Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Høringssvar og bemærkninger hertil Naalakkersuisut har i perioden 30. maj – 4. juli 2018 gennemført en høring om Digitaliseringsstrategi 2018 – 2021.

Digitaliseringsstyrelsen takker for alle svar, kommentarer og input til strategien.

Høringskredsen er følgende: Formandens Departement, Departementet for Natur og Miljø, Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Finanser, Skattestyrelsen, Afdeling for Landsplan, Økonomi- og personalestyrelsen, Departementet for Er- hverv og Energi, Departementet for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Departementet for Boliger og Infrastruktur, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke, Departementet for Udenrigsanliggender, Departementet for Sundhed og Forskning, Sundhedsvidenskabelige Forsk- ningsråd under Departementet for Sundhed, Landslægeembedet, Det Videnskabsetiske Udvalg for Sundhedsvidenskabelig Forskning i Grønland (se- kretariat ved Landslægeembedet), Sundhedsstyrelsen, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen, Telestyrelsen, Bispekontoret, KANUKOKA, Avannaata Kommunia, Kommune Qeqertalik, Qeqqata Kommunia, Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Kujalleq, Naturinstituttet (incl. klimacentret), Grøn- lands Nationalmuseum og Arkiv, Asiaq, Oqaasileriffik/ Sprogsekretariatet, NAPA, Katuaq, Taseralik, Det Grønlandske Landsbibliotek, Center for Natio- nal Vejledning, Ilisimatusarfik - Grønlands Universitet, Knud Rasmussenip Højskolia, Sulisartut Højskoliat, Nordgrønlands Gymnasium, GUX Nuuk, GUX Sisimiut, Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI), Campus Kujalleq, INUILI, Grønlands Maritime Center, NI-Nuuk, Center for Sundhed, Perorsaa- nermik Ilinniarfik, Fåreholderskolen, Kunstskolen, Grønlands Politi, Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Grønlands Statistik, Ligestillingsrådet i Grønland, MIO – Børnerettighedsinstitutionen, Grønlands Erhverv, NUSUKA, Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat, IMAK, ASG, AK, NIISIP, NPK, Inu:IT A/S, Comby, Kimik IT, Modulo, JJ Sandgreen - Let it Snow Aps, Poul Jørgen Holm (Attavik), Ilik, Nukik, DOTGL, Hosting.gl, GrønlandsBanken, Bank Nordik, Grønlandsbankens Erhvervsfond, Greenland Business A/S, Greenland Venture, Grønlands Innovationscenter, Tele-Post, Inuit Circumpo- lar Council ICC, KNAPK, KANUNUPE, Avalak, Museumsnævnet, ILI ILI, Transparency Greenland, Det grønlandske Hus i Aarhus, Det grønlandske Hus i Odense, Det grønlandske Hus i Aalborg, Det grønlandske Hus i København, Visit Greenland, Datatilsynet, Air Greenland, Royal Arctic Line, Nukissiorfiit, Royal Greenland.

Der er modtaget høringssvar fra: GUX Aasiaat, Asiaq, Departementet for Bolig og Infrastruktur, Departementet for Råstof, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Departementet for Erhverv og Energi, Departementet for Sundhed og Forskning, Uddannelsesstyrelsen, IMAK, MIO - Børnerettighedsinstitutionen, Grønlands Politi, Grønlandsbanken, Ilisimatusarfik – Institut 1

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2 for Læring, Ilisimatusarfik, Tele-Post, Datatilsynet, Telestyrelsen, Grønlands Erhverv - GE, Kommuneqarfik Sermersooq, Kommune Qeqertalik, Kom- mune Kujalleq, Transparency Greenland – TIG, Det Kriminalpræventive Råd Grønland – PiSiu, Akademikernes Sammenslutning i Grønland – ASG, Ilik.

Generelle svar Der er modtaget input fra flere høringsparter til de samme emner i strategien. For at undgå gentagelser, svares der her generelt på de input. Derefter kommer en gennemgang med konkrete bemærkninger til høringssvarene. Øvrige kommentarer er taget ad notam og inkluderes nogle i projektpro- cesser og andre i næste digitaliseringsstrategi.

De enkelte sektorer har egne strategier og indsatser, som ikke nødvendigvis er nævnt i denne digitaliseringsstrategi.

Digitaliseringsstrategien spænder over flere ressortområder og indeholder projekter der styres af andre enheder. De steder hvor der er relevant om- deles høringsvar til projektet eller området.

Centralisering, fælles standarder og fællesoffentlig digital arkitektur - koordinering Der er indkommet høringssvar omkring bekymring over centralisering af eksempelvis it-indkøb og fælles standarder.

Som strategien nævner ønsker Naalakkersuisut en enkel, sikker og tilgængelig offentlig sektor, samtidig har offentlige myndigheder og den private sektor brug for deling af data på tværs nationalt som internationalt. Det stiller krav til en fælleoffentlig digital arkitektur, der sikkert og effektivt un- derstøtter deling af data. Deling af data stiller krav til sikkerhed. Følsomme oplysninger vil blive udvekslet sikkert mellem forbrugere og leverandører af data, uden at uvedkommende kan se eller påvirke data. Selvom alle data bliver frie, vil det kun være legitime adgangsberettigede, som kan få ad- gang til den data, de har behov for. Persondataloven skal overholdes. Målet er, at borgerne og virksomhederne oplever en service, der er effektiv, sammenhængende og transparent, og som samtidig understøtter innovation, vækst og udvikling i samfundet. En mere sammenhængende arkitektur vil gøre det lettere at automatisere processer for at reducere sagsbehandlingstider og øge kvaliteten ved ensartet sagsbehandling.

Digitaliseringsstyrelsen opererer både tværsektorielt og helorienteret, og sætter derfor naturligt rammerne for den fællesoffentlige arkitektur, fælles standarder og sikkerhed. Digitaliseringsstyrelsen er samtidig bevidst om og anerkender, at den faglige indsigt og fagkompetencerne eksisterer i de enkelte enheder, og ser derfor sin opgave som værende koordinerende i forhold til eventuelle andre lignende digitale projekter og sikrer, at de fælles standarder følges.

2

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Digitaliseringsstyrelsen sikrer således, at de aftalte fællesoffentlige standarder og dermed arkitekturen følges samt de til enhver gældende regler og love følges indenfor eget ressortområde. Derudover ydes rådgivning og sparring i forhold til leverandørstyring og projektledelse.

Fagområdet har ansvaret for egne projekter, er dataansvarlige for eget område og er dermed ansvarlige for at deres digitale løsninger overholder lovgivning, herunder også forvaltningsretlige principper. Ved at benytte standarder for f.eks. projektmodel, arkitektur, kontrakter og databehand- lingsaftaler skabes rammerne for overholdelse af lovgivning. Digitaliseringsstyrelsens har ansvar for at lovgivning, sikkerhed, fællesstandarder og fæl- les offentligarkitektur følges, det vil sige at fagområder og Digitaliseringsstyrelsen arbejder sammen og koordinerer. Nogle projekter udføres af enhe- derne selv og andre i Digitaliseringsstyrelsen, dog skal Digitaliseringsstyrelsen inddrages i relevante projekter for at netop at sikre ovenstående.

Planlægning, prioritering og økonomi Der udtrykkes fra flere sider bekymring over prioritering og planlægning eksempelvis i forbindelse med kommuner og andre interessenters ressourcer. Der bliver ligeledes bedt om uddybning af formuleringen i strategiens indledning om, hvorfra de økonomiske ressourcer skal findes.

Når strategien endeligt er godkendt udarbejdes en overordnet prioriteret plan for hvornår, hvilke af Digitaliseringsstyrelsens projekter kører. Planen tilrettes hvert år for det næstkommende år. Departementschefgruppen og FOIS – Den Fællesoffentlige IT-Styregruppe præsenteres hvert år for en opdateret plan for det kommende år. FOIS består af blandt andet af direktører fra alle 5 kommuner.

Plan og prioritering udarbejdes ud fra de økonomiske midler, der er til rådighed på finanslovskontoen til formålet. Finanslov 2018 konto 40.98.02: ’Hovedfokus er opfyldelse af de flest mulige strategiske mål indenfor de økonomiske rammer, som bevillingen giver’ (Finanslov 2018 s. 448).

Som nævnt ovenfor har fagområdet ansvaret for egne projekter, og dermed også det økonomiske ansvar. Projekter, der ikke er tværsektorielle, må påregnes finansieret indenfor egen sektor eller gennem ekstern finansiering.

Yderligere nævnes det ovenfor, at Digitaliseringsstyrelsen har ansvar for at lovgivning, sikkerhed, fællesstandarder og fælles offentligarkitektur følges, det vil sige at fagområder og digitaliseringsstyrelsen arbejder sammen og koordinerer – uanset hvor ansvaret er placeret, også det økonomiske. Koor- dineringen udføres med henblik på besparelser for enhederne og dermed for samfundet. Behovet for koordinering understøttes eksempelvis af TELE- POSTs høringssvar, hvor det udtrykkes, at der er et stort uddannelsesmæssigt behov, hvis datacentre i Grønland skal realiseres. Det betyder, at arbej- det med datacentre spænder over flere sektorer, og der er behov for koordinering. Derudover skal lovgivning om persondata, cybersikkerhed mm. koordineres. 3

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Infrastruktur og forbindelser Flere høringsvar har kommentarer til infrastruktur, kvalitet af forbindelser og logistiske udfordringer. Den Fælles Offentlige Projektmodel (FOP) opdateres, således at det sikres, at projekter forholder sig til infrastruktur og områder med ringe forbindel- ser – uden det nødvendigvis bliver laveste fællesnævner, der er gældende. Naalakkersuisut ønsker lighed, herunder også tilgængelighed for alle i hele landet. Naalakkersuisut har som mål, at hele befolkningen udvikler sig på lige vilkår uanset geografisk placering. Alle skal have lige vilkår for adgang til internettet (Koalitionsaftale 2018 s. 29).

Uddannelse og adgang til internettet Der er flere bemærkninger til uddannelsessteders og studerendes adgang til internet.

