MOD ET BILAG HANDLEKRAFTIGT KVARTER HUSUMKVARTERET - DEL 2 Ansøgning om områdeløft Københavns Kommune 2009 KORT OVER KØBENHAVN

Husumkvarteret

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 2 KORT OVER HUSUMKVARTERET

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 3 INDHOLD - DEL 2 BILAG

KORT OVER KØBENHAVN ...... 2

KORT OVER HUSUMKVARTERET ...... 3

BILAG 1 - STATISTISK OVERSIGT Tabel 1, 2 og 3 ...... 5 Tabel 4 og 5 ...... 6 Tabel 6 ...... 7

BILAG 2 - OM UDVÆLGELSE AF OMRÅDER TIL OMRÅDELØFT 2009 ...... 8

BILAG A - OVERSIGTSKORT OVER DE SEKS UDVALGTE OMRÅDER ...... 11

BILAG B - BESKRIVELSE AF GL. VALBY ...... 12

BILAG C - KORT OVER GL. VALBY ...... 13

BILAG D - BESKRIVELSE AF HUSUM ...... 14

BILAG E - KORT OVER HUSUM ...... 15

BILAG F - DET SOCIOØKONIMISKE KØBENHAVNSKORT Kortlægning af byens behov ...... 17 Den sociale indikator ...... 18 Integrationsindikatoren ...... 19 Børne- og ungeindikatoren ...... 20 Sundhedsindikatoren ...... 21 Boligstandardindikatoren ...... 22 Sammenfatning ...... 23 Bag om kortlægningen ...... 23 Referencer ...... 24 Forklaringer på noter ...... 25

TEMAKORT 1 - SMÅ BOLIGER ...... 26

TEMAKORT 2 - BOLIGER MED INSTALLATIONSMANGLER ...... 27

TEMAKORT 3 - PERSONER FRA IKKE-VESTLIGE LANDE ...... 28

TEMAKORT 4 - 16-66 ÅRIGE UDEN FOR ARBEJDSSTYRKEN ...... 29

BILAG 3 - HELHEDSPLAN ...... 30

KOLOFON ...... 31

ANSØGNING ...... SE DEL 1

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 4 BILAG 1 - TABEL 1, 2 OG 3

Bilag 1 - Statistik oversigt

Tabel 1 - Beboere

Husum Hele København Beboere i alt* 9.326 509.861 Mænd** 44,40% 49,30% Kvinder** 55,60% 50,70%

Aldersfordeling 0-17-årige* 20,70% 17,20% 18-29-årige* 13,90% 24,20% 30-59-årige* 38% 43,10% 60+* 27,40% 15,50%

Tabel 2 - Sociale forhold

Husum Hele København 16-66-årige udenfor arb.mark.*** 33,40% 25,80% Gennemsnitlig husstandsindkomst**** 257.000 kr. 294.000 kr. 16-64-årige med folkeskolen som det højeste udd. niveau*** 34,60% 23,80%

Anden herkomst end dansk Ikke-vestlig herkomst* 20,50% 14,10% Vestlig herkomst* 3,50% 6,30%

Tabel 3 - Boliger*

Husum Hele København Antal boliger 5.415 293.720 Samlede grundareal 1.206.220 m2

Boligforhold Boligernes gennemsnitsareal 67,9 m2 78,5 m2 Boliger under 60 m2 35,40% 31,90% Boliger opført før 1950 48,50% 73,60% Boliger m. installationsmangler 5,80% 12,90% Etageboliger 80,30% 92,50%

Ejerformer Almene boliger 49,60% 20,40% Ejerboliger 15,90% 20,50% Andelsboliger 14,90% 32,50% Privatudlejning 6,00% 24,80% Offentligt ejede boliger 13,60% 1,80%

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 5 BILAG 1 - TABEL 4 OG 5

Tabel 4 - Arbejdspladser

Husum Hele København Antal arbejdspladser i alt*** 3.809 331.746

Erhvervsfordeling af arbejdspladser*** Fremstillingsvirksomhed m.v. 22,10% 5,80% Bygge- og anlægsvirksomhed 2,20% 2,10% Handel, hotel og restauration 19,20% 15,90% Transport og kommunikation 4,40% 8,20% Finansiering og forretningsservice 4,40% 25,70% Offentlig administration 0% 10,30% Undervisning 7,10% 6,70% Social- og sundhedsvæsen 36,90% 15,20% Renovation, foreninger og forlystelser 3,40% 9,70% Uoplyst (inkl. landbrug og råstofudvinding) 0,30% 0,40%

Tabel 5 - Virksomheder

Husum Hele København Antal Virksomheder 936 Samlet erhvervsareal * 107.624 m2 16,827,200 m2

Heraf erhvervsareal i rene erhvervsejendomme (bygninger uden boligareal)* 75,10% 79,80%

Erhvervsfordeling af Virksomheder***** Engros- og detail 130 Offentlig service herunder undervisning og sundhed 118 Bygge- og anlæg 101 Liberale erhverv 87 Fast ejendom 86 Information og kommunikation 77 Ekstraterritoriale organer 76 Transport 50 Andre services herunder frisør 49 Administrativ service 44 Restauration og hotel 39 Sport og kultur 37 Fremstilling 25 Pengeinstitutter 13 Landbrug 4

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 6 BILAG 1 - TABEL 6

Tabel 6 - Børn i idrætsforening

Andel af børn på 5. og 9. klassetrin i Brønshøj/Husum, som går til idræt i en idrætsforening, opdelt efter forældrenes etniske herkomst, i 2007¹

5. klasse 9. klasse Begge forældre født i Danmark 70,70% 37,70% En af forældrene er født i et andet land 70% 60% Begge forældre er født i et andet land 46,20% 36,10%

* pr. 01.01.2008 ** pr. 01.01.2007 *** pr. 01.01.2006 **** året 2006 ***** pr. 01.10.2008 ¹Tallene er hentet fra ”Børns idrætsdeltagelse i Københavns Kommune 2007” (Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund).

