Krakbakkens klenodie - Kambregnen, Blechnum spicant

Tekts og fotos af Finn Hansen Birkevej 3, DK-3720

Fig. 2. Krakbakke – afsat på Geodætisk Middelalderens Højlyngen ændrede sig Instituts målebordsblad fra 1886. hurtigt til sluttet skov, hvor hedelyng blev skygget bort og fortrængt som stikkende hunderoser, der forhindrede dominerende tæppedanner og hermed de græssende dyr i at få fat i opvæksten. forudsætningerne for de til hedelyngen knyttede plantearter. Krakbakken var af Skovrider Hans Rømer blevet inddraget i -

skoven inden for dens første indre sten- Fig. 3. En lille rest af det middelalderlige krak gærde omkring 1810, da han plantede på det højtliggende grundfjeld ved cykelvej eller såede nåletræer i lyngen. midt på Krakbakken.

Krakbakken er en lokalitet, der manife- Fig. 1. Kambregne på Krakbakken. sterer sig umiddelbart syd for øens høje- ste punkt, Rytterknægten. ”Krak” er det gamle bornholmske ord Navnet er ordmæssigt en sammensæt- for en ung lav skov. I højlyngstiden var ning af Krak og Bakke. Bakke er som det små afgrænsede trægrupper af eg bekendt et landskabselement, der nær- i den ellers udstrakte lyngflade. År- mest forklarer sig selv som en stærkt sagen til, at man kunne have sådanne skrånende flade, her fra øens højdepunkt spredte egekrak, skulle være nogle til den nedenfor liggende høje afgrund landskabelige træk som større ansam- mod Ekkodalen, de såkaldte Styrtebakker. linger af istidsblokke samt tjørn og

2 3 Gelting har beskrevet de Fig. 4. Indhegnede og tilplantede Almindingen gunstiger udviklingen af et podsolprofil. Fig. 5. Højlyngen, Kongens Vildtbane og Ryt- bornholmske heder på Mansas kort fra 1851. Podsol er russisk og betyder aske, idet tere Kuul på Hammers kort 1746-50. Botanikeren Paul Gelting har i bogvær- der hentydes til det askefarvede bleg- ket ”De bornholmske Heder” fra 1943 den ene en følge af det andet, gør sig sandlag under humuslaget”. stået for gravningen af et system af grøf- beskrevet forudsætningerne for hedernes bemærkede: Lyngens evne som humus- ter ned ad Krakbakken. fysisk-kemiske miljø. Han indledte med og podsoldanner. Podsolprofiler kender man her i landet Således er en hovedgrøft (Punkt 1- at konstatere, at: ”Lyngskjolden”, der ofte benævnes især fra den jyske hede, og der er på Fig. 6 næste side) etableret fra områ- mor- eller humuslaget, opstår af Hede- grund af det højtliggende grundfjeld det umiddelbart vest for Rytterknæg- ”Højlyngen i det bornholmske land- lyngens fældede blade og heri dannes ikke fundet egentlige profiler under de ten og nærmest stik syd på, og dens skab indtager en central plads på det ved gæring og ufuldstændig kemisk bornholmske hedestrækninger. vand fortsætter ned i Ekkodalen som sandede plateau omkring øens vand- omdannelse, humussyrerne. Den øens største vandfald på klipperne ved skel. Højlyngen er nu plantet til og humøse bund er voksestedet for mor- Krakbakken i middelalderen den såkaldte Jægergrotte. lynghederne næsten forsvundne, men bundsplanterne, der er tilpassede den 50 år før Skovrider Rømers indgærdning En anden grøft (Punkt 2 - Fig. 6) er navnet lever. sure reaktion og som takket være Hede- af Almindingen, var Krakbakken, som ført fra området umiddelbart øst for Før Lyngen var her åben skov af eg lyngen kan indvandre på lyngskjolden. det ses på Hammers kort fra 1746-50, en Rytterknægten med en østlig retning og skovfyr med lyng i lysningerne, Hedelyng udfolder her en af sine del af Kongens Vildtbane med et antal mod Djævlebakken, øst om denne med hvor klippen brød igennem. Forud for meget vigtige landskabsgivende funk- ”Mærke Stene” og dækket af højlyngs- udløb i Ekkodalen ret ud for skovrider- skoven gik den arktiske tid, hvor Ry- tioner, idet den trækker sine egne kår vegetation, nok overvejende Hedelyng. gården Rømersdal. pelyng, Dværgbirk og Polarpil stod på og ledsagere med sig. Også nåletræer, På det tidspunkt hed Rytterknægten Endelig er der fire mindre grøfter, hvoraf morænebakkerne. Bræen spores flere Blåbær, Bølget Bunke og flere mosser Ryttere Kuul (se Fig. 5). den ene (Punkt 3 - Fig. 6) ender på Ek- steder i landskabet. Hedelyng indvan- danner mor. kodalsklipperne som endnu et vandfald drede i senglacial tid, men var næppe Morbundsproducenterne overtrækker Krakbakken er udgrøftet 100 meter nord for Jægergrotten, en hededannende på den tid. den mineralske bund, oprindelig fat- I forbindelse med tilplantningen af anden (Punkt 4 - Fig. 6) fodrer Vand- Til Hedelyngs fremtrængen som hede- tig på organisk stof, med en kappe af Krakbakken har det været nødvendigt præsten med sine tårer, samt to mindre danner knytter sig adskillige forhold, humus. Der er herved sket en lagdeling, for Rømer at få ledet en del overflade- (Punkt 5 og 6 - Fig. 6) i den sydvest- hvoriblandt to jordbundsmæssige, som yderligere skærpes, hvis klimaet be- vand bort fra plantningerne, og han har lige del af området.

