Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement

Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2014

FM 2015/omdeles Marts 2015

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Forord

Året 2014 var et begivenhedsrigt år der kulminerede med valg i Grønland. Dette medvirkede til at den årlige redegørelse omhandlende de helt eller delvist selvstyreejede selskabers senest regnskabsår blev udskudt. Regnskabsåret 2013, var et år, hvor de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber på trods af et fald i den generelle økonomiske aktivitet i landet viste enkelte positive tegn.

Aktieselskaberne har fortsat stor betydning for det grønlandske samfund, idet flere af selskaberne blev oprettet for at løse specifikke opgaver, der ellers ikke bliver løst i bestemte områder. Selskaberne leverer således både infrastrukturelle ydelser og erhvervsmæssige ydelser. Selskaberne står blandt andet for levering af telefoni, udlejning af boliger samt salg af dagligvare til yderkantsområderne.

Grundet den store påvirkning som selskaberne har på samfundet, er det vigtigt, at selskaberne fortsat har fokus på effektivitet og omkostninger og deraf skaber rimelig priser. Da der ikke altid er et konkurrencepræget marked tilstede til at regulere priserne grundet en lille befolkning, med et spredt bosætningsmønster, er der derfor fortsat dårlige betingelser for konkurrence på en lang række områder. I de områder, hvor der ikke er basis for konkurrence, er det Naalakkersuisuts overordnede ejer politik at stille krav om, at selskaberne kontinuerligt har fokus på effektivisering, at reducere omkostningerne og dermed gøre det billigere for borgere og virksomheder. Dette er helt nødvendigt for at gøre det mere attraktivt for private at investere i at opbygge virksomheder. Derudover vil Naalakkersuisuts ejer politik skulle ses i sammenhæng med det igangværende arbejde omkring sektorplaner og Naalakkersuisuts kommende holdbarheds- og vækstplan, da disse planer vil påvirke de selvstyreejede selskaber.

Redegørelsen 2014 beskriver det seneste års udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Her er det muligt at få et samlet overblik over den nuværende udvikling eller skabe sig et overblik over hvert enkelt selskabs udvikling igennem de seneste fem år.

Redegørelsen kan derfor bruges af alle som opslagsværk uanset, om man søger oplysninger om et enkelt selskab eller den generelle udvikling for alle selskaber. Herudover giver redegørelsen også et billede af de tanker og overvejelser som Naalakkersuisut har til de enkelte selskaber i fremtiden.

Med disse ord vil jeg ønske god læsning.

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen

Side 2 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Indhold

1. Indledning ...... 4 1.1. Om aktieselskaber ...... 4 2. God selskabsledelse ...... 5 2.1. Strategiske overvejelser...... 5 2.2. Målbare målsætninger ...... 6 2.3. Bestyrelsessammensætning ...... 6 2.3.1. Bestyrelsesevalueringer ...... 7 2.3.2. Selvstyreansatte og politikere i bestyrelserne ...... 7 2.3.3. Lov om ligestilling ...... 7 2.4. Åbenhed og gennemsigtighed ...... 8 2.5. Ny honorarpolitik ...... 8 2.6. Aktivt ejerskab ...... 9 2.7. Konkurrenceforhold – liberalisering, privatisering og exitstrategier ...... 9 3. Opsamling og initiativer for det kommende år ...... 10 4. Selvstyrets aktieposter mv...... 12 4.1. Selvstyrets aktieposter ...... 13 4.2. Om regnskabsåret ...... 13 4.2.1. Omsætning ...... 14 4.2.2. Årets resultat ...... 15 4.2.3. Afkast til aktionæren – udbytteindtægter og kapitalindskud ...... 15 4.2.4. Udbytte ...... 15 4.2.5. Kapitalindskud ...... 16 4.2.6. Nettorentebærende gæld ...... 16 4.2.7. Lønudvikling og antal ansatte ...... 17 4.2.8. Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber ...... 18 Bilag 1 - Definitioner og nøgletal ...... 20 Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber ...... 21 Bilag 3 - A/S Boligselskabet INI ...... 22 Bilag 4 - Great Greenland A/S ...... 24 Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S ...... 26 Bilag 6 - Greenland Holding A/S ...... 27 Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet lluut A/S ...... 28 Bilag 8 - KNI A/S ...... 30 Bilag 9 - NunaOil A/S ...... 32 Bilag 10 - Royal Arctic Line A/S ...... 33 Bilag 11 - Royal Greenland A/S ...... 35 Bilag 12 - Tele Greenland A/S ...... 37 Bilag 13 - Visit Greenland A/S ...... 39 Bilag 14 - Air Greenland A/S ...... 40 Bilag 15 - GrønlandsBanken A/S ...... 42 Bilag 16 - NunaMinerals A/S ...... 43 Bilag 17 - Nukissiorfiit ...... 45 Bilag 18 - Asiaq ...... 46 Bilag 19 - Mittarfeqarfiit ...... 47

Side 3 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

1. Indledning

Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en helt afgørende betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder, som energiforsyning, telekommunikation og lufthavnsvæsen, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyrejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som et nettostyret selskab.

Redegørelsen vil som i de foregående år fokusere på de selvstyreejede aktieselskaber, dog med den ændring at de nettostyrede selskaber er medtaget for første gang. De nettostyrede selskaber er beskrevet i bilag 17-19, men fokus i selve redegørelsen er på selvstyrets ejerskabspolitik i forhold til aktieselskaber. Ved at inkludere de nettostyrede selskaber i redegørelsen øges gennemsigtigheden i selvstyrets samlede ejerskabsrolle. En mere sammenhængende opgørelse for alle Selvstyrets selskaber bidrager til en styrkelse af beslutningsgrundlaget og økonomistyringen i den samlede offentlige sektor. Dette ligger også i tråd med EU’s anbefalinger i forhold til en styrkelse af økonomistyringen.

1.1. Om aktieselskaber Grønlands Selvstyres ejerandel i de selskaber, hvor Selvstyret har en aktiepost varierer fra eneaktionær til minoritetsaktionær.

Når der stiftes et aktieselskab, er der henholdsvis både organisatoriske og økonomiske udfordringer man skal tage hensyn til. Stiftelsen af selvstyreejede aktieselskaber udgør generelt et brud med de styringsmekanismer, som kendetegner den offentlige forvaltning. En succesfuld anvendelse af aktieselskabsformen forudsætter, at den klare ansvarsdeling mellem ejer og bestyrelse er i overensstemmelse med aktieselskabsloven, hvilket er et bærende element.

Skiftet fra offentligret til privatret medfører blandt andet ændrede styringsmekanismer i forhold til aktiviteten og for samspillet mellem Inatsisartut, Formanden for Naalakkersuisut (ejeren), forvaltningen og det pågældende selskab. Derfor bør aktieselskabsformen kun anvendes efter grundig overvejelse, og hvis de grundlæggende forudsætninger er opfyldt.

Først og fremmet kræver en succesfuld anvendelse af aktieselskabsformen at den aktivitet der ønskes gennemført, ligger inden for rammerne af et aktieselskab og at der dermed findes et forretningsmæssigt grundlag.

I forretningsmæssige hensyn gælder at forbrugernes efterspørgsel og betalingsvillighed i udgangspunktet bør være det, som sætter rammerne for virksomheden med henblik på at opnå et økonomisk overskud. Dernæst skal det være muligt, klart at adskille sektorpolitiske hensyn der knytter sig til virksomheden fra de forretningsmæssige hensyn. Dette skal gøres på forhånd i enten servicekontrakt, koncessionslove eller lignende.

Hvis et forretningsmæssigt grundlag er til stede som er den væsentligste begrundelse til at stifte eller omdanne til et aktieselskab – kan fordelene i aktieselskabsformen være:

1. En klar måladskillelse, idet aktieselskabers succeskriterier er effektivitet og værdiskabelse, mens forvaltningen ofte forfølger en bred vifte af målsætninger. Anvendelsen af aktieselskabsformen kan dermed sikre specialiseringsgevinster ved at adskille sektorpolitiske og forretningsmæssige målsætninger.

Side 4 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

2. Effektiv udnyttelse af økonomiske frihedsgrader, der ikke er mulige inden for det offentlige budget- og bevillingssystem. Det gælder især adgang til at foretage egen låntagning til finansiering af investeringer, der er kommercielt rentable og ofte langsigtede.

3. Inddragelse af den private sektors kompetencer inden for kommerciel virksomhed, der ikke er en kerneopgave for forvaltningen, gennem valg af bestyrelsesmedlemmer og rekruttering af direktion og medarbejdere.

Disse gevinster kan dog kun høstes, hvis den fleksibilitet, der er kernen i disse muligheder, i praksis giver en anderledes drift, end hvad der ellers ville have været tilfældet. Med andre ord, bør der være et marked (udbud og efterspørgsel) som en grundlæggende forudsætning for omdannelse til et aktieselskab.

2. God selskabsledelse God selskabsledelse handler overordnet set om det system og de prioriteringer, der anvendes til at lede og kontrollere selskabet. Derudover handler god selskabsledelse om kommunikation mellem ledelsen og ejerne. Kommunikation som sætter ejerene i stand til at forholde sig til det system og de prioriteringer, der anvendes til at lede og kontrollere selskabet.

Der blev i starten af 2013 lanceret nye retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber. Retningslinjerne tog udgangspunkt i de tidligere retningslinjer fra 2003. Lanceringen af de nye retningslinjer i 2013 var tiltrængt på grund af samfundsudviklingen.

Retningslinjerne fokuserer på åbenhed og gennemsigtighed i forhold til selskaberne og ledelserne således at mytedannelse i størst muligt omfang undgås.

Retningslinjerne for god selskabsledelse er målrettet de helt selvstyreejede aktieselskaber, idet der er nogle grundlæggende forskelle mellem privatejede aktieselskaber og selvstyreejede selskaber. Der vil dog være væsentlige sammenfald mellem retningslinjerne for selvstyreejede aktieselskaber og anbefalinger til børsnoterede selskaber, idet mange af anbefalingerne er udtryk for almindelige, sunde principper for virksomhedsdrift.

Det er målsætningen, at retningslinjerne bliver et praktisk anvendeligt værktøj for de selvstyreejede selskaber, som fastlægger Naalakkersuisuts forventninger i forhold til god selskabsledelse og sætter ejeren i stand til forholde sig til de systemer og prioriteringer ledelsen anvender.

2.1. Strategiske overvejelser Man skal dog holde sig for øje at Selvstyrets aktieselskaber er meget forskellige. Der er store og små. Der er alt fra selskaber som primært udfører deres virksomhed med baggrund i en servicekontrakt til store kommercielle selskaber med en milliardomsætning. Der er selskaber, hvor ejerskabet er spredt og selskaber som er helt ejet af Selvstyret.

Naalakkersuisuts styring af selskaberne sker ud fra armslængdeprincippet. Naalakkersuisut forholder sig til selskabernes overordnede strategi og rammer. Derudover sammensættes professionelle og mangfoldige bestyrelser, som kan lede selskabet optimalt i forhold til udfordringerne. Naalakkersuisut ønsker ikke at detailstyre og det er således bestyrelserne der har ansvaret for at sætte en stærk ledelsesgruppe i selskaberne og tilse en optimal drift. Det er vigtigt, at der sker en forventningsafstemning, så der er overensstemmelse mellem Naalakkersuisuts forventninger til udviklingen i selskaberne, set ud den ønskede udvikling i samfundet og den forventning de enkelte selskaber har til deres udvikling.

Side 5 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Disse forskelligheder skal der tages højde for, når der sættes overordnede rammer for selskaberne. Der vil således være behov for at differentiere mellem selskaberne.

2.2. Målbare målsætninger I 2012 blev det første år, hvor selskaberne skulle præsentere, hvorvidt de 10 mål fra 2011 var opnået. For hovedparten af selskaberne blev målene generelt nået. De steder hvor selskaberne ikke kom helt i mål, har Naalakkersuisut sammen med bestyrelsen fastsat nye mål.

Naalakkersuisut ønsker at fortsætte udviklingen med fastsættelse af 10 overordnede mål for hvert selskab, indeholdende både økonomiske nøgletal og mere bløde samfundsrelaterede mål. Formålet er at have et grundlag for, at vurdere selskabernes præstationer årligt, samt at sikre, at udviklingen i selskaberne passer til den ønskede samfundsudvikling.

På den måde bliver der sat fokus på nogle af de forventninger og krav som Naalakkersuisut og samfundet har til selskaberne.

Det er planen, at målopfyldelse sammen med et passende niveau for kapitalstruktur skal danne grundlaget for en udbyttepolitik for de enkelte selskaber.

2.3. Bestyrelsessammensætning Som tidligere nævnt har bestyrelsernes arbejde en central betydning i forhold til selskabernes udvikling. Naalakkersuisut arbejder målrettet for at professionalisere bestyrelserne i de selvstyreejede aktieselskaber.

Formålet er at skabe bestyrelser, med kompetente bestyrelsesmedlemmer, som er i stand til at træffe de rette beslutninger for de individuelle selskaber i forhold til de udfordringer, som selskabet måtte stå overfor.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges af Naalakkersuisut på baggrund af en bestyrelsesevaluering, hvori det blandt andet vurderes hvilke kompetencer der er til stede og hvilke kompetencer selskabet, i forhold til de foreliggende udfordringer, har behov for. Denne vurdering sammenholdes med behovet for kontinuitet i det pågældende selskabs bestyrelse, hvorefter der sker udpegning af bestyrelsesmedlemmer, såfremt man finder at der er et behov for dette.

Med de mange forskellige selskaber der eksisterer og forskellige udfordringer disse står overfor, kan der ikke fastsættes en generel facitliste for, hvilke kompetencer der er brug for i selskaberne. Ofte er der dog brug for lokalkendskab, branchekendskab, kompetencer indenfor ledelse og strategi samt funktionelle kompetencer som eksempelvis jura eller økonomi.

