Aarhus kan få en ringbane, hvis Etape 2 ad Frichs Vej videreføres. Den kan løse de fleste trafik- og parkeringsproblemer.

Aarhus kommunes fingerplan Ringbanen

Aarhus Kommunes fingerplan.De stiplede lin- jer viser, hvor Kommunen ønsker at føre let-

banen. (F.eks. ad Skanderborgvej – men der Ringbanen. er ingen planer for Søren Frichs Vej). Eksisterende og planlagte baner. Ringbane og anden bane bruger samme spor. Kommunen ønsker at benytte byens indfaldsveje Del af den oprindelige rute af Frichs Vej. som vækstakser. Letbanen skal køre i disse ak- Forslag til en letbanering omkring Aarhus ser, hvor der skal bygges højt og tæt. Målet er, at letbanen får et godt passagergrundlag, og bebo- Ringbanens slutmål er at danne en letbanering erne i vækstakserne får gode transportmulighe- omkring det meste af byen med de eksisterende der. Det skulle reducere behovet for at køre i pri- banestrækninger og den fremtidige Søren Frichs vatbiler. Herved vil parkeringsbehovet og forure- Vej rute som forbindelser til midtbyen. ningen blive mindre og fremkommeligheden blive større. Kommune kalder det for ”Klog Vækst” og Det er meget vigtigt at forstå, at vi ikke forestiller det vil give ”liveability”. os, at den viste ringbane bliver etableret om få

år. Den kan opbygges etapevis, som behovet og

Det lyder godt – men er det rigtigt, og er det så- økonomien er til det. Men da ringbanen kan løse dan, at byens borgere ønsker at leve? mange af byens trafikale problemer, bør den ind-

tænkes i byens udvikling. De mange protester mod såvel letbanen som fortætningen og de høje bygninger tyder på, at Det har været et held, at der i byens udvikling det ikke er rigtigt. Byens borgere mister deres stadig er levnet plads til ruten ad Søren Frichs vante og værdsatte identitet. Hvert år flytter ca. Vej. Men så heldige kan vi ikke forvente at være 5.000 mennesker ud af byen til steder, hvor de fremover. Byens hastige udvikling gør det nød- finder det, de ikke kan finde i Aarhus. vendigt allerede nu at tage stilling til, om man Du kan læse mere under hovedemnet, ”Kommu- ønsker Kommunens fingerplan, eller om man nens letbaneplan (fingerplanen). ønsker en Ringbane.

Fremkommelighed og parkering Letbanen er løsningen Rådmand Kristian Würtz har ofte fortalt, at Aarhus Derfor er Kommunens valg af en letbane det rig- største trafikale problem er fremkommelighed. tige. Problemet er blot, at Kommunen i etape 2 Man kan med rette spørge: ”For hvem?” lader letbanen tøffe afsted med mange holde- 1) Er det midtbyens borgere. pladser inde i midtbyen. Kommunen har forment- 2) Er det os, der bor mellem Ringgaden og Ring- ligt valgt denne løsning på grund af økonomien – vejen. Eller men den løser ikke problemerne med fremkom- 3) Er det alle de mange mennesker, som bor melighed og parkering. Dem søger den så at lø- uden for Ringvejen i yderområderne og i na- se ved at lave fortætning af byen generelt og bokommunerne? langs letbanens ruter. Men det er sjældent en Midtbyens borgere har stort set ingen problemer god løsning at ødelægge et bykvarters gode med deres egen fremkommelighed, så længe de identitet og bryde noget itu, som fungerer godt. er i midtbyen. Aarhus er stadig så lille, at man nå meget langt ved at gå eller cykle ½ time. Målinger Ingen kan have noget mod, at jorden fra nedlagte viser, at kun 30 % af den bilende trafik i midtbyen virksomheder og tilsvarende frie arealer bebygges stammer fra midtbyens egne borgere. Så det er – men behøver det at være så tæt og så højt, blot primært os, der ikke bor i midtbyen, der skaber fordi der skal være plads til en smule græs hist og problemerne med fremkommelighed og parke- her? ring. Byens borgere protesterer voldsomt mod planer- Borgerne mellem Ringgaden og Ringvejen bor ne og realiteterne. De er også nogle af årsager- som regel i parcelhuse eller i områder med en lav ne til, at ca. 5.000 unge mennesker hvert år bo- bebyggelsesgrad. Byens indfaldsveje går gennem sætter sig uden for byen. Se evt. dette link: området, og her er der ofte problemer med frem- http://www.fremforsk.dk/artikler/boligdroemmen- kommeligheden. Det skyldes primært trafikken af anno-2020-25/ biler, som kommer fra yderområderne og nabo- kommunerne. På nær indfaldsvejene, og hvor Hvis jeg var jer, ville jeg være forsigtig nærområdets veje krydser indfaldsvejene, er der med at få for mange høje bygninger i ikke problemer med fremkommeligheden. Aarhus. De passer ikke ind i Byens

