Sundhedsvæsenet Årsberetning 2001

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT - GRØNLANDS HJEMMESTYRE Peqqinnissamut Pisortaqarfik - Direktoratet for Sundhed Postbox 1160 - 3900 Nuuk. Tlf. (+299) 34 50 00. Telefax (+299) 32 55 05.

Sundhedsvæsenet Årsberetning 2001. Oktober 2002.

Redaktion: Direktoratet for Sundhed Udviklings- og Planlægningssektionen.

Sundhedsvæsenet Årsberetning 2001 og 2000 kan findes i elektronisk form på Grønlands Hjemmestyres hjemmeside: www.nanoq.gl/sundhed.

Forord

Årsberetning 2001 er den anden årsberetning for det samlede sundhedsvæsen, siden sundheds- nævnets Sundhedsredegørelser som sidst udkom i 1998.

Årsberetningen indledes med generel information om sundhedsvæsenet. Desuden skitseres de væ- sentligste opgaver og tiltag fra centralt hold, dvs. Direktoratet for Sundhed, Kystledelsen og Dron- ning Ingrids Hospital. Center for Sundhedsuddannelser(Peqqissaanermik Ilinniarfik) og Grønlæn- derhjemmet i København udarbejder indtil videre egne årsberetninger.

Sundhedsvæsenet har i år 2001 på det overordnede niveau været præget af to opgaver. For det første strategiarbejdet og med det, lokale, regionale og landsdækkende seminarer og opfølgningen på samme. Som optakt til sundhedsvæsenets ledelseskonference i november 2001 gennemførtes i august 2001 en holdnings- og værdianalyse blandt sundhedsvæsenets ledere. På alle sundhedsvæse- nets institutioner blev der som optakt til ledelseskonferencen drøftet, hvordan de vedtagne strategi- områder skulle konkretiseres i form af målsætninger. Og for det andet har omlægningen af sund- hedsvæsenets organisation, i forlængelse af sundhedsreformarbejdet, nu udmøntet sig i etablering af Kystledelsen, som siden oktober 2001 er sundhedsdistrikternes faglige og økonomisk- administrative ledelse.

Denne årsberetning er også, og ikke mindst, sundhedsdistrikternes beretning. Bidragene fra sundhedsdistrikterne og tandklinikkerne er gengivet i en form så tæt på de indberettede bidrag som redaktionelt muligt.

Formålet med de genoptagne årsberetninger er at give et indblik i indsatsen i sundhedsvæsenet sidste år. Sundhedsvæsenet og dets medarbejdere løfter tunge opgaver og ofte under meget svære betingelser. I kraft af sundhedsvæsenets medarbejderes indsats har sundhedsvæsenet mere end forventeligt gode resultater. Lad derfor også denne årsberetning være en lejlighed til at takke alle sundhedsvæsenets medarbejdere for indsatsen i år 2001.

Det er til stadighed Direktoratet for Sundheds håb, at årsberetningen vil blive læst af både politi- kere, samarbejdspartnere, internt i sundhedsvæsenet og som information til kommende og nyansatte medarbejdere.

Direktoratet for Sundhed

Jørgen Dreyer Direktør

Oktober 2002

i Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse

Forord ...... i Indholdsfortegnelse...... ii 1. Sundhedsvæsenet...... 1 1.1 Sundhedsvæsenets arbejdsområde og opgaver...... 1 1.2 Budget og regnskab 2001...... 2 1.3 Direktoratet for Sundhed ...... 5 1.3.1 Ledelsessekretariatet og sundhedsfaglige konsulenter ...... 5 1.3.2 Ministersekretariat ...... 6 1.3.3 Juridisk sektion ...... 6 1.3.4 Økonomisk sektion ...... 7 1.3.5 Udviklings- og Planlægningssektionen...... 7 1.3.6 Paarisa – sektion for forebyggelse og sundhedsfremme...... 8 1.4 Peqqissaanermik Ilinniarfik – Center for Sundhedsuddannelser ...... 11 1.5 Kystledelsen ...... 12 1.5.1 Personalesituationen på Kysten ...... 13 2. Dronning Ingrids Hospital...... 15 2.1 Beskrivelse af Dronning Ingrids Hospital ...... 15 2.2 Organisationsbeskrivelse...... 15 2.3 Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet ...... 18 2.4 Personalesituationen på Dronning Ingrids Hospital...... 19 3. Sundhedsdistrikterne...... 22 3.1 Nanortalik sundhedsdistrikt ...... 23 3.2 Qaqortoq sundhedsdistrikt...... 25 3.3 Narsaq sundhedsdistrikt...... 29 3.4 Paamiut sundhedsdistrikt...... 31 3.5 Nuuk sundhedsdistrikt...... 33 3.6 Maniitsoq sundhedsdistrikt ...... 38 3.7 Sisimiut sundhedsdistrikt...... 40 3.8 Aasiaat/Kangaatsiaq sundhedsdistrikt...... 44 3.9 Qasigiannguit sundhedsdistrikt...... 48 3.10 Ilulissat sundhedsdistrikt...... 50 3.11 Qeqertarsuaq sundhedsdistrikt ...... 53 3.12 Uummannaq sundhedsdistrikt...... 56 3.13 Upernavik sundhedsdistrikt...... 59 3.14 Qaanaaq sundhedsdistrikt...... 61 3.15 Tasiilaq sundhedsdistrikt ...... 64 3.16 Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt ...... 66

ii Grønlands Sundhedsvæsen

1. Sundhedsvæsenet I henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om sundhedsvæsenets ydelser m.v. og Landstingsforordning nr. 3 af 23. maj 2000 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation, er sundhedsvæsenet ansvarlig for sundhedsbetjeningen, inklusiv visitation til undersøgelse og behandling uden for Grønland.

1.1 Sundhedsvæsenets arbejdsområde og opgaver Sundhedsvæsenets vigtigste opgaver er:

S At fremme befolkningens sundhed, S at forebygge sygdomme og sygdomslignende tilstande samt, S at undersøge, behandle og pleje personer med sygdomslignende tilstande.

I tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet, skal sundhedsvæsenet tilstræbe en ligelig adgang til sundhedsvæsenets ydelser for befolkningen, uanset bosted.

Organisatorisk struktur for sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet omfatter følgende enheder:

S Direktoratet for Sundhed. S Landshospitalet Dronning Ingrids Hospital. S Kystledelsen. S Sundhedsdistrikterne inkl. Lægeklinikken i Nuuk. S Peqqissaanermut Ilinniarfik (PI), Center for Sundhedsuddannelser. S Grønlænderhjemmet i København, (fra 2002 ”Det Grønlandske Patienthjem”).

Organiseringen af sundhedsvæsenet er grafisk illustreret nedenfor:

Figur 1 Organisationsdiagram for sundhedsvæsenet

Landsstyremedlemmet for Sundhed

Direktoratet for Sundhed

Kystledelsen Dronning Ingrids Hospital cheflæge hospitalschef, cheftandlæge, cheflæge, chefsygeplejerske, chefsygeplejerske afdelingschef

Grønlænder- sundhedsdistrikter, sundhedsdistrikter, hjemmet lægebetjening tandlægebetjening chefdistriktslæge chefdistriktstandlæge ledende sygeplejerske evt. driftsleder

1 Budget og regnskab

1.2 Budget og regnskab 2001

Resultatopgørelse pr. 31.12.2001 fordelt på ansvarsområder (1000kr.):

Tabel 2 Resultatopgørelse 2001 Bevilling Regnskab 60 01 01 Direktoratet for Sundhed, administration 17.048 17.978 60 01 10 PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme 7.269 6.849 60 10 02 Fællesudgifter, landsdækkende formål 5.531 4.645 Direktoratet for Sundhed i alt: 29.848 29.472

60 01 02 Kystledelsen 2.985 2.220 60 11 02 Fællesudgifter, lægebetjening 35.977 34.609 60 11 08 Sundhedsdistrikter, lægebetjening 319.882 312.758 60 12 02 Fællesudgifter, tandpleje 5.160 3.938 60 12 08 Sundhedsdistrikter, tandpleje 44.105 42.035 Kystledelsen i alt: 408.109 395.560

60 10 12 Center for Sundhedsuddannelser (i alt): 13.232 12.832

60 10 03 Patientbehandling i udlandet somatiske 72.799 73.698 60 10 04 Patientbehandling i udlandet psykiatriske 23.721 24.778 60 10 10 Dronning Ingrids Hospital 185.475 185.329 60 10 13 Grønlænderhjemmet i Hellerup 21.302 21.675 60 10 16 Alkoholbehandlingscentre 4.195 2.931 60 11 05 Fællesudgifter, evakueringer m.v. 44.857 45.151 Dronning Ingrids Hospital i alt: 352.349 353.562

Sundhedsvæsenet i alt: 803.538 791.426

For yderligere information se også: Landskassens Regnskab 2001 Bilag 1.

Sundhedsvæsenets samlede økonomiske ramme var i 2001 på 803,5 mio. kr., mens det samlede forbrug androg 791,4 mio. kr. Der kan således konstateres et samlet mindreforbrug på 12,1 mio. kr., svarende til 1,5% af den samlede bevilling til området.

Allerede i begyndelsen af 2001 stod det klart, at sundhedsvæsenet havde behov for en betydelig merbevilling, såfremt der ikke skulle iværksættes store aktivitetsreduktioner. Der blev derfor frem- sendt en redegørelse til Landsstyret der viste, at hvis sundhedsvæsenet skulle have uændret aktivi- tetsniveau, var der behov for en samlet og permanent merbevilling på 80,7 mio. kr.

Merbevillingen skulle primært dække budgeteffekten af nye overenskomster, stigende flypriser, udgifter til vikarbureauer, vakantindkvartering og patientbehandling i udlandet. Sundhedsvæsenet fik en bevillingsforhøjelse på 68,1 mio. kr., udmøntet i to omgange.

2 Budget og regnskab

Personalesituationen indenfor sundhedsvæsenet er fortsat anstrengt. Dette afspejler sig bl.a. i stigende udgifter til vikarbureauerne, specielt sygeplejersker og jordemødre. Men også indenfor andre faggrupper er der fortsat store rekrutteringsproblemer. Bemandingssituationen på sygehusene har været karakteriseret ved en forbedring på lægeområdet, men der er fortsat mange vakancer, ligesom bemandingssituationen fortsat er anstrengt for det øvrige sundhedsfaglige personale.

Den anstrengte bemandingssituation på tandklinikkerne har medført et betydeligt mindreforbrug på lønområdet, selv om der har været et vist indtag af timelønnede til erstatning for manglende faglært personale.

Tabel 3 Normerede og forbrugte årsværk 2001

Forbrug Normering Afvigelse i % Årsværk, månedslønnede 979 1.170 -191 -16 Årsværk, timelønnede 415 251 164 66 Årsværk, i alt 1.394 1.421 -27 -2

Som det fremgår af ovenstående tabel, betyder manglen på faglært personale, at der i større ud- strækning anvendes timelønnet personale, ligesom en del af manglen på sundhedsfagligt personale er dækket ind via vikarbureauer. Vikarbureauforbruget fremgår ikke af ovenstående tabel.

Tabellen viser derimod, at der på trods af vakancer på faglært personale stort set forbruges samme årsværk (-2%). Endelig betyder vakancerne, at det resterende faglærte personale må påtage sig mer- og overarbejde. For information om forbrug af vikarer og vikarbureauer se også hhv. afsnit 1.5.1 og 2.4.

PAARISA’s bevilling er anvendt til 3 hovedområder: Tilskud til sociale formål - herunder Inuuneq Nakuneq puljen, projekt forebyggelseskonsulent, hvor kommunerne får løntilskud, samt til diverse oplysningsmaterialer herunder kurser og seminarer.

Der blev foretaget aktivitetsreduktioner på Dr. Ingrids Hospital da der var risiko for, at bevillingen ellers ville blive overskredet. Af tabel 4 nedenfor kan man se dette på tallene for det kirurgiske område, hvor der i praksis, ofte i modsætning til det medicinske og det psykiatriske område, er tale om planlagte behandlinger, hvilket giver mulighed for aktivitetsreduktioner.

Tabel 4 Heldøgnspatienter, udskrivninger Dronning Ingrids Hospital. 1990 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Medicinsk 1.244 957 963 1.194 1.261 1.441 1.474 Kirurgisk 2.475 2.997 2.995 2.881 2.599 3.257 2.734 Psykiatrisk 226 185 166 190 154 162 121 I alt 3.945 4.139 4.124 4.265 4.014 4.860 4.329

3 Budget og regnskab

For “Patientbehandling i udlandet, somatiske”, blev der af hensyn til overholdelse af bevillingen, bl.a. på baggrund af prisstigninger specielt indenfor kræftbehandlingsområdet, foretaget en generel opbremsning i antallet af nedsendelser fordelt over hele året. Generelt er tendensen, at antallet af elektive (planlagte) behandlinger falder for at skaffe plads til et stigende antal akutte behandlinger.

Som det ses af tabel 5 nedenfor er såvel antallet af udskrivninger og sengedage for behandlinger i udlandet over en årrække nogenlunde stabile, dette på trods af opbremsningen af nedsendelse af patienter til planlagte behandlinger.

Tabel 5 Aktivitetstal for Rigshospitalet og Privathospitalet Hamlet.

1998 1999 2000 2001 Udskrivninger 1.133 1.118 1.094 1.078 Sengedage 8.531 8.803 8.717 8.668

Psykiatriske patientbehandlinger i udlandet udviste ligeledes et merforbrug, hvilket primært skyldes, at der i en periode har været fire personer anbragt ved Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland, mod budgetteret én. Faldet i antallet af sengedage, tabel 6, som kan virke i modstrid med at der har været et merforbrug, skal ses i lyset af, at der er overført midler fra patientbehandlingen i Danmark til Grønland, med henblik på at styrke indsatsen her hjemme. Der er i 2001 således åbnet et skærmet afsnit ved Dr. Ingrids Hospital, hvorfor der var forventet et fald fra 2000 til 2001, men dette blev opvejet af et stigende forbrug på Sikringsanstalten.

Tabel 6 Aktivitetstal for Amtshospitalet Vordingborg og Sikringsanstalten Nykøbing Sjælland.

1998 1999 2000 2001 Sengedage 7.493 6.893 5.380 5.232

Af andre sengedage er der i øvrigt registreret i alt 18.190 sengedage på Grønlænderhjemmet, Den danske Diakonissestiftelse og Rigshospitalets patienthotel, mens der er registreret 4.654 private sengedage. Samlet var der budgetteret med 22.700 sengedage.

4 Direktoratet for Sundhed

1.3 Direktoratet for Sundhed For Direktoratet for Sundheds vedkommende er opgaverne opridset afdelingsvis. I øvrigt vil flere af de beskrevne opgaver figurere under flere afdelinger, dette da mange opgaver varetages på tværs af Direktoratet for Sundheds sektioner, og ligeledes på tværs af sundhedsvæsenets institutioner.

Ansvarsområde Direktoratet for Sundhed er Grønlands øverste myndighed på sundhedsområdet, og fungerer som sekretariat for Landsstyremedlemmet for Sundhed.

Direktoratet for Sundheds opgaver er, med udgangspunkt i den overordnede politisk formulerede vision for sundhedsvæsenet:

S at udstikke rammer, strategier og politikker, S at fastlægge de opgaver sundhedsvæsenets institutioner skal løse og S at fastsætte de mål sundhedsvæsenets institutioner skal nå.

Direktoratet for Sundhed er ansvarlig for koordinering af sundhedsvæsenets samlede finanslovsfor- slag på såvel drifts- som anlægsområdet. Direktoratet for Sundhed er ansvarlig for varetagelsen af interdepartementale relationer, forhandlinger med udenlandske myndigheder m.v.

Organisatorisk struktur for Direktoratet for Sundhed Direktoratet for Sundhed består af følgende organisatoriske enheder:

S Ledelsessekretariatet inkl. sundhedsfaglige konsulenter, S Ministersekretariat, S Juridisk sektion, S Økonomisk sektion , S Planlægnings- og udviklingssektionen, S Paarisa, sektion for forebyggelse og sundhedsfremme, S Journalfunktion og intern administration.

