Samarbejdsaftale mellem Praktiserende læger og Sektor Børn og ungerådgivningen i Kommune

(Version: 29. april 2013)

1. Samarbejdsaftalen

Formålet med samarbejdsaftalen er at målrette samarbejdet mellem de praktiserende læger og Sektor Børn og Unge i Lolland Kommune.

Sektor Børn og Unge består bl.a. af Sundhedstjenesten (sundhedsplejersker) og Børne og ungerådgivningen (børn og unge med og uden handicap fra 0-18 år). I samarbejdsaftalen skelnes mellem Sektor Børn og Unge, Sundhedstjenesten og Børn og ungerådgivningen.

Samarbejdsaftalen mellem Praktiserende læger og Sektor Børn og Unge i Lolland Kommune indeholder:

1. Baggrund for samarbejdsaftalen 2. Fælles indsatsområder 3. Møde- og samarbejdsfora 4. Revidering af samarbejdsaftalen 5. Underskrift på aftalen

Baggrund for samarbejdsaftalen

I overenskomst for almen lægegerning af 1. april 2011, er det blevet fastsat, at der i alle kommuner skal etableres kommunalt lægeligt udvalg (KLU).

I Forhandlingsaftalen 2010 – bilag B-7: Vejledning om kommunalt lægeligt udvalg fremgår det at emnet ”Børne/ungeområdet herunder samarbejdet med sundhedsplejerskerne og kommunallægerne (børne- og ungelægerne). Og familie afdelingen (sagsbehandlere og psykologer) bør behandles fast i udvalget”.

Emnet er første gang behandlet under pkt. 4 – på KLU mødet d. 6. juni 2012, hvor der var ønske om en konkret samarbejdsaftale mellem Sundhedstjenesten, Børne og ungerådgivningen og de Praktiserende læger i Lolland Kommune, for at sætte handling bag ønsket om et mere målrettet samarbejde.

Samarbejdsaftalen bygger på a) drøftelser og beslutninger truffet på KLU mødet d. 6. juni 2012, b) Sundhedsaftalen 2010-14 ”Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum” (særligt side 16, 40 og 80-86) og c) Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011” der begge beskriver samarbejde, kommunikation og særlige opmærksomhedsområder mellem almen praktisk og kommune.

Samarbejdsaftalen er en samling af vejledende retningslinjer for fremtidige procedure inden for udvalgte samarbejdsområder med henblik på at sikre, at indsatsen over for den enkelte borger optimeres.

2. Fælles indsatsområder

Indsatsområde/ Målgruppe Formål risikofaktor

1 Samarbejde og Sektor Børn og Styrke den elektroniske kommunikation Unge samt kommunikation mellem de praktiserende praktiserende læger og Sektor læger i Lolland Børn og Unge Kommune

2 Udarbejdelse af Børn op til og med Sikre kontinuitet i den statusnotater indskolingsalderen, sundhedsfaglige indsats i herunder særligt forbindelse med overgang til børn med den kommunale sundhedsproblemer sundhedsordning og børn med syns- og/eller Øge kendskabet til antallet af høreproblemer børn der får konstateret syns- og/eller høreproblemer ved indskolingssamtaler

3 Hurtig underretning Sårbare gravide Styrke opsporing, tidlig indsats og netværksmøder og det faglige samarbejde omkring sårbare gravide

4 Den gode Sårbare/truede Sikre ensartede informationer i underretning børn og unge forbindelse med underretninger og derigennem at mindske antallet af underretninger hvor der kan opstå misforståelser

Ad 1) Samarbejde og kommunikation

Sektor Børn og Unge og de Praktiserende læger ønsker at styrke udvekslingen af relevante informationer ved at udbygge den elektroniske kommunikation.

Kontaktoplysninger

1. Sektor Børn og Unge udarbejder og opdaterer løbende kontaktoplysninger til Sundhedstjenesten og Børn og ungerådgivningen. Oversigten over kontaktoplysninger formidles via KLU og som bilag til samarbejdsaftalen mellem Sektor Børn og Unge og de praktiserende læger. 2. Den praktiserende læge opdaterer egne kontaktoplysninger via www.sundhed.dk

Elektronisk korrespondance

”Såfremt barnet frembyder symptomer på sygdom, eller hvis der er mistanke om sygdom, henvises barnet til sin praktiserende læge, der herefter undersøger og udreder barnet. Såvel lægen som sundhedsplejersken er forpligtet til at følge op på henvisningen, hvilket må fremgå af journalen, som beskrevet i afsnit 2.5.” (Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011, side 118).

