Det Er Ikke Os, Der Har Flyttet Os. Det Har Grænsen LÆS SIDE 4-13

nr.4 / august 2019 – 81. årgang

magasin om mindretal, sprog og kultur

MINDRETALLENE I GRÆNSELANDET: Det er ikke os, der har flyttet os. Det har grænsen LÆS SIDE 4-13

Dronningen besøger Sydslesvig LÆS SIDE 18

Ny bog om hertugdømmet Slesvig LÆS SIDE 28

2 nr. 4 / august 2019 INDHOLD

“Vi havde jo nok ikke siddet her sammen for 20 år siden, vel Jens?” Læs stort interview med generalsekretær Jens A. Christiansen, SSF, og formand Hinrich Jürgensen, BDN, side 4-13

3 LEDER Af Jens Andresen

4 “DET ER IKKE OS, DER HAR FLYTTET OS. DET HAR GRÆNSEN” Interview med Jens A. Christiansen, SSF, og Hinrich Jürgensen, BDN

14 POSTKORT FORTÆLLER OM DANSKERNES FORHOLD TIL TYSKLAND

17 KORT NYT FRA GRÆNSELANDET 18 DRONNINGENS BESØG I SLESVIG-HOLSTEN OG HOS

DET DANSKE MINDRETAL ER PÅ PLADS Flemming Jeppesen/Fokus Foto:

20 “SØNDERJYLLAND ER EN ULØSELIG DEL AF MIG” Interview med trompetist og komponist Valdemar Rasmussen

24 “JEG GLEMMER ALDRIG DEN DAG, Forvirrende og VI SKULLE HENTE GABY FOR FØRSTE GANG” fascinerende. Interview med Gaby Brix, Sydslesvig, og Jytte og Sådan er Georg Sandvad, Silkeborg, om at være feriebarn Sønderjyllands 28 ANMELDELSE: HERTUGDØMMET historie Af Jens Lei Wendel-Hansen Læs om ny bog side 28

31 THERKELSENS HJØRNE 32 DET SKER I LOKALFORENINGERNE 36 REGENTBESØG I SYDSLESVIG ER OGSÅ POLITIK

Dronningen besøger Sydslesvig Læs side 18 og bagsiden Foto: Wikimedia Commons Foto: nr. 4 / august 2019 3 LEDER

VELKOMMEN TIL SYDSLESVIGUDVALGET Af Jens Andresen

En ny regering er dannet efter folke- Er der noget nyt i det, vil nogen måske spørge, og svaret tingsvalget 5. juni, og Folketinget er ved herpå er ja. at være klar til at begynde lovgivnings- Et mindretal som det danske i Sydslesvig, er nemlig, lige arbejdet. De fleste udvalgsposter og så lidt som et hvilket som helst andet lokalsamfund, en ordførerskaber er fordelt, og det gælder statisk størrelse. Det danske mindretal med dets organisa- også medlemskabet af Folketingets tioner undergår løbende en udvikling og ønsket Sydslesvigudvalg, som siden folketingsvalget 15. september 2011 træffer afgørelse om tilskud Foto: Flemming Jeppesen/Fokus Foto: og støtte til aktiviteter til gavn for det danske mindretal i Sydslesvig og rådgiver kulturministeren, tidligere under- visningsministeren, om forhold af betydning for mindretallet. Sydslesvigudvalget, der afløste Udvalget vedrørende Et mindretal som Danske Kulturelle Anliggender i Sydslesvig, det såkaldte det danske i Sydslesvig, er Femmandsudvalg, har fra 2011 og indtil nu haft fem medlemmer. I fremtiden vil Sydslesvigudvalget have syv nemlig, lige så lidt som et medlemmer. Forøgelsen af antallet af medlemmer i Sydslesvigudval- hvilket som helst andet lokal- get skyldes en lovændring, hvorefter de syv største partier samfund, en statisk størrelse i Folketinget nu er berettiget til at sende hver sit medlem til udvalget. Mette Bock var som medlem af Folketinget og formand for Grænseforeningen med til at foreslå, at der skulle være syv og ikke fem medlemmer af Sydslesvigud- om fornyelser og tilpasninger dukker hele tiden op. Disse valget. forandringer af mindretallet og dets virke er det vigtigt at Der skal altid et flertal til at gennemføre en beslutning sikre bred opbakning til fra Folketinget, og det er Folketin- i Folketinget. Men på særlige områder er det af afgørende gets Sydslesvigudvalg garanten for. betydning, at der sendes et signal om, at hele Folketin- Velkommen til det nye Sydslesvigudvalg. get står bag. Et sådant signal er af stor betydning for det danske mindretal, der med rette kan føle det som en slags moralsk støtte til det arbejde, der ydes i mindretallet. Jens Andresen er formand I Grænseforeningen glæder vi os til at møde det nye i Grænseforeningen Sydslesvigudvalg for sammen med mindretallets egne repræsentanter at skabe forståelse for betydningen af mindretallets indsats for at bevare en hverdag, der er så dansk som mulig, i deres hjemstavn. Foto: Wikimedia Commons Foto: 4 nr. 4 / august 2019

MINDRETALLENE I GRÆNSELANDET: DET ER IKKE OS, DER HAR FLYTTET OS. DET HAR GRÆNSEN

GENFORENINGEN Tosprogede byskilte, flagning med det tyske flag og fædre, der deltog på tysk side under Anden Verdenskrig. Det var nogle af temaerne, da magasinet Grænsen mødte Jens A. Christiansen, der er generalsekretær for Sydslesvigsk Forening, og Hinrich Jürgensen, der er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger. Anledningen til interviewet er 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark til næste år

Af Anna-Lise Bjerager Foto: Flemming Jeppesen/Fokus

år det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjyl- Hinrich Jürgensen, land helt op i 1990’erne skulle til konference i den europæiske mindre- der er formand for Ntalsorganisation FUEN rundt om i Europa, skete det altid efter samme Bund Deutscher mønster: Repræsentanterne for det tyske mindretal steg på toget i Tinglev. Toget Nordschleswiger i fortsatte herefter sydpå, og når det kørte ind på perronen i Flensborg, steg re- Aabenraa, og Jens præsentanterne fra det danske mindretal i Sydslesvig på. Men de to delegationer A. Christiansen, der satte sig i hver sin ende af toget, og de talte ikke sammen. er generalsekretær i Sådan er det ikke længere. At forholdet mellem de to nationale mindretal, Sydslesvigsk Forening har ændret sig, bliver bekræftet en solrig sommerdag på Folkehjem i Aaben- i Flensborg, er enige: raa, der kalder sig hele Sønderjyllands forsamlingshus. De ville ikke have Magasinet Grænsen har inviteret Jens A. Christiansen, der er generalsekre- kunnet mødes på tær for Sydslesvigsk Forening (SSF), og Hinrich Jürgensen, der er formand Folkehjem i Aabenraa for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), til en samtale om tosprogede for 20 år siden. Men byskilte, flagning med det tyske flag i Sønderjylland og meget andet, herun- det kan de i dag. der deres egne livshistorier med fædre, der deltog på tysk side under Anden Verdenskrig, og hvad det har betydet i forhold til engagement og splittelse i deres familier i det dansk-tyske grænseland. Anledningen til interviewet på nr. 4 / august 2019 5 6 nr. 4 / august 2019

Folkehjem er 100-året for Sønderjyllands løbet af de 100 år siden grænsedragningen Overalt i og uden for det genforening med Danmark i 2020. i 1920. H.P. Hanssens ord oppe på væggen sønderjyske forsamlings- Den joviale tone, der bliver slået an mel- om at behandle de tysksindede godt, er jo hus, Folkehjem, i Aabenraa, lem de to mænd, kommer blandt andet faktisk det, som vi i FUEN prøver at for- mindes den besøgende om til udtryk ved afslutningen af interviewet, tælle folk: Hvis vi undlader at skabe kon- Genforeningen. Fra venstre da fotografen beder Jens A. Christiansen flikter, så bliver der fred i verden. Det er op mod højre er det den gamle og Hinrich Jürgensen om at gå op i Bil- til os selv. Det samme gælder selvfølgelig indgang til Folkehjem, en ledsalen på Folkehjem og posere foran de i Aabenraa. Og der er da sket meget i de buste af H.P. Hanssen og mange billeder af kendte personer fra den senere årtier. Vi havde jo nok ikke siddet en af de gamle grænsesten, sønderjyske historie. Hinrich Jürgensen her sammen for 20 år siden, vel Jens?” der stod ved Kongeå- slår Jens A. Christiansen på skulderen og Jens A. Christiansen: “Nej, det tror jeg grænsen fra 1864 til 1920. siger: “Hvad så, Jens. Hvordan ville du heller ikke, vi havde.” Nederste billede: H.P. have det med at blive fotograferet på et så Hinrich Jürgensen: “Det er først som Hanssens manende ord til nationalt sted i Tyskland?” “Ikke så fedt”, voksen, jeg har besøgt Folkehjem, selv danskerne om at behandle indrømmer Jens A. Christiansen. om min familie har boet her i nærheden de tysksindede ordentligt Forinden har vi siddet i restauranten i generationer. Det skete, da jeg blev for- kan læses på væggen i og talt sammen, mens kong Christian 10., mand for Landboforeningen, og der blev restauranten. der red over den gamle 1864-grænse ved afholdt møder her. Da jeg var ung, var det Christiansfeld den 10. juli 1920, har skuet ikke velanset, at vi, der kom fra det tyske ned på os oppe fra væggen, hvor hans mindretal, kom til bal i de sønderjyske portræt hænger ved siden af dronning forsamlingshuse. Men det var vi unge da Alexandrine, der i øvrigt var født som ligeglade med. Vi dukkede op alligevel”. hertuginde i Schwerin i Mecklenburg- Jens A. Christiansen: “For mig personligt Vorpommern, 250 kilometer sydøst for er Folkehjem virkelig et sted, der emmer Aabenraa. Oven over baren er skrevet H.P. af det at være dansk. Nu er jeg selv fra Hanssens manende ord med en negativ Flensborg, og Flensborg havde det jo lidt omskrivning af det dobbelte kærligheds- svært med, at H.P. Hanssen i sin tid kørte bud fra Det Nye Testamente: “Hvad du vil, Flensborg-linjen, der gik ud på, at Flens- at andre ikke skal gøre imod dig, det skal borg ikke skulle med i 1. zone, fordi han du heller ikke gøre imod dem”. Under ci- frygtede, at der ikke ville blive dansk fler- tatet står der: “H.P. Hanssen 17. november tal i Flensborg. Det kom til at holde stik.” 1918 om at behandle de tysksindede godt.” at få fortalt sin fortælling. Og vi håber, Det officielle Danmark vil til næste år mar- at vi kan få styrket båndene mellem det I har sagt ja til at mødes her i forsam- kere, at det er 100 år siden, at Sønderjyl- danske mindretal og den danske befolk- lingshuset Folkehjem i Aabenraa, hvor land blev genforenet med Danmark i 1920. ning. Udgangspunktet er jo, at det danske den danske politiker H.P. Hanssen i 1918 Det forekommer, at det danske mindretal i mindretal ikke fejrer Genforeningen. formulerede sønderjydernes krav om en Tyskland og det tyske mindretal i Danmark Vi formulerer det sådan, at vi markerer folkeafstemning efter Første Verdenskrig. ikke har helt den samme trang til fest som folkeafstemningen og den efterfølgende Senere rejste han til Berlin og talte i Rigsda- resten af Danmark. For jeres to mindretal grænsedragning i 1920. Vi glæder os gen, hvor han krævede, at Nordslesvig blev ‘kom ikke hjem’, da den dansk-tyske grænse sammen med vore landsmænd over, at genforenet med Danmark. Hvad synes I om blev flyttet 75 kilometer mod syd i 1920 efter Sønderjylland og Danmark kan markere at være på dette sted? folkeafstemningen. Hvad håber I at få ud af Genforeningen, men vi synes selvfølge- Genforeningsjubilæet i 2020? lig, det var kedeligt, at vi ikke kom hjem, Hinrich Jürgensen: “Jeg synes, det er som man formulerede det dengang.” spændende med sådan nogle kulturhisto- Jens A. Christiansen: “Vi håber, at mar- Hinrich Jürgensen: “Jeg håber, at vi kan få riske steder. Når jeg sidder her, er det jo keringen af Genforeningen i 2020 giver både danskere og tyskere til at forstå, at det også et tegn på, hvor langt vi er kommet i det danske mindretal en anledning til ikke er os, der har flyttet os. Det har græn- nr. 4 / august 2019 7

sen. I det tyske mindretal taler vi heller ikke om en fejring af Genforeningen. Faktisk synes vi, det er lidt af en retorisk genistreg at kalde det en genforening. Tværtimod delte man jo Slesvig i 1920, så der blev tale om et Nord- og et Sydslesvig. Jeg håber, at der i 2020 vil blive sat fokus på Sønderjylland og grænseregionen i det hele taget samt de seneste 100 års historie. Og så skal vi da også bruge anledningen til at fortælle vidt og bredt, at vi er gået fra fjendskab til venskab. Genforeningsåret er jo også dansk-tysk venskabsår, og der vil blive masser af aktiviteter også på tysk side. Jeg har allerede nu sagt til min kone: Jeg siger farvel 1. januar 2020 og kommer hjem igen 31. december 8 nr. 4 / august 2019

Jens A. Christiansen, generalsekretær i Sydslesvigsk Forening: “Udgangs- Hinrich Jürgensen, formand i Bund Deutscher Nordschleswiger: punktet er jo, at det danske mindretal ikke fejrer Genforeningen. Vi “I det tyske mindretal taler vi heller ikke om en fejring af formulerer det sådan, at vi markerer folkeafstemningen og den efter- Genforeningen. Faktisk synes vi, det er lidt af en retorisk følgende grænsedragning i 1920. Vi glæder os over, at Sønderjylland og genistreg at kalde det en genforening. Tværtimod delte man jo Danmark kan markere Genforeningen, men vi synes selvfølgelig, det Slesvig i 1920, så der blev tale om et Nord- og et Sydslesvig.” var kedeligt, at vi ikke kom hjem, som man formulerede det dengang.”

