8.1 landskab og geologi.qxd 19-12-2005 20:21 Side 1 Bjerrebydyssen Foto: Fyns Amt Bjerrebydyssen Foto:

Kapitel 8 - Landskab og kulturhistorie

8.1 Landskab og geologi 8.2 Kulturhistorie 8.1 landskab og geologi.qxd 19-12-2005 20:22 Side 2 8.1 Landskab og geologi Helnæs Foto: Fyntour Helnæs Foto: Amtsrådets mål

beskytte værdifulde landskaber herunder værdifulde geologiske landskabs- træk, som åse, ådale, tunneldale, randmorænebakker, dødislandskaber m.v.,

beskytte de værdifulde landskaber mod tilsløring fra byggeri, tilgroning, beplantning, større tekniske anlæg, samt mod fjernelse af karaktergivende elementer m.v.

særlig at sikre de særligt uforstyrrede landskaber mod nye større tekniske anlæg og byggeri, der kan sløre landskabets uforstyrrede karakter,

beskytte de fynske landskaber mod spredt bebyggelse,

at medvirke til at sikre de kystnære landskaber og områder, som nationale interesseområder.

302 8.1 landskab og geologi.qxd 19-12-2005 20:22 Side 3

REGIONPLAN 2005

Centrale problemstillinger forskellige formål, som får konsekvenser for landskabets karakter og kvaliteter. Det fynske landskab er især kendt for sin ynde og idyl. Den lange kystlinie sætter sit Det har allerede betydet, at store dele af det særlige præg på regionen og er en betydelig åbne lands landskaber i dag er påvirket af ressource og styrke for regionens byer, bor- forskellige former for anlæg. Mulighederne gere og besøgende. De fynske landskaber er for at opleve landskaber, der ikke er berørt af medvirkende til, at den fynske region i dag er byudvikling, større tekniske anlæg m.v. er i en af de største turistdestinationer i stigende omfang blevet begrænsede, hvorfor Danmark. landskaber som fremstår "uforstyrrede" i dag rummer en væsentlig værdi i sig selv. Det landskabelige indtryk af en landsdel, egn eller lokalområde har stor betydning for folks I den fynske region er der flere områder, som opfattelse af et områdes kvaliteter herunder rummer en særlig landskabskarakter, og som for et områdes kvalitet som bosted, eller ferie- derfor som oftest også er yndede udflugts- destination. mål, det gælder for eksempel "De Fynske Alper", Det Sydfynske Øhav, Smukke landskaber, storslåede udsigter og m.v.. Det er områder som har betydning for nærhed til kysten har stor effekt som til- hele regionen, men også for hele landet. trækningskraft for bosættere. I en tid hvor de Regionen har således også en særlig forpligti- fleste byers roller i regionen ændrer sig til at gelse over for resten af landet i forhold til at være rene bosætningsbyer, og hvor konkur- beskytte og tage vare på sådanne landskaber. rencen mellem byerne derfor vil øges, vil de landskabelige kvaliteter få øget betydning for Landskaber hvis geologiske oprindelse frem- et områdes konkurrenceevne. Ønsker om lo- står særlig tydeligt, har stor betydning for vores kalisering af bosætning i attraktive landskaber oplevelse af og forståelse for, hvordan land- øges da også markant i disse år. skabet oprindeligt opstod. Sådanne områder har både landskabelige men også forsknings- Samtidig ændrer de fynske landskaber på og undervisningsmæssige værdier. mange måder karakter i disse år. Byudvikling, ferie-fritidsanlæg, større vejanlæg, råstofind- Statslige interesser vinding, skovrejsning, og større landbrugs- byggeri er med til at ændre på landskabets I Planlovens §6 stk.3 fremgår det, at der i region- karakter. Samtidig har og vil udbygningen af planen skal være retningslinier for varetagelsen af vindmøller og telemobilmaster få stigende bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser i betydning som anlæg, der påvirker landska- det åbne land, herunder udpeges områder med bet. Ændringerne i landbrugets struktur særlige naturbeskyttelsesinteresser. påvirker også de fynske landskabskvaliteter og omfanget heraf vil fortsat stige. Det fremgår af Naturbeskyttelsesloven, at der ved naturbeskyttelsesinteresser også forstås landska- Det fynske kystlandskab rummer mange for- belige og geologiske interesser. skellige muligheder for aktiviteter og ople- velser. Det er aktiviteter og oplevelser som til- Planloven indeholder særlige krav til planlægningen trækker mange mennesker, og som det moder- i den kystnære zone jf. § 5b, som er særskilt udpe- ne menneske i stigende omfang ønsker at get i et bilag til planloven. udnytte fuldt ud. Der er derfor også mange ønsker om at etablere nye anlæg langs med Det statslige overblik til regionplanrevision 2005 og/eller tæt på kysterne. opfordrer til, at regionerne udpeger større uforstyrre- de landskaber, da omfanget af sådanne landskaber De fynske landskabers kvaliteter er således er i stor tilbagegang på grund af et stort pres på det under stigende pres for at blive udnyttet til åbne landskab.

