Amagerbrogade Forslag Til Tillæg Nr

AmAgerbrogAde Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Borgerrepræsentationen har den 31.oktober 2013 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade. Lokalplanområdet ligger i bydelene Amager Øst og Amager Vest. offentlig høringsperiode fra den 11. november 2013 til den 10. januar 2014 Indhold

redegørelse for tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 gerbrogade ...... 11 Amagerbrogade ...... 3 § 1. Formål ...... 11 Lokalplantillæggets baggrund og formål ...... 3 § 2. Område ...... 11 Lokalplanområdet og kvarteret ...... 3 § 3. Anvendelse ...... 11 Helhedsplan for Amagerbrogade ...... 4 § 4. Retsvirkninger ...... 11 Skilte og reklamer i København...... 5 § 5. Ophævelser af byplaner ...... 11 Skilte og reklamer på Amagerbrogade ...... 5 og lokalplaner ...... 11 Lokalplantillæggets indhold ...... 5 Kommentarer af generel karakter ...... 11 Miljøforhold ...... 5 Tegning nr. 1 – Lokalplanområdets udstrækning ...... 12 Kystnære dele af byzonen ...... 5 Tegning nr. 2 – Ejendomme, der er omfattet af lokalplanen ...... 13 Lokalplantillæggets sammenhæng med anden planlægning og lovgivning ...... 6 Hvad er en lokalplan ...... 14 Kommuneplan 2011 ...... 6 Lokalplan ...... 14 Bydelsplaner 2013 fra lokaludvalgene Amager Øst og Lokalplanforslagets retsvirkninger ...... 14 Amager Vest ...... 7 Lokalplanens endelige retsvirkninger...... 14 Regnvand ...... 8

Tilladelser efter anden lovgivning ...... 9 Affald ...... 9 Praktiske oplysninger ...... bagsiden Rottesikring ...... 9

Lokalplantillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Ama-

2 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade redegørelse for tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade

Luftfoto af planområdet og dets omgivelser, set fra sydvest, 2012. JW Luftfoto Lokalplantillæggets baggrund og formål Borgerrepræsentationen har den 24. januar 2013 beslut- vokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskonto- tet, at Teknik- og Miljøforvaltningen skal udarbejde en rer, klinikker og lignende i stueetagerne. Tilsvarende be- helhedsplan for Amagerbrogade. Formålet med hel- stemmelser er optaget i de andre lokalplaner med arealer hedsplanen er, at styrke Amagerbrogade som strøggade. op til Amagerbrogade. Endvidere regulerer lokalplan 158 Målet er en livlig hverdagsgade, hvor byliv og handel er i sammen med de øvrige planer bebyggelsernes facader. fokus. Kommunen forventer at gennemføre helhedsplanen som en etapevis fornyelse af Amagerbrogade – Ny Lokalplanområdet og kvarteret Amagerbrogade. Bygningerne langs Amagerbrogade i Området for lokalplantillægget er Amagerbrogade mel- dag er omfattet af lokalplan 158. Dette tillæg til lokalpla- lem Englandsvej/Øresundsvej og Vejlands Allé/Greisvej. nen er en justering af de hidtidige lokalplanbestemmel- Lokalplan 158 er fortsat gældende for hele Amagerbro- ser i lokalplan nr. 158, for en del af Amagerbrogade, og gade, men tillægget udvider anvendelsesmulighederne i skal støtte op om projekt Ny Amagerbrogade. stueetagen i den sydlige del af Amagerbrogade.

Lokalplan nr. 158 er udarbejdet i 1990 på baggrund af Handelsmæssigt er Amagerbrogade en del af et større Borgerrepræsentationens beslutning året før i forbindelse område med butikker i bl.a. Holmbladsgade, området med udarbejdelsen af strøggadelokalplan nr. 130 ’Store omkring Amager Centret, Englandsvej og Øresundsvej Kongensgade’. Lokalplanen er én af en række strøgga- samt sidegaderne til Amagerbrogade. delokalplaner med formålet at sikre opretholdelse af strøggadernes hidtidige karakter af handelsgader. For Forvaltningen har i forbindelse med helhedsplanen Amagerbrogade specifikt skal gaden sikres som de omlig- gennemført en registrering af tomme butikker langs gende bydeles handelsmæssige centrum. Baggrunden for Amagerbrogade. Ud af de ca. 300 butikker står mellem strøggadelokalplanerne var, at Københavns Kommune 25 og 30 butikker tomme. De tomme butikker er jævnt rummer en veludbygget og stort set hensigtsmæssigt fordelt på hele Amagerbrogade. Ingen af Københavns øv- beliggende detailhandel med City og brogaderne som rige strøggader havde i efteråret 2012 en tilsvarende stor fremtrædende elementer. Dette ønskede man opretholdt, andel af tomme butikker. Den nordlige del af Amager- således at byens vigtigste handelsgader blev bevaret, brogade fra Christmas Møllers Plads til Englandsvej/Øre- som gader med et rigt varieret udbud af dagligvare- og sundsvej, opretholdes som sammenhængende handels- udvalgsvarebutikker. Dette sker ved at fastlægge stue- strøg i nær tilknytning til Amagercentret og de indre etagerne til butikker og andre publikumsorienterede dele af Holmbladsgade. Området er godt trafikbejent via servicefunktioner. Man fandt det dog påkrævet at hindre buslinjer og metrostationen ’Amagercentret’. etablering af liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, ad-

