Årsberetningen 2019 museum - Indholdsfortegnelse

Årsberetning

Forord s.2

Kort om MLF - hvem er vi? s.4

Femernprojektet s.10

Formidlingen s.22

Samlingen s.47

bygningsbevaring s.56

Fundraising og sponsorer s.62

Mindeord s.64

Forsiden: Lola. En 5700 år gammel beg- klump fremstillet af kondenseret birke- barkstjære viste sig at indeholde DNA og dermed vigtige genetiske oplysninger om en stenalderpige. Her er hun genskabt i kunstneren Tom Björklunds streg.

1 Indholdsfortegnelse forforordord

019 blev året, hvor tankerne om en er en anselig sum, som vil bidrage 2ny museumsbygning for alvor tog væsentligt til at modne planerne, og form. Baggrunden for idéen er dels, desuden afspejler beslutningen det at museets magasiner er i en stand, nære og tillidsfulde forhold imellem som vi på sigt hverken kan byde gen- kommunen og museet, som vi arbejder ”20 millioner kroner er en anselig standene eller personalet, dels at udstil- ud fra og anser for afgørende for det sum, som vil bidrage væsentligt lingslokalerne i Nykøbing er vanskeligt kvantespring, som konceptet bag en ny tilgængelige og yderst beskedne. museumsbygning vil kunne give. til at modne planerne, og desuden Czarens Hus er – dets ikoniske status ufortalt – uegnet til museumsformål; I november vedtog bestyrelsen et afspejler beslutningen det nære men forhåbentlig vil en visionær og drif- visionsoplæg for projektet, som nu tig person snart påtage sig at genåbne er sendt til og Lolland og tillidsfulde forhold imellem Danmarks ældste restaurant og skabe kommuner. Det er vores håb, at det forhold, så driften kan hvile i sig selv. må bidrage til en fælles forståelse for, kommunen og museet, som vi at en ny museumsbygning i Nykøbing arbejder ud fra og anser for Mange overvejelser er gjort over, hvor vil blive en portal, igennem hvilken og hvordan en ny museumsbygning, kulturarven, og dermed oplevelsen af afgørende for det kvantespring, der adresserer begge problemstillinger, hele Lolland-Falster, vil få et betydeligt kan etableres. At bygge udstillinger løft. Formidling af vore øers kultur og som konceptet bag en ny og magasiner sammen og gøre dem historie står centralt i borgernes identitets- tilgængelige for alle er en bærende ide. dannelse, og er desuden et vigtigt museumsbygning vil kunne give” Placeringen er endnu ikke endeligt afsæt for kvalitetsturisme og positiv besluttet, men »radaren er låst« på branding. At det sker medinddragende havnearealet i Nykøbing, hvor Guld- og innovativt er vores vision for sam- borgsund Kommune arbejder på at arbejdet. skabe nye rammer for borgerne. I den forbindelse blev der i budgetaftalen afsat i alt 20 millioner kroner til etable- Michael Fagerlund, ringen af nyt museum for at fremme bestyrelsesformand byens strategiske udvikling. Det er en håndsrækning til museet, som vi er Ulla Schaltz, utrolig glade for. 20 millioner kroner direktør

2 3 Museet er andet end udstillingsstederne. flere forskellige foreninger lokalt, Museum Lolland-Falster Museets medarbejdere udfører en lang nationalt og internationalt om en række række af opgaver rundt omkring på opgaver. Lolland-Falster ligger som et – hvem er vi ? Lolland-Falster. Man kan for brohoved i Østersøen mod Europa, og eksempel møde dem til byvandringer, derfor deltager museets medarbejdere Museumforedrag og aktiviteter eller på Dølle- også i en række internationale netværk, fjelde-Musse Marked. En vigtig del af som samarbejder om at sætte useum Lolland-Falster er et museum Stedet blev besøgt af den russiske Zar museets lovbundne opgaver er arbejdet kulturarven på dagsordenen. Mmed en gammel historie. Vi er Peter den Store i 1716. I museet viser med at bevare den faste kulturarv. Lolland-Falsters kulturhistoriske vi udstillingen Museum Obscurum – på Museet bidrager aktivt til at få vores Som statsanerkendt museum får vi museum, og det er derfor vores fornemste grænsen til virkeligheden. Her kan man kulturarv bevaret eller, hvis det ikke driftstilskud fra stat og kommuner, opgave at indsamle, bevare og videre- også købe ind i DenLo gamle Købmandsll- and-Faer muligt, at dokumentere det tabte hvilketl skal sikre,ster at vi kan opfylde give de gode historier om vores egn af handel og besøge Turistinformationen. gennem arkæologiske udgravninger. I de museumsloven. Det betyder, at vi Danmark. Det har vi gjort i mere end senere har år har museets arkæologer kan gøre historien om Lolland-Falster 125 år. På Reventlow-Museet gennemført en af Danmarkshistoriens nærværende for alle. Den gode historie Museum Lolland-Falster er ét blandt fortæller vi historien om en af rigets allerstørste udgravninger, nemlig fortæller vi gennem udstillingssteder, cirka 100 statsanerkendte museer i mægtige statsmænd, nemlig C.D.F. forarbejdet til den planlagte tunnel artikler, bøger, foredrag, byvandringer, Danmark. Vi arbejder derfor efter den Reventlow, som var en af den danske mellem Danmark og Tyskland. på hjemmeside og øvrige digitale medier danske museumslov. Loven har til formål oplysningstids store reformmænd. samt i pressen. Museet giver borgere at sikre landets kulturarv og udvikle C.D.F.s gamle hjem er omkranset af Museum Lolland-Falster arbejder gerne og turister mulighed for at være med betydningen af kulturarven i samspil en smuk park med café, og man finder sammen med en lang række samarbejds- på mange måder. med verden omkring os. Vi har i den også et ridehus, som lejlighedsvis partnere for at bevare og formidle forbindelse en række opgaver: gennem rummer kunstudstillinger. vores kulturarv. Derfor er museet aktivt Brug os, for vi vil gerne være dit indsamling, registrering, bevaring, i samarbejde med kommunerne samt museum! forskning og formidling skal vi som Ved de smukke søer i ligger museum aktualisere viden om kulturarv Frilandsmuseet. Her findes 16 bygninger, og gøre denne tilgængelig og som hver især fortæller om livet på vedkommende. Vi skal ligeledes udvikle landet i 1700-1900-tallet på Lolland- anvendelse og betydning af kulturarv Falster. På Frilandsmuseet kan gæsterne for borgere og samfund og ikke mindst bruge alle sanser gennem en lang sikre kulturarv for fremtidens anvendelse. række af aktiviteter, som de kan prøve Det vil sige, at Museum Lolland-Falster eller blive en del af under besøget. med sine mere end 50 medarbejdere har en stor og vigtig opgave. På Banegårdspladsen i Maribo ligger den store museumsbygning med udstil- Museet har fire udstillingssteder på linger om Lolland-Falster samt øernes Lolland-Falster. Hver især fortæller de bedste særudstillingslokale, hvor der forskellige historier, som tilsammen altid er vedkommende udstillinger. giver et bud på et helhedsbillede. På Museet bor sammen med byens turist- hjørnet af Torvet i Nykøbing Falster bureau. Derudover kan man besøge ligger byens museum i gamle, fredede Maribos gamle kloster ved siden af bygninger. I stueetagen ligger den Domkirken og få mere at vide om historiske Restaurant Czarens Hus. klostrets historie.

4 5 you can also shop in Den gamle As an important part of the museum’s Museum Lolland-Falster Købmandshandel (The Old Grocer’s statutory tasks, we play an active role Shop) and visit the Tourist Information. in preserving our permanent cultural - Who are we? heritage or, if this is not possible, we help At the Reventlow-Museum Pederstrup, document it, for instance through Museumwe tell the story about C. D. F. archaeological excavations. In recent Reventlow, one of the most influential years, the museum’s archaeologists are Museum Lolland-Falster is a about cultural heritage, making it statesmen in , who was one of working on one of the most Mrelatively new museum with a accessible and relevant, furthering the the great reformers during the Danish comprehensive excavations ever under- long history. We are the cultural use and significance of cultural Enlightenment era. The old home of taken in Denmark: The preliminary work history museum of Lolland-Falster and heritage for citizens and society, and, C. D. F.’s is set in a stunning park with a ahead of the construction of the planned thus it is our premier task to tell, preserve not least, safeguardingLo cultural heritagell and-Facafé and an indoor riding arena, which tunnell betweenster Denmark and Germany. and pass on the good stories about our for future use. This means that Museum occasionally features art exhibitions etc. Museum Lolland-Falster is happy to work part of Denmark. We have been doing Lolland-Falster with its more than The Open-Air Museum, Frilandsmuseet, with many different partners in order to this for more than 125 years. 50 employees has a big, and important is located by the beautiful Maribo lakes. preserve and disseminate our cultural task to carry out. Here, 16 different buildings each tell a heritage. With this in mind, we Museum Lolland-Falster is one of about story about life in the country from the collaborate actively with municipalities 100 government-approved museums in The museum has four exhibition sites 1700s through the 1900s on Lolland- and several associations locally, Denmark. We therefore work under the on Lolland-Falster. Each of them with Falster. At Frilandsmuseet, we offer nationally and internationally on a Danish Museum Act. The object of the different stories to tell, which combine visitors the opportunity to use all their number of tasks. As Lolland-Falster is Museum Act is to safeguard the cultural to create an overall picture. Listed, old senses during their visit. A whole string located as a bridgehead in the heritage of Denmark and further the buildings on the corner of the town of activities is available for the visitors to towards Europe, we also participate in a significance of our cultural heritage in square in Nykøbing Falster house the try out or participate in when they visit. number of international networks that interplay with the surrounding world. local museum. The ground floor collaborate on putting cultural heritage In this connection, we have a number features the historical Restaurant The big museum building at Banegårds- on the agenda. of tasks: By collecting, registering, Czarens Hus (the Tsar’s House). This pladsen by the railway station in preserving, researching and place was visited by Russian Tsar Peter Maribo, which features the best facilities As a government-approved museum, disseminating, we as a museum the Great in 1716. The exhibit in the for special exhibitions on the islands, we receive grants towards running must continually update knowledge museum is Museum Obscurum. Here, continually stages interesting exhibitions costs from both government and about Lolland-Falster. The museum municipalities, to ensure that we can shares the building with the local comply with the requirements of the Tourist Information. It is also possible Danish Museum Act. This enables us to to visit the old convent in Maribo present the story about Lolland-Falster situated next to the cathedral and learn in an interesting way to everybody. We more about its history. use several platforms to communicate the good story: The museum is more than just its Exhibition sites, articles, books, talks, exhibits. The museum staff organize town walks, website, digital media etc. a great variety of activities across The museum’s activities give both local Lolland-Falster. You can meet them residents and tourists many different at town walks, talks, and interesting opportunities to join in. activities or even at the Døllefjelde- Musse Market. Please use us – we want to be your museum! 6 7 Sinnen erfahren werden kann. wir zahlreiche Aufgaben in aktiver Zu- Museum Lolland-Falster Auf dem Bahnhofsplatz in Maribo befin- sammenarbeit mit den Gemeinde sowie det sich das große Museumsgebäude mehreren verschiedenen - Wer sind wir? mit Dauerausstellungen über Vereinigungen auf lokaler, nationaler Lolland-Falster und grossen und internationaler Ebene. Lolland- MuseumRäumlichkeiten für Sonderaus- Falster bildet einen Brückenkopf in as Museum Lolland-Falster ist ein Geschichten, welche dann zusammen stellungen, in denen immer interessante Richtung Europa in der Ostsee, weshalb vergleichsweises neues Museum, ein gemeinsames Bild ergeben. Gleich Themen präsentiert werden. Auch die wir auch Teil einiger internationaler Daber es hat eine lange Geschichte. am Marktplatz in Nykøbing-Falster Touristeninformation ist hier unter- Netzwerke sind, die den Fokus auf das Wir sind das kulturhistorische Museum liegt das städtische Museum, das in gebracht. Besuchen Sie auch das alte kulturelle Erbe richten. der Inseln Lolland und Falster und denkmalgeschützten alten Gebäuden Kloster in Maribo neben der Domkirche unsere wichtigste Aufgabe besteht untergebracht ist.Lo Im Erdgeschoss lland-Faund erfahren Sie dort mehr über dessen Als staatlichl anerkanntesster Museum darin, die guten Geschichten unserer befindet sich das historische Restaurant Geschichte. erhalten wir Zuschüsse von Staat und Gegend zu erzählen, zu bewahren und Czarens Hus (Das Haus des Zaren), dem Kommunen, die gewährleisten sollen, weiterzugeben. Das tun wir seit mehr der russische Zar Peter der Große im Das Museum hat noch sehr viel mehr dass wir unsere gesetzlich festgelegten als 125 Jahren. Jahr 1716 einen Besuch abstattete. Im als seine Ausstellungsstätten zu Aufgaben erfüllen können. Das Museum wird die Ausstellung bieten. So arrangieren die Mitarbeiter bedeutet, dass wir die Geschichte von Das Museum Lolland-Falster gehört zu ”Museum Obscurum - an der Grenze zahlreiche Aktivitäten in der Region. Lolland und Falster allen interessierten den 100 staatlich anerkannten Museen der Realität“ gezeigt. Hier finden Sie Sie können ihnen beispielsweise bei Menschen zugänglich und gegen- in Dänemark, weshalb wir gemäß dem auch „Den Alten Kaufmannsladen“, der Stadtführungen, Vorträgen, interessanten wärtig machen können. Die interes- dänischen Museumsgesetz arbeiten. zu einem Einkauf wie anno dazumal Aktivitäten oder auf dem Krämer- santen Geschichten vermitteln wir auf Ziel des Gesetzes ist es, das kulturelle einlädt, und die Touristeninformation. markt Døllefjelde-Musse Marked mehreren Plattformen: Ausstellungen, Erbe des Landes zu sichern und seine begegnen. Zu den wichtigen, gesetzlich Artikel, Bücher, Vorträge, Stadtführungen, Bedeutung in unserer heutigen Welt zu Im Reventlow-Museum Pederstrup festgelegten Aufgaben des Museums Website, digitale Medien u. a. m. Die vermitteln. In diesem Zusammenhang vermitteln wir die Geschichte eines der gehört auch der aktive Einsatz zur Aktivitäten des Museums bieten haben wir zahlreiche Aufgaben zu mächtigsten Staatsmänner des Landes, Erhaltung des festen Kulturerbes. Wir Bürgern und Touristen die Möglichkeit, erfüllen: Durch das Sammeln, Registrieren, C.D.F. Reventlow, der zu den großen tragen aktiv dazu bei, unser kulturelles sich auf vielfältige Weise zu beteiligen. Bewahren, Erforschen und Vermitteln Reformern der dänischen Aufklärungs- Erbe zu bewahren oder – falls dies nicht erwerben wir als Museum neues zeit gehörte. Der alte Wohnsitz von möglich ist – das verlorene z. B. durch Besuchen sie uns und nutzen Wissen über das Kulturerbe machen es C.D.F. Reventlow ist von einem archäologische Ausgrabungen zu sie unsere Angebote, denn wir zugänglich und sensibilisieren Bürger schönen Park umgeben, in dem sich dokumentieren. In den letzten Jahren möchten gerne Ihr Museum sein! und die Gesellschaft für das kulturelle auch ein Café und eine Reithalle haben die Archäologen des Museums Erbe und seine Bedeutung. Dies sicher befinden, in der gelegentlich eine der größten Ausgrabungen in der letztlich auch dessen Bewahrung Kunstausstellungen u. a. gezeigt werden. dänischen Geschichte durchgeführt – für die Zukunft. Das bedeutet, dass die Vorarbeiten für den geplanten dem Museum Lolland-Falster mit An den schönen See in Maribo liegt das Tunnel zwischen Dänemark und seinen mehr als 50 Mitarbeitern eine Freilichtmuseum. Es umfasst 16 Gebäude, Deutschland. wichtige und interessante Aufgabe die vom Leben auf dem Lande auf Lolland zukommt. und Falster im 18., 19. und 20. Jahrhundert Im Rahmen der Erhaltung und erzählen. Das Freilichtmuseum ist ein Vermittlung unseres Kulturerbes Das Museum betreibt vier Ausstellungs- Museum, das im Rahmen zahlreicher arbeitet das Museum Lolland-Falster stätten auf Lolland und Falster. Jede Aktivitäten, an denen sie während ihres gerne mit einer Reihe von Koope- einzelne erzählt die unterschiedlichen Besuchs teilnehmen können, mit allen rationspartnern zusammen. So lösen

