6. Ydre Nørrebro Overordnede Rumlige Træk

Friområde

Vandareal

Visuel barriere

Bygningsfront

Udsigt

Markant byrum og rumligt forløb

Markant byrum og rumligt forløb vand

Vartegn

Sigtelinie

Bydelsgrænse

1:20.000

0 500 m 6. Ydre Nørrebro Overordnede rumlige træk. Tæt bebyggelse i fem eta- for Ydre Nørrebro, og kirkegårdens mur og beplantning Bydelen er desuden klart afgrænset af gadeforløb med ger, med Nørrebroparken som eneste større åndehul, op- danner en veldefineret væg langs Jagtvej. Jagtvej mod øst samt Lersø Parkallé og Ågade/Bispeeng- tager det meste af bydelens areal. buen mod nord og syd. Mod vest markeres en del af by- I bydelens nordlige del er bebyggelsen mere åben, men delsgrænsen af brede, åbne jernbanearealer. De klare af- I det tætte Ydre Nørrebro, i områderne syd for Tagensvej, grænserne mellem den tætte og den mere åbne bebyg- grænsninger danner sammen med de store gader, som er karréstrukturen dominerende. Et særligt træk er de gelse i den nordlige del af bydelen er flydende og uklare. deler bydelen på tværs, Nørrebrogade og Tagensvej, et tidligere jernbanearealer, som stadig trækker spor af ube- Mod de omliggende bydele danner bydelens bebyggel- tydeligt mønster. Bydelens generelt klare afgrænsning byggede eller lavt bebyggede arealer gennem området, se imidlertid markante fronter. Bebyggelserne der skaber mod syd, vest og nord må fastholdes og raffineres, og i og hvis forløb skaber et tydeligt skel i bydelen. fronterne er forskellige med hensyn til arkitektur og di- forbindelse med den videre udvikling af områderne langs mensioner. Denne variation hindrer et fælles bydels- Rovsingsgade og den nordlige del af Jagtvej er det derfor Nørrebroparken ligger på en del af disse tidligere bane- præg, men er med til at give bydelens enkelte delområ- væsentligt, at fremtidig bebyggelse udformes med et arealer, og er et strukturgivende træk af overordentlig stor der en særlig identitet. Bydelens hovedområder bør frontmotiv til understregning af bydelsgrænsen. betydning for bydelen. Assistens Kirkegård i nabobydelen derfor udvikles under hensyntagen til de enkelte områ- Indre Nørrebro har også stor betydning som friområde ders særlige kvaliteter.

Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur 1.

4. 2. 3.

7. 6. 1. 10.

2. 9.8.

Bydelens bebyggelse danner markante fronter langs grænserne mod Bydelens hovedstruktur dannes af den tætte karrébebyggelse, som Større gadeforløb afgrænser bydelen klart mod nord, øst og syd. Mod de omkringliggende bydele. Meget forskellige fronter betinget af bebyg- dækker det meste af bydelen, den mere åbne bebyggelse i den nord- vest markeres bydelsgrænsen af større banearealer. Disse afgrænsnin- gelsernes arkitektur og dimensioner, som til gengæld giver bydelens ligste del, de brede, åbne banearealer mod vest og Nørrebroparken. ger danner et tydeligt mønster sammen med de store indfaldsveje Nør- enkelte delområder en særlig identitet. Parken ligger på en del af de tidligere banearealer, som stadig trækker rebrogade og Tagensvej, som deler bydelen på tværs. 1. Nørrebroparken, 2. Assistens Kirkegård. deres spor gennem hele bydelen. 1. Lersø Parkallé 2. Rovsinggade 3. Tagensvej 4. Haraldsgade Tidligere banetracé Banearealer Åben bebyggelse 5. Mimersgade 6. Nørrebrogade 7. Jagtvej 8. Lundtoftegade Karrébebyggelse Friområde 9. Borups Allé. 10. Bispeengbuen

Pladsen ved Nørrebro Station er præget af intens trafik. På de tre sider afgrænses byrummet af fem- Mjølnerparkens bebyggelse syd for Tagensvej danner en klar bygningsfront ud mod de åbne bane- etages bebyggelse og på den fjerde skærer højbanen sig ind. Den karakteristiske stationsbygning arealer. med tøndehvælvet tag giver stedet en særlig identitet. Karakteristiske bebyggelser

