Selvstyrets Aktieselskaber - Årlig Redegørelse Til Inatsisartut 2020

Selvstyrets aktieselskaber - Årlig redegørelse til Inatsisartut 2020

EM 2020/omdeles September 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Forord

Den grønlandske økonomi er kendetegnet ved, at de selvstyreejede selskaber har en stor betydning for produktion, indkomst og beskæftigelse i samfundet. De selvstyreejede selskabers aktiviteter omfatter dels traditionelle offentlige aktivitetsområder som infrastruktur, men også inden for erhvervsvirksomhed, hvor aktiviteterne blandt andet omfatter fiskeri, skibstrafik samt engros- og detailhandel. Overordnet set er de selvstyreejede virksomheder organiseret i enten aktieselskabsform eller som en nettostyret virksomhed. Ved udgangen af 2019 ejede Selvstyret aktier i 14 aktieselskaber, hvoraf alle er fuldt ud ejet af Grønlands Selvstyre. Derudover har Selvstyret 3 nettostyrede virksomheder.

De selvstyreejede selskaber og virksomheder har gennemgående en stærk og professionel ledelse i direk tion og bestyrelse. Naalakkersuisut prioriterer en optimal ledelsessammensætning i selskaber og virksomheder, således at ledelsen rummer et solidt kendskab til samfundsforholdene og til ledelse inden for det område, som virksomheden opererer i.

Selskabsredegørelsen beskriver selskabernes resultater i 2019 både i tal og i ord. Naalakkersuisut er af den overbevisning, at det er overordnet set er positiv læsning.

Med disse ord vil jeg ønske god læselyst.

Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen

2 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Indhold

1 Indledning...... 4 2 Personalepolitik...... 4 3 Mangfoldighed...... 4 4 Åbenhed og gennemsigtighed ...... 5 5 Opsamling og initiativer for det kommende år...... 6 6 Selvstyrets aktieposter mv...... 9 6.1 Selvstyrets aktieposter mv...... 9 6.2 Om regnskabsåret 2019 ...... 10 6.2.1 Omsætning...... 12 6.2.2 Årets resultat...... 13 6.2.3 Afkast til aktionæren – udbytteindtægter og kapitalindskud...... 14 6.2.3.1 Udbytte...... 15 6.2.3.2 Kapitalindskud...... 15 6.2.4 Nettorentebærende gæld...... 16 6.2.5 Lønudvikling og antal ansatte...... 18 6.2.6 Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber...... 19

Bilag 1 – Definitioner og nøgletal...... 21 Bilag 2 – Om de enkelte selskaber...... 23 Bilag 3 – INI A/S...... 24 Bilag 4 – Great Greenland A/S...... 26 Bilag 5 – Greenland Oil Spill Response A/S...... 28 Bilag 6 – Greenland Holding A/S...... 30 Bilag 7 – Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S...... 32 Bilag 8 – KNI A/S...... 34 Bilag 9 – Nunaoil A/S...... 37 Bilag 10 – Royal Arctic Line A/S...... 39 Bilag 11 – Royal Greenland A/S...... 41 Bilag 12 – Tele Greenland A/S...... 43 Bilag 13 – Visit Greenland A/S...... 45 Bilag 14 – Air Greenland A/S...... 47 Bilag 15 – Sikuki Nuuk Harbour A/S...... 49 Bilag 16 – Kalaallit Airports Holding A/S...... 51 Bilag 17 – Nukissiorfiit...... 53 Bilag 18 – Asiaq...... 56 Bilag 19 – Mittarfeqarfiit...... 58

2 3 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

1 Indledning

Redegørelsen vil som i de foregående år fokusere på de selvstyreejede aktieselskaber. Endvidere omtales udviklingen i de nettostyrede virksomheder. De nettostyrede virksomheder er dog ikke i fokus i redegørel sen, men er medtaget på relevante steder, og kan findes i bilag 17-19. Ved at inkludere de nettostyrede virksomheder i redegørelsen gives der et overblik over selvstyrets samlede ejerskabsrolle til virksomheder. En mere sammenhængende opgørelse for alle Selvstyrets virksomheder bidrager til en styrkelse af beslut- ningsgrundlaget og økonomistyringen i den samlede offentlige sektor. Dette ligger også i tråd med EU’s anbefalinger i forhold til en styrkelse af økonomistyringen.

2 Personalepolitik

Det er vigtigt at sikre sig, at de offentligt ejede selskaber hver især har en personalepolitik. Personalepoli- tikken på en arbejdsplads har mange funktioner. Den er med til at gøre selskabernes organisation fleksibel, skabe trivsel blandt medarbejderne, og giver mulighed for udvikling af de rette kompetencer for medarbejderne, så arbejdsopgaverne bliver udført så effektivt og kvalificeret som muligt. Den skal samtidig bidrage til at rekruttere fremtidige ledere ved at finde personer med lederpotentiale og udvikle disse til at varetage ledelsesfunktioner.

3 Mangfoldighed

Naalakkersuisut ønsker at sikre kvinder og mænd lige muligheder for indflydelse og deltagelse i erhvervslivet. Det er et erklæret politisk mål at styrke den samfundsøkonomiske udvikling ved at skabe fokus på den samlede talentmasse og ved at fremme en ligelig kønsfordeling i ledelses- og beslutningsprocesserne. Der har derfor været et særligt fokus på at opnå ligelig kønsfordeling blandt de bestyrelsesmedlemmer, som Naalakkersuisut udpeger.

4 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Tabel 1. Oversigt over, i hvilket omfang den kønsmæssige sammensætning af de af Naalakkersui sut udpegede bestyrelsesmedlemmer, opfylder intentionen i ligestillingslovens § 7

Aktieselskaber / År 2015 2016 2017 2018 2019 opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) opfyldt (m/k) Air Greenland Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (1/1) Ja (3/3) Great Greenland Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) Greenland Holding Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Greenland Oil Spill Response Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Illuut Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) Ja (1/2) INI Ja (2/2) Ja (2/2) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (2/2) Kalaallit Airports Holding - Ja (3/2) Nej (4/2) Nej (4/2) Nej (3/1) KNI Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (2/3) Ja (3/3) Ja (3/3) NunaOil Ja (2/2) Ja (3/2) Ja (2/1) Ja (2/1) Ja (2/1) Royal Arctic Line Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (3/2) Royal Greenland Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Ja (3/3) Sikuki Nuuk Harbour Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/2) Ja (3/3) Ja (3/2) TELE Greenland Ja (2/3) Ja (2/3) Ja (2/2) Ja (2/3) Ja (2/3) Visit Greenland Ja (3/3) Ja (3/3) Nej (2/4) Nej (2/4) Nej (2/4)

Kilde: Årsrapporter 2015 – 2019 .

4 Åbenhed og gennemsigtighed

Der er fortsat fokus på øget åbenhed og gennemsigtighed i de selvstyreejede selskaber. Selvom der har væ- ret fremgang at spore i forhold til tidligere års redegørelser, fortsætter arbejdet med at øge selskabernes åbenhed og gennemsigtighed.

Forventningerne er fortsat, at selskaberne har en hjemmeside, der giver samfundet god mulighed for at for- stå selskabet, dets forrentning og rammerne for selskabets virksomhed. Det er derfor igennem retningslinjerne de enkelte selskaber pålagt at skabe større åbenhed og gennemsigtighed via den tilgængelige information på deres hjemmeside.

Følgende oplysninger skal derfor være tilgængelige på selskabernes hjemmeside: • Godkendte årsrapporter for de seneste fem år, • § 157b - selskabsmeddelelser for de seneste tre år for selskaber, som er omfattet af aktieselskabsloven, • § 2a - gældende vedtægter, • oversigt over bestyrelsesmedlemmerne og direktions kompetencemæssige baggrund med fokus på hvilke specifikke kompetencer, det enkelte medlem tilfører bestyrelsen, og • organisationsdiagram.

Der er som følge af det større fokus på åbenhed og gennemsigtighed et øget fokus på evaluering af bestyrelsens kompetencer. Naalakkersuisut forventer derfor, at årsrapporterne fra de selvstyreejede selskaber indeholder en oversigt med billede af bestyrelsesmedlemmerne og direktionen samt en kort beskrivende tekst om deres kompetencer. Det er samtidig forventningen, at der i årsrapporten fremover redegøres for direktionens aflønning, vilkårene for eventuelle bonusordninger, fratrædelsesgodtgørelser og lignende fordelt på direktionsmedlemmer.

4 5 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

5 Opsamling og initiativer for det kommende år

Mange af de mål, anbefalinger og planlagte handlinger, der er sat i gang, forventes løbende at blive opdateret og udviklet. Selskaberne befinder sig i en verden, som er i konstant forandring, og de må løbende tilpasse sig udviklingen. Derfor må elementer som målepunkter og kapitalstruktur årligt justeres. Fokusområder for det kommende år:

• Målepunkter: Der skal fortsat arbejdes henimod målepunkter for hvert enkelt af de selvstyreejede selskaber. I første omgang er der særligt fokus på målepunkter for de større selskaber. Dette arbejde pågår sideløbende og sammen med arbejdet med at opdatere de forskellige styringsredskaber, som danner en del af de samlede rammer for de selvstyreejede selskaber.

• Kapitalstruktur og udbyttepolitik: Det er et vigtigt fokusområde for Naalakkersuisut at undgå eller afvikle overkapitalisering af de selvstyre ejede selskaber dvs. at undgå passiv kapitalanbringelse i selskaberne. Som eksempel kan det nævnes, at der i 2016 blev foretaget en udbyttebetaling i Air Greenland, der skabte en bedre kapitalopsætning for selskabet. Principielt skal det tilstræbes, at tilgængelige økonomiske ressourcer af denne karakter anvendes til aktive investeringer, f.eks. samfundsøkonomisk rentable infrastrukturinvesteringer, såsom investeringen i det i 2016 oprettede aktieselskab Kalaallit Airports Holding A/S, hvis formål er at anlægge og drive lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq.

• Forretningsmæssigt sigte: Selskabsformen er valgt, fordi Naalakkersuisut ønsker, at driften af selskaberne skal foregå med et forret- ningsmæssigt sigte og uden for det politisk/administrative system. Naalakkersuisut har en forventning om, at selskabernes drift skaber et økonomisk overskud, som gør, at selskaberne er i stand til selv at varetage drifts- og investeringsbehov i selskabet, og som giver et rimeligt økonomisk afkast til Landskassen. De opgaver, som ikke kan løses på markedsvilkår, f.eks. fordi de ikke er rentable, skal løses gennem koncessioner og servicekontrakter.

• Professionelle og kompetente bestyrelser: Naalakkersuisut vægter fortsat det strategiske arbejde med ejerskabet højt. Fokus er navnlig sammensæt- ning af bestyrelserne, idet dette er et anliggende for Naalakkersuisut at tage stilling til i forbindelse med generalforsamling i selskaberne. Bestyrelsesevalueringer er med til at sikre, at bestyrelserne samlet besid- der de rette kompetencer. På linje med forrige år vil bestyrelsesevalueringerne i slutningen af 2020 blive brugt som en del af vurderingsgrundlaget frem mod generalforsamlingerne i 2021.

• Udvikling af arbejdskraft og ledelse: Naalakkersuisut vil fortsat prioritere, at grønlandsk arbejdskraft anvendes i selskaberne. Naalakkersuisuts påvirkning af rekrutterings- og udviklingsinitiativer i selskaberne skal naturligvis ske med respekt for ledelsens forrentningsmæssige råderum og den rollefordeling mellem aktionær, bestyrelse og daglig ledelse, som følger af den lovbestemte ansvarsfordeling i selskabsloven. Videre vil Naalakkersuisut - i det omfang det er muligt og relevant - arbejde med at indføre bestemmelser i serviceaftaler og koncessioner, som indeholder krav vedrørende anvendelse af grønlandsk arbejdskraft. I forlængelse af dette kan det her nævnes, at selskaberne også bør have fokus på at sikre lærepladser og trainee-ordninger, som blandt andet kan medvirke til at skabe dels et mere rummeligt arbejdsmarked og dels udvikle ledere og specialister særligt med fokus på lokal arbejdskraft.

6 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

• Årlig redegørelse til Inatsisartut 2020 Naalakkersuisut ønsker fortsat i lighed med nærværende redegørelse at komme med en årlig redegørelse til Inatsisartut, som skal indeholde en opdatering af nøgletal om selskabernes udvikling og behandle relevante temaer af interesse for Inatsisartut i forhold til selskaberne. Herudover er de nettostyrede virksomheder en fast bestanddel af redegørelsen fremadrettet.

• Samarbejde vedrørende anlægssektorplanlægning Naalakkersuisut har besluttet, at der skal udarbejdes rullende anlægssektorplaner. Flere af selskaberne og virksomhederne har til opgave at bidrage direkte med anlægssektorplaner for deres respektive områder. Det gælder blandt andet Nukissiorfiit og Mittarfeqarfiit. Disse virksomheders planlægning omkring deres respektive infrastrukturanlæg har stor betydning for den samlede infrastruktur i samfundet. Det er derfor af væsentlig betydning, at selskabernes anlægsplaner bliver beskrevet og opdateret i de rullende anlægssektorplaner, så de er synlige for de øvrige sektorer, som dermed kan foretage deres planlæg- ning ud fra disse basissektorers anlægsplanlægning, og der kan finde den nødvendige koordinering sted på tværs af sektorer. Dette naturligvis under hensyntagen til eventuelle konkurrencemæssige restriktioner for selskaberne.

• Aktivt ejerskab Aktivt ejerskab betegner den proces, hvori der arbejdes med en langsigtet strategisk ramme for selskaberne. Baggrunden er et ønske om at sikre, at selskabernes udvikling stemmer overens med den ønskede udvikling i samfundet. Det er vigtigt bl.a. af den årsag, at udviklingen i selskaberne har stor betydning for sam- fundsgrundlaget i Grønland. Det er igennem det aktive ejerskab, at Selvstyret, i dialog med selskabernes ledelse, skal vurdere på, hvordan en værdiskabende udvikling sikres.

I arbejdet med det aktive ejerskab vil alle tidligere styringsdokumenter, herunder retningslinjerne for god selskabsledelse og ejerskabsredegørelsen, blive revideret og opdateret. De vil blive tilpasset den udvikling, som har været de seneste år, hvorefter de vil udgøre en afgørende del af det samlede styringsværktøj, som Selvstyret har til rådighed i forvaltningen af ejerskabet af de selvstyreejede selskaber.

Det er vigtigt at slå fast, at det aktive ejerskab er en fælles proces mellem Selvstyret og de selvstyreejede selskaber. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, hvad selskabets formål er, og hvilken retning selskabet skal udvikle sig i herunder den fremtidige ejerstruktur. Vurderingen af hvordan selskabet løser opgaverne bør overlades til de enkelte bestyrelser og direktioner.

Det aktive ejerskab udformes og udøves individuelt for det enkelte selskab. Der skal tages hensyn til de konkrete udfordringer og udviklingsmuligheder, som selskabet har. Derudover skal det aktive ejerskab rum- me et hensyn til, hvordan Naalakkersuisut ønsker, at selskabet understøtter samfundets udvikling. Forvent- ningerne til de selvstyreejede selskaber er mange og forskelligartede.

Der er derfor behov for, at Naalakkersuisut anlægger en helhedsbetragtning i den samlede ejerpolitik, så den stemmer overens med eventuelle sektorplaner. Det er hensigten, at der fra det enkelte fagdepartement udarbejdes planer for det enkelte selskab, hvor det i første omgang udarbejdes for de selskaber, der har et stort overlap med Naalakkersuisuts øvrige indsatser. Det gælder først og fremmest fire af de store selvstyreejede selskaber KNI, Royal Greenland, Tele Greenland og Royal Arctic Line.

• Kommunikation mellem Naalakkersuisut og de selvstyreejede selskaber Naalakkersuisut kommunikerer med bestyrelserne og fastsætter bestyrelsernes honorar. I forhold til direktionen er det bestyrelsen, der beslutter bl.a. lønforhold. Principperne vedrørende lønforhold i direktionerne er kommunikeret ud i ”Redegørelse om ejerskabsforhold og udvikling i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber” (2011).

6 7 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

• Internationalt samarbejde Flere lande og organisationer arbejder med strategier og vidensdeling om ejerskab af selskaber. Der opar- bejdes således viden inden for området, og Selvstyret kan med fordel få inspiration fra andre lande, når nye tiltag og anbefalinger udarbejdes. Her kan nævnes OECD’s principper for statsejede selskaber, som mere end 40 lande har tiltrådt. Disse principper er med til at øge gennemsigtigheden og forbedre økonomistyrin- gen.

Da lande er forskellige og står overfor forskellige udfordringer, skal anbefalinger og tiltag ikke implementeres ukritisk, men sættes ind i en grønlandsk kontekst. Nogle kendetegn i forhold til Selvstyrets aktieselskaber er, at de fylder relativt meget i erhvervslivet og infrastrukturen. Desuden opererer de i et stort geografisk område med en lille og spredt befolkning. Disse kendetegn skal indgå i overvejelserne.

På bestyrelsessekretariatets hjemmeside1 findes links til udenlandske ejer-myndigheder og andre relevante ejer-relaterede links. Her finder man også information om bestyrelsessammensætningerne i Selvstyrets aktieselskaber og andre ejer-relaterede dokumenter.

• Eventuel ændring af selskabsportefølje Det bliver med jævne mellemrum overvejet, om det vil være hensigtsmæssigt at oprette nye selvstyreejede aktieselskaber og omdanne områder eller nettostyrede virksomheder til aktieselskaber. Beslutningen om omdannelse til eller etablering af et aktieselskab er politisk. Beslutningen sker efter en afvejning af fordele og ulemper ved en sådan konstruktion.

I takt med udviklingen kan der opstå muligheder for at skabe konkurrence. Når grundlaget for konkurrence er til stede, kan områder liberaliseres, og andre aktører kan komme ind på markedet. Når der er tilfredsstillende konkurrence på markedet, kan Selvstyret vælge at privatisere deres engagement på området. Konkur- rencevilkårene lokalt og inden for de forskellige sektorer er afgørende for, om områder kan overlades til det private marked, da konkurrence i de rette omgivelser er med til at skabe en naturlig prisdannelse på varer og tjenesteydelser.

Alternativet med private monopoler er ikke ønskeligt, da disse er svære at regulere på en for samfundet hensigtsmæssig måde. Det er imidlertid vigtigt, at udviklingen sker i et tempo, der sikrer, at priser og service til borgerne ikke forringes ved overgangen fra monopol til konkurrence. Det er således vigtigt, at lov- givningen og administrationen er klar, til de udfordringer der opstår, når et marked liberaliseres, og sikrer en fornuftig overgang.

Det forventes, at Selvstyrets selskaber arbejder for at være konkurrencedygtige, og er løsningsorienteret i forhold til en eventuel liberalisering eller privatisering.

• Transparens i forhold til krydssubsidiering Naalakkersuisut ønsker en øget transparens omkring krydssubsidiering i selskaberne, og det er derfor noget, der vil være fokus på fremadrettet. Selskaberne forventes således at bidrage med blandt andet data for at opnå den ønskede gennemsigtighed.

1 https://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Formandens-departement/Bestyrelsessekretariatet

8 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

6 Selvstyrets aktieposter mv.

Den 31. december 2019 ejede Selvstyret samlet set andel i 14 aktieselskaber, jf. tabel 2.

Generelt set er de forskellige selskaber opbygget med tilhørende divisioner eller datterselskaber. Et eksempel på dette er KNI A/S, hvor der overordnet findes to divisioner - henholdsvis varedivisionen Pilersui soq og energidivisionen Polaroil.

Datterselskaberne samt divisionerne behandles ikke særskilt i denne redegørelse, da ejerskabet udøves af koncernledelsen i de pågældende selskaber.

6.1 Selvstyrets aktieposter mv.

Grønlands Selvstyre overtog den 29. maj 2019 den danske stats 25 pct. samt SAS’ 37,5 pct. af aktierne i Air Greenland, og Selvstyret er således ultimo 2019 eneaktionær i de 14 selvstyreejede selskaber. Det betyder, at Selvstyret ejer 100 pct. af aktierne.

Tabel 2. Selskabsoversigt

Aktieselskab Ejerandel Air Greenland 100 procent Great Greenland 100 procent Greenland Holding 100 procent Greenland Oil Spill Response 100 procent Illuut 100 procent INI 100 procent Kalaallit Airports Holding 100 procent KNI 100 procent NunaOil 100 procent Royal Arctic Line 100 procent Royal Greenland 100 procent Sikuki Nuuk Harbour 100 procent Tele Greenland 100 procent Visit Greenland 100 procent

Kilde: Bestyrelsessekretariatet

8 9 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

6.2 Om regnskabsåret 2019

De generelle konjunkturer var i 2019 knapt så stærke som i 2018. I en rapport fra Økonomisk Råd udgivet i foråret 2020 skønnes det, at Grønland i 2019 har oplevet en mindre økonomisk vækst på 1,8 pct. målt ved fremgangen af bruttonationalproduktet (BNP). Udviklingen ligger således under niveauet i 2018, hvor Grøn- land oplevede en økonomisk vækst på 3,5 pct. af BNP. Væksten har dog i flere år været positiv, hvormed perioden med negativ vækst fra 2012 – 2014 må siges at være brudt. Selskaberne kom pænt gennem året, og nettoomsætningen i selskaberne har i 2019 sammenlagt vist en mindre stigning i forhold til året før.