8 9 N levevis vedLollands sydkystfra formidle menneskers levevilkårog mulighed foratindsamle,forske og Anlægsarbejdet hargivetos enhelunik samtidshistoriske undersøgelsesprojekt. største arkæologiske,historiske og startskuddet tilDanmarkshistoriens Folketinget i2009,blevdet samtidig Danmark ogTyskland blev vedtagetaf Da lovenomenfastforbindelsemellem historie gennem årtusinder. formet Sydlollandsudseendeog sådan harmennesker, klimaogvejr en tunnelfraDanmarktilTyskland. Og under forandringmedanlæggelsenaf i 1872.Idisseårerlandskabetigen efter denødelæggendestormflod skabt afmenneskerfor150årsiden Men Lollandssydkysterny. Denblev det nogensinde har væretanderledes. og detkan væresværtatforestillesig, møller. Deterdetlandskab,vikender, brydes landskabetkunafdestorevind træer bøjersigmodvinden,menellers markernes fedejord,enkelteklyngeraf Vinden blæseruhindrethenoverroe og SørenA.Sørensen Af BjørnarMå Fremtid – Fortid, Nutidog rojektet Femernprojektet ser duLolland fladesigudforandig. Sydlolland medØstersøeniryggen, år dustårpå stormflodsdiget ge, CecilieBønnelycke,LeneT 10 -

-

kan træffereflekteredebeslutninger. behov, og skabermyndigeborgere,der ker ud overdenenkelteshorisontog erkendelse afsammenhænge,derræk er vigtig dannelse. Den skaber perspektiv. Denne videnomfortiden måde nutidenslivogudfordringeri Undersøgelserne sætterpådenne dag sætterprægpåvoresomgivelser. sat sitpræg pålandskabet,ligesomvii Generation eftergenerationhar årtusinder tilbageogfrem. er led ienkæde,somstrækkersig fortid tilnutid.Deminderosom,atvi Resultaterne skaberenrødtrådfra stenalderen og heltfremtilidag. rød trådfrafortidtil nutid Resultaterne skaberen ønder Bu ur, MarieBrinch

- Femernprojektet Et vinduetilfortiden Skolæstøksen fraSyltholmeretvidnesbyrdomkontakt på, omhandler Lollands tidligste Et afdeområder, vierblevet klogere de levedeiformangetusinde årsiden. mennesker, dereslivogdet landskab, at vikommerhelttætpåoldtidens alderen. Bevaringsforholdene betyder, sjældent findes bevaretfrasten- stande aforganiskmateriale,somellers gode bevaringsforhold–isærforgen stenalderlandskab med helt usædvanligt gytjeaflejringer gemtesigetforseglet at derunderdemetertykkesand-og De indledendeundersøgelserviste, lavvandet fjord. areal, somindtil1872 vardelafen hektar store inddæmmede og kystnære arbejde. Isærharfokusliggetpådet 187 blive berørtafdetkommendeanlægs områder østforRødbyhavn,somvil Falsters arkæologerundersøgtdestore Siden 2013harMuseumLolland-

- -

som erbevaret, men ogsåredskaberog ikke kun er potteskårog flintgenstan Bevaringsforholdene betyder, atdet den affund,men omdereskarakter. Det handlerdogikkekunom mæng øst forRødbyhavnændretradikalt på. Det hardearkæologiskeundersøgelser lokaliteter fratidenomkring4000f.v.t. ligt skyldes,atviharmangletfundog mest underbelyste,hvilkethovedsage at denneperiodesamtidiger enafde samfund. Deterderforparadoksalt, som harlagtfundamentettilnutidens af voresudviklings-ogkulturhistorie, andringer ivoreshistorie ogetkapitel Det er enafdemestskelsættendefor ideologi ogmuligviset nytfolk. måtte vigeforennylivsstil, gamle levemåder,traditionerogskikke var en spændendebrydningstid,hvor bonde itidenomkring4000f.v.t.Det historie: overgangenfrajægertil 11 - de, - - andre genstande fremstillet af træ, ben indførelse. Fundet af øksen er med til at Hendes historie er en utrolig vigtig brik For Museum Lolland-Falsters vedkom- og tak. Materialer, som sjældent er vise, at Lolland i kraft af sin geografiske til forståelsen af netop dette, for pigen mende er der særligt to fokusområder bevaret på ’almindelige’ stenalder- beliggenhed spillede en væsentlig rolle – kaldet Lola – nedstammede ikke for de kommende års forskning: udgravninger. Dertil kommer et stort i kontakten med stenalderbønderne i fra bønderne på kontinentet, men de materiale i form af pollen, makrofossiler, Nordtyskland og indførelsen af landbruget ’gamle’ jæger-samlere, der havde boet Fokusområde 1: Religion og ritualer dyreknogler og naturvidenskabelige i Østdanmark. i Vesteuropa i årtusinder. Dette resultat Et af de største og mest overraskende prøver, der gør det muligt at trænge afføder naturligvis nye spørgsmål om fundmaterialer giver os mulighed for at dybere ned i materialet og belyse Det fund, der mere end noget andet overgangen fra jæger- til bondestenalder, bevæge os dybere ind i den åndelige aspekter af menneskenes liv og land- har placeret Lollands stenalder og de som fremtidige forskningsresultater og spirituelle del af stenalder- skabets udvikling, som det normalt ikke arkæologiske undersøgelser øst for forhåbentlig kan belyse yderligere. befolkningens hverdag. Det har længe er muligt at kaste lys over. Rødbyhavn på verdenskortet, er en lille været kendt, at man i stenalderen klump birkebarksbeg. Begklumpen, der foretog ofringer i moseområder samt Et af de mest spændende fund fra er blevet anvendt som tygge- fantastiske potentialer ved dysser og jættestuer. Det er noget 2019 var en såkaldt skolæstøkse. Den gummi, viste sig nemlig at indeholde Når det store udgravningsarbejde er helt nyt, at også kysten blev inddraget i stammer fra Centraleuropa, nærmere DNA fra en pige, som levede på afsluttet, venter et tilsvarende denne sammenhæng - og tilmed med bestemt området mellem Tjekkiet og Sydlolland for cirka 5700 år siden. Det omfattende arbejde med at indfri det helt nye elementer af rituel adfærd, Tyskland, og er fremstillet mellem 5500 er første gang, forskere har udvundet betydeligt forskningspotentiale i både som ikke tidligere er set. og 4000 f.v.t. På dette tidspunkt var DNA fra et sådant stenaldertyggegummi. fund og resultater. Det indbyder til man blevet bønder i Centraleuropa, Resultaterne har taget alle med storm, samarbejde med både nationale og Mest markant er næsten 20 træspyd, men da øksen kom til Lolland, var man og nyheden er gået verden rundt og internationale forskere, hvoraf flere et par padleårer, omkring 10 træskafter stadig jæger-samlere. Øksen fortæller blev blandt andet omtalt i New York allerede har ytret ønske om at benytte og en bue, der alle var stukket ned i en spændende historie om kontakt og Times og på BBC. For første gang kan vi vores materiale i deres forsknings- havbunden. Hertil kommer en lang kommunikation på tværs af Femern stå ansigt til ansigt med et menneske, der projekter. række mindre synlige og spektakulære Bælt i tiden frem mod landbrugets levede, da landbruget kom til Lolland. deponeringer, som er med til at nuancere

