mejeriforeningen danish dairy board www.mejeri.dk nr. 9 1. september 2006 nyhedsmagasin om mejeribranchen

����������� OST? TEMA Vegetabilsk fedt i mejeriprodukter

2 Opbrud | 3 Sødmælk – Kan nogen smage forskel? | 4 Dårlig deal – Dystre udsigter for verdenshandel 6 Unikt mejerimøde – Samarbejde om den rå mælk | 7 BOB er godt – Brands er bedre | 7 Køb & Salg – Mejeribranchen handler 9 Tema om vegetabilske oste | 13 Statistik – Mælkeindvejning | 14 Mejerinoter Det sker

21. august-3. september Madfestival i Tivoli, Kbh.

2. september Landbruget kommer til byen Odense

2.-3. september Økologiske høstmarkeder Opbrud 7. september Dansk Fødevare Forum: Allergener i fødevarer Forsker Park Aarhus A/S www.danishfoodforum.com Hvis man foretrækker at leve i den overbevisning, at sommerferien er 8.-10. september en fredelig tid, hvor den ene begivenhedsløse dag afløser den næste Landbruget kommer til byen – ja, så skal man ikke læse dette nummer af mejeri. Århus Denne sommer har været et sandt drama i mejeribranchen. Forhand- 12. september lingerne i WTO brød sammen med et brag, Arla Foods købte Tholstrup Bestyrelsesmøde i Dansk Kvæg , og Mejeriforeningen solgte Steins Laboratorium, for blot at Mejeriforeningen, Århus nævne nogle af de opsigtvækkende begivenheder, vi kigger nærmere 17. september på i bladet. Åbent Landbrug Åbent Landbrug Regionerne/Landbrugsraadet En af de mere upåagtede – men ikke mindre epokegørende – begiven- 18. september heder fandt faktisk sted dagen før, skolebørnene blev sendt på ferie. Bestyrelsesmøde i Mejeriforeningen Mejeriforeningen, Århus På Steensgaard Herregård, hvor Arla Foods havde indbudt de øvrige danske mejerier til et seminar om råmælksoste. 10 mejerier tog imod 21.-23. september tilbuddet og deltog i en diskus- EDA-generalforsamling København sion om, hvorvidt dansk meje- ribrug kunne arbejde sammen 24.-27. september om at skabe et fælles grundlag InterMopro Denne sommer har været et Düsseldorf, Tyskland for en produktion af råmælks- www.intermopro.de oste her i landet. I al beskeden- sandt drama i mejeribranchen. 27. september hed en historisk begivenhed, Mælketørst-konference hvor Arla strakte hånden frem Aros, Århus og tilbød at trække det tunge 11. oktober læs med fødevaresikkerheden – og hvor de øvrige mejerier greb til- Bestyrelsesmøde i Dansk Kvæg buddet. Det lover godt for det fremtidige samarbejde i dansk meje- Landscentret ribrug. Og for de mange spændende råmælksoste, der forhåbentlig

13.-15. oktober engang bliver resultatet af det fælles fodslaw. Mejeriforum 2006 Et paradigmeskift i dansk mejeribrug, som kokken Claus Meyer karak- Forum, København www.mejeriforum.dk teriserede mødet mellem den store og de små på Steensgaard Herre- gård. 20.-23. oktober IDF Kongres Shanghai, Kina Mens den upasteuriserede mælk i en måske ikke så fjern fremtid er på www.idf2006shcn.com vej ind i dansk mejeriproduktion, så har det vegetabilske fedt været 24.-27. oktober her i et stykke tid. Alt tyder på, at det er kommet for at blive, og at Scanpack der kommer mere af det. Det startede med de smørbare blandings- Göteborg, Sverige produkter, har siden bredt sig til feta og pizza-toppings og er nu på vej www.scanpack.se ind i en af mejeribruget helt store katagorier: De lagrede gule oste. 25. oktober Vi har sat fire temasider af til at give et lille indblik i, hvordan man Bestyrelsesmøde i Mejeriforeningen mange steder i branchen og blandt underleverandørerne arbejder på Mejeriforeningen, Århus at udvikle produktionen af vegetabilske mejeriprodukter.

mejeri udgives af Redaktion Annoncesalg Oplag Materiale indsendt uop- Turid Fennefoss Nielsen DG Media as 3.500 månedligt fordret kan ikke forventes (ansv.) tlf. 7027 1155 – fax 7027 1157 Kontrolleret oplag: 1.799 returneret. Peter Biisgård [email protected] 1. jan.-30. jun. 2005 Kontrolleret af: ISSN 1604-1259 Layout og produktion Abonnement Fagpressens Medie Frederiks Allé 22 Marianne Kalriis Årsabonnement: Kontrol DK-8000 Århus C Birgit Winther Sørensen kr. 400,- Tlf. +45 8731 2000 Kontakt Hanne Juul Indholdet af mejeri må Fax +45 8731 2001 Tryk tlf. 8731 2119, gengives med kilde- www.mejeri.dk Zeuner Grafisk as, Odder [email protected] angivelse.

2 | september 2006 Er der forskel? Blindtest. De forskellige danske sødmælk er meget ens, lyder konklusionen fra smagsdommerne på årets mælkesymposium på KVL.

Der lyder en højlydt smasken. Musens pil søger prøvende henover de ni små afkrydsningsbokse. ‘Hvor godt kan du lide prøven?’ udspørger skærmen. De otte smagsdommere i det profes- sionelle smagepanel skal igennem 13 standardiserede sødmælkstyper til Claus Meyers Mælkesymposium på KVL den 23. august. Det er alle dem, som findes i handlen minus to, der ikke er nået frem (Hinge og Borup konventionel). Mælken skal vurderes på udseende, tekstur og Publikum til mælkesymposiet smagte alle sødmælkstyperne fra dagligvarehandlen. Deres favorit var fra Na- smag, herunder bl.a. friskhed, græsag- turmælk, mens dommerne valgte Bornholm og Hirtshals. Foto: Mikkel Østergaard Harder. tighed og syrlighed, og til sidst vurderes helhedsindtrykket: harmoni , kompleksitet En mælk, der smagsmæssigt skiller sig får I overskud til at udvikle eksempelvis og skønhed. mere ud, vil derimod sandsynligvis blive til råmælksoste og give producenterne mere “Der er ikke så stor forskel,” mener nogle mere interessante oste. for mælken, så de kan gøre mere ud af kokken Erwin Lauterbach, som også var Ved publikumsarrangementet om foder og køernes levevilkår,” lyder hans med i dommerpanelet sidste år, da både aftenen valgte deltagerne ved blindsmag- opråb til mejerierne. letmælk, sødmælk og upasteuriserede ning Naturmælks som den bedste sød- “Jeg håber ikke, at det kommer bag mælketyper blev bedømt. mælk. på branchen, at mælken smager ens. Folk Mælkeproducent Jørgen Ivar Mikkelsen kommer til et arrangement som dette, er uenig: “Der er kolossal forskel. Smagen Kig på ølbranchen fordi der er interesse for mangfoldighed. afhænger meget af, hvad man fylder i Claus Meyer har en mission: “I kan lære Det er klart, de bliver skuffede, når der er sådan nogle dyr. Jeg kan fx smage græsset, noget af ølbranchen. Danskerne har i løbet det samme inden i de forskellige kartoner. og det giver et hint om økologi. Men det af ganske få år lært at betale meget mere Men enkeltproducenter kan ikke gøre det kan godt blive for meget; mælken bliver for øllet for at få en smagsoplevelse. I skal alene. Branchen må stå sammen om nye gul, vandet og syrlig,” finder han. også udvikle mælketyper, som folk er mælkeinitiativer,” opfordrer Claus Meyer. villige til at betale ekstra for. På den måde Karen Grønkjær Kjeldsen, [email protected] To skønne vindere Da dommerne har blindsmagt alle mælke- prøverne to gange, og data er blevet FEM SKARPE til kokken Erwin Lauterbach ... og til landmand Jørgen Ivar Mikkelsen

