Drs Public Service Redegørelse 2013 — —

DRs public service redegørelse 2013 2013 — —

—

— 2013 —

— 1 Indhold —

Udgivet 30.04.2014 af DR Design: DR design

2 s.5 s.35 1 Indledning 12 Dansk dramatik — — s.6 s.37 2 Fordeling af programtyper på 13 Dansk musik tv- og radiokanaler — — s.40 s.12 14 Dansk kultur 3 Tilrådighedsstillelse og — genudsendelse af programmer s.42 — 15 Smalle idrætsgrene og s.13 handicapidræt 4 Danskernes brug af drs — programudbud s.43 — 16 Hensyn til mennesker med s.16 handicap 5 Danskernes vurdering af DRs — indholdskvalitet s.49 — 17 Dansksprogede programmer s.23 — 6 DRs indhold på internettet mv s.51 — 18 Europæiske programmer s.25 — 7 DRs regionale s.52 radioprogramvirksomhed 19 Sprogpolitik — — s.27 s.54 8 Nyheder 20 Støtte til dansk film — — s.29 s.55 9 Uddannelse og læring 21 Udlægning af produktion — — s.31 s.57 10 Børn og beskyttelse af børn 22 Dialog med danskerne — — s.34 s.60 11 Unge 23 Estimeret fordeling af udgifter — på formål og kanaler —

3 4 1 'fyldestgørende og retvisende redegøre for, hvordan kontrakten er opfyldt eller forsøgt Indledning opfyldt. Hvis det ikke har været muligt at opfylde en forpligtelse, skal der redegøres for baggrunden herfor, og hvordan forplig- — telsen fremover kan opfyldes.'

Public service-kontraktens krav til Opgørelser i redegørelsen Læsning af redegørelsen DRs redegørelse Det er et grundlæggende princip i Som beskrevet ovenfor er redegørel- Public service-kontrakten mellem DR public service-kontrakten, at der som sen bygget op omkring besvarelsen og kulturministeren for perioden 1. hovedregel ikke stilles krav til DR om af public service-kontraktens rap- januar 2013 til 31. december 2014 fast- at opfylde indholdsmæssige krav på porteringskrav. Med henblik på at lægger, hvilke opgaver DR skal opfylde bestemte kanaler, men derimod på lette muligheden for at sammenholde og udstikker rammerne for DRs public tværs af kanaler. Dette skal sikre, at redegørelsen med public service-kon- service-virksomhed. DR har fleksibilitet til at kunne have et traktens krav er der i starten af hvert optimalt samspil mellem DRs kanaler kapitel indsat en tekstboks, hvor public Det fremgår af kontrakten, at DR årligt på tv og radio såvel som på net. Det er service-kontraktens rapporterings- skal udarbejde en redegørelse for, derfor gennemgående i redegørelsen, krav fremgår. På de områder, hvor der hvordan public service-forpligtelserne at niveauerne som hovedregel ikke i kontrakten er specifikke krav til DRs er blevet opfyldt i det forudgående opgøres på kanalniveau, men som en indhold, er disse krav også beskrevet. kalenderår. Som det fremgår af kon- opgørelse af omfanget på DRs kanaler — trakten, skal DR i denne redegørelse samlet. Til gengæld giver det indledende 'fyldestgørende og retvisende rede- kapitel ’Fordeling af programtyper på gøre for, hvordan kontrakten er opfyldt tv-og radiokanaler’ en beskrivelse af eller forsøgt opfyldt. Hvis det ikke har profilerne af DRs tv- og radiokanaler været muligt at opfylde en forpligtelse, og en oversigt over fordelingen af skal der redegøres for baggrunden programtyper på de enkelte kanaler. herfor, og hvordan forpligtelsen fremover kan opfyldes.' Et andet princip er, at der ikke er krav om, at DR skal skelne mellem første- Kontrakten indeholder 36 konkrete gangstimer og genudsendelsestimer krav til indholdet i DRs redegørelse, i opfyldelsen af kvantitative krav på og redegørelsen er derfor bygget op tv. Dette princip er bl.a. indført, fordi omkring besvarelsen af disse afrap- der på tv er sket en udvikling i måden porteringskrav. For læsere, der ønsker at bruge genudsendelser på, og for at en mere overordnet beskrivelse af DRs sikre, at DR har fleksibilitet i planlæg- aktiviteter og økonomi i det forgangne ningen af indholdet på tv-kanalerne. I år, kan der henvises til publikationerne afsnittet om genudsendelser findes til ’DR i 2013’ eller ’DRs årsrapport 2013’, gengæld en generel beskrivelse af DRs som begge kan ses på DRs hjemmeside brug af genudsendelser. dr.dk. — DR angiver som et princip niveauer for Ny public service-kontrakt det år, som redegørelsen omhandler Public service-kontrakten for 2013- samt for de tidligere år i den aktuelle 2014 blev indgået mellem DR og kontraktperiode. Da 2013 er første år kulturministeren den 10.06.2013. i indeværende kontraktperiode angives Redegørelsen for 2013 er dermed niveauet for 2012 og 2013. Der er dog første redegørelse for overholdelsen enkelte undtagelser fra dette, idet krav af den nye kontrakt. Kontrakten for vedrørende dansk dramatik, udlægning 2013-2014 er – i forhold til den tidligere af produktion og filmstøtte er fastsat kontrakt – kendetegnet ved at have for perioden 2011-2014. færre kvantitative krav, der i stedet — er erstattet med krav om kvalitative beskrivelser af en række programind- satser osv. —

5 2 Fordeling af programtyper på tv- og radiokanaler —

I det følgende gives et overblik over DRs Krav samlede sendetimer på tv og radio. Det DR skal redegøre for: bemærkes, at der i de selvstændige —Fordeling af programtyper på hhv. tv- afsnit senere i redegørelsen gives en og radiokanaler. uddybende beskrivelse af de program- områder, hvortil der er tilknyttet særlige krav i public service-kontrakten - fx med nyheder.

2.1 Fordeling af programtyper: tv —

2013 var året, hvor DRs nye kanalom- aktualitet, debat og satire. DR2 skal 2013 inklusiv ændringer i forbindelse lægning blev rullet fuldt ud. En større med stærke kanalværter formidle med kanalomlægningen og lukning af omlægning med fokus på endnu tendenser i tiden og aktuelle dags- DR Update og DR HD. Dette afsnit skarpere public service-indhold og ordener. vil redegøre for følgende genrer: effektiv udnyttelse af DRs ressourcer. ——DR3 Kanalen er underholdende og ’Nyheder’, ’Aktualitet og debat’, Kanalomlægningen flugter med DRs nysgerrig med innovative program- ’Oplysning og kultur’, ’Dansk drama- strategi 'Et skarpere DR', hvor ambi- mer målrettet de yngre seere. tik og fiktion’, ’Udenlandsk drama tionen har været at skabe et nyt og DR3 skal inspirere til debat, bryde og fiktion’, ’Musik’, ’Underholdning’, tidssvarende public service-tilbud med tabuer, præsentere nye tv-talenter ’Sport’, ’Undervisning’ og en kanalportefølje, der imødekommer og underholde med danske og ’Præsentation’. Disse genrer svarer til danskernes ændrede behov og ønsker. internationale kvalitetsprogram- EBUs standarder (European Broadcast Public service skal være for alle dan- mer. Kanalen blev lanceret den 28. Union). Inden for hver genre gives en skere og den nye kanalsammensætning januar 2013. række eksempler på konkrete pro- sigter mod at sikre målrettede public ——DR K er den passionerede kanal med grammer og centrale indsatser i 2013. service-tilbud til alle. En ny kanalsam- berigende programmer med vægt mensætning var nødvendig for at få på musik, kunst, historie, film, tro Samlet set sendte DR 40.347 timers endnu skarpere kanalprofiler, der kan og eksistens. DR K reflekterer både tv i 2013 mod 37.921 timer i 2012. DR markere sig tydeligt på et fragmen- danske og internationale strømnin- har dermed øget den samlede sendetid teret mediemarked med et stadig ger. på tv med ca. 6 pct. fra 2012 til 2013. stigende medieudbud. ——DR Ultra Børnekanalen med public Stigningen skyldes udvidet sendetid i service-indhold til de større børn ydertimerne på alle kanaler undtagen DRs nye kanalsammensætning ser i alderen 7-12 år. Børnenyheder, børnekanalerne DR Ramasjang og DR således ud: dansk og international kvalitet Ultra. Samtidig blev DR2 relanceret ——DR1 Kanalen blev relanceret som samlet i et udfordrende og appelle- som en døgnkanal, hvilket også havde den samlende hovedkanal den 3. rende univers. Kanalen blev lanceret indflydelse på sendetiden. september 2012 med populære den 4. marts 2013. — programmer af høj kvalitet, der kan ——DR Ramasjang Et trygt børneuni- Nyheder samle danskerne om fælles begi- vers med plads til børneklassikere DR sendte 5.049 timers nyheder på venheder, nyheder, dansk drama, og de bedste danske og interna- tv i 2013, hvilket er væsentlig mindre dokumentar, underholdning, livsstil tionale programmer. Kanalen blev end 2012, hvor tallet lå på 9.556 timer. og sport. lanceret den 4. marts 2013. Dette markante fald skyldes lukningen ——DR2 Kanalen blev relanceret som af DR Update, som leverede klart stør- den begavede samfundskanal den DRs public service-redegørelse tager stedelen af de sendte nyheder på tv i 4. marts 2013. Kanalen skal med udgangspunkt i DRs tv- og radioka- 2012 med 8.784 timer. ’vid og bid’ fokusere på nyheder, nalportefølje som den tog sig ud i

6 Som modvægt til faldet af nyhedsti- vi aldrig glemmer’, ’Arkitektens hjem’, fokus på Israel/Palæstinakrisen i filmen mer på tv, har relanceringen af DR2, ’Historiequizzen’ og ’Smagsdommerne’. ‘Miral’ og problematiserede omskæ- som en samfundskanal, betydet et På DR Ultra blev der sendt ’Danmarks ring hos kvinder i Afrika med filmen større antal nyhedstimer på kanalen. sjoveste barn’, ’Nørd på eventyr i Ghana ’Ørkenblomst’. På DR K blev der bl.a. DR2 sendte 295 timers nyheder i 2012, og Myanmar’ og ’Emilys madmysterier’. sendt internationale filmperler som i 2013 var tallet steget til 3112 timer. DR Ramasjang sendte bl.a. ‘Mysteriet i ’Pianisten’, ’Gomorra’, ’Yacoubians hus’, DR1 og DR2 dækkede desuden kommu- Månedalen’ og ’Mit kæledyr’. ’Baarder Meinhof-komplekset’ og ’Coco nalvalget massivt i november 2013 både Chanel & Igor Stravinsky’. DR1 sendte op til, under og efter valgdagen den 19. DR dækkede trosstofområdet i 2013 serier som ’Downton Abbey’, ’Beck’, november. med programmer som ’De unge kyske ’Broen I og II’ og ’Wallander’. — kristne’, ’Julekaravanen’, ’Mirakler i Aktualitet og debat Midtjylland’, ’Folkekirker for milliarder’, DR2 sendte serien 'Newsroom', der gav DR TV sendte i 2013 2.384 timers aktu- samt programserien ’Introduktion til et livligt indblik i amerikansk nyhedspro- alitet og debat, hvilket er en stigning på De kristnes Jul/Hinduernes Diwali/ duktion. Derudover blev der vist titler 41 pct. i forhold til 2012. Ligesom med Muslimernes Eid’, hvor man kiggede som ’Javel, Hr. Minister’, ’Drageløberen’ nyheder skyldes stigningen bl.a. relan- nærmere på forskellige trosretningers og ’Doctor Zhivago’. DR Ultra sendte i ceringen af DR2, som har skærpet sit højtider. 2013 bl.a. ’Asterix & Obelix’, ’Bøgernes fokus på aktualitet og debat. Antallet — Herre’ og ’Gullivers rejse’. DR af tv-timer med aktualitet og debat på Dansk dramatik og fiktion Ramasjang sendte programmer som DR2 steg fra 594 i 2012 til 1362 i 2013. DR sendte i 2012 1.271 timers dansk ’Alfons Åberg’, ’Emil fra Lønneberg’, En styrkelse af aktualitet og debat dramatik og fiktion. Sammenlignet blev ’Karlsson på taget’, ’Landet for længe var vigtige indsatsområder i kanalom- der i 2013 sendt 2.224 timer, hvilket siden’ samt ’Pippi Langstrømpe’ og lægningen, så derfor har flere kanaler, er en stigning på 75 pct. Stigningen ’Postmand Per’. som DR K, DR3 og DR Ultra ligeledes skyldes flere timers dansk dramatik og — bidraget til stigningen. fiktion på især DR K, DR Ramasjang og Musik DR Ultra. DR TV sendte DRs egenpro- DR TV sendte i 2013 718 timers musik Størstedelen af programmerne ducerede dramaserier, dansk fiktion og i 2012 var det 788 timer. Det mindre blev sendt på DR2 med eksempelvis og danske spillefilm. Af egenproduce- fald skal tilskrives DR K, som i 2013 ‘Debatten’ med Clement Kjersgaard i rede dramaserier blev der bl.a. sendt sendte færre musiktimer, som følge af spidsen og serien ’Indefra’ med Anders ’Borgen’ og ’Rejseholdet’. Derudover færre koncerter i samme år. Flytningen Agger. På DR1 blev der sat dagsorden blev julekalenderen ’Pagten’ sendt. af ’Morgenandagten’ fra DR2 til DR med programmer som ’9.z mod Kina’, der DR2 sendte bl.a. en række satire- K har også haft indflydelse på faldet, satte det danske skolesystem under programmer som ’DR2 går i selv- hvor programformålet blev ændret fra lup ved at lave en sammenligning med sving’, ’Rytteriet’, ’Det slører stadig’, ’Musik’ til ’Oplysning og Kultur’. det kinesiske skolesystem. ’Sikke en ’Skråplan – intet nyt fra Vestegnen’ og fest’, hvor efterveerne af finanskrisen ’A-klassen’. Store musikoplevelser som blev dækket, og programmet ’Pigen der ’Glastonbury Festival 2011’, ’P3 Guld’, ikke ville dø’ satte organdonation til DR K sendte en lang række filmperler som ’Kronprinsparrets Priser 2013’ og ’MGP debat. Derudover blev kommunalvalget i ’Manderlay’ og ’Direktøren for det hele’ 2013’ blev vist på DR1. På DR K blev der november bl.a. dækket med programmet sammen med egenproducerede drama- sendt alt lige fra lokal festivalstem- ’Gaden, hvor det offentlige forsvandt', serier som ’Ørnen’, ’Nikolaj og Julie’ og ning fra ’Tønder Festival 2013’, Cæcilie hvor beboerne på en villavej skulle ’Gøngehøvdingen’. DR Ramasjang sendte Norby-koncert, operaen ’Carmen’ og forsøge at administrere et budget og bl.a. ’Busters Verden’, ’Cykelmyggen og ’BBCs promenadekoncerter’. DRs egne fordele klassiske kommunale ydelser, for Dansemyggen’, ’Flyvende Farmor’ og ensembler blev vist i fx ’DR K Klassisk’, at få et indblik i kommunens arbejde. ’Anton – min hemmelige ven’. hvor der var koncertoptagelser med — både DR Symfoniorkestret og DR Oplysning og kultur DR3 sendte danskproducerede Underholdningsorkestret. DR sendte i 2013 12.302 timers filmtitler som ’Fri os fra det onde’, — oplysning og kultur. Det var en stigning ’Broderskab’ samt filmatiseringen af Underholdning på 23 pct. sammenlignet med 2012, Jakob Ejersbos klassiker ’Nordkraft’, og I 2013 sendte DR TV 1.388 timers hvilket skyldes et løft på timeantallet Nikolas Winding Refns ’Valhalla Rising’. underholdning mod 743 timer i 2012. på kanalerne DR2, DR3 og DR K. DR HD — Andellen af underholdningstimer set sendte i 2012 2066 timers oplysnings- Udenlandsk drama og fiktion i forhold til den samlede sendetid var og kulturprogrammer. Efter lukningen DR sendte i 2013 14.217 timers uden- således 2 pct. i 2012 og 3 pct. i 2013. af DR HD er antallet af tv-timer med landsk drama og fiktion, hvilket er 26 Stigningen i antallet af underholdnings- oplysning og kultur steget på DR2, DR3, pct. flere timer sammenlignet med timer på tv ses bl.a. på kanelerne DR3, DR K, DR Ramasjang og DR Ultra. 2012. Udviklingen skyldes en generel DR K og DR Ultra, som har fået flere udvidelse af sendetiden på flere timer med henholdsvis 476, 206, 288 DR1 sendte i 2013 mange forskel- kanaler. Den udvidede sendetid bruges timer i 2013. Lukningen af DR HD havde lige programmer inden for oplys- i ydertimerne på bl.a. udenlandsk lille indvirkning på antallet af under- ning og kultur så som ’Herlufsholm kvalitetsdrama og kvalitetsfiktion om holdningstimer, idet kanalen kun viste – 8 år senere’, ’Spise med Price’, ’So aftenen og på formiddagsfladen. 58 timer i 2012. F***ing Special’, ’Puk og Herman går i land’, ’Danmarks skønneste hjem’ og På DR3 blev der bl.a. sendt amerikansk DR1 sendte i 2013 bl.a. fra et af ’Danskernes krønike’. På DR2 blev der kvalitetsindhold med serier som ’Girls’ årets største underholdningsshows, vist ’Veteranerne’, ’Unge med kræft’, og ’Glee’ målrettet unge piger, og nemlig ’Det Europæiske Melodi Grand ’Sådan opdrager du en vinder’, ’Nak og filmtitler som ’Præsidentens mænd’ Prix’, hvor der både blev vist semifi- Æd’ og som tidligere år, sendte DR2 og ’Scarface’. DR3 sendte derudover naler og finale. ’Dansk Melodi Grand en lang række dokumentarer under andet udenlandsk indhold, som eksem- Prix’ løb også over skærmen på DRs overskriften ’Dokumania’. pelvis den britiske BBC-produktion hovedkanal. Derudover viste DR1 ’Doctor Who’ og den britiske ungdoms- ’SommerSummarum’ og det nye under- DR K viste i 2013 programmerne serie 'Misfits'. Yderligere sendte DR3 holdningsprogram ’Danmarks Klogeste’. ’Moderedaktørens dagbog’, ’24 timer den kinesiske storfilm ’Hero’, satte

7 DR2 sendte klassiske underholdnings- Skov kærlig hånd om mindre danske er ordblinde eller læsesvage. programmer som ’Casper & Mandril- sportsgrene i ’Thomas Skovs sports- DR2, DR K, DR Ramasjang og DR Ultra aftalen’, ’Clement Direkte’, ’Bertelsen program’. Til de 7-12-årige viste DR er de kanaler, som sender hovedparten og de uaktuelle nyheder’ samt ’Anders Ultra bl.a. ’Bag om en landskamp’, af undervisningstimerne. På DR2 blev Lund Madsens Dumme Dyr’. ’Flimmersport’ og ’I lære som stjerne’. der bl.a. sendt ’Børnefællesskaber — og det pædagogiske arbejde i skolen’, Til de unge viste DR3 bl.a. danskprodu- Undervisning ’EU's arbejdsmarkedsregulering – cerede programmer som ’Kødkataloget’, DR TV sendte i 2013 358 timers under- et løft for danske lønmodtagere’, ’Kolonien’ og ’Monte Carlos top ti fra visning, hvilket er et fald på 45 pct. i ’Fysikkens univers – det usynlige helvede’ samt udenlandske program- forhold til 2012. Faldet forklares med univers’ og ’Politikere, kanoner og mer som ’X-Factor USA’ og ’Late night en betydelig nedgang på DR2, som er børns rettigheder’. På DR K blev der med Jimmy Fallon’. På DR Ramasjang gået fra 605 timer til 113 timer i 2013. sendt ’Danskernes Akademi’, ’Min blev der vist ’Brunos Kloshow’ og DR2 har med kanalomlægningen ændret passion for Kierkegaard’ og ’Dansk ’Ramasjangskolen’, og på DR Ultra stod profil og er nu blevet DRs samfundska- håndværk – oldschool eller super- den på ’Høvdingebold’, ’Riisings flotte nal. Kanalen er således i dag i højere grad cool’. DR Ramasjang sendte bl.a. ’Dora talkshow’, ’Fredags-festen’ og ’Amigo’. præget af nyheder, aktualitet og debat. Udforskeren’, ’Hr. Odder’ og ’Lille Nørd’. — Kanalen sender, dog stadig programmer På DR Ultra sendes der ’Store Nørd’ Sport med oplysning som formål, eksempelvis DRs aktiviteter på undervisningsområ- DR TV sendte i 2013 693 timers sport. med programmet ’DR2 Undersøger ’. det behandles yderligere i afsnit 9. Det er et fald på 38 pct. i forhold — til niveauet fra 2012, der lå på 1.119 Nedgangen af undervisningsstof på tv Præsentation timers sport. Det relativt store i 2013 skyldes primært, at ’Danskernes DR sendte i 2013 1.014 timers præ- fald skyldes, at 2012 var et meget Akademi’ er flyttet fra DR2 og nu sentation, hvilket var 20 pct. mere stort sportsår med både Olympiske findes på P1 og nettet, hvor undervis- end 2012. Præsentation dækker over Lege og Paralympics i London samt ningsmaterialet kan tilgås via dr.dk. På alle programoversigter og trailere Europamesterskaber i fodbold. dr.dk vil ’Danskernes Akademi’ indgå samt beskrivelser af, hvad der samti- blandt en række undervisningstilbud, dig sendtes på andre DR-kanaler mv. På DR1 blev Tour de France dækket med herunder ’DR Klipkassen’, ’DR Skole’ Kategorien indeholder alle de elemen- ’AftenTour 2013’. Derudover blev der og ’DR Gymnasium’, som er undervis- ter, der sammen med speakernes vist ’DR1 Dokumentaren: Wilbek forfra’, ningsportaler, der indebærer indhold stemmer binder sendefladen sammen ’Essendrop og Eliten’ og ’Danskerlægen: målrettet læring til daginstitutioner, mellem de egentlige programmer. Den italienske forbindelse’. ’EM i dressur’ grundskolen og gymnasialeuddannelser. Programomtalerne spiller en vigtig og ’EM i spring’ blev sendt på DR K. DRs undervisningstilbud på nettet tæller rolle, da det fungerer som et centralt også tjenesten dr.dk/ligetil, som er en udstillingsvindue for programmer og DR3 sendte store sportsevents som nyhedsportal med nyheder og temaer for indhold på DRs øvrige kanaler og medier. ’VM i udendørs atletik’ og ’EM i inden- mennesker, der har svært ved at læse. I 2013 sendtes præsentation på alle dørs atletik’ samt løbende visning af Tjenesten bruges særligt af indvandrere DRs tv-kanaler undtagen DR Update. ’NBA Basket’. Samtidig tog Thomas på sprogskoler, men også af borgere, der — √ Note: På grund af decimalafrundinger summeres tabellens totaler ikke alle steder korrekt.

TAbel 1 Formålsfordelt sendetid Timer 2012 DR1 DR2 DR Ramasjang DR K DR HD DR Update DR TV Nyheder 476 295 0 0 0 8.784 9.556 Aktualitet og debat 982 594 8 39 72 0 1.694 Oplysning og kultur 1.683 1.999 915 3.311 2.066 0 9.974 Dansk dramatik og fiktion 289 104 4598 349 70 0 1.271 Udenlandsk dramatik og fiktion 3.255 1.658 3.402 1.175 1.782 0 11.272 Musik 98 113 75 401 100 0 788 Underholdning 174 15 373 123 58 0 743 Sport 390 201 8 0 520 0 1.119 Undervisning 40 605 1 10 0 0 656 Præsentation 254 129 187 143 134 0 847 I alt 7.641 5.714 5.427 5.553 4.803 8.784 37.921

TAbel 2 Formålsfordelt sendetid Timer 2013 DR1 DR2 DR HD/DR3 DR K DR Ramasjang DR Ultra DR Update DR TV Nyheder 405 3.112 0 0 0 43 1.488 5.049 Aktualitet og debat 519 1.362 249 117 16 121 0 2.384 Oplysning og kultur 2.313 2.356 1.834 3.824 1.154 822 0 12.302 Dansk dramatik og fiktion 152 166 35 803 875 193 0 2.224 Udenlandsk dramatik og fiktion 4.030 1.126 2.399 1.472 2.401 2.789 0 14.217 Musik 85 16 112 262 181 62 0 718 Underholdning 162 35 476 206 222 288 0 1.388 Sport 175 11 439 16 0 53 0 693 Undervisning 8 113 0 124 113 0 0 358 Præsentation 243 135 158 178 191 108 0 1.014 I alt 8.093 8.431 5.701 7.002 5.153 4.478 1.488 40.347

8 2.2 Fordeling af programtyper: radio —

2013 har i høj grad været et konsolide- P1 Blandt de mange musikprogrammer, ringsår, hvilket generelt har betydet, P1 er oplysningskanalen med nyheder, der formidler musik er fx ’Essensen på at der ikke er store forskydninger i debat, samfunds-, kultur- og viden- P2’, der sendes på alle hverdage i den tabel 3: fordeling af programtyper på skabsstof. Kanalens opgave er at tidlige aftenflade, og som via musikradio. Der er blevet arbejdet hen mod at behandle og perspektivere samfunds- ken reflekterer aktuelle begivenheder realisere strategien om en samlet por- mæssige, kulturelle og videnskabelige og nyheder af musikalsk, kulturel eller tefølje, hvor de digitale radiokanaler i emner i en form og på tidspunkter politisk karakter. højere grad bliver sammenlignelige med og platforme, der tilgodeser lyt- FM-kanalerne P1, P2, P3 og P4. Dette ternes behov bedst muligt. Hver Af nye programmer og events i 2013 kom til udtryk i et højere antal værts- time døgnet rundt – undtagen under kan bl.a. nævnes ’Nørderne Kommer’, bårne timer med formidling på P5, P6 højmessen søndag formiddag – sendes ’Søndagsklassikeren' samt ’Danskernes BEAT, P7 MIX og P8 JAZZ. I P8 Jazz’ der radioaviser på P1. I primetime Klassiske Top 50’, der alle på hver sin tilfælde dog først i 4. kvartal af 2013. om morgenen sendes der desuden måde er rettet mod P2s målgrupper. Dette har været en løbende justering nyhedsoversigter kl. halv. ’Radioavisen’ ’Danskernes Klassiske Top 50’ var et i et forsøg på at sikre lytterne de på P1 er formateret specielt mod større initiativ, der indsamlede både bedst mulige tilbud på de nye digitale P1-lytterne i tidsrummet kl. 06 til 18 erfarne og nye P2 lytteres favoritvær- kanaler. DR viderefører den midlertidi- på hverdage. De resterende udsen- ker indenfor den klassiske musik. ge udsendelse af DR Nyheder på DAB. delser samsendes med nyhedsud- DR Nyheder på DAB sender timenyt og sendelserne fra P4. Samlet set stod Mange af DRs radioudsendelser kan aktuelle nyheder samt vejr i et timehjul. nyhederne for 9 pct. af indholdet på tilgås via podcast, hvilket lytterne i høj DR Radio sendte i 2013 44.366 timer på P1 i 2013. Aktualitetsprogrammerne grad benytter sig af. Finalekoncerten analog radio og 78.840 timer på digital er en væsentlig del af P1s sendeflade med DR Ensembler er blevet downloa- radio. Samlet sendtes 123.206 timer. og udgjorde 28 pct. af sendetiden. det ca. 60.000 gange, hvilket er udtryk Nedenfor gennemgås den indholds- Disse programmer tæller blandt andet for en opprioriteret P2-indsats på mæssige profil af DRs radiokanaler og ’Orientering’ og ’P1 Morgen’. P1 rummer digitale platforme. Dette skal ses i fordelingen af programtyperne på den også mere specialiserede magasiner lyset af de udfordringer, som kanalen enkelte kanal. som fx ’Harddisken’ og ’Mennesker & har haft vedr. distribution siden sam- — Medier’. Disse udgjorde i 2013 33 pct. menlægningen af P1 og P2 på en fælles af P1s sendetid. FM-frekvens i slutningen af 2011. Et af kanalens flagskibe er stadig P2 Debat og samtale udgør også en Koncerten, som sender live-koncerter væsentlig del af P1. Disse programmer hver aften ugen igennem både fra tæller blandt andet ’P1 Debat’, der også Koncerthuset i DR Byen, fra Danmarks sendes på tv på DR2. Disse program- koncertsale og festivaler samt fra mer stod for 18 pct. af sendetiden i koncerthuse i udlandet. I løbet af week- 2013. Debatprogrammet ’Ordet er dit’ enden sættes der fokus på musiklivet afløste i 2013 det hidtidige debatfor- i Danmark og internationalt bl.a. i ’P2 mat ’P1 Formiddag’. Dokumentar- og Puls’, ’Bravo!’ og ’Cilius Patruljen’. P2 featuregenrerne har deres radioplads sender desuden radioaviser hver hele på P1, og disse genrer udgjorde 12 pct. time med undtagelse af de tidspunkter, af sendetiden. hvor der sendes hele koncerter. — — P2 P3 P2 er en rendyrket klassisk kanal, der P3 er den moderne radiokanal med sub- skal bidrage til at styrke formidlingen stans og humor og er landets stærkeste af den klassiske musik. Kanalen sender mediebrand blandt de 20-39-årige. Det digitalt 24 timer i døgnet og på FM ca. er på P3, lytterne får nyheder, under- 12 timer i døgnet. 57 pct. af sende- holdning, aktualitet, musik og sport fladen udgøres af formidlet musik, sammen med den nye – og især den nye 34 pct. er programmer med en høj danske – musik. P3 sender nyhedsudsen- musikprocent og 9 pct. af fladen kate- delser klokken hel og nyhedsopdateringer goriseres under ’Nyheder og samfund’ klokken halv om morgenen. Nyheder på P3 og udgøres af ’Radioaviser’ samt er en stadig mere og mere integreret del ’Morgenandagten’, der transmitteres af fladen, så lytterne hele tiden holdes direkte hver morgen mandag til lørdag. opdateret. P3 sender i dagtimerne sine I alt udgør den klassiske musik i 2013 91 egne nyhedsprogrammer formateret pct. af P2s sendeflade, hvilket blandt til målgruppen, ’P3 Nyhederne’. Disse andet kommer til udtryk i de mange udgjorde 5 pct. af P3s sendeflade i 2013. musikbårne programmer, magasiner og koncerttransmissioner, som kanalen P3 er en musikbåren kanal, der har sit sender, herunder en institution i dansk fokus på den nye rytmiske musik og radiohistorie: ’Torsdagskoncerten’, den danske musik og spiller en stor der er blevet udsendt siden 1933. rolle i forhold til at sikre vækstlaget

9 i musiklivet. P3 er også til stede, der hvor musikken møder sit publikum live. Musikprogrammerne udgjorde i 2013 50 pct. af P3s sendeflade. P3s magasinprogrammer udgjorde 31 pct. af sendefladen, og i denne kategori gemmer der sig programmer som ’Mads & Monopolet’ og ’Go’ Morgen P3’. P3 er også Danmarks sportsradiokanal og dækker både smalle og brede sportsbegivenheder – herunder den danske superliga, der dækkes intensivt af ’Sport på 3’eren’ og ’Liga’, men også Tour De France, Le Mans og andre store begivenheder blev i 2013 dækket af P3. Sporten udgjorde 14 pct. af sendefladen. — P4 P4 er DRs regionalt forankrede kanal, der dækker væsentlige begivenheder og sætter regionale dagsordener til debat om eksempelvis velfærd. Kanalen henvender sig til voksne danskere og tilbyder nyheder, aktualitet, service, musik TAbel 3 og underholdning med både regionalt og nationalt afsæt og perspektiv. Fordeling af programtyper på radio PCT. 2012 2013 P4 leverer som de øvrige radiokanaler nyheder hver hele time døgnet rundt Kanal Programtype og tilbyder også regionale nyheder hver P1 Nyheder 10 9 time i sendefladerne med det største Aktualitet 28 28 lyttergrundlag. ’Radioavisen’ på P4 er Specialmagasiner 34 33 formateret mod kanalens lyttere i tids- Debat og samtale 19 18 rummet kl. 06.00 til 18.00 på hverdage Dokumentar/Feature 10 12 og udgjorde 10 pct. af sendefladen i P2 Klassisk 27 34 2013. Formidlende musik 66 57 Nyheder og samfund 7 9 Nyheds-, aktualitets- og servicemaga- P3 Nyheder 5 5 siner udgjorde 30 pct. af sendefladen, Sport 14 14 hvoraf en væsentlig del udgjordes af de Magasinprogrammer 31 31 regionale morgen- og eftermiddagsfla- Musikprogrammer 50 50 der, der holder lytterne opdaterede på P4 Nyheder 10 10 nyheder og trafik. Musikmagasiner 30 33 Underholdning 31 27 Musikken er væsentlig på P4. Det afspej- Nyheds- aktualitet les blandt andet i P4s aktuelle musikma- og servicemagasiner 29 30 gasin ’Madsen’ og de daglige musikflader P5 Nyheder 9 9 i ’P4 Aften’, hvor der bliver spillet både Musikmagasin 29 32 nye og gamle hits. Samlet udgør musik- Underholdning 38 35 magasiner 33 pct. af sendetiden. Nyheds- aktualitet P4 sender også underholdningspro- og servicemagasiner 24 25 grammer, og disse udgør 27 pct. af P6 Beat Musik 53 40 sendefladen. Programmerne i denne Formidlet musik 41 54 kategori omfatter bl.a. det meget popu- Nyheder 6 6 lære debatprogram ’Danmark Direkte’, P7 Mix Musik 79 77 der sætter danskernes dagsorden til Formidlet musik 15 18 debat. Nyheder 6 6 — P8 Jazz Musik 61 67 P5 Formidlet musik 24 20 P5 er i dag et fuldgyldigt tilbud med Nyheder 6 6 værtsbårne timer dagen igennem og Historisk Jazz Arkiv 7 5 med timeradioaviser. Kanalens hoved- Live koncerter 2 2 målgruppe er lyttere over 60 år, men Ramasjang Radio/Ultra Radio Musik 40 40 kanalen har også tilbud, der rammer en bredere aldersmæssig målgruppe – især Musik og leg 13 13 musikprogrammer. Historier 27 27 Flere af DRs bedste værter gennem de Humor og sketch 20 20 sidste 30-40 år tegner kanalen. P5 til- DR Mama Musik 88 88 byder musikgenrer, man sjældent hører Aktualitet 9 9 andre steder i det danske radiolandskab: Kultur 0 0 Viser, country, dansktop, schlagere, Magasin 4 4 operetter og musical m.m. P5 har i dag Note: På grund af decimalafrundinger summeres tabellens totaler ikke alle steder langt flere nyproducerede timer end korrekt.

