INDHOLD REDAKTION 04 Leder UNIVERSITET

05 Stressede studerende søger rådgivning 16 Flere og fl ere studerende søger rådgivning, fordi de føler, at studielivet gør ondt.

08 ’Det ny humaniora’: Bæltet skal spændes ind ’Det ny humaniora’ er et nyt projekt, som skal sørge for, at de studerende står tilbage med de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterlyser efter endt uddannelse.

10 Tunge studerende trækker Slagelse ned Campus Slagelse halter langt bagefter SDU’s andre campusser, når det gælder bachelorkaraktererne.

12 IntRpol goes international John J. Mearsheimer var hovedtaler, og Clement Kjersgaard styrede de tunge drenges taletid ved den årlige internationale politikkonference på SDU.

13 Sparepæren lyser på SDU Vindmøller og solceller skal hjælpe med at sænke energiniveauet på SDU.

14 Bo billigt i Vollsmose Socialrådmanden i Odense Kommune foreslår billigere husleje i Vollsmose i bytte for frivilligt arbejde.

16 Forsker optrævler terrornetværk Forskere på Syddansk Universitet arbejder på intelligente programmer, der kan optrævle terrornetværk.

18 I praktik på den røde løber Studiebøger og VIP’s kan sagtens kombineres. Mød Lærke Hentze, som er i praktik hos modeeksperten Uffe Buchard. SAMFUND 20 Den danske Che Guevara 20 Følg med på Johanne Schmidt-Nielsens spontane vej gennem ulighed, en valgburger og Che Guevara.

26 Hold fast i ankeret Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl råder dit fremtids-jeg til at holde fast i det indre anker.

28 Backstage Kom med bag facaden på Skuespillerskolen i Odense. RUST har besøgt skuespillereleven Jacob.

30 Grønland hungrer efter veluddannet arbejdskraft Jobmesse skal få de unge studerende tilbage til Grønland efter endt uddannelse.

32 Kærlighed til dåseleverpostej Camp Faaborg Leverpostej er igen klar til at indtage årets Roskilde Festival. Nu med endnu fl ere dåser. TANKE

34 Smag på sommeren 34 P3-værten Nicholas Kawamura guider dig gennem sommerens musik og festivaler.

36 Vind billetter til årets Roskilde Festival Fortæl os, hvad RUST er kanon gode til. Og hvad du savner i RUST.

38 Er Kolding udkantsdanmark? Thomas Bak læser historie i Kolding. Han frygter for humanioras fremtid i byen.     ^

   +*#4&'6$4'&'56'7&8#.)#(6+/'4X 1)&'6$'&56'5'6g72#(+05647-6?4'4T   +*#4071)5Í  '0570&'56'1)5,18'56'52146X '66.'$'..4155(+6 &7-#0&;4-'T 1)7/$#T   7(+0&'4#.6X*8#&&7*#4$47) (146+.%#4&+1g1)56;4-'64=0+0)T     +*#4#..'6;2'4*1.&h1)5Í'66+.&+) g1)0#674.+)8+5567&+'4#$#6T

                  ´T g  T  ,$;)#&'HVIFFN&'05'V.(JJEFKKKLV999T537#5*g(+60'55T&-

7$1'/*(

+DUGX´ORPPHVPHUWHUµ" YLJLU· EHG¡YHOVHQRJ U¡QWJHQELOOHGHUQH JUDWLVWLO VWXGHUHQGH GI’ ET GAVEKORT TIL EN TUR I BIFFEN... PRGIRUHYLVQLQJDIJ\OGLJWVWXGLHNRUW Du får det sendt lige til døren, når du bestiller på BIO-GAVEKORT.DK &HQWUXP7DQGO JHUQH ZZZFHQWUXPWDQGODHJHUQHGN

2GHQVH&LW\ ‡ *U¡QQHJDGH ‡ WOI 0LGGHOIDUW ‡ 7HJOJnUGVSDUNHQ ‡ WOI Ansv. chefredaktør Mette Serup Faste skribenter:AnneLundbye, Kenneth GrithLarsen, Skipper. Fast Marco fotograf: BjørslevJensen REDAKTION forme ogmodellere fremtiden, måmandiske forme sekund, inæsteugeogom100år. Menfor at Fremtiden erendnu uvis. Bådedenomet planeter.lem galaksens det medbackpackere, sompendlerrundtmel- Når sommerferienmeldersinentre, myldrer direkte forelæsningerne frahjernen. ståelse af frem. Eksamenerenchip, sommålerdinfor- Barcelona. Ogvispolertidenendnu længere samen på internettet oglavpris-samen påinternettet Frem tilFacebook-overspringshandlinger, ek- ud i1980.Mennu spolerRUST tidenfrem. delse ienarbejdslejrØsteuropa. Sådansådet fjortendagessyndsforla- Festival efterfulgtaf karbonpapirer ogsåenvelfortjent Midtfyns påkassettebåndet,eksamen Eurythmics 4 Annonceansvarlig Layout Forsidefoto Monica Brix /www.monicabrix.com Brix Monica Rune Jensen Heidtmann Jensen Rune Amin Baram, [email protected] Baram, Amin Ansv. chefredaktør Maja Mazor fl yilte til ybilletter Mette Serup Distribution Tryk Oplag Udgiver Redaktør Jasmina Blichert side 20.På side5kandulæse, at studerende gere, velstand ogblå bøger. Læsportrættetpå ne Schmidt-Nielsen tilensludderomvalgbur- RUST harimajmødtEnhedslistensJohan- råbt tiletdesignmekka?To becontinued. fashionabel ellerfæl,nårcampussenbliver ud- Og vilfremtiden påCampusKolding blive maniora bringelavere frafaldogfremgang? studerende? Vil detspåedeansigtsløftpåhu- ghetto-stemplede Vollsmose de blive løftetaf ideer?Vil det stilstandellersprudleaf met af Vil universitetsbyen Odenseblive lam- fremtid. fjerne spådomme ogvisionerfor bådedennære og fokus påfremtiden medartikleromdrømme, op mednytænkning. Derfor sætterRUST imaj

one2one 2.500, 8 gange årligt 8gange 2.500, Serviceområdet Alle afdelinger af SDU afdelinger Alle LEDER Redaktør Dall Anders Maja Mazor ISSN 1604-5238ISSN Adresse Web Kontakt www.sdu.dk/rust mende eksaminer. Vi sestilseptember! Rigtig godsommerogpøjmeddekom- sommer ogeksaminer. Derfor: tiden, tørvigodtsatse på,at denvilindeholde Selvomdefærrestevilvove at spåomfrem- Læs mere omkonkurrencenpåside36. -bådenu ogifremtiden. studentermagasin RUST. For være Danmarks vivilgerne bedste os enmailmeddet,duelskerogsavner ved kilde Festival. Alt,duskalgøre, erat sende RUST udlodderigenbillettertilårets Ros- diet. energisparepæren lysepåstu- ogdengrønne Universitetet drømmerpåside13omlade valfarter medstress tilstudenterrådgivning. RUST, Campusvej 55, 5230 Odense M 5230 Odense 55, Campusvej RUST, [email protected] Redaktør Niels ChristianBuhl Redaktør Emma Bech S 5 UNIVERSITET Stressede studerende søger studenterrådgivning

STUDENTERRÅDGIVNINGEN HAR FÅET REKORDMANGE HENVENDELSER FRA STUDERENEDE, DER FØLER, AT STUDIELIVET GØR ONDT. YDRE OG INDRE PRES SKUBBER DE STUDERENDE TIL STRESSRANDEN.

TEKST Grith Larsen

tudenterrådgivningens afde- ligt efter den kommende studiestart i septem- PISK FREM FOR GULEROD linger over hele landet har op- ber måned forventer Studenterrådgivningen, Ifølge Else-Marie Stilling, der er direktør for levet et boom af henvendelser at henvendelserne vil strømme ind og vil toppe Studenterrådgivningen, ligger der en helt gen- fra pressede studerende, der sidste års rekord. Særligt er det de kvindelige nemgående årsag bag henvendelserne, når søger hjælp og vejledning, når studerende, der bukker under for presset. De behandlerne skraber under overfl aden på de studielivet gør ondt. står nemlig for over stressede studerende. S4.741 studerende fi k sid- »Kvindelige stu- 70 % af henvendel- »Der ligger et pres på de studerende om at ste år hjælp af Studenter- serne. starte så tidligt som muligt. Det betyder, at de rådgivningens psykologer, derende er åbne »Der er nogle studerende kan blive usikre på, om de nu også psykiatere og socialrådgi- kønsforskelle, der har valgt rigtigt. Derfor kommer der mange vere til at takle problemer for at søge råd- handler om, at de studerende, der får det rigtig, rigtig skidt,« si- som blandt andet tristhed givning, hvor kvindelige stude- ger hun og tilføjer: og depression, koncentrati- rende er åbne for »Regeringen, uddannelsesstederne og sam- onsproblemer, stress og lavt mænd er mere at søge rådgivning, fundet får hele tiden de studerende til at spør- selvværd, som er blandt de tilbøjelige til at hvor mænd er mere ge sig selv – kan jeg klare kravene?« hyppigste henvendelsesår- tilbøjelige til at ven- Presset har ifølge Else-Marie Stilling mange sager. vende det ind de det ind mod sig ansigter og består af en negativ trekant: Re- Det rekordhøje tal er ste- mod sig selv« selv,« forklarer Palle geringen, der hiver i de økonomiske tøjler for get mod 28 % i løbet af de Rasmussen, der er at piske de studerende igennem; uddannelses- seneste fem år, og Studen- professor i uddan- stederne, der ønsker hurtig gennemstrømning terrådgivningen forudser allerede nu, at tallet nelsesforskning ved Aalborg Universitet, og og så det personlige pres om at præstere, jong- for 2011 vil overgå året før. Indtil videre har pointerer, at mandlige studerende er ligeså lere og mestre disciplinerne skole, job og fritid. 1.798 studerende henvendt sig i 2011. Og sær- pressede som de kvindelige. Det er en holdning, som bliver delt af Palle 6

Rasmussen. Han mener, at regeringens vision »Selvfølgelig er der sket nogle stramninger om at bruge mere pisk end gulerod rammer fra regeringens side, men det er ikke første de studerende så hårdt, at det har sat aftryk på gang, der bliver lavet ændringer. Man skal UNIVERSITET Studenterrådgivningens statistik. vænne sig til, at der sker forandringer,« siger »Reglerne for gennemførelse af et studie og Per Bisgaard og påpeger, at man skal huske SU-satsen er blevet strammet gevaldigt gen- at kalkulere med fl ere elementer. Han mener nem de sidste 10 år, så derfor er det ret logisk, derfor, at man skal tænke sig om en ekstra at de studerende føler sig mere stressede.« gang, inden man gør regeringen til syndebuk Palle Rasmussen kræver derfor handling fra for studiestress: Christiansborg, inden fl ere studerende ram- • Studenterrådgivningen hjælper »Det er en dårlig modpol, der ikke regner mer bunden. studerende på universitets- og sine egne argumenter med,« understreger »Politikerne bliver simpelthen nødt til at university college-uddannelser. han. lempe på reglerne, så det bliver lettere at være Hos Studenterrådgivningen mener man studerende.« • Studenterrådgivningen består af stadig, at der skal en grundlæggende attitude- psykologer, psykiatere og social- ændring til, hvis den bekymrende udvikling ATTITUDE-ÆNDRING, TAK rådgivere med psykoterapeutisk skal stoppes. Else-Marie Stilling håber derfor På Christiansborg vedkender Venstres viden- efteruddannelse. på, at regeringen, uddannelsesstederne og skabsordfører, Per Bisgaard, at regeringen har samfundet i fremtiden bliver mere opmærk- et delvist medansvar, men at man skal stoppe FAKTA • Studenterrådgivningen har afde- somme på det pres og de forventninger, der med at have en sort/hvid forestilling om, at linger i hele landet. Studenterråd- bliver pålagt studerende. Ellers frygter hun det udelukkende er regeringen, der er ophavs- givningen i Odense kan kontaktes scenariet om, at endnu fl ere studerende spej- mand til de studerendes stress. på telefonnummer 70 26 75 00. der over randen af stress.

”Hyppigste årsager til henvendelse hos Studenterrådgivningen, 2010” UNIVERSITET 7

(US) (US) (UK) 9. juli. kl. 21.00 20. maj kl. 21.00 20. maj 3. juni kl. 21.00 8. juni kl. 20.00 3. juni kl. 20.00 (UK) 2. juni kl. 20.00 mandag Hver 21. maj kl. 21.00 24. maj kl. 20.00 27. maj kl. 21.000 28. maj kl. 21.00 Jam Quartet - Bob Dylan Tema Tirsdag Tema D.O.K Bill McHenry Bill NightFight Gerald Clayton Gerald Maj Xander The Cult The Working Mojo Working John Mayall John L.O.C. Præsenteres af KaPoW Concerts på Amfi Scenen af KaPoW Præsenteres Quintet HP Lange Thomasz Stanko Thomasz Bonemachine Blue Dolls Blue Retox Panic Retox Thomas Ring 14. maj kl. 21.00 18. maj kl. 20.00 20. maj kl. 21.00 11. maj kl. 20.00 12. maj kl. 20.00 13. maj kl. 21.00 (US) (SE) Se hele programmet og køb dine billetter på postenlive.dk hele programmet Se (US) (NO)

Se ses til nye rytmer på Posten, Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C Odense 35, 5000 Stationsvej Østre rytmer ses til nye Se på Posten,

vol. X vol.

Karen Mukupa Karen

Sorten Muld

Baby Woodrose Baby

Hayseed Dixie Hayseed Erik Hassle Erik

Skipper, Just og Frost Just Skipper,

Ester Brohus PublicJazzService PublicJazzService

Curtis Stigers Curtis Songwriters Circle Songwriters

Cathrine Legardh Cathrine 14. maj kl. 21.00

13. maj kl. 21.00 12. maj kl. 20.00

7. maj kl. 21.00 6. maj kl. 21.00

5. maj kl. 20.00 5. maj kl. Bernhoft

10. maj kl. 20.00 7. maj kl. 21.00

6. maj kl. 21.00 5. maj kl. 20.00

4. maj kl. 20.00 2. maj kl. 20.00 8 UNIVERSITET

’DET NY HUMANIORA’ ER NAVNET PÅ ET NYT PROJEKT FRA DET HUMANISTISKE FAKULTET PÅ SDU. HOVEDFORMÅLET ER AT SØRGE FOR, AT DE STUDERENDE EFTER ENDT UDDANNELSE STÅR MED NETOP DE KOMPETENCER, SOM AR- BEJDSMARKEDET EFTERLYSER.

TEKST Ida Bøgh

Glem det velkendte, gamle og støvede huma- niora, for fakultetet er i gang med en større udvikling på Syddansk Universitet. Nøgleor- dene for ’Det ny humaniora’ bliver åbenhed og relevans. Forskerne skal ud af de mørke universitetskontorer og blive bedre til at dele deres viden med omverdenen. G. Andersen mener, at det igen vil være med til Et af de tiltag, og nok det mest omfattende, at øge kvaliteten af humaniorauddannelserne, som humanistisk fakultet har på dagsordenen og på samme tid vil det hjælpe den studerende i deres makeover, er, at hvert campus under til en lettere studietid. SDU skal have sin egen unikke profi l. Ved at »Det bliver nemmere for den studerende at gøre hvert campus unikt kan man opnå fl ere kombinere fagene, fordi alle gymnasiefag vil tiltag, men fokus på brugbarheden af de for- positive ting, siger dekan Flemming G. Ander- være tilgængelige i Odense,« forklarer han. skellige uddannelser bliver intensiveret. Derfor sen: blev der også d. 7. april i år afholdt et karri- »Planen er, at eksempelvis Kolding får en BRUGBARHED I FOKUS ereseminar på Institut for litteratur, kultur og designprofi l. Det er oplagt på grund af design- Ligesom så meget andet handler en humani- medier, der skulle guide de studerende til en skolen, der allerede ligger i byen. Det at give stisk uddannelse om udbud og efterspørgsel. bedre forståelse og fornemmelse for deres job- Kolding en unik profi l og fokusere skarpt gør, Hvis man er dygtig og har den fagkombina- muligheder efter endt uddannelse. at kvaliteten af uddannelsen vil stige. Desuden tion, som arbejdsmarkedet efterspørger, be- Flemming G. Andersen mener, at det er fair kan det gøre Kolding til en attraktiv by at bo høver man som nyudsprungen humanist ikke over for de studerende og for deres fremtid på i, da det vil blive den eneste afdeling under frygte at skulle forlade de trygge universitets- arbejdsmarkedet at arbejde tæt sammen med SDU, der har design og udelukkende fokuserer gange. aftagerpaneler. på det.« For at fi nde ud af, hvad arbejdsmarkedet »Hvis arbejdsmarkedet ikke har brug for en Profi len for humaniora på SDU i Odense efterlyser, har de enkelte fag et aftagerpanel. masse studerende fra et tilfældigt fag, så skal vi bliver på samme måde strammet op. Her bli- Aftagerpanelets opgave er at stille krav til ud- være konsekvente og optage færre,« pointerer ver det de ’klassiske gymnasiefag’, der kommer dannelsen efter, hvad arbejdsgiverne ønsker han. til at kendetegne studieretningen. Flemming af en nyuddannet. Disse paneler er ikke et nyt 9 UNIVERSITET

RIKKE KIER OG CAROLINE DYBDAL HOLM ER BEGGE FULDBLODS HUMANISTER. MEN AT VÆRE HUMANIST INDEN FOR UNIVERSITETETS SOLIDE VÆGGE ER NOGET HELT ANDET END AT VÆRE FÆRDIGUDDANNET OG PÅ ARBEJDSMARKEDET. DE FØLER BEG- GE, AT FREMTIDEN ER USIKKER, OG USIKKERHEDEN VOKSER I TAKT MED, AT DE FEM ÅR PÅ SKOLEBÆNKEN NÆRMER SIG EN AFSLUTNING.

