Udbygning af E45 Østjyske Motorvej - Skanderborg S

Sammenfatning af de indkomne idéer og forslag til VVM-undersøgelsen

Oktober 2018

Indhold Indledning ...... 3 Indledende idé- og forslagsfase ...... 3 Støjforhold ...... 4 Resume af bemærkninger ...... 4 Vejdirektoratets bemærkninger ...... 4 Trafikale forhold ...... 6 Resume af bemærkninger ...... 6 Vejdirektoratets bemærkninger ...... 7 Tekniske forhold ...... 9 Resume af bemærkninger ...... 9 Vejdirektoratets bemærkninger ...... 9 Natur, miljø og rekreative forhold ...... 10 Resume af bemærkninger ...... 10 Vejdirektoratets bemærkninger ...... 10

Indledning

Som led i Finansloven for 2018 er det besluttet, at Vejdirektoratet skal gennemføre en VVM-undersøgelse af en udvidelse af E45 mellem Vejle (Hornstrup) og Skanderborg S fra fire til seks spor.

Som led i VVM-processen afholdtes en offentlig idé- og forslagsfase fra den 11. juni 2018 til den 20. august 2018 og med afholdelse af borgermøder i Tebstrup den 18. juni 2018, i Løsning den 26. juni 2018 og i den 27. juni 2018.

Til alle tre borgermøder har støj været det primære emne. Andre emner har blandt andet været trafikale og tekniske forhold. Vejdirektoratet har noteret alle de emner, der blev rejst på borgermøderne og vil tage dem med i den videre VVM-undersøgelse.

Når VVM-undersøgelsen offentliggøres i foråret 2020 vil der blive afholdt en høring med afholdelse af borgermøder.

Indledende idé- og forslagsfase

Formålet med den indledende idé- og forslagsfase er at orientere om projektet og indhente synspunkter og forslag, som kan indgå i grundlaget for den videre VVM-undersøgelse.

Der er indkommet 109 bemærkninger i idé- og forslagsfasen. I de efterfølgende afsnit er kommentarer og forslag fra bemærkningerne samlet i emneområder med Vejdirektoratets bemærkninger hertil. I bilag 1 er en oversigt over de indkomne bemærkninger og de emneområder bemærkningerne omhandler.

3

Støjforhold

Resume af bemærkninger

Der er 96 bemærkninger, der omhandler støjgener fra den nuværende E45 samt bekymringer for de fremtidige forhold på strækningen fra Vejle til Skanderborg S.

Der er bemærkninger fra 81 naboer i Hatting-området vedrørende støj i og omkring Hatting. Borgerne i Hatting føler sig i forvejen plaget af støj fra motorvejen – især ved vestenvind. Der er bekymring for, hvordan støjen bliver, når motorvejen udvides. Der ønskes støjskærme/støjvolde fra syd for Hatting og frem til Horsens C (Ny Hattingvej).

Der er indsendt en samlet bemærkning fra Lokalrådet for Ejer Bjerge, som varetager interesser for naboer i Tebstrup og omegn. Der nævnes bl.a. støjbelastning omkring Ejer Bavnehøjskolen + tilhørende institutioner samt flere boligområder i Tebstrup. Støjskærme på motorvejsbroen over Riisvej ønskes. Der anføres forslag til anvendelse af overskudsjord fra anlæg af udvidelse til etablering af støjvolde.

Derudover er der enkeltejendomme på strækningen, som ønsker støjskærme.

Vejle Kommune påpeger, at mange husstande langs E45 i dag er plaget af støjgener. Kommunen ønsker, at disse støjgener minimeres mest muligt i forbindelse med udvidelsen til seks spor.

Hedensted Kommune opfordrer til, at overskudsjord fra anlægsarbejdet anvendes lokalt til f.eks. støjvolde, landskabselementer eller lignende. Kommunen påpeger desuden, at der allerede i dag er store boligområder på strækningen, som er meget støjplagede – primært omkring Løsning og Øster Snede. Der ønskes derfor særligt fokus på støjdæmpning – bl.a. i form af særlige asfaltbelægninger samt overordnede støjdæmpningstiltag.

Horsens Kommune anbefaler, at støjplagede naboer langs E45 får tilgodeset deres ønsker om støjreducerende tiltag bedst muligt i forbindelse med udvidelsen til seks spor.

Vejdirektoratets bemærkninger

Formålet med udbygningen af motorvej E45 fra fire til seks spor fra Vejle til Skanderborg S er at skabe bedre fremkommelighed og dermed må mere trafik på motorvejen forventes som følge af udbygningen. I VVM- undersøgelsen vil der blive gennemført støjberegninger for udbygningen af motorvej – både i forhold til den nuværende trafiksituation og ud fra den trafikale situation, der forventes i fremtiden med en udbygget motorvej.