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 7 BILAG 2 - OM UDVÆLGELSE AF OMRÅDER TIL OMRÅDELØFT 2009

Lov om byfornyelse og byudvikling, som blev ved- Der er udvalgt fi re indikatorer, der - indtegnet på kort taget i Folketinget den 19. december 2003, åbner over hele kommunen - giver et oversigtsbillede af, mulighed for at kommunerne kan udpege områder til hvor i kommunen, der er særlige koncentrationer af gennemførelse af områdefornyelse. bygningsfornyelses- og sociale/beskæftigelsesmæs- Fra statslig side afsættes 50 mio. kr. årligt til område- sige problemer (jf. temakortene 1-4). De fi re indika- fornyelse, hvor hvert projekt højest kan andrage 10 torer er: mio. kr. Det statslige bidrag kan højest udgøre 1/3 af 1. andel små boliger de samlede udgifter for hvert projekt. 2. andel boliger med installationsmangler (manglen- de toilet, bad og fjernvarme) Ved Velfærdsministeriets reservering af udgiftsramme 3. andel beboere uden for arbejdsstyrken og til områdefornyelse i større byer prioriteres nedslidte 4. andel beboere med anden etnisk baggrund end byområder, hvor der er et væsentligt behov for byg- dansk fra ikke vestlige lande. ningsfornyelse (traditionelle byfornyelsesområder) højest. Derudover er medtaget en femte indikator: Andel af privat udlejede boliger og andelsboliger. Da midlerne til bygningsfornyelse er forbeholdt private udlejnings- Udvælgelsen boliger og andelsboliger peger denne indikator på om- På denne baggrund har Teknik- og Miljøforvaltningen råder, hvor der er de bedste muligheder for at kombi- ud fra en række tilgængelige indikatorer gennem- nere boligforbedring med forbedring af kvartermiljøet ført en screening af hele kommunen for at indkredse og det sociale miljø. hvilke kvarterer, der i særlig grad har behov for en indsats. På grundlag heraf er der identifi ceret en Områderne er forsøgt afgrænset ud fra naturlige bar- række områder (jf. bilag A), som har gennemgået en rierer som jernbaner, større veje, grønne områder nærmere vurdering af deres områdeløftbehov. etc., så de så vidt muligt fremstår som naturligt sam- menhængende områder. Den oversigtlige kortlægning peger på, at følgende områder - nævnt i vilkårlig rækkefølge - har behov for I overvejelserne er der set bort fra områder, hvor der en særlig bygningsfornyelses og social/beskæftigel- allerede er eller tidligere har været iværksat en lig- sesmæssig indsats: nende indsats. Det gælder kvarterløftområderne, Kgs. Enghave, Holmbladsgadekvarteret, Nørrebro Park - Husum Kvarter og Nordvestkvarteret, områdeløftprojekterne - Tåsingegadekvarteret i Øresundsvejkvarteret, Mimersgadekvarteret og - Bogholder Allé-kvarteret Haraldsgadekvarteret, Sundholmsvejkvarteret, part- - Bispebjerg nerskabsprojekterne Tingbjerg/ Utterslevhuse og Ur- - Gl. Valby banplanen, områdefornyelsesprojekterne Spydspidsen - Vigerslev og Sjællandsgade samt områder, hvor der er iværksat helhedsorienteret byfornyelse efter byfornyelseslo- ven: Folehaven og Ydre Vesterbro. Desuden gælder det områderne Indre og Mellemste Vesterbro og Indre Nørrebro, der tidligere er blevet byfornyet.

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 8 Tabel 1* Boliger med Privat udlejede Beboere med Beboere uden- Antal Små installatons- boliger og an- anden etnisk for arbejds- beboere boliger mangler** delsboliger baggrund*** styrken**** Husum 9.040 35,6 5,1 19,2 21,0 33,9 Vigerslev 6.424 51,2 6,0 43,1 16,3 29,4 Bispebjerg 9.134 49,8 0,2 45,3 23,3 29,9 Tåsingegade 11.881 30,9 10,8 67,8 8,0 21,7 Bogholder Alle 7.087 48,8 7,6 60,9 8,8 22,2 Gl. Valby 9.856 27,2 13,6 66,8 18,5 23,7 Hele København 509.861 31,9 12,9 57,3 14,1 25,8

* Tabellen er baseret på tal fra 1.1. 2008, andel beboere udenfor arbejdsstyrken dog fra 1.1. 2006. ** Installationsmangler indeholder boliger der mangler enten eget bad og/eller eget toilet og/eller centralvarme. *** Beboere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke vestlige lande. **** Beboere mellem 16-66 år.

I tabel 1 er de seks områder sammenlignet på baggrund af de fem indikatorer og tal gældende for hele Køben- havn

Teknik- og Miljøforvaltningen har ved udvælgelsen De fysiske problemer er mindre godt repræsenteret yderligere arbejdet ud fra det socioøkonomiske Kø- og kvartermiljøet - forstået som de offentlige rum, benhavnerkort som blev udviklet i forbindelse med gader, pladser, legepladser, parker, idrætsfaciliteter, projektet ”Strategisk udviklingsperspektiv for om- kulturfaciliteter o.l. offentlige goder samt trafi kpro- rådebaserede indsatser” (jf. Bilag F). Projektet er blemer - er slet ikke med i det socioøkonomiske kø- gennemført i samarbejde med Velfærdsministeriet, benhavnerkort. Da disse problemer er væsentlige i en Statens Byggeforskningsinstitut og Kommunernes områdeløftindsat skal det Socioøkonomiske Køben- Landsforening. havnerkort suppleres med en selvstændig vurdering af disse forhold. Det socioøkonomiske københavnerkort har fokus på følgende fem dimensioner af byens sociale landskab: Hvis der også på det Socioøkonomiske Københavner- korts ses bort fra de kvarterer, hvor der allerede er el- • Sociale forhold ler tidligere har været en lignende indsats (Vesterbro, • Integrationsforhold Nørrebro og Kgs. Enghave) samt isoleret beliggende, • Forhold for børn og unge problemramte almene afdelinger, som primært har • Sundhedsforhold brug for en boligsocial indsats (helhedsplaner) og ikke • Boligstandard en bredere tværgående indsats (Folehaven, Bellahøj, Ryparken, Vognmandparken, Gyllenrisparken, Sjællør De fem indikatorer er udvalgt, fordi de samlet giver et Boulevard mv.) falder følgende områder ud: Husum, sammenhængende billede af byens socioøkonomiske Bispebjerg, Vigerslev samt Gl. Valby geografi og synliggør samspilseffekterne mellem de forskellige facetter, der udgør byens socioøkonomiske Samlet for den karrévise screening og det socioøko- profi l. nomiske kort falder følgende 6 områder dermed ud: Husum, Bispebjerg, Vigerslev, Gl. Valby samt Boghol- Opgørelsen har stor vægt på sociale, sundhedsmæs- der Allè og Tåsingegade. sige og integrationsmæssige problemer. Af de 5 in- dikatorer er de 4 sociale og kun en er fysisk nemlig Bogholder Allé og Tåsingegade ligger begge under boligindikatoren. De sociale og sundhedsmæssige gennemsnittet for hele København hvad angår ande- problemer er koncentreret i almene afdelinger, som len af beboere med anden etnisk baggrund og begge derfor vil være stærkt repræsenteret i de områder områders andel af beboere udenfor arbejdsstyrken er som falder ud som områder, der har behov for en hel- ligeledes bedre end gennemsnittet for København. De hedsorienteret indsats. to kvarterer har altså ikke de store sociale problemer,

