Indholdsfortegnelse 1 Abstract...... 4 2 Indledning...... 5 2.1 Problemformulering...... 6 2.2 Problemfelt...... 6 2.3 Afgrænsning...... 6 2.4 Motivation ...... 7 3 Projektdesign...... 8 3.1 Researchfasen...... 8 3.2 Teori...... 8 3.3 Proces hos Folketidende...... 9 4 Teori ...... 10 4.1 Mediekonvergens...... 10 4.2 Multimedie ...... 10 4.3 Borgerjournalistik...... 13 5 Researchfasen ...... 15 5.1 Politiken...... 15 5.2 Fagbladet 3F...... 16 5.3 Sjællandske Medier...... 16 5.4 DR...... 16 5.4.1 Videndeling...... 17 5.4.2 Software...... 17 5.4.3 Open Source...... 17 5.4.4 Ønsker...... 17 5.5 Folketidende...... 18 5.5.1 Ønsker...... 19 5.6 Konklusion på research hos medierne...... 19 5.7 Ekspertinterview...... 19 6 Beskrivelse af Forbrydelsen...... 23 6.1 Konceptet...... 23 6.2 Historien bag Forbrydelsen...... 23 6.2.1 Research om Pia Rønnei-mordet...... 23 6.2.2 På nettet...... 24 6.3 Resultater Berlingske Tidende har opnået med Forbrydelsen...... 25 6.4 Hvorfor er vi inspireret?...... 25 6.5 Cavling-prisen 2008...... 25 6.6 Teknologi...... 26 6.7 Videndeling...... 26 6.8 Krav til succesfuld multimediepublicering på nettet...... 26 6.9 Multimedier...... 27 6.10 Vores teser...... 27 7 Analyse af Folketidende...... 28 7.1 Organisationen ...... 28 7.2 Arbejdsgange...... 28 7.3 Lolland-Falsters demografi...... 28 7.4 Folketidendes vision...... 29 7.5 Fremtiden for Folketidende...... 30 7.5.1 Europas første online-only dagblad...... 31

1 7.5.2 Forholdsregler for Folketidende...... 32 7.6 Lokalaviser - styrker og muligheder...... 33 7.7 Beskrivelse af folketidende.dk – layout, funktionalitet og brugerstatistik...... 33 7.7.1 Layout...... 34 7.7.2 Funktionalitet...... 35 7.7.3 Brugerstatistik...... 38 7.7.4 Konklusion om layout, funktionalitet og brugerstatistik...... 41 7.8 Læsertyper på Lolland-Falster ...... 41 7.8.1 Delkonklusion om læsertyperne...... 43 7.9 Arkiveringssystem...... 44 7.10 Kommentarkulturen på Folketidende...... 44 7.10.1 Kan kommentarfelt bruges rent journalistisk...... 46 8 Beskrivelse af Drupal ...... 48 8.1 Drupals historie...... 48 8.2 CMP (Content Management Platform)...... 49 8.3 Open Source...... 49 8.4 Hvad kan Drupal bruges til?...... 49 8.5 Modulerne i Drupal...... 49 8.6 Platforme...... 50 8.7 Teknologier...... 50 8.8 Udbredelse af Drupal...... 50 8.9 Hvem bruger Drupal...... 50 8.10 Hvordan bruger Folketidende Drupal...... 51 9 Proces hos Folketidende...... 52 9.1 Vores konklusioner ud fra interviewene med journalisterne fra Folketidende...... 52 9.2 Designovervejelser af 1. prototype...... 55 9.2.1 Præsentationsskabelon...... 57 9.2.2 Test med bruger 1: Journalistens...... 61 9.3 Resultater af test af 1. Prototype...... 63 9.4 Udvikling af 2. Prototype: Drupal modul...... 64 9.5 Fremvisning af wix.com og multimediepræsentation hos Folketidende...... 66 10 Produktbeskrivelse...... 67 10.1 Indholdet...... 70 10.2 Billeder...... 72 10.3 Farvevalg...... 72 10.4 Delkonklusion om produktet...... 74 10.5 Historier til anvendelse...... 74 10.5.1 Isvinteren...... 74 10.5.2 Kettinge-sagen...... 75 10.6 Flaskehalse ...... 76 11 Konklusion...... 79 12 Perspektivering...... 80 13 Litteraturliste...... 83 14 Bilag...... 85 14.1 Bilag 1 - Email fra Tracy Records, redaktør, West Seattle Blog...... 85 14.2 Bilag 2 - Transskriberet interview med Petter Åttingsberg, chef for DR.dk...... 85 14.3 Bilag 3 - Interview med Michael Winther, jourhavende på folketidende.dk...... 88 14.4 Bilag 4 - Transskriberet interview med praktikant Susie Espersen, Folketidende...... 88 14.5 Bilag 5 – Transskriberet interview med journalist Jakob Poulsen, Folketidendes netredaktion...... 91

2 14.6 Bilag 6 - Transskriberet interview med webredaktør Jesper Bøgh, Folketidende...... 96 14.7 Bilag 7 - Brugervejledning til WIX-multimedie...... 104 14.8 Bilag 8 - Interviewguide...... 110 14.9 Bilag 9 - Berlingske Tidende, onsdag den 3. december...... 112 14.10 Bilag 10 - Artikel fra berlingske.dk 3. december, ”Det er da en pissedum bemærkning”.113 14.11 Bilag 11 - Artikel fra berlingske.dk 3. december, ”5 gode råd hvis du skal have fat i politiet”...... 114 14.12 Bilag 12 – Kommentarer på folketidende.dk...... 115 14.13 Bilag 13 - Produktionsplan ...... 116

3 1 Abstract The great investigative web-print-project "Forbrydelsen" created by the journalists Morten Crone, Morten Frich, Jesper Woldenhof and photographer Erik Refner from Berlingske Tidende won Cavling-prisen 2008. The project build a bridge to a new standard of journalism. Here are both traditional articles in the newspaper, an interactive multimedia production on the internet and the involvement of Berlingske Tidende's readers in the journalism. ”Forbrydelsen” is an excellent example of media convergence.

In many media companies the resources are small compared to Berlingske Tidende. It is a demanding process to develop a web-printing project as “Forbrydelsen”, but the need is still present. In Rødbyhavn on Lolland has a large number of fires caused fear among residents of several months. It will be obvious for Folketidende, the media covering Lolland and Falster, to give their readers an overview of the many fires through image, audio, text, timeline, and not at least give them the opportunity to talk about their experiences. But how can it be possible for a less resource-strong media as Folketidende to be able to combine multimedia possibilities as Berlingske Tidende did?

This question leads to the problem formulation of this thesis.

Problem Formulation:

To what extent can we find a solution to the People's Journal, which enables them to publish multimedia productions folketidende.dk?

The purpose of this thesis was to investigate, whether it was possible for us to find a solution for Folketidende, which enables them to publish multimedia productions on folketidende.dk.

Our first idea was to customize a Drupal module for the Folketidende CMS-system, and thus have implemented all their wishes and have a high user-friendliness, but in our work with the Drupal- system, we had to realize that it was not possible within our time horizon to produce something, Folketidende could implement directly in their CMS-system.

But with the online program wix.com, that we recommend for Folketidende, we believe, that it is possible for a smaller media as Folketidende to produce beautiful and useful multimedia presentations at folketidende.dk, without it costing too much time and too much money.

The main issue is now, following the long process at Folketidende: Will other media be able to benefit from the concept, that we have developed, or whether it is only usable for Folketidende.

Since wix.com is a web-based solution, it would be very easy for other media to deploy multimedia presentations created with our wix.com-template in their CMS-system. Whether they will find it desirable is another story.

A seminar on the wix.com-template should take a maximum of two hours. After that the journalists should be able to create their own presentations and publish them. 2 Indledning

Internettet har revolutioneret journalistikken. Ifølge den hollandske professor i journalistik og nye medier Mark Deuze er journalistikken, som vi kender den, sågar helt død.

”High modern journalism can be considered to have been clinically dead for a long time - but it is unable to die.” (Deuze 2006:4).

Det kommer til udtryk i bladsalget. Ifølge tal fra Dansk Oplagskontrol købte danskerne 26,5 millioner færre aviser i 2009 end året før 1, skriver Ritzaus Bureau. Da vi ikke har adgang til Dansk Oplagstals publikationer, ved vi ikke, hvor mange aviser danskerne købte i 2008. Vi kan derfor ikke fastslå, hvor stor nedgangen har været i procent. Men vi ved noget om årsagerne. Ifølge vores vejleder Jørgen Poulsen har det overordnede avissalg været faldende siden 1948. Og det skyldes ikke kun internettets fremfærd. Læserne finder generelt en masse andre kilder, fordi alle nyheder i princippet er gratis.

”Den vigtigste kamp står mellem dagbladene, og de elektroniske medier, samt de husstandsomdelte gratismedier, først og fremmest distriktsbladene.” (Poulsen 1996:55).

Denne kamp vil dog ikke lægge den traditionelle journalistik i graven for bestandigt. Journalistikken er ved at genopstå igen. Det sker i en ny konvergeret form, hvor brugerne af medierne bliver inddraget i langt højere grad.

”There is no doubt that a future news system will be based - at least in part - on an interactive and connective mode of production where media makers and users will co-exist, collaborate and thus effectively compete to play a part in the mutual (yet never consensual, as Niklas Luhmann has noted) construction of reality.” (Deuze 2006:4).

Internettet får en dobbeltrolle i journalistikken – både som morder og som frelser. Man kan sige at internettet både har dræbt journalistikken og genfødt den.

”Kun via internettet kan medierne smelte sammen til multimedier (flere medier som bruges samtidig og styres af brugeren) med den synergieffekt, sådanne medier kan medføre.” (Rasmussen, Steen K. 2000:7).

Det store undersøgende web-print-projekt ”Forbrydelsen” begået af Morten Crone, Morten Frich, Jesper Woldenhof og fotograf Erik Refner fra Berlingske Tidende vandt Cavlingprisen 2008. Projektet udfylder fornemt rollen som brobygger mod den nye journalistik. Her er både traditionelle artikler i avisen, en interaktiv multimedieproduktion på internettet og inddragelse af Berlingske Tidendes læsere i journalistikken. Forbrydelsen er et fremragende eksempel på mediekonvergens.

Forbrydelsen fik den selvstændige side ”www.berlingske.dk/forbrydelsen” hos Berlingske Tidendes webavis. Journalisterne brugte siden til at få kontakt med en masse læsere over hele landet. Via deres indlæg om politisvigt lykkedes det at trække tæppet væk under en ledende figur i et af de seneste års helt store politiske prestigeprojekter, politireformen. Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg blev 11. december 2008 afskediget fra sin post af daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K).

1 http://www.berlingske.dk/danmark/salget-af-danske-aviser-styrtdykker Artikelserien fortalte historien om 53-årige Pia Rønnei, som omkom under en trafikulykke. Føreren var en mand, som hun havde haft en affære med. I mandens kolonihavehus, var der forinden opstået spektakler mellem de to. Det hørte naboen. Han reagerede ved i flere forsøg at alarmere politiet. Men politiet reagerede aldrig på hans henvendelser.

Journalisterne på Berlingske Tidende udnyttede internettet til at fortælle deres historie krydret med lyd og billede via Flash 2. Samtidig gav de læserne mulighed for at interagere og fortælle deres oplevelser med politisvigt. På den vis formåede de at perspektivere enkeltstående begivenheder, hvor politiet havde svigtet, til hele den fejlslagene politireform.

Det betyder altså, at journalistikken finder nye præsentationsformer. Men disse præsentationsformer kan være krævende ressourcemæssigt, mener Jørgen Poulsen.

Hos mange medier er ressourcerne små i forhold til Berlingske Tidende. Det er en krævende proces at udvikle et web-print-projekt som Forbrydelsen. Men behovet er alligevel til stede. I Rødbyhavn på Lolland har en lang række påsatte brande skabt frygt blandt beboerne i flere måneder. Det vil være oplagt for Folketidende, der dækker Lolland-Falster, at give deres læsere et overblik over de mange brande ved hjælp af billede, lyd, tekst, tidslinje og ikke mindst give dem mulighed for at fortælle om deres oplevelser. Men hvad skal der til for at et mindre ressourcestærkt medie som Folketidende bliver i stand til at forene multimediemulighederne som Berlingske Tidende gjorde?

Det spørgsmål leder frem mod problemformuleringen for dette speciale.

2.1 Problemformulering

I hvilken grad kan vi finde en løsning til Folketidende, som gør dem i stand til at publicere multimedieproduktioner på folketidende.dk?

2.2 Problemfelt For at være i stand til at give et fyldestgørende svar på problemformuleringen, vil vi undersøge følgende spørgsmål:

1. Hvordan kan menige journalister uden større it-kendskab blive i stand til at publicere deres egne multimediepræsentationer på internettet? 2. Hvor mange ekstra ressourcer skal medium sætte ind for at udnytte de multimediemuligheder, som internettet tilbyder? 3. Hvad betyder multimediepræsentationer for trafikken på en webavis? 4. Hvordan fungerer CMS 3-systemet Drupal?

2.3 Afgrænsning Vi har ikke ambitioner om at udvikle et fuldt funktionelt system, som netredaktionen på Folketidende vil kunne inkorporere direkte i deres CMS-system. Derfor sigter vi mod at gennemføre et designforløb omkring en brugergrænseflade og funktionalitet og med afsæt deri komme med anbefalinger til Folketidende. Designet af multimediepræsentationen tager afsæt i 2 Programmet Flash fra Adobe Systems er en multimedieplatform, som kan tilføje animationer og interaktion på en hjemmeside. Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Adobe_Flash 3 Content Management System vores research om www.berlingske.dk/forbrydelsen .

Et andet scenarium er, at vi udvikler et delsystem fuldt ud og kommer med anvisninger til Webbureauet Pro2 4 omkring, hvordan det bliver integreret i netredaktionens CMS-system.

Ved begge scenarier skal vi desuden komme med anbefalinger til den redaktionelle del i form af krav til journalisternes timeforbrug på multimediepræsentationen, samt hvordan de skal arkivere deres ressourcer og hvad det kræver af ekstrauddannelse.

Vi skal kun opnå kendskab til Drupal i et omfang, som gør os i stand til at forstå, hvordan Folketidendes CMS-system er skruet sammen, og hvordan vi kan bidrage med nye funktioner. Målet er ikke at vi skal gå ind og fungere som Drupal-eksperter og implementere et fuldt funktionelt system.

Vores undersøgelse af Folketidende kommer til at være baseret på. hvor meget tid de har de pågældende dage, hvor vi besøger dem. Da det er en forholds lille nyhedsredaktion, kan der hurtigt forekomme ændringer af de aftaler vi har indgået, og dermed ændring af undersøgelsens forløb og format. Dermed afgrænser vi os også fra at kunne følge et specifikt designforløb som MUST- metoden, men derimod kun at bruge de dele af MUST-metoden, som vi får mulighed for at gennemføre.

2.4 Motivation Potentialet for anvendelse af multimedie-virkemidler på internettet er stort i forhold til en papiravis. Men via et praktikophold på Sjællandske Medier 5 blev vi opmærksomme på den mangelfulde udnyttelse af nettets muligheder, som eksisterede på dette regionale medium. Artiklerne blev kopieret direkte fra avisudgaven til netavisen, når den sidste redaktionssekretær gik hjem om aftenen. Her blev artiklerne præsenteret uden brug af multimedieværktøjer som lyd, video og billeder. Det forringer efter vores mening den visuelle oplevelse for læseren.

Vores antagelse er, at det samme til en vis udstrækning gør sig gældende på de fleste af landets medier, fordi de ikke har ressourcer, tid og kompetencer til at skab multimediepræsentationer. Derfor kan vi se perspektiver i at skabe et hjælpeværktøj til journalisterne, så de lettere kan udnytte internettets multimediepotentiale. Dette værktøj skal optimalt set være anvendeligt på flere forskellige platforme og dermed flere forskellige medier.

4 Webbureauet Pro2 arbejder med udvikling af fremtidens webløsninger til e-handel, online nyhedsmedier og firmahjemmesider. Firmaet har specialiseret sig i Open Source systemet Drupal, og de arbejder især med udvikling af webløsninger til online nyhedsmedier, e-handelsløsninger til butikker og firmahjemmesider. Kilde: http://pro2- webbureau.dk/ 5 Sjællandske Medier er en dansk mediekoncern med hovedsæde i Ringsted. Koncernen har redaktioner og afdelinger i 24 byer med Hillerød, Roskilde, Greve, Køge, Ringsted, Slagelse, Næstved og Vordingborg som hovedbyer. Selskabet udgiver DAGBLADET, Frederiksborg Amts Avis og Sjællandske samt 24 ugeaviser. 3 Projektdesign I dette afsnit beskrives vores fremgangsmåde under specialeforløbet eller med andre ord den overordnede metode.

Specialeforløbet har været inddelt i følgende faser: Researchfasen, teoriafklaring og proces hos Fol- ketidende.

Faserne er beskrevet i de følgende afsnit. 3.1 Researchfasen

Formålet med researchfasen var at indsamle empiri indenfor rammerne af problemformuleringen. Vi undersøgte webjournalistiske arbejdsgange på en række forskellige medier: Public service- giganten DR, omnibusaviserne Politiken og Berlingske Tidende, de to lokale medier Sjællandske Medier og Folketidende samt Fagbladet 3F. Derudover var vi i kontakt med tv-chef Anders Refnov fra formiddagsavisen Ekstra Bladet.

Formålet med undersøgelserne var for det første at afdække, hvordan medierne forholder sig til multimedieproduktioner. Vi havde især fokus følgende spørgsmål: • Er der et ønske om mere multimediejournalistik på redaktionerne og har de ressourcerne til det? • Hvordan er arbejdsgangene på redaktionerne mht. håndtering af de elektroniske medier? • Hvordan udnytter redaktionerne internettets potentiale for interaktioner med brugerne?

Vi gennemførte også ekspertinterview med designkonsulent Ole Munk 6 og Henrik Lilholt, online- chef hos Fagbladet 3F. Fagbladet har satset på internetbaseret multimediejournalistik, da flere af deres læsere er dårlige læsere ifølge Henrik Lilholt. Samtidig uddeler Fagbladet 3F hvert år en mul- timediepris for at ”fremme brugen af multimediefortællinger som en naturlig del af den journalisti- ske værktøjskasse” 7.

Vi interviewede ligeledes journalist Jesper Woldenhof, der var ansvarlig for den tekniske del af For- brydelsen-projektet. Han optræder som ekspert i denne sammenhæng. 3.2 Teori

Efter researchfasen fordybede vi os for alvor i relevante teorier om multimedier, mediekonvergens og borgerjournalistik. Her lagde vi især vægt på tekster af Mark Deuze, Terje Rasmussen, Martin Engelbreth, Christian Kock og Neil Thurman. Vi har behandlet teorierne i afsnittene 4.1 Mediekon- vergens, 4.2 multimedie, 4.3 Borgerjournalistik og 7.6 Lokalaviser – styrker og muligheder.

På den datalogiske front læste vi tekster om Human-Computer Interaction og brugervenlighed.

6 Ole Munk er designkonsulent, grafisk formgiver og illustrator, uddannet som arkitekt med speciale i visuel kommunikation. Han anmelder websites i Journalisten med fokus på arkitektur, design og funktionalitet. 7 http://forsiden.3f.dk/article/20060420/NYHEDINFO/60420007?profile=2177 Vi besluttede os efterfølgende for at gå frem efter dele af ”MUST-metoden” 8, som den er beskrevet i bogen ”Professionel IT-forundersøgelse – grundlaget for bæredygte IT-anvendelser” af Keld Bød- ker, Finn Kensing og Jesper Simonsen fra år 2000. 3.3 Proces hos Folketidende Efter vi havde besluttet os for at indlede et samarbejde med Folketidende på et møde, hvor chefredaktør Søren Knudsen, webredaktør Jesper Bøgh og Allan Sørensen fra Webbureauet Pro2 deltog, valgte vi at spore os ind på følgende spørgsmål: • Hvad kan gøre deres arbejde lettere mht. publicering af tekst, billede, lyd og video? • Hvordan kan interaktionen med læserne af folketidende.dk blive bedre og udnyttes mere konstruktivt til historier?

Det foregik ved, at vi gennemførte enkeltvise interviews med tre journalister på Folketidendes webredaktion. Heriblandt var også Jesper Bøgh.

Vi havde overvejet også at gennemføre en workshop med journalisterne, som skulle munde ud i designskitser eller dødehavsruller 9, men da webredaktionen var underbemandet og havde for travlt i den pågældende periode, opgav vi at gennemføre workshoppen.

På baggrund af interviewene var vi i stand til at designe nogle grafiske prototyper eller såkaldte ”mock-ups” 10 af et modul, som skulle kunne arbejde sammen med Folketidendes CMS-system, der kører i Drupal.

Vi testede vores mock-ups med en såkaldt ”heuristic test”. I den her sammenhæng optræder we- bredaktør Jesper Bøgh som ekspert og ikke journalist. Ud fra denne test indgik vi en aftale med Jesper Bøgh om det endelige design af vores multimedie-modul. Aftalen vedrørte både arbejds- modulet for webjournalisterne og det grafisk udtryk, som skulle vise sig hjemme i stuerne hos læ- serne via folketidende.dk.

Det viste sig imidlertid, at det var meget vanskeligt for at os at bygge videre på eksisterende modu- ler til Drupal. Havde vi skulle designe noget i retningen af det, som Folketidende ønskede, skulle vi kode alt fra bunden. Det stod klar for os, at det var umuligt indenfor tidsrammen for dette speciale.

Ved at gennemsøge internettet for alternative løsninger fandt vi onlineprogrammet wix.com. På websiden kan brugerne blandt andet producere multimediepræsentationer i Flash på en brugervenlig måde. Hjælpeværktøjet benytter blandt andet drag and drop, og det stod hurtigt klart for os, at det var meget tæt på at være en ideel løsning for Folketidende.

Derfor skabte vi en skabelon, som Folketidende kan anvende, når journalisterne vil oprette multi- mediepræsentationer med tidslinjer. Folketidendes webredaktør Jesper Bøgh er meget begejstret for løsningen, som vi skal undervise webjournalisterne i på et lille seminar 22. marts.

8 Metode til forUndersøgelse i Systemudvikling – Teori herom. Metoden er udviklet til et forskningsprogram. (Bødker 2000:18) 9 En dødehavsrulle viser et kronologisk forløb af en forretningsproces. Den er særligt velegnet til at skabe fælles forståelse af og overblik over komplekse arbejdsforløb. (Bødker 2000:278)

10 Simple prototyper 4 Teori Formålet med dette afsnit er at definere nogle af de begreber, som vi har anvendt i specialerapporten, og give et indblik i teori om brugen af multimediepræsensationer, mediekonvergens og borgerjournalistik.

4.1 Mediekonvergens

På Folketidendes webredaktion er journalisterne ansvarlige for at producere både tekst og tv- indslag. Det er udtryk for en vis grad af den mediekonvergens, som finder sted på mange danske mediearbejdspladser.

”På stadig flere danske redaktioner arbejder journalister og program- medarbejdere på kryds og tværs med at fortælle historier til trykte medier, nettet, radio og tv. Udviklingen har vist sig at holde meget godt stik med de forudsigelser, som blev fremsat allerede da mediekonvergens første gang blev præsenteret i Danmark i slutningen af 1990’erne: Det er spændende og givende at arbejde med flere medier på én gang – men det er særdeles krævende og kan være svært at få til at fungere.” 11

Internettet har en væsentlig funktion i denne udvikling.

”Mediekonvergens er altså karakteriseret ved at være udtryk for, at medier ”løber” eller ”smelter sammen til ét punkt, at flere medier bliver til ét medie – med den dertil hørende betydning for mediernes arbejdsprocesser. Mediekonvergens ligeledes karakteriseret ved, at det er internettet, som er drivkraften frem mod denne fælles punkt.” (Rasmussen 2000:9).

Men at journalisterne beskæftiger sig med flere medier på én gang, er ikke ensbetydende med, at de så producerer multimediejournalistik.

4.2 Multimedie Multimedie-udtrykket blev for alvor indført i it-verdenen, da PC’erne i 1990’erne blev udstyret med cd-rom-drev og blev forvandlet til såkaldte ”multimediecomputere”. Pludselig blev der plads til at levere video, billeder og lyd i en hidtil uset størrelsesorden.

Som internettet ser ud i dag, virker det uendeligt stort for brugerne. Selvom det i realiteten selvfølgelig er begrænset af serverplads, betragter man internettet som et sted, hvor man kan dele uendelige mængder af ressourcer. Men lagerpladsen bliver langt fra udnyttet. Den svenske medieforsker Martin Engebtretsen har undersøgt det journalistiske indhold og præsentationsformerne på 12 støre skandinaviske mediewebsider. Han konkluderer blandt andet følgende:

”Online mediernes potentiale for at tilbyde læserne dybdegående dækning af vigtige nyheder, hvor der bliver gjort brug af lagerkapaciteten af digitale databaser, bliver langt fra udnyttet. Det samme gælder online mediernes potentiale for artikelopdatering og for at engagere læserne i aktuelle debat- ter.” (Engebretsen 2006). Tekst optager ikke meget lagerplads, men det gør billede, lyd og video derimod. Det understøtter en journalistisk hovedregel.

11 http://www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/CB00405134 ” En journalistisk hovedregel: Show it, don’t tell it (Vis det i stedet for at fortælle det). Dette er mere muligt end nogensinde, fordi nettet kan understøtte og formidle alle kendte former for audiovisuelle udtryk.” 12

Sådan skrev Niels Ulrik Pedersen i 2004 i en artikel, der blev publiceret hos UPDATE. Han var i 1995 ansat i Det Berlingske Hus, som projektleder for internet. Han var med lige fra starten, da internettet blev udbredt til de danske hjem. Derfor ved han formentlig noget om, hvordan internettet har udviklet sig og i hvilken retning tendenserne går. Men endnu er vi langt fra målet, selvom mange traditionelle medier forsøgt at udnytte, at internettet kan understøtte og formidle alle kendte former for audiovisuelle udtryk. Men der er visse krav, der skal opfyldes, før medierne kan bryste sig med at producere ægte multimedie.

”Med ”ægte multimedie” forstår man imidlertid vanligvis en blanding af tekst og lyd eller tekst og video. Det handler med andre ord ikke om at tilbyde ordinære radio- eller tv-formater over internettet, som nogle netaviser gør under betegnelserne web-radio eller web-tv. Sådanne handler kun om at finde en ny distributionskanal for velkendte medieformater - ikke om at udvikle virkelige nye formater. Studiet konkluderer, at potentialet for at skabe en mere bred-spektret, bruger-styret, dynamisk og dialogisk form for journalistik kun bliver anvendt i et meget begrænset omfang – eller slet ikke overhovedet.” (Engebretsen 2006 ).

I øjeblikket tegner der sig et billede af, at de danske medier først og fremmest satser på web-tv. Ekstra Bladets tv-chef Anders Refnov beskriver i et telefoninterview, hvordan ekstrabladet.tv f.eks. prioriterer flere timers livereportager af ildebrande. Senest eksempel er indslaget ”Brand hærger lagerbygning i Hvidovre” 13 fra 6. februar 2010. Prioriteringen giver bonus. I oktober 2009 var der 6,3 millioner visninger af indslag på Ekstra Bladet TV ifølge Mediawatch 14 .

Ekstrabladet.tv har udvidet indslagene med nationen.tv. Her får medlemmerne af ”Nationen!” mulighed for at få deres egne videoptagelser bragt ud til en stor skare af læsere.

”Nationen!” er Ekstra Bladets talerør til danskerne. Her kan brugerne give deres mening til kende, hvis de har mod til at lade den at fremstå på eb.dk og i avisudgaven af Ekstra Bladet. 15

Ekstra Bladet bruger nemlig indlæggene direkte i deres journalistik, og de baserer artikler på dem. Det er en form for interaktion med brugerne, som er meget væsentlig ifølge Niels Ulrik Pedersen. Han forstår udmærket Ekstra Bladets prioritering af interaktion og nedprioritering af egentlig multimedie, som Martin Engebretsen har defineret.

”Multimedie er den mest iøjnefaldende og mest overvurderede af nettets dimensioner. Der er i vide kredse en tendens til at fokusere på traditionel multimediefortælling som nettets vigtigste bidrag til journalistikken – ofte på bekostning af nettets vigtigste egenskab, interaktiviteten. Multimedie skal udvikles i interaktiv retning på måder, som vi hidtil kun har set få eksempler på, før foreningen af net og audiovisuelle elementer kommer til at fungere. For de fleste websites er det fornuftig strategi at glemme multimedie i denne omgang. Udbyttet af multimedie på nettet står typisk ikke mål med indsatsen af ressourcer .” 16

12 http://www.update.dk/cfje/vidbase.nsf/(VBFriTekstMultiDB)/D557611DA7FB5244C1256EA6003ED51C? OpenDocument 13 http://ekstrabladet.dk/112/article1295066.ece 14 http://mediawatch.dk/artikel/ekstra-bladets-tv-udvider-ledelsen/ 15 http://ekstrabladet.dk/nationen/faq/article276699.ece 16 http://www.update.dk/cfje/vidbase.nsf/(VBFriTekstMultiDB)/D557611DA7FB5244C1256EA6003ED51C? OpenDocument Men hvad er interaktivitet helt præcist? Ifølge Christian Kock er definitionen følgende:

”Interaktivitet er primært et brud med lineariteten i budskabet. Modtageren skal ikke følge én ret linje gennem stoffet, ét flow lagt af afsenderen, men forholde sig ligesom over for et veldisponeret tag-selv-frokostbord: Hér er sild, hér er anden fisk, her er ost, her brød, osv. Hvem vil have hvad – det er frivilligt, og de færreste kan klare det hele. Rækkefølgen er også frivillig, selvom der godt kan være visse elastiske principper for hvad der er lækkert. Man kan godt gå frem og tilbage.” (Kock et Al. 2002:80)

Den form for interaktivitet er mest rettet mod formidlingen og læserens oplevelse. Christian Kock et Al. skildrer, hvordan avislæsningen i lige så høj grad som internettet kan være interaktiv. Tilmed tilbyder aviserne læsning uden nettets ”tunnelsyn” (Se afsnit 5.7 Ekspertinterview). Hans pointe om interaktivitet kan også overføres til netjournalistik, hvor man giver læseren bedre muligheder for at vælge det ønskede fra ”tag-selv-frokostbord”. Men i øjeblikket er det danske mediebillede et uoverskueligt ”tag-selv-frokostbord”.

”Hvor multimedieteknologier foreslår præsentationsformater, som inkluderer rigt brug af multime- die og brugerorienterede navigations systemer, er de undersøgte sider karakteriseret ved nært og sta- tisk design, som fokuserer på nedskalerede stilbilleder og tekst præsenteret i traditionelt, lineær stil. Faktisk er præsentationsformaterne af online siderne betydeligt mindre overskuelige og billedrige end deres celluloid modparter.” (Engebretsen 2006).

For at ændre på det billede er det væsentligt at skabe intuitiv navigation og bevare overskuelighed på websiden (Se afsnit 6.10). Som et redskab til nå det mål, kan Flash være en hjælp.

Som nævnt i indledningen har mediebranchen forudset et boom i brug af Flash og multimediefortællinger. Dette boom er udeblevet. Udover de ressourcemæssige problemer, der er forbundet med multimediefortællinger, hvilket vi omtaler i afsnit 10.6 Flaskehalse, er det måske netop fordi branchen fokuser på multimediefortællinger på bekostning af interaktiviteten i stedet for at tænke begge dele sammen.

Berlingske Tidendes gravergruppe har brugt en del ressourcer på at skabe et interaktivt Flash- modul. Det er et eksempel på en visuelt og audiovisuelt nydelig multimediefortælling, som ikke er blevet til på bekostning af interaktivitet.

Læseren styrer hele fortællingen hele vejen igennem. Vedkommende kan vælge lydklip fra og til og gå frem og tilbage i historien. Det er også muligt at bladre frem og tilbage mellem de sms-beskeder, der er gengivet fra kommunikationen mellem Pia Rønnei og hendes ”drabsmand” (se afsnit 6.2.1). Alt sammen er selvfølgelig indenfor de rammer for fortællingen, som journalisterne har skabt.

Denne form for interaktivitet finder sted mellem brugeren/læseren og webserven hos Berlingske Tidende. Den interaktivitet er interessant for læseren og måske personen, der skal sælge annoncer til hjemmesiden, hvis det kan generere flere sidevisninger. Men det giver ikke journalistisk udbytte.

Det gør til gengæld tilbudet til læserne, om at sætte sig selv på Danmarkskortet. Det kan de gøre i et Google Map, som samtidig giver læseren et overblik over, hvor kendte tilfælde af politisvigt har fundet sted. De små historier er blevet til ved hjælp af andre læseres beretninger, som journalisterne i Berlingske Tidendes gravergruppe har bearbejdet og plottet ind i Google Map. Sat på spidsen kan man sige, at der i det tilfælde er interaktion læserne imellem og mellem læser og journalist.

Hvorfor denne form for multimediejournalistik først for alvor er slået igennem i den bredde offentlighed i Danmark med Forbrydelsen i foråret 2008, skyldes primært tre flaskehalse, som Jørgen Poulsen omtaler. Flaskehalsene er beskrevet i afsnittet 10.6 Flaskehalse.

En af flaskehalsene er, at Flash er for kompliceret at bruge af den almene journalist, der har en travl hverdag på en netredaktion, hvor der ifølge Jørgen Poulsen ofte skal produceres 6-12 artikler på en ottetimers vagt.

Fidusen er altså, at gøre den slags produktioner så simple, at enhver redaktion kan blive i stand til at få det samme ud af internettet, som Berlingske Tidendes gravergruppe gjorde med Forbrydelsen. Forbrydelsen-teamets inddragelse af læsernes beretninger vil nogen betegne som ”borgerjournali- stik”. Den slags erfaringer har Folketidende også gjort sig.