I forhold til uddannelsessteder forventer Digitaliseringsstyrelsen problematikken imødekommet af den nye Attat aftale for forbindelser på uddannel- sesinstitutionerne, som Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke har forhandlet på plads med TELE-POST. Den nye Attat aftale og kommuner- nes iPad projekter betyder eksempelvis bedre tilgængelighed for uddannelsesinstitutionerne.

Nationalt ID-kort Det nationale ID-kort har generet bemærkninger fra flere sider.

Et nationalt ID-kort implementeres som følge af Inatsisartut beslutning på EM2017. (pkt. 55). Inatsisartutbeslutningen er ligeledes i tråd med det nor- diske samarbejde jf. deklarationen ”Digital North” i Nordisk Minister Råds MR-Digital regi, som Grønland indgår i.

Sikkerhed, persondatalov, lovgivning Flere høringssvar udtrykker bekymring om sikkerhed, persondatabehandling og dertil knyttede lovgivning.

4

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Deling af data stiller krav til sikkerhed. Følsomme oplysninger vil blive udvekslet sikkert mellem forbrugere og leverandører af data, uden at uved- kommende kan se eller påvirke data. Selvom alle data bliver frie, vil det kun være legitime adgangsberettigede, som kan få adgang til den data, de har behov for. Persondataloven, sikkerhedsbekendtgørelse mm. skal til enhver tid overholdes af både det offentlige og det private.

Da Naalakkersuisut vil øge Grønlands samhandel med andre lande, er det nødvendigt at opnå status som sikkert 3. land i EU regi, og derfor skal Grøn- land også forholde sig til EU's persondataforordning, da det er deres lovgrundlag. Derudover er der behov for dataudveksling med andre lande, fx på sundhedsområdet.

Som nævnt tidligere, er de enkelte enheder dataansvarlige for eget område, og dermed ansvarlige for at deres digitale løsninger overholder lovgivning og forvaltningsretlige principper. Departementet for Fiskeri og Fangsts forslag om at inkludere forvaltningsretlige principper samt digitaliserings forbe- redt lovgivning indarbejdes i den fællesoffentlige projektmodels (FOP’ens) afsnit om sikring af overholdelse af gældende lovgivning.

Høringspart Bemærkninger Kommentarer Avannaanii Vi kunne have ønsket os en mere konkretiseret strategi i forhold til anvendelse af IT indenfor Se generelle bemærkninger. Ilinniarer- uddannelsesområdet. tuungorniarfik – Nordgrønlands Vi har ikke bemærkninger til de øvrige elementer i strategien. Gymnasiale Udd. Dep. for Bolig Departementet bemærker, at strategien ikke forholder sig til, at forskellige dele af landet har Se generelle bemærkninger. og Infrastruktur forskellig adgang til internettet. Vestgrønland bliver serviceret af søkablet til Europa og Nord- amerika, enten direkte eller via radiokæder som forbinder byerne til søkablet. Derimod bliver Nordgrønland og Østgrønland serviceret via satellitforbindelser. Satellitter giver ikke den sam- me hastighed og kapacitet som søkablet. Det betyder at der er forskel på hvilke type teleser- vices borgerne kan udnytte. Samtidig er disse borgere i øvrigt længst væk fra det offentliges fysiske ydelser og vil dermed få det største udbytte af teleservices. Dette bør adresseres i stra- tegien, så det tydeligt ses at man har forholdt sig til disse forskellige muligheder for adgang til benyttelse af offentlige online løsninger.

Det kunne endvidere være hensigtsmæssigt at inddrage en målsætning om, at borgerrettede 5

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

ydelser som telemedicin og fjernundervisning skal findes i en form, som lægger mindst mulig beslag på borgernes internetkapacitet.

Automatisering indarbejdes i strate- Dep. for Sociale Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet har følgende bemærkninger: gien sammen med RPA og AI. Anliggender og Justitsområdet Der er flere tiltag som kan reducerer det administrative arbejde og frigive specielt sagsbehand- Alt vedrørende udbetaling henhører lings ressourcer som med fordel kunne overvejes i strategien: under projektet ’Bankkonto til det offentlige’ (s. 9 i strategien). Udbetaling af ydelser kunne automatiseres til en ”Udbetaling Grønland” ordning, som det ken- des fra Danmark og andre lande. Dette kunne reducere den offentlige administration. Det lovgivningsmæssige er inklude- ret i strategien i tema 5 under over- Lovgivning kunne skrives mere enkel og med digitalisering for øje. Kammeradvokaten har op- skriften ’Lovgivning’. rettet en hel afdeling, hvor de rådgiver og vejleder om dette. Dette kunne medvirke til at effek- tivisere nogle processer.

Institut for læ- Underviserne på Institut for Læring påpeger at TELEs priser vanskeliggører de gode intentioner Se generelle bemærkninger. ring, Ilisima- og projekter som er beskrevet i Digitaliseringsstyrelsens forslag til strategi. Prissætning for in- tusarfik ternet har betydning for studerendes muligheder for at deltage i de dele af læreruddannelsen, hvor det forventes at studerende gør omfattende brug af internettet i deres forberedelse hjemmefra, eller under praktikophold. På samme måde er TELEs priser også begrænsende for skolers og læreres muligheder for at følge Digitaliseringsstyrelsens strategipapir.

Underviserne på Institut for Læring, Ilisimatusarfik

MIO Børnetalsmanden er glad for at se, at Digitaliseringsstyrelsen sikre at målsætninger og digita- Forebyggelse af risikozoner er en le indsatser koordineres med andre strategier og planer for hele samfundet. Ligesom det er indsats i strategien ”Den Digitale positivt at se, at flere interessenter er blevet hørt i tilblivelsen af denne strategi. Børnetals- Folkeskole” og der henvises til arbej- manden håber, at området for børn og unge er tænkt godt med i koordinationen af indsat- det med denne. ser samt i tilblivelsesprocessen. Ifølge undersøgelsen ’Borgerne og

6

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Barnet skal have ret til ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at uanset territoriale IT’ fra 2017 har 83 % adgang til in- grænser at søge, modtage og videregive oplysninger og tanker af enhver art, enten mundt- ternet i hjemmet og 4 % har adgang ligt, skriftligt eller på tryk i form af kunst eller gennem en hvilken som helst anden udtryks- andre steder. Derudover sikrer den måde, barnet måtte vælge, Børnekonventionens artikel 13. nye Attat-aftale adgang på skolerne og iPad projekterne i skolerne sikrer Generelle bemærkninger devices. Som I gør opmærksom på er udbredelsen af smartphones og tablets høj i Grønland. Det samme gælder sig på området for børn og unge, hvilket åbner op for nye muligheder for læring og ud- vikling, men samtidig også for et cyberspace, hvor risikoen for krænkelser og grænseløse hand- linger kan opstå. Det er derfor positivt at se der under Tema 3 Den digitale uddannelse, er tænkt på oplæring i sikkerhed i det digitale samfund, for børn og unge.

Det vil være oplagt at tænke forebyggelse af risikozoner for børn og unges færden i cyber- space, ind i strategien ligeså. I strategien for Den digitale folkeskolen nævnes målet ”sikker digi- tal færden”. Børnetalsmanden vil spændt følge udviklingen af hvordan oplæringen her forløber sig.

Børnetalsmanden er glad for at se strategiarbejdet har forholdt sig til de ”17 sustainable deve- lopment goals” og vil her påpege, at målsætningerne har berøring med de resterende målsæt- ninger som ikke er særligt udvalgte.

Fx fattigdom (mål 1) og dets påvirkning på uddannelsesområdet (mål 4), eller området for ulig- hed (mål 10), som omhandler flere aspekter af (den ulige adgang til) social, sundhed og uddan- nelsesområdet i Grønland. Herunder også adgangen til internet. Børnetalsmanden håber dette tænkes ind i arbejdet med de udvalgte mål.

På trods af den positive udvikling inden for digitalisering, ser vi stadig mange børn, unge, famili- er og fagfolk (herunder skoler) uden tilgængeligt internet. Børnetalsmanden finder det vigtigt at disse borgere – herunder børn og unge – tænkes ind i strategien, både hvad angår social-, sko- le- og sundhedsområdet.

Andet 7

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Børnetalsmanden vil blot gøre opmærksom på at navnet Pitu (Tema 5 Fællesoffentlig digital arkitektur) i social-, skole- og sundhedsområdet (der også vil få berøring med digitalisering) ofte forbindes med døgninstitutionen Pitu.

Børnetalsmanden og MIO står til rådighed for uddybning af disse kommentarer, såfremt dette måtte ønskes.

Grønlandsban- Research og analyse af best- ken GrønlandsBANKEN er positiv overfor de skitserede forslag til øget og bedre digitalisering practices og internationale anbefa- i Grønland. Der er ingen tvivl om at digitaliseringen af en række services og uddannel- linger er en hel naturlig del af pro- sessystemet til en vis grad kan kompensere for de logistiske udfordringer Grønland jektarbejdet. har. Samtidig kan digitalisering åbne op for øget og bedre services fra det offentlige til den enkelte borger. Muligheden for at kunne stemme digitalt vil løse logistiske udfordring Særlig relevant finder banken strategiens afsnit om Nationalt ID-kort. Derer i høj grad med fysiske stemmesedler og der- brug for et internationalt ID kort, der kansikre korrekt legitimering af borgeren og som med styrke demokratiet. Vi deler anerkendes i udlandet. Tiden er ved at løbe ud for bopælsattesten. Særligt behovet for bekymringen om cyberrisiko, hvorfor et anerkendt billed id er væsentlig at få adresseret, idet en stor del af den grønlandske der er fokus på sikkerhed i løsningen, befolkning ikke har kørekort og udbredelsen af pas er også mindre end andre lande. på samme måde som der er i alle løsninger med personfølsomme op- Digital post og "nem konto" er også tiltag, der kanreducere de administrative omkost- lysninger. ninger. Banken har tidligere udtalt sig vedrørende Ilanngaassivik, hvortil der henvises. Banken skal opfordre til at der udvikles samme digitale løsninger indenfor det offentli- Derudover se de generelle bemærk- ge til gavn for borgerne, som det ses i andre lande. Dette kunne eksempelvis være in- ninger om overholdelse af gældende denfor skattebetalingen med ene-skat løsning. lovgivning.

