Carlsberg II - del 1 Forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 II med kommuneplantillæg

Borgerrepræsentationen har den 21. august 2014 vedtaget forslag til tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tilhørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2011

Lokalplanområdet ligger i bydelene Vesterbro og Valby

Offentlig høringsperiode fra den 1. september til den 27. oktober 2014 INDHOLD Redegørelse for lokalplantillægget og kommuneplantillægget

Redegørelse for lokalplantillægget Lokalplan nr. 432 Carlsberg II og kommuneplantillægget...... 3 med tillæg 3 og 4...... 22

Lokalplan- og kommuneplantillæggets En læsevejledning til forslaget...... 22 baggrund og formål...... 3 Lokalplanområdet og kvarteret...... 3 Lokalplanen...... 22 Trafikbetjening...... 6 § 1. Formål...... 22 Byrum...... 7 § 2. Område...... 24 Byggeønsker...... 7 § 3. Anvendelse...... 24 Plantillæggenes indhold...... 8 § 4. Vej-, sti-, plads- og baneforhold Byudviklingsaftale ...... 12 samt broer og byggelinier...... 28 Byarkitektonisk vurdering ...... 13 § 5. Bebyggelsens omfang og placering...... 29 Skygger...... 15 § 6. Bebyggelsens ydre fremtræden...... 36 Statslig planlægning...... 17 § 7. Byrum...... 43 Kommuneplan 2011...... 17 Plads A - Bryggernes Plads...... 46 Plads B - ’Franciska Clausens Plads’...... 47 Lokalplantillæggets sammenhæng Plads C - ’Stationspladsen’...... 48 med anden planlægning og lovgivning...... 17 Plads D ...... 49 Lokalplaner i kvarteret...... 18 Plads E...... 50 Regnvand...... 19 Plads F ...... 51 Plads G - ’Sport Rahbek’ Tilladelser efter anden lovgivning...... 20 og Thorvald Bindelsbølls Plads ...... 52 Affald...... 20 Plads H...... 53 Jord- og grundvandsforurening...... 20 Plads L...... 54 Museumsloven...... 20 Plads N - ’Campuspladsen’...... 55 Lov om bygningsfredning...... 20 Plads O - ’Købkes Plads’...... 56 Bygherres skitseforslag til ny bebyggelse. Illustration: Borlund Architects. Rottesikring...... 20 Plads P...... 57 § 8. Ubebyggede arealer og parkering...... 59 Lokalplan- og kommuneplantillæggets Udbygningen af Carlsberg-området forventes at ske over § 9. Ledningsforhold og tekniske anlæg...... 63 baggrund og formål de næste 10-15 år. Pt. er der detailplanlagt for ca. 100.000 § 10. Foranstaltninger mod forureningsgener...... 63 Partnerselskabet Carlsberg Byen P/S, som ejer og ud- m² ud af rammelokalplanens maksimale 600.000 m² § 11. Bæredygtighed...... 64 vikler størstedelen af Carlsberg-området, har anmodet bebyggelse. § 12. Udstykninger...... 65 kommunen om at udarbejde lokalplan- og kommune- • Tillæg nr. 1, som senere er indarbejdet i tillæg 2, mu- § 13. Særlige fællesanlæg...... 65 plantillæg med henblik på at muliggøre ca. 82.000 m² ny liggjorde en dagligvarebutik på 1.500 m². § 14. Grundejerforening...... 65 bebyggelse til boliger, erhverv, skoler, institution, butik- • Tillæg 2 muliggør ca. 81.000 m² i stationsområdet til § 15. Retsvirkninger...... 66 ker og skoler. Carlsberg Byen P/S vil samtidig opføre professionshøjskolen UCC samt boliger, erhverv og § 16. Ophævelse af lokalplaner og servitutter...... 66 parkeringskældre under bygningerne og ønsker også at detailhandel. få mere fleksible muligheder for at håndtere detailhan- • Tillæg 3 muliggør erhvervsbyggeri på 4.500 m² langs Hvad er en lokalplan delsudviklingen. Gamle Carlsberg Vej. og et kommuneplantillæg...... 67 Lokalplan...... 67 Planforhold Lokalplanområdet og kvarteret Lokalplanforslagets retsvirkninger...... 67 Området er omfattet af lokalplan nr. 432 ’Carlsberg II´, Kvarteret Lokalplanens endelige retsvirkninger...... 67 der overvejende er en rammelokalplan. Formålet med Carlsberg-området ligger centralt i København mellem Kommuneplantillæg...... 67 rammelokalplanen er at fremme byudviklingen af Carls- Vesterbro, Valby, og Frederiksberg. berg-området som et blandet byområde med erhverv Mod nord grænser området op til Frederiksberg, mod og boliger. Lokalplan nr. 432 ’Carlsberg II’ kan læses på øst grænser området op til Kongens Bryghus; Humlebys www.kk.dk/lokalplaner. rækkehuse i 2½ etage og Vesterfælledvejs karrebebyggel- se i 5-6 etager; mod syd ligger den fredede J. C. Jacobsens For at muliggøre byggeønskerne skal rammelokalplanen Have - og yderligere mod syd grænser området op til suppleres med byggeretsgivende bestemmelser i lokal- Banegraven. Mod vest ligger Carls Villa og Carl Jacob- plantillæg. Samtidig hermed indarbejdes nye bestem- sens Have. melser for bæredygtighed og detailhandel for et større område. Lokalplantillægget forudsætter en ændring Carlsberg er et af Kulturstyrelsens 25 nationale indu- af Kommuneplanens rækkefølgeplan samt rammer for striminder og er udpeget som kulturmiljø i Københavns Vej- og pladsnavne i citationstegn er ikke besluttede Bydelscenter Carlsberg - herunder butiksstørrelser. Kommunes kommuneplan 2011. Som industrimiljø er

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 2 3 FREDERIKSBERG

KONGENS BRYGHUS

HAVE R

THORVALD BINDESBØLLS PLADS

SØNDERMARKEN ’SPORT RAHBÆK’ IVA

BAG ELEFANTERNE

NY CARLSBERG VEJ HAVE K CARLSBERG ’KØBKES PLADS’ MUSEUM Ny Carlsberg Vej med allébeplantning og Dipylon i vejaksen. En ny skole placeres ved Malteri og Dipylon i delaral IIC. CARL JACOBSENS PLADS IIC HAVE BRYGGERNES ’BOHRSGADE’ PASTEURSVEJ MASKIN- CENTRALEN KEDEL- HUSET ’FRANCISKA CLAUSENS PLADS’

BJERREGÅRDSVEJ

DANSE- HALLERNE VESTERFÆLLEDVEJ

CAMPUSPLADSEN

I delareal IIC ved Pasteursvej ligger den fredede Maskincentral Ved Malteriet ligger det bevaringsværdige Hammershus på Oversigtskort med eksisterende bygninger (lys grå), planlagte områder (skraveret) og forslag til byggefelter (mørk grå). (t.v.) og det fredede Malteri (th.). Tillæggets delarealer IIC og IVA er markeret med rød streg. Bryggernes Plads.

Carlsberg udtryk for en sjælden dansk industriarkitek- indgang til den nye bydel. Den nye tur, hvor de mange bygninger afspejler forskellige perio- (som erstatter i 2016) forventes at blive ders formsprog og bærer præg af original og kunstfærdig den 10’ende største S-togsstation ved et fuldt udbygget udsmykning. Carlsberg-område med cirka 10.000 daglige rejsende (20.000 daglige af- og påstigninger). Lokalplantillægsområdet Tillægsområdet omfatter lokalplanens underområde I, Carlsberg-området indgår i Københavns Kommunes II og IV samt delareal IXA og et lille vejareal i område III Skybrudsplan, hvor særligt Ny Carlsberg Vej har betyd- (Ny Carlsberg Vej). For hele tillægsområdet fastlægges ning for skybrudssikringen. Se envidere afsnittet ”Kon- detailhandels- og bæredygtighedsbestemmelser. For et kretisering af skybrudsplanen” s. 19. mindre område - to nye delarealer, som benævnes IIC og IVA - fastlægges byggeretsgivende bestemmelser. Delareal IIC Delarealet ligger syd for Ny Carlsberg Vej og centralt på Det fredede Kedelhus set fra ’Franciska Clausens Plads’. I delareael IV ligger det bevaringsværdige Halmlager. I den vestlige del af lokalplantillægsområdet ligger bl.a. Carlsberg i et område med store kulturelle og bevarings- nationalklenodierne Dipylon og Elefantporten. I den mæssige kvaliteter. Det fredede Kraftværk med de to sydlige del af området ligger bl.a. de fredede bygninger monumentale bygninger, Maskincentralen og Kedelhu- Mineralvandsfabrikken og De Hængende Haver. set, markerer sig stærkt. Nord herfor ligger den fredede Området er domineret af markante terrænskift. Om- Den snoede Skorsten. Den vestlige del af området har rådet mod Frederiksberg har karakter af en højtbelig- Bryggernes Plads som omdrejningspunkt og omfatter de gende, stille, grøn oase i byen. Herfra falder terrænet fredede bygninger Malteri og Lagerkælder og den beva- markant mod syd og øst ind mod Humleby. Ny Carlsberg ringsværdige bygning Hammershus. Vej er Carlsbergs primære akse og udgør med allébe- plantning i kastanjetræer et vigtigt strukturerende, Delareal IVA monumentalt og æstetisk element. Brostensbelægnin- Delarealet ligger nord for Ny Carlsberg Vej. gen er fredet mellem Dipylon og Elefantporten. I det nordøstlige hjørne er den bevaringsværdige, fritlig- I stationsområdet syd for tillægsområdet bygges en ud- gende Halmlager-bygning et omdrejningspunkt. Områ- dannelsescampus til UCC. Området bliver den primære det har flere bevaringsværdige træer. Delareal IVA, nord for Ny Carlsberg Vej, grænser op til Frede- Ejendommen Vesterfælledvej 66 (tv.) nedrives. Ny bebyggelse riksberg og Humleby. tilpasses eksisterende karrebebyggelse (th.).

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 4 5 Mod Vesterfælledvej er området præget af industri- og gang over banen og en grøn cykelrute langs banegraven det samlede tillægsområde større end de områder, der lagerbygninger med bl.a. gallerier. Ingen af bygningerne fra Valby til Sønder Boulevard. fastlægges byggeretsgivende bestemmelser for. Butikker er udpeget som bevaringsværdige i rammelokalplanen fastlægges primært indenfor bydelscentrets afgræns- og kan derfor nedrives, da der ønskes en høj bymæssig Byrum ning. bebyggelse, der tilpasser sig Vesterbros skala og de typi- Rammelokalplanen lægger stor vægt på byrum. Der er ske karreer langs Vesterfælledvej. 27 fastlagt en række nye byrum indenfor tillægsområdet Delareal IIC Københavns Museum oplyser, at ejendommen Vester- jf. oversigtskortet s. 4 - og bygherrens illustrationer til I delarealet ligger ca. 16.800 m² fredede og bevaringsvær- fælledvej 66 (se foto side 5) er kulturhistorisk interessant dette tillæg på s. 14. dige bygninger, som ønskes anvendt i overensstemmel- som et eksempel på tidligt byggeri på Vesterbro (bygget se med rammelokalplanen. Her udover ønsker Carlsberg umiddelbart efter Københavns voldes fald i 1850’erne), Regionale byrum Byen P/S at opføre ca. 28.200 m² nyt byggeri i to byggefel- og også fordi, at fabrik og beboelse (for fabrikant og A. Bryggernes Plads vest for Lagerkælderen bliver et ter, som vist på oversigtsplanen s. 8: medarbejdere) var samlet på samme matrikel. Ejendom- 28 regionalt byrum og bydelens centrale plads og vil • Byggefelt A: Ny bygning i 4-5 etager. Ca. 3.600 m² 12 NY CARLSBERG VEJ men har bevaringsværdi 4 i SAVE-registreringen. Den rumme vigtige kulturelle og offentlige attraktioner. med erhverv og butikker i stueetagen. 11 har således ikke en høj arkitektonisk bevaringsværdi. 10 Pladsen vil tilbyde en række klassiske byaktiviteter, • Byggefelt B: Nye bygninger i 4-6 etager. Ca. 14.000 m2 16 2 PASTEURSVEJ som handel, ophold, servering af mad/drikke, events til skole og 10.600 m til erhverv eller uddannelses- Fredninger i delareal IIC og IVA 20 14 og kultur. Der etableres et karakterfuldt vandele- institution. Der ønskes mulighed for tagterrasser og 15 11. Lagerkælder 3 (1969 af Svenn Eske Kristensen og ment og et blødt formet trappeanlæg, som optager de boldbur på taget i forbindelse med undervisningsfor- ingeniørfirmaet B. Højlund Rasmussen). store terrænforskelle på pladsen. mål. 12. Malteri og Maltmagasiner (1881 af Vilhelm Dahle- B. ’Franciska Clausens Plads’ syd for en kommende • Kælder under byggefelt B: Parkering i 2 niveauer i rup). skole i delområde IIC bliver kvarterets kulturelle størrelsesordenen 340 biler samt cykelparkering. 14. Maskinhuset (1923-29 af Carl Harild i samarbejde Frednings- og bevarinsstatus i delareal IIC og IVA. plads med aktiviteter det meste af dagen og aftenen. med Carlsbergs projekteringsafdeling, udvidet 1953). Fredede bygninger Pladsen får en rumlig varieret, intens nordside og en Delareal IVA 15. Kedelhuset (1926 af Carl Harild i samarbejde med Fredet belægning solfyldt, aktiv sydside. I den nordlige del af pladsen I delarealet ligger den eksisterende Halmlager-bygning Carlsbergs ingeniørkontor, udvidet 1928). Bevaringsværdige bygninger lægges vægt på vand og beplantning. Der etableres på ca. 2.000 m², som ønskes anvendt til blandt andet 16. Den Snoede Skorsten (1900 af og Vil- en offentlig passage og et bevægelsesforløb tværs institution. Her udover ønsker Carlsberg Byen P/S, at helm Dahlerup, udført af murermester Beckmann). Bevaringsværdige træer over pladsen som fortsætter gennem Lagerkælderen opføre ca. 53.300 m² nyt byggeri til boliger, erhverv og 20. Stjerneporten (1883 P. C. Bønneke). Stjerneporten I Carlsberg-området er der udpeget flere bevaringsvær- ud til Bryggernes Plads. butikker i flere byggefelter som vist på oversigtsplanen kan som fastlagt i rammelokalplanen flyttes internt dige træer jf. lokalplantegning nr. 7. Som følge af en kon- s. 8: på området efter aftale med Kulturstyrelsen og Tek- kret opmåling af træerne i tillægsområdet er tegningen Byrum med bydelskarakter • Byggefelt C: Byggefelter vest for Humleby: Ca. 39.700 nik- og Miljøfovaltningen. Dette giver mulighed for justeret med hensyn til placering af enkelte træer. Visse C. ’Købkes Plads’ nord for Ny Carlsberg Vej bliver en m² ny bebyggelse i 3-6 etager fordelt på flere mindre nye vejanlæg. af disse træer må fjernes på særlige vilkår i forbindelse klassisk plads, der vil byde på handelsliv og funktio- byggefelter primært til boligformål herunder kan 28. Dipylon (Dobbeltporten (1892 af Vilhelm Dahlerup)) med realisering af planen. Se også afsnit om træer under ner, der kan udnytte pladsens gode solforhold. der bl.a. etableres en dagligvarebutik på 1.000 m² i samt vejbelægningen på Ny Carlsberg Vej på stræk- Lokalplanens indhold, side 12. D. ’Sport Rahbek’ og Thorvalds Bindelsbølls Plads, fra stueetagen med adgang fra ’Købkes Plads’. ningen mellem Elefantporten og Dipylon. Ny Carlsberg Vej mod Frederiksberg, bliver til et • Byggefelt D: Byggefelt øst for Humleby: Ca. 13.600 m² Trafikbetjening grønt gaderum, hvor sport og leg udfolder sig ved i 3-6 etager boliger og erhverv herunder en mindre Bevaringsværdige bygninger i delareal IIC og IVA Lokalplantillægsområdet ligger stationsnært og centralt siden af stille trafik. butik på op til 200 m². 10. Hammershus (1879 af Vilhelm Dahlerup med senere i forhold til kollektiv trafikbetjening. Der er gode for- • Kældre under byggefelt C og D: Parkering i størrelses- udvidelse). bindelser til vejnettet via Ny Carlsberg Vej og Vesterfæl- Lokale haver ordenen 330 biler samt cykelparkering. 27. Halmlager (1949 af Tyge Hvass). ledvej. I nord-syd gående retning etableres forbindelser, ’Have R’ ved Humleby bliver en lokal have til leg og som blandt andet fører til den nye Carlsberg Station, der udendørs liv for områdets beboere. Der etableres sti- Byrum, trafik og parkering åbner i 2016 og erstatter Enghave Station. I forbindelse forbindelser gennem haven til de omkringliggende Der vil være særligt fokus på terrænbearbejdning i om- med projekterne i stationsområdet etableres en vejad- bebyggelser og gader. rådet, da terrænet falder markant fra vest mod øst – og ’Have K’ mellem Humleby og Vesterfælledvej bliver fra nord mod syd. Bygninger skal følge det eksisterende en lokal have til leg og udendørs liv for områdets terræn. Endvidere vil delareal IVA blive fastholdt som et

Lagerkaelder beboere. Der skabes nye forbindelser mellem Vester- grønt område med rekreative faciliteter. Byrum vil være Block 3.1 fælledvej og Ny Carlsberg Vej. udformet til såvel regionale som bydelsformål, og der Dipylonport Maltsilo

18 81 vil være haver til lokale formål. Byrum indrettes med Byggeønsker fokus på tryghed og tilgængelighed for alle med krav om Carlsberg Byen P/S ønsker at opføre nyt byggeri i de- niveaufrihed, krav til belysning og at byrum indrettes lareal IIC og IVA, jf. oversigtskortet s. 8 på baggrund af overskueligt. Cykel- og fodgængerstier forbinder områ- et dispositionsforslag udarbejdet af Borlund Architects det internt og udadtil. Hammershuset Garden og White Arkitekter. Lagerkaelder Passage Sitting Spiral Terrazzo Bench Breathing fountain Steps Surface 14.80 15.30 15.05 15.15 15.28 14.94 14.86 15.00 Der ønskes parkeringskældre under bygninger med 14.07 14.10 14.22 13.80 13.75 13.68 13.65 13.70 13.60 Carlsberg Byen P/S ønsker også en justering af detail- adgang fra bl.a. Ny Carlsberg Vej og ’Bohrsgade’. Cykel- handelsbestemmelserne, således at butikker kan pla- parkering etableres efter rammelokalplanens normer Snit gennem Bryggernes Plads viser forslag til indretning af byrummet med trappeanlæg og vandbassiner. Til venstre på pladsen ses ceres mere frit indenfor det (i kommuneplantillægget) bestemmelser, jf. faktaboks s. 12. Til skolebyggeri etab- den oprindelige del af Hammershus bevaret og indrettet til væksthus med café. Illustration: Vogt Landschaftsarchitekten 2009. fastlagte bydelscenter, jf. illustration på s. 11. Derfor er leres afsætningspladser både i parkeringskælder og på vejareal.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 6 7 kt. 24.50 Arkitektur For at kompensere herfor flyttes ca. 85.000 m² byggemu- Der ønskes suplerende bestemmelser med henblik på at lighed i mere centralt beliggende områder fra 1. del til 2. skabe større variation i bebyggelsen nord for Ny Carls- del. Herved flyttes i alt ca. 7.000 m² byggemulighed til 2. berg Vej. del af planperioden, hvilket er ca. 1 pct. af de ca. 600.000 m² byggemulighed, der er på Carlsberg. Ændringerne er Plantillæggenes indhold vist på illustrationen s. 11. Kommuneplantillæg kt. 11.50 kt. 10.50 Hovedstrukturs bestemmelser for byudvikling Bydelscenter Carlsberg eksisterende terræn Den gældende Kommuneplan 2011 fastlægger en ræk- Kommuneplan 2011 fastlægger et bydelscenter på Humleby kefølge for planlægningen af Carlsberg. Den overvejende Carlsberg og fastlægger butiksstørrelser, se afsnittet om Snit 1: Nord for Humleby kan boligbebyggelsen (tv.) opføres i 4 etager ud til et grønt stiforløb. del af området kan udvikles i 1. del af planperioden Kommuneplan 2011 s. 17. For at muliggøre detailhandel (2011—2016), dog kan en mindre del først udvikles i 2. del i bebyggelsen omkring ’Købkes Plads’ jf. rammelokal- af planperioden (2017-2022). På Carlsberg kan arealer ud- planens intentioner foretages en mindre justering af kt. 29.00 lagt i 2. del af planperioden imidlertid udvikles fra 2015. bydelscentrets afgrænsningen. I et kommuneplantillæg ændres byudviklingsrækkeføl- Med kommuneplantillægget ændres også fordelingen gen for at fremme en mere hensigtsmæssig udvikling på af bruttoarealet på butikstyper. Ændringen sker for at Carlsberg. skabe muligheder for at etablere et velfungerende dag- ligvareudbud. Rammen ændres således, For at muliggøre udvikling af det nordøstlige område af • at andelen af større dagligvarebutikker øges fra Carlsberg (som ligger i 2. del af planperioden) overføres 5.000 m² til 5.500 m². Herved skabes mulighed for ét ca. 78.000 m² byggemulighed til 1. del af planperioden. supermarked på 3.500 m² og to butikker med hver kt. 12.00 eksisterende terræn Rahbeks Allé

Snit 2: Mod Rahbeks Allé kan opføres bebyggelse (th.) i 3-5 etager.

kt. 24.80

kt. 22.00 Have R kt. 21.50

mulighed for hævet gårdrum kt. 6.50 C kt. 5.50 eksisterende terræn Vesterfælledvej Have K Snit 3: Mod Vesterfælledvej tilpasses gesimshøjden på den 5. etage til boligejendommen overfor. Den øverste etage er tilbagetrukket.

D kt. 29.00 kt. 29.00 A kt. 25.00 kt. 25.00 B

kt. 12.00 kt. 12.00 kt. 10.70 eksisterende terræn Kongens Bryghus Snit 4: Mod Kongens Bryghus (yderst th.) kan opføres bebyggelse i 5 etager. Oversigtsplanen med markering af byggefelter A-D , haveanlæggene R og K samt af snit, der vises på de næste sider.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 8 9 2 kt. 29.00 1.000 m , idet 1.000 m² anses for den mindste stør- Trafik og parkering relse for velfungerende markeder. Adgang til parkeringkældre flyttes fra ’Sport Rahbek’ til kt. 26.00 kt. 25.00 kt. 24.50 Samlet set muliggøres således en mindre forøgelse i Ny Carlsberg Vej. Ny Carlsberg Vej vil blive ombygget, andelen af dagligvarebutikker. Det vurderes, at den så der etableres bedre forhold for cyklister. Der udlæg- kt. 20.90 forøgede omsætning af dagligvarer som følge heraf ges en vejudlægslinje i facadelinjen ved Vesterfælledvej vil være så minimal, at det ikke vil påvirke detail- på matriklen nord for Ny Carlsberg Vej for at muliggøre handlen i de omkringliggende bymidter væsentligt. varelevering. Der fastlægges specifikke krav til cykel- • at andelen af mindre udvalgsvarebutikker tilsvaren- parkeringspladser til undervisningsformål. de mindskes fra 5.000 m² til 4.500 m². Af disse kan op kt. 12.00 kt. 12.00 eksisterende terræn til 500 m² anvendes til dagligvarebutikker til kiosker Byrum og lignende små butikker til lokalområdets forsy- Der stilles krav om indpasning af cykelparkering, ter- Snit 5: Thorvald Bindelsbølls Plads med ny bebyggelse (th. og tv.) omkring den bevaringsværdige Halmlagerbygning. ning. rænregulering, udformning af belægninger og vind- dæmpende foranstaltninger. Byrumstegninger og Lokalplantillæg bestemmelser for Bryggernes Plads, ’Franciska Clausens Lokalplantillægget indeholder justeringer og suppleren- Plads’, ’Købkes Plads’, ’Sport Rahbek’ og Thorvald Bin-

kt. 21.00 de bestemmelser i forhold til rammelokalplanen. delsbølls Plads justeres. Der fastlægges bestemmelser om grøn beplantning og befæstelsesgrad i brede, private Anvendelse kantzoner langs stueetagen i tilknytninger til boliger Fordelingen bolig/erhverv detaljeres for hvert delareal. mod Humleby og mod ’Sport Rahbek’. Der fastlægges krav om mindst 20 procent boliger mel- kt. 11.00 kt. 10.20 kt. 9.50 Humleby lem 50 og 70 m². Bebyggelsens omfang eksisterende terræn Det maksimale etagemeterantal angives for hvert Snit 6: Vest for Humleby er ny boligbebyggelse (tv.) primært i 3 etager ud til et grønt stiforløb Der fastlægges butiksstørrelser i overensstemmelse med delareal. Omfanget og placering af byggefelter justeres, kommuneplantillægget. Der er tidligere udlagt 8.500 m2 herunder muliggøres husdybder på 24 meter i forbindel- detailhandel. Med tillægget forhøjes bruttoetagearea- se med undervisningsformål, og der fastlægges maksi- let til ialt 16.400 m2. Et maksimalt butiksetageantal på male etageantal, maksimale tagkoter, passager gennem 16.000 m² fordeles indenfor bydelscenter Carlsberg. Uden bygninger samt mulighed for boldbur og ’parasitter’.

EVT. BOLDBUR for bydelscentret muliggøres små butikker på i alt 400 Tillægget muliggør nedrivning af den sydlige del af kt. 35.40 m² til kiosker og lignende små butikker til lokalområ- Hammershus jf. lokalplantegning nr. 6, mens den nord- kt. 34.00 dets forsyning. Mhp. større fleksibilitet og ønske om lige bevares. erhvervsbyggeri udgår krav om boliger over 3. etage mod Ny Carlsberg Vej og mod Vesterfælledvej. kt. 28.50

BYGNINGS- BYGNINGS- DYBDE DYBDE 24 M 18 M

Ny Carlsberg Vej Ny Carlsberg Vej eksisterende terræn kt. 11.40

Snit 7: Ny Carlsberg Vej med erhvervs- eller skolebygning (tv.). Ved skolebyggeri kan husdybden øges til 24 m med boldbur på taget. Gamle Carlsberg Vej Vesterfælledvej Gamle Carlsberg Vej Vesterfælledvej

kt. 35.70 kt. 34.65

EVT. BOLDBUR kt. 31.90

kt. 28.50

Ingerslevsgade

BYGNINGS- BYGNINGS- Kommuneplan Kommuneplan DYBDE DYBDE 24 M 18 M Hovedstrukturens rækkefølgeplanlægning Bydelscenter Carlsberg

Carlsberg-området Før: Områder, der først kan udvikles i 2. del af planpe- Før: Bydelscenter Carlsberg jf. Kommuneplan 2011 kt. 12.80 rioden (2017-2022) jf. Kommuneplan 2011 Efter: Bydelscenter Carlsberg jf. forslag til kommune- Efter: Områder, der først kan udvikles i 2. del af planpe- eksisterende terræn plantillæg. Snit 8: Pasteursvej med erhvervs- eller skolebygning (tv.) og den fredede Lagerkælder (th.). Ved skolebyggeri kan husdybden øges til rioden (2017-2022) jf. forslag til kommuneplantillæg. 24 m med boldbur på taget. Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 10 11 For at skabe bedre boligkvaliteter i et byggefelt ved ’Køb- Byarkitektonisk vurdering I forbindelse med omprofilering af Ny Carlsberg Vej kes Plads’, hvor der har været særlige udfordringer med FAKTA: I forhold til rammelokalplanen, hvor den østlige del af erstattes brostensbelægningen med ny belægning at sikre gode dagslysforhold, øges byggefeltet ved at ind- område IIC er udlagt til karrebebyggelse (byggefelt B, (undtaget den fredede belægning mellem Dipylon og Bygherre: Carlsberg Byen P/S. drage et mindre hjørne af pladsen. Herved kan etableres Arkitekter: Borlund Architects, White mfl. jf. oversigtstegningen s. 8), muliggøres med tillægget Elefantporten), som tager hensyn til den trafikale afvik- et større gårdrum i bebyggelsen, hvor der forventes Hovedgreb: Detaljering af rammelokalplanens bebyg- en mere frit udformet bebyggelse. Randbebyggelsen ling herunder cykelfremkommelighed. Der stilles krav almene boliger. Da gårdrummet er hævet vil der ikke gelser og byrum tilpasset konkrete ønsker fastholdes dog mod de 3 omkransende gader. Hermed om ny belægning i granitbrosten. Dette er begrundet i længere være en offentlig passage gennem kareen. til skole, almene boliger, butikker mv. skabes mulighed for bedre lysforhold i skolebyggeriet, en æstetiske hensyn. Der skal tages trafikale hensyn om Etageareal: Bygherre ønsker mulighed for ca. 81.000 m² bedre skolegård og et rigere arkitektonisk formsprog. fremkommelighed og sikkerhed samt hensyn til støj. nyt byggeri. Bebyggelsens udformning Etageantal: 3 til 6 etager samt herudover mulighed for Der fastlægges detaljerede bestemmelser for tagudform- enkelte mindre påbygninger (parasitter) i Rammelokalplanens bestemmelser samt de supplerende Der fastlægges bestemmelser for skybrudshåndtering. ning, altaner, karnapper, ’parasitter’ og porte samt for 1-2 etager. krav til omfang og til udformning af facader sikrer, at tilpasning til de fredede bygninger samt bestemmelser Parkering: Rammelokalplanens bestemmelser (1 p- bebyggelsen tilpasser sig områdets skala og arkitektoni- Miljøforhold om arkitektonisk variation. plads pr. 200 m² - 1 p-plads pr. 133 m² ) ske egenart og er med til at binde de historiske bygnin- VVM Cykeler: Rammelokalplanens bestemmelser ger sammen med det nye Carlsberg. Der stilles krav om For Carlsbergområdet som helhed er der til rammelokal- + 0,5 cykelparkeringsplads pr. elev. Ubebyggede arealer variation i facader og arkitektoniske virkemidler. planen nr. 432 udarbejdet en VVM- og miljøvurderings- Der fastlægges bestemmelser for træplantning på dæk rapport, der bl.a. beskriver konsekvenser af den forøgede (der er parkeringskælder under dele af pladserne og Ved de fredede bygninger og det særlige miljø i den cen- detailhandel i området. Der er ikke Syderligere anlæg gårdrum). Bestemmelser for håndtering af regnvand trale del af Carlsberg er det særlig hensynet til Dipylon, eller projekter indenfor kommune- og lokalplantilllægs- detaljeres. Der fastlægges nye bestemmelser for havea- Klimatilpasning Lagerkælder og Malteri, der er vægtet med krav om området, der vurderes at være til skade for miljøet, og de ralerne. Der stilles krav om, at området skal kunne tilbageholde neddæmpede facader uden altaner og karnapper. Den anses dermed ikke at være omfattet af VVM-bestemmel- og forsinke regnvand ved skybrud. Herudover stilles øverste etage er trukket tilbage fra facadelinjen af hen- serne (bek. nr. 1510 af 15. december 2010). Træer skærpede krav om opsamling og genbrug af regnvand. syn til kig fra Ny Carlsberg Vej mod Dipylon og Malteri. På baggrund af en konkret opmåling af træer i tillægs- Mod Kraftværkets to store bygninger, Kedelhuset og MPP, Lov om vurdering af planer og programmer området er lokalplanens tegning nr. 7 med bevaring af Byudviklingsaftale Maskinhus, kan udformningen være mere fri i kraft af Kommuneplan- og lokalplantillægget vurderes ikke at træer justeret. For at imødekomme ønsket om en bold- Københavns Kommune har en interesse i at skabe mu- bygningernes monumentalitet. medføre, at der skal foretages en miljøvurdering i hen- bane mellem Humleby og Kongens Bryghus, fastlægges lighed for, at Sankt Annæ Skolen kan placeres på Carls- hold til lov om miljøvurdering af planer og programmer mulighed for at fælde og genplante en række bevarings- berg. Kommunen er i dialog med Carlsberg Byen P/S om Omkring den nye centrale plads, ’Købkes Plads’ fastlæg- (lovbek. nr. 939 af 24. juli 2013). værdige træer, og der stilles krav til genplantningen af en byudviklingsaftale for at sikre dette. Det forventes, ges en ensartet tagkote med henblik på at fastlægge en Det, som planerne muliggør, er omfattet af punkterne disse træer langs skel mod Humleby for at skabe en grøn at en aftale fremlægges ved plantillæggenes endelige klassisk, urban karréstruktur med tæthed og byliv. 10b, 10g og 13a i lovens bilag 4, men lokalplantillægget afgrænsning af bebyggelsen. I forbindelse med ompro- vedtagelse. Omkring Halmlagerbygningen fastlægges et ensartet indeholder kun mindre ændringer i forhold til lokalplan filering af Ny Carlsberg Vej skal træalleen genplantes, da etageantal med henblik på at understøtte byrummene, nr. 432, og der udarbejdes derfor ikke en miljøvurdering, kastanjetræerne er syge. Der fastlægges bestemmelser dog i en mere nedskaleret højde, som passer til det bolig- jf. lovens § 3, stk. 2. Afgørelsen er offentliggjort samtidig for omfang af genplantning af kastaniealleen som gen- nære og rekreative miljø omkring pladsen. med planforslagene. nemgående allébeplantning samt krav om at genplant- ning sker med træer, som er velegent til alléplantning. Ind mod Humleby skaleres bebyggelsen ned, og der Trafikstøj fastlægges bestemmelser for udformning af brede kant- Området langs Vesterfælledvej er berørt af trafikstøj. zoner. Det anslås, at støjen fra vejen rammer lokalplanområdet langs vejen med 65-70 dB i 1,5 og 4 meters højde beregnet Mod Vesterfælledvej tilpasses byggeriet i højden til Ve- over døgnet. Københavns Kommune ombygger Vester- sterbroskalaen ved at trække den øverste etage tilbage. fælledvej i takt med udbygningen af Carlsberg-området. Vejen ombygges med støjdæmpende asfalt, og vejen Bylivet understøttes ved at placere udadvendte skole- forskønnes med ny beplantning. funktioner i stueetagen langs Ny Carlsberg Vej, butikker langs Pasteursvej og ved ’Købkes Plads’ og ved, at stue- etagen udformes med stor transparens og ind/udgange.

