Titel: Luftfotos: Bind 2: Indre Vesterbros fornyelse JW Luftfoto Eksempler og turguide Hasse Christensen

Udgivet af: Grafi sk tilrettelæggelse: Bygge- og Teknikforvaltningen Grethe Bruun og Barbara Clemmensen, Gra- Københavns Kommune fi sk Design MDD

Udarbejdet af: Tryk: Byfornyelse København Richard Larsen Grafi sk A/S SBS Plan & Arkitektur, Københavns Kommune Udgivet: 2005 Grundkort: (c) Copyright og ophavsret til kortgrundlaget ISBN ? tilhører Stadskonduktørembedet, Københavns Kommune.

Fotos: Sten Lange (Slow Foto) Plan & Arkitektur Vej & Park Byfornyelse København SBS Byfornyelse Nobel Arkitekter A/S: s. 32 Jørgen Jørgensen Byens Tegnestue: s. 43 Tove Lading: s. 64 C. F. Møllers Tegnestue: s. 13 tv., mf. Charlotte Skibsted: s. 9 th. Dorthe Krog: s. 23

2 Indledning

Dette hæfte er et supplement til bind 1 karré at gøre. Det har ikke været muligt at miske oplysninger skal derfor tages med det „Vesterbros fornyelse - Planlægning og angive rådgiverne og entreprenørerne på om- orbehold, at de er baseret på delprojekternes gennemførelse“, der beskriver den samlede bygningerne af de enkelte ejendomme. økonomi og de deraf afl edte erfaringsmæs- byfornyelse betragtet udfra mål og retningsli- I nogle af eksemplerne fi ndes henvisninger til sige omkostninger til planlægning og admini- nier i 1991-handlingsplanen, og hvor der gives afsnit i bind 1, der beskriver generelle forhold stratin m.v. For de få karreer, hvor økonomien status over de generelle problemstillinger. i tilknytning til eksemplet, ligesom der i bind 1 for ombygningen af alle ejendomme endnu er henvisninger til eksemplerne i dette hæfte. ikke er godkendt, er de økonomiske oplysnin- Bind 2 „Vesterbros fornyelse - Eksempler ger baseret på den godkendte fi nanserings- - Turguide“ er bygget op som en række opslag I karreernes databokse er angivet de ram- plan for karreen. - ét eller to for hver af områdets 23 karreer og mebelastende udgifter, hvorved forstås de udvalgte lokaliteter, der fortæller ‘historier’ samlede udgifter for gennemførelse af den Ved de omtalte eksempler er indsat et num- fra Indre Vesterbros byfornyelse. De væsent- offentligt støttede byfornyelse i karreen. Ram- mer i en ring. ligste eksempler på byfornyelsens resultater merne er de statslige rammer for byfornyel- beskrives med udgangspunkt i de fysiske for- sesomkostningerne. Udgifterne er opgjort pr. Bagest i hæftet fi ndes et kort, hvorpå disse andringer. For hver karré er en databoks med 31.03.03, men rummer naturligvis forskellige numre er angivet, så det er muligt at sam- angivelse af antal ejendomme, ejerforhold, prisindeks for de enkelte projekter. menstykke en tur gennem området, bestå- antal boliger før og efter byfornyelsen, de ende af netop de eksempler, der er størst vigtigste overordnede økonomital, og hvilke Der er endnu ikke afl agt samlet regnskab for interesse for. rådegivere der har haft med den pågældende nogen karreer på Indre Vesterbro. De økono-

Indledning 3 4 Indhold Indhold 5 Karré 1 Skydebanehave-karreen

underskriftindsamling blandt beboerne i bag- Antal ejendomme: huset gav ikke opbakning til bevaringen, og 16 ejendomme (19 matr.), alle omfattet af byfornyelses- efter en supplerende byfornyelsesbeslutning beslutning, heraf - 10 ejendomme, bygningsistandsættelse blev bygningen nedrevet. - 2 uden bygningsistandsættelse - 2 tidligere istandsat, boligforbedring (Kap. III) På karré- og ejendomsmøder drøftedes mu- - 1 tom grund, forlods nedrevet (Kap VIII) lighederne for at forbedre de østlige friarealer ved at regulere skellet ind mod Skydebaneha- Antal lejligheder: ven. Især for boligerne i Absalonsgade 14-22 281 før, 238 efter, idet 30 er nedlagt ved nedrivning, 15 ved kniber det med pladsen, men fredningen af sammenlægning og 2 er nyindrettet i en tagetage Skydebanehaven gjorde det ikke muligt at Antal råde-over ejendomme: fl ytte skellet. 4 bygninger, alle med henblik på nedrivning

De nordligste ejendomme, Absalonsgade Antal opfordringsejendomme: Karreen er delt i to halvdele på hver sin side af 14 og 16, er efter eget ønske ikke omfattet 11 (9 andelsboligforeninger, 1 privat udlejning) Skydebaneporten. Den østlige del er lang og af karreens fælles gårdanlæg. Derimod er smal med små friarealer, den vestlige var før Absalonsgade 28 omfattet, selvom beboerne Årstal: Planlægning igangsat 1995 byfornyelsen præget af baggårdsbebyggelse. i ejendommen protesterede med henvisning Programgrundlag, marts 1996 De centrale diskussionsemner har derfor til, at deres nære friarealer ville blive gennem- Byfornyelsesbeslutning, marts 1997 naturligt nok været nedrivning/bevaring af et gangsareal, hvilket gårdanlæggets udform- Supplerende beslutning, juni 1998 beboelsesbaghus, Absalonsgade 30, og går- ning dog tager højde for. Sidste ejendom færdig, 2002 danlæggenes udformning. Derimod har der Gårdanlæg forventet afsluttet 2003/2004 stort set været enighed om bevaring af forhu- Fra tre ejendomme, Absalonsgade 16, 22 og sene og nedrivningen af bagbygningerne med 24, var der i planfasen forslag om at gen- Økonomi: Rammebelastende udgifter ca. 241 mio. kr. ”Fakta” og danserestauranten ”Tunesia”. nemføre byøkologiske forsøg: Solcellestrøm Gårdanlæg 5,4 mio. kr. til vaskemaskiner, belysning m.v., glasaltaner

Karrérådet ønskede Absalonsgade 30 C-E kombineret med varmluftventilation og Rådgivere: bevaret, dels for at fastholde 30 små billige regnvandsopsamling til brug for toiletskyl. Forretningfører, Byfornyelse København boliger – der i øvrigt havde fjernvarme og Ingen af forslagene er realiseret. Solcellerne Registrering, AI-Gruppen AS fællesbad i kælderen, men også for at bevare og regnvandsopsamlingen blev ikke fulgt op Gårdanlæg, Lanskabsarkitekt Henrik Fog-Møller et karakteristisk miljø. I en første byfornyel- i andelsboligforeningernes projekter, og kom- Afstivning af Skydebane-muren, Marianne Ingvartsens Tegnestue. sesbeslutning bevaredes baghuset, men fl ere munen støttede ikke glasaltaner af arkitekto- beboere var usikre overfor bevaringen, bl.a. niske grunde. af hensyn til mulighederne for friarealer. En

6 Skydebanehave-karreen delse med karreens byfornyelse er sidebygnin- ger og bagbygninger på begge sider af porten nedrevet. Bygningerne var bygget sammen med skydebane-muren, der måtte understøt- tes succesivt under nedrivningen. Den nuvæ- rende permanente afstivning er udformet af arkitekt Marianne Ingvartsen, hvis konkur- renceprojekt fra ’infi ll-konkurrencen’ i 1997 (se Skomager-karreen), skulle have været opført på tomten vest for muren. Nybyggeriet blev et andet, uden direkte arkitektonisk sammen- hæng med murafstivningen.

Absalonsgade 28 - et bevaringsværdigt baghus Ejendommens baghus, tegnet af arkitekt Aage Langeland Mathiesen, er opført i 1902, mere end 40 år efter forhuset. Huset er usædvanligt

Skydebanemuren blev fredet i 1982. med sin svungne facade ud mod Skydebane- Absalonsgade 28, baghuset, en af de få bygninger i området haven og et interessant og vellykket forsøg bygget i jugendstil. i den herhjemme ret sjældne jugendstil, og Skydebane-muren – et fredet bygningsværk bygningen har høj bevaringsværdi. Den sam- skabs-wc og lille køkken. Ved istandsættel- Skydebanens grund strakte sig oprindeligt lede ejendom er istandsat med byfornyelses- sen er bitrappen nedlagt, og der er indsat ny fra Vesterbrogade til Kalvebod Strand. Ved støtte efter modellen for ’spredt indsats’, forud brandsikker hovedtrappe, så lejlighedernes etableringen af Istedgade i 1886 blev den for den egentlige byfornyelse. nettoareal er øget. De nye lejligheder har stort sydlige del frasolgt og anlægget blev afsluttet køkken-alrum med køkken-disk i hele læng- med den imponerende skydebanemur, tegnet Absalonsgade 22 – utraditionel planløsning den og vestvendt altan mod Skydebanehaven. af arkitekt Ludvig Knudsen i gotisk borgstil. I byfornyelsessammenhæng er de mere Skydebanen er nu omdannet til offentlig fantasifulde boligindretninger og arkitektoni- park og legeplads, et af Vesterbros få grønne ske løsninger af begrænset omfang. Absa- friarealer. Skydeselskabets hovedbygning, en lonsgade 22 er en af undtagelserne, hvor der af de få bygninger på Vesterbro fra 1700-tallet, er eksperimenteret – måske uden det tætte er fredet og huser Københavns Bymuseum. samarbejde med beboerne. Lejlighederne var Skydebanemuren blev fredet i 1982. I forbin- oprindeligt 3 vær. på 79 m2 med mini-kammer,

Skydebanehave-karreen 7 Karré 2 Skydebane Øst-karreen

Antal ejendomme: 10 ejendomme (21 matr.), alle omfattet af byfornyelses- beslutning. - heraf 8 (15 matr.), bygningsistandsættelse - 1 institution, plejeboliger - 1 (4 matr.) nybyggeri, almene boliger

Antal lejligheder: 323 før, 302 efter, idet 66 er nedlagt ved nedrivning, 3 ved sammenlægning og 48 er nybyggede

Antal råde-over ejendomme: 3 med henblik på istandsættelse, 3 ejendomme og 3 bag- bygninger med henblik på nedrivning

Antal opfordringsejendomme: Karreen var med i Handlingsplanens 1. etape ønsker til beslutningen, skulle derfor genhu- 5 (11 matr., 3 privat udlejning, 1 andelsboligforening, og og blev derfor en prøve på, hvor langt kom- ses permanent. 1 ejerforening) munen ville strække sig i opfyldelsen af lokale Årstal: ønsker. Mange af beboernes idéer er ikke Repræsentantskabet for byfornyelsen på Planlægning igangsat 1991 realiseret, f.eks. bevaring af Absalonsgade Vesterbro var også på banen med en indsi- Byfornyelsesbeslutning, december 1992 36-38, tag-drivhus, glasfacader, mulighed for gelse, der udtrykte frygt for voldsom beboer- Supplerende beslutning, februar 1997 lejlighedsbytning, pensionistboliger i stueeta- udskiftning pga. nedrivninger og med ønske Sidste ejendom færdig, august 2000 gen, fællesbad, beboermedvirken i gennemfø- om dialog om realisering af Handlingsplanens Gårdanlæg færdigt, juni 2000 relsen, tagterrasser, kollektiv genhusning samt ’sociale dimension’. Kommunen fandt disse idéer til økologiske projekter: Aktiv og passiv ønsker vanskelige at opfylde, men andre lokale Økonomi: Rammebelastende udgifter ca. 370 mio. kr. solvarme, regnvandsopsamling til toiletskyl ønsker blev gennemført: Hegning mod ple- Gårdanlæg, 5,9 mio. kr. , heraf 0,8 mio. kr. til stikgaderne m.v. jeboligerne i Sdr. Boulevard 22 (senere sløjfet

efter lokalt ønske), lydisolering mod støjende Rådgivere: En stor del af ønskerne var fremsat af beboere gader, reel indfl ydelse på gårdanlægget, og Forretningfører, Byfornyelse København i ejendomme, som det af økonomiske grunde specielt for AB Skydebanen: Lejlighedsudvidel- Registrering, Dominia AS ville være meget vanskeligt at bevare og ser, fællesrum, fjernelse af bunkers, mobil- Gårdanlæg, Landskabsarkitekt Charlotte Skibsted istandsætte, eller som var foreslået overtaget sug, bibeholdelse af gårdafsnit med ’privat’ af kommunen med henblik på lejligheds- karakter og, via tillægsbeslutning, nedrivning sammenlægninger og total istandsættelse. af et bevaret erhvervsbaghus, Absalonsgade Mange af netop de beboere, der fremsatte 46, sidehus th.

8 Skydebane Øst-karreen Flytbart gårdanlæg, hvor elementerne kunne genanvendes i andre karreer, der ventede på bygningernes renovering.

Det færdige gårdanlæg i Skydebane-øst karreen - en af de få store karreer, hvor det har været muligt at arbejde med terrænformerne.

Gårdanlæg med bakkelandskab Idéerne bag karreens specielle gårdanlæg er, at en voldsom landskabelig form skal markere ’Flytbart gårdanlæg’ sig i den meget åbne karré, at overskudsjorden For at gøre karreens friarealer brugbare, indtil fra nybyggeriet i Absalonsgade udnyttes, at byfornyelsen for alvor gik i gang, blev der med byfornyelsens og nybyggeriets friarealer in- særligt tilskud fra By- og Boligministeriet tegreres i en fælles form, og at imødekomme etableret et fl ytbart gårdanlæg. Disponerin- ønsket om ’private’ nærarealer i AB Skydeba- gen var baseret på skitseoplæg fra Karrérådet nens gårdlommer. og anlægget bestod af en række ’elementer’, produceret i et samarbejde mellem kommu- ’Den lille scene’ - de blå mure med blåreg- nens Arbejdssekretariat og Teknisk Service. nespalieret i den nordlige ende af gården Elementerne kunne genanvendes i andre - lignede oprindeligt en minivilla klemt inde karreer, som kom i en lignende situation. De mellem to baghuse i Absalonsgade 36. Den bestod af plantekummer med tilhørende var tænkt nedrevet, men fi k lov at overleve facade-takt som arkitektonisk hovedmotiv. I espalier-hegn og slyngplanter, træer og buske som et spor fra fortiden, oprindeligt tænkt første omgang blev rammebeløbet overskre- udplantet i stålkurve, så de kunne fl yttes, som et beboerstyret medbygprojekt. Mang- det med 30%, og efter voldsomme reduktio- sveller til højbede og muld og rullegræs til at lende lokal interesse for et fælleshus gjorde, ner blev projektet godkendt med en overskri- dække bakkelandskab af murbrokker. at den i stedet blev et spektakulært indslag i delse på 23%. Forløbet viser, at kvalitetspræget gårdanlægget. nybyggeri ikke kan holdes indenfor ramme- I Skydebane Øst-karreen fungerede anlægget beløbet, men det viser også, at man bør have et par år, hvorefter dele af det blev lånt ud til Almene boliger, Absalonsgade 36-44 for øje, at den medfølgende ’høje’ husleje (i andre karreer, bl.a. Tietgens Karré. Herefter fi k De 48 almene boliger i Absalonsgade er opført Absalonsgade 36-44: 850 kr./m2/år), kan give elementerne en krank skæbne, da der ikke var af boligorganisationen Samvirkende Boligsel- sociale skel og vanskeliggøre opbygningen af taget højde for oplagring og vedligeholdelse. skaber (SAB) i 1999 med gadens oprindelige nye netværk.

Skydebane Øst-karreen 9 Karré 3 Absalonsgade-karreen

truffet. Fra beboerside ønskede man i første Antal ejendomme: omgang det grønne bevaret, men gik i næste 18 ejendomme, alle omfattet af byfornyelsesbeslutning, omgang ind på et kompromis, hvorefter der - heraf 9, bygningsistandsættelse - 5 (matrikler) med nybyggeri, børneinstitution og kunne bygges institutionsbyggeri i 2 etager. plejeboliger Kommunen holdt imidlertid fast i sine planer - 2 (matrikler), andelsboligforening, moderniseret uden om kombineret institutions- og plejehjems- offentlig støtte byggeri i 41/2 etage. Arkitekterne Nøhr & Sigs- - 2 ejendomme, med forlods boligforbedring gaard vandt en idékonkurrence, også i 1995, og har i samarbejde med boligorganisationen Antal lejligheder: Samvirkende Boligselskaber (SAB) og kommu- 244 før, 247 efter, idet 44 er nedlagt ved sammenlægning (heraf skønnet 10 i Halmtorvet 48-50), og 47 plejeboliger er nen stået for opførelsen af byggeriet. indrettet i nybyggeri En anden væsentlig debat handlede om

nedrivning kontra istandsættelse af 2 af kar- Antal råde-over ejendomme: reens dyreste ejendomme, Istedgade 43 og 4 ejendomme, alle med henblik på istandsættelse Absalonsgade-karreen havde forud for byfor- Eskildsgade 44-46. Nedrivning ville samtidig nyelsen været omfattet af forsanering, hvor true den ligeså dyre, men bevaringsværdige Antal opfordringsejendomme: forhuse og tæt baggårdsbebyggelse med små hjørneejendom, Istedgade 39-41/Eskildsgade 5 (4 andelsboligforeninger, 1 ejerforening) kondemnable lejligheder blev nedrevet. I alt 42, idet der ved nedrivning af denne kunne Årstal: forsvandt ca. 140 boliger og 8 erhvervsbygnin- skabes en sammenhængende byggemulighed Planlægning igangsat 1995 ger, og på de kommunalt ejede tomter mod med lavere omkostninger. Beregninger viste Byfornyelsesbeslutning, december 1996 Absalonsgade opførtes en midlertidig vugge- dog, at nedrivnings/nybyggeri-løsningen Bygningsistandsættelser, sidste forventet afsluttet 2003 stue og en offentlig, bemandet legeplads, og total-økonomisk var den mindst attraktive og Gårdanlæg forventet afsluttet 2003 de tilbageblevne boligejendomme fi k et fælles i byfornyelsesbeslutningen holdt kommunen gårdanlæg etableret af kommunens gårdryd- fast i en bevaring af alle 3 ejendomme. Økonomi: Rammebelastende udgifter ca. 168 mio. kr. ningskontor, nu „Grønne Gårde“. Gårdanlæg, 4,3 mio. kr. I 3 af karreens råde-over ejendomme udføres Forsøg på 4 råde-over ejendomme, 2,8 mio. kr. Da byfornyelsesplanlægningen blev igangsat byggetekniske forsøg (solskodder, den ny i 1995 havde karreen mod Absalonsgade et kakkelovnskrog, alternativ isolering), der har Rådgivere: åbent og grønt præg, og beplantningen var baggrund i en idékonkurrence i foråret 1997: Forretningfører, Byfornyelse København allerede 10-15 år gammel. Diskussionerne ”Design af miljørigtige bygningsdele i Byfor- Registrering, KBI Rådgivning A/S handlede derfor i første omgang om, om der nyelsen”, udskrevet af Byfornyelse København Gårdanlæg, Nøhr og Sigsgaard v/ landskabsarkitekt Carsten Lassen overhovedet skulle bygges nyt langs Absa- og Teknologirådet i samarbejde med Danske lonsgade, nu hvor beslutningen om nybyg- arkitekters Landsforbund og Danske Desig- geri på den anden side af gaden (karré 2) var nere.