Strategien vedr. brug af digitaliseringsløsningertil stemmeafgivelser virker sympatisk. For banken hører dette emne sammen med det efterfølgende afsnit om sikkerhed. Den seneste internationale udvikling har demonstreret, at demokratiske valg forsøges influeret som led i et forsøg på at destabilisere og skubbe et samfund i retning af for-

8

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

skellige ideologier.

Naalakkersuisuts ønske om at udvide samarbejdet med EU og her igennem få status af sikkert 3. land i EU regi er fuldstændig afgørende for Grønlands digitale bestræbelser. Grønland - både borgere og virksomheder - kan ikke stå udenfor et EU samarbejde. Det er nødvendigt, at Grønland kan leve op t il internat ionale standarder. Derfor er det et indsatsområde der bør prioriteres højt.

Afsnittet om digital dannelse er særlig relevant. Der er mange faldgruber og misbrugs- risici i en digital tidsalder. Det kræver oplysninger at sikre befolkningen har den fornødne sunde skepsis overfor digitale løsninger. Der er imidlert id ingen tvivl om,at netop fjernuddannelse kan blive en løsning p Grønlands uddannelses efterslæb. En massiv satsning p digital opkvalificering og udvikling af pædagogiske metoder er nødvendig.

Tiltaget Pitu som en standardiseret dataudvekslingsplatform, hvor opkobling og tilpas- ning til systemet er ensartet og enkel, er interessant da bankdata kan være omfattet. Det er vigtigt i udviklingen, at der tages hensyn til de særlige fortroligheds hensyn, som eksisterer indenfor bestemte sektorer.

GrønlandsBANKEN vil gerne afslutte sit høringssvar med bemærkning om behovet for, at der til strategien ogs§ stilles en økonomisk ramme op, som muliggør strategiens realisering. IMAK IMAKs bestyrelse har drøftet det fremsendte forslag til strategiplan og har følgende kom- Se de generelle bemærkninger og mentarer: strategien ’Den digitale folkeskole.

Overordnet. Inputtet omkring Ilanngaassivik pro- Bestyrelsen hilser det velkommen, at der udarbejdes en strategi på området, så er der bed- jektet sendes videre til projektet i re sikring af den nødvendige koordinering mellem alle parter. finansdepartement.

Bestyrelsen savner dog en beskrivelse af, hvilke resurser og hvorfra de skal komme, der skal til for at opfylde strategien f.eks. er det tvingende nødvendigt med kompetenceudvik-

9

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

ling hos de ansatte ikke mindst for at opfylde strategien på folkeskoleområdet, men også på de øvrige områder.

Nationalt ID- kort. Det er bestyrelsens opfattelse, at dette område ikke bør prioriteres særligt højt, idet der allerede nu er mulighed for at få et pas, der kan anvendes som sådan.

Ilanngaassivik. Bestyrelsen henviser til tidligere afgivet høringssvar af 24. juni 2017 - vedlagt i kopi. Såfremt det politisk besluttes at arbejde videre med Ilanngaassivik skal bestyrelsen kraftigt opfordre til, at alle faglige organisationer involveres i processen og ikke alene inddrages som høringspartnere i færdige udkast.

Den digitale folkeskole. For at denne strategi kan opfyldes er det tvingende nødvendigt med fokus på pædagogik, didaktik og ikke kun på teknik. Opkvalificering af underviserne er et must.

Bestyrelsen skal endvidere opfordre til at overveje alternativer til anvendelse af Facebook. Der har den sidste tid være fokus på misbrug af oplysninger via Facebook og ansvaret for myndigheder, organisationer mv, der opretter en Facebook side. Endvidere er der på man- ge arbejdspladser lukket for anvendelse af Facebook. Elever under 12 må heller ikke have en Facebookprofil.

Bestyrelsen sætter endvidere et stor spørgsmålstegn ved, hvorvidt digitalisering af eksiste- rende lærebøger vil betyde nogen udvikling overhovedet. For at digitale lærematerialer skal have effekt, skal de fra starten være udviklet, så der kan ske f.eks. differencering

Dep. for Råstof- Arbejdsmarkeds bidrag til høringsvar: Se de generelle bemærkninger. fer, Arbejds- marked og In- Arbejdsmarked er betænkelig over eventuelle indskrænkninger af råderetten over Arbejdsmar- denrigsanlig- keds ressortområder i forbindelse med en eventuel centralisering på it-området.

10

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2 gender Arbejdsmarked støtter i princippet digitaliseringsstrategiens forslag til fælles og ensartede plat- forme. Derudover støtter Arbejdsmarked tiltag til større digitalisering af undervisningsformer, herunder e-læring. Vi ser muligheder i en envejs-politik mht. data.

Arbejdsmarked ønsker at udtrykke betænkelighed i forhold til den reelle betydning, det vil få, hvis Digitaliseringsstyrelsen bliver omdrejningspunkt for at styre og sætte fælles standarder for al digitalisering.

Arbejdsmarkeds it-værktøjer er i udvikling, og Arbejdsmarked er betænkelig overfor, at der bliver sat bremser for udviklingen, især i forhold til et ”one size fits all”-princip. Arbejdsmarked er betænkelig ved, at egne krav til it-systemer måske ikke stemmer overens med andres kravs som andre system, eller at andre systemer skal have eller har funktioner, som Arbejdsmarked ikke har behov for. Det øger kompleksitetsgraden og dermed uoverskueligheden, foruden chancen for, at noget kan gå galt eller tabt.

Arbejdsmarkeds It-systemer:  It-reg er Arbejdsmarkedets portal, der bl.a. bruges af Majoriaq og indeholder værktøjer til styring af aktiveringstilbud, FA-kurser, PKU-kurser, etc. Derudover uploades folkeka- rakterer og handlingsplaner til It-reg.  Suli.gl er Grønlands jobportal. Det er meningen, at alle landets jobopslag skal findes her, og alle ledige skal have CV uploadet.

Indenrigsafdelingens bidrag til høringssvar:

Indenrigsafdelingen bemærker med tilfredshed, at det nævnes, at muligheden for at stemme digitalt skal undersøges.

Denne undersøgelse planlægges som en del af den igangværende opgradering af valg.gl.

Der er en enkelt tastefejl i afsnittet "Datacentre" (side 16 i høringsversionen). Ved den første opremsning står "fire elementer". Dette bør retlige ændres til "seks elementer".

11

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Asiaq Fra Asiaqs side kan vi konstatere en fin sammenhæng mellem nærværende digitaliseringsstra- tegi, den nationale strategi for geodata samt nordiske og internationale tiltag på området.

Asiaqs arbejde og forpligtelser relaterer sig i højere grad til den nationale strategi for geodata og til allerede igangsatte tiltag, herunder Grunddataprogrammet og NunaGIS 2.0

Vi har således ingen indsigelser til Digitaliseringsstrategien.

Datatilsynet Ved e-mail af 30. maj 2018 har Naalakkersuisut, Digitaliseringsstyrelsen, anmodet om Datatil- Se de generelle bemærkninger. synets bemærkninger til ovennævnte digitaliseringsstrategi.

Af digitaliseringsstrategien fremgår følgende:

”Naalakkersuisut vil gøre den offentlige sektor mere sikker, enkel og standardiseret, for at give borgere og virksomheder en tryg og ensartet oplevelse. Et eksempel er, at borgere og virksomheder kun behøver at indberette den samme information til det offentlige én gang – once only princippet – og data bliver således genbrugt på tværs af det offentlige, hvor det er legitimt. […]”

Det fremgår endvidere af digitaliseringsstrategien, at persondataloven og EU’s databeskyttel- sesforordning udstikker retningslinjer for behandling af personoplysninger, og at disse ret- ningslinjer vil danne grundlag for databehandling i det offentlige Grønland, hvilket sikrer, at borgernes retssikkerhed er overholdt i once only princippet.

1. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke står Datatilsynet klart, med hvilken hjemmel i persondataloven1 behandling/videregivelse af personoplysninger vil finde sted. Datatil- synet skal på den baggrund henstille, at afsnittet vedrørende persondataloven, under tema 1, uddybes.

Datatilsynet forstår, at de indberettede oplysninger skal kunne tilgås og anvendes af forskel-

12

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

lige myndigheder. Datatilsynet skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på sikker- hedsbekendtgørelsen2, herunder særligt de generelle sikkerhedsbestemmelser i kapitel 2 samt de supplerende sikkerhedsforanstaltninger for anmeldelsespligtige behandlinger i kapi- tel 3.

Datatilsynet kan navnlig pege på følgende sikkerhedsregler:

 Forpligtelsen til at fastsætte nærmere bestemmelser, der beskriver hvordan de fornødne sikkerhedsforanstaltninger konkret er etableret i myndigheden, jf. § 5. Herunder bestemmel- ser om organisatoriske for- hold, administration af adgangskontrolordninger og autorisati- onsordninger samt kontrol med autorisationer,

 krav om instruktion af medarbejdere, jf. § 6,

 krav om en formel autorisationsprocedure, der sikrer, at kun personer, som autoriseres hertil, har adgang til personoplysninger, og at der kun autoriseres personer for hvem adgan- gen er nødvendig som led i deres jobfunktion, jf §§ 11-12,

 krav om registrering (logning) af alle anvendelser af personoplysninger, jf. § 19.

3. Af digitaliseringsstrategien fremgår også:

”Naalakkersuisut vil etablere en fælles, sikker udvekslingsplatform for samfundets digitale data, hvor data kan udveksles nationalt og interna- tionalt. Projektet kaldes Pitu. […]

Følsomme oplysninger vil blive udvekslet sikkert mellem forbrugere og leverandører af data, uden at vedkommende kan se eller påvirke data. Der arbejdes på, at alle data bliver frie, så alle med legitime rettigheder kan få adgang til den data, de har behov for. […]”

Pitu skal blandt andet omfatte data som: grunddata, sundhedsdata, forsikrings- data, data fra banker.

13

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Det står ikke Datatilsynet klart, om der skal behandles oplysninger i person- henførbar form via udvekslingsplatformen. I bekræftende fald, står det ikke tilsynet klart, hvem der er data- ansvarlig for oplysningerne på udvekslingsplat- formen, samt med hvilken hjemmel i person- dataloven behandling/videregivelse af personoplysninger vil finde sted via platformen. Data- tilsynet henstil- ler til, at dette uddybes i digitaliseringsstrategien, og at det i givet fald angi- ves, hvordan det sikres, at den persondataretlige lovgivning overholdes.

Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på, at hjemlen til virsomheder og myndigheders videregivelse af personoplysninger kan være for- skellig, alt efter om der er tale om offentlige myndigheder eller private virksomheder.

Hvis der behandles, herunder indsamles, opbevares og udveksles, personoplysninger gennem udvekslingsplatformen, skal Datatilsynet også i denne sam- menhæng henlede opmærksom- heden på sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder særligt bestemmelserne om autorisation.

4. Af digitaliseringsstrategien fremgår endvidere:

”Sundhedsvæsenet har brug for at have opdateret viden om, hvad der udføres klinisk i det grønlandske Sundhedsvæsen. Derfor skal der fore- tages dataudtræk fra Sundhedsvæsenets system Cosmic Intelligence (IC). Dataudtrækkene kan danne grundlag for analyser, der kan effekti- vere arbejdsprocesserne. Dataudtrækkene bliver foretaget i Grønland. […]”

Det står ikke Datatilsynet klart, med hvilken hjemmel ovenstående dataudtræk foretages. Hvis dataudtrækkene foretages med henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige un- dersøgelser, jf. persondatalovens § 10, skal tilsynet bemærke, at oplysningerne ikke senere må behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed, jf. lovens § 10, stk. 2. Oplys- ningerne må således ikke behandles til administrative formål.

GE GE er meget enig i de generelle betragtninger om digitaliseringens betydning for sam- Det angivne under hvert OECD prin- fundsudviklingen. Det kan ikke understreges nok, at de demografiske og geografiske betin- cip kan henføres til de enkelte tema-

14

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

gelser i Grønland rummer et meget stort potentiale for digitalisering på en lang række sam- er, hvor det er relevant. fundsområder. Opgradering til 5G skal opfattes som GE har følgende bemærkninger til digitaliseringsstrategien: en henstilling til operatørerne i Grønland i takt med at behovet op- Strategien henviser til OECD's 12 principper for offentlig digitalisering. Principperne er efter står. GE's mening fornuftigt retningsgivende for udviklingen af den digitale strategi. GE efterly- ser imidlertid en nærmere redegørelse for, hvorledes disse principper så i praksis søges Digitaliseringsstrategien blev sendt i imødekommet inden for hvert af de strategiske temaer. høring uden målene for to sektorer for ikke at forsinke processen yderli- GE savner desuden en redegørelse for, hvorledes digitaliseringsstrategien er koordineret gere, de er nu tilføjet. med udviklingen af Grønlands samlede digitale infrastruktur. Bl.a. nævnes side 8, hvorledes "det også i Grønland (vil) være et naturligt skridt med en opgradering til 5G i takt med at I forhold til planlægning henvises der borgere og virksomheder kræver det og nye forretningsmuligheder viser sig". Dette er jo et til de generelle svar. ideelt udgangspunkt, men er de teknologiske, investeringsmæssige, forretningsmæssige og andre præmisser herfor til stede?

GE finder, at de udvalgte strategiske temaer er relevante, men strategien mangler ud- møntning af konkrete målsætninger på to vigtige områder, nemlig uddannelses- og sund- hedsområdet. Det er en stor mangel i høringsprocessen, som burde have afventet udspil på de to vigtige sektorområder.

GE efterlyser en klarere metodisk konsekvens i strategien. F.eks. havde det flere steder været hensigtsmæssigt at redegøre mere indgående for, hvordan de konkrete målsætnin- ger og udpegede indsatsområder hænger sammen.

Strategien vedrører perioden 2018 - 2021, men det er lidt tilfældigt, om der er angivet eller ikke angivet en planlægnings- og eksekveringshorisont for de enkelte mål og indsatsområ- der.

Strategiens største svaghed er fravær af en overordnet prioriteringsdrøftelse. Strategien rummer mange og helt relevante digitale indsatsområder, men også i et omfang og en kom- pleksitet, der vil lægge beslag på overordentligt store ressourcer i den offentlige forvalt- 15

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

ning i de kommende år- ressourcer i Selvstyret og kommunerne, som GE har vurderer er svært tilgængelige.

På dette punkt svigter digitaliseringsstrategien OECD's princip 7 om, at der skal etableres effektive organisatoriske og styringsmæssige rammer for strategiudviklingen og eksekve- ring. Med de kolossale ressourcer, som strategien lægger op til at binde i den offentlige forvaltning• og afledt i andre dele af samfundet - når de mange mål og indsatser skal føres ud i livet, vil GE opfordre til, at strategien meget grundigere redegør for, hvorledes hele den offentlige it• governance struktur skal etableres. Uden denne organisations- og sty- ringsstruktur på plads, risikerer Grønland at kuldsejle med mange kostbare it-projekter.

TIG Undersøgelsen Borger og IT bliver TIG hilser den nye digitaliseringsstrategi velkommen og påskønner anvendelsen af digitali- gjort tilgængelig. sering som en mulighed for øget demokratisering og transparens. Der henvises i strategien flere gange til undersøgelsen Borgere og IT 2017. TIG har søgt Strategien tager udgangspunkt i, at denne rapport på nanoq.gl uden held, en googlesøgning gav desværre heller ikke digitale muligheder er tilgængelige resultatet . Dog fandt TGI undersøgelsen Borgere og IT i Grønland fra 2014. TIG anser det via diverse devices, paratheden og som en væsentlig hindring ikke at kunne få adgang til den eneste kilde, der henvises til. brugen er det der er i fokus, jf. tema TIG bemærker, at strategien bygger på forudsætningen, at når mennesker ejer en om Digital dannelse. smartphone er de parate til videre anvendelse af digitale devices i en demokratise- ringsproces. TIG anser denne forudsætning for meget optimistisk, men har som nævnt ikke haft mulighed for at læse undersøgelsen der danner grundlag for strategien. National digitaliseringsstrategi 2018-2021 er meget ambitiøs og TIG bemærker med til- fredshed at den bygger på OECD's 12 principper. Ligeledes vil TIG kreditere Digitaliserings- styrelsen for at have forholdt sig til FN's Verdensmål.

Bemærkninger

Digitale grundprincipper. Princip l: TIG ser frem til at "alle borgere har tilgang til projek- ter på Selvstyrets hjemmeside". Princip 4: TIG ser frem til implementering af lov om databeskyttelse, således at Grønland kan blive godkendt som sikkert 3. land i EU-regi. 16

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Princip 1 O: TIG minder om at NGO' er bør medtænkes ved inddragelse af interessenter.

Princip 11: Dette henviser til Selvstyrets indkøbscirkulære. TIG anbefaler at der bør være overensstemmelse med den i høring Forslag til lnatsisartutlov nr. xx af xx.xxxx 2018 om udbud i forbindelse med indkøb af varer og tjenesteydelser i offentlige myndigheder og institutioner. Heraf fremgår dog, at Selvstyrets virksomheder er undtaget. Tema 1 Den digitale borger: Igen henvises til undersøgelsen fra 2017, at 96 % af borgere over 15 år søger information om det offentlige eller anvender selvbetjeningsløsninger via internettet. En specialeafhandling 2017 fra llisimatusarfik Den digitale kultur i Grønla nd , som bygger på en spørgeskemaundersøgelse via Facebook, viser at 45 % af respondenter- ne kun sjældent besøger grønlandske virksomheders hjemmesider.

Ilisimatusarfik Ilisimatusarfik har fået "Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018- Digitaliseringsstyrelsen henviser til 2021" til høring og har følgende bemærkninger: de seminarer, der har været afholdt for alle offentlige og private organi- Generelle kommentarer sationer og virksomheder i forbin- delse med implementering af per- llisimatusarfik arbejder, som en stor uddannelsesinstitution, med mange personfølsomme data sondataloven. på studerende og medarbejdere. Vi er derfor i høj grad interesserede i at sikkerheden og be- skyttelsen af disse oplysninger lever op til de krav og standarder, der kræves af Digitaliserings- Derudover henvises til de generelle styrelsen. bemærkninger.

På baggrund af dette vil llisimatusarfik være taknemmelige for, at styrelsen er proaktiv i deres oplysninger omkring vedtagelsen af persondataloven og implementeringen af denne, herun- der styrelsens og lovens forventninger til Selvstyrets underliggende enheder.

Institut for Lærings bemærkninger til digitaliseringsstrategien påpeger at Tele-Posts priser van- skeliggør de gode intentioner og projekter, beskrevet i Digitaliseringsstyrelsens forslag til stra- tegi.

Prissætning for internet har betydning for studerendes muligheder for at deltage i de dele af læreruddannelsen, hvor det forventes at studerende gør omfattende brug af internettet i deres 17

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

forberedelse hjemmefra, eller under praktik ophold. På samme måde er Tele-Posts priser også begrænsende for skolers og læreres muligheder for at følge Digitaliseringsstyrelsens strategi- papir.

Der kan formentlig sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de mange gode hensigter og planer digitaliseringsstrategien stiler mod kan virkeliggøres med de nuværende priser der er på tele- kommunikationsområdet - og i fald det har en indvirkning på det.

llisimatusarfik har ingen yderligere bemærkninger til Digitaliseringsstrategien.

Grønlands Politi Grønland Politi har modtaget høringen " Det digitale samfund - national digitaliseringsstra- tegi 2018-2021".

Overordnet set støtter Grønlands Politi en fortsat digitalisering af samfundet. Særligt har vi noteret os, at der arbejdes på, at Grønland f'ar status som et sikkert 3. land. Dette er også af væsentlig betydning for det arbejde Grønlands Politi udfører.

Derudover synes det fornuftigt at arbejde med lovgivning, der forebygger risikoen for cy- bercrimes af forskellig art. I den forbindelse bør der arbejdes med tiltag, der søger at højne borgernes digitale sikkerhed mv.

Grønlands Politi er også positiv overfor et arbejde med at få udarbejdet et national ID kort og senere et eID samt udvidelse af brugen af digital post.

