NR. 14 NR. TANDLÆGEBLADET

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL NOVEMBER 2010 ÅRGANG 114 NVME 2010 NOVEMBER . 114 . 1113-1192

n g ei er ov a S ec nm Pla

Plandent er Planmeca udstyr KASUISTIK: KONTROVERSIEL Plandent er din samarbejdspartner ved klinikindretning, IMPLANTATBEHANDLING TOTALT MISLYKKET installation af units, røntgenudstyr og småudstyr. Vi har det største udvalg af units og røntgen fra Planmeca. HÆNGT UD PÅ FORSIDEN AF EN FOR- For dig betyder det udstyr i kompromisløs kvalitet, maksimal MIDDAGSAVIS SOM DEN »DYRE TANDLÆGE« værdi for pengene og et bredt udvalg at vælge mellem. TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMMER Få professionel vejledning og support i forbindelse med nye investeringer og ved mindre eller større projekter. UDDELER RIS TIL FORENINGEN

Ring til vores udstyrsafdeling på telefon 43 66 44 24. på telefonpå 43270for et at uforpligtende booke dinklinik. på møde Vil duvidemere omNordentas indretningsprojekter landet over? kontakt Så vores salgsafdeling glade for vores XO der designmæssigt både 4-6units, funktionelt og er itopklasse.” deltog ibyggemøder. Det gjorde oshelt processen efterfølgende ved trygge –og er viblevet meget Frits GandrupSalgschef tog sigaf enkel: Vivillehave debedste den units bedste og rådgivningunder den komplicerede byggeproces. ”Da viskulle etablere vores valgte klinikker viudstyr Middelfart, fraXO og iOdense Care. Grunden var Tandlæge Pade, Middelfart Britt Nordenta A/S·Nydamsvej 8·8362Hørning ·Tlf. 87681611 ·www.nordenta.dk Det bedste man kan få Derfor valgte vi Nordenta alt. Han hjalp med tegninger, Hanhjalpmed alt. koordinerede håndværkere med og med fl med tandpastaer eneste de er de fordi Junior, Tand zendium og Første zendium * TÆNK anbefaler 2010: nr. ”Vi 102, marts uor, som ikke skummemidlet indeholder SLS.” 0,10 -0,15 mild zendium og bådeen %er forsvars zendium enzy tandpastaindeholder 0LOGRJHIIHNWLYWDQGSDVWD system. og Kombineret mildeingredienser med mer, somindgårimundenseget Clin Oral Invest (2002) 6:11-20 (2002) Invest Oral Clin study onpremilinary the of effects bovine oral colostrumcontaining hygiene products. -a Planus Lichen oral and syndorme Sjögren’s primary with fi Oral patients ** in ndings eller [email protected] hentes hosKliniskKonsulentLeneHeilskovpåtlf.63141247 Yderligere informationpåproduktrelateredespørgsmålkanind- effektiv tandpasta. effektiv natriumfl

uorid

ved mundtørhed** ved

zendium Saliva Gel Gel Saliva zendium afhjælper gener gener afhjælper

www.liathansenreklame.dk INDHOLD 1113

1126 INDHOLD PROTESE- KORT & GODT BEHANDLING 1116 Leder: Bekymrende nedskæringer på tandlægeuddannelsen AF PARKINSON- 1118 Nyhed: Gratis online traumeguide 1118 Børn og unge skal passe på energidrikke PATIENT 1119 Tandlægeforeningen får sundhedsministeren i tale 1119 Afstemningsresultat fra VOXPOP’en i Tandlægebladet nr. 13 1119 Tandlæger skal registreres 1119 Sukker i te forbydes 1120 Cariesrisikobedømmelse hos skolebørn ved hjælp af en reduceret cariogrammodel uden salivatest 1121 VOXPOP: Kører medierne en hetz mod tandlæger?

VIDENSKAB OG KLINIK

1122 Carlsen A, Hillerup S. Mislykket kæberekonstruktion med samtidig implantatindsættelse 1126 Abdullah S. Parkinsons sygdom – en udfordrende implantatkasuistik 1130 Baram S, Schou S, Vase L, Svensson P. Akupunktur i odontologien 1138 Faglig kommentar: Ekstrand K. Utroligt – fluoriddiskussion igen igen. Kommentar til artiklen: »Poulsen S, Richards A, Nyvad B. Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen. Tandlægebladet »Jeg spurgte journalisten, hvorfor 2010; 114; 622-7«. 1140 Disputats: Haubek D. Den leukotoksiske bakterieklon hun ikke lavede en historie om (JP2) af den orale mikroorganisme, Aggregatibacter de store forskelle på frisørpriser? actinomycetemcomitans: evolutionære aspekter, epidemiologi og ætiologisk rolle ved aggressiv parodontitis Så blev der stille i den anden 1144 Cochrane-review: Tandpastafluor og dentalfluorose hos børn ende af røret.

TANDLÆGE MARC ONOUHA, HØRSHOLM. SIDE 1158 SYMPOSIUM 2010

1146 Nattestad A, Schou S. Oral implantologi

SAMFUND & ARBEJDSLIV 1154

1154 Velkommen på forsiden, tandlæge! 1158 »Må vi stille et par spørgsmål om dine priser …?« 1159 Tidsfristen for at opnå ret til selvstændigt virke bør afskaffes 1160 Kun halvdelen af Tandlægeforeningens medlemmer er tilfredse 1162 Sagen kort: Tandlæger frifundet i landsretten i sag om deltidsloven 1164 Vigtigt at vide 1165 Offentligt ansatte står over for de sværeste forhandlinger i mange år

INDLÆG & DEBAT

1166 Citationspotentiale og -autoritet

SERVICESIDER

1170 Navne 1174 Kalender 1176 Kollegiale henvisninger 1182 Tandlægeforeningens krisehjælp 1183 Stillinger 1185 Køb og salg MARERIDT 1185 Leverandørhenvisninger 1192 Næste nummer En tur i mediernes vridemaskine kan være et personligt og fagligt mareridt for tandlæger

Læs artiklen på side 1154 1114

Om Tandlægebladet Tandlægebladet er Tandlægeforeningens medlemmers blad. Det er bladets Danish Dental Journal nr. 14, November 2010, årg. 114 formål at give læserne faglig viden samt at informere og engagere læserne på Forsidefoto: Michael Berg områder, der er relevante for deres virke som tandlæger og sundhedspersoner. Alle Tandlægeforeningens medlemmer kan komme til orde i Tandlægebladet. Tandlægebladets redaktion Det betyder, at de holdninger, der kommer til udtryk i bladets artikler og øvrige Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig- indlæg, ikke nødvendigvis er de samme som Tandlægeforeningens holdninger. videnskabelig redaktør), [email protected] Artiklerne i sektionen Videnskab og Klinik redigeres ud fra sundhedsviden- Gitte Almer Nielsen (redigerende skabelige kriterier. De øvrige artikler i Tandlægebladet redigeres ud fra journal- journalist), [email protected] Winnie Brodam (journalist), [email protected] istiske principper om aktualitet, relevans og fairness. Det betyder, at en person, Tina Andersen (sekretær) [email protected] der som part i en sag bliver kritiseret i et debatindlæg eller journalistisk artikel, Claus Kloster Elbæk skal have mulighed for at kommentere kritikken. (studentermedhjælp), [email protected] Tandlægebladets medarbejdere må ikke have nogen økonomiske interesser i produkter, der bliver omtalt i bladets redaktionelle artikler. Hvis forfattere til Fagredaktion faglig-videnskabelige artikler eller øvrige faglige indlæg har økonomiske interess- Nils-Erik Fiehn, lektor, dr.odont. (ansvarshavende og faglig- er i produkter, som omtales i artiklerne eller har modtaget støtte fra producenter videnskabelig redaktør), [email protected] eller firmaer i forbindelse med udarbejdelsen af artiklerne, skal dette oplyses. Preben Hørsted Bindslev, tandlæge, lektor Redaktionen Palle Holmstrup, professor, dr.odont. Flemming Isidor, professor, dr.odont.

Annoncer Michael Lentz (annoncechef) [email protected] Manuskriptvejledning Stillings- og rubrikannoncer: Når du skriver manuskripter til Tandlægebladet, skal du følge bladets vejledninger. Du finder Anette Kofoed, [email protected] Tina Andersen, [email protected] disse samt de sproglige regler, som Tandlægebladet anvender, på Tandlaegebladet.dk. Klik på »Om Tandlægebladet« i menuen på forsiden og derefter på »Manuskriptvejledninger«. Manuskripter sendes elektronisk til Tandlægebladet til Tina Andersen på e-mail: [email protected] Sekretariat: Tina Andersen, e-mail: [email protected]. Adresseændringer og forsendelse: Lisbeth Pedersen Foldberg, e-mail: [email protected]. Tandlægebladet, Amaliegade 17, Tandlægebladets videnskabelige panel postboks 143, 1004 København K. Lisa Bøge Christensen Björn Klinge Telefon 70 25 77 11, Erik Dabelsteen Sven Kreiborg telefax 33 48 77 30. Ellen Frandsen Lars Matsson E-mail: [email protected]. Poul Holm-Pedersen Sven Poulsen Internet: www.tandlaegebladet.dk. Palle Holmstrup Jesper Reibel Tandlægebladet udkommer med 15 Dorthe Holst Søren Schou numre årligt. Distribueret oplag per Preben Hørsted Bindslev Peter Svensson nummer: 6.219. Flemming Isidor Svante Twetman Medlem af Dansk Oplagskontrol. Mats Jontell Ann Wenzel Medlem af Dansk Fagpresse. Stig Karlsson Oplysninger vedr. udarbejdelse af manuskripter, særtryk, indsendelsesfrister mv. kan fås hos redaktionen. Gengivelse af artikler fra Tandlægebladet og Adresser www.tandlaegebladet.dk er kun Tandlægeforeningen Tandlægernes Tryghedsordninger tilladt efter aftale med redaktionen. Amaliegade 17 Svanemøllevej 85 Postboks 143 2900 Hellerup Udgiver: 1004 København K Telefon 39 46 00 80 Tandlægeforeningen. Telefon 70 25 77 11 Telefax 39 46 00 88 Design og grafisk produktion: Telefax 70 25 16 37 Internet: www.tdl-tryghed.dk Datagraf A/S. Internet: www.tandlaegeforeningen.dk E-mail: [email protected] ISSN: 0039-9353 E-mail: [email protected] Telefonåbningstid: Telefonåbningstid: Mandag-torsdag 9.00-16.00, Mandag-torsdag 9.00-16.00, fredag 9.00-15.30 fredag 9.00-15.30

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14

NobelProcera™ Individuelt tilpassede abutments til en bred vifte af implantatsystemer. r, hvis intet andet angives eller tydeligt fremgår eller tydeligt fremgår hvis intet andet angives r,

Biokompatible CAD/CAM-abutments Individuelt tilpasset design betyder fremstillet i titanium og tonet zirconia. minimalt behov for tilpasninger ved isætning.

Ubegrænsede muligheder for Findes til alle Nobel Biocare- design af emergensprofil til implantater og andre større perfekt tilpasning til blødvæv. implantatsystemer.

KURSUS I JANUAR! Implantologi & Protetik med Jan Porsdal 14. januar 2011, Ålborg For tilmelding er du velkommen at kontakte din Nobel Biocare konsulent eller Rikke Geert på tlf. +46 31 335 4914 eller via email [email protected] © Nobel Biocare Services AG, 2010. Alle rettigheder forbeholdes. Nobel Biocare, Nobel Biocare-logoet og alle andre varemærker e 2010. Alle rettigheder forbeholdes. Nobel Biocare, Biocare-logoet og alle andre varemærker © Nobel Biocare Services AG, tilhørende Nobel Biocare. af sammenhængen i et bestemt tilfælde, varemærker

Oplev en ny verden med høj præcision NobelProcera-abutments i zirconia helingsabutments. Få tilfredse og hurtigt og omkostningseffektivt fi ndes i fi re nuancer, der gør, at re- patienter med NobelProcera. CAD/CAM-tandlægearbejde. konstruktionerne ser meget naturlige Nobel Biocare er verdens førende NobelProcera lancerer sin nye ud. De enkelte abutments er individuelt virksomhed inden for innovative og generation af individuelt tilpassede fremstillet og certifi ceret med hensyn videnskabsbaserede dentalløsninger. abutments i titanium og tonet zirconia. til høj materialestyrke og ensartethed, Kontakt en salgsrepræsentant fra NobelProcera-abutments giver fuld og de er alle dækket af fem års garanti. Nobel Biocare på 39 40 48 46, eller klinisk fl eksibilitet for alle indikationer – Abutments leveres klar til brug med en besøg vores websted for at få fl ere fra en enkelt tand til rekonstruktion ekstra god overfl adebehandling, der oplysninger. af hele tandsæt. Abutments fi ndes til nedsætter behovet for yderligere just- alle Nobel Biocare-implantater og til eringer. Nobel Biocare tilbyder også en andre større implantatsystemer.* lang række midlertidige abutments og www.nobelbiocare.com

*Gælder kun for abutments i titanium – findes i øjeblikket til Straumann® Bone Level Implants og Standard/Standard Plus Implants med Ø 4,8 mm Regular Neck (RN) og Ø 6,5 mm Wide Neck (WN), samt til Astra Tech Implant System™. Andre større systemer følger snart. Ansvarsfraskrivelse: Visse produkter er muligvis ikke myndighedsgodkendt/frigivet til salg på alle markeder. Kontakt det lokale Nobel Biocare-salgskontor, hvis du vil have oplysninger om det aktuelle produktsortiment og det tilgængelige sortiment Straumann® Bone Level Implant og Standard/ Standard Plus Implant er registrerede varemærker, der tilhører Institut Straumann AG. Astra Tech Implant System™ er et varemærke, der tilhører Astra Tech Group. 1116 KORT & GODT LEDER

Bekymrende nedskæringer på tandlægeuddannelsen

andlægeuddannelsen er under pres. Der er varslet besparelser på tandlæge- » Det er klart, at den skolerne i både Århus og København. Især Tandlægeskolen i København ser usikkerhed, som der nu ud til at blive hårdt ramt, idet der er lagt op til nedskæringer på 10 mio. kr. skabes om de videnska- over to år. En betydelig del af det videnskabelige odontologiske personale belige medarbejderes påT Tandlægeskolen i København forventes at blive afskediget. jobmæssige fremtid, vil I hovedbestyrelsen er vi bekymrede for uddannelsens fremtid. Vores bekymring medføre, at det vil blive går på, om det faglige niveau kan opretholdes inden for undervisning og forskning. endnu mere besværligt at tiltrække nye forskere Vi er bekymrede for de af vore medlemmer, der bliver ramt af fyringer. Og vi er ikke mindst bekymrede for de studerende. ANDERS HASSELBALCH Vi savner en forståelse for, at tandlægeuddannelsen adskiller sig fra andre uni- CHRISTENSEN, MEDLEM AF TANDLÆGEFORENIN- versitetsstudier på den måde, at der indgår en dyr klinisk undervisningsdel, hvor de GENS HOVEDBESTYRELSE, studerende i modsætning til på medicinstudiet ikke indgår i den almindelige patient- FORMAND FOR TANDLÆGEFOR- ENINGENS UDDANNELSES- OG behandling. FORSKNINGSPOLITISKE UDVALG Nedskæringerne vil gå ud over den odontologiske forskning, som i forvejen savner midler. Hvis man ønsker, at det danske samfund skal være et videnssamfund, nytter det ikke at kompromittere forskningen yderligere. Som tandlæger skal vi udføre vores behandlinger på et evidensbaseret grund- lag. Derfor er det væsentligt, at der foregår kvalificeret og specialiseret odontologisk forskning. Det er allerede på nuværende tidspunkt svært for tandlægeskolerne at rekruttere kvalificerede forskere. Det er klart, at den usikkerhed, som der nu skabes om de vi- denskabelige medarbejderes jobmæssige fremtid, vil medføre, at det vil blive endnu mere besværligt at tiltrække nye forskere fra såvel ind- som udland. Det er helt i orden, at man gennemfører strukturelle ændringer og effektiviseringer på tandlægeskolerne. Men ændringerne må i så fald ikke medføre forringelser af kvaliteten i forskningen og tandlægeuddannelsen. Og vi frygter desværre, at det er umuligt at undgå forringelser med et sparekrav på 10 mio. kr.

Tandlægebladets redaktion er ikke ansvarlig for lederen i Tandlægebladet, og lederen udtrykker således ene og alene Tandlægeforeningens hovedbestyrelses synspunkter.

FOTO: JEPPE CARLSEN

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 Gør hverdagen lettere ...

Udnytter du 30 %-reglen for virksomhedsejere?

Kontakt Tandlægernes Tryghedsordninger på tlf. 39 46 00 80 1118 KORT & GODT

Nyhed: Gratis online traumeguide 9LGVWHGXDWw … tandplejerne kun har erobret en En ny gratis online guide til behandling af dentale traumer er nu beskeden markedsandel efter tre år med egen tilgængelig på internettet på www.dentaltraumaguide.org. overenskomst? Målt på antal patienter Guiden kan benyttes til optimering af diagnostik og informa- opnåede tandplejerne en markedsandel på tion om de nyeste internationale retningslinjer for behandling af 0,13 % i 2007, 0,24 % i 2008 og 0,24 % i tandtraumer. Derudover er det muligt at få en statistisk beregning 2009. I 2007 behandlede de selvstændigt praktiserende tandplejere således 3.481 af prognosen for de enkelte skadestyper. Siden indeholder des- patienter, og i 2008 og 2009 henholdsvis uden en lang række illustrationer og behandlingsanimationer, 6.453 og 6.563 patienter. der giver en indsigt i dental traumatologi. Dental Trauma Guiden er udviklet af en forskningsgruppe Kilde: Tandlægeforeningen fra Odontologisk Videncenter på Rigshospitalet og er baseret på retningslinjer for behandling udviklet af International Association of Dental Traumatology (IADT). For mere information se Dental Trauma Guide på www.dentaltraumaguide.org.

Børn og unge skal passe på energidrikke

Energidrikke som Red Bull og Cult har fået et solidt tag i det danske marked, efter de for godt et år siden blev lovlige. Ifølge Fødevarestyrelsen ser flere skoler og fritidsklubber eksempler på, at børn og unge konkur- rerer om, hvem der kan drikke flest energidrikke. En uheldig udvikling, mener styrelsen. For ikke nok med, at energidrikke kan forårsage syreskader (pH-værdi 3,6), så har de også et højt indhold af koffein. Mens cola og kondivand indeholder mellem 70-150 mg koffein pr. liter, så indeholder energidrikke op til 320 mg koffein pr. liter. Fødevarestyrelsen opfordrer derfor skoler, klubber og forældre til at være opmærk- somme på børn og unges forbrug af energidrikke. Børn og unge bør ikke indtage mere end 2,5 mg koffein dagligt for hvert kilo, de vejer. Dvs. at et barn på 40 kg højst bør få 100 mg koffein om dagen. Det er lidt mere end koffeinindholdet i en dåse med 25 cl energidrik. For mere information se Fødevarestyrelsens webside www.foedevarestyrelsen. dk samt styrelsens oplysningsside www.altomkost.dk.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 KORT & GODT 1119

VOXPOP Tandlægeforeningen får sundhedsministeren i tale 800 % mener, der Den 30.november skal formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Ander- er for få odontologiske sen, mødes med indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V). Og det specialer i Danmark. er en forventningsfuld formand, som Tandlægebladet får i tale. – Jeg ser naturligvis frem til mødet med sundhedsministeren, og det glæder Tallet er et resultat af afstem- mig, at foreningen får mulighed for et personligt møde med ministeren. Det er ningen på tandlaegebladet. en unik lejlighed til at tale med ham om emner, der dkk aff voxpop-spørgsmålet fra har relevans for både medlemmernes arbejdsliv forrige nummer aff Tandlæge- samt fagets fremtid, fortæller Susanne Andersen. bladet. Susanne Andersen vil bl.a. benytte mødet til 80 brugere deltog i afstem- at diskutere brugerbetaling samt besparelser på ningen, og 14 % mener ikke, at tandlægeskolerne og landets tand-, mund- og kæ- der er for få odontologiske spe- bekirurgiske afdelinger. Derudover vil formanden cialer i Danmark. 6 % svarede sætte bekendtgørelsen om ret til selvstændigt virke »ved ikke«. på dagsordenen. – Vi kan se, at den gældende bekendtgørelse Deltag i afstemningen af om ret til selvstændigt virke skaber flaskehalspro- dette nummers voxpop-spørgs- blemer. På sigtvil det betyde, at der kommer færre mål på tandlaegebladet.dk potentielle klinikejere og ledere i den offentlige sektor. Det er naturligvis en udfordring for vores fag, og det bør sundhedsministeren orienteres om,understreger Susanne Andersen.

Tandlæger skal registreres

De nordiske lande har hidtil ikke formelt ud- vekslet information om kritikk og skærpet tilsyn aff sundhedspersoner. Nu vil Nordiskk Råd styrke patientsikkerheden igennem fælles elektronisk Sukker registrering aff tandlæger, læger, sygeplejere og andre autoriserede sundhedspersoner i Norden. i te forby Registret skal registrere alvorlige fejl hos behandlere og i det hele taget give adgang til I Wales vil myndighedern udveksling aff information om tidligere ansættel- sukker fra te og kaffe til h sesforhold, når nordiske statsborgere søger om aff helbredsmæssige årsager med den begrundelse, at sukker i te og autorisation i andre nordiske lande. kaffe ikke har nogen ernæringsmæssig værdi, men tværtimod har Planen om den elektroniske registrering står negativv indflydelse på tandsundheden. højt på dagsordenen ved Nordisk Råds møde i Forbuddet kommer i forlængelse aff et forbud imod sukkerholdige november måned. drikkevarer til skolebørn.

Kilde: www.norden.org Det skriverr British Medical Journal – http://www.bmj.com/cgi/section_pdf/341/ jul05_1/c3569.pdf

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1120 KORT & GODT

Dansk forskning internationalt

Abstract Cariesrisikobedømmelse hos skolebørn ved hjælp af en reduceret cariogrammodel uden salivatest Gunnel Hänsel Petersson1, Per-Erik Isberg2 og Swante Twetman3. 1Department of Cariology, Faculty of Odontology, Malmö University, Sweden, 2Department of Statistics, Lund University, School of Economics and Management, Lund University, Sweden, 3Department of Cariology and Endodontics, Institute of Odontology, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen, Denmark

Baggrund cariesforøgelse i løbet af toårsperioden var 0,51± 1,06. Begge At undersøge en reduceret cariogrammodel uden salivatest, cariogrammodeller viste en statistisk relation til cariesudviklin- men med henblik på modellens anvendelighed til bedømmelse gen (P < 0,05). Cariesforekomsten var større blandt børn i høj- af cariesrisiko hos skolebørn. risikogruppen, end den var blandt børn i lavrisikogruppen. Den samlede sensitivitet og specificitet blev mindre efter udeladelse Metoder af salivatest, og der fremkom en statistisk signifikant reduktion af Forsøgsgruppen bestod af 392 skolebørn i aldersgruppen 10- området under ROC-kurven sammenlignet med det fuldstændige 11 år, som deltog frivilligt efter informeret samtykke. Der blev cariogram (P < 0,05). Blandt salivavariablerne var det udeladelse foretaget en cariesrisikobedømmelse ved baseline vha. en compu- af optællingen af mutans streptokokker, der stærkest forringede terbaseret cariogrammodel og udtrykt som »chancen for at undgå anvendelsen til cariesrisikobedømmelse. caries«; børnene blev inddelt i fem risikogrupper. Cariesforøgel- sen (DMFS) blev trukket ud fra børnenes tandlægejournaler og bitewingoptagelser efter to år. Det reducerede cariogram blev Konklusion skabt ved at udelade salivavariablerne »mutans streptokokker«, Præcisionen i cariesrisikobedømmelse blandt skolebørn blev »sekretionshastighed« og »bufferkapacitet«, først en for en og til signifikant forringet ved anvendelse af cariogrammodellen sidst alle tre. Forskelle mellem den fuldstændige og de reducerede uden salivatest. modeller blev udtrykt som arealet under ROC-kurven.

Resultater Cariesprævalensen hos forsøgsgruppen var ved baseline 40 % Petersson G, Isberg P-E, Twetman S. Caries risk assessment in school children using a reduced Cariogram model without saliva tests. BMC Oral Health 2010; (gennemsnitligt DMFS 0,87 ± 1,35), og den gennemsnitlige 10: 5.

Et All inclusive tilbud fra !

Nutidens teknologi - Flere års erfaring Valplast Fleksprotese! All inclusive implantatarbejde! Kompatibelt med alle kendte implantatsystemer med både cementerede og skruede løsninger

Blødtvævsmodel, analog, skrue, individuelt abutment og zirkonkrone 850 kroner! 2550 kroner! DentalHuset, Torvet 10A, 8600 Silkeborg, tlf.: 86 19 73 74, www.dentalhuset.dk, [email protected]

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 KORT & GODT 1121

VOXPOP

Kører medierne en hetz mod tandlæger?

Tandlæger er godt mediestof. Det fastslår medieekspert Esben Høstager i artiklen »Velkommen på forsiden, tandlæge!« på side 1154. Men hvordan oplever landets tandlæger mediedækningen? Er der tale om en regulær hetz? Tandlægebladet har spurgt to tandlæger og en stud.odont.

Susanne Rames Anders Byrel Jens Kristiansen Tandlæge, Risskov Stud.odont., Tandlægeskolen i København Tandlæge, København Kører medierne en hetz mod Kører medierne en hetz mod Kører medierne en hetz mod tandlæger med negative historier tandlæger med negative historier tandlæger med negative om branchen? om branchen? historier om branchen? – Jeg vil ikke kalde det en decideret hetz, – I nogle tilfælde kører medierne en hetz – Jeg synes ikke, tandlæger er deci- men tandlæger er et yndet mål i pressen, mod tandlæger. Historierne er tit meget deret forfulgte. Der er stor forskel på, og nogle gange har man fornemmelsen ensidige. Der er fx en tendens i pres- hvilke medier der kører historierne om af, at hvis pressen kan fange det mind- sen til negative historier om dyre dan- tandlægerne. Ekstra Bladet kører, ofte i ste om tandlæger, så skal vi hænges ud. ske tandlæger og positive historier om agurketiden, ret grumme artikler, mens Den måde, pressen behandler os på, er udenlandske tandlæger. Desuden er der andre medier har en langt mere saglig ikke altid fair. Fx bliver danske tandlæger enkelte brodne kar i branchen, der gør, mediedækning af tandlægebranchen. beskrevet som dyre og dårlige, hvorimod at tandlægebranchen som helhed bliver vi hører meget lidt om udenlandske tand- udstillet som bondefangere. Hvad kan branchen selv gøre lægers dårlige arbejde. for at undgå historierne? Hvad kan branchen selv gøre – Jeg tror ikke, man kan undgå, at Hvad kan branchen selv gøre for at undgå historierne? historierne kommer i ny og næ. Men for at undgå historierne? – Oplysning, helt klart. Branchen bør der kan gøres noget ved håndteringen – Lave noget ordentligt arbejde er det være bedre til at oplyse patienterne om af historierne. Her er det Tandlæge- bedste, tandlægen kan gøre for at undgå de risici, der er forbundet med de be- foreningens opgave at tage hånd om at havne i mediemøllen. handlinger, de skal have. Oplysningen det og lave et sagligt forsvar for tand- bør ske både på enkeltpatientniveau og lægerne. Tandlægerne kan også gøre på samfundsmæssigt niveau. noget, nemlig forklare de patienter, der spørger, hvad de negative historier dre- jer sig om.

»Hvis pressen kan fange det mindste om tandlæger, så skal vi hænges ud. Hvad synes du? Det er ikke altid fair Kører medierne en hetz mod SUSANNE RAMES, TANDLÆGE, RISSKOV tandlæger? Afgiv din stemme på Tandlaegebladet.dk, og se resultatet i næste nummer af Tandlægebladet.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1122 VIDENSKAB & KLINIK KASUISTIK

Abstract Mislykket kæbe- Tandlæge fik frataget rekonstruktion retten til at foretage implantatbehandlinger med samtidig im- Der beskrives et tilfælde, hvor der i én og samme behandlingsseance blev foretaget plantatindsættelse vertikal opbygning af alveolarkammen med knogleerstatningsmateriale og indsat tre implantater i hver side af underkæbens præmolar- og molarregion. Behandlingen Anja Carlsen, tandlæge, Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik, var kontroversiel, og den mislykkedes to- HovedOrtoCentret, Rigshospitalet talt. Tilfældet blev anmeldt til Sundhedssty- Søren Hillerup, professor, dr.odont., overtandlæge, Tand-, Mund- og relsen, som midlertidigt fratog tandlægen Kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet og Odon- tologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns retten til at foretage implantatbehandlinger. Universitet Avanceret implantat-kirurgisk behandling kræver nøje planlægning, viden, omtanke og håndelag.

mplantatbehandling er en blandt flere muligheder ved be- handling af manglende anlæg af tænder eller ved tandtab. ISuccesraten er generelt høj, når indikationer og biologiske principper overholdes (1). Atrofi eller begrænset afstand til ana- tomiske strukturer som fx n. alveolaris inf. kan nødvendiggøre genopbygning af alveolarkammen før eller i forbindelse med im- plantatindsættelse. »Onlay« transplantation indebærer opbygning ud over »the skeletal envelope«, dvs. områder, hvor organismen ikke selv ville danne knogle i en helingssituation. Ved »inlay« transplantation anbringes transplantatet inden for »the skeletal envelope«, hvor det heler med mindre resorption. Kæberekonstruktion kan finde sted ved brug af autolog knogle eller knogleerstatningsmateriale som alloplastisk materiale (fx tricalciumfosfat), allogent materiale (fx demineraliseret frysetør- ret allograft) og xenografts (fx Bio-Oss®) eller kombinationer heraf. Valget mellem disse afhænger især af den kliniske problem- stilling (2). Formålet med nærværende kasuistik er at præsentere et pa- tienttilfælde, hvor de biologiske principper for knogleopbygning og implantatindsættelse blev groft tilsidesat med betydelige kon- sekvenser for patienten og tandlægen.

Patienttilfælde I november 2009 blev en 63-årig kvinde med bopæl på Færøerne henvist fra Landssygehuset på Færøerne til Tand-, Mund- og Emneord: Kæbekirurgisk Klinik på Rigshospitalet (TMK). Patienten blev Therapy, henvist pga. smerter samt påvirket almentilstand efter »knog- implants; bone substitution; leopbygning« og implantatindsættelse foretaget af en tandlæ- alveolar ridge geassistent hos en privatpraktiserende tandlæge på Sjælland en augmentation; complication måned forinden.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK1123 MISLYKKET IMPLANTATBEHANDLING

Patienten var tidligere sund og rask, og hun havde intet dagligt forbrug af medicin, alkohol eller tobak. De manglende tænder i KLINISK RELEVANS overkæben var erstattet med en helprotese, og resttandsættet i underkæben bestod af 3,2,1-1,2,3. Tandlægen på Sjælland blev Avanceret implantatkirurgisk behandling kræver nøje plan- opsøgt med ønsket om bedret tyggefunktion. lægning, viden, omtanke, etik og kirurgisk færdighed. Hvis færdighederne tilsidesættes, kan det gå rigtigt galt. Behandling hos den praktiserende tandlæge Den privatpraktiserende tandlæge udarbejdede ved første konsul- tation en behandlingsplan. Denne omfattede »knoglerekonstruk- tion« samt implantatbehandling. Patienten blev tilbudt behand- Behandling på TMK lingen til reduceret pris, såfremt behandlingen blev udført samme Patienten blev set første gang på TMK ligeledes i november 2009. dag. Patienten accepterede dette, hvorefter der blev foretaget På dette tidspunkt var knogleerstatningsmateriale og den margi- opbygning med blokke af allograft fra firmaet Ossnatal og isat tre nale del af implantaterne fuldstændigt blotlagt i begge sider (Fig. implantater i hvert sidesegment af underkæben. Behandlingen 1). Både knogleerstatningsmateriale og implantater var løsnet i blev udført i lokalanalgesi og varede fire timer. udtalt grad. Der var ingen sensibilitet sv.t. innervationsområdet Patienten tog derefter tilbage til Færøerne. De næste dage for n. alveolaris inferior sin. (n. mentalis). Radiologisk kunne oplevede hun voldsomme smerter, som analgetika i form af Ibu- det konstateres, at knogleerstatningsmaterialet i begge sider metin 600 mg x 3 dgl. suppleret med Pamol 1.000 mg x 4 dgl. ikke var i tæt kontakt med det underliggende knoglevæv (Fig. ikke kunne afhjælpe. Samtidig var patienten bekymret, da den 2). Kun den apikale fjerdedel af de isatte implantater var fæstnet ellers slimhindedækkede »knogle« med de indsatte implantater i den oprindelige knogle. Den koronale tre fjerdedel var placeret efterhånden blev blottet. Hun kontaktede derfor den behand- i knogleerstatningsmaterialet. lende tandlæge pr. telefon og blev oplyst om, at smerterne nok Den samme dag blev knogleerstatningsmaterialet, implanta- skulle forsvinde, og at helingen nok skulle blive fuldstændig. Hun terne og store mængder granulationsvæv fjernet i lokalanalgesi skulle blot fortsætte med at tage analgetika samt det ordinerede (Fig. 3). Det fjernede væv blev sendt til histologisk undersøgelse, antibiotikum (Clindamycin 300 mg x 3 dgl.). som viste »nekrotisk, delvist resorberet trabekulært knoglevæv Fjorten dage efter indgrebet var smerterne endnu ikke aftaget, med kolonier af mikroorganismer og fremmedlegemer«. Patien- og almentilstanden var nu påvirket. Samtidig var knogleerstat- ten fik ordineret antibiotikumbehandling i form af Vepicombin ningsmaterialet og implantater nu fuldstændigt blottet i begge 2 MIE x 3 dgl. i 7 dage. Hun tog herefter tilbage til Færøerne. sider, hvorfor patienten opsøgte tandlægen på Landssygehuset i 10 dage senere kom patienten til kontrol, og smerterne var nu Torshavn på Færøerne. Herfra blev hun henvist til TMK. forsvundet. Der var fortsat manglende sensibilitet svarende til

Præoperativt Røntgen

Fig. 2. Knogleerstatningsmateriale er placeret på den reste- rende del af alveolarkammen og fikseret udelukkende ved hjælp af implantaterne. Kun en fjerdedel af implantaterne er Fig. 1. Blokke af knogleerstatningsmateriale og implantater forankret i vitalt knoglevæv. ses fuldstændigt eksponeret i begge sider. Fig. 2. Bone substitute is placed on the remaining part of Fig. 1. Blocks of bone substitute and implants are complete- the alveolar process and fixed mainly by the implants. Only a ly exposed bilaterally. quarter of the implants are anchored into vital bone.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1124 VIDENSKAB & KLINIK KASUISTIK

venstre side af hagen og underlæben. Klinisk var der reaktions- ulemper er donorsteds morbiditet og en begrænset mængde af løs primær heling uden tegn på infektion. Patienten blev tilbudt donorknogle ved udfordrende rekonstruktioner. Man har derfor kæberekonstruktion med autolog knogle fra crista iliaca med søgt andre metoder til at genskabe knoglemorfologi og volumen henblik på senere indsættelse af implantater. Hun afslog dog dette før implantatindsættelse (2). tilbud, da den psykiske belastning i forbindelse med det tidli- »Sandwich-osteotomi« er en metode, hvor den slimhindebe- gere behandlingsforløb havde været så stor, at hun ikke magtede klædte del af kæbekammen frigøres fra kæbebasis og forskydes yderligere behandling. Endvidere var hun sikker på, at hun nok kranielt eller transverselt med eller uden knogletransplantat skulle blive tilfreds med en delprotese. Behandlingsforløbet blev (4,5). Ved brug af transplantat som inlay kan både autolog knogle herefter afsluttet. og knogleerstatningsmateriale anvendes.Et studie foreslog, at blokke af Bio-Oss® var at foretrække frem for knogle fra crista Diskussion iliaca for at mindske morbiditeten (6). Vellykket knoglerekonstruktion er afhængig af flere tekniske Tre andre publikationer viste, at rekonstruktion af den atro- og biologiske faktorer. Primært er knogledefektens størrelse og fiske mandibel med hofteknogle som inlay er en acceptabel morfologi samt valget af transplantattype, stabilitet, karforsy- procedure med en mindre resorption end onlay-teknikken (7-9). ning, blødtvævsdække og senere funktionen af transplantatet af Ved styret vævsregeneration anvendes en resorbérbar eller betydning for indheling og remodellering (3). Dernæst kommer, ikke-resorbérbar membran til at styre helingen under membra- at disse behandlinger er teknisk krævende. nen, så denne sker fra knoglesiden (10,11). Membranen anven- Adskillige metoder anvendes til vertikal rekonstruktion af den des ofte med et knogletransplantat, der består af enten autolog posteriore del af underkæben. Heriblandt knogletransplantat knogle eller knoglesubstitut eller en kombination heraf. Adskillige som onlay eller inlay, guided bone regeneration (GBR) teknik og studier har vist en stor varians af succesraten ved de kirurgiske osseodistraktion (2). procedurer ved GBR-teknikken og ved de efterfølgende indsatte Autolog knogle anvendes som onlays. Knogle høstes intraoralt, implantater. Eksponering af membran og efterfølgende infektion og den anvendes som blok eller småpartikulært transplantat. med helt eller delvist tab af transplantatet er den hyppigste årsag Autologe knogletransplantater har biologiske egenskaber, der til mislykket behandling (12). er langt bedre end knoglesubstitutter. Autolog knogle betragtes Flere studier har vist en høj succesrate ved osseodistraktion derfor som »the Gold Standard« ved knoglerekonstruktion pga. (8,12). Succesraten for implantater er den samme indsat i de di- absolut vævsforligelighed, hurtig indheling samt mulighed for os- straherede områder som i ikke-rekonstrueret knogle. Distraktion seointegration af implantater. Resorption af onlay-transplantater af knoglen resulterer dog kun i en vertikal forøgelse, og kompli- er dog uforudsigelig og kan være op til 60 % eller mere. Andre kationer som lingual/palatinal inklinering af det distraherede segment forekommer ofte. De økonomiske omkostninger er li- geledes en ulempe ved denne metode (13). To studier undersøgte indsætning af »korte« implantater som alternativ til vertikal knoglerekonstruktion. Forudsætningen for Fjernet materiale denne behandlingsmetode er en knoglehøjde på ca. 7-8 mm over canalis mandibularis. Behandlingsmetoden er hurtigere, billi- gere og forbundet med mindre morbiditet i forhold til vertikal knoglerekonstruktion. Studierne viste ingen komplikationer ved indsætning af korte implantater. Observationsperioden var dog forholdsvis kort (14,15). En gennemgang af litteraturen har ikke kunnet fremvise do- kumentation for, at opbygning med blokke af knogleerstatnings- materiale (alene) som onlay på alveoleknoglen med immediat implantatindsættelse er en velegnet behandling. Udvikling af nye kirurgiske metoder er kompleks og bør som hovedregel foregå på forskningsinstitutioner i form af godkendte dyreeksperimentelle og kliniske forskningsprojekter. Hvis et knogleerstatningsmateriale overhovedet skal »invaderes« af Fig. 3. Knogleerstatningsmateriale, implantater og granulati- værtsknogle, så vil dette tage måneder eller år. I det beskrevne onsvæv efter fjernelse. tilfælde, hvor der blev foretaget immediat indsættelse af implanta- Fig. 3. Bone substitute, implants and granulation tissue after terne med den marginale tre fjerdedel placeret i avaskulært knog- removal. leerstatningsmateriale, ville osseointegration højst sandsynligt aldrig finde sted. Det eneste humane væv, der kan osseointegrere

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK1125 MISLYKKET IMPLANTATBEHANDLING

implantater, er autolog knogle (16). Knogleerstatningsmateriale, og være med til at forebygge, at tandlæger foretager implantatbe- der ikke resorberes og transformeres til knogle, deltager ikke i os- handlinger på et eksperimentelt grundlag til skade for patienterne seointegration, men måske nok i fysisk afstøtning af implantatet. og standens omdømme. I dette patienttilfælde var den primære stabilitet af implantaterne kompromitteret med kun en fjerdedel af implantaterne placeret i knogle. Tandlægeassistenten havde på ingen måde overholdt de bio- Abstract (English) logiske principper for knogleopbygning og implantatbehandling. Konsekvensen heraf var store økonomiske, fysiske og psykiske Unsuccessful reconstruction of bone and immediate dental implant omkostninger for patienten. Samtidig må man sætte spørgsmåls- insertion tegn ved det etisk forsvarlige i, at patienter tilbydes en så omfat- The present case study describes vertical ridge augmentation tende og dyr behandling med »rabat« ved operation samme dag. using a bone substitute and simultaneous placement of three Sagen blev meldt til Sundhedsstyrelsen. Afgørelsen herfra implants bilaterally in the posterior part of the mandible. The er en midlertidig indskrænkning af tandlægens faglige virksom- treatment was controversial and resulted in complete failure. The hedsområde. Tandlægen må således indtil videre ikke foretage case was reported to the National Board of Health. Authorization implantatbehandlinger, idet Sundhedsstyrelsen har mistanke to perform implant treatment was temporarily discontinued from om, at han er til fare for patientsikkerheden på dette område. the operating dentist’s practice. Careful planning, knowledge, and Sundhedsstyrelsens afgørelse vil forhåbentlig danne præcedens manual skills are prerequisites for advanced implant treatment.

