BYPLAN NYT 17. årgang, september 2019 3

Boligminister Kaare Dybvad: Evnen til at føre boligpolitik skal trænes og udvikles Side 12

Få overblikket: De nominerede til Byplanprisen 2019: Hvad mener Partnerskab for Vestkystturisme, boligordførerne Himmerland Boligforening/Aalborg om boligpolitikken? Kommune og Aabenraa Kommune Side 14 Side 24

Byplanmødet 2019 i Køge: Boligpolitik – drømme, planer og marked

Køge bygger videre Køge Kyst: Vi styrer Nødvendigt med Ny boligpolitik på det, Harald benhårdt efter et lokalt perspektiv og blandede byer Blåtand begyndte de bløde værdier i boligpolitikken – men hvordan?

Side 14 Side 21 Side 29 Side 5 PROGRAM Ret til ændringer forbeholdes

10.40 11.50 TORSDAG DEN 3. OKTOBER Den korte netværkspause Hvordan skaber vi gode by- og boligområder? 10.00 11.00 Boligpolitisk debatsession mellem Åbning og velkomst Boligpolitik – hvordan? borgmester Marie Stærke(S), Køge *Formand Jes Møller, Dansk I Køge Kommune er boligpolitik et Kommune, borgmester Thomas Byplanlaboratorium og mode- aktivt redskab. Hør hvordan den har Andresen (V), Aabenraa Kommu- rator, direktør Kristoffer Lindhardt været brugt i de sidste ti år, og ne, direktør Anders Bo Bach, Bach Weiss, Arkitektens Forlag. hvorfor skal den fornyes nu. Hvil- Gruppen København og direktør ke elementer skal en operationel Kristoffer Lindhardt Weiss, Arkitek- BOLIG 10.10 boligpolitik bestå af? Hvis vi spør- tens Forlag Når boligdrømme får fast form ger Køge Kommunes borgmester, Boligdrømme præger kommunale kommer man ikke udenom at tage 12.30 arkitektur- og boligpolitikker, såvel stilling til fremtidens arbejdsmar- Afsted til frokost som tegnestuernes visualiseringer ked, klima og bæredygtighed samt – men ikke altid det boligbyggeri vi bykvarterer med social variati- 13.45-15.45 POLITIK ser, når drømmene realiseres. Der on. *Borgmester Marie Stærke (S), 11 sessioner BYPLANMØDE I KØGE 3.-4. OKTOBER 2019 er et væld af nye tendenser på spil Køge Kommune – om boligpolitik, boligdrømme, 19 i aktuelt boligbyggeri, og umiddel- boligplaner og boligmarked.. DRØMME, bart peger de i mange forskellige 11.30 retninger. Få overblik over de store Hvad gør steder interessante 18.30-00.30 trends og de små tendenser, der vil for ejendomsudviklerne? Aftenarrangement PLANER OG præge fremtiden. Businesscasen, stedet, beliggen- På Comwell Køge Strand – Byplan- *Professor, Ph.d., arkitekt m.a.a. heden, samarbejdet med kommu- prisoverrækkelse, middag, under- Claus Bech-Danielsen, Statens nen… Hør hvordan forskellige rati- holdning og musik. MARKED Byggeforskningsinstitut, Aalborg onaler og faktorer spiller en rolle i Universitet henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Og hvad kvalitetskrav og kommunal FREDAG DEN 4. OKTOBER planlægning betyder for udvikling 9.00 af fremtidens boligområder? Bauburgermeisteren og *Direktør Benjamin Galacho, Bach byggefællesskaberne. Gruppen Viborg & direktør Anders (oplæg på engelsk) Bo Bach, Bach Gruppen København Om hvordan universitetsbyen Tübingen har satset på byggefæl- lesskaberne og opnået kvarterer med stor diversitet – fysisk som indbyggermæssigt. Engelsksproget BOLIGPOLITIK oplæg om det tyske kinderæg, der DRØMME, PLANER OG MARKED kombinerer boligdrømme, bolig- planer og boligmarked. BYPLANMØDE I KØGE 3.-4. OKTOBER 2019 *Bauburgermeister Cord Soehlke (Uafhængig), Tübingen. Danskernes boligområder er under forandring. Der bruges store summer til ombygning, nedrivning og udvikling af nye boligområder. 10.00 Men hvordan skaber vi som politikere og planlæggere de rigtig gode 13 udflugter til Køge Kommune og boligområder? Gør planlægningen det egentligt godt nok – eller ser vi Køge Kyst, Faxe, Lejre, Ringsted, for meget af det samme? Roskilde og Stevns Kommuner

Med Køge Kommune som vært glæder vi os i Byplanlaboratoriet til at 15.00 byde velkommen til en udviklingskommune på kanten af hovedstads- Byplanmødet afsluttes regionen. Med sin aktive boligpolitik, gamle bykerne og nye by- og Mød Boligminister Kaare Dybvad (S) boligudviklingsprojekter på kysten er der megen inspiration at hente. og hør hans visioner.

15.30 Tak for i år! PROGRAM Ret til ændringer forbeholdes

10.40 11.50 TORSDAG DEN 3. OKTOBER Den korte netværkspause Hvordan skaber vi gode by- og boligområder? 10.00 11.00 Boligpolitisk debatsession mellem Åbning og velkomst Boligpolitik – hvordan? borgmester Marie Stærke(S), Køge *Formand Jes Møller, Dansk I Køge Kommune er boligpolitik et Kommune, borgmester Thomas Byplanlaboratorium og mode- aktivt redskab. Hør hvordan den har Andresen (V), Aabenraa Kommu- rator, direktør Kristoffer Lindhardt været brugt i de sidste ti år, og ne, direktør Anders Bo Bach, Bach Weiss, Arkitektens Forlag. hvorfor skal den fornyes nu. Hvil- Gruppen København og direktør ke elementer skal en operationel Kristoffer Lindhardt Weiss, Arkitek- 10.10 boligpolitik bestå af? Hvis vi spør- tens Forlag Når boligdrømme får fast form ger Køge Kommunes borgmester, Boligdrømme præger kommunale kommer man ikke udenom at tage 12.30 arkitektur- og boligpolitikker, såvel stilling til fremtidens arbejdsmar- Afsted til frokost som tegnestuernes visualiseringer ked, klima og bæredygtighed samt – men ikke altid det boligbyggeri vi bykvarterer med social variati- 13.45-15.45 ser, når drømmene realiseres. Der on. *Borgmester Marie Stærke (S), 11 sessioner er et væld af nye tendenser på spil Køge Kommune – om boligpolitik, boligdrømme, i aktuelt boligbyggeri, og umiddel- boligplaner og boligmarked.. bart peger de i mange forskellige 11.30 retninger. Få overblik over de store Hvad gør steder interessante 18.30-00.30 trends og de små tendenser, der vil for ejendomsudviklerne? Aftenarrangement præge fremtiden. Businesscasen, stedet, beliggen- På Comwell Køge Strand – Byplan- *Professor, Ph.d., arkitekt m.a.a. heden, samarbejdet med kommu- prisoverrækkelse, middag, under- Claus Bech-Danielsen, Statens nen… Hør hvordan forskellige rati- holdning og musik. Byggeforskningsinstitut, Aalborg onaler og faktorer spiller en rolle i Universitet henholdsvis Øst- og Vestdanmark. Og hvad kvalitetskrav og kommunal FREDAG DEN 4. OKTOBER planlægning betyder for udvikling 9.00 af fremtidens boligområder? Bauburgermeisteren og *Direktør Benjamin Galacho, Bach byggefællesskaberne. Gruppen Viborg & direktør Anders (oplæg på engelsk) Bo Bach, Bach Gruppen København Om hvordan universitetsbyen Tübingen har satset på byggefæl- lesskaberne og opnået kvarterer med stor diversitet – fysisk som indbyggermæssigt. Engelsksproget BOLIGPOLITIK oplæg om det tyske kinderæg, der DRØMME, PLANER OG MARKED kombinerer boligdrømme, bolig- planer og boligmarked. BYPLANMØDE I KØGE 3.-4. OKTOBER 2019 *Bauburgermeister Cord Soehlke (Uafhængig), Tübingen. Danskernes boligområder er under forandring. Der bruges store summer til ombygning, nedrivning og udvikling af nye boligområder. 10.00 Men hvordan skaber vi som politikere og planlæggere de rigtig gode 13 udflugter til Køge Kommune og boligområder? Gør planlægningen det egentligt godt nok – eller ser vi Køge Kyst, Faxe, Lejre, Ringsted, for meget af det samme? Roskilde og Stevns Kommuner

Med Køge Kommune som vært glæder vi os i Byplanlaboratoriet til at 15.00 byde velkommen til en udviklingskommune på kanten af hovedstads- Byplanmødet afsluttes regionen. Med sin aktive boligpolitik, gamle bykerne og nye by- og Mød Boligminister Kaare Dybvad (S) boligudviklingsprojekter på kysten er der megen inspiration at hente. og hør hans visioner.

15.30 Tak for i år! 4 BYPLAN NYT 3 2019 Indhold

DEBAT: Nødvendigt med et lokalt Fra side 18 perspektiv i boligpolitikken

Boligpolitik – drømme, planer og marked Side 29

Årets Byplanmøde afholdes i Køge med fokus på bolig- Odsherred: Andelsbevægelsen 2.0 – en politikken. Vi sætter selvfølgelig fokus på kommunens nøgle til fremtidens landdistriktsudvikling? perspektiv på byudvikling og boligpolitik. Samtidigt har den nye regering fået en boligminister med høje ambi- Side 30 tioner om ” at genetablere boligpolitikken som politisk disciplin. ” Læs boligminister Kaare Dyvads bud på, hvad Bofællesskaber: det indebærer, og læs også, hvad 8 boligordfører fra Balancen imellem det private og det fælles folketinget mener om markedets rolle, studieboliger og bosætning på landet. Side 32

Leder: Ny boligpolitik og blandede Bæredygtighed i lokalplanlægningen byer – men hvordan? Side 34 Side 5 Det åbne land: Nyt fra netværket Vi kan ikke undgå konflikter!

Side 6 Side 36

Evnen til at føre boligpolitik skal Vil klimamødets 210 borgmestre trænes og udvikles rette CO2-regnskaberne?

Side 12 Side 38

Hvad mener partierne om boligpolitikken? Plankalenderen

Side 14 Side 39

Køge bygger videre på det, Harald Blåtand begyndte

Side 18

Køge Kyst: Vi styrer benhårdt efter de bløde værdier

Side 21 Fra side 36 Det åbne land: Den grønne omstilling på spil Byplanprisen 2019 – de nominerede Ønskerne til aktiviteter og installationer i det åbne land Side 24 stiger og stiger, og det giver planlæggere og rådgivere næsten uløselige opgaver; for med mange interesser Danskerne i det byggede miljø i spil er der næsten garanti for konflikter og utilfredse borgere. Væsentligt er, at det bl.a. handler om placering Side 26 af vindmøller, solcelleanlæg og biogasanlæg, der alle er helt afgørende for den grønne omstilling. Derfor skal der DEBAT: København er en historisk planlægges og involveres med meget større fokus på succes – men en lige så stor fiasko lokalområdet. Læs artikel om Åben Landdagene 2019, der fokus har fokus på konflikter. Side 28 BYPLAN NYT 3 2019 5

Vi ser gerne, at boligpolitikken bliver bredere og kommer til at indeholde flere nye bud på boligtyper og – størrelser.”

Leder Ny boligpolitik og blandede byer –– men hvordan?