4 5 Kambregnen – en bornholmsk et øget islæt af hjemmehørende arter hedeplante samt fremme af den naturlige hydrologi Paul Gelting omtalte i sin redegørelse de og dødt ved. planter, han mente, måtte være naturligt 2 forekommende i øens hedestræknin- Kambregnen har ikke tidligere specifikt ger. Dette har jeg bl.a. henvist til i en været registreret på Krakbakken, idet 4 artikel i Bornholmske Samlinger 2014: der helt sikkert ikke har været botani- . ”Naturen i Højlyngen, som svenskerne seret i området, men i 1850erne blev opdyrkede”. den fundet i ”Brudesengen” i nutidens En af de planter, der må antages at have Plantage af Skoleinspektør 1 3 . vokset i de fugtigere dele på denne Hjorth; i 1860erne i ”Hvide Enge” af Krakbakke er Kambregne, idet dens Overlærer Hoff og i 1861” i den Vest- foretrukne levesteder netop er fugtig, lige del af Almindingen” af Apoteker .. kalkfattig mager bund i skove og på Benzon. Alle sammen lokaliteter, der lå heder. Den står ofte på skråninger, hvor noget vest for Krakbakken og som på der er lidt vældaktivitet, som det i dag det tidspunkt var ved at blive indtaget forekommer flere steder langs de over- til skov efter lov af 1842 vedrørende ordnede vandløb ned ad Krakbakken. Højlyngens deling mellem stat og øens 5 Kambregnen er imidlertid blevet sær- sogne samt tilplantning til skov. 6 deles sjælden i øens natur, idet dens tidligere voksepladser må antages at De bornholmske nåleskove har . have ændret sig i en for netop denne art dynamik negativ retning på grund af den massive I februar 1956 blev store dele af øens da- . indplantning af Rødgran efter grøfte- værende hugstmodne nåletræsbevoksnin- Fig. 6. Seks vandløb med tilstødende grøfter afvander øens højdepunkt mod syd og øst. gravning og tørlægning i de tidligere ger ødelagt ved en voldsom storm, også Kilde: Naturstyrelsens skovkort. højlyngsarealer. datidens store rødgraner på Krakbakken. Fig. 7. Grøft 1 ender som øens højeste vandfald på Styrtebakkerne ved Jægergrotten, og Grøft 3 Efter at Kambregnen må antages at have ligeledes som vandfald 100 meter længere mod nord. været vandret ind i middelalderens Høj- Efter oprydning blev en stor del af Krak- lyngen, som ret beset også må antages bakken omkring 1960 gentilplantet med at have været et produkt af menneskets Rødgran, og disse bevoksninger nærmer rovdrift på fortidens skove, er dens sig i dag hugstmoden alder. I de seneste eksistensbetingelser på øen igen gjort år har kraftige storme slået hul hist og besværlig – på grund af menneskets om- her i bevoksningerne, og disse storm- dannelse af heden til mørke nåleskove. faldshuller har givet mulighed for et øget Men, når træerne bliver store nok, og lysindfald til skovbunden med en kraftig der opstår huller i plantningerne, kan opblomstring af kvælstofelskende planter Hedelyng og ledsageplanter vandre ind som Hindbær, Gederams og Skov-Brand- igen indtil hele bevoksningen bliver bæger samt Bjerg-Rørhvene, Bølget flankhugget, og det hele igen bliver Bunke og til dels Hedelyng som følge. ændret til nye plantninger af rødgran og efterfølgende mørke skove. Når stormfaldet sker langs de vandfø- Sådan ville det nok være fortsat i 50-60 rende grøfter genskabes levebetingelser- årige cykli, hvis ikke Naturstyrelsen al- ne for Kambregne, bl.a. ved en kraftig lerede har påbegyndt en omlægning af vækst af Sphagnum og tørvemos. Og skovdriften til såkaldt naturnær skovdrift. bregnen har rent faktisk ikke været sen Det betyder, at man gradvis går bort fra om at indfinde sig, hvilket kan tolkes de store mørke rødgranbevoksninger og som et første resultat i Naturstyrelsens lægger dem om til en mosaikskov med tanker om naturnær skovdrift i området.