10 for et par år siden, og samsendingerne herunder både dagsaktuelle magasiner med P4 er skåret ned til 2 timer på ’Jazzoom’, samt mere perspektiverende hverdage. P5 startede som en kanal eller genrespecifikke udsendelser med genhør fra DRs arkiver, men i løbet eksempelvis ’København & all that jazz’. I af 2013 er kanalens fokus drejet mod 2013 er der desuden dedikeret et antal musikken. Overordnet er P5 i dag en udsendelsestimer per uge til live musik, langt mere nutidig kanal med fokus på herunder både koncerter med DR Big musikken og formidlingen af denne end Bandet, koncerter fra danske spil- den har været tidligere. lesteder, EBU koncerter samt CD- og — vinylindspilninger. Endelig har kanalen P6 BEAT arbejdet på at bringe lytterne mere P6 BEAT er kanalen for alternativ aktivt i spil. Eksempelvis har P8 JAZZ rytmisk musik. Kanalen samler de små indstiftet en lytterpris, som blev uddelt fællesskaber omkring genrer, der ellers ved Danish Music Awards Jazz i samar- ikke findes på hverken tv eller radio. bejde med kanalens lyttere. P6 BEAT har fokus på dybdegående og — perspektiverende musikformidling og Ramasjang Radio & Ultra Radio har samtidig en finger på pulsen i det I 2013 er sendetiden på kanalen blevet danske, såvel som det internationale opdelt således at timerne fra 05-15 musikmiljø. I 2013 er der lanceret nye er målrettet Ramasjang universet liveflader på kanalen bl.a. i form af et (3-6-årige), og timerne fra kl. 15-21 er formiddagsprogram (’Formiddagen målrettet ULTRA universet (7-12-årige). på P6 BEAT’) samt et eftermiddags- program (’Musikmagasinet’). Begge Ramasjang Radio er en del af et såkaldt programmer er med til at sikre, at P6 360 graders univers, hvor også web og BEAT dækker de mest aktuelle historier tv indgår. Ramasjang Radio sender hver indenfor musikkens verden. Derudover dag fra kl. 8-12 et program målret- er der lanceret nye 6-timers tema tet institutionsbørn i Danmark, og i de udsendelser om en udvalgt kunstner øvrige sendetimer kan man møde de ’P6 BEAT elsker’. Endelig har P6 BEAT kendte figurer fra Ramasjang og høre i 2013 videreført arrangementet ’P6 børnemusik. BEAT Rocker Koncerthuset’, ligesom kanalen har forøget fokus på at Ultra Radio er ligeledes en del af en udvikle og understøtte det danske 360 graders strategi, hvor web- og musikvækstlag gennem en styrkelse af tv-indhold spejles på kanalen. I 2013 ’KarriereKanonen’. er der blevet lanceret en værtsbåret — eftermiddagsflade alle hverdage fra P7 MIX 15-18. Derudover er der lanceret et P7 MIX præsenterer og formidler den brevkasse-program skabt i samarbejde musik, der samler den største del af med Børnetelefonen ’Sofies Univers’. befolkningen. Kanalens indhold er sam- Programmet søger svar på nogle af de mensat med ambitionen om at samle spørgsmål og dilemmaer, der fylder for danskerne om popmusik, men samtidig kanalens lyttere. også give perspektiv på populær- — kulturens udvikling og betydning for DR MAMA samfundet. Konkret sker dette gennem MAMA er del af DRs særlige tilbud til et musikvalg, der favner bredt, samt unge. Kanalen henvender sig særligt musikformidlende flader og program- til de 12-25-årige med musik og mer. I 2013 har kanalen videreført underholdning. Kanalen har til formål de gode erfaringer med 7 timers MIX at samle et musikfællesskab omkring Maraton udsendelser. En styrkelse den nyeste musik, særligt nye danske af formatet har medført en større talenter inden for dancemusik og DJ/ lyttertilslutning til formatet såvel som clubscenen. Kanalen sender 24 timer i kanalen, og dermed et større fælles- døgnet på DAB og dr.dk. I hverdagene skab omkring musikken. sender MAMA værtsbårne programmer — live om eftermiddagen, der beskæf- P8 JAZZ tiger sig med en række væsentlige P8 JAZZ præsenterer jazzmusik for og aktuelle emner med relevans for alle, der kan lide lyden af jazz. Kanalen målgruppen. Lørdag aften fokuserer er bredt funderet i årstal såvel som kanalen på dancemusik og DJ/clubsce- genrer, og rummer på den måde en stor nen. Derudover dækker MAMA events, del af det spændingsfelt, der tilsammen herunder DJklubber/Skivefestival samt udgør jazzmusikken. Kanalens indhold fredagsbarer på en række uddannelses- er, foruden musikken, bestående af en institutioner. række musikformidlende programmer, —

11 3 Tilrådighedsstillelse og genudsendelse af programmer —

det antal gange, det enkelte program stort set ikke genudsendelser. Det Krav har været genudsendt. Selvom genud- samme gælder for DRs DAB-kanaler. På DR skal redegøre for: sendelser er efterspurgt hos seerne og P2 genudsendes en række programmer, — DRs tilrådighedsstillelse af program- lytterne, og er en naturlig del af enhver mens sendeplanen på P1 er bygget op mer på DRs kanaler, herunder brug af tv-kanal, så tyder seernes reaktioner om faste genudsendelser af hovedpar- genudsendelser. i DRs brugerundersøgelser på en vis ten af programmerne på kanalen. P1s utilfredshed blandt især kerneseerne sendeplan er tilrettelagt således, at med, at de samme engelske krimiserier overlappet mellem lytterne til første- har været vist flere gange på DR1, gangsudsendelser og genudsendelser mens det eksempelvis ikke afføder den er minimalt. Det betyder, at genudsen- store utilfredshed, at DR1 genudsender delserne bidrager positivt til, at flere forrige sæson af ’Sporløs’ om som- får mulighed for at lytte. Der er også meren. Når det gælder børneprogram- eksempler på, at det gennemsnitlige Genudsendelser er en del af sendepla- mer, især til små børn, oplever seerne antal lyttere til faste genudsendelser nerne på alle DRs tv-kanaler og er med meget sjældent genudsendelser som et er større end til førstegangsudsen- til at sikre, at de enkelte programmer problem. Her er der ofte snarere tale delsen. Dette gælder fx programmet er tilgængelige og får betydning for et om gensynets glæde. ’Mennesker & Medier’. større antal seere. Begrebet genudsendelser dækker i dag forskellige Med hensyn til sendetidspunktet er I 2013 modtog DR i alt 113 klager via former for udsendelser af programmer to ting interessante; dels at seernes den centrale klagefunktion på dr.dk og omfatter mere end programmer, forventninger til stoffet i primetime fra brugere, der var utilfredse med der tidligere har været sendt på den er højere end på andre tidspunkter, omfanget af genudsendelser på DR. I enkelte kanal. hvilket især er gældende på DR1 og til 2012 modtog DR 103 klager. dels DR2, dels at DR1 gennem mange Oplevelsen af genudsendelser er også år har vist mange af aftenfladens DR modtog i 2013 61 klager i løbet af forskellig fra kanal til kanal, da spe- programmer i dagfladen umiddelbart første halvår og 52 klager i løbet af cialiserede kanaler har markant lavere efter førstegangsvisningen. Denne andet halvår, og som i de foregående seertal end de brede kanaler. Det type udsendelser kaldes snaprepriser. år omhandler stort set samtlige klager betyder, at det typisk kun er et fåtal Seertallene er forholdsvis lave til den det generelle genudsendelsesniveau af seerne i et programs målgruppe, type visninger, men samtidig viser på tv. Det er især i perioden maj-juli, at der ser programmet første gang, det undersøgelserne ingen nævneværdig seerne klager over antallet af genudsendes. DRs specialiserede kanaler er utilfredshed med dette sendemønster. sendelser, hvilket er sammenfaldende bevidst struktureret omkring sende- Snaprepriserne er et bevidst redaktio- med, at mange af DRs programmer planer, hvor genudsendelser udgør en nelt valg om maksimalt udbytte af DRs holder sæsonpause over sommeren. langt større andel af sendetiden end danske produktioner. på hovedkanalen DR1. Mange program- Antallet af klager over genudsendelser mer på den forhenværende kanal DR En stor andel af DR1s genudsendel- udgør en meget lille del af de samlede HD og nuværende kanaler som DR3 og ser ligger uden for aftenfladen. Det kritiske klager til DR. DR K har således flere faste sende- betyder, at førstegangsudsendelser — tidspunkter i løbet af en uge for at som hovedregel sendes, hvor der er imødekomme målgruppernes behov. mange seere, og genudsendelser som On-demand sening via nettet vinder hovedregel sendes på tidspunkter frem, men det er endnu hovedparten med få seere. 2/3 af seningen af DR1 af seerne, som aldrig ser tv på denne bruges på at se førstegangsudsendel- måde. Genudsendelser er således en ser. Dette fænomen ses også, om end i måde, hvorpå traditionelle tv-kanaler mindre grad, for DR2. De andre kanaler kan imødekomme seernes behov for og har som nævnt helt andre udsendelses- forventning om øget tilgængelighed af mønstre og en helt anden seeradfærd. indholdet. DRs radiokanaler er generelt kende- Ud over de kanalspecifikke forskelle tegnet ved få genudsendelser. P3 og afhænger seernes oplevelse af genud- P4, som sender live i dagtimerne og en sendelser af bl.a. den enkelte genre, af blanding af live og forproducerede pro- målgruppen, af sendetidspunktet og af grammer om aftenen og natten, sender

12 4 Danskernes brug af DRs programudbud —

Krav

DR skal redegøre for: — Danskernes brug af DRs programudbud.

4.1 Danskernes brug af DRs tv-kanaler —

Efter en årrække med voldsom vækst i i 2012 83,2 pct., hvilket repræsenterer danskernes seertid, som stabiliserede en væsentlig tilbagegang i forhold til sig i 2011 og 2012, dalede seertiden året før. Tilbagegangen skyldes bl.a. med 15 minutter, svarende til 8 pct., etableringen af nye streamingtjene- i 2013. I tv-historisk perspektiv er ster samt kanalomlægningen, som til niveauet fortsat højt, men faldet, som trods for at have været en overordnet især indtraf blandt seere under 50 år, succes, har haft en negativ indvirkning er markant og må tolkes i sammenhæng på dækningen – ikke kun pga. at bør- med bl.a. fremvæksten af streaming- nestoffet er blevet flyttet, men også tjenester som Netflix på det danske givet en generelt ældre profil efter marked siden efteråret 2012. relanceringen. DR TVs mankodækning, som jo helst skal være så lav som muligt, På trods af faldet i seertid, blev 2013 steg følgelig, og udfordringen med at nå et godt år for DR TV, som fortsatte alle tv-seere hver uge er for DR fortsat de gode takter, skabt med den seer- størst blandt unge. For DR1 isoleret set mæssigt vellykkede relancering af DR1 forstærkes den faldende dækning af, i efteråret 2012. De efterfølgende at kanalen fra lanceringen af DR Ultra justeringer af DRs tv-kanalportefølje i marts ophørte med at have faste i første kvartal af 2013 gav yderligere programflader til børn, hvilket selv- fremskridt. Samtlige DR-kanaler gik sagt influerer negativt på dækningen frem i forhold til 2012, inklusive DR i denne gruppe. DR Ramasjangs lavere Ultra i forhold til niveauet for den dækning var forventelig, når der måles lukkede kanal DR Update. DR3 endte i hele befolkningen, idet kanalen med kun en anelse over forgængeren DR HD, lanceringen af DR Ultra til de store børn men med tydelig vækst i målgruppen af blev målrettet de 3-6-årige. I sin egen 15-39-årige. Dog må det konstateres, målgruppe, de 3-6-årige, var den ugent- at væksten for DR1 i 2013 alene blev lige dækning stort set uændret 66 pct. hentet i årets første halvår, mens Som ny kanal med lavere udbredelse end resultatet i andet halvår lå noget under DR Ramasjang blev DR Ultras ugentlige andet halvår af 2012. dækning i 2013 målt til 11,7 pct., i perioden fra uge 10, hvor kanalen lanceredes. I et fortsat fragmenterende tv-land- I samme periode var dækningen 44,8 skab er det vanskeligt at opretholde pct. i DR Ultras primære målgruppe, tidligere tiders høje dækningsniveauer. 7-12-årige. DR TVs samlede ugentlige dækning blev —

13 Tabel 4 ∆ Tabel 5 Noter: DR TVs ugentlige dækning, seerandel og ——Dækning viser andelen af danskere, der DR tv-sening fordelt på aldersgrupper mankodækning forbruger DRs tv-tilbud mindst 5 sammenhæn- Pct. 2012 2013 gende min. om ugen. Pct. 2012 2013 Ugentlig dækning ——Seerandel viser andelen af de sete tv-minutter, Ugentlig dækning der er forbrugt på DRs tilbud. Alle 3 år+ 86,9 83,2 DR1 81,5 76,1 ——Mankodækningen viser andelen af danskere, 3-11 år 84,6 79,9 der ser tv, men ikke benytter DRs tilbud i løbet DR2 46,0 42,9 12-20 år 66,3 60,1 af en uge. DR3 21,9 23,5 ——En del tv-sening er flyttet over på net, så reelt 21-40 år 83,9 78,8 DR K 22,8 24,0 er faldet i den samlede tv-sening væsentlig 41-60 år 92,6 89,3 mindre. Hvor meget tv-sening, der er flyttet DR Ramasjang 20,3 15,6 over på nettet, kan indtil videre ikke måles. 61+ år 94,9 93,8 DR Ultra 0 9,7 Tabel 5 viser, at dækningen er faldet, Ugentlig dækning DR TV 86,9 83,2 særligt i grupper under 50 år, hvilket Mankodækning DR TV 7,6 9,1 bl.a. skyldes, at streaming er slået igennem. Desuden har DR1s relancering, Seerandel som overordnet har været en succes, DR1 19,4 20,3 haft en negativ indvirkning på dæknin- DR2 4,2 4,6 gen, fordi seersammensætningen er DR3 1,6 1,7 blevet en smule ældre. Slutteligt kan DR K 1,4 1,8 faldet forklares med, at 2012 var et DR Ramasjang 1,9 1,8 stort sportsår, hvilket giver et relativt DR Ultra 0 0,9 højt udgangspunkt at sammenligne med Seerandel DR TV 29,3 31,2 i 2013.

4.2 Danskernes brug af DRs Radiokanaler —

Som tidligere år faldt den generelle Tabel 6 Tabel 7 radiolytning i 2013 til 117 minutter pr. DR Radios ugentlige dækning, lytterandel og DR radiolytning fordelt på aldersgrupper dansker pr. dag mod 119 minutter i mankodækning Pct. 2012 2013 2012. Pct. 2012 2013 Ugentlig dækning Ugentlig dækning Alle 83,1 83,1 P1 oplevede lyttermæssig fremgang P1 13,3 14,2 12-20 år 69,2 73,2 i 2013, hvor dækningen og lytteran- P2 8,8 8,7 21-40 år 84,7 84,0 delen steg. P2 gik marginalt tilbage P3 49,3 48,2 41-60 år 83,1 84,1 på dækning, men steg en smule på P4 57,6 56,7 61+ år 88,5 85,9 lytterandel. P5 4,7 4,8 P6 Beat 0,8 1,5 Note: Radiolytning måles blandt danskere 12 år+ P3s ugentlige dækning faldt en smule, P7 Mix 8,9 11,9 hvilket ikke er overraskende, da der P8 Jazz 1,3 1,2 ikke var OL og fodboldslutrunde i 2013, Mama Radio 3,8 3,6 som der var i 2012. Til gengæld steg ∆ Ramasjang / Ultra Radio 1,0 0,9 Note: kanalens lytterandel. DR Nyheder 1,5 1,7 ——Dækning viser andel af danskerne, der P4 oplevede tilbagegang på såvel forbruger DRs radiotilbud mindst fem sam- dækning som lytterandel. menhængende minutter. Ugentlig dækning DR Radio 83,1 83,1 ——Lytterandel viser andelen af lyttede radiomi- DRs samlede dækning ender på samme nutter, der er forbrugt på DRs tilbud. Mankodækning DR Radio 10,1 9,5 niveau som 2012, men mankodækningen ——Mankodækning viser andelen af danskere, der er forbedret, hvilket skyldes, at det lytter radio, men ikke benytter DRs tilbud i løbet af en uge. øvrige radiomarked har mistet dækning Lytterandel i forhold til 2012. P1 6,1 6,4 DRs lytterandel steg en lille smule, P2 2,6 2,8 hvilket især kan tilskrives fremgang for P3 20,8 21,0 den digitale kanalportefølje. P4 42,5 40,9 Aldersmæssigt er DR dækningen P5 1,4 1,3 steget i gruppen af 12-20-årige og de P6 Beat 0,1 0,2 41-60-årige. Til gengæld er den dalet P7 Mix 1,5 2,7 lidt i gruppen af 21-40-årige og de P8 Jazz 0,2 0,2 over 60 år. Samlet set er dækningen Mama Radio 0,6 0,4 uændret. Ramasjang / Ultra Radio 0,1 0,1 — DR Nyheder 0,1 0,2 DRs digitale kanaler 3,9 5,0 Lytterandel DR Radio 75,9 76,1

14 4.3 Danskernes brug af DRs indhold på internettet —

udbydere, som fx Facebook mellem 15 og 70 år i 2012 til 19 pct. i og Google. 2013. Udbredelsen af DRs nyheds-app Måletekniske begrænsninger Muligheden for at se og steg i samme periode fra 13 til 17 pct. I Medieudviklingen betyder, at indhold i dag høre DRs tv-og radiopro- 2013 lancerede DR også en Ramasjang- bliver brugt på forskellige platforme og via grammer live og on- app til børnene. En undersøgelse gen- forskellige enheder. Dette gælder også for demand på dr.dk er blandt nemført af Megafon i september 2013 DRs netindhold, som både eksisterer de mest brugte tjenester viste, at næsten halvdelen af de danske på dr.dk og som selvstændige apps. Denne på sitet. Således er der børn mellem 3 og 6 år havde prøvet udvikling sætter nogle måletekniske set godt 20 pct. flere Ramasjang-appen. Appen er blevet begrænsninger, fordi det blandt andet er timers online tv på dr.dk downloadet 346.000 gange indtil videre. vanskeligt at måle brug på tværs af forskel- i 2013 i forhold til 2012. I lige enheder og ligeledes er brugen af apps den forbindelse var det Ramasjang-appen er sandsynligvis en ikke en del af den officielle markedsmåling. blandt andet programmer del af forklaringen på faldet i brugen af Tallene i tabel 8 dækker brugen af indholds- som fx ’Borgen’, ’Broen’, sites på børneområdet på dr.dk. Tallet sider tilgået via www.dr.dk (via en browser), ’Gift ved første blik’, ’9.z af brugere er faldet fra 80.132 i 2012 til men ikke brugen af apps. mod Kina’, ’Pendlerkids’, 63.733 i 2013. Tabel 8 dækker kun over ’Blachman’, ’Monte Carlo brugen af børnesites tilgået på dr.dk, elsker Putin’, samt årets men ikke børneindhold tilgået via apps julekalender ’Pagten’, der på mobil eller tablets. var populære blandt brugerne af dr.dk. Den ugentlige dækning for dr.dk målt Børneindholdet på dr.dk var også et Tabel 8 viser herudover en generel i hele befolkningen var i 2013 på 18,8 velbesøgt tilbud blandt danskerne. fremgang for dr.dk-sitet og flere af pct. Ses der på andelen af den samlede DR understøtter den mobile netbrug sidens hovedområder. Fremgangen sker trafik på internettet, udgjorde dr.dk af indhold på dr.dk med apps. DR har primært på baggrund af tv-områderne ca. 1 pct. af danskernes netbrug i 2013. en nyheds-app og en app, der gør det og adgang-en til nyheder, der begge I forhold til tv og radio skyldes den til muligt at høre alle DRs radiokanaler. har fået flere ugentlige brugere i løbet sammenligning lave andel for dr.dk, at En måling foretaget af Gallup viser, af 2013. Specielt var 4. kvartal af netmarkedet er præget af et massivt at udbredelsen af DRs apps blandt 2013 rigtig godt, hvilket blandt andet udbud af indhold og tjenester. Samtidig 15-70- årige er steget fra 2012 til skyldes, at kommunalvalget i november er danskernes netbrug kendetegnet 2013, hvilket det også var tilfældet året bidrog positivt. ved, at de bruger en meget stor andel forinden. Udbredelsen af DRs radio-app — af deres aktivitet hos amerikanske er steget fra 13 pct. af befolkningen

Tabel 8 Ugentlige brugere for dr.dk og sidens hovedområder ANTAL 2012 2013 Dr.dk 926.150 968.464 Nyheder 432.552 478.642 TV 389.799 508.392 Radio 230.260 230.727 Børn 80.132 63.733

Noter: ——Tallene dækker målgruppen 7 år + og er opgjort fra december til november (uge 49 til uge 48), da der er lang leveringstid på data fra analyse- instituttet Gemius. ——Tallene dækker brugen af indholdssider tilgået via www.dr.dk (via en browser), men ikke brugen af apps.

15 5 Danskernes vurdering af DRs indholdskvalitet —

i danskernes oplevelser af DR både på Herudover inddrages brugere i work- Krav et generelt niveau og specifikt i forhold shops og andre sammenhænge, som DR skal redegøre for: til de enkelte medieprodukter. Input fra knytter sig til konkrete udviklingsprojek- — Danskernes vurdering af DRs indholds- brugerne er vigtige i arbejdet med at ter. Dette sker som led i både evaluering kvalitet på udvalgte områder skabe og udvikle indhold af høj kvalitet, af DRs programmer og udvikling af nye som ikke blot lever op til professionelle formater og programområder. De kvali- standarder, men også imødekommer tative undersøgelser giver også dybere brugernes behov og forudsætninger i indblik i danskernes holdninger, meninger forskellige sammenhænge. Hvis ikke DRs og ønsker i relation til forskellige emner tilbud opleves som relevante og inspire- samt mediebrugssituationer og medier- rende, går danskerne andre steder hen nes funktion i hverdagen. eller fravælger måske helt at følge med — i bestemte emner. Men danskerne stiller DR Panelet DR arbejder systematisk med at udvikle også høje krav til de mere populære DR Panelet er DRs internetbaserede og sikre den højeste kvalitet i alle genrer som underholdning og fiktion, der brugerpanel, hvor alle danskere kan programmer og tjenester. DRs egne får en ekstra oplevelsesdimension, når blive medlem. Panelet har næsten undersøgelser viser, at danskerne mange samles om dem, så de kan danne 12.000 medlemmer, og anvendes til generelt har meget høje forventninger baggrund for dialog og diskussion i større løbende at vurdere DRs programkvali- til DR og derfor også forventer at møde fællesskaber. tet på tv, radio og net. indhold af høj kvalitet, når de benytter sig af DRs tilbud. Det er i overens- DR benytter sig af både kvantitative I 2013 er en lang række programmer og stemmelse med DRs ambitioner, da og kvalitative brugerundersøgelser. De emner blevet undersøgt. Udover tests det er helt afgørende for DRs virke, at kvantitative værktøjer er bl.a. kvalitets- af større shows og begivenheder som seere, lyttere og brugere oplever, at målinger af programmer og programgen- ’Dansk Melodi Grand Prix’ og ’P3 Guld’ bød DR beriger dem og det danske samfund rer og en årlig imagemåling. Disse under- 2013 på en række undersøgelser med og hermed skaber værdi for både den søgelser giver på forskellige niveauer særligt fokus på DR2, hvor specielt pro- enkelte bruger og befolkningen som indsigt i, hvordan danskerne vurderer grammerne DR2 Morgen og DR2 Dagen helhed. DR. I de følgende afsnit fremlægges en har været genstand for flere undersø- DR arbejder med kvalitet i alle led fra række resultater fra både kvalitets- gelser. Herudover har DRs dramaindhold idé til færdigt program og benytter måling og imagemåling. De kvantitative været under luppen i DR Panelet med sig i processen af mange forskellige undersøgelser er baseret på store stik- test af både ’Arvingerne’ og ’Broen’. redskaber. Der lægges stor vægt på at prøver, som skal sikre, at resultaterne er Sidst, men ikke mindst, har DR Panelet skabe et fælles sprog omkring kvalitet, repræsentative i forhold til befolkningen også beskæftiget sig med de yngste så man i udviklingsprocesserne kan tale som helhed. Ud over de nævnte kvalitets- målgrupper gennem undersøgelser om meningsfuldt om, hvad der definerer høj målinger bidrager den løbende markeds- Ultra Nyt og børns brug af medier. kvalitet inden for de mange forskellige overvågning til at give stor indsigt i programtyper på radio og tv og på de seer-, lytter- og brugerpræferencer og Typiske anledninger til at teste pro- nye typer af tjenester på internettet til at skabe et meget præcist billede af, grammer i DR Panelet er nye lancerin- og mobile enheder. Arbejdet med at hvordan mange danskere benytter sig af ger af programmer, større planlagte sikre den bedste kvalitet understøttes DRs mangeartede tilbud. eller allerede implementerede juste- af forskellige typer af undersøgelser og ringer af eksisterende programmer, værktøjer, som giver indsigt i, hvordan Programudviklingen hviler i vid udstræk- særlige satsninger og løbende monito- brugerne oplever og vurderer kvalitet. ning også på den viden, DR løbende får rering af centrale programmer. — i kraft af direkte dialog og interviews Brugernes kvalitetsoplevelser med forskellige målgrupper omkring Som supplement til det store panel Udviklingen af kvalitet sker i et samspil konkrete programmer, emner og findes også DRs Børnepanel, hvori mellem afsenderkvalitet og brugerkva- tjenester. Til at styrke forståelsen ca. 100 børn vurderer programmer litet. Afsenderkvaliteten er den profes- af seernes, lytternes og brugernes på omtrent samme vis, som voksne sionelle kvalitet, som DRs medarbejdere kvalitetsopfattelse har DR gennem gør i DR Panelet, dog naturligvis med med afsæt i erfaringer, talent og mange år benyttet sig professionelt og spørgsmål formuleret i forhold til nytænkning forsøger at sikre i hvert struktureret af kvalitative værktøjer, målgruppen og stofområdet. eneste program og hver eneste tjeneste. såsom fokusgrupper, dybdeinterviews, — På brugersiden giver en bred palet af brugertest på nye medier, agentobser- brugerundersøgelser værdifuld indsigt vationer og deltagerobservationer.