Boligpolitikken er vigtig. Den sætter Desværre er situationen i disse år, at Vi hilser dannelsen af et selvstæn- rammerne for, hvor og hvordan vi alle der sker en stigende segregering og digt boligministerium med en meget sammen kan skaffe et godt hjem til polarisering internt i vore byer og aktiv boligminister velkommen, og os selv og vores familie. Og ser man mellem by og land og mellem forskel- imødeser med stor interesse, hvordan historisk på det, indgik boligforsynin- lige egne af landet. Den samme bolig udfordringerne med kapitalfonde og gen som en helt central brik i opbyg- koster for tiden 10-20 gange så meget behovet for almene boliger håndteres. ningen af velfærdssamfundet tilbage i i Københavns mest attraktive bydele 50erne og 60erne. som i Vestjyllands mindre byer. Vi ser samtidig gerne, at boligpolitik- Andelen af almene boliger varierer ken bliver bredere og også kommer Der blev bygget almene boligområ- i Hovedstadsområdets kommuner til at indeholde flere nye bud på bolig- der omkring de store byer, der blev mellem 4% i Gentofte og 64% i Ishøj. typer og – størrelser, blandede ejer- bygget parcelhuse i nye udstyknin- former, byggefællesskaber og andre ger, og der blev reguleret på huslejer Der er mange årsager til den udvik- nye aktører på markedet. Og ikke og skatteregler i hele boligmassen. ling, men en del af forklaringen er, at mindst, hvordan boligbyggeriet kan Magasiner som Bo Bedre opstod for omdrejningspunktet for boligpolitik- blive mere bæredygtigt. at visualisere vore boligdrømme, lige ken har været en mere markedsori- fra den naturskønne beliggenhed til enteret tilgang til selve boligforsy- Vi er enige med Kaare Dybvad Bek i, indretningen af moderne spisekøk- ningen. Her i bladet kan du læse, at at der er et stort og akut behov for kener og alrum. Lidt senere i 70erne boligordførerne stort set alle er enige flere billige boliger i de store byer, opstod et mere eksperimenterende om, at vi skal have blandede byer men boligpolitikken skal også gerne boligbyggeri, både hvad angår selve og at udbuddet af boliger skal være løfte kvaliteten i vore byområder, og byggeprocessen – som blev industri- varieret med tilbud i alle prisklasser. kommunerne skal have de rigtige aliseret – og hvad angår bolig- Der synes altså at være en høj grad af redskaber til at skabe de blandede typerne. Tæt-lav byggerier og de enighed om målet, men der er meget byer og understøtte en bredspektreret første bofællesskaber pegede frem forskellige holdninger til, hvilke værk- boligpolitik. imod nye måder at organisere tøjer, der skal til, og særligt hvilken familielivet på. Og kommunerne rolle markedsmekanismen skal spille. fulgte op med friarealer, stisystemer og fællesanlæg til sport og kultur.

Jes Møller Formand for Dansk Byplanlaboratorium

Redaktion Tlf.: 33 13 72 81 Forsidefoto Signerede artikler står for BYPLAN NYT Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Mail: [email protected] Køge Kommune forfatterens regning, usigne- Byplan Nyt 3/2019 (17. årgang) Michael Nørgaard www.byplanlab.dk rede for den ansvarshavende Nyt fra Netværket og Oplag redaktørs regning. korrektur: Charlotte Annoncer 4.200 Odgaard Sjælland [email protected] Byplan Nyt 4/2009 bestilles senest Tryk udkommer 4.12 2019 Redaktionsadresse 11.11 2019 KLS PurePrint Dansk Byplanlaboratorium Rådhusstræde 6. 1. sal, Layout ISSN 1466 København K Anders Tornberg 1602-9038 6 BYPLAN NYT 3 2019

Nyt fra netværket

Sønderborgs nye bydel bærer Frank Gehrys fingeraftryk

Siden 2008 er Sønderborgs tidligere erhvervshavn blevet omdannet til en moderne bydel med blandt andet multikulturhus og konferencehotel. Borgme- ster Erik Lauritzen glæder sig over, at det er lykkedes at holde fast i Frank Gehrys masterplan for området. Sønderborg Havneselskab, der har stået bag udvik- lingen, har dermed overflødiggjort sig selv og fortsætter på vågeblus.

Kilde: jv.dk Geotermi – fossilfri varme fra jorden

En af metoderne til at gøre Danmark fri for fossile brændsler i 2050 kan være jordvarme, fordi vi ligger ovenpå så store mængder geotermisk energi, at op til halvdelen af vores varme i princippet kunne hentes fra undergrunden. Hvis du vil vide mere om, hvordan geotermi virker, så læs marts nummeret af bladet Geoviden. Det er gratis og kan bestilles på geoviden.dk

Kilde: Geoviden

NY BOG Få del i Elskede huse borgernes Er du til flotte bygninger, historie og fortællinger om ideer mennesker med en passion for deres bolig eller den bygning de er med til at skabe liv i? Så er Elskede Den nye APP ArkiCity er huse af Susten Bonnén noget for dig. Nyd billederne et nyt digitalt inddragelses- mens du får indsigt i, hvordan man bedst opbevarer værktøj, der giver borgene hestevogne, vægten af en vandmølle i både våd og mulighed for at komme med tør tilstand eller, hvordan en højskole skulle være konkrete ideer til visionsudvikling og konkret fysisk udvikling. med til at udbrede kunst og kultur til tekstilarbej- Borgerne kan bidrage ved at tage billeder af byrum og med en derne. Det er spændende læsning kombineret med collageteknik tilføre de gode ideer og drømme, der kunne gøre fantastiske fotos af alt fra gulv til loft og ikke mindst byrummet endnu bedre. Ideer og drømme, der nemt kan deles naturen omkring. med beslutningstagerne. Arki_lab.dk rummer desuden ideer til, hvordan byudvikling kan bruges i undervisning. Elskede huse af Susten Bonnén er udgivet på forlaget Frydenlund. Kilde: Arki_lab.dk BYPLAN NYT 3 2019 7

NY BOG Come together, fællesskaber i Danmark

Hvad der driver et fællesskab af frivillige giver direk- tør for Enigma – Museum for post, tele og kommu- nikation Jane Sandberg 24 eksempler på i Come together. Hun mener, at vi i Danmark kan noget helt særligt med fællesskaber, og skildrer, hvordan fællesskabet har udviklet sig fra Andelsbevægelsen Er ”ghettoområder” kulturarv? til Folkehuset Absalon på Vesterbro. Bogen kan bruges som inspiration til nye fællesskabsinitiativer, Svaret er ja, når det handler om arkitektoniske og miljømæssige hvor de 24 eksempler er best-practice. værdier – og de klare, byplanmæssige visioner, som områderne er født ud af. Derfor har Arkitektskolen Aarhus med støtte fra Realdania Come together, fællesskaber i Danmark af Jane udarbejdet værdibeskrivelser for de 15 boligområder på regeringens Sandberg udgivet på forlaget Strandberg Publishing liste over de såkaldt hårdeste ghettoer. Kortlægningerne gennemgår de enkelte områders bærende fortællinger og har klare anbefalinger til, hvilke arkitektoniske kulturarvsværdier og byplanmæssige greb, der er værd at holde fast i og bygge videre på. Vurderingerne er lavet med øje for nutidige ønsker om en højere grad af bymæssig integration, funktionsblanding og arkitektonisk variation i de udsatte almene boligområder. Ambitionen er, at kortlægningerne kan være til inspiration, når udviklingsplanerne skal udfoldes og realiseres

Kilde og foto: Realdania Foto: BLOX/Rasmus Hjortshøj BLOX/Rasmus Foto: Arkitekturoprøret: NY BOG Kommunerne kan ikke Øresundsmetropolen – historien håndtere kulturarven bag den interskandinaviske byregion Foreningen Arkitekturoprøret mener ikke, at kommunerne kan håndtere kulturarven. Køb- Historiker og arkivar Henning Bro træk- stædernes bymiljø er en vigtig del af vores kultur- ker på sin viden om Øresundsregionen arv, alligevel er den ikke beskyttet som naturmiljøet, fra middelalderen til Øresundsbroen i sin mener foreningen. Det ærgrer Jep Loft, formand nyeste bog. Hovedvægten ligger på pla- for Arkitekturoprøret, der ikke mener, at forvalt- nerne for en interskandinavisk byregion. ningen af vores vigtigste kulturarv ligger trygt hos Til trods for, at planerne i første gang kommunerne. Gennem årene er der sket store blev blokeret politisk, argumenterer han ødelæggelser i fremskridtets navn, fordi kommu- for, at det med Øresundsbroen er lykke- nerne har enevældig magt i sager om nedrivning. des Øresundsregionen at rykke op i den Et eksempel er BLOX, som ses på billedet. Jep Loft øverste liga af slagkraftige økonomiske konkluderer, at der er brug for lovgivning, der giver og politiske byregioner. Præcis som bymiljøer samme beskyttelse som naturmiljøer. det har været ønsket på begge sider af De ti værste ødelæggelser kan ses på Arkitektur- Øresund siden 1960’erne. oprørets facebookside eller Politiken Byrum. Øresundsmetropolen – historien bag den interskandinaviske Kilde: Arkitekturoprøret byregion af Henning Bro udgivet på forlaget Frydenlund. 8 BYPLAN NYT 3 2019

Nyt fra netværket

NY BOG Skal København være for cykler eller biler?

Statistikken viser, at antallet af biler, der ankommer til København og ejes af københavnere, stiger. Samtidig falder antallet af cykler. Hvis ikke der gøres noget kan København komme til at ligne Los Angeles om 30 år, det mener forfatterne til bogen ’Street Fights in Copenhagen: Bicycle and Car Politics in a Green Mobility City; Jason Hendersen og Natalie Marie Gulsrud. Bogen giver en indsigt i, hvordan og hvorfor cyklerne blev den primære transportform i København, og hvorfor bilerne trænger sig på. Derudover giver forfatterne deres bud på, hvad der skal til for, at cyklerne kan vinde kampen om gaderne.

Kilde: Politiken Byliv

HVAD GØR JERES BYER OG BOLIGOMRÅDER ATTRAKTIVE? Indsigt i familieformer, markedsudvikling og demografi er afgørende.

NY BOG Kuben Management og Exometric er specialiseret i strategisk byudvikling Byernes jord baseret på datadrevne analyser og indsigt i borgernes ønsker til by og bolig. Foto: mythologicalquater.net Foto: Vi hjælper kommunerne med at klarlægge og planlægge udviklingen med Hvorfra kommer ideen om, at en person eller en kapi- afsæt i et stærkt analytisk fundament. Fællesskaber er også talfond kan eje jord og dermed opnå et monopol, der bygherrens ansvar udelukker andre? Det er et fundamentalt spørgsmål i Peter • Kortlægning af bosætningsmønstre Schultz Jørgensens nyeste bog, Byernes jord, der opridser • Viden om efterspørgsel efter boliger Ifølge undersøgelsen Happy Quest 2019 er fællesskabet en jordejendomsrettens historie, som den har udfoldet sig i • Udviklingspotentialer for by- og boligområder vigtig forudsætning for lykke. Derfor arbejder Boligselskabet filosofien og magtspillet. Bogen er er en naturlig opfølg- • Identificering af målgrupper for at sikre den ønskede beboer- Bonava aktivt med at skabe virtuelle fællesskaber inden de ning på hans to tidligere bøger: ”New York og Kampen for sammensætning opfører nye boliger. Adm. direktør Kristina Olsen mener, at Byen” samt ”Byer i opbrud” – om det anti-fælles, det fælles • Lavere risiko i projektudviklingen det bør være en bygherreopgave at tænke muligheder for og det næste samfund. Peter Schultz Jørgensens pointe • Idékatalog til realisering af den ønskede udvikling fysiske fællesskaber ind i nybyggeri, så naboerne hurtigt er, at den private ejendomsret til jord, der er opstået under • Input til dialog med developere, arkitekter og andre aktører. lærer hinanden at kende – det kunne eksempelvis være fæl- helt andre vilkår, har overlevet sig selv, og at byernes jord les højbede eller en lille bålplads. Det gode naboskab skaber bør være et fælles gode. både tryghed og større livsglæde blandt beboerne. Byernes jord – af Peter Schultz Jørgensen Søren Smidt-Jensen Jesper Wagner Kilde: Bonava udgivet på forlaget Bogværket. [email protected] [email protected]

www.kubenman.dk www.exometric.com

rigtig BYPLAN NYT 3 2019 9

Bedre leveringssikkerhed og standarder for genanvendte og upcyclede byggematerialer

Materialeforretningen Lendager UP har i mange år arbejdet systematisk med genanvendelse. Efterhånden som områ- det vækster er ambitionen at blive en materialeproducent af bæredygtige materialer tilgængelige for alle, både dem der bruger tegnestuen i Lendager Group og andre arkitekter. Der- for arbejder man med tre forskellige modeller: Let, medium og meget arkitektur, alt efter behovet for rådgivning. En anden udfordring er leveringssikkerheden, her har Anders Lendager brugt en grundig forventningsafstemning fremfor leverings- sikkerhed. Fælles standarder er Dansk Standard på vej med. Til sammen skulle det gerne gøre det nemmere at vælge de bæredygtige materialer til fremtidens byggeri.

Kilde: Politiken Byrum Foto: Lendager Group / Nicholas Ransome / Nicholas Group Lendager Foto:

HVAD GØR JERES BYER OG BOLIGOMRÅDER ATTRAKTIVE? Indsigt i familieformer, markedsudvikling og demografi er afgørende.