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Københavns Kommune 3 Facaderne på Amagerbrogade er præget af renoveringer Amagerbrogade brydes af pladser og grønne byrum, fx og skiltning, der ikke alle er i overensstemmelse med som det tidligere baneareal ved Svinget/Store Mølle vej, den gældende lokalplan. arealet ved Sundby Kirke, Sundbyøster Plads, legepladsen ’Østen for solen, Vesten for månen og Sundbyvester Projektet ’Ny Amagerbrogade’ koncentrerer sig primært Plads. Herudover er der større grønne områder og plad- om selve gadeforløbet og slutter ved facaden, dvs. at det ser tæt på Amagerbrogade - Christianshavns Voldanlæg, er de eksisterende lokalplaner, der giver mulighed for Amager Kulturpunkt og Skotlands Plads. at regulere bygningernes arkitektoniske udtryk. Det er Amagerbrogade er en af øens ældste veje og er placeret kommunens håb, at grundejerne kvitterer for anlægget på en højderyg, der er et vandskel, hvor man kunne fær- af Ny Amagerbrogade med en opgradering af bebyg- des hele året til og fra de to tidligere landsbyer – Sundby- gelsernes facader. For at underbygge intentionen om øster og Sundbyvester - midt i lokalplanområdet. Amagerbrogade som en stærkere strøggade vil det være hensigtsmæssigt også at forsøge at opgradere ’væggene’ Området er godt trafikbetjent med flere buslinjer og langs gaden, så gaden efter en renovering fremstår som metrostationen ’Amagercentret’. en smukkere og mere harmonisk strøggade, dog med gadens særlige karakter og robusthed intakt.

Bygningsmæssigt er Amagerbrogade præget af randbe- bebyggelse, der især er præget af deres anvendelse og opførelsestidspunkt og det deraf følgende formsprog. Det gør oplevelsen af at færdes på Amagerbrogade til en tidsmæssig oplevelse af områdets udbygning.

I den sydlige del er der overvejede villaområder som opland til Amagerbrogade, mens der er tæt etagebebyggelse som opland i øvrigt.

Bebyggelsen langs Amagerbrogade er bl.a. præget af de tidligere besluttede vejudvidelsesplaner, der har gjort, at der Helhedsplan for Ny-Amagerbrogade kan ses på kommunens hjemmeside. Planen er udarbejdet af Via Traﬁk, Schönherr, er forskellige vejbredder og visse steder spring i facadebe- Gunver Hansens Tegnestue og Andersen & Grønlund for Køben- byggelsen. De forskellige vejbredder har på visse stræknin- havns Kommune. ger - især på den sydlige del - muliggjort plads til vejtræer. Helhedsplan for Amagerbrogade Mellem Sundbyøster Plads og Parmagade er der ansøgt Helhedsplanen omhandler strækningen fra Christmas om opførelse af en ny etagebebyggelse med butiksarealer Møllers Plads til Vejlands Allé, og udgør grundlaget for ud- i stueetagen, kommunens nye ’Sundbyøsterhal 2’ på 1. sal vikling af et byrums- og trafikprojekt for Amagerbrogade. og boliger som tagetage. Området op til Sundbyøster Plads Helhedsplanen fastlægger på et overordnet niveau gadens er besluttet anvendt til udbygning af Sundbyøster Skole arkitektoniske og trafikale kvaliteter og løsninger. for de små klasser. Udbygning af området skønnes at medføre et væsentligt tilskud til bylivet ved denne del af Helhedsplanen skal bidrage med gode fysiske rammer Amagerbrogade. Dette område er ikke omfattet af strøg- for butikker, erhvervsdrivende, beboere og kunder på og gadelokalplan nr. 158, men af lokalplan nr. 490. omkring Amagerbrogade.