Vejdirektoratet sigter mod at sikre et rimeligt beskyttelsesniveau, når udbygges til en sekssporet motorvej. I praksis er det dog langt fra alle boliger, som det er teknisk eller økonomisk muligt at reducere støjen for. De mange forslag om støjdæmpning, vil indgå i de videre overvejelser, hvor Vejdirektoratet vil vur- dere, hvor støjreducerende tiltag vil være hensigtsmæssige i forhold til effektivitet.

Der vil blive foretaget en konkret vurdering af de boligområder, hvor støjen i dag er over 58 dB. Ud for disse boliger vil der blive analyseret nærmere på, om der evt. skal opføres støjskærme/-vold. Det vil ske med udgangspunkt i, hvor der kan opnås en rimelig støjreducerende effekt i forhold til omkostningerne. Det betyder, at der skal ligge flere boliger i sammenhæng, og der skal være en hørbar effekt for boligerne. Derudover skal det være teknisk eller økonomisk muligt at reducere støjen det pågældende sted.

4

De boliger, der belastet med støj over 63 dB efter motorvejen i seks spor er åbnet, får normalt tilbudt tilskud til støjisolering. Det kan være boliger, hvor det ikke er muligt at opsætte støjafskærmning eller hvor en støjskærm/vold ikke har en tilstrækkelig effekt.

I VVM-undersøgelsen vil beskyttelsesniveauet for støjskærme eller -volde blive fastlagt, det vil sige tracering og længde/højde fastlægges på skitseniveau. Først i en senere fasevil støjskærme og -volde blive udformet i detaljer.

5

Trafikale forhold

Resume af bemærkninger

Der er indkommet 13 bemærkninger, som omhandler trafikale forhold – både de nuværende forhold samt bekymringer for de fremtidige forhold.

Der ønskes større fokus på samkørselspladserne i form af videoovervågning, indhegning mm.

Ligeledes opfordres der til at tænke blafferstationer ind i VVM-undersøgelsen. I København er der eksempelvis oprettet flere blafferstoppesteder.

Flere påpeger, at der er problemer med tilbagestuvning på motorvejen ved frakørsel 57, Horsens Syd. Der foreslås to spor på frakørselsramperne, da det blandt andet er svært at komme mod Give.

Lokalrådet Ejer Bjerge gør opmærksom på, at der allerede i dag er problemer i Tebstrup by, når bilister kører af eller på E45, når E45 er spærret ved ulykker. Lokalrådet frygter, at problemet bliver større under anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelse til seks spor. Der foreslås, at der opsættes – måske midlertidig – lysregulering i krydset Tebstrupvej / Risvej for at lette trafikafviklingen ved vejlukninger/store køer på E45. Lokalrådet udtrykker desuden bekymring for de gener det vil give, når/ hvis motorvejsbroerne ved Risvej og Tåningvej skal udvides. Lokalrådet håber, at det som minimum kun bliver nødvendigt at lukke en af de to veje ad gangen.

Vejle Kommune ønsker fokus på de trafikale problemer hvad angår kapacitet på E45 nord for Vejle. Kommunen er desuden bekymret over, at problematikken vedrørende kapacitetsproblemerne på Vejlefjordbroen ikke medtages i nærværende VVM-undersøgelse. Der opfordres til, at Vejlefjordbroen tages med i VVM-undersøgelsen, da problemerne i løbet af få år vil medføre store trafikale problemer på såvel E45 som i Vejle midtby. Vejle Kommune ønsker ligeledes, at der sættes fokus på pendling og især på pendlerpladsen ved Frakørsel 59, Hornstrup. Kommunen mener, at pladsen ofte er fyldt op og beder derfor om, at også undersøgelse af behov for udvidelse af pladsen medtages i VVM-undersøgelsen. Endelig ønsker Vejle Kommune et øget fokus på behovet for lastbilparkering om natten og i weekender, da kommunen har konstateret, at mange lastbiler holder parkeret på kommunale veje, idet der ikke er tilstrækkeligt med lastbilparkeringspladser på rasteanlæggene langs E45. Vejle Kommune har vedlagt en særskilt bemærkning fra SF´s byrådsgruppe i Vejle, som har stemt imod kommunens skrivelse og i stedet ønsker fokus på alternative løsningsmodeller med mere hensyn til natur, miljø og mennesker.