Kuben Management og Exometric er specialiseret i strategisk byudvikling baseret på datadrevne analyser og indsigt i borgernes ønsker til by og bolig. Vi hjælper kommunerne med at klarlægge og planlægge udviklingen med afsæt i et stærkt analytisk fundament.

• Kortlægning af bosætningsmønstre • Viden om efterspørgsel efter boliger • Udviklingspotentialer for by- og boligområder • Identificering af målgrupper for at sikre den ønskede beboer- sammensætning • Lavere risiko i projektudviklingen • Idékatalog til realisering af den ønskede udvikling • Input til dialog med developere, arkitekter og andre aktører.

Søren Smidt-Jensen Jesper Wagner [email protected] [email protected]

www.kubenman.dk www.exometric.com rigtig 10 BYPLAN NYT 3 2019

Nyt fra netværket

Skolebørn hjælper bier og sommerfugle

I Hjørring Kommune har 1000 skolebørn været ude for at samle frø fra bl.a. kællingetand og blåhat, for så at så dem igen, og der- med hjælpe blomsterengene på vej næste år. Hjørring Kommune Byggeaffald til Byhaver er nemlig naturkommune, og det forpligter. Kommunen går i spidsen og sætter parker, grøftekanter, rundkørsler og græsplæ- Små byhaver i runde plastikrør er skudt op rundt ner i spil, samtidig har man inviteret erhvervslivet, borgerne og om i Aarhus under Langenæs Kulturfestival. Det landmænd til at gøre det samme. 250 husstande har meldt sig til er projektet Byggeaffald til Byhaver, som står bag projektet ”Naturkommunen vokser vildt”. initiativet. Formålet er, at man ved at ændre plastik- rørenes funktion til en plantekasse kan forlænge Kilde: dn.dk & naturkommunen.dk byggematerialets levetid, efter at det er blevet til affald. Ifølge Arkitekt og projektleder Maja Sønder- skov er håbet, at byhaverne vil inspirere folk til at se det bæredygtige potentiale i at genbruge byggeaffald til opbygningen af byhaver.

Kilde: urbantlandbrug.dk

Blandede byer forudsætter flere ejerboliger

Ifølge Dansk Byggeri er hovedårsagen til prisen på ejerlejlighedernes himmelflugt, at der ganske enkelt Grøn strøm fra røde tegltage er for få af dem. Kun 20 pct. af det københavnske boligmarked er ejerboliger, derfor skal der bygges Beboerne i andelsboligforeningen A/B Landsdommergården i flere, så udbuddet og efterspørgslen kan være med til København kan se frem til, at ¼ af deres elforbrug bliver dækket at sænke priserne. Dansk Byggeri går ind for blan- af solceller på ejendommens tag. Der er tale om det første, dede byer, hvor direktøren og arbejdsmanden mødes større røde solcelleanlæg i København, hvor man har forsøgt med morgenhår hos bageren om søndagen. Derfor at skabe en bedre sammenhæng mellem det arkitektoniske og bør man se på mulighederne for at renovere, rive det klimavenlige element, hvilket ofte er en udfordring. Da røde ned og eventuelt bygge nyt i nogle af de belastede tegltage fylder en del i Københavns bygningsmasse, er røde

områder med alment byggeri. Hovedsagen er, at solceller et godt redskab til at nå målet om at blive CO2-neutral der skal bygges boliger, som alle har råd til. i 2025.

Kilde: Dansk Byggeri Kilde: Københavns Kommune SOMMERHUSKONFERENCEN 2019 VELKOMMEN PÅ LANDET En række initiativer og lovændringer har i de sidste par år haft fokus på ferie- og fritids- STED huse. Ambitionen er at øge anvendelsen, tiltrække turister, sætte gang i lokal vækst Nyborg Strand,Nyborg og skabe forbedret livskvalitet i sommerhuskommunerne. Hvilke udfordringer – planlægningsmæssige, miljømæssige og praktiske – giver en øget anvendelse KURSUSDATO af sommerhusene? Det sætter vi fokus på med denne konference. 13. november 2019

Øget brug af fritids- og sommerhuse sætter på den ene side pres på naturen, klimabelastningen, den MÅLGRUPPE kommunale service og skaber også visse konflikter mellem de forskellige anvendelser i områderne. Lokalpolitikere, plan- På den anden side er ferie- og fritidsområdet et potentielt vigtigt bidrag til lokal bosætning, handel læggere, forskere og og kulturlivet i sommerlandets kommuner, der generelt oplever faldende befolkningstal. interesseorganisationer

Hvordan balancerer kommunerne i denne udvikling vækstambitionerne med hensynet til naturen, de PROGRAM nuværende sommerhusbeboere og deres egen serviceorganisation? Vi sætter på konferencen fokus OG TILMELDING på 5 udvalgte temaer. Målet er at samle en række anbefalinger til indretningen af de nationale Se program og tilmeldingsinfo rammebetingelser og kommunernes planlægning for sommerhusområderne. på www.byplanlab.dk

SE PROGRAM OG TILMELD DIG PÅ BYPLANLAB.DK

KONFLIKTER I SOMMERLANDET PENSIONISTER I SOMMERHUS: NATUREN I GENVEJEN TIL LIV SOMMERHUS- OG BOSÆTNING FEM OMRÅDERNE TEMAER PLANLÆGNING FOR SOMMERHUS- OMRÅDER

KLIMA OG MILJØ 12 BYPLAN NYT 3 2019

”Min opgave som boligminister bliver at genetablere boligpolitikken som politisk disciplin.” BYPLAN NYT 3 2019 13

Om ghettoplan og boligpolitik: Evnen til at føre boligpolitik skal trænes og udvikles

Danmark har fået en boligminister – igen. Og vi har inviteret ham til at præsentere sin vision for boligpolitikken. Den byder bl.a. på et større fokus på almene boliger og et opgør med internationale kapitalfondes adgang til at opkøbe boliger.

Af boligminister Kaare Dybvad Bek (S)

I november 2001 skete det største er stadig sjældnere, at børn af dårligt fonde, der i disse år presser huslejerne skifte i dansk boligpolitik til dato. integrerede indvandrere får indsigt i op i vores hovedstad. Netop udfor- Anders Fogh Rasmussen var ny danske værdier og arbejdsliv fra de dringen med at sikre billige boliger statsminister, og en af hans første andre børn og voksne på legepladsen. i København er altafgørende, og de handlinger var at nedlægge det tradi- private udlejningsboliger der opkøbes, tionsrige Boligministerium og lægge huser typisk folk med meget lave ind- dets aktiviteter ind under Erhvervsmi- komster. I oktober barsler en ekspert- nisteriet. En symbolsk handling, der Vores land bliver gruppe med en analyse af problemet, blev fulgt af konkrete politiske forslag: og derefter inviterer jeg Folketingets Udsalg af de almene boliger efter mere opdelt mellem partier til forhandlinger om en løsning. Thatchersk forbillede, et ensidigt fokus på byggeri af ejerboliger, og senere, rig og fattig og Min næste opgave bliver at sikre de i 2005, en omfattende liberalisering almene boliger. Der er i dag et stort af de danske andelsboliger, der ellers mellem forskellige renoveringsefterslæb, og det skal der repræsenterede et billigt alternativ til tages hånd om. Men på lang sigt er ejerboligerne. Vores lands boligpolitik etniske grupper. det væsentligste problem, at mange blev underlagt erhvervsregulering på af vores nye bykvarterer bliver bygget samme måde som sæbespåner og helt uden almene boliger. Det er fladskærmsfjernsyn. Boligen var først Det burde være en tilståelsessag. Når helt uholdbart, og det er en bunden og fremmest en vare på markedet, man fraskriver sig ambitionen om at opgave for mig at sikre, at vi i de mere end det var et sted, folk boede. føre boligpolitik, bliver vores samfund kommende år får langt flere almene mere opdelt. Det er en naturdrift, at boliger, særligt i vores hovedstad, men På 18 år har Fogh-regeringens kastre- man søger sammen med folk, der også i de købstæder, der ikke kan få ring af boligpolitikken sat sit aftryk. ligner en selv. Det er velfærdssamfun- dem bygget. Vores land bliver mere opdelt mellem dets største succes, at vi har knækket rig og fattig og mellem forskellige etni- den tendens og har tvunget folk til at Min fornemmelse er, at der blandt ske grupper. Særligt i vores hoved- forholde sig til andre menneskers liv danskerne og de danske politikere stad, men også i vores større byer og på tværs af sociale og etniske skel. er en stor efterspørgsel efter at føre købstæder, oplever vi, at skellene bliver boligpolitik. Forholde sig til, hvor- større. Det er stadig sjældnere, at ren- Min opgave som boligminister bliver dan vores byer og landdistrikter skal gøringsdamens søn starter i samme at genetablere boligpolitikken som udvikle sig. Men efter 18 års dvale skal spejdertrup som direktørens datter. politisk disciplin. Det er ingen nem evnen til at føre boligpolitik trænes Det er stadig sjældnere, at advokatens opgave. Det kommer til at blive et og udvikles. Det er min opgave som børn oplever, at deres klassekamme- skridt af gangen. Det første bliver minister at stå for genoptræningen, raters forældre går arbejdsløse. Det opgøret med de internationale kapital- og i efteråret tager jeg de første skridt. 14 BYPLAN NYT 3 2019

Hvad mener partierne om boligpolitikken? Spørgsmål 1 Spørgsmål 2 Danskere med almindelige ind- Boligselskaberne tvinges til tægter får vanskeligere råd til at at nedrive funktionsdygtige Få det hurtige bo i de større byer. Hvordan ser boliger i ”visse boligområder” overblik her. du og dit parti på boligudviklin- for at ændre beboersammen- gen i de større byer? Er der den sætningen og løse sociale Vi har bedt boligordførerne rette balance mellem markedet problemer. Hvordan ser du i Folketinget give deres 5 bud og et mere styret boligudbud? og dit parti på denne tilgang? på boligpolitikken. 8 ud af 10 partier har svaret.

et greb som at nedrive mange kommer til byerne. boliger være den rigtige vej Men de seneste år er der at gå. Det er vigtigt at der i bygget mange boliger i vores boligområder er en byerne, og de unge har fået social balance, som gør, at bedre muligheder for at alle ønsker at bo der. Men finde en bolig. Og ofte, så er det kræver jo at man har presset heldigvis lettet en andre steder at boligpla- del i løbet af få måneder. cere, dem der får sin bolig revet ned. For det første, så Socialdemokratiet Nye Borgerlige 4 skal der være bedre Boligordfører, MF Jeg tror, at vores for- Boligordfører, MF muligheder for at låne til Henrik Møller 3 slag om 110.000 nye Lars Boje Mathiesen køb af bolig i disse land- boliger i de 4 største byer vil områder. Dernæst, så skal afhjælpe udfordringen med der bevares arbejdspladser Det har allerede i Problemet med dyre studieboliger. og studiepladser i nærom- 1 valgkampen været 1 lejligheder i de store råderne. Sidst så handler et tema, at boligpriserne byer er opstået grundet en Landdistrikternes det om at stoppe med at i de større byer er med til forfejlet trang fra politikerne 4 store force er at pris- forfordele de store byer når at skabe en skævvridning til at styre markedet. Det er niveauet er lavt og det der- det kommer til kulturmidler i sammensætningen af resultatet af en mangeårig for er billigt at skaffe sig en og penge til fx letbanepro- borgere. Vi foreslog derfor forfejlet detailstyring fra bolig. Så det er et spørgs- jekter. 110.000 helt nye boliger, politisk side, at vi nu ser de mål om at landdistrikterne der skal opføres i Danmarks triste konsekvenser af den for alvor får beskrevet de Det bedste kommu- fire største byer. Og mange manglende villighed til at fantastiske muligheder 5 nerne kan gøre er at af dem skal være almene lade markedet fungere. der er i lokalområdet. Men sikre tilpas stort udbud af boliger, der skal have en det er klart at infrastruktu- byggegrunde til de forskel- lavere husleje end hidtil. Vi At rive nogle boliger ren skal være i orden, her lige boligformer. Sålænge kalder det boligmarkedet, 2 ned løser ikke de tænkes både på veje og der er rigeligt med grunde men markedet kan ikke problemer vi har i disse kollektiv trafik. eller nyopførte lejligheder, give svarene selv. Derfor områder. Problemerne er så vil priserne også holde bliver vi nødt til at tage et ikke bygningerne, men de Kommunerne skal sig nede. Men når kom- større politisk ansvar for, beboere som bor i byg- 5 sætte mål for, hvor- munerne ikke udbyder hvad der sker. ningerne. Deres problemer dan en bosætnings- og tilstrækkelig med grunde, forsvinder ikke, blot fordi boligpolitik skal se ud. Jeg så stiger priserne kraftigt Vi var som parti med man fjerner nogle lejlighe- tror også det er vigtigt, at og skaber områder, hvor 2 i beslutningen om der. kommunerne afsætter mid- årsindtægten hos lejere og parallelsamfund og det ler til grundindskudskapital, købere skal være frygtelig står vi selvfølgelig ved. Den Der selvfølgelig pres så der er mulighed for at høj. sociale balance er nogle 3 på lige ved studie- bygge almene boliger. steder tippet og derfor kan start. Det er naturligt, da så BYPLAN NYT 3 2019 15