UDREDNING AF FARLIGE KRYDS FLERE OVERGANGE FORSLAG TIL PLADSDANNELSER

BEDRE SAMMENHÆNG FORSKØNNELSE AF PLADSER Illustration fra Helhedsplanen, hvor ovenstående er et udpluk af borgernes ønsker til de tre gennemgående hovedtemaer i helhedsplanen: Byrum, Handel og Trafik. Inden for handel er kommentarerne: multikulturel og mangfoldig, mange specialbutikker, flere aktiviteter og events, sammenhæng mellem Amagerbrogade og Amagercenteret, mindre trafik, bredere fortove, grønne omgivelser og plads til børn, langsom, oversku- elig trafik, mindre støj og mere korttidsparkering.

4 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade af skilte og forskellige typer reklamer, samt hvilke love og bestemmelser, der danner grundlag for kommunens administration. Retningslinjerne kan ses på Kommunens hjemmeside www.kk.dk. Gaderum Skilte og reklamer på Amagerbrogade Butik Butik Københavns Kommune har udarbejdet en folder specifikt for Amagerbrogade. Folderen giver et overblik over, 15 m 15 m hvilke krav og hensyn, der skal tilgodeses ved opsæt- Helhedsplan for byrummet mellem bygningerne ning og udformning af skilte, markiser og belysning på Kvartersmanager skal bl.a. koordinere forhold for butikker inde i Amagerbrogade. Vejledningen er et udpluk af retnings- bygninger og kantzoner på vejarealer linjerne ’Skilte og reklamer i København’. Lokalplan gælder for butikker og gadefacader

Skematiske rammer for Helhedsplanen og strøggadelokalplan. Lokalplantillæggets indhold Lokalplanområdet omfatter den sydlige del af lokal- planområdet Amagerbrogade - mellem Englandsvej/ Helhedsplanen kan sammen med en række øvrige ind- Øresundsvej og Vejlands Allé/Greisvej. I området ændres satser, herunder et nyt tillæg til den gældende lokalplan anvendelsen, således at stueetager, udover publikums- for Amagerbrogade, være med til at give et løft for gaden. orienterede serviceerhverv såsom butikker, restauranter Helhedsplanen lægger op til et øget samarbejde og inter- og lignende, kan anvendes til liberale erhverv, såsom aktion mellem Amagerbrogades butikker og Amagercen- pengeinstitutter, ejendomsmæglervirksomhed, klinik- teret, således at der skabes et fundament for Amagerbro- ker og lignende. gade, som understøtter handel og byliv. De nye lokalplanbestemmelser erstatter lignende Et godt byliv kan lade sig gøre, hvis byen indrettes til bestemmelser i alle de eksisterende lokalplaner in- det, og hvis byen med sin indretning inviterer til det. den for det nye lokalplanområde med bestemmelser Helhedsplanen foreslår derfor at udnytte de eksisterende om anvendelse af stueetagerne mod Amagerbrogade. potentialer, der er for handels- og byliv på Amagerbro- Facadebestemmelserne i lokalplan 158 Amagerbrogade gade, ved at forholdene for fodgængere, mulighed for opretholdes. Se afsnittet, side 7 ’Lokalplaner langs Ama- ophold og små pauser forbedres. gerbrogade’.

Kvartersmanager miljøforhold I Helhedsplanen lægges der op til at benytte en ny MPP, Lov om miljøvurdering af planer og programmer kvartermanagerfunktion aktivt til orientering af han- Lokalplanen vurderes ikke at medføre, at der skal fore- delslivet om de nye erhvervsmuligheder som følge af en tages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvur- omdannelserne af byrummet Amagerbrogade. dering af planer og programmer (lovbek. nr. 936 af 24. september 2009). Skilte og reklamer i København Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget retningslinjer for Det skyldes at planen ikke muliggør anlægsarbejder, der opsætning af skilte og reklamer med det mål, at byens er optaget i lovens bilag 3 eller 4. Endvidere er der ikke særlige bymæssige og arkitektoniske kvaliteter respekte- tale om projekter der i størrelse eller omfang, og i forhold res, og at særlige knudepukter markeres. til områdets nuværende karakter får væsentlig indvirk- ning på dette eller omliggende områder eller bebyg- Retningslinjerne giver et overblik over, hvilke krav og gelse. Lokalplantillægget muliggør alene en udvidelse af hensyn der skal tilgodeses ved opsætning og udformning anvendelsen af stueetagerne.

Afgørelsen er offentliggjort samtidigt med planforslaget. Kystnære dele af byzonen Området ligger i en afstand af ca. 2 km fra kysten ved Øresund og dermed inden for de kystnære dele af byzonen. På grund af den betydelige afstand samt de mellemliggende bebyggelser og anlæg opfattes området imidlertid ikke som en del af kysten. En visualisering i forhold hertil er derfor ikke påkrævet. Det lægges i Her er butiksskiltningen i overensstemmelse med lokalplan 158. denne forbindelse også til grund, at lokalplantillægget Foto: Center for Bydesign ikke giver mulighed for byggeri.