Der har både været fremgang og tilbagegang i forhold til selskabernes omsætning, men samlet set steg selskabernes omsætning i 2019. Primært var det KNI, Royal Greenland og Royal Arctic Line, som havde en fremgang i omsætningen. Den stigende omsætning er ligeledes grundlag for, at det samlede årsresultat for de 14 selvstyreejede aktieselskaber steg i 2019 i forhold til regnskabsåret 2018.

Udbyttebetalingerne for 2019 er øget markant i forhold til 2018 og ligger således på højest niveau i de sidste fem år. Udbyttebetalingerne for 2019 er særligt påvirket af, at Air Greenland i regnskabsåret har udbetalt ekstraordinært udbytte på 461 mio. kr. til brug i forbindelse med Selvstyrets køb af den danske stats aktier på 25% og SAS’ aktier på 37,5% i Air Greenland den 29. maj 2019. Derudover har Tele Greenland i seneste regnskabsperiode udbetalt 87,6 mio. kr. i udbytte, herunder 25. mio. kr. som ekstraordinært udbytte, og ligeledes har KNI og Royal Arctic Line begge i 2019 udbetalt udbytte. I henhold til den med ejeren aftalte udbyttepolitik skulle Royal Greenland på lige vis have udbetalt udbytte svarende til 134 mio. kr. for 2019. Som følge af de usikkerheder som Covid-19 dog har skabt og fortsat skaber, blev det i forbindelse med selskabets ordinære generalforsamling med ejeren besluttet at afvige fra udbyttepolitikken, således at Royal Greenland ikke har udbetalt udbytte for 2019.

Selskabernes samlede gældsforpligtelser er i 2019 steget med 2,7 mia. kr. i forhold til 2018. De øgede gældsforpligtigelser skyldes primært, at Air Greenland og Royal Greenland begge i regnskabsåret 2019 har optaget rentebærende lån på sammenlagt 1,03 mia. kr. Tilsammen hæfter Air Greenland og Royal Greenland således for 37,9% af de øgede gældsforpligteler i 2019.

10 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Tabel 3. Hovedtal i mio.kr. for de Selvstyreejede selskaber Selvstyreejede selskaber Nettoomsætning Resultat efter Gæld Egenkapital skat/før bevilling Air Greenland 1.397,7 88,6 581,5 488,8 Great Greenland 9,7 -0,8 23,7 15,7 Greenland Holding* -0,4 -5,3 50,3 401,9 Greenland Oil Spill Response 1,7 -3,1 3,1 11,0 Illuut 71,2 25,5 1.064,7 185,3 INI 92,6 3,0 22,9 67,7 Kalaallit Airports Holding 9,4 -28,3 17,0 1.280,6 KNI 2,534,9 76,0 1.225,3 1.139,2 NunaOil 0,2 -1,7 21,5 9,6 Royal Arctic Line 903,8 24,8 555,8 687,5 Royal Greenland 5.327,5 310,9 3.675,7 1.887,9 Sikuki Nuuk Harbour 55,2 7,6 536,2 117,2 TELE Greenland 814,2 121,7 273,9 1.157,4 Visit Greenland 17,1 -0,8 2,2 5,9 Asiaq** 24,2 -3,1 10,4 17,4 Mittarfeqarfiit** 423,7 -2,3 138,0 23,3 Nukissiorfiit** 749,3 -5,0 1.697,1 1,371

Kilde: Årsrapporter 2019 Note: *Da Greenland Holding ikke har en egentlig omsætning, er selskabets bruttoresultat medtaget i stedet. **Nettostyret virksomhed – her er vist resultatet før bevilling og ikke resultatet efter skat.

Det efterfølgende afsnit giver et overblik over den samlede omsætning for den seneste femårige periode for de selvstyreejede selskaber samt et tilsvarende overblik over årets resultat. Information om de enkelte selskabers nøgletal findes i bilag 3-19. De nettostyrede virksomheder er ikke medregnet i de samlede beregninger af selskabernes nøgletal.

10 11 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

6.2.1 Omsætning

Nedenstående figur 1 viser den samlede nettoomsætning i den seneste femårige periode for de selvstyreejede selskaber.

Figur 1. Samlet omsætning for de 14 selskaber

Samlet nettoomsætning

12,6

12 11,2 10,9 11,2 10,2

9 . Mia.kr

0 2015 2016 2017 2018 2019

Kilde: Årsrapporter 2015 – 2019. Note: Enkelte selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vidt muligt anvendt koncerntal, og der er ikke justeret for ejerandele.

Den samlede nettoomsætning for de selvstyreejede aktieselskaber, jf. figur 1, oplevede mellem 2015 og 2016 en stigning på godt 2,4 mia. kr. I de efterfølgende år ændrede denne udvikling sig imidlertid, og de selvstyreejede selskaber oplevede et kontinuerligt fald frem til og med 2018. Omsætningen faldt i den periode fra et niveau på omkring 12,6 mia. kr. i 2016 til 10,9 mia. kr. ultimo 2018.

Den nedadgående udvikling i det samlede salg blev dog imidlertid brudt i 2019, hvor de selvstyreejede selskaber leverede en samlet nettoomsætning på 11,2 mia. kr., svarende til en procentvis stigning på 2,3% i forhold til året før. Fremgangen i det samlede salg skyldes primært en fremgang i omsætningen hos KNI A/S, Royal Greenland A/S samt Royal Arctic Line A/S, som for regnskabsåret 2019 tilsammen hæfter for over to tredjedele af de selvstyreejede selskabers samlede salg. KNI oplevede i 2019 en stigning i netto- omsætningen på 60 mio. kr. som følge af en stigende omsætning i selskabets vare- og energidivision, hvorimod Royal Greenland og Royal Arctic Line begge oplevede en positiv udvikling i selskabets samlede salg på henholdsvis 158 mio. kr. og 27 mio. kr. I Royal Greenland steg nettoomsætningen som følge af et mersalg til særligt det skandinaviske marked, hvorimod nettoomsætningen i Royal Arctic Line i 2019 særligt var påvir- ket af olie- og valuta kurstilægget.

Som det fremgår af nedenstående figur 2 hæfter Royal Greenland for knap halvdelen af den samlede om- sætning for de selvstyreejede selskaber, og selskabet har igennem de seneste år ligget mellem 46 og 49 pct. Udviklingen i Royal Greenland har derfor stor betydning for Grønland. Af figur 2 fremgår det ligeledes, at den samlede omsætning i de selvstyreejede selskaber primært udgøres af tre selskaber; Royal Green- land, Air Greenland og KNI. Herudover udgør Royal Arctic Line samt Tele Greenland også en relativt stor del.

12 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Figur 2. Samlet omsætning for 2019 fordelt på selskaber

Nettoomsætning fordelt på selskaber

6.000 5.328

5.000

. 4.000 Mio.kr 3.000 2.535

2.000 1.398 904 1.000 814 93 71 10 2905517 0 )

INI (0,82%) KNI (22,56%) Illuut (0,63%) GOSR (0,02%) Sikuki (0,49%) NunaOil (0,00%)

yal Arctic Line (8,04%) Air Greenland (12,44%) TELE Greenland (7,25%yal Greenland) Visit Greenland (47,42%) (0,15% Great Greenland (0,09%) Kalaallit Airports (0,08%) Ro Greenland Holding (0,00%) Ro Kilde: Årsrapporter 2019

6.2.2 Årets resultat

Det samlede årsresultat efter skat for de selvstyreejede aktieselskaber er i 2019 øget markant og er såle- des på sit højest i den seneste femårige periode. Årsresultatet ligger i seneste regnskabsperiode på et niveau omkring 618 mio. kr. mod 415 mio. kr. i 2018. Den positive udvikling på godt 203 mio. kr. i forhold til året før kan primært henføres til, at både Air Greenland, Royal Greenland og Tele Greenland alle realisere- de et forbedret resultat i 2019. Air Greenland forbedrede således sit årsresultat med godt 36,5 mio. kr. i forhold til året før, hvorimod Tele Greenland øgede årets resultat med 28,4 mio. kr. Tillige fortsatte Royal Greenland i 2019 de foregående års gode tendenser og leverede et forbedret resultat på 130 mio. kr. i forhold til det forgangne år. Sidstnævnte henføres som et klart resultat af de investeringer og effektiviserin- ger, som selskabet har gjort sig de sidste par år, godt hjulpet på vej med 141 mio. kr. fra salget af selskabets to trawlere Sisimiut og Qaqqatsiaq. Derudover præsterede også Illuut og Royal Arctic Line i 2019 et forbedret resultat, og ligeledes oplevede Greenland Holding og NunaOil begge, om end med et fortsat underskud, en forbedring i de respektives årsresultater.

Modsat ovenstående udvikling oplevede Great Greenland og Kalaallit Airports Holding i 2019 imidlertid en tilbagegang i årets resultat på henholdsvis 0,5 mio. kr. og 18,8 mio. kr. Hvor Great Greenland oplevede et forværret resultat som følge af en lavere omsætning samt øgede omkostninger i forbindelse med personale, salg- og distribution, skyldtes årets driftsunderskud i Kalaallit Airports Holding særligt negative resultater fra dets datterselskaber på knap 21,5 mio. kr.

12 13 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Af figur 3 fremgår de seneste fem års samlede resultater for de selvstyreejede aktieselskaber.

Figur 3. Årets resultat efter skat for de selvstyreejede aktieselskaber

Årets resultat efter skat

800

700 618 600

500 458 . 402 415 400 352 Mio.kr

300

200

100

0 2015 2016 2017 2018 2019

Kilde: Årsrapporter 2015 – 2019 Note: Nogle selskabers regnskabsår følger ikke kalenderåret eller har ændret regnskabspraksis i perioden. Derfor er der en vis usikkerhed i tabellen. Der er så vist muligt anvendt koncerntal og der er ikke justeret for ejerandele.

6.2.3 Afkast til aktionæren – udbytteindtægter og kapital indskud

Udbyttebetalinger i de selvstyreejede aktieselskaber er at betragte som en forrentning af den indskudte kapital. Udbyttebetalingerne fra de enkelte selskaber skal naturligvis ske på en forsvarlig måde, så selskaberne har tilstrækkelig egenkapital til at modstå midlertidige eller uforudsete fald i indtjeningen. Samtidigt skal der være plads til, at selskabet kan foretage nye investeringer.

Derudover sker udbyttebetaling på baggrund af selskabets årsresultat. Samtidigt skal det holdes for øje, hvilken kapitalstruktur der er i selskaberne, og hvilke behov selskaberne har for kapital de kommende år.

Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret.

14 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

6.2.3.1. Udbytte

På baggrund af resultaterne for 2019 er der fra enkelte selskaber efterfølgende udbetalt udbytte til Selv- styret. De seneste fem års udbytte fremgår af nedenstående tabel 4.

Tabel 4. Samlede nettoindtægter til Selvstyret fra de 14 selskaber År R2016 R2017 R2018 FL2019 FL2020 Samlede nettoindtægter i mio.kr. 219,6 189,6 324,8 217.4 170,4

Kilde: Årsrapporter 2015-2019: Konto 10.13.10 i FL2015-2020

Af tabel 4 fremgår en oversigt over Selvstyrets indtægter fra udbytte, fra udlodning ved kapitalnedsættel- se og ved salg af aktier og eventuelle andre indtægter, som sker i kraft af Grønlands Selvstyres ejerskab af de 14 aktieselskaber.

Udbyttet fastsættes, som tidligere nævnt, dels med forbehold for selskabernes behov for at kunne konso- lidere og foretage nyinvesteringer samt med forbehold for Selvstyrets krav om forrentning af den indskudte kapital. Da behovene for nyinvesteringer og konsolideringer er meget forskellige fra selskab til selskab, er det ikke muligt at have en egentlig udbyttestrategi for selskaberne. Derudover sker udbyttebetalingen på baggrund af selskabernes årsresultater. Samtidig holdes det for øje, hvilken kapitalstruktur der er i selskaberne, og hvilke behov selskaberne har for kapital i de kommende år. Resultaterne og udviklingen i selskaberne er derfor afgørende for udbyttebetalingen til Selvstyret.

De største bidragsydere til udbyttebetalingen i 2019 var Air Greenland, KNI samt Tele Greenland. Særligt KNI og Tele Greenland har opnået en kapitalstruktur, der kan forsvare et højt udbytte, når resultaterne tilla- der det.

6.2.3.2 Kapitalindskud

Nedenstående tabel 5 viser kapitalindskud i selskaber i den seneste femårige periode.

Tabel 5. Kapitalindskud til de Selvstyreejede selskaber År R2015 R2016 R2017 R2018 FL2019 Kapitalindskud i mio.kr. 15,0 294,3 0 190,2 100,0

Kilde: Årsrapporter 2015-2019: Konto 10.13.11 i FL2015-2020.

I 2014 anvendte Selvstyret midler til kapitalindskud i aktieselskabet Sikuki Nuuk Harbour A/S, hvis opgave var at etablere en ny containerhavn placeret på Admiralitetsøerne i Nuuk. Great Greenland A/S modtog i perioden 2009-2015 samlet set et kapitalindskud på godt 65 mio.kr. ved løbende tilførsler.

I 2018 anvendte Selvstyret tekstanmærkningen i finansloven, som gør det muligt at indskyde kapitalindskud fra ordinære og ekstraordinære indtægter med et samlet beløb op til 2,1 mia. kr. i Kalaallit Airports Holding A/S til anlæggelse af lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq. I forbindelse hermed er der i 2019 af- sat 100 mio. kr. samt 50 mio. kr. i hvert af budgetoverslagsårene 2020-2022 til indskud i Kalaallit Airports Holding A/S. Indskuddet finansieres gennem ekstraordinære udbytter fra de selvstyreejede aktieselskaber.

14 15 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

6.2.4 Nettorentebærende gæld

Den nettorentebærende gæld beregnes ved at tage den samlede rentebærende gæld og fratrække selskabernes likvide beholdninger jf. bilag 1.

Nedenstående figur 4 illustrerer den nettorentebærende gæld i de fire selskaber, der har den største gæld. Blandt de øvrige selskaber er der enkelte selskaber med begrænset nettorentebærende gæld og flere selskaber med en overskydende likvid beholdning.

Gældsudviklingen i Royal Greenland påvirker den samlede gældsudvikling. Selskabet havde i 2019 langsigtede gældsforpligtelser for 2,4 mia. kr. mod 1,7 mia. kr. i 2018. Selskabet oplevede således en stigning i dets langsigtede gældsforpligtelser på 669 mio. kr. i forhold til året før. De stigende gældsforpligtelser sker som følge af en stigende arbejdskapital samt et højt investeringsniveau.

Figur 4. Gæld i de selvstyreejede selskaber samt nettostyrede selskaber

Gæld i de 4 største aktieselskaber 5

4,1 4 4 3,5 3,5 3,4 3,3 3,2 2,9 2,9 3 . Mia.kr

2 1,8

0 2015 2016 2017 2018 2019

Rentebærende gæld

Nettorentebærende gæld

Kilde: Departementet for Finanser Note: De 4 selskaber med den største gæld er i denne opgørelse: Air Greenland, KNI, Royal Greenland og Sikuki Nuuk Harbour

Gældsudviklingen i de fire selskaber hænger sammen med de investeringer, der foretages. Fordelingen af den nettorentebærende gæld blandt selskaberne har således ændret sig over tid, dog mindre for de sidste tre år. Af nedenstående figur 5 illustreres, at det for 2019 er Great Greenland, Illuut, KNI, Royal Arctic Line, Royal Greenland samt Sikuki Nuuk Harbour, som operer med en positiv nettorentebærende gæld.

16 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Figur 5. Nettorentebærende gæld i 2019

Nettorentebærende gæld - 2019 2500

2.142,8

2000

1500

972,2 1000 787,4

447,2 500

135 18,3 0 Great Greenland Illuut KNI Royal Arctic Line Royal Sikuki Nuuk Greenland Harbour

Note: Kun selskaber med en positiv nettorentebærende gæld er medtaget.

I dag er den samlede nettorentebærende gæld i selskaberne fordelt over flere selskaber.

I den nedenstående tabel 6 er den rentebærende gæld, nettorentebærende gæld samt de samlede gælds- forpligtigelser fremhævet for hvert af de selvstyreejede aktieselskaber.

Tabel 6. Rentebærende- og nettorentebærende gæld i selskaberne

Selvstyreejede selskaber Rentebærende Nettorentebærende Samlede gæld gæld gældsforpligtigelser Air Greenland 217.629 -42.546 581.490 Great Greenland 18.369 18.338 23.724 Greenland Holding 42.200 -25,600 50.335 Greenland Oil Spill Response 0 -596 3.105 Illuut 994.804 972.200 1.064.660 INI 0 -6.038 22.900 Kalaallit Airports Holding 132.300 -373.094 17.023 KNI 788.321 787.355 1.225.306 NunaOil 0 -31 21.452 Royal Arctic Line 352.838 135.003 555.813 Royal Greenland 2.450.504 2.142.860 3.675.714 Sikuki Nuuk Harbour 503.825 447.238 536.175 TELE Greenland 14.525 -177.238 273.887 Visit Greenland 0 2.410 2.243 Samlet 5.449.366 3.874.761 8.053.827

Kilde: Departementet for Finanser – juli 2020 alle tal anført i t.kr.

16 17 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

6.2.5 Lønudvikling og antal ansatte

Nedenstående tabel 7 viser de seneste tal fra Grønlandsk Statistik vedrørende lønudviklingen i de selv styreejede aktieselskaber. Grundet regnskabsmæssige forhold er den opgjorte lønudvikling et år bagud, og derfor er de seneste tal fra 2018.

De seneste tal for lønudviklingen viser, at den samlede lønsum i de kommercielle selskaber i 2018 steg med omkring 6% i forhold til 2017. I samme periode oplevede selskaber med kommercielle og andre specifikt definerede mål en stigning på 12,6%. Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyret virksomheder havde i 2018 en stigning på 8,8%.

En forklaring på at lønsummen vokser mere, end hvad kan forklares med løn- og pristilpasning, kan blandt andet skyldes selskabernes udvidelse af forretningsområder, hvorved de påtager sig flere ansatte med der- tilhørende lønkrav.

Tabel 7. Lønsum grupperet efter selskabernes formål

Lønsum i mio.kr. grupperet efter selskabernes formål 2014 2015 2016 2017 2018 Kommercielle Selskaber 359 414 473 480 509 Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede formål 971 989 1000 1.007 1.134 Selskaber med sektorpolitiske formål samt nettostyrede virksomheder 275 279 288 316 344

Kilde: Grønlands Statistik – juli 2020 Note: Kommercielle selskaber: NunaOil, Royal Greenland, NunaMinerals (2014 og 2015); Selskaber med kommercielle formål og andre specifikt definerede mål: INI, Air Greenland, Great Greenland, Greenland Holding, Kalaallit Airports Holding, Greenland Oil Spill Response, KNI, NunaOil, Royal Arctic Line, Tele Greenland, Sikuki Nuuk Harbour; Selskaber med sektorpolitiske mål samt nettostyret virksomheder: Mittarfeqarfiit, Nukissiorfiit, Visit Greenland, Illuut; Selska- ber der ikke er medtaget: Asiaq udbetaler løn i centraladministrationen og fremgår derfor ikke af oversigten.

I 2019 var den samlede arbejdsstyrke i de selvstyreejede aktieselskaber på 5.011 ansatte. Arbejdsstyrken er dermed samlet set faldet med 17 personer i forhold til 2018, hvor antallet af ansatte udgjorde 5.028. Fal- det udgør dog blot en procentvis ændring på 0,003%, og den samlede arbejdsstyrke i de selvstyreejede selskaber er i 2019 således fortsat på niveau med forrige år.

Faldet i den samlede arbejdsstyrke skyldes primært, at Tele Greenland samt Royal Greenland har reduceret arbejdsstyrken med henholdsvis 27 og 28 medarbejdere. I Tele Greenland er faldet sket som led af selskabets strategi om at effektivisere dets processer ved en forenkling af arbejdsgangene, der afspejler sig i en løbende reduktion af medarbejdere. I 2019 havde selskabet 380 fuldtidsmedarbejdere ansat i forhold til 407 i 2018. Siden 2015 er antallet af fuldtidsmedarbejdere i Tele Greenland reduceret fra 478 til 380 svarende til et fald på 21%. Sidstnævnte er hovedsageligt sket ved naturlig afgang i forlængelse af forenklede processer og en reduktion af kompleksiteten i systemlandskabet, således at genbesættelser af stillingerne ikke har været nødvendige.