Bevaringsværdige træer indgår i videst muligt omfang i byrum og særligt i haveanlægget ’Have R’. De træer, som der gives mulighed for at fælde, erstattes af nye, store træer, således at området nord for Ny Carlsberg Vej fremstår med et grønt præg, og således at Ny Carlsberg Vej fastholdes som en allé med træbeplantning. De trafi- kale disponeringer betyder, at allé-beplantningen på Ny Carlsberg Vej ikke kan bevares i sin helhed. Konsekven- ser af trafikomlægninger på vejprojektets udformning vil være indarbejdet i det endelige forslag til lokalplan- Ved den fredede Lagerkælder opføres en erhvervsbebyggelse i 4-5 etager, som er tilpasset lagerkælderens arkitektur og skala. tillæg. Illustration: Vagn Borlund Architects

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 12 13 18 skyggediagrammer 18 skyggediagrammer

CarlsbergCarlsberg LokalplanLokalplan nrnr.. 432432 Delområde IV - Illustrationer: Rambøll Delområde IIC - Illustrationer: Rambøll og White d. 21.03 d. 21.03 tegningsnummer 432.1.16 d. 21.03 d. 21.03 Skyggertegningsnummer 432.1.16 kl. 09.00 kl. 12.00 emne skyggediagrammer for marts kl. 09.00 kl. 12.00 emne skyggediagrammer for marts llustrationerne viser solskygger ved forårsjævndøgn revision - (21. 3) revisionog på næste side ved sommersolhverv (21.- 6). dato 10.04.2014 Illustrationer:dato Borlund Architects 10.04.2014 mål mål tegningsformat 420x297 mm tegningsformat 420x297 mm Rammelokalplantegnet med skyggediagrammer kanvb ses på tegnet vb kontrol/godkendt vb www.kk.dk/lokalplaner.kontrol/godkendt vb kommentarer: kommentarer:

Det rekreative område ved Humleby og Kongens Bryghus ind- ’Købkes Plads’ ved Ny Carlsberg vej bliver et nyt centralt sam- rettes med boldbane, beplantning18 og grønne opholdsarealer. lingspunkt med butikker i stueetagen. skyggediagrammer

Carlsberg Lokalplan nr. 432 21.03. kl. 9

432.1.16 d. 21.03 d. 21.03 d. 21.03 d. 21.03 tegningsnummer d. 21.03 d. 21.03 kl. 09.00 kl. 12.00 kl. 15.00 kl. 18.00 emne skyggediagrammer for marts kl. 15.00 kl. 18.00

revision - dato 10.04.2014 mål tegningsformat 420x297 mm tegnet vb Thorvalds Bindelsbøllskontrol/godkendt Plads med Halmlager-bygningen (th.) vb En ny skole (tv.) placeres ved Ny Carlsberg Vej. Kastanjealleen bliver omdrejningspunktkommentarer: i det nordlige kvarter. genplantes med nye allétræer.

21.03. kl. 12 21.03. kl. 15

d. 21.03 d. 21.03 En ny stiforbindelse mellem den ny boligbebyggelse og Humleby. ’Franciskakl. 15.00 Clausens Plads’ ved Den Snoede Skorten er et regio- kl. 18.00 nalt byrum med en offentlig stiforbindelse.

Boldbur på ’Sport Rahbek’ - (tv.) med kig mod Thorvalds Bin- Ny bebyggelse med erhverv og boliger på hjørnet af Ny Carlsberg delsbølls Plads og boligområdet ved Kgs. Bryghus. Vej (tv.) med kig mod nord langs Vesterfælledvej.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 14 15 19 19 skyggediagrammerskyggediagrammer 19 19 skyggediagrammerskyggediagrammer

CarlsbergCarlsberg Lokalplan Lokalplan nr. 432 nr. 432 CarlsbergCarlsberg Lokalplan Lokalplan nr. 432 nr. 432 tegningsnummertegningsnummer 432.1.17 432.1d.17. 21.06 d. 21.06 d. 21.06 d. 21.06 skyggediagrammerskyggediagrammer for juni for kljuni. 09.00 kl. 09.00 kl. 12.00 kl. 12.00 tegningsnummeremne tegningsnummeremne 432.1.17 432.1d.17. 21.06 d. 21.06 d. 21.06 d. 21.06 Lokalplantillæggets sammenhæng med anden planlægning og kl. 09.00 kl. 09.00 kl. 12.00 kl. 12.00 emne emne skyggediagrammerskyggediagrammer for juni for juni revision revision - - lovgivning 10.04.201410.04.2014 revisiondato revisiondato - - datomål datomål 10.04.201410.04.2014 420x297 mm420x297 mm måltegningsformatmåltegningsformat vb vb tegningsformattegnet tegningsformattegnet 420x297 mm420x297 mm kontrol/godkendtkontrol/godkendt vb vbvb tegnet tegnet Statslig planlægning B5 kontrol/godkendtkommentarer:kontrol/godkendtkommentarer: vb vb Regional udviklingsplan 2012 B5 kommentarer:kommentarer: Region Hovedstaden vedtog i september 2012 en regional C2* B5 udviklingsplan. Den er en vision for hovedstadsregio- C2* B5* C3* nens udvikling i de kommende år inden for trafik, ud- O2* C2

dannelse, klima og erhverv. B * B5 T2 Lokalplantillægget er i overensstemmelse med den O1 B5 O1* regionale udviklingsplan. C2* O3 B5* O2 B5 B1 B5 Landsplandirektiv, herunder Fingerplan 2013 C2 Ifølge Fingerplan 2013, der er Miljøministeriets lands- O1 T1 T1 S1 T1 O2 plandirektiv for planlægning i hovedstadsområdet, skal E2 B4 S1 21.06. kl. 9 21.06. kl. 12 erhverv lokaliseres stationsnært. O2

O1 O2 d. 21.06 d. 21.06 d. 21.06 d. 21.06 kl. 15.00 kl. 15.00 kl. 18.00 kl. 18.00 Kommuneplan 2011 T1* d. 21.06 d. 21.06 d. 21.06 d. 21.06 B4 kl. 15.00 kl. 15.00 kl. 18.00 kl. 18.00 Carlsberg er i Kommuneplan 2011 udpeget som et byom- B5 B4 dannelsesområde i henhold til planlovens § 11. Om- O1 kring 2/3 af området kan udvikles i 1. del af planperioden O2 T2 (2011- 2016). Resten kan udvikles fra 2015. Lokalplantillægsområdet - vist med blå ramme - er udlagt som en del af et C2*-område. Særligt for byomdannelsesområder gælder, at arealer belastet med erhvervsstøj kan udlægges til støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed sen om, at der i lokalplan tillades bygninger på op til 38 for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en pe- meters højde, blev vedtaget i Tillæg 4 til Kommuneplan riode, der ikke væsentligt overstiger otte år efter, at den 2011, der blev bekendtgjort den 4. oktober 2012. endeligt vedtagne lokalplan er bekendtgjort. Hermed er der skabt mulighed for, at der som led i en gradvis Til driften af bryggeriet ved Gamle Carlsberg Vej kan der omdannelse af området kan etableres boliger m.v., der i placeres et mindre dampvarmeværk. en tidsbegrænset periode udsættes for en højere støj- belastning fra erhverv end de sædvanlige vejledende I takt med den permanente byomdannelse kan der etab- støjgrænser. leres op til 22.000 m² bruttoareal til butiksformål. Den overvejende del af butikkerne skal placeres i områderne Carlsberg-området er udlagt som C2*-område og fastlagt nærmest Enghave Station (fra 2016: Carlsberg Station), til blandede boliger og serviceerhverv. Området er om- og alle butikker skal etableres med hovedfacade ud mod 21.06. kl. 15 21.06. kl. 18 fattet af rækkefølgebestemmelser. For den del af områ- de nye bystrøg i kvarteret. det, der er udlagt i anden del af planperioden, gælder, at Fordelingen er: byomdannelse til boliger og serviceerhverv kan finde • 5.000 m² i dagligvarebutikker med en maksimal sted fra 2015. I området som helhed må det samlede størrelse på 1.000 m². Der kan dog tillades én daglig- etageareal ikke overstige 600.000 m² incl. eksisterende varebutik med op til 3.500 m² bruttoareal i områ- bygninger og boligandelen skal udgøre mindst 45 pct. derne nærmest Enghave Station (fra 2016: Carlsberg heraf. Der kan opføres 9 højhuse (1 på maks. 120 m, 2 på Station). maks. 100 m, 3 på maks. 80 m og 3 på maks. 50 m) med • 5.000 m² i mindre udvalgsvarebutikker med en mak- en placering, der fastlægges i lokalplan. Der skal etable- simal størrelse på 500 m². res mindst 1 parkeringsplads pr. 200 m² etageareal. Ved • 12.000 m² i større udvalgsvarebutikker med butiks- fuld udbygning af området kan der maksimalt etableres størrelser mellem 500 m² og 2.000 m². 4.500 parkeringspladser. Mindst 95 pct. af pladserne skal Kommuneplan 2011 kan læses på www.kk.dk/kp11. være i konstruktion i form af parkeringskældre. Boligpolitik I det mest stationsnære område kan der i lokalplan til- København forventes at vokse med 100.000 nye ind- lades bygninger på op til 38 meters højde. Bestemmel- byggere frem mod 2025. Det forudsætter en balanceret

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 16 17 100 boligpolitik, der både skaber plads til mange nye borgere Miljø i byggeri og anlæg og fastholder København som en mangfoldig by. Kø- 223 Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes Forvaltningen er ikke bekendt med, at der er større pro- benhavn skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, ’miljørigtigt’ i forbindelse med nybyggeri, større blemer forbundet hermed. Hvis der i en konkret sag kan hvor der også er boliger til mennesker med almindelige 225 renoveringer, byfornyelse og anlægsarbejder. Derfor har dokumenteres andre løsninger med samme effekt, vil indkomster. København skal udvikle sig til en energi- Borgerrepræsentationen tiltrådt retningslinjerne ’Miljø der være mulighed for at søge dispensation. rigtig by, hvor boligmassen bliver mere klimavenlig og 268 i byggeri og anlæg, 2010’. Heri berøres emnerne miljø- energioptimerende. Grønne områder skal tænkes ind rigtig projektering, energi og CO , materialer og kemika- Tillæg til Spildevandsplanen Tillæg 4 ² allerede i planlægningen. København skal vedblive at lier, vand og afløb, byens rum, liv og natur, affald, støj, Carlsberg-området er omfattet af Københavns Kommu- være en tryg by, hvor man kan færdes overalt, i alle om- indeklima og byggepladsen. nes tillæg nr. 3 til spildevandsplanen 2008. Plantillægget råder og på alle tidspunkter af døgnet i byrum med høj indeholder en revision af plangrundlaget i den gældende kvalitet, og hvor der er plads til aktiv udfoldelse. 432 432-2 Minimumskravene i ’Miljø i byggeri og anlæg’ skal føl- spildevandsplan 2008 for så vidt angår skybrudssikring 333 ges i forbindelse med nybyggeri, større renoveringer og af byen og fremtidssikring af kloakkens funktion. Der- Tillæg 3 Varmeplanlægning anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune er bygher- udover muliggør tillægget en række konkrete projekter Nybyggeri skal opføres i overensstemmelse med kravene re eller kontraktmæssig bruger, samt ved støttet byggeri for håndtering af regnvand og spildevand, med specielt i lavest gældende energiklasse, jf. gældende bygnings- og byfornyelse. Private opfordres til at hente ideer fra fokus på klimatilpasningsprojekter til opstart i 2014, reglement (se også kommentaren til lokalplanens be- retningslinjerne. herunder en separatkloakering af Carlsberg. Dette Lokalplaner i området. Tillæg 4 er vist med rød krydsskrave- stemmelse om lavenergi i § 11). betyder, at spildevand og vand fra trafikerede arealer, ring. Tillæg 3 forventes vedtaget foråret 2014. ’Miljø i byggeri og anlæg 2010’ oplyser i øvrigt om love, herunder veje og p-pladser, skal tilsluttes fælleskloak- Trafikstøj regulativer og publikationer, samt adresser på kommu- ken. Tagvand og vand fra ikke-trafikerede arealer ledes i Der skal tages højde for trafikstøj fra Vesterfælledvej. Se nale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplys- nyt særskilt system til skel, hvorefter HOFOR modtager afsnittet Trafikstøj s. 13. Lokalplaner i kvarteret ninger om miljøorienteret byggeri. regnvandet. Lokalplan nr. 223 ’Sorte Hest II’ Bydelsplaner 2013-16 Området fastlægges til boliger og serviceerhverv. Lokal- ’Miljø i byggeri og anlæg 2010’ kan hentes på: www. Konkretisering af skybrudsplanen Vesterbro Lokaludvalg, Kongens Enghave Lokaludvalg planen indeholder bevaringsbestemmelser. kk.dk/mba2010. Carlsberg-området er omfattet af Konkretisering af sky- og Valby Lokaludvalg har i samarbejde med borgerne og brudsplan for Vesterbro/ Ladegårds Å, oktober 2013. forvaltningerne udarbejdet bydelsplaner, der også om- Lokalplan nr. 225 ’’ Regnvand Planen sigter mod at gøre København og Frederiksberg fatter lokalplanområdet og de tilstødende områder. Området fastlægges til boliger og serviceerhverv. Lokal- Ifølge Københavns Kommunes Spildevandsplan skal mere robuste over for skybrud. Planen fastlægger et planen tager udgangspunkt i en forventet byfornyelse regnvand håndteres lokalt (Lokal Afledning af Regn- sammenhængende net af enten skybrudsboulevarder, Bydelsplanerne for perioden 2013-2016 blev vedtaget af og indeholder bevaringsbestemmelser. vand, LAR) for at imødegå klimaændringer og det øgede grønne grøfter, åbne kanaler eller af underjordiske rør, Borgerrepræsentationen den 23. maj 2013. Bydelsplaner- pres på kloakkerne. Lokal håndtering vil sige indenfor der leder regnvandet uden om kloakken og hen, hvor det nes visioner og udviklingsstrategier inddrages i forvalt- Lokalplan nr. 268 ’Humleby’ nærområdet som modsætning til transport ud af områ- ikke gør skade f.eks. i havnen, søer eller grønne arealer. ningernes videre arbejde, og de konkrete projektforslag Lokalplanen fastlægger bevarende bestemmelser for det. Der kan være tale om håndtering indenfor enkelt- Planen bygger på det overordnede princip, at så meget indgår i udvalgenes budgetprocesser i de fire år, som Humleby og opretholder området som boligområde. matrikler, eller om at flere matrikler går sammen om regnvand som muligt tilbageholdes i de øverst beliggen- bydelsplanerne dækker. lokale løsninger, herunder udledning til havnen. de områder, mens der skabes robuste skybrudsveje fra de Lokalplan nr. 333 ’Bjerregårdsvej’ Regnvandet kan opsamles, genanvendes, forsinkes, for- lavest liggende områder til recipienter. Skybrudsvejene Blandt lokaludvalgenes konkrete projektforslag er stor Lokalplanen udgør det planmæssige grundlag for at dampes, nedsives og/eller afledes til eksisterende vand- anvendes ikke kun under ekstreme regnhændelser, men fokus på at skabe sammenhængende stisystemer og fastholde det attraktive villakvarter til beboelse med område. Ved genanvendelse kan regnvand eksempelvis også til at afkoble hverdagsregn fra kloaksystemet, såle- grønne forbindelser på tværs af bydelene og til det over- store boliger og bygninger af høj arkitektonisk kvalitet bruges til vanding, springvand, vaskeri, bilvask eller des at kloaksystemet sættes i stand til at håndtere den ordnede stisystem. Gamle Carlsberg Vej, Ny Carlsberg i grønne omgivelser. Som et led heri skal mulighederne toiletskyl. Regnvand til toiletskyl kan dog ikke tillades i øgede nedbør i det fremtidige klima. Vej og den grønne cykelrute - ’Carlsbergruten’ - er alle for erhvervsanvendelse begrænses og boligandelen sø- daginstitutioner, skoler, plejehjem, sportshaller, cafete- væsentlige elementer heri. ges øget. De store grundstørrelser, gamle beplantninger riaer og andre bygninger, hvor der er offentlig adgang. Læs mere på www.kk.dk/da/borger/byggeri/klimatilpas- og stiforløb med betydning for gadebilledet skal opret- Københavns Kommune har udgivet en håndbog, der ning/skybrud. Valby Lokaludvalg foreslår endvidere, at den kollektive holdes. Lokalplanen indeholder bevaringsbestemmelser. beskriver en række metoder og løsninger. Denne kan trafik udbygges med en videreførelse af den planlagte hentes på www.kk.dk/lar. letbanelinje fra Ny Ellebjerg, via Carlsberg til metroci- Lokalplanerne kan ses på www.kk.dk/lokalplaner. tyringen for at afhjælpe de trafikale udfordringer ved Er det ikke muligt at håndtere regnvandet lokalt, skal udbygningen af Carlsberg. Lokalplan for Carlsbergs grunde langs Rahbeks Allé bygherre dokumentere dette, hvilket skal vurderes og Frederiksberg Kommune er ved at færdiggøre en hel- godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. heldsplan for området omkring Rahbeks Allé. Kommu- nen vil på den baggrund udarbejde et lokalplanforslag Endelig giver planloven hjemmel til, at der kan stil- for Carlsbergs grunde langs Rahbeks Allé. Den endelige les krav om brug af regnvand til toiletskyl og tøjvask i lokalplan forventes vedtaget ultimo 2014. maskine.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 18 19 Tilladelser efter anden lovgivning

Affald bejde og ændret arealanvendelse, når grunden er kort- Der skal afsættes plads til opsamling af kildesorteret af- lagt på vidensniveau 1 eller 2. Tilladelsen skal indhentes fald i henhold til Københavns Kommunes Regulativ for hos Teknik- og Miljøforvaltningen, Jord og Affald inden erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald. Til arbejdet påbegyndes. kildesortering af husholdningers affald skal der afsæt- tes plads til papir, pap, plast, metal, elektronik, batterier Skal der udledes oppumpet grundvand til kloak, skal samt evt. glas og farligt affald. Desuden skal der afsættes Teknik- og Miljøforvaltningen, Forurenende virksom- plads til dagrenovation. Affaldet skal placeres bolig- hed, tillige søges om udledningstilladelse. nært, og så det let kan hentes af Teknik- og Miljøforvalt- Skal oppumpet grundvand udledes til recipient (vand- ningen. løb, åer, søer, havnen mm) skal Teknik- og miljøforvalt- ningen, Vand og VVM, søges om tilladelse. Til kildesortering af erhvervsaffald er der typisk behov Hvis der i forbindelse med byggeriet skal bortledes mere for plads til papir, pap, glas, plast, elektronik og farligt end 100.000 m3/år grundvand, eller hvis en grundvands- affald - foruden restaffald. sænkning står på i mere end 2 år, skal Teknik- og Miljø- Affaldet kan placeres i affaldsrum, i gården eller i fælles forvaltningen, Vand og VVM, ansøges om bortlednings- miljøstationer. Det anbefales, at der afsættes 0,5 m² per tilladelse. Her skal der endvidere indhentes tilladelse til bolig til et affaldsrum til storskrald og elektronikaffald. udførelse af boringer og udledning af forurenet vand fra Genanvendeligt affald fra husholdninger må ikke sam- byggegruben. menblandes med genanvendeligt affald fra erhverv, når erhvervet har en affaldsmængde, der overstiger, hvad Permanent dræning af grundvand i Københavns Kom- der forekommer fra en husstand. mune tillades som udgangspunkt ikke.

Større mængder madaffald fra for eksempel restauran- Regler, retningslinjer og anmeldelsesskema kan hentes ter, kantiner, storkøkkener, caféer, indkøbscentre og på hjemmesiden www.kk.dk/da/erhverv/tilladelser eller lignende skal frasorteres til bioforgasning. rekvireres på tlf. 33 66 33 66.

Beholderantal og -placering for boliger skal aftales med Museumsloven Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling, der Arbejder, der forudsætter udgravning i grunden, kan desuden kan rådgive om indretning af miljøstationer, medføre påbud om midlertidig standsning i henhold til nærgenbrugsstationer mm. museumsloven § 26 og 27 (beskyttelse af jordfaste for- tidsminder). Københavns Museum skal kontaktes i god Rammelokalplanen indeholder krav om etablering af en tid, så en forundersøgelse kan sættes i gang, inden et kvartermiljøstation (nærgenbrugsstation) som særligt jordarbejde påbegyndes. fællesanlæg. Lov om bygningsfredning Jord- og grundvandsforurening Det kræver tilladelse fra fredningsmyndighederne at Bortskaffelse af og håndtering af forurenet jord skal ske igangsætte bygningsarbejder, der går ud over almindelig i henhold til Jordregulativ for Københavns Kommune vedligeholdelse, på bygninger, der er fredet i henhold til 1. januar 2012. Dette kan hentes på hjemmesiden www. lov om bygningsfredning. Fredede bygninger og anlæg kk.dk/da/om-kommunen/indsatsomraader-og-poli- fremgår af lokalplantegning nr. 6. tikker/publikationer eller rekvireres på tlf. 33 66 33 66. Jorden kan anmeldes via www.jordweb.dk. Rottesikring Grundejere skal rottesikre og renholde deres ejen- Ved ændring af areal til følsom arealanvendelse så som domme, herunder brønde og stikledninger, således at boliger, børneinstitutioner, skoler, offentlige legeplad- rotters levemuligheder på ejendommene begrænses ser, kolonihaver og lignende skal ejer/bruger sikre, at mest muligt. Dette fremgår af miljøbeskyttelsesloven den øverste ½ meter på ubefæstede arealer består af og § 3 bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rene materialer (jord, sand, grus el. lign.) eller varig fast rotter. . belægning, (jf. Jordforureningsloven § 72 b). Især ved etablering af grønne facader og lignende vil det Hvis det rene jordlag eller den faste belægning senere være nødvendigt at sørge for, for at forhindre rottean- skal fjernes, skal ejer/bruger på ny sikre, at den øverste greb på bygninger. ½ meter består af rene materialer, eller at der udlægges Tagfladeafvanding som udledes til recipient, f.eks. varig fast belægning. havnen, skal etableres, så rotter ikke kan trænge ind i Der skal indhentes en tilladelse til bygge- og anlægsar- afløbssystemet.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 20 21 hvor de store historiske bygninger ligger, planlæg- mæssige tæthed kombineret med krav om underjor- Lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg 3 og 4 ges for et område præget af kultur, uddannelse, disk parkering og prioritering af de bløde trafikanter serviceerhverv og boliger. Krav til differentiering af skaber grundlag for, at kvarteret kan opbygges efter En læsevejledning til forslaget anvendelsen skal sikre, at funktionerne indpasses i miljørigtige principper, hvor økologiske tiltag frem- Lokalplan 432 ’Carlsberg II’ er overvejende en rammelokalplan, hvor nyt byggeri forudsætter vedtagelse af supple- kvarteret således, at det ønskede byliv understøttes træder integreret med arkitekturen og peger mod en rende, detaljerede lokalplaner. bedst muligt. Der ønskes overvejende familieeg- bæredygtig by. Dette understøttes af krav bl.a. om nede helårsboliger, men der muliggøres også andre opførelse af nybyggeri som lavenergibebyggelse og Forslag til tillæg nr. 4 er udarbejdet med udgangspunkt i rammelokalplanens bestemmelser. For tillæggets bygge- boligtyper for at skabe et varieret boligudbud. Der om opsamling og genbrug af regnvand samt, at det er