Litteratur

1. Berglundh T, Persson L, Klinge B. 6. Felice P, Marchetti C, Iezzi G, Piate- the comparison of two techniques. distraction osteogenesis for bone A systematic review of the inci- lli A, Worthington H, Pellegrino G Clin Implant Dent Relat Res 2009; augmentation of severely atrophic dence of biological and technical et al. Vertical ridge augmentation 11 (Suppl 1): s69-s82. ridges in 10 consecutive cases: a complications in implant dentistry of the atrophic posterior mandible 10. Pieri F, Corinaldesi G, Fini M, histologic and histomorphome- reported in prospective longitudi- with interpositional bloc grafts: Aldini NN, Giardino R, Marechetti tric study. J Periodontol 2007; 78: nal studies of at least 5 years. J bone from the iliac crest vs. bo- C. Alveolar ridge augmentation 360-6. Clin Periodontol 2002;29 (Suppl vine anorganic bone. Clinical and with titanium mesh and a com- 14. Felice P, Checci V, Pistilli R, Sca- 3): 197s-212s. histological results up to one year bination of autogenous bone and rana A, Pellegrino G, Esposito M. 2. Jensen SS, Bosshardt DD, Buser after loading from a randomized- anorganic bovine bone: a 2-year Bone augmentation versus 5-mm D. Bone grafts and bone substitute controlled clinical trial. Clin Oral prospective study. J Periodontol dental implants in posterior materials. In: 20 years of guided Implants Res 2009; 20: 1386-93. 2008; 79: 2093-103. atrophic jaws. Four-month post- bone regeneration in implant den- 7. Satow S, Slagter AP, Stoelinga 11. Corinaldesi G, Pieri F, Sapigni L, loading results from a randomised tistry, 2nd ed. Hannover Quintes- PJ, Habets LL. Interposed bone Marchetti C. Evaluation of survi- controlled clinical trial. Eur J Oral sence Pub. Co., 2009:71-101. grafts to accomodate endosteal val and success rates of dental Implantol 2009; 2: 267-81. 3. Burchardt H. The biology of bone implants for retaining mandibular implants placed at the time of or 15. Felice P, Cannizzaro G, Checchi V, graft repair. Clin Orthop Relat Res overdentures. A 1-7 year follow-up after alveolar ridge augmentation Marchetti C, Pellegrino G, Censi P 1983; 28-42. study. Int J Oral Maxillofac Surg with an autogenous mandibular et al. Vertical bone augmentation 4.. Block MS, Haggerty CJ. Interpo- 1997; 26: 358-64. bone graft and titanium mesh: a versus 7-mm-long implants in pos- sitional osteotomy for posterior 8. Stellingsma C, Vissink A, Meijer 3- to 8-year retrospective study. Int terior atrophic mandibles. Results mandible ridge augmentation. J HJ, Kuiper C, Raghoebar GM. J Oral Maxillofac Implants 2009; of a randomised controlled clinical Oral Maxillofac Surg 2009; 67: Implantology and the severely 24: 1119-28. trial of up to 4 months after loa- 31-9. resorbed edentulous mandible. 12. Chiapasco M, Zaniboni M, Boisco ding. Eur J Oral Implantol 2009; 5. Laverick S, Summerwill A, Crit Rev Oral Biol Med 2004; 15: M. Augmentation procedures for 2: 7-20. Cawood JI. Ten years of experi- 240-8. the rehabilitation of deficient 16. Adell R, Lekholm U, Rockler B, ence with the anterior maxillary 9. Felice P, Pistilli R, Lizio G, Pelle- edentulous ridges with oral Brånemark PI. A 15-year study of and mandibular osteoplasty (class grino G, Nisii A, Marchetti C. Inlay implants. Clin Oral Implants Res osseointegrated implants in the IV ridges): a retrospective analysis versus onlay iliac bone grafting in 2006;17 (Suppl 2): s136-s59. treatment of the edentulous jaw. of implant survival rates. Int J Oral atrophic posterior mandible: a pro- 13. Marchetti C, Corinaldesi G, Pieri Int J Oral Surg 1981; 10: 387-416. Maxillofac Surg 2008; 37: 415-8. spective controlled clinical trial for F, Degidi M, Piatteli A. Alveolar

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1126 VIDENSKAB & KLINIK KASUISTIK

Abstract Parkinsons sygdom

Protesebehandling på – en udfordrende Parkinsonpatient Parkinsons sygdom er en af de almindelig- implantatkasuistik ste, uhelbredelige sygdomme i nervesyste- met blandt ældre. Sygdommen er en kro- nisk neurodegenerativ tilstand, der normalt debuterer efter 50-års-alderen, og rammer Sharifah Abdullah, tandlæge, Specialtandplejen, hyppigst mænd. Forstyrrelsen skyldes en Københavns Kommunes Voksentandpleje degeneration af dopaminerge neuroner i det centrale nervesystems basale ganglier. Den konstante produktion og nedbrydning af stoffet dopamin er ansvarlig for funk- tionen i bevægeapparatet. Ætiologien er ral rehabilitering af ældre patienter i omsorgstandplejen ukendt, men arvelige – samt miljømæssige kan være en udfordrende opgave for tandlægen, idet pa- – faktorer kan spille en rolle. Sygdommen Otienternes almentilstand, prognose og medicinforbrug er karakteriseret ved dyskenesi (ufrivillige er afgørende for valg eller fravalg af behandling. Valget står ofte bevægelser), bradykinesi (langsomme be- mellem kurativ og palliativ behandling. vægelser) samt akinesi (muskelstivhed). En del tandløse patienter i omsorgstandplejen med udtalt De kliniske manifestationer varierer fra let atrofi af processus alveolaris, specielt i underkæben, evner ikke til svær affektion. Hvad angår det orofaciale at anvende helproteser. For denne gruppe patienter kan det være område er symptomerne så invaliderende, umuligt at acceptere en nyfremstillet protese. Det hænder ikke at patienterne har svært ved at kontrollere sjældent, at personalet på plejehjemmene og pårørende klager deres tale, tygge- samt synkereflekser. Ma- over, at de gamle ikke kan anvende proteser på grund af smerter skelignende ansigt med sløret tale og sav- ved tygning, at protesen »hopper« under tale eller generelt »sejler« len er ikke et ualmindeligt syn hos patienter i munden. Gentagne fremstillinger af nye proteser, duplikeringer med Parkinsons sygdom. Det er vigtigt for og reparationer løser sjældent problemerne – tværtimod. Det er tandlægen at have indsigt i og forståelse ikke ualmindeligt, at ældre på plejehjem får fremstillet flere sæt for patientens sygdom, da det er afgørende proteser, som ikke bliver brugt. for et tilfredsstillende behandlingsresultat. Derfor er det vigtigt med grundig information, før protetisk I nærværende artikel præsenteres en behandling iværksættes. Ved vurderingen tages hensyn til patien- 66-årig tandløs mand med Parkinsons tens almene helbredstilstand, både den fysiske og psykiske, men sygdom, som undergår en implantatbaseret også patientens evne til at efterkomme vejledning. Desuden kan protesebehandling. Patienten klager over orale forhold såsom xerostomi, hyperaktiv tungefunktion, redu- utydelig tale samt manglende tyggefunk- ceret muskeltonus i tunge- og kindmuskulaturen være afgørende tion. Patienten henvises til Specialtandple- for behandlingsresultatet. jen med henblik på implantatbehandling i I specialtandplejen i København behandles en del medicinsk regio 3-3. I samråd med patienten samt kompromitterede patienter, herunder patienter med Parkinsons plejepersonalet på plejehjem besluttes det sygdom, som er ret almindelig i Danmark; det estimeres at én ud at foretage implantatbehandling i generel af 1.000 danskere rammes af sygdommen. Prævalensen er højere anæstesi samt protesebehandling 3 må- blandt mænd og debuterer normalt efter 50-års-alderen. Generelt neder efter heling. En uge efter anvendelse kendetegnes sygdommen ved først at angribe den ene side af af proteserne er patienten meget tilfreds og kroppen, hvorefter den langsomt spreder sig til hele kroppen. De kan tygge og tale bedre grundlæggende symptomer er bradykinesi (langsomme bevægel- Emneord: ser), dyskinesi (ufrivillige bevægelser) og akinesi (muskelstivhed) Denne artikel er en videreudvikling af en Parkinson (1). Med de symptomer udvikler patienterne et karakteristisk artikel, som tidligere er publiceret i disease; Tandlægernes Nye Tidsskrift dental prosthesis, maskelignende ansigtsudtryk, savlen på grund af svækket implant- synkerefleks samt halvåben mund med hængende mundvige. supported; quality of life Holdningen er som regel foroverbøjet med fluktuerende arme.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK 1127 PARKINSONS SYGDOM

Det er vanskeligt med finere finger- og håndbevægelser. Lidelsen forværres ved kulde samt smertepåvirkning (2). KLINISK RELEVANS Overordnet bliver patienterne behandlet medicinsk, som overvejende søger at holde sygdommen nede (3). Når tandlægen møder en patient med Parkinsons sygdom, Generelt er den orale sundhed hos Parkinsonpatienter ringe. er profylaksen en central del af behandlingen. Medicininduceret xerostomi samt nedsat fingermotorik giver Normalt er mundhygiejnen kompromitteret pga. medi- anledning til dårlig mundhygiejne med caries og gingivitis til cininduceret xerostomi og utilstrækkelige tandbørstevaner. følge. For tandløse patienter medfører xerostomi dårlig stabilitet For at holde mundhygiejnen under kontrol og forebygge og retention af proteser. sygdomsudvikling er det derfor nødvendigt, at tandlægen Dårlig retention af konventionelle proteser hos Parkinson- hyppigt indkalder patienten og involverer de pårørende og patienter medfører vanskelighed med at tygge og nyde et mål- plejepersonalet i processen. tid. Dette kan gå ud over patienternes ernæringstilstand. De For mange Parkinsonpatienter med konventionelle hel- psykosociale aspekter i forhold til at nyde andres selskab giver proteser er livskvaliteten meget ringe, da tyggefunktionen anledning til, at patienter ikke ønsker at spise i samvær med andre er kompromitteret, men et valg af implantatbaseret protetik mennesker. Patienterne føler mindre selvværd samt flovhed ved kan give patienten en bedre livskvalitet. Simple implantatun- situationen (4). derstøttede protetiske konstruktioner kan endvidere være Fremstilling af konventionelle proteser for Parkinsonpatienter afgørende for at kunne opretholde optimal mundhygiejne og er en vanskelig opgave for tandlægen, men lige så krævende for senere udføre reparationer. patienten, der skal samarbejde og efterfølgende bruge en sådan protese. Med den revolutionerende udvikling af osseointegrerede filoptagelser. Det lykkes at tage de to røntgenbilleder, som er af implantater får tandlægen mulighed for at give patienter med god kvalitet. Analyse af røntgenbillederne viser sufficient knogle Parkinsons sygdom en bedre livskvalitet. Dette forsøges belyst til to implantater i regio 3-3. Overkæben viser stor sinus maxil- med dette patienttilfælde. laris bilateralt, hvor implantatindsættelse uden en omfattende knogleopbygning er udelukket. Patienttilfældet I april 2008 henvises Parkinsonpatienten, som bor på plejehjem, Behandlingsplanlægning til Specialtandplejen i København med henblik på implantat- Konventionel helprotesebehandling skønnes umiddelbart at være behandling, da man i Omsorgstandplejen ikke foretager større udsigtsløs, og derfor besluttes – efter nøje overvejelse – implan- komplicerede rekonstruktioner. tatunderstøttet protetik. Det vurderes, at implantater i regio 3-3 vil give patienten en bedre livskvalitet. Anamnese Sværhedsgraden af patientens morbus Parkinson gør det Patienten er en 66-årig mand, som har været totalt tandløs og nødvendigt at vurdere, om patienten kan gennemføre den pro- uden proteser i et par år inden visitation til Omsorgstandplejen tetiske del af behandlingen. I dette tilfælde spillede patientens i Københavns Kommune. Patienten klager over manglende tyg- motivation og stærke vilje ind i beslutningen for at gennemføre gefunktion samt utydelig tale. behandlingen. For at sikre det postoperative forløb kræves også Ekstraoralt – Alment er patienten stærkt præget af Parkinson- et godt og tæt samarbejde med personalet på plejehjemmet. Per- symptomer. Psykisk er patienten vital, ræsonnerer og argumenterer sonalet blev grundigt informeret om det præoperative – samt det adækvat. Er selvhjulpen med mange ting. Mht. fysisk funktion støt- postoperative forløb. ter patienten sig til en rollator og går foroverbøjet. Patienten har svært ved at holde hovedet stille. Der ses tydelige rystelser, muskel- Kirurgisk behandling stivhed og dårlig balance. Når patienten sætter sig i tandlægestolen, Der fandtes indikation for indsættelse af implantater i regio 3-3, kan graden af rystelserne variere fra mild til moderat. Ydermere og umiddelbart vurderes det at være urealistisk med implantater observeres problemer med at kontrollere spytflåd. i overkæben. Indsættelse af implantater alene i underkæben giver Intraoralt – Der registreres lyserøde og fugtige slimhinder med patienten en fastsiddende underprotese, hvorved patienten får ekstrem atrofi af processus alveolaris inferior og superior. bedre mulighed for at stabilisere en overkæbeprotese. Medicinforbrug – Patientens medicin omfatter medicin mod På grund af almensygdommen besluttes det i samråd med Parkinson, antiepileptika, antipsykotika og diuretika. patienten, at den kirurgiske del skal foregå i generel anæstesi. Der isættes to ASTRA-implantater, 4,5/11 mm, i regio 3-3. Røntgenundersøgelse Ugen efter operationen fjernes suturerne uden de store Med henblik på at planlægge det kirurgiske indgreb skal der postoperative gener. Ud over en grundig instruktion af plejeper- foreligge relevante røntgenoptagelser: panorama- og kæbepro- sonalet i mundhygiejnen tilbydes patienten en gang om ugen

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1128 VIDENSKAB & KLINIK KASUISTIK

Tre måneder postoperativt Tre måneders protesekontrol

Fig 1. Tre måneder efter operation fjernes healingabutments, Fig 2. Efter tre måneders anvendelse af proteserne ses god og der skrues to locatorer i regio 3-3. Der ses tydeligt fine hygiejne af undermundsprotesen og omkring inserts. gingivale forhold omkring implantaterne. Fig 2. After three months use of the full denture in the man- Fig 1. Three months after surgery healing abutments are dible a good oral hygiene is obtained and also around the two removed and two locators are screwed in place. There are inserts. clearly healthy gingival conditions around the implants in region 43-33.

inserts i matricen giver øjeblikkelig god stabilitet af helprotesen kontrol af implantaterne. Resultatet blev en perfekt mundhygi- i undermunden (Fig. 3). ejne, hver gang patienten var til kontrol. Inden for et år er patientens sygdom – ifølge personalet – ble- Fig. 1 viser god osseointegration efter tre måneder. Der er vet forværret, så patienten har svært ved at sætte protesen på ingen smerter ved perkussion og stadig en tilfredsstillende mund- plads. Personalet er blevet instrueret i at hjælpe patienten med at hygiejne. tage undermundsprotesen ud og trykke den rigtigt på plads. Får patienten ikke den fornødne hjælp, kan det ende med, at tandlæ- Protetisk behandling gen oftere skal udskifte inserts i helprotesen i undermunden som Healingabutments fjernes, og der vælges to retentionselementer følge af deformeringen ved forkert placering af denne. af mærket Locator. Med besvær tages aftryk til et nyt protesesæt. Trimning af individuel ske sker ved at holde patientens hoved Diskussion stille med et fast greb. Plastroner til overmunden samt undermun- I nærværende artikel beskrives et patienttilfælde med Parkinsons den fremstilles og tilpasses. Det var vanskeligt at udføre korrekt sygdom, som får opereret to ASTRA-implantater i underkæbens sammenbid i retruderet stilling. Hvileafstanden registreres ved regio 3-3. Patienten er meget præget af sine Parkinsonsymptomer, øjemål, og patienten anmodes om at bide sammen; tandlægen men med tydelige behov for og ønske om at tygge og tale bedre. understøtter forsigtigt basis mandibularis ved at føre underkæben Patienten er stærkt interesseret i at samarbejde og gennemføre til et entydigt sammenbid. Tilfredsstillende sammenbid opnås den avancerede og krævende behandling. efter et par mislykkede forsøg. Inden behandlingen påbegyndes, er det vigtigt at sætte sig ind Efter aflevering af proteserne instrueres patienten samt per- i sygdommens udvikling og fremtidige prognose. De fleste patien- sonalet i vedligeholdelse af mundhygiejne samt protesehygiejne. ter med denne lidelse får det løbende værre. For at sikre sig størst Ugen efter afleveringen kommer patienten til kontrol med stor mulig succes ved denne behandling involveres plejepersonalet og tilfredshed. Både patientens tale og tyggefunktion er allerede pårørende, da de er lige så betydningsfulde i behandlingen som betydeligt bedret. Patienten er yderst tilfreds og kan stort set spise patienten. Personalet er tovholder, da mange af tandplejefunk- alt. Ved tremånederskontrol konstateres pæn mund- og protese- tionerne ikke kan udføres af patienten alene uden personalets hygiejne (Fig. 2). Patienten er meget tilfreds. hjælp. For ikke at umyndiggøre patienterne informeres de om Et år senere klager patienten over, at helprotesen i overmun- vigtigheden af, at personalet på plejehjemmet hjælper med til at den er ustabil og falder ned, og det er svært at sætte protesen i opretholde optimal mundhygiejne samt protesehygiejne. undermunden korrekt på plads. Ved nærmere inspektion ses, I det aktuelle patienttilfælde gennemførtes en grundig forun- at helprotesen i overkæben intet fejler; udskiftning af nedslidte dersøgelse samt røntgenundersøgelse. Røntgenundersøgelsen

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK 1129 PARKINSONS SYGDOM

at løse patientens tygge- samt taleproblem. Implantatbehandling Defekt insert kan for patienter, der opfylder de grundlæggende forudsætninger om compliance både personligt og fra plejepersonalet, være en god løsning i stedet for de omkostninger, der ligger i omlavninger og nyfremstilling af proteser.

Abstract (English)

Parkinson disease – a challenging implant case Parkinson’s disease is one of the most common, incurable diseases of the nervous system among the elderly. The disease is a chronic neurodegenerative condition that normally appears after the age of fifty and affects men more frequent than women. The disorder Fig 3. Ca. et år senere klager patienten over vanskelighed ved is caused by a degeneration of dopaminergic neurons in the basal at sætte protesen i munden. Undersøgelse viser defekte inserts ganglia of the central nervous system. The constant production som følge af, at patienten placerer protesen skævt i undermun- and degeneration of the substance dopamine is responsible for den. Patient samt personalet instrueres i at hjælpe patienten for the function of the muscular movement of the body. Etiology is at undgå gentagne defekter. Nye inserts indsættes. Fig 3. Approximately one year later the patient complains unknown, but hereditary and environmental factors may play about the severity in inserting the full denture in place. Exami- a role. The disease is characterized by dyskinesia (involuntary nation shows defective inserts caused by placing the denture movement), bradykinesia (slow movement) and akinesia (muscu- in a distorted way. The patient and the nursing personal are lar rigidity). The clinical manifestations vary from mild to severe instructed to assist the patient to avoid repeatedly defects. New inserts are in place. affection. Regarding the orofacial region the symptoms are so debilitating that patients have difficulty controlling their speech, chewing and swallowing reflexes. Mask-like face with slurred speech and drooling is not an uncommon feature in patients with viste muligheden for at placere to implantater i undermunden. Parkinson disease. It is important for the dentist to know how to Det var nødvendigt at gennemføre den kirurgiske del under gene- approach patients with this disorder, as this is fundamental to rel anæstesi. Et udenlandsk studie har dog vist, at indsættelse af reach an adequate treatment result. implantater på Parkinsonpatienter kan foregå under anvendelse The present article presents a 66 year old edentulous man af intravenøst administreret 3 % prilocaine hydroklorid og va- with Parkinson disease undergoing an implant-supported pro- sopression kombineret med intravenøs sedering med midazolam sthodontic therapy. The patient complains of speech difficulties (5). Efter aftale med personalet kom patienten en gang om ugen and lack of chewing function. The patient was referred to Special til hygiejnekontrol. Der observeredes ingen tegn på mucositis Care Dentistry in Copenhagen for implant treatment in region eller periimplantitis. Begge healingabutments var rene og blanke 43-33. Together with the patient and the nursing personal at the i overfladen. Tre måneder senere sås osseointegration, healing- nursing home it was decided to perform implant treatment in abutments fjernedes, og protesebehandling kunne indledes. general anesthesia and prosthodontic treatment three month Protesefasen kræver meget tålmodighed af alle parter, også after healing. One week after using the prosthesis the patient af tandlægen. Mange registreringer må tages om, indtil tilfreds- was very satisfied as his chewing and talking functions were stillende resultat opnås. Når behandlingen er overstået, er det considerably improved. betydningsfuldt at fortsætte med at minde personalet og pårø- rende om at hjælpe patienten med at bibeholde optimal mund-, protese- og implantathygiejne. Beklageligvis er der sparsom litteratur omkring implantatbe- Litteratur handling af Parkinsonpatienter. Meget af det, der er beskrevet, 1. Packer M, Nikitin V, Coward T, of oral healthcare. Edinburg: Davis DM, Fiske J. The potential Churchill Livingstone, 2007. er patientkasuistikker. benefits of dental implants on 4. Nakayama Y, Washio M, Mori M. the oral health quality of life of Oral health conditions in patients people with Parkinsons disease. with Parkinson’s disease. J Epide- Konklusion Gerodontology 2009; 26: 11-8. miol 2004; 14: 143-50. De to implantater til understøttelse af helprotese i undermun- 2. Dirks SJ, Paunovich ED, Terezhal- 5. Kubo K, Kimura K. Implant surge- my GT, Chiodo MD. The patient ry for a patient with Parkinson’s den må siges at have givet patienten en øget livskvalitet. Den with Parkinsons disease. Quintes- disease controlled by intraven- implantatunderstøttede protese i undermunden har vist sig at sence Int 2003; 34: 379-93. ous midazolam: a case report. 3. Scully C, Dios PD, Kumar N. Spe- Int J Oral Maxillofac Implants være nok til at stabilisere overmunden og dermed være med til cial care in dentistry – Handbook 2004;19: 288-90.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1130 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Abstract Akupunktur

Akupunktur i odontologien i odontologien Mange patienter antages at blive tilbudt be- handling med akupunktur i forbindelse med Sara Baram, tandlægestuderende, skolarstipendiat, tandlægebesøg. I denne artikel fokuseres Afdeling for Klinisk Oral Fysiologi og Afdeling for Kæbekirurgi på akupunkturs effekt på henholdsvis akut og Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet dental smerte og kronisk ansigtssmerte. Søren Schou, professor, afdelingsleder, specialtandlæge, dr.odont., Formålet med artiklen er at gennemgå ph.d., Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet tidligere publicerede oversigtsartikler med henblik på at vurdere den videnska- Lene Vase, lektor, cand.psych., ph.d., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet belige evidens af akupunkturbehandling. Der blev foretaget en systematisk littera- Peter Svensson, professor, afdelingsleder, dr.odont., ph.d., Afdeling for Klinisk Oral Fysiologi, Odontologisk Institut, tursøgning i tre elektroniske databaser. I Aarhus Universitet alt seks oversigtsartikler, som fokuserede på akupunktur ved akut dental smerte og kronisk ansigtssmerte, blev identificeret. De to oversigtsartikler vedrørende akupunktur ved akut dental smerte inkluderede begge flere undersøgelser med betydelig risiko for kupunktur, som stammer fra Kina, er en over 3.000 år bias. Akupunkturs effekt ved akut dental gammel behandling. Tynde nåle placeres svarende til smerte er således mangelfuldt belyst. De Abestemte steder på kroppen med det formål at helbrede fire oversigtsartikler, som fokuserede på eller lindre forskellige sygdomme og symptomer, inkl. smerte. akupunktur ved kronisk ansigtssmerte, er Inden for odontologien bruges akupunktur i stigende grad bl.a. alle baseret på de samme fire undersøgel- til nervøse patienter, ved aftrykstagning og ved smertekontrol. ser. Flere af undersøgelserne tyder på, at I denne artikel fokuseres på akupunkturs effekt på akut dental akupunktur kan være effektiv ved kronisk smerte (fx efter tandekstraktion og dentoalveolær kirurgi) og ansigtssmerte. Imidlertid er de fire inklude- kronisk ansigtssmerte. rede undersøgelser karakteriseret ved en Det er den generelle opfattelse i flere lande, at akupunktur betydelig risiko for bias. Akupunkturs effekt kan lindre postoperativ dental smerte (1). Dette kan skyldes, at ved kronisk ansigtssmerte er således også sundhedsmyndighederne i bl.a. USA, Storbritannien og Canada mangelfuldt belyst. Det kan derfor konklu- har baseret deres konklusioner på tidligere publicerede over- deres, at akupunkturs effekt på såvel akut sigtsartikler, som har konkluderet, at akupunktur har en positiv dental smerte som kronisk ansigtssmerte effekt på akut postoperativ dental smerte (1). I Canada antages er mangelfuldt belyst. Akupunktur kan mu- akupunktur at have en positiv effekt på kronisk ansigtssmerte, og ligvis have en smertelindrende effekt, men i USA betragtes akupunktur som lovende ved behandling ligeledes der er behov for yderligere velgennemførte af kronisk ansigtssmerte (1). Validiteten af de publicerede resul- undersøgelser, inden akupunktur på et evi- tater og dermed oversigtsartiklerne er imidlertid ikke tidligere densbaseret grundlag kan anbefales ved blevet vurderet kritisk. behandling af akut dental smerte og kronisk Effekten af akupunktur er blevet analyseret i en lang række un- ansigtssmerte. dersøgelser, og der har de senere år været øget fokus på kvaliteten af undersøgelserne. Flere undersøgelser har vist, at akupunktur Emneord: kan give anledning til en perifer og central fysiologisk reaktion Acupuncture; i kroppen (2). Det er dog fortsat uklart, hvilke specifikke meka- anesthesia, dental; toothache; pain, nismer der påvirkes af akupunktur. Det er formålet med denne orofacial; pain, oversigtsartikel at foretage en kritisk gennemgang af tidligere postoperative; temporo- publicerede oversigtsartikler, som har dannet baggrund for den mandibular/ generelle opfattelse af effekten af akupunktur inden for odon- craniomandibular disorders. tologien.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK 1131 AKUPUNKTUR

Litteratursøgning ser med færre end 10 patienter ligeledes ekskluderes (15,17-19), Der blev foretaget en systematisk litteratursøgning i tre elektro- er der syv undersøgelser tilbage (11,14,16,19,22-24). I to af disse niske databaser: PubMed, Embase og Cochrane. Søgekriterierne undersøgelser blev der imidlertid fokuseret på eksperimentel var »acupuncture«, »acupuncture analgesia«, »dentistry«, »tooth«, smerte (11,21), og endelig var der i en undersøgelse ikke en reel »orofacial pain« og »dental pain«. Oversigtsartikler publiceret på placebokontrolgruppe (16). Derfor må konklusionerne baseres på engelsk fra januar 1970 til oktober 2009 blev inkluderet. End- fire undersøgelser (13, 21-23). I en undersøgelse blev der påvist videre blev det undersøgt, hvilke oversigtsartikler der er blevet en signifikant forskel mellem akupunktur og placeboakupunktur anvendt som grundlag for sundhedsmyndighedernes konklusio- (22). Det skal imidlertid understreges, at der kun var 10 personer ner om akupunkturs effekt. Efterfølgende blev der foretaget en i hver gruppe. Den anden undersøgelse viste en negativ effekt søgning efter randomiserede kontrollerede undersøgelser (RCT) af akupunktur ved såvel præ- som postoperativ akupunkturbe- af høj videnskabelig kvalitet. handling (13). I de sidste to undersøgelser blev der fokuseret på smerte i forbindelse med præparation i dentin (23,24). I den ene Resultater undersøgelse var der ingen forskel mellem aktiv og placeboaku- Der blev fundet to oversigtsartikler, som fokuserede på akupunk- punktur, selvom forfatterne konkluderede, at der var en positiv turs effekt ved akut dental smerte (3,4). Endvidere blev der iden- effekt (23). I den anden undersøgelse var der ingen statistisk tificeret fire oversigtsartikler, som fokuserede på akupunkturs signifikant effekt (22). effekt ved kronisk ansigtssmerte (4-7). Den seneste oversigts- Den anden oversigtsartikel af Rosted fokuserede på rando- artikel er publiceret i 2003, og de inkluderede undersøgelser miserede kontrollerede undersøgelser inden for odontologien i oversigtsartiklerne er alle publiceret før midten af 90’erne. I publiceret i perioden 1966-1996 (2). Inklusionskriterierne var forbindelse med den supplerende litteratursøgning efter nyere brug af akupunkturnåle samt brug af en referencegruppe. Ar- publicerede RCT af høj videnskabelig kvalitet blev der fundet tikler baseret på enkeltstående patienttilfælde og eksperimentel en enkelt randomiseret kontrolleret undersøgelse fra 2007, som smerte blev ekskluderet. De inkluderede artikler blev bedømt fokuserede på akupunkturs effekt ved akut dental smerte (8). til at være henholdsvis fortrinlige, gode, tilfredsstillende eller dårlige baseret på et velbeskrevet scoringssystem (se Tabel 1 og Akupunktur og akut dental smerte 2). I alt 15 undersøgelser blev inkluderet (14,15,17-20,22,24-33), Effekten af akupunktur på akut dental smerte er blevet vurderet i og i 10 af disse undersøgelser blev der fokuseret på akupunkturs en oversigtsartikel, som involverede kontrollerede undersøgelser effekt på akut dental smerte (14,15,17-20,22,24,25,27). I fem på mennesker (1). I alt 16 undersøgelser blev inkluderet i oversig- undersøgelser blev der fokuseret på akupunkturs effekt på kro- ten (9-24), og disse blev vurderet ifølge Jadad-scoringssystemet. nisk ansigtssmerte (26,28-33). De sidste undersøgelser vil blive Jadad-skalaen bruges til at vurdere en undersøgelses videnskabe- diskuteret senere i denne artikel. lige validitet. Skalaen involverer tre variable, der direkte er relate- Forfatteren (2) klassificerede fem af de 10 undersøgelser som ret til risikoen for bias, nemlig: 1) randomisering, 2) blinding og værende af mangelfuld videnskabelig kvalitet (15,19,20,25,27,28), 3) beskrivelse af patientfrafald. En undersøgelse kan maksimalt idet det ikke kan udelukkes, at metodologiske fejl har påvirket opnå 5 point på Jadad-skalaen. Jo flere point en undersøgelse undersøgelsernes resultater. To undersøgelser involverede færre opnår, jo mindre er risikoen for bias. En undersøgelse har således end 10 forsøgspersoner (17,18). Konklusionerne vedrørende en betydelig risiko for bias, såfremt den opnår score 2 eller lavere. akupunkturs effekt på akut dental smerte blev derfor baseret på Forfatterne (1) konkluderede på baggrund af disse undersøgelser, tre undersøgelser (14,22,24), nemlig de samme undersøgelser at akupunktur har en positiv effekt på akut dental smerte, idet som i den tidligere nævnte oversigtsartikel (3). Der blev påvist en de fleste undersøgelser viste en positiv effekt. Som det fremgår signifikant forskel mellem akupunktur og placebo akupunktur af Tabel 1, er langt over halvdelen af undersøgelserne imidlertid i en undersøgelse, som imidlertid udelukkende involverede 10 karakteriseret ved en betydelig risiko for bias. Det kan derfor personer i hver gruppe (21). I den anden undersøgelse blev der diskuteres, om disse undersøgelser burde have været inkluderet rapporteret en negativ effekt af akupunktur ved både præ- og i oversigtsartiklen. Selvom artiklens forfattere konkluderede, postoperativ akupunkturbehandling (13). I den sidste undersø- at kvaliteten af flere af undersøgelserne var mangelfuld, blev gelse, som fokuserede på præparation i dentin, kunne der ikke artiklerne på trods heraf inkluderet. Det er karakteristisk, at be- påvises en forskel mellem aktiv og placeboakupunktur (23). handlingseffekten i studier med Jadad-score på 2 eller mindre i Vi kan derfor konkludere, at ovennævnte to oversigtsartikler gennemsnit var ca. 35 % større end i studier med en score på 3 er omfattende. Imidlertid burde en stor del af de inkluderede eller mere. Af de 16 undersøgelser, der er inkluderet i oversigten, undersøgelser ikke have været inkluderet pga. stor risiko for havde kun to undersøgelser en Jadad-score på 3 og dermed en bias. Akupunkturs effekt på akut dental smerte er således fortsat tilfredsstillende videnskabelig kvalitet (21,24). mangelfuldt belyst. Fem af de 16 undersøgelser burde have været ekskluderet, idet Supplerende litteratursøgning viste overraskende få nyere de ikke var randomiserede (9,10,12,13,20). Såfremt undersøgel- undersøgelser af høj videnskabelig kvalitet omhandlende aku-