303 8.1 landskab og geologi.qxd 19-12-2005 20:23 Side 4

Landskab og geologi

Amtsrådets holdninger særligt værdifulde landskaber friholdes for bebyggelse, større tekniske anlæg herunder Det er Amtsrådets holdning, at de fynske også vindmøller og master, samt råstofgrav- landskaber er en regional styrke, som kan ning og lignende. udnyttes aktivt til at tiltrække nye bosættere og turister, men som der nødvendigvis også Det er Amtsrådets opfattelse, at de åbne skal tages vidtgående hensyn til, hvis land- kystnære landskaber er en særlig dansk og skaberne i regionen også fremover skal være ikke mindst en særegen fynsk ressource som en væsentlig fynsk ressource. fortsat skal være til glæde for de mange, og som derfor så vidt muligt skal friholdes for Det er derfor Amtsrådets opfattelse, at ny bebyggelse, tekniske anlæg m.v.. Samtidig amtets og kommunernes landskabsforvalt- vil Amtsrådet søge at fremme tilgængelighe- ning skal være med til at fremme vision 3 om den til de kystnære landskaber jf. afsnit 4.1 at "Fyn skal være det bedste sted at leve" og om friluftspolitik. vision 4 om "Fyn i oplevelsesøkonomien". Amtsrådet lægger vægt på, at den begrænse- Amtsrådet finder derfor også, at der i amtets de mulighed for at opleve større uforstyrrede og kommunernes planlægning for fremtidig områder skal sikres, og at disse områder skal bebyggelse, tekniske anlæg, infrastruktur m.v. beskyttes mod anlæg, som vil ødelægge land- skal tages særligt hensyn til landskabernes skabets karakter af uforstyrrethed. Ved plan- karakter og bæreevne. Derudover skal de lægning for høje tekniske anlæg som f.eks.

Illumø Foto: Fyns Amt

304 8.1 landskab og geologi.qxd 19-12-2005 20:23 Side 5

REGIONPLAN 2005

vindmøller, master, antenner m.v. er det såle- des vigtigt at beskytte de uforstyrrede land- Fredede arealer skaber mod disse. De fleste fredede arealer er landskabsfredninger og/eller fredninger med et kulturhistorisk sigte. Kun På grund af det øgede pres på landskabet, få fredninger har et geologisk eller et biologisk sig- finder Amtsrådet at der er behov for at få et te, selv om der er mange fredede arealer, som og- tidssvarende kendskab til de fynske landska- så rummer store biologiske interesser.. bers tilstand og karakter, som kan skabe grundlag for en bedre og mere tidssvarende Regionplanen indeholder ikke retningslinier for fre- landskabsforvaltning. dede arealer, da de i sig selv er beskyttede gen- nem servitutter på de berørte ejendomme. Fredede arealer, der har et landskabeligt sigte er Strategi og indsats dog angivet på regionplanens hovedkort 3.

Amtsrådet har igangsat en ny kortlægning af regionens landskaber, som kan danne bag- grund for en revideret planlægning for land- Strandbeskyttelseslinie skabsbeskyttelsen. Strandbeskyttelseslinien er en 300 m. bred zone langs alle de danske kyster. Ved byer og eksiste- I regionplanen inddeles det fynske landskab i rende bebyggelser kan strandbeskyttelsesliniens følgende 3 beskyttelseszoner: bredde være reduceret. Strandbeskyttelseslinien er fastlagt i Naturbeskyttelseslovens §15, og ifølge De særlige landskabelige/geologiske be- loven må der ikke ændres i tilstanden af arealer skyttelsesområder. som er omfattet af strandbeskyttelse. Strandbe- skyttelseslinien er således en "forbudszone" mod De større sammenhængende landskabsom- ændringer som ny bebyggelse, terrænændringer råder. o.lign..

Det åbne land i øvrigt.