3. Sundhedstjenesten kan sende og modtage elektroniske korrespondancebreve. Sundhedstjenesten kan kontaktes via lokationsnummer 5790001390808, Sundhedsplejen, Lolland Kommune. Et barn med forældresamtykke skal henvises til egen læge. Sundhedstjenesten sender elektroniske korrespondancebreve eller medgiver brev til barnet. 4. Den henvisende part følger op på egen henvisning. Hvis der ønskes en tilbagemelding skal henvisningen indeholde en anmodning om en sådan.

Lægefaglig konsulentbistand

5. Praktiserende læge Johannsen Larsen er tilknyttet Sektor Børn og Unge i Lolland Kommune som lægefaglig konsulent. 6. Der er ikke aftalt fast timetal. Det er alene sektorchefen der beslutter, hvornår og til hvilke opgaver den tilknyttede læge kontaktes. Brug af lægefaglig konsulent aflønnes efter overenskomst for Praksiskonsulenter mv. ”Timetakst for praktiserende læger, der benyttes som konsulenter, samt andre aftaler hvor der henvises til tillægsoverenskomstens takster”.

Lokale møde- og samarbejdsfora

7. Se beskrivelse af lokale møde- og samarbejdsfora pkt. 3 i samarbejdsaftalen

Ad 2) Udarbejdelse af statusnotater vedr. børn til og med indskolingsalderen

Statusnotat. Sundhedsproblemer konstateret ved 5-årsundersøgelsen

”Såfremt lægen vurderer, at barnet har haft sundhedsmæssige problemer, der kan få betydning for skolegangen, udarbejder lægen i henhold til bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 § 22 et notat til den kommunale sundhedstjeneste ved afslutning af børneundersøgelsen. Notatet, som har betydning for det fortsatte forebyggende arbejde i skolesundhedstjenesten, må også beskrive, hvilke faggrupper og/eller offentlige instanser, der eventuelt hidtil har været involveret i barnets sundheds- og trivselsproblemer. Formålet med notatet er at sikre kontinuitet i den sundhedsfaglige indsats. Notatet fremsendes til den kommunale sundhedstjeneste efter aftale med forældrene”. (Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011, side 94)

8. Såfremt den praktiserende læge vurderer at barnet har haft sundhedsmæssige problemer, udarbejdes der i forbindelse med 5-årsundersøgelsen et kort statusnotat, der beskriver eventuelle sundhedsproblemer hos barnet. Praksiskonsulenten kan inddrages i udarbejdelsen af statusnotatet. Statusnotatet formidles elektronisk til Sundhedstjenesten via lokationsnummer, 5790001390808, Sundhedsplejen, Lolland Kommune.

Statusnotat. Høre- og synsproblemer konstateret ved indskolingssamtalen

9. Sundhedstjenesten udarbejder en årlig status over antallet af børn, der ved indskolingssamtalen i 0. kl. får konstateret høre- og/eller synsproblemer. Statusnotatet formidles til lægerne via KLU.

Ad 3) Hurtig underretning og koordinationsmøder vedr. sårbare gravide

For at kvalificere det eksisterende, udvidede samarbejde mellem Børne og Ungerådgivningen og de Praktiserende læger aftales nedenstående procedurer omkring Den hurtige underretning og Koordinerende møder omkring sårbare gravide.

Børn og ungerådgivningen ønsker et øget kendskab til antallet af forventede fødsler, særligt hos målgruppen sårbare gravide1. Tidligt kendskab til graviditet øger

1 Sårbare gravide dækker en meget bred gruppe gravide. Fagpersoner der møder gravide berørt af én eller flere af følgende faktorer skal reflektere over om der er tale om en sårbar gravid: misbrug, fysiske og psykiske helbredsproblemer, adfærdsmæssige forhold, sociale forhold (eks. kort skolegang, ung alder, ustabile forhold i relation til parforhold, bolig og/eller muligheden for tidlig indsats (afdække evt. støttebehov før, under og efter fødslen samt øget rådgivning / intervenering om hvilke muligheder / betænkeligheder Børn og ungerådgivningen har for den pågældendes muligheder for udøvelsen af forældrerollen overfor et barn).