TEKST Ida Bøgh

Hvad bliver man helt præcist som færdigud- på. Desuden er hun nervøs for, at hun ikke eller lignende.« dannet humanist? Hvad er ens kompetencer, har nok på CV’et. Men Caroline Dybdal Holm har stadig og kan en sær sammensætning af hovedfag, »Jeg har ikke haft mulighed for at skabe sine bekymringer om sin fagkombination: tilvalg og kandidatfag gøre det svært at score mig et stort og prangede CV. Jeg kan godt »Jeg siger altid, at jeg vil være gymnasie- drømmejobbet? blive nervøs, når jeg tænker på, om de på lærer. Det er bare det nemmeste. Mange har Spørgsmål, man som humanist ofte får arbejdsmarkedet overhovedet forstår, hvad svært ved at forstå, hvad min uddannelse fra familie og venner. Men også spørgsmål, min uddannelse går ud på, og det er jo lige går ud på, og de forstår ikke rigtigt, hvorfor som humanister stiller sig selv. Rikke Kier præcis der, at et godt CV ville hjælpe mig,« jeg har læst tre forskellige fag. Så er det bare og Caroline Dybdal Holm er begge kandi- siger hun. nemmest at smide gymnasiekortet, selv om datstuderende på Syddansk Universitet i det jo ikke er det, jeg vil være,« siger Caro- Odense. Med to forskellige studieretninger AFTAGERPANEL line Dybdal Holm. bliver deres humanistiske uddannelser vidt Aftagerpanelerne samarbejder med studi- Rikke Kier er ikke helt så nervøs for frem- forskellige. erne om at målrette uddannelserne, så de tiden. Dels fordi hun endnu ikke har stress Rikke Kier læser dansk/nordisk og old- studerendes kompetencer matcher arbejds- over at blive færdig, og dels fordi hun ved, tidskundskab. Hun har kombineret fagene markedets behov. Pigerne er begge positive at hun altid vil kunne falde tilbage på de un- på en måde, så hun sikrer sig undervisnings- over for ordningen. Men de mener alligevel, dervisningskompetencer, som hendes kom- kompetencer og efter endt uddannelse vil at det kan være svært for både panelerne, fa- bination af fag har givet hende. kunne fungere som gymnasielærer. kultetet og de færdige studerende at skabe Begge piger er dog glade for deres valg af »Jeg har fagkombinationen til at kunne klarhed om, hvad de forskellige fagkombi- uddannelse. De har begge valgt at læse ud undervise. Det er en rar backup at have, nationer egentlig kan. fra, hvad der interesserer dem i stedet for at men jeg er igennem min studietid blevet ret Dekan for humaniora, Flemming G. An- vælge et fag, der måske kan give en højere sikker på, at det ikke er det, jeg drømmer om dersen, mener, at der er potentiale i alle fag- månedsløn. Det anbefaler de også andre at i sidste ende« kombinationer: gøre – også selv om det kan udløse en gene- Caroline Dybdal Holm har en mere aty- »Hvis man vælger en spraglet fagkombi- rel usikkerhed for fremtiden som færdigud- pisk fagsammensætning. Med hovedfag i hi- nation, er der selvfølgelig jobtyper, som man dannet. storie, tilvalg i oldtidskundskab og en kandi- vil udelukke sig selv fra. På den anden side dat i kultur og formidling er hun selv meget kan der tegne sig andre muligheder, men det i tvivl om, hvilken jobbeskrivelse hun passer afhænger også af ens netværk, praksismodul 10 UNIVERSITET

SYDDANSK UNIVERSITETETS STUDIESTATISTIK VISER, AT DET HALTER FOR BACHELORKARAKTERERNE PÅ SLAGELSE CAMPUS. DE STUDERENDE KOMMER MED LAVE GENNEMSNIT FRA GYMNA- SIET, OG KONKURRENCEN FRA HOVEDSTADEN ER HÅRD.

TEKST Mette Serup og Jasmina Blichert

Censorerne på Slagelse Campus er lidt mindre TODELT FORKLARING får de studerende, der har et lavere gymnasie- gavmilde ved eksamensbordet på bachelorud- Forklaringen på de lave karaktergennemsnit fra gennemsnit.« dannelserne i forhold til SDU’s øvrige campus- gymnasiet er todelt. For det første optager Sla- Den anden del af forklaringen på de lave ser. Det viser tal fra universitetets studiestatistik. gelse Campus mange studerende i anden runde. karaktergennemsnit er, at Slagelse er placeret i Rundt regnet lå Slagelse Campus en karak- Det vil sige studerende, som har fået afslag på udkanten af Danmark, hvor der ikke er samme ter under gennemsnittet for hele SDU i 2010. I alle deres førsteprioriteter og herefter får mulig- tradition for at søge på universitetet. 2010 var bachelorgennemsnittet på hele SDU hed for at søge ledige studiepladser. »Traditionelt ligger region Sjælland lavt, når 7,1, mens det på Slagelse Campus var 6,1. Sam- Den tendens bekræfter studieleder på HA fra det gælder antallet af universitetsstuderende. me tendens gør sig gældende for karaktererne Ledelse og virksomhedsstrategi Peder Madsen: Det er ikke almindeligt, at man går på univer- på bachelorprojekterne. Det samlede gennem- »For studerende, der søger ind i anden runde, sitetet. Det skal vi opveje for,« siger institutleder snit på SDU var 8,3, mens det i Slagelse lå på ligger vi suverænt i top. I 2009 kom over en tred- for Ledelse og Virksomhedsstrategi Torben An- 7,1. Denne tendens har været tydelig de seneste jedel ind i anden runde. Årsagen er, at vi optager dersen. år. en meget stor del af dem, der har fået afslag fra På Slagelse Campus holder to institutter til. CBS. De har søgt CBS og har ikke prioriteret os. IKKE ALLE INSTITUTTER Ledelse og Virksomhedsstrategi samt Sprog og Og så får de en mulighed mere, og dem optager På Institut for Sprog og Kommunikation afviser Kommunikation. Særligt hos førstnævnte insti- vi så. Derfor har vi et snit, der ligger under det den daglige leder, Astrid Jensen, at alle institut- tut, hvor de uddanner HA’ere, tumler de stu- normale optagesnit.« tets tre uddannelser skulle være årsag til Cam- derende med lave karakterer. Her er instituttet Det betyder, at mange studerende med lave pus Slagelses bundplacering: opmærksom på tallene. karakterer havner i Slagelse, mens studerende »Det kan godt være, at gennemsnittet er for- »De studerendes forudsætninger er ikke helt med et højt karaktersnit bliver lukket ind på holdsvis lavt, men spredningen er stor. Så jeg så gode. Når vi kigger på karaktergennemsnit- CBS. Peder Madsen har accepteret, at hoved- synes ikke, at Slagelse har et regionalt problem, tene ved studiestart på tværs af campusser, er staden trækker mere end Sydsjælland: som de skal forholde sig til. Det er måske mere nogle af dem i Slagelse – ikke alle – lidt tungere »CBS ligger i København med alt, hvad det de enkelte uddannelser, som man kunne kigge studerende, der har sværere ved det,« forklarer indebærer som metropol. Og vi ligger i Slagelse på.« institutleder på Ledelse og Virksomhedsstrategi med alt, hvad det indebærer. Som udgangspo- Hun forklarer, at to af instituttets uddannel- Torben Andersen. sition tror jeg, at de fl este studerende ønsker at ser klarer sig helt på niveau med SDU’s andre tage til København i forhold til Slagelse. Så vi humanistiske uddannelser. På instituttet er de

Gennemsnit for samtlige bachelorkarakterer i 2010 Esbjerg Flensborg Kolding Odense Slagelse Sønderborg Samlet Antal dimmitender 104 34 161 1377 100 118 1894 Gennemsnit 7,2 7,4 7 7,2 6,1 7,2 7,1

Gennemsnit for bachelorprojekter i 2010 Esbjerg Flensborg Kolding Odense Slagelse Sønderborg Samlet Antal dimmitender 101 34 153 1341 100 118 1847 Gennemsnit 7,8 8,4 7,7 8,5 7,1 8,4 8,3 11 UNIVERSITET

dog opmærksom på karakterniveauet for pro- dersen, men han fastslår samtidig, at der er stor FINPUDSNING AF IMAGE fessionsbacheloren Erhvervssprog og It-baseret spredning blandt de studerende: »Vi har altså Slagelse Campus er ikke født som en del af Markedskommunikation. også en gruppe af rigtig dygtige studerende med SDU. De startede derimod som et handelshøj- »Der er fokus på, hvordan den uddannelse høje karakterer. Men de kan ikke trække den lidt skolecenter, men i 2007 fusionerede SDU og passer ind i vores generelle billede,« fastslår tungere ende opad.« Handelshøjskolecentret i Slagelse. Ifølge stu- Astrid Jensen. Mark Wensien-Jegsen har læst HA på Sla- dieleder Peder Madsen er den historie vigtig gelse Campus. Han oplevede dog ikke, at studiet at huske på i forbindelse med campussets lave SUPPORT TIL DE STUDERENDE gav de studerende det ekstra skub, som nogle karaktergennemsnit: Tilbage til institut på Ledelse og Virksomheds- har behov for. I stedet har han den opfattelse, at »Nu begynder vi at opbygge en historie om at strategi er de klar med vejledning til de lidt tun- studiet bare fi k dem igennem, som de umiddel- være et universitet. Men vi har stadig et stykke gere studerende. bart kunne. Han fi k også indtrykket af, at studiet vej at gå, før vi bliver en ligeværdig partner med »Nogle af dem, vi får, kræver lidt ekstra, og gav de studerende mange dispensationer til eks- CBS. Når studerende går på café og skal fortæl- dem forsøger vi at tackle tra eksamensforsøg le, hvor man kommer fra, så er der stor forskel og hjælpe, så godt vi kan,« »Nogle af dem, vi for at sikre sig, at de på at sige, at man kommer fra Handelshøjskole- siger Torben Andersen og får, kræver lidt kunne gennemføre centret, eller at man kommer fra Syddansk Uni- påpeger, at Slagelse har studiet. versitet. Og det skal bundfælle sig.« mange forskellige måder ekstra, og dem »Og når man vil Slagelse Campus oplever allerede nu en æn- at hjælpe: have alle igennem, dring i studentermassen. »Vi er grundige til at forsøger vi at så falder standarden »Vi kan se, at de studerende, vi får nu, er briefe de studerende om, tackle og hjælpe« jo også, fordi man- mere dedikerede til det at være studerende, end hvilke muligheder de har ge ikke rigtigt kan dem vi havde for fem-seks år siden. Det, mener for at tage en reeksamen eller søge om dispensa- komme igennem uden mange forsøg. Så er det vi, skyldes, at brandet SDU er ved at slå igen- tion, eller hvad det nu kan være, som kan hjælpe jo klart, at der er mange lave karakterer,« siger nem. Så hvis man er en dygtig gymnasieelev fra dem videre i deres uddannelse.« Mark Wensien-Jegsen. vores område, så kan man lige så godt tage os, Både institutleder Torben Andersen og stu- Studieleder på Campus Slagelse Peder Mad- som man kan tage CBS,« forudser Peder Mad- dieleder Peder Madsen understreger, at Slagelse sen afviser dog, at Campus Slagelse giver fl ere sen. Campus er en lille uddannelsesbrik, og derfor er dispensationer til ekstra eksamensforsøg end an- Studielederen er derfor ikke i tvivl om, at uni- ledelse og studerende tæt på hinanden. dre campusser på SDU. versitetets studiestatistik vil se helt anderledes ud »Vi prøver at supportere de studerende alt om tre år. Her tror han på, at karaktererne på det, vi kan. For nogle af dem har brug for mere Slagelse Campus vil være steget, og færre og support, det må vi erkende,« siger Torben An- færre vil blive optaget i anden runde. shc.dk

SKAF 1 NYT MEDLEM OG SCOR 2 BIO BILLETTER

Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 30. juni 2011. 1212

UNIVERSITET Voxpop:

1. Hvad synes du om IntRpols arbejde? 2. Hvordan kan du bruge da- gens arrangement i forbin- delse med dit studie? INTRPOLS VILDESTE SVAR PÅ EN ROCKKONCERT ER DEN ÅRLI- GE, INTERNATIONALE POLITIKKONFERENCE PÅ SDU I ODENSE. JOHN J. MEARSHEIMER VAR HOVEDTALER, OG CLEMENT KJERS- GAARD STYREDE DE TUNGE DRENGES TALETID. Anne Sofi e, Stats-

TEKST Jasmina Blichert og Maja Mazor kundskabsstude- FOTO Maja Mazor rende 4. semester »Jeg synes, de har gjort et hårdt og stort stykke arbejde. De har fået De sorte jakkesæt sidder helt perfekt, skjor- fat på de tunge talere, når de kommer ud på stablet et fagligt rele- terne er nede i bukserne, slipsene er bundet, glatbane. vant arrangement på og cykelhjelmene ligger på bordene i U45 på »Han er spids nok til at få folk tilbage på benene.« Syddansk Universitet i Odense. IntRpol er sporet, når de taler udenom. Samtidig er han »Jeg har Interna- klar til årets største internationale, politiske så professionel, at han godt ved, hvem han er tional Politik nu, så jeg konference. Den største af slagsen nogensinde. blandt. Så han stjæler ikke mediebilledet. Nog- kan bruge det i forbin- IntRpol er en fl ok frivillige statskundskabs- le af os i IntRpol var bange for, at han ville delse med det fag, og studerende på SDU i Odense, som alle har stjæle billedet, men det gør han slet ikke,« siger så sætter det en masse tanker i gang.« en fælles interesse: international politik. Og hun. så elsker de politiske jokes. Studenterforenin- gens medlemmer har op til dagens store ar- INTRPOL STILER HØJERE rangement intensivt brugt næsten alle døgnets Men det er ikke kun Clement Kjersgaard, der sekunder på forberedelsen. Det hele startede i skal holde styr på trådene til årets store konfe- sommer, da de fi k aftalen med top-professoren rence. IntRpols medlemmer farer rundt i deres John J. Mearsheimer i hus. stiveste puds og sørger for, at den store dag for- »Lige nu kører vi på sukker, stress og søvn- løber problemfrit. Jonas M, Tilvalgs- underskud. Men det er fedt,« forklarer næst- »Man er bare helt enormt stolt, og det føles studerende på sam- formand i IntRpol Emil Damkjær Herløv fantastisk,« siger Bodil Riisom. Næstforman- fundsvidenskab fra Hansen på selve dagen. den nikker. medievidenskab Dagen er spækket med tid til debat om ’rea- Medlemmerne er glade for dagens fremmø- »Jeg synes, det er et for- lismens relevans i det 21. århundrede’. Og det de. De mener, det er med til at vise, at de har et nuftigt arrangement. benytter de studerende sig af. IntRpol er al- godt studiemiljø – både på statskundskab, men Det er et stort navn, de lerede i første pause overrasket og ikke mindst også på hele SDU. har fået til. Man kan begejstret over de mange seriøse spørgsmål. Siden IntRpol blev oprettet i 2005, har sammenligne det lidt »Vi håber på, at det vækker tanker hos folk. foreningen haft et gennemgående ønske om med en festival – når Og det tror vi da også, det gør. Det er i hvert at stimulere de studerende og andre interes- det er et stort navn, så fald sjældent, der er så mange spørgsmål som i serede. Foreningen deler en fælles interesse for dukker mange op. Og dag,« siger Emil Damkjær Herløv Hansen. international politik og internationale relatio- man må jo sige, her er ner. Med dagens konference er de sikre på, at mange mennesker, så CLEMENT I BAGGRUNDEN de har nået nye højder for, hvad der er muligt det ser ud som en succes.« For at holde styr på de mange spørgsmål har for den frivillige organisation. »Konferencen kan forhåbentlig fordre min IntRpol inviteret Clement Kjersgaard til at »Det her er det største inden for internatio- interesse omkring international politik. Det er navigere mikrofonstafetten. Bodil Riisom, som nal politik på SDU nogensinde. Det kunne jo en del af pensum. Men jeg synes ikke, han er kasserer i IntRpol, forklarer, at Clement godt blive svært at slå,« fastslår næstformanden, (professoren red.) sagde meget mere, end det Kjersgaard skal styre ordet, fordi han tør tage inden han smutter tilbage til det fyldte U45. vi har haft i undervisningen.« 13 UNIVERSITET

VINDMØLLER, SOLCELLER OG SPAREPÆRER ER BLOT NOGLE AF DE TILTAG, SOM SDU VIL ELLER ALLEREDE HAR INDFØRT FOR AT NÅ MÅLET: AT NEDBRINGE ENERGIFORBRUGET OG GØRE UNIVERSITETET GRØNNERE.