Derudover har Amtsrådet udpeget 2 store Kystbeskyttelse områder, som er uforstyrrede landskaber. Kystlandskabets udvikling er også knyttet til admi- nistrationen af kystbeskyttelsesloven. Det er efter For de 3 beskyttelseszoner og for de 2 ufor- kystbeskyttelseslovens bestemmelser, at ansøg- styrrede landskaber er der i regionplanen ninger om etablering af konstruktioner til kystbe- medtaget retningslinier for beskyttelsen af skyttelse skal behandles. Det er Kystdirektoratet, de landskabelige herunder også de geologis- der administrerer kystbeskyttelsesloven. Fyns Amt ke interesser. Disse benyttes ved amtets plan- bliver hørt i sager, der vedrører den fynske kystlinie. lægning i det åbne land og er bindende for kommunernes administration af planlovens Mere end 1/3 af den fynske kystlinie er berørt af landzonebestemmelser. anlæg, hvis formål er at beskytte den nuværende kystlinie. Kystlinien er dynamisk og ændrer kon- Ud over de regionalt udpegede beskyttel- stant form og udstrækning. Kystbeskyttelsesanlæg sesområder, er der i national sammenhæng har til formål at hindre denne dynamik. Kystdirek- udpeget følgende 2 beskyttelseszoner, som toratet lægger vægt på, at nødvendig kystbeskyt- er gældende for hele landet: telse bør tillades, men ud fra den centrale hoved- betragtning, at jo mindre des bedre. Den ca. 3 km. brede kystnære zone. Det er Fyns Amts opfattelse at der på længere sigt Den ca. 300 m. brede strandbeskyttelseslinie. må arbejdes for, at kysterne får bedre mulighed for at udvikle sig naturligt

305 8.1 landskab og geologi.qxd 19-12-2005 20:23 Side 6

Landskab og geologi

større tekniske anlæg herunder vindmøller, Større uforstyret landskab Fig. 8.1.1 master m.v., bebyggelse, infrastrukturanlæg, Bufferzone råstofindvinding samt tilplantning.

Tornen Fyns Hoved De større sammenhængende ård Nordskov landskabsområder Langø Hoved Mejlø De større sammenhængende landskabsområ- Tørresø Bogø HINDSHOLM

Jørgensø Klintgård Vejlø Brockdorff der omfatter noget større områder med bety- bølle Bårdesø Snave Hasmark Strand delige landskabelige værdier, herunder også de Vellinge Mårhøj Romsø Tue Østerballe Myrbjerg Jættestue mest velbevarede hovedgårdslandskaber. D Digerbanke Hasmark re jet Norup Bøgebjerg D melev Hofmansgave a Scheelenborg Jeppeshøje Egense lb Stubberup y Fjordmarken Vigsnæs G B u by a g Hals b t De større sammenhængende landskabsom- Leammer e Skoven Ørritslevgård t Hersnap Enebærodde Dalby R Ørritslev o Lodshuse m råder er sårbare over for større tekniske Birkebjerg s Ege Borgbakke ø Romsø nse Midskov S Dy u Ølund b n d Hessum anlæg og bør derfor især friholdes for sådan- Mesinge mmelev Østrupgård Gerskov Galtehoved Viby FJORD Måle ne anlæg, med mindre hensynet til bevaring Østrup Salby Daugstrup Hverringe Gudskov Roholm Klintebjerg Stavre af landskabsværdierne kan løses på tilfreds- Bregnør Tårup Stavreshoved e Å Lindøværftet Fedsodde Munkebo Bakke Drigstrup Broløkke y Torp Vigelsø stillende vis. Disse landskabsområder kan Over Kærby Vigerø Johannes Larsen MUNKEBO Bugt også være sårbare over for byudvikling, men T dette skal vurderes nøjere i de konkrete til-

Æbeløgård fælde, idet de enkelte større bysamfund ÆBELØ

Flyvesandet (bymønsterbyerne jf. afsnit 2.1) bør sikres Brådet Agernæs rimelige udviklingsmuligheder.