2020. Det bliver et spændende år, der også Jens A. Christiansen: “Du må regne med, at havde et genforeningshåb, og det samme skal bruges til at pege fremad.” det danske mindretal efter 1920 og et godt gentog sig i 2017, denne gang også i de tyske stykke op i 1950’erne var en kamporganisa- medier, da Søren Espersen (DF), den davæ- Det var først i 1995 ved festlighederne i anled- tion. Der var stadigvæk stærke kræfter, der rende formand for Det Udenrigspolitiske ning af 75-året for Genforeningen, at Heinrich troede på, at det på et tidspunkt ville kom- Nævn, udtalte det samme. Tror du, at der i Schultz, der var formand for SSF dengang, me til en genforening, også for Sydslesvigs dag er medlemmer af det danske mindretal, anerkendte grænsedragningen: “I dag kan vedkommende. Det var bare et spørgsmål der har et genforeningshåb? jeg se, at afstemningsresultatet fra 1920 var om, hvor længe man skulle vente.” rigtigt”, sagde han. Hvorfor skulle der gå så Jens A. Christiansen: “Det er svært at sige. lang tid, før det danske mindretal bakkede op Det vakte stor debat i de danske medier, da Genforeningshåbet eksisterer jo ikke rent om afstemningsresultatet fra 1920? Søren Krarup (DF) i 2006 udtalte, at han realpolitisk. København-Bonn erklæringer- nr. 4 / august 2019 9

ne og de venskabelige geopolitiske forhold i “Da Søren Krarup i sin tid begyndte at tale det dansk-tyske grænseland gør, at spørgs- om en grænserevision, blev jeg også ringet målet om genforening i statsretlig forstand op af en journalist. Dengang svarede jeg, at ikke er aktuelt. Afstemningerne i 1920 var et jeg syntes, det var en spændende tanke- spejlbillede af den reelle nationale sam- gang. For hvis det sker, så bliver der i alt mensætning i 1. zone og 2. zone. De seneste Mine bedste- fald et ret stort tysk mindretal. Så blev der 60 års positive udvikling af ligestilling og tavshed i den anden ende af telefonen, og folkeretlige rammer har givet øget stabilitet forældre på min så sagde journalisten: ‘Shit mand, det havde i en sådan grad, at man kan hævde, at den fars side flyttede jeg slet ikke tænkt på.’ Og det er jo det, der sproglige og kulturelle grænse i dag ikke går er sagen. Men selvfølgelig kan vi ikke sidde ved Kruså, men snarere ved Ejderen. fra Padborg til og udtale os om, hvad der vil ske om 100 år. For mig er det bare afgørende at holde fast Nærer du selv et genforeningshåb? Flensborg for at ved, at grænsen er opstået på demokratisk være med til at vis, og at grænsen ligger fast.” Jens A. Christiansen: “Jeg bruger ikke udtrykket genforeningshåb. Men genfor- stemme Flensborg Hvad har Genforeningen i 1920 betydet for eningshåbet på et metaplan forstået som jer og jeres familier? et håb, man nærer i sit hjerte og som en hjem til Danmark kærlighed til det danske, kan jeg godt forstå. Jens A. Christiansen, Jens A. Christiansen: “Mine bedsteforæl- Spørgsmålet er jo bare, hvor meget genfor- generalsekretær i Sydslesvigsk Forening dre på min fars side flyttede fra Padborg ening, der er brug for i grænselandet, når til Flensborg for at være med til at stem- den aktuelle situation giver mulighed for, at me Flensborg hjem til Danmark. Det blev både det danske og det tyske mindretal kan begyndelsen på den mindretalsrejse, som være forenet med det sproglige og kulturelle min familie har været på i 100 år. Min far fællesskab, de ønsker at være en del af.” blev som dansk sydslesviger ufrivilligt “Jeg mener, at vi som dansk mindretal indkaldt til den tyske værnemagt og over- i Sydslesvig skal vedligeholde forkærlig- levede med nød og næppe. Han blev taget heden til dansk sprog og kultur. Derved til fange ved de allieredes invasion i Nor- opstår en levende folkelig og kulturel mandiet og kom i krigsfangenskab i USA. forening med Danmark. Grænsen er i dag Min mor var i en periode tvangsarbejder ikke en reel hindring for, at danskheden på en ammunitionsfabrik i Hamborg. er spillevende i Sydslesvig. Det er jo netop Da min far kom hjem i august 1946, blev pointen i grænselandets positive fortæl- det hans store livsopgave som journalist ling her forud for 2020.” og organisationsmand at være med til “Det vigtige er at slå fast, at selvfølgelig at reorganisere det danske mindretal og gælder folkenes selvbestemmelsesret, og den danske grundlov og det danske kon- arbejde for mindretallets anerkendelse og grænsen blev i 1920 fastlagt på demokra- gehus. Og dermed er det kapitel lukket for ligestilling i forhold til Tyskland. Min fars tisk vis. Hvordan verden ser ud om 50 eller vores vedkommende. Vi bor, hvor vi bor, og min families historie har da klart præ- 100 år, kan jeg jo af gode grunde ikke vide.” og grænsen ligger, hvor grænsen ligger. I get mig. Jeg føler, at jeg arbejder videre dag arbejder vi for at få lov til at opretholde på deres livsopgave. Jeg er opdraget til, at Det tyske mindretal kæmpede for en græn- vores sprog og kultur. På Bund Deutscher man skal træffe et valg: Er man dansk, el- serevision frem til 1945. Nærer du, Hinrich Nordschleswigers våbenskjold optræder ler er man tysk? Det mener jeg for så vidt Jürgensen, i dag et håb om, at Nordslesvig de slesvigske løver, men også en bro. Det også, man er nødt til i dag. Vi er et dansk skal blive genforenet med Tyskland? tyske mindretal ser det som sin opgave at mindretal. Ikke et dansk-tysk mindretal.” bygge bro mellem Danmark og Tyskland, Hinrich Jürgensen: “Der ser jeg nok “Det tyske mindretal lavede en loyalitets- mellem mindretallene og mellem det ty- anderledes på det. Jeg føler mig mest som erklæring i 1945, hvormed vi accepterede ske mindretal og flertalsbefolkningen.” nordslesviger. Hvis jeg endelig skulle 10 nr. 4 / august 2019

prioritere, ville det være Nordslesvig, “Min far ville ikke i krig, men der lå et svømmer vi af og til imod strømmen, når Tyskland, Danmark i den rækkefølge. kæmpe pres fra det tyske mindretal om at vi ønsker tosprogede skilte og den slags. Min historie er også helt anderledes. Jeg melde sig frivilligt, og sådan set også fra Men det er jo som bekendt kun døde fisk, er ud af en landbrugs- og smedefamilie, den danske flertalsbefolkning. Det endte der svømmer med strømmen, så det har og vi har boet i området omkring Tønder med, at min far meldte sig i Zeitfreiwillige jeg det helt fint med.” i mange generationer. Min oldefar havde (et hjemmetysk bevæbnet og uniformeret Jens A. Christiansen: “Når det drejer sig to sønner og seks døtre. De to sønner korps, der skulle bistå tyske tropper i tilfæl- om de modsætningsforhold, der har væ- var med i Første Verdenskrig, og den ene de af de allieredes invasion i Sønderjylland ret i grænselandet tidligere, er det vigtigt søn, der drev gården, faldt i krigen. Den fra 1943 til april 1945, red.). Efter Anden Ver- at huske den historiske sammenhæng. anden søn, der senere blev min bedste- denskrig blev min far interneret i Fårhus- Efter Anden Verdenskrig og Nazitysk- far, overlevede. Efter krigen skulle der lejren, og det ophold kom til at betyde en lands sammenbrud havde det danske være afstemning. Man skal tænke på, at ændring i hans indstilling til det danske. mindretal retten og friheden til at være Nordslesvig var utrolig udpint efter Før- Han følte, at det var uretfærdigt, at han var danske i Sydslesvig. Det tyske mindretal ste Verdenskrig. De var mangel på alt, og blevet interneret, og han påstod altid siden- i Sønderjylland havde naturligvis et helt på valgplakaterne fra dengang kan man hen, at vi ikke havde haft et tyske mindretal andet udgangspunkt.” se, at det var et valg mellem det dejlige i Sønderjylland i dag, hvis han og de andre Hinrich Jürgensen: “Ja, I var de gode! Danmark, der flød med mælk og honning, (ca. 3.500 personer fra det tyske mindretal, Vi måtte gå med bøjet nakke efter An- og den sorte ørn, der er afbildet, som om red.) ikke var kommet i Fårhuslejren. Før den Verdenskrig. Men så kom heldigvis den er klar til angreb. Min oldefar var ikke Anden Verdenskrig var de færdige med det København-Bonn erklæringerne i 1955, i tvivl om, hvad han skulle stemme. Han tyske og i færd med at blive danske. Men og så blev der åbnet lidt op. Men det er sagde, at han var færdig med det tyske opholdet gjorde, at de blev mere opmærk- først gennem de seneste 30 år, at det efter at have mistet en søn i krigen. To somme på det, der bandt dem sammen. Og tyske mindretal har fået sin selvforståelse tredjedele af min familie stemte dansk, da de kom ud igen, var de enige om at holde tilbage og er begyndt at være i øjenhøjde og de tog navneforandring fra Jürgensen fast i det tyske og startede et tysk skolevæ- med sine omgivelser.” til Jørgensen.” sen i Sønderjylland.” “Jeg tilhører den tredjedel af familien, der Bund Deutscher Nordschleswiger har i flere stemte tysk, og vi har ikke haft kontakt til Det er et vanskeligt emne, og Fårhuslejren, år ført en kamp for, at byskiltene i Sønderjyl- den danske del af familien siden. For et par der indtil 1945 hed Frøslevlejren, blev efter land skal være på både dansk og tysk, men år siden mødte jeg en ung mand, der hed krigen et stærkt symbol på retsopgøret efter foreløbig går det ikke så godt. I Haderslev fik Jørgensen, til ringriderfest i Sønderborg, krigen. Men det lyder som om, Fårhuslejren et tosproget byskilt kun lov at stå i kort tid i og vi kom til at snakke lidt sammen. Så i din familie er blevet et symbol på, at tryk april 2015, inden det blev fjernet af ukendte sagde han: ‘Jeg vil gerne invitere dig med på avler modtryk? gerningsmænd. Hvad mener I om det? jagt’. Så sagde jeg: ‘Det er fint, du kan også komme med på min jagt. Det bliver jo i fa- Hinrich Jürgensen: “Ja, det ophold i Får- Hinrich Jürgensen: “Det var tilbage i 2007, milien’. Han troede først på det efter at have huslejren betød jo, at min familie blev en at jeg foreslog, at vi skulle sætte tospro- været hjemme og snakke med sin far, der del af det tyske mindretal. Gennem min gede byskilte op i Sønderjylland. På den kunne bekræfte, at den var god nok.” skolegang havde jeg også mange danske måde ville man synliggøre flere hun- “Min bedstefar og min far var ikke særlig venner, men jeg tilhører da en generation, drede års kulturhistorie og samtidig vise politisk engagerede. Da Anden Verdens- der blev kaldt ‘tyskersvin’, når vi gik forbi de mange danskere, der kører gennem krig brød ud, fik min bedstefar besøg af den danske skole i Tinglev. Især når vi var Sønderjylland på vej sydpå, at der er plads sin nabo, Jens Peter Jessen, der senere blev ude og spille håndbold, kunne der godt til både dansk og tysk i grænselandet, og henrettet for at have deltaget i attentatet være danske forældre, der stod og råbte at vi har en helt særlig kulturhistorisk mod Hitler, Operation Valkyrie, i juli 1944. ‘nazisvin’ og ‘tyskersvin’ efter os. Men arv i Sønderjylland. Det gav en drabelig Jens Peter Jessen, der var hjemme fra kri- som børn tog vi det nu rimeligt afslappet. diskussion, og jeg fik flere trusselsbreve, gen på orlov, sagde bare: ‘Du skal love mig Som voksen har jeg altid ment, at det tyske som jeg da er glad for, at mine børn ikke en ting, og det er, at du ikke sender din søn mindretal er med til at give krydderi på til- åbnede. Siden er der jo ikke sket så meget. i krigen. Det er ikke, som du tror’.” værelsen i Sønderjylland. Som mindretal Da jeg snakkede med Bertel Haarder om nr. 4 / august 2019 11