Omvendt har både Air Greenland, INI, Kalaallit Airports Holding samt KNI og Sikuki i 2019 oplevet en samlet personaletilgang på tilsammen 39 medarbejdere. Det øgede antal medarbejdere i INI på i alt 7 medarbejdere vedrører primært ansættelse af personale til selskabets økonomirådgivningsprojekt, hvorimod Kalaallit Airports Holding i perioden har tilført selskabet seks nye ansættelser. Sidstnævnte vil i den kommende tid, som følge af yderligere ressourcer til projektorganisationen, have et fortsat behov for at få tilført yderligere personalemæssige ressourcer.

Generelt vil tendensen i selskaberne være at den almindelige, løbende produktivitetsudvikling, der skal gø-

18 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

re selskaberne konkurrencedygtige samtidig vil reducere medarbejderstaben. Dette er en naturlig reaktion i forsøget på at levere billigere og mere effektive ydelser til kunderne herunder borgere, samfundet og andre virksomheder.

Nedenstående figur 6 viser udviklingen af det samlede antal ansatte i de selvstyreejede aktieselskaber for perioden 2015-2019.

Figur 6. Antal ansatte i de selvstyreejede aktieselskaber

Antal ansatte 6000 5526 5291 4953 5028 5011 5000

4000

3000

2000

1000

0 20152015 20201616 20201717 20201818 20201919

Kilde: Årsrapporter 2015 – 2019 Note: Opgørelsen omfatter også ansatte i udlandet.

6.2.6 Skattebetalinger fra Selvstyrets selskaber

Af nedenstående tabel 8 fremgår skat af årets resultat i selskaberne. Tabellen giver ikke et billede af den faktiske selskabsskattebetaling til Selvstyret. Den faktiske selskabsskattebetaling fremgår af den skatte- mæssige opgørelse i tabel 9. Samtidigt skal tabel 8 læses med forbehold for ”skat betalt i udlandet” samt ekstraordinære nedskrivninger, der skaber forskydninger mellem årene. Tabel 8 giver således kun en indika- tion af niveauet i de enkelte år.

Tabel 8. Regnskabsmæssig skat af årets resultat I mio. kr.

År 2015 2016 2017 2018 2019 Skat af årets resultat 223,9 273,1 214,5 211,7 150,9

Kilde: Årsrapporter 2015 – 2019 Note: Regnskabsmæssig skat er her opgjort som resultat før skat minus årets resultat. I forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2020 har Inatsisartut vedtaget, at selskabsskatteprocenten for indkomståret er fastsat til 26,5% mod tidligere 31,8%. Dette har betydet at den regnskabsmæssige skat for 2019 er betydeligt lavere i forhold til tidligere år.

18 19 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Den reelle selskabsskat for de seneste fem år fremgår af nedenstående tabel 9.

Tabel 9. Selskabsskat i mio. kr., der reelt er betalt til Selvstyret i de enkelte år

År R2015 R2016 R2017 R2018 FL2019 Årets selskabsskat 42 110 114 59,5 57

Kilde: FL 24.10.12

Selvom de to ovenstående tabeller ikke er direkte sammenlignelige, indikerer tabellerne, at den reelle skat- tebetaling til Selvstyret er lavere end den regnskabsmæssige. Det er særligt de gunstige afskrivningsregler, der får forskellen til at opstå i de Selvstyreejede selskaber.

20 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 1 – Definitioner og nøgletal

Begreberne rentebærende gæld og nettorentebærende gæld anvendes, når gældsudvikling skal beskrives i de selvstyreejede aktieselskaber.

I udgangspunktet er den rentebærende gæld beregnet, som det fremgår nedenfor. Dette er en simpel måde at beregne den rentebærende gæld på. Tallet kan præciseres ved eksempelvis at indregne afledte finansielle instrumenter.

Tabel 10. Beregningsmetode for rentebærende gæld

Langfristede gældsforpligtelser + Kortfristede gældsforpligtelser + Kortfristet gæld til realkreditinstitutter eller banker = Rentebærende gæld

Den nettorentebærende gæld beregnes som den rentebærende gæld minus den likvide beholdning. Da flere selskaber har større likvid beholdning end rentebærende gæld, vil den nettorentebærende gæld blive negativ.

Tabel 11. Beregningsmetode for nettorentebærende gæld

Rentebærende gæld - Likvide beholdninger = Nettorentebærende gæld

Nøgletal anvendes ofte til at give et indblik i selskabernes tilstand og er derfor med til at give et samlet billede af, hvordan selskabets økonomi er på tidspunktet for årsrapportens fremlæggelse. Det er ikke alle nøg- letal, der er lige relevante for et selskab. Det er derfor vigtigt, at man holder sig formålet med selskabet for øje, og vægter de relevante nøgletal.

Nedenstående fire nøgletal er ofte anvendt ved gennemgang af selskabers regnskaber. Nøgletal kan udreg- nes på forskellig vis, hvilket kan betyde, at der kan være mindre forskelle mellem selskabets beregning af nøgletal og beregninger foretaget af Bestyrelsessekretariatet. I flere af selskaberne er der en form for monopol eller koncession, hvorfor positive resultater ikke skal være det eneste pejlemærke for en god drift, men ligeledes at selskaberne formår at holde deres omkostninger nede.

Tabel 12. Udregning af nøgletal

Ejenkapitalens forrentning Overskudsgrad Årets resultat x 100 Resultat af primær drift x 100 Gns. Egenkapital Nettoomsætning

Soliditetsgrad Afkastningsgrad Egenkapital Ultimo x 100 Resultat af primær drift x 100 Samlede Aktiver Ultimo Gns. Aktiver

20 21 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Afkastningsgraden måler, hvorvidt et selskab er i stand til at genere overskud ud fra den samlede indskudte kapital, og indbefatter derved både egenkapital og fremmedkapital. En acceptabel afkastningsgrad skal være over markedsrenten.

Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvordan ejerens kapital forrentes. Det kan sammenlignes med at sætte pengene i banken.

Overskudsgraden beskriver forholdet mellem overskud og omsætning. Overskudsgraden viser virksomhedens evne til at tilpasse omkostninger til indtægter. Jo højere overskudsgraden er, jo bedre er selskabet til at holde sine omkostninger nede. Hvis overskudsgraden er 8,2%, betyder det, at virksomheden tjener 8,2 øre pr. omsatte krone.

Soliditetsgraden beskriver selskabets evne til at bære et større tab, da den viser forholdet mellem egenkapitalen og de samlede aktiver. Det vil sige, at jo højere tallet er, jo bedre er selskabet i stand til at klare stør- re tab, inden kreditorerne bliver påvirket.

22 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 2 – Om de enkelte selskaber

De efterfølgende bilag indeholder følgende informationer for hvert enkelt af de selvstyreejede selskabers:

– Ejerandel (ultimo 2019) – Bestyrelsessammensætning (ultimo 2019) – Oversigt over udvalgte hovedtal og nøgletal (ultimo 2019) – En kort beskrivelse af årets gang (ultimo 2019)

Overordnet set beskriver hvert enkelt bilag de seneste fem års regnskab for hvert selskab, hvor disse er til- gængelige.

22 23 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 3 – INI A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Mads B. Christensen Medlem Kristian May Adresse Medlem Line Frederiksen Postboks 1020 Medlem Inga Dora Gudmundsdottir 3911 Sisimiut Medlem (MR) Arnârak Zeeb Lennert Medlem (MR) Michael Renner Petersen Webadresse http://www.ini.gl

Adm. Direktør Henrik Rafn MR: Medarbejderrepræsentant

INI A/S begyndte i 1994 at administrere udlejningsboliger for det daværende Grønlands Hjemmestyre, nu Grønlands Selvstyre, og for størstedelen af de grønlandske kommuner. INI A/S varetager i dag administrationen af ca. 8.600 boliger. Heraf er ca. 5.800 boliger ejet af Selvstyret. Overordnet består selskabet af fire forretningsområder: boligadministration, ejendomsservice, teknisk vedligeholdelse samt administration af offentlig boligfinansiering til boligstøtte huse.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 95.050 92.233 90.303 93.086 92.611 Personaleomkostninger -67.769 -69.648 -67.800 -69.741 -74.721 Af- og nedskrivninger -1.807 -2.022 -2.661 -2.219 -3.984 Driftsresultat 6.863 3.212 4.788 3.103 2.053 Resultat før skat 5.864 2.527 4.677 3.021 1.910 Årets resultat 3.946 1.712 3.189 2.222 3.029

Balance Likvide beholdninger 20.256 34 12.133 8.799 6.038 Egenkapital 57.515 59.227 62.416 64.638 67.668 Kortfristet gæld 25.352 21.731 21.429 22.096 22.900 Langfristet gæld 11.723 0 0 0 0 Balancesum 98.232 89.258 93.013 96.673 99.201

Gns. antal medarbejdere 145 147 146 146 153

Nøgletal Overskudsgrad 7,2 % 3,5 % 5,3 % 3,3 % 2,2 % Afkastningsgrad 9,2 % 4,4 % 6,9 % 4,5 % 3,1 % Egenkapitalens forrentning 6,8 % 2,8 % 5,1 % 3,4 % 4,5 % Soliditetsgrad 58,6 % 66,4 % 67,1% 66,9 % 68,2 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

24 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 knap 0,5 mio. kr. bedre end forventet i årsrapporten for INI A/S har i seneste regnskabsperiode oplevet et fald 2018. Årets forbedret resultat skyldtes blandt andet, på 0,5 mio. kr. i nettoomsætningen. Til trods for en lil- at selskabet i 2019 ikke har skullet afholde omkostnin- le nedgang i det samlede salg, som følge af lavere ind- ger til etablering af nyt IT-system, hvorfor andre eks- tægter vedrørende ejendomsadministration, ejen- terne omkostninger er faldet med 4,0 mio. kr. Samtidig domsservice samt honorar for periodisk planlagt ved- har selskabet haft færre skatteomkostninger som føl- ligeholdelse, kom selskabet dog overordnet set ud af ge af en ændring i selskabsskatten fra 31,8 % til 26,5 2019 med et fornuftigt resultat. Selskabets formål %. Effekten af omregning fra den tidligere gældende er at levere omkostningseffektive ejendomsydelser skattesats er indregnet i selskabets resultatopgørelse til deres kunder, hvorfor selskabets evne til at skabe som en korrektion til årets skat. overskud således ikke er et mål i sig selv. Selskabets personaleomkostninger er i 2019 steget INI A/S har i 2019 fortsat dets arbejde frem mod en med knap 5 mio. kr. i forhold til 2018. Udgiftsstignin- mere effektiv boligadministration og en højere lejertil- gen vedrører primært ansættelse af personale til øko- fredshed, og det er en fortsat målsætning for selska- nomirådgivningsprojektet. Pr. 31. december 2019 ud- bet at forbedre disse områder yderligere over de kom- gjordes selskabet af i alt 161 fuldtidsansatte medar- mende år. Selskabets strategi ”Sukaq”, som er gælden- bejdere, hvoraf størstedelen er beskæftiget inden for de fra 2019 til 2021, vil ud over ovenstående to nøg- henholdsvis boligadministration samt ejendomsservice leområder have fokus på en digitalisering af såvel in- og snerydning. terne som eksterne processer samt give lejerne mulighed for langt flere selvbetjeningsløsninger. Selskabet Selskabets egenkapitalen udgør ultimo 2019 67,7 mio. har brugt 2019 på implementering af systemet UNIK, kr. (2018: 64,6 mio. kr.) Dette afspejler en soliditet på som giver ovenstående muligheder. Sidstnævnte er en 68,2%. Selskabets soliditet er således steget med 1,3 igangværende proces, der som for tilsvarende større procentpoint i forhold til 2018 og holder derfor et for- IT projekter har givet selskabet flere udfordringer end nuftigt niveau. Det bør dog bemærkes, at en høj soli- forventet. Systemet UNIK vil i løbet af 2020 medvir- ditetsgrad også kan være et udtryk for manglende in- ke til, at INI A/S gør endeligt op med det historiske for- vesteringsaktivitet, hvilket på sigt kan have negative valtningsgreb, og i stedet bliver en 100 % kundeorien- konsekvenser i forhold til udviklingen af virksomhe- teret virksomhed. den. Dette er ikke umiddelbart tilfældet for selskabet på nuværende tidspunkt, men en høj soliditet er ikke I 2017 startede et pilotprojekt om økonomisk rådgiv- et mål i sig selv. Den nuværende soliditet indebærer, at ning til berørte i Kujalleq. Baseret på successen i pro- selskabet kan finansiere sin drift uden låneoptagelse jektet besluttede selskabet at gøre projektet natio- og hermed undgå at belaste boligadministrationen med nalt. Processen startede ultimo 2018 og har medført renteudgifter. en udbredelse til Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk og Paamiut. Herfra betjenes de tilhørerende na- Overordnet set kom selskabet ud af 2019 med et for- bobyer gennem rejseaktivitet. Økonomiprojektet er i nuftigt resultat. INI A/S anser årets resultat som til- 2019 nationalt, og der er fra 1. kvartal 2019 besat stil- fredsstillende. linger i alle større byer. Indsatsen er en succes, ikke blot målt på reduktionen af restancemassen, men også Forventningerne til 2020 i forhold til den boligsociale indsats, der medvirker til I budgettet for 2020 er der indarbejdet er mindre fald i et reduceret antal udsættelser, samt en tidligere ind- indtægterne som følge af, at engangsindtægter i form sats i forhold til lejere med betalingsmæssige udfor- af honorar for udarbejdelse af sektorplaner for flere dringer og/eller sociale udfordringer. kommuner alene optræder i 2019. I modsat retning vil indtægter fra ejendomsserviceydelser stige, idet op- INI A/S oplevede i det forgangne år en lille nedgang i gaver, der tidligere har været udliciteret til eksterne nettoomsætningen på 0,5 mio. kr. i forhold til året før. leverandører, fremover vil blive udført af egne ansat- I kontrast steg selskabets andre driftsindtægter imid- te medarbejdere. Der er på den baggrund budgetteret lertid med knap 2,1 mio. kr. Sidstnævnte skyldtes et med et resultat for 2020 på ca. 1,9 mio. kr. før skat. tilskud på 3,7 mio. kr. til selskabets økonomirådgiv- ningsprojekt og dækker direkte løn og rejseudgifter.

Trods en faldende nettoomsætning er selskabets resultat efter skat for 2019 knap 0,8 mio. kr. bedre end resultatet i 2018. Derudover er årets resultat før skat

24 25 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 4 – Great Greenland A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Juliane Henningsen Medlem Niels Eli Boassen Adresse Medlem Erik Sivertsen Havnevej B-1274 Medlem Tommy Ege kristensen Postboks 519 Medlem Anette Grønkjær Lings 3920 Qaqortoq

Webadresse http://www.greatgreenland.gl

Adm. Direktør Preben Møller

Great Greenland A/S blev grundlagt i 1977 under navnet Grønlandsgaveriet og var et selskab, som specia- liserede sig i at garve sælskind. I 1991 tog selskabet navnet Great Greenland A/S, idet selskabets dengang nye strategi havde et stort internationalt fokus. Siden 2003 har selskabet indhandlet sælskind i Grønland på grundlag af en serviceaftale med Grønlands Selvstyre.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 15.492 11.493 13.176 11.033 9.732 Personaleomkostninger -12.413 -10.347 -11.484 -12.752 -13.256 Af- og nedskrivninger -1.029 -510 -848 -946 -977 Driftsresultat -22.072 2.363 -359 1.055 386 Resultat før skat -24.229 633 -1.832 -256 -811 Årets resultat -24.229 633 -1.832 -256 -811

Balance Varebeholdninger (stk.) 24.103 18.131 11.883 10.460 9.590 Likvide beholdninger 132 1.934 387 128 30 Egenkapital 17.981 18.614 16.782 16.526 15.715 Kortfristet gæld 35.720 29.223 26.477 23.428 23.724 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 53.701 47.838 43.260 39.954 39.439

Gns. antal medarbejdere 41 34 33 34 34

Nøgletal Overskudsgrad -142,5 % 20,6 % -2,7 % 9,7 % 4,0 % Afkastningsgrad -41,1 % 4,9 % -0,8 % 2,6 % 0,0 % Egenkapitalens forrentning -107,2 % 3,5% -10,4 % -1,5 % -5,0 % Soliditetsgrad 33,5 % 38,9 % 38,8 % 41,4 % 39,8 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

26 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 Great Greenland A/S havde i 2019 en række service- Great Greenland A/S præsterede i 2019 et resultat på aftaler med Grønlands Selvstyre. Selskabet modtog -810.898 efter skat. Dette er en forringelse på godt 15 mio. kr. i bidrag til indhandling af sælskind samt 2 550.000 i forhold til sidste års regnskab og skyldtes mio. kr. i tilskud til Great Greenland A/S’ visitorcenter. dels en lavere omsætning samt øgede omkostninger Foruden er der i 2019 udbetalt 10,9 mio. kr. til fanger- i forbindelse med personale og salg- og distribution. ne. Great Greenland A/S’ fortsatte drift er afhængig af Selskabets har endvidere oplevet et faldende dæk- serviceaftalerne, ligesom visitorcenterets eksistens ningsbidrag som konsekvens af et relativt stort salg af afhænger af en blivende støtte fra Grønlands Selvsty- tilbudsvarer i forbindelse med Grønland i Tivoli, lager- re. salg og tilsvarende arrangementer. Forventningerne til 2020 Selskabet har endvidere i 2019 haft store udfordrin- Selskabets fortsatte drift er helt afhængig af service- ger både med produktion og med indhandling. Der var i aftalerne, ligesom visitorcenterets eksistens afhæn- begyndelsen af året vedvarende problemer med rense- ger af en blivende støtte fra Grønlands Selvstyre. Sel- maskinen, hvilket medførte en udskiftning af maskinen skabet oplyser af dets årsrapport, at indhandlingen af og derved forsinkelser i produktionen igennem en læn- sælskind fremover skal optimeres, ligesom skindfor- gere periode. Dette resulterede i, at selskabets pro- bedring skal være vendepunktet for en bedre fortjene- duktion ikke har været tilstrækkelig til at kunne dæk- ste for selskabet i fremtiden. Selskabet vil ved at for- ke markedets behov, hvorfor selskabets samlede salg i bedre kvaliteten bedre kunne efterkomme købernes 2019 faldt med 1,3 mio. kr. i forhold til 2018. Selskabet krav fremover. anser dog markedets høje efterspørgsel på skind som positivt.

Endvidere forudser selskabet, at også fiskeriet og de gode indtjeningsmuligheder der er forbundet med dette, kan afstedkomme betydning for sælfangsten, da et højt fiskeritryk kan mindske behovet for indtjening ved sælfangst, idet sidstnævnte ofte er en bibeskæftigel- se for fiskere.

Den totale indhandling af sælskind blev i 2019 på 29.204 skind fordelt på henholdsvis 15.202 grønlands- sæler og 14.002 netsider og udgør således et mindre antal indhandlet skind end i 2018. Der var i 2019 en jævn indhandling af sælskind, dog udeblev selskabets normale høje indhandling i sidste kvartal af 2019.

Salg af skind og skindsortering blev per den 1. januar 2019 flyttet fra selskabets internationale afdeling i Glostrup til Qaqortoq i Sydgrønland. Salg af skind fra lager, herunder primært netsider, har været godt, hvor især salg af skind til det grønlandske marked har været stigende i 2019. Den stigende efterspørgsel har muliggjort salg af selskabets kasserede og farvede skind, som længe ellers har ligget på lager.

Selskabets primære afsætningsfokus i 2019 har i mel- lemtiden været på færdigvarer. Grundet skindmangel og herved en til tider stillestående produktion har selskabet dog oplevet en nedgang i det totale salg af fær- digvare i forhold til 2018 på 0,4 mio. kr. Selskabet forventer dog, at de allerede igangsatte nye produkter vil have en god indflydelse på det fremtidige salg af fær- digvarer.