1.3.1 Ledelsessekretariatet og sundhedsfaglige konsulenter Ledelsessekretariatet ledes af direktøren for Direktoratet for Sundhed. Ledelsessekretariatets pri- mære opgaver er:

S Betjening af landsstyremedlemmet for Sundhed samt direktøren for Direktoratet for Sundhed, S udarbejdelse af dagsordener, referater, notater m.v., S koordinering af opgaver vedr. landstingssamlinger.

De sundhedsfaglige konsulenter er sundhedsfaglige rådgivere for direktøren for Direktoratet for Sundhed.

5 Direktoratet for Sundhed

I 2001 har de sundhedsfaglige konsulenter, udover de sædvanlige opgaver, beskæftiget sig med følgende:

Beskrivelse af specialiseringsmodulerne til: S Fødselsassistent S Venereaassistent S Audiologiassistent Udarbejdelse af: S Patienttransportinstruksen S Retningslinier for perinatal omsorg. Bidrag til: S Katastrofemedicinsk beredskab/SAR-Grønland. S Helsefysiske forhold, herunder vandhygiejne og radioaktivitetsområdet. S Miljømedicinske spørgsmål, herunder kontaktperson til Center for Arktisk Miljømedicin, AMAP-overvågning m.v. S Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Sundhedspuljen til sundhedsviden- skabelig forskning.

1.3.2 Ministersekretariat Ministersekretariatet består af ministersekretæren. Ministersekretæren koordinerer sammen med di- rektøren for Direktoratet for Sundhed, betjeningen af Landsstyremedlemmet for Sundhed.

1.3.3 Juridisk sektion I 2001 har Juridisk sektion har udarbejdet og fået i kraft sat følgende landstingsforordninger og be- kendtgørelser m.m.:

S Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling S Landstingsforordning nr. 7 af 31. maj 2001 om forbud mod visse dopingmidler S Landstingsforordning nr. 8 af 31. maj 2001 om reklamering for sundhedsydelser S Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smit- somme sygdomme S Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 31. januar 2001 om sundhedsvæsenets Visitations- nævn S Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 18. maj 2001 om lokale forebyggelsesudvalg S Notatet af den 14. december 2001, om fordelingen af omkostninger for Pituffikborgernes sundhedsydelser (Pituffiknotatet)

Juridisk sektion har behandlet følgende klagesager:

S Dronning Ingrids Hospital - 20 klager heraf 6 serviceklager og 13 sundhedsfaglige klager heraf 7 erstatningssager. S Kysten - 47 klager heraf 22 serviceklager, 25 sundhedsfaglige klager heraf 12 erstatningssager.

6 Direktoratet for Sundhed

Derudover har juridisk sektion haft løbende sagsbehandling på blandt andet følgende områder: Landstingssager, medicintilladelser, spørgsmål om sundhedsvæsenets ydelser, lovfortolkning m.v.

1.3.4 Økonomisk sektion I 2001 har Økonomisk sektions primære opgaver været:

S Erhvervelse af nyt patienthotel i Danmark S Regulering af sundhedsvæsenets bevilling

Grønlænderhjemmet i Hellerup har gennem en årrække haft problemer med manglende kapacitet. Da der opstod mulighed for at erhverve en ejendom med større kapacitet, blev der igangsat et projekt bestående i køb af den nye ejendom, finansiering af købet, renovering og ombygning af ejen- dommen og salg af Grønlænderhjemmet i Hellerup. Ved udgangen af 2001 var der fremskaffet en samlet finansiering på 30 mio. kr., den nye ejendom var blevet købt, og arbejdet med ombygning og renovering var igangsat.

I øvrigt varetager Økonomisk sektion den overordnede koordinerende opgave på det økonomiske område, herunder Finanslov, prognoser og budgetopfølgning. Økonomisk sektion har ligeledes en konsulentfunktion på det økonomiske område, såvel internt i Direktoratet for Sundhed som for un- derliggende institutioner. Endvidere udarbejdes diverse økonomiske analyser. Endelig varetages se- kretærfunktionen for Ernæringsrådet, Alkohol- og Narkotikarådet og katastrofeberedskabet.

1.3.5 Udviklings- og Planlægningssektionen I 2001 har Udviklings- og Planlægningssektionens primære opgaver været:

Udvikling og planlægning generelt: S Strategiarbejde for sundhedsvæsenet S Sundhedsreform

IT Opgaver: S Udvikling af og arbejdet med fagspecifikke edb-systemer; Sundhedsbasen, LPR m.v. S Kontakt til distrikterne vedr. edb-problemer på Kysten S Samarbejde med edb-afdelingen

Andet: S Registerforskrifter S Planlægning, dataindsamling og udarbejdelse af Sundhedsvæsenets Årsberetning 2000 S Landspatientregistret, indtastning af skemaer for udskrevne patienter i sundhedsvæsenet S Sundhedsbasen, udtræk fra Sundhedsbasen, testning af Sundhedsbasen

Herudover har Udviklings- og Planlægningssektionen varetaget en lang række IT opgaver herunder: cpr-adgang, kravspecifikationer til ventelistesystem, telemedicin, hjemmeside, arbejde på oprettelse af PIT (sundhedsvæsenet egen IT organisation).

7 Direktoratet for Sundhed

Journalfunktionen Indtil videre varetages såvel journaliseringsopgaver for Direktoratet for Sundhed og for Kystledel- sen. Journalfunktionen varetager den interne personaleadministration for Direktoratet for Sundhed i samarbejde med Kystledelsens personalegruppe.

Bemandingen i journalfunktionen har været nødlidende gennem flere år, hvorfor der var behov for en målrettet indsats til oprydning, systematisering og fjernarkivering af sagsmapperne. Dette arbejde blev gennemført i 2. halvår af 2001 og vil forbedre journalfunktionen.

1.3.6 Paarisa – sektion for forebyggelse og sundhedsfremme Paarisas indsatser styres af de politiske målsætninger vedtaget af Landsstyret for perioden 1999- 2003 indenfor sundhedsfremme og forebyggelse.

1. Det forebyggende arbejde skal fortsat styrkes og udvikles såvel centralt som regionalt og lokalt. 2. Koordinering af centrale, regionale og lokale forebyggelsestiltag skal styrkes og udvikles. 3. Livsstilssygdomme skal bekæmpes. 4. Den enkelte borgers ansvar for egen og familiens sundhed skal synliggøres. 5. Børns ret til en opvækst i tryghed og harmoni skal sikres. Omsorgssvigt af børn - herunder seksuelt misbrug - skal forebygges. 6. Omsorgen for ufødte, spæde og små børn samt deres forældre skal prioriteres. 7. Antallet af uønskede graviditeter skal nedbringes. 8. Røgfrie miljøer skal sikres for alle borgere; børn såvel som voksne. 9. Narkotikafrit Grønland. 10. Nedsættelse af alkoholforbruget med 25 % i perioden 1999 - 2003. 11. Kønssygdomme og HIV-smittespredningen skal bekæmpes. 12. Selvmord er uacceptabelt og skal forebygges.

Paarisa har i 2001 haft indsatser indenfor følgende områder:

Selvmord: S Vinter: Møde med netværksgruppen i Qaanaaq, opfølgning på initiativer og oplæg omkring alkohol. S Forår: Kursus i Qanilaassuseq konceptet afholdt i Ilulissat. S Efterår: Samarbejde med rockgruppen Chilly Friday om budskabet ”løsningen er ikke selvmord”, Ung til Ung konceptet. S Etablering af arbejdsgruppe vedr. udvikling af selvmordsforebyggelse – en beskrivelse af en handlingsplan. S Fjernsynsprogram om Selvmord i samarbejde med ”KNR”.

Børneomsorg: S Forår: Åbningen af børnetelefonen, etablering af kontakt og supervision af telefonrådgi- verne, koordinering med Direktoratet for Sociale Anliggender. Udarbejdelse og udsendelse af informationsmateriale til skoler og andre institutioner om børnetelefonen.

8 Direktoratet for Sundhed

S Efterår: Samarbejde med Post Greenland om tillægsfrimærkesalg til fordel for projekt ”Børn er også mennesker”. Et behandlingsprogram for børn af alkoholiske forældre. Frimærket er tegnet af kunstneren Thue Kristiansen. S Løbende opgave: Filmen: ”At skabe en fremtid”, udvikling af informations materiale til gravide om at blive familie.

Forebyggelse af uønsket graviditet: S Forår: Udgivelse af temanummer i Paarisa avisen om abort og prævention. S Kondomer udsendes til uddannelsesinstitutioner med budskabet om, at kondom er effektiv beskyttelse mod kønssygdomme og uønsket graviditet. S Efterår: Udgivelse af skolekalenderen ”Ilinniarta” hvor emnet er forelskelse. S Løbende: Undervisning varetages af Sundhedsvæsnets personale i folkeskolens ældste klasser i kønsmodning, anatomi/fysiologi, prævention og kønssygdomme. S Igangsættelse af udviklingsarbejde indenfor seksualoplysningsmateriale.

Alkohol: S Forår: Udgivelse og distribuering af undersøgelsen ESPAD 99- en undersøgelse af unges rusmiddels vaner. S Samarbejde indledes med ”MANUS” om uddannelse af nøglepersoner i alkoholpolitik på arbejdspladsen. Udarbejdelse af materiale alkoholpolitik på arbejdspladsen. S Afholdelse af uge 18 centralt og lokalt. S Efterår: Afholdelse af nøglepersons kursus i alkoholpolitik på arbejdspladsen, der blev afholdt Inuuneq Nakuuneq Cup, hvor ca. 40 børn deltog og blev uddannet til Paarisa - ambassadører og kan i fremtiden medvirke til oplysning om rygning alkohol og snifning i deres egen hjemby. S Løbende: Arbejdet i arbejdsgruppen nedsat med henblik på hjemtagning af alkoholbehand- lingen, Alkohol og Narkotika rådet. S Udbygning af efterbehandlingstilbud i kommunerne for mennesker som har været til behandling på Qaqiffik. S Administrering af Inuuneq Nakuuneq puljen.

Narkotika/ snifning: S Forår: Udarbejdelse af videoundervisningsmateriale i form af dramapædagogik, i forbindelse med snifning, i samarbejde med teatergruppen ”Silamiut”. S Efterår. Udarbejdelse og finpudsning af ”Rusmiddels guide”, oplysningsvideo udarbejdet om hashrygning og behandlingsmuligheder på Qaqiffik. S Løbende: Deltagelse i EK-Narko en embedsmandskomite nedsat af Nordisk Råd til bekæmpelse af narkotika i Norden.

Forebyggelse af rygning: S Forår: Sundhedsuge i Maniitsoq, med fokus på ryge relaterede lungesygdomme. S Forår og efterår: I samarbejde med GHF arrangeredes oplysning om sundhedsfremme og forebyggelse inden for livsstil, livskvalitet samt tobak og rygning under samtlige Grønlands mesterskaber for børn, unge og voksne. Endvidere testes samtlige håndboldspillere for kulil-

9 Direktoratet for Sundhed

te i lungerne, for at påvise forskellen mellem sunde og usunde lunger samt for at motivere rygere til at kvitte røgen. S Løbende vejledning og rådgivning af sygehuse og andre arbejdspladser i forbindelse med deres rygepolitik og rygestopindsatser.

Kønssygdomme: S Efterår: Forberedelse til igangsætning af produktion til præventionstaske og informations- materialer. S Vinter: I forbindelse med markering af Den Internationale AIDS-dag udskrives novellekon- kurrence for unge mellem 15 og 20 år. Titlen på konkurrencen var ”Paaraluta” - ”Vi passer på hinanden” med formålet, at få de unge til at gøre sig tanker om forelskelse, kærlighed og at dyrke sikker sex i tider med høj risiko for smitte med kønssygdomme som HIV, klamydia og gonorrétilfælde, og hvor mange unge får uønskede graviditeter. Formålet med novelle- samlingen var at bevidstgøre og give de unge viden om, hvordan man selv kan medvirke til at have ansvaret for eget helbred, og/eller at have holdninger om forelskelse, seksualitet og om at dyrke sex, at kunne udtrykke følelser gennem undervisning og diskussion.

De udvalgte noveller vil blive udgivet som en bog efterår 2002, hvor de vil blive udgivet som klas- sesæt for de ældste klasser i folkeskolen og for elever i det videregående uddannelsesinstitutioner. Til klassesættet vil der høre en lærervejledning.

Koordinering af centrale, regionale og lokale initiativer: S Der afholdes årligt fire møder i den tværdirektorale koordinationsgruppe indenfor sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. S Der foretages løbende konsulentrejser i distrikterne, for at støtte de lokale forebyggelsesudvalg i at etablere sig. S Løbende kontakt med forebyggelseskonsulenterne i kommunerne. S Der afholdes kursus for forebyggelseskonsulenterne en gang årligt, i 2001 i maj med overskriften administration, Etik og moral i forebyggelsesarbejdet.

10 Peqqissaanermik Ilinniarfik – Center for Sundhedsuddannelser

1.4 Peqqissaanermik Ilinniarfik – Center for Sundhedsuddannelser Peqqissaanermik Ilinniarfik udgiver egen årsberetning, hvorfor der her kun er en generel beskrivelse af Peqqissaanermik Ilinniarfik.

Overordnet ansvarsområde Peqqissaanermik Ilinniarfik varetager sygeplejerskeuddannelsen, sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen samt efteruddannelses- og kursusområdet for sundhedspersonalet. På uddannel- sesområderne har Peqqissaanermik Ilinniarfik ansvaret for tilrettelæggelse og gennemførelse af hele uddannelsen, såvel teoretisk som praktik området.

Organisatorisk placering Peqqissaanermik Ilinniarfik refererer til Direktoratet for Sundhed. Peqqissaanermik Ilinniarfik ledes af en centerleder, der har det overordnede ansvar for Peqqissaanermik Ilinniarfiks virksomhed.

Med hensyn til den indholdsmæssige side i uddannelserne refererer Peqqissaanermik Ilinniarfik til Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning. Den overordnede planlægning af sygeplejerskeuddannelsen henhører under Uddannelsesrådet. Den overordnede planlægning af sundheds- medhjælper- og sundhedsassistentuddannelsen henhører under Brancheudvalget.

Organisatorisk struktur for Peqqissaanermik Ilinniarfik Peqqissaanermik Ilinniarfik består af følgende organisatoriske enheder: S Sygeplejestudiet S Sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen S Efteruddannelses- og kursusområdet S Det administrative og tekniske område

Under ansvar overfor centerlederen ledes: S Sygeplejestudiet af en inspektør, som desuden har souscheffunktion for centerlederen S Sundhedshjælper- og sundhedsassistentuddannelsen af en områdeleder S Efteruddannelses- og kursusområdet af en områdeleder S Det administrative og tekniske område af en fuldmægtig

Ansvars- og opgaveområder Peqqissaanermik Ilinniarfiks opgave er at synliggøre, tilrettelægge og gennemføre de af Landsstyret besluttede sundhedsuddannelser. Desuden er det Peqqissaanermik Ilinniarfiks opgave: S at medvirke som et kraftcenter i den sundhedsfaglige udvikling, der understøtter udviklingen i sundhedsvæsenet og som understøtter samfundets mål og værdier S at etablere uddannelsesaktiviteter til fremme af personlige og faglige kvalifikationer hos personalet i sundhedsvæsenet og at uddanne indenfor andre sektorer indenfor det sundhedsfaglige område. S at inspirere til livslang uddannelse, så lysten og mulighederne for at lære aldrig forstummer S at udvikle uddannelsesaktiviteter i samspil med sundhedsvæsenets institutioner, som giver mulighed for opfølgning, kvalitetsudvikling og implementering af de faglige kvalifikationer. 11 Kystledelsen

1.5 Kystledelsen Kystledelsen blev oprettet som organisatorisk enhed i sundhedsvæsenet pr. 1. oktober 2001. Kystle- delsen fungerer som fælles faglig og økonomisk-administrativ ledelse af landets sundhedsdistrikter og tandlægedistrikter.