16 5.1 Kvalitetsmålinger af tv, radio og net —

Seernes kvalitetsvurderinger Lytternes kvalitetsvurderinger Brugernes kvalitetsvurderinger af DRs tv af DRs radio af dr.dk Gennem 8 år har DR undersøgt dan- Som de tidligere år, hvor DR har bedt DR har siden 2008 foretaget en skernes opfattelse af tv-kanalernes lytterne til de enkelte radiokanaler om kvalitetsmåling af netsider blandt programkvalitet inden for en lang at vurdere den generelle kvalitet på danske netbrugere, der resulterer i en række genrer, eksempelvis nyheder, kanalerne, vurderes DRs kanaler meget overordnet kvalitetsvurdering af de børneprogrammer og danske fiktions- højt. Endnu engang ligger P1 i top med største indholdsudbydere på internet- serier. I undersøgelsen bliver dan- en vurdering på 9,4 ud af 10 mulige. tet. Målingen tager udgangspunkt i skernes opfattelse af DR-kanalernes de 30 største indholdssites blandt de kvalitet sammenlignet med kvalitets- Sidste års måling gav et lille fald danske netbrugere og sammenligner opfattelsen af de ca. 20 væsentlig- for mange af kanalerne, men denne kvalitetsvurderinger af disse udgivelser ste øvrige tv-kanaler på det danske udvikling er vendt for de fleste kanalers over en række forskellige hovedområ- marked. Undersøgelsen er lavet for vedkommende i 2013, hvor alle kanaler der med tilhørende underkategorier. systematisk at kunne monitorere, går frem med undtagelse af P7 Mix og De fire hovedområder udgøres af hvordan danskerne forholder sig til P6 Beat, som begge er kanaler, der er ’Netsider generelt’, ’Nyheder’, ’Teknik kvaliteten af de primære programgen- relativ nye og som er ved at finde deres & Design’ samt ’Kultur’. Resultaterne rer, som det samlede danske marked plads hos lytterne. inden for hovedområderne ’Netsider tilbyder. Undersøgelsen er således ikke generelt’, ’Nyhedsområdet’, ’Teknik & foretaget i programudviklingsøjemed, På spørgsmålet, hvorvidt lytterne ville Design’ og ’Kultur’ tager udgangspunkt hvortil DR som nævnt bedriver en lang savne kanalerne, hvis ikke de fandtes, i den underkategori, som den enkelte række andre aktiviteter, der er mere klarer DRs kanaler sig igen godt. Det er respondent har angivet som den vigtig- formålstjenlige. naturligvis de ældste og mest etable- ste inden for det pågældende hoved- rede kanaler, som vil blive mest savnet, område. Alle hovedområderne består Nedenfor ses seernes kvalitetsvurde- men også P8 Jazz’ lyttere vil i lige høj således af en række underkategorier. ring af syv programgenrer, som blandt grad savne den. P5, P6 Beat og P7 Mix Ydermere er resultaterne for området andet er valgt ud fra DRs strategiske ligger lavere end de andre kanaler. Kulturs underkategorier medtaget i fokusområder. Resultaterne viser — tabel 12. bl.a., at danskerne vurderer DR ganske forskelligt inden for de forskellige Resultaterne af kvalitetsvurderingen genrer, bl.a. pga. hård konkurrence fra på internettet bærer præg af, at de kommercielle kanaler inden for visse internetmediet i sit udgangspunkt er genrer. Eksempelvis mener hele 87 pct. fragmenteret, fordi udbuddet er stort. af danskerne, at DR TV er bedst inden Derfor er det svært at pege på en for kunst og kultur, og 73 pct. mener, at bestemt net-side, som entydigt ligger DR TV leverer de bedste danske serier. langt foran de øvrige net-sider. Dr.dk Derimod synes kun 28 pct., at DR har er dog den aktør, der samlet set klarer den bedste kvalitet inden for under- sig bedst i kvalitetsvurderingen med holdning, og andelen, som vurderer 19 pct. af topvurderingerne indenfor DRs tv-nyheder højst, er 46 pct. På respondenternes vigtigste under- børneområdet skal det bemærkes, at kategorier. Inden for hvert af de fire idet undersøgelsen foregår i alders- hovedområder får dr.dk mellem 15 pct. gruppen 15+ år, er det ikke børnene og 24 pct. af topvurderingerne. selv, som vurderer - dette undersøger Sammenlignet med 2012, er dr.dk i 2013 DR på anden vis. Når det primært er gået frem baseret på det samlede antal voksne, der vurderer, vil ændringer på topvurderinger i respondenternes børneområdet i 2013 alt andet lige vigtigste kategorier. Særligt inden for være længere om at blive opdaget og området ’Nyheder’ er der sket en pæn bundfælde sig. DRs andel af topvurde- fremgang, men også inden for området ringerne er uændret høj. ’Netsider generelt’. Der er dog også tilbagegang i området ’Kultur’, hvor det særligt er underkategorien ’Film’, som Tabel 9 har oplevet tilbagegang. Sidstnævnte Seernes kvalitetsvurderinger af DR TV kan hænge sammen med, at ’Netflix’ PCT. 2012 2013 siden seneste kvalitetsmåling er blevet Nyheder 44 46 lanceret i Danmark. Dansk dokumentar 70 76 — Kunst og kultur 89 87 Børneprogrammer 70 70 Danske serier 74 73 Underholdning og shows 29 28 Livsstilsprogrammer1 59 59

Noter: 1 ’Livsstil’ består af programmer om have, bolig, mad, sundhed og velvære samt forbrugerforhold og privatøkonomi.

17 Tabel 10 Lytternes vurdering af DRs radiokanaler 2012 2013

p1 p2 p4 dr p8 jazz dr p5 p3 dr p7 mix dr p6 BEAT

Note: Der er kun resultater for de kanaler, hvor der er besvarelser fra mindst 70 respondenter i undersøgelsen. Således er der ikke data for DR Mama Radio, Ramasjang / Ultra Radio og DR Nyheder.

Tabel 11 Ville lytterne savne kanalen, hvis ikke den fandtes? 2012 2013

p1 p2 p3 p4 p5 p6 beat dr p7 mix dr p8 jazz

Note: Der er kun resultater for de kanaler, hvor der er besvarelser fra mindst 70 respondenter i undersøgelsen. Således er der ikke data for DR Mama Radio, Ramasjang / Ultra Radio og DR Nyheder.

Tabel 12 Netbrugernes kvalitetsvurderinger af områder på dr.dk PCT. 2012 2013 Netsider generelt (samlet)1 17 19 Nyhedsområdet (samlet)2 20 24 Teknik & Design (samlet)3 15 15 Kultur (samlet)4 23 19 Litteratur5 20 19 Film5 13 10 Kunst5 20 19 Musik5 9 9 Arkivstof (gamle artikler, lyd, video og billeder)5 43 42

Noter: 1 Indeholder: Billeder, Generelt at være opdateret, Relevant i min hverdag, Spil, Hjemmeside for børn, Hjemmeside for unge, Videoindhold, Netradio & At være underholdende. 2 Indeholder: Breaking news, Nyheder fra Danmark, Nyheder fra udlandet, Nyheder fra mit lokalområde, Gossip og nyt om de kendte, Vejr, Sport, Giver overblik over de vigtigste nyheder, Hurtig opdatering af nyhederne, En god blanding af underholdning og nyheder samt Dækning af store begivenheder. 3 Indeholder: Hurtigt og let at navigere på, Let at finde frem til det jeg leder efter, Flot design, Virker uden problemer, Udnytter muligheden for video og lyd & Muligheden for at tage indhold med mig. 4 Indeholder: Litteratur, Film, Kunst, Musik & Arkivstof. 5 De fem underkategorier inden for området Kultur (Litteratur, Film, Kunst, Musik og Arkivstof) inkluderer alle topvurderinger, og ikke kun vurderinger blandt de respondenter, der har angivet underkategorien, som deres vigtigste. Kilde: Megafon

18 5.2 Danskernes opfattelse af DR —

Ud over det ovenfor beskrevne arbejde Yderligere ses på det mest overord- nye initiativer og styrkelse af særlige med programkvalitet fra såvel bruger- nede niveau, at den opfattede vigtig- områder ofte ikke slår igennem i den som afsenderperspektiv fokuserer hed for hele befolkningen er højere generelle opfattelse af DR. DR på, om virksomheden gennem sit end vigtigheden for den enkelte (den På tv er det bemærkelsesværdigt, at programudbud og virke i øvrigt lever op midterste søjle i tabel 13). Det støtter ’populære programmer’ opfattes som til mere overordnede kvalitetskrav for klart tankegangen bag public service, at værende omtrent lige så vigtige som bl.a. troværdighed og uafhængighed danskerne ikke kun tænker på sig selv, danske dramaserier, og at DR vurderes samt en række af de mere specifikke når de skal vurdere DR. højt inden for begge områder. På dr.dk krav, som er formuleret til DR i Public bemærkes især den høje tilfredshed Service-kontrakten. Til det formål Tabel 13 viser en relativ stor tilfreds- med nyheder og on-demand tilbud gennemfører DR og Megafon hvert år hed med DRs medieindhold, idet 74 pct. sammenlignet med resten af de målte en public service image-undersøgelse svarer i den høje ende af skalaen, dvs. områder, men også de relativt høje (PSI-undersøgelsen), som måler, hvor- mellem 7 og 10, svarende til at være vurderinger af vigtigheden på tværs af vidt DR i befolkningens øjne lever op tilfreds eller meget tilfreds, hvilket er områderne. På radio er tilfredsheden til sine forpligtelser som fælles public på niveau med 2012, hvor 73 pct. angav relativt lav for de mere målgruppeaf- service medie- og kulturinstitution, og at være tilfreds eller meget tilfreds. grænsede tilbud, mens niveauerne for i hvilken grad der i det hele taget kan De specifikke resultater viser, at DRs nyheder og musik er højere. siges at være støtte og opbakning til indsats vurderes særlig højt i forhold — tankerne bag public service. til at give viden om, hvad der sker i Danmark og i verden og til at sætte På side 20 og 21 ses resultaterne fra fokus på vigtige samfundsemner og den del af undersøgelsen, som kan debatter. Derimod er der et påfaldende siges at relatere sig direkte til de krav, stort efterslæb i vurderingen af DRs som stilles til DR i den gældende public indsats over for vurderingen af områ- service-kontrakt. dets vigtighed, når det gælder evnen til at støtte integrationen af etniske minoriteter, til at være åben for dialog med Sådan læses tabellerne: danskerne, til at afspejle Spørgsmålene fra Public Service Image hele Danmark, til at være undersøgelsen er besvaret på en kritisk vagthund og til at 10-punktsskala, hvor 1 er den dårligste og sætte fokus på dansk 10 den bedste vurdering. På alle spørgs- sprog og kultur. Disse er i målene skal svarpersonerne dels tage høj grad områder, som DR stilling til, hvor god DR samlet set er til et arbejder på at styrke. bestemt område, fx ’at sætte fokus på vigtige samfundsemner og debatter’, dels En række undersøgelser angive graden af tilfredshed med DR TVs, har vist, at danskernes DR Radios eller dr.dks indsats inden for generelle opfattelse af en række specifikke områder, fx danske DR er tæt forbundet med dramaserier. Svarpersonerne skal også deres opfattelse af DR TV, vurdere, hvor vigtigt det er ’for den danske DR1 og nyheder, især ’TV befolkning som helhed’, at DR, DR TV, DR Avisen’. DR1 er den brede- Radio eller dr.dk sender eller gør disse ting. ste indgang til DR, og det Søjlerne viser den andel i procent, som har indtryk, som hovedkanalen svaret mellem 7 og 10 på 10-punktsskalaen. efterlader, sætter sit tydelige præg på opfattelsen af hele DR. Derfor er det vigtigt, hvilke signaler Et generelt træk er, at danskernes DR1 sender, og herunder hvordan ’TV vurdering af vigtigheden, både af DR Avisen’ opleves, da det har afsmit- generelt og af DRs rolle på de speci- tende effekt på hele DR. Tabellerne på fikke områder, ligger højere end deres side 20 og 21 for tv, radio og net viser, tilfredshed med DRs indsats. Dette at nyheder høster en meget høj grad behøver ikke i sig selv at være entydigt af såvel tilfredshed som vigtighed på negativt for DR, selv om målet natur- tværs af medier. ligvis er at opnå det højst mulige niveau af tilfredshed. En høj vurdering af Generelt får DR høje vurderinger på vigtigheden af DRs indsats kan således de fleste kerneområder, og det gælder ses som et udtryk for, at danskerne især områder med stor brugermæs- tillægger institutionen og dens centrale sig gennemslagskraft og volumen i indsatsområder stor betydning, hvilket sendeplanen. De smallere program- og i praksis betyder, at de har meget høje indholdsområder vægter ikke så tungt forventninger til DR. i det samlede billede, og det betyder, at

19 Tabel 13 Vurdering af DRs vigtighed

100

Vigtighed for Vigtighed for mig Overordnet befolkning af DRs og min familie af tilfredshed med DRs eksistens som DRs eksistens som programmer public sevice- public sevice- (radio, tv og net) institution institution

Tabel 14 DR Samlet – tilfredshed og vigtighed Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed DRs indsats

100

støtte være afspejle hele være kritisk give viden om give viden om sætte fokus sætte fokus integrationen åben for danmark og vagthund hvad der sker hvad der sker på vigtige på dansk af etniske dialog med danskerne over for ude i verden uden for samfunds- sprog og minoriteter danskerne magthaverne danmark emner kultur og debatter

Tabel 15 DR TV – tilfredshed og vigtighed Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed Tilfredshed

100

Populære programmer programmer smalle danske nyheder dansk kultur dansk musik programmer til unge til børn sportsgrene dramaserier

20 Tabel 16 DR Radio – tilfredshed og vigtighed Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed DRs indsats

100

afspejle radio til unge radio til børn DAnsk nyheder variation af Dansk Musik egen region/ kultur musikgenrer landsdel

Tabel 17 Dr.dk – tilfredshed og vigtighed Andel af svar 7-10 på 10-punkts skala, pct. Vigtighed DRs indsats

100

bruge DRs ekstra indhold til indhold til se og høre sætte fokus indhold på udbytte af unge børn programmer på dansk mobiltelefoner programmer via internet sprog og og andre på tv og radio kultur bærbare enheder

21 5.3 Priser —

Som supplement til den foregående Radio Film med støtte fra DR gennemgang af kvalitetsvurderinger og ——To Zulu Awards til P3-programmer ——Seks priser til film ved af danskernes opfattelse af DR følger ved TV 2 Zulus årlige prisuddeling. Sammenslutningen af nedenfor en gennemgang af en række Monte Carlo (Årets radioprogram) Onlinefilmjournalisters uddeling af de priser, som DR har modtaget og prisen ’Det vi alle sammen grinte af ’Årets Ole’. Bl.a. ’Kapringen’ i 2013, da dette kan være med til at af’: Indslagene ’Hvis din mor var…’ i (bedste film) og dokumentarfilmen illustrere, hvilke typer programmer DR P3s formiddagsprogrammer ’Sara ’Testamentet’ (Årets filmøjeblik). kendes for i Danmark og i udlandet. og David på P3’. ——To førstepriser til Joshua — ——Seks førstepriser til DR ved ud- Oppenheimers dokumentarfilm TV delingen af branchepriser ved Prix ’The Act of Killing’ i forbindelse med ——Den Berlingske Fonds Journalistpris Radio 2013. Bl.a. Ekstra Bladets filmfestivalen i Berlin - publikumspri- til tv-vært Clement Kjersgaard fra Gyldne Mikrofon til ’Monte Carlo’ sen for bedste dokumentar og Den ’Debatten’ på DR2 og ’Hos Clement’ (Årets værter), ’Arabiske stemmer’ Økumeniske Pris. på DR1 for bl.a. ’altid udfordrende (Bedste nyheder og aktualitets- ——18 Robert-priser til film, som DR har debatprogrammer på tv’. program) og P3 (Bedste nationale været med til at co-producere, ved ——Seks tv-priser til DR ved uddelin- radiokanal). uddelingen hos Danmarks Akademi. gen af Robert-prisen 2013. Bl.a. til ——Hal Koch Prisen 2013 fra Krogerup Bl.a. ’Kapringen’ (Årets film) og ’The ’Forbrydelsen III’ for årets tv-serie, Højskole til journalist Jesper Tynell Act of Killing’ (Årets dokumentar- hvor Nikolaj Lie Kaas og Sofie Gråbøl fra ’Orientering’ på P1 for bl.a. dæk- film). vandt for henholdsvis bedste mand- ningen af den nye offentlighedslov. ——Otte Bodil-filmpriser til li-ge og kvindelige hovedrolle. ——Radioprisen fra Foreningen for DR-co-produktioner ved ——Dansk Oversætterforbunds Undersøgende Journalistik til Astrid Filmmedarbejderforeningens årlige Ærespris for 2012 til tekster og Fischer og Laurits Nansen fra P1 uddeling af statuetter. Bl.a. vandt oversætter Aino Roscher Kristensen Dokumentar for dokumentaren ’Kapringen’ (bedste film), Mikkel Boe fra DR Tekst for ’stilsikre og gen- ’Psykiatrien fra Hobro’. Følsgaard i ’En kongelig affære’ nemresearchede’ oversættelser. ——Sabroe Prisen fra foreningen Børns (bedste mandlige hovedrolle) og ’The ——Hædersbuket fra KLF, Kirke & Medier Vilkår til vært Emil Nørlund fra Act of Killing’ (Årets Sær-Bodil) til DRs børnenyheder 'Ultra Nyt' for ’Tværs på P3’ for at have genoplivet ——Prisen for ’Bedste dokumentar’ indsatsen med at formidle tungt radioprogrammet så godt efter Tine til Nagieb Khajas dokumentar ’Mit stof til børn. Brylds død. Afghanistan’ ved Brussels One World ——’The Peabody Award’ til DRs og ——Ved Radiodays vandt DRs International Human Rights i Belgien. BBCs fælles fattigdomsprojekt ’Why P1-program ’Arabiske stemmer’ i ——Den internationale publikumspris til Poverty’ ved den årlige uddeling i kategorien ’Nyheder og aktualitet’, Katrine Philips dokumentarfilm ’Dans New York. hvor den tidligere mellemøstkorres- for mig’ ved Palm Springs American ——To guldnymfer til DR-dramaserier pondent, Steen Nørskov, og ekspoli- Documentary Film Festival i USA. ved den 53. Festival de Télévision de tikeren Nasar Khader er værter. ——Kritikerprisen og Juryens Pris til Monte-Carlo i Monaco. — Michael Noers film ’Nordvest’ ved ——17 priser til DR i forbindelse med Beaune International Thriller Film Producentforeningens uddeling af Festival i Frankrig. TV-Prisen 2013. Bl.a. ’Pind og Holdt ——Fire Svend-priser i Svendborg i USA’ (årets nyskabelse – fakta), i forbindelse med uddelingen af ’Ramasjang-mysteriet’ (bedste landets eneste officielle filmpriser, børneprogram), ’Undskyld vi er her’ bestemt af filmpublikummet selv. (bedste reportageserie) og DR Bl.a. vandt Mads Mikkelsen i ’Jagten’ Nyheders historie: ’Waterfront: (Årets mandlige hovedrolle) og Trine DSBs hemmelige våben’ (bedste Dyrholm i ’Den skaldede frisør’ nyhedshistorie). (Årets kvindelige hovedrolle). ——DR-journalisterne Jeppe Gaardboe, — Frederik Brun Madsen, Søren Nye medier og dr.dk Kristensen, Michael Klint og Steen ——Undervisningsmiddelprisen 2013 fra Jensen fra DR Dokumentar fik i 2014 Børne- og Undervisningsministeriet Cavling-prisen for dokumentaren ’I til dr.dk/klatvaerket fra DR Skole – Skattely’. Dokumentaren blev sendt i et undervisningssite til billedkunst 2013 i fire afsnit, der bl.a. afslørede i 2.-5. klasse – for at være årets finansielle rådgiveres vejledning om bedste nye undervisningstilbud. skattely. ——Den nationale pris i European — Podcast Awards til podcastmagasi- net ’Fodboldmagasinet’.

—

22 6 DRs indhold på internettet m.v. —

Dr.dk at se arkivprogrammer mv. Desuden Krav Dr.dk rummer hovedparten af DRs har dr.dk en række særlige tilbud til DR skal redegøre for: indhold på radio/tv, og desuden tilbyder børnemålgrupperne, nemlig Oline til de — DRs hovedindhold på internettet m.v. dr.dk selvstændigt indhold inden for en mindste, Ramasjang til de lidt større og række prioriterede områder. Ultra til de store børn. Krav til indhold: DR skal tilbyde public service-indhold på teknologineutralt grundlag og understøtte Det grafiske og strukturelle redesign Dr.dk er brugernes indgang til inter- danskernes brug af internettet. DR skal af dr.dk, som påbegyndtes i 2012, blev aktion med DR gennem modererede således stille public service-indhold til tilendebragt i 2013. Det betyder, at debatter, chat og kommentarfunktio- rådighed via internettet med henblik på dr.dk nu fremstår med en ny visuel ner. I 2013 har DR konceptudviklet et modtagelse ved hjælp af forskelligt for- identitet, struktureret omkring de tre decideret debatområde på dr.dk, der brugerrelevant modtageudstyr, herunder centrale indholdsområder: TV, Radio og bliver lanceret primo 2014. Desuden er fx pc, fladskærme, forskellige typer af portable og integrerede terminaler/appa- Nyheder. det på dr.dk, at brugerne har direkte rater m.m. adgang til at klage over eller stille Det er forsiden af dr.dk, der er langt de spørgsmål til DRs programmer. DR skal på DRs hjemmeside tilbyde indhold fleste brugeres indgang til dr.dks ind- — med fokus på høj kvalitet, som bidrager holdsunivers. Derfor blev en dedikeret Nyheder på dr.dk til DRs public service-formål, og som er forsideredaktion etableret i 2013. Dens Nyhedssiderne på dr.dk giver et samlet redaktionelt begrundet, på lige fod med indhold på øvrige platforme. DRs hjem- opgave er løbende at sammensætte en overblik over indlands- og udlandsnyhe- meside er inddelt i en række hovedområ- forside, der på en gang er nyheds- og der, suppleret med regionalt nyheds- der med undersider og skal bl.a. indeholde aktualitetsorienteret og som rummer stof, samt nyheder fra de fem fagma- programrelateret information, selvstæn- indhold, der viser bredden af, hvad dr.dk gasiner: Politik, Sport, Kultur, Viden dige nyheder, relevant indhold til børn og kan tilbyde. og Lev Nu, som er en videreudvikling unge, muligheder for brugerinteraktion og oplysninger om DR samt produktioner med af dr.dk/sundhed. De to sidstnævnte lyd, billede og tekst, herunder tjenester Udover indholdsområderne TV, Radio fagmagasiner blev lanceret i 2013. såsom on-demand, simul-/webcast af og Nyheder rummer dr.dk en række radio og tv-programmer mv. særlige tilbud, som bl.a. undervisnings- DRs ni distrikter og 10 redaktioner materialer til grundskole og gymnasium, dækker de landsdækkende historier madopskrifter, trosstof, mulighed for med et regionalt udgangspunkt.

23 Distrikterne spillede en særlig rolle Radio på dr.dk under kommunal- og regionsvalget i Radio-området på dr.dk tilbyder lytning november, hvor dr.dk live-dækkede alle af alle DRs 10 radiokanaler, såvel live landets 98 kommuner. Også ved andre som on-demand. I 2013 blev området lejligheder i 2013, fx efterårsstormen redesignet, hvilket bl.a. betyder at radio- i oktober, udnyttede dr.dk nettets siderne langt nemmere kan tilgås på styrker som live-medie. mobile platforme. Hermed er det også blevet lettere for brugeren at lytte til Dr.dks største enkeltstående indsats DRs radioprogrammer på farten. i 2013 var dækningen af kommunal- og I tæt tilknytning til radioområdet regionsvalget, der bl.a. omfattede optræder dr.dks musikunivers, hvor nyheder, baggrund og analyser, samt brugeren kan læse, se og lytte mere af resultatservice på sms og mail. I al den musik, DR spiller på sine radioka- samarbejde med Altinget.dk tilbød naler. Musikuniverset rummer mere end dr.dk, at man kunne matche sin egen 25.000 kunstnerprofiler og over 50.000 holdning til en række spørgsmål op enkelte musiknumre. imod de kandidater, der var på valg. På selve valgaftenen sendte dr.dk direkte I forlængelse af DR Radios årlige fra alle kommuner, og præsenterede talentkonkurrence ’KarriereKanonen’ er desuden en unik live-streaming af der i 2013 etableret et musik-commu- værterne fra Monte Carlo på P3, der nity på dr.dk, hvor up-coming danske kommenterede valgets gang. kunstnere ikke kun deltager i selve kon- kurrencen, men også har fået mulighed Nyhedsaspektet uddybes yderligere i for at møde brugerne med kunstnernes public service-redegørelsens afsnit 8 musik på dr.dk hele året rundt. Nyheder. — — Skalerbarhed og mobile terminaler TV på dr.dk Den stigende udbredelse af mobile TV-området på dr.dk rummer bl.a. terminaler blandt danskerne i de senere tv-playeren, DR NU, hvor alle DRs tv- år betyder, at en stadigt større andel kanaler kan ses live på nettet. DR NU af dr.dks brugere besøger sitet med en indeholder også et ”catch-up”-tilbud, smartphone eller en tablet. Derfor har hvor danskerne har mulighed for at skalerbarhed været et væsentligt mål gense nogle af de programmer, som i redesignet af dr.dk, og alle de store er blevet vist på tv, og som de ikke har indholdsområder Nyheder, Radio og TV haft lejlighed til at se på visningstids- er fuldt skalerbare i 2013, hvilket vil punktet. Ikke alle programmer er til- sige, at de automatisk tilpasses den gængelige på DR NU. DR NU stiller i dag skærm, man benytter sig af. indhold til rådighed inden for forskellige genrer som nyheder, dokumentar, DR har desuden to dedikerede apps til kultur, drama og børn. Nogle af de mest smartphones og tablets: en nyheds- populære programmer fra tv var i 2013 app, der bl.a. indeholder alle nyhedshi- også de mest populære på DR NU. Det storier fra dr.dk og en radio-app, der gælder fx ’Borgen’, ’Gift ved første blik’, giver adgang til live-streaming af DRs ’9.z mod Kina’, ’Pendler-kids’ og ’Monte radiokanaler. Carlo elsker Putin’. Dr.dks julespil ’Den store pakkeleg’ blev Dr.dk indeholder desuden en tv-pro- i 2013 kodet om fra bunden, så det gramoversigt, der viser hvilke program- blev muligt at spille med fra alle nyere mer DR og en række andre tv-kanaler mobiltelefoner. sender på deres flader. Det er desuden — muligt at søge i en lang række pro- Åbne standarder gramtitler. DRs fokus for udviklingen af dr.dk er at sikre den bredest mulige adgang til ind- Et stort fokus i 2013 har været at holdet for brugerne. Generelt arbejder højne kvaliteten og stabiliteten på DR for brug af åbne standarder i sine DRs tv-streamingtilbud. Derfor blev teknologiske løsninger, herunder også det besluttet at lægge al hosting og det cms-system, hvis udrulning starter streaming ud til en ekstern operatør, primo 2014. Akamai, for at sikre den optimale kvali- tetsoplevelse for dr.dks brugere. Strategien for udvikling på smartphones og tablets er centreret omkring Pilotprojektet fra 2012 med at vise DR tilgængelighed og teknologineutralitet, NU på tv med internetadgang via den så dr.dks produkter og indholdstilbud åbne standard Hbb-TV, blev evalueret kan anvendes på tværs af apparater og i 2013 og det blev besluttet at gøre styresystemer. Herudover har DR valgt tilbuddet permanent. Løsningen er at understøtte de to mest udbredte tilgængelig nu, dog stadig i en for- systemer til app-udvikling, nemlig søgsudgave med reduceret indhold fra Android og iOS (Apple). Da hjælpepro- DR NU. Den endelige udgave vil være grammet Flash fx ikke kan tilgås på tilgængelig 1. juni 2014. iOS-terminaler, har DR valgt at udfase — brugen af dette program. —

24 7 DRs regionale radioprogramvirksomhed —

DRs regionale meste nyhedsstof i dag er fælles for Krav radioprogramvirksomhed på P4 DR Nordvestsjælland. Historier med DR skal redegøre for: DRs distrikters primære opgave relevans for Nordvestsjælland, dækkes — DRs regionale radioprogramvirksomhed er at producere regionalt indhold i fremtiden af DR Sjælland, så lytterne til P4, herunder regionale nyheder, også i fremtiden vil få en stærk regional aktualitetsstof, debatprogrammer dækning af hele området. og trafikopdateringer fra hele landet. Hertil opdaterer distrikterne løbende Udover det regionale indhold på P4, nyheder på deres regionale hjemme- blev en lang række af P4s landsdæk- sider på dr.dk/p4 dagligt. På hverdage kende programmer i 2013 produceret sender P4 regionale nyheder på halve i DRs distrikter, blandt andet det klokkeslæt i morgen- og formiddags- ugentlige åndehul ’Søndag i Farver’, fladen i tidsrummet 05.30 til 12.35 og som produceres af DR Nordjylland i DRs regionale programvirksomhed igen i eftermiddagsfladen i tidsrummet Aalborg. Programmerne ’Det minder DRs regionale programvirksomhed 15.30 til 17.35. I weekenden sender P4 om lørdag’ og ’Giro 413’ produceres af varetages af DRs ni distrikter og i alt regionale nyheder på halve klokke- DR Sjælland i Næstved, mens program- ti regionale redaktioner. Med adresser slæt i morgen- og formiddagsfladen met ’Mig og Monica’ er et samarbejde i Aabenraa, Vejle, Aarhus, Holstebro, mellem kl. 07.30 og 12.35. Det bliver mellem DR Sjælland og DR København. Aalborg, Odense, Næstved, Rønne, til 11 regionale nyhedsudsendelser Forbrugerprogrammet ’Smutvejen’ Esbjerg og København dækker DR hele dagligt i hverdagene og seks regio- produceres af DR Østjylland i Aarhus, landet og er tæt på den regionale nale nyhedsudsendelser på lørdage og det klassiske musikprogram ’Har du dagsorden. og søndage, samlet set mere end 700 hørt’ og musikprogrammet ’Madsen’ regionale nyhedsudsendelser hver uge, produceres af DR København. Det DRs regionale programvirksomhed året rundt. Hermed dækker DR dagligt aktuelle og perspektiverende program dækker over både regional og lands- det regionale nyhedsstof og sikrer, at ’Danmark Direkte’ produceres af dækkende radioprogramvirksomhed, regionale emner, debatter og begiven- DR Østjylland i Aarhus, hvor lytterne samt regionale initiativer som kampag- heder følges tæt i distrikterne rundt i igennem sociale medier er med til at ner, events og særlige journalistiske hele landet. bestemme indholdet. ’Formiddag på satsninger som dækningen af årets 4’eren’ og ’Danmarksmester’ produ- kommunalvalg. DRs distrikter producerer også ceres ligeledes i Aarhus, og er blandt aktualitets-, debat- og trafikstof de to landsdækkende programmer, der Redegørelsen for DRs regionale radio- til P4s regionale og landsdækkende lyttes af flest danskere. programvirksomhed i 2013 vil fokusere sendeflader. På hverdage sender P4 — på den landsdækkende og regionale regionalt mellem kl. 06.07 og kl. 10.00 kanal P4 og særlige regionale initiativer, og i weekender mellem kl. 07.03 og kl. herunder brugerinddragelse igennem 10.00. På hverdage sender P4 direkte sociale medier. Der redegøres ligeledes fra distrikterne igen om eftermid- for øvrige radioprogrammer produce- dagen mellem kl. 15.03 og 18.00, om ret i DRs distrikter og DR Aarhus. fredagen mellem kl. 16.03 og 18.00. I — de regionale sendeflader på P4 sendes et varieret, afvekslende og regionalt tilpasset indhold med vægt på regionale emner, nyheder, politik og debat samt kultur, erhvervsstof, sport, musik og vejr- og trafikmeldinger. Formålet er at informere danskerne om væsentlige og aktuelle forhold og begivenheder, der har relevans for deres liv.