4.3 Borgerjournalistik Folketidende satte rekord for antallet af sidevisninger på én dag på websiden søndag 10. januar, hvor himmel og jord stod i et på Lolland-Falster . Hele 320.000 gange blev der klikket på siden. Webredaktør Jesper Bøgh havde kaldt ekstra mandskab ind for at dække vejrsituationen, men journalisterne fik også hjælp udefra.

”Der var områder, hvor vi ikke kunne komme ud, fordi det var lukket. Men der havde vi den positive oplevelse at brugerne sendte små beretninger og billeder ind. Vi fik bunker af mails, og vi havde så en medarbejder, der sad og samlede trådene. Brugerne brugte også kommentar-felterne til at informere hinanden. Det var simpelthen borgerjournalistik, når det er bedst,” siger Jesper Bøgh til journalisten.dk 17 .

Forløbet omkring 10. januar er beskrevet nærmere i afsnittet 7.8.3. Brugerstatistik.

Men hvad er borgerjournalistik helt præcist for en størrelse? Det har fagmedbarbejder Peter From Jacobsen, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, undersøgt og beskrevet i bogen "Borgerjournalistik, hvad er det?", som udkom på Forlaget Ajour i 2009.

Ifølge bogen har borgerjournalistikken sit afsæt tilbage i public journalism -bølgen i begyndelsen af 1990´erne. Public journalism opstod i USA som en reaktion på det, både mediefolk og samfundsforskere registrerede som en stigende afstand mellem beslutningstagere og borgere.

I takt med at internettet begyndte at slå an omkring årtusindeskiftet, begyndte forskere og mediefolk at tale om interactive journalism som betegnelse for netjournalistik baseret på interaktivitet og diskussion. Som public journalism er interaktiv journalistik stadig produceret udelukkende af de professionelle journalister. Men så snart den er publiceret, tilbydes en høj grad af modereret dialog og debat.

Om selve ordet ”borgerjournalistik” skriver Peter From Jacobsen følgende:

”Ordet ”borger” udtrykker en særlig rolle – i modsætning til andre roller som (for)bruger, klient eller kunde. At være borger henviser til en tilknytning til et samfundsmæssigt fællesskab. Som

17 http://journalisten.dk/snekaos-gav-web-rekord-pa-lolland-falster borger er man interessent i forhold til samfundets udvikling og almene tilstand. Man har en potentiel interesse i at bidrage til fællesskabets bedste. Det er en interesse, der kan udtrykkes ved at skrive artikler, læserbreve, optage tv-indslag eller på anden måde bidrage til den offentlige samtale.”

Ifølge ham kan borgerjournalistik kun komme til udtryk på en af følgende måder:

”Som en selvstændig journalistisk ytring (altså et produkt i sig selv) eller som et journalistisk produkt skabt i et samspil mellem professionelle journalister og borgere, sådan at borgeren er medansvarlig for centrale beslutninger i processen: Valg (emne, vinkel, fokus), inddragelse af central information, kildevurdering.”

Det vil derfor være en overdrivelse at kalde Folketidendes samarbejde med brugerne af folketidende.dk omkring vejrsituationen 10. januar for ”ægte borgerjournalistik”. Borgerne har sendt billederne og små beretninger ind til redaktionen, men de er alle sammen blevet bearbejdet af journalist til et produkt, som er blevet publiceret på folketidende.dk.

At læserne brugte kommentarfeltet til at orientere hinanden om trafik og vejr, ser vi ikke som journalistik.

”For at et produkt skal kunne gøre sig fortjent til betegnelsen ”journalistik” – herunder borgerjournalistik – skal det opfylde visse almindeligt vedtagne kriterier: • Produktet er henvendt til en bredere kreds (ud over en gruppe af navngivne folk – det må netop være kommunikationen med anonyme modtagere, det handler om) • Der formidles med henblik på modtagerens behov og ønsker – med ønsket om at hjælpe modtageren med at blive klogere eller gøre vedkommende i stand til at gøre/forstå noget • Produktet er formuleret i vedtagne formater – de journalistiske genrer • Det tilstræbes at give så ”sandt” et billede af virkeligheden som muligt. I journalistikkens verden taler man om objektivitet – eller ”tilstræbt objektivitet” i erkendelse af, at der opereres i et uhyre vanskeligt felt.” (From Jacobsen 2009)

5 Researchfasen Vi startede specialeforløbet med at undersøge webjournalistiske arbejdsgange på en række forskellige medier: Public service-giganten DR, omnibusaviserne Politiken og Berlingske Tidende, de to lokale medier Sjællandske Medier og Folketidende samt Fagbladet 3F. Derudover var vi i kontakt med tv-chef Anders Refnov fra formiddagsavisen Ekstra Bladet.

Formålet med undersøgelserne var for det første at afdække, hvordan medierne forholder sig til multimedieproduktioner herunder følgende spørgsmål: • Er der et ønske om mere multimediejournalistik på redaktionerne og har de ressourcerne til det? • Hvordan er arbejdsgangene på redaktionerne mht. håndtering af de elektroniske medier? • Hvordan udnytter redaktionerne internettets potentiale for interaktioner med brugerne?

Hensigten var også at indgå i et samarbejde med et medium om udvikling af et simpelt system til publicering af multimediepræsentationer.

Resultaterne af vores interview med Jesper Woldenholf fra Berlingske Tidende fremgår af afsnittet 6. Beskrivelse af Forbrydelsen.

Af tidsmæssige årsager har vi valgt at inddele dette afsnit i underafsnit om besøgene på de forskellige medier. Det havde været mere logisk, at bygge afsnittet op omkring de temaer, som vi undersøgte på de forskellige medier. Desuden afspejler afsnittet heller ikke hele omfanget af vores research på de forskellige medier. Vi har dog forsøgt at uddrage essentielle konklusioner og mener også, at afsnitsopdelingen giver udtryk for, hvordan researchfasen har forløbet, hvor vi har forsøgt at pejle os ind på den mest optimale samarbejdspartner i forhold til at skabe et system til simpel publicering af multimediepræsentationer. 5.1 Politiken Hos Politiken er man ikke faldet på halen af begejstring over de virkemidler, som Berlingske Tidendes gravergruppe har anvendt på Forbrydelsen-websiden.

Interaktionsredaktør Anders Emil Møller formulerer følgende i en mail på de føromtalte spørgsmål: ”Forbrydelsen var et fint projekt, der ramte rigtig godt fordi historierne og temaet var godt. Interaktivt er det ikke meget anderledes end hvad vi kører løbende. Det er dog værd at tænke over at gøre det mere massivt journalistisk, som Forbrydelsen var det. Generelt er det vigtigt at tænke brugerne ind i journalistikken allerede fra begyndelsen, så hele formidlingen tager udgangspunkt i to-vejs-kommunikation frem for først at lancere det, når historien er fundet. Flash-modul vil vi gerne bruge, men vi vil hellere bruge ressourcer på andre mere genbrugelige elementer. Generelt kan vi se at brugerne involverer sig mere, hvis vi tænker dem ind fra start. Desuden er de mere ivrige i at deltage, hvis de kan se, at deres input fører til noget. Video, lyd giver ikke nødvendigvis mere respons. Interaktion gør .”

Jens Dresling er fotograf hos Politiken og ansvarlig for ”Fotografier” på politiken.dk. Han underviser desuden journalister i anvendelse af Soundslides på UPDATE 18 .

Han forklarer, at Soundslides er et program, som meget simpelt kan kombinere billede og lyd til publikationer på internettet. Jens Dresling opretter sine Soundslides-produktioner uafhængigt af det

18 http://www.update.dk/ øvrige nyhedsflow og billedserierne ligger også uafhængigt på politiken.dk.

Politiken har fire fuldtidsjournalister beskæftiget med at lave tv-klip til politiken.dk. Ifølge Jens Dresling har Politiken klart størst fokus på videosekvenser frem for billede og lyd, men de Soundslides-produktioner. som Jens Dresling har oprettet, får overraskende mange klik. Det skyldes, at billedkvaliteten er langt bedre på stillbillederne end ved videosekvenserne, mener Jens Dresling. 5.2 Fagbladet 3F

Dette besøg hos Fagbladet 3F fandt sted senenere end de andre besøg hos medievirksomhederne, og Fagbladet 3F’s onlinechef Henrik Lilholt bliver også betragtet som ekspert, da fagbladet har stor erfaring med multimediepræsentationer. Vi har dog lige som hos de andre medievirksomheder spurgt ind til de webjournalistiske arbejdsgange.

Hos Fagligt Fælles Forbund (3F) erkender man, at mange af fagbladets læsere ikke har de bedste forudsætninger for at læse komplicerede tekster. Man har derfor eksperimenteret med fortællinger, hvor billede, lyd og tekst bliver kombineret. Til det investerede 3F i et program, som skulle gøre det let for journalisterne at oprette multimedieproduktionerne. Men programmet blev aldrig udviklet færdigt, så faktisk var der kun én journalist tilbage på bladet, som kan betjene det, fortæller Fagbladet 3F’s onlinechef Henrik Lilholt. Han mener, at 3F fremover i højere grad vil satse på rene videoproduktioner.

5.3 Sjællandske Medier Da vi kontaktede Sjællandske Medier i februar 2009, var mediehuset i en fase, hvor hjemmesiden sj-nyheder.dk skulle redesignes efter den store fusion mellem Frederiksborg Amts Avis, DAGBLADET og Sjællandske Medier med hovedsæde i Næstved. Mediehusets nye webside har fået titlen sn.dk. På det tidspunkt vi kontaktede Sjællandske Medier i februar 2009 var det endelig design ikke fastlagt. Derfor kunne webredaktør Søren Arildsen på daværende tidspunkt ikke rigtigt sige noget om, hvordan de forskellige medier skulle præsenteres på sn.dk.

5.4 DR Hos DR var meldingen fra Petter Åttingsberg, chef for dr.dk: ”Vores ønske er at blive bedre til at få multimedie til at spille sammen. Vi har dog ikke pengene til at lave den satsning som Berlingske Tidende gjorde i form af Forbrydelsen. Men der er ikke panik hos os, fordi vi får 3,5 milliarder hvert år. De bliver så brugt primært til radio og tv, men det kommer nok til at skifte lidt i de næste 10 år.” (Se Bilag 2).

I øjeblikket er DR ikke klar til at skabe deres egen pendant til Forbrydelsen eller villig til at satse på at blive i stand til det, så man for eksempel kan leve op til internationale standarder.

”Vi har ikke kræfter til at skabe Flash og interaktive applikationer i et omfang som f.eks. New York Times, hvor de er enormt hurtige til at komme ud over stepperne og illustrere et flystyrt for eksempel,” (Se Bilag 2).

Men i øjeblikket bruger DR alligevel tre former for multimedieproduktioner: Video, Flash og Soundslides. Petter Åttingsberg mener til gengæld at lydklip på nettet er er fuldstændig omsonst. Folk vil i hvert fald ikke lytte til det samme, som de kan læse i teksten. Til gengæld bliver der downloaded podcasts 19 i stor stil.

5.4.1 Videndeling Videndeling overordnet i hele organisationen hos DR foregår via mail. Men internt på online- redaktionen anvendes Communicator 20 fra Microsoft. Her har redaktionssekretær en vigtig jobfunktion med at koordinere arbejdet.

Politikken hos DR er at alt skal deles.

”Alle skal aflevere deres historier. Også TV-rapporterne fra tv-avisen. Det er noget nyt. TV- journalisterne føler tit, at det er et dobbeltarbejde, at de først skal lave et tv-indslag og så skal de også skrive tekst til web'en. Vi er ikke nået dertil, hvor de laver online versionen først. Det kan de meget sjældent nå.” (Se Bilag 2).

5.4.2 Software Publicering til dr.dk går via et CMS-system fra Microsoft. Flere af journalisterne kender det ikke, så det er også onlineredaktionens opgave, at overføre fra Word-dokumenter som kommer ind fra de pågældende journalister. DR er dog ved at gennemføre efteruddannelse, så alle kan skrive i CMS- systemet. Der er dog lidt en indbygget mistillid redaktionerne i mellem - kan man stole på det kollegaerne laver?

”Online-redaktionen tænker, kan alle journalister nu finde ud af at anvende CMS-systemet? De fra tv-avisen kan jo godt være lidt overfladiske nogle gange osv., og omvendt tænker dem på tv-avisen online-folkene er så langsomme. På den måde er der massere af konflikter internt. Der er også det problem ved CMS-systemet, at det ikke kan arbejde med Soundslides og Flash. Den slags præsentationer skal kopieres ind i form af html. Det er altså en Flash-streng som bliver lagt ind. Journalisterne lægger bare koden ind, de kan ikke ændre i koden. DR har kun en enkelt Flash- programmør tilknyttet udover den teknisk afdeling i DR, som sidder separat. Nogle gange laver de ting, som kan bruges på dr.dk. Andre gange kan det ikke bruges til en skid.” (Se Bilag 2).

5.4.3 Open Source Som beskrevet i det foregående afsnit kunne der være gode grunde til at skifte Microsofts CMS- system ud med en Open Source-løsning, men det er et større teknologisk skridt.

”Der er udfordringer mht. sikkerhed, som ”Teknologisk Infrastruktur” i DR næppe synes er en god idé. En almindelig medarbejder hos DR kan ingenting andet end at skrive på sin computer. De kan ikke downloade og installere osv. Det var en lås vi fik lagt på for ni år siden.” (Se Bilag 2).

5.4.4 Ønsker Petter Åttingsberg havde en række forslag til fokus for vores speciale. Han forestiller sig, at man

19 Podcasting er en metode til udgivelse af lyd- eller videofiler på internettet. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Podcasting 20 Office Communicator 2007 er et samlet kommunikationsprogram, der hjælper med at gøre slutbrugere mere effektive, idet det gør det muligt at kommunikere og samarbejde let med personer på andre steder eller i andre tidszoner ved hjælp af en række forskellige kommunikationsmuligheder, herunder onlinemeddelelser, tale, deling af skrivebord og video. Kilde: http://office.microsoft.com/da-dk/communicator/FX101729051030.aspx skaber et slags ”overlay” til CMS-systemet, hvor man kan arbejde frit med forside-layout.

”Layoutet er i dag bundet til nogle skabeloner, som man ikke kan komme udenom. Tingene skal kunne komme ud på forsiden. F.eks. sådan at en afstemning ”om skatten skal sættes op på slik og chokolade” skal kunne stå på forsiden samtidig med, at vi breaker nyheden om Forebyggelseskommissionens udspil. Der skal være pakker: Sammensmeltning af flere ting, som hører til samme emne ind under en hat. InDesign henover med langt flere frie tøjler til at sætte billederne på. Vi har i øjeblikket kun tre forskellige billedformater som ”webCMS” kan arbejde med. Det er meget stift. Til sammenligning har Ekstra Bladet købt VG's system, som gør det meget lettere at arbejde med forsiden.” (Se Bilag 2).

Et andet problem er vores CMS-system ikke er Open Source, som har den fordel at man kan få hjælp fra andre til at lave dedikerede værktøjer. På den måde er iPhone-applikationer også geniale.

Google Maps-funktionen hos Forbrydelsen hos Berlingske Tidende er rigtig vellykket. Det vil DR gerne kopiere.

Endelig skal DR være bedre til at skabe kontekst for brugerne, så de kan interagere. De interagerer ikke af sig selv.

”Vi brugte kommentarfeltet i forbindelse med Renovationspuljen, hvor brugere havde brokket sig over, at systemet ikke kunne læse æ, ø og å.” (Se Bilag 2).

Ifølge Petter Åttingsberg er den svenske avis Aftonbladet gode til at skabe kontekster for folk, som kan gøre dem i stand til at debattere.

” Aftonbladet er den avis i Skandinavien, som arbejder bedst med interaktionen af borgerne. De har et godt chatmodul. Gode til at følge kommentarfeltet. Gode til at følge ting live. Et af de bedste eksempler er live-chat med flygtningelejre i Darfur. Hvor de første havde lavet historien om en af familierne, som man kunne læse og klokken 13. kunne man så chatte med familien i flygtningelejren. Historien om en af familierne giver læserne incitament til at spørge om noget.” (Se Bilag 2).

5.5 Folketidende Argumentet hos DR for ikke at kopiere Forbrydelsen er mangel på penge, selvom DR er sikret omkring 3,5 milliarder kroner om året i licenspenge. Et medium uden en sikker indkomst i den størrelsesorden er Folketidende med hovedsæde i Nykøbing Falster.

Ikke desto mindre kaster Folketidende en stor pose penge efter udvikling af folketidende.dk. Folketidende har derfor oprettet en særskilt redaktion, som udelukkende skriver til folketidende.dk. Der til kommer at avisjournalisterne også selv lægger artikler på folketidende.dk. Det gør folketidende.dk meget dynamisk i tidsrummet fra kl. 8.00 til 18.00 på hverdage.

Folketidende var på det tidspunkt i marts 2009, hvor vi interviewede daværende webredaktør Michael Winther, ved at skifte Saxo ud med Open Source-systemet Drupal, som også er kendt hos Berlingske Tidende. Formålet var og fremmest at få mere frihed til selv at udvikle CMS-systemet og at øge hastigheden for brugerne af websiden. (Se Bilag 3) 5.5.1 Ønsker Folketidende ønsker især en simplere udgivelse af billede og lyd på folketidende.dk. På det tidspunkt skulle journalisten igennem fire vinduer, før artiklen nåede ud på nettet. Det skal kunne gøres på én side, med en fast skabelon. Folketidende havde en ambition om at skabe en multimedie- temaside i anledningen af 40-året for en pige fra Gadstrups forsvinden. Historien omtales som ”Dorthe-drabet” (Se Bilag 3).

5.6 Konklusion på research hos medierne Det var hos Folketidende at visionerne om at udnyttet internettets multimediepotentiale var mest udtalt. Derfor valgte vi at samarbejde med Folketidende. Udgangspunktet var, at vi skulle komme med forslag til, hvordan temasiden for ”Dorthe-drabet” kunne bygges op.

5.7 Ekspertinterview Sideløbende med forløbet hos Folketidende gennemførte vi interviews med eksperter indenfor webdesign. Disse interviews blev altså gennemført udenfor researchfasen hos de føromtalte medier. Formålet var at klæde os på til at komme anbefalinger til Folketidende vedrørende designet af folketidende.dk og implementeringen af vores multimediepræsentation. Nogle af erfaringerne ville vi også inddrage i vores designproces, hvis de ikke kolliderede afgørende med resultaterne af vores designforløb der. Sidstnævnte har vi beskrevet nærmere i afsnittet 10. Produktbeskrivelse.

3. december 2009 interviewede vi designkonsulent Ole Munk. 21 Vi har inddelt konklusionerne fra interviewet i emner:

Multimedie Ole Munk mener, at multimediepræsentationer på langt sigt vil give afkast i form af flere brugere og øget brugertilfredshed. Multimedie er en megatrend.

Men det er stadig vigtigt at prioritere stoffet på webaviser. Ifølge Ole Munk skal webmediernes ressourcer prioriteres i følgende rækkefølge: 1. nyheder, 2. interaktion 3. animation, levende billeder og lyd.

I den forbindelse skal læsernes forventninger også indfries. Der skal labels på multimedieproduktioner, sådan at læseren kan få et hurtigt overblik over, hvor multimediepræsentationer er. Et sådan overblik er altafgørende, da det er dræbende for brugeren at sidde og vente på en tung præsentation, hvis vedkommende for eksempel bare ønskede at læse et par linjer om en historie.

Brugervenlighed Brugervenlighed er et must på en webside. Den skal være logisk bygget op.

Fremtidens medier Ole Munk mener, at e-paper 22 og tablets 23 er langt bedre for miljøet, da man sparer papir og

21 Ole Munk er designkonsulent, grafisk formgiver og illustrator, uddannet som arkitekt med speciale i visuel kommunikation. Han anmelder websites i Journalisten med fokus på arkitektur, design og funktionalitet. 22 Electronic paper, e-paper or electronic ink display is a display technology designed to mimic the appearance of ordinary ink on paper. Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Electronic_paper

23 En Tablet PC er en mobil computerenhed med touchscreen. Kilde: http://en.wikipedia.org/wiki/Tablet_PC distribution. Derfor kan det meget vel være fremtidens medieplatform.

Webaviser kontra konventionelle aviser Der er mere ”tunnelsyn” på nettet, forstået på den måde, at læserne bliver tvunget i snævre rammer. Det sker i modsætning til analoge medier, hvor man trinlyst kan danne sig et overblik uden at uden at ”scrolle”.

Synsing Der er for meget ”synsing” og lemming-effekt hos danske aviser. Fordi norske Verdens Gang eller VG har haft held til at tjene penge på deres webavis vg.no, er der en tendens til, at alle vil efterligne dem uden egentlig dokumentation for, at det er vg.no's design der er årsag til succesen. Ekstra Bladet har taget skridtet fuldt ud og ansat Geir Terje Ruud som ledende redaktør. Han har tidligere været redaktør for VG Nett og VG Multimedia.

Det er et klart tegn på ”synsing”. En beslutning taget i panik for at tjene penge. Jeg tror, at vg.no og eb.dk ville have været mere populære, hvis det havde set godt ud. De har fået succes på grund af, at deres indhold passer godt til netjournalistik, men ikke på grund af deres design. I den forbindelse har udenlandske boulevardaviser som Bild, Daily Mirror og The Sun har gjort det langt bedre, mener Ole Munk.

Årets webavis Information.dk blev kåret til årets webavis 2009. Ifølge Ole Munk er det fuldt fortjent, fordi information.dk er afbalanceret og veldisponeret. Her er styr på de ressourcer, man har til rådighed og man er bevist om at sin målgruppe, og hvad man skal levere til sine modtagere. Samtidig er siden varieret. Information.dk er meget informativ. Ved hjælp listevisning, tager man højde for pladsøkonomi.

Folketidende.dk Folketiende.dk udmærker sig ved et moderne og karakteristisk logo, men man burde have overskrift over tophistoriens billede, så læseren ikke bliver nødt til at scrolle nedad, for overhovedet at få noget ud af forsiden. Man kunne også dele deres horisontale menuer op i to dimensioner, sådan så man også havde en vertikal menu. Desuden skal der være bedre sammenhæng mellem menupunkterne.

Det ville være oplagt permanent at placere en multimedie-play knap ved siden af vejrudsigten i toppen af af forsiden. På den måde ville læseren være klar over, hvad der er multimediepræsentationer og hvor de ligger.

Hos Fagbladet 3F har man benyttet sig af samme taktik med hensyn til multimediepræsentationer.

Illustration 1:Forsiden af 3f.dk.

Præsentationerne kan altid ses ved at klikke på enten billedet eller knappen med teksten ”Multimedie”. Det er altid placeret nederst i højre hjørne på forsiden.

Årsagen til, at multimedie-linket er placeret langt nede på forsiden skyldes formentlig, at Fagbladet 3F faktisk ikke har haft voldsom succes med multimediefortællinger, selvom Fagbladet satser på internetbaseret multimediejournalistik, da flere af deres læsere er dårlige læsere, oplyser onlinechef Henrik Lilholt.

Fiaskoen skyldes først og fremmest, at multimediepræsentationerne skal skabes i et program, der hedder Storymaker. Programmet blev udviklet for Fagbladet 3F for nogle år tilbage, men det blev aldrig gjort helt færdigt. Da det samtidig er vanskeligt at anvende, er det faktisk kun én af fagbladets journalister, som kan bruge det. Samtidig hermed tager det meget langt tid for hende, at skabe præsentationerne. Hun arbejder typisk op mod en uge med billeder, lyd og tekst, før indslaget er klart til 3f.dk, forklarer Henrik Lilholt. Selvom præsentationerne er flotte, står resultatet ikke mål med arbejdsprocessen.

Fagbladet 3F er altså offer for nogle af de flaskehalse som vores vejleder Jørgen Poulsen har beskrevet, og som vi omtaler i afsnittet 10.6 Flaskehalse. Fagbladet 3F uddeler ellers hvert år en multimediepris for at ”fremme brugen af multimediefortællinger som en naturlig del af den journalistiske værktøjskasse” 24 , men man kan ikke sige, at brugen af multimediefortællinger er blevet en naturlig del af den journalistiske værktøjskasse hos fagbladets egne journalister.

24 http://forsiden.3f.dk/article/20060420/NYHEDINFO/60420007?profile=2177 6 Beskrivelse af Forbrydelsen

6.1 Konceptet Berlingske Tidende har et princip om, at alle artikler skal publiceres på nettet først ifølge journalist Jesper Woldenhof, der stod for den tekniske del af graverprojektet Forbrydelsen. Altså så snart en artikel er klar, skal den lægges ud på berlingske.dk, selvom den også skal trykkes i morgenavisen den følgende dag. Det princip gjorde sig dog ikke gældende i web-print projektet Forbrydelsen. Fortællingen om mordet på 53-årige Pia Rønnei blev fortalt over fire søndage i avisen. Første kapitel blev bragt søndag 1. juni 2008. Først ved midnat blev første kapitel lagt på websiden 25 . Her var der også en henvisning til det interaktive Flashmodul 26 .

Det næste afsnit om Vestegnens Politi blev offentliggjort først på nettet. Det skete lørdag den 7. juni kl. 17.20. 27 Dagen efter artiklen bragt i avisen.

Sidste kapitel blev i første offentliggjort på websiden tirsdag den 10. juni 2008, 22:30 28 . Det er et interview med Pia Rønneis enkemand, Per Rønnei.

I november 2008 sår øjenvidner tvivl om politiets efterforskning af drabet. Det bliver til 4. kapitel i Forbrydelsen, som publiceres 29. november kl. 17.19 på websiden. 29

Avisartiklerne henviste alle til websiden www.berlingske.dk/forbrydelsen , som tilbyder borgerne et større overblik med tidslinje og mulighed for at læse de tidligere artikler. En så omfattende multimedieproduktion var ikke set tidligere på noget dansk medie.

Men det helt banebrydende bag forbrydelsen var anvendelsen af Google Map og direkte link mellem journalisten og borgerne. På www.berlingske.dk/forbrydelsen findes et link med teksten ”Kom politiet da du ringede?” med henvisning til en side med Google Map 30 . Her kan brugeren via et kort over Danmark klikke sig ind på andres fortællinger om politisvigt og altså via mail kontakte journalisterne Morten Frich og Morten Crone og fortælle sin egen historie.

6.2 Historien bag Forbrydelsen Berlingske Tidendes gravegruppe har beskrevet forløbet, der førte til de mange artikler i artiklen ”Forbrydelsen trin for trin” 31

6.2.1 Research om Pia Rønnei-mordet I artiklen forklarer gruppen, at de i januar 2008 modtog et tip om, at de burde interessere sig for et trafikuheld ved Amagermotorvejens afkørsel 22. Der skulle være fundet et oversavet jagtgevær i bilen. Gruppen ved stadig ikke, hvor tippet kom fra. Derfra var arbejdsmetoden gode sko og stemmen dørklokker. Researchen førte dem til Brøndby Havn – få hundrede meter fra afkørsel 22.

25 http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/forbrydelsen-kapitel-1 26 http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/interaktivt 27 http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/forbrydelsen-kapitel-2 28 http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/forbrydelsen-kapitel-3 29 http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/kapitel-4-sagen-henlagt 30 http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/udrykning 31 http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/saadan_gjorde_vi Her inviterede bestyreren af havnekontoret dem indenfor med ordene: ”Det I er på vej ind i, er det vi alle sammen gerne ville flygte fra”.

Pia Rønnei, som omkom i ”trafikuheldet”, boede her og sad i havnebestyrelsen. Hendes efterladte mand, Per Rønnei, havde ikke umiddelbart lyst til at tale med Berlingske Tidende. Han var stadig i chok efter sin hustrus død. Men som månederne gik, og hans tillid til retssystemet og politiet svandt, lukkede han alligevel Berlingske Tidende indenfor på sin båd. De efterladte til den 60-årige mand, som førte bilen, og som i artiklerne benævnes ”Hans Krogh”, frabad sig enhver kontakt. Gruppen travede fra kolonihavehus til kolonihavehus, indtil vidnet Nino Chieu pludselig åbnede døren og delte med dem, hvad han havde set og hørt.

Sideløbende med at de læste alle relevante dokumenter i sagen, fortsatte de jagten på øjenvidner. En chauffør, der medvirker uden navns nævnelse, var først på stedet, hvor Pia Rønnei omkom. Gruppen havde hørt, at han vist nok havde kørt med halm. Tæt på afkørsel 22 ligger Avedøre Værket, hvor en lastbil hver ottende minut ruller ind med ny energi til københavnerne. Gruppen fik navnene på de vognmænd, der transporterer halm til værket og ringede dem alle igennem, indtil de fandt deres vidne.

Først da gruppen selv havde gennemført deres egen undersøgelse af sagen, kontaktede de Vestegnens Politi og talte med efterforskningschef Bent Isager, som var behjælpelig med bekræfte faktuelle oplysninger samt udrydde fejl og misforståelser i deres research. Gruppen gennemførte desuden en række interview med andre ledende medarbejdere hos Vestegnens Politi for at danne sig et indtryk af, hvad der gik galt hos politiet den dag.

6.2.2 På nettet Det forløb, som journalisterne har beskrevet førte til de artikler, der ligger til grund for multimediepræsentationen, der blev lagt på www.berlingske.dk/forbrydelsen. Derfra greb historierne om politisvigt om sig i takt med at mange læsere bidrog med deres egne historier. 6.3 Resultater Berlingske Tidende har opnået med Forbrydelsen På journalisten.dk og berlingske.dk fremgår det, at regeringen ændrede på politireformen, tilførte yderligere 850 millioner kroner og skiftede rigspolitichefen ud som konsekvensen af det journalistiske web-print projekt Forbrydelsen. Men vi har ikke dokumentation for den påstand.

Til gengæld viser brugerstatistikken, at op mod 1000 borgere dagligt klikkede sig dagligt ind på websiden www.berlingske.dk/forbrydelsen . Her bidrog de også aktivt ved at fremlægge oplevelser af politisvigt. Det er dog kun registreret 45 tilfælde af borgernes oplevelser med politisvigt på Google Maps-siden ifølge vores opgørelse.

Samtidig formåede Berlingske Tidende at sætte helt nye standarder for formidling og interaktion med borgerne. For det blev de belønnet med Cavling-prisen 2008.

6.4 Hvorfor er vi inspireret? Teamet bag Forbrydelsen formår at fortælle en lang og kompliceret historie på en overskuelig og spændende ny facon via et Flash-modul, som indeholder de forskellige kendte medier blandet sammen, så de supplerer hinanden. Det interaktive Flash-modul med tidslinjen 32 giver et godt overblik over kronologien i den komplicerede sag om Pia Rønnei. Google Maps-funktionen 33 giver læserne et overblik over de mange tilfælde af politisvigt over hele landet.

Selvfølgelig skal man ikke underkende, at temaet også er af en ganske særlig karakter, som vedrører og interesserer mange mennesker – kan man stole på at få hjælp af politiet, når det brænder på?

Den flotte præsentation har været med til at give et særligt overblik over det komplicerede forløb om ”mordet” på Pia Rønnei og de utroligt mange forskellige tilfælde af politisvigt.

Journalister kommer tit ud for at skulle beskrive komplicerede forløb, hvilket er særdeles svært at gøre fængende og attraktivt. Det formår Forbrydelsen-teamet. Det mener vi også, at andre medier kan blive i stand til.

6.5 Cavling-prisen 2008

Cavling-komiteens begrundelse for tildele Cavling-prisen 2008 til journalisterne Morten Frich, Morten Crone, Jesper Woldenhof og fotograf Erik Refner, Berlingske Tidende, er som følger:

”Med afsæt i en konkret sag om politisvigt har journalisterne Morten Frich, Morten Crone, Jesper Woldenhof og fotograf Erik Refner, Berlingske Tidende, i deres dagsordensættende, flermediale serie ”Forbrydelsen” påvist store mangler i den ellers stort opreklamerede politireform. Med indtil videre et års research og aktiv brug af læserhenvendelser er det lykkedes at påvise landsdækkende politisvigt og dermed tvinge regeringen til en række ændringer af reformen; det er eksempelvis gjort til et krav, at politiet skal komme, når borgere ringer efter hjælp. Udover artikler i avisen er nettet brugt aktivt til at samle og skabe overblik i en omfattende dokumentation i form af artikler, tidslinjer, lyd- og videoklip samt interaktive kort. Dermed er der med såvel researchmetoder som

32 http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/tidslinje 33 http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/udrykning formidling vist nye veje og sat nye standarder for journalistisk grundighed” 34

6.6 Teknologi Vi har opnået kendskab til teknologien, der blev anvendt til at udvikle websiden www.berlingske.dk/forbrydelsen , gennem et interview med webjournalist Jesper Woldenhof. Han var ansvarlig for hele den tekniske del af projektet.

Jesper Woldenhof forklarer, at multimediefunktionerne er opbygget ved hjælp af programmerne Soundslides 35 og Flash. Da Berlingske Tidende lancerede Forbrydelsen-websiden, anvendte mediehuset stadig CMS-systemet SaxoOnline. Berlingske Tidende er sidenhen skiftet til Drupal ligesom Folketidende. Men CMS-systemet har ikke spillet nogen afgørende rolle for designet af den interaktive multimediepræsentation. Berlingske Tidende havde på det tidspunkt, hvor vi snakkede med Jesper Woldenhof, 4. marts 2009, ikke nogen planer om at inkorporere et modul til udvikling af interaktive multimediepræsentationer i deres nye CMS-system. Det er altså kun Jesper Woldenhof, der har indgående kendskab til, hvordan en lignende præsentation skal udvikles. Det er et problem for Berlingske Tidende og Jesper Woldenhof gav hos derfor, nogle tips til, i hvilken retning dette speciale kunne bevæge sig.