retsgivende delarealer IIC og IVA, jf. tegning nr. 1, er der mere detaljerede bestemmelser om byggeriernes placering, skal sikres mulighed for institutioner samt kultur et mål at gøre Carlsberg til et CO2-neutralt område. omfang, arkitektoniske udformning, den mere præcise placering af erhverv, boliger mv. samt byrum, vejadgang og og idræt, herunder som midlertidige aktiviteter i Der er med tillæg 4 fastlagt bestemmelser om lav parkering. For hele tillægsområdet (område I, II, IV, delareal IXA samt en meget lille del af område III, jf. tegning 1) eksisterende bygninger. Bortset fra et lokalcenter befæstelsesgrad og permeable belægninger i haver og er der fastlagt nye bestemmelser om bæredygtighed og detailhandel. fastlægges det nærmere omfang af butikker i supple- gårdrum og grønne kantzoner. Da rammelokalplanen er forholdsvis omfattende, er tekst, som ikke skønnes relevant for dette tillæg, markeret med rende lokalplan(er) i overensstemmelse med den på • Eksisterende udpegede herlighedsværdier i form af lys, grå skriftfarve. det tidspunkt gældende kommuneplanlægning. Ved bebyggelse, kældre, træer og haver mv. skal bevares tillæg nr. 1 er indarbejdet yderligere muligheder for og medvirke til at fastholde områdets egenart og I henhold til lov om planlægning fastsættes hermed bestemmelser for tillæg nr. 4 til lokalplan nr. 432. Tillægget detailhandel i område I. Ved tillæg nr. 2 er indarbej- give det sin egen identitet. Der fastlægges rammer omfatter et nærmere afgrænset område, jf. tegning nr. 1 . Forslag til tillæg nr. 4 er indarbejdet i rammelokalplanen det yderligere muligheder for detailhandel i område for, hvordan disse herlighedsværdier indgår, og det således: I samt delareal IA, IIB og IXA nærmest den nye sikres, at ny bebyggelse opføres i samspil hermed og • Ny lokalplantekst er indsat med rød skrift og vil blive sort i den endelige lokalplan. Carlsberg Station. Der er med tillæg 4 muliggjort op skaber byplanmæssige samt arkitektoniske helheder. • Nye kommentarer er indsat med rød, kursiveret skrift og vil blive blå i den endelige lokalplan. til 16.400 m2 detailhandel i område I, II og IV samt i • De særlige terrænforhold skal respekteres og udnyt- • Lokalplantekst, der er markeret med rødt og overstreget, vil blive slettet i den endelige lokalplan. delareal IXA i overensstemmelse med Kommuneplan tes. Den primære bebyggelse skal opføres i en tæt • Der er indsat nye detailtegninger, nr. 11A og 11B for delareal IIA - og nr. 12A og 12B for delareal IVA. 2011 med Kommuneplantillæg. karréstruktur med den største tæthed nærmest • Der er rettelser på lokalplantegningerne nr. 1, 2, 3A, 3B, 4A, 4B, 4D, 5A, 5B, 6, 7. De originale er vist til venstre for • Der lægges stor vægt på at skabe forskellige typer af Carlsberg Station. Højder varierer mellem 3 og 6 den nye (som har rød overskrift). Undtaget er den nye tegning nr. 1, som står alene. byrum i form af grønne arealer, pladser, gader, passa- etager, lavest mod Gamle Carlsberg Vej samt Hum- • Der er foretaget mindre justeringer og rettelser på byrumstegninger til byrum A, B, G og O. ger og stier med variation i størrelse og udformning leby og højest mod Vesterfælledvej. Bebyggelsens • Vej- og pladsnavne i citationstegn er ikke besluttede. for at tilbyde beboere og brugere attraktive mulig- anvendelse, højde og karakter i randområderne skal heder for adgang, mødesteder, ophold, oplevelser og medvirke til at skabe en harmonisk overgang til Det er således kun de med rødt markerede, supplerende og ændrede bestemmelser for tillægsområdet, der er i of- aktiviteter. Krav til anvendelse og udformning af og sammenhæng med naboområderne samt en ny fentlig høring, samt tegninger markeret med rød overskrift samt øvrige fremhævede rettelser og henvisninger på stueetagen langs byrummene skal harmonere med byfront mod banen i forbindelse med bl.a. den nye tegningerne. graden og karakteren af liv og oplevelse i det pågæl- station. Med tillæg nr. 2 er indarbejdet mulighed for dende byrum fra det fredelige til det meget aktive karrébebyggelse i op til 8 etager i delareal IA, dog så- med udadvendte funktioner. Via byrummene skal ledes at bebyggelsen langs Vesterfælledvej primært der skabes gode forbindelser til Carlsberg Station opføres i 5 etager for at sikre en harmonisk overgang Lokalplanen (som åbner i 2016 og erstatter Enghave Station) og de til etagebebyggelsen på Vesterbro. I henhold til lov om planlægning fastsættes hermed følgende bestemmelser for området begrænset af Vesterfælled- omgivende bykvarterer, herunder Søndermarken, • Ud over karrébebyggelsen kan der opføres 9 slanke vejs østlige vejlinje, Sønder Boulevards nordlige vejlinje, , Vigerslev Allés sydlige vejlinje, en linje over Vestre Kirkegård, Enghaveparken, højhuse, hvoraf det ene erstatter den eksisterende jernbanens terræn ud for skellet mellem matr. nr. 2156 og 2157 Valby, København, en linje 6 m syd for grænsen mod med den kommende Metrostation samt strøggaden Carlsberg-silo, som vartegn for kvarteret i et velover- jernbanens terræn, Banevoldens sydlige vejlinje, Bjerregårdsvej, Valby Langgades nordlige vejlinje, grænsen mod . Gennem krav til udformningen skal vejet samspil indbyrdes, med KB-siloen og i forhold Frederiksberg Kommune, Vesterbrogade, Vesterfælledvej og grænsen mod Humleby. der sikres høj landskabsarkitektonisk kvalitet, funk- til omgivelserne. tionalitet, gode klimatiske forhold og tryghed. • Villaejendommene langs Bjerregårdsvej fastholdes • Enghave Station skal fornyes, og der skal etableres til beboelse med store attraktive boliger, og arealerne § 1. Formål tilstødende arealer nord, øst og vest herfor delvis med adgang direkte fra Carlsberg-området. Den overord- langs vestsiden af Gamle Carlsberg Vej fastlægges Lokalplanen skal udgøre det planmæssige grundlag for videreførelse af bestemmelser fra tidligere lokalplaner. nede biltrafikbetjening skal foregå via en ny vej- på den sydlige strækning til fritliggende huse og et at omdanne Carlsberg fra et industriområde til et tæt Som led heri skal følgende overordnede hensyn tilgode- forbindelse på en bro over banen til Vigerslev Allé, enkelt, større bygningsvolumen i 2-3 etager. og funktionelt blandet bykvarter. Kvarterets placering ses: via krydset Vester Fælledvej/Ny Carlsberg Vej og via • Parkeringsdækningen fastlægges under hensyn til på Vesterbro ved grænsen til Valby, Kongens Enghave • Området fastlægges til boliger og serviceerhverv, krydset Valby Langgade/Gamle Carlsberg Vej. De tre den blandede anvendelse, krav om dobbeltudnyttelse og Frederiksberg Kommune skaber grundlag for et nyt hvor der skal ske en blanding af funktioner i hele primære lokalgader fører til større parkeringsanlæg af parkeringsanlæg, stationsnærheden og ønsket samspil og nye forbindelser mellem de tilgrænsende kvarteret. I kvarterets sydøstlige del nærmest Carls- og forbindes internt via sekundære lokalgader, der om bæredygtighed. Parkeringen skal med baggrund bykvarterer. I udviklingen af området skal der være berg Station lægges der vægt på erhverv, herunder indrettes på de gåendes og cyklendes præmisser. i den tætte bebyggelse indrettes i fælles underjor- fokus på bæredygtighed i bred forstand, byrum, byliv butikker, blandet med boliger. Med tillæg nr. 2 er der Vejnettets opbygning og udformning skal sikre, diske parkeringsanlæg, bortset fra et mindre antal samt bevaring og genbrug af værdifulde bygninger, fastlagt en større uddannelsesinstitution i delareal at uvedkommende biltrafik modvirkes. Gang- og parkeringspladser på terræn primært til korttidspar- anlæg og strukturelementer sammen med nybyggeri af IA. Omkring Gamle Carlsberg Vej er det intentionen, cykelforbindelser, hvori indgår den grønne cykelrute kering, hvilket sammen med krav til udformning af høj arkitektonisk kvalitet. Kvarteret udbygges etapevis, at den eksisterende virksomheds aktiviteter, her- ’Carlsbergruten’, der placeres langs banen, skal skabe vejnettet samt byrum i øvrigt skal tilgodese et ønske og lokalplanen fastlægger rammerne for udbygningen af under Husbryggeriet Jacobsen, primært skal vide- gode sammenhænge internt og med naboområderne. om at skabe overvejende bilfrie miljøer. hele området og detaljerede bestemmelser for de enkelte reføres. Mod Frederiksberg Kommune og Humleby • Stationsnærheden i forhold til den nye Carlsberg Sta- • Krav til bebyggelsens ydre fremtræden skal sikre, underområder/delarealer aktuelt og via supplerende planlægges for et grønt boligområde blandet med tion og de kommende metrostationer ved Enghave at nybyggeri udformes i samspil med eksisterende lokalplaner. Ud over Carlsberg omfatter lokalplanen serviceerhverv og institutioner. I midten af området, Plads og Platanvej/Frederiksberg Allé samt den by- og bevaringsværdig bebyggelse ud fra overordnede

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 22 23 arkitektoniske ideer, og der skal sikres nutidig, høj gallerier, butikker, hoteller, restauranter, spilleste- samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de heds- og institutionsfunktioner, såsom foyer, arkitektonisk og miljømæssig kvalitet. der, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleun- opføres efter gældende lovgivning herom, undtaget reception, udstillingslokaler, showroom, kantine og • Krav til fælles grønne haveanlæg, beplantning, dervisning og laboratorie- og forskningsvirksomhed, for bestemmelser om boligstørrelser. lignende, som efter Teknik- og Miljøforvaltningens belægninger, byinventar og belysning i byrummene samt håndværks-, værksteds-, mindre produktions- skøn medvirker til at skabe byliv i området gennem og på friarealerne i øvrigt skal medvirke til at give og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses Kommentar udadvendte funktioner. Desuden må stueetagen området både et helhedspræg af høj kvalitet og indi- i området, herunder i område III en mindre brygge- Andelen af små boliger beregnes på baggrund af det samlede anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv, vidualitet i de enkelte delområder. Vand skal indgå rivirksomhed samt i forbindelse hermed et mindre antal boliger. såsom butikker, restauranter og cafeer, samt til som et strukturgivende element i udvalgte byrum naturgasfyret dampvarmeværk. Endvidere må der liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og som reference til grundvandets afgørende betydning indrettes kollektive anlæg, sportsanlæg, museer, tea- e) I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Tek- ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, for udviklingen af Carlsberg på dette sted. tre, kulturhuse og institutioner samt andre sociale, nik- og Miljøforvaltningens godkendelse opføres el- klinikker og lignende. Bestemmelserne gælder for • Lokalplanen giver umiddelbart mulighed for etab- uddannelsesmæssige, kulturelle og miljømæssige ler indrettes fællesanlæg for bebyggelsens beboere af det enkelte byrum/den enkelte gadestrækning under lering af de overordnede infrastrukturanlæg som servicefunktioner, der er forenelige med områdernes størrelsesordenen 1 pct. af etagearealet samt anlæg ét. fornyelse af Carlsberg Station, inklusive forpladser, anvendelse til boliger og serviceerhverv. for affaldssortering (miljøstationer). Disse anlæg kan Langs de på tegningen med grøn streg viste byrums- bro til Vigerslev Allé, nye veje og større pladser mv., være fælles for flere bebyggelser. Der skal etableres forløb (afdæmpede facader) skal stueetagen primært indretning af bevaringsværdige og fredede bygnin- Kommentar en kvartermiljøstation fælles for område I-IV, jf. § 13, anvendes til boliger og liberale erhverv. ger til nye anvendelser, nedrivninger af eksisterende Ved helårsboliger forstås, at det er i strid med lokalplanen at stk. 1, pkt. a, og den nærmere placering tæt på en af ikke bevaringsværdige bebyggelser, samt anlæg og anvende boliger til ferieboliger og lignende. Der kan ikke i en lo- de primære gader skal godkendes af Teknik- og Miljø- Kommentar nybyggeri inden for de underområder og delarealer, kalplan stilles krav om folkeregistertilmelding, men en folkere- forvaltningen. Hensigten med bestemmelserne er at sikre intentionerne om et for hvilke der er optaget detaljerede bestemmelser. gistertilmelding vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. levende bykvarter præget af en høj grad af udadvendte akti- Nybyggeri i øvrigt forudsætter supplerende lokal- Kommentar viteter. Bestemmelserne følges op med krav til stueetagens plan. b) Der må ikke udøves virksomhed, som i mere end Fællesanlæg for bebyggelsens beboere kan være fælles vaskeri, udformning i § 6, stk. 7. ubetydelig grad kan medføre forurening (forure- beboerlokaler, beboerværksteder, beboerhotel og lignende. ningsklasse 2 med vejledende afstandskrav på 20 m En kvartermiljøstation kræver sædvanligvis et areal på ca. 750 h) Bebyggelse langs de på tegning nr. 2 med blå prik- § 2. Område til boliger og lignende). m². Carlsberg udarbejder en affaldsstrategi, der godkendes i linie markerede byrum og veje skal indrettes med Stk. 1. Teknik- og Miljøforvaltningen. Affaldsstrategien skal under- boliger over 3. etage, for så vidt angår mindst 75 pct.

Lokalplanområdet afgrænses som vist på tegning nr. 1 Kommentar bygge ønsket om en CO2 neutral by, hvad angår selve bebyg- af etagearealet over 3. etage i det enkelte byrum/den og omfatter ejendommene matr.nr. 41 h, 44 h, 122, 225, Det er muligt at reducere afstandskrav ved at indrette virksom- gelsen. Hvis affaldsstrategien viser en mere miljørigtig løsning enkelte gadestrækning under ét. 226, 715, 1218, 1498, 1530, 1645, 1653 og 1656 samt uma- heden hensigtsmæssigt, hvilket giver en virksomhed mulighed end etablering af en kvartermiljøstation, ændres bestemmelsen trikulerede arealer (offentlig vej og jernbanens terræn) for at ændre forureningsklasse, jf. også § 10, stk. 2, med tilhø- herom. Kommentar Udenbys Vester Kvarter, København, ejendommene rende kommentar. Bestemmelsen skal sikre, at der også efter arbejdstid er tryghed matr.nr. 19 l, 19 o, 19 v, 19 y, 19 ø, 19 aa, 20 a, 1627, 1925, f) Erhverv og institutioner må ikke placeres over etager og liv i byrummene. 2154, 2155, 2156, 2157 og 2158 samt umatrikulerede arealer c) Mellem 45 og 60 pct. af etagearealet i område I-IV med beboelse. (offentlig vej og jernbanens terræn) Valby, København, skal anvendes til boliger beregnet for områderne i) Der må indrettes butikker med et samlet bruttoeta- og alle parceller, der efter den 1. april 2008 udstykkes i under ét. I område V skal mellem 35 og 50 pct. af Kommentar geareal, der ikke må overstige 16.400 m². området. etagearealet anvendes til boliger beregnet for om- Bestemmelsen er ikke til hinder for, at der i overliggende boliger Inden for bydelscentret, som er markeret med stiplet rådet under ét. Daginstitutioner, eventuel skole og kan udøves de former for liberale erhverv, der umiddelbart er lilla streg på tegning nr. 2, må der etableres op til til Stk. 2. andre offentlige institutioner samt sportsanlæg og tilladt i boliger, f.eks. lægepraksis, arkitekttegnestue og dag- 16.000 m2 bruttoetageareal. Butikker skal placeres i Lokalplanområdet opdeles i underområde I, II, III, IV, kulturelle funktioner skal placeres således, at de pleje, når der ikke beskæftiges andre end boligens beboere, og de på tegning nr. 2 med rød og blå streg markerede V, VI, VII, VIII, IX og X som vist på tegning nr. 1. I stk.3/ understøtter brugen af de forskellige kategorier af når ejendommen som helhed ikke ændrer karakter af bolig. byrumsforløb i område I, II, IV og IX, dog må butiks- ved supplerende lokalplaner opdeles underområderne byrum. Ved placering af daginstitutioner skal der arealet dog ikke overstige 3.200 m2 i de med blå streg yderligere i delarealer. tages særligt hensyn til orientering i forhold til såvel g) Langs de på tegning nr. 2 med rød streg markerede markerede byrumsforløb. sollys som opholdsarealer. I stk. 2-6/ved supplerende byrumsforløb (aktive facader) skal mindst 75 pct. Uden for bydelscentret må der etableres op til 400 Stk. 3. lokalplaner fastsættes bestemmelser for den nær- af stueetagen anvendes til publikumsorienterede m2 bruttoetageareal som enkeltstående butikker til Delareal IA, IIA, IIB, IXA, XA og XB afgrænses som vist mere fordeling af anvendelserne. serviceerhverv, såsom butikker, restauranter, cafeer lokalområdets forsyning. Butikker skal placeres i de på tegning nr. 1. d) Boliger skal i gennemsnit have et bruttoetageareal og lignende, samt til udadvendte fritidsprægede og på tegning nr. 2 med lilla streg markerede byrums- på mindst 95 m² ved nybyggeri og ved opdeling af kulturelle funktioner. Disse stueetager må ikke an- forløb. Stk. 4. eksisterende boliger, og ingen bolig må være mindre vendes til liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, Delareal IIIA afgrænses som vist på tegning nr. 1 og om- end 75 m², eksklusive pulterrum til boligen. Bestem- advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsik- Der må indrettes butikker med et samlet bruttoeta- fatter ejendommen matr. 2158 Valby, København. melserne gælder for hver ejendom under ét. For ringskontorer, klinikker og lignende. Uanset denne geareal, der ikke må overstige 3.000 m². Butikker område I, II og IV gælder bestemmelsen for hvert bestemmelse kan Teknik- og Miljøforvaltningen i må alene etableres i de på tegning nr. 2 med rød og Stk. 5. delareal. Indtil 10 pct. af boligetagearealet må indret- særlige tilfælde, hvor den pågældende virksomhed blå streg markerede byrumsforløb i område I, II og Delareal IIC og IVA afgrænses som vist på tegning nr. 1. tes til kollegieboliger og andre boliger under 75 m². udøves efter principper, som i særlig grad er publi- IV. Bruttoetagearealet i de enkelte butikker må ikke Bestemmelsen gælder for hvert underområde under kumsorienterede, tillade indretning af de nævnte overstige 1.000 m² for dagligvarebutikker og ikke 500 § 3. Anvendelse ét. Dog skal der indenfor område I, II og IV etableres virksomheder. m² for udvalgsvarebutikker. Stk. 1. mindst 20 procent små boliger mellem 50 m² og 70 m² Langs de på tegningen med blå streg markerede For område I-V gælder: bruttoetagereal, beregnet for område I, II og IV under byrumsforløb (åbne facader) skal mindst 75 pct. af Omfanget og størrelsen af butikker herudover fast- a) Områderne fastlægges til helårsboliger og service- ét. Boliger for unge, ældre og personer med handicap stueetagen anvendes til udadvendte fritidsprægede lægges ved supplerende lokalplan(er). erhverv, såsom administration, liberale erhverv, og kulturelle funktioner, til udadvendte virksom-

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 24 25 Indenfor område I, II og IV samt delareal IXA skal mest Carlsberg Station. I de efterfølgende pkt.er/ved • Bygninger overvejende til kultur mv., hvor mindst des til boliger. I de efterfølgende pkt.er/ved supple- butikkerne fordeles på butikstyper som anført, idet supplerende lokalplan(er) fastlægges den nærmere 60 pct. af etagearealet skal anvendes til kollektive rende lokalplan(er) fastlægges den nærmere fordeling det samlede bruttoareal ikke må overstige 16.400 m2. ordeling af anvendelserne i de enkelte delarealer. anlæg, institutioner, idræt og kultur, beregnet for de af anvendelserne i de enkelte delarealer. b) For delareal IA gælder særligt: 4 bygninger under ét, mens resten kan anvendes til b) I delareal IVA skal mindst 75 pct. af etagearealet an- Inden for bydelscentrets afgrænsning: Fordelingen af boliger og serviceerhverv fastlægges boliger og/eller serviceerhverv. vendes til boliger. Langs de på tegning nr. 2 markere- • Op til 5.500 m² må indrettes til dagligvarebutikker. som vist på tegning nr. 9A: Bestemmelserne er ikke til hinder for indretning de afdæmpede facader må kun etableres boligformål. Heraf må etableres én dagligvarebutik med op til Bygninger overvejende til boliger, hvor mindst 75 af kollektive anlæg, institutioner, idræt og kultur i 3.500 m² bruttoetageareal, mens bruttoarealet i de pct. af etagearealet skal anvendes til boliger. stedet for serviceerhverv. Kommentar resterende dagligvarebutikker højst må være 1.000 Højhuset skal anvendes overvejende til boliger fra 9. Fordelingen svarer til mindst ca. 20 pct. boliger ved Ved supplerende lokalplan kan der ske justering af fordelingen m². Dagligvarebutik over 1.500 m² må kun ligge i etage og overvejende til serviceerhverv og undervis- fuld udnyttelse af byggeretten. inden for underområderne I, II, III og IV under forudsætning delareal IA. ningsformål i de underste 8 etager. c) For delareal IIB gælder særligt: af, at kravet i stk. 1, pkt. c, om fordelingen for de 4 underområ- Op til 4.500 m² må indrettes til mindre udvalgsvarebu- Bygninger til boliger og serviceerhverv, hvor mellem Bebyggelsen fastlægges overvejende til boliger, hvor der under ét opfyldes. tikker. Heraf kan dog op til 500 m2 bruttoetageareal 25 og 75 pct. af etagearealet skal anvendes til boliger. mindst 75 pct. af etagearealet skal anvendes til boli- evt. indrettes med dagligvarer i butikker med et Bygninger overvejende til serviceerhverv, hvor ger og højst 25 pct. til serviceerhverv. Stk. 6. maksimalt bruttoetageareal på 250 m2, samt op til mindst 75 pct. af etagearealet skal anvendes til un- Uanset § 3 stk. 1 d) skal mindst 20 procent af boli- For område V gælder særligt: 500 m2 i forbindelse med eventcenter eller anden dervisningsformål. gerne være mellem 50 m² og 70 m² bruttoetagereal På matr.nr. 1645 Udenbys Vester Kvarter må maksimalt kulturanvendelse. Uanset stk. 1 d) skal mindst 20 procent af boligerne med mindre særlige bygningsmæssige forhold hin- 25 pct. af etagearealet anvendes til erhverv. Erhverv skal • Op til 7.000 m2 må indrettes med større udvalgsva- være mellem 50 m² og 70 m² bruttoetagereal med drer dette. Boliger for unge, ældre og personer med primært placeres i de nederste etager i silobygningen rebutikker med butiksstørrelser mellem 500 m² og mindre særlige bygningsmæssige forhold hindrer handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, samt i den tilgrænsende del af bryghusbebyggelsen. På 2.000 m² bruttoetageareal. dette. Boliger for unge, ældre og personer med såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, de øvrige ejendomme skal boliger primært placeres i de handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, undtaget for bestemmelser om boligstørrelser. øverste etager og på den indre del af området. Uden for bydelscentrets afgrænsning: såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, Stueetagens anvendelse jf. stk. 1 g) fastlægges som • Op til 400 m2 må indrettes til enkeltstående butikker undtaget for bestemmelser om boligstørrelser. markeret på tegning nr. 9A, uanset markeringen på Stk. 7. til lokalområdets forsyning med en maksimal stør- Stueetagens anvendelse jf. stk. 1 g) fastlægges som tegning nr. 2. Område VI fastlægges til tekniske anlæg af offentlig/al- relse på 200 m² bruttoetageareal. markeret på tegning nr. 9A, uanset markeringen på d) I delareal IIC skal mindst 75 pct. af etagearealet an- men karakter (transformerstation). tegning nr. 2. vendes til serviceerhverv. j) For område I samt delareal IA, IIB og IXA gælder Indretning af boliger over 3. etage jf. stk. 1 h) fastlæg- Stk. 8. særligt: ges som markeret på tegning nr. 9A, uanset marke- Kommentar Område VII fastlægges til offentlige rekreative formål. Det samlede bruttoetageareal til butiksformål må ringen på tegning nr. 2. Kommende tillæg vil fastlægge yderligere bestemmelser om små ikke overstige 8.500 m². Det samlede bruttoetageare- boliger jf. Kommuneplan 11. Stk. 9. al for dagligvarebutikker må ikke overstige 5.000 m². Kommentar Område VIII fastlægges til serviceerhverv, såsom • Der må etableres én dagligvarebutik med op til 3.500 Kommende tillæg vil fastlægge yderligere bestemmelser om små Stk. 4. administration, liberale erhverv, butikker, hoteller m² bruttoetageareal. Dagligvarebutik over 1.500 m² boliger jf. Kommuneplan 11. For område III gælder særligt: og erhvervs- og fritidsundervisning samt håndværk må kun ligge i delareal IA. Bruttoetagearealet i de øv- a) I området skal ca. 7 - 30 pct. af etagearealet anven- og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i rige dagligvarebutikker må ikke overstige 1.000 m². Stk. 3. des til boliger. For de på tegning nr. 2 med gul farve området. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg Det samlede bruttoetageareal for udvalgsvarebutik- For område II gælder særligt: markerede eksisterende bygninger gælder, at mindst og institutioner samt andre sociale, uddannelsesmæs- ker må ikke overstige 3.500 m². Bruttoetage-arealet a) I området skal ca. 30 - 60 pct. af etagearealet anven- 75 pct. af etagearealet skal anvendes til kollektive sige, kulturelle og miljømæssige servicefunktioner, der for den enkelte udvalgsvarebutik må ikke overstige des til boliger. For de på tegning nr. 2 med gul farve anlæg, institutioner, idræt og kultur, herunder, for så er forenelige med anvendelsen til serviceerhverv. Der 2.000 m². markerede eksisterende bygninger gælder, at mindst vidt angår Bryggerigården ved Gamle Carlsberg Vej, må ikke udøves virksomhed, som i mere end ubetydelig 75 pct. af etagearealet skal anvendes til kollektive Bryggerimuseum, husbryggeri og besøgscenter. Det grad kan medføre forurening (forureningsklasse 2 med Kommentar anlæg, institutioner, idræt og kultur, jf. dog pkt. b. I på tegning nr. 5A med stiplet grøn linie markerede vejledende afstandskrav på 20 m til boliger og lignende). I forbindelse med Kommuneplan 2009 er kommunens samlede de efterfølgende pkt.er/ved supplerende lokalplan(er) areal skal anvendes til fritliggende punkthuse i 2 -3 Omfanget og størrelsen af butikker fastlægges ved sup- detailhandelsstruktur revideret i henhold til planlovens nye fastlægges den nærmere fordeling af anvendelserne i etager. Byggeriet omkring haven ved Carl Jacobsens plerende lokalplan. bestemmelser. I den forbindelse er der fastlagt mulighed for op de enkelte delarealer. villa skal primært anvendes til erhverv, dog med bo- til 22.000 m² detailhandel i lokalplanområdet. I de kommende b) Inden for delareal IIA fastlægges fordelingen af boli- liger i de øverste etager i bebyggelsen øst for haven. I Kommentar lokalplantillæg fastlægges der bestemmelser om yderligere de- ger, erhverv og institutioner som vist på tegning nr. de efterfølgende pkt.er/ved supplerende lokalplan(er) Vedrørende butikker henvises der til kommentaren til tailhandels-muligheder i overensstemmelse med Kommuneplan 8A: fastlægges den nærmere fordeling af anvendelserne i stk.1, pkt. i. 11. Opmærksomheden henledes på, at planlovens § 5 t indeholder • Bygninger overvejende til boliger, hvor mindst 75 de enkelte delarealer. særlige regler om beregning af bruttoetageareal til butiksformål. pct. af etagearealet skal anvendes til boliger og højst b) Bebyggelsen i delareal IIIA fastlægges overvejende Stk. 10. En butik er placeret inden for bydelscentret, når dens indgangs- 25 pct. til serviceerhverv. til serviceerhverv, hvor mindst 7 pct. af etagearealet Område IX fastlægges til tekniske anlæg af offentlig/al- facade ligger indenfor det på tegning nr. 2 med lilla, stiplet linje • Bygninger til boliger og serviceerhverv, hvor mellem skal anvendes til boliger. Fordelingen af serviceer- men karakter (baneformål, herunder station). markerede bydelscenter. 25 og 75 pct. af etagearealet skal anvendes til boliger, hverv og boliger fastlægges som vist på tegning nr. mens resten skal anvendes til serviceerhverv. 10A. For delareal IXA skal bygninger anvendes til publikums- Stk. 2. • Bygninger overvejende til serviceerhverv, hvor orienterede servicefunktioner, som har naturlig tilknyt- For område I gælder særligt: mindst 75 pct. af etagearealet skal anvendes til ser- Stk. 5. ning stationen. Stueetagens anvendelse jf. stk. 1 g) er a) I området skal ca. 30 - 50 pct. af etagearealet anven- viceerhverv og højst 25 pct. til boliger. For område IV gælder særligt: fastlagt som markeret på tegning nr. 9A, uanset marke- des til boliger. Erhverv skal primært placeres nær- a) I området skal ca. 60 - 90 pct. af etagearealet anven- ringen på tegning nr. 2.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 26 27 Stk. 11. anlæg skal ske efter Teknik- og Miljøforvaltningens dende støjgrænser i J. C. Jacobsens Have overholdes. Den del Kommentar For område X (delareal XA og XB) gælder: anvisninger og godkendelse. af skærmen, der måtte overstige 1,2 m skal udføres i glas eller Bestemmelserne er ikke til hinder for, at veje kan overtages som a) Området fastlægges til helårsboliger. Der må på hver andet materiale, der sikrer udsigten til banen, jf. § 10, stk. 1. J. offentlige i overensstemmelse med vejlovgivningens bestem- ejendom opføres én beboelsesbygning med højst 3 Stk. 3. C. Jacobsens Have er fredet. Ændringer i J. C. Jacobsens Have melser. boliger. Én bolig skal have et etageareal på mindst Sønder Boulevard skal indrettes som offentligt rekrea- skal godkendes af Kulturstyrelsen. Støjskærmen skal godken- Der vil i forbindelse med godkendelse af vejanlæg blive stillet 150 m² og øvrige boliger mindst 100 m². tivt område, jf. § 3, stk. 8, og § 7, stk. 3, plads P, samtidig des af Banedanmark. krav om en trafiksikkerhedsrevision. b) Uanset pkt. a må der indrettes serviceerhverv, såsom med, at cykelruten, jf. stk. 8, adgange til de eksisterende Stk. 9. Placering af cykelparkering på arealer med vejstatus skal god- kontor, tegnestue, lægepraksis, erhvervs- og fritids- ejendomme på nordsiden og til stationen samt areal til Der skal i forlængelse af Sønder Boulevard mellem kendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. undervisning og lignende, samt håndværksvirksom- forplads hertil sikres. Vesterfælledvej og den nye bro over banen, jf. stk. 10, Med hensyn til indretning af byrum, herunder vandelementer, hed, der er forenelig med boliganvendelsen. Erhverv etableres en stationsforplads, jf. § 7, stk. 3, plads C. og kantzoner henvises til § 7. Angående bevaringsværdige træer, må kun indrettes i bygninger med et etageareal på Stk. 4. træers vækstbetingelser, bevægelseshæmmedes færdsel og belys- 300 m² og derover. Erhvervsetagearealet må ikke Gamle Carlsberg Vej opretholdes med de eksisterende Stk. 10. ning henvises til § 8, stk. 6-8 med tilhørende kommentarer. overstige 100 m² pr. ejendom. vejlinier. Den interne trafikbetjening af område I-VI fastlægges i c) Der må ikke etableres virksomheder i området, som princippet som vist på tegning nr. 4A og 4B med pri- Stk. 11. efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn er til gene Stk. 5. mære gader, herunder strækninger af Gamle Carlsberg For de på tegning nr. 4B med blå farve viste arealer, der for beboerne i området, eller som visuelt bryder om- Mod Kammasvej fastlægges en vejudvidelseslinie 10 m Vej og Ny Carlsberg Vej samt en ca. 23 m bred bro over er udlagt til vej/anlagt som vej, kan vejudlæggene ophæ- rådets grønne præg. fra modstående vejlinie, som vist på tegning nr. 4B og 8B. jernbanens terræn til Vigerslev Allé, sekundære gader ves/arealet nedlægges som vej, når betingelserne herfor d) Der kan efter Teknik- og Miljøudvalgets nærmere samt øvrige arealer med vejstatus, herunder pladser og er opfyldt. godkendelse indrettes kollektive anlæg og institu- Stk. 6. stræder anlagt som opholds- og legeområder eller som tioner - herunder vuggestuer og børnehaver - samt Ny Carlsberg Vej opretholdes/fastlægges i en bredde af gågader med kørsel tilladt, og stier udlagt og anlagt Stk. 12. andre sociale, miljømæssige eller kulturelle service- 21 m på strækningen fra Vesterfælledvej til Pasteurs- som private fællesveje. På tegning nr. 4C og 4D er vist Langs Bjerregårdsvej fastlægges en bebyggelsesregule- funktioner, der naturligt kan placeres i området. vej, bortset fra strækningen ud for Humleby, hvor den snit i gaderum, som angivet på tegning nr. 4B. Den nye rende byggelinie i en afstand af 10 m fra vejmidte som e) Erhverv eller institutioner må ikke placeres over eksisterende vejlinie fastholdes. Ny belægning skal være bro, der har en længde på ca. 50 m, skal anlægges med 4 vist på tegning nr. 4B. etager med boliger. granitbrosten. Brostenenes overfladebehandling og vej- kørebaner samt 2,5 m brede fortove og cykelstier i begge profil udformes under hensyn til fremkommelighed for sider. Som det fremgår af tegning nr. 4B forbindes stinet- § 5. Bebyggelsens omfang og placering § 4. Vej-, sti-, plads- og baneforhold cykler, sikkerhed og maksimal støjreduktion. På stræk- tet med Frederiksberg Kommune (Rahbeks Allé), Vester- Stk. 1. samt broer og byggelinier ningen fra Pasteursvej til Valby Langgade opretholdes fælledvej, Carstensgade, Küchlersgade og Bjerregårdsvej. For område I-IV gælder: Stk. 1. vejen med sin nuværende anlægsbredde på 12,55 m. Ud over de markerede veje og stier kan der efter Teknik- a) Bruttoetagearealet for underområderne I-IV under Mod Vesterfælledvej opretholdes de eksisterende Vejen spærres for gennemkørsel mellem Elefantporten og Miljøforvaltningens godkendelse ske yderligere vej- ét må ikke overstige 600.000 m², heraf ca. 90.000 m² vejlinier bortset fra en strækning ud for matr.nr. 122 og Dipylon, bortset fra cykler og eventuelle busser i rute. og stiudlæg, der er nødvendige for at betjene den enkelte i højhuse. Etageareal, der inden for bygningsvolu- Udenbys Vester Kvarter og en strækning ud for matr.nr. ejendom. menet medgår til tekniske anlæg, parkering og åbne 1218 ibid., hvor der fastlægges en ny vejlinie som vist Kommentar fælles tagterrasser/opholdsarealer, samt glasover- på tegning nr. 4B og desuden en strækning ud for matr. Snit D-D, E-E og F-F jf. tegning nr. 4C vil blive revideret i for- Veje og pladser betegnet opholds- og legeområder eller dækninger og åbne forbindelser, kan etableres herud- nr. 44h og 226 Udenbys Vester Kvarter, København som bindelse med detailprojektering af Ny Carlsberg Vej under hen- gågader med kørsel tilladt indrettes med belægninger i over, såfremt det er begrundet i særlige arkitektoni- vist på tegning nr. 4B og 12A. Desuden opretholdes den syntagen til anvendelserne langs vejen. De samlede vejudlæg ét niveau og med placering af enkelte parkeringspladser, ske, miljømæssige, rekreative, energimæssige eller eksisterende bro over banen til Vigerslev Allé. ændres dog ikke i forhold til de angivne snit. Ved udskiftning beplantning, belysning og andet inventar således, at funktionsmæssige hensyn. af eksisterende brostensbelægning skal ny belægning udformes biltrafikken dæmpes, og at færdsel foregår på de gåendes Stk. 2. med overfladebehandlede granitbrosten, således at der opnås og de cyklendes betingelser. Kommentar Mod Sønder Boulevard, Enghavevej, Vigerslev Allé, Ba- maksimal støjreduktion. Muligheden for at udnytte byggeretten fuldt ud kan blive be- nevolden, Bjerregårdsvej, Valby Langgade og Vesterbro- I forbindelse med detailprojektering af ’Sport Rahbek’ vil snit Den nærmere udformning af vej-, plads- og stiarealer, grænset af de øvrige bebyggelsesregulerende bestemmelser, her- gade opretholdes de eksisterende vejlinier. N-N på tegning nr. 4D ligeledes blive revideret. herunder af vejkryds, vejtilslutninger, afslutning af under af bestemmelserne om bevaring af bebyggelse, maksimal Der skal etableres nye vejkryds med lysregulering på Ve- blinde veje med vendepladser og hjørneafskæringer, husdybde, maksimalt etageantal og højde/afstandskrav, samt sterfælledvej ved Ny Carlsberg Vej, og ved Angelgade, på Stk. 7. hvortil der kan medgå yderligere areal, sker efter Tek- bestemmelserne om ubebyggede arealer, herunder størrelsen af Vigerslev Allé ved udmundingen af den i stk. 9 fastlagte Vejadgang til den nordligste del af område IV og den nik- og Miljøforvaltningens godkendelse i henhold til friarealet og bevaring af træer mv. vejbro fra område I og på Valby Langgade ved Gamle vestlige del af område V kan foregå fra Rahbeks Allé i vejlovgivningens regler. Carlsberg Vej. Samtidig med etablering af broen og kryd- Frederiksberg Kommune, efter Frederiksberg Kommu- b) Bevaringsværdig bebyggelse, herunder kældre, vist set skal Vigerslev Allé omlægges, herunder hæves. Der nes nærmere tilladelse. Belægninger, træbeplantning, belysning og inventar på tegning nr. 6 må ikke nedrives uden Teknik- og skal ske omlægning af krydsene på Vigerslev Allé ved skal udformes på en måde, der efter Teknik- og Miljø- Miljøudvalgets særlige tilladelse. Vestre Kirkegårds Allé/Vesterfælledvej og ved Enghave- Stk. 8. forvaltningens skøn medvirker til at give området en De på tegning nr. 6 med rød kant markerede beva- vej og af krydset Enghavevej/Ingerslevsgade. Vesterfæl- Som led i kommunens overordnede cykelrutenet fast- kvalitativ arkitektonisk og bymæssig fremtræden efter ringsværdige bygninger Gærkælderen (13), Bygsiloen ledvej skal omlægges og forskønnes med henblik på at lægges der en offentlig sti fra Enghavevej til Vesterfæl- en overordnet idé for kvarteret. (25), Brygsiloen (31) og Malteriet (26) må nedrives mindske sikkerheds- og støjmæssige gener som følge af ledvej og herfra langs banen til Banevolden, som vist på på baggrund af et af Miljø- og Teknikforvaltningen den øgede trafikbelastning og herved bl.a. sikre skolevej. tegning nr. 4B. Stiens normalprofil er 5-6 m. Uanset ovenstående fastlægges den interne trafikbe- godkendt projekt til nybyggeri, som med hensyn til Der skal i forbindelse med omlægningen etableres be- tjening af delareal IA, IIB og IXA i princippet som vist materialer, farve og øvrige ydre fremtræden indgår i plantning. Desuden skal der på Valby Langgade mellem Kommentar på tegning nr. 9C. I delareal IIIA fastlægges interne en god helhed med byrumforløbet omkring Dipylon Gamle Carlsberg Vej og Pile Allé etableres trafikdæmpen- Samtidig med stien etableres der en støjafskærmning mod færdselsarealer og stiforbindelser i princippet som vist (28), Elefantporten (29), Bryghuset (30), Malteri og de foranstaltninger. Den nærmere udformning af disse banen ud for område III med en højde, der sikrer, at de vejle- på tegning nr. 10C. Maltmagasiner (12) og Lagerkælderen (11). Nedriv-