I 2012 blev lukningen af DRs regionale redaktion i Holbæk pr. 1. februar besluttet. Beslutningen er truffet på baggrund af erfaringerne fra redaktionen i Holbæk, der viser, at langt det

25 Særlige regionale initiativer Landsdækkende radio produceret i og satsninger DRs distrikter og DR Aarhus Udover den regionale og landsdæk- Udover det regionale og landsdækkende kende radioprogramvirksomhed på indhold på P4 og særlige regionale ini- P4, har DRs ni distrikter i 2013 stået tiativer, producerer DR en række lands- bag en række kampagner, initiativer dækkende radioprogrammer i distrik- og journalistiske satsninger regionalt. terne og DR Aarhus. P1 programmerne Den største samlede satsning i 2013 ‘Apropos’, ’Netværket’, ’Eksistens’, var dækningen af kommunalvalget. ’Features’, ’Kultursøndag’, ’Kulturnyt’ Distrikterne var til stede i samtlige af samt en lang række kulturindslag til P1 landets kommuner og leverede under Morgen produceres i DR Aarhus, mens hele valgkampen og i dagene før og DR Østjylland producerer ’Den sociale efter valget væsentlig journalistik til udfordring’. Fælles for alle programmer vælgerne. Distrikterne sendte samlet og indslag er, at der er fokus på emner set ca. 500 timers regional valgradio og historier, der tager afsæt i begiven- heraf 100 timer på selve valgdagen. I heder forankret uden for hovedstaden. to uger op til valget blev der hver dag Desuden er ekspertkilderne i ’Apropos’, sendt en til to timers valgradio om ’Danskernes Akademi på P1’ og morgenen og direkte temadebatter ’Eksistens’, ofte hentet på institutioner om eftermiddagen samt en lang række i Vestdanmark og ’Netværkets’ cases historier, analyser og nyheder. Dertil og medlemmer er langt overvejende fra bidrog distrikterne markant til den Jylland og Fyn. Dækningen af kultur- nationale dækning både på tv, radio begivenheder udenfor hovedstaden og web, herunder direkte tweets fra varetages af Aarhus-redaktionen, alle landets kommuner til dr.dk, som en der har den koordinerende funktion til nyskabelse af den regionale tilstede- distrikterne, således at kulturhistorier værelse. fra hele Danmark sikres en plads i P1s samlede kulturdækning. P1 sender Distrikterne var i høj grad også tilstede desuden programmerne ’Mennesker og i forbindelse med kampagnen ’Hvad gør tro’, ’Religionsrapport’ og ’Højmessen’, vi nu? - vores omstilling til et bære- hvor sidstnævnte hver søndag sender dygtigt samfund’, hvor DR sammen fra en ny kirke rundt i hele landet. Alle med Dagbladet Information satte skub tre programmer er produceret i DR i bæredygtighedsdebatten gennem Aarhus. Derudover produceres P1 dækning i tv, radio og på web samt Dokumentar fortsat dels i Aarhus og lokalt forankrede events på bibliote- dels i København. kerne landet over. I starten af 2013 var distrikterne drivere på den fælles På P3 dækkede en række af DRs redak- DR-satsning om fremtidens velfærd – tioner i distrikterne regionale sports- ’Farvelfærd’, hvor distrikterne satte begivenheder i løbet af hele 2013, fokus på de udfordringer, der venter herunder superligakampe i weekenden. for velfærdssamfundet. Og traditionen tro sendte P4 igen i 2013 alle ni I 2013 øgede P5 mængden af nyprodu- regionale morgenprogrammer direkte cerede timer. DR Aarhus producerede fra Landstingssalen på Christiansborg bl.a. programmerne ’Dansktoppen’, i forbindelse med Folketingets åbning, ’Folk på 5’eren’, ’Musical-timen’, ’Musik hvor alle landets Folketingsmedlemmer på tværs’, ’Nis på P5’, ’Country Club’, var inviteret og deltog i debat eller og ’Årgang dengang’. ’P5 Morgen’ interviews på deres egen valgkreds’ blev i 2013 produceret i Vejle, ’Peters regionale radio. Verden’ i Næstved og ’Mig og Musikken’ i København. Derudover producerede 2013 har været præget af en række DR København i 2013 P6-programmet regionale samarbejder. Fx har DR Midt & ’Plekter’. Vest og DR Østjylland haft et banebry- — dende samarbejde med syv dagblade og to TV2 regioner om projektet ’Flugten fra stilheden’ i Region Midtjylland, som handler om at befolkningen i stigende grad flytter fra vest mod øst. Næsten alle DRs distrikter har i løbet af 2013 samarbejdet med andre medier. Eksempler på samarbejder, er DR Københavns samarbejde med Politiken om nydanske drenge med læsevanske- ligheder og DR Sjællands samarbejde med TV2 Øst om ’Kommunekampen’ - en regional slankekonkurrence. —

26 8 Nyheder —

Omfanget af nyhedsudseendelser nyhedstimerne er mellem 17.00 og 24.00. Krav på tv og radio Nyhedstimerne på radio afspejler det DR skal redegøre for: DR sendte samlet set (på både tv og samlede antal sendetimer med nyheder — Omfanget af nyhedsudsendelser på tv radio) i 2013 i alt 20.547 timers nyheder, på alle DRs kanaler opgjort på tværs af og radio mod 25.249 i 2012. I aftenfladen mellem FM og DAB/internet. DR sender faste — DRs nationale, europæiske og interna- kl. 17.00 og 24.00 sendte DR 1.326 nyhedsudsendelser på P1, P2, P3, P4, tionale dækning — DRs nyheder på fremmedsprog timers nyheder på tv og på radio 15.498 P5, P6 Beat, P7 Mix og P8 Jazz og DR timer. Med lukningen af DR Update ved Nyheder. Krav til indhold: årets start, var en nedgang i antallet DR skal tilbyde nyheder på tv, radio, af sendte nyhedstimer forventet. DR2s Lukningen af P4 Nordvestsjælland internet og øvrige relevante platforme, nye nyhedsflade med programmer som har haft betydning for antallet af der er tilpasset forskellige målgrupper for ’DR2 Morgen’, ’DR2 Dagen’ og timenyhe- sendetimer. I 2012 var der 151,2 at sikre den bedste udbredelse af nyheder til befolkningen. DR skal som minimum derne er med til at forme kanalen som timer med regionale nyheder fra DR videreføre omfanget af nyhedsudsendel- DRs begavede samfundskanal. Nordvestsjælland. I 2013 var dette 13,4 ser årligt på tv og radio, som var fastsat timer. Altså er der bortfaldet 137,8 i forrige kontraktperiode. Der skal dagligt På DR1 omfatter nyhedstimerne i timers regionale nyheder i forbindelse i tv sendes mindst en hovednyhedsudsen- tidsrummet 17-24 hovednyhedsudsen- med lukningen. delse i den bedste sendetid (560 timers delserne ’TV Avisen’, der efter sidste Den digitale kanal ’DR Nyheder’, hvor nyhedsudsendelser årligt i tv mellem kl. 17 og kl. 24 og 4425 timers nyheder årligt på års relancering er blevet sendt kl. der løbende genudsendes nyheder radio). 17:50, 18:30, 19:55 og 21:30 mandag til udsendt på DRs øvrige radiokanaler, torsdag, fredag kl. 17:50, 18:30 og 21:00 fortsatte midlertidigt med at sende i DRs nyhedsudsendelser skal have fokus samt lørdag og søndag kl. 18:30. 2013. på kvalitet og væsentlighed og DR skal fortsat have fokus på formidlingen af internationale perspektiver, europæiske Også ’21 Søndag’ tæller fra i år med i Det høje timetal, set i forhold til perspektiver, herunder i relation til EU, opgørelsen af nyhedstimer, da pro- kravet, skyldes, at den digitale kanal samt nyheder fra hele landet. DRs nyheds- grammet har ændret indhold over mod DR Nyheder indgår i opgørelsen. Da den udsendelser skal tage særligt hensyn et øget nyhedsfokus. Tidligere har det sender hele døgnet, bidrager den med til alsidighed og upartiskhed, herunder været kategoriseret som ’Aktualitet 8.760 nyhedstimer. Kanalen videreføres, særligt i forbindelse med valgdækningen, og debat’. De faste aktualitetsmaga- indtil sendemuligheden skal afgives som skal være fair. Baseret på DRs løbende nyhedsproduktion siner, der ligger op ad ’TV Avisen’ kl. til anden aktør. I forbindelse med en skal DR tilbyde opdaterede og relevante 21.30 mandag til fredag, indgår ikke i lukning af kanalen, når DRs midlertidige daglige nyheder med udgangspunkt i det opgørelsen af nyhedstimer, idet disse mulighed for at anvende frekvensen danske nyhedsbillede på de fire mest programmer stadig har kategoriserin- ophører, vil antallet af nyhedstimer på anvendte sprog blandt herboende indvan- gen, ’Aktualitet og debat’. radio forventeligt falde til et niveau, drere og flygtninge. På tidspunktet for denne kontrakts indgåelse er disse sprog der afspejler niveauet angivet i kon- engelsk, arabisk, tyrkisk og somali. Som noget nyt begyndte DR2 at satse traktens krav. massivt på nyheder med nyhedsud- — sendelser hver time fra kl. 8:00 – 15:00 alle ugens dage. Derudover fik kanalen en ny morgenflade med nyheder fra 6:30 – 9:30, en hel nyhedstime fra 16:00 – 17:00 og en dagsflade med nyheder fra 17:00 mandag til fredag. Desuden indgår ’Deadline’ 22.30 alle ugens dage, i opgørelsen af nyhedstimer.

Forklaringen på det relativt store fald i sendetimer skyldes primært lukningen af DR Update, som sendte nyheder døgnet rundt. Da DR Update først lukkede 4. marts, indgår kanalens nyhedstimer i perioden 1. januar 2013 til 3. marts 2013 i tallene for tabel 18. Samme tabel indeholder ligeledes nyheder fra DR Ultra, da

27 DRs nationale, europæiske og og give brugerne perspektiv og indsigt. hvilket blandt andet kom til udtryk i internationale nyhedsdækning Desuden blev der i 2013 arbejdet den omfattende dækning af det tyske DR har som mål, at danskerne skal intenst med at styrke dr.dks tilstede- forbundsdagsvalg i september. opleve, at DR har nyhedsindhold til værelse i morgentimerne. Med væksten — alle. Strategisk er der fokus på at øge i trafik fra mobil går brugerne mere Nyhedstilbud til særlige målgrupper kvaliteten af DRs nyheder og dæknin- og tidligere på dr.dk, og derfor har DR har i 2013 tilbudt nyheder på frem- gen af hele Danmark. Samtidig skal der redaktionen i 2013 øget bemandingen i medsprog på dr.dk og tekst-tv. Brugerne være flere historier med et europæisk de tidlige morgentimer med det mål at finder denne særlige service via forsiden og globalt perspektiv. have et komplet nyhedsbillede klar, når på dr.dk og via menupunktet ’Other brugerne er der. Languages’ på www.dr.dk/nyheder. DR prioriterer både den nationale, Her kan der læses nyheder på engelsk, europæiske og internationale dækning Endelig har dr.dk i 2013 skruet markant somalisk, tyrkisk og arabisk, da disse højt i de faste nyhedsprogrammer på tv op for produktionen af tv-indhold i fire sprog er de mest udbredte blandt og radio samt inden for nyhedsområdet nyhedsområdet, hvilket blandt andet herboende indvandrere og flygtninge. på dr.dk. Den nationale dækning omfat- har betydet en øget tilstedeværelse På tekst-tv er nyheder tilgængelige på ter både de fælles nationale nyheds- af korrespondenters og analytikeres engelsk, somalisk og tyrkisk, men ikke historier og dækning af de regionale tilstedeværelse på dr.dk. Dr.dks intensi- arabisk pga. tekniske komplikationer. nyheder. Radioens P4 spiller en særlig vering af tv-indholdet på nyhedsområ- Nyhederne er udvalgte historier fra rolle i forhold til at dække alle områder det betyder, at flere seere har mulighed DRs løbende nyhedsproduktion til dr.dk af landet, hvilket sker i kraft af DRs for at se DRs nyhedsudsendelser. og tekst-tv. Der oversættes fire til syv distrikter, der producerer indslag artikler til hvert sprog på alle hverdage. til både de regionale flader på P4 og I 2013 har DR styrket sit internatio- Artiklerne vælges blandt det forgangne de landsdækkende nyheder på P4 og nale fokus i nyhedsdækningen på især døgns (inklusiv den pågældende morgens) radioaviserne på de øvrige radiokanaler. regionerne Sydamerika, Asien og Europa. nyheder og udkommer senest kl. 14. Distrikterne producerer på daglig basis DR Nyheder har etableret fast base i også tv-nyheder til de landsdækkende Brasilien med en dansk freelancer – en DR har udviklet et nyt nyhedsformat, nyhedsudsendelser. aftale, der forventes at blive udvidet i der skal formidle nyheder endnu bedre. 2014, hvor nyhedsinteressen og vigtig- Tilbuddet dr.dk/ligetil er en hjemmeside DRs lokale og regionale dækning blev heden af informationer fra Sydamerika med nyheder og temaer, der er skrevet særligt styrket i forbindelse med årets vil stige yderligere, både i forbindelse for mennesker, der har svært ved at kommunalvalg i november. I løbet af med store sportsbegivenheder og som læse. Artiklerne er skrevet i et klart valgkampen var DR til stede og bragte udløber af især Brasiliens voksende og enkelt sprog, hvor ord og begreber lokale historier fra samtlige 5 regioner økonomiske betydning globalt. bliver forklaret. Læserne får yderligere og 98 kommuner. Sociale medier spillede I 2013 udstationerede DR Nyheder en baggrundsinformation forklaret for en større rolle end hidtil, hvor borgere journalist i Sydøstasien, med base i de enkelte nyheder. Udover nyheder og kandidater fra hele landet i samspil Kabul, for at forfølge strategien om en laver dr.dk/ligetil også temaer, der kan mellem DRs platforme og profiler på øget vægtning af Asien med nyhedsud- bruges i undervisningen på eksempelvis sociale netværk som Facebook og sendelser på tværs af alle platforme. skoler, VUC-kurser, sprogcentre og ved Twitter havde direkte medindflydelse Det har allerede givet tydeligt udslag genoptræning af for eksempel hjerne- på dækningens form og indhold. i blandt andet TV Avisen, Radioavisen, skadede. dr.dk, DR2, og P1 Morgen, hvor DR På dr.dk/kv13 blev kommunalvalget Nyheder både i forbindelse med kata- ’Ultra Nyt’ er DRs nyhedstilbud til de dækket intensivt, og blandt andet DRs strofen i Filippinerne og den politiske unge mellem 7-12 år. Programmet kandidatdatabase, hvor man kunne teste uro i Thailand var i stand til hurtigt at sendes fast på DR Ultra kl. 18.00 med sine egne holdninger i konkrete politiske servicere danskerne med reportager fra rigtige nyheder formidlet specielt til spørgsmål mod opstillede kandidater fra begivenhedernes centrum. Dette fokus børn. Det er ’Ultra Nyt’s opgave at hele landet, blev benyttet over 2,5 millio- forventes fastholdt og udbygget i 2014. sætte de aktuelle begivenheder – store ner gange. DR lavede kandidatdatabasen som små – ind i en ramme, de unge i samarbejde med Altinget.dk. DR Nyheders nye korrespondent i kan forholde sig til og hvor det så Berlin startede i januar 2013. Det har vidt muligt er tryghedsskabende. DRs I efteråret blev databaseredaktionen været meget tydeligt i DRs vigtigste ambition er at bidrage til, at også børn under dr.dk etableret. Målet var at nyheds- og aktualitetsudsendelser, og unge er oplyste og reflekterer over styrke den dagsordensættende journali- at den tilstedeværelse blev oprettet det samfund, de er en del af. ’Ultra Nyt’ stik og ved brug af stærke visuelle virke- og prioriteret. Tysklandsdækningen følges ugentligt af knap 100.000 seere. midler at folde komplicerede historier ud har etableret sig i DRs nyhedsbillede, —

Tabel 18 Nyheder på tv Timer 2012 2013 Krav Nyhedstimer mellem 17.00 og 24.00 3.206 1.326 560 Nyheder i alt 9.556 5.049 0

Tabel 19 Nyheder på radio Timer 2012 2013 Krav Nyhedstimer 15.693 15.498 4.425

Note: Nyhedstimer for år 2012 er korrigeret i public service-redegørelsen 2013.

28 9 Uddannelse og læring —

I 2013 har DR rettet sin indsats for Krav uddannelse og læring til bl.a. børn, unge DR skal redegøre for: og ressourcesvage danskere gennem — DRs indsats inden for uddannelse og programserier, kampagner og internet- læring satsninger, herunder en lang række af undervisningsmateriale med aktuelle Krav til indhold: DR skal fremme viden inden for en række temaer som omdrejningspunkt. folkeoplysningstemaer og herigennem — bidrage til direkte eller indirekte læring. Danskernes akademi DR skal sikre tilbud inden for uddannelse ’Danskernes Akademi’ er ét af DRs og læring, herunder til den ressourcesvage læringstilbud på tv, radio og web. I del af befolkningen, der kan stimulere til samarbejde med Danske Universiteter, uddannelse. DR skal bidrage til at bygge bro over den digitale kløft i befolkningen videnscentre og forskere formidles ved at levere danske tilbud i et øget inter- akademiske forelæsninger, debatter, nationalt mediebillede. DRs tilbud inden for indslag og reportager til en bred uddannelse og læring kan tilrettelægges målgruppe. Emnefelterne spænder i form af bl.a. kampagner, internetaktivi- vidt – fra ’Design og arkitektur’ til teter mv. ’Kommunikation og medier’, ’Samfund og jura’, ’It og teknologi’. Alt indhold er gratis og tilgængeligt for alle.

’Danskernes Akademi’ sender hver søndag en time på DR K, og i 2013 blev der sendt mere end 70 timers nyproduceret undervisningstv. P1 sender ’Danskernes Akademi’ i 7 minutter på alle hverdage. ’Danskernes Akademi’ giver blandt andet brugerne adgang til udsendelser og baggrundsinformation. I 2013 har ’Danskernes Akademi’ samarbejdet med Dagbladet Information og Danske Universiteter omkring ’Ph.d. cup 2013’, hvor 36 unge forskere dystede om at formidle deres ph.d. afhandlinger. Ph.d. cuppen blev fejret på DR2 med et tv-transmitteret kåringsshow fra DRs Koncerthus i maj 2013. — Kampagner og temaarbejde på tværs DR har i 2013 gennemført en række kampagner på tværs af DRs kanaler og platforme, med det formål at sætte centrale samfundsrelevante temaer på dagsordenen og udvide danskernes viden på området. Kampagnerne er delvist udarbejdet sammen med eksterne aktører.

Med programsatsningen ’Danmark på piller’ satte DR i foråret 2013 fokus på danskernes høje medicinforbrug, og skabte, gennem en række TV programmer samt indsatser på radio, web og ved arrangementer, debat i de danske medier.

29 Igennem indsatsen ’Hvad gør vi nu? pearbejde for at komme tættere på ningsegnede klip fra DRs arkiver til - vores omstilling til et bæredyg- brugerne og deres behov. brug på de gymnasiale uddannelser i tigt samfund’ har DR, sammen med fagene samfundsfag, geografi, fysik, Dagbladet Information, sat skub i I efteråret 2013 lancerede DR i sam- historie, engelsk, spansk, tysk, dansk, bæredygtighedsdebatten. Formålet arbejde med Digitaliseringsstyrelsen musik, filosofi, religion og AT-forløb. med indsatsen er at inspirere dan- websitet ’Seniorsurf’ til ældre it- Materialet er tilrettelagt med fokus skerne til, hvordan vi hver især kan svage borgere. Websitet er bygget op på analyse, diskussion og refleksion og indgå i bæredygtige fællesskaber. omkring en quiz og den landsdækkende er velegnet til såvel klasseundervisning aktivitet Seniorsurf-dagen, som blev som gruppearbejde. DR har, sammen med Socialstyrelsen, afholdt den 9. oktober 2013 på biblio- sat fokus på personer med handicap teker, datastuer og ældrecentre landet En særlig satsning på DR Gymnasium gennem kampagnen ’Det er IKKE et han- over. ’Seniorsurf’ henvender sig til både i 2013 er temasiden ’Danmark går til dicap’. Med blandt andet programmer de ældre selv og deres it-hjælpere og valg’, som klæder eleverne på til at på DR Ultra og undervisningsmateriale er stadig tilgængeligt. Flere end 12.000 forstå politik og valgteknik i forbindelse på DR Skole er formålet at udvide børns ældre tog imod tilbuddet i oktober med Kommunalvalg og Regionsvalg og unges normalitetsbegreb ved at give 2013. i Danmark i 2013. I samme kategori dem indblik i, hvad det vil sige at leve — findes temaet ’Valg i Tyskland’, som var med et handicap. DRs tilbud til grundskoler og højaktuelt i forbindelse med valg af — gymnasiale uddannelser forbundskansler d. 23. september 2013. Særlige folkeoplysende temaer DRs internetbaserede læringstilbud DR Gymnasium har i samarbejdet med DR prioriterer læring og uddannelse til grundskoler og gymnasier, DR Skole Gyldendal udarbejdet en række under- gennem en række programmer med og DR Gymnasium, er begge i god visningsmaterialer inden for temaet folkeoplysende temaer. udvikling med let stigende brugertal ’Verdensreligioner – om de store reli- I 2013 har DR blandt andet produ- på ca. 50.000 månedligt på DR Skole og gioner’ som kristendom, jødedom, islam, ceret en programserie om politiske 8-10.000 på DR Gymnasium. Begge sites buddhisme og hinduisme. Endelig har DR karikaturtegninger – ’Lige til stregen’ blev i 2013 omlagt til en ny produktions- Gymnasium, som et led i en tværgående i samarbejde med svenske UR. I seks platform og kan nu bruges på både pc, satsning på radio, tv og web, arbejdet oplysende programmer behandles poli- tablets og smartphones. De bidrager med et tema om Søren Kierkegaard tiske satiretegninger, deres historie, til at bygge bro over den digitale kløft i i forbindelse med markeringen af betydning og magt. befolkningen ved at levere danske tilbud Kierkegaard-året. i et øget internationalt mediebillede. DR — I 2013 har man, i det nordiske samar- vil med disse initiativer skabe undervis- bejde Nordvision, co-produceret serien ningstilbud på nettet, som kan bruges ’Adelige forbindelser’ om den nordiske af både lærere og elever. Som en del adels liv i Finland, Norge, Sverige og af initiativet har DR i 2013 udviklet Danmark. Og i serien ’Dansk håndværk: tjenesten ’Klipkassen’ der indeholder oldschool eller supercool?’ præsen- undervisningsmateriale målrettet teres vi for en række danske hånd- pædagoger i dagtilbud – vuggestuer, værkere, som dyrker de stolte gamle dagplejer, børnehaver og børnehave- håndværksdyder, mens vi i serien ’Mit klasse. ’Klipkassen’ henvender sig til Berlin’ møder danske kunstnere, som børn i 3-6-års alderen. har valgt at lade deres kunstneriske virke udspringe i Berlin. DR Skole tilbyder materiale til brug i undervisningen i fagene: dansk, engelsk, Desuden har DR produceret den historie, samfundsfag, kristendom, EU-oplysende road-tripserie ’Langt tysk, biologi, geografi, fysik/kemi, fra Bruxelles’, hvor Dan Jørgensen natur/teknik, matematik, billedkunst, og Morten Messerschmidt rejser ud i idræt, hjemkundskab, musik og klas- Europa for at opleve den virkelighed, sens time og kan bruges i grundskolens som de er med til at lovgive om fra indskoling, mellemtrin og udskoling. Bruxelles. — En særlig satsning på DR Skole i 2013 Indsats over for den ressourcesvage er temaet ’Total normal’ - en del af del af befolkningen kampagnen ’Det er IKKE et handicap’ DR har en række tilbud målrettet den som satte fokus på handicap i fol- ressourcesvage del af befolkningen, keskolen. 2013 var også året, hvor der har brug for særlig støtte til at Store Nørderne satte naturfag på anvende DRs ydelser. skoleskemaet. ’Nørd-Akademiet’ tager afsæt i DRs brand ’Store-Nørd’ og ’DR Ligetil’ gav fortsat i 2013 utræ- indeholder inspirationsklip og elevfor- nede læsere mulighed for at følge med søg til udskolingseleverne. Et andet i dagsaktuelle nyheder på nettet i et tema er ’Din, min og vores økonomi’, der klart og enkelt sprog. ’DR Ligetil’ bliver underviser eleverne i både den nære opdateret med letlæselige nyheder og store økonomi, og er især relevant alle ugens dage og henvender sig til som følge af finanskrisen. Og i foråret de mange danskere og nydanskere, 2013 fik DR Skoles billedkunstmateriale som har svært ved at læse almindelige ’Klatværket’ Undervisningsmiddelprisen nyhedsartikler. ’DR Ligetil’ er også et for bedste digitale læremiddel. tilbud til sprogskoler og andre uddan- ’Klatværket’ er et interaktivt, værk- nelsesinstitutioner og har omkring stedsorienteret undervisningssite til 75.000 månedlige besøg. I 2013 har brug i fagene billedkunst og dansk på redaktionen igangsat en evaluerings- folkeskolens mellemtrin. rapport, og et systematisk fokusgrup- DR Gymnasium tilbyder undervis-

30 10 Børn og beskyttelse af børn —

DRs indsats over for børn og på web, hvor der især er fokus på Krav DR har siden introduktionen i 2009 at involvere børnene i programmernes DR skal redegøre for: af det tværmedielle univers til børn, tematikker og emner. — DRs indsats over for børn DR Ramasjang, gjort en stor indsats — DRs indsats for beskyttelse af børn for at udvikle og styrke DRs tilbud til Med to aldersopdelte børnekanaler er børn. I det arbejde blev det klart, at en det blevet muligt at sende mere indhold Krav til indhold: Børn naturlig udvikling af DRs beskyttelse og til henholdsvis små og store børn, end DR skal fortsat have fokus på sin indsats relevans i forhold til de danske børn ville det var muligt med én børnekanal og over for børn ved at udsende program- være at aldersdifferentiere børneind- ’vinduer’ på DR1. Siden lanceringen af mer og stille nye tjenester til rådighed. DR holdet, i det der er stor forskel på en det ny DR Ramasjang og DR Ultra har skal lægge vægt på dansksprogets indhold 3-årig og en 12-årig. For bedre at kunne der således også været langt færre (Note: Ved dansksprogede programmer imødekomme børnenes og forældrenes klager over børn, der mødte indhold, forstås egenproducerede programmer inklusive dansk speakede transmissioner behov og interesser blev DR Ultra til de som ikke var alderssvarende og kana- fra udlandet samt andre programmer 7-12-årige lanceret i marts 2013. Lige lernes seertilslutning vidner også om, produceret i Danmark. Hertil kommer pro- fra start kom begge børneuniverser at børnene har fundet et univers som grammer med dansk tale). DR skal tilbyde godt fra start i forhold til den nye matcher deres alder. Lanceringen af nyhedsformidling for børn. målgruppeopdeling. DR Ultra har udvidet DRs tilbud til børn ganske betragteligt. Begge Universer Beskyttelse af børn DR skal påse, at der ikke sendes program- DR Ramasjang er succesfuldt relance- prioriterer danske og europæiske, her- mer, som i alvorlig grad kan skade mindre- ret som et trygt og legesygt univers under nordiske, programmer højt, lige åriges fysiske, psykiske eller moralske til de 3-6-årige og deres forældre. såvel som at sende indkøbte program- udvikling, herunder navnlig programmer, Kanalen følger med småbørnenes rytme mer og film fra den øvrige verden for at som indeholder pornografi eller umotive- og sendefladen er nøje tilrettelagt med give udsyn til de danske børn og deres ret vold, jf. bekendtgørelse om vedtægt for DR. udgangspunkt i de smås dagsrytme. forældre. Andre programmer, som kan skade mindre- Tv-kanalen åbner med godmorgen fra åriges fysiske, psykiske eller moralske kl. 06 og lukker med godnathistorier op Programplanen på begge tv-kanaler udvikling, må ikke sendes, medmindre det til kl. 20, hvor kanalen lægger sig til at er bygget op omkring mange visninger ved valget af sendetidspunkt eller ved sove med oplæsning af ny og klassisk af de enkelte programmer. Det er tekniske foranstaltninger sikres, at min- børnelitteratur. Morgenfladerne til populært, ikke mindst blandt de yngste dreårige i udsendelsesområdet normalt ikke ser eller hører udsendelserne. Når børn på DR1 i hverdage og weeken- seere, og det giver børnene en fælles sådanne programmer sendes, skal der der blev flyttet til DR Ramasjang fra referenceramme, fordi flere får mulig- forud for dem gives en akustisk advarsel, starten af året. Der sendes fortsat hed for at se de populære programmer. eller de skal under hele deres varighed brede familieprogrammer som MGP, DR har en ambition om at stimulere være markeret med et visuelt symbol, jf. Disney sjov mm. på DR1. DR Ramasjang børns nysgerrighed på verden og sam- bekendtgørelse om vedtægt for DR. blev i 2013 udover at være en digital mensætter derfor en børneflade, der radiokanal samt et site på dr.dk også stimulerer børnenes kreativitet, nys- et app-univers. Før sommerferien gerrighed og udvikling. Det er også en lanceredes en Ramasjang-app med et ambition at kunne spejle danske børns udvalg af de stærkeste småbørnsuni- liv, som det leves i dagens Danmark. verser samlet som spil sammen med højtlæsning og indhold fra Oline. Appen I 2013 har DR bragt en række nye udvides løbende med nye universer, som danskproducerede programmer, der er i overensstemmelse med tv-kanalen. er tæt på danske børns virkelighed indenfor en bred vifte af genrer. Det DR Ultra er DRs nye univers til de gælder både de originale fiktionsserier større skolebørn fra 7-12 år. På kanalen til større børn ’Pendlerkids’ og ’Limbo’, sendes der fast nyheder samt en men også realityserien ’Ultra Huset’, række programmer, der er udviklet hvor børn hjælper hinanden med deres og produceret særligt til de større problemer væk fra forældrene og børn. Kanalen sender også fiktion med hverdagen. I ’Ramasjang generationen’ udgangspunkt i en dansk virkelighed til følges moderne dansk børneliv med en målgruppe, der har mange kom- udgangspunkt i generationen født sam- mercielle tilbud at vælge imellem. DR tidigt med Ramasjang i 2009. DR følger Ultra udkommer også som digital radio børnene over flere år i en tv-reporta-