det for nogle år siden, sagde han, at han havde været imod, men nu synes han, det var en god idé, for danskere var begyndt at være så historieløse. De tosprogede byskilte ville synliggøre historien.” Jens A. Christiansen: “Hvis der kan Jeg tilhører den tredjedel af familien, opnås enighed rent politisk, synes jeg, der stemte tysk, og vi har ikke det er en god idé med tosprogede byskilte i Sønderjylland. Men det kræver, at det haft kontakt til den danske del af tyske mindretal kommer til en forståelse om det med den danske flertalsbefolk- familien siden ning, især sønderjyderne.” Hinrich Jürgensen formand i Bund Deutscher Nordschleswiger Det tyske mindretal har ikke lov til at flage med det tyske flag i Danmark, med mindre man indhenter politiets tilladelse først. Til gengæld må det danske mindretal gerne flage med Dannebrog i Tyskland. Hvad mener I om det? lempeligere regler, når det drejer sig om lige bortset fra, at det beløb, det danske retten til at flage med det tyske flag uden mindretal modtager, er pristalsreguleret, Hinrich Jürgensen: “Ja, der er jo nogen, for det tyske mindretals officielle bygnin- det er vores beløb ikke. Men sagen er jo, der siger, at moral er godt, men dobbelt- ger i Sønderjylland. Jeg synes, det ville at Tyskland har haft nogle meget større moral er dobbelt så godt. Nu har der været være naturligt, at man rent mindretalspo- økonomiske udfordringer end Danmark en del debat hen over sommeren i de litisk fandt en ordning, der kunne gælde siden genforeningen med Østtyskland. danske medier om, at det tyske mindretal for det tyske mindretal.” Dertil kommer, at der findes ca. 25 andre vil have lov til at flage med det tyske flag. tyske mindretal i Europa, som Tyskland Jeg vil gerne indskærpe, at jeg er blevet I dag modtager de danske foreninger i også skal tage sig af. Danmark har kun ét spurgt om flagning med det tyske flag Sydslesvig ca. 480 millioner kroner i tilskud nationalt mindretal.” af journalisterne. Jeg har ikke selv været fra Folketingets Sydslesvigudvalg, mens det Jens A. Christiansen: “Så længe der er ude at formulere nogen form for krav. tyske mindretal må klare sig med en langt en folkelig forståelse og en politisk op- Men vi vil meget gerne have lov til at flage mindre tilskudsramme fra Slesvig-Holsten bakning til støtten til det danske mindre- ved vores officielle bygninger, hvis der og Berlin. Chefredaktør Gwyn Nissen skrev tal i Sydslesvig, synes jeg ikke, nogen skal for eksempel kommer en tysk minister 1. november 2018 en leder i Der Nord- være misundelige.” på besøg. I dag skal vi indhente skriftlig schleswiger, hvor overskriften lød “Etwas tilladelse fra politiet, og det tager op til 14 Neidisch”, “Noget misundelig”, om de store I samme leder skriver Gwyn Nissen også, dage, inden tilladelsen når frem. I løbet af tilskud, som det danske mindretal mod- at forholdet mellem de to mindretal nord den tid kan ministeren jo nemt være rejst tager. Er det en følelse, du kan genkende, og syd for grænsen i de senere år er gået fra hjem igen. Vi har fået lempet reglerne, så Hinrich Jürgensen? anstrengt til godt. Sidste år sendte jeres to vi nu må flage uden for vores hovedkon- mindretal en fælles ansøgning til UNESCO tor i Aabenraa efter de samme regler som Hinrich Jürgensen: “Det tyske mindretal om at få anerkendt samlivet i det dansk- danske hoteller. Men vi håber, at reglerne modtager knap 90 millioner kroner fra tyske grænseland som immateriel kulturarv. kan lempes yderligere ved vores institu- den tyske stat. Dertil kommer tilskud- Ansøgningen er foreløbig skudt til hjørne tioner, så vi ikke skal rundt om politiet det til de tyske skoler fra den danske indtil næste år. Hvad betyder denne fælles hver gang og bruge deres ressourcer. Vi stat, fordi vores skoler anerkendes som ansøgning for jer? har nemlig aldrig fået et nej.” offentlige skoler for mindretallet. Så jo, Jens A. Christiansen: “Jeg synes da der kunne da godt være grund til misun- Jens A. Christiansen: “Den fælles UNESCO- bestemt, at det tyske mindretal skal have delse, men det føler jeg nu ikke. Måske ansøgning betyder meget. Vi får en lejlig- Fotografen ville gerne have Hinrich Jürgensen og Jens A. Christiansen til at gå ud på balkonen, hvor H.P. Hanssen den 17. november 1918 – en uge efter Første Verdenskrigs afslutning – holdt tale til ca. 3.000 sønder- jyder. Men Hinrich Jürgensen og Jens A. Christiansen er enige om at sige nej til fotografen: “Vi vil ikke støde nogen”, siger de. Og Hinrich Jürgensen tilføjer: “Det er en succes i sig selv, at vi er her på Folkehjem sammen.” nr. 4 / august 2019 13

hed til at vise andre mindretal i Europa, gymnasiet, meddelte hun, at nu ville hun at man kommer længst med dialog. Ved væk fra Sønderjylland. Hun var træt af at fravige sine mere eller mindre natio- mindretalssnak og omklamring. Så læste nalistiske principper kan man opnå et hun i Aarhus og fik mand og børn, og nu fornuftigt kompromis. Mindretalspolitik er de flyttet tilbage til Sønderjylland og er fredspolitik. Derfor kan vores erfarin- har sendt deres barn på tysk skole.” ger her fra grænselandet inspirere mange Jens A. Christiansen: “Hvis man vil andre steder, hvor der er konflikt mellem sikre, at der også i fremtiden findes et flertal og mindretal og mellem de forskel- dansk mindretal i Sydslesvig, skal de lige mindretal.” unge præsenteres for de værdier, der er Hinrich Jürgensen: “Ja, det er vigtigt, afgørende for dette her lille samfund. Den at vi får gjort politikerne opmærksomme dannelsesproces tror jeg, vi skal arbejde på, hvordan vi kommer videre i Europa, endnu mere intenst med i fremtiden.” og her spiller mindretallene en stor rolle. HINRICH JÜRGENSEN, født 1959 i Den dansk-tyske mindretalsmodel kan Ifølge den europæiske mindretalsorganisa- Bajstrup, Aabenraa, landmand, bruges som et eksempel for andre. Des- tion, FUEN, findes der i alt 337 nationale formand for Bund Deutscher Nord- værre er det ikke alle steder i Europa lige mindretal med i alt 105 millioner medlem- schleswiger, tidligere formand for velanset, at de nationale mindretal får en mer i 45 forskellige europæiske stater. Det Landboforeningen i Sønderjylland, stemme. Blandt andet i Frankrig, der ikke vil sige, at 14 procent af Europas befolkning tidligere amtsråds- og byrådsmed- anerkender nationale mindretal overho- eller hver 7. europæer tilhører et nationalt lem i Aabenraa. Gift, fire børn, 10 vedet. Hvis ansøgningen bliver godkendt mindretal. I har begge kæmpet for nationale børnebørn. af UNESCO, vil det også sende et signal mindretals rettigheder i Europa, senest ved om, at mindretallene er væsentlige aktø- at indsamle underskrifter til Minority Safe- rer i Europa.” Pack Initiative (et europæisk borgerinitiativ, red.). Hvordan ser I fremtiden for Europas I de senere år har mange unge både fra det nationale mindretal? danske mindretal og det tyske mindretal udtalt, at de ikke er så optaget af historien, Jens A. Christiansen: “Som nationale men snarere af deres egen regionale iden- mindretal har vi en stor opgave i at for- titet, enten som sydslesvigere eller sønder- klare, hvad det vil sige at være et nationalt jyder. De unge lever i en tid, der er præget mindretal. Hvis man trækker de nationale af grænsekontrol, Brexit og politisk uro i mindretal lidt mere ind i EU's arbejde, Europa. Kan I forstå det, hvis Genforeningen kan det være med til at styrke det europæ- og historien i det hele taget spiller en mindre iske fællesskab. Nationale mindretal har rolle for de yngre generationer i de to min- været vant til at bevæge sig i flerkulturelle dretal, end den har gjort for jer? miljøer og samtidig fastholde deres stå- JENS A. CHRISTIANSEN, født 1956 sted. Det er erfaringer, der vil blive brug i Flensborg, cand.phil. i nordisk Hinrich Jürgensen: “Jeg tror, det er en for i fremtidens Europa i en tid, hvor der filologi, generalsekretær i Sydsle- naturlig udvikling. De har jo ikke oplevet er megen splittelse. Mindretallene kan svigsk Forening, medlem af den 1920 eller tiden efter 1945, sådan som være det kit, der skal til for at få det euro- europæiske mindretalsorganisa- Jens og jeg har. Mit forhold til det at være pæiske samarbejde til at fungere, uden at tion, FUENs dialogforum ved EU- tysk er jo også et andet end mine foræl- det går ud over de nationale medlemssta- parlamentet, ridder af Dannebrog. dres og mine bedsteforældres. Og ja. Jeg ters selvstændighed og kultur.” Gift, tre børn, to børnebørn. forstår da i høj grad godt de unge, der Hinrich Jürgensen: “Jeg er enig med føler sig regionalt forankret, for sådan Jens.” har jeg jo netop også selv haft det. Jeg har fire børn. Da min datter var færdig med 14 nr. 4 / august 2019

Postkort sendt fra Flensborg i 1968.

Postkort sendt fra Bremen i 1953. Fotos: Julie Andersen Fotos: POSTKORT FORTÆLLER OM FORHOLDET TIL TYSKLAND I årene efter Anden Verdenskrig begyndte danskerne for alvor at rejse på udlandsferie, særligt til Vesttyskland. En lang række postkort fortæller om mødet med en venlig befolkning og et naturskønt land, der var meget mere end blot sønderbombede byer, forklarer ph.d.-stipendiat Julie Andersen

Af Alexander Leicht Rygaard I efteråret 1946, knap et år efter Anden var omdannet til ruinørkener, og hvis undersøgt. De postkort, danske turister Verdenskrigs afslutning, rejste den befolkning var udsultet og uden håb for sendte hjem, fortæller en anden historie svenske forfatter Stig Dagerman til det fremtiden. om Vesttyskland end den, den svenske nederlagsramte Tyskland for at skrive Krigsafslutningens barske realiteter forfatter skrev om. en reportageserie til den svenske avis samt det faktum, at Danmark fra 1940- “Postkortene fortæller overordnet om Expressen. Som tysk gift kunne han 45 havde været under tysk besættelse, mødet med en storslået natur og en venlig rejse frit rundt i landet, og på den måde afholdt dog ikke danske turister fra at befolkning og giver på den måde et positivt undgik han den censur, som akkredi- besøge landet blot få år efter. og mere nuanceret indtryk af efterkrigsti- terede journalister måtte indrette sig Det viser en lang række postkort, som dens Tyskland”, siger Julie Andersen, der i under. Resultatet blev en barsk skildring Julie Andersen, ph.d.-stipendiat på Insti- forbindelse med sin ph.d.-afhandling, som af et knust land, hvis væsentligste byer tut for Historie, Syddansk Universitet, har hun afleverer til efteråret, har indsamlet nr. 4 / august 2019 15

Postkort sendt fra Rhinområdet d. 23. juni 1954 til familien Lyck i Sønderjylland. Teksten, der er signeret “Inge og Jens”, fortæller om, at “her er så skønt”, og at “vi nyder livet for en billig penge.”

Postkort sendt fra Mosel i 1955.

Postkort sendt fra Flensborg i 1968.

cirka 150 postkort sendt af danske turister i sen, der har opstøvet de gamle postkort eller Italien. Her var dét at tage sydpå til Vesttyskland i perioden 1949-69. på filatelistmesser i hele landet. Vesttyskland både billigt, men også mere Som følge af Anden Verdenskrig og den eksotisk for mange, end det f.eks. var at tyske besættelse var danskernes syn på TIL EKSOTISKE VESTTYSKLAND tage nordpå til Sverige. Og i Vesttyskland det tyske folk overvejende negativt. Det FOR BILLIGE PENGE skulle man ikke køre så langt for at opleve bekræfter en undersøgelse udført af ana- Det var et økonomisk opsving i årene efter bjerge, floder og en væsentligt anden na- lyseinstituttet Gallup i 1947, hvor knap Anden Verdenskrig, der gjorde, at den tur end hjemme i Danmark”, siger hun og 50 procent har svaret, at de ser “uvenligt” brede befolkning fik råd til at tage på ferie tilføjer, at turen oftest foregik i egen eller eller “ligegyldigt” på det tyske folk. Allige- udenlands. Endvidere betød vedtagelsen lånt bil med telt, da det var den billigste vel har mange valfartet sydpå. af ferieloven i 1938, at det blev muligt at måde at rejse på. “Størstedelen af postkortene er sendt holde længere sammenhængende ferie. At At danskerne i denne periode for alvor fra naturområder som Harzen, Rhinen, Vesttyskland fra midten af 1950’erne og for begyndte at rejse uden for landets grænser, Mosel og Schwarzwald. Mange har såle- alvor i 1960’erne blev danskernes foretruk- kan også forklares med en øget rejsemar- des forbundet de større byer med krig og ne feriedestination i udlandet, skyldtes kedsføring. I 1952 udgav Politikens Forlag politik og undgået dem. Ikke desto min- økonomi, forklarer Julie Andersen. sin første guidebog i form af Turen Går Til dre har ferieoplevelserne givet de danske “Selvom flere havde fået råd til at Østrig og ikke længe efter udkom Turen turister et andet og mere positivt billede rejse udenlands, var det de færreste, der Går Til Vesttyskland. Samtidig begyndte af det tyske folk”, forklarer Julie Ander- havde råd til at tage til f.eks. Frankrig FDM, interesseorganisation for bilejere, 16 nr. 4 / august 2019

Postkort sendt fra Rüdesheim am Rhein d. 13. juli 1955 til familien Fabricius Hansen i København. Teksten, der er signeret ‘Aage og Frida’, fortæller om, at “vi faar noget Rhein Wein, kan I tro” og “vi har endnu ikke hjemve”. kontrast til den ofte romantiske fremstil- ling af Vesttyskland”, siger hun. “Omvendt er der flere af dem, der har besøgt Vesttyskland som børn, som ikke forbinder landet med krigen. For deres første møde med landet var de positive ferieoplevelser, oftest langt væk fra ruinbyerne”, forklarer Julie Andersen.

POSTKORTFORMATETS BETYDNING At der er forskel på beskrivelserne på postkortene og dét, de interviewede personer husker, forklarer Julie Ander- sen bl.a. med postkortets format. For det firkantede kort, der måler 10,5 x 14,8 cen- timeter giver ikke meget plads at udfolde feriens oplevelser på. “Man skal først og fremmest huske på, at der ikke er særligt meget skriveplads på så- i medlemsbladet Motor at skrive artikler har Julie Andersen undervejs interviewet dan et kort. Derfor skriver de fleste meget om, hvordan man camperede, hvilke faci- 12 personer, der alle har været på ferie i basale ting, som at man har det godt, og at liteter man kunne forvente, at der var på Vesttyskland i 50’erne og 60’erne, enten vejret er dejligt. Man skriver ikke, at nu har en campingplads, samt hvad man generelt som barn eller som voksen. man skændtes i tre uger og vil bare gerne skulle huske, når man tog på ferie i udlan- “De, som har været dér som voksne, hjem. Det passer ikke ind”, siger hun. det, herunder at veksle penge og at have husker alle ruinbyerne bedst. Det er “Derudover skriver mange, at nu har de styr på visumreglerne. tydeligt, at det er dét, som har gjort størst kørt så og så mange kilometer og er nået “Markedsføringen fremstillede Vest- indtryk på dem og har indprentet sig i hertil. Det fortæller os, at der har været tyskland som et romantisk ferieland, og deres erindring. Det har været en uhyg- status i pludseligt at være så langt væk den beskrivelse bekræfter postkortene gelig oplevelse for dem, og det står i skarp hjemmefra”, afslutter Julie Andersen. langt hen ad vejen”, siger Julie Andersen.

