af frygter jeg ikke længere døden. Jeg frygter ikke landområdet er gjort til nationalpark, længere at miste min familie, når jeg dør. er der stadig masser af plads til de Templet er blevet grundlaget for følelsen af cirka 25.000 indbyggere, der arbejder og kundskaben om, at vor himmelske Fader inden for detailhandel, turistindu- eksisterer – såvel som hans Søn, Jesus Kristus, strien og landbruget. og Helligånden. Det er et vidnesbyrd, som

KORT: MOUNTAIN HIGH MAPS © 1993 DIGITAL WISDOM, INC. HIGH MAPS © 1993 DIGITAL MOUNTAIN KORT: ingen kan tage fra mig.«

August 2011 27 

individer og som art – når de indgår i en vellykket interaktion med deres natur­ lige omgivelser. Som turistføreren og naturforskeren André forklarer: »Galapagosøerne lærer os, at et økosystem er som en levende organisme. Det er som et legeme. Det har Herunder: Familien Hvad Galapagosøerne kan lære os tryk, væsker og organer. Hvis bare et af de Fueres blev med- Ethvert medlem af Kirken på Galapago­ elementer svigter, så lider alt under det.« lemmer af Kirken i søerne er en nutidig pioner. Næsten samt­ Galapagosøerne lærer os også noget om Otavalo i Ecuador, men lige voksne medlemmer er konverteret, og storheden af Guds skabninger. Intet er oprin­ flyttede senere til Gala- mange er blevet medlem af Kirken inden for deligt på Galapagosøerne. Alt liv, planter, dyr pagosøerne for at finde de sidste par år. Og hver af dem er med til at og mennesker, er bragt hertil. arbejde. Herunder, til opbygge Guds rige på nogle fjerntliggende »Når man tænker over det,« siger André, højre: Elena Cedeño (til øer, hvor ressourcerne er sparsomme. De »så er chancerne for, at liv skulle opstår venstre) sammen med fleste fødevarer, al benzin og industrielle og her på Galapagosøerne meget små. Først sin søster, Maria. Det teknologiske produkter skal importeres. Den skulle lavaen nedbrydes tilstrækkeligt til, var med Marias hjælp, lokale økonomi, som dog er ganske produk­ at livet kunne opretholdes. Derefter skulle at Elena blev medlem af tiv, er afhængig af den svigefulde lykkesmed, der opstå ferskvandskilder. Så skulle der Kirken tidligere i år. som kendes som turisme. ankomme frø, som var i en sådan stand, Det mest stabile på øerne er nok med­ at de kunne spire. Og de skulle kunne lemmernes hengivenhed over for hinanden bestøve hinanden. og for at opbygge riget. Den hengivenhed Dernæst skulle levende skabninger er lige så enestående som det økologiske ankomme, enten flydende på vandet, fly­ samspil på de øer, som de bor på. Gala­ vende eller på anden vis. Og skabninger pagosøernes økosystem afhænger af de af hvert køn skulle ankomme samtidigt, og levende væsners sundhed – både som forholdene skulle være sådan, at de kunne

28 Liahona 

formere sig og finde føde og vand. Der findes Kirken. Hvert medlem spiller en vigtig rolle i tusinder af dyrearter på Galapagosøerne. at bidrage til frelse og ophøjelse af dem selv, Husk på, at det nærmeste fastland ligger deres familie og grenens øvrige medlemmer. 1000 km herfra. At alle de betingelser er Den enkeltes beslutninger, ligesom den opfyldt, er lidt af et mirakel.« André traf om at gå i kirke den dag i 1997, Og dog er det netop, hvad Herren i sin kan få varige følger. Medlemmernes samlede uendelige visdom lod ske. beslutninger om at opbygge riget ved usel­ Ligesom et økosystem, der trives, når alle visk tjeneste kan i nogles øjne virke som en arter samarbejder harmonisk, skaber Kirkens gammel talemåde. Men for medlemmerne medlemmer også en slags socialt og ånde­ på Galapagosøerne gør disse beslutninger ligt økosystem. Medlemmerne er enkeltper­ hele forskellen i styrken af deres overbevis­ soner, som er en del af de økosystemer, der ning, kraften i deres enighed og deres tro på kaldes familier og menigheder og grene af pagterne. ◼

LANDETS RIGDOM n stor del af landet på Galapagosøerne består af hård, opbrudt lavaklippe, som sprækkes Eog nedbrydes af vind og vand. Andre områder er dækket af pærekaktus, palo santo- træer og brunlig og grå vegetation. På de yngre øer, såsom kæmpeøen Isabela, har man fornemmelsen af, at man er vandret tilbage til tidernes morgen. Men der er også et rigt naturliv, især på øen Santa Cruz. Der er store områder langs kysten dækket af mangrovetræer. Mod nord hæver øen sig højere over havet, og klimaet ændres til en frodig, grøn tempereret zone, hvor der findes et rigt landbrug, hvor man blandt andet dyrker tropiske frugter og andre afgrøder. »Folk tror, at Galapagosøerne kun består af klipper, lava og fugle,« siger grenspræsident Daniel Calapucha. Men, forklarer han, de har også gårde, kvæg og frugttræer. 

retskafne livs 

Ældste L. Tom Perry De Tolv Apostles Kvorum

DET harmoniske, retskafne livs TRADITIONER

Må Gud velsigne jer med viljen og Jeg og andre ældre ønsket om at være et eksempel medlemmer af Kirken for verden og føre det har nydt det privile­ gium at leve i en sær­ harmoniske, retskafne liv, lig periode af Kirkens som han forventer, at hans historie. Pionertiden børn lever denne prøvestand. har givet os storslåede traditioner. Pionererne indledningen til den mindeværdige musi­ udviklede en stærk fællesskabsfølelse, fordi cal Spillemand på en tagryg præsenterer selve deres overlevelse afhang af det. Jeg er Ihovedpersonen Tevje sin historie med tredjegenerationsefterkommer af en ædel ordene: mormonpionerfamilie, men jeg har kunnet »Man kan sige, at enhver af os i vores lille nyde velsignelserne ved et moderne hjem, bil landsby Anatevka er en spillemand på en og uddannelse. Men mit liv lå ikke så langt fra tagryg, som stræber efter at frembringe en pionerernes liv, og pionertraditionerne blev dejlig og enkel melodi uden at brække halsen. videreført i min familie, min menighed og mit Det er ikke let. Du spørger måske, hvorfor vi lokalsamfund. bliver heroppe, hvis det er så farligt. Vi bliver I mit barndomshjem stod det klart, at far og her, fordi Anatevka er vores hjem. Og hvordan mor elskede hinanden og hvert af os børn. De holder vi balancen? Det kan jeg sige med et viede uselvisk den bedste del af deres liv til ord – tradition! familien. Vi spiste hver dag tre måltider sam­ Takket være vore traditioner har vi holdt men som familie. Det traditionelle hjem, som balancen i mange, mange år … Takket være jeg kendte, bliver mindre og mindre almin­ vore traditioner ved alle, hvem han er, og deligt i dag. Vi længes til tider efter »de gode, 1

FOTO © ISTOCKPHOTO hvad Gud forventer af ham.« gamle dage«. 

Vore sociale aktiviteter var koncentreret helligt, og det tempel er I« (1 Kor 3:16-17). om vores menighed eller vores lokale skole. Herren har sat en høj standard for os, når Menigheden kom og overværede vores idræts­ han siger, at vi skal betragte vores legeme som dage. Menighedsfester omfattede hele fami­ et tempel. Jeg har nydt det privilegium at led­ lien. Højtider som jul, uafhængighedsdagen sage Kirkens præsidenter til mange tempelind­ og dyrskuerne var begivenheder, som hele vielser. Inden indvielsesceremonien inspicerer familien deltog i. præsidenten altid det håndværksmæssige Vi havde også familietraditioner. De erfa­ arbejde i det nye tempel, som er af højeste ringer, som vi drog af disse familietraditioner, kvalitet og smukt udført. Området omkring lærte os grundlæggende principper. Der var vore templer er altid de smukkeste steder i de især en sjov familietradition, som gjorde varigt lokalsamfund, hvor de er opført. indtryk på os. Når børnene i familien blev et Gå hen og stil jer foran et tempel. Studér år, blev de anbragt i den ene ende af stuen, omhyggeligt Herrens hus og se, om det ikke mens resten af familien stod i den anden inspirerer jer til at foretage nogle forbedringer ende. I stuen, hvor familien var samlet, lå i det fysiske tempel, som Herren har givet som fire genstande på gulvet: en sutteflaske med bolig for jeres evige ånd. Herren har fastlagt mælk, et stykke legetøj, en lille sparegris og nogle grundlæggende standarder for vareta­ skrifterne. Så blev barnet opfordret til at kravle gelsen af vores fysiske legeme. Lydighed mod hen til genstandene og vælge en af dem. disse standarder er og forbliver et krav for at Jeg valgte sparegrisen og endte med at blive ordineret til præstedømmet, for at få en blive økonomidirektør. Min bror Ted, som tempelanbefaling og for at have en kaldelse i valgte skrifterne, elskede bøger hele sit liv og Kirken. blev advokat. Min yngste bror, Bob, var det Nogle gange frygter vi måske, at andre alsidige medlem af familien. Han kravlede op mennesker ikke vil være så imødekommende og satte sig på skrifterne, tog sparegrisen og mod os på grund af de høje standarder, som anbragte den ved sine fødder, stak suttefla­ vi har sat for os selv. Alligevel er der bare ting, sken i munden med den ene hånd, mens han som vi ikke gør. Vi har visdomsordet, som holdt legetøjet i den anden hånd. Han blev hjælper os til at leve et sundere liv, et liv, som revisor. Han levede et harmonisk liv. er befordrende for vores vækst og velbefin­ Med disse fire genstande som eksempler vil dende. Vi har standarder, idealer og en levevis, jeg gerne drøfte det harmoniske liv. som misundes af en stor del af verden. Jeg har erfaret, at hvis man lever, som man bør, læg­ Vores legeme er et tempel ger folk mærke til det, og ens tro gør indtryk, Sutteflasken repræsenterer vores fysiske og så får man indflydelse på andres tilværelse. sundhed. Skrifterne vidner om, hvor vigtigt Jeg gjorde karriere i stormagasinbranchen. vores legeme er for vores evige udvikling. Da jeg var en del af ledelsesteamet, var det »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds vigtigt for mig at omgås lokale forretningsor­ ånd bor i jer? ganisationer. De fleste af møderne i disse Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal organisationer begyndte altid med cocktails. Gud ødelægge ham. For Guds tempel er Man brugte så tiden på at gå rundt og lære 

Vi har visdomsordet, som hjælper os til at leve et sundere liv, et liv, som er befordrende for vores vækst og velbefindende.

organisationens medlemmer at kende. Jeg har forretningsledere den aften, end jeg nogen­ altid følt mig utilpas ved de cocktailparties. sinde før havde gjort ved et cocktailparty. Til at begynde med bad jeg om en citrus­ Fra da af drak jeg altid mælk ved disse sodavand. Jeg opdagede hurtigt, at sodavan­ cocktailparties. Det blev snart almindeligt den lignede mange af de andre drinks. Jeg kendt, at jeg var mormon. Den respekt, jeg kunne ikke vise, at jeg ikke drak, når jeg nød, overraskede mig, og det samme gjorde gik rundt med en klar sodavand i hånden. noget andet, som nu skete. Andre begyndte at Jeg prøvede med rootbeer. Men der var det følge mit eksempel med at drikke mælk! samme problem. Hav modet til at være anderledes. Lev op til Til sidst besluttede jeg at drikke noget, de standarder, som evangeliet lærer os. som helt tydeligt viste, at jeg ikke drak spiri­ »Godt fysisk og åndeligt helbred kan hjælpe tus. Jeg gik hen til bartenderen og bad om os til at holde os på den lige og snævre sti,« et glas mælk. Bartenderen havde ikke lige sagde ældste Joseph Wirthlin (1917-2008) forventet sådan en anmodning. Han gik ud fra De Tolv Apostles Kvorum. »Herren gav os i køkkenet og fandt et glas mælk til mig. Nu sin sundhedslov i form af visdomsordet, ›et havde jeg så en drik, som så helt anderledes princip med et løfte‹, som den moderne læge­ ud, end den spiritus, som de andre drak. videnskab hele tiden bekræfter (L&P 89:3). Pludselig blev jeg midtpunkt for alles samtale. Alle Guds befalinger, inklusive visdomsordet, Der blev spøgt meget med min mælk. Den er åndelige (se L&P 29:34-35). Vi skal nære os 2

FOTOILLUSTRATION: JOHN LUKE FOTOILLUSTRATION: blev det store samtaleemne. Jeg mødte flere selv åndeligt i endnu højere grad en fysisk.«

August 2011 33 

Hvor bør vi dog være taknemlige for evan­ omkomme i Babylon, ja, Babylon den store, geliets lære om vigtigheden af at holde vores der skal falde« (L&P 1:16). fysiske legemer rene og værdige til at huse Samfund, hvor denne verdslige livsstil vores evige ånd. slår igennem, betaler dyrt både åndeligt og moralsk. Efterstræben af såkaldt personlig Verdens legetøj frihed uden hensyn til de love, som Herren Vi lever i en spændende verden. Ønsket om har givet til at lede hans børn på jorden, vil verdsligt legetøj synes overvældende. Lande i resultere i en ekstrem verdslig og selvisk den udviklede del af verden, er blevet så verds­ kurs, der underminerer både den offentlige lige i deres overbevisninger og handlinger, at og private moral og trodser autoriteter. Midt de slutter, at mennesket er fuldstændig auto­ i verdens tumult og uvished må der være nomt. De mener, at vi ikke behøver at stå til åndelige tilflugtssteder, som indgyder forny­ regnskab for nogen eller noget udover os selv else, håb og fred. og i begrænset omfang det samfund, vi lever i. Som en modsætning til denne sekulære Skrifterne advarer os: »De søger ikke levevis lærte præsident Spencer W. Kimball Herren for at grundfæste hans retfærdig­ (1895-1985) os betydningen af at søge kund­ hed, men enhver vandrer på sin egen vej skab fra Gud: og efter billedet af sin egen gud, hvis bil­

lede er i verdens lighed, og hvis væsen er Jordelivet er tiden til først at lære om Gud som en afguds, som bliver gammel og skal og udføre ordinancerne. TIL VENSTRE: FOTOILLUSTRATION: FRANK HELMRICH; TIL HØJRE: FOTOILLUSTRATION: JOHN LUKE FRANK HELMRICH; TIL HØJRE: FOTOILLUSTRATION: TIL VENSTRE: FOTOILLUSTRATION: 

Med den ædle egen- skab tillid – følger et omdømme af en, der er ærlig og pålidelig. Det er karaktertræk, som sikrer en lang og fremgangsrig karriere.