analyseret, er der generelt ret små forskelle Hvad er dit indtryk her lige bagefter? Hvad er dit indtryk her lige bagefter? mellem vurderingen af mælketypernes Mælk smager godt. Men jeg ventede hele tiden på Det er meget mælk at smage på; de blev svære at smag. Men to vindere skiller sig ud både at blive overrasket. Det er nok, fordi det var den skelne fra hinanden til sidst, men jeg kan sagtens samme fedtpct. hele vejen igennem. gruppere dem. på den indledende dom over, hvor godt man kan lide prøven, og på de afsluttende Er der noget, som har overrasket dig? Er der noget, som har overrasket dig? vurderinger af harmoni og skønhed. De Det er en fornøjelse at smage på mælk. Smagen er Der er stor forskel; noget af mælken har fjernet sig meget komplekst sammensat. langt fra det produkt, som vi sender på mejeriet. to, der kan kan kalde sig Danmarks bedste Mundfylden er fx helt anderledes. sødmælk, er konventionelle og kommer fra Hvad har du lært? Bornholms og Hirtshals Andelsmejerier. Jeg kunne tænker mig at lave flere mælkedesserter. Hvad har du lært? Jeg vil gerne prøve at finde syrligheden og bitter- Jeg har lært noget om, hvad man smager efter. Jeg Begge mælketyperne scorer lavt på heden for at bruge dem til at fremme andre smage. er ikke vant til at smage på mælk, jeg drikker den kompleksitet, som er et udtryk for, hvor bare. Er du træt af mælk eller sulten på mere? sammensat smagen er. Det forklarer Jeg tænker på at kombinere Er du træt af mælk eller sulten professor i sensorik Wender Bredie fra mælken i madlavningen med på mere? Institut for Fødevarevidenskab på KVL fisk og grøntsager, lave ud- Lige nu skal jeg ikke have mere. træk af mælk og bruge mæl- Det er lige som om, det sidder med, at man typisk skal vænnes til en mere keskindet … i ganen. kompleks smag på samme måde, som man skal vænne sig til at drikke kaffe og vin. Til morgenmaden fremover? Til morgenmaden fremover? Jeg drikker mælk med natur- Jeg drikker min egen, hjem- En enkel, harmonisk smag vil ofte tiltale ligt fedtindhold, ikke sådan melavede mælk. Direkte fra smagsløgene mere umiddelbart. noget ‘futmælk’ uden smag. køerne.

september 2006 | 3 En dårlig handel

Verdensmarked. Sammenbruddet i WTO- forhandlingerne tegner dystre perspektiver for dansk mejerieksport på markederne uden for Europa, mener afdelingschef Keld Winther Rasmussen, Mejeriforeningen.

Mandag den 24. juli brød fem års forhand- linger om en ny global handelsaftale i WTO sammen med et brag. Formelt er forhand- lingerne suspenderet, men parterne forlod hinanden i Genève uden hverken at aftale nye forhandlinger eller en procedure for, hvordan man på et tidspunkt kan komme i gang igen. Meget taler for, at parterne tidligst sætter sig ved mødebordet igen Skrottet. Efter fem års forhandlinger brød forhandlingerne om en ny global handelsaftale i WTO sammen om godt tre år, hvor der er tiltrådt en ny præsident i USA (jan. 2009) og nye kom- ”For det første ville en WTO-aftale ikke bilaterale på stand-by i samme periode. missærer i EU (nov. 2009). have givet andre lande total markeds- Som et eksempel kan nævnes, at Austra- Det store spørgsmål er, hvad der kom- adgang til EU. Der blev forhandlet om lien har indgået aftaler, som indebærer, at mer til at ske i mellemtiden. Og hvilke kon- sænkning af toldsatser samt forhøjelse af mælkepulver herfra i løbet af en årrække sekvenser sammenbruddet har for danske toldfrie importkvoter. Beregninger fra EDA kan eksporteres toldfrit til en række lande mælkeproducenter og mejerier. (European Dairy Assosiation) viste, at den i Asien. Hos Landsforeningen af Danske Mæl- europæiske mejeribranche godt kunne EU forventes nu at genoptage de keproducenter (LDM) er man ikke i tvivl. leve med den øgede adgang til EU’s mar- bilaterale forhandlinger med de såkaldte I et nyhedsbrev den 31. juli græder man keder, som forhandlingerne lagde op til.” Mercosur-lande i Sydamerika. Men isoleret ’knastørre tårer’ over WTO-sammenbrud- ”For det andet – og det er nok det set er det ikke noget, mejeribranchen bør det, og man skriver blandt andet, at ”… en vigtigste – mister danske mejeriekspor- glæde sig til. Forhandlingerne lægger op WTO-aftale ville have gået hårdt ud over tører muligheden for øget adgang til til øget markedsadgang for europæiske europæisk mælkeproduktion som helhed, højprismarkeder som USA, Japan, Canada industriprodukter i Mercosur-landene til og dansk mælkeproduktion i særdeleshed.” og Norge. En sænkning af toldsatserne gengæld for, at sydamerikanske landbrugs- Og at ”... der er ingen grund til at give mæl- her ville få stor betydning for afsætningen produkter får lettere adgang til Europa. keproducenterne et ekstra slag i ansigtet af vores højtforædlede mejeriprodukter. ved også at fj erne muligheden for at sælge EU’s eksportstøtte forsvinder under alle Svækker EU’s position ost og smør på det attraktive, europæiske omstændigheder, og så er det vigtigt, at vi Dansk mejeribrug ville være bedst tjent marked”. har adgang til nogle markeder uden for EU, med, at WTO-forhandlingerne blev genop- hvor vi kan konkurrere.” taget hurtigst muligt, mener Keld Winther Flere fordele end ulemper Rasmussen. Bliver de ikke det – og det gør I Mejeriforeningen deler afdelingschef Keld WTO = ens spilleregler de næppe, erkender han – står EU med et Winther Rasmussen ikke LDM’s glæde over, ”Uagtet det aktuelle sammenbrud i WTO, nyt problem: En svækket forhandlingspo- at forhandlingerne i Genève brød sammen. så bevæger verden sig mod friere handel. sition. Han medgiver dog, at det umiddelbart kan Fordelen ved, at aftalerne bliver lavet i ”EU’s reform af landbrugspolitikken ligne en fordel, at det europæiske marked WTO, er, at det giver ens spilleregler for var et oplæg til den seneste forhandlings- nu for en stund er beskyttet mod yderli- alle. Hvis vi ikke holder liv i de multilaterale runde i WTO. Man havde så at sige bevist, gere import af billige mejeriprodukter fra handelsaftaler via WTO, så vil de bilaterale at man var villig til at fj erne eksportstøtte- tredjelande. blive genoplivet. Og i det spil kan man ordningerne på forhånd, og kunne på den ”Ud fra en snæver betragtning er det da forudse at EU – og Danmark – taber.” måde stille krav til de andre parter – ikke rigtigt, at vi bevarer vores stærke position Keld Winther Rasmussen hentyder mindst USA – om at komme med tilsva- på det europæiske marked. Spørgsmålet blandt andet til, at USA, New Zealand og rende indrømmelser. Hvis der går for lang er, om det samtidig opvejer de andre Australien, mens forhandlingerne i WTO tid, kan EU ikke fremføre det krav igen. Så fordele, vi ville have fået gennem en WTO- har stået på, har arbejdet aktivt på at skal der helt nye indrømmelser på bordet aftale. Det mener jeg ikke, at det gør. Og indgå bilaterale handelsaftaler med en fra EU’s side.” da slet ikke på længere sigt,” siger han. række lande. Modsat EU, der har sat det Peter Biisgård, [email protected]

4 | september 2006

Dyrk det unikke

Historisk møde i historiske rammer. Claus Meyer i diskussion med nogle af deltagere i seminaret om råmælksoste på Steensgaard Herregård. Fra venstre: Forsk- ningschef Henrik Andersen, Arla Foods, mejerichef Jørgen Hoff, Haarby Mejeri, New Venture Manager Katrine Hvid Ellegård, Arla Foods, mejeriejer Hanne Borg, Kristiansminde Gårdmejeri, Kim Johansen, Tebstrup Gedeosteri. Katrine Hvid Ellegård er ansvarlig for Arlas initiativ for dansk råmælksost (Foto: Peter Biisgård). ‘Terroir’. ”I kan lave verdens bedste oste,” lød det fra kokken Claus Meyer på et seminar om råmælksoste på Steensgaard Herregård. Her havde Arla Foods inviteret en række mindre mejerier til at diskutere rammerne for en dansk produktion af oste af upasteuriseret mælk.