10 Absalonsgade-karreen Ældreboliger og vuggestue i samme hus i helheden. Ældreboligernes friareal er en Absalonsgade 33-35. Plejehjemsboliger kombineret med SAB’s indbudte arkitektkonkurrence var spe- del af karreens fælles gårdanlæg. Som de børneinstitution, der markerer sig mod gården. ciel. Man efterlyste nye idéer til planløsninger andre nybyggerier i området har også dette Mod gaden har plejehjemmet fået et særlig markant og organisering af plejehjemsboliger kom- haft en lang projekterings- og byggetid med indgangsparti, mens børneinstitutionen nærmest er helt bineret med en børneinstitution, men ikke overskridelse af rammebeløbet. Yderligere var anonym. konkrete arkitektoniske bud på udformningen. det ramt af omfattende jordforurenings- og Arkitekturen er nutidig og tager udgangs- funderingsvanskelig heder. Byggeriet stod punkt i gadens oprindelige facadeopdeling færdigt i år 2000 og har kostet 41,3 mio.kr., uden, at der er gjort meget væsen af vug- svarende til 12.000 kr./m2 (2000-priser). gestuen i den nordlige del af stueetagen. Den markerer sig til gengæld mod gården med legeplads formet, så meget af friarealet rettes mod karreens boliger, og så den indgår

Absalonsgade-karreen 11 Absalonsgade-karreens gårdanlæg er for hovedpartens vedkommende baseret på en tidligere gennemført gårdrydning, projekteret af kommunes gårdrydningskontor, nu kaldet Grønne Gårde. Gårdanlægget er projekteret af arkitekterne Nøhr & Sigsgård, der også har stået for nybyggeriet.

Andelsboliger – istandsat uden ’byfornyelse’ AB Halmtorvet 48-56 ønskede ikke byfornyelse og ’fi k lov’ til at istandsætte uden offentlig støtte. Ejendommen er det ene af to tilfælde på Indre Vesterbro, hvor man har ’takket nej’ til at få del i byfornyelsesmidlerne. Budgetter og regnskaber viste, at AB’en havde planlagt en successiv modernisering af lejlighederne. Hvordan kvaliteten så er blevet, er der ingen tilgængelige udsagn om. Gårdanlægsplan

12 Absalonsgade-karreen Solskodder på gårdfacaden i Istedgade 43. Centralt placerede varmekilder i Eskildsgade 62-64. Køkkenpåbygninger i privat andelsboligforening Eskildsgade 56-58.

Solskodder Den nye kakkelovnskrog Alternativ isolering I Istedgade 43 er bevægelige solskodder kom- I ejendomme med fjernvarme anvendes Med baggrund i Miljø- og Energiministeriets bineret med franske altaner opsat på gårdsi- skorstenene ikke mere. Eskildsgade 62-64 har udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljø- den. De skal give både arkitektonisk og energi- radiatorerne placeret centralt i lejlighederne, venlig isolering har man i Istedgade 39-41/ mæssigt tilskud og skærme for støj og kulde. og skorstenene bruges til rørføringer og indfø- Eskildsgade 42 og Eskildsgade 44-46 afprøvet I lukket position isolerer de, åbne opsamler ring af frisk luft, der blandes med ventilations- papirgranulat og hør som isoleringsmateriale. de varme fra solens stråler og transporterer luften og opvarmes af rørene og radiatorerne. Der er endnu ikke resultater af forsøget, men den ind i boligen via et regulerbart spjæld. Der spares materialer, anlægsomkostninger målet er en bæredygtig produktion, herunder Effektiviteten kan måle sig med traditionelle og varme, og luft/ventilation og lydisolering reducerede arbejdsmiljømæssige problemer. luftsolfangere. bliver bedre. Og det er pænere end traditio- nelle radiatorer under vinduerne.

Absalonsgade-karreen 13 Karré 4 Eskildsgade-karreen

ernes ønsker til byfornyelsesbeslutningen. På Antal ejendomme: baggrund af deres arbejde argumenterede 19 ejendomme (20 matr.), alle omfattet af byfornyelses- Karrérådet kraftigt mod tanker om nedrivnin- beslutning - heraf 17 ejendomme, bygningsistandsættelse ger i Eskildsgade og mod omfattende lejlig- - 1 (2 matr.) med nybyggeri, ungdomsboliger hedssammenlægninger. I det videre debat- - 1 anvendt af politiet forløb om byfornyelsesforslaget - der lagde op til bevaring, men også sammenlægninger Antal lejligheder: - har beboerne, Karrérådet og byfornyelsessel- 324 før, 285 efter, idet 40 er nedlagt ved sammenlægning skabet bl.a. diskuteret råden-over og beboer- og 1 er ny-indrettet i en tagetage deltagelse i projektering og gennemførelse, Antal råde-over ejendomme: medbyg projekter og modeller for overtagelse 7 ejendomme, alle med henblik på istandsættelse af ejendomme på andelsbasis. Resultatet

blev, at der i forbindelse med vedtagelsen af Antal opfordringsejendomme: byfornyelsesbeslutningen, blev givet løfter til 10 (9 andelsboligforeninger, 1 privat udlejning) beboerne om, at kommunen ville søge By- og Boligministeriets støtte til et forsøgsprojekt Årstal: En central diskussion i Eskildsgade-karreen om reel beboerindfl ydelse i råde-over ejen- Planlægning igangsat 1996 Byfornyelsesbeslutning, april 1998 har været nedrivning kontra istandsættelse, dommenes fornyelse. Bekendtgjort: 1. etape, maj 1999, 2. etape april 2000 specielt hvad angår 3 ejendomme: Eskilds- Bygningsistandsættelser, sidste forventet afsluttet 2004 gade 6, 8 og 10, Eskildsgade 12-14 og 16 –18, der Karreen havde allerede i 1982 fået et fælles Gårdanlæg forventet afsluttet 2005 alle har høje istandsættelsesomkostninger. gårdanlæg, projekteret og udført af kom- Der har også været debat om lejlighedssam- munens Gårdrydningskontor (nu ”Grønne Økonomi: menlægning, idet der i Eskildsgade var i alt Gårde”). Der har derfor ikke i byfornyelsen væ- Rammebelastende udgifter ca. 290 mio. kr. 151 små lejligheder, hvor man kun vanskeligt ret afsat penge til andet end en opfølgning på Retablering af gårdanlæg, 0,7 mio. kr. Ramme for forsøg, 1.9 mio. kr. kunne installere wc/bad uden sammenlæg- den retablering, som de enkelte entreprenører skal foretage. Både gaderne omkring karreen ning. Rådgivere: og karreen i sig selv er imidlertid meget snæv- Forretningsfører, Byfornyelse København Karrérådet for Skydebanehave-karreen, re, og de samlede overlappende byggeaktivi- Registrering, Dominia AS Eskildsgade-karreen og Svendsgade-karreen teter har slidt godt på beplantning og hegn. Gårdanlæg, Gårdrydningskontoret (Karré 1, 4 og 7), har gennem hele planlæg- Man søgte derfor i fællesskab at få etableret Forsøg, Byfornyelse København og forskellige øvrige ningsprocessen været en meget aktiv med- en entreprenørernes ”retablerings-pulje” til en rådgivere spiller. Bl.a. ansatte Karrérådet i samarbejde senere fælles retablering. Idéen blev imidlertid med Vesterbro Byfornyelsescenter to arkitek- opgivet, da ordningen viste sig at være meget ter, der havde til opgave at formulere bebo- kompliceret og dyr at administrere.

14 Eskildsgade-karreen Byfornyelsesbeslutningen blev truffet på et tids- Byggeriet udføres af selvstyrende håndvær- punkt, hvor kommunens byfornyelsesramme var kersjak, sammensat af fl ere faggrupper, og blevet kraftigt beskåret, og det var nødvendigt med analyse af overenskomst-, branche- og at etapedele realiseringen. Planlægningen blev fagforenings mæs sige forhold. ”Team-rådgiv- besværliggjort, og det skabte lokal nervøsitet ning og team-entreprise” (Eskildsgade 16-18 for, om støtten blev reduceret. Kommunens og Eskildsgade 24-26) skal udvikle og afprøve stramme byfornyelsesøkonomi har endvidere procesværktøjer og samarbejdsmodeller betydet, at en række af opfordringsejendom- for byggeriets tidlige faser. De involverede mene ikke har kunnet få tillægsbevilliger, men skal blive enige om, hvad det er vigtigst at har måttet fi nansiere overskridelser som såkaldt sikre i projektet, og samarbejdet styres efter ’aftalt boligforbedring’. fælles tidsplaner, vejledninger, checklister samt modeller for bl.a. kontraktindgåelse og ”Beboere som bygherre” – et forsøgsprojekt konfl iktløsning. I dag projekteres 4 af karreens 7 råde-over ejendomme under forsøget ”Beboere som Gadeprojekterne i Absalonsgade Bygherre”, og der genhuses efter en model, Karrérådet og dets Gaderumsgruppe havde hvor det er muligt efter eget ønske at fl ytte tidligt i planfasen idéer til trafi ksanering og tilbage til en anden råde-over ejendom i helhedsprægede facadeløsninger. Det førte gaden, hvor lejlighedsstørrelser og huslejer til to projekter med hver sin publikation, passer en bedre. Tilsvarende kan man deltage begge udgivet i marts 2000. Absalonsgade 15. Ejendommenes facadebehandling og i den fremtidige ejendoms ’beboerudvalg’, der I Visioner for tre Gader giver Karrérådet i farvesætning er søgt styret efter fælles retningslinier. følger projekteringen. samarbejde med arkitekt Connie Hvidtfeldt og Vesterbro Byfornyelsescenter, v/ arkitekt Procesforsøg – en del af ”Værktøjskassen” Julie A. Swane, forslag til trafi ksanering og I tilknytning til 3 råde-over ejendomme i karre- kommer med helhedsbetragtninger for ga- en gennemføres såkaldte ”værktøjskasse-pro- dernes facader. I Farvesætning af Absalons- jekter”, der har til formål at lette byfornyelses- gade søger man at skabe fælles grundlag for processen og øge produktiviteten. Projekterne rådgiverne og kommunen om facadernes forløber uafhængig af, om projektering og bearbejdning og farvesætning. Publikatio- gennemførelse sker med beboere som bygher- nen er udarbejdet på Karrérådets initiativ af re og påvirker kun i beskedent omfang denne arkitekt Bente Lange, og udgivet af Købe- del af processen. ”Selvstyrende byggeplads” havns kommunes Plandirektorat (nu Plan (Eskildsgade 38-40/Istedgade 54) er anden & Arkitektur) og Byfornyelse København (se generation af det såkaldte ”Multisjakforsøg”. Planlægning og gennemførelse, side 78-79.

Eskildsgade-karreen 15 Karré 5 Eriksgade-karreerne

af Eriksgade. I juni 1992 offentliggjordes et by- Antal ejendomme: fornyelsesforslag baseret på en midtermodel, 14 ejendomme, 13 omfattet af byfornyelsesbeslutning og hvor den sydlige del blev bevaret med reduk- bygningsistandsættelse - 1 skole, Gasværksvejens Skole tion af 15 lejligheder ved sammenlægning, og

den nordlige del nedrevet for at skabe lys og Antal lejligheder: luft til Gasværksvejens Skole og boligerne, der 304 før, 258 efter, idet 44 er nedlagt ved sammenlægning også skulle have friarealer som supplement og 2 er nedlagt til fordel for fælleslokale til den snævre gård. Forslaget affødte imid- lertid voldsomme lokale protester, hvorefter Antal råde-over ejendomme: kommunen i december 1992 offentliggjorde 7 ejendomme et nyt forslag, hvor både syd- og nordside blev Antal opfordringsejendomme: bevaret, men hvor man samtidig gennemførte 6 ( 3 privat udlejning, 1 andelsboligforening, 2 ejerforenin- sammenlægning af alle 2-værelses lejligheder ger) efter den såkaldte 4-3 løsning. Forslaget betød en samlet reduktion på 46 lejligheder, men Årstal: gav kun begrænsede indsigelser, der stort Planlægning igangsat 1991 set alle kunne imødekommes i den endelige Byfornyelsesbeslutning, april 1993 Bygningsistandsættelser afsluttet, september 1998 beslutning i april 1993. Gårdanlæg afsluttet 1998

Eriksgade-karreerne hørte før byfornyelsen Byøkologiske erfaringer Økonomi: til områdets mest nedslidte. På begge sider I byfornyelsesbeslutningen blev der lagt op til Rammebelastende udgifter ca. 267 mio. kr. af Eriksgade rummede ejendommene, hvoraf byøkologiske løsninger i sammenhæng med Gårdanlæg, 3,0 mio. kr. mange var kommunalt ejede, et stort an- moderniseringsarbejderne, bl.a. ressourcebe- Økologiske forsøg, 2,5 mio. kr. tal små 2-værelses lejligheder uden bad og sparende armaturer og installationer, central- Rådgivere: centralvarme (80% 1-2 vær. lejligh. i karreen). varme forberedt for lavtemperaturfjernvarme Forretningfører, Byfornyelse København Karreerne var samtidig før byfornyelsen hårdt og isolering – arbejder der hurtigt blev en fast Registrering, AI-Gruppen belastet af sociale problemer og narko-mis- del af byfornyelsesbeslutningerne på Indre Gårdanlæg, Gruppen for By- og landskabsplanlægning, brug. Den særligt ringe tilstand var baggrun- Vesterbro. Der blev endvidere, med baggrund Ingeniørfi rmaet Wissenberg den for politiske ønsker om at få ’ryddet op’. i beboerindsigelser, givet forsøgs midler til yderligere anlæg i de enkelte ejendomme I november 1991 blev et debatoplæg med samt til økologiske tiltag i gårdanlægget. forskellige modeller for karreernes fornyelse I råde-over ejendommene blev det muligt at offentliggjort. Modellerne spændte fra beva- etablere tagterrasse, tagvæksthus, glaspåbyg- ring af det hele til nedrivning af begge sider ninger, solvægge, glaskarnapper, varme-

16 Eriksgade-karreerne Solcellerne er ophængt på dragere fra facade til facade i gesimshøjde. De producerer strøm til gadebelysningen. Strømmen oplagres på Københavns Energi’s net og dækker ca. 10% af gadebelysningens behov. Der er lang vej igen, før solceller kan betale sig.

genvinding samt ’grønt’ fællesvaskeri med riet i december 1999. I rapporten konkluderes - at effekten af genvindingsanlæggets opholdsmuligheder. I gårdanlægget blev det bl.a. indblæsning af forvarmet og tør luft tilsy- muligt at etablere vandgennemtrænge lige - at det har vist sig vanskeligt at få beboerne neladende er marginal, men at anlægget belægninger, facadebeplantning, græs på til at benytte tagvæksthuset, teknisk fungerer perfekt, og, pavillontage, mulighed for affaldssortering og - at de glasinddækkede altaner har forbedret - at det grønne fællesvaskeri kun har opnået opsamling af regnvand til berigelse af gård- boligernes brugsværdi og givet et varmetil- 30% af de mulige besparelser, bl.a. fordi miljøet og til brug i fællesvaskeriet, hvor der skud, men benyttes ikke altid optimalt, regnvandsopsamlingen ikke har leveret tillige sker recirkulering og fi ltrering af vandet. - at solvæggenes forvarmning af friskluften meget vand og, og den trækfri indføring fungerer efter - at anlægget har været plaget af en hel del De økologiske forsøgsprojekter er beskrevet i hensigten, driftsforstyrrelser, specielt hvad recirkule- en rapport udarbejdet for By- og Boligministe- ringen og fi ltreringen angår.

Eriksgade-karreerne 17 Gårdanlægget i Eriksgade-karreerne rummer en række tiltag indenfor byøkologi: Belægninger af genbrugssten, græs på pavillontagene og kanaler for regnvand, opsamlet til havevanding og recirkuleret ved solcelle-energi.

”Reden” og boliger for psykisk syge Siden 1983 har Reden været et rådgivnings- og behandlingssted for kvinder med tilknytning til prostitutionsmiljøet. Det lå indtil 1996 på Halmtorvet 5, men måtte fl ytte fordi ejen- dommen skulle renoveres som led i byforny- elsen. Ingen ville genhuse Reden, men ved fælles hjælp fra Vesterbro Lejerforening, Byfor- nyelse København og Københavns kommune fandt man det nuværende lejemål i en af råde-over ejendommene i Eriksgade.

I projekteringsfasen for råde-over ejendom- mene besluttede kommunen at følge et for- slag fra Karrérådet om etablering af ’bofælles- skaber for psykisk handikappede’ i sammen- lagte lejligheder i Eriksgade 16 og Eskildsgade 31. Omfattende permanent genhusning og meget få ønsker om tilbagefl ytning betød, at bofællesskaberne uden protester kunne ind- passes i et almindeligt boligområde, hvilket normalt er meget vanskeligt. Beslutningen om placering af ’uønskede institutioner’ i en gade, der gerne skulle have et nyt image, var dog svær, og startvanskeligheder gav usikker- hed om projektets succes.

18 Eriksgade-karreerne Når byfornyelsen er ovre, udlejer en del ejere fortsat erhvervslokaler i stueetagen - her i Eskildsgade 33-35 udlejer andelsboligforeningen Eskerik til en masageklinik, der er fl yttet tilbage. Andre har inddraget butikslokaler til fællesrum til cykelparkering eller møderum.