Bestyrelserne for hvert enkelt selskab fremgår af bilagene 3 – 16.

Side 6 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

2.3.1. Bestyrelsesevalueringer Som et led i den løbende optimering af bestyrelsernes kompetencer modtager Naalakkersuisut årligt bestyrelsesevalueringer. Formålet med systematiske bestyrelsesevalueringer er at sikre den optimale bestyrelsessammensætning samt at styrke selskabsledelsen, herunder bestyrelsens overordnede effektivitet og de enkelte bestyrelsesmedlemmers præstationer.

Naalakkersuisut bruger de indkomne bestyrelsesevalueringer til at vurdere, om bestyrelsen besidder de rigtige kompetencer, til at løfte de opgaver selskabet står over for eller om der behov en ny kompetencesammensætning i forhold til de fremtidige udfordringer.

Derfor skal bestyrelserne i de helt selvstyreejede aktieselskaber hvert år i god tid inden den ordinære generalforsamling gennemføre og præsentere en evaluering af bestyrelsens arbejde og kompetencesammensætning. Evalueringen skal gennemføres af en ekstern konsulent, hvert 2. år.

Arbejdet med bestyrelsesevalueringer har nu kørt et par år og er i perioden blevet justeret i overensstemmelse med Naalakkersuisuts ønsker og udviklingen af retningslinjerne for god selskabsledelse.

2.3.2. Selvstyreansatte og politikere i bestyrelserne Som følge af muligheden for inhabilitet og politisk uafhængighed er det Naalakkersuisuts politik, at udlade embedsmænd og politikkere i bestyrelserne udpeget af Naalakkersuisut. Der har dog været et ønske om en tæt tilknytning til Selvstyret for det helt selvstyreejede selskab Illuut A/S. Derfor består bestyrelsen af de til enhver tid siddende departementschefer på de tre fagområder, Departementet for Boliger, Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender samt Formandens Departement.

2.3.3. Lov om ligestilling Naalakkersuisut ønsker at sikre kvinder og mænd lige mulighed for indflydelse og deltagelse i erhvervslivet. Det er et erklæret politisk mål at styrke den samfundsøkonomiske udvikling ved at skabe fokus på den samlede talentmasse og ved at fremme en ligelig kønsfordeling i ledelses- og beslutningsprocesserne.

Der har derfor været et særligt fokus på at opnå ligelig kønsfordeling, blandt de bestyrelsesmedlemmer Naalakkersuisut udpeger.

I nogle af selskaberne er Naalakkersuisut ikke i stand til enstemmigt at bestemme sammensætningen idet selskaberne kun er delvist ejet af Selvstyret. Her kan nævnes et eksempel som Air Greenland, hvor Naalakkersuisut har valgt to medlemmer, mens henholdsvis den danske stat og SAS ligeledes har valgt to medlemmer hver til den samlede bestyrelse. I de to børsnoterede selskaber, GrønlandsBanken og NunaMinerals udpeges bestyrelsen af flere aktionærer, hvorfor disse ikke indgår i tabellen.

Tabel 1. Andel af bestyrelser, hvor den kønsmæssige sammensætning af de af udpegede medlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens1 § 6. 2009 2010 2011 2012 2013 Omfattet af § 6 Opfyldt Opfyldt Opfyldt (m/k) (m/k) (m/k) Opfyldt (m/k) Opfyldt (m/k) Royal Greenland A/S Nej (4/2) Nej (4/2) Nej (4/2) Ja (3/3) Ja (2/3) Greenland Oil Spill Response A/S Ja (1/2) Sikuki Nuuk Harbour A/S Ja (3/2) Royal Arctic Line A/S Nej (5/1) Nej (4/1) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (2/3)

1 Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003

Side 7 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Visit Greenland A/S Nej (4/0) Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (2/2) Ja (2/3) Tele Greenland A/S Nej (3/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Great Greenland A/S Nej (3/1) Ja (1/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) KNI A/S Nej (3/1) Nej (3/1) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Greenland Holding A/S Nej (3/0) Nej (3/0) Nej (3/0) Ja (3/2) Ja (2/2) NUNAOIL A/S Nej (3/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (3/2) Air Greenland A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Boligselskabet INI A/S Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (2/2) Ja (2/2) Note: Det bemærkes, at selskaber, hvor Naalakkersuisut ikke egenhændigt udpeger hele eller dele af bestyrelsen er udeladt. Endvidere bemærkes det, at Naalakkersuisut ikke i alle de medtagne selskaber udpeger samtlige bestyrelsesmedlemmer, hvorfor bestyrelserne samlet set ikke nødvendigvis opfylder intentionen i ligestillingslovens § 6. Når Naalakkersuisut udpeger medlemmer til bestyrelser med et ulige antal medlemmer kan der i sagens natur ikke være en ligelig fordeling.

2.4. Åbenhed og gennemsigtighed Naalakkersuisut har siden tiltrædelsen haft fokus på at øge åbenhed og gennemsigtighed i de selvstyreejede selskaber.

Selskaberne forventes derfor at have en hjemmeside, der giver samfundet god mulighed for at forstå selskabet, dets forretning og rammerne for selskabets virksomhed. Det er derfor pålagt de enkelte virksomheder, at skabe større åbenhed og gennemsigtighed via den tilgængelige information på deres hjemmeside.

 Godkendte årsrapporter for de seneste tre år,  § 157b selskabsmeddelelser for de seneste tre år for selskaber omfattet af aktieselskabsloven,  § 2a gældende vedtægter,  Oversigt over bestyrelsesmedlemmerne og direktions kompetencemæssige baggrund med fokus på hvilke specifikke kompetencer det enkelte medlem tilfører bestyrelsen,  Organisationsdiagram.

Der er som følge af det større fokus på åbenhed og gennemsigtighed, et øget fokus på evaluering af bestyrelsens kompetencer. Naalakkersuisut forventer derfor at årsrapporterne fra de selvstyreejede selskaber indeholder en oversigt med billede af bestyrelsesmedlemmerne og direktionen samt en kort beskrivende tekst om deres kompetencer. Det er samtidig forventningen, at der i årsrapporten fremover redegøres for direktionens aflønning, herunder størrelsen, vilkårene for eventuelle bonusordninger, fratrædelsesgodtgørelser og lignende fordelt på direktionsmedlemmer.

2.5. Ny honorarpolitik Der blev i foråret 2014 indført en ny honorarpolitik for bestyrelserne i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. En revidering af honorarpolitikken var en nødvendighed idet Naalakkersuisuts politik med at professionalisere bestyrelserne har betydet, at der i dag stilles større krav til de kompetencer og den arbejdsindsats som det enkelte bestyrelsesmedlem skal leve op til.

Den tidligere honorarpolitik anviste at honorarstørrelsen skulle fastsættes ud fra selskabernes årlige omsætning. Det medførte at et selskab som INI, honorerede deres bestyrelse på baggrund af en lav omsætning, og ikke på baggrund af selskabets kompleksitet samt det ansvar, eksponering og arbejdsindsats som der reelt kræves af bestyrelsen. Det var altså ikke hensigtsmæssigt blot at honorer bestyrelser ud fra omsætningen i selskabet, da der er flere faktorer som påvirker honorarstørrelsen i en professionel bestyrelse. Faktorer som for eksempel tiltrækning og fastholdelse, samt særligt arbejdsomhed og kompetencer. Honorarpolitikken er derfor udarbejdet så honorarsatsen bedst giver mening i forhold til ansvar, eksponering og arbejdsindsats.

Side 8 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Sammenholder man honorarsatsen for professionelle bestyrelser i sammenlignelige selskaber, kan det konstateres at den nye honorarpolitik er bedre overensstemmende med måden hvorpå man tiltrækker og fastholder en kompetent bestyrelse, hvoraf der kræves et stort engagement samt ansvar.

2.6. Aktivt ejerskab For Naalakkersuisut handler god selskabsledelse også om et mere aktivt ejerskab, hvor ejeren og bestyrelsen har en direkte dialog om de overordnede strategiske beslutninger, der foretages i selskabet. Det kræver en regelmæssig kommunikation med bestyrelserne om udviklingen i selskabet.

Der bliver derfor årligt afholdt et bestyrelsesseminar i starten af året, med deltagelse af de enkelte bestyrelser og selskabernes direktører og det politiske liv.

2.7. Konkurrenceforhold – liberalisering, privatisering og exitstrategier

Landets store areal og den forholdsvis lille og spredte befolkning giver dårlige betingelser for konkurrence på en lang række områder. Derfor befinder mange af Selvstyrets aktieselskaber sig på et monopollignende marked. I flere af de selskaber Selvstyret ejer, sker der angiveligt en krydssubsidiering mellem de kommercielt rentable markeder og ikke rentable markeder. Krydssubsidiering er svær at registre, men kan have stor negativ effekt, fordi der for varer og serviceydelser sker konkurrenceforvridning som svækker konkurrence med deraf følgende negative konsekvenser. Samtidig vil potentielle investorer måske afholde sig fra at konkurrere på de pågældende markeder som følge af risikoen for konkurrenceforvridning i form af krydssubsidiering. Dog er der områder, hvor kundegrundlaget er så lille, at der ikke kan forventes en reel konkurrencesituation. Processen med at definere og afgrænse selskabernes samfundspålagte opgaver og områder med fri konkurrence bør følges op og styrkes, især indenfor tele- og lufthavnsområdet samt godssejllads.

Grundet de dårlige betingelser og de udfordringer dette måtte give, er flere af selskaberne oprettet for at løse specifikke opgaver, der ellers ikke vil blive løst eller kun delvist i nogle områder. Derfor løser nogle af selskaberne både sektorpolitiske opgaver og/eller kommercielle forretninger.

Arbejdet med målpunkter er med til at skabe fokus på, hvad Selvstyret ønsker af sine selskaber og sikrer enighed om selskabernes retning og udvikling, som eksempelvis omkostningsudviklingen. Det er vigtigt, at selskaberne har fokus på omkostningsniveauet og skaber rimelige priser og service grundet den store indvirkning selskaberne har på samfundet.

I takt med, at befolkningsstrukturen ændrer sig, teknologierne bliver bedre og udenlandske selskaber investerer i efterforskning efter råstoffer, opstår der nye erhvervsmuligheder. Dette skaber et dilemma for Naalakkersuisut, som på den ene side ikke ønsker at blive en større spiller i erhvervslivet. På den anden side ønsker Naalakkersuisut, at udnytte de samfundsøkonomiske muligheder der opstår.

Når Selvstyrets aktieselskaber overvejer, at udnytte nye forretningsmuligheder forventes de nøje at vurdere, om dette ligger indenfor deres primære formål og hvilke muligheder der er for, at lokale private aktører kan udnytte muligheden. Naalakkersuisut ønsker generelt ikke, at Selvstyrets aktieselskaber skal ekspandere, men der kan være gode grunde til, at de fungerer som ”fødselshjælpere”, når der opstår erhvervsmuligheder.

Når grundlaget for konkurrence er til stede er det vigtigt at der foretages en vurdering af hvorvidt området kan liberaliseres og andre aktører derved kan komme ind på markedet. Når der er tilfredsstillende konkurrence på markedet kan Selvstyret derefter vælge at privatisere deres engagement på området. Konkurrence er derfor afgørende for, om områder kan overlades til det

Side 9 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014 private marked, da konkurrence er med til at skabe en naturlig prisdannelse på varer og tjenesteydelser. Alternativet med private monopoler er ikke ønskeligt, da disse er svære at regulere på en for samfundet hensigtsmæssig måde.

Det er imidlertid vigtigt, at udviklingen sker i et tempo, der sikrer at priser og service til borgerne ikke forringes ved overgangen fra monopol til konkurrence. Det er således vigtigt, at lovgivningen og administrationen er klar til de udfordringer der opstår, når et marked liberaliseres og er med til at sikre en fornuftig overgang.

Det forventes at Selvstyrets selskaber hele tiden arbejder for at være konkurrencedygtige og er løsningsorienteret i forhold til en eventuel liberalisering eller privatisering.

3. Opsamling og initiativer for det kommende år Mange af de mål, anbefalinger og planlagte handlinger, der er sat i gang forventes løbende at blive opdateret og udviklet. Selskaberne befinder sig i en verden som er i konstant forandring og må løbende tilpasse sig udviklingen. Derfor må elementer som målepunkter og, kapitalstruktur årligt justeres.

Fokusområder for det kommende år:

 Målepunkter, Kapitalstruktur og Udbyttepolitik Som nævnt i kapitel 2.2 arbejdes der fortsat med målepunkter i de enkelte selskaber. I første omgang har der særligt været fokus på målepunkter for de større selskaber. Naalakkersuisut har forholdt sig til disse og fremadrettet arbejdes der med de resterende selskaber.

 Professionelle og kompetente bestyrelser Naalakkersuisut vægter fortsat det strategiske arbejde med ejerskabet højt. Der bliver derfor arbejdet med sammensætningen af de professionelle bestyrelser, hvor der tages hensyn til de kompetence mangler der kan opstå i hvert selskab med udgangspunkt de afleverede bestyrelsesevalueringer. Som i tråd med sidste år, vil bestyrelsesevalueringerne i slutningen af 2014 blive brugt som en del af vurderingsgrundlaget frem mod generalforsamlingerne i 2015.

 Årlig redegørelse til Inatsisartut 2015 Naalakkersuisut ønsker fremover i lighed med nærværende redegørelse at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som til dels skal indeholde en opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling, og til dels behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut i forhold til selskaberne. Derudover bliver de nettostyrede selskaber en del af den årlige redegørelse fra og med i år. Der udarbejdes en ny redegørelse til omdeling i 2015.