Formålet med etableringen af Kystledelsen er – kort skitseret – at udskille egentlige driftsopgaver fra Direktoratet for Sundhed og samtidig styrke den faglige ledelse af kysten. Kystledelsen er såle- des en pendant til hospitalsledelsen for Dr. Ingrids Hospital forstået på den måde, at Kystledelsen grundlæggende har de samme opgave- og ansvarsområder i forhold til distrikterne på kysten, som hospitalsledelsen har over for afdelingerne ved Dr. Ingrids Hospital. Kystledelsen skal sikre en højere grad af helhedsorientering i distrikternes arbejde.

Kystledelsen ledes af en cheflæge, en chefsygeplejerske, en cheftandlæge og en økonomisk- administrativ chef, som i den daglige ledelse udgør et team. Kystledelsen udgøres herudover af personalesektionen, regnskabssektionen og budget- og planlægningssektionen.

Figur 7 Organisationsdiagram Kystledelsen.

Kystledelsen

Sekretariat

Personale Budget & Planlægning Regnskab

Kystledelsen er i overvejende grad etableret ved udskillelse af funktioner fra Direktoratet for Sund- hed. Cheflæge- og chefsygeplejerskestillingen samt en AC-fuldmægtig stilling er nyoprettet.

Som driftsorganisation anvender Kystledelsen mange ressourcer på at sikre den daglige drift på kysten. De sidste måneder af 2001 var præget af en betydelig personalemangel, som bandt mange økonomiske og administrative ressourcer til arbejdet med at skaffe vikarer.

Kystledelsens ansvars- og opgaveområder Kystledelsen skal på et overordnet niveau varetage og sikre:

S Ledelsen af aktiviteterne i sundhedsdistrikterne med henblik på at yde geografisk ensartet undersøgelse, behandling og pleje af patienter bedst muligt og mest muligt effektivt inden for den tildelte ressourceramme, S opgaver vedr. budgetlægning og økonomistyring i sundhedsdistrikterne, S opgaver vedr. personaleadministration for så vidt angår personale ansat i sundhedsdistrikterne, S opgaver i forbindelse med efter- og videreuddannelse af sundhedsdistrikternes personale, 12 Kystledelsen

S udviklingen og den fortsatte styrkelse af sundhedsdistrikterne gennem fastlæggelse af mål og handlingsplaner overfor patienter, uddannelse og udvikling, S et samspil med den øvrige del af Sundhedsvæsenet, kommuner m.v. med henblik på at opnå den bedst mulige tilrettelæggelse af behandling, pleje og undersøgelse fra start til afslutning af patientforløb.

1.5.1 Personalesituationen på Kysten Udgifterne vedrørende brugen af vikarbureaupersonale er fortsat meget høje og stigende. Stigningen skyldes væsentligst en forøget brug af antal vikarer og i mindre grad en prisstigning. Kystledelsen har analyseret forbruget i 2001.

Fig. 8 viser, at antallet af fastansatte læger på kysten er nogenlunde konstant, ca. halvdelen af stillingerne. Imidlertid er antallet af vikarer på normale vilkår faldet og vikarbureaulægerne udgør nu en større andel af vikarerne i forhold til tidligere.

Figur 8 Lægebemandingen på kysten 2001 I alt 50 lægestillinger

Antal 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 juli okt juni nov dec maj febr april sept marts jan-01 jan-02 august Fastansat Vikar alm. vilkår Vikarbureau

For sygeplejerskerne (Fig. 9, næste side) udgør vikarbureaupersonalet en væsentlig mindre andel af det samlede sygeplejerskepersonale, men da normeringen er meget højere end for læger og jorde- mødre, udgør vikarbureausygeplejerskerne langt den største udgift til vikarbureauerne.

13 Kystledelsen

Figur 9 Sygeplejerskebemandingen på kysten 2001. I alt 153 stillinger.

Antal

140

120

100

0 r s b juli okt juni nov maj dec fe april sept mart jan-02 jan-01 august

Fastansat Vikar alm. vilkår Vikarbureau

For jordemødrene (Fig. 10) skal det bemærkes, at der skete en normeringsændring fra 15 til 10 stillinger på kysten pr. 1. januar 2002. Der er nu ikke længere fastansatte jordemødre, og over halvdelen af vikaransættelserne er med vikarbureaupersonale.

Figur 10 Jordemoderbemandingen på kysten 2001. Normeringsændring fra 15 til 10 stillinger.

Antal 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0

l j i i t t t r i l v c s 1 2

r s t a n k p b

u o e 0 0 r j p u u o e - e -

j n d m a f

a g s

n n

u m a a

j j

Overenskomstansatte Vikarbureau Normering

14 Dronning Ingrids Hospital

2. Dronning Ingrids Hospital

2.1 Beskrivelse af Dronning Ingrids Hospital Dronning Ingrids Hospital er landshospital for Grønland og varetager lokal-sygehusfunktionen for befolkningen i Nuuk sundhedsdistrikt. Udover at være landshospital yder Dronning Ingrids Hospital speciallægeassistance til Grønlands 16 sundhedsdistrikter. Speciallæger udsendes enten fra Dron- ning Ingrids Hospital eller rekrutteres direkte fra Danmark til sundhedsdistrikterne.

2.2 Organisationsbeskrivelse Hospitalsledelse Ledelsen af hospitalet varetages af hospitalschef, cheflæge og chefsygeplejerske.

Afdelingerne er placeret i fire blokke, opbygget som en funktionsmæssig og samhørende enhed. Den overordnede ledelse af kirurgisk, medicinsk og psykiatrisk blok varetages af de administreren- de overlæger og oversygeplejersker. Ledelsen af de enkelte serviceafdelinger varetages af en faglig leder.

Indtil 1. oktober 2001 blev hospitalsledelsen understøttet af en stabsfunktion bestående af:

S en kontrollerfunktion S en planlægningsfunktion S en personaleadministration S et bogholderi S en postfunktion S en ledende lægesekretær S et patientkontor

Fra og med 1. oktober 2001 blev stabsfunktionen omorganiseret i to stabsenheder:

S Økonomi- og planlægningsafdeling o Planlægningsfunktion o Bogholderi- og kontrollerfunktion o Patientkontor S Personaleafdeling o Personaleadministration o Postfunktion o Ledende lægesekretær

Hospitalets forskellige enheder fremgår af organisationsdiagrammet på næste side.

15 Dronning Ingrids Hospital

Figur 11 Organisationsdiagram Dr. Ingrids Hospital

Hospitalsledelse Hospitalschef Cheflæge Chefsygeplejerske

Økonomi- og planlægningsafdeling Personaleadministration Økonomichef Sekretariatschef

Psykiatrisk blok Medicinsk blok Kirurgisk blok Service afdelinger Adm. Overlæge Adm. Overlæge Adm. Overlæge Servicelederne Oversygeplejerske Oversygeplejerske Oversygeplejerske

Afdelinger og servicefunktioner Hospitalet råder over 156 sengepladser fordelt på følgende afdelinger:

S 54 senge på kirurgisk afdeling. S 36 senge på medicinsk afdeling heraf 7 senge integreret i et børneafsnit. S 12 senge på psykiatrisk afdeling heraf 2 senge i en skærmet enhed. S 4 senge på intensiv afdeling. S 6 senge på opvågningsafdelingen. S 36 senge på patienthotellet. S 8 senge på kirurgisk dagafsnit.

Udover sengeafdelingerne har hospitalet en række kliniske serviceafdelinger: Fællesambulatorium, fysioterapi, ergoterapi, biokemisk laboratorium, socialrådgiverfunktion, operations-, røntgen-, anæstesi- og fødeafdeling.

Hospitalet har tillige en teknisk og en medicoteknisk afdeling, centraldepot, køkken, rengøring og vaskeri samt en portørcentral.

Specialer Hospitalets specialer omfatter parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi/obstetrik, dermato- venerologi, intern medicin, intensiv, radiologi, hospitalsodontologi, samt psykiatri.

Aftaler med eksterne samarbejdspartnere Dronning Ingrids Hospital indgår løbende aftaler med eksterne samarbejdspartnere til løsning hospitalets opgaver. Det drejer sig primært om aftaler med det danske sundhedsvæsen om behand-

16 Dronning Ingrids Hospital lingstilbud, som ikke udføres på hospitalet. Ved udgangen af 2001 havde Dr. Ingrids Hospital aftaler med følgende samarbejdspartnere uden for Grønland.

HS: Rigshospitalet Alle somatiske centre og patologi Bispebjerg Hospital Børnepsykiatri Privathospitalet Hamlet Knæalloplastik (kunstige knæled) Storstrøms Amt Psykiatri (lukket afdeling) Vestsjællands Amt Mentalobservationer Odense Universitetshospital Audiologi og EEG SAHVA Orthopædisk bandageri og skomageri Det Islandske Sundhedsvæsen Akutte overførsler primært fra østkysten Statens Seruminstitut Råd og vejledning, vacciner og biokemiske analyser

Derudover planlægges og afvikles årlige besøg i distrikterne af rejsende speciallæger inden for følgende specialer:

Pædiatri Børnepsykiatri Neurologi Børneortopædi Plastickirurgi

Dronning Ingrids Hospital indgår og administrerer:

Aftale med Rigshospitalets somatiske centre Særlig aftale med Rigshospitalet vedr. øjen- og øre-næse-halsspecialerne Aftale med privathospitalet Hamlet Aftale med Bispebjerg Hospital Optikerbetjening af yderdistrikter Aftale med Odense Universitetshospital ved. audiologi og EEG Aftale med Greenland Contractors vedr. betjening af Pituffik Aftale med KA Centralindkøb Aftale med Amtshospitalerne Nykøbing Sjælland og Vordingborg Aftale vedr. alkoholbehandlingscentre i Nuuk og Ilulissat Aftale med SAS og Air Greenland Aftale med SAHVA Aftale vedr. transitfunktion i Kangerlussuaq Aftale med Forsvarskommandoen vedr. betjening af Arsuk

17 Dronning Ingrids Hospital

2.3 Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet

Undervisning og uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen har til dato uddannet ca. 45 sygeplejersker og er med til en mærkbar øgning af antallet af fastansatte sygeplejersker ved Dr. Ingrids Hospital.

Rekrutteringsproblemer inden for specialuddannede intensive sygeplejersker løses ved en omkost- ningstung vikarbureauaftale. For at kunne øge antallet af fastansatte intensive sygeplejersker er der indgået en aftale med et amt i Danmark om at varetage den uddannelsesmæssige opgave, herunder halvdelen af de økonomiske forpligtelser, for en sygeplejerske fra Dr. Ingrids Hospital.

Sygeplejersken vil efter en 2-årig specialuddannelse genansættes på intensiv afdeling august 2002.

Der er ligeledes stigende rekrutteringsproblemer inden for anæstesi- og operationssygeplejersker. Anæstesisygeplejersker har en 2-årig specialuddannelse. Dr. Ingrids Hospital har ingen under uddannelse i øjeblikket.

Operationssygeplejersker, der ikke har den samme formaliserede uddannelse som intensiv- og anæstesisygeplejersker, har introduktionsstillinger til sygeplejersker uden erfaring med specialet. Det tager typisk et år at komme igennem alle specialer. Operationsafdelingen har en sygeplejerske i oplæring hvert år og har aktuelt 2 under oplæring.

Dronning Ingrids Hospital sender hvert år en eller flere sygeplejersker på videreuddannelse inden for ledelse eller pædagogik. 6 ud af 12 ledende sygeplejersker har ikke en videreuddannelse. Årsa- gerne er dels pensionsalder og dels relativ nyansættelse i stillingerne. 1 sygeplejerske har gennem- ført videreuddannelse i ledelse i 2001. Der blev optaget 1 ud af 3 ansøgere til en 1årig videreuddannelse til studieåret 2002/2003.

I takt med udviklingen inden for specielle undersøgelses- og eller behandlingsmetoder sendes personale på kurser og studiebesøg i Danmark .

Forskning og kvalitetsudvikling Der foregår ingen forskning i Dronning Ingrids Hospital regi men hospitalet deltager løbende i forskningsprojekterne:

S Børnekohordeundersøgelse “Ivaaq”. S Befolkningsundersøgelse af livsstil/levevilkår (SIF). S Maculadegeneration. S Abortprojekt

Forebyggelse og sundhedsfremme S Smearprojekt i Gynækologisk/obstetrisk afsnits regi (tilbud om undersøgelse af kvinder for livmoderhalskræft).

18 Dronning Ingrids Hospital

S Ansættelse af en TB sygeplejerske der sammen med lungemediciner og embedslægen varetager den overordnede overvågning af TB. S Den årlige lungedag i Medicinsk afdelings regi og med støtte fra Dronning Ingrids Hospital, Nationalforeningen for Bekæmpelse af Lungesygdomme og den grønlandske lungeforening PUAK.

Tværsektorielt samarbejde S Tværfagligt projekt: den truede nyfødte: I samarbejde med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Et forebyggelsesinitiativ over for socialt belastede, unge mødre, tidligere tvangs- fjernelser.

2.4 Personalesituationen på Dronning Ingrids Hospital Bemandingssituationen på Dronning Ingrids Hospital er illustreret nedenfor for fire grupper: Læger, sygeplejersker, jordemødre og bioanalytikere. Specielt inden for disse fire personalegrupper har der været mangel på fastansat personale. Det skal bemærkes, at antal besatte og antal vikarer er opgjort som månedlige gennemsnit.

Lægesituationen på Dronning Ingrids Hospital har i 2001 stabiliseret sig med konstant 2/3 af de godkendte stillinger fast besat. Antallet af vikarer er meget sæsonafhængigt og anvendes mest som direkte ferieafløsere. Anvendelsen af vikarbureaulæger ses stort set kun indenfor specialet anæstesi.

Figur 12 Lægebemanding Dronning Ingrids Hospital 2001.

Læger Dronning Ingrids Hospital 2001, normering 38 stillinger.

0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

antal godkendte stillinger antal besatte heraf vikarer heraf Vikarbureau

Antallet af fastansatte sygeplejersker (se næste side) viser en lidt faldende tendens hen over året og er forsøgt dækket ind med vikarer. Det er fortsat nødvendigt at dække mange ubesatte stillinger med vikarer og her anvendes vikarbureauer især til at dække de mange ledige stillinger på observa- tions-afdelingen. 19 Dronning Ingrids Hospital

Figur 13 Sygeplejerskebemanding Dronning Ingrids Hospital.

Sygeplejersker Dronning Ingrids Hospital 2001, Normering 115,5-119,5 stillinger.

140

120

100

0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

antal godkendte stillinger antal besatte heraf vikarer heraf Vikarbureau

Jordemodersituationen i 2001 har været meget springende og præget af store vanskeligheder med at få stillingerne fast besat. Først sidst på året har det været muligt at tiltrække og fastholde jordemød- re. For at kunne holde en rimelig vagtbelastning har det været nødvendigt at ansætte såvel vikarer på almindelige vilkår som vikarer gennem vikarbureauer.

Figur 14 Jordemoderbemanding Dronning Ingrids Hospital 2001.

Jordemødre Dronning Ingrids Hospital 2001, normering 7 stillinger.

0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

antal godkendte stillinger antal besatte heraf vikarer heraf Vikarbureau

20 Dronning Ingrids Hospital

Bioanalytikerbemandingssituationen bygger på en fast kerne der hele tiden må dobles op med vikarer uden at dette dog har givet fuld bemanding. Dette giver en meget travl hverdag og en vis uro blandt de fastansatte. Der blev i 2001 ikke benyttet bioanalytikere fra vikarbureauer.

Figur 15 Bioanalytikerbemanding Dronning Ingrids Hospital 2001.

Bioanalytikere Dronning Ingrids Hospital 2001, normering 12 stillinger.

0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

antal godkendte stillinger antal besatte heraf vikarer

21 Sundhedsdistrikterne

3. Sundhedsdistrikterne

Under de respektive sundhedsdistrikter beskrives såvel sygehuse/sundhedscentre som tandklinikker i sammenskreven form. Dette undtagen Nuuk som i kraft af sit større indbyggertal etc. adskiller sig fra de øvrige sundhedsdistrikter. Bidragene fra hhv. Lægeklinikken og tandplejen i Nuuk er således en smule mere omfangsrigt end de øvrige distrikters, og derfor beskrevet separat.