TEKST Niels Christian Buhl

13 millioner kilowatttimer. Nok til at holde kon- fra 2010 er der imidlertid sket ændringer. For i terne, som muligt. En stor, kompakt bygning. torlampen over skrivebordet på kollegieværelset mellemtiden, mens tegningerne har ligget rullet Den vil formentlig være forsynet med solfangere tændt i cirka 37.000 år. Eller nok til at holde et sammen i skuffen, er der kommet et nyt byg- på taget, og man taler også om, at der skal sættes universitet kørende i et år. ningsreglement med skrappere krav om et lavt et antal vindmøller op, såkaldte husstandsmøl- Syddansk Universitet på Campusvej i Oden- energiforbrug – den såkaldte lavenergiklasse ler. Det bliver ganske synligt, at det her hus ikke se havde i 2010 et elforbrug, der – selvom tallet 2015. er et hvilket som helst andet.« virker astronomisk – var det laveste i 10 år. Og For at overholde disse krav, har man stram- Klima- og energiministeriet pålagde i 2009 dét til trods for at universitet i samme periode met op i nybyggeriets design, forklarer Søren alle statens institutioner – og dermed også SDU har udbygget sit areal. Årsagen til det lavere Hesseldahl, som er arkitekt og bygningschef på – at de i 2011 skulle have sænket deres energifor- forbrug fi nder vi i en øget opmærksomhed på SDU. Om de energibesparende tiltag fortæller brug med 10 % i forhold til 2006. SDU har gjort området – både i stor og lille målestok. han begejstret: fremskridt siden 2006, men mangler endnu at Claus Hylt, der er energikoordinator på »Bygningen vil være meget kompakt og have nedbringe forbruget med cirka 3 %, før målet er SDU og holder et vågent øje med universitetets så lille en overfl ade, der vender ud mod elemen- nået. forbrug, forklarer, at der er el – og dermed pen- ge – at spare på mange områder. Simple tiltag I Kolding tænker de også på klimaet: såsom at gå over til sparepærer eller udskifte de gamle pumper i de ditto universitetsbygninger er eksempler på, hvordan man med en forholds- Klimavenlige Campus Kolding vis lille investering kan opnå store besparelser. KOLDINGS NYE UNIVERSITETSBYGGERI BLIVER VEN MED MILJØET. DET ER »Vi tænker over det hele tiden. For eksempel BYENS BORGMESTER, JØRN PEDERSEN, GLAD FOR. HAN TROR PÅ, AT DET KLI- har vi indført intervalventilation, hvor vi ikke MAVENLIGE OG MODERNE UNIVERSITET KAN SKABE VÆKST FOR KOLDING bruger ventilationssystemet mere end højst nød- OG BYENS OPLAND. vendigt. I stedet for at køre hele dagen, kører det måske tre gange to timer i løbet af dagen. Sådan TEKST Maja Mazor prøver vi jo overalt at presse citronen, indtil der om, at det nye universitet er en fremtidsinve- er nogen, som brokker sig alvorligt,« fortæller En trekantet bygning med solceller på taget og stering - ikke kun for Kolding, men for hele Claus Hylt. et 40 % lavere energiforbrug i forhold til nor- trekantsområdet. male byggerier. Det bliver virkelighed, når Kol- »Det nye universitet vil betyde, at vi kan hol- NYT BYGGERI MED GRØNNE IDEALER dings nye universitetsbygning gerne skulle stå de på fl ere unge i regionen, for man har jo en Byggeriet af det nye tekniske fakultet på Cam- klar i 2013. Byens borgmester, Jørn Pedersen tendens til at slå rødder i den by, man læser i,« pusvej i Odense, som starter i slutningen af (V), er lykkelig over det nye grønne universitet. forklarer borgmesteren, der håber, at det kan 2011, er et eksempel på, hvordan SDU også i »Universitetet er det største statslige byggeri være med til at brande Kolding som en mo- større målestok tænker i grønne og klimavenlige af virkelig grøn karakter, så det er selvfølgelig derne og attraktiv by for landets studerende. baner. en fjer i hatten for Kolding, der i 30 år har kørt Det var et krav fra Kolding Kommune, at Planen om at samle alle Campus Odenses målrettet for at være en grøn by,« siger Jørn Pe- det skulle være et miljøvenligt byggeri. Det studieretninger på én matrikel er ikke ny. Den dersen. kommer til at koste cirka 310 millioner kroner enorme fl ytning, som med sikkerhed vil kræve Kolding har en nedadgående kurve af højt- og skaber plads til 1500 heltidsstuderende og mere end blot en enkelt fl yttebajer, blev vedtaget uddannede i regionen, og borgmesteren me- 900 deltidsstuderende. Det klimavenlige cam- tilbage i 2008, men stod af økonomiske årsager ner, at det nye universitet er en måde at knække pus vil ifølge pressemeddelelsen kunne tilbyde indtil for ganske nylig på standby. Nu er pengene kurven på. Han forklarer, at der selvfølgelig i uddannelserne både entreprenørskab, kommu- fundet, og snart kan gravmaskiner, kraner og disse sparetider har været skrupler over at for- nikation og design, kultur og sprog. Det grønne bygningsarbejdere gøre entre på Campusvej. ære grunden og afsætte cirka 46 millioner kro- universitet vil blive nabo til Kolding Design- I forhold til de oprindelige byggetegninger ner til byggeriet. Men byrådet er blevet enige skole. 14 UNIVERSITET

BILLIGERE BOLIG OG EN GOD MAVEFORNEMMELSE. SOCIALRÅDMAND I ODEN- SE KOMMUNE PETER RAHBÆK JUEL HAR FORESLÅET, AT STUDERENDE KAN FÅ NEDSAT DERES HUSLEJE I VOLLSMOSE, HVIS DE TIL GENGÆLD YDER ET STYK- KE ’FRIVILLIGT’ ARBEJDE I BYDELEN.

TEKST Maja Mazor ILLUTSTRATION Niels Christian Buhl

Hvis du er villig til at engagere dig i bydelen FRIVILLIGHED FORSVINDER Rahbæk Juel ikke bange for. Vollsmose i Odense, kan du til gengæld slippe Egon Jensen er daglig leder af Vollsmose »Jeg er helt sikker på, at der fi ndes stude- med en lavere husleje i området. Det bliver Mælkebøtter, som står for lektiehjælp på rende, som vil gøre det, og som virkelig vil en mulighed fra studiestart til september i Vollsmose Bibliotek. Lektiehjælpen er afhæn- det her. For det appellerer til nogle bestemte år, hvis det står til socialrådmand i Odense gig af de frivillige for at kunne fungere, og typer, som gerne vil være en del af projektet,« Kommune Peter Rahbæk Juel fra Socialde- det er et af de steder, hvor de studerende vil siger Peter Rahbæk Juel. mokraterne. Han er kommet med forslaget i kunne bidrage med deres hjælp. Men Egon Han understreger, at man skal lade være, håbet om, at de studerende kan være med til Jensen er ikke kun positivt stemt over forsla- hvis man kun gør det for pengene. Man skal at løfte det ghettostemplede kvarter. get. Han er bange for, at det frivillige arbejde se det som en god fi dus, at man kan få en fi n »Vollsmose har et massivt behov for nogle, ender som en sur pligt, når de studerende får erhvervserfaring og noget på CV’et sammen der kan få bydelens børn og unge ind på den løn i form af nedsat husleje. med en fordelagtig husleje. Derfor egner til- sti, som hedder uddannelse og derefter job. »Rahbæk forstiller sig, at de studerende buddet sig især til nogle bestemte uddannel- Mange af dem, der er på arbejdsmarkedet, indgår en kontrakt, hvor de binder sig til ’fri- ser, hvor de studerende virkelig kan få boostet vælger at fl ytte væk fra området,« forklarer villigt arbejde’. Min erfaring med frivillighed deres CV og erhvervsforståelse. Peter Rahbæk Juel. er, at det virker, fordi der er engagement,« Han tror på, at de studerende kan agere fortæller han og fortsætter: »Og jeg vil da STUDERENDE KAN SE FIDUSEN gode forbilleder i ghettoen, hvis de har lyst meget, meget nødigt komme derhen, hvor Helena Kisic er psykologistuderende og læ- til at være en del af projektet. Og lysten er jeg bliver en offentlig kontrollant, som bliver ser på 2. semester på SDU i Odense. Hun er et krav, fordi den lavere husleje skal betyde, nødt til at sige: ’Har ham der Rasmus været ikke i tvivl om, at forslaget vil være relevant at den studerende forpligter sig til at yde et der nok timer, så han kan få nedsat husleje’.« for hende selv og hendes medstuderende på vist antal timers frivilligt arbejde i området Egon Jensen frygter, at man får fat i de for- psykologi. hver uge. Hvor meget huslejen vil blive sat kerte studerende, hvis det bliver den billigere »Jeg synes, det er dejligt, at der kommer ned, ved Peter Rahbæk Juel ikke endnu. husleje, som er motivation, men det er Peter fl ere muligheder for os, og det er rart, at det 15 UNIVERSITET

FFAKTA:AKTA: • Forslaget er endnu ikke vedtaget, men økonomiudvalget i Odense Kommune bakker op om idéen. • Socialrådmand i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), er kommet med forslaget. • Han håber på, at det vil være gældende fra studiestart, september 2011. • Peter Rahbæk Juel ved endnu ikke, hvor meget huslejen vil blive sat ned, men indtil videre ligger buddet på 25-30 %. • Huslejen vil afhænge af, om Odense Kommune får de penge, de har søgt penge fra i en pulje i Socialministeriet. Puljen s formål er at sørge for at få resursestærke borgere ind i de udsatte boligområder

henvender sig direkte til de studerende,« si- »Hvis man overhovedet ikke har lyst til at ken, og her har man gode erfaringer med, ger Helena Kisic og fortsætter: bo i Vollsmose, så er man ikke i betragtning at studerende er samlet,« forklarer Nikolaj »Tilbuddet vil helt sikkert kunne tiltrække til det her projekt. Det skal være, fordi man Ellekjær. studerende. gerne vil området og Idéen om at samle de studerende i Volls- Især psykologistude- de mennesker, der bor mose er Peter Rahbæk Juel åben over for. rende, som kan have »Det er rart, her.« »Det er helt sikkert et råd, vi vil tage med svært ved at fi nde stu- videre. Bor man sammen med andre stude- dierelevante jobs. Det at det hen- EN GHETTO I EN rende, skal der ikke meget til, før de har en eneste minus er bare, vender sig GHETTO fest. Men vi skal ikke ud og bygge en ny bolig at Vollsmose ligger lidt Syddanske Studeren- til de studerende.« langt væk fra universi- direkte til de des formand, Nikolaj Egon Jensen, der har sin daglige gang i tetet og fra bymidten.« studerende« Ellekjær, tror også på, Vollsmose, er ikke glad for Nikolaj Ellekjærs Helena Kisic vil at projektet nok skal forslag om at samle de studerende. Han ud- ikke selv bo i Volls- trække studerende til dyber: mose, fordi det ligger området, hvis boligpri- »I Gellerup i Århus lavede de studerende for langt væk fra centrum. Det samme siger sen bliver sænket tilstrækkeligt, og det frivilli- deres egen ghetto i en ghetto. De kom der, de mange af hendes medstuderende, selvom de ge arbejde er spændende nok. Samtidig fore- sov, de spiste og de tog ind til midtbyen. Det stadig synes, at projektet lyder interessant. slår han, at man skal samle de studerende i virkede ikke.« Hun understeger dog, at ghettostemplet ikke Vollsmose, så de kan bo sammen. har nogen betydning for hendes eget valg. »Vi mener først og fremmest, at det vil Men afstanden til centrum og til universi- skabe et miljø og få de studerende til at blive. tetet ser Peter Rahbæk Juel ikke som et pro- I Århus har man for eksempel et af byens blem: største kollegier til at ligge i Gellerup Par- 16 UNIVERSITET

Forsker optrævler terrornetværk TEKST Anne Lundbye FOTO Anne Lundbye

FORSKERE PÅ SYDDANSK UNIVERSITET AR- Har du set programmer som ’Rejseholdet’ og fi lm som ’A Mighty He- art’, har du helt sikkert også set utallige af post-its på opslagstavlen i for- BEJDER PÅ INTELLIGENTE PROGRAMMER, DER bindelse med opklaringen af en forbrydelse. Den komplekse efterforsk- KAN OPTRÆVLE TERRORNETVÆRK. RASMUS ningsmetode er nu overført til et computerprogram, som kan hjælpe med at understøtte og effektivisere processen. PETERSEN ER EN AF DEM, DER UDVIKLER COM- ’CrimeFighter investigator’. Det er navnet på det program, som Ras- PUTERPROGRAMMER, SOM KAN TAGE EFTER- mus Petersen er i færd med at udvikle. Han har sin daglige gang på Counterterrorism Research Lab, som holder til på Mc-Kinney Møller RETNINGSSTUMPER OG SÆTTE DEM SAMMEN Instituttet ved Syddansk Universitet. Rasmus Petersen er uddannet ci- TIL OVERSKUELIGE TERRORNETVÆRK. vilingeniør i datateknologi, men fi k smag for strukturering af informa- tioner og viden i forbindelse med sit speciale-projekt om et program til planlægning af softwareudvikling. Han er netop hjemvendt fra et fem Programmets egenskaber inkluderer blandt andet: ugers besøg ved Imperial College i London, hvor han mødtes med en ’Retracing the steps’: Mulighed for at gå tilbage i en efter- matematiker, som har arbejdet med algoritmer, der muligvis kan være forskning og se, om der er noget, man har overset, eller fi nde brugbare i Rasmus’ computerprogram. Matematikeren var dybt impo- frem til, hvorfor bestemte beslutninger blev taget. neret over programmets understøttelse af algoritmerne og store mulig- heder for fremtiden. Sammen besøgte de det britiske udenrigsministe- ’Prediction’: Angive over for efterforskerne, hvad sandsynlig- rium og præsenterede resultatet af deres samarbejde. heden er for, at en række personer er forbundet til en eller an- »På det stadie, programmet bevæger sig imod, vil det være muligt den kriminel gruppe af personer. For på den måde at give dem at hjælpe efterforskningen til at nå en konklusion hurtigere,« fortæller mulighed for at undersøge disse personer ud fra en liste med for Rasmus Petersen. eksempel 100 mulige mistænkte. VIRKELIGHEDENS TERRORSAGER ’Explore perspectives’: Give efterforskerne forskellige per- Han og de andre forskere anvender rigtige terrorsager og terrorister FAKTA spektiver på den struktur af informationer, som de har opbyg- fra tidligere sager, når de udvikler computerprogrammet. Blandt andet get. Typisk giver et nyt perspektiv mulighed for at se sammen- terrorsagen i Pakistan, hvor journalisten Daniel Pearl blev kidnappet hænge, som ellers var uklare. Og det vil være et bidrag i forhold og slået ihjel af Al-Qaeda. Så bliver computerprogrammet fodret med til en efterforskning skrevet ned på papirlapper og arkiveret i data, der er offentligt tilgængeligt om de personer, der var involveret i skoæsker. terrorangrebet. Derudfra opstår et overskueligt netværk, der kan give en idé om, hvem der bestemmer, og hvem der skal fanges. »Den analytiske metode, der understøttes, er centreret omkring et ’mål’. Typisk en person, et sted eller en event. En netværksstruktur 17 UNIVERSITET