 Åbenhed og gennemsigtighed Flere af selskaberne har øget de tilgængelige informationer på deres hjemmesider og i deres årsrapporter, men det kan konstateres at der stadig er visse mangler. Der vil derfor i 2014 blive arbejdet frem imod at alle selskaberne opfylder kravene til hvilke informationer der skal være frit tilgængelig på deres hjemmeside.

 Ejerstrategi Ejerstrategierne er tiltænkt som en langsigtet strategisk ramme til hvert enkelt selskab der stemmer overens med den ønskede udvikling i samfundet. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, hvad selskabets formål er, og hvilken retning selskabet skal udvikle sig i, herunder den fremtidige ejer struktur. Vurderingen af hvordan selskabet løser opgaven bør overlades til de enkelte bestyrelser og direktioner. I de selskaber som Selvstyret ejer 100 pct. er ejerstrategier

Side 10 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

hierarkisk placeret på samme niveau som selskabets vedtægter. I selskaber med delt ejerkreds vil ejerstrategien skulle afstemmes med de øvrige aktionærer.

Ejerstrategierne skal udformes for det enkelte selskab og tage hensyn til de konkrete udfordringer og udviklingsmuligheder selskabet har, samt hvordan Naalakkersuisut ønsker, at selskabet understøtter samfundets udvikling. Forventningerne til de selvstyreejede selskaber er mange og forskelligartede.

Der er derfor behov for, at Naalakkersuisut anlægger en holistisk tilgang den samlede ejerpolitik så den stemmer overens med eventuelle sektor planer. Dette gælder i særdeleshed i forhold til ejerstrategier, hvor selskaberne får direkte strategiske instruktioner. Det er hensigten at der skal udarbejdes ejerstrategier for alle selskaber, men i første omgang bliver disse udarbejdet for de selskaber der har et stort overlap med Naalakkersuisuts øvrige indsatser. Det gælder først og fremmest KNI og Royal Greenland.

På forårssamlingen 2014 blev det besluttet at igangsætte en analyse med det formål at forberede et forslag til KNIs fremtidige ejerstrategi, herunder fremlægge fordele og ulemper ved en opsplitning af de to divisioner. Den fremtidige ejerstrategi for KNI vil blive forelagt Inatsisartut på forårssamlingen 2015. Arbejdet er igangsat og er organiseret således at der et tæt samarbejde mellem bestyrelsen i KNI og Selvstyrets Bestyrelsessekretariat, der repræsenterer ejeren i forhold til selskabet.

Flere forhold er væsentlige i analysearbejdet – særligt bør fremhæves selskabets nuværende formål, der i vid udstrækning rummer mulighed for en bred fortolkning. Det er nødvendigt at få defineret hvad KNIs fremtidige rolle skal være i landet og tage stilling til de forskellige dilemmaer i KNI regi. Her kan blandt andet nævnes den konkurrenceforvridning der opstår, når Pilersuisoq er til stede i byer med andre butikker eller Neqi og den fremtidige slagtning i Sydgrønland.

Royal Greenland har gennemgået en meget positiv udvikling siden 2009. Selskabet står således i dag stærkt med et gældsniveau der er i overensstemmelse med kapitalstrukturanalysen og de anbefalinger der henstår heri. Det er værd at bemærke, at Royal Greenland er det eneste af Selvstyrets selskaber, som konkurrerer på et internationalt marked, og derfor også lever i et kommercielt marked. Selskabet er derudover et meget stort aktiv for Grønlands Selvstyre og landet som helhed, med beskæftigelse, økonomi og deraf afledte ”social impacts” på samfundet.

Dette bevirker naturligvis også at selskabet dermed udgør en vis risiko for landskassen forstået på den måde at ”hvis det går godt i Royal Greenland, går det godt for landskassen” og omvendt. Der er derfor mange faktorer der peger på, at tiden er inde til at udarbejde en ejerstrategi, som særligt har fokus på, hvorvidt Selvstyret forsat skal eje et som befinder sig i konkurrence med andre private selskaber. Når selskabets positive økonomiske status også medtages i overvejelserne, er der meget der taler for, at det måske netop er nu, at Selvstyret bør overveje og undersøge mulighederne for et helt eller delvist frasalg af virksomheden.

Over årene er der udarbejdet en del privatiseringsforstudier af Royal Greenland – mange af disse studier har dog manglet fokus og er ofte udarbejdet af mennesker hvor kendskabet til virksomheden og dens enorme samfundsøkonomiske betydning for Grønland, har været begrænset. Ved udarbejdelsen af en ejerstrategi for selskabet med ovenstående fokus er det derfor afgørende, at samfundsperspektivet har den allerstørste bevågenhed, herunder konsekvensanalyserne for fiskeriet, og ikke mindst krav til den regulatoriske myndighed efterfølgende, behandles indgående.

Side 11 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

 Kommunikation og forventninger Naalakkersuisut kommunikerer med bestyrelsen og fastsætter bestyrelsens honorar. I forhold til direktionen er det bestyrelsen, der kommunikerer og beslutter eventuelle nye lønforhold. Principperne omkring lønforhold i direktionerne er kommunikeret ud i Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber (2011).

 Internationalt samarbejde Flere lande og organisationer arbejder med ejerskab af selskaber. Der oparbejdes således viden inden for området og Selvstyret kan med fordel få inspiration fra andre lande, når nye tiltag og anbefalinger udarbejdes. Her kan nævnes OECD’s principper for statsejede selskaber som mere end 40 lande har tiltrådt, som er med til at øge gennemsigtigheden samt strammere styring af økonomien.

Da lande er forskellige og står overfor forskellige udfordringer, skal anbefalinger og tiltag ikke implementeres ukritisk, men sættes ind i en grønlandsk kontekst. Nogle kendetegn i forhold til Selvstyrets aktieselskaber er, at de fylder relativt meget i erhvervslivet og infrastrukturen. Desuden opererer de i et stort geografisk område med en lille samt spredt befolkning. Disse kendetegn skal indgå i overvejelserne.

På bestyrelsessekretariatets hjemmeside2 findes links til udenlandske ejermyndigheder og andre relevante ejer relaterede links. Her finder man også information om bestyrelses- sammensætningerne i Selvstyrets aktieselskaber og andre ejer relaterede dokumenter.

 Tilførsel af nye aktieselskaber Det bliver med jævne mellemrum overvejet om det vil være hensigtsmæssigt at oprette nye selvstyreejede aktieselskaber, omdanne områder eller nettostyrede virksomheder til aktieselskaber. Afgørelsen om eventuel omdannelse til eller etablering af et aktieselskab er en politisk beslutning som sker efter en afvejning af fordele og ulemper ved en sådan konstruktion.

4. Selvstyrets aktieposter mv. Den 31. december 2013 ejede Selvstyret samlet set andel i 15 aktieselskaber, jf. tabel 2. Til forskel fra forrige år, blev Sikuki Nuuk Harbour A/S tilføjet til aktieporteføljen i 2013, derudover er en del af ejerskabet i Grønlandsbanken frasolgt.

Sikuki Nuuk Harbour A/S er stiftet til at varetage den store opgave vedrørende anlæggelse af den nye havn i Nuuk.

Generelt set er de forskellige selskaber opbygget med tilhørende division eller datterselskaber. Et eksempel på dette er KNI A/S, hvor der overordnet findes to divisioner henholdsvis varedivisionen Pilersuisoq og oliedivision Polaroil.

Datterselskaberne samt divisioner behandles ikke særskilt i denne redegørelse, da ejerskabet udøves af koncernledelsen i de pågældende selskaber.

2 http://dk.nanoq.gl/Emner/Landsstyre/Departementer/Landsstyreformandens%20Departement/bestyrelsessekretariatet.aspx

Side 12 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

4.1. Selvstyrets aktieposter 12 af de 15 aktieselskaber er helt selvstyreejede selskaber, hvilket er ensbetydende med, at Selvstyret ejer 100 pct. af aktierne. De resterende tre selskaber er delvist selvstyreejede, hvor Selvstyret ejerandel under 50 pct. af aktierne.

To af de delvist ejede selskaber var børsnoterede pr. 31. december 2013. De to børsnoteret selskaber er NunaMinerals A/S og Grønlandsbanken A/S.

Tabel 2. Oversigt over Selvstyrets aktieposter Ejerandel A/S Boligselskabet INI 100 % Great Greenland A/S 100 % Greenland Oil Spill Respons A/S 100 % Greenland Holding A/S 100 % Illuut A/S 100 % KNI A/S 100 % NunaOil A/S 100 % Royal Arctic Line A/S 100 % Royal Greenland A/S 100 % Sikuki Nuuk Harbour A/S 100 % Tele Greenland A/S 100 % Visit Greenland A/S 100 % Air Greenland A/S 37,5 % Grønlandsbanken A/S - børsnoteret 8,4 % NunaMinerals A/S - børsnoteret 30,6 %

Som nævnt i indledningen er de eneste ændringer i forhold til forrige år, stiftelsen af Sikuki Nuuk Harbour A/S og frasalg af Grønlandsbanken aktier. Det skal dog påpeges at Sikuki Nuuk Harbour på nuværende tidspunkt er en projektorganisation, så der er set bort fra selskabet i den resterende del af redegørelsen, da de endnu ikke har aflagt regnskab.

Ændring i aktieporteføljen fremgår af nedenstående tabel 3.

Tabel 3. Ændringer i aktieportefølje Ejerandel Ændring År Sikuki Nuuk Harbour A/S 100 % Etableret 2013 Grønlandsbanken A/S 5,1 % Salg af aktier 2014

4.2. Om regnskabsåret På trods af udfordringer for nogle af selskaberne i regnskabsåret 2013, grundet blandt andet en begrænset aktivitet i samfundet, kom de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber pænt igennem året. Omsætningen for de selvstyreejede selskaber viste en mindre stigning sammenlignet med forrige år.

Det var primært Royal Greenland, der fik omsætningen til at stige. Overordnet set havde cirka halvdelen af alle selskaber en øget omsætning sammenlignet med 2012. Årets resultat ligger dog samlet set noget lavere hvis man sammenligner med forrige år.

Udbyttebetalingerne for 2013 blev markant større end 2012, mens gælden i selskaberne overordnet set faldt sammenlignet med forrige år. På trods af dette var der visse selskaber, hvor gælden udviklede sig i en uheldig retning.

Side 13 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Tabel 4. Hovedtal over de helt eller delvist Selvstyrejede aktieselskaber Resultat Nettoomsætning efter skat Balancesum Gæld Egenkapital Antal mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. ansatte Helt selvstyreejede Boligselskabet INI 114 1 103 50 49 176 KNI 2.393 42 2.062 1.136 905 779 Illuut 48 14 969 827 104 0 NUNAOIL 3 -9 55 19 36 8 Great Greenland 45 6 97 37 60 39 Greenland Holding 9 46 291 23 256 11 Greenland Oil Spill Response 3 0 21 0 20 2 Royal Arctic Line 719 -14 746 160 492 762 Royal Greenland 5.312 100 3.787 2.675 1.066 2.057 Sikuki Nuuk Harbour - - - - - 2 Tele Greenland 828 64 1.732 598 945 474 Visit Greenland 19 0 7 3 4 13 I alt 9.493 249 9.870 5.528 3.937 4.273

Delvist selvstyreejede Grønlandsbanken 276 84 5.057 4.107 876 114 NunaMinerals 0 -61 95 18 77 14 Air Greenland 1.169 41 1.318 391 737 661 I alt 1.445 64 6.470 4.516 1.690 789 Kilde: Årsrapporter

Det efterfølgende afsnit giver et overblik over den samlede omsætning for den seneste femårige periode for de selvstyreejede selskaber samt et tilsvarende overblik over årets resultat. Information om de enkelte selskabers nøgletal findes i bilag 3-16.

4.2.1. Omsætning Nedstående tabel viser den samlede omsætning i den seneste femårige periode for de 14 selvstyreejede selskaber.

Tabel 5. Samlet omsætning for de 15 selskaber Mio. kr. 2009 2010 2011 2012 2013 Nettoomsætning 9.906 9.595 10.602 10.765 10.938 Kilde: Årsrapporter Note: Denne tabel vedrører alle selskaber eksklusiv Sikuki, da de endnu ikke har aflagt noget regnskab. Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele.

Den samlede omsætning for de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber, jf. tabel 5, har siden 2010 været støt stigende og den udgør i dag DKK 11 mia. kr. Omsætningen er siden 2010 øget med DKK 1,4 mia. kr. Det er hovedsageligt Royal Greenland som har bidraget til denne vækst.

Hovedparten af den samlede omsætning for de selvstyreejede aktieselskaber kommer fra omsætningen i Royal Greenland, idet selskabet står for 48 procent af den samlede omsætning. Royal Greenlands andel af den samlede omsætning har i den seneste femårige periode været på mellem 44 og 48 pct.

Af de 14 selvstyreejede selskaber havde over halvdelen en øget omsætning i 2013. Dog var den primære årsag til stigningen, som tidligere nævnt Royal Greenland, som oplevede en øget omsætning på omkring DKK 330 mio. kr.

Side 14 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

4.2.2. Årets resultat Sammenlignet med 2012, kan man konstatere at selskaberne i 2013 genererede lavere resultater. Et af de få lyspunkter i denne sammenhæng var dog KNI, som formåede at øge deres resultat med omkring DKK 8 mio. kr. efter skat. Royal Greenland og Tele Greenland oplevede efter den store fremgang i 2012, markante fald i deres resultat for 2013.

Det kan derudover nævnes at de resultatforbedringer der var i NunaMinerals forrige år, blev væsentligt forringet idet selskabet leverede et negativt resultat på DKK 60 mio. kr. Et fald på DKK 45 mio. kr. i forhold til forrige års negative resultat på DKK 15 mio. kr.