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Københavns Kommune 5 Lokalplantillæggets sammenhæng med anden planlægning og lovgivning O1 O1 Kommuneplan 2011 OK1 O1 B5 B5 T2 OK1Nord O3 O1 B5 O1 O1 B5 B5 B5 J2 C3 B5 B5 O1 B4 J2 B5 O1 B4 B4 C2 B4 O3 B4 S1 B B4 B4 B4 B3 B4 O2 S2 C1 O3 B4 T2 B4 B4 C2 B4 B B4 B3 B3 B4 O1 O3 B4 B4 O1 B4 O1 O1 S1 OK1 C1 O2 B3 B3 B3 B4 B3 B3 B1 O3 O1 B3 B3 O2 B3 O1 B3 B3 Bymidte - Amagerbrogade B1 O3 O1 Bydelscenter S2 Lokalcenter O3 B3 Særlige pladskrævende varer O1 B3 O1 B1 Kommuneplanens rammer for centerområder. B2 B1 B B1 O2 B1 B3 B1 B2 B2 B3 Amagerbrogade er udpeget som bymidte i Københavns OK1 O2 O1 C2 Kommuneplan 2011. Bymidten, der omfatter butik- B2 B1 ker langs Amagerbrogade, Holmbladsgade og i Amager B1 B3 B1 B1 Centeret, har et skønnet butiksareal på ca. 76.000 m2. B1 Kommuneplanen muliggør, at butiksarealet kan udvides B2 B1 med 8.000 m2. Den maksimale butiksstørrelse er 3.500 B2 O1 2 2 O1 m for dagligvarebutikker og 2.000 m for udvalgsvare- T2 B3 B2 B1 butikker. Kommuneplan 2011 fastlægger desuden, at der Lokalplanområde B1 B1 i den kommende 4 års periode kan etableres udvalgsva- B3 rebutikker over 2.000 m² inden for følgende områder og Tillægsområde puljer: Kommuneplanens generelle rammer

City og Fisketorvet: 3 butikker. Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte butik er 5.000 m2. Stueetagen i bebyggelse langs primære butiksstrøg i an- Ørestad City Center: 3 butikker. Det maksimale brutto- dre centerområder skal i videst muligt omfang anvendes etageareal for den enkelte butik er 5.000 m2. til butikker og andre publikumsorienterede funktioner. Øvrige bymidter, herunder Amagerbrogade, 3 butikker I bymidter uden for City kræver nedlæggelse af samlede tilsammen. Det maksimale bruttoetageareal for den butiksarealer over 500 m² på en ejendom en nærmere enkelte butik er 3.500 m2. planlægningsmæssig vurdering.

6 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Butikker i centerområder Detailhandelsbutikker skal som hovedregel placeres inden for de afgrænsede bymidter samt bydels- og lokal- centre, der er vist på kortet på side 6 om centerområder. Nord Centerområder omfatter helt overvejende arealer, som i kommuneplanen er fastlagt til boliger (B-områder), til boliger og serviceerhverv (C-områder) og til serviceerhverv (S-områder). I centerområderne kan der med respekt for de øvrige rammebestemmelser etableres butikker i overensstemmelse med detailhandelsbestem- melserne.

Boliger og byliv Det er en målsætning, at københavnerne skal leve et trygt og aktivt hverdagsliv med tidssvarende boliger, 454 institutioner og skoler, byrum og kultur- og idrætstil- 182-1 bud. Byens bevaringsværdige bygninger og værdifulde kulturmiljøer skal skabe rammer for lokale identiteter i 13 eksisterende og nye bykvarterer. 429 bydelsplaner 2013 fra lokaludvalgene Amager Øst og Amager Vest 490 Bydelsplan for Amager Øst og Vest er udarbejdet i et 25 samarbejde mellem Lokaludvalget og Økonomiforvalt- ningen i Københavns Kommune. Lokaludvalgene har 363 været ansvarlige for den lokale proces og borgerinddra- gelsen i forbindelse med bydelsplanlægningen. Bydels- 174 planen angiver lokaludvalgenes og forvaltningernes fælles retningslinjer og principper for udviklingen, men uden at der er tilknyttet økonomi eller lovmæssige kompetencer hertil. Bydelsplanerne er forelagt Borger- repræsentationen den 23. maj 2013. Lokalplan 158 490 Lokalplaner