Ved at fjerne bitrapperne og bygge udvidelser i form af karnapper til køkkenerne er det lykkedes AB Eskerik at få plads til wc/bad i de små lej lig heder uden at lægge dem sammen.

Ejerforening ’scorede’ kassen hed og afventet værdistigningerne i området. Andelsboligforening med radikal ombygning Ejerforeningen Eriksgade 3-5 har fået det of- En af lejlighederne i Eriksgade 3-5 på 41 m2 og AB Eskerik, Eskildsgade 33-35 har selv stået for fentlige til at betale 93% (ca. 12,8 mio. kr.) af de uden eget bad, har i 2002 været annonceret et radikalt ombygningsprojekt. De små 2-væ- samlede udgifter til ejendommens istandsæt- til 935.000 kr. kontant, hvilket kan have givet relses lejligheder er bibeholdt ved, at bitrap- telse. Støttetildelingen til ejerlejligheder er en skattefri fortjeneste på ca. 700.000 kr. pen er nedlagt og har givet plads for udvidede baseret på værdiforskellen før og efter renove- Sådanne eksempler har været medvirkende køkkener i påbygning og nyt wc/bad i midten ringen. Er lejlighederne købt dyrt og istandsat til, at kommunen efter en ændring af byfor- af lejlighederne. Nedlægning af bitrappen for mange penge, opstår der et ’tab’, som det nyelsesloven, har ændret praksis, så ejerlej- har krævet en brandsikker hovedtrappe og offentlige dækker. ligheders byfornyelse nu sker efter reglerne projektet har arkitektonisk smukt indpassede om ’forhandlet fi nansiering’, som det f.eks. er nye trapper i stål. Der er eksempler på ejere, der efterfølgende er tilfældet i de seneste renoveringer i Revent- fl yttet, har udlejet den moderniserede lejlig- lowsgade-karreerne.

Eriksgade-karreerne 19 Karré 6 Hestestalds-karreen

opstå ved nedrivning af bygningerne på de Antal ejendomme: lavt udnyttede grunde på hjørnet af Istedgade 19 ejendomme, alle omfattet af byfornyelsesbeslutning og Eskildsgade, har været i fokus. - heraf 6 ejendomme, nedrivning af bagbygninger - 15 ejendomme, bygningsistandsættelse - 1 nybygget, almene ældreboliger Det offentliggjorte byfornyelsesforslag blev - 1 kirke et kompromis, hvor en del erhvervs-bagbyg- - 1 børneinstitution ninger blev bevaret og istandsat, bl.a. Gas- - 2 matrikler, parkering værksvej 16 og institutionen ’Hestestalden’. Til gengæld skulle friarealforholdene forbedredes Antal lejligheder: ved, at alle 3 bagbygninger på Gasværksvej 10, 303 før, 269 efter, idet 4 er nedlagt ved nedrivning/æn- dret anvendelse, 34 nedlagt ved sammenlægning, og 4 er herunder en beboelsesbygning med 16 lejlig- nyindrettede heder, blev nedrevet.

Antal råde-over ejendomme: På baggrund af beboerindsigelser og Kar- 7 ejendomme, heraf 4 kun hvad angår nedrivning af bag- rérådets foretræde for kommunens Byfor- bygninger nyelsesudvalg, bevarede man i den endelige Hestestalds-karreens mest markante pro- byfornyelsesbeslutning beboelsesbagbygnin- Antal opfordringsejendomme: 12 ( 3 privat udlejning, 1 privat udlejning – erhverv, 6 andels- jekt, det byøkologiske forsøgsprojekt ”Synlig gen og en erhvervsbagbygning, og forbed- boligforeninger, 1 ejerforening og 1 ejerbolig og erhverv) ressourcebalance”, har dannet baggrund for rede friarealerne ved at fl ytte institutionen

en række fællesprojekter for hele karreen og ’Hestestalden’s legeplads over på en del af Årstal: delprojekter i de enkelte ejendomme. erhvervsparkeringen bag Gasværksvej 16 ud Planlægning igangsat 1994 mod Eskildsgade. Byfornyelsesbeslutning, maj 1996 Et andet markant forhold er, at karreen i Ved en tillægsbeslutning, og på opfordring fra Bygningsistandsættelser afsluttet 2002 Handlingsplanen – sammen med Viktoria-kar- ejeren - en andelsboligforening, blev yder- Gårdanlæg afsluttet 2003 reen – var udpeget som en karré med tæt er- ligere et erhvervsbaghus på Gasværksvej 4 Økonomi: hvervspræget baggårdsbebyggelse, hvor man efterfølgende nedrevet. Rammebelastende udgifter ca. 385 mio. kr. for at fastholde så meget erhvervs-etage areal Gårdanlæg ex. forsøg, ca. 10,8 mio. kr. som muligt måtte være særlig påpasselig i Byfornyelsesbeslutningen fulgte et beboer- Økologiske forsøg, 38 mio. kr. vurderingerne af, om bygningerne skulle ned- ønske om opdeling af gårdanlægget i 3, men, rives. Under planlægningen har nedrivning bl.a. som konsekvens af det byøkologiske Rådgivere: derfor været helt centralt i diskussionerne forsøgsprojekt, har man ønsket at vende Forretningsfører, Byfornyelse København Registrering, O. Abildhauge A/S om karreens fremtid. Specielt vurderingerne tilbage til ét gårdanlæg, drevet af ét gårdlav. Gårdanlæg og økologiske forsøg, Landskabsarkitekt af den tidligere industribygning Gasværksvej Gårdlavet og et særskilt varmelav står nu for Peter Holst og ingeniør Stig A. Jensen 16, men også den ’domino-effekt’, der kunne driften af karreens fællesanlæg: Varmecentral,

20 Hestestalds-karreen regnvandsanlæg, solcelleanlæg, beboerlokale og tagterrasse, samt IT-baseret resourceover- vågning og –information.

”Synlig ressourcebalance” – økologiprojekter I tilknytning til byfornyelsen har beboerne igang sat et byøkologisk udviklingsprojekt. Et karréråd nedsat blandt karreens beboere, erhvervsdrivende og ejere har med økonomisk støtte fra By- og Boligmini steriet, Københavns Kommune og EU, udarbejdet et idégrundlag og realiseret projektet. Grundtanken er at skabe balance i karreens ressourceforbrug gennem synliggørelse og måling af ressour- cestrømme og gennem genan vendelse af materialer. Herved tilstræbes ændret adfærd hos den enkelte i forbruget af res sourcer, og en større fælles ansvarlighed. Projek tet består dels af en række fællesanlæg (varmecentral, solcelleanlæg, gårdanlæg, regnvandsan- læg), dels af projekter på enkelt ejendomme (rør-system for regnvand, solceller, vand- og varmemåling, varmegenvinding, affaldssorte- ring, begrønning) gennemført efter de enkelte ejendommes ønsker og behov.

Karreens ressource-strømme markeres af såkaldte ’energi- akser’, der kan ses i alle gårdanlæggets afsnit. Energi-akserne består af underjordiske teknikkanaler for varme, varmt vand, regnvand, elektronikkabler, og af mure af specielt fremstillede genbrugssten, der danner ’rygrad’ for overdækninger for affaldssortering og cykelparkering.

Hestestalds-karreen 21 AB Gasværksvej 12 ønskede at følge op på karreens overordnede økologiske idéer ved også lokalt at arbejde med synlige ressource-strømme: Solcelleanlæg i tagfl aden og udvendige rørføringer gennem glasinddæk kede altaner. Det sidste blev dog for dyrt og et arkitektonisk problem.

I kælderen, Gasværksvej 16, fi ndes karreens fælles varmecentral. Herfra forsynes hovedparten af karreens ejendomme med varme, varmt vand og regnvand til toiletskyld og tøjvask. Produktion og forbrug overvåges, styres og publiceres fra varmecentrals CTS-anlæg.

Ejendommen for livet – Gasværksvej 12 dommens sociale netværk kunnet fastholdes indrettet til 4 lejligheder med en kombination AB Gasværksvej 12 havde under byfornyelsens og stabiliseres. af bolig og erhverv - rå-istandsatte, så om- planlægning ønsker om at skabe ”Huset for kostningerne kunne holdes nede. Men der har livet”. Ejendommen skulle rumme en variation Studio-lejligheder – blandet bolig og erhverv ligget rigtig store udgifter i selve bygningens af lejlighedstyper og -størrelser, der i princip- Gasværksvej 8 D var før byfornyelsen et opretning, og i alt er den endt på ca. 14.000 pet gjorde det muligt at blive boende i alle nedslidt men bevaringsværdigt erhvervsbag- kr./m2, alt incl. Til gengæld har behovet for en faser af livet. Foreningen har selv organiseret hus. Som rent erhvervshus var det vanskeligt anden form for lejligheder end de gængse fl yttemønstret før genhusningen, så det er at bevare, fordi den fremtidige husleje ikke tiltrukket et betalingsdygtigt publikum. Lejen blevet muligt at sammenlægge lejligheder. ville kunne bære en tilstrækkelig stor del af kan, når driftsudgifterne er fratrukket, for- Nedlægningen af lejligheder medførte, at 16 istandsættelsesomkostningerne. I stedet har rente ca.70% af ombygningen. husstande skulle genhuses permanent andre man afprøvet en i byfornyelsessammenhæng Denne form for lejligheder med høj leje steder. Efter foreningens oplysninger har ejen- ny idé: Studio-lejligheder. I dag er bygningen (800 kr/m2/år i 2001) for lavere standard kan

22 Hestestalds-karreen måske have en fremtid, nu hvor den offentlige følge af byfornyelsen og lokalerne er efter byfornyelsesstøtte nedtrappes. En anden form istandsættelse indrettet til café. Karrébutik- for lejligheder end de gængse har tydeligvis ken ligger nu på Gasværksvej 12. tiltrukket et betalingsdygtigt publikum. Eskildsgade 3-5 – procesforsøg Nybyggede ældreboliger – Istedgade 40 Projektet Produktindikatorer har skullet belyse Handlingsplanens idé om at bygge eller produktiviteten i en byfornyelsessag. Der er indrette ældre- og handicapegnede boliger i afprøvet metoder til registrering og måling alle områdets karreer har ikke kunnet følges af produktivitet og udviklet et ’værktøj’ til at op. Med AKB’s almene ældreboliger på hjørnet tage temperaturen på byggepladsen og sam- af Gasværksvej og Istedgade, opført 1995, er menligne med en ”god normal byggeplads”. det dog lykkedes at få boliger for ældre på et Værktøjet har sat fokus på produktiviteten og centralt og livligt sted. Men det er ikke altid medvirket til bedre planlægning og et jævnt lige let at være overbo til en døgn-åben kiosk arbejdsfl ow, og metoderne understøtter en og livlig narkohandel. fornuftig organisering af håndværkerne. I Studiolejlighederne i Gasværksvej 8 D er køkkener og Byggeriet har en meget markant placering på wc/bad placeret som en ‘kerne’ i lejligheden, så de kan bruges et hjørne overfor den nyrenoverede fredede Et andet projekt, Logistikværktøjer, har både fra erhvervsdelen og fra boligdelen. Skomagerstiftelse, men er desværre ikke ud- afprøvet materialestyringsmetoder, udviklet formet med arkitektonisk omhyggelighed. til nybyggeri. Udførelse, valg og levering af materialer og deres strømme er nøje plan- Det gule Hus – tidligere en karrébutik lagt. Håndværkernes brug af byggepladsen Repræsentantskabet for Byfornyelsen ønskede og behov for materialer er koordineret af allerede før byfornyelsens start en central pla- en ”skaffer” og alle hændelser er registreret. cering af Vesterbro Byfornyelsescenter, men Projektet har vist, at mængden af oplagring det endte af fl ere grunde i Valdemarsgade på og rod på byggepladsen, af intern transport ydre Vesterbro. Beboernes ønske resulterede og af uplanlagte leverancer blev reduceret, og dog i Handlingsplanens bestemmelser om håndværkerne har haft en bedre økonomi. etablering af lokale informations- og møde- steder, såkaldte karrébutikker. Det gule Hus var den mest veludstyrede af de 4 karrébutikker på Indre Vesterbro, takket være en uhyre aktiv arbejdsindsats og sponsor-søg- ning fra det lokale karréråd. Ligesom andre karrébutikker måtte også denne fl ytte som

Hestestalds-karreen 23 Karré 7 Svendsgade-karreen

Karreen har en lidt speciel forhistorie. Den lig- Antal ejendomme: ger, hvor der før lå et militærbatteri bygget af 6 ejendomme, alle omfattet af byfornyelsesbeslutning englænderne i forbindelse med Københavns - heraf 4 ejendomme med bygningsistandsættelse - 1 ejendomme, nedrivning af bagbygning belejring i 1807. For enden af reberbanernes - 2 ejendomme, uden bygningsistandsættelse lange grundstykker ned mod stranden (Sdr.

Boulevard) var dannet en pynt af grus og Antal lejligheder: mur-materiale fra oprydningen efter Køben- 53 før, 53 efter havns brande. Her blev gasværket og senere Hvide Kødby bygget. Den kaldtes ’Svendsens Antal råde-over ejendomme: Pynt’. Karreen blev en selvstændig karré, da 1 ejendom, nedrivning af bagbygning man gjorde et forsøg på at ’skære’ en ny vej Antal opfordringsejendomme: igennem Skydeselskabets have, fra Vesterbros 4 ( 3 privat udlejning og 1 andelsboligforening) Torv ad Svendsgade, over Enghavevej til Vester Fælledvej. Det længere forløb blev dog forhin- Årstal: dret af Skydeselskabet og istedet satsede man Planlægning igangsat, august 1996 på Istedgade som den øst-vestgående gade Byfornyelsesbeslutning, april 1998 gennem området, og Svendsgade blev kun en Bekendtgørelse, mats 1999 Bygningsistandsættelser, sidste forventet færdig medio lille ‘stump’. 2003 Gårdanlæg afsluttet 2004 Svendsgade-karreen er en af områdets mind- Planlægningens hovedemner har været fælles ste, men havde ved byfornyelsesplanlægnin- friareal og de støttede boligforbedringers Økonomi: gens start rimelige forhold, hvad lys og luft omfang. Der har været stor enighed om at Rammebelastende udgifter ca. 78 mio. kr. angår, idet en ’privat’ nedrivning af et baghus nedrive en bagbygning bag Vesterbrogade Gårdanlæg, ca. 1,9 mio. kr. bag Vesterbrogade 55 allerede havde forbed- 53, men knap så stor enighed om, at hele Rådgivere: ret forholdene betydeligt. Som led i byforny- gården skulle være fælles. I fl ere indsigelser Forretningfører, Byfornyelse København elsen er yderligere et baghus nedrevet for at til byfornyelsesforslaget blev der givet udtryk Registrering, AI-Gruppen AS skabe større fælles opholdsareal i gården. I for ønsker om ’private’ arealer, og fra biografen Gårdanlæg, Landskabsarkitekt Kerstin Johansson øvrigt havde bygninger og boliger ikke ved en Vester Vov-Vov har man ønsket helt afl ukket umiddelbar betragtning de store problemer passagemulighed. Lignende diskussioner har – to er holdt helt udenfor byfornyelse, men fundet sted i andre af de små erhvervspræ- sætningsskader har dog været medvirkende gede karreer, hvor det kan være vanskeligt til, at ombygningsudgifterne for nogle af ejen- at løse konfl ikterne mellem beboernes og dommene har været høje. De er for karreen i erhvervenes brug. gns. 1,3 mio kr. pr. bolig.

24 Svendsgade-karreen Snævre byggepladsforhold Byggepladsforholdene har været vanskelige i denne snævre karré, hvor det samtidig – som i de fl este andre karreer – har været umuligt at koordinere ejendommenes byggeperioder tidsmæssigt. En del af skurbyen har kunnet placeres i Svendsgade, men det har været nødvendigt også at tage museumsgaden Absalonsgade i brug. Man har derfor i en længere periode måttet fjerne en del af det historiske gadeinventar.

Gårdanlæggets økonomi Den stramme økonomiske styring af gårdan- læggenes økonomi rammer de små karreer hårdt. I gårdanlægsprojektet har det f.eks. været meget vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt overdækket areal for cykelparkering, og det kan vise sig nødvendigt at supplere med ejer- fi nansierede cykelparkeringer på gadearealet, hvis forholdene tillader det.

I Absalonsgade 5 ligger biografen Vester Vov-Vov, hvis ude- servering vender mod vest. Biografens interne adgangs- forhold har været vanskelige at løse i relation til karreens fælles gårdanlæg.