Royal Arctic Line kom ud med et underskud for første gang siden 1995, imens Air Greenland oplevede et markant fald på DKK 30 mio. kr. Til trods for dette kom Air Greenland ud med et overskud på DKK 41 mio. kr. I nedstående tabel ses det samlede årsresultat for de 14 selskaber i perioden 2009-2013.

Af tabel 6, fremgår de seneste fem års resultater for de selvstyreejede aktieselskaber.

Tabel 6. Samlet års resultat efter skat for de 14 selskaber Mio. kr. 2009 2010 2011 2012 2013 Årets resultat 13 211 399 435 313 Kilde: Årsrapporter Note: Denne tabel vedrører alene de 14 nuværende selskaber. Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal og ikke justeret for ejerandele.

4.2.3. Afkast til aktionæren – udbytteindtægter og kapitalindskud Udbyttebetalinger i de selvstyreejede aktieselskaber skal ske på en forsvarlig måde, så selskaberne har tilstrækkelig egenkapital til at modstå midlertidige eller uforudsete fald i indtjeningen. Samtidigt skal der være plads til at selskabet kan foretage nye-investeringer når det er i overensstemmelse med selskabets formål.

Derudover sker udbyttebetaling på baggrund af selskabets årsresultat. Samtidigt skal det holdes for øje, hvilken kapitalstruktur der er i selskaberne og hvilke behov selskaberne har for kapital de kommende år.

Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret.

4.2.4. Udbytte På baggrund af resultaterne i 2013 for de forskellige selskaber er der i 2014 udbetalt udbytte. Selskabernes resultater har medført, at den samlede udbyttebetaling i 2014 ligger på et højere niveau sammenlignet med forrige år. De seneste fire års udbytte fremgår af nedenstående tabel 7.

Tabel 7. Samlet udbytte til Selvstyret fra de 14 selskaber Mio kr. 2010 2011 2012 2013 Udbytte 87,4 137,5 163,5 276,0 Kilde: Departementet for Finanser Note: I denne tabel indgår kun den udbytteandel, der er tilgået Selvstyret fra de nuværende 15 aktieselskaber.

Det ekstraordinære høje udbytte skyldes at Royal Arctic Line har udbetalt et større beløb i forbindelse med anlægningen af den nye havn i Nuuk. Udbyttebetalingen for 2013 i Royal Greenland lå på et højt niveau, 50 millioner kroner, idet selskabet har forbedret sin kapitalstruktur igennem den seneste tre årige periode.

Side 15 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

De største bidragsydere til udbyttebetalingen i 2014 var Royal Greenland, Royal Arctic Line og Tele Greenland. Især Tele Greenland har opnået en kapitalstruktur der kan forsvare et højt udbytte når resultaterne tillader det.

4.2.5. Kapitalindskud Nedenstående tabel 8 viser kapitalindskud i selskaber i den seneste femårige periode.

Tabel 8. Kapitalindskud til selskaberne Mio. kr. 2009 2010 2011 2012 2013 Kapitalindskud 258 12 12 8 5 Kilde: Finanslov 2014

I 2013 har Selvstyret kun afsat midler til kapitalindskud i Great Greenland. Kapitalindskuddet udgjorde 5 mio. kr. Se bilag 4 for mere information om selskabet. Der er ikke indregnet kapitalindskud til selskabet i Finanslovforslag for 2014 eller andre af de selvstyreejede aktieselskaber.

4.2.6. Nettorentebærende gæld Der var både en positiv og negativ udvikling af den nettorentebærende gæld i selskaberne i 2013. Den nettorentebærende gæld beregnes ved at tage den samlede rentebærende gæld og fratrække selskabernes likvide beholdninger.

Nedenstående figur 1 illustrerer den nettorentebærende gæld i de fire selskaber der har den største gæld. Blandt de øvrige selskaber er der enkelte selskaber med begrænset nettorentebærende gæld og flere selskaber med overskydende likvid beholdning. Der er derfor reelt sket et fald i den samlede nettorentebærende gæld i 2013.

Ligesom i 2011 og 2012 har Royal Greenland og Tele Greenland i 2013 reduceret deres nettorentebærende gæld. For de to andre selskaber har der været en negativ udvikling.

Således giver gældsudviklingen i KNI anledning til bekymring idet den er støt stigende, der er dog ikke tale om en ligeså kraftig stigning som forrige år. Naalakkersuisut håber fremadrettet at den nye bestyrelse, der blev sammensat i 2014, kan gå ind og foretage de strategiske tiltag, som er nødvendige for at få KNI A/S på rette kurs igen og dermed nedbragt den nettorentebærende gæld.

Gældsudviklingen i Illuut påvirker den samlede gældsudvikling. Illuut har som planlagt i finansloven investeret i nybyggeri, hvor en væsentlig del er gældsfinansieret. Hovedparten af Illuuts lån er optaget af selskabet andelsboligforeninger, som låner fra Selvstyret. Derudover kan det nævnes at hovedparten af Illuuts gæld, er et lån fra Selvstyret som er rente- og afdragsfrit, og er derfor ikke medtaget i nedenstående figur.

Side 16 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Figur 1. Nettorentebærende gæld 4.500 4.000 3.500 3.000 Illuut A/S 2.500 KNI A/S Tele Greenland A/S 2.000 1.500 1.000 Royal Greenland A/S 500 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Royal Greenland A/S KNI A/S Tele Greenland A/S Illuut A/S

Note: GrønlandsBanken A/S er ikke inkluderet i denne figur. Selskaber med større likvid beholdning end rentebærende gæld (negativ nettorentebærende gæld) er ikke indregnet i denne figur.

Gældsudviklingen i de fire selskaber hænger sammen med de investeringer der fortages. Fordelingen af nettorentebærende gæld blandt selskaberne har således ændret sig over tid. I 2006 og 2007 var det primært Royal Greenland og KNI der havde nettorentebærende gæld.

I 2008 investerede Tele Greenland i søkablet og optog i den forbindelse et større lån. I perioden 2010- 2012 blev der optaget lån i Illuut i forbindelse med investeringer i nybyggeri. I dag er den samlede nettorentebærende gæld i selskaberne således fordelt over flere selskaber. Desuden forventes at Royal Arctic Line vil indgå i figuren i takt med, at de bestilte skibe leveres. Der er her hovedsageligt tale om mindre skibe til bygdebesejlingen, hvor Royal Arctic Line i september 2013 kontraherede et polsk skibsværft.

4.2.7. Lønudvikling og antal ansatte Nedenstående tabel 9 viser de seneste tal fra Grønlandsk Statistik vedrørende lønudviklingen i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber. Grundet regnskabsmæssige forhold er den opgjorte lønudvikling et år bagud, og derfor er de seneste tal fra 2012.

De seneste tal for lønudviklingen viser at den samlede lønsum i de kommercielle selskaber i 2012 steg relativt meget sammenlignet med forrige år. I samme periode er der oplevet et fald i den samlede lønsum for de resterende selskaber. Overordnet set ender lønniveauet for 2012 på nogenlunde samme niveau som 2011.

Opdelingen af selskaber følger opdelingen fra ”Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber” afsnit 3.3.3.

Side 17 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Tabel 9. Samlet lønsum i selskaberne grupperet efter formål Lønsum i mio. kr. 2008 2009 2010 2011 2012 Kommercielle Selskaber 369 313 301 311 341 Selskaber med kommercielle og andre 978 971 971 977 963 specifikt definerede mål Selskaber med sektorpolitisk mål samt 265 280 285 293 283 nettostyrede virksomheder Kilde: Information fra Grønlands Statistik.

Antallet af ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber steg samlet set med 58 personer i 2013. De fleste selskaber reducerede antallet af ansatte, men stigningen hos Royal Greenland i antallet af ansatte var en medvirkende årsag til at det samlede antal ansatte steg i 2013.

Stigningen i antallet af ansatte hos Royal Greenland skal ses i sammenhæng med den øgede omsætning som selskabet havde i 2013. I nedenstående tabel 10 gives et overblik over udviklingen af det samlede antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber for perioden 2009-2013.

Tabel 10. Antal ansatte i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber 2009 2010 2011 2012 2013 Antal ansatte 5.382 5.105 4.978 5.014 5.072 Kilde: Årsrapporter Note: Opgørelsen omfatter også ansatte i udlandet.

Frem til 2011 faldt antallet af antal ansatte, hvorimod antallet af ansatte steg i de to efterfølgende år. I 2013 udgjorde antallet af ansatte 5072, hvilket er en forøgelse på omkring 100 ansatte siden 2011. Det kan dog konstateres at der i 2013 var færre ansatte end for bare 5 år siden, hvilket kan være et udtryk for effektiviseringer hos selskaberne.

Sådanne effektiviseringer kan dog medvirke til at produkterne udbydes til billigere priser, hvilket i sidste ende er en fordel for forbrugerne. Effektiviseringer kan desuden påvirke priserne på produkter fra private virksomheder. Private virksomheder er ligesom borgerne afhængige at ydelser fra Selvstyrets aktieselskaber. Ydelser samt priser på produkter fra Selvstyrets aktieselskaber påvirker derfor også produkterne hos de private virksomheder. Dermed kan Selvstyrets aktieselskaber også have en afgørende effekt på de private virksomheders konkurrencedygtighed, når de skal afsætte produkter i udlandet eller er i konkurrence ift. import på hjemmemarkedet.

4.2.8. Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber Den regnskabsmæssige opgørelse af skat (årsrapporten) og den skattemæssige opgørelse af skat (selvangivelsen). Forskellen vedrører særligt afskrivninger, hvilke sker hurtigere skattemæssigt end regnskabsmæssigt. Det samfundsøkonomiske formål med denne forskel er at give virksomhederne et incitament til at investere i Grønland fremfor i udlandet.

Af nedenstående tabel 10 fremgår skat af årets resultat i selskaberne. Tabellen giver ikke et billede af den faktiske selskabsskattebetaling til Selvstyret, da den fremgår af den skattemæssige opgørelse. Samtidigt skal tabellen læses med forbehold for blandt andet skat betalt i udlandet og ekstraordinære nedskrivninger der skaber forskydninger mellem årene. Tabellen giver således kun en indikation af niveauet i de enkelte år.

Tabel 11. Regnskabsmæssig skat af årets resultat Mio. kr. 2009 2010 2011 2012 2013 Skat af årets resultat 92 181 169 188 202 Note: Denne tabel vedrører alene de 14 nuværende selskaber. Regnskabsmæssig skat er her opgjort som resultat før skat, minus årets resultat.

Side 18 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Den reelle selskabsskat for de seneste tre år fremgår af nedstående tabel 12.

Tabel 12. Selskabsskat, der reelt er betalt til Selvstyret i de enkelte år Mio. kr. 2011 2012 2013 Årets selskabsskat 21 52 25 Kilde: Skattestyrelsen

Selvom de to ovenstående tabeller ikke er direkte sammenlignelige, indikerer tabellerne at den reelle skattebetaling til Selvstyret er lavere end den regnskabsmæssige. Det er særligt de gunstige afskrivningsregler, der får forskellen til at opstå. Dertil kommer a-skat fra de medarbejdere der er ansat i selskaberne.

Side 19 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 1 - Definitioner og nøgletal Gæld Som tidligere nævnt anvendes begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld når gæld og gældsudvikling skal beskrives i de selvstyreejede aktieselskaber.

I udgangspunktet er den rentebærende gæld beregnet som det fremgår nedenfor. Dette er en simpel måde at beregne den rentebærende gæld på. Tallet kan præciseres ved eksempelvis at indregne afledte finansielle instrumenter. I Royal Greenland anvendes denne metode, mens den simple metode er anvendt i de øvrige selskaber.

Tabel 13. Beregningsmetode for rentebærende gæld Langfristede gældsforpligtelser + Kortfristede gældsforpligtelser + Kortfristet gæld til realkreditinstitutter eller banker = Rentebærende gæld

Den nettorentebærende gæld beregnes som den rentebærende gæld minus den likvide beholdning. Da flere selskaber har større likvid beholdning end rentebærende gæld vil den nettorentebærende gæld blive negativ.

Tabel 14. Beregningsmetode for nettorentebærende gæld Rentebærende gæld - Likvide beholdninger = Nettorentebærende gæld

Nøgletal Nøgletal anvendes ofte til at give et indblik i selskabernes tilstand, og er derfor med til at give et samlet billede af hvordan selskabet økonomi er på tidspunktet for årsrapportens fremlæggelse. Det er ikke alle nøgletal der er lige relevante for et selskab, hvorfor det er vigtigt at man holder sig formålet for selskabet for øje og anvender de rigtige nøgletal.

Nedenstående fire nøgletal er ofte anvendt ved gennemgang af selskabers regnskaber. Nøgletal kan udregnes på forskellig vis, hvilket kan betyde, at der kan være mindre forskelle mellem selskabets beregning af nøgletal og beregninger fortaget af Bestyrelsessekretariatet.

Tabel 15. Udregning af nøgletal Nøgletal Udregningsmetode Egenkapitalens Forretning

Overskudsgrad

Soliditetsgrad

Afkastningsgrad

Side 20 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Som sagt er de fire nøgletal der er taget med i redegørelsen blandt de hyppigste når, man skal analysere et virksomhedsregnskab.

Afkastningsgraden måler, hvorvidt et selskab er i stand til at genere overskud ud fra den indskudte kapital, hvilket betyder at for at man kan kalde den acceptabel skal den være nogle procentpoint over markedsrenten.

Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvordan den indskudte kapital forrentes.