»I den rette rækkefølge kommer kundska­ lære det sekulære eller jordens geologi samt ben om Gud og hans program, som er vejen skabningernes zoologi, fysiologi og psyko­ til evigt liv, først, og dernæst kommer kund­ logi. Jordelivet er tid til først at lære om Gud skaben om det sekulære, som også er meget og udføre ordinancerne. Når vores fødder vigtigt … står solidt på vejen til evigt liv, kan vi samle Peter og Johannes havde kun ringe os mere kundskab om det sekulære … verdslig skolegang og blev betragtet som Verdslig kundskab kan være nok så vigtig, uvidende. Men de kendte til det, der er vig­ men den kan aldrig redde en sjæl, ej heller tigst i livet, nemlig at Gud lever, og at den åbne det celestiale rige eller skabe en verden korsfæstede, opstandne Herre er Guds Søn. eller gøre en mand til en gud, men den kan De kendte vejen til evigt liv. Det lærte de være yderst nyttig for det menneske, som sæt­ på nogle få årtier i deres jordiske tilværelse. ter de vigtigste ting først, har fundet vejen til Deres retskafne levevis åbnede døren til evigt liv, og som nu kan anvende al kundskab guddommelighed for dem og skabelsen af som redskab og sin tjener.« 3 verdener med evigt afkom. Til det ville de Søg efter det, der hører Gud til, og hvor sikkert, med tiden, få brug for en fuldkom­ evige belønninger venter. men kundskab om videnskab. Men hvor Peter og Johannes kun havde få årtier til at Investering i den gode karakter lære og handle åndeligt, så har de allerede Som nedskrevet i Lukas 14 lærte Frelseren

TIL VENSTRE: FOTOILLUSTRATION: FRANK HELMRICH; TIL HØJRE: FOTOILLUSTRATION: JOHN LUKE FRANK HELMRICH; TIL HØJRE: FOTOILLUSTRATION: TIL VENSTRE: FOTOILLUSTRATION: nu haft 19 århundreder, hvori de har kunnet os denne lektie:

August 2011 35 

Personlig og oprigtig involvering i skrif- terne frembringer tro, håb og løsnin- ger på vore daglige udfordringer.

»Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter Det rasende tempo ude i verden frister han sig så ikke først ned og beregner udgif­ nogle mennesker til at spille efter deres terne for at se, om han har råd til at gøre det egne regler. færdigt? Men vi må altid bøje os for høstens lov. »For - for at man ikke skal se ham lægge en sok­ hvad I end sår, det skal I også høste; hvis I kel uden at kunne fuldføre det, så alle giver derfor sår det gode, skal I også høste det gode sig til at håne ham som jeres belønning« (L&P 6:33). Det er en lov, og siger: Den mand begyndte at bygge, som aldrig bliver trukket tilbage. men kunne ikke fuldføre det!« (Luk 14:28-30). »Et menneskes karakter er den han virkelig Når I bereder jer på fremtiden, skal I være er – Hans omdømme er den opfattelse, som sikre på, at det, som I anvender dette liv til, andre har dannet af ham – Karakteren findes er noget, som sætter jer i stand til at komme i ham – omdømmet kommer fra andre stærkt i mål og opnå jeres evige belønning. mennesker – karakter er virkelighed, Vore dages verden kører i et højt tempo omdømme er blot en afglans.« 4 og er meget kompleks. Den enkelte har altid En god karakter er noget, man selv må mulighed for at deltage i det hurtige spil skabe sig. Den kan ikke arves fra forældre. og tabe. Mange mennesker kaster sig ud i Den kan ikke skabes ved at nyde usæd­ aktiviteter, der giver hurtig og uventet for­ vanlige fordele. Det er ikke en gave i form tjeneste og ofte ved at drage fordel af andre, af byrd, rigdom, talent eller stand. Den er

som stræber efter at følge en hæderlig vej. resultatet af din egen indsats. Det er den CHRISTINA SMITH FOTOILLUSTRATION:

36 Liahona 

belønning, som kommer af at efterleve gode Præsident Spencer W. Kimball mindede os principper og føre et dydigt og ærefuldt liv. om vigtigheden af vedvarende læsning i skrif­ Med den ædle egenskab tillid – følger et ten, da han sagde: »Jeg har opdaget, at når jeg omdømme af én, der er ærlig og pålidelig. bliver ligegyldig i mit forhold til guddommen, Det er karaktertræk, som vil sikre en lang og og når det er som om, at intet guddommeligt fremgangsrig karriere. Det største aktiv, som øre lytter, og ingen guddommelig røst taler, at du kan sætte i din bank, er et omdømme som så er jeg langt, langt borte. Hvis jeg fordyber en troværdig person. mig i skriften, mindskes afstanden og åndelig­ heden kommer tilbage.« 5 Dagligt skriftstudium Gør det til en daglig vane at studere I sine skrivelser om, hvad hans følte for skrifterne. skrifterne, skrev Nefi: »Og på disse skriver jeg det, der rører sig i min sjæl, og mange af de En udstrakt hånd til verden skrifter, der er indgraveret på bronzepladerne. Min generation uddør hastigt. Vi er villige til For min sjæl fryder sig ved skrifterne, og mit at give faklen videre til en ny og bedre beredt hjerte grunder over dem, og jeg skriver dem til generation af sidste dages hellige. Vi forventer, mine børns lærdom og gavn« (2 Ne 4:15). at de vil - Vi finder en skatkiste af overbevisning og 1. holde deres vidunderlige fysiske legeme kundskab i vore skrifter: Bibelen, Mormons rent og helligt som Guds tempel. Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. 2. lægge størst vægt på åndelig læring og Vi kan finde en rød tråd af inspiration i hver af kundskab fra Gud. dem. Vi finder dem nemt, når vi studerer dem. 3. være en pålidelig generation og anvende Skrifterne lærer os, at Jesus Kristus er Guds de evige evangeliske sandheders grundvold Søn. Han lever og er vores Forløser og Frel­ til at bygge standarder og værdier på. ser. Vi skal følge ham og vise vores kærlighed 4. søge lærdom fra de evige sandheder, som til ham ved at huske ham og ydmygt holde findes i de hellige skrifter. hans bud. Takket være hans forsoning kan vi Må Gud velsigne jer med viljen til og ønsket omvende os og blive rene. Vi er hans pagtfolk om at være et eksempel for verden og føre det og skal altid holde de pagter, vi har indgået. harmoniske, retskafne liv, som han forventer, Vi bør have tro, omvende os, blive døbt, at hans børn lever i denne prøvestand. ◼ modtage Helligåndens gave og holde ud til Fra en tale holdt på Utah Valley University den 15. januar enden. 2010. Personlig og oprigtig involvering i skrifterne NOTER 1. Joseph Stein, Jerry Bock, Sheldon Harnick, Fiddler on frembringer tro, håb og løsninger på vore dag­ the Roof, 1964, s. 2-3. lige udfordringer. Når vi ofte læser, overvejer 2. Joseph B. Wirthlin, »Den lige og snævre sti«, Stjernen, jan. 1991, s. 60. og anvender det, som vi lærer fra skrifterne, 3. Spencer W. Kimball, President Kimball Speaks Out, 1981, s. 90, 91, 92. og kombinerer det med bøn, bliver det en 4. Henry Ward Beecher, i Tryon Edwards, red., The New uerstattelig del af at søge og vedligeholde et Dictionary of Thoughts, 1944, s. 67. 5. Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball,

FOTOILLUSTRATION: CHRISTINA SMITH FOTOILLUSTRATION: stærkt og levende vidnesbyrd. 2006, s. 70. SIDSTE DAGES HELLIGE RØSTER

GØR VORES HUS USYNLIGT

en mod slutningen af anden Hverdenskrig, da jeg var 19 år gammel, kom fjendtlige styrker for at besætte min fødeby i Europa. En aften sad mine forældre og jeg ved spisebordet, da vi hørte et højt brag. Vi kiggede ud af vinduet, som var mørkelagt, så bombefly ikke kunne

38 Liahona se vores hus om natten, og fik øje forfærdelige ting i hvert eneste hus, Da jeg vendte hjem til Ukraine, på fjendtlige soldater – som med som hun kendte til. Da jeg fortalte savnede jeg den følelse meget. Jeg motorcykler, lastbiler og kampvogne hende, at de ikke var kommet til kunne huske, hvordan jeg havde det, – kørte ind i vores landsby fra forskel­ vores hus, blev hun chokeret. Hun da jeg gik i kirke og efterlevede evan­ lige retninger. Jeg var meget bange. sagde, at hun så dem gå i retning af geliets lærdomme. Jeg indså, at jeg Min far, der altid var en trofast os, og hun kendte ikke til noget hjem manglede noget, men der var ingen mand, sagde: »Vær ikke bange.« Det i vores område, som de ikke havde kirke og ingen missionærer, der hvor var en usædvanlig udmelding, når man været inde i. Vores hus var det eneste, jeg boede, så jeg regnede ikke med at tænker på alt det, som var lige uden som soldaterne havde ladt i fred. opleve den følelse igen. for vores hus. Vi vidste, at soldaterne Jeg ved, at vor himmelske Fader Men ca. fire år senere bankede formentlig ville trænge ind i kvarteret hører og besvarer vores bønner. Nogle missionærerne på min dør. Jeg blev og plyndre folks hjem. Far foreslog, gange synes det, som om vi aldrig så glad for at se dem. Mens de var at vi skulle knæle ved sofaen og bede modtager et svar, og vi ønsker, at han ude at missionere, lyttede de til vor himmelske Fader om beskyttelse. ville svare noget hurtigere. Men jeg Ånden, som havde ført dem til mit Han bad: »Kære himmelske Fader, ved, at han for 65 år siden svarede hus. Jeg er så taknemlig for, at de forblænd disse soldater. Gør vores hus med det samme i vores hjem. ◼ var lydige. Kort tid efter blev jeg usynligt, så de ikke ser det.« Alice W. Flade, Utah døbt og bekræftet. Da han havde bedt, bad mor også. Siden da er jeg blevet beseg­ Og så bad jeg. Bagefter vendte vi til­ let til min mand, der er hjemvendt bage til bordet og spejdede forsigtigt JEG SAVNEDE missionær fra Rusland, i templet i ud af vinduet. Vi så soldaterne storme AT FORNEMME Stockholm. Og nu er der et tempel ind i samtlige huse i gaden. Vores hus i Kijev. Vi planlægger at komme der var det sidste på vejen. De nærmede ÅNDEN regelmæssigt. sig vores hus, men gik så forbi og ind­ a jeg var 16 år, var jeg udveks­ Templet er det smukkeste sted på tog næste gade. Vi så dem trænge ind Dlingsstudent i et år. Jeg rejste jorden. Det er et sted, hvor man kan i hvert eneste af de huse, vi kunne se fra mit hjem i Ukraine til en lille by være tæt på vor himmelske Fader. Jeg fra vores vindue. i Arizona i USA, hvor jeg boede hos er så taknemlig for, at vi i templet kan Efter næsten to timer blæste en en sidste dages hellig familie. Jeg modtage en af vor himmelske Faders eller anden i en fløjte, og soldaterne havde aldrig hørt om de sidste dages største gaver: At blive beseglet som vendte tilbage til deres køretøjer. Da hellige før. familie for evigt. de langsomt forsvandt, følte vi os Udvekslingsprogrammet tillod Jeg er dybt taknemlig for den sid­ utroligt lettede og knælede igen for at ikke, at familien forkyndte for mig, ste dages hellige familie, som fik mig takke vor himmelske Fader for hans og jeg måtte ikke mødes med missio­ til at føle Ånden og sendte mig ud på venlighed og beskyttelse. nærerne. Men jeg valgte at gå i kirke en rejse, som førte mig frem til at få Næste dag hørte jeg fra en for­ med min værtsfamilie og deltage i alle min egen familie, som er beseglet for tvivlet ven, at soldaterne havde gjort Kirkens aktiviteter. evigt. ◼ Jeg fornemmede Ånden hos den Victoria Mikulina, Rusland familie, og jeg følte mig elsket i kir­ Vi spejdede ud af de mørklagte vin- Bemærk: Du kan se en inspirerende video duer og så fjendtlige styrker, som kørte ken. Dengang vidste jeg ikke, at det, om de unges kulturarrangement ved templet ind i vores landsby fra to forskellige jeg følte, var Ånden, men mit hjerte i Kijev, hvis du går ind på LDS.org​ og søger

ILLUSTRATIONER: BJØRN THORKELSON ILLUSTRATIONER: retninger. Jeg blev meget bange. var rørt. efter »Kyiv Ukraine Temple Video«.

August 2011 39 Heldigvis kom ingen noget til ved ulyk- ken. Men campingvognens trækstang var bøjet som en kringle, vinduerne var knust, og vores ejendele lå spredt over det hele.

med far for mig. Det gjorde hun, og overraskende nok gav han mig lov. Søndag morgen fandt jeg den lokale kirkebygning og satte mig på den bageste bænk i kirkesalen, netop som nadvermødet begyndte. Jeg bad Ånden om at være med min familie i denne svære tid. Da mødet var forbi, præsenterede et par medlemmer sig for mig, og jeg fortalte kort, hvad der var sket. Så vendte jeg tilbage til det sted, hvor GÅ I KIRKE! vi camperede og tilbragte resten af dagen med at gøre ejendele i stand. et første år jeg gik på high både det indre og det ydre af cam­ Mandag morgen begyndte vi igen Dschool, traf jeg en sidste dages pingvognen var fuldstændig smadret. at ordne vores ting, da flere med­ hellig pige i min billedkunstklasse. Campingvognens trækstang var bøjet lemmer fra den menighed, jeg havde Hun fik stor indflydelse på mit liv, og som en kringle, vinduerne var knust, besøgt, pludselig dukkede op og jeg blev døbt ind i Kirken. og vores ejendele lå spredt over det tilbød deres hjælp. En lokal glarme­ Da jeg var færdig med high school, hele. ster sagde, at han ville udskifte alle besluttede min mor og far at flytte fra Færdselspolitiet kom og tilkaldte campingvognens vinduer gratis, og vores hjem i Californien til Idaho. Vi en kranvogn. Mor og far vidste ikke, en svejser tilbød at rette trækstangen koblede campingvognen til vores last­ hvad de skulle gøre. De få penge, ud ganske vederlagsfrit. bil og kørte nordpå. Vi var lige kom­ som de havde, gik til kranfirmaet. I Min far sagde ikke meget, men var met gennem Lovelock i Nevada, da det øjeblik fik jeg en stærk tilskyn­ tydeligvis forbløffet. Mor græd af tak­ jeg begyndte at køre for hurtigt ned delse til, at jeg skulle gå i kirke den nemlighed, og min søster og jeg var ad en bakke. Da der ikke var nogle følgende dag, som var søndag. Far, taknemlige for hjælpen. Da det blev stivere til at holde campingvognen der ikke var medlem af Kirken, aften, var vi klar til at fortsætte vores på plads, begyndte den at slingre fra mente, at jeg var forrykt. Vi skulle køretur til Idaho. side til side. Jeg huggede bremsen i, samle vores ejendele og reparere Den oplevelse lærte mig, at og campingvognen kom på tværs, så campingvognen, og eftersom han var Åndens tilskyndelser er en realitet. Jeg vi røg i en udgravning, hvor lastbilen handicappet og havde dårligt helbred, ved også, at vore bønner ofte besva­ væltede til den ene side og traileren var jeg den væsentligste arbejdskraft. res gennem andre mennesker, og at til den anden. Men tilskyndelsen til at gå i kirke det bringer os fred og glæde at stole Heldigvis kom ingen til skade. Men holdt ved. Jeg bad mor om at tale på Herren. ◼

40 Liahona Sidste dages hellige røster

krise i mange lande verden over. SKULLE VI SÆLGE VORES Præsident Hinckleys ord er lige så DRØMMEHUS? sande i dag, som de var i 1998. Hvor er vi dog glade for, at vi 1998 tilskyndede Ånden mig til at senere flyttede vi ind i vores nye hus, fulgte profetens råd og Åndens til­ Isælge vores drømmehus, som vi som havde en meget lavere månedlig skyndelser. Vi har nu ikke længere havde fået opført og var flyttet ind i ydelse. gæld i huset, og vi er glade for at se bare fire år tidligere. Da de største af Præsident Hinckleys ord viste sig vore børn sætte tæring efter næring. vores børn begyndte at færdiggøre at være profetiske. Det følgende år Ved hver generalkonference ser vi high school og flytte hjemmefra, stod toppede det amerikanske børsmar­ frem til at høre vejledning fra vore kir­ det klart, at vores hus var for stort og ked, da dot.com-boblen bristede. Der keledere. Vi ved, at vi bliver velsignet, bød på flere udgifter, end vi havde fulgte så flere år med lave renter, som hvis vi følger deres vejledning. ◼ behov for. Jeg havde netop været vi benyttede til at nedbringe vores Sullivan Richardson, Nevada i USA igennem et jobskifte, som viste mig, kreditforeningslån. NOTE 1. Gordon B. Hinckley, »Til drengene og til hvor sårbar min indtægt var over for I dag hersker der en ny økonomisk mændene«, Liahona, jan. 1999, s. 65-66. pludselige forandringer. Da jeg overværede præstedøm­ Da jeg overværede præstedømme- memødet ved oktoberkonferencen mødet ved generalkonferencen, blev det år, blev jeg ramt af præsident jeg slået af præsident Gordon B. Hinckleys råd, som jeg fortalte til Gordon B. Hinckleys (1910-2008) min hustru. ord. Han talte om vores økonomi og sagde til præstedømmebærerne: »Det er tid at bringe vores hus i orden.« Så advarede han: »Der er varsler om dårligt vejr forude, og det må vi hel­ lere tage alvorligt.« Senere i talen sagde han: »Det kan være nødvendigt at låne for at købe et hus. Men så lad os købe et hus, som vi har råd til, og derved mindske de afdrag som konstant hænger over vores hoved uden nåde i op til 30 år.« 1 Jeg fortalte min hustru om præsi­ dent Hinckleys ord og tilføjede, at jeg syntes, at vi skulle sælge vores hus. Til min store overraskelse var hun enig. I løbet af de næste par måneder beredte vi os på at sælge vores hus og købe et andet. Det var en lang­ varig proces, som omfattede megen bøn og familiefaste. Endelig et år

August 2011 41 

Spurgte han mig virkelig om det?