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 9 og begge kvarterer har hovedsageligt behov for en tilstand er præget af sociale problemer. Der er i alle forbedring af kvartermiljøet samt for boligforbedring. tre områder brug for en sammensvejsning af de kom- Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen valgt at prio- munale indsatser og en sammenkædning af dem med ritere Bispebjerg, Gl. Valby, Vigerslev og Husum i den boligforeningerne. videre vurdering. Vigerslevområdet bør afvente en afklaring af banere- For at bedømme kvartermiljøet i disse fi re områder servationen på Kulbanevej, således at aktiveringen af har Teknik og Miljøforvaltningen, med udgangspunkt i dette areal kan blive en vigtig brik i et eventuelt nyt Velfærdsministeriets vejledningsskema til udvælgelse områdeløft. af områdefornyelse, foretaget en vurdering af kvar- termiljø i hvert enkelt område ud fra følgende para- Bispebjergs problemer er koncentreret om det so- metre: ciale. Bispebjerg er det kvarter, der har den største andel af beboere med anden etnisk baggrund og den • Behov for fælles friarealforbedring ved boligerne næsthøjeste andel af beboere udenfor arbejdsstyrken. og generelt i kvarteret: Adgang til bolignærer re- Bispebjerg ligger dermed for begge indikatorerne over kreative arealer, herunder grønne gårde, grønne gennemsnittet for hele København. De sociale proble- og urbane byrum med mulighed for ophold og ud- mer i Bispebjerg er koncentreret i de almene boligaf- foldelse. delinger og Bispebjergs behov vil kunne tilgodeses via en koordinering af helhedsplanerne. • Forsømte og nedslidte byrum: De nuværende by- rums vedligeholdelsesmæssige tilstand, karakter, Husum har ligeledes brug for en koordineret bo- anvendelsesmuligheder og konkrete brug. Poten- ligsocial indsats. Herudover viste vurderingen af kvar- tialer for at styrke byliv og byrumskvaliteter ved termiljøet at Frederikssundsvej har behov for et sam- en bedre udnyttelse af by- og gaderum, herunder let løft på den strækning, der fører gennem Husum ved at styrke visuelle og funktionelle sammen- og som er Husums centrum og kvarterets bymæssige hænge i bydelen og ved at omdanne nedslidte og tyngdepunkt. Frederikssundsvej er på denne stræk- funktionsfattige arealer til områder for aktivitet, ning karakteriseret ved et usammenhængende forløb rekreation samt til mødesteder for bydelens bor- præget af et virvar af fl ader, forskellige bredder på gere. fortov og cykelsti, et sammensurium af butiksskiltning mv. Husumkvarteret har derfor behov for en helheds- • Trafi kproblemer: Trafi kmængde, trafi ksikkerhed, orienteret indsats med fokus på et løft af Frederiks- trafi kstøj, veje og jernbaners barrierevirkning, sundsvej. samt de trafi kale byrums visuelle kvaliteter. Det anbefales at der udarbejdes ansøgninger om om- • Manglende muligheder for fysisk udfoldelse: Ad- rådeløft i Gl. Valby og områdeløft i Husum med fokus gang til legepladser i nærområdet og adgangen til på et løft af Frederikssundsvej. deciderede idrætsfaciliteter inden for eller i umid- delbar nærhed til området, samt tilstedeværelse Det anbefales desuden at mulighederne for at ansøge af mindre anlæg til uformel og alment rekreativ om nyt områdeløft i Kgs. Enghave med start 2010 un- udfoldelse, f.eks. boldbure, streetbasketbaner, cy- dersøges. kel- og gangstier. Bilag: Gl. Valby er det af de fi re vurderede områder, som Bilag A: Oversigtskort over de seks udvalgte områder har det største behov for fysiske forbedringer af Bilag B: Beskrivelse af Gl. Valby kvartermiljøet. Samtidig rummer Gl. Valby også fl ere Bilag C: Kort over Gl. Valby steder sociale problemer. For at kunne sætte bredt Bilag D: Beskrivelse af Husum ind overfor de sammensatte problemer som kvarteret Bilag E: Kort over Husum rummer, har Gl. Valby behov for en helhedsorienteret Bilag F: Det Socioøkonomiske Københavnerkort indsats og prioriteres derfor højt. Temakort 1: Små lejligheder (under 60 m2) Vigerslev, Husum og Bispebjerg er alle karakteriseret Temakort 2: Boliger med installationsmangler ved store velplanlagte og velvedligeholdte almene Temakort 3: Personer fra ikke-vestlige lande afdelinger, men som på trods af den gode fysiske Temakort 4: 16-66 årige uden for arbejdsstyrken

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 10 BILAG A

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 11 BILAG B - BESKRIVELSE AF GL. VALBY

Gl. Valby er den ældste del af Valby og omfatter kvar- hele København og kvarteret har derfor ligeledes be- teret rundt om det centrale Valby. Kvarteret afgræn- hov for, at der ved en helhedsorienteret indsats også ses mod nord af kommunegrænsen til Frederiksberg, lægge vægt på integration og afhjælpning af sociale mod øst af Skovbogårds allé, mod syd af banelege- problemer. met indtil dette krydser Valby Langgade som derefter afgrænser området mod syd indtil denne krydser Gl. Valby kvarteret er på nær området omkring Valby Skellet som afgrænser kvarteret mod vest. (se bilag Tingsted og området ved det nye bycenter Spinderiet C). et kvarter som har et stort behov for forbedring af by- og gaderum samt etablering og fornyelse af fæl- Kvarterets kerne består af Det Gamle Valby som er les arealer med mulighed for fysisk udfoldelse og det karakteriseret ved mange sammenstød mellem gam- impulsive møde i byen. melt og nyt byggeri. Derudover kunne en særlig udfordring for et fremti- Området nord-vest for Det Gamle Valby består af tæt digt områdeløft være at skabe forbindelse og åbne op ældre karrebebyggelse med mange små lejligheder. mellem de forskellige boligformer kvarteret rummer, Vest for banelegemet, ligger der tæt karrebebyggelse så de ikke hver især forbliver små enklaver. bestående af utidssvarende lejligheder med installati- onsmangler og længst mod vest ligger Akacieparken En integrationsindsats i det almene boligområde Aka- som er et større velafgrænset alment boligområde cieparken, som kan være med til at hindre yderligere med en høj andel af beboere med herkomst i ikke segmentering af kvarteret, udgør ligeledes et væsent- vestlige lande og med mange boligsociale problemer. ligt indsatsområde for et områdeløftprojekt. Resten af Gl. Valby kvarteret er en blanding af bygge- foreningsbebyggelser, villaer samt karrebebyggelse. For at styrke den boligsociale og integrationsrettede Samlet er kvarteret karakteriseret ved en blanding af indsats i området kunne en yderligere opgave i Gl. ejerformer og funktioner. Valby bestå i at skabe gode betingelser for samar- bejde mellem områdets lokale aktører f.eks i forbin- Formål: delse med koordinering af ansøgninger fra de almene For dele af karrebebyggelsen i kvarteret er der i sær- boligafdelinger i kvarteret til Landsbyggefondens pul- lig grad behov for at forbedre den boligmæssige stan- jemidler. dard. Andelen af lejligheder med installationsmangler overstiger gennemsnittet i København, hvorfor der I forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger til Vel- bør etableres en boligforbedringsindsats her. færdsministeriet skal en tværgående projektgruppe udarbejde en grundigere analyse af de fysiske og so- Endvidere er andelen af beboere med anden etnisk ciale problemer og potentialer i området. baggrund betydeligt højere end gennemsnittet for

Tabel* - Gl. Valby Boliger med Beboere med Beboere uden- Privat udlejede Antal Antal Små installations- anden etnisk for arbejds- boliger og beboere boliger boliger mangler** baggrund*** styrken **** andelsboliger

9.856 5.675 27,2% 13,6% 18,5% 23,7% 66,8%

* Tabellen er baseret på tal fra 1.1. 2008, andel beboere udenfor arbejdsstyrken dog fra 1.1. 2006. ** Installationsmangler indeholder boliger der mangler enten eget bad og/eller eget toilet og/eller centralvarme. *** Beboere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke vestlige lande. **** Beboere mellem 16-66 år.