Bevaringsforholdene for organiske materialer, såsom træ, er i de inddæmmede Begklump fremstillet af kondenseret birkebarkstjære. Klumpen viste sig at inde- arealer helt unikke, som det ses ved fiskegærdet holde DNA og dermed vigtige genetiske oplysninger om den stenalderpige, der for 5700 år siden tyggede på den 12 13 billedet af et område, der dannede Stenalderen for alle rammen om rituelle deponeringer over I 2019 løb formidlingsprojektet en tid, som på mange måder minder en periode på 1000 år fra jæger- til Lollands Stenalder for alvor af stablen. om vores egen med klimaforandringer bondestenalder. Projektet er en samlet betegnelse for og nye kulturelle påvirkninger. Forståelsen af, hvilket land- de formidlingsaktiviteter, der finder Fokusområde 1 undersøger religion, sted i forbindelse med udgravningerne i Lola og stenalderen var også temaet på ritualer og deponeringspraksis i denne skab stenalderbefolkningen Rødbyhavn, samt en ny, stor stenalder- vores bidrag til Døllefjelde-Musse Marked overgangsperiode. Den grundlæggende udstilling, der åbner på Stiftsmuseet i 2019. Omkring 1600 glade markeds- præmis er formodningen om, at religion agerede i, har afgørende Maribo i juni 2020. gæster lagde vejen forbi vores stand, er så nært knyttet til befolkningen, at hvor man både kunne se en flinte- en eventuel indvandring i forbindelse betydning, hvis vi skal forstå Udgravningerne har givet os et unikt smed slå flint, bygge en jættestue (af med landbrugets indførelse vil afspejle grundlaget for deres valg - indblik i stenalderbefolkningens liv og flamingo) og få taget fotos som en sten- en ændring i den rituelle praksis. hverdag. Dette har skabt et perfekt alderfamilie. Det hele kombineret med både i forhold til subsistens- narrativ i formidlingen, som gør engageret formidling. Museets Med udgangspunkt i materialet fra stenalderen både vedkommende og tilstedeværelse på Døllefjelde- udgravningerne ved Rødbyhavn under- økonomi og religion aktuel. Vi har stiftet bekendtskab Musse Marked var som altid en sjov og søges det, om der kan observeres med Lola, der vandrede omkring ved anderledes måde at møde folk på og en ændringer, eller om den rituelle praksis Lollands sydkyst for 5000 år siden, og mulighed for museet til at markedsføre forbliver den samme. hvis personlige fortælling gør indtryk sin vision for formidlingen af stenalderen og sætter tankerne i gang hos folk. Især til et bredt publikum. I forbindelse med forskningsprojektet når det understreges, at Lola levede i har Museum Lolland-Falster tilknyttet religionshistoriker Mikael Rothstein fra bondestenalder. Forståelsen af, hvilket SDU i et forskningsprofessorat med landskab stenalderbefolkningen agerede henblik på at undersøge og beskrive i, har afgørende betydning, hvis vi skal stenalderens religion og religiøse forstå grundlaget for deres valg - både i forestillinger på baggrund af vores forhold til subsistensøkonomi og religion. udgravede materiale. Stenalderens landskab skal undersøges Fokusområde 2: Stenalderens gennem en kortlægning af kystlinje- landskab på Sydlolland forskydningen på Sydlolland, og Landskabet var den scene, hvorpå indgår som et led i et post.doc.-projekt stenalderens liv udspillede sig. Land- på Aarhus Universitet. skabet var rammen, der både på kort og lang sigt kunne ændre stenalder- I et større perspektiv vil forskningen befolkningens forudsætninger og kunne binde historien i Østersøområdet muligheder. Det var en aktiv og sammen på en ny måde - både i nutiden dynamisk med- og til tider modspiller gennem forskningssamarbejder og i i deres liv. fortiden gennem resultater. Stenalder- befolkningerne levede ikke isoleret fra Fokusområde 2 undersøger landskabet hinanden, men vi er kun i de indledende og dets udvikling gennem den periode, faser af vores forståelse af, hvor omfat- Tredjeklasser besøger udgravningen ved Rødbyhavn i forbindelse med Dannelses- der dækker overgangen fra jæger- til tende kontakten mellem dem var. rygsækken 14 15 Vi har stiftet bekendtskab med Lola, der vandrede omkring ved Lollands sydkyst for 5000 år siden, og hvis personlige fortælling gør indtryk og sætter tankerne i gang hos folk

16 17 Fokus for formidlingsaktiviteterne i forbindelse med udgravningerne i 2019 har været 1) at gennemføre åbne udgravninger samt besøg i udgravnin- gerne og 2) at udvikle udstillingen Lollands Stenalder, hvor udgravningernes fund og resultater formidles.

Der er i 2019 afholdt fire åbne udgravninger i samarbejde med Femern A/S med i alt 800 gæster. At åbne udgravningerne og Dertil kommer to forløb for skole- praktikanter, særarrangementer i stenalderen for skoleklasserne felten samt fire foredrag med sammenlagt mere end 300 besøgende. er uden tvivl en af vores Flotte tal, når de skrappe sikkerhedskrav og begrænsninger tages i betragtning. fineste og vigtigste opgaver,

som berører alle museets I 2019 har det ligeledes været muligt at åbne udgravningerne for en pejlemærker om dannelse, række tredjeklasser fra både Lolland og Guldborgsund kommuner, der identitetsskabelse samt det har besøgt Femernprojektet som en del af ’Dannelsesrygsækken’. Det er et at være museum for alle tværkommunalt projekt, som sikrer, at alle børn i kommunale dagtilbud og skoler modtager kvalificerede kunst-, kultur- og naturforløb. Vi har i efteråret 2019 modtaget de første 19 klasser – i alt cirka 340 elever – der besøgte projektet på Strandholmgård, og det har indtil videre været en stor succes. Anden halvdel af tredjeklasserne følger i foråret 2020, og det er hensigten, at Dannelsesrygsækken fortsætter frem til 2022.

Der ledes efter fund i det store vandsold

18 19 Et hus er ikke bare et hus Det er ikke kun Museum Lolland- Falsters arkæologer, som afdækker områdets historie. Museets historikere I de kommende år vil og etnologer har siden 2011 foretaget samtidshistoriske undersøgelser for at Danmarkshistoriens største dokumentere de forandringer, som i disse år præger det fysiske og mentale byggeprojekt gå i gang i om- landskab. rådet øst for Rødbyhavn og i Herunder har det især været dokumentation og registrering af de den forbindelse skabe en helt ejendomme, som skal rives ned for at gøre plads til Femernforbindelsen. ny bydel her med den nyop- Formålet har været at undersøge, hvordan eksproprieringerne påvirker førte tunnelelementfabrik Hele familien er med, når roerne aftoppes

kulturlandskabet såvel som de beboere, kulturlandskabet, og minderne forsvinder. der bliver eksproprierede. Det er dog ikke kun fortiden, som bliver Vi dokumenterer bygningerne og deres afdækket og undersøgt. I de kommende historie. Materialer, indretning og år vil Danmarkshistoriens største bygge- byggeskik samt skiftende brug af rum projekt gå i gang i området øst for eller hele bygninger gennem tiden. Rødbyhavn og i den forbindelse skabe Men først og fremmest dokumenterer en helt ny bydel her med den nyopførte vi en fortælling om mennesker og deres tunnelelementfabrik, arbejderboliger, tilknytning. For tunnelbyggeriet er veje og andre faciliteter, der knytter sig ejendommene forhindringer, der står til. Allerede i løbet af 2020 vil vi søsætte i vejen, men for beboerne er husene et samtidshistorisk dokumentations- langt mere end bare mursten. Det er projekt med særligt fokus på denne minder, barndomshjem, slægtsgård, et ’bygge-by’, dens opbygning og hus, man selv har bygget til sin familie. udvikling samt individuelle oplevelser Det er rammen, som har formet og erfaringer med livet i byen. beboernes liv og måske endda realiseringen af drømmen om det gode liv. Disse historier og skæbner er væsentlige at dokumentere, inden Solen går ned bag Rødbyhavn tunnelbyggeriet for alvor ændrer 20 ikke bare et21 hus Traditioner: Hvorfor er de vigtige? Af Anne-Lotte Sjørup Mathiesen

løbet af en sæson udbyder Museum udgravning, byvandringer eller besøg på ILolland-Falster mange arrangementer. betydningsfulde lokaliteter, der har Nogle er nyudviklede, mens andre tager spillet en rolle i den lokale historie. afsæt i emner, som har været formidlet Denne form for lokalorienteret før. At vi vælger at gentage og videre- formidling er et vigtigt aktiv for museet, udvikle allerede afholdte arrangementer da vi ønsker at give lokalbefolkningen skyldes, at de er meget velbesøgte og et indblik i deres egen lokale historie tilbyder de besøgende noget, som de der, hvor begivenhederne og historien ikke kan finde andre steder end netop udspillede sig. her på museet. Motorcykelturene har gennem alle Ved at tage lokalbefolkningen på årene tiltrukket mange deltagere Museet har en grundstamme af meget tur i deres lokalområde og fortælle, traditionsrige arrangementer med hvorfor netop dette sted er vigtigt, kan meget trofaste deltagere. Nogle vi så et lille stolthedsfrø i deltagerne, stammer tilbage fra før fusionen af de der vil vokse sig større, jo mere viden to museer i 2009. Og, som det er med de får om området. De bliver bevidste jul, der er nogle ting, som bare skal for- om den fælles fortid og bliver stolte interessant. De kører gennem historien, blive, som de plejer – dog gerne med en ambassadører for deres område. Et og nogle deltagere fortæller enkelt ny nisse en gang imellem. Det er sted, hvor de er en del af noget fælles. efterfølgende, at de ikke kan køre forbi imidlertid vigtigt, at arrangementerne bestemte steder på Lolland-Falster uden Store og små begivenheder ikke stagnerer og kun gennemføres, Gennem 15 år har museet taget publikum lige at tænke, at ’det var lige her, det og fordi ’det plejer vi at gøre’, men at der med på motorcykeltur, hvor lokale det skete’. har formet øerne og løbende evalueres, udvikles og nytænkes. historiske emner formidles. Formålet På den måde fastholder vi de trofaste med turene har været at besøge og Opmærksomheden omkring menneskene, og fortællin- deltageres interesse og samtidig føjer fortælle om lokaliteter på Lolland-Falster, betydningsfulde steder i landskabet vi nye emner til, som kan tiltrække hvor der er sket noget særligt, noget giver deltagerne en fornemmelse af, gerne giver deltagerne en nye besøgende. foruroligende eller noget, der har at historien er omkring dem, at den er skabt Danmarks og i nogle tilfælde en del af dem, at den betyder noget for forståelse for den identitet, endog verdenshistorie. Motorcyklister lokalsamfundet og fortæller om den Ud i det blå elsker disse formidlingsture, for udvikling, det har gennemgået. Det er Lolland-Falster – og ikke Det har længe været en tradition at lave pludselig er det ikke længere blot en vigtigt for museet at vise, at kulturhisto- formidling i landskabet. Det være sig mark, de passerer på deres motorcykel, rien er afgørende for det Lolland-Falster, mindst de selv - har i dag åbent hus på en arkæologisk men et sted, hvor der er sket noget som vi kender i dag.

22 23 fortalte, gavgoderådogsvaredepå Frilandsmuseet, hvor han museets murertil rådighedendagpå vedkommende og fagligtfunderetvar gammelt hus. Foratgøreformidlingen vejledning tilprivate,der selvejeret værksteknikker ogikkemindst tilbyde udbrede kendskabettildegamle hånd gamle huse. Frilandsmuseetville på formidlingenafarbejdetmed de Tilbage i 2002komderforalvorfokus håndværk. mulighed for en undervejs, giver det os en enestående istandsættelsesarbejdet på husene 1700- og1800-tallet. Nårviformidler af, hvordandetvaratlevepålandet fremstår troværdigeoggiveretindtryk hovedrollerne. Vi arbejderpå,athusene gamle stråtæktebindingsværkshuse vigtig delafformidlingen.Her spillerde værk, istandsættelseogbevaringen På FrilandsmuseetiMariboerhånd De gamlehåndværk dialog omgamle 24 demonstrerede,