6 7 Kambregner for hver 20 meter grøft fra Krakvej Kambregner for hver 20 meter grøft fra SV for Kongemindet til Styrtebakkernes afgrund Kongemindevej øst for Mindet til Ekkodalen

60 6 De fire andre mindre vandløb (3, 4, 5 og 50 5 6) er grundigt gennemgået, og selv om, 40 4 at der i alle synes at være gode forudsæt- 30 3

20 2 ninger for at Kambregne også kan vokse,

10 1 er bregnen ikke fundet her – endnu!

0 0 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34 37 40 43 46 49 52 55 58 61 64 67 Kambregnen spredes ved lette Fig. 8. Kambregner for hver 20 meter grøft fra Fig. 9. Kambregner for hver 20 meter grøft vindbårne sporer Krakvej SV for Kongemindet til Styrtebakkernes fra Kongemindevej øst for mindet til Ekkodalen. Kambregnen er som bekendt en spore- afgrund. Vandløb 1 på fig. 6. Vandløb 2 på fig. 6. plante, og for at den kan etablere sig, skal der være nogle optimale vækstbe- Kambregner på Krakbakken i dag brudt sammen eller gravet op og helt tingelser til stede. De nærmest oppløjede Følger man de to grøftesystemer ned fjernet, og tilbage er opstået et system af grøfter med de efterfølgende vandfyldte ad Krakbakken, er der i det vestlige mindre, men meget dybe og som regel kørespor synes i denne henseende at registreret 221 planter på en strækning permanent vandfyldte vådområder på Fig. 11. Kambregnes udbredelse i Skåne efter være nogle gode forudsætninger for at af 900 meter fra Rytterknægten til Styr- tværs af grøften. ”Floran i Skåne”, 2007. bregnen kan vandre ind. tebakkerne, og i det østlige 12 planter på en strækning af 1308 meter fra Konge- De er med tiden groet til med først Tør- at den er knyttet til granitområdet i den Først og fremmest skal en spore kunne mindevej til Ekkodalen. vemos samt diverse græsser som Blåtop, nordlige del af Länet med de på tværs finde plads til at gro sig stor til en så- Bjerg-Rørhvene, Mose Bunke og Bølget gående åse, Söderåsen, Linderödsåsen og kaldt gametofyt, forkim. På den er der Kambregnen har indtaget en ny Bunke – og i denne græsmåtte har også Hallandsåsen samt en enkelt forekomst på både hanlige sædgemmer samt hunlige biotoptype Kambregnen haft mulighed for at etab- den sydligere liggende, Rommeleåsen. Ganske pudsigt, og måske tankevæk- lere sig. Fig. 12. En bregnes livscyklus via spore(c) kende, er det, at en stor del af planterne Også på et fugtigt skovspor, bevokset med Bregnens forekomst lægger op og forkim(f). Kilde: Scandinavian Ferns 1993. vokser på en helt ny form for biotoper i Bølget Bunke i et tidligere traktorspor, på til en opmærksom forvaltning skovene, nemlig de små grønne og fug- tværs af den østlige grøft har adskillige af skoven tige lysbrønde, der udvikler sig naturligt planter, flere end 6, fundet sig tilrette. Naturstyrelsen er gjort bekendt med omkring overkørsler i grøfterne. bregnens forekomst, og ved en opmærk- Tidligere havde man lagt cementrør, Kambregnen er en sjælden som forvaltning, vil den her på Krakbak- som grøftevandet kunne løbe igennem plante i Danmark ken kunne opnå, i bedste fald genopnå under disse skovspor-overkørsler, men Kambregnen er en ifølge floraværker en status som måske Danmarks flotteste tiden og de større skovningsmaskiner ”sjælden art i Danmark”, og kigger vi bestand – et klenodie i floramæssig har gjort, at disse rørforløb enten er på udbredelsen i Skåne, er det slående, sammenhæng for foden af Kongemindet oven på Rytterknægten. Fig. 10. Overkørt grøft på Springbakken efter oprydning af stormfældede rødgraner, grøft nr. 6, med dybe vandfyldte kørespor forår og efterår 2014. Især langs den østlige grøft, som på flere strækninger på det nærmeste løber lige oven på grundfjeldet, og hvor der under de seneste kraftige stærke storme er slået en del huller i rødgranerne fra 1960, vil der kunne gendannes større bevoksninger af bregnen. De mange til tider dybe og vandfyldte spor efter skovningsmaskinerne vil ved den øgede lysmængde i disse stormfalds- huller hurtigt gro til, og i det rette miljø vil også Kambregne kunne indvandre på disse nye voksepladser langs grøften.