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1132 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Akut dental smerte Antal Indikation for Klassifikation Behandlingsgrupper Effektparametre Resultat Forfatterens Reference patienter akupunkturbe- af artikel i konklusion handling oversigtsartikel vedrørende effekten af akupunktur 33 Eksperimentel CCT A: Ingen akupunktur Smertetærskel Mindre øget Positiv (9) tandsmerte Jadad: 0 B: Manuel akupunktur smertetærskel i C: Elektroakupunktur akupunkturgrup- D: TENS perne 184 Smerte ifm. CCT A: Lidocain Evaluering af A: 70 % ingen Positiv (10) endodontisk Jadad: 0 B: Akupunktur med nål patienten: Ingen smerte behandling C: Lidocain + aku- smerte, mild B: 27 % ingen punktur smerte eller svær smerte smerte under C: 83 % ingen behandlingen smerte 60 Eksperimentel RTC A: Akupunktur med nål SDT som mål for A og C: Lille, Positiv (11) tandsmerte Jadad: 1 B: Placebo akupunktur analgetisk effekt men signifikant med nål analgetisk re- C: TENS ved aku- spons sammen- punktur lignet med ingen D: Ingen behandling behandling 20 Eksperimentel CCT A: 80 min. elektroaku- Smertetærskel og 187 % øgning af Positiv (12) tandsmerte Jadad: 0 punktur SDT smertetærsklen B: Ingen analgetisk efter akupunktur behandling 40 Smerte efter RCT A: Placebo akupunk- Smerteintensitet Signifikant Positiv (22) tandekstraktion Jadad: 2 tur og ingen anal- i løbet af 3 timer smertelindring i Rosted*: 86 % getika efter behandling B, C og D sam- B: Placebo akupunk- menlignet med A tur og 60 mg kodein C: Akupunktur og ingen analgetika D: Akupunktur og 60 mg kodein 39 Smerte under RCT A: Traditionel Smerte samt suc- Numerisk min- Positiv (23) tandrestaureringer Jadad: 1 akupunktur ces/fiasko vurderet dre smerte i A fx præparation til B: Placebo af tandlæge, pa- fyldninger akupunktur tient og uafhængig observatør 51 Smerte ifm. præpa- RCT A: Elektroakupunktur Smerte vurderet Ingen forskel Negativ (24) ration i dentin Jadad: 3 B: Placebo akupunktur af patient og mellem A og B tandlæge Succesraten næsten 100 % i begge grupper 40 Eksperimentel CCT A: 1. besøg: Akupunktur, SDT som mål for Efter akupunk Positiv (13) tandsmerte Jadad: 0 2. besøg: Kontrol analgetisk effekt turbesøg: B: 1. besøg: Kontrol, 2. Signifikant re- besøg: Akupunktur duktion i evnen til at opfatte smerte 26 Smerte under RCT A: Akupunktur: Ingen Patientens sub- 2 patienter Negativ (15) (5 patienters kirurgisk fjernelse Jadad: 1 manipulation af nål jektive vurdering kunne udholde behandling af retineret 3. molar Rosted: 46 % B: Akupunktur: Mani- af smerteintensitet operationen uden ikke randomi- pulation af nål før med NRS-skala nogen form for seret) operation under forskellige bedøvelse, men C: Elektroakupunktur: stadier af opera- de rapporterede Ingen elektrisk tionen meget stærk stimulation under smerte under operation den sidste del af D: Elektroakupunktur: operationen Elektrisk stimula- tion før og under operation E: Manuel akupunktur hvert 5. minut før og under operati on (in- gen randomisering) 18 Smerte efter RCT A: Elektroakupunktur Smerteintensitet Ingen forskel Negativ (19) kirurgisk fjernelse Jadad: 1 B: Konventionel anal- vha. 5-punkts- mellem grup- af 3. molar Rosted: 47 % getika administreret skala og indtag af perne postoperativt analgetika

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK 1133 AKUPUNKTUR

Akut dental smerte - fortsat Antal Indikation for Klassifikation Behandlingsgrupper Effektparametre Resultat Forfatterens Reference patienter akupunkturbe- af artikel i konklusion handling oversigtsartikel vedrørende effekten af akupunktur 56 Smerte under RCT A: Traditionel aku- Smerte under og A: 42 % god Positiv (16) tandekstraktion Jadad: 1 punktur og ingen efter tandekstrak- eller fremragen- analgetika tion vurderet af de effekt B: Traditionel akupunk- patienten B: 78 % god tur og D-phenyla- eller fremragende lanin1 effekt Ingen stati- stisk analyse 110 Smerte under RCT A: Præoperativ Smerte under og A mere smerte Negativ (14) og efter kirurgisk Jadad: 2 akupunktur efter operation under og efter fjernelse af Rosted: 61 % B: Postoperativ samt indtag af operation end C mandiblens akupunktur analgetika B højere smerte- 3. molar C: Ingen akupunktur intensitet post- operativt end C A indtog mere analgetika efter operation end C 40 Eksperimentel RCT A: Aurikulær elektroaku- Smertetærskel 18 % øgning af Positiv (21) tandsmerte Jadad: 3 punktur og saltvand smertetærskel intravenøst med akupunktur B: Aurikulær elektroaku- Effekten delvis punktur og Naloxon2 blokeret af intravenøst Naloxon2 C: Placebo aurikulær elektroakupunktur og saltvand intravenøst D: Placebo aurikulær elektroakupunktur og Naloxon2 intravenøst 10 Smerte efter eks- RCT A: Akupunktur direkte Efter 1. behandling: A: 43 % Positiv (17) traktion af Jadad: 2. molar efter operation Smerteintensitet udviklede aldrig 3. molar B: Placeboakupunktur og tid til udvikling moderat smerte direkte efter ope- af moderat smerte Tid til udvikling ration Efter 2. behand- af moderat ling: Smerteintensi- smerte: tet i 3 efterfølgende A: 212 min. timer Smerteinten- B: 65 min. sitet målt vha. 4-trinsskala 200 Smerte efter oral CCT A: Elektroakupunktur VAS for smerte Signifikant min- Positiv (20) kirurgi Jadad: 0 B: Yderligere sidespeci- dre postoperativ Rosted: 35 % fikke punkter smerte i B end i A 19 Smerte efter RCT A: Akupunktur direkte Efter 1. behandling: Tid til udvikling Positiv (18) kirurgisk fjernelse Jadad: 2 efter operation Smerteintensitet af moderat af 3. molar Rosted: 63 % B: Placebo akupunk- og tid til udvikling smerte: tur direkte efter af moderat smerte. A: 181 min. operation Efter 2. behandling: B: 71 min. Smerteintensitet i 3 Mindre smerte- efterfølgende timer. intensitet over Smerteintensitet tid i A end B målt vha. 4-trins- skala 45 Tandekstraktion Rosted: 15 % A: Akupunktur Positiv (4) B: TENS 20 Opretholdelse af Rosted: 20 % Akupunktur Om patienten 16 af de 20 Positiv (27) analgesi under kunne gennem- patienter tandekstraktion, føre proceduren gennemførte be- præparation i den- udelukkende vha. handlingen kun tin og depuration i akupunktur vha. akupunktur dybe pocher *Scoringssystem brugt i Rosteds oversigtsartikel. Forkortelser: CCT: Klinisk kontrolleret undersøgelse, NRS: Numerisk rangskala (Skala til smertevurdering), RCT: Randomiseret kontrolleret undersøgelse, SDT: Sensory Decision Theory (Metode til måling af eksperimentel smerte, VAS: Visuel Analog Skala (Skala til smertevurdering. Skalaen går fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er værst tænkelige form for smerte), TENS: Transkutan elektrisk nervestimulation, 1: D-phenylalanin betragtes som et middel til at forsinke nedbrydningen af endogene morfinlignende stoffer og dermed forlængelse af akupunkturs analgetiske effekt, 2: Naloxon er en opioidantagonist.

Tabel 1. Akupunktur og akut dental smerte. Table 1. Acupuncture and acute dental pain.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1134 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

Kronisk ansigtssmerte Antal Indikation for Klassifikation Behandlingsgrupper Effektparametre Resultat Forfatterens Reference patienter akupunkturbe- af artikel i konklusion handling oversigtsartikel vedrørende effekten af akupunktur 45 CMD og RCT A: Akupunktur Subjektive symp- Signifikant færre Positiv (26) ansigtssmerter Rosted*: 77 % B: Bidskinneterapi tomer, VAS, SDS symptomer, C: Kontrolgruppe og CDS VAS-målinger, SDS og CDS hos A og B ift. C. Ingen forskel mellem A og B 10 Kronisk ansigts- Rosted: 22 % Akupunktur Subjektiv Subjektivt Positiv (28) smerte samt vurdering, CDI, oplevede alle længerevarende smerteintensitet nogen grad af mandibulær dys- vha. VAS, medicin- forbedring funktion indtag Objektivt oplevede tre forbedring 110 CMD RCT A: Akupunktur 10 forskellige sub- Moderat signi- Positiv (30) Rosted: 79 % B: Bidskinneterapi jektive og kliniske fikant nedsat C: Kontrolgruppe parametre, bl.a.: tryksmertetær- Tryksmertetærskel, skel, CDS og CDI, smerteinten- smerteintensitet sitet vha. VAS i A og B ift. C 80 CMD, kronisk RCT A: Akupunktur Subjektivt spørge- 57 % i A og 68 Positiv (29) smerte Rosted: 84 % B: Bidskinneterapi skema % i B havde D: Akupunktur og Smerteintensitet statistisk signifi- bidskinne vha. VAS og kant forbedring E: Yderligere terapi smertefrekvens, subjektivt og efter ikke succesfuld CDS, indeks for klinisk over 1 år behandling med okklusal tilstand Ingen signifikant både akupunktur og og tandslid forskel på A bidskinne og B E: Få havde effekt heraf 50 TMJ dysfunktion RCT A: Akupunktur CDI Ingen forskel Positiv (31-33) Rosted: 84 % B: Standardbehandling: på grupperne 3 Rådgivning, bidslib- måneder efter ning, fysiurgiske øvel- behandling ser, bidskinneterapi eller en kombination af disse 55 CMD RCT A: Akupunktur Tryksmertetærskel, Statistisk sig- Positiv (34) B: Bidskinneterapi CDS, smerteinten- nifikant nedsat C: Kontrolgruppe sitet vha. VAS tryksmertetær- skel, CDS og smerteintensitet for A og B, men ikke for C *Scoringssystem brugt i Rosteds oversigtsartikel. Forkortelser: CDI: Klinisk Dysfunktion Indeks, CDS: Klinisk Dysfunktion Score, CMD: Craniomandibular disorders, RCT: Randomiseret kontrolleret undersøgelse, SDS: Subjektiv Dysfunktion Score, TMJ dysfunktion: Temporomandibular joint dysfunction, VAS: Visuel Analog Skala (Skala til smertevurdering. Skalaen går fra 0 til 10, hvor 0 er ingen smerte, og 10 er værst tænkelige form for smerte).

Tabel 2. Akupunktur og kronisk ansigtssmerte. Table 2. Acupuncture and chronic orofacial pain.

punkturs effekt ved akut dental smerte. Et godt eksempel på forbrug af smertestillende medicin efter kirurgisk fjernelse af en undersøgelse af høj videnskabelig kvalitet er publiceret af mandiblens tredje molar. Michalek-Sauberer og medarbejdere i 2007 (8). Undersøgelsen involverede 149 forsøgsdeltagere og tre forsøgsgrupper, nemlig Akupunktur og kronisk ansigtssmerte 1) akupunktur med elektrisk stimulation, 2) akupunktur uden Der er stor variation i terminologien for kronisk ansigtssmerte, elektrisk stimulation og 3) placebogruppe med metalplader i og følgende betegnelser er blevet anvendt i flæng og ofte uden stedet for nåle og ingen elektrisk stimulation. Undersøgelsen viste en egentlig definition: »Temporomandibular disorders« (TMD), ingen signifikant effekt af akupunktur på smerteintensitet og »temporomandibular joint dysfunction« (TMJD) og »cranioman-

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK 1135 AKUPUNKTUR

dibular disorders« (CMD). Disse tilstande vil blive omtalt samlet som kronisk ansigtssmerte i denne artikel. KLINISK RELEVANS Den første oversigtsartikel af Rosted (2) inkluderede fem un- dersøgelser, som fokuserede på akupunkturs effekt ved kronisk Akupunktur bliver i stigende grad anvendt, når en række syg- ansigtssmerte (26,28-33). Den videnskabelige kvalitet af en af domme og smertetilstande skal behandles. Om akupunktur undersøgelserne blev karakteriseret som problematisk (28). De har en effekt, når det kommer til akut dental smerte og kronisk fire andre undersøgelser viste, at akupunktur havde en positiv ansigtssmerte, er stadig mangelfuldt belyst. Derfor er der effekt på kronisk ansigtssmerte. Imidlertid var der ikke forskel på behov for yderligere undersøgelser, inden akupunktur kan konventionel terapi (rådgivning, bidslibning, fysiurgiske øvelser anbefales til at blive brugt i behandlingen. eller bidskinneterapi) og akupunktur. Endvidere var to af de fire undersøgelser baseret på det samme patientmateriale (29,30). En anden oversigtsartikel af Ernest & White inkluderede randomiserede kontrollerede undersøgelser, der fokuserede på akupunkturs effekt på kronisk ansigtssmerte (5). I overens- en del af den konservative behandling af kronisk ansigtssmerte. stemmelse med konklusionerne i oversigten af Rosted (2) blev Det kan derfor konkluderes, at akupunktur muligvis kan have det konkluderet, at akupunktur kan være symptomlindrende, en vis smertelindrende effekt ved kronisk ansigtssmerte. Der er men at disse resultater skal fortolkes med varsomhed, idet 1) imidlertid behov for yderligere velgennemførte undersøgelser behandlingsresultatet ikke blev evalueret »blindt«, 2) randomi- med henblik på at belyse den reelle effekt af akupunkturbehand- seringsproceduren ikke var beskrevet, 3) alle undersøgelser blev ling, før denne behandling kan anbefales til patienter med kronisk foretaget i Skandinavien, og 4) undersøgelserne involverede ikke ansigtssmerte. I forbindelse med den supplerende litteratursøg- en placebo kontrolgruppe, selvom det er velkendt, at akupunktur ning blev der ikke identificeret nyere undersøgelser af tilfredsstil- er karakteriseret ved en stor placeboeffekt. lende videnskabelig kvalitet omhandlende akupunkturs effekt Jedel & Carlsson har ligeledes publiceret en oversigtsartikel ved kronisk ansigtssmerte. om akupunkturs effekt på kronisk ansigtssmerte (6). Patienterne i de inkluderede undersøgelser havde subjektive og objektive tegn Diskussion på kronisk ansigtssmerte ifølge RDC/TMD (The Research Diag- Denne oversigtsartikel tager udgangspunkt i tidligere publice- nostic Criteria for Temporomandibular Disorders) og/eller IHS rede oversigtsartikler over effekten af akupunktur i stedet for (International Headache Society). Studier, som ikke involverede de enkelte kliniske studier. Dette nye tiltag »systematic review en veldefineret beskrivelse af den kroniske ansigtssmerte, herun- of reviews« er i overensstemmelse med en generel tendens, hvor der symptomer og klare inklusions- og eksklusionskriterier, blev essensen af store mængder information søges ekstraheret og er ekskluderet fra oversigten. De samme undersøgelser (26,28-33), anvendt fx ved håndtering af TMD-problemer (35). Som det tyde- som blev inkluderet i de tidligere omtalte oversigtsartikler, blev ligt fremgår af ovenstående gennemgang, er mange af de inklude- inkluderet i denne oversigtsartikel. De inkluderede undersøgelser rede undersøgelser i de refererede oversigtsartikler karakteriseret havde generelt betydelige videnskabelige mangler. Det blev på ved betydelig risiko for bias, og flere af de inkluderede forsøg er trods heraf konkluderet (6), at der ikke var en signifikant forskel direkte mangelfulde. Ved et optimalt akupunkturforsøg er det mellem akupunkturbehandling og standardbehandling i fire un- nødvendigt, at hverken patient eller behandler er bekendt med, dersøgelser (26,31-33), hvorimod der var en signifikant forskel om der gives akupunktur. Det antages, at der er en stor placeboef- mellem de patienter, som modtog henholdsvis akupunkturbe- fekt i forbindelse med akupunktur, og derfor er det nødvendigt at handling og standardbehandling i tre undersøgelser (28-30). Det inkludere en placeboakupunkturbehandling for at kunne vurdere blev understreget, at undersøgelserne generelt var karakteriseret akupunkturbehandlingens reelle effekt. Det er næsten umuligt ved mange metodologiske fejlkilder, og at der derfor er behov for at »blinde« behandleren, idet vedkommende både skal kunne se yderligere randomiserede kontrollerede undersøgelser af høj og mærke nålene ved indsættelse. Det er nemmere at »blinde« kvalitet, før der kan drages endelige konklusioner (6). patienterne, da patienter uden tidligere erfaring med akupunktur Den sidste oversigt af Myers og medarbejdere (7) er baseret på kan inkluderes. Det er også ved akupunkturforsøg nødvendigt at de artikler, som tidligere er omtalt (26,28-33). Det blev konklude- inkludere et passende antal patienter. Det er således vanskeligt at ret, at symptomlindring opnås efter såvel akupunkturbehandling gennemføre et forsøg af høj videnskabelig værdi, som fokuserer som bidfysiologisk behandling/bidskinnebehandling. Forfatterne på at belyse effekten af akupunktur. De hyppigst forekommende konkluderede, at der er begrænset viden om effekten af akupunk- mangler i de indtil nu gennemførte forsøg har været: tur, og derfor er det ikke muligt for tandlæger at anbefale patien- • Utilstrækkelig beskrivelse af behandlingsproceduren. terne denne behandling (7). Der er imidlertid flere undersøgelser, • Utilstrækkelig beskrivelse af akupunktørens kvalifikationer, som tyder på, at akupunktur kan have en vis effekt ved behandling altså om behandleren er uddannet akupunktør, eller om be- af kronisk ansigtssmerte, og at akupunktur derfor kan indgå som handleren blot har interesse for akupunktur.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1136 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL

• Ingen placeboakupunkturgruppe. Det antages, som tidligere anført, at akupunktur har en betydelig stor placeboeffekt. Abstract (English) • Ingen ubehandlet kontrolgruppe. • Ingen »blinding« af hverken patient eller behandler, altså be- Acupuncture in dentistry. A review of the literature handler og/eller patient er bekendt med, at der gives akupunk- Many patients can be expected to be offered management by tur. For behandleren er det imidlertid som tidligere omtalt ofte acupuncture in relation to dental treatment. This article deals ikke muligt eller vanskeligt. with studies on the effect of acupuncture on acute dental pain • Få forsøgspersoner. Det er vigtigt, at der inden forsøget udføres and chronic orofacial pain. The aim of the article is to perform a styrkeberegning med henblik på at vurdere antallet af forsøgs- critical assessment of previously published reviews to assess the personer, der skal inkluderes i forsøget med henblik på at opnå scientific evidence of acupuncture. A systematic literature search valid statistisk analyse. was carried out involving three electronic databases. Six reviews • Manglende eller ingen information om de inkluderede patien- focusing on the effect of acupuncture on acute dental pain and ters medicinforbrug, inkl. patienternes indtag af smertestil- chronic orofacial pain were identified. The two reviews focusing lende medicin. on the effect of acupuncture on acute dental pain included seve- • Anvendelse af effektparametre, som ikke er internationalt ral studies with significant risk of bias. Therefore, the effect of anerkendte. acupuncture on acute dental pain is insufficiently documented. • Ikke velvalgte statistiske analyser. The four reviews on the effect of acupuncture on chronic orofacial pain included the same four studies. It was concluded that acu- Konklusion puncture may be effective in the treatment of chronic orofacial Akupunktur som alternativ behandlingsform er på fremmarch pain. However, all four studies were characterized by significant blandt læger og på hospitalerne, selvom evidensen fortsat er risk of bias, why the effect of acupuncture on chronic orofacial beskeden (36). Således har ca. 5 % af alle voksne danskere mod- pain is also inadequately documented. In conclusion, the effect taget akupunktur inden for det seneste år (36). På baggrund of acupuncture on acute dental pain and chronic orofacial pain is af ovennævnte kritiske gennemgang af tidligere publicerede inadequately documented. Acupuncture may be an effective ma- oversigtsartikler, som har fokuseret på effekten af akupunktur nagement of pain, but further well-performed studies are needed inden for odontologien, kan det her konkluderes, at der er behov before an evidence-based recommendation for the management for yderligere velgennemførte undersøgelser, inden akupunk- of acute dental pain and chronic orofacial pain can be made. tur generelt kan anbefales ved behandling af såvel akut dental smerte som kronisk orofacial smerte. Flere undersøgelser anty- der imidlertid, at akupunktur kan have en vis effekt ved kronisk ansigtssmerte, hvilket er i overensstemmelse med konklusionen i et nyligt Cochrane-review om brug af akupunktur ved spæn- dingshovedpine (37). Der er således brug for mere – og i hvert fald bedre – forskning inden for akupunkturs effekter på orofaciale smerter!

Litteratur

1. Birch S, Hesselink JK, Jonkman 4. Rosted P. The use of acupunc- A review of complementary and 11 pulp exposure and root canal. FA, Hekker TA, Bos A. Clinical ture in dentistry: a review of the alternative medicine use for Am J Acupunct 1976; 4: 370-5. research on acupuncture: Part l. scientific validity of published treating chronic facial pain. J Am 11. Chapman CR, Wilson ME, Geh- What have reviews of the efficacy papers. Oral Dis 1998; 4: 100-4. Dent Assoc 2002; 133: 1189-96. rig JD. Comparative effects of and safety of acupuncture told us 5. Ernst E, White AR. Acupuncture 8. Michalek-Sauberer A, Heinzl H, acupuncture and transcutane- so far? J Altern Complement Med as a treatment for temporoman- Sator-Katzenschlager SM, Monov ous stimulation on perception of 2004; 10: 468-80. dibular joint dysfunction: a sy- G, Knolle E, Kress HG. Periopera- painful dental stimuli. Pain 1976; 2. Shen J. Research on the neur- stematic review of randomized tive auricular electroacupuncture 2: 265-83. ophysiological mechanisms of trials. Arch Otolaryngol Head has no effect on pain and analge- 12. Chapman CR, Chen AC, Bonica JJ. acupuncture: review of selected Neck Surg 1999; 125: 269-72. sic consumption after third molar Effects of intrasegmental electri- studies and methodological is- 6. Jedel E, Carlsson J. Biofeedback, tooth extraction. Anesth Analg cal acupuncture on dental pain: sues. J Altern Complement Med acupuncture and transcutaneous 2007; 104: 542-7. evaluation by threshold estima- 2001; 7 (suppl 1): 121S-7S. electric nerve stimulation in the 9. Bakke M. Effect of acupuncture tion and sensory decision theory. 3. Ernst E, Pittler MH. The effective- management of temporoman- on the pain perception thresholds Pain 1977; 3: 213-27. ness of acupuncture in treating dibular disorders: a systematic of human teeth. Scand J Dent Res 13. Chapman CR, Sato T, Martin RW, acute dental pain: a systematic review. Phys Ther Rev 2003; 8: 1976; 84: 404-8. Tanaka A, Okazaki N, Colpitts YM review. Br Dent J 1998; 184: 217-23. 10. Brandwein A, Corcos J. Acu- et al. Comparative effects of acu- 44t3-7. 7. Myers CD, White BA, Heft MW. puncture analgesia in dentistry: puncture in Japan and the United

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK 1137 AKUPUNKTUR

States on dental pain perception. 19. Lapeer GL, Biedermann HJ, Hem- extrationen. Akupunkture 1991; Part I. A comparative study. Swed Pain 1982; 12: 319-28. sted JJ. Acupuncture analgesia 19: 207-9. Dent J 1992; 16: 125-41. 14. Ekblom A, Hansson P, Thomsson for postoperative dental pain. J 26. Johansson A, Wenneberg B, 32. Raustia AM, Pohjola RT. Acu- M, Thomas M. Increased postope- Can Dent Assoc 1987; 53: 479-80. Wagersten C, Haraldson T. puncture compared with sto- rative pain and consumption of 20. Scarsella S, Palattella A, Mariani Acupuncture in treatment of fa- matognathic treatment for TMJ analgesics following acupunc- P, Palattella G. Electroacupunc- cial muscular pain. Acta Odontol Dysfunction. Part III. Effect of ture. Pain 1991; 44: 241-7. ture treatment of post-operative Scand 1991; 49: 153-8. treatment on mobility. J Prosthet 15. Hansson P, Ekblom A, Thomsson pain in oral surgery. Acupunct 27. Lee MH, Teng P, Zaretsky HH, Ru- Dent 1986; 56: 616-23. M, Lundeberg T. Is acupuncture Med 1994; 12: 75-7. bin M. Acupuncture anesthesia in 33. Raustia AM, Pohjola RT, Virtanen sufficient as the sole analgesic in 21. Simmons MS, Oleson TD. Auricu- dentistry. A clinical investigation. KK. Acupuncture compared with oral surgery? Oral Surg Oral Med lar electrical stimulation and N Y State Dent J 1973; 39: 299- stomatognathic treatment for Oral Pathol 1987; 64: 283-6. dental pain threshold. Anesth 301. TMJ dysfunction. Part II. Compo- 16. Kitade T, Odahara Y, Shinohara Prog 1993; 40: 14-9. 28. List T, Helkimo M. Acupuncture nents of the dysfunction index. J S, Ikeuchi T, Sakai T, Morikawa 22. Sung YF, Kutner MH, Cerine FC, in the treatment of patients with Prosthet Dent 1986; 55: 372-6. K et al. Studies on the enhanced Frederickson EL. Comparison of chronic facial pain and mandi- 34. List T, Helkimo M, Karlsson effect of acupuncture analgesia the effects of acupuncture and bular dysfunction. Swed Dent J R. Pressure pain thresholds in and acupuncture anesthesia by codeine on postoperative dental 1987; 11: 83-92. patients with craniomandibular D-phenylalanine. (2nd report). pain. Anesth Analg 1977; 56: 473- 29. List T, Helkimo M. Acupuncture disorders before and after treat- Schedule of administration and 8. and occlusal splint therapy in the ment with acupuncture and oc- clinical effects in low back pain 23. Taub HA, Beard MC, Eisenberg treatment of craniomandibular clusal splint therapy: a controlled and tooth extraction. Acupunct L, Mccormack RK. Studies of disorders. II. A 1-year follow-up clinical study. J Orofac Pain 1993; Electrother Res 1990; 15: 121-35. acupuncture for operative denti- study. Acta Odontol Scand 1992; 7: 275-82. 17. Lao LX, Bergman S, Anderson R, stry. J Am Dent Assoc 1977; 95: 50: 375-85. 35. List T, Axelsson S. Management of Langenberg P, Wong RH, Berman 555-61. 30. List T, Helkimo M, Andersson S, TMD: evidence from systematic B. The effect of acupuncture on 24. Taub HA, Mitchell JN, Stuber FE, Carlsson GE. Acupuncture and reviews and meta-analyses. J Oral post-operative oral surgery pain: Eisenberg L, Beard MC, McCor- occlusal splint therapy in the Rehabil 2010; 37: 430-51. a pilot study. Acupunct Med mack RK. Analgesia for operative treatment of craniomandibular 36. Kilde: Videns- og Forsknings- 1994; 12: 13-7. dentistry: a comparison of acu- disorders. Part I. A comparative center for Alternativ Behandling 18. Lao L, Bergman S, Langenberg P, puncture and placebo. Oral Surg study. Swed Dent J 1992; 16: 125- hjemmeside http://www.vifab.dk Wong RH, Berman B. Efficacy of Oral Med Oral Pathol 1979; 48: 41. 37. Linde K, Allais G, Brinkhaus B, Chinese acupuncture on postope- 205-10. 31. Raustia AM, Pohjola RT. Virta- Manheimer E, Vickers A, White rative oral surgery pain. Oral 25. Baraschkow GN, Stoch WI. nen KK. Acupuncture compared AR. Acupuncture for tension-type Surg Oral Med Oral Pathol Oral Die Akupunktur als mittel der with stomatognathic treatment headache. Cochrane Database Radiol Endod 1995; 79: 423-8. Schmerzbekämpfung bei Zahn- of craniomandibular disorders. Syst Rev 2009: CD007587.

(SSHU2HTW1LUZLUVN*OYPZ[PHU1\S4HKZLU Ny bog for tandlæger: ;HUKS¤NLUZHM[HSLY ]LKR¥IHMWYHRZPZ Tandlægens aftaler ved køb af praksis

Bogen omfatter aftaler, som vil være aktuelle for enhver tandlæge, der overvejer at købe eller sælge en klinik eller en andel heraf.

Bogen koster 500,- kr. og kan bestilles via mail: [email protected] 0365-10

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1138 VIDENSKAB & KLINIK FAGLIG KOMMENTAR

Utroligt – fluoriddiskussion igen igen Kommentar til artiklen: »Poulsen S, Richards A, Nyvad B. Om brugen af fluorider i cariesforebyggelsen. Tandlægebladet 2010; 114; 622-7«.

Det var ikke uden faglig stolthed, at jeg i sommermånederne læste Danmark har lav cariesprogressionshastighed, og at en ca. 8 % Poulsen et al.s artikel »Om brugen af fluorider i cariesforebyg- effektforøgelse ved at hæve fra 1.000-1.100 til 1.450-1.500 ppm gelsen«, først i Tandlægebladet (1) derefter i TNT (2), men ... fluorid ikke batter ved lav cariestilvækst. Poulsen et al. benyt- På positivlisten beskriver artiklen udmærket, hvordan vi på »de ter følgende data som bevis for, at der er en lav cariesprogres- to bjerge« siden midten af 80’erne har opfattet fluoriders ind- sionshastighed i Danmark: I 2006 var DMFS på 12-årige 1,08 flydelse på cariesudviklingen. Firkløveret Mogens Joost Larsen, stigende til 2,33, når de 12-årige blev 15 år i 2009. Det er rigtigt, Anders Thylstrup, Ole Fejerskov og Carsten Bruun stod for den at ser man kun på disse gennemsnitstal, så er der vel tale om lav banebrydende forskning, der dannede grundlag for, at man i dag progressionshastighed. Tallene dækker i øvrigt over en betydelig ved, at fluoriders tilstedeværelse i plakvæsken reducerer caries- variation kommunerne imellem og inden for kommunerne (4,5) progressionshastigheden, men at fluorider i biologiske koncen- (variationsbredde i 2004 mellem kommunerne i Danmark var trationer ikke (alene) kan standse cariesprogressionshastigheden for 15-årige = 0,88-6,22 DMFS). En del af den interkommunale ved multiple pH-fald over tid. variation i DMFS kan forklares med forskelle i fluoridkoncentra- Artiklen anerkender også, at tandbørstning med fluor- tionen i drikkevandet (4-6). Samtidig skal det med, at ca. 60 % tandpasta er den vigtigste metode til, for at bruge Poulsen et al.s af alle okklusalflader på 1. permanente molarer og ca. 30 % af eget ordvalg, carieskontrol. Tandbørstning med fluortandpasta okklusalfladerne på 2. permanente molarer kan forventes at være kombinerer nemlig mekanisk forstyrrelse af plakken med tilførsel fissurforseglede på populationer af 15-årige i Danmark (7). At ca. af fluorid til det orale miljø. en tredjedel af 2. permanente molarers okklusalflader på 15-årige Artiklen gengiver evidensen bag fluoriders effekt på caries, er fissurforseglede, 2-3 år efter de er brudt frem, kan vel ikke tages som bl.a., og på højeste evidensniveau (metaanalyser baseret på som udtryk for, at progressionshastigheden er lav. randomiserede undersøgelser), viser, at hæves fluoridkoncen- Hvad værre er, forfatterne glemmer helt at vurdere cariesfore- trationen med 500 ppm i tandpastaen, kan man på populations- komsten og progressions hastigheden i den primære dentition, niveau forvente en cariesreducerende effekt på omkring 8 %. Her hvor det viser sig, at ca. 50 % af niårige har en eller flere fyld- skal man dog huske på, at disse studier fortrinsvis er korttidsstu- ninger i de primære molarer (8,9). Undersøgelser viser i øvrigt, dier, hvor alt er kontrolleret. Hvorvidt et lavere, det samme eller at progressionshastigheden i den primære dentition er meget et højere effektniveau af fluorid på caries (ca. 8 %) kan forventes hurtigere end i den permanente dentition, idet penetrationen i dagligdagen ved at øge fluoridkoncentration med 500 ppm, er igennem emaljen kan være så kort som 1½ år (10). ikke undersøgt endnu, men en positiv effekt er forventelig. For at illustrere omfanget af caries i den primære dentition I bogen »Dental Caries. The disease and its clinical manage- lidt mere i detaljer kan SCOR-data fra en kommunal tandpleje ment« (3) beskrives, at den overordnede strategi med at bruge i nærheden af Tandlægeskolen i Århus bruges som eksempel: fluorider i kontrollen af caries er at maksimere fluoriders gun- I 2005 havde 30 % af de femårige en defs-værdi større end 0; stige effekt samtidig med at minimere fluoriders bivirkninger. i 2007 havde 40 % af de nu syvårige en defs-værdi større end 0, De bivirkninger, der kan komme på tale i Danmark, er udvikling og i 2009 havde 47 % af de nu niårige en defs-værdi større end 0. af kosmetisk skæmmende grader af dental fluorose. I en endnu Altså en stor og progredierende carieserfaring i den primære den- ikke publiceret undersøgelse foretaget af undertegnede fandtes, tition, specielt efter treårsalderen. Det anslås, at personalet i den at dental fluorose i kosmetisk skæmmende stadier ikke er et stort kommunale tandpleje i Danmark bruger mere end en tredjedel af problem i Danmark, selv ikke i den kommune hvor fluoridkon- deres tid på at foretage fyldningsterapi i den primære dentition. centrationen i drikkevandet var højest. Carieserfaringen i den primære dentition er overvejende rela- Men ... nu til uenigheden. Poulsen et al. anbefaler, at befolk- teret til approksimalcaries mellem 04 og 05. Aproksimal kontakt ningen i Danmark som udgangspunkt skal bruge tandpasta med – et vigtigt forhold for udvikling af approksimal caries – etableres 1.000-1.100 ppm fluorid. Begrundelsen er, at befolkningen i for 04 og 05’s vedkommende omkring 3½-års-alderen (11). Med

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK 1139 FAGLIG KOMMENTAR

baggrund i, at der i Danmark (fornuftigvis) ikke er tradition for Afslutningsvis skal det nævnes, at prisen for en tube tandpasta at bruge fluoridtabletter, fluoriddråber, fluorskylninger etc., og med 1.050 til 1.100 ppm fluorid ikke er billigere end tandpasta at caries approksimalt mellem 04 og 05’ere er et kæmpeproblem, med 1.450 til 1.500 ppm fluorid. anbefaler jeg, at der anvendes 1.450-1.500 ppm fluoridtandpasta fra 3½-4-års-alderen, hvis intet andet taler imod. Mængden af tandpasta, der skal anvendes pr. tandbørstning, skal selvfølgelig Med venlig hilsen svare til barnets lillefingernegl pr. dag. Dermed sørger man for, Kim Ekstrand at risikoen for dental fluorose minimeres (12). Lektor, tandlæge, ph.d.