1. Vibekevang

2. Bebyggelsen ved Hothers Plads

3. Bebyggelse ved Balders Plads

4. Fogedgården

5. Karrébebyggelse omkring Asminderødgade

6. Bebyggelse ved Lundtoftegade

Bydelens pladser a. Balders Plads b. Nørrebro Station/ Lyngsies Plads c. Folmer Bendtsens Plads d. *Rungsted Plads e. Borups Plads f. Pladsen ved Landsarkivet g. Nørrebros Runddel

*Plads omlagt indenfor de seneste år 6. Ydre Nørrebro Bebyggelsen. Mellem Nørrebrogade og Tagensvej, hvor den første udbygning fandt sted, bestod bebyggelsen oprindeligt af en blanding af randbebyggelse med boliger samt delvis fritliggende fabriksbyggeri. En del af fabriksbe- byggelsen er fjernet og erstattet med nye bygninger med et mere neutralt udtryk, hvorved områdets oprindelige karakter brydes. Flere steder har fornyelserne medført, at der er opstået usammenhængende og diffuse rumdan- nelser med en ufærdig karakter. Efter byfornyelse, hvor dele af karreerne ved Allersgade og Thorsgade er fjernet, indgår disse gader således i et større grønt byrum, som mangler en klar afgrænsning. I området mellem Nørrebroparken, Jagtvej og Nørrebro- Mellem Nørrebrogade og Nørrebroparken ligger lange, smalle boligkar- gade er karreerne lange og smalle, bestående af enkelt- Rungsted Plads danner sammen med den allébeplantede Sandbjerg- reer. Gadernes indramning af bebyggelse med ensartet højde og pro- bygninger opført af forskellige bygherrer. Kvarteret har på gade i pladsens akse et markant rumligt forløb i den velplanlagte bolig- portionering skaber helstøbte byrum, som her i Jægersborggade. bebyggelse mellem Lundtoftegade og Nørrebroparken. trods af fornyelserne bevaret en oprindelig Nørrebroka- rakter med veldefinerede byrum med en helstøbt karakter. Bygningerne er i 5 etager med velformede og varierede facader, og de lange lige gader, placeret i de oprindelig markskel, fremstår som skåret ned i bygnings- massen, især Jægersborggade fremtræder med et karak- terfuldt vejbillede. Fra gaderne er der kig både mod Nør- rebroparken og Assistens Kirkegård, hvis grønne beplantning giver et tilskud til gaderummene. Bebyggelsen mellem Nørrebroparken, Borups Allé og Lundtoftegade er opført efter en samlet plan omkring et grønt gade- og pladsforløb, Sandbjerggade - Rungsted Plads. Bebyggelsen består af lukkede karreer og enkelte etagehusstokke i fem etager og fremtræder meget ho- Området mellem Nørrebrogade og Tagensvej er sammensat af delom- mogen med varieret bygningsudformning og mange Omkring Titangade ligger et større område med erhvervsbebyggelse, råder med forskellig karakter. Kingos Kirke for enden af Bragesgade fritliggende eller sammensatte bygninger i forskellige dimensioner. Om- fungerer som lokalt vartegn i området. smukke detaljer. Helhedspræget og de særlige kvaliteter, rådet har overvejende en ustruktureret, tilfældig karakter. som dannes af gaderne, pladserne og de grønne friarealer i området må søges fastholdt. Vest for Lundtoftegade danner den nyere boligbebyggelse med fritstående blokke i op til tolv etager en markant, bygningsmæssig af- grænsning af bydelen mod vest. Området nord for Tagensvej er oprindeligt udviklet som industriområde med en blanding af små og store produk- tionsanlæg. Fornyelser har medført, at området fremstår som mindre, forskellige enklaver, hvor industribebyggel- serne er erstattet af boligbebyggelse med en åben struktur. I et større område omkring Titangade er erhvervsbebyg- gelsen i vid udstrækning fastholdt. Områdets lavere bebyggelse har en ustruktureret og selvgroet karakter opstå- Borups Allé - Hornbækhus til venstre i billedet - er med sin allébeplant- et ved bygningsmæssige ændringer som følge af Ågades store bredde og slyngede forløb gør gaden til et markant, af- ning og indramning af velproportionerede bygninger et markant byrum. virksomhedernes behov gennem årene. Den særlige dia- grænsende element. Mod syd ligger grønne friarealer og mod nord I baggrunden ligger Telefonhuset som vartegn. danner bebyggelsen en klar front mod gaden. gonalgadestruktur i området bør bibeholdes. Grænserne mellem dette område og omgivelserne er flere steder uklare, og en videre planlægning af området må bl.a. in- deholde overvejelser om, hvordan ny bebyggelse kan for- midle overgangen fra den tætte karréstruktur i den sydlige del af bydelen til Vibekevangs rækkehuskvarter. Arealerne mellem jernbanen og Rovsingsgade er kun delvis udbygget, og bebyggelsen består overvejende af lave erhvervsbygninger, som muliggør udsigt ind over det grønne parkbælte i bydelen Bispebjerg. Det er væsentligt, at bebyggelsen her holdes lav, og at de væsentlige ud- sigtsmuligheder mod Bispebjerg fortsat sikres. Mod Lersø Parkallés sydlige del ligger det lille, karakteristiske boligområde Vibekevang, som med sin stokbebyggel- Jagtvej markerer bydelens sydlige grænse. Den tætte karrébebyggelse i se i to etager opført efter en stram bebyggelsesplan dan- Lersø Parkallé danner et grønt bælte med store allétræer og brede Jægersborggade-området danner en markant front over for Assistens ner front mod alleen. grønne midterrabatter. Stokbebyggelsen Vibekevang optræder mod vest Kirkegårds beplantning. med sine fint proportionerede huse som vægge langs alleen. Nørrebroparken ligger på en del af det oprindelige baneareal. Grænsen mod vest dannes af en let buet bygningsfront, som markerer banens oprindelige kurvede forløb. Parkens græsklædte areal afgrænses af trærækker, og stier med allébeplantning opdeler den i flere enheder.