Overskudsgraden beskriver derimod forholdet mellem overskud og omsætning, hvor stor en del overskuddet udgør af omsætningen. Altså, hvor gode de er til at tilpasse deres omkostninger til indtægter, så jo højere overskudsgraden er jo bedre er selskabet til at holde sine omkostninger nede. Hvis overskudsgraden er 8,2 % betyder det, at virksomheden tjener 8,2øre pr. omsatte krone.

Soliditetsgraden beskriver derimod selskabets evne til at bære et større tab, da den viser forholdet mellem egenkapitalen og de samlede aktiver. Hvilket vil sige at jo højere tallet er, jo bedre er selskabet i stand til at klare større tab inden kreditorerne bliver påvirket.

Bilag 2 - Om de enkelte aktieselskaber

De efterfølgende bilag indeholder følgende informationer for hvert enkelt af de selvstyreejede selskabers.

- Ejerandel - Bestyrelsessammensætning - Oversigt over udvalgte hovedtal og nøgletal - Vedtægtsmæssige formål - Kort beskrivelse af resultater

Overordnet set, beskriver hvert enkelt bilag de seneste fem års regnskab for hvert selskab, hvis disse er tilgængelige. Dette er eksempelvis ikke muligt hos Greenland Oil Spill Response A/S idet selskabet først blev stiftet i 2012.

Side 21 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 3 - A/S Boligselskabet INI

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse

Hjemmeside www.ini.gl Formand Jette Larsen Adresse Postboks 1020 Medlem Carsten Peitras

3911 Sisimiut Medlem Karin. B. Orkland Medlem* Tukummeq E. Martinsen Medlem* Erik Jensen

*Medarbejderrepræsentant

Adm. direktør Jukku Mølgaard

Ejerskabet INI er 100 pct. selvstyreejede. Det skal tillige bemærkes at Selvstyret er den største kunde hos INI.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er at drive virksomhed ved administration og service vedrørende fast ejendom.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning 110.839 115.129 107.591 110.469 114.071 Driftsresultat 1.062 7.543 1.514 -4.099 1.891 Resultat af finansielle poster 7.440 3.236 6.317 998 -535 Resultat før skat 8.502 10.779 7.831 -3.102 1.355 Årets resultat 5.801 8.306 5.341 -2.115 924 Balance Egenkapital 56.442 65.701 75.038 47.923 48.847 Balancesum 314.725 361.201 354.055 356.805 102.573

Antal medarbejdere (gns.) 179 176 173 181 176

Nøgletal (pct.) Overskudsgrad 1% 7% 1% -4% 2% Afkastningsgrad 2% 13% 2% -5% 4% Egenkapitalens forrentning 10% 13% 8% -4% 2% Soliditetsgrad 18% 18% 21% 13% 48%

Resultater I forhold til 2012 øgede selskabet i 2013 omsætningen med i underkanten af DKK 4 mio. kr.. Nettoomsætningen for 2013 endte på DKK 114 mio. kr. mens selskabets resultat, efter skat, blev et overskud på DKK 924.000 kr. I 2012 havde selskabet et underskud på DKK 2.1 mio. kr.

Resultatet betyder at der ikke udbetales udbytte til Selvstyret.hertil det skal bemærkes at dette heller ikke er formålet med selskabet, idet det skal administrere og servicere de aktiver, selskabet har i form af fast ejendom. Det skal dog bemærkes at selskabet indenfor den seneste femårige periode kun har haft et regnskabsår hvor selskabet gav underskud.

Selskabets soliditet ligger i år på et mere acceptabelt niveau i forhold til de senere år, hvor den har været på et niveau på mellem 13 og 21 procent. Det betyder at selskabets evne til at bære et større tab stiger, derved at selskabet kan tåle et tab på 48 % af kapitalen, før at fremmedkapitalen i selskabet røres. Da egenkapitalen er mere eller mindre uændret i forhold til sidste år, skal forklaringen

Side 22 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014 på, hvorfor soliditeten er næsten firedobbelt i forhold til sidste år findes i at den fælleskapitalforvaltning blev nedlagt pr. 1. januar 2013, hvilket har ført til en noget lavere balance.

På en række områder er det ikke hensigten at selskabet skal skabe en profit udover en rimelig konsolidering. Dette fremgår af lovgivningen på området. På andre områder er der mulighed for, at selskabet driver forretning i konkurrence med andre selskaber.

Figur 1. Resultat og egenkapitalens forrentning 10.000 14% 12% 8.000 10% 6.000 8%

4.000 6% 4% 2.000 2% 0 0% -2% -2.000 -4% -4.000 -6% 2009 2010 2011 2012 2013

Årets resultat Egenkapitalens forrentning

Afslutningsvis kan man konkludere at INI efter nedlæggelse af den fælleskapitalforvaltning står stærkere i forhold til fremtidige udfordringer, idet INI har en acceptabel soliditetsgrads sammenlignet med de seneste fire år, men man skal dog holde sig for øje, at formålet med INI ikke er at skabe store overskud. Samtidig har selskabet præsteret det næstbedste driftsresultat indenfor den seneste femårige periode. Det er samtidig lykkedes for INI at vende sidste års underskud til et overskud.

Derudover har Naalakkersuisut igangsat analyser af forskellige mulige organisationsmodeller, der giver en mere effektiv og ensartet administration af Selvstyrets ejerboliger. Dette vil indebære et langt tættere samarbejde mellem INI A/S og Illuut A/S end vi ser i dag, og som tilfældet med Illuut vil den kommende boligreform have en indvirkning på INI’s fremtidige rolle i det Grønlandske samfund.

Side 23 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 4 - Great Greenland A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse

Hjemmeside www.greatgreenland.gl Formand Bruno Olesen Adresse Havnevej B-1274 Medlem Dorthea Rødgaard Postboks 519 Medlem Erik Sivertsen 3920 Qaqortoq Medlem Annette Kreiner

Adm. direktør Lars Berg

Ejerskabet Great Greenland er 100 pct. selvstyreejede og har indgået servicekontrakt med Selvstyret om indhandling af sælskind.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er på forretningsmæssigt grundlag at drive virksomhed ved indhandling, forarbejdning, forædling og salg af skind og andre produkter fra pelsdyr eller dermed beslægtet virksomhed. Selskabets indhandlingsvirksomhed skal varetage og koordinere funktionen med indhandling af skind fra grønlandske pelsdyr, samt ske i fornødent omfang ved indgåelse af en service-kontrakt på forretningsmæssige vilkår med Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat.

Selskabets forarbejdningsvirksomhed skal bestå af indkøb af rå skind, garvning og farvning af skind samt anden produktudvikling/forædling til afsætning på grønlandske og udenlandske markeder. Selskabets produktudvikling skal endvidere foregå ved fremstilling af moderne pelse af høj kvalitet, samt ved fremme af uddannelse af bundtmagere og håndsyersker og anden uddannelsesvirksomhed. Uddannelsesvirksomheden forudsættes at ske i fornødent omfang ved indgåelse af en servicekontrakt på forretningsmæssige vilkår med Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat.

Selskabets virksomhed skal som helhed, jfr. dog § 2 stk. 2, sidste punktum og § 2, stk. 4 sidste punktum, drives efter de principper, der gælder for kommercielle virksomheder. Dette gælder også i det omfang, selskabet påtager sig forpligtelser gennem koncession, aftale med myndigheder m.v. Udøvelsen af selskabets virksomhed kan ske i helt eller delvist ejede datterselskab og i samarbejde med andre virksomheder.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning 8.669 9.522 8.833 14.547 44.605 Driftsresultat -13.312 -32.289 -8.764 -5.134 6.489 Årets resultat -10.326 -38.993 -9.409 -5.827 5.867 Balance Egenkapital 71.468 44.474 47.065 49.238 60.105 Balancesum 100.956 69.256 72.354 78.794 97.145 Varebeholdning 60.395 36.471 41.016 45.218 33.952

Antal medarbejdere (gns.) 42 42 40 40 40

Nøgletal (pct.) Overskudsgrad -154% -339% -99% -35% 15% Afkastningsgrad -13% -47% -12% -7% 7% Egenkapitalens forrentning -14% -67% -21% -12% 11% Soliditetsgrad 71% 64% 65% 62% 62%

Side 24 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Resultater Siden omsætningsnedgangen i 2007 har selskabet været presset på likviditeten, hvilket har resulteret i at selskabet har haft behov for kapitalindskud i årene 2008-2013.

Ved gennemgang af Great Greenlands resultater, skal man være opmærksom på at der er visse forbehold. 2013, bærer således præg af samarbejdsvanskeligheder med den nu tidligere samarbejdspartner North Atlantic Fur Group ApS, som er endt med en retssag. Grundet den uafklarede retssag er situationen den at Great Greenland, afhængig af udfaldet af retssagen kan ende med at stå tilbage med et underskud for 2013 på op til DKK 26,6 mio. kr. og dermed ikke det kalkulerede overskud på DKK 5,9 mio. kr.

Selskabet står altså i en situation, hvor de på den ene side har den igangværende retssag kørende mens de på den anden side har fået et nyt samarbejde op at køre med Kopenhagen Fur, som indtil videre, har medvirket til at Great Greenland er i stand til at afsætte de indhandlede skind.

Indhandlingen af skind er faldet drastisk de seneste år. Det har dog vist sig at der i 2013, for første gang i flere år, blev sat en sat en stopper for denne negative tendens idet indhandlingen steg til cirka 51.000 skind imod 34.000 skind tilbage i 2012.

Derudover viser tallene for 2013, at det for andet år i træk er endt med at antallet af solgte skind oversteg antallet af indhandlede skind. Den efterfølgende figur viser antallet af skind der er solgt, indhandlet og på lager.

Figur 1. Oversigt over skind udviklingen i Great Greenland 300.000

250.000

200.000 Antal skind på lager 150.000 Antal indhandlede skind 100.000 Antal skind solgt

50.000

0 2009 2010 2011 2012 2013

Note: Data stammer fra årsrapporter.

Afslutningsvis kan man konkludere, at selskabet står over for en del udfordringer idet de er presset på likviditeten. Det er dog positivt at det nye samarbejde med Kopenhagen Fur indtil videre viser lovende takter, og at dette har medført at antallet af solgte skind ligger på et pænt niveau. Grundet udfordringerne i selskabet bliver de fulgt tæt af Naalakkersuisut, hvor der løbende vil vurderes om der er behov for tiltag, for at sikre at den fortsatte drift sker på økonomisk forsvarlig vis.

Side 25 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 5 - Greenland Oil Spill Response A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse Hjemmeside www.gosr.gl Adresse Aqqusinersuaq 48A Formand Steen O. Hansen Postboks 1580 Medlem Hanne Berthels

3900 Nuuk Medlem Oddbjørg Varhaug Greiner

Adm. direktør Lonnie Bogø Wilms

Ejerskabet Greenland Oil Spill Response er 100 pct. selvstyreejede.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er at drive virksomhed på et forretningsmæssigt grundlag vedrørende olieforureningsberedskab, olieforureningsbekæmpelse, miljøoprydning efter olieforurening og anden dermed beslægtet virksomhed inden for råstofområdet i Grønland. Selskabet kan også drive sådan virksomhed inden for andre områder i Grønland, i det omfang det fremgår af selskabets vedtægter.

Selskabets formål er endvidere at medvirke til etablering, drift og udbygning af et olieforureningsberedskab inden for råstofområdet i Grønland, herunder ved aktiv deltagelse i øvelser. Selskabet varetager i øvrigt de opgaver, som selskabet til enhver tid er pålagt ved eller i henhold til lov.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning - - - 1.518 2.951 Resultat før finansielle poster - - - 440 -201 Årets resultat - - - 299 -48 Balance Egenkapital - - - 20.299 20.251 Balancesum - - - 20.549 20.586

Antal medarbejdere (gns.) - - - 1 2

Nøgletal (pct.) Overskudsgrad - - - 62% -38% Afkastningsgrad - - - 9% -6% Egenkapitalens forrentning - - - 3% 0% Soliditetsgrad - - - 99% 98%

Resultater Selskabet blev stiftet 20. juni 2012 på baggrund af Inatsisartutlov nr. 4 af 4. juni 2012 om Greenland Oil Spill Response A/S. Selskabet har således kun eksisteret i halvandet år og befinder sig i en opstartsfase, på et marked der på nuværende tidspunkt er stagneret. Det første halvandet år har derfor været præget af begrænset aktivitet.

Afslutningsvis kan man sige, at selskabet stadig er i en modningsfase på et udfordrende marked, hvor der er begrænset aktivitet, som har ført til et mindre underskud i 2013. Selskabets aktiver er finansieret via egenkapitalen, hvilket har den betydning at selskabet er gældsfrit og er på den baggrund ikke truet på kort sigt. Dette fører til at evt. underskud kan dækkes af selskabet, hvorfor der ikke foreløbig er risiko for at Selvstyret skal yde et kapitaltilskud i selskabet.

Side 26 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 6 - Greenland Holding A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse Hjemmeside Adresse Qullilerfik 2 Formand Christian Motzfeldt

3900 Nuuk Medlem Vitta Motzfeldt Medlem Taitsiannguaq Olsen Medlem Hanne Kristiansen

Adm. direktør Karsten Høy

Ejerskabet Greenland Holding er 100 pct. selvstyreejede og er samtidigt en central del af erhvervsfremmestrukturen.