6.7 Videndeling Der vil efter Jesper Woldenhofs meninger være stor efterspørgsel efter et virtuelt rum til videndeling. Det skulle være et værktøj for alle de journalistiske medarbejdere i Berlingske Media 36 . Funktionaliteten skal være inspireret af opbygningen i det brugerdrevede onlineleksion Wikipedia. Systemet skal fortælle brugerne hvem i organisationen, der kan hvad. Altså hvem de skal henvende sig til, når de vil have et problem løst og hvilke tekniske muligheder, der foreligger. Det skal optimalt være Open Source-løsninger med indbyggede tutorials. Systemet skal også aktivt komme med forslag til brugerne.

Problemet ved et sådan system er, at det er drevet af journalister, som i forvejen har travlt og måske har albuerne højt hævet for at tilgodese deres karriere. De vil derfor ikke nødvendigvis have incitament til at dele deres viden med alle deres kollegaer, som jo også kan betragtes som konkurrenter. Ifølge Jesper Woldenhof er det et generationsspørgsmål. De yngre journalister er vandt til at arbejde i projektgrupper og samarbejder på den vis.

Men vores tese er, at systemet vil kunne realiseres, hvis der opstod prestige i organisationen omkring det at dele sin viden .

6.8 Krav til succesfuld multimediepublicering på nettet Ifølge Jesper Woldenhof er grundlaget for succes på internettet at skabe god navigation for brugeren. Det skal helst være intuitivt og ikke ligge for langt fra noget som brugeren kender. Google

34 http://www.journalistforbundet.dk/sw82793.asp

35 Soundslides er et simpelt program, som blandt andet kan anvendes til hurtigt at skabe billedegallerier med baggrundslyd. Kilde: http://www.soundslides.com/ 36 Danmarks mest dynamiske medievirksomhed, der har leveret nyheder til danskerne i 261 år. Berlingske Media udgiver blandt andet Berlingske Tidende, B.T. , Urban, Weekendeavisen og Århus Stiftstidende. Kilde: http://www.berlingskemedia.dk/ Maps 37 er et eksempel herpå. De fleste mennesker, er i stand til at orientere sig på et landkort. Det udnyttede Jesper Woldenhof til at give overblik over de mange sager af politisvigt netop ved hjælp af Google Maps 38 .

6.9 Multimedier Forbrydelsen-teamet har anvendt billede, lyd, video og tekst til at fortælle historien om mordet på Pia Rønnei. Mængden af billeder og videosekvenser, der er anvendt på websiden er ikke overvældende. Men materialet er til gengæld i god kvalitet. Det passer godt til Fagbladet 3F's filosofi om multimedier. De bruger meget lang tid på deres præsentationer, men så er billede og lyd også af meget høj kvalitet.

Det er spændende at høre vidnet Nino Cheu fortælle sin beretning via lydklip, når man har læst om hans historie og set billeder af ham. Derfor virker det godt. Selve Flash-modulet er stort og overskueligt. Det er nemt at gå til, med store pile, der leder brugeren frem og tilbage i fortællingen. 6.10Vores teser Berlingske Tidende opnåede så stor succes med Forbrydelsen, fordi de som de første formåede at udnytte internettets muligheder for at kombinere medierne og potentiale for interaktion med borgerne.

I den forbindelse er det vigtigt, at de nye teknologiske tiltag fungerer intuitivt for brugerne. Flash- modulet skal være logisk bygget op. Der var store tydelige knapper, som hjalp brugerne igennem interaktionen hos Forbrydelsen. Det er vigtigt.

De samme principper gør sig gældende for Google Map-delen. Som Jesper Woldenhof forklarer, er de fleste bekendte med, hvordan man orienterer sig på et kort.

En væsentlige faktor er selvfølgelig også, at Berlingske Tidende havde en fantastisk god historie. Ingen mennesker kan sige sig fri for at have en interesse i at have et velfungerende politivæsen. Og de fleste mennesker har også gjort personlige erfaringer med politiet. Derfor var det let at få folk op af stolen og bidrage med deres egne historier.

Dertil kommer, at fortællingen om Pia Rønnei var lang og kompliceret, og derfor var det oplagt at skildre den med forskellige medier for at skabe variation og samtidig give overblik med en tidslinje.

Kvaliteten af billede og video skal være høj, i den slags præsentationer. Hellere have få gode indslag end mange dårlige.

37 http://maps.google.dk/ 38 http://www.berlingske.dk/forbrydelsen/udrykning 7 Analyse af Folketidende Vi undersøgte forskellige forhold om blandt andet Folketidendes organisationen, vision og nuværende webside folketidende.dk før vi gik i gang med produktudviklingen på Folketidendes webredaktion.

7.1 Organisationen Folketidende Gruppen har i alt 260 medarbejder beskæftiget. I den stab hører også medarbejderne på trykkeriet, der får aviserne Folketidende og Sjællandske på gaden. Også Radio Sydhavsøerne hører under Folketidende Gruppen. I alt beskæftiger Folketidende Gruppen 31 redaktionelle medarbejdere og fire fotografer.

Pr. 1. januar 2010 omstrukturerede Folketidende den oprindelige organisation. Der blev oprettet en selvstændig webredaktion bestående af fire fastansatte journalister plus en journalistpraktikant. Jesper Bøgh er redaktør for webredaktionen, som har tilknyttet tre udviklere fra Webbureauet Pro2 under ledelse af Allan Sørensen. Der sidder også to sælgere, som udelukkende sælger til folketiden- de.dk.

7.2 Arbejdsgange Webredaktionen er bemandet i tidsrummet fra kl. 6.00 til kl. 17.00 på hverdage. Den er ubemandet i weekenden, men redaktionen har en bagvagt, som er en fra ledergruppen, der holder siden opdateret på skæve tidspunkter. Ledergruppen består af: Chefredaktør Søren Knudsen, webredaktør Jesper Bøgh, teknisk redaktør Pia Winther, redaktionschef Lars Hovgaard, Lolland-redaktør Torsten Elsvor, Guldborgsundredaktør Lene Eberg. Bagvagten går på skift en uge af gangen.

I weekenden får folketidende.dk også stof fra sportsredaktionen, ligesom der er en weekendvagt på Lolland-redaktionen og en weekendvagt på Guldborgsund-redaktionen. Weekendvagternes primære opgave er at dække politistof.

Onlineredaktionen leverer en del artikler til avisen. De artikler onlineredaktionen får fra avisen, henter den selv i deres system. 7.3 Lolland-Falsters demografi Danmarks Statistik har netop offentliggjort befolkningstallene for 2009. Ved årsskiftet dykkede folketallet i Lolland Kommune for første gang under 47.000 og i Guldborgsund Kommune dykkede befolkningstallet under 63.000 indbyggere. Lolland mistede 763 indbyggere på et år og Guldborgsund 299 indbyggere. I Guldborgsund Kommune skyldes tilbagegangen først og fremmest, at der dør flere end der fødes, mens der i Lolland Kommune er manglende tilflytning.

I 2009 flyttede 1.680 borgere til Lolland fra andre danske kommuner og 233 fra udlandet. Det betyder at tilflytningen i alt var på 1.913 mennesker. Samtidig flyttede 2.161 til andre danske kommuner og 147 til udlandet. Det giver en samlet fraflytning på 2.308. Alt i alt har man altså en nettofraflytning på 395 borgere. 39

39 http://www.folketidende.dk/sydhavsoerne-har-nu-under-110000-indbyggere 7.4 Folketidendes vision Ifølge Folketidendes vedtægter fra den 24. april 2008 fremgår følgende:

"Selskabets formål er som mediehus på Lolland-Falster at formidle nyheder, information, kommu- nikation og oplevelser samt dermed beslægtet virksomhed. Det sker ved at udgive et lokalt dagblad og samtidigt udnytte alle teknologiske muligheder for på alle relevante medieplatforme at nå hurtigt og bredt ud til lokalområdet. Dagbladet er organ for et liberalt og demokratisk samfundssyn." 40

Udnyttelsen af de teknologiske muligheder på alle relevante medieplatforme er på Folketidende ikke bare fornemme ord. De er meget rammende for det indtryk vi har fået af chefredaktør Søren Knudsen og webredaktør Jesper Bøgh tilgang til deres arbejde. Denne tilgang er dog ikke uden skrupler. I artiklen ”Dilemma: Skal vi satse på papir eller net?” 41 Der er publiceret i Nyhedsbrevet Dansk Presse Nr. 7 2009 beskriver dog det dilemma, som Folketidende og landets medier står i: ”Hvordan kan vi udvikle og vækste online uden, at det går ud over den trykte avis?” (Knudsen 2009).

Her til svarer Søren Knudsen:

”Det kan man heller ikke. Hvis vi som mediehuse helhjertet og ægte vil være til stede på internettet med et online medie, der står på egne ben og opererer på nettets præmisser, så må vi give slip og lade være med at bygge online forretningen ovenpå den gamle printforretning. Vi skal droppe følgende tænkning, der i alt for mange år har bremset udviklingen af online nyhedsmedier:

Nettet er en markedsføringsplatform for den trykte avis: Forkert – det er en hån mod netbrugerne, når vi slutter en artikel med at skrive, at de kan læse mere i den trykte avis. Det er der stort set ingen, der gør og de føler sig snydt. Vi sælger ikke flere aviser på grund af vores online aktiviteter – men vi får flere tilfredse brugere, hvis vi ikke snyder dem og i stedet tilbyder et godt produkt.

Nettet er et supplement til avisen: Forkert – det er et selvstændigt medie på lige fod med den trykte avis. Den har sin egen målgruppe, der er større, bredere og yngre end de tilbageværende avislæsere.

Vi kan ikke give vores nyheder gratis væk: Forkert – gratis er selve forretningsmodellen på nettet. På samme måde som ugeaviser eller trafikaviser. Verden over og på samme måde i Danmark er nyheder blevet en vare, der ikke længere har nogen direkte handelsmæssig værdi. Det er i stedet gennem trafikken på dit site, at du skal skabe forretningen.

Nettet er et medie med ringe indtjening: Forkert – vi har bare grebet det forkert an fra starten. Der er mange medievirksomheder, der i dag tjener gode penge på deres online aktiviteter, fordi de har forstået hvad internettet handler om, og de har turdet gå hele vejen. Tag bare Google, der i Danmark efter sigende har rundet 1 milliard kroner i annonceomsætning. Især lokale og regionale mediehuse er sat under pres. Behovet for lokal og regional nyhedsdækning på nettet er stort, men ressourcerne små. Krisen kradser hos os alle, hvor annoncesalget svigter og abonnenterne forlader os i en lind strøm. Hvordan bliver der råd til at satse offensivt på nettet? Svaret er enkelt: Vi har ikke råd til at lade være – det er nu, at fremtidens mediebillede i Danmark bliver defineret.

Det er muligt for danske mediehuse – hvad enten man er Berlingske Media eller Folketidende-

40 http://folketidende.dk/formal-og-vedtaegter 41 http://mediearbejdsgiverne.dk/nyhed/dilemma-skal-vi-satse-paa-papir-eller-net Gruppen – at skabe en gylden fremtid i online universet med god indtjening. Det handler om at ville det og være klar til de nødvendige investeringer. Både i kapital og i strategiske beslutninger, der sikrer online aktiviteterne som et selvstændigt forretningsområde med det nødvendige frirum.” (Knudsen 2009).

Om selve websiden fremgår følgende af Folketidende Gruppens hjemmeside:

”folketidende.dk er et selvstændigt digitalt nyhedsmedie, der udgives af Lolland-Falsters Folketi- dende. Nyhederne opdateres døgnet rundt alle ugens dage af Folketidendes Nyhedsdesk og alle nyheder er gratis. Hvis der er sket noget på Lolland-Falster af væsentlig betydning, vil du hurtigt kunne læse om det på folketidende.dk” 42

Det her er endnu kun på visionsstadiet, da det ifølge webredaktør Jesper Bøgh endnu er en udfor- dring for folketidende.dk at få det hele til at ”spille” bedre i weekenden og udenfor normal arbejds- tid.

På Folketidende Gruppens hjemmeside kan man også læse følgende:

”Dagbladet Lolland-Falsters Folketidende har som hovedformål at engagere sig i alle former for in- formations- og kommunikationsaktiviteter, primært i lokalområdet. Dagbladet udgives i et oplag på ca. 22.000 aviser seks dage om ugen. Avisen kommer i 39 procent af alle husstande på Lolland-Fal- ster og har et læsertal på ca. 63.000, svarende til to trediedele af lokalbefolkningen fra 12 år og op- efter.” 43

Vi kender desværre ikke datoen for denne opgørelse og har ikke fået bekræftet tallene fra anden side.

Chefredaktør Søren Knudsen blogger løbende om udviklingen i medieverdenen på sin blog. Her skriver han blandt andet følgende:

”Der sker ufatteligt meget i den danske mediebranche. De klassiske medier er under hårdt pres fra både gratis medier og fra helt nye medieplatforme, der dukker op fra ingenting. Digitale medier er fremtiden, men hvor længe holder de klassiske medier skansen? Det er muligt, at skabe bæredygtige publicistiske online nyhedsmedier, hvor der er penge at tjene. Men det er klart, at det bliver svært at skabe det bæredygtige online medie, hvis der ikke tænkes nyt og innovationen sættes i højsædet. Start forfra – frigør dit mediehus fra “bladtankegangen” og giv plads til at online kan udvikle sig på egne præmisser. Så er der penge at tjene og der kan også oppebæres en journalistisk kvalitet, der opfylder brugernes behov”44

Dette viser en klar tendens, at så længe Søren Knudsen er chefredaktør på Folketidende, vil mediet prøve at følge med udviklingen af de digitale medier, og ikke lade sig syne hen med den gammeldags ”bladtankegang”. 7.5 Fremtiden for Folketidende Folketidendes chefredaktør, Søren Knudsen, er som nævnt en fortaler for, at et mediehus skal

42 http://www.ft-gruppen.dk/default.asp?id=61 43 http://www.ft-gruppen.dk/default.asp?id=56 44 http://soren-knudsen.dk/wp1/?p=57 frigøre sig fra ”bladtankegangen”. Men hvad sker der, hvis online-udgaven er med til at undergrave papirudgaven?

Det kan man måske svare på ved sammenligne med aviser, der har taget skridtet fuldt ud og gået online-only. Online-udgaven rummer klare økonomiske fordele i forhold til printudgaven, fordi den ikke er forbundet med udgifter til tryk og distribution.

7.5.1 Europas første online-only dagblad Neil Thuramn og Merja Myllylahti har undersøgt udviklingen på finske finansielle dagblad Taloussanomat i rapporten ”Taking the paper out of news: A case study of Taloussanomat, Europe's first online-only newspaper” (Thurman 2009.

Vi har samlet konklusionerne fra rapporten i dette afsnit og inddelt dem i emner.

Historien 28. december 2007 ophørte det finske finansielle dagblad Taloussanomat som det første i Europa med at udkomme på tryk for udelukkende at fokusere på digital distribution via web, email og mobile enheder. Årsagen var, at Taloussanomat oplevede et fald i distribution fra 88.000 i 2001 til 72.000 i 2006. Omvendt registrerede websiden en stigning i ugentlige brugere i samme periode på 1180 procent.

På det tidspunkt havde Taloussanomat eksisteret i 10 år, som printmedium. Nu koncentreres indsatsen primært om www.taloussanomat.fi .

Taloussanomat er den næstmest besøgte finansielle nyhedsside i Finland, kun overgået af Kauppalehti. De første 10 måneder i 2008 havde www.taloussanomat.fi ugentlig 291,066 unikke brugere.

Redaktionen Fra juli 2008 var 16 redaktionelle medarbejdere beskæftiget på redaktionen hos Taloussanomat. Herudover var 10 medarbejdere beskæftiget med marketing, teknologi og administration.

Trafikken Paradoksalt nok er stigningen i besøgende på Taloussanomat ikke steget i takt med tilsvarende medier, der har bevaret en papirudgave.

I perioden mellem november 2007 og august 2008 oplevede Kauppalehti, der både udkommer på print og web, en stigning på 18 procent i unikke brugere på webavisen. Imens Taloussanomat.fi oplevede et fald på 0.26 procent.

Besøgstallet faldt endda fra 292.059 besøgene i starten af juni 2008 til 185.714 i starten af juli 2008. Det besøgstal er 22 procent lavere end det Taloussanomat havde ugen før de gik online-only. Faldet skyldes til dels et redesign af siden i maj 2008. Men det kan dog også skyldes, at der var sommerferie. Brugerne begyndte da også at komme tilbage. Og i starten af oktober 2008 var der 13 procent flere brugere end i ugen før Taloussanomat gik online-only. Det kan skyldes den globale finanskrise og øget interesse i finansiel journalistik. (Thurman 2009:7)

Hvis man kigger på sidevisninger er der til gengæld sket en klar forbedring. Der er registreret 97 procent flere sidevisninger i oktober 2008 end i ugen før Taloussanomat gik online-only. Sammenligner man Taloussanomat med Kauppalehti, så steg sidevisninger for førstnævnte med 10 procent fra november 2007 til august 2008, mens Kauppalehti registrerede et fald i sidevisninger på syv procent. (Thurman 2009:8)

Økonomien Taloussanomat opnåede en besparelse på 52 procent i forhold til, da man udkom på tryk. Besparelserne er sket på produktion, levering og overflødig produktion. Men ved at gå online-only mistede man 75 procent af indtægterne, som følge af tab på reklamer til printudgaven og abonnementer.

Årsagen til det dramatiske tab i reklameindtægter ligger ikke lige for, når man tænker på, at onlinesiden har omkring 300.000 unikke bruger, og printudgaven kun havde 72.000 læsere.

Men et godt bud er, at der er forskelle i vanerne fra læserne på web og print. Når nogen køber en printudgave, laver de en lille investering i produktet. Det resulterer i, at læserne bruger betydeligt mere tid på printudgaven. I gennemsnit bruger en finsk læser omkring 36 minutter pr. dag pr. avis. Læserne af Taloussanomat.fi bruger i gennemsnit 3,5 minutter pr. session og har 2,6 sidevisninger. Fører man regnestykket ud, viser det sig, at printudgaven af Taloussanomat gennemsnitligt blev set 216.000 timer om ugen, imens Taloussanomat.fi kun bliver set 57.316.

Et andet bud er, at skiftet til online-only har ifølge rapporten fået konsekvenser for arbejdsgangene for journalisterne. De skal nu tænke mere i at have deadline døgnet rundt, publicere historier som ikke er helt færdige og arbejdere mere i teams.

Multimedie Taloussanomat.fi har kun én journalist beskæftiget med multimedie. Han er den eneste der leverer videoindhold til websiden. De andre journalister er ikke så begejstrede for at skulle producere multimedieindslag og redaktøren mener ikke, at andre journalister skal involveres i den proces. Det skal overlades til specialister, mener han.

Interaktivitet Brugen af interaktivitet på taloussanomat.fi er begrænset, men relativ åben. Brugerne kan indsætte kommentarer uden at være registrerede og uden, at det bliver redigeret. Det virker stimulerende for Taloussanomat, at der bliver kommenteret så flittigt, som der gør. Nogle af historierne får over 100 kommentarer. Men det er lidt problematisk med kvaliteten. Når folk kan kommentere uden at være registreret, kan tonen bliver meget aggressiv, og det er ubehageligt for nogle af journalisterne.

Taloussanomat satser på at inddrage kommentarerne i deres journalistik og opnå egentlig dialog mellem journalisterne og læserne.

7.5.2 Forholdsregler for Folketidende Det er svært at overføre de erfaringer, som Taloussanomat har gjort sig, direkte til Folketidende. For det første er Taloussanomat et landsdækkende medium og indholdet er finansielle nyheder. Men det Folketidende nok først og fremmest skal forsøge at gøre bedre end Taloussanomat, hvis mediet på et tidspunkt skal gå online-only, er at optimere indtægterne på reklamefronten. Her har Taloussanomat tabt 75 procent af indtægterne. Folketidende har dog dækket sig godt ind ved allerede nu at have to salgsmedarbejde, som udelukkende sælger annoncer til folketidende.dk.

Det er svært at sige, om Folketidende også kan spare 52 procent af udgifterne ved at gå online-only i forhold til også at udkomme på tryk, da Taloussanomats oplag var næsten fire gange så stort.

7.6 Lokalaviser - styrker og muligheder West Seattle Blog er en online-only lokalavis fra en bydel i den amerikanske millionby Seattle. I modsætning til mange andre internetmedier er det en overskudsforretning.

Bloggens force er, at den er hyperlokal og har som ambition at stå til rådighed for læserne 24 timer i døgnet. Bloggen har 23.000 unikke bruger, som svarer til en tredjedel af West Seattles 65.000 indbyggere 45 . Til sammenligning har Lolland-Falster i underkanten af 110.000 indbyggere.

West Seattle Blog skal ikke konkurrere på internettet med nogen dagblade i lokalområdet. Det eneste andet medie med tilstedeværelse på nettet er West Seattle Herald, som er en uge avis. (Se Bilag 1).

Bloggen har formået at gøre sig nyttig for en trofast læserskare. Med sine meget lokale og særdeles aktuelle nyheder fra hverdagen udfylder West Seattle Blog et behov, der tilsyneladende ikke er blevet dækket førhen. Det er nyheder om alt fra bølger af indbrud til sønnikes baseballresultater, som aldrig vil ramme nyhedsfladen i traditionelle medier. Ellers er West Seattle Blog i bund og grund bare en lokalavis på internettet.

Det handler altså om at være meget lokal i sin nyhedsdækning og dække både stort og småt. Det betyder selvfølgelig at journalisterne har meget travlt, og derfor er det er ikke videosekvenser, der er i højsædet på West Seattle Blog.

”Vi bruger video mindst et par gange om ugen. Men det er ikke særligt brugt af vores læsere, medmindre det er noget helt fantastisk. Og da det sluger så meget tid, bruger vi det ikke så meget. Foto og tekst er langt vigtige for folk. Men hvis vi kunne se beviser for, at der ville være mere brug af video, så ville vi nok tage det op til overvejelse,” skriver Tracy Record i en e-mail. (Se Bilag 1).

Skal Folketidende kopiere den økonomiske succes fra West Seattle Blog handler det altså først og fremmest om at stå til rådighed for læserne i 24 timer i døgnet og gøre sig nyttig for en trofast læserskare med meget lokale nyheder. 7.7 Beskrivelse af folketidende.dk – layout, funktionalitet og brugerstatistik Vi har analyseret layout, funktionalitet og brugerstatistik af Folketidendes webside folketidende.dk Resultaterne beskriver vi i dette afsnit. Formålet med analysen er at gøre os i stand til at vurdere, hvor vores multimediepræsentation vil passe ind, og hvordan den skal præsenteres. Sidens layout fortæller os noget om, hvordan webredaktionen prioriterer indholdet og dermed også, hvordan multimediepræsentationer vil passe ind i den prioritering. Multimediepræsentationen skal også helst tilpasses sidens oprindelige funktionalitet, som i øjeblikket allerede tilbyder afspilning af videosekvenser og billedgallerier i separate vinduer. Desuden gør analysen os i stand til at komme med nogle anbefalinger om folketidende.dk generelt. Her fortæller brugerstatistikken os noget om, hvorvidt folketidende.dk allerede er på rette spor eller ej.

Vi har inddelt de følgende afsnit om layout, funktionalitet og brugerstatistik i underafsnittet for at gøre det mere overskueligt.

45 Fagbladet Journalisten 7.7.1 Layout

Illustration 2:Folketidende.dk den 10. februar 2010 kl. 15.40

Figuren viser folketidende.dk set 10.februar kl. 15.40 på Internet Explorer i opløsningen 1024*768 pixels. Internet Explorer er den mest anvendte browser, som blev brugt til at se www.berlingske.dk/forbrydelsen. Ligeledes er opløsning også den mest anvendte anvendt af brugerne af berlingske.dk/forbrydelsen. Begge dele er beskrevet i afsnittet 6.4 Brugerstatistik . Vi mener, at denne statistik kan overføres til læserne af folketidende.dk og at illustrationerne i dette afsnit derfor er et udtryk for, hvordan de fleste brugere oplever folketidende.dk.

Reklamer Designkonsulent Ole Munk kritiserer siden for at have en alt for dominerende topreklame. Det gør, at man intet kan se, medmindre man scroller nedad. Det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis rubrikken stod over billedet.

Farvevalg Siden anvender den samme blå farve som avisudgaven af Folketidende. Det er hensigtsmæssigt ifølge Gitte Lindgaards artikel “Aesthetics, Visual Appeal, Usability and User Satisfaction: What Do the User’s Eyes Tell the User’s Brain?” (Lindgaard 2007). Ifølge undersøgelsen er blå og hvid de farver, som brugerne finder mest behagelige.

I modsætning til Ekstra Bladet bruger Folketidende ikke skrigende farver på siden. Bortset fra til annoncer og til kommentarfeltet. Det giver disse to elementer ekstra fokus, fordi de er meget iøjnefaldende.

Opbygning Siden er bygget op omkring en horisontal menubar som er inddelt efter emner og lokalområder, hvor Folketidendes egne historier er placeret i kolonnen øverst til venstre under menubaren. Højre side er reserveret til reklamer, billedserier, kommentarer, læserbreve, brugernes snapshot, videooptagelser og nyheder fra TV2 Øst, som optræder i den nævnte rækkefølge fra top mod bund. Under Folketidendes artikler kommer en oversigt over de mest læste lokalhistorier og seneste nyheder. Derefter bliver hele siden delt over af en vertikal bar med artikler fra temasiderne, som man kan se på illustration 4 . Illustration 3:Folketidende.dk

Herefter er kendisstoffet prioriteret over historier fra Ritzaus Bureau. Det er et tegn på en tabloid prioritering. Nederst på en side er der en liste med links til forskellige lokale forbrugsgoder som henviser til Folketidende Gruppens webside guidemig.dk, som for stor ros af Ole Munk for sin logiske opbygning.

Illustration 4: Nederste del af forsiden af folketidende.dk

7.7.2 Funktionalitet Noget der særligt kendetegner Folketidendes hjemmeside i forhold til mange andre hjemmesider er fokus på kommentarer. Feltet hvor man kan give sit besyv med er placeret lige under artiklen ved siden af listen med relaterede artikler. Illustration 5:Kommentarfeltets placering på folketidende.dk

På figuren ses tophistorien, som også har tilknyttet et videoklip, hvor webredaktør Jesper Bøgh er i marken for at rapportere om snesituationen. Den 10. februar 2010 fortæller han om, at ”Kong Vinter” ikke vil slippe Lolland-Falster. Her siger vejrudsigten sne for resten af dagen, imens resten af landet går fri. En situation som Lolland-Falster har oplevet mange gange i løbet af vinteren.

Videoen er optaget klokken otte om morgenen. Historien er lagt på nettet kl. 11:57 og opdateret igen kl. 16.02. Ingen læsere har kommenteret på artiklen.

Den mest kommenterede historie på den aktuelle forside er ”Folketidendes bude på glatis”. Den har fået tre kommentarer for læsere, som har erfaring med at avisen Folketidende ikke er kommet til tiden. De er dog alle enige om, at det ikke er avisbudenes skyld.

Adgangskontrol Alle har mulighed for skrive en kommentar. Den eneste kontrol man skal passere er en spamkontrol, som vist på følgende figur. Illustration 6:Spam-kontrol ved kommentarfeltet på folketidende.dk

Billedgallerier En anden funktion Folketidende har prioriteret højt er billedgallerierne. De fremstår højt oppe på forsiden. Når man klikker på linket, bliver man ledt videre til en separat side med billedgallerier. Det har løst problemet med, at brugeren skulle scrolle, hver gang vedkommende ville se et nyt billede. Det var en af de ambitioner som tidligere webredaktør Michael Winther havde første gang vi besøgte Folketidende i marts 2009. (Se Bilag 3).

Folketidende.dk mobil For dem der gerne vil læse folketidende.dk på mobile enheder, er der oprettet siden mobil.folketidende.dk, som er en skrabet udgave af websiden. Den fremstår ved at klikke på mobil logoet over menubaren. Resultatet kan ses på illustration 8.

Illustration 7:Folketidedende.dk i mobilformat Mobillogoet er placeret lige under et logoet ”Tip avisen”. Klikker man på logoet kommer følgende formular frem:

Illustration 8:Formular på folketidende.dk til at tippe redaktionen

Alle har mulighed for at tippe avisen. Men der er samme spamkontrol som ved angivelse af kommentarer.

Andre platforme Endelig tilbyder Folketidende også, at man kan følge avisen via Twitter og RSS-feed. Man kan også få tilsendt et nyhedsbrev til sin e-mail.

7.7.3 Brugerstatistik Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) fører statistik med trafikken på websider for danske medier. Vi har undersøgt udviklingen i trafikken på folketidende.dk og sammenlignet den med Sjællandske Mediers hjemmeside, sn.dk. Årsagen til denne sammenligning er, at Folketidende og især det tidligere Sjællandske Medier ifølge vores vejledere Jørgen Poulsen og Keld Bødker traditionelt har sammenlignet sig med hinanden og på nogle områder også direkte konkurreret. Tabellerne i dette afsnit er statistik fra FDIM 46 . Feltet ”Nr.” i tabellerne er et udtryk for placeringen på listen over danske websider vurderet på antallet af unikke brugere.

Nr udgivelse unikke brugere besøg sidevisninger cookies 151 folketidende.dk 31.026 374.081 1.991.281 102.458

Ovenstående tabel viser statistikken for folketidende.dk i december 2009, som er den nyeste udgivelse. Til sammenligning er statistikken for Sjællandske Mediers hjemmeside sn.dk følgende i december 2009:

46 http://fdim.dk/?pageid=84 Nr udgivelse unikke brugere besøg sidevisninger cookies 124 sn.dk 47.742 333.642 1.725.608 119.992

Sjællandske Medier ligger altså 27 pladser højere vurderet på unikke brugere. Men omvendt har folketidende.dk flere besøg og flere sidevisninger. Det tyder på, at læserne bruger mere tid på folketidende.dk end sn.dk. De klikker mere rundt og kommer oftere igen.

Årsagen til at, at sn.dk har flere brugere skyldes formentlig unfair konkurrence.

Folketidende.dk har hidtil målt sig med websiden for det tidligere Sjællandske Medier, som hed sj- nyheder.dk, der var webmedium for det tidligere Sjællandske Medier. Sj-nyheder.dk blev nedlagt 1. juni 2009 og erstattet af sn.dk. På det tidspunkt førte folketidende.dk an, som det beskrives senere i afsnittet. Nu har Sjællandske Medier dog fået en lang større målgruppe med fusionen med DAGBLADET og Frederiksborg Amts Avis, der trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2008. Selskabet fortsatte derefter under navnet Sjællandske Medier, imens alle tre aviser er fortsat under individuelle navne, selvom man fra 2009 er begyndt at sende fælles sektioner. 47

Fusionen blev for alvor effektueret med den nye webside sn.dk, der så dagens lys 1. juni 2009. Websiden sn.dk er altså en fælles webside for de tre aviser Sjællandske, DAGBLADET og Frederiksborg Amts Avis, der har et langt større opland end Folketidende. Derfor er det meget logisk, at sn.dk har flere unikke brugere.

Frem til december gik antallet af unikke brugere dog også opad for folketidende.dk, som følgende tabeller viser:

Statistik for folketidende.dk i november 2009: Nr udgivelse unikke brugere besøg sidevisninger cookies 135 folketidende.dk 39.923 372.360 1.887.943 113.982

Statistik for folketidende.dk i oktober 2009: Nr udgivelse unikke brugere besøg sidevisninger cookies 151 folketidende.dk 32.454 337.500 1.700.667 97.836

Antallet af besøg og sidevisninger stiger i alle tre måneder oktober, november og december 2009. .

De følgende tabeller viser, hvad der skete med udviklingen i maj og juni 2009. Det var i den periode, hvor Sjællandsk Medier søsatte deres nye fælles webside sn.dk.

Statistik for folketidende.dk og sn.dk i juni 2009: Nr udgivelse unikke brugere besøg sidevisninger cookies 123 sn.dk 48.923 304.654 1.080.942 90.431 164 folketidende.dk 26.058 280.916 1.462.438 71.838

Statistik for folketidende.dk og sj-nyheder.dk i maj 2009: Nr udgivelse unikke brugere besøg sidevisninger cookies 161 folketidende.dk 26.497 276.017 1.406.179 71.331 187 sj-nyheder.dk 18.142 131.106 341.051 39.448

47 http://da.wikipedia.org/wiki/Sj%C3%A6llandske_Medier Det er tydeligt at antallet af unikke brugere hos Sjællandske Mediers webside steg dramatisk mellem maj og juni. Antallet af unikke brugere på sn.dk i juni er 269,7 procent højere end antallet af unikke brugere på sj-nyheder.dk i maj.

Hos folketidende.dk var der et lille dyk i antallet af unikke bruger mellem de to måneder. Det skyldes sandsynligvis, at det er sommerferietiden. Mange af folketidende.dk's læsere tjekker hjemmesiden mens de har pauser på arbejdet, fortæller webredaktør Jesper Bøgh, der oplever at trafikken på siden er størst, når folk lige er mødt ind på arbejdet mellem kl. 8.00 og 9.00, i frokostpausen mellem kl. 12.00 og 13.00 og så igen omkring fyraften ved 16.00-17.00-tiden. Det er et tydeligt tegn på, at de fleste brugere af folketidende.dk bruger hjemmesiden mens de er på arbejde.