Litteratur 1. Socialdepartementet. Bättre tand- fluorindholdet i kommunernes from health registers, environ- from bite-wing radiographs of the vårdsstöd för äldre. Stockholm: drikkevand og caries – eksempli- mental registers and administra- rate of progression of approximal 2002. Prop 2001/02:51. ficeret ved DMFS-værdier hos 12-, tive registers. Community Dent carious lesions through human 2. Ministeriet for Sundhed 15-, og 18-årige i 2004. Tandlæge- Oral Epidemiol 2010; 38: 206-12. dental enamel. Arch Oral Biol 1. Poulsen S, Richards A, Nyvad B. bladet 2005; 109: 790-6. 7. Ekstrand KR, Martignon S, 1984; 29: 529-36. Om brugen af fluorider i caries- 5. Ekstrand KR, Christiansen MEC, Christiansen MEC. Frequency and 11. Kurol J, Rasmussen P. Occlusal de- forebyggelsen. Tandlægebladet Qvist V, Ismail A. Factors associ- distribution patterns of sealants velopment, preventive and inter- 2010; 114; 622-7. ated with inter-municipality diffe- among 15-year-olds in Denmark ceptive orthodontics. In: Koch G, 2. Poulsen S, Richards A, Nyvad B. rences in dental caries experience in 2003. Community Dent Health Poulsen S, eds. Pediatric dentistry. Om brugen af fluorider i caries- among Danish adolescents. An Ekstrand KR. Faglig viden om A clinical approach. København: forebyggelsen. Tandlægernes Nye ecological study. Community Dent caries: Kan den kommunale Munksgaard, 2001; 321-49. Tidsskrift 2010; nr. 7: 18-25. Oral Epidemiol tandpleje gøre det endnu bedre? 12. Bruun C, Thylstrup A. Dentifrice 3. Fejerskov O, Kidd E. Dental ca- 6. Kirkeskov L, Kristiansen E, Bøg- Tandlægebladet 2006; 110: 788- usage among Danish children. J ries. The disease and its clinical gild H, von Platen-Hallermund 99. Dent Res management. 2nd ed. Oxford: F, Sckerl H, Carlsen A et al. The 9. Ekstrand KR. Cariologi. Tandple- Blackwell Munksgaard, 2008. association between fluoride in jeren 2007; 20-9. 4. Ekstrand KR, Christiansen J, Chri- drinking water and dental caries 10. Shwartz M, Gröndahl HG, Pliskin stiansen MEC. Relationen mellem in Danish children. Linking data JS, Boffa J. A longitudinal analysis

Svar til Kim Ekstrand

Tak for Kim Ekstrands indlæg, som giver os mulighed for at præci- Tilbage står så afvejningen af en marginal effekt på caries mod sere vore synspunkter. Det er korrekt, at vore beregninger af den risikoen for dental fluorose, og det er her, vore veje skilles. For os effekt, en 500 ppm forhøjelse af fluoridkoncentrationen kan for- falder denne afvejning ikke ud til fordel for en generel anbefaling ventes at give hos danske børn, er baseret på gennemsnitstal. Det af en forøgelse af fluoridkoncentrationen fra omkring 1.000 ppm skyldes, at de systematiske reviews, vi baserer vore synspunkter til omkring 1.450 ppm, specielt ikke for 3-4-årige børn. på, beskriver effekten på gennemsnitlig cariestilvækst. Med hen- syn til effekten af en 500 ppm forøgelse af fluoridkoncentrationen på det primære tandsæt findes der desværre ikke evidens på højt niveau. Vover vi at overføre estimatet af effekten i det permanente tandsæt til det primære tandsæt, viser vore beregninger, at også Sven Poulsen, Alan Richards, Bente Nyvad her ville den absolutte effekt på caries være meget begrænset. Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1140 VIDENSKAB & KLINIK AUTOREFERAT

DISPUTATS Den leukotoksiske bakterieklon (JP2) af den orale mikroorganisme, Aggregatibacter actino- mycetemcomitans: evolutionære aspekter, epidemiologi og ætiologisk rolle ved aggressiv parodontitis

Doktorafhandlingen omfatter undersøgelser af JP2-klonens karakteristika samt dens mulige rolle som ætiologisk faktor i forbindelse med aggressiv parodontitis.

mange år har den orale mikroorganisme, cetemcomitans-stammer. På grundlag af analy- Aggregatibacter actinomycetemcomitans ser af dele af genomet fra JP2-klon-stammer, I(tidligere kaldet A. actinomycetemcomitans) samlet over mere end 20 år fra individer med eller i kort form Aa, fået særlig opmærksomhed forskellig oprindelse og bosiddende geografisk som en mulig ætiologisk faktor ved aggressiv spredt i verden, har klonen vist sig at være vel- parodontitis hos unge. En af bakteriens virulens- konserveret og med en estimeret oprindelse faktorer er evnen til at producere leukotoksin, for omkring 2.400 år siden. På trods af mindre som kan dræbe vigtige immunforsvarsceller. evolutionære forandringer af JP2-klonen tyder Vi har gennem en længere årrække gennem- de opnåede resultater på, at JP2-klonen er en ført studier, som har haft til hensigt at skabe unik genotype med særegne karakteristika, som forståelse og viden om en særlig bakterieklon, bl.a. omfatter en 530 basepar deletion (dvs. et kaldet JP2-klonen, af A. actinomycetemcomi- mistet DNA-stykke) i leukotoksingen-operonet. tans, som er karakteriseret ved bl.a. at have en Sidstnævnte karakteristikum forklarer formo- relativt høj leukotoksinproduktion. Specielt har dentlig den forøgede leukotoksiske aktivitet af fokus været rettet mod at belyse JP2-klonens JP2-klon-isolater. mulige rolle som ætiologisk faktor ved aggres- Kortlægningen af den geografiske spredning siv parodontitis. Et udvalg af studierne om A. af JP2-klonen af A. actinomycetemcomitans har actinomycetemcomitans og dens særlige JP2-klon vist, at koloniseringen med JP2-klonen stort danner grundlag for en doktorafhandling med set er begrænset til individer af afrikansk op- titlen »The highly leukotoxic JP2 clone of Aggre- rindelse. Karakteristiske mutationer, som giver gatibacter actinomycetemcomitans: evolutionary mulighed for at skelne JP2-klon-stammer iso- aspects, epidemiology, and etiological role in leret fra individer bosiddende i Nordafrika fra aggressive periodontitis«. JP2-klon-isolater fra individer i Vestafrika, in- klusive Kap Verde Øerne, antyder, at JP2-klonen Resultater oprindeligt opstod som en bestemt genotype i Populationsgenetiske analyser af kollektioner af Nordafrika og senere har spredt sig til individer A. actinomycetemcomitans-stammer har vist, at i Vestafrika for derefter at være blevet spredt til denne bakterieart har en overvejende klonal po- det amerikanske kontinent i forbindelse med pulationsstruktur med evolutionære linjer sva- bl.a. den transatlantiske slavehandel. En over- rende til de kendte serotyper inden for arten. En vejende kolonisering af individer med afrikansk virulent klon (JP2) er blevet identificeret inden oprindelse antyder, at JP2-klonen har en for- for subpopulationen af serotype b A. actinomy- kærlighed for bestemte værter. Nye studier er

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK1141 AUTOREFERAT

nødvendige for at belyse grunden(e) til denne tilsyneladende selektive kolonisering af afrikanske populationer. Delarbejder Mens A. actinomycetemcomitans generelt betragtes som en op- Afhandlingen »The highly leukotoxic JP2 clone of Ag- portunistisk patogen og kan være et medlem af den normale orale gregatibacter actinomycetemcomitans: evolutionary mikroflora, så har JP2-klonen karakteristika, som minder om aspects, epidemiology, and etiological role in aggres- sive periodontitis« omfatter 53 sider og er baseret på dem, der ses hos en traditionel patogen bakterie. Andre klonale følgende ni arbejder: typer (non-JP2) af A. actinomycetemcomitans kan påvises fra såvel I. Haubek D, Poulsen K, Asikainen S, Kilian M. Evi- raske individer som fra individer med parodontitis. Endvidere er dence for absence in northern Europe of especially det karakteristisk, at hvert enkelt individ oftest bærer sin egen virulent clonal types of Actinobacillus actinomyce- klonale type af bakterien. I modsætning hertil kan JP2-klonen temcomitans. J Clin Microbiolol 1995; 33: 395-401. overvejende påvises hos individer, som er syge. Som vist i et II. Haubek D, Poulsen K, Westergaard J, Dahlen G, prospektivt kohortestudium gennemført i hovedstaden Rabat i Kilian M. Highly toxic clone of Actinobacillus acti- nomycetemcomitans in geographically widespread Marokko, hvor JP2-klonen er endemisk til stede i populationen, cases of juvenile periodontitis in adolescents of medfører forekomsten af JP2-klonen i tandplak en stærkt forhøjet African origin. J Clinical Microbiol 1996; 34: 1576-8. risiko for udvikling af aggressiv parodontitis. Dette fund viser, at III. Haubek D, DiRienzo JM, Tinoco EM, Westergaard J, JP2-klonen med meget stor sandsynlighed er en vigtig ætiologisk Lopez NJ, Chung CP, Poulsen K, Kilian M. Racial tropism of a highly toxic clone of faktor ved aggressiv parodontitis. Actinobacillus actinomycetemcomitans associated Også andre klonale typer (non-JP2) af A. actinomycetemcomi- with juvenile periodontitis. J Clin Microbiol 1997; 35: tans har vist sig at være associeret med udvikling af aggressiv 3037-42. parodontitis. Sammenhængen er imidlertid betydeligt svagere. IV. Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K, Poulsen S, Omtrent halvdelen af JP2-klon-bærerne har vist sig at være Benzarti N, Kilian M. Early-onset periodontitis in Morocco is associated with the highly leukotoxic inficeret vedvarende gennem en toårs opfølgningsperiode. Dette clone of Actinobacillus actinomycetemcomitans. J indikerer en stabilitet af koloniseringen med JP2-klonen, som Dent Res 2001; 80: 1580-3. svarer til den, som kendes fra andre klonale typer af A. actinomy- V. Haubek D, Ennibi OK, Abdellaoui L, Benzarti N, cetemcomitans. Den relative risiko for udvikling af aggressiv paro- Poulsen S. Attachment loss in Moroccan early onset periodontitis patients and infection with the JP2- dontitis har vist sig at være højest hos individer med vedvarende type of Actinobacillus actinomycetemcomitans. J kolonisation med JP2-klonen. Omend den anvendte metode ikke Clin Periodontol 2002; 29: 657-60. er kvantitativ, er dette fund en styrkelse af de eksisterende resul- VI. Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K, Benzarti N, Ba- tater, som peger på JP2-klonen som en kausal faktor i forbindelse elum V. The highly leukotoxic JP2 clone of Actino- med aggressiv parodontitis. bacillus actinomycetemcomitans and progression of periodontal attachment loss. J Dent Res 2004; 83: Longitudinelle data har endvidere vist, at et begrænset antal 767-70. individer i teenagealderen bliver koloniseret med JP2-klonen i VII. Haubek D, Poulsen K, Kilian M. Microevolution and løbet af en toårs observationsperiode. Denne iagttagelse sam- patterns of dissemination of the JP2 clone of Aggre- menholdt med påviste eksempler på forældre-barn-kolonisering gatibacter (Actinobacillus) actinomycetemcomitans. Infect Immun 2007; 75: 3080-8. med JP2-klonen samt kolonisering af søskende tyder på, at VIII. Haubek D, Ennibi OK, Poulsen K, Vaeth M, Poulsen transmissionen af JP2-klonen, ligesom andre klonale typer af A. S, Kilian M. Risk of aggressive periodontitis in ado- actinomycetemcomitans overvejende sker vertikalt og gennem tæt lescent carriers of the JP2 clone of Aggregatibacter person-til-person-kontakt. (Actinobacillus) actinomycetemcomitans in Morocco: a prospective longitudinal cohort study. Lancet 2008; 371: 237-42. IX. Haubek D, Ennibi OK, Vaeth M, Poulsen S, Poulsen Afsluttende forelæsning K. Stability of the JP2 clone of Aggregatibacter acti- Den afsluttende forelæsning med titlen »The highly nomycetemcomitans. J Dent Res; 2009; 88: 856-60. leukotoxic JP2 clone of Aggregatibacter actinomyce- Afhandlingen kan lånes på det Sundhedsvidenskabelige temcomitans: evolutionary aspects, epidemiology, and Fakultets Bibliotek, Aarhus Universitet. etiological role in aggressive periodontitis« fandt sted den 24. september 2010 i Disputatsauditoriet, bygning 1231, Anatomisk Institut, Aarhus Universitet. Medlemmer af bedømmelsesudvalget var professor, dr.odont. Palle Holmstrup (formand for bedømmelses- udvalget), Tandlægeskolen, Københavns Universitet, professor, odont.dr. Panos Papapanou, Columbia Univer- sity, New York, USA, professor odont.dr. Gunnar Dahlén, University of Göteborg, Sverige.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1142 VIDENSKAB & KLINIK AUTOREFERAT

Konklusion Sammenfattende kan det konkluderes, at en velkonserveret og Indryk selv din stærkt leukotoksinproducerende klon af A. actinomycetemcomitans (JP2), med unikke karakteristika og med en tilsyneladende særlig stillings annonce relation til individer med afrikansk oprindelse, er blevet iden- – både i blad og på net. tificeret. Vel vidende at den genetiske konstitution af værterne ikke er undersøgt i de arbejder, som afhandlingen baserer sig på, og at fokus i studierne udelukkende har været på A. actino- Gå ind på Dentaljob.dk mycetemcomitans og dermed ikke på andre mikroorganismer i den orale mikroflora, kan det konkluderes, at JP2-klonen af A. actinomycetemcomitans er en væsentlig ætiologisk faktor ved ag- gressiv parodontitis hos unge.

ExciTE® F VivaPen Klik & bond med Til dig der vil ætse med fosforsyre ® inden du applicerer et adhæsiv VivaPen Fluorfrigivende lyspolymeriserende enkomponent adhæsiv, der anvendes i totalætsteknikker. t
3FEVDFSFU
QPTUPQFSBUJW
G“MTPNIFE
t
0QCFWBSJOHTTUBCJM
J
TUVFUFNQFSBUVS t
)“KF
CPOEJOHWSEJFS
UJM
CÌEF
EFOUJO
PH
FNBMKF

AdheSE® One F Til dig der vil arbejde med selvætsende adhæsiv uden fosforsyre Fluorfrigivende, selvætsende alt i et-adhæsiv til direkte restaureringer. t
²U
USJO
ÏU
MBH t
)“KF
CPOEJOHWSEJFS
UJM
CÌEF
EFOUJO
PH
FNBMKF t
0QCFWBSJOHTTUBCJM
J
TUVFUFNQFSBUVS

www.ivoclarvivadent.se Ivoclar Vivadent AB Sales Representative Clinical, Tina Hedegaard Jensen, Tlf: 21 70 18 36

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK1143 AUTOREFERAT

Astra Tech ønsker kunder og samarbejdsarbejdspartnere en

ȵʦȇȐȵȨȝ(ɤȵɄȝɄȇɜ8ɴɜʒɑ

Vi ser frem til fortsat godt samarbejde i 2011.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1144 VIDENSKAB & KLINIK EVIDENS I KLINIKKEN

COCHRANE-REVIEW Tandpastafluor og dental fluorose hos børn

Cochranes reviewere savner veldesignede studier af sammenhængen mellem fluoridkoncentrationen i tand- pasta og risikoen for dental fluorose.

Winnie Brodam

Tandpasta med fluor kan give bivirkninger i form af dental Kommentar af professor, dr.odont. Sven Poulsen, fluorose hos børn, fordi de sluger overskud fra tandbørsten. Det Tandlægeskolen i Århus: skriver Cochranes forfattere i et nyt review. Den dentale fluorose – Et gammelt ord siger: ”Man ved ikke, hvad der er nok, før man optræder oftest som svage hvide pletter, men der kan også være ved, hvad der er for meget”. Det kunne bruges på spørgsmålet tale om alvorligere skader. om fluoridkoncentrationen tandpasta, hvor ”for meget” i dette Reviewet omfatter 25 studier, som tilsammen viser, at: tilfælde er risikoen dental fluorose. Der er svag evidens for, at tandbørstning med fluortandpasta Som det fremgår af dette Cochrane-review, ved vi desværre hos børn under 12 måneder kan have sammenhæng med en øget ikke ret meget om, ”hvornår det er for meget”. Det skyldes flere risiko for udvikling af fluorose. forskellige forhold. Sædvanligvis omfatter Cochrane-reviewene Der er stærkere evidens for, at højere indhold af fluor (1.000 kun randomiserede kliniske undersøgelser (såkaldte RCT). Søg- ppm eller mere) i tandpasta til børn under 5-6-års-alderen giver ningen identificerede imidlertid kun to af slagsen, hvoraf kun en øget risiko for udvikling af fluorose – men gavnen af at fore- den ene skønnedes at være forholdsvis fri for bias. Derudover bygge caries kan, hos nogle børn, overveje risikoen for fluorose. inkluderedes en række observationelle studier (kohortestudier, I de tilfælde kan tandbørstning med voksentandpasta med højt case-control-studier og tværsnitsstudier), der af natur alle er mere fluorindhold være gavnligt. truede af bias, end RCT. Reviewets konklusion er, at man må balancere imellem gavn I lyset af, hvor mange RCT, der er inkluderet i et tidligere Co- og risiko for bivirkninger. Hvis hovedtanken er at undgå fluorose, chrane-review over effekten af fluoridholdig tandpasta på caries, bør man vælge pasta med under 1.000 ppm til børn under seks år. kan man undre sig over, at forskerne har ofret bivirkningerne i form af dental fluorose så lidt opmærksomhed. Konsekvensen er, at vi ikke har ret megen sikker viden om sammenhængen mellem fluoridkoncentrationen i tandpasta og risikoen for dental fluorose. Som altid er det dog ikke det samme, som at der ikke er en sammenhæng (”no evidence of effect” er ikke det samme som ”evidence of no effect”).

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 VIDENSKAB & KLINIK1145 EVIDENS I KLINIKKEN

Abstract

Background For many years, topical use of fluorides has gained greater popularity than systemic use of fluorides. A possible adverse effect associated with the use of topical fluoride is the development of dental fluorosis due to the ingestion of excessive fluoride by young children with developing teeth.

Objectives To describe the relationship between the use of topical fluorides in young children and the risk of developing dental fluorosis. Search strategy Electronic search of the Cochrane Oral Health Group Trials Register, CENTRAL, MEDLINE, EMBASE, BIOSIS, Dissertation Ab- stracts and LILACS/BBO. Reference lists from relevant articles were searched. Date of the most recent searches: 9th March 09.

Selection criteria Randomised controlled trials (RCTs), quasi-RCTs, cohort studies, case-control studies and cross-sectional surveys, in which fluoride toothpastes, mouthrinses, gels, foams, paint-on solutions, and varnishes were compared to an alternative fluoride treatment, placebo or no intervention group. Children under the age of 6 years at the time topical fluorides were used.

Data collection and analysis Data from all included studies were extracted by two review authors. Risk ratios for controlled, prospective studies and odds ratios for case-control studies or cross-sectional surveys were extracted or calculated. Where both adjusted and unadjusted risk ratios or odds ratios were presented, the adjusted value was included in the meta-analysis.

Main results 25 studies were included: 2 RCTs, 1 cohort study, 6 case-control studies and 16 cross-sectional surveys. Only one RCT was judged to be at low risk of bias. The other RCT and all observational studies were judged to be at moderate to high risk of bias. Studies were included in four intervention/exposure comparisons. A statistically significant reduction in fluorosis was found if brushing of a child’s teeth with fluoride toothpaste commenced after the age of 12 months odds ratio 0.70 (random-effects: 95% confidence interval 0.57 to 0.88) (data from observational studies). Inconsistent statistically significant associations were found between starting using fluoride toothpaste/toothbrushing before or after the age of 24 months and fluorosis (data from observational studies). From the RCTs, use of higher level of fluoride was associated with an increased risk of fluorosis. No significant association between the frequency of toothbrushing or the amount of fluoride toothpaste used and fluorosis was found.

Authors’ conclusions There should be a balanced consideration between the benefits of topical fluorides in caries prevention and the risk of the development of fluorosis. Most of the available evidence focuses on mild fluorosis. There is weak unreliable evidence that starting the use of fluoride toothpaste in children under 12 months of age may be associated with an increased risk of fluorosis. The evidence for its use between the age of 12 and 24 months is equivocal. If the risk of fluorosis is of concern, the fluoride level of toothpaste for young children (under 6 years of age) is recommended to be lower than 1000 parts per million (ppm). More evidence with low risk of bias is needed. Future trials assessing the effectiveness of different types of topical fluorides (including toothpastes, gels, varnishes and mouthrinses) or different concentrations or both should ensure that they include an adequate follow-up period in order to collect data on potential fluorosis. As it is unethical to propose RCTs to assess fluorosis itself, it is acknowledged that further observational studies will be undertaken in this area. However, attention needs to be given to the choice of study design, bearing in mind that prospective, controlled studies will be less susceptible to bias than retrospective and/or uncontrolled studies.

Wong MCM, Glenny AM, Tsang BWK, Lo ECM, Worthington HV, Marinho VCC. Topical fluoride as a cause of dental fluorosis in children. Cochrane Database of Systematic Reviews 2010, Issue 1. Art. No.: CD007693. DOI: 10.1002/14651858.CD007693.pub2.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1146 SYMPOSIUM 2010

Oral implantologi

Anders Nattestad, professor, ph.d. Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Arthur A. Dugoni School of Dentistry, University of the Pacific, San Francisco, USA

Søren Schou, professor, dr.odont. Afdeling for Kæbekirurgi og Oral Patologi, Tandlægeskolen, Aarhus Universitet

ette års symposium slog alle rekorder med delta- Behandlingsplanlægning og gelse af 1.624 tandlæger og 542 klinikassisten- behandling Dter. Emnet for symposiet var oral implantologi, og det blev afholdt i Bella Center som et samarbejde mellem Tandlægeforeningen og Dansk Selskab for Oral Det biologiske grundlag for oral implantologi Implantologi. Der var inviteret 24 foredragsholdere fra Merete Aaboe, adjunkt, specialtandlæge, ph.d., Århus hele verden. Arrangementskomiteen bestod af Søren Schou (formand), Flemming Isidor, Simon Storgård Merete Aaboe indledte med at beskrive, hvorledes im- Jensen, Peter Nørlinger, Peter Lindkvist og Ole Marker. plantater ikke er reguleret af myndighederne på samme Sideløbende med symposiet var der udstilling med 16 måde som for eksempel medicin. Firmaer kan således firmaer med produkter relevant for oral implantologi. markedsføre implantater uden dokumentation og kva- Symposiet bestod af fire sessioner: litetskontrol. Implantologien har historisk udviklet sig fra subperiostale implantater og bladimplantater til nuti- • Behandlingsplanlægning og behandling dens intraossøse implantater af titan. Implantater består • Genopbygning af processus alveolaris af forskellige komponenter, og efter skånsom kirurgisk • Komplikationer indsættelse etableres osseointegration via distance- og • Risikofaktorer kontaktosteogenese. Implantatet bliver ved indsæt- telsen fysisk forankret i knoglevævet via implantatets 1.624 tandlæger og 542 klinikassistenter deltog gevindskæringer. Den fysiske forankring bliver gradvist i årets symposium om oral implantologi erstattet af en biologisk forankring af implantatet ved osseointegration. Implantatets overflade bliver fortsat Som en nyskabelse var der mulighed for at stille udviklet med henblik på hurtigere og bedre integration. spørgsmål via SMS, hvilket var en stor succes. Der blev således i løbet af symposiet stillet i alt 128 spørgsmål. Før regnskab med, hvor mange Sideløbende med den faglige session for tandlæger var gange du har anvendt dine bor der en meget velbesøgt session for klinikassistenter om fredagen. Denne session var koordineret af tandlæge Ca- Skånsom kirurgisk teknik er fortsat vigtig for at sikre roline Hørsted, Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere osseointegration. Væsentlige elementer for at sikre dette og Kliniske Tandteknikere, Aarhus Universitet. er skarpe bor, intermitterende boreteknik og omhyggelig I det efterfølgende vil de enkelte sessioner i tandlæ- vandpåsprøjtning. Bor bør rengøres i en særlig kassette gernes symposium blive sammenfattet. udviklet hertil, og der bør føres regnskab med, hvor mange gange det enkelte bor har været anvendt.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SYMPOSIUM 20101147

General aspects of implant treatment planning Implant-supported single crowns

Stephen Chen, Dr., Melbourne, Australien Rudolf Fürhauser, assistant professor, dr.med.dent., Wien, Østrig og Rie Stokholm, afdelingstandlæge, ph.d.-studerende, Århus Stephen Chen indledte med at fremhæve, at det overordnede formål med behandlingsplanlægningen er at opnå et forudsigeligt Rie Stokholms gennemgang af enkelttandsimplantater tog ud- behandlingsresultat med mindst risiko for komplikationer. For at gangspunkt i en efterundersøgelse af patienter, som for 15-20 sikre dette foretages en grundig risikovurdering med fokus på en år siden blev behandlet med enkelttandsimplantater på Odon- række forhold vedrørende patientens almene sundhed og lokale tologisk Institut, Aarhus Universitet. Undersøgelsen viste en forhold svarende til den aktuelle implantatregion. De væsentlig- overlevelse af metalkeramikkroner på 95 % og fuldkeramiske ste systemiske forhold, som kan tænkes at påvirke behandlings- kroner på 91 %. Der var imidlertid mange protetiske komplika- resultatet, er diabetes, osteoporose og rygning. Denne vurdering tioner, især løsning af abutmentsskruer og porcelænsfrakturer. kompromitteres desværre af mangelfuld eller modstridende vi- Den vedvarende vækst af kæberne kan føre til infraposition af denskabelig dokumentation. Ved behandlingsplanlægning er det implantatkronen, som imidlertid ikke generede patienterne. afgørende, at der lægges en overordnet behandlingsplan for hele Undersøgelsen viste endvidere, at farveændringer, bløddels- tandsættet, herunder evaluering af mundhygiejne, parodontal ændringer og mindre porcelænsfrakturer heller ikke generede resistens, årsag til tandtab, bruxisme og patologiske forhold andre patienterne. Den væsentligste forudsætning for et stabilt æstetisk steder. Vurdering af implantatregionen involverer evaluering af behandlingsresultat var korrekt implantatposition. Evaluering af æstetik, pladsforhold, okklusion, knogle og bløddele. Efter denne bløddelene blev kvantitativt beskrevet af Rudolf Fürhauser vha samlede vurdering kan risikoen bedømmes efter den interna- det såkaldte »Pink Esthetic Score«. Denne vurdering indeholder tionalt accepterede SAC-klassifikation som »straightforward«, syv forskellige parametre, og den eneste væsentlige ændring i »advanced« eller »complex« (www.iti.org). løbet af de 15-20 år var bløddelenes farve.

Det vigtigste element ved behandlingsplanlægningen Implant-supported small bridges er risikovurdering Bjarni E. Pjetursson, professor, dr.med.dent., MAS, Reykjavik, Island

Et væsentligt element i risikovurderingen er fastlæggelse af Bjarni Pjetursson indledte med en systematisk gennemgang af tidspunktet for implantatindsættelse efter tandekstraktion. Im- hvor mange implantater, der er nødvendige til forskellige brokon- plantatindsættelse samtidig med ekstraktion indebærer generelt struktioner. Det er ikke nødvendigt at erstatte hver enkelt tand den største risiko for komplikationer. Det er imidlertid nyt, at en med et implantat. Således kan to implantater ofte anvendes til tidlig indsættelse af implantatet efter kun bløddelsheling normalt erstatning af 3-4 tænder. Dette afhænger imidlertid af implanta- medfører større succes end efter ossøs heling. Årsagen hertil for- tets styrke og længde. Ved fuldbro kan konstruktionen med fordel modes at være mindre knogleatrofi. Det er endvidere velkendt, deles i flere mindre broer. Videnskabelige undersøgelser har vist, at konventionel eller tidlig funktion af implantatet indebærer at 95 % og 87 % af små broer er tilstede efter henholdsvis fem og mindre risiko end immediat funktion. 10 år. Ekstensionsled bør i de fleste tilfælde undgås. Det anbefa- les, at broer i sideregionerne cementeres for at undgå svækkelse Radiographic examination before implant therapy af kronen svarende til okklusalskruen. Derimod foretrækkes skrueretinerede broer i frontregionen. Behandlingsplanlægning Kerstin Gröndahl, professor, odont.dr., Jönköping, Sverige af implantat-retinerede broer følger de samme overvejelser som Kerstin Gröndahl indledte med at beskrive formålet med rønt- tand-retinerede broer. Der er fortsat mangelfuld evidens for brug genundersøgelsen før implantatbehandling. Der bør vælges den af fuldkeramiske broer. radiologiske teknik, som giver de nødvendige oplysninger med den lavest mulige stråledosis og pris. De væsentligste teknikker Implantatbehandling af den tandløse kæbe: Fast og omfatter intraorale optagelser, panoramaoptagelser og Cone aftagelig protetik Beam CT-scanning (CBCT). Lone Nyhuus, afdelingstandlæge, Århus

CBCT kun på indikation Lone Nyhuus indledte med at fremhæve vigtigheden af et tæt samarbejde med dem, som varetager den protetiske, kirurgiske Ved intraorale optagelser skal der anvendes parallelteknik for og laboratoriemæssige del af behandlingen. En forudsætning at undgå distortion. CBCT har den fordel, at alle tre dimensioner for en succesfuld behandling er korrekt indikation og afstemte kan vurderes meget præcist. Denne teknik er imidlertid kostbar patientforventninger. og medfører en større stråledosis. Den bør derfor ikke anvendes som rutineoptagelse.

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 14 1148 SYMPOSIUM 2010

foretages i laboratoriet efter en positionsregistrering af implan- Korrekt fremstillet helprotese og guideskinne tatet. Det er muligt at fremstille mindre broer ved samme teknik, er nødvendige før implantatbehandling men der er sjældent indikation for denne behandling. Implantatbehandling af den tandløse kæbe forudsætter detal- jeret planlægning, herunder vurdering af pladsforhold, kæberela- Computer-guided planning and surgery tioner og ossøse forhold. Også ved denne type implantatbehand- Ronald Jung, vice-chairman, dr.med.dent., Zürich, Schweiz ling er brug af guideskinne nødvendig. Denne kan fremstilles som en kopi af den eksisterende helprotese. I overkæben anvendes Ronald Jung redegjorde for udviklingen af computer-støttet plan- som minimum fire implantater med en barre til retention af en lægning af implantaters position. Teknologien er fortsat under hybridprotese og 4-6 implantater ved fuldbro. Valg af fuldbro eller udvikling og anbefales i dag udelukkende til udvalgte tilfælde. hybridprotese baseres bl.a. på kæberelationer, vertikal plads og En systematisk oversigt har vist, at præcisionen af implantatposi- behov for læbestøtte. Ved uharmonisk kæberelation og stor inter- tioner i nogle tilfælde var dårlig. Der er derfor fortsat usikkerhed maksillær afstand foretrækkes i de fleste tilfælde hybridprotese. om præcisionen af den computer-genererede guideskinne, især Det er teknisk muligt at placere implantater immediat og fuldbro ved tandløse kæber. med immediat belastning. Prognosen for denne behandling er imidlertid dårligere end konventionel implantatbehandling. Computer-genererede guideskinner er ikke altid præcise

Tænder på 1 time har en dårligere prognose Baggrunden herfor er, at fremstillingen af denne guideskinne består af adskillige led, hvor fejl ved hver enkelt led vil påvirke det I underkæben indsættes to implantater med en barre eller samlede resultat. Endvidere kan entydig placering af guideskin- to kugleattachments til at støtte en helprotese. Indsættelse af nen være vanskelig, når der mangler tænder som fikspunkter. fire implantater med kugleattachments giver ikke øget patient- tilfredshed. Ved fuldbro i underkæben indsættes 4-6 implantater. Short or narrow-diameter implants as alternatives to bone augmentation To implantater i underkæben er nok støtte til en helprotese Franck Renouard, Dr., Paris, Frankrig

Ved kugleattachments findes der tre forskellige typer af matri- Franck Renouard forklarede, at korte eller tynde implantater cer. Disse kan med fordel monteres direkte i protesen i munden på kan minimere behovet for kompliceret knogleopbygning, og patienten, hvilket mindsker risikoen for unøjagtigheder. derved minimere forekomsten af kirurgiske komplikationer. En af de væsentligste årsager til komplikationer under indsættelse Monter tryklåsankrene direkte i munden af implantater er relateret til et for højt stressniveau. Korte eller tynde implantater kan sænke stressniveauet, og dermed føre til Immediat implantatbehandling: Enkelttandserstat- færre fejl. Ifølge international konsensus har et kort implantat en ninger og mindre broer længde på 8 mm eller mindre, og et tyndt implantat en diameter på 3,5 mm eller mindre. Flere undersøger har vist lavere implan- Lars Schropp, lektor, ph.d., Århus og tatoverlevelse ved anvendelse af korte eller tynde implantater. Peter Kohberg, tandlæge, Tinglev Overlevelsen er dog høj, hvorfor korte eller tynde implantater Ved immediat implantatbehandling forstås enten implantatind- bør overvejes frem for omfattende knoglegenopbygninger på sættelse samtidig med tandekstraktion eller samtidig belastning selekterede patienter. af det indsatte implantat, eller begge dele. Rationalet bag im- mediat implantatbehandling er at spare tid, hvilket medfører øget Samarbejde mellem tandlæge og laboratorium patienttilfredshed. Kun en mindre del af patienterne er egnede til Søren Ahlmann, laboratorietekniker, Århus denne behandling, som er teknisk krævende og forbundet med flere komplikationer. Søren Ahlmann understregede vigtigheden af et tæt samarbejde mellem tandlæge og laboratorium for at opnå et optimalt behand- Immediat implantatbehandling er kun indiceret lingsresultat. Der kan spares en del kliniktid ved at optimere dette på få patienter og teknisk krævende samarbejde. Et vigtigt element i planlægningen af implantatbe- handlingen er en guideskinne. Det er vigtigt at give laboratoriet Der er flere forudsætninger, som skal være opfyldte, for at information om det anvendte implantats fabrikat og dimension. immediat implantatbehandling er indiceret. De vigtigste er sunde parodontale og ossøse forhold, atraumatisk ekstraktion og høj primær stabilitet af implantatet. Fremstilling af provisorisk krone

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SYMPOSIUM 20101149

Patient expectation and satisfaction after implant alle i dag kommercielt tilgængelige knogleerstatningsmateria- therapy ler. Det ideelle knogleerstatningsmateriale findes således endnu ikke. En væsentlig ulempe ved alle knogleerstatningsmaterialer Rudolf Fürhauser, assistant professor, dr.med.dent., Wien, Østrig er manglende osteoinduktivitet. En fundamental ulempe ved Ved implantatbehandling er god kommunikation med patienten allogen knogle er risiko for smitteoverførsel, som bør afklares afgørende for at opnå forståelse for patientens behov, ønsker og før anvendelse kan anbefales. Autolog knogle er i dag det eneste forventninger. God kommunikation med implantatpatienter er osteoinduktive materiale, men ulempen ved dette materiale er vigtig uforudsigelig resorption. Derimod resorberes Xenogen knogle ikke. Herved sikres muligheden for patienttilfredshed. En væsentlig faktor for livskvalitet er velfungerende og pæne tænder. Under- Xenogen knogle resorberes ikke søgelser har således vist, at patienters livskvalitet kan forbedres betydeligt ved implantatbehandling. Undersøgelser har vist, at overdækning af autolog knogle med xenogene knogleerstatningsmaterialer kan reducere graden af resorption af det autologe knogletransplantat. Knogleerstatnings- Genopbygning af processus alveolaris materialer kan bedst anvendes i defekter med mange vægge, men med et uforudsigeligt resultat ved større horisontale udbygnin- ger af processus alveolaris med mindre det kombineres med et Intraoral bone harvesting autologt knogletransplantat. Membraner opdeles i resorberbare eller ikke-resorberbare. En væsentlig ulempe ved anvendelse Stefan Lundgren, professor, odont.dr, Umeå, Sverige af ikke-resorberbare membraner er øget risiko for eksponering Stefan Lundgren gjorde opmærksom på, at autolog knogle er gra- og infektion. De resorberbare membraner er dog karakteriseret tis, kommer med patienten og er uden udløbsdato. Derfor er det ved dårligere barrierefunktion og bedre modstandsdygtighed nærliggende at anvende patientens egen knogle som transplantat, imod infektion ved eksponering sammenlignet med de ikke- selvom det kræver et ekstra operativt indgreb med øget risiko for resorberbare membraner. komplikationer. Autologt knogletransplantat kan høstes som et bloktransplantat eller partikulært transplantat. En oversigtsar- Alveolar ridge augmentation before or in conjunction tikel havde vist, at antallet og alvorligheden af komplikationer with implant placement var større, hvis bloktransplantatet høstes fra hageregionen sam- Thomas von Arx, professor, dr.med.dent., Bern, Schweiz menlignet med ramus mandibulae. Thomas von Arx beskrev det fundamentale problem i den orale Tag ikke bloktransplantat fra hagen implantologi, nemlig utilstrækkelig knogle til implantatet. Denne knogle kan genopbygges samtidig med implantatindsættelsen Derfor frarådes det generelt at høste knogle fra hageregionen. eller som en selvstændig procedure, hvorefter implantatet Partikulært knogle kan høstes direkte som partikler ved anven- indsættes 5-6 måneder senere. Der er forskellige metoder til delse af specielt en udviklet høvl. Et bloktransplantat kan også at genopbygge processus alveolaris ved hjælp autolog knogle, omdannes til et partikulært transplantat ved hjælp af en knogle- knogleerstatningsmaterialer og membraner. Forudsætningen for mølle. Udtagning af bloktransplantat fra ramus mandibulae gøres at kunne foretage implantatindsættelse og knoglegenopbygning i lettere ved anvendelse af en omvendt sårhage. Osteotomien kan samme operative procedure er, at implantatet kan indsættes med foretages med bor, mikrosav eller piezo-instrument. Fordelen optimal primær stabilitet i korrekt position. Det er imidlertid ikke ved de sidste to metoder er, at der mistes mindre knogle ved alle defekttyper, som forudsigeligt kan genopbygges samtidig osteotomien. For at sikre komplikationsfri heling svarende til med implantatindsættelsen. Dette er især tilfældet i den æstetiske recipientstedet skal belastning af området undgås, blokken skal zone. Efter indsættelse af implantatet kan implantatoverfladen fikseres med en eller flere osteosynteseskruer og bløddelslappen således være eksponeret marginalt (dehiscens-defekt) eller læn- skal mobiliseres tilstrækkeligt ved overskæring af periost. gere apikalt med knogledække marginalt (fenestrations-defekt). Den førstnævnte defekttype er ofte den mest komplicerede at Knogleerstatningsmaterialer og membraner behandle. Ved mindre defekter dækkes den eksponerede implan- tatoverflade med autolog knogle, som kan beskyttes med et lag Simon Storgård Jensen, overtandlæge, København xenogen knogle og en resorberbar membran. Simon Storgård Jensen beskrev de forskellige typer af knogle- erstatningsmaterialer: Allogen (fra mennesker), xenogen (fra dyr) og alloplastiske (syntetisk). Der er fordele og ulemper ved