Joelyn Hansen

eg sad og stirrede målløst frem for mig, mens bror Jarman fra grenspræsidentska­ Jbet ventede på mit svar. Måske var det i virkeligheden underviser eller rådgiver, han ville have sagt. Men det havde han ikke. Det, jeg havde hørt, var korrekt. Han kaldte mig som hjælpeforeningspræsident i vores lille gren. min himmelske Fader om vejledning. Da jeg Selv om vi kan tvivle Jeg sad stille et øjeblik og overvejede min havde bedt, følte jeg mig straks tilskyndet til at på vores evner til at tjene i en bestemt kir- situation. Jeg var kun 27 år og havde aldrig kigge i min patriarkalske velsignelse. Jeg læste kekaldelse, så kender været gift. Jeg var for nylig flyttet til området denne sætning: »Du skal udføre det arbejde, Herren os. Hvis vi er og var begyndt i en ny stilling som journalist. som du har fået til opgave at udføre nu, selv villige til at tjene, kan han kvalificere os til at Min lederskabserfaring var meget begrænset. mens du er ung.« udføre hans værk. Jeg havde tjent i adskillige kaldelser gennem Da jeg læste de ord, indså jeg, at det ikke årene, men aldrig en som denne. drejede sig om min ægteskabelige status, Indvendig spurgte jeg mig selv, om jeg var min alder, eller hvad jeg kunne udrette. Det gammel eller erfaren nok eller om jeg overho­ drejede sig om, hvad Herren havde brug for vedet havde evnerne til at tjene. Hvad havde at jeg gjorde. Jeg tog imod kaldelsen. jeg dog at tilbyde grenens kvinder? Gennem min kaldelse blev jeg i stand til

Den aften gik jeg hjem og knælede og bad at hjælpe mennesker, trods det at vi kom fra BEACH BRYAN ILLUSTRATIONER:

42 Liahona UNGE VOKSNEUNGE 

SØG HJÆLP HOS forskellig baggrund. En kvinde, som Gud VOR HIMMELSKE FADER især tilskyndede mig til at hjælpe, var sidst Opretholdt ved i tyverne og enlig mor til to børn. Det tog »Jeg opfordrer os hans kærlighed alle til at bede om ikke lang tid at finde ud af, at hun og jeg vore opgaver og til havde meget forskellig levevis. Jeg var ikke a jeg modtog kaldelsen til at tjene at søge guddomme- sikker på, hvordan jeg skulle gøre mig til ven Dsom studenteraktivitetsleder, følte lig hjælp, så vi må med hende, men med tiden udviklede vi et jeg mig helt overvældet. Jeg var genert få succes og opnå venskab. og vidste, at det ville være svært for mig det, som vi er kaldet Ved en anden lejlighed traf jeg en mindre at planlægge aktiviteter. Jeg blev opslugt til at gøre. Nogen aktiv kvinde. Jeg kan huske, dengang jeg først af utilstrækkelighedsfølelse, nervøsitet og har engang sagt, at ›anerkendelsen af en besøgte hende sammen med missionærerne depression. magt, der er højere og vidste, at hun havde et vidnesbyrd, som I desperation søgte jeg min himmelske end mennesket selv, bare skulle »antændes« en lille smule for at Fader. »Hvordan skal jeg klare det her?« forringer ham på stråle klart. Da vi sad i hendes stue og lyttede bad jeg. »Jeg er lille og svag.« ingen måde.‹Han må til hende, var Ånden meget stærk og tilskyn­ Netop da lød en fredfyldt, stille hvi­ søge, have tro, bede dede os til at bære vidnesbyrd om Jesu Kristi sken i mit hjerte: »Gå blot i gang, min og håbe på, at han forsoning. datter. Jeg elsker dig.« vil finde. En sådan oprigtig, bønsom ind- I de følgende måneder kom hun sporadisk Det svar fra en kærlig himmelsk sats går ikke upåag- i kirke. Men jeg blev hele tiden ledt af Ånden Fader styrkede mig. Jeg følte, at den tet hen. Det er selve og bar mit vidnesbyrd for hende. I dag er hun tilskyndelse gav mig kraft til at udrette grundlaget for troens aktiv og tjener i grenen. hvad som helst. Visheden om, at han er filosofi. Guddomme- Det var nogle af kaldelsens højdepunk­ opmærksom på mig, at han elsker mig, lig gunst kommer ter, men der var adskillige udfordringer. og at han vil støtte mig, var alt, hvad jeg til dem, der ydmygt Det var en kamp at komme til at føle, at havde brug for til at tjene effektivt. søger den.« Præsident Thomas S. Mon- jeg gjorde nok, at finde en balance mellem Jeg ved, at uanset hvad vores kamp son, »At lære, at gøre, at kirke og arbejde, og at overvinde følelsen af er, elsker vor himmelske Fader os og være«, Liahona, nov. 2008, s. 67. utilstrækkelighed. hører vore bønner. Når vi søger ham, kan Til sidst erkendte jeg, at meget af det, jeg vi modtage vejledning og opmuntring, formåede at gøre, skyldtes Ånden. Jeg er siden mens vi stræber efter at udføre vores blevet afløst fra den kaldelse og er flyttet fra kaldelse. byen. Men jeg har ofte tænkt over, hvordan Ye Kyung Koo, Korea den kaldelse påvirkede søstrene – og mig selv. Takket være den erfarede jeg, at jeg, som ung, Glæde ved min kaldelse enlig søster, havde noget til at tilbyde andre, mens vi sammen udviklede os i evangeliet. om ung voksen har jeg opdaget, at Selv om jeg følte mig ukvalificeret til opgaven, Sjeg kan bidrage til menigheden og arbejdede jeg hårdt på at udføre den. Og da finde glæde, når jeg tjener i forskellige jeg gjorde det, ledte Guds hånd mig og gav kirkekaldelser.

ILLUSTRATIONER: BRYAN BEACH BRYAN ILLUSTRATIONER: mig evnerne til at virke for hans sag. ◼ Lige nu tjener jeg som andenrådgiver

August 2011 43 

i Unge Mænds præsidentskab. Mens jeg har været i Unge Mænds organisation, har jeg haft mulighed for at gå med diakonerne ud for at indsamle fasteoffer, møde mindre aktive medlemmer af menigheden og deltage i ungdomskonferencer og GUF-aktiviteter. Jeg har også nydt at tage i templet med de unge for at udføre dåb for de døde. Mens jeg har tjent i denne kaldelse, har jeg arbejdet hårdt på at hjælpe de unge mænd med at udvikle sig til mænd ved at vise dem, at jeg elsker og værdsætter dem. Disse erfaringer har givet mig åndelig udvikling og været en velsignelse i min tilværelse. Mat Carter, Utah

Kaldet til indflydelse

a jeg blev kaldet til at tjene som Drosenpige-vejleder i Unge Pigers organi­ sation, tvivlede jeg på, at jeg kunne magte kal­ delsen. Jeg troede ikke, at pigerne ville bryde sig om mig eller lære noget af mig, især ikke når jeg tænkte på, hvor meget anderledes deres verden er fra den, jeg kendte i deres alder. Den følelse ændredes efter et par uger i kal­ delsen, da jeg deltog i et arrangement i Unge Piger. Ved dette arrangement gav en mor Når vi tager imod mødre. Jeg skulle hjælpe dem med at berede udtryk for sin taknemlighed til Unge Piger, muligheder for sig på livet. at tjene, opdager fordi det styrkede hendes datter mod fristelser. vi, som præsident Kaldelser i Kirken kommer fra vores Hendes ord fik mig til at forstå, hvor vigtig min Monson lovede, kærlige himmelske Fader. Han kender vore rolle egentlig er. at »guddommelig behov og behovene hos dem, vi tjener. Når gunst kommer til Jeg indså, at min kaldelse gik ud på mere dem, der ydmygt vi ved det, kan det hjælpe os til at have tro end bare at undervise om søndagen og hjælpe søger den«. på ham og tillid til os selv, selv om vi ikke dem med at planlægge aktiviteter. Det var en forstår, hvorfor vi er blevet givet en bestemt kaldelse, som gik ud på at hjælpe disse unge opgave, eller når vi ikke føler os sikre på, piger med at berede sig på fremtiden – at om vi magter kaldelsen. Vi kan være tak­ komme i templet, tjene i Kirken og blive gode nemlige for vores mulighed for at tjene og

44 Liahona UNGE VOKSNEUNGE 

for, at vi er værdige til at have en kaldelse, MODTAG HJÆLP FRA ANDRE KILDER

og vi kan udnytte muligheden for at lære så meget som muligt, mens vi udvikler os i n ny kaldelse kan være overvældende, mens evangeliet. Eman stræber efter at lære sit ansvar at Georgina Tilialo, New Zealand kende. Men der findes mange kilder, man kan få hjælp fra. Disse kilder kan, kombineret med bøn om vejledning og hjælp fra vor himmelske Jeg bærer vidnesbyrd Fader, hjælpe dig med at finde ud af, hvordan gennem musik du skal højne din kaldelse og velsigne andre, når du tjener. elv om jeg er opvokset i Kirken, blev jeg Smindre aktiv, da jeg var 18. Da jeg senere • Håndbøger. Håndbøger kan forklare dine flyttede fra det østlige Tyskland til Frankfurt, ansvarsområder. Når du modtager en kal- blev jeg inviteret til at bo hos en medlemsfami­ delse, så begynd med at læse håndbogen lie. Jeg vidste, at det gav mig mulighed for at igennem efter informationer om dit speci- starte på en frisk og blive aktiv i Kirken igen. fikke ansvar. Kort tid efter at jeg var flyttet til Frankfurt, blev jeg kaldet til præsidentskabet i vores • Biskoprådet, grenspræsidentskabet eller center for unge voksne. Kaldelsen omfattede andre ledere. Vær ikke bange for at spørge at koordinere institutklasser, familieaftener dine ledere til råds. Det er en god måde at og andre aktiviteter. Det krævede en masse lære det nødvendige på. arbejde, men det var det hele værd, fordi cen­ teret er en stor velsignelse for de unge voksne • En, som tidligere har tjent i den i området. kaldelse. Disse mennesker har en erfaring Gennem kaldelsen hørte jeg om et kor for eller råd, som kan være nyttige for dig. Men unge voksne, som jeg begyndte at synge i. husk på, at kaldelsen nu er din, og at du kan Koret tog på koncertturne til Polen og Tjek­ søge inspiration, så du kan tjene effektivt. kiet. Det var en pragtfuld oplevelse, og jeg nød at få mulighed for at bære vidnesbyrd • Kirkens hjemmesider. LDS.org har mange gennem musikken. Jeg blev endnu gladere, informationer og hjælpekilder. Et godt sted da jeg flere uger senere modtog en e-mail, at begynde kunne være at vælge »Serving in som fortalte mig, at der var en, som var ble­ the Church.« Klik på »Handbook 2« og vælg vet medlem af Kirken på grund af en af vore så et sprog. koncerter. Mens jeg arbejdede med at udføre min kal­ delse, kunne jeg styrke andres vidnesbyrd, og mit eget vidnesbyrd om evangeliet blev også styrket. ◼ Felix Seidl, Tyskland

August 2011 45

officiel udtalelse om Kirkens lære. Kirkens om udtalelse officiel

Svarene er ment som en hjælp og vejledning og er ikke en en ikke er og vejledning og hjælp en som ment er Svarene

46 Liahona

udviser de Hvis håb. et og overbevisning Janel E., 18, Washington 18, E., Janel

at det at have tro betyder, at man har en en har man at betyder, tro have at det at tilværelse.

137:9). Så bærer jeg vidnesbyrd og forklarer, forklarer, og vidnesbyrd jeg bærer Så 137:9). af sløret. Indtil da er din tro nok til åndeligt at se hans hånd i din din i hånd hans se at åndeligt til nok tro din er da Indtil sløret. af

vi stå foran ham for at blive dømt (se L&P L&P (se dømt blive at for ham foran stå vi vores liv. Der kommer en tid, hvor vi skal se ham på den anden side side anden den på ham se skal vi hvor tid, en kommer Der liv. vores

skal opstået, er vi Når ham. se skal vi at til krævede det ikke den store indsats at tro på ham og følge ham hele hele ham følge og ham på tro at indsats store den ikke det krævede

inde, er ikke tiden fordi Gud, tro på, at han er der. Det er derfor, vi har tro. Hvis vi kunne se ham, ham, se kunne vi Hvis tro. har vi derfor, er Det der. er han at på, tro

forklarer jeg, at vi ikke har set set har ikke vi at jeg, forklarer Helligånden. Du kan også forklare, at vi ikke behøver at se Gud for at at for Gud se at behøver ikke vi at forklare, også kan Du Helligånden.