Greenland Holding er eneaktionær i Greenland Venture og Greenland Business. Greenland Holding er samtidigt interessent i Interessentskabet Greenland Contractors.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er at være interessent i Interessentskabet ”Greenland Contractors af 21. februar 1994” samt yde rådgivning og konsulentbistand i forbindelse med afslutning af vandkraftværket i Qorlortorsuaq samt at medvirke til at understøtte Naalakkersuisuts målsætninger om erhvervsfremme, som fremlægges på den ordinære generalforsamling. Selskabets midler skal i den forbindelse forvaltes på forretningsmæssige vilkår og forsvarlig vis.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning 3.321 3.235 3.138 5.699 8.951 Driftsresultat -6.197 -1.292 -7.747 -7.092 -7.999 Resultat før skat - - 72.466 73.966 68.257 Årets resultat 45.138 47.475 49.409 50.569 46.347 Balance Egenkapital - - 201.071 230.839 256.385 Balancesum - - 268.454 293.767 290.781

Antal medarbejdere (gns.) 2 3 7 10 11

Nøgletal (pct.) Egenkapitalens forrentning - - 25% 22% 19% Soliditetsgrad - - 75% 79% 88%

Resultater Selskabets resultater har de seneste fem år været mellem 48 og 51 mio. kr. Indtægterne kommer primært fra Interessentskabet Greenland Contractors.

Selskabet har præsenteret fine resultater igennem en årrække, som har medvirket til store udbyttebetalinger til Naalakkersuisut. Derudover har selskabet oparbejdet en stor egenkapital, som i dag står for en større del af den samlede balancesum. På trods af en faldende forrentning af egenkapitalen, befinder den sig stadigvæk på et højt niveau. Faldet i egenkapitalens forrentning skal ses i lyset af den øgede egenkapital og at resultat har været stabilt i de seneste fem år. Den stadigvæk større andel som egenkapitalen udgør af den samlede balancesum er også med til at øge soliditetsgraden, så den i dag ligger på et rigtigt højt niveau på hele 88 procent.

Side 27 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 7 - Ejendomsaktieselskabet lluut A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse Hjemmeside Adresse Postboks 1015 Formand Olafur P. Nielsen 3900 Nuuk Medlem Peter Hansen Medlem Svend Hardenberg

Adm. direktør Ruth Lindhardt

Ejerskabet Illuut er 100 pct. selvstyreejede. Samtidigt er selskabet drevet af medarbejdere i centraladministrationen.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er, at opføre, eje, subsidiært sælge eller udleje fast ejendom, ligesom selskabet som led i sit virke kan sanere byggeri som selskabet har i sin portefølje. Selskabet skal således ikke drive virksomhed ved administration og service vedrørende fast ejendom.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning - 6.839 4.270 28.884 48.204 Driftsresultat - 6.342 -1.319 10.870 31.502 Resultat før skat - 7.692 1.562 12.339 20.060 Årets resultat - 5.245 1.064 7.848 13.681 Balance Egenkapital - 60.556 71.620 59.244 103.761 Balancesum - 119.049 247.913 900.917 969.395 - Nøgletal (pct.) Overskudsgrad - 93% -31% 38% 65% Afkastningsgrad - 5% -1% 1% 3% Egenkapitalens forrentning - 9% 2% 16% 17% Soliditetsgrad - 51% 29% 7% 11% Selskabet blev etableret i december 2009, så aktiviteten i selskabet begyndte reelt først i 2010. Ovenstående tal er ikke koncerntal.

Resultater Illuut A/S’ resultat efter skat blev et overskud på DKK 13,7 mio. kr. På trods af det positive resultat har selskabet ledelsesmæssige udfordringer, som også giver regnskabstekniske udslag. Grundlæggende handler det om, at aktivitetsniveauet i Illuut A/S er nået et niveau, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at selskabet ledes af udlånte medarbejdere fra Departementeerne?. I forbindelse med at byggerier er afleveret og ibrugtaget, er der i stigende grad opgaver relateret til drift, eksempelvis etablering af administrationskontrakter og viceværtaftaler. Det vurderes hensigtsmæssigt, at en del af disse opgaver løses i tæt samarbejde med A/S Boligselskabet INI, hvor INI i dag varetager al lejeadministration. Herudover arbejder Naalakkersuisut med analyser som skal føre til en reform af hele boligområdet.

Gælden i selskabet er meget høj og udgør en væsentlig del af de selvstyreejede aktieselskabers samlede nettorentebærende gæld. En del af denne gæld er gæld til Selvstyret.

Afslutningsvis kan man sige at selskabet har præsteret fine resultater igennem de seneste to regnskabsperioder, hvor der vises fremgang over hele linjen. Derudover er det positivt at selskabet

Side 28 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014 igennem de 4 år er kommet ud med et overskud. Forklaringen bag den forringede soliditetsgrad skyldes en kraftig forøgelse af aktiverne, som i dag udgør næsten en milliard kroner mod en egenkapital på omkring 100 millioner og derudover vil den kommende boligreform have en indvirkning på Illuuts fremtid.

Side 29 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 8 - KNI A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse

Hjemmeside www.kni.gl Formand Niels Thomsen Adresse J. M. Jensenip Aqq 2 Medlem Høgni Hansen Postboks 319 Medlem Bodil Nyboe Andersen

3911 Sisimiut Medlem Annette K. Sadolin Medlem Julia Pars Medlem Jørn Esben Rosenberg Medlem* Jonas Aronsen Medlem* Inger Eriksen Medlem* H.P. Lynge-Larsen

*Medarbejderrepræsentant

Adm. direktør Peter Grønvold Samuelsen

Ejerskabet KNI ejes 100 pct. af Grønlands Selvstyre. Selskabet væsentligste enheder er divisionerne PolarOil og Pilersuisoq samt datterselskabet Neqi.

Vedtægtsmæssige formål KNI A/S driver på forretningsmæssigt grundlag virksomhed indenfor og i naturlig forretningsmæssig tilknytning til:

a) Engros- og detailhandel,

b) Produktion af fiske- og seafoodprodukter, slagteriprodukter og andre fødevarer, samt bestående finansieringsvirksomhed knyttet hertil,

c) Søvejs, gods- og passagerbefordring til og fra bygder.

Regnskabstal År (01/04-31/3) År (01/04-31/3) År (01/04-31/3) År (01/04-31/3) År (01/04-31/3) 2009/10 2010/11 2011/2012 2012/13 2013/2014 Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning 2.105 2.174 2.537 2.468 2.393 Resultat af primær drift 21 83 65 43 82 Resultat før skat 18 68 62 40 62 Årets resultat 1 35 78 35 42 Balance Egenkapital 905 805 922 934 905 Balancesum 1.713 1.653 1.694 1.990 2.062

Antal medarbejdere (gns.) 873 821 803 800 779

Nøgletal (pct.) Overskudsgrad 1% 4% 3% 2% 3% Afkastningsgrad 3% 10% 4% 2% 4% Egenkapitalens forrentning 0% 4% 9% 4% 5% Soliditetsgrad 53% 49% 54% 47% 44% Note: Der anvendes skævt regnskabsår for KNI.

Side 30 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Resultater I 2009 omlagde selskabet sit regnskabsår, hvilket betyder at regnskabsåret går fra 1/4 - 31/3. I forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet for 2011/12 blev der konstateret væsentlig fejl i systemet. Fejlene vedrører Pilersuisoq divisionens transitlager og betyder at transitlageret må nedskrives med 46 mio. kr. Samtidigt betyder det at Pilersuisoqs overskud i perioden 2008-2010/11 har været for højt sat. I KNI’s årsrapport for 2011/12 er der redegjort for nedskrivningen. Nedskrivelsen havde en negativ indvirkning på resultaterne i de ramte år. Ser man bort fra nedskrivelsen i det første år efter omlægningen af regnskabsåret, har KNI præsteret overskud på minimum DKK 34 mio. kr.

Nedenstående figur viser selskabets resultat og egenkapitalforrentning i den seneste femårige periode.

Figur 1. Resultat og egenkapitelens forrentning

90 21% 80

70 16% Millioner 60 11% 50 40 6%

30 1% 20 -4% 10 0 -9% 2009/10 2010/11 2011/2012 2012/13 2013/2014

Årets resultat Egenkapitalens forrentning

I oktober 2008 implementerede KNI et nyt lager og logistikmodul til sit ERP-system. Systemet skulle lette styringen af varelagre, indkøb og salg. Implementeringen trak imidlertid ud, men i 2010/11 blev det betragtet som fungerende.

Afslutningsvis kan man sige at selskabet har præsenteret solide overskud igennem de seneste år. På trods af de pæne resultater er selskabets soliditet forværret igennem de seneste år grundet en øget gæld i virksomheden, som har været støt stigende i den seneste femårige periode.

Side 31 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 9 - NunaOil A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse

Hjemmeside www.nunaoil.gl Formand Frank Dinhoff Pedersen Adresse Tuapannguit 38 Medlem Olav Sivertsen Postboks 579 Medlem Peter Helmer Steen

3900 Nuuk Medlem Naja Joelsen Medlem Tine Pars

Adm. direktør Hans Kristian Olsen

Ejerskabet NUNAOIL er 100 pct. ejet af Grønlands Selvstyre.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er varetagelse af aktiviteter vedrørende kulbrinter i Grønland samt opgaver udenfor Grønland, der står i naturlig forbindelse hermed.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning 13.090 23.980 16.848 3.128 3.418 Resultat før finansielle poster -5.434 20.222 10.940 -12.455 -8.456

Årets resultat -11.914 12.691 1.155 -11.977 -8.784 Balance Balancesum 50.025 80.171 71.146 65.533 55.335 Egenkapital 43.140 55.831 50.381 45.009 36.225

Antal medarbejdere (gns.) 7 7 8 8 8

Nøgletal (pct.) Overskudsgrad -98% 47% 5% -398% -247% Afkastningsgrad -23% 17% 1% -19% -14% Egenkapitalens forrentning -24% 26% 2% -27% -22% Soliditetsgrad 86% 70% 80% 69% 66%

Resultater NUNAOIL’s licensandele er fortsat i efterforskningsfasen. Omsætningen i selskabet stammer primært fra salg af seismisk data. Man skal tilbage til 2011 for at finde seneste overskud i selskabet, da selskabet har kørt med underskud i de seneste to år. Omsætningen af seismisk data forventes ikke at kunne opretholdes i de kommende år. Derfor forventes der underskud i de kommende år, indtil der gøres et kommercielt fund af olie og dette sættes i produktion.

Historisk har selskabet årligt fået et kapitalindskud for at kunne opretholde driften. Grundet pæne resultater har dette ikke været nødvendigt de seneste år, men indenfor en årrække kan kapitalindskud blive aktuelt igen, idet der som sagt forventes et underskud i de kommende år.

Afslutningsvis skal det påpeges at selvom selskabet fortsat taber penge, udgør egenkapitalen stadigvæk den største del af den samlede kapital, så det endnu ikke er nødvendigt at tærer på fremmedkapitalen. Det vil dog på længere sigt give problemer, hvis resultaterne fortsætter på samme måde som i de seneste to regnskabsår.

Side 32 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 10 - Royal Arctic Line A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse

Hjemmeside www.ral.gl Formand Kuno Fencker Adresse Aqqusinersuaq 52 Medlem Tanja Nielsen Postboks 1580 Medlem Erik Østergaard

3900 Nuuk Medlem Amma Knudsen medlem Mai-Lill Ibsen Medlem* Finn Lindberg Medlem* Jens Peter Berthelsen Medlem* Aningo Broberg

*Medarbejderrepræsentant

Adm. direktør Jens Andersen

Ejerskabet Royal Arctic Line er 100 pct. ejet af Selvstyret.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er i henhold til koncessionen med Grønlands Selvstyre, at drive rederivirksomhed med transport til og fra Grønland og i Grønland kystlang besejling samt landtransport, drift af terminaler og pakhuse og dermed beslægtet servicevirksomhed overalt. Selskabet kan udenfor koncessionen desuden drive anden transportvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (mio. kr.) Samlede indtægter 789 831 897 864 785 Driftsresultat 25 39 104 8 -24 Årets resultat før skat 23 41 109 7 -20 Årets resultat 19 29 73 6 -14 Balance Balancesum 689 714 957 817 746 Egenkapital 410 439 512 502 492

Antal medarbejdere (gns.) 840 795 787 785 762

Nøgletal (pct.) Overskudsgrad 3% 5% 13% 1% -3% Afkastningsgrad 4% 6% 11% 1% -3% Egenkapitalens forrentning 5% 7% 15% 1% -3% Soliditetsgrad 60% 62% 53% 61% 66%

Resultater For første gang i siden 1995 endte Royal Arctic Line med et underskud. Underskuddet på DKK 14 mio. kr. skal ses i betragtning af et fald i godsmængderne for 2013.

Det negative resultat blev især påvirket af faldende godsmængder til bygge- og anlægssektoren, da visse godsgrupper indbringer en højere fragtpris end andre godstyper. Hvilket førte til at det forventede fald i eksport og den interne transport i Grønland, blev større end forventet. I den sidste ende medvirkede det til at nedgangen ramte ekstra hårdt.

I nedenstående figur ses selskabets resultater fra 2009-2013 og egenkapitalens forrentning. Det fremgår at 2011 var markant højere end de resterende år.

Side 33 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Figur 1. Resultater og egenkapitalens forrentning

80 16% 70 14%

Millioner 60 12% 50 10% 40 8% 30 6% 20 4% 10 2% 0 0% 2009 2010 2011 2012 2013 -10 -2% -20 -4%

Årets resultat Egenkapitalens forrentning

Afslutningsvis kan det konkluderesat selskabet står over for udfordringer med faldende godsmængder. Udfordringer som har haft en negativ indflydelse på de seneste to års regnskaber, og ført til selskabets første underskud siden 1995.

Selvom Royal Arctic Line oplever udfordringer med godsmængder har de en solid egenkapital og deraf en fornuftig soliditetsgrad, der medvirker til at selskabet er godt rustet på nuværende tidspunkt. Soliditetsgraden gør det altså muligt for Royal Arctic Line, at have en fornuftig kapitalstruktur ved udskiftning i flåden, de nye skibe vil være med til at sikre en stabil og fleksibel forsyning af Grønland. Derudover vil flådefornyelsen bidrage til at Royal Arctic Line kan imødekomme koncernens strategiske mål om udvikling af forretningen inden for ikke-koncessionerede områder.