Svendsgade-karreen 25 Karré 8 Skomager-karreen

Ved planlægningens start var en række af begejstret for, at der skulle lægges bindinger Antal ejendomme: karreens dårligste bygninger nedrevet ved på entreprenørernes valg af arbejdskraft. 12 ejendomme, alle omfattet af byfornyelsesbeslutning forsanering, og i planforløbet var der enighed Endelig ville eksperimentet formentlig have - heraf 3 ejendomme med nedrivning af forhus - 4 ejendomme, nedrivning af bagbygninger om, at yderligere én bygning måtte ned – et betydet højere byggepriser. Initiativet blev - 9 ejendomme, bygningsistandsættelse meget forfaldent autoværksted, bag Viktoria- aldrig realiseret. - 3 matrikler, nybyggeri (2 ryddet ved forsanering) gade 28. Derimod var der lokale protester mod forslag om yderligere nedrivninger, bl.a. af I forbindelse med kommunal overtagelse af Antal lejligheder: baghuset Gasværksvej 33, med fritidsklubben, Viktoriagade 26, herunder et autoværksted, 151 før, 142 efter, idet 61 er nedlagt ved nedrivning, 5 nedlagt ”Teaterbutikken”. blev der konstateret jordforurening i en grad, ved sammenlægning, 11 ny-indrettede og 46 er nybyggede der krævede nøjere undersøgelser. Problemet Antal råde-over ejendomme: Mest markante var beboerprotesterne mod kunne dog afhjælpes i sammenhæng med 7 ejendomme, heraf 3 kun hvad angår nedrivning af bag- nedrivning af Halmtorvet 24. Det lykkedes byfornyelsen. Efterfølgende viste bygnings- bygninger husets beboere i sidste øjeblik midlertidigt at registreringer, at både forhus og værksteds- få trukket ejendommen ud af beslutningen bygning var for dyre at istandsætte til hhv. Antal opfordringsejendomme: for, at man nærmere kunne undersøge mulig- beboerhus og boliger, som forudsat i byforny- 7 ( 5 privat udlejning og 1 andelsboligforening) hederne for en istandsættelse efter beboernes elsebeslutningen, og på trods af indsigelse fra ønsker. Heri indgik bl.a. selv- og medbyg, fæl- karrérådet blev begge bygninger nedrevet via Årstal: Planlægning igangsat 1993 lesbad og tagvæksthus. Efter seje forhandlin- en tillægsbeslutning. Familie- og Arbejdsmar- Byfornyelsesbeslutning, april 1994 ger var et fl ertal af politikere positive overfor kedsforvaltningen har sidenhen bygget en Bygningsistandsættelser afsluttet, 1998 (institutionsbyg- eksperimentet, men nu var der var gået tid og børneinstitution på grunden. geriet dog 2002) de aktive beboere havde mistet opbakning. Gårdanlæg afsluttet 2001 Bygningen blev nedrevet og muliggjorde en Nybyggeriet ‘Prangerhuset’ og gårdanlægget udviddet udgave af nybyggeriet „Prangergår- blev forsinket, idet nedrivningen af Gasværks- Økonomi: den“. vej 33 baghuset først kunne ske, da kommu- Rammebelastende udgifter ca. 168 mio. kr. Gårdanlæg, ca. 5,3 mio. kr. nen fandt erstatningslokaler til Teaterbutik- Entreprenørfi rmaet Rasmussen & Schiøtz, der ken i Brune Kødby. Karreens gårdanlæg blev Rådgivere: var involveret i fl ere af karreens ejendomme, igangsat efteråret 2000 og er, bortset fra Forretningfører, Byfornyelse København gav i planfasen tilsagn om at beskæftige institutionsarealet, blevet færdigt i somme- Registrering, Dominia A/S lokal arbejdskraft; et emne som havde været ren 2001. De store forsinkelser har betydet, at Gårdanlæg, Gruppen for By- og Landskabsplanlægning diskuteret i Beskæftigelsesudvalget nedsat udformningen af gårdanlæg og institutions- under Det sociale kontaktudvalg. Det var dog legeplads først sent har kunnet koordineres, vanskeligt at skaffe kommunal opbakning og at institutionslegepladsen først kunne til at ’favorisere’ arbejdsløse vesterbro’ere, anlægges, da institutionen var opført. ligesom entreprenørforeningen heller ikke var

26 Skomager-karreen Skomagerstiftelsen Bygningen er en af bydelens ældste, opført i 1858 af ”Skomagerlavet”, oprindeligt med 31 små korridorlejligheder og en butik. Lavet ejede huset indtil 1953, hvorefter det førte en omtumlet tilværelse. I en periode var bygnin- gen ’besat’ af slumstormere, i 1990 blev lejlig- hederne kondemneret og en heftigt diskute- ret fredning var en realitet i 1992, hvorefter huset stod tomt i 4-5 år.

Fredningen har bl.a. baggrund i den lokale kulturhistorie: Vesterbro, byens port mod vest, hvorfra bønderne kom med leverancer til København – Halmtorvet med kvægmar- ked – kvæghuder, garvet i Garvergården, der dengang lå mellem Dannebrogsgade og Saxogade – huderne, der blev bearbejdet af skomagerne – Skomagernes Stiftelse, et hus med en helt speciel arkitektur.

Ejendommen havde forud for byfornyelsen skiftet ejer fl ere gange og led under et stadigt fremadskridende forfald. I henhold til byfor- nyelsesbeslutningen overtog kommunen den som råde-over ejendom med henblik på istandsættelse.

Skomagerstiftelsen er totalrenoveret i tæt samarbejde med fredningsmyndighederne og rummer i dag 11 fuldt moderniserede familieboliger i forskellige størrelser. Skomagerstiftelsen er totalrenoveret i tæt Ejendommen stod tom i 4-5 år før den blev renoveret. samarbejde med fredningsmyndighederne og rummer i dag 11 fuldt moderniserede fami- lieboliger i forskellige størrelser. Fredningen har bl.a. betydet bevaring af det oprindelige mønster-murværk, af de gamle vinduer, alle

Skomager-karreen 27 de oprindelige ildsteder, der nu indgår som kogenicher, brændeovnsteder eller badeværel- sesindretninger.

Istandsættelsen af Skomagerstiftelsen er den dyreste på Indre Vesterbro og har i alt kostet knap 28 mio. kr. i dagens priser (indeks 159), svarende til godt 25.000 kr. /m2. Men den høje kvalitet var bl.a. begrundet i fredningen.

Prangerhuset – et in-fi ll byggeri Nybyggeriet ”Prangerhuset” er et alment bo- ligbyggeri. Det er det første konkrete resultat af en arkitektkonkurrence om ’in-fi ll byggeri’, udskrevet af By- og Boligministeriet, Byforny- else København og Entreprenørforeningen i 1994. Byggeriet viser en helt ny udformning af etagehusets adgangsforhold og af etage- boligens indretning og planudformning. Det

rummer 46 boliger i forskellige størrelser, Prangerhuset tegnet af NOVA 5 Arkitekter A/S. hovedsageligt 3 værelses til en leje på 4.350 kr./md, excl. varme, svarende til 590 kr./m2/år (1998). ket ud, når der er boliger istedet for erhverv, en fordel om også Halmtorvet 24 var bevaret, Huset er projekteret af NOVA 5 Arkitekter a/s i men dette er et gennemgående problem ved som oprindeligt forudsat. en såkaldt ”partnering-model”, hvor bygherre, alment byggeri, hvor erhverv kræver frastyk- entreprenør og tekniske råd gi vere har siddet ning i en selvstændig ejendom, som det ofte Istedgade 29 – et arkitektonisk ’forsøg’ sammen ved projekteringsmøderne. er vanskeligt at sælge. Med tilskud fra Kulturby ’96, der ønskede Handlingsplanens princip om at undgå ned- ’high-light byggerier’, også i byfornyelses- Arkitektonisk er det forsøgt at give huset rivning af hjørnebygninger er søgt efterlevet områderne, er det lykkedes at omdanne en et nutidigt og naturligt industrielt udtryk i bevaringen af Viktoriagade 30, hvilket har temmelig ordinær ejendom til et arkitektonisk samtidig med, at det indpasser sig i husræk- ført til et lidt mærkværdigt ’stumpet’ hjørne spændende hus. I henhold til byfornyelsesbe- ken. Det kan diskuteres om underetagen ud ud mod Halmtorvet. Det kan diskuteres, om slutningen skulle ejendommen istandsættes mod Halmtorvet er heldig, fordi den ser luk- det i dette tilfælde arkitektonisk havde været og moderniseres gennemgribende.

28 Skomager-karreen Istedgade 29 er et af Kulturby ‘96’s high-light byggerier med arkitektonisk markante løsninger. Et nybygget ‘tårn’ afslutter husrækken langs Istedgade på en kontrastfuld måde mod den fredede Skomagerstiftelse. Lejlig heds plan- erne er symmetriske omkring wc/bad og køkken, og med rum en suite langs Istedgade. I tårnet har taglejligheden et dobbelthøjt atelierum med en formidabel udsigt mod vest ned ad Istedgade.

Renoveringen er løst i et usædvanligt samar- tektonisk markante men ’spøjse’ symmetriske bejde mellem arkitekter med temmelig for- planløsninger med badeværelser og køkkener skellige indgange til opgaven - én med idéer med 2 døre og opholdsrum mod gaden (nord). om enkle symmetriske planløsninger uden I tagetagen er der indrettet en lejlighed med fl ytning af for mange vægge og med ønsker karakter af atelier, et fl ot dobbelt-højt rum i et om at give bygningen en ny accent, en anden, nybygget ’tårn’ og en formidabel udsigt ned ad der kendte byfornyelsesprocessen ud og ind, Istedgade. Den er en éner i den lange række af og som stod for styring af tid og økonomi. mere standardprægede ’fornuftige’ istandsæt- telses-løsninger. De oprindeligt 4 små lejligheder pr. etage er sammenlagt til 3, og de midterste har fået arki-

Skomager-karreen 29 Karré 9 Viktoria-karreen

· De 3 selvstændige gårdanlæg blev indret- Antal ejendomme: tet med fælles opholdsareal samt et nærre- 25, alle omfattet af byfornyelsesbeslutning - heraf 23 omfattet af bygningsistandsættelse kreativt areal i tilslutning til den enkelte - 2 uden byfornyelsesstøtte beboelsesbygning.

Antal lejligheder: · Af hensyn til opretholdelse af erhvervs- før 270, efter 258 aktiviteter i karren blev indpasset mindre enklaver hvor begrænset erhvervsmæssig Antal råde-over-ejendomme: parkering hensigtsmæssigt kunne fi nde Delvis 8, 7 til nedrivning, 1 til istandsættelse indpas. Antal opfordringsejendomme: 23 (5 andelsboligforeninger, 13 privat udlejning, 3 ejerfor- I beslutningen indgik også muligheden for eninger, 2 erhvervsejendomme) at indrette et baghus i den sydlige del til fælleshus for hele karreen. Den efterfølgende Årstal: konkrete debat afslørede en manglende in- Planlægning og igangsat 1993 teresse og modvilje blandt beboere og ejere i Byfornyelsesbeslutning, marts 1995 1. tillæg til beslutningen, april 1999 forhold til fælleshustanken. Modviljen skyldes 2. Tillæg til beslutning, juni 2000 Hoveddiskussioner i planlægningen af byg- især ønsket om opdeling af hele friarealet i 3 Bygningsistandsættelse afsluttet 2001 ningsfornyelsen har i høj grad drejet sig om selvstændige, afl ukkede gårdanlæg, som blev Gårdanlæg færdigt, sommeren 2002 friarealspørgsmålet, antal af nedrivninger vurderet ville give nogle praktiske problemer i samt erhvervslivets vilkår herunder nedriv- brugen og udnyttelsen af huset fra henholds- Økonomi: ning kontra bevaring af erhvervsejendomme vis midtergården og nordgården samt ikke Rammebelastende udgift for ca. 360 mill. kr. og p-forhold. mindst de økonomiske aspekter ved indret- Gårdanlæg 15,5 mill. kr. ning af baghuset til fællesformål. Etablering Rådgiver: Hovedpunkterne i beslutningen har været og drift af fælleshuset ville desuden belaste Forretningsfører, registrering og planlægning SBS Byfor- følgende: henholdsvis rammebeløbet for gårdanlægget nyelse · I modsætning til oprindeligt oplæg om og driften af det (de) fremtidige gårdanlæg. Gårdanlæg Peter Holst Tegnestue og David Bretton fællesfriareler på terræn etableres der 3 Ændringen i beslutningen medførte udar- Meyer.`s tegnestue selvstændige og afl ukkede gårdanlæg med bejdelse af et tillæg som betød nedrivning hver sit gårdlav. af baghuset til fordel for friarealerne i den sydlige del af karreen. · Der vil i forbindelse med gårdanlægget Derudover har byfornyelsen betydet en beva- blive etableret individuelle portadgange ring af randbebyggelsen. eller fælles portadgange.

30 Viktoria-karreen Derimod indebar beslutningen som nævnt nedrivninger af 7 baggårdsbebyggelser, herunder udhuse, baghuse og sidehuse som overvejende har været anvendt til erhverv.

Det samlede antal lejligheder er blevet redu- ceret en smule fra 270 til 258 eller et samlet fald i lejlighedsudbuddet på 12. Oprindelig i beslutningen var der lagt op til en reduktion på 15 men i gennemførelsesperioden lykkedes det at minimere reduktionen en smule.

Reduktionen skyldes især, at mange små lej- ligheder i den store ejendom mod Istedsgade i den sydlige del af karreen er sammenlagt til fordel for store 3 og 4- værelses lejligheder.

Karreens høje tæthed og blandingen af er- hverv og boliger er dermed bibeholdt.

3 selvstændige gårdanlæg Nordgården: Et stærkt arkitektonisk element - murfrag- ment fra det nedrevet baghus ved Viktoria- gade 16 er blevet bevaret. Hovedideen er at forbinde murfragmentet med en bueformet takshæk, der i form af en magnoliehave, samler hele det centrale gårdanlæg. Her er dannet et fi nt formet og forsænket haverum, ca. 40 cm. under terræn. I forbindelse med fællesarealet er der etableret tagterrasse med pergolaoverdækning på overetagen af det “blå Det samlede gårdanlæg er inddelt i 3 selvstændig gårde. Gårdanlægget er projekteret af landskabsarkitekt Peter Holst med SBS hus”, baghuset ind mod Viktoriagade 8. Byfornyelse som forretningsfører.

Viktoria-karreen 31 Infi lbyggeriet - Gasværksvej 13 er projekteret af arkitekt Erik Nobel, foto Erik Nobel.

Etageplan, Gasværksvej 13

Midtergården: Sydgården: er etableret retningsgivende takshække. En Her er fællesarealets centrale del beliggende Fællesarealet er karakteriseret som et me- del af arealet er dækket med en pergola med ud for Gasværksvej 13 og 15. Arealet er forsæn- get regulært gårdrum med fl ere markante mindre grill-pladsfacilitet. ket og etableret med græsplæne og petanque- terrænmæssige forskelle. På Fællesarealet er bane. Gården er tæt med mange „kroge“. plantet en lille lund af kirsebærtræer, og der Fælles for alle 3 gårde er, at der også er indret-

32 Viktoria-karreen tet mindre, intime nærarealer, hvor dette var 3 på hver etage, dog bibeholdes 4 lejligheder i muligt. Cykelparkering og affaldscontainere er stueetagen og der etableres 2 nye i tagetagen typisk placeret umiddelbart ud for bagsiden - således at antallet af lejligheder reduceres af de enkelte ejendomme. Desuden består fra 16 til 15. De sammenlagte lejligheder og nærarealerne af mindre sidde og opholdsarea- taglejlighed er karakteriseret ved, at store ler samt legemuligheder for mindre børn. dele af trækonstuktionerne er blotlagt, og at vinduer er udskiftet til vinduer med forsats- Gårdarealet er tegnet af Peter Holst Tegne- løsninger, udtryk svarende til eksisterende inkl. stue og David Bretton Meyers Tegnestue alle sprosser. Ligeledes er facaderne i størst mulig grad ført tilbage til bygningens oprin- Gasværksvej 13 delige udtryk, herunder ændringer i undereta- Ejendommen var oprindeligt en opfordrings- gens gadefacade v. nedlæggelse af bitrapper. ejendom, hvor ejeren havde påbegyndt ombygning. I den forbindelse kunne det Økologi konstateres, at ejendommen var for ustabil til To ejendomme Viktoriagade 16 C samt videre ombygning efter normale forhold. Et Viktoriagade 10 B er blevet forsynet med revideret skøn viste, at omkostningerne ville henholdsvis solpaneller og solceller som led i blive uacceptable høje såfremt ejendommen et forsøgs-/demonstrationsprojekt. Ejendom- skulle bevares. Det blev derfor besluttet at mene er beliggende i gårdrummet, og i begge ændre byfornyelsesbeslutningen i form af et tilfælde er det den sydvendte frie gavl, som er tillæg til beslutningen, og lade ejendommen udnyttet til formålet. nedrive til fordel for et nybyggeri. Med en privat investor er der nu opført et infi llbyggeri omfattende 12 nye lejligheder, i stedet for 8 før. Byggeriet rummer varierede lejlighedstyper fra 2 til 3 værelses lejligheder, fra ca. 62 m2 til ca. 75 m2. Realiseringen blev påbegyndt foråret 2002 - afsluttet i oktober 2002.

Viktoriagade 20 Både Viktoriagade 16 C og 10 B er forsynet med Ejendommen er en råde-over ejendom og henholdsvis solpaneller og solceller, som led i et forsøgs- fungerede tidligere som en stiftelse, opført /demonstrationsprojekt. Henholdsvis Ingeniørfi rmaet som korridorejendom. Ombygningen omfat- Cenergia og arkitektfi rmaet Plan 1 og ingeniørfi rmaet ter en sammenlægning af lejligheder fra 4 til Esbensen har været de projekterende rådgivere.

Viktoria-karreen 33 Karré 10 & 13 Lille Istedgade-karreerne

var enighed om, at karrerne så ville blive for Antal ejendomme: tætte, og arealerne indgår nu i karreernes går- 9 ejendomme, alle omfattet af byfornyelsesbeslutning, danlæg. På den frie gavl i Abel Cathrines Gade - heraf 5 omfattet af bygningsistandsættelse - 2 , uden byfornyelsesstøtte 18 har lokalplanen og byfornyelsesbeslutnin- - 2 ubebyggede matrikler. gen givet mulighed for altan-påbygning.

Antal lejligheder: Det tidligere Hotel Carlton ud mod Hamltor- 106 før omfattet af beslutning, 122 efter, idet 16 nye lejlighe- vet og Søndre Boulevard blev opført 1899 i en der er indrettet i det tidl. hotel imposant rennaisance-inspireret stil. Søndre Boulevard skulle oprindeligt - dvs. da banegår- Antal råde-over ejendomme: 2 (Halmtorvet 12-16, Hotel Carlton, og Viktoriagade 21) den lå, hvor Paladsbigrafen ligger idag - have

været forbundet til Vestervold-kvarteret på Antal opfordringsejendomme: den anden side af Hovedbanegården. Hotellet 4 ( alle andelsboligforeninger, heraf 2 tidligere kommunale var i drift indtil slutningen af 1980’erne, hvor- udlejningsejendomme) efter Københavns kommune overtog bygnin- gen for at ombygge den til boligejendom med Årstal: Karreerne afgrænses mod nordøst af Abel erhverv i stueetagen. Planlægning igangsat 1993 Byfornyelsesbeslutning, november 1995 Cathrinesgade, den eneste ’skrå’ gade på Indre Bygningsistandsættelser afsluttet, 2001 Vesterbro. Den er anlagt langs en fortifi kation, Udover boligejendommene og Carlton-byg- Gårdanlæg afsluttet 2001/2002 der blev sløjfet i 1856 sammen med andre dele ningen rummer Lille Istedgade-karreerne også af Københavns fæstningsanlæg. et par, i Vesterbro sammenhæng, atypiske Økonomi: bygninger som Mændenes Hjem og Borgen- Rammebelastende udgifter ca. 173 mio. kr. ’Hullet’ i bebyggelsen mod Abel Cathrines hus, der i starten af 90´erne blev politistation Gårdanlæg, 3,6 mio. kr. Gade, der tilsyneladende altid har været der, – Station 1. Rådgivere: og tomterne efter forsaneringer i Lille Isted- Forretningfører, Byfornyelse København gade og Viktoriagade, har betydet, at der i Hotel Carlton - nu boliger Registrering, Dominia A/S Handlingsplanen er peget på muligheden for I planfasen blev der udfoldet store bestræbel- Gårdanlæg, Landskabsarkitekt Lone van Deurs udfyldningsbyggeri. Undervejs i planlægning- ser på at fi nde nye hotelejere, da de tidligere en har der ikke været forslag om byggeri i ejere ville sælge. Det var svært at fi nde købere, Abel Cathrines Gade, men i de andre ’huller’ der troede på et nyt image for Halmtorvet har både ældreboliger og annex-boliger til - selv blandt de øvrige hoteldrivende i om- Mændenes Hjem været diskuteret. Lokalpla- rådet. Hotel Carlton blev derfor nedlagt og nen endte dog med ikke at give mulighed for ombygget til boliger på 100-191 m2, og via an- udfyldingsbyggeri nogle af stederne, fordi der noncering og lodtrækning er de nu lejet ud til

34 Lille Istedgade-karreerne Et markant træk ved Carlton-bygningens renovering er den særlige kvistløsning, der giver et stort lysindfald i de nye taglejligheder. Løsningen har naturligvis været endevendt af den projekterende arkitekt, Plan & Arkitektur’s og Byfornyelse København’s arkitekter.