26 27 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 5 – Greenland Oil Spill Response A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Steen Ove Hansen Næstformand Oddbjørg Varhaug Greiner Adresse Medlem Hanne Berthels Aqqusinersuaq 48A Postboks 1580 3900 Nuuk

Webadresse http://www.gosr.gl

Adm. Direktør Klaus Kuch Jensen

Greenland Oil Spill Response A/S er et 100 % selvstyreejet aktieselskab, der blev etableret i 2012. Green- land Oil Spill Response A/S driver virksomhed vedrørende olieforureningsberedskab, olieforureningsbe- kæmpelse, miljøoprydning og anden dermed beslægtet virksomhed primært inden for råstofområdet i Grøn- land.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 4.654 3.698 1.478 1.000 1.693 Personaleomkostninger -1.933 -1.802 -1.576 -1.718 -1.707 Af- og nedskrivninger -925 -925 -925 -925 -925 Driftsresultat -240 -457 -2.083 -3.241 -3.137 Resultat før skat -167 -457 -2.083 -3.242 -3.140 Årets resultat -114 -312 -2.271 -3.242 -3.140

Balance Varebeholdninger 1.463 1.463 1.463 1.463 1.463 Likvide beholdninger 2.851 4.240 971 1.769 596 Egenkapital 19.907 19.596 17.325 14.118 10.978 Kortfristet gæld 407 1.116 396 2.372 3.105 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 20.314 20.712 17.757 16.490 14.083

Gns. antal medarbejdere 1 2 2 3 3

Nøgletal Overskudsgrad -5,2 % -12,4 % -140,9 % -324,1 % -185,3 % Afkastningsgrad -1,2 % -2,2 % -10,8 % -19,6 % -22,2 % Egenkapitalens forrentning -0,6 % -1,6 % -13,1 % -22,9 % -28,5 % Soliditetsgrad 98,0 % 94,6 % 97,8 % 85,6 % 77,9 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

28 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 Forventningerne til 2020 Greenland Oil Spill Response A/S (herefter GOSR) I 2020 forventes det, at der udtages endnu færre med- præsterede i det forgangne år et underskud efter skat lemsskaber ved GOSR, hvilket gør det yderst vanske- på 3,1 mio. kr. Til trods for en lille forbedring i årets ligt at drive selskabet på et forretningsmæssigt grund- resultat i forhold til 2018 har selskabet haft et nega- lag i henhold til Inatsisartutlov nr. 4 af 4. juni 2012 om tivt regnskabsår, hvor både egenkapitalen samt likvide Greenland Oil Spill Response A/S. Ultimo februar 2020 midler er reduceret. har Naalakkersuisut og Forsvaret indgået en samarbejdsaftale om GOSR og dets ressourcer. Samarbejds- Til trods for et negativt regnskab oplevede selskabet i aftalen vil fremadrettet bidrage positivt til GOSR’ fi- 2019 for første gang i fire år en positiv udvikling i det nansielle situation. samlede salg på knap 0,7 mio. kr. Ledelsen anser dog resultatet som ikke tilfredsstillende, men grundet de nuværende rammevilkår som selskabet operer under og den manglende interesse for kulbrinteefterforsk- ning i Grønland, som forventeligt. Endvidere oplyser selskabet, at også de nedadgående internationale tendenser inden for olieindustrien fortsat afspejler sig i interessen for olieefterforskning i Grønland. I det forgangne år er der således blot udtaget 5 sovende med- lemskaber hos GOSR.

Selskabet har i 2019 fortsat arbejdet med at sikre dets overlevelse. I 2019 har Naalakkersuisut og For- svaret arbejdet videre på en samarbejdsaftale om GOSR, der forventes at medføre nye aktiviteter for selskabet. Endvidere har selskabet i 2019 afholdt en række projektaktiviteter for sit semi-frivillige bered- skabskorps. Aktiviteterne var sponsoreret af olieindustrien og havde til formål at udbygge kompetence- og kapacitetskorpset. 12 frivillige fra henholdsvis Nuuk og Aasiaat deltog i maj måned på en tredags øvelsestur ved Qooqqut i Godhåbsfjorden. Selskabet har i løbet af året afholdt en række andre aktiviteter heriblandt før- stehjælpskurser, holdleder kursus samt en uanmeldt table-top mobiliseringsøvelse. I forbindelse med sidst- nævnte blev 23 oliespildsbekæmpere ringet uanmeldt op og spurgt ind til, hvornår de kunne mobilisere, samt hvor de opbevarede deres sikkerhedsudstyr. Øvelsen gav gode resultater. I forlængelse af ovenstående blev selskabets oliespildsbekæmpelsesudstyr i Nuuk og Aasiaat gennemgået og vedligeholdt. Udstyret er såle- des fuldt funktionsdygtigt.

Den største post i selskabet, foruden personaleomkostninger, er afskrivninger af materielle anlægsak- tiver, idet selskabets væsentligste aktiver består af olieforureningsbekæmpelsesudstyr til en samlet værdi af 11,5 mio. kr. per 31. december 2019.

28 29 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 6 – Greenland Holding A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Christian Madsen Motzfeldt Medlem Taitsiannguaq Olsen Adresse Medlem Hanne Kristiansen Qullilerfik 2 Medlem Vitta Motzfeldt 3900 Nuuk Medlem Merete Lundbye Møller

Webadresse http://www.holding.gl

Adm. Direktør Karsten Høy

Greenland Holding A/S’ formål er at være interessent i Greenland Contractors A/S, at medvirke til at under- støtte Naalakkersuisuts målsætninger om erhvervsfremme samt at forvalte ejerskabet af samfundsejede investeringer i udvalgte selskaber.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Bruttoresultat 87.780 3.767 20.615 -188 -420 Personaleomkostninger -3.692 -3.827 -4.029 -3.614 -3.933 Af- og nedskrivninger -581 -783 -488 -458 -631 Driftsresultat 84.463 37 15.661 -4.259 -4.985 Resultat før skat 85.448 342 15.936 -12.121 -9.094 Årets resultat 57.641 -402 10.169 -16.986 -5.303

Balance Varebeholdninger 0 0 0 0 0 Likvide beholdninger 75.238 74.416 37.314 1.260 1.078 Egenkapital 304.544 304.142 314.311 297.303 401.999 Kortfristet gæld 37.907 7.882 10.373 28.716 43.902 Langfristet gæld 0 0 0 7.190 6.433 Balancesum 342.451 312.024 324.684 333.208 452.335

Gns. antal medarbejdere 2 3 3 3 3

Nøgletal Overskudsgrad 96,2 % 0,9 % 75,9 % -426,0 % -498,9 % Afkastningsgrad 24,6 % 0,01 % 4,8 % -1,3 % -1,1 % Egenkapitalens forrentning 18,9 % -0,1 % 3,2 % -5,7 % -1,3 % Soliditetsgrad 88,9 % 97,5 % 96,8 % 89,2 % 88,9 %

Udbytte til GS i mio. kr. 30,5 0 0 0 0

Note: Da Greenland Holding ikke havde omsætning i perioden 2015 – 2019 er selskabets bruttoresultat oplyst. Over- skudsgraden er beregnet således ”Resultat før finansielle poster/bruttoresultat*100”. Ovenstående regnskab er baseret på tal for moderselskabet.

30 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 Selskabets datterselskab, Greenland Venture A/S, der Greenland Holding A/S har siden 2010 spillet en væ- har som formål at fremme en konkurrencedygtig er- sentlig rolle for den offentlige grønlandske erhvervs- hvervsudvikling, satte i 2019 rekord med finansierin- udvikling. Virksomheden har i er i dag moderselskab og ger for 86,8 mio. kr. i 7 virksomheder spredt over hele forvalter samtidig markante samfundsejede værdier i Grønland. Årets vigtigste begivenhed blev dog den før- form af investeringer i udvalgte selskaber med tilknyt- omtalte indgåelse af aftale og start på investerings- ning til Grønland. Udbyttet fra investeringer anvendes samarbejdet mellem Greenland Venture og Vækstfon- til at investere i anden vækst samt til konsolidering den. Datterselskabet præsterede i seneste regnskabs- som fundament for et fremtidigt større investerings- periode et underskud på 23,3 mio. kr. mod et overskud behov. De væsentligste investeringer er i Grønlands- på 0,9 mio. kr. i 2018. Sidstnævnte som følge af kursre- BANKEN A/S og Pisiffik A/S, hvor fokus fortsat er at guleringer i enkelte investeringer herunder særligt in- skabe en langsigtet og stabil indtjening i form af udbyt- den for minesektoren. te og fortsat udvikling. Arbejdet er langsigtet og fort- sætter målrettet i 2020. Selskabets andet og sidste datterselskab, Greenland Business A/S, administrerer Grønland Selvstyres er- Selskabet præsterede i seneste regnskabsperiode et hvervsfremmeordninger og deltager tillige som aktivt underskud på 5,3 mio. kr. Til trods for at selskabet i som rådgiver, initiativtager og samarbejdspartner i ak- 2019 leverede et underskud, er årets resultat dog en tiviteter, der inspirerer og kvalificerer til øget iværk- væsentlig forbedring i forhold til sidste års resultat på sætteri og erhvervsudvikling. Selskabet er i 2019 lyk- -16,3 mio. kr. Selskabet oplyser, at det forbedrede re- kedes med at skabe en væsentlig bedre sammenhæng sultat sker som følge af øgede indtægter i forbindelse mellem de budgetterede puljer og den tilhørende udde- med kapitalandele i associerede virksomheder på knap ling. Dermed har langt de fleste støtteberettigede kun- 3,2 mio. kr., en stigning i andre finansielle indtægter på net modtage støtte inden for puljernes rammer. Sel- 10,8 mio. kr. tillige med en reduktion på godt 14,5 mio. skabet præsterede i 2019 et overskud på 52 t.kr. mod kr. i andre finansielle omkostninger. Isoleret set vurde- et overskud på 808 t.kr. i 2018. rer selskabet dog årets resultat som mindre tilfredsstillende, idet der oprindeligt har været budgetteret Forventningerne til 2020 med et overskud på 11,1 mio. kr. for 2019. Det fortsat- Greenland Holding har for 2020 oprindeligt budgette- te underskud skyldes primært udefrakommende fakto- ret med et overskud på knap 17 mio. kr. fortrinsvis ba- rer som vanskelige finansieringsvilkår for vækstvirk- seret på løbende indtægter fra de større investeringer somheder herunder også virksomheder i mineindustri- samt opskrivningen af værdien på især råstofprojek- en. ter. Selskabet oplyser dog af dets årsrapport, at coronakrisen forventes at ændre betydeligt på dette. Der Til trods for ovenstående resultat blev seneste regn- er på nuværende tidspunkt så stor en usikkerhed om skabsperiode et år med høj aktivitet og vigtige begi- den fremtidige udvikling, at selskabet ikke ser det mu- venheder for Greenland Holding og Greenland Holding ligt at sætte præcise tal på forventningerne. Selskabet koncernen. Den største begivenhed i årets løb var ind- påpeger dog, at det har en så solid egenkapital og likvi- gåelsen af de udvidede samarbejde mellem Vækst- ditetssituation, at den kan modstå et meget betyde- fonden og Greenland Venture som resultat af en aftale ligt underskud som følge af Coronakrisen. Selskabets med Staten og Naalakkersuisut. Samarbejdet tilførte egenkapital udgjorde ultimo 2019 knap 402 mio. kr. selskabet ekstra 220 mio. kr. til vækst i grønlandske (2018: 297 mio. kr.), og selskabet har således en solidi- virksomheder, og samarbejdet kom hurtigt og godt fra tetsgrad på 88,8%. start med flere investeringer i lovende virksomheder. I forlængelse af ovenstående samarbejde har pensions- kassen for grønlandske lønmodtagere, SISA, efterføl- gende tilsluttet sig samarbejdet. Sidstnævnte har for- øget investeringskapaciteten med yderligere op mod 100 mio. kr.

30 31 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 7 – Ejendomsaktieselskabet Illuut A/S illuut a/s

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Klaus Jukku Mølgaard Medlem Inge Bisgaard Adresse Medlem Birte Flæng Møller Postboks 28 3900 Nuuk

Webadresse http://www.illuut.gl

Adm. Direktør Jette Larsen

Illuut A/S’ formål er at opføre, eje, subsidiært sælge eller udleje fast ejendom, ligesom selskabet som led i sit virke kan sanere byggeri, som selskabet har i sin portefølje. Selskabet skal ikke drive virksomhed ved administration og service vedrørende fast ejendom. På nuværende tidspunkt drives administrationen og servi- cen af Agerskov Consulting.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 73.160 71.031 69.801 72.209 71.209 Personaleomkostninger 0 -779 -1.543 -1.434 -1.887 Af- og nedskrivninger -14.319 -14.618 -10.735 -7.597 -9.040 Driftsresultat 35.771 30.110 28.495 38.007 34.986 Resultat før skat 26.697 20.423 13.692 30.321 22.964 Årets resultat 16.809 13.749 12.131 20.679 25.482

Balance Varebeholdninger 0 0 0 0 0 Likvide beholdninger 6.972 9.598 10.946 19.795 22.604 Egenkapital 124.430 138.179 139.109 159.788 185.270 Kortfristet gæld 151.366 159.752 140.194 98.389 69.856 Langfristet gæld 1.028.727 1.008.579 1.017.887 1.005.834 994.804 Balancesum 1.362.204 1.370.866 1.339.307 1.315.770 1.299.171

Gns. antal medarbejdere 0 1 1 1 2

Nøgletal Overskudsgrad 48,9 % 42,9 % 40,8 % 52,6 % 49,1 % Afkastningsgrad 2,7 % 2,2 % 2,1 % 2,9 % 2,7 % Egenkapitalens forrentning 14,5 % 10,5 % 8,8 % 13,8 % 14,8 % Soliditetsgrad 9,1 % 10,1 % 10,4 % 12,1 % 14,2 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

32 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 Illuut A/S’ samlede økonomi er knyttet til selskabets Illuut A/S har gennemgående en stabil økonomi, hvor- rammevilkår med hensyn til lånefinansiering. En væ- med selskabet kan svare sine forpligtelser. Selskabets sentlig del af aktiverne er finansieret ved offentlig formål er at opføre, eje, subsidiært sælge samt udleje rente- og afdragsfrie lån. Selskabet optager løbende og administrere de af selskabet ejede faste ejendom- fast forrentede realkreditlån med afvikling for at sik- me og øvrige aktiver. Selskabet er stiftet, således at re en stabil refinansiering af de offentlige lån. Gælden Grønlands Selvstyre kan opnå realkreditfinansiering i selskabet er meget høj og udgør en væsentlig del af til bygge- og anlægsfasen ved anvendelse af selska- de selvstyreejede aktieselskabers samlede nettoren- bet, hvorfor selskabet således ikke skal administrere tebærende gæld. En del af denne gæld udgør gæld til eller servicere fast ejendom. Sidstnævnte varetages Grønlands Selvstyre. Den store gældspost i selskabet af Agerskov Consulting, der foruden ovenstående va- er også medvirkende til, at soliditetsgraden er lav. Det retager selskabets øvrige administration, bygherreråd- skal dog bemærkes, at Illuut A/S alene påtager sig op- givning, bygherretilsyn, beboerkonsulenter, og lejekon- gaver vedtaget på finansloven, og at al gældsoptagel- trakter, samt administration af lejemål. Selskabet eje- se sker som følge af gennemførelsen af disse projek- de ved udgangen af 2019 ca. 762 boliger, et kontortårn ter. Såfremt der ikke vedtages flere projekter, stiger og en lagerhal. gældssætningen ikke yderligere.

Selskabet har i seneste regnskabsperiode oplevet et Afslutningsvist skal det bemærkes, at selskabet har forventeligt fald på 1,0 mio. kr. i nettoomsætningen. præsteret fine resultater igennem de sidste fem regn- Faldet sker som følge af et frasalg af boliger. Til trods skabsperioder. Derudover er det positivt, at selskabet for ovennævnte har selskabet i 2019 præsteret et po- igennem en femårig periode har præsteret et overskud. sitivt regnskabsår, hvor årets resultat efter skat er forbedret med knap 5 mio. kr. i forhold til 2018. Sidst- Forventningerne til 2020 nævnte skyldtes blandt andet, at selskabet i 2019 har Selskabet vil i 2020 fortsat have fokus på optimering haft færre skatteomkostninger, samt at selskabet i det af drift af eksisterende ejendomme, samtidig med at forgangne år har skullet udholde færre ejendomsom- der arbejdes på at fremskaffe bedst mulig byggekre- kostninger som en naturlig konsekvens af en reduce- dit for de projekter, hvor Illuut A/S i henhold til finans- ring i antallet af boliger. Ledelsen anser årets resultat loven for 2019 forventes at påtage sig rollen som byg- som tilfredsstillende. herre. Ledelsen forventer generelt, at der ikke sker en øgning i omsætningen, før de igangværende sager står Selskabet har i 2019 haft særligt fokus på optimering klar primo 2022 – ultimo 2024. Derimod forventes et af drift samt på fastholdelse af den gode kvalitet i bo- mindre fald i den mellemliggende periode som følge af ligerne, hvorfor der på selskabets generalforsamling i frasalg af boliger. 2019 blev vedtaget en bestemmelse i selskabets ved- tægter, hvormed tidligere og fremadrettet opsparing til vedligehold og renovering øremærkes til formålet. Der kan således ikke ske udlodning af udbytte fra den bundne reserve. Af den gennemsnitslige husleje over- går 20 % til henlagt vedligehold over de næste 20 år. Illuut A/S har desuden i 2019 gennemført lejertilfreds- hedsundersøgelse. Tilfredsheden er fortsat høj.

Selskabet startede i 2018 et nyt tiltag med et årligt vedligeholdelsestjek af samtlige lejligheder. Tiltaget er videreført i 2019, hvorigennem der blev konstateret et behov for at få monteret elstik på altanerne. Endvide- re lancerede selskabet i 2019 en facebookside, der har til opgave løbende at informere lejerne om forhold, der sæsonmæssigt eller praktisk giver gode råd for fastholdelse af den gode dagligdag i boligen.

32 33 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 8 – KNI A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Lars Borris Pedersen Medlem Najaaraq Christiansen Adresse Medlem Annette K. Sadolin Postboks 319 Medlem Søren Jakobsen 3911 Sisimiut Medlem Lone Møller Olsen Medlem Steen Montgomery-Andersen Webadresse Medlem (MR) Dorthea Isaksen http://www.kni.gl Medlem (MR) Jonas Aronsen Medlem (MR) Majaq Heilmann Adm. Direktør Peter Grønvold Samuelsen MR: Medarbejderrepræsentant

KNI A/S har gennem 245 år udviklet sig i takt med skiftende tiders krav. KNI består af fire forrentningsen- heder (Polaroil, Pilersuisoq, KNI engros og Neqi A/S), der alle ledes ud fra moderne principper. Helt overordnet er KNI organiseret med en varedivision og en energidivision. Herigennem forsyner KNI hele Grønland med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstoffer.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20 Resultatopgørelse Nettoomsætning 2.393.880 2.367.372 2.428.177 2.474.554 2.534.969 Personaleomkostninger -239.776 -251.588 -262.199 -269.025 -276.031 Af- og nedskrivninger -69.195 -60.528 -44.967 -52.488 -58.453 Driftsresultat 142.111 142.197 158.660 151.387 138.387 Resultat før skat 101.171 103.355 103.441 115.358 113.254 Årets resultat 68.538 70.704 69.336 77.688 76.064

Balance Varebeholdninger 969.056 1.015.852 953.926 954.226 1.052.891 Likvide beholdninger 6.391 215 1.494 5.220 966 Egenkapital 786.934 1.061.155 1.215.598 1.173.181 1.139.240 Kortfristet gæld 1.393.594 1.065.749 310.240 429.091 632.910 Langfristet gæld 68.186 50.416 597.794 595.095 592.396 Balancesum 2.251.457 2.209.338 2.226.186 2.235.312 2.375.552

Gns. antal medarbejdere 747 760 759 791 806

Nøgletal Overskudsgrad 5,9 % 6,0 % 6,5 % 6,1 % 5,5 % Afkastningsgrad 6,2 % 6,4 % 7,2 % 6,8 % 5,8 % Egenkapitalens forrentning 8,7 % 6,7 % 5,7 % 6,6 % 6,7 % Soliditetsgrad 35,0 % 48,0 % 54,6 % 52,5 % 48,0 %

Udbytte til GS i mio. kr. 20 20 20 20 20

Note: Der anvendes forskudt regnskabsår for KNI.