Spørgsmål 3 Spørgsmål 5 Uddannelserne er ved at starte Kommunerne har forskel- op og de unge er på den svære lige boligpolitikker. Hvad kan og ofte umulige jagt efter studie- Spørgsmål 4 kommunerne gøre for at sikre boliger. Hvad kan gøres for at Der sker fraflytning fra mange det rette og varierede udbud øge udbuddet af studieboliger landdistrikter. Hvordan kan man af boliger, der kan matche til rimelige priser? gøre det attraktivt for danskerne demografien, familieformerne at blive boende – og bosætte og danskernes økonomiske sig – i landdistrikterne? muligheder?

bære langt størstedelen af boligtilbud. Og så må man Socialistisk Folkeparti den boligsociale byrde. drøfte mulighederne for Boligordfører, MF Kirsten forskellige tiltag. Men vi Normann Andersen Der skal være studie- må også holde op med at 3 boliger nok til unge. bilde de unge ind, at de på Det er afgørende for de I SF mener vi, at der SU alle kan bo i centrum af unges mulighed for at tage 1 er brug for en central de store byer. Det kommer uddannelse. Vi skal derfor boligpolitik, som har til for- aldrig til at ske. sikre mulighed for at bygge mål at sikre, at alle har ret til flere almene studie- at bo godt, og at alle kan bo Bosætning i landdi- boliger – og til en pris, som 4 i alle dele af landet. Det er Radikale Venstre strikterne et spørgs- kan betales med SU. Vi bekymrende, når markedet Boligordfører, MF mål, der rækker noget ud vil delvist finansiere flere Jens Rohde har som konsekvens, at der over boligområdet. Men at almene studieboliger med er steder i landet, hvor men- det i yderområderne kan en afskaffelse af muligheden være vanskeligt overhove- nesker med almindelige Der er en åbenlys for forældrekøb. det at købe en bolig, fordi indkomster ikke kan bo. En 1 ubalance mellem man ikke får lov at låne del af løsningen er, at sikre markedet og et mere styret Vi vil blandt andet pengene, må vi adressere mulighed for flere billige boligudbud, og derfor er 4 sikre, at det er muligt politisk. Om det skal være almene boliger. det meget vigtigt, at vi sik- at låne til boliger i yderom- gennem statsgaranti eller rer blandede boligforhold råder (se svar under spørgs- lignende, ved jeg ikke, men Først og fremmest i navnlig de store byer. Det 2 mål 1) Men derudover skal vi det er jo en selvforstær- vil jeg godt udfordre betyder for RV, at vi både også sikre en infrastruktur, kende problemstilling, vi præmissen i spørgsmålet. skal tilgodese den almene som ikke kun er målrettet de står med. Jeg har endnu til gode sektor og andelsboligerne. tæt befolkede områder. at høre om en konkret, Folketinget skal ikke funktionsdygtig bolig, der er Det er – undskyld Vi skal sikre lige gode 5 blande sig i, hvordan tvunget nedrevet. I praksis 5 2 mig – noget af det vilkår for at bo i hele kommunerne sikrer udbud benytter boligselskaber og dummeste, jeg har hørt. landet – og det forudsætter, af boliger. Men vi skal sørge kommuner jo de mange Og sjovt nok vil man gerne at vi prioriterer en central for, at de landspolitiske andre værktøjer, der ligger i kriminaliteten til livs, men boligpolitisk indsats, som rammer er gode for kom- den nye boligaftale langt før, man stjæler rask væk de både gør det let at tiltrække munerne, og så vil Radikale man griber til nedrivning. penge, som lejerne ind- nye ressourcestærke fami- Venstre insistere på, at Jeg synes altså det er svært betaler til renovering, til at lier – men som også sikrer, landsbyggefonden tilhører ikke at se det som et forsøg føre et ideologisk korstog. at alle kommuner er med til på at skræmme folk unødigt lejerne i hele landet. at løfte den boligsociale ind- at tale om en nedrivnings- Etablering af studie- sats, så enkelte kommuner byge af gode boliger. Men 3 boliger bør man ikke efterlades alene med det er beskæmmende, at en overlade til den almene store boligsociale udfor- lille håndfuld af Danmarks sektor, der jo også beskæf- dringer. almene boligområder skal tiger sig med forskellige 16 BYPLAN NYT 3 2019

Spørgsmål 1 Spørgsmål 2

Danskere med almindelige ind- Boligselskaberne tvinges til tægter får vanskeligere råd til at at nedrive funktionsdygtige bo i de større byer. Hvordan ser boliger i ”visse boligområder” du og dit parti på boligudviklin- for at ændre beboersammen- gen i de større byer? Er der den sætningen og løse sociale rette balance mellem markedet problemer. Hvordan ser du og et mere styret boligudbud? og dit parti på denne tilgang? Det Konservative Folkeparti Boligordfører, MF Mona Juul

Vi vil gerne sænke 1 boligskatterne, så flere familier med almin- delige indkomster får mere tryghed om deres økonomi og flere muligheder. Samti- dig må vi også erkende, at dispensere fra lokalplaner vandrere der er samlet på boligpriserne er et udtryk i planloven. Samtidig er det et sted, jo mere påvirker de for mange aspekter: Hvor vigtigt, at det ikke kun er de hinanden i negativ retning, ligger uddannelserne, hvor store byer, som prioriteres. og jo større problemer er ligger ens jobmulighe- For der er mange mindre der med at få dem integre- der osv. Derfor er det en byer med gode pendlermu- ret i det danske samfund. indsats, som kræver flere ligheder. initiativer – for at skal skabe De unge kunne være mere balance i Danmark. Det er en indsats, 3 villige til at flytte 4 som kræver flere ini- sig. Der er masser af gode Jeg har meget tiativer. Først og fremmest Dansk Folkeparti studieboliger i forstæderne 2 sympati for dem, der skal vi sørge for, at frem- Boligordfører, MF til rimelige priser, når bare rammes af nedrivninger, gangen i dansk økonomi Mette Hjermind Dencker man er villig til at ofre men nedrivning kan være også mærkes i land- 20-30 min. om dagen nødvendigt, hvis vi ikke distrikterne, så der skabes hver vej. Boligudviklingen kan ændre beboersam- gode jobmuligheder. For 1 i de større byer er mensætningen på anden mange familier er det helt Der skal udflyttes gået amok. Man bygger en vis. Jeg tænker meget på afgørende, at de bor tæt 4 endnu flere statslige masse ubetalelige lejlig- børnenes tarv og fremtid, på deres arbejde, så de kan arbejdspladser, men også heder i storbyerne, og der og vi må erkende at vi ikke få hverdagen til at hænge uddannelsesinstitutioner er stor efterspørgsel på at er lykkedes med meget sammen. Derfor er gode til landdistrikterne. Det bo så centralt som muligt. andet. Samtidig skal vi erhvervsvilkår i land- er både med til at skabe Det er for de rigeste, og selvfølgelig huske, at der er distrikterne vigtige. velfungerende samfund i det gør det svært for folk mange veje til nedbringelse landdistrikterne, men det med middelklasseindkom- af andelen af almene fami- Det handler om at hjælper også ovenstående ster at bosætte sig i f.eks. lieboliger til 40 procent. 5 skabe et Danmark i problemer i storbyerne. det centrale Aarhus eller Fx gennem omdannelse balance, hvor der er gode København. Det er ærger- til andre almene boligfor- muligheder for at etablere Flere kommuner ligt, for det skaber storbyer mer, herunder ældre- eller sin familie – uanset om 5 bygger udlejningsbo- med enorme kontraster. ungdomsboliger; ved salg det er i storbyerne eller i liger til bestemte mål- Almennyttige boligbygge- af almene familieboliger og landdistrikterne. Det er ikke grupper. Det kan de andre rier for dem med de laveste tiltrækning af erhverv og én indsats, som kan løse kommuner i højere grad indkomster, og private kommunale arbejdspladser. problemerne – der skal lade sig inspirere af. boliger for dem med de flere initiativer til. højeste. Der er sjældent Kommunerne skal noget midt imellem. 3 have de rette ram- mer til at oprette studiebo- Det synes vi er en ligerne. Derfor har vi blandt 2 fantastisk idé for at andet givet kommunerne opløse ghettoerne, da det udvidede muligheder for at er tydeligt, at jo flere ind- BYPLAN NYT 3 2019 17

Spørgsmål 5 Spørgsmål 3 Kommunerne har forskel- Spørgsmål 4 lige boligpolitikker. Hvad kan Uddannelserne er ved at starte kommunerne gøre for at sikre op og de unge er på den svære Der sker fraflytning fra mange det rette og varierede udbud og ofte umulige jagt efter studie- landdistrikter. Hvordan kan man af boliger, der kan matche boliger. Hvad kan gøres for at gøre det attraktivt for danskerne demografien, familieformerne øge udbuddet af studieboliger at blive boende – og bosætte og danskernes økonomiske til rimelige priser? sig – i landdistrikterne? muligheder?

Nogle studiebyer at bygge studieboliger ikke 3 som Aalborg har løst kun koncentreres om de fire det ved at bygge mange største byer. almene boliger. Kommu- Venstre Boligordfører, MF Heidi Bank nerne i region hovedstaden Det er en mærkesag mangler at leve op til at 4 for Venstre at sikre være område for stude- Vi er optaget af at et Danmark i balance. Mens rende. Byg flere almene 1 sikre, at danskere vi havde regeringsansva- ungdomsboliger. med almindelige indtægter ret udflyttede vi statslige har råd til at bo i og omkring arbejdspladser, modernise- Enhedslisten Bedre kollektiv trafik de større byer. For skal vi rede planloven, gennemførte Boligordfører, MF 4 er del af løsningen. sikre et Danmark i balance, vækst- og erhvervsinitiativer, Søren Egge Rasmussen Statsgaranterede lån til skal vi sikre, at også stude- nedsatte færgetaksterne og energirenoveringer er en rende, unge børnefamilier aftalte at igangsætte flere anden mulighed. Derud- og ældre har råd til at bo i vigtige infrastrukturprojek- I de største byer skal over vil en forbedret øko- og omkring de større byer. ter. Initiativerne er med til at 1 der bygges flere nomi i kommunerne kunne understøtte vækst, udvikling almene boliger. Det kan sikre skoler og børnepas- Der eksisterer ghet- og bosætning i vores land- forhindre huslejestigninger. ning på landet. 2 toer flere steder i distrikter. Det arbejde skal vi Enhedslisten vil afskaffe landet, hvor en gruppe men- fortsætte med. skattefordelene ved foræld- Kommunerne kan nesker lever isoleret fra det rekøb og sikre at der hurtigt 5 medvirke til at der omkringliggende samfund. Her kunne spørgs- bygges 10.000 ungdoms- bygges almene boliger og Målet med parallelsam- 5 målene tilføjes: Hvad boliger. dermed også almene ung- fundsstrategien fra sidste år ønsker danskerne? Hvilke

domsboliger, hvis der er er, at vi ingen ghettoer har i boligtyper drømmer dan- Enhedslisten er imod behov for det. Der er behov 2030. Et redskab i det arbejde skerne om? Vi kan politisk 2 privatiseringer og for flere små boliger til de er at nedbringe andelen af have nok så mange teorier nedrivninger af almene mange der bor alene. almene boliger i områderne. om, hvordan vi planlæg- boliger, som konsekvens ger boligpolitikken, men af ”ghettopakken” som skal Jeg vil først og hvis vi ikke forholder os til afskaffes. Sociale problemer 3 fremmest opfordre den almindelige danskers løses ikke ved at gøre de de socialdemokratiske drømme og ønsker for et fattigste boligløse. borgmestre i de fire største godt hjem, kommer vi til at

uddannelsesbyer til at tage forsætte nogle af de fejl, der i ansvar for løbende at sikre, at den bedste mening tidligere der er et tilstrækkeligt udbud er blevet begået - bl.a. med af boliger til studerende. store områder af almen- Heldigvis går det den rigtige nyttige boliger. Vi skal have vej i flere kommuner. Det mere blandede boligområ- er mit håb, at arbejdet med der. 18 BYPLAN NYT 3 2019

Køge bygger videre på det, Harald Blåtand begyndte Borgmester Marie Stærke om udviklingen af Køge fra levende købstad til regionalt kraftcenter på Sjælland.