Æbelø Holm Nørreby Hals Egebjerggård Dræet j e Ejlinge

v

e

b

b Drættegrund E Nærå Det åbne land i øvrigt Lindø Nørreby Strand Agernæs Jersore Langø Kørup Tørresø Det åbne land i øvrigt, er de områder og land- Store Stegø Plantage Vesterby Klinte Gyngstrup Jørgensø skaber der ligger uden for de særlige landska- Bårdesø Vester Egense Nørre Nærå Krogsbølle Roerslev Gyldensteen Jerstrup Grindløse Gundstrup Vellinge belige beskyttelsesområder, og de større Fælleden Ringe Bredstrup Østerballe ynt Sandagergård Dalene Nørre Højrup Smidstrup Nørre Esterbølle Hasmark Bederslev sammenhængende landskabsområder. Der er æmmerkrog Norup Harritslev Ejlby Lunde Finshøj Kappendrup Guldbjerg Harritslevgård Engeldrup Uggerslev Emmelev Jeppeshøje Egense Ejlby Melby Bolmerod også landskabsinteresser og værdier i det åbne Kærby Tofte Fjordmarken Rostrup Brandsby Eskilstrup Reveldrup Toderup Kolshave Bastrup Ørritslevgård land i øvrigt. I disse områder er det især Jullerup Ørritslev Skovby Kattebjerg Særslev Hjadstrup Mejlskov Torup væsentligt at sikre, at planlægningen for byud- vikling, skovrejsning, større tekniske anlæg m.v. tager rimelige hensyn til landskabets De særlige landskabelige/geologiske karakter og bæreevne. beskyttelsesområder De særlige landskabelige/geologiske beskyt- Større uforstyrrede landskaber telsesområder, er de områder, som efter Fyns Et uforstyrret landskab er et større område, Amts vurdering rummer de største landskabe- hvilket efter fynske forhold er over 50 ha, som lige beskyttelsesinteresser, og de omfatter i vidt omfang er friholdt og upåvirket af stør- områder med særlige udsigtsforhold og/eller re tekniske anlæg, større infrastrukturanlæg lokaliteter, hvor landskabsformerne afviger som motorvej og jernbane, større bysamfund markant fra omgivelserne. Det er typisk områ- og væsentlig bymæssig påvirkning i øvrigt der, som har særlig geologisk interesse og som samt større ferie- fritidsanlæg som motorba- også indeholder natur- og kulturelementer. ner, større skydebaner eller feriecentre. Med større tekniske anlæg er der først og De geologiske interesseområder omfatter fremmest tale om høje anlæg, der er synlige områder, hvis landskabsformer og lag i jor- over større afstande så som vindmøller, mas- den vidner om Danmarks dannelse i fortid ter, højspændingsanlæg, skorstene m.v. og nutid, eksempelvis kan nævnes åse, ådale, tunneldale m.v. De særlige landskabelige beskyttelsesområ- der er særligt sårbare overfor byudvikling,

306 8.1 landskab og geologi.qxd 19-12-2005 20:23 Side 7

REGIONPLAN 2005

Der er udpeget 2 sådanne områder, hvor det Planlægningen skal sikre at de danske kyst- ene område er Hindsholm - Enebærodde, og strækninger fortsat bevarer deres karakter og det andet er et området øst for Bogense jf. helhed, så også de efterfølgende generationer fig. 8.1. kan have glæde af at opleve de relativt uberør- te kystlandskaber. Derfor skal byudvikling og For at sikre de 2 områders karakter som ufor- lignende ske i tilknytning til byerne og først og styrrede landskaber, er der medtaget en buffer- fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. zone omkring de udpegede områder, der lige- som områderne selv skal friholdes for anlæg, De særlige landskabelige beskyttelsesområder, som kan påvirke de uforstyrrede landskabers og større sammenhængende landskabsområ- uforstyrrethed. Bufferzonerne har en bredde der, der ligger inden for den kystnære zone, på op til ca. 2.5 km, fordi de uforstyrrede land- skal som hovedregel friholdes for nye anlæg. skaber er særligt sårbare over for høje anlæg, og det er skønsmæssigt vurderet, at større (læs Den kystnære zone blandes ofte sammen med høje) tekniske anlæg har en væsentlig den 300 m brede strandbeskyttelseslinie. påvirkningseffekt på op til 5-7 km i landskaber. Hensigten med strandbeskyttelseslinien er at friholde dette kystlandskab for ændringer og Konceptområder bebyggelse. Strandbeskyttelseslinien er derfor Fyns Amt har gennem en længere årrække en forbudszone, hvilket vil sige, at der her prioriteret, at en del af naturforvaltningsarbej- inden for ikke må ske bebyggelse, terrænregu- det skal ske inden for større sammenhængen- leringer m.v. de områder, der samlet set både rummer landskabelige, biologiske, og rekreative værdi- er. Disse områder kaldes for konceptområder, og det drejer sig om områderne, Det Sydfynske Øhav, , Brende Å, Det Sydfynske Bakkelandskab og Hindsholm. Fig. 8.1.2 De fynske konceptområder udgør således nogle af de mest attraktive områder i regio- nen. Konceptområderne ligger alle inden for de udpegede større sammenhængende land- skabsområder, og omfatter en væsentlig del af de udpegede særlige landskabelige beskyt- telsesområder.