”Det særlige klima i Norden giver os forud- en bekendtgørelse fra Fødevareministe- en råmælksost kan koste, hvilket giver de sætningen for at lave verdens bedste mælk riet fra 1. januar i år har gjort det lovligt at små mejerier en mulighed for at konkur- og dermed verdens bedste ost. Man kan fremstille alle typer råmælksoste i Danmark rere med de store, effektive virksomheder. selvfølgelig tage fejl, men jeg tror, vi lige – på visse, skrappe betingelser. Osteriet Markedet bliver simpelthen større.” nu oplever paradigmeskift i dansk mejeri- Hinge har i flere år haft dispensation til at ”I Danmark er der mange dygtige meje- brug. Jeg synes, at det er mageløst, at Arla fremstille råmælksoste, mens Arla Foods rister. Udfordringen er at få bønderne til at har inviteret andre danske mejerier til et og flere mindre mejerier for nylig er gået i lave fremragende mælk, som afspejler det samarbejde om at udvikle råmælksoste. gang med at udvikle oste af upasteurise- nordiske klima,” sagde han. Og det ville glæde mig meget, hvis store ret mælk på forsøgsbasis. Ideen bag den og små mejerier gik sammen om at udvikle fælles kontrolvejledning er at gøre det Det nordiske terroir en dansk AOC.” betydeligt lettere for det enkelte mejeri at Ifølge Claus Meyer bør man udnytte, at det Med disse ord slog kokken Claus Meyer opnå myndighedernes godkendelse og nordiske ’terroir’ er noget ganske særligt. tonen an på et seminar om råmælkoste på efterfølgende lette det daglige kontrol- og Terroir er samspillet mellem planter, klima Steensgaard Herregård på Sydfyn, torsdag analysearbejde. og jordbund i en bestemt egn. den 22. juni. Arla Foods havde indbudt til ”Når man ikke pasteuriserer mælken, ”Det nordiske terroir er karakteriseret seminaret, som havde deltagelse af repræ- stiller det ikke kun skrappere krav til hygi- ved en lang og kølig vækstsæson med sentanter fra ti mindre danske mejerier. ejnen på mejeriet; det skærper samtidig masser af sollys, hvilket giver planterne Formålet var blandt andet at undersøge, kravene ude ved landmanden. Det gør mulighed for en perfekt modning med en om der kunne skabes enighed i branchen det hele noget mere komplekst at arbejde stor variation og høj koncentration af aro- omkring er sæt fælles regler for fødevare- med,” fortalte kvalitetskoordinator Erik mastoffer. Vi har muligheden for at skabe sikkerhed i forbindelse med fremstilling Øgaard, Arla Foods. råvarer med stor skønhed,” sagde han. af råmælksoste. Det kunne der – efter en ”Vi bliver nødt til at tage fødevaremyn- Divisionsdirektør Tim Ørting Jørgensen, til tider meget livlig diskussion om, hvor dighedernes og forbrugernes usikkerhed Arla Foods, kunne se følgende perspektiver detaljerede sikkerhedskrav man burde omkring råmælksoste alvorligt. Vi skal i en dansk produktion af råmælksoste: stille til produktionsprocessen. Seminaret have fuldstændig styr på sikkerheden, og ”Med udgangspunkt i det nordiske mundede ud i en fælles AOC, men der det kræver en målrettet indsats og en stor køkken kan vi skabe nogle spændende og var bred opbakning til, at Arla Foods tog viden i hele fødevareprocessen fra jord til unikke oste i international kvalitet. Det er initiativ til at udarbejde en generel kontrol- bord.” en fantastisk mulighed for dansk mejeri- vejledning for hele branchen. Derudover brug, og derfor er det også vigtigt, at vi er ville man forsøge at få Dalum Uddannel- Markedet bliver større mange om det. At vi alle sammen – store sesCenter til at sammensætte et kursus for Som antydet i indledningen er kokken og små mejerier – kommer på banen med mejerister, der skal arbejde med upasteuri- Claus Meyer ikke et sekund i tvivl om, at vores helt specielle oste og skaber et stort seret mælk i ostekarret. danske råmælksoste er en god idé. og varieret udbud.” En aktuel anledning til seminaret er, at ”Der er ingen øvre grænse for, hvad Peter Biisgård, [email protected]

6 | september 2006 EU. Beskyttede oste (BOB/BGB)

Belgien de Savoie Fromage de Herve Rocamadour Brands er bedre Danmark Roquefort Danablu Saint-Nectaire Esrom Sainte-Maure de Touraine Tyskland Salers Allgäuer Bergkäse Selles-sur-Cher Allgäuer Emmentaler Tomme de Savoie end BOB og BGB Altenburger Ziegenkäse Tomme des Pyrénées Odenwälder Früh- Valençay stückskäse Irland Grækenland Imokilly Regato Beskyttelse. Skal dansk på trods af EU’s mælkereform, har været i Anevato Italien stand til at holde en fornuftig mælkepris Batzos Asiago mejeribrug have flere EU- Feta Bitto sammenlignet med lande, der har masser Formaella Arachovas Par- Bra beskyttede oste? Måske, lyder nassou Caciocavallo Silano af BOB- og BGB-produkter på hylderne.” Galotyri Canestrato Pugliese svaret fra Mejeriforeningen. ”Man kan også vælge den omvendte Graviera Agrafon Casciotta d’Urbino Graviera Kritis Castelmagno Men stærke mærkevarer er argumentation,” fortsætter han. ”Græken- Graviera Naxou Fiore Sardo land har som bekendt fået feta-navnet Kalathaki Limnou Fontina dog bedst. Kasseri Formai de Mut Dell’alta beskyttet af EU. Samtidig kan vi konstatere, Katiki Domokou Valle Brembana Kefalograviera Gorgonzola ”Danmark er bundskraber på originale at den danske feta-eksport har fremgang Kopanisti Grana Padano fødevarer,” lød en overskrift i Børsen den 10. i øjeblikket. Netop fordi den er baseret på Ladotyri Mytilinis Montasio Manouri Monte Veronese august. Artiklen tog afsæt i det faktum, at vi nogle stærke brands. Så EU-beskyttelse er Metsovone Mozzarella di Bufala Pichtogalo Chanion Campana her til lands kun har tre EU-beskyttede (BOB ikke i sig selv en garanti for at kunne gøre San Michali Murazzano elle BGB) fødevarer (Danablu-og Esrom- sig godt på markedet.” Sfela Parmigiano Reggiano Xynomyzithra Kritis Pecorino Romano ostene samt Lammefjordsgulerødder), Bent Juul Sørensen er dog ikke afvi- Spanien Pecorino Sardo Cabrales Pecorino Siciliano mens lande som Frankrig og Italien har sende over for tanken om, at Esrom og Idiazábal Pecorino Toscano hundredevis – heraf mange oste. Andelsfor- Danablu kunne få følgeskab af et par andre Mahón Provolone Valpadana Picón Bejes-Tresviso Quartirolo Lombardo sker Flemming Just karakteriserede i artiklen danske oste på EU’s liste over beskyttede Queso de Cantabria Ragusano den danske position som et ”udtryk for en Queso de l’Alt Urgell y la Raschera produkter. Cerdanya Robiola di Roccaverano fattig industriel tankegang,” og fortsatte: ”Vi skal lytte til markedet, og hvis for- Queso de La Serena Spressa delle Giudicarie Queso de Murcia Taleggio ”Vi er nødt til at sende et helt andet signal, brugerne vil have flere danske BGB-oste, så Queso de Murcia al vino Toma Piemontese nemlig at vi også satser på beskyttede ori- Queso de Valdeón Valle d’Aosta Fromadzo skal vi da tage det alvorligt,” siger han. Queso Ibores Valtellina Casera ginale mærker og dermed tænker i smag, Queso Majorero Nederlandene Queso Manchego Boeren-Leidse met sleutels gastronomi og kvalitetsfødevarer.” Beskyt ostens identitet Queso Palmero o Queso de Kanterkaas, Så hvorfor gør vi ikke det, kunne man Spørgsmålet er, om forbrugerne er interes- la Palma Kanternagelkaas, Queso Tetilla Kanterkomijnekaas passende spørge Mejeriforeningens nye serede i at få flere beskyttede danske oste Queso Zamorano Noord-Hollandse Edam- Quesucos de Liébana mer formand, Bent Juul Sørensen. på hylderne. Ja, lyder svaret fra osteimpor- Roncal Noord-Hollandse Gouda ”Det gør vi sandelig også,” lyder tør Jens Lindberg, Grand Fromage i Århus. Torta del Casar Østrig Frankrig Gailtaler Almkäse hans svar. ”Både små og store mejerier i ”I hvert fald nogle af forbrugerne,” Abondance Tiroler Almkäse / Tiroler Beaufort Alpkäse Danmark producerer særegne kvalitets- understreger han. ”For det stigende antal Bleu d’Auvergne Tiroler Bergkäse produkter med en historie, som tiltaler kunder, som går op i ost, har det stor Bleu des Causses Tiroler Graukäse Bleu du Haut-Jura, de Gex, Vorarlberger Alpkäse forbrugerne. Tag for eksempel Thises betydning, hvorvidt der er tale om et regi- de Septmoncel Vorarlberger Bergkäse drikkemælk – specialprodukter med en Bleu du Vercors Portugal streret mærke som BOB, BGB eller AOC.” Brie de Meaux Queijo de Azeitão skarp profil og fine salgstal. Hele økologien ”Men uanset hvor stort markedet er, Brie de Melun Queijo de Cabra Trans- Brocciu Corse ou brocciu montano er jo et eksempel på, at kvalitetskontrol, handler det om ostens identitet. Om at Cantal ou fourme de Can- Queijo de Évora det egnsspecifikke og storytelling lever i tal ou cantalet Queijo de Nisa tilbyde forbrugerne nogle holdepunkter. Camembert de Normandie Queijo do Pico bedste velgående uden for EU-systemets Det giver trods alt forbrugerne en vis Chabichou du Poitou Queijo Mestiço de Tolosa Chaource Queijo Rabaçal beskyttelse. I den anden ende af skalaen beskyttelse, at de ikke risikerer at komme Chevrotin Queijo São Jorge kunne man for nylig opleve, at Høng hjem med en spansk manchego lavet af Comté Queijo Serpa Crottin de Chavignol ou Queijo Serra da Estrela Råhvid fra Arla Foods vandt over en af de dansk komælk.” Chavignol Queijo Terrincho Emmental de Savoie Queijos da Beira Baixa store franske skimmeloste i konkurrencen ”Danmark kunne sagtens få beskyttet Emmental français est- (Queijo de Castelo Branco, om Børsens Fødevarpris. Så helt ringe står en række af sine oste. Ikke 20 – så mange central Queijo Amarelo da Beira Epoisses de Bourgogne Baixa, Queijo Picante da det altså ikke til i Danmark.” har vi ikke. Men man kunne for eksempel Fourme d’Ambert ou fou- Beira Baixa) rme de Montbrison Sverige starte med en rigtig Danbo, en Havarti Laguiole Svecia Brands understøtter eksporten og måske en Fynbo. Og når vi engang Langres UK Livarot Beacon Fell traditional ”Set i det store perspektiv handler det ude i fremtiden forhåbentlig får etableret Maroilles ou Marolles også om, at dansk mejeribrug har fulgt Mont d’or ou vacherin du en produktion af råmælksoste, ville det Haut-Doubs en anden strategi end mejerierne i de være oplagt at få nogle af disse beskyttet,” Morbier Dorset Blue cheese Munster ou Munster-Gé- Dovedale cheese sydeuropæiske lande. Vi eksporterer 2/3 af mener Jens Lindberg. romé Exmoor Blue cheese vores mælk, og når man skal flytte så store Neufchâtel Single Gloucester Peter Biisgård, [email protected] Ossau-lraty , mængder ud af landet, er det vigtigt, at Pélardon Swaledale ewes’ cheese Picodon de l’Ardèche ou salget bliver understøttet af nogle stærke Ordforklaring picodon de la Drôme West Country farmhouse varemærker. Her er Lurpak et godt eksem- BGB: Beskyttet Geografisk Betegnelse Pont-l’Evêque BOB: Beskyttet Oprindelses Betegnelse Pouligny-Saint-Pierre White , Blue Reblochon ou reblochon pel. Stærke kvalitetsbrands er faktisk en af AOC: Appellation d’origine controllée (Beskyt- Stilton cheese hovedårsagerne til, at dansk mejeribrug, tet oprindelses betegnelse). Kilde: Europakommissionen