opbygges gradvist omkring dette mål, efterhånden som man igennem Rasmus Petersen er dedikeret til sit arbejde og tror i høj grad på, at det forskellige efterretninger får mere og mere viden om målet,« forklarer nye værktøj går en lys fremtid i møde: Rasmus Petersen. »Det bliver mere og mere spændende. Det er helt sikkert noget, rege- Der opstår altså et overskueligt netværk, som viser forbindelserne ringen og efterforskningstjenesten gerne vil vide mere om.« mellem de involverede. Derudover foreslår programmet selv nye forbin- Han forklarer dog, at det er svært at give noget konkret svar på, hvor- delser mellem de involverede terrorister, som efterforskerne kan følge op når programmet kan anvendes i det aktuelle efterforskningsarbejde. på. »Målet er, at værktøjet inden for nærmeste fremtid vil være så robust, »Helt overordnet set må værktøjets bidrag være større indblik og at det kan testes af interesserede efterretningstjenester. Næste skridt vil gennemsigtighed i efterforskningerne,« konkluderer Rasmus Petersen være at bruge de tilbagemeldinger, som efterretningstjenester kommer og tilføjer: »Desuden vil værktøjet være ressourcebesparende på mange med, til at lave en udgave af værktøjet, der eventuelt kan prøves af på områder.« en rigtig sag,« siger Rasmus Petersen. Forskerne har endnu ikke fået adgang til fortrolige data om poten- Det kan muligvis være medvirkende til at mindske frygten for et ter- tielle terrorangreb under opsejling, som PET eventuelt har kendskab til. rorangreb blandt danskerne. Særligt de studerende på Syddansk Uni- »Det bedste ville være at kunne følge en efterforskning,« indrømmer versitet. For i den ene ende af universitet – længst væk – sidder ’vogter- Rasmus Petersen drømmende. Han rømmer sig lidt og fortsætter: ne’ dagligt og bryder deres hjerner med, hvordan de kan hjælpe »Det er tænkt som et program, der skal understøtte efterforsknings- efterretningstjenester rundt omkring i verden med at beskytte os bedst teams. Derfor prøver vi da også på at få et samarbejde op at køre med muligt. efterforskerne.« Rasmus Petersen fortæller, at han for et par måneder siden var til en konference i Dublin med andre, der arbejder med computerteknologi eller samfundsvidenskab som middel mod terror. Efter Rasmus Petersen havde holdt et oplæg om ’CrimeFighter Investigater’, oplevede han for første gang, at en af de tilhørende forholdt sig kritisk til det nyudviklede værktøj. Kritikeren mente, det var relevant at debattere det etiske og moralske i at overvåge andre mennesker på den måde, som han troede var påkrævet for at anvende værktøjet. Rasmus Petersen følte sig misforstået og tvivlede på, hvorvidt hans budskab var trængt igennem. »Det var, som om han slet ikke havde forstået, hvad jeg lige havde stået og sagt på talerstolen,« fortæller Rasmus Petersen frustreret. »Det er et værktøj, som efterforskeren kan styre og ikke omvendt,« understreger han. 18

UNIVERSITET I praktik på den røde løber

HVER MANDAG SIDDER HUN I LOKALE 3.14 PÅ KOLDING CAMPUS. MEN NÅR KLOKKEN PASSERER TRE, PAKKER HUN BØGERNE OG LAPTOPPEN OG HOPPER PÅ TOGET TIL KØBENHAVN. HER FORLØBER RESTEN AF UGEN I ET HEKTISK OG KRÆVENDE ARBEJDS- MILJØ, HVOR EVENTS OG SHOWS SKAL PLANLÆGGES. DÉT ER LÆRKE HENTZES JOB.

TEKST Jasmina Blichert FOTO Niels Christian Buhl

Hver mandag sidder hun i lokale 3.14 på jeg research til Uffe, når han skal optræde Kolding Campus. Men når klokken passerer i forskellige programmer som for eksempel tre, pakker hun bøgerne og laptoppen og Go’morgen Danmark. hopper på toget til København. Her forløber resten af ugen i et hektisk og krævende arbe- Hvad er det vildeste, du har oplevet på din praktikplads jdsmiljø, hvor events og shows skal planlægges. indtil videre? Dét er Lærke Hentzes job. Modeugen! Det var en meget hektisk tid i fi rmaet, for mange er højtråbende, og alle er Hvorfor søgte du praktikplads ved GrenaaBuchard? meget passionerede omkring det, de laver. Jeg Jeg var interesseret i mode, magasiner og var projektleder på DANSK Daily (den offi - reklamer. Jeg kendte magasinet DANSK, som cielle modeugeavis, red.). Hele modeugen lå er lidt avantgarde i forhold til andre modema- samtidig med læseferien, og det var en stor ud- gasiner i Danmark. Så læste jeg om Grenaa- fordring at vise engagement på jobbet og gå til Buchard (dengang Style Counsel) på nettet eksamener på same tid. – om trendconsulting, events og afvikling af modeugen. Det var lige mig. Hvad er den største udfordring? Jeg har måttet satse meget, og min praktik er Hvordan fi k du pladsen? meget tidskrævende. Men det handler også Jeg sendte en levende ansøgning af sted sam- om, at jeg ikke vil sige fra. Jeg har lyst til at men med projekter, jeg havde lavet. Efter sam- være med i det hele. Det er et dilemma, når talen nåede jeg at hilse på Uffe, inden jeg var jeg har en opgave, jeg skal have skrevet, men på vej ud ad et vindue i stedet for døren. Så også har et event, som jeg gerne vil være med sagde Uffe: ’Du passer sgu meget godt ind – til at afvikle. Det er et krævende job, men det her hopper vi også altid ud ad vinduet, når er ikke for meget. vi skal ud’. Tre dage efter var praktikpladsen min. Hvad er dit råd til andre praktiksøgende? Det gælder om at satse højt. Og så handler det Hvordan ser din hverdag ud? om at have viljestyrke for at få et ben ind de Jeg laver mange praktiske ting både på kon- rigtig steder. Hvis man sætter sig over i hjør- toret og backstage til events. Jeg fi k en glam- net, ja, så bliver man også i hjørnet. Man ourøs start. På min første arbejdsdag holdt vi bliver nødt til at engagere sig personligt i sit et event for Camparis 150 års fødselsdag på arbejde og vise, at man rigtig gerne vil det. D’Angleterre, hvor jeg skulle stå for enden af den røde løber og tage imod ukendte såvel Hvordan ser din fremtid ud? som kendte mennesker. Det er selvfølgelig ikke Mit praktikophold fortsætter indtil DANSK glamourøst hele tiden. Langt fra. Til daglig er Fashion Awards (den 1. juni), det er mit sidste jeg på kontoret, hvor jeg blandt andet tager projekt. Til september starter jeg på tilvalg i telefonen, gør klar til møder, henter posten og Marketing, Branding og Kommunikation i så videre. Men det fede er, at jeg også har en Odense. Praktikopholdet har helt klart masse opgaver med ansvar. Jeg skaffer blandt bekræftet mig i, at jeg godt kan se en fremtid andet couturekjoler hjem til danske celebre- for mig selv inden for mode- og livsstils- ties, der skal til events og shows. Og så laver branchen. UNIVERSITET 19 l skarpere og fi R E ere engagerede studerende, engagerede studerende, ere fl M siger Birger Sørensen, administrerende direktør for for direktør administrerende Sørensen, siger Birger

M A mere konsistent,« mere VÆKST VIA AKADEMIKERE tilkoble i at virksomheder mindre for Der ligger gode vækstmuligheder Odense kom- efter at Det er erfaringen, akademiker. en nyuddannet til- at for mulighed virksomheder mellemstore i april 2010 gav mune akademiker på offentligt løntilskud. Efterfølgen- en nyuddannet knytte en øget omsætning, oplevet virksomheder de har specielt de mindre Roll-o-Matic viden til virksomheden. har tilført ny akademikeren fordi aka- en er en af tilknytte der har haft succes med at de virksomheder, fuldtidsansat. som siden er blevet demiker, en tilgang til kommunika- akademiker i løntilskud havde »Vores pro der har gjort virksomhedens tion og markedsføring, BLIV FRIVILLIG I LEKTIECAFÉ kan du dit CV, og samtidig pynte verden den virkelige du afprøve Vil Det er Vollsmose Bibliotek. frivillig i lektiecaféen på Vollsmose blive lidt over tilbuddet caféen, og sidste år havde som står for Mælkebøtter, Brugerne svinger meget, og her kommer ikke kun folke- 1800 brugere. ud- på videregående men også studerende skole- og gymnasieelever, Lektiecaféen kan altid bruge dannelser. Roll-o-Matic. Roll-o-Matic. frivil- 15 aktive har de cirka Lige nu studerende. som vil hjælpe andre mangler men lige nu studerende, De kan bruge alle interesserede lige. der har styr på den og folk, studerende de især naturvidenskabelige tyske grammatik. Caféen har åbent mandag og torsdag kl.14-17, og på www.vlmb.dk man kan læse mere

R når og hvor

G

O

T PÅ MOBILEN S de studerendes kendskab til det at være blod- være kendskab til det at de studerendes

øge

U ere studerende til at melde sig som bloddonor og for at tappe at og for melde sig som bloddonor til at studerende ere fl Anders Dall og Maja Mazor Anders Dall og Maja Mazor Stock xchng R TEKST FOTO det passer dig. Syddansk Universitetsbibliotek er det første i bibliotek Universitetsbibliotek Syddansk det passer dig. dig adgang til bibliotekskata- giver som via mobiltelefonen Danmark, du kan bestille hvor loget. Desuden får du også adgang til bibliotek.dk, med det nye Formålet landet over. og låne bøger fra alle biblioteker en nem og Universitet på Syddansk de studerende give er at tilbud og søg Så gå ind på ebib.sdu.dk hurtig adgang til biblioteksverdenen. løs i bøgernes verden. den 14.04 Blodbussen var på Fyn. Derfor få bloddonorer Der er for kendskabet til blod- udbrede at for Universitet Syddansk 2011 forbi 2.-3. måned hver Universitet besøger Syddansk Blodbussen donation. få at for BLODBUSSEN PÅ SDU PÅ BLODBUSSEN Universitetsbiblioteket på SDU har gjort det endnu lettere for stude- for lettere på SDU har gjort det endnu Universitetsbiblioteket Med en smartphone kan du nu tidsskrifter. bestille bøger eller at rende eller se din lånerstatus lige præcis, bestille biblioteksbøger BESTIL DIN BIB-BOG blod fra nuværende donorer. Det er Bloddonorerne i Odense, der står Det er Bloddonorerne i Odense, donorer. fra nuværende blod går ud på. bloddonation hvad og formålet fortælle, er at bag initiativet, på at De håber donor. I dag er der ca. 22.000 bloddonorer på Fyn. Hvis du er interes- på Fyn. Hvis I dag er der ca. 22.000 bloddonorer donor. kan du besøge www.fynblod.dk. bloddonor, være i at seret 20 SAMFUND SAMFUND ndes fi 21 k væsentlig mere fo- k væsentlig mere fi

»Verden er stor. Kaldes moder jord. Der Kaldes moder jord. er stor. »Verden re vægge denne fredag eftermiddag. eftermiddag. væggere denne fredag fi ygte, men du har intet at frygte. Ingen skal mishandle dig, håber jeg,« ygte, fl børn, der må inden for hendes inden for sætter hun sig sukkende ned i Da vi træder ind på hendes kontor, kors. kontorstolen med armene over Kra- med Søren har lige siddet i møde i Udlændingeservice »Jeg der har boet i han omtaler nogle, pinligt, når er det bare Hvor rup. siger der ikke kan sproget«, som fremmede, liv, hele deres Danmark indbyr- deres stadig oprørt over tydeligvis hun og ryster på hovedet, des uenighed på udlændingeområdet. POLITIK OG POLEMIK PASTA, politik her,« jeg laver Og nu politik på mange måder. »Man kan lave som aktivist hun politik 2001 lavede I Schmidt-Nielsen. siger Johanne på Finans- kaste 200 kilo pasta og 40 liter ketchup at andet ved blandt mod nedskæringer i SU’en. protestere at ministeriets trappe for tog næsten koge 200 kilo pasta. Det tog meget lang tid at »Det der løfter næve, og en knyttet på bordpladen et døgn.« Med albuen har stor gennemslags- metoder de alternative hun, at hagen, fortæller kraft. ikke no- Der er bare et læserbrev. skrevet »Man kunne også have Men vi virker. et læserbrev på, at get, der tyder pasta-aktion, end vi ville have kus på SU-nedskæringerne med vores i Information.« fået med et læserbrev er en del af og røde strømper ketchup Pasta, fortid, politikerens en del af det også kan blive at men hun afviser ikke, hendes fremtid. en massean- foretaget kort tid siden er blevet der for at Hun fortæller, holdelse af mod fra asyl, som protesterede bedsteforældre bunke en An- og synge Benny sig i folketingssalen rejse at pointsystemet ved dersens ’Barndommens land’: gjaldede det ud over folketingssalen, mens Birthe Rønn Hornbech folketingssalen, gjaldede det ud over mikrofonen. stod ved Emma Bech og Anne Lundbye Emma Bech yver yver forbi Marco Bjørnslev Jensen Marco fl TEKST Niels Christian Buhl og Rune Jensen Heidtmann Jensen Niels Christian Buhl og Rune FOTO FOTO Jasmina Blichert og Niels Christian Buhl Blichert Jasmina FOTO TEKST æse, hvem der er kommet hvem æse, fl Den danske Den danske Che Guevara Che et er med forventningerne i vejret, at vi nærmer at i vejret, et er med forventningerne Sch- møde Johanne at for os Christiansborg midt-Nielsen. Den 27-årige kvindelige politiker, Birthe Rønn tørt på i sagender formår give at Udråbt af til statsløse. om indfødsret selveste Clement Kjærsgaard til oppositionens leder. ind- massive Da vi træder igennem borgens vi mødt af bliver gang, glasrude. en robust Manden bag det spejlende glas sidder med ret

SENS SPONTANE VEJ GENNEM PASTA, HEKSE OG CHE GUEVARA. HEKSE OG CHE GUEVARA. VEJ GENNEM PASTA, SENS SPONTANE

ryg, som var den fastklæbet til et kosteskaft. Nydeligt barberet og iført barberet den fastklæbet til et kosteskaft. Nydeligt som var ryg, på os gennem glasvin- jakkesæt kiggeret mørkegråt han afventende duet. Nielsen.« Schmidt har en aftale med Johanne »Vi begge sider af På os tårner harmonitrapper mørkebrune sig op til lysekronerne glimter om kap. hvor etage, en højere jer derhen,« siger føre kommer der én, der kan »Om et øjeblik hvorpåmanden og rækker et par klistermærker der står ud til os, Folketinget’. Schmidt-Nielsen. ’Gæst. Johanne i ung fyr luntende Ganske rigtigt kommer der en venligstemt småløber i hælene på ham over Vi strømpesokker ned ad trapperne. mens kontorerne sale, gennem store glinsende trægulve Enkelte gange når vi at med et navneskilt. er prydet Alle dørene os. vi er vi, at ved Aaen’, ’Frank Da vi passerer navn. skimte et velkendt nærme at ved os målet. fremme, der sagt længere bliver Schmidt-Nielsen,« »Johanne Ud af hendes kontor. imens nogle forlader den beskedne menneske- En slank, ung pige, krøller pludselig frem. mængde træder de blonde par klassiske med et fra gulvet hævet der i dagens anledning er blevet sorte støvletter. blå De klare siger hun og smiler med lukket mund. »Johanne,« a at som for sig ind i vores øjne borer