Den nye anvendelse til politistation var ikke umiddelbart i pagt med kommunens byfornyelsesidéer, hvor det bl.a. var hensigten, at Halmtorvet skulle befries for sit image af tilholdssted for prostitution og kriminalitet. Vesterbro’erne var dog tilsyneladende tilfredse med politiets markante tilstedeværelse.

Mændenes Hjem tion 1. Idéen kunne bl.a. af økonomiske grunde Mændenes Hjem har de sidste år udviklet ikke realiseres. sig fra at være et stort herberg til at være et multihus for hjemløse. Gennem de sidste 10 Station 1-bygningen 7-13.000 kr./md svarende til 820-855 kr./m2/år. år er der dukket nye grupper af hjemløse op, Det tidligere ’Borgenhus’, der i arkitektur og I forbindelse med ombygningen blev den hvilket dog ikke er en konsekvens af byforny- dimensioner er ude af trit med omgivelserne, gamle foyer med åben elevator sløjfet. Under- elsen. Tidligere var målgruppen primært ældre blev opført i 1961, og er det eneste byggeri på etagen rummede, udover hotel og selskabslo- alkoholikere, nu er yngre stofmisbrugere den Indre Vesterbro, der følger kommunens plan kaler, også restaurant, tatovør og værktøjs- og største gruppe, og andelen af indvandrere og for Vesterbro fra 1958, ’City-plan Vest’. En mo- maskinforretning. Med Brune Kødby’s og fl ygtninge er mere end 40%. torgade, ”Søringen”, skulle føres langs søerne Halmtorvets istandsættelse blev den attrak- Der er oprettet et bofælleskab for psykisk og Hovedbanegården til havnen. Den inderste tive beliggenhed endelig gen-opdaget, og der syge, der er svære at integrere i et almindeligt del af Vesterbro skulle nedrives og erstattes af er nu indrettet caféer og restauranter med boligområde. Under karreens planlægning var nyt kontorhusbyggeri og forretningscentre. sydvendt udeservering. der forslag om at bygge fi lialboliger bag Sta-

Lille Istedgade-karreerne 35 Karré 11 Trekant-karreen

da genhusningen af enkelte beboere trak i Antal ejendomme: langdrag. Bygherren for nybyggeriets boligdel 9 alle omfattet af byfornyelsesbeslutning blev et alment boligselskab (Lejerbo). Under - heraf 8 omfattet af bygningsistandsættelse - 1 ejendom nedrivning af samtlige bygninger gennemførelse af nybyggeriet gik entreprenø-

ren konkurs, og under den senere uklarhed om Antal lejligheder: det videre forløb kom hjørnet i lang tid til at Før 137, efter 125 (inkl. 30 boliger i nybyggeriet) fremstå skæmmende for stedet og bybilledet med sine ufærdige bygningskroppe. Videre- Antal råde-over-ejendomme: førelsen af byggeriet skete med to bygherrer Ialt 4 - 3 til ombygning og 1 til nedrivning henholdsvis med ny entreprenør som bygher- Antal opfordringsejendomme: re for erhvervsdelen - stueetagen - og boligde- 5 (4 andelsboligforeninger, 1 privat udlejningsejendom) len fortsat med Lejerbo som bygherre.

Årstal: Byggeriet blev færdig i 1999 . De almene Planlægning igangsat 1993 boliger er overvejende 3-værelses lejligheder, Bygningsbeslutning, marts 1994 og i alt rummer bebyggelsen 30 lejligheder. Bygningsistandsættelser afsluttet marts 2000 Stueetagen mod Istedgade er indrettet med Gårdanlæg afsluttet jan. 2001 Byfornyelsen i karren har været en blanding en pornobutik. Økonomi: af bevarende byfornyelse på ejendommene Rammebelastende udgift er ca. 109 mill. kr. ud mod Abel Cathrines Gade og den nordlige Karréstrukturen og den høje tæthed er bibe- Gårdandel 2,1 mill kr. ende af karreen, hvor antallet af lejligheder er holdt. Et mindre fælles friareal er tilvejebragt bevaret, nybyggeri med boliger på hjørnet af i karreens indre for beboerne i nybyggeriet og Rådgivere: Viktoriagade og Istedgade og endelig nedriv- det eksisterende renoverede byggeri. Forretningsfører, planlægning og registrering SBS Byfor- ninger i karreens indre til fordel for et fælles nyelse Gårdanlæg Charlotte Skibssted gårdanlæg. Et mobilsuganlæg erstatter de ellers tradi- tionelle og pladskrævende renovationsskure. Karreen rummede før byfornyelsen mange Mobilsuget opsamler det daglige husaffald i nedslidte ejendomme - især hjørneejendom- beholdere i jorden og er placeret i den nord- mene på Viktoriagade og Istedgade samt bag- lige ende af karreen. gårdsbebyggelsen blev tidlig i planlægnings- fasen vurderet til at være nedrivningsegnede. Muro-byggeriet, almene boliger. Disse ejendomme har derfor præget både Infi ll byggeriet på hjørnet af Viktoriagade og planlægningsforløbet og den senere gennem- Istedgade er et alment boligbyggeri i 5 etager, førelse. Nedrivningen blev kraftigt forsinket bestående af 30 to- og trerumsboliger på

36 Trekant-karreen 76-101 m2 samt erhverv/butikker i stueetagen. antallet af lejligheder er reduceret fra oprin- Byggeriet er opført i 1997 - 1999. Oprindelig delig 19 til 14. Formen for sammenlægningen startede planlægning af byggeriet tilbage i af lejlighederne respekterer bygningens op- 1993, da byfornyelsesregistreringen konsta- rindelig takt og rytme samt den symmetriske terede, at de eksisterende bygninger var i så opbygning omkring hovedtrapperne. Dette ringe tilstand og byggeteknisk kvalitet, at de betyder, at de yderste lejligheder er sammen- blev foreslået nedrevet. MURO tog ved SBS´s lagt to og to i det vertikale plan, således at mellemkomst kontakt til Lejerbo, som indvil- der dannes to etages boliger. Lejlighederne ligede i at indgå som bygherre bl.a. med støtte varierer fra 50 m2 til 72 m2. På gårdfacaden er fra MURO. Projektet har betydet, at ydervægge de mindre lejligheder udstyret med karnaper, og samtlige indvendige vægge er murede lejlighederne i to etager har altaner i det ene Muro-byggeriet er tegnet af Vilhelm Lauridsens Tegnestue undtagen dele af stueetagen, som er udført plan. Karnapperne er forsynet med termog- med SBS som forretningsfører. i beton. Underfacaden mod gade er opmuret las, der er naturlig ventilering og udvendige i røde teglblokke, afsluttet med et bånd af indstillelige persienner. Arkitektonisk er zonen formsten. Øvrige etager er opmuret i krysfor- mod gaden behandlet som et historisk spor bandt i rosa sten. Vinduer er atypisk udført med stuk , karme, gerigter og fodpaneler som træ-alu- vinduer, og taget er ligeledes retableret til det oprindelige udseeende. Den tet i de eksisterende køkkener og toiletrum. atypisk for Indre Vestebro beklædt i zink. Byg- renoverede side mod gården er holdt i rene Glasstuen er forsynet med store glaspartier gerets økonomi er rammebeløbet plus et infi ll linier og fremstår moderne og nutidig. Fløj- ud til gården og mod syd og det giver pas- - tillæg på 10% samt en mindre bevilling fra døre mellem de eksisterende rum sørger for siv solenergi til lejlighederne. Skydepartier i MURO til dækning af ekstraudgifter forbun- gennemlysning af boligerne. vinduerne forvandler karnapperne til altaner. I det med kravet om fuldmuring. projektet er der lagt stor vægt på at overfl ade- Ombygning med påbygning, Abel Cathrines behandle facade, vinduer og hovedtrappe med Byggeprocessen har undervejs uheldigvis Gade 12 gammelkendte teknikker og med materialer været ramt af en række forhold, som har Istandsættelsen af ejendommen Abel Ca- baseret på naturlige råstoffer således, at det forsinket byggeriet, herunder problemer med thrines Gade 12 tager sit udgangspunkt i at matcher resten af Abel Cathrines Gade og de grundvandssænkning, funderingsforhold, bevare husets hovedkarakter med hensyn øvrige ejendomme med høje bevaringsvær- særlige problemer med udtørring og entrepre- til facade og bygningens grundlæggende dier, herunder Abel Cathrine Stiftelsen. nørens konkurs. struktur med hoved- og bitrappe. Antallet af små boliger er bevaret, men facaden mod syd Ombygning - vertikale og horisontale og det ny gårdrum er tilføjet en glasstue - et løsninger, Abel Cathrines Gade 8-10 køkken/alrum. Glastilbygningen er på ca. 12 m2 Ombygningen af Abel Cathrines Gade 8-10 hvilket forøger lejlighedernes areal fra ca. 45 omfatter lejlighedssammenlægning, hvorved m2 til ca. 57 m2. De nye badeværelser er indret-

Trekant-karreen 37 Karré 12 Saga-karreen

elsen kunne konstateres private byggeønsker Antal ejendomme: med den daværende Kay Wilhelmsen A/S som 20 + 1 skole + 1 kirke + 1 offentlig bygning toneangivende entreprenør og developer. Det Antal lejligheder: dengang udarbejdede forslag til lokalplan Før, 256, efter, 272 (inkl. 58 andelsboliger i nybyggeriet) - inspireret af et skitseforslag for beboere og Ejerformer da beslutningen blev vedtaget: 3 andelsbolig, 2 andre i karren - blev annulleret. ejerforening, 15 privat udlejning/erhver, 3 offentlig bygning

Henvendelsen om det nye private byggeøn- Antal råde-over-ejendomme: ske afstedkom et initiativ fra Kommunen om 1. etape: 6, 2. etape : 4. Alle til nedrivning af baghuse/side at nedsætte en særlig koordineringsgruppe huse for at varetage det videre planforløb. Koor- Antal opfordringsejendomme: dineringsgruppen kom til at bestå af repræ- 1. etape: 11, 2. etape: 7 (Ialt 12 privat udlejning, 2 andelsbolig- sentanter for Saga-Karréråds arbejdsgruppe, foreninger, 2 ejerforeninger, 2 erhversejendomme) Vesterbro Byfornyelsescenter, Sagahus A/S og kommunen samt SBS Byfornyelse. Grup- Nybyggeri: pens formål var at koordinere udarbejdelsen 58 andelsboliger, hotel, p- kælder og supermarked af lokalplanen, som kunne bane vejen for et Årstal: Sagakarreen er ubetinget den største karre nybyggeri i den nordlige og miderste del af Planlægning igangsat sommeren 1996 i hele Handlingsplanområdet. En kompleks karren og forslag til byfornyelsesbeslutning Byfornyelsesbeslutning, 1. etape juni 1997, 2. etape juni 1997 karré med en randbebyggelse bestående af for karreen. Bygningsistandsættelse afsluttet, 1. kvartal 2004 herefter boliger i 5 etager, som er brudt fl ere steder afventes nybyggeri i Victoriagade 5 med institutioner og kirke som fritliggende Drøftelserne kom hovedsageligt til at dreje sig Gårdanlæg afsluttet: Forventes afsluttet i 1. kvartal 2004 bygninger. Karreen rummede desuden før om nybyggeriets bebyggelsesplan og friarea- byfornyelsen mange store erhvervsbygnings- lerne i karreen. Nybyggeriets bebyggelsesplan Økonomi: Rammebelastende udgift er ca. 344 mill. kr. volumener. ændrede fl ere gange under debatperioden Gårdanlæg, 18 mill.kr. form og udstrækning. En anden væsentlig del

Oprindelig var planlægning og gennemførelse af debatten var tilgængeligheden til nybyg- Rådgivere: af byfornyelsen i karreen henlagt til fase 4 i geriet, herunder de trafi kale forhold samt Forretningsfører, planlægning, registrering SBS Byfornyelse planforløbet for byfornyelsen på Indre Vester- nybyggeriets drøjde og tæthed. Gårdanlægget Charlotte Skibssted bro men et tidligt privat byggeønske fra ejeren af de nordlige ejendomme ud mod Vesterbro- Indholdet af lokalplanen afstedkom stærke gade, Sagahus A/S, fremskyndede planproces- protester fra beboerne i området og ikke sen for byfornyelsen. Dette var også forudsat mindst fra det stærkt organiserede Saga-Kar- i Handlingsplanen, idet der forud for byforny- reråd i karreen. Protesterne handlede især om

38 Saga-karreen den høje udnyttelse af arealerne for nybygge- Byfornyelsesbeslutningen blev truffet samlet, riet, arkitekturen og konsekvenser for den se- men bekendtgjort og gennemført i 2 etaper af nere udformning af fællesarealerne i gården. praktiske og bevillingsmæssige årsager.

Et andet tema under debatten blev de store To tillæg til byfornyelsesbeslutningen ude fra kommende sociale problemer i kar- I forbindelse med gennemførelsen af beslut- reen, herunder narko, prostitution og krimi- ningen for karreen viste det sig, at istand- nalitet, som beboerne i karreen havde følt sig sættelsesudgifterne for Viktoriagade 5 var ca. meget belastet af ikke mindst omkring Marie 16.000 kr. /m2, som var væsentligt mere, end Kirkeplads. Debatten handlede om, hvorvidt det der var skønnet i beslutningen. Sagen pladsen skulle inddrages i det fælles friareal har været drøftet i Borgerrepræsentationens eller om pladsen skulle bevares og udsmykkes Bygge- og Teknikudvalg, og i oktober 2002 af billedkunstner Bjørn Nørregaard og dermed blev et 1. tillæg til beslutningen vedtaget med følge det projekt, der med støtte fra Statens betemmelse om, at bygningen nedrives. Ned- Kunstfond havde været planlagt. Konklusio- rivningen af ejendommen pågår og vil være til nen blev, at pladsen blev inddraget i det fælles endebragt i 1. kvartal 2004. friareal for at sikre ejendommene i karreens Et andet tillæg handlede om ændrede ad- sydøstlige hjørne bedre adgangsmuligheder gangsforhold til karreen ved Maria Kirkeplads, til gårdanlægget. end de som var vedtaget i beslutningen. Til- lægget blev vedtaget samtidig med 1. tillæg, Saga-ejendommene (Vesterbrogade 23 - 29 og er nu blevet indarbejdet i den igangværen- med tilhørende bagbygninger) indgår ikke i de gennemførelse af det samlede gårdanlæg Abel Cathrines Stiftelsen er istandsat og rummer Københavns byfornyelsesbeslutningen, idet det ikke blev for karren. Jobcenter. skønnet rimeligt og hensigtsmæssigt at belaste byfornyelsen med en betydelig udgift Nybyggeriet til nedrivninger i en situation, hvor en privat Hovedelementerne i nybyggeriet blev et hotel adgangsforholdene til nybyggeriet er hen- bygherre i forvejen havde ønske om at gen- ud til Vesterbrogade og et supermarked og til- lagt til Vesterbrogade. Boligbebyggelsen blev nemføre nedrivning og nybyggeri. hørende lager i stueetagen. Under hele dette udformet som to vinkelformede boligblokke kompleks blev der indrettet parkerings kælder opført i røde sten. I alt er der opført 58 andels- Endvidere blev det besluttet, at Maria Kirke, primært til at betjene hoteldelen. I karreens boliger i varierende størrelse fra 2-4 værelses det daværende Arbejdssekretariat i Abel Ca- indre blev der over parkeringskælderen opført lejligheder (74 m2 til 107 m2). thrines Stiftelsen, VUC- centeret i Helgolands- støttede andelsboliger i 5 etager, som kom gade 6 samt Hotel Hebron, Helgolandsgade 4, til at danne afslutning på nybyggeriet mod Til bebyggelsen er der etableret en taghave i ikke skulle indgå i de fælles friarealer. gården. Hele nybyggeriet betjenes nord fra, og første sals højde, hvis funktion først og frem-

Saga-karreen 39 Nybyggeriet set fra henholdsvis gård og gade. Arkitekt: Friis & Molkte.

mest er at tjene som adgang til boligerne, Den grundlæggende ide i gårdanlæggets ind- græsbakker. Den betonbelægningssten på men som også er en mulighed for leg og retning har fra starten været, at leg og ophold hovedstierne. ophold. Taghaven indgår i det samlede gård- for alle i gården skulle være trygt og sikkert. anlæg, men er betalt af nybyggeriet. Ligeledes er det ideen, at gårdanlægget frem- Maria Kirkeplads er tænkt som en granitbe- træder som en grønning med stier, græsarea- lagt plads, der forbinder kirken og beboelses- Gårdanlægget ler og let, spredt træbeplantning, Grønningen ejendommene modsat. I denne belægning I forbindelse med gårdanlægget har der været indeholder de fælles fritidsaktiviteter med vil der indgå fl ere specialelementer , alle af gennemført 2 høringer. Første høring angik forskellige fællesfunktioner som boldspil, granit. Der vil være hegn og låger mod selve hovedstrukturen i gårdanlægget og anden hø- petanquebane, cykle på mindre cykler, lege forpladsen, som afskærmer fællesfriarelerne ring den mere konkrete indretning af gårdan- på naturlegeplads med hævede små hytter, mod den offentlige forplads og Istedgade. lægget i karreen. pilekrat og sandgrav, løbe på rulleskøjter, små

40 Saga-karreen Der har i planlægningsforløbet været af- holdt møder med de enkelte ejendomme om udformning og indretning af nærarealerne. De fl este nærområder indholder legemulig- heder for børn, sandkasse og ophold, mindre græsarealer, cykelparkering og placering af renovation.