Den hurtige underretning

”Den praktiserende læge skal i de tilfælde hvor der er mistanke om, at der er tale om en sårbar gravid, og hvor der i løbet af graviditeten eller efter fødslen kan være behov for bistand fra kommunen, udfærdige en underretning til kommunen. Ved misbrug, fornægtelse af graviditet, ved tvangsfjernelse af ældre børn samt ved betydelig mental retardering skal der altid ske en underretning til kommunen”. (Sundhedsaftalen 2010-2014, side 82).

”Når kommunen modtager en underretning om en sårbar gravid, oplyses navn og kontaktoplysninger på den kommunale sagsbehandler til både den praktiserende læge og kontaktjordemoderen. Kommunen sender en kvittering til underetteren om, at de har modtaget underretningen inden seks hverdage”. (Sundhedsaftalen 2010-2014, side 82).

10.Den praktiserende læge udarbejder en underretning til Børn og ungerådgivningen når der konstateres graviditet hos/oprettes en vandrejournal til en sårbar gravid eller hvis der er mistanke om sårbarhed. Underretningen sendes med almindelig post til: Lolland Kommune, Jernbanegade 7, 4930 , Att.: Børn og ungerådgivningen. 11.Børn og ungerådgivningen sender en kvittering for modtaget underretning til den praktiserende læge inden seks hverdage.

Koordinerende møder

”(…). Det er kommunen, der skal indkalde til mødet. Forældrene skal give deres samtykke til, at mødet holdes og skal desuden deltage i planlægningen af dette samt give deres samtykke til, at der udveksles informationer mellem kommune, sygehus og almen praksis. (…). Med til mødet skal altid inviteres: børnesagsbehandler fra kommunen, forældrene, sundhedsplejersken, praktiserende læge og jordemoderen”. (Sundhedsaftalen 2010-2014, side 82).

12.På baggrund af den praktiserende læges underretning (se Den hurtige underretning), inviterer Børn og ungerådgivningen den praktiserende læge til deltagelse i koordinationsmøde(r) om den sårbare gravide. Koordinationsmødet(erne) kan afvikles hos den praktiserende læge.

arbejdsmarkedstilknytning mv.), familieære forhold (eks. gravide tidligere udsat for vold, incest eller tvangsfjernelse af børn mv.). (Sundhedsaftalen 2010-2014, side 80)

Prævention til udsatte unge

Børn og ungerådgivningen har mulighed for at betale prævention til udsatte unge efter henvendelse fra den unges læge.

13.Den praktiserende læge kontakter Børn og ungerådgivningen vedr. betaling af prævention for udsatte unge via postadressen: Lolland Kommune, Jernbanegade 7, 4930 Maribo, Att.: Børn og ungerådgivningen. 14.Børn og ungerådgivningen kontakter herefter borgeren, som meddeles bevilling af prævention, samt henvendelse til egen læge for tilsendelse af recept til apotek. 15. I specielle situationer er det hensigtsmæssigt at der etableres personlig kontakt mellem Børn og ungerådgivningen og den praktiserende læge.

Ad 4) Underretning vedr. sårbare/truede børn

”Systematisk og koordineret samarbejde og dialog mellem den kommunale sundhedstjeneste, almen praksis og andre elevante fagpersoner bidrager til, at udsatte og sårbare børn identificeres tidligt, og at rettidige indsatser iværksættes”. (Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011, side 29).

”Alle personer der får mistanke om, at der bør ske en underretning til kommunen, skal udfærdige en underretning og sende den til kommunen – også selvom man har viden om, at andre instanser har udfærdiget en underretning til kommunen” (Sundhedsaftalen 2010-2014, side 81).

Børn og ungerådgivningen oplever et stigende antal underretninger fra de praktiserende læger vedr. sårbare/truede børn. Der er behov for i fællesskab at forventningsafstemme og konkretisere hvilke informationer der er nødvendige for at sikre en ensartethed i underretningernes kvalitet.