BAG DE 160 CENTIMETER OG BLONDE KRØLLER HVILER EN DRIVKRAFT KRØLLER HVILER OG BLONDE DE 160 CENTIMETER BAG FYLDT ER JOHANNE SCHMIDT-NIELSENS ENHEDSLISTENS MOD ULIGHED. VALGBURGER EN BYGGE TIL AT OG GÅPÅMOD MED FRIHEDSAMBITIONER JOHANNE SCHMIDT-NIEL- FØLG SAMMEN MED HELLE THORNING-SCHMIDT. D 22 SAMFUND

»Jeg har aldrig før set en kvinde med et gang- Så allerede inden startskuddet til hendes ENHEDSLISTEN SOM ENESTE VEJ stativ blive ført væk af politiet. Da tænkte jeg, at gymnasietid på Odense Katedralskole, var frø- Johanne Schmidt-Nielsen har dog ikke kun fulgt så er det måske ikke så slemt at blive gammel,« ene sået til en politisk karriere. De blomstrede og en tilfældig og uplanlagt livsrute. Hun valgte ak- siger Johanne Schmidt-Nielsen med et fjernt blik blev til en stilling som næstformand for Danske tivt at droppe Socialdemokratiet til fordel for En- i øjnene. Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). En af hedslisten, hvor hun politisk følte sig tilpas. de første politiske aktioner blev en strejke mod »Jeg ville ikke høre hjemme i noget andet HEKSE ER KLOGE KVINDER for mange elever i klasserne. parti end Enhedslisten. Det er det mest sociale, Johanne Schmidt-Nielsen er vokset op sammen Mens Johanne Schmidt-Nielsen fortæller om det mest grønne og det mest demokratiske parti. med sin mor og 20 andre familier i et bofælles- sin ungdom, har hun svært ved at holde de stær- Det er enormt befriende at være i et parti, hvor skab i Skalbjerg på Fyn. Her havde de et stort ke, politiske ytringer tilbage. Da der har været man faktisk siger, hvad man mener,« siger hun fælleshus, hvor de alle spiste aftensmad sammen. lagt låg på længe nok, bruser det til sidst over: og kigger stift på os med en overbevisning, der Hun stopper snakken om sin fortid for en stund, »Vi sagde, det bliver en katastrofe. Det bliver kan få enhver til at tie. sender et hurtigt blik ned på bordpladen, hvoref- en glidebane. Dengang var der en enkelt klasse Men målet med at melde sig ind i det venstre- ter øjenkontakten genetableres. med 29 elever. Nu sidder de 35 i nogle klasser. orienterede parti har aldrig været at overtage en »Jeg tror, der bliver fl ere og fl ere bofællesska- Vores kritik var aktuel dengang, nu er den endnu plads i et af folketingssalens grønne sæder. Mu- ber i Danmark for tiden.« Hvorefter vi får en ra- mere aktuel« ligheden bød sig, og hun greb chancen. tionel forklaring med på vejen om, hvor praktisk Johanne Schmidt-Nielsen tog afsked med »Jeg sidder ikke i Folketinget, fordi jeg gerne det er at have en fælles madordning, så man kan DGS og færdiggjorde gymnasiet i 2002. I hen- vil sidde i Folketinget. Men fordi jeg synes, der få varm og lækker mad hver dag. des blå bog skrev hendes klassekammerater: er nogle ting, der skal laves om. Det ville jeg Først da vi igen spørger ind til hendes barn- »Om ti år er Johanne død af mavesår. Ej, ikke kunne gøre i partier, hvor jeg er uenig med dom, voger hun sig ind på de mere personlige Johanne er blevet en dansk Che Guevara.« dem.« minder. Johanne Schmidt-Nielsens mormor var Med et træk på skuldrene fastslår hun, at det gode venner med forfatteren Søren Christensen, »JEG HAR ALDRIG LAGT EN PLAN« er på Christiansborg, hun laver politik lige nu, som gendigtede eventyr. Hver gang han var på Efter at have siddet som næstformand i et år, men at hun sagtens kunne have gjort det et andet besøg, havde han en bog med til hende. I 2. eller var det tiltrængt med en politisk pause. Johan- sted. 3. klasse havde de lange brevudvekslinger, hvor ne Schmidt-Nielsen begyndte i en børnehave »Målet for mig er i virkeligheden at skabe de diskuterede hekse. Han brugte lang tid på at som pædagogmedhjælper. Men der gik ikke størst mulig frihed for fl est mennesker.« forklare, at hekse ikke var onde. De var nogle mere end et par måneder, inden det politiske kloge kvinder. hjerte igen begyndte at banke. Stillingen som SKRIGESKINKEN Drømmen om selv at komme til at skrive pædagog blev forvandlet til en stilling som Da vi stiller spørgsmålet om, hvordan det er at tykke bøger og gendigte eventyr blev dog aldrig tillidsrepræsentant for alle pædagogmedhjæl- være 27 år, 160 centimeter, kvinde og politiker, indfriet. I stedet ville skæbnen, at Johanne Sch- pere på Frederiksberg. bliver vi mødt med stilhed. midt-Nielsen skulle blive en klog kvinde. »Det er et meget typisk eksempel på, at tin- »Det spørgsmål er jeg godt nok blevet stillet gene ligesom bare sker. Sådan har det tit været mange gange,« siger hun køligt og bastant. In- ULIGHED SOM DRIVKRAFT for mig. Jeg har aldrig lagt en plan. Jeg har ikke den vi febrilsk når at genoverveje spørgsmålet, I folkeskolen var hun vidne til, at nogle af hen- tænkt ’så skal jeg gøre det og det, og så skal jeg fortsætter hun: des kammerater klarede sig rigtig dårligt, og at ende med at sidde i Folketinget’.« »Når jeg får spørgsmålet om, hvordan det er der ikke blev gjort nok for, at de kunne klare sig Johanne Schmidt-Nielsen var meget aktiv i at være en ung pige, der laver politik, så tænker bedre. Så den 12-årige pige fra Skalbjerg sendte Enhedslisten og blev opfordret til at stille op jeg, om Claus Hjort Frederiksen nogensinde bli- en indmeldingsblanket til Socialdemokratiet for til folketingsvalget, men var selv ret afvisende ver spurgt, hvordan det er at være midaldrende at gøre noget ved uretfærdigheden. over for det. mand på Christiansborg.« »Jeg tror jo på, at man kan forandre, og hvis »Jeg havde det egentlig sådan, at jeg ikke Men hun fremhæver, at der er stor forskel på man tror på, at man kan forandre, så er man næ- vidste nok om noget som helst til at sidde i Fol- at være mand og kvinde i politik. Der er et større sten også forpligtiget til at forsøge, ikke?,« spør- ketinget.« Men den 13. november 2007 endte fokus på kvinders person, på deres påklædning ger hun og sender os et intenst blik for at sikre sig, den 23-årige odenseaner alligevel med at blive og familieliv. Ifølge hende er det meget vigtigt, at vi har forstået alvoren af hendes ord. medlem af Folketinget. at mænd og kvinder bliver lige repræsenteret i 23 SAMFUND

Folketinget, fordi en ulige fordeling kan skabe en darost og sprød bacon til en bastant bøf. De er værktøj til at forberede sine svar. Der kan opstå skævvridning i, hvad der politisk bliver fokuseret alle vigtige ingredienser, en burger ikke kunne problemer, hvis journalisten bryder de aftalte på, fordi mænd og kvinder somme tider fokuse- have været foruden. Vi beder Johanne Schmidt- rammer og efterlader politikeren uforberedt. rer på forskellige ting. Nielsen bygge fremtidens burger med politikere Ligesom det var tilfældet i den omdiskuterede »Hvis vi nu forestiller os, at det kun er mænd, og partier som ingredienser. Hun kigger intenst Bertel Haarder-episode. Til indenrigs- og sund- der sidder og laver politik. Så risikerer vi, at der på burgeren og er for første gang helt stille. Hun hedsministerens udbrud ryster hun på hovedet kommer enormt meget fokus på motorveje og lægger sin hånd på overbollen og trykker den lidt og svarer med et skævt smil: parkeringspladser og knap så meget fokus på cy- op og ned, mens tankerne rumsterer. »Jeg er også glad for risengrød, men ikke så kelstier og busruter. Det er ikke, fordi mænd er »Helle Thorning kan ikke lave en burger glad«. onde, men fordi man typisk tager udgangspunkt uden Enhedslisten. Jeg ved sgu ikke, om vi er Det unge folketingsmedlem er for nylig blevet i sin egen situation, og fordi der i de fl este famili- bund eller bøf eller salat. Men i hvert fald kan udråbt af befolkningen som den mest populære er er en far, der tager bilen, og en mor, der cykler hun godt droppe at lave en burger uden os.« politiker. Til det mener hun selv, at det skyldes eller kører i bus.« Hun løfter overbollen og afslører et farvet mis- hendes ærlighed og ligefremme person. Snakken om feminisme og ulighed får hendes mask af grøn salat, orange ost og røde udsmatte- »Jeg har respekt for Lars Barfoed. Da han øjne til at lyse og munden til at køre endnu hurti- de tomater, som får den bekendte lugt af fastfood blev valgt som formand for Konservative, sagde gere. til at brede sig i det lille skråloftede kontor. han, at han vil forringe velfærden, halvere dag- Men det er ikke kun politikere selv, som ska- »Pia Kjærsgaard, hun må være de sure løg. pengene og samtidig give endnu fl ere skattelet- ber de blinde vinkler. Hun mener i høj grad, at Hun er sgu altid så sur. Dressingen, det er Løkkes telser til de rigeste. Det er ærlig borgerlig snak, medierne er med til at fokusere på personer og spindoktor, Michael Børsting. Han er dressingen, det har jeg respekt for.« påklædning i stedet for at koncentrere sig om der får det hele til at glide ned.« politikken. Et eksempel er Ekstra Bladets kon- Hun kan ikke fi nde den rette placering eller CHE GUEVARA sekvente øgenavn til Mette Frederiksen: Skrige- ingrediens for Radikale Venstre i sin fremtids- Gymnasiekammeraternes forudsigelse om Jo- skinken. burger. Om radikale skal optræde som en mar- hanne Schmidt-Nielsen som fremtidens Che »Det ville man jo aldrig nogensinde kalde en kant ingrediens er op til dem selv. Guevara er til en vis grad blevet en realitet. Che mand,« siger hun forarget. »På udlændingeområdet har jeg et rigtig godt Guevara fi k øjnene op for ulighed i samfundet Selv er Johanne Schmidt-Nielsen meget be- samarbejde med Margrethe Vestager. Der er De på sine motorcykelrejser i Argentina. Det samme vidst om ikke at blive til mediernes næste skri- Radikale lidt den sprøde salat.« gjorde Johanne Schmidt-Nielsen gennem sin op- geskinke eller Gucci-Helle. Hun vælger med Men Johanne Schmidt-Nielsen er dybt uenig vækst. Den stærke retfærdighedssans blev i begge omhu, hvad hun har lyst til at medvirke i og med de Radikale omkring den økonomiske po- tilfælde omsat til en s tærk interesse for politik. kunne for eksempel aldrig drømme om at have litik. For eksempel deres ønske om at give endnu Da vi kommer ind på Johanne Schmidt-Niel- TV3s kameraer rettet mod sig i ’Til middag hos’. fl ere topskattelettelser: sens ambitioner og hendes fremtid inden for po- Hun synes, det er ærgerligt, at der er et så stort »Der er De Radikale de slatne pommes litik, slår hun fast, at hendes ambitioner er langt fokus på personer frem for politik. Men hun ser frites.« mere end en klassisk burger og dens ingredienser, samtidig en hårdfør skal over for kritik som et ab- der stadig står urørt på bordet. solut must, hvis man skal overleve i den politiske ÆRLIG POLITISK SNAK »Min ambition må være at knække uligheds- jungle. Hun pointerer, at hun til enhver tid ville Med ærlighed når man længst, i hvert fald hvis kurven. At gøre så meget, som jeg kan, og trække svare rapt igen, hvis hun fi k et nærgående spørgs- man spørger Johanne Schmidt-Nielsen. Hun så meget i den rigtige retning som overhovedet mål. Hun fastholder en iskold øjenkontakt, og mener, at spin og nærlæsning af meningsmålin- muligt.« man er ikke i tvivl om, at hendes hårdføre skal er gerne ofte bliver brugt til at dreje diskussionen i Det handler om at skabe bedre muligheder veludviklet. en retning, som er hot lige nu i stedet for at sige, for fl ere mennesker. Det handler om at sige fra hvad man egentlig mener. over for den fremmedfjendskhed, som er til ste- FREMTIDENS BURGER »Den er gal, hvis man aldrig melder noget ud de. Og hvis jeg kan være med til at trække i den Op på bordet bliver der slynget en burger – eller uden at have vendt det med sin fokusgruppe eller rigtige retning, så er jeg tilfreds,” understreger rettere McDonald’s’ nyeste familieforøgelse, Chi- tjekket de seneste meningsmålinger. Vi laver jo hun og tilføjer: cago Star. Bag den sesamdækkede bolle gemmer politik for at forandre holdninger,« siger Johanne »Men uanset hvad, så ville jeg ikke kunne lade sig alt, hvad en klassiker skal indeholde fra ched- Schmidt-Nielsen. Men hun ser spin som et godt være. Man er nødt til at prøve.« 24 SAMFUND

ODENSE Chris Macdonald Hver torsdag: Tirsdag den 24. maj Open groove jam – scenen er åben, Esbjerg Musikhus hvis du kan spille eller synge! Café Kræz Xerxes, opera Torsdag den 26. og Jarle Bernhoft fredag den 28. maj Lørdag den 7. maj Musikhuset Esbjerg Dexter SØNDERBORG RebekkaMaria m.fl . – Sønderborg Musikpris Kulturmaskinen Festival Torsdag den 7. maj 2011 Sønderborghus Torsdag den 14. maj Magasinet Jazz koncert: Pierre Dørge & New Jungle Vi Rocker Odense: Orchestra Haddaway, D-A-D m.fl . Lørdag den 14. maj Lørdag den 21. maj Sønderborghus Tusindårsskoven Status Quo + Support KOLDING Lørdag den 28. maj Open Air – Kato, The Blue Mølleparken Van m.fl . Lørdag den 7. maj SLAGELSE Byparken Middle East Peace Orchestra Seminar om storytelling Torsdag den 5. maj Mandag den 9. maj Slagelse Musikhus Nicolai Scene Musikalske Poeter Klub Julie – halvakustisk m. – workshop og undervis- band ning i sangskrivning Onsdag den 13. maj Tirsdag den 10. maj Godset Slagelse Musikhus Skipper, Just og Frost ESBJERG Lørdag den 14. maj Svarrars Tropehandel Slagelse Musikhus Onsdag den 4. maj Tobakken SAMFUND

25 -

(INT) (UK) (AUS) (TAN)

(ZA)

(CAN) (US) (DK) (NGA)

(US)

(US) CODY

TAME IMPALA (N) JAGWA MUSIC JAGWA (UK) (S) (UK) (US) DESTROYER (DK) (NGA) BIG BOI BIG (US) IRON MAIDEN IRON (DE) WEEKEND LUKESTAR SHANGAAN ELECTRO SHANGAAN ICEAGE (S) M.I.A. (US) (UK) (N) (AUS) (US) EYEHATEGOD (US) (DK) CHASE & STATUS (UK) (UK) FESTIVAL.DK KINGS OF LEON OF KINGS - FOALS I A KINGWAS (UK) LITTLE DRAGON (US) VETO (US) THE TALLEST MAN ON EARTH THE TALLEST (US) PARKWAY DRIVE PARKWAY BEATSTEAKS (UK) (DK) ZUN ZUN EGUI MATTHEW DEAR Band - Live MATTHEW (US) ANNA CALVI ANNA (US) (ISR) MASTODON (DK) (INT) KYLESA KURT VILE & THE VIOLATORS THE & VILE KURT (DK) JUSTIN TOWNES EARLE TOWNES JUSTIN (DK) (US) (US)

L.O.C. AUTOPSY SHARE THE FEELING SHARE THE KLOSTER SPIDS NØGENHAT SPIDS HOW TO DRESS WELL DRESS TO HOW YEMEN BLUES YEMEN - OG MANGE FLERE...- DÅÅTH AFROCUBISM DE ENESTE TO CONGOTRONICS vs ROCKERS feat. KONONO N°1, DEERHOOF, KASAI ALL KASAI DEERHOOF, N°1, KONONO feat. ROCKERS vs CONGOTRONICS and PEACEDRUMS & SKELETONS WILDBIRDS JUANA MOLINA, STARS, JANELLE MONÁE TERROR