Slutteligt er arbejdet med grunddata og herunder NunaGIS også i politiet interesse og vi kan med tilfredshed se, at arbejdet på dette område fortsætter i strategiperioden.

Kommuneqarfik Fra Kommuneqarfik Sermersooq er vi meget enige med Naalakkersuisut i, at det digitale Se de generelle bemærkninger. Sermersooq samfund skal udvikles i endnu højere grad, med alle de elementer dette vil give mulighed for, eksempelvis udviklingsmæssigt, uddannelsesmæssigt men i særdeleshed ved service- ringen af borgerne.

18

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Desværre udgør den nuværende internet-infrastruktur i Grønland en stor barriere for hurtigere udvikling. Kommuneqarfik Sermersooq foretog i 2017, med baggrund i 2016- data, en bench-mark/brugertilfredsheds• undersøgelse af IT drift og brug i forhold til sammenlignelige kommuner i Danmark.

Undersøgelsen viste, at omkostningen til internettet udgør for Kommuneqarfik Sermer- sooq en omkostning i størrelsesorden kr. 7.400.000, hvor samme koster en danske kommu- ne i størrelsesordenen 534.000, altså en forskel på over 1.300 %

lnfrastrukturmæssigt består Kommuneqarfik Sermersooq af 3 strukturtyper, søkabel i Nu- uk, radiokæde i Paamiut og satellit på Østgrønland.

Performance af de forskellige typer er selvsagt meget forskellige, og i takt med, at der ved servicerlngen af borgerne benyttes mere og mere komplekse software-løsninger, stilles der således større og større krav til den infrastrukturelle performance. Allerede i dag er der serviceløsninger der ikke kan anvendes på Østgrønland, grundet den meget begrænsede forbindelse Tele Greenland giver adgang til.

Kommuneqarfik Sermersooq er enig i tankerne omkring muligheden for etablering af da- tacentre, og derved tiltrækning af eksterne aktører på dette marked. Indenfor alle høj- teknologiske fag findes det dog vigtigt, at der er hurtig og nem adgang til de nødvendige faglige miljøer. Ligesom teknologien er uden nationalitet, er de menneskelige ressourcer bag digital udvikling og innovation multinational - direkte adgang til Nuuk med fly, hvor størstedelen af det digitale netværk naturligt vil være, er derfor essentielt nødvendig. En lufthavn på ikke under 2200 meter, der kan modtage fly med direkte forbindelse fra eksempelvis USA, hænger således nøje sammen med tanker om datacentre. Dette vil også være med til at sikre den fortsatte innovationslyst og i øvrigt et mere konkurrence- dygtigt økonomisk opstartsfundament og investeringslyst i øvrigt.

Dette høringssvar er givet administrativt, og der tages således forbehold for en efterføl- gende politisk behandling.

19

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Kommune Ku- Kommune Kujalleq har gennemgået "Det digitale samfund", som har været i offentlig og ind- Se de generelle bemærkninger. jalleq budt høring fra den 30. maj 2018.

Kommunen finder indledningsvist grund til at udtale undren over, at høringsfristen udløber på en bestemt dag kl. 12. Høringsfrister bør udløbe på en bestemt dag og ikke på et be- stemt klokkeslæt, medmindre der er helt særlige grunde til at fravige dette princip. Omkring selve digitaliseringsstrategien er kommunen grundlæggende enig i de formål, som strategien beskriver, navnlig

at det er hensigtsmæssigt, at borgere og virksomheder kun behøver at indberette samme information til det offentlige en gang,

at digitalisering af opkrævningsfunktionen skal medføre ressourcemæssige besparelser 1 forbindelse med såvel regningsudstedelse som efterfølgende opkrævning,

at der skal arbejdes på, at Grønland bliver et sikkert 3. land i EU,

at der bør arbejdes på at udvikle en fælles standard for ESDH systemer i kommunerne, og at Grønland derfor fortsat skal deltage i MR-DIGITAL,

at der er behov for opdatering af de offentlige hjemmesider,

at der bør arbejdes på etablering af en fælles IT-indkøbsfunktion,

at en ny fællesoffentlig offentlig kontoplan og ERP-projektet skal have til formål at mange manuelle processer kan afløses af digitale løsninger og

- at formålet med governancestyring i særlig grad skal være at styrke tværgående samarbej- der og sikre skabe merværdi.

20

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Det er imidlertid væsentligt for kommunen, at de tiltag, som strategien beskriver, gennem- føres på en måde, som tilgodeser kommunernes behov, og således at det ikke er selvsty- rets eller en enkelt kommunes behov, der bliverenestyrende for, hvilke nye tiltag, som kommunerne skal indføre.

Samtidig er det afgørende, at kommunerne kompenseres efter DUT-princippet for merud- gifter, de måtte blive påført som led i en indførelsen af standardiserede IT-løsninger i hele den offentlig sektor i landet.

Mange af de tiltag, som strategien beskriver, forudsætter ny lovgivning, og Kommune Kujal- leq vil derfor først udtale sig konkret om de forskellige tiltag, når de konkretiseres i forbin- delse med høringer over de forskellige lovforslag, der skal gennemføre strategien.

Afslutningsvist vil kommunen gerne rejse spørgsmålet om hensigtsmæssigheden af den gældende persondatalov, hvor kommunen forudser udfordringer omkring Datatilsynets opgaver i Grønland, idet EU's persondataforordning i Danmark har afløst persondataloven.

Kommunen vil opfordre til, at det overvejes at tilvejebringe en særlig grønlandsk lovgivning på området, hvilket man fra dansk side allerede i forbindelse med høringsprocessen om persondataloven nævnte som en mulighed.

Der kunne herved tilvejebringes et lovgrundlag, som opfylder de nødvendige krav for at Grønland kan blive et sikkert 3. land, og som samtidig har en detaljeringsgrad, der er bedre tilpasset de offentlige myndigheder i Grønland end den nugældende persondatalov.

Akademikernes Akademikernes Sammenslutning i Grønland skal takke for at være blevet hørt vedrørende Sammenslut- ovenstående forslag. Efter gennemlæsning og vurdering af forslaget, finder vi ikke at der er ning i Grønland behov for nogen bemærkninger til indholdet.

APNN Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (APNN) takker for muligheden for, at komme Se de generelle bemærkninger.

21

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

med høringssvar vedrørende National digitaliseringsstrategi 2018-2021 fremsendt d. 30. maj 2018.

Generelt er APNN enig i fastlæggelse af en fælles Digitaliseringsstrategi 2018-2021 jf den kon- taktflade APNN har med borgere, kommuner og organisationer samt datadeling med forskellige internationale institutioner. I strategien savnes en costbenefit analyse og/eller beskrivelse af økonomiske konsekvenser, herunder hvor meget man forventer strategien vil koste de forskellige aktører. APNN støtter fokus på Digital post som et naturligt led i udvikling af digitale løsninger, der inde- bærer hel eller delvis automatisk sagsbehandling. APNN støtter endvidere en forstærkelse af både cyber- og informationssikkerhed, sammen med udvikling af Pitu, hvor grundda- ta/grundregistre deles på en fælles platform, som forudsætning for en mere sikker udvikling af digitale løsninger og måske også med tekniske løsninger, der gør det nemme at servicere bor- geren.

På side 8 står der bl.a. følgende, som vi bør forholde os til: "Persondataloven og EU´s databe- skyttelsesforordning udstikker retningslinjer for behandling af personfølsomme data og disse retningslinjer vil danne grundlag for databehandling i det offentlige Grønland, hvilket sikrer borgernes retssikkerhed er overholdt i once only princippet." APNN finder, det er betænkeligt at man henviser til EU's databeskyttelsesforordning, når Grøn- land ikke er medlem af EU. Skal implementere EU forordning og evt. hvordan og fra hvornår? Det foreslås, at landbrugs- og veterinærområdet også nævnes på side 19 under afsnittet, som mangler: "Fællesoffentlig platform for dataudveksling".

APNN har endvidere to hovedbemærkning til den fremsendte strategi:

For det første ønsker APNN en større fokus på borgernes retssikkerhed i den digitale verden, og som ikke begrænser sig til cyber-sikkerhed samt persondataloven. APNN ønsker større fokus på at grønlandske offentlige digitale løsninger med hel eller delvis automatisering af sagsbehand- lingen, skal overholde de grundlæggende forvaltningsretlige krav, såsom officialprincippet, partshørings princippet, lighedsprincippet samt begrundelsespligt.

Der er desværre eksempler på grundlæggende fejl begået i implementering af flere af de dan- 22

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

ske offentlige digitale løsninger, som for eksempel MinSU, Udbetaling Danmark, NemID og Sundhedsportalen. Ombudsmanden i Danmark skrev for nyligt at forvaltningsretlige krav er teknologi neutral, og at digitale løsninger skal ”understøtte overholdelsen af de retssikker- hedsmæssige garantier for borgerne, som følger af forvaltningsretlige regler og principper”.

APNN ønsker dermed, at den Nationale digitaliseringsstrategi bør indeholde et krav om forvalt- ningsretlige analyser på lige fod med de almindelige procesanalyser til nye offentlige digitale løsninger med hel eller delvis automatisering af sagsbehandlingen. Digitaliseringsstyrelsen bør samtidigt screene alle eksisterende offentlige IT-løsninger for, om de overholder samtlige for- valtningsprincipper- og regler.

For det andet ønsker APNN større fokus på digitaliseringsklarhed for ny lovgivning, det vil sige, at det skal være obligatorisk at foretage en vurdering om den nye lovgivning kan støttes af im- plementering af IT løsninger med hel eller delvis automatisering af sagsbehandlingen. Der er ofte en tæt korrelation mellem digitalisering og forenkling af lovgivningen således, at lovgivnin- gen bliver lettere at forstå for borgere og virksomheder. Da nye lovgivning ikke nødvendigvis kan eller skal understøttes digitalt, bør vurderingen klart begrunde årsagen til ikke- digitalisering. APNN er overbevidst om, at begge bemærkninger hænger sammen, og nemt kan indgå i IT pro- jekt udvikling, og indarbejdes i de nuværende skabeloner fra Den fællesoffentlige projektmodel.