Side 34 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 11 - Royal Greenland A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse

Formand Niels Harald de Coninck-Smith

Hjemmeside www.royalgreenland.gl Medlem Peder Tuborgh Medlem Pitsi Høegh Adresse Postboks 1073 Medlem Pernille Fabricius 3900 Nuuk Medlem Sara Heilmann Medlem* Peter Korsbæk Medlem* Isak Lars Berthelsen Medlem* Niels Ole Møller

*Medarbejderrepræsentant

Adm. direktør Michael Thinghuus

Ejerskabet Royal Greenland er 100 % ejet af Selvstyret.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er selv eller gennem datterselskaber at drive fiskeri og at forarbejde og forhandle produkter indenfor fødevaresektoren og anden efter bestyrelsens skøn i forbindelse hermed stående virksomhed samt finansieringsvirksomhed. Selskabets formål er endvidere at drive alle former for handelsvirksomhed.

Regnskabstal År (01/10-30/9) År (01/10-30/9) År (01/10-30/9) År (01/10-30/9) År (01/10-30/9) 2008/09 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning 4.741 4.249 4.724 4.976 5.312 Resultat af primær drift (EBIT) -86 73 171 240 182 Resultat før skat -210 -15 131 180 168 Årets resultat -196 -43 79 136 100 Balance Egenkapital 831 803 882 1.009 1.066 Balancesum 3.717 3.748 4.066 3.853 3.787

Antal medarbejdere (gns.) 2.080 1.934 1.888 1.962 2.057

Nøgletal (pct.) Overskudsgrad -2% 2% 4% 5% 3% Afkastningsgrad -2% 2% 4% 6% 5% Egenkapitalens forrentning -24% -5% 9% 14% 10% Soliditetsgrad 22% 22% 22% 26% 28% Note: Der anvendes skævt regnskabsår for Royal Greenland.

Resultater Royal Greenland har for tredje år i træk overskud, overskuddet i år, udgjorde DKK 100 mio. kr. imod DKK 136 mio. kr. i fjor. Selskabet fik øget deres omsætning, så den endte med at runde fem milliarder kroner. Det var en stigning i omsætningen for fjerde år i træk for Royal Greenland.

I nedenstående figur fremgår det at Royal Greenlands resultater har været i bedring siden 2008/09, hvor selskabet kom ud med et underskud på omkring DKK 200 mio. kr.

Side 35 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Figur 1. Resultater og egenkapitalens forrentning

200 20% 150 15% 100 10%

Millioner 50 5% 0% 0 -5% -50 -10% -100 -15% -150 -20% -200 -25% -250 -30% 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13

Årets resultat Egenkapitalens forrentning

Selskabet har formået at vende det store underskud tilbage i 2008-2009 i en positiv retning, som især i de seneste tre år har givet selskabet nogle pæne resultater. Derudover har de formået at nedbringe gælden som tidligere nævnt i redegørelsen.

Selskabet fremstår i dag solidt med en stor egenkapital og en gæld der er i nedadgående retning, selskabet har inden for de seneste tre regnskabsår præsenteret et samlet overskud på den anden side af 300 millioner kroner. Royal Greenland er derudover den største af de selvstyreejede aktieselskaber, hvilket også skinner igennem når man kigger på den samlede omsætning og lignende i redegørelsen.

Side 36 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 12 - Tele Greenland A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse

Hjemmeside www.tele.gl Formand Agner Mark Adresse Farip Aqqutaa 8 Medlem Søren Voigt Postboks 1002 Medlem Paneeraq Olsen

3900 Nuuk Medlem Edda Lyberth Medlem* Emil Kleemann Medlem* Svend Åge Olsen

*Medarbejderrepræsentant

Adm. direktør Michael Binzer

Ejerskabet Tele Greenland er 100 pct. ejet af Selvstyret.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er at drive al telekommunikations- og postvirksomhed i Grønland samt dertil knyttet service-, anlæg-, investering-, bank- og finansieringsvirksomhed samt udvikling og salg af kommunikationssystemer såvel i Grønland som i udlandet, eventuelt i form af datterselskabet samt ved joint ventures med selskaber med hjemsted i og uden for Grønland.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning 743 777 796 831 828 Driftsudgifter -669 -704 -717 -713 -731 Resultat før skat 64 70 71 104 94 Årets resultat efter skat 47 47 48 71 64 Balance Egenkapital 816 839 839 928 945 Balancesum 1.831 1.809 1.774 1.751 1.732

Antal medarbejdere (gns.) 548 516 496 460 474

Nøgletal (pct.) Overskudsgrad 14% 13% 13% 17% 14% Afkastningsgrad 6% 5% 6% 8% 7% Egenkapitalens forrentning 6% 6% 6% 8% 7% Soliditetsgrad 44% 46% 47% 53% 55%

Resultater Tele Greenland har i den seneste femårige periode haft et overskud på minimum DKK 47 mio. kr. samt en egenkapitals forrentning på cirka 6 pct. Derudover har selskabet i samme periode haft en stigende soliditetsgrad. Den øgede soliditetsgrad skyldes en øget egenkapital som nærmer sig DKK 1 mia. kr. da balancesummen mere eller mindre uændret i perioden. Selskabet står derfor stærkt rustet til fremtiden, hvor selskabet kan tåle at tabe en stadigvæk større del før de får brug for fremmedkapital.

Disse stabile resultater dækker dog over væsentlige og varige forandringer i selskabets forretning, samt enkeltstående uforudsete omkostninger. Forandringerne ses hvor selskabets udbud af produkter og kundernes brug af teletjenester under konstant forandring. Samtaletakster og datatjenester er

Side 37 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014 løbende blevet billigere, samtidig med at forbruget af især datatjenester stiger. De uforudsete omkostninger er eksempelvis brud på søkablet.

Figur 1. Resultater og egenkapitalens forrentning

80 9 70 8 7 Millioner 60 6 50 5 40 4 30 3 20 2 10 1 0 0 2009 2010 2011 2012 2013

Årets resultat Egenkapitalens forrentning

Ligesom Royal Greenland fremstår Tele Greenland også som et solidt selskab, hvor Tele Greenland indenfor den seneste femårige periode har haft et samlet overskud på over 250 millioner kroner. Disse resultater har også været med til at give pæne nøgletal over hele linjen, hvor blandt andet overskudsgraden har være på den anden side af ti procent i denne periode. Selskabet har samtidig en solid egenkapital, som i dag næsten udgør 1 milliard kroner og egenkapitalen er steget med i underkanten af 150 millioner kroner inden for denne periode.

Tele går en fremtid i møde, som udover lavere priser på deres produkter, er præget af henholdsvis planer om udvidelse af søkablet mod nord op til Qasigiannguit i Diskobugten samt den kommende liberalisering af telemarkedet, som Tele via koncessioner har haft eneret på. Ved at åbne op for markedet gennem liberalisering, vil der komme pres på Tele fra andre selskaber.

Side 38 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 13 - Visit Greenland A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 100 pct. Bestyrelse

Hjemmeside www.greenland.com Formand Kenneth Høegh Adresse Hans Egedesvej 29 Medlem Poul Salik Jonas Hard Postboks 1552 Medlem Karin Sinclair

3900 Nuuk Medlem Johanne Bech Medlem Sakiko Daorana

Adm. direktør Anders Stenbakken

Ejerskab Visit Greenland er 100 pct. selvstyreejede og har sin primære indtægtskilde fra en servicekontrakt med Selvstyret.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er at virke som Grønlands nationale videnscenter for turisme, at arbejde for at synliggøre og fremme Grønland som turistdestination og at arbejde for at fremme og udvikle turismeerhvervet samt turismeaktiviteter i Grønland.

Selskabets formål er tillige at fremme og udvikle oplevelseserhvervet og kunsthåndværkerhvervet.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning 28.842 25.721 23.279 19.308 18.648 Resultat af primær drift -368 193 218 -395 38 Årets resultat -256 245 355 -386 37 Balance Egenkapital 4.137 4.381 4.736 4.351 4.388 Balancesum 10.479 12.538 12.115 10.255 7.245

Antal medarbejdere (gns.) 19 18 11 11 13

Nøgletal (pct.) Overskudsgrad -1% 1% 1% -2% 0% Afkastningsgrad -4% 2% 2% -4% 0% Egenkapitalens forrentning -6% 6% 8% -9% 1% Soliditetsgrad 39% 35% 39% 42% 61%

Resultater Selskabet har ikke som overordnet mål at generere profit, men skal anvende midlerne fra servicekontrakten til at fremme turisme. Selskabet har igennem den seneste femårige periode haft resultater tæt på 0. Perioden har også været præget af en faldende omsætning. Ifølge finansloven for 2014 udgør servicekontrakten 15,5 million kroner. I samme periode har selskabet oparbejdet en fornuftig soliditetsgrad, hvor tæt på 2/3 af aktiverne i selskabet i dag er finansieret ved hjælp af egenkapitalen. Grundet selskabets formål om ikke at være profitorienteret vil selskabets egenkapital fremadrettet blot påvirkes i begrænset omfang, som det fremgår af ovenstående tabel, så har selskabet igennem de seneste fem år haft et samlet resultat på omkring 0. Selskabet har igennem den seneste femårige periode formået at nedbringe fremmedkapitalen i selskabet i det balancesummen har været nedafgående mens egenkapitalen har været stagneret, hvilket blot understreger at selskabet står stærkere i dag end blot for to år siden.

Side 39 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 14 - Air Greenland A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 37,5 pct. Bestyrelse

Hjemmeside www.airgreenland.gl Formand** Jens Wittrup Willumsen Medlem** Julia Pars Adresse Aqqusinersuaq 3-5 Medlem Lars Tybjerg Postboks 1012 Medlem Bjarne Eklund

3900 Nuuk Medlem Benny Zakrisson Medlem Leif Rasmussen Medlem* Camilla Siezing Medlem* Henrik Maule Steinbacher Medlem* Karl Andreassen

*Medarbejderrepræsentant **Valgt af Naalakkersuisut

Adm. direktør Michael Højgaard

Ejerskabet Selvstyret ejer 37,5 pct. af aktierne i Air Greenland. Samtidig er Selvstyret en væsentlig kunde hos selskabet, da der er indgået servicekontrakter med selskabet om beflyvning af visse ikke-rentable ruter i Grønland.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er at udføre luftbefordring og transportvirksomhed samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet har tillige til formål at foretage investering i fast ejendom.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning 1.113 1.135 1.220 1.151 1.169 Resultat før finansielle poster 50 60 76 113 64 Resultat før skat 53 63 75 107 63 Årets resultat 37 41 51 71 41 Balance Egenkapital 552 593 653 698 737 Balancesum 1.044 1.071 1.314 1.318 1.318

Antal medarbejdere (gns.) 694 664 655 651 661

Nøgletal (pct.) Overskudsgrad 4% 5% 6% 10% 6% Afkastningsgrad 5% 6% 6% 9% 5% Egenkapitalens forrentning 7% 7% 8% 11% 6% Soliditetsgrad 53% 55% 50% 53% 56%

Resultater Selskabets resultater efter skat har de seneste 5 år været på niveauet DKK 37-71 mio. kr. og egenkapitalforrentningen har samme periode været på niveauet 7-11 pct.

I perioden fra 2008 og frem til 2013 har egenkapitalen i Air Greenland været støt stigende så den udgør DKK 737 mio. kr. imod DKK 552 mio. kr. tilbage i 2009. En stigning på omkring DKK 180 mio. kr. over en femårig periode.

Side 40 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Figur 1. Resultater og egenkapitalens forrentning

80 12% 70 10%

Millioner 60 8% 50 40 6% 30 4% 20 2% 10 0 0% 2009 2010 2011 2012 2013

Årets resultat Egenkapitalens forrentning

Overstående figur 1 viser udviklingen i årets resultat og egenkapitalens forrentning, her fremgår det at selskabet i 2013 oplevede en nedgang ovenpå forrige års resultat grundet den forventede vækst i samfundet udeblev. På trods af nedgangen kunne selskabet dog fremvise et overskud på omkring DKK 40 millioner kroner.

Afslutningsvis kan man sige at selskabet har klaret sig godt i den seneste femårige periode, hvor især soliditeten har været støt stigende, og medvirker til at selskabet fremadrettet er godt rustet, og selskabet er dermed forberedt på ny investering i den nuværende flyflåde, hvor der fremadrettet vil være en løbende udskiftning. Den gode fremgang som selskabet har oplevet i de senere år blev dog bremset lidt af resultaterne i 2013, som trak dem ned på et niveau der ligger tæt på niveauet for 2011.

Derudover vil selskabet blive påvirket af det arbejde Naalakkersuisut har igangsat omkring en sektorplan for luftfartsområdet i Grønland, her skal der bl.a. analyseres, i hvor høj grad luftfartsmarkedet kan bære øget konkurrence. Der foregår samtidig forhandlinger om nye servicekontrakter, i det Air Greenlands nuværende servicekontrakter med Selvstyret udløb i 2014. Sidst men ikke mindst, så vil planerne om en udvidelse af landingsbanen i Iulissat og den fremtidige beflyvning i Sydgrønland have en effekt på Air Greenland fremadrettet.