Rekorden I januar måned skete der dog noget helt særligt på en højhellig søndag. Forløbet er beskrevet i artiklen ”Snekaos gav web-rekord på Lolland-Falster” 48 på journalisten.dk

Søndag den 10. januar stod himmel og jord i et på Lolland-Falster. Folk sneede inde, og den kollektive trafik gik i stå. I snestormen søgte folk inden døre og åbnede for deres lokale web- nyhedsmedie. Det gav folketidende.dk 320.000 sidevisninger på en enkelt søndag.

På Folketidendes webredaktion gik man ikke i stå. Tværtimod var der kaldt ekstra mandskab ind for at dække udviklingen.

”Allerede da det begyndte at sne før jul, kunne vi mærke, at der var stor interesse for trafiksituationen. Så da vi sad på redaktionen lørdag aften og kunne se, at det begyndte at fyge voldsomt, besluttede vi at indkalde ekstra mandskab,” fortæller webredaktør Jesper Bøgh til journalisten.

Den efterfølgende søndag stod i den grad i vejrets tegn. Store dele af landsdelen var sneet inde, veje var lukkede og den kollektive trafik var stærk uregelmæssigt. Hele forløbet blev dækket intenst af journalister og to fotografer, der kørte rundt og løbende sendte billeder hjem. Men det viste sig også for redaktionen, at de reelt havde flere journalister i marken, end dem, de selv havde sendt ud.

”Der var områder, hvor vi ikke kunne komme ud, fordi det var lukket. Men der havde vi den positive oplevelse at brugerne sendte små beretninger og billeder ind. Vi fik bunker af mails, og vi havde så en medarbejder, der sad og samlede trådene. Brugerne brugte også kommentar-felterne til at informere hinanden. Det var simpelthen borgerjournalistik, når det er bedst,” siger Jesper Bøgh.

Folketidende.dk fik 320.000 sidevisninger den søndag. En kæmpe forbedring af den hidtil højeste, der var 220.000, nået dagen efter kommunalvalget.

Jesper Bøgh er forsigtig med at konkludere, at dækningen blev et gennembrud til en større brugerkreds. Men hans fornemmelse er, at bundniveauet er hævet. Under alle omstændigheder blev der draget gode erfaringer for eftertiden.

”Først og fremmest har vi fundet ud af, hvor vigtigt det er at være der, hvor brugerne er. Når det sner, smider vi alt andet lidt væk, og koncentrerer os om det. Vi skal satse, når der sker noget

48 http://journalisten.dk/snekaos-gav-web-rekord-pa-lolland-falster ekstraordinært, og så kan vi også benytte vores brugere noget mere i dækningen.”

7.7.4 Konklusion om layout, funktionalitet og brugerstatistik Overordnet set er antallet af unikke brugere, besøg og sidevisninger steget fra maj 2009 til december 2009. De må altså gøre noget rigtigt på webredaktionen i Nykøbing. Men der stadig potentiale for at forbedre antallet af besøg, hvis man også kunne få fat i læserne udenfor normal arbejdstid, som det skete søndag den 10. januar. Hvis det skal realiseres, bliver Folketidende nødt til at forøge bemandingen på de skæve tidspunkter. Som beskrevet i afsnit 7.1 Organisation er netredaktionen ubemandet efter kl. 17.00 på hverdage og meget sparsomt i weekenderne. Med mindre altså himmel og jord står i et, som det skete 10. januar 2010.

Farvevalget på folketidende.dk er i overensstemmelse med anbefalingerne af Gitte Lindgaards undersøgelse (Lindgaard 2007), men der er ifølge Ole Munk plads til generelle designforbedringer, der især vedrører billede, overskrifter og opbygningen af menuer.

Folketidende.dk har i øjeblikket faste afsnit på forsiden, som er reserveret til videoer og billedgallerier. Med baggrund i ekspertinterviewet med Ole Munk, som beskrevet i afsnit 5.7 Ekspertinterview vil vi anbefale, at folketidende.dk også får en fast ”multimedie-knap” til multimediepræsentationer. Forudsætningen for hyppige multimediepræsentationer, der berettiger til permanent ”multimedie-knap” er selvfølgelig, at Folketidende minimerer flaskehalsene som beskrevet under afsnit 10.6 Flaskehalse.

7.8 Læsertyper på Lolland-Falster Jørgen Poulsen et al. har i deres læsserapport for avisen Lolland-Falsters Folketidende beskrevet Folketidendes læsere ud fra et demografisk perspektiv set i 1996.

Det viser sig, at der overordnet er to typer af læsere af Folketidende: Den ældre type, der læser alt og tabloidmålgruppen som er arbejdsløse og arbejdere. Følgende emneinddelte uddrag fra rapporten er med til at tegne det billede:

Alder Lolland-Falsters Folketidende ligger under andelen på landsplan med hensyn til den aldersmæssige fordeling af 13-39-årige, og over med hensyn til de over 40. Specielt andelen af læsere mellem 20 og 29 år er meget lav. Tilsvarende er andelen af over 67-årige meget høj, næsten fire procentpoint over andelen på landsplan. Hovedtrækkene er en underrepræsentation af læsere under 40 år og en overrepræsentation af læsere over 40 år. (Poulsen 1996:21)

Læsersammenslutningen skal imidlertid også ses i forhold til lokalbefolkningens sammensætning. Lokalbefolkningens sammensætning afspejler således nogle af de samme fænomener. Der er underskud af personer i 20’erne og 30’erne, og et overskud af personer i 40’erne og specielt de over 62-årige. (Poulsen 1996:22)

Enelæserne skiller sig ud fra læserne ved at forstærke tendensen til undervægt af personer under 30 år og kraftig overvægt af pensionister. Enelæsere er personer, der læser Lolland-Falsters Folketidende og ikke samtidig er læsere af en landsdækkende hverdagsavis. (Poulsen 1996:22)

Der er en undervægt af personer i 40’erne. Måske fordi det er en aldersgruppe der er meget nyhedsorienteret, og derfor også læser en landsdækkende avis. (Poulsen 1996:22) Køn Avisen har en minimal overvægt af mandlige læsere. Enelæserne skiller sig her ud ved at der er en væsentlig større andel af kvinder. Dette modsvarer andre af undersøgelsens resultater om at fleravislæsere er mænd. (Poulsen 1996:23)

Heller ikke ved en underopdeling på alder viser der sig betydelige kønsforskelle. Der er angiveligt en større andel af de mandlige læsere under 20 år end blandt de kvindelige. Omvendt er der en større af de kvindelige læsere, der er over 62 år end blandt de mandlige. (Poulsen 1996:23)

Urbanisering Godt en fjerdedel af avisens læsere bor i bymæssige områder med mellem 10-20.000 indbyggere. Det er en mindre andel end ikke-læserne, hvor næsten 31% bor i den mest urbaniserede del af dækningsområdet. Knap 40% af Lolland-Falsters Folketidendes læsere bor i landdistrikter, mens resten bor i de øvrige mindre byer på Lolland og Falster. (Poulsen 1996:23-24)

Boligsammensætning Læsernes boligsammensætning kendetegnes ved forholdene i lavt urbaniserede områder. Væsentlig færre end landsgennemsnittet bor i lejet bolig, 18 %. Også med hensyn til andelsbolig ligger avislæsernes andel under landsgennemsnittet. Omvendt er der en væsentlig højere andel end landsgennemsnittet der bor i ejerbolig. Blandt læserne af Lolland-Falsters Folketidende er det 80% mod 64% på landsplan. (Poulsen 1996:24-25)

Børn Generelt læser småbørnsfamilier mindre avis end befolkningen som helhed. Det gør sig også gældende for læserne af Lolland-Falsters Folketidende. 39% af læserne kommer fra husstande med børn under 13 år, men andelen i lokalbefolkningen og i hele befolkningen ligger hhv. 5 og 7 procent højere. Til gengæld er husstande uden børn eller med børn over 13 år overrepræsenterede. Blandt enelæserne er husstande uden børn i endnu større overvægt. (Poulsen 1996:25)

Civilstand Lolland-Falsters lavere urbaniseringsgrad aflæses også i lokalbefolkningens civilstandsmæssige sammensætning, idet der er en mindre andel af enlige (ugifte og tidligere samlevende m.fl.) end på landsplan, mens der er en større andel af gifte og efterlevende ægtefæller. Sammenlignes læsere og ikke-læsere forstærkes denne tendens. Andelen af gifte er markant større blandt læserne end blandt ikke-læserne. Enelæserne fordeler sig som læserne som helhed, idet der dog er en lidt større andel af efterlevende ægtefæller blandt enelæserne. (Poulsen 1996:25)

Der er en større andel af ”ældre post familier”, og en mindre af ”førfamilier” og ”unge familier” i lokalområdet. Voksen og post familierne udgør knap tre fjerdedele af læserne mod kun to tredjedele af lokalbefolkningen mod kun to tredjedele af lokalbefolkningen. (Poulsen 1996:26)’

Uddannelse Uddannelsesmæssigt ligner læserne lokalbefolkningen som helhed. Den adskiller sig til gengæld fra befolkningsgennemsnittet på landsplan ved en overvægt af personer der alene har gået i folkeskolen i op til 7 år. Det er omkring en tredjedel, mod godt en fjerdel på landsbasis. Omvendt har kun 12% mod 19% på landsplan taget studentereksamen eller HF. Avislæsernes uddannelsestyngde er dog større end ikke-læsernes. Enelæserne har en profil, der peget på lavere uddannelse end læserne. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med det aldersmæssige, idet mange pensionister falder i kategorien ”folkeskole, 7 år eller kortere”. (Poulsen 1996:27) Lokalområdet er kendetegnet ved en undervægt af personer med en videre uddannelse. Andelen af lokalbefolkningen uden uddannelse er på 42%.

I forhold til ikke-læserne, er der blandt læserne en overvægt af personer der har afsluttet en erhvervsuddannelse eller har en videre uddannelse. Enelæserne ligger meget tæt på læserne som helhed, men tendensen til lavere uddannelse slår igennem. (Poulsen 1996:27)

Erhverv Der er en flere personer ude af erhverv i lokalbefolkningen på Lolland-Falster i forhold til resten af landet. (Poulsen 1996:28)

Lolland-Falsters Folketidende har en lidt højere andel af funktionærer og selvstændige landbrugere blandt sine læsere, set i forhold til lokalbefolkningens sammensætning, men en lavere andel af lærlinge, elever og studerende. (Poulsen 1996:28)

Enelæserne adskiller sig fra læserne ved at en større andel af enelæserne er ufaglærte arbejdere og pensionister. (Poulsen 1996:28)

Indkomst Lokalbefolkningen har lavere indtægt end befolkningen på landsplan. (Poulsen 1996:29)

Derimod synes avislæserne at have højere indtægter end ikke-læserne. (Poulsen 1996:29)

7.8.1 Delkonklusion om læsertyperne Rapporten tegner et billede af, at avisen Folketidende ikke har formået at slå klo i de yngre læsere.

”Lolland-Falsters Folketidende ligger under andelen på landsplan med hensyn til den aldersmæssige fordeling af 13-39-årige, og over med hensyn til de over 40. Specielt andelen af læsere mellem 20 og 29 år er meget lav. Tilsvarende er andelen af over 67-årige meget høj.” (Poulsen 1996:21)

Også småbørnsfamilierne er et uudnyttet potentiale.

”Generelt læser småbørnsfamilier mindre avis end befolkningen som helhed. Det gør sig også gældende for læserne af Lolland-Falsters Folketidende. 39% af læserne kommer fra husstande med børn under 13 år, men andelen i lokalbefolkningen og i hele befolkningen ligger hhv. 5 og 7 procent højere. Til gengæld er husstande uden børn eller med børn over 13 år overrepræsenterede. Blandt enelæserne er husstande uden børn i endnu større overvægt.” (Poulsen 1996:25)

Generelt set hører læserne til de bedrede stillede blandt lokalbefolkningen. De har højere indkomst. De fleste af dem er funktionærer og landbrugere. Det til trods har læserne kortere uddannelse en landsgennemsnittet.

”Blandt Folketidendes læsere i forhold til landsgennemsnittet en overvægt af personer, der alene har gået i folkeskolen i op til 7 år. Det er omkring en tredjedel, mod godt en fjerdel på landsbasis. Samtidig har kun 12% af Folketidendes læsere mod 19% på landsplan taget en studentereksamen eller HF.” (Poulsen 1996:27)

Der er en flere personer ude af erhverv i lokalbefolkningen på Lolland-Falster i forhold til resten af landet. ”På enkelte undtagelser nær følger lokalbefolkningen den samme erhvervsmæssige fordeling som hele befolkningen. Der er dog en overvægt af personer ude af erhverv.” (Poulsen 1996:28)

Overordnet tegner der sig altså et billede af, at avisen Folketidende burde gøre mere for at få tag i den yngre målgruppe og personer med lav indkomst.

Folketidende.dk har den fordel i forhold til avisen, at den er gratis. Det økonomiske argumentet for ikke at læse avisen for unge, studerende, dårligt stillede børnefamilier eller arbejdsløse kan altså ikke overføres til folketidende.dk.

Vi ved ikke noget om læsertyperne af folketidende.dk, andet end at de fleste bruger hjemmesiden i arbejdstiden, som webredaktør Jesper Bøgh beskriver i afsnit 7.8.3 Brugerstatistik.

Så vi har svært ved at komme med anbefalinger til om folketidende.dk skal forsøge at tilpasse sig en anden målgruppe. Og så længe trafikken er stigende på folketidende.dk, er der måske heller ikke grund til at ændre strategien i et forsøg på at opnå flere læsere.

7.9 Arkiveringssystem Formålet med dette afsnit er at beskrive af journalisterne hos Folketidendes nuværende arkiveringssystem og komme anbefalinger til, hvordan det kan forbedres med henblik på at være i stand til at skabe multimediepræsentationer.

Vi har desværre ikke været i stand til at danne os noget klart billede af, hvordan journalisterne arkiverer deres materiale, eller om de har de nogen generelle retningslinjer. Det er vores indtryk, at især webjournalisterne tager mange billeder og optager en del video, og at meget af materialet bliver lagt ud på folketidende.dk. Webredaktør Jesper Bøgh har beskrevet, at de har indkøbt små videokameraer, som er meget simple at betjene i marken og som samtidig har indbygget simpel videoredigerings software. Om de har noget lokalt arkiveringssystem på redaktionen, ved vi ikke.

Vores anbefalinger til Folketidende generelt er, at hver journalist skal tage mange billeder og optage video og dele så meget som muligt med kollegaerne.

For at være i stand til at skabe multimediepræsentationer er det vigtigt at alle redaktionelle medarbejdere og fotografer på Folketidende tager billeder og optager video, når de er ude i marken. Samtidig hermed skal stort set alt materialet deles med redaktionen. Vi foreslår derfor, at der oprettes et fællesdrev, som har til formål at være arkiv for billeder og videoer til brug for multimediepræsentationer.

Udover Folketidendes redaktionelle medarbejderes ressourcer får webredaktionen også brug for hjælp af læserne til at skaffe materiale.

I afsnit 10.5 Historier til anvendelse har vi beskrevet, hvordan folketidende.dk har gjort brug af læserbilleder til at dække vejr- og trafiksituationen og samtidig har oprettet billedgallerier med læserbilleder. Folketidende er altså godt på vej med hensyn til at gøre brug af materiale fra læserne.

7.10Kommentarkulturen på Folketidende Formålet med dette afsnit er at sætte fokus på, hvor hyppigt kommentarfeltet på folketidende.dk bliver anvendt, hvordan tonen er, og om Folketidende kan bruge kommentarerne konstruktivt i journalistikken. Afsnittet har ikke direkte relevans til vores problemformulering og problemfelt. Det er dog interessant, at stille spørgsmål ved, hvordan præsentationsformer påvirker kommentarkulturen. Berlingske Tidende havde held til at få 45 læserindlæg om politisvigt knyttet til deres side med Google Maps. I afsnit 7.8.2 Funktionalitet har vi beskrevet, hvordan kommentarerne optræder på folketidende.dk.

Brugerne af folketidende.dk er blevet langt flittigere til at kommentere på sidens artikler, efter at kommentarfelt er gjort mere synligt. Kommentarfeltet er gjort orange, og det er meget tydeligt at se andre brugeres kommentarer, der er relateret til den artikel, som man har kommenteret. De nyeste kommentarer optræder også på forsiden af folketidende.dk.

Da kommentarfeltet nu fungerer efter hensigten på folketidende.dk, har vi som beskrevet i 9. Proces hos Folketidende og afsnit 10. Produktbeskrivelsen valgt ikke at inddrage et kommentarfelt i vores Wix-skabelon til multimediepræsentationer.

Det er dog ikke alle kommentarer, der er lige hensigtsmæssige. Nogle af dem er deciderede lovstridige. Webredaktør Jespers Bøgh nævner et eksempel med sexmisbrugs-sagen fra Kettinge 49 , som vi omtaler i afsnittet 10.5 Historier til anvendelse. Selvom der var nedlagt navneforbud i sagen, var der en læser, som gik ind og skrev navn og adresse i et kommentarfelt. En anden læser skrev: ”Han skal have skåret den af”.

Berlingske Tidende satte lørdag d. 26. december 2009 fokus på, hvorfor omgangstonen på internettet er så hård. Her giver sociologen Henrik Dahl sit bud på årsagen til problemet:

”Vi har været vant til, at der er forskel på den offentlige og private sfære, men den grænse bliver uklar i de nye medier. Man sidder hjemme i sin dagligstue og snakker via sin computer – ind i det offentlige rum. De skældsord, man tidligere råbte mod tv-skærmen, sender man nu direkte ud på nettet,” (”Nettet gør debatten vulgær”, Berlingske Tidende, lørdag d. 26. december 2009).

Anders Colding-Jørgensen, cand.psych. og internetpsykolog bakker Henrik Dahl op: ”De sociale mekanismer, som normalt regulerer vores adfærd, er sat ud af funktion på nettet. Når vi ikke sidder ansigt til ansigt over for hinanden, så opstår der en anden kommunikation, fordi vi ikke kan se hinandens reaktioner på mimik og gestik. Den sociale kontrol er menneskers hovedspor. Når den forsvinder og kombineres med nogle sprængfarlige debatemner, så kan det bringe nogle sorte sider frem hos nogle folk.” (”Nettet gør debatten vulgær”, Berlingske Tidende, lørdag d. 26. december 2009).

Anna Ebbesen, cand.mag. i medievidenskab og rådgiver på netbureauet Advice Digital peger på, at tonen ofte er mere konstruktiv på sociale medier som f.eks. Facebook, hvor folk optræder med fulde navn, end den er på blogs og på avisernes hjemmesider, hvor folk kan optræde anonymt.

”Folk glemmer, at der sidder mennesker på den anden side af skærmen, når de skriver hidsige debatindlæg på nettet. Hvis man f.eks. kræver, at deltagerne skal oprette en brugerprofil med navn, titel og foto får det de fleste til at opføre sig pænt. Når man laver et site, så glæder det om at skabe en kutyme og sætte en standard for, hvordan man opfører sig. Men det er en kæmpe udfordring at få adfærden på nettet til at ligene adfærden ude i virkeligheden. Vi forsøger at designe nettet, så det mere ligner virkeligheden, og det vil medføre en mere civiliseret adfærd.” Anna Ebbesen, cand.mag. i medievidenskab og rådgiver på netbureauet Advice Digital. (”Nettet gør debatten vulgær”,

49 http://www.folketidende.dk/avis-voldtaegtssigtet-fra-kettinge-er-gift Berlingske Tidende, lørdag d. 26. december 2009).

Hvis vi skal drage nogle konklusioner i artiklen, som kan vedrøre kommentarkulturen på folketidende.dk, er det måske først og fremmest, at en form for adgangskontrol med hvem, der kan kommentere, formentlig ville ændre kommentarkulturen. Hvis læserne kunne oprette en profil f.eks. som en forlængelse af deres abonnement på avisen, ville man formentlig få mere sobre indlæg.

I Bilag 12 har vi samlet et uddrag af kommentarerne til artiklen ”Fortærkning til B1921” 50 publiceret på folketidende.dk.

Meningsudvekslingen er et godt eksempel på de temaer, som bliver beskrevet i det foregående. Uden at tonen er direkte hård, får debatten hurtigt karakter af, at man populært sagt går efter manden og ikke bolden. I stedet for at udveksle meninger om et emne, forsøger man at nedgøre personer, der har en anden holdning end en selv. Det fører til, at en af læserne efterlyser, at der skal oprettes en profil, før man kan få lov til at skrive kommentarer på folketidende.dk.

Det skal dog siges i den sammenhæng, at vi ikke har oplevet mange dårlige tilfælde på folketidende.dk. Så generelt set er problemet ikke så stort. Hvis man kræver, at de kommenterende skal oprette en profil, kan man også risikere at nedbringe antallet af kommentarer. Og webredaktør Jesper Bøgh giver udtryk for, at redaktionen er glade for, at der endelig er kommet lidt i kommentarkulturen på folketidende.dk.

Hvem det er, der kommenterer på folketidende.dk, ved vi desværre ikke noget om.

7.10.1 Kan kommentarfelt bruges rent journalistisk. Webredaktør Jesper Bøgh fortæller, at redaktionen læser kommentarerne til artiklerne på folketidende.dk og i nogle tilfælde indhenter ekspertkommentar eller politisk svar til kommentarerne.

I artiklen “How Vorarlberg Nachrichten Serves as a Platform of its region” beskriver John Burke, hvordan Vorarlberger Nachricten på deres hjemmeside www.vol.at i 2002 åbnede op for de såkaldte “Bürgerforums”, hvor den lokale befolkning samles for at diskutere lokale emner, komme med forslag samt ris eller ros til VN’s dækning.

“Det har ændret den traditionelle top-down nyhedsstruktur. På grund af Bürgerforum har redaktørerne mistet deres gatekeeper funktion. Hvis de ikke dækker de historier, som folk snakker op, guider læserne redaktørerne til de historier, som de synes, at de skal dække. Redaktører vil dog ikke forsvinde. Faktisk er de blevet mere vigtige fordi de bliver involveret i fællesskabet. Redaktører og journalister besøger “Bürgerforums” for at finde idéer til historier. Hvor det før var den redaktionelle linje, der dikterede, hvad der var nyheder, er det nu i stedet folket. En af de vigtigste temaer for avisernes fremtid er transparens. Alle deltagere i forummet skal verificere hvem de er. Intet er anonymt. Alle navne og emails fra alle journalister og redaktører kan findes på www.vol.at . For at give offentligheden direkte kontakt til de individer, der som skal dokumentere en historie.” (Burke).

Vorarlberger Nachricten har 200.000 daglige læsere ud af en befolkning på 380.00 i Vorarlberg. Netsidens mest populære feature er ”dagens lokale pige”. Hun bliver skildret med billedegallerier, biografi og et kort videointerview, der bliver lagt op på websiden girl.vol.at.

50 http://www.folketidende.dk/forstaerkning-til-b1921#comment-9080 Vorarlberger Nachricten giver alle læsere rettigheder til deres egen blog. Hvis en interessant historie optræder i en blog, kan den godt komme på forsiden, men ifølge Web Editor Elisabeth Zankel er de flere af historierne er søde men uden nyhedsværdi. (Burke).

Det er ikke sikkert, at man kan overføre Vorarlberger Nachrictens succes med at inddrage fora og blog's i journalistikken til Folketidende. Befolkningen i Vorarlberg er over tre gange så stor som befolkningen på Lolland og Falster, så grundlaget kan ikke sammenlignes.

Men læserne beviste 10. januar, at de i visse tilfælde kan være flittige til at bidrage med meninger og oplysninger på folketidende.dk. Derfor kunne det være et interessant eksperiment, hvis man igen forsøgte sig med en forum-side, selvom siden var en fiasko på det gamle design. Et andet spændende tiltag, er de gratis læserblogs, som VN tilbyder. Dem vil Folketidende formentlig relativt let kunne implementere på deres webside. 8 Beskrivelse af Drupal Dette afsnit er skrevet med oplysninger fra to Drupal relaterede hjemmesider (submit.dk og drupal.dk).

Meget forenklet kan man sige, at Drupal er et webbaseret system som brugerne (typisk webmastere, webjournalister, webredaktører m.m.) benytter når de skal lægge indhold ud på et websted. Systemet er lavet så brugerne blot skal udfylde nogle prædefinerede felter og formularer med indhold, som typisk vil være tekst og billeder.

Drupal er et såkaldt Open Source (OS) Content Management Platform (CMP). Ordene content og management kender vi fra CMS (Content Management System), og ligesom ved CMS handler det da også om styring af indhold. Men i modsætning til et traditionelt CMS er Drupal en platform, som tilbyder en række moduler (som kan betragtes som en slags byggeklodser), hvormed man kan opbygge andre systemer.

Drupals modulopbyggede arkitektur gør det muligt at starte med en mindre løsning og derefter udbygge i takt med at behovene vokser. Arbejdet med Drupal sker via en internetbrowser, og selve brugergrænsefladen er meget unik i sin opbygning og yderst brugervenlig i forhold til lignende systemer.

8.1 Drupals historie Sammen med nogle venner besluttede belgieren Dries Buytaert sig for at opbygge et LAN (Local Area Network). Det gjorde han fordi det var nødvendigt med en masse kommunikation og udveksling af oplysninger om hans ph.d. afhandling. Derfor besluttede Dries Buytaert sig for at udvikle et ”Message Board”. Dette "Message Board" blev delt på et LAN, og senere besluttede han at flytte det til et website på internettet.

Oprindeligt ønskede Dries Buytaert at registrere sit site under ordet "Dorpje", som på hollandsk betyder "lille landsby". Men under registreringen af domænet, lavede Dries en stavefejl og skrev "Drop" i stedet for "Dorpje". Han besluttede dog at beholde domænet, så den første hjemmeside, drevet af en online-version af Drupal var drop.org.

Efter næsten et år, omkring 2000 og 2001, oplevede Dries Buytaert en stor interesse fra folk, der gav ham nye ideer til funktioner og tilføjelser. Dries Buytaert besluttede at gøre sit software til Open Source, således at samfundet var i stand til at eksperimentere på egen hånd og lade ham bruge tid på at gøre sine egne eksperimenter. Det var på dette tidspunkt, at "Message Board"-softwaren blev til Open Source softwaren "Drupal". Drupal i sig selv er altså et produkt af mange uventede sekvenser af hændelser.

I dag er drupal.org et veletableret samfund med over 350.000 tilmeldte medlemmer (august 2008) og millioner af kopier af Drupal er blevet downloadet. Drupal benyttes i dag som grundlag for en bred vifte af hjemmesider, blogs, webshops m.m.

Drupal-samfundet arbejder konstant på at udvikle den næste version af Drupal. Udover Dries Buytaert findes en række centrale udviklere i den såkaldte ”Drupal Association”, og herudover sidder der mange tusinder af udviklere verden over, som hver dag bidrager med deres viden og deres tid. 8.2 CMP (Content Management Platform) Drupal har indbygget et CMS. Herudover findes en række færdigbyggede moduler, som kan udvide systemets funktionalitet. Da CMS’et allerede er indbygget, er programmeringserfaring i princippet ikke nødvendigt, hvis man kan acceptere systemet som det er og forefindes. Det sker dog kun sjældent og i praksis er det derfor nødvendigt med en vis form for programmeringserfaring.

8.3 Open Source Som tidligere nævnt er Drupal baseret på Open Source, som er en formel licenstype med en formel definition, der administrereres af en non-profit organisation ved navn Open Source Initiative. Open Source er en betegnelse, der kort fortalt dækker over, at kildekoden skal være offentligt tilgængelig, og at andre gerne må ændre i kildekoden.

Ideen med Open Source er enkel: Når mange programmører kan læse, ændre og distribuere kildekoden til noget software, så udvikler softwaren sig. Med andre ord anvendes softwaren i mange sammenhænge, den forbedres, og fejl bliver rettet. Denne proces kan ske langt hurtigere, end det er tilfældet med kommercielle produkter, som typisk kommer med nye versioner med måneder eller års mellemrum.

8.4 Hvad kan Drupal bruges til? Som nævnt, er Drupal en platform, som tilbyder en række moduler (som kan betragtes som en slags byggeklodser), hvormed man kan opbygge andre systemer. Det kan f.eks. være:

• Communities, interesse og diskussions sites • Kommercielle og personlige websteder • Intranet applikationer • Blogs • E-handels applikationer • Vidensbaser • Social networking sites

8.5 Modulerne i Drupal Drupal er en modulær platform. Kernen i systemet (core) består af nogle grundlæggende moduler (kaldet core moduler), som indeholder de funktionaliteter, der betragtes som essentielle for et Drupal-site. Udover de grundlæggende moduler findes der flere tusinde Drupal moduler (kaldet contributed modules), som kan betragtes som en slags byggeklodser, der kan sættes sammen på forskellig vis og dermed skabe meget forskelligartede systemer. Med contributed modules kan man udvide Drupals funktioner og funktionalitet med eksempelvis:

• Forums • Peer-to-peer networking • Nyhedsbreve • Podcasting • Billedgallerier • File uploads og downloads Mange af disse contributed moduler er programmeret af frivillige af personer, som har stået med et problem der skulle løses, og derefter har gjort det tilgængeligt for alle andre. Disse moduler kan frit downloades og implementeres i Drupal. Implementeringen af disse moduler, er noget som skal foretages af en person med stor it-kundskab inden for netop Drupal, da de forskellige moduler kan have svært ved at arbejde sammen, da de netop er programmeret af forskellige personer og kan skabe konflikter indbyrdes.

8.6 Platforme Drupal kan køre på mange forskellige operativsystemer som bl.a. Windows, Linux og Mac OS X.

8.7 Teknologier Drupal er udviklet i programmeringssproget PHP og kan afvikles på en webserver med IIS, lighttpd eller Apache. Sidstnævnte er den mest anvendte og anbefales af de fleste Drupal-udviklere. Drupal kræver en relationel database server. I øjeblikket understøttes MySQL og PostgreSQL, hvoraf førstnævnte er den mest anvendte og gennemtestede. Der arbejdes desuden på at gøre det muligt at benytte Oracle og Microsoft SQL Server. Både PHP, Apache og MySQL er Open Source og derfor - ligesom Drupal - ganske gratis at benytte. Samtidig er de nogle af verdens mest udbredte teknologier indenfor deres respektive områder, hvilket er garant for hastighed, stabilitet og sikkerhed.

8.8 Udbredelse af Drupal På få år er der opstået et community bestående af mange tusinde personer fra hele verden, som hver dag bidrager til Drupal med deres viden. Drupals officielle hjemmeside - www.drupal.org – har således mere end 350.000 tilmeldte medlemmer og tallet vokser hastigt.

Mange lande har også deres egne communities – herunder Danmark. På www.drupal.dk er der således et community, der har som formål at udbrede kendskabet til Drupal og samtidig være dét sted i Danmark, hvor danske Drupal-ressourcer samles.

På www.drupal.dk findes bl.a. information, viden og materiale om Drupal. Desuden findes et forum, hvori det er muligt at stille spørgsmål til andre Drupal brugere om alt fra den daglige brug af Drupal til mere komplicerede og tekniske udfordringer.

8.9 Hvem bruger Drupal I Danmark er der flere store koncerner, der er gået over til at bruge Drupal som deres primære CMS-system. Nedenfor beskriver de nogle af deres bevæggrunde for deres skift til Drupal.

OK er Danmarks mest solgte benzinmærke og forsyner desuden danskerne og erhvervslivet med en lang række energiprodukter. Hos OK har de valgt Drupal som CMS til en række kampagne- websites, fordi de opfatter Drupal som meget stabilt og brugervenligt. At være synlig i søgemaskinerne er en del af deres onlinestrategi, og her udmærker Drupal sig ved at være meget søgemaskinevenlig. (Line Udengaard Marketingkonsulent OK). BT.dk er et af de absolut største nyhedssites i Danmark, og med mere end 60 millioner sidevisninger om måneden er det ekstremt vigtig for dem, at de kan stole 100% på den bagvedliggende platform. BT.dk har valgt Drupal som platform, fordi de vurderede at der ganske enkelt ikke findes nogle systemer, andre end Drupal, som kan leve op til deres store krav om stabilitet, performance og fleksibilitet. (Arne Jørgensen Software-arkitekt BT og Berlingske Media).

Hos Berlingske Media besluttede de at overflytte mere end 60 store websites fra traditionel licensbaseret CMS til Drupal. Heriblandt berlingske.dk, bt.dk, business.dk, sporten.dk, aok.dk m.fl. Overgangen har vist sig at blive en kæmpe succes, og de opfatter Drupal som en yderst brugervenlig og fleksibel platform, som opfylder deres krav, som ingen af de licensbaserede systemer kunne leve op til. (Torben Lundberg IT-direktør Berlingske Media ).

8.10Hvordan bruger Folketidende Drupal Folketidende.dk bruger drupal som deres eneste CMS-system. Dvs. at alt hvad der publiceres på folketidende.dk uploades gennem Drupal. Hver eneste journalist på folketidende.dk har adgang og rettigheder til at uploade artikler, videoer og billeder direkte til websiden folketidende.dk. I hverdagene er det webredaktøren som står for hvilke artikler der skal publiceres, og hvor de skal placeres på hjemmesiden. Uden for normal åbnings tid (weekend og aftenvagt) er det den enkelte journalist der står for at publicere artikler på folketidende.dk. Selve den del af Drupal journalisten arbejder med, er begrænset til tekstfelter og nogle afkrydsningsmuligheder, som et klassisk CMS- system, de skal udfylde. Dette er udarbejdet sådanne, for at sikre at journalisten hurtigt og effektiv kan få publiceret sin artikel på folketidende.dk. Dette interface og implementering af moduler administrereres af Webbureauet Pro2 i samarbejde med journalisterne for at få det optimale ud af Drupal. Pro2 har siden en fusion den 1. Januar 2010 været en del af folketidende gruppen og er nu bosiddende i selve Folketidendes avishus, så support og daglig drift af hjemmesiden kan foretages derfra. 9 Proces hos Folketidende Da vi havde lagt os fast på at samarbejde med Folketidende, og vi nået til enighed om formalierne omkring vores samarbejde på et møde med blandt andre chefredaktør Søren Knudsen og webredaktør Jesper Bøgh, udarbejdede vi en produktionsplan over vores kommende samarbejdsforløb. (Se Bilag 13).