Gud, når jeg aldrig har set ham, ham, set har aldrig jeg når Gud, kan føle hans nærhed i dit liv hver eneste dag gennem gennem dag eneste hver liv dit i nærhed hans føle kan

på tror jeg hvorfor spørger, for dig til at bære vidnesbyrd for dine venner om, at du du at om, venner dine for vidnesbyrd bære at til dig for

Når mine skolekammerater skolekammerater mine Når harmoni (se Alma 30:44). Det er en storslået mulighed mulighed storslået en er Det 30:44). Alma (se harmoni

Vi skal stå foran ham foran stå skal Vi Skaber på grund af dens komplekse beskaffenhed og og beskaffenhed komplekse dens af grund på Skaber

Alma sagde, at alt i naturen vidner om en almægtig almægtig en om vidner naturen i alt at sagde, Alma

Se ham åndeligt ham Se Katelyn E., 16, Californien 16, E., Katelyn

som i andre mennesker, hans børn. hans mennesker, andre i som

hjertet, kan vi se Gud overalt omkring os, såvel såvel os, omkring overalt Gud se vi kan hjertet,

bærer vidnesbyrd. Når vi åbner vores øjne og og øjne vores åbner vi Når vidnesbyrd. bærer

5:8). (Matt Gud« se skal … hjertet af rene »de at forstå, at til

kærlighed. Jeg fornemmer det mest, når jeg jeg når mest, det fornemmer Jeg kærlighed. vidnesbyrd om Joseph Smith og de nutidige skrifter, som hjælper os os hjælper som skrifter, nutidige de og Smith Joseph om vidnesbyrd

signelser, han giver, og vi kan fornemme hans hans fornemme kan vi og giver, han signelser, for så vidt som den er rigtigt oversat« (TA 1:8). Du kan også bære bære også kan Du 1:8). (TA oversat« rigtigt er den som vidt så for

vel de alle skabt, har han som det, alt se kan Du kan lade dine venner vide, at vi »tror, at Bibelen er Guds ord, ord, Guds er Bibelen at »tror, vi at vide, venner dine lade kan Du

jorden, men vi er alle blevet påvirket af ham. Vi Vi ham. af påvirket blevet alle er vi men jorden, der så Gud (se Moses 1:11). Moses (se Gud så der

Få mennesker har set Gud, mens de var her på på her var de mens Gud, set har mennesker Få Gud, forklarer Moses, at det var hans åndelige og ikke fysiske øjne, øjne, fysiske ikke og åndelige hans var det at Moses, forklarer Gud,

Vi må åbne hjertet åbne må Vi (se L&P 67:11). I Den Kostelige Perles beretning om Moses, der ser ser der Moses, om beretning Perles Kostelige Den I 67:11). L&P (se

skaffent menneske skal ændre sig – forklares – for at kunne se Gud Gud se kunne at for – forklares – sig ændre skal menneske skaffent

­ ret et selv Og tror. som dem, kun men Gud, se kan ikke mennesker Samuel P., 18, Lara i Venezuela i Lara 18, P., Samuel

syndige at forklarer, vers disse af bearbejdelse inspirerede Profetens

tror og kan fornemme Ånden. fornemme kan og tror

liggør de fire skriftsteder, som siger, at intet menneske kan se Gud. Gud. se kan menneske intet at siger, som skriftsteder, fire de liggør ham, men jeg ved, at han elsker mig, fordi jeg jeg fordi mig, elsker han at ved, jeg men ham,

­ tyde som Bibelen, af oversættelse Smiths Joseph vi har Heldigvis og indgyder mig fred i sjælen. Jeg kan ikke se se ikke kan Jeg sjælen. i fred mig indgyder og

Es 6:1). Es om, at Gud kender mig, og det styrker min tro tro min styrker det og mig, kender Gud at om,

Moses og Esajas – har set Gud (se 1 Mos 18:1; 32:30; 2 Mos 33:11; 33:11; 2 Mos 32:30; 18:1; 1 Mos (se Gud set har – Esajas og Moses D føle Helligånden, som vidnede vidnede som Helligånden, føle

som siger, at mennesker – såsom Jakob, Abraham, Abraham, Jakob, såsom – mennesker at siger, som rede, at det var, fordi jeg kunne kunne jeg fordi var, det at rede,

Disse vers synes at modsige andre vers i Bibelen, Bibelen, i vers andre modsige at synes vers Disse sva Jeg se. kunne ikke jeg som

hvordan jeg kunne tro på noget, noget, på tro kunne jeg hvordan 4:12). 1 Joh 16; - 6:14 1 Tim 1:18; Joh 33:20; 2 Mos

En bofælle spurgte mig engang, engang, mig spurgte bofælle En len, som siger, at intet menneske kan se Gud (se (se Gud se kan menneske intet at siger, som len,

Gud elsker mig elsker Gud ­ Bibe i vers nogle læst formentlig har venner ine

kan se Gud?« se kan

venner siger, at intet menneske menneske intet at siger, venner

»Hvad skal jeg svare, når mine mine når svare, jeg skal »Hvad

Spørgsmål Spørgsmål svar og UNGE

​ .org UBESTRIDELIG UBESTRIDELIG KUNDSKAB OM, HAN LEVER AT flittigt et »Fremelsk at om at vide, ønske Gud lever. ​ ldschurch Dette ønske leder os til at overveje Dette ønske Med et blødgjort hjerte er vi beredte at er dernæst rede til oprigtigt Vi Questions & Answers 9/11 Liahona, Questions & 2420 Rm. St., Temple North 50 E. USA UT 84150-0024, City, Salt Lake Eller send det i en e-mail til: liahona@ det, der hører himlen til – at lade teg- der hører himlen til – at det, omkring overalt nene på Guds eksistens os røre vores hjerte. kald om på at give agt på Frelserens skrifterne‹ Joh 5:39) og at ›[granske] ydmygt tage ved lære af dem. i vor Frelser Fader, spørge vor himmelske er vi har lært, om det, Jesu Kristi navn, til at se De færreste af os kommer sandt. sådan som profeterne har set ham, Gud, sagte tilskyndelser Åndens stille, men som Hel- sagte tilskyndelser, – de stille, ligånden bringer til vores sind og hjerte – giver os en ubestridelig kundskab om, os.« og at han elsker at han lever, Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Kvorum, »Søg efter at kende Gud, vor him- og hans Søn, Jesus Kristus«, melske Fader, 2009, s. 32. Liahona, nov. Indlæg kan blive redigeret af hensyn til længde eller klarhed. informationer og tilladelser skal vedlægges Følgende (2) fød- fulde navn, (1) din e-mail eller dit brev: (5) din (4) stav, (3) menighed (eller gren), selsdato, dine hvis du er under 18 år, og, skriftlige godkendelse til at tilladelse (e-mail-tilladelse godkendes) forældres og dit billede. dit svar trykke Send dit svar inden den 15. september 2011 til: inden den 15. Send dit svar

fra.

idé

den

havde

hun En af mine venner En af mine venner stillede mig engang og jeg det spørgsmål, hvor hende, spurgte ødelagt af pornografi. ødelagt af pornografi. kan jeg gøre for at Hvad omvende mig og bryde den afhængighed?« NÆSTE SPØRGSMÅLNÆSTE »Mit liv er ved at blive Luis M., 17, Mato Grosso i Brasilien Bær vidnesbyrd vist at en mand havde Hun sagde, jeg i kom Så hende det i Bibelen. at der står, hvor om Joh 1:18, tanker Takket kan se Gud. intet menneske at andre jeg, seminar huskede være at skriftsteder i Bibelen sagde, som var mænd som Moses og Jakob, Derfor så Gud. fyldt af Helligånden, jeg i stand til med overbevisning var mit og bære min ven at svare vidnesbyrd. man tror på ham, behøver man ikke man ikke behøver man tror på ham, at han er Gud, at vide, at se ham for som Profeter og at han eksisterer. faktisk som Moses og Joseph Smith, forvandles skulle først har set Gud, kunne se ham. at for i USA 12, Oregon Aaron F., En dag underviste min kammerat og jeg et og vi fortalte ægtepar, at Faderen og dem om, vist sig Sønnen havde Så blev det tid til den næste aftale, det tid til den næste aftale, Så blev Næste dag læste jeg et skriftsted i Tro på, at Gud eksisterer Tro men vi kan Gud, Normalt ser vi ikke at Han ønsker, fornemme hans Ånd. at ved man skal lære ham at kende Hvislæse skrifterne og tro på ham. Ældste Diaz, 25, Mérida-missionen i Mexico Han vidste, at den var sand. Han vidste, at den tro, vil de se Gud, som jeg ser ham som jeg ser ham vil de se Gud, tro, – med mit hjerte. 18, Santa Cruz i Argentina Daiana V., og vi talte om profeter. Jeg viste ham og vi talte om profeter. og hans ansigtsudtrykdet skriftsted, i øjnene og Han fik tårer ændredes. Der er menne­ sagde: »Det er sandt. som er beredt på at se Gud.« sker, Senere fortalte vi ham om profeter set fra som havde Mormons Bog, sandt. det var at og han vidste, Gud, Bibelen, som sagde: »Er der en profet som Bibelen, for jeg mig til kende giver blandt jer, Jeg vidste, ham i et syn« (4 Mos 12:6). at dette skriftsted denne kunne få bror til at tro. for Joseph Smith som svar på hans Joseph Smith som svar for at ingen kunne Manden sagde, bøn. Der lød straks en alarm­ se Gud. sagde mig, som i mit hoved, klokke Vi hjem. på tide at vende at det var deres hjem den dag uden atforlod på udtalelsen. svare  UNGE 

Ældste Dallin H. Oaks

De Tolv Apostles Kvorum

DEN ENESTE SANDE OG LEVENDE KIRKE ores første ansvar og formål er at og filosofier har elementer af sandhed i sig, Hvad vil det vidne om Jesus Kristus i en verden, nogle mere end andre. Gud elsker alle sine sige, at Jesu der hungrer efter at kende til hans børn. Og hans evangeliske plan er bestemt V Kristi Kirke af guddommelige mission. Som følge af det for alle mennesker, i overensstemmelse med store ansvar vil jeg tale om Jesu Kristi Kirke hans tidsplan. Sidste Dages af Sidste Dages Hellige som den eneste sande Så hvad vil det sige, at Jesu Kristi Kirke Hellige er den og levende kirke. Jeg ved godt, at jeg ved at af Sidste Dages Hellige er den eneste sande eneste sande gøre det taler imod den kraftige bølge, som kirke? kirke? kaldes »politisk korrekthed«. Der er tre kendetegn – (1) læresætninger­ Tidens populære holdning er, at alle nes fylde, (2) præstedømmets kraft og kirker er sande. Faktisk er tanken om, at alle (3) vidnesbyrdet om Jesus Kristus – som kirker er ens, antikrists lære, som det frem­ forklarer, hvorfor Gud har erklæret, og hvor­ går af Mormons Bogs beretning om Korihor for vi som hans tjenere fastholder, at dette er (se Alma 30). Beretningen er givet for at den eneste sande og levende kirke på hele lære os en vigtig lektie i vore dage. jordens overflade. En åbenbaring til profeten Joseph Smith i 1831, kort tid efter at Jesu Kristi Kirke af Sidste 1. Læresætningerne i deres fylde. Dages Hellige blev organiseret, omtalte de Da Jesus Kristus var her på jorden, for­ mennesker, som er blevet givet »magt til at kyndte han sine lærdommes fylde, hvilket lægge grundvolden til denne kirke«. Derefter er den plan, som vor himmelske Fader har omtalte Herren Kirken som »den eneste sande opridset for sine børns evige udvikling. og levende kirke på hele jordens overflade, Senere gik mange af disse evangeliske sand­ hvori jeg, Herren, har velbehag« (L&P 1:30). heder tabt, fordi de blev blandet med de På grund af denne udtalelse fra Herren fremherskende principper og filosofier i den omtaler vi hans kirke – vores kirke – som verden, hvor kristendommen blev forkyndt, den »eneste sande kirke«. Nogle gange gør og gennem politiske lederes manipulation. vi det på en måde, som krænker folk, der Vi kalder dette tab af sandhedens fylde for tilhører andre trossamfund eller som beken­ frafaldet. der sig til andre filosofier. Men Gud har ikke Mange trossamfund eller filosofier, som lært os noget, som giver os grund til at føle findes i verden i dag, indeholder i større

AF WALTER RANE, GENGIVET MED TILLADELSE FRA KIRKENS HISTORISKE MUSEUM AF WALTER UDSNIT AF JESUS UDSENDTE DISSE TOLV, os overlegne i forhold til andre. Alle kirker eller mindre grad sandheder, som Gud har

August 2011 49 

åbenbaret i tidligere tider, tillige med en blan­ Jesu Kristi gengivne evangelium er vidt­ ding af menneskers filosofier og rænkespil. favnende, universelt, barmhjertigt og sandt. Vi tror, at de fleste religiøse ledere og deres Efter den nødvendige oplevelse med et liv tilhængere er oprigtigt troende, som elsker på jorden, vil alle Guds sønner og døtre til Gud og forstår og tjener ham efter bedste sidst opstå og gå til et herlighedsrige, som er evne. Vi står i gæld til de mænd og kvinder, mere vidunderligt, end noget menneske kan som holdt troens lys og lærdomme i live forestille sig. Med kun få undtagelser vil selv gennem århundreder op til vor tid. Vi ønsker, de meget ugudelige i sidste ende opnå et at alle fra andre trossamfund eller overbe­ fantastisk – men mindre – herlighedsrige. Alt visninger, som undersøger vores kirke, skal dette sker på grund af Guds store kærlighed beholde det, de har, som er godt, og komme til sine børn, og det gøres muligt af Jesu Kristi og se, hvordan vi kan øge deres forståelse af forsoning og opstandelse, han, »som herlig­ sandheden og give dem større glæde, mens gør Faderen og frelser alt, hvad hans hænder de efterlever den. har skabt« (L&P 76:43). Da så meget gik tabt under frafaldet, var Præstedømmemyn- det nødvendigt, at Herren gengav fylden af 2. Præstedømmets kraft dighed skulle gengi- sine lærdomme. Det begyndte med det, som Det andet og helt afgørende karakter­ ves af de opstandne vi kalder Joseph Smiths første syn. træk ved »den eneste sande og levende væsner, som havde Jesu Kristi evangeliums fylde begynder kirke på hele jordens overflade« er båret den i dette med visheden om, at vi levede som ånder, præstedømmemyndigheden. liv. Præstedøm- før vi kom ned til denne jord. Det bekræfter, Bibelen viser tydeligt, at præstedøm­ mets myndighed, at der er et formål med dette jordiske liv. Det memyndighed er nødvendigt, og at denne kombineret med lærer os, at vores største mål er at blive som myndighed skal overdrages ved håndspå­ de nøgler, som er vores himmelske forældre. Det gør vi ved at læggelse af dem, der bærer den. Præste­ nødvendige for at forsøge at kvalificere os til den herlige celesti­ dømmemyndighed udspringer ikke af et udøve det, findes i ale tilstand og de forhold, som kaldes ophø­ ønske om at tjene eller af at læse i skrifterne. denne kirke og intet jelse eller evigt liv, som giver os magt til at Da den præstedømmemyndighed gik tabt andet sted. fortsætte vores familieforhold i al evighed. under frafaldet, skulle den gengives af de Jesu Kristi evangelium er, forstået i sin opstandne væsner, som besad den i dette fylde, en plan, efter hvilken vi kan blive de liv, og som blev sendt ned for at overdrage Guds børn, det er meningen vi skal blive. den. Det fandt sted som en del af evangeliets Denne uplettede og fuldkomne tilstand gengivelse, og den præstedømmemyndighed, bliver følgen, hvis vi konsekvent indgår og kombineret med de nødvendige nøgler til at holder pagter, ordinancer og handlinger, styre dets aktiviteter, findes i Kirken og intet samler en skat af rette valg og fortsætter med andet sted. at omvende os. »Dette liv er tiden, da men­ Som følge af, at vi har præstedømmets neskene skulle berede sig til at møde Gud« kraft, har lederne og de korrekt bemyndi­ (Alma 34:32). Dette bliver muligt takket være gede medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Jesu Kristi forsoning og vores lydighed mod Dages Hellige bemyndigelse til at udføre de

hans evangeliums love og ordinancer. påkrævede præstedømmeordinancer, såsom RANE, MED TILLADELSE FRA KIRKENS HISTORISKE MUSEUM ØNSKER, AF WALTER RANE © IRI; MIT HJERTES GENGIVELSEN AF DET MELKISEDEKSKE PRÆSTEDØMME, WALTER