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 12 BILAG C - KORT OVER GL. VALBY

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 13 BILAG D BESKRIVELSE AF HUSUMKVARTERET

Husum Kvarteret gennemskæres af Frederikssunds- Formål: vej, ud fra hvilken det mod syd strækker sig ca. En vigtig del af en områdeløft indsats i Husumkvar- 1.200 meter indtil det møder Bjernedevej som udgør teret vil være at give Frederikssundsvej et ”strøgga- den sydlige grænse af kvarteret. Nord for Frederiks- deløft”, så der opnås en bedre sammenhæng i butik- sundsvej strækker kvarteret sig 700 meter indtil det kernes skiltning, facader, fortovene, belægningen etc. afgrænses af Vest Volden. Mod Vest afgrænses kvar- For at dette kan lykkes vil det kræve at butiksindeha- teret af Mørkhøjvej og Stenløsevej mens det mod øst vere, boligforeninger etc. hvis butikker og matrikler afgrænses af Kobbelvænget, Korsager Allé og Smø- grænser op til Frederikssundsvej engageres, inddra- rumvej. ges og involveres i dette.

Kvarterets kerne består af Frederikssundsvej som er Derudover kunne en særlig udfordring for et områ- en af de store indfaldsveje til København. Frederiks- deløft i husumkvarteret være at skabe forbindelse og sundsvej er Husums centrum og kvarterets bymæs- åbne op mellem de forskellige boligformer kvarteret sige tyngdepunkt. De fl este af bydelens offentlige rummer, så de ikke hver især forbliver små enklaver. institutioner og store boligområder er koncentreret omkring Frederikssundsvej, og Frederikssundsvej er En integrationsindsats i de almene boligområder, som på en stor del af strækningen indrammet af randbe- kan være med til at hindre yderligere segmentering byggelse, hvor der i stueetagerne er butikker. Flere i kvarteret, udgør ligeledes et væsentligt indsatsom- steder går bybilledet dog i opløsning. råde for et områdeløftprojekt.

Bebyggelsen nord for Frederikssundsvej domineres Desuden vil en beskæftigelsesindsats være relevant af Voldparken og Gadelandet som begge er almene for et områdeløftprojekt i Husumkvarteret, da kvarte- boligbebyggelser. Området indeholder også erhverv, ret er det område som har den højeste andel af bebo- service og offentlige tekniske anlæg. Begge boligom- ere udenfor arbejdsstyrken af de 6 områder som faldt råder rummer mange boligsociale problemer og har ud ved den karrévise screening af hele København. en høj andel af beboere med anden etnisk baggrund og beboere udenfor arbejdsstyrken. Endvidere ligger I forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger til Vel- det store Plejecenteret Bystævneparken i den nord- færdsministeriet skal en tværgående projektgruppe lige del af kvarteret. Herudover rummer kvarteret en udarbejde en grundigere analyse af de fysiske og so- kolonihaveforening og villaområder. ciale problemer og potentialer i området.

Syd for Frederiksundsvej ligger Husumvænge, som har mange beboere udenfor arbejdsstyrken. Områ- det syd for Frederikssundsvej domineres dog også af rækkehuse og villakvarterer.

Tabel* - Husumkvarteret Boliger med Beboere med Beboere uden- Privat udlejede Antal Antal Små installations- anden etnisk for arbejds- boliger og beboere boliger boliger mangler** baggrund*** styrken **** andelsboliger

9.040 5.217 35,6 % 5,1 % 21,0 % 33,9 % 19,2 %

* Tabellen er baseret på tal fra 1.1. 2008, andel beboere udenfor arbejdsstyrken dog fra 1.1. 2006. ** Installationsmangler indeholder boliger der mangler enten eget bad og/eller eget toilet og/eller centralvarme. *** Beboere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke vestlige lande. **** Beboere mellem 16-66 år.

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 14 BILAG E - KORT OVER HUSUMKVARTERET

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 15 Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 16 BILAG F - DET SOCIOØKONOMISKE KØBENHAVNERKORT

Kortlægning af byens behov kortlægge byens sociale geografi - hvor er der er be- Ti år med massiv vækst har ændret de socioøko- hov for områdebaserede indsatser. nomiske forhold i København. Mange af de tidligere udsatte og nedslidte områder er nu, enten via de om- Formålet med det socioøkonomiske københavnerkort rådebaserede indsatser eller den almindelige vækst er derfor, at indfange og sammenknytte relevante so- i samfundet, kommet i god gænge. Desværre står cioøkonomiske faktorer og på den måde få et billede, andre områder af byen, særligt områder med mange der kan refl ektere byens sociale geografi og belyse almene boliger og for en stor del de omkringliggende hvilke områder i København, der har behov for en po- nedslidte områder, med fl ere problemer end nogen- sitiv særbehandling. sinde.

Denne udvikling samt ændringer i kommunens prak- Fokus på fem indikatorer sis og de statslige og lovgivningsmæssige rammer er Det socioøkonomiske københavnerkort har fokus på baggrunden for, at Københavns Kommune i samar- følgende fem dimensioner af byens sociale landskab: bejde med Velfærdsministeriet, Statens Byggeforsk- ningsinstitut og Kommunernes Landsforening har 1. Sociale forhold iværksat projektet Et strategisk udviklingsprojekt for 2. Integrationsforhold områdebaserede indsatser. Et projekt der skal pege 3. Forhold for børn og unge på muligheder for bedre koordinering og synergi i 4. Sundhedsforhold forhold til de områdebaserede indsatser i Københavns 5. Boligstandard Kommune - med særligt fokus på de områdebaserede indsatser i Teknik- og Miljøforvaltningen (Områdeløft De fem indikatorer er udvalgt, fordi de samlet giver et og Helhedsplanindsatserne) og Beskæftigelses- og sammenhængende billede af byens socioøkonomiske Integrationsforvaltning (Task Force og jobpatruljer). geografi og synliggør samspilseffekterne mellem de Projektet blev opstartet i januar 2008 og forventes forskellige facetter der udgør byens socioøkonomiske afsluttet i august 2008. profi l. Derved understøtter indikatorerne kvalifi cerin- gen af de områdespecifi kke indsatser, som Køben- Det socioøkonomiske Københavnerkort er en del af havns Kommune har, og åbner for en områdeforank- i en 360°-analyse i projektet Et strategisk udviklings- ret udvikling i det tværsektorielle samarbejde. perspektiv for områdebaserede indsatser, der dels har til formål at kortlægge og beskrive de nuværende De fem indikatorer er tilsammen baseret på 18 for- indsatser og deres indbyrdes sammenhæng og dels at skellige parametre, der er sammensat som vist i ta- bellen nedenfor.ii