Det første punkt på denne produktionsplan var, at tage ned og interviewe 3-4 journalister fra Folketidende, så vidt muligt agurketiden tillod dette. Fokusset ved disse interviews skulle være:

1. Hvad kan gøre deres arbejde lettere mht. publicering af tekst, billede, lyd og video? 2. Hvordan kan interaktionen med læserne af folketidende.dk blive bedre og udnyttes mere konstruktivt til historier?

Dette fokus er en del af resultatet af vores researchfase, hvor et gennemgående tema var, hvor svært og tidskrævende det er at publicere multimedie elementer. Derfor ville vi klarlægge, hvilke problemer journalisterne på folketidende.dk havde og derefter inkorporere løsninger på dette i vores 1. prototype.

Fokusområde 2 udspringer også fra vores researchfase, som viste at vores inspirationskilde ”Forbrydelsen” havde et højt brugergenereret indhold. Derfor ville vi gerne klarlægge, hvilke idéer Folketidendes egne journalister gik rundt med, og om det så vidt muligt kunne integreres i vores prototype.

Udover interviewene overvejede vi at lave en workshop med journalisterne, hvor vi ville præsentere dem for henholdsvis ”designskitser” og ”dødehavsruller” som er arbejdsmetoder, der er anbefalet i MUST-metoden (Bødker et al., 2000) for at journalisterne aktiv kan komme med input til designovervejelser til prototypen. Rent tidsmæssigt kunne det dog ikke lade sig gøre i praksis. Det vi kunne få tid til var, 3 interviews med 3 forskellige journalister fra Folketidende.

Den første vi interviewede var Jakob Poulsen, der arbejder som journalist på Folketidende. Den anden vi interviewede var Susie Espersen, der var praktikant på Folketidende. Den tredje blev Jesper Bøgh, der arbejder som webredaktør på Folketidende. De 3 interviewede blev alle stillet de samme spørgsmål, hvor Rune Andersen var interviewleder og Rune Jensen tog notater og kom med uddybende spørgsmål. Alle interviewene blev desuden optaget på diktafon til efterfølgende analyse.

Spørgsmålene var inddelt i to kategorier (se Bilag 8). Målet var at designe et modul til Drupal, som kan være et hjælpeværktøj indenfor kategorierne multimediepræsentation og/eller interaktion.

Da interviewene var færdiggjort, transskriberede vi dem og analyserede de resultater, vi havde fået. I den efterfølgende bearbejdning af resultaterne, sammenholdte vi de ting som de alle tre havde nævnt som et problem eller løsning, og det ville vi så vidt muligt implementere i vores første designudkast.

9.1 Vores konklusioner ud fra interviewene med journalisterne fra Folketidende Det tager rigtig langt tid at klippe video. Og det er også besværligt at lægge ud, da det skal embeddes via YouTube.com. Derved mister Folketidende også rettigheden til videoen. Ved en multimedieproduktion ville det være nemmere at opdele det hele i pakker, så journalisten ikke skal bruge tid på at sidde og linke.

Multimedieproduktionen ”Dorthe-drabet” har givet omkring 10.000 sidevisninger på et halvt år. Det skal ses i relation til et dagligt gennemsnit på 50.000 sidevisninger.

Journalisterne vil gerne have flere kommentarer fra læserne, men det virker ikke i praksis før læseren virkelig bliver provokeret. Det samme er problemet på Forum siden. Det vil sige, at det er nyhedsstoffet, der driver motivationen for brugergenereret input i form af kommentarer.

Scrolling var et generelt tema blandt journalisterne, både hvad der angik selve multimediepræsentation og CMS-systemet. Alle 3 journalister mente, at det ville være meget nemmere og bedre, hvis alle formularerne i CMS-systemet blev vist på et skærmbillede, så man netop slap for at scrolle. Det ville skabe et større overblik og mere brugervenlighed.

Drag and drop er et gennemgående tema i mange af deres forslag om hvordan deres problemer kan løses. For mange muligheder eller avancerede menuer forvirrer mere, end de gør tingene nemmere. Andre gennemgående temaer er, det skal kunne gøres hurtigt og nemt uden at der skal ”tænkes” for meget. Det skal altså være nemt og intuitivt.

Billedgallerier giver mange sidevisninger, men det er besværlige at lave i det eksisterende system og de fungerer ikke hensigtsmæssigt på siden, da den hele tiden skal reloades og brugeren derfor bliver nødt til at scrolle. Så løsningen ville være at udarbejdede et system, der ikke skal genloade slideshowet hele tiden, som fx det som kan ses på ekstrabladet.dk. En løsning på det vil være, at udarbejde et system som fx Facebooks system til billed-uploading, der både skallerer billederne, og giver mulighed for at vælge det første billede, samt at vælge hele mapper til uploading. Efterfølgende kan man vælge rækkefølge af billederne med drag and drop, til fx automatisk slideshow.

Ud fra de analyserede resultater udarbejdede vi nogle designskitser. Disse designskitser blev udført i hånden, for at nemmere at kunne rette og inkorporere vores forskellige idéer. Designskitse 1 og 2 viser de designskitser vi kom frem til, efter vi havde diskuteret ,hvordan vi kunne implementere løsninger til de 3 journalisters problemer. De næste designskitser ville vi udarbejde i InDesign, så vi kunne vise mere præcist i den efterfølgende test, hvad vi arbejdede hen i mod med vores design. Illustration 9:Designskitse 1: Det journalistiskeværktøj Illustration 10 :Designskitse 2: Multimediepræsentationen

9.2 Designovervejelser af 1. prototype På baggrund af de kvalitative interviews med tre journalister på folketidende.dk, der alle foregik på journalisternes arbejdsplads, har vi udviklet mock-ups i form af grafiske fremstillinger af brugergrænsefladen ved hjælp af redigeringsprogrammet InDesign. Interviewformen er åben og indeholder demonstrationer af arbejdsproducerer på computer fra informanterne. Der foregik ”in situ”, som det er anbefalet i MUST-metoden (Bødker et al., 2000:246). Hele dette speciale er stærkt inspireret af Cavlingprisvinderne fra Berlingske Tidendes arbejde med ”Forbrydelsen” 51 . Da vi præsenterede det interaktive modul, som Berlingske Tidende havde skabt, for Folketidendes webredaktør, Jesper Bøgh, var hans første kommentar: ”Det er noget af det, som vi drømmer om at kunne sidde og lave, og det er skidegodt lavet, men man skal heller ikke tage fejl af, at det har kostet tid at lave.” (Se bilag 6).

Det stod klar for os, at tidsperspektivet i arbejdet på Folketidendes netredaktion var af vital betydning. Antal potentielle klik fra en bruger på folketidende.dk bliver i journalistens anskuelse sat i relation til, hvor meget tid det ville koste at opnå disse kliks. En feature på folketidende.dk, der virkelig giver brugerkliks, er billedgallerier. Derfor er det noget, som journalisterne gerne vil arbejde med, men med det nuværende system er det besværligt at uploade billeder og redigere i rækkefølgen af dem. Billederne skal uploades et efter et. Og det er ikke muligt at ændre i rækkefølgen.

51 Se www.berlingske.dk/forbrydelsen Det ville derfor være lettere, hvis det var muligt med et museklik at uploade en hel mappe. Mappen skal kunne indeholde alle former for data, der hører sig til i en multimedieproduktion, men indholdet skal sorteres i kategorierne: Billede, video, lyd og tekst. På vejen fra den lokale computer til serveren skal formaterne af billeder og video tilpasses, så de bliver anvendelige på folketidende.dk. Det er en funktion som blandt andet facebook.com og picasa.google.dk anvender. Som det er nu på Folketidendes webredaktion, bruger journalisten meget tid på at beskære billeder.

Design af 1. mock-up af det journalistiskeværktøj. Designet tager udgangspunkt i, at det skal være så nemt og intuitivt som overhovedet muligt, derfor har vi valgt at designe det så visuelt som muligt. Vi mener, at det visuelle vil gøre det nemmere for journalisterne, at forholde sig til hvad de er i gang med at producere. Så i stedet for at der bare er tekstbokse der skal udfyldes, vil der her være en visuel repræsentation af hele multimediepræsentationen, som den næsten kommer til at se ud på folketidende.dk, når den uploades. I praksis vil det sige, at man først vælger og uploader alle de dele, man vil have med i sin multimediepræsentation, og derefter bruger man drag and drop til at tilføje de forskellige elementer til præsentationen.

Selve præsentationen er repræsenteret i toppen af skærmbilledet, og uploadmenuen i bunden af skærmbilledet. I midten er de elementer, som bliver uploadet fordelt i de kategorier som kan tilføjes til multimediepræsentationen. Der vil være vejledende tekst til at støtte op omkring designet, så brugeren bliver mindst muligt i tvivl om funktionerne og gøremåde. Selvom skabelonen er designet til at indeholde fuldbyrdede multimedieproduktioner, skal der også være mulighed for at fravælge funktioner og for eksempel ende op med et rendyrket billedgalleri, med eller uden forklarende tekst. Skabelonen indeholder dog som standard funktionerne: Tidslinje, billede/video, lyd, tekst og navigering. Funktionen tidslinje vil måske ikke blive anvendt særligt tit, men i aktuelle tilfælde som temaet om ”Dorthe-drabet”, hvor der er samlet data over en lang tidsperiode og af meget forskellig karakter, vil tidslinje-funktionen være anvendelig. Tidslinjen fungerer som en tilføjelse til et skærmbillede. Der opstår altså et link mellem en indtastet dato og et skærmbillede skabt via de uploadede dataressourcer. Hvert skærmbillede er et trin via navigatorknapperne. Et skærmbillede kan indeholde data af alle typer, men det kan også bare være tekst eller et lydklip, hvilket dog ikke er tilrådeligt, da det i så fald vil være for kedeligt for læseren. Vores antagelse er, at læseren vil have stimuleret flere sanser på én gang. De er i stand til at læse tekst og lytte til lydklip på samme tid, som de også vil bevæge musecursoren rundt over skærmen og måske trykke på navigatorknapperne.

Illustration 11:Journalistisk værktøj

9.2.1 Præsentationsskabelon Design til bruger 2: Læseren.

Selve designet af multimediepræsentationen er meget stærkt inspireret af multimediepræsentation på berlingske.dk/forbrydelsen. Som udgangspunkt har vi valgt at opbygge vores design, som det Berlingske Tidende kalder ”Interaktivt” på Forbrydelsen-sitet. Illustration 12:Forbrydelsens multimediepræsentation

Vi har dog valgt at tilføje flere funktioner til multimediepræsentationen, som tidslinje og reelle videoindslag. Vi har valgt at bruge farver, som ligger op ad Folketidendes daværende design, så den ville fungere som en helhed af hjemmesiden. Som man kan se på billedet af Forbrydelsens multimediepræsentation, er der et billede til venstre, tekst og lyd til højre, samt navigation oppe i højre hjørne. Sådan har vi også valgt at designe vores multimediepræsentation, da vi synes det virker meget overskueligt og brugervenligt. Vi har desuden tilføjet en tidslinje, så brugeren kan følge med i hvornår nyhederne skete og i hvilken rækkefølge. Det mener vi, vil skabe en bedre helhedsoplevelse af præsentationen, samt skabe et overblik over nyhedsstrømmen over hele multimediepræsentationen. Tidslinjen har vi valgt at placere øverst til højre, direkte under overskriften, da vi synes at det skaber en balance i vores design. Illustration 13:1. designudkast til multimediepræsentation hos Folketidende

Hvordan denne multimediepræsentationen skal placeres på folketidende.dk, vil vi overlade til webredaktionen. Vi vil dog følge designkonsulent Ole Munks råd og anbefale Folketidende at placere en ”multimedieknap” ved siden af vejrudsigten i toppen af forsiden (Se afsnit 5.7 Ekspertinterview). Journalisterne efterlyste mere samspil med læserne, som de for eksempel kunne få via et kommentarfelt placeret under en artikel. Jesper Bøgh oplyste os, at folketidende.dk tidligere havde haft et kommentarfelt, men at det var blevet fjernet, fordi så få brugte det, så det virkede overflødigt. Hans tese er, at læseren skal provokeres i tilstrækkelig grad, før de gider at skrive kommentarer. Hos Berlingske Tidende har de fået et mange kommentarer og indlæg, som blandt andet indeholder beskrivelser af politiets forsømmelse og placering på et Google Map. Men da deres tema har et ganske særlig karakter, vil vi ikke begynde at generalisere deres succes. Det er ikke nødvendigvis multimedieproduktionen, der har gjort udslaget for Berlingske Tidende. Derfor mener vi, at en eventuel kommentarfunktion skal placeres udenfor multimedieskabelonen og i øvrigt lader vi det være op til Folketidende at vurdere, om de ønsker en sådan funktion. Illustration 14:1. designudkast til multimediepræsentation hos Folketidende

Test af 1. prototype

Da vi havde produceret vores første prototype, som bestod af 7 mockups, 5 af det journalistiskeværktøj og 2 af hvordan det ville se ud på folketidendes website. Skulle vi ifølge vores produktionsplan teste vores første prototype hos Folketidende. Testen skulle gøre os i stand til at udvikle 2. prototype, som vil være et Drupal-modul med funktionalitet . Vi havde valgt at bruge tænke-højt metoden til at teste vores prototype. Tænke højt forsøg er udviklet i forbindelse med brugbarhedsstudier (Usability studies) af brugergrænseflader og prototyper. Tænke-højt går i korte træk ud på at bede en person om at udføre en aktivitet, imens vedkommende siger højt hvad denne gør og tænker. Samtidigt med at forsøgspersonen tænker højt bliver alle tankerne logget af forsøgslederne. Logningen kan foretages på forskellige måder. Man kan bruge videoovervågning, lydbånd, notering eller program som logger brugerens færden i systemet. (Professional IT- forundersøgelse, Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, 2000). En begrundelse for at involvere en testperson kan være, at en designer og bruger sjældent har samme baggrundsviden. Derfor er det svært for designeren at vide, hvordan en bruger ønsker designet. Tænke-højt forsøget kan fange de fejl, som designeren ikke har kompetencer til at opdage, på grund af deres forskellige baggrundsviden. Hvis forsøgspersonen går i stå under forsøget, sker det ofte at denne glemmer at fortælle sine tanker, her skal forsøgslederen gribe ind og opfordre personen til fortsat at tænke højt. Ligeledes skal forsøgslederen forklare spørgsmålene til testpersonerne, hvis disse ikke bliver forstået. Dette skal gøres fordi det er selve programmet/brugergrænsefladen, der skal testes og ikke spørgsmålene. Tænke-højt forsøg kan bruges i mange faser af programudviklingen. I startprocessen kan man teste sin brugervejledning (user guide), før kodning og brugergrænseflade er lavet. Herefter kan man teste på sine designskitser og mockups, hvor programmets brugergrænsefladen er tegnet på papir. Derefter kan beta versionen af softwaren til det færdige produkt, som evt. skal opdateres til en mere brugervenlig form, testes. Der er både fordele og ulemper ved tænke-højt forsøg. Fordelene er: • Det er praktisk, og kan udføres at designere med lidt træning, uden dyre faciliteter som usability laboratories. • Man finder vigtige brugbarheds problemer på relativ kort tid. • Man får feedback fra brugeren om hvordan designet kan optimeres. • Man kan ved udformning af sine spørgsmål, koncentrere testen om et givent problem eller område som man synes er mest interessant.

Ulemperne er: 1. Testpersonerne agerer ikke naturligt under overvågning, uanset om det er video, lydbånd eller notering. 2. Testen er ikke en direkte observation af arbejdsprocessen, da brugeren skal agere unaturligt ved at tænke højt. 3. Det tager længere tid at gennemføre opgaverne når man skal tænke højt.

Vores test-forløb ville se således ud:

9.2.2 Test med bruger 1: Journalistens

Kort testbeskrivelse af 1. prototype

1. fase: Demonstration af output

Vi viser vores udkast til output. Det er det, som multimediepræsentationen skal vise på folketiden- de.dk. Vi forklarer, hvordan den fungerer og hvorfor vi er kommet frem til det resultat.

Her lytter vi til kommentarene til designet. Det bliver desuden optaget på diktafon.

2. fase: Tænke-højt test

Vi stiller to journalister på folketidende.dk nogle forskellige opgaver, som de skal løse. Opgaverne løses på forskellige mock-ups, samtidig med at siger, hvad de gør og hvad de tænker og vi støtter dem ved uddybende spørgsmål og lignende. (Seancen skal optages med videokamera eller lydop- tager samtidig med, at vi tager notater).

Opgaver til tænke-højt-test:

• Hvad vil du gøre, når du skal skabe en multimediepræsentation med to billeder, en vi- deo, tilhørende tekst, overskrift og lyd?

• Hvad vil du gøre, når du skal tilføje en tidslinje til multimediepræsentationen?

I praksis kunne vi ikke få tid hos Folketidende til at teste på 2 nye journalister. Vi kunne kun få tid til at teste på Jesper Bøgh igen. I samråd med vores vejleder Keld Bødker blev vi enige om at lave en såkaldt heuristic test i stedet for tænke-højt testen. Grunden for dette var, at udbyttet af en tænke- højt test af en person som kender til ”programmet” i forvejen ikke ville være så højt, og at prototypen bestod af mock-ups som ville besværliggøre tænke-højt testen i sådanne en grad, at vi ville komme til at blande os for meget i testen, og dermed ville validiteten og resultaterne af testen kunne diskuteres. Derfor anbefalede vores vejleder Keld bødker at bruge heuristic test, da vi ville kunne få bedre resultater ved denne. Heuristic test er en metode, hvor at man lader testpersonen, i denne test Jesper Bøgh, sidde alene og udforske brugergrænseflade, mens man observerer. Når sessionen er slut, kan man have en samtale, hvor testpersonen fortæller om sin oplevelse af brugergrænseflade, hvad dens mangler og problemer er, eller testpersonen kan udfærdig en rapport omkring disse. For at få det optimale ud af testen, skal den helst gennemføres af en lille gruppe testpersoner, fordi det er højst usandsynligt at en enkelt testperson kan finde alle de fejl og problemer en prototype kan have. Som man kan se på grafen nedenfor stiger muligheden for fejlfindingen markant med flere testpersoner. Det ideelle antal testpersoner vil, hvis man skal tage hensyn til tidsperspektivet, være en gruppe på 5-10 testpersoner.

Illustration 15: Effektivitet af heuristic test i forhold antal informanter. Kilde:hjttp://www.useit.com/papers/heuristic/heuristic_evaluation .html

For at få bedst mulige resultater af en heuristic test, anbefales det at testpersonen er en specialist inden for det område der testes på. (Hertzum 2001). Dette var en af grundene til, at vi valgte at bruge heuristic test, da Jesper Bøgh må betegnes som en specialist indenfor webjournalistik. En anden grund til, at vi har valgt at bruge heuristic test er, at under selve testen må man være mere guidende og ikke kun observerende. Som vi ser som en stor hjælp til testen, da den består af mock- ups på papirversion, så der kan komme situationer hvor test-personen kan gå i stå, eller være i tvivl om et specifikt problem, og der kan vi så springe ind og hjælpe, så testen kan fortsætte, så vi kan få det maksimale ud af vores tid, da nettop tiden vi har til rådighed er begrænset. Det vi i praksis gjorde var, at vi tog ned på redaktionen hos Folketidende. Vi havde fået sat cirka en time af til testen af Jesper Bøgh. Vi viste først Jesper Bøgh vores design til multimediepræsentation, som planlagt i vores oprindelige testforløb, som han så kunne komme med kommentarer og ændringer til. Hele testen blev som planlagt optaget på diktafon, samtidig blev der nedskrevet notater. Testen af det journalistiske værktøj forløb på den måde, at vi satte os sammen ved et bord, hvor vi lagde prototype foran Jesper Bøgh. Vi havde valgt at bruge de spørgsmål/opgaver som vi havde planlagt til ”Tænke-højt” testen, da vi mente at det ville vi få mest ud af, på den korte tid vi havde til rådighed. Vi stillede så disse spørgsmål til Jesper Bøgh: • Hvad vil du gøre, når du skal skabe en multimediepræsentation med to billeder, en video, tilhørende tekst, overskrift og lyd?

• Hvad vil du gøre, når du skal tilføje en tidslinje til multimediepræsentationen?

Jesper Bøgh skulle så bruge sin finger som mus på vores mockups, og forklarede så hvad han gjorde og hvad han klikkede på, og vi som testledere skiftede mellem de forskellige mockups, som vores funktionelle prototype var tænkt til at reagere. Efter endt test, analyserede vi vores resultater, og udformede et dokument med vores konklusioner på testen. Dette dokument sendte vi til Jesper Bøgh, så han kunne godkende vores resultater. Han have ikke så meget kritik til det journalistiske værktøj, han mente at hvis vi kunne lave noget der lå tæt op ad det vi havde vist, så nemt og hurtigt, så ville det være lige noget de kunne bruge. Det hvor vi fik mest kritik og respons var på selve designet af multimediepræsentation. I tiden mellem vores udvikling af multimediepræsentation og vores test af prototypen, har Folketidende skiftet design og er gået over til CMS-systemet Drupal. Og i vores udvikling af prototypen, havde vi taget udgangspunkt i deres gamle design af folketidende.dk, så det var forventet, at der ville komme en del ændringer på netop designet. Det kan også ses i vores resultater.

9.3 Resultater af test af 1. Prototype

Ønsker til multimediemodul fra Jesper Bøgh, webredaktør, folketidende.dk

Slideshow: Lyden skal køre automatisk i baggrunden for at hjælpe brugeren, samtidig med at et evt. billedeslideshow kører. Der skal poppe noget op i vinduet efter slideshowet med ”klik her for at komme videre”, eller også skal tidslinjen dukke op og erstattet billederne.

Links: Det er en god idé med dybere link. Hvis det for eksempel er en tung lovtekst, så skal man lave et regulært link til en anden side. Hvis det er en mindre forklaring, så må der godt fremkomme en lille faktaboks, når man kører musen henover et ord. .

Kommentarer: Der skal være plads til kommentarer i lighed med det eksisterende kommentarfelt på folketidende.dk. Kommentaren skal optræde i samme billede.

Farver: Der skal være flere farver som rød, grøn og gul. Noget der springer i øjnene. De steder man gerne vil have brugerne rammer, skal der være farver på.

Rubrikker: Sindsygt vigtigt med forskellig størrelse og gerne kæmpe rubrikker. Rubrikkerne kan ikke blive store nok.

Byline: Der skal stå byline ved hver tekst.

Krav til format: Der er koder indbygget i word, som skal renses, når man overfører til nettet. Den slags skal undgås.

Tidslinjen Der skal være mulighed for flere punkter på samme dato. For eksempel med flere videoindslag og historier.

Overordnet: Der skal tages udgangspunkt i folketidende.dk's nuværende design.

9.4 Udvikling af 2. Prototype: Drupal modul

Efter endt test, var ideen at udvikle nr. 2 prototype i CMS-system Drupal. Drupal er som beskrevet tidligere et Open Source system som er opbygget af forskellige moduler. Ideen var så at finde og kæde moduler sammen, så det opfyldte de kriterier, som var resultater af vores test. Men efter en lang researchfase, blev vi nødt til at konkludere, at det vi ville udarbejde i Drupal, ikke kunne lade sig gøre med de eksisterende moduler i Drupal. Så hvis vi skulle få det implementeret i Drupal, skulle vi til at programmere vores helt eget modul fra bunden af til Drupal. Ud fra det tidsperspektiv vi arbejdede med, kunne det ikke lade sig gøre. Så vi begyndte at kigge markedet igennem efter et program, som ville kunne opfylde så mange af vores opsatte kriterier som muligt, samtidigt med at det skulle kunne arbejde sammen med Drupal på en måde, så journalisterne ville kunne bruge det i deres normale arbejdsproces.

Vi fandt et online-program som hedder wix.com, som opfyldte mange af vores kriterier omhandlende brugervenlighed og hastighed. Det er et meget intuitivt program, som gør det muligt at udarbejde Flash-hjemmesider og små Flash-programmer, som man kan embedde diverse steder, som fx i Drupal. Selve udarbejdelsen af hjemmesiderne, og i vores tilfælde multimediepræsentation, sker ved en meget intuitiv online drag and drop editor. I denne editor kan man udarbejde og gemme templates, så man ved få museklik kan få en skabelon frem af en multimediepræsentation, hvor journalisterne kun skal udfylde og uploade få ting for at skabe en fungerende multimediepræsentation, som så kan embeddes i Drupal og dermed kan uploades til webavisen folketidende.dk. Selve wix.com fungerer på den måde, at der er forskellige abonnementer, man kan vælge. Der er gratis abonnementer, hvor man har begrænset plads på serveren, reklamer og mindre båndbredde til serveren både i upload og download. Og så er der abonnementer, der koster et mindre beløb om måneden, hvor der ikke er reklamer og varierende serverplads samt båndbredde, så man kan få det abonnement som passer til ens behov.

Da vi nu ikke havde en prototype at teste på, valgte vi at næste test ikke skulle være en tænke-højt test af prototype 2, som der var planlagt i vores produktionsplan, men i stedet en fremvisning af wix.com og dens muligheder for at udarbejde multimediepræsentationerne og dens evne til at embeddes i Drupal. Derfor valgte vi at kontakte Folketidende for at få materiale nok til at vi kunne producere en fuld multimediepræsentation, som vi kunne fremvise for dem, for at vise wix.com fulde potentiale. Som beskrevet i afsnit 10 Produktbeskrivelse, forsøgte vi også selv at skaffe lyd, video og billedemateriale til præsentationen, dog uden større held, da beboerne i Kongeleddet havde fået ”mundkurv” på.

Vi valgte at producere to forskellige designs til multimediepræsentationen, hvor vi implementerede de resultater vi havde opnået ved forrige test. Forskellen på de to designs var, at vi medtog Google Maps-funktion og kommentarfelt i den ene. Det andet var designet uden de to funktioner. Vi mente selv, at den uden Google Maps og kommentarfelt ville være den mest anvendelige for Folketidende, da deres CMS-system Drupal i forvejen havde disse funktioner. Det ville derfor skabe forvirring, da journalisterne så skulle til at administrere to forskellige systemer til samme funktioner. Desuden syntes vi heller ikke, at det så pænt ud rent æstetisk. Men Jesper Bøgh havde lagt stor vægt på, at netop disse to funktioner i vores forrige test, så derfor valgte vi at udarbejde en multimediepræsentation med netop disse funktioner, til vores fremvisning hos Folketidende. 9.5 Fremvisning af wix.com og multimediepræsentation hos Folketidende

Nu da vores 2. prototype blev valgt fra til fordel for online-programmet wix.com, kunne vi ikke se nogen ræson i at foretage tænke-højt test på online programmet wix.com, som er det program vi anbefaler Folketidende at bruge til at producere multimediepræsentationer til deres webavis. I stedet for valgte vi at lave en præsentation af wix.com for at vise, hvordan det kan bruges til at producere multimediepræsentationer. Samtidig fremviste vi også vores multimedieproduktion om brandende i Kongeleddet som indeholdte ændringerne af designet fra forrige test. Denne fremvisning/test af vores præsentation ville vi gerne have haft en journalist fra Folketidende og webredaktøren Jesper Bøgh til at gennemføre. Det var dog kun muligt at få tid med Jesper Bøgh.

Fremvisningen foregik således, at vi fremviste selve multimedieproduktionen om Kongeleddet for Jesper Bøgh, hvor han derefter selv fik lov til at navigere rundt på den. Hele fremvisningen blev optaget på diktafon, og der blev taget notater. Under hele testen havde vi bedt Jesper Bøgh om at kommentere og give kritik på multimediepræsentationen. Vi viste Jesper Bøgh begge vores designforslag, med og uden Google Maps og kommentarfelt, og Jesper Bøgh var enig i, at det ville forvirre meget med to forskellige systemer til at administrere de to funktioner, så han mente, at det var klart bedst at undlade disse funktioner. Efter at han havde navigeret rundt og gennemset hele multimediepræsentationen, gav vi Jesper Bøgh mulighed for igen at komme med kritik og kommentarer til præsentationen, men han havde ikke noget kritik til designet. Han sagde at det var lige sådan han håbet det ville se ud.

Det næste vi gjorde var, at vi viste ham online-programmet wix.com. Vi demonstrerede for Jesper Bøgh, hvordan man hurtigt og nemt kunne producere en multimediepræsentation, hvis alt nyhedsmaterialet som billeder, tekst og video var klart. Han syntes, at det så rigtigt lovende ud, og kunne godt se perspektiverne i det. Men han mente, at det var lidt for kompliceret til at bare kaste sig ud i. Efterfølgende foreslog Jesper Bøgh, at vi udarbejdede en brugervejledning og templates, hvis det kunne lade sig gøre, (Se Bilag 7), til Folketidende, om hvordan man producerede multimediepræsentationer i wix.com. En anden ting som Jesper Bøgh gerne ville se, var hvordan man embedder det i Drupal. Det gjorde vi så, og fandt ud af, at folketidende.dk's artikelfelter var begrænset til 600 pixel i bredden. Og da vores multimediepræsentation var 800 pixels i bredden, så passede det ikke ind på folketidende.dk. Vi snakkede derefter med en fra folketidendes IT-support, og vi fik forklaret, at det ikke lige var noget, der kunne ændres, da det ville ændre på hele folketidende.dk's design. Så det eneste vi kunne gøre var at ændre vores design eller skalere vores design ned til 600 pixels i bredden. Og i samråd med Jesper Bøgh blev vi enige om at skalere vores design ned til 600 pixels i bredden.

Efter endt fremvisning af på Folketidende analyserede vi vores resultater og udarbejdede en brugervejledning til wix.com, hvor der i selve online-programmet var gemt templates til produktion af multimediepræsentation, samt at vi skalerede vores multimediepræsentation ned til 600 pixels i bredden, så den ville passe ind i folketidende.dk's design. Vi aftalte ligeledes, at vi ville komme ned og holde et seminar om, hvordan man skal bruge wix.com. 10 Produktbeskrivelse Med udgangspunkt i Folketidendes artikler, billede, lyd og videomateriale om en pyroman, der har hærget boligområdet Kongeleddet i Rødbyhavn har vi udviklet en multimediepræsentation i Wix. Udover at anvende Folketidendes materiale besøgte vi også Kongeleddet i et forsøg på at optage videointerviews med nogle af beboerne. De var villige til at tale med os, men ingen af dem turde sige noget til blokken eller kameraet. Det skyldes formentlig, at politiet havde frarådet beboerne at omtale pyroman, da man havde en formodning om, at vedkommende var glad for mediebevågenhed.

Præsentationen kan ses på: http://www.wix.com/racermave/folketidende

Denne multimediepræsentation er designet ud fra de resultater, vi har opnået ved vores test hos Folketidende. Dette er gjort for at vise hvad der potentielt kunne udarbejdes i online programmet wix.com. Selve designet og farvevalget kan diskuteres, om det er det hensigtsmæssige valg inden for navigation, brugervenlighed og indgangen til materialet. Vi har dog holdt os til en simpel og logisk opbygget multimediepræsentation, som ifølge Ole Munk er essentiel for god brugervenlighed. Ved at designet er inspireret af Berlingske Tidende's Forbrydelsen, kan der også være en form for genkendelighed for brugere der har set Forbrydelsen, og dermed lette deres navigation på vores multimediepræsentation.

En anden faktor er, at multimediepræsentationen blev nød til at være så simpel i opbygningen som muligt, da det er journalisterne, som skal kunne udarbejde den i wix.com på så kort tid som muligt.

Størrelsen på på vores produktion er klart at foretrække i fuldskærm, men da folketidende.dk CMS- system Drupal kun tillader en maksimal bredde på 600 pixels, kan der forekomme nogle problemer med skarpheden af teksten, men det kommer igen an på hvilken hardware man ser den på.

Illustration 16 :Forside af multimediepræsentation Wix.com er helt gratis at bruge, men som man kan se på ovenstående illustration fremkommer der små reklamer, hvis man ikke har tegnet abonnement. Hvis man vil have fjernet de små reklamer, skal man tegne abonnement til i omegnen af 10 $ om måneden.

I toppen kan man se en tidslinje, som skulle give brugeren en overblik over kronologien i historien og give vedkommende mulighed for at springe frem og tilbage i historien. Videoklippet og lyden på forsiden starter automatisk, men både lyd og video kan slås fra.

Præsentationen er stærkt inspireret af den interaktive multimediepræsentation på berlingske.dk/forbrydelsen. Som kan ses på følgende figur.

Illustration 17 :Forside af Forbrydelsens interaktive del

Som man kan se på figuren udfylder Flash-modulet hele bredden af hjemmeside. Berlingske.dk har bevaret den horisontale menubar i toppen, men ellers er læseren fokuseret udelukkende på det Flash-modulet. Samtidig er det større og lettere at se for alle.

Vi anbefaler at Folketidende gør det samme med både deres kommende multimediepræsentationer og nuværende billedegallerier. For nærværende Folketidendes CMS-system dog inddelt folketidende.dk i to horisontale frames (se afsnit 9.5), som det kan ses på Illustration 19 . Illustration 18 :Billedgallerier på folketidende.dk

Men da det ikke er muligt, har vi ændret størrelsen af multimediepræsentationen, så den er tilpasset Folketidendes CMS-system.