50 Liahona UNGE 

dåb, Helligåndsgaven og forrettelsen af Dette nye skrift er endnu et vidnesbyrd om nadveren. Jesus Kristus. Den bekræfter de bibelske De præstedømmenøgler, som holdes af profetier og lærdomme om Kristi natur og vores elskede profet, præsident Thomas S. mission. Den øger vores forståelse af hans Monson, og alle andre profeter og præsiden­ evangelium og hans lærdomme fra hans jor­ ter for Kirken, berettiger ham til åbenbaring diske virke. Den fremlægger også flere lær­ for hele Kirken. Denne kirke er »levende«, domme, som viser os, hvordan vi kan kende fordi vi har profeter, som fortsat giver os Her­ sandheden i alt. rens ord, som er nødvendige for vor tid. Vi bygger ikke på verdens visdom eller menneskers filosofier – uanset hvor tradi­ 3. Vidnesbyrd om Jesus Kristus tionsrige eller respekterede de er. Vores Den tredje grund til, at vi er den ene­ vidnesbyrd om Jesus Kristus bygger på Guds ste sande kirke er, at vi har de åbenbarede åbenbaringer til sine profeter og til os hver sandheder om Guds natur og vores forhold især. (Se 1 Kor 2:1-5; 2 Ne 28:26). til ham, og derfor har vi et enestående vid­ Så hvad får vores vidnesbyrd om Jesus Vi bygger ikke på nesbyrd om Jesus Kristus. Det er derfor Kristus os til at bekræfte? verdens visdom eller tydeligt, at vores tro på Guds natur er det, der Jesus Kristus er Gud den evige Faders menneskers filosofier. adskiller os fra de fleste kristne trossamfunds enbårne Søn. Han er verdens Skaber. Ved sin Vores vidnesbyrd om formelle trosbekendelser. uforlignelige jordiske tjenestegerning er han Jesus Kristus bygger Trosartiklerne, vores eneste formelle vores lærer. På grund af hans opstandelse på Guds åbenbaringer troserklæring, lyder som følger: »Vi tror på bliver alle, der nogensinde har levet, bragt til sine profeter og til Gud, den evige Fader, på hans Søn, Jesus tilbage fra de døde. Han er Frelseren, hvis os hver især. Kristus og på Helligånden.« Vi har denne tro sonoffer betalte for Adams synd og åbner på Guddommen til fælles med resten af den døren for, at vi kan få tilgivelse for vore kristne verden, men for os betyder den noget personlige synder, så vi kan blive renset og andet end for de fleste andre. Vi fastholder, vende tilbage til Gud, vor evige Faders nær­ at disse tre medlemmer af Guddommen er hed. Det har til alle tider været det centrale tre særskilte væsner, og at Gud Faderen ikke budskab fra profeterne. er en ånd, men et herliggjort væsen med et Jeg bærer højtideligt vidnesbyrd om Jesus fysisk legeme, og det samme gælder hans Kristus og hans evangeliums sandhed. Han opstandne Søn, Jesus Kristus. Skønt de er lever, og hans evangelium er sandt. Han er AF WALTER RANE, MED TILLADELSE FRA KIRKENS HISTORISKE MUSEUM ØNSKER, AF WALTER RANE © IRI; MIT HJERTES AF WALTER særskilte personligheder, er de ét i hensigt. verdens lys og liv (se L&P 34:2). Han er vejen Joseph Smiths første åbenbaring viste, til udødelighed og evigt liv (se Joh 14:6). I at de fremherskende opfattelser af Guds mine øjne er Jesu Kristi forsonings mirakel og Guddommens natur var usande og ikke ubegribeligt. Men Helligånden har givet mig kunne lede deres tilhængere til den skæbne, et vidnesbyrd om sandheden af det, og jeg Gud ønskede for dem (se JS-H 1:17-19). Den kan glæde mig over, at jeg kan bruge mit liv følgende strøm af nutidige åbenbaringer på at forkynde det. ◼ afslørede betydningen af denne grundlæg­ Fra en tale holdt ved et seminar for nye missionspræsidenter

GENGIVELSEN AF DET MELKISEDEKSKE PRÆSTEDØMME, gende sandhed og gav os Mormons Bog. den 25. juni 2010.

August 2011 51 Adam C. Olson Kirkens Tidsskrifter

»Dillon har altid været genert,« siger hans mor. Han klarede sig så godt til det primaryprogram, at han En og blev bedt om at synge ved en konference i Nuku’alofa sang Stav. Og så blev han bidt af det. Han fortalte sin mor: »En dag vil jeg bruge mit talent for Guds sag.« Da han blev valgt til at synge på cd’en, sagde en han: »Mor, nu bruger jeg mit talent.« bøn Dillons storebror, Sione, siger, at han prøver at Da Dillon ikke kunne nå det høje C, opmuntre Dillon til at synge. »Jeg ville rigtig gerne have strakte han sig endnu højere efter det talent, som han har,« siger han. »Alle vil så gerne høre ham bruge det.« den nødvendige hjælp. »Jeg nyder at høre ham synge,« siger hans søster, Pea. »Jeg vil gerne kunne synge som ham en dag,« siger hans niårige bror, Paula. illon har et problem: hans største talent er også Dillon er taknemlig for familiens støtte. »Jeg elsker min hans største frygt. »Jeg elsker at synge,« siger den familie,« siger han. »Jeg er sikker på, at jeg med deres hjælp D16-årige tonganer, »men ikke foran mennesker. Så kan vende min svaghed til styrke.« bliver jeg bange.« Forestil jer hans blandede følelser, da Kirken i Tonga Stræb højere bekendtgjorde, at man holdt audition for sangere til en Mens Dillon arbejdede med lydteknikerne under opta­ optagelse af seminarsangene til Det Gamle Testamente på gelsen af sangene, kæmpede han med en tone. »Jeg kunne tonga. Han var både begejstret og rædselsslagen. ikke ramme den,« siger han. »Vi øvede os i flere timer.« Tre af sangene på cd’en krævede en mandestemme. Da Da han endelig vendte hjem den aften, var han udmat­

Dillon havde sunget den sang, som han var til optagelses­ tet og modløs, fordi han vidste, at han skulle indspille FOTO: ADAM C. OLSON; BAGGRUND © PHOTOSPIN prøve på, overraskede produceren ham ved at bede ham sangen næste dag. om at synge en af de andre sange også. Selv om han var »Jeg gik direkte ind på mit værelse og bad min himmel­ meget nervøs, så gjorde han det, og produceren sagde: »Vi ske Fader om at hjælpe mig,« siger han. har fundet vores dreng.« Det eneste, han kunne tænke på, var, hvor vigtig den cd Til sin overraskelse – og forfærdelse – blev Dillon ville være for de mere end 50.000 medlemmer af Kirken tilbudt muligheden for at indspille alle tre sange. i Tonga, så vel som for andre over hele verden, som taler tonga. Dillons talent, Dillons frygt »Det var mit livs længste nat,« siger han. Dillon, der er medlem af Ma’nganga Menighed i Efter en lang nat med bøn og en smule søvn trådte Nuku’alofa Stav i Tonga, udmærker sig i skolen. Han er en Dillon ind i lydstudiet og ramte tonen rent. af de cirka ti procent af eleverne i Tonga, som er udvalgt Han kan huske, at han udbrød: »Halleluja!« »Jeg var til at gå på en statsskole. Han holder også af seminar. »Han så glad.« vækker os tidligt, så han kan komme til seminar,« siger hans mor, Malenita Mahe. Frygt ikke Men det er sangen, han elsker allermest – selv om hans Et af Dillons yndlingsskriftsteder er Jos 1:9: »Vær modig familie end ikke anede, at han kunne synge, før han blev og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for bedt om at synge en solo under et primaryprogram engang. Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går.«

52 Liahona UNGE  Hvis du vil høre Dillons sange fra seminarsangene til Det Gamle Testamente kan du gå ind på

liahona​.lds​.org.

Dillon satte det løfte på prøve og erfa­ rede, at det er sandt. »Jeg gjorde mit bedste. Jeg lagde min bedste indsats og mit hjerte i sangene, så lytteren må kunne føle Ånden.« Efterhånden som Dillon vokser fra sin frygt og udvikler sit talent, erkender han, at han har modtaget meget hjælp – ikke blot fra familien, men også fra sin himmelske Fader. »Jeg ved,« siger han, »at Gud besvarede min bøn.« ◼ FOTO: ADAM C. OLSON; BAGGRUND © PHOTOSPIN Michelle Hsieh og Cerys Ong a vækkeuret ringede kl. 5, stod 17-årige Yee Mun Lim ud af sengen og gjorde sig klar til dagens Ddont. Hun tog af sted til seminar kl. 5.20. Kl. 6.30 Sang i skyndte hun sig i skole, hvor hun havde timer og andre aktiviteter til kl. 19. Så skyndte hun sig hen til stavscen­ tret med offentlige transportmidler for at øve på stavens musical. Singapore Det var det faste program for de fleste af de unge i Singapore Stav hver fredag i fem måneder. Nogle gange blev de udmattede og svage, men gennem hele forbe­ redelsesfasen til musicalen Når profeten taler lød der De unge i Singapore ingen beklagelser eller fortrydelse, for de unge følte, at Stav lærte velsignel- det offer, de ydede, var umagen værd. »Det er den mest serne ved ofre og hårdt forbløffende, fænomenale, åndeligt opløftende, sjove og arbejde, da de forbe- hjertevarmende begivenhed, jeg nogensinde har delta­ get i,« sagde Yee Mun fra Singapore 2. Menighed. redte en musical. Sådan begyndte det »Vores oprindelige hensigt var at knytte de unge sammen,« siger Kate Loreto, som er stavens præsident for Unge Piger. »Vi har unge i otte forskellige menighe­ der og med forskellig kulturel baggrund. De har svært

54 Liahona UNGE

ved at omgås hinanden. Så vi tænkte, hvorfor Vidnesbyrd og Canden Petersen på 15 fra Singapore 1. ikke opføre en musical, der kan knytte dem venskaber blev Menighed blev udpeget til korleder og skulle sammen?« sørge for, at alle prøverne forløb glat. Hans Lederne valgte den inspirerede musik ud styrket, mens ansvar omfattede at kalde folk til at bede, at fra listen over præsident Gordon B. Hinckleys de unge fra indsamle de unge til prøverne og legene og (1910-2008) V’er.1 Denne musik blev valgt, Singapore bekendtgøre pladser på scenen. »Jeg fik også »så de unge kunne lærer teksterne udenad, til opgave at finde unge mænd, som kunne optrådte føle Ånden og efterleve standarderne«, siger stille kulisserne op og tage dem ned og hjælpe Connie Woo, som var produktionsleder. »Vi sammen. de unge med at udføre deres opgaver,« sagde ønskede at involvere så mange unge som han. »Jeg oplevede, at dette ansvar var sundt muligt,« siger søster Woo. 78 unge deltog i alt. for de unge. Forhåbentlig hjalp det dem med Det var sikkert ikke alle de unge, der mødte at forstå, at Herren kalder ledere nu, og ikke frem med samme motivation i begyndelsen, blot fra de voksnes rækker. De kan og skal men næsten alle blev ved med at komme til opretholde deres ledere, uanset alder eller prøverne, fordi de nød venskaberne, sangen erfaringsgrundlag.« og vigtigst af alt Ånden. Kandace Lim på 18 fra Woodlands Menig­ hed hjalp med at påtage sig flere roller, blandt

Amanda Ho Olivia Hoe Michael Lee Yee Mun Lim Canden Petersen

Deltagelse andet som medlem af kostumekomiteen, kore­ Da temaet var valgt og prøverne organi­ ografikomiteen, fotografikomiteen og også seret, fik de unge tildelt forskellige roller i ved at synge solo. Hun sagde om sine mange stykket og forskellige komiteer, der svarede til ansvar: »Det var min mor, som inspirerede mig deres talenter. til at påtage mig de ansvar. Hun lærte mig, at Ally Chan på 18 år fra Singapore 2. Menig­ hvis der er en mulighed for at tjene, så grib hed meldte sig frivilligt til kostumekomiteen. den. Hvis man påtager sig en opgave og yder »Vi skulle finde noget, som var sømmeligt, sit bedste, så vil Herren helt bestemt hjælpe hvilket var meget vigtigt, og det skulle være dig med de vanskeligheder, du møder.« billigt, ungdommeligt og samtidig se godt ud Udover de administrative ansvar var der jo på scenen,« sagde hun. Ikke alene lærte hun at også brug for optrædende. John Lee på 17 år træffe beslutninger, som bygger på evangeliske fra Clementi Menighed var en af de modige standarder og samarbejde med andre, men hun sjæle, som meldte sig frivilligt til at synge solo. var også tilfreds med de unges fremtoning. Hans begrundelse var enkel: »Jeg elsker bare FOTO: DANIEL SOH

August 2011 55 

at synge! Og det får mig til at føle mig som fremførte deres budskab gennem sang, dans, noget særligt.« instrumental musik og deres egne vidnesbyrd, Ezra Tadina på 17 fra Woodlands Menighed blev mange tilhørere dybt rørt. mente ikke, at han kunne synge, så han valgte Kandace Lim Gruppen blev også udfordret til at invitere at bidrage på en anden måde. »Jeg valgte at venner, som ikke var medlemmer, til at se engagere mig,« sagde han, »og det er faktisk deres optræden og benytte det som en missi­ mig, der er fortæller på den del, der handler onærmulighed. Michael Lee på 18 tog denne om at engagere sig. Jeg føler virkelig for bud­ udfordring alvorligt. »Jeg inviterede seks ven­ skabet, fordi jeg ved, at det er sandt.« ner, og tre af mine skolekammerater og en skolelærer dukkede op,« sagde han. Deres Ikke noget lille offer optræden gjorde især indtryk på hans lærer. Prøverne strakte sig fra november 2009 til »Han sagde, at det var en fantastisk oplevelse. marts 2010. I den periode samledes de unge Han bad endda om et eksemplar af pjecen Til Ezra Tadina til prøver i stavscentret hver fredag aften, styrke for de unge. Han sagde, at han havde undtagen i ferierne. Den tid og forpligtelse, fornemmet energien fra de mange unge, som krævedes af de unge, var ikke noget lille håbefulde hjerter.« offer, når man tager de unge singaporeaneres Ledernes oprindelige hensigt med at knytte stramme tidsskema i betragtning. de unge sammen lykkedes bestemt. »Da jeg Skoleeleven Olivia Hoe fra Bedok Menig­ sad og kiggede på dem under deres optræ­ hed valgte at deltage, fordi »uanset hvor meget den, blev mit hjerte fyldt med glæde,« sagde mudder livet slynger efter mig, så er det i søster Woo. »Det drejede sig ikke om, hvor sidste ende evangeliet, der holder mig oppe godt de tog sig ud, hvor godt de sang og og får mig gennem sølet. Visheden om, at der Ally Chan spillede, eller om hvor godt de fremførte deres er en, som passer på mig og elsker mig, giver replikker. Det drejede sig ikke om, hvilken mig trøst, og jeg tror, at det er mere end nok skole eller hvilket land de kom fra. De var et.« til at holde mig oppe hver dag.« Mange af de unge havde andre forpligtelser, Budskabet i musikken men de vidste, at Herren havde banet en vej for Musicalen hjalp mange med at opnå et dem. Det var tilfældet med 16-årige Amanda stærkere vidnesbyrd. Nogle siger, at de Ho fra Singapore 2. Menighed. »Jeg havde nynner melodier og synger teksterne til san­ dansetimer, som faldt sammen med nogle af gene, uanset hvor de befinder sig, og san­ prøverne til denne musical, men helt miraku­ genes budskab hjælper dem med at tackle Cerys Ong løst ændrede skolen tidspunkterne for danse­ hverdagens udfordringer. Mange af dem timerne, hvilket gjorde det muligt for mig at blev ikke blot gode venner, men åndelige komme til musicalprøverne,« forklarede hun. støtter, som kan opbygge hinanden, når det ser svært ud. De kan hjælpe hinanden med Lad stykket begynde at holde sig på den snævre sti og udvikle sig Efter flere måneder med prøver, var man åndeligt. ◼ endelig klar til at opføre musicalen. Takket NOTE 1. De ni V’er er: Vær taknemlig, vær dygtig, vær enga- være de unges begejstrede reklamefremstød, geret, vær ren, vær tro, vær optimist, vær ydmyg, vær mødte flere end 700 mennesker op for at se stille, vær bønlig; se Gordon B. Hinckley, Way to Be! John Lee 2002; se også »En profets råd og bøn for ungdommen«, dem optræde ved tre forestillinger. Da de unge Liahona, apr. 2001, s. 30.