Trafikarealerne. Af gaderne langs bydelens grænser er Pladsen ved Nørrebro Station er også mest anvendt som Lersø Parkallé og Ågade de mest markante. Lersø Parkallé trafikareal i dag, men har et stort potentiale som bymæs- danner et fint byrum med parkagtig karakter med sit sig plads. Den har en veldefineret afgrænsning af femeta- grønne bælte med store allétræer og brede, grønne ra- gers bebyggelse på de tre sider og på den fjerde skærer batter indrettet til ophold. Ved Haraldsgade erstattes de højbanen sig ind gennem den tætte bebyggelse. Belig- grønne opholdsarealer af frodigt beplantede skråninger. genheden for enden af Lundtoftegade bidrager yderligere Ågade/Bispeengsbuens slyngede forløb, store bredde og til denne pladsdannelses særlige betydning, og stations- Bispeengsbuens dominerende betonkonstruktion gør bygningen markerer sig med sin skulpturelle udformning denne gade til et markant afgrænsende element, og be- som et vigtigt lokalt vartegn bl.a. set fra Lundtoftegade. byggelsen på Nørrebrosiden (bl.a. Hornbækhus) danner Jagtvej, anlagt som kongevej i 1600-tallet, skærer sig gen- en klar front mod vejen. nem bydelen fra sydvest Den tætte randbebyggelse Af de andre store gader har særlig Nørrebrogade, den langs vejen danner en markant front på strækningen over oprindelige udfaldsvej fra København, et veldefineret for- for Assistens Kirkegård, der med sin mur og beplantning løb. Gaden afgrænses på størstedelen af forløbet fra Jagt- danner en lige så veldefineret væg. Vejen markeres des- vej af den karakteristiske brokvartersbebyggelse i sit lige uden af rækker af træer. forløb og ender med en let krumning, inden den passe- Tagensvej er især karakteriseret ved det relativt markante rer under jernbanen. I tilknytning til vejen og som orien- fald fra Haraldsgade og frem til viadukten over Ringba- teringspunkter for ind- og udgangen til bydelen ligger og- nen. så to pladser, som er en væsentlig del af bydelens Rovsingsgade adskiller sig fra de andre større gader som identitet: Nørrebros Runddel og pladsen ved Nørrebro en åben forbindelse mellem Hans Knudsens Plads og Station. Den rumligt veldefinerede Nørrebros Runddel af- Tagensvej. Nyere bebyggelse på de tidligere industrigrun- grænses mod nord, øst og vest af 5-etages buet randbe- de langs gaden har sammen med den oprindelige bebyggelse prydet med tårne og spir, og mod syd danner byggelse skabt en bygningsfront, som markerer og frem- Assistens Kirkegårds mur og høje træer væg i rummet. Lundtoftegade set mod syd med Telefonhusets tårn som vartegn. Den hæver bydelens visuelle grænse mod de åbne Kvaliteten svækkes dog af, at trafikarealerne optager hele nyere boligbebyggelse med fritstående blokke i op til 12 etager danner jernbanearealer og bydelen Bispebjerg. pladsarealet. foruden en præcis afgrænsning af gaden en markant afslutning af by- I forbindelse med den videre udvikling af områderne delen mod vest. 6. Ydre Nørrebro