Hedensted Kommune henstiller til, at udpegede erhvervsområder sikres i videst muligt omfang ved en udvidelse. Specifikt er et nyt industriområde syd for Gesagervej planlagt byggemodnet i 2019. Kommunen gør opmærksom på, at tilslutningsanlæg 57, Horsens Syd, allerede i dag er meget belastet. Der er udarbejdet et projekt for signalregulering af rampekrydsene, og kommunen opfordrer til at gennemføre signalprojektet og løse problemet inden E45 udvides. Hedensted Kommune har også et ønske om fokus på trafikafvikling i forbindelse med ombygning af de eksisterende motorvejsbroer foruden fokus på tæt dialog med kommunen om fremtidssikret opgradering af de tværgående veje samt tilslutningsanlæg.

Horsens Kommuneser ønsker, at trafikafviklingen ved frakørsel 56a, Horsens V, forbedres, så der kan sikres et bedre serviceniveau for trafikanter på såvel E45 som Silkeborgvej. Kommunen gør opmærksom på, at der også er store problemer med trafikviklingen ved frakørsel 55, Horsens N, og ved frakørsel 57, Horsens S. Der er kødannelse ned på motorvejen i myldretiden, og kommunen foreslår, at rampekrydsene signalreguleres. Derudover ønsker Horsens Kommune, at der undersøges en mulighed for at etablere et nyt tilslutningsanlæg ved Vestervej, nordvest for Gedved. Dette vil blandt andet forbedre adgangen fra

6

industriområdet ved Horsens N og Gedved til E45. Kommunen er i sommeren 2018 i gang med en trafikal analyse af projektet. Endelig gør kommunen opmærksom på trafikafviklingen på de tværgående veje i forbindelse med anlægsarbejderne, da. mulighederne for omvejskørsel på tværs af motorvejen er meget ringe.

Dansk Industri udtrykker bekymring for, om en udbygning af E45 mellem Vejle og Skanderborg S vil flytte flaskehalsen andre steder hen – for eksempel til Vejlefjordbroen, hvor E45 fletter sammen med motorvejen fra lige nord for broen. DI opfordrer derfor til, at der også igangsættes en analyse af betydningen for trafikken på E45, hvis der laves en forbindelsesvej mellem en ny midtjysk motorvej og E45 syd for Vejlefjordbroen. DI anfører, at der generelt er problemer med til- og frakørsel ved flere tilslutningsanlæg mellem eksempelvis og Horsens. Di ønsker, at der sættes stort fokus på fremkommelighed i anlægsperioden og opfordrer til at tænke forskellige løsningsmuligheder ind – i form af. ITS eller midlertidige veje.

Billund Airport / Legoland anfører, at en udbygning af E45 vil øge tilgængeligheden i lufthavnens optageområde og derfor vil understøtte fremkommeligheden til både lufthavn og Legoland. Problemer med trafikafvikling ved frakørsel 57, Horsens Syd påpeges. Rampekrydsene bør forberedes således, at rute 30 fra Horsens Syd til Ølholm senere kan opgraderes til motorvej.

Region Midtjylland hilser det velkomment, at der sættes gang i en VVM-undersøgelse, og regionen håber, at den munder ud i en udbygning af E45 til seks spor mellem Vejle og Skanderborg S – og videre op til Nord.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret de mange forslag og bemærkninger.

Generelt vil evt. ændringer på det kommunale vejnet ligge udenfor rammerne af VVM-undersøgelsen. Der vil i VVM- undersøgelsen blive foretaget trafikale vurderinger af de afledte trafikale effekter på det lokale vejnet. Vejdirektoratet vil i dialog med kommunerne drøfte eventuelle afledte effekter på det kommunale vejnet som følge af en udbygning til sekssporet motorvej, herunder hvilke foranstaltninger, der kan gennemføres.

Kommentarer vedrørende forholdene på samkørselspladserne, herunder tryghed, pladsbehov mm. er taget til efterretning. Forslag vedrørende blafferstationer er ligeledes taget til efterretning, og forslaget er sendt videre til andre afdelinger i Vejdirektoratet. Analyse af samkørselspladserne er en del af VVM- undersøgelsen.

Vejdirektoratet er opmærksom på tilbagestuvning på motorvejen ved frakørselsramperne ved Horsens. Forbedring af tilslutningsanlæggene er en del af VVM-undersøgelsen.

Der vil i VVM-undersøgelsen være stort fokus på trafikafvikling i anlægsperioden. Dette gælder både for trafikken på E45 samt på det omkringliggende vejnet.

Som en del af VVM-undersøgelsen indgå beregninger, der viser de trafikale konsekvenser af motorvejsudbygningen herunder også de overordnede konsekvenser for trafikken på Vejlefjordbroen. En undersøgelse af udbygning af Vejlefjordbroen ligger dog udenfor rammerne af projektets kommissorium.