31 geserie i børnehøjde. Andre danskspro- Dr.dk/Ramasjang nenes præmisser i forhold til indhold, gede programmer på DR Ramasjang er Som en del af aldersdifferentieringen børnenes medievaner og børnenes ’Kalles Danmarks Tour’, ’Onkel Reje’ og af de to børneuniverser, blev web- døgnrytme. ’Skæg med bogstaver’. tilbuddet også justeret tilsvarende. DR Ramasjang er nu et univers på DR er meget bevidste omkring, hvad På DR Ultra er der siden kanalens dr.dk, hvor børnene let kan finde deres børn kan og bør se, og er samtidig lancering sendt nyheder formidlet til favoritprogrammer og figurer fra meget opmærksom på at sikre hen- børn i ’Ultranyt’ universet, der både Ramasjang. Navigation og kompleksi- synet til både de yngste og de ældste sender på tv-kanalen og har et selv- tet er skruet ned til fordel for et let i både DR Ramasjangs og DR Ultras stændigt nyhedsunivers på web. Både tilgængeligt og trygt univers til de 3-6 målgruppe. børn og voksne har taget rigtig godt årige. Det nye Ultra site har fokus imod nyhedsudsendelserne, der er med på programmerne og den involvering, DR Ramasjang er et helt trygt børne- til at tegne Ultra som en kanal, der der er tilknyttet de fleste af Ultras univers, hvor seerne kan være sikre er tæt på børns virkelighed og tager programmer. Sitet er mere foran- på ikke at støde ind i programmer, der deres behov for viden alvorligt. Ultranyt derligt og komplekst end Ramasjangs er uegnede for de mindste børn. På har indtil videre beskæftiget sig med og børnene kan deltage i live chats, DR Ultra er DR meget opmærksom stort set alle nyheder, man kan møde i undersøgelser og konkurrencer eller på, at de programmer som i stil og en tv-avis. Lige fra naturkatastrofer teste deres viden om ugens nyheder. tone henvender sig til de ældste børn i langt fra Danmark til kommunalvalg. — målgruppen, placeres sent i fladen. Udsendelserne er i hele tilgangen Events fokuserede på at skabe tryghed og I de senere år har DR skabt en række Både på DR Ramasjang og på DR Ultra samtidigt give børnene en forklaring på events, hvor børn forskellige steder i er det børneredaktører med indgående de nyhedshistorier, de allerede møder landet inviteres ind i DR Ramasjangs kendskab til børn, der tilrettelægger i løbet af dagen, men ikke altid forstår univers og kan møde kendte værter sendefladen og placeringen af trailere. betydningen af. og figurer fra DRs børneprogram- DR er derfor opmærksom på, at trai- mer. Erfaringerne er meget positive, lere for programmer til de ældste børn DR indkøber også kvalitetsprogrammer da tilstedeværelsen ude i landet og ikke placeres for tidligt i fladen. fra udlandet til børnekanalerne. Det uden for medierne bidrager til at — indkøbte udenlandske indhold, præsen- skabe en tættere relation til børnene, Brug af varslinger terer børnene for en mangfoldighed af der får nogle andre oplevelser og DR udsender ikke programmer, der børne-tv, der findes uden for Danmarks ikke mindst får mulighed for at lege i alvorlig grad kan skade mindreåri- grænser. Udenlandsk producerede med eller direkte deltage i aktivi- ges fysiske, psykiske eller moralske børneprogrammer giver DR mulighed teterne. I 2013 har DR i samarbejde udvikling. for at vise storslåede formater, som med Muskelsvindfonden arrangeret ikke findes i Danmark. De udenlandske forestillingen ’Cirkus Summarum’, der DR viser alene voldelige scener i programmer bidrager til at gøre DR kunne opleves i København og Århus fakta-, aktualitets- og nyhedspro- Ramasjang og DR Ultra til attraktive og senere på tv samt sommercirkus grammer, hvis de tjener et redak- tilbud til børnene med et anderledes med bl.a. Bamse, Hr. Skæg, Rosa tionelt formål. I de tilfælde, hvor DR udtryk og indhold end de kommercielle fra Rouladegade, Jakob Riising og sender program-indhold, der vurderes børnekanaler. Sebastian Klein. at kunne virke skadeligt på mindre- årige, programsættes det efter kl. Alle programmer på DR Ramasjang er MGP er også en fast tilbagevendende 21.00. I tidsrum, hvor børn forventes med dansk tale, da størstedelen af mål- begivenhed for både børn og voksne. ikke at se tv, eller, ihvert fald se det gruppen ikke kan læse, og fordi det gør MGP er ikke blot et tv-show, men også sammen med deres forældre, og hvor indholdet mere tilgængeligt. Med hensyn en mulighed for musikinteresserede DR i henhold til sine interne ret- til programmernes oprindelsesland hen- børn. I samarbejde med kommunale ningslinjer kan vise programmer, der vises desuden til redegørelsens afsnit 17 musikskoler og kendte musikere invol- indeholder voldsomme scener, vælger om dansksprogede programmer. veres musikinteresserede børn i hele DR at guide forældrene med speak — landet og MGP er anledning til at øge forud for udsendelsen. I relation til Ramasjang og Ultra Radio børns interesse for musik og involvere DRs egne dramaproduktioner vurderer På radio er kanalen delt op i Ramasjang langt flere børn end de få, der i sidste DR ligeledes, hvorvidt det er relevant radio, der sender om formiddagen og ende kan optræde i tv-showet på DR1. at advare før det enkelte afsnit og Ultra radio, som sender om eftermid- — hvilken grad af advarsel, der skal følge dagen og aftenerne. Ud fra børnenes Beskyttelse af børn – hensynet til programmet og programteksten. hverdagsrytme har børnene fået deres børn i programlægningen egen kanal, DR Ramasjang Radio. Kanalen DR udsender dagligt på alle DRs medier Antallet af klager er faldet markant har sine egne radioværter og sender en lang række børnesikrede tilbud. Det fra 2012 til 2013. I 2013 modtog DR alle dage fra kl. 05-21. Om formid- gælder på DR Ramasjang fra kl. 06.00- 57 klager over Voldsomme effekter’ dagen sendes programmer henvendt 20.00, på DR Ultra kl. 06.30-21.00 og og 45 klager om ’Manglende hensyn til til de mindre børn. Eftermiddag og hele døgnet på dr.dk/Ramasjang og børn.’ I 2012 var der 124 klager over tidlig aften sendes programmer til de kl. 5.00-21.00 på DR Ramasjang/Ultra voldsomme effekter og – ligesom i større børn. Herunder blev en ny udgave radio. Disse er alle 100 pct. børnesik- 2013 – 45 klager om manglende hensyn af ’Børneradio’ introduceret i 2013. rede tilbud, hvor der aldrig vises spots til børn. I 2011 var tallene hhv. 133 og Børnene kan høre historieoplæsning for voksenprogrammer eller nyheder 73. ’Voldsomme effekter’ dækker over på kanalen og musik, som mange børn til voksne. klager over effekter i programmer, kan lide - både kendte børnesange og der kan virke voldsomme og uhyggelige, populære musiknumre i målgruppen. I Siden lanceringen af DR Ultra i marts både for børn og voksne. Kategorien 2013 har radioen især markeret sig med 2013 for de 7-12-årige, har der ikke ’Hensyn til børn i programlægningen’ prioritering af nyt programindhold til de været børneflader på DR1 udover dækker derimod alene programmer, større børn bl.a. med en revitaliseret Disney Sjov fredag kl. 19.00-20.00. Med der ifølge de klagende ikke tager udgave af ’Benhård Børneradio’ udviklet to børnekanaler, med hver sin børne- hensyn til børn i fx indhold eller sende- af DRs talenthold. målgruppe, har DR haft endnu bedre tidspunkt. De to kategorier kan være — mulighed for at tilpasse kanalerne bør- overlappende.

32 DR modtog i december 2013 en række der arbejder med beskyttelse af børn klager over DRs julekalender ’Pagten’, og mindreårige. Formålet med status- der første gang blev sendt i 2009. møderne er at sikre et kontinuerligt, Forældre klagede i løbet af de første struktureret og tværorganisatorisk afsnit over, at julekalenderen var for fokus og samarbejde omkring arbejdet uhyggelig og voldsom for de alders- med DRs børnebeskyttelse, samtidig grupper, som forældrene forventede, med at opkvalificere og videreud- at julekalenderen var tiltænkt. Bl.a. danne DRs medarbejdere. DR ønsker kritiserede flere, at sproget i ’Pagten’ løbende at føre dialog med eksterne var for hårdt, og at der var mobbesce- børnesagkyndige eksperter og inviterer ner i programmet, som ikke egnede sig derfor løbende relevante fagpersoner til en julekalender. ’Pagten’ var målret- ind. Eksempelvis brugte man i 2013 en tet målgruppen 7-12 år og blev sendt psykolog, der deltog i udviklingen og senere på aftenen hver dag kl. 19.30. Til produktionen af programserien ’Ultra de små børn mellem 3-7 år blev juleklas- Huset’. sikeren ’Jul på slottet’ sendt på DR Ramasjang hver aften kl. 17.30. DR vil Der er i forbindelse med, at DR er fremover arbejde på at levere tydeli- begyndt at sende nyheder til børn gere information til børneudsendelsers blevet nedsat en følgegruppe med målgruppe. relevante, uafhængige parter fra bl.a. Børnerådet og Unicef. I følgegruppen er Udover klagerne over ’Pagten’ modtog Ultra Nyts programprofil og beskyt- DR også klager over manglende hensyn telse af børn blevet diskuteret og der til børn på grund af trailere for andre var bred enighed om, at udsendelserne DR-programmer, som blev vist i et til fulde opfylder hensynet, som både er tidsrum, hvor børn ser tv, men som at informere og beskytte de 7-12-årige. havde indhold, som klagerne fandt Følgegruppen mødes to gange årligt. uegnet for børn. — På statusmøderne for følgegruppen Særligt fokus på børnehensynet diskuteres desuden klagehenvendelser DR er meget opmærksom på sine interne fra seerne, og hvordan DR kan eller procedurer vedrørende program- har løst de pågældende sager. Faldet indhold, programlægning, redigering, i klager på børneområdet kan bl.a. spots og varslinger i relation til beskyt- skyldes aldersopdelingen i to separate telse af børn og mindreårige. I 2012 har børne-universer, men også i en stigende DR videreført sin praksis med faste brug af sociale medier frem for DRs halvårlige statusmøder med repræ- officielle klageorganer. sentanter fra alle kerneområder i DR, —

33 11 Unge —

Krav forståelsen af ægteskab, tosomhed og har P3 ønsket at engagere sine lyttere kærlighed i en nutidig kontekst. i aktuelle emner med relevans for mål- DR skal redegøre for: Samfundsstoffet er også behandlet gruppen. I 2013 gennemførte P3 derfor — DRs indsats over for unge i andre formater på kanalen. DR3 har bl.a. kampagnen ’Lærepladser til alle’ i sendt dokumentarer, der har haft forlængelse af regeringens forslag om Krav til indhold: fokus på blandt andet vilde skæbnehi- en ny erhvervsskolereform og sendte DR skal fortsat have tilbud, der appellerer til unge, herunder indhold, der stimulerer storier, der har samfundsperspektiv. I live fra fem af landets erhvervsskoler unges interesse for og viden om samfunds- dokumentaren, ’Basejumper’, fortælles med henblik på at skaffe flere lærer- mæssige forhold og den verden, som omgi- historien om, hvad der sker, når man pladser til elever på erhvervsskolerne. ver unge. DR skal fortsat arbejde for at er 23 år og kommer hjem fra krigen i Det lykkedes at skaffe 238 lærepladser styrke sin relevans i målgruppen på tværs Afghanistan med ens bedste ven i kiste. inden for fag som kok, tømrer, smed, af medier og sikre indholdsmæssigt fokus på unges interesser. Dokumentaren er et sjældent indblik i gulvlægger, stukkatør og mange flere. en krigsveterans verden. 2013 var desuden kanalens 50-års jubi- læum, der blev markeret med en række DR3 har endvidere fokus på videnskab særudsendelser samt en live-sendt og formidling med videnskabelige greb fødselsdagskoncert, der blev holdt på og bruger denne tilgang til at under- Trekroner Fortet. søge verdenen, selvfølgeligheder og sammenhænge. Som supplement til P3 har DR i 2013 desuden haft DR MAMA som et digitalt De indkøbte udenlandske programmer radiotilbud til de yngre lyttere. Kanalen DRs ungeindsats på tv på DR3 omfatter blandt andet serien samler et musikfællesskab omkring I marts 2013 lancerede DR tv-kanalen ’Vikings’, en historisk fiktionsserie om den nyeste musik, særligt nye danske DR3, der er målrettet de 15-39-årige, vikingerne, der givet et nyt blik på den talenter inden for dancemusik og DJ/ og som fokuserer på at give et under- nordiske historie. Strategien på alle clubscenen. Derudover har DR MAMA holdende og innovativt public service- DRs kanaler er at kombinere stærke hver eftermiddag sendt værtsbårne tilbud til målgruppen. DR3 viser blandt nyproducerede programmer med inter- programmer, der har beskæftiget andet videnskabsprogrammer, dansk- nationalt indhold i en kvalitet, der er i sig med alt fra kærlighed til forbrug, produceret satire og humor, program- tråd med DRs public service-værdier. uddannelse, sex og politik. I programmer om dansk musik og internationale — merne diskuteres derudover aktuelle dokumentarer i højeste kvalitet DRs ungeindsats på radio kulørte emner serveret med humor P3 henvender sig til lyttere i alderen og fokus på den underholdende værdi. DR3 har behandlet samfundsforhold 20-39 år. P3 giver yngre lyttere Derudover har DR MAMA i 2013 i en række programserier. DR3 har nyheder, aktualitet, underholdning, dækket events, herunder DJklubber/ med de to serier, ’Homo lesbians’ og sport og den nyeste danske musik. Skivefestival samt fredagsbarer på en ’Bøssestudier’, sat nyt og aktuelt Kanalen er målgruppens største kilde række uddannelsesinstitutioner. fokus på homoseksualiteten anno til nyheder, som er en integreret del af — 2013. Serierne undersøger, hvordan P3s univers. Hermed har P3 en oply- DRs ungeindsats på dr.dk det er at være homoseksuel i Danmark. sende opgave over for sin målgruppe I 2013 har dr.dk spillet en central rolle i Derudover har serien, ’Mirakler i på samme måde som P1 og P4 har forhold til at sikre, at unge har mulighed Midtjylland’, givet et indblik i unge krist- det for deres respektive målgrupper. for at se og høre DRs nye programmer nes liv i Danmark. Serien har fokus på Målsætningen er at gøre svært tilgæn- på radio og tv. Særligt unge har taget at formidle et anderledes verdenssyn gelige emner interessante for de yngre streaming af bl.a. DR3 programmer og give indsigt i den moderne verden og lyttere og hjælpe dem til at tage stilling. til sig og serier som ’Gift ved første det liv unge lever. Derfor har P3 inden for det seneste blik’ og ’Gennemsnitlig Sex’ har haft år behandlet en lang række aktuelle og mange visninger på dr.dk. Nettet er Endelig har serien ’Gift ved første relevante temaer. Bl.a. sendte P3 live desuden blevet benyttet til at give blik’ sat fokus på ægteskabet og det fra folkemødet på Bornholm, dækkede brugerne mulighed for at debattere moderne samliv. I serien giftes par uden kommunalvalget i flere programmer programmerne, fx i ’Gift ved første at kende hinanden og efterfølgende og med events både op til, under og blik’, ’Kokainens pris’ eller ’Generation følges parrene i medgang og modgang, efter valgets afholdelse samt gen- plastik’. superviseret af en præst, en psyko- nemførte en kampagne for ofrene i — log, en parterapeut og en antropolog. borgerkrigen i Syrien, hvormed der blev Serien skabte en offentlig debat om indsamlet næsten 4,5 mio. kr. Samtidig

34 12 Dansk dramatik —

Dansk dramatik på tv DRs dramaserier i 2013 kunne også Krav DR sendte i 2013 9,7 timer nyproduce- følges på dr.dk, hvor afsnittene kunne DR skal redegøre for: ret dansk dramatik på tv. Kravet er på streames, seriens personer udforskes — DRs indsats inden for dansk dramatik, 20 timer årligt i gennemsnit perioden og historierne debatteres. herunder omfanget af timer med nyprodu- 2011-2014, og eftersom der blev produceret dansk dramatik på tv og radio. ceret 19,1 timer i 2011 og 30,4 timer Selvom fokus er på at fortælle historier Krav til indhold: i 2012, forventes målet indfriet med til det nationale publikum og om danske liv DR skal i kontraktperioden årligt i gen- udgangen af 2014. Det lave timeantal i og samfundsforhold har ’Borgen’ ligesom nemsnit sende minimum 20 timers nypro- 2013 skyldes bl.a. også, at DR ikke havde ’Forbrydelsen’ haft et stort interna- duceret dansk dramatik (Note: Ved dansk nogen nyproduceret julekalender. Tredje tionalt liv. Særligt i England og Frankrig dramatik skal forstås dansk produceret sæson af ’Borgen’ var således den har der været betydelig opmærksomhed dramatik. Satireserier, skuespil samt eneste egenproducerede dramaserie både i pressen og i form af internationale film, herunder spillefilm samt kort- og dokumentarfilm som DR økonomisk har i 2013. I 2013 løb serien ’Broen II’ over priser og anerkendelser. engageret sig i, er ikke omfattet af defi- skærmen. Serien blev produceret i et nitionen) i tv og 30 timers nyproduceret samarbejde mellem DR og svenske SVT, Inden for børnedrama blev der sendt dansk dramatik på radio samt have tilbud hvilket betyder, at den ikke kan ind- ’Pendlerkids sæson II’ på DR Ultra og på på øvrige relevante platforme (Note: regnes i opgørelsen om nyproduceret DR Ramasjang blev der vist ’Paphoved’ DR har i den tidligere kontraktperiode dansk dramatik på tv. – begge eksempler på original nyudviklet fået tilført 100 mio. kr. med henblik på produktion af en historisk dramaserie, der dramatik til børn. ’Paphoved’, der er en kan give danskerne kendskab til vigtige I foråret 2013 kunne danskerne følge rørende historie om en ensom dreng, begivenheder i Danmarkshistorien. Denne tredje sæson af ’Borgen’. Tredje sæson blev nomineret til en Emmy i kategorien særlige produktion af historisk drama, skabte grundlag for en del debat i dansk ’Bedste program for førskolebørn’. som skal udsendes i kontraktperioden, presse med udgangspunkt i enkeltsager, — regnes ikke med i DRs opgørelse over omfanget af timer med nyproduceret som Birgitte Nyborg tog fat på i serien. Dansk dramatik på radio dansk dramatik på tv). DR skal i kontrakt- Specielt blev integrationsspørgsmå- DR sendte i 2013 30,7 førstegangstimer perioden (2011-2014) desuden have fokus let drøftet. På baggrund af Katrine nyproduceret dansk dramatik på radio. på børnedramatik. Fønsmark og Kasper Juuls brud, blev I 2013 har man blandt andet kunne skilsmisseforhold med børn involveret, høre ’Kierkegaard-Syndromet’ om en også debatteret. 42-årig mand i livskrise, som lever sit liv i Kierkegaards vigtigste filosofiske

Tabel 20 Nyproduceret dansk dramatik på tv Timer 2011 2012 2013 Krav1 Førstegangstimer med dansk dramatik på tv 19,1 30,4 9,7 20

1 Årligt gennemsnit i perioden 2011-2014

35 stadier, og serien ’Menneskenes Land’ vi er, hvorfor vi er dem, vi er, og hvorfor om Hans Egedes rejse til Grønland i vi lever og handler, som vi gør. Og i og 1721. med at DR er den eneste producent af radiodramatik i Danmark, tilstræbes Hver onsdag lytter omkring 50.000 det at tilbyde et repertoire båret af mennesker med, når DRs radiodrama stor diversitet. sendes på P1, og flere og flere lyttere finder vej til DRs radiodramatilbud som Serien ’Menneskenes Land’ er for stream på dr.dk og podcast på bl.a. eksempel en historisk dramaserie i iTunes. seks afsnit, om Hans Egedes rejse til Grønland for at kristne grønlænderne. I På rollelisterne i radiodrama-serier serien ’Konspiration’ leges med tanken som for eksempel ’Kierkegaard- om, at nogle af konspirationsteori- Syndromet’, ’Oslobåden’ og erne omkring terrorangrebet på USA ’Menneskenes Land’ er det veletable- den 11. september 2001 er sande, og i rede danske skuespillere som Nicolaj ’Kierkegaard-Syndromet’ fejres Søren Kopernikus, Lars Brygmann, Thomas W. Kierkegaards 200 års fødselsdag ved Gabrielsson, Camilla Bendix og Troels at føre filosoffens tanker op til nutiden Lyby, der lægger stemme til. og lade en moderne 42-årig mand i livs- Radiodrama vil holde et spejl op foran krise leve sit liv i Kierkegaards vigtigste danskerne, og stille spørgsmål ved hvem filosofiske stadier.

Tabel 21 Nyproduceret dansk dramatik på radio Timer 2011 2012 2013 Krav1 Førstegangstimer med dansk dramatik på radio 30,9 32,7 30,7 30

1 Årligt gennemsnit i perioden 2011-2014

36 13 Dansk musik —

DRs indsats inden for dansk musik og Indsatsen inden for klassisk og rytmisk Krav dansk musikandel på radio musik DR skal redegøre for: DR prioriterer dansk musik på alle DR leverede med tre DAB-kanaler (P6, — DRs indsats inden for dansk musik, her- radiokanaler, især P3, P6 Beat og P7 P7 og P8) dedikeret musikradio inden under andelen af dansk musik på radio. Mix eksempelvis med programmer for undergrundsmusik, jazz og pop. P3 — Indsatsen inden for klassisk og rytmisk som ’Smag på P3’, der i 3 timer dagligt sendte de nyeste hits ud til danskerne musik. — DRs ensemblers koncertvirksomhed og primært spiller dansk musik og masser med bl.a. ’P3s uundgåelige’ og P2 for- transmissioner. af live-musik. En af P3s ambitioner, er, midlede den klassiske musik. — DRs bidrag til dansk musikliv. at prioritere ny dansk musik, som har en bred appel hos lytterne. Meget ny dansk Fokus på vækstlaget i dansk musik blev Krav til indhold: musik breaker derfor på kanalen. P6 styrket, idet ’KarriereKanonen’ gik DR skal fortsat have fokus på at stimulere Beat prioriterer som en noget mindre fra kun at have været radioprogram- dansk musikliv samt stille dansk musik og programmer om dansk musik (Note: Ved kanal det spædeste vækstlag inden mer på P6 Beat og P3 til i 2013 også 'programmer om dansk musik' forstås for dansk musik. ’KarriereKanonen’, at være en programserie på DR3. programmer, der indeholder optræden af som netop handler om at fremme Gennem 8 programmer fulgte seerne danske musikere, musik af danske kom- vækstlaget i dansk musik, bliver de 3 udvalgte finalistbands gennem det ponister eller programmer, der journali- derfor i høj grad spillet i ’P6 Debut’, udviklingsforløb, DR havde tilrettelagt stisk behandler den danske musikscene) mens P3 primært spiller de numre fra for dem, og frem til, at vinderen af til rådighed for befolkningen på radio og tv. DR skal fortsat på radio årligt tilbyde ’KarriereKanonen’, der har stor gen- ’KarriereKanonen’ blev kåret. en høj andel af dansk musik (Note: Dansk nemslagskraft. P7 Mix prioriterer ikke musik skal forstås som al dansk kompo- vækstlaget, men derimod den populære ’P6 Debut’ havde ikke kun fokus på neret musik, uanset af hvem og hvor den danske sangskat. Der bliver således vækstlaget under ’KarriereKanonen’, spilles, samt al musik spillet af danskere spillet mange danske numre fra 80’erne, men præsenterede hver onsdag eller ensembler, hvor danske musikere indgår som en bærende kraft) på minimum 90’erne og 00’erne. Derudover gav DR3 lytterne for den nyeste danske og 30 pct. i gennemsnit på tværs af alle plads til den rytmiske musik gennem udenlandske musik. Sammen med P3 musikbårne radiokanaler. DR skal samtidig temaaftener med bl.a. Nik & Jay, Kidd satte kanalen også fokus på den ryt- fortsat have fokus på formidlingen af og live-musikken blev præsenteret på miske live musik. Det skete, da ’P6 Beat klassisk musik. DR skal desuden i kontrakt- DR3 gennem temaaftener om Roskilde Rocker Koncerthuset’ gav 15 koncerter perioden styrke sine tilbud inden for den Festival og Skanderborg Festival. i hver en krog af Koncerthuset gennem rytmiske musik såsom fx øget fokus på musikjournalistikken og tematiserede Andelen af dansk musik på tværs af 7 timer, og da ’P3 Guld’ i et radio og programmer og tjenester. alle DRs musikbårne kanaler var 39 tv-transmitteret arrangement hyldede pct. i 2013, hvilket ligger nogenlunde på de mest populære danske bands i Ensembler samme niveau, som i 2012, hvor det var Koncertsalen. Derudover har tilstede- Som led i sine aktiviteter på musikområdet 42 pct. værelsen ved flere af landets musik- skal DR drive følgende kor og ensembler: DR SymfoniOrkestret, DR Underholdnings- — festivaler været prioriteret af P6 Beat Orkestret, DR Big Bandet, DR Koncertko- og P3 samt af P8 Jazz, der dækkede ret, DR VokalEnsemblet og DR PigeKoret. Jazzfestivalen. Herudover tilbyder DR en række aktiviteter på musikområdet, der henvender sig P2 havde også fokus på events og særligt til børn og unge. festivaler. Sommerfestivalen indeholdt DR skal styrke DRs ensembler gennem formidling af den musik, der spilles i kon- således en koncert med DRs Ensembler certsalen. DR skal tilstræbe, at så mange inklusiv kor, som opførte en top 50 koncerter med DRs ensembler i Koncert- koncert. ’Top 50’ blev produceret af huset som muligt udsendes på minimum ét P2 for at give den uerfarne lytter en af DRs medier. indgang til klassisk musik. Mange valgte at lytte og downloade denne. Kristian Leth – forfatter, musiker, radio– og tv-journalist - hjalp også lytterne ind i den klassiske musik, da han gennem fem programmer kiggede nærmere på Wagners ’Ringen’.