Gårdanlægget er tegnet af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted.

Saga-karreen 41 Karré 14 Centrum-karreen

Bebyggelsen i gården bestod af 3 bagbyg- Antal ejendomme: ninger på 3 matrikler, som samlet udgjorde 8, alle omfattet af byfornyelsesbeslutning en sammenhængende bygningsvolume. I - alle omfattet af btgningsistandsættelser bagbygningerne lå en snedker, kunstneratelier Antal lejligheder: og lagerlokaler. Før 101, efter 102

Diskussionen i karreen har derfor naturligt Antal råde-over-bygninger: drejet sig om gårdanlægget, og hovedem- Ialt 3 bagbygninger - 2 til nedrivning og 1 til delvis nedriv- nerne har drejet sig om spørgsmålet om ning til 1. sals niveau. nedrivning kontra bevaring af de nævnte Antal opfordringsejendomme: baghuse samt om affalds håndtering skal ske 8 (5 privat udlejning, 1 ejerforening, 1 andelsboligforening, via mobilsug. Enkelte ejere ønskede samtlige 1 erhverv) baghuse nedrevet af frygt for for høje drifts- og vedligeholdelsesudgifter, såfremt husene Årstal: blev bevaret, mens karreens beboere ønskede Planlægning igangsat sept. 1994 dem delvis bevaret som supplement til de Byfornyelsesbeslutning februar 1996 sparsomme friarealer på kun 1.293 m2 til betje- Bygningsistandsættelser afsluttet forår 2002 Gårdanlæg afsluttet sommeren 2002 Centrum-karreen er karakteriseret ved at være ning af 102 boliger.

en af de mindste karreer på Indre Vesterbro. Økonomi: Karreen består af 8 ejendomme overvejende Beslutningen blev, at erhvervene fl yttede Rammebelastende udgifter ca. 123 mill.kr. boligejendomme. Bebyggelsestætheden er som led i byfornyelsen. På nær et baghus blev Gårdanlæg 6,6 mill. kr. høj - godt 400 - med tilsvarende små friarea- samtlige baghuse nedrevet. Et baghus ved ler. Erhvervsdelen udgør ca. 29% af karreens Helgolandsgade 16 blev delvist bevaret d.v.s Rådgiver: samlede bruttoetageareal, overvejende fordelt nedrevet til 1. sals niveau, mens stue plan og Forretningsfører, planlægning og registrering SBS Byfor- nyelse i stueetagen langs karreens omgrænsende kældre blev bevaret og som led i de fælles Gårdanlæg Byens Tegnestue gader. I modsætning til eksempelvis Helgo- friarealer genanvendt til fælleslokaler, fælles- lands-karreen (karre 17) er erhvervssammen- vaskeri og cykelkælder for karreens beboere. sætningen mere varieret og ikke domineret af hoteller. Anvendelse af mobilsug til håndtering af Fornyelsen af Centrum-karreen har været præ- affaldet blev droppet, da det ville medføre en get af en bevarende byfornyelse, hvor antallet væsen tlige forhøjelse af renovationsafgiften af boliger er bevaret, og forholdet mellem for de enkelte beboere. Resten af gårdanlæg- erhverv og boliger er opretholdt, ligesom get er gennem ført som planlagt. lejlighedsfordelingen er bibeholdt.

42 Centrum-karreen Tagterrassen - A/B Rosenåen, Istedgade 15-17, Abel Cathrines Gade 29 Ejendommen er en opfordringsejendom. Andelsboligforeningen har i projekteringsfasen ønsket en tagterrasse på grund af de spar- somme friarealer, fi nansieret som en del af en egenfi nansiering. Tagterrassen er etableret på hanebånd over Istedgade 17 og er indbygget i taget mod gårdsiden således, at tagprofi let mod gaden er uændret. Antallet af lejligheder er uændret. Abel Cathrines Gade 29 rummer de mindste lejligheder, men ved inddragelse af bitrapperummet, kombineret med en mindre påbygning, er det lykkedes at indrette lejlighe- der med 2 værelser, køkken og bad. Lejlighe- derne er ca. 47 m2 i gennemsnit.

Gårdanlægget Det trekantede gårdanlæg var meget lille i forhold til de mange boliger og erhverv. En stor del af arealet ligger også i dag i skygge. De oprindelige 3 mindre gårde er nu sammen- lagt til fællesgård. Baghusene er nedrevet, dog er stueetagen til baghuset Helgolandsgade 16 samt baghusets 2 kældre. bevaret. Heri er indrettet cykelkælder, fællesvaskeri og bebo- erlokale. På taget af baghuset er indrettet en solterrasse som supplement til de øvrige opholdsarealer på terræn. Langs facaderne er der indrettet nærområder med borde, bænke, plantekasser etc. Hele gårdanlægget inkl. nedrivning og omdannelse af baghuset til fælleslokaler, fællesvaskeri og cykelkælder blev færdigt i sommeren 2002. Både baghusets omdannelse og gårdrummet er projekteret af Byens Tegnestue med SBS Byfornyelse som forretningsfører.

Centrum-karreen 43 Karré 15 & 16 Lille Colbjørnsensgade-karreerne

Lille Colbjørnsensgade og friarealer Antal ejendomme: Lille Colbjørnsensgade fremstod tidligere 9 + 1 tom grund + 1 mindre ejendom alle omfattet af byfor- som en smal mørk gade. Gaden har dog et nyelsesbeslutning arkitektonisk fi nt udtryk, idet bygningerne er Antal lejligheder: opført symmetrisk omkring gadelinien med Før 182 (+ 44 klublejligheder) og efter 181 meget dekorede „spejlende“ facader nærmest Colbjørnsensgade og en mere enkel arkitektur Antal råde-over-ejendomme: mod Kvægtorvsgade. Lille Colbjørnsensgade 16 lejligheder fordelt på 4 ejendomme i stueetagen er nu inddraget som en del af det fælles gårdanlæg og er lukket med porte i hver ende. Antal opfordringsejendomme: 9 (5 privat udlejning, 2 andelsboligforeninger, 1 ejerforening, Gadearealet er indrettet med leg og opholds- 1 kommunal udlejningsejendom) faciliteter, som supplerer det begrænsede

eksisterende friareal. Dele af stueetagen fun- Årstal: gerer som beboerlokale, børnehus, værksted, Planlægning igangsat nov. 1991 cykelparkering og adgangsareal mellem de to Byfornyelsesbeslutning dec. 1992 gårde fælles for alle beboerne. Bygningsistandsættelse afsluttet 1997 Gårdanlæg afsluttet 1998 Mobilsug Økonomi: Både karreens struktur og tilstedeværelsen I planlægningsforløbet blev der undersøgt Rammebelastende udgifter 209 mill. kr. af Rysensteens Gymnasium som domine- muligheden for at installere mobilsug til Gårdanlæg 15 mill.kr. rende faktor i den sydlige del af karreen lagde håndtering af dagrenovationen i karreen. Den grønne Installation 1,275 mill. kr. nogle begrænsende muligheder for karreen. Løsningen indebar pladsbesparelse i forhold Disse snævre forhold i karreen har fra starten til de almindelig renovationsskure placeret i Rådgiver: medført en diskussion om friarealudformning, friarealet. Mobilsuget er nu installeret således, Forretningsfører, planlægning og registrering SBS Byfor- nyelse herunder nedrivning. Beboerne tilkendegav at opsamlingen af dagrenovationen sker i be- Gårdanlæg Vandkunsten i debatperioden at de foretrak at bevare holdere i jorden i enderne i Lille Colbjørnsens- hele den eksisterende bebyggelse i karreen. I gade samt i et sted i de to respektive gårde. beslutningsprocessen blev der arbejdet med Finansieringen er sket gennem besparelser i fl ere alternativer, men resultatet blev, at Lille gårdanlægget og ved Grundejernes Investe- Colbjørnsensgade blev lukket og de ringeste ringsfond og er udgiftsneutral for beboerne. lejligheder i stueetagen ud til gaden nedlagt. Gaden er nu en del af det samlede areal til Grøn installation fælles friareal. Karréstrukturen og den høje Da den tomme grund Halmtorvet 3 ikke tæthed er således bibeholdt. kunne bebygges, blev der fra daværende

44 Lille Colbjørnsensgade-karreerne Børnehuset er indrettet med hjælp fra beboerne Lille Colbjørnsensgade er nedlagt. Den „Grønne“ installation - et alternativ til alm. infi ll-byggeri.

Stadsarkitektens Direktorat taget initiativ til ført som et økologisk element med espalier og et forsøgsprojekt vedrørende alternativ hulud- beplantning dels i gården, dels i plantekasser fyldning i en husrække. på hver etage. Der er etableret et automatisk Sammen med rådgiveren på gårdanlægget vandingsanlæg, der drives af el fra solceller. blev der udarbejdet en “Grøn”installation på Installationen er fi nansieret med fonds- og de fritstående gavle, der dels indgår i det plan- forsøgsmidler. lagte gårdanlæg og dels har givet en sam- menhæng mellem de private gårdrum og det offentlige rum Halmtorvet. I installationen er der integreret altaner, og installationen er ud-

Lille Colbjørnsensgade-karreerne 45 Karré 17 Helgolands-karreen

Af de oprindelige erhverv i karreen er 3 erhverv Antal ejendomme: nu lukket, heraf 1 erhverv som følge af nedriv- Ialt 9 alle omfattet af byfornyelsesbeslutning ning af baghuset i karreens midte. Antal lejligheder: Før 58, efter 58 Ud af karreens 4 bolig ejendomme er 3 belig-

gende mod Halmtorvet, den sidste ejen dom Antal råde-over-bygninger: er en blanding af bolig/erhverv, med boligde- Ialt 2 bagbygninger til nedrivning len beliggende i karreens midte og afgræn ser naturligt hoteldelen fra boligdelen. Antal opfordringsejendomme: Ialt 9 (6 privat ulejning, 2 erhverv, 1 kommunal udlejnings- ejendom) Samtlige ejendomme er blevet helt eller delvis

istandsat. De ejendomme, som kun inde hol- Årstal: der hoteller, har fået begrænsede tilskud til Planlægningen igangsat februar 1995 istandsættelse af klimaskærm samt til et Byfornyelsesbeslutning december 1996 tidssvarende opvarmnings system. Boligejen- Bygningsistandsættelsen afsluttet dec. 2002 dommene har fået tilskud til omfattende Gårdanlæg afsluttet eftersommeren 2003 Byfornyelsen af Helgolands-karreen har været ombyg ning og istand sæt telse af klimaskærm, Økonomi: præget af en bevarende byfornyelse, hvor samt moder nisering ved nye badeværelser og Rammebelastende udgifter ca. 93 mill. kr. karreens struktur og fordelingen af erhverv og køkkener og fornyelse af alle tekniske instal- Gårdanlæg 3mill.kr. boliger samt lejlighedsfordelingen er bibe- lationer. holdt. Rådgivere: Debatten i planlægningsfasen har i høj grad Forretningsfører, planlægning og registrering SBS Byfor- Det karakterisitiske ved Helgolands-karreen drejet sig om omfanget af friarealer samt nyelse har været følgende: anvendelse af mobilsug til affaldshåndtering. Gårdanlæg Lone van Deurs Landskabsarkitekt · En lille karré med 9 ejendomme. De første drøftelser med beboerne gik på, at · 65% af bruttoetagearealet anvendes til det fælles gård anlæg skulle omfatte både den erhverv. Erhvervet er domineret af hoteller, nordlige og den sydlige del af karreen. Bestem- således består hele den nordlige del - i alt melser om friarealer blev endeligt vedtaget i 6 ejendomme - af hoteller. Den øvrige del et tillæg til byforny el sesbeslutning og omfat- af erhvervet er i form af liberalt erhverv i ter kun den sydlige del af karreen. Anvendelse høje kældre i den sydlige del af karreen. af mobilsug til håndtering af affald blev · Karreen har en meget høj bebyggelsespro- droppet, da det ville medføre en væsentlig cent på 402 - og friarealet er begrænset til forhøjelse af renovationsafgiften. få kvadratmeter.

46 Helgolands-karreen Gårdanlæg Et baghus er nedrevet til fordel for friarealer på terræn. Hovedideen er bygget op over 4 større og mindre ovalformede fi gurer, som er henholdsvis beklædt med klinker eller græs. Resten af arealet er fl isebelagt. Ind i mellem er indpasset placering af affaldscontainere og halvtage til cykelparkering.

Gennemførelse af gårdanlægget er igangsat umiddelbart før årsskiftet 2001/2002 med nedrivning af baghuset samt ned læg gelse af diverse gårdkældre. Resten af gårdanlægget blev gangsat i løbet foråret 2003 og afsluttet i eftersommeren 2003.

Gårdanlæggets væsentlige problem er anlæg- gets størrelse på kun 910 m2 til betjening af 58 boliger. Specielt vanskeligt har været at be- stemme placering af affaldsskure til dagreno- va tion, set i relation til myndighedskrav om afstand til boligernes facader, ligesom det har været svært at skabe plads til de nødvendige cykelstativer for karreens beboere.

Gårdanlægget er projekteret af landskabsarkitekt Lone van Deurs med SBS Byfornyelse som forretningsfører

Helgolands-karreen 47 Karré 19 Tietgens-karreen

Et af de helt store diskussionsemner i Tietgens Karré Antal ejendomme: var nedrivning af beboelsesbaghusene. Sidebygningen, 12 ejendomme, heraf 10 omfattet af byfornyelsesbeslutning Stampesgade 3 A-C blev nedrevet og 33 små indklemte lejligheder, de fl este uden bademulighed og enkelte uden Antal lejligheder: eget toilet, forsvandt til fordel for fælles gårdanlæg. 203 (før) omfattet af beslutning, 169 efter, idet 34 små lejligheder i sidehus blev nedrevet

Antal råde-over ejendomme: 1 (Stampesgade 3, nedrevet)

delsbolig, der pga. højere boligafgift og ringe Antal opfordringsejendomme: 10 ( heraf 1 privat udlejning, 3 andel, 5 ejerlejligheds og friarealer måske ville være vanskelig at sælge. 1 kommunalt eget, nu andel)

Der var ingen indsigelser imod beslutningens Årstal: bestemmelse om nedrivning. Tvætimod var Planlægning igangsat 1993 der nogle få indsigelser mod, at der ikke blev Byfornyelsesbeslutning, februar 1995 revet yderligere ned. Karreens anden bag- Bygningsistandsættelser afsluttet, 1999 bygning, Tietgensgade 64, er blevet liggende Gårdanlæg afsluttet 2000 og er istandsat med byfornyelsesstøtte. Den Økonomi: havde et lidt andet udgangspunkt, idet den Rammebelastende udgifter ca. 226 mio. kr. rummede store delvis moderniserede og Gårdanlæg, 4,9 mio. kr. istandsatte andelsboliger på 140 m2 og om- kostningerne ved en yderligere istandsættelse Rådgivere: til fuldt tidssvarende niveau ville derfor være Forretningfører, Byfornyelse København Tietgens-karreens planlægningsdiskussioner begrænsede. Yderligere ville boligerne efter Registrering, AI-Gruppen AS Gårdanlæg, Landskabsarkitekt Lone van Deurs handlede i første omgang om nedrivning af nedrivning af sidebygningen i Stampesgade bag- og sidebygninger, hvoraf den ene blev og etablering af gårdanlæg få særdeles at- revet ned. Et argument, der nok var udslags- traktive forhold – lys, luft og grønt, og samti- givende for mange andelshavere i sidehuset dig, trods beliggenheden lige op ad Hovedba- Stampesgade 3, var, at de kunne få både gen- negården, meget stille omgivelser i karreens husningsbolig og erstatning ved kommunens indre. Det er måske ikke mærkeligt, at der var overtagelse til nedrivning. Hvis sidehuset indsigelser imod bagbygningens bevaring fra alternativt var blevet istandsat, ville genhus- beboere i ejendommene i ’det mørke hjørne’. ningen derimod kun være midlertidig og efter Nogle fi k dog opfyldt deres ønske om altaner byfornyelsen ville beboerne ’sidde’ med en an- – og alle fi k adgang til det fælles gårdanlæg.

48 Tietgens-karreen Gårdanlægsprojektet er blevet til i et samarbejde med karrérådets gårdgruppe. Efter licitationen var det nødvendigt at foretage besparelser, f.eks. kunne de på planen viste vandanlæg, legehøje, petanquebane og højbede ikke gennemføres.

Gårdanlæg Gårdanlægsprojektet er udarbejdet i tæt sam- arbejde med karreens beboere via en gård- gruppe. Fra enkelte har der været ønske om mere økologi – et begreb, det kan være svært at arbejde konkret med uden særlige forsøgs- midler. Er det f.eks. ’økologisk’ at give plante- bede og stier en mere organisk udformning eller at mindske de belagte arealer, for måske samtidig at gøre driften mere ressourcekræ- vende? Hvorfor er der ikke regnvandsanlæg og kompostering?