Borgerne uden for Ringvejen både skaber og har DNA. Aarhus har en dejlig indre by. de største problem med såvel fremkommelighed Den er ikke negativ, usikker og ved at som parkering. – Men de har ingen problemer i falde fra hinanden. deres egne områder. Problemerne har de kun på - Den er det modsatte! den nærmeste del af indfaldsvejene til Aarhus. Aarhus Kommune bruger ofte Vancouver som Byen har i den grad brug for disse borgeres ar- ideal for byens udvikling, og efter et besøg i bejdskraft, og derfor er det byens opgave at sikre Vancouver blev Vancouvers byplanchef invi- deres fremkommelighed og parkeringsmuligheder. teret til Aarhus. Her gav han udtryk for sin De kan ikke blot køre ind i et af byens parkerings- mening. Citat fra: huse, hvor de hver dag skal betale mellem 100 og http://stiften.dk/aarhus/Canadisk-byplanchef- 300 kroner for at parkere i deres 8 timers arbejds- Saadan-faar-Aarhus-boernefamilierne-ind-i- dag. Og placeres parkeringshusene i midtbyen, byen/artikel/450851 bliver fremkommeligheden heller ikke forbedret. Frem for at reducere/ødelægge byens identitet,

burde man til alles glæde i langt højere grad be- bygge byens yderområder på steder, der er tæt ved naturen. Nye er et godt eksempel herpå; men det kunne også være ved Bredskiftevej, i området vest for Sygehus og tilsvarende steder. Men med mindre disse får en hurtig kol-

lektiv forbindelse til resten af byens områder,

bliver de ikke attraktive. (Det er naturligvis også derfor, at letbanen skal føres gennem Nye).

1) Det er spild af gode kræfter, hvis letbanens

tog skal tøffe rundt i den indre by. 2) Letbanen bør køre i Byens yderområder. 3) Letbanestrækningerne fra , Grenå, Hin-

nerup, strækningen ad Randersvej og forhå- bentlig Frichs Vej-ruten giver adgangen til

midtbyen.

4) Med de planlagte og etablerede strækninger vil Ringbanen derfor omslutte Aarhus fra Ly- strup i nord til Stautrup og Rosenhøj Station i

Syd. Billedet viser den samme konstruktion som

Det er ikke tilstrækkelig blot at have en ringbane. tidligere; men nu er de to kabelskærme koblet sammen gennem en metalskinne. Langt stør- Det er ringbanens egenskaber, der har betydning stedelen af lynstrømmen løber nu til jord gen- for, om den er attraktiv. nem metalskinnen og ledes således uden om I stedet for at se på, hvad man gør i Vancouver og printkortet, der bevares intakt. andre byer, kan man se på, hvad andre fagområ-

Inden for elektronik og elektriske installationer der gør for at separere noget uønsket fra noget, man ønsker. kaldes denne metode for ”potentialeudligning”. Metoden er en af de væsentligste og oftest be- bevares intakt. Jo bedre kontakt der er mel- nyttede konstruktionsmetoder, når konstruktio- lem de to kabelskærme, jo bedre beskytter ne rne skal overholde EU´s EMC-direktiv. man elektronikken inden i kassen.