september 2006 | 7 Fire mejerier og et laboratorium

Storkøb. Steins Laboratorium, Tholstrup Cheese og Privatmejeriet Grindsted skiftede ejer i begyndelsen af sommeren.

Den forgangne sommer har ikke just været Mejeriforeningen har pr. 1. juli solgt Steins Laboratorium A/S til laboratorievirksomheden Eurofins. en stille periode i mejeribranchen, når det gælder virksomhedshandler. Således har både Tholstrup Cheese A/S, Steins Labo- Gjesing, Korsvej og Lillebælt. 15 pct. af Med købet af Tholstrup Cheese A/S følger tre meje- ratorium A/S og Privatmejeriet Grindsted salget ligger i Danmark, 10 pct. i Sverige, rianlæg i Jylland (se fotos). Det har desværre ikke været muligt at skaffe et foto- ApS skiftet ejer i løbet af den første uge af mens koncernens øvrige salg ligger i Tysk- grafi af Privatmejeriet Grindsted Aps. skolernes sommerferie. land, Norden og USA. Den 26. juni kunne Tholstrup Cheese A/S således annoncere, at Arla Foods Thise vil selv lave ost overtager selskabet. Købet er betinget af, Få dage senere kunne Thise Mejeri fortælle, at konkurrencemyndighederne i en række at virksomheden har købt Privatmejeriet lande godkender overtagelsen - og det er Grindsted ApS, som igennem en årrække ikke sket endnu. har produceret økologiske oste for Thise I forbindelse med salget udtrykte Mejeri. Thise ønsker med købet at bevare Tholstrups adm. direktør Finn Schiøtt de fire typer ost – havarti, samsø, esrom

Hansen tilfredshed med, at køberen blev og hvidskimmelost – som de tidligere har Gjesing Mejeri i Gjesing nord for Horsens Arla Foods. fået produceret på privatmejeriet nord for “Arla er det mejeri, der er bedst rustet Limfjorden. til at videreudvikle vores mærker, og vi er Privatmejeriet Grindsted ApS tog glade for, at virksomheden forbliver i Dan- beslutningen om at sælge på baggrund mark,” udtalte Finn Schiøtt Hansen. af, at mejeriet stod over for en gennem- gribende renovering. Det ville kræve store Castello og Saga – stærke brands investeringer, som mejeriets ejere, Palle Tholstrup Cheese er ikke mindst kendt for og Lone Selch, ikke har ønsket at skyde i Korsvej Mejeri ved Fredericia skimmel- og flødeoste med brands som mejeriet. Saga og Castello, mens Arla Foods gen- Thise udvider for øjeblikket mejeriets nem de seneste fem år har investeret et egne faciliteter til osteproduktion, og det trecifret millionbeløb i øget produktion af er tanken, at Grindsteds produktion om flødeost, skimmelost, mozzarella og feta. cirka et år skal produceres på Thises nye “Mærker som Castello og Saga har anlæg. opbygget gode positioner på en række markeder, og vi kan med vores markeds- Eurofins overtager Steins Lillebælt Mejeri ved Fredericia føring og vores tilstedeværelse på de Og fra vores helt egen nære verden blev vigtigste markeder være med til at give det offentliggjort, at Mejeriforeningen pr. disse stærke kvalitetsmærker yderligere et 1. juli har solgt Stein Laboratorium A/S til Med udsigt til at skulle binde ganske løft,” udtalte adm. direktør Peder Tuborgh, Eurofins. betydelige midler i laboratoriet valgte Arla Foods. “Forudsætningerne for at drive Steins Mejeriforeningen i stedet at afhænde Blandt de potentielle købere var flere videre var, at der blev hentet ny tekno- virksomheden. kapitalfonde og den fransk/italienske logi til laboratorierne, og at der skete en Eurofins er en del af verdens førende ostegigant Lactalis. generel udvikling af virksomheden. Det laboratoriegrupper, Eurofins Scientific. Tholstrup Cheese omsætter årligt for ville kræve betydelige investeringer både Eurofins Scientific driver i forvejen labora- ca. 830 mio. kr. Virksomheden fremstiller nu og fremadrettet,” udtalte adm. direktør torievirksomhed flere steder i Danmark. godt 17.400 ton ost og beskæftiger godt i Mejeriforeningen Ole Willemann i forbin- Rasmus Holm Thomsen, [email protected] 500 medarbejdere på sine tre mejerier: delse med salget. Turid Fennefoss Nielsen, [email protected]