Den gode underretning

16.Børn og Ungerådgivningen arrangerer i foråret 2013 et temaarrangement under overskriften ”Den gode underretning”. Temaarrangementet skal evalueres mhp. beslutning om årligt temaarrangement eller samarbejdsmøde. 17.Børn og Ungerådgivningen udarbejder anbefalinger for ”den gode underretning” på baggrund af temaarrangementet. Anbefalingerne formidles via KLU, LSM og sundhedsinfo. 18.Den praktiserende læge udarbejder en underretning til Børn og ungerådgivningen når der er mistanke om at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte eller har været udsat for vold. Underretningen sendes med almindelig post til: Lolland Kommune, Jernbanegade 7, 4930 Maribo, Att.: Børn og ungerådgivningen 19.Underretningen bør være skriftlig og så konkret som mulig. Underretning skal være nøgtern og beskrivende, herunder underretters bekymring for barnet/ den unge. Underretningen skal ikke indeholde holdningstilkendegivelser eller synspunkter om mulige foranstaltninger. 20.Børn og ungerådgivningen sender en kvittering for modtaget underretning til den praktiserende læge inden seks hverdage.

3. Møde- og samarbejdsfora

I samarbejdet mellem Sektor Børn og Unge og de praktiserende læge indgår flg. møde- og samarbejdsfora:

Ad 1) Kommunalt-Lægeligt Udvalg (KLU)

Formål

”Det kommunalt-lægelige udvalg i Lolland er et rådgivende udvalg, som beskæftiger sig med emner af fælles interesse med henblik på at styrke samarbejdsrelationerne mellem de praktiserende læger og Lolland Kommune. Udvalget skal medvirke til at nyttiggøre de praktiserende lægers indsigt i Lolland Kommunes lokale sociale og sundhedsmæssige problemer og deres særlige muligheder for at bidrage til løsning af sådanne problemer.

Udvalgets opgaver er følgende:

 Udarbejde vejledende retningslinjer for den fremtidige procedure indenfor relevante samarbejdsområder (herunder arbejdsdeling)  Drøfte og iværksætte tiltag i forhold til særlige befolkningsgrupper  Drøfte og iværksætte tiltag til forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser  Drøfte og planlægge den lokale implementering af sundhedsaftaler  Fælles koordinering omkring behandlingsprogrammer implementeret hos de praktiserende læger (primært de nationale forløbsprogrammer)

(Kommissorium af 19. november 2008).

Børne/ungeområdet, herunder samarbejdet med sundhedsplejerskerne og de praktiserende læger bør behandles som et fast punkt i KLU. Under punktet gøres der status over samarbejdsaftalen/ fælles indsatsområder. Børn og ungerådgivningen, Sundhedstjenesten og de praktiserende læger skal bidrage med emner til dagsordenen, den fælles diskussion og efterfølgende opgaveløsning.

Relevante emner kan være (jf. Forhandlingsaftalen 2010 – bilag B-7: Vejledning om kommunalt lægeligt udvalg):

 Samarbejde generelt omkring sundhedsfremme og forebyggelse,  Samarbejdet omkring sårbare gravide,  Forebyggelse af uønsket graviditet, forebyggelse af rygestart, uhensigtsmæssigt alkoholadfærd, rusmidler mv.,  Samarbejde omkring fedme og overvægt, herunder hvordan indsatsen kan koordineres,  Overgang fra 5 års alderen til den kommunale sundhedsordning,  Henvisninger til fra sundhedstjenesten til den praktiserende læge og omvendt,  Samarbejdet med PPR og kommunens familieafdeling og  Samarbejdet omkring sårbare/truede børn

Lolland Kommune indkalder til og afholder udgifter, herunder honorar til de praktiserende læger svarende til § 3 i tillægsoverenskomst vedrørende iværksættelse af forebyggende ydelser m.m.