WWW.ROSKILDE SEUN ANIKULAPO KUTI & EGYPT 80 EGYPT & KUTI SEUN ANIKULAPO

PJ HARVEY FEMI KUTI & POSITIVE FORCE & POSITIVE FEMI KUTI

BRIGHT EYES KILLING JOKE KILLING 26 SAMFUND

ILLUSTRATION:

Niels Christian Buhl 27 SAMFUND

Vækkeuret ringer og byder dig velkom- men til den 1. maj 2050. Du rækker hånden ud og rammer den røde knap, der er placeret på din venstre skulder. Du har nu aktiveret din »I personlige chip. Med den kan du kommuni- stedet kere på samtlige sociale netværk - både online for tre-ugers og dem på den anden side af din hoveddør. langtidsdia- »Den fl ydende tendens, hvor vi kan være grammer over, hvem hvor som helst – når som helst, og alting kan der skal arbejde i week- transporteres virtuelt, den bliver forstærket,« enden, og hvem der skal gøre spår fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra fi r- hvad, hvor alt er organiseret og maet Futuria. bureaukratiseret, kunne man tænke »Om få år er en iPad en blyant. Der bliver helt anderledes,« fortæller fremtidsforske- bare mere og mere virtuelt. Vi ren og fortsætter: »Der kan være online always. Vi har drøftede vi, om man måske bare en dims på vores »Om få år kunne lade en gruppe tensive, arm, og så skal vi nok fi nde en unge have ansvaret for men lige hvilken som helst væg, der kan er en iPad en gruppe ældre. Så så menings- fungere som skærm,« forudser en blyant« kunne man hver mor- fulde, mens de Anne-Marie Dahl. Teknolo- gen koordinere over et sker,« siger Anne-Ma- gien ruller, og gårsdagens op- socialt medie, hvem der rie Dahl. fi ndelse er per defi nition foræl- følte mest for at tage ud det. Fremtiden bliver mere lystbetonet, og du til Fru Petersen. Så kan man hele tiden holde NETVÆRKING skal hver morgen mærke efter, hvad du har lyst den åben og mærke efter og være mere spon- »Mange unge siger, at det er vigtigt at til. Sådan virkelig mærke efter helt ind i sindet. tan med de ting, man foretager sig.« være en god netværksperson, der kan dele »Hverdagens tempo og krav øges, derfor er viden ud. På den måde kan man nemlig skabe det mere centralt end nogensinde at fi nde et INDIVIDUA-HVA’-FOR-EN-NØD muligheder for andre og trække dem med ind i ståsted inde i sig selv. Man skal holde fast i sit Hele ’mærke og føle efter’-tendensen er kon- nye netværk,« forklarer fremtidsforskeren. indre anker.« sekvensen af en individualiseret og iscenesat I fremtiden er det vigtigt at kunne navigere ungdom. Fremtidens studerende kommer fra i kaos. Det handler om at kunne kapere den TEORI PÅ TOILETTET fl ygtige familier, hvor børnene har fungeret fl ydende fl eksibilitet og begå sig endnu bedre Fremtiden for en universitetsstuderende kom- som den tape, der har holdt det hele sammen. med de sociale medier. Men alt er ikke lutter mer også til at ændre sig. Du vil kunne be- »Mange af de unge, der er på vej, er ble- Facebook og fantastisk fremtid: stemme dagens program, mens du stadig har vet nurset af papbedster, papforældre og pæ- »Når man ikke mødes ’fysisk’, så kan man natbukser og hjemmefutter på og sidder med dagoger. Så de er meget selvicenesættende, ikke tænke: ’Hov, Pernille er her ikke i dag’, morgenavisen på kummen. her-kommer-jeg-agtige, og jeg er stjernen. Jeg eller ’Hans ser trist ud’.« »Du kan vågne hver morgen og mærke ef- vil gerne være kendt, og jeg vil gerne gøre en Derfor skal den fremtidige ungdom indstil- ter, hvilken undervisning du gerne vil kobles forskel. Og min uddannelse skal give mening i le sig på at udvikle helt nye måder at afl æse på direkte. Du kan også downloade og høre, mit livsprojekt.« hinanden på ’ så vi både kan mærke efter on- hvad forelæseren sagde i går. Du bestemmer, Midt i en iscenesat mig-verden opstår nye og offl ine. om du vil være hjemme eller af sted,« fi losofe- sociale spillerum, som kan få den ældre ge- rer fremtidsforskeren. Hun mener, det fysiske neration til at reagere med: »Uha, de unge er så møde ikke bliver så nødvendigt i fremtiden, individualistiske. Hvad med sammenhængskraften og men at det nogle gange vil blive intenst, og fællesskabet?« så kan man vælge at mødes i læsegruppen og Men selv opfatter fremtidsforskeren ikke de have den helt store karma fremme. nye fællesskaber som skræmmende eller over- Tiden bliver altså mere fl eksibel og mindre fl adiske. I stedet ser hun helt nye værdifælles- tilrettelagt efter et skema. skaber, hvor man nemt kan fi nde nogle, som man deler værdier med. MELD DIG PÅ FRU PETERSEN »Så kan vi koble os på det fællesskab for en Helt lavpraktisk har Anne-Marie Dahl været tid, og så laver vi en side eller et event. Så jeg med i et projekt om fremtiden på social- og tror, at der kommer noget helt nyt socialt, som sundhedsområdet i en kommune. Scenariet nok er den nye måde, vi skal organisere os på i kunne komme til at se således ud: samfundet, på uddannelser og på arbejdsmar- kedet. Mere spontant og uforpligtende og in- 28 SAMFUND Backstage

800 SØGER. 8 BLIVER OPTAGET. DE FÅ HELDIGE VIL DE NÆSTE FIRE ÅR HAVE ET LIV, DER LIGGER MEGET LANGT FRA, HVAD ANDRE STUDERENDE OPLEVER. IN- GEN FORELÆSNINGER, INGEN LEKTIER, INGEN KARAKTERER OG INGEN EKSA- MINER. TIL GENGÆLD KAN SKOLEDAGEN VARE 13 TIMER OG ER FYLDT MED FAG SOM YOGA, SANG, TALEUNDERVISNING, OG DRAMATURGI. VELKOMMEN TIL SKUESPILLERSKOLEN. TEKST Camilla Tolberg FOTO stock.xchng

Facaden er prangende. Indgangen er buefor- hjørne, glemmer jeg alt om et sted, der kunne »Hvis ikke du er i god fysisk form, kan du met. Dørene er af sort glas. ’Odense Teater beskrives som velkendt eller gennemsnitligt. simpelthen ikke overleve en forestilling på 2,5 – Sukkerkogeriet’ står der i den buede hvæl- Overalt hænger gamle musical- og teaterpla- timer over 60 dage,« siger han. ving. Et skridt over tærsklen og man befi nder kater. ’Den politiske kandestøber’ står der på I dag er det dansekoreografen Peter Friis, sig i en verden, hvor udødelige klassikere som den ene, ’Pygmalion’ på den anden, ’Kirse- der underviser. Morgentræningen kan være alt ’Antigone’ og ’Misantropen’ kommer til live. bærhaven’ på den tredje, og sådan bliver det fra cirkeltræning til pilates eller den nye trend Men det er ikke her, jeg skal ind. I stedet går ved. Mange af de rum, vi går forbi, er fyldt kettlebells. jeg lidt til venstre mod et noget mere beske- med ting, som umiddelbart virker tilfældige og Bevægelse er i det hele taget et gennemgå- dent indgangsparti. På den sorte dør hænger uden en egentlig funktion. Pelse, sko, masker, ende tema på skuespilleruddannelsen. Én ting et hvidt skilt, der fortæller, at jeg er kommet til et båthorn, en kurv og en tom urtepotteskjuler er den fysiske formåen, en anden er at elever- ’Skuespillerskolen – Personaleindgang’. ligger, hænger og står rundt omkring. ne skal lære deres krop at kende. Når de står på »Hov, det er mit båthorn,« siger Jacob, og scenen, skal de være i stand til at bruge bevæ- »DET ER MIT BÅTHORN« samler det op. »Det brugte jeg til en sketch på gelserne bevidst og udtrykke bestemte følelser »Hej!« lyder det bag mig. Da jeg vender mig et tidspunkt.« eller handlinger med kroppen. om, ser jeg en høj, rødhåret fyr komme cyk- Her er ikke decideret rodet, men nærmere »Mange skuespillerstuderende genopdager lende. Indtil nu har jeg kun snakket med Jacob en kunstnerisk uorden, som bærer præg af faktisk deres krop. I det daglige liv er vi ikke over telefonen, men jeg genkender ham straks. puls, liv og evig aktivitet. vant til at bruge kroppen så meget – vi er ret Jeg har selvfølgelig været inde og fi nde hans passive,« forklarer Jacob. billede på Skuespillerskolens hjemmeside. TALER MED KROPPEN Da vi når kantinen, sætter vi os i hver vo- »Jeg tænkte, at vi kunne snakke sammen i Der lyder rytmisk, dunkende musik fra en af res bløde, dybe sofa. Jeg falder ned i min, men kantinen,« siger han og leder mig ind på sko- dørene, vi går forbi. Jacob bliver siddende helt ude på kanten, så len. »Det er de andre, der er i gang med mor- hans fortællinger kan suppleres med store Ved første øjekast ligner skolen alle andre gentræning,« forklarer Jacob. armbevægelser, levende mimik og illustratio- institutioner. Væggene er hvidkalkede, møb- Hver dag starter med fem kvarters fysisk ner med den fl aske han har stående foran sig. lerne er neutrale, og der er ingen overfl ødige træning – en træning, der har fået tilnavnet pyntegenstande. karklud på grund af den mængde sved, der SIT EGET INSTRUMENT Men allerede da vi drejer om det første rammer salens gulv. »Det bliver rigtig hårdt! Det var der mange, 29 SAMFUND der havde sagt til mig, inden jeg startede på HELT NED I PETITESSERNE noget befriende ved at være på en scene, hvor skolen. Alligevel overraskede det mig, hvor Da vi har snakket et stykke tid, standser Jacob det kan blive større end dig selv. Du kan vise meget det egentlig kræver,« fortæller Jacob pludselig op. Han er bekymret for, at det han de store kræfter, der er i mennesket – det synes Dagen begynder klokken 9.00, og i øjeblik- fortæller, lyder for abstrakt. I stedet rejser han jeg sgu er fedt.« ket slutter den først klokken 22.00. Skoleske- sig, sætter sin vandfl aske på gulvet og bevæger At det skulle være anerkendelse eller be- maet går ikke længere end til klokken 17.00, sig lidt væk. rømmelse han søger, afviser han. men om aftenen spiller Jacob med i en fore- Nonchalant går han tilbage mod fl asken, »Tidligere var det opmærksomheden, der stilling på Konservatoriet. De mange timer er samler den op og sætter sig roligt ned i sofaen. fi k mig til at synes, det var fedt. dog den mindste del af det. Det er derimod det Så kigger han over på mig og spørger: »Hvad Den der anerkendelse hvor folk klapper og psykiske, der er det hårdeste. ville jeg der? Kunne du læse noget i mig, når siger, at man er pissedygtig. Men kunsten er »Man bliver hele tiden presset på sit instru- du så mig gøre det? Tænkte du på et eller an- at vænne sig fra og ikke være afhængig af, at ment. Det er jo ikke sådan, at vi har en violin. det?« andre synes man er god. Det er kun ens egen Det er os selv, der er vores instrument,« siger Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Jeg har mening, der tæller. Jeg tror, du fi nder meget få, han. bare set en mand, der samlede en fl aske op og som går efter berømmelse – det er der for stor For at lære at kontrollere sit instrument, bliver satte sig i en sofa. Men der skete tilsyneladende respekt for faget til,« siger han. der arbejdet med at nedbryde gamle vaner og meget mere end mit utrænede øje kunne for- overvinde grænser. stå. Heldigvis er Jacob barmhjertig, og venter ET BLIK IND I EN ANDEN VERDEN »Vi har alle prøvet at få at vide: ’Det må ikke længe på et svar, før han fortsætter. Som skuespiller er jobbeskrivelsen, at man skal du ikke, nu er du forkert, sid stille!’ Alle sådan »Vi kan sidde og røv-analysere min gang. sætte sig ind i andre menneskers liv og tanker. nogle indgroede livsvaner skal opløses her. Der Hvis man bare ser overfl adisk på det, ville jeg I dag blev stolene byttet rundt, og RUST fi k et må ikke være en hæmmende hånd udefra, der kunne gøre det igen uden problemer. Men hvis indblik i skuespillerelevens liv. Et liv, de fl este kommer og gør, at du ikke kan være kreativ,« man går ned i detaljen, er det næsten umuligt. kun kender fra tv-skærmen, fi lmlærredet og de siger han. Måske var der noget med foden, eller også skråbrædder. Men at se sig selv dybt i øjnene kan til tider skete der noget med tempoet, efter jeg bøjede Det er et studie, hvor det at samle en fl aske være en både ubehagelig og direkte skræmmen- mig ned.« op er en handling, der kan dissekeres i det uen- de oplevelse. Der bliver arbejdet helt ned i petitesserne. delige, hvor man sidder og sludrer med Lars »Måske har man været stor tidligere, eller For man skal være i stand til at lave den samme Mikkelsen om, hvordan han bryder sine verse- der har været noget, man har følt sig pinlig over optræden aften efter aften. fødder, og hvor ens krop og person konstant er eller forsøgt at gemme væk. Det bliver man »Jeg kan ikke lide, at gøre noget ubevidst, til bedømmelse. konfronteret med nu, fordi det er en del af ens for så kan jeg ikke bruge det. Hvis jeg ikke ved, Da jeg går tilbage til udgangen - ned ad de personlighed,« forklarer Jacob, og bruger det at hvordan jeg bevæger min arm, kan jeg heller mange trapper – er der mylder og liv alle arbejde med sin egen seksualitet som eksempel. ikke ændre min måde at tage fl asken på,« siger vegne. Én er i bad, én øver sang, mens andre »Hvis man skal lave en intim scene med en han. klæder om, og gør sig klar til dagens næste anden person, er det godt, at man her på skolen timer har udforsket sig selv på den måde. Selvom det ANERKENDELSEN LIGGER I kan være grænseoverskridende,« siger han. ARBEJDET Det er i det hele taget en næsten umulig op- DET ER I FEJLENE DET FEDE OPSTÅR gave at få Jacob til at sidde stille. I al den tid vi Skuespilleruddannelsen foregår i et meget luk- har snakket, har han bevæget sig rundt i sofa- SKUESPILLERSKOLEN ket miljø. Når eleverne laver forestillinger, er en, strakt benene ud, bøjet dem igen, lænet sig det kun for deres lærere, eller i sjældne tilfælde tilbage, sat sig ret op og har gentagende gange • Statens tre skuespillerskoler ligger i Århus, familie og venner. rodet op i det halvlange hår. Han bruger sin Odense og København. »Det er sårbart at stå på scenen. I arbejdet krop og sine bevægelser, hver gang han vil un- • Optagelsesprøven er delt i tre og foregår en dummer vi os jo og laver fejl, så der bliver pas- derstrege en pointe. gang om året. set på os. Men det er heller ikke meningen, at Det er let at forestille sig, at denne karis- • Der er cirka 600-800 ansøgere. det skal være fejlfrit. Det er slet ikke det, det matiske person hører hjemme på en scene. Al- • Hver skole optager hvert år 8 elever. handler om,« siger Jacob, som i det hele taget ligevel kan jeg ikke lade være med at stille det • Man kan søge om optagelse, så mange gan- lægger stor afstand til klassifi kationen af god el- næsten obligatoriske spørgsmål: »Hvorfor vil du ge man vil. ler dårlig. gerne være skuespiller?« • Uddannelsen varer 4 år. »Vi er alle smukke i os selv. Måske var det »Den kommer bare virkelig mange gange,« det fedeste i verden, at du trådte forkert netop siger han med et skævt smil, og fortsætter: »Og JACOB MOTH-POULSEN, 25 ÅR der. Det er i fejlene, det fede opstår. Det er så det er sådan et spørgsmål, hvor svaret ændrer • Er oprindeligt fra København. hæmmende, hvis alt skal måles op i, om det sig. • Flyttede til Odense, da han kom ind på er godt eller dårligt. Så uinteressant. Så det Men det nok, fordi jeg godt kan lide arbej- Skuespillerskolen. er nogle begreber, der bliver opløst her,« siger det med mennesker, studiet af, hvordan vi er, • Kom ind på tredje forsøg, men kom til han. og så kampen med mig selv. Og så er der bare tredje del af prøven hver gang. 30

SAMFUND GRØNLAND HUNGRER EFTER VELUDDANNET ARBEJDSKRAFT

GRØNLAND UNDERGÅR I DISSE ÅR STORE FORANDRINGER. DER ER GROBUND FOR SAM- FUNDSUDVIKLING MED DET NYE SELVSTYRE OG MULIGHEDER FOR GEMTE SKATTE I UNDER- GRUNDEN. MEN DET KRÆVER VELUDDANNET, GRØNLANDSK ARBEJDSKRAFT.