- i

-

samme tid. bag. Således uddannerogdanner vipå gamle håndværk ogkulturhistorien viden om denpraktiskeudførelse afde Ved atinddrage gæsterne formidlervi deres egne istandsættelsesprojekter. inden de gårhjemogkastersigover prøve kræftermeddegamle håndværk, håndværkere fårmulighed forselvat besøgende underfaglig vejledningfra af en ’komogværmeddag’,hvorde ved attilføjeetnytkonceptetiform formidlingen af degamlehåndværk I 2019valgtemuseetatrelancere gøre op medentradition. Der varmedandreordbehovforat museet ønskede,atdetskullevære. og vidensbaseredearrangement, som længere dethelstøbteformidlings- formidlende ekspertervardetikke et formidlingsarrangement. Udende mentet sometsalgsmarkedogikke og mangevarbegyndtatsearrange var blevetfor gamletilatdeltage, høstmarkeder. En delafhåndværkerne at udbydelignendearrangementersom Besøgstallet dalede.Flerevarbegyndt arrangement imidlertid ietvadested. træk. Efter en årrækkestodmuseets besøgende kom langvejsfraflereåri forskellige håndværkstyper. Mange hus, tilformidling afhenved50 håndværker, derarbejdedepåetenkelt Arrangementet voksede fraenenkelt private håndværkere. publikum, men ogsåblandtflere interessen. Ikke kun blandt I løbet afdeefterfølgendeårsteg spørgsmål om gamlehåndværk. - Traditioner Plantefarvning iHavehuset danner vipå sammetid Således uddanner og 25 er der mange, der har deltaget alle For fuld damp de mænd over 50 år. Men inden for de årene siden 2008. Siden 2008 har Frilandsmuseet senere år kan vi konstatere, at der er Ferieaktiviteter dannet rammerne om arrangementet Fra flere familier med børn, som deltager. Tidligere var arrangementets deltagere Damp til Diesel, som viser maskiner i For at understøtte den udvikling har primært teknik- og maskininteressere- alle tænkelige størrelser og former. vi løbende føjet nogle mere børne- og Arrangementet tog dog sin begyndelse familievenlige elementer til. Udviklingen for hele et par år tidligere, hvor et stort lokomo- og forandringen i besøgssammen- bil blev sat i stand som formidling af de sætningen har vi kunnet følge i små store forandringer, som industrialiseringen brugerundersøgelser, der belyser, hvor medførte på landbosamfundet og de besøgende kommer fra, deres alder, familien dermed den befolkning, der havde boet køn og det antal gange, de har deltaget. i huse som dem på Frilandsmuseet. Undersøgelsen viser, at arrangementet har et meget trofast publikum, der En af museets aktive frivillige var så ud over at have en sjov oplevelse også begejstret for istandsættelsesprojektet gerne vil lære noget. og udsigten til at formidle damp- maskinernes historie, at han en dag I forbindelse med dette års Fra Damp parkerede sin bil ved Frilandsmuseet til Diesel har vi også spurgt de og stillede et campingbord op, hvorpå besøgende om, hvorfor de kommer. han fremviste to små dampmaskiner. Her et udsnit af besvarelserne: Interessen for istandsættelsen af loko- mobilet var også stor andre steder, og ”Jeg interesserer mig for gammel teknik sammen med manden med de to små – især damp” Gennem mere end 15 år har museet det, eller ved, hvad man spiste for 200 år dampmaskiner var den spæde ”Jeg synes, det er spændende” kontinuerligt afholdt forskellige ferie- siden, fordi man selv har været med til at begyndelse til det store arrangement ”Tradition” aktiviteter for børn i alle aldre og deres lave maden eller smagt den. Fra Damp til Diesel. ”Hygge med børnene, der lærer noget” familier. Arrangementerne foregår i ”For at hygge samtidig med at få ny de store ferieperioder og har et historisk Det grundlæggende formål med ferie- Siden begyndelsen har arrangementet viden” tvist. I de senere år har vi stræbt efter, aktiviteterne er at gøre museet til et udviklet sig til at rumme omkring ”Det er interessant” at det skal være en oplevelse for hele sted, man besøger for at få en sanselig 250 udstillere og dermed også en ”Fordi det interesserer mig at se, hvor- familien at deltage i museets aktiviteter. oplevelse af historien. De besøgende går del flere maskiner. Publikumsstatistikken dan det foregik i gamle dage” Noget, man er sammen om. Vi danner derfra med historisk sans, med et ønske viser, at arrangementet tiltrækker rammerne om oplevelsen, og de om at deltage i andre lignende dampbesøgende, der normalt ikke benytter Svarene viser tydeligt, at gæsterne har besøgende gør den til deres egen. Det arrangementer og med lyst til selv sig af museets tilbud. De kommer, fordi interesse i det, museet udbyder ved har ligeledes været et væsentligt at søge mere viden. Når børn ligefrem det handler om et emne, som ligger arrangementet, og det tema, som element, at oplevelsen er fortsat efter dropper en fodboldskole, fordi de hellere inden for deres interessefelt, og fordi formidles. Vi kan se, at de gerne vil lære besøget på museet. Man skal have vil til sommerferieaktiviteter, eller museet er det eneste sted i området noget, at mange kommer som en noget med hjem, der forlænger bedsteforældrene fremviser en samling med lige præcis det tilbud. tradition, og fordi de godt kan lide at oplevelsen. Det være sig viden om, billeder fra tidligere års aktiviteter, hvor Disse besøgende er et kæmpe aktiv gøre noget sammen. hvad bindingsværk er ved selv at have børnebørnene var med, har aktiviteterne at holde fast i. De er meget trofaste, og lavet et lille stråtækt bindingsværks- ramt lige det, som museet gerne vil opnå: at undersøgelser af arrangementet viser, hus, eller hvilket tøj man havde på vi og historien bliver ved med at være at mange af deltagerne har været i ’gamle dage’, fordi man selv har prøvet interessante og relevante for alle aldre. med fem eller flere gange. Rent faktisk

26 27 Vi kan se, at de gerne vil lære noget, at mange kom- mer som en tradition, og fordi de godt kan lide at gøre noget sammen

Mange udstillere ved damptræffet har tidstypiske dragter på

28 29 I de kommende år skal Fra Damp til Vi udvikler hele tiden Diesel udvikles. Vi ønsker at bevare Traditioner er gode, men de skal også interessen fra vores meget trofaste fornys, så vores gæster ikke bliver kede publikum samtidig med, at vi gerne vil af at se det samme år efter år. Derfor trække flere gæster og nye mål- er det vigtigt, at vi hele tiden tænker de grupper til. Det kræver nye tiltag side faste, tilbagevendende arrangementer om side med, at den oprindelige kerne igennem og sørger for at udvikle i arrangementet respekteres og dem. På den måde giver vi de trofaste bevares. Det er her meget vigtigt, at vi gæster nye oplevelser i rammer, som får udstillerne med i udviklingsprocessen, de genkender og værdsætter, samtidig så de bliver ambassadører for de nye med at vi giver nye gæster mulighed for tiltag. Målet er at gøre arrangementet at finde et arrangement, der lige passer til en totaloplevelse. Vi skal give de ind i deres interesser. besøgende et indblik i og en forståelse for, hvad det var, der skete i slutningen af 1800-tallet, da maskinerne overtog meget af det hårde fysiske arbejde. Vores gæster skal fornemme tiden, og hvad det var, der gik gennem hovedet på datidens mennesker, da de dampende og støjende maskiner holdt deres indtog, og den betydning de fik for sam- fundsudviklingen - ikke mindst på landet.

Mick Øgendahl og Christian Fuhlendorff under optagelserne til Danmarks Radios serie Gamle håndværk, som tækning, Øgendahl og de store forfattere formidles til Frilandsmuseets publikum 30 31 en 20. juni 2019 blev dørene slået De seks kvinder og herregårde var op til et Pederstrup med helt nyt Stephanie Knuth fra , Reventlow-Museet Dliv. I husets stuer stod syv borde Marie-Pierre Boel-Andrésen fra Kærstrup, dækket som iscenesættelser af syv Christel Lüttichau fra Søholt, Mette Rix forskellige kvinders liv og rolle på Krabbe fra Frederiksdal, Susanne von lollandske herregårde. På bordene Rosen fra og Sisse Graum Pederstrup så man både springvand, filmpriser, Jørgensen fra Søllestedgaard. japanske bonsaitræer og flasker med Fortællingerne handlede om at være kirsebærvin, men også grevekronede kvindelig herregårdsejer, om at være tallerkner, kinesiske tekopper, krystal- udearbejdende, men stadig være åbner op glas og damaskservietter, som man stærkt knyttet til stedet, om at være Af Louise Sebro traditionelt ville forvente på et fint innovativ med safaripark og produktion dækket herregårdsbord. af kirsebærvin, om nytænkning og traditioner, udlejning af hovedbygninger Bordene udgjorde årets særudstilling og åbning af parker for offentligheden Stilleben på Bordet på Pederstrup. og dermed om at dele sin oplevelse af Stilleben henviser til fortidens et liv i en tæmmet natur eller en historisk allegoriske malerier, der i én opstilling bygning med andre. skulle afspejle et emne, en person eller en begivenhed. Hvert bord var således I kraft af de seks kvinders generøsitet et udtryk for en personhistorie og med at åbne for deres tanker, fik museets personens tilknytning til en herregård. gæster adgang til nogle - i flere tilfælde De seks af bordene var dækket af ganske personlige - fortolkninger af moderne kvinder, som i dag bor på her- og overvejelser om, hvad det vil sige regårde. Det sidste bord havde museet at bo på en herregård og have en lang dækket for den for længst afdøde frue historie med sig. For publikum var det på Pederstrup: Charlotte Frederikke naturligvis en mulighed for et blik ind Reventlow (1747-1822). i et liv, der kun er en lille udvalgt skare forundt. Samtidig gav det også mulig- Grevinde Reventlows bord var en historisk hed for en identifikation. Ikke kun, fordi opstilling af et tebord med legende livet på herregårde naturligvis også børn omkring, som fortalte om tiden indeholder mange elementer fra et omkring år 1800. Det afslappede liv på ”helt almindeligt liv”, men også, fordi landet og familien Reventlows relativt herregårdene, som centrum for lokale frie børneopdragelse inspireret af den identiteter på Lolland, ikke kun hører franske filosof Rousseau. De resterende fortiden til. borde var i modsætning hertil et eventyrligt festfyrværkeri af kreative Reaktionerne fra mange af de lokale idéer, hvor ikke bare seks herregårde museumsgæster var overvældende. blev repræsenteret, men også seks Udstillingen frembragte mange tanker forskellige måder at leve og være og fortællinger om de forskellige herre- knyttet til en herregård på. gårde og deres ejerfamilier og om deres En levende vinstok prydede den centrale rolle i lokalsamfundet. havesal hele sommeren. Om efteråret kunne druerne høstes32. 33 Mange barndomsoplevelser kom frem. Ligesom en særlig aften på museet med Der blev talt livligt om udstillingen. mulighed for at møde de seks kvinder indgik i årets event program for Lys Men ikke kun lokalt vakte udstillingen over Lolland. Det var første skridt i en opsigt. Det var en af de sæsoner, hvor vi oplevede, at gæster også kom udviklingsproces, hvor langvejs fra. Mange gæster henviste til På vej i en ny retning de store omtaler i både Kristeligt Stilleben på Bordet var ikke bare en eksperimenter med Dagblad og på TV2ØST, som udstillingen ny tilgang til særudstillinger på havde fået, og ikke mindst til den Pederstrup: Vi integrerede årets formidlingsformerne skal meget positive anmeldelse i Berlingske særudstillingselementer i den perma- de store forandringer Tidende, hvis læserskare har vægt i nente udstilling, og lavede ikke – som udvikle museet, så det åbner C.D.F. Reventlows historie og hans andre dele af landet end Lolland-Falster. tidligere – en udstilling i et særskilt, tid kan på mange måder ses som et afgrænset område. sig og bliver relevant for spejl af vor tid. En tid med store Udstillingen var udarbejdet i samar- forandringer. Landbruget blev bejde med Lys over Lolland, som også flere målgrupper transformeret, og grunden blev lagt til et havde en kunstinstallation i det blå rum. landbrugssystem, der stadig eksisterer, men som i dag er udfordret af en stigende klimabevidsthed og deraf følgende krav om bæredygtighed. Pederstrup skal, som interiørmuseum, afspejle et hjem. Et levende og I Reventlows samtid, oplysningstiden, foranderligt hjem, hvor publikum føler, blev den industrielle revolution at de kommer på besøg hos familien indledt. Man taler i dag om, at den Reventlow, og ikke bare ser familiens tid, hvor han levede, var indledningen ting. Men det skal afspejle det på til “menneskets tidsalder”, antro- en måde, så museets målsætning pocæn. Det vil sige den tid, hvor naturen om at skabe identifikation, dannelse endeligt blev tæmmet, og menneskets og at være til for alle bliver opfyldt i tilstedeværelse blev udfordrende for endnu højere grad end nu. jordkloden.