8 | september 2006 Tema om vegetabilske mejeriprodukter

Smørbare blandingsprodukter og feta er to af de produkter, som med held er blevet transformeret til vegetabilske udgaver. Men plantefedt vinder nu også ind i andre mejeriprodukter. De første gule oste har set markedets lys, men produktionen kommer først i gang for alvor om et til to år. Til gengæld er der tryk på forskningen, der på sigt skal banke en produktion af gul, vegetabilsk ost i gang. De fleste vegetabilske produkter eks- porteres, og mange i mejeribruget påstår, at smagen aldrig bliver den samme med vegetabilsk fedt. Leverandører af plante- fedt har til gengæld testet og fundet, at forskellene på de almindelige og de vege- tabilske produkter er forbavsende lille. Og i sidste ende er spørgsmålet, om smagen er afgørende for, om produkterne kommer Foto: Marianne Andersen på markedet. Vegetabilsk mejeriproduktion vinder frem Smørfedt forbudt. Om et til tvinger mejerierne til at producere med så tabilsk pizza-topping. Flere mejerier ser to år kommer den vegetabil- lave omkostninger som muligt. Vegetabilsk et marked, men ingen har kapacitet til at fedt koster fra 5 til 8 kr. pr. kg, mens smør- starte en produktion op her og nu. ske bølge for alvor til at rulle, fedt koster omkring 25 kr. pr. kg. Rasmus Holm Thomsen, [email protected] mener flere i branchen. ”Konkurrencesituationen presser os til at kunne levere billige produkter. Hvis vi Fakta om mejeriprodukter med plantefedt Flere af fremtidens mejeriprodukter bliver vil sælge ost, er vi nødt til at have en pris, Loven fremstillet med vegetabilsk fedt. Sådan så forbrugeren tager produkterne ned Når mælkefedt erstattes af plantefedt, er det ikke til- lyder profetien fra mejerister og eksperter fra hylden. Vegetabilsk produktion er en ladt at kalde produkterne for deres mejerinavne, og det må ikke antydes, at produkterne har de samme i branchen. I dag produceres vegetabilsk af de muligheder, mejerierne har,” siger egenskaber. Fx må revet ost til pizza ikke kaldes ost, feta og blandingsprodukter som Kærgår- marketingchef for ost og smør i Arla Foods men kaldes derfor pizza-topping, Gratino etc. den, men også blue-ost, mozzarella og Danmark Anders Fisker Olesen. Vegetabilske produkter inddeles i tre grupper: enkelte gule oste med vegetabilsk fedt er så småt løbet på mejeriernes produktions- Grib muligheden 1) Smørbare blandingsprodukter (Kærgården, bånd. Men den vegetabilske produktion Vegetabilsk produktion er for ham en Bakkedal, m.fl.) 2) Blandingsprodukter, der i sin anvendelse tager fart de kommende år, mener flere mulighed, som mejerierne er nødt til at modsvarer ost eksperter i branchen. gribe. 3) Blandingsprodukter, der i sin anvendelse ”Jeg er sikker på, at det kommer til ”I dag er vi inde på markedet for modsvarer andre mælkeprodukter. at gå med ostene, som det gik med de blandingsprodukter, fordi Kærgården blev Af de tre ovennævnte produkter findes kun standar- smørbare blandingsprodukter, der fik stor lanceret af nogle fremsynede mennesker, der for smørbare blandingsprodukter. Reglerne er succes op gennem 1990’erne. Jeg tror, der greb chancen, da den bød sig. På beskrevet i Rådets Forordning 2991/94 af 5. decem- ber 1994. der bliver mange flere af dem,” siger Arla samme måde er vi nødt til at hoppe på Foods’ produktionsdirektør for ost, Hans flere ostetyper nu – ellers er der andre, Fordele og ulemper ● Vegetabilsk fedt koster i gennemsnit 6-8 kr. pr. Hellerup-Nielsen. som tager det marked.” kg. Smørfedt koster ca. 25 kr. pr. kg. I adskillige lande fremstilles vege- ● Producenterne af vegetabilsk fedt påstår, at deres Penge at spare tabilske produkter inklusive gule oste, vegetabilske olier er sundere end mælkefedt. ● Flere i mejeribranchen påstår, at smag og konsi- Den vegetabilske udvikling drives især af og herhjemme er leverandører uden for stens ikke bliver lige så god som med traditionelt en hård priskonkurrence i detailleddet, der mejeribruget klar med blandt andet vege- mælkefedt.

september 2006 | 9 Arla tester modnet ost

Gul ost. På Arla Foods Innovation arbejder man i øjeblikket på at fremstille en lagret ost med vegetabilsk fedt. Osten kan være på markedet om et til to år.

”Det er en gul ost, der skal lagres. Og den er vegetabilsk.” Så meget kan Helle Nissen Berg, food scientist på Arla Foods Innovation i Bra- brand, afsløre om det projekt, hun er ankerkvinde på. Siden efteråret 2004 har Arla Foods arbejdet på at fremstille en fast, gul, modnet ost med vegetabilsk fedt. Helle Nissen Berg vil ikke ind på, hvilken type ost der præcis er tale om, men hovedsagelig bliver det et produkt, som henvender sig til foodservice-sektoren. Foreløbig er osten, når der ses bort fra skummetmælken, 100 pct. vegetabilsk. ”Udviklingen af produktet er stadig i fuld gang. Vi tester osten og afprøver de markeder, hvor den skal sælges. Der sker Helle Nissen Berg har i et år arbejdet med at få smag og konsistens på plads i en vegetabilsk, modnet ost. hele tiden små justeringer, for at smag, Osten skal på markedet om et til to år, og inden da skal der helt styr på, hvordan lyset påvirker osten igennem den gennemsigtige emballage. Foto: Morten Fauerby/apella. konsistens og mundfylde er, som de skal være. Vi har endnu ikke lagt os helt fast på, om det skal være 100 pct. vegetabilsk, eller Holdbarheden skal også testes, og sam- ”Men der går minimum et år – måske om andelen af mælkefedt skal være større,” men med lagringen er det noget af det, to,” lyder Helle Nissen Bergs vurdering. fortæller Helle Nissen Berg. der tager tid. Derfor kan Helle Nissen Berg Rasmus Holm Thomsen, [email protected] ikke give et præcist bud på, hvornår det Prøvekørsler på Branderup Mejeri nye produkt er på markedet. Hun har udviklet osten på Arlas pilot- mejeri i Brabrand, og der er kørt prøve- produktioner på Branderup Mejeri. Her fremstilles i forvejen de vegetabilske oste Pizza-topping eksploderer ’Gimo’, ’Odam’ og ’Lo Chol’, som ekspor- Danskere har fået smag for smeltet ost. teres. Kategorien er ifølge Arla Foods vokset ”Vi har måttet føle os lidt frem. Vigtigt med 10-15 pct. om året de senere år, var det at definere, hvad det egentlig var og vegetabilsk ’pizza-topping’ står for for en profil, vi styrede efter i forhold til en stor del af stigningen. Arla Foods’ marketingchef for smør og ost, Anders smag, lugt og konsistens. Man kan ikke Fisker Olesen, mener i høj grad, at dis- sammenligne de vegetabilske oste med count-Danmark skaber markedet for de traditionelle oste, så vi skulle i stedet tage vegetabilske produkter. Arla Foods har udgangspunkt i de vegetabilske oste, der selv en mindre produktion af vegeta- kunderne er fra både ind- og udland, og i forvejen fandtes,” erklærer Helle Nissen bilsk mozzarella, som ikke sælges i en salget er stigende. Berg. nævneværdig mængde endnu. Lige nu arbejder Arla Foods på at finde Virksomheden DKI International ved Politianmeldelse ud af, hvordan oxidationsprocesserne Skanderborg sælger derimod store Fredag den 25. august blev der føjet påvirker osten. mængder af det 100 pct. vegetabil- endnu et kapitel til historien om pizza- ”Vi vil gerne sælge produktet i gen- ske produkt Mozzana. Især pizzeriaer, topping . Organisationen Danmarks nemsigtig emballage, og derfor skal vi burgerbarer og andre i foodservice-sek- Aktive Forbrugere (DAF) valgte at have klarhed over, hvordan lys påvirker toren efterspørger produktet. Direktør anmelde otte produkter til Fødevaresty- osten. Det har været en større udfordring Torben Hein ønsker ikke at oplyse, relsen for svindel. DAF mener, at produk- end fx udvikling af smag og konsistens,” hvor store mængder DKI sælger, men terne markedsføres, som om de er ost. forklarer hun.