56 Liahona UNGE 

Moderne Der er brug for os er er brug for os alle til at PIONERER » Dfuldføre det værk, som blev påbegyndt af pionererne for over 175 år siden, og ført videre igennem årtierne af trofaste hellige fra hver generation. Vi skal tro, som de troede. Vi skal arbejde, som de arbejdede. Vi skal tjene, som de tjente. Og vi skal udholde, som de Kirkeledere har udholdt … forkyndt betydningen Herren beder os ikke om at af de bidrag, vi dagligt pakke håndkærren, men han yder. beder os om at styrke vores tro. Han beder os ikke om at vandre tværs over prærien; han beder Vi er alle pionerer Den første generation os om at gå tværs over gaden og eg har ingen forfædre blandt velsigner alle hilse på vores næste. Han beder » ordi I er de første i jeres Jpionererne i 1800-tallet. Men » os ikke om at opgive alle vores siden de første dage som med­ Ffamilie, der har accepteret jordiske ejendele for at bygge et lem af Kirken har jeg følt et tæt evangeliet, bliver I den første tempel, men han beder os om slægtskab til de første pionerer, generation, en udvalgt slægt at give af vore midler og vores som krydsede prærien. De er gennem hvilken forgangne, tid til trods for den moderne mine åndelige forfædre, ligesom nuværende og kommende slæg­ tilværelses stress og fortsætte de er for hvert eneste medlem ter kan blive velsignet … med at bygge templer og der­ af Kirken, uanset nationalitet, I Kirken læser og taler vi efter komme regelmæssigt i de sprog eller kultur. … meget om pionererne i Kirkens templer,­ som allerede er bygget. Idet budskabet om Jesu Kristi første tid. De var førstegenera­ Han beder os ikke om at lide gengivne evangelium nu bliver tionsmedlemmer nøjagtig lige­ martyrdøden, men han beder os accepteret over hele verden, som jer … om at leve som disciple. er vi alle pionerer i vores egen Deres arv kan blive jeres som Dette er en storslået tid at sfære og situation.« førstegenerationsmedlemmer. leve i, mine brødre og søstre, Vær trofast, tjen jeres medmen­ Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det og det er op til os at føre de Første Præsidentskab, »Følg profeternes nesker, velsign jeres familie røst,« Liahona, juli 2008, s. 3. rige traditioner af hengiven og træf de rette valg. I er den forpligtelse, som har været ken­ første generation, en udvalgt detegnende for tidligere gene­ generation til at velsigne tidli­ rationer af sidste dages hellige, gere, nuværende og kommende videre.« ◼ generationer.« Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Ældste Paul B. Pieper fra De Halvfjerds, Apostles Kvorum, »Guds sandhed skal gå »Den første generation,« Liahona, nov. frem«, Liahona, nov. 2008, s. 83, 84. 2006, s. 11, 13. FOTOILLUSTRATION: CRAIG DIMOND FOTOILLUSTRATION:

August 2011 57  DER FINDES EN UDVEJ

Når vi synder, maler vi os selv op i et hjørne. Omvendelse er den eneste vej ud. FOTOILLUSTRATION: DAVID STOKER DAVID FOTOILLUSTRATION: BØRN SÆRLIGESÆRLIGE VIDNERVIDNER

Hvad kan jeg lære af skrifterne? Hovedformålet med al hellig skrift er at fylde vores sjæl med tro på Gud Faderen og hans Søn, Jesus Kristus. Fra »Velsignelsen ved skrifterne«, Liahona, maj 2010, s. 33-35.

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvo- rum fortæller om nogle af sine tanker om emnet. ILLUSTRATION: BETH M. WHITTAKER ILLUSTRATION: Skrifterne styrker vores Skriftens beret- Profeternes ord, som Skriften lærer os prin- hukommelse ved at ninger om andres Herren kalder hellig skrift, cipper og moralske hjælpe os med altid at tro styrker vores flyder næsten konstant til værdier. I skriften fin- ihukomme Herren og egen. os gennem fjernsyn, radio, der vi levende skildrin- vores forhold til ham og internet, satellit, cd’er, ger af de velsignelser, Faderen. De minder os dvd’er og det trykte ord. som udspringer af at om det, som vi vidste i Med denne velsignelse ære sande principper. forudtilværelsen. fortæller Herren os helt bestemt, at vores behov for skrifterne er større end i nogen anden tidsalder. 

OVERVEJELSER »Jeg stoler på Gud« (Sl 56:4).

Sheila Kindred Bygger på en virkelig begivenhed eg satte min skoletaske i skabet og fik venter der i mit liv?« øje på mit spejlbillede i det store spejl »Kom ind på mit værelse. Jeg vil vise dig Jpå døren. Jeg stoppede op og kig­ noget,« sagde mor. gede på min løse hestehale, min krøllede Inde i soveværelset åbnede mor en lille bluse og mine posede sokker. Jeg huskede æske og tog et sølvspejl op. min primarylærers ord: »Du er en af vor »Hvor er det smukt,« sagde jeg og rørte himmelske Faders særlige døtre. Han har ved bogstavet B, som var indgraveret på mange velsignelser til dig i fremtiden.« bagsiden. Jeg lænede mig fremad og stirrede ind »Det har været min bedstemors spejl,« i spejlet i håb om, at jeg kunne kigge ind i sagde mor. »Når jeg pudser spejlet, forestil­ fremtiden. Hvordan ville jeg mon være, når ler jeg mig, hvad bedstemor Beatrice så, jeg blev 12 eller 22? Ville jeg være smuk? når hun kiggede i det. Måske så hun først Ville jeg være dygtig? Ville jeg gifte mig i en pige, som dig, der drømte om fremtiden. templet? Ville jeg få smukke børn? Det var Jeg kan forestille mig det glimt af glæde, mine drømme, men var det de velsignelser, hun så i sine øjne, da hun kiggede på sine som Gud havde i vente til mig? lange fletninger inden sin dåb. Vidste du, at »Hvad kigger du på?« Det var mors blide hun ikke kunne blive døbt, før hun var 18 stemme. år gammel?« Inde i spejlet kunne jeg se mor stå bag­ Jeg rystede på hovedet. »Nej.« ved mig i døren. »Og da hun blev gift med bedstefar, »Mig,« svarede jeg. »Det er bare mit fødte hun en lille datter, som kun levede i spejlbillede.« to dage. Forestil dig de øjne, hun så her i Mor kom ind og kiggede over skulderen spejlet. De var opsvulmet af gråd. på mig. »›Bare dig‹ er noget ganske særligt,« Mange år senere har hun set sit glade sagde hun. ansigt, da hun beredte sig på at tage i »Det har min primarylærer også sagt. templet for at blive beseglet til sin mand og Hun sagde, at vor himmelske Fader har sine tre børn.

mange velsignelser i vente til mig. Hvad Som ældre kvinde har hun nok brugt ILLUSTRERET AF DILLEEN MARSH

60 Liahona BØRN  »Søg jeres arv. Det er vigtigt så vidt muligt at kende dem, som

gik forud for os. Vi opdager noget om os selv, når vi lærer om vore forfædre.« Præsident Thomas S. Monson, »Uforander- lige sandheder i skiftende tider«, Liahona, maj 2005, s. 21.

OVERVEJELSER spejlet, når hun skulle tage sin hat på, inden hun tog til møde i Hjælpeforeningen. Og endelig har hun som gråhåret enke nok set den tapre beslutsomhed i sine øjne, da hun i mange år levede alene, men trofast til enden.« »Velsignede vor himmelske Fader oldemor?« spurgte jeg. »Ja, det gjorde han,« svarede mor. »Var oldemor tilfreds med sit liv?« »Ja. Det gik ikke helt, som hun havde planlagt. Noget af det var meget hårdt, men hun stolede på Gud, og alle de oplevelser hjalp hende til at blive mere som han.« »Jeg har nok ikke rigtig brug for at se fremtiden,« sagde jeg, mens jeg forsigtigt lagde sølvspejlet tilbage i æsken. »Jeg stoler bare på min himmelske Fader og følger ham.« »Jeg er sikker på, at Gud har meget vidunderligt i vente til dig,« sagde mor. »Og hvis du følger ham, vil det ansigt, som du til sidst ser i spejlet, reflektere hans spejlbillede. Og det vil være opfyldelsen af en

ILLUSTRERET AF DILLEEN MARSH drøm.« ◼

August 2011 61 Vores side

Jazzive V., 7 år, fra South Carolina i USA, kan lide at besøge templet sammen med sine forældre, og hun elsker Jesus Kristus meget højt. Hun har et mål om at kunne alle trosartiklerne udenad, inden hun bliver døbt.

Daniela M., 8 år, fra Costa Rica, kan lide at holde familieaften og være JEG FORNEMMEDE ÅNDEN sammen med sin familie. Hun kan lide at lege med n aften, som alle andre aftener, knælede sin bror, Rodolpho. Hendes Ejeg ved min seng for at bede, inden yndlingsfarve er fuchsia. jeg skulle sove. Men den aften følte jeg mig gladere end nogensinde, da jeg havde bedt. Jeg ved, at jeg følte Helligånden den aften. Lisa E., 12 år, Tyskland Rodolpho M., 6 år, kan lide at læse i skrifterne om Jesu Kristi fødsel. Hans yndlingsfarve er blå. Han elsker sine forældre, fordi de tager sig af ham og elsker ham.

62 Liahona BØRN

JEG KAN FORNEMME

DET GODE år jeg gør noget forkert, Nsiger jeg undskyld og prøver at gøre det godt igen. Når jeg gør det rigtige, får Hel- ligånden mig til at føle mig godt tilpas. Jeg vil gerne have den gode følelse i mig altid. Da Alma den Yngre fra Mormons Bog gjorde noget forkert, omvendte han sig og gjorde det rette. Han blev et godt eksempel. Jared Y., 5 år, Vest-Malaysia

Fynn S., 10 år, Tyskland

vis du vil bidrage med Hnoget til Vores side, Valery D., 11 år, Schweiz så indsend det med e-mail til liahona@​ldschurch​.org. Husk at skrive »Our Page« i emnelinjen. Alle bidrag skal indeholde bar- nets fulde navn, køn og alder (fra 3 til 12 år), forældrenes navne, menighed eller gren og stav samt forælders skriftlige tilladelse (e-mail er godt nok) til at trykke barnets foto og indlæg. Indlæg kan blive redigeret af hensyn til længde eller klarhed.

Juan G., 6 år, Ecuador TIL HØJRE: JUANS OG FYNNS TEGNINGER STAMMER FRA BØRNENES KUNSTUDSTILLING. TIL HØJRE: JUANS OG FYNNS TEGNINGER STAMMER

August 2011 63 F Å PRIMARY HJEM Du kan bruge denne lektion og aktivitet til at lære mere om denne måneds primarytema. Mit legeme er Guds tempel

»Ved I ikke, at I er Guds tempel, og sømmeligt og ved at holde at Guds ånd bor i jer? For Guds dit legeme rent. Du skal også tempel er helligt, og det tempel er I« holde dit hjerte og dit sind rent (1 Kor 3:16-17). ved kun at læse, lytte til og se »det, der behager vor himmel­ ske Fader« (se Mine evangeliske Vicki F. Matsumori Ordinancer, som er nødvendige for standarder). uk øjnene og forestil dig et at vende tilbage til vor himmelske Når du er ren i sind og legeme, tempel. Hvilken farve har Fader. kan du modtage store velsignelser. ◼ Ldet? Hvor stort er det? Er der Du er ligesom et tempel. De ser nogen vinduer? Er der spir på det? anderledes ud end alle andre, men Aktivitet Hvor mange? du er også en bolig for Guds Ånd – Find vej gennem labyrinten. Alle Jesu Kristi Kirke af Sidste Helligånden. Apostlen Paulus sagde: Når du kommer til et skilt, så vælg Dages Helliges templer er forskel­ »Ved I ikke, at I er Guds tempel, Ja eller Nej, afhængigt af om det lige. Templet i Salt Lake City har og at Guds ånd bor i jer? For Guds hjælper dig med at behandle dit mure af grå granit og seks spir. Det tempel er helligt, og det tempel er legeme som Guds tempel. Hvis du ser anderledes ud end templet i I« (1 Kor 3:16-17). Dit legeme er et vælger den rigtige vej, fører den til Cardston i Alberta i Canada, som tempel for din ånd. templet. har stenmure, men ingen spir. Selv Ligesom du behandler templerne Tegn billeder af fire andre ting, om templerne ser forskellige ud, med respekt, bør du behandle dit som er gode for dig. Klip dine er de alle smukke og bygget til det legeme med respekt. Det kan du tegninger ud og lim dem på over samme formål. De er steder, hvor gøre ved at efterleve visdomsor­ billederne med de gode valg i

særlige ordinancer kan finde sted. det (se L&P 89), ved at klæde dig labyrinten. SCOTT GREER ILLUSTRATIONER:

64 Liahona BØRN

Nej Ja Søm me lig

t t

øj

e

n

r Ja

e

t

f

i

r

k

s

f Nej

a

m

u

i

d

u t

S n sy rn e Nej fj e d n se Ja s pa U

orn g k d o Brø

Nej

Ja Nej Nej Ja Begynd

Ja

Spiritus og tobak Frugt og grøntsager

August 2011 65 HISTORIER OM JESUS

Jesus velsigner børnene

Diane L. Mangum airus og hans hustru sad ved deres datters seng og var bekymrede. JDeres datter blev mere og mere syg for hver time, der gik, og de var bange for, at hun skulle dø. De vidste, at der kun var en ting mere, som de kunne gøre for hende. Jairus styrtede ud i Kapernaums gader for at finde Jesus fra Nazaret. Jairus vidste, at JAIRUS Jesus havde helbredt folk. Måske ville Jesus airus var en betyd- komme og helbrede hans datter. Jningsfuld mand i Nede ved søbredden samledes folk død. Det var for sent for Jesus at komme Kapernaum. Han var for- omkring Jesus, som lige var steget ud af en og hjælpe. Jesus sagde til Jairus: »Frygt stander for en synagoge, båd. Jairus masede sig vej gennem skaren, ikke, tro kun.« hvor alle områdets jøder indtil han stod ved siden af Herren. Jairus Da de nåede frem til Jairus’ hus, lød kom for at tilbede Gud. faldt på knæ og fortalte Jesus, at hans datter der højlydt gråd og larm. Der sad mange var syg og døende. mennesker i huset og jamrede sig af sorg. »Ville du blot komme og lægge hænderne Jesus gik ind i huset og sagde, at de ikke på hende, så hun kunne blive frelst og leve,« skulle græde, for den lille pige var ikke død, tryglede Jairus. men sov kun. Nogle af dem lo ad Jesus. De Jesus sagde ja, og mange mennesker vidste, at pigen var død. fulgte dem. Så sendte Jesus alle de larmende men­ En budbringer kommer dem i møde og nesker udenfor. Han tog Jairus og Jairus’ fortalte Jairus, at han datter allerede var hustru samt sine apostle Peter, Jakob og

66 Liahona BØRN

SORG år nogen døde på Jesu tid, Nbetalte familien mennesker, der kaldtes grædekoner, for at komme hjem til dem og græde højlydt og spille sørgemusik på fløjter. Man blev begravet et døgns tid, efter at man var død.