Planen for Reventlow-Museet er derfor Den udvikling har ført os frem til det i det kommende år at udvikle en vadested, som menneskeheden står helhedsplan, der gentænker den ved i dag: en klima- og bæredygtigheds- oplevelse, som museets gæster får revolution, der kommer til at forandre ved et besøg. Museet skal udvikles den verden, vi kender. Den spejling vil vi formidlingsmæssigt; hovedbygningen, gerne arbejde med på Reventlow-Museet. der huser museet, skal tænkes tættere Det kommende arbejde med en sammen med den omgivende park, der udviklingsplan vil derfor også inkludere hvert år besøges af et stort antal gæster, overvejelser om, hvordan vi kan bruge og museets profil skal skærpes, så historien om Reventlow og hans tid til fortællingen om fortiden bliver relevant at se nysgerrigt på vores egen samtid og I udstillingen Stilleben på Bordet kunne for nutidens mennesker. landbrugssamfundet i dagens Danmark. små og store gå på opdagelse i fantastiske 34 fortællinger om moderne herregårdsliv 35 børnefamilier på museet Sanselig formidling Pederstrup var beboet. Ambitionen er i På Pederstrup skal publikum føle sig Museum Lolland-Falster er et museum Et af Reventlow-Museets udviklings- skrivende stund at restaurere og suget ind i historien. Et blafrende for alle. Netop derfor er sammenhængen potentialer er at skabe nærvær ved at aktivere det eksisterende historiske stearinlys sætter den rette stemning mellem museet på Pederstrup og den fokusere på fortællingen om dagliglivet køkken i hovedbygningens kælder, omgivende park helt central. I parken på en herregård. Både i herskabets som rummer et pragteksemplar af et kommer mange mennesker. Men stuer og i maskinrummene, der fik jernkomfur fra omkring år 1870. mange af dem kommer aldrig eller herregården til at fungere – fra køkkenets sjældent ind i museet. Det vil vi gerne røg og damp til frugtkældre, tjeneste- Formidlingsaktiviteterne i forbindelse lave om på. Derfor vil en del af udviklings- folkenes sovekamre og omgivelserne, med South Baltic Manors spiller sammen arbejdet fokusere på, hvordan man hvor have, mark og skov skabte fødevarer med udstillinger seks andre steder i de binder park og hovedbygning sammen, til både høj og lav. deltagende EU-regioner. Alle udstillings- så de fortæller en sammenhængende stederne har valgt at fokusere på et historie, samt hvordan man fortæller Herregården som en helhed er et særskilt aspekt af herregårdsliv eller historien på en måde, der engagerer en vigtigt fokuspunkt i den kommende -historie. At vi på Pederstrup har valgt bredere publikumsskare. udvikling af museet. Og det er et fokus, af fokusere på mad- og måltidskultur som spiller sammen med første del af hænger naturligvis sammen med, at En af de målgrupper, som museet udviklingen, som kommer til at ske i det er en vigtig del af livet og i øvrigt ønsker at blive et bedre museum for, er samspil med EU Interreg-programmet passer glimrende sammen med den børn. Både når de kommer med familien South Baltic Manors, som Museum satsning på fødevarer og madkultur, og med skolen. Det er en spændende Lolland-Falster er partner i. vi har på Lolland-Falster. Men samtidig udfordring at gøre den 200 år gamle Samarbejdet fokuserer på turisme- er det også en meget sanselig del af historie om reformerne og tiden udvikling af syv regioner omkring livet, og derfor er det et godt sted at omkring reformerne levende og Østersøen med udgangspunkt i herre- begynde transformationen af relevante for nutidens børn og gårde. En af regionerne er Lolland-Falster. Pederstrup, når vi gerne vil gøre unge. Med ikke mindst nutidens museet til et sted, hvor publikum bliver ungdoms engagement i spørgsmål om Som led i South Baltic Manors vil vi på suget ind i historien. bæredygtighed og klimaforandringer er Pederstrup udvikle formidling i tre Visionen er, at Reventlow- det oplagt at bruge formidlingen af de trin. Alle med fokus på mad- og DEN levende formidling store natur- og landbrugsreformer på måltidskultur på herregårdene. At Pederstrup er et sted, hvor man Museet ikke kun skal være Reventlows tid til at sætte tanker i gang Første trin er årets særudstilling, andet mærker historiens vingesus, står og skabe debat om netop bære- trin bliver udvikling af et nyt rum i allerede meget klart. Den lille herregård et museum, man besøger en dygtighed, landbrug og menneskets hovedbygningen: en spisestue, hvor udgør en speciel og malerisk ramme for forhold til naturen. historien om mad og måltider i familien særarrangementer og gruppebesøg. At gang eller to om året, men Reventlow skal fortælles. Spisestuen få lov til at sidde i de historiske stuer og Reventlow-Museet skal med udgangs- vil samtidig være et eksperimentarium lytte til foredrag eller gå rundt i stuerne også et kulturhistorisk punkt i C.D.F. Reventlows tanker og for formidlingsformen, som skal danne i de levende lys’ skær, er en stor reformer og den nære historie om grundlag for det videre arbejde med en attraktion for museumsgæsterne. samlingspunkt for mennesker, ham og livet i hans hus udvikle sig til et formidlingsplan for husets resterende I 2019 inviterede Pederstrup til en museum, hvor vi i nutiden kan spejle rum. Det tredje og sidste trin er salonaften om borddækning, hvor der der vil lege med og arbejde os selv og ikke mindst de udfordringer, udviklingen af et formidlingskøkken, både blev fortalt, foldet servietter og som vi står overfor. der kan skabe et rum, hvor publikum kan drukket kaffe. I caféen blev der ved en aktivt med historie i deres gå på opdagelse og opleve, hvordan anden lejlighed serveret brunch med fødevarer blev til måltider i den tid, hvor tilhørende fortælling om historiske dragter fritid

36 37 Pederstrup åbner sine døre mod den omgivende park. I fremtiden skal hovedbygning og omgivelser tænkes endnu bedre sammen Statsmanden C.D.F. Reventlow var en dedikeret familiefar

og kvinderoller på herregårdene, og i for offentligheden i 1939, og lige siden sig for særlige områder, kan mødes og samarbejde med kunstfestivalen Lys har Reventlowparkens Støttekreds udforske et kulturhistorisk emne. Det over Lolland blev der lavet aften- taget aktivt del i at gøre parken til et kan være havebrug, dragthistorie eller omvisning og koncert. rum for alle. madlavning. I samarbejde med blandt En af de målgrupper, som andet Reventlowparkens Støttekreds I udviklingen af Pederstrup vil vi tænke Støttekredsen er en væsentlig sam- og de nuværende frivillige går vi derfor museet ønsker at blive et rummene igennem, så de i samspil med arbejdspartner for museet og med i den kommende tid i gang med at museumsindretningen giver endnu folkelige events som den traditionelle udforske, hvordan en sådan nyfortolket bedre museum for, er børn bedre mulighed for at afholde lignende Sankt Hans-fejring, som Støttekredsen frivillighed kan organiseres. Visionen arrangementer. Pederstrups store arrangerer, giver samspillet mellem er, at Reventlow-Museet ikke kun skal styrke er, at det er et sted, der i sig selv frivillighed og professionelt museum være et museum, man besøger en gang synes bestrøet med historisk sommer- en mulighed for at skabe engagement eller to om året, men også et kultur- fuglestøv. og tilknytning til dette kulturhistorisk historisk samlingspunkt for mennesker, centrale sted på Vestlolland. der vil lege med og arbejde aktivt med historie i deres fritid. Støttekreds og frivillige Både park og museum har altid nydt Sommerfuglestøvet er i allerhøjeste godt af det store frivillige engagement. grad også til stede i parken. Med sine Og det er et ønske, at der også på dette søer, gamle træer, skovområder og felt skal udvikles i de kommende år. bakkede landskab med iskælder, På Pederstrup vil vi arbejde hen imod tehus og hemmelige kroge er det et en organisering af særlige grupper populært udflugtsmål. Parken åbnede eller laug, hvor folk, der interesserer

38 39 Kulturliv for alle! Kulturliv Af Alexandra Damgaard & Anne Vibeke Knöchel Christensen andre grupper, som måtte ønske at useum Lolland-Falster har i 2019 deltage i vores arrangementer. Dette Mpå forskellig vis arbejdet for at fokus har været nødvendigt, fordi disse fremme det gode og aktive grupper i nogen grad trives bedst med kulturliv for alle. Projekter, at deltage i aktiviteter, som er specielt indsatser og erfaringer fra tidligere år tilrettelagt for færre deltagere ad er ført videre samtidig med, at nye sam- gangen, eller aktiviteter, som er arbejder og fokusområder er kommet til. udviklet specifikt netop i forhold til deltagelsesmuligheder og ressourcer. Siden 2015 har Museum Lolland-Falster været en aktiv del af projektet Kultur- Aktiviteterne har omfattet kultur- land, som på tværs af kommune- historiske gåture for gangbesværede i grænserne i Kulturregion Storstrøm samarbejde med Hjerteforeningen og tilbyder aktiviteter og oplevelser som Diabetesforeningen, samtalesaloner for fremmer livskvaliteten hos borgere i borgere med demenssymptomer, sårbare situationer. I samarbejde picnic på Reventlow-Museet for Red med Museum Sydøstdanmark og Barnets Familieklub og fastelavn for Østsjællands Museum har Museum familiecenteret i . Lolland-Falster brugt den lokale kultur- og naturarv som løftestang for mere kvalitet i hverdagen for borgere, der dementes samtalesalon befinder sig i en udsat livsposition. Igennem flere år har vi arbejdet med mennesker med demenssymptomer. Aktiviteterne har spændt vidt fra rund- Blandt andet i samarbejde med visninger med fokus på formidling af Skovcentret, som er et plejecenter i natur- eller kulturhistorie til større eller Nakskov. Her har vi afholdt samtale- mindre events indeholdende opgaver, saloner, hvor vi ved hjælp af specifikke samtaleemner eller blot hukommelsestriggere har faciliteret muligheden for at tilegne sig et frirum gruppedialog med borgere med demens- Museum Lolland-Falster i en dag eller blot et par timer, hvor symptomer. Samtalesalonerne bygger deltagerne kan være fri fra tanker om på viden og forskning om reminiscens, har i 2019 på forskellig sygdom, stress og jag. som kort fortalt drejer sig om at dele minder og livserfaringer med andre vis arbejdet for at fremme På Museum Lolland-Falster fokuserer mennesker for derigennem at stimulere vi vores arbejde med og for udsatte erindringer og følelsesliv. det gode og aktive grupper gennem forløb og aktiviteter, Hukommelsestriggere er genstande, der henvender sig til en specifik fotografier, musik eller mad, der Pigegruppen i Lindholm maler lærreder kulturliv for alle målgruppe, uden dog at udelukke bruges som middel eller indgang til sam- til udstillingen Vi w Lindholm 40 41 talen og som en døråbner til minderne. Læringspunkter reminiscensforløb Samtalesalonerne er i høj grad baseret på I samarbejdet med Red Barnets Familie- Forskning i effekten af reminiscens eller længerevarende forløb, idet genkendel- klub har vi lært, at tilrettelæggelsen mindesamtaler viser en gavnlig virkning •Skab en afslappet atmosfære, hvor sen og rutinen er med til at gøre det til et af aktiviteter ikke skal tage form af på både kognition, stemningsleje og samtalesalonen kan foregå, gerne i et mere effektivt produkt for både borgerne længerevarende forløb, som strækker praktisk funktionsniveau. Ydermere kendt miljø for målgruppen og for plejecentret. I praksis har museet sig over flere besøg. I stedet fungerer indikerer undersøgelser, at den psykiske •Samtalesaloner fungerer bedst i solgt forløb i form af klippekort, som har enkeltstående arrangementer med et belastning hos pårørende reduceres, hvis mindre grupper på 4-6 personer dækket 8-10 samtalesaloner fordelt hen let tilgængeligt tema bedst. Det skyldes, de bliver inddraget og deltager i samtale- •Tal langsomt og tydeligt over året, hver med sit eget tema. at de deltagende familier oftest er så salonerne. •Tal i et konkret sprog og undgå hårdt pressede i deres hverdag, at de metaforer, ironi og sarkasme har svært ved at overskue et længere Gennem samtalesalonerne og •Tal kun om ét emne ad gangen Udsatte familier forløb med flere besøg, hvorimod et samarbejdet med Skovcentret har •Lad de enkelte deltagere tale En anden gruppe, som museets enkelt besøg ad gangen føles mere Museum Lolland-Falster oparbejdet en ud. Hvis andre deltagere afbryder, aktiviteter har fokuseret på, er børn og tilgængeligt. Derudover er der stor betydelig erfaring med at formidle til så lad være med at styre samtalen, familier med særligt vanskelige udveksling i hvilke familier, der deltager og for mennesker med demens- således at alle får plads, tid og ro til hverdagsforhold. Kontakten til familierne fra gang til gang, hvilket igen ville gøre symptomer. at deltage og svare med egne anekdoter kom gennem et samarbejde med den et længere, samlet forløb sværere at få •Brug gerne deltagernes navne lokale Red Barnets Familieklub på til at fungere i praksis. •Hav øjenkontakt Lolland. For at få en fornemmelse af de •Kommuniker i øjenhøjde vigtigste opmærksomhedspunkter for •Giv plads til pauser og stilhed denne gruppe var museet i tæt dialog Sanselige oplevelser •Lyt med respekt og opmærksomhed med de frivillige hjælpere i Familie- I stedet har fokus været på oplevelser, •Tænk eventuelt på dig selv som ”tolk” klubben forud for afviklingen af som kan stå alene, og hvor dagens aktiviteter og besøg for klubben. Det fortælling, formidling og tilhørende har vist sig særligt vigtigt, fordi aktiviteter giver mulighed for at opleve Selvom man er lidt oppe i årene, kan man stadig godt finde sit gruppens deltagere varierer meget kultur- og naturhistorie gennem brug indre legebarn frem. En snak om gamle lege får hukommelsen fra gang til gang, og dermed også de af alle sanser, så den sansemotoriske på gled udfordringer deltagerne har med sig. oplevelse understøtter den bredere Modsat samtalesalonerne, som kræver fortælling. Ofte er aktiviteterne kende- en del forberedelse, men er mere rolige tegnet ved, at historien kobles til det i afviklingen, har aktiviteterne med de konkrete i nuet, hvor vi som formidlere udsatte familier vist sig at kræve benytter os af alle deltagernes sanser. meget opmærksomhed under selve For eksempel kan vi lave aktiviteter, afviklingen. Det har ligeledes vist sig, at hvor deltagerne skal være med til at lave det er vanskeligt at være fuldt forberedt suppe efter en gammel opskrift, som på gruppen, som kommer på besøg, vi så i fællesskab spiser. Vi aktualiserer også selvom der forud for aktiviteten således historien for at skabe rum for har været en grundig dialog. Derfor er deltagelse for den enkelte på dennes det vigtigt, at man, som formidler, er egne præmisser. forberedt på og evner at justere planer og aktiviteter undervejs, som dagen udvikler sig, for at give deltagerne den bedst mulige oplevelse og skabe et trygt rum for deltagerne. 42 for alle!43 Læringspunkter familier med som i længden kan gøre det sværere vanskelige hverdagsforhold at tilbyde oplevelser af frirum for disse familier. Vigtigt er det dog at fortælle, •Skab en løs tidsramme med masser af at responsen fra denne målgruppe altid albuerum til ændringer undervejs har været meget positiv og fyldt med •Sørg for ekstra formidlere, da der ofte stor glæde for den enkelte deltager. vil være brug for mere opmærksomhed på enkelte deltagere i den samlede gruppe •Opdel formidlingen i små sessioner, og giv pause til opdagelse og vandring på Vi aktualiserer således egen hånd Museumsbesøg er mere end blot gamle ting bag glas. •Sæt tydelige rammer for, hvad der må historien for at skabe rum Sanserne aktives også: alle sanser er med til at gøre historien levende opleves med øjne, og hvad der må opleves med hænderne for deltagelse for den enkelte •Sørg for forplejning til gruppen, da lokalsamfund og om de nytilkomne og Nykøbing F. og Østre Skole, ligeledes i der desværre er tale om en målgruppe, på dennes egne præmisser. deres liv. Det har vi gjort igennem Nykøbing, som står over for en fusion hvor regelmæssige måltider ikke er en interviews med beboere i Lindholm, med Lindeskovskolen i Lindholm. selvfølge, hvorfor dette er et meget et boligsocialt område i Nykøbing F., vigtigt punkt, som er med til at højne hvor interviewene bliver en del af det oplevelsen betydeligt! Flygtninge og nytilkomne nationale projekt Din bolig – vores Læringspunkter nytilkomne og •Indtænk transport til og fra aktiviteten. Museet har i 2019 også deltaget i det historie, hvor Nationalmuseet indsamler flygtninge Hvad enten museet står for det, eller nationale projekt CULINN (Cultural personlige beretninger fra det levede liv samarbejdspartneren står for trans- Citizenship and Innovation), der tager i Danmarks almene boliger. •Træk på målgruppens allerede eksi- porten, så er det et vigtigt element, fat i en anden udsat gruppe i det danske sterende netværk og find en kontakt- da målgruppen ikke nødvendigvis kan samfund, flygtninge og nytilkomne. Desuden har museet sammen med person, som har indgående kendskab til transportere sig selv Fokus har været samskabelse og helhedsplanen Lindholm Indefra, målgruppens hverdag og udfordringer. •Sørg for aktiviteter, som skaber tydelige medborgerskab, der både rækker ind i beboerne i Lindholm, Bydelsmødrene Det går ikke at foreslå aktiviteter på oplevelser af succes og ‘jeg kan godt’ den enkeltes dagligdag og bliver en del i Lindholm og projektet ”Her hvor vi dage, hvor der for eksempel er under- •Tjek gruppens dagsform løbende med af museets outreach-projekter. bor” under UrbCulturalPlanning skabt visning i arabisk, eller hvor drengegruppen de hjælpere, der er med, og som kender Målgruppen har vist sig at være mere Vi w Lindholm. Det er et samskabelses- skal spille fodbold. deltagerne personligt, så aktiviteterne ressourcestærk end først antaget og projekt, hvor beboere og andre med •Samskabelse kræver tålmodighed kan tilrettes undervejs klarer sig ret godt som gruppe grundet tilknytning til Lindholm sammen med og tid. Hvis man allerede er bagud på de stærke og nære netværksrelationer i museet har skabt en pop-up-udstilling, tid, så har man simpelthen ikke tiden Den udsatte familie har, modsat egne private netværk. Her kan der formidler beboernes egne oplevelser til at opbygge netværk og relationer til medborgere med demenssymptomer på integrationen i det danske samfund og opfattelser af Lindholm-området. målgruppen, således at der bliver etab- plejecentrene, ikke den samme være lidt udfordrende, og det samme Udstillingen er udviklet og opbygget leret et tillidsforhold som grobund for mulighed for at købe sig til kultur- kan opleves i kommunikationen mellem over en række workshops i september samskabelsesprocessen og det videre oplevelser og -aktiviteter. Derfor de nytilkomne og lokalsamfundet. og oktober 2019. Særudstillingen Vi w samarbejde. skal man være opmærksom på, at Derfor har museet deltaget og sam- Lindholm åbnede i november 2019 og •Som museum skal man være klar forløb som disse enten skal sponsoreres arbejdet om forskellige aktiviteter, der vises i 2020 på forskellige offentlige til at lægge noget af kontrollen fra helt eller delvist af projektmidler, lokale alle havde det klare mål at skabe større institutioner på Lolland og Falster. sig og simpelthen lade projektet butikker eller museet selv – en pointe, forståelse og viden om både det danske Heriblandt på Hovedbiblioteket i køre med et minimum af kontrol.