I VVM-undersøgelsen vil indgå en analyse af kapaciteten på eksisterende rastepladser på motorvejsstrækningen.

7

Horsens Kommune har foreslået et nyt tilslutningsanlæg nord for Horsens Nord. Når Vejdirektoratet har modtaget Horsens Kommunes forslag, vil det blive behandlet i forbindelse med VVM-analysen.

8

Tekniske forhold

Resume af bemærkninger

Der er fem bemærkninger, som omhandler tekniske forhold.

Flere påpeger, at linjeføringen for Gesagervej ved frakørsel 58, Hedensted, bør ændres, så der skabes bedre oversigtsforhold på Gesagervej. I dag drejer vejen, hvilket vanskeliggør en tilstrækkelig oversigt, når man skal dreje til venstre fra rampen ud på Gesagervej. Det foreslås derfor, at en ny bro bygges syd for den nuværende, så Gesagervej kan blive rettet ud.

Den krydsende vej, Risvej, ved frakørsel 54, Ejer Bavnehøj, ønskes ændret, så den går over motorvejen i stedet for under, da det kan give en mere jævn trafikrytme og påvirke sikkerheden i positiv retning.

Der anføres, at der er problemer med en lysvold ved Troldhøjvej. Volden bør forlænges, da der i dag er risiko for, at man blænder bilister på motorvejen, når man kører ad Troldhøjvej.

Energinet gør opmærksom på, at de har en 400 kV luftledning på strækningen. Luftledningen krydser motorvejen nordvest for Horsens.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret forslagene.

Forslaget om en ændret linjeføring for Gesagervej i forbindelse med en kommende ny bro er taget til efterretning, og det vil blive vurdere nærmere i samarbejde med Hedensted Kommune, da en eventuel ændring af Gesagervej skal foretages under hensyn til de kommunale planer for området.

Bemærkningen omkring Risvej ved frakørsel 54, Ejer Bavnehøj, er noteret.

Forholdene omkring den eksisterende lysvold ved Troldhøjvej vil blive behandlet i VVM-undersøgelsen.

Energinets oplysning om luftledning er taget til efterretning. Gennemgang af større tekniske anlæg – herunder større ledninger – er en del af VVM-undersøgelsen.

9

Natur, miljø og rekreative forhold

Resume af bemærkninger

Der er fire bemærkninger, som omhandler natur, miljø eller rekreative forhold.

Der bliver gjort opmærksom på, at der er oddere i Elling bæk.

Hedensted Kommune anfører, at Sole Bæk med fordel kan omlægges, så den fremover ikke går under motorvejen. Dette vil sikre E45 bedre mod mulig vandpåvirkning ved store afstrømninger. Og der vil kunne opnås en klimasikring af den sydlige del af Hedensted Kommune. Hedensted Kommune gør opmærksom på, at der er udpeget grundvandsinteresseområder langs E45. Det skal sikres, at disse ikke forringes ved en udvidelse.

Horsens Kommune anfører, at der bør tænkes sikring af Horsens by mod oversvømmelse fra Bygholm Å ind i VVM-undersøgelsen. Kommunen ønsker ydermere, at der skabes bedre forhold for dyr – bl.a. oddere (faunapassager, hvor vandløb går under E45) og flagermus (ledelinjebeplantning). Der er en del beskyttet natur langs E45. Ligeledes bør de mange grundvandsmagasiner i kommunen, som skæres igennem af E45, beskyttes tilstrækkeligt via krav til håndtering af vejvand. Eksisterende stisystemer skal bevares, og eventuel overskudsjord kan med fordel bruges til nye rekreative landskaber ved eksempelvis at bygge jorden ind i bakkelandskaber.

Horsens Kommune har derudover indsendt en separat bemærkning vedr. Natur og Miljø. Notatet indeholder følgende hovedpunkter: Klimasikring, grundvandsforhold, vandløb, øvrig beskyttet natur, jordhåndtering, spildevand samt stier, rekreative ruter, fredskov og fortidsminder.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret forslagene.

I VVM-undersøgelsen vil der blive foretaget kortlægning af eksisterende natur- og miljøforhold. På baggrund af vurderingerne vil det i VVM-undersøgelsen blive afklaret, hvor det vil være hensigtsmæssigt at etablere faunapassager og hegn m.v.

Desuden vurderes de rekreative forhold for mennesker i undersøgelseskorridoren. Eksisterende stiforbindelser forventes at blive opretholdt, og Vejdirektoratet vil i samarbejde med kommunerne vurdere, hvordan de eventuelle kommunale planer for rekreative interesser langs motorvejen og krydsning af motorvejen kan sikres i forbindelse med projektet.