Jeg plejer gerne at ty til Beatles, når gror under huden på os, og er en del Køges skæbne; nemlig den enormt det handler om god byudvikling. af vores identitet og DNA. Og dén gode beliggenhed med god adgang til “All you need is love”. Byudviklere, kærlighed, er det bedste redskab til resten af Sjælland, Danmark og Øster- byplanlæggere, arkitekter og investo- god byudvikling og i høj grad en del af søen. rer – de tager hjem igen, eller videre nøglen til fortællingen om Køge. Hvis vi så skruer tiden 1.000 år til næste projekt. Vi byrådspolitikere, Egentlig startede det hele for 1.000 frem – nærmere betegnet til 1989 og vi bliver. Og det stærkeste redskab, vi år siden. Dengang anlagde Harald murens fald, så måtte vi i Køge sande, kan bruge i måden, vi udvikler vores Blåtand en af sine vikingeringborge at nye tider var på vej. Et nyt marked byer og kommuner på, er den bund- ved det, der senere skulle blive et åbnede i Øst, og i en klassisk arbejder- løse kærlighed, vi har til et område. helt afgørende trafikknudepunkt for og industriby som Køge oplevede vi, Vi kender det bedst. Mange af os er pendlere på Sjælland. Harald Blåtand at de store industrier, der hidtil havde født og opvokset her. Lokalområdet kunne se, hvad der siden er blevet været den bærende del af erhvervs-

980 1993 2001

Borgring anlagt af Harald Fremtids- Skandinavisk Transport Center Blåtand – omkring 980 e. Kr. værkstedet Første spadestik til STC tages i 2001. Med dets unikke I 2014 opdagede man den hidtil Politikere, placering nær tre motorveje, jernbane og havn, har STC skjulte vikingeborg Borgring på en erhvervsfolk og skabt et dynamisk transportcenter med mange store mark udenfor landsbyen Lellinge, uddannelsesinsti- virksomheder og stadig efterspørgsel på flere grunde. tæt på Køge. Køge Kommune og tutioner mødes til Det 1.300.000 kvadratmeter store område er senere hen Museum Sydøstdanmark samar- et fremtidsværk- blevet udvidet med yderligere godt 500.000 kvadratme- bejder med de fire andre danske sted, hvor visionen ter mod nord mellem Ølsemaglevej og Lille Skensved ringborge om, at Vikingeborgen for fremtidens for at imødekomme efterspørgslen fra virksomheder, Borgring bliver optaget på Køge bliver lagt. der gerne vil placere deres erhvervsaktiviteter her UNESCOs Verdensarvsliste. – typisk inden for lager, transport og distribution. BYPLAN NYT 3 2019 19

”Jeg var optaget af at lære af Ørestaden. Nogle gode venner var flyttet derud, og manglen på liv mellem husene var slående.“ Marie Stærke, borgmester i Køge

livet, formentlig ville lukke ned og linge. Beliggenheden var oplagt til et flytte østpå. Transport- og Logistikcenter. En fjerde Det betød, at der blev taget et af de vision blev at få fjernet jernbaneover- mest afgørende træk i Køges nyere skæringen. En trafikal flaskehals, der i historie. Politikere, erhvervsfolk og daglig tale blev kaldt Køges Berlinmur uddannelsesinstitutioner mødtes i og som afskar bymidten fra havnen. 1993 til et Fremtidsværksted. Dels tog Som en femte vision opstod et ønske man udgangspunkt i, hvad man altid om et uddannelsesområde, hvor det havde vidst - når Køge Havn har det skulle være attraktivt for ungdommen deres jord. Det gav god mening for godt, har Køge det godt. En vision i Køge og omegn at tage en uddan- begge parter. blev derfor, at man ville gøre Køge nelse. Hvor jordopkøbet er et vigtigt Havn større. En anden vision blev, at fundament for udviklingen, så var et Køge ville vende ansigtet mod vandet. Fra visioner til udvikling andet ben, hvilke værdier udviklin- Netop fordi Køge var præget af store Første skridt blev noget, som jeg har gen skulle bygge på. I udviklingen af industrier ned til havnen, så var der indtryk af, ikke mange kommuner gør. Søndre Havn ønskede vi, at kultu- stort set ingen boliger med havudsigt. Vi gik i gang med at købe jord op. Vi ren skulle skabe liv, og at livet skulle Havnen var historisk set blevet prio- købte jord ved afkørsel 32 ved Køge komme før byen. Jeg var optaget af at riteret til industri og arbejdspladser, Bugt motorvejen, vi købte havnea- lære af Ørestaden. Nogle gode venner men med den forventede udflytning af realer op. Vi købte jord af landmænd var flyttet derud, og manglen på liv industrierne, samtidig med en udvidet og lodsejere de steder, hvor vi kunne mellem husene var slående. Lige præ- ny havn til de industrier, der ville flytte se, det gav mening for kommunen at cis dét, ville vi for alt i verden undgå på med, ja så ville den gamle industri- by- og erhvervsudvikle. Vi kunne købe Søndre havn. havn, også kendt som Søndre havn, jord, og gør det fortsat, og kan lade det Jeg var kulturudvalgsformand på blive frigivet. ligge i 10 år eller mere, for senere at det tidspunkt, og vi lavede et grundigt Ligesom Harald Blåtand, søgte udvikle på det. Efterhånden kom flere stykke visionsarbejde. Vi tog udgangs- Fremtidsværkstedet mod det, der nu pensionsmodne landmænd til os, og punkt i idéen om lokalplaner, der jo stod som et motorvejskryds ved Lel- ville lave aftaler med kommunen om altid handler om byggeprojekter,

2009 2011 2017

Køge Kyst Campus Køge Udvidelse af Køge Byudviklingsselskabet Køge Kyst starter op på Kongstanken om Køge som uddannel- Bugt motorvejen Søndre Havn. De første beboere flytter ind i sesby bliver realiseret ved et sættemøde Køge Bugt motorvejen 2017. Over de næste 10-15 år udvikles om- i april 2011, hvor de første noter om et er i dag den mest tra- rådet til en helt ny bydel i Køge med boliger campusfællesskab bliver skabt, og i 2015 fikerede vej i Danmark til godt 4.000 borgere og plads til erhverv. åbnes dørene for de første elever. med et gennemsnit på I 2017 bliver Køges nye shoppinggade, Campus-området bliver løbende omkring 100.000 køre- Strædet, indviet, og i 2018 blev kommer udbygget i løbet af de kommende år, tøjer i døgnet. Stationsbroen til. Den skaber en forbindelse hvor der forventes at komme flere end mellem vandsiden og byen og er indrettet, 8.000 studerende og hen mod 700 så den også kan bruges som opholdsrum. medarbejdere i området. 20 BYPLAN NYT 3 2019

højder, hældninger, facader, infra- For os var det vigtigt, at de skulle blive Jernbane og universitetshospital struktur og mange andre tekniske ting. på Søndre Havn og være med til at I 2011 samlede jeg alle uddannelses- Men de handler aldrig om de men- bevare og udvikle kulturen og iden- institutioner på Sjælland med dagsor- nesker, der skal bo der, det liv, der skal titeten. En gammel gastappehal blev denen om at starte Campus Køge, der leves der eller den kultur og identitet, omdannet til spillested. Stedet kom til skulle samle en række ungdomsud- som et område skal have. Det ville vi at hedde Tapperiet og er et af de mest dannelser ét sted. Her møder du folk lave om på med Søndre Havn. Vi ville hippe spille- og kultursteder i Køge i fra andre uddannelser, og der er skabt lave en “kulturplan”. dag. et fedt uddannelsesmiljø på tværs For os handlede det om at tage Udviklingen af Søndre Havn blev lagt af uddannelserne, som stadig bliver udgangspunkt i Køges identitet og over i et selskab, Køge Kyst, der blev udbygget. kultur. Vores DNA. Vi havde en 700 år etableret i et samarbejde mellem Efter mange års ihærdigt arbejde gammel købstad med et rigt han- Køge Kommune og Realdania. En del besluttede Folketinget, at den nye delsliv og med en helt særlig identitet af Køge Kysts opgave blev også at jernbane skulle gå via Køge med et omkring det at komme fra Køge. Vi omdanne en del af stationsområdet ambitiøst stationsprojekt ved Køge brugte udtryk som “festina lente” – at til detailhandelsområde. Den nem- Nord. Et projekt, der for alvor gjorde skynde sig langsomt. Vi vidste godt, vi meste beslutning for Køge Byråd ville Køge til en del af hovedstaden med ikke havde 700 år, men det hele behø- være at lave et shoppingcenter ude kun 20 minutters transport til Køben- vede heller ikke at blive udviklet på få ved Transportcenteret. Men netop havn og med forbindelse til resten af år. Selvom Søndre Havn var et goldt med udgangspunkt i kærligheden Danmark og en kommende Femern gammelt industriområde, så var der til bymidten, handelsbyens identitet Bæltforbindelse, også til Tyskland faktisk kultur. Vinterbaderne i klubben og DNA stod det os alle klart, at det Region Sjælland traf beslutning Valkyrien, den over 100 år gamle Køge ønskede vi ikke. I dag er Køges nye om, at det nye Universitetshospital Roklub, Køge Kano Kajak Klub og shoppinggade ved at blive en naturlig med 3.000 nye arbejdspladser skulle mange andre. integreret del af den runde, man tager, placeres i Køge. Et projekt der giver når man besøger Køges bymidte, ser uanede muligheder for udviklingen på butikker, går på café eller i biogra- og tiltrækningen af nyt erhvervsliv fen. indenfor medico-branchen og flere uddannelser. Køge Nord station og Universitetshospitalet rykker Køge i en helt anden liga, hvad angår vækst, udvikling og tiltrækningskraft.

2018 2019 2022 2024

Nyt byområde Køge Nord Køge Nord Station Ny moderne erhvervshavn Sjællands En ny, grøn og bæredygtig og ny jernbane Der bygges en helt ny, Universitets- pendlerbydel skyder op i Togtrafikken bliver fløjtet i moderne erhvervshavn, som hospital det nordlige Køge. Bydelens gang fra den nye Køge Nord vil stå færdig omkring 2022. Efter planen vartegn bliver den 225 meter Station og turen til Køben- Etableringen af den nye havn står Sjællands Køge Nord Station, der er et havns Hovedbanegård tager begyndte i 2007 med Køge nye Univer- trafikalt knudepunkt for hele nu kun 20 minutter. Bane- Jorddepot, som via opfyld- sitetshospital Sjælland, hvor højhastig- danmark anlægger en helt ny, ning med ren og lettere færdigbygget hedstog, S-tog og motorvej dobbeltsporet jernbane mel- forurenet jord fra de mange i 2024. mødes. lem København og Ringsted, byggeprojekter på Sjælland som går over Køge. skal skabe mere havneplads. BYPLAN NYT 3 2019 21

Fem skarpe til Køge Kyst:

”Vi styrer ben- hårdt efter de bløde værdier”

Enestående og attraktiv. Enhver bys mål er at tiltrække og absorbere det sidste årtis voksende befolknings- tilvækst, særligt i og omkring Hoved- stadsområdet hvor konkurrencen om tilflyttere er hård.

I Køge udvikler Køge Kyst de gamle industriområdet til bolig-, shopping- og erhvervsområder med havudsigt. Ambitionen er at sætte en ny standart for byudvikling. Derfor styrer Køge Kyst efter dogmer om kultur, handel, stærk infrastruktur, kvalitet, dialog og ikke mindst bæredygtighed. Projekt- direktør Tove Krumsager Frederik- sen, Køge Kyst, svarer på 5 skarpe spørgsmål.