Indikator Parametre • Andel voksne borgere udenfor arbejdsmarkedet iii Sociale forhold • Andel husstande med enlige forsørgere • Andel mellem- og langtidsfattige iv • Andel voksne borgere med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige lande v Integration • Andel heraf, som er uden beskæftigelse vi • Andel, heraf, som ikke er danske statsborgere • Andel borgere, som er børn/ unge i alderen 7-20 år • Andel heraf, som hverken er under uddannelse eller i arbejde Børn og unge • Andel heraf med anden etnisk baggrund end dansk fra ikke-vestlige • Andel heraf af enlige forsørgere • Andel m2 pr person i boligen • Andel borgere i almene boliger • Andel borgere med kort uddannelse viii Sundhed vii • Andel borgere med lav indkomst iX • Andel husstande med enlige • Andel etageboliger Boligstandard • Andel boliger < 60 m² • Andel boliger med installationsmangler x

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 17 Den sociale indikator

Parametre Kortet over den sociale indikator er sammensat af føl- gende parametre: • andelen af borgere mellem 16 og 66 år uden for

arbejdsmarkedet, herunder førtidspensions-, kon- Indikatoren indeholder: tanthjælps- og understøttelsesmodtagere (kun roder med min. 50 beboere) • andelen af husstande med enlige forsørgere • andel voksne uden for arbejdsmarkedet • andel husstande med enlige forsørgere • andelen af mellem- og langtidsfattige borgere • andel mellem- og langtidsfattige

Baggrund Tidligere undersøgelser af sammenhængen mellem af områder ikke kun nøjes med at fokusere på de ud- beboersammensætning og sociale problemer i bolig- satte områder, men inddrager nærområderne da de områder (fx Skifter Andersen, 1999) har vist, at ni- oftest har en relativ ressourcestærk befolkning. veauet for sociale problemer først og fremmest hæn- ger sammen med andelen af borgere på førtidspensi- Særligt udsatte områder: • Bispebjerg (området omkring Stærevej, Glentevej, on og derefter andelen af borgere på kontanthjælp og Degnestavnen, Bispeparken) understøttelse. Det har desuden betydning, om der er • Husum (Tingbjerg, Utterslev Huse, området omkring mange enlige forsørgere i et område. I denne analyse Kagsløkke, Gadelandet og Ågerupvej) er der også indarbejdet data for, hvor de fattige kø- • Indre Nørrebro (området omkring Jægergade, Sten- gade, Blågårdsgade, Guldbergsgade, Guldbergs benhavnere bor, beregnet ud fra rådighedsbeløb. Plads) • Kongens Enghave (området omkring Händelsvej, om- Socialkortet rådet omkring Tranehavevej Borgbjergsvej/Scandia- Som kortet viser er der en overvægt af sociale proble- gade) • Valby (området omkring Sandhusvej, området syd for mer i dele af Husum, Nørrebro/Bispebjerg, Valby/Kgs. Vigerslev Allé, Hornemanns Vænge, Kirsebærhaven, Enghave, Ydre Østerbro, den nordlige del af Amager området omkring Gl. Køge Landevej og området om- og Vestamager. I disse områder er der en forhøjet kring Langgade St.) • Vestamager (området omkring Sundholm, Hørgården, andel af borgere, der er særligt udsatte, fordi de er området nord for Sundbyvestervej op mod Urbanpla- marginaliserede i forhold til andre borgere i Køben- nen, området omkring Gyldenrisparken) havn. Det er værd at bemærke, at de røde områder • Vesterbro (den nordlige og sydlige del af Saxogade, viser hvor afvigelsen er mere end 36 % i forhold til området SV for Enghaveparken) • Ydre Nørrebro (Mjølnerparken, Rovvsinggade/Alders- kommunegennemsnittet. rogade, Titangade/Sigurdsgade, Ragnhildgade, Lund- toftegade), Som man kan se af kortet er det i forholdsvis afgræn- • Ydre Østerbro (Ryparken, området omkring Rymarks- sede områder de sociale problemer befi nder sig og vej, Vognmandsmarken) • Østamager (området omkring Sundby Kirkegård og grænserne til de omkringliggende områder er relativ området omkring Spaniensgade/Lyongade/Mosels- markante. Det kan tale for, at man ved udvælgelse gade/Frankrigsgade)

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 18 Integrationsindikatoren

Parametre Kortet over integrationsforhold i København er sam- mensat af følgende parametre: • andelen af voksne borgere med anden etnisk bag- grund end dansk fra ikke-vestlige lande Indikatoren indeholder: • andelen heraf uden beskæftigelse (kun roder med min. 50 beboere) • andel voksne beboere med ikke-vestlig baggrund • andelen heraf, som ikke har dansk statsborgerskab • andel heraf, som er uden beskæftigelse • andel heraf, som ikke er danske statsborgere Baggrund Hypotesen i forhold til integrationsindikatoren er, at Særligt udsatte områder københavnere der både er uden beskæftigelse og • Bispebjerg (området omkring Stærevej, Rørsanger- vej, Degnestavnen, Bispeparken, Bellahøj), har en anden etnisk baggrund end dansk, ofte har • Husum (Tingbjerg, Utterslev Huse, området omkring svært ved at klare sig i det danske samfund. Sprog- Kagsløkke, Gadelandet og Kobbelvænget) lige vanskeligheder i forhold til det danske sprog kan • Indre Nørrebro (området omkring Jægergade, Sten- besværliggøre deres situation yderligere. Dette kan gade, Blågårdsgade) • Kongens Enghave (området omkring Händelsvej, medføre at der opstår parallelsamfund (Skifter Ander- Borgbjergsvej/Scandiagade, området vest for Sjælør sen, 1999). Parallelsamfund er en måde for minori- Boulevard) tetsgrupper at fi nde fællesskab og tilhørsforhold, men • Valby (området omkring Sandhusvej, området syd for Vigerslev Allé, Hornemanns Vænge, Kirsebærhaven, de kan samtidig bidrage til at fastholde folk i en situa- området omkring Gl. Køge Landevej, og området om- tion, hvor de står uden for samfundet, og medvirker kring Langgade St.) dermed til at forstærke en negativ udvikling. Boligom- • Vestamager (området omkring Sundholm, Hørgården, råder med en høj andel af beboere med anden etnisk området nord for Sundbyvestervej op mod Urbanpla- nen, området omkring Gyldenrisparken) baggrund der står udenfor arbejdsmarkedet har ofte • Vesterbro (området omkring Saxogade, området SV et dårligt image, hvilket betyder, at sammensætnin- for Enghaveparken) gen af tilfl yttere bliver mere ensidig i retning af per- • Ydre Nørrebro (Mjølnerparken, Rovvsinggade/Alders- soner på overførselsindkomster. rogade, Titangade/Sigurdsgade, Ragnhildgade, Lund- toftegade, Dagmarsgade) • Ydre Østerbro (Ryparken, området omkring Rymarks- Integrationskortet vej, Vognmandsmarken) Integrationsindikatoren viser, at der er et stort sam- • Østamager (området omkring Spaniensgade/Lyon- gade/Moselsgade/Frankrigsgade, området omkring menfald mellem belastede områder i forhold til Prags Boulevard samt den nordlige del af Østrigs- integrationsindikatoren og socialindikatoren. De gade). væsentligste integrationsudfordringer er således kon- centreret omkring Brønshøj/Husum, den ydre del af Bispebjerg, Nørrebro, Ydre Østerbro, Valby/Kongens Enghave og Vestamager.