MØDET MED RUINERNE Et fåtal af de cirka 150 postkort er sendt fra større vesttyske byer, såsom Køln, og VI HAR SENDT POSTKORT I 150 ÅR her var oplevelsen for de danske turister Det første officielle postkort blev sendt i 1869 – for 150 år siden – i Østrig. En helt anderledes end dén, der er beskrevet engelsk posthistoriker mener dog at have bevist, at postkortet var en engelsk fra naturområderne. opfindelse, som blev sendt for første gang i 1840. “De, der har været i byerne, har oplevet Det var tyske Heinrich von Stephan, der kom på idéen om at sende et kort, de mange ruiner og kalder det gennem- uden man behøvede at bruge konvolut. gående for en ubehagelig oplevelse. To I 1951 blev der leveret 4,5 milliarder postkort i USA. I 2010 var det tal faldet til af postkortene har sågar billeder af flotte 1,4 milliarder. bygninger på forsiden, mens afsenderen En undersøgelse fra 2013, som TNS Gallup udførte for Post Danmark, viser, på bagsiden fortæller om mødet med de at knap syv ud af ti danskere stadigvæk foretrækker at modtage en feriehilsen ødelagte byer, hvor det endda også regner i form af et postkort. Det skyldes særligt, at det er langt mere personligt, viser meget”, siger hun. undersøgelsen. Undersøgelsen viser dog også, at det kun er en fjerdedel, som Som supplement til postkortbeskri- tager sig tid til at forfatte en feriehilsen bag på et postkort. velserne, guidebøgerne og FDM-bladene nr. 4 / august 2019 17 KORT NYT FRA GRÆNSELANDET

Nyt Sydslesvigudvalg har syv medlemmer Efter folketingsvalget den 5. juni 2019 er Folketingets Sydsles- vigudvalg, der virker som bindeled mellem Folketinget og det danske mindretal i Sydslesvig, blevet udvidet fra fem til syv medlemmer. Det sker på baggrund af en ændring af loven om Sydslesvigudvalget, som blev vedtaget den 11. februar 2016 med begrundelsen at “give bedre mulighed for at lade flere af Folke- tingets partier deltage i arbejdet”, som det står i lovforslaget.

Foto: Grænseforeningen Foto: Det bliver MF’erne Troels Ravn (S), Lotte Rod (RV), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Christian Juhl (EL), Anni Matthiesen Ny regering fastholder (V), Martin Henriksen (DF), som ikke har opnået genvalg til Folketinget, og Niels Flemming Hansen (K), der fremover udgør opførelse af vildsvinehegn Folketingets Sydslesvigudvalg. Det offentliggjorde Folketinget Den nye socialdemokratiske regering vil ikke stoppe opførel- torsdag den 4. juli. Det var ved redaktionens slutning ikke op- sen af vildsvinehegnet, der skal forhindre, at vildsvin smittet lyst, hvem der bliver formand for Sydslesvigudvalget. med afrikansk svinepest kommer til Danmark. Flere af udvalgets nye medlemmer har tidligere stiftet be- “Det ville være en økonomisk og dyrevelfærdsmæssig kendtskab med Sydslesvig og det danske mindretal. Således katastrofe, hvis den afrikanske svinepest kom til landet”, var Anni Matthiesen, Martin Henriksen og Christian Juhl også lyder det fra Mogens Jensen (S), der er minister for fødevarer, med i seneste valgperiode, mens både Troels Ravn og Lotte Rod fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde i et skriftligt svar tidligere har været en del af udvalget. til Der Nordschleswiger. Han uddyber, at et dansk tilfælde af Kun Karina Lorentzen Dehnhardt og Niels Flemming Hansen afrikansk svinepest vil få store konsekvenser for den danske har ikke siddet med i Sydslesvigudvalget før. eksport af svin og svinekød til lande uden for EU. Hos det danske mindretals kulturorganisation, Sydslesvigsk Dermed følger Mogens Jensen samme linje som sin for- Forening (SSF), ønsker man de nye udvalgsmedlemmer tillykke gænger, Jakob Ellemann-Jensen (V), der begrundede vild- med valget og ser frem til samarbejdet. svinehegnet med, at Danmark vil miste en eksport til lande “Vi ser frem til at fortsætte det tillidsfulde samarbejde med uden for EU på 11 milliarder kroner, hvis den afrikanske udvalget, der er livsnerven i forholdet mellem Danmark og det svinepest rammer danske svinebestande. danske mindretal” siger formand Jon Hardon Hansen, SSF. “Vi har 11 mia. gode grunde til at gøre alt, hvad vi kan, for Sydslesvigudvalget, der hører under Kulturministeriet og at forhindre, at afrikansk svinepest kommer til Danmark”, kulturminister Joy Mogensen (S), forvalter Danmarks tilskud til udtalte den daværende miljø- og fødevareminister i en pres- det danske mindretal i Sydslesvig, der i 2019 udgør 466.780.100 semeddelelse, da opsætningen af hegnet blev påbegyndt i kroner plus anlægs- og projekttilskud. Det er det eneste af Fol- slutningen af januar måned. ketingets udvalg, der selv disponerer over midlerne inden for Opførelsen af vildsvinehegnet blev vedtaget af et flertal den økonomiske ramme. i Folketinget bestående af den daværende VLAK-regering, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i juni 2018. Siden da har hegnet været omdiskuteret, og særligt i det danske grænseland har der været modstand mod hegnet. Senest har den nordtyske public service-kanal NDR sat fokus på hegnet med en række tv-indslag, hvori der bl.a. sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt hegnet er højt nok til at holde vildsvin ude. Vildsvinehegnet skal stå færdigt til efteråret og vil blive ca.

70 kilometer langt og med en højde på halvanden meter. Folketinget. Fotos: Collage: Grænseforeningen 18 nr. 4 / august 2019

DRONNINGENS BESØG I SLESVIG-HOLSTEN OG HOS DET DANSKE MINDRETAL ER PÅ PLADS

Når Dronning Margrethe den 3. september ankommer til Flensborg med Kongeskibet Dannebrog, sker det som indledning på et officielt besøg i delstaten Slesvig-Holsten og besøg hos det danske mindretal. Besøget varer frem til den 6. september. Programmet for besøget blev offentliggjort af Kongehuset 1. august og viser, at Dronning Margrethe på sin tur vil komme vidt omkring i landsdelen.

Af Alexander Leicht Rygaard

I Flensborg vil dronningen besøge Dansk som dronningen var med til at indvie i ningen besøge universitetshospitalet Alderdomshjem, Det Kongelig Danske 2008. Universitätsklinikum Schleswig-Holstein Generalkonsulat i Flensborg, Duborg-Sko- I Frederiksstad i det sydvestlige Syd- samt havforskningsinstituttet Geomar len, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig slesvig er det Mennonitterkirken og Palu- Helmholtz-Zentrum für Ozeanforschung. e.V., Kobbermølle Industrimuseum, Hel- danushuset, som dronningen vil besøge. ligåndskirken og Flensborghus. Derud- Også det frisiske mindretal vil få besøg “EN DANSK HVERDAG over vil der være en officiel modtagelse af dronningen, hvilket sker på Risum I DET TYSKE SAMFUND” på Flensborg Rådhus, mens dronningen Danske Skole, der ligger i Nordfrisland i I pressemeddelelsen fra Kongehuset torsdag afholder reception og middag det nordvestlige Sydslesvig. Under dron- forklares baggrunden for regentbesøget i på Kongeskibet Dannebrog for særligt ningens besøg bliver der også lejlighed Slesvig-Holsten og det danske mindretal: indbudte. til at besøge danske erhvervsinteresser “Besøget skal ses som optakt til den of- I Slesvig besøger dronningen Gottorp repræsenteret ved Jysk og Danfoss’ tyske ficielle markering af 100-året for fastlæg- Slot samt UNESCO-verdensarvstederne hovedsæder. gelsen af den dansk-tyske statsgrænse i Dannevirke og Vikingemuseet Hedeby. Dronningen bliver modtaget officielt i 2020. Grænsen blev fastlagt på baggrund Derudover er det danske mindretal værter Kiel, hvor Dronningen besøger landdagen af principperne om folkenes selvbestem- for en festaften på A.P. Møller Skolen, og delstatsregeringen. Ligeledes vil Dron- melsesret efter folkeafstemninger i 1920. nr. 4 / august 2019 19 Foto: Wikimedia Commons Foto: Dronningen besøger Slesvig-Holsten og det danske mindretal den 3. til 6. september på kongeskibet Dannebrog.

I dag fremstår det dansk-tyske grænse- dansksindede og i høj grad lever en dansk Det besøgsprogram, der arbejdes med i land som et forbillede for samarbejde hverdag i det tyske samfund.” den henseende, følges, og der vil således og fredelig sameksistens, ligesom den ikke være ændringer i dronningens besøg dansk-tyske mindretalsmodel har vundet PRÆSIDENTBESØG ÆNDRER INGENTING herunder i det lagte program, som nu i international anerkendelse. Den dansk- Den 31. juli blev det offentliggjort, at den overordnet udformning er offentliggjort”, tyske grænse er Danmarks eneste lande- amerikanske præsident, Donald Trump, siger han til Flensborg Avis. grænse, og det nordlige Tyskland er vores efter indbydelse fra dronning Margrethe Det detaljerede program for besøget væsentligste samhandelspartner – og vil besøge Danmark den 2.-3. september. med tidsangivelser offentliggøres ca. tre Tyskland samlet set vores største eksport- Det amerikanske statsvisit ændrer dog uger før besøget, oplyser Kongehuset i sin marked.” ikke på dronningens planer i Sydslesvig, pressemeddelelse. “I forbindelse med grænsedragningen oplyser Kim Andersen, dansk general- i 1920 opstod det danske mindretal. Det konsul i Flensborg, til Flensborg Avis. Læs også bagsiden: “Regentbesøg i Syd- var den befolkningsgruppe, som følte sig “Jeg kan oplyse, at H.M. Dronningen slesvig er også politik”. danske og gerne havde set en sydligere glæder sig til det officielle besøg i Slesvig- grænsedragning. Mindretallet omfatter Holsten og herunder besøget hos det dan- i dag omkring 50.000 personer, som er ske mindretal den 3.-6. september 2019. 20 nr. 4 / august 2019

SØNDERJYLLAND ER EN ULØSELIG DEL AF MIG

Valdemar Rasmussen har spillet jazz med de store jazznavne og selv komponeret masser af musik. I dag bor han i København, men hans baggrund fornægter sig ikke. Han er stolt over at være sønderjyde. Magasinet Grænsen har mødt den 80-årige trompetist, der netop har udgivet en munter erindringsbog

Af Malene Fenger-Grøndahl Fotos: Thomas Tolstrup

eg tror ikke, at der har været en eneste sen er taget på besøg hos ham i lejligheden koncert, hvor jeg ikke med stolthed har på 4. sal, hvor der er kaffe på kanden, brød Jpræsenteret mig som sønderjyde. på bordet og olie- og akvarelmalerier med Sønderjylland er en uløselig del af mig.” motiver fra marsken på væggene. I reoler- Valdemar Rasmussen tilføjer med et ne er der bøger om Tønder og Vadehavet, af sine lune smil. “Jeg er ikke i Sønder- et par udgaver af salmebogen og af højsko- jylland særlig ofte. Men marsken bliver lesangbogen, hvor Valdemar Rasmussen er heldigvis, hvor den er. Desuden har jeg optaget med melodien til Jens Rosendals to skove lige uden for døren, Frederiks- sang Farvernes landskab – inspireret af berg Have og Søndermarken, og så har Emil Noldes malerier fra marsken. jeg tilmed eksotiske dyr lige i baghaven i “Som barn tænkte jeg ikke så meget over, Zoologisk Have. Så jeg har skiftet stærene at det sønderjyske landskab var noget sær- ud med de vilde dyr.” ligt. Det var bare der, hvor jeg lå og kiggede Valdemar Rasmussen har netop udgi- op på skyerne og hørte bierne summe. Når vet erindringsbogen En fortælling – fra min far sagde, at vi skulle ud og se stære- dengang jeg levede, som forlaget kalder træk, tænkte jeg da indimellem ‘åh nej, nu lige dele musikhistorie, røverhistorie og igen’. Men fuglelivet og hele landskabet er hyldest til den sønderjyske landsdel. Heri noget særligt, og i dag har stæretrækkene fortæller den 80-årige jazztrompetist, jo endda fået et moderigtigt navn, sort sol”, komponist og sangskriver muntert og siger Valdemar Rasmussen. medrivende om et liv fyldt med musik og samarbejder med mange farverige men- ÆRESRUMMELPOTTE PÅ REOLEN nesker. Fra drengestregerne i Tønder til En hel reol i køkkenet er fyldt med cd’er livet i jazzklubberne og de mere end 500 med koryfæer som Nat King Cole, Duke kirkekoncerter over hele landet. Fra det Ellington, Louis Armstrong, Sonny Boy pulserende Vesterbro over det maleriske Williamson, Jørgen Ryg, Bjarne Liller, Ballum Vesterende til det stille Valby, hvor Tom Waits, Kim Larsen, Carl Nielsen og han har boet siden 2009. Magasinet Græn- Bach. Både Williamson og Liller har han nr. 4 / august 2019 21