Side 41 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 15 - GrønlandsBanken A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 8,4 pct. Bestyrelse

Hjemmeside www.banken.gl Formand Gunnar Í Liða Medlem Kristian Lennert Adresse Imaneq 33 Medlem Frank Bagger Postboks 1033 Medlem Anders Brøns 3900 Nuuk Medlem Vagn T. Raun Medlem Lida Skifte Lennart Medlem* Yvonne Kyed Medlem* Allan Damsgaard Medlem* Jette Radich

*Medarbejderrepræsentant

Adm. direktør Michael Kviesgaard

Ejerskabet Grønland Selvstyre ejer 8,6 pct. af aktierne i Grønlandsbanken efter frasalg af 5,1 pct. og er dermed en af mange medejere af Grønlandsbanken. Ejerandel betragtes som et værdipapir og Naalakkersuisut har derfor ikke fundet behov for at udøve indflydelse på generalforsamlingen de seneste år.

Vedtægtsmæssige formål Banken driver pengeinstitutvirksomhed af enhver art samt anden efter pengeinstitutlovgivningen tilladt virksomhed.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (mio. kr.) Resultat før skat 100 98 78 136 124 Årets resultat 69 67 59 92 84 Balance Egenkapital 694 758 798 851 876 Balancesum 4.110 4.534 4.813 4.826 5.057 Udbytte pr. aktie 0 10 30 55 55

Antal medarbejdere (gns.) 107 106 113 112 114

Nøgletal (pct.) Solvensprocent 20% 20% 20% 20% 21% Egenkapitalforrentning efter skat 10% 9% 8% 11% 10%

Resultater Grønlandsbanken har de seneste 5 år haft stabile resultater på mellem 59 og 92 millioner kroner årligt. Selskabet har i perioden udbetalt udbytte de år, hvor det var muligt i forhold til bankpakkeordningerne.

De pæne resultater i selskabet har også medvirket til at selskabet så sent som i år, er blevet vurderet til at have den næstbedste risikoprofil sammenlignet med banker i Danmark.

Side 42 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 16 - NunaMinerals A/S

Selskabsdata Bestyrelse og direktion

Ejerandel 30,6 pct. Bestyrelse

Hjemmeside www.nunaminerals.com Formand Birks Bovaird Adresse Issortarfimmut 1 Næstformand Anton Marinus Christoffersen Postboks 790 Medlem Hans Kristian Karl Olsen

3905 Nuussuaq Medlem Henning Skovlund Pedersen Medlem Edward Slowey

Adm. direktør Ole Christiansen

Det 100 % selvstyreejede Greenland Holding A/S ejer desuden en mindre andel af Nunaminerals A/S. Tilsammen udgør Selvstyrets direkte og indirekte ejerskab 33,4 pct.

Ejerskabet Selvstyrets direkte og indirekte ejerskab udgør 33,4 procent. NunaMinerals er noteret på OMX Nordic.

Vedtægtsmæssige formål Selskabets formål er på kommerciel basis at medvirke til efterforskning og udnyttelse af mineralforekomster i Grønland ved modning af mineralprojekter at indgå joint venture aftaler eller lignende med andre investorer såvel som egentlig frasalg samt anden dertil knyttet virksomhed efter bestyrelsens nærmere bestemmelse.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (1.000 kr.) Nettoomsætning 914 1.227 921 - - EBITDA -7.378 -5.807 -4.924 -6.176 -4.956 Af- og nedskrivninger -10.986 -29.117 -28.483 -8.907 -54.752 Resultat før finansielle poster -18.364 -34.925 -33.408 -15.083 -60.101 Resultat før skat -16.588 -34.827 -33.382 -15.541 -60.680 Årets resultat -16.588 -34.827 -33.382 -15.541 -60.680 Balance Egenkapital 162.582 151.252 136.552 120.520 76.975 Balancesum 166.684 156.251 140.976 138.068 94.687 Antal aktier 1.067.610 1.174.306 1.291.619 1.291.619 27.590.940 Likviditet 45.313 34.551 18.422 3.850 5

Antal medarbejdere (gns.) 44 39 17 18 14

Nøgletal (pct.) Egenkapitalens forrentning -10% -22% -23% -12% -61% Soliditetsgrad 98% 97% 97% 87% 81% Note: Grunden til antallet af aktier er steget så voldsomt, skyldes at den nominelle værdi pr. aktie i maj 2013 blev ændret fra DKK 100 til DKK 5 pr. aktie.

Resultater NunaMinerals følger IFRS3 regnskabsstandarder og har mulighed for at aktivere dele af deres efterforskningsomkostninger som aktiver. En del af at være et efterforsknings- og udviklingsselskab, er at nogle projekter ikke realiseres og derfor må nedskrives. Dette forhold gør at selskabet kan have store nedskrivninger. Selskabet regulerer hvert år værdien af sine projekter i henhold til en ekstern evaluering.

3 International Financial Reporting Standards som er godkendt af EU

Side 43 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

NunaMinerals er et mineralefterforsknings- og udviklingsselskab, som må forventes at have årlige underskud så længe selskabets projekter er i efterforsknings- og udviklingsfasen. Først når et projekt kan udnyttes kommercielt vil selskabet kunne generere et eventuelt overskud. Underskuddet i 2013 var på cirka DKK 61 mio. kr. Heraf udgjorde nedskrivninger på immaterielle anlægsaktiver DKK 50 mio. kr. som følge af opgivelse i licensporteføljen.

Afslutningsvis kan man sige at selskabet befinder sig i en udfordrende situation, grundet selskabets formål og det at markedet på nuværende tidspunkt er stagneret.

Side 44 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 17 - Nukissiorfiit

Selskabsdata Direktion

Type Nettostyret Energidirektør Henrik Estrup Ansvarlig Departement Departementet for Miljø og Natur

Hjemmeside www.nukissiorfiit.gl Adresse Postboks 1080 3900 Nuuk

Ejerskab Nukissiorfiit er en af de tre nettostyrede virksomheder. Det overordnede ansvar for selskabet er placeret i Departementet for Miljø og Natur.

Nukissiorfiit er en energiforsyningsvirksomhed. Virksomheden har ansvaret for produktion og distribution af både el, vand og varme til størstedelen af forbrugerne over hele Grønland. Selskabet er samtidig bygherre på anlægsprojekter i tilknytning til egen virksomhed.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (mio. kr.) Nettoomsætning 709,2 679,9 776,1 851,0 830,1 Vareforbrug 206,6 178,1 203,8 245,9 221,3 Kapacitetsomkostninger 323,0 328,9 326,3 307,2 314,1 Afskrivninger 173,4 187,1 196,9 203,1 219,5 Renter 66,1 80,6 98,5 112,3 119,4 Årets resultat -59,9 -94,8 -49,5 -17,4 11,5

Landskassen bevilling 81,6 75,3 74,7 63,9 57,0

Balance Egenkapital 2.872,4 2.852,9 2.871,3 2.917,8 2.986,4 Langfristet gæld 1.223,1 1.474,1 1.688,3 1.883,1 1.865,0 Balancesum 4.245,4 4.531,9 4.799,1 5.033,1 5.091,5

Resultater På baggrund af de store investeringer i vandkraftanlæg har Nukissiorfiits påvirkning af Landskassen gennem mange år været negativ. Fra og med 2013 har Nukissiorfiit påvirket Landskassen positivt og vil fremadrettet også påvirke Landskassen positivt, medmindre der foretages nye store investeringer.

Nukissiorfiit har igennem de seneste fem år forbedret deres resultat betydeligt, fra et underskud på omkring DKK 60 millioner kroner i 2009 til et overskud på omkring de DKK 11 millioner kroner i 2013. I samme periode er gælden steget med omkring DKK 600 millioner kroner, grundet denne stigning er renterne steget fra omkring DKK 66 millioner i 2009 til omkring DKK 120 millioner kroner i 2013.

Side 45 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 18 - Asiaq

Selskabsdata Direktion

Type Nettostyret Forundersøgelseschef Keld Hornbech Svendsen Ansvarlig Departement Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender

Hjemmeside www.asiaq.gl Adresse Qatserisut 8 3900 Nuuk

Ejerskab Asiaq er en af de tre nettostyrede virksomheder. Det overordnede ansvar for selskabet er placeret i Departementet for Finans og Indenrigsanliggender.

Asiaqs kerneopgaver er at indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikkelevende) miljø i Grønland. Asiaqs data stammer fra kortlægninger af byer, bygder og dele af det åbne land, målinger af vandressourcer, klima og aktuelt vejr samt anlægstekniske forundersøgelser. Asiaq deltager desuden i forskningsprojekter der udføres i Grønland.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (t.kr.)

Nettoomsætning 12.314 10.942 16.874 9.069 10.746 Resultat før finansielle poster -14.175 -17.296 -11.449 -15.440 -15.166 Årets resultat -14.122 -17.209 -11.452 -15.302 -15.089

Landskassen bevilling 17.215 17.173 15.743 15.850 16.185

Balance Egenkapital 17.228 17.192 21.484 22.032 23.127 Kortfristet Gæld 4.751 4.671 5.292 3.975 4.121 Balancesum 21.979 21.863 26.776 26.007 27.248 Likvide Beholdninger 10.267 10.421 13.302 16.235 16.202

Resultater Asiaq har igennem den seneste femårig periode haft et underskud på omkring DKK 15 millioner kroner for hvert regnskabsårs. Med bevillingen fra landskassen har selskabet kun haft underskud i et enkelt regnskabsår, tilbage i 2010. Gælden udgør fortsat en begrænset del af den samlet balancesum, hvorimod den likvide beholdning er steget med omkring DKK 6 millioner kroner i den seneste femårige periode.

Behovet for likviditet skyldes også, at Asiaq lægger ud for tilsagte fondsmidler (der altid udbetales året efter) da selskabet har store udgifter i årets første tre kvartaler mht. indkøb af udstyr, helikopter- chartre og underleverandører; mens indtægterne for løste opgaver først kommer om efteråret.

Side 46 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

Bilag 19 - Mittarfeqarfiit

Selskabsdata Direktion

Type Nettostyret Direktør Jens Rechnagel Lauridsen Ansvarlig Departement Departementet for Sundhed og Infrastruktur

Hjemmeside www.mit.gl Adresse Postboks 1036 3900 Nuuk

Ejerskab Mittarfeqarfiit er en af de tre nettostyrede virksomheder. Det overordnede ansvar for selskabet er placeret i Departementet for Sundhed og Infrastruktur.

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, varetager luftfartsinfrastrukturen i Grønland og servicerer alle luftfartsselskaber som benytter sig af disse. Mittarfeqarfiit står for driften af i alt 13 lufthavne og 46 helikopterflyvepladser. Mittarfeqarfiit driver derudover hoteller og varetager en række samfundsrelaterede ydelser.

Regnskabstal 2009 2010 2011 2012 2013 Resultatopgørelse (t.kr.) Nettoomsætning 313.278 345.537 371.400 351.779 357.938 Personaleudgifter 144.363 142.858 149.570 151.996 151.862 Resultat før afskrivninger -22.564 19.437 15.497 5.399 12.109 Afskrivninger -71.438 -65.485 -64.719 -65.501 -62.555 Årets resultat -97.421 -49.619 -52.361 -63.795 -53.704 Balance

Egenkapital 1.720.617 1.691.623 1.641.553 1.572.812 1.516.708 Balancesum 1.825.730 1.767.591 1.728.498 1.678.623 1.622.303 Likvide beholdninger 2.220 3.738 3.837 6.846 6.695

Resultater Selskabet har igennem den seneste femårige periode kørt med store underskud. Det er dog værd at bemærke, at Mittarfeqarfiit ikke er sat op til at kunne afholde sine afskrivninger i sit årsregnskab. Som nettostyret virksomhed er Mittarfeqarfiits regnskab tæt knyttet til landskassen. Afskrivninger i Mittarfeqarfiits regnskab ligger i landskassen og det er også landskassen som har afholdt anlægsudgifterne til de nye lufthavne.

Herudover kan det nævnes, at selv hvis samtlige tiltag til at effektivisere MIT blev gennemført, så ville virksomheden stadig komme ud med et betragteligt underskud i sit årsregnskab. Som nettostyret virksomhed er det ikke meningen at virksomheden skal skabe et betydeligt overskud, hvorfor den årlige budgetterede drift på nuværende tidspunkt ligger cirka 50 mio. kr. under det påkrævede, såfremt virksomheden skulle afholde sine afskrivninger.

Det er værd at bemærke, at Mittarfeqarfiit på en lang række områder er reguleret via lovgivning, som dikterer forhold som minimumsmandskab, intervaller for servicering af udstyr osv. Dette er udgifter, som er faste, uanset om der er høj eller lav aktivitet. Derudover løfter Mittarfeqarfiit en lang række samfundsrelaterede opgaver, som ikke er overskudsgivende for virksomheden og i realiteten subsidieres gennem lufthavnsafgifterne.

Side 47 af 48

Selvstyrets aktieselskaber Årlig redegørelse til Inatsisartut - 2014

2013 har været et svært år set fra et markedsmæssigt synspunkt. Alle forretningsområder har været præget af meget svag vækst eller stagnation grundet lavere aktivitet i både det koncessionerede område såvel som de kommercielle områder. Aktiviteterne inden for mineral- og råstofefterforskning er ikke kommet i gang som håbet, og turismen i Grønland oplever meget lav vækst. På trods af dette, formåede Mittarfeqarfiit at forbedre resultatet igennem stigning i takster og en effektiv tilpasning og slankning af driften. Herunder kan det især nævnes, at Mittarfeqarfiit opnåede besparelser på op til 10 % ved indførsel af en central indkøbsfunktion.

Derudover har selskabet i løbet af 2013 iværksat en proces, der skal lede frem til en ny strategi for selskabet. Strategien i selskabet er en naturlig kulmination på en række mindre indsatser, som selskabet har gennemført de senest år. Senest en organisationsændring i marts 2013, hvor selskabets 13 lufthavne blev opdelt i fem administrative enheder, hvilket med tiden skal give et klart billede af, hvor selskabet tjener pengene, og hvor selskabets kernekompetencer befinder sig.

Side 48 af 48