Johannes med ind i værelset, hvor pigen lå Jesu disciple så børnene og sendte på sengen. dem væk. Jesus havde travlt med mange Jesus tog pigens hånd og sagde: »Lille mennesker, og børnene syntes ikke så pige, jeg siger dig, rejs dig op!« vigtige. Men Jesus sagde til disciplene: Pigen rejste sig. Hendes forældre var for­ »Lad de små børn være; I må ikke hindre bløffede og glædede sig. Deres datter levede! dem i at komme til mig, for Himmeriget Talitha kum betyder Der var også andre tidspunkter, hvor er deres.« lille pige eller ung Jesus helbredte og velsignede børn. En Så tog Jesus hvert af børnene i sine kvinde. dag i Peræa havde mange mennesker arme. Han lagde sine hænder på hvert samlet sig om Frelseren for at høre ham af børnenes hoved og velsignede dem. undervise. Nogle mennesker tog deres Jesus fortalte de voksne, at de skulle være børn med hen til Jesus, så han kunne ydmyge som små børn. ◼

ØVERST TIL VENSTRE: UDSNIT AF KRISTUS OG DEN RIGE UNGE MAND,AF HEINRICH HOFMANN, GENGIVET MED TILLADELSE FRA C. HARRISON CONROY CO. velsigne dem. Fra Mark 5:21-24, 35-43; 10:13-16.

August 2011 67 år missionærer beder, studerer skrifterne og bærer Find mennesker Nderes vidnesbyrd, viser de deres lydighed og kvalifi­ cerer sig til at modtage Herrens hjælp. Brug vejledningen i nøglen til at hjælpe disse missionærer med at finde en at undervise familie, som gerne vil høre om evangeliet. Når du fx ser missionærerne bede, går du til billedet til højre. ◼

Begynd

Gå til højre

Gå til venstre

Gå ned Færdig TIL VENSTRE: ILLUSTRATIONER: SCOTT GREER TIL VENSTRE: ILLUSTRATIONER: 68 Liahona BØRN EN LYS IDÉ LYS EN

Præsident Thomas S. Monson Fra aprikonferencen 2011 »Må vi være ... gode naboer i gode ... være »Må vi til mennesker med en anden med til mennesker egne.« til vore som tro såvel vore lokalsamfund, række ud række lokalsamfund, vore ILLUSTRATION: MARYN ROOS MARYN ILLUSTRATION: TIL MINDRE BØRN 3. Da Daniel og hans familie kom hen til kirken, tog han en tiendeseddel og en kuvert fra hylden ved biskoppens Bare en mønt kontor.

Chad E. Phares Bygger på en virkelig begivenhed Far, vil du hjælpe mig med at udfylde den her? »Ved tiende viser jeg min kærlighed til Gud, og gennem hans velsignelser Selvfølgelig. hans godhed lyser ud« (»Jeg giver Gud en tiende«, Lille Liahona, okt. 2006, s. L12).

1. Daniel stirrede på mønten på hans kommode. Han havde kigget på den de sidste par minutter. Den så ikke ud af meget. 4. Hvor meget skal du betale i tiende i dag?

Ikke ret meget. Kun det her.

Er det ti procent af Daniel, er du klar til at gå i kirke? de penge, du tjente, Daniel? Ja, far. Jeg kommer nu.

Ja.

2. Daniel proppede mønten i lommen og løb ned til sin familie.

Så er det fint.

70 Liahona BØRN

5. Daniel lukkede kuverten og gav den til biskoppen.

Biskoppen trykkede hans hånd.

Daniel spekulerede på, om biskoppen også ville have trykket hans hånd, hvis han havde vist, at der kun var en mønt i kuverten. 7. Man ved aldrig, hvad den mønt går til. 6. Jeg er stolt af dig, Daniel. Det Måske bliver den brugt til at trykke en er et klogt valg at betale tiende. side i et eksemplar af Mormons Bog, eller måske går den til en af de sten, som man bygger et tempel af.

Det ved jeg godt, far, men der var jo kun en mønt. 8. Daniel havde aldrig tænkt på tiende på den måde før. Han begyndte at tænke på alle de måder, hvorpå hans tiende kunne hjælpe andre.

Du har ret, far. Jeg er glad for at kunne betale tiende – selv om det kun er en enkelt mønt. ILLUSTRATIONER: SCOTT PECK ILLUSTRATIONER:

August 2011 71 Hvordan anvendes tiendepengene?

Tiende anvendes til missionering, opførelse af templer og kirkebygninger, udgivelse af skrifterne og meget mere. Kig på tegningerne af noget af det, som tiende går til. Tegn en ring omkring de billeder i hver kolonne, som adskiller sig fra de andre.

Missionering Templer Kirkebygninger Skrifterne TIL VENSTRE: ILLUSTRATIONER: JOE FLORES TIL VENSTRE: ILLUSTRATIONER:

72 Liahona BØRN MALEBOGSSIDE

NÅR JEG EFTERLEVER VISDOMSORDET, VISER JEG MIT LEGEME RESPEKT »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? For Guds tempel er helligt, og det tempel er I« (1 Kor 3:16-17). TIL HØJRE: ILLUSTRATION: BETH M. WHITTAKER TIL HØJRE: ILLUSTRATION: August 2011 73 Kirkenyt

for at styrke deres vidnesbyrd om Mormons Bog,« Liahona og Ensign fokuserer i siger han. »For det andet bør de give tidsskriftet til oktober på Mormons Bog andre, deriblandt mindre aktive kirkemedlemmer og ikke-medlemmer.« »Det er vores ønske, at dette nummer bliver en irkens Tidsskrifter udgiver med mellem­ trædesten for folk til rent faktisk at åbne Mormons rum et nummer, der fokuserer på et enkelt Bog og igen hellige sig selv til den,« siger søster Kvigtigt emne. Dette års oktobernummer af Greenwood. »Det er vidunderligt at tale om Mor­ Liahona og Ensign tilegnes Mormons Bog. mons Bog, at læse om Mormons Bog og at lære Dette nummer fokuserer på nyt om Mormons Bog, men det er tre vigtige spørgsmål: Hvad er Mormons Bog, der omvender, der The e nsign of The ChurC h of Jesus ChrisT of LaTTer-day s ainT s • oCTober 2011 Mormons Bog? Hvorfor har vi får folk tættere på Gud.« Mormons Bog? Hvad betyder Mormons Bog har modstået de ober 2011 T s • oCT Mormons Bog for mig? s ain prøver, som tiden, prøvelser og TTer-day Dette nummer omfat­ T of La vidnesbyrd udgør og er hjertet i C h of Jesus Chris ter historien om Mormons The Chur Jesu Kristi evangelium. Bog, medlemmers person­ »Dette nummer er blevet for­ lige oplevelser med den, beredt med håbet om, at det vil forslag til skriftstudium og bringe inspiration til familier og information om, hvordan den enkeltpersoner, når de forsøger anvendes i dag. Vidnesbyrd og at forstå, udøve og fortælle andre indsigt om Mormons Bog fra om læren i Mormons Bog,« siger 15 levende profeter og apostle, ældste Pieper.

såvel som alle de tidligere præsi­ The book of MorMon: Oktobernummeret vil være Another Witness of denter af Kirken, inkorporeres i Jesus Christ tilgængeligt på 42 sprog. Alle nummeret. medlemmer bliver opfordret Mon:

»Der findes styrke i vidnesbyr­ The Book of Morness of til at lære indholdet at kende. her WiT AnoT T dene hos dem, der leder Kir­ Jesus Chris Yderligere 39 sprog modtager ken,« siger Jennifer Greenwood, Det Første Præsidentskabs vicechefredaktør for Liahona. »Deres budskab og besøgsbudskabet vidnesbyrd er baseret på Mormons fra dette nummer. Hele nummeret Bog, vores religions slutsten. Vi har et bliver også tilgængeligt online på mange sprog på stort ønske om, at medlemmerne føler Oktobernumme- hjemmesiderne for Liahona og Ensign. disse vidnesbyrd.« ret af Liahona Medlemmer, der ønsker at abonnere, at give Medlemmerne bliver opfordret til at bruge og Ensign et abonnement som gave eller at købe ekstra dette nummer på to måder, siger ældste Paul fokuserer på eksemplarer af nummeret om Mormons Bog, kan B. Pieper fra De Halvfjerds, øverste leder for Mormons Bog. besøge deres nærmeste retailcenter eller besøge undervisningsafdelingen. store.lds.org. »For det første bør medlemmer og missionærer gennemgå det til deres personlige opløftelse og Nye områdepræsi-

74 Liahona Mexico Veracruz Carlos W. Treviño Nye missionspræsidenter Michigan Lansing Stephen H. Hess Mikronesien Guam Stephen F. Mecham kaldet til at tjene Minnesota Minneapolis Jordan W. Clements Missouri Independence Donald J. Keyes irken bekendtgjorde navnene Colorado Denver Nord Jerry M. Toombs Mongoliet Ulan Bator Jay D. Clark * Den Demokratiske Republik Brent L Jameson Nevada Las Vegas Michael A. Neider på 127 nye missionspræsiden­ Congo Kinshasa New Jersey Morristown Jon M. Jeppson ter tidligere på året. De fleste Den Dominikanske Republik Raul Rodriguez Morel New Zealand Auckland Paul N. Lekias K Santo Domingo Vest New Zealand Wellington Michael L. Kezerian begyndte at tjene i juli i år. Den Dominikanske Republik Heriberto Hernandez Nigeria Lagos Edward K.B. Karkari Mission Ny præsident Santo Domingo Øst Nigeria Port Harcourt Philip K. Xaxagbe Ecuador Guayaquil Nord Lizardo H. Amaya Ohio Columbus Robert T. Nilsen Alaska Anchorage N. Warren Clark Ecuador Quito Bruce E. Ghent Oregon Eugene Mark A. Young Albanien Tirana Andrew M. Ford Elfenbenskysten Abidjan Z. Dominique Dekaye Oregon Portland C. Jeffery Morby Alpine tysktalende Richard L. Miles El Salvador San Salvador David L. Glazier Pennsylvania Pittsburgh Clinton D Topham Argentina Buenos Aires Vest Douglas B. Carter El Salvador Santa Ana/Belize I. Poloski Cordon Peru Chiclayo Eduardo C. Risso Argentina Mendoza Sergio E. Avila England Manchester Robert I. Preston Peru Lima Øst Nelson Ardila Vásquez Argentina Resistencia Raymond S. Heyman Fiji Suva Kenneth D. Klingler Rumænien Bukarest Ned C. Hill Argentina Rosario Hugo L. Giuliani Filippinerne Angeles David C. Martino Rusland Jekaterinburg E. Kent Rust Argentina Salta Juan J. Levrino Filippinerne Cebu Evan A. Schmutz Rusland Novosibirsk Steven M. Petersen Arizona Phoenix R. Scott Taylor Filippinerne Davao Ferdinand Pangan Rusland Skt. Petersborg Jon Beesley Arizona Tucson Roger E. Killpack Filippinerne Manila Lyle J. Stucki Samoa Apia Johnny L. Leota Arkansas Little Rock Daniel Bay Gibbons Filippinerne Olongapo Roberto B. Querido Slovenien/Kroatien Edward B. Rowe Baltiske Jeffrey G. Boswell Filippinerne Quezon City Nord Dennis R. Sperry South Carolina Columbia Monte Holm Benin Cotonou Robert F. Weed Filippinerne San Pablo George E. Peterson Sverige Stockholm Gregory J. Newell Bolivia Cochabamba Dan L. Dyer Filippinerne Tacloban Jose V. Andaya Sydafrika Cape Town Mark I. Wood Brasilien Brasilia Helcio L. Gaertner Finland Helsinki Douglas M. Rawlings Sydafrika Johannesburg S. Craig Omer Brasilien Florianopolis J. Joel Fernandes Florida Fort Lauderdale Donald E. Anderson Tahiti Papeete Benjamin T. Sinjoux Brasilien Fortaleza Francisco A. Souza Frankrig Paris Franck Poznanski Tennessee Knoxville Richard A. Irion Brasilien Maceió Mauricio G. Gonzaga Georgia Atlanta North Mark A. Wolfert Tennessee Nashville William L. McKee Brasilien Manaus H. Moroni Klein Ghana Accra Daniel K. Judd Texas Dallas Devin G. Durrant Brasilien Recife Rubens C. Lanius Ghana Cape Coast Jeffrey L. Shulz Texas Houston John C. Pingree Brasilien Rio de Janeiro Geraldo Lima Guatemala Guatemala City M. Joseph Brough Texas Houston Øst Thomas J. Crawford Brasilien Salvador James W. Hart Central Texas Lubbock Arnold R. Augustin Brasilien São Paulo Interlagos R. Pacheco Pinho Guatemala Guatemala City Nord Edward D. Watts Tyskland Frankfurt Lehi K. Schwartz Brasilien São Paulo Nord Marcus H. Martins Guatemala Guatemala City Syd Larry Stay Ukraine Donetsk Vladimir Campero Brasilien São Paulo Syd John S. Tanner Guatemala Quetzaltenango Lewis Bautista Ukraine Kijev Jörg Klebingat Brasilien Vitória J. Araújo Bezerra Honduras Tegucigalpa Carlos A. Hernandez Venezuela Caracas Vianey R. Villamizar Californien Anaheim Bradford C Bowen Japan Kobe Richard G. Zinke Washington Tacoma Douglas W. Weaver Californien Arcadia Jorge T. Becerra Japan Sapporo Eric C. Evans West Virginia Charleston Bruce G. Pitt Californien Fresno Larry Gelwix Japan Sendai Gary D. Rasmussen Zambia Lusaka Mikele R. Padovich Californien Riverside Paul F. Smart Kap Verde Praia Roberto F. Oliveira Californien Roseville John G. Weston Kentucky Louisville W. Richards Woodbury Californien Sacramento H. Benson Lewis Korea Busan Lynn A. Gilbert Californien San Diego Paul N. Clayton Louisiana Baton Rouge Jim M. Wall Californien San Jose W. Lincoln Watkins Mexico Mexico City Nord J. Dana Call Californien Ventura Fernando R. Castro Mexico Mexico City Sydøst Raymundo Morales Barrera Canada Vancouver Karl M. Tilleman Mexico Oaxaca Enrique Leyva Jimenez Chile Concepción Syd Osvaldo Martinez Carreño Mexico Puebla Robert C. Reeves Chile Osorno John E. Rappleye Mexico Tijuana Armando Carreón Rivera Chile Santiago Nord Fred D. Essig Mexico Torreón David Flores Villaseñor Colombia Cali Jonathan M. Prince Mexico Tuxtla Gutiérrez Juan G. Cardenas Tamayo Colorado Colorado Springs J. Patrick Anderson * Begyndte at tjene i december 2010