8 9 Fig. 13. Kambregnens sporebærende blad. Selv har jeg med udgangspunkt i disse indlemmet i Arne Larsens eget herba- tidligere fundsteder målrettet mine ture i rium i 1972 og er omtalt i min artikel i Rønne, Kleven, ”Hvide Enge” ved øens skove i de senere år for om muligt Jul på 1999: ”Bornholmske Almindingen (Hoff 1860erne), Ty- at genfinde planten på disse tidligere Botanikere og Flora Danica”. vedalen (Lars Ipsen 1862), V. fra voksepladser. Almindingen (Alfr. Benzon 1861), Lidt specielt, ja nærmest højtideligt, På medfølgende kort er dette og de an- Vang (Krok 1865), hyppig paa Syd- har det været at genfinde voksepladsen dre genfund markeret foruden enkelte ostkanten af Højlyngen”. i Hvide Enge vest for Almindingen for nye fund – exclusive de 233, der er no- den Kambregne, som daværende Skole- teret i de to grøfter på Krakbakken. Arne Larsen, lektoren og botanikeren inspektør Andreas Hjorth samlede til sit fra Statsskolen i Rønne, henviste i sin herbarium i 1859. Dette herbarium blev Fig. 14. Ark fra Arne Larsens herbarium. Flora fra 1956 til en del bota- æggemmer, og der sker en befrugtning nisk interesserede, der i den nyere lit- af et æg, som udvikler sig til en spo- teratur, efter 1883, havde iagttaget Kam- rofyt, den senere voksne Kambregne. bregne i øens naturområder, således: Der har sine sporehuse, de såkaldte Axel Lange: Nordbornholm, klipper sporangier, på omdannede løvblade, der ved Pellegaard, Hans Møller: Hist og modsat de grønne løvblade visner bort her, Ellen Hansen: Sjælden, Rø Plan- om vinteren. tage, , Knud Jessen: Sandflugtsskoven i en dal mod Strand- Kambregne på Bornholm før i bakkerne, Warming: Borgedal i Rø tiden – og i dag P. A. Larsen: Lidt syd for Døvredal, Gry- Går man til litteraturen og undersøger desø i Paradisbakkerne, Ove Hammer i hvor høj grad, man kendte til kam- Pedersen: Stendal i Paradisbakkerne bregne på Bornholm før i tiden, må H.D.: Finnedalen, Svend Andersen: Rø man konstatere, at den har været un- Plantage, Brudesengen, Rokkestenen dergået en særdeles kraftig tilbagegang i Paradisbakkerne, Rø Plantage, S.M. de seneste 100 til 150 år i takt med, at Rasmussen: Hammerknuden og Mogens Højlyngen blev dyrket op og plantet til Køje: Vang. med skov. Selv havde Arne Larsen egne obser- vationer fra Ravnemyr i Almindingen, Lars Ipsen, den latinske smed fra Fæl- Stendal og Grydedal i Paradisbakkerne, led i Bodilsker, har i sin flora fra 1862 Torpe Bakker, Hestehaven og Gammel- noteret egne fund fra: Maidalen i Ips dam i samt Kleven i Rø. Höjlüng, Paa Höjlüngen N for Anhöj Bäks udlöb i Øla-Aaen, Nordsiden af Peder Lytken var skolelærer, men Paradisbakker, Tyvedal N i Bod., Sme- også den seneste botanisk interesserede dehaven i Bod. bornholmer, der målrettet har forsøgt at skaffe sig et overblik over øens plan- N H Bergstedt, skolelæreren fra teverden her sidst i 1900-tallet. Han Søndre Skole i Bodilsker, skrev i sin døde desværre alt for tidligt i 1990, men Bornholms Flora fra 1883, at ”Ble- alligevel nåede han at få iagttaget Kam- chnum Spicant forekommer ”Hist og bregne på følgende lokaliteter: Torpe Her i Granitterrainet. N. Borgedal Bakker, Rø Plantage, i en vejgrøft ved (Th. Jensen 1854), Almindingen Borgedalshus, Ravnekær i Almindingen, (Tuxen 1850erne), Majdalen (Baagøe Kællingedal Øst for Hedensminde i 1863), ”Brudesengen” i Vestermarie Poulsker Plantage samt ved Hotel Born- (Hjorth 1850erne), Vægerne ved holm på .