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 28 29 ning af Bygsiloen forudsætter, at der opføres det på Kommentar Kommentar tegning nr. 5A angivne højhus 05. Den sydlige del Princippet om bebyggelse i de markerede facadelinier skal Husdybde er generelt eksklusive opholdsaltaner, karnapper, af Hammershus (10) må fjernes i overensstemmelse medvirke til at skabe de ønskede tætte gadeforløb og veldefine- ’parasitter’ og lignende, men inklusive altangange. Ved over- med den på tegning nr. 11A viste bebyggelsesplan. rede pladsdannelser samt tilstræbe gadeforløb, der er præget af dækning af gårde forudsættes det, at der etableres opholdsarea- Stjerneporten (20) må flyttes internt i området efter skæve, overraskende vinkler. ler i det hævede gårdrum. Kulturstyrelsens og Teknik- og Miljøforvaltningens I tilfælde, hvor brandredning fra gårdsiden er nødvendig, skal Højhusene på Carlsberg set godkendelse. Den på tegningen skraverede del af e) Uden for de principielle byggefelter må der i begræn- gården og adgangen hertil indrettes i overensstemmelse med fra Søerne, Østerbro. Ny Tap (22 og 23) må fjernes og den resterende del - set omfang opføres mindre bygninger, såsom byøko- brandvæsenets krav. bortset fra den vestlige del med de hængende haver logiske og andre tekniske anlæg, pavilloner, oran- j) For ny bebyggelse gælder de på tegning nr. 5A viste - må ombygges væsentligt, men på en sådan måde at gerier, lysthuse, legehuse og lignende. Der må ikke h) Ved indretning af bolig eller erhverv i eksisterende retningsgivende maksimale etageantal. Tagterras- bygningens volumen og konstruktive princip samt opføres bebyggelse i J. C. Jacobsens Have, undtagen bevaringsværdig og fredet bebyggelse kan bestem- ser, tekniske opbygninger og lignende punktvise facadens proportionering og materialekarakter ikke en pavillon/glasbygning i én etage inden for det på melserne i pkt. g lempes under forudsætning af, at opbygninger kan etableres herudover. Det maksi- sløres. Der må anlægges en ny vejforbindelse via den tegning nr. 5A med stiplet linie afgrænsede byggefelt beboelses-, opholds- og arbejdsrum efter Teknik- og malt tilladelige antal etager kan overskrides med nye bro til Vigerslev Allé gennem bygningen, lige- i forbindelse med havens brug som rekreativt areal. I Miljøforvaltningens skøn opnår tilfredsstillende bygningsdele, der efter Teknik- og Miljøforvaltnin- som der åbnes mulighed for at integrere et højhus den fredede del af Carl Jacobsens Villa´s Have må der lysforhold. gens skøn tilfører bygningen særlige arkitektoniske og en parkeringskælder samt at etablere stiforbin- ikke opføres nogen form for anlæg, og i den øvrige i) Højhus 01 og 02 må ikke være større end 25 m x 25 m kvaliteter. delse mellem stationsområdet og Carlsberg gennem del af haven må der ikke opføres bebyggelse eller i grundplan. Højhus 03, 04, 05, 06, 07 og 09 må ikke k) Bebyggelsens højde må ikke overstige 1,0 x afstan- bygningen. Den på tegningen skraverede sydlige del større anlæg undtagen inden for det på tegningen være større end 20,5 m x 20,5 m i grundplan. Højhus den til anden bolig- eller institutionsbebyggelse og af administrationsbygningen (24) ved Vesterfælled- viste byggefelt. 08 må ikke være større end 18 m x 18 m i grundplan. ikke 1,5 x afstanden til anden erhvervsbebyggelse. vej må fjernes. I den forbindelse skal ny gavl udføres Højhusenes grundplan skal være kvadratisk og skal Ved blandede anvendelser beregnes profilet i forhold som den oprindelige gavl eller som en nutidig for- Kommentar fastholdes i de etager, som udgør basen, og må ikke til placeringen i bygningen, jf. principsnit. Langs de tolkning af gavlmotivet i harmoni med bygningens Med byøkologiske anlæg tænkes bl.a. på anlæg til affaldssorte- forøges i de overliggende etager. Højhus 01 og 02 skal med blå og rød streg markerede byrumsforløb regnes arkitektur. Kridttårnet med tilhørende vagtrum (19) ring og anlæg til opsamling af regnvand. Bygninger og anlæg opføres i 100 meters højde. Højhus 03 skal opføres i der i forhold til 1. sals plan. Undtaget fra de skrå høj- kan sammenbygges med en ny bygning, således at må ikke opføres på arealer med vejstatus uden vejmyndighe- 120 meters højde. Højhus 05, 06 og 09 skal opføres i degrænser er højhuse, gavle samt mindre punktvise udelukkende tårnet samt vagtbygningens facade dens tilladelse. J.C. Jacobsens Have er fredet, og en eventuel 80 meters højde. Højhus 04, 07 og 08 skal opføres i 50 fremspring og mindre påbygninger. Bestemmelsen mod nord og øst er synlige. Ved den supplerende pavillon indenfor det markerede byggefelt skal godkendes af meters højde. Højderne er eksklusive teknik, anten- kan lempes under forudsætning af, at beboelses- op- lokalplanlægning skal der tages stilling til, hvordan Kulturstyrelsen. ner og lignende. holds- og arbejdsrum efter Teknik- og Miljø Forvalt- mødet mellem karrébebyggelsen og vagtbygningen ningens vurdering opnår tilfredsstillende lysforhold. formidles. Mineralvandsfabrikkens vestlige del (34) f) Inden for de på tegning nr. 5A viste principielle byg- Kommentar må efter Teknik- og Miljøforvaltningens særlige til- gefelter skal nyt byggeri, undtagen højhuse, opdeles Hensigten med højhusenes kvadratiske grundplaner er at opnå Kommentar ladelse ombygges væsentligt eller fjernes. i enkeltbygninger med en maksimal gennemsnitlig et harmonisk billede, når flere af/alle højhusene ses samtidigt. Der vil blive behov for dispensationer fra de skrå højdegrænse- størrelse på 4.000 m² etageareal og med en maksimal Fastlæggelse af det maksimale grundplan og den præcise højde planer primært ved erhvervsbyggeri langs de fastlagte snævre Kommentar størrelse på 6.000 m². Gennemsnittet beregnes pr. skal sikre, at højhusene opleves slanke. De højeste højhuse er byrumsforløb og i gårdrummene i de tættest bebyggede områ- Ny Tap´s østlige del kan fjernes helt, hvis det ved projekteringen delareal. placeret midt i området og nær Carlsberg Station med de lavere der. Der vil ved behandlingen heraf blive lagt vægt på sikring af og den nødvendige supplerende lokalplanlægning viser sig, at rundt om. tilfredsstillende lysforhold. en bevaring vil medføre væsentlige merudgifter, og det i øvrigt Kommentar Hvis det i forbindelse med den supplerende lokalplanlægning I bygninger, hvor der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af er arkitektonisk og teknisk velbegrundet. Opdelingen af byens karreer i en kendt urban skala er afgø- gennem de vindklimatiske kortlægninger lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i overensstem- Med tillæg nr. 2 er fastlagt bestemmelse om, at facaden på Ny rende for at vitalisere gadebilledet. Derfor opdeles karreerne på påvises, at et højhus giver problematisk influens på det tilstø- melse med kravene i bygningsreglementet. Arbejdsstedet skal Tap må fjernes. Tilladelse til ændring eller nedrivning af de Carlsberg arkitektonisk i mindre byhuse med forskellige faca- dende byrum, kan der ske en mindre forskydning af placerin- endvidere overholde kravene i Arbejdsministeriets bekendt- bevaringsværdige bygninger kræver dispensation fra lokalpla- deudtryk. Større aktører – institutioner etc. – bør organisere gen, såfremt det forbedrer de klimatiske forhold. nen. Kridttårn med vagtbygning er fredet, og dette betyder, at sig i flere bygninger og bruge kvarteret som en campus, hvor ny bebyggelse direkte omkring vagtbygningen skal respektere man gerne bevæger sig fra bygning til bygning via byens rum glastag/solceller glastag/solceller de fredningsværdier, som er fastlagt i forbindelse med fred- for at forstærke bylivet. glastag/solceller taghave taghave ningskendelsen. På bygninger, der er fredede, skal der ved alle Hvis det i supplerende lokalplan - under hensyn til en sær- glastag/solceller solceller taghave taghave bolig solceller bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, lig funktion - tillades, at et byhus bliver over 6.000 m², skal 17,0 m 17,0 m bolig 17,0 m 17,0 m indhentes tilladelse fra Kulturstyrelsen. facaden opdeles i mindre enheder. Desuden bør der i stueetagen bolig bolig bolig bolig bolig bolig indrettes flere mindre lejemål således, at ønsket om vitalitet, c) Ny bebyggelse skal opføres inden for de på tegning diversitet og rytme i gadebilledet tilgodeses. bolig bolig bolig bolig bolig boligbolig bolig nr. 5A viste principielle byggefelter til karrébebyg- bolig bolig bolig bolig bolig boligerhverv erhverv 7,5 m 7,5 m 7,5 m 7,5 m gelse og til højhuse mv. og punkthuse i 2-3 etager. g) Husdybden for boliger i etagebebyggelse må ikke erhverv erhverv bolig bolig erhverv erhverv d) Langs de på tegning nr. 5B med rød streg markerede overstige 13 m. Ved erhvervsbebyggelse må husdyb- erhverv erhverv butik butik butik facadelinier, skal bebyggelsen i princippet opføres den ikke overstige 18 m. Ved atriumbebyggelse og erhverv erhverv mv. mv.mv. mv. som sluttet randbebyggelse. Bebyggelsens stueetage lignende kan husdybden øges. Overdækning af gårde idræt idræt og eventuelt 1. sal må trækkes indtil 3 m tilbage fra i deres helhed med underliggende erhverv eller par- Gade Gård Gård Gade facadelinien således, at der kan etableres arkader, kering i stueplan og eventuelt med erhverv i 1. sals Skrå højdegrænseplaner nicher og hjørneafskæringer. Facadelinien skal fravi- plan er tilladt. Med hensyn til højhuse henvises til Skrå højdegrænseplaner 1,0 x afstanden (boliger1,0 x ogafstanden institutioner) (boliger og institutioner) ges, hvor det er nødvendigt af hensyn til bevarings- pkt. i. 1,5 x afstanden (erhverv1,5 x afstanden- eksklusive (erhverv særlige - stueetager)eksklusive særlige stueetager) værdige træer, jf. § 8, stk. 6.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 30 31 gørelse om faste arbejdssteders indretning vedrørende bl.a. mere bestemmelser om bebyggelsen i de enkelte del af bygningen øst for Bryghuset skal godkendes af højden (målt i forhold til den endelige terrænkote på tilgang af dagslys og udsyn til omgivelserne gennem vinduer delarealer. Teknik- og Miljøforvaltningen. Særligt skal der tages de umiddelbart tilstødende veje og byrum) ikke over- eller lignende. b) For delareal IA gælder særligt: hensyn til de bevaringsværdige bygninger i området. stige 8 m for bebyggelse i 1-2 etager; 16 m for bebyg- Etagearealet må ikke overstige ca. 83.000 m², heraf c) For delareal IIB gælder særligt: gelse i 4 etager; 20 m for bebyggelse i 5 etager og 24 m l) Ny bebyggelse skal tilpasses terrænet, og overkanten 14.400 m² i et højhus. Ny bebyggelse skal opføres i Etagearealet må ikke overstige ca. 3.500 m². Ny bebyg- for bebyggelse i 6 etager. af stueetagens gulv må som hovedregel ikke ligge overensstemmelse med den på tegning nr. 9B viste gelse skal opføres i 4-5 etager i overensstemmelse med mere end 1 m over terrænet i det omgivende byrum. bebyggelsesplan med de viste etageantal, passager den på tegning nr. 9B viste bebyggelsesplan. Bebyg- Boldbur og terrasser på tag Ved nybyggeri langs de på tegning nr. 2 markerede og overdækkede broer. gelsen må ikke opføres højere end kote 29.50. Der må kun etableres boldbure indenfor de på teg- røde facadestrækninger og langs de på tegning nr. 3B Bygninger i 5 etager må ikke opføres højere end kote Facadelinjer jf. stk. 1 d) fastlægges som markeret på ning nr. 11B markerede felter. Boldbur indenfor det markerede temporære kantzoner skal stueetagens 30.50. Bygninger i 5-6 etager må ikke opføres højere tegning nr. 9B, uanset markeringen på tegning nr. 5B. med A markerede felt må etableres med et maksimalt gulv i princippet placeres i samme kote som terræ- end kote 34.60. Bygninger i 6-7 etager må ikke opføres grundareal på 10x20 m. Boldbur indenfor det med net. højere end kote 37.90. Bygninger i 7-8 etager må ikke d) I delareal IIC må etagearealet ikke overstige ca. B markerede felt må etableres med et maksimalt opføres højere end kote 42.00. De overdækkede broer 45.000 m², heraf 28.200 m² i ny bebyggelse. grundareal på 12x24 m. Boldbure må etableres med Kommentar mellem De Hængende Haver og ’Warehouse’ må ikke en maksimal højde på 4,5 m. På nybyggeri må kun Det skrånende terræn giver særlige udfordringer for at tilpasse placeres lavere end 2. sals højde og ikke højere end Kommentar etableres tagterrasser i forbindelse med skolebyggeri nybyggeri med det omgivende terræn og kræver særlige hensyn kote 30.00. Overdækkede broer, der udformes som Byggemuligheden på 28.200 nye etagemeter kan kun udnyt- samt indenfor det på tegning nr. 11B markerede felt for ikke at risikere en skarp opdeling mellem byrummet og smalle gangbroer, må placeres ned til 1. sals højde. tes i forbindelse med et skolebyggeri, hvor der er fastlagt til tagterrasse. Tagterrasser på nyt byggeri, undta- stueetagens gulv. Passager skal udføres i 1-2 etagers højde. særlige bestemmelser for husdybden. Hvis der bygges erhverv i gen ved skole, må ikke overskride et areal på 24 m2. Bebyggelsesplanen forudsætter nedrivning af dele af stedet for skole, må det forventes, at der kan bygges væsentligt Boldbur og terrasser på taget skal udformes og pla- m) Parkeringsanlæg, som etableres i stueplan, må ikke De Hængende Haver og Ny Tap med henblik på etab- mindre, svarende til ca. 6.000 m2 . Muligheden for at udnytte de ceres, så der sikres tilfredsstillende lysforhold i de have facade mod byrummene. Undtaget er porte og lering af vejadgang, jf. § 4, stk. 10. Afstanden mellem angivne etagemeter fuldt ud kan også være begrænset af højde-/ tilstødende byrum og byggerier. fodgængeradgang til anlæggene. den tilbageblevne del af De Hængende Haver og den afstandskrav og friarealkrav. Terrasser og værn skal placeres indenfor de i § 5, stk. nye bebyggelse ’Warehouse’ skal være minimum 22,1 1, pkt. k fastlagte skrå højdegrænser og som mini- Kommentar meter uanset § 4 stk. 10. Bebyggelsesplan mum 1,2 m fra facadelinjen. For at understøtte bylivet må stueetagen mod byrum ikke be- Uanset stk. 1 f) skal ’Warehouse’ og ’Karreen’ ikke op- Ny bebyggelse skal opføres inden for de på tegning nyttes til parkering. For at sikre tryghed, oplevelse og funktio- deles i enkeltbygninger. ’Warehouse’ skal fremtræde nr. 11A viste byggefelter og i overensstemmelse med Kommentar nen som fællesanlæg bør alle parkeringsanlæg have udgang til som et stort volumen med reference til den nedrevne de viste maksimale etageantal, facadelinjer, tagkoter Hensigten med at begrænse elementer og ophold på taget er at byrum, og der skal arbejdes med at skabe gode lysforhold. Ny Tap. Stueetagerne i ’Warehouse’ og ’Karreen’ skal samt op- og nedkørsel til parkeringskælder. De på sikre mulighed for grønne tage, at understøtte bylivet på terræn indrettes med flere mindre enheder. tegningen angivne maksimale etageantal er inklu- i byens rum og at hindre indbliksgener fra ophold på tag mod Facadelinjer jf. stk. 1 d) fastlægges som markeret på sive eventuelle udnyttede tagetager, men eksklusive lavere liggende bebyggelser. tegning nr. 9B, uanset markeringen på tegning nr. 5B. tagterrasser, tekniske opbygninger og lignende punktvise opbygninger. I bebyggelsesplanen indgår Særligt for skolebyggeri Kommentar endvidere fredet og bevaringsværdig bebyggelse. Såfremt der efter Teknik- og Miljøforvaltningens De Hængende Haver er fredet. Alle bygningsarbejder, der går ud Den 5. etage på byggefeltet nord for ’Franciska Clau- vurdering sikres tilfredsstillende dagslysforhold i over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Kultursty- sens Plads’ skal trækkes min. 4 m tilbage fra den på opholds-, arbejds- og undervisningsrum samt i de relsen. tegning nr. 11A markerede facade med særlige faca- tilstødende byrum, kan det ved skolebyggeri tillades, debestemmelser mod Ny Carlsberg Vej og Pasteurs- at bygningsdybden øges, og at en del af bebyggelsen Stk. 3. vej. Den 6. etage på byggefeltet nord for ’Franciska etableres indenfor det på tegning nr. 11A markerede Skitsen viser, hvordan der kan etableres parkering i stueplan. For område II gælder særligt: Clausens Plads’ skal trækkes min. 6 m tilbage fra gårdrum med maksimale etageantal som angivet. Randbebyggelsen er udnyttet til erhverv, og der er etableret hæ- a) Etagearealet må ikke overstige ca. 200.000 m², heraf facadelinjen mod Ny Carlsberg Vej og Pasteursvej og Facaden mod plads B ’Franciska Clausens Plads’ skal vet gårdrum over parkeringen. ca. 37.000 m² som højhuse. I de efterfølgende pkt.er/ min. 4 m tilbage fra hhv. byggefeltets afgrænsning i den forbindelse gives en særlig bearbejdning på de n) Porte i forbindelse med de i § 7, stk. 1, fastlagte of- ved supplerende lokalplan(er) fastlægges der nær- mod ’Franciska Clausens Plads’ og facadelinjen mod nederste meter, jf. § 6, stk. 7, pkt. c. fentlige passagemuligheder skal have en højde, der mere bestemmelser om bebyggelsen i de enkelte ’Bohrsgade’. mindst svarer til stueetagens højde og en bredde på delarealer. De på tegning nr. 7 markerede byrum med særlig Ramper til parkeringskælder ca. 3 m. b) Inden for delareal IIA må etagearealet ikke overstige vægt på ny beplantning skal friholdes for kælderkon- Op- og nedkørsel til parkeringskælder skal placeres o) Bebyggelserne vil blive opført i etaper, og bebyg- ca. 25.000 m². Ny bebyggelse skal opføres i overens- struktioner, således at der sikres vækstmuligheder som vist på tegning nr. 11A. Opkørsel skal udformes, gelserne skal udføres således, at de enkelte etaper stemmelse med den på tegning nr. 8B viste prin- for større træer. så lys fra bilers forlygter under opkørslen ikke rettes fremstår som passende afsluttede enheder og på en cipielle bebyggelsesplan med de viste etageantal. I mod facader over stueetage. Ramper til cykelparke- måde, der muliggør opførelse af efterfølgende etaper bebyggelsesplanen indgår endvidere fredet og beva- Bygningshøjder ring i kælder skal udformes, så cyklister adskilles i overensstemmelse med de overordnede bebyggel- ringsværdig bebyggelse. ’U’ markerer mulighed for Tagkoten langs de på tegning nr. 11A med hhv. rød, fra biltrafik - enten ved seperate ramper eller ved sesprincipper. udskæringer til hævede gårdrum, atrier og lignende. gul og orange linje markerede særlige facadestræk- særskilte cykelstier på ramperne. Tynd stiplet linie markerer en mindst 4,5 m høj trafi- ninger må ikke overstige hhv. 28.5 mod Pasteursvej Stk. 2. kalt begrundet afskæring i bebyggelsen ved passagen / Ny Carlsberg Vej (rød streg), 31.0 mod Lagerkælder 3 Stk. 4. For område I gælder særligt: vest for Bryghuset. ’5-6’ angiver mulighed for påbyg- (orange streg) og den skal være præcis 29.5 mod Ny For område III gælder særligt: a) Etagearealet må ikke overstige ca. 220.000 m², heraf ning af en ekstra etage på en del af bygningen øst for Carlsberg Vej / ’Bohrsgade’ (gul streg). Tagkoter er a) Etagearealet må ikke overstige ca. 70.000 m². Byg- ca. 46.000 m² som højhuse. I de efterfølgende pkt.er/ Bryghuset. Den nærmere placering og udformning angivet i højdesystem DVR90. For bygninger, hvor gefelter omkring haven ved Carl Jacobsens villa ved supplerende lokalplan(er) fastlægges der nær- af udskæringer, afskæring og en ekstra etage på en der ikke er fastlagt maksimal tagkote, må bygnings- fastlægges i supplerende lokalplan under hensyn til