August 2011 75 3. Utah Syd dentskaber et Første Præsident­ skab har bekendtgjort

ændringer i områdepræ­ Walter F. González L. Whitney Clayton Jay E. Jensen Donald L. Hallstrom 10. Nordamerika 11. Daniel L. Johnson D 4. Nordamerika 5. Nordamerika 7. Nordamerika 8. Idaho Sydvest Præsident sidentskaberne med virkning Sydøst Nordvest Nordøst 9. Det Centrale Mexico Octaviano Tenorio 6. Nordamerika Nordamerika Benjamín De Hoyos Andenrådgiver fra den 1. august 2011. Som en Vest Tad R. Callister Førsterådgiver del af disse ændringer er ældste Tad R. Callister blevet kaldet til De Halvfjerds’ Præsidium. Alle medlemmer af områdepræsi­ dentskaberne er medlemmer af 5 De Halvfjerds’ Første eller Andet 1 8 9 Kvorum. 2

3 7 6 De Halvfjerds’ Præsidium Ronald A. Rasband 10 Hjælper i alle områder 4 Steven E. Snow 1. Utah Nord 2. Utah Salt Lake City 11 13

12

12. Centralamerika Førsterådgiver Francisco J. Viñas

14

15 James B. Martino Carlos H. Amado 13. Præsident 14. merika Førsterådgiver Andenrådgiver J. Devn Cornish Enrique R. Falabella Caribien Andenrådgiver Syda- Nordvest Præsident Wilford W. Andersen Juan A. Uceda

Førsterådgiver Claudio R.M. Costa Andenrådgiver Rafael E. Pino Præsident 16

17

Præsident Andenrådgiver 15. Jairo Mazzagardi 16. Chile Lawrence E. 17. Syda- Syd Førsterådgiver W. Christopher Andenrådgiver Corbridge Mervyn B. Arnold Brasilien Jorge F. Zeballos merika Marcos A. Waddell Førsterådgiver Præsident Aidukaitis Præsident Carlos A. Godoy Kent F. Richards Bradley D. Foster Førsterådgiver Andenrådgiver

18. Mellemøsten/Nordafrika Førsterådgiver Præsident Erich W. Kopischke

Bruce D. Porter Kirkens hovedsæde 19. Præsident 20. Øste- Larry R. Lawrence Randall K. Bennett 21. Asien Paul B. Pieper José A. Teixeira Førsterådgiver Andenrådgiver Kent D. Watson Administreret fra Europa Andenrådgiver uropa Gregory A. Førsterådgiver Gérald Caussé Schwitzer Anthony D. Perkins

76 Liahona Præsident Præsident Præsident Carl B. Cook Gerrit W. Gong Koichi Aoyagi Legrand R. Curtis jun. Andenrådgiver

Andenrådgiver 22. Nor- Michael T. Andenrådgiver 23. frika Andenrådgiver 24. Syd- Ulisses Soares 25. Filip- Brent H. Nielson U. Teh Ringwood Førsterådgiver Førsterådgiver Præsident dasien Joseph W. Sitati Førsterådgiver Vesta- Førsterådgiver østafrika Dale G. Renlund pinerne Michael John Ian S. Ardern Gary E. Stevenson John B. Dickson Præsident Andenrådgiver

20

19

22

21

18

23 25

24

26

26. Stillehavet

Kevin W. Pearson Præsident Førsterådgiver F. Michael Watson James J. Hamula Andenrådgiver

August 2011 77 KORTE NYHEDER FRA HELE VERDEN

Kirken fortsætter med at Kirken omorganiserer hjælpe i Japan missionsgrænser Efter det ødelæggende jord­ skælv på 9.0 på richterskalaen, or bedre at anvende ressourcerne til de skiftende behov har der ramte Japan den 11. marts Kirken oprettet fem nye missioner og kombineret andre med 2011, fortsætter Kirken med at Fnabomissioner i 2011. Antallet af missioner på verdensplan er give forsyninger og hjælp i hele 340. landet. Kirken har oprettet følgende missioner: Mere end 150 ton forsynin­ Benin Cotonou Mission – udgør Benin og Togo – blev oprettet af ger fra Kirkens nødhjælpsind­ en del af den tidligere Elfenbenskysten Abidjan Mission. sats er blevet omdelt: Mad, Mexico Mexico City Sydøst Mission kommer af omorganiseringen vand, tæpper, sengetøj, hygiej­ af Mexico Mexico City Øst, Mexico Mexico City Nordvest og Mexico nesæt, tøj og brændstof. Flere Mexico City Syd Mission. end 7.000 kirkemedlemmer har Peru Chiclayo Mission kommer af Peru Piura og Peru Trujillo bidraget med 60.000 arbejdsti­ Mission. mer til indsatsen. En opdeling af Filippinerne Manila og Filippinerne Quezon City oprettede Filippinerne Quezon City Nord Mission. Ni millioner optegnelser fra Zambia Lusaka Mission blev delt ud fra Zimbabwe Harare Mis­ Ungarn er blevet tilføjet på FamilySearch sion og omfatter også landet Malawi. Følgende missioner blev forenet: Af de 11,5 nye internationale Canada Toronto Øst og Canada Toronto Vest blev kombineret til optegnelser, der er blevet tilfø­ at blive Canada Toronto Mission. jet på FamilySearch i marts, er 9 Connecticut Hartford Mission blev indlemmet i Massachusetts millioner af dem fra Ungarn. Boston Mission. De ni millioner allerede Florida Jacksonville, Florida Tallahassee, Georgia Atlanta og indekserede optegnelser blev South Carolina Columbia Mission blev omorganiseret og fik hver en de første af tre portioner af del af den tidligere Georgia Macon Mission. ungarske optegnelser, der bli­ Portugal Porto Mission blev en del af Portugal Lissabon Mission. ver udgivet i løbet af det næste Frankrig Paris og Frankrig Toulouse Missioner blev omorganise­ år. Udover disse optegnelser ret og fik hver en del af Schweiz Geneve Mission. (Hovedsædet for Besøg lds. er nye projekter fra Ungarn nu Frankrig Toulouse Mission blev desuden flyttet til Lyon, og navnet org/church/ tilgængelige på FamilySearch, på missionen blev ændret til Frankrig Lyon). news/2011-mis- så de frivillige kan indeksere El Salvador San Salvador Øst og El Salvador San Salvador Vest/ sion-boundary- dem. Belize Mission blev omorganiseret. Øst-missionen er nu El Salvador changes for at se kort over de

San Salvador Mission og Vest er nu El Salvador Santa Ana/Belize WISDOM, INC. HIGH MAPS © 1993 DIGITAL MOUNTAIN nye missioner. Mission.

78 Liahona KOMMENTARER FORSLAG TIL FAMILIEAFTEN FRA LÆSERNE Dette nummer indeholder artikler og aktiviteter, der kan anvendes til familieaften. Her følger nogle få eksempler.

Liahona har svarene »En stålsat pioner velsigner mange Dages Hellige til Liahona har været en stor velsig- generationer«, s. 16: Når I snakker om den eneste sande nelse for mig, min familie og alle, denne artikel i familien, overvej da at drøfte, og levende kirke som jeg har haft mulighed for at hvordan Saras eksempel påvirkede hendes på jorden. Drøft tale med om Kirken. Når jeg har haft far. Drøft, hvordan jeres eksempel kan påvirke hver egenskab brug for råd, vender jeg til Liahona, dem omkring jer til godt eller dårligt. Sæt og hvordan den og jeg finder altid det svar, jeg har brug for. Liahona på internettet er et mål om at være en »stålsat pioner« hver velsigner familien. I kan eventuelt overveje også vidunderligt – det hjælper mig eneste dag. at rollespille, hvordan jeres familie kan vidne med at forberede mig til taler og om disse egenskaber til troende fra andre »Spurgte han mig virkelig om det«, s. 42: lektioner ved at skåne mig for at søge trossamfund. i timevis. Mens I gennemgår artiklen, identificeres og Maurilio Braz Santana, Brasilien sammenlignes de bekymringer, som Kirkens »Overvejelser«, s. 60: Når I læser artiklen medlemmer har med hensyn til deres kaldel- sammen, få alle i familien til at kigge i et spejl En vejledning for de søgende ser. Læs præsident Monsons citat og drøft og fortælle, hvad vedkommende ser. Hjælp Hver måned, når jeg læser derefter måder at indbyde vor himmelske alle med at indse, at de kigger på et barn af Liahona, giver det mig mere, end jeg Faders hjælp til udfyldelsen af jeres ansvar. vor himmelske Fader. I kan eventuelt drøfte og havde før. Det minder mig om Frel- Overvej at gennemgå de kilder, der står under bære vidnesbyrd om, hvor meget han elsker serens kærlighed til mig og hjælper »Modtag hjælp fra andre kilder«. os alle, og hvor vigtigt det er at sætte sin lid til mig med at forbedre mig. Jeg ved, ham. I kan eventuelt overveje at læse Sl 56:4 at dette tidsskrift er en vejledning for »Den eneste sande og levende kirke«, og 1 Kor 2:9 sammen. de, som virkelig søger vejledning. s. 48: Overvej at nævne ældste Oaks tre Ange-Loraine Kouadio, Elfenbenskysten egenskaber, der gør Jesu Kristi Kirke af Sidste

Føler Ånden i SDH røster Liahona bliver bedre og bedre En lektion om vidnesbyrd for hver måned. Jeg fryder mig, når Da min mand og jeg blev gift, var jeg bekymret for, at familieaften med bare os to ville være jeg modtager det, for jeg ved med akavet eller bestå af gentagelser. Jeg troede, at vi ville løbe tør for undervisningsmateriale. Men sikkerhed, at jeg finder inspirerende min mand overraskede mig den første mandag ved at sige: »Jeg ønsker at bære mit vidnes- budskaber i det. Jeg kan især godt byrd.« Han forsatte med at bære sit vidnesbyrd om Frelseren og ægteskab. Efter hans vidnes- lide Sidste Dages Hellige røster. Jeg byrd bar jeg mit. Det var en aften, som jeg altid vil påskønne. Selvom han ikke kendte til min føler Ånden, når jeg læser om dem, bekymring om familieaften, besvarede han den, og jeg har opdaget, at hver eneste familieaften der overvinder vanskeligheder og fri- er en åndelig oplevelse, jeg kan se frem til. stelser gennem Forløserens eksempel Siden har vidnesbyrd været en tradition ved vores familieaften. Selvom vi nu har et lille barn, og lærdomme. og vi indretter lektionerne efter hende, bærer vi altid vores vidnesbyrd. Jeg glæder mig til den Sheila Uamba, Mozambique dag, hvor jeg vil være i stand til at høre mine børns vidnesbyrd, og hvor jeg kan undervise dem i, hvorfor vidnesbyrd er vigtigt. Send jeres feedback eller forslag til Heidi Icleanu, Kentucky, USA [email protected]. Indlæg kan blive redigeret på grund af længde eller klarhed.

August 2011 79 TIL VI SES

LIGNELSEN OM BANANPLANTEN

Anton T. Kumarasamy det forsigtigt ned til rødderne. Jeg Som fortalt til Linda J. Later var meget omhyggelig med at give ananplanter er almindelige på Sri Lanka, planten den næring, den havde hvor jeg bor. De har en blød stamme, brug for. Bsom er let at skære i med en kniv, men Snart blomstrede den, og ikke ingen gør bananplanten fortræd, fordi den længe efter kom der bananer. Da giver så gode frugter. frugten var moden, gav bedstefar For mange år siden, da jeg var lille, var der en banan til hvert medlem af fami­ Den banan- et forfærdeligt uvejr. Da det endelig var forbi, lien. Jeg så fornøjet til, mens de skrællede dem plante, som gik jeg udenfor og så, at en af vores banan­ og spiste dem. Ingen banan har nogensinde planter var blæst omkuld. Den var blevet revet uvejret havde smagt så godt, og jeg var glad for at se fami­ op med rode og havde fået bladene flået af. væltet, så ud lien nyde dem. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at skære til at være Det var mange år, før jeg fandt Jesu Kristi i den ødelagte stamme, så jeg gik indenfor døende. Men Kirke af Sidste Dages Hellige. Men de lektier, og fandt en kniv. Men lige da jeg skulle til at med en smule jeg lærte, mens jeg plejede bananplanten, kan hugge til, stoppede min bedstefar mig. kærlighed, anvendes i mit liv i dag. I min kirkekaldelse »Du må ikke gøre bananplanten fortræd,« omsorg og såvel som i mit arbejde som læge møder jeg sagde han. daglig næring ofte mennesker i vanskelige situationer. Lige­ »Hvorfor ikke?« spurgte jeg. »Den er jo øde­ kom den sig som bananplanten er de mennesker forladt, lagt, og det ville da være sjovt.« ikke bare; den berøvet deres skønhed og færdige – selv i Min bedstefar sagde ikke noget, men gjorde deres egne øjne. Når jeg overvejer at opgive bar også frugt. tegn til, at jeg skulle følge med ham. Han bad dem, mindes jeg den dejlige frugt fra banan­ mig om at skære en lang stav. Så førte ham planten, og så finder jeg modet til at hjælpe mig tilbage til haven, hvor bananplanten lå. dem op at stå, støtte dem, nære dem og pleje Selv om den virkede ødelagt, fik vi den op dem dagligt, som Frelseren ville gøre. at stå igen. Da stammen stod opret, gjorde vi De bananer, som min familie spiste, var planten fast til staven. søde, men Mormons Bog fortæller om en »Anton,« sagde min bedstefar, »jeg vil bede anden slags frugt – en, som er »yderst sød« og dig om at holde øje med bananplanten hver »mere ønskværdig end al anden frugt« (se 1 Ne dag og sørge for, at den holder sig opret. Du 8:11-12). Vi kan finde glæde, når vi hjælper skal vande og nære den hver dag.« dem, som kæmper med at finde vej gennem Så hver morgen kiggede jeg til bananplan­ den mørke tåge og lede dem frem, så de kan ten for at sikre mig, at stammen stod opret. nyde den frugt, som er yderst sød – nemlig

Hver dag fyldte jeg vand i en spand og hældte det evige livs frugt. ◼ FOTO © SUPERSTOCK

80 Liahona KRISTI ORD

Den første blomst, af Annie Henrie

»Jesus sagde til dem: ›En kort tid endnu er vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går. lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive for at ikke mørket skal gribe jer. Den, der lysets børn‹« ( Joh 12:35-36). Hvad skaber balance i tilværelsen? Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum har fire forslag til, hvordan sidste dages hellige kan skabe et harmonisk, retskaf- fent liv: 1. Hold deres vidunderlige fysiske legemer rene og hellige som Guds tempel. 2. Læg størst vægt på åndelig læring og kundskab fra Gud. 3. Vær en pålidelig generation og anvend de evige evangeliske sandheders grundvold til at bygge standarder og værdier på. 4. Søg lærdom fra de evige sandheder, som findes i de hellige skrifter. Se »Det harmoniske, retskafne livs traditioner«, s. 30.