P2 transmitterede fra en lang række af de klassiske sommermusikfestivaler

37 rundt om i Danmark, og P2 fejrede fx virke er fortsat torsdagskoncerten, DR KoncertKoret Komponistforeningens 100 år med der sendes live på P2 og ofte trans- DR KoncertKoret består af 74 profes- direkte sending fra Den Sorte Diamant. mitteres på DR K. I 2013 var inter- sionelle sangere, der sammen med Den klassiske musik blev også sendt ude nationale dirigenter som Fabio Luisi, DR SymfoniOrkestret medvirker i fra landet med for eksempel ’Nørderne Herbert Blomstedt og chefdirigent de store symfoniske korkoncerter i kommer’ og ’Søndagsklassikeren’. Rafael Frühbeck de Burgos på plaka- Koncerthuset, som udsendes på P2 og ten. Markant stod desuden Wagner og DR K. I 2013 har koret leveret store Der blev desuden sat fokus på den klas- Verdigalla i anledning af 200 året for de koncertoplevelser med Griegs Peer siske musik gennem en række events, to komponisters fødsel, uropførelsen af Pynt, Frandsens Requiem, Verdis gal- hvoraf ’Spil for livet’ blev fulgt op med danske John Frandsens Requiem samt lakoncert, Brittens War Requiem og temaugen ’Umagen værd’. Den hen- den danske og internationale turnévirk- Beethovens 9. symfoni. vendte sig til forældre med talentfulde somhed, manifesteret i henholdsvis ’Live — børn og satte gennem tre programmer i Danmark’-koncerter i Ribe og Rønne DR PigeKoret fokus på, om de mange øvetimer nu samt koncerter i Moskva, Schweiz I 2013 kunne DR PigeKoret fejre 75 års også var umagen værd. Michala Petri, og Spanien. Årets festlige afslut- jubilæum og fortsat fremstå som et af Kim Sjøgren og Katrine Gislinge fortalte ning var orkestrets Nytårsgalla fra DRs stærkeste brands. Koret er den om deres erfaringer, mens det fjerde Koncerthuset, udsendt på P2 og DR K. danske sangs fornemmeste ambas- program inviterede lytterne med i — sadør og er i 2013 yderligere blevet debatten. Generelt åbnede DR i 2013 op DR UnderholdningsOrkestret styrket ved tiltrædelsen af ny chefdi- for dialog med brugerne af klassisk og DR UnderholdningsOrkestret indta- rigent, Phillip Faber. Koret har optrådt rytmisk musik gennem anvendelsen af ger med sin musikalske spændvidde med talrige live-koncerter i skoler, sociale medier. og innovative kraft en unik position i kirker og kultursteder, medvirket ved — det danske kulturliv. I 2013 har et kulturelt fremstød, Nordic Cool, i DRs ensemblers koncertvirksomhed orkestret udvidet grænserne: Fra New York og Washington samt været og transmissioner det brede populære i underholdnings- en efterspurgt samarbejdspartner i DRs ensembler er med sin koncertvirk- shows som Ledreborg Slotskoncert og uden for DR. På DRs medier er DR somhed og transmissioner en relevant til den knivskarpe klassiske koncert PigeKoret afspejlet bredt med den bidragsyder til dansk musikliv. DRs i alt med chefdirigent Adam Fischer. Fra danske sang. Korets store koncerter ni ensembler skaber med hver sin selv- featuring Outlandish ved Midtjysk er bl.a. Mørkekoncerten i samarbejde stændige profil musikalske oplevelser motorvejsåbning og Vivaldi-koncert i fly med Dansk Blindesamfund, sommerkon- inden for et bredt spektrum af genrer over Danmark til ’Freuds Fredag’ med certen og julekoncerten, sidstnævnte – fra det klassiske, symfoniske reper- efterforskning af sindets dybder. DR udsendt på DR K. toire over vokalmusik til rytmisk musik UnderholdningsOrkestrets mangfoldige — og jazz – ofte i samspil med det øvrige musikalske variationer udsendes på DRs DR JuniorKoret, DR BørneKoret danske musikliv. Ensemblerne bidrager platforme - bl.a. live til P2s lyttere. og DR SpireKoret til et facetteret musikalsk tilbud for — DRs Korskole omfatter DR JuniorKoret, DRs brugere, idet samtlige koncerter DR Big Bandet DR BørneKoret og DR SpireKoret og optages og udsendes på mindst ét af DR Big Bandet er med sine 19 profes- tæller omkring 150 børn. Korskolen er DRs medier, primært P2, P4, P8 samt sionelle musikere et etableret, stærkt rammen om DR Ensemblers arbejde DR1 og DR K. brand i jazzmusikkens verden og med børn og musik, og de tre kor udfolder sig i den traditionelle jazz såvel medvirker i en lang række koncerter I 2013 er DRs ensembler styrket på en som i den nutidigt fornyende koncert. I i og uden for DR. Det musikalske og række vigtige områder: I mødet med 2013 har DR Big Bandets internationale pædagogiske arbejde er en vigtig del alle danskere rundt om i Danmark, i en samarbejder talt navne som Darcy af kvalitetssikringen og den musikal- musikalsk sommerfestival, i en markant James Arque, Eddie Daniels, Pattie ske fødekæde inden for vokalmusik i publikumstilvækst til koncerter i Austin samt danske Sinne Eeg og Mads Danmark. Koncerthuset samt i en udvidelse af Mathias. Bandets koncerter spænder — den internationale turnévirksomhed. fra den swingende Merry Christmas- DRs bidrag til dansk musikliv julefest og eksperimenterende jazz DR bidrager til dansk musikliv med Mødet med alle danskere blev realiseret til at være fast forankret i børnenes en masse initiativer, eksempelvis ved gennem tiltaget ’Live i Danmark’, hvor sommer med Cirkus Summarum. I 2013 at formidle en lang række forskellige DRs ensembler har skabt over 100 har Big Bandet udgjort en markant del musikgenrer på spændende radioka- koncerter, geografisk spredt over hele af ’Live i Danmark’ med koncerter på naler, og ved at dække store danske landet og på så usædvanlige steder bl.a. Fanø, i Maribo, Ebeltoft og Kolding. og udenlandske musikbegivenheder. som en fiskeriauktion, et badeland, en Bandets koncerter udsendes på P8. DRs koncerthus var i 2013 med til at togtur, et fly og en motorvejsåbning. — formidle den danske rytmiske musik med Ved midsommer afholdt DRs ensembler DR VokalEnsemblet underholdning fra 43 hjemlige artis- i fællesskab en musikalsk sommer- DR VokalEnsemblet mestrer den ter. Til sammenligning var der i 2012 45 festival, afsluttende med en Sankt klassiske kormusik, som præsenteret rytmiske koncerter i Koncerthuset med Hans-fest. I mødet med koncertsals- i ’Fire fyrtårne i kormusikken’, dirige- danske artister. DR har således både publikummet har DR SymfoniOrkestret ret af ensemblets nye, internationalt gennem radioens og tvs dækning af live- set en markant publikumstilvækst anerkendte chefdirigent, Marcus musikken, ’KarriereKanonens’ fokus på til koncerterne i Koncerthuset samt Creed. Ensemblet optræder med egne vækstlaget, og Koncerthusets mange fejret torsdagskoncerternes 80 års koncerter eller sammen med DRs koncerter haft en lang række tiltag, der jubilæum. I ensemblernes udvidede øvrige ensembler ved de store værk- bidrager til dansk musikliv i 2013. internationale tilstedeværelse har opførelser. I 2013 har koret leveret DR SymfoniOrkestret været på turné traditionsrige oplevelser for et bredt Og det var ikke kun for de voksne, at DR i Moskva og Spanien, DR PigeKoret i publikum ved årets højtider, påskens leverede musikken. Musikariet, som blev USA, DR Big Bandet i Ungarn og DR Johannespassion og julens Messias, etableret som forsøg i 2012, og som UnderholdningsOrkestret i Østrig. ligesom det har dyrket den danske sang aktiverer og engagerer børn og unge — og under sommerturnéen sunget solen med sang og musik, fordoblede antallet DR SymfoniOrkestret ned ved Hammershus Slotsruin. af børn, som fik en musikalsk oplevelse Grundstammen i DR SymfoniOrkestrets — i 2013.

38 DR Musikariet giver skolebørn fra hele hits, ’Miniyamba’ med indhold om Mali, landet mulighed for at møde musikkens Modstanden og Musikken - et musikalsk mangfoldige verden. Enten som noget undervisningstilbud for udskolingen. man lytter til, lærer af, leger med – eller Desuden er der Big Bandets store selv skaber. Alle musikgenrer og alders- brag med Jazz for børn i alle aldre, grupper er repræsenteret, og det er ’Gil Evans’ på en musikalsk mission ikke en forudsætning, at man selv kan for gymnasieelever i hele landet. spille eller læse noder. Slutteligt er der Frederiksbergfondens Børnekoncerter med tema om Rusland DR Musikariet har i 2013 således samt ’Orkesterfestival’ en festival for trukket knap 40.000 børn på besøg og med ungdoms-symfoniorkestre fra i Koncerthuset, enten som publikum hele Danmark. til de mange koncerter eller som led i tværfaglige undervisningsforløb med DR Musikariet samarbejder med musikken i centrum. en lang række etablerede og anerkendte organisationer som Levende I 2013 har DR Musikariet mangedoblet Musik i Skolen, Skoletjenesten og antallet af aktiviteter, og børnene Folkeskolens musiklærerforening. er fulgt med. Blandt de mange tilbud Desuden samarbejdes med Børne- kan nævnes ’Musikariets skoletje- og Undervisningsministeriet og neste’, hvor børn og unge møder DR Uddannelsesministeriet om pæda- SymfoniOrkestret og dets musikere. gogisk metodeudvikling i de musiske ’Musikalske fortællinger’ med ny musik, fag og integration af musikken som komponeret i samarbejde mellem børn læringsmotivator i andre fag. DRs egne og unge komponister. Børnekarneval i musikalske kompetencer i forening samarbejde med Copenhagen Carnival med samarbejds- og udviklingspartner- og Hr. Skægs skolekoncerter med nes ekspertise sikrer, at Musikariets bogstaver, tal og musik. Derudover er tjenester, materialer og aktiviteter der ’Middle East Peace Orchestra’ med lever op til høj kunstnerisk kvalitet og verdensmusik på tværs af kulturer, faglighed. ’MGP Workshop’ med de bedste børne- —

Tabel 22 Andel af dansk musik på radio PCT. 2012 2013 Krav DR Total 42 39 30

39 14 Dansk kultur —

om de største tænkere’ (bl.a. Løgstrup, programmet sætter spørgsmålstegn Krav Kierkegaard og Grundtvig) og ’5 skarpe ved en række kulturinstitutioner. Hver DR skal redegøre for: om julen’ (om budskabet, stederne, gang resulterer programmet i, at de — DRs indsats inden for den danske tidspunkterne og traditionen) havde gode råd, som gives af det deltagende kultur og kulturarv (Note: DR skal desuden begge til formål at oplyse om den panel af kulturkendere, bliver afleveret redegøre for DRs formidling af den kristne kristne kulturarv, mens ’Før søndag’, til rette vedkommende i kulturlivet. kulturarv, jv. at DR skal lægge særlig vægt på sin rolle som initiativtager til og formid- ’DR Kirken’ og ’Dagens ord’ havde den ler af dansk kunst og kultur og den danske forkyndende tilgang til trosstoffet. Kultur i hele Danmark kulturarv, herunder den kristne kulturarv, Kulturprogrammerne har i løbet af året jv. kontraktens afsnit 3 om formål med Dansk kultur på radio været ude i landet på forskellig vis. Det public service) DRs trosprogrammer har i radioen gør sig fx gældende under Kulturmødet markeret sig med en bred tilgang til på Mors, Kortfilmsfestivalen i Odense, Krav til indhold: DR skal videreføre sit fokus på public ser- religion i de ugentlige programmer på Bogforum og under Folkemødet på vice-tilbud inden for dansk kultur (Note: 'Religionsrapport' og 'Mennesker og Bornholm, hvor både ’Kulturnyt’, Dansk kultur skal forstås som program- Tro'. Her foldes den kristne kulturarv ’Kulturknuserne’ og ’Kulturquizzen’ mer med Danmark som produktions- og fx ud, når Anders Laugesen taler med sendte fra. Desuden rykkede DRs emneland, der samtidig er kategoriseret danske politikere om deres måde at ’Julekaravanen’ ud i fire domkirker i med indholdskategorierne kultur (bl.a. kul- videreføre den kristne arv i deres poli- december for at formidle den kristne turhistorie), litteratur, medier (bl.a. film og teater), ballet, opera samt kunst og arki- tiske og private liv, eller når migrant- jul. tektur), herunder fortsat have fokus på præsten Massoud Fouroozandahs vej En helt særlig samarbejdssatsning public service-tilbud inden for dansk kunst fra muslim til ordination i folkekirken har i år været på arkitekturområdet, og kultur i hele landet og på formidlingen fortælles. 'Højmessen' bliver sendt fra hvor DR sammen med DAC (Dansk af den danske kultur og kulturarv. et nyt hjørne af Danmark hver søndag Arkitektur Center), Realdania og Lokal- DR skal desuden styrke samarbejdet med formiddag. Her bliver den kristne kul- og Anlægsfonden samt Kunstfonden, danske teatre gennerelt og Det Kongelige turarv formidlet, når eksempelvis et har sat fokus på midlertidig arkitektur. Teater specielt om formidling af scene- element af prædikenen sættes i en ny Gennem en konkurrence blandt alle kunsten. kontekst, indholdet i en salme forkla- danskere er fire lokale byggeprojekter res, eller vi får sat et af folkekirkens blevet realiseret med det formål at kalkmalerier i kristendomshistorisk skaffe samlingssteder i lokalsamfun- perspektiv. dene rundt omkring i Danmark (Lemvig, Fjelstervang, Kolding og Stenløse). På radio har DR styrket indsatsen på Kampagnen hedder ’Byg Det Op’ og har kulturnyheder og aktualitet. Det er været drevet af et tæt partnerskab sket gennem en større satsning på med programmer på P1, P3, P4 og DR2 nyhedsprogrammet ’Kulturnyt’, der samt et tæt formidlingssamarbejde Dansk kultur på tv har udvidet med en sending kl. 18.10 med DAC. På tv er der sket en markant oppriori- på P1 (DAB), hvor dagens nyhedsbillede tering af kulturindholdet primært på rundes af med udvalgte kulturnyheder. Dialog med brugere DR K. Især er der satset på littera- Samtidig er satsningen på kulturnyhe- Tilstedeværelse og dialog gennem tur ’Tid til Bøger’, mode og design der på dr.dk markant øget i den yngre sociale medier er øget - især har tv- ’Modeuge’, ’Modekoder’, ’Stilikoner’, målgruppe i alderen 15-39 med flere programmet ’Filmselskabet’ på DR2 arkitektur ’Forførende Rum’, ’Huse daglige historier og flere dybdegående haft en tæt dialog med seerne gennem der former os’, ‘ Byg Det Op’ og design temaer. Dertil kommer, at DR Nyheder en meget populær Facebook-side, hvor ’Nordiske Rum’, mens billedkunstfor- har fået en kulturkorrespondent, der værten på programmet dagligt er i midlingen blev formidlet i ’Kunstquizzen’. leverer daglige kulturnyheder til tv- kontakt med brugerne, og ’Kulturnyt’ aviserne. har på samme vis skærpet dialogen DR har i 2013 haft fokus på at lave gennem Facebook ved daglige opdate- nye og spændende trosprogrammer Kulturdebat er også styrket med fx ringer af journalistiske historier. på tv i forskellige formater. I ’Den 2. ’Kulturkløften’ på DR K, som satte DR har også gennem sine læserklubber dimension’ kunne seerne følge Kristian fokus på kunst og kulturstøtten i de holdt en tæt kontakt med danskerne på Leth, der i otte afsnit søgte åndelig- kommuner i landet, hvor der bliver dr.dk. I løbet af foråret og sommeren heden, og i programserien ’Folkekirke brugt færrest penge på kultur. afholdt DR Kunstklub fotokonkurrencen for milliarder’ tog DR temperaturen på ’Kulturknuserne’ på P1 har på ugebasis Angst+Tvivl+Forførelse. Her fortolkede folkekirken og dens økonomi. ’5 skarpe skabt debat blandt DRs lyttere, fordi folk fra hele landet de tre Kierkegaard-

40 tematikker med deres kameraer. Et DR formidler ligeledes sit eget arkiv- blandt andet Caféteaterets Reumert- udvalg af billederne blev til en udstilling materiale, som kan tilgås på Bonanza belønnede ’Manifest 2083’, der på Kongens Nytorv, og de 50 bedste via dr.dk/Bonanza. DR har erfaret, at omhandlede Anders Breiviks terror- fotos udkom som bog. brugerne ikke i udpræget grad udnyt- handling på Utøya. Fra Aarhus Teater ter muligheden for at se de søgbare viste DR K Christian Lollikes ’All My Arkiver programmer på Bonanza, idet sitet Dreams Come True’. DR vil i fremtiden DRs Kulturarvsprojekt blev etableret i primært opfattes som et arkiv, der i formidle endnu flere teaterforestillin- 2007 med henblik på at sikre digitalise- sin måde at formidle arkivprogram- ger fra scener rundt i hele landet. ringen af DRs arkiver samt at etablere merne ikke har fulgt med tiden. Derfor et samarbejde med de største eks- har DR i 2013 igangsat en omlægning DR har i 2013 inviteret de danske terne kulturarkivbærende institutioner af strategien for tilrådighedstillelse teatre til dialogmøde om DRs formidling i Danmark om formidling på tværs af af arkivprogrammer med henblik på at af scenekunsten, hvilket er endt med arkiver. Formålet med projektet er at give befolkningen et bedre arkivtilbud. en indgået aftale mellem DR og Det samle et bredt udsnit af den danske Målet er at skabe større kendskab til Kongelige Teater. Aftalen indebærer, kulturarv på tværs af forskellige arkivprogrammer ved at satse på en at DR i de kommende år vil transmit- arkiver og kulturinstitutioner. Ønsket mere mangfoldig og tidssvarende til- tere en række produktioner fra Det er, at kulturarven deles med brugerne gængeliggørelse med fokus på bruger- Kongelige Teater. DR har tidligere sendt og samarbejdspartnere imellem. nes behov, herunder både for så vidt fra en række teatre rundt om i landet, Projektets hjemmeside, Danskkulturarv. angår det redaktionelt sammensatte og aftalen giver nu mulighed for også dk er både et opslagsværk, hvor man og formidlede arkivstof og det søgbare at formidle kulturarven fra national- kan finde det materiale, man leder efter arkivstof. scenen. og et sted, hvor der skabes sammen- — — hænge mellem de forskellige arkiver. Samarbejde med danske teatre Kredsen af samarbejdspartnere er og Det Kongelige Teater vokset i 2013, og på danskkulturarv. DR planlægger årligt at sende en dk kan man således finde digitalise- opera, en ballet og tre skuespil fra rede kulturarkiver fra Det Danske Det Kongelige Teaters scener på DR Filminstitut, Det Kongelige Bibliotek, K. Herudover vil tre af de fem årlige Nationalmuseet, Statsbiblioteket, forestillinger blive vist live i 17 biografer Statens Arkiver, Statens Museum for landet over, inden de efterfølgende Kunst, Kulturstyrelsen, KUNSTEN i sendes på tv – de to resterende Ålborg, Vendsyssel Historiske Museum skuespil sendes udelukkende på tv. & Historiske Arkiv, Skagens museum, Den første produktion bliver balletten Limfjordsmuseet, Nordjyllands ’Napoli’ som bliver fremført og optaget Kystmuseum og DR. den 18. marts, og DR forventer, at kunne vise den inden sommerferien. Hjemmesiden www.danskkulturarv.dk blev i august 2013 relanceret med nyt DR planlagde i 2013 flere programmer design og ny forbedret struktur. Den om scenekunsten, herunder program- nye struktur bevirker blandt andet, met ’Det Kongelige Teater - Backstage’, at Googles søgemaskine nemmere kan som sendes i starten af 2014. I 2013 identificere arkivmaterialerne. viste DR K flere filmede teaterstykker

41 15 Smalle idrætsgrene og handicapidræt —

Krav

DR skal redegøre for: — DRs indsats inden for dækning af smalle idrætsgrene og handicapidræt

Krav til indhold: DR skal videreføre sit fokus på dækning af smalle idrætsgrene (Note: Ved smalle idrætsgrene skal forstås discipliner, der ikke er enten fodbold, håndbold eller cykling) og handicapidræt. Der skal fortsat være bredde i dækningen af såvel de smalle idrætsgrene som af handicap- idrætten.

I 2013 har DR startet faste transmis- et bredt udsnit af nyheder og resul- sioner fra flere vintersportsgrene. tater. De mindre kanaler dækker også Skiskydning vil de næste sæsoner blive enkelte events, som når DR2 sender fra vist på DR1 og DR3, og på DR3 har DR EM i ridebanespringning i Herning fra d. Dækning af smalle idrætsgrene sendt X Games for både vinter- og 20. til 25. august, og var med til at gøre DR har i 2013 ændret i dækningen af sommerkonkurrencerne med discipliner Danmarks største sportsbegivenhed i smalle idrætsgrene. DR har valgt at som snowboard og snowmobile samt 2013 til en bred folkelig begivenhed. transmittere fra flere mindre sports- BMX freestyle, skateboard og surfing. grene i et ikke OL år, og programmet 4.-7. juli dækkede DR1 DGI’s lands- ’Min sport’ om små sportsgrene er Nyt på DR3 er også NBA basket, hvor stævne i Esbjerg i den bedste sendetid blevet erstattet af programmerne man følger udvalgte kampe helt frem med direkte udsendelser fra bl.a. åbnin- ’Essendrop og Eliten’ på DR1 og til finalerne i foråret 2014. VM og EM i gen og Verdensholdet, mens P4 var ’Thomas Skovs sportsprogram’ på DR3. atletik flyttede i 2013 fra DR2 til DR3, radiokanalen til stævnet, der sendte hvor det også fremover vil blive sendt. 3 dage fra kl. 14-16, for at komme helt ’Essendrop og Eliten’ går helt tæt på tæt på livet ved Landsstævnet. de største danske idrætsperson- På radio har P3 etableret et nyt stærkt — ligheder. Langt den overvejende del radioformat ved siden af ’Sport på DRs dækning af handicapidræt af portrætprogrammerne er fra de 3’eren’. Aftenprogrammet ’Liga’ sender Handicapidrætten indgår som en del små sportsgrene, men enkelte gange alle hverdage fra kl. 18-21 med fokus på af den løbende sportsdækning. Et portrætteres også elite idrætsud- sport. Det er alle dage aktuelle gæster, eksempel er det mandlige landshold øvere fra de større sportsgrene. På ofte fra de mindre sportsgrene, som i kørestolsrugby, der overraskende den måde kommer seerne både tæt derved får et unikt vindue til at fortælle vandt EM-sølv i Antwerpen i august. på en ny sportsgren og får et indblik i om deres sport. DR1 dækkede begivenheden med flere personligheden bag de største danske indslag og gode billeder fra finalen mod idrætspræstationer. I slutningen af juli sendte DR de Sverige, og fulgte de efterfølgende afgørende kampe ved EM i fodbold dage op på den flotte præstation med I Thomas Skovs sportsprogrammer for kvinder. Fodbold er ifølge public indslag om holdets muligheder for at tester DR3 hver uge en ny sportsgren service-kontraktens definition ikke en komme til Paralympics i Rio i 2016. på egen krop. Thomas Skov udfordrer mindre idrætsgren, men i mediemæssig Kørestolsrugbyholdet blev 29. januar hver gang en kendt modstander på sammenhæng er kvindefodbold en lille 2014 kåret til årets handicapidræts- hurtigst at mestre den mindre kendte sportsgren, og DR er rigtig tilfredse udøver 2013, hvor DR selvfølgelig også sport, hvilket giver et fascinerende med den modtagelse det fik hos de var til stede. I Thomas Skovs sports- indblik i detaljerne i mange mindre danske seere. De smalle idrætsgrene programmer, har DR også dækket sportsgrene fra Mixed Martial Arts til dækker DR primært i de faste tv- og handicapidrætten med en udsendelse, Kunstskøjteløb og fra Motocross til radiosportsudsendelser på DR1, DR3, hvor Thomas Skov lærer at konkurrere i Voltigering. P3 og P4, hvor DR følger sporten med Rullestolsdans.

42 16 Hensyn til mennesker med handicap —

Krav

Krav til indhold: DR skal i kontraktperioden med brug af relevante teknologiske muligheder tilstræbe at gøre DRs public service-tilbud tilgængelige for mennesker med handicap. DR skal fortsat fokusere på kvaliteten i tilgængelighedstjenesterne og samtidig være opmærksom på nye teknologiske løsninger.

16.1 Dialogen mellem dr og handicaporganisationerne —

Krav DRs Brugerråd på handicapom- ——Tegnsprogstolkning rådet har i 2013 holdt tre møder. ——Synstolkning DR skal redegøre for: Rådet består af ti repræsentan- ——Oplæste undertekster på flere — Dialogen mellem DR og handicaporgani- ter fra handicaporganisationer kanaler sationerne. (Høreforeningen, Danske Døves ——Kvalitetstest af de enkelte tjenester Krav til indhold: Landsforbund, Dansk Blindesamfund, ——Kampagne for undertekster Der skal være en systematisk dialog mel- Foreningen af Danske DøvBlinde samt ——Nye ikoner for DRs tilgængeligheds- lem DR og de relevante handicaporganisa- Danske Handicaporganisationer) og tre tjenester tioner om DRs tilgængelighedstjenester. repræsentanter fra DR. Herudover ——Udvælgelseskriterier for dokumen- Dialogen finder sted i et forbrugerråd og indkaldes der løbende relevante chefer tarprogrammer til syns- og tegns- skal sikre, at organisationerne løbende og nøglepersoner fra DR, ligesom progstolkning inddrages i DRs overordnede planlæg- ning og prioritering af DRs tjenester på handicaporganisationerne har mulighed ——Tilgængelighed for skærmlæsere på området. for at involvere andre. Såvel organisa- dr.dk tionerne som DR bidrager med punkter ——Tilgængelighedstjenester på dr.dk DR rådfører sig med brugerrådet om til dagsordenen og oplæg ved møderne. ——DRs beredskab kvaliteten af eksisterende tjenester og I 2013 har følgende punkter været ——'Det er ikke et handicap' – kampagne prioritering af nye tiltag. Brugerrådet drøfter endvidere iværksættelsen af drøftet på Brugerrådets møder: fra DR Undervisning forsøg med nye tjenester, ligesom rådet følger forsøgene og inddrages i evaluerin- ——DRs Public service-redegørelse for Mellem møderne er DR i løbende dialog gen. Brugerrådet kan komme med forslag 2012 med organisationerne om fx test af til kulturministeren om ændring af kravene ——Public service-kontrakt mellem DR tilbud og kommunikation til målgrup- til handicaptjenester i DR. og kulturministeren for 2013-2014 perne. ——Undertekster – herunder live- undertekster

43 16.2 Tekstede timer —

DR har i 2013 udvidet omfanget af DR prioriterer tekstningen nøje, og Krav tekstning af danske programmer kvaliteten vejer tungt. Den bedste DR skal redegøre for: markant, i alt blev 69,5 pct. af DRs tekstning kan tilbydes på forproduce- — Omfanget af DRs brug af tekstning, førstegangssendetimer tekstet. rede programmer, og DR har valgt at herunder for kvalitet af tekstning. ’Aftenshowet’, ’Deadline’, timenyheder tekste alle disse på voksenkanalerne. på DR2, ’Mentor’ og ’Ultranyt’ er blot Den laveste tekstningskvalitet er som Krav til indhold: eksempler på de mange programmer, hovedregel den, der kan tilbydes på pro- DR skal i kontraktperioden tekste 65 pct. af førstegangssendetimerne på tv – dels som har fået undertekster. I forbin- grammer, hvor der sendes live uafbrudt som tekstning af fremmedsprogede delse med kommunalvalget var såvel i meget lang tid. Disse er vanskelige at programmer, dels som tekstning af danske Demokratiets aften som valgaftenen tekste i brugbar kvalitet. Mængden programmer. Om et program tekstes på DR1 tekstet. af fejl er stor, og den forsinkelse, som afgøres ud fra en samlet vurdering af bru- live-undertekster optræder med er gerbehov, effekt og ressourcer. DR skal tilstræbe følgende fordeling af tekstnin- Ved udgangen af 2013 optræder der generende. I fokusgruppeinterviews gen af førstegangsudsendte timer på DRs kun undtagelsesvis programmer på fortæller seerne typisk, at de opgiver tv-kanaler: DR1: ca. 90 pct., DR2: ca. 70 DR1 og DR K, som ikke er tekstede. at bruge disse undertekster. Derfor pct., DR3: ca. 90 pct., DRK: ca. 90 pct., DR Det samme gælder DR2 og DR3 – dog har DR i 2013 fravalgt at tekste fx ’DR2 Ramasjang: 0 pct., DR ULTRA: 20 pct. undtaget de lange direkte aktualitets- Morgen’, ’DR2 Dagen’. Mellem disse to og sportsflader på disse kanaler. På yderpunkter ligger en række program- DR skal som minimum tekste to nyhedsudsendelser hver aften på hverdage og en DR Ultra tilbydes tekster til de fleste mer, som DR har valgt at tekste, men nyhedsudsendelse hver aften i weekender. programmer for de ældste i målgrup- hvor kvaliteten ikke altid er tilfreds- Ved folketingsvalg skal alle partipræsen- pen, mens DR Ramasjangs programmer stillende. Det gælder fx P1 Debat (som tationsprogrammer, partilederrunder som hovedregel ikke har undertekster. sendes på DR2 med live-tekster) og og selve valgaftenen være fuldt tek- Dog kan undtagelser forekomme, når ’Søndag Live’. stede (inkl. live-udsendelser), og DR skal småbørnskanalen sender deciderede tilstræbe, at transmissioner af begivenheder af stor samfundsmæssig interesse familieprogrammer, således blev jule- Live-tekstning er altså fortsat forbun- tekstes. kalenderen ’Jul på slottet’ fx sendt med det med udfordringer. DR har gennem undertekster. en årrække benyttet et såkaldt 'tale- I løbet af 2013 skal DR sikre, at program- til-tekst'-system til live-tekstning. Det mer, der har undertekster på tv, også Det samlede niveau for tekstning foregår ved at en såkaldt respeaker tilbydes med undertekster på www.dr.dk, når de hentes 'on demand'. overstiger samlet set det gennem- følger det direkte program på en tv- snitlige krav for kontraktperioden. DR skærm og simultantolker til et compu- DR skal løbende – og i takt med, at de tek- tilstræber en fordeling af tekstningen tersystem, som kender respeakerens nologiske muligheder forbedres – arbejde på kanaler, der svarer til pejlemær- stemme og kan omsætte ordene til på at forbedre kvaliteten af tekstningen, kerne i kontrakten, men nås ikke på alle de undertekster, der fremkommer på herunder at nedbringe fejl og forsinkelse kanaler, bl.a. fordi relativt få sendeti- tv-skærmene. Denne form for tekst- ved livetekstning. DR rådfører sig med brugerrådet om mer kan skabe store udsving i tekstning rummer en del fejlkilder, og trods tekstningen, herunder kvaliteten. ningsprocenten på de små kanaler, uden mange forsøg på at forbedre, er det at rokke væsentligt ved den samlede ikke lykkedes at nå op på et tilfredsstil- størrelse. lende kvalitetsniveau.

44 Tabel 23 Andel af tekstede 1. gangstimer PCT. 2012 2013 Niveau tilstræbes Krav1 DR1 56 88 90 0 DR2 68 59 70 0 DR3 57 72 90 0 DR K 79 88 90 0 DR Ramasjang 7 6 0 0 DR Ultra 0 38 20 0 DR Update1 20 20 0 0 I alt 53 69 0 652

Note: Alle tal er uden præsentation 1 Tallet for DR Update er estimeret 2 Gennemsnit over kontraktperioden

Fra efteråret 2013 har DR derfor valgt Siden medio 2013 har DR tilbudt under- at supplere med en anden metode. En tekster på dr.dk, når programmer, del af live-teksterne produceres nu af der har været tekstet på tv, hentes skrivetolke, som i stedet for at indtale on-demand. Under DR NU-playeren er teksterne, skriver dem. De foreløbige anbragt logoet [=], når der klikkes på resultater tyder på, at denne metode det, kommer der undertekster på. En resulterer i færre fejl. Den største mindre del af programmerne blev dog gene for brugerne er imidlertid den først omfattet af tilbuddet i begyn- forsinkelse, som simultantolkning altid delsen af 2014, nemlig de program- optræder med, og den er ens uanset mer, som blev sendt live. Tekstning fremgangsmåde. af live-programmer på dr.dk hænger teknologisk sammen med streaming, og DR tester løbende kvaliteten af under- da DR i 2013 outsourcede al streaming, teksterne i fokusgrupper, og kan derfor har det medført forsinkelse på denne tydeligt registrere forbedringer og del af projektet. reagere på udfordringer. —

DR tilbyder undertekster på alle nyhedsudsendelser, der sendes om aftenen. På hverdage to ’TV Aviser’, ’Deadline’ samt ’Ultranyt’. I weekenden en ’TV Avis’ samt ’Deadline’. I forbindelse med kommunalvalget blev ’Demokratiets Aften’ tekstet, ligesom valgaftenen var tekstet fra kl. 18-24.