Alle distrikter, byer og bygders indbyggertal har Grønlands Statistik, Grønlands befolkning 2002, som kilde. (www.statgreen.gl).

22 Nanortalik

3.1 Nanortalik sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 2.516 personer. Bygder: Alluitsup Paa, Aappilattoq, Tasiusaq, Narsarmijit og Ammassivik.

Nanortalik sundhedsdistrikt består af byen Nanortalik med 1.544 personer og fem bygder med følgende indbyggertal: Alluitsup Paa 478, Aappilattoq 150, Tasiusaq 103, Narsarmijit 119, Ammas- sivik 76 personer og andet 48 personer.

Transportforhold Byen har en heliport med ca. 4-5 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår såvel om sommeren som om vinteren primært med båd, evt. helikopter til Alluitsup Paa.

Sygehuset/sundhedscentret - Sygehuset er indrettet med 16 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium osv. Den almindelige åbnings- tid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt. - Tandklinikken er indrettet på sygehuset. Der er desuden tandklinik på skolen .

Praktik - Sygehuset/sundhedscentret har ingen elever og/eller studerende haft. - Tandklinikken har ikke haft elever eller studerende.

Bygderne Der er sygeplejestation i Alluitsup Paa, og bygdekonsultationer i de øvrige bygder. Der er tandkli- nikrum i følgende bygder: Aappilattoq, Tasiusaq og Ammassivik. Der er tandlægestol i fællesrummet på sygeplejestationen i Alluitsup Paa.

Bygderne besøges af: - Læge hver 3.-4. måned. - Sygeplejerske hver 3.-4. måned. - Jordemoder ingen besøg. - Tandlæge, klinikassistenter, kigutigissaasoq1 og evt. tandtekniker 1-2 gange årligt.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen løbende ved behov. - Sundhedsplejen og sygehusledelsen løbende ved behov. - Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver måned. - Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 2. måned. - Personalemøder på tandklinikken hver uge. - Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken efter behov og minimumskrav.

1 Også kendt som ”KIG” - den grønlandske tandplejer uddannelse. 23 Nanortalik

Undervisning og uddannelse Tandklinik: - Har ingen elever eller formel uddannelse. - Kursus for dansk/kigutigissaasoq i henholdende mælketandsbehandling. - Alle medarbejdere instrueret i brug af edb, herunder Internet og e-mail.

Forebyggelse og sundhedsfremme Tandklinik: - Har lidt under personalemangel (nednormering, orlov og sygdom). - Der har så vidt muligt været tandbørstningsinstruktioner og fluorskylning med skolebørn i Nanortalik hver 14 dag. - Til bygdeskolebørn har der været tilbud om fluortyggegummi eller fluorsugetabletter. - Alle skolebørn har tilbud om gratis tandbørster og tandpasta på skolen. - Undervisning i 1. klasserne. - Småbørn får tandbørster ved første besøg, tandbørsteinstruktion med forældre ved hvert besøg. - Fremover vil undervisning i tandsundhed få en højere prioritet. - Gammelt profylaksemateriale er blevet fundet frem og ”støvet af” med henblik på opdatering og modernisering.

Forskning og kvalitetsudvikling Tandklinik: - Der arbejdes med kvalitetsudvikling først og fremmest på det forebyggende område.

Tværsektorielt samarbejde Tandklinik: - Har afventet oprettelsen af forebyggelsesudvalget. Dette er først kommet i gang i 2002. - Der forventes højere aktivitet på dette område fremover.

Andre særlige indsatsområder Tandklinik: - Der indsamles data om alle børn og unge til Sundhedsinformationssystem.

Sygehus: - Data behandles lokalt til brug for planlægning og information udadtil, og indgår desuden i den centrale datasamling.

24 Qaqortoq

3.2 Qaqortoq sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 3.365 personer. Bygder: Qassimiut, Saarloqog Eqaluqaasuit.

Qaqortoq sundhedsdistrikt består af byen Qaqortoq med 3.086 indbyggere og tre bygder med føl- gende indbyggertal: Qassimiut 58, Saarloq 59, Eqaluqaasuit 128 og andre 34 indbyggere.

Transportforhold Byen har en heliport med 4 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren primært med skib, og med helikopter, når der er tæt storis. Om vinteren foregår transporten ligeledes med skib og helikopter

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset, som er bygget i 1972, er for tiden ved at gennemgå en renovering som omfatter sengeafdelingen og de forskellige kontorer for driftslederen, sekretær, læger, chefdistriktslægen og forstan- deren. Der er følgende funktioner på sygehuset: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium, veneria og laboratorium. Der er operationsdag en gang ugent- ligtog veneria har åbent 2 gange ugentligt. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8 – 15.30 med akut modtagelse døgnet rundt. Vaskerifunktionen på sygehuset er nedlagt og lagt ud til en privatvirksomhed. Der er en rengøringsafdeling med 3 ansatte, køkkenafdeling med 4 ansatte, en portørafdeling samt en maskinafdeling.

Der har været en del vikaransættelser, specielt blandt sygeplejersker, portører og læger. Manglende personale og et generelt stort flow af vikarer har medført et uroligt arbejdsmiljø samt manglende kontinuitet på alle områder for såvel ansatte som patienter. Dette har i særdeleshed også hæmmet en målrettet forebyggelsesindsats. På driftssiden har driftslederstillingen været ubesat i næsten hele 2001. Den blev besat i slutningen af år 2001.

Tandklinikken Tandklinikken er indrettet på skolen, en stor ny klinik fra 1995.

Praktik Sygehuset/sundhedscentret har haft STI – elever og sundhedshjælpere. Sygehuset er medvirkende til at uddanne 2 sundhedshjælpere årligt. Køkkenet har årligt også en STI –elev indenfor levneds- middel i praktik.

På grund af den dårlige sygeplejesituation gennem de sidste par år har det ikke været muligt at have sygeplejestuderende i praktik. Dog er sygehuset nu i stand til at skulle tage sundhedsassistent elever i praktik i år 2002.

Tandklinikken har haft 2 klinikassistent-elever.

25 Qaqortoq

Bygderne Der er sygeplejestation i Eqalugaarsuit og Qassimiut, og bygdekonsultation i den mindste bygd Sarloq.

Der er ikke tandklinik i nogle af bygderne.

Bygderne besøges af: - Læge med tolk hver 6. uge, hvis der er kapacitet til at undvære en læge på sygehuset. - Sygeplejerske, jordemoder, hjemmesygeplejerske, fysioterapeut samt bioanalystiker tager med på besøg efter behov, hvilket er nødvendigt højst et par gange årligt. - Nøglepersoner til bygderne, som er sundhedsmedhjælpere, tager ud til bygderne 3-4 gange årligt.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Sygehusledelsen afholder møder med alle afdelinger hver 3. måned - Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret 1 gang hver måned - Afdelingslederne og deres nærmeste ledere 1 gang hver uge - Sygehusledelsen 1 gang ugentligt - Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret afholdes hver 3. måned - Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 3. måned - Tandklinikken og skolen et par gange om året. - Personalemøder på tandklinikken hver dag, korte og uformelle.

Sygehuset På grund af det flow, der har været af vikarer i år 2001 på Qaqortoq sygehus, har det været svært at få etableret en plan over hvilke områder, der skal tages fat på og hvordan.

Graviditet og barsel: Der har været et tilbud til de gravide om fødselsforberedelse og gymnastik i et samarbejde mellem jordemoder og fysioterapeut. Dette tilbud, som var 2 gange månedligt, blev taget godt imod af de gravide. Endvidere blev der efter fødslen tilbudt babytræf på sygehuset. Dette også i et samarbejde mellem jordemoder og fysioterapeut samt sundhedsplejerske.

Børn i daginstitutioner: Der har været et øget samarbejde mellem de forskellige daginstitutioner og sundhedsplejen, som er mundet ud i vejledninger til personalet om, hvilke initiativer de anbefales at tage for at være med til at forebygge allergi og sygdomme. Endvidere er der blevet udarbejdet råd til forældre med børn i daginstitutioner om aflevering af børn i forbindelse med sygdomme. Samt råd om tiltag fra foræl- dresiden til at forebygge sygdomme.

Skolebørn: Der har været undervisning for skoleelever i 7., 8. og 9. klasse omkring kroppens fysiologi, seksualitet, kønssygdomme og prævention. Undervisningen er foretaget af vores sundhedsplejerske, sund- hedsmedhjælpere og jordemoder. Der er i den forbindelse blevet udarbejdet informationsmateriale 26 Qaqortoq til eleverne på grønlandsk, hvilket klart har forbedret undervisningen og eleverne har været mere engageret i form af flere spørgsmål fra deres side. Det udarbejdede informationsmateriale på grøn- landsk er helt klart noget, som fremover vil være medvirkende til større forståelse fra elevernes side.

Rygning – Tuberkulose: I forbindelse med lungemediciners besøg i byen har der været afholdt åbent hus arrangement i to efterfølgende dage på sygehuset. Arrangementet havde to emner: rygning og tuberkulose. Der var stor interesse fra befolkningens side.

Psykiatri: I efteråret var der besøg af en psykiatrisk overlæge, som dels underviste personalet og dels afholdte et foredrag for befolkningen i samarbejde med den psykiatriske hjemmepleje.

Undervisning og uddannelse Sygehus: - Der har været afholdt undervisning om hjertesygdomme og genoplivning. - Bygdemedhjælpere (fra de 3 bygder tilknyttet Qaqortoq Sygehus kommer hvert år ind på et 3 ugers opfriskningskursus, hvor de får mulighed for at udføre visse sygeplejeopgaver under råd og vejledning. Formålet er også, at de dels kommer til at kende sygehuset bedre og dels får redskaber til at kunne fungere som den nøgleperson, de er i deres bygder. - Sundhedsmedhjælpere:1 sundhedsmedhjælper har været på fødselskursus af en måneds varighed på Dronning Ingrids Hospital for at opnå mere erfaring med de normale fødsler.2 sundhedsmedhjælpere har været på kursus i Ilulissat i efteråret 2001 og er opdateret som nøglepersoner i de perinatale retningslinier. - 2 sundhedsmedhjælpere har været på kursus i sorg og krise i efteråret. - Sygeplejersken i anæstesi, som er den ene af de to fastansatte sygeplejersker, har i efteråret 2001 været på to måneders kursus på Hvidovre Anæstesiologisk afdeling. - 2 portører har været på kursus på Peqqissaanermik Ilinniarfik om arktisk førstehjælp. - En sekretærelev har været i praktik og på uddannelse i Danmark og er færdiguddannet og ansat i år 2002.

Tandklinik: - To klinikassistent-elever, som dels oplæres i det daglige arbejde og dels har ca. 4 timer med tandlægen om måneden.

Forebyggelse og sundhedsfremme Sygehus: - Foruden de ovennævnte indsatsområder kan nævnes, at der deltager en sundhedsmedhjælper i SSPK arbejdet her i byen. - Der arrangeres undervisning på byens højskole og i folkeskolen omkring seksuelt overførte sygdomme samt antikonception for voksne og unge. - Chefdistriktslægen deltager i de månedlige møder i PPR og er dermed medvirkende til at sikre en kontinuitet i denne sammenhæng.

27 Qaqortoq

Tandklinik: - Der bruges mest passive metoder for især skolebørnene. - Der gøres meget ud af regelmæssige fluorskylninger i skolen og fluortabletter i børnehaver- ne, hvor personalet også børster tænder med børnene hver dag. - Der er også en forebyggende effekt af tidlige, regelmæssige diagnoser og hurtig behandling – i den henseende er skolen ”under kontrol”. - Samarbejdspartnere synes dog at savne lyst og interesse. - Responsen fra aktiviteter med forældre til førskolebørn, er heller ikke til at glæde sig over. Det virker, som om folk gerne gør det modsatte af det, der er godt for deres tænder. - Tandlægerne har for en tid sat sig i spidsen for bestræbelser på at indføre fluoridering af husholdningssalt. I den forbindelse har man samlet tilgængelig, aktuel viden, som argumen- tation herfor. Desuden deltages i planlægning og udførelse af en undersøgelse over den daglige fluoridudskillelse i urin hos distriktets 4-5årige børn, samt om forekomsten af dental fluorose hos 12-14årige. Resultaterne vil blive fremlagt i artikelform. Videreførelse af ini- tiativet vil afhænge af Kystledelsens indsats.

Tværsektorielt samarbejde Sygehus: - Der er et tæt samarbejde mellem kommunens hjemmehjælpskontor og hjemmesygeplejen. - Der et et samarbejde i SSPK –PPR régi. - Der har været et tværfagligt samarbejde omkring uddannelse af det ufaglærte personale, idet de har kunnet deltage i kurser afholdt for støttepersoner i kommunal régi.

Andre særlige indsatsområder Sygehus: - Der er foretaget TB-screening af befolkningen i Eqalugaarsuit.

28 Narsaq

3.3 Narsaq sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 2.051 personer. Bygder: Igaliko, Qassiarsuk og Narsarsuaq.

Narsaq sundhedsdistrikt består af byen Narsaq med 1.693 indbyggere og tre bygder med følgende indbyggertal: Igaliku 38 indbyggere, Qassiarsuk 56 indbyggere, Narsarsuaq 182 indbyggere, andre 82 indbyggere.

Transportforhold Distriktet har en udenrigs- og en transitlufthavn, Narsarsuaq med om sommeren 3 og om vinteren 1 ugentlig afgang til København samt hele året 3 ugentlige afgange til Nuuk. Endvidere har byen en heliport med 14 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med bil, båd, fly og om vinteren med bil, båd, snescooter og fly.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 12 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium inkl. venerea- og jordemoderkonsultation samt laboratorium. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Tandklinikken er indrettet i et separat hus ved siden af skolen.

Praktik - Sygehuset/sundhedscentret har haft 2 STI-elever og 1 medicinstuderende. - Tandklinikken har haft 2 klinikassistentelever mellem 1998 og 2000.

Bygderne Der er sygeplejestation i Narsarsuaq og bygdekonsultation i de øvrige bygder. Der er tandklinik- rum i Narsarsuaq.

Bygderne besøges af: - Læge hver 12. uge. - Sygeplejerske hver 12. uge. - Tolk hver 12. uge. - Bioanalytiker hver 12. uge.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen, ad. hoc. - Sundhedsplejen og sygehusledelsen ved behov. - Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver 4.-8. uge.

29 Narsaq

- Socialforvaltning, skole og politi hver 4.-8. uge. - Tandklinikken og skolen årligt. - Personalemøder på tandklinikken hver efter behov / ca. månedligt. - Samarbejdsudvalget på tandklinikken – Se personalemøder. - Sikkerhedsudvalget på tandklinikken – Se personalemøder. - Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken hver 4.-8. uge.

Undervisning og uddannelse Sygehus: - Personalet undervist i tuberkulosebekæmpelse af specialisthold fra Nuuk.

Forebyggelse og sundhedsfremme Sygehus: - Borgermøde om tuberkulosebekæmpelse. - Foredrag i ungdomsklub om misbrug.

Tandklinik - Tandklinikken har ugentlig undervisning om forebyggelse i tænder og tandpleje på skolen, børnehaven og vuggestuen, eller børnene kommer i grupper til tandklinikken. - En til to gange årligt har tandklinikken forebyggelsesinformation om tand- og mundpleje på alderdomshjemmet.

Andre særlige indsatsområder Sygehus: - Deltagelse i katastrofeøvelser og –seminar i Narsaq og Narsarsuaq.

30 Paamiut

3.4 Paamiut sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 2.014 indbyggere. Bygder: Arsuk.

Paamiut sundhedsdistrikt består af byen Paamiut med 1.834 indbyggere og bygden Arsuk med 180 indbyggere.

Transportforhold Byen har en heliport med 1 – 2 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår sommer og vinter med båd.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 10 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, ambulatorium og laboratorium. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinik Tandklinikken er indrettet i eget hus.

Praktik Sygehuset/sundhedscentret har haft 1 STI-elev.