34 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 2018/19, og værdien ved udgangen af regnskabsåret KNI A/S præsterede i regnskabsperioden 2019/20 et 2019/20 var negativ med 224,0 mio. kr. mod en negativ overskud før skat på 113,3 mio. kr. mod 115,4 mio. kr. værdi på 90,9 mio. kr. ved udgangen af regnskabsåret i forrige regnskabsår. Resultatet er således på niveau 2018/19. Årets samlede negative påvirkning på egen- med forrige år og afviger alene med knap 2%. Regn- kapitalen kan dermed opgøres til 102,6 mio. kr. efter skabsresultatet efter skat udgør i 2019 i alt et over- fradrag af udskudt skat. skud på 76,1 mio. kr. mod et overskud på 77,7 mio. kr. i forrige regnskabsår, hvormed resultatet efter skat til- Som følge af udviklingen i føromtalte markedsværdier lige ligger på niveau med 2018 regnskabet. Selskabet på de finansielle instrumenter er selskabets soliditets- oplyser i dets årsrapport, at årets resultat er positivt grad i 2019/20 faldet i forhold til sidste år fra 52,5% påvirket med 1,0 mio. kr. som følge af nedsat skatte- til 48,0%. procent i Grønland med virkning fra 2020. Den positive skattepåvirkning vedrører regulering af udskudt skat, Varedivisionen som nu er indarbejdet med en skatteprocent på 26,5% Årets resultat i varedivisionen før skat blev et over- mod tidligere 31,8%. Ligeledes bemærkes, at årets re- skud på 54,2 mio. kr. mod et overskud på 48,4 mio. kr. i sultat overordnet er tilvejebragt med organisationens forrige regnskabsår. Resultat er således forbedret med fulde fokus på de strategiske målsætninger under stra- ca. 6 mio. kr. svarende til 12%. Omsætningen i divisio- tegien Killingusaaq, som blev igangsat 1. januar 2017, nen blev for 2019/20 realiseret med 1.425,4 mio. kr., og som afsluttes i det kommende regnskabsår. hvilket er ca. 36 mio. kr. højere i forhold til samme periode året før og svarer til en stigning på 2,6%. I regnskabsåret 2019/20 er selskabets nettoomsæt- ning realiseret med 2.535 mio. kr., hvilket svarer til en Energidivisionen stigning på 60 mio. kr. eller 2% i forhold til regnskabs- Årets resultat i energidivisionen før skat blev et over- året 2018/2019. Selskabet oplyser, at årsagen hertil skud på 53,8 mio. kr. mod et overskud på 66,9 mio. kr. skal findes i selskabets vare- såvel som energidivision, i forrige regnskabsår, hvormed resultatet er formind- som tilsammen er steget med 61 mio. kr. I koncernens sket med ca. 13 mio. kr. svarende til 19,6%. Omsætnin- datterselskaber er nettoomsætningen realiseret på gen i divisionen blev i regnskabsperioden 2019/20 re- stort set samme niveau som i forrige år. aliseret med 1.089,5 mio. kr., hvilket er 25 mio. kr. hø- jere i forhold til samme periode året før og svarer til en Selskabets andre eksterne omkostninger er i regn- stigning på 2,4%. Selskabet oplyser i dets årsrapport, skabsperioden 2019/20 steget med 12,5 mio. kr. i at den stigende omsætningsaktivitet har en direkte forhold til forrige regnskabsperiode. Dette svarer til sammenhæng til de stigende indkøbspriser, der har re- en stigning på 7,9%, og sker som følge af, at selska- lateret sig til årets olieimporter, og har således ikke bet i 2019/20 har afholdt flere udgifter i forbindelse haft en positiv effekt på årets resultat før skat. med reparationer og vedligeholdelse, småanskaffel- ser, fremmede tjenesteydelser, markedsføring m.v., og Datterselskaber særligt at der i regnskabsperioden har været afholdt Årets resultat i datterselskaberne efter skat – indar- huslejeomkostninger for 17,6 mio. kr. mod 9,9 mio. kr. bejdet som tilknyttede virksomheder under modersel- i 2018/19. På lige vis er omkostninger til personale i skabet – blev et overskud på 5,3 mio. kr. mod et over- 2019/20 øget med 7,0 mio. kr., svarende til ca. 2,6%, skud på 3,6 mio. kr. i regnskabsåret 2018/19. Resul- og skyldes blandt andet at selskabet i 2019/20 har tatet er således forøget med 1,7 mio. kr. svarende til haft en personaletilførsel på 15 medarbejdere. Sel- 47%. skabet havde ultimo regnskabsperioden gennemsnits- ligt 806 fuldtidsansatte mod 791 antal medarbejdere i Forventningerne til 2020 2018/19. Det kommende regnskabsår (1. april 2020 – 31. marts 2021) bliver et år med et fortsat fokus på de strate- Selskabets egenkapital er i perioden faldet fra 1.173,2 giske målsætninger samt den nuværende positive ud- mio. kr. pr. 31. marts 2019 til 1.139,2 mio. kr. pr. 31. vikling. Koncernen skal sikre en positiv fremdrift med marts 2020, hvilket svarer til et fald på 34 mio. kr. el- økonomiske og organisatoriske resultater, der lever op ler 2,9%. Udviklingen i egenkapitalen er sammensat til de beskrevne målsætninger i Killingusaaq. Det kom- af værdien af det overførte overskud for perioden og mende regnskabsår bliver også et år, hvor selskabet bevægelser i markedsværdien af de finansielle instru- skal have formuleret og vedtaget indholdet af strategi- menter efter fradrag af udskudt skat. Markedsværdien en Killingusaaq 2.0. Den nye strategi vil herefter gælde af de finansielle instrumenter er i regnskabsåret fal- for perioden 1. januar 2021 til 31. december 2024. det med 133,1 mio. kr. i forhold til regnskabsperioden

34 35 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

KNI A/S forventer ikke væsentlige ændringer i sine grundlæggende forretningsaktiviteter i regnskabsåret 2020/21, hvormed forventningerne til resultatet for næste regnskabsperiode er i størrelsesordenen 108 – 118 mio. kr. før skat. Selskabet oplyser dog i dets års- rapport, at den globale pandemi Covid-19 kan få regn- skabsmæssige konsekvenser for koncernens aktiviteter, hvilket kan påvirke det forventede resultat. Inden for de første måneder af regnskabsåret har der imidlertid ikke på overordnet niveau været konstateret negative økonomiske effekter af Covid-19 pandemien. Selskabet følger situationen nøje, og der vil løbende blive foretaget nødvendige tiltag for at minimere på- virkningen.

36 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 9 – Nunaoil A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Stine Bosse Medlem Søren Lennert Mortensen Adresse Medlem Peter Helmer Steen Tuapannguit 38 Postboks 579 3900 Nuuk

Webadresse http://www.nunaoil.gl

Adm. Direktør Signe Ulfeldt Hede

NunaOil A/S’ overordnede sigte siden selskabets stiftelse i 1985 har været at varetage grønlandske kommercielle interesser i forbindelse med udviklingen af en energisektor i Grønland og herigennem sikre kon- trol over landets ressourcer.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 755 185 0 103 231 Personaleomkostninger -5.929 -4.742 -4.046 -1.898 -671 Af- og nedskrivninger -354 -24 2.053 -13 0 Driftsresultat -6.909 -5.772 -3.141 -2.817 -1.676 Resultat før skat -6.579 -5.753 -3.032 -2.785 -1.700 Årets resultat -6.579 -5.753 -3.032 -2.785 -1.700

Balance Varebeholdninger 0 0 0 36 36 Likvide beholdninger 36.190 36.067 33.034 35.497 30.749 Egenkapital 22.913 17.161 14.129 11.343 9.643 Kortfristet gæld 22.319 25.441 22.700 24.374 21.452 Langfristet gæld 568 0 0 0 0 Balancesum 45.800 42.602 36.829 35.717 31.095

Gns. antal medarbejdere 7 5 4 2 2

Nøgletal Overskudsgrad -915,1 % -3120,0 % - -2.734,9 % -725,5 % Afkastningsgrad -15 % -13,5 % -8,5 % -7,9 % -5,4 % Egenkapitalens forrentning -25,1 % -28,7 % -19,4 % -21,9 % -16,2 % Soliditetsgrad 50,0 % 40,3 % 38,4 % 31,8 % 31,0 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

Note: Selskabet havde ikke omsætning i 2017, og derfor er overskudsgraden ikke beregnet for 2017.

36 37 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 gevalueret det første ud af i alt 7 områder. Resultater- NunaOil A/S præsterede i det forgangne år et under- ne er allerede brugt aktivt i forbindelse med markeds- skud på 1,7 mio. kr. På trods af en lille forbedring i føring af olie/gas potentialet i Grønland. I 2020 er det årets resultat på knap 1 mio. kr. i forhold til 2018 som forventningen, at yderligere tre områder er færdigeva- følge af et mindre forbrug på mange områder, har sel- lueret. Ovenstående projekt finansieres primært gen- skabet dog haft et negativt regnskabsår. For nuværen- nem eksisterende midler i selskabet, de såkaldte KA- de er NunaOil A/S’ eneste mulighed for at generere en NUMAS midler, som igennem årene er blevet akkumu- omsætning ved salg af efterforskningsrelaterede data. leret i selskabet via salg af seismiske data indsamlet af For nogle år tilbage stoppede selskabet med at medfi- KANUMAS gruppen med NunaOil A/S som operatør. nansiere dataindsamlingsprogrammer i Grønland med henblik på salg til efterforskningsindustrien. Dette har I 2019 har selskabet endvidere, som konsekvens af et sammen med et reduceret aktivitetsniveau i Grønland faldende indtægtsgrundlag, haft særligt fokus på ned- haft en negativ indvirkning på selskabets indtægts- bringelse af omkostningerne, hvor især personaleom- grundlag. Selskabet påpeger i dets årsrapport, at det kostningerne er faldet siden seneste regnskabsår. Det- reducerede aktivitetsniveau i Grønland, foruden lave te afspejles ligeledes i årsregnskabet for 2019, hvor oliepriser på verdensplan, skyldes, at der er en anden selskabets personaleomkostninger er faldet med lidt stemning i verdenen med en langt større politisk bevå- over 1 mio. kr. genhed i forhold til miljø og klima. Efterforskning som vi kender den har ændret sig, og den globale trend sy- Forventningerne til 2020 nes i højere grad at gå mod den mere klimavenlige gas. I 2020 budgetteres med et underskud på 1,8 mio. kr. Eventuelt salg af seismiske data vil påvirke resultatet Indtil der gøres et kommercielt fund af olie og det sæt- positivt, men ud fra et forsigtighedsprincip budget- tes i produktion, forventer NunaOil A/S underskud teres der ikke med yderligere salg af seismiske data. i selskabet. Status som båren partner2 i efterforsk- NunaOil A/S forventes ikke at give overskud, før der er ningsfasen begrænser i væsentlig grad den økonomi- gjort kommercielle fund af olie/gas i Grønland, og disse ske eksponering indtil en egentlig olieproduktion påbe- er sat i produktion. gyndes i Grønland, hvilket er et scenarie, der ligger flere år frem. De negative resultater medfører en fortsat Ved udgangen af 2019 forelå resultatet af det første tæring på egenkapitalen, og selskabet forventer derfor område undersøgt i forbindelse med selskabets res- fremadrettet at have underskud. sourceevalueringsprojekt. I 2020 er det forventningen, af yderligere tre områder er færdigevalueret. På trods af at olie/gas efterforskning har fundet sted i Grønland siden slutningen af 1970’erne, så er Grønland Interessen for at udføre efterforskning i Grønland er i efterforskningsmæssige sammenhænge stadig at be- fortsat noget mindre, end hvad den var for blot nogle få tragte som et frontier område. Kendskabet til de geolo- år siden. Resultaterne fra ressourceevalueringsprojek- giske forhold er forholdsvis begrænset, de teknologiske tet er et vigtigt strategisk redskab for den grønlandske udfordringer er større end i mere modne områder, og in- energimyndighed, som vil kunne anvende dem direkte i frastrukturen er mange steder meget begrænset. Sam- kvalificeret markedsføringsøjemed af det grønlandske let set gør det Grønland til et omkostningstungt land at olie/gas potentiale over for den globale olieindustri i lave efterforskning i. Det betyder, at de selskaber, som forhold til at få øget disse selskabers interesse for at ønsker at foretage olie/gas efterforskning i Grønland, lave olie/gas efterforskning i Grønland. ikke blot skal have stor teknisk og geologisk ekspertise, men også den nødvendige finansielle kapacitet. I 2020 er det forventeligt at NunaOil A/S, i samarbejde med parterne i de eksisterende efterforsknings- og ud- For blandt andet af afhjælpe førnævnte udvikling samt nyttelseslicenser, vil fortsætte arbejdet med at få eva- guide potentielle selskaber mod de mest prospektive lueret licensområdernes prospektivitet med henblik på områder og dermed reducere disses efterforskningsri- at tage beslutning om det videre efterforskningsarbej- sici har NunaOil A/S i 2019 videreført ressourceevalu- de. Selskabet vil ikke komme til at deltage som båren eringsprojektet. Ressourceevalueringsprojektet, som partner i de efterforsknings- og udnyttelseslicenser, blev igangsat i slutningen af 2018, har til formål at pe- der udbydes i den nye strategiperiode 2020-2014, idet ge på de områder i Grønland, der har det største efter- der ikke er krav om deltagelse af et selvstyreejet sel- forskningspotentiale. Projektet består af geologer fra skab i de nye olie/gas tilladelser. Derfor har selskabet NunaOil A/S, GEUS, Departementet for Erhverv, Ener- indledt en dialog med fagdepartementet med henblik gi, Forskning og Arbejdsmarked samt andre eksterne på at neddrosle selskabet, så det fremover kan drives internationale samarbejdspartnere og fik i 2019 færdi- som et såkaldt sovende selskab.

2 Som båren partner deltager NunaOil A/S på lige fod med de andre partnere i licenserne. Selve bæringen betyder, at de øvrige selskaber betaler NunaOil A/S’ omkostninger, men kun i efterforskningsfasen.

38 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 10 – Royal Arctic Line A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Ulrik Blidorf Medlem Erik Østergaard Adresse Medlem Mail-Lill Ibsen Aqqusinersuaq 52 Medlem Minannguaq Zeeb Postboks 1580 Medlem Stefan Buch 3900 Nuuk Medlem (MR) Jens Peter Rosing Berthelsen Medlem (MR) Eydun Simonsen Webadresse Medlem (MR) Laust Vestergaard http://www.ral.gl

Adm. Direktør Verner Hammeken MR: Medarbejderrepræsentant

Grønlands Selvstyre har tildelt Royal Arctic Line A/S enekoncession til al søtransport af gods til og fra Grønland og mellem de grønlandske byer og bygder. Rederiet er således en livsnerve for det grønlandske samfund. Royal Arctic Line og datterselskabet Royal Arctic Bygdeservice sørger for at fragte varer til og fra alle byer og bygder i Grønland. Til Royal Arctic Line hører også datterselskabet Arctic Umiaq Line A/S, som med skibet Sarfaq Ittuk driver passagersejlads langs Grønlands vestkyst.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 767.092 802.455 795.609 876.199 903.770 Personaleomkostninger -317.434 -308.394 -339.645 -358.810 -371.187 Af- og nedskrivninger -43.025 -36.698 -59.914 -72.850 -72.131 Driftsresultat 89.785 141.477 -2.041 32.356 35.320 Resultat før skat 91.014 142.861 -7.532 24.115 27.252 Årets resultat 63.326 97.595 -6.573 14.133 24.783

Balance Varebeholdninger 14.676 17.407 21.686 23.071 20.996 Likvide beholdninger 234.824 195.852 240.499 178.811 217.835 Egenkapital 550.685 649.004 642.034 662.512 687.538 Kortfristet gæld 183.810 233.396 444.424 167.089 202.975 Langfristet gæld 365.325 242.670 1.861 291.541 352.838 Balancesum 1.172.621 1.188.720 1.137.441 1.175.041 1.286.653

Gns. antal medarbejdere 722 706 744 760 759

Nøgletal Overskudsgrad 11,7 % 18,5 % -0,2 % 3,8 % 3,9 % Afkastningsgrad 7,7 % 12,5 % -0,1 % 2,8 % 2,8 % Egenkapitalens forrentning 12,1 % 16,3 % -1,0 % 2,2 % 3,7 % Soliditetsgrad 46,9 % 54,6 % 56,4 % 56,4 % 53,4 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 2,8

38 39 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 Selskabet har i 2019 haft et fortsat fokus på at sikre Seneste regnskabsperiode har været et godt år for Ro- en effektiv drift samtidig med, at forberedelse af nye yal Arctic Line A/S. I 2019 er der blevet leveret effek- procedurer i forbindelse med den kommende samsej- tivt på den operationelle ydelse samtidig med, at stra- ling med Eimskip er varetaget. Der er forberedt æn- tegiplanerne er blev fulgt. Vejret har i 2019 muliggjort dringer til systemernes evne til at kommunikere med en optimering af driften, og selskabet har således op- nye havneterminaler, ligesom der er arbejdet med sejl- nået en regularitet på 90 % for anløb til tiden for At- planer, der indeholder Aalborg samtidig med Aarhus. lant- og kystskibene, hvilket er ny rekord. Selskabet Sidstnævnte muliggør, at afskibninger til og fra Grøn- undgik i 2019 endvidere større havarier og nedbrud. I land kan fortsætte som hidtil uden ændringer, indtil det forgangne år har selskabet yderligere påbegyndt nye muligheder kan tages i brug af kunderne. en gradvis udskiftning af den aldrende containerflå- de samt reduceret sit samlede brændstofforbrug med Byggeriet af de tre nye 2.150 TEU skibe på Wenchong næste 10 % i forhold til 2018. Sluttelig modtog sel- værftet i Kina, hvoraf Royal Arctic Line A/S står for et skabet i april 2019 den længe ventede godkendelse fra skib, blev som følge af tyfonen Manghkut forsinket. den islandske konkurrencestyrelse om samsejling med Konsekvensen af dette blev, at værftet måtte melde Eimskip. Afgørelsen blev imidlertid anket af et andet om 3 måneders forsinkelse af projektet for alle skibe- islandsk rederi, og sagen mellem den islandske konkur- ne. Derudover forsinkedes byggeprocessen yderligere rencestyrelse og denne virksomhed varede indtil sep- af tekniske udfordringer. Udfordringer med akselgene- tember 2019, hvor afgørelsen fra april 2019 blev stad- ratoren medførte desuden, at det første skip i serien til fæstet. Eimskip fik ødelagt anlægget ved opstart til prøvesej- lads. Udskiftningen af anlægget forventes at tage op Royal Arctic Line A/S præsterede i seneste regnskabs- til 7 måneder, hvormed selskabets skib Tukuma Arctica periode et koncernresultat på 27,3 mio. kr. før skat og i 2019 blev det første skib til levering. 24,8 mio. kr. efter skat sammenlignet med et overskud før skat i 2018 på 24,1 mio. kr. og et resultat på 14,1 I Spanien har selskabet haft en god udvikling for de mio. kr. efter skat. Forbedringen til resultatet kommer skib, der skal indgå i Upernavik og Uummannaq sejlad- primært af, at selskabet i 2019 har været i stand til at sen. Processen blev forsinket i 4 måneder som følge af øge driftsresultatet med knap 3 mio. kr., hvor man el- designudfordringer. Udfordringerne blev dog løst hen lers, grundet meromkostninger i forbindelse med ny- over året. Skibene forventes leveret i 2020 og 2021. bygningsprogrammer og samsejling, havde forventet en nedgang. Det øgede driftsresultat sker som følge af, Forventningerne til 2020 at selskabets bruttofortjeneste i 2019 steg med knap Royal Arctic Line A/S’ hovedaktiviteter er baseret på 24 mio. kr., mens de faste omkostninger steg med 22 transport af gods til, fra og internt i Grønland. Aktivi- mio. kr. Selskabets ledelse bemærker af årsrapporten, tetsniveauet er således bestemt af de transportere- at resultatet er signifikant over ledelsens indikationer i de mængder, og indtjeningen i selskabet afspejler den både 2018 årsrapporten og 2019 halvårsrapporten. økonomiske udvikling og konjunkturerne i samfundet. Royal Arctic Line A/S indikerer et højere aktivitetsni- De samlede omkostninger til personale steg i 2019 veau i Grønland i 2020 i forhold til 2019, primært grun- med knap 12 mio. kr., mens andre administrative om- det bygning af nye lufthavne og de afledte effekter det kostninger i samme regnskabsperiode steg fra 449 vil have på fragtmændene. mio. kr. i 2018 til 459 mio. kr. Selskabet oplyser, at ho- vedparten af disse stigninger har være tilknyttet for- Der forventes i 2020 et relativt højt antal frasalg af ek- beredelse til samsejling i 2020. Endvidere er selska- sisterende skibe samt tilgang af nybygninger. Ligele- bets likvide midler ved udgangen af 2019 opgjort til des forventes der højere afskrivninger forbundet med 218 mio. kr., hvilket er en forbedring på knap 40 mio. skibe, i takt med der bliver taget levering af nybyg- kr. i forhold til 2018. Slutteligt er den grønlandske sel- ningsrammerne. skabsskat i 2019 blev nedsat fra 31,8 % til 26,5 %, hvilket har betydet en regulering for selskabet på 7,5 Dette, kombineret med usikkerhed forbundet med ud- mio. kr. Sidstnævnte er indført i årsregnskabet for viklingen i fragtmængder samt engangsomkostninger 2019. ifm. samsejlingen med Eimskip, betyder en markant hø- jere usikkerhed forbundet med forventningerne i for- Selskabets egenkapital udgør ultimo 2019 knap 688 hold til tidligere år. Samlet set skønnes et resultat i mio. kr. og er således forbedret med 25 mio. kr. i for- 2020 i niveauet 25 – 35 mio. kr. før skat i Royal Arctic hold til 2018. Line koncernen.