10 | september 2006 Feta forbeholdt fjerne lande Nørager Mejeri har over 20 års erfaring i produk- tion af vegetabilsk feta, som primært sælges til de etniske markeder, som foretrækker den vege- tabilske smag. Foto: Marianne Andersen Eksportvare. Nørager Mejeri “Ja det lyder jo enkelt at fylde ost i EU til feta-eksporten stoppede fra den 11. er et af de danske mejerier, poser, men det er det faktisk ikke. Doserin- februar 2005. Fra den dato blev EU-ekspor- som producerer store gen skal være helt rigtig, og svejsningerne, tører ikke længere kompenseret for lavere der lukker poserne, skal være 100 pct. priser i Mellemøsten, hvilket betød, at de mængder vegetabilsk feta. tætte. Det har krævet en del forsøg, og skulle nedbringe produktionsomkostnin- Næsten al fetaen eksporteres vi er ikke helt færdige endnu,” siger Tage gerne. Og da plantefedtet kun koster en til Mellemøsten og etniske Christiansen. tredjedel af, hvad smørfedtet koster, var markeder i Europa. det en måde at blive konkurrencedygtige Smag og farve på. Vegetabilsk feta bliver mere og mere ud- Den danske produktion af vegetabilsk Et forsigtigt bud fra Økonomisk-Sta- bredt på de danske mejerier. Men kun feta er i høj grad kommet i gang, fordi de tistisk afdeling i Mejeriforeningen lyder en brøkdel af produktionen ender på etniske markeder foretrækker den vegeta- på, at den danske eksport af vegetabilsk hylderne i de danske supermarkeder; flere bilske smag. Ifølge Tage Christiansen er det feta ligger på mellem 10 og 20 mio. kg om mejerier afskiber 90-95 pct. af produktio- muligt at lave fetaer med meget forskellig året. nen til Mellemøsten eller markeder for smag. etniske minoriteter i Europa. “Der er så mange forskellige vegetabil- Måske til hjemmemarkedet Et af de mejerier, der i mange år har ske olie-typer, at du reelt kan lave din helt Tage Christiansen fra Nørager Mejeri vil sendt vegetabilsk feta til Mellemøsten og egen smag. Nogle i branchen vil nok mene, ikke ud med, hvor meget af den nye type andre etniske markeder, er Nørager Mejeri. at smagen er lidt flad i forhold til traditio- feta der skal sælges på årsbasis. Men han Det lille mejeri ved Hobro, der sælger nel feta. Men vi oplever, at et land vil have vil ikke udelukke, at varen også kommer gennem Nordex Food, har netop modta- én smag, mens et andet land vil have en til salg i de hjemlige supermarkeder, hvor get 2,2 mio. kr. fra EU’s landdistriktsmidler anden smag – så det er meget individuelt,” Nørager i forvejen afsætter vegetabilske til at igangsætte en produktion af en ny forklarer mejeribestyreren. fetaprodukter. type vegetabilsk feta. Dermed når Nørager Det vegetabilske fedt har også løst et “Det kører pænt med salget af de Mejeri op på ti vegetabilske varianter, som andet problem for producenterne: farven. vegetabilske produkter, som vi har ude i primært sælges til eksport. Feta skal helst være helt hvid, men med supermarkederne herhjemme. Nu ser vi, “Vi har produceret vegetabilsk feta animalsk fedt kan osten blive en anelse hvordan det går med afsætningen af det i over 20 år. Nu har vi styr på teknikken gullig. Med plantefedt-blandingerne bliver nye produkt. Hvis det viser sig, at der er og kan styre smagen med de forskellige produktet derimod kridhvidt. et marked for det, så sætter vi det måske fedtblandinger. Den feta, vi skal til at i “I den henseende kan mælkefedtet ikke til salg herhjemme,” lyder det fra Tage gang med, kommer i en ny lage,” fortæller klare sig,” konstaterer Tage Christiansen. Christiansen. mejeribestyrer Tage Christiansen. Ingen mejerier har ønsket at oplyse, Det nye produkt skal sælges i poser, og Eksportstøtten væk hvor stor en del af deres samlede fetapro- det har voldt mejeriet en smule vanskelig- Med til historien om den vegetabilske eks- duktion der er vegetabilsk. heder. port hører også, at restitutionsstøtten fra Rasmus Holm Thomsen, [email protected]

september 2006 | 11 Ekspert: Smagen der Smørfedt giver blev væk muligheder Sensorik. Smagen hænger sammen med smørfedtet. Det konkluderede Ylva Ardö, professor og faggruppeleder for mejeri- teknologi på KVL, for år tilbage, da hun udførte forsøg med at blande plante- og mælkefedt i osteproduktion. “Mulighederne for at give smag blev meget større, når vi bevarede noget af smørfedtet,” forklarer Ylva Ardö. Forsøgene gik ud på at lave en 30+ ost, hvor blandingsforholdet mellem vege- tabilsk fedt og mælkefedt varierede. Og i bestræbelser på at bevare den gode smag og en god konsistens stod det klart, at mælkefedtet har særligt gode egenskaber. “Vi fandt frem til, at vi godt kunne erstatte halvdelen af smørfedtet med vegetabilsk fedt, såfremt olierne var renset tilstrækkeligt op og ikke havde nogen bismag. Men når vi fjernede alt smørfedtet, AAK skræddersyer fedtblandinger til at erstatte smørfedt. Især produktet Akocheese er der lagt kræfter i, og blev resultatet ikke specielt godt,” siger olieblandingen smager ifølge AarhusKarlshamn nøjagtig som traditionel ost. Foto: AarhusKarlshamn Ylva Ardö.

På tungen. Når smørfedt variation af fedtsyrekædernes længde, Mikrobiologi og modning skiftes ud med plantefedt, og det giver ifølge Søren Restrup smørret Blandt andet er der forskelle i ostenes forsvinder smagen. Det mener – og andre traditionelle mejeriprodukter mikrostrukturer, hvis de naturlige mælke- – deres afbalancerede smag. fedtkugler er til stede. danske mejerier, der modsiges “Mikrobiologisk er der en del aktivitet, af AarhusKarlshamn, som Jo, man kan som forsvinder, når man fjerner smørfed- leverer vegetabilske fedt- Hos AarhusKarlshamn (AAK), der er stor- tet. Det er vigtigt at beholde fedtkuglerne, stoffer til mejeribranchen. leverandør af plantefedtblandinger til som de er, da de er med til at danne en mejeribranchen i Europa, mener man, at masse smagsstoffer. Mælkefedtkuglerne ’Smørstegt’, ’smørdampet’, ’blød som produkter af vegetabilsk fedt har en smag indeholder mindst smør’ og ’som smør på tungen’. Udtryk og giver en følelse i munden, der ”dårligt 40 enzymer, som og talemåder, hvor smør indgår, bruges i nok kan skelnes fra rigtig mælk”, som AAK på en eller anden flæng som kvalitetsstempel eller metafor skriver på sin hjemmeside. måde kan indgå for velsmagende mad. For mange kan der AAK hænger udsagnet op på en test, i de processer, ganske enkelt sættes lighedstegn mellem som den dansk-svenske oliemølle har hvor ostesmagen smør og smag. Ikke mindst på mejerierne, udført af en 48+ gouda. Osten er fremstil- skabes,” fortæl- hvor smør – og mælkefedt – tilskrives helt let med selskabets plantefedtblanding ler Ylva Ardö og særlige smagsmæssige egenskaber. Akocheese. Testen sammenligner tre fortsætter: “For ”Smørfedt er unikt. Det er stort set et gouda-oste: en almindelig gouda, en på langt størstedelen af de eneste fedtprodukter, som folk kan Akocheese og en gouda produceret på en af de 40 enzymer finde på at spise rent,” mener Søren Restrup, anden vegetabilsk blanding. Konklusionen ved vi ikke, hvilken der er Arla Foods’ head of innovation på er, at osten, hvad angår smag og konsi- Professor Ylva Ardö, KVL, har fra for- betydning de har. søg konkluderet, at mælkefedtet har ost og smør. stens, er ”meget tæt på den traditionelle Vi kan blot konsta- en afgørende indvirkning på smag ”Så når man taler produkter udeluk- gouda” ifølge en artikel fra koncernen. tere, at der er en og konsistens. kende med vegetabilsk fedt, må vi ikke Forklaringen er, at olien er meget afgørende forskel glemme, at det er en imitationsverden, grundigt renset op, så smagen er neutral på det endelige produkt, når mælkefedtet hvor al produktion handler om at efter- og uden bismag fra de planter, olien stam- er der, og når det ikke er der.” ligne den smag, man får af mælkefedt i mer fra – samtidig med at Akocheese’s Rasmus Holm Thomsen, [email protected] mejeriprodukter.” fedtglycerid-sammensætning er designet Forklaringen på den gode smag skal specielt til at udvikle smag i de færdige Læs mere blandt andet findes i sammensætningen produkter. Temaet er hentet fra mejeri.dk. Læs mere på af korte og lange fedtsyrer: der er en stor Rasmus Holm Thomsen, [email protected] www.mejeri.dk/vegetabilsk