SØNDERJYLLAND ER EN ULØSELIG DEL AF MIG

Valdemar Rasmussen har netop udgivet erindringsbogen En fortælling – fra dengang jeg levede. 22 nr. 4 / august 2019

spillet med, og de øvrige er vigtige inspi- derhorn, og på en reol står den Æresrum- en tysk soldat stå på perronen og sigte i ret- rationskilder hver på deres måde. melpotte, som han blev tildelt i 2012 som ning af os med sit gevær. Jeg blev så bange, Musikken og det sønderjyske har været en anerkendelse af sin indsats for at gøre at jeg blev helt mundlam”, husker han. uløselige dele af hans liv lige fra barndom- Sønderjylland til et sjovere sted. Han husker, at der på gaden i Tønder men, og hans kærlighed til begge dele er blev råbt ‘Tyskerpak mæ lus i nak’. Hans uforandret stærk, selv om han har boet i ET KRIGSBARN I FREDELIGE OMGIVELSER forældre gjorde det da også klart, at de København i et årti, og han ikke længere Valdemar Rasmussen blev født i Ho- kun købte brød hos den danske bager, kan spille helt så lange kompositioner på rupsgade 44 i Tønder den 2. marts 1939 og da Valdemar en dag kom hjem med et trompet. I stedet spiller han flygelhorn og og voksede op ca. tre kilometer fra den rugbrød fra den hjemmetyske bager, blev giver ugentlige koncerter på to plejehjem. dansk-tyske grænse som “et krigsbarn i han sendt retur med det. Her er der Kai Normann Andersen-sange, fredelige omgivelser”, som første kapitel “Selvfølgelig var det ikke ligegyldigt, om jazzklassikere, højskolesange og salmer på af hans erindringsbog hedder. man var dansksindet eller tilhørte det tyske repertoiret, og Valdemar Rasmussen nyder “Jeg kan huske lyden af bombeflyvere og mindretal, og det, at jeg og mine søskende at opleve de ældres glæde. lysglimtene efterfulgt af brag fra eksplo- var en del af Det Danske Spejderkorps, De “Musikken har altid for mig været et sionerne, da de allierede bombede Kiel. Og Gule Drenge, som det hed, markerede et rum, hvor jeg kunne bevæge mig frit. Jaz- jeg husker sirenernes hylen til luftalarm. tilhørsforhold. Men generelt husker jeg zen giver en særlig frihed, fordi man ikke Jeg husker også en episode fra besættelsen, forholdene som fredelige”, siger han. er bundet til at spille strikt efter noderne, hvor jeg sad i en trækvogn trukket af min som man ellers generelt gør i europæisk ene storebror. Vi gik langs jernbaneskinner- FORMAND FOR SØNDERBORG JAZZKLUB musiktradition”, siger han. ne og havde netop passeret nogle udrange- Som barn sang han i Kristkirkens dren- Over døren hænger hans gamle spej- rede togvogne, da jeg vendte mig om og så gekor i Tønder og kom siden til at spille nr. 4 / august 2019 23

I Valdemar Rasmussens barndomshjem i Tønder blev der talt rigsdansk, da hans mor stammede fra Sjælland og hans far VERDENS FØRSTE RAP HED MOJN med højt til himlen og udsigt til marsk og fra Fyn. Men på gaden hørte han dansk, I 1975 fik han debut som sanger med det, diger. Her boede familien de næste knap tysk og sønderjysk, og allerede som som nogle kalder verdens første rap, 20 år, og i den periode skrev Valdemar barn tog han den sønderjyske dialekt, sangen Mojn. Rasmussen flere sange, som Jens Rosen- ‘æ sproch’, til sig og har siden skrevet “I Valdemars Orchestra havde vi skrevet dal, der boede tæt ved, skrev tekster til. I og komponeret en række sange på en masse musik, som vi skulle have ind- 2004 blev Valdemar Rasmussen kontaktet dialekten. spillet, men vi manglede penge. Så læste af Grænseforeningen, som gerne ville ud- jeg, at turistforeningen i Sønderborg give nogle af hans sønderjyske sange. Det var ved at lave et reklamefremstød, som blev til cd’en Solæg, der bl.a. indeholdt et skulle hedde ‘Mojn, vi ses i Sønderborg’. remix af Mojn, med cover designet af Per Jeg tænkte, at der måtte være nogle penge Arnoldi. på det budget, som vi kunne få del i. Så jeg ringede og spurgte, om jeg måtte lave STOLT SOM SØNDERJYDE en melodi, som skulle hedde ‘Mojn’. Det De sidste ti år er Valdemar Rasmussen var de med på, og den blev jo en succes. kun kommet sporadisk i Sønderjylland, Den var på Dansktoppen i en uge, og den men nok til, at han har fået indtryk af, at satte for alvor gang i min interesse for at landsdelen på nogle måder er blevet tømt skrive tekster på sønderjysk og lave kom- for ressourcer. horn i det lokale spejderorkester. Som ponistvirksomhed”, fortæller Valdemar “Det ærgrer og undrer mig, at man i et ung blev han af nogle venner inviteret til Rasmussen. lille land som Danmark ikke kan sørge for at spille jazz, en musikgenre, han intet Siden har han bl.a. komponeret film- bedre sammenhængskraft”, siger han. kendte til, men med det samme blev bidt musik, udgivet cd’er med salmer og sange Han tilføjer, at den sønderjyske historie af. Jazzen førte ham i begyndelsen af og egne kompositioner på sønderjysk er værd at huske og lære af, fordi det er 1960’erne til København, hvor han bl.a. og afholdt over 500 kirkekoncerter med lykkedes at skabe fredelig sameksistens spillede i Københavns Fodvarmere og sin version af nogle af de mest elskede mellem danskere og tyskere. Steen Vig’s Jazzorchestra. danske salmer. Dem bruger han også, “Både efter Genforeningen i 1920 og I 1969 vendte han tilbage til Sønder- når han i dag spiller på plejehjemmene i igen efter Anden Verdenskrig lykkedes jylland, hvor han havde købt et forfal- København. det at leve videre med hinanden. Det blev dent præsteenkesæde fra 1783 i Felsted kun til små skærmydsler. Det gør mig nær Aabenraa. Sideløbende med at han TO POLER I LIVET stolt som sønderjyde”, siger han. restaurerede det gamle patricierhus, fik Gennem hele hans voksenliv har Køben- han sin debut som kapelmester, da han havn og Sønderjylland været to poler, han dannede Valdemars Orchestra, og sam- har følt sig tiltrukket af. tidig blev han formand for Sønderborg “Med alderen er den sønderjyske Jazzklub. identitet blevet vigtigere for mig. Det VALDEMAR RASMUSSEN er født i “Det var egentlig en dum ide, for jeg sønderjyske sprog er utrolig rigt og har et 1939 i Tønder. Trompetist, kom- havde kone og børn, og musikken og særligt flow, som også kan omsættes mu- ponist og sangskriver med jazzen projektet med huset kom til at fylde for sikalsk. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg som sit primære virkefelt. Har meget. Men jeg har altid haft svært ved at er sønderjyde, selvom jeg i mine første komponeret og skrevet sange på sige nej til nye muligheder”, siger han. år i København nok blev opfattet som en sønderjysk. Som komponist er han I de næste år spillede og arrangerede bonderøv i musikmiljøet”, siger han. optaget i Højskolesangbogen, Fri- Valdemar Rasmussen og hans musikalske Efter ti år i Felsted vendte han i 1979 skolernes Sangbog, Dansk Sang og legekammerater en lang række jazzkon- tilbage til København for at spille med Sydslesvigsk Forenings Sangbog. certer, ofte med besøg af nogle af hans Henrik Johansen’s Old Stars, Trumpet At- Valdemar Rasmussens erindrings- største jazzhelte fra USA og England, deri- mosphere og Ricardos Jazzmen og Bjarne bog En fortælling fra dengang jeg blandt klarinettisten og sangeren Sandy Liller. levede er udkommet på forlaget Brown og cornetisten Wild Bill Davison. Men i 1990 rejste han den modsatte vej, Herreværelset i marts 2019 og kan Det var også i den periode, at Valdemar da han sammen med sin nuværende kone bestilles via forlagets hjemmeside: Rasmussen begyndte at komponere sin og deres søn købte et gammelt skipper- herrevaerelset.dk/shop/valdemar/ egen musik og skrive enkle tekster til på længehus i Ballum Vesterende i det syd- sønderjysk. vestlige Sønderjylland og bosatte sig der – 24 nr. 4 / august 2019

JEG GLEMMER ALDRIG DEN DAG, VI SKULLE HENTE GABY FOR FØRSTE GANG

Frikadeller, flagtraditioner og fællessang. Gaby Brix lærte dansk sprog, madkultur og traditioner at kende, da hun kom til Danmark som feriebarn fra Sydslesvig i Tyskland og tilbragte en række somre hos Jytte og Georg Sandvad i Danmark. Meget af det, hun lærte dengang, giver hun videre til sine egne børn. Men det vigtigste har været følelsen af at blive en del af en stor, kærlig familie, fortæller det tidligere feriebarn nr. 4 / august 2019 25

Gaby Brix var feriebarn hos Jytte og Georg Sandvad i Silkeborg i 1970’erne. Siden har de – med nogle få pauser – haft jævnlig kontakt og blandt andet deltaget i hinandens familiefester.

tionsbillede af to af Gaby Brixs søstre. På Leck), hvor hun arbejder som revisormed- et andet af de ældre fotos smiler en lille arbejder. mørkhåret pige, så man kan se, at hun Hun har aftalt med Jytte og Georg Sand- netop har tabt en fortand. vad at komme på besøg denne sommeraf- “Jeg glemmer aldrig den dag, vi skulle ten for at udveksle minder. De vil fortælle hente Gaby første gang. Det var somme- magasinet Grænsen om deres erfaringer ren 1972. Jeg kørte ind til Horsens Bane- med at være feriebarn og feriebarnsværter gård sammen med vores datter, Dorte, under den ordning, som blev etableret i som dengang var fire år. Det vrimlede maj 1919, da de første feriebørn fra Søn- med børn på perronen, som alle havde derjylland, Flensborg og Sydslesvig kom til et skilt med deres navn på om halsen. En Danmark. I 1970’erne og 1980’erne, da Gaby masse danske ferieværter rendte rundt og Brix og fire af hendes søskende blev ferie- kiggede på skiltene. Jeg fik øje på en pige, børn hos Jytte og Georg Sandvad i Horn- der stod lidt for sig selv, og så gik Dorte syld, kom de fleste feriebørn til Danmark og jeg hen og kiggede på hendes skilt. Det for at blive introduceret til dansk sprog og var Gaby. Hvad er der mon ikke gået igen- kultur. Men for Gaby Brix var opholdene Af Malene Fenger-Grøndahl nem hovedet på hende. Hun var jo bare hos Jytte og Georg Sandvad først og frem- Foto: Lars Aarø/Fokus fem år og anede ikke, hvad hun skulle op mest en oplevelse af at blive indlemmet til“, siger Jytte Sandvad. i en kærlig familie, fortæller hun, da hun “Da vi sagde ja til at tage imod en ferie- Georg Sandvad nikker: “En bekendt af – lidt forsinket af en trafikprop omkring pige, anede vi ikke, hvad det ville bringe Jytte havde spurgt, om det ikke var noget Kolding – er kommet frem til Silkeborg. med sig. Men vi har aldrig fortrudt. Gaby for os at få et feriebarn fra Sydslesvig. Vi “Vi var syv søskende, og vores mor var er en del af vores familie. Sidste år blev kendte ikke noget særligt til grænseregio- ikke i stand til at give os den omsorg og Gabys datter konfirmeret, og vi var invite- nen. Men vi syntes, at det var en fin idé. Vi tryghed, som børn har brug for. Så det var ret med. Det var vi meget beærede over,“ er begge vokset op i familier, som havde en stor frihed for mig og mine søskende siger Jytte Sandvad. københavnske feriebørn“, siger han. at komme herop”, fortæller Gaby Brix. Hun sidder ved spisebordet i parcelhu- Moren havde mødt sin tyske mand i Sve- set i Silkeborg, og foran hende ligger en “JEG KOM IND I EN KÆRLIG FAMILIE” rige, og Gaby Brix mener, at hendes moti- bunke fotos; de ældste er fra 1970’erne, Georg og Jytte Sandvad bladrer lidt i vation for at sende dem på ferieophold i de nyeste fra sidste år. Blandt de nye er et billederne på spisebordet. De venter på Danmark var, at de lærte så meget dansk, konfirmationsfoto af Gaby Brixs datter, Gaby Brix, som i dag er 53 år. Hun bor i at de kunne klare sig i Sverige, hvis hun Emma. Blandt de ældste er et konfirma- den sydslesvigske kommune Læk (på tysk ville vende tilbage dertil. 26 nr. 4 / august 2019

“Jytte og Georg er en familie, jeg selv har valgt, og de har heldigvis også valgt mig og min familie,” siger Gaby Brix.