Amager Øst og Vest Lokaludvalg bifalder politikernes Tillægsområde 25 Byplaner visioner vedrørende Amagerbrogade. Dog er det vigtigt, Lokalplaner der grænser op til lokalplantillægsområdet. at Amagerbrogades særlige identitet bevares og kan gen- kendes efter en ombygning. Derfor skal løsningen være unik og ikke en kopi af et eksisterende projekt i byen. trum. Lokalplanen regulerer anvendelsen af stueetagen En opgradering af Amagerbrogade som handelsgade samt bebyggelsens ydre fremtræden.* retter sig mod Københavns - og i særdeleshed Amagers borgere, med særligt fokus på handelsdrivende på og I lokalplan nr. 193 ’Tyrolsgade’ fra 1992 er der fastlagt omkring Amagerbrogade. etageboliger langs Amagerbrogade og strøggadebestem- melser som i strøggadelokalplanen ’Amagerbrogade’. Lokalplaner langs Amagerbrogade I lokalplan nr. 182-1 ’Sigbrits Allé’ fra 1991 med tillæg fra Strøggadelokalplan nr. 158 Amagerbrogade fra 1990 2005 er der fastlagt etageboliger langs Amagerbrogade omfatter dele af facadeejendommene, der ligger inden og strøggadebestemmelser som i strøggadelokalplanen for en afstand af 15 m fra eksisterende vejlinjer mod ’Amagerbrogade’. Mod Amagerbrogade er der på enkelte Amagerbrogade. Lokalplanen omfatter strækningen ejendomme fastlagt 18,83 m vejudvidelseslinje. mellem Christmas Møllers Plads og Vejlands Alle/Greis- vej samt mod Christmas Møllers Plads nr. 2, 3 og 5 og I lokalplan nr. 174 ’Gerbrandsvej’ fra 1990 er der fastlagt Sundbyvester Plads nr. 2-9. Formålet med lokalplanen er etageboliger langs Amagerbrogade og strøggadebestem- at fastholde Amagerbrogade som handelsmæssigt cen- melser som i strøggadelokalplanen ’Amagerbrogade’.

* § 8. om servitutbortfald i lokalplan 158 Byplan nr. 13, tinglyst den 18. juli 1947, er ophævet, for så vidt angår bestemmelserne i § 2 (som ændret), § 3 og § 4 med hensyn til anvendelse af stueetagen inden for det af lokalplanen omfattede område. Byplan nr. 25, tinglyst den 31. juli 1954 er ophævet, for så vidt angår bestemmelserne i § 2 med hensyn til anvendelse af stueetagen inden for det af lokalplanen omfattede område.

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Københavns Kommune 7 regnvand I lokalplan nr. 385 ’Vermlandsgade’ fra 2005 er der Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal fastlagt etageboliger langs Amagerbrogade og strøggade- regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regn- bestemmelser som i strøggadelokalplanen ’Amagerbro- vand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede gade’. pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige inden for nærområdet som modsætning til transport ud af områ- I lokalplan nr. 454 ’Amager Kulturpunkt’ fra 2010 er der det. Der kan være tale om håndtering inden for enkelt- fastlagt etageboliger langs Amagerbrogade og strøggade- matrikler, eller om at flere matrikler går sammen om bestemmelser som i strøggadelokalplanen ’Amagerbro- lokale løsninger, herunder udledning til havnen. gade’. Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, I byplan nr. 13 for ’Eberts Villaby’ fra 1947 med ændrin- fordampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende ger i 1954 af arealerne ved Sankt Elisabeths Hospital vandområde. (fastlagt til institutioner) og området ved Prinsesse Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis bruges Christines Vej til etageboligbyggeri. Området ved Sankt til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller toiletskyl. Annæ Kirke er fastlagt til grønt område og kirke. Der er Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i daginsti- fastlagt 30 m vejudvidelseslinjer mod Amagerbrogade. tutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafeteriaer og andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. I lokalplan nr. 429 ’Keplersgade-kareen’ fra 2008 er der fastlagt rammer for byfornyelse. Karreen er opretholdt Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der med etageboliger langs Amagerbrogade og strøggade- beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan bestemmelser som i strøggadelokalplanen ’Amagerbro- hentes på www.kk.dk/lar gade’. Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal I byplan nr. 25 for et område Ingolf Allé m.fl. fra 1954 er bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og arealerne op til Amagerbrogade fastlagt til etagebebyg- godkendes af Københavns Kommune. gelse. Amagerbrogade er forudsat udvidet fra 25,11 m til 30,00 m bredde. Klimatilpasningsplan og Skybrudsplan Amagerbrogade indgår i den igangværende planlægning I lokalplan nr. 363 ’Fremad’ fra 2003 er der fastlagt enfa- og implementering af Københavns Kommunes Klima- miliehuse langs Amagerbrogade og strøggadebestem- tilpasningsplan og Skybrudsplan, som Borgrepræsenta- melser som i strøggadelokalplanen ’Amagerbrogade’. 30 tionen har vedtaget. Grundet de seneste års voldsomme m vejudvidelseslinjen mod Amagerbrogade opretholdes. regnskyl har Københavns Kommune, i samarbejde med Frederiksberg Kommune, HOFOR (Hovedstadens Forsy- I lokalplan nr. 490 ’Sundbyøster Skole’ fra 2013 er der ningsselskab) og Frederiksberg Forsyning, udarbejdet planlagt et byggefelt ved Parmagade til en bebyggelse henholdsvis en klimatilpasningsplan og en skybruds- til servviceerhverv med butiksarealer i stueetager og plan til håndtering af de fremtidige regnmængder. sportshal samt mulighed for beboelse øverst. Sund- byøster Plads udbygges og legepladsen ved Smyrnavej I planerne anbefales, at fremtidige løsningsscenarier for opretholdes. skybrudshåndtering afdækkes før realiseringen af projektet, samt at forslagene til skybruds- og klimatilpas- Lokalplanerne kan ses på www.kk.dk/bolig og byggeri ning integreres så vidt muligt i de øvrige byrumsforslag.