12 | september 2006 Markedsorientering Mindre mælk i verden

ikke gjort det lettere for mælkeproducen- Indvejning. Et koldt forår, en Indvejning af komælk (1.000 ton) terne igen at få øget produktionen. varm sommer og frygten for Jan-juni %-vis 2005 2006 ænd. 2006 kvoteoverskridelser er blandt Sne i Australien ift 2005 årsagerne til, at produktionen Også uden for Europa er indvejningen Danmark 2.264 2.268 0,2 % af mælk er faldet i store dele blevet reduceret. I Australien, hvor ind- Tyskland 14.164 13.707 -3,2 % vejningen er faldet 2,5 %, er årsagen først Frankrig 12.421 11.984 -3,5 % af verden i årets første seks Irland 2.621 2.652 1,2 % måneder. og fremmest en kold vinter med meget Italien * 4.425 4.320 -2,4 % sne. Det samme skulle efter sigende være Holland 5.243 5.397 2,9 % Mange lande har oplevet en nedgang i tilfældet i New Zealand. Østrig 1.340 1.373 2,4 % mælkeindvejningen i det første halve år af I Rusland og Ukraine er der også sket Finland 1.212 1.209 -0,2 % UK 7.275 7.209 -0,9 % 2006 i forhold til samme periode sidste år. en reduktion i indvejning i 2006. Dette fald EU-15 59.371 58.453 -1,5 % I EU-25 er indvejningen således reduceret opvejes dog af stigninger i bl.a. Hvide- Tjekkiet 1.297 1.221 -5,9 % med 1 mia. kg mælk (-1,5 %) i de første seks rusland og Kazakhstan, så samlet set er Polen 4.198 4.148 -1,2 % Ungarn * 682 644 -5,6 % måneder af 2006. Det skyldes, at man bl.a. mælkeindvejningen stort set uændret i det EU-10 8.185 8.102 -1,0 % i Tyskland, hvor indvejningen indtil nu gamle Sovjet. EU-25 67.556 66.555 -1,5 % er faldet med 3,2 % har været nødt til at Og så er der lige USA. På trods af tørke bremse produktionen i de første måneder ser indvejningen igen i år ud til at stige, Rusland 15.543 15.500 -0,3 % Hviderusland 2.848 3.019 6,0 % af 2006 for at undgå store overskridelser ligesom det har været tilfældet de sidste Ukraine 6.594 6.330 -4,0 % af kvoten. mange år. Foreløbig er den steget med ca. Kazakhstan 2.331 2.424 4,0 % Også det kolde forår har spillet ind og 4 % i de første seks måneder af 2006. Dette USA 38.056 39.623 4,1 % Australien* 3.899 3.801 -2,5 % er således den største årsag til, at indvej- skyldes en stigning i antallet af malkekøer * kun for perioden januar-maj ningen i Frankrig og UK er faldet med hhv. samt en stigende ydelse. Kilde: ZMP, AgraFood East Europe 3,5 % og 0,9 %. Den varme sommer har Niels Ole Nielsen, [email protected]

Statistik

visse mindre forskydninger sammenlignet decimaler, der tæller. Bortset fra priserne Top og bund med sidste års Top 20. Efter fusionen med på brie og +45 ost er der ikke meget at Galbani er franske Lactalis naturligt nok glædse sig over set med mejeriøjne. Og Rabobank International har for nylig rykket op listen – fra en 7. til en 3. plads, da slet ikke når man sammenligner med offentliggjort en opdateret liste over hvor selskabet med få decimaler formår at det generelle forbrugerprisindeks (øverst i verdens 20 største mejeriselskaber målt på distancere sig fra Danone. tabellen). omsætning. Listen byder måske ikke på de I oversigten over forbrugerpriserne store overraskelser, men der er dog tale om på mejeriprodukter er det også de små Forbrugerpriser på mejeriprodukter

Top 20. Verdens største mejeriselskaber. Målt på omsætning jan- % +/- 2005 jun ‘06 Virksomhed Land Selskabsform mia. EUR Forbrugerprisindeks 1,6% 1. Nestlé Schweiz Privat 14,3 Sødmælk (1 ltr) -0,3 % 6,86 6,84 2. Dean Foods USA Privat 7,2 Letmælk (1 ltr) -1,0 % 5,82 5,76 3. Lactalis Frankrig Privat 7,2 Minimælk (1 ltr) -2,0 % 5,08 4,98 4. Danone Frankrig Privat 7,2 Skummetmælk (1 ltr) -6,8 % 5,99 5,58 5. Dairy Farmers of America USA Andelsselskab 7,2 Kærnemælk (1 ltr) 0,5 % 5,48 5,51 6. Fonterra New Zealand Andelsselskab 6,6 Sødmælk, øko (1 ltr) 0,0 % 8,2 8,2 7. Arla Foods Danmark/Sverige Andelsselskab 6,2 Letmælk, øko (1 ltr) 0,3 % 7,19 7,21 8. Kraft Foods USA Privat 5,2 Skummetmælk, øko (1 ltr) -1,5 % 6,52 6,42 9. Unilever Holland/UK Privat 5,0 10. Friesland Foods Holland Andelsselskab 4,2 Piskefløde (1/2 ltr.) -1,7 % 11,49 11,3 11. Meiji Dairies Japan Privat 3,6 Cremefraiche, 18 % (1/2 ltr.) -0,8 % 9,49 9,41 12. Campina Holland Andelsselskab 3,6 Yoghurt, fedtfattig (1 ltr) -2,9 % 12,93 12,55 13. Parmalat Italien Privat 3,5 Sødmælksyoghurt 14. Bongrain Frankrig Privat 3,3 med frugt (1 ltr) 0,2 % 10,79 10,81 15. Morinaga Milk Industry Japan Privat 3,2 Brie, 60+ (250g) 1,8 % 17,32 17,64 16. Land O’Lakes USA Andelsselskab 3,1 Ost, 45+ (1 kg) 3,2 % 66,9 69,05 17. Schreiber Foods USA Privat 2,4 Ost, fedtfattig, 18. Saputo Canada Privat 2,4 max. 13 % fedt (1 kg) 0,5 % 64,24 64,53 19. Dairy Crest UK Privat 2,1 Smør (250 g) -0,3 % 11,61 11,57 20. Nordmilch Tyskland Andelsselskab 2,1 Blandingsprodukt (250 g) 0,7 % 10,33 10,40 Kilde: Rabobank International 2006 Kilde: Danmarks Statistik