“Der var ikke mulighed for at lære føltes som en pligt. Hun var med til at klar over, at meget af det, jeg ønskede at svensk i Sydslesvig, men min mor kunne at slagte dyr og arbejde i stalden, og hun give videre til hende, stammede fra mine sætte os i dansk børnehave og skole og plukkede ærter i haven og spiste frikadel- ophold i Danmark. Min datter har gået i sende os på ferieophold i Danmark,” siger ler, kartofler og persillesovs. dansk børnehave og skole, for jeg sætter Gaby Brix, der ikke husker meget fra sin meget pris på det danske skolesystem, første sommer hos Jytte og Georg Sand- PÅ TUR I EN GAMMEL FOLKEVOGN hvor man ser på det hele menneske. Og så vad. Men noget står dog klart i erindrin- Senere kom fire af Gaby Brixs søstre også er jeg vild med den danske tradition for at gen: skiftevis på ferie hos Jytte og Georg Sand- synge fællessang. Ja, og vi flager naturlig- “Jeg husker, at jeg stod på perronen, vad, og selv om opholdene på det tidspunkt vis også med Dannebrog på vores fødsels- og flere forskellige damer kom hen og var fastsat til tre uger, blev de typisk i hele dage“ siger Gaby Brix. kiggede på mit skilt og gik igen. Men så skoleferien. Desuden kom de flere gange på kom der én, som ville tage mig med, og efterårsferie, og Gaby Brix var også på jule- PERLEVEN MED BEDSTEMOR jeg tænkte, at det vist var meget godt. Da ferie hos familien Sandvad flere gange. At knytte bånd over grænsen har enorm jeg kom ind i Jytte og Georgs hjem, var det “Vi tog ikke på en masse udflugter, for værdi, er Gaby Brixs, Jytte og Georg Sand- som at blive en del af familien med det vi havde ikke så meget at rutte med. Men vad og enige om. samme. Alligevel blev jeg ked af det den jeg havde en gammel folkevogn med kale- “Selvom vi ikke kendte til egentligt første aften, og så fik jeg lov at sove imel- che, og så stakkede vi ungerne op og kørte had mod tyskere, sådan som der nok har lem dem i dobbeltsengen, og det blev jeg til Juelsminde og badede en hel dag; det været i grænseregionen, var der en snert ved med ret længe. De første nætter skulle var sommerens højdepunkt,“ husker Jytte af det i vores familie. Da Jyttes bedstemor jeg altid sove inde hos dem”, siger hun. Sandvad. Og Georg Sandvad tilføjer; hørte, at vi skulle have et sydslesvigsk “Vores datter kaldte på os den første “Gaby ville altid spille 500, og hun snød, feriebarn, sagde hun, at vi ikke skulle nat og sagde: ‘Den lille pige græder – kan så det drev. Hun kunne se Jyttes kort, fordi komme rendende med sådan en tysker. hun ikke få lov at sove hos dig, mor’, og de spejlede sig i hendes briller.“ Men da hun så Gaby, gik der et kvarter, så det kunne hun selvfølgelig”, husker Jytte Som barn tænkte Gaby Brix ikke så var de blevet perlevenner. Hun kunne jo Sandvad. meget over, hvad det særligt danske ved pludselig se, at hun bare var en pige på Hos Jytte og Georg Sandvad blev Gaby ferieopholdene var. fem år, som ikke havde haft noget med Brix inddraget i hverdagen, uden at det “Men da jeg fik min datter, blev jeg krigen at gøre,“ siger Georg Sandvad. nr. 4 / august 2019 27

SYDSLESVIGSKE FERIEBØRN TIL DANMARK I 100 ÅR ‘Komitéen for slesvigske Børns Ferierejser’ blev stiftet i 1919, og feriebarnsordningen, hvor sydslesvigske børn rejser på sommerferie hos danske værtsfamilier, kan således fejre 100 år i år. Det var strenge tider i Tyskland efter Første Verdenskrig, og de slesvigske skolebørn fra Flensborg og det øvrige Sydslesvig kom derfor på ferie for at blive “fedet op” og boede især hos landbo- familier. De sydslesvigske børn fik mulighed for at opleve ‘det forjættede land’ mod nord, og ud over den gode mad fik de lidt ekstra tøj og sko med i kufferten, når de rejste sydpå igen. Søgningen til ordningen var stor. Fra 1920-36 var over 22.000 børn på ferieophold. 8.000 sydslesvigske børn kom på sommerferie i Danmark i 1947, 9.900 i 1948 og ca. 10.000 i 1949. I dag kan også danske børn komme på ferieophold hos sydslesvigske familier. Sidste år var 96

sydslesvigske børn på ferieophold hos en arkiv.dk Foto: dansk værtsfamilie, og syv danske børn var I 1919 tog de første feriebørn fra Sønderjylland, Flensborg og Sydslesvig på på ferieophold hos en sydslesvigsk familie. ferieophold i Danmark med hjuldamperen Ægir. Her er det Julie Ramsing, der “Sydslesvigske Børns Ferierejser”, der i dag fejer dækket på hjuldamperen, mens børnene ser på. Foto: Arkivet ved Dansk administreres af Dansk Skoleforening for Centralbibliotek for Sydslesvig. Sydslesvig, i et samarbejde med Grænse- foreningen, fejrede sit 100 års jubilæum ved De danske årsmøder i Sydslesvig i juni EN KVINDE MED DET VARMESTE HJERTE og ved en jubilæumsfest i Flensborg 31. august. Julie Ramsing (1871-1954), der var filantrop og gift med en officer, satte sig i 1918 i spidsen for at organisere en nødhjælpsaktion til fordel for underernærede tyske børn, der kom på et tre måneders rekonvalescen- sophold i Danmark. Nødhjælpsaktionen skete i samarbejde med De Samvirkende Menighedsplejer. Julie Ramsing blev herefter formand for ‘Komiteen for slesvigske børns Ferierejser” fra stiftelsen i 1919 til 1948. Det sønderjyske spørgsmål lå Julie Ramsing på sinde, og hun var også medstifter af Den Sydslesvigske Kvindeforening, der bl.a. formidlede dansksindede kvinders årlige besøg i København. Hun var den eneste kvinde i hovedbestyrelsen af Flensborg-Samfundet, og efter sin mands død overtog hun hans formandspost i Foreningen Dannebrog, der havde som formål at styrke det nationale sindelag i det danske mindretal syd for grænsen. I en nekrolog hed det, at Julie Ramsing “var et

Foto: Tim Riediger/Dansk Skoleforening for Sydslesvig Skoleforening Tim Riediger/Dansk Foto: Særsyn af Energi og Handlekraft, men bag den kolde Energi bankede det 96 børn fra det danske mindretal i Sydslesvig varmeste Hjerte.” rejste sidste år på sommerophold hos en Se film om det første skib med feriebørn til Danmark på dansk værtsfamilie. Syv danske børn rejste på www.denstorekrig1914-1918.dk. ferie hos en sydslesvigsk familie. Kilde: kvindeinfo.dk 28 nr. 4 / august 2019

Christian den Første aflægger ed på at overholde løfterne fra Ribe om, at Slesvig og Holsten skulle forblive evigt udelte sammen (“up ewig ungedeelt”). Foto: Fra bogen Hertugdømmet. August Thomsen (1815-1886). Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Ribebrevet fra 1460 er den dag i dag i det slesvig-holstenske ridderskabs besiddelse. Foto: Fra bogen Hertugdømmet, Landesarchiv Schleswig-Holstein. SØNDERJYLLANDS FASCINERENDE HISTORIE PÅ 100 SIDER ANMELDELSE Det slesvigske spørgsmål præsenteres på kun 100 sider i ny bog “Hertugdømmet”. Det er megen ros værd, mener Jens Wendel-Hansen

Af Jens Lei Wendel-Hansen Carsten Porskrog Rasmussens bog Her- keligt sammen, var på sit højeste. tetsforlags serie 100 danmarkshistorier. tugdømmet dækker det politiske forløb De nationale bevægelser, som senere De seneste 200 års sønderjysk historie fra 1232, hvor hertugdømmet Sønderjyl- førte til kamp om landsdelen og i sidste behandles i et efterfølgende bind, Gen- land oprettes, til 1799, hvor helstatspa- ende til delingen i 1920, havde endnu foreningen, der bliver skrevet af Hans triotismen, der gik ud på at få danskere, ikke fået tag i befolkningen. Hertugdøm- Schultz Hansen og udgives i december nordmænd og holstenere til at leve lyk- met er det 21. bind i Aarhus Universi- 2019, umiddelbart op til 100-året for nr. 4 / august 2019 29

Sønderjyllands genforening med Dan- lisering i populær form en af bogens store 100 sider at skildre et yderst komplekst mark i 2020. bidrag. handlingsforløb med en righoldig mæng- Carsten Porskrog Rasmussens fokus de af faktuelle oplysninger på en levende er på Slesvig som helhed – fra Kongeåen STORE GEVINSTER AT HENTE og forståelig måde og med et vedvarende til Ejderen. Dermed følger vi områdets Det lange udviklingsforløb giver bogen åbent øje for også eftertidens behandling status i og forhold til det danske monarki, karakter af en gennemgang af et begiven- af emnet, er megen ros værd. dets delinger, dets sprog- og kulturfor- hedsforløb i nogen højere grad, end det hold – emner, som unægtelig er interes- ellers er tendensen for bøgerne i serien. sante for en forståelse af de nationale Den komplekse historie gør også, at Carsten Porskrog modsætningsforhold, som begynder at mennesker, årstal, geografiske angivelser Rasmussen: Hertugdøm- præge egnen i 1800-tallet. Forfatteren og en masse andre fakta bliver jongleret met, Aarhus Universitets- lader dog hele vejen igennem bogen følge rundt. Det sker på en måde, som denne forlag, 2019, 100 sider, det hovedspor, at denne slesvigske ud- anmelder husker som kendetegnende 100 kr. vikling beskrives på dens egne, samtidige også for forfatterens forelæsninger på præmisser, hvor de nationale modsæt- historiestudiet i Aarhus. Det vidner om ningsforhold netop ikke spiller en rolle. forfatterens store og detaljerede viden Samtidig suppleres med oplysninger om, på området, men fordrer også en vilje hvordan enkelte begivenheder, f.eks. hos læseren til at følge med, selv når det Ribebrevet 1460 eller Arvehyldningen i bliver svært. For den, der er villig til at JENS LEI WENDEL- 1721, blev intenst diskuteret og politisk stille med en sådan vilje, er der imidlertid HANSEN er postdoc, brugt i diskussionerne i 1800-tallet. store gevinster at hente. Den markante Syddansk Universitet Det er ikke en let øvelse, men forfat- mængde af fakta gør nemlig aldrig, at teren får det til at se let ud. På en enkel bogen bliver kedeligt selskab, og som læ- måde fremstiller forfatteren den sociale ser føler man sig også fint taget i hånden standsinddeling og den fyrsteloyalitet, ved, at forfatteren hyppigt pointerer det, som i den periode, der dækkes, netop når noget rimeligvis kan betragtes som har været den betydende for slesvigerne komplekst. i spørgsmålet om kulturel og politisk Den engelske premierminister Lord tilknytning. Det nationale derimod var Palmerston skal om det slesvig-holsten- uden betydning til trods for, hvad senere ske spørgsmål i 1800-tallet have sagt, at tiders nationale historiske efterrationali- kun tre personer havde forstået det: En seringer har hævdet. var død, en var blevet skør, og den sidste Selvom denne anmelder godt kunne var ham selv, og han havde glemt det. I have brugt en anelse flere kække kvali- denne bog ytrer forfatteren selv henimod ficerede gæt på, hvordan de sprogligt og slutningen det ydmyge ønske, at bogen administrativt blandede forhold identi- kan være med til at afhjælpe den mang- tetsmæssigt påvirkede den gruppe, vi ved lende forståelse. Det er denne anmelders mindst om – det jævne folk – så er denne opfattelse, at det er lykkedes over al udfordring af den nationale efterrationa- forventning. At forfatteren har magtet på 30 nr. 4 / august 2019

Annonce

Samsung Galaxy Tab A 10.5

iPad 2018 Flensborg Avis digital + tablet + cover* iPad 2018 eller Samsung Galaxy Tab A 10.5

Læs Flensborg Avis når og hvor du har lyst. Få avisen som e-avis i 24 måneder og vælg mellem en iPad inkl. cover og en Samsung Galaxy Tab A 10.5 inkl. cover.

Pris pr. måned 195,- kroner Engangsbetaling 750,- kroner

*Så længe lager haves

Hermed bestiller jeg Flensborg Avis digital i mindst 24 Jeg vælger en: Jeg er indforstået med, at Flensborg Avis kontakter måneder til en abonnementspris af 585,- kroner pr. kvar- iPad 9,7” WiFi 32 GB inkl. cover mig for at orientere mig om services, relevante tal. Når beløbet for første kvartal (585,- kroner) og en- oplysninger og tilbud. Denne samtykkeerklæring gangsbetalingen på 750,- kroner er indgået hos Flensborg Samsung Galaxy Tab A 10.5 WiFi 32 GB inkl. cover kan til enhver tid tilbagekaldes. Avis samt fortrydelsesretten på 14 dage er udløbet, bliver Alle informationer under ﬂ a.de/yArYj. tabletten sendt til mig. Navn / Fornavn Kontakt mig pr. mail E er bindingsperioden på 24 måneder fortsætter abonne- Gade mentet automatisk til den ordinære abonnementspris på Kontakt mig pr. brev Flensborg Avis digital på pt. 360,- kroner pr. kvartal. Postnr. By Kontakt mig telefonisk

Jeg bekræ er, at jeg det seneste halve år ikke har holdt Telefon Kontakt mig pr. newsletter Flensborg Avis. E-mail