Hvad er det særlige ved byudviklingen i 1 Køge Kyst? Igennem årene har vi udviklet en særlig Køge-Kyst-model. Udviklingsplanens For det første har vi en robust udvik- visionspunkter lingsplan, der ikke alene er utroligt • Kulturen som driver godt tænkt rent fysisk – den er også • Køge som handelsby bystrategisk og sætter kursen efter • Infrastruktur skal styrke en række blødere værdier som kultur, hele byen kvalitet og social- økonomisk- og • Konkrete kvalitetskrav til miljømæssig bæredygtighed. Det er by, bygningen og byrum de værdier, vi trækker ind i samarbej- • Dialog med borgere det med investorerne, developerne og og interessenter bygherrer. Vi tager prospekter, kvali- • Bæredygtighed i ordets tetskrav, klimaløsninger og dogmer bredeste betydning med til forhandlingsbordet, og Køge 22 BYPLAN NYT 3 2019

Tre udviklingsområder, Stationsområdet, Søndre havn og Collstropgrunden, 310.000 etagemeter fordelt på boliger, detailhandel og arbejdspladser herunder offentlige arbejdspladser som Rådhuset og et genoptræningscenter. • Over halvdelen af Søndre Havn er solgt • Stationsområdet mangler ca. en femtedel • Søndre Havn har tre indflyttede boligkarréer og knap 400 beboere. • Der er otte igangværende bolig- byggerier på Søndre Havn. • Der er lavet to ud af tre forbindelser på tværs af banen • Der arbejdes på en plan for ”Collstropgrunden

Kysts godkender selve skitseprojektet Hvad er de største Hvilke udfordringer for det enkelte byggeri, før en købsaf- svagheder ved står Køge Kyst tale er endelig. Heldigvis har vi mange 3 den model? 4 overfor – her halv- eksempler på, at modellen også er et Der er flere. Når man vejs i projektet? værdifuldt grundlag for et tæt samar- arbejder over så mange år, som Køge At projektet kommer helt i mål. De bejde med bygherrerne, for vi har stor Kyst projektet varer, så bliver vi meget nye bydele fungerer godt, der bliver fælles interesse i et attraktivt resultat. afhængige af konjunkturerne. Det bygget gode boliger med rammer for Den model hviler på, at Køge Kom- kender alle, der arbejder med byudvik- et godt liv, og detailhandelsområdet mune og Realdania har lavet et part- ling. Vi bliver også udfordret af ny lov- er også kommet godt i gang. Aktivi- nerskab, som giver os lidt mere ro til at givning og af, at vi har fundet ukendte teterne på byggepladserne går som træffe gode beslutninger. Og det giver forureninger og meget mere, som skal planlagt, og nye etaper er solgt og på rigtig meget – at tage ledelse og styre fjernes, før vi kan sælge og bygge. Det vej. Så langt så godt. Men det er også efter en gennemtænkt plan, der også udfordrer både tidsplan og økonomi, tydeligt, at hele udviklingsplanen bør indeholder de mere bløde værdier. og selve projektet skal gå pænt i nul gennemføres med den samme kvalitet en dag ude i fremtiden. Derfor kan de og infrastruktur, for at det hele balan- Hvad gør I for at være blødere værdier godt komme under cerer, og områderne for alvor begyn- 2 et eksemplarisk by- pres – men den problemstilling deler der at berige hinanden. Så det er vig- udviklingsprojekt? vi nok med alle byudviklere. I forhold tigt at holde fast i udvikling og styring til kvaliteten så er det noget, vi gerne af bykvaliteten. Vi har nydt godt af Konkret har vi vores egen proces diskuterer. Ofte skal der nogle priorite- opgangstiderne, men konkurrencen i parallelt med den klassiske plan- ringer til for at få den optimale løsning. hovedstadsområdet er skrap – om den proces. Inden vi sætter et område Det er ikke altid, at vi er lige enige rigtige vækst, den rigtige befolknings- til salg, udgiver vi først et prospekt med alle om, hvad der er god kvalitet. sammensætning og bydele med liv og for området, som i beskrivelser og Selvom vi selv synes, vi samarbejder sjæl. Det kan man ryste på hovedet af i tegninger viser, hvad Køge Kyst vil med de bedste, bliver noget jo også andre dele af Danmark, hvor fraflytnin- have, der skal ske i området. Vi går op et spørgsmål om smag. Endelig er der gen sætter en helt anden dagsorden, i diversitet, højder, facader og mate- det lange projektforløb. Udviklingspla- men hver landsdel sine udfordringer. rialer for de enkelte bygninger, og nen og intentionerne kan godt blive Vi er begyndt på et særligt projekt her beskriver samtidig landskab og byrum udfordret over tid, hvor de politiske i Køge og har udbygget en sjælden med forskellige koter, grønne kiler og ønsker ændrer sig i forhold til det, der historisk bykerne. Der skal holdes LAR, som bygninger skal tilpasses til. er indarbejdet i planen, f.eks. byg- fokus på detaljerne og kvaliteten hele Byggerierne skal tilbyde elementer, der ningshøjder, parkeringsløsninger m.v. vejen, så det nye og det gamle smelter underbygger fællesskaber, nye bofor- Her er partnerskabet en stor styrke, sammen i en ny fortolkning af tiden. mer, aktiviteter eller kunst og kultur. Til fordi aftalen mellem Køge Kommune gengæld tilbyder vi byggemodning, og Realdania er forpligtende på infrastruktur, landskabsarkitektur og økonomien. Væsentlige ændringer, et tæt samarbejde med myndigheden. som er afgørende for økonomien eller Og så en god portion projektopfølg- plangrundlaget, skal derfor aftales ning, for at alt ender, som vi var enige mellem parterne om fra starten. BYPLAN NYT 3 2019 23

10 år med Køge Kyst

Partnerskab. Selskabet dannes som et 50/50 partnerskab mellem 2009 Køge Kommune og Realdania By & Byg. For Køge gælder det om at samle byen over jernbanen og vende den mod vandet. For Real- dania By & Byg om at deltage i samfundsudviklingen med eksempla- risk byudvikling. Kommunen kommer med grundene og Realdania med et kapitaludlæg, som skal gå i nul, når projektet er færdigt.

Livet før Byen – Etape nul. Selskabet afsætter en kulturpulje på 2010 30 mio. kr. til kickstart af aktiviteter og kunstudstillinger, der åbner og markedsfører bydelene før, de er byggede. Fællesskaber omkring midlertidige installationer som udekøkken, nyttehaver, legepladser, containere m.m. opbygges med målet om at slå rod i blivende byrum. Aktiviteterne skal drives videre af de nye beboere.

Udviklingsplan. En ”bibel” med både fysisk, økonomisk og strategisk 2011 dimension samt etaper, hvortil der løbende kommer detaljerede prospekter. Udviklingsplanen laves bl.a. sammen med Tegnestuen Hvad skal der siges Vandkunsten og SLA Landskabsarkitekter med markante klimaløsnin- om Køge Kyst, når ger og LAR. Forud ligger en international arkitektkonkurrence og 5 bydelene står fuldt en længere lokal dialog- og interessentproces. udvoksede, og selskabet har løst opgaven? Nye veje. Hovedåren Ivar Huitfeldstvej flyttes tæt på jernbanen, så byen kan udvides mod vandet. En nyanlagt vejtunnel leder trafikken Vores satsninger og visioner har været 2014 under jernbanen og udenom om indre by. I alt er planlagt tre nye meget tidstypiske. Kultur- og bylivs- forbindelser under – og over banen for at samle byen. Med en ny strategi er inspireret af den amerikan- stationsbro, der markere de bedre togforbindelser, udestår en bred ske økonomiprofessor Richard Floridas underføring mellem havnen og byen for bløde trafikanter. begreb fra senhalvfemserne ”Den kreative klasse”. Og lige nu er vi ved at Køges ”Cobacabana”. En bynær sandstrand udbygges ved Søndre løfte barren for bæredygtighed, hvis Havn og en strandeng naturgenoprettes for at tilbyde strand og vi ikke skal blive overhalet af de nyeste 2015 natur som nærmeste nabo til kommende indflyttere og for at tendenser om bæredygtighed i bygge- understøtte maritime og rekreative aktiviteter. riet og nye materialer som fx træ. Men det, der optager mig mest lige nu, er Bydelsforeningen Søndre Havn. Beboere på den voksende Søndre at få skabt større diversitet i boligerne 2016 Havn tager fat med foreninger og undergrupper, der skal arbejde i boligformerne, flere bofællesskaber, med det grønne, bylivet og almindelig dagligdags drift af en bydel. flergenerationsboliger og boliger til forskellige indkomster. Flere fællesska- Nye shoppinggader. Køges detailhandelskapacitet udvides betrag- ber på kvarterniveau, flere muligheder teligt med et ”åbnet storcenter” i stationsområdet mellem den gamle for selv at skabe aktiviteter og byliv, 2017 by og banen. Rummelige butikslokaler med plads til kædebutikker på større grader af at være herre over små, tætte og skæve ”stræder og slipper” inspireret af Køges historiske sit eget liv, lige der hvor man bor. Det bymidte. Området får også ny rådhus og andre offentlige bygninger. håber jeg, man siger, når jeg sidder i en seniorbolig, måske på Søndre Byggepladserne boomer. Otte byggepladser med nye boligprojekter Havn – at vi i Køge lavede en by, hvor er i gang på Søndre Havn, og op mod 400 nye beboere i tre indflyt- vi forstod at fange og omsætte nogle 2018 tede karréer har allerede en dagligdag med anlægsgener. De sidste af værdierne i samtiden til by, byliv og kemikalietanke er væk, og den gamle industrihavn renses op i takt boliger, som også holder på den lange med, at nye projekter skyder op. bane. 2019 Nye etaper på vej. Ny milliardaftale om boliger på næste etape af Søndre Havn landes, og parterne laver en aftale om at arbejde for flere boligformer.

Halvt i mål. Ved stationen ligger endnu et udviklingsområde, der skal Nu forvandles til et nyt erhvervs- og detailområde hægtet sammen med stationsområdet og havnen. Og den sidste forbindelse under banen, underføringen, skal anlægges før Køge Kysts områder for alvor hænger sammen i en ny by- og kystnær udbygning af Køge. 24 BYPLAN NYT 3 2019

Partnerskab for Vestkystturisme NOMINERET BYPLANPRISEN

Strategisk planlægning i den store skala – bæredygtig turisme i praksis 2019Byplanprisen er indstiftet af Dansk Udviklingsplan frem mod 2025 Byplanlaboratorium og Akademisk Partnerskab for Vestkystturisme nomineres for den nytæn- kende udviklingsplan for vestkysten – en fælles ambition Arkitektforening og vinderen afsløres på for turismen frem mod 2025. Planen blev vedtaget af årets Byplanmøde d. 3. oktober i Køge. partnerskab for vestkystturisme i maj 2018. For første gang nogensinde arbejder alle Vestkystens 11 Kommuner og tre regioner sammen om at styrke og udvikle turismen. Årets nominerede beskæftiger sig Koncentrer og beskyt med væsentlige samfundsspørgsmål, Der er velfungerende feriesteder langs den jyske vestkyst. nemlig hvordan de danske provinsbyer Men mange steder trænger til et kvalitetsløft, ligesom de kan overleve, hvordan der kan skabes fleste større feriesteder langs kysten er præget af kapacitets- udfordringer i højsæsonen. Partnerskabet er derfor enige kvalitet i turismen, og hvordan de udsatte om, at der skal arbejdes målrettet på at styrke, udvikle og boligområder kan omdannes. Alle tre udvide de eksisterende feriesteder samt de lokale særken- planer kan inspirere til nytænkning! der og kvaliteter. Planen lægger op til nybyggeri og byfor- tætning. Den gør op med det ad-hoc-princip, der i mange årtier har præget kystplanlægningen, og udfordrer samtidig planloven og staten. Det kan være risikabelt at lukke op for mere byggeri langs kysterne, men det er modigt at tage den tiltrængte diskussion. Det er vigtigt at fremhæve, at en af planens hovedhjørnesten er at friholde og styrke naturen mellem feriestederne, så naturen også fremadrettet vil være Hvem sidder i juryen? Vestkystens kendetegn. -- Lisbeth Nørskov Poulsen og Mads Rue, 18 stærke feriedestinationer udpeget af Akademisk Arkitektforening Planen arbejder med seks centrale udviklingsprincipper, -- Jes Møller og Marie Stender, nemlig 1) Koncentrer udviklingen 2) Beskyt og benyt, udpeget af Dansk Byplanlaboratorium 3) Øg kvaliteten 4) Styrk de lokale særkender og kvaliteter 5) Tænk i flere sæsoner og 6) Samtænk investeringerne. -- Peer Frank, udpeget af Foreningen af Byplanlæggere Det har gjort det muligt for kommunerne at prioritere 18 stærke feriedestinationer, og der er afsat midler til ud- arbejdelse af strategisk-fysiske udviklingsplaner for alle 18. Turister, besøgende og investorer kender ikke til kommune- Hvem har fået prisen de sidste 3 år? grænser. Derfor giver det rigtig god mening at samarbejde i et partnerskab. Planen er et rigtig godt bud på en arbejds- -- 2018 Esbjerg Kommune for sammenhæng deling, der kan forhindre ensartethed og kopiering. Juryen mellem by og havn fremhæver det gedigne forarbejde og de klare udviklings- -- 2017 Viborg Kommune for Viborg Baneby principper, der kan sikre bæredygtig turismeudvikling i fremtiden. Det er et vigtigt stykke planarbejde, der er under -- 2016 Aalborg Kommune for udvikling udvikling og som skal stå sin prøve i årene fremover. af havnefronten BYPLAN NYT 3 2019 25