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 14 1150 SYMPOSIUM 2010

og funktion af tænder og gingiva som afgørende for deres livskva- Autologt knogletransplantat kan beskyttes med litet. Det er derfor vigtigt at vælge kirurgiske teknikker, som ikke xenogen knogle og resorberbar membran kompromitterer æstetikken og funktionen af periimplantære slim- Formålet med genopbygningen er at opnå tilstrækkelig tyk- hinde. Således frarådes det generelt at lægge aflastningssnit i den kelse af den faciale knogle (2 mm) for at forhindre retraktion af æstetiske zone. Endvidere er det velbeskrevet, at træk svarende den faciale slimhinde. Ved større defekter vil det som hovedregel til suturlinierne medfører øget arvævsdannelse. Ved at anvende være mere forudsigeligt at foretage genopbygningen først og meget tynde suturer gives de bedste muligheder for spændingsfri indsætte implantatet senere. Den mest forudsigelige metode til suturering og dermed mindre risiko for arvævsdannelse. denne knoglegenopbygning er en autolog knogleblok fikseret med skruer. Også ved denne procedure kan den autologe knogle beskyttes med et lag xenogen knogle og en resorberbar membran. Komplikationer

Sinusløftprocedurer Kirurgiske komplikationer Thomas Jensen, overtandlæge, ph.d.-studerende, Aalborg Søren Hillerup, professor, overtandlæge, dr.odont., København Thomas Jensen beskrev det kliniske problem ved implantatind- sættelse i den posteriore del af maksillen, at sinus maxillaris ofte Søren Hillerup påpegede, at kun kirurger som ikke opererer, udfylder det meste af processus alveolaris efter tandtab. Den undgår komplikationer. Komplikationer kan medføre utilsig- mest forudsigelige metode til at genopbygge alveolarprocessens tede, uønskede og dårlige behandlingsresultater. Ved kirurgiske højde er ved at løfte slimhinden i bunden af sinus maxillaris og komplikationer er det vigtigt at skelne mellem fejl (»rødt kort«) indlægge et knogletransplantat. Dette kan gøres på to forskel- og utilsigtede hændelser (»gult kort«). Som eksempel på fejl kan lige måder: Osteotomteknik gennem det udborede implantatleje nævnes forkert implantatposition, ignoreret medicinsk tilstand eller gennem et vindue i lateralvæggen af sinus maxillaris. En og nerveskade. Som eksempler på utilsigtede hændelser kan næv- forudsætning for at udføre begge procedurer er, at der ingen nes tab af knoglegenopbygning og mangelfuld osseointegration. patologiske tilstande er i sinus maxillaris. Ved osteotomteknik Årsagen til disse utilsigtede hændelser kan være relateret til den kan der opnås en maksimal vertikal genopbygning på 2-4 mm. tekniske udførsel og bør medføre refleksion (opgør med den indre Dette begrænser denne metodes anvendelsesområde afhængig svinehund). af den ønskede implantatlængde. Hvis der er behov for mere end 2-4 mm vertikal genopbygning, anvendes vinduesteknik. Husk at tage et opgør med din indre Vinduet præpareres forsigtigt med bor eller piezo-instrument svinehund ved dårlige resultater for at tilstræbe en intakt sinusslimhinde. Når vinduet er præpa- reret løftes sinusslimhinden forsigtigt. Herefter kan implantatet Endvidere skal det overvejes, om problemet kan løses eller indsættes samtidigt med genopbygningen, hvis der kan opnås minimeres ved en fornyet operation. For at minimere risikoen for primær stabilitet af implantatet. Tidligere blev det anbefalet kun at indsætte implantatet i en uhensigtsmæssig position, skal der at indsætte implantater samtidigt med sinusløftprocedure, hvis foretages en grundig planlægning, som oftest også inkluderer der var en højde af processus alveolaris på mindst 5 mm. en guideskinne. Under operationen er det vigtigt at opretholde fokus og arbejde omhyggeligt. Infektion og blødning forekommer Implantatindsættelse kan ofte foretages sjældent, men kan være fatale. Infektioner minimeres ifølge nyere samtidig med sinusløft oversigtsartikler ved give 2 g amoxicillin eller 600 mg clindamycin som en engangsdosis til alle patienter 1 time præoperativt. Undersøgelser har vist sammenlignelige resultater ved brug af autolog knogle og forskellige knogleerstatningsmaterialer. Alle patienter skal have antibiotikum som en Hvis der anvendes autolog knogle anbefales en helingsperiode engangsdosis før implantatindsættelse på 4-6 måneder. Ved brug af knogleerstatningsmaterialer an- befales en helingsperiode på 9-12 måneder. Undersøgelser har Blødning i forbindelse af indsættelse af implantater i under- vist en overlevelse af implantater indsat samtidig med eller efter kæben kan forekomme ved en utilsigtet gennemboring af den sinusløft på over 90 %. lingvale knoglelamel svarende til linguale konkaviteter. Disse blødninger er potentielt fatale pga. spredning i mundbunden Techniques for peri-implant soft tissue surgery og aflukning af luftvejene. Nerveskade er en anden alvorlig komplikation, som bør undgås. Hvis den forekommer, bør der Rino Burkhardt, Dr.med.dent., MAS, Zürich, Schweiz foretages tidlig henvisning med henblik på evt. nervesuturering, Rino Burkhardt understregede, at patienter betragter udseende idet mulighederne herfor er forbedret.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SYMPOSIUM 20101151

Monitoring and maintenance of implants ling. Den kirurgiske behandling involverer lapoperation eller regenerativ procedure efter rengøring af implantatoverfladen. Lisa Heitz-Mayfield, professor, dr.odont., Perth, Australien Implantatoverfladen kan rengøres ved forskellige metoder, Lisa Heitz-Mayfield understregede vigtigheden af omhyggelig men der er ingen som synes de andre overlegen. Den kirurgiske og systematisk kontrol efter implantatbehandling. Et væsentligt behandling suppleres med systemisk antibiotikum i form af am- element i denne kontrol er registrering af blødning ved sondering, oxicillin 500 mg og metronidazol 500 mg 3 x dagligt i en uge. pochemåling og intraorale røntgenbilleder (parallelteknik). Den Prognosen for den kirurgiske behandling er varierende, således første registrering foretages umiddelbart efter påsættelsen af at sygdomsprocessen ikke altid kan bremses. suprastrukturen. Ved pochemåling foretages fire målinger pr. implantat. Efter påsættelsen af suprastrukturen ses patienten Protetiske komplikationer. Forekomst og behandling hyppigt til kontrol for at sikre optimal mundhygiejne og funktion. Flemming Isidor, professor, dr.odont., Århus Alle patienter ses efter et år, hvor der foretages fornyet klinisk og radiologisk kontrol. Efter det første år aftales et individuelt Flemming Isidor understregede, at risikoen for implantattab ikke kontrolregime. Til pochemåling kan pochemålere af metal og er ens for alle typer protetiske rekonstruktioner. Ved faste rekon- plast anvendes. Mange foretrækker pochemålere af plast, idet de struktioner mistes 2-3 % af implantaterne, hvorimod der ved er bøjelige. Blødning ved sondering skyldes inflammation, som aftagelige rekonstruktioner mistes dobbelt så mange implantater. øger risikoen for marginalt knogletab. Forekomsten af protetiske komplikationer er heller ikke ens for alle rekonstruktioner. Således ses i gennemsnit mindre end en Mål pocher omkring alle implantater teknisk komplikation per patient over en 5-årig periode ved faste rekonstruktioner, hvorimod der ses 3-4 tekniske komplikationer Ved periimplantitis kan der ses rødme, blødning ved sonde- per patient ved implantat-retinerede helproteser i den samme ring, pus, øget pochedybde og marginalt knogletab. Hvis der er periode. Det er vigtigt at undgå overbelastning af den protetiske kliniske tegn på inflammation, suppleres den kliniske undersø- rekonstruktion og de periimplantære væv for at minimere risi- gelse derfor med et røntgenbillede. Hvis suprastrukturen er ce- koen for mekaniske komplikationer og tab af osseointegration. menteret, kan periimplantitis skyldes overskydende cement, som Dette sker ved en detaljeret planlægning af såvel den kirurgiske skal fjernes hurtigt. For at minimere risikoen for periimplantitis som den protetiske del af behandlingen samt ved løbende kon- skal suprastrukturen fremstilles således, at patienten kan foretage trol og justering af okklusion, evt. suppleret med bidskinne ved sufficient renhold. Renhold af implantater foretages med alm. parafunktion. tandbørste suppleret med approximalbørste og tandtråd. Vær forberedt på protetiske komplikationer Biologic complications. Occurrence and treatment ved implantatbehandling

Lisa Heitz-Mayfield, professor, dr.odont., Perth, Australien De hyppigst forekommende protetiske komplikationer ved fa- Lisa Heitz-Mayfield understregede, at komplikationer ved im- ste konstruktioner er skrueløsning og fraktur af keramik. Fraktur plantatbehandling oftest er af teknisk karakter, som for eksempel af implantater forekommer meget sjældent. Ved implantatløsning løsning af skruer og porcelænsfrakturer. De biologiske komplika- pga. overbelastning er det muligt at få fornyet integration ved at tioner er periimplantær mucositis og periimplantitis, som begge aflaste implantatet. Grundig information om risikoen for proteti- forekommer hyppigere end tidligere antaget. Nyere undersøgel- ske komplikationer er således vigtigt inden implantatbehandling, ser har vist, at 28-56 % af patienterne har et eller flere implantater da en forklaring bagefter har karakter af bortforklaring. med periimplantitis. Tidlig diagnostik og behandling er afgørende for at minimere sygdommens udvikling. Behandling af periim- plantær mucositis involverer mekanisk rengøring, instruktion og Risikofaktorer motivation mhp. forbedret mundhygiejne. Supplerende anven- delse af klorhexidingel ved tandbørstning synes ikke at føre til et forbedret behandlingsresultat. Behandling er periimplantitis Marginal parodontitis og implantater er vanskelig, især hvis der er udviklet store defekter. Derfor skal Søren Schou, professor, dr.odont., Århus behandling foretages så tidligt som muligt. Søren Schou understregede, at der er begrænset viden om Behandl periimplantitis hurtigt prognosen for implantatbehandling på patienter med marginal parodontitis. Der er især publiceret korttidsundersøgelser med Kirurgisk behandling af periimplantitis fører til et forbedret få patienter i hver undersøgelse. Rygning, tandtab pga. margi- behandlingsresultat sammenlignet med ikke-kirurgisk behand- nal parodontitis og insufficient mundhygiejne er alle væsentlige

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 14 1152 SYMPOSIUM 2010

risikofaktorer for udvikling af periimplantitis. Ved implantatbe- om hvorvidt systemisk sygdom påvirker prognosen for implantat- handling på parodontitis-patienter er sufficient infektionskontrol behandling. En lang række alvorlige og akutte tilstande kontra- meget vigtig for at minimere denne risiko. indicerer implantatbehandling til trods for, at der ikke foreligger eller vil komme evidens herfor. Her kan nævnes sygdomme som PA-patienter: Infektionskontrol, ureguleret diabetes, ubehandlet hypertension og alvorlig psy- infektionskontrol, infektionskontrol kiatrisk sygdom. Andre systemiske sygdomme som HIV, AIDS, Parkinsons sygdom, sklerodermi, ektodernal dysplasi, immuno- Der er derfor ofte behov for mange ekstraktioner i forbindelse suppression og osteoporose kontraindicerer ifølge litteraturen med parodontalbehandling. Ved behandlingsplanlægningen er det ikke implantatbehandling. Hjertesygdom synes ikke at påvirke vigtigt at være klar over, at tænder generelt set har en bedre prognose prognosen for implantatbehandling, hvorimod det frarådes at end implantater. Efter infektionskontrol kontrolleres patienten 6-12 foretage implantatbehandling på patienter med Crohns sygdom. måneder før implantatbehandling for at evaluere effekten af infek- Patienter med kontrolleret diabetes synes at have en større risiko tionskontrollen. Implantatbehandling på parodontitis-patienter er for komplikationer i forbindelse med implantatbehandling. Der er omfangsrig, idet der ofte er behov for omfattende knoglegenopbyg- fortsat mangelfuld viden om, hvorvidt osteoporose påvirker pro- ning. Da parodontitis-patienter ofte er rygere, bør de opfordres til at gnosen for implantatbehandling. Det er imidlertid velbeskrevet, seponere rygning. Efter implantatbehandling er systematisk kontrol at bisfosfonater givet intravenøst i høje doser er en kontraindi- vigtig. Patienterne ses derfor mindst hver 3. måned, og radiologisk kation for implantatbehandling. Perorale bisfosfonater medfører kontrol foretages hyppigere end på andre patienttyper. Igangvæ- muligvis en øget risiko for knoglenekrose i forbindelse med im- rende undersøgelser viser, at hvis behandlingen involverer sufficient plantatbehandling, men er normalt ikke en kontraindikation for infektionskontrol, optimal implantatbehandling, systematisk kontrol implantatbehandling. og hurtig behandling af periimplantitis, er prognosen tilsyneladende god. Dog vil den øgede risiko for periimplantitis sandsynligvis kom- promittere prognosen på lang sigt.

Rygning og implantater Faktaboks

Klaus Gotfredsen, professor, odont.dr., København Se Anders Nattestads opsummering af Symposium 2010 Klaus Gotfredsen understregede, at rygning fortsat er et stort samfundsproblem, da rygning er skadelig på mange måder, og Du peger simpelthen dit kamera på QR-koden (todi- KRAM-undersøgelsen har vist, at 21% af danskerne fortsat ryger. mensionel stregkode), som via et scannerprogram kan oversætte koden til en webadresse – herefter vil din Ældre undersøgelser involverende implantater med glatte over- mobilbrowser føre dig til websiden. flader har vist, at der er 10 gange større risiko for implantattab Scannerprogrammet findes som standard i de fleste hos rygere. Nyere undersøgelser, som fokuserer på implantater moderne mobiltelefoner. med ru overflader, har vist, at denne risikofaktor er faldet til to. Hvis du ikke har programmet, kan du hente et gratis program til din iPhone eller din Android-mobil ved at Der er fortsat størst risiko ved implantatbehandling i overkæben. søge på »QR codes« i App Store eller i Android Market. Dog viser undersøgelser, at der er en øget risiko (faktor 4-5) for Vi anbefaler »i-nigma«. udvikling af periimplantitis hos rygere. Har du en anden type telefon, kan du hente et gratis program fra adressen get.neoreader.com med din mobil- browser. Ryger: Stop dit misbrug! Derudover kan du se følgende sessioner i fuld længde på Tdlnet.dk:

Mekanismen bag rygningens negative effekt på implantat- • General aspects of implant treatment planning behandling er ukendt, men skyldes ikke nikotin. Rygere skal Stephen Chen • Harvest of intraoral bone grafts informeres om øget risiko for komplikationer i forbindelse med Stefan Lundgren implantatbehandling, og rygestop bør anbefales. Sundhedssty- • Sinusløftprocedurer relsen anbefaler generelt, at rygning stoppes otte uger før og 4-8 Thomas Jensen måneder efter en operation. • Kirurgiske komplikationer Søren Hillerup • Marginal parodontitis og Systemic diseases and implants implantater Resumé af Søren Schou Symposium Andrea Mombelli, professor, dr.med.dent., Geneve, Schweiz 2010 Andrea Mombelli påpegede, at der generelt er begrænset viden

TANDLÆGEBLADET 2010 · 114 · NR. 14

NYHED ” Giv mig noget, der virker hurtigt – så er jeg interesseret.” Patient

Den nye Sensodyne Rapid – øjeblikkelig smertelindring til sensitive tænder

Hvordan fungerer Sensodyne Rapid? Formuleringen med strontiumacetat blokerer dentinkanalerne i dybden.1,2

Sensodyne Rapid: • Klinisk dokumenteret lindring3,4

• Virker efter kun 60 sekunder*3

• Dokumenteret langvarig lindring ved brug to gange dagligt4

• Skaber en dyb, syreresistent blokering af dentinkanalerne1, 2

• Blokeringen opretholdes efter 10 minutters syrepåvirkning in vitro2 • Indeholder fl uor Referencer: 1. Banfield N. og Addy M. J Clin Periodontol 2004; 31: 325-335. 2. Parkinson C. Willson R. Dent 2010. 3. Mason S. et al. J Clin Dent 2010. 4. Hughes N. E13078 2010/09

*Ved brug i henhold til instruktionerne på pakningen

GlaxoSmithKline (GSK) er en af verdens førende forskningsbaserede medicinalvirksomheder. Via vores nyetablerede skandinaviske division GSK Dental tilbyder vi dansk tandplejepersonale faktabaseret information og rådgivning for at hjælpe dem med at hjælpe deres patienter.

For mere information kan du maile til vores produktchefer: [email protected] For at bestille gratis vareprøver kan du ringe på: 44 86 10 88 1154 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Velkommen på forsiden, tandlæge!

At komme i mediernes vridemaskine kan være et personligt og fagligt mareridt, men det nytter ikke at gemme sig, hvis man har en dårlig sag, siger medierådgiver. Sager om fejlbehandlinger og utilfredse patienter fylder godt i avisspalter og forbrugerprogrammer, og interessen for tandlægers arbejde vil ikke forsvinde.

andlægerne fra Sundhedsstyrelsens rædsels- dømme i lokalsamfundet og for, at den negative omtale kabinet”, »Ellinor må klistre sit tandsæt på skal få konsekvenser for deres forretning. hver morgen«, »Danmarks dyreste tandlæger«, – De er typisk meget følelsesmæssigt berørt. Nogle er »Chok: Regningen eksploderede«. bange for at miste patienter. Der er ingen tvivl om, at kritisk TOverskrifter om fejlbehandlinger, dyre priser og mis- mediedækning kan give søvnløse nætter, forklarer han. fornøjede patienter dukker med jævne mellemrum op Men frygten for eksempelvis at miste patienter er må- på mediernes forbrugersider. Heldigvis får tandlæger ske overdrevet. Nogle af de tandlæger, Claus Jørgensen generelt mest positiv omtale i medierne, siger kommu- taler med, har faktisk oplevet positive tilbagemeldinger nikationschef i Tandlægeforeningen Claus Jørgensen. fra patienterne på trods af de negative historier. Men de kedelige og kritiske sager stjæler fokus, og det – Vores erfaring er, at der skal rigtig meget til, før man kan være en særdeles ubehagelig oplevelse pludselig at mister patienter. Noget tyder på, at læserne er i stand til være skurken i en historie i dagspressen. at gennemskue historierne. Især dem, der bliver bragt i – Tandlæger er jo – ligesom de fleste andre menne- B.T. og Ekstra Bladet, siger han. sker – ikke vant til at have med medierne at gøre, så de fleste står fuldstændig på bar bund, når de får en kritisk Tandlæger kan ikke undgå mediernes søgelys journalist i røret. Mange aner faktisk ikke, hvad de skal Esben Høstager, der er seniorpartner i kommunikations- Tekst: gøre, fortæller Claus Jørgensen. bureauet Jøp, Ove & Myrthu og bl.a. har rådgivet Tand- Freelancejournalist Anders Klebak Han rådgiver af og til medlemmer i, hvordan de skal lægeforeningen i en række sager vedr. kritisk medieom- forholde sig til negative historier, og det er ofte rystede tale, tegner samme billede. Det er en voldsom oplevelse Illustration: Lasse B. Weinreich tandlæger, han taler med. De er bange for deres om- at havne i kløerne på medierne med en dårlig historie.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SAMFUNDSAMFUND & ARBEJDSLIVARBEJDSLIV 1155

»Der er gode billeder i folk, der føler sig snydt eller er blevet fejlbehandlet. Det er noget, alle kan sætte sig ind i ESBEN HØSTAGER, SENIORPARTNER I KOMMUNIKATIONSBUREAUET JØP, OVE & MYRTHU

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1156 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Velkommen på forsiden, tandlæge!

– Det er grænseoverskridende. Det kan have store kon- – Der er gode billeder i folk, der føler sig snydt eller sekvenser for ens personlige liv og arbejde, siger han. er blevet fejlbehandlet. Det er noget, alle kan sætte sig Men det er på tide, at tandlæger vænner sig til interes- ind i, mener han. sen fra medierne. Tv-programmer som Basta og Kontant Men tandlægesagerne er ikke kun gode forbrugerhi- og avisernes vildtvoksende forbrugersektioner vidner storier. Nysgerrigheden fra medier og borgere er faktisk om, at forbrugerstof er godt stof. De kritiske historier også berettiget, og tandlæger har ligefrem en forpligtelse om høje tandlægepri- til at være åbne, mener Esben Høstager. ser og fejlbehandlede – Vi betaler jo en pæn bunke millioner over sygesikrin- »Hvis man først har ramt medierne patienter passer per- gen, så på den måde er det ikke så mærkeligt, at vi gerne med en dårlig historie, vil ens navn fekt ind i spalterne. vil vide, hvad der foregår, fremfører han. kunne googles i lang tid efter Og der er ingen grund Desværre er tandlæger ikke særligt interesserede i CLAUS JØRGENSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF til at tro, at det er en åbenhed. De er vant til at kunne udføre deres arbejde i I TANDLÆGEFORENINGEN tendens, der vil gå i fred og ro og være respekteret for deres faglighed, fort- sig selv igen. Pressen sætter Esben Høstager. Helt på linje med andre prestige- og borgerne vil i stigende grad kigge tandlægerne over fyldte professioner med højtuddannede folk. skulderen, når boret summer, og kasseapparatet klirrer, – Læger, advokater, revisorer og også tandlæger har vurderer Esben Høstager. en tendens til at tænke, at det ikke rager omverdenen,

FAKTA Sådan gør du, når journalister ringer • Hvis du har brug for at forberede dig eller blot • Undgå fagudtryk. Hvis de er nødvendige, så ønsker at samle tankerne inden et interview, forklar dem. Forestil dig, at du taler med én af så tilbyd journalisten at ringe tilbage. Vær dine patienter. opmærksom på, at journalister arbejder under • Hold fokus på det væsentlige, og svar kort og tidspres. præcist. er på, at du ved, hvem journalisten er, • Tal altid sandt! Det kan være fristende ikke t medie han arbejder for. at sige den fulde sandhed. Men hvis der er kker på, hvad det er for en historie, noget at skjule, vil det formentlig dukke op på en arbejder på, og hvordan du skal et tidspunkt, og så kan det give bagslag, hvis spørg. I den forbindelse kan du evt. man har forsøgt at lyve sig ud af situationen. rge, hvem journalisten i øvrigt har talt Når alt dette er sagt – vær dig selv, og forsøg tere dig? Eller er du blot kilde til bag- at tage det roligt. Der findes ingen drejebog, så formation? Hvis du ikke eksplicit har vurdér situationen, og reagér på din fornemmelse. du ikke udtaler dig til citat, regner Og husk, at hvis du lægger billeder af dig selv på isten som udgangspunkt med, at han Facebook eller andre steder på nettet, risikerer ere dig. Vil han citere dig til et trykt du, at de bliver brugt af medierne. Så tænk over, e, kan du sagtens bede om, at han hvad du lægger ud, og luk eventuelt din Face- der dig citaterne til godkendelse. Er book-profil for uvedkommende. et til radio eller tv, er det vigtigt, at du krer dig, hvornår båndet ruller. Kilde: Tandlægeforeningen

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SAMFUND & ARBEJDSLIV 1157

»Hvis først tv-holdet dukker op, og du flygter ud til din sorte Mercedes, begynder historien for alvor at rulle ESBEN HØSTAGER, SENIORPARTNER I KOMMUNIKATIONSBUREAUET JØP, OVE & MYRTHU

hvad de går og laver. Men den går ikke, fastslår han. op, og du flygter ud til din sorte Mercedes, begynder Tandlæger skal til at erkende, at de ikke kan stå uden historien for alvor at rulle, pointerer han. for mediernes søgelys. Derfor opfordrer han tandlæger, der sidder med noget, der kan udvikle sig til en kedelig historie, til at Smæk aldrig røret på, det bliver kun værre overveje, hvad de vil sige, hvis pressen ringer. Hvordan Groft set deler de negative tandlægehistorier sig i to vil de føre dialogen. Vil man undskylde og beklage el- bunker, fortæller kommunikationschef Claus Jørgen- ler kæmpe til sidste blodsdråbe, fordi man er overbevist sen. Dels prishistorierne, hvor man kan risikere at blive om, at man har ret? Ofte kommer man langt ved at gå i omtalt som landets dyreste tandlæge. Dels sagerne om dialog med journalisten, være forberedt og så vidt muligt fejlbehandlinger og patienter, der føler sig som ofre. bevare roen. Begge historietyper får næring gennem nye offentlige Og så er en justering af realitetssansen også på sin hjemmesider som Sundhed.dk og Sundhedsstyrelsens plads, mener Esben Høstager. ”gabestok” for sundhedspersonale. – Journalister er ikke dumme svin, der vil have dig – Et af de store problemer er, at hvis man først har ned med nakken. Men man skal erkende, at der er stik ramt medierne med en dårlig historie, vil ens navn kunne modsatte interesser på spil, siger han. googles i lang tid efter, fortæller Claus Jørgensen. – Så kan en potentiel kommende patient finde ens navn på nettet under historien ”Danmarks værste tand- læge bor i x-by”, siger han. Og det er ikke nemt at få medierne til at fjerne deres historier fra nettet igen, selv om fejlen, man blev hængt ud for, er korrigeret, og man ikke længere figurerer på Sundhedsstyrelsens sorte liste. Sagerne er ofte meget forskellige, og derfor er de konkrete råd til den enkelte tandlæge også meget for- skellige. Men en ting slår medierådgiver Esben Høsta- ger fast: Uanset hvor ubehageligt det kan føles at blive konfronteret med en kritisk journalist, så lad være med at smække røret på. – Hvis du sidder med en møgsag, så er det værste,du kan gøre, at nægte at deltage. Jo mere lukket du er, jo mere interessant er sagen. Hvis først tv-holdet dukker

FAKTA Få et forspring ved at følge med i medierne Det kan give dig et forspring i forhold til patienter og journalister, hvis du er opda- teret på, hvilke tandlægerelevante historier medierne bringer.

Med Tandlægeforeningens medienyheder får du hver dag (mandag til fredag) en mail, der opsummerer alt, hvad landets medier har bragt om tandlægefaget den foregående dag.

Hvis du vil abonnere på medienyhederne fra Tandlægeforeningen, skal du gå ind på Tdlnet.dk og vælge »abonnement« i øverste bjælke. Servicen er gratis.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1158 SAMFUND & ARBEJDSLIV

» Må vi stille et par spørgsmål om dine priser …?«

Klinikejer Marc Onouha blev udråbt som den dyre tandlæge i en formid- dagsavis. Men avisens prissammenligninger var uholdbare, og hans citater var fordrejet, fortæller han. Derfor tager han fremover et par mediekyndige med på råd, når han skal udtale sig til pressen.

Tekst: Freelancejournalist Anders Klebak. Foto: Mads Stahlschmidt

a Marc Onouha åbner 10-15 % over gennemsnittet. Det for hun ikke lavede en historie om en af de store formid- vil jeg gerne. Men i artiklen er det de store forskelle på frisørpriser? dagsaviser en efterårs- blevet til, at jeg er seks gange så dyr Så blev der stille i den anden ende dag i 2008, kan han som den billigste tandlæge. Det er ir- af røret. Dlæse en artikel om, at hans priser er riterende, synes jeg, for det var ikke Historien i avisen giver ham ikke seks gange højere end den billigste det, jeg blev spurgt om, siger Marc søvnløse nætter. Men alligevel sætter tandlæge i Danmark. Det er i hvert Onouha. det nogle tanker i gang. Hvis læserne fald historien, som bladet kører. Han Ud over at præmisserne er ændret får den galt i halsen, kan det måske bliver kaldt »den dyre tandlæge« og i den endelige artikel, frustrerer det ødelægge noget af det tillidsforhold, bliver bl.a. sammenlignet med andre ham, at prissammenligningen fore- han bruger meget energi på at bygge tandlægers priser på rodbehandlin- går på et uholdbart grundlag. Sund- op. ger og fyldninger. hed.dk giver på daværende tidspunkt – De fleste patienter har reelt ikke Tallene, avisen bruger, er hentet ikke mulighed for at indtaste et pris- mulighed for at vurdere kvaliteten fra sundhed.dk, hvor forbrugerne interval, så han har valgt at opgive af dit tandlægearbejde. Tilliden kan tjekke og sammenligne tand- sine maksimale priser til siden. imellem tandlæge og patient er den lægers priser. Men Marc Onouha er – Jeg synes, det er mest fair over faktor, som altid vægter højest, fast- ikke tilfreds med artiklen. Citaterne for forbrugerne at gøre det på den slår han. måde, men andre tandlæger kan jo Men kun et par enkelte patienter ave skrevet deres minimumspriser. kommenterer, at de har læst histo- Og så er det jo umuligt at sammen- rien. Ingen reagerer negativt. gne, fortæller han. Turen i formiddagspressen har gjort, at han for fremtiden tager De negative sine forholdsregler. I hans firmas eaktioner udeblev bestyrelse sidder to personer med Marc Onouha opfatter det ikke som forstand på medier og formidling. De t problem i sig selv, at han har skal ind over, hvis han skal deltage i øjere priser end andre. Men han en historie igen. ynes, at mediernes fokus på pris er – Desværre må jeg sige, at forlø- verdrevet. Forskel på tandlægepri- bet har bekræftet mine fordomme er er et udtryk for, hvad tandlægen om, hvordan pressen fungerer: At mener behandlingen skal koste på ens citater bliver fordrejet og taget aggrund af udgifter, efteruddan- ud af sammenhæng. Man bliver nødt nelse og kvalitet, siger han. Derfor til at læse det, medierne skriver, med ndrer det ham, at det bliver blæst et filter på. Hvis jeg bliver ringet op p til en stor historie. en anden gang, bliver det styret med – Jeg spurgte journalisten, hvor- hård hånd, siger Marc Onouha.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SAMFUND & ARBEJDSLIV 1159

Tidsfristen for at opnå ret til selvstændigt virke bør afskaffes

Tekst: Gitte Almer Nielsen

n stor del aff hver kandidatår- hængende periode, da den nuværende over for at ændre fireårsreglen til en gang har vanskeligheder ved ordning er for ufleksibel, siger Anders femårs- eller seksårsregel. at opnå ret til selvstændigt Hasselbalch Christensen fra Tandlæge- Ifølge Anders Hasselbalch Christen- virke. Derfor bør reglerne foreningens hovedbestyrelse. sen er det usikkert, om bekendtgørel- Efor ret til selvstændigt virke ændres. Tandlægeforeningen kunne bakke sen bliver ændret lige med det første. I Det var Tandlægeforeningens ændringsforslagene op med tal fra første omgang har Sundhedsstyrelsen budskab til Sundhedsstyrelsen ved et foreningens nye undersøgelse, der nemlig bedt de to tandlægeforeninger møde i slutningen aff oktober, hvor man viser tydelige flaskehalsproblemer. En om hver især at sammenfatte deres netop diskuterede den godt to år gamle tredjedel aff kandidaterne fra 2008 har synspunkter i en skriftlig redegørelse, bekendtgørelse om ret til selvstændigt fx endnu ikke opfyldt betingelserne for som skal afleveres inden jul. Først virke. at opnå ret til selvstændigt virke. Og herefter vil Sundhedsstyrelsen ende- – Vi foreslog Sundhedsstyrelsen, at tallene ser betydeligt værre ud for kan- ligt undersøge mulighederne for at den såkaldte fireårsregel bliver fjernet. didater fra 2009. Tandlægeforeningen foretage ændringer aff den gældende Det skaber flaskehalsproblemer at have forventer derfor færre potentielle klini- bekendtgørelse. en tidsfrist for gennemførelsen aff de kejere og ledere i den offentlige sektor. Tandlægeforeningens formand, 1.440 timers arbejde på en tandklinik. Tandlægernes Nye Landsforening Susanne Andersen, vil også vende Desuden vil vi gerne have myndighe- (TNL) deltog også i mødet med Sund- problemstillingen med sundhedsmi- derne til at fravige kravet om, at de hedsstyrelsen, men mente ikke, at der nisteren, når hun mødes med ham i 360 timer med behandling aff børn er behovv for at ændre væsentligt på de slutningen aff november. eller voksne skal tages i en sammen- gældende regler. TNL var dog åbne Tandlægebladet følger sagen.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1160 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Kun halvdelen af Tandlægeforeningensgg medlemmer er tilfredse

un 49 % af Tandlægeforeningens medlemmer omverdenen. Det er nemlig kun 43 % af medlemmerne, er tilfredse med Tandlægeforeningen. Mens der er tilfredse/meget tilfredse med deres interesseva- 34 % hverken er tilfredse eller utilfredse med retagelse i forhold til omverdenen, mens kun 38 % er foreningen. Det er én af konklusionerne af tilfredse/meget tilfredse med deres udbytte af kontin- TandlæKgeforeningens medlemstilfredshedsundersø- gentet. gelse, som blev gennemført tidligere i år, og som nu er – Tandlægeforeningen skal fortsat blive bedre til at blevet offentliggjort. tydeliggøre, at vi arbejder særskilt for hver medlems- En konklusion, som naturligvis ærgrer Tandlægefor- gruppe, samt blive bedre til at fortælle vores medlem- eningens formand, Susanne Andersen. mer, hvad de får for deres kontingent, forklarer Susanne – Vi er ikke tilfredse med, at medlemmerne ikke er Andersen og siger samtidig, at hun værdsætter den ris, mere positive over for foreningen. Vi skal have medlems- som er kommet frem i undersøgelsen, da det sætter fokus tilfredsheden højere op, og vi vil derfor bruge undersø- på forbedringspunkter. gelsen fremadrettet til at lægge visioner for foreningen, fastslår Susanne Andersen og understreger samtidig, at Også masser af roser fra medlemmerne det er for tidligt at komme med konkrete bud på, hvordan Men medlemstilfredshedsundersøgelsen er langtfra kun medlemstilfredsheden kan blive bedre. ris. Der er også masser af ros. Tandlægeforeningens med- – Undersøgelsen er først lige kommet, men hovedbe- lemmer er nemlig rigtig glade for foreningens ydelser styrelsen går nu i gang med at arbejde videre med den, som Tandlægebladet, medlemsrådgivningen og efterud- og det er bl.a. også et af de emner, som vi skal diskutere dannelsen (se illustration). Mange medlemmer peger på hovedgeneralforsamlingen i november. samtidig på,at det netop er de ydelser, som er årsag til To konkrete punkter, som Tandlægeforeningen bør deres medlemskab af Tandlægeforeningen. En mindre Tekst: Gitte Almer Nielsen arbejde med, hvis man skal tro medlemstilfredshedsun- del peger på foreningens arbejde for at fremme tandlæ- dersøgelsen, er medlemmernes syn på kontingentudbyt- gers vilkår og det faglige netværk. Illustration: Llustra tet samt medlemmernes interessevaretagelse i forhold til Susanne Andersen glæder sig naturligvis over den ros,

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SAMFUND & ARBEJDSLIV 1161

FAKTA som Tandlægeforeningens ydelser får, men hun fastholder Bag om medlems tilfredsheds- alligevel, at det også er vigtigt at sætte fokus på utilfredshe- undersøgelsen den, da det er den eneste måde atskabe en bedre forening Medlemstilfredshedsundersøgelsen er den første i på. Ognetopmålet om en bedre forening er tydeligvis vig- en række medlemsundersøgelser, som Tandlæge- tigt for Susanne Andersen. foreningen vil gennemføre hvert andet år for at få et – Vores mål er hele tiden at gøre det endnu bedre. Netop større indblik i medlemmernes holdninger og ønsker derfor er vi også meget glade for, at vi har besluttet at gen- til foreningen. nemføre en medlemstilfredshedsundersøgelse hvert andet år, da det giver os et godt arbejdsfundament samt mulig- Undersøgelsen bygger på en kvantitativ spørgeske- heden for at måle vores indsats, slutter Susanne Andersen. maundersøgelse, som blev udført fra maj til juli i år. For mere information se Tdlnet.dk, hvor rapporten er Undersøgelsen blev sendt ud til 1.760 medlemmer offentliggjort. ud af ca. 4.800 medlemmer. Ca. 942 medlemmer svarede på undersøgelsen. www Læs medlemstilfredshedsundersøgelsen påå Tdlnet.dk, hvorr en pdf-version er offentliggjort. Undersøgelsen er udarbejdet af TeamArbejdsliv.