TELE-POST TELE-POST hilser velkommen, at strategien er relativt kortfattet og handlingsorienteret. Vi er Formuleringen om opgradering til 5G også enige i, at de temaer, som er nævnt, hver især udgør et vigtigt element i strategien. Vi skal opfattes som en henstilling til vurderer dog, at det er vigtigt for strategiens realisering, at den også forholder sig aktivt til den operatørerne i Grønland om at ind- infrastruktur, som skal understøtte den. TELE-POST vil såvel i 2018 som i de kommende år inve- føre det i takt med at behovet op- stere betydelige beløb for at forbedre internetoplevelsen i bygder og i satellitområdet, lige som står. vi allerede har gjort til byerne på vestkysten. Alli- gevel må det inden for en overskuelig fremtid forventes, at der vil være forskellige digitale muligheder - og et vigtigt vejvalg for de digitale platforme. TELE-POST har følgende kommentarer til strategiens 6 temaer:

23

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

TEMA 1 Den digitale borger Det er ikke tydeligt, hvornår målene ønskes nået - er det ved udgangen af 2021? Endvidere, og vigtigere, kan man overveje, hvorvidt det er et mål i sig selv, at en bestemt andel anvender eID eller digital post. Disse forekommer snarere at være KPI'er på vej mod egentlige mål med at øge anvendelsen af digitale løsninger for borgere og myndigheder. Det kunne være i forhold til reducerede offentli- ge udgifter, nedgang i restancer, kortere sagsbehandlingstider etc. Det virker pudsigt at man flytter fokus væk fra infrastruktur og anser 5G som det naturlige næ- ste skridt. Bygderne er pt. i en transition fra 2G til 4G. 5G er en ny standard som benytter sig af højere netværksfrekvenser end f.eks. 4G. Yderligere er 5G en teknologi som endnu er uprøvet, og det er uvist om den teknologi vil fungere under de forhold vi lever under. 2G og 3G teknolo- gien har vist sig at fungere godt under vores forhold med store strækninger og va rieret højde- forskelle. Denne teknologi kører på lavere frekvenser og har der- for en meget bedre dækning. TELE-POST er naturligvis opmærksomme på de teknologiske trends, og ønsker at indføre ny teknologi når vilkårene herfor vurderes at være optimale. At databehandlingen i det offentlige følger hhv. Persondataloven og retnings- linjerne i EU’s databeskyttelsesforordning kan TELE-POST kun nikke anerken- dende til, men må dog spørger hertil om der er planer om at indfører EU’s databeskyttelsesforordningen i Grønland? Vedrørende nationale ID-kort, hvilke kort-standard agter man at benytte til denne? Hvilke in- formationer skal kortet indeholde – og i hvilken form? Og hvordan med sikkerheden omkring kortene? Er det ikke tilstrækkeligt med det pas man, qua det danske statsborgerskab, kan få udstedt? Da man i 2014 gjorde det obligatorisk for alle borgere, over 15 år, i Danmark at kunne modtage digital post, faldet valget på e-boks. Hvilken digital post- løsning agter man at benytte i grøn- landsk kontekst? Ilanngaassivik. TELE-POST anbefaler at, for at effektivisere dette projekt så bør man have in mente at de forskellige retsinstanser skal/kan acceptere de digitale dokumenter som gyldigt bevisgrundlag.

TEMA 2 Sikkerhed og privatliv Der er opstillet et mål, som skal være nået i 2019, herefter synes det som om temaet er ud- tømt, selv om det at opnå status som sikkert 3. land ikke i sig selv er nogen garanti for høj cy- 24

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

bersikkerhed. Dette vil kræve en betydelig og kontinuerlig indsats over hele perioden. Igen bør det reelle mål ikke være at opnå en bestemt status. Denne status og de initiativer, der skal gen- nemføres for at opnå den kan dog bidrage til reelle digitaliseringsmål, f.eks. at skabe bedre betingelser for datacentre, eller til at afværge cyberangreb mod centrale offentlige IT- systemer). Hvornår påregner man at et lovforslag omkring cyber- og informationssikker- hed foreligger? Erfaringsmæssigt er det generelt en international udfordring at skaffe kompetent personale til at arbejde med IT sikkerhed på højt niveau. Det fordrer at man kontinuerligt kompetence udvik- ler personalet så de er fuldt opdateret indenfor et felt som ændrer sig fra dag til dag. Alternati- ver hertil vil kunne være et tættere samarbejde med CFCS (Center for Cybersikkerhed) eller en model hvor der er tale om en delvis udlicitering. TELE-POST vil gerne i en dialog med Digitaliseringsstyrelsen omkring dette.

TEMA 3 Den digitale dannelse Ingen kommentarer

TEMA 4 Digital innovation, iværksætteri og erhverv TELE-POST har en naturlig interesse i dette tema som leverandør af datatransportkapacitet igennem vores eget og vore partneres netværk af sø- og landfiberkabler.

Det nævnes, at datacentre behøver 4 elementer, men der oplistes 6 bulletpunkter. For- uden de 6 nævnte elementer må dog også nævnes politisk stabilitet herunder en for- udsigelig er- hvervs- og skattepolitik (der er vigtigt for alle typer af langsigtede udenlandske investeringer), samt sammenlignelige regler og status inden for databeskyttelse, sådan som det nævnes under tema 2. Hertil kunne også nævnes konkurrencedygtige priser på datatransmission og enkelte andre væsentlige omkostningsfaktorer. (Hvad koster det eksempelvis at bygge i Grønland, sammenlignet med f.eks. Island)

I betragtning af, at datacentre får relativt meget omtale i strategiens tema 4 er det bemærkel- sesværdigt, at der ikke opstilles et mål for dette område, men kun et initiativ om at undersøge muligheder. Hvis dette valg har rod i, at et sådant mål vil ligge uden for digitaliseringsstrategi- ens rammer, og i stedet vurderes at høre under Naalakkersuisuts politik for erhvervsudvikling 25

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

så kan der med fordel henvises hertil. Dermed vil det være tydeligt, hvor den nødvendige koor- dinerede udviklingsindsats er forankret.

Man må formode at etablering, og den videre drift, af datacentre vil kræve gode logistik for- hold. Er dette indtænkt i business casen?

Det er TELE-POSTs vurdering at en stigning på 25% flere IT-specialister (definitionen herfor er ligeledes for vidt dækkende) vil ikke være fyldestgørende for indfrielse af målene defineret i den nationale digitaliseringsstrategi. Det kræ ver et yderst specialiseret personale at realisere målsætningerne for eks. IT- sikkerhed eller Datacentre. Tilvejebringelse af disse kompetencer fordrer ad- gangen en bredere base af basale IT-funktioner i samfundet som grundlag for at skabe specialistviden. Som det er i dag, er det allerede svært at finde personale til at dække det basale IT-behov i samfundet.

TELE-POST deltager gerne i projektet omkring datacentre, men vil ikke kunne indskyde midler til de dertilhørende investeringerne. TELE-POST var en af initiativtagerne til de første Sarfarissoq konferencer, og vil gerne være med til at støtte dette igen som del af vores CSR-politik.

TEMA 5 Fællesoffentlig digital arkitektur Ingen kommentarer

Dep. for Sund- Høringssvaret er opbygget således, at der indledningsvist berøres generelle forhold i forbindel- Se de generelle bemærkninger. hed og Forsk- se med høringsmaterialet, dernæst kommer input til de respektive temaer og afslutningsvist ning behandles sproglige uhensigtsmæssigheder.

Departementet for Sundhed og Forskning har i forbindelse med afgivelse af høringssvaret ind- hentet input fra Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse, der er indarbejdet i hoslagte.

Generelle forhold Indledningsvist skal det overordnes bemærkes, at det findes uhensigtsmæssigt at det ikke med tilstræk- kelig klarhed fremgår, hvorvidt der ønskes en tværsektoriel digitaliseringsstrategi eller en sektorbestemt. Når det overordnet formål synes uklart, vil det kaste skygger over de konkrete initiativer og mål. Særligt 26

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

når der samtidig henses til den uklare stillingstagen til finansiering. Hertil fremgår eksempelvis: ”Nogle af digitaliseringsstrategiens indsatser og projekter finansieres inden for enhedernes budget, andre i de re- spektive enheder, som f.eks. sundhed og uddannelse”. Departementet skal derfor opfordre til, at forslagsstiller tydeliggøre formålet og tilpasser ind- holdet hertil, således strategien bliver et pejlemærke i løbeårene. Der kan ikke i så vigtigt et projekt herske uklarhed over finansiering og målsætning. Eksempler på nogle af uklarhederne gennemgås nedenfor.

I eksemplificeringerne og forslagene nedenfor er derfor ikke sondret mellem hvad der hører hjemme i en strategi og hvad der hører hjemme i en handlingsplan.

Departementet for Sundhed og Forskning støtter generelt op omkring indsatserne, men forud- sætter som udgangspunkt i det følgende, at der er tale om en fællesoffentlig digitaliseringsstra- tegi, hvor initiativerne ikke finansieres af enkelte enheder.

Digitalisering Flere af de tiltag som her foreslås kan ikke på en virkningsfuld måde ske inden for den økono- miske ramme som eksisterer for Sundhedsvæsenet i Grønland i dag. Uklarhederne og det svingende detaljeringsniveau i strategien vanskeliggør endvidere en kon- kret tilbagemelding på det forestående arbejde i forbindelse med strategien.

Målbarhed: Overordnet set bemærker Departement for Sundhed og Forskning, at der ikke er sat årstal på, hvornår strategiens enkelte mål skal være realiseret. Projekters succes afhænger blandt andet af målbarheden. Det forekommer vanskeligt at give en status og måling uden at fastsætte årstal herfor, hvilket afspejles i de oplistede mål nedenfor.

Detaljeringsgrad: Departementet ønsker at gøre opmærksom på, at det er uhensigtsmæssigt at sende en digitali- seringsstrategi i høring, som har karakter af at være den endelige strategi, uden at den imidler- tid har forholdt sig til hvilket detaljeringsniveau den ønsker at operere. Som eksempel kan nævnes punktet vedrørende ”pipaluk og pipaluk light” som antyder en de- taljegrad, som er så omfattende at man forholder sig direkte til hvilke enheder der indkøbes til

27

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

et givet projekt. Det bemærkes i øvrigt, at ”Pipaluk”, som man her henviser til ønskes alle steder, koster ca. 250.000 kr. i udstyr pr. oprettelse.