TEKST Mie Heiberg FOTO Private fotos

Hvert år rejser unge grønlændere til Danmark tioner med sin uddannelse, som hun målretter den store natur og de store udfordringer. I et for at få den uddannelse, de drømmer om. De efter at bruge i Grønland. land, hvor vejene på et tidspunkt stopper, og trodser sprogbarrierer, kulturforskelle og knu- »Jeg har mere forståelse for det, der fore- man stadig skal fl yve eller sejle rundt mellem gende hjemve. På nuværende tidspunkt er der går i Grønland, og kan lettere sætte mig ind byerne, er mulighederne ifølge Laila Lund omkring 600 aktive, grønlandske studerende i i det. Jeg har rettet min opmærksomhed mod ikke de samme som i Danmark. Hun studerer Danmark, og det grønlandske selvstyre håber, at dygtiggøre mig i forhold til de problemer, kunsthistorie på andet semester i Århus. at de vender hjem igen for at arbejde og bo i der er derhjemme. For eksempel koncentrerer »Jeg føler mig lidt fanget i Grønland, fordi Grønland. jeg mig ikke så meget om at lære meget om det er et meget småt og lukket samfund. Der »Der er ingen tvivl om, at vi har meget brug spiseforstyrrelser, men fokuserer mere på at er ikke så mange muligheder, som der er her for akademikere,« udtaler Christina Elong lære om selvmord og depression, da det er de i Danmark,« fortæller Laila Lund. Hun kan Møller, HR–konsulent i Økonomi og Persona- problemer, der fylder mest derhjemme,« siger ikke forestille sig at skulle bo permanent i lestyrelsen i Grønland. Hun er på nuværende Anja Strunz. Grønland. Hele Lailas familie bor nu i Dan- tidspunkt i Danmark for at arrangere en job- Naasunnguaq Fleischer Møller er opvokset mark, hvor hun også har mødt sin forlovede. messe for grønlandske studerende i Danmark. i Grønland og læser nu medicin i Århus. Når I familien med en dansk far og en grønlandsk »Der er gode muligheder og stor efterspørg- hun om to år regner med at være færdig, vil mor har dansk altid været det sprog, der blev sel efter arbejdskraft i Grønland, særligt efter hun gerne i turnus som læge i Nuuk, hvor hun brugt mest. grønlandske akademikere. Vi har brug for, at tidligere har været i praktik. »Jeg har altid kunnet forstå, men ikke selv de kommer hjem og bidrager til udviklingen,« »Jeg tror godt, jeg vil kunne bidrage med tale grønlandsk. Det var også grunden til, at siger Christina Elong Møller. noget i Grønland. Der er meget, jeg gerne vil jeg gerne ville væk,« beretter Laila Lund, som ændre,« fastslår Naasunnguaq Fleischer Møl- fl yttede til Danmark, da hun var 17 år. AT GØRE EN FORSKEL ler. For de grønlandske studerende, der får Grønland rummer store muligheder med den Hun mener, at fl ere studerende burde prøve børn i studietiden, kan det være svært at skulle nyopdagede chance for olie i undergrunden. at tage udfordringen op, og satse på en fremtid fl ytte tilbage igen. Ivalu Egede Martinsen læ- Og indførelsen af selvstyret i 2009 bringer håb i Grønland. ser til socialpædagog på University College om udvikling. »Jeg tænker, at det ikke rigtig nytter noget at Lillebælt. Hun blev for syv uger siden mor til Alligevel er der stadig mange udfordringer, sidde hernede og brokke sig over problemerne. en dreng, og det har sat fremtidsudsigterne lidt der skal arbejdes med. Landet kæmper med Man burde prøve at tage derop og se, om man i perspektiv. tårnhøje selvmordsrater, haltende folkeskoler kan gøre noget. Man må prøve at bidrage og På folkeskolen i Grønland, hvor Ivalu Ege- og omsorgssvigtede børn, mens sundhedssek- være med til at gøre en forskel. Hvis det ikke de Martinsen arbejdede som vikar uden nogen toren sukker efter mere arbejdskraft. går, må man jo bare tage tilbage igen,« siger læreruddannelse, blev hun sat til at undervise »Jeg føler, at jeg kan gøre en lidt større Naasunnguaq Fleischer Møller. klasser på fuldtid. Hun ønsker, at hendes barn forskel i Grønland end i Danmark,« fortæl- skal have en uddannelse under bedre forhold. ler Anja Strunz, som er en af de grønlandske Begrænsede muligheder »Jeg arbejdede på et tidspunkt som vikar på studerende i Danmark. Hun læser psykologi Men det er ikke alle grønlandske studerende, en folkeskole i Grønland, og det har gjort, at på fjerde semester i Århus og har store ambi- der har tænkt sig at vende tilbage til øen med jeg ikke syntes, at mine børn skal gå i en grøn- 31 SAMFUND

landsk folkeskole,« fortæller den nybagte mor. Det er der, mit hjerte ligger,« slutter hun. »Udfordringen er gruppen, vi ikke har kon- Den høje efterspørgsel på socialråd givere i Jobmesser skal lokke de grønlandske stude- takt med. De 400 ud af de 600 grønlandske Grønland er også en faktor, der gør, at Ivalu rende tilbage studerende, der vælger ikke at komme til job- Egede Martinsen ikke vil søge tilbage lige efter Christina Elong Møller, HR–konsulent i Øko- messerne. De har virkelig brug for at høre om endt uddannelse. nomi og Personalestyrelsen i Grønland, vil det. De ved ikke, hvad der er af muligheder,« »Det skræmmer mig lidt, at der er så me- gerne tiltrække fl ere grønlandske studerende siger Christina Elong Møller. De næste job- get brug for socialrådgivere i Grønland, at til jobmesserne, der hvert år afholdes i Dan- messer for grønlandske studerende afholdes der er for meget at lave. Dem, jeg kender, der mark på initiativ af det grønlandske selvstyre. 19. og 20. november. arbejder inden for socialrådgivningen bliver Det er kun en tredjedel af de studerende, der Der fi ndes ingen statistik, der viser, hvor overbebyrdet med arbejde,« siger Ivalu Egede vælger at deltage i messerne, hvor de grøn- mange grønlændere, der tager tilbage til Martinsen og fortsætter:« Men jeg kan ikke landske arbejdsudbydere stiller mellem 20 og Grønland, efter de har taget en uddannelse i sige, at jeg aldrig vender tilbage til Grønland. 30 stande op. udlandet.

Grønland, Kalaallit nunaat. 2.175.600 km². 566.15 indbyggere, hovedsageligt befolket ved de isfrie kyster. Lige så barskt som det er smukt. Store udfordringer og store muligheder.

Anja Strunz, studerer Psykologi Ivalu Egede Martinsen, læser til Laila Lund, studerer kunsthisto- Naasunnguaq Fleischer på Århus universitet. socialpædagog på University rie på Århus universitet. Møller, studerer medicin på College Lillebælt. Århus universitet. SAMFUND bannere tilFaaborg-lejren, ogkommunikati- Tulip leverer blandt andettrøjer, kasketterog TULIP SPONSORERER campen. trine Stargaard, dererinitiativtager tilsponsor- sponsorere os,«vis gerne fortæller 18-årigeKa- camp. SåviringedetilTulip, ogdevilleheldig- Faaborg Leverpostej måskevillesponsere vores påFaaborgvi går Gymnasium,såtænktevi,at Roskilde Festival, somblev sponsoreret, ogda »Vi havde hørt,at dervarcampspå nogle Faaborg Leverpostej-camp? len igeniår. Menhvordan fårmanideentilen Faaborg, ogdeerklartilatindpåfestiva- rykke Bagcampenståren festivalgæster.dåseleverpostejs-hungrende som blandt andetblev brugttilkonkurrencer Faaborg Leverpostej, rådet medbunkevis af bemærketgjorde sigidengrad påcampingom- slagsen.CampFaaborg Leverpostej en ny enaf og sidsteårblev festival-folket introduceret for stival erberygtet for sinemangetema-camps, med deres særlige egns-kendetegn. Roskilde Fe- sidder en beskidte Roskilde-vind, ogunderstrand Faaborg Leverpostej-logoet vejer frisktiden FOTO Private fotos TEKST 32 CAMP FAABORG LEVERPOSTEJDEBUTEREDE SIDSTEÅRPÅ ROSKILDE FESTIVA- FAABORG DÅSELEVERPOSTEJ, T-SHIRTS, FLAG OGGAKKEDEKONKURRENCER, LEN. MEDETSPONSORAT FRATULIPINDTOG DEFESTIVALEN MEDMASSERAF Anders Dall Anders OG TILSOMMERERDEIGENKLARMEDENDNUMERELIRFRATULIP. fl festivalgæsterok glade fraFaaborg fl ok gymnasieelever fra fl agene agene »Sidste år succes endi2010. Camp Faaborg Leverpostej tilenendnu større men medsinegymnasievenner klartilat gøre mere lirfraTulip, ogKatrineStargaard ersam- TilsommerfårFaaborg-campen endnu er sjovt,« sigerRune Jungberg Pedersen. være medtilat lavemen vivilgerne noget,der vi hardestore kommercielle forventninger til, Faaborg Leverpostej-camp. Deterikkenoget, en, daviblev spurgt, omvivillesponsorere en Roskilde Festival, ogderfor var vimedpåide- »Faaborg Leverpostej erjosynonym med for at bakkeopomcampen. iTulip Runeonschef Jungberg Pedersen erglad Faaborg-holdet enrækkekonkurrencer, hvor For at tiltrækkeopmærksomhed arrangerede LEVERPOSTEJ SOMHÅR-GELE ugen. som Roskilde Festival udvælgeriløbetaf i kapløbetomat blive valgt tildenfedeste camp, Hunhåber, Faaborg-campen kanvære med siger enforventningsfuld KatrineStargaard. hvordan vores T-shirts ogstoleskaldesignes,« tet større, ogvimåselvkommemedforslagtil, plus enmassestrand T-shirts hver medFaaborg Leverpostej-logo fi k vi98dåserleverpostej, fl ag. Iårbliver sponsora- fi re re mindst dåseleverpostej. ard, derserfrem tilsommer, festival ogikke med dempåfestivalen,« sigerKatrineStarga- »Vi skalvistlave enstorTulip-konkurrence til at spilledetocampsudmodhinanden. sponsorere enGøl-Pølsecamp, ogTulip erklar lip klarmedetandetsponsorat. Deskalnemlig afviste Tulip forespørgslen. TilgengælderTu- Menheldigvisfor Katrineog hendes venner denrundedåseleverpostej. blive sponsoreret af fortæller, at andre harkontaktetTulip for at dogikkeeneom.KatrineStargaard genserne Tanken ometsponsorat fraTulip erfaaborg- GØL-PØLSER FAABORG LEVERPOSTEJVS. Katrine Stargaard. vores logo-T-shirts ipræmie,« griner så enaf fi tigt, sommankunne. Dervar ogsånogle, som det gjaldtomat spiseendåseleverpostej såhur- »Vi havde konkurrencerkørende, nogle hvor stilledeopi. verpostej-fans der konkurrencen,somkunægteFaaborg Le- med Faaborg Leverpostej-logo på.Ogsåvar ellerensmartT-shirttømmermands-postej kunnevindeendåseværdifuld festivalgæsterne k sat hårmedleverpostejen, ogdemodige fi k 33 SAMFUND

GARANTI FOR GÅSEHUD

Se alle koncerter på odensesymfoni.dk

Børn (til og med 12 år): 50% rabat Studerende og unge under 26 år: 65% rabat Grupperabat (min. 10 personer): 25% rabat Billetpris

80-215kr.

Billetsalg: odensesymfoni.dk Billettelefon 63121314 TANKE 34 faktisk allerede hørt nummeret påenmobil- agtig. Deterjeg megetspændtpå,ogjeghar anderledes ogsådanlidtmere Gorillaz’ single. Jeg harhørt,at stilenskullevære lidt Josephine Windings meget til,erAlberteWinding, Rosa Luxog En sang, jegtror, vikommertilat lytteret kommertilat prægesommeren. eftermæle »Jeg tror heltsikkert,at Kjeld Tolstrups ner? Nicholas Kawamuras bud erfølgende: eller vilvimødeheltnye ogspændendeto- det allerede kendteogveletablerede navne, danske musikscene dennesommer?Bliver Hvem kommertilat dominere ogejeden DANMARK FOTO TEKST HØRE’ OG’DETSKALDUSE’. SMAG PÅ P3HARHJULPETRUST MEDENGUIDETILSOMMERENS’DETSKALDU STIVALER OGMUSIKERDERNOKAF. P3-VÆRTEN NICHOLASKAWAMURA FRA HAN ELSKERRYGTER, OGHANELSKERHYPE.RYGTER OMSOMMERENSFE- » hyldest-programBungas’ tilKjeldTolstrup.« andet fordi Rosa Luxhavde detmedi’Unga fordidet første fedt,ogfor determega Vinnie Who NielsChristianBuhl Ida Bøgh kommerogsåmedenny ’Min klubførst’ Stylo . For - fham–detskaljeg sgublankt indrømme. af Medinas ogRasmus Seebachs. Jeg erstorfan mere tekster, indholdiXanders enddereri overraskelse. Jeg vildogsige, at dererlangt stjerne, mendetkommernok ikkesomen henogblivekunne godtgå enetableret pop- skulle detvære sådanensom en ’Rasmus Seebach’ elleren’Medina’.Så »Jeg ved ikke, omderernogen,laver hende live engang, ogjeger ret imponeret!« der var omkringhendesnavn. Jeg har selvset booket tilRoskilde udelukkendepådenhype, lidt længere udifremtiden. Sidsteårblev hun sidste år, tror jeg, bliver stor, hvisjegskalspå » den oppåP3.« dende, ogjegkunneforestille mig, at vitog det nu megetfedt.Jeg synes, detlyder spæn- telefon, ogselvomdetvar lidtskrattet, lød Freja Loeb, somspilledepåRoskilde Xander. Han ger ikkebare påbeatet.« Det,hangør, erat skrive sange. Hansyn- »Et navn som får etgennembrud.« kommer nu her, ogjegtror måske nok,at hun hun lynhurtigtetnavn. Hendessoloplade en single, somblev kæmpestor, ogsåhavde drum’n’bass-trio MagneticMan.Delavede sker ogkommedidenengelske dubstep/ klubmiljø. Såmødtehunderigtigemenne- længe kunat have bevæget sigidetengelske land. Hunlavede efter enkæmpehitsingle B, »Personligt harjegensvaghed for sørge for, at viholderosvågne helenatten? Hvem vilbrændesigfastivores øregangeog Vi vender blikket moddet store udland. UDLAND som erdenneherclub-prinsessefraEng- Jessie J kunne godt gå hen kunnegodtgå Katy Katy 35 TANKE

og få et stort gennembrud. Hun er jo alle- min egen baghave! Jeg elsker det!« rede godt i gang og har nogle folk bag sig, »Wonderfestiwall (d. 25.-27. august) der ved præcis, hvordan den skal skæres. er en lille festival på Bornholm, der er star- Der må jeg sige, at hypen fandeme har væ- tet af nogle unge ildsjæle. Hvert år tager ret stor – og jeg synes også, at hun lever op de den et skridt videre, og sidste år havde til den.« de navne som Düne og Morten Breum på plakaten. I år har jeg hørt rygter – og jeg FESTIVALER understreger, at det er rygter – om, at Kash- Sommer i Danmark er for de fl este synonym mir og The Whites Boy Alive kommer! Og med festival. Hvis man synes, at udvalget er så er Bornholm jo bare dejlig. De drenge, stort, ja, så har man ret, og Nicholas Kawa- der står for det, er ildsjæle, og festivalen er mura har derfor råd til, hvad man som enten bare fuld af kærlighed. Det er så dejlig en garvet festivalgæst eller rookie bør vælge. festival.« »Jeg skal selv på en masse festivaler, og »Alive Festival i Thisted (d. 19.-20. det er først og fremmest i forbindelse med august) er lidt samme historie som med mit arbejde. Den første bliver SPOT i År- Bornholm, hvor det er unge folk, der sam- hus (d. 27.-28. maj), som jeg klart vil anbe- les om at arrangere det. Sidste år var der fale. Det er en god mulighed for at se navne, navne som Fallulah, Ginger Ninja, Turbo som man kender i forvejen, men på en mere Weekend. Det var en imponerende festival. koncentreret og måske mere intim måde, og Det er som et stort medborgerhus, og den så er der selvfølgelig en masse nye ting, man ene scene ligger i en gård, mens den anden kan se. Sidste år fi k jeg kun set en koncert, ligger i noget, der mest minder om en gym- og det var med et band, jeg måske har set nastiksal. Jeg snakkede med et par af dem, otte gange. Det var idiotisk. Mine ambitio- der spillede der sidste år, og de var sgu glade ner er, at det ikke kommer til at ske igen i for at have været der!« år.« »Så er der selvfølgelig Roskilde (d. »Distortion (d. 1.-6. juni) i København 30.juni- 3. juli), som altid er godt. Der er skal man ikke kimse af. Jeg ved, at de kom- ikke rigtigt noget på programmet so far, der mer til at have nogle fede lineups. Det er gør det helt vilde for mig, men jeg har hørt jo deres ambition. Fede happenings og så et rygte om, at Arctic Monkeys kommer, og navne, som ikke er brudt igennem, og som det er altså slet ikke dårligt. Men lad os nu nok heller ikke gør det. Jeg har dog hørt vente og se. Roskilde-programmet skuffer et rygte om et superfedt navn. Det er helt aldrig.« vildt, og det er slet ikke faldet på plads, så jeg må ikke engang sige det. Tror jeg. Men jeg er vild med Distortion! Det er jo fest i 36 TANKE TANKE