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 32 33 fredningsværdierne i haven. Bebyggelsen skal un- med den på tegning nr. 12A markerede passage. linje markerede facadestrækning mod Ny Carlsberg Stk. 8. derstøtte og gerne forstærke havens fredningsværdi- De på tegning nr. 12A markerede tilbagetrækninger Vej / Vesterfælledvej må ikke overstige 22.0. For område VII gælder: er samt medvirke til at skærme haven mod trafikstøj af den øverste etage er minimum 3 m i forhold til Tagkoter er angivet i højdesystem DVR90. Der må opføres enkelte mindre bygninger i én etage til fra de omliggende veje. I de efterfølgende pkt.er/ved byggefeltets afgrænsning. På tegning nr. 12B er med brug for den fastlagte anvendelse til rekreative formål. supplerende lokalplan(er) fastlægges der nærmere be- stiplet linje markeret en mindst 4,5 m høj trafikalt ’Parasitter’ stemmelser om bebyggelsen i de enkelte delarealer. og byarkitektonisk begrundet hjørneafskæring mod Der må etableres ’parasitter’ som markeret med ’P’ Stk. 9. Vesterfælledvej/ Ny Carlsberg Vej. på tegning nr. 12B i maksimale højder over tagfladen For område VIII gælder Kommentar De på tegning nr. 7 markerede byrum med særlig som angivet. ’Parasittens’ grundareal må maksimalt Den maksimale bebyggelsespct. er 110, og det maksi- Bebyggelsen er i udgangspunktet tænkt at blive 3-4 etager høj. vægt på ny beplantning samt de på tegning nr. 3A udgøre 20 pct. af tagfladen af den ’enkeltbygning’, jf. male etageantal er 5, eksklusive tagetage. Opførelse af Bebyggelsen skal ikke nødvendigvis fremstå som en sluttet fastlagte lokale haver (byrum K og R) skal frihol- § 5, stk. 1, pkt. f og § 5, stk. 5, pkt. b, som den placeres ny bebyggelse - bortset fra mindre bygninger, herunder randbebyggelse des for kælderkonstruktioner, således at der sikres på, dog må den ikke overstige et samlet etagearel på tilbygninger i én etage - forudsætter, at der ved supple- vækstmuligheder for større træer. 300 m2. ’Parasitter’ skal udformes og placeres, så der rende lokalplan er fastlagt en bebyggelsesplan. b) For delareal IIIA gælder særligt: sikres tilfredsstillende lysforhold i de tilstødende Etagearealet må ikke overstige 5.050 m², heraf Reducerede husdybder ved erhverv byrum og byggerier. Stk. 10. 4.500 m² i ny bebyggelse. Bebyggelsen skal opføres i Uanset § 5, stk. 1, pkt. g, må husdybden for erhvervs- For område IX gælder: overensstemmelse med den på tegning nr. 10B viste byggeri langs Ny Carlsberg Vej, Vesterfælledvej og Op- og nedkørsel Der må opføres bygninger og anlæg til brug i overens- bebyggelsesplan med de viste etageantal. Bebyggelse ’Købkes Plads’ ikke overstige 17 m. I øvrige erhvervs- Op- og nedkørsel til parkeringskælder skal placeres stemmelse med den fastlagte anvendelse til baneformål, i 2 etager må ikke opføres højere end kote 35.5. Be- byggerier må husdybden ikke overstige 13 m. som vist på tegning nr. 12A. Opkørsel skal udformes, herunder en ny S-togsstation med adgang fra Sønder byggelse i tre etager må ikke opføres højere end kote så lys fra bilers forlygter under opkørslen ikke rettes Boulevard og det i § 7, stk. 1 fastlagte byrum C, stati- 39. Mod Gamle Carlsbergvej skal den øverste etage Kommentar mod facader over stueetage. onsforpladsen, og eventuelt fortsat fra Enghavevej. Den trækkes min. 3,6 meter tilbage fra den underliggende Hensigten med bestemmelserne er at sikre gode dagslysforhold nærmere udformning af stationen - hvor der skal lægges etages facadelinje. Uanset § 5, stk. 1, pkt. j og § 6, stk. og gode opholdsarealer i gårdrummene i de snævre bebyggelser. Stk. 6. vægt bl.a. på arkitektonisk kvalitet, gode cykelparke- 5 må der ikke etableres tekniske anlæg, elevator- og Forvaltningen kan dispensere til større bygningsdybder, når For område V gælder: ringsforhold og tryghed - skal godkendes af Teknik- og trappetårne, installationer og lignende ud over de de i § 5, stk. 1, pkt. k fastlagte højde/afstandskrav overholdes, Bebyggelsespct.en må ikke overstige 180 beregnet for Miljøforvaltningen. angivne maksimale tagkoter. og når forhold omkring tryghed, tilgængelighed, dagslys, støj, området under ét. Den på tegning nr. 5A viste bebyggel- indblik og opholdsarealer vurderes at være løst tilfredsstillende. se fastlægges som bebyggelsesplan. I bebyggelsesplanen For delareal IXA gælder særligt: Stk. 5. indgår den på tegning nr. 6 viste bevaringsværdige be- Etagearealet må ikke overstige ca. 400 m². Ny bebyggelse For område IV gælder særligt: Opdeling i enkeltbygninger byggelse, der ikke må nedrives uden Teknik- og Miljøud- til stationsformål skal opføres i 1-2 etager i overensstem- a) Etagearealet må ikke overstige ca. 110.000 m², heraf Uanset stk. 1, pkt. f, skal nyt byggeri indenfor delare- valgets særlige godkendelse. Desuden indgår de øvrige melse med den på tegning nr. 9B viste bebyggelsesplan. ca. 16.000 m² som højhuse. Endelig fastlæggelse af al IVA opdeles i enkeltbygninger med en maksimal eksisterende bygninger, bortset fra baghuset på matr.nr. Bebyggelsen må ikke opføres højere end kote 17.00. byggefelter og kantzoner langs Rahbeks Allé koor- størrelse på 3.000 m². Bestemmelsen gælder ikke for 715 Udenbys Vester Kvarter, samt en ny randbebyggelse Facadelinjer jf. stk. 1 d) fastlægges som markeret på teg- dineres med Frederiksberg Kommune. Bebyggelsen facadebebyggelse mod Vesterfælledvej, Ny Carlsberg mod Vesterfælledvej, der skal opføres i 5 etager, eventu- ning nr. 9B, uanset markeringen på tegning nr. 5B. i byggefeltet sydøst for Gl. Bakkehus skal udformes Vej og mod ’Købkes Plads’. elt med udnyttet tagetage, med en husdybde, der ikke under hensyn til det fredede Gl. Bakkehus, herunder må overstige 16 m. Gesimshøjden må ikke overstige 16,5 Stk. 11. skal bygningens og haveanlæggets symmetri re- Kommentar m og bygningshøjden ikke 20 m. Eksisterende bebyg- For område X (delareal XA og XB) gælder: spekteres. I de efterfølgende pkt.er/ved supplerende Hensigten med bestemmelsen er, at bebyggelsen nord for Ny gelse kan ombygges, og der må herunder indrettes op a) Bebyggelsespct.en må ikke overstige 40, og det bebyg- lokalplan(er) fastlægges der nærmere bestemmelser Carlsberg Vej opdeles i en række mindre byhuse, som skala- til 22 etager i silobygningen. Ved ombygninger skal der gede areal må ikke overstige 25 pct. af grundarealet. om bebyggelsen i de enkelte delarealer. mæssigt passer til områdets præg som grønt boligområde med efter Teknik- og Miljøforvaltningens nærmere bestem- b) Der må på hver ejendom opføres én beboelsesbyg- en gennemgående lavere bygningshøjde. Mod Vesterfælledvej, melse sikres tilfredsstillende lysforhold i forhold til den ning. Herudover kan der opføres en garage eller b) I delareal IVA må etagearealet ikke overstige ca. Ny Carlsberg Vej og mod ’Købkes Plads’ ønskes større enkelt- tilladte anvendelse. carport på højst 30 m² samt 2 udhuse eller andre 55.300 m², heraf 53.300 m² i ny bebyggelse. bygninger, der svarer til gadernes og den omkringliggende Der kan tillades glasover-/inddækninger og lignende, småhuse hver på højst 10 m². bebyggelses større skala. Her fastholdes rammelokalplanens hvor det er begrundet i byøkologiske hensyn og findes c) Bebyggelse må opføres i højst 2 etager samt udnyt- Kommentar bestemmelser om en maksimal størrelse pr. enkeltbygning på forsvarligt ud fra arkitektoniske hensyn. Endvidere kan tet tagetage, som enten kan udføres traditionelt med Muligheden for at udnytte de angivne etagemeter fuldt ud kan 6.000 m². der tillades opførelse af skure og lignende samt byøkolo- sadeltag eller med anden tagopbygning, såfremt være begrænset af højde-/afstandskrav og friarealkrav. giske anlæg. opbygningens udformning efter Teknik- og Miljø- Bygningshøjder forvaltningens skøn tilfører bebyggelsen særlige Bebyggelsesplan I forhold til eksisterende terræn i de på tegning nr. Stk. 7. arkitektoniske kvaliteter. Ny bebyggelse skal opføres inden for de på tegning 3A fastlagte lokale haver (byrum K og R) samt den For område VI gælder: d) Uanset pkt. b kan det maksimalt tilladelige etage- nr. 12A viste byggefelter og i overensstemmelse med endelige terrænkote på de umiddelbart tilstødende Der må opføres bebyggelse i overensstemmelse med den antal overskrides for dele af en bygning, såfremt de viste maksimale etageantal, facadelinjer og porte/ veje og byrum må bygningshøjden ikke overstige 8 fastlagte anvendelse til transformerstation. Bebyggel- bygningsdelen efter Teknik- og Miljøforvaltningens passager. I bebyggelsesplanen indgår endvidere m for bebyggelse i 1-2 etager; 11 m for bebyggelse i 3 sespct.en må ikke overstige 110, og bygningshøjden må skøn tilfører bebyggelsen særlige arkitektoniske bevaringsværdig bebyggelse. De angivne maksimale etager; 14 m for bebyggelse i 4 etager; 17 m for bebyg- ikke overstige 15 m. Den nærmere placering og udform- kvaliteter. etageantal og tagkoter er inklusive eventuelle udnyt- gelse i 5 etager og 20 m for bebyggelse i 6 etager. ning af bebyggelse - hvor der skal lægges vægt på arki- e) Beboelsesbygninger skal opføres fritliggende og må tede tagetager, men eksklusive tagterrasser, tekniske Uanset ovenstående skal tagkoten langs den på teg- tektonisk kvalitet og indpasning i forhold til omgivel- ikke opføres som dobbelthuse, rækkehuse eller lig- opbygninger og lignende punktvise opbygninger. ning nr. 12A med gul linje markerede facade mod Ny serne - skal godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. nende. Indenfor byggefelt umiddelbart syd for Halmlager Carlsberg Vej / ’Købkes Plads’ / ’Sport Rahbek’ være f) Bevaringsværdig bebyggelse vist på tegning nr. 6 må opføres sidehuse i op til til 3 etager i forbindelse 29.5. Tagkoten langs den på tegning nr. 12A med rød må ikke nedrives uden Teknik- og Miljøudvalgets

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 34 35 særlige tilladelse. Der kan opføres mindre tilbygnin- Stk. 3. Stk. 6. Kommentar ger i form af karnapper, terrasser, kviste, udestuer I vinduer må kun anvendes planglas. I boligbebyggelse Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Teknik- og Mil- Nye bygninger skal forholde sig til, at områdets fredede og og lignende, der efter Teknik- og Miljøforvaltningens må vinduer kun fremtræde med klart glas uden spejlen- jøforvaltningen nærmere bestemmelse betinges af bevaringsværdige bygninger er karakteriseret ved at have tunge skøn fremstår tilpasset bygningens oprindelige de virkning. I erhvervsbebyggelse kan herudover anven- etablering af fællesantenneanlæg eller tilslutning til og mørke facader. arkitektoniske fremtræden. Eksisterende lignende des let tonet eller svagt coatet glas. Butiksfacader skal et godkendt fællesantenneanlæg. Placering og udform- tilbygninger kan nedrives eller ombygges således, fremtræde med udstillingsvinduer i klart glas. Vinduer ning af antenner, paraboler eller lignende skal ske så b) Mod byrum (gader, pladser, haver og passager) skal at bebyggelsen tilbageføres til eller harmonerer med må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende således, diskret som muligt og under hensyntagen til bygnin- facadematerialer og udformning især af stueetager den oprindelige udformning. at de får karakter af facadebeklædning. gens arkitektoniske udtryk. Paraboler må ikke placeres være præget af mange detaljer og have en karakter, på tagflader, facader eller gavle synlige fra vej og pladser. der understøtter oplevelsen af byrummet. Bortset fra § 6. Bebyggelsens ydre fremtræden På højhuse må ikke opsættes antenner, paraboler eller fredet/bevaringsværdig bebyggelse, hvor bevarings- Stk. 1. Stk. 4. lignende således, at de er synlige fra de nære byrum. hensynet kan tilsidesætte kravene, gælder følgende: Bygningernes materialer, udformning, farve og øvrige Skiltning, reklamering, lysinstallationer og andet faca- • Langs de på tegning 2 med rød streg markerede fa- ydre fremtræden skal skabe en god virkning sammen deudstyr, herunder markiser og solafskærmning, skal Stk. 7. cadeforløb skal stueetagen have en aktiv facade, der med omgivelserne, herunder de eksisterende beva- med hensyn til placering, omfang, materialer, farver og For område I-IV gælder særligt: understøtter det ønskede byliv gennem en anvendel- ringsværdige bygninger, og skal fremtræde med en høj lignende udføres således, at der efter Teknik- og Mil- a) Bebyggelsens udformning skal tage udgangspunkt i se med en høj grad af facadeaktivitet, der lægger op arkitektonisk standard og materialekvalitet. jøforvaltningens skøn opnås en god helhedsvirkning byrummenes identitet, de fredede og bevaringsvær- til interaktion og visuel kontakt mellem stueetage og Ændringer af eksisterende bebyggelse skal med hensyn i forhold til den pågældende bygnings arkitektoniske dige bygninger og den bebyggelsestæthed og skala, byrum. Dette sker gennem åbne facadepartier med til udformning, materialer og øvrige ydre fremtræden udtryk, proportioner og detaljering. Facadebelysning må som præger området. Bebyggelse mod de på tegning mange indgange, svarende til en indgang for hver ca. efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn respektere ikke ved styrke, blænding eller lignende være til gene nr. 7 markerede bevaringsværdige og fredede haver 6 m. bebyggelsens arkitektoniske udtryk. for omgivelserne. Inden for område IIIA, X (delareal XA skal udformes med respekt for de særlige bevarings- • Langs de på tegning 2 med blå streg markerede faca- og XB) og det på tegning nr. 5A markerede område til værdier. deforløb skal stueetagen have en åben facade, med Nye bygninger skal have en proportionering og detal- punkthuse samt de på tegning nr. 7 markerede beva- en høj grad af åbenhed og visuel kontakt, men ikke jeringsgrad, som harmonerer med de øvrige bygninger ringsværdige og fredede haver må der ikke finde nogen nødvendigvis direkte aktiv facade, og med minimum i facaderækken, og sammenbygninger skal ske med form for skiltning eller reklamering sted. Undtaget er én indgang for hver ca. 10 m. respekt for eksisterende byggeri. dog mindre navneplader og husnummerskilte.

Permanent fritstående gavle/bagvanter skal gives en Kommentar facademæssig karakter med vinduesåbninger, eventuelt En butiksfacade skal både kunne sælge og være en smuk del altaner og karnapper samt med overflader i sammen- af gadebilledet. Alle skilte skal tilpasses, så de bliver en del Aktiv facade hæng med bygningens arkitektoniske idé. af helheden og må ikke dominere andre dele af gadebilledet. Skitsen og fotoet illustrerer en Skilte kan males på facaden (dog ikke på murværk), opsættes aktiv facade med stor åbenhed, Bygningers overflader skal fremstå i naturlige og/eller med enkelte bogstaver eller etableres på butiksruden. Der kan mange indgange, høj detalje- genanvendelige materialer, såsom tegl, der kan være fastlægges yderligere/detaljerede bestemmelser om skiltning og ringsgrad og stor grad af inter- blank mur eller behandlet overflade, natursten, træ, belysning i supplerende lokalplan(er). aktion og visuel kontakt mellem metal, beton og glas. Ved valg af facadematerialer til så- ude og inde. vel nybyggeri som fornyelse af eksisterende bebyggelse skal der lægges vægt på materialernes patineringsevne. Facade- og tagmaterialer må ikke være kraftigt lysre- flekterende eller virke blændende. Eksempel på en butik, hvor Farver på facader skal indgå i et samspil med nabobyg- det er vinduesudstillingen, ninger samt de byrum, som bygningen relaterer sig til. der fanger blikket. Skilt- Åben facade ningen er enkel og passer Kommentar til facaden. Skitsen og fotoet illustrerer en åben facade med stor grad af Åbning af permanent fritstående gavle/bagvanter i skel forud- Stk. 5. visuel kontakt mellem ude og sætter tinglysning af deklaration på naboejendommen om et Tekniske anlæg og installationer skal så vidt muligt inde. byggeretligt skel i en afstand af 5 m. På de fredede bygninger placeres inden for bygningens volumen, f.eks. i kælder skal der ved alle bygningsarbejder, der går ud over almindelig og/eller inden for tagprofil. Anlæg og installationer vedligeholdelse, indhentes tilladelse fra Kulturstyrelsen. placeret oven på tag kræver Teknik- og Miljøforvaltnin- gens godkendelse og skal udformes således, at de efter Stk. 2. forvaltningens skøn fremtræder som integrerede dele Facader og tagflader kan, hvor det er solorienterings- af bygningens arkitektur. Elevatortårne og trappehuse Afdæmpet facade mæssigt velbegrundet, udformes med mulighed for at til tagterrasser skal udformes skulpturelt og beklædes udnytte solenergi. Bæredygtige elementer, solceller og således, at de efter forvaltningens skøn fremtræder som Skitsen og fotoet illustrerer en lignende skal integreres i facadens/ tagfladens arkitek- integrerede dele af bygningens arkitektur. afdæmpet facade med mindre tur. vinduesåbninger og mindre vi- suel kontakt mellem ude og inde.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 36 37 • Langs de på tegning 2 med grøn streg markerede Kommentar Begrønning kan ske på flere måder og hindrer ikke, at der kan efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn ikke er til facadeforløb signalerer de afdæmpede facader en Formålet med at markere særlige hjørner og facadeafsnit er etableres solceller på tagfladen eller som halvtag/ konstruktion lysmæssig eller anden gene for de omboende. Altaner højere grad af privathed f.eks. gennem mindre visuel at understrege og markere vigtige oplevelser og særlige kig i over tagfladen eller, at der kan etableres tagterrasser. mod de på tegning nr. 7 markerede bevaringsværdige kontakt og færre indgange - dog minimum én ind- bydelen, herunder at invitere ind og rundt i bydelen. Eksempel- og fredede haver skal være indeliggende. gang for hver ca. 12 m. vis kan det være med en særlig detaljering, geometri, materia- f) Vinduer og åbninger i nybyggeri skal udføres, så de k) Ved etagebebyggelse med boliger skal der etableres • Facader langs byrum, der ikke er markeret med rød, leskift, en særlig funktion, belysning, beplantning, kunst samt fremtræder som huller i murfladen. Der er mulighed adgang til opgangene fra både gade- og gårdside. blå eller grøn på tegning 2 kan vælge mellem de tre tårne og spir eller lignende. for større sammenhængende glaspartier i facadens facadetyper med udgangspunkt i funktionen i byg- underste 2 etager langs de på tegning nr. 2 med rød Kommentar ningen. Mod gårdrum er der ikke sådanne bindinger og blå streg markerede facadeforløb. Kravet om adgang til gårdsiden gælder kun, hvis det drejer sig for facaderne. Facadeafsnit markeret med blå streg på tegning nr. om private eller halvprivate gårde med opholdsarealer for be- 5B skal udføres med mulighed for kik gennem stue- boerne. Mod Carl Jacobsens Villa´s Have må der ikke etableres Kommentar etagen til byrummet på den anden side. direkte adgange fra den tilstødende bebyggelse. Ved at skelne mellem de 3 forskellige facadetyper tilstræbes en g) Udformningen af højhuse skal ske således, at husets variation i oplevelsen af byen, når man færdes i den. Der skal slankhed og de vertikale linier understreges. I de eta- l) I supplerende lokalplan(er) fastlægges yderligere være forskel på de steder, hvor livet leves udadvendt det meste ger, der ligger over basen, kan grundplanet reduceres bestemmelser for bebyggelsens ydre fremtræden, af døgnets timer, og de steder, hvor man vægter mere ro og til et mindre, kvadratisk plan. Inden for de øverste herunder ’parasitter’, altaner, karnapper og lignende, privatliv. 20 pct. af facaden kan der varieres frit i geometri, jf. stk. 10. Endvidere tages der konkret stilling til, om Det er et ønske, at byrummets æstetiske og funktionelle iden- materialer og åbningsgrad, når det fastlagte grund- altaner mod gader og pladser skal være indeliggende titet reflekteres i og styrkes af bygningernes design. Det er især plan ikke overskrides. Højhusene skal principielt af hensyn til pladsens aktiviteter. bygningernes underste etager (basen), som formidler samspillet udformes i mørke farver og gives et ensartet materia- mellem byrum og bygning og medvirker til at skabe gode ram- Eksempel på facade, hvor ’basen’ har fået et markant andet levalg. Stk. 8. mer for bylivet langs byrummets kanter. Derfor skal bygninger- udtryk end etagerne ovenover. Ved fastlæggelsen af den endelige udformning af høj- For de på tegning nr. 6 viste bevaringsværdige bebyg- nes arkitektur tage udgangspunkt i byrummenes identitet og husene skal klimastudier påvise, at der ikke genere- gelser gælder: være tilpasset gåendes og cyklendes tempo. Bygningerne skal res vindforhold, der vil have en uacceptabel effekt på a) Enhver ombygning eller ændring af bebyggelses ydre tilsammen skabe funktionel og arkitektonisk sammenhæng muligheder for ophold og aktiviteter på pladserne, jf. skal udføres i overensstemmelse med den enkelte med variation og individualitet. § 7, stk. 2, med tilhørende kommentar. bygnings individuelle arkitektoniske udtryk og detaljering og må kun ske efter forudgående godken- c) Ved nybyggeri langs de på tegning nr. 2 markerede Kommentar delse fra Teknik- og Miljøforvaltningen, medmindre røde og blå facadestræk skal bygningernes base have Kravene til udformningen af højhusene skal sikre et harmonisk ændringerne iagttager bestemmelserne i pkt. b-f. en minimumhøjde på 7,5 meter. I øvrige nybyggerier billede, når flere/alle højhuse ses samtidigt b) Facadeoverflader skal opretholdes i deres nuværende skal basen have en højde på mindst 6,5 meter. På udformning eller tilbageføres til oprindelige ud- højhuse skal basen være lige så høj som de omkring- h) ’Parasitter’, der er selvstændige småskala-bygninger, formning. Facader i blank mur skal repareres med liggende bygningers facadehøjde. Hvis særlige arki- som placeres på taget af særligt egnede bygninger, stentype, farve og forbandt som det eksisterende tektoniske forhold begrunder det, kan højde på basen skal gives en udformning, der i udtryk og form afvi- facademurværk. Pudsede overflader skal fremtræde reduceres. Skitsen viser et byhus, hvor de to underste etager er fremhævet ger fra den bygning, som de placeres på. glatpudset og kalkes eller males. som ’base’ Basen skal fremhæves og behandles særligt i forhold c) Oprindelig udsmykning som gesimsbånd, friser, ind- til resten af huset. Kommentar fatninger, murblændinger, pilastre, altanværn mv. e) Tage skal formgives og behandles i sammenhæng ’Parasitter’ er en moderne fortolkning af samt oprindelige bygningsdele som søjler, terrasser Kommentar med bygningens arkitektoniske idé. Medmindre byens irrationelle bygningskroppe – spir – og altaner, karnapper, frontispicer, skorstene, tårne, Bygningens base defineres arkitektonisk som stueetage, men særlige arkitektoniske forhold begrunder andet, skal tårne – karnapper etc., som er bygningsele- kviste og lignende skal med hensyn til udformning, oftest af stueetage og første sal samlet. Basen fortæller om ind- tage på nybyggeri være flade eller have en hældning menter, der giver oplevelser i byens rum og i detaljer og materialer bevares eller genskabes. holdet og byhusets betydning for byrummet, og derfor ses det mod syd beregnet til opsætning af solceller. Flade byens profil. ’Parasitter’ tænkes som d) Nye vinduer skal udføres svarende til den oprinde- ofte i klassiske byhuse, at basen er artikuleret særligt i forhold tage skal så vidt muligt begrønnes. selvstændige småskala-bygninger, der lige vinduestype, hvad angår materialer, oplukkemå- til resten af facaden. Det er ønsket på Carlsberg, at basen i sær- bryder radikalt med byhusenes horisontale de, rammedeling, opsprosning og dimensioner mv. lig grad træder i dialog med den æstetiske og funktionelle iden- Kommentar afslutning. Typologien findes allerede på Carlsberg i form af Vinduer med sprosser skal udføres med enkelt lag titet i byens rum. På højhusene defineres basen af de omkring- Tagene kræver en særlig arkitektonisk bearbejdning. Kvarterets eksempelvis Elefanthuset, bygningen der topper Kraftværket glas og kitfals i yderste ramme. Der må kun anven- liggende bygningers højde, da dette giver et bedre samspil med terrænspring og højhuse medfører, at tagene vil blive en vigtig etc. des klart planglas. Alternativt må vinduer udskiftes karrébebyggelsen og byrummene. Basen kan fremhæves særligt del af mange menneskers daglige udsyn. Et kig som ikke skal til lignende type, som efter Teknik- og Miljøforvalt- med materialeskift, højere detaljeringsgrad, større vinduer afsløre en masse paptage og udluftningshætter, men derimod i) I portgennemgange til private gårdrum kan der ningens skøn er tilpasset bygningens arkitektur. eller lignende. Basens højde kan i visse tilfælde reduceres for byens 5. facade. opsættes porte/døre, som giver mulighed for indblik e) Ved udskiftning af tagmaterialer skal anvendes at sikre tilpasning til bevaringsværdige eller fredede bygnin- Solceller kan med fordel placeres på syd- og sydvestvendte tage, og udsyn, f.eks. ved større glaspartier eller gitterlå- samme materialer som det oprindelige. Tagrender og ger eller til haverum. Herudover kan der fastlægges afvigende såfremt disse ikke påvirkes i væsentlig grad af skygger fra ger. Der må ikke opsættes porte i de på tegning nr. 3A nedløb skal udføres i zink, kobber eller stål. bestemmelser om basens udformning og højde i supplerende højhuse. markerede offentlige passagemuligheder. f) Ovenlysvinduer skal placeres i en ensartet rytme og lokalplan, f.eks. hvor bebyggelsen er 3 etager. Begrønning af tagflader kan bidrage til at give kvarteret et j) Boliger i etagehuse skal forsynes med opholdsalta- med ens afstand til tagkip. På hanebåndsloft må kun grønt udseende og herudover forsinker og reducerer det regn- ner eller terrasser. Boliger i højhuse er undtaget fra isættes støbejernsvinduer eller ovenlysvinduer med d) De på tegning nr. 5B markerede hjørner og facadeaf- vandets udledning til kloak, sænker lufttemperaturen om som- denne bestemmelse. Altaner og eventuel afskærm- tilsvarende dimensioner eller glastagsten. snit skal gives en særlig markant udformning. meren, reducerer nedbrydningen af tagfladerne og optager CO . ning af disse skal placeres og udformes således, at de ²

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 38 39 Kommentar Mod pladsen skal bebyggelsernes facader tage 2. Facadeafsnit, der skal udføres med mulighed for langs sydfacaden på ’Warehouse’ etableres en over- Mange af de bevaringsværdige bygninger i område I-IV, der udgangspunkt i pladsens materialer, karakter og kik gennem stueetagen jf. stk. 7 f), fastlægges som dækket arkade som et indendørs byrum med høj grad er nummereret på tegning nr. 6, er tidligere industrianlæg, stemning. markeret på tegning nr. 9B, uanset markeringen på af visuel kontakt til byrummet udenfor. der kræver større ombygninger for at kunne fungere med de De på tegning nr. 8B markerede hjørner og facadeaf- tegning nr. 2. Den endelige udformning af højhuset skal ske på forudsatte nye anvendelser. Det vil derfor være nødvendigt med snit skal gives en særlig markant udformning, jf. stk. baggrund af en vindtunnelundersøgelse, med hen- større fleksibilitet i forhold til bevaring af oprindelige facader. 7, pkt. d, med tilhørende kommentar. Pladser og passager blik på at hindre uacceptable vindforhold på terræn. Disse projekter forudsætter Teknik- og Miljøforvaltningens Altaner må kun udføres som indeliggende altaner. På Pladser og offentlige passagemuligheder, jf. stk. 7 i) godkendelse i hvert enkelt tilfælde, jf. i øvrigt stk. 9. øst- og sydfacaden og i den indre gård i bebyggelsen og § 7 stk. 1 fastlægges som markeret på tegning nr. Kommentar nord for Bryghuset må der dog etableres fremsprin- 9B, uanset markeringen på tegning nr. 3A. Udform- Der vil blive stillet krav om dokumentation for undersøgelse af Stk. 9. gende altaner bortset fra strækningen umiddelbart ning af passager skal sikre, at der ikke genereres vindhastigheder i gadeplan kombineret med vindhyppigheder. For den bevaringsværdige bebyggelse i område I-IV over for Bryghuset. Disse altaner må ikke bindes vindforhold, som vil have en uacceptabel effekt på Samtidig skal der redegøres for, hvordan der sikres et mikro- gælder særligt: sammen på tværs af lejlighedsskel. Altaner og tag- muligheder for ophold og aktiviteter på pladserne, klima i byrummene, som understøtter det ønskede byliv og a) På baggrund af konkrete projekter, der skal god- terrasser i det indre gårdrum nord for Bryghuset kan eller for færdsel i passagerne. Facader i passager skal hindrer uacceptable forhold i opholdszoner, omkring indgangs- kendes af Teknik- og Miljøforvaltningen, kan der, bindes sammen på tværs af lejlighedsskel. udføres med en høj detaljeringsgrad og med en over- partier, ved hjørner og i passager. for så vidt angår bebyggelsens ydre fremtræden, Indgange til ny bebyggelse skal primært placeres vejende del af udstillingsvinduer og transparente ske ændringer af facaderne med større åbninger i mod gaderne og pladserne. Ny bebyggelse skal tilpas- facader, som bidrager til varierede oplevelser, lys og c) For delareal IIB gælder særligt: stueetagen med glaspartier for at give dagslys til nye ses terrænet således, at sokkelhøjden maksimalt er 1 en oplevelse af tryghed. Materialer og karakter funktioner og for at skabe et godt samspil med de m. Der skal overvejende anvendes materialer i rødlige, tilstødende byrum. Desuden skal der etableres porte b) For delareal IA gælder særligt: ’Karreen’ grålige og brunlige nuancer, der patinerer smukt. i forbindelse med de fastlagte offentlige passage- Materialekarakter Karreen udformes som en moderne fortolkning af Facader mod haven muligheder. Oppe i etagerne kan der også etableres Der skal overvejende anvendes materialer i rødlige, Københavns karreer med en særlig markering af Facader mod J. C. Jacobsens Have skal være rolige åbninger for at sikre dagslys til de nye funktioner grålige og brunlige nuancer, der patinerer smukt. basen. ’Karreen’ skal facademæssigt fremtræde som og afdæmpede og indgå i et smukt samspil med De med nøje respekt for den enkelte bygnings arkitekto- Facader mod Campuspladsen kan variere herfra med en række mindre byhuse, blandt andet ved skift i hængende haver. Teknik, elevatortårne og lignende niske særpræg. henblik på at optimere dagslys i byrummet. materialevalg og farver eller variation i overfladerne skal indarbejdes inden for bygningens profil og må b) I supplerende lokalplan kan der fastlægges yderligere Altaner, der ligger udenfor facadeplanet, skal have og tilbagetrækning af tagetagen, der sikrer passende ikke placeres frit på taget eller rage op over tagets bestemmelser for den bevaringsværdige bebyggelse. lukkede bunde og værn i materiale og farve som den forskellighed mellem byhusene. Tagetagerne skal afslutning. c) Facaden på Ny Tap (og dermed hele bygningen øvrige facade. Værn om altaner, terrasser og andre trækkes tilbage og formgives selvstændigt, så byhu- markeret med nr. 22 på tegning nr. 6) må fjernes i uderum, der placeres på eller i tagfladen, skal udføres senes forskellighed styrkes. Kommentar forbindelse med realisering af nyt byggeri i overens- med stor grad af gennemsigtighed. Byggefeltet i lokalplanens delareal IIB ligger i den fredede J. stemmelse med den på tegning nr. 9B viste bebyggel- ’Warehouse’ C. Jacobsens Have. Udformningen af bebyggelse og udearealer sesplan samt § 3 stk. 2 b) og § 6 stk. 9 b). Basen Nye facader på ’Warehouse’ skal tage udgangspunkt i kræver Kulturstyrelsens tilladelse. Udformningen af basen jf. § 6, stk. 7, c) skal ske i det synlige konstruktive princip (grid) og den tyngde Kommentar samspil med kantzonerne, jf. § 7, stk. 4 og 5. Ved ind- og industrielle karakter, som er karakteristisk for Basen Sammenbygningen med den fredede De Hængende Haver skal gange til boliger skal basen udformes, så der skabes Ny Tap. Facader skal fremtræde med en stoflighed og Udformningen af basen jf. § 6, stk. 7, c) skal ske i godkendes af Kulturstyrelsen. mindre, veldefinerede områder til cykelparkering, tyngde, som harmonerer med de øvrige teglfacader samspil med kantzonerne, jf. § 7, stk. 4 og 5. Ved ind- ophold, beplantning og lignende. Der kan tillades på Carlsberg. Facaderne skal endvidere indgå i en god gange til boliger skal basen udformes, så der skabes Stk. 10. en reduktion af antal indgange jf. stk. 7, b), når den sammenhæng med De Hængende Haver. mindre, veldefinerede områder til cykelparkering, For delarealer i område I-IV gælder særligt: ønskede variation og oplevelsesrigdom i stueetagens ophold, beplantning og lignende. Der kan tillades a) Delareal IIA: Ny bebyggelse mod Ny Carlsberg Vej facade sikres med andre virkemidler, som fx. tilba- ’Portalen’ en reduktion af antal indgange jf. stk. 7, b), når den skal tage udgangspunkt i tyngden og materialeka- getrækninger, siddemuligheder, begrønning, lodret Facader og undersider af broer i ’Portalen’ mellem De ønskede variation og oplevelsesrigdom i stueetagens rakteren i de bevaringsværdige bygninger. Facaderne orientering af facadens elementer eller andre former Hængende Haver og ’Warehouse’ skal fremtræde som facade sikres med andre virkemidler, som fx. tilba- mod Ny Carlsberg Vej skal udføres i tunge materialer, for lodrette skift i facaden. en gylden port og gives et markant udtryk med en getrækninger, siddemuligheder, begrønning, lodret såsom tegl, natursten og indfarvet beton. Facader- særlig belysningskvalitet og en høj detaljeringsgrad. orientering af facadens elementer eller andre former nes baser skal markant adskille sig fra bygningernes Broer for lodrette skift i facaden. øvrige etager. Stueetagen må ikke trækkes tilbage Broer mellem de Hængende Haver og ’Warehouse’ Højhuset Særlig bearbejdning af hjørner og facadeafsnit fra facadelinjen, der må ikke etableres altaner, og skal udføres i samme arkitektoniske udtryk og Højhuset skal gives en arkitektonisk bearbejdning, Hjørner og facadeafsnit, der skal gives en særlig der må kun etableres mindre bygningsfremspring. materialekvalitet som ’Warehouse’ og indgå i en god hvor det på lang afstand og i den store skala har en markering jf. stk. 7, d), fastlægges som markeret på Sammenbygning med Bryghuset og Dipylon skal ske sammenhæng med De Hængende Haver. De øvrige markant profil med en tydelig markering af husets tegning nr. 9B, uanset markeringen på tegning nr. 2. således, at der skabes visuel ro omkring porten og broer skal fremstå lette i deres udtryk. Broernes un- vertikale linjer. Facadens struktur, relief og underde- Facadeafsnit, der skal udføres med mulighed for dens detaljerigdom. der- og oversider skal behandles som facader med en ling skal samspille med ’Warehouse’ og formidle høj- kik gennem stueetagen jf. stk. 7, f), fastlægges som Af hensyn til det fredede miljø omkring Bakkehus- materialekvalitet og et udtryk, der hænger sammen husets arkitektoniske idé og stoflige karakter, oplevet markeret på tegning nr. 9B, uanset markeringen på museet skal bebyggelsens facade mod nord være med de øvrige facader, undtagen broer i ’Portalen’. fra de omkringliggende gader og byrum. Eventuelle tegning nr. 2. rolig og afdæmpet, og tage og terrasser skal være fremspring og effekter for at minimere vindgener må begrønnede. Teknik, elevatortårne og lignende skal Særlig bearbejdning af hjørner og facadeafsnit ikke føres ned over stueetagens facade. d) For nybyggeri i delareal IIIA gælder særligt: indarbejdes inden for bygningens profil og må ikke Hjørner og facadeafsnit, der skal gives en særlig Adgang til højhusets boliger skal ske mod Stations- Materialer og karakter placeres frit på taget eller rage op over tagets afslut- markering jf. stk. 7, d), fastlægges som markeret på pladsen som markeret på tegning 9A. Fra denne På de to nederste etager skal anvendes tegl i lys farve. ning. tegning nr. 9B, uanset markeringen på tegning nr. indgang og ind til højhusets trappe/elevator skal der Indgangsparti skal markeres særligt ved tilbagetræk-