Input til temaerne: Tema 5 Fællesoffentlig digital arkitektur Departement for Sundhed og Forskning bemærker til ”Fællesoffentlig platform for dataudveks- ling” (side 18), at det vurderes særdeles betænkeligt at give alle offentligt ansatte adgang til denne type personfølsomme data. Helbredsoplysninger er fortrolige data, og adgangen hertil bør begrænses, således at personer uvedkommende for behandlingssituatio- nen ikke har adgang. Hertil bemærkes, at sundhedsvæsenets personale, der har adgang til at se sundhedsdata, er underlagt særlige bestemmelser, ligesom de og eventuelle databehandlere skal underskrive fortrolighedsaftale eller databehandleraftale.

Til punktet ”Fælles it-indkøbsfunktion” (side 20), ser departementet hensigtsmæssigheden i fællesoffentlige indkøbsaftaler, hvor der er et naturligt sammenligningsgrundlag. Således skøn- nes behovet nogenlunde ensartet for administrative medarbejdere i eksempelvis Grønlands Selvstyre og kommunerne. Imidlertid er en stor del af sundhedsvæsenets IT-udstyr specialud- styr, som udvælges og indkøbes i samråd med fagspecialister. Det er afgørende i en behand- lingssituation og for et sammenhængende sundhedsvæsen, at licenser specielt til fagudstyr følger udstyret. Dette synes umiddelbart ikke at være foreneligt med ønsket om centraliserede licenser.

Tema 6 Et mere digitaliseret sundhedsvæsen Departement for Sundhed og Forskning foreslår efter pkt. ”Digitalt vagtplansystem” (side 23), at der indsættes et nyt afsnit ”Telemedicinske ambulatorier”. Forslag til beskrivelse af afsnittet: »Sår-ambulatoriet har kørt som projekt i over et år. Der projekteres med at komme på pleje.net i Danmark, så billeder bliver digitalt sammenlignelige og automatisk hvidba- lance korrigeret.«

Til punktet ”Pipaluk og Pipaluk light” (side 23), ønsker sundhedsvæsenet sig inddraget i imple- menteringen. Sundhedsvæsenet bemærker i forlængelse heraf, at foruden opsæt- ning/installation vil der være behov for ressourcer i bred forstand, til bl.a. oplæring af persona- 28

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

let. Omfanget og de konkrete behov vil være forskellig fra sted til sted.

Ønsker til sproglige præciseringer: Til Tema 1 Den digitale borger: Departement for Sundhed og Forskning ønsker en præcisering af punktet ”nationalt ID- kort” (side 9). Det er ved indrejse, ikke ved indlæggelse, at der kræves ID. Et ID i denne sammenhæng inkluderer et billede.

Til Tema 5 Fællesoffentlig digital arkitektur Til punktet ”Pisariillisaaneq - Det fælles offentlige ERP-projekt” (side 20), savner departementet en nærmere afklaring af, hvilke moduler der er tale om.

Til punktet ”Digitalt register over Selvstyrets projekter” (side 20), definerer man ikke nærmere hvad der er at opfatte som et projekt i strategiens forstand. En kortlægning af (digitale) projek- ter forudsætter en tydelig afgrænsning. Hvad der forstås ved projekt i strategiens forstand øn- skes derfor præciseret.

Til Tema 6 Et mere digitaliseret sundhedsvæsen: Der angives i punktet ”Et mere digitalt sundhedsvæsen” (side 22), at ”Implementeringen af den elektroni- ske patientjournal (EPJ) var første skridt på vejen til et digitaliseret sundhedsvæsen”. Departement for Sundhed og Forskning bemærker, at sundhedsvæsenet har været digitaliseret i mange år. Departementet ønsker ”det første skridt” erstattet med ”et stort skridt”.

Departementet foreslår til ”Den fælles elektroniske patientjournal – EPJ” (side 22), at 1. sætning udfor- mes således: ”I 2019 skal EPJ opdateres til en ny version med ny brugerflade,…”.

Til de sidste 3 linjer i samme afsnit: ”For at skabe et mere sammenhængende og integreret arbejdsflow på Dronning Ingrids Hospital opsættes digitale skærme i afdelinger og på operationsgangen. Der udar- bejdes yderligere en analyse af om et operationsmodul vil effektivisere operationsstuerne” foreslår depar- tementet, at disse slettes.

Til punktet ”Øget patientsikkerhed” (side 22) beskrives en proces om anmeldelse af utilsigtede hændelser, som ikke kan genkendes af sundhedsvæsenet. Anmeldelserne indberettes centralt, da anmeldelsesprocessen allerede er digitaliseret og analyseres digitalt. Dette foreslås berigti- 29

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

get, hvis punktet skal medtages.

Målsætning: Departement for Sundhed og Forskning foreslår at der indføres følgende under ”Mål”: Hurtigere diagnosticering og bedre adgang til sundhedsvæsenet som følge af bedre integrering af ”Pipa- luk” Mindre tid til administration, og mere tid til patienter, med integration af ”Digitalt vagtplansystem” Bedre patientsikkerhed, og bedre dokumentation som følge af integrering af ”Elektronisk Patient Jour- nal”.

Departementet for Sundhed og Forskning indgår gerne i dialog om målprocessen.

Dep. for Er- Departementet for Erhverv og Energi er positiv indstillet overfor Digitaliseringsstyrelsens tilve- Digitaliseringsstyrelsen er af den hverv og Energi jebringelse af digital infrastruktur til den offentlige sektor, til understøttelse af fagdepartemen- opfattelse, at det er en styrke at ternes arbejde bl.a. ved hjælp af en fælles offentlig digital arkitektur. datacentre nævnes flere steder for at skabe opmærksomhed. Digitaliseringsstyrelsen må formodes at have en større viden om digital infrastruktur i forhold til Digitaliseringsstyrelsen anerkender, fagdepartementerne, og kan i den sammenhæng sikre en velfungerende infrastruktur, således at Departementet for Erhverv og alle projekter muliggøres på bedst vis såvel praktisk som ift. it- og datasikkerhed. Energi har ressort.

Digitaliseringsstrategien synes ikke at berøre, hvilket analysemæssigt grundlag der bør lig- Datacentre er et emne, der berører ge/ligger til grund for digitalisering og beslutningen derom. Endvidere indeholder strategien flere sektorer og indeholder mange hverken overvejelser omkring omkostninger eller økonomiske afledte effekter af tiltagene for aspekter og interesser. Det betyder, Selvstyret og andre interessenter. Sådanne overvejelser bør indgå. Ovenstående overvejelser at en koordineret indsats og hel- bør eksempelvis foretages ift. målsætningen omkring nationalt ID kort, der på baggrund af den hedstænkning er nødvendig. meget korte beskrivelse ikke umiddelbart synes at kunne give samfundsmæssig værdi, idet det Som nævnt i de generelle bemærk- naturligvis vis ikke kan erstatte et pas, eller er beskrevet som havende en anden funktion. ninger ønsker Naalakkersuisut en enkel, sikker og tilgængelig offentlig Såfremt indkøb af IT skal foretages igennem en fælles IT-indkøbsfunktion er det særdeles vig- sektor, Det stiller krav til en fælleof- tigt, at Digitaliseringsstyrelsen har den grønlandske erhvervsstruktur for øje. Erhvervsstrukturen fentlig digital arkitektur. For at reali- er karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder, og for at sikre fortsat konkur- sere dette, er der behov for en en- rence på markedet, og undgå dannelse af monopoler, med dårlige vilkår, lav effektivitet og høje hed der har overblikket og sætter priser til følge. Det netop nævnte skal nøje overvejes ved udbud, således tiltaget har en sam- rammerne for den fællesoffentlige

30

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

fundsmæssig værdi på både kort og langt sigt, hvilket ikke nødvendigvis er ensbetydende med arkitektur, fælles standarder og sik- en kortsigtet besparelse på de offentlige finanser. kerhed – dette er også relevant i forhold til arbejdet med datacentre. Departementet for Erhverv og Energi vil gerne fremhæve, at fagdepartementerne besidder den relevante viden indenfor deres felt, og fagdepartementerne skal derfor have muligheden for at Digitaliseringsstyrelsen er bevidst anvende det it-system der er bedst egnet til deres formål. Det skal således vigtigt, at Digitalise- om og anerkender, at den faglige ringsstyrelsen har en rådgivende rolle og i samarbejde med fagdepartementerne stiller de rette indsigt og fagkompetencerne eksi- systemer til rådighed, hvorved det også sikres at ansvar og kompetence følges ad. sterer i de enkelte enheder. Digitali- seringsstyrelsen ser sin opgave som I ”Det digitale samfund- national digitaliseringsstrategi 2018-2021” Tema 4 Digital innovation, værende koordinerende i forhold til iværksætteri og erhverv nævnes at, der skal sikres én indgang for erhvervsdrivende. Hertil vil eventuelle andre lignende digitale Departementet for Erhverv og Energi gerne fremhæve, at der allerede eksisterer en erhvervs- projekter og skal sikre, at de fælles portal (www.businessingreenland.gl), som Naalakkersuisut f.eks. bruger til information om er- standarder følges. hvervsrelaterede emner til virksomhederne og interesserede borgere. Behovet for koordinering understøt- Departementet for Erhverv og Energi vil venligst henlede Digitaliseringsstyrelsens opmærksom- tes eksempelvis af TELE-POSTs hø- hed på, at udvikling af erhverv, herunder opgaver forbundet med at tiltrække eksempelvis da- ringssvar, hvor det udtrykkes, at der tacentre m.v., ligger under Departementet for Erhverv og Energis ressortområde, Departemen- er et stort uddannelsesmæssigt be- tet for Erhverv og Energi er på nuværende tidspunkt, ved at færdiggøre et omfattende mar- hov, hvis datacentre i Grønland skal kedsføringsmateriale til bl.a. energiintensiver erhverv eksempelvis datacentre. Det vil være realiseres. Det betyder, at arbejdet særdeles uheldigt, såfremt der udadtil opstår tvivl om, hvem der er rette myndighed på områ- med datacentre spænder over flere det. sektorer, og der er behov for koordi- nering. Derudover skal lovgivning om På baggrund af ovenstående ønsker Departementet for Erhverv og Energi, at afsnit vedr. data- persondata, cybersikkerhed mm. centre udgår af digitaliseringsstrategien. koordineres.