I 2012 viste en undersøgelse, at seernes brug af undertekster på danske programmer var ganske lav. I befolkningen som helhed gjorde kun ca. 35 pct. brug af underteksterne, og blandt den dårligst hørende del ca. 50 pct. På baggrund af disse tal har DR i efteråret 2013 gennemført en større kampagne for undertekster med tv- spots, radiospots, flyers m.m. I samme omgang fik underteksterne nyt logo [=] – dette logo optræder nu i diverse programoversigter for både DR og TV2 og synliggør muligheden for at få undertekster.

45 16.3 Tegnsprogstolkede timer —

DR tegnsprogstolker to nyhedsud- Kommunalvalget 2013 blev indgående Krav sendelser. Det drejer sig i øjeblikket dækket på Tegnsprogskanalen. Selve DR skal redegøre for: om ’DR2 12:00’ (der tegnsprogstol- valgaftenen blev tegnsprogstolket — Omfanget af DRs brug af tegnsprogs- kes forskudt således at den sendes frem til midnat. Da Tegnsprogskanalens tolkning, herunder for kvaliteten af tegn- kl. 17 på Tegnsprogskanalen) og ’TV sendetid kun går til kl. 21.00, blev børne- sprogstolkning. Avisen 18.30’ (der tegnsprogstol- kanalen DR Ramasjang benyttet til de kes ’live’ på Tegnsprogskanalen). sidste tre timers valgdækning. Krav til indhold: DR skal tegnsprogstolke mindst to af de Herudover kan tegnsprogsbrugere DR sender udover nyheds- og magasin- ordinære nyhedsudsendelser på DR1 og se DRs nyhedsmagasinprogrammer programmerne på Tegnsprogskanalen DR2 i tidsrummet 17.00-19.30. I tidsrum- på Tegnsprogskanalen dagen efter programmer til døve på DR2. Det er met 19.30-21.00 skal DR genudsende disse udsendelsen på DR1. Det drejer sig om programmerne ’Tidens Tegn’ og ’Sign tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser programmerne ’Horisont’, ’Kontant’, Up’, der er blevet sendt om lørdagen. og gennemføre forsøg med udsendelse ’Penge’ og ’Bag Borgen’. DRs tegn- Programmerne tager emner op af både af tegnsprogstolkede dokumentar- og underholdningsprogrammer. DR skal medio sprogstolkede nyhedsprogrammer politisk og samfundsmæssig interesse. 2014 udarbejde en evaluering af forsø- genudsendes i tidsrummet 20-21. get, som drøftes med brugerrådet. På DR arbejder sammen med Døvefilm (den baggrund af evalueringen skal der tages Tegnsprogskanalens programoversigt eksterne leverandør af tegnsprogs- stilling til om udsendelse af tegnsprogs- må løbende justeres, når indholdet på tolkede programmer), om løbende at tolkede dokumentar- og/eller underholdningsprogrammer i tidsrummet 19.30- DR1 og DR2 ændres. Således sendte arbejde med at forbedre kvaliteten af 21.00 skal indføres som en permanent kanalen i starten af kontraktperioden tegnsprogstolkningen. Døvefilm holder ordning. Deadline 17 med live tegnsprogstolk- temamøder for at forbedre tolkenes ning, men da dette program lukkede, forudsætninger på særlige områder, og Tegnsprogstolkningen sendes på 'den 4. blev DR2 12:00 valgt som erstatning. tolkene arbejde parvis med at evaluere kanal' i DTT-nettet, som er til rådighed til Det er ikke en ideel løsning at sende hinanden, ligesom en udviklingsguide, dette formål kl. 17-21. denne 5 timer gamle nyhedsudsendelse, som er en tegnsprogsekspert, vil Ved folketingsvalg skal alle parti-præsen- men de øvrige nyhedsudsendelser er arbejde med tolkene enkeltvis for at tationsprogrammer, partilederrunder og korte oversigter, som slet ikke kan forbedre kvaliteten yderligere. selve valgaftenen tegnsprogstolkes. tilbyde samme grundige information. DR overvejer løbende om bedre løsninger DR har gennemført en fokusundersø- DR skal tilstræbe, at transmissioner af kan findes. gelse af kvaliteten i tegnsprogstolk- begivenheder af stor samfundsmæssig interesse så vidt muligt og under hensyn ningen. Denne undersøgelse er præ- til DRs allokerede kapacitet i DTT-nettet Inden for nyheder og aktualitet findes senteret for Brugerrådet og stillet til tegnsprogstolkes på hverdage følgende programmer til rådighed for døvefilm og vil i 2014 indgå døve på Tegnsprogskanalen: i det løbende arbejde med kvalitets- forbedring. Erfaringerne vedrørende ——’DR2 12:00’ kl. 17.00-17.30 kvaliteten af tegnsprogstolkningen vil ——DR nyhedsmagasiner kl. 17.30-18.00 blive behandlet i Brugerrådet. ——’TV2 Nyhederne’ kl. 18.00-18.10 ——’TV Avisen’ kl. 18.30-18.57 I samarbejde med en frivillig tegnsprogs- ——’TV2 Nyhederne’ kl. 19.00-19.25 tolk er der iværksat en særlig service på www.dr.dk/monopolet, hvor udvalgte Dertil kommer genudsendelser af nogle dilemmaer fra Mads og Monopolet af ovennævnte programmer, samt et tegnsprogstolkes på en video på hjem- nyt initiativ, der har udvidet mangfoldig- mesiden. Denne særlige service tænkes heden af tegnsprogstolkede program- fortsat i 2014. mer. I slutningen af 2013 har DR startet et forsøg med tegnsprogstolkning af I alt tegnsprogstolkede DR i 2013 792 dokumentar- og underholdningspro- timers tv. I forhold til 2012 var det en grammer. Seks dokumentarprogram- beskeden stigning på 2 pct. mer er fra DR1 blevet tegnsprog- — stolket og udsendt om lørdagen på Tegnsprogskanalen. I 2014 vil op til 20 programmer blive tegnsprogstolket som et led i forsøget, der derefter vil blive evalueret sammen med brugerrådet.

Tabel 24 Tegnsprogstolkning for døve Timer 2012 2013 Tegnsprogsprogrammer på DR TV 56 40 Tegnsprogsprogrammer på Tegnsprogskanalen 719 752 I alt 775 792

46 16.4 Synstolkede timer —

DR har i 2013 synstolket ’Borgen III’ Krav samt et udvalg af dokumentarpro- DR skal redegøre for: grammer, nemlig ’Gaden, hvor det — Omfanget af DRs brug af synstolkning, offentlige forsvandt’ l og ll samt herunder for kvalitet af synstolkning. ’Spekulanterne slår til igen’ l-lV. Der er på dramasiden tale om en nedgang i Krav til indhold: antal timer, nedgangen afspejler, at DR DR skal synstolke nyproduceret dansk dramatik, jf. definitionen i kontraktens i 2013 har sendt mindre af denne type afsnit om krav til nyproduceret dansk dra- drama. matik, samt et udvalg af egenproducerede dokumentarprogrammer om samfunds- Inden premieren på synstolkning af mæssige forhold. dokumentarprogrammer var DR i tæt dialog med bl.a. Dansk Blindesamfund, dels for at skabe retningslinjer for udvælgelse, dels for at sikre solid kommunikation til brugerne.

Kommunikationen til brugerne om synstolkede programmer har været enkelt, så længe det handlede om søndagsdra- matik, idet der var klar genkendelighed i genre, sendedag og sendetidspunkt. Langt sværere er det at kommunikere effektivt om 'et udvalg af egenproducerede dokumentarprogrammer'. DR informerer løbende på dr.dk om synstolkede programmer, og har som særligt initiativ lanceret et nyhedsbrev til blinde og svagsynede, ligesom handicaporganisationerne og andre, der er i tæt kontakt med målgruppen formidler budskabet. Alle disse initiativer til trods opleves det som meget usikkert om informationen om synstolkning når frem. En alvorlig fejl i et af programmerne førte kun til en enkelt klage. DR har i samarbejde med Dansk Blindesamfund dannet et test-panel. Panelet bruges bl.a. til at teste kvaliteten af synstolkningen. Tilfredsheden med kvaliteten er meget høj. —

Tabel 25 Antallet af synstolkede timer Timer 2012 2013 Lykke II 7,6 0 Forbrydelsen III 9,6 0 Borgen III 0 9,7 Gaden hvor det offentlige forsvandt 0 1,8 Spekulanterne 0 2,6 I alt 17,2 14,1

47 16.5 Oplæsning af tekstet fremmedsproget indhold —

DR har i 2013 tilbudt oplæste under- Programmer med koden FREM – frem- Krav tekster på DR1syn, som er en slags tvil- medtekst er udenlandske program- DR skal redegøre for: lingekanal til DR1, der sender nøjagtig mer, hvor der er direkte undertekster — Omfanget af DRs brug af oplæsning af de samme programmer, men med den på. Programmer kodet med ’TTV- & tekstet fremmedsproget indhold, herun- væsentlige forskel, at al fremmed- Fremmedtekst’ er udsendelser, hvor der kvalitet af oplæsning. sprog, som er ledsaget af en under- der indgår fremmedtale, der er blevet tekst, her læses op af en talesyntese. tekstet. I sidste gruppe med live-tek- Krav til indhold: I slutningen af året er der gjort klar stede programmer er der følgende pro- DR skal tilbyde automatisk oplæsning af undertekster ved fremmedsprogede pro- til at udvide dette tilbud, således at grammer: 1) ’21 Søndag’ 2) ’DR Update’ grammer på DR1. DR skal i løbet af 2014 det i løbet af 2014 kommer til også at 3) ’Horisont’ 4) ’Obamas indsættelse’ 5) udvide oplæsning af undertekster ved omfatte såvel DR2 som DR3 – de nye ’TV Avisen’. fremmedsprogede programmer til også at kanaler får navnene DR2syn og DR3syn. omfatte programmer på DR2. I ovennævnte programmer er der På DR Synstolkning bliver alle tekster en vis sandsynlighed for tekstede af fremmedsprog læst automatisk op. indslag, hvorfor hele udsendelsen kan Dette betyder at indslag i fx TV Avisen medregnes som tekstet med fremmed fremmedsprog bliver læst op, mens medsprog og derfor bliver oplæst på den danske tale og den tekstning der DR Synstolkning. I samme kategori findes på tekst-tv ikke bliver læst op. I er der programmer, hvor der ikke kan forbindelse med ’Broen II’ hvor der både siges noget om tekstningen. Disse er er dansk- og svensk tale vil det således ’Aftentour 2013’, ’Penge’, ’Kontant’, være den svenske del, der bliver oplæst, ’Sporten’, ’Aftenshowet’, ’Bag Borgen’ mens den danske del ikke læses op, og ’Fodboldmagasinet’, men her kunne selvom man har tilvalgt tekst-tv. fremmedsprog og dermed tekstning forekomme. Det er vanskeligt at måle det præcise omfang af oplæste undertekster, i det Alt i alt er der omkring kvantificeringen talesyntesen både er i funktion, når usikkerhedsmomenter med de meta- DR1 sender fremmedsprogede pro- data, der er til rådighed, hvorfor de grammer, og når fremmedsprog indgår angivne værdier for nogle kategorier er i danske programmer – fx i ’TV Avisen’, estimater, mens der for gruppen kodet ’Horisont’, ’Sport’, ’Broen’ etc. som rene fremmedtekst er tale om mere håndfaste tal. Af de 7.851 programtimer, som blev sendt på DR1 i 2013, var de 4.937 i En kandidatstuderende fra IT kategorien fremmedsprog, og under- Universitetet i København har i 2013 teksterne til disse blev læst op på skrevet speciale om DRs oplæste DR1syn. Hertil skal lægges tekster undertekster. I specialet indgik en fra programmer, hvor fremmedsprog lang række kvalitative interviews med indgår som delelement – skønsmæssigt. brugere. Brugerne var gennemgående særdeles tilfredse med tilbuddet, men Rent måleteknisk er det forbundet med bemærkede dog, at de oplæste under- udfordringer at foretage en kvantitativ tekster fungerer bedst i forbindelse optælling af programmer med oplæst med programgenrer a la nyheder og tekst, da metadata ikke understøtter aktualitet, mens det kan være vanske- dette i alle tilfælde. Nedenstående ligt at følge fremmedsproget dramatik tabel indeholder værdier, hvor der kan med oplæste undertekster, i det det er udledes, at der har været fremmed- den samme stemme, der læser samtlige tekst i programmet. replikker. — I alt blev der på DR1 sendt 7.851 timer i 2013 eksklusiv præsentation.

Tabel 26 Timer med oplæste undertekster på DR1 Timer 2012 2013 Fremmedtekst 2.004 4.937 TTV- & Fremmedteskt 337 582 Live tekstet med udenlandsk tekst 226 385 Oplæste tekster i alt 2.566 5.903

Note: DR1 har haft oplæste undertekster fra 12.05.2012

48 17 Dansksprogede programmer —

DR lægger vægt på at have en høj børneliv, give identifikation for børnene Krav andel af danske programmer på tv. I alt og afspejle dansk kultur og kulturarv og DR skal redegøre for: var 43 pct. af DR TVs programmer af samtidig have mulighed for at vise de — Omfanget af dansksprogede program- dansk oprindelse i 2013. Det er et fald formater, udenlandsk børne-tv tilbyder. mer og programmer med andet nordisk på 8 procentpoint i forhold til 2012, sprog i tv, herunder egenproducerede hvilket bl.a. skyldes flere sendetimer DR2 har øget antallet af danske pro- programmer. i ydertimerne, som typisk dækkes af grammer fra 46 pct. i 2012 til 59 pct. i Krav til indhold: udenlandsk indhold. Dette ses på DR1, 2013. Udviklingen kan tilskrives kanalens DR skal lægge vægt på tv-programmer hvor omlægningen af sendefladen har nye identitet, som en samfundskanal, med med dansk eller andet nordisk sprog som bevirket, at der uden for aftenfladen er fokus på nyheder, aktualitet og debat, der originalsprog (Note: Ved dansksprogede flere udenlandske kvalitetsprogrammer typisk er danske produktioner. programmer forstås egenproducerede og færre danske genudsendelser. Bl.a. programmer inklusive dansk speakede transmissioner fra udlandet samt andre er genudsendelsen af ’Aftenshowet’ fra DR3 blev lanceret i forbindelse med programmer produceret i Danmark). dagen i forvejen en væsentlig faktor, da den seneste kanalomlægning og er den blev taget af fladen med udgangen målrettet de yngre. Kanalen har i sit af 2012. Herudover har DR flyttet bør- første år haft 27 pct. dansk indhold. nestoffet fra DR1 over på de to bør- DR3s programflade har til hensigt at nekanaler DR Ultra og DR Ramasjang, kombinere både dansk og udenlandsk hvilket også har påvirket det samlede kvalitetsindhold, hvilket er en forud- fald på DR1. I aftenfladen er andelen af sætning for at nå målgruppen, som danske programmer på DR1 stadigvæk historisk har vist sig svær at nå. Det meget høj. Andelen af dansksprogede udenlandske indhold er ligesom det programmer er højest på DR2, der med danske nøje udvalgt, hvilket bl.a. ses ved 59 pct. i 2013 er steget en del fra 46 de BBC-producerede serier ’Doctor pct. i 2012. Who’, ’Misfits’ og britiske ’Sherlock’, samt canadiske film som ’Rokkie Blue’ DR Ramasjang har en alsidig program- og ’Vikings’. flade med programmer fra både ind- og udland. I 2013 var 49 pct. af program- Antallet af timer med danske programmerne danske, hvilket er en stigning i mer, der blev sendt på DRs tv-kanaler forhold til 2012, hvor den lå på 34 pct. (eksklusiv DR Update) i løbet af 2013 er En langt større del af fladen på DR steget med 48 pct. i forhold til i 2012. Ramasjang er imidlertid dansksproget, Det er specielt på DR2 og på DR K, der er da stort set alle udenlandske program- sket store stigninger i de danske timer. mer eftersynkroniseres til dansk, inden de vises. På kanalen til de yngste seere Omlægningen af fx DR2 har næsten sendes der både danske og internatio- fordoblet antallet af egenproduktioner nale produktioner for at give de danske på kanalen. DR K og DR HD/DR3 har børn udsyn og indblik i den mangfoldig- også sendt mere egenproduceret og hed af børne-tv, der findes i og uden eksternt produceret dansk stof. for Danmarks grænser. Det er vigtigt — for DR både at afspejle moderne dansk

49 TAbel 27 DR TVs andel af sendetimer med danske og udenlandske programmer PCT. 2012 DR1 DR2 DR K DR HD DR Ramasjang DR Update DR TV Dansk 45 46 25 26 34 100 51 Udenlandsk 55 54 75 74 66 0 49

PCT. 2013 DR1 DR2 DR K DR 3 DR Ramasjang DR Ultra DR Update DR TV Dansk 32 59 36 27 49 33 100 43 Udenlandsk 68 41 64 73 51 67 0 57

Note: Præsentation er ikke medregnet i procentsatserne.

TAbel 28 DR TVs sendetimer fordelt på danske og udenlandske programmer mv. TIMER 2012 DR1 DR2 DR HD DR K DR Ramasjang DR Update I alt Egenproduktion1 2.840 2.361 1.135 1.128 1.559 8.784 17.807 Co-produktion/Enterprise2 683 327 110 335 360 0 1.815 Dansk fremmedproduktion3 85 30 8 43 41 0 2076 Udenlandsk co-produktion4 58 17 0 0 78 0 153 Udenlandsk fremmedproduktion5 3.975 2.980 3.373 4.047 3.389 0 17.763 I alt 7.641 5.714 4.626 5.553 5.427 8.784 37.744

TIMER 2013 DR1 DR2 DR 3 DR K DR Ramasjang DR Ultra DR Update DR TV Egenproduktion1 2.016 4.548 1.324 2.096 1.754 1.147 1.488 14.372 Co-produktion/Enterprise2 642 497 310 509 781 363 0 3.101 Dansk fremmedproduktion3 108 24 32 38 96 39 0 338 Udenlandsk co-produktion4 55 32 19 18 101 40 0 265 Udl. fremmedproduktion5 5.273 3.331 4.016 4.342 2.421 2.890 0 22.272 I alt 8.093 8.431 5.701 7.002 5.153 4.478 1.488 40.347

Noter: ——Tallene er uden samsendte udsendelser, dvs. udsendelser, der sendes samtidig på to kanaler. ——På grund af decimalafrundinger summerer tabellens totaler ikke alle steder korrekt. ——Definitioner brugt i tabellen stammer fra TV Metersamarbejdet. 1 Egenproduktion: Programmer produceret af DR 2 Co-produktion/Enterprise: Programmer produceret for DR af eksternt produktionsselskab 3 Dansk fremmedproduktion: Indkøbte programmer, herunder danske spillefilm. 4 Udenlandsk co-produktion: Produktioner hvor i DR har en andel - fx ’Broen’ og ’Why Democracy’ 5 Udenlandsk fremmedproduktion: Fx fremmed film og naturprogrammer produceret i udlandet. 6 Tallet er korrigeret ift. redegørelsen fra 2012.

50 18 Europæiske programmer —

aldersgruppen 7-12 år, lå det første år Europæiske programmer fra Krav på 57 pct. med europæiske program- uafhængige producenter DR skal redegøre for: mer. På kanalen til det yngre publikum, I 2013 udgjorde europæiske program- — Andel af europæiske tv-programmer DR3, var 41 pct. af programmerne af mer fra uafhængige producenter 14 og andel af europæiske programmer fra europæisk oprindelse. Dansk indhold pct. af DRs samlede sendetid på tv uafhængige producenter. er væsentlig dyrere at producere end (eksklusiv nyheder, sport, konkurrencer at købe det udenlandske, så derfor er og tekst-tv). Andelen af europæiske Krav til indhold: DR skal tilstræbe, at over halvdelen af den det økonomisk fordelagtigt at sup- programmer varierer fra kanal til kanal. sendetid i tv, der ikke består af nyheder, plere fladen med kvalitetsindhold fra To kanaler der ligger under gennemsnit- sportsbegivenheder, konkurrencer og andre lande. Programfladen på DR3 er tet er DR2 og DR3. Andelen på DR2 tekst-tv, afsættes til europæiske pro- typisk indrettet således, at det danske er i 2013 8 pct., 1 procentpoint lavere grammer, jf. bekendtgørelse om vedtægt indhold primært ligger i primetime og end i 2012. Dette skyldes at kanalen er for DR. DR skal tilstræbe, at 10 pct. af den det udenlandske indhold i ydertimerne. relanceret som aktualitetskanal, og sendetid i tv, der ikke består af nyheder, Desuden inkluderer opgørelsen ikke dermed har fået udvidet sendetiden sportsbegivenheder, konkurrencer og sportsdækning, hvilket timemæssigt på kanalen, hvilket igen har betydet at tekst-tv, eller 10 pct. af programbudget- udgør en betragtelig del af program- andelen af udsendelser fra uafhængige tet afsættes til europæiske programmer fladen. producenter er faldet. I faktiske timer fra producenter, der er uafhængige af er faldet på 25 timer. DR3 har histo- tv-foretagender. En passende andel skal — forbeholdes programmer af ny dato, dvs. risk ligget under gennemsnittet, men programmer, der er udsendt senest 5 år bibeholder andelen af programmer fra efter deres produktion, jf. bekendtgørelse uafhængige europæiske producenter i om vedtægt for DR. 2013 sammenlignet med 2012. Antallet af faktiske timer fra uafhængige europæiske producenter er steget med 43 timer. —

Tabel 29 DR TVs andel af timer med europæiske programmer DR har i 2013 sendt en høj andel af (ekskl. nyheder, sport, konkurrencer og tekst-tv) europæiske programmer på sine tv- 2012 2013 kanaler jf. public service-kontraktens Timer PCT. Timer PCT. krav. I 2013 var den samlede andel for DR1 5.254 78 5.028 67 hele DR TV (eksklusiv nyheder, sport, DR2 4.157 80 4.230 80 konkurrencer og tekst-tv) 69 pct., DR3/DR HD 1.647 38 2.188 41 hvilket svarer til andelen i 2012. På DRs DR K 4.549 83 5.682 83 hovedkanal, DR1, var andelen 67 pct. DR Ramasjang 3.188 61 4.170 83 mens den på DR2 var 80 pct. På DR DR Ultra 0 0 2.440 57 Ramasjang bestod 83 pct. af fladen I alt 18.795 69 23.738 69 af europæiske programmer, hvilket sammenlignet med 2012 er en stigning på 22 procentpoint. Denne udvikling Tabel 30 afspejler, at kanalen prioriterer danske DR TVs andel af timer med europæiske programmer fra uafhængige producenter og nordiske programmer, men også (ekskl. nyheder, sport, konkurrencer og tekst-tv) andre europæiske serier, herunder 2012 2013 fx franske og britiske animations- TIMER PCT. Timer PCT. film, der er afholdte i målgruppen. Af DR1 1.212 18 1.038 14 eksempler på europæisk indhold på DR DR2 461 9 436 8 Ramasjang er: ’Alfons Åberg’, ’Cirkus DR3/DR HD 230 5 273 5 Summarum’, ’Pippi Langstrømpe’, DR K 571 10 762 11 ’Rasmus Klump’ og ’Skæg med bogsta- DR Ramasjang 1.344 26 1.435 28 ver’. Den nystartede børnekanal, DR DR Ultra 0 0 1.019 24 Ultra, der henvender sig til ældre børn i I alt 3.819 14 4.962 14

51 19 Sprogpolitik —

DRs sprogpolitik Sprog i DRs programetik Krav DR har vedtaget en sprogpolitik, hvori DRs sprogpolitik afspejles også i DRs DR skal redegøre for: man finder en række overordnede mål- programetik, der indeholder en række — DRs sprogpolitik sætninger og indsatsområder beskre- retningslinjer vedrørende sprogbru- vet. Der lægges især vægt på: gen i DRs programvirksomhed. I DRs Krav til indhold: programetik hedder det, at: DR skal lægge vægt på et korrekt og for- ståeligt dansk i programmerne samt føre ——Troværdighed og gennemsigtighed ——DR skal i sin udsendelsesvirksomhed en aktiv sprogpolitik. Troværdighed er en kerneværdi og i valg af medvirkende afspejle for DR. Derfor ønsker DR at sikre danskernes forskellige dialekter, sproglig gennemsigtighed, fx ved at sociolekter og accenter. undgå kildeafsmitning i ordvalget eller anden farvning og manipulation ——DR skal være med til at udvikle dansk i form af newspeak og lignende. sprog som et levende udtryk for Endvidere tilstræber DR at for- dansk kultur og dens vekselvirkning midle også svært stof i et klart og med andre kulturer. gennemskueligt sprog, så det bliver Sproget i DR afspejler skiftende udtryk gjort tilgængeligt for alle. ——DRs medarbejdere udtrykker sig og normer i det danske sprog. DR har på et nuanceret og korrekt dansk derfor altid haft en vigtig normsæt- ——Klart og forståeligt sprog og er bevidste om, at DR spiller en tende betydning for dansk sprogbrug, Man skal også auditivt kunne forstå, væsentlig rolle i udviklingen af det både i rollen som sprogbevarer og som hvad der bliver sagt i DRs radio- og danske sprog. sprogfornyer. Hver gang DRs medarbej- tv-programmer, ligesom sproget på dere formulerer sig på skrift eller i tale dr.dk skal være ortografisk korrekt. ——DRs medarbejdere anvender sproget i radio, tv og på nettet, sker det med og dets virkemidler med omtanke. hele Danmarks befolkning som potentiel ——Kvalitet og mangfoldighed For eksempel skal valg af værdila- målgruppe. Et privilegium, der samtidig DR tilstræber den højest mulige dede ord som 'hævde' eller 'pointere' medfører et ansvar. DR fører derfor sproglige kvalitet uanset genre og grundigt overvejes og vurderes, før en omfattende sprogpolitisk indsats, programtyper. Endvidere ønsker de anvendes. hvis organisatoriske udbredelse sikres DR at afspejle det danske sprog i al gennem årligt vedtagne sproghandle- dets mangfoldighed, som det tales ——DRs medarbejdere bruger som planer. Målet er løbende at sikre den af befolkningen på tværs af sociale, hovedregel ikke bandeord eller ned- sproglige kvalitet gennem efterkritik geografiske og aldersmæssige skæl. sættende slang, medmindre det er og kursusaktiviteter samt generelt at Herudover indeholder sprogpolitik- redaktionelt begrundet og godkendt diskutere sprogbrugen både internt og ken målsætninger om bl.a. fremme i programmets koncept. Det kan for i dialog med DRs brugere. af det nordiske sprogfællesskab, eksempel være i programmer, hvor — om børn og unge og om DRs rolle DRs medarbejdere indgår i rollespil som aktiv medspiller i den offentlige eller i humor og satire. debat om dansk sprog og kultur. ——Specielt i programmer, der appellerer Sprogpolitikkens fulde ordlyd kan læses til børn og unge, skal DRs medarbej- på www.dr.dk/omdr dere undgå at bidrage til en sproglig — forråelse. DRs medarbejdere skal som forbilleder undgå grove bandeord samt sexistisk og diskriminerende slang.

——DRs medvirkende kommer til orde på egne sproglige betingelser. Samtidig skal DR dog sikre, at den sproglige variation ikke hæmmer forståelsen af indholdet.

Hele DRs programetik kan læses på www.dr.dk/omdr —

52 DRs sprogindsats i praksis retskrivning. Endvidere er DR i færd DRs sprogredaktør har ansvaret med at udbrede et elektronisk kor- for udvikling og koordinering af DRs rektursystem, kaldet Skriv godt, til alle samlede sprogindsats. Redaktøren DRs skrivende redaktioner. Systemet er forpligtet til at være opsøgende i baserer sig på indberetninger fra påpegningen af sproglige problemstil- udvalgte brugere, og det indbefatter linger i DRs programproduktion. Det også en mulighed for at føre statistik danner bl.a. grundlag for sammensæt- over typer af fejl på dr.dk. Den viden ningen af DRs interne undervisnings- kan så anvendes som led i den interne tilbud på sprogområdet. Redaktøren undervisning. aflægger årligt rapport til DRs direk- tion og bestyrelse. Herudover består den interne sprogindsats af en række tiltag af mere DRs sprogindsats kan inddeles i tre generel karakter. På DRs interne net hovedkategorier: udkommer månedlige sprogbreve med ——Interne kurser og undervisnings- efterkritik. Her finder man også DRs tilbud, som vedrører det mundtlige stilguide. På redaktionerne har DR sprog i radio og tv. endvidere et korps af sprogambas- ——Tiltag, som fokuserer på det skrift- sadører. Medarbejdere, som skal sikre lige sprogs udfordringer på især at viden om nyttige hjælpemidler, links dr.dk og sprogkurser er bredt forankret i ——Program- og undervisningstilbud organisationen. samt fx dialogarrangementer om sprog, der henvender sig til DRs Endelig sætter DR årligt fokus på brugere. forbilledlig sprogbrug og levende formidling ved at uddele en sprogpris. I DR gennemfører på kontinuerlig basis 2013 gik den til Esben Bjerre og Peter et omfattende program af undervis- Falktoft fra ’Monte Carlo’ på P3. ningsforløb i stemme- og taleteknik Herudover uddeltes en særpris til for- for værter og journalister, herunder fatteren og musikeren Kristian Leth for introduktionskurser for praktikanter hans radioserie om Richard Wagners og nyansatte, som skal bestås, før ’Ringen’ på P2. deltagerne får lov til at speake indslag. Endvidere tester DR systematisk i Som det fremgår af DRs sprogpolitik, ansøgningsfasen de journaliststude- lægger DR vægt på at indgå i en dialog rendes sproglige kompetencer som en med mange interessenter og brugere, fast del af optagelsesproceduren. når det gælder den løbende debat om sproget i medierne. Det gælder forskel- For DRs rutinerede eller særligt lige dialogarrangementer, sprogunder- eksponerede værter og reportere søgelser i samarbejde med førende har DR indført obligatoriske kurser i forskere. I 2013 udgav DR også i samar- prosodi - de måder, hvorpå man ved bejde med de tre journalistuddannelser variation i fx tryk, betoning og pauser ved Danmarks Journalisthøjskole, SDU kan gøre forskel på det væsentlige og og RUC en undervisningsbog i medie- mindre væsentlige i en sætning og gøre sprog, kaldet Sproget i de elektroniske sproget levende. medier. Der er tale om en grundbog, som tager kendte sproglige problem- Når det gælder det skrevne sprog, har stillinger i de moderne medier op, og DR i 2013 gennemført en omfattende den indgår allerede i læseplanerne på kursusrække for alle DRs webjourna- journalistuddannelserne. DR følger op lister. Fokus har været ligeligt fordelt med en undervisningsside om sproget i på webjournalistik som særlig stilis- medierne på dr.dk, der vil være målret- tisk genre og på basal grammatik og tet alle med interesse for emnet.