4 mm i et lag

Nyhed!

• Flydende komposit som adapterer til kavitetsvæggene For better dentistry • 4 mm hærdedybde – færre lag, enkelt og hurtigt • Kan anvendes sammen med alle methakrylatbaserede adhesiver og kompositter Dentsply DeTrey | Hovmarksvej 84 | DK-8700 Horsens | Tlf. 20 46 56 80 | 24 22 36 08 | www.dentsply.de

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1162 SAMFUND & ARBEJDSLIV

Sagen kort § Fra landsretten Tandlæger frifundet i landsretten i sag om deltidsloven

Tandlæger må gerne afskedige deltidsansatte, der takker nej til fuldtids- ansættelse, hvis der ud fra et sagligt skøn er behov for arbejdskraften. Det har Østre Landsret netop afgjort, og dermed vinder Tandlægeforeningen en principiel sag for to medlemmer.

»Deltidsloven begrænser ikke en lemmer mod HK Danmark, som var med, at de øvrige klinikassistenter arbejdsgivers ret til at foretage af- mandatar for klinikassistenten. ikke ønsker fuld tid. skedigelse ud fra et fagligt skøn over K afviser tilbuddet om at gå op i behovet for arbejdskraft.« Sagen: Klinikassistenten (K) havde tid og bliver derefter opsagt, fordi Sådan lyder dommen i Østre været ansat på klinikken i 15 år i en klinikejerne herefter er nødt til at an- Landsret i en sag om fyring af en deltidsstilling på 24 timer. På klinik- sætte en ny medarbejder på fuld tid. deltidsansat klinikassistent, der ken var der yderligere tre klinikas- Byretten kom frem til, at klinik- takkede nej til en fuldtidsansættelse. sistenter ansat. De var ligeledes – af ejerne ikke havde overvejet andre Landsretten slår derfor nu fast, at en forskellige private årsager – ansat på løsninger end at sætte K op i tid. På arbejdsgiver gerne må afskedige en deltid, men alle med en ugentlig ar- trods af at de øvrige klinikassistenter deltidsansat medarbejder, hvis han bejdstid på mellem 32 og 34,75 timer. forklarede i retten, at de ikke kunne kan bevise, at der er driftsmæssige I juli 2008 tilbyder klinikejerne K eller ville gå op i tid. Det afgørende grunde til afskedigelsen. en fuldtidsstilling, idet der er behov var, at klinikejerne valgte at opsige Dermed er der sat punktum i for at få tilført flere klinikassistent- K, fordi hun ikke ville gå op i tid, og sagen, der startede med en opsigts- timer til klinikken, og hun er den at man ikke havde undersøgt andre vækkende dom i byretten i februar klinikassistent, der har færrest timer, eventuelle muligheder eller talt med måned. Her fik klinikassistenten og samtidig er klinikejerne bekendt det øvrige personale om, hvorvidt nemlig i første omgang medhold i, at hun ikke måtte afskediges, fordi hun havde afvist at gå op i tid. Derudover fik hun tilkendt en FAKTA godtgørelse på ni måneders løn – en Fakta om deltidsloven godtgørelse, der lå langt over, hvad • Medarbejdere må ikke blive forskelsbehandlet, fordi de er på der tidligere er blevet set i den type deltid, eller fordi de afviser at blive overført fra en fuldtidsstilling sager. Men med landsrettens dom er til deltid eller omvendt. man altså tilbage til, at arbejdsgive- • Deltidsansatte må ikke stilles ringere end sammenlignelige ren selv kan skønne over behovet for fuldtidsansatte. arbejdskraft. • Lovens intention er ikke at begrænse en arbejdsgivers ret til at Trods dommen så anbefaler afskedige eller varsle ændringer i arbejdstiden ud fra et sagligt Tandlægeforeningen alligevel, at skøn over behovet for arbejdskraft. man altid kontakter foreningen, • Lønmodtageren har ret til godtgørelse, hvis lønmodtageren af- inden man varsler ændringer i an- skediges, fordi lønmodtageren har afslået at arbejde på deltid, sættelsesforholdet for medarbejdere. eller fordi lønmodtageren har anmodet om at arbejde på deltid. Tandlægeforeningen har ført sagen som mandatar for to med-

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SAMFUND & ARBEJDSLIV 1163

KURSER »Klinikassistenten fik i første OVERBLIK omgang medhold i, at hun ikke måtte afskediges, fordi hun havde TILMELDING afvist at gå op i tid. Derudover fik hun tilkendt en godtgørelse på ni måneders løn – en godtgørelse, der lå langt over, hvad der tidligere er blevet set i den type Besøg sager www.dentalkurser.dk – få overblik over kurserne

der var andre muligheder for at få dækket NYHED! timerne. I samarbejde med kursusudbyderne præsenteres kurserne nu i samlet oversigt: Dommen: Landsretten fandt det godtgjort, at der var et driftsmæssigt behov for at øge antallet af klinikassistenttimer i klinikken, og • For tandlæger, klinikassistenter og tandplejere at det ville være en fordel, hvis timerne kunne • Information om kurser tilvejebringes ved at udvide arbejdstiden for • Nem søgning af kurser en eller flere af de deltidsansatte medarbej- • Automatisk styr på point dere. I den forbindelse var det nærliggende at • Nem tilmelding direkte til udbyderne ændre K’s stilling til en fuldtidsstilling. Sam- tidig lagde landsretten vægt på klinikejernes forklaringer om, at det ikke ville være hen- sigtsmæssigt at udvide antallet af klinikassi- stenter pga. klinikkens størrelse, ligesom det Tilmeld dig allerede i dag dit næste kursus ville være svært at finde en egnet kandidat til www.dentalkurser.dk så få ugentlige timer. Afskedigelsen af K er derfor sagligt begrun- det i omstruktureringer i klinikken. Derfor har K heller ikke krav på den godtgørelse på ni måneders løn, som hun ellers blev tilkendt i byretten. Derfor skal HK Danmark, som mandatar for K, betale klinikejerne 80.000 kr. i sagsom- kostninger for byret og landsret.

www Læs artiklen »Opsigtsvækkende dom fra byretten giver klinikassistent medhold« på Tandlaegebladet.dk

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1164 SAMFUND & ARBEJDSLIV

! Vigtigt at vide

Det koster de ændrede fradragsregler for fagligt kontingent

Med vedtagelsen aff Genopretningspakken imaj 2010 Offentligt ansatte vil have en merudgift på 339 kr. pr. lagde regeringen et loft over fradraget for faglige kon- kvartal i 2019. tingenter på 3.000 kr. Tabellen nedenunder giver et overblikk over merudgif- Revisionsfirmaet Deloitte har udarbejdet en bereg- ten efter skat pr. kvartal for de forskellige medlemsgrup- ning på de økonomiske konsekvenser for Tandlægefor- per i Tandlægeforeningen. Da ændringen sker trinvis fra eningens medlemmer. Og ifølge beregningen (se tabel) 2011 til 2019, er merudgiften anført for hele perioden. vil privatansatte og klinikejere have en merudgift på 549 For mere information se Tdlnet.dk, hvor alleDeloittes kr. pr. kvartal i 2019, hvor ændringen har fuld effekt. beregninger er offentliggjort.

År 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Merudgift pr. kvartal 719 kr. 697 kr. 676 kr. 655 kr. 634 kr. 612 kr. 591 kr. 570 kr. 549 kr. for privatansatte/ klinikejere

Merudgift pr. kvartal 444 kr. 431 kr. 417 kr. 404 kr. 391 kr. 378 kr. 365 kr. 352 kr. 339 kr. for offentligt ansatte

Deloitte har beregnet merudgiften ud fra skatteprocenterne for en gennemsnitlig kommune og for en person, der tjener 500.000 kr. årligt. Lovgivningen for selvstændigt erhvervsdrivende er endnu ikke fastlagt, men den forventes at svare til lovgivningen for lønmodtagere.

Kilde: Deloitte

Log-in til Tdlnet.dk

Tandlægeforeningen får mange henvendelser fra medlemmer, der ikke kan logge på Tdlnet.dkk – simpelthen fordi de skriver »m« foran deres medlemsnummer. Hvis du skal logge på Tdlnet.dk, skal du derfor huske kun at taste cifrene i dit medlemsnummer ind. Vidste du for øvrigt, at du kan ændre din adgangskode til Tdlnet.dkk inde på websiden? Vælg »skift adgangskode« inde på forsiden, oppe i øverste bjælke under »velkommen«.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SAMFUNDSAMFUND & ARBEJDSLIVARBEJDSLIV 11651165

Offentligt ansatte står over for de sværeste forhandlinger i mange år

Gitte Almer Nielsen

inansministeren har allerede udtalt, at han desværre bliver nødt til at agere lyseslukker. »Tandlægeforeningen vil stille krav om, at Dermed er den politiske linje allerede lagt for offentligt ansatte medlemmer bl.a. skal de kommende overenskomstforhandlinger for have ret til betalt efteruddannelse Foffentligt ansatte, når de går i gang i slutningen aff året. INGE MARIE BEHRNDTZ, Og der er da heller ikke nogen tvivl om, at forhandlin- NÆSTFORMAND I TANDLÆGEFORENINGEN OG FORMAND FOR FORHANDLINGSUDVALGET FOR gerne bliver de sværeste i mange år, da lønudviklingen KOMMUNALT ANSATTE TANDLÆGER (KATFU) for offentligt ansatte har været højere end for privatan- satte siden de sidste forhandlinger i 2008. Dermed har lønreguleringsordningen, der kobler de offentligt ansat- Akademikernes Centralorganisation (AC) forhandler de tes lønninger sammen med lønudviklingen på det private generelle krav, fx generelle lønstigninger, så forhandler arbejdsmarked, udvist et negativt resultat. Det skulle have Tandlægeforeningens tre forhandlingsudvalg for offent- medført en negativv regulering aff lønnen allerede i 2010, ligt ansatte tandlæger de specielle krav, og her er det især men det undgikk de offentligt ansatte dog. efteruddannelse, der er på dagsordenen. På trods aff realiteterne kommer Tandlægeforenin- – Tandlægeforeningen vil stille kravv om, at offentligt gen til forhandlingerne med nogle klare krav. For mens ansatte medlemmer bl.a. skal have ret til betalt efter- uddannelse samt have forhøjet pensionsprocenten, dog FAKTA så den enkelte frit kan bestemme, om forhøjelsen skal gå til pension, løn eller frihed, fortællerr Inge Marie Behrndtz, Fakta om næstformand i Tandlægeforeningen og formand for For- overenskomstforhandlingerne handlingsudvalget for Kommunalt Ansatte Tandlæger (KATFU). Kommunalt ansatte tandlæger Ifølge Tandlægeforeningens vedtægter skal forhand- Tandlægeforeningen forhandler sammen med lingsresultatet sendes til urafstemning blandt de medlem- TNL over for Kommunernes Landsforening mer, der arbejder under den pågældende overenskomst. (KL). Som noget nyt vil urafstemningen foregå via en elektro- Ansatte tandlæger i regionen niskk stemmeseddel. Tandlægeforeningen har forhandlingsretten Forhandlingsresultatet forventes at foreligge i slutnin- på området, så foreningen forhandler alene gen aff februar i 2011. over for Regionernes Lønnings- og Takstnævn Husk, at Tandlægeforeningen altid skal have din per- (RLTN). sonlige e-mail-adresse. Opdatér dine medlemsoplysninger på Tdlnet.dk. Ansatte tandlæger i staten Tandlægeforeningen har forhandlingsretten på området, så foreningen forhandler over for

Finansministeriet. www Forr mere og løbende information se Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADETT 2010·114·NR.2010 · 114 · NR. 14 1166 INDLÆG & DEBAT

TANDLÆGEBLADETS? DEBATSIDER Indlæg & debat

I Indlæg & debat har Tandlæ- gebladets læsere ordet. Her kan luftes synspunkter, deles! erfaringer, refereres fra kurser Citationspotentiale og -autoritet og faglige møder og stilles Kronik spørgsmål. Man kan indsende følgende typer af indlæg: Nogle dokumenter bliver meget citeret, og/eller som er sponsoreret af indu- andre aldrig, nogle bliver tidligt citeret, strien, citeres hyppigre end andre (3). Spørgsmål til Tandlægebla- andre først sent. Hvilke egenskaber ved De videnskabelige artikler har for- det (maks. 100 ord), læserbrev dokumentet gør, at det overhovedet har skellige gode egenskaber, men hvordan (maks. 500 ord), kommentar chancer for at blive citeret, altså hvad vi kan man så sammenligne dem. Der fin- (maks. 500 ord), fagligt referat kunne kalde dets citationspotentiale? des faktisk identiske publikationer, som af kurser eller møder (maks. 500 Det kunne være hyggeligt, hvis det sim- kan have modtaget forskelligt antal ci- ord), essay (maks. 1.000 ord), pelthen var sådan, at det var de gode tationer. Principielt bør en forsker ikke kronik (maks. 2.000 ord). dokumenter, der modtog citationer, og publicere det samme manuskript i flere de, der ingen fik, var de dårlige, men kanaler; det kaldes dobbeltpublicering, For yderligere vejledning se sådan er det som bekendt ikke. Der fin- men det forekommer alligevel. (4) Tandlaegebladet.dk under des uden tvivl nogle højkvalitetspubli- Perneger har undersøgt fire eksem- »Om Tandlægebladet«. kationer, fx på dansk, der aldrig har pler på en publikationstype, som godt opnået nogen (ISI)-citation og vist også må publiceres samtidig i forskellige ka- Synspunkter, som fremsættes omvendt. ISI er Institute for Scientific naler, nemlig »consensus statements«, i indlæggene, står for indsen- Information, som udarbejder Science dvs. deklarationer, der er enighed om, derens egen regning og kan citations index og Web of science som fx STARD (STAndards for Repor- ikke opfattes som værende (WoS), nu en del af Thomson Reuters. ting of Diagnostic accuracy). Denne var dækkende for tandlægestan- Den altoverskyggende betingelse for at blevet publiceret i mindst 14 fagtids- dens og Tandlægeforeningens opnå en citation er, at en forsker, der skrifter. Forskere refererer til sådanne synspunkter. Redaktionen skriver i ISI-tidsskrifter, skal få øje på standarder, så Perneger har kunnet forbeholder sig ret til at redi- ens publikation. Vedrørende citations- tælle, hvor mange gange de er blevet gere det indsendte. Man kan indeksering og specielt om ISI’s rolle citeret i forskellige tidsskrifter. Perneger (1) kommentere indlæggene ved henvises til min nyudkomne bog . Vi interesserede sig specielt for, om skæv- enten selv at skrive til Tand- taler her kun om videnskabelige doku- heder i citationstallene korrelerede med lægebladet eller ved at gå ind menter, som alle er blevet gransket og tidsskrifternes impaktfaktor (JIF). Og på Tandlaegebladet.dk, hvor godkendt af fagfæller og redaktører, det gjorde de: inden de er blevet publiceret. Der er det er muligt at klikke sig frem • »Når man så på identiske artikler mange bibliometrikere, der har inte- til det pågældende indlæg og publiceret i forskellige tidsskrifter, resseret sig for »highly cited papers«, kommentere på nettet. forudsagde kildetidsskriftets JIF det bl.a. Dag W. Aksnes. Han fandt, at antal citationer, som artiklen modtog. karak teris tisk for det hyppigt citerede Ud over ovenstående typer af • Associationen var stærk: Hvis JIF dokument bl.a e: indlæg bringes også i denne var dobbelt så høj (som i øvrige tids- 1. stort antal forfattere, sektion af Tandlægebladet: skrifter), modtog artiklen dobbelt så 2. internationalt samforfatterskab, Spørg NIOM. mange citationer« (4). Redaktionen 3. publiceret i højimpakt-tidsskrifter (høj JIF – ISI’s Journal Impact Factor), Perneger konkluderer følgelig, at 4. forskningsoversigter (»review ar- citationstal ikke udelukkende skyldes ticles«) er overrepræsenteret (2). videnskabelig kvalitet. Han indrømmer Andre undersøgelser viser yderli- også, at hans undersøgelse har den gere bl.a., at medicinske artikler, der begrænsning, at materialet ikke består vedrører store kliniske undersøgelser, af forskningsartikler. Men da det er de

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 INDLÆG & DEBAT 1167

samme forskere, der refererer til de er mulighed for fx at lade specielle Referencebias consensus statements, som han un- edb-programmer sammenligne selve Det er almindeligt anerkendt, at der dersøgte, og til original forskning, er teksten i forskellige dokumenter. er vældige forskelle på, hvem der det ikke urimeligt at tro, at det også i Men med dette forbehold mener jeg modtager hvor mange citationer; andre tilfælde vil være et tidsskrifts også, at L&G’s metode er god nok, og fænomenet er »skewed« som de prestige, der har betydning for, om at deres resultater er overbevisende. siger på engelsk – skævfordelt. For en artikel modtager citationer. Han Der er også en del andre bibliometri- det første er der store forskelle mel- skriver også, at man næppe nogen- kere, der har konstateret, at det ikke lem de forskellige discipliner, og for sinde vil kunne få bedre evidens for kun er en publikations egentlige det andet er der vældig forskel på, dette forhold, netop fordi dobbelt- videnskabelige værdi, der bestem- hvor mange citationer forskellige publicering i øvrigt betragtes som mer, om den opnår citationer. Moed forfattere eller enkeltpublikationer videnskabelig uredelighed. Og dog: & Visser fandt, at artikler, der ikke modtager. Der er store forskelle fa- De canadiske bibliometrikere La- var ISI-dokumenter, opnåede min- gene imellem med hensyn til, hvor rivière & Gingras (L&G) har fået den dre end halvdelen af antal citationer hurtigt forskerne opdager de nye smågeniale idé ved hjælp af et særligt pr. artikel af, hvad ISI-dokumenter publikationer og refererer til dem, edb-program at søge dobbeltpubli- opnåede, og for konferencedoku- og hvor længe de bliver ved med at kationer frem i citationsindekserne menter var det kun en fjerdedel (6). referere til ældre publikationer. Man (WoS) og undersøge, hvilken der En publikations citationspoten- må både tage referencernes alder og fik flest citationer. De fandt frem til tiale er i høj grad forbundet med antal i betragtning i citationsanaly- dubletterne ved at søge artikler, der dens visibilitet, hvilket groft kan havde samme titel, samme førstefor- oversættes med »synligt for for- fatter og samme antal bibliografiske skere, der skriver i ISI-tidsskrifter«. referencer, og som var publiceret i » Positive publikationer kommer til at forskellige tidsskrifter. Det blev til Citationsforvrængninger veje meget mere end de negative fx i reviewartikler, hvilket i mange tilfælde 4.500 par, hvilket kun er toppen af Publiceringsaktiviteten over hele vil betyde, at fx bivirkninger ved et nyt isbjerget, da dobbeltpublikationer, verden glider stort set uforstyrret præparat ikke kommer frem i lyset hvor titlen, referencerne eller forfat- fremad, men der er på mange steder SVEND BRUHNS, PENSIONERET FAGLEDER, PH.D., teren er ændret en smule, ikke regnes i processen store skævheder eller DET INFORMATIONSVIDENSKABELIGE AKADEMI for dobbeltpublikationer af L&G (5). ligefrem bias. »Bias i forskning kan Resultatet af L&G’s undersøgelse defineres som alt, der tenderer mod er, at de artikler, der var publiceret i at få en konklusion til at afvige syste- ser. Gennemsnitligt rummer bio- tidsskrifter med højere impaktfak- matisk fra sandheden« (7). Gøtzsche kemiske artikler dobbelt så mange tor, i gennemsnit blev citeret dob- og mange andre har fundet eksem- referencer som matematiske, hvilket belt så meget som tvillingartiklerne pler på bias overalt i forskningspro- betyder dobbelt så mange citationer. publiceret i tidsskrifter med lavere cessen. I publiceringsprocessen er På den anden side har matematiske impaktfaktor. Der er i de senere år det fx gennemgående, at positive artikler meget længere levetid, så blandt forskere verden over stor resultater af undersøgelser publice- referencelisterne rummer relativt bevidsthed om, hvilke tidsskrifter res i langt højere grad end negative. færre nye artikler end de biokemi- der har høje impaktfaktorer. De Et andet problematisk fænomen ske. Tilsammen indebærer disse to artikler, der opnåede højere citati- er som nævnt dobbeltpublicering. forhold, at hvis man anvender en onstal i L&G’s undersøgelse, fik altså Dette er et mere alvorligt problem, korttidsindeks (fx de sidste tre år), de mange citationer, ikke fordi de end man måske umiddelbart tror, vil en biokemiker blive citeret fire var af højere kvalitet, for artiklens især når man sammenholder det gange så ofte som en gennemsnits- kvalitet var jo nøjagtig den samme med, at positive resultater af fx me- matematiker (8). Dette er også en af som tvillingartiklens, men fordi de dicinske forsøg publiceres i højere grundene til, at Per O. Seglen aldeles blev publiceret i et andet tidsskrift. grad end negative. På den måde kan afviser, at ISI’s impaktfaktor (JIF) Ergo, citationer er ikke kun et udtryk de positive publikationer komme til med det korte citationsvindue kan for en publikations egen indre kva- at veje meget mere end de negative anvendes som målestok hen over litet, men også en funktion af andre fx i reviewartikler, hvilket i mange mange discipliner (9). forhold. L&G noterer selv, at deres tilfælde vil betyde, at fx bivirkninger Der er også tydelig bias i den metode til at identificere dubletter ved et nyt præparat ikke kommer måde, forskere udnytter andre for- ikke er 100 % sikker, og at der også frem i lyset. skeres publikationer på, især er der

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1168 INDLÆG & DEBAT

en del dokumentation for sproglig, også tilfælde, hvor der bevidst der som meget »autoritative«, idet national eller geografiskk bias, hvilket refereres skævt – eller undlades at de modtager massevis aff citationer. bl.a. kan konstateres gennem studiet referere. Det kalder jeg strategisk De10 mest autoritative dokumenter aff bibliografiske referencer. De store referencering. var alle positive, de gavv altså udtryk skævheder i afgivning aff bibliogra- for, at påstanden var sand. Fire af fiske referencer må i visse tilfælde Greenberg : Hvordan citationsfor- disse dokumenter rapporterer la- kaldes »systematisk afvigelse fra vrængninger skaberr ugrundett autoritet boratoriedata, men refererer ikke vejen til sandheden«. Afvigelserne I 2009 har Steven Greenberg pub- til hinanden, selvom de kommer kan ske mere eller mindre bevidst. liceret en undersøgelse med oven- fra samme laboratorium, og efter National bias vil som regel sige, at nævnte titel. Han harindsamlet alle Greenbergs formodning rapporterer forfatteren i uproportionalt høj grad udsagn i den medicinske litteratur de de samme data. I så fald er der refererer til forfattere fra samme om en bestemt videnskabelig på- tale om parallel publicering, hvilket stand; at proteinet ß-amyloid spiller fordømmes aff bl.a. ICMJE, da det en rolle i sygdommen »inclusion »kan medføre, at der ugrundet læg- bodyy myositis«. I sin litteratursøg- ges for megen vægt på resultaterne »De store skævheder i afgivning ning fandt han 242 dokumenter, der aff en enkelt undersøgelse, hvilket af bibliografiske referencer må behandlede emnet. Disse dokumen- forvrænger den tilgængeligeevi- i visse tilfælde kaldes »system- ters referencer har han kategoriseret dens«. atisk afvigelse fra vejen til sand- som positive, neutrale eller negative Dette er kun en aff de mange typer heden« i forhold til påstanden om proteinet. aff forvrængninger, som Greenberg SVEND BRUHNS, PENSIONERET Der var 636 positive, 18 neutrale og finder i dette netværkk aff referencer/ FAGLEDER, PH.D., DET INFORMATIONS- 21 negative referencer. Greenberg citationer. Der er referencer, der VIDENSKABELIGE AKADEMI har konstrueret et netværk aff de giver sig ud for at være positive i for- 220.000 referencestier (»citation hold til den videnskabelige påstand, nation, men jeg vil tro, at dette i de paths«), som kæderne aff referencer, men når Greenberg efterser de doku- mange tilfælde sker ubevidst, fx fordi der flyder fra det ene dokument til menter, der refereres til, viser det sig, forfatteren ikke kender til litteratur det næste, består aff (10). at de i nogle tilfælde fra andre lande eller ikke kan læse Aff dette citationsnetværk fremgår • overhovedet ikke behandler em- fremmedsprog. Der er imidlertid også, at nogle dokumenter fremtræ- net, eller • at de ikke selvv bringer udsagn om emnet, men blot refererer til andre dokumenter, eller • at de ikke udsiger noget positivt om emnet, eller • at de fremstiller noget, der blot er hypotese, som om det er fakta. Greenberg konstaterer ikke blot som alle andre den store skævhed, der er i citationstal, men han læser også de dokumenter, som referen- cerne går til, og hvilke de ikke går til, og konstaterer derved ignorering (non-referering) aff de få kritiske artikler, som det fremgår aff neden- stående figur. Her betragter Greenberg en gruppe aff de citerendeartikler (nr. 81-97) og konstaterer, at alle deres 32 referencer (pilene) i netværket gårtil positive dokumenter (nr. 74 m.fl.), bortset fra en eneste, der

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 INDLÆG & DEBAT 1169

går til et kritisk dokument (nr. 70). om den videnskabelige påstand, onsanalyse er et spændende felt, Jeg tror, man må fortolke figuren han undersøger, er sand eller falsk, men det rummer flere skævheder således, at den viser en blanding men han viser, at den dominerende og faldgruber, end selv kyndige folk af bevidst strategisk referencering stilling, påstanden har fået gennem er klar over. og en »lemming-effekt«: En del af citationer, ikke er ægte autoritet. forskerne refererer simpelthen til Der er meget mere at lære af at læse de dokumenter, som i forvejen har Greenbergs artikel end det, jeg har Svend Bruhns, pensioneret fagle- opnået mange citationer. omtalt her. der, ph.d., Det Informationsviden- Greenberg tager ikke stilling til, Der er ingen tvivl om, at citati- skabelige Akademi

Litteratur

1. Bruhns S. Citationsindexe- related bias. J Clin Epidemiol sciences of the netherlands dicators: Important field- and ring. 1st ed. Klarup: Biblio- 2010; 63: 660-4. organisation for scientific time-dependent factors to be grafica, 2010. 5. Larivière V, Gingras Y. On the research (NWO). Centre for considered. Scientometrics 2. Aksnes DW. Characteristics of prevalence and scientific im- Science and Technology Stu- 1985; 8: 177-203. highly cited papers. Research pact of duplicate publications dies (CWTS). Leiden Univer- 9. Seglen PO. Bruk av siteringer Evaluation 2003; 12: 159-70. in different scientific fields sity, the Netherlands; 2007. og tidsskriftimpaktfaktor til 3. Kulkarni AV, Busse JW, (1980-2007). J Doc 2010; Report No.: CWTS Report forskningsevaluering. Biblio- Shams I. Characteristics as- 66: 179-90. 2007-01. teksarbejde 1996; 17: 27-34. sociated with citation rate of 6. Moed HF, Visser MS. Develo- 7. Gøtzsche PC. Bias in double- 10. Greenberg SA. How citation the medical literature. PLoS ping bibliometric indicators blind trials. Dan Med Bull distortions create unfounded ONE 2007; 2: e403. of research performance in 1990; 37: 329-36. authority: analysis of a cita- 4. Perneger TV. Citation ana- computer science: An explo- 8. Moed HF, Burger WSM, Frank- tion network. BMJ 2009; lysis of identical consensus ratory study research report fort JG, van Raan AFJ. The 339: b2680 + 121 supple- statements revealed journal- to the council for physical application of bibliometric in- mentary pp online.

Professionelt, enkelt og nemt Rekvirer et start-kit og så er du i gang

Danmarks stærkeste leverandør af protetik OVERSEA LABS, BOX 277, 8600 SILKEBORG, DANMARK. TEL. 87 22 31 20. FAX 86 80 55 99 WWW.OVERSEALABS.COM

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1170 SERVICE NAVNE

40 år Vivi Teisbæk Kambjerre, København K, Trine Knak-Nielsen, Glostrup, 4. december. NAVNE 3. december. Vagn Klim Larsen, Hillerød, Annemette Haubjerg Just, Kerteminde, 4. december. Hvis du ikke ønsker din fødselsdag offentlig- gjort i Tandlægebladet, bedes du venligst 9. december. Lene Rydahl, Randers SØ, kontakte os senest 3 måneder før fødsels- Mia Herning, Birkerød, 18. december. 11. december. dagen. Ønsker du på et senere tidspunkt Mette Borgbjerg Ilsøe, Åbyhøj, igen at få offentliggjort en rund fødselsdag, 19. december. 70 år bedes du igen kontakte os senest 3 måne- der før dagen. Spalten redigeres af Lisbeth Inger Plesner, Juelsminde, Pedersen Foldberg, Tandlægeforeningens 50 år 30. november. sekretariat, tlf. 70 25 77 11. Sonja Sveistrup, Viborg, 29. november. Margrethe Dombernowsky, Brabrand, Peter Iversen, København S, 2. december. 30. november. Jane Lysgaard, Frederiksberg, Anne B. Rolighed Lauridsen, 13. december. København K, 30. november. Malene Hess, Birkerød, 1. december. 75 år FØDSELSDAGE 29. NOVEMBER – Anne-Marie Holk, Haarlev, Jytte Mia Bach, Hvidovre, 7. december. 19. DECEMBER 2010 6. december. Hans Erik Hjorth-Hansen, Svendborg, Reiff Michael Furdal, Odense M, 9. december. 30 år 6. december. Svend Digebjerg, Fredericia, Lau Lundstrøm, Kjellerup, Dorte Njor-Larsen, Vemmelev, 14. december. 30. november. 6. december. Pernille Aabel Sørensen, Århus C, Susanne Jentoft, Silkeborg, 80 år 5. december. 9. december. Vibeke Meincke, Hørsholm, Anya Phonwut, Vanløse, 10. december. 15. december. Kasper Vork, København N, 11. decem- 60 år ber. Mette Reinholdt, Karup, 29. november. 85 år Rikke Vestergaard Dam, Århus C, Marianne Juel Riis, Holbæk, Jørgen Tørsleff, Frederiksberg, 13. december. 1. december. 5. december. Ole Silbye, Ikast, 14. december. Jens Guttorm Waagø, Jyderup, 18. december.

90 år Stiftelsen Patentmedelsfonden för Frederik Løbger, Hillerød, 6. december. Odontologisk profylaxforskning 95 år Ansökan om bidrag till forskningsprojekt med profylaxinriktning Ib Silbye, Slagelse, 18. december. insändes senast den 1 februari 2011 till fondens sekreterare:

Professor Dowen Birkhed Institutionen för Odontologi DØDSFFALD Sahlgrenska Akademin Ib Dragheim R., født 1914, Göteborgs Universitet kandidateksamen 1938. Box 450 Holger Møller, født 1928, 405 30 Göteborg kandidateksamen 1951.

Ansökningsmaterialet finns på www.pmf.se Formulär för ansökan kan erhållas från fondens sekretariat. E-mail: [email protected]

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE 1171 NAVNE

FOLK OG PRAKSIS

Som brødre vi dele FOTO: LIZETTE KABRÉ Lige siden brødrene Thomsen, lillebror Jesper og storebror Ulrik, var tandlæ- gestuderende på Tandlægeskolen i København i 1990’erne, har de talt om at eje en klinik sammen. Nu bliver drømmen til virkelighed. Den 1. november indtræder Ulrik Thomsen nemlig som kompagnon på lillebror Jesper Thomsens tandklinik, Tandlægerne Stationspladsen i Haslev sydvest for Køge, efter den tidligere kompagnon har valgt at gå på pension. Det nye klinikfællesskab med sin tre år ældre bror har den 38-årige Jesper Thomsen meget store forventninger til. – Det bliver et rigtig godt samar- bejde, både på det faglige og på det TÆNDER MED THOMSEN. Fra den 1. november er det de to brødre Ulrik og forretningsmæssige plan, siger Jesper Jesper Thomsen, der skal drive klinikfællesskabet Tandlægerne Stationsplad- sen i Haslev. Og de to brødre har store forventninger til samarbejdet, både på Thomsen og fortsætter: det forretningsmæssige, faglige og personlige plan. – Og også på det sociale og per- sonlige plan. Vi er brødre og bedste venner. ter, siger Jesper Thomsen, der i løbet Men det er ikke kun indretningen, At familie og forretning smelter af de to år, han har været medejer af der får et løft. Ulrik Thomsen har 10 sammen, er Jesper Thomsen ikke be- klinikken, allerede har stået for en del års erfaring i implantatbehandlinger, kymret for. De to brødre har det rigtig fornyelse. Alle behandlingsrummene og derved bringer han en ny profil på godt sammen og deler de samme visio- er totalrenoverede, der er bygget ny det faglige til klinikken. ner, hvad klinikdrift angår. sterilisation, og hele klinikken er fuldt – Det er virkelig en god løsning, at – Vores ambition er at skabe en flot digitaliseret. Med sin bror skal han i lø- vi bliver kompagnoner, og det giver en klinik med optimale forhold både for bet af det næste par år renovere resten enorm glæde at dele klinikken med sin os selv, vores ansatte og vores patien- af klinikken. bror, slutter Jesper Thomsen.

Søger du en ny medarbejder? – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1172 SERVICE NAVNE

Tandlægestuderende får penge til forskning i sammenhængen mellem glutenallergi og sygdomme i mundhulen FO

Er der en sammenhæng mellem glutenallergi og forekomsten af sygdom- T O me i mundhulen? Det skal tandlægestuderende Ann-Kristine Elmholdt JAN

Juncker i gang med at forske i, efter at Tandlægeforeningen har tildelt ST J E hende et skolarstipendium på 162.000 kr. RNE Ann-Kristine Elmholdt Juncker er 22 år og læser til tandlæge på Tand- lægeskolen i København. Hun har gennemført studiets første tre år, men inden de afsluttende år tager hun nu et år fri for at fordybe sig i projektet, som bl.a. går ud på at undersøge omfanget af mundslimhindeforandringer, caries, tandkødsproblemer og paradentose samt mundtørhed og nedsat spytsekretion hos en gruppe patienter med glutenallergi. Ubehandlet glutenallergi er forbundet med en øget forekomst af kræft i mund, svælg og spiserør – en forekomst, der kan reduceres til et niveau som i normalbefolkningen, når en glutenfri diæt overholdes. I Danmark er antal- let af diagnosticerede patienter langt under 1 %, men sygdommen antages at være underdiagnosticeret i meget stor grad. Tidligere undersøgelser har vist, at børn med glutenallergi har en øget risiko for at udvikle defekter på tandemaljen. Endvidere har børn og voksne med glutenallergi ofte tilba- gevendende blister. Omfanget af undersøgelser, der viser en sammenhæng FORSKERSPIRE. Tandlægestuderende mellem glutenallergi og andre sygdomme i mundhulen, er dog begrænset. Ann-Kristine Elmholdt Juncker fik overrakt Tandlægeforeningens skolarstipendium på Den ene af projektets to vejledere er lektor Anne Marie Lynge Pedersen 162.000 kr. af foreningens formand, Susanne fra Afdeling for Oral Medicin og Patologi på Tandlægeskolen i København, Andersen. Overrækkelsen fandt sted på Symposium, der blev afholdt i Bella Center mens den anden vejleder er overlæge Hanne Skovbjerg fra Amager Hospi- den 5. og 6. november. tal, Intern Medicinsk Afdeling.