Tandklinikken har ingen elever og/eller studerende haft.

Bygderne Der er sygeplejestation i Arsuk. Der er tandklinik i skolen i Arsuk. Bygden besøges af - Læge hver 2.-4. uge fra flådebasen Grønnedal. - Sygeplejerske i forbindelse med disse lægebesøg - når der ikke er en ansat i den normerede stilling. - Jordemoder var der kun én gang i 2001, da distriktet kun havde jordemoder i 3 måneder. - Hjemmesygepleje/sundhedspleje er og har været ubesat, hvorfor der ikke kan aflægges be- søg af disse..

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen: Ingen mødeaktivitet – hjemmeplejen er ubesat. - Sundhedsplejen og sygehusledelsen: Ingen mødeaktivitet – stillingen er ubesat. - Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver tirsdag ½ time med generelle informationer. - Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 3. måned gennemsnitligt. - Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 3. måned gennemsnitligt. - Tandklinikken og skolen hver 14. dag. 31 Paamiut

- Personalemøder på tandklinikken hver anden måned. - Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken: Et møde.

Andre faste møder i sundhedsdistriktet er møder i de forskellige personalegrupper på sygehuset: Køkken/rengøring/vaskeri, plejepersonale, portører/varmemester og tolke/administration. Disse holdes efter behov – med 1-3 måneders interval. Endvidere afholdes ”store personalemøder” 3–4 gange årligt.

Undervisning og uddannelse Sygehus: - 2 sundhedshjælpere har orlov til at uddanne sig til assistenter.

Tværsektorielt samarbejde Sygehus: - Afdelingssygeplejersken deltager i kommunens tværfaglige samarbejdsgruppe.

Andre særlige indsatsområder Sygehus: På grund af mange ubesatte stillinger på sygehuset (f.eks. sundhedsplejerske, hjemmesygeplejerske, læge(r), bioanalytiker og lægesekretær) er den særlige indsatsområde at udvikle daglige arbejdsgange, så sygehuset kan fungere på trods af den lille bemanding. Dernæst er der et udmærket samarbejde med kommunen, der betyder, at der kan garanteres bolig og institutionsplad- ser til vikarer og deres familie + der samarbejdes om at finde arbejde til evt. medrejsende ægtefælle.

Tandklinik: - For tandklinikkens vedkommende er kræfterne i 2001 gået til en omfattende renovering.

32 Nuuk

3.5 Nuuk sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 14.272 personer. Bygder: Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat.

Nuuk sundhedsdistrikt består af byen Nuuk med 13.889 indbyggere og to bygder med følgende indbyggertal: Qeqertarsuatsiaat med 268 indbyggere og Kapisillit med 102 indbyggere og andre 13 personer.

Transportforhold Byen har en lufthavn med mange ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren og om vinteren med skib. Der er ingen fast bygdebeflyvning.

Tandklinikker Se efter afslutningen af Lægeklinikken.

Praktik Lægeklinikken har haft en sygeplejestuderende og en tolke- og oversætterelev i praktik.

Bygderne Der er sygeplejestation i Qeqertarsuatsiaat og bygdekonsultation i Kapisillit.

Bygderne besøges af: - Læge hver 2. måned. - Sundhedspleje 1-2 gange om året. - Derudover deltager ad hoc apotekspersonale, bioanalytiker og personale fra teknisk afdeling samt evt. deltagere fra kommunen.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Hjemmesygeplejen og ledelsen hver uge. - Sundhedsplejen og ledelsen hver uge. - Daglig konference mellem plejepersonalet og sygeplejefaglig ledelse. - Personalemøder på LK ca. hver 8 uge. - Personalemøder i de respektive faggrupper ugentligt. - Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 8.-12. uge. - Alle faggrupper, årligt. - Lægegruppen har ugentlig konference med hhv. kirurgisk og medicinsk afdeling, og en må- nedlig konference med psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital.

33 Nuuk

Undervisning og uddannelse Lægeklinik: - Internt har lægerne en ugentlig undervisningsseance af 1-2 timers varighed, som varetages af enten klinikkens læger eller af lægerne fra Dronning Ingrids Hospital. Derudover har lægerne i kraft af deres overenskomst fri 14 dage om året til efteruddannelse. Dette udnyttes stort set 100% af samtlige fastansatte læger. Flere af lægerne fungerer som undervisere på Peqqissaanermik Ilinniar- fik og i andre eksterne sammenhænge. Der har i 2001 været såvel turnuskandidater som læger under videreuddannelse til speciallæge i almen medicin, og klinikkens læger har fungeret som tutor for disse læger i undervisningsstillinger.

- Plejepersonalet har en ugentlig undervisningsseance af 2 timers varighed, som varetages af klinikkens sygeplejersker, læger eller eksterne undervisere.

- Lægeklinikkens forstander fungerer som underviser og censor ved Peqqissaanermik Ilinniarfik.

Forebyggelse og sundhedsfremme Lægeklinik: - Klinikkens læger deltager i det forebyggelsesarbejde, som er knyttet til klinikkens drift, dvs. børneundersøgelser, forebyggende vaccinationer m.v. - En af klinikkens læger har engageret sig i udgivelsen af Paarisa-bladet. - To af klinikkens læger deltager i foredragsvirksomhed i forebyggelse og sundhedsfremme. - Plejepersonalet underviser de store skoleklasser i prævention og forebyggelse af graviditet. - Sundhedsplejen deltager i forebyggelsesarbejdet på skoler og daginstitutioner og medvirker ved børneundersøgelser og vaccinationer. - Hjemmesygeplejen har undervist byens ældre i de mest almindelige ældrerelaterede sygdomme, sygdomsbehandling og sygdomsforebyggelse. - Plejepersonalet forestår indkaldelse til – og praktisk udførsel af smear-screening af byens kvinder i alderen 21-70 år.

Tværsektorielt samarbejde Lægeklinik: - Lægeklinikkens læger, hjemme- og sundhedspleje deltager i et tværsektorielle samarbejde med socialforvaltningen i Nuuk Kommune.

Forskning og kvalitetsudvikling Lægeklinik: - Klinikkens læger har i årevis været repræsenteret ved diverse konferencer, også som aktive deltagere, dvs. med foredrag og præsentationer. - En af klinikkens læger er formand for Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og sidder også i Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. - En af klinikken læger færdiggjorde i 2001 sin ph.d. Samme læge samt yderligere læger har været involveret i flere forskningsprojekter omfattende interesseområderne fedtstoffer, hjer- te/ karsygdomme og sundhed hos børn.

34 Nuuk

- Yderligere har to af klinikkens læger samt klinikkens forstander været involveret i udviklingen af telemedicin. Dette engagement blev afsluttet i januar 2001, og det evalueringsprojekt som var tilknyttet til engagementet, afsluttedes dermed også. - Der er i 2001 påbegyndt et initiativ, som i løbet af 2002 skal muliggøre elektronisk henven- delse til Lægeklinikken: Der er knyttet et evalueringsprojekt til denne aktivitet. - Nogle af klinikkens sygeplejersker har taget initiativ til et kvalitetsudviklingsprojekt omkring ”uønsket graviditet” i håb om at kunne reducere det stigende antal uønskede graviditeter. Projektet afsluttes efter 1 år medio sept. 2002. - Klinikkens forstander har deltaget i ” Projekt fjernundervisning” ved Peqqissaanermik Ilin- niarfik

Andre særlige indsatsområder Lægeklinik: - I 2001 har Lægeklinikken gjort en ekstra indsats for at skabe overblik over ventelisten til øre- næse- halsområdet. - Etablering af et nyt og gerne web-baseret ventelistesystem, som skulle gøre det lettere at følge med i, hvor patienterne befinder sig i henvisningssystemet.

Tandplejen i Nuuk Nuuk Tandpleje er placeret på 5 klinikker. Centraltandklinikken, Qorsussuaq Tandklinik, Ukaliusaq Tandklinik, Nuussuaq Tandklinik og Kangillinnguit Tandklinik. Tandplejen har med fuld bemanding 38½ ansatte fordelt på 8½ tandlæger, 1 specialtandlæge, 3 tandteknikere, 7 kigutigissaasut og 19 klinikassistenter.

Indsatsen i Nuuk Tandpleje er koncentreret omkring en systematisk behandling og undervisning af distriktets skolebørn samt nødbehandlinger af voksenbefolkningen. I Nuuk tilstræbes at alle skole- børn bliver undersøgt og færdigbehandlet af en tandlæge en gang årligt. I bygderne, hvor sygdoms- niveauet er højere og adgangen til akut hjælp ikke eksisterende, undersøges og færdigbehandles to gange årligt. Der er afsat 20 dage årligt i Kapisillit og 40 dage årligt i Qeqartarsuatsiaat til tandlæ- gearbejde. Det er som regel nødvendigt at chartre bådtransport den ene vej i forbindelse med byg- debetjeningen.

Med udgangspunkt i de enkelte patienters grad af egenomsorg tilbydes en del af de voksenpatienter, der henvender sig til tandplejen gennembehandling. Den langt overvejende del af voksenbefolkningen er dog af ressourcehensyn henvist til tandplejens tilbud om nødbehandling, hvilket ofte resulte- rer i en mere radikal behandling end patientens motivation og tandstatus egentlig indbyder til.

Der er i Nuuk, som det eneste sted, ansat en specialtandlæge i tandregulering, hvorfor det har været muligt at gennemføre en systematisk praksis på dette område. Alle børn undersøges således af specialtandlægen i 4. eller 5. klasse. Omkring 8% tilbydes tandregulering.

Den forebyggende indsats, en af de væsentligste opgaver for tandplejen, varetages af byens kigutigissaasut (grønlandsk uddannede tandplejere). Alle skolebørn indkaldes 2 gange årligt. De børn, der

35 Nuuk vurderes at tilhøre risikogruppen (10-20% af en årgang), indkaldes til individuel forebyggelse 1-2 gange hver måned. Dette kan ikke gennemføres i bygderne, der besøges 3-4 dage to gange årligt.

Der afholdes fælles personalemøde for hele tandplejens personale hver anden måned. Herudover afholder de enkelte faggrupper interne møder - ligeledes hver anden måned. Tandplejens samarbejdsudvalg forsøger at afholde møde kvartalsvist.

Tandplejen har i øjeblikket 2 klinikassistentelever og 3 kigutigissaasutelever. Undervisningen varetages af tandplejens egne ansatte, selvstudier samt med hjælp fra internetbaseret ekstern undervisning tilbudt af tandlægeskolerne i Danmark.

Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet: Nuuk Tandpleje har i 2001 forsøgt at øge bevidstheden i befolkningen om mundhygiejne og tandsundhed gennem forskellige tiltag. Der arbejdes i de daglige rutiner koncentreret mod en øget syg- domsforståelse og en bedret egenomsorg blandt byens skolebørn. Som specielt tiltag blev der i 2001 produceret t-shirts til alle byens nye 1.klasseelever. Trøjerne blev udleveret sammen med et eksem- plar af “Karius og Baktus”. Daværende landsstyremedlem for sundhed Alfred Jakobsen blev mobi- liseret i forbindelse med uddelingen på Ukaliusaqskolen, således at der blev sikret presseomtale og dermed større effekt. Flere af de øvrige distrikter følger eksemplet i 2002.

Nuuk Tandpleje er på linje med landets øvrige distrikter involveret i etableringen af et sundhedsinformationssystem, der skal kortlægge sygdomsprofilen for skolebørnene.

Undervisning og uddannelse I 2001 har tandplejen sendt to af klinikkens medarbejdere på kursus i Danmark.

En af vore kigutigissaasut, der i det daglige er involveret i tandreguleringsklinikkens arbejde, har været på kursus i “tandplejerrelevant ortodonti”. Det er forventningen, at det vil betyde, at flere opgaver vil kunne overdrages til hende, og at der således vil kunne gennemføres flere behandlinger end tidligere.

En af vore teknikere er blevet uddannet i specielle teknikker til fremstilling af ortodontisk appara- tur. Dette er tidligere blevet udført i Danmark. Det forventes, at dette vil kunne spare tandplejen for en udgift på kr. 70-100.000 kr. årligt.

Tandplejens to øvrige laboratorieteknikere er blevet skolet i de kliniske faser i forbindelse med fremstilling af aftagelig protetik. Aftagelig akrylprotetik behøver på den baggrund nu ikke længere koste tandlægetimer, hvilket betyder en markant effektivisering. En nyansat tandlæge blev sendt på 2-ugers grønlandskursus i Sisimiut (modul 1).

Som nævnt tidligere uddannes der i øjeblikket to klinikassistenter og tre kigutigissaasut i Nuuk Tandpleje.

36 Nuuk

Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggelse er en hjørnesten i tandplejens aktiviteter. Det er således en fast ingrediens i de daglige rutiner. Udover de faste rutiner har tandplejens udadvendte aktiviteter begrænset sig til de føromtal- te T-shirts og børnebøger samt til diverse læserbrevsindlæg i pressen. Desuden har tandplejen været medvirkende i et par tv-programmer - et aktualitetsindslag “Hvad er en fyldning?” samt et bør- ne/ungdomsprogram med to af tandplejens kigutigissaasut, der fortalte om tandsygdomme, forebyggelse og behandling.

Der blev i 2001 nedsat en “pressegruppe” i Nuuk Tandpleje, der skulle sikre, at der var omta- le/debat i medierne med jævne mellemrum. Denne er desværre ikke rigtig kommet godt i gang endnu, men det er forhåbningen, at den vil blive et effektivt værktøj i profylaksearbejdet.

Forskning og kvalitetsudvikling Der er blevet udarbejdet et sæt faglige standarder for tandlægearbejdet i Nuuk Tandpleje. Disse omfatter kliniske procedurer, journalisering samt betragtninger vedrørende behandlings- og service- niveau.

På tandlægemøderne, der afholdes hver anden måned, er det blevet etableret praksis, at der som fast punkt skal være en faglig diskussion af skiftende emner.

Tandplejens kigutigissaasut, der ikke tidligere har haft en egentlig arbejdsbeskrivelse har fået en sådan udarbejdet. Det fremgår af denne klarere end tidligere, at det er den aktivt opsøgende forebyggende indsats, der er deres altoverskyggende opgave.

Tværsektorielt samarbejde Tandplejen har et naturligt samarbejde med skolerne, da hovedparten af tandplejen er placeret her, og da der i det daglige arbejde er en løbende kommunikation med lærere og ledelse på skolerne. Udover dette er tandplejen ikke involveret i nogen etablerede tværsektorielle aktiviteter.

37 Maniitsoq

3.6 Maniitsoq sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 3.703 indbyggere. Bygder: Kangaamiut, Atammik og Napasoq.

Maniitsoq sundhedsdistrikt består af byen Maniitsoq med indbyggere 2.905 og tre bygder med følgende indbyggertal: Kangaamiut 466, Atammik 228, og Napasoq 104.

Transportforhold Byen har en lufthavn med 6 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med kystskib og lokal rutebåd samt egen bådtransport og om vinteren med kystskib.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 27 senge. Der er følgende funktioner Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Tandklinikken er indrettet på Kilaaseeraq skolen med 3 klinikstole. Klinikken har desuden klinik på sygeplejestationen i Kangaamiut.

Praktik - Sygehuset/sundhedscentret har haft sundhedsassistentelever, STI-elever, sygeplejestuderende og lægestuderende. - Tandklinikken har haft 2 kigutigissaasut-elever.

Bygderne Der er sygeplejestation i Kangaamiut, Atammik og Napasoq. Der er tandklinik- rum i Kangaamiut sygeplejestation. Bygderne Napasoq og Atammik besøges med mobilt tandlægeudstyr.

Bygderne besøges af: - Læge hver 4.-8. uge. - Stationssygeplejerskestillingen i Kangaamiut er ubesat, hvorfor der udstationeres en sygeplejerske fra sygehuset en uge ad gangen. - Jordemoder afhængigt af behov. - Sundhedspleje hver 4.-8. uge efter behov. - Fysioterapi efter skøn/behov.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen hver uge. - Sundhedsplejen og sygehusledelsen hver uge. - Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver 4. uge. 38 Maniitsoq

- Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge. - Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret ca. 3 gange årligt. - Tandklinikken og skolen forekommer 1-2 gange årligt. - Personalemøder på tandklinikken 1 gang hver uge. - Andre faste møder i sundhedsdistriktet hver 8. uge. - Sundhedsnævns møde hvert kvartal.