40 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 11 – Royal Greenland A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Niels Harald de Coninck-Smith Medlem Jan H. Lynge-Pedersen Adresse Medlem Pernille Fabricius Qasapi 4 Medlem Tina Lynge-Schmidt 3900 Nuuk Medlem Niels Smedegaard Medlem Kristine Berthelsen Winberg Webadresse Medlem (MR) Malik Hegelund Olsen http://www.royalgreenland.gl Medlem (MR) Mika Heilmann Medlem (MR) Niels Ole Møller

Adm. Direktør Mikael Thinghuus MR: Medarbejderrepræsentant

Selskabets formål er selv eller gennem datterselskab at drive fiskeri samt at forarbejde og forhandle produkter inden for fødevaresektoren og anden efter bestyrelsens skøn i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabets formål er endvidere at drive alle former for handelsvirksomhed.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 4.721.326 7.104.965 5.612.847 5.168.911 5.327.510 Personaleomkostninger -751.768 -1.164.121 -979.033 -1.020.116 -1.030.886 Af- og nedskrivninger -159.572 -239.584 -168.636 -141.320 -150.849 Driftsresultat 236.770 336.735 251.090 254.886 371.196 Resultat før skat 203.798 335.212 252.969 258.079 404.289 Årets resultat 113.107 173.447 128.676 181.172 310.999

Balance Varebeholdninger 1.774.253 1.743.614 1.561.826 1.644.651 1.821.789 Likvide beholdninger 240.966 311.221 242.421 373.286 307.644 Egenkapital 1.263.786 1.414.351 1.416.480 1.601.195 1.887.857 Kortfristet gæld 1.838.508 1.627.581 1.600.863 1.062.883 1.225.210 Langfristet gæld 717.938 1.272.264 1.060.313 1.781.012 2.450.504 Balancesum 4.012.485 4.552.301 4.357.845 4.613.875 5.733.328

Gns. antal medarbejdere 2.156 2.769 2.533 2.228 2.200

Nøgletal Overskudsgrad 5,2 % 4,5 % 5,2 % 5,7 % 8,2 % Afkastningsgrad 5,9 % 7,4 % 5,7 % 5,5 % 6,4 % Egenkapitalens forrentning 11,7 % 11,2 % 13,5 % 12,2 % 19,6 % Soliditetsgrad 32,4 % 31,4 % 32,2 % 32,3 % 30,7 %

Udbytte til GS i mio. kr. 56,5 100 64,3 62,9 0

Note: For regnskabsåret 2017, er der anvendt skævt regnskabsår (1. oktober – 30. september). Selskabet ændrede i 2016 regnskabsåret til at følge kalenderåret, og 2016 regnskabet dækker over 15 måneder.

40 41 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 Snekrabber har, med basis i Qiun-Sea Fisheries og A&L Royal Greenland A/S fortsatte i 2019 de foregående Seafoods, fortsat den positive udvikling baseret på års gode tendenser og leverede et godt resultat. Sel- markederne Japan og USA. Afsætningen er forøget skabet præsterede i seneste regnskabsperiode et re- med 45%, og trods væsentlig højere råvarepriser er kordresultat på 404 mio. kr. før skat mod 258 mio. kr. i indtjeningen øget. Etableringen i Atlantisk Canada har 2018 godt hjulpet på vej med 141 mio. kr. fra salget af betydet, at krabber nu er selskabets tredje bedst ind- selskabets to trawlere Sisimiut og Qaqqatsiaq. Sam- tjenende aktivitet. Den nordatlantiske torsk er fortsat tidig viste den ordinære drift i 2019 det bedste resul- tabsgivende for selskabet, men er dog i fremgang som tat i Royal Greenland A/S’ historie. En nedskrivning i følge af højere salgspriser. Faldende torskemængder den grønlandske selskabsskat har endvidere betydet indenskærs i Grønland er en stor bekymring, da stabile en regulering for selskabet på 48 mio. kr. med virkning høje mængder er en væsentlig forudsætning for at lyk- fra 2020. kes med Nutaaq-projektet i Maniitsoq. Selskabet oplyser, at de indenskærs mængder er faldet med 27% i Nettoomsætningen er i 2019 vokset med 3%, og ker- 2019. neaktiviteterne fortsætter med at udvikle sig positivt og udgør i tråd med strategien ”The North Atlantic Stenbiderrogn har i 2019 realiseret en positiv indtje- Champion” en fortsat større andel af selskabets om- ning, hvor Frankrig er det mest betydningsfulde mar- sætning. Royal Greenland A/S oplyser af dets årsrap- ked. port, at selskabets kerneaktiviteter i 2019 udgjorde 77% af omsætningen mod kun 41% for seks år siden. I henhold til den med ejeren aftalte udbyttepolitik skul- Selskabets strategiske initiativer virker således, hvor- le der fra selskabet have været udbetalt udbytte sva- for selskabet oplyser, at der i version 3 af ”The North rende til 134 mio. kr. Som følge af de usikkerheder som Atlantic Champion” primært vil være fokus på at mak- udbruddet af covid-19 har skabt og fortsat skaber, er simere værdien af selskabets eksisterende adgang til det med ejeren besluttet at afvige fra udbyttepolitik- nordatlantiske arter, da disse er vildtfangede arter og ken, hvorfor selskabet således ikke har udbetalt udbyt- således uden for garanti for højere kvoter og dermed te for 2019. et større råvaregrundlag. Forventningerne til 2020 Det foregående år blev også året, hvor selskabet hid- Forventningerne til 2020 er grundlæggende en fortsat til største investering i to nye trawlere til erstatning af positiv udvikling for såvel fiskeriet som salget af sel- trawlerne M/tr Simimiut og M/tr Qaqqatsiaq blev af- skabets vildtfangede højkvalitets produkter. De nord- sluttet. Den første nye trawler, som ligeledes bærer atlantiske arter vil fortsætte med at udgøre en større navnet M/tr Sisimiut, blev leveret i juni 2019, og M/tr del af den samlede forretning og dermed styrke ind- Avataq blev overtaget af selskabet i december måned tjeningen i overensstemmelse med selskabets strategi 2019. Indkøringen af M/tr Sisimiut forløb planmæs- ”The North Atlantic Champion”. sigt, mens M/tr Avataq først forventes taget i brug i 2020. Selskabet afventer en tredje trawler til udskift- Omsætningen forventes således på en niveau med ning af rejetrawleren M/tr Nataarnaq. Sidstnævnte 2019, men til en højere indtjening før særlige poster. forventes leveret i 2021. Udviklingen i verdensøkonomien, herunder Brexit, en eventuel handelskrig mellem USA og Kina eller mellem Omend at de nordatlantiske arter samlet set har le- USA og Europa og ikke mindst udbruddet af covid-19, veret et rekordresultat, har selskabet dog oplevet en udgør dog en meget væsentlig usikkerhedsfaktor for række udfordringer i regnskabsåret 2019. Særligt sal- selskabet. Sidstnævnte vil påvirke koncernen i betyde- get af kogte og pillede rejer samt hellefisk og torsk har, ligt omfang. Selskabet kan dog ikke på nuværende tids- som følge af højere salgspriser forbundet med høje- punkt kvantificere dette yderligere. re omkostninger i andet halvår, betydet, at indtjeningen inden for disse områder ikke har været på samme niveau som i regnskabsåret 2018. Skalrejer er fortsat selskabets bedst indtjenende aktivitet, dog har denne været præget af en større selvforsyning på det russi- ske marked. Markederne for skalrejer i henholdsvis Ki- na og Skandinavien har fortsat udviklet sig positivt i 2019.

42 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 12 – Tele Greenland A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Stine Bosse Medlem Inaluk Malene Brandt Adresse Medlem Ulrik Blidorf Farip Aqqutaa 8 Medlem Kim Søgard Kristensen Postboks 1002 Medlem Aviaaja Karlshøj Knudsen 3900 Nuuk Medlem (MR) Emil Kleemann Medlem (MR) Jørgen Rosbach Webadresse Medlem (MR) Ole Zeeb Andersen http://www.tele.gl http://www.telepost.gl

Adm. Direktør Kristian Reinart Davidsen MR: Medarbejderrepræsentant

Koncernen TELE Greenland A/S driver telekommunikations- og postvirksomhed i Grønland og sælger desuden kapacitet til telekommunikation gennem søkabel og satellit til internationale kunder.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 843.400 885.768 846.105 812.154 814.155 Personaleomkostninger -229.290 -226.328 -206.957 -198.736 -190.014 Af- og nedskrivninger -200.530 -195.704 -163.239 -158.336 -134.011 Driftsresultat 92.904 148.288 151.212 138.792 121.968 Resultat før skat 75.042 122.223 147.178 136.745 120.145 Årets resultat 50.701 82.876 99.339 93.260 121.671

Balance Varebeholdninger 15.248 19.264 17.730 13.379 13.003 Likvide beholdninger 187.264 209.230 82.707 160.851 191.763 Egenkapital 998.359 1.090.055 1.150.608 1.149.517 1.157.373 Kortfristet gæld 221.894 169.040 136.210 235.093 259.362 Langfristet gæld 209.681 33.233 15.959 15.241 14.525 Balancesum 1.1647.894 1.497.003 1.513.118 1.609.477 1.613.055

Gns. antal medarbejdere 478 457 427 407 380

Nøgletal Overskudsgrad 11,0 % 16,7 % 17,9 % 17,2 % 15,0 % Afkastningsgrad 5,6 % 9,9 % 10 % 8,8 % 7,5 % Egenkapitalens forrentning 5,2 % 7,9 % 8,9 % 8,1 % 10,5 % Soliditetsgrad 60,6 % 72,8 % 76,0 % 72,2 % 71,7 %

Udbytte til GS i mio. kr. 32 82 137,3 137,6 87,6

42 43 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 2018. Selskabets soliditetsgrad er i 2019 faldet fra Tele Greenland A/S præsterede i det forgangne år et 72,2% i 2018 til 71,7% ved udgangen af året. Trods en overskud på 122 mio. kr. efter skat mod et overskud på mindre fald er selskabet fortsat solidt kapitaliseret. 93 mio. kr. i 2018. Resultatet har dog været påvirket Ses der bort fra reguleringen af skatteprocenten på af, at der som følge af ændrede skattesatser er regu- udskudt skat ville selskabets soliditetsgrad have væ- leret i selskabets udskudte skat, som i regnskabsåret ret på 70,5% i 2019. 2019 er reduceret med knap 40 mio. kr. Ses der bort fra ovenstående regulering udgjorde selskabets resul- Den rentebærende nettogæld er i 2019 på 41,1 mio. kr. tat i 2019 efter skat 81,9 mio. kr. og var således 12,1 og dermed på niveau med 2018, hvilket har betydet, at mio. kr. lavere end resultatet i 2018, hvor resultatet ef- pengestrømme fra driften og nedbringelse af likvide ter skat var på 93,3 mio. kr. midler har finansieret investeringerne. Den langsigtede gæld er ligeledes faldet fra 16,0 mio. kr. i 2018 til 15,2 Selskabets har fra regnskabsårets begyndelse været mio. kr. ved udgangen af året. kraftigt præget af ikke mindre end 3 søkabelbrud, der som følge af dårligt og ustabilt vejr ikke tillod en ende- Selskabet har i 2019 fortsat arbejdet målrettet for at lig reparationer af søkablerne førend september 2019. realisere selskabets strategiske målsætning om at ef- I starten af januar opstod først et brud umiddelbart fektivisere dets processer ved forenkling af arbejds- syd for Sisimiut efterfulgt af et brud nord for Sisimiut. gange, der har afspejlet sig i en løbende reduktion af Bruddene forvoldt selskabets kunder store udfordrin- medarbejdere. I 2019 havde selskabet således 380 ger, og disse måtte i perioden fra januar til marts ser- fuldtidsmedarbejdere ansat, hvilket svarer til et fald på viceres via radiokæden langs vestkysten. Yderligere 27 fuldtidsmedarbejdere i forhold til 2018. Siden 2015 blev Sydgrønland ligeledes i maj måned 2019 ramt af er antallet af fuldtidsmedarbejdere reduceret fra 478 et søkabelbrud, der forårsagede, at privatkunder i peri- til 380 svarende til et fald på 21%. Dette er hovedsa- oder i 2019 var uden adgang til bredbånd, da radiokæ- geligt sket ved naturlig afgang i forlængelse af forenk- dekapaciteten blev prioriteret brugt i forbindelse med lede processer og en reduktion af kompleksiteten i sy- samfundskritiske services samt erhvervsforbindelser. stemlandskabet, således at genbesættelse af stillingerne ikke har været nødvendig. Trods refunderinger til internetkunder som følge af sølkabelreparationer, en faldende mobilomsætning Forventningerne til 2020 samt et fortsat vigende filateliamarked oplevede sel- I 2020 vil selskabets fokus fortsat være på Tusass por- skabet dog i 2019 en stigning på 2,0 mio. kr. i dets net- teføljen, som nu dækker både privat- og erhvervskun- toomsætning. Føromtalte skyldtes blandt andet sel- dernes telefoni og internetbehov. Gennemførelsen af skabets forsyning af Danmarkshavn for ICAO, hvilket 4G projektet i 2019 betyder, at flere kunder i bygderne sker hvert andet år, samt at selskabet i 2019 har haft med fordel kan købe Tusass internetprodukterne, som et øget fokus på internet til erhvervskunder. Forsy- nu udbydes til mere end 92 % af befolkningen. 2020 ning af Danmarkshavn har påvirket selskabets omsæt- bliver også året, hvor Tasiilaq vil opleve store forbed- ning positivt med 6,3 mio. kr., hvorimod internet til er- ringer på internetområdet. Nye satellit aftaler på in- hvervskunder i 2019 afveg positivt med 8,9 mio. kr., vesteringer i de lokale netværk betyder, at selskabet i som følge af et øget fokus på de store kunder samt de- slutningen af strategiperioden forventer at kunne til- dikerede account managers som varetog deres behov. byde flatratelignende produkter i Tasiilaq som den før- ste af 3 satellitbyer. Foruden vil selskabet i 2020 have Selskabet måtte i 2019, som følge af føromtalte søka- fortsat fokus på kundetilfredsheden både blandt dets belbrud samt arbejdet med reparationerne, udskyde private kunder og erhvervskunderne. mange andre anlægsprojekter, hvormed investerings- aktiviteten i 2019 har været den laveste for selskabet Der forventes i 2020 et resultat før skat på 100-120 i mange år. Dertil kommer reparationsomkostningerne mio. kr., hvilket er lavere end i 2019. Udviklingen sker til de tre brud, hvilket samlet har belastet selskabets som følge af en række faktorer heriblandt prisjuste- årsresultat med 53,9 mio. kr. heraf 5,1 mio. kr. i forbin- ringer på Tusass produktporteføljen, indgåelse af en delse med refunderinger til berørte kunder. Trods oven- serviceaftale der medfører hurtigere responstider ved stående begivenheder anser selskabets ledelse dog skader på søkablet, en kraftigt faldende efterspørgsel 2019 resultatet som tilfredsstillende. på fastnet telefoner og breve samt øgede omkostninger til sikkerhedsarbejdet. Selskabets egenkapital er ultimo 2019 opgjort til 1.157,4 mio. kr. Der er i 2019 udbetalt 137,6 mio. kr. i udbytte til Grønlands Selvstyre for regnskabsåret

44 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 13 – Visit Greenland A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Malîna Bitsch Abelsen Medlem Johanne Margrethe Bech Adresse Medlem Sakiko Daorana Hans Egedesvej 29 Medlem Anette Lings Postboks 1552 Medlem Erik Bjerregaard Jørgensen 3900 Nuuk Medlem Árni Gunnarsson

Webadresse http://www.visitgreenland.com

Kst. Adm. Direktør Julia Jensigne Pars

Selskabets formål er at virke som Grønlands nationale videnscenter for turisme og at arbejde for at synlig- gøre og fremme Grønland som turistdestination. Overordnet indebærer det at arbejde for at fremme og udvikle turismeerhvervet samt turismeaktiviteter i Grønland. Herunder er selskabets formål tillige at fremme og udvikle oplevelseserhvervet og kunsthåndværkerhvervet.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 17.122 18.148 20.894 17.263 17.141 Personaleomkostninger -7.693 -8.042 -8.787 -8.497 -8.876 Af- og nedskrivninger -538 -557 -398 -130 -220 Driftsresultat 100 -15 22 172 -804 Resultat før skat 71 -26 8 154 -810 Årets resultat 71 -26 8 154 -810

Balance Varebeholdninger 162 128 120 125 137 Likvide beholdninger 3.005 3.182 3.643 3.707 2.410 Egenkapital 4.354 4.329 4.336 4.491 3.680 Kortfristet gæld 2.468 2.588 2.505 2.598 2.243 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 6.822 6.917 6.842 7.088 5.924

Gns. antal medarbejdere 15 14 15 13 17

Nøgletal Overskudsgrad 0,6 % -0,1 % 0,1 % 0,9 % -4,7 % Afkastningsgrad 1,5 % -0,2 % 0,3 % 2,4 % -13,6 % Egenkapitalens forrentning 1,6 % -0,6 % 0,2 % 3,4 % -22,0 % Soliditetsgrad 63,8 % 62,6 % 63,4 % 63,3 % 62,1 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

44 45 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 Grønlands Selvstyre etablerede i 2019, som led af dets Visit Greenland A/S præsterede i seneste regnskabs- turismestrategi, Greenland Visitor Center som organi- periode et underskud på -810.456 efter skat mod et sation til at opstarte og drive de nye kommende visi- budgetteret overskud på 19 t.kr. Dette er en forringel- tor centre i regionerne. Størstedelen af visitor centre- se på knap 1 mio. kr. i forhold til 2018 og skyldtes, at ne forventes at have fokus på verdensarvsområderne. selskabet i 2019 har afholdt en række omkostninger Grønland har ultimo 2019 i alt 3 verdenshavsområder. til planlægning og forberedelse af selskabets opgaver Ilulissat var først i 2004 med Ilulissap Kangerlua (Is- i forbindelse med markedsudvikling og synlighed; med fjorden), hvorefter Sydgrønland med fem lokationer in- afholdelse af regionale tiltag og besøgsrejser samt den for historiske og enestående inuit- og norrøne kul- forberedelse til turismestrategien for 2020-2023. Sel- turlandskaber i 2017 kom med. I sommeren 2018 fik skabet havde i 2019 en omsætning på 17,1 mio. kr., Grønland sit tredje og sidste verdenshavsområde med hvilket er lig selskabets omsætning i 2018. Aasivissuit – Nipisat inut jagtområder fra indlandsisen til kysten. Alle verdenshavsområder giver værdifuld Selskabet har i 2019 afholdt eksterne omkostninger eksponering af Grønland og rummer et stort endnu ikke for knap 9 mio. kr. mod 8,6 mio. kr. i 2018, hvilket sær- fuldt udnyttet potentiale. ligt henføres til konsulentydelser, rejser, ophold, mes- sedeltagergebyr samt materialeproduktion. Endvide- Forventningerne til 2020 re er selskabets personaleudgifter for regnskabsåret Selskabet oplyser af dets årsrapport, at ovenstående 2019 steget med knap 400 t.kr. i forhold til 2018 som nye rammer vil ændre tilgængeligheden til regioner- følge af meromkostninger i forbindelse med barsel- ne og således skabe mulighed for en yderligere vækst. svikarer. Medarbejderstaben bestod ultimo 2019 af Samtidig er det vigtigt at sikre, at udviklingen sker på 16 fuldtidsansatte fordelt på fire mænd og 12 kvinder en ansvarlig og bæredygtig måde, hvilket selskabet be- mod 13 fuldtidsansatte i 2018. Herudover har selska- stræber sig på gennem indhentning af viden, dialog om bet i 2019 haft ansat to studentermedhjælpere. rammebetingelserne for erhvervet og løbende kommunikation med operatører, hvoraf nogle ønsker at øge Turismen har i 2019 været i fortsat vækst. På trods af deres engagement i Grønland. Selskabet har i 2019 ar- en lille nedgang i antallet af udenlandske flypassage- bejdet med at lave en ny strategi ”Mod mere turisme” rer ud af Grønland på -0,1% oplevede Grønland i 2019 for årene 2020-2023. en positiv vækst i antallet af udenlandske turister (inkl. Danmark) på 17,7% samt en stigning i antallet af udenlandske overnatning på 13,8% (inkl. Danmark). Selska- bet oplyser af dets årsrapport, at ovenstående udvikling skyldes, at Grønland i 2019 har oplevet stor vækst i antallet af danske gæster, samt en stigning i antallet af disses overnatninger. Også antallet af krydstogttu- rister til Grønland steg i 2019 med 2%. Sidstnævnte bryder dog med de sidste fem års kraftige vækst, hvor der tilsammen har været en vækst i antal af passagerer på 88,7%. Henset ovenstående udvikling vil selskabet i de næste par år og i samarbejde med interessenter have et stort fokus på en bæredygtig udvikling af kryds- togtturismen.