Nørrebros Runddel afslutter Nørrebrogades forløb gennem denne bydel. Pladsen er rumligt veldefineret - femetages, buet randbebyggelse afgrænser pladsen mod vest, nord og øst, og mod syd danner Assistens Kirkegårds mur og beplantning væg i rummet. langs Rovsingsgade og den nordlige del af Jagtvej er det Friområdet langs Lersø Parkallé er det andet store grønne vigtigt, at fremtidig bebyggelse udformes med et front- område i bydelen. Det har mere karakter af et åbent, motiv til understregning af bydelsgrænsen. grønt parkstrøg, og er stærkt præget af sin funktion som Bydelens lokale gader afspejler bydelens udvikling. Syd hovedfærdselsåre. for Tagensvej dominerer gader med typisk brokvarters- Bydelen rummer endvidere en række mindre, grønne profil billedet, og i området mellem Nørrebrogade og Ta- områder som enten indgår i gadeforløb eller er placeret gensvej er gaderne overvejende smalle med et knækket på ryddede grunde i ældre karreer, bl.a. ved Allersgade/ eller krumt forløb. Det er vigtigt, at en genskabelse af kva- Thorsgade og ved Rådmandsgade. litetsprægede gade- og rumforløb sikres i den videre planlægning, bl.a. som en videreføring af eksisterende Vartegn. Ud til Ågade ligger Telefonhuset, som på grund pladsdannelser. af sin størrelse og placering opfattes som et vartegn af overordnet betydning. Bygningens karakteristiske anten- Friområderne. Nørrebroparken er et strukturgivende træk netårn kan ses fra store dele af København. Lundtoftega- af overordentlig stor betydning for bydelen, og er bydel- de og Borups Allé danner endvidere ramme om sigtelini- ens eneste byrum af overordnet betydning. Det ligger på er hen mod Telefonhusets tårn. Enkelte bygninger fun- tidligere bane- og stationsareal, hvilket afspejler sig i par- gerer som lokale vartegn. Nørrebro Stations markante kens let krumme forløb. Nørrebroparken er klart afgræn- bygning opleves især fra Lundtoftegade og fra Lygten. set af ensartede bygningsfronter i fem etager og af ræk- ker med store træer. I forlængelse af Nørrebroparken Inde i området mellem Nørrebrogade og Tagensvej mar- danner Hørsholmparken syd for Stefansgade et lang- kerer Kingos Kirke sig som et lokalt vartegn som point de strakt, smalt byrum. Strækningen fra Hillerødgade og vue for enden af Bragesgade. nordpå henligger i dag med en blandet anvendelse og en række erhvervsbygninger af vekslende kvalitet. Det er Lidt tilbagetrukket fra Nørrebrogade i området mellem vigtigt, at det grønne strøg, der er planlagt på hele stræk- Nørrebrogade er hovedgade på Ydre Nørrebro fra Nørrebros Runddel til Nørrebroparken og Nørrebrogade ligger Stefans Kirke, der ningen, udvikles som bydelens rekreative rygrad med Nørrebro Station. Gaden har store bymæssige kvaliteter med sit fine med sit lille grønne anlæg virker som et lokalt oriente- størst mulige rumlige kvaliteter og tilgængelighed. varierede og alligevel homogene gadebillede. ringspunkt i området.