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 40 41 ning, materiale- eller farveskift. På den 3. etage skal Materialer og farver Hensigten med en særlig bearbejdning af den øverste etage, lede røde linjer må altaner kun udføres indelig- facaden udføres i lette materialer som eksempelvis Facader mod det offentlige rum skal udføres i tegl, er at nedskalere bebyggelsen og skabe bedre lysforhold mod gende, og på disse strækninger må ikke etableres metalbeklædning i tombak eller kobber. Uanset § 6, natursten, indfarvet beton eller lignende materialer de omkringliggende byrum og beboelser. Skrå tagflader skal karnapper. Langs den på tegning nr. 11B med stk. 7, pkt. b skal facaden udformes med få materiale- med et ’tungt’ udtryk og i mørke farver eller rødlige, have en hældning på cirka 45 grader, for at have den ønskede bredt stiplet blå linje må dog etableres karnapper skift, hvor materialernes stoflighed, skyggevirknin- grålige eller brunlige nuancer. Hovedfacademate- effekt. på facaden over 2. sal. ger, tilbagetrækninger og detaljering skaber varia- rialet på hver enkeltbygning skal være det samme. • Karnapper må udgøre op til 10 pct. af facadearealet tion i oplevelsen af facaden. Uanset § 6, stk. 7, pkt. c ’Basen’ samt facader i nicher, porte og passager må Teknik, værn mv. mod det offentlige rum. Bestemmelsen gælder for skal der ikke markeres en ’base’ som adskiller sig i dog udføres i andre materialer og farver. Langs de på tegning nr. 11A med rød streg mar- det enkelte byggefelt/facadestrækning for sig. forhold til resten af facaden. kerede facader med særlige facadebestemmelser mod Ny Altaner skal udføres med minimum 1/3 af altandyb- Bebyggelse mod Dipylon, Malteriet og Lagerkælder Carlsberg Vej og Pasteursvej skal teknik, trappehuse og den indeliggende bag facadeplanet. Tage Af hensyn til det fredede miljø omkring Dipylon, lignende på tagfladen etableres indenfor den maksimale Altaner må ikke have en større bredde end 3 m og Tagflader skal etableres med grøn beplantning, Malteri og Lagerkælder skal de på tegning nr. 11A bygningshøjde eller trækkes mindst 12 m tilbage fra skal holde en afstand til de lodrette ’facadeskift’ på eksempelvis som græs, urter og stenurter. Tagfladen med rød og orange streg markerede særlige facader facadelinjen. min. 30 cm, jf. § 6, stk. 10, pkt e. som markeret på tegning nr. 10B kan dog anvendes mod Ny Carlsberg Vej og Pasteursvej udføres med en Med mindre særlige arkitektoniske forhold begrun- til terrasse. Værn skal udføres i transparente mate- afdæmpet karakter. Facadernes arkitektoniske ud- ’Parasitter’ der andet, skal værn udføres med lodrette balustre. rialer. tryk, farve, materialitet og rytme samt vandrette og En ’parasit’ skal udformes, så den væsentligt adskil- lodrette opdelinger skal have reference til de fredede ler sig fra den bygning, som den placeres på, ved at Kommentar Stueetagen bygninger. fremtræde med kontrasterende materialer, farver, I den klassiske by er antallet af altaner mod det offentlige rum Der skal sikres variation og oplevelsesrigdom i stue- stoflighed, proportioner og formsprog. begrænset. For at fastholde en bymæssig identitet begrænses etagens facader ved for eksempel etablering af dybe Bebyggelse mod de lokale haver mulighed for store altaner mod det offentlige rum. På særlige vinduesnicher, siddemuligheder og begrønning. Facader mod de lokale haver K og R, jf. tegning Boldbur og terrasser på tag strækninger er mulighederne også begrænset af hensyn til Facader markeret på tegning nr. 10B skal udformes nr. 3A, skal forholde sig til det grønne område med be- Boldbur skal fremtræde med en ’let’ karakter og med kulturmiljø og eksisterende nabobebyggelse samt af hensyn til med en høj grad af åbenhed og visuel kontakt mel- grønnede facader og en bygningsmæssig karakter, der raffineret materialekarakter og detaljering. Boldbu- dagslys og byrummenes aktiviteter. For at give en variation i lem ude og inde og skal som minimum fremstå med medvirker til at skabe kontakt til livet i det grønne. Fra ret, herunder eventuelt værn, net eller indhegning, bebyggelsen, tillades dog en andel med en større dybde på op til vinduespartier på minimum 75 pct. af facadefladen. stueetager skal etableres direkte udgang til terræn. skal enten udføres i sammenhæng med bygningens 130 cm. De angivne altandybder er maksimumstørrelse, og det Øvrige facader i stueetagen skal fremstå med mini- arkitektoniske udtryk og materialekarakter eller er først i byggesagsbehandlingen, at altandybden fastlægges mum 25 pct. vinduespartier. Kommentar som ’parasit’, jf. afsnittet ovenfor. endeligt, og dette vil ske under hensyn til at sikre gode dagslys- I § 7, stk. 5, pkt. e, er fastlagt krav om udformning af brede, Med mindre særlige arkitektoniske forhold begrun- forhold og hindre eventuelle indbliksgener. e) For nybyggeri i delareal IIC og IVA gælder særligt: grønne kantzoner langs haverne. der andet, skal værn om tagterrasser udføres med lodrette balustre og begrønning. Stk. 11. Facadeskift - opdeling i enkeltbygninger Basen For område V gælder særligt: Opdeling i enkeltbygninger, jf. § 5, stk. 1, pkt. f og § 5, Udformningen af basen, jf. § 6, stk. 7, pkt. c, skal ske Porte og passager Ny randbebyggelse skal tilpasses den eksisterende stk. 5, pkt. b, afsnittet ’Opdeling i enkeltbygninger’, skal i samspil med kantzonerne, jf. § 7, stk. 4 og § 7, stk. 5 Offentlige porte/passager må ikke aflukkes eller bebyggelse med hensyn til etagehøjder, vandrette linjer ske med tydelige, lodrette facadeskift. Udformningen pkt. e. gives en privat karakter. Udformning af porte og samt materialer og farvesætning. En eventuel tagetage af ’basen’ skal adskille sig markant fra nabobygnin- Der kan tillades en reduktion af antal indgange, jf. § passager skal endvidere sikre, at der ikke genereres skal udformes traditionelt med skrå tagflader eller som gens. Herudover skal opdelingen i enkeltbygnin- 6, stk. 7, pkt. b, når den ønskede variation og ople- vindforhold, som vil have en uacceptabel effekt på penthouseetage med tilbagerykninger fra facaderne på ger understreges med skift i mindst 2 af følgende velsesrigdom i stueetagens facade sikres med andre muligheder for ophold og aktiviteter i byrum, eller mindst 2 m. arkitektoniske virkemidler: Facadehøjde; facadens virkemidler, som fx. tilbagetrækninger, siddemulig- for færdsel i passagerne. Facader i passager skal udtryk; facadefarve og materiale; vinduernes stør- heder, begrønning, lodret orientering af facadens ele- udføres med en høj detaljeringsgrad og med min. 50 § 7. Byrum relse og proportioner; udformningen af altaner og menter eller andre former for detaljering og lodrette pct. transparente facader i form af vinduer og lig- Stk. 1. karnapper eller gesimsafslutning. skift i facaden. nende. Belysningen af porte, nedkørsler og passager Der fastlægges 25 byrum i princippet som angivet på Ved udnyttelse af den øgede byggemulighed mod skal udføres med særlig kvalitet, der skaber en tryg tegning nr. 3A: Kommentar Plads B ’Franciska Clausens Plads’, jf. § 5, stk. 3, pkt. og attraktiv passage. • 4 regionale pladser markeret med rød farve - A, B, C Hensigten er at understrege bebyggelsen som sammensat d, afsnittet ’Særligt for skolebyggeri’, skal den sydvendte og D af mindre byhuse, der står skulder ved skulder. Variation i facade mod pladsen udformes med variation, lodret Altaner og karnapper • 7 bydelspladser markeret med blå farve - E, F, G, H, L, udformningen af stueetagen giver oplevelser i øjenhøjde og kan orientering og transparente facadepartier. Ca. 1/3 af Som hovedregel må altaner og karnapper ikke udfø- O og P skabes med individuelle bearbejdninger af indgangspartier, strækningen skal udformes med nicher til ophold. res med en større udkragning end 0,8 m. Herudover • 9 lokale pladser markeret med grøn farve - M og N etablering af siddemuligheder, særlige detaljer, begrønning, gælder for dybden på altaner og karnapper – samt 7 unavngivne pladser lodret orientering af facadens elementer eller andre former for Tilbagetrækning og særlig formgivning af den øverste etage • Langs de på tegning nr. 11B og 12B med fuldt op- • 2 bydelshaver markeret med blå stiplet streg - I og J lodrette skift i stueetagens facade. Uanset § 5, stk. 1, pkt. d og § 6, stk. 7, pkt. e, kan der trukne røde linjer må der på op til 20 pct. af boli- • 4 lokale haver markeret med stiplet grøn streg - K, Q, Frem- og tilbagetrækninger kan danne nicher, der markerer langs de på tegning nr. 12B med gråt stiplede facade- gerne udføres altaner med en udkragning på op til og R og S. indgangspartier, giver ly og læ, skaber plads til ophold, beplant- strækninger tillades en tilbagetrækning og særlig 1,3 m. (Øvrige altaner samt karnapper må udføres Desuden fastlægges der med orange pile en række ning, opbevaring af legeredskaber samt parkering af cykler og formgivning af den øverste etage, når det er begrun- med en udkragning på max. 80 cm jf. ovenfor). offentlige passagemuligheder gennem bygninger og barnevogne mv. det med arkitektoniske, skala- eller lysmæssige for- • Langs de på tegning nr. 12B med smalt stiplede byggefelter, der forbinder byrummene. Passagerne skal hold. I den forbindelse skal den øverste etage trækkes røde linjer må altaner og karnapper udføres med være åbne hele døgnet, jf. dog § 8, stk. 5, for så vidt angår minimum 1,2 m tilbage fra facadelinjen eller gives en en udkragning på op til 1,3 m. Carl Jacobsens Villa´s Have. Endelig muliggøres der pri- hældning på ca. 45 grader. • Langs de på tegning nr. 11B og 12B med bredt stip- vate gårdrum. Kommentar Gårdrum skal indrettes med opholdsarealer uden større

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 42 43 terrænspring, og der må ikke indrettes bilparkering. cyklister samt biltrafik er principielt angivet. Den byrummets brug, skala, arkitektur, stemning og vækstvilkår. Etablering af cykelparkering, oplag og tekniske installa- endelige placering fastlægges ved detaljeringen i tioner samt opførelse af skure må kun finde sted i meget samspil med de øvrige hensyn. De i illustrationsteksterne anførte navne på pladserne er begrænset omfang. • Belysningen skal markere pladsernes rumlige karak- foreløbige arbejdstitler, og der tages forbehold for den endelige ter. Vejbelysningen skal rette sig mod fodgængere og navngivning. Kommentar cyklister på opholds- og legeområder. Tegningerne er ikke målfaste. Betegnelsen byrum bruges om en række offentligt tilgængelige • Vand skal indgå som et vigtigt element på pladserne arealer på terræn i form af pladser, haver og gaderum, åbne går- A, B, D, E, H og O. Derudover etableres der vandele- Stk. 3. drum og passager mv. Haverne behandles i § 8, stk. 6. Byrum menter i I og J. For de enkelte pladser gælder særligt: kan have status af vejareal eller ubebygget areal. • Ny beplantning skal være robust og stemme overens Lokalplanen fastlægger en række andre bestemmelser om med pladsens brug, skala, karakter og vækstvilkår. Stk. 4. byrum og byliv. Krav til aktiviteter i stueetagen er fastlagt i § • Plan for indretning af den enkelte plads skal god- 3. stk. 1, pkt. g. Stueetagens facadeudformning er beskrevet i § kendes før, der tages stilling til udformningen af de 6, stk. 7, pkt. b, og krav om en særlig arkitektonisk bearbejdning bygninger, der ligger ud til pladserne, så det sikres, af udpegede facadestykker findes jf. § 6, stk. 7, pkt. d. Krav til at bygningerne tilpasses pladsernes udformning, jf. § kantzoner er fastlagt i § 7, stk. 4. Bestemmelser om bevarings- 6, stk. 7. værdig beplantning er fastlagt i § 8, stk. 6 og terrænforhold og • I stk. 3 fastlægges særlige bestemmelser for indret- tilgængelighed behandles i § 8, stk. 7. Belysning behandles i § 8, ningen af de enkelte pladser. stk. 8, hvor der er krav om en belysningsstrategi. Den generelle belysningsstrategi suppleres med bestemmelser for de enkelte Kommentar byrum. Planerne for de enkelte pladser skal beskrive pladsernes indret- Ambitionen er at tilbyde en stor variation af byrum. De forskel- ning med hensyn til deres karakter, brug, mikroklima, tryghed, lige byrum har deres egen skala og identitet og er herudover tilgængelighed, indretning, terræn, færdsels- og bevægelseslini- defineret i forhold til et indbyrdes hierarki: er, belægning, belysning, beplantning, kunst og vand i overens- De regionale byrum er attraktive besøgsmål for hele regionen stemmelse med de retningslinjer, som er angivet i stk. 3. med f.eks. store kulturfunktioner, kunst, bespisning, bevært- I forbindelse med udarbejdelsen af en vindkomfortundersøgelse ning og detailhandel af særlig høj kvalitet. er der opstillet 4 kategorier for forskellige fodgængeraktiviteter Bydelsrummene tilbyder legepladser, udearbejdssteder, mø- og vindkomfortniveauer. A: Siddende for en længere periode. desteder, sport, sanselig rekreation, ophold og pausesteder for B: Fodgængere stående; siddende over en kortere periode. C: bydelen og naboområderne. Fodgængere gående; almindelig gående; fritidsgåture; slentre. De lokale byrum opfylder de umiddelbare behov i lokalmiljøet, D: Målsøgende hurtig og rask gang. Ved den nærmere udform- f.eks. den lille oase, legepladsen, mødestedet og pausen. ning af højhuse beliggende ud til pladser skal det påvises, at gener fra eventuel ’downwash’ er minimeret. ’Downwash’ op- Stk. 2. træder, når en bygning bliver meget højere end sine omgivelser, De på tegning nr. 3A markerede regionale pladser og og vinden derved bliver presset ned langs facaden og giver høj bydelspladser skal anlægges efter en af Miljø- og Teknik- vindhastighed og turbulens i de nære omgivelser. Fænomenet forvaltningen godkendt plan for hver af pladserne efter og generne fra det kan afhjælpes ved at bearbejde designet af følgende overordnede retningslinier: både højhuset og byrummet. • Pladsernes indretning - der fremgår af den til hver plads hørende tegning - tager udgangspunkt i deres Tegningerne for de enkelte pladser viser bl.a. 4 principielle anvendelse og brug og skal generelt sikre tryg færd- zoner: Zoner egnet for henholdsvis ophold, aktivitet, beplant- sel, forbindelser og gode oversigtforhold. ning og vandelement. Ikke alle zoner indgår i alle pladser. ’Zone • Pladsernes afgrænsning er defineret af de eksiste- egnet for ophold’ og ’zone for aktivitet’ viser, hvor pladsen er rende bygninger, der planlægges bevaret, samt af egnet hertil ud fra studier af sol- og vindforhold og samspil med byggefelternes afgrænsning. aktiviteter i de tilgrænsende bygninger. Udpegningen angiver • Det skal sikres, at der kan opnås et vindkomfort- ikke udstrækningen og udelukker ikke, at der kan indrettes niveau på pladserne minimum, som angivet på andre zoner for ophold/aktiviteter på pladsen ved den konkrete tegning nr. 3A. plan. ’Zone for beplantning’ og ’zone for vandelement’ angiver • Der skal etableres muligheder for ophold, som et felt, inden for hvilket der skal foretages beplantning/etable- principielt angivet. Der skal etableres rigeligt med res et vandelement. Feltets størrelse angiver ikke omfanget af offentlige, ikke-kommercielle opholdsmuligheder på vandelementet/beplantningen. Der kan være krav til beplant- pladserne A, B og C. ningen i bestemmelserne for de enkelte pladser. Ny beplantning • De markerede vigtige kig på tværs af pladserne/ha- bør stemme overens med den artsrigdom af træer, som findes på verne må ikke sløres. Carlsberg-området samt i de omkringliggende grønne områder, • Det markante terræn skal optages og bearbejdes i såsom Søndermarken og Vestre Kirkegård. Ved det specifikke pladsernes indretning. valg af træarter bør der overvejende plantes karaktergivende • De primære bevægelseslinier for fodgængere og (løv)træer, som stemmer overens med og passer ind i forhold til

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 44 45 Plads A - Bryggernes Plads Plads B - ’Franciska Clausens Plads’ • Pladsen skal etableres som en robust og fleksibel • Vinddæmpende foranstaltninger skal integreres i • Pladsen skal etableres som et dynamisk rum med en plads, der kan huse begivenheder af alle størrelser pladsens design og underordnes de markerede bevæ- rå, industriel karakter. Pladsens indretning skal give hele året. Pladsens indretning skal give mulighed gelseslinjer og opholdszoner. mulighed for aktiviteter dag og aften og for, at funk- for, at funktionerne i bygningerne kan trækkes ud på • Cykelparkering må ikke placeres i bevægelseslinjer tionerne i Kraftværket og Kedelhuset kan trækkes pladsen. og opholdszoner. Stativer skal samles i mindre grup- ud i byrummet. Der kan i begrænset omfang etable- • Pladsens belægning skal være urban, hård og robust per. res cykelparkering samt opholds- og legemøbler til og kunne tåle en varieret brug, herunder kørsel med • Der skal etableres en fleksibel belysning af høj kunst- skole på den nordlige del af pladsen. Pladsen må ikke større lastbiler. nerisk kvalitet, som kan håndtere krav til store og hegnes eller på anden måde disponeres, så øvrige • Der skal være siddemuligheder for alle aldre. Terræn- små events, opholdszoner, aktiviteter og forbindelser aldersgrupper eller brugergrupper udelukkes. reguleringer med trin skal udføres med siddemulig- på tværs af pladsen og på alle tidspunkter af døgnet. • Der skal opnås en høj grad af tryghed på den nordlige Snit gennem ”Kulturpladsen” ”Franciska Clausens Plads” og hed. del af pladsen ved at arbejde med belysning og gøre Kedelhuset viser den sydlige del af pladsen til venstre og den rummet visuelt overskueligt. Herunder skal ter- nordlige del af pladsen til højre. Bebyggekseshøjden er siden øget på de omkringliggende byggerier. rænbearbejdning og indretning af pladsen særligt medvirke til at understøtte et overskueligt forløb • Der kan skal plantes højstammede træer af arter som langs den primære, øst-vestgående bevægelseslinje. ask, platan, robinie, tretorn eller tilsvarende på den • Indretningen af pladsen skal tage højde for den nordlige del for at skabe et fortættet byrum i kon- særlige rumlige variation på den centrale del og skal trast til den mere åbne og lyse sydlige del. optage og bearbejde det store terrænspring., der især • Pladsens belægning skal være hård og robust og af- optræder på pladsens sydlige del. Terrænregulerin- spejle pladsens rå, industrielle karakter. Udformning ger med trin skal udføres med integrerede siddemu- af belægninger og bearbejdning af pladsens terræn ligheder. Trappeanlæg skal etableres med en hæld- kan medvirke til at tilbageholde og forsinke afled- ning, så der sikres god oversigt mellem pladsens og ning af regnvand til kloak. gadens niveau. • Belysningen skal afspejle de kulturelle funktioner, der huses i bygningerne, hvor særlig det sydlige om- Stemningsbillede råde er vigtigt. – aftenaktiviteter Visualisering af ”Bryghuspladsen” Snit gennem ”Bryghuspladsen” Bryggernes Plads og Ny Carlsberg Vej set mod øst og • Cykelparkering må ikke placeres i de markerede på ”Kulturpladsen” Bryggernes Plads som kvarterets Lagerkælderen. bevægelseslinjer og opholdszoner eller op ad skorste- ”Franciska Clau- centrale plads. nen. Stativer skal samles i mindre grupper. sens Plads” Byrumstegningen er opdateret med den oprindelige del af Hammershus Byrumstegningen er opdateret med byggefelt, anlæg af terræntrappe og justerede opholds- og beplantningszoner B Bryghus

B vej

B

A B Gærkælder Maltsilo Byrumsafgrænsning B A Zone velegnet til ophold, længere tid Lagerkælder A Hammershus Zone for beplantning Den snoede skorsten A Byrumsafgrænsning Zone for vandelement B Zone for aktiviteter Primære bevægelseslinier B Lagerkælder Varmecentral * Zone velegnet til ophold, længere tid Smal kantzone B A Zone for vandelement Temporær kantzone A Kedelhus A A Primære bevægelseslinier A Bevaret træ A Temporære kantzoner A Køreareal A A

A A Aktive facader Aktive facader A B Åbne facader B Åbne facader A Forbindelse gennem bygning / byggefelt A Forbindelse gennem bygning / byggefelt B Sigtelinier / vigtige kig A Sigtelinier / vigtige kig B A Kraftværk B A A Facadeafsnit og hjørner, der skal markeres særligt Facadeafsnit og hjørner, der skal markeres særligt Mineralvandsfabrik Trappeanlæg B B

A * B Tegningen viser principper for indretning af plads B – ”Kulturpladsen” ”Franciska Clausens Plads”. Højhus Tegningen viser principper for indretning af plads A – ”Bryghuspladsen” Bryggernes Plads. Plads B ”Kulturpladsen” ”Franciska Clausens Plads” er kvarterets rå og kulturelle plads med mindre forestillinger, performances, Plads A ”Bryghuspladsen” Bryggernes Plads er bydelens centrale plads og skal rumme nogle af bydelens vigtigste kulturelle og of- midlertidige, flygtige og faste aktiviteter. Pladsen skal etableres, så der kan være aktiviteter det meste af dagen, og den skal have fentlige attraktioner. Pladsen skal etableres med henblik på attraktive aktiviteter og mulighed for ophold hele døgnet. Pladsen skal særlige attraktive funktioner, der aktiverer pladsen om aftenen. Pladsens store styrke er, at den er solbeskinnet det meste af dagen, tilbyde en række klassiske byaktiviteter, som handel, ophold, servering af mad/drikke, events og kultur. Pladsens store styrke er, at hvorfor den er et rigtig godt sted at opholde sig, og den har 2 karakterfulde dele, en rumlig varieret intens nordside og en solfyldt, den er solbeskinnet det meste af dagen. aktiv sydside. Eksempler på træarter til den nordlige del af pladsen kan være ask, platan, robinie, tretorn mv.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 46 47 Plads C - ’Stationspladsen’ Plads D • Pladsen skal etableres som transitplads med vari- • Cykelparkering på terræn skal primært indrettes i de • Der skal etableres beplantning, som skaber pladsens erede muligheder for ophold og færdsel. Pladsen skal på byrumstegningen markerede zoner, og må kun i grønne karakter. indrettes så den tilgodeser de mange fodgængere, begrænset omfang placeres indenfor de markerede • I pladsens design indtænkes en særlig attraktion i som forventes. opholds- og kantzoner. form af en unik beplantning, kunstværk og lignen- • Pladsen skal have hård belægning. Belægninger • Adgange til cykelparkeringskælder og perroner skal de, der kan være magnet for hele kvarteret. skal udføres, så de understøtter den arkitektoniske integreres i pladsen, så de medvirker til at under- • Belysningen på pladsen skal understøtte rummets hovedidé om et sammenhængende gulv. støtte de markerede bevægelseslinjer. grønne og kunstneriske fremtoning. Cykelruten skal udføres med en jævn og cykelvenlig • Vandelementet skal udføres som et rundt spejlbas- belægning, der tilgodeser tryg færdsel. sin/vandspejl med en diameter i størrelsesordenen • Cykelforbindelsen ”Carlsbergruten” skal integreres 15-20 m. Cykelruten må føres igennem vandelemen- på pladsen, og krydsningspunkter mellem cykel- tet, med fokus på cyklisternes sikkerhed. ruten og primære bevægelseslinjer for fodgængere • Terrænreguleringer med trin eller støttemur skal skal markeres, så der ikke opstår konflikter mellem udføres med siddemulighed. fodgængere og cyklister. • Eventuelle vinddæmpende foranstaltninger skal • Belysning fra baneterræn og toge skal tænkes med i integreres i pladsens design og underordnes de mar- den samlede belysning af pladsen. Belysningen skal kerede bevægelseslinjer og opholdszoner. herudover tænkes sammenhængende i forhold til • Beplantningen skal bestå af variation af primært pladsens to niveauer. Cykelforbindelsen skal belyses større arter af træer og buske, som kan formidle for at sikre uhindret og tryg færdsel. en overgang mellem bygningernes store skala og • Ikke-kommercielle siddepladser jf. § 7 stk. 2 skal pri- menneskenesSTATIONSPLADSEN lille. Endvidere skal beplantningen mært etableres i den markerede opholdszone. medvirke til at dæmpe vinden i opholdszonen.

A

A B B De Hængende Warehouse Karréen Haver

A A A Stemningsbillede – vand og beplantning som identitetsska- Snit gennem "Urban Grøn" viser pladsen set mod øst. bende elementer på "Urban Grøn".

B

B B

C A B A A A A A

Byrumsafgrænsning B Perron Perron Trappe Perron B Perron B B Zone for beplantning C Perron C Zone velegnet til ophold, længere tid B Banetracé B Zone velegnet til ophold, kort tid A A C Ny vejadgang Vesterfælledvej Principiel zone for vandelement B B A B B Primære bevægelseslinier Højhus A Bred kantzone A Byrumsafgrænsning Principiel placering af terrænspring Smal kantzone B Zone for ophold Primære bevægelseslinier for gående Temporær kantzone B Zone for beplantning Primær adgang til boliger i højhus A Aktive facader Zone for vandelement Kantzone B Åbne facader

Principiel placering af cykelparkering Facadeafsnit, der skal markeres særligt C Afdæmpede facader

Forbindelse gennem bygning / byggefelt B Principiel placering af kørespor B Vindkomfortniveau Sigtelinier / vigtige kig Cykelforbindelse A Aktive facader Facadeafsnit og hjørner, der skal markeres særligt B B Principiel placering af cykelrute, Carlsbergruten B Åbne facader Tegningen viser principper for indretning af plads D – ”Urban Grøn”. Tegningen viser principper for indretning af plads C – ’Stationspladsen.’

’Stationspladsen’ har en stor tilstrømning af mennesker, og i den forbindelse skal der etableres varierede muligheder for ophold af Plads D ”Urban-Grøn” er et veldefineret urbant byrum, med høj intensitet af træer og grøn beplantning. Pladsen opsamler vandfor- kortere og længere varighed. Langs den nordlige solbeskinnede facade bør tilbydes kommercielt ophold i relation til en restaurant/ løbet gennem bydelen, og det skal præge dens karakter og udformning. Begrønning af pladsen kan suppleres med begrønning af de café, såfremt man kan opnå et godt mikroklima her. Den store tilstrømning af mennesker til stationen forventes at sikre en god omliggende facader. Egnede træarter kan f.eks. være vandgran, pil, robinie mv. tryghed det meste af døgnet. Eksempler på træarter kan være Robinia, Gleditzia, Ailanthus, Prunus padus, Prunus avium og Acer Det er et aktivt mødested mellem turister, erhvervsbebyggelsens brugere om dagen og områdets beboere om aftenen og skal i design campestre. og indretning afspejle disse gruppers særskilte behov. Pladsen skal tilbyde en række byaktiviteter som cafeer, restauranter, barer og leg, ophold og kunstneriske oplevelser.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 48 49 Plads E Plads F • Pladsen skal etableres som bydelens primære plads • Kælderen kan udnyttes i relation til pladsen. • Pladsens indretning skal understrege den industri- • Cykelparkering på terræn skal deles i mindre en- med vand. Vandelementet skal tilbyde oplevelser • Pladsen skal være belagt med hårde materialer. elle kulturarv, de varierede rumlige sekvenser og det heder og placeres i tilknytning til bygningernes knyttet til vand hele året i forbindelse med ophold, • Belysningen skal accentuere oplevelser knyttet til store terrænfald på grunden. Siloerne på pladsens indgange, dog ikke i de markerede opholdsområder, leg og rekreation. vand og vandets egenskaber og bør samtidig under- midterste del kan evt. bevares og andre industrielle kantzoner og primære bevægelseslinier. • Der skal etableres tæt træbeplantning i markerede strege pladsens skiftende brug over året. elementer fra Carlsberg-området kan evt. genetable- • Cykelforbindelsen skal integreres på pladsen og mar- zoner, der skal virke byrumsfortættende og fungere res på pladsens østlige del. keres, så der ikke opstår konflikter mellem kørende, som klimaskærm mod vind. • Der skal fokuseres særligt på at skærme for østen- og fodgængere og cyklister. vestenvinden. • Der må etableres indtil 10 bilparkeringspladser. • Pladsen skal have hård belægning, hvor der er køre- • I ny beplantning skal indgå en variation af højstam- spor. Hvor der er mulighed for ophold og leg, kan der mede, fritstående træarter. arbejdes med andre belægninger. • Pladsens brug og industrifortælling skal understre- ges med særlig belysning.