44 45 Vi udvikler fortsat Som museum skal vi være opmærksomme Derfor er vi meget bevidste om, at Samlingen på vej mod på at udvikle længere forløb sideløbende de erfaringer og værktøjer, vi har med enkeltstående events. Dette, fordi de fået med os i ovennævnte projekter, to forskellige typer ikke blot henvender skal inkorporeres i museets fremtidige sig til forskellige typer deltagere, men virke. Allerede nu er flere projekter et nyt museum også fordi arrangementerne indeholder påbegyndt, blandt andet KulTure og forskellige forudsætninger for deltagelse Tidlig Kulturstart, der er målrettet børn Af Marie Brinch, Lene Tønder Buur, Cecilie Bønnelycke og Anders Rasmussen og udvikling for den enkelte deltager. og unge i henholdsvis udsatte bolig- Når medborgerne kan deltage i forløb af områder og i vuggestuer/børnehaver. længere varighed i samspil med andre, useum Lolland-Falster er på vej genstande er særligt enestående og kan der skabes bedre forudsætninger for, Et ”museum for alle” er fortsat en Mmod et nyt museum. Det har i bevaringsværdige? På hvilke kultur- at aktiviteten har en positiv indflydelse dynamisk proces, som vi på museet årets løb sat og vil også i de kom- historiske områder har vi særligt på deltagerens identitet, liv og sundhed alle er bevidste om, og som vi konti- mende år sætte sit præg på museets fortællende, velbevarede eller mange i en bredere forstand. Dermed er vi som nuerligt inkorporerer i vores daglige samlingsarbejde. genstande – og hvor mangler vi gen- kulturinstitution med til at støtte op om museumsliv og virke. Og som vi hver stande? Hvad fortæller vores genstande følelser som resiliens og ‘jeg kan godt’. dag ser fremad imod. Samlingen er museets rygrad. I om Lollands og Falsters kulturhistoriske samlingen kan museets, men i høj identitet? Og hvordan skal de sættes i spil Når aktiviteter med kultur- og natur- grad også Lolland og Falsters, kultur- på det nye museum? Det er nogle af de historie knyttes an til deltagernes Dermed er vi som kultur- historiske identitet aflæses, og netop spørgsmål, der i de kommende år hverdag og liv, aktualiseres historien for idéen om samlingen som museets og bliver retningsgivende for arbejdet med den enkelte. Gennem de enkelte elementer institution med til at støtte lokalsamfundets DNA er centralt for at forberede samlingen og gøre den skabes der handlerum for deltagerne arbejdet hen imod et nyt museum. til en vital del af et nyt museum. I det med afsæt i deres egne ressourcer og op om følelser som resiliens følgende præsenteres nogle af de igang- præferencer. De får mulighed for selv at Museets samling er ikke statisk. Hvert værende og kommende projekter, der sanse, selv at se, forstå og handle. og ‘jeg kan godt’ år indlemmes nye genstande, som forbereder Museum Lolland-Falsters Derigennem tilegner de sig en øget fortæller noget om øernes kultur- samling til overgangen til et nyt museum. refleksion og udvikler selv aktivt deres historie, og samtidig arbejder vi i disse egen identitet. Jeg kan selv! år kontinuerligt på at soignere og trimme Nogle gange er det historierne, vores samling. Endelig bestræber vi os Samlingen for fremtiden Inkluderende og tilpassede aktiviteter er der trækker, andre gange er det hele tiden på at tænke i, hvordan Museum Lolland-Falsters samling er et væsentligt bidrag og supplement til legepladsen samlingen og de fortællinger, der resultatet af mere end 100 års traditionelle indsatser for mennesker knytter sig til den, kan formidles, så indsamlingsarbejde og består af i sårbare situationer. En vigtig pointe Lollands og Falsters historie og kultur- datamateriale, genstande, arkivalier er dog, at vi som museum hele tiden arv opleves som relevant og og fotos. Som sådan afspejler skal holde fast i, at vi ikke er uddannet vedkommende for alle – borgere såvel museumssamlingen ikke kun forskellige sundhedspersonale og derfor ikke skal som turister. tiders indsamlingsprioritering i forhold hverken helbrede eller på anden måde til emner, men også det generelle skift i kategorisere. I de kommende år ser vi derfor indad på tilgangen til indsamling over tid, som de genstande og fortællinger, der karakteriserer de fleste – hvis ikke alle – Museum Lolland-Falster vil være et udgør det forsknings- og formidlings- museumssamlinger i Danmark. Modsat ‘museum for alle’, og det er ikke bare mæssige grundlag for det nye museum. tidligere er genstandens proveniens – noget, vi siger. Vi mener det! Hvad har vi i vores samling? Hvilke dens livshistorie – nu utrolig

46 47 Samlingsgennemgang

vigtig, da disse livshistorier gør det Samlingsgennemgangen har siden muligt at sætte genstanden ind i en 2017 været støttet økonomisk med En oprydning, der har givet bredere kulturhistorisk fortælling. midler fra Slots- og Kulturstyrelsen. Det er det brede kulturhistoriske museet et bedre overblik over perspektiv, der giver genstandene i museets samling fortællekraft og Tekstil- og fanesamlingen størrelsen på registrerings- udsagnsværdi i forhold til både I 2019 har museet håndteret 2374 forskning og formidling. genstande, heraf har 1553 genstande efterslæbet, og ikke mindst har ingen tilknytning haft til samlingen, Siden fusionen og Museum Lolland- mens 541 genstande har været vi fået mere plads på hylderne Falsters etablering i 2009 har museet registrerede og indgået i samlingen. arbejdet på at professionalisere Derudover har samlingsgennemgangen samlingsvaretagelsen. En vigtig del af blotlagt et registreringsefterslæb på 280 Endelig er de tilbageblevne museums- det arbejde er projektet Samlingen for uregistrerede genstande. genstande blevet pakket om og fremtiden som blev sat i gang ved Sideløbende med samlingsgennem- magasineret under forbedrede årsskiftet 2015-16. Med afsæt i behovet gangen har museet indregistreret 3416 bevaringsforhold. Siden 2016 har museet for forbedrede bevaringsforhold for objekter (genstand, dias m.m.) i SARA. håndteret omkring 35000 genstande, såvel den meget gamle som den nyeste Indregistreringen omfatter både hvoraf 92 procent er blevet bevaret i del af museumssamlingen er målet nyindtag og hidtil uregistrerede gen- museets samling, mens 8 procent er at gennemføre en kulturhistorisk stande fra registreringsefterslæbet. blevet udskilt. prioritering af genstandssamlingen. Det vil sige, at meget af årets gennemgang var præget af oprydning og Af detteårs gennemgang skal Projektet har nu kørt i fire år, og efter sortering. omkring 80 procent af genstandene projektplanen er der to år igen, i samlingen bevares, mens omkring hvor en gennemgang af genstands- 20 procent står til udskillelse. Museets samlingen er i absolut fokus. medarbejdere har i 2019 håndteret genstandstyper som tekstiler, faner og Det er et stort fremskridt i forhold til ikke mindst ældre og større indleveringer tidligere, og digitaliseringen gør vores fra en farve- og antikvitetsforhandler fra samlinger tilgængelige for alle. Nykøbing F., genstande fra en foto- Dermed er samlingsgennemgangen graf fra Nykøbing F. samt arkivalier fra ikke bare et stykke oprydningsarbejde, -Nykøbing-Stubbekøbing Banen. men også både en demokratiserings- For museets medarbejdere har det været proces og et vigtigt skridt på vejen hen en ahaoplevelse at åbne magasin- imod at finde ind til museets og kasser, der har stået urørte i mange år. Lolland-Falsters kulturhistoriske DNA og Vi har opdaget flere unikke genstande, blive klogere på de tusindvis af genstande, blandt andet 1700-tals tekstiler, almue- der er det samlingsmæssige fundament dragter fra 1700-1800-tallet og værdifulde for det nye museum. Museets frivillige tekstil- arkivalier, der belyser jernbanehistorien kyndige medarbejdere, på Lolland-Falster. Disse genstande er I forbindelse med årets samlings- Kirsten Pedersen og nu blevet gjort tilgængelige digitalt, gennemgang har museet inddraget Kirsten Dengsøe, sorterer hvilket gør det muligt at fremsøge kyndige frivillige kræfter med betydelig museets gamle puldhuer informationer og se fotos af dem. viden om og indsigt i ældre tekstiler,