Undervisning og uddannelse Sundhedscenter: - Maniitsoq Sundhedscenter modtager året rundt elever fra alle uddannelsesinstitutioner. Det drejer sig om STI-elever, sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende samt lægestuderen- de. Elever fra 10. klasse kommer desuden i erhvervspraktik. Sygehuset sender, i det omfang det er muligt, personalet på kursus, og der har været afholdt kursus for hele sygehusets personale i to dage om psykisk arbejdsmiljø.

Tandklinik: - Undervisning af kigutigissaasut-elever.

Forebyggelse og sundhedsfremme Sundhedscenter: - Der har været afholdt temadage på byens skoler i samarbejde med politiet omkring alkohol, rygning, rusmidler samt antikonception. Der har været indlæg i lokalradioen omkring alkohol.

Tandklinik: - Forebyggelsesprogram ved tandbørstnings-undervisning i skoleklasserne fortløbende. Samt besøg af kigutigissaasoq på institutioner i kommunen.

Tværsektorielt samarbejde Sundhedscenter: - Der afholdes jævnligt møder i sundhedsnævnet SSPK samt forebyggelsesudvalget.

39 Sisimiut

3.7 Sisimiut sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 5.960 personer. Bygder:. Itilleq, Sarfannguaq og Kangerlussuaq.

Sisimiut sundhedsdistrikt består af byen Sisimiut med 5.222 indbyggere og tre bygder med følgende indbyggertal: Itilleq 136, Sarfannguit 115 og Kangerlussuaq 487.

Transportforhold Byen har en lufthavn med 16 antal ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med båd og om vinteren med båd, hundeslæde og snescooter.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 21 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Hovedklinikken er indrettet på Minngortuunnguup Atuarfia, i daglig tale kaldt Skole 1. Her er der findes 5 behandlingsenheder i alt; 3 til tandlæger og 2 til kigutigissaasut. Desuden har distriktet et dentallaboratorium. I hovedklinikken behandles udover skolebørnene alle de voksne patienter. Der er desuden en klinik i Nalunnguarfiup Atuarfia, i daglig tale kaldt Skole 2. Her er der er 2 behandlingsenheder, og der behandles udelukkende skolebørn.

Praktik - Sundhedscentret har haft social- og sundhedshjælpere, STI-elever og sundhedsassistentelever. - Sundhedscentret har haft lægelige turnuskandidater. - Tandklinikken har ikke haft elever ud over praktikanter fra skolerne

Bygderne Der er sygeplejestation i Kangerlussuaq, og bygdekonsultation i de øvrige bygder.

Bygderne besøges af: - Læge hver 2. måned, dog Kangerlussuaq hver måned. - Jordemoder hver 4. måned. - Hjemmesygepleje/sundhedspleje 1 gang årligt. - Farmakonom 1 gang om året.

I hver af bygderne Sarfannguit og Itilleq har tandklinikken et behandlingsrum, hvor der er installeret gamle tandlægestole. Derudover anvendes mobile units.

I Kangerlussuaq etableres en ny tandklinik. Den forventes færdig i løbet af efteråret 2002.

40 Sisimiut

Der foretages tandlægebesøg mindst 1 gang årligt til Itilleq og Sarfannguit, hvor en tandlæge, en kigutigissaasoq og en klinikassistent deltager. Besøget varer som regel 5 dage. Alle børn behandles, og alle voksne, der henvender sig, får tilbud om behandling.

Kangerlussuaq besøges tre gange af en uges varighed, eller en gang af to uger og en gang af en uge for at spare transporten. Kangerlussuaq er nu kommet ind under Sisimiut Kommune, og der sker ret stor tilflytning til bygden, så fremover påtænkes det at komme oftere til Kangerlussuaq.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen ved konference hver uge. - Sundhedsplejen og sygehusledelsen ved konference hver uge. - Personalemøder på sundhedscentret hver sidste tirsdag i måneden. - Samarbejdsudvalget på sundhedscentret hver 3. måned. - Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken hver 3. måned. - Tandklinikken og skolen - der afholdes møder efter behov. - Personalemøder på tandklinikken 1 gang om måneden. - Der afholdes møde i det lokale forebyggelsesudvalg efter behov, hvor chefdistriktstandlæge deltager som tandklinikkens repræsentant. Derudover deltager tandklinikken i forberedel- sen og udførelsen af uge 46(den årlige forebyggelsesuge) sammen med Sundhedscentret.

Undervisning og uddannelse Sygehus: - Der er undervist for hele fagpersonalet ved de fleste speciallægebesøg omkring klinisk set rele- vante emner.

Tandklinik: - Der er ingen undervisning og uddannelse på tandklinikken for øjeblikket.

Forebyggelse og sundhedsfremme Sygehus: - Der udføres forebyggende undervisningsindsats i børneskolerne i samarbejde med kommunens forebyggelseskonsulent. - Der gennemføres årligt en sundhedsuge i Sisimiut by samt efterfølgende to dages aktivitet i bygderne. Disse udføres i uge 46. I 2001 var overskriften for sundhedsugen ”Egenomsorg”. Ved disse aktiviteter opdeles personalet i arbejdsgrupper og forbereder samt aktiverer mål- grupper i fire uger op til selve uge 46. Der er aktiviteter i tre dage i forsamlingshuset. - Udgivelse årligt op til uge 46 sundhedsbladet ”Peqqik Sisimiut”. - Der kører et tobaksafvænningshold på sundhedscentret, ledet af en uddannet afvænnings- konsulent.

Tandklinik: - Tandklinikken foretager løbende forebyggelsestiltag vedrørende småbørn, skolebørn og unge.

41 Sisimiut

- Småbørn fra 2 år og opefter indkaldes med forældre til undersøgelse og individuel profylakse. - I forbindelse med cariesundersøgelse af skolebørn foretages individuel profylakse, derudover indkaldes børn med særlige problemer(de såkaldte risikobørn) til særskilt tandbørste- motivation og instruktion. - I forbindelse med forældremøder i skolerne indkaldes kigutigissaasoq efter behov til at holde foredrag om tænder og tandbørstning generelt. - Undervisning i forskellige skoleklasser arrangeres også efter behov. - Klinikken er så småt i gang med at genetablere ungdomstandplejen, som har måttet nedprio- riteres for et par siden. Unge under 25 år indkaldes til undersøgelse og instruktion og får tid til cariesbehandling.

Tværsektorielt samarbejde Sygehus: - Der er et godt samarbejde med kommunens forebyggelseskonsulent samt igennem forebyggelsesudvalget med politi, kriminalforsorg og skolevæsen. - Samarbejde med kommunens socialkontor igennem tværfagligt socialt udvalg samt visitationsudvalg for ældre har foregået sjældnere end tidligere.

Tandklinik: - Tandklinikken er repræsenteret i det lokale forebyggelsesudvalg, hvor der udover sygehus- væsenet er repræsentanter fra politiet og socialforvaltningen. Samtidig er 2 forebyggelses- konsulenter med i udvalget. - Tandklinikken er i gang med at reetablere det gode samarbejde, som der tidligere har været med børneinstitutionerne. - Der er daglig kontakt med skolevæsenet, selvom samarbejdet ikke er formaliseret.

Forskning og kvalitetsudvikling Sygehus: Der er et godt samarbejde med Statens Seruminstitut og dennes afdeling for Epidemiologisk forskning. Man har i samarbejde med denne institution et fællesforskningsprojekt: ” Sundhed i en grøn- landsk By i udvikling.” Af aktuelle projekter under udarbejdelse kan nævnes projektet om virus- skabte tumorer.

Tandklinik: Tandklinikken har ingen deciderede forskningsprojekter i gang på for øjeblikket. Sidste år var der ellers planer for igangsættelse af undersøgelse af tandstatus hos voksne over 40 år, men undersø- gelsen måtte udskydes pga. tandlægemangel. Siden år 2000 har klinikken dog, lige som alle de andre tandklinikker på kysten, foretaget cariesregistreringer på udvalgte skoleklasser. Tand- klinikken i Sisimiut har udover de udvalgte klasser foretaget undersøgelser på de børn, som er blevet undersøgt det foregående år. Således kan ikke blot det bestemte klassetrin, men også de enkelte skolebørns cariesudvikling følges. Cariesundersøgelserne bliver indtastet i et såkaldt sundhedsinformationssystem, så man på længere sigt kan planlægge indsatsområder mere præcist. Alt dette arbejde foregår som et samarbejde mellem grønlandstandplejen og Tandlægeskolen under Københavns Universitet. 42 Sisimiut

Andre særlige indsatsområder Sygehus: - Der arbejdes på at forbedre beredskabet på sundhedscentret og i Sisimiut by i forbindelse med større ulykker og egentlige katastrofer. Dette gøre i samarbejde med politi, brandvæsen og Sisimiut Lufthavn. - Der køres en forstærket indsats for at give bedre antikonceptionsrådgivning. Dette gøres ved et særskilt projekt, som indebærer registrering af kvaliteten af rådgivningsmetoden ved en APO-audit samt en særskilt antikonceptionskonsultation med tilbud om kontrolsamtale 3 mdr. efter indledt anvendelse af en antikonceptionsmetode. - Der er indledt et særskilt projekt om forbedring af arbejdet med hudsygdomme.

43 Aaisaat/Kangaatsiaq

3.8 Aasiaat/Kangaatsiaq sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 4.909 personer. Bygder: Kitsissuarsuit, Akunnaaq, Niaqornaarsuk, Attu, Ikerasaarsuk og Iginniarfik. Der er 3.404 indbyggere i Aasiaat Kommune fordelt med ca. 3.179 i Aasiaat by og i de to bygder Kitsissuarsuit (Hunde Ejlande) 110 og Akunnaaq 115 personer.

Der er 1.505 indbyggere i Kangaatsiaq Kommune, som består af byen Kangaatsiaq med 673 indbyggere og fire bygder. Bygderne er Niaqornaarsuk 344 og Attu 300, og to små bygder Ikerasaar- suk 94 og Iginniarfik 94 indbyggere.

Transportforhold Byen har en lufthavn med 12 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med båd og om vinteren med helikopter.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 22 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Der er to tandklinikker i Aasiaat. Den ene er beliggende på Kalissip Aqq. 2 – udkanten af byens sydlige del. Den anden på Gamme- qarfik – folkeskolen.Skoletandklinikken har to behandlingsrum, mens den anden klinik (HK) har tre behandlingsrum samt et laboratorium. På skoletandklinikken behandles småbørn og skolebørn, mens der på HK behandles ungdom, handicapskolen samt voksne.

Kangaatsiaq tandklinik er indrettet på sygeplejestationens 1. sal.

Praktik Sygehuset har haft 3 sygeplejestuderende, 4 medicinstuderende, 1 social- og sundhedsassistentelev samt 1 social- og sundhedshjælperelev (STI). Derudover 1 bioanalytikerelev i 14 dage.

På tandklinikken i Aasiaat er der normeret 9 ansatte – to tandlæger, 1 tandtekniker, 2 kigutigissaasut og 4 klinikassistenter. På nuværende tidspunkt er der ansat to kigutigissaasut-elever og to klinikassistent elever ud af de nævnte 9 normerede stillinger.

Tandklinikken i Kangaatsiaq har ingen elever og/eller studerende haft.

Bygderne Der er sygeplejestationer i Niaqornaarsuk og Attu, samt bygdekonsultation i de øvrige bygder. Bygderne besøges af: - Læge hver 6.-8. uge. - Sygeplejerske 2-3 gange årligt. 44 Aasiaat/Kangaatsiaq

- Jordemoder 2 gange årligt. - Hjemmesygepleje/sundhedspleje 1-2 gange årligt og efter behov. - Fysioterapeut 1 gang årligt eller efter behov. - Tandlægebetjening 1-2 gange årligt (Kangaatsiaq). - Andre: Farmaceut 2 gange årligt.

I Aasiaats bygder er der i de to bygdekonsultationer ingen behandlingsrum eller Indkvarteringsmulighed for tandplejen. Det er et problem for tandplejen og er medvirkende til, at bygderne kun besøges én gang om året af kortere varighed.

- Kitsissuarsuit: Tandplejen har indtil 1999 boet og arbejdet på skolen, men har derefter arbejdet på bygdens konsultationsrum. Der er vanskeligheder med indkvarterings- mulighederne. - Akunnaaq: Indtil i år har tandplejen arbejdet på skolens sløjdlokale og med indkvartering på skolen. I år arbejdes på og indkvarteres på den gamle ”sygeplejestation”.

Tandklinikken i Kangaatsiaq har tandklinik-rum i Niaqornaasuk og Attu.

Interne møder i sundhedsdistriktet Sygehuset: Der afholdes faste møder mellem: - Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen hver uge. - Sundhedsplejen og sygehusledelsen hver uge. - Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver 4.uge. - Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 3. måned. - Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 3. måned. - Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken hver 3.måned. - Andre faste møder i sundhedsdistriktet hver 2.uge med borgerforvaltningen tværfag- ligt/tværsektorielt.

Kangaatsiaq tandklinik: - Tandklinikken og skolen har ikke haft møder i 2001 - Personalemøder på tandklinikken har været afholdt 2 gange i 2001.

Aasiaat tandklinik: - Der afholdes personalemøder én gang om måneden. - Hvert kvartal indkaldes chefdistriktstandlægen til et møde med det kommunale forebyggelsesudvalg (ledergruppen). De to kigutigissaasut-elever er medlem af undergruppen til det kommunale forebyggelsesudvalg, hvor der oftere er mødeaktivitet. Dette er dog afhængigt af planlagte aktiviteter indenfor gruppen. - Tandklinikkens personalenormering har gjort, at der ikke er oprettet et sikkerhedsudvalg med sikkerhedsrepræsentant. Men der planer om at få to personalemedlemmer fra tandklinikken til at blive medlemmer af sygehusets sikkerhedsudvalg, således at der kan udnævnes en sikkerhedsrepræsentant fra tandklinikken.

45 Aaisaat/Kangaatsiaq

Sygehus - Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet:

Undervisning og uddannelse Plejegruppen opstartede beskrivelse af mål for sygeplejen ved Aasiaat Sygehus. Der blev i efteråret afholdt 4 stormøder af 2-4 timers varighed, hvor både sygeplejersker sundhedsmedhjælpere, social- hjælpere og de ufaglærte deltog. Der er en styregruppe på 3 sygeplejersker, der kommer med et teoretisk oplæg efterfulgt af gruppearbejder, diskussioner samt plenum. Dette fortsætter i 2002. Styregruppen afholder planlægningsmøder og forbereder de teoretiske oplæg til seancerne. Der er blevet lavet en uddannelsesbog for sundhedsassistenteleverne udarbejdet af 2 sygeplejersker. 1 sygeplejerske har i samarbejde med Direktoratet for Sundhed været med til at planlægge og tilrette- lægge uddannelsesordningen for sundhedsassistenter inden for veneria.

Praktikstedsbeskrivelse for sygeplejestuderende udfærdiget af 3 sygeplejersker.

Lokalt: - Undervisning af intern mediciner om tuberkulose. - Undervisning om genoplivning for både plejepersonale og portører af en narkosesygeplejerske og én ”hjertesygeplejerske”, 5 gange i alt, både på dansk og på grøn- landsk.

Kursusaktiviteter: - Sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og 1 læge samt portører har været på kursus på Peq- qissaanermik Ilinniarfik - Tre sundhedsmedhjælpere har været til foredraget ”Perinatal omsorg” med efterfølgende kursus i Ilulissat i tre dage. - Én sundhedsmedhjælper har taget merituddannelsen til sundhedsassistent. - Én læge har været på psykiatrikursus i Vordingborg i 14 dage. - Én læge har været på kursus i mikrobiologi i Aalborg i 14 dage. - Farmaceuten blev ”udlånt” til Peqqissaanermut Ilinniarfik til undervisning af sygeplejestuderende i farmakologi i 14 dage.