8 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Tilladelser efter anden lovgivning

Affald rottesikring Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret af- Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejen- fald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for domme, herunder brønde og stikledninger, således at erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. rotters levemuligheder på ejendommene begrænses Til kildesortering af husholdningers affald skal der mest muligt. Dette fremgår af Miljøbeskyttelsesloven afsættes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, og bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af batterier, samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal rotter, kap. 1, § 3. der afsættes plads til dagrenovation. Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov være nødvendigt at sørge for at forhindre rotteangreb på for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt bygninger. affald, foruden restaffald. Tagfladeafvanding som udledes til recipient, f.eks. Affaldet kan placeres i affaldsrum, i gården eller i fælles havnen, skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i miljøstationer. Det anbefales, at der afsættes 0,5 m2 per afløbssystemet. bolig til et affaldsrum til storskrald og elektronikaffald. Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sam- menblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad der forekommer fra en husstand.

Større mængder madaffald fra for eksempel restauranter, kantiner, storkøkkener, caféer, indkøbscentre og lignende skal frasorteres til bioforgasning.

Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Affald og Gen- brug, der desuden kan rådgive om indretning af miljø- stationer, nærgenbrugsstationer mm.

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Københavns Kommune 9 10 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Lokalplantillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade I henhold til lov om planlægning fastsættes følgende bestemmelser for området omfattende dele af facadeejendomme, der ligger inden for 15 m fra vejlinjer mod Amagerbrogade mellem Englandsvej/Øresundsvej og Vejlands Alle/Greisvej samt mod Sundbyvester Plads (nr. 2-9). § 1. Formål Kommentar Formålet med lokalplanen er, at muliggøre indretning Opmærksomheden henledes på, at planlovens § 5 t inde- af serviceerhverv i bredere forstand end i lokalplan 158 holder særlige regler om beregning af bruttoetageareal Amagerbrogade, således at der, i den sydlige del af Ama- til butiksformål. gerbrogade, på strækningen fra Englandsvej/Øresunds- vej til Vejlands Allé/Greisvej, kan indrettes butikker og § 4. retsvirkninger liberale erhverv i facadeejendommenes stueetager. I henhold til planlovens § 18 må der ikke retligt eller fak- tisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestem- § 2. område melser. Lokalplantillægsområdets udstrækning er vist på teg- Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyg- ning nr. 1 og tegning nr. 2 og omfatter lokalplanområdet gelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bestående af ejendommen matr. nr. 269 samt dele af bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne ejendommene matr.nr. 2 af, 2 ag, 2 ai, 2 g, 5 a, 5 ab, 5 ap, byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 5 b, 5 ba, 9 e, 9 f, 11 h, 33 a, 34 d, 35 e, 35 m, 39 a, 142 c, 269, 270, 272, 274, 513, 548, 625, 626, 628, 629, 657, 1482, 1756, § 5. ophævelser af byplaner 2725, 2762, 3219, 3291, 3319, 3821, 4336, 4065 og 4500 Sund- og lokalplaner byøster, København, ejendommen matr.nr. 15 e, samt I lokalplan nr. 158 Amagerbrogade, bekendtgjort den 8. dele af ejendommene matr.nr. 9 bb, 9 da, 9 db, 9 dc, 9g, 9 juni 1990, ophæves § 3. h, 15 ad, 15 al, 15 an, 15 ao, 15 ap, 15 cm, 15 d, 15 dn, 15 ds, I tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 182 ’Sigbrits Allé’, bekendt- 15 dv, 15 f, 15 h, 15 x, 15y, 165, 174, 176, 695, 697, 793, 794, gjort den 15. februar 2005, ophæves § 3, stk. 2a), 1. afsnit. 820, 821, 965, 984, 1583, 1725, 1726, 1728, 1852, 1853, 1854, I lokalplan nr. 174 ’Gerbrandtsvej’, bekendtgjort den 19. 1855, 1856, 1857, 1858, 1859, 1860, 1861, 1862, 1863, 1864, september 1990, ophæves § 1, 2. ’at-punkt’ og § 3, stk. 1c). 1865, 1866, 1867, 1868, 1869, 1870, 1873, 1874, 2348 Sundby- I lokalplan nr. 454 ’Amager Kulturpunkt’, bekendtgjort vester, København, og alle parceller, der efter den 1. juni den 21. december 2010, ophæves § 3, stk. 1d). 2013 udstykkes i området. I lokalplan nr. 429 ’Keplersgade-Karreen’, bekendtgjort den 14. oktober 2008, ophæves § 1, 3. pkt., og § 3, stk. 2. § 3. Anvendelse I lokalplan nr. 363 ’Fremad’, bekendtgjort den 18. marts Stk. 1. 2003, ophæves § 3, stk. 1, 2. afsnit. Stueetagen fastlægges til butikker og andre publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauran- Kommentarer af generel karakter ter, gallerier og lignende. Endvidere kan der indrettes a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste liberale erhverv såsom pengeinstitutter, ejendomsmæg- udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. lervirksomhed klinikker og lignende. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer. Endelig kan der indrettes håndværk og andre virksom- b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kom- heder, der naturligt kan indpasses i området. Herudover mune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelser kan der indrettes kollektive anlæg, såsom pakkeauto- i lokalplanen. mater og institutioner samt andre sociale, uddannel- Ændringer på en ejendom kræver ikke i alle tilfælde sesmæsige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige byggetilladelse. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at servicefunktioner, som er forenelig med anvendelsen til påtænkte ændringer er i overensstemmelse med boliger. lokalplanen, inden de sættes i gang. Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved Stk. 2. alle ændringer. Det maksimale butiksarealer inden for området der kan c) I henhold til planlovens § 19, stk.1, kan der dispen- nyetableres er 2.000 m2. seres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispen- Den enkelte udvalgsvarebutik må ikke overstige 2.000 sationen ikke er i strid med principperne i planen. m2 etageareal, og den enkelte dagligvarebutik må ikke Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i overstige 3.500 m2 etageareal. Københavns Kommune. På trods af ovennævnte bestemmelse må den enkelte butik ikke etableres ud over den enkelte bygnings stue- etage. Det eksisterende butiksetageareal i området er skøns- mæssigt beregnet til ca. 24.000 m2.

