er skildret som en uadskillelig – og ikke Harald Slott-Møller: Myten Foråret. . Olie på mindst naturlig – del af naturen. Kredsen af træ.  ×  cm. Den Fynbo malere inkluderede flere kunstnere fra Hirschsprungske Samling. I offentligheden blev en myte efterhånden Forberedelses klassen, såvel som andre der bygget op om fuglemaleren fra Nordfyn. Efter Bondemalerstriden var ikke havde fulgt Zahrtmanns undervisning, en strid om forskellige uddannelsen i København flyttede Johannes blandt andre Anna Syberg (1870-1914) og Jens kunstopfattelser. Kunstner- Larsen tilbage til Kerteminde, og han blev Birkholm (1869-1915). ægteparret Agnes og Harald i 1898 gift med den da 26-årige Alhed, født Slott-Møller blev en del Fynboernes kunst fik stor betydning for af striden, da maleren Warberg, billedkunstner og datter af en dansk kunst i 1900-tallets begyndelse. Allerede Gudmund Hentze følte sig godsforvalter. Da Bondemalerstriden brød ud, som elever på den nye, frie kunstskole blev de kaldet til at forsvare deres var Johannes Larsen blevet en forholdsvis efter- finere kunst over for de nye betragtet – af omverdenen og af sig selv – som en og stadig mere populære tragtet maler ved udstillinger i København, og modsætning til det, der nedladende blev kaldt Fynbomalere. Striden stod ikke mindst malerier og akvareller med fugle- ateliermalere, det vil sige den ældre generation mellem en symbolistisk og motiver havde gjort kunstnertilværelsen mere af kunstnere, som arbejdede med historiske nationalkonservativ kunst og mere sikker i økonomisk forstand. Parret 8 over for Fynboernes malerier motiver og indsatte naturen som kulisse. Den af pløjemarker og svinestier. fik efterhånden penge til at bygge boligen på ældre generations fortrinsvis nationalromantiske Møllebakken i Kerteminde, hvor kunstnerens eller symbolladede malerier stod i skærende museum ligger i dag. kontrast til såvel Zahrtmanns farvelære som Fotografier og artikler om Johannes Larsen Fynboernes interesse for naturens nærvær og skildrede en mand i pagt med naturen, hvilket egengyldighed. At male under åben himmel, nød stor beundring i en tid, der dyrkede naturen som også generationen umiddelbart før Fynbo- og naturlighed i stadig højere grad. Johannes malerne havde gjort, ikke mindst P.S. Krøyer Larsen gik på jagt, badede i bugten i al slags og resten af Skagensmalerne i slutningen af Johannes Larsen: vejr, og han var ikke videre snakkesalig, hvilket Edderfuglejægerne. . 1900-tallet, var således en del af et større opgør Olie på lærred.  ×  cm. ikke svækkede billedet af ham som en naturens med forudgående generationers finere kunst. Johannes Larsen Museet. søn. Den danske forfatter og tegner Achton Bondemalerstriden var kulminationen på Friis skildrede Johannes Larsen som en mand, Det kunne ligne et motiv kulturkampen inden for billedkunsten. Fejden fra Grønland, men Johannes der ”ser, hører og iagttager med en indianers Teodor Philipsen: Skoven på Saltholm. Cirka . 13 Larsens maleri af to foregik hen over sommeren 1907, hvor billed- Olie på lærred. , ×  cm. Ny Carlsberg Glyptotek. skarphed”, og Johannes V. Jensen fastslog, at kunstnere, kunsthistorikere og kritikere sloges edderfuglejægere er malet som allerede førte en litterær kulturkamp han var ”et Eksempel paa den nordiske Type saa på Nordfyn. Rygvendte Fransk impressionisme fik afgørende betydning for Johannes 14 i Politikens spalter, og Peter Hansens, Fritz mænd over for den store mod hovedstadens kunst- og kulturelite. temmeligt i Renkultur”. Hans forfædre, ifølge Larsen og de andre Fynbomalere. På en stor udstilling natur er et typisk romantisk Sybergs og Johannes Larsens