Resultatet kan ses på: http://www.wix.com/racermave/folketidende2

Og sådan vil præsentationen se ud på folketidende.dk:

Illustration 19:Multimediepræsentationen sat ind i venstre frame af folketidende.dk. Figuren er kun en illustration. Den ovenstående figur er en illustration af, hvordan multimediepræsentationen ville tage sig ud på folketidende.dk. Det er altså ikke et screendump af folketidende.dk’s reele forside 17. februar 2010. Men da vi præsenterede wix-skabelon for webredaktør Jesper Bøgh 5. januar 2010 kørte vi multimediepræsentationen ind i Folketidendes CMS-system, så præsentationen reelt fremstod på siden, som vist på figuren ovenfor. Præsentationen blev dog ikke publiceret.

Følgende figur viser multimediepræsentationen, som den optimalt vel tage sig ud. Her er vi inspireret af det interaktive Flash-modul på berlingske.dk/forbrydelsen.

Illustration 20:Illustration af hvordan multimediepræsentationen tager sig ud, når den udfylder hele forsiden af folketidende.dk. Her er vi inspireret af berlingske.dk/forbrydelsen. Folketidende.dk har samme horisontale menubar, som berlingske.dk. Den er også bevaret. 10.1Indholdet Den følgende side handler om den første af de påsatte brande i Kongeleddet, der blev registreret 11. november 2009. Illustration 21: Den første brand i Kongeleddet fandt sted 7. november 2009. Det er udelukkende skildret ved tekst og et enkelt billede.

Illustration 22 viser historien om den første brand i Kongeleddet . På denne side er der kun et statisk billede og tekst.

Illustration 23:28. november 2009 opstod endnu en brand i Kongeleddet. Det er skildret ved et billedgalleri.

På siden for 28. november, der medtaget et billedgalleri. Billederne skifter automatisk, men man kan også selv styre visningen. Illustration 24 :21. december.

Denne sidste side i multimediepræsentationen samler op, og fortæller status i sagen. Her er tilføjet to interviews, som læserne skal klikke på for at høre lyden af. Her ville det være optimalt med et billede af personen, som er tilknyttet lydklippet. Berlingske Tidende har brugt mange lydklip i deres præsentationer af især Nino Cheu. Han er dog også præsenteret med et stort billede.

10.2Billeder Billedet på illustration 25 for 21. december er temmelig intetsigende. Og det er lidt symptomatisk for flere af reportagerne fra Kongeleddet. Det har været svært at skaffe actionbilleder af ildebrand og mennesker på flugt ud af husene. Det er selvfølgelig næsten umuligt for journalisterne at skulle nå at rykke ud til den slags, men hvis de havde haft et bedre samarbejde med beboerne i Kongeleddet, kunne det måske have lykkedes i højere grad. Samarbejdet led måske lidt under af, at politiet som nævnt havde orienteret beboerne om, at det var en dårlig idé at udtale sig til pressen, fordi pyromanen muligvis solede sig i den megen medieomtale, og at det derfor ville anspore ham til at begå flere brande. Om det var denne ”mundkurv” til beboerne eller det selvbestaltede vagtværn, der blev oprettet i slutningen af december, der fik pyromanen til at opgive sine ildspåsættelser, vides ikke. Men ikke desto mindre er der sat en stopper for brande, selvom gerningsmanden endnu ikke er fundet. I starten af december blev der oprettet en gruppe på facebook.com med det formål at finde brandstifteren. Gruppen har navnet ”Hjælp med at finde pyromanen/brandstifteren i Rødby/Rødbyhavn” 52 og er 16. februar oppe på 810 medlemmer. På gruppens side bliver der blandt andet koordineret vagtværn.

10.3Farvevalg Farvevalget er inspireret af Jesper Bøghs anvisninger fra vores første test med mockups til designet

52 http://www.folketidende.dk/facebook-gruppe-vil-finde-brandstifter af vores system. Hvis man vil skabe opmærksomhed om noget på siden, skal det være skrigende. Det er filosofien hos norske Verdens Gang på vg.no og hos Ekstra Bladet på eb.dk. Dette farvevalg harmonerer dog ikke med anvisningerne i Gitte Lindgaards undersøgele (Lindgaard 2007). Og måske er det også et udtryk for, hvad Ole Munk kalder ”synsing” se afsnit 5.7 Ekspertinterview.

Illustration 25 :Figur. Vg.no mandag den 15. februar.

Illustration 26 :Eb.dk mandag den 15. februar.

Vi har valgt samme orange, som folketidende.dk anvender til deres kommentarfelt. Samtidig har vi valgt at holde kommentarfeltet og henvisningen til Google Maps udenfor multimediepræsentationen, der det kører som standard i Folketidendes CMS-system. Begrundelsen herfor er beskrevet i afsnit 9.5. 10.4Delkonklusion om produktet Ud fra vores research og test hos Folketidende, og vores erfaring med deres CMS-system Drupal er vores konklusion at wix.com er det program vi har kunne finde, som kan producere en multimediepræsentation, der matcher vores og Folketidendes kriterier omkring design, brugervenlighed og hastighed. Vi har derfor skabt en multimediepræsentation ud fra Folketidendes ønsker, for at vise hvad wix.com kan formå at producere. Denne multimediepræsentation skal ses som et forslag til design og funktionalitet, ikke som det endelige resultat. Da netop wix.com er så fleksibelt, at man med lidt eller nogen øvelse kan producere et utal af design variationer. For at få Folketidendes journalister til at føle sig trygge ved brugen af wix.com, har vi derfor udarbejdet templates, så journalisterne hurtigt kan komme til at producere en funktionel multimediepræsentation. I samarbejdet med Folketidende, har vi aftalt at holde et seminar omhandlende brugen af wix.com. Dette seminar har vi forestillet os skal vare i cirka halvanden time. På den tid mener vi, at journalisterne kan lære at producere en mindre multimediepræsentation på egen hånd. 10.5Historier til anvendelse I nedenstående afsnit har vi beskrevet nogle historier, som er optrådt på folketidende.dk under specialeforløbet og vil være velegnede til brug i vores Wix-skabelon for multimediepræsentationer. Udover de beskrevne historier i dette afsnit vil også ”Dorthe-drabet” og brandene i Kongeleddet selvfølgelig være velegnede til multimediepræsentationer.

10.5.1 Isvinteren Det helt store tema på folketidende.dk de seneste måneder har været den hårde vinter, som har ramt Lolland-Falster ekstra hårdt i forhold til det meste af Danmark.

Blandt læserne har der været særdeles stor interesse for trafiksituationen i isvinteren. Folketidende.dk satte rekord søndag den 10. januar med 320.000 sidevisninger på en dag. På den dag fik webredaktionen heldigvis hjælp fra brugerne, der sendte små beretninger og billeder ind.

Billederne kan ses på: http://folketidende.dk/se-laesernes-snebilleder. Flere af dem er af ganske god kvalitet. Blandt andet dette:

Illustration 27: Læserbillede på folketidende.dk. Foto: Majbritt Hammer

I det tilfælde ville det være oplagt at bruge de mange billeder til en multimediepræsentation, hvis det kunne kombineres med gode video- og lydreportager fra en professionel journalist på webredaktionen. http://folketidende.dk/se-laesernes-snebilleder

Mange læsere vil være beæret over at have deres billeder med i den sådan præsentation. Og hvis man samtidig kan skabe et overblik over de mange læserreportager ved hjælp af tidslinje og Google Maps, vil det sandsynligvis interessere mange læsere. Google Maps delen er som nævnt i afnist 9.5 ikke en del af vores Wix-skabelon, da Google Maps allerede er integreret i Folketidendes CMS- system. Webredaktør Jesper Bøgh mente derfor, at det ville skabe rod på siden, hvis vi også medtog Google Maps.

Da der skal redigeres video og lydreportager og en del i tekstbidderne og ikke mindst dannes overblik over sne og trafik, vil det sandsynligvis være en lidt tidskrævende proces at skabe en multimediepræsentation i vores Wix-skabelon om isvinteren på Lolland og Falster.

10.5.2 Kettinge-sagen Webredaktør Jesper Bøgh forestiller sig, at sagen om den 36-årige mand, som er sigtet for på det nærmeste at have mishandlet en ung udenlandsk kvinde på en ejendom ved Kettinge, bliver præsenteret i vores Wix-skabelon. I den her sammenhæng er det mere tidslinjen der er interessant end multimediedelen. Folketidende har kun et billede af ejendommen, hvor overgrebene skete til at illustrere historien.

Til gengæld skriver folketidende.dk om sagen fra 15. september og frem til 9. november. Sagen spænder altså over relativt langt tid og er på det tidspunkt endnu ikke afsluttet, da manden fortsat var varetægtsfængslet og kvinden venter på udvisning af Danmark fra sin bopæl i Sandholmlejren. Det er ikke lykkedes for os, at finde ud af, hvor sagen står nu.

Men den starter den 11. september, hvor en ung kvinde dukker forslået, nøgen og mishandlet op på en adresse i Kettinge. Første artikel vi har fundet på folketidende.dk er følgende: ”Naboer til voldtægtssigtet: Vi har aldrig set dem På trods af, at den mand, der nu sidder fængslet for blandt andet vold og voldtægt mod en udenlandsk kvinde, har boet på ejendommen ved Kettinge i cirka et år, så har naboerne ikke set dem .” 53

25. september bliver den 21-årige mishandlede kvinde løsladt. Først på det tidspunkt bliver hendes identitet fastslået. Det er en 21-årig kvinde fra Nigeria, som tidligere har søgt asyl i Spanien.

Det bliver omtalt i artiklen: ”Mishandlet kvinde fra Kettinge er løsladt Politiet har nu fastslået identiteten på den nigerianske kvinde, som for to uger siden flygtede fra sin danske samlever.” 54

9. november bringer Folketidende den hidtil sidste artikel i sagen med titlen ”Den glemte kvinde”. 55

I artiklen fremgår blandt andet følgende:

53 http://folketidende.dk/naboer-til-voldtaegtssigtet-vi-har-aldrig-set-dem 54 http://folketidende.dk/mishandlet-kvinde-fra-kettinge-er-losladt 55 http://folketidende.dk/den-glemte-kvinde ”Manden er nu varetægtsfængslet i sagen. Kvinden står til udvisning af landet og har de sidste par måneder opholdt sig i flygtningecenteret Sandholmlejren i Nordsjælland. Hun har sandsynligvis ingen kontakt til omverden, siger Vibeke Lenskjold som er leder af Reden International, som er organisation til bekæmpelse af kvindehandel, som sørger for praktisk støtte til udenlandske prostituerede kvinder i Danmark. – Der bliver passet på hende og hun får sin mad og så videre. Men der er ingen der bekymrer sig om hende, siger Vibeke Lenskjold” fremgår det af artiklen.”

Tænker man ressourceforbrug rent journalisttidsmæssigt, burde det ikke være en kostbar affære at omdanne netartiklerne til en præsentation i vores wix-skabelon. Det vil ikke tage så langt tid at oprette wix-præsentationen, hvis vi antager at billedmaterialet begrænses, til de billeder, der er taget af huset og måske nogle politi-modelfotos, som Folketidende i forvejen bruger flittigt. Det er vores vurdering, at hvis journalisten er bare lidt øvet i Wix, burde præsentationen kunne oprettes på under en time, forudsat, at man anvender det tekstmateriale, som allerede har været publiceret. Selve oprettelsen af punkter på tidslinjen er meget simpel. Og da der ikke skal redigeres lyd og video, burde det alt i alt være en smal sag at danne et overblik over Kettinge-sagen.

10.6Flaskehalse Ifølge vores vejleder Jørgen Poulsen har især følgende tre flaskehalse begrænset udviklingen af multimedieproduktioner på nettet. Produktionerne er slet ikke boomet i det omfang, som det ellers ifølge Jørgen Poulsen blev forudset på en konference hos Society of News Design 56 i 2001. Her blev multimediepræsentationer skabt i Flash spået en stor fremtid på internettet.

Flaskehalsene er følgende:

1. Systemet er for kompliceret. 2. Journalisterne har mindre tid. 3. Det er svært at finde materiale, som er værd at se på, fordi journalisterne skal være på stedet.

Vi har beskrevet hver af flaskehalsene med relation til Folketidende.

1. Systemet er for kompliceret: Det er for svært for folk med en almindelig journalistisk uddannelse at skabe Flash-produktioner. Hvis spådommen fra 2001 skal gå i opfyldelse og mediewebsiderne inden længe skal flyde over med multimediepræsentationer i Flash, er det derfor nødvendigt at efteruddanne journalisterne .

Vi skal på et lille seminar den 22. marts sætte webjournalisterne på Folketidende ind i funktionaliteten i Wix. Derudover får de også en brugermanual til vores Wix-skabelon. (Se bilag 7) Vi forventer at seminaret tager omkring to timer. Derefter journalisterne være i stand til at skabe deres egne multimediepræsentationer i Wix. At seminaret kan overstås på to timer skyldes, at det er webjournalister vi skal undervise.

Ifølge Jesper Woldenhof er der en markant forskel på journalisternes generelle tilgang til elektroniske medier og i særdeleshed internettet. En stor gruppe er deciderede ”avisjournalister”, som nærmest har en aversion mod at skrive til internettet, for slet ikke at tale om selv at skulle publicere på nettet. De ser heller ikke synderlig prestige i at få en artikel bragt på internettet. En anden gruppe er vokset op med internettet, der for alvor slog igennem i midten af 1990'erne, og har

56 The Society for News Design (SND) er en international organization for nyhedsmedier visuelle kommunikatører. Især målrettet mod print/web/mobile- publikationer. Kilde: http://www.snd.org/about/ brugt dette som et værktøj til informationssøgning, e-mails og lignende. De har dog ikke den nødvendige it-kundskab til selv at skabe hjemmesider eller Flash, og ser nok også stadig avisen som det mest prestigefyldte medium. Endelig er der dukket en ny type af journalister op, som er den gruppe Jesper Woldenhof tilhører. De er interesserede i formidling via software, som internettet muliggør.

I dette speciale har vi allerede omtalt Soundslides i afsnit 5.1 Politiken, som fotografen Jens Dresling fra Politiken var en stor fortaler for, men også Open Source-projektet Wordpress, der ligesom Drupal er kodet i PHP, vinder frem. Via den officielle webside wordpress.org kan brugeren let oprette sin egen blog og få stillet en masse temaer til rådighed. ”Folket på den flade ø” er en hovedopgave om Lolland fra Journalisthøjskolen i Århus af Mette Voss og Astrid Maria Nielsen. Siden er lavet i maj og juni 2009 og vandt 3Fs New Media pris 2009. Siden er skabt ved hjælp af Wordpress og kan ses på http://denfladeo.dk/

Som situationen er nu, er det næsten et krav at enhver journalistspire har sin egen hjemmeside, der kan være med til at sælge vedkommende overfor kommende arbejdsgivere.

Vi har derfor en antagelse om, at fremtidens journalister i stigende grad bliver i stand til at betjene software i et omfang, der gør dem i stand til skabe hjemmesider multimediepræsentationer.

Om denne software så bliver Flash, tør vi ikke spå om. Flash skal sandsynligvis udvikles i en mere brugervenlig retning, før det for alvor vil slå igennem hos journalisterne, som trodsalt går mere op i research og formidling end webprogrammering.

2: Journalisterne har mindre tid: Det vigtigste for en webavis er, at den er helt opdateret på nyhedsfronten, mener designkonsulent Ole Munk, som vi har beskrevet i afsnit 6.7 Ekspertinterview. Derfor har det første prioritet at producere nyheder til webavisen. Ifølge vores vejleder Jørgen Poulsen publicerer en webjournalist typisk mellem 6 og 12 artikler på en vagt.

Det samme gør sig gældende på webredaktionen hos Folketidende. Alligevel er det visionen, at når bemandingen kører optimalt, så vil der være en journalist i overskud, som får tid og ro til at hellige sig en historie en hel dag, fortæller webredaktør Jesper Bøgh.

Hvis webredaktionen kan leve op til denne vision, burde der være rig mulighed for at afsætte et par timer om dagen, til at samle video, billede, lyd og tekst til en multimediepræsentation vores Wix- skabelon.

3: Det er svært at finde materiale, som er værd at se på: Vores eksempel på en multimediepræsentation bygget over de påsatte brande i Kongeleddet i Rødbyhavn afspejler et klassisk problem i mediebranchen: Det er svært at nå frem til gerningstidspunktet og være alle steder. Det problem er ikke blevet mindre i en økonomisk klemt medieverden, hvor journalister og fotografer formentlig løber stærkere end nogensinde før.

Resultatet i vores eksempel er, at billederne og videoindslaget fra Kongeleddet ikke er særligt dramatiske, fordi fotograf og journalist først er nået frem, efter ilden er blevet slukket. I den forbindelse, havde det været optimalt, hvis Folketidende havde allieret sig med en beboer, som kunne fungere som fotograf eller sågar journalist.

Ifølge Jørgen Poulsen vil den slags indlæg eller materiale fra læserne komme til at spille en stor rolle i fremtiden. Folketidende oplevede den positive effekt af et godt samarbejde med læserne om journalistisk materiale 10. januar 2010. Her blev potentialet for hvad webredaktør Jesper Bøgh betegner som ”borgerjournalistik” 57 udnyttet optimalt. Webjournalisterne havde travlt på redaktionen med at opdatere folketidende.dk om trafik og vejr og i øvrigt havde de slet ikke mulighed for at komme frem til de mange lokaliteter, som læserne beskrev med små beretninger og billeder, på grund af vejrsituationen. Men ved hjælp af læserindlæg formåede folketidende.dk at sætte rekord i antallet af sidevisninger den dag og samtidig har de udnyttet billedematerialet til at skabe en masse læserbilledgallerier i ganske udmærket kvalitet. Kan Folketidende fortsætte dette samarbejde med læserne, ser vi gode muligheder for at avisen kan minimere denne flaskehals.

57 http://journalisten.dk/snekaos-gav-web-rekord-pa-lolland-falster 11 Konklusion

Formålet med dette specialeforløb var, at undersøge, hvorvidt det var muligt for os, at i finde en løsning til Folketidende, som gør dem i stand til at publicere multimedieproduktioner på folketidende.dk.

Vores første idé var at skræddersy et Drupal-modul til Folketidendes CMS-system, og dermed få implementeret alle deres ønsker, og få en høj brugervenlighed, men i vores arbejde med Drupal- systemet, måtte vi indse, at det ikke var muligt inden for vores tidshorisont at få produceret noget, som Folketidende kunne teste eller have glæde af senere.

Men med online-programmet wix.com, som vi anbefaler, mener vi at det er muligt for et mindre mediehus som Folketidende, at producere flotte og brugbare multimediepræsentationer til deres webavis, uden at det koster for meget tid og for mange penge.

At producere multimediepræsentationer tager selvfølgelig tid, men vi mener at den ekstra tid der skal bruges er minimal, og dette gør programmet meget brugbart i en travl hverdag på webredaktionen.

Vores antagelse er, at journalisterne på Folketidendes webredaktion ikke har større it-kendskab, derfor skal programmet være meget brugervenlig, og det mener vi det er. Et kort seminar på max 2 timer, bør gøre journalisterne i stand til at producere multimediepræsentation med de forskellige funktioner. Dette har vi dog ikke fået efterprøvet endnu, da vi først har kunne finde tid til dette seminar efter speciale forløbets afslutning.

Den løsning vi har fundet, er ikke ikke kun forbeholdt Folketidende. Alle nyhedsmedier med et CMS-system som kan Flash-embedde, vil kunne bruge dette program på nøjagtig samme måde som Folketidende, og dermed gøre brug af multimediepræsentationer på deres hjemmeside.

Hvad betyder multimediepræsentationer for trafikken på en webavis? Ud fra vores research af Berlingske Tidendes Forbrydelsen, kan vi ikke konkludere om en multimediepræsentation genererer mere trafik eller mindre trafik på et nyhedswebsite, da det ikke er muligt at registrere sidevisninger i Flash-produktioner.

Historierne som skal kunne bruges til en multimediepræsentation på en webavis, skal have et vis tidsforløb og der skal være en tilpas mængde af materialer, som billeder eller video, for at vi mener at der vil komme et fornuftigt resultat ud af det. 12 Perspektivering

Det væsentligste spørgsmål for os efter vores lange proces forløb med Folketidende er følgende: Vil andre medier kunne have glæde af det koncept, som vi har udviklet, eller om det kun er anvendeligt for Folketidende?

Da Wix er en webbaseret løsning, vil det være meget let for andre medier at implementere multimediepræsentationer skabt med vores Wix-skabelon i deres CMS-system. Om de så finder det ønskværdigt er en anden historie. Seminaret på Folketidende tager maksimalt to timer, derefter skal journalisterne være i stand til at skabe deres egne præsentationer og publicere dem.

Et andet spørgsmål er også om et lokalmedium som Folketidende, der dækker Lolland og Falster med kun 110.000 indbyggere, har historier nok, som det vil være hensigtsmæssigt at skabe multimediepræsentationer ud fra. I løbet af den periode vi har beskæftiget os med Folketidende fra marts 2009 til februar 2010 har vi kun kendskab til fire historier, som har været oplagte til det formål: Dorthe-drabet, Kettinge-sagen, pyromanen i Kongeleddet og isvinteren. Man kunne måske indvende, at det er i underkanten, men det er nok også et udtryk for, at vi ikke har kendskab til alt hvad der rør sig på Lolland og Falster.

Selvom multimediepræsentationerne i værste fald kun vil kunne skabes fire gange om året, vil det alligevel betyde en ændring i arbejdsgangene for webjournalisterne. Hvis det skal være muligt at skabe præsentable multimedieproduktionerne, kræver det at billeder, lyd og video er af en vis kvalitet. Det vil betyde, at journalister og fotografer skal fokusere mere på at tage billeder og optage video og lyd. Oven i hatten skal de også have et overskueligt arkiveringssystem, som tilbyder adgang til alle ressourcerne.

Med andre ord skal der være en betragtelig gulerod at jagte for journalisterne, før de vil være positivt stemt for at bruge tid på multimediepræsentationer ved siden af deres daglige arbejde med at opdatere nyhedssiden med aktuelle historier.

Dette incitament kan være, at historien bliver læst mere, og at der er prestige i at servere den på en pæn måde. Hvis man, som designkonsulent Ole Munk anbefaler, har en fast afdeling på forsiden af websiden reserveret til multimediepræsentationer, vil det også give journalisterne en følelse af, at deres historie er på forsiden og får opmærksomhed.

På den måde vil man så omvendt prioritere multimedie højt i forhold til andre ting i håb om, at læserne vil tage godt i mod det, selvom det måske ikke på nuværende tidspunkt er dokumenteret.

Ikke engang Berlingske Tidende's gravergruppe, der stod bag Forbrydelsen er klar over, om det er det interaktive multimediemodul der har været årsagen til deres succes, eller deres historier bare ramte exceptionelt mange borgeres interesse.

Til gengæld ved de, at deres historier genererede, hvad Jesper Bøgh omtaler som ”borgerjournalistik”.

Det er også et væsentligt aspekt i at skabe multimediepræsentationer. Hvis man kan få borgerne/læserne til at sende billeder og historier til redaktionerne, kan det lette arbejdsbyrden for journalisterne, ligesom det skete 10. januar på Folketidende. Her skrev læserne kommentarer til de mange historier om det trafikkaos som snevejret skabte, hvor de også oplyste om vejr og trafik på forskellige lokaliteter.

Folketidende.dk oplevede et boom i antallet af kommentarer, efter de havde skiftet CMS-system til Drupal og redesignet kommentarfelterne. De er blevet mere iøjnefaldende, da de optræder i en orange-boks, og fremstår tydeligt under historierne og endda i en boks på forsiden med de nyeste kommentarer.

Den erfaring vil andre medier kunne lære af, hvis de er villige til teste andre designmuligheder, som måske bryder med deres normale design.

Et dansk medium som har strakt sig langt for at tilpasse designet til deres målgruppe er Ekstra Bladet. De har valgt en taktik, som Ole Munk betegner som ”lemming-effekten”, hvor man plagierer et andet succesfuldt medium. I dette tilfælde VG.

Spørgsmålet er så om Folketidendes webredaktion er klar til en indholdsmæssig ændring, som det nye design lægger op til. De læner sig op af et design som reflekterer mere tabloid end seriøs og lødig nyhedsjournalistik, mener vores vejleder Jørgen Poulsen. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at nyhederne fra Billedbladet er prioriteret over nyhederne fra Ritzau på folketidende.dk. Det lægger op til en diskussion af, om det er mere langtidsholdbart at være bevare den lødige nyhedsjournalistik eller gå en mere tabloid vej. De spørgsmål er vi desværre ikke i stand til at besvare på baggrund af dette specialeforløb.

Tilbage står nu spørgsmålet om, hvordan fremtidens webavis ser ud og om multimediepræsentationer er en del af denne?

Er det historien eller præsentationsformen der har båret berlingske.dk/forbrydelsen frem. Hos Fagbladet 3F har man i flere år skabt multimediepræsentationer i høj kvalitet. Men arbejdsbyrden med disse har været alt for store i forhold til resultatet. Så deres fremgangsmåde vil ikke kunne kopieres til mindre nyhedssites.

Ikke desto mindre siger Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, at man vil satse på at udvikle Berlingske Tidende, så avisen er optimeret til Apple's nye iPad 58 , som kan bruges som e- book reader, inden sommeren 2010.

Berlingske Tidendes satsning er en indikation af, at vi vil se mere til multimediepræsentationer i fremtiden, da de programmer, der er udviklet til iPad, understøtter multimedie. New York Times har allerede udviklet en udgave af avisen, som er designet særligt til iPad.

Vi mener, at udviklingen vil gå den vej. Det altafgørende er bare at minimere de tre flaskehalse som vores vejleder Jørgen Poulsen omtaler: Systemet er for kompliceret, journalisterne har mindre tid og at det er svært at finde materiale, som er værd at se på, fordi journalisterne skal være på stedet. I

58 http://journalisten.dk/lisbeth-knudsen-berlingske-pa-ipad-til-sommer

13 Litteraturliste Hertzum, M., & Jacobsen, N.E. (2001): “The evaluator effect: A chilling fact about usability evaluation methods”. International Journal of Human-Computer Interaction.

Thurman, Neil and Merja Myllylahti (2009): ”Taking the paper out of news: A case study of Taloussanomat, Europe's first online-only newspaper” Journalism Studies 2009 Taylor & Francis.

Mattus, Maria (2008): “De länkede orden – den digitala arenans dynamik” Institut for Tema (Tema Kommunikation) Linköpings Universitet.

Kock, Christian (2002): ”Forstå Verden: Politisk journalistik for fremtiden” 1. udgave. Frederiksberg.

Deuze, Mark (2008): ”Understanding Journalism as Newswork: How It Changes, and How It Remains the Same” Westminster Papers in Communication and Culture, University of Westminster

Deuze, Mark (2004): “What is Multimedia Journalism?” Journalism Studies, Volume 5, Number 2, 2004. University of Amsterdam

Engebretsen, Martin (2006): “Shallow and Static or Deep and Dynamic? – Studying the State of Online Journalism in Scandinavia” Nordicom Review 27 (2006)

Rasmussen, Terje og Gunnar Liestøl (2007): “Digitale medier: En innføring” Universitetsforlaget, Oslo

Møller, Sole Bugge (2009): ”Avisen er død! – Længe leve bloggere!”, Fagbladet Journalisten, # 15, 2009, Side 31.

Bødker, Keld, Finn Kesing og Jesper Simonsen (2000): ”Professionel IT-forundersøgelse – grundlaget for bæredygte IT-anvendelser” Samfundslitteratur, 2000

Schneiderman, Ben og Catherine Plaisant (2005): ”Designing the user interface” University of Maryland

Nielsen, Kenneth: “Drupal og Open Source – hvad er det?” Submit.dk

Fisher, Scott (1994): ”Multimedia Authoring – Building and Developing Documents” Academic Press

Lindgaard, Gitte (2007): “Aesthetics, Visual Appeal, Usability and User Satisfaction: What Do the User’s Eyes Tell the User’s Brain?” Australian Journal of Emerging Technologies and Society., Vol. 5, No. 1, 2007, pp: 1-14.

Burke, John “How Vorarlberger Nachrichten Serves As a Platform for its Region” Editors Weblog.

Hogbin, Emma Jane og Konstantin Käfer (2009): ”Front End Drupal – Designing, Theming, Scripting” Prentice Hall Pearson Education, Inc

Rasmussen, Steen K. (2000): ”Mediernes sammensmeltning – konsekvenser for journalisters roller

83 og kvalifikationer” CFJE sept. 2000.

Deuze, Mark (2006): ”Liquid Journalism” Political Communication Report, International Communacation Association & American Political Science Association, Vol. 16 No. 1, Winter 2006

Poulsen, Jørgen (1996): “At læse avis - Dagbladsprojektet: Lokale og regionale dagblade – morgen eller eftermiddag?” Kommunikationsuddannelsen, Roskilde Universitetscenter 1996

From Jacobsen, Peter (2009): "Borgerjournalistik, hvad er det?" Forlaget Ajour

Knudsen, Søren (2009): ”Dilemma: Skal vi satse på papir eller net?” Nyhedsbrevet Dansk Presse Nr. 7 2009

84 14 Bilag

14.1 Bilag 1 - Email fra Tracy Records, redaktør, West Seattle Blog

#1 - About 65,000 people.

#2 - There are Seattle citywide media organizations. But the only other media outlet that focuses on West Seattle is a weekly newspaper with some web presence, the West Seattle Herald.

#3 - We use video at least a few times a week. But it is not used much by the readers unless it is something really amazing, like whales in Puget Sound. So since it is so time consuming, we don't use it a lot. The photos and text are much more important to people. If we start to see evidence of more use of video, of course, we would evolve.

Hope that helps! Good luck!

Tracy @ West Seattle Blog

14.2Bilag 2 - Transskriberet interview med Petter Åttingsberg, chef for DR.dk

Petter Åttingsberg Har det økonomiske og personalemæssige ansvar for dr.dk. Styre produktionen. Foretage de rigtige prioriteringer. At alt kommer med. Coaching og styring.

Multimedialitet på Dr.dk De ”gamle medier” radio og tv sluger mange ressourcer hos DR i forhold til det nye webmedium.

Ikke kræfter til FLASH og interaktive applikationer, som f.eks. New York Times, hvor det er enormt hurtige til at komme ud over stepperne og illustrere et flystyrt f.eks.

Vores ønske er at blive bedre til at få multimedie til at spille sammen. Der er det en fordel, at vi har video-delen i form af update og tv-avisen, som vi kan tage. Det der er udfordring er så, hvordan vi skal arbejde med video. Vi er opmærksomme på, at folk ser noget andet på web'en. Det mest klikkede på YouTube og ekstrabladet er f.eks. ”se kænguru spiser krokodille.” Folk ser ikke tv- avisen på nettet. De ser de mere outrerede historier og ikke nyhedshistorier.

Vi bruger tre former for multimedie: Video, Flash og soundslides. Radioklip er fuldstændig omsonst. Podcast bliver downloadet meget, men folk vil ikke lytte til det samme, som de kan læse i teksten.

Web'en er stadig meget tekstbaseret og beregnet til at give det hurtige overblik.

85 Forbrydelsen hos Berlingske Tidende er et konglomerat af folk der skriver til en papiravis, og så har de brugt ressourcer på at lave et fedt site. Den slags tema-sites er ikke særligt klikkede.

Det der bliver klikket, er det der ligger ude i forsiden. Jeg vil gerne have at interaktionen og præsentationen ligger ude i vores forside dr.dk. Hvis vi laver en pakke, som ligger ude på vores forside bliver det vanvittigt meget mere klikket, end en tema-side om Afghanistan.

Det skal være aktualitetshistorier, som temaet ”Knæk krisen”. Eller vores kommende tema ”Kender du din muslimske nabo”.

Vi har ikke pengene til at lave den satsning som Berlingske Tidende gjorde i form af Forbrydelsen. Men der er ikke panik hos os, fordi vi får 3,5 milliarder hvert år. De bliver så brugt primært til radio og tv, men det kommer nok til at skifte lidt i de næste 10 år.

Videndeling Vi har researchafdelingen der samler temaerne. F.eks. samler de alle tidligere artikler og klip omkring Forebyggelseskommissionen, der kommer med deres nye udspil i dag. Så alle medarbejder kan gå ind og se, hvilke punkter, som det drejer sig om. Hvad der skal tages beslutning om. På samme måde med Durban II. Research er knudepunkt omkring ting der vil ske, er sket og sker.

Den friske videndeling foregår på mail.

Internt på online-redaktionen bruger vi Communicator fra Microsoft. Plus redaktionssekretær har en stor rolle med at fortælle de andre, hvad vi har gang i nu.

Alt skal deles. Alle skal aflevere deres historier. Også TV-rapporterne fra tv-avisen. Det er noget nyt. TV-journalisterne føler tit, at det er et dobbeltarbejde, at de først skal lave et tv-indslag og så skal de også skrive tekst til web'en. Vi er ikke nået dertil, hvor de laver online versionen først. Det kan de meget sjældent nå.

Tidligere blev tv-avisen betragtet som nyhedsformidler, det har ændret sig. Nu er de et opsamlende organ på dagen, der er gået. De kan have store ting, som man venter med at breake til udsendelserne om aften, men normalt bliver alt bragt med det samme på nettet og i radioavisen. Det kan også være så stort, at man frygter, at det vil slippe ud på anden vis.

Nyheder er noget alle har tilgængelige hele tiden, døgnet rundt på de webkanaler, der findes.

Teknologi Skriver i WebCMS fra Microsoft. Dem der ikke kender det, skriver i word og sender teksten via mail til online-redaktionen og så lægger vi den over i WebCMS. Gang i uddannelse, så alle kan skrive i webCMS. Mistillid til at alle kan finde ud af det. Kan man stole på det kollegaerne lave? dem fra tv-avisen kan være overfladiske nogle gange osv. og dem på online er så langsomme..osv. Der er massere af konflikter internt.