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 19 Børne- og ungeindikatoren

Parametre Kortet over børn og unge i København er lavet på baggrund af en række parametre, som har betydning for børn og unges vilkår. Disse parametre er: • andelen heraf, som hverken er i uddannelse eller i arbejde Indikatoren indeholder: (kun roder med min. 50 beb.) • andelen heraf, som har en anden etnisk baggrund • andel beboere, som er børn eller unge i alderen 7- 20 år end dansk fra ikke-vestlige lande • andel heraf, som hverken er under uddannelse eller • andelen heraf med en enlig forsørger i arbejde • andel heraf, som er fra etniske minoriteter • m² per person i husstande med børn • andel heraf, med enlige forsørgere • heraf antal m² pr. person i boligen Hypotese Særligt udsatte områder: Indikatoren viser hvor i byen der er de største udfor- • Bispebjerg (området omkring Stærevej, Bispepar- dringer i forhold til truede børn og unge. ken, Bellahøj Nord, området omkring Rentemester- Børn og unge har generelt et ringere udgangspunkt vej/Utterslevgård, Frederikssundsvej/Frederiksborg- vej/Glasvej) for at deltage i samfundet, allerede fra barnsben af i • Husum (Tingbjerg, Utterslev Huse/Ruten, området disse områder. Hvis man vil bryde den negative so- omkring Kagsløkke, Gadelandet, området omkring ciale arv er det særligt i disse områder, man bør foku- Boeslundevej/Solrødvej) sere indsatsen. • Indre Nørrebro (området omkring Blågårdsgade og området omkring Jægergade) En høj koncentration af børn og unge, der har bag- • Kongens Enghave (området omkring Händelsvej, grund i en eller fl ere af Børn- og ungeparametrene vil området vest for Sjælør Boulevard, samt området ofte medføre problemer i deres lokalområde. Det kan omkring Fiskerihavnen/H/F Musikbyen og H/F Kal- vebod) være problemer som konfl ikter med de øvrige borge- • Valby (området omkring Langgade St., området syd re, kriminalitet og hærværk. Derudover er områderne for Vigerslev Allé, Hornemanns Vænge, området generelt præget af nedslidte nærrekreative områder omkring Kirsebærhaven) i kraft af det øgede pres den store befolkningstæthed • Vestamager (området omkring Sundholm/Hørgår- den, området omkring Amager Fælled, Urbanpla- indebærer i mange af disse områder. nen, området omkring Østerdalsgade, området omkring Gyldenrisparken samt området syd for Stu- Børne- og ungekortet bagervej ned til H/F Sydgrænsen) Kortet over Børne- og ungeindikatoren viser, hvor i • Vesterbro (området omkring Saxogade) • Ydre Nørrebro (Titangade/Sigurdsgade, Ragnhild- København der er koncentrationer af børn og unge, gade, Mjølnerparken, Aldersrogade, Lundtoftegade, som er særligt udsatte og dermed hvor i byen, der er området omkring Dagmarsgade og området nord de største udfordringer på dette område. for Stefansgade ) • Ydre Østerbro (området omkring Rymarksvej, om- Bortset fra Indre By, Østerbro og Vesterbro er ud- rådet omkring Vognmandsmarken) fordringerne på børne- og ungeområdet meget mere • Østamager (området omkring Spaniensgade/Lyon- jævnt fordelt over byen, end ved de andre befolk- gade/Moselsgade/Frankrigsgade, området syd for ningsindikatorer. Holmbladsgade, området omkring Trægården og området omkring Bomparken). Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 20 Sundhedsindikatoren

Parametre Kortet over sundheden i København er fremstillet på baggrund af en række parametre, som har betydning for københavnernes sundhed. Disse parametre er: • andelen af borgere i almene boliger • andelen af borgere med en kort uddannelse Indikatoren indeholder: (kun roder med min. 50 beb.) • andelen af borgere med lav indkomst • andel beboere i almene boliger • andelen af enlige borgere • andel beboere med kort uddannelse • andel beboere med lav indkomst • andel husstande med enlige Baggrund Af rapporten At prioritere social ulighed i sundhed Særligt udsatte områder udarbejdet af en forsker fra Københavns Universitet • Bispebjerg (området omkring Stærevej, Degnestav- (Dideriksen m.fl ., 2006) fremgår det, at en forringet nen, Bispeparken, Bellahøj Nord og Syd, området sundhed ofte er at fi nde i områder, hvor de fi re pa- omkring Utterlslev Mose Øst) • Husum (Tingbjerg, Utterslev Huse, området omkring rametre gør sig gældende. Disse fi re parametre kan Kagsløkke, Gadelandet, Ågerupvej og Husum Vænge/ tilsammen give et rumligt billede af københavnernes Husumparken) sundhedsprofi l. Ringe sundhed dækker bl.a. over • Indre Nørrebro (området omkring Universitetsparken og De gamles By) lungesygdomme, depression, alkoholisme, hjertesyg- • Kongens Enghave (området omkring Händelsvej, om- domme, kræft, stofmisbrug og blodpropper. Desuden rådet omkring Stubmøllevej/Mozartsvej, området om- er der dobbelt så mange med meget hæmmende kring Peter Sabroesgade, Borgbjergsvej/Scandiagade, sygdomme hos dem, der har færre end 13 års ud- området øst for Sjælør Boulevard, området omkring Tranehavevej samt haveforeningerne Frederikshøj, dannelse end hos dem, der har mere end 13 års ud- Sydhavnen og Mozart) dannelse. Rapporten fortæller også, at samlivsforhold • Valby (området omkring Sandhusvej, området syd for er vigtige faktorer i forhold til, hvor udsat en gruppe Vigerslev Allé, Hornemanns Vænge, Grønttorvet/Bek- er. Derudover er segregation af befolkningsgrupper kersgård, området omkring Urtehaven, Kirsebærha- ven, området omkring Gl. Køge Landevej, og området medvirkende til at øge uligheden i sundhed, ligesom omkring Langgade St.) borgere i almene boligområder og borgere med lave • Vestamager (området omkring Sundholm/Hørgården, indkomster er særligt udsatte for at have høj sygelig- området omkring Peder Lykkesvej, området omkring Lygtemagerstien/Stolemagerstien samt området om- hed. kring Gyldenrisparken) • Vesterbro (den sydlige del af Saxogade) Sundhedskortet • Ydre Nørrebro (Titangade/Sigurdsgade, Ragnhildgade, Kortet viser at sundhedstilstanden blandt københav- Lundtoftegade, nord for Stefansgade og området om- kring Fogedmarken) nerne statistisk set er dårligst i områder i Bispebjerg, • Ydre Østerbro (Kantorparken, området omrkring Nørrebro, Husum, Valby og Kongens Enghave. Strødamsvej/Emdrupvej, Ryparken, området omkring Som det ses er der en høj grad af sammenfald mel- Rymarksvej, området omkring Reersøgade) lem områder med dårlig sundhedstilstand, sociale • Østamager (området omkring Spaniensgade/Lyon- gade/Moselsgade/Frankrigsgade samt et område nord problemer og integrationsproblemer. for Øresundsvej)