48 49 håndarbejder og egnshistoriske dragter. en udvalgt genstand fra samlingen. materiale om de skriftløse perioder. Det historier og den lokale identitet i den Der er tale om frivillige medarbejdere, Genstandsopslagene er blevet godt forhold, at de arkæologiske felt- arkæologiske samling og lader dét være som i mange år har været tilknyttet modtaget af museets følgere, og denne indsamlinger afspejler en reflekteret udgangspunktet for formidlingen af Folkedans Danmark og dets dragt- formidlingsindsats fortsættes og indsamling baseret på arkæologiske Lolland og Falsters oldtid på det nye udvalg. Deres store viden inden for finpudses i 2020. Endelig vil formidlingen strategier, betyder, at den arkæologiske museum. almuedragter og tekstilkvaliteter har af samlingsgennemgangen i 2020 blive samling ikke som udgangspunkt kan i høj grad bidraget kvalitativt til udvidet med et pop-up-udstillingskon- trimmes eller kasseres, da den udgør et samlingsarbejdet. cept, hvor udvalgte genstandsgrupper unikt datamateriale knyttet til en de 101 fortællinger udstilles i og uden for museet. På specifik lokalitet. Museum Lolland-Falsters samling er Museet har løbende formidlet samlings- denne måde skabes opmærksomhed hjørnestenen i det nye museum. Men arbejdet i både lokale og landsdækkende om museets samlingsarbejde, og Men hvad så? Hvordan kan den hvordan udvælger man de genstande, medier, blandt andet Lolland-Falsters borgerne vil få mulighed for at stifte arkæologiske samling passes ind i de der skal vises i det nye museums udstil- Folketidende, TV2ØST, DR-TV, Politiken, bekendtskab med dele af museets store generelle strategier, som lægges for linger, og de historier om Lolland og Weekendavisen og tidsskriftet Danske og meget diverse samling, som de ellers museets samling og dens brug i det nye Falster, der skal fortælles? Museer samt fra museets egne digitale ikke kan se. museum? formidlingsplatforme i form af hjemme- side og Facebook. Endelig er en Vi er lovmæssigt forpligtede til at række skoleelever blevet inviteret ind den arkæologiske samling bevare de fund, som vi indsamler, for Under projekt for selv at prøve at arbejde med En af udfordringerne ved en arkæologisk eftertiden. Men det udelukker ikke, at museumsgenstande og udstillinger. samlingsgennemgang er, at det vi samtidig kan fokusere vores samling 101 fortællinger arbejder I 2019 har museet prioriteret en ny arkæologiske materiale – ud over den og blive bevidste om de arkæologiske formidlingsindsats på Facebook, hvor dokumentation, som laves i felten - styrkepunkter, vi har på Lolland og Museum Lolland-Falster med der hver uge udgives en fortælling om udgør vores eneste data- og kilde- Falster. Man kan måske endda tale om to samlinger: en referencesamling at definere og indsamle de bestående af datamateriale og en De store udgravninger ved Rødbyhavn har afdækket spændende viden om sten- fokuseret samling, som er opbygget vigtigste kulturhistoriske alderen. Her et fragment af en lerskive med tandmærker fra et menneske. ud fra andre kriterier, såsom fokus på Især tidlig bondestenalder er én af Lolland-Falsters arkæologiske styrkepunkter regional og lokal identitet. fortællinger fra Lolland og Ikke mindst nu, hvor vi ser frem mod et Falster nyt museum, er der anledning til at reflektere over den arkæologiske samlings rolle i fremtidige udstillinger. Det nye museum skal ikke være et nyt I løbet af projektet vil vi kortlægge Nationalmuseum beliggende i provinsen, museets og Lolland-Falsters DNA ved hvor oldtidsudstillingen er en kronologisk at spørge ind til, hvilke begivenheder gennemgang af alle oldtidens perioder, og aktører, der på godt og ondt har repræsenteret af fund. I stedet ser vi formet regionens kulturhistoriske og indad og finder de gode fortællinger samfundsmæssige udvikling fra oldtid til om Lolland og Falster, som de arkæo- nutid. Ud fra de 101 – eller flere – logiske genstande rummer, og som er fortællinger, udkrystalliseres de særlige for os, vores historie og vores kernefortællinger, som skal strukturere identitet. Vi finder de spændende formidlingen i det nye museum,

50 51 På grund af skimmelsvamp på magasinet er alle sikkerhedsforanstaltninger i brug ved samlingsgennemgang

52 53 ligesom tværgående temaer som for Et væld af spændende historier eksempel klima, industrihistorie og gemmer sig i museets egne samlinger. fødevareproduktion kan binde de enkelte Men mange fortællinger skal også fortællinger sammen på tværs af tid og findes uden for museet: i de lokale rum. miljøer, hos de personer, der husker begivenhederne eller har fået dem Projektet er samtidig knyttet tæt til fortalt, og hos de mange egnsarkiver og museets samlingsarbejde. lokalhistoriske foreninger, der findes i Fortællingerne skal i sidste ende både både Lolland og Guldborgsund afspejle og afspejles i museets kommuner. samling og i det nye museums udstillinger. Her vil museets genstande I 2020 arbejder vi med at etablere de være fikspunkter, der understøtter og endelige rammer for projekt 101 giver fysisk form til de udvalgte fortællinger, mens indsamlingen og fortællinger. Desuden vil samlingen beskrivelsen af de første fortællinger indtage en helt central plads i det nye påbegyndes internt på museet. museum, idet museets genstands- Erfaringerne fra denne proces vil danne magasin tænkes integreret i den grundlag for en arbejdsmodel for samme bygning som udstillinger, indsamling af fortællinger fra borgere, administration og publikumsfaciliteter. foreninger, lokalarkiver med videre, som finder sted i 2021 og årene frem. Visionen for den fremtidige udstillings- praksis er den modulære, historiebårne udstilling. Her præsenteres udstillings- genstandene ikke som løsrevne objekter, men er derimod nøje udvalgt. De indgår Målet på længere sigt er i, og fremhæver, en fortælling om det lokale miljø. Målet er også at udarbejde en holistisk og inddragende formidling af fortællinger og genstande, som bryder rammerne for den formidlingsoplevelse med traditionelle museumsformidling gen- nem mobile udstillingsenheder i det den gode fortælling som sit lokale byrum, webdocs og podcasts. Målet på længere sigt er en holistisk og centrale omdrejningspunkt inddragende formidlingsoplevelse med den gode fortælling som sit centrale omdrejningspunkt; et oplevelsesland- skab med historier om Lolland og Falster, fortalt igennem de mennesker, der dengang og i dag har levet og Det skaber glæde, når stenalderen her. kommer så tæt på, at man kan røre den

54 55 Etårirøgogdamp Bygningerog D der ligger i atafvikleet sådant over, erden fornøjelse. Hvaddefærreste tænker 2019 afholdtdamptræftilalles store På Frilandsmuseet blev deratteri mindst fra osiDriftogbygningsbevaring, butikken og administrationen, men arrangement. Ikkekun fraformidlerne, Damptræf som deandre år. afdelingen væretlige såspændende skorstenen. Alt ialthar sæsonen for pludselig opstoden på Pederstrupefternogleugersfyring efterårsferien, daderihovedbygningen alvorligste af demopstodmidti af etparikketilsigtedeopgaver.Den planlægning ellerej, såer2019præget og bedretilatgørenetop det. Men årsforløb, og viblivertilstadighed bedre vi helst kunne planlægge osgennem et heldige fondsansøgninger. Naturligvis vil vind og vejr,overlovgivning og uheld til meget forventeligt ogskyldesaltfra meget fine årshjul. Det eregentlig Af LeifPlithLauritsen bygningsbevaring bevaring blot kan følge vores ellers bevaring blotkan følge voresellers år, hvor viiDrift ogBygnings- et synes somom, deraldrig eret relativt store arbejdsmængde,

56 røggaseksplosion i røggaseksplosion i

ikke ikke

mellem 1880og deres forlæg itræhuse fratiden med bygningsdetaljer, der henter punkt designet somtræhuse bygget materialet. Defire huse ersomudgangs- grafiske design ogundervisnings- steampunk, og delsmed atudvikledet arkitektoniske studierblandet med victoriansk stil medbaggrund i bygninger i, hvad man kunne kalde Samarbejdet ergået udpåat designe nye storesatsning, Griffenholm. med omkring deres været frikøbttil og afdelingens medarbejderedels for museet. Gennem toårhar en af I 2019varafdelingen også aktivuden Griffenholm mange timerpåatfåalttilklappe. træf, såhar vores afdeling igen, ognår alter afvikletefteretdamp- endt damptræfskal altpillesned omkring afdelingen, derstårforaltdetpraktiske Under arrangementet erdetogså klar ogsættetelte hvis opgavedeteratgøre hele området Efter affaldogoprydning. Efter man 1920.Hertilhar man samarbejdet delssamarbejdet boder op tildagen. brugt ret brugt ret

TAG OG FAG adelsmand Griffenholm. er opkaldtefter, nemligdenfiktive øvrigt denne professor,somområdet eksempel drager oggriffer.Deterfor inspireret mennesker tilattropå for for dissefabeldyr.Nogetmåhave af, hvad dererden historiske baggrund fabeldyr, erforsvundet, samtatfinde ud professor, derforskerimiddelalderens ud af,hvordan den mystiskevictorianske I Griffenholm varopgaven da begge oplevelserrummerfabeldyr. sammen medMuseum Obscurum, Griffenholm kan påforunderlig Jules Vernes univers. oprindeligt inspireret af forfatteren steampunk, der eren fantasy-stilart, tilføjet mindre trækfraden

dog såkaldte vis knyttes at finde at finde

af –trodsgarantier omdetmodsatte. er beklædt med kobber, ruster og skaller del afformidlingen. Metalpladerne, som tekstskilte, der ergraveret ind somen irriterende problemer medde af klosteretiMaribo, erløbet ind inogle klostersøen, klosterkirken og ruinerne et formidlingsprojekt om søbredden ved i 2019. Projektet,derblandt andet er har detfyldtrelativtmeget blev færdigt, Kommune, Realdania og museet, som varetsamarbejdemellem Lolland hvor fornyelsesprojektet Stedet Fortæller, Selv om 2018iprincippetvaråret, Stedet fortæller 57 Damptræf

ny indgang og butik I 2017 stillede Frilandsmuseet i Maribo medbragt på arbejdet. Madderne faldt sig til rådighed som det ene af tre virkelig godt i smag hos de gæster, der informationssteder i projektet Natur- var kommet til indvielsen, men ikke landet, som er det fælles projekt mellem mindst den nye tilbygning fik rosende Lolland Kommune og Nordea- ord med på vejen. Det første rum, man fonden. Selve forarbejdet blev kommer ind i, rummer formidlingen beskrevet sidste år, og i 2019 var den af Naturlandet. Denne formidling nye indgang til Frilandsmuseet klar til strækker sig også ind i det næste og åbning den 30. april. Med taler, mad og større rum, som er en kombination af drikke blev denne nye tilføjelse til entré og formidling af Naturlandet. Frilandsmuseet indviet. Sidste del af dette store rum er nu Menuen var en moderne gendigtning butik. Planen er, at vi i 2020 gør den del af de flade håndværkermadder, som af ombygningen, der rummer handikap- arbejderne gennem de sidste 100 år har og øvrige toiletter, færdig.

Den nye indgang på Frilandsmuseet

Indvielsen af rampen foran Stiftsmuseet – snoren klippes

Rampen foran Stiftsmuseet De store granitsten, der udgjorde trap- 2019 var også året, hvor vi fik lavet pen, er nu blevet en del af den belæg- en handikaprampe til Stiftsmuseets ind- ning, der fører hen til rampen. gang. Rampen, der er tegnet af ETN Således er den gamle, oprindelige trappe Arkitekter, er mere end blot en rampe. på én gang del af den nye adgang til Arbejdet med rampen var en ganske museet og på samme tid opmagasineret omfattende ændring af pladsen foran til, hvis man en gang ønsker at museet. Den er designet, så den genetablere den oprindelige trappe for- rummer siddepladser, beplantninger, an museet. Selv om Drift og bygnings- trapper og en terrasse foran den smukke, bevaring ikke har stået for selve op- gamle museumsbygning. førelsen af den nye, smukke adgang til Stiftsmuseet, så har vi været løbende Selve bygningen af rampen betød, at involveret i arbejdet, idet vi havde museets gamle trappe skulle tages ned. det daglige tilsyn og kvalitetskontrollen.