Den eksisterende kælder under pladsen. Stemningsbilleder - vand som identitetsskabende element på "Vandets Plads".

Stemningsbillede - pladsen bag Bryghuset i dag

Byrumsafgrænsning Bevaret træ Byrumsafgrænsning Zone for beplantning Zone velegnet til ophold, lang tid C Zone for vandelement C Museum Bevaret træ B

Primære bevægelseslinier B C Zone for beplantning Håndværker- Facadeafsnit og hjørner, der skal markeres særligt bygningen Primære bevægelseslinier A Aktive facader B Bred Kantzone B Åbne facader C Smal kantzone Afdæmpede facader B Laboratorie- B B B Åbne Facader bygning Carls Villa B B C Afdæmpede facader B Bryghuset B Højhus Forbindelse gennem bygning / byggefelt B B B B Mulighed for bevaring eller genetablering B B af industrielt element Elefantporten Sigtelinier / vigtige kig B C Dipylon Facadeafsnit, der skal markeres særligt B Køreareal

C C Tegningen viser principper for indretning af plads E – ”Vandets Plads”. Tegningen viser principper for indretning af plads F - ”Industrikulturens Plads”.

Plads E ”Vandets Plads” er den vigtigste vandplads, og der hvor kilden springer. Pladsen lægger op til ophold, leg og rekreation, Plads F ”Industrikulturens Plads” er den underfundige og facetterede bagsideplads. Her ses en del af Carlsbergs industrihisto- der alle knytter sig til vandet og dets tilstande. Pladsen skal ved hjælp af vandet være aktiv på forskellige måder alt afhængig af rie i det kontrastfyldte, langstrakte rum. Pladsen har en formel vestlig del og en mere uformel og legende østlig del. Industri- vejr, årstid og tidspunkt. Eksempler på egnede træarter kan være avnbøg, vandgran, pil, robinie, tretorn mv. kulturens Plads har et af de mest gunstige aftensolsforhold på Carlsberg, og det skal udnyttes til aftenarrangementer, ophold, leg osv. Beplantningen skal bidrage til at sikre et godt mikroklima på pladsen og understrege rummets to inddelinger i øst og vest. Eksempler på beplantning kan være platan, lind, pil, tretorn, robinie, samt yderligere stedsegrønne arter. Antallet af parkeringspladser til cykler er fastlagt i § 8, stk. 3. Parkeringspladser for biler må kun være til korttidsparkering.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 50 51 Plads G - ’Sport Rahbek’ og Thorvald Bindelsbølls Plads Plads H • Pladsen skal tilbyde en række sportslige aktiviteter • Cykelparkering må ikke placeres indenfor aktivitets- • Der skal etableres en passage til plads A gennem ny for hele bydelen. zonen eller i de markerede bevægelseslinjer. Stativer bebyggelse. • Pladsens materialer og udformning skal understøtte skal samles i mindre grupper. • Der skal etableres et vandelement, som kan bruges i en mangfoldig og aktiv brug af rummet. Der kan skal • Der skal etableres tættere træbeplantning i området forhold til pladsens funktion som markedsplads. indfældes felter med beplantning og græs som un- mod Rahbeks Allé og i ”Byhaven”, der ligger øst for • Pladsen skal være befæstet med hård belægning. derstøtter ophold og aktivitet i rummet og bidrager Halmlageret. • Pladsen kan overdækkes med lettere materiale. til et godt mikroklima. Her tænkes særligt på aktivi- • Træbeplantning i grupper med træer af varierende tetszonen på pladsens vestlige del. højde skal medvirke til at dæmpe vindpåvirknin- • Der kan indarbejdes skybrudsløsninger, herunder gen. Træer skal være af arterne robinie, tretorn, udformning af belægninger og bearbejdning af plad- fuglekirsebær og skyrækker eller tilsvarende. Øvrige sens terræn samt etablering af regnbede for at tilba- vinddæmpende foranstaltninger skal integreres i geholde og forsinke afledning af regnvand til kloak. pladsens design og underordnes de markerede bevæ- Befæstelsgraden må ikke overstige 50 procent. gelseslinjer og aktivitetszoner. • Byrummet skal tilrettelægges for uformel sports- • Halmlagerets fremtidige funktion bør afspejle plad- udfoldelse, såsom fodbold, basket, petanque, bord- sens karakter som sportens plads, og Funktionen i tennis, hockey, parkour og klatring, der skal kunne bygningen Halmlageret skal kunne trækkes ud og foregå i samspil med ved siden af bil- og cykeltrafik. bruges på Thorvals Bindelsbølls Plads, der ligger syd Aktivitetszonen skal anlægges med én boldbane på for Halmlageret. I forbindelse med daginstitution må min. 10 x 20 m, som skal være hegnet med min. 3,5 det markerede legeareal omkring bygningen hegnes, højt, transparent hegn. jf. § 8, stk. 5. Vinderforslagets vision for "Mar- • Terænreguleringer skal udformes, så de medvirker til • Belysningen skal tilrettelægges for rummets særlige kedspladsen". Snit gennem "Markedspladsen" set mod nord mod Ny Carls Plads og højhus 02 og 05 at tilbageholde regnvand og understøtter aktivitet. sportslige aktiviteter og udfoldelse hele året og om og KB-siloen i baggrunden. aftenen. Der bør etableres interaktiv belysning på særlige steder, som kan tændes af brugerne til f.eks. boldspil.

Byrumstegningen er opdateret med byggefelter og justerede opholds- og beplantningszoner og legeplads

B

A

Højhus B over gaden B Stemningsbillede - uformel sport på Halmlager plads G ”Sport Rahbek”. B A Thorvalds Bindesbølls Plads A

Zone for aktivitet B B A B Byrumsafgrænsning Højhus Byrumsafgrænsning B Legeplads Zone for vandelement Bevaret træ Bevaret træ Primære bevægelseslinier A Zone for beplantning ’Sport Rahbek’ Kedelhus A A A Temporær kantzone Primære bevægelseslinier A Aktive facader A Smal kantzone B Åbne facader A B Bred kantzone Forbindelse gennem bygning / byggefelt

Bred kantzone på 50 pct. af strækningen Sigtelinier / vigtige kig A B Facadeafsnit og hjørner, der skal markeres særligt A Temporær kantzone Højhus A A A Køreareal Mineralsvandsfabrik

A A Aktive facader A A B Åbne facader Forbindelse gennem bygning / byggefelt Tegningen viser principper for indretning af plads H – ”Markedspladsen”. Tegningen viser principper for indretning af plads G - ”Sport Rahbek” og Thorvald Bindelsbølls Plads. Plads H ”Markedspladsen” vil være bundet op på handelsfunktioner, som knytter sig til de omkringliggende bygninger i øst og vest, Plads G ”Sport Rahbek” og Thorvald Bindelsbølls Plads skal være et rekreativt og multifunktionelt lege-opholdsområde med fokus og den skal rumme et levende og aktivt handelsliv. på sport. Den skal etableres som en overvejende grøn plads til fysisk udfoldelse og leg kombineret med stille trafik. Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 52 53 Plads L Plads N - ’Campuspladsen’ • Pladsen skal danne et grønt bindeled mellem Carl • Pladsens materialer og udformning skal understøtte Jacobsens Villa´s Have og J C Jacobsens Have ved en mangfoldig brug. Pladsen har både karakter som etablering af beplantning af træer på den centrale og transitrum for gående og som uddannelsesinstitutio- sydlige del af pladsen. nens primære uderum til aktivitet og ophold. • Der skal som minimum blotlægges kælder, som vist • Pladsen skal anlægges med hård belægning i de mar- på tegningen. Blotlagte kældre skal interagere med Visualisering af "Kælderpladsen". kerede ganglinjer. Hvor der er mulighed for ophold pladsens terrænniveau og opfattes som en del af og aktivitet, kan der arbejdes med bløde belægninger hele pladsen og dens design, og der skal være direkte i for eksempel græs, træ eller andre materialer, som adgang til kælderniveau fra pladsens gulv. understøtter ophold og aktivitet. • Belysning skal især fokusere på at belyse pladsens • Belægninger og vandrender skal udformes, så de kan 2 niveauer med de blotlagte kælderrum som særligt forsinke regnvand. signifikante elementer. Derudover bør pladsens be- • Der skal etableres to, cirka 6,5 meter høje, grupper plantede del oplyses på en særlig stemningsgivende af søjler med bløde tagformer. Søjler og tage skal måde. udføres i rustfrit stål eller lignende reflekterende materiale og tagene skal udføres som grønne tage. • Belysningen på pladsen skal understøtte rummets Tværsnit gennem "Kælderplad- sen" set mod nord. brug, give en tryg færdsel og medvirke til at skabe en særlig poetisk stemning.

Der etableres to grupper af høje ’sølvtræer’ i rustfrit stål og med indbygget lys, som reflekteres ud på pladsen. Træerne giver en poetisk lyssætning og understreger en helt særlig stemning på den ellers noget skyggefulde plads. B

B CAMPUSPLADSEN B

B B A Kælderen under Rød Lagerbyg- B B B ning. B B

Byrumsafgrænsning Primære bevægelseslinier for gående Rød lagerbygning B Zone for ophold Primær adgang til Professionshøjskolen A B

Zone for beplantning Kantzone Warehouse Karréen

A A Zone for vandelement Vindkomfortniveau B A A Byrumsafgrænsning A Principiel placering af ’pavilloner’ Aktive facader B B Zone for beplantning B Cykelforbindelse B Åbne facader Primære bevægelseslinier B Åbne facader Zone for blotlæggelse af bevaringsværdig kælder Forbindelse gennem bygning / byggefelt Tegningen viser principper for indretning af plads N – ’Campuspladsen’. Køreareal ’Campuspladsen’ bliver de studerendes primære uderum og et gennemgangsrum, som mange fodgængere dagligt passerer. Pladsen Hjørne, der skal markeres særligt får en hård gulvflade, primært i beton, som inddeles i felter i forskellige størrelser. Enkelte felter hæves, beklædes med træ og danner Bred Kantzone podier til ophold. Andre felter beplantes eller udformes som spejlbassin. Gul lagerbygning

Tegningen viser principper for indretning af plads L – ”Kælderpladsen”.

Plads L ”Kælderpladsen” er en bydelsplads, hvis kælder skal eksponeres og være et markant identitetsskabende hoved- træk. Den udlægges som opholds- og legeområde med bilkørsel tilladt på pladsens centrale og nordlige del. Funktioner i de omkringliggende bygninger bør præge pladsen og de blotlagte kældre og bidrage med stor variation i aktivitetsniveauet. Pladsen vil være forbindelsesled mellem de to grønne rum Carl Jacobsens Villa´s Have og J C Jacobsens Have.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 54 55 Plads O - ’Købkes Plads’ Plads P • Pladsen skal anlægges med hård belægning, der kroner. Arter skal være skyrækker, Robinie og eg el- • Pladsen skal anlægges med hård belægning, hvor svarer til dens urbane og klassiske karakter. Der ler tilsvarende. der er kørespor til tilgrænsende bebyggelse samt til kan indarbejdes skybrudsløsninger, herunder skal • Vinddæmpende foranstaltninger skal integreres i Carlsberg Station og forpladsen hertil. belægninger og terrænbearbejdning medvirke til at pladsens design og underordnes de markerede bevæ- • I pladsen indgår en forplads til den nye Carlsberg tilbageholde og forsinke afledning af regnvand til gelseslinjer og opholdszoner. Station samt den i § 4, stk. 8 fastlagte cykelrute. kloak. • På grund af pladsens centrale beliggenhed skal • Pladsen skal have en udformning, som funktions- • Der skal etableres træbeplantning som et karaktergi- der tages højde for en høj grad af cykelparkering i mæssigt og visuelt tilfører rekreative kvaliteter til vende element, der samtidig formindsker vindgener pladsens design og møblering. Cykelparkering må det tæt bebyggede område nord for pladsen. fra især sydvest og nord. Beplantningen skal bestå af ikke placeres i bevægelseslinjer eller opholdszoner. grupper af træer i varierende højde og med lysåbne Stativer skal samles i mindre grupper.

Skitse til udformning af ny stationsforplads viser, hvordan Sønder Boulevard kan indrettes.

Byrumsafgrænsning Bevaret træ Zone for aktivitet

Zone for beplantning Primære bevægelseslinier Principiel placering af bilforbindelse

B Aktive facader Principiel placering af cykelforbindelse Snit gennem ”Ny Carls Plads” "Købkes Plads" set mod syd og "Mar- kedspladsen". Byrumstegningen er opdateret vedr. pladsens afgræsning, varelevering samt trærække på Ny Carlsberg Vej Byrumsafgrænsning * Zone velegenet til ophold, længere tid Højhus A Bevaret træ A

Nyt træ A Zone for beplantning B B Zone for vandelement B øvre Perron øvre B niveau Primære bevægelseslinier Perron niveau

Smal kantzone B

Temporær kantzone A

Køreareal B A Aktive facader Højhus B Åbne facader B Forbindelse gennem bygning / byggefelt Sigtelinier / vigtige kig Facadeafsnit og hjørner, der skal markeres særligt * Varelevering Tegningen viser principper for indretning af plads O – ”Ny Carls Plads” ”Købkes Plads”. Tegningen viser principper for indretning af plads P – ”Sønder Boulevard”. Den viste udformning af byrummet er ikke længere aktuel. Plads O ”KøbkesPlads” er en formel og klassisk plads, der kobler sig på Ny Carlsberg Vej og Humleby. Den skal byde på handelsliv og bør indeholde en café, der kan udnytte pladsens gode solforhold. Pladsen tilbyder en pause eller ophold på vejen fra Vesterbro til Søndermarken og Frederiksberg.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 56 57 Der fastlægges kantzoner ved en del af byens rum og publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, cafeer, § 8. Ubebyggede arealer og parkering langs veje, som angivet på tegning 3B efter følgende barer, kulturelle og sportslige institutioner og frivillige organi- Stk. 1. Friarealet (eksklusive parkerings- og tilkørsels- retningslinier: sationer, værksteder etc., relateret til funktioner og aktiviteter areal) skal i område I-V være af størrelsesordenen 40 pct. i bygningernes stueetage. Kantzonen udlægges ikke som en del af boligetagearealet og etagearealet til eventuel skole, Kommentar af den tilhørende bygnings arealer, men ejes og drives af grund- 10 pct. af erhvervsetagearealet samt 100 pct. af etage- Kantzonen er det areal, som ligger i umiddelbar tilknytning til ejerforeningen. arealet til institutioner for børn og unge og i område bygningernes facader mod byrummene. Kantzonen forholder VIII af størrelsesordenen 15 pct. af erhvervsetagearea- sig typisk til bygningen og aktiviteterne i stueetagen. Kantzo- Skitsen og fotoet illustrerer en bred kantzone. Stk. 5. let. Friarealet skal efter Teknik- og Miljøforvaltningens nen har således i høj grad sammenhæng med facadeaktivite- a) I efterfølgende pkt. er/ved supplerende lokalplan(er) nærmere godkendelse anlægges med opholdsarealer for terne, se § 6 stk. 7. kan der fastlægges yderligere bestemmelser om by- beboere og brugere. For område I-IV beregnes friarealet Kantzonen skal udformes, så den giver mulighed for liv langs rum, gårdrum, passager og kantzoner for det enkelte for de 4 områder under ét. byrummets kanter - f.eks. med en forskydning i facaden, der underområde/delareal. muliggør ophold, et sted at sidde i solen/skyggen, en trappe, et b) For delareal IA gælder særligt: Friarealet skal indeholde områder, som har en særlig ud- trin, en urban terrasse, plads til blomster, varer, eller en grøn Pladser og offentlige passagemuligheder, jf. stk. 1 formning rettet mod børns leg. Disse områder skal tilgo- forhave med plads til grill. fastlægges som markeret på tegning nr. 9B, uanset dese forskellige aldersgrupper og skal være sanseligt og markeringen på tegning nr. 3A. motorisk udfordrende for børn. Legeområderne integre- Smal kantzone De offentlige passager skal udformes med særlig res i den landskabelige og byrumsmæssige udformning • Smal privat, permanent kantzone er 0,60 m bred. viteter. Kantzonen skal fremstå klart privat. Der er belysningskvalitet, der skaber en tryg og attraktiv af friarealerne i øvrigt. Udformningen skal understøtte brugen af udearealet mulighed for at hegne, bortset fra de kantzoner, der passage. Passagerne må ikke aflukkes eller gives en umiddelbart knyttet til bygningens brug og aktivi- grænser op til pladserne E, F og L. Udstrækningen privat karakter. Til friarealet medregnes opholdsarealer indrettet på dæk af den brede kantzone langs østsiden af plads G skal Uanset stk. 4 skal der i forbindelse med nybyggeri i gårdrum og på større fælles tagterrasser samt den del tilpasses pladsens indretning. etableres kantzoner langs alle facader mod pladser af de interne veje, der er forbeholdt fodgængere og cyk- samt på nord- og østsiden af ’Karreen’. Kantzonen lister, herunder veje udformet som gågader/pladser (eks- Kommentar kan frit udformes som en af de tre typer kantzoner klusive kørsels- og parkeringsarealer) samt halvdelen Brede kantzoner findes hovedsageligt i den nordlige del af beskrevet i stk. 4. I forbindelse med indgange til af veje fastlagt som opholds- og legeområder. Friarealer området ved boliger og liberale erhverv mv. Kantzonen udlæg- boliger og særlige publikumsorienterede funktioner til institutioner for børn og unge samt eventuel skole ges som en del af den tilhørende bygnings grundareal og ejes som uddannelsesinstitution, bibliotek, cafe og lig- skal anlægges i direkte tilknytning hertil og skal kunne og drives af ejeren. Det skal være klart markeret, at kantzonen nende skal kantzonen gives en markant udformning anvendes af områdets beboere uden for åbningstiden. Skitsen og fotoet illustrerer en smal kantzone. er privat, og den skal spille sammen med det offentlige rum og i samspil med basen jf. § 6 stk. 10 b. brugen af dette, særligt hvor den støder op til byrum. c) For delareal IXA gælder særligt: I område VI, VII og IX skal friarealet anlægges i overens- Temporær kantzone I forbindelse med nybyggeri skal etableres tempo- stemmelse med den fastlagte anvendelse til henholdsvis • Temporære kantzoner er arealer, der i det offentlige rære kantzoner. transformer, rekreative formål og baneformål. I område rum tilgodeser behovet for midlertidige aktiviteter d) For delareal IIIA gælder særligt: VII og IX integreres den i § 4, stk. 7 fastlagte sti, ligesom relateret til funktioner i bygningens base. Der fastlægges kantzoner som vist på tegning nr. der i område VII integreres adgange til tilgrænsende 10B. Kantzonen skal udformes som en terrasseret bebyggelse og til Carlsberg Station samt forplads hertil. plint/terrasse med dybe trappetrin egnet til op- For område X (delareal XA og XB) gælder, at de ubebyg- hold. gede arealer skal anlægges og vedligeholdes som have e) Ved nybyggeri i delareal IIC og IVA gælder: med en for kvarteret passende beplantning. I forbindelse med indgange til boliger, undervis- teter. Kantzonen, der ligger inden for eller uden for ningsformål og særlige publikumsorienterede funk- Udformning af den i § 7. stk. 1 udlagte lokale have ’Q’ byggefeltet som angivet på tegningen, skal fremstå tioner skal kantzonen gives en markant udformning skal spille sammen med Håndværkerbygningens og Gl. klart privat. Lyskasser, rensebrønde mv. skal i prin- i samspil med basen, jf. § 6, stk. 10, pkt. c, afsnittet Bakkehus’ arkitektur og symmetri. cippet etableres inden for kantzoner, der ligger uden Skitsen og fotoet illustrerer en temporær kantzone. om ’basen’. for byggefeltet De på tegning nr. 3B markerede brede kantzoner Stk. 2. skal etableres med frodig grøn beplantning, som kan a) Parkeringsdækningen skal i område I-V mindst Kommentar optage og fordampe regnvand. Begrønning kan være være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 200 Smalle kantzoner findes hovedsageligt ved gadestrækninger og for eksempel græs og bede samt klatreplanter på fa- m² og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 133 m² byrum, hvor der er boliger, liberale erhverv, udstillingslokaler cade, hegn og altaner. Befæstelsesgraden her må ikke etageareal. For område VIII og X skal dækningen og lignende i stueetagen. Kantzonen udlægges som en del af den overstige 50 pct. være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 tilhørende bygnings grundareal og ejes og drives af ejeren. Det Brede kantzoner mod de på tegning nr. 3A fastlagte m² etageareal. Inden for område I-IV må højst 5 pct. skal være klart markeret, at kantzonen er privat. lokale haver (byrum K og R) må hæves maks. 1 m af parkeringsdækningen indrettes på terræn pri- over terræn i haven. Brede kantzoner mod det på mært på vejareal til af- og pålæsning samt handi- Bred kantzone Kommentar tegning nr. 3A fastlagte byrum G - ’Sport Rahbek’ - cap- og gæsteparkering. Parkering på interne veje • Bred privat, permanent kantzone er 2 - 3 m bred. Temporære kantzoner findes primært ved det centrale han- må hæves maks. 40 cm over terræn i byrummet. I medregnes ved beregning af parkeringsdækningen. Udformningen skal understøtte brugen af udearealet dels- og kulturstrøg. Kantzonerne kan primært anvendes til den forbindelse må hegn, jf. § 8, stk. 5, ikke etableres I område I-IV skal parkering i konstruktion indret- umiddelbart knyttet til bygningens brug og akti- højere end 1,3 m over terræn i byrummet. tes i parkeringskældre eller stueetager under hævede gårde i princippet som vist på tegning nr. 4. Mindst

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 58 59 65 pct. af denne parkering skal etableres som of- Stk. 6. I forbindelse med træplantning på dæk, må overkant Attraktiv cykelparkering i fentligt tilgængelige fællesanlæg. I område V skal al stueetagen Bevaring og beplantning af bede højst placeres 40 cm over de befæstede area- parkering til nybyggeri indrettes i parkeringskælder. a) De på tegning nr. 7 markerede bevaringsværdige og ler, således at kanten kan benyttes som siddeplads. I område X (delareal XA og XB) må parkeringspladser fredede haveanlæg skal opretholdes. Der skal etable- Midten af bedet kan dog hæves op til 80 cm over ter- ikke indrettes mellem vej og den fastlagte bebyg- res et vandelement i J. C. Jacobsens Have. ræn. Den bevaringsværdige allébeplantning på Ny gelsesregulerende byggelinie, og parkeringsarealer Carlsberg Vej må udskiftes i sin helhed i forbindelse på terræn skal forsynes med afskærmende beplant- Kommentar med omlægning af vejens profil. Ny træbeplantning ning. I de efterfølgende pkt.er/ved supplerende J.C. Jacobsens Have og Carl Jacobsens Have er bydels- skal ske med træer af arten kejserlind (som er egnet lokalplan(er) kan kravene til parkeringsanlæggenes Kommentar rum, jf. § 7, og indgår som dele af hele Carlsberg-kvar- til en klippet allé) eller ørebro lind (som er egnet til indretning detaljeres. Ved de ændrede anvendelser af de eksisterende bevaringsvær- terets friareal. De skal være offentligt tilgængelige og en allé med fritvoksende træer). Træerne skal have dige bygninger kan det være vanskeligt at håndtere kravet om må ikke opdeles, privatiseres eller indhegnes i mindre minimum stammeomkreds på 18-20 cm, når de plan- Kommentar cykelparkering i konstruktion, men samtidig ønskes hver- dele. Bevaringsbestemmelserne omfatter også de mange tes, og placeres med maksimale mellemrum på 8 m. Bestemmelserne indebærer, at der i område I-IV kan etableres ken fortove eller pladser fyldt med cykler. Der kan i konkrete bevaringsværdige træer i haverne, der som hovedregel Alleén skal genplantes som en samlet helhed. op til 4.500 parkeringspladser heraf mindst 95 pct. i par- tilfælde gives dispensation fra kravet om, at 75 pct. af cykelpar- ikke er særskilt markerede. Da haverne udsættes for et Genplantning af bevaringsværdige træer i område keringskældre. Der vil blive behov for dispensationer, indtil keringen til boliger og erhverv skal i konstruktion, såfremt der større pres end hidtil, bør der udarbejdes helhedsplaner IVA skal ske dels som supplement til beplantningen disse kældre er etableret. I delareal IIA er der ikke fastlagt kan anvises en sandsynlig løsning, der tilgodeser behovet for for haverne af professionelle rådgivere inden for land- langs skel mod Humleby og dels som grupper af parkeringskælder, og en dispensation her vil blive betinget af parkering på en mere hensigtsmæssig måde. skabsarkitektur og restaurering. Kulturstyrelsen vil træer i den lokale have R. deltagelse i fælles parkeringsanlæg og midlertidig terrænparke- Udgangspunktet for børneinstitutioner er kravet 5 pladser overfor Carlsberg A/S stille krav om, at Carl Jacobsens ring. For område VIII og X skal kravet ses i sammenhæng med pr. 100 m² etageareal med en minimumsandel i konstruktion Villas have istandsættes inden haven åbnes for publi- Kommentar de gældende rammer i Kommuneplan 2005. af størrelsesordenen 25 pct. Til undervisningsfunktionen i kum. Evt. ændringer i den fredede del af Carl Jacobsens Tilladelse til fældning af bevaringsværdige træer i øvrigt for- delareal IA etableres cykelparkering i størrelsesordenen 1.750 Villa´s Have skal godkendes af Kulturstyrelsen, der er udsætter dispensation, der vil blive givet, hvis træerne er syge Stk. 3. pladser. Til undervisningsfunktioner etableres en minimums- myndighed i forhold til fredningen, der er sket i henhold eller døde. Det vil blive betinget, at der sker en genplantning af Der skal etableres mindst 2 cykelparkeringspladser pr. andel i konstruktion af størrelsesordenen 75 pct. Der skal ved til lov om bygningsfredning. J. C. Jacobsens Have er træer af passende størrelse. bolig og 2 cykelparkeringspladser pr. 100 m² erhvervs- supplerende lokalplaner være opmærksomhed på en effektiv fredet og Kulturstyrelsen vil overfor Carlsberg stille krav Der må principielt ikke foretages anlæg, terrænregulering eller etageareal. Cykelparkeringen skal placeres i direkte håndtering af cykelparkering. om, at der udarbejdes og gennemføres forslag til istand- udgravning inden for træers drypzoner. tilknytning til de enkelte byggerier med en minimum- sættelse af haven. Kristine Jensens tegnestue har 2011 Træer i åbne muldbede skal have minimum 10 m² bed pr. træ. sandel i konstruktion, dvs. kælder eller stueetager, af Stk. 4. udarbejdet forslag til en landskabsplan for renovering og Træer og store buske i lukkede befæstelser, herunder vejarealer, størrelsesordenen 75 pct. For andre anvendelser som Ubebyggede arealer og parkeringsanlæg kan forlanges at fornyelse af den fredede have. Ændringer i J. C. Jacob- eller på etagedæk skal have minimum 15 m² rodvenlig befæstelse detailhandel, kultur, idræt og institutioner mv. vurde- skulle indgå i fællesanlæg, jf. desuden § 13. sens Have skal godkendes af Kulturstyrelsen. pr. træ, heraf mindst 2,5 m² åbent muldbed omkring stammen. res kravet konkret i hvert enkelt tilfælde. Placering af For træer, som plantes i muldbede og i lukkede befæstelser, skal cykelparkering på arealer med vejstatus skal godkendes Stk. 5. b) De på tegning nr. 7 markerede bevaringsværdige plantehullet være mindst 50 cm dybt. Ved plantning af store af Teknik- og Miljøforvaltningen. Cykelparkering kan Ubebyggede arealer skal som hovedregel henligge træer må ikke fældes eller beskæres uden Teknik- og træer på dæk skal bedet være mindst 1,2-1,5 m dybt, ved mindre etableres fælles for flere ejendomme. uindhegnede og må ikke forsynes med adgang forbudt Miljøforvaltningens særlige tilladelse. De med rød træer og buske skal bedet være minimum 0,8-1,0 m dybt, og skilte eller lignende. Undtaget herfra er Carl Jacobsens prik markerede bevaringsværdige træer må dog overkant af bedet må højst placeres 80 cm over de befæstede Kommentar Villa´s Have og J. C. Jacobsens Have, der må hegnes og fældes, hvis det er påkrævet i forbindelse med nybyg- arealer. Ved direkte tilknytning menes, at man som cyklist kan an- for så vidt angår Carl Jacobsens Villa´s Have eventuelt geri, og på betingelse af, at der plantes nye træer For at forhindre jordkomprimering skal de eksisterende og komme til de enkelte bygningers hovedadgangspunkter, og i lukkes om natten. Sportsanlæg og tekniske anlæg må efter Teknik- og Miljøforvaltningens godkendelse. kommende haver, andre grønne arealer samt eksisterende umiddelbar nærhed hertil finde afsætningsplads til sin cykel. hegnes i fornødent omfang, og friarealer til daginsti- Ny træbeplantning skal følge principperne vist på træers vækstzoner beskyttes mod tung trafik, byggepladsetab- tutioner og evt. skole må hegnes på en sådan måde, at tegningerne for byrum i § 7, stk. 3. I de efterfølgende lering og byggematerialeoplagring i nedrivnings- og anlægs- Ud over de i stk. 3 fastlagte krav skal der til undervis- de kan anvendes af beboerne uden for åbningstiden. pkt.er/ved supplerende lokalplan(er) kan der stilles perioder. Desuden skal træers dryp- og vækstzoner beskyttes ningsfunktioner i delareal IA, IIC og IVA etableres cykel- Desuden må forhaver i de brede kantzoner samt haver til yderligere krav om træbeplantning. i samme perioder således, at træerne ikke påføres skader. I parkeringspladser svarende til 50 pct. af antal samtidige evt. rækkehuse hegnes med beplantning, levende eller c) Ved de efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner forbindelse med byggeri skal der indsendes en redegørelse om brugere. Til detailhandel i område I, II og IV IA, IIB, og begrønnede hegn med en højde på indtil 1 m. Endelig skal der tages konkret stilling til bevaringen af de på beskyttelse af eksisterende beplantning og træer i byggeperio- samt i delareal IXA skal etableres 4 cykelparkeringsplad- skal/kan grunde i område X (delareal XA og XB) hegnes tegning nr. 7 med blåt markerede bevaringsværdige den til godkendelse i Teknik- og Miljøforvaltningen. ser pr. 100 m² etageareal, hvoraf der skal afsættes 1 plads med et for kvarteret passende hegn, der skal understøtte træer. De udpegede træer bevares af såvel landskabsarkitektoniske pr. 1.000 m² etageareal til pladskrævende cykler. Der det grønne præg såvel mod vej som mod nabogrund. d) Ved eventuel fældning af de på tegning nr. 7 med rødt hensyn som hensyn til flagermus, som bruger træerne som skal etableres minimum 1.000 cykelparkeringspladser Evt. trådhegn skal her suppleres med levende hegn. og blåt markerede bevaringsværdige træer skal der levesteder. til stationen i delareal IAX. Eventuel legeplads skal indpasses i det fælles haveanlæg genplantes store træer - dvs. træer med et stamme- Det anbefales, at den nye beplantning på Carlsberg tager og gives en karakter og fremtræden, der spiller sammen omfang på min 30 - 36 cm. udgangspunkt i den eksisterende beplantning, der hovedsage- Indenfor område I, II og IV samt i delareal IXA skal cy- med landskab og bebyggelse. Den i § 10, stk. 1 angivne e) I delareal IA, IIB og IIIA skal træer minimum have ligt består af løvfældende træer med en høj grad af diversitet, kelparkering på terræn indpasses på en hensigtsmæssig støjskærm skal placeres i matrikelskel mod banevolden. en omkreds på 18 - 20 cm, når de plantes. Der må kun herunder en del sjældne arter. måde med hensyn til placering, udformning og integra- Skærmens udformning skal tage hensyn til den sociale plantes træer af arterne robinie, tretorn, skyrækker, tion i byrummenes design. Cykelparkering i konstruk- tryghed på stien langs banevolden, og der skal sikres ad- hæg, fuglekirsebær og naur. Der kan tillades andre Stk. 7. tion skal have en høj grad af tilgængelighed og tryghed. gang til den offentlige sti igennem haven, som markeret arter af træer af en type, der har tilsvarende egen- Tilgængelighed på tegning nr. 10C. skaber. Overkant af bede må højst placeres 80 cm Adgangs- og opholdsarealer skal principielt udformes over de befæstede arealer. således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel f) For område I, II og IV gælder særligt: på arealerne. På grund af de særlige terrænforhold med