Rammebeløbet til gårdanlæg giver mulig- hed for at etablere det grundlæggende, som ejerne derefter kan bygge videre på. Økologi kræver stort og bredt beboerengagement, og det vil vise sig, om det fi ndes, eller kan skabes. hov, men kommunen valgte på det tidspunkt Den voldsomme prisudvikling på ejerlejlig- at tilbyde alle ejendomme, uanset ejerforhold, hedsmarkedet har været medvirkende til Gårdanlægget blev færdigt i midten af støtte til en istandsættelse til fuldt tidssva- kommunens stramninger specielt overfor november 2000 og i februar 2001 overtog rende niveau. De tre ejendomme, der udgør ejerforeninger, bl.a. har man for de fremtidige Tietgens Karreens gårdlaug den videre drift og én ejerforening med 31 boliger og 8 erhverv, ejerforeninger under byfornyelse indført vedligeholdelse. har ombygget for i alt 45 mio. kr. eller godt såkaldt ’forhandlet fi nansiering’, hvor den 1.466.000 kr. pr. bolig. Heraf har ejerne i gns. offentlige støtte betinges af en større egen- Ejerlejligheder har fået store tilskud hver betalt 138.000 kr. I dag handles disse fi nansiering. Disse retningslinier har været Ejerlejlighederne i Reventlowsgade 26, 28 og ejerlejligheder til 2,5 – 3 mio. kr. gældende for Handlingsplanens 4 sidste kar- 30 havde ikke det helt store byfornyelsesbe- reer, de såkaldte Hovedbane-karreer.

Tietgens-karreen 49 Karré 18 & 20-22 Hovedbane-karreerne

begreber, f.eks. beslutninger om ’bygningsfor- Antal ejendomme: nyelse’ og ’aftalt boligforbedring’. Men det der 39 ejendomme, heraf 19 omfattet af beslutning fi k størst betydning for de sidste karreer var Antal lejligheder: 198 (før) omfattet af beslutning, 180 efter, idet 28 klubvæ- indførelsen af ’forhandlet fi nansiering’ og en relser ombygges til 10 lejligheder indskrænkning af kommunens adgang til at

råde-over ejendomme, der skal ombygges. Antal råde-over ejendomme: 1 (Colbjørnsensgade 17, klubværelser) Lovændringerne i år 2000 indeholder fl ere nye bestemmelser, der bl.a. har til formål yderli- Antal opfordringsejendomme: gere at reducere de offentlige udgifter. F.eks. 13 ( heraf 6 privat udlejning, 5 andel, 2 ejerlejlighedsejen- domme) valgfrihed ved fi nansiering, bortfald af statsbi- 5 ejendomme er alene omfattet af friarealforbedring drag på tabsgivende forbedringsarbejder, øget

egenbetaling i andelsboligforeninger og be- Årstal: grænsning af statens dækning af uforudsete Planlægning igangsat 1997 (Reverdilsgade-karreen) og 1999 merudgifter. Som ved den forrige lovændring (øvrige karreer) burde loven have indeholdt overgangsbe- Beslutninger om bygningsfornyelse, april 2001 stemmelser, der friholdt handlingsplanens Økonomi: Karreerne langs Reventlowsgade er sammen sidste karreer. Rammebelastende udgifter ca. 218 mio. kr. med Hotel-karreen de sidste, der er truffet Gårdanlæg 5 mio. kr. beslutning for indenfor Handlingsplanens Lokalplan område. Beslutningen var ca. 1 år forsinket i Lokalplanerne, vedtaget samtidig med be- Rådgivere: forhold til Handlingsplanens tidsplan, hvilket slutningerne om bygningsfornyelse, inde- Forretningfører, Byfornyelse København (karré 20-22) og SBS primært skyldes, at udgifterne ikke som forud- holder bestemmelser om, hvordan området i Byfornyelse (karré 18) sat har kunnet rummes indenfor de af By- og fremtiden skal bruges og bebygges, herunder Registrering, Dominia A/S (karré 20-22) og SBS Byfornyelse (karré 18) Boligministeriet tildelte økonomiske rammer. istandsættes. Lokalplanen fastlægger ikke Gårdanlæg, Landskabsarkitekt Lone van Deurs (karré 20-22) retningslinier for gadearealernes indretning, Forsinkelsen har bl.a. betydet, at disse sidste som ønsket af en del beboere i Hovedbane- karreer uheldigvis er omfattet af en ændring karreerne. af byfornyelsesloven, hvilket har kompliceret informationsarbejdet og skabt usikkerhed Karreerne er stærkt belastet af nærheden til blandt ejere og beboere. Hovedbanegården og vil blive påvirket af de endelige beslutninger om placering af f.eks. I 1997 forsøgte man med en ’ny’ byfornyel- busterminal. Disse pro blemer må istedet løses seslov at forenkle loven og man indførte nye i forbindelse med den trafi kplanlægning som

50 Hovedbane-karreerne Vej & Park i sep tember 2002 har taget hul på med udgivelsen af „Vesterbro Trafi k- og Byrumsplan“.

Boliger for beboere med særlige behov Colbjørnsensgade 17 havde før fornyelsen 5 større lejligheder, men også 23 klubværelser. Genhusningen har ikke været uden problemer. De fær reste beboere i klubværelserne havde lejekontrakt og dermed svært ved at bevise, at de havde krav på genhusning. Ejendommen er, som den eneste i de sid- ste fi re karreer, overtaget af kommunen, og ombygges til boliger for beboere med særlige behov, med elevator på gårdfacaden og fælles servicefunktioner i stue- og kælderetage. Den fremtidige drift varetages af Familie- og Ar- bejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Samvirkende Boligselskaber (SAB). Reverdils-karreen er friarealforholdene så snævre, at det er Reventlowsgade-karreerne ligger klods op ad Københavns meget vanskeligt at skaffe karreens få boliger acceptable Hovedbanegård og er belastet af den voldsomme trafi k og opholdsmuligheder. andre gener, der følger med et sådant naboskab. Colbjørnsensgade 19 / Halmtorvet 6 Handlingsplanen gav mulighed for byforny- elsesstøtte til spredt beliggende ejendomme med kombinationen: Alvorlige mangler, lejligheden til at få skabt en fællesport fra givet mulighed for at etablere tagterrasse bevaringsværdi, interesserede ejere og belig- Stampesgade til karreens fremtidige gårdan- som kompensation for manglende friarealer genhed i karreer i 3. hovedetape (1996-99). læg ved at nedlægge en stuelejlighed efter i gården. Meningen var, at disse ejendomme i den frivillig frafl ytning. længere ventetid ikke skulle forfalde til en uoprettelig tilstand og dermed blive for dyre Istedgade 14 - Helgolandsgade 13 - at rette op senere hen. Tagterrasser Ejerforeningen Colbjørnsensgade 19 / Halm- Opholdsarealer etableres kun på to af Ho- torvet 6 var en af de, der efter annoncering tel-karreens boligejendomme og ikke som meldte sig, og blev udvalgt som egnet. I sammenhængende friarealer på terræn. forbindelse med renoveringen benyttede man Beslutningen om bygningsforbedring har

Hovedbane-karreerne 51 Karré 23 Skydebane Vest-karreen

gere udtynding ved nedrivning af en del af AB Antal ejendomme: Skydebanens bygninger omkring stik-gårdene 5 ejendomme (18 matr.), alle omfattet af byfornyelsesbe- var der også enighed om at droppe. slutning, samt en kirke - heraf 4 (17 matr.), bygningsistandsættelse - 1 (ejerforening) uden støttet bygningsistandsættelse Kommunen ønskede at etablere fælles

gårdanlæg på friarealerne omkring institu- Antal lejligheder: tionslegepladsen, der var udlagt til offentlig 354, alle bibeholdt. 21 er udviddet op i tagetagen park. Men beboerne var ikke alle enige og Karrérådet støttede ønsker om bibeholdelse af Antal råde-over ejendomme: den eksisterende udformning med AB Skyde- ingen banens ’private’ afl åste stik-lommer, og uden Antal opfordringsejendomme: fælles gårdlaug. Kommunen holdt imidlertid 5 (18 matr., 5 andelsboligforeninger, hvoraf AB Skydebanen fast i nedlægningen af den offentlige park, udgør én) og det gårdanlæg, man ser nu, er projekteret i samarbejde med Karrérådets gårdgruppe og Årstal: baseret på en lang række af de lokale ønsker. Planlægning igangsat 1992 Institutionsarealet er fastholdt, men har fået Byfornyelsesbeslutning, april 1994 Sidste ejendom færdig, november 1999 en anden form, der giver bedre udnyttelses- Gårdanlæg færdigt, juni 2001 muligheder for gårdanlægget.

Økonomi: Arkitektonisk syn på gårdfacaden Rammebelastende udgifter ca. 449 mio. kr. AB Dannebrogsgade 39 A-B’s ønsker om Gårdanlæg: 5,7 mio. kr. incl. hegn mod Dannebrogsgade altanpåbygninger førte til principielle arki- Gadeomdannelsen incl. stikgader 7,2 mio. kr. , heraf 4,5 mio. tektoniske overvejelser i Plan & Arkitektur kr. betalt af AB Skydebanen Skydebane Vest-karreen var i 1970’erne gen- om, hvorvidt man kunne tillade altan-påbyg- Rådgivere: nem en større forsanering. En række sane- ninger, hvis ikke alle beboere over hinanden Forretningfører, Byfornyelse København ringsmodne ejendomme i Dannebrogsgade ønskede det, og der derved kunne skabes en Registrering, Dominia AS med i alt ca. 180 små boliger blev nedrevet, og helhed. Man havde haft diskussionen i forbin- Gårdanlæg, Landskabsarkitekt Palle Sjodt der blev etableret en offentlig park med insti- delse med veto’erne mod franske altaner i AB tutionslegeplads og fælles gårdanlæg. Men Skydebanen’s østdel og havde fået ’ensrettet’ selv efter forsaneringen var karreen meget vestdelens gavlfacader. Kunne man nu igen tæt bebygget, og der var stort set enighed om, tillade et udtryk præget af individualitet? Re- at der ikke skulle bygges nyt på tomterne i sultatet blev, at kommunen tillod etablering Dannebrogsgade. Tidligere planer om yderli- af en enkelt påbygget altan.

52 Skydebane Vest-karreen Hegningen ud mod Dannebrogsgade blev etableret tidligt i byfornyelsesforløbet, forud for gårdanlægget, bl.a. for at beskytte børneinstitutionens legeplads mod ubudne gæster. Det blev udformet med inspiration fra Kongens Have og murstykkerne skulle senere kunne udbygges med halvtage eller pavilloner for institutionen.

’Hakket’ i Istedgade Det markante børneboom på Vesterbro – og i Efter nøje overvejelser ønskede AB Istedgade Skydebane Vest-karreen - har øget behovet for 61 ikke at udnytte ’hakket’ i Istedgade mellem institutionspladser, og Uddannelses- og Ung- nr. 59 og 61 til nybyggede lejlighedsudvidelser domsforvaltningen har nu udnyttet bygge- eller altaner. I tiden indtil istandsættelsesarbej- muligheden til en børneinstitution i 4 etager, derne gik i gang, skabte en projektgruppe under tegnet af arkitektfi rmaet Entasis. Vesterbro Byfornyelsescenter og AMU (Arbejds- markeds Uddannelse) en fantasifuld rumlig ’gavludsmykning’ kaldet ”Mormors Have”. Den måtte lade livet i forbindelse med ombygnin- gerne og ’hakket’ står nu i en nydelig grå facade- farve, der næppe kan provokere mange.

Nybyggeri i Dannebrogsgade – alligevel Karrérådet ønskede ikke nybyggeri på tomten Dannebrogsgade 49, men deres indsigelse I et ubebygget „hak“ mellem Istedgade 59 og 61 opførteen blev ikke fulgt. Lokalplanen for Skydebane- projektgruppe under Vesterbro Byfornyelsescenter og vest karreen giver mulighed for at bygge på AMU en utraditionel midlertidig gavludsmykning ejendommen, begrundet bl.a. i ønsket om ar- kaldet „Mormors Have“. I forbindelse med bygningernes kitektonisk at afslutte Litauens Plads mod øst. istandsættelse blev den revet ned.

Skydebane Vest-karreen 53 AB Skydebanen

AB Skydebanen (nedenstående data indgår i de tilsvarende oplysninger for Skydebane-øst og vest karreerne)

Antal matrikler: 16 matr. , 8 på hver side af Skydebanegade

Antal boliger: 419 før, 419 efter, heraf udgør de 2 vær. nu 221, de 3 vær. 44, og de 4 vær. og derover 154

Antal erhvervslejemål: 33 før, 32 efter

Antal råde-over ejendomme: ingen

Antal opfordringsejendomme: 16 matr. ejet af én andelsboligforening

Årstal: Ejendommen overtaget af AB’en, januar 1989 Planlægning igangsat 1991/92 Byfornyelsesbeslutning, december 1992/94 AB Skydebanen er Danmarks største samlede Formanden følte, at beboerne nærmest blev Sidste etape færdig, 1997 byfornyelsesejendom. Foreningen blev stiftet straffet for at gå aktivt ind i byfornyelsen. Gårdanlæg-øst færdigt, juni 2000 i 1988 nogle år før det gik løs med byforny- ”Mange af os fi k den tanke, at myndighederne Gårdanlæg-vest færdigt, juni 2001 else. Da Handlingsplanen blev vedtaget i måske havde taget os mere alvorligt, hvis vi Økonomi: 1991 vakte den, som skrevet i AB’ens bog om – som andre beboere på Vesterbro – havde Samlede ombygningsudgifter ca. 528 mio. kr., heraf 362 mio. Skydebanegade, ”meget blandede følelser, sagt helt fra i første omgang”. kr. (69%) betalt af det offentlige (indeks 139/148) som frydefulde forventninger, utålmodighed Gadeomdannelsen incl. stikgader 7,2 mio. kr. , heraf 4,5 mio. og bange anelser … senere forbundet med AB Skydebanen var igennem en lang og sej kr. betalt af AB Skydebanen ordene: Møder, støv, millioner af kroner og fast projekterings- og godkendelsesfase og skepti- arbejde”. kerne vendte først, da licitationen for byg- Rådgivere: Administrator, Ejendomsadm. v/ Jette Löfvall Beboerne var meget kritiske i de indledende geriet på øst-siden var færdigt i marts 1994. Forretningfører, Byfornyelse København faser. Man synes det gik for langsomt, og at Siden marts 1991 havde AB Skydebanen holdt Teknisk rådgiver, O. Abildhauge A/S der ikke var beboerdemokrati i processen. 107 møder om byfornyelse. Entreprenører, Hoffmann & Sønner A/S (øst) og Rasmussen & Schiøtz Byg A/S (vest)

54 AB Skydebanen i mindste detalje at føre bygningerne tilbage idékonkurrence. I 1998 tog man kontakt til til det oprindelige. kommunens Vejafdeling, der udarbejdede et projektforslag til en helhedsløsning, som nu er Hovedparten af lejlighederne er bibeholdt, realiseret. AB’en har afholdt samtlige udgifter hvad størrelsen angår, og næsten alle har fået til de private blindgader, incl. mobil-suganlæg, eget bad og moderniseret køkken. I starten var og har ligeledes medfi nansieret en meget beboerne usikre på huslejekonsekven serne og betydelig del af Skydebanegades omlægning. 30-40% ønskede ikke nyt bad. Foreningen op- rettede lokalt informationskontor, der kunne Før Skydebanegade blev overtaget som adels- beregne den fremtidige husleje, og der blev boligforening var det en privat udlejningejen- bygget en prøvelejlighed, der kunne vise, hvad dom ejet af A/S Det Københavnske Ejendoms- det betød at få bad i en lejlighed på 53 m2, og Societet. Ved andelsboligforeningens start at byfornyelsesbeslutningens bestemmelser udgjorde lejerne ca. 50 %, nu er der 59 tilbage, om fjernevarme med lavtemperatur ikke svarende til 14%. betød kolosale radiatorer. Slutresultatet blev, at kun kun ganske få holdt fast ved veto mod bad, og AB Skydebanen gik i spidsen for et pilotprojekt, der skulle belyse konsekvenserne af fælles varmecentral tilsluttet den allerede besluttede lavtempe raturfjernvarme. På et par punkter er de individuelle holdninger blevet synlige for en betragter udefra. Brand- Der er kælet for detaljerne i AB Skydebanen. Hensynet til bevaring og genskabelse af bygningernes oprindelige gavlene ind mod gården i øst er forsynet arkitektur har vejet tungere end økonomien. med vinduer og franske altaner i et ’tilfældigt’ mønster. Det skyldes, at nogle ikke ønskede at være med. Et andet træk er tagvinduerne som er synlige visse steder i det skrå københavner- Ejendommen i Skydebanegade var og er tag. Udvidelse af de øverste små lejligheder arkitektonisk spændende, men i kommunens var et tilbud, som kun nogle tog imod. I alt er Bydelsatlas fra 1991 var den karateriseret med der etableret 28 to-etages lejligheder. ’middel bevaringsværdi’. Ikke desto mindre var Stadsarkitektens Direktorat ikke i tvivl AB Skydebanen havde allerede tidligt i om, at den bevaringværdige arkitektur vejede planperioden diskuteret mulighederne for at tungere end økonomien, og man gav støtte til trafi ksanere Skydebanegade og afholdt intern

AB Skydebanen 55 Halmtorvet & Sdr. Boulevard

Omfatter: Halmtorvets udstrækning (fysisk): I alt ca. 20.300 m2. Halmtorvets dimensioner 580 x 35 m langt og bredt

Tid: Halmtorvet etape 1, entreprise 1: Planlægning fra ca. 1995 til 1997 Projektering fra forår 1997 til vinter 97 Udførelse fra forår 1998 - efterår 1999 Halmtorvet etape entreprise 2: Planlægning fra ca. 1995 til 1997 Projektering i 1999 Udførelse fra forår 2000 - sommer 2001 Halmtorvets etape 2 og 3: Planlægning fra ca. 1995 til 1997 Projektering fra vinter 2001 - forår 2002 udførelse sommer 2002 - sommer 2003

Organisation og samarbejde: Københavns Kommune Bredt sammensat styregruppe med beboerrepræsentation

Økonomi: 1 etape har kostet. kr. 25.5 mio. Budget for 2. etape. kr. 16.5 mio Historisk set kommer Halmtorvet og dets Af Kommuneplan 93 og senere i kvarter- Budget for 3. etape. kr 9.0 mio Finansieringen har værert kommunal forlængelse – Sønder Boulevard – ind på Kø- planen for Indre Vesterbro fra 1997 fremgår

benhavns bykort som baneareal til den første om Vesterbros fremtidige udvikling bl.a., at Bygherrre: jernbane mellem København og Roskilde i kommunen ønsker, at Halmtorvet - Sønder Københavns Kommune 1847. Siden fl yttes baneanlægget med syd og Boulevard inddrages i fornyelsen af bydelen torvet henlever nu en lang periode som byens bl.a. til rekreative områder. Rådgiver/landskabsarkitekter: halmtorv. Efter 2. verdenskrig forfalder torvet Vej & Park/Plan & Arkitektur og bilerne holder deres indtog. Halmtorvet bli- Københavns Kommune iværksatte derfor i I etape 2 og 3 er det kun Vej & Park ver præget af gennemkørende- og lokal trafi k, midten af 1990´erne en planlægning med bilparkering og varelevering til Kødbyen. henblik på en gennemgribende omlægning af Halmtorvet. Formålet var at give det offentligt

56 Halmtorvet og Sdr. Boulevard byrum et æstetisk og funktionelt løft på linie Selve pladsen rummer allé-beplantninger vandsbassin, hvori de 12 vandstråler afspejler med den igangværende bygningsfornyelse på med plataner og tjørn, som skal bidrage til lysforholdene på pladsen. Oprindelig var det Vesterbro. Idégrundlaget til omlægningen er at understrege det grønne strøg fra Sønder tanken, at dette skulle styres delvist af et udviklet i arbejdsgrupper med lokale beboere, Boulevard gennem bydelen. skulpturelt solcelleanlæg, som blev for dyrt at erhvervsforeninger og kulturinstitutioner i realisere. Københavns Kommune. De trafi kale forhold Selve Halmtorvet er nu blevet en oplevelses- kom her i fokus, og der var enighed om at søge rig plads med mulighed for ophold, leg og maksimal trafi kal fredeliggørelse. samvær for kvarterets beboere. Et sted hvor forskellige markeder kan afvikles, og hvor der Det samlede projekt tager udgangspunkt i, at er mulighed for udeservering fra lokale caféer. Halmtorvet opdeles i 3 karakteristiske byrum. Ud for Brune Kødby er anlagt et stort spring-

1. Det bymæssige pladsareal mellem Gas- værksvej og Kvægtorvsgade. (1. etape) 2. Parkstrøget mellem Skelbækgade og Gas- værksvej (2. etape) 3. Byhaven mellem Kvægtorvsgade og Col- bjørnsensgade (3. etape).