Ifølge sagens natur er det indenfor Departementet for Erhverv og Energis ressortområde at markedsføre førnævnte materiale samt at beslutte hvilke markedsføringsstrategier og redska- ber der vil være relevante at anvende i forbindelse dermed. Det er i denne henseende vigtigt, at Derudover henvises til de generelle Departementet har den nødvendige frihed til eksempelvis at gøre brug af hjemmesider og an- svar. dre digitale redskaber.

Uddannelses- Uddannelsesstyrelsen er af Digitaliseringsstyrelsen blevet anmodet om at fremkomme med 31

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2 styrelsen høringssvar til udkast til National digitaliseringsstrategi - Det digitale samfund samt fremkomme med udkast til konkrete mål for uddannelsesområdet med særligt henblik på før– og folkeskole området. Uddannelsesstyrelsen har ingen bemærkninger til strategien som helhed. Uddannelsesstyrelsen vil gøre opmærksom på, at der i regi af styrelsen er udarbejdet en strate- gi på folkeskoleområdet – ”Atuarfik Digitaliusoq”, som støtter op om tema 3: den digitale dan- nelse. Strategien omfatter 3 overordnede temaer som er 1. Digitale materialer, 2 Digitale kom- petencer og 3 infrastruktur og administration. Uddannelsesstyrelsen foreslår følgende målformuleringer for tema 3:

- Ilinniusiorfiks udgivelser er tilgængelige for samtlige skoler, lærere og elever i digital form. - Samtlige af landets lærere bruger it i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af den daglige undervisning. - Skoleadministration er fuldt digitaliseret og alle elever tager folkeskolens afgangsprø- ver digitalt. - Alle elever modtager undervisning i sikker og hensigtsmæssig brug og færden på in- ternettet og de sociale medier. - Alle elever på mellemtrinnet i folkeskolen har stiftet bekendtskab med programme- ring og kodning.

PiSiu – Det Kri- PiSiu har ikke været blandt de oprindelige modtagere til høringen ”Det digitale samfund – nati- minalpræventi- onal digitaliseringsstrategi 2018-2021”. Imidlertid finder PiSiu det alligevel relevant at give et ve Råd Grøn- høringssvar, da punkter i digitaliseringsstrategien relaterer sig til spørgsmål om forebyggelse af land eventuelle problemstillinger ifb. med digitalisering i samfundet.

PiSiu har særligt bemærkninger til digitaliseringsstrategiens tema 3 om digital dannelse, hvor følgende beskrives: ”Folkeskolen skal give eleverne den digitale dannelse, de tager med sig videre i livet. Der skal opbygges en sund kultur omkring digitalisering og brugen af de digitale muligheder.” 32

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

PiSiu støtter denne ambition i digitaliseringsstrategien, og PiSiu opfordrer til, at fokus på fore- byggelse af cyberkriminalitet og digitale krænkelser realiseres gennem relevante indsatser.

I denne forbindelse vil PiSiu henlede opmærksomheden på den indsats, som Meeqqat Ikiorti- git/Red Barnet Grønland og PiSiu samarbejder om. Initiativet hedder Chatpaaralugu og blev offentliggjort i en pressemeddelelse gennem bl.a. KNR.gl og Sermitsiaq.ag i maj 2018.

Med undervisningsmateriale til folkeskolen og en hjemmeside til fagpersoner, forældre samt børn og unge arbejder PiSiu og Meeqqat Ikiortigit for at styrke digital dannelse og på at bidrage til forebyggelse af digitale lovovertrædelser. Undervisningsmaterialet består indtil nu i et kom- plet undervisningshæfte til hhv. 5. – 6. klasse og 7. – 10. klasse på grønlandsk og dansk. PiSiu opfordrer i denne forbindelse til, at man i Digitaliseringsstyrelsen er opmærksomme på de allerede igangværende initiativer og ser på muligheden for at understøtte disse. Vi vil gerne invitere til et samarbejde, for at undgå parallelindsatser, så de mange ressourcer kan koordine- res. Telestyrelsen Høringsmøde med Digitaliseringsstyrelsen mandag den 25. juni 2018.

ITSO; (International Telecommunications Satellite Organization) Inspiration. Har nogle gode diskussioner med mig fra deres symposium som startede 1 dag før ITSO mødet. Nation building: og her er Grønland også aktuel. Her er der altid politisk 2 ting der bør priorite- res Sundhed - telemedicin. Se slides fra symposium og Tema 6 i digitaliseringsstrategien. Digitalise- ringsstyrelsen undersøge, hvor udbredt telemedicin er blevet. Ikke kun se på psykiatrien, men også se på muligheden for at fjerndiagnosticere og fjernoperere via (4G og SG). Det kan gøres ved mere driftssikre og rutinemæssige operationer i starten. Senere kan der komme mere avancerede operationer til og screeningsmuligheder fx af kræft.

Uddannelse.

33

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Se på modellen i gamle strategi under "Fra IKT til Digitalisering. Teorien om "overlapping mem- bership". Alt efter hvor og hvordan man rykker input kommer der nye berøringsflader hvor man kan samarbejde fordi man rykker tættere på eller eventuelt fjerner sig.

li. Uddannelse. Grønland er et digitalt samfund og de "unge" er foran udviklingen i landet. Prioritere politisk. Har TELE råd til at blive pålagt, at levere en bedre ydelse. Attat er forældet. Kommer ingen vegne. Se TELE's årsregnskab. Lige givet Naalakkeruisut 137. mio kr. tilbage (sidste uge) Se TELE's årsrapport. Fjernuddannelser eksempevis GU uddannelser eller bacheloruddannelser indenfor sundhed.

Ill. Satellit mini projekter i ydredistrikter . Eksempelvis Nordøstgrønd- land/Qaqortoq Lige truffet afgørelse i ny sag "fåreholderne" som rammer midt i denne diskussion. Andre erhverv kunne tænkes at ville ønske at blive koblet til internet, men her kunne der tænkes en anden løsning der er billigere for TELE-POST (INTELSATog Oneweb) indgå i Digitaliserings- strategien som et forslag. Måske se på mulighederne fra rumstatistik 2018. ITSO har i samarbejdemed INTELSAT/Oneweb; udviklet selvberoende satellitplatforme. Eksempler fra de mest øde egne i Australien. Har faktisk trukket folk til. Tænkte på Nationalparken i Nordøstgrønland Evt. bygder på østkysten. Øget kontakt med omverdenen og Island. Telestyrelsen har papirerne og visitkort liggende fra INTELSAT's stand. De har også skrevet og vil evt. gerne komme herop Teleuddannelse på University of Washington/lTSO. Fik lovning på to digitale uddannelser, som er udarbejdet sammen med ITSO og læses på Uni. Måske kunne Digitaliseringsstyrelsenvære interesseret i den ene (hvis der er ved at være booked)

Udrulningen af 4. G i bygderne på vestkysten Perspektiver og prioriteringer. 34

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

Erhvervsmuligheder Flere selvbetjeningsmuligheder hos (Borger GL).Bør kunne realiseres u.f. Nuuk.

Digitaliseringsstyrelsens rapport 2018 FN's udviklingsmål se s. 5 m. Øget demokratisering s. 9 n. På Universitetet er der ikke internet (kun i studenterlokalet) eller fri wi-fi. Udemokra- tisk for de fleste uddannelser skal uddanne til demokrati og dannelse og opøvelse i kritik. De fleste fag er ikke kun fag faglige. Denne fastholdelse og inspiration i studiemiljøet går tabt. Ilik Grundlæggende savner jeg fokus på bedre forbindelser, på de steder der stadig er på satellit forbindelser. Her er IT infrastrukturen kritisabel lav/ikke eksisterende, såfremt de borgere og virksomheder skal have mulighed for at følge med udviklingen. Der er næsten ingen kapacitet i dag, og med øget digitalisering vil denne kapacitet kun blive væsentlig formindsket, med min- dre der laves bedre/større forbindelser

For de offentlige virksomheder (mit kendskab er primært omkring kommunerne, men andre virksomheder er sikkert ligeså relevante) mangler der en konkret information om, hvad fx per- sondataloven stiller af krav til systemer, procedure, hvad der gemmes hvor og hvor længe, hvordan data sendes rundt i organisationen og til andre myndigheder/organisationer.

Tænk i IT fællesskaber, hvor virksomheder der vælger samme løsninger, kan erfaringsudveksle med hinanden. Fx omkring kommunernes ERP og ESDH systemer, vil det være hensigtsmæssigt, at de kan trække på hinanden, at der laves fælles krav til systemopsætning og brug, så vi kan lære af hinanden, trække på hinanden.

I forhold til kommunerne som er nødt til at bruge et ESDH system senest 1. december 2019 mangler jeg en fælles indsats. Både i form af oplysning om, hvorfor det er et krav, samt rådgiv- ning om, hvad der skal fokuseres på. Alle fem kommuner skal have et ESDH system, det vil være hensigtsmæssigt at man bruger det samme, men der er ingen dialog omkring det. Og tidsram- men for at de skal have systemet taget i brug er meget kort. Erfaringsmæssigt tager det flere år at implementere et sådant system. 35

Oplæg til Naalakkersuisut: Det digitale samfund - national digitaliseringsstrategi 2018-2021

BILAG 2

De nuværende selvbetjeningsløsninger på sullissivik er kun en af dem en reel selvbetjening. De øvrige er formularen som en borger udfylder og så sendes en mail til borgerservice. Der skal sættes fokus på, at få automatiseret de løsninger som kan automatiseres og dernæst at formu- larer ikke sendes på mail, men kommer direkte i ESDH eller sagsbehandlingssystem. Der findes stadig mange formularer som skal udskrives, underskrives, scannnes og sendes på mail eller afleveres. Det kræver nogle konkrete tiltag på tværs af kommuner og offentlige virksomheder, at få ensrettet formularer, få dem gjort elektroniske og mere automatiseret.

36