Peter Kaihøj er blevet formand for PTO

Praktiserende Tandlægers Organisation (PTO) har fået ny formand. Det er den 55-årige tandlæge Peter Kaihøj, der fremover skal stå i spidsen for den landsdækkende interesseorganisation, der arbejder for at fremme interesserne for især klinikejere i privat tandlægepraksis. Det er ikke en uerfaren formand, som PTO får på formandsposten. Pe- ter Kaihøj har nemlig tidligere været medlem af PTO’s bestyrelse fra 2001 til 2007, men har også erfaring fra Dansk Parodontologisk Selskab, hvor han gennem 16 år har siddet i bestyrelsen bl.a. som kasserer og næstfor- mand. Samtidig har han drevet klinik i Engesvang i Midtjylland, hvor han har haft fokus på implantologi, som er et af hans særlige interesseområder. Peter Kaihøj blev valgt på PTO’s ordinære generalforsamling den 30. oktober i Silkeborg. CEO. Det bliver den 55-årige tandlæge Peter Kaihøj, der fremover skal stå i spidsen for PTO, der blev stiftet i 1968. Den nye formand driver klinik i Engesvang i Midtjylland.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE 1173 NAVNE

NEKROLOG: Gitte Lund Feldthaus Ib Dragheim Tandlæge Gitte Lund Feldthaus, født Født den 24. januar 1914; død den 13. den 27. februar 1982, døde af kræft oktober 2010, 96 år gammel. den 8. oktober 2010, 28 år gammel. Vi fyldes af afmagt og sorg. Det føles forkert, at din rejse er slut, og vi leder efter meningen med, at du skulle herfra allerede. Vi tænker tilbage på det, du nåede, og særligt alt det, du desværre aldrig fik lov at opleve. Du er husket som en god ven, en værdsat holdkam- merat på Tandlægeskolen i Århus og som en dygtig og respekteret kollega. Som et lattermildt og omsorgsfuldt væsen, der drog omsorg for sine omgivelser. Nu har vi kun minderne, og vi står tilbage og tænker på dig. Vi mindes en helstøbt kvinde og dedikeret mor, der så brat blev revet væk. Tomt og meningsløst. Urimeligt og uforklarligt. For ung til at dø. Du vil altid have vores hjer- Tidligere formand for Dansk Tandlægeforening Ib Drag- ter og være med os på vores heim drev sammen med sin kone, Ruth, en stor praksis i videre færd i livet. Skive fra 1941 til 1984. Du har været her og Ikke mange tandlæger kender i dag navnet, ligesom gjort en forskel, Gitte. Dit ikke mange kan huske, hvordan børnenes tænder så ud nærvær var ægte, og du dengang helt op i 1950’erne og 60’erne. Dengang var det efterlader et stort savn hos endnu almindeligt, især i landområderne, at børn ikke os alle. kom til tandlægen, før de fik så kraftig tandpine, at hver- Al vores støtte og kær- ken piller eller gamle husråd kunne dulme det. Og mange lighed samler sig om Gittes fik protese i en meget ung alder. familie i denne svære tid. I 1966 var Ib Dragheim en af initiativtagerne til og del- tager i den børnetandplejekommission, der blev nedsat, og som resulterede i lov om børnetandpleje i 1971. Han Æret være Gittes minde. var fagligt aktiv i kredsbestyrelse og hovedbestyrelse fra 1954 og sluttede som formand efter to perioder i 1964. Og derefter overtalte man ham endda til at blive kreds- formand igen. På vegne af årgang 2008, Tandlægeskolen i Århus Herudover klarede overskudsmennesket Ib at være Stine Uggerhøj aktiv i modstandsbevægelsen under krigen, bl.a. som Anne Hagh bykommandant. Han ledede familien på teltture, især Helle Baungaard til Schweiz, hvor hans mor kom fra, han besteg bjerge, og selv op i en høj alder dyrkede han alpin skisport hvert år i Davos. Han mistede sin hustru i 1999 og senere en veninde. Han var meget alene de sidste år, men positiv til det sidste. Et rigt liv er endt. Æret være Ib Dragheims minde.

Inger Andsager

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1174 SERVICE KALENDER

Hjælp, jeg overvejer at købe klinik Diagnostik og behandling af TMD (København) (Nyborg) KALENDER Dato: 2.12.10, kl. 15-21 Dato: 28.1.11, kl. 10-17 Arrangør: Tandlægeforeningen Arrangør: Dansk Selskab for Klinisk Sidste frist for indlevering af stof til kalenderen i Tandlægebladet nr. 15 2010: Kursusgivere: Mette Klingsten o.a. Oral Fysiologi (DSKOF) Deadline: 30. november 2010 Info: www.tandlaegeforeningen.dk Kursusgivere: Thomas List, Udkommer: 15. december 2010 eller www.tdlnet.dk Peter Svensson m.fl. Sted: Hotel Nyborg Strand Sidste frist for indlevering af stof til Ny i praksis (Kolding) Info: [email protected] kalenderen i Tandlægebladet nr. 1 2011: Deadline: 17. december 2010 Dato: 3.12.10, kl. 10-19 og eller www.dskof.dk Udkommer: 12. januar 2010 4.12.10, kl. 9-15 Arrangør: Tandlægeforeningen Yderligere oplysninger kan indhentes KURSER UDBUDT KOMMERCIELT: 2010 Kursusgivere: Sven Bak-Jensen, hos Tina Andersen, Tandlægebladet, tlf. 33 48 77 33, [email protected] Christian Holt og Ole Marker Info: www.tandlaegeforeningen.dk eller www.tdlnet.dk 2010

KURSER UDBUDT AF FORENINGER, Kursusdag for offentligt ansatte DECEMBER SKOLER OG FAGLIGE SELSKABER tandlæger (Odense) Dato: 6.12.10, kl. 10-16 Klinisk anvendelse af Arrangør: Tandlægeforeningen glasfiberteknologi 2010 Kursusgivere: Ann-Elisabeth Knudsen Dato: 2.12.10, kl. 18.00-22.00 og Kirsten Dal Wellendorph Sted: Scandic Hvidovre, Kettevej 4, NOVEMBER Info: www.tandlaegeforeningen.dk 2650 Hvidovre eller www.tdlnet.dk Arrangør: Zacho-Rønvig A/S Har du styr på paragrafferne Pris: Kr. 1.995,- (Roskilde) Yderligere Information: Dato: 30.11.10, kl. 18.00-21.30 2011 www.zacho-ronvig.com Arrangør: Tandlægeforeningen eller tlf.: 75 89 57 11, Kursusgivere: Ole Mohr Hovgaard og JANUAR e-mail [email protected] Henrik Nielsen Info: www.tandlaegeforeningen.dk el- Protetik – videreuddannelsen Praktikansvarlig ler www.tdlnet.dk i odontologisk praksis for Dato: 14.12.2010 klinikassistenter Arrangør og sted: HANSENBERG, Fokus – »Bare« en fortand (Aalborg) Datoer: 5.1.-13.4.11 Kolding Dato: 30.11.10, kl. 18-22 8 undervisningsdage i fast og aftagelig Kursusgiver: Praktikpladskonsulent Arrangør: Tandlægeforeningen og protetik (teori og praksis) samt selvstu- Jette Schou Plandent dium og opgaver på klinikken. Pris: 174 kr. (AMU-kursus med Kursusgiver: Peter Lindkvist Arrangør: SKT, Århus mulighed for løngodtgørelse) Info: www.tandlaegeforeningen.dk Info: www.skt.au.dk (efter- og videre- Info: www.hansenberg.dk eller www.tdlnet.dk uddannelse) Biologisk rodbehandling – Teori og Billund-kursus hands on DECEMBER Dato: 7.1.11, kl. 11.30-8.1.11, kl. 13.00 Dato: 16.12.10, kl. 9.00-16.30 Sted: Hotel LEGOLAND i Billund Sted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, Hjælp, jeg overvejer at købe klinik Arrangør: PTO/TF 7190 Billund (Horsens) Målgruppe: Tandlæger i privat praksis, Arrangør: Zacho-Rønvig A/S Dato: 2.12.10, kl. 15-21 der behandler børn. Pris: kr. 2.795,- Arrangør: Tandlægeforeningen Info: Gitte Lund, PTO’s Yderligere Information: Kursusgivere: Mette Klingsten o.a. sekretariat, tlf. 33 12 00 20 eller www.zacho-ronvig.com Info: www.tandlaegeforeningen.dk e-mail: [email protected] eller tlf.: 75 89 57 11, eller www.tdlnet.dk e-mail [email protected]

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE 1175 KALENDER

Parodontitis og Periimplantitis- 2011 patienten OKTOBER Dato: 18.3.2011 JANUAR Sted: Radisson Hotel, Teoretisk kursus i kirurgisk Margrethepladsen 1, Århus implantologi Fremstilling af blegeskinner Arrangør: Astra Tech A/S Dato: 1.10.2011 Dato: 12.1.2011 Info: Pris: 3.250 kr. Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Arrangør og sted: HANSENBERG, Kontakt: Markedsassistent Albertslund Kolding Annemarie Boeberg, Arrangør: Astra Tech A/S Kursusgiver: Faglærer/klinikassistent [email protected] Info: Pris: 4.750 kr. Lonni Lynge Østerkjerhuus Kontakt: Markedsassistent Pris: 116 kr. (AMU-kursus med mulig- IDS – Internationale Dental Schau Annemarie Boeberg, hed for løngodtgørelse) in Köln [email protected] Info: www.hansenberg.dk Dato: 22.-26.3.2011 Sted: Köln Teoretisk kursus i protetisk Tandrensning Info: www.ids-cologne.de implantologi Dato: 20.1.2011 og 8.2.2011 Dato: 28.10.2011 Arrangør og sted: HANSENBERG, Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Kolding MAJ Albertslund Pris: 319 kr. (AMU kursus med mulig- Arrangør: Astra Tech A/S hed for løngodtgørelse) Teoretisk kursus i kirurgisk Info: Pris: 4.750 kr. Info: www.hansenberg.dk implantologi Kontakt: Markedsassistent Dato: 6.5.2011 Annemarie Boeberg, Sted: Radisson Hotel, [email protected] FEBRUAR Margrethepladsen 1, Århus Arrangør: Astra Tech A/S Tandimplantater og Info: Pris: 4.750 kr. implantatprotetik i almen praksis – Kontakt: Markedsassistent basiskursus Annemarie Boeberg, Dato: 24.2.2011 [email protected] Sted: Radisson Hotel, Margrethepladsen 1, Århus Arrangør: Astra Tech A/S SEPTEMBER Info: Pris: 656,25 kr. Parodontitis og Periimplantitis Kontakt: Markedsassistent patienten Annemarie Boeberg, Dato: 23.9.2011 [email protected] Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Albertslund Arrangør: Astra Tech A/S Bag alle sælgere står der en MARTS Info: Pris. 3.250,- økonomiansvarlig som får Kontakt: Markedsassistent pengene ind på kontoen. Teoretisk kursus i protetisk Annemarie Boeberg, implantologi [email protected] Husk likviditeten! Dato: 11.3.2011 Tag fat i firmaets inddrivelsesrutiner. Sted: Radisson Hotel, Tandimplantater og implantatpro- Margrethepladsen 1, Århus tetik i almen praksis – basiskursus Tlf: sVISMADK/inkasso Arrangør: Astra Tech A/S Dato: 27.9.2011 Info: Pris: 4.750 kr. Sted: AstraZeneca, Roskildevej 22 i Kontakt: Markedsassistent Albertslund The efficiency experts Annemarie Boeberg, Arrangør: Astra Tech A/S [email protected] Info: Pris: 656,25 kr. Kontakt: Markedsassistent Annemarie Boeberg,

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 [email protected] 1176 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

PSH TandlægeCenter Per Stylvig Centrum Tandlægerne Oden- Laserunderstøttet tandbehand- Gl. Kongevej 164 se og Middelfart - B&N Pade KOLLEGIALE HENVISNINGER ling 1850 Frederiksberg C Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03 Implantatklinik og tandkirurgi Tlf. 33 24 85 85 Implantater, protetik, kirurgi. Scanora® Cone Beam 3D X-ray www.centrumtandlaegerne.dk Ekspedition af kollegiale system henvisninger: Frederiksgade 2, Hillerød Fyns Implantatcenter Henvendelse: Anette Kofoed, Tlf. 48 26 76 86 BØRNETANDPLEJE Faaborgklinikkerne tlf. 33 48 77 36 eller E-mail: [email protected] Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 Tina Andersen, tfl. 33 48 77 33. www.psh-tand.dk Lone Tangø 3D scanning. Implantater. Pris: kr. 28,75 pr. mm + moms Klinikchef: Peter Steen Hansen Anne Gro Holst Hansen www.clinics.dk [email protected] pr. gang. Annoncer tegnes for 15 Master of Science – Lasers in Kronprinsessegade 46D numre (1 år ad gangen). Der fak- Dentistry 1306 København K Højfyns Tandplejecenter tureres for et halvt år ad gangen Tlf. 33 16 01 01 Tlf. 64 47 12 20 den 1. april og 1. oktober. Soft & hard tissue grafting E-mail: [email protected] Tandlægeforeningen påtager sig BIDFUNKTION www.tandcenter.dk ikke ansvaret for at kolleger, der DENTAL OG MAKSILLO- annoncerer under kollegiale hen- Jylland FACIAL RADIOLOGI Peter Marker visninger, besidder de fornødne Specialtandlæge kvalifikationer. Erling Nørgaard Pernille Egdø, specialtandlæge Nørregade 16, 5000 Odense C Annoncering under kollegiale Tandlægerne i Viby Centret Klinik for TMK-kirurgi, implanta- Tlf. 66 11 51 11 henvisninger er forbeholdt med- Viby Centret 20 A ter, Panorama kæbeledsopt. Sinusløft, knogleopbygning lemmer af Tandlægeforeningen. 8260 Viby J Baunegårdsvej 7 L Tlf. 86 14 63 11 2820 Gentofte Steen Bjergegaard www.bidskinne.dk Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 Slotsgade 21, 5000 Odense C E-mail: [email protected] Tlf. 66 11 44 33 Karin Fejerskov www.pernille.egdoe.dk Ortopan, Spiral-Tomo c/o Inger Vinther Banegårdspladsen 4, 3. Specialtandklinikken Jylland BEHANDLINGSCENTRE 8000 Århus C Sønderjylland Tlf. 86 12 22 21 CBCT scanning (3D scanning) Aalborg Implantat Center Colosseumklinikken CBCT kæbeledsoptagelser Kirurgi og/eller protetik Østergade 1 (ved Kgs. Nytorv) Lene Baad-Hansen, ph.d. Også panorama- og kranie- KIR. v/specialtdl. Thomas Jensen 1100 Kbh. K c/o Tandlæge Lillian Marcussen optagelser. PROT. Henny Byskov Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 Søndergade 70, 8000 Århus C Henvisningsblanket hentes på Michael Decker [email protected] Tlf. 86 12 67 30 www.specialtandklinikken.dk • Boulevarden 5, 9000 Aalborg www.colosseumklinikken.dk www.tandmarcussen.dk Storegade 31, 1. Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 Bidfunktion, bidrekonstruktion. Bidfunktion og ansigtssmerter 6200 Aabenraa www.tandimplantat.dk Cerec3, Implantologi, Invisalign, E-mail: [email protected] knogleopbygning. Lone Nyhuus Tandlægeskolen Kirurgi, parodontal kirurgi, Nørgaards Alle 11 Afd. for Radiologi Alfa Tandlægeklinik beh. af retraktioner. 7400 Herning Panorama-, kranie-, kæbeleds- & Implatologi/kirurgi Protetik, æstetik. Tlf. 97 22 07 00 optagelser samt tomografi og v/tandlægerne Johannes Endodonti. Diagnostik og behandling af Cone-Beam scanning. Fibæk & Helle Toftgaard Panoramarøntgen. funktionelle lidelser i tygge- (spec. implantatbehandling). Sct. Mathias Gade 14 Cone-Beam scanning. apparatet Henvisningsblanket hentes på 8800 Viborg Jan F. Thomsen www.odont.ku.dk/C/radiologi og Tlf. 86 62 31 18 Peter Lindkvist Steen Rosby faxes eller sendes til afdelingen Implantologi, Kirurgi og Protetik. Poul Cappelørn Frederiks Allé 93 Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Kir. ved Helle Toftgaard Anne Lauridsen 8000 Århus C Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Birgitte Høgh Tlf. 86 12 15 45 Aros Implantatklinik Solrun Joensen Behandling af funktionelle Implantatbehandling med: Hanne Lindkvist lidelser i tyggeorganet Nobel, Straumann og Astra IMPLANTATER Jørgen Buchgreitz Nobel guide: Tænder på 1 time Lars Bo Petersen Sjælland Protetik/kirurgi: Svenne Bech Ib Sewerin Fyn Sønder Allé 5, 8000 Århus C Anders Vilmann, ph.d. Narkose tilbydes Klinikken Hausergården Københavns Orofaciale Smerte A J & I Johansen, Odense Tlf. 86 13 26 36 Hauser Plads 20 Center, Rådhusvej 5, 2. John Jensen, spec.tdl. ph.d. www.implantat.dk 1127 København K 2920 Charlottenlund Kirurgi/protetik: Astra, 3i Tlf. 33 15 15 34/Fax 33 15 16 34 Tlf. 39 63 51 41 Brånemark, ITI og Replace Aarhus, Tdl. i Borgporten Bidfunktion, Implantologi, [email protected] Thomas Guldborg Kirurgi, Narkose, Protetik Mikkel Emmertsen Tlf. 66 11 03 55 – 40 63 29 74 Lars Johannesen, spec. tdl. Æstetik, Eget Laboratorium Kronprinsessegade 46 www.tandlaegerneodense.dk Store Torv 18, 8000 C Henning Graversen, speciallæge 1306 København K Tlf. 86 12 03 05 Jacob Kenrad Tlf. 33 12 34 37 www.tandborg.dk Jens Lætgaard Nobel/Straumann John Orloff

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE1177 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Århus Implantat Center Implantatklinikken i Århus Sven Erik Nørholt Kibo Gruppen Implantatkirurgi og -protetik. Fredens Torv 8 Specialtandlæge Implantat behandling og endo- Mulighed for narkose. 8000 Århus C Rundhøjalle 133 skopstøttet kirurgi. Du er velkom- Kirurgi: Alfred Wolthers 8270 Højbjerg men til selv at deltage. Lone Lenk-Hansen Kirurgi og protetik Tlf. 86 14 77 11 Tandlæger: Kim S. Mogensen Thomas Urban Tlf. 86 13 91 66/Fax 86 12 84 01 Tom Olsen Poul Therkildsen [email protected] Søren Nitschke Henv. Kim S. Mogensen Viborgvej 3, 8000 Århus C www.implantatklinikken-i- Tandlægerne v. Slotssøen Buddingevej 54 Tlf. 70 22 35 53/Fax 87 30 08 70 aarhus.dk Fredericiagade 13 2800 Lyngby Protetik: 6000 Kolding Tlf. 45 87 16 35 Bjarne Dietz Implantatcenter Nord Tlf. 75 52 02 92 Gert Nielsen Frederikshavn Implantat, kirurgi og protetik Klaus Gotfredsen Peter Nørlinger Bodil Diernæs Lægehusets Tand- og Implantat- Klostergade 56, 8000 Århus C. Morgan Olsson, spec.tdl. Tandimplantatklinikken klinik ApS Tlf. 86 12 45 00/Fax 86 19 12 08 Vestergade 2, 9900 Fr.havn Implantat- og TMK-kirurgi Lilleholm 56, 2670 Greve www.implantatcentret.dk Tlf. 98 42 97 90 John Jensen, Tlf. 20 12 27 99 Tlf. 43 90 61 63 Brånemark og Replace Teglbakken 55, 8270 Højbjerg www.tandogimplantat.dk Brædstrup Implantat Center I/S Kirurgi og protetik www.tandinplantatklinikken.dk KIR. v/spec.tdl. John Jensen E-mail: [email protected] Lars Jessen KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl Kjellerup Tandlægecenter Støden 3, 1., 4000 Roskilde KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 Team Syd Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 PROT Niels Knudsen www.kjelleruptandlaegecenter.dk Peter Kohberg Implantatbaseret protetik PROT Birgitte Skadborg Brånemark, Replace og Astra med Jernbanegade 6 Periimplantitisbehandling knogleopbygning. 6360 Tinglev Niels Gersel/Malene Hallund v/Eva Sidelmann Karring Kirurgi v. specialtandlæge Tlf. 74 64 20 00 København & Roskilde Lic.odont. Thomas Jensen www.gotand.dk Astra, Straumann, XiVE implantologi – kirurgi www.implantat-kirurgi.dk Procera teknik Kolding Implantat Center Sjælland Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Protetiske rekonstruktioner Carl-Otto Hedegaard Tinghuspladsen 6 Jens Thorn, spec.tdl., ph.d. Bagsværd Implantatklinik Ole Donatsky 8740 Brædstrup Sundhedshuset, Jernbanegade 26 Henrik Gutte Koch Specialtandlæge, dr.odont. Tlf. 75 75 12 36 6000 Kolding Specialtdl. Jesper Øland Klinik for Implantat-, E-mail: tandlaegehuset@implan- Tlf. 75 50 65 00 Bagsværd Hovedgade 99, 1. Tand-, Mund- og Kæbekirurgi tatcenter.dk www.sundtand.dk 2880 Bagsværd Glostrup Implantatcenter www.implantatcenter.dk Implantatkirurgi og -protetik Tlf. 44 98 34 20 Hovedvejen 158 [email protected] 2600 Glostrup Brønderslev Implantatklinik Lone Nyhuus www.tandimplant.dk Tlf. 43 96 12 16 Kristine Nordmark & Nørgaards Alle 11 www.bonering.dk Leif Andersen 7400 Herning – rimelige kollegiale priser Pernille Egdø Grønnegade 27 Tlf. 97 22 07 00 specialtandlæge 9700 Brønderslev Implantatbaseret protetik Flemming Harder Klinik for TMK-kirurgi, implanta- Tlf. 98 82 32 54/Fax 98 82 45 54 Nino Fernandes ter, Panorama kæbeledsopt. www.groenne-tand.dk Martin Bagger Lars Pallesen Baunegårdsvej 7 L Implantatkirurgi og -protetik Bavnebakken 6, 9530 Støvring Obels Gaard, Vestergade 2 2820 Gentofte Tlf. 98 37 13 03 1456 København K Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 Herning Implantat Center www.tandlaegehuset-stoevring.dk Tlf. 33 15 48 99 E-mail: [email protected] Peder Kold & Simon Kold Ankylos og Replace www.flemmingharder.dk www.pernille.egdoe.dk Bryggergade 10 Astra, ITI, Nobel, 3i, 7400 Herning Niels Rintza Xive-Friadent Peder Malling Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Ådalsparken 27, Sædding Kultorvet 15 www.herningimplantatcenter.dk 6710 Esbjerg V Jens Kollat Barfod Tlf. 33 15 26 26/Fax 33 15 10 26 Kirurgi og protetik, Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Jernbanepladsen 10 Implantatkirurgi og protetik Mulighed for narkose Implantatkirurgi og protetik Posthusbygningen 2800 Lyngby Simon Storgård Jensen Ikast-Brande Implantatteam Puk Bergmann Tlf. 45 87 01 03 Specialtandlæge Nobel Biocare Nørregade 11 Falkoner Alle 7 Ole Nørgaard, Strøget 12, 6100 Haderslev Jørgen Rostgaard 2000 Frederiksberg 7430 Ikast. Tlf. 97 15 10 25 Tlf. 74 52 22 49 Henrik Bruhn Jensen Tlf. 38 34 01 33 Torben Lillie, Torvegade 8, Nørre Søgade 41, 1370 Kbh. K www.tandfalk.dk 7330 Brande. Tlf. 97 18 00 79 Randers Kirurgi Tlf. 33 15 33 25/Fax 33 15 87 65 Implantater og ossøs rekonstruk- og Implantatcenter www.peblingetand.dk tion inkl. sinusløft. Specialtandlægerne Johan Blomlöf Malene Helleberg Sundhedshuset Dytmærsken 10, 8900 Randers Tlf. 87 10 69 79 www.sundhedshuset.dk

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1178 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

S-Dent Implantat-Kosmetisk Freksen og Kjærgaard Sjælland Tandlægeklinik MOBIL IMPLANTAT- Perlegade 30 Iwona S Johansen BEHANDLING 6400 Sønderborg Bagsværd TandlægeCenter Smedegade 2A, 4200 Slagelse Tlf. 74 42 37 30 al dento-alveolær kirurgi Tlf. 58 53 14 14 Poul Lester Brånemark o.a. kirurgi og v/specialtdl. Jesper Øland [email protected] Specialtandlæge protetisk rekonstruktion & Henrik Gutte Koch www.sdent.dk Svendborgvej 4 Gode parkerings forhold Alle typer implantater. Ossøs 4000 Roskilde Jens Thorn Bagsværd Hovedgade 99.1 rekonstruktion. Sinus løft. Tlf. og Fax 46 36 43 50 Specialtandlæge, ph.d. 2880 Bagsv. 44 98 34 20 Immidiate fuldkæbebroer. Mobil 30 53 80 14 Sundhedshuset, Jernbanegade 26 [email protected] Bidrekonstruktion E-mail: [email protected] 6000 Kolding Mulighed for narkose 3D Digital panorama Behandling på din klinik Tlf. 75 50 65 00 www.sundtand.dk Flemming Harder Specialtandlægerne Nino Fernandes Ph.d. Ole Schwartz og Kjellerup Tandlægecenter Lars Pallesen Ph.d. Thomas Kofod KIRURGI 8620 Kjellerup. Tlf. 86 88 16 30 Obels Gaard, Vestergade 2 Alt indenfor Tand-, Mund- www.kjelleruptandlaegecenter.dk 1456 København K og Kæbekirurgi Alle typer Fyn Oral kirurgi ved specialtandlæge Tlf. 33 15 48 99 implantater og rekonstruk- Thomas Jensen www.flemmingharder.dk tioner, herunder immediate Klinik for Tand-, Mund- og Klinik for Tand-, Mund- fuldkæbebroer. Kæbekirurgi Klinik for tand-, mund- og Kæbekirurgi Lyngby Implantat|Center Torben H. Thygesen, spec. tdl., og kæbekirurgi PRISMET Lyngby Hovedgade 27, 3 sal ph.d. Lone Lenk-Hansen Jens Kollat Barfod 2800 Lyngby Knogleopbyg/ITI/Astra Thomas Urban Jernbanepladsen 10 Tlf: 45 87 01 90/Fax 45 87 45 01 Jernbanegade 4, 3 Poul Therkildsen Posthusbygningen [email protected] 5000 Odense C Viborgvej 3, 8000 Århus C 2800 Lyngby Henvisningsblanket hentes på: Tlf. 50 65 62 66 Tlf.: 70 22 35 53 Tlf. 45 87 01 03 www.lyngbyimplantatcenter.dk www.tmk-klinik.dk [email protected] E-mail: [email protected] www.kirurgiklinik.dk Svend Winther Peter Marker Implantatbeh., mulighed for Jonas Becktor Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh.K Specialtandlæge narkose. Specialtandlæge i Kæbekirurgi Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 Nørregade 16, 5000 Odense C Strandvejen 116A, 2900 Hellerup Straumann implantater Tlf. 66 11 51 11 Lambros Kostopoulos Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 Mulighed for narkose Specialtandlæge www.becktor.dk Tandlæge- & Implantatbehandling samt knog- Klinik for Kirurgi og Ortodonti Implantatklinikken leopbygning med membran. Simon Schlosser Jylland Rekonstruktiv knogle- og Merete Aaboe Østergade 18,4., 1100 København K blødtvævskirurgi. Behandling Specialtandlæge, ph.d. Tlf: 33 12 80 83. Aalborg Implantat Center af periimplantitis Solrød Center 52 A, Boks 112 Implantatkirurgi og protetik. v/specialtdl. Thomas Jensen Silkeborgvej 297, 2680 Solrød Strand www.klinikinfo.dk Boulevarden 5 8230 Åbyhøj Tlf. 56 16 75 00 9000 Aalborg Tlf. 86 15 43 44 TMK-kirurgi og implantatbeh. Torben Jørgensen Tlf. 98 13 48 70 Vesterbrogade 11 A www.tandklinikken.dk Leif Fagernæs Natashia Ingemarsson-Matzen 1620 København V Jernbanegade 11 Lic.odont., MBA Tlf. 33 24 73 75 Aarhus, Tdl. i Borgporten 6000 Kolding Toftegårds Allé 7 Rekonstruktioner på implantater Thomas Guldborg, Tlf. 75 52 16 16/Fax 75 52 79 16 2500 Valby, Tlf. 36 17 70 50 Lars Johannesen, spec. tdl. www.tdlfagernaes.dk Kirurgi, implantater samt Vibeke Taaning Store Torv 18, 8000 C Kirurgi narkosebeh. Hauser Plads 28 www.tandborg.dk Implantater 1127 København K Niels Gersel/Malene Hallund Tlf. 33 91 11 90 Bjarne Neumann Martin Dahl København & Roskilde [email protected] Specialtandlæge Specialtandlæge Astra, Straumann, XiVE Astra og Brånemark Aalborg Sygehus Syd Boulevarden 9, 9000 Aalborg www.implantat-kirurgi.dk Alle former for implantatbeh. Postad.: Las Poulsens Vej 1 Tlf. 98 11 76 16 Tlf. 70 22 52 30/Fax 70 22 52 40 Fast og aft. protetik 9000 Aalborg Implantatbehandling Tlf. 99 32 27 94 Ole Donatsky Niels Rintza Specialtandlæge, dr.odont. Brædstrup Implantat Ådalsparken 27 Klinik for Implantat-, Center I/S 6710 Esbjerg V Tand-, Mund- og Kæbekirurgi KIR. v/spec.tdl. John Jensen Tlf. 75 15 51 49/Fax 75 15 51 99 Glostrup Implantatcenter KIR. v/spec.tdl. Martin Dahl Hovedvejen 158 KIR. v/spec.tdl. Torben Thygesen Peder Kold og Simon Kold 2600 Glostrup Tinghuspladsen 6 Bryggergade 10 Tlf. 43 96 12 16 8740 Brædstrup 7400 Herning Tlf. 75 75 12 36 Tlf. 97 12 03 99/Fax 97 12 80 66 Pernille Egdø, specialtandlæge E-mail: tandlaegehuset@implan- Mulighed for narkose Klinik for TMK-kirurgi, implanta- tatcenter.dk ter, Panorama kæbeledsopt. www.implantatcenter.dk Baunegårdsvej 7 L

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE 1179 KOLLEGIALE HENVISNINGER

2820 Gentofte Privathospitalet Mølholm A/S Carsten Pallisgaard Tlf. 39 64 65 14/Fax 39 64 65 04 Leif Fagernæs ODONTOFOBI Boulevarden 5, 9000 Ålborg E-mail: [email protected] Brummersvej 1 Tlf. 96 30 25 30/Fax 98 13 40 33 www.pernille.egdoe.dk 7100 Vejle Maj-Britt Liliendahl Specialtandlæge i ortodonti Tlf. 76 43 71 57 – 75 52 16 16 Højbro Plads 5, 2. sal Simon Storgård Jensen 1200 København K Elisabet Højensgård Specialtandlæge Svenne Bech Tlf. 33 12 14 38 Søndergade 2 C, 2. sal Falkoner Alle 7 Aros Implantatklinik 8600 Silkeborg 2000 Frederiksberg Sønder Allé 5, 8000 Århus C Rikka Poulsen Tlf. 86 82 51 88 Tlf. 38 34 01 33 Tlf. 86 13 26 36 Hjelmensgade 2 www.ortolis.dk www.tandfalk.dk www.implantat.dk 8000 Århus C Specialtandlæge i ortodonti Oral kirurgi og implantat- Tlf. 86 12 88 22 behandling Sjælland Psykoterapeut MPF Hans Peter Harbo www.tandskraek.dk Reiersensvej 9 Svend Winther Kalundborg Tandlægecenter 8900 Randers Hovedvagtsgade 8, 3. 1103 Kbh. K Kordilgade 6, Tlf. 86 40 43 33 Tlf. 33 12 24 04/Fax 33 12 24 05 4400 Kalundborg www.hpharbo.dk Tlf. 59 51 56 50 ORAL HISTOPATOLOGI Specialtandlæge i ortodonti Søren Hillerup Specialtandlæge, dr.odont. Lone Lange Oral Patologisk Laboratorium Janne Grønhøj Frederiksberggade 14, 2. Dronningensgade 48, 1. J. Reibel Frederiks Allé 93 1459 København K 1420 København K Blegdamsvej 3c 8000 Århus C Tlf. 33 15 36 14 Tlf. 32 57 00 19 2200 København N Tlf. 86 12 17 66 TMK-kirurgi og implantatbeh. Tlf. 21 46 16 42 Specialtandlæge i ortodonti Merete Aaboe Væv modtages til histologisk Vibe Rud Specialtandlæge, ph.d. diagnostik. Præparatglas m.m. Kim Carlsson Thomas Foldberg Solrød Center 52 A tilsendes på forlangende Jens Kragskov Puggaardsgade 17, st. 2680 Solrød Strand Jyllandsgade 79 C, 1. sal 1573 København V Tlf. 56 16 75 00 6700 Esbjerg Tlf. 33 14 83 86/Fax 33 14 11 30 ORTODONTI Tlf. 76 13 14 80 www.endokir.dk Niels Berner Specialtandlæger i ortodonti Frits Esmark Fyn Kaj Hansen Klavs Fisker NARKOSE Herlev Torv 4 Ivan Bøgild Worsåesgade 10 2730 Herlev Lægehuset 7100 Vejle Fyn Tlf. 44 84 10 46 Linde Allé 16 Tlf. 75 83 96 77 [email protected] 5690 Tommerup Vesterbro 68 Faaborgklinikkerne Tlf. 64 76 14 00/Fax 64 76 14 07 7900 Nykøbing Fyns Implantatcenter Ole Esmark klinikken@tandlaegerne- Tlf. 79 72 59 88 Tlf. 62 61 34 02 – 64 73 13 90 Nygårds Terrasserne 233A boegild.dk www.kfisker.dk www.clinics.dk [email protected] 3520 Farum. Tlf. 44 95 42 00 www.tandlaegerne-boegild.dk Specialtandlæge i ortodonti Specialtandlæge i ortodonti Jylland Tandlægecentret Svanen Lisbeth Nielsen, Phd. v/tandlæge Per Bjørndal Specialtandlægerne Tandreguleringsklinikken Aarhus, Tdl. i Borgporten Lyngby Hovedgade 27, 4. Fisketorvet ApS Sct. Ibsgade 33 Store Torv 18, 8000 C 2800 Lyngby Fisketorvet 4-6, 7. 8800 Viborg www.tandborg.dk Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 5000 Odense C Tlf. 86 62 76 88 www.svanetand.dk Tlf. 66 14 33 14 Specialtandlæge i ortodonti Birthe og Peder Kold www.tandregulering-odense.dk Bryggergade 10 Tandlægerne i Carlsro May Lise Hegrand 7400 Herning Tårnvej 219 Jylland Gl. Åvej 22 Tlf. 97 12 03 99 2610 Rødovre 6760 Ribe Patienter modtages til behand- Tlf. 36 70 31 67 Allan Derry Tlf. 75 42 38 66 ling i narkose. Alm. tandbe- www.carlsrotand.dk Danmarksg. 3A, 9900 Fr.havn [email protected] handling, kirurgi og implantat- Tlf. 98 43 13 00 Specialtandlæge i ortodonti behandling Tandlægerne i Gl. Skovlunde www.allanderry.dk Kildestrædet 108 Specialtandlæge i ortodonti Morten Borchorst Kaarsbo, Trinskjær og Sloth 2740 Skovlunde Vesterbro 97 Østergade 61 Tlf. 44 92 01 01 Ane Falstie Juul 9000 Aalborg 9800 Hjørring Patienter modtages til alm. tand- Nørgårds Allé 11, 1. Tlf. 98 13 15 00/Fax 98 12 88 66 Tlf. 98 92 08 05 behandling, kirurgi og implantat- 7400 Herning Specialtandlæge i ortodonti behandling i narkose. Tlf. 97 12 59 00 Der er mulighed for at leje sig ind. Specialtandlæge i ortodonti

Bo Bloch Adelgade 54, 1. sal 9500 Hobro Tlf. 98 52 42 33 Specialtandlæge i ortodonti

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1180 SERVICE KOLLEGIALE HENVISNINGER