WebCMS kan ikke arbejde med soundslides og Flash. Det skal kopieres ind i form af html, altså en Flash-streng som bliver lagt ind. WebCMS er enormt tungt at arbejde med, så vi bygger det i andre programmer.

Skal vi lave noget med mere spræl i, bruger vi Flash, Indesign eller Photoshop.

86 Journalisterne ligger bare koden ind, de kan ikke ændre i koden. Dr.dk har én Flash-programmør tilknyttet. Der er også en teknisk afdeling i DR, som sidder separat. Nogle gange laver de ting, som kan bruges på dr.dk. Andre gange kan det ikke bruges til en skid.

Forsiden. Bliver styret af redaktionssekretær. Tidligere var der en der styrede nyhedsforsiden og en der styrede dr.dk-forsiden. Det har vi nu slået sammen, så samme person styrer én forside, dr.dk- forsiden. Det sker via en prioriteringsliste. Det er ikke så indviklet.

Statistikker i form af Heatmap, som er bøvlet at bruge og for upræcist. Men det er det eneste vi har, hvor man kan se, hvor mange klik de enkelte historier får. Vi er ikke lige så optaget af det, som på et reklamefinansieret medie. Aftonbladet.se og vg.no arbejder ekstremt meget med det af hensyn til reklamesalg.

Ønsker Overlay til webCMS, hvor man kan arbejde frit med forside-layout. Den er bundet i dag til nogle skabeloner, som man ikke kan komme udenom. Tingene skal kunne komme ud i forsiden. ”f.eks. en afstemning om skatten skal sættes op på slik og chokolade skal kunne stå på forsiden sammen med, at vi breaker nyheden om Forebyggelseskommissionens udspil. Der skal være pakker: Sammensmeltning af flere ting, som hører til samme emne ind under en hat.

Ekstrabladet har købt VG's system, som gør det meget lettere at arbejde med forsiden. Aftonbladet er den avis i Skandinavien, som arbejder bedst med interaktionen af borgerne. De har et godt chatmodul. Gode til at følge kommentarfeltet. Gode til at følge ting live.

Google-map funktionen hos Berlingske Tidende er rigtig vellykket. 1234 hos TV 2 er mindre vellykket.

Vi skal skabe kontekst for brugerne, så de kan interagere. De interagerer ikke af sig selv. Vi brugte kommentarfeltet i forbindelse med Renovationspuljen, hvor brugere havde brokket sig over, at systemet ikke kunne læse æ, ø og å.

Aftonbladet er gode til at skabe kontekster for folk. Et af de bedste eksempler er live-chat med flygtningelejre i Darfur. Hvor de første havde lavet historien om en af familierne, som man kunne læse og klokken 13. kunne man så chatte med familien i flygtningelejren. Giver incitament til at spørge om noget.

Indesign henover med langt flere frie tøjler til at sætte billederne på. Vi har i øjeblikket kun tre forskellige billedformater som webCMS kan arbejde med. Det er meget stift.

WebCMS er ikke opensource, som har den fordel at man kan få hjælp fra andre til at lave dedikerede værktøjer. På den måde er Iphone applikationer også genialt.

Klare fordele med Open Source. Man kan trække på folk.

Open Source hos DR Kunne være en mulighed for DR.dk. Men det er et større teknologisk skridt. Der er udfordringer mht. sikkerhed, som teknologisk infrastruktur i DR næppe synes er en god idé. En almindelig medarbejder hos DR kan ingenting andet end at skrive på sin computer. De kan ikke

87 downloade og installere osv. Det var en lås vi fik lagt på for ni år siden.

14.3Bilag 3 - Interview med Michael Winther, jourhavende på folketidende.dk

Folketidende har en særskilt redaktion, som udelukkende skriver til folketidende.dk. Der til kommer at avisjournalisterne også selv lægger artikler på folketidende.dk.

Det gør folketidende.dk meget dynamisk mellem 8 og 18 på hverdage.

Folketidende er ved at skifte Saxo ud med Open Source-systemet Drupal, som også er kendt hos Berlingske Tidende.

Ønsker Mere simpel udgivelse af billede og lyd på folketidende.dk. I øjeblikket skal journalisten igennem fire vinduer, før artiklen er på nettet. Det skal kunne gøres på én side, med en fast skabelon.

Multimedie-temaside i anledningen af 40-året for en pige fra Gadstrups forsvinden.

14.4Bilag 4 - Transskriberet interview med praktikant Susie Espersen, Folketidende .

R: hvad kunne gøre dit arbejde lettere, hvis du skal publicere tekst, billede og lyd.. video?

S: jeg synes tit i forhold til billede, at når vi skal lave billedgalleri, nu ved jeg ikke om det er blevet fornyet siden, da det er et år siden jeg har været her sidst, der tager det lang tid at sætte de her bille- der ind som billedgallerier, da de skal laves små til nettet. Også fordi at det skal være en ad gangen, så det kan faktisk godt tage utroligt lang tid. Og det er det samme med videoer hvor det er at vi først skal lave videoen og så sætte den ind på en hjemmeside på nettet osv ind på vores egen hjemmesi- de, det ved jeg ikke om har ændret sig siden. (jacob svarer nej det er det samme) så det er noget der sagtens kan komme til at tage 2 eller 3 timer, og det er lang tid for en video i hvert fald, når man også skal sidde og klippe samtidigt.

R: hvilket problemer er der i det nuværende system, når tekst og billede, video skal kombineres. Hvis man skulle lave sådanne en hvor alle er med.

S: ja, jeg er ikke stødt på nogle problemer sådan umiddelbart, men det er også fordi jeg ikke har gjort det. Ikke hvad jeg lige kan huske.. men det er også så lang tid siden.

R: hvad ville du godt kunne bruge det nye system til? Som du ikke kan bruge saxo til, som det er nu?

S: især det med billedgalleri, det synes jeg at det kunne blive gjort meget nemmere, på en eller an- den måde, også for brugerne som i øjeblikket skal sidde og klikke videre på hvert billede ikke også,

88 der bliver ikke tilbudt et diasshow eller noget... også hvor det går lidt hurtigere hvor hvert billede bliver opdateret på skærmen... politiken.dk fx har jo en rigtigt fed billedside, som jeg godt synes vi kunne lærer lidt af.

R: Så noget i den stil?

S: ja

R: Så det er første prioritet?

S: ja, men ellers synes jeg at systemet når man linker til forskellige artikler og sådanne noget er fak- tisk nemt nok som det er lige nu. Hvor man har de der bokse ud i siden, hvor man kan se de gamle artikler og det fungere fint nok. Og er også nemt nok. Så man kan se deres ??? over i siden (tid 3:24) de gamle artikler man kan putte på ikke.

R: OK. Hvilke muligheder ser du ellers for at kombinere medierne til at fortælle en historie?

S: der er der rigtige gode muligheder på nettet altså, det er jo fedt at man både kan have video og tekst, billed og lyd på nettet ikke.

R: men hvordan skulle det gøres mest optimalt?

S: jamen igen er det meget nemt at linke og at man har linksne ude i siden hvor de er meget tydelige ikke også, så... ja...

R: hvad med sådanne noget med at... hvis man lavede sådanne en præsentation, hvor der både er billede og lyd og der var video og sådan noget? Tror du det ville kunne lade sig gøre? Sådan at få klippet det sammen og lave sådan... det ved jeg ikke om du har set inde på Politiken de har deres so- undslides, hvor de har nogle billeder der kører og så er der noget lyd i baggrunden, er det noget?

S: jeg tror godt at det kan lade sig gøre, også fordi at man skal passe på at det ikke bliver for rodet derinde.... men skal også tænke lidt over det. Og så har man osse set det, altså hvis man har en bil- ledserie, så er det måske for meget også at sætte en video på et eller andet sted.

R: Man skal passe på at man ikke sådan overbruger medierne. Hvor meget ekstra tid vil du bruge på en artikel for at gøre den mere levende for læseren ved hjælp af multimediepræsentation?

S: der ville jeg nok bruge, altså mener du rent time ekstra?

R: ja

S: altså som det er lige nu, så bruger man jo utroligt meget tid på at lave en video i forhold til at bare at skulle skrive en artikel, det kan tage flere time at de videoer, først skal man klippe dem sam- men, og så lægge dem ud.. så det tager nok 2 gange så lang tid.. 3 gange så lang tid. Og det samme med billederne, når man skal sætte en billedserie på, så det kan nogle gange godt gøre at man vælge at lade være med at sætte alt for mange billeder ind i et billedgalleri.

R: hvilke ressourcer brænder du inde med når din artikel er færdig og lagt på folketidende.dk?

89 S: jeg brænder altid inde med for meget tekst, for det skal jo være kort til nettet og sådan noget, så man skal sørge for at skære så meget væk som overhovedet muligt. Så jeg sidder altid tilbage med nogle gode citater og forskellige ting som man gerne ville have haft med, det kan man så bruge i avisen så.

R: det ville være fedt hvis man også kunne skrive længere

S: ja men til gengæld brænder man inde med en masse gode billeder til avisen, som fotografen har taget, dem kan man jo så bruge på nettet... der er jo sådanne fordele ved begge..

R: hvilke funktioner er vigtige i interfacet til publicering af flere medier og hvordan skal bruger- grænsefladen til sådanne et interface se ud?

S: må jeg lige få det igen?

R: ja. hvilke funktioner er vigtige i interfacet til publicering af flere medier og hvordan skal bruger- grænsefladen til sådanne et interface se ud?

S: Det ved jeg ikke. Kan du sådanne forklare det lidt? Jeg er ikke sådanne helt sikker på hvad i me- ner?

R: jamen det er hvis, nu så vi jo hvordan det fungere når i både lægger ud i saxo og i drupal, og fx jesper fortalte at man skal scrolle meget når man skal lægge en ny artikel ind i drupal, han synes at man kunne spare nogle af funktionerne væk, og sætte det op på en anden måde, altså gøre det mere simpelt fx eller tværtimod om der mangler noget.

S: jeg har ikke set drupal, jeg har kun set saxo. Jeg synes saxo-online fungere meget simpelt, altså nu så er det den opdateret version af saxo-online, det startede jeg på i går, og den kan jeg jo allerede nu, så den er meget nem, man kan jo altid se artiklen hvordan den kommer til at se ud inden man publicere den og alle de her ting som gør det meget overskueligt. Men nu har jeg jo heller ikke noget at sammenligne med.

R: hvor meget betyder interaktionen med læserne for dig i dit arbejde?

S: interaktionen med læserne?

R: altså med feedback osv. at sparre med læserne.

S: det betyder meget, altså jeg synes det er fedt der er aviser der har det der med at man kan komme med en kommentar til de ting man har lavet derinde, det synes jeg er en god ting. Også fordi at man tit kan få nye historier ud fra de ting som de kommer med.. vi har også det der forum, som der er så nogle der bruger.... jeg synes det er fedt at der er nogen der kommer med kommentarer til artikler.

R: så der skal helst være en sådanne direkte kommentarfelt til artiklen?

S: ja det kan jeg godt li'... der er mange der ikke kan lide det fordi det bliver rodet jo.. der er for mange men... men det synes jeg er fint.

R: bruger du så tid.. sidder du selv og læser hvis folk skriver kommentarer til?

90 S: ja de gange hvor der er lavet kommentarer til de ting jeg har lavet, der har jeg da brugt tid på at sidde og læse det, også fordi at man kan hurtig få nogle nye gode ideer til at arbejde videre med de artikler man laver.

R: hvordan kan interaktionen med læserne af folketidende.dk blive bedre og udnyttes mere kon- struktivt i historierne?

S: det kunne jo så godt være med sådanne noget ”komme med kommentarer” lige nede under artik- len, det kan man jo ikke lige i øjeblikket, der skal man jo ind på det der forum først.

R: Ved du hvorfor det er sådan?

S: nej.. sådan er det bare.. 14.5Bilag 5 – Transskriberet interview med journalist Jakob Poulsen, Folketidendes netredaktion.

R: Det første er at hvad der kan gøre dit arbejde lettere med hensyn til publicering af tekst, billed, lyd og video? Altså sådan i fremtiden jeg tænker.

I: altså sådan som det fungere nu, er det på mange måder, så at sige nemt nok. Det kunne selvfølge- lig være fedt hvis man på en eller anden måde kunne gøre endnu lettere, hvis man fx bare kunne trykke på en knap og så havde man lagt billeder og lyd op, die ganzen schweinerei. Som det er nu skal man først udvælge et billed, og skal vi smide det ned i den rigtige størrelse, fordi når vi bare får dem fylde de en eller to megabite og hvis vi skal lægge det ud på nettet, så er der stadig nogle men- nesker ude i den anden ende som sidder med en computer hvor der går et par minutter før billedet er klart ikke. Så derfor bliver vi nødt til at skære det ned, beskære det, og hvis der er mange billeder, fx en billedserie, så tager det selvfølgelig en del tid.

R: hvordan skærer i det ned så?

I: Jamen vi gør det i, vi skalere det ned ofte ned i microsoft picture-manager, de har sådanne nogle standard ting, så skærer vi dem ned til noget der hedder webside, det har nogle bestemte mål, jeg kan ikke helt huske det. Men det bliver vel i noget af retning af halv størrelse tror jeg eller halv op- løsning.

R: hvor lang tid tager det? Hvor meget tid bruger du på det?

I: et minut eller sådan noget lignende.

R: per billede?

I: ja, fordi at først skal du ind og finde billedet og så skal du gemme det på din egen harddisk eller et eller andet sted, medmindre det er et du har fået på mail, og hvis det er et vi skal ind og hente i saxo edittorie så skal man først gemme det på vores egen, og så skal man først skalere det ned, og så først derefter kan vi lægge det på.

R: ok, et af gangen?

91 I: ja et ad gangen. Så hvis man kunne gøre det til sådanne en billedserie, at man sådan kunne mær- kere sådan 10 billeder, og så trykkede du på en knap, og så skalerede den det ned og lagde det selv ind, så ville det være lettere.

R: ok, jeg ved ikke om du kender facebook?

I: jo

R: de har nemlig sådan en der selv gøre det. Skalere det ned osv. Er det noget lignende det?

I: ok, det var jeg faktisk slet ikke klar over. Jeg har ikke sådanne prøvet at lægge billedere på. Jamen det er det nok ja. Altså jo mindre tid vi skal bruge på alt sådan nogle tekniske ting, jo mere tid har vi på at lave det vi egentlig er ansat til og uddannet til.

R: hvilket problemer er det i det nuværende system når billed, video og lyd skal kombineres?

I: jamen der er jo som jeg siger det der med at man skal jo lægge de enkelte ting ind en ad gangen og gemme det nogen gange hver sit sted, før du kan til sidst lægge det sammen. Jeg ved ikke om det er problem som sådanne, det er ikke noget jeg ligger søvnløs over. Men altså hvis man skal pege på et eller andet som på en eller anden måde kunne gøres anderledes, så ved jeg ikke om man kunne lave en eller anden teknisk løsning, så jo mindre tid vi skal bruge på alle sådanne nogle ting, jo mere tid har vi på at lave reel journalistisk arbejde.

R: hvad forventer du af skiftet til drupal?

I: jamen jeg forventer at vi får et nyt site som er.. som for det første får brugeren en lækker ople- velse, det skal jo gerne være pænt at se på, det skulle gerne virke som om at det er nemt at bruge og at historierne også er nemme at kunne finde, ikke at jeg har indtrykket af at vores brugere har svært ved at finde frem til dem sådan som det er nu. Jeg håber da at de kan få en positiv oplevelse ud af det, og så håber jeg da også at vi kan slippe af med nogle af de børnesygdomme som vi har haft, og jeg hørte at Jesper også nævnte før, som fx det her med at vi skal tidstyre en historie, så når der lig- ger x eller når den har fyldt op det max antal der kan være i de enkelte grupper, altså en etter eller 4 toere eller 4 treere, jamen så bliver den ældste bare fjernet fra forsiden og der skubber den det ikke selv ned, det ville være 10 gange nemmere hvis systemet selv gjorde det. Netop fordi så kan vi også bedre tidstyre nogle historier til senere på eftermiddagen, når vi ikke selv er her. Eller om aftenen.

R: hvor meget bruger i tidstyring?

I: jamen det bruger vi en del, egentligt fordi vi vil jo godt prøve at sådan sprede det lidt ud over dagen, sådan så man gerne skulle have den oplevelse af at man også efter klokken fire, at hvis man går ind så sker der også noget nyt, også i weekenderne, hvor vi jo heller ikke sidder der.

Og man jeg jo sige jo lettere det bliver at gøre det, jamen jo oftere vil vi nok også gemme nogle af de gode historier til senere på dagen. Og så måske den vej rundt stille og roligt lærer vores brugere at hvis de går på kl seks om aftenen så ligger der altså osse noget nyt.

R:hvad vil du gerne kunne bruge det nye system til som du ikke kan med det nuværende saxo?

I: hmm hvad mener i?

92 R:Er der noget hvor du sidder med saxo nu, hvor du tænker, der mangler sgu nogle funktioner?

I: Det er sgu svært sådan lige på stående fod... hvad der mangler...

R: det er ikke sikkert at der er noget..

I: Nej ja.. noget af det jeg umiddelbart kommer til at tænke på, det er som sådan ikke en mangel, men mere sådan noget småirriterende, det er at når Ritzau, vi får osse historier derfra, når de sender nogle historier ud med prioritet 2 eller prioritet 3 så bliver de automatisk lagt på, og det sådan set osse fint nok. Problemet er bare at når Ritzau smider prioritet 2 og 3 ud. Prioritet 2 står der max 2 li- nier og hvis det er en prioritet 3 står der måske 4 linier, og hvis man er rigtigt uheldig så kan der i løbet af sådanne en aften når at komme flere 2'er og 3'er ind, og nogle gange om det samme emne. Det ville være lidt bedre hvis vi sådan selv kunne få lov til at bestemme om vi ville lægge de her hi- storier på eller ej, det er fint nok at de lægger sig ind der i det der Ritzau rul som vi har nederst, men vi har altså osse øverst oppe på forsiden hvor der måske bare står nicki sørensen vandt 12 etape, og så klikker du på den og så står der ikke andet.

R: de bliver lagt automatisk ind så?

I: ja

R: så det vil sige at hvis der kommer en historie sent, en etter, så ryger den automatisk på?

I: jajaja, jeg kan så ikke lige huske endnu, jo tror kun at i den tid jeg har været her er der kun blevet lagt en etter på en gang. Det er som regel 2'er eller 3'er, men det kan også være småirriterende, det kommer også lidt an på hvem der sidder inde på Ritzau, og bestemmer hvad der skal være 2'er eller 3'er, for hvis der sidder en derinde og synes at det hele er pissevigtigt, så lige pludselig ligner forsi- den noget der er løgn.

R: ja så ligner det vel en kopi af Ritzau rullen

I: ja ja.

R:hvilke muligheder ser du for at kombinere medierne til at fortælle en historie?

I: jamen, der er jo altid de muligheder at en historie, hvis den ellers er god nok og hvis der er bille- der i det, altså som nu fx noget af det vi har haft her i weekenden, det her jazz, der har vi jo lavet det at vi selvfølgelig har lavet tekst, som så lige fortæller hvordan og hvorledes tingene nu går og om solen skinner eller det regner, om der er mange mennesker osv, og så får vi jo en masse billeder som vi lægger på der, og så har vi osse fået nogle video klip, og sådanne noget synes jeg er fedt, at hvis historien er stor nok til det. At jo flere indgange jo bedre, jamen så fordi så har folk mulighed... ja- men så er der endnu flere muligheder, for hvis de ikke gider at kigge på alle billederne jamen så kan de gå over og vælge noget video, altså hvis de mere er til at kigge levende billeder. Eller hvis det er at vi havde.. eksempelvis havde vi for 3 uger siden en studentervogn, sådanne en hestevogn, der kørte galt over i maribo, og der havde vi så dels en del tekst på og så havde vi nogle ganske få bille- der på, men det vi havde var alt sammen noget fra før, eller sludder og vrøvl, fra bagefter at det lige- som skete, så fik vi så efterfølgende fat i en af dem der havde siddet i den har studentervogn, som så til radio kunne fortælle præcist hvor er var sket og det kunne hun fortælle meget detaljeret og meget malerisk, så der gjorde vi simpelthen det at vi tog, vi klippede det selvfølgelig lidt til, tog den lyd og lagde den ud også. Altså jeg ved godt at det kan måske når man sidder som bruger, lyden skal ikke

93 være alt for lang, fordi så på et eller andet tidspunkt bliver det måske kedeligt, men jeg tror stadig- væk at man godt kan bruge lydklip også, hvis det er sådanne noget, lidt ud over det sædvanlige. Så på den måde ser jeg som sådan masser af muligheder for at man kan angribe historien fra flere plat- forme. Og så sørgede vi selvfølgelig for at vi lavede en historie som linkede til den hvor vi skrev en lille smule tekst, hvor vi skrev ellers klik her for at høre det hele.

R: hvordan blev det så præsenteret? Hørte man så lyden i baggrunden?

I: nej, man klikker på selve historien og så kan man lige læse lidt tekst, og så ligger der et link til en mp3-lydfil, som man så kan klikke på. Altså du så stadigvæk kun det samme skærmbillede stadig, altså på den måde kan det godt klikke rundt.

R: så kan man hører lyden i baggrunden? Eller forsvinder lyden?

I: det kan jeg faktisk ikke huske. Der bliver jeg svar skyldigt... det tror jeg godt, men jeg er ikke helt sikker. Men det tror jeg godt.

R: hvis man nu ikke kan, var det så noget du kunne tænke dig at det kunne være interessant?

I: altså det der kunne være godt i den sammenhæng, var hvis man kunne, eksempelvis har vi talt om, altså vi har aldrig rigtigt fået det afprøvet det fordi det også at på en eller anden måde at det skal stilles op på en lidt anden måde end vi har mulighed for her tror jeg. Men hvis man kunne lave så man har sådanne lydfiler, hvis man kunne lave en eller anden form for slideshow, altså hvor du kører nogle faste billeder mens lydfilen kører i baggrunden. Det tror jeg ville hjælpe lidt, så kunne det måske stille billederne op en rækkefølge så det kører sammen med lyden. Og så den vej rundt vil folk føle at de er lidt mere underholdt end bare at skulle sidde og lytte og kigge. Men har jo de der taster som du ligesom synes at du skal bruge til et eller andet ikke.

R:hvor meget ekstra tid vil du bruge på en artikel for at gøre den mere levende for læseren gennem multimediepræsentation.

I: det kommer sgu meget an på historien. Og jeg har fornemmelsen og en idé om at det er noget folk gider at klikke på... altså hvis jeg har en idé om at det her gider folk godt, så vil jeg også godt bruge den ekstra tid, men hvis det er noget hvor jeg sådan har på fornemmelsen at det her er gider de sgu nok ikke, så vil jeg ikke bruge så meget ekstra tid på det, fordi så er der sikkert andet der kan bruges mere tid på. Vi tænker jo hele tiden i hvor mange klik giver det her.

R: hvor er det vi snakker om af ekstra tid?

I: jamen det er, altså hvis det nu fx er et eller andet med en masse billeder til, så skal man selvfølge- lig altid overveje er den historie god nok og er billederne gode nok til at vi mener at folk gider at klikke på det, hvis de er det, jamen så bruger jeg gerne den halvetime eller måske lidt mere det tager at få lavet de her x antal billeder. Og hvis jeg ikke mener det kan det være at jeg bare tager en skra- bet udgave af den, eller slet ikke gør det.

R:hvilke ressourcer brænder du inde med når din artikel er færdig og lagt på folketidende.dk?

I: forhåbentligt ikke nogen da... nej det tror jeg sgu ikke, nej det synes jeg ikke. Hvis man brænder inde med nogen jeg så skal det være fordi at man har nogle oplysninger som man et eller andet sted godt kunne tænke sig at at skrive, men som man af en eller anden grund ikke kan skrive fordi at det

94 er noget vi har hørt nogle steder fra som vi måske ikke skal offentliggøre eller et eller andet andet, men udover det synes jeg ikke at jeg brænder inde med noget, så er det kun fordi at jeg ikke selv gi- det lave det.

R: hvilke funktioner er vigtige i et interface til publicering af flere medier, og hvordan skal bruger- grænsefladen se ud?

I: ja jeg læste den godt, men jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår spørgsmålet.

R: det er ligesom, det vi betegner som interface, den side i bruger når i skal lægge ting op, det er interfacet. Fx her i drupal skal scrolle rimeligt meget, så ville det være federe hvis der var færre punkter eller om det stod sideordnet eller sådanne?

I: jeg vil sige den måde at Drupal, eller det der for mig gør den lidt irriterende er at man har valgt at lægge det ind i nogle bokse som virkeligt... dels er der nogle store bokse hvor der er lang afstand imellem, og du kan... man har givet masser af muligheder, det er selvfølgelig fint nok, for at man kan lave skrifttyperne, skriftfarver og skriftstørrelse og alt muligt... og det har du så lagt ind med de her symboler som du kan klikke på, det har jeg som sådan ikke rigtigt brug for, hvis jeg havde haft det så var jeg på et eller andet tidspunkt møgirriteret over at vi ikke har det i saxo. Så det kunne jeg godt undvære.

R: der er en del unødvendig.

I: ja ja.

R: hvor meget betyder interaktionen med læserne for dig i dit arbejde?

I: det betyder selvfølgelig noget, altså man vil jo godt have at man på en eller anden måde får en til- bagemelding en gang imellem på i en eller anden form på at folk læser det man nu laver ikke, men det er ikke sådanne at jeg sidder og hver dag tænker, nu vil jeg altså høre noget udefra fra nogen, og hvis ikke jeg har hørt noget fra nogen om et eller andet så har jeg haft en dårlig dag. Men det bety- der da noget og det er selvfølgelig fedt at vide at der er nogen der læser det, og har en eller anden mening om det, eller måske har nogle yderligere oplysninger eller de kan rette nogle af de oplysnin- ger vi skriver.

R: altså når i laver fejl?

I: ja det får vi engang imellem, trykfejl, stavefejl, det sker jo engang imellem når det går lidt stærkt, men også hvis der er nogen som har en eller anden viden om den her sag som vi ikke lige har, som så kan gå ind og sige, altså det i skriver der er ikke helt rigtigt.. det foregik altså sådan og sådan. Ok fint super, fordi vi er jo ikke ude på at skrive noget som der ikke passer. Så hvis vi kan få folk der rent faktisk ved noget om det, og hvis de kan finde på at smide os en mail eller ringe, så har jeg ikke nogle problemer med at rette det. Det synes jeg kun er fint.

R: så det sidste her. Hvordan kan interaktionen med læserne af folketidenende.dk blive bedre udnyt- tet mere konstruktivt til historier?

I: altså sammenspillet

R: ja præcis

95 I: jamen altså, på sin vis så skulle man måske gøre lidt mere ud af det, vi har godt nok den liggende et eller andet sted en funktion der hedder tip avisen tror jeg, men altså man skulle måske på en eller anden måde gøre det mere synligt for brugeren at hvis du skriver ind her eller gør et eller andet her, så kan det du synes der er en meget god historie, kunne faktisk godt være noget som vi godt gider at kigge på. Måske skulle man gøre det som ekstrabladet, de har jo den der 1234 der hvor man, hvor de godt også giver folk penge for det, komme med tips, det hjælper jo selvfølgelig også på strøm- men af det, de gør det meget smart synes jeg, når de har fået nogle gode historier som de har fået via den, så står der 1234 nedenunder, så har de lavet en eller anden gul bjælke rundt om eller et eller andet. Det kunne man måske lave noget lignende.

R: så man gjorde opmærksom på at historien er baseret på læserens oplysninger?

I: ja netop. Ellers så gør vi i forvejen en del, for hver gang der er sådanne noget hvor at, jamen vi ved hvor der er har været mange mennesker ude til og taget nogle billeder af, eller hvis der er nogen der har set eller oplevet det, vi havde det i forbindelse med det her meteorer/meteorit som eksplo- derede over Lolland her for noget tid siden halvår, ja der var jo mange der havde set det ikke, og der skyndte vi selvfølgelig at lægge ud, at hvis du har oplevet, så skriv ind hvad du har oplevet, og hvis du har nogle billeder så send dem ind. Der kom altså rigtigt mange, for der var mange der havde set eller hørt et eller andet, eller jeg havde når sagt kendt nogen som havde kendt nogen ikke. Og også lige sådanne nu fx har vi haft i dag, som jesper også har nævnt den her baldoni konkurrence, altså sådanne noget som det er jo også fedt, fordi der kan man jo også med det samme se, det er sgu noget folk gider.

R:i forbindelse med meteoren lavede i så en artikel?

I: jeg vi lavede først en der efterlyste hvis der var nogen der havde set eller hørt noget, og så ef- terhånden som der så begyndte at dukke nogle op, jamen så lavede vi en ny, hvor vi så skrev noget af det ind og så stadigvæk opfordret folk til at skrive ind og sende ind, og jeg tror vi fik 50-60 mails, og det er mange her.

R:det må jo så kræve noget tid at læse?

I:ja det er jo klart. Men altså der gør man så, altså det her ved jeg at det klikker, så vil jeg så godt bruge den ekstra tid på at få lavet det sådan så det osse ser nogenlunde pænt og ordentligt ud. 14.6Bilag 6 - Transskriberet interview med webredaktør Jesper Bøgh, Folketidende

Optager video med mobiltelefon Nokia N82. Udmærket kvalitet. Lyden er det eneste problem. Bil- ledet er fint, når man snakker netbrug.

Der er mulighed for at smække et stik i, for at ahjælpe den dårlige lyd, når man laver et interview.

Den er den jeg bruger, Jakob bruger noget andet, men så har vi købt en til at optage i HD. Den ko- ster, det er ikke noget man kan købe i Danmark, den er købt over nettet i England. Den koster 800- 900 kr.

Det der er skidesmart ved den er, at når man har optaget noget i video, så er der et USB-stik, så man bare sætter den til. Og så overfører den. Samtidig med, at den sidder i USB-stikket oplader den også.

96 Det er en vi har købt til redaktionen. Lyden er noget af det samme, som på mobiltelefonen Nokia N- 82.

Den er nem at bruge. Men tænder og starter med at optage, og så kører det ellers bare. Og så er der et system, eller noget software, som automatisk bliver installeret på computeren første gang. Så man lige kan råredigere. Altså klippe lidt sammen. Den hedder FLIP.

Der er en times video lagerplads.

Den er sku smart. Det er noget vi leger mere og mere med, men vi har som sagt stadig vores primæ- re opgaver. Det er det, der udgør hovedparten af det vi laver på folketidende.dk. Så der her er bonus.

Fotograferne bruger deres almindelige kameraer. Vi har en fotograf som optager video til tv2 øst på freelancebasis, han bruger et rigtigt tv-kamera til 100.000 kr. Det kan vi kun være glade for, men det er jo ikke nødvendigt.

Multimedieproduktionsmæssigt. Når vi laver det handler det om, at vi laver en artikel med billede, billedgalleri og video. Så er det vel nok det.Altså det er en historie, så linker vi artiklen til videoen og videoen til artiklen. Det er den måde, vil laver multimedie på, hvis vi snakker enkelthistorie.

Ligesom med Dorthe-drabet.Den ligger lidt gemt, og det er lang tid siden, at den er blevet opdateret. Der er ikke kommet noget nyt i et par måneder, og et eller andet sted, burde den ikke ligge der mere.

Det er vores redaktionschef Lars Hougaard, der har stået for at køre den i avisen, og derfor også har lavet den del af sitet. Jeg har bare lagt et par artikler ind for ham, men har ellers ikke beskæftiget mig mere med det.

Det har givet omkring 10.000 sidevisninger over en periode på 5-6 måneder. Det er ganske udmær- ket. Man skal sætte det i relation til, hvad vi ellers har af sidevisninger på en dag. Det antal er meget forskelligt. Alt efter om vi har massere af billeder. Hver gang, der er en, der klikker på et billede, er det jo en sidevisning. Så ryger sidevisningerne noget op. Så det tæller hurtigt.

Vi har ikke et lige så stødt stigende brugertal, som vi har sidevisningstal. Så man kan sige, at udvik- lingen går mod, at brugerne klikker flere gange. Og det skyldes i høj grad billedserier.

Rekorden blev sat i september sidste år, hvor vi havde besøg af dronning Margrethe og prins Hen- rik.

Brugerne bruger længer tid på siden, og det skyldes i høj grad billedserier.

Vi ligger i snit på omkring 50.000 sidevisninger på en dag. I weekenderne er det mellem 35 og 40 tusinde.

Fredag er den dårligste hverdag, fordi det er en kort dag på arbejde for de fleste.

97 Den måde vi viser video på i øjeblikket er, at vi ligger videoerne ind og uploader dem til Youtube. Og så embedder dem, men det ville jo være nemmest. Hvis man kunne undgå Youtube eller nogen andre. Så hvis man på en eller anden måde kunne uploade direkte i Drupal, så også ophavsretten bliver hos os. Det gør den jo ikke så snart, vi uploader til Youtube, så bliver den jo derude. Så ville det være en fordel, også fordi det ville spare arbejdsgange. Så kunne der spares en del tid.

Så vidt jeg ved har vi en server, der står i Norge imens vi kører Saxo Online. Det er den, som Saxo kører på. Men mht. Drupal, når vi går over til det. Det ved jeg faktisk ikke, der er jeg svar skyldig.