46 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 14 – Air Greenland A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand (valgt af Naalakkersuisut) Kjeld Zacho Jørgensen Medlem (valgt af Naalakkersuisut) Bodil Marie Damgaard Adresse Medlem (valgt af Naalakkersuisut) Jette Larsen Siaqqinneq 1 Medlem (valgt af Naalakkersuisut) Annette Brøndholt Sørensen Postboks 1012 Medlem (valgt af Naalakkersuisut) Steen Jensen 3905 Nuussuaq Medlem (valgt af Naalakkersuisut) Malik Peter Hegelund Olsen Medlem (MR) Henrik Maule Steinbacher Webadresse Medlem (MR) Claus Martin Motzfeldt http://www.airgreenland.gl Medlem (MR) Sam Grønvold

Adm. Direktør Jakob Nitter Sørensen MR: Medarbejderrepræsentant

Air Greenland A/S spiller en afgørende rolle i et land, der er dybt afhængigt af flytransport, og har gennem snart 60 år opbygget en virksomhed med dels driftsfaciliteter som hangarer, værksteder, materiel og udstyr og dels højtuddannede medarbejdere.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 1.225.631 1.307.053 1.304.832 1.401.347 1.397.686 Personaleomkostninger -416.021 -421.406 -436.857 -460.882 -463.224 Af- og nedskrivninger -103.882 -191.313 -141.454 -145.367 -140.902 Resultat før finansielle poster 90.493 35.563 75.762 79.115 112.859 Resultat før skat 90.314 40.804 71.051 80.786 106.601 Årets resultat 60.034 25.638 44.934 52.078 88.580

Balance Varebeholdninger 39.840 40.341 38.752 35.614 34.356 Likvide beholdninger 344.997 193.109 213.939 332.548 260.175 Egenkapital 903.565 683.639 700.716 717.852 488.823 Kortfristet gæld 312.379 266.544 283.506 350.081 363.861 Langfristet gæld 34.485 32.466 30.371 28.953 217.629 Balancesum 1.379.306 1.121.746 1.170.246 1.244.059 1.130.197

Gns. antal medarbejdere 652 653 637 661 677

Nøgletal Overskudsgrad 7,4 % 2,7 % 5,8 % 5,6 % 8,1 % Afkastningsgrad 6,6 % 2,8 % 6,6 % 6,4 % 9,9 % Egenkapitalens forrentning 7,1 % 3,2 % 6,5 % 7,3 % 14,7 % Soliditetsgrad 65,5 % 60,9 % 59,9 % 57,7 % 43,3 %

Udbytte til GS i mio. kr. 102,75 13,88 8,44 0 461,04

46 47 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 2019 blev også året, hvor selskabet lancerede sin nye Air Greenland A/S fortsatte i 2019 de foregående års kundeklub, Club Timmisa. Formålet er at kunne tilbyde gode tendenser og leverede et godt resultat. Selskabet medlemmer en mere relevant og målrettet markedsfø- har igennem 2019 fløjet med 2% flere passagerer i for- ring og således fastholde den tætte kontakt til selska- hold til 2018, og samtidig er produktionen reduceret bets kunder. I en tid hvor markedet er i konstant udvik- med 2,2%. Tilsammen betyder det en bedre udnyttelse ling, og hvor konkurrencen intensiveres de kommende af sæderne, og selskabets kabinefaktor steg i 2019 fra år, oplyser selskabet, at ovenstående er et vigtigt red- 77,5% i 2018 til 80,9%. skab i arbejdet med at levere den kapacitet og service, der er behov for. Trods et fald på 3,7 mio. kr. i selskabets samlede salg, som følge af et reduceret efterforskningsniveau, leve- Selskabets datterselskaber, Grønlands Rejsebureau og rede selskabet i 2019 et overskud på 107 mio. kr. før Hotel Arctic, har i 2019 også leveret et positivt resul- skat mod 81 mio. kr. i 2018. Dette er en forbedring på tat med god udnyttelse og attraktive tilbud. Grønlands knap 25% i forhold til året før og er således bedre end Rejsebureau oplevede således et overskud på 9,5 mio. forventningerne for året. Selskabet oplyser af dets kr. før skat 6,1 mio. kr. efter skat, hvorimod Hotel Arc- årsrapport, at den positive udvikling sker som følge tic opnåede et overskud på 5,0 mio. kr. før skat og 6,1 af bedre planlægning og styring ved afbrydelser i den mio. kr. efter skat. Selskabet oplyser, at investeringer planlagte trafik samt et kontinuerligt fokus på omkost- i Grønlands modtagerapparat er en vigtig prioritering i ningerne. Selskabet har i 2019, grundet en tilpasset Air Greenland A/S, idet det er afgørende for Grønlands fartplan, kunnet minimere dets eksterne omkostnin- fremtidige udvikling som turistdestination. ger med knap 35 mio. kr. I denne omkostningsreduktion er indeholdt en meromkostning til fuel på 12,4 mio. Forventningerne til 2020 kr., hvorved selskabet i 2019 har opnået en besparel- Flytrafikken til og fra Grønland (Atlantruten) stoppede se i dets øvrige eksterne omkostninger på 47,4 mio. kr. per 20 marts 2020 på ubestemt tid, ligesom indenrig- Yderligere har selskabet i 2019 skullet afholde færre strafikken internt i Grønland er indstillet. Air Greenland omkostninger til teknisk vedligeholdelse, og flyene har flyver i nedlukningsperioden et nødberedskab på vegne året igennem været klar til tiden. Sidstnævnte har lige- af Grønlands Selvstyre internt i Grønland samt til Kø- ledes ledt til en reduktion i selskabets omkostninger til benhavn. Den globale pandemi Covid-19, og de tiltag indleje af fly. som regeringerne i det meste af verdenen har foretaget for at afbøde virkningerne af udbruddet, forventes 2019 blev året, hvor Air Greenland A/S overgik til at at få væsentlige regnskabsmæssige konsekvenser for være 100% ejet af Grønlands Selvstyre, idet SAS og koncernens drift i 2020. Aktiviteterne i selskabets dat- den danske stat i maj måned solgte sine aktier til Grøn- terselskaber Grønlands Rejsebureau og Hotel Arctic lands Selvstyre. Den ændrede ejerstruktur var ønsket forventes ligeledes at blive væsentlig negativt påvir- af alle tre ejere og var planlagt gennem længere tids ket i perioden. grundigt arbejde. Ovenfornævnte har medført et skift af regnskabsklasse fra regnskabsklasse C til regn- Selskabets ledelse følger udviklingen nøje, men op- skabsklasse D efter reglerne for statslige aktieselska- lyser af dets årsrapport, at det endnu er for tidligt at ber. Skiftet har ikke medført ændring i indregningen og kunne udtale sig om, hvilken konkret effekt Covid-19 målingen i årsrapporten, men har udelukkende haft ef- vil have på den samlede omsætning og indtjening i fekt i forhold til øgede oplysningskrav. 2020. Ledelsen ser sig derfor ikke i stand til, på nuvæ- rende tidspunkt, at kunne oplyse om forventningerne Air Greenland A/S indgik i 2019 forhandlinger om køb til fremtiden. af en ny Airbus 330-800 neo, som afløser for det nu- værende atlantfly Norsaq. Den nye Airbus har plads til flere passagerer, større fragtkapacitet og er samtidig mere brændstoføkonomisk og dermed mindre miljø- belastende end sin forgænger. Endvidere investerede Air Greenland A/S i 2019 i et nyt fly til brug ved me- dicinske evakueringer samt 2 H225 helikoptere til levering i 2020. Sidstnævnte med fokus på at være klar med det bedste udstyr når den næste udbudsrunde om Search and Rescue (SAR) sættes i gang.

48 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 15 – Sikuki Nuuk Harbour A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Lars Erik Karlsson Medlem Haukur Óskarsson Adresse Medlem Anna-Berit Koertz Postboks 4102 Medlem Lars Borris Pedersen 3900 Nuuk Medlem Christine Marianne Fleischer Tønnesen

Webadresse http://www.sikuki.gl

Adm. Direktør John Rasmussen

Sikuki Nuuk Harbour A/S’ formål er at anlægge, eje, drive og udvikle havneområder og dermed beslægtet virksomhed i Nuuk. Sikuki A/S er et kommercielt havneselskab, og brugerbetaling udgør sammen med udlejning af arealer og salg af serviceydelser selskabets indtægtsgrundlag. Selskabet overtog de eksisterende arealer 1. juli 2016.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 0 4.368 43.320 53.007 55.237 Personaleomkostninger -1.732 -3.029 -4.454 -5.850 -5.463 Af- og nedskrivninger -30 -383 -6.643 -14.870 -15.081 Driftsresultat -2.525 -2.951 27.183 26.520 25.586 Resultat før skat -2.511 -2.951 12.442 8.695 9.367 Årets resultat -1.634 -2.012 8.485 5.930 7.632

Balance Varebeholdninger 0 0 0 0 0 Likvide beholdninger 421.077 83.268 46.953 48.290 56.586 Egenkapital 97.119 95.107 103.593 109.523 117.156 Kortfristet gæld 43.112 43.111 33.866 29.843 32.350 Langfristet gæld 547.058 543.799 530.795 518.094 503.825 Balancesum 687.289 682.017 668.254 657.460 653.330

Gns. antal medarbejdere 4 6 6 5 6

Nøgletal Overskudsgrad - -67,6 % 62,7 % 50,0 % 46,3 % Afkastningsgrad -0,4 % -0,4 % 4,1 % 4,0 % 3,9 % Egenkapitalens forrentning -2,56 % -3,1 % 12,5 % 8,2 % 8,3 % Soliditetsgrad 14,1 % 14,0 % 15,5 % 16,6 % 17,9 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

48 49 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 Grønlands Selvstyre har som kapitalgrundlag for Sikuki Sikuki Nuuk Harbour A/S (herefter Sikuki A/S) fortsat- A/S indskudt i alt 100 mio. kr. som egenkapital i form te i 2019 de foregående års gode tendenser. Selska- af 70 mio. kr. kontant samt 30 mio. kr. som apportind- bet præsterede i dets sjette regnskabsår et overskud skud i form af eksisterende havneanlæg. Herudover på 9,3 mio. kr. før skat og 7,6 mio. kr. efter skat. I 2018 har Grønlands Selvstyre i 2015 ydet et subordineret var resultatet et overskud på 8,7 mio. kr. før skat og 5,9 lån på 110 mio. kr. Lånet har en løbetid på 26,5 år og er mio. kr. efter skat, og selskabet har således forbedret afdragsfrit frem til udgangen af 2021. Endeligt optog sit resultat med henholdsvis 7,7% før skat og 28,7% Sikuki A/S i 2015 ekstern finansiering i form af lån på efter skat. Af resultatopgørelsen i selskabets årsrap- 59 mio. euro svarende til 440 mio. DKK. Lånene har en port for 2019 fremgår det, at den positive udvikling løbetid på 21,5 år og var afdragsfrie frem til udgangen sker som følge af en øget omsætning samt et fald på af 2016. knap 2 mio. kr. i både personale- og finansielle udgifter. Forventninger til 2020 Bestyrelsen anser resultatet som tilfredsstillende, Sikuki A/S drives på kommercielle vilkår. Selskabets men bemærker dog, at resultatet i 2019 har været ne- indtægter består af udlejning af arealer, bygninger og gativt påvirket af betydelige omkostninger til forbere- kraner samt brugerbetaling for skibe og varer. delse af selskabets voldgiftssag vedrørende overtagelsen af den nye terminal. I henhold til den indgåede kon- Grønlands Selvstyre har i 2015 indført lovgivning om trakt skulle containerterminalen og havneudvidelsen havne, blandt andet med henblik på at skabe mulighed leveres i november 2016, men entreprenøren var imid- for at kunne indføre og regulere brugerbetaling for ski- lertid forsinket, således at en endelig overtagelsen af be og varer i de grønlandske havne, hvor Nuuk Havn er terminalen først fandt sted den 14. august 2017. Sel- den første. Forretningsbetingelser og Takster for brug skabet har i den forbindelse fremsat krav om dagbods- af Nuuk Havn fremgår af sikuki.gl. betaling for forsinket aflevering, og modsat har entre- prenøren fremsat krav om tidsfristforlængelse og eks- Sikuki A/S forventer et regnskabsmæssigt overskud i tra betaling. Dette er afvist af selskabet, der henholder 2020 på niveau med 2019. sig til kontraktens bestemmelser om bod for forsinket aflevering. Uenigheden forventes afgjort i voldgift.

Trods ovenstående har selskabet i seneste regnskabsperiode fortsat tidligere års fokus på optimering af drift og vedligehold af både nye og ældre havnefacili- teter. Havnen har i løbet af krydstogtsæsonen haft 34 krydstogtskibe langs kaj, og turister samt lokale turi- stoperatører har i større omfang benyttet infocente- ret, flydepontonerne ved Tidevandstrappen samt de forbedrede parkerings- og busforhold. Havnen har i 2019 haft navngivning af flere større grønlandske trawlere samt haft anløb af henholdsvis MSC Orchestra og Carribean Princess, der med længder på omkring 300 meter samt knap 3.000 passagerer og 1.000 be- sætningsmedlemmer er de største skibe, der har ligget til kaj i Nuuk.

Endvidere har selskabet i 2019 fortsat arbejdet med en række nødvendige renoveringsopgaver, sikkerheds- tiltag, skiltning, oprydning og affaldshåndtering på de eksisterende arealer. I 2019 er der blandt andet gen- nemført renovering af Feederkaj og Kutterkaj samt ud- skiftet redningsstier på Gl. Atlantkaj. En planlagt as- faltbelægning på Ny Atlantkaj og Feederkajen måtte udskydes til 2020 på grund af leveringsproblemer.

50 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 16 – Kalaallit Airports Holding A/S

Selvstyrets ejerandel Bestyrelse 100 procent Formand Johannus Gunnar Egholm Hansen Medlem Jákup Sverri Fonsdal Kass Adresse Medlem Aviâja Lyberth Lennert Imaneq 33, 5. sal Medlem Finn Møller Gaarsmand Postboks 2000 3900 Nuuk

Webadresse http://www.kair.gl

Adm. Direktør Peter Wistoft

Kalaallit Airports Holding A/S blev stiftet af Grønlands Selvstyre den 1. juli 2016. Selskabets formål er at an- lægge, eje og drive to internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt en nordatlantisk lufthavn i Qaqortoq og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet muliggør etablering og anvendelse af én samlet kompetent og professionel organisation med relevante erfaringer med henblik på at undersøge mulighederne for etablering af de to udvidede internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt anlæggelsen af en nordatlantisk lufthavn i Qaqortoq.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017* 2018 2019 Resultatopgørelse Bruttotab(bruttofortjeneste -4.107 -3.150 9.374 Personaleomkostninger -4.371 -5.312 -9.632 Af- og nedskrivninger -20 -50 -2.463 Driftsresultat -8.499 -8.512 -2.721 Resultat før skat -10.091 -9.483 -28.324 Årets resultat -10.091 -9.483 -28.324

Balance Varebeholdninger 0 0 0 Likvide beholdninger 244.204 208.662 23.276 Egenkapital 189.909 180.425 1.280.633 Kortfristet gæld 4.059 122.215 17.023 Langfristet gæld 94.300 0 0 Balancesum 288.268 302.640 1.297.657

Gns. antal medarbejdere 4 4 10

Nøgletal Afkastningsgrad -2,9 % -2,8 % -0,2 % Egenkapitalens forrentning -5,3 % -5,3 % -2,2 % Soliditetsgrad 65,9 % 59,6 % 98,6 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0

Note: Med regnskabet for 2017 blev der aflagt regnskab for 18 måneder (1. juli 2016 – 31. december 2017).

50 51 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 Selskabets anlægsaktiver blev i forbindelse med etab- Den 7. maj 2019 blev der foretaget en opdeling af det leringen af holdingselskabsstrukturen i maj 2019 over- tidligere Kalaallit Airports A/S’ aktivitet i to dattersel- draget til de to nyoprettede datterselskaber. For yder- skaber; Kalaallit Airports International A/S og Kalaal- ligere information om dette henvises til beskrivelsen lit Airports Domestic A/S. Dette er blandt andet sket af anlægsinvesteringerne i ledelsesberetningerne for som følge af en politisk aftale mellem Naalakkersu- Kalaallit Airports International A/S og Kalaallit Air- isut og den danske regering. Ifølge aftalen bidrager den ports Domestic A/S. Selskabet modtog i forbindelse danske stat med finansieringen af de to internationale med ovenstående overdragelse kapitalandele i datter- lufthavne i Nuuk og Ilulissat ved at indskyde 700 mio. selskaberne. Disse er indregnet under finansielle an- kr. i egenkapital i Kalaallit Airports International A/S og lægsaktiver og udgør ultimo 2019 knap 540 mio. kr. ved at stille en låneramme på 450 mio. kr. til rådighed for selskabet via Nationalbanken, samt ved at staten Forventningerne til 2020 stiller garanti for et lån hos Den Nordiske Investerings- Anlægsfasen for projekterne i Nuuk og Ilulissat fort- bank på 450 mio. kr. Grønlands Selvstyre bidrager med sætter med Munck Gruppen som hovedentreprenør. de resterende 2,1 mia. kr. via Kalaallit Airports Holding Grundet den forsinkede opstart af anlægsprojektet A/S, som indskydes i datterselskaberne Kalaallit Air- i Nuuk, som følge af flere vejrligsdage i vinteren ports International A/S og Kalaallit Airports Domestic 2019/20 end normalt, samt en begrænset produktion A/S som egenkapitalindskud. under covid-19 situationen marts – maj 2020, er an- lægsarbejderne i Nuuk på nuværende tidspunkt forsin- I marts 2019 udbød Kalaallit Airports International A/S ket med 2-3 måneder. Selskabet forventer dog ikke at anlægsarbejderne for de nye lufthavne i Nuuk og Ilulis- denne forsinkelse vil få betydning for afleveringster- sat, og den 13. august 2019 underskrev selskabet ho- minen i Nuuk. Til gengæld forventes færdiggørelsen af vedentreprisekontrakt med Munck Gruppen A/S, som lufthavnsprojektet i Ilulissat at blive forsinket med op fremkom med det samlet set mest fordelagtige tilbud. til 12 måneder. Dette skyldes at anlægsprojekterne i Starten af anlægsarbejderne blev markeret med en Nuuk og Ilulissat udføres af samme entreprenør. ceremoniel-sprængning den 16. oktober 2019 i Nuuk og den 29. januar 2020 i Ilulissat. Begge lufthavnspro- Selskabet har i løbet af 2019 tilført yderligere res- jekter er planlagt til at være færdiggjort i 4. kvartal i sourcer til projektorganisationen og vil i den kommen- 2023. de tid fortsat have behov for at få tilført yderligere personalemæssige ressourcer. Ejerkredsen har givet Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold i Kalaal- tilsagn om at tilføre selskaberne de nødvendige øko- lit Airports Holding A/S nomiske midler i takt med behovet op til den samlede ramme på 3,7 mia. kr. for alle tre lufthavne. Kalaallit Airports Holding A/S (herefter selskabet) præsterede i seneste regnskabsperiode et driftsun- Regnskabsmæssigt forventes der i Kalaallit Airports derskud på 28,3 mio. kr. mod 9,5 mio. kr. i 2018. Årets Holding A/S et underskud i 2020 på ca. 127 mio. kr. driftsunderskud skyldes primært negative resultater (inkl. resultatandele fra projekterne i Kalaallit Airports fra dets datterselskaber på knap 21,5 mio. kr. samt et International A/S og Kalaallit Airports Domestic A/S), regnskabsmæssigt tab på anlægsaktiver i forbindelse idet alle projektrelaterede omkostninger henføres di- med etablering af holdingselskabsstrukturen på knap rekte til de to datterselskaber. 2,5 mio. kr. Selskabet oplyser af dets årsrapport, at årets driftsunderskud er knap 16,5 mio. kr. dårligere end først budgetteret. Selskabets egenkapital er imidlertid forøget med knap 1.100 mio. kr. i 2019, hvilket henføres til kapitaltilførsel i løbet af året på 938 mio. kr. fra Grønlands Selvstyre. Idet sidstnævnte kapital- indførsel overstiger selskabets finansieringsbehov for 2019 og 2020, besluttede selskabets ledelse i 2019 at placere den overskydende likviditet i realkreditobli- gationer for derved at reducere virkningen af negative renteindtægter af kontante indlån, som det nuværende marked tilbyder.