Forebyggelse og sundhedsfremme - Én sygeplejerske fra veneria har en mere udadrettet funktion i forhold til forebyggelse af kønssygdomme med undervisning på folkeskolen og i gymnasiet. - Samme sygeplejerske har sammen med kommunens forebyggelseskonsulent uddannet sek- sualister (ung til ung formidling). - Sundhedsplejen afholder mødregruppe-møder hver fredag. - Sundhedsvæsenet har benytter sig af den lokale radio og lokalavisen til borgeroriente- ring/information.

Tværsektorielt samarbejde - Sundhedsvæsenet har møde med kommunens borgerforvaltning (en socialrådgiver) og lede- ren af hjemmehjælpen hver 14.dag. Her drøftes fælles patienter/klienter, og der bliver udarbejdet en plan for hver enkelt patient/klient i fællesskab. 46 Aasiaat/Kangaatsiaq

- Sundhedsvæsenet er repræsenteret i SSPK samt forebyggelsesudvalget. - Desuden afholdes der møder med kriminalforsorgen.

Forskning og kvalitetsudvikling - Stillings- og funktionsbeskrivelserne for alle personalegrupper i plejen bliver revideret af forstander og 2 afdelingssygeplejersker. - Procedurer på sengeafsnittet er blevet revideret.

Aasiaat tandklinik - Uddannelse, forebyggelse, forskning og andet: Undervisning og uddannelse kigutigissaasut- og klinikassistenteleverne får under deres uddannelse ”opgavesendinger”, som de skal gennemgå og besvare. Det er en meget tidskrævende opgave for klinikken at have to elevgrup- per og der har været en del begyndervanskeligheder med uddannelsen.

Indenfor tandplejen er småbørnene og skolebørnene en højt prioriteret gruppe. Der er igangsat målrettede indsats overfor forældrene til småbørn gennem kommunens daginstitutioner. De besøges hver måned af kigutigissaasut-eleverne for at kontrollere børnenes mundhygiejne. Derudover indkaldes alle småbørn til undersøgelse på tandklinikken, hvor der også sker en individuel instruktion i pasning af børnenes tænder samt snak om kost og tænder. Disse aktiviteter varetages også af kigutigissaasut-elever.

Hver 14. dag indkaldes alle skolebørnene til tandbørstning og fluorskylning. Derudover samles den tunge ende af risikobørnene til daglig tandbørstning og passiv og aktiv profylakse i form af afpuds- ninger, instruktioner, informationer og snak om kost og caries og fissurforseglinger.

Der er planlagt et tættere samarbejde med sundhedsplejersken, men da der har været skiftende medarbejdere både indenfor tandplejen og sygehusvæsenet samt kigutigissaasut-elevernes uddannelse, har det været svært at få op at køre ordentligt.

Kangaatsiaq tandklinik Undervisning og uddannelse Tandklinikken har kun haft sæsontandlæge, og der har ikke været mulighed for undervisning og uddannelse

Forebyggelse og sundhedsfremme Grundet personalesituationen på tandklinikken har forebyggelsen primært været instruktion i tand- børstning og fluorbehandling på tandklinikken.

47 Qasigiannguit

3.9 Qasigiannguit sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 1.462 personer. Bygder: Ikamiut.

Qasigiannguit sundhedsdistrikt består af byen Qasigiannguit med 1.368 indbyggere og Ikamiut med 94 indbyggere.

Transportforhold Byen har en heliport med tre ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med helikopter og båd om vinteren med helikopter.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 14 senge. I 2001 har der været 4-5 betalende plejepatienter. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, svanger- og fødselsbetjening, portørerfunktion, operationsstue, røntgen, skadestue, ambulatorium, sundhedspleje, hjemme/psykiatrisk sygepleje, laboratorium, køkken/vaskerifunktion, kontor/administration og teknisk afdeling Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Tandklinikken er indrettet på sundhedscentret.

Praktik - Sygehuset/sundhedscentret har haft 2 STI- sundhedshjælper elever og 5 medicinstuderende i sommerperioden. - Tandklinikkens 2 ufaglærte ansatte er begge begyndt som klinikassistent-elever pr. fjernundervisning i 2001.

Bygderne Der er en bygdekonsultation i bygden Ikamiut. Der er ansat en bygdesundhedshjælper med uddannelsen som socialhjælper. Tandlægelig betjening af bygden foregår ved hjælp af mobilt udstyr, der medbringes og opstilles i skolens køkken.

Bygderne besøges af: - Læge hver 6. uge. - Sygeplejerske hver 6. uge. - Bioanalytiker hver 6.uge. - Hjemmesygepleje ingen besøg. - Sundhedspleje 2 gange i år 2001. - Tandlæge ca. 1 gang årligt.

Interne møder i sundhedsdistriktet - Mandagsmøde for alle personalegrupper. - Afdelingsmøde fast hver 2. uge. 48 Qasigiannguit

- Stort personalemøde hver 3. måned. - Sundhedscenter gruppe-møde 1 gang månedligt. - Tandklinikken og skolen mødes efter behov. - Personalemøder på tandklinikken ca. hver 3. måned eller ved behov blandt klinikkens tre ansatte i frokostpausen.

Forebyggelse og sundhedsfremme Tandklinik: - Alle skolens elever tilbydes flourskylning hver 14. dag. - Der foretages klassevis instruktion og tandbørstning med 1.–9. klasse, i det omfang arbejdet på klinikken tillader det. - Risikobørn indkaldes til klinikken til ekstra fluorprofylakse. - Vuggestue og børnehave besøges ca. 2 gange årligt.

Ovenstående varetages af klinikassistenterne, da klinikken ikke har haft tandplejer siden 1/6-2000. Den udadvendte profylaktiske indsats er derfor ikke på det niveau, som det kunne ønskes.

Tværsektorielt samarbejde Sygehus: - Kontaktudvalget. - Forebyggelsesudvalg. - SSPK: tværfagligt samarbejde.

Forskning og kvalitetsudvikling Sygehus: - Februar og marts 2001: Befolkningsundersøgelse for aldersgruppen 19-39 år i samarbejde med professor Peter Bjerregaard og medarbejdere fra Statens Institut for folkesundhed. - Lokalt projekt v. Karen Laursen: Sundheds- og behovsprofil hos ældre i Qasigiannguit: Inter- views spørgeskema til forebyggende hjemmebesøg 2001. (Forventes færdigt i år 2002) .

Andre særlige indsatsområder Sygehus: - Integreret plejecenter. - Uønskede graviditeter. - Børn. - Omsorg for ældre og handikappede. - Misbrug af alkohol – tobak – hash og andre rusmidler.

49 Ilulissat

3.10 Ilulissat sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 4.781 personer. Bygder: Saqqaq, Qaqertaq, Ilimanaq og Oqaatsut.

Ilulissat sundhedsdistrikt består af byen Ilulissat med 4.285 indbyggere og 4 bygder med følgende indbyggertal: Saqqaq 214, Qeqertaq 142, Ilimanaq 87, Oqaatsut 53.

Transportforhold Byen har en lufthavn med 19 antal ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med båd og om vinteren med helikopter.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 25 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, jordemoderkonsultation, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, fysioterapi, ambulatorium, laboratorium, køk- ken, rengøringsafdeling, vaskeri, teknisk afdeling, veneria, audiologi, sundhedspleje og hjemmesygepleje (somatisk og psykiatrisk). Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Tandklinikken er indrettet på Mathias Storch Skolen.

Praktik - Sygehuset har i 2001 haft 2 sygeplejestuderende i 3. semester á 8 uger, 2 sundhedsassistentelever i 4 måneder, 3 STI-elever og 4 medicinstuderende i hver 1 måneds klinisk ophold. - Tandklinikken har haft en kigutigissaasoq-elev og to klinikassistentelever.

Bygderne Der er bygdekonsultation i alle 4 bygder. Der er tandklinik-rum i Saqqaq, men ikke på sygeplejestationen.

Bygderne besøges af: - Læge hver 8. uge. - Sundhedsmedhjælper (nøgleperson) hver 8. uge. - Jordemoder efter behov. - Hjemmesygepleje/sundhedspleje hver 8. uge. - Tekniker efter behov ca. hvert ½ år.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen hver uge . Er dagligt med til morgenkonference, dagligt afsat tid til lægekontakt. - Sundhedsplejen og sygehusledelsen hver uge. Er dagligt med til morgenkonference, dagligt afsat tid til lægekontakt. 50 Ilulissat

- Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret: Ambulatoriemøde hver 4. uge, afdelingsmø- de hver 4. uge, lægemøde hver uge., ledermøde hver 4. uge, driftsleder møde med vaskeri og portører hver 4. uge, driftsleder møde med køkken og rengøringsafdeling hver 8. uge. - Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 8. uge. - Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge - Personalemøder på tandklinikken hver 4. uge. - Sikkerhedsudvalget på tandklinikken hver 4.uge. - Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken hver 4. uge.

Undervisning og uddannelse Sygehus - Der holdes så vidt muligt undervisning af alle besøgende specialister. - Der er afholdt undervisning for plejepersonalet af sygehusets læger og af sygeplejersker. - Kurser arrangeret af Peqqissaanermik Ilinniarfik: Ældreomsorg (1 sundhedsmedhjælper deltog), Distriktspsykiatri (1 sygeplejerske deltog), Sorg og krise (3 sygeplejersker deltog), Un- dervisning af bygdepersonale (4 personer deltog), 1. hjælpskursus (2 personer deltog), kursus i almen medicin (1 læge deltog).

Forebyggelse og sundhedsfremme Tandklinik: - (se nedenfor).

Tværsektorielt samarbejde Sygehus: - Tværfagligt samarbejdsmøde med kommune hver 4. uge og psykiatrimøde (institutioner for psykisk handicappede) hver 4. uge.

Forskning og kvalitetsudvikling Sygehus: - Undersøgelse af Stofskifte og Vitamin D i Nordgrønland. - BCG vaccinations indvirkning på allergi. (Seruminstituttet)

Andre særlige indsatsområder Sygehus: - Deltagelse i selvhjælpsgrupper og offentlige møder om selvmord.

Tandklinik: - To tandlæger på sprogkursus modul 1 i grønlandsk som fremmedsprog, 2 ugers varighed. - 3 tandlæger på efteruddannelse i Danmark af ca. 14 dages varighed. - Den ene kigutigissaasoq, som arbejder 2 x 3 måneder om året foretager jævnlige instituti- onsbesøg i et forsøg på at fastholde pædagogerne i at børste tænder på alle børnene hver dag. - Har forsøgt at få oversat diverse profylaksebrochurer til grønlandsk; men det anes for en for stor en lokal opgave.

51 Ilulissat

- Har taget ”Thorsteinsson-modellen” i anvendelse for at give skolebørnene en individuel profylaktisk indsats i stedet for at køre efter klasselister. - Har udarbejdet OCR-lister på samtlige skolebørn for at få overblik over cariesbillede og ind- satsområder. - Mange af tiltagene lider hårdt under, at klinikken mangler 2 stk. normerede kigutigissaasut. Når kigutigissaasoq-eleven er færdiguddannet, skal samarbejde igangsættesmed skolen om ’sund kantine’, med sundhedsplejersken om ’småbørns tandsundhed’, med jordemoder om ’information til gravide’ og nybagte forældre og en opfølgning på det gode samarbejde, der er med alle institutioners pædagoger. - Deltagelse i et projekt mellem Grønlandstandplejen og Professor Poul Erik Petersen for at fremme tandsundheden i befolkningen.

52 Qeqertarsuaq

3.11 Qeqertarsuaq sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 1.067 personer. Bygder: Kangerluk.

Qeqertarsuaq sundhedsdistrikt består af byen Qeqertarsuaq med 1.011 indbyggere og én bygd Kangerluk med 56 indbyggere.

Transportforhold Byen har en heliport med varierende antal ugentlige afgange, men i 2001 næsten afgang daglig på hverdage. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med båd og om vinteren med båd, snescooter eller helikopter.

Sygehuset/Sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 4 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, kombineret føde-, operations- og skadestue, røntgen, lægekonsultation og sygeplejekonsultation. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Tandklinikken er indrettet ca. 10 meter fra skolen.

Praktik - Sygehuset/sundhedscentret har haft skoleelever i erhvervspraktik 3 stk. i 2001. - Tandklinikken har sidst haft elever i 1980’erne. Disse er stadig ansat som uddannede klinikassistenter.

Bygden Der er bygdekonsultation i bygden. Der er ikke tandklinik-rum i bygden: Et af skolens rum benyttes i stedet.

Bygden besøges af: - Læge hver 12. uge. - Sundhedsmedhjælper og /eller sygeplejerske hver 12. uge.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Hjemmesygeplejen og sygehusledelsen hver dag - Sundhedsplejen og sygehusledelsen hver dag. - Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge. - Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge Personalemødet fungerer som samarbejdsudvalg. - Tandklinikken og skolen afholder ikke faste møder. - Personalemøder på tandklinikken hver uge.

53 Qeqertarsuaq

- Samarbejdsudvalget på tandklinikken – Ved behov holdes møde. - Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken – er knapt opstartet.

Undervisning og uddannelse Sygehus: Uddannelse ved Peqqissaanermik Ilinniarfik : - 1 portør på modul 2. - 1 portør på efteruddannelse. - 1 medicindepotforvalter på bygdesundhedskursus. - 1 sundhedsmedhjælper. - 1 sygeplejerske på kursus i sundhedsfremme.

Tandklinik: - 1 klinikassistent på arbejdsmiljø-sikkerhedsuddannelse.

Lokale kurser på klinikken: - Kommunikation (v/ tandlægen). - Pædagogik på tandklinikken (v/ tandlægen). - Kvalitetsudvikling (v/ tandlægen). - Sikkerhedskursus (v/ klinikassistent og tandlægen). - Brandkursus på klinikken (v/ brandmand).

Til de lokale kurser bruges ½ - 1 dag. De lokale kurser er efterhånden en fast procedure. Kursus- emnerne bestemmes af behovet og ønsket. Kurserne planlægges ca. ½-1 år frem. Kurserne fra 2001 er et led i at kunne forstå og være åben overfor fremtidige nye tankebaner og arbejdsmetoder.

Forebyggelse og sundhedsfremme Tandklinik: Emneuger i skolen omkring caries (kigutigissaasoq & lærere) - Kosthygiejne. - Klasseundervisning efter behov (kigutigissaasoq & tandlægen). - Ugentlige tandbørsteprogrammer med alle elever til og med 10. klasse (kontakt mellem elever og personale).

Forebyggelse og sundhedsfremme er under revision og er efter lang tid ved at tage sin form fra den mere konventionelle behandlingsterapi til mere passive og aktive tilpasset profylakse. Alle fire personaler er med til at udforme forebyggelsen og sundhedsfremme tilpasset personalets kunnen.

Tværsektorielt samarbejde Sygehus: - SSPK har kun afholdt få møder dette år. - Møde mellem socialchef, alderdomshjemsleder og afdelingssygeplejerske fastlagt til hver 4. uge, men dette er på grund af sygehusets flytning ikke overholdt.

54 Qeqertarsuaq

Forskning og kvalitetsudvikling Tandklinik: Tandklinikken har et samarbejde med professor i samfundsodontologi Poul Erik Petersen, Tandlægeskolen, Københavns Universitet. Der er lavet undersøgelser af oral sundhed blandt den voksne befolkning i Qeqertarsuaq ved hjælp af spørgeskemaer og kliniske undersøgelser. Kvalitets- udvikling søges foretaget på baggrund af egne erfaringer og viden. Dette så længe der ikke findes kurser for klinikkens hjælpepersonale.

Andre særlige indsatsområder Sygehus og tandklinik:

- Tandklinikken og Sundhedscentret har ikke direkte fagligt samarbejde. Som tilføjelse til dette: Sundhedsvæsenets arbejde har været forstyrret af skiftende læger og sygeplejersker, ombygning, nybygning og flytning. Dette vil også til en vis grad gælde for 2002, men der er tiltag på vej, og en del forarbejde er gjort.