37

drig.

ske måde, som vi alle elsker at at elsker alle vi som måde, ske fi

ere af landets universiteter

fl

loso

fi

ndes endnu, så stop op. For det er ganske ligetil. ligetil. ganske er det For op. stop så endnu, ndes

fi

nde os i nuet. For fremtiden indeholder kun én garanti: garanti: én kun indeholder fremtiden For nuet. i os nde

fi

Uanset hvor meget vi prøver, indhenter vi den alligevel al alligevel den vi indhenter prøver, vi meget hvor Uanset

og i stedet be stedet i og

hade. Sandheden er nemlig, at vi bør stoppe med at tænke over fremtiden fremtiden over tænke at med stoppe bør vi at nemlig, er Sandheden hade.

altomfattende stor. På den der lomme der den På stor. altomfattende

kaffe smager, som den plejer. Den eneste forskel er både uendeligt lille og og lille uendeligt både er forskel eneste Den plejer. den som smager, kaffe

kantinens og velkendte er bøgerne samme, den er Undervisningen

versitet vil se ud: Ganske, som det er nu. Blot et sekund senere. senere. sekund et Blot nu. er det som Ganske, ud: se vil versitet

er det i virkeligheden ganske ligetil at svare på, hvordan fremtidens uni- fremtidens hvordan på, svare at ligetil ganske virkeligheden i det er

dét sekund, der indtræder lige efter det, som er i gang lige nu. Og derfor derfor Og nu. lige gang i er som det, efter lige indtræder der sekund, dét

engang at foregå om fem år, og da slet ikke om to år. Nej, fremtiden er er fremtiden Nej, år. to om ikke slet da og år, fem om foregå at engang

ikke behøver Den år. 10 om foregå at ikke nemlig behøver Fremtiden

hele denne tid. denne hele

Løsningen er her, og den har været lige foran næsen på både dig og mig mig og dig både på næsen foran lige været har den og her, er Løsningen

Faktisk uhyre simpelt, og det er dét, som for alvor gør denne sag speget. speget. sag denne gør alvor for som dét, er det og simpelt, uhyre Faktisk

tid, som ikke engang engang ikke som tid,

frem- hel en efter rundt forvildet løbe at begynder De inden Men

begge, men det er en helt anden historie. anden helt en er det men begge,

for alvor har styr på dén slags. Og én af dem er snyd. Måske endda dem dem endda Måske af én Og snyd. er slags. dem dén på styr har alvor for

rynker. For det er vist kun Manden i Skyerne og Milena Penkowa, der der Penkowa, Milena og Skyerne i Manden kun vist er det For rynker. Det er store ting. Og jeg fortænker Dem ikke i lægge panden i dybe dybe i panden lægge i ikke Dem fortænker jeg Og ting. store er Det

bryde egne rammer og sætte de nærmeste relationer på en prøve for en kort periode, hvis vi virkelig vil være så internationale? Det er hårdt at opnå et globalt udsyn, jovist. Men det er imidlertid også en hård og besværlig vej at få et semester i udlandet planlagt. Vi har i dag et udueligt udvekslingssystem, der gør det alt andet end let for de interesserede at komme udenlands. På hører man om studerende, der skal forberede sig i mere end halvandet år, før deår, kan forvente at få deres ansøgning behandlet. Og når mange af dem endelig fårer detsvar, et afslag med til tider banale årsager til, at man ikke må komme af sted. Det er på tide, at de danske universiteter blev tvunget til droppede pedanteriet, klargjorde reglerne for udveks- ling og gav bedre vejledning på området. I Danmark kan mange unge godt lide tanken om frisind og toleran- ce, men når alt kommer til alt, kan vi nu en gang bedst lide at marchere til lyden af egen tromme. Det ville nok være helt sundt, hvis vi lærte, at Tyrkiet er andet end döner og indhyllede kvinder, og Honduras er an- det end gadebørn høje på lim. Den slags indsigt vil et semester i udlan- det kunne give. Hvis fremtidens universitet virkelig vil gøre alvor af de internationale ambitioner, skal både studerende og udvekslingsansvar-

lige tvinges til at tage sig sammen.

neret som den tidspe- den som neret

fi

nitionerne.

fi

fremtid er hele den helhed, som ikke ikke som helhed, den hele er fremtid

er meget større, thi universitetets universitetets thi større, meget er

universitetets fremtid. Næ, nej. Det Det nej. Næ, fremtid. universitetets

ndes endnu. endnu. ndes

ord: Universitetets fremtid er ikke kun kun ikke er fremtid Universitetets ord:

fi

tas, og betyder ’helhed’. Med andre andre Med ’helhed’. betyder og tas,

stammer fra det latinske ord universi- ord latinske det fra stammer

derfor endnu ikke er indtrådt. Universitet Universitet indtrådt. er ikke endnu derfor

riode, som kommer efter nutiden, og som som og nutiden, efter kommer som riode,

de er Fremtiden

Så lad mig starte med de med starte mig lad Så Paul Sauer Paul

Morten Hjortshøj

versitetet, må jeg hellere gå mere analytisk til værks. til analytisk mere gå hellere jeg må versitetet,

ikke har nået en tilfredsstillende længde, og eftersom den omhandler uni- omhandler den eftersom og længde, tilfredsstillende en nået har ikke

sol den ene morgen efter den anden. Men eftersom denne klumme endnu endnu klumme denne eftersom Men anden. den efter morgen ene den sol

beskrives. Og næsten lige så gratis, som når Peter Tanev lover syngende syngende lover Tanev Peter når som gratis, så lige næsten Og beskrives.

skal universitet fremtidens når hylden, fra ned idéerne hive at let er Det

projekteret, som vi kender det fra Star Wars. Star fra det kender vi som projekteret,

er indbygget i bordene. Og fjernundervisning, hvor underviseren bliver bliver underviseren hvor fjernundervisning, Og bordene. i indbygget er

portbånd. Interaktive auditorier med bæredygtige touch-computere, som som touch-computere, bæredygtige med auditorier Interaktive portbånd.

Studerende, der glider rundt mellem lokalerne på fuldautomatiske trans- fuldautomatiske på lokalerne mellem rundt glider der Studerende,

TEKST TEKST Fremtiden er lige nu! lige er Fremtiden

estes vedkommende handler om, at det er svært at tage sig sammen

fl

Dobbelt op på tvang, tak! TEKST

5086. Så mange danske universitetsstuderende pakkede deres habengut i 2010 og drog mod fjernere himmelstrøg som et led i deres universitets- uddannelse. De ville væk fra Danmark for en stund. Læse et semester omringet af skyskrabere på Manhattan, blandt imponerende national- parker i Australien eller omgivet af sambadansende karnevalsentusia- ster i Brasilien. De ville på udveksling. Den slags skulle jo være så sundt. Læs her de to vinder-klummer om fremtidens universitet. RUST siger siger RUST universitet. om fremtidens de to vinder-klummer Læs her til stort tillykke og klummer mange spændende tak for de tusind Festival. Roskilde til årets får en billet som hver vinderne, Fremtidens universitet Fremtidens Du får udvidet din horisont, møder nye kulturer og får et internationalt udsyn. Samtidig får du stimuleret dine sprog-skills og får det globale perspektiv, som politikere og arbejdspladser skriger Udveksling efter. er the shit. Hvad mere kan man ønske sig? En hel del tilsyneladende. Der går mere end 80.000 studerende på Danmarks universiteter, og alligevel er der altså kun 6 procent, der dra- ger af sted. Ingen ved, hvorfor dette tal stadig bliver mindre og mindre. Selvfølgelig er der studerende, for hvem drømme-kandidaten kan tages uden at bevæge fødderne fra dansk grund. Men mon ikke det for langt de og for uoverskueligt at tage affære? Lejligheden skal opsiges, studiejob- bet og fodboldtræningen skippes, og de nærmeste bekendtskaber kvittes for en stund. Måske vi som studerende i højere grad skulle tvinges til at 38

TANKE Er Kolding udkantsdanmark? THOMAS BAK STUDERER HISTORIE PÅ SYDDANSK UNIVERSITET I KOLDING. HAN ER BANGE FOR, HVAD DER SKAL SKE MED HUMANIORA I FREMTIDEN, HVIS CAMPUS KOL- DING SKAL TIL AT SATSE PÅ MERE ’UNIKKE’ FAG. HAN FORKLARER HER HVORFOR.

TEKST Thomas Bak

Dekanen for humaniora på SDU, Flemming kommer fra nedskæringer i folkeskolen, luk- Kolding ikke køre med et dundrende under- G. Andersen, kan ikke fi nde småpenge nok til ning af daginstitutioner og nedskæring af æl- skud, og det mener jeg heller ikke, de gør. Hvis fortsat at drive de klassiske humanistiske fag: drehjælp. Samtidigt skæres tre essentielle hu- vi gerne vil beholde dansk, engelsk og historie, dansk, engelsk og historie på Campus Kol- manistiske fag væk: dansk, engelsk og historie, må vi fi nde en pose penge at gøre det med. ding. tilsyneladende for at markedsføre design. Desuden skal fagene brandes mere. Jeg er At forestille sig landets sjettestørste by uden Men hvor i regionen skal alle disse desig- for eksempel ugideligt træt af spørgsmålet: et bredt orienteret universitet er i bedste fald nelever få ansættelse? Ikke mange steder. Og ’Hvad vil du bruge det til’ omkring min histo- fattigt. Undersøgelser viser nemlig, at kandi- sandsynligheden for, at de vil forsvinde ud af rieuddannelse. I kølvandet på fi nanskrisen er datstuderende bliver i de byer, de studerer i. regionen, er stor. Samtidig viser undersøgelser, det svært at være gavmild fra Christiansborgs Region Syddanmark bliver marginaliseret og at 40 % på visse årgange af Designkultur og side, men her er tale om langsigtede investe- gjort mere til ’udkant’. Altså hjernefl ugt. Økonomi dropper ud allerede på 1. semester. ringer i fremtidige generationers kvalifi katio- Dekanen og Kolding Kommunes svar Er man fra kommunens side sikker på, at de- ner i dansk, engelsk og historie. Så jeg vil gerne er, at design skal profi leres højere på Cam- sign er en afprøvet og holdbar løsning? I en slå et slag for specielle taxameterordninger for pus Kolding. Men hov... er der ikke allerede virksomhed skifter man ikke produktionen ud de klassiske humaniorafag på SDU Kolding. én designskole i Kolding? Jo, sandelig... Men med en ny vare, før denne er gennemafprøvet, Jeg ved, at kommende historie-, dansk- og Kolding Kommune og Syddansk Universitet og markedet er undersøgt for behov, det, me- engelskstuderende på Campus Kolding er vil være designby numero uno med tiltag som ner jeg, ikke er tilfældet her. nervøse over dette tiltag. Med god grund. Men designbørnehaven ’SanseSlottet’ i Vonsild ved alligevel kan jeg berolige med, at fakultetet i Kolding, hvor børn skal lære kreativitet fra VIL AKADEMIKERE FORSVINDE FRA Odense tillader, at man færdiggør sin indivi- en tidlig alder. Smuk tanke – men tal viser, at SYDDANMARK? duelle uddannelse, hvor man starter den. Man forældre tager deres små prinser og prinsesser Samtidig vil regionen have store problemer skal dog holde sig for øje, at bachelor- og kan- ud af ’slottet’, hvad der igen kompenseres for med at fi nde gymnasielærere lokalt til regionen didatstudiet er hver sin uddannelse, så man ved, at børn fra andre børnehaver overfl yttes. fremover. Der er grund til at tro, at de fremti- får kun lov til at færdiggøre det trin, man er Et prestigeprojekt må jo ikke dø, især ikke når dige studerende med gymnasieskolen for øje begyndt på. der er postet mange penge i det. vil fravælge Syddansk Universitet og fl okkes til Om Kolding er udkantsdanmark kan Kol- Det samme kan man sige om Koldings nye Århus i stedet. Så har region Syddanmark ikke ding Kommune og bestyrelsen fra SDU afgøre universitet til 310.000.000 kroner, hvor Kol- mange gymnasielærere til at servicere nye ge- sidst i april. Og tro mig! Campus Kolding er ding Kommune har givet byggegrun- nerationer i dansk, engelsk og historie. værd at studere på. den og skudt yderligere 46 millioner Tilbage til de penge, som dekanen mangler. af kommunens penge i. Penge, som Naturligvis skal et humanistisk fakultet som 39 TANKE

TEKST Magnus Pedersen, formand for Danske Studerendes Fællesråd

Imens du læser dette, kan det være, at universitetet Men at fjerne et års SU løser ikke det, man vil summer ivrigt af diskussionslystne studerende, for- ændre: at få studerende hurtigere igennem studiet. di der er udskrevet valg. Både de studerende, Helle Vi kan se, at studerende allerede bliver hurtigere og Lars og alle de andre vil blandt andet diskutere og hurtigere færdige med deres studier. Så man vil SU’ens fremtid. med forslaget altså prøve at løse et problem, som Det kan også være, at universitetet summer no- allerede er løst. Så der er ingen grund til så megen get mindre ivrigt af studerende, som snøvler sig stress på vores vegne. søvndrukne frem mod læsesalen, fordi det mest Derimod er det meget sandsynligt, at SU-ned- ophidsende pt. er eksamen. Heads up, dér. skæringer vil tilbagerulle hele udviklingen. For hvis I skrivende stund kender jeg ikke fremtidsscena- vi får frataget en del af vores indkomst, bliver vi riet. Men en ting er sikker: Uanset hvilket scenarie nødt til at arbejde mere ved siden af studiet for at der udspiller sig, så er SU’ens skæbnedage i fuld få råd til basale ting som bolig, mad og studiebøger. gang. Det vil betyde, at vi må nedprioritere studiet og Hvis statsministeren ikke har trykket på valg- sandsynligvis forlænge det. knappen, mødes SU-forligskredsen nemlig til SU’en er grundlaget for, at alle kan tage en ud- forhandlinger om SU-reformen netop nu. For- dannelse. Så hvis scenariet lige nu er, at statsmini- handlinger som har helt afgørende betydning for steren har trykket på valgknappen, så skal politi- studerende. kerne vide, at det grundlag skal bevares. Hvis Regeringen præsenterede i slutningen af 2010 politikerne ønsker hurtige og veluddannede stude- sit udspil til en SU-reform, som blandt andet inde- rende, så er det ikke smart at gå til valg på SU- holder et forslag om ét års mindre SU. Ideen er, at forringelser. det skal få os hurtigere igennem studiet.