Jeg ved ikke helt, hvordan Drupal kommer til at se ud og køre, men vi arbejder allerede nu med vo- res Forum, hvor vi blandt andet lægger billeder ind. Det var meningen, at Forum.folketidende.dk skulle være et sted, hvor folk udvekslede meninger, det er det ikke helt blevet til endnu. Folk går ikke ind af sig selv bare og skriver en klumme, uden de på en eller anden måde er blevet provokeret til det. Der har vi ikke været gode nok til at provokere folk. Der er nogle enkelte, der har været inde og skrive lidt engang imellem.

Men plus det bruger vi også siden til billedgallerier.

Jeg synes ikke det er fantastisk flot. Jeg håber det nye bliver noget bedre. Jeg har set udkastet. Det ser bedre ud.

Men lige nu har vi en masse lokale spejdere, der er til spejderlejr i Sønderjylland, og de sender en dagbog hver dag. Så dem har jeg så lagt ind og henvist fra folketidende.dk's forside.

(Han forklarer hvordan billeder bliver lagt ind. Se screendump.)

Man skal scrolle helt vildt meget. Det er besværligt i forhold til SaxoOnline, hvor man ikke skal scrolle ret meget.

Jeg tror ikke uploading af billeder kan gøres nemmere.

Når det bliver vist, synes jeg, at det som bruger ikke er helt optimalt. Fordi man hele tiden skal rulle ned af for at se et nyt billede.

Der har jeg fundet det her på eb.dk. Hvor den ikke genloader siden. Det er bare så nemt. Det var noget, der ville være mig magtpåliggende. Det er noget som skal gøres bedre for brugervenlighe- den. Det koster simpelthen klik, fordi det ikke er alle, der ser billederne igennem, fordi de hele tiden skal scrolle.

Jeg håber, at det bliver meget nemmere, at publicere tekst og billede. Ikke galleri, men billede. Arti- kel osv.

Der er nogle af menupunkterne i Drupal, som er overflødige. Som vi aldrig nogensinde bruger. Som godt kunne skæres væk. Nøgleord bruger vi aldrig til noget som helst.

Det er et problem i det nuværende system, at man skal linke det hele. Der skal man holde tungen lige i munden. Det ville være nemt, som jeg kan forstå, at I også har en idé om, hvordan man laver en samlet pakke, hvor man lægger det hele ind i. Alt fra den samme historie. Det ville være at fore- trække. Det kan vi ikke i det nuværende system.

98 Linker til artikler manuelt.

Cirkus Baldoni under livsstil.

Det ville ikke give nogen mening, hvis systemet automatisk linkede til alt under livsstil. Så skulle vi have mange flere kategorier, og det ville blive uoverskueligt.

Det ville være nemt, hvis systemet kunne gøre det automatisk. Det skulle ske via tags. At den søgte efter Baldoni f.eks.

Rune Tofte Jensen: Er det ikke det, de nøgleord kan bruges til?At man skriver nogle nøgleord ind, og så kan systemet automatisk linke til de nøgleord, der hører sammen.

Jo det kan godt være. Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har også brugt den del af det, men om en måned er det slut. Og jeg ikke hvordan det rent teknisk kan gøres, at man sikrer, at man ikke for linket til noget forkert. Ellers vil jeg hellere have, at vi gør det manuelt.

Det jeg glæder mig mest til at slippe af med er, at når vi skal prioritere. Vi har nogle prioritetet. Den der ligger nummer 1, er toppen på forsiden. Så har vi fire toere. Fire treere og nogle andre længere nede på siden. Hvis en tidsstyreret overtager etterens position, skal vi manuelt ændre den til en toer, ellers kan den ikke ses mere på forsiden. Fordi der ellers ligger to ettere, og så vælger systemet den nyeste. Det samme er tilfældet med toerne, der skal flyttes ned som treer osv. Og den gamle treer skal flyttes ned som en syver. Det skulle køre automatisk.

Så er der også noget med loadetid. Saxo Online tager så lang tid at loade. Folketidende.dk tager lidt tid. Der har vi fået lovning på, at i Drupal går det noget hurtigere.Det er også noget af det, der skal øge brugervenligheden.

Med billedgalleri er det første billede, der bliver uploadet, er det første billede, der bliver vist. Det ville være en fordel, hvis man efterfølgende kunne lave lidt om på det. Det kan man nu gøre på Forum med artiklerne, med drag and drop. Det håber jeg også bliver en realitet i det nye system, at vi bare kan bytte rundt på billeder med drag and drop.

Sidens loadetid bliver kortere. Drag and drop, og så automatisk frem for manuel prioritering. Det ønsker jeg mig af det nye system.

Rune Andersen: Har du set Berlingskes Forbrydelsen?

(Finder siden). Man bliver guidet godt igennem. Det er noget af det, som vi drømme om, at kunne sidde at lave, og det er skidegodt lavet, men man skal heller ikke tage fejl af, at det har kostet tid at lave.

Rune Andersen: Det var vores ambition at se om man kunne gøre det nemmere.

Selvfølgelig, selvfølgelig. Det tror jeg også at det ville blive på et eller andet tidspunkt. Og det kun- ne godt være, at i fande de vise sten, der fandt metoden til at gøre det nemmere, men man kunne sige at, hvis vi skulle gøre noget a la det der, skulle det gøres ultranemt. Og det findes formentlig noget redigeringsmaterialle, som vi ikke er i besiddelse af nu, men hvis man for eksempel har nogle billeder med noget lyd indover.

99 Rune Andersen: Ligesom Soundslides.

Det kan vi også sagtens gøre i dag, men det vil tage tid, fordi vi ikke har redigerings programmet, men vi har radio studiet.

Det vil helt sikkert give en merværdi, hvis man har en soundslide, der kan kobles op på en artikel.

Vores ambition er at tilrettelægge vores arbejdsdag, så mindst en fra webredaktionen kan dykke ned i en historie og lave den, så den bliver god. Med de kilder der skal på, tage de billeder der skal tages og måske noget video og noget lyd. Simpelhen have tiden til en person. Måske også køre ud og lave en reportage on location.

Lige nu er vi hårdt ferieramt og kun tre på redaktionen inklusive en praktikant. Vi laver også radio- nyheder. Ti udsendelser om dagen.

Fra uge 34 skulle vi gerne være fem, og så kan vi måske planlægge en dag eller to frem Michael el- ler Jakob. Måske køre til Nakskov og lave en reportage fra gågaden eller et eller andet. Eller hvis der er en politihistorie. Nogen der er blevet kørt ihjel. Køre ud og snakke med familien. Komme bag om historien. Så er det vores ambition, at vi på de dage, kan sætte en mand af til det. Det var måske også noget, man måske kunne lave en multimedieproduktion til.

Når det kører mere optimalt, skulle der være mulighed for at kræse lidt mere for vores brugere.

Rune Andersen: Ved i hvad jeres brugere. Hvor meget feedback har I fået på jeres side om hvad brugerne synes?

Ja det har vi. For et år siden, men den har jeg ikke tilgængelig her. Vi har undersøgt, hvor folk klik- ker på siden. Det er tophistorierne og billederne især. Det er generelt også det, der ligger øverst.

Men folk vil gerne have billedgallerier. Det er overflødigt, at vi har en læs mere knap. Når vi i for- vejen har fire indgange til artiklen.

Vi kan godt finde ud af, at I kan lave en fokusgruppe. Vi kan lægge en historie på folketidende.dk. Og så satser vi på, at en 5-10 melder tilbage, at de gerne vil være en del. Det er i hvertfald et forsøg.

Det er første gang, at vi laver en konkurrence, som med Cirkus Baldoni. Siden kl. 8.00 har jeg fået mange mails, så der sidder nogen i den anden ende.

Det synes jeg bestemt, at vi kunne have glæde af. Absolut.

Vi oplever ikke, at man brænder inde med ressourcer. F.eks. laver vi mange billedegallerier. Hvis journalister gerne vil skrive langt, så korter vi i det. Så redigerer vi i det og gør den kortere og skar- pere. Fordi det går ikke på nettet. Ellers skal det virkelig være niche. Men når det er nyhedssite, så skal det være kort og præcist. Så kan man altid linke til nogle længere artikler. Men det gør vi må- ske for sjældent. Hvis vi har en stor klods i avisen, gør vi nogle gange det, at vi for eksempel deler den op i tre. Og så linker frem og tilbage. Og så tidsstyrer vi. Næste del kommer med nye oplysnin- ger. Så læseren for et indtryk at, at der sker noget nyt. Så jeg oplever det ikke som et problem, at vi sidder og brænder inde med noget.

100 Jeg kunne godt tænke mig noget mere interaktion med læserne. Det er jo forfærdeligt, at man ud- skriver en konkurrence og på tre timer for man 40 mails. Og laver man lødig journalistik, går der en uge, før man får en mail fra en læser.

Jo mere vi kan have folketidende.dk i samspil med vores brugere, jo bedre. Jo mere de kan føle, at det er deres site, og de på en måde har medejerskab, jo bedre.

Det er også noget af det vi forsøger med de her spejdere. Spejderne skrev til vores redaktionschef Lars Hougaard, for at høre, om det ikke kunne være interessant for avisen. Jeg har lavet den her boks. 19.000 spejdere. Det er et tema. Og det er alt, hvad de har leveret. Massere af billeder. Jeg har lagt det hele på, det tager selvfølgelig noget tid, men de her 200-300 spejdere går ind og kigger på siden hver dag. Hele det her. Det er deres. Jeg har godt nok lagt det på og redigeret det, men hele indholdet er deres. Jo mere vi kan få af den slags. Og de får en form for ejerskab. Jo bedre. Så skide være med, at vi bruger noget tid til at redigere samtidig med. Man kan godt se, at de ikke er journa- lister, på det de skriver. Det her er spejdere. Det er ikke journalister. Så der går vi ind og redigerer lidt.

Interviewer: Hvad hvis de skrev noget, som avisen ikke kunne stå inde for?

Jamen det er igennem en redigeringsproces. Hvis jeg synes de skriver noget, som ikke er passende, det har jeg så ikke været ude for i det her tilfælde, så har vi selvfølgelig retten til at redigere væk. Det er det samme i Forum, det er godtnok ikke noget vi har oplevet endnu, fordi der er så få, der går ind og skriver kommentarer. Men er der en, der skriver noget fuldstændig hjernedødt, går vi selvføl- gelig ind og sletter det. Så sådan er det.

Vi prøver at blive bedre til at samarbejde med folk ude i landsdelen, som oplever noget, eller har en god historie. At få dem til at skrive ind til os. Det er det man i gamle dage kaldte et meddelerkorps. Det har vi diskuteret meget om, hvordan vi kan få et meddelerkorps op og køre igen. Men det kræ- ver virkelig et stort stykke arbejde. De skal nurses hele tiden. Det kommer ikke bare af sig selv. Man skal virkelig fortælle dem, at man er glad for, at man for den her historie fra dem. Det vil også gerne have lidt igen. Det er de færreste, der kommer af sig selv med en historie, medmindre de vir- kelig har et eller andet, eller en eller anden personlig interesse i det. Så der er mange gode forslag til, hvordan man skal gøre det bedre, men det strander altid på, at man skal bruge en hel del ressour- cer på at få det til at lykkes. Og det har der ikke været mulighed for. Jeg tror nu nok, at viljen er der. Men det kræver måske nok så meget tid og kaster så lidt af sig i forhold til. Så den enkelte medar- bejder føler, og vil egentlige også er tvunget til på grund af arbejdspresset, at de skal koncentrere sig om det andet først. Selvfølgelig laver de også journalistik ud fra det, som de får på mail. Det er ikke sådan, at vi slet ikke får noget. Men vi kunne bare godt i højere grad tænke os, at få gode historier fra borgerne selv. Hvis vi skulle gøre det endnu mere, så kunne vi ikke lave andet.

Nu har i spurgt lidt trafikken. Kender i Gemius?

I: Nej

Det er et system, hvor vi kan følge med i trafikken. På timebasis, dagsbasis, ugebasis osv. I nat kan vi se, at der stort set ikke har været nogen sidevisninger. Så stiger den omkring kl. 7 og 8. Lige nu ligger den lavere på grund af ferie, men vi har en prognose, der siger 50.000 sidevisninger pr. dag, som den ser ud nu.

101 De sidste to måneder har vi slået rekord. 1,47 mio. sidevisninger i maj. Og 1,5 i juni. Lige nu siger prognosen, at vi også slår rekorden i juli, men det tror jeg ikke helt på. Det bliver svært. Vi mangler ca. en halv million sidevisninger i resten af måneden, så er den slået.

Men det der har gjort, at vi ligger så højt i denne måned er, at vi har haft nogle dage i starten af den her måned, hvor vi røg rimeligt højt op. 77.000 og 70.000. Det var en weekend. Det var fordi vi en fredag aften før weekenden var henne og tage en masse billeder ved en stor koncert og lave en reportage og sådan nogle ting. Det var det, der trak hele weekenden og faktisk nogle dage efter.

I: Må vi få adgang til at se jeres Gemius profil?

Nej. Hehe.I må gerne kigge med her. Men login vil jeg helst gerne beholde for mig selv. Og her i huset. Og så spille nogle spørgsmål, hvis det er.

I: Ja okay. Det var også mere, hvis vi skulle få lagt noget på, og så kunne være interesseret i. Altså til rapporten.

Ja selvfølgelig. Når I skal til at skrive rapport og I skal have noget fakta omkring sidevisninger, så skal I endelig sige til. Fordi så kan vi finde det frem. Men I kan også gå ind på den der hedder FDIM.dk. Danske Internet Mediers side. Der kan I simpelthen gå ind og se historikken også. På alle de største sites.

I: Er det der, hvor Morten Helveg skal være ny leder?

Det ved jeg sku egentlig ikke. Men der kan I gå ind under statistik, og så kan I klikke sidevisninger, hvis det er det, som I vil bruge. Så Kan I se, at det er Arto.com, der har langt de fleste sidevisninger. Det er så den seneste opgørelse de har. De er altid et par måneder efter. De skal korrigere for nogle tal osv. Gemius korrigerer ikke for ret meget.

Og hvis vi så går ned og kigger omkring plads nogle og 90, så skulle vi gerne ligge der. Ja vi ligger 95. For maj måned.

I: Hvordan ligger I i forhold til Sjællandske for eksempel?

De ligger langt nede. Omkring 400.000. så der er langt op til 1,5 millioner. Ja altså Sjællandske, den er håbløs. For at sige det, som det er.

Vi er faktisk det lokale medium, så er tilknyttet et lokalt dagblad, som ligger højest. 24Timer.dk har til sammenligning 2,1 millioner i maj måned. Det passer ikke hvad jeg Fyens.dk er de eneste. Vi er de næststørste. Fyens.dk er fantastisk store, og det er deres gule sider og alt det fis, som de kører derovre. Bold.dk 37 millioner. Så der er langt op til toppen. Hehe. Men det her er et lille mediehuse i konkurrence med alle mulige sites af den slags, som er med i den her forening. Der kan vi godt være stolte over, at ligge i top 100. Hvis man kigger på noget af det, der ligger under os.

Men der kan I bare gå ind og studere det der, og så kan I selvfølgelig også gå op og kigge på bruger- tal. Der kan I også gå tilbage og se historik osv. Der er næsten alt det I skal bruge.

Rent nyhedsmæssigt har vi tv2.dk som det største, og så kommer eb.dk. Det nye sportssite sporten- kort.dk ligger faktisk rimeligt langt nede. Nordjyske har tre gange så meget som os. Men de har

102 også langt flere mennesker, end vi har. Jeg ved også, at de har brugt rigtig mange krafter på deres site.

Man kan se, at Sportenkort.dk, som blev lanceret som det helt store, de har næsten ikke flere side- visninger, end vi har. Det er også stadig nyt, det skal man huske på. Eller relativt nyt. Et halvt år gammelt eller sådan noget. Så det tager noget tid.

Kristeligtdagblad.dk, som er en landsdækkende avis, de ligger lige over os.

I: Ja det skulle ellers være en avis i fremgang. Men så tror jeg også, at vi har været godt omkring.

Ja. Jeg håber at I er blevet klogere.

I: Ja nu har vi næsten brugt en time.

Sådan er det. Så længe I har et udbytte af det. Mht. til de brugerundersøgelser. Så bare skriv til mig. Hvis I kan lave et oplæg til, når I når så langt, hvad der ligger i det for dem. Hvor meget tid de skal bruge osv. Så de ved, hvad de går ind til.

I: Ja det må vi lige snakke med vores vejleder om.

Ja. Så vil det være mit forslag, at vi ligger en artikel på folketidende.dk.

I: Ja så kan det være, at der er nogle der er interesseret.

Ja. Super. Men I kan da tage fat i Susie.

103 14.7Bilag 7 - Brugervejledning til WIX-multimedie

Log på websiden wix.com:

Log på med brugernavn og kodeord. Klik på ”My Account” og få en oversigt over gemte multimediepræsentation. Klik på en multimediepræsentation for at redigere i den, eller klik på ”Launch editor” for at oprette en ny præsentation.

Settings:

Klik på ”Settings” i top menubar, ret størrelsen til 600x400 pixels, klik ”keep aspect ratio” fluebenet fra. Vælg baggrundsfarven til multimedie præsentationen. Klik på ”Apply”.

Tilføj Tidslinje, overskrift og tekstfelt:

Klik på ”Media” i venstre menubar, og derefter på ”My files”. Klik derefter på ”template 1”. Der bliver så tilføjet tidslinje, overskrift og tekstfelt.

104 Det skal dog placeres manuelt så det passer til skabelonen. Dette gøres nemmest med piletasterne, ellers kan man trække det hele med musen. Sørg for at de øverste og sidelinierne flugter med hinanden.På ”template 1” tilføjes der kun en ”Frem” knap og ikke en ”tilbage” knap. Så ”template 1” skal kun bruges til første side af præsentation, fx til introsiden.

Template 1

Til de andre sider skal man bruge henholdsvis ”template 2” og ”templatebillede”. ”template 2” er den samme som ”template 1” bare med en ”tilbage” knap. ”templatebillede” er der tilføjet et billedfelt hvor man kan uploade et billede eller billedgalleri.

105 Template 2 Templatebillede Tilføje sider: For at tilføje sider til multimediepræsentation, skal man klikke på ”Add page” i menuen oppe i højre hjørne. Og for at evt. at slette sider, skal man klikke på manage.

Redigering af tidslinje:

Tilføje knapper på tidslinjen Tidslinjen repræsentere de antal sider der i multimediepræsentation. Så for at tilpasse den, kan man slette eller tilføje knapper. For at slette én, skal man klikke på den, der kommer så en menu frem, hvor der et lille rødt kryds i venstre hjørne, og det klikker man så på.

For at tilføje en knap til, skal man mærkere en knap og klikke på ”edit” i den øverste menubar. Så klikker man på ”copy” og derefter på ”paste”. Knappen skal så placeres på tidslinjen, og dette gøres enten ved hjælp af piletasterne eller musen. Man kan i denne situation gøre brug af hjælpelinier, for at få det hele til at flugte perfekt.

Redigere tekst på tidslinjen For at redigere teksten på tidslinjens knapper, skal man klikke på den knap man vil redigere, så kommer der en menu frem med et punkt der hedder ”Edit tekst”, den klikke man på og skriver den ønskede tekst.

106 Linke mellem siderne i præsentationen Inden man begynder at linke i mellem siderne, skal man som udgangspunkt have oprettet alle de sider der skal bruges i multimediepræsentation. For at få tidslinjens knapper til at linke til de rigtigt sider, skal man klikke på den knap i tidslinjen man ønsker skal linke til en bestem side. Dermed kommer der en menu frem hvor der er et punkt der hedder ”Behaviors”, dette skal man klikke på og der kommer så et vindue frem. I dette vindue er der et punkt der hedder ”Go to page”, klik på denne og derefter klik på den ønskede side der skal linkes til. Den samme procedure bruges til ”Frem” og ”Tilbage” knapperne.

Farven på knapperne Farven på knapper kan ændres ved, at man klikke på den ønskede knap. Der åbner så en menu, hvor der et punkt der hedder ”Color”, og der klikker man så på den ønskede farve.

Redigere overskrift:

Der er to måder at redigere overskriften på. Man kan dobbelt klikke på teksten ”Indsæt overskrift her”, og så skrive sin nye overskrift ind. Man kan også klikke på ”Indsæt overskrift her”, og der vil så komme en menu frem med punktet ”Edit”, det punkt klikke man på, og skriver sin nye overskrift ind. Når man redigere sin overskrift, åbnes der en formateringsmenu i bunden af skærmen, så man kan ændre størrelse osv. på sin overskrift.

107 Redigere tekstfelt:

Der er to måder at redigere tekstfeltet på. Man kan dobbelt klikke på teksten ”Indsæt tekst her”, og så skrive sin nye tekst ind. Man kan også klikke på ”Indsæt tekst her”, og der vil så komme en menu frem med punktet ”Edit”, det punkt klikke man på, og skriver sin nye tekst ind. Når man redigere sin tekst, åbnes der en formateringsmenu i bunden af skærmen, så man kan ændre størrelse osv. på sin tekst.

Links i tekstfeltet Man markere det stykke tekst som skal gøre aktivt som link, derefter klikker man på links i bundmenuen. Så vælger man om det skal linke til en side i præsentationen eller en ekstern side. Hvis det er til en ekstern side, indsætter man den fulde internetadressen i feltet ”Url”.

108 Oprette billedgalleri:

Når man skal oprette et billedgalleri, skal man starte med at have valgt ”templatebillede”. Så klikker man på billedgalleriet og derefter på menuen ”Manage”. Så klikker man på ”Add photo” og derefter upload. Og så uploader man de billeder man skal bruge. Man kan uploade flere ad gangen ved at markere dem. Når de er uploaded, klikker man på dem i den rækkefølge man vil have dem vist i. For at ændre hvor langtid billedet skal vises, skal man klikke ”Settings” ned i bundmenuen.

Tilføje Video:

For at tilføje video til en præsentation, skal man klikke op ”media” i den venstre menu, og derefter på ”Videos”. Hvis videoen allerede ligger på www.youtube.com kan man søgen den direkte i menuen. Ellers skal man enten uploade den flv elller mp4 format. Vi anbefaler at uploade til youtube først, og så embed den bagefter ved at skrive URL ind. For at få den ønskede størrelse skal man trække med musen i hjørnerne på videoen.

109 Tilføje lydklip:

For at tilføje lydklip til multimediepræsentation, skal man igen klikke på ”Media” Menuen i højre side og derefter klikke på ”My files”. Her skal man så vælge den fil der hedder ”Lyd”. Man kan placere tekst og lydklippet hvor man vil i præsentationen, men vi anbefaler at den placeres under tekstfeltet. For at tilføje lyden, som skal være i mp3 format, skal man klikke på det lilla ikon, og i den menu der kommer frem, skal man klikke på ”Playlist” og derefter ”Add Song”. Så klikker man på ”Upload”, og vælger det lydklip man vil tilføje. Når man har gjort det, vælger man så det eller de lydklip man vil tilføje til præsentationen.

14.8Bilag 8 - Interviewguide

Spørgsmål til 1. Interview

• Hvad kan gøre dit arbejde lettere mht. publicering af tekst, billede, lyd og video?

• Hvilke problemer er der i det nuværende system, når billede, tekst og video plus evt. lyd skal kombineres?

• Hvad forventer du af skiftet til Drupal?

• Hvad vil du gerne kunne bruge det nye system til, som du ikke kan på nuværende tidspunkt med Saxo?

• Hvilke muligheder ser du for at kombinere medierne til at fortælle en historie?

• Hvor meget ekstra tid vil du bruge på en artikel for at gøre den mere levende for læseren via en multimediepræsentation?

110 • Hvilke ressourcer brænder du inde med, når din artikel er færdig og lagt på folketidende.dk ?

• Hvilke funktioner er vigtige i et interface til publicering af flere medier, og hvordan skal brugergrænsefladen til et sådan interface se ud?

Interaktion

• Hvor meget betyder interaktionen med læserne for dig i dit arbejde?

• Hvordan kan interaktionen med læserne af folketidende.dk blive bedre og udnyttes mere konstruktivt til historier?

111 14.9Bilag 9 - Berlingske Tidende, onsdag den 3. december

112 14.10Bilag 10 - Artikel fra berlingske.dk 3. december, ” Det er da en pissedum bemærkning” Chefpolitiinspektør i København Per Larsen ærgrer sig over en sætning i Københavns Politis døgnrapport fra weekenden.

Københavns Politi havde overordentligt meget at se til i lørdags, hvor julefrokost- branderter for alvor satte sit præg på nattelivet i hovedstaden. Skyderier, spritkørsel og masseslagsmål var blot nogle af de episoder, politiet skulle tage sig af. Da nattevagten var omme kl. 06.00 søndag morgen, skrev den vagthavende i døgnrapporten under overskriften »En meget travl nat i København«: - Mange voldsepisoder skabte stor travlhed for Københavns politi . Opgaverne blev prioriteret efter bedste evne, det var dog ikke muligt at sende politi til alle hændelserne. En bemærkning, som chefpolitiinspektør Per Larsen erkender, er bemærkelsesværdig. -Det er da en pissedum bemærkning, hvis den ikke har bund i virkeligheden, siger han. Ifølge Per Larsen betyder sætningen i døgnrapporten nemlig ikke, at politiet har undladt at rykke ud til voldsepisoder. Efter Berlingske Tidendes henvendelse har han forsøgt at finde ud af, hvad det er for nogle hændelser, det ikke var muligt at sende politiet ud til. Men han har ikke kunnet finde et svar. - Jeg kan kun sige, at det ser ud som om, at sætningen er et resume af nogle ting, der er hentet ind fra døgnrapporten, og at det rent faktisk ikke efter min bedste overbevisning dækker over, at man har undladt at reagere på nogle sager, man burde reagere akut på. Det er det, jeg kan konkludere på det, siger han. Så du anerkender ikke den præmis, at der er voldsepisoder, som politiet ikke er rykket ud til? - Hvis der havde været egentlige voldssager, som vi ikke er rykket ud til, så burde jeg have hørt om det. Derfor anerkender jeg ikke præmissen, nej. Hvad kan det så være for nogle hændelser, I ikke er rykket ud til? - Det kan måske være folk, der føler sig generet af noget musik, der støjer lidt. Det kan være alverdens ting... Men det har jo ikke noget med vold at gøre? - Nej, men spørgsmålet er også, om det er egentlige voldshandlinger, man hentyder til, eller man bare snakker om øvrige hændelser. Jeg kan ikke sige, hvad der har rørt sig i hovedet på ham, der har skrevet det. Jeg kan kun sige, at egentlige voldssager nægter jeg at tro på, at vi ikke er rykket ud til, siger Per Larsen og tilføjer: - Det viser bare, hvor forsigtig man skal være, når man skriver sådan noget. Men nu giver du mig anledning til, at jeg skal præcisere over for systemet: At nu skal I altså udtrykke jer klart og tydeligt, for det her efterlader jo et fortolkningsbidrag, det kan jeg godt se. Og det er der jo ikke nogen grund til. Vi er lige midt i julefrokosttiden, og i de næste weekender bliver der formentlig mindst lige så travlt som i sidste weekend. Hvor trygge kan borgerne være for, at politiet rykker ud, hvis man bliver udsat for vold i det københavnske natteliv? - Vi er klar til at matche det. Borgerne kan være totalt trygge, og der foregår selvfølgelig en fuld opdækning til folk, hvis de bliver udsat for grove ting, som fx voldssager. Det, jeg snakker om, er måske i gadeuordensafdelingen. I nogle af de episoder må man nok

113 forvente, at når hele byen koger, så er der grænser for, hvor meget vi kan rydde op med den store fejemaskine. Men alt det, som kræver en henvendelse, det har vi klart indtryk af, at vi matcher. Kan du fuldstændig afvise, at borgere er blevet afvist i alvorlige sager? - Jeg kan forhåbentlig afvise det. Jeg kan selvfølgelig ikke blankt afvise det, for så får du en borger i morgen, der siger: Jeg blev afvist. Men jeg kan forhåbentlig afvise, at borgere er blevet afvist i alvorlige sager, siger Per Larsen og tilføjer, at politiet har svært ved at tage sig af helt små opgaver, når det brænder på. - Jeg kan ikke afvise, at der er nogen midt i en julefrokostweekend, hvor hele byen eksploderer i alt muligt, der er blevet afvist på mindre utryghedsskabende ting. Ting, som vi måske ville rykke på, hvis vi havde muligheden for det, men hvor vi har været bundet op af alt muligt andet - voldssager, skudepisoder, og færdselsdrab. Så jeg kan ikke afvise, at der er nogen, der er blevet bedt om at vente lidt. Men det er jo også vores normale prioritering, siger Per Larsen.

14.11Bilag 11 - Artikel fra berlingske.dk 3. december, ”5 gode råd hvis du skal have fat i politiet”

Få overblikket over hvor du skal ringe hen, og hvad du skal sige, hvis du har brug for politiets assistance.

Ring 112 og udtryk dig så klart og utvetydigt, at alvoren ikke kan undgå at gå op for politiet. Sådan lyder et af rådene, når man som borger har akut brug for, at politiet rykker ud. Chefpolitiinspektør i København, Per Larsen, fortæller her, hvordan man bedst ringer til politiet. 1 Ring 112 hvis du står i en akut situation, hvor du har brug for, at politiet rykker ud med det samme. - Hvis du f.eks. kommer hjem til et hus fyldt med tyveknægte, og du har behov for, at politiet kommer nu, så er det en 112-situation. Man kan sige, at det er en 112-situation, hvis situationen kræver, at politiet rykker ud med horn og lygter. Altså hvis man bliver udsat for en voldsmand, overværer et eller andet, der foregår her og nu eller lignende, siger Per Larsen, chefpolitiinspektør i Københavns Politi . 2 Ring 114 hvis dit opkald ikke haster, men drejer sig om mere rutineprægede spørgsmål som anmeldelse af tyveri. - Hvis du har f.eks. har haft et indbrudstyveri i dit hus eller din lejlighed, og du vil anmelde det til politiet, så er det absolut ikke en 112-situation. I den situation skal man ringe 114,siger Per Larsen. 3 Fortæl så klart, enkelt og tydeligt som om muligt, hvad problemet er. - Prøv at lade være med at spilde tiden. Giv en konkret melding og svar på de spørgsmål,

114 der bliver stillet. Det kan selvfølgelig være lidt svært, hvis man er i en situation, hvor temperamentet koger, siger Per Larsen. 4. Fortæl hvem du er 5. Fortæl så detaljeret som muligt, hvor politiet skal køre hen.

14.12 Bilag 12 – Kommentarer på folketidende.dk

4: lyder som om der er en der har "ondt i røven" over at der her er et par unge gutter som har villet prøve kræfter andet steds... I 21 må man håbe, at de bare er tilfredse med, at der kommer nogle som vil forsøge at redde "skuden" - inden den synker helt. Navn: Anonym Dato: ons, 09/12/2009 - 14:25 (Anmeld kommentar)

5: Lige præcis.. Det er jo bare 2 unge, som har ville prøve noget andet end 21, mens de boede i København. Og så nu når de begge er flyttet tilbage til falster er det vel naturligt at de vælger og spille i 21. Det viser jo bare at der stadig findes klubmennesker! Navn: Del Piero Dato: ons, 09/12/2009 - 20:39 (Anmeld kommentar)

6: det har ikke noget som helst at gøre med klubfølelse Del Piero. Du lever i en fantasiverden! Navn: Anonym Dato: ons, 09/12/2009 - 21:55 (Anmeld kommentar)

7: man kan da se, at der er mange bitre 1901-folk på denne side!!!! ha ha ha G - Navn: fcb Dato: ons, 09/12/2009 - 23:09 (Anmeld kommentar)

8: Men B. 1901 kan da hente nogle flere spillere fra Vordingborg -for det er jo ægte 1901'ere!!! I er jo til grin derude i "Haven"..... Navn: fcb Dato: ons, 09/12/2009 - 23:12 (Anmeld kommentar)

9: Må grine. Siden de 2 kommer tilbage, når de nu engang er flyttet herned igen. Må vel være fordi de kan lide og være i klubben og at de kan se nogle udviklingsmuligheder. Tror umiddelbart at alle klubber i øjeblikket vil være glade for at få gamle spillere hjem igen. Navn: Del Piero Dato: tor, 10/12/2009 - 07:12 (Anmeld kommentar)

115 10: Mon ikk hvis man så nogle navne i denne debat, at den ville ændre karakter? Det er sølle at gemme sig bag anonymitet. Navn: Camillo Krog Dato: tor, 10/12/2009 - 08:55 (Anmeld kommentar)

11: Camillo - giver dig helt ret. Derudover så må man igen konstatere at disse debatter/kommentarer bærer præg af personer der ikke er særlig konstruktive. Navn: Jesper - Nørre Alslev Dato: tor, 10/12/2009 - 13:31 (Anmeld kommentar)

14.13 Bilag 13 - Produktionsplan

Juli En runde med enkeltvise interviews med tre eller fire journalister på Folketidende i det omfang, som agurketiden tillader.

Fokus med interviews er: Hvad kan gøre deres arbejde lettere mht. publicering af tekst, billede, lyd og video? Hvordan kan interaktionen med læserne af Folketidende.dk blive bedre og udnyttes mere konstruktivt til historier? Evt. en workshop i slutningen med designskitser eller dødehavsruller.

August Udvikling af 1. prototype baseret på mockups og test.

September Tænke-højt-test med to journalister på Folketidende.dk af værktøj til publicering af tekst, billede, lyd og video.

Oktober Evaluering af test og udvikling af 2. prototype.

November Udvikling af 2. prototype.

December Tænke-højt-test med to journalister på Folketidende.dk af 2. udgave af værktøj til publicering af tekst, billede, lyd og video. 2. prototype skal være en mockup i powerpoint eller et andet visuelt værktøj.

Januar Evaluering af tænke-højt-test. Demonstration af muligheder i Wix og Wordpress. Evt. med Wix-præsentation embedded i Drupal, hvis det er muligt.

116