motiver af grise- i  med den nye franske kunst mødte han den  år Johannes V. Jensen kontaktede malerne for at Jensen, er ”Folkevandringstidens lange Krigere, motiv, her i nordisk stier, mennesketomme landskaber eller bønder ældre maler Teodor Philipsen (-), og det blev tilkendegive sin sympati for disse nye såkaldte saavel som Generation efter Generation af stille aftapning. i marken blev centrum for debatten. Den begyndelsen på et livslangt venskab mellem de to. Philipsens bondemalere, hvilket blev begyndelsen på Bønder. Fra alle disse haarede Friluftsfædre er national romantiske maler Gudmund Hentze, impressionistiske malerier af lyset, naturen og dyrene – et kammeratskab mellem forfatteren og den det Maleren har arvet sin umiddelbare Natur- ikke mindst køerne på Saltholm og Amager – blev en stor 15 selv tidligere elev hos Kristian Zahrtmann, inspiration for Johannes Larsen. fynske kunstnerkreds. Johannes V. Jensen var en sans, den er hele hans Natur […].” beskrev for eksempel Fynbomalerne som hyppig gæst hos familien Larsen i Kerteminde i Naturbeskyttelse lå kunstneren stærkt på ” malere med et fladt åndløst syn på naturen, de følgende år, og deres venskab varede livet ud. sinde, ikke mindst i forhold til planerne om hvis hele landskabskunst udelukkende består i Bondemalerstriden vidner om, at Johannes fortsat dræning af de artsrige naturområder en planløs og ørkesløs indsamling af tilfældige Larsens motiver og malemåde var alt andet ved Filsø nær Henne Strand i Sydvestjylland. og ofte ganske ligegyldige naturiagttagelser end konventionel i samtidens kunst. Malerier Johannes Larsen havde holdt sig i periferien […]”.9 I aviserne forsvarede kunsthistorikeren af pløjemænd eller landskaber med flokke af Bondemalerstriden, men det var på ingen Karl Madsen, senere direktør ved Statens af edderfugle blev ikke opfattet som udtryk måde tilfældet med hensyn til debatten om Museum for Kunst, de unge Fynbomalere, som for naturromantik. Det var, ifølge den ældre Filsø. Han malede i området fra 1913 og frem ikke selv deltog i fejden bortset fra et enkelt generation af kunstnere og kritikere, snarere til 1940’erne, hvor store dele af området var indlæg fra Peter Hansen,10 der gav denne et åndløst foretagende i modsætning til en blevet tørlagt – blandt andet store malerier af beskrivelse af den ældre generations kunst: kunst, der beskæftigede sig med skønheden svaneflokke, og den fortsatte dræning af søens ”Fint og stort skal det være. Derfor tåles ingen og vigtige historiske begivenheder. Fraværet opland gav ham anledning til at protestere.16 blottelser og derfor denne for fusken af kunsten af industrisamfundets maskiner og bygninger Hjemme i Kerteminde var kunstneren desuden ved et udvandet opkog af storkunstens stil, tilsat var ikke genstand for kritik, men maleriernes formand for den lokale afdeling af Danmarks en sentimental og udspekuleret åndrighed […] ikke-idealiserede hverdagsmotiver blev i sig selv Naturfredningsforening gennem 30 år. Naturlighed er en forudsætning for alt forår. set som en lille revolte mod det bestående. De Johannes Larsens landskaber er fyldt med dyr, Kunstige blomster springer ikke ud.”11 nationalromantiske malere tabte kampen om men dyrene var også genstand for jagt. De døde Fynboerne vandt flere og flere støtter, den offentlige mening, og Gudmund Hentze dyr blev senere brugt til nærstudier derhjemme, blandt andre forfatteren Johannes V. Jensen, blev isoleret i dansk kunstliv.12 hvor pels og ferdragt blev underlagt nøje

18 Johannes Larsen – natur i evig forandring 19

JL_dagboger_kap_01.indd 18 04/08/2019 10.53 JL_dagboger_kap_01.indd 19 04/08/2019 10.53