Overført til letbanens ring omkring byen betyder det, at den skal være så attraktiv, som overhove-

det muligt for de borgere, der bor i yderområder-

ne og især for de, som bor uden for Ringbanen,

og som hver dag benytter deres biler for at udfø-

re deres jobs i Aarhus.

Derfor skal Ringbanen placeres, hvor toget kan

køre med størst mulig hastighed og have færrest mulige stop undervejs. Stationerne skal i videst muligt omfang placeres, hvor hastigheden er la-

Billedet viser en apparatkasse med et printkort, vest, dvs. hvor banen skifter retning.

som er forbundet med et skærmet kabel i hver Benytter man attraktive hurtige busser fra de ende. Skærmene er af metal og er på kablet til større fortætninger til Ringbanen, vil mange be- højre er forbundet til jord. Kabelskærmen til nytte denne mulighed for at undgå de dyre par- venstre er ligeledes forbundet til jord – men keringshuse i midtbyen. gennem printbanerne på printkortet. På et tidspunkt rammes kablet til venstre af et

uønsket signal (f.eks. et mindre lyn), som sø- Herved er de fleste problemer med fremkommelighed og parkering løst. ger mod jord. Det vil ske gennem printkortet,

som herved afgiver fejlsignaler eller risikerer at Med ringbanens indtog bør afstande ikke længe- ”brænde af”. re måles i meter men snarere i minutmeter Det grundlæggende problem er, at man her tilla- der fejlsignalet i at trænge ind i apparatkassen. Formindsk minutafstandene! Gør man det, er det stort set umuligt at undgå fejl Resultat: En tættere by uden fortætning og defekter i elektronikken. Kommentarer Det ses af nedenstående kort, at både Ringvejen Omkostningerne til letbanens drift har også stor og Ringgaden bliver benyttet meget flittigt. Det betydning. De kan reduceres betydeligt, hvis skyldes, at de forbinder bydelene med hurtige man benytter førerløse tog – og det er en reali- veje, så trafikken ikke skal ind omkring centrum. stisk mulighed, som er meget mere sandsynlig Det ses også, at trafikken på indfaldsvejene in- inden for en kort årrække sammenlignet med de den for ringvejen kun er ca. halvdelen af, hvad førerløse biler og busser, som ofte omtales i me- de er på ringvejene. dierne. Netop fordi et letbanetog kan medtage mange Endvidere vil den hurtige transport på Ringbanen passagerer, er det ubegribeligt, at Kommunen vil betyde, at der skal benyttes færre tog for den benytte busser på Ringvejen og letbane på ind- samme transportmængde. faldsvejene – det burde have været omvendt! Konklusion Ringbanen består af en åben ring, som strækker sig fra Lystrup i nord til Stautrup og Rosenhøj Sta- tion i syd. Sammen med de etablerede letbane- strækningerne fra Odder, Grenå, ,

strækningen ad Randersvej og forhåbentlig Frichs Vej-ruten optræder der mange lukkede ringbaner. Sammen med elektriske drevne BRT bybusser vil de give de rejsende nogle hidtil usete muligheder for hurtig transport i hele byen.

1. Ringbanen kan bygges i etaper, når behovet og økonomien er til stede.

2. Ved at genbruge de bestående banestræknin- ger får man rigtigt meget for pengene.

3. Der anvendes to spor overalt, så togene kø- rer i hver sin retning. Derfor kan de rejsende undervejs kombinerer de retninger, som er de mest fordelagtige for dem.