10

Støjforhold Trafikale forhold Tekniske Natur, miljø og forhold rekreative forhold Nr. Henvendelse fra Myndigheder 1 Vejle kommune x x 2 Hedensted kommune x x x 3 Horsens kommune x x x 4 Region Midtjylland x

Interesseorganisationer, foreninger og virksomheder

5 Energinet x 6 Dansk Industri x

7 / Legoland x Borgere og grupper af borgere 8 Lokalrådet for Ejer Bjerge x x 9 Klaus Hyldborg Sørensen x 10 Peter Jensen x 11 Ruben Nikolajsen x 12 Thomas B. Rasmussen x 13 Carsten Nielsen x 14 Michael Haislund x 15 Niels Sørensen x 16 Søren Bagge Jørgensen x x 17 Arne Jørgensen x 18 Camilla Degn x 19 Line Johansen x 20 Søren Lykke Jensen x 21 Kenneth Mikkelsen x 22 Michelle Lindberg x 23 Bjørn Knudsgaard x 24 Lene Friis Jørgensen x 25 Hans Karpinski x 26 Susanne Hauge x

11

Støjforhold Trafikale forhold Tekniske Natur, miljø og forhold rekreative forhold Nr. Henvendelse fra 27 Morten Rose Vilholm x x 28 Casper x 29 John Brogaard x 30 Claes Johansen x 31 Jeppe Møller Lorentzen x 32 Arne Jacobsen x Allan Søndergaard 33 x Thyrring 34 Thomas Skovgaard x 35 Torben Stobberup x 36 Ditte Dahl x 37 Erik Holst Mortensen x 38 Rolf Jeppesen x 39 Camilla Hjerrild x 40 Jeppe Melchior Mikkelsen x 41 Vita Skovgaard Bech x 42 Mikkel Ross x Alexander Wattez 43 x Brander 44 Kenneth Mikkelsen x Claus og Helle 45 x Christiansen 46 Ann Hertz x 47 Stephan Broni x 48 Rasmus Lind Frederiksen x 49 Casper Bo Jensen x 50 Jacob Loof Christensen x 51 Tino Ehlers Pedersen x 52 Thomas Skriver Olsen x 53 Daniel Sønderby x 54 Helle Andersen x

12

Støjforhold Trafikale forhold Tekniske Natur, miljø og forhold rekreative forhold Nr. Henvendelse fra 55 Rikke Hald x 56 Kitty Aggerholm x 57 Jonna Petersen x 58 Anne Schrøder x 59 Pernille Hugger Pedersen x Henrik Liisborg 60 x Christiansen 61 Emilie Cirkeline Capion x 62 Erik Carlsen x 63 Linda Grave x Mads Petersen 64 x Jørgensen 65 Johannes Christensen x 66 Søren Bach Jensen x 67 Carsten Grann x 68 Mads x 69 André F. G. Christensen x 70 Jens Harry Christensen x 71 Rasmus Christensen x 72 Morten Hald x 73 Pia Vestergård x 74 Simon Clausen x 75 Louise Olesen x 76 Sonja x 77 Lars Nørup Jørgensen x Maria Sophie Gorm 78 x Petersen 79 René Petersen x 80 Anja Ipsen x 81 Kim Videbæk Andersen x 82 Asta Riis x

13

Støjforhold Trafikale forhold Tekniske Natur, miljø og forhold rekreative forhold Nr. Henvendelse fra 83 Hanne Lind x 84 Birgit Kai x 85 Nete Varberg x 86 Anne Gitte Loft x 87 Jørgen Madsen x 88 Michelle x 89 Herman Oerlemans x 90 Jytte Gantzhorn x 91 Rebekka Thaysen x 92 Flemming Neupart x 93 Preben Andersen x 94 Lene Andreasen x 95 Inger Rasmussen x 96 Marie Swane Krustrup x 97 Peder Riishøj x 98 Steffan Persen x Aase Janna Møller 99 x Sørensen 100 Jacob Søndergaard x 101 Harry Andersen x 102 Bente Søndergaard x 103 Nicki Jakobsen x 104 Helle Nielsen x 105 Lars Bjarne Andersen x 106 Tonny Holgersen x 107 Jan Svale Sørensen x 108 Pernille x 109 Pia Lorentzen x

14

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, , Næstved, Skanderborg og København

Find mere information på vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet Havnegade 27 1058 København K

Telefon 7244 3333 [email protected] vejdirektoratet.dk