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Københavns Kommune 11 Tegning nr. 1 – Lokalplanområdets udstrækning

Ved en Stadsgrav

Amager Boulev

ard

Holmbladsgade

Amagerbrogade Amagerfælledvej

Øresundsvej

Englandsvej

Peder L ykkes Vej

Parmagade

Ingolfs Allé

Sundbyvester ej Plads Wibrandtsv ej Lokalplan nr. 158 Sundbyvesterv

Tillæg til lokalplan nr. 158

Vejlands Allé

12 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Tegning nr. 2 – ejendomme, der er omfattet af lokalplanen

Ingolfs Allé vej Englands 1 122 vej 15f Øresunds Rodosvej

117 124 2

9cø 1 200

Nord 199 15ay 15h 9da 35e 4378

126

119 11h

202 1875 9db

128 11g 201

121 204A

15ad 1874 278 203

130 203 34d 204B 204B

123A 204B 1873 15at 15al 4500 2A

123B 205 15y 2 125 Oxford Allé

bys Allé Mik 207

Søren Nor 1A 206A

k 132 1A

628 1870

941 S el 127

15d 206B

15bs 1869

208A 134

129 Frema

1868 Allé ovs

Sigbrits Allé ds Allé 208B

15e 4

131 1867 136 629

209 269 15cx 210A

1866 270 271

210B 133

4331 211

1865 Amagerbrogade 138

9e y 212A 272 273 1864 213 acintgården

15an 212B 15df 1863

140 215 274 275 214A Middelgrundsvej 1862 214B 277

1861 217B

142 142 135 2A 217A 1776 216A

15az 1860

144 144 9f 216B 137 9q 1859 39a

15ao 218A

1858 219 139

1857 218B 513 146 15ei 146 1856 220A 1

15dv 5a 141 1855 220B Amsterda

1 222A 148 15bk 165 148 1854 mvej

15ap 222B 2 Hveensvej 1853 221 586

2A 2 4 Funkia 1852 224 143 548 Christian II’s Allé 5c vej 223

5ba 3621 547

225 a

150 150 227

145 5ab 226

15x 226 reg

b 3508 174

r 229

o 4065 228

1 228 ag

Dr 231

. Elisabeths ed Augustagade 230 230 57

2 233

Allé 202 Gyldenlak Kentiav 149

203 2 154 1 154 1768 ej

5ap 235B

154A 154A 15ds Stokrose

15cm

151

235C

142c v

232A 232A

156 156 142i ej 142d

1 4336

237A

235A

232B 232B 1767 vej

Hans Bogbinders A Tycho Brahes Allé 176

237B

234 234 7 2 7 4322

llé 153 625 241

1 4

236 236

158 158 2 33a

15dn 155 2A 626 623 Sundbyvester 157 Plads Gerbr 1583 ands

2g vej

160 160 159 2

161 657 659 3821

3820 243

Højdevej 7 5 Vej 163 2 3

r. Christines 696 1 4265

238A P 238A 164 164 2ag 1 165 2ah Wibr

695 andtsv

238B 238B 245

167 2762 ej 166

166 2ai 2aæ

2808

240 240

1728 1

247 168 168 Lombardigade Sofienhøjv

169 ej 2 249

2725 170 170

171 2be Peder 2af 251A 2728

242 242

Lyk 251B 173 kes Amagerbrogade 2729

3219 1482

3390 251C 244 Vej 794 244 1

2348 2730

253 246A 1 246A

Elbagade 255 Gerts 172 172 vej

820

246B 246B

257

175 174

Ulrik Birchs Al 174 3628

259A 248 3319 248 2 3788 793

lé 259B 250

3526 250 261A 821 Georgine

1 179

Parmagade v 261B 176 965 176 ej 5b

Højde 263A

252 252 178

vangs Allé 178 263B

984 183

254 254

697

948

265

185

256 256

180 180

9k 267 3291

40 182 182 2 9i 9g Vejlands A

Thingvalla A

184 184 189 llé 9h Greisvej 2

llé Amagerbrogade 9ba Sundbyøster

9bb Plads

186 186 188 9bd 188

9dc 190 Gim 190 les Allé Smyrna

vej 193

1726 1A 194

194 1756 Lokalplanområde 195

1725

197 196 Ingolfs Allé 196 35m 2 1 35l 3 0 10 20 30 m Rodosvej

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Københavns Kommune 13 Hvad er en lokalplan