Specialtandklinikken Søren Haldager Sjælland Sønderjylland Specialtandlæge i ortodonti PROTETIK CBCT-scanning Solrød Center 52 A, Box 112 Anne Havemose-Poulsen, ph.d. Ortodonti 2680 Solrød Strand Måløv Hovedgade 88 Fyn Specialtandlæge i ortodonti Tlf. 56 14 76 45 2760 Måløv Jan Hanquist Hansen [email protected] Tlf. 44 97 99 09 Steen Bjergegaard Storegade 31, 1. www.tandregulering.dk Slotsgade 21 6200 Aabenraa Finn Holm-Petersen 5000 Odense C Tlf.: 73 62 62 62 Vester Voldgade 12 Tlf. 66 11 44 33 [email protected] PARODONTALBEHANDLING 1552 København V Fast og aftagelig, inkl. implantat- www.specialtandklinikken.dk Tlf. 33 11 88 56 forankret protetik Fyn Søren Povlsen Jan Bjerg Andersen Jylland Bredgade 67, 1. tv. Dorte Kaarup-Christensen, Henrik Holm 7600 Struer Dr.med.dent. Malene Halliday Lone Nyhuus Tlf. 97 84 05 88 Morten Kaarup-Christensen, Francesco Martelli Nørgaards Alle 11 www.tandregulering.com Dr.med.dent. – Microbiologiske og genotype- 7400 Herning Specialtandlæge i ortodonti Østergade 40,1. bestemmelser på DNA-niveau Tlf. 97 22 07 00 5500 Middelfart – Laserassisteret parodontal- Inkl. attachmentprotetik Sjælland Tlf. 64 41 01 88 behandling EFP-cert.specialister i – Kirurgisk parodontal- Sjælland Charlotte Reumert parodontologi behandling Specialtandlæge i ortodonti Gl. Strand 52 Alireza Sahafi, ph.d. Torvestien 1, 4560 Vig Jylland 1202 København K. Lyngby Hovedgade 17 Tlf. 59 31 67 41 Tlf. 33 13 42 13 2800 Kgs. Lyngby Bjarne Klausen, www.justsmile.dk Tlf. 45 87 10 60 Harry Fjellvang ph.d.,dr.odont. Fast, aftagelig og Klinikken Hausergården Kongensgade 89 Jess Graabæk kombinationsprotetik Tlf. 33 93 07 23/Fax 33 15 16 34 6700 Esbjerg Specialklinikken Specialtandlæge, ph.d. Tlf. 75 12 70 45 for Parodontalbehandling Kirsten Christensen [email protected] Hovedvagtsgade 8 c/o Birgit Egestad Helen Torkashvand www.parodont.dk 1103 København K Nørrebrogade 40, 2. tv. Specialtandlæge i ortodonti EFP-certificeret specialist Tlf. 33 13 34 45 2200 København N Vimmelskaftet 47, 2. th. Reattachmentbehandling med Tlf. 35 37 59 00 1161 København K. Brædstrup Implantatcenter membraner Aftagelige proteser, spec. Tlf. 33 14 03 01 – 33 93 03 38 I/S www.parodontose.dk vanskelige helproteser www.tandretning.com Prof. Torkild Karring [email protected] Lic.odont. Eva Sidelmann Karring Jørgen Hørmand Torben Jørgensen Periimplantitisbehandling Alhambravej 1 Vesterbrogade 11 A Michael Holmqvist Tinghuspladsen 6 1826 Frederiksberg C 1620 København V Specialtandlæger i ortodonti 8740 Brædstrup Tlf. 33 22 46 16 Tlf. 33 24 73 75 Købmagergade 52, Boks 2200 Tlf. 75 75 12 36 [email protected] Fast og aftagelig protetik 1017 København K E-mail: EFP-cert.specialist i parodontologi inkl. implantatbehandling Tlf. 33 12 32 12/Fax 33 14 52 50 [email protected] [email protected] www.implantatcenter.dk Lars Jessen Støden 3, 1., 4000 Roskilde RODBEHANDLING Karin Binner Becktor Kirsten Warrer, ph.d. Tlf. 46 35 33 13/Fax 46 32 10 51 Specialtandlæge i ortodonti Store Torv 16, 2. Gitte Bruun Strandvejen 116A, 2900 Hellerup 8000 Århus C Lone Forner, ph.d Vesterbrogade 37, 2. Tlf. 39 40 71 61/Fax 39 40 71 60 Tlf. 86 20 13 00 Dronningens Tværgade 41, 2. 1620 København V www.becktor.dk E-mail: [email protected] 1302 København K Tlf. 33 24 79 33 Klinik for Kirurgi og Ortodonti EFP-cert. specialist i Tlf. 33 13 71 78 parodontologi www.dronningenstvaergade41.dk Jens Knudsen Lone Møller Thomas Hedegaard Specialtandlæge i ortodonti Lone Sander, ph.d Steen Jørgen Skov Storegade 3, 8382 Hinnerup Stationsvej 16, 2840 Holte Mette Kjeldsen, ph.d Peter Bangs Vej 53 Tlf. 86 98 56 26/Fax 87 64 09 71 Tlf. 45 42 01 28 Mette Rylev, ph.d. 2000 Frederiksberg [email protected] Store Torv 6, 3. Tlf. 38 86 18 00 www.thomas-hedegaard.dk Paul Henrik Nerder 8000 Århus C Endodonti og endodontisk kirurgi Specialtandlæge i ortodonti Tlf. 86 12 73 50 Susanne Dalsgaard Algade 12, 4000 Roskilde EFP-cert. specialister Rosenborggade 3 Jørgen Buchgreitz Tlf. 46 36 50 33 i parodontologi 1130 København • M.D. Madsensvej 8 www.specialtandlaegerne.com Tlf. 33 11 39 66 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 • Østergade 1, 1100 Kbh. K Tlf. 33 12 24 21 E-mail: [email protected] Udelukkende endodonti

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE 1181 KOLLEGIALE HENVISNINGER

Otto Schmidt Poul Cappelørn Store Torv 6, 3. sal ÆSTETISK TANDPLEJE Jan F. Thomsen 8000 Århus C Colosseumklinikken Tlf. 86 12 73 50 John Orloff Østergade 1 E-mail: [email protected] Klinikken Hausergården 1100 København K Hauser Plads 20 Tlf. 33 12 24 21 Tandlægerne i Skibby 1127 København K [email protected] Hovedgaden 31,1. sal, Tlf. 33 15 15 34 [email protected] 4050 Skibby Æstetik • Protetik www.colosseumklinikken.dk www.tandlaegeniskibby.dk Implantologi Tlf. 47 52 84 70 eget keramisk dent.lab. [email protected] Vitus Jakobsen Tinghusgade 20, 5700 Svendborg Tlf. 62 21 40 11/Fax 62 21 38 11 www.tandting.dk

Kollegiale henvisninger vises både på TDLNET og i Tandlægebladet Annoncer tegnes for 15 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen den 1. april og 1. oktober. Prisen er kr. 28,00 pr. mm + moms pr. gang. Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvaret for, at kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer. Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Henvendelse til Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36, e-mail: [email protected] eller Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: [email protected]

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1182 SERVICE TANDLÆGEFORENINGENS KRISEHJÆLP

Kreds 2 Kreds 6 Tandlægernes Tryghedsordninger KRISEHJÆLP Ulla Friberg Claus Palmgren Algade 33 Jernbanegade 24 Lena Hedegaard Gratis og anonym formidling af 4000 Roskilde 6330 Padborg Svanemøllevej 85 hjælp til medlemmer i krise. Tlf. 46 35 01 28 Tlf. 74 67 36 86 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80 Marianne Juel Riis Kaj Oluf Sørensen Hovedgaden 15 Vestergade 20, 1. sal 4420 Regstrup 6800 Varde Tandlægeforeningen Tlf. 59 18 35 85 Tlf. 75 22 02 60 Elisabeth Møller Michael Rasmussen Amaliegade 17 Kreds 1 Kreds 3 G. Vardevej 191 1256 København K 6715 Esbjerg N Tlf. 70 25 77 11 Dan Altmann Louise Klos Anderson Tlf. 75 13 75 13 Arnesvej 1 Vejlegade 26 2700 Brønshøj 4900 Nakskov Preben Søndergaard Ved alkohol- og Tlf. 38 28 18 35 Tlf. 54 92 05 13 Vestergade 20, misbrugsproblemer 7100 Vejle Charlotte Groule Tlf. 75 82 01 63 IOGT Frederiksberg Kommunale Kreds 4 Alkolog Tandpleje Birgit Juul Nielsen Sofus Francks Vænge 30-32 Mogens Brunhøj Kreds 7 man-to 10-17, fr 10-14 2000 Frederiksberg Østergade 45 Tlf. 70 11 42 00 – 35 55 05 17 Tlf. 38 21 03 00 5500 Middelfart Majbritt Jensen Tlf. 64 41 00 45 – 64 40 10 02 Østerågade 20, 1. th alkolog Niels-Henrik Heller 9000 Aalborg Jørgen Byrgesen Formand for Københavns Flemming Tolbod Tlf. 98 10 20 86 Tlf. 61 10 72 05 Tandlægeforening Torvet 2 www.iogt.dk Amaliegade 17 5900 Rudkøbing Ove Elmelund Kaarsbo 1256 København K Tlf. 62 51 19 44 – 62 51 37 02 Østergade 61 KTF: Tlf. 33 15 48 88 9800 Hjørring Ved stemningslidelser E-mail: [email protected] Tlf. 98 92 08 05 Klinik: Tlf. 39 67 73 91 Kreds 5 PsykiatriFonden Anne Marie Kahr Nielsen Dorte Jeppe-Jensen Per Ilsøe Kreds 9 Tlf. 39 25 25 19 Tandlægeskolen Klostergade 56 Nørre Allé 20 8000 Århus C Lars Rasch PsykiatriFondens 2200 København NV Tlf. 86 12 45 00 Nørgaards Allé 11 Erhvervsrådgivning Tlf. 35 32 65 02 7400 Herning Tlf. 39 25 25 10 Lillian Marcussen Tlf. 97 22 07 00 E-mail: Sidsel Fogh Pedersen Søndergade 70, 2. [email protected] Børne- og Ungdomstandplejen 8000 Århus C www.psykiatrifonden.dk i Københavns Kommune Tlf. 86 12 67 30 Tandklinikken Christianshavns Skole Vibeke Bojesen Prinsessegade 45 Adelgade 85A 1422 København K 8660 Skandeborg E-mail. [email protected] Tlf. 86 51 10 99

www.tdl-tryghed.dk Gør hverdagen lettere... : )

39 46 00 80

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE 1183 STiILLINGER

STILLINGER TILBYDES STILLINGER TILBYDES

STILLINGSANNONCER Privat ansættelse Offentlig ansættelse

Ekspedition af rubrikannoncer: Tandlæge til OFFENTLIG ANSÆTTELSE Henvendelse: Anette Kofoed, fuldtidstilling i Herning tlf. 33 48 77 36, e-mail: [email protected] Vi er en travl klinik med 8 Pris: Stillinger tilbydes kr. kr. 34,75 tandlæger, 1 tandplejer og pr. spaltemm, stillinger søges kr. STILLINGSKONTROL: 25,75 pr. spaltemm. Køb og salg 12 klinikassistenter. Vi søger en fuldtidstandlæge til en kr. 26,75 pr. spaltemm. Brugt- Stil lin ger mær ket med ° børsen kr. 22,50 pr. spaltemm. etableret stillng, da en af vore Må kun sø ges efter for ud ind hen tet god ken del se fra Tand læ ge for en- Farvetillæg 10% + moms. Bureau- tandlæger har søgt nye udfor- ingen, jf. § 8.5 i Tand læ ge for en ingens etis ke reg ler og kol le gia le ved tægt. provision ydes ikke for annoncer dringer. Vi søger en initiativrig indrykket gennem bureau. tandlæge med et godt humør Stil lin ger mær ket med 4 Billetmrk.-annoncer: Ekspeditions- og flair for at skabe et trygt Tand læ ge for en ingen skal gøre op mærk som på at pr. 1. april 2002 skal gebyr kr. 375,- + moms. den sam le de be skæf ti gel se ud gø re mindst 8 ti mer om ugen for at være og tillidsfuldt forhold til vores Stillingsopslag i udlandet modta- pen sions be ret ti get. ges ikke under billetmrk. mange trofaste patienter. Vi Sidste frist for indrykning af rubrik- udfører alle former for tandbe- annoncer: handling, så udfordringer og Annoncer til TB 13: 18/10 faglig udvikling vil der være rig udkommer 3/11 mulighed for i et fælles forum Annoncer til TB 14: 8/11 med klinikkens øvrige tandlæ- udkommer 24/11 ger. For yderligere information Stillinger, som slås op i Tandlæge- kontakt venligst: Tandlægerne, Tandlæge søges, 28 timer Kold og Elkjær-Holm, Bryg- bladet, skal kunne søges på bag- Ved Syddjurs Kommunale Tandpleje er en stilling på 0,8 ledig grund af annonceteksten i bladet gergade 10, 7400 Herning. til besættelse pr. 1.1.2011 eller snarest derefter. Arbejdsfeltet – altså uden at man skal søge Tlf.: 97 12 03 99 er børne- og ungdomstandpleje samt omsorgstandpleje. Ho- oplysninger andre steder. Kravet vedopgaverne er forebyggelse, diagnostik og behandling samt til stillingsopslag er, at annoncen ikke mindst en aktiv deltagelse i Tandplejens udvikling. Som indeholder: udgangspunkt er stillingen fordelt med 3 dage i Rønde og 1 dag i Kommunens navn/tjenestested Ryomgård. En ansøger med autorisation foretrækkes. – korrekt stillingsbetegnelse – ansættelsesvilkår – ansøg- Kontaktperson: Overtandlæge Karen Thagaard, tlf. 86 34 13 19 ningsfrist. eller mail: [email protected]. For alle typer stillingsannoncer er Ansøgningsfrist: Mandag den 6.12.2010. mindsteprisen, hvad der svarer til Ansættelsessamtaler: Mandag den 13.12.2010. betalingen for 110 mm, når der henvises til en hjemmeside på Læs mere om Tandplejen på www.syddjurs.dk/tandpleje. internettet. Ansøgningen sendes til Syddjurs Kommunale Tandpleje, Østeralle 19 A, 8400 Ebeltoft eller på mail til [email protected] Benyt Tandlægeforeningens standardkontrakter Det er fastsat ved lov, at arbejds- giveren har pligt til at underrette lønmodtagerne om vilkårene for ansættelsesforholdet. Ved brug af Tandlægeforeningens standard- www.syddjurs.dk kontrakter er der sikkerhed for at lovens betingelser opfyldes. Ved behov for råd eller juridisk vejledning opfordrer Tand- Søger du en ny medarbejder? lægeforeningen parterne til at rette henvendelse til Tand læ- – Gå ind på Dentaljob.dk og opret en jobannonce geforeningens sekretariat inden kontrakten underskrives.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1184 SERVICE STILLINGER

københavns universitet Vidste du, at du selv kan opdatere dine medlemsoplysninger?

– Log ind på Tdlnet.dk og klik på dit navn

Leder af den kliniske undervisning Specialtandlægeuddannelsen i Ortodonti, Odontologisk Institut En spændende stilling 20 timer/uge med mange udfordringer, er ledig til snarlig besættelse. Ansøgningsfrist: 10. januar 2011 kl. 12. Opslaget i sin fulde ordlyd: www.ku.dk/stillinger Yderligere oplysninger: Professor Inger Kjær, tlf. 3532 6674. www.ku.dk

Deltag i debatten! – Skriv dit eget indlæg eller stil spørgsmål på Medlemsfora på Tdlnet.dk

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE1185 STILLINGER, KØB & SALG

KØB OG SALG

Praksis søges Tandklinik Rutineret tandlæge søger praksis i Ringkøbing til salg  til overtagelse i 2011, max 60 km Specialtandlægepraksis (lukker  fra Kbh. Et ansættelsesforhold primo 2011) i lejede lokaler i flot  er måske attraktivt, i forbindelse Plesner bygning, (beliggende med en afhændelse. Kontakt- meget centralt) sælges. data: [email protected] Lyse lokaler: Reception, kontor, køkken, tre stole, sterilisation, teknikrum, røntgen OTP+Ceph, patienttoilet, personaletoilet. Klinikken sælges med alt udstyr pris idé: Kr. 175.000,- BRUGTBØRSEN Specialtandlæge Jette Korsgaard, tlf.: 23 30 55 92 CELAY-SYSTEM MIKRONA Grundet ophør Perfekt stand – alt i udstyr, Jeg går på pension og min klinik rullebord samt vejledninger. ophører. Diverse klinikinventar Henv: Vibeke Angelo Nielsen, sælges billigt. tlf.: +45 65 31 10 99. Tlf. 41 43 80 00 eller Gsm.: +45 23 24 60 01, 38 60 30 70 [email protected]

DIVERSE

Lokaler søges Erfaren tandlæge med egne patienter søger lokaler i Hellerup,Charlottenlund Erik Loft eller Gentofte DPF E-mail: [email protected] DPA Billetmærke: 744 Dansk Praksis Tlf. 86 30 98 22 Dansk Praksis Modtager TB annoncecenter Formidling Total klinik / inventar vurdering Analyse Regnskabsanalyse & rådgivning · Alt til nu eller senere brug for salg

www.tdl-tryghed.dk Gør hverdagen lettere... : )

39 46 00 80

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 Husk at fortælle det til tandlægeforeningen … ... når omstændighederne taler for det

Du får nedsat kontingent under barselsorlov. Derfor er det vigtigt, at du husker at oplyse Tandlæge foreningen om det, inden du går på barsel. Du skal sende foreningen din vandrejournal.

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE 1187 LEVERANDØRHENVISNINGER

ADVOKATER LEVERANDØRHENVISNINGER

Ekspedition af leverandør henvisningerne: Advokatrådgivning ved køb af klinik Henvendelse: Anette Kofoed, tlf. 33 48 77 36 Michael Lentz, tlf. 33 48 77 35 Vi rådgiver dig omkring købet af din klinik: Pris: kr. 18,75 + moms pr. spalte mm. s'ENNEMGANGAFALLEDOKUMENTER HERUNDER Farvetillæg + 10%. Standard annonce kr. 300,- pr. gang. K’BSAFTALE LEJEKONTRAKT ANSTTELSESAFTALERMM Rubrikannoncerne er delt op i følgende hovedgrupper: s5DARBEJDELSEAFSAMARBEJDSKONTRAKT Advokater – Banker – Dental laboratorier – Hygiejne – Instrumenter – s/PRETTELSEOGSTIFTELSEAFSELSKABER HERUNDER Klinik- og kontorinventar – Klinikudstyr – Kompressorer – Rengøring – HOLDINGSELSKAB Revision – Service & reparation – Tandplejemidler – Vikarservice – Øvrige s2ÍDGIVNINGOMKRINGSKATTEMSSIGEFORHOLD s0RISFORHANDLING

&!3402)3

Tlf. 33 97 97 00 – www.sjlaw.dk

Advokatfirmaet Advokat Michael Fuchs Lou & Partnere www.mfulaw.dk /[email protected] att: Adv. Carsten Jensen Fruebjergvej 3, 2100 Ø Østergrave 4, 8900 Randers tlf: 29 62 07 77 Tlf. 87 12 34 56/Fax 87 12 34 55 Rådgivning om tandlægers [email protected] retsforhold. Køb og salg af klinikker. Kontrakter.

BANKER

&INANSIERINGAF
KLINIK Basispakken giver dig HAR
SIDEN

V¾RET
VORES
SPECIALE maksimal synlighed ´0LQWLGOLJHUHEDQNIRUVWRGLNNH EUDQFKHQVSU PLVVHURJQDWXU • Standardannonce under Leverandørhenvisninger 'HWJMRUGHHQPLQGUHEDQN et helt år QHPOLJ5LQJNM¡ELQJ/DQGEREDQN • Optagelse under Leverandørregister på KYRUGHUIUDVWDUWHQYDUHQSURIHV www.tandlaegebladet.dk VLRQHOLQGJDQJVYLQNHOWLOVDJHQ • 10.000 visninger af bannerannonce på forsiden ,GDJHUGU¡PPHQRPDWInPLQ af www.tandlaegebladet.dk HJHQNOLQLNVnEOHYHWUHDOLVHUHW´ • Gratis årsabonnement på Tandlægebladet +LINIKEJER
!LIREZA
3AHAÚ

,YNGBY

Og du kan opnå helt op til 33% rabat – det kalder vi synlighed for alle pengene. 2ING
TIL
EN
AF
OSØ
OG
F½
EN
SNAK
OM
DIN
NUV¾RENDE
ELLER
5.000 tandlæger læser Tandlægebladet hver gang, KOMMENDE
PRAKSISØ 4LF

 5FFE
(AUBJERG 4LF

 -ARGIT
+ORSGAARD 4LF

 +ARSTEN
.IELSEN bedste dækning der findes. 10.000 personer klikker ind på www.tandlaegebladet.dk hver måned. 1.800 kroner + moms er prisen for et årsabonnement på Tandlægebladet for ikke-medlemmer

Vil du have effektiv kontakt med et købedygtigt erhverv, så går vejen forbi Tandlægeforeningens medier. Kontakt Annoncecenter og få mere at vide. 4ORVET





2INGKÐBING PRAKSIS LANDBOBANKENDK



WWWLANDBOBANKENDKPRAKSIS

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1188 SERVICE LEVERANDØRHENVISNINGER

Søger du en 41"3/03%4 ny medarbejder? 5"/%-ˆ(&5&". – Gå ind på Dentaljob.dk Finansiering af din og opret en jobannonce klinik er vores speciale

+ZUUF#MPLBHFS 4QBS/PSEÂSIVT 5MG KCM!TQBSOPSEEL

"OO#SJHJUU .FJEBIM 4QBS/PSE ,CFOIBWO 5MG BCN!TQBSOPSEEL

Lad os finansiere din tandlægeklinik -JTF"OEFSTFO I vestjyskBANK har vi stor erfaring med finansiering og 4QBS/PSE0EFOTF rådgivning af tandlægeklinikker. Er du allerede klinikejer - eller 5MG overvejer at blive det, så giv os et ring. MJE!TQBSOPSEEL Vi er klar til en uforpligtende snak.

,SJTUJBO#BOH DENTALLABORATORIER 4QBS/PSE 'SFEFSJLTIBWO Storkøbenhavn 5MG LSC!TQBSOPSEEL Henning Jensen Mette Ostersen Jan Nissum Skjern afdeling Skjern afdeling Århus afdeling '(17$//$%25$725,($S6 Tlf 96 80 25 68 Tlf 96 80 25 73 Tlf 96 63 36 33 1¡UUH)DULPDJVJDGHWK [email protected] [email protected] [email protected] .¡EHQKDYQ. .BSUJO)PMCFDI 7OI 4QBS/PSE7FKMF ZZZVXSUDGHQWGN 5MG vestjyskbank.dk/sundhed NBC!TQBSOPSEEL

Dental Laboratorium ApS Indryk selv din Thorvaldsensvej 4 1871 Frederiksberg C stillings annonce Telefon 35 39 00 76 Fax 35 36 18 48 – både i blad og på net. XXXTQBSOPSEELUBOEMBFHF

Gå ind på Dentaljob.dk )/h**( '(17$/ 9LVNDEHUVPLOKYHUGDJ + IMPLANTATER + PROCERA + EMPRESS Flügge Dental ApsÇ2¥ITHNLYNHKLÇ2¥ILUOH]U2 ;SM Ç-H_

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE1189 LEVERANDØRHENVISNINGER

Sjælland Midtjylland

Dinilab Dentallaboratorium I-S Klostergade 56, 8000 Århus Tlf. 86 18 36 77

Kim Bay Dentallaboratorium Fredens Torv 7 Fyn 8000 Århus C CODENT DENTALLABORATORIUM A/S Tlf. 86 13 19 60 Mogens Larsen [email protected] NDC SØNDER ALLÉ 33 – 8000 ÅRHUS C – TLF. 86 12 14 26 Dentallaboratorium A/S CERTIFIED [email protected]– www.codent.dk Carl Blochsvej 16 5230 Odense M Fugl Speciallaboratorium ApS Tlf. 66 13 40 88 Støbte stel Nordjylland Lichtenbergsgade 1 www.larsen-dental.dk 8700 Horsens Aalborg [email protected] Tlf. 75 62 88 30 Dentallaboratorium ApS europaKroner Vesterbro 72, 9000 Aalborg Postboks 346 Fugl Tlf. 98 12 53 03 5100 Odense C Tlf. 66 13 40 88 www.dkmdental.dk [email protected] Landtved Dental $OWL3URFHUDRJ Special laboratorium for LPSODQWDWDUEHMGH aftageligt Protetik. 6HPHUHSnZZZGDOOGHQWDOGN Torvegade 8a *O$DOERUJYHM6 E\ 6800 Varde 7OI Tlf. 52173305

lidt friskere - lidt hurtigere HYGIEJNE INSTRUMENTER Safe Sterilization ApS a A Metal keramik Strandagervej 27, 4040 Jyllinge ZACHO.RØNVIG S Gl. Vejlevej 57 • DK-8721 Daugaard a Procera - medlem af Procera netværk Tlf. 70 22 15 15 • Fax 70 22 14 14 a Empress - Inlay/Onlay/Kroner Tlf.: +45 75 89 57 11 • Fax: +45 75 89 57 44 [email protected] • www.zacho-ronvig.com a Guldarbejde - Marylandbroer a Attachment - alternative special attachments Dentalopvaskemaskiner til rengøring og desinfektion a Implantater - „Licens“ af dentalinstrumenter a Proteser - alternative acryler - vinyl Projektering, salg og service a Regulering af opvaskeanlæg a Bidskinner a Sportsskinner

Tlf. 75 62 44 33 Erhvervsvej 2 ȿ 2600 Glostrup Fax 75 60 20 33 Tlf. 43 27 11 00 ȿ Fax 43 27 15 09 Kippervig 7 - 8700 Horsens www.miele.dk

Vinkelstykker, turbiner, Dynamic - over alle grænser autoklaver, kirurgimotor m.m.

W&H Nordic Mandal Allé 8 B 5500 Middelfart t +45 64 41 41 42 e [email protected] wh.com

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1190 SERVICE LEVERANDØRHENVISNINGER

KLINIKUDSTYR – INDRETNING REVISION – ADMINISTRATION – INVENTAR

Rectus ApS 4LFswww.bienair.com Engtoften 11-13 8260 Viby J. [email protected] www.curaden.dk

ALLE TYPER AF Bestil fra vores webshop på: TANDLÆGE- www.htodense.dk FORMULARER eller tlf. 66 12 60 91

VI ER DET SPECIALISEREDE ALTERNATIV INDENFOR Scanline TANDLÆGEPRAKSIS: Svingarm til fladskærm og keyboard · Rådgivning af tandlægeklinikker ÅRHUS www.scanline.biz Kai Ambrosius [email protected] · Klinikejerens økonomi Sten Platz Tlf. 86 30 18 18 · Klinikanalyse Kim Holst HOBRO Claus K. Tilsted ÅBYHØJ OG ÅRHUS KONTORERNE SAMLES PÅ Kunst, logo & Klinik design NY ADRESSE: Sommervej 31 C, 2 sal Unikke helhedsløsninger 8210 Århus V www.rgdrevision.dk www.pro-visuel.dk )NVENTARTILTANDLGEKLINIKKER T 8613 3100 [email protected] KLINIKRUMqSTERILISATIONqRECEPTIONq Peter Reumert, arkitekt maa, 40 19 09 23 VENTEVRELSEqPERSONALERUMqKONTORq GRAlSKPROlLERING

INFORMA\S &ĊŚũčůƉƟůŬůŝŶŝŬŬĞŶƐŝƚ 4EL  % MAILINFORM INFORM ASDK ĨƌĂŝƚŬůŝŶŝŬ͘ĚŬ WWWINFORM ASDK ͻhĚĂƌďĞũĚĞůƐĞĂĨŶĞŵŽŐŽǀĞƌƐŬƵĞůŝŐ ŚũĞŵŵĞƐŝĚĞƟůĞŶƉƌŝƐ͕ĚĞƌĞƌƟůĂƚĨŽƌƐƚĊ ͻ/ŶƐƚĂůůĂƟŽŶĂĨƐŽŌǁĂƌĞ͕ŚĂƌĚǁĂƌĞ͕ŶĞƚǀčƌŬĞƚĐ͘ ͻ/ŶƐƚĂůůĂƟŽŶĂĨŽǀĞƌǀĊŐŶŝŶŐƐƵĚƐƚLJƌ;ŝƉͲŬĂŵĞƌĂͿ ͻŬƵƚŚũčůƉǀĞĚŶĞĚďƌƵĚƉĊŬůŝŶŝŬŬĞŶƐŝƚͲƵĚƐƚLJƌ

DĞĚůĞŵŵĞƌĂĨdĂŶĚůčŐĞĨŽƌĞŶŝŶŐĞŶ KOMPRESSORER ĨĊƌϭϬйƌĂďĂƚŝƌĞƐƚĞŶĂĨϮϬϭϬ͘ ŝƚŬůŝŶŝŬ͘ĚŬʹďĞƐƆŐǀŽƌĞƐŚũĞŵŵĞƐŝĚĞ JUN-AIR International A/S ĞůůĞƌƌŝŶŐϱϬϮϬϭϭϮϯ͘ Sundsholmen 3-5 9400 Nr. Sundby Tlf. 96 32 36 00 E-mail: [email protected]

www.pwcglobal.com/dk

(WVW UNWDOWHUQDWLY

7OIā)D[ā SURORHQ#SURORHQGNāZZZSURORHQGN

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 SERVICE 1191 LEVERANDØRHENVISNINGER

%HVWLOYDUHURJ aut. Salg, Service LQIRUPDWLRQVSMHFHU og klinikindretning WLONOLQLNNHQ Kavo, planmeca, UnicLine hos blumøller kundeservice, Vikarbureauet -EDLEMAF tlf.: 76 33 94 52 – Hverdage 8-16 for klinikassistenter $ELOITTE4OUCHE4OHMATSU www.fiskers-dental.dk info@fiskers-dental.dk Har du spørgsmål til vore produkter kontakt zendium professional dental Landsdækkende Ventrupvej 13 C, 2670 Greve care på tlf.: 63 14 12 47 eller mail: Vikarservice Tlf. 43 61 18 44 · Fax 43 40 44 18 [email protected] Du kan også søge information på Nu også for www.zendium.dk Revisionscentret Tandplejere for læger og tandlæger -7$'(17$/ VDOJ VHUYLFH$S6 Lidt billigere GHWKDQGOHURPWLOOLG Ring fra kl. 6.00 på .D9R6SHFLDOLVWHQ SURIHVVLRQDOGHQWDOFDUH tlf. 46 73 30 60 Revisorerne: Vesterbrogade 69IIItv. Minna Hartvig 1620 København V www.vikartoteket.dk Kaj T. Jensen Tlf. 33 31 17 00 Fax 33 29 72 00 Bestil varer eller

8GVW\U informationsmateriale 5nGJLYQLQJ ,QVWUXPHQWHU til klinikken på .OLQLNLQGUHWQLQJ 5¡QWJHQDXWRULVHUHW www.colgateprofessional.dkk SERVICE & REPARATION 6SHFLDOY UNVWHGIRUUHSDUDWLRQDI URWHUHQGHLQVWUXPHQWHU eller kontakt 5HSDUDWLRQDI Professional Oral Care 9LNDUDVVLVWDQFH a +HND3ODQPHFD.D9RPP s Telefon 80 60 70 10 - mere end god service... RJIDVWDQV WWHOVHU 6¡QGHUOXQGYHM+HUOHY 7HOHIRQ e-mail: [email protected] .OLQLNDVVLVWHQWHU ZZZMWDGHQWDOGN RJ (PDLOMWD#MWDGHQWDOGN Salg 7DQGSOHMHUH  Service ±GHQULJWLJHPHGDUEHMGHU Klinikindretning TANDPLEJEMIDLER WLOGHQULJWLJHSULV VIKARSERVICE Curaden Scandic ApS 7OI Mandal Allé 12 B · DK-5500 Middelfart Engtoften 11-13 ZZZVWMHUQHSHUVRQDOHGN Tlf. 64 41 00 14 · Fax 63 40 10 10 8260 Viby J. >QMZTM^MZIVL¦ZIN" [email protected] 9LJO GHURVWLODWK¡UHIUDGLJࡲ [email protected] · Fleksibel arbejdskraft www.curaden.dk til tandlægebranchen www.dentsupport.dk · Kvalitet til tiden  Tandex A/S · Konkurrencedygtige Industrivej 4 priser Statoil 3540 Lynge. kundekort Eurocard til Tlf. 47 38 10 01 reduceret pris Fax. 47 38 10 40 til dig Som medlem af Tandlæge E-mail: [email protected] foreningen kan du få www.tandex.dk Statoil Eurocard Classic, >MZU]VL[OILM )\P Eurocard Guld og/eller 3JP–È\TN  fyringsolie Eurocard Corporate til en TePe ___LMV\ITNWK][LS QVNW(LMV\ITNWK][LS særlig attraktiv pris. – Dansk Tandprofylakse til dit hjem Ring til Tandlægeforeningen Ullerødvej 1, 2980 Kokkedal på 70 25 77 11 og hør mere Kontakt Tandlægeforeningen Tlf. 33 24 34 13 for information om rabataftaler om tilbudet. E-mail: [email protected] www.statoil dk www.dansk.tandprofylakse.dk Tandbørster og tandstikkere

Eurocard,Eurocard, H.J. Park Holst Allé 292Vej 5, 26052605 Brøndby, Brøndby, www.eurocard.dk

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 1192

NÆSTE NUMMER Skal tandlægen behandle, når vitalitetstesten er negativ, og tanden er gråligt misfarvet?

Få svaret i næste nummer aff Tandlægebladet

100-ÅRS JUBILÆUM FOTO: JACOB NIELSEN

FOTOS: VENLIGST UDLÅNT AF FREDERIKSBERG KOMMUNALE TANDPLEJE DANMARKS BEDSTE CHEF

Frederiksbergg Kommunale Tandpleje fylder Tandlæge Mette Rindal er 100 år i december, ogg i næste nummer fejrer Danmarks bedste chef. Læs mere i Tandlægebladet landets ældste børnetandpleje næste nummer aff Tandlægebladet

TANDLÆGEBLADET NR. 15 UDKOMMER DEN 15. DECEMBER 2010

TANDLÆGEBLADET 2010·114·NR. 14 på telefonpå 43270for et at uforpligtende booke dinklinik. på møde Vil duvidemere omNordentas indretningsprojekter landet over? kontakt Så vores salgsafdeling glade for vores XO der designmæssigt både 4-6units, funktionelt og er itopklasse.” deltog ibyggemøder. Det gjorde oshelt processen efterfølgende ved trygge –og er viblevet meget Frits GandrupSalgschef tog sigaf enkel: Vivillehave debedste den units bedste og rådgivningunder den komplicerede byggeproces. ”Da viskulle etablere vores valgte klinikker viudstyr Middelfart, fraXO og iOdense Care. Grunden var Tandlæge Pade, Middelfart Britt Nordenta A/S·Nydamsvej 8·8362Hørning ·Tlf. 87681611 ·www.nordenta.dk Det bedste man kan få Derfor valgte vi Nordenta alt. Han hjalp med tegninger, Hanhjalpmed alt. koordinerede håndværkere med og med fl med tandpastaer eneste de er de fordi Junior, Tand zendium og Første zendium * TÆNK anbefaler 2010: nr. ”Vi 102, marts uor, som ikke skummemidlet indeholder SLS.” 0,10 -0,15 mild zendium og bådeen %er forsvars zendium enzy tandpastaindeholder 0LOGRJHIIHNWLYWDQGSDVWD system. og Kombineret mildeingredienser med mer, somindgårimundenseget Clin Oral Invest (2002) 6:11-20 (2002) Invest Oral Clin study onpremilinary the of effects bovine oral colostrumcontaining hygiene products. -a Planus Lichen oral and syndorme Sjögren’s primary with fi Oral patients ** in ndings eller [email protected] hentes hosKliniskKonsulentLeneHeilskovpåtlf.63141247 Yderligere informationpåproduktrelateredespørgsmålkanind- effektiv tandpasta. effektiv natriumfl

uorid

ved mundtørhed** ved

zendium Saliva Gel Gel Saliva zendium afhjælper gener gener afhjælper

www.liathansenreklame.dk NR. 14 NR. TANDLÆGEBLADET

TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD DANISH DENTAL JOURNAL NOVEMBER 2010 ÅRGANG 114 NVME 2010 NOVEMBER . 114 . 1113-1192

n g ei er ov a S ec nm Pla

Plandent er Planmeca udstyr KASUISTIK: KONTROVERSIEL Plandent er din samarbejdspartner ved klinikindretning, IMPLANTATBEHANDLING TOTALT MISLYKKET installation af units, røntgenudstyr og småudstyr. Vi har det største udvalg af units og røntgen fra Planmeca. HÆNGT UD PÅ FORSIDEN AF EN FOR- For dig betyder det udstyr i kompromisløs kvalitet, maksimal MIDDAGSAVIS SOM DEN »DYRE TANDLÆGE« værdi for pengene og et bredt udvalg at vælge mellem. TANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMMER Få professionel vejledning og support i forbindelse med nye investeringer og ved mindre eller større projekter. UDDELER RIS TIL FORENINGEN

Ring til vores udstyrsafdeling på telefon 43 66 44 24.