58 59 Udstilling og eksplosion mindre antal genstande, der lige nu Czarens Hus stenalderudstilling 2020 Årets udstilling på Pederstrup var lidt mod bliver renset for sod. Et andet sted, hvor der altid er noget En del af året gik også med at sædvane ikke særligt håndværkertung i at renovere, er det bygningskompleks, vi forberede den kommende stenalder- forbindelse med selve opbygningen. Oprydningen og udbedringen af kalder Czarens Hus-komplekset, altså udstilling, der skal åbne den 19. juni I bund og grund bestod arbejdet blot i at diverse skader er i fuld gang, og vi de bygninger, der ligger på hjørnet af 2020. Denne udstilling skal bygges op sætte borde op, være behjælpelig med håber, at det ikke kommer til at påvirke Færgestræde og Langgade og udgør i Stiftsmuseets smukke, gamle at sikre genstande og efterfølgende holde åbningen af Pederstrup i 2020. Museum Obscurum og restauranten. bygning. Størstedelen af afdelingens liv i de planter, der var en del af Komplekset består af tre bygninger med opgave bestod i, at vi sammen med udstillingen. meget forskellige alder. Ældst er udstillingsteamet designede den nye Nu var det dog således, at ikke alle borde Renovering af facaderne Langgade 2, der formentligt er fra udstilling. Dette er en ganske omfattende var almindelige, firkantede borde. Afdelingens nye murer, Hans, fik taget omkring 1650. Næstældst er restauranten, opgave, idet rigtig meget af udstillingen Ét skulle være rundt og have et rundt hul fat i facaderne i Frisegade 40. Her brugte som er hjørnebygningen, der er dateret bliver bygget scenografisk op. Det bliver i midten, hvorigennem en stor han nogle uger på at renovere, kalke og til 1690-95, og yngst i rækken er nu således, at der bygges en miniudgave vinstok skulle vokse. Et andet skulle tjære ydermurene. Selv om det ikke er Færgestræde 1a, bygget i 1905. Det er af den kommende Femern Bælt-tunnel, bære en tung fontæne og samtidig mange år siden, at vi sidst kalkede dele her, museets indgang er i dag. hvorigennem de besøgende går ind til holde på det vand, der måtte ramme af huset, så trængte det til en overha- udstillingen. ved siden af, når vandet sprang og pla- ling. Eftersom huset netop har rundet I 2019 er det primært vinduerne, der skede. Men lige meget hvor meget man de første 10 år, så er der naturligt kom- vender ind mod gården, der er blevet prøver at forebygge, så lykkes det ikke met en del små sætningsskader på det. renset af og malet. Det lyder måske ikke Herefter skal vi skabe både nødvendigvis helt. Efter at udstillingen Ikke noget bekymrende, men når man af meget, men det løber op i 42 vinduer var taget ned, blev det konstateret, at har et hus, der er bygget af mange i forskellige størrelser, og alle har de en lille udgravning og en der var kommet mindre vandskader på forskellige materialer i forskellig alder, så sprosser. Vinduernes gamle, løse maling gulvet, som skal repareres i 2020. vil materialerne sætte sig forskelligt. Vi blev renset af. Vinduesrammerne blev stenalderskov har løbende holdt øje med diverse små herefter slebet for at fjerne ujævn- Nogle gange sker der bare ting, man revner. Dette gøres ganske let ved, som heder, og reparationer blev udført. ikke helt forstår. Bedst som vi troede, at det ses på billedet, at sætte en blyants- Herefter skulle alle glas i vinduerne have Afslutning fyringssæsonen var kommet godt i streg hen over den revne, man ønsker nyt kit for endelig at blive malet. Herefter Drift og bygningsbevaring er en gruppe gang, og efter at vi havde fyret på at holde øje med. Bevæger sætningen var det køkkenet i restaurantens tur. af folk, der - som så ganske mange andre Pederstrup i et par uger, indtraf en sig vil den ene side af blyantsstregen Efter sidste udlejning af restauranten var mennesker på museet - hele tiden møder røggaseksplosion i skorstenen. Den komme til at forskyde sig i forhold til køkkenet ikke i den bedste stand. Derfor spændende arbejdsopgaver. Vi har dog var forårsaget af en fuglerede, der var den streg, der er på den anden side af har vi nu været igennem en grundig måske den fordel, at vi, i kraft af de mange blevet bygget i skorstenen. Vores nye revnen. gennemgang af selve køkkenet, hvor afdelinger der er i museet, kommer meget skorstensfejer kunne, efter at have tilset fliser med borehuller og ubrugelige rundt mellem alle vores kollegaer. Denne skaderne, fortælle os, at en sådan rede hyldesystemer er sat i stand og gjort transport mellem afdelingerne har i 2019 kan et par krager bygge på en eftermiddag. klar, således at rummene nu tager sig også medført, at vi så os nødsaget til at bedre ud. investere i endnu en afdelingsbil. Den har Heldigvis slap vi med skrækken, da vi nu, og det har lettet vores koordinering skaderne er af mere kosmetisk karakter. enormt, samtidig med at det har Der er ”kun” kommet enkelte revner i reduceret vores mængde af spildtid. pudsen omkring skorstenen og i en skillevæg. Derudover var der et par lofter og vægge i kælderen, der skulle renses af og males. Endelig var der et facaderne60 61 Fundraising og sponsorer 2019

amarbejdet med fonde og 2015 viser, at godt 7.000 ansøgere Vores samarbejde, med især lokale S sponsorer bliver mere og mere fik penge fra 14 store og mellemstore sponsorer, er meget vigtigt. Vi har lokale vigtigt for Museum Lolland- fonde, som tilsammen uddelte for 1,8 sponsorer, som har tegnet et sponsorat Falster. Det giver ikke blot penge til milliarder kroner. Fondene i opgørelsen på hver af vores udstillingssteder, og museets mange projekter af forskellig modtog i alt 21.495 ansøgninger og derudover har vi en række sponsorer, karakter, men blåstempler også vores uddelte samlet set til 35 procent af som har valgt specifikt at støtte en ideer; nogle gange får vi sågar også ansøgerne. Vi kan med andre ord klappe enkelt udstilling eller aktivitet. sparring til at udforme projekterne os selv på skuldrene for det gode resultat. endnu skarpere. Uanset hvad, så er I den forbindelse vil vi gerne takke I den2019 forbindelse vil vi gerne takke samarbejdet med fonde og sponsorer følgende fonde og øvrige bidragsydere følgende sponsorer for samarbejdet: vitalt for at udvikle museet, men også for at for samarbejdet i 2019: klare en mængde vedligeholdelsesopgaver. Advokatfirmaet Drachmann Museumsbanen Maribo- 15. Juni Fonden Benny Nielsen Transport Pabst Bageri I de kommende år ligger der en stor Augustinus Fonden Bog og Idé Rask El opgave med at fundraise til et nyt Lolland-Falsters og Langelands Købstæders Datalarsen Stark, Maribo museum i Nykøbing. Sideløbende Brandsocietets Fond Den gamle Bagergård Bageri hermed skal museets øvrige udstillinger Det Classenske Fideikommis DS Smith Studie 27 også opdateres og udvikles, ligesom Dronning Margrethe II’s Arkæologiske Fond Greenline Super Brugsen Maribo der er forskning, der skal bedrives, Forskningsministeriet Troels Jørgensen og bygninger, der skal renoveres. Der Friluftsrådet KS Værktøj 2010 Vin & Velsmag bliver derfor god brug for museets Handicaprådet, Lolland Kommune Loxam Værkstedet medarbejderes evne til at skrive gode Innovationsfonden ansøgninger. Interreg 5a Danmark-Deutschland Interreg 5a South Baltic Og vi er faktisk ganske gode til Kulturministeriets Forskningsudvalg fundraising. Vi fremsender flere Knud Højgaards Fond ansøgninger til fonde end tidligere, Kulturregion Storstrøm hvor vi primært søgte penge i EU- Kulturtjenesten puljerne og blandt helt lokale fonde. Guldborgsund Kommune Med museets meget klare strategipapir Lolland Kommune ”Next Step” følger vi en skarp Kulturministeriet fundraising strategi. Lemvigh-Müller Fonden Lolland Håndværker- og Industriforening I perioden 2017-2019 har vi ansøgt om Moenboegaardfonden cirka 7,5 millioner kroner og fået bevilliget Nordea-fonden cirka 80 procent. Normalt siges det, at Slots- og Kulturstyrelsens puljer man skal regne med en succesrate på Statens Kunstfond I oktober 2019 besøgte Hendes Majestæt 15 procent. De rigtig gode fundraisere Tilgængelighedspuljen, Trafik, Bygge- og Bolig- Dronning Margrethe igen museet for ligger på 50-75 procent. En opgørelse styrelsen at få en opdatering på udgravningerne fra Nyhedsbrevet Danmarks Fonde for Varelotteriet ved Rødby

62 63 MINDEORD OVER MUSEUMSFORMIDLER ANNE ELMER Født 1. Juni 1956 - Død 12. November 2019 MINDEORD

Det er med dyb sorg, vi har modtaget Hun kunne tryllebinde alle med sine Anne var en munter, slagfærdig og formidlere. Hun har givet så mange så beskeden om, at vores kollega Anne ord. Med stor lidenskab og indsigt omsorgsfuld kollega, som viste omsorg meget, og hun vil for altid være husket Elmer er død efter kort tids sygdom, kun formidlede hun kulturarven til for andre og sørgede for underholdning som en af museumsformidlingens 63 år gammel. Vi har mistet en god og generationer af børn og unge på både i hverdagen og til fest. fornyere og store personligheder. empatisk kollega, og en markant Lolland-Falster. Hendes største glæde Legendariske er Annes quizzer, som Anne er dybt savnet. museumsformilder i den danske var at vække både børn og voksnes hun myndigt styrede med hård hånd. museumsverden er gået bort. kulturhistoriske sans, som var et Æret være Anne Elmers minde. begreb, hun udviklede og indførte. Anne var en enestående kollega og en Lige til det sidste underviste og formidlede institution blandt danske museums- Anne kulturarv og historie. Det er ikke Anne har givet sin glæde ved historie- mere end få måneder siden, at Anne formidling videre til landsdelens lærere indviede tredjeklasser i stenalderens og pædagoger. Voksne og ældre har mysterier gennem Kulturtjenestens haft glæde af Annes smittende formid- dannelsespakker. ling på hendes mange byvandringer, omvisninger og foredrag samt ude i Anne Elmer var barnefødt i Bandholm. landskabet på de motorcykelture med Hun var uddannet lærer og speciallærer kulturhistoriske nedslag hun arrangerede med historie som linjefag. Hun var ud- gennem 15 år, og hvor Anne og hendes dannet natur- og kulturvejleder og kom mand Henrik selv kørte med sammen til Museet i 2001 fra en med op mod 150 motorcyklister. Også stilling på Post og Telemuseet i Køben- Anne Elmers historiske saloner for ældre havn. Sideløbende fortsatte hun med demens står som et af Annes i en periode som kursusleder for mange målrettede initiativer, hvor hun museumsformidleruddannelsen på ved hjælp af fotografier og fortællinger Museumshøjskolen. Anne Elmer var vækkede erindringer. også meget aktiv i den gruppe af medarbejdere, der stod bag museums- Anne vidste, hvad hun ville, og hun gik fusionen på Lolland-Falster i 2009. ikke på kompromis med kvaliteten. Anne var innovativ, selvsikker, ambitiøs Anne brændte passioneret for og eventyrlysten. Hun brød sig ikke om Anne Elmer på en af sine historien. Hun sagde selv, at det vigtigste rutinearbejde. Hun elskede at udvikle mange motorcykelture i hendes liv var familien, kulturarven og nye metoder til formidling og finde veje museet. Hendes viden var enorm. Hvad til nye målgrupper. Derfor fornyede hun ikke vidste på stående fod, fandt Anne sig konstant. Hun skræddersyede Museum Lolland-Falster Årsberetning 2019 Udarbejdelse: Museum Lolland-Falster hun på ingen tid frem fra sit store arkiv. sin formidling og undervisning efter ISBN: 978-87-88334-15-9 Billedmateriale: Hvis ikke andet er angivet Alt lige fra historiske begivenheder, de behov og ønsker, som lærere og ISSN: 1904-6251 Museum Lolland-Falster mystiske væsner og historiske personer pædagoger havde. Annes motto var, at EAN: 9788788334159 Fotografer: Ingrid Riis, Ann-Lise Hass, Susanne blev levende, når Anne fortalte. intet var umuligt. Nielsen, Nils Lund Pedersen, Nationalmuseet og Jacob Nyborg Andreassen MINDEORD64 65 Med hjælp fra Statens Kunstfond har forfatteren Amdi Silvestri holdt forfatterskole i Museum Obscurum