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 21 Boligstandardindikatoren

Parametre Niveauet for boligstandard er afbilledet på kortet ud fra nogle af de parametre, der er prioriteret ved ud- delingen af byfornyelsesstøtte i Københavns Kom- mune. Disse parametre er: • andelen af boliger under 60 m² • andelen af boliger med installationsmangler Indikatoren indeholder: (manglende bad, toilet, central- eller fjernvarme (kun roder med min. 50 beboere) • andel etageboliger og/eller køkken) • andel boliger under 60 m² • andelen af etageboliger (dog ikke byfornyelses- • andel boliger med installationsmangler støtte-prioriteret)

Boligkortet Kortet viser, at de små boliger og boliger med instal- Særligt udsatte områder: lationsmangler er koncentreret i områder på Nørre- • Bispebjerg (området omkring Stærevej, Rinduestien/ Skovduestien/Sangfuglestien, området mellem Birke- bro, Bispebjerg, Valby, Kongens Enghave, den nord- dommervej og Frederikssundsvej) lige del af Amager, Vestamager, Vanløse, den mellem- • Husum (området omkring Ågerupvej og området om- ste del af Vesterbro og Østerbro. kring Grysgårdsvej) • Indre Nørrebro (området omkring Hans Tavsensgade, området nord for Skt. Hans Torv, området omkring De traditionelle byfornyelsesproblemer er i store træk Peter Fabers Gade), koncentreret i de samme bydele der også har sociale, • Indre Østerbro (området omkring Kertermindegade/ integrations og sundhedsproblemer - selv om man Assensgade) • Kongens Enghave (området omkring Stubmøllevej/ ikke på denne baggrund kan konkludere, at det er Mozartsvej) i den ældre boligmasse de største udfordringer på • Valby (området omkring Lykkebovej/Gårdstedet, om- de tre nævnte parametre er størst - det er primært rådet omkring Gl. Køge Landevej) i de almene boligområder der er størst integrations, • Vestamager (området omkring Amager Fælled: H/F Faste Batteri Ballonparken) sociale og sundhedsproblemer - men generelt har • Vesterbro (området omkring Flensborggade, området boligmassen omkring de belastede almene bolig- omkring Dannebrogsgade) afdelinger et stort byfornyelsesbehov. Kortet viser • Ydre Nørrebro (området omkring Humlebækgade, tre ”nye” områder i Vanløse og de midterste dele af Baldersgade, Krogerupgade og området omkring Uni- versitetsparken og Fælledparken) Østerbro og Vesterbro, der først og fremmest slår ud • Ydre Østerbro (Kantorparken) på boligindikatoren. Dårlig boligstandard hænger ofte • Østamager (området omkring Øresundsvej, området sammen med opførelsestidspunktet, og 47 % af den omkring Filipsparken, området omkring Sundbyøster Plads, området omkring Badensgade samt området almene boligmasse i København er bygget efter 1960, omkring den østligste del af Holmbladsgade). hvilket i øvrigt kun gør sig gældende for 17 % af den samlede boligmasse.

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 22 Sammenfatning Bag om kortlægningen

De fem indikatorkort giver et øjebliksbillede af, hvor- Københavnerkortets geografi ske dimension dan det står til med de sociale forhold, integration, Det har fra begyndelsen været ambitionen, at skabe børn og unge, sundhed og boligstandard i København. et nærbillede af Københavns Kommune, som samtidig kunne give et overblik over byen. Analysens rumlige De befolkningsrelaterede indikatorer snit er lagt i forhold til Københavns rodervii . Der er Mange af de områder, der er nævnt i forhold til de en- 396 roder i Københavns Kommune. Hver rode består kelte indikatorer rummer komplekse problemstillinger. i gennemsnit af 10 karréer.viii I netop denne analyse De befolkningsrelaterede indikatorer (den sociale-, er det mest hensigtsmæssigt at arbejde med et mere integrations- børn og unge- og sundhedsindikatoren) aggregeret niveau end fx karré-niveauet, idet analy- peger på mange af de samme områder som udsatte, sen indeholder brug af personfølsomme oplysninger, og det tyder på, at der er en stærk sammenhæng der fordrer diskretion i behandlingen og formidlingen mellem børn og ungeforhold, integrationsforhold, so- af analyserne. En fordel ved rodeniveauet frem for ciale forhold og sundhedsforhold. xi karréniveauet er derved, at det muliggør at næsten alle kommunens borgere, husstande og boliger kan På baggrund af analysens fi re befolkningsrelaterede indgå i analysen, idet kun ganske få roder har måttet indikatorkort (social, integration, børne- og unge og sies fra af diskretionshensyn (i alt 10 roder). sundhed) er de områder, der er særligt udsatte listet i en sammenfattende tabel nedenfor. Der er en tydelig Roderne skal generelt ikke ses som stærkt afgræn- koncentration af komplekse problemer i den nordlige sede enheder, idet opdelingen ikke er udarbejdet efter del af Bispebjerg, Husum, Ydre Østerbro, Nørrebro, københavnernes opfattelse af afgrænsede områder Valby og på Vestamager, Kongens Enghave, Vesterbro i byen. Derved kan man forvente spill-over effekter samt Østamager. mellem roderne. Generelt må man dog forvente, at områder der er præget af røde markeringer har mest Tabel 2 brug for en intensiveret kommunal indsats for at sikre Tabellen viser særligt udsatte områder for samtlige en positiv udvikling. Orange roder, der ligger i områ- fi re befolkningsrelaterede indikatorer. der domineret af røde og orange roder, vil formentlig også have brug for assistance, hvor røde roder, der ligger i grønt dominerede områder må forventes i hø- jere grad selv at kunne skabe og bibeholde en positiv udvikling.

Tabel 2 Bellahøj nord, området omkring Stærevej, Degnestavnen og Bispeparken nord og Bispebjerg syd. Området omkring Kagsløkke, Utterslev Huse/Ruten, Tingbjerg, området omkring Husum Kobbevænget og Gadelandet. Ydre Østerbro Området omkring Ryparken, området omkring Rymarksvej og Vognmandsmarken. Mjølnerparken, området omkring Aldersrogade, området omkring Ragnhildgade, Ydre Nørrebro området omkring Sigurdsgade/Titangade, Lundtoftegade samt området omkring Dagmarsgade. Indre Nørrebro Området omkring Stengade/Blågårdsgade og området omkring Jægergade. Vesterbro Området omkring Saxogade nord og syd. Kongens Enghave Området omkring Händelsvej, og området omkring Borgbjergsvej/Scandiagade Området omkring Sandhusvej, Hornemanns Vænge, området omkring Langgade Valby Station, området omkring Urtehaven, Kirsebærhaven og området omkring Gl. Køge Landevej. Østamager Området omkring Spaniensgade/Moselsgade.