Der er ikke knyttet retningslinier til koncept- områderne, da der er tale om en afgrænsning, som viser de områder, hvor Fyns Amt prio- riterer natur- og landskabsforvaltningsarbej- det jf. også afsnit 7.1 om naturbeskyttelse.

Den kystnære zone Den kystnære zone er en ca. 3 km. bred zone, der ligger langs med hele Danmarks kyster. Kystnærhedszonen er fastlagt i Planloven, og

hensigten med kystnærhedszonen er at beskyt- Større sammenhængende te det danske kystlandskab, hvis udstrækning landskabsområder og variation er enestående i Europa. De danske Særlige beskyttelsesområder med kyststrækninger er flere steder noget af det landskabelig interesse mest uberørte natur og landskab Danmark har. Kystnærhedszone Åbent land iøvrigt

307 8.1 landskab og geologi.qxd 19-12-2005 20:24 Side 8

Landskab og geologi

Oversigt over retningslinier

8.1.1 Særlige landskabelige beskyttelsesområder 8.1.2 Større sammenhængende landskabsområder 8.1.3 Det åbne land i øvrigt 8.1.4 Større uforstyrrede landskaber 8.1.5 Den kystnære zone

Retningslinier

Retningslinierne danner baggrund for varetagelsen af landskab, bevaringsværdier og naturbe- skyttelsesinteresser m.v. i det åbne land jf. Planlovens §1 og §6 stk. 3 nr. 8 for så vidt angår landskabelige og geologiske forhold.

Retningslinierne omfatter ikke byggeri, der er nødvendige for den jordbrugsmæssige drift eller fiskerierhvervet jf. planlovens §36, stk.1 nr. 3. 8.1.1 I de særlige landskabelige/geologiske beskyttelsesområder (jf. hovedkort 3) kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke herved tilsidesættes.

Planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af gældende regionplan kan dog reali- seres.

8.1.2 De større sammenhængende landskabsområder (jf. hovedkort 3) skal friholdes for etablering af større tekniske anlæg, med mindre det kan sikres, at relationerne til beskyttelsesinteresserne kan løses tilfredsstillende.

Planlægningsmuligheder som i øvrigt fremgår af gældende regionplan kan dog reali- seres.

Større tekniske anlæg er eksempelvis vindmøller større end 30 m fra jordoverflade til vinge- spids, antenner og master over 30 m, kraftvarmeværker, biogasanlæg, indvinding af sand, grus og sten og andre større anlæg. 8.1.3 I det åbne land i øvrigt (jf. hovedkort 3) kan bebyggelse og etablering af anlæg finde sted, såfremt landskabsinteresserne ikke herved tilsidesættes i væsentligt omfang.

308 8.1 landskab og geologi.qxd 19-12-2005 20:24 Side 9

REGIONPLAN 2005

8.1.4 De større uforstyrrede landskaber (jf. hovedkort 3) skal friholdes for høje og/eller større støjende anlæg og der kan kun etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang og kun såfremt områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes.

Planlægningsmuligheder, som i øvrigt fremgår af gældende regionplan, kan dog realiseres.

Fortolkningsbidrag: De uforstyrrede landskaber er særligt sårbare over høje tekniske anlæg som master, vindmøller og lignende, som har en stor påvirkningseffekt over store afstande. Derudover kan områdernes uforstyrrethed også være sårbare over for, større ferie- fritidsanlæg, større trafikanlæg og større støjende rekreative anlæg og lignende, samt teknisk præget byudvikling m.v. 8.1.5 I den kystnære zone finder retningslinie 8.1.1 anvendelse inden for såvel særlige landskabelig/geologiske beskyttelsesområder som inden for større sammenhængen- de landskabsområder.

I den kystnære zone uden for disse områdetyper skal hensynet til de landskabelige interesser prioriteres højt ved planlægning og administration, idet der dog skal tages særligt hensyn til udviklingsmulighederne på de små øer samt i et vist omfang på og Ærø.

309