Deltagerere

De praktiserende læger repræsenteret ved:

 Formand for Lolland Lægelaug,  Formand for 12-mandsforeningen Vest,  Formand for 12-mandsforeningen Øst og

Lolland Kommune repræsenteret ved:  1 repræsentant fra Arbejdsmarkedssektoren,  1 repræsentant fra Børne- og Ungesektoren,  1 repræsentant fra Social- og Psykiatrisektoren,  1 repræsentant fra Ældresektoren,  1 repræsentant fra Myndighedssektoren og  1 repræsentant fra Sundhedssektoren

Frekvens

Der afholdes fire årlige møder

Ad 2) Lokale samarbejdsmøder (LSM)

Formål

Fra efteråret 2013 skal de Lokale Samarbejdsmøder (LSM) mellem Lolland Kommune og de praktiserende læger i Lolland Kommune skal sikre et tættere samarbejde gennem dialog. Omdrejningspunktet er emner der behandles i KLU og kan være af enten strategisk eller mere dagligdags karakter. Det kan eksempelvis være videndeling af informationer om særlige målgrupper, samarbejde mellem sundhedsplejerskerne, sagsbehandlere på børn- og ungeområdet og de praktiserende læger, status på børneundersøgelser og vaccinationer og opfølgning på implementering af lokale samarbejdsaftaler mv.

KLU er overordnet ansvarlig for planlægning og gennemførsel af de Lokale Samarbejdsmøder.

Deltagere

Praktiserende læger:  Gavin Galbraith (),  Lis Abel Jensen (Nakskov),  Per Tage Nilsson (Nakskov),  Niels Svensson (Femø),  Lars Mortensen (Nakskov),  Niels Henriksen (Nakskov),  Kim Agner Kristensen (Horslunde),  Lisbeth Errebo-Knudsen (Horslunde),  Niels Canning (Stokkemarked),  Thomas Bo Clasen (Nakskov),  Birgitte Hougård Petersen (Nakskov),  Birgitte Meyer (Nakskov), Svend Skottfelt (Nakskov),  Johannes Jørgensen (Søllested), Villa Bettum (Nakskov),  Kim Brogaard(Nakskov),  Bo Hecht-Hansen (Maribo),  Jan Jørgensen (Maribo) - Sundhedscenter Maribo,  Johannes Larsen (Maribo), Jan Kofod Larsen (Fejø),  Svend Havkrog Jensen (Maribo), Thorkild Tønnesen (Maribo),  Gregers Kragh-Schwarz (Maribo),  Barbara Anna Tyczynska (Rødby) Lægehuset Rødby,  Helene Friis Galsgaard (Rødby) og  Tommy Sommer (Rødby).  Villy Renner Petseren (Rødby)

Lolland Kommune:  Ældre – og sundhedschef Grete Breinhild  Teamleder Folkesundhed Benny Sell (sekretær)  Relevante ad hoc repræsentanter.

De praktiserende læger honoreres ikke for deltagelse i Lokale Samarbejdsmøder.

Frekvens

Der afvikles to årlige møder af 1½ times varighed i både Nakskov og Maribo. I alt fire årlige møder.

 Øst: Anden mandag i marts og september i tidsrummet 16.30-18.00  Vest: Anden mandag i april og oktober i tidsrummet 16.30-18.00

Som udgangspunkt er møderne ikke paralle. Dvs. møderne i henholdsvis øst og vest har selvstændige dagsordner. Alle praktiserende læger vil få mødeindkaldelse og dagsorden/referat til alle møder via Lolland Kommunes nyhedsbrev ”sundhedsinfo” (kræver tilmelding), men kan møde op, hvor og hvornår den praktiserende læge har bedst mulighed for at deltage.

Ad 3) Årligt temaarrangement

Formål

Temaarrangementet har til formål at sætte fokus på, øge viden og kvalificere samarbejdet mellem deltagerne omkring et udvalgt tema. Sektor Børn og Unge og de praktiserende læger vælger i samarbejde et fælles tema via KLU. Sektor Børn og Unge afholder udgifter til temamødet. De praktiserende læger deltager uden yderligere honorar.

Temaarrangementet evalueres mhp. beslutning om fortsættelse/afvikling.

I foråret 2013 afvikles temaarrangement under overskriften ”Den gode underretning”

Deltagere

 Praktiserende læger  Sektor Børn og Unge, repræsenteret ved sektorchef og ledere  Relevante ad hoc repræsentanter

De praktiserende læger honoreres ikke for deltagelse.

Frekvens

Temaarrangementerne afvikles én gang årligt.