55 Uummannaq

3.12 Uummannaq sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 2.738 Bygder: Niaqornat, Qaarsut, Ikerasak, Saattut, Ukkusissat, Illorsuit og Nuugaatsiaq

Uummannaq sundhedsdistrikt består af byen Uummannaq med 1.464 indbyggere og 7 bygder med følgende indbyggertal: Niaqornat 71 personer, Qaarsut 242 personer, Ikerasak 274 personer, Saattut 268 personer, Ukkusissat 219 personer, Illorsuit 118 personer og Nuugaatsiaq 92.

Transportforhold Byen har en heliport samt lufthavn i Qaarsuarsuit i nærheden af bygden Qaarsut med 3 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren og om vinteren med en lille 9 perso- ners helikopter med to ugentlige afgange til de fleste af bygderne. I vinterperioden er der mulighed for at køre bil på isen til mindst 4 af bygderne. Offentlig sejlads er nedlagt.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 17 voksensenge og tre spædbarnevugger. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue og ambulatorium. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Tandklinikken, der råder over to behandlingsunits, er beliggende på skolen i små lokaler. Klinikken har desuden en klinik på indrettet i en lejlighed i en boligblok. Denne klinik rummer dentallaboratorium for protesefremstilling og fungerer derudover hovedsageligt som depot. Ny tandklinik, der forventes brugsklar 1.8.2003, indrettes i den ny skolefløj, der er under opførsel.

Praktik - Sygehuset/sundhedscentret har haft 2 sundheds- og social-hjælperelever, én levneds- middelhjælperelev via den lokale STI-skole og to lægestuderende. - Tandklinikken har haft ingen elever og/eller studerende haft.

Bygderne Der er bygdekonsultation i alle 7 bygder. Bygderne besøges af: - Læge ca. hver 8. uge. - Sygeplejerske ca. hver 8. uge. - Hjemmesygepleje/sundhedsplejerske - stillingerne er ubesatte, hvorfor funktionen varetages af en sundhedsmedhjælper, som besøger bygderne mindst 2 gange årligt. - Bygderne serviceres af tandplejen en gang årligt. Det transportable udstyr opstilles, hvor det i hvert enkelt konkret situation findes mest hensigtsmæssigt, enten i bygdekonsultationen, servicehuset eller i et skolelokale.

56 Uummannaq

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Sundhedsplejenfunktionen og sygehusledelsen efter behov fra 1-2 gange pr. uge til 1-2 gange månedligt. - Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret: ”Stormøder” 1-2 gange årligt. - Afdelingspersonalemøde: 2-3 gange årligt, ellers små møder mellem diverse personalegrupper. - Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver ca. hver uge. - Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret – ved enkeltstående tilfælde: bl.a. vedr.: køkken, elevator, skrivebordshøjder og lignende. - Det tætte daglige samarbejde mellem de tre klinikassistenter og tandlægen overflødiggør formelle fastlagte interne mødeaktiviteter.

Undervisning og uddannelse Sygehus: Hvert forår holdes forårskursus for de 7 medicindepotforvaltere / bygdesundhedsarbejdere. I 2001 undervist af bygdesygeplejerske og 2 sundhedsmedhjælpere, der er bygdekontaktpersoner. Emnerne vælges ud fra de ting som medicindepotforvalterne synes, de har behov for at vide mere om, samt nogle emner det fra sygehuset side menes, at de bør vide mere om. Det varer gerne mellem 7-10 dage. Forårskurset gentages årligt. Endvidere får bygdesundhedsmedarbejderne så vidt muligt ”praktikophold” /genopfriskningsophold på sygehuset.

Forebyggelse og sundhedsfremme Sygehus: - 1. skoleklasse fik undervisning / oplysninger om prævention i 2001 – dette er endnu ikke af- talt genoptaget mellem skole og sygehus. Der er tanker om opstart af en fast dag til oplysning f.eks. om abort / prævention på sygehuset. Om det sker afhænger af ressourcer (f.eks. fast personale).

Tandklinik: - Tandplejen er født deltager i det kommunale forebyggelsesudvalgsarbejde. Den normerede, men ubesatte kigutigissaasoq/tandplejer-stilling og manglende fysiske faciliteter begrænser det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, men internt søges kvalitetsudvikling og behovsorientering løbende fremmet.

Tværsektorielt samarbejde Sygehus: - Forebyggelsesudvalget har bl.a. taget emnerne snifning og ”natteravne” op.

Forskning og kvalitetsudvikling Sygehus: - Der er fra afdelingssygeplejerskens side et stort ønske om at kvalitetsudvikling bliver igangsat, men dette kræver blandt andet, at der kommer mere fast fagligt personale.

57 Uummannaq

Tandklinik: - Ved ibrugtagning af ny tandklinik, forventes færdig i august 2003, vil rammerne for et til- trængt løft af først og fremmest behandlings- og forebyggelsesniveauet for skolebørnene, være til stede.

58 Upernavik

3.13 Upernavik sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 2.903 personer . Bygder: Upernavik Kujalleq, Kangersuatsiaq, Aappilattoq, Tussaaq, Naajaat, Innaarsuit, Tasiusaq, Nutaarmiut, Nuussuaq, Kullorsuaq og andre 16 indbyggere.

Upernavik sundhedsdistrikt består af byen Upernavik med 1.185 indbyggere og 10 bygder med følgende indbyggertal: Upernavik Kujalleq 188, Kangersuatsiaq 243, Aappilattoq 204, Tussaaq 1, Naajaat 61, Innaarsuit 142, Tasiusaq 234, Nutaarmiut 56, Nuussuaq 191, Kullorsuaq 382 og Ikera- kuuk 16.

Transportforhold Upernavik by har lufthavn med 3 ugentlige afgange til Ilulissat og Qaanaaq. Transporten internt i distriktet foregår i den isfri periode (maj-november/december) med helikopter eller båd og i resten af året med helikopter, snescooter eller hundeslæde.

Sygehuset/sundhedscentret Er totalt genopført i 1989. Det er moderne indrettet overalt og i 3 etager forbundne med elevator. Det er indrettet med 14 sengepladser fordelt på 6 stuer. Der er følgende funktioner: Åben skadestue, lægekonsultation (mandag-tirsdag og torsdag-fredag), ambulatorium for svangre og børnesund- hedspleje, medicindepot, laboratorium, røntgen, fødestue og operationsstue. Endvidere kantine og køkken, hvor der tilberedes mad til patienter og personale. Et patienthotel med plads til 9 personer for gravide, der venter på fødsel, ambulante patienter og patienter på transit er placeret i sygehusets nærhed.

Sygehuset har depot/lager for egne forsyninger samt for konsultationerne i bygderne. Et nødstrøms- anlæg (diesel-generator) forefindes. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken er indrettet på sygehuset.

Praktik Sygehuset/sundhedscentret har haft STI-elever og lægestuderende.

Bygderne - Der er sygeplejestation i den nordligste bygd: Kullorsuaq og bygdekonsultation i de øvrige bygder på nær Tussaq. - Der er tandklinik-rum i Upernavik Kujalleq, Kangersuatsiaq, Aappilattoq, Tasiusaq, Nuus- suaq og Kullorsuaq. - Bygderne har været besøgt af distriktslæge, øjenlæge, sygeplejerske, sundhedsmedhjæl- per/assistent og tolk. Endvidere har distriktstandlæge og klinikassistenter aflagt besøg. - Distriktslægebesøg med ovennævnte personalegrupper: ca. hver 8.-12. uge. - Distriktstandlæge med personale: 1-2 besøg i løbet af året i de større bygder.

59 Upernavik

- Øjenlæge ét besøg.

Konsulentbesøg: Psykiater, pædiater, otolog, øjenlæge, gynækolog, kirurg, dermatolog,TB-sygeplejerske og farmaceut.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Personalemøder på sygehus/sundhedscenter hver 8.-12. uge. - Personalemøder på tandklinikken hver 2. uge. - Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken: Ét møde i 2001.

Undervisning og uddannelse Sygehus: - Ugekursus med deltagelse af distriktets medicindepotforvaltere over emnerne: Lægemiddel- håndtering, skadebehandling, undersøgelse af gravide, kriseterapi samt intern- og patient- kommunikation. - STI elever har haft praktik på sengeafdelingen eller i sygehuskøkkenet - Lægestuderende har fulgt distriktslægerne.

Tværsektorielt samarbejde Sygehus: - Kommunens visitationsudvalg på ældre- og handicapområdet, SSPK-udvalg og forebyggelsesudvalg.

60 Qaanaaq

3.14 Qaanaaq sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 854 personer. Bygder: Siorapaluk, Savissivik, Moriusaq, Qeqertat og Qeqertarsuaq.

Qaanaaq sundhedsdistrikt består af byen Qaanaaq med 642 indbyggere og fem bygder med følgen- de indbyggertal: Siorapaluk 75, Savissivik 76, Moriusaq 37 Qeqertat 22, Qeqertarsuaq 2. og Pituffik 238.

Transportforhold Byen har en lufthavn/heliport med to ugentlige afgange om sommeren og én ugentlig afgang om vinteren. Der er ugentlige afgange med helikopter til alle bygder. Pituffik er en stor lufthavn med heliport. Endvidere har Moriusaq, Savissivik og Siorapaluk heliports. Qeqertat og Qeqertarsuaq har ikke heliport, men der kan lande helikopter i Qeqertat. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med helikopter/båd og om vinteren med helikopter/slæde/snescooter.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 8 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Tandklinikken er indrettet på sygehuset

Praktik - Sygehuset/sundhedscentret har normalt ingen elever eller studerende. Dog er det sket en enkelt gang inden for de sidste fem år, at der har være respektivt en sygeplejestuderende og i ½ år en lægestuderende. - Tandklinikken har ingen elever og/eller studerende haft.

Bygderne Der er ingen egentlige sygeplejestation i distriktet, men medicindepoter med medicindepotforvalter til betjening. Der er ingen tandklinik-rum i bygderne. Bygderne besøges af: - Tandlæge, klinikassistent og tolk besøger Siorapaluk, Savissivik, Moriusaq 1 gang årligt. - Læge årligt. Ved yderligere behov transporteres patienter til Qaanaaq. - Hjemmesygepleje og sundhedspleje er kun i sin vorden i distriktet. Sundhedsplejersken er bortrejst mhp. uddannelse.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Personalemøder på sygehuset fra ca. hver 14. dag til én gang pr. måned. Dækker også samarbejde- og sikkerhedsudvalg.

61 Qaanaaq

- Tandklinik og skole én gang i 2001. - Personalemøder på tandklinikken én gang i 2001. - Samarbejdsudvalget på tandklinikken én gang i 2001. - Sikkerhedsudvalget på tandklinikken én gang i 2001. - Andre faste møder i sundhedsdistriktet hver 3. måned med socialvæsenet.

Undervisning og uddannelse Sygehus: - Undervisning og uddannelse foregår ved mindre foredrag af sygeplejerske og læge, hver 4 gange årligt.

Tandklinik: - Eneste fastansatte på tandklinikken(klinikassistenten) forsøger at holde sig orienteret bl.a. via Tandlægebladet og sæsontandlægerne. Deltog i Klinikassistentkursus.

Forebyggelse og sundhedsfremme Sygehus: - Inkorporeres i konsultationssamtalerne, som foregår medsundhedsmedhjælper som tolk.

Tandklinik: - Aktiviteterne på skole og børnehaverne blev forsøgt opretholdt, men manglende besættelse af kigutigissaasoq-stillingen (ledig fra 1/3-01) gjorde, at både omfanget og kvaliteten faldt i løbet af året. Før kigutigissaasoq-stillingen igen bliver besat kan der ikke forventes væsent- lig forbedring af det forebyggende arbejde.

Tværsektorielt samarbejde Sygehus: Mødes med kommune, socialvæsen og politi ved konferencer ca. 4 gange årligt.

Tandklinik: - Sæsontandlægen deltog i det forebyggende udvalgs møder – diverse planer blev nedskrevet.

Forskning og kvalitetsudvikling Sygehus: - Har fundet sted i form af assistance/bidrag til enkelte forskningsprojekter fra København eller Århus Universitet.

Tandklinik: - Kvalitetsforøgelse er forsøgt på klinikkens hygiejneniveau og arbejdsgange. Desuden forsøg på at få voksenklientellet til at bevare tænderne (reparation) i stedet for udtrækning, men sprogvanskeligheder gør ofte dette forsøg besværligt.

62 Qaanaaq

Andre særlige indsatsområder Sygehus: - Deltog i katastrofeseminar med henblik på brande i fly. Dette i anledning af åbning af luft- havnen. Grønlandsfly stod for undervisningen.

63 Tasiilaq

3.15 Tasiilaq sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 2.979 personer. Bygder: Isortoq, Tiniteqilaaq, Ikkatteq, Kulusuk, Qernertuarssuit, Kuummiut og Sermiligaaq.

Tasiilaq sundhedsdistrikt omfatter Tasiilaq 1.816 indbyggere og syv bygder med følgende indbyggertal: Isortoq 116, Tiniteqilaaq 155, Ikkatteq 1, Kulusuk 310, Qernertuarssuit 1, Kuummiut 376 og Sermiligaaq 204.

Transportforhold Byen har en lufthavn/heliport med 2 ugentlige afgange. Transporten internt i distriktet foregår om sommeren med båd og om vinteren med helikopter.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 20 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Tandklinikken er indrettet på sygehuset. Tasiilaq tandklinik betjener også Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt, med tandklinik på sygehuset.

Praktik - Sygehuset/sundhedscentret har haft 1sundhedsassistent-elev, 2 2.årselever , 2 1.årselever og 1 HG-elev. - Tandklinikken har haft 2 elever på Danmark-forsøgsordning / STI-elever.

Bygderne Der er sygeplejestation i Isortoq, Tiniteqilaaq og Sermiligaaq og bygdekonsultation i de øvrige bygder. Der er tandklinik-rum i fem bygder.

Bygderne besøges af: - Læge hver 3. måned. - Sygeplejerske 1-2 gange årligt. - Jordemoder næsten aldrig. - Sundhedspleje 2 gange årligt. - Driftsleder 1 gang årligt. - Tandlæge og tandplejer 1 gang årligt. - Ittoqqortoormiit besøges 2-3 gange årligt af tandlæge.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Sygehusledelse hver uge. - Tandklinik og jordemoder og sundhedsplejer (samarbejder). 64 Tasiilaq

- Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehus/tandklinik - Tandpleje personalemøder ca. 10 gange årligt.

Andre særlige indsatsområder: Tandklinik: - Eksternt tandforskningsprojekt.

65 Ittoqqortoormiit

3.16 Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt

Antal indbyggere: Pr. 1/1-2002: 549 Bygder: Uunarteq (Kap Tobin) og Itterajivit (Kap Hope).

Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt består af byen Ittoqqortoormiit med 527 indbyggere og to bygder med følgende indbyggertal: Uunarteq 5 og Itterajivit 15.

Transportforhold Byen har en lufthavn/heliport med 2 ugentlige afgange.

Sygehuset/sundhedscentret Sygehuset er indrettet med 7 senge. Der er følgende funktioner: Sengeafdeling, fødestue, operationsstue, røntgen, skadestue, ambulatorium osv. Den almindelige åbningstid er på hverdage 8-16 med akut modtagelse døgnet rundt.

Tandklinikken Tasiilaq tandklinik betjener også Ittoqqortoormiit sundhedsdistrikt, med tandklinik på sygehuset. Se evt. beskrivelse under Tasiilaq sundhedsdistrikt.

Praktik - Sygehuset/sundhedscentret har haft 2 social og sundhedsassistentelever.

Interne møder i sundhedsdistriktet Der afholdes faste møder mellem: - Hjemmesygepleje og sygehusledelse hver uge. - Sundhedspleje og sygehusledelse hver 2. uge. - Personalemøder på sygehuset/sundhedscentret hver12. uge - Samarbejdsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge. - Sikkerhedsudvalget på sygehuset/sundhedscentret hver 12. uge - Tandklinikken og skolen hver 26. uge. - Det lokale forebyggelsesudvalg og sygehuset/tandklinikken hver 5. uge.

Andre særlige indsatsområder Sygehus: - Alkoholmisbrug.