Etape 1, det bymæssige pladsareal Første etape indebar, som nævnt, en trafi kal fredeliggørelse af den centrale del af Halm- torvet. Den gennemkørende trafi k er ledt uden om torvet, bilparkering er fjernet, og der anlagt en gennemkørende cykelrute. Arealet mellem Lille Colbjørnsensgade-karreerne og Centrum-karreen er anlagt som en rundkør- sel. Kørearealet mod henholdsvis den Brune Kødby og mod boligområdet er befæstet med brosten og chaussésten.

1. etape af omdannelse af Halmtorvet ved det tidligere Hotel Charlton. Torvet tiltrække nu mange cafegæster især i sommerhalvåret.

Halmtorvet og Sdr. Boulevard 57 Parkstrøget, sommer 2003 Byhaven sommeren 2003

Etape 2, parkstrøget: bebyggelsen og parkstrøget, der er beliggende lige oaser, der egner sig til småbørnsleg, eller Den gennemgående trafi k på Halmtorvet mellem sivegaden og kørevejen. man kan ligge, sidde eller gå rundt og nyde de samt trafi kken til og fra Kødbyen placeres i en Krydset Skelbækgade/Sønder Boulevard/ blomstrende træer, buske og stauder. dobbeltrettet kørevej i gadens sydside med Halmtorvet er trafi kteknisk vanskeligt, hvorfor Imellem de hævede parkpartier er etableret cykelsti på begge sider. trafi kken afvikles ved hjælp af signalregule- gangpassager, der udvider sig og giver plads Ærindekørsel, herunder redningskørsel m.v. til ring. til f.eks. udeservering, scenegulv, m.v. den mod nord liggende bebyggelse, foregår Medens kørevejens boulevardpræg er un- på en ensrettet sivegade. Sivegaden samt derstreget ved hjælp af sammenhængende Etape 3, byhaven: fortovet gives en karakter som sivegaden trærækker, er parkstrøget givet en bølgende Som i fetape 2, er den gennemkørende trafi k beliggende i Halmtorvets etape 1. Denne organisk form, der på udvalgte steder er løftet koncentreret på en dobbeltrettet kørevej mod udformning vil sikre sammenhængen mellem op over gadeniveau. Disse områder er frede- syd. Kørsel til bebyggelsen mod nord sker via

58 Halmtorvet og Sdr. Boulevard en sivegade med samme præg som sivegaden Siden 2000 har der løbende været arbejdet i etape 2. med en samlet trafi k- og byrumsplan for hele De eksisterende dækningsgrave er fjernet, Vesterbro, hvor Sønder Boulevard ligeledes er og der er etableret en byhave på området. blevet beskrevet. I planen er det beskrevet, at Byhaven er også her løftet op over gadeniveau den overordnede målsætning er at prioritere for at skabe en fredelig oase. Byhaven gen- det rekreative rum og cyklister meget højt. Fra nemskæres af en gangpassage, der udvider Ny Carlsberg Vej til Enghavevej er boulevarden sig på midten. udformet som stillevej og lukket for biltrafi k Begge etaperne består af meget karakteristi- mod Enghavevej. Sønderboulevard bliver ske og ganske smalle gaderum. For at skaffe bydelens mest markante byrum. Det eksi- Sønderboulevard venter på, at der bliver gjort noget den fornødne plads til et mere grønt og aktivt sterende trafi ksystem med to parallelgader - sommeren 2003 byrum, er antallet af parkeringspladser redu- og selvstændige cykelstier forslås fastholdt, ceret fra 148 til 45. Dette også med baggrund men kørebanen reduceres fra to spor til ét. i en parkeringsregistrering, der viste, at det Det foreslås, at det er muligt at køre igennem kun var knapt 50% af de eksisterende parke- fra Skelbækgade til Ny Carlsberg Vej, dog ikke ringspladser, der blev benyttet om aftenen og for lastbiler over 3,5 tons. På strækningen fra natten, medens tallet er nede på knapt 30% Ny Carlsberg Vej til Enghavevej hindres gen- om dagen. nemkørende trafi k ved afspærring for biler ud Med den nye udformning skal hele Halmtor- mod Enghavevej. Foran Enghavevej Station vet give et rekreativt og kulturelt signal til skal det være muligt at have buskørsel og støtte for bydelens forvandling til et attraktivt indrette busholdepladser, derfor fastholdes byområde og bygge bro mellem boligområdet der mulighed for indkørsel fra Enghavevej og (de byfornyede karreer) og den Brune Kødby. fra Vesterfælledvej. Planen er vedtaget og den detaljerede planlægning er dermed igangsat. Sønder Boulevard Sønder Boulevard afspejler med sit krumme forløb og brede profi l det tidligere baneter- ræns placering. Den er med sin boulevardka- rakter og brede grønne midterrabat et af de mest markante gaderum på Vesterbro, dog præget af savnet af de store træplantninger i begge sider og af rekreativt indhold. Boulevarden fremtræder i dag (2003) med en ussel vejbelægning og kedelig midterrabat.

Halmtorvet og Sdr. Boulevard 59 Brune Kødby & DGI-byen

Sted: Erhvervsområde på Vesterbro opført 1879 - 1901. Fortlø- bende omdannelse til center for medborgeraktiviteter, kultur, idræt, undervisning, fællesformål og børnekultur etc. Tilknytning til byfornyelsen på Vesterbro og tæt på Københavns Hovedbanegård

Omfatter: Grundareal ca. 56.000 m2 Etageareal ca. 17.000 m2 eksisterende, overvejende fredet bebyggelse og ca. 18.000 m2 ny bebyggelse i form af et idrætscenter med administration og hotel del

Tid: Planlægning påbegyndt i 1993. Realisering påbegyndt i 1995 – forventes afsluttet i 2003/04

Finansiering: Kommunale midler, fondsmidler og private midler. Renove- ringen af Øsknehallen har bl.a. opnået støtte fra EU

Organisering: Københavns Kommune (forskellig forvaltninger) Bredt sammensat styregruppe med beboer- og bruger- repræsentation

På baggrund af handlingsplanen for byforny- pen kom til at bestå af repræsentation fra elsen på Vesterbro blev der sideløbende med fi re forskellige forvaltninger, som varetager planlægningsarbejdet på omdannelsen af henholdsvis ejerskab, udlejning, administra- Halmtorvet nedsat en intern tværmagistral tion, fysisk og økonomisk planlægning af styregruppe omkring ombygningen af den bygningerne samt repræsentanter fra lokale Brune Kødby til kulturelle formål. Styregrup- borgergrupper.

60 Brune Kødby & DGI-byen Arbejdet tog dels udgangspunkt i den eksi- af de mere vidtgående forslag fra borgergrup- sterende lokalplan, som udlagde området til perne, blandt andet udlæg af et stort ubebyg- offentlige institutioner og grønne områder, get område til idræts formål, blev skrinlagt. og dels i den lokale borgergruppe Folkeparkrå- dets eget projekt for den fremtidige anven- I forbindelse med den Brune Kødby beslut- delse af Brune Kødby „Det blå Prospekt“ og tedes det allerede 1993 at søge EU midler endelig i byfornyelsesudvalgets betænkning, til en økologisk renovering af Øksnehallen, om igangsættelse af byfornyelsen på Indre hvilket primært indebar en udvidet genbrug Vesterbro. af bygningsdele samt istandsættelse med miljøvenlige materialer mv. Samtidig blev Idéudvikling/planlægning af processen det besluttet at lade den kommunale del af Ligesom selve byfornyelsen af Vesterbro, udlø- projektets fi nansiering bestå i arbejdskraft, ste både ombygningen af den Brune Kødby og hvilket senere medførte, at projektet defi neres renoveringen af Halmtorvet et bredt offentligt som et beskæftigelsesprojekt, hvortil Arbejds- engagement. sekretariatet anviste arbejdskraft.

For Brune Kødbys vedkommende forelå der Da opgaven i 1994 blev udvidet fra alene allerede tidligt et konkret udspil fra en gruppe at handle om Øksnehallen til at omhandle af borgere. Udspillet indeholdte en række den fremtidige anvendelse af hele Brune ideer til bygningernes fremtidige indhold Kødby, blev der udarbejdet en ny lokalplan for lige fra park og bybondegård til musikhus og området og en handlingsplan, der udstak de ungdomsboliger. nærmere retningslinier. Vandkulturhuset er fi nanseret af henholdsvis Københavns Gruppen havde samtidig opstillet et budget, Kommune, Lokale og Anlægsfonden samt DGI. som forudsagde en delvis selvfi nansiering Lokalplanen, som er en formalisering af ar- gennem lejeindtægter, som skulle være gra- bejdsgruppernes resultater, blev efter ganske dueret efter formål, således at kommercielle få indsigelser vedtaget i december 1995. aktiviteter bar den største byrde. · DGI -byen, som består af nybyggeri, Både handlingsplan og lokalplan inddelte om- indeholder forskellige idrætsfunktioner. Den åbne proces gav mulighed for en dialog rådet omkring den Brune Kødby i 3 overord- DGI-byen drives af de Danske Gymnastik mellem de lokale grupper og den kommunale nede delområder: og Idrætsforeninger med tilskud fra Køben- forvaltning – ikke mindst om fi nansieringen · Øksnehallen, som indgår i området for havns Kommune. af omdannelsen. Da en ekstern partner med fælles formål, udgør 1. etape af renoverin- · Resten af Brune Kødby, 2. etape af Brune egen fi nansiering meldte sig (DGI), var grun- gen af Brune kødby. Driften er hovedsaglig Kødbys omdannelse, vil blive indrettet til den derfor lagt for et kompromis, og en række kommunal. overvejende kommunale institutioner.

Brune Kødby & DGI-byen 61 mod at lokale institutioner fi k lov at bruge fortløbende realisering af projektet skønnes i faciliteterne vederlagsfrit. Samtidig forplig- den forbindelse at være en medvirkende årsag tede DGI sig til at udskrive en arkitektkonkur- til, at fokus på området er opretholdt og sam- rence for at sikre et højt arkitektonisk niveau tidig har den vigtigste afl edte effekt været en for nybyggeriet. generel forbedring af kvarterets omdømme. Der er således knyttet en lang række positive Endelig kan der peges på placeringen af en signaler til både omlægningen af Halmtorvet restaurant (Vestauranten) og en hoteldel i og renoveringen af Den Brune Kødby, som på det samlede kompleks, som en del af pro- en afgørende måde bidrager til den dynamik, jektudviklingen samt detailudformningen af der allerede er sat i gang i forbindelse med vejprofi let omkring Ingerslevgade, som skulle byfornyelsen. Den Brune Kødby og Halmtorvet sikre ekstra parkeringspladser samt cykelsti og udgør i forbindelse med Vesterbros fornyelse vejtræer. kvarterets ansigt over for omverdenen og ud- gør en væsentlig attraktion i et område, som Realisering generelt er underforsynet med friarealer. Processen omkring den Brune Kødby blev lang og til tider besværlig, grundet kombinationen DGI - byen af af både et beskæftigelsesprojekt og et DGI er blevet til på baggrund af en arkitekt- byforbedringsprojekt. konkurrence som blev afholdt i 1997. Kon- På den anden side har beskæftigelsesprojek- kurrenceområdet omfatter hele arealet på tet været en økonomisk forudsætning for rea- hjørnet af Ingerslevgade og Kvæsthusgade. Svømmehallen er opdelt i en afdeling for mindre børn og liseringen og har sammen med de økologiske Selve realiseringen er foreløbig sket i 2 etaper. en afdeling med udspringmuligheder samt et bassin for renoveringsprincipper medvirket til en generel 1. Etape omfatter bygningerne direkte ud til motionssvømmere. positiv vurdering af både processen og pro- Kvægtorvsgade og første del af Ingerslevsgade jektet. Dette har efterfølgende givet optimale og omfatter gymnastikhal, forsamlingshus, Som led i projektudviklingen af hele Brune forudsætninger for brugertilfredshed, og det bowlingbane mod Kvægtorvsgade og admini- Kødby blev der ført forhandlinger både med lange forløb skønnes i sig selv at have medvir- stration mod Ingerslevsgade. I midten ligger de involverede borger- og interessegrupper, ket til at skabe tillid mellem den kommunale en boldhal samt et forsamlingshus. Kælderen de eksterne partnere - primært DGI - samt forvaltning og de involverede borgergrupper. er udlagt til et skyttecenter. byfornyelsesselskaberne og den øvrige kom- 2. Etape indeholder et Vandkulturhus og et ho- munale forvaltning herunder Vejafdelingen, Selve DGI byen er blevet realiseret hurtigere tel. Derudover råder DGI også over en restau- Stadsarkitekten og Arbejdsdirektoratet. En af end planlagt, hvilket formentlig kan tilskrives rant, som er indpasset i en af de eksisterende forudsætningerne for DGI´s byggeri blev såle- anlæggets publikumsmæssige succes. Ligele- bygninger. Der overvejes en 3 etape som er des, at grunden blev stillet gratis til rådighed des er Øksnehallen særdeles velbesøgt. Den tænkt placeret ud mod Kvægtorvsgade.

62 Brune Kødby & DGI-byen Svømmehallen bruges også til undervisning. Det specielle ved svømmehallen er, at den er Klatremuren ved DGI-byen fungerer som et vartegn og udgør en byarkitektonisk vægtning i forbeholdt et publikum som prioriterer leg og motion. Det store bassin til motionsvømning har forhold til det modsatte hjørne Reventlowsgade/Kvægtorvsgade. form som en super-elipse. I en af de eksisterende bygninger er der indrettet en restaurant (Veststauranten), som drives af DGI. Bygningens høje bevaringsværdi har betydet at facade, tag og konstruktioner skulle bevares. Den Brune Kødby Den Brune Kødby blev opført i 1879 til erstat- ning for slagterboderne ved Trommesalen. Bygningerne var til formålet i brug frem til 1930´erne. Herefter har anlægget været benyttet af industri-, håndværks- og trans- portvirksomheder. Øksnehallen er den største bygning og anlæggets centrale bygning i den Brune Kødby. I kommuneatlasset er anlægget vurderet som et meget tidstypisk bygningsan- læg, der stadig fremstår i sin oprindelig form. Øksnehallen anvendes i dag hovedsagelig til udstillingsformål og konferencer. Foruden Øksnehallen og DGI byen indeholder den Brune Kødby følgende funktioner:

Brune Kødby & DGI-byen 63 Medborgerhuset ligger i passagen ud mod det nyrenoverede Halmtorv. Huset rummer mødefaciliteter samt en café.

Medborgerlokaler og forsamlingshus Husets teater Øksnehallens høje bevaringsværdi har stillet krav til Teaterbutik istandsættelsesmetoden og kvaliteten heraf. De oprindelige Spisehus i tilknytning til „Vestauranten“ vinduer er bevaret, ligesom en stor del af de indvendige konstruktionerne er istandsat og bevaret. Lokaler for Rysensteens Gymnasium Cafe Mandela Cafe PH med udstilling „Rejsesstalde“ „Sundby“ Beboerhus Radio Vesterbro Byens Lys Et catering fi rma På indeværende tidspunkt overvejes det at indrette et par af bygningerne til en Musik- skole, en lokal musikforening og et lokalhisto- risk arkiv.

64 Brune Kødby & DGI-byen 65 Oversigtskort

1. Skydebanehave-karreen 2. Skydebane Øst-karreen 3. Absalonsgade-karreen 4. Eskildsgade-karreen 5. Eriksgade-karreerne 6. Hestestalds-karreen 7. Svendsgade-karreen 8. Skomager-karreen 9. Viktoria-karreen 10. Lille Istedgade-karreerne 11. Trekant-karreen 12. Saga-karreen 14. Centrum-karreen 15. & 16. Lille Colbjørnsensgade-karreerne 17. Helgolands-karreen 19. Tietgens-karreen 18. & 20.-22. Hovedbane-karreerne 23. Skydebane Vest-karreen

x Eksempel omtalt under karreen

66 Oversigtskort 20

18 Vesterbrogade x Reventlowsgade Vesterbro 12

7 Torv 22

Gasværksvej 17 9 x x x x 11 14 x x x x x 6 x 19 x x 13 Halmtorvetx x x 15 10 x x x x 16 4 x x 8 x Skydebane x Have 1 Istedgade x x Dannebrogsgade x x 5 Brune Kødby & DGI-byen x x 3 x x x x x e d x 2 a g AB Skydebanen s x v e l s r 23 e g x x In

vard

Sønder Boule

Oversigtskort 67