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 23 Indikatorernes værdi Referencer Størrelsen af indikatorerne er afhængig af bereg- ningsmetoden og forholdene i København som hel- • Damm, Anna Piil; Schultz-Nielsen, Marie; Tranæs, hed. Dette gør det svært at sammenligne indikato- Torben: En befolkning deler sig, København, 2006. rerne indbyrdes. Som slutprodukt beregnes derfor relative indikatorer, dvs. den relative afvigelse mellem • Diderichsen, Finn; Habroe, Maria; Nygaard, Else: indikatoren for den enkelte rode og københavnsgen- At prioritere social ulighed i sundhed. Analysestra- nemsnittet. Tallene viser således, hvor mange procent tegi og resultater for Københavns Kommune, Tek- større eller mindre indikatorværdien er for den enkel- nisk rapport, Institut for Folkesundhedsvidenskab, te rode i forhold til Københavnergennemsnittet. 2006.

Rød, gul, grøn • Jensen, Jesper Ole (2007): ”Vurdering af bære- På kortene er indikatorværdierne illustreret ved, at dygtighed i byområder – afprøvning af DPL-model- orange markerer områder med værdier over køben- len på Østerbro og Vanløse”. Statens Byggeforsk- havnsgennemsnittet. Rød markerer de områder, der ningsinstitut, Aalborg Universitet, 2007. ligger længst fra københavnsgennemsnittet. De grøn- ne farver på kortene markerer områder, der klarer sig • Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Pro- bedre end København som helhed. Den lysegule farve jektkontoret januar 2008, rapport: Analyse af le- markerer de områder, hvis værdier er gennemsnitlige vevilkår og fattigdom i Københavns Kommune. for København som helhed. Enkelte steder, har det været nødvendigt at ”rense” kortet. Det er gjort i til- • Kuben Byfornyelse Danmark: indikatorer for opti- fælde, hvor områder som fx Fælledparken og Amager meret byudvikling, 2007. Fælled har været afbilledet som de største røde felter på kortet, og dermed har givet et forkert indtryk af, • Skifter Andersen, Hans: Virkninger af byudval- hvor i byen det brænder på. I sådanne tilfælde er gets indsats i almene boligafdelinger 1994-1997. feltet blevet farvet gråt. Dette gør sig gældende føl- Sbi-rapport 321, Statens Byggeforskningsinstitut, gende steder: 1999.

Boligkortet: • Skifter Andersen, Hans: Beskrivelse af Landsbyg- Amager Fælled + H/F Bryggen + Ballonparken gefondens database med indikatorer for den so- Universitetsparken + Fælledparken ciale situation i almene boligområder, upubliceret Svanemølle kaserne rapport, SBi 2005. Haveforeninger ved Kløvermarken på Amager - Oasen • Skifter Andersen, Hans og Ærø, Thorkild: Det Sundhedskortet: boligsociale danmarkskort. Indikatorer på segre- Universitetsparken gation og boligsociale problemer i kommunerne, SBi-rapport 287, Statens Byggeforskningsinstitut, Socialkortet: 1997. Amager Fælled Amager Hospital Christiania

Børn/ungekortet: Amager Fælled Christiania

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 24 FORKLARING PÅ NOTER

i Det socioøkonomiske københavnerkort er overord- v Indeholder både indvandrere og efterkommere fra net modeleret efter de af Skifter Andersen opstil- ikke-vestlige lande. lede indikatorer i forbindelse med en analyse af vi Personer 18+ år, hvis dominerende ydelse er enten omfanget af sociale og etniske problemer i de al- førtidspension, kontanthjælp, eller arbejdsløsheds- mene boligafdelinger (Skifter Andersen maj 2005), understøttelse, sygedagpenge, aktivering, ledig- men er tilpasset således at den bedre afspejler hedsydelse. interesser og udfordringer i forhold til Københavns vii Sundhedsindikatoren er modeleret under inspira- Kommunes områdebaserede fokus (mere herom tion fra Diderichsen et al. 2006. nedenfor). viii Personer 25+ år, hvis højeste uddannelse er ii Det socioøkonomiske københavnerkort er baseret grundskole. på forskellige databaser, som SBi har adgang til ix Lav indkomst er defi neret som bruttoindkomst på Danmarks Statistiks forskermaskine. Køben- <150.000 kr. om året per person. havnerdatabasen er oprettet ved at udtrække alle x Installationsmangler er defi neret som boliger uden boliger, personer og husstande hjemhørende i Kø- enten køkken, bad, toilet eller central- og fjern- benhavns Kommune. Den består således af data varme. for udtrukne boliger, data for udtrukne husstande xi Der er fx ikke umiddelbart en nær sammenhæng og data for personer, der er borgere i disse. Data mellem dårlig boligstandard og tilstedeværelsen af er opgjort per 1.1. 2007. sociale problemer. Således er der mange områder iii Gruppekoeffi cienterne angiver de forskellige for- med lav boligstandard, hvor der er relativt færre ventninger til omfanget af sociale problemer i de sociale problemer end i områder med god eller forskellige grupper for personer 18+ år. Følgende gennemsnitlig boligstandard. Med andre ord er grupper indgår: Førtidspensionister: 1.2, modtage- borgere med sociale problemer ikke overvejende re af kontanthjælp: 1.12, modtagere af sygedag- koncentreret i områder med dårlig boligstandard. penge: 1.07, modtager af understøttelse: 1.07. iv Fattigdomsdata er baseret på en undersøgelse xii Som det måske bemærkes er indikatorgennem- foretaget af Københavns kommune i 2007. Opgø- snittet på rodeniveau ikke 0. Det skyldes, at roder- relse af fattigdom er baseret på en sammenholden ne ikke vægter ens grundet deres uens størrelse. af disponibel indkomst og leveomkostninger ud Københavnergennemsnittet, som indikatorværdi- fra den såkaldte budgetmetode. For en enlig uden erne relaterer sig til, er således ikke et gennemsnit børn er fattigdomsgrænsen 103.649 kr. Mellem- på rodeniveau, men på enhedsniveau (personer, langtidsfattige har været fattige i 2 til 3 år. Lang- husstande og boliger). tidsfattige i 4 år eller fl ere. Tallene er baseret på xii Der indgår i alt 377 roder i analysen. data fra 2005 (se Københavns Kommune, Social- forvaltningen, projektkontoret, januar 2008).

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 25 TEMAKORT 1

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 26 TEMAKORT 2

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 27 TEMAKORT 3

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 28 TEMAKORT 4

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 29 BILAG 3 - HELHEDSPLAN

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 30 KOLOFON

Udgiver Det centrale Områdeløftsekretariat Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

Publiceret December 2008

Foto Forside: Klaus A. Hansen Øvrige foto: Camilla Pødenphandt

Kontakt Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign

Postboks 447 1505 København V Tlf.: 33 66 12 90

KØBENHAVNS KOMMUNE mailto: [email protected] Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune 2009 Ansøgning om områdeløft Husumkvarteret - del 2 31