Dato Underskri nr. 4 / august 2019 31 THERKELSENS HJØRNE

Lad os hejse flaget for det dansk-tyske forhold

Af Knud-Erik Therkelsen

Det har lige været ferietid, og den jeg kunnet læse, at kun 74 unge har valgt at læse tysk holdt vi i familiens sommerhus i på en videregående uddannelse i Aarhus, København, Søndervig. Huset, der er bygget af Aalborg eller Odense til næste år. Det skyldes i høj min kones oldemor og næsten 100 grad de unges store interesse for angelsaksiske sprog, år gammelt, har lige siden været i men de unges fravalg af tysk tvinger også til overve- familiens eje. Hele området blev afspærret under dele jelsen af, om der er endnu en sammenhæng mellem af besættelsen, og sommerhuset blev derfor beboet af stolen i sommerhuset, flagningen og de unges mang- besættelsesmagtens soldater, hvilket der den dag i dag lende interesse for tysk sprog? En sammenhæng, som er enkelte vidnesbyrd om, bl.a. en stol med hagekors er mere vidtrækkende og betydningsfuld for vores stemplet i bunden. Den stol står stadig på loftet, og vi samfund og for Danmark – nemlig den sammen- viser den gerne frem for interesserede. hæng, at der under den aktuelle politisk-økonomiske Når man en sommerdag i ferietiden går op på den virkelighed er dybe kulturelle lag, som har langt større nærliggende klittop, ser man et hav af dannebrogsflag indflydelse på vores valg, end vi forestiller os. Og at ud over hele området her ved det nordvestlige hjørne vi derfor nogle gange træffer dårlige for ikke at sige af Ringkøbing Fjord. På gode dage kan man tælle op dumme valg. mod 100 flag. (En tankevækkende modsætning til Sådan tror jeg det er. Men jeg smider ikke stolen ud. andre feriehusområder, bl.a. ved Hornbæk i Nordsjæl- Og jeg holder ikke op med at flage. Jeg vil gøre mit til, land, hvor grundejerforeningen forbyder sommerhus- at vi bliver bevidste om de dybereliggende lag og deres ejerne at have flagstang, fordi det kan give området et indflydelse, så vi ikke lader vores valg styre af en for skær af kolonihaver.) længst overstået fortælling. Så det er noget af det første, jeg i min ferie gør om morgenen: Hejser flaget. På vej tilbage fra flagstangen Knud-Erik Therkelsen til morgenbordet skeler jeg lidt til mine tyske naboer, er generalsekretær i Grænseforeningen som har lejet de omkringliggende sommerhuse i denne uge og med stor forundring kigger på alle disse flag, vi danskere åbenbart har så travlt med at hejse. Jeg tænker ved mig selv, at jeg jo hejser flaget, fordi det er ferie, solen skinner og jeg er glad. Men hånden på hjertet – vil jeg ikke også gerne sende en hilsen til mine tyske naboer og minde om, hvor de er, og at så- dan gør vi her? Jo, helt bestemt! Og er der også en lille sammenhæng til stolen med hagekorset i bunden? Den står på loftet, men jeg hejser flaget! Flensborg Avis har indgået i ferielæsningen. Her har 32 nr. 4 / august 2019 DET SKER I LOKALFORENINGERNE

KOM TIL GRÆNSE- GRÆNSEFORENINGENS FORMAND FORENINGENS FORTÆLLER SIN PERSONLIGE HISTORIE FOLKEMØDE PÅ EJER BAVNEHØJ Hvordan er det som dansksindet at vokse op i Tyskland tæt på den dansk-tyske grænse? Det ved Jens Andresen, Søndag den 25. august formand for Grænseforeningen, der selv er opvokset kl. 11 afholdes Grænsefor- på en slægtsgård i Kalleshave i Sydslesvig ikke langt fra eningens Folkemøde på den dansk-tyske grænse, en del om. I foredraget “En Ejer Bavnehøj, og her er familie på begge sider af grænsen i det 20. århundrede” det muligt at blive klogere fortæller han om sin opvækst med forældrene Hedvig på det danske mindre- Andersen og gårdejer Hans Detlef Andresen, der har tal. Dagen byder bl.a. på skrevet erindringerne Dansk bonde i tysk hjemstavn. Det musik, dans og fællessang, sker den 8. oktober kl. 19 i Kulturforsyningen, Voldgade og Søren Gade (V), medlem 1, Nykøbing Falster. af Europa-Parlamentet, og Jørgen Møllekær, chefre- daktør på Flensborg Avis,

Foto: Wikimedia Commons Foto: holder tale. Folkemødet på Ejer Bavnehøj har fundet sted siden 1984 og afholdes altid på den sidste søndag i august. Det er Grænseforeningen for Skanderborg og omegn, der står bag arrangementet, som støttes af Skanderborg Kommune, Foreningen PlanDanmark og Grænseforeningen. Arrange- mentet finder sted ved Genforeningstårnet (billedet), der blev opført i 1924. Alle er velkomne og deltagelse er gratis.

FAMILIE-SPROG-FESTIVAL AFHOLDES FOR TREDJE GANG

Der er endnu ledige pladser, hvis man ønsker at deltage i ‘Familie-sprog-festival’ i slutningen af efterårsferien 2019, uge 42 på Christianslyst ved Sønder Brarup i Sydslesvig. Festivalen, der er for voksne og børn fra femårsalderen, fokuserer på at knytte venskaber mellem danskere og sydslesvigere og har i år temaet ‘Vi knytter bånd mellem Danmark og Sydslesvig’. Festivalen arrangeres i et samarbejde mellem det danske mindretals kulturorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) og Grænseforeningens Kreds 20. Udover sproglege og –undervisning vil der bl.a. være aktiviteter som ‘tingfin- dertur’, mørkeløb i skoven, lanterneværksted og -optog, sang og sanglege, spil samt fletteværksted. Pris: 1300 kr. for en familie op til fire personer. Tilmelding og betaling senest 6. september 2019 til Linn Grosser på mail

Foto: Tim Riediger Foto: [email protected]. Foto fra familie-sprog-festival i Sydslesvig For flere oplysninger og programfolder kontakt formand for Grænseforeningens i 2018. Kreds 20, Kirsten Rykind-Eriksen, på mail [email protected] eller tlf. 40 25 54 89. nr. 4 / august 2019 33

FOREDRAG, post12.tele.dk. Tilmelding kan 54 20 75 eller 74 84 16 31 eller 75 også ske til Peter Popp Andersen 39 23 58. Pris: 300 kr. MØDER OG TURE på 74 56 22 77 eller 20 66 76 22 ARRANGERET eller [email protected]. Pris Sønderborg AF LOKAL- for medlemmer: 400 kr. (ikke- 7. september kl. 08.00. Udflugt til FORENINGERNE medlemmer 500 kr.). Sydslesvig med afgang fra Nedre Parkering, Alsion, Sønderborg. Med mindre andet er nævnt, er Kolding og omegn Bus til Tønning med besøg på arrangementerne åbne for alle. 7. september kl. 10.00. Tur til Multimar-museet, frokost på det Gråsten med besøg på Gråsten danske forsamlingshus Skipper- SYDDANMARK Slot, Papirmuseet og Det Gamle huset samt stop ved Ejderdæm- Fredericia - Middelfart Apotek, hvor der vil blive serve- ningen og et kystsikringsanlæg 12. september kl. 09.30. Udflugt ret kaffe. Tilmelding senest 2. ved Vadehavet. Hjemkomst ca. til Sydslesvig med afgang fra september til 40 32 98 87. Pris: kl. 20. Tilmelding senest 28. Fredericia Banegård. Besøg på 60 kr. (inkl. kaffe og kage). august til [email protected] BERTEL HAARDER Jaruplund Højskole, hvor der vil eller 61 77 85 15. Betaling sker til BERETTER OM være frokost, og på Danevirke Kreds 20 kontoen 9797 0001119400. Pris DET SÆRLIGE VED Museum, hvor der vil være rund- 22. august kl.17.00. Kvarterhu- for medlemmer: 400 kr. (ikke- NORDEN visning. Hjemkomst kl. ca. 18.30. set, Junghansvej 121, Kolding. medlemmer 450 kr.). Tilmelding og betaling senest 3. Foredrag “Fra mod hinanden Folketingets ‘grand old september til Marie Fink-Nielsen til med hinanden” ved Henrik 27. september kl.16.30. Bibliote- man’, Bertel Haarder (V), er på 40 92 77 42 eller marie.fink- Becker-Christensen, tidligere ket Sønderborg, Nørre Havne- meget optaget af Norden [email protected]. Betaling sker generalkonsul i Flensborg. Til- gade 15, Sønderborg. Foredrag og de nordiske sprog, hvil- til kontoen 2440 9200500097. Pris melding senest 20. maj til Kirsten “Sønderjylland – Norden og for medlemmer: 550 kr. (ikke- ket han vil holde foredrag Rykind-Eriksen på 40 26 54 89 el- de nordiske sprog” ved Bertel medlemmer 600 kr.) ler [email protected]. Arrangeret i Harder, medlem af Folketinget. om i Sønderborg under samarbejde med Folkeuniversite- Arrangeret i samarbejde med overskriften “Sønderjyl- Fyn tet. Pris: 50 kr. (inkl. kaffe) Sprogforeningen, Foreningen land – Norden og de nor- 24. august kl. 07.30. Udflugt til Norden og Biblioteket Sønder- diske sprog”. Foredraget Sydslesvig med afgang fra Told- Kreds 22 borg. Pris: 50 kr. med Venstre-politikeren, bodgade, Nyborg. Besøg på Chr. 7. september kl. 10.00. Det Dan- der bl.a. var minister for Lassens Mindestuer, sejltur på ske Hus, Alter Husumer Weg 15. oktober kl.14.00. Riddersalen, nordiske anliggender fra Slien til Mysunde samt rundvis- 220, Flensburg-Weiche. Kirke- Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 2007 til 2010, er arrange- ning på Holm ved Nils Vol- vandring i Flensborg og omegn Sønderborg. 90 års jubilæum med ret af Grænseforeninegn i lertsen. Tilmelding og betaling med Gert Wiencke, forhenvæ- paneldiskussion, taler, musik og Sønderborg i samarbejde senest 1. juli til Eskild Gormsen rende generalsekretær i SSF, og mad. I panelet deltager Flem- på 22 78 43 62 eller begormsen@ med Foreningen Norden, Bernd Engelbrecht, tidligere ming Meyer, SSW, Jens Andresen, anarki.dk. Betaling sker til pressesekretær i SSF, som guider. formand for Grænseforeningen og Sprogforeningen og Bib- kontoen 2018 7785627094. Pris Tilmelding senest 1. september Sigfried Matlok, tidligere redaktør lioteket Sønderborg. Det for medlemmer: 450 kr. (ikke- til Ib Ansgar Jensen på 21 99 91 af det tyske mindretals avis, Der sker den 27. september kl. medlemmer 550 kr.) 49 eller [email protected]. Pris Nordschleswiger. 16.30 i Biblioteket Sønder- for medlemmer: 200 kr. (inkl. borg, Nørre Havnegade 15, Haderslev kaffe, middag og bustransport) MIDTJYLLAND Sønderborg 28. september kl. 08.00. Udflugt (ikke-medlemmer 250 kr.). Horsens og omegn til Landdagen i Kiel med afgang 14. oktober kl. 19.00. Klostergår- fra Jomfrustien, Haderslev. Rødding - Vejen den, Havne Allé 12A, Horsens. Rundvisning ved SSW’s lands- 14. september kl. 07.15. Udflugt til Foredrag ved Hans Christian formand Flemming Meyer. Frederiksstad med opsamling i Davidsen, kulturredaktør på Efterfølgende frokost og tur til Brørup (07.15), Holsted (07.30), Flensborg Avis, der til september Nicolaikiche i Eckernförde, hvor Vejen (07.50) og Rødding (08.05). udgiver bogen “Danmark syd der vil blive serveret kaffe. Til- Turen byder på sejltur, byvan- for grænsen”, en kulturhistorisk melding til Finn Lyster på 74 52 dring og et besøg på efterårsmar- guide. Pris: 50 kr. (inkl. smørre- 59 79 eller 28 31 42 41 eller llstr@ kedet på torvet. Tilmelding til 51 brød, kaffe og te). 34 nr. 4 / august 2019