Lokalplan Lokalplanforslagets retsvirkninger En lokalplan er en detaljeret plan, der bestemmer, hvad Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må der kan ske i et område. ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perio- den, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den en- Planen kan indeholde bestemmelser om anvendelse, delige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet vejforhold, bebyggelsens omfang, placering og udform- gælder højst ét år. ning, eventuelt bevaring af bebyggelse, friarealer og parkering m.v. Når fristen for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget er udløbet, og ingen statslig myndighed Kommunen har ret og ofte pligt til at udarbejde en har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan lokalplan. Kommunen skal således ifølge planloven kommunen tillade ejendommene bebygget eller an- tilvejebringe en lokalplan, inden der eksempelvis kan vendt, som beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan gennemføres større bygge- og anlægsarbejder. Lokal- tilladelse forudsætter, at det, der gives tilladelse til, er i planen kan ændres eller suppleres med en ny lokalplan overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver - eventuelt i form af et lokalplantillæg. lokalplan.

Lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommu- Lokalplanens endelige retsvirkninger nale planlægning samt borgernes indsigt og indflydelse Når Borgerrepræsentationen har vedtaget den endelig i planlægningen. Lokalplanforslaget skal derfor offent- lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages liggøres således, at alle interesserede har mulighed for ændringer på de ejendomme, der er omfattet af planen, i at tage stilling og komme med bemærkninger, inden strid med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende Borgerrepræsentationen vedtager den endelige plan. lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendelsen fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser vil kun gælde, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på ejendommen.

14 Københavns Kommune Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade Københavns Kommune 15 Praktiske oplysninger

Høringsperiode Københavns Borgerrepræsentation har den 31. november 2013 besluttet at offentliggøre et forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 158 Amagerbrogade.

Høringsperioden løber fra den 11. november 2013 til den 10. januar 2014.

Enhver har ret til at komme med høringssvar til planforslaget. Alle skriftlige høringssvar om forslaget vil indgå i den videre behandling. borgermøde Der vil blive afholdt et borgermøde om planforslaget på cafeen i Beta, Amager Kulturpunkt, Øresundsvej 6, 2300 København S.

Mødet foregår onsdag den 20. november 2013 kl. 19-21. www.kk.dk/lokalplanforslag På hjemmesiden kan du se og downloade forslaget.

Høringssvar På Københavns Kommunes høringsportal www.blivhoert.kk.dk/lokalplaner har du mulighed for at sende et høringssvar.

Høringssvar kan endvidere sendes til:

Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Postboks 447 1505 København V e-mail: [email protected] tlf.: 33 66 33 66 www.tmf.kk.dk

Sidste frist for indlevering af høringssvar er den 10. januar 2014