Ad 4) Behovsbestemte koordinerende møder

Formål

På baggrund af underretninger fra de praktiserende læger (og evt. andre) inviterer Børn og ungerådgivningen til behovsbestemte koordinerende møder. Særlige målgrupper i aftaleperioden:

 Sårbare gravide,  Sårbare/truede børn

Deltagere

Børn og ungerådgivningen sikrer, at relevante fagpersoner i og udenfor kommunen inviteres på baggrund af informeret samtykke fra borgeren. Behovsbestemte koordinerende møder kan afvikles hos den praktiserende læge.

Frekvens

 Behovsbestemt.  I forbindelse med sårbare gravide bestræbes koordinerende møder afholdt hver tredje måned gennem hele graviditeten.

4. Revidering af samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen revideres ved behov. Dog minimum én gang årlig i forbindelse med KLU.

Samarbejdsaftalen revideres senest: august 2014.

5. Underskrift på aftalen

For de praktiserende læger For Sektor Børn og unge,

Lolland Kommune

NN Sektorchef Lotte Christensen,

Dato Dato

For Sundhedstjenesten

NN

Dato

Kontaktoplysninger til Sektor Børn og Unge.

Sektor Børn og unge består af Børn og ungerådgivningen (Øst og Vest), Sundhedstjenesten, Tandklinikken (Nakskov og Maribo), Familieenheden og Toftegård (Øst og Vest). Kontaktoplysninger findes på lolland.dk

Børn og ungerådgivningen

Børn og ungerådgivningen, Lolland kommune, Jernbanegade 7, 4930 Maribo

Børn og ungerådgivningen er fysisk placeret i henholdsvis Kidnakken 7, Maribo og . Klostergade 20 A, Nakskov. Endvidere er Børn og ungerådgivningen tilstede via åben og anonym rådgivning på kommunens folkeskoler. Såfremt den voksne, barnet eller den unge ønsker rådgivning på en af de kommunale skoler, kan skolen kontaktes for oplysninger om ugedag og tidsrum for rådgivningen.

Underretninger skal som udgangspunkt altid fremsendes i skriftlig form til Lolland Kommune, Jernbanegade 7, 4930 Maribo, Att. Børn og ungerådgivningen.

Elektronisk kommunikation Børn og ungerådgivningen kontaktes via [email protected]

Telefonisk kontakt I tilfælde af behov for akut kontakt kan rådgivningen kontaktes på følgende numre: Øst: 5467-6109 (Maribo, Rødby og Holeby) Vest: 5467-6004 (Rudbjerg, Højreby, og Nakskov)

Sundhedstjenesten sundhedsplejersker I Sundhedstjenesten er ansat sundhedsplejersker, ergo- og fysioterapeuter, sekretærer og leder.

Elektronisk kommunikation Sundhedsplejersker, ergo- og fysioterapeuter kontaktes vedr. personsager via lokationsnummer 5790001390808 under navnet Sundhedsplejen, Lolland Kommune.

Underretning kan ikke modtages i dette system, men sendes direkte til Børn og ungerådgivningen: [email protected]

Sundhedstjenesten kontaktes pr. mail: [email protected]

Telefonisk kontakt Der træffes sekretær og sundhedsplejerske på telefon 54 67 61 51

Postadresse: Lolland Kommune, Jernbanegade 7, 4930 Maribo. Att.: Sundhedstjenesten

Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten varetager opgaver i barnets hjem, i dagtilbud, i skoler og i lokalsamfundet. Opgaverne er både af generel og individuel karakter. Kerneydelserne er hjemmebesøg til spæd- og småbørnsfamilierne og sundhedssamtaler på skolerne med skolebørnene og den vigtige forældreinddragelse.

Den kommunale sundhedstjeneste har sundhedsydelser til:

 Børn / unge fra 0-16 år og deres forældre samt gravide.  Folkeskoler, privatskoler, efterskoler og andre skoler samt tilhørende SFO.  Daginstitutioner, dagplejeinstitution med dagplejere samt dagplejelegestuer.

Sundhedstjenesten er fysisk placeret i henholdsvis Maribo og Nakskov.

Læs mere om Sundhedstjenesten på hjemmesiden: http://www.lolland.dk/Borger/Børn_og_unge/Børn_og_sundhed/Sundhedsplejersker.a spx