4. Transporttiden er kort. Den medfører flere kunder og færre driftsomkostninger.

5. I myldretiden kan toget stoppe ved få udvalg- te stationer, så transporttiden holdes nede.

Tallene på dette kort viser, hvor mange biler Uden for myldretiden kan toget holde ved al- le stationer. (angivet i et antal tusinde), der passerede vejene på et døgn i 2016. Heraf ses, at tra- 6. Særdeles attraktiv for omegnens mange fikintensiteten er ca. dobbelt så stor på Ring- pendlere.

vejen, som den er på indfaldsvejene. Kilde: http://vej08.vd.dk/komse/nytui/komse/komSe 7. Hurtig transport mellem både yderområder

.html?noegle=1387650163 og de nye fortættede områder. De små mi- nutafstande giver fornemmelsen af at bo tæt Til gengæld bør der foretrækkes BRT-busser ved midtbyen. De bliver derfor mere attrakti- ve. inden for ringvejen, idet etableringsomkostnin- gerne er meget lavere og busserne er meget me- 8. Midtbyen får en mindre central betydning. re fleksible. 9. Der bliver mindre trafik og færre parkerede biler på indfaldsvejene og i midtbyen. Man bør ikke kun fokusere på etableringsom- kostningerne. De angivne priser omhandler ale 10. Der skal ikke brækkes veje og gader op i ne anlægsomkostningerne, og indkøb af togene midtbyen. er ikke medregnet.

11. De enkelte byområders identitet kan beva- 15. Ingen generes af støjen fra ringbanen. res. 16. Den øvrige trafik generes ikke, hvis der byg- 12. Respekterer byens miljø, som det er i dag. ges broer over Viborgvej, Jernaldervej, Ed-

13. Kører det meste af tiden på strækninger, win Rahrs Vej, Silkeborgvej og Skanderborg- vej. hvor der ikke er anden trafik.

14. Derfor kan gennemsnitshastigheden måske 17. Færre ulykker. forøges.

Strækning Længde Etabl.omk. Køretid

Kilometer Kroner Minutter Sekunder

Lystrup - Nye 2,2 187 mio. 2 - 40

Nye - Lisbjerg 2,6 221 mio. 3 - 07

Lisbjerg – Gl. Skejby 2,2 187 mio. 2 - 40

Gl. Skejby – Agro Food Park 0,8 68 mio. 0 - 58

Agro Food Park - Viborgvej 3,5 297 mio. 4 - 12

Viborgvej - 1,6 136 mio. 1 - 55

Bispehaven - Toveshøj 1,3 110 mio. 1 - 34

Toveshøj - Gellerupparken 0,5 43 mio. 0 - 36

Gellerupparken – City Vest 0,6 51 mio. 0 - 43

City Vest – Søren Frichs Vej 1,5 128 mio. 1 - 48

Søren Frichs Vej - 2,8 238 mio. 3 - 22

Stautrup – Rosenhøj Station 1,7 144 mio. 2 - 02

I alt: 21,3 927 mio. 22 - 54 883 mio.

Antal stop: 11 á 25 sek. 4 - 45

I alt fra Lystrup til Rosenhøj Station: 21,3 815 mio. 27 - 39

Beregninger over den foreslåede Ringbane mellem Lystrup og Stautrup/Rosenhøj Station. Beregningerne er udført ud fra oplysninger, der er fremsendt af Aarhus Kommune og

Etableringsomkostningerne er vist med røde og sorte tal. De røde tal viser de beløb der spares, fordi

man genbruger de strækninger, der allerede er betalt af bl.a. af den foreslåede Etape 2.

Etableringsomkostningerne er stort set de samme, om ruten føres nord eller syd om Skejby Sygehus.

Herved er det skabt √ Større fremkommelighed for dem, der har ærinde til Aarhus. √ Mulighed for at Aarhus kan blive den grønne by, som både

Byrådet og borgerne i Aarhus er enige om, er fremtidens mål.