Kreds 21. Ansvej 114, Silkeborg. Besøg på lund. Hjemkomst ca. 21.45. Til- NORDJYLLAND 14. september kl. 12.00. Lejrsko- Grænseforeningens sekretariat i melding til bo.trelborg@gmail. Aalborg lehjemmet Vesterled, Vedster- Peder Skrams Gade samt Arbej- com. Pris for medlemmer: 550 23. september kl. 19.00. Vej- ledvej 76, Haurvig, Hvide Sande. dermuseet, Grundtvigskirken kr. (ikke-medlemmer 600 kr.). gaard Bibliotek, Hadsundvej Årsmødet på Vesterled. og Christiansborg, hvor Chri- 35, Aalborg. Foredrag “Første stian Juhl, medlem af præsidiet 10. september kl. 19.00. Vide- verdenskrigs afslutning og græn- Randers og omegn og Sydslesvigudvalget, vil vise vangsvej 6, Videbæk. Udflugt til selandet” ved Henrik Becker- 18. september kl. 19.00. Store Sal, rundt. Overnatning på Hotel Thyras Plantage og Nørre Vium Christensen, tidligere dansk Helligåndshuset Randers, Sko- Absalon. Turansvarlige er Paul Kirke. Pris: 75 kr. generalkonsul i Flensborg. lestræde, Randers. Foredrag “Fra Rathje (22 74 18 67) fra Silkeborg- mod hinanden til med hinanden” Hammel Grænseforening og Ka- 8. oktober kl.19.00. Vestjyllands Mariager Fjord ved Henrik Becker-Christensen, ren Marie Ravn (21 84 36 56) fra Kunstpavillon Videbæk, Hen- 30. september kl. 13.30. Kultur- tidligere dansk generalkonsul i Viborgegnens Grænseforening. ning Larsens Vej 3, Videbæk. huset, Bluhmesgade 19, Arden. Flensborg. Arrangeret i samar- Arrangeret i samarbejde med Udflugt til Videbæk med besøg Byvandring i Arden med forhen- bejde med Garderforeningen for Viborgegnens Grænseforening på Kunstpavillonen og Videbæk værende vognmand Niels Jørgen Randers By og Omegn. og ANS Rejser. Pris: 2.375 kr. Kirke, hvor der vil være kaffe. Bertelsen som guide. Arrangeret Pris: 75 kr. i samarbejde med Arden Lokal- 9. oktober kl. 19.00. FOF Randers, Skanderborg og omegn historisk Forening og Arkiv. Pris: J.V. Martins Plads 1, Randers. 25. august kl.11.00. Ejer Bavnehøj, 25. oktober kl. 08.00. Højskolen 50 kr. (inkl. kaffe og kage). Foredrag “Dengang vi drog af Skanderborg. Grænseforeningens Østersøen, Flensborgvej 48, sted” ved organist Mette Nørup Folkemøde på Ejer Bavnehøj Aabenraa. En weekend på højsko- SJÆLLAND og lærer Poul Nørup med bil- bl.a. med friluftsgudstjeneste le. Arrangeret i samarbejde med Guldborgsund leder, sang og fortælling. ved provst Jacob Køhn Ander- Grænseforeningen Ringkøbing. 25. august kl. 10.00. Udflugt til sen og taler af Venstre-politiker Maribosøerne med turbåden Ringkøbing og omegn Søren Gade, medlem af Europa- Viborgegnen Anemonen. Arrangeret i sam- 19. september kl. 18.00. Medbor- Parlamentet og tidligere forsvars- 16. september kl. 07.00. Todagstur arbejde med Grænseforeningen gerhuset, Herningvej 7, Ringkø- minister, samt Jørgen Møllekær, til København med afgang fra for Lolland. Tilmelding senest bing. Generalforsamling med chefredaktør på Flensborg Avis. Tinghallen, Tingvej 2, Viborg. 19. august på 50 22 67 00 eller fælles spisning og musik. Til- Besøg på Grænseforeningens [email protected]. Pris for melding senest 16. september til 7. oktober kl. 19.30. Kirkecentret sekretariat i Peder Skrams Gade medlemmer: 150 kr. (inkl. sejl- 29 26 89 43 eller pmjohannsen@ ved Skanderup Kirke, Kirkebak- samt Arbejdermuseet, Grundt- tur, guide, kage og kaffe) (ikke- gmail.com. Pris: 160 kr. ken 10, Skanderborg. Efterårs- vigskirken og Christiansborg, medlemmer 200 kr.). møde ved Aage Augustinus, hvor Christian Juhl, medlem 10. oktober kl. 19.30. Vestjyllands tidligere forstander på Ask af præsidiet og Folketingets 8. oktober kl. 19.00. Kulturforsynin- Højskole, Skraldhedevej 8, Ring- Højskole og Rude Strand Senior- Sydslesvigudvalg, vil vise rundt. gen, Voldgade 1, Nykøbing Falster. købing. Foredrag og efterfølgende højskole. Pris: 30 kr. (inkl. kaffe, Overnatning på Hotel Absalon. Foredrag “En familie på begge kaffebord ved Anders Fogh Jen- te og kage). Turansvarlige er Paul Rathje (22 sider af grænsen i det 20. århund- sen, forstander, filosof og forfat- 74 18 67) fra Silkeborg-Hammel rede” ved Jens Andresen, formand ter. Tilmelding senest 7. oktober Skiveegnen Grænseforening og Karen Marie for Grænseforeningen, der fortæl- til 29 26 89 43 eller pmjohann- 24. september kl. 19.00. Skive Bibli- Ravn (21 84 36 56) fra Viborgeg- ler om sin opvækst i Sydslesvig. [email protected]. Pris: 80 kr. otek, Østergade 25, Skive. Foredrag nens Grænseforening. Arrangeret “Krigen om de faldne" ved Lars i samarbejde med Grænseforening Gørlev og Høng 25. oktober kl. 08.00. Højskolen N. Henningsen, forhenværende for Silkeborg-Hammel og omegn 3. september kl. 08.00. Udflugt til Østersøen, Flensborgvej 48, arkivar og forskningsleder. og ANS Rejser. Pris: 2.375 kr. Sønderjylland og Sydslesvig bl.a. Aabenraa. En weekend på høj- med stop ved Genforenings- og skole. Arrangeret i samarbejde Skjern-Tarm-Videbæk Egnen Aarhus, Grænseforeningen Grænsemuseet, Skamlingsban- med Grænseforeningen Skjern/ 24. august kl. 07.15. Udflugt til 9. september kl. 19.30. Ellevang ken, Glücksborg Slot, Hedeby, Tarm/Videbæk. Sønderjylland og Sydslesvig med Kirkesal, Jellebakken 42, Ris- Cathrinesminde Teglværksmuse- afgang fra Skjern Tekniske Skole, skov. Foredrag ved forfatter Tom um og Broager Kirke. Tilmelding Silkeborg-Hammel og omegn Skolebyen, Skjern. Besøg på Buk-Swienty, der fortæller om til Henning Bonde på 58 25 02 58 16. september kl. 07.45. Todags- Zeppelin- og Garnisonmuseum sin bog “Det ensomme hjerte” eller 40 56 37 25 eller henning. tur til København med afgang i Tønder samt rundvisning og og om sin baggrund i Sønderjyl- [email protected]. Pris: 2.100 kr. fra p-pladsen ved Jyske Arena, middag i venskabsbyen Lade- land. (plus 200 kr. for enkeltværelse). nr. 4 / august 2019 35

Hillerød Lolland Hedeby. Tilmelding senest 20. kontoen 2348 0742761169. Pris 26. september kl. 19.30. Frivil- 25. august kl. 10.00. Udflugt til Ma- august til Mogens Larsen på 25 for medlemmer: 3200 kr. (plus ligcenter Hillerød, Fredensvej ribosøerne med turbåden Anemo- 21 30 51 eller mogensklarsen@ 250 kr. ved enkeltværelse) (ikke- 12C, Hillerød. Foredrag ved Max nen. Arrangeret i samarbejde med mail.dk. Pris: 2995 kr. (plus 300 medlemmer 3500 kr.). Kahrmann, formand for Grænse- Grænseforeningen for Lolland. kr. ved enkeltværelse). foreningen Ungdom (GFU), om Tilmelding senest 19. august på 50 Københavns Vestegn GFU’s syn på Grænseforeningen, 22 67 00 eller [email protected]. 9. oktober kl. 19.30. Ringsted 13. september 07.30. Tredagstur både i 2020 og årene efter. Pris for medlemmer: 150 kr. (inkl. Kulturhus, Søgade 3, Ringsted. til Sønderjylland med afgang fra sejltur, guide, kage og kaffe) (ikke- Foredrag ved Jørn Buch, semina- Lyngby St., Herlev St., og Høje 30. oktober kl. 16. Frivilligcenter medlemmer 200 kr.). rielektor og forfatter, om Anden Taastrup St. Bl.a. besøges Tirpitz Hillerød, Fredensvej 12C, Hille- Verdenskrig. Pris for medlemmer: Museum, Schackenborg Slot, rød. Foredrag ved Anni Matthie- Midtsjælland 50 kr. (ikke-medlemmer 60 kr.). Trøjborg Slotsruin og Zeppelin- & sen, tidligere formand og nuvæ- 24. oktober kl. 19.00. Syv Sogne- Garnisonsmuseum i Tønder. Til- rende medlem af Folketingets gård, Skolevej 17, Viby Sjælland. HOVEDSTADEN melding til Marlies Lorenzen på Sydslesvigudvalg, om arbejdet til Efterårsmøde med foredrag “Fra Hillerød 25 33 56 89 eller 44 84 45 27 eller gavn for det danske mindretal. Jægerkorps til prædikestol - en 6. september kl. 08.00. Tredagstur [email protected]. Betaling skæbnehistorie” ved Stephen til Sønderjylland og Sydslesvig sker til kontoen 1552 5722950. 24. november kl. 14. Frivillig- Egede Glahn, tidligere soldat og med afgang fra både Helsingør, Depositum på 1000 kr. betales center Hillerød, Fredensvej 12C. sognepræst. Espergærde, Hillerød og Jørlun- ved tilmelding. Restbeløb betales Foredrag ved sydslesvigske Tove de. Bl.a. besøges Vadehavscen- senest 30. august. Pris: 2700 kr. Krebs Lange, børnebogsforfatter Ringsted og omegn tret ved Ribe, Egernførde danske (plus 200 kr. ved enkeltværelse). og illustratorer, der vil fortælle 13. september kl. 08.00. Tredags- kirke, Flensborghus og det tyske om sin seneste bog ‘Betyder tur til Sydslesvig bl.a. med besøg mindretals kontor i Aabenraa. Foredrag/møder og ture/rejser: det noget?’, som handler om en på Vadehavscentret ved Ribe, Tilmelding til Bent Kauffmann [email protected]. sydslesvigsk pige. koncentrationslejren Husum på 48 25 25 11 eller bent@ Deadline: 20. september 2019. Schwesing, Lyksborg Slot og panikrejser.dk. Betaling sker til

Grænsen nr. 4/august 2019 Grænseforeningens kontor Grænseforeningens bestyrelse 81. årgang Peder Skrams Gade 5, 1054 København K Formand: Jens Andresen, Løgumkloster Tlf. 3311 3063, www.graenseforeningen.dk 1. næstformand: Jørgen Bruun Christensen, Udgiver Nykøbing Mors Protektor: Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Grænseforeningen 2. næstformand: Per Grau Møller, Nr. Lyndelse Peder Skrams Gade 5, 1054 København K Formand Region Syddanmark Jens Andresen Redaktion Per Grau Møller, Nr. Lyndelse [email protected], tlf. 4043 7008 Anna-Lise Bjerager (ansv. redaktør) Kirsten Rykind-Eriksen, Randbøldal [email protected], tlf. 3031 6113 Generalsekretær Else Tornbo, Sønderborg Knud-Erik Therkelsen Forsidefoto i dette nummer Region Midtjylland [email protected], tlf. 2023 1984 Flemming Jeppesen/Fokus Bo Trelborg, Tarm Layout Grænseforeningens formål Karen-Margrethe Møller, Randers Det er Grænseforeningens formål at støtte dansk- Prik grafisk tegnestue Region Nordjylland heden i grænselandet, særligt syd for grænsen, at Karsten Nørgaard Simonsen, Aalborg Tryk udbrede kendskabet til grænselandets forhold samt Jørgen Bruun Christensen, Nykøbing Mors Jørn Thomsen Elbo A/S at bevare og styrke dansk sprog og kultur. Region Sjælland Abonnement Grænseforeningens vision Lars Bjerre, Næstved Grænseforeningen Erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland er en Ruth Villadsen, Sorø [email protected], tlf. 3311 3063 væsentlig inspiration for sproglig og kulturel mang- Udgivelsesplan 2019 foldighed i en verden under forandring. Region Hovedstaden Niels Jørgen Heick, Hillerød Nr. 5: 10. oktober Grænseforeningens værdier Erling Rørdam, Hørsholm Nr. 6: 5. december Grænseforeningen er en vigtig folkelig basis for den Deadline: 3 uger inden udgivelsesdato danske stats støtte til det danske mindretal i Sydsles- Ressourcepersoner Uopfordrede indlæg modtages gerne, dog vig og er uafhængig af partipolitiske interesser. Per Paludan Hansen, Frederiksberg uden garanti for trykning. Peder Damgaard, Kollund Grænseforeningen mener og siger: Steen Bo Frandsen, Hannover Læs magasinet Grænsen digitalt: • Demokrati, ytringsfrihed og ligeværd gælder www.graenseforeningen.dk/graensen for alle, også i forholdet til mindretal. Grænseforeningen Ungdom ISSN: 0903-2223 • Forankring i egen kultur er en forudsætning Max Kahrmann, Frederiksberg for at have forståelse for andre kulturer. Frigga Loeck, Frederiksberg • Kulturelle mindretal er en vigtig ressource i et demokratisk samfund. • Dansk sprog og kultur styrkes i mødet med andre sprog og kulturer.

Sorteret Magasinpost ID-nr. 42138 Foto: Friedrich M. Schreiber/Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig ved Dansk Centralbibliotek M. Schreiber/Arkivet Friedrich Foto: Dronning Margrethe og Prins Henrik på besøg i Flensborg i 1978 REGENTBESØG I SYDSLESVIG ER OGSÅ POLITIK Dronning Margrethe besøger den 3. til 6. september Sydslesvig og det danske mindretal. Regentbesøg i Sydslesvig har gennem historien ikke altid været så ligetil på grund af politiske spændinger i grænselandet

Af Alexander Leicht Rygaard En juniaften i 1978 sejlede kongeskibet Dan- Slesvig-Holsten, kunne Kongehuset ikke til- nebrog fra Flensborg Havn, mens en enorm lade sig at gøre ting, der demonstrerede, at menneskemængde var mødt op på land for man ikke respekterede freden, som f.eks. at at vinke farvel. På skibets bro stod dronning besøge Sydslesvig, der nu var et tysk område”, Margrethe og prins Henrik og vinkede tilbage forklarer han. til de mange fremmødte tyskere og danskere, “Først med København-Bonn-erklæringer- der fulgte afslutningen på dette første danske ne i 1955, længe efter Genforeningen i 1920, monarkbesøg i Sydslesvig siden 1864. var det politiske klima til at navigere i for Den 3. til 6. september i år vender dronningen Kongehuset. At dronning Margrethes besøg så tilbage til Flensborg og Sydslesvig for første først kom i 1978 viser, hvor følsomt det natio- gang siden 2008, hvor hun var med til at indvie nale spørgsmål har været”, tilføjer Sebastian A.P. Møller Skolen i Slesvig. Det sker forud for Olden-Jørgensen, der mener, at politik også 100-året for Sønderjyllands genforening med har haft en betydning i forhold til dronnin- Danmark i 2020 på dronningens eget initiativ. gens kommende besøg til efteråret. Regentbesøg i Sydslesvig har dog ikke “Ved at lægge besøget året før selve den altid været ligetil, forklarer Sebastian Olden- store genforeningsfejring til næste år, undgår Jørgensen, lektor i historie på Saxo-Instituttet man igen, at det bliver for politisk. At besøget på Københavns Universitet med speciale i samtidig bliver en del af dronningens årlige hofhistorie. For i perioden fra 1864 og frem til sommertogt gør, at det forekommer naturligt 1978 var den politiske situation i grænselan- og som ‘business as usual’”, forklarer det præget af nationalisme, krig og genfor- Sebastian Olden-Jørgensen. ening, og det gjorde det svært for Kongehuset Dronningens besøg til efteråret involverer at tilgodese Sydslesvig. også et besøg i Kiel.

“Efter freden i 1864, hvor Danmark tabte Al henvendelse til Grænseforeningen 33 11 30 63 • Telefon [email protected]