Himmerland Boligforening Aabenraa og Aalborg Kommune Kommune NOMINERET NOMINERET

Overbevisende løft af udsat boligområde Fremtidens Købstad – gentænkning af bystrukturen – ambitiøs udviklingsplan med mange aktører Investeringer for milliarder Byens masterplan Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune nomine- Aabenraa kommune nomineres for den langsigtede og res for en gennemgribende omdannelse af Tornhøj/Kilde- tværfaglige plan for byen Aabenraa. Byen står overfor mange parken i Aalborg Øst. På forholdsvis kort tid er det lykkedes af de udfordringer, som andre provinsbyer også kender og at skabe en positiv udvikling i et af Nordjyllands mest giver en række gode og realistiske svar i ”Udviklingsplan for udsatte boligområder. Fremtidens Aabenraa”. Planen blev vedtaget i 2014 og løber frem til 2035. Nyt bydelscenter – kickstart forstaden I et tæt samspil mellem kommune, boligorganisation, inve- Gågade med 3 identiteter storer og fonde er der etableret et nyt bydelscenter på tværs I rigtig mange provinsbyer lider gågaden. I Aabenraa har af en overordnet vejforbindelse ved Tornhøj. I bydelscente- man valgt at dele den op i 3 forskellige zoner med hver deres ret indgår det eksisterende bibliotek og kulturhus Trekanten, identitet. I syd har man gennem områdefornyelse styrket ny offentlig park og en ny lys stiforbindelse, der er udvidet cafeer og restauranter, i centrum er der satset på butikker og og omdannet til bydelens nye sammenbindende hoved- høj puls. I den nordlige del er der udpeget bydelsambassadø- gade. Her gennemføres aktuelt test med førerløse lokal- rer, og man er i gang med at forvandle gaden fra en handels- busser, der kan forbinde bydelens mange boligområder gade til en oplevelses- og opholdsgade. Nogle af butikkerne og institutioner. omdannes til boliger, andre kommer til at huse kunsthånd- værkere, små cafeer og mindre butiksfællesskaber. Facaderne Blandede boligtyper og funktioner istandsættes og der etableres siddemøbler mv. i gade- Boligbebyggelsen Kildeparken fik vedtaget en helhedsplan rummet. Et nyttigt redskab har været en gademanual. i 2012 og er et eksempel på en bebyggelse, der har brudt isolationen. Første skridt i renoveringen blev taget med Campus med forbindelse til byen opførelsen af et sundheds- og kvartershus. Samtidig blev For at tiltrække unge mennesker er der skabt et aktivt de mere end 1.000 boliger fra 70érne gennemgribende Campusområde med nye uddannelsesinstitutioner. En renoveret, så der blev skabt stor variation. Området fik et vigtig investering har været Arena Aabenraa, der forbindes generelt arkitektonisk løft ved udvikling af nye rækkehuse, til Campus med et nyt stiforløb. Der er også etableret en park, tagboliger og 6 private punkthuse som fortætning midt og campus er blevet forbundet med bymidten via en attraktiv i de almene bebyggelser. grøn forbindelse, som de unge bruger dagligt.

Variation og flow Ny strandpromenade Helhedsplanen og kickstart-projektet gentænker fuldstæn- Der er allerede nu anlagt en ny strandpromenade med fokus dig 70-er planen. De blinde vejsystemer er omlagt, og trafik- på oplevelser og aktiviteter. Det næste skridt er at føre Strand- ken bliver ført igennem kvarteret i stedet for udenom. Der er promenaden helt ind til bymidten, så der opstår en naturlig skabt nye klassiske boligveje med mulighed for fortovspar- forbindelse mellem bymidten, lystbådehavnen og stranden. kering ved egen bolig i stedet for store øde parkeringsplad- Juryen fremhæver planens faglige vingefang og fleksibilitet i ser. Samtidig er de store græsplæner omdannet til et varie- kombination med det lange tidsperspektiv. Planen er vedtaget ret landskab med søer og vådområder. Juryen fremhæver af et enigt byråd, der kan stå på mål for beslutningerne. Planen den klare fortælling, vision, innovationskraften, samarbejdet er nedbrudt i overskuelige etaper, og allerede nu kan man se mellem aktørerne og den konsekvente kobling mellem flere bydele blomstre. Kommunen har sammen med erhvervs- investeringerne på tværs af parter og kommunale sektorer. og turismeaktører dannet en ”Byledelse”, som følger op på Modellen kan tjene som inspiration for andre kommuner og planen. At have udviklingsplanen har skabt stor troværdighed boligorganisationer, der skal i gang med den svære opgave, og giver løbende de involverede beboere og erhvervsdrivende det er, at vende en negativ spiral i udsatte boligområder. et klart billede af, hvor Aabenraa er på vej hen. 26 BYPLAN NYT 3 2019

Danskerne i det byggede miljø: At bygge relationer

Realdanias årlige undersøgelse af forholdet mellem livskvalitet og det byggede miljø, ”Danskerne i det byggede miljø”, viser, at tilfredshed med boligelivet hænger tæt sam- men. Og så er naboskabet også helt afgørende for livskvaliteten.

Af analysechef Henrik Mahncke, Realdania

Siden Finanskrisen har der været et deres bolig, har en mere end dobbelt arealer er, at de bedst understøtter betydeligt byggeboom i Danmark så høj tilfredshed med livet sammen- ”det arrangerede fællesskab”. Det er omkring de større danske byer, hvor lignet med dem, der er mest utilfredse fælleshuset i seniorbofællesskabet, der nye boligkvarterer er skudt op med med deres bolig. Det er altså vigtigt at anvendes til søndagskaffe og tirsdags- stor hastighed. I Danmark er vi gode til bo godt. fællesspisning. Og det er festlokalet i at bygge familieboliger til far, mor og Men ”at bo godt” er ikke nødvendig- ejerforeningen, der anvendes til faste- to børn, men mange mennesker lever vis dyre adresser, mange kvadratmeter lavnsfesten og generalforsamlingen. på en anden måde, end den vi bygger eller designermøbler. Der handler i høj I modsætning til dette finder vi mest til. I de senere år er paletten af grad om boligmiljøet, fællesskab og ”hverdagsfællesskabet”, der i ordets familietyper udvidet betragteligt: Flere sociale relationer. bogstavelige form optræder i hverda- enlige, flere sammenbragte familier, Vi finder i undersøgelsen en meget gen og har mere uformel karakter end og flere bor sammen uden at være i stærk sammenhæng mellem livs- det arrangerede fællesskab. familie. Samtidig viser undersøgelser, kvalitet og naborelationer. Som det Det kan være et loungeområde, at ensomhed og social isolation er en fremgår af figur 1, stiger den oplevede som man ankommer til, når man låser stigende udfordring. Der er derfor god livskvalitet kraftigt jo bedre naboska- sig ind ad ejendommens hoveddør. grund til at overveje, hvordan bygge- bet er. Dette stemmer overens med Det kan være et fælles bibliotek med riet i højere grad kan imødekomme forskning inden for livskvalitet, hvor dagens aviser, der indbyder til, at man nutidens og fremtidens mere mang- gode sociale relationer fremhæves tager et pusterum i hverdagen. Eller foldige livsformer og familietyper, som en af de væsentligste indikatorer et fælles værksted, hvor beboerne kan stimulere fællesskabet og reducere for den samlede livskvalitet. dele værktøj og maskiner. ensomhed. Med andre ord spiller vores boligfor- Eksemplerne er mange, men det, hold og naboskab kraftigt ind på vores som binder det sammen, er, at disse Livskvalitet og boligforhold samlede livskvalitet. semiprivate fællesarealer er rammer Den seneste udgave af undersøgelsen for det ”ikkearrangerede” møde. Med ”Danskerne i det byggede miljø”, som Hverdagsfællesskaber semiprivate fællesarealer forstås, at de er Realdanias årlige undersøgelse af Mange eksisterende bofællesskaber er for ejendommens beboere og ikke forholdet mellem livskvalitet og det er bygget som en klynge af huse, frit kan benyttes fra gaden. byggede miljø, viser at tilfredshed der omkranser et fællesareal med et De seneste årtiers omdannelse af bag- med boligen og tilfredshed med livet i fælleshus. I lejlighedsformatet er fæl- gårde til grønne områder for beboerne almindelighed hænger tæt sammen. lesarealer typisk i form af et festlokale er et eksempel på, hvordan arkitektur De danskere, der er mest tilfredse med i kælderen. Kendetegnende ved disse kan fremme hverdagsfællesskaber.

Figur 1 Figur 2 Vi har et rigtig godt Vi har ikke et gårdmiljø/uden- gårdmiljø/uden- dørs fællesareal dørs fællesareal Tilfredshed med livet krydset med (tal som gennemsnit Har du gårdmiljø? tilfredshed med naboskab i området. på en skala fra 0-10) Holder øje med hinandens boliger 45,3 21,3 Meget tilfreds 8,3 Låner ting ud til hinanden (f.eks. mad eller værktøj) 32,0 17,1 Vi laver intet sammen 26,5 60,6 Ret tilfreds 7,6 Har kommunikation via mailgruppe eller Facebook o.l. 21,2 6,3 Holder vej- eller gårdfester sammen 19,8 5,1 6,7 Hverken eller Hjælper hinanden med boligprojekter og/eller havearbejde 16,8 8,5 Ret utilfreds 5,8 Hjælper hinanden med at passe husdyr 12,6 6,1 Inviterer hinanden til middag 11,7 6,1 Meget utilfreds 5,3 Holder private fester sammen 8,2 4,9 Hjælper med at hente og bringe børn 3,0 2,3 0246810 Tilfredshed med naboskabet Tilfredshed med livet Tager på ferie sammen 2,2 0,5 BYPLAN NYT 3 2019 27

”De danskere, der er mest tilfredse med deres bolig, har en mere end dobbelt så høj tilfredshed med livet sammenlignet med dem, der er mest utilfredse med deres bolig.“