53 20 Støtte til dansk film —

DRs engagement i dansk DR Spillefilm med støtte i 2013 Krav filmproduktion ——Gentlemen & gangsters DR skal redegøre for: DRs engagement i dansk filmproduktion ——En kongelig affære — DRs engagement i dansk filmproduktion. har i de første tre år af perioden været ——Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage mindre end de i gennemsnit 60 mio. kr. ——Kraftidioten Krav til indhold: årligt, som DR er forpligtet til. I 2013 har ——Tarok DR skal fortsat bidrage til at styrke dansk filmproduktion. Dansk filmproduktion skal i DR imidlertid engageret sig i film for 67,2 ——Dannys dommedag denne sammenhæng forstås som produk- mio. kr. og har således indhentes en del ——Idealisten tion af spillefilm og kort- og dokumentar- af det forventede tilbageværende beløb, ——Charterrejsen film udført hos uafhængige producenter. herunder særligt på spillefilm, mens det ——Tourist Herudover skal DR bidrage til Talentudvik- resterende på kort- og dokumentarfilm ——Når dyrene drømmer/Når dyret vågner lingsordningen. indhentes i 2014. DRs engagement i ——Cairo DRs engagement i dansk filmproduktion dansk filmproduktion afhænger imidler- ——Albert skal være på mindst 60 mio. kr. årligt tid af kvaliteten af de projekter, som DR ——En chance til (gennemsnit over perioden 2011-2014). De får tilbudt samt mængden af forslag. DR ——Troldkarlens hemmelighed/Tyvenes jul 60 mio. kr. skal tillægges den udlægning forventer således samlet at leve op til ——Skammerens datter af produktion fra DR til de uafhængige sine forpligtelser i perioden. produktionsselskaber. Heraf skal 42,4 Kort- og dokumentarfilm med DR mio. kr. anvendes på spillefilm, 10,6 mio. kr. — anvendes på kort – og dokumentarfilm og Fordeling af filmstøtten støtte i 2013 7. mio. kr. årligt til talentudviklingsordnin- Ud af det samlede engagement på 67,2 ——De små Vilde gen. Anvendelsen af midlerne skal afspejle mio. kr. i dansk filmproduktion er der ——Lillefinger den hidtidige fordeling med ca. 4/5 til indgået kontrakter om spillefilm på 48,5 ——Up in smoke/Op i røg spillefilm og ca. 1/5 til dokumentarfilm. DR mio. kr. og om kort- og dokumentarfilm ——Bondemanden og universet skal anvende mindst 25 pct. af de midler, som DR er forpligtet til at anvende til på 11,7 mio. kr. Yderligere er talentudvik- (Bondemanden Niels) spillefilm samt dokumentarfilm, til film for lingsordningen finansieret med 7,0 mio. kr. ——7-9-13 (tidligere kaldet 4 bryllupper) børn og unge. DR har indgået en række kontrakter, hvor ——A flight from the past (Niels Holck) kontraktindgåelsen dog er blevet for- ——The long walk/Ai Wei Wei the fake case sinket, hvilket betyder at kontrakterne ——Coopers Challenge først bliver registeret i 2014. ——En anderledes dreng Andelen af den samlede investering i (Barn Forever/Min autistiske bror) spillefilm og kort- og dokumentarfilm i ——Taming the Quantum World 2013 henvendt til børn og unge var på 43 ——Raging grannies/Shirley og Hilda pct. Dette var blandt andet spillefilmene oprørske oldemødre ’Far til fire – Onkel Sofus vender tilbage’, ——Slowmotion / ’Dannys dommedag’, ’Albert’, ’Skammerens If I can’t dance it’s not my revolution Datter’ samt blandt andre kort- og ——Drone dokumentarfilmene ’Lillefinger’ og ’De ——Lost in perfection små vilde.’ ——Afghan Justice ——Nuka fra Nuuk og Beinta fra DR investerer i mange forskellige typer Færøerne (Nordiske outsiders) film og genrerne spænder vidt – fra brede ——Light Fly, Fly High film til eksperimenterende og kunstneri- ——The Visit ske film. Her ses en opgørelse over film, ——Her og nu (Here and now) der har modtaget støtte fra DR i 2013.

Tabel 31 DRs samlede økonomiske engagement i dansk filmproduktion Mio. kr. / Kontrakter indgået i 2011 2012 2013 Krav1 Spillefilm 28,2 43,4 48,5 42,4 Kort- og dokumentarfilm 8,7 8,2 11,7 10,6 Talentudvikling (New Danish Screen) 7 7 7 7 I alt 43,9 58,6 67,2 60

1 Årligt gennemsnit i perioden 2011-2014

54 21 Udlægning af produktion —

Udlægning af produktion produktioner som ’Stadier på livets vej’ Krav DR har i 2013 udlagt produktioner og og ’Mennesker og medier’ på P1 samt DR skal redegøre for: produktionsfaciliteter for 491,6 mio. kr. ’Morgenstund’ og ’Café Hack’ på P4, der — Udlægning af henholdsvis produktion Heraf udgør 431,6 mio. kr. udlægning af er udlagt eksternt. Udlægning af multi- og produktionsfaciliteter til uafhængige tv, radio og web, mens der i henhold til medieprodukter er primært til kandi- producenter fordelt på tv og radio samt public service-kontrakten er medreg- datdatabaser på dr.dk ifm. folkeaf- andre platforme (opgjort ved omkostnin- gerne forbundet hermed). net udlægning af produktionsfaciliteter stemninger, herunder til KV13. De fleste — Hvilke produktioner, der er lagt ud i for 60 mio. kr. Den faktiske udlægning udgifter vedrørende produktionsfaci- ekstern produktion samt hvilke produk- af produktionsfaciliteter har i 2013 liteter omfatter leje af teknisk udstyr, tionsselskaber, der er entreret med mv. været på 79,9 mio. kr. udgifter relateret til foto, scenografi Redegørelsen vil af konkurrencehensyn m.m. til blandt andet ’X Factor’, ’Dansk ikke indeholde informationer om beløb Udlægning af produktioner til eksterne Melodi Grand Prix’, ’Arvingerne’ og ’Live fordelt på produktioner. producenter har i 2013 været ekstra i Danmark’. Der henvises desuden til Krav til indhold: høj, hvilket primært skyldes en sær- oversigten i følgende afsnit. DR skal i kontraktperioden udlægge bevilling i medieaftalen 2011-2014 til — produktion til uafhængige producenter produktion af den historiske drama- Produktioner og produktionsselskaber for følgende beløb: ca. 225 mio. kr. i 2013 serie ’1864’, der har premiere i 2014. Neden for er opstillet en liste over de og ca. 250 mio. kr. i 2014. Af hensyn til DRs Endvidere har kanalomlægningen af 100 største produktioner eller dele planlægning kan der accepteres udsving de enkelte år, dog således, at den samlede DRs TV-kanaler i 2013 medført en stig- af produktioner, som DR har udlagt udlægning i kontraktperioden svarer til ning i efterspørgslen efter eksterne til ekstern produktion. Listen dækker udlægningskravet. programformater. Bl.a. af disse grunde produktioner, DR har haft omkost- er niveauet af den eksterne udlægning ninger til i 2013 og repræsenterer 81 Udlægningen skal omfatte tv, radio og i 2013 ikke udtryk for et fremadrettet pct. af DRs udlagte beløb til ekstern andre platforme, idet udlicitering af rene produktionsfaciliteter m.v. uden relation til niveau. produktion og 21 pct. af det samlede programudlægningen kan indgå i opfyldel- antal produktionsselskaber. Ud over de sen med op til 60 mio. kr., som DR årligt De største udlægninger vedrører mange produktioner, som DR lægger ud (gennemsnit 2011-2014) forudsættes at programindkøb til tv som fx ’Gift ved eksternt, udliciterer DR også produkti- anvende på dansk filmproduktion. første blik’, ’Kongerigets Klogeste’, onsfaciliteter til en lang række pro- ’Mentor’, ’X Factor’ samt dramase- duktionsselskaber. Disse udliciteringer rien ’1864’. På radioområdet var det indgår ikke i nedenstående liste.

Tabel 32 Udlægning af produktion Mio. kr./å Ret i 2011 2012 2013 Krav ca. 175 ca. 200 ca. 225 Co-produktioner og enterpriser inkl. forproduktioner 157 230 431,6 - heraf tv 151 226 426,8 - heraf radio 4 4 3,9 - heraf multimedieprodukter (dr.dk og nye medier) 2 0 0,9 Produktionsfaciliteter og udstyr mm. 60 60 60 Ekstern udlægning i alt 217,0 290,0 491,6

55 Tabel 33 De 100 største produktioner eller dele af produktioner, DR har udlagt til ekstern produktion i 2013

101 ting jeg ville havde vidst da jeg var tween, Metronome Productions A/S Pop-up restaurant, Doceye ApS 2 fisk, Bern Film ApS Price inviterer - omgang 3, Nordisk Film A/S (NFB) A Heart That Never Dies, Heinemann Medier Price inviterer - serie 2, Nordisk Film A/S (NFB) Absurdistan, Douglas Entertainment ApS Price inviterer - sæson 4, Nordisk Film A/S (NFB) Aktion socialt bedrageri, Vega Pictures ApS Puk og Herman - Mit livs måltid, Metronome Productions A/S Asger og de langtidsledige, Sand TV ApS Puk og Herman går i land, Metronome Productions A/S Auktionshuset II, Monday Production aps Ramasjang generationen år 2, Welovepeople Auktionshuset, Monday Production aps Retshjælpen II, United Production Aps Brændpunkt, Sand TV ApS Retshjælpen, United Production Aps Byt familien, Plus Pictures ApS Riisings flotte talkshow II (1), Mastiff Media Aps Cirkusrevyen 2013, Stv Production A/S Riisings flotte talkshow, Mastiff Media Aps Danmarks bedste bonderøv, Mastiff Media Aps Rod i familien - serie II, Metronome Productions A/S Danmarks Indsamling 2013, Blu A/S og Stv Production A/S Sebastian på dybt vand, Welovepeople Danmarks Indsamling 2014 - Når mor mangler, Stv Production A/S Selvoptaget, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Danmarks sjoveste barn, Mastiff Media Aps Sindssygt kendt, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Danmarks skønneste hjem - serie 2, Nordisk Film A/S (NFB) Socialrådgiverne, B-Film TV og Filmproduktion ApS Danmarks skønneste sommerhus, Nordisk Film A/S (NFB) Sort arbejde - udvikling, Content Power House ApS Danmarks vildeste maskine, Stv Production A/S Sort arbejde II, Stv Production A/S De unge landmænd, Mastiff Media Aps Sporløs 2012/2013, Stv Production A/S De uperfekte - serie 2, Mastiff Media Aps Sporløs 2014, Stv Production A/S Den store omstilling, iBureauet Stemmer på kanten, Wingman Media ApS Det er helt sort, United Production Aps Syg i hovedet, United Production Aps Det slører på genopdragelse, Respirator Media & Development ApS Tal dog dansk, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Doping Epidemien, Eyeworks Danmark A/S Teaterforestillinger, Seeatre.com A/S DR3 Bange, Gong Media ApS Tidens tegn, Døvefilm Video I.v. DR3 Popper op, Metronome Productions A/S Ultrahuset - Her styrer vi!, Metronome Productions A/S DR3 på stoffer, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Ultrahuset - serie II, Metronome Productions A/S Drengerøv, Metronome Productions A/S Undskyld vi er her også, Eyeworks Danmark A/S Dybbøl 1864, Miso Film ApS U-Turn, Doceye ApS ELK Horn: Æbleskiver og Medisterpølse, United Production Aps Valg i kommunen, Made in Valby Aps Europamestrene, Meta Film Europamestrene ApS Vilde venner serie 2, Pilot Film Forbrydelsen i virkeligheden, Doceye ApS Vilde venner, Pilot Film Frank ser rødt, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S X Factor finalen, Blu A/S Frank tager magten, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S X Factor, Blu A/S og Litecom A/S Fucker med din hjerne, Immergut ApS Xtra Factor, Blu A/S Gift ved første blik, Snowman Productions ApS Ørkenens sønner - Varm luft i canal grande, Agenzy A/S Her er dit liv 2013, Metronome Productions A/S Årets Mesterfotografer, Eyeworks Danmark A/S Husmoderens storhed og fald, Achtung Film Hvad du ikke vidste om Danmark, LARM FILM aps I hus til halsen - serie 2, Nordisk Film A/S (NFB) I hus til halsen, Nordisk Film A/S (NFB) Ingen styr på ungerne, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Kalles Danmarks tour, Welovepeople Kokainens pris, Eyeworks Danmark A/S Kongeriget, Welovepeople Kongerigets Klogeste, Mastiff Media Aps La Glace, Nordisk Film A/S (NFB) Latifa show 2013 - hvad sker der, Respirator Media & Development ApS Læsø kalder, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Mennesker og medier, Jensen & Kompagni A/S Mentor, Nordisk Film A/S (NFB) MF (satire), Fridthjof Film Produktion ApS Min krig (tidl. Soldaternes krig) - udvikling, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Mit publikum - serie 2 - format, Blu A/S Myginds mission, Stv Production A/S Må vi komme med?, Metronome Productions A/S og Horsepower Produxi- ons Nyheder på tegnsprog (TYPE 10), Døvefilm Video I.v. Ouch, Koncern Tv- Og Filmproduktion A/S Pendlerkids - serie 2, Grif Film Pengene ned i lommen, Eyeworks Danmark A/S Per Stig Møller, Monday Production aps Pik, lort og hundevalpe, Sand TV ApS Pind og Holdt i USA - serie 2, United Production Aps

56 22 Dialog med danskerne —

Public service-høringer Distrikterne Krav DR har afholdt to public service- DRs distrikter har i 2013 arbejdet DR skal redegøre for: høringer. Under sommerens Folkemøde aktivt med at inddrage lytterne — DRs dialog med befolkningen. på Bornholm inviterede DR politikere, gennem sociale medier, som Facebook mediebranche og borgere til debat og Twitter, der supplerer andre digitale Krav til indhold: om udvikling af nyhedsformidling på kommunikationskanaler som SMS, DR skal sikre en dialog med befolkningen, herunder særlig med lytter- og seerorga- digitale platforme. I november åbnede e-mail og web. Eksempler på bruger- nisationerne, om såvel den landsdækkende DR Fyn dørene for en høring om DRs inddragelse er programmet ’Danmark som den regionale programvirksomhed. etik. Høringen var målrettet yngre Direkte’ og ’Kommunalvalg 2013’, hvor Denne dialog skal finde sted i organiseret lyttere, seere og brugere. DRs etikchef integrationen af sociale medier har form. DR skal afholde mindst to årlige Inger Bach og journalisterne Peter været med til at skabe tæt kontakt møder med lytter- og seerorganisatio- Falktoft og Esben Bjerre fra program- med borgerne. Eksemplerne forud- nerne m.fl. samt offentlige konferencer/ høringer m.v. i forbindelse med blandt met ’Monte Carlo’ debatterede etik griber fremtiden for DRs regionale andet de enkelte års overordnede pro- blandt andet i forhold til programtiltag radioprogramvirksomhed, som omfat- gramtiltag og programplanlægning. målrettet unge. ter øget brugerinddragelse og dialog — med lytterne gennem sociale medier. Dialogmøder og DR Dagen — DR mødes to gange årligt med repræ- DR for alle sentanter fra lytter- og seerorgani- DR har dagligt en omfattende dialog sationerne for at drøfte DR og DRs med lyttere, seere og brugere om programvirksomhed. I 2013 drøftede enkelte programmer via sociale medier. man blandt andet: Etableringen af et Derudover er mere end 10.000 personer etisk sekretariat, behovet for fornyelse over 15 år medlemmer af DR Panelet af P1, lyden på tv og dækningen af den ( jf. afsnittet Danskernes vurdering af kristne kulturarv. DRs indholdskvalitet), der dækker alle grupper af DRs brugere. Idéen bag DR DR har 10 Dialogfora tilknyttet DRs Panelet er at give brugerne mulighed distrikter. De cirka 150 medlemmer for at give deres mening om DR til mødes med DR fire gange om året for kende. at diskutere DRs programmer og den regionale dækning. Blandt temaerne i Endelig har DR i 2013 tilbudt en lang 2013 var: DRs brug af sociale medier, række arrangementer for at give programplanlægning og dækningen af brugerne mulighed for at diskutere, kommunalvalget, regional forankring, opleve eller være med til at skabe DRs trafikradio og kanalomlægningen på tv. programmer. Her kan nævnes:

DR Dagen er en del af DRs organiserede ——DR Byen modtog over 40.000 gæster dialogaktiviteter med lyttere, seere og på rundvisninger, hvor gæsterne bl.a. brugere. En gang om året mødes med- oplevede DR Nyheders ’Newsroom’ lemmer af Dialogfora, repræsentanter og Koncerthuset. En del af rund- fra seer- og lytterorganisationer og visningerne forestås af erfarne DRs ledelse for at drøfte programmer DR-medarbejdere, der stiller sig til og DRs øvrige virke. Blandt temaerne på rådighed for gæsternes feedback på DR Dagen var: DRs regionale forankring, DRs programmer og virke. musik i radioen, status på kanalomlæg- ningen på tv, etik i DR og tilgængelighed. ——På Kulturnatten åbnede DR Byen I 2013 afholdt DR særskilte møder dørene for mange tusinde borgere, med aktører fra den klassiske musik, der kom bag tv- og radio- og den rytmiske musik, scenekunsten og koncert-kulisserne og kunne give litteraturen. Ved det årlige fællesmøde deres besyv med om DRs aktiviteter. for kulturlivet, Kulturdialog, mødtes repræsentanter fra hele kulturlivet ——Knap 40.000 børn og unge deltog for at diskutere DRs kulturdækning og i ’Musikariets’ koncerter eller programplanlægning. workshops i Koncerthuset, hvor de

57 sammen med DR tog interaktivt Det er lytter- og seerredaktørens livtag med musikken. opgave at være brugernes ambas- sadør i DR og at arbejde for, at klager ——DR Nyheder har i 2013 haft fokus behandles ordentligt. Redaktøren på den skriftlige brugerdialog. rejser væsentlige etiske debatter og Redaktionerne modtager dagligt laver egen gennemgang af principielle mange henvendelser fra brugere, sager. Redaktøren rapporterer halvår- der har input, spørgsmål og kritik. ligt til bestyrelsen om sin virksomhed Dialogen med brugerne bruges i i form af en redaktørberetning, der efterkritik og fremadrettet udvik- efterfølgende offentliggøres på dr.dk. ling. I 2013 har DR Nyheder ligesom Alle halvårsrapporter kan findes på flere andre redaktioner desuden dr.dk/etik. udvidet brugen af chat og dialog på — dr.dk efter programmer på tv. Klager Når DRs redaktioner og afdelinger ——Under kommunalvalget samarbej- afviser en klage over brud på DRs pro- dede DRs regionale distrikter med grametik kan klageren anke til lytternes en hel række øvrige regionale medier. og seernes redaktør. I 2013 blev 17 DR Nordjylland var med til at samle ankesager behandlet, og heraf fik klager 3000 borgere til Valgtræf i ni nord- helt eller delvist medhold 6 gange. De jyske kommuner, hvorved borgerne i fleste sager, som lytter- og seer- interaktion med politikerne var med redaktøren tager op, bliver imidlertid til at skabe en række programmer. løst uformelt, når redaktionerne selv laver rettelser eller erkender fejlskøn. ——DRs distrikter har inviteret til en hel række dialogarrangementer. DR modtager klager både centralt til Eksempelvis besøgte 6000 borgere ’Kontakt DR’ og direkte til redaktio- ’Åbent Hus i DR Aarhus’ og fik indblik nerne. De klager, der kommer ind via den i, hvordan DR producerer tv, radio og centrale klagefunktion, bliver registre- web. DR Aarhus indbød i 2013 også ret systematisk. Som det fremgår af til debat om programmer som fx tabel 34, blev der i 2013 på denne vis ’Indefra med Anders Agger’ og ’Pigen registreret lidt over 5800 klager, hvilket der ikke ville dø’. Da programmet er et moderat fald i forhold til 2012, ’Gadens Parlament’ blev optaget, hvor DR registrerede godt 6100 klager. brugte 100 deltagere anledningen til — også at diskutere DR. I samarbejde med Kunstmuseet Trapholt i Kolding inviterede DR til debatmøder i Arne Jacobsens sommerhus om det, der prægede debatten i trekantsområ- det i 2013. På Bornholm kunne man fast opleve ’Fyraftensmøder med Poul Friis’, hvor borgerne er i direkte dialog med både DR, beslutningsta- gere og opinionsdannere. —

Henvendelser til DR Tabel 34 Det samlede antal henvendelser til DR Klagestatistik for henvendelser modtaget via kontakt DR på dr.dk vedrørende DRs programaktiviteter er Antal henvendelser 2012 2013 af DRs lytter- og seerredaktør estime- Unfair/tendentiøs dækning 351 301 ret til op mod 300.000 om året. Her er Krav om berigtigelse 43 8 kun medregnet e-mails, henvendelser Klager fra medvirkende 27 17 via web-formularer og telefonop- Voldsomme effekter 124 57 kald. Alene afdelingen for Licens- og Ærekrænkelser, fornærmelser mv. 155 105 Programservice modtog i 2013 godt Upassende sprog 139 72 53.000 henvendelser fra DRs brugere, Utroværdig konkurrence 28 22 hvilket er et fald på godt 10 pct. i forhold til 2012. Skriftlige klager modtaget Skjult reklame, sponsorering 88 24 via ’Kontakt DR’ udgjorde godt 5800. Partisk valgdækning 0 8 Klagerne fordeler sig nogenlunde ligeligt Klager over DRs klagesystem 159 142 i tre hovedkategorier, nemlig klager Andre 430 507 over brud på DRs programetik, klager Antal henvendelser vedrørende programetik i alt 1544 1263 over tekniske problemer mv. samt klager over DRs programvirksomhed Kritik af tekniske problemer, manglende opdateringer, mv. 2202 1939 af generel karakter. Bortset fra det Generelle udsagn vedrørende DR – Kritiske 2202 2480 nævnte fald i henvendelser til Licens- og Kritik af omfanget af egenreklame 54 20 Programservice har den omfangsrige Kritik af omfanget af genudsendelser 103 113 debat på sociale medier om DR, herunder Kritiske henvendelser i alt 6105 5815 på DRs mange egne sider på Facebook, ikke betydet et fald i øvrige henvendel- Generelle udsagn vedrørende DR – positive 4 1 ser. Tendensen er, at hver ny platform Øvrige kommentarer 69 76 øger den samlede debat og dialog. Spørgsmål 27 51 Lytternes og seernes redaktør Antal henvendelser i alt 6205 5943

58 Lytternes og seernes redaktør laver løbende en opgørelse over, hvilke temaer, der er blevet klaget mest over. Opgørelsen, som dækker de 20 mest populære klagetemaer, offentliggøres i lytter- og seerredaktørens halvårs- rapporter. Listen for 2013 fremgår af tabel 35. Tabellens øverste temaer er de, der har ført til flest reaktioner fra lyttere og seere. I tabellen er desuden temaer, som er gengangere i forhold til 2012. I lytter- og seerredaktørens halvårsrapporter er hvert af disse klagetemaer nærmere omtalt. For hvert nyt tema beskrives kritikken, DRs svar og hvilke konsekvenser, DR har draget. Rapporterne kan findes på dr.dk/etik. —

Tabel 35 Kritikkens hitliste 1. halvår 2013 Indslag om ’pizzahak’ i TV-Avisen d. 15. februar Interview med Lars Hedegaard i Deadline den 17. marts DR Update lukker og bliver til DR Ultra Blachman på DR2 Indslag om vagtlægeordning i 21 Søndag den 2. juni Serien ’Danmark på piller’ på DR2 Afbrydelser af den interviewede i ’Hos Clement’ Hvor længe bør DR-udsendelser kunne ses på nettet?

2. halvår 2013 Deadline-interview med bemærkning om biskop Karsten Nissen Lukning af tjenesten Dongbold på dr.dk/sporten DRs dækning af DGI’s Landsstævne Exitprognosen fra kommunalvalget DR Nyheders dækning af Lars Løkke Rasmussen og GGGI Live-transmission fra mindehøjtideligheden for Nelson Mandela DR2-udsendelsen ’Hele svineriet’ Afbrydelse af ’Taggart’ på DR1 ved Nelson Mandelas død Lukning af Unga Bunga på P3 Monte Carlo’s fokus på Allan Simonsens optræden i Vild med dans DRs julekalender Pagten og de mindste børn Genudsendelse af Giro 413 pga. teknisk fejl Manglende rettigheder til at live-streame film Afbrydelse af transmission på DR2 pga. Villy Søvndals afgang

Gengangere Voldsomme effekter og manglende hensyn til børn i programplanlægningen Genudsendelser Problemer med at høre, hvad der bliver sagt Underlægningsmusikken i TV Avisen On-demand liggetid/rettigheder Ukorrekt sprog Streaming af billeder og lyd på dr.dk Afviklingsproblemer for radio og tv Manglende programinformation og ændring af sendeplanen X Factor

59 23 Estimeret fordeling af udgifter på formål og kanaler —

omkostninger som følge af omlægning ’kanal’ ikke er en dimension i DRs øko- Krav af lån end forudsat i det oprindelige nomisystemer, er det ved fordelingen DR skal redegøre for: budget. Forholdet mellem program- nødvendigt at anvende fordelingsnøgler. — De estimerede udgifter (figur 1-3 i udgifter og anden virksomhed i regn- Det bemærkes endvidere, at tallene i kontrakten) vil i de årlige public service- skabet er dog i væsentlig grad som tabel 38 ikke er udtryk for marginalud- redegørelser blive sammenlignet med forventet i det oprindelige budget. Der giften ved en given kanal. regnskabstallene for henholdsvis 2013 og 2014. har været en mindre forskydning mellem støttefunktioner og faste fællesom- Der er et relativt fald i de udgifter, der Krav til indhold: kostninger. Samlet set er disse dog i henføres til DR2 og DR3. Årsagen hertil Af medieaftalen 2012-2014 følger, at samme forhold og størrelse i regnska- er højere finansielle omkostninger som der skal gives større gennemsigtighed i bet som i det oprindelige budget. følge af omlægning af lån. Derudover DRs fordeling af ressourcer på forskel- Tabel 36: – Udvikling i DRs driftsudgifter skyldes det, at den i det oprindelige lige formål, herunder de enkelte tv- og radiokanaler. estimeret på formål i 2013 (i mio. kr.) budget forventede fordeling af ikke- — DRs driftsudgifter estimeret på formål. — disponerede midler i lavere omfang end — DRs estimerede programudgifter for- Tabel 37 forventet blev brugt på disse to kanaler. delt på medieformål. Tabel 37 sammenligner det oprindelige — DRs estimerede udgifter fordelt på budgets programudgifter fordelt Faldet i udgifter til DR Ramasjang skal kanaler. på medieformål med den realiserede ses sammenholdt med det relative økonomiske fordeling i regnskabet. fald jf. tidligere forklaring omkring Det generelt set lavere niveau skyldes finansielle omkostninger. Derudover er de før omtalte højere finansielle DR Ultras økonomi fastholdt i niveau omkostninger som følge af omlægning med oprindelige budget på trods af de af lån end antaget i det oprindelige højere finansielle omkostninger. budget. Fordelingen på medieformål i regnskabet følger i væsentlig grad Som det fremgår af tabel 38 ligger for- DRs estimerede fordeling af udgif- fordelingen fra det oprindelige budget delingen generelt set relativt tæt op af ter på formål og tv- og radiokanaler for 2013. Dog er der sket en forskyd- den i det oprindelige budget forventede fremgår af tabel 36, 37 og 38. Såvel ning af udgifter til formålene ’Oplysning fordeling - dog med mindre generelle de samlede estimerede udgifter som og kultur’ fra ’Aktualitet og debat’. fald som følge af de højere finansielle fordelingen af disse vil løbende ændre Årsagen er, at de to medieformål omkostninger som følge af omlægning sig i kontraktperioden - både i forbin- rent definitionsmæssigt ligger tæt af lån i 2013. delse med budgetlægning og regn- op af hinanden, og at programmerne — skabsaflæggelse. Regnskabstallene ved mindre ændringer i indholdet kan i denne redegørelse baserer sig på skifte mellem disse to medieformål. regnskabet fremsendt til revisionen d. Der også et relativt fald i ’Dramatik 17. februar 2014. Ændringer mellem det og fiktion’. Den væsentligste årsag fremsendte og det endelige regnskab hertil er en mindre forskydelse mellem for 2013 vil kunne forekomme. år af udgifter til det historiske drama — om 1864. Faldet i ’Musik inkl. orkestre’ Tabel 36 skyldes at programmer, koncerter og Tabel 36 viser DRs forventede fordeling lignende, der i det oprindelige budget af driftsudgifter på hovedformål sam- var kategoriseret på medieformålet menholdt med de i regnskabet realise- ’Musik’, ved realiseringen er blevet rede driftsudgifter på formål i 2013. kategoriseret som ’Oplysning og kultur’ Der indgår heri ikke øvrige omkostninger og ’Underholdning’. som lagerreguleringer, afskrivnin- — ger og finansielle omkostninger. Den Tabel 38 forventede fordeling er baseret på de I tabel 38 sammenlignes budgetfor- oprindelige budgettal for 2013. delingen af de estimerede udgifter på kanaler med regnskabet for 2013. De Som det ses i tabel 36 er de samlede samlede omkostninger i 2013 er i det driftsudgifter lavere i regnskabet end oprindelige budget estimeret til i alt i det oprindelige budget. Årsagen er, 3.459 mio.kr. (svarende til tabel 36.b at DR i 2013 havde højere finansielle ekskl. udgifter til anden virksomhed). Da

60 TAbel 36 A. Oprindeligt budget B. Regnskab Udvikling i DRs driftsudgifter estimeret på formål i 2013 i mio. kr. Programudgifter 3.096 Programudgifter 2.958 Støttefunktioner 307 Støttefunktioner 324 Faste fællesomkostninger 210 Faste fællesomkostninger 177 Anden virksomhed 57 Anden virksomhed 64

Tabel 37 DRs estimerede programudgifter fordelt på medieformål MIO. KR. oprindelige budget Regnskab

800

600

400

200

Nyheder aktualitet oplysning Dramatik udenlandsk MUSIK INCL. under- Sport under- præsen- og debat og fiktion og fiktion Dramatik og ORKESTRE holdning visning tation og fiktion services

Tabel 38 DRs estimerede udgifter fordelt på kanaler MIO. KR. oprindelige budget Regnskab

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

DR1 DR2 DR3 DR k DR ultra DR p1 p2 p3 p4 dab dr dk ramasjang

61 62 63 2013 2013—