10 11 I oplægget til kurset blev det fremhævet, at: ”Når vi i skovbruget skal vurdere, om et skovareal er en succes eller ej, har vi i baghovedet en række krav, som 11 bevoksningen skal opfylde, for at være . en succes. Kravene eller succeskriteri- 12 erne, kan være form, tilvækst, sundhed 14 13 og lignende. .֎ 7 4 .8. 6 5. . 10 Dette kursus handler om at føje endnu .. 2 . 9 1 et succeskriterie til rækken, når vi skal . 3 . .... vurdere, om et areal er en succes eller ej. Nemlig kravet om bæredygtighed, som handler om biologisk mangfoldig- hed i skovdriften”.

En af indlægsholderne på kurset fremhævede, at en af forudsætninger- ne for den øgede biologiske mang- Fig. 15. Voksepladser for Kambregne uden for foldighed er, at der skal være ”mere Krakbakken i 2014. ֎ Krakkbakken vand i skoven”. Grafik: John Krüger efter oplæg fra forfatteren. Om det har været tiltænkt eller ej med det Efterskrift. meget vand i de dybe traktorspor, kan jeg I juni 1996 inviterede den daværende ikke vide, men Kambregnen på Krakbak- Skov- og Naturstyrelse medarbejdere ken er i hvert fald et godt eksempel på, ved Bornholms distrikt og Bornholms at skoven i dette område er blevet natur- amt til et tredages-kursus i temaet mæssigt rigere på grund af det mere vand ”Rigere skov”. langs og på tværs af grøfterne.

Kambregner på Bornholm 2014, excl. Krakbakkens 233 Lbnr. GPSkode Lokalitet x-bredde y-højde 1 BLE1STENDA Stendal i Paradisbakkerne, lidt nord for 2 015 05 32,0 55 05 36,7 2 BLE2STENDA Stendal i Paradisbakkerne, ret øst f Midterpilt 015 05 31,6 55 05 36,4 3 BLECHBODI1 Bodilsker Plantage 015 02 35,9 55 04 45,6 4 BLECHNUM1 Hvide Enge, Ø f Vandløb 014 52 03,5 55 06 54,2 5 BLECHNUM2 Jorddiget Ø f Ørningevej-gaffel 014 51 52,1 55 06 39,9 6 BLECHNUM3 På klippebrant i Ørninge Mose-eng 014 51 57,4 55 06 53,6 7 BLECHNUM4 Hvide Enge omkring stenbrud 014 52 07,3 55 06 57,8 8 BLECHNUM5 Grøft V f Gulbakkevej-sving 014 52 09,5 55 06 50,3 9 BLECHPAR1 Vestlige del af Majdal ud mod Lindsvej 015 04 56,9 55 05 30,9 10 BLECHTAMP1 Tamperdal ved brant ret N f Midterpilt 015 05 23,8 55 05 45,7 11 BLECROEPL1 Grøft ved Borgedalsvej i Rø Plantage 014 54 14,8 55 10 40,8 12 BLECHRAVN1 Ravnekær i nordligeste ende 014 54 04,4 55 0824,3 13 PRHKILDEBLE Prins Henriks Kilde N, N f Kildebrønd 014 55 39,5 55 07 13,9 14 BLEHALBAK1 Grøft brønd ved Davidstatue til Rømersminde 014 54 17,7 55 07 08,6