september 2006 | 13 Mejerinoter Indland

Mælkepulverfabrikken Samden lukkede Sidemanden sidder langt væk på de Kampen om Mejeribrugets Gourmetpris den 30. juni. Lukningen, som blev besluttet danske mejeriuddannelser. De nyeste er igang. Gourmetprisen sætter spot på i oktober sidste år, sker som en konsekvens tal for optag på de mejerirelevante uddan- danske mejeriprodukters kulinariske kvali- af, Arla Foods øvrige mælkepulverfabrikker nelser viser, at der ikke er nok studerende. teter. Nu er det tid for de danske mejerier i de senere år er blevet moderniseret og Gennem en årrække har søgningen været til at indsende de lækkerier, som top-kokke udvidet. Arla Foods råder hermed over fi re for lav til uddannelser som procestekno- og madeksperter skal smage, bedømme mælkepulverfabrikker i Danmark og tre i log, mejerist og mejeriingeniør (levneds- og måske præmiere. Senest den 13. sep- Sverige. middelkandidat med specialisering inden tember skal mejeri- for mejeribrug), og den tendens fortsætter. erne have tilmeldt Arla Foods udvider mejerier i Bov og Procesteknolog-uddannelsen har undta- de produkter, som Rødkærsbro. Salget af feta og mozarella gelsesvis elever nok, hvilket skyldes et to skal bedømmes. er skudt i vejret de seneste år, og det be- årigt sponsorprogram fra Mejeribrugets Sidste år vandt tyder udvidelser på to af Arla Foods’ me- Arbejdsgiverforening, der med tre mio. kr. Thise Mejeri ka- jerier. Bov Mejeri, der for et par år siden sponsorerer uddannelsen af 14 procestek- tegorien Øvrige blev udvidet til en kapacitet på 16.000 tons nologer over de næste to år. Mejeriprodukter årligt, kan allerede i 2008 ikke følge med med en drænet europæernes efterspørgsel på feta, viser Øko-skolemælk hitter på Sjælland. Det yoghurt, og første- Arla Foods’ beregninger. Derfor skal meje- er ¼ liter med økologisk mælk, der sup- pladsen har efterfølgende haft betydning riet igen opdateres, således at kapaciteten plerer madpakken på en stor del af de for salget: når op på 26.000 tons. Den mængde vil sjællandske skoleborde i år, viser Meje- “Vi har brugt Gourmetprisen aktivt i vores efter beregningerne være fuldt udnyttet riforeningens opgørelse af de regionale markedsføring både på hjemmemarkedet omkring 2012. Udvidelsen vil koste ca. 300 skolemælksvalg. Økologisk mælk udgør og det nære eksportmarked. Fra vi vandt mio. kroner. Rødkærsbro mejeri, der pro- næsten halvdelen af det samlede salg af prisen i november og til maj i år er salget ducerer mozarella, skal bygges ud, således skolemælk på Sjælland, mod henholdsvis fordoblet,” fortæller mejeriets salgschef at kapaciteten udvides fra 37.000 tons til 39 og 33 pct. på Fyn og i Jylland. Mogens Poulsen. 50.000 tons. Klager over Lurpak-klage På mærkerne. Margarinefor- bægeret. Samtidig er eningen har fået delvis ret i en der en tydelig opdeling grafi sk mellem mærket og klage over Lurpak Smørbar. navnet, hvilket yderligere Mejeriforeingen har nu klaget understreger, at der er tale over dén afgørelse. om et nyt produkt,” siger afdelingschef for Kvalitet I marts måned blev et nyt medlem af Lurpak og Fødevaresikkerhed i familien lanceret på det danske marked. Mejeriforeningen, Jørgen Lurpak Smørbar er et blandingsprodukt Hald Christensen og fort- der består af 80 pct. mælkefedt og 20 pct. sætter: vegetabilsk fedt. “Mærket er et kvalitets- Kort efter lanceringen klagede Margari- mærke, hvilket betyder, at neforeningen til Fødevareregion Nord over markedsføringen af produkterne skal overholde en vis standard for at kunne anvende produktet, som Margarineforeningen mener er vildledende og i mærket. De kvalitetsregler gælder naturligvis også for Lurpak strid med gældende regler - både de off entlige og de regler for Smørbar.” anvendelse af lurmærkerne, som Mejeriforeningen bestyrer. 6. juni kom Fødevareregion Nords afgørelse, som giver Mar- Tidligere tvister garineforeningen medhold i de fl este synspunkter vedrørende Han er ikke overrasket over Margarineforeningens klager over vildledning. Afgørelsen slår dog samtidig fast, at anvendelsen af produktet, og man vil nu i Mejeriforeningen overveje sagens lurmærkereglerne bestyres af Mejeriforeningen, og at det off ent- videre gang. lige derfor ikke kan blande sig i dette. “Det var forventeligt, at Margarineforeningen ville klage over Mejeriforeningen har for nylig svaret igen ved at klage over produktet, og det er ikke første gang, vi langer ud efter hinanden i afgørelsen til Fødevarestyrelsen . forbindelse med nye lanceringer,” siger han. “Vi mener bestemt ikke, der er tale om vildledning af forbru- Det forventes af Fødevareregion Nord kommer med en endelig gerne. Af emballagen på Lurpak Smørbar fremgår det tydeligt, afgørelse i sagen i løbet af efteråret. at der er tale om et blandingsprodukt. Det står fl ere steder på Turid Fennefoss Nielsen, [email protected]

14 | september 2006 Indland

EDA generalforsamling i København. Mejeriforeningen er vært, når European Dairy Association (EDA) afholder general- forsamling i København i dagene 20.-23. september. I forbindelse med generalforsamlingen afholdes konferencen World Dairy Forum den 22. september, hvor temaet er ‘Three determing factors in the changing en- vironment in which the EU dairy industry is working.’ Yderligere info og tilmelding: www.eda2006.dk

Billige billetter til Mejeriforum. Når mejeriforum løber af stablen i Forum, København, 13.-15. oktober, kan mælkepro- ducenter og mejerister slippe billigt ind til de 1000 udstillede produkter og de mange aktiviteter. Der er desuden adgang til fag- Skuespiller Peter Mygind med vinderen af Økologisk Guld 2006: Naturmælks biodynamiske sødmælk udstillingen fredag fra 10.00 til 15.00 mod billet á 50 kr. som til gengæld gælder alle Og vinderen er... tre dage ved en kvikindgang. Danske mejerier har høstet hæder, roser og kårede ved samme lejlighed sødmælken Billetterne kan bestilles på: mejeriforum.dk gyldent metal hen over sommeren. fra Hirtshals Andelsmejeri og Bornholms Naturmælks biodynamiske, ustandardise- Andelsmejeri til delt vinder. Hvorfor kan man ikke byde sine gæster rede sødmælk, der også er en gårdmælk, En anden mælk, der høstede hæder hen på mælk? blev af Peter Mygind udråbt til vinder af over sommeren, var Osted Mejeris mini- Det er et af de spørgsmål, som vil blive konkurrencen Økologisk Guld 2006 for det mælk. I forbrugermagasinet Tænk kom besvaret på et symposium om mælk på mest innivative økologiske mejeriprodukt, Osted-mælken øverst på skamlen, efter en kunstmuseet Aros, den 27. september. da forbrugermessen eat 06 blev afviklet i test af 15 typer minimælk. Under overskriften ‘Mælketørsten og den Øksnehallen den 27.-28. august. På ostebordet tog Høngs Råhvid fra Arla ingredienser’ vil sociolog Henrik Dahl og Tidligere på ugen fik Naturmælks alminde- Foods Børsens Fødevarepris 2006 i katego- antropolog Gertrud Øllgaard fremlægge lige sødmælk et skulderklap, da publikum rien skimmeloste. Efter en blindsmagning, resultaterne af en antropologisk undersø- ved Claus Meyers Mælkesymposium valgte hvor den råhvide var oppe mod skimmel- gelse af mælkens kulturelle betydning i den som den bedste blandt 13 sødmælks- oste fra resten af europa, blev den danske Danmark. Med andre ord: Hvor og hvornår varianter. De professionelle dommere ost valgt som et’er. vi danskere drikker mælk - og hvornår vi absolut ikke gør det. Hvor sund mælken egentlig er, vil sund- Udland hedschef i Hjerteforeningen, Lars Ovesen komme med et meget kvalificeret bud Sodavand ud – mælken ind. Det er ud- des at koncernen om fem år er aktiv i 80 på under samme symposium. Han har viklingen på amerikanske skoler, hvor de lande. Hovedsageligt vil det være inden for gennemført en sundhedsvidenskabelig stigende problemer med fedme og over- sundheds- og helseprodukter, Danone vil undersøgelse af den danske og internatio- vægt blandt USA’s unge angiveligt har udvide. Lige nu driver Danone forretning i nale forskning på området ‘mælk-sundhed- fået sodavandsindustrien til at gå med i en 40 lande. sygdom’. aftale om at stoppe salget af sukkersødede Symposiet er arrangeret af Mejeriforenin- sodavand, skriver Associated Press. De far- Campina fortsætter satsning på ingre- gen. Invitationer er udsendt. vestrålende automater skal i stedet byde dienser. Gennem datterselskabet DMV på mager mælk, vand og usødet juice. International har Campina indgået et 50/50 Koldskål er en dejlig ting i sommervar- Bannerfører for kampagnen med de sunde joint venture-samarbejde på det nordame- men. I år var sommeren som bekendt drikke er den tidligere amerikanske præsi- rikanske marked for ingredienser med det noget varmere, end den plejer - og det dent, Bill Clinton. canadiske selskab Vitalus. kunne måles på salget af færdiglavet Campina offentliggjorde i marts et lig- koldskål fra de danske mejerier. Det slog Danone vil på opkøb. I et interview med nende joint venture-samarbejde omkring simpelthen alle hidtidige rekorder. Et for- The Wall Street Journal offentliggjorde ingredienser med newzealandske Fonterra, sigtig skøn fra Mejeriforeningen taler om økonomidirektør Antoine D´Estaing, at den og i maj åbnede DMV International et nyt en samlet salg alene i juli måned på 4 mio. franske fødevaregigant agter at købe ind forskningscenter. Endelig har Campina i liter af den kølige sommerspise. Samme for mellem ½-1 mia. euro (3,8-7,6 mia. kr.) starten af det nye år opkøbt Inovatech Ar- måned sidste år lå salget på knap 2,8 mio. over de næste tre-fem år. gentina s.a., der også har specialiseret sig i liter. Danone vil udvide sine aktiviteter, såle- mejeri-ingrediensproduktion.

september 2006 | 15