52 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 17 – Nukissiorfiit

Nettostyret virksomhed Ansvarligt ressortdepartement Departementet for Erhverv, Energi, Forskning og Adresse Arbejdsmarked Postboks 1080 3900 Nuuk

Webadresse http://www.nukissiorfiit.gl

Adm. Direktør Claus Andersen-Aagaard (konstitueret)

Nukissiorfiit er en energiforsyningsvirksomhed. Virksomheden har ansvaret for produktion og distribution af både el, vand og varme til størstedelen af forbrugerne over hele Grønland. Der foregår fortsat en omfat- tende krydssubsidiering mellem bosteder og fra varme og fra el til vand. Virksomheden er samtidig bygherre på anlægsprojekter i tilknytning til egen virksomhed.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 852.260 825.415 836.126 781.901 749.385 Vareforbrug -223.346 -203.729 -204.457 -196.159 -178.806 Personaleomkostninger -155.748 -170.246 -162.076 -174.927 -191.497 Kapacitetsomkostninger -153.072 -131.931 -147.674 -193.842 -179.814 Af- og nedskrivninger -237.799 -244.639 -241.944 -126.987 -122.959 Driftsresultat 82.295 74.870 79.975 89.986 76.309 Renter -109.020 -100.666 -92.865 -85.395 -81.331 Resultat før skat -26.725 -25.796 -12.890 4.591 -5.022 Ekstraordinære omk. 3.526 2.300 0 0 0 Årets resultat -23.199 -23.496 -12.890 4.951 -5.022

Balance Varebeholdninger 75.168 75.094 75.752 83.297 82.792 Likvide beholdninger 38.878 36.641 15.086 8.603 13.500 Egenkapital 2.993.431 2.995.806 2.996.628 1.376.184 1.371.162 Kortfristet gæld 245.004 230.176 139.932 164.204 169.930 Langfristet gæld 1.596.740 1.466.919 1.466.439 1.479.960 1.527.262 Balancesum 4.835.175 4.692.901 4.602.999 3.021.348 3.068.354

Gns. antal medarbejdere 372 375 374 388 405

Nøgletal Overskudsgrad 9,7 % 9,07 % 9,6 % 11,5 % 10,2 % Afkastningsgrad 1,7 % 1,6 % 1,7 % 2,9 % 2,4 % Egenkapitalens forrentning -0,8 % -0,8 % -0,4 % 0,4 % -0,4 % Soliditetsgrad 61,9 % 63,8 % 65,1 % 45,5 % 44,7 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

52 53 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 Selskabet oplevede desuden øgede personaleomkost- Nukissiorfiit er et nettostyret selskab under Departe- ninger på knap 17 mio. kr. forårsaget af færre ubesat- mentet for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmar- te stillinger, overenskomstmæssige lønstigninger samt ked. Selskabet præsterede i seneste regnskabsperi- en række fratrædelsesaftaler og personale- og fagfor- ode et underskud på 5 mio. kr. mod et overskud på 4,6 eningssager. mio. kr. i 2018. Selskabet oplyser af dets årsrapport, at det negative resultat hovedsageligt sker som følge Yderligere har Nukissiorfiit haft reducerede omkost- af en svigtende omsætning fra varmesalget, da 2019 ninger til afskrivninger og renter, på i alt 8,1 mio. kr. var et varmt år. I alt er der solgt 27 GWh mindre varme som følge af fuldt ud afskrevet ERP-system, og afvik- i 2019, hvilket er 8% mindre el-baseret og vandbåren ling af gamle lån i Landskassen. varme end i 2018. Den mistede varmeindtægt udgør en negativ forskel på 38,2 mio. kr. i forhold til 2018. I takt Bankbeholdningen var ultimo 2019 13,5 mio. kr. mod med den globale opvarmning forventer virksomheden, 8,6 mio. kr. i 2018. Trækningsretten i Landskassen var at man i fremtiden vil se flere varme end kolde år, hvor- i 2019 negativ med 3,6 mio. kr., hvor den i 2018 var po- med ovenstående scenarie formentligt vil gøre sig gæl- sitiv med 24,8 mio. kr. Den samlede likviditet faldt så- dende i fremtiden. Yderligere er også selskabets el-af- ledes netto med 23,5 mio. kr. Dertil har Nukissiorfiit i sætning i 2019 reduceret med godt 3 mio. kr., og ligele- 2019 optaget lån på finanslovsbestemte 60 mio. kr. til des er anden omsætning faldet med 3 mio. kr. i forhold anlægsinvesteringer fra Landskassen, og yderligere til forrige regnskabsår. Sidstnævnte sker som følge af 57 mio. kr. i ekstra lån via Anlægs- og Renoveringsfon- en reduktion i indtægter fra servicekontrakten på 7,8 den. Der har således været behov for 117 mio. kr. i lå- mio. kr. Selskabets vandomsætning er dog i 2019 ste- neoptag ud over reduktion af opsparede midler på 23,5 get med 2,2 mio. kr., og sker som følge af nye priser, der mio. kr. for at sikre balance i likviditeten i Nukissiorfiit. grundet forhøjede oliepriser steg med 0,05 kr. pr. kWh Det kan ses af regnskabet at reinvesteringsbehovet til til 1,65 kr. pr. kWh el og med 1,00 kr. pr. m3 til 20,00 kr. Nukissiorfiits aktivmasse i el-, vand- og varmeværker, pr. m3 vand. samt forsyningsnet, overstiger den likviditet som selskabet selv genererer fra egen drift. Dermed var Nu- Vareforbruget, som hovedsageligt består af forbrug af kissiorfiits netto likviditespåvirkning af Landskassen olie til el- og varmeværker, er reduceret med 17,4 mio. i 2019 var negativ med -74,1 mio. kr. mens den i 2016 kr., primært igennem øget drift på vandkraft, særligt og 2017 var positiv med henholdsvis 215,8 mio. kr. og fra Sisimiut vandkraftværk. 198,0 mio. kr.

Selskabet har i 2019 oplevet en del flere havarier sam- Selskabets samlede investeringer udgjorde i 2019 192 menlignet med tidligere år. I september 2019 opstod mio. kr. og er således et fald på 16 mio. kr. i forhold til et alvorligt problem med vandforsyningen i Uumman- 2018. Der er investeret ca. 55 mio. kr. i bygderne, hvil- naq, der påvirkede beboere såvel som erhvervslivet, ket svarer til 28%. Selskabet oplyser af dets årsrap- idet der for en periode blev sat begrænsninger på, hvad port, at reduktionen i investeringer i 2019 er bevidst vandet i hanerne kunne bruges til. Mange måtte i peri- planlagt, idet investeringsniveauet for 2018 var plan- oden hente drikkevand i dunke fra en, i forlængelse af lagt højere end normalt. Selskabet tager i dets plan- situationen, etableret nødforsyning, ligesom beboerne lægning højde for entreprenørmarkedets tilgængelig- måtte finde alternative måder at vaske tøj og gå i bad hed og ruster sig til, at lufthavnsbyggerierne i Nuuk og på. Løsningen blev et tids- og ressourcekrævende pro- Ilulissat kommer til at lægge beslag på mange af de lo- gram for rensning og prøvetagning, der belastede sel- kale entreprenører. For 2020 forventes investeringsni- skabets kapacitetsomkostninger med 5,2 mio. kr. og veauet at reduceres yderligere til omkring 160 mio. kr. gav anledning til tabt indtjening for 2,5 mio. kr. af samme årsag.

Dette til trods, her selskabet reduceret sine øvrige ka- Selskabet har i 2019 brugt størstedelen af førnævn- pacitetsomkostninger med 14,0 mio. kr. i forhold til te investeringerne til nye anlæg og modernisering. Der 2018. Dette skyldes særligt store omkostninger i 2018 er brugt over tre gange så mange midler til forbedring til driftsførelse af forundersøgelser på udvidelse af af vandkvaliteten i 2019 som i 2018. Investeringerne Qorlortorsuaq vandkraftværk, som en engangsudgift. i vedvarende energianlæg forventes at stige i de kommende år. Eksempelvis er der øremærket godt 10 mio. kr. i 2020 til en række mindre vedvarende energipro- jekter med fokus på bygder og mindre byer.

54 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Forventningerne til 2020 Selskabet fortsætter i 2020 dets arbejde med at mo- dernisere og optimere forsyningen. Det forventes at der for alvor kommer gang i etableringen af vedvarende energianlæg samt, at vandkvaliteten fortsat for- bedres. Selskabet har i forbindelse med sidstnævnte besluttet at iværksætte en ekstraordinær indsats i 2020 for at højne vandkvaliteten. Det sker blandt andet som opfølgning på sagen om olieforurening af drik- kevandet i Uummannaq. Selskabet oplyser af dets års- rapport, at der er sat nye initiativer i gang, ligesom allerede igangværende indsatser intensiveres. Initiati- verne omfatter beredskab, forebyggelse, vedligehold og uddannelse af medarbejdere. Kriseberedskabet på vandområdet udbygges med erfaringerne fra Uumman- naq i mente. Selskabet vil ligeledes arbejde for at have flere mobile enheder klar til brug i krisesituationer herunder afsaltningsanlæg som containervandværker og hurtig adgang til et mobilt laboratorium. Endvidere forventer selskabet at kunne fremrykke implementerin- gen af Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS) på alle byvandværker, således at DDS vil være implemen- teret i alle byer i 2020, hvorefter arbejdet i bygderne intensiveres.

54 55 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 18 – Asiaq

Nettostyret virksomhed Ansvarligt ressortdepartement Departementet for Finanser Adresse Postboks 1003 3900 Nuuk

Webadresse http://www.asiaq-greenlandsurvey.gl

Adm. Direktør Bo Naamansen

Asiaqs kerneopgaver er at indsamle, opbevare, analysere og formidle data vedrørende det fysiske (ikke-le- vende) miljø i Grønland. Asiaqs data stammer fra kortlægninger af byer, bygder og dele af det åbne land, må- linger af vandressourcer, klima og aktuelt vejr samt anlægstekniske forundersøgelser. Asiaq deltager desuden i forskningsprojekter, der udføres i Grønland.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 20.112 23.968 31.048 25.742 24.170 Personaleomkostninger -13.571 -15.651 -17.044 -17.464 -17.634 Af- og nedskrivninger -510 -693 -867 -993 -1.528 Driftsresultat -1.368 -3.634 3.195 -396 -3.095 Resultat før skat -1.371 -3.644 3.181 -446 -3.113 Årets resultat -1.371 -3.644 3.181 -446 -3.113

Balance Varebeholdninger 2.753 1.197 1.861 1.974 1.894 Likvide beholdninger 14.186 9.309 7.719 4.136 10.707 Egenkapital 23.533 19.888 20.925 20.479 17.366 Kortfristet gæld 5.308 5.451 4.971 5.857 10.422 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 28.841 25.339 25.896 26.336 27.788

Gns. antal medarbejdere 24 24 27 28 27

Nøgletal Overskudsgrad -6,8 % -15,2 % 10,3 % -1,5 % -12,8 % Afkastningsgrad -4,7 % -14,3 % 12,3 % -1,5 % -5,6 % Egenkapitalens forrentning -5,8 % -18,3 % 15,2 % -2,2 % -17,9 % Soliditetsgrad 81,6 % 78,5 % 80,8 % 77,8 % 62,5 %

Udbytte til GS i mio. kr. 0 0 0 0 0

56 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 udgang på i alt 17.366 t.kr. Heraf 15.176 t.kr. som over- Asiaq er en nettostyret virksomhed under Departe- ført overskud. I 2018 var den samlede egenkapital på mentet for Finanser. Virksomheden præsterede i 2019, 20.479 t.kr. heraf 18.289 t.kr. som overført overskud. til trods for en målrettet investering i kompetencer De gennemførte investeringer i 2018 og 2019 har bun- og udstyr, en aktiv involvering i infrastrukturprojekter det en stor del af virksomhedens egenkapital i anlægs- samt en effektiv styring af eksterne omkostninger, et aktiver og har således i nogen grad påvirket den likvide underskud på 3,1 mio. kr. mod et underskud på 0,4 mio. beholdning i modsat retning. kr. i 2018. Virksomheden oplyser af dets årsrapport, at det negative resultat sker som følge af et øget vare- Forventninger til 2020 forbrug, øgede af- og nedskrivninger samt et fald i det Asiaq vil i det kommende år fortsætte arbejdet med at samlede salg. Udstyrsinvesteringer, måleudstyr og nye indføre en stadig mere præcis opfølgning på – og sty- poster vedrørende IT-systemer øger virksomhedens ring af – økonomien baseret på detaljerede budgetter, afskrivninger, mens nettoomsætningen (inkl. bevilling) i løbende økonomiopfølgning og en præcis kortlægning 2019 faldt med 1,5 mio. kr. af virksomhedens fællesomkostninger. For at sikre en bæredygtig økonomi i balance vil virksomheden i sti- Virksomheden oplyser, at faldet i nettoomsætningen gende omfang satse på kommercielle aktiviteter samt ikke er tilfredsstillende og sker på baggrund af flere en levedygtigt finansiering af forskningsaktiviteter. årsager. Blandt andet udeblev en stor del af virksom- De opgaver, som virksomheden løser via den årlige til- hedens forventede indtjening på infrastrukturprojek- skudsbevilling samt virksomhedens forskningsaktivi- ter, ligesom omsætningen på de kommercielle opgaver teter, skal afgrænses og optimeres i forhold til de giv- i 2019 faldt. Set over året har indtægterne fra fondsfi- ne ressourcer. Endeligt skal der holdes igen med større nansierede projekter endvidere været lavere end først investeringer i 2020. Helt centralt i førnævnte bestræ- budgetteret. Dette sker som følge af, at projekter mod belser bliver den styrkede ledelse samt den forenklede forventningen ikke kom i gang i 2019 eller blev mødt organisation. med afslag fra fonde eller anden finansieringskilde. På de klassiske forundersøgelser opererer Asiaq i fri kon- Virksomheden oplyser af dets årsrapport, at der pri- kurrence, ligesom området er præget af udsving fra mo 2020 implementeres en ny organisation og ledel- år til år i anlægsbranchen. Det kræver en konstant og sesstruktur i Asiaq. Målet er at styrke ledelsen, at ska- målrettet indsats fra alle nøglemedarbejdere at sikre be forståelse og medansvar for en økonomi i balance indtjeningen. Virksomheden har igennem årene inve- samt at forenkle organisationen, så arbejdstimerne i steret mange ressourcer i opbygning af Grønlands geo- højere grad anvendes på indhold. Mellemlederniveauet grafiske infrastruktur, men området er generelt under- afskaffes, faggrupper omdannes til afdelinger, og af- finansieret, og det kræver tålmodighed at overbevise delingslederne integreres i virksomhedens ledelse. Et beslutningstagere om, at området er vigtigt og kræver forløb med ledelses- og kompetenceudvikling er sat i flere ressourcer. værk og vil fortsætte det meste af året. Som en naturlig del af det nye ledelsesarbejde skal virksomhedens Virksomheden er i 2019 lykkedes med at holde om- strategi allerede i 2020 genovervejes. Her vil fokus kostningerne på et lavt niveau, dog er det fortsat om- særligt være på en balanceret økonomi samt et fagligt kostningstungt at levere og udvikle IT løsninger til fokus. Asiaqs forskellige fagområder samt til den geografi- ske infrastruktur i Grønland. Omkostninger fordeler sig Virksomheden ser frem til et spændende år med fort- som oftest på mandetimer og vareforbrug på udstyr, satte nye og internationale samarbejder inden for sa- underleverandører samt software. Virksomheden brug- tellitmontering og analyser, hydrologi og klimaindsat- te således godt 1.831 t.kr. alene på EDB og måleudstyr ser, en fuld dronekortlægning af byer og bygder, sø op- i 2019. Endvidere er en stor del af udgifterne til under- målinger for kunder, myndigheder og til beredskabs- leverandørerne (t.kr. 1.961) anvendt til IT-projekter formål, mv. eksempelvis i forbindelse med omlægning og udvikling af regnskabssystemet, klimadatabasen og kortforsy- ningstjenesten.

Virksomhedens aktiver var i 2019 på niveau med 2018. En andel af aktiverne er immaterielle værdier – pri- mært IT systemer, geografisk infrastruktur og fagda- tabaser – og har været medregnet siden regnskabsåret 2018. Selskabets egenkapital var ved regnskabsårets

56 57 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Bilag 19 – Mittarfeqarfiit

Nettostyret virksomhed Ansvarligt ressortdepartement Departementet for Bolig og Infrastruktur Adresse Postboks 1036 3900 Nuuk

Webadresse http://www.mit.gl

Adm. Direktør Henrik Estrup

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, varetager luftfartsinfrastrukturen i Grønland og servicerer passagerer og andre brugere, samt alle luftfartsselskaber, som benytter sig af disse. Mittarfeqarfiit står for driften af i alt 13 lufthavne og 43 helikopterflyvepladser. Mittarfeqarfiit driver derudover hoteller og varetager en række samfundsrelaterede ydelser, herunder kan nævnes drift af elværk mv.

Regnskabstal (i t.kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Resultatopgørelse Nettoomsætning 367.867 392.164 413.031 429.398 423.731 Personaleomkostninger -153.609 -155.670 -171.381 -182.416 -192.502 Af- og nedskrivninger -57.971 -60.147 -63.962 -46.324 -4.837 Driftsresultat -40.305 -20.628 -35.604 -22.939 763 Resultat før skat -44.090 -22.069 -37.732 -26.246 -2.330 Årets resultat -44.090 -22.069 -37.732 -26.246 -2.330

Balance Varebeholdninger 68.123 60.180 58.058 59.579 73.513 Likvide beholdninger 11.591 6.723 20.548 5.675 14.627 Egenkapital 1.445.808 1.417.676 1.373.481 1.344.308 23.347 Kortfristet gæld 100.932 75.383 118.636 145.138 138.011 Langfristet gæld 0 0 0 0 0 Balancesum 1.546.739 1.493.058 1.492.117 1.489.446 161.358

Gns. antal medarbejdere 388 404 412 431 411

Nøgletal Overskudsgrad -11,0 % -5,3 % -8,6 % -5,3 % 0,18 % Afkastningsgrad -2,6 % -1,4 % -2,4 % -1,5 % 0,47 % Egenkapitalens forrentning -3,0 % -1,5 % -2,7 % -1,9 % -9,97 % Soliditetsgrad 93,5 % 95,0 % 92,1 % 90,3 % 14,46 %

Udbytte til GS i mio. kr. 12.846 12.947 12.947 14.172 12.900

58 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020

Årsregnskabet 2019 råder, der kan bidrage til en omkostningsreduktion for Mittarfeqarfiit er et nettostyret selskab under De- virksomheden. Dette kan blandt andet ske ved at over- partementet for Boliger og Infrastruktur. Virksomhe- drage underskudsgivende områder såsom boligadmi- den driver som koncessionshavende administrator alle nistration, energiforsyningsaktiviteter, uddannelse og Grønland Selvstyres lufthavne og helikopterflyveplad- andre aktiviteter til enheder, der har det pågældende ser med tilhørende anlæg, udstyr og bygninger, og har område som kerneaktivitet. gjort dette i mere end 30 år. I 2018 blev det vedtaget at udbygge lufthavnene i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq, Forventninger til 2020 hvormed virksomheden som driftsoperatør i fremtiden I marts 2020 blev Grønland, i lighed med Danmark og står over for store omvæltninger med mange nye og resten af verdenen, ramt af konsekvenserne af Co- ubekendte faktorer. vid-19. Selskabet oplyser, at dette i skrivende stund har stor indflydelse på virksomhedens drift, idet det Mittarfeqarfiit præsterede i seneste regnskabsperi- normale flyveprogram i Grønland er suspenderet, og ode et underskud på 2,3 mio. kr. mod et underskud på der er indført et nød-flyveprogram i stedet for. 26,3 mio. kr. i 2018. Virksomheden har således, om end med et fortsat underskud, forbedret dets resultat i Den endelige betydning af dette for virksomheden er forhold til 2018. Det forbedrede resultat sker som føl- usikker, men som en samfundskritisk infrastrukturvirk- ge, at virksomheden i 2019 har mindsket dets afskriv- somhed er det nødvendigt, at virksomheden oprethol- ninger med knap 42 mio. kr. grundet ekstraordinære der muligheden for, at der kan landes i alle lufthavne nedskrivninger af anlægsværdier. Omsætningen er i i Grønland på trods af et meget beskedent antal flyv- 2019 faldet med 1,3% i forhold til 2018 og sker som ninger. Føromtalte sætter naturligvis virksomhedens følge af en lille nedgang i antallet af starter samt an- likviditet under et voldsomt pres, og virksomheden tallet af åbninger af lufthavnen ud over de publicerede har på den baggrund fået hævet deres trækningsret i åbningstider. Luftfartsselskabernes antal starter er i Landskassen fra 100 til 200 mio. kr. 2019 faldet med godt 3,3%, hvorimod antal åbninger det seneste år er faldet med 8,9%. Virksomheden oplyser af dets årsrapport, at det særligt er indenrigstra- fikken, der er gået tilbage, idet der har været en passa- gerfremgang på 2% på udenrigspassagerer. Regulari- teten har været relativt høj, og loadfaktoren har været stigende både på udenrigs- og indenrigsflyvninger.

Virksomheden har i 2019, som følge af en øget bevilling på Finansloven, haft mulighed for i højere grad at investere i nyt udstyr. Prioriteringerne har i høj grad været fokuseret på investeringer, der sikrer flysikker- heden, blandt andet for at imødekomme tidligere rejst kritik af manglende finansiering til nødvendige investeringer af Trafikstyrelsen. Der er ligeledes udarbejdet vedligeholdelsesplaner for store dele af virksomhedens anlægsmasse. Der blev i 2019 anvendt i alt 15,9 mio. kr. til investeringer i større materiel og udstyr.

Mittarfeqarfiit er som nettostyret virksomhed regu- leret via lovgivning på en række områder herunder mi- nimumsmandskab, intervaller for servicering af udstyr mv. Dette er udgifter, som er faste, uanset om der er en høj eller lav aktivitet. Derudover varetager virksomheden en række samfundsrelaterede opgaver, som ikke er overskudsgivende for virksomheden, og i realiteten finansieres gennem lufthavnsafgifterne. Således ville virksomheden, til trods for at samtlige effektivise- ringstiltag blev gennemført, komme ud med et betrag- teligt underskud. I forlængelse heraf udfører virksomheden kontinuerligt et arbejde med at identificere om-

58 59 SELVSTYRETS AKTIESELSKABER ÅRLIG REDEGØRELSE TIL INATSISARTUT - 2020