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 60 61 områdets placering på Valby Bakke er der flere steder med hegn eller gives en privat karakter med afskær- • Befæstelsesgraden må ikke overstige 25 pct. mod støj, vibrationer og anden forurening fra vej- og trapper og hældninger, som overstiger 1:20. Disse steder mende beplantning. Forbindelsen skal udformes • Minimum 25 pct. af arealet i hvert af de grønne gård- jernbanetrafik. Jf. dog § 5, stk. 1 og stk. 6. skal der efter Teknik- og Miljøforvaltningens godken- med særlig belysningskvalitet, der skaber en tryg og rum skal etableres med større træer. delse sikres alternative handicapvenlige adgange. attraktiv færdsel også om natten. Det på tegn. nr. 10C • Ud over den i § 5 fastlagte bebyggelse må kun etab- I områder med nyt boligbyggeri, børnehaver, vug- markerede opholdsareal til boliger kan hegnes med leres mindre bebyggelse og anlæg, som indgår i den gestuer, skoler, undervisningslokaler, plejehjem, Kommentar lav beplantning op til 1,2 m i højden. landskabelige udformning og som understøtter area- hospitaler o.l., tillades byggeri med en støjbelastning På grund af områdets særlige terrænforhold er det ikke overalt • Vigtige kig, som vist på tegning 10C, må ikke sløres lernes rekreative brug - som for eksempel legehuse, på op til Lden 68 dB. Det skal i så fald ved placering muligt på færdselsarealer at tilgodese bevægelseshæmmedes med beplantning eller lignende. overdækkede siddepladser, pavilloner og redskabs- af byggeriet på grunden samt ved støjisolering, færdsel på terræn. Det er intentionen, at der i forbindelse med Befæstede arealer skal med hensyn til beplantning, skure. lejlighedsindretning m.v. sikres, at det indendørs supplerende lokalplan(er) udarbejdes en tilgængelighedsstra- belysning, belægning og inventar udformes, så de støjniveau med delvist åbne vinduer (0,35 m²) ikke tegi, som sætter særligt fokus på denne problematik. Under indgår i en landskabelig sammenhæng med haven. § 9. Ledningsforhold og tekniske anlæg overstiger Lden 46 dB fra vejtrafik og Lden 52 dB fra alle omstændigheder skal kravene i bygningsreglementet om Alle belægninger/ befæstelser skal være i natursten Stk. 1. jernbanetrafik i sove- og opholdsrum. Alle opholds- tilgængelighed til bebyggelse og tilhørende friarealer iagt- eller tilsvarende kvalitet. Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrø- og soverum skal have vinduer, der kan åbnes og tages. Se retningslinjer i Vejdirektoratets ’Færdselsarealer for rende sikring mv. af ledninger. samtidig overholde disse støjkrav. alle - Håndbog i Tilgængelighed’ og Københavns Kommunes Stk. 10. ’Designmanual for Byrum og Parker’. De lokale haver R og K (markeret på tegning nr. 3A) Stk. 2. På højere læreanstalter, hoteller og i kontorer o.l. må • Haverne R og K skal anlægges som rekreative, grøn- Transformerstationer og andre mindre tekniske anlæg det indendørs støjniveau ikke overstige 51 Lden dB Stk. 8. ne arealer med græs, træbeplantning, legepladser skal så vidt muligt integreres i bygninger og terræn, så fra vejtrafik og Lden 57 dB fra jernbanetrafik, med Belysning samt aktivitets- og opholdszoner. Der skal etableres de ikke er synlige i området. åbne vinduer(0,35 m²). Det nødvendige luftudskifte a) Der udarbejdes en belysningsstrategi for kvarteret legeplads for mindre børn samt en multibane som kan dog eventuelt sikres på anden vis end ved opluk- Carlsberg, som skal godkendes af Teknik- og Miljø- markeret på tegning nr. 12B. § 10. Foranstaltninger mod forurenings- kelige vinduer. forvaltningen. Belysningsstrategien skal beskrive • Haverne må ikke afbrydes med hegn eller gives en gener Det indendørs støjniveau må i lokaler til administra- grund- og effektbelysning med henblik på at skabe privat karakter med afskærmende beplantning eller Stk. 1. tion, liberale erhverv, undervisning og lignende ikke en arkitektonisk lyssætning af kvarterets rum. lignende. Boldbaner, legepladser og lignende må dog Bebyggelse og ubebyggede arealer skal i overensstem- overstige 35 dB(A). b) Belysningen må ikke være generende eller blæn- hegnes med begrønnet, transparent trådhegn. melse med Teknik- og Miljøforvaltningens krav pla- dende for trafikanter eller beboere i området, og der • Belægninger, beplantning og inventar skal udformes ceres, jf. dog § 5, stk. 1 og stk. 6, anvendes, udføres og For udendørs opholdsarealer herunder skolegård, le- skal tages hensyn til nattehimlens mørke ved at på en måde, der medvirker til at give arealerne værdi indrettes således, at beboere og brugere i fornødent geområder gælder, at støjniveauet ikke må overstige begrænse det udsendte lys opad. som grønne opholds- og legearealer. Bede skal udfø- omfang skærmes mod støj, vibrationer og anden forure- Lden 58 dB fra vejtrafik og Lden 64 dB fra jernbane- res som regnbede med beplantning, der tåler perio- ning fra vej- og jernbanetrafik. For forureningsfølsom trafik. På boldbaner kan accepteres højere støjni- Kommentar devis oversvømmelse. Ved terrænregulering mv. skal anvendelse som boliger og daginstitutioner gælder, at veauer. Udgangspunktet for belysningsstrategien er Københavns Kom- det sikres, at regnvand ledes uden om Humleby. trafikstøjbelastningen på facader ikke må overstige 65 munes regler og vejledninger på området. Grundbelysningen er • Der må kun etableres befæstelser i forbindelse med dB(A), og at mindst én facade ikke må belastes med mere Grænseværdien for vibrationer fra jernbane er 75 dB den belysning af gader, gågader, promenader, byrum og parker, adgangsveje, stier samt aktivitets- og opholdsområ- end 55 dB(A) fra vejtrafik og 60 dB(A) fra jernbanetrafik. (KB-vægtet accellerationsniveau). som er en forudsætning for, at borgere og brugere kan færdes der. Supplerende brandvejsarealer og lignende skal Det udendørs støjniveau på primære opholdsarealer trygt og sikkert gennem byen. Effektbelysning er belysning, anlægges med græsarmering, således at haverne må ikke overstige 55 dB(A) fra vejtrafik og 60 dB(A) fra Kommentar der sætter fokus på en facade, et byrum, et træ, et monument opretholder et overvejende grønt præg. Stier og andre jernbanetrafik. Det indendørs støjniveau må i lokaler til Boliger i højhuset i delareal IA ligger over 8. etage og etable- eller skaber en stemning evt. i forbindelse med en event. I det befæstelser skal være permeable og tillade nedsiv- administration, liberale erhverv, hotel, undervisning res med fulddækkende mekanisk ventilation, hvor der ikke konkrete byrum vil belysningen altid opleves som et samspil ning af regnvand. og lignende ikke overstige 35 dB(A) og må i opholdsrum i er behov for at åbne vinduerne. Kommunen vurderer, at der mellem grund- og effektbelysning. • Stiforbindelser skal udformes med særlig belysnings- daginstitutioner ikke overstige 30 dB(A). kan etableres et acceptabelt lydniveau i boligerne, og er derfor Grundbelysningen skal give sikkerhed, fremkommelighed, tryg- kvalitet, der skaber en tryg og attraktiv færdsel også indstillet på at afvige fra kravet om, at de vejledende støjkrav hed, orientering og tilgængelighed. Passager og portåbninger om natten. Der skal etableres en afskærmning mod jernbanens opfyldes for åbne vinduer. skal belyses, så rummets udstrækning er tydelig. • Eventuelle støjafskærmninger, jf. § 10, stk. 1 skal terræn i lokalplangrænsen ud for område III i form af

For at reducere CO2-udslip skal der bruges belysningsløsninger udføres med en karakter, der sikrer fysisk og visuel en skærm med en højde, der sikrer, at de vejledende b) I område I, II og IV samt delarealerne IIIA og IX gæl- med det laveste energiforbrug og den laveste miljøbelastning ud kontakt til haverne. Den arkitektoniske udformning støjgrænser på de tilstødende opholdsarealer overhol- der særligt: fra en vurdering af, hvad der er teknisk muligt og økonomisk skal ske i sammenhæng med nabobebyggelserne. des. Den del af skærmen, der måtte overstige 1,2 m skal Det indendørs støjniveau for boliger må ikke over- forsvarligt, og afvejet med arkitektoniske hensyn. udføres i glas eller andet materiale, der sikrer udsigt til stige 33 dB (A). Stk. 11. banen. Skærmens udformning skal godkendes af Tek- Stk. 9. Grønne gårdrum i delareal IVA nik- og Miljøforvaltningen. Stk. 2. For delareal IIIA gælder særligt: • De på tegning nr. 12B markerede grønne gårdrum i Bebyggelse og ubebyggede arealer skal efter Teknik- og • Have S skal anlægges som rekreativt, grønt areal delareal IVA skal indrettes, så de indbyder til ophold, a) For delareal IA, IIB, IIC, IIIA, IVA og IXA gælder sær- Miljøforvaltningens nærmere godkendelse anvendes, med græs og træbeplantning, som visuelt sammen- leg og aktivitet og gives en markant grøn karakter ligt: placeres, jf. dog § 5, stk. 1, udføres og indrettes således, binder den med villahaverne langs Bjerregårdsvej, med frodig beplantning. Bebyggelse og ubebyggede arealer herunder primære at beboere og brugere beskyttes mod forurening fra virk- som vist på tegning nr. 10C. • Belægninger, beplantning, belysning og inventar opholdsarealer skal i overensstemmelse med miljø- somheder i og uden for området. • I haven må kun etableres befæstelser i forbindelse skal udformes på en måde, der medvirker til at give myndighedernes krav og bestemmelser og Miljø- og med de på tegning nr. 10C markerede offentlige arealerne værdi som grønne opholds- og legearealer. Teknikforvaltningens nærmere godkendelse place- Kommentar stiforbindelser, opholdsarealer til boliger, plint og det • Eventuelle hegn og tage og facader på småbygninger res, udføres og indrettes således, at beboere i og bru- Bestemmelsen indebærer, at der ved placering af forurenings- på tegningen markerede areal, som må befæstes. skal begrønnes. gere af lokalområdet i fornødent omfang skærmes følsom anvendelse i nærheden af Husbryggeriet Jacobsen, det • Haven og fodgængerforbindelsen må ikke afbrydes

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 62 63 eksisterende kraftværk og et evt. fremtidigt mindre naturgas- de lavereliggende områder på Vesterbro. byggeris forholdsmæssige andel af de forventede udgifter ved fyret dampvarmeværk skal ske en vurdering af den nødvendige Kommentar Tilbageholdelse af regnvandet kan ske ved terrænbearbejdning anlæggenes senere etablering. For pkt. b og c vil kravet først afstand afvejet med foranstaltninger på anlæggene med hen- Der bør arbejdes med mulighederne for, at regnvand fra tage og profilering af byrum og gader samt valg af belægninger, etab- blive udløst, når der er opført 100.000 m² nybyggeri. Anlæg- blik på at overholde de vejledende grænser for støj og lugt mv. også kan bruges til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine. lering af forsinkelsesbassiner, regnbede, vandrender, grønne gene i pkt. b og pkt. e udføres samtidigt. Når anlægget i pkt. Desuden bør regnvand fra andre ikke trafikbelastede overflader beplantninger og lignende. c udføres, skal der samtidigt etableres et nyt vejkryds med § 11. Bæredygtighed opsamles og genbruges eller nedsives. Eksempelvis vil udformning af Ny Carlsberg Vej og ’Sport Rah- signalanlæg på Vigerslev Allé, jf. § 4, stk. 2. Hvis udarbejdelsen Stk. 1. Soppebassiner kan forsynes med regnvand efter en nærmere bek’ til forsinkelse og tilbageholdelse af regnvand kunne bidrage af affaldsstrategien for Carlsberg-området viser en mere miljø- Området udpeges som lavenergiområde efter lave- godkendelse af Teknik og Miljøforvaltningen og i overensstem- væsentligt til bydelens skybrudsløsninger. Hvis det i forbin- rigtig løsning end etablering af en kvartermiljøstation, kan § 3, ste energiklasse i gældende bygningsreglement (p.t. melse med de procedurer, der gælder for offentlige soppebas- delse med skybrudskonkretiseringen af Carlsberg-grenen, der stk. 1, pkt. e ændres. Etableringen af kvartermiljøstationen er lavenergiklasse 1 jf. BR 08, kap. 7.2.4). Forsyningen kan siner. Det indebærer bl.a., at der skal være totalt vandskifte bl.a. omfatter oplandet fra Carlsberg Byen og Enghaveparken, derfor afhængig af udmøntningen af § 3, stk. 1, pkt. e. Krav om være en kombination af central fjernvarmeforsyning og hvert døgn, at vandet skal være friskt således, at der ikke vurderes, at der ikke er behov for et tilbageholdelsesvolumen etablering af kvartermiljøstation vil først blive udløst, når der lokale anlæg til vedvarende energi i overensstemmelse opstår alge- og plantevækst, og at der ikke er risiko for, at børn svarende til 10 l/s/ha, vil der kunne dispenseres til, at afløbstal- er givet ibrugtagningstilladelse til 1.000 boliger. med den gældende kommuneplan. utilsigtet drikker vandet (vandfald, fontæne eller lignende). let nedsættes. I område I, II og IV samt delareal IIIA skal nybyggeri Også andre bestemmelser i lokalplanen jf. § 8, stk. 10 afspejler § 14. Grundejerforening opføres i overensstemmelse med kravene til laveste ønsket om bæredygtighed, herunder kravet om en kvartermil- § 12. Udstykninger Stk. 1. energiklasse, jf. det til enhver tid gældende bygnings- jøstation, muligheden for solcelle- og solfangeranlæg samt Der kan gennemføres nødvendige eller hensigtsmæssige Der skal oprettes en grundejerforening med medlems- reglement og planlovens § 21 a. overflader og bassiner, der muliggør nedsivning af regnvand matrikulære forandringer (matrikulering, udstykning, pligt for samtlige ejere inden for område I-IV. og reducerer mængden af vand, der ledes til det kommunale arealoverførsel og sammenlægning). Kommentar rensningssystem. Kommentar Ejendommene er underlagt krav om tilslutning til kollektiv Når tagfladen begrønnes med græs, urter eller stenurter eller I område X (delareal XA og XB) må der ikke foretages ud- Medlemspligten indtræder, når en ejendom udnyttes i henhold varmeforsyning. Der skal dog meddeles dispensation fra anlægges med arealer til ophold og boldspil kan overskydende stykninger eller arealoverførsler, hvorved der fremkom- til lokalplanens bestemmelser. tilslutningspligten, når bebyggelser opføres som lavenergibe- tagvand opsamles og genbruges til vanding eller lignende. mer ejendomme med et grundareal mindre end 1.200 m². byggelse. Bygninger, der forsynes fra en varmecentral med en Anlæg til opsamling af regnvand kan med fordel være fælles for Stk. 2. varmekapacitet over 0,25 MW (blokvarmecentraler) og er belig- flere bebyggelser. § 13. Særlige fællesanlæg Grundejerforeningen skal senest være oprettet, når gende i et fjernvarmeområde, har dog ikke krav på dispensa- Stk. 1. den første ibrugtagningstilladelse gives til bebyggelse i tion, når de bliver opført som lavenergibyggeri. Blokvarmecen- Stk. 3. For område I-IV gælder, at bebyggelsen ikke må tages i område I-IV. traler er forpligtet til at tilslutte sig den kollektive forsyning, a) I de efterfølgende pkt. er/ved supplerende brug, før der efter Teknik- og Miljøforvaltningens nær- med mindre samfundsøkonomiske hensyn taler i mod dette. lokalplan(er) fastlægges yderligere bestemmelser om mere anvisning er etableret følgende fællesanlæg: Stk. 3. Frem til 2015 kan det tillades at anvende lavenergiklasse 2015 i bæredygtighed for de enkelte underområder/delarea- a) den i § 3, stk. 1, pkt. e, fastlagte kvartermiljøstation, Uanset stk. 1 og 2 kan Teknik- og Miljøudvalget tillade, stedet for laveste energiklasse (bygningsklasse 2020). Tilladelse ler. b) den i § 4, stk. 8, fastlagte cykelrute ud for område I og III, at der oprettes grundejerforeninger, der alene omfatter til fravigelse kan ske efter en konkret miljømæssig og økono- c) den i § 4, stk. 9, fastlagte bro over banen til Vigerslev et, to eller tre af de 4 underområder. misk vurdering. Kommentar Allé med tilslutning til den hævede Vigerslev Allé, I forbindelse med supplerende lokalplaner vil der blive opta- d) de i § 7, stk. 1, og § 8, stk. 6, fastlagte 2 bydelshaver, Kommentar Kommentar get nye bestemmelser om bæredygtighed, i det omfang senere e) den i § 10, stk. 1 fastlagte støjskærm mod jernbanen. Bestemmelsen, der forudsætter dispensation, skal ses i sam- Energirammen er et udtryk for en bygnings samlede ændringer af planlovens bestemmelser herom måtte muliggøre menhæng med, at det forventes, at områderne udbygges etape- behov for at få tilført energi til opvarmning, ventilation, det. Stk. 2. vis. Dispensationen vil blive betinget af tilslutningspligt til en køling og varmt brugsvand. For bygninger, der ikke anvendes I efterfølgende stk.er/ved supplerende lokalplan(er) kan fælles grundejerforening for alle 4 områder, når udbygningstak- til bolig eller overnatning, indgår også energiforbruget b) Bebyggelse indenfor område I, II og IV må ikke tages der fastlægges yderligere bestemmelser om fællesanlæg ten gør det aktuelt. til grundbelysning. i brug, før der er etableret lægivende beplantning og for de enkelte underområder/delarealer. Bestemmelsen indebærer, at bebyggelsen på tidspunktet andre lægivende foranstaltninger fastlagt i § 7, stk. 3. Stk. 4. for ansøgningen om byggetilladelse skal opfylde laveste Stk. 3. Grundejerforeningen skal forestå etablering, drift og energiramme, der er fastsat i bygningsreglementet. Kommentar Indenfor delareal IIC skal byrum A og B, jf. tegning nr. vedligeholdelse af de i § 4 fastlagte private fællesveje, Frem til 2015 kan det tillades at anvende lavenergiklasse Det kan ikke forventes, at byrummene bliver etableret ved det 3A og § 7, stk. 3, anlægges senest, når der er givet ibrug- stier og pladser og af de i § 13 fastlagte fællesanlæg i om- 2015 i stedet for laveste energiklasse (lavenergiklasse første byggeri, og der kan derfor i visse tilfælde dispenseres fra tagningstilladelse til 75 pct. af ny bebyggelse i delarea- råde I-IV samt - for så vidt angår broen over jernbanens 2020). Tilladelse til fravigelse kan ske efter en konkret bestemmelsen. Som betingelse herfor vil der blive stillet vilkår let. terræn til Vigerslev Allé, cykelruten og støjskærmen miljømæssig og økonomisk vurdering. om tidspunkt for beplantningens etablering. mod banen - i område IX. Indenfor delareal IVA skal byrum O, G, R og K, jf. teg- Stk. 2. c) Indenfor underområde I, II og IV skal bebyggelse, ning nr. 3A og § 7, stk. 3, anlægges senest, når der er Kommentar Der skal etableres anlæg til opsamling af regnvand fra haver og befæstede arealer udformes således, at regn- givet ibrugtagningstilladelse til 75 pct. af ny bebyggelse Såfremt veje overtages som offentlige, eller der ved aftale tage til brug i forbindelse med de rekreative vandele- vand forsinkes eller tilbageholdes. Der skal etableres i delarealet. overdrages anlæg til Københavns Kommune, udgår disse af menter fastlagt i § 7. tilbageholdelsesvolumen svarende til et afløbstal på grundejerforeningens forpligtelser. max. 10 l/s/ha. Kommentar Bebyggelse i område I, II og IV må ikke tages i brug, før Det kan ikke forventes, at alle fællesanlæggene bliver etableret Stk. 5. der er etableret anlæg til opsamling af regnvand fra tage Kommentar straks og i deres helhed ved det første byggeri, og det vil derfor Grundejerforeningen skal i øvrigt udføre de opgaver, til brug for wc-skyl og tøjvask i maskine, undtagen når Carlsberg-området ligger højt i terrænet og spiller en væsentlig være en forudsætning, at der dispenseres fra bestemmelserne. som i medfør af lovgivningen kan henlægges til forenin- dette er uforeneligt med bebyggelsens anvendelse eller rolle ved skybrudssikringen af byen, idet en tilbageholdelse af Som betingelse herfor vil der blive stillet krav om en tidsplan gen. med tagfladens udformning. regnvand fra de befæstede arealer vil reducere belastningen af for anlæggenes etablering og om sikkerhed for det pågældende

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 64 65 Stk. 6. sens udformning og anvendelse, som er uforenelige med Grundejerforeningen kan varetage medlemmernes inte- lokalplanens bestemmelser. Hvad er en lokalplan og et kommuneplantillæg resser af enhver art i forbindelse med de ejendomme, der henhører til foreningens område. Skøde lyst 16. august 1876: Skødet indeholder om den oprindelige matr. nr. 19 p Stk. 7. Valby, København, servitutstiftende bestemmelser i Lokalplan Kommuneplantillæg Grundejerforeningen er berettiget til ved opkrævning pkt. 2, 3 og 5. Det er bestemmelser, der regulerer bebyg- En lokalplan er en detaljeret plan, der bestemmer, hvad Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den hos medlemmerne og/eller ved optagelse af lån at gelsens udformning og anvendelse, som er uforenelige der kan ske i et område. fysiske udvikling i kommunen og fastlægger rammer fremskaffe de økonomiske midler, der er nødvendige for med lokalplanens bestemmelser. for, hvad lokalplaner i de enkelte områder i kommunen udførelsen og administrationen af foreningens opgaver, Planen kan indeholde bestemmelser om anvendelse, kan indeholde. samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor. Matr. nr. 2156 og 2158 Valby, København vejforhold, bebyggelsens omfang, placering og udform- Dokument lyst 30. januar 1878: ning, eventuelt bevaring af bebyggelse, friarealer og Rammerne angiver således de overordnede retnings- Stk. 8. Dokumentet indeholder bestemmelser om parcellerne af parkering m.v. linjer for bestemmelser i lokalplaner om anvendelse, Grundejerforeningen er uafhængig af partipolitiske matr.nr. 19 a Valby, København, der regulerer bebyggel- bebyggelsens art og tæthed m.m. interesser. sens udformning og anvendelse. De er uforenelige med Kommunen har ret og ofte pligt til at udarbejde en lokalplanens bestemmelser. lokalplan. Kommunen skal således ifølge planloven Kommuneplanen kan ændres - fx i forbindelse med en Stk. 9. Skøde lyst 22. november 1882: tilvejebringe en lokalplan, inden der eksempelvis kan lokalplan, der ikke er i overensstemmelse med kommu- Grundejerforeningens vedtægt og ændringer heri skal Skødet indeholder servitutstiftende bestemmelser i pkt. gennemføres større bygge- og anlægsarbejder. Lokal- neplanens rammer. Dette kan ske ved vedtagelse af et godkendes af Teknik- og Miljøforvaltningen. 3, 4 og 9. Det er bestemmelser, der regulerer bebyggel- planen kan ændres eller suppleres med en ny lokalplan kommuneplantillæg. sens udformning og anvendelse samt hegning, som er - eventuelt i form af et lokalplantillæg. § 15. Retsvirkninger uforenelige med lokalplanens bestemmelser. Et forslag til kommuneplantillæg skal offentliggøres I henhold til planlovens § 18 må der ikke retligt eller fak- Lokalplaner skal sikre en sammenhæng i den kommu- således, at interesserede har mulighed for at tage stilling tisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestem- Matr. nr. 20 Valby, København nale planlægning samt borgernes indsigt og indflydelse og komme med bemærkninger, inden Borgerrepræsen- melser. Skøde lyst 8. januar 1879: i planlægningen. Lokalplanforslaget skal derfor offent- tationen vedtager kommuneplantillægget. Skødet indeholder servitutstiftende bestemmelser i liggøres således, at alle interesserede har mulighed for Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyg- pkt. 7 og 8 om anvendelse af parcellerne af matr. nr. 20z at tage stilling og komme med bemærkninger, inden En endelig kommuneplan eller et endeligt kommune- gelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel Valby, København. Bestemmelserne er uforenelige med Borgerrepræsentationen vedtager den endelige plan. plantillæg medfører, at kommunen inden for byzoner bebyggelse som anvendelse ikke strider mod de i givne lokalplanens bestemmelser. kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Stk. 5. Lokalplanforslagets retsvirkninger § 16. Ophævelse af lokalplaner og servi- Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 432 ’Carlsberg II’ bekendt- Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må Kommunen kan endvidere inden for byzoner modsætte tutter gjort den 18. april 2012 ophæves i sin helhed. ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perio- sig opførelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når Stk. 1. den, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den en- bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestem- Lokalplan nr. 44 ’Carlsberg’ tinglyst den 7. juni 1983 op- delige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet melser i kommuneplanens rammedel. Forbuddene kan hæves i sin helhed. Kommentarer af generel karakter gælder højst ét år. dog ikke nedlægges, når det pågældende område er om- Stk. 2. a) På tidspunktet for planens tilvejebringelse er seneste fattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Lokalplan nr. 247 ’Kongens Bryghus’ tinglyst den 12. juli udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. Når fristen for at komme med bemærkninger til lokal- 1996 ophæves i sin helhed. 1027 af 20. oktober 2008. På tidspunktet for tilveje- planforslaget er udløbet, og ingen statslig myndighed Forbud begrundet med uoverensstemmelse med kom- bringelse af tillæg nr. 2 og nr. 3 er seneste udgave af har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan muneplanens rammedel, kan endvidere ikke nedlægges, Stk. 3. planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. kommunen tillade ejendommene bebygget eller an- hvis området i kommuneplanen er udlagt til offentlige Lokalplan nr. 340 ’Gamle Carlsberg Vej’ tinglyst den 28. september 2009 med senere ændringer. På tids- vendt, som beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan formål. august 2002 ophæves i sin helhed. punktet for tilvejebringelse af tillæg nr. 4 er seneste tilladelse forudsætter, at det, der gives tilladelse til, er i udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver Stk. 4 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer. lokalplan. Matr. nr. 19 l Valby, København b) Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kom- Skøde lyst 22. september 1875: mune har påtaleret for overtrædelse af bestem- Skødet indeholder om den oprindelige matr. nr. 19 k melserne i lokalplanen. Ændringer på en ejendom Lokalplanens endelige retsvirkninger Valby, København, servitutstiftende bestemmelser i kræver ikke i alle tilfælde byggetilladelse. Det er Når Borgerrepræsentationen har vedtaget den endelig pkt. 2 og 3. Det er bestemmelser, der regulerer bebyggel- derfor vigtigt at sikre sig, at påtænkte ændringer er i lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages sens udformning og anvendelse, som er uforenelige med overensstemmelse med lokalplanen, inden de sættes ændringer på de ejendomme, der er omfattet af planen, i lokalplanens bestemmelser. i gang. strid med lokalplanens bestemmelser. Den eksisterende Kontakt derfor Teknik- og Miljøforvaltningen ved lovlige bebyggelse kan blive liggende og anvendelsen Matr. nr. 1627 Valby, København alle ændringer. fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser vil Skøde lyst 22. september 1875: c) I henhold til planlovens § 19, stk. 1, kan der dispen- kun gælde, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på Skødet indeholder om den oprindelige matr. nr. 19 k seres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispen- ejendommen. Valby, København, servitutstiftende bestemmelser i sationen ikke er i strid med principperne i planen. pkt. 2 og 3. Det er bestemmelser, der regulerer bebyggel- Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune.

Københavns Kommune Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Lokalplan 432 Carlsberg II med tillæg 2, 3 og 4 Københavns Kommune 66 67 Praktiske oplysninger

Høringsperiode Københavns Borgerrepræsentation har den 21. august 2014 besluttet at offentliggøre et forslag til tillæg nr. 4 med kommunetillæg til lokalplan 432 Carlsberg II.

Høringsperioden løber fra den 1. september til den 27. oktober 2014.

Enhver har ret til at komme med høringssvar til planforslaget.

Alle skriftlige høringssvar om forslaget vil indgå i den videre behandling.

Borgermøde Københavns Kommune inviterer til en byvandring den 23. september 2014 kl. 18.15 med start fra hjørnet af Vesterfælledvej og Ny Carlsberg Vej.

Efterfølgende afholdes borgermøde kl. 19-21 i Carlsberg Byens lokaler, Olivia Hansens Gade 2. Der serveres en sodavand. www.kk.dk/lokalplanforslag På hjemmesiden kan du se og downloade forslaget.

Høringssvar På Københavns Kommunes høringsportal www.blivhoert.kk.dk/lokalplaner har du mulighed for at sende et høringssvar.

Høringssvar kan endvidere sendes til:

Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V e-mail: [email protected] tlf.: 33 66 33 66 www.tmf.kk.dk

Sidste frist for indlevering af høringssvar er den 27. oktober 2014