Realdanias undersøgelse viser, at i En anden effekt er, at folk bliver Figur 4 viser forskellen mellem lejlighedsbyggeri, hvor der er adgang boende i lejlighederne. Det gælder København By og hele landet. Her ses til et fælles gårdmiljø, har beboerne fx eksperimentbyggeriet SOMCO i det tydeligt, at i København By er der også langt flere aktiviteter til fælles Mulhouse i Alsace, Kalkbreite i Zürich et betydeligt ønske om flere fælles- med naboerne (figur 2). Mens tre ud og WagnisArt i München, hvor der arealer, hvilket er mindre udtalt i hele af fire beboere i etageejendomme stort set ingen fraflytning er. Alle tre er landet. med et godt gårdmiljø angiver, at de eksempler på boligbyggeri med fokus Ser vi rundt i verden, tyder meget har aktiviteter sammen med nabo- på hverdagsfællesskaber. på at boliger, der blander det indivi- erne, så angiver 60,6 pct. af beboerne Samlet set viser kortlægningen duelle og det fælles, er i høj kurs. Det uden et gårdmiljø, at naboerne ”intet af, hvordan markedet har taget imod er vores forventning, at danskerne vil laver sammen”. Det kunne tyde på, at disse eksperimentbyggerier, at der er være parate til boligbyggeri med øget arkitekturen og designet af boligmil- en betydelig efterspørgsel og lyst til fokus på hverdagsfællesskaber. Det er jøet har betydning for omfanget af det at bo mere fælles. Samtidig er ”first vores håb, at flere bygherrer og arki- naboskab, der opstår. moverne” blevet boende og ledige tekter vil eksperimentere i den retning, lejligheder omsættes hurtigt. så vi kan bygge til flere familietyper og Efterspørgslen på fællesarealer Realdania har også gennemført en få arkitekturen til at understøtte flere i lejlighedsbyggeri undersøgelse blandt danske børnefa- hverdagsfællesskaber. Der er et stigende antal eksempler fra milier om boligønsker og fællesarealer. hele verden på boligbyggeri med vægt I undersøgelsen spørges til interessen 1 Undersøgelsen gennemføres hvert år og 7.000 respon- denter over 25 år. I 2019 er undersøgelsen gennemført af på hverdagsfællesskaber. i at få flere fællesarealer sammen med TNS Gallup på bestilling fra Bolius og Realdania. Bolius er et helejet datterselskab under Realdania, som formidler viden Realdania har i samarbejde med naboerne (fig. 3). om det byggede miljø til danskerne. konsulenthuset BARK foretaget Det er selvfølgelig vanskeligt at spørge 2 Fx Powdthavee (2008): ” Putting a Price Tag on Friends, analyser af efterspørgslen i 10 udvalgte til et boligfænomen, der endnu er ret Relatives, and Neighbours: Using Surveys of Life Satisfaction to Value Social Relationships”, Journal of SocioEconomics, europæiske cases. ukendt i Danmark, men undersøgel- 2008, Vol. 39, 1459 1480. Eller: Wakefield et al (2016): “The Relationship Between Group Identification and Satisfaction Et eksempel er The Apartments i sen viser dog, at hver tredje ønsker with Life in a CrossCultural Community Sample”, Journal of Helsinki, der gennem delvis selvbyg flere fællesarealer. Happiness Studies. har skabt et unikt fællesskab. Her Hvis man zoomer ind på de store 3 Kilde: ”Danskerne i det byggede miljø 2019”, udgivet af brød hjemmesiden sammen pga. en byer øges interessen for flere fæl- Realdania og Bolius. kæmpe interesse, da lejlighederne lesarealer. Det er således i høj grad 4 Kilde: ”Alternative boligtypologier, 10 cases”, BARK, juli 2019 blev sat til salg, og siden er gensalgs- ”storbysegmentet”, som ønsker sig 5 Undersøgelsen bærer arbejdstitlen ”Fremtidens boligfor- mer” og er bestilt af Realdania og indsamlet af TNS Gallup i værdien steget kraftigt. flere fællesskaber. april 2019.

Figur 3 Figur 4

Kunne du tænke dig at have flere Kunne du tænke dig at have flere fællesarealer og fællesfaciliteter, fællesarealer og fællesfaciliteter, Køben- Hele som du deler med naboerne? som du deler med naboerne? havn landet Ja, gerne børneindrettede fællesfaciliteter 20,7 Ja, gerne børneindrettede fællesfaciliteter 34,7 20,8 (fx fælles legerum, legeplads i gården) (fx fælles legerum, legeplads i gården) Ja, gerne voksenrettede fællesfaciliteter 13,4 Ja, gerne voksenrettede fællesfaciliteter 25,7 14,9 (fx fælles bibliotek, værksted, festlokale) (fx fælles bibliotek, værksted, festlokale) Nej, jeg foretrækker at have mit eget 64,3 Nej, jeg foretrækker at have mit eget 35,6 61,4 Ved ikke 1,7 Ved ikke 15,8 8,9 N=202, kilde: TNS Gallup N=1.011, kilde: TNS Gallup TNS kilde: N=1.011, 28 BYPLAN NYT 3 2019

DEBAT

København er en historisk succes –– men en lige så stor fiasko

Billeder af havnebadet på Islands Brygge har prydet magasiner verden over, dét er liveability, når det er bedst. Men samme liveability har været med til at ødelægge Af direktør Kristoffer Lindhardt Weiss, byens sjæl. Velfærdsbyens lighedsideal er veget for en Arkitektens Forlag markedsdrevet velstandsby – for dem der kan betale.

København hyldes blandt andet af bæredygtige udvikling – socialt forskelle, som indgik i velfærdssam- Monocle og The Economist som et og miljømæssigt – er nu ved at slå fundets kontrakt med indbyggerne. pragteksemplar på en by med høj igennem for fuld kraft. Det skyldes nye Tilgængelighed, transparens og livskvalitet. Vi er verdensmestre i at former for bosætning, nye familie- åbenhed var de planlægningsmæssige skabe rent havnevand, futuristisk mønstre, demografiske skift og sidst, idealer, der dikterede forvaltningen af metro direkte fra lufthavnen, cykel- men absolut ikke mindst klimakrisen. det offentlige rum. Datidens arkitekter kultur, gourmetmad, mikrobryggerier Den påvirker byens funktioner på alle og planlæggere identificerede sig og tryghed. niveauer og forstærker den globale med idealerne formuleret i de sociale København er blevet en glat, ulighedskrise, der har forandret byer programmer, velfærdsstaten hvilede manicureret by. Byen uden sjæl, hyler verden over og truer med at erodere på. slumromantikerne, når de drømmer grundlaget for, at fremtidige genera- sig tilbage til det gamle, autentiske tioner kan opleve samme fremgang, Den øvre middelklasses by København, hvor der var plads til alle som de foregående årtier har præste- Velstandsbyen, derimod, er markeds- og priserne rimelige. ret. Politikerne er magtesløse i kampen drevet og drives af en ufravigelig logik, Men det var en by på randen af om at dæmme effektivt op for den der har ligget latent i grundlaget for kollaps. Sådan er det som bekendt skævvridning, der truer med at rive velfærdsbyens indretning, lovgivning ikke længere. Liveability kalder man byen midt over. og målsætning. For det var den brede den komfort, magelighed og eksklu- På rekordtid har det økonomiske fremgang i velstand, der var velfærds- sivitet, byen tilbyder sine beboere. opsving forvandlet den traditionelle samfundets mål. Med ankomsten af København ligger hvert år i toppen på velfærdsby til velstandsby i tiende velstandsbyen har velfærdsbyen sejret de feterede lister, der sammenligner potens. Velfærdsbyen var selve billedet sig selv ihjel. Spørgsmålet om, hvem levestandarden i verdens storbyer. på det danske samfunds bredt- der har retten til at benytte og tilgå favnende lighedsideal. det rum, byen er, er mere aktuelt end Fra succes til fiasko Myten om byen var skabt på nogensinde. Men medaljen har en bagside. Det skuldrene af et rodfæstet retfærdig- er i stigende grad en lukket fest, og hedsprincip om lige adgang til de Debatindlægget har tidligere været tendensen fortsætter så langt ind i fælles ressourcer og de muligheder, bragt på netmediet Politiken Byrum fremtiden, vi kan se. Det er et para- byen kan tilbyde med sine vidtforgre- i sammenhæng med debatbogen doks, at den danske velfærdsby både nede netværk og nærhed til centrale, ”Kritisk By” . har vist sig at være en historisk succes magtfulde statslige institutioner, og – måske – en endnu større fiasko. arbejdspladser og kultur. Det var og er Kristoffer Lindhardt Weiss er direktør De alvorlige økonomiske ubalancer en af de mest konkrete udmøntninger på Arkitektens Forlag og vil agere kombineret med strukturelle og lang- af den konsekvente, rumlige nivel- moderator på Byplanmødet i Køge sigtede udfordringer med byens lering af hierarkier og økonomiske den 3.-4. oktober 2019. BYPLAN NYT 3 2019 29

DEBAT

Nødvendigt med et lokalt perspektiv i boligpolitikken

Aldringen i befolkningen og flere singler er blot nogle af de faktorer, der har betydning for efterspørgslen på boliger. Der vil være behov for færre enfamiliehuse i Af direktør Curt Liliegreen, flere landkommuner, men i de fire store byer vil Boligøkonomisk Videncenter efterspørgslen stige.

Engang handlede boligpolitik om af befolkning i Hovedstaden og Større prispres i visse områder at skaffe flere og bedre boliger. Den en relativt kraftig aldring i land- Bevægelsen fra enfamiliehuse over handlede også om ideologi: Ejere ver- distrikterne. Der ses overalt undtagen mod lejligheder og rækkehuse har sus lejere. Disse emner optager stadig i København og Aarhus en bevægelse undtagelser. De befinder sig i kommu- nogen i den boligpolitiske debat, men mod flere singler. nerne vest for København. Årsagen til, de er trådt i baggrunden. I stedet for Behov for færre enfamiliehuse at parcelhuset ikke er dømt helt ude, de store landsdækkende temaer, er der er den stigende velstand. Velstanden dukket lokale dagsordener op. De er Dette sætter forskellige boligpolitiske øger efterspørgslen efter huse og de vel mærke meget forskelligartede alt dagsordener alt efter, om man er en steder i landet, hvor velfærden stiger efter hvor i landet, vi befinder os. del af Hovedstadens eller Midtjyllands mest, trumfer velfærdseffekten de Samfundet er i forandring, hvad angår vækstzoner, er en mellemstor til større negative demografiske påvirkninger. befolkningens udvikling på antal indi- provinsby, er et landdistrikt i en kom- Faktisk viser modelberegningerne, vider, aldersfordeling, familiestørrelse mune med en større hovedby eller er at efterspørgslen efter parcelhuse i og bosættelsesmønster. Det er ikke en decideret landkommune. de største bykommuner som Køben- en revolution fra år-til-år, for den slags Generelt er der det absolut såvel havn, Aarhus, Odense og Aalborg forandringer kommer langsomt, men som relativt størst behov for nye boli- er stigende – men her vil mangel på set over 10, 20 og 30 år er det blevet ger i de allerstørste byer, hvor befolk- grunde og disses høje pris gøre det til en markant omvæltning. Den inde- ningsvæksten finder sted. Modelbe- umuligt at imødekomme den. Det er bærer, at: regningerne viser, at der i de store et signal om, at det prispres på huse, vi • vi er blevet flere end tidligere byer er behov for både flere enfami- oplever i vore store byer, vil forstærkes prognosticeret liehuse, rækkehuse og lejligheder, og i de kommende år. • levetiden er steget, hvilket igen at der er behov for både flere udlej- øger befolkningens størrelse, øger ningsboliger såvel som ejerboliger. I Direktør Curt Liliegreen, antal singler og ændrer alders- landkommunerne er behovet for flere Boligøkonomisk Videncenter, er sammensætningen boliger mindre, ikke bare absolut men oplægsholder på Byplanmødet i • vi er generelt blevet flere singler også relativt, og i flere landkommuner Køge den 3.-4. oktober 2019. • der er sket en urbanisering er der behov for færre enfamilie- og stuehuse. Efterspørgslen drejer over Disse forhold påvirker Danmark uens mod rækkehuse og lejligheder. Dette geografisk set. Vi har den største skyldes aldringen, der slår hårdere befolkningstilvækst i byerne, mens der igennem, jo længere væk fra de store udenfor er lavere vækst og mange ste- byer, at vi er. der stagnation eller ligefrem tilbage- gang. Samtidig sker der en foryngelse 30 BYPLAN NYT 3 2019

Boligpolitik på landet Andelsbevægelsen 2.0 –– en nøgle til fremtidens landdistriktsudvikling? Andelstanken og koblingen mellem fællesskab, lokalt engagement og demokrati- ske erhvervsprincipper kan skabe nyt liv på landet. Udviklingen har potentialet til at skabe en bæredygtig forandring fra afvikling til udvikling. Erfaringer fra Odsherred.

Af Paya Hauch Fenger, Odsherred Kommune og Marie Louise Hartvig Widding, SeTilSiden

”Man har det svært i de små lokal- ter er virkelysten stor og fællesskabet mange virksomheder, der stadig er samfund, så hvad var mere nær- stærkt i Odsherred. Men samtidigt er baseret på de kooperative principper. liggende end at genoplive den det svært at tiltrække midler til udvik- Så selvom andelstanken er gammel, gamle andelstanke?” spørger Helge ling og særligt finansiering til boliger. har den måske stadig potentialet i sig Fredslund, lokal ildsjæl, erhvervs- til at puste liv i de nedslidte landsbyer. mand og byrådsmedlem i Odsherred Andelsprincipperne fra Kommune. Bagved ham ligger det dengang oldefar var lille Andelsbevægelsen tidligere kommunekontor i Hørve. Det Odsherred Kommune valgte at kigge og liv på landet ligner stadig sig selv lidt endnu, men tilbage i tiden for at undersøge, om Tesen var også, at der i en kommune den kommuneblå stander er ikke læn- der var principper fra dengang lands- som Odsherred, hvor fællesskabet er gere blå. Den har fået en makeover, så byen var det centrale omdrejnings- stærkt og de lokale allerede selv tager den med hvid baggrund fortæller, at punkt i menneskets liv, man kunne hånd om udviklingen af deres byer, her arbejder Levende Landsbyer 4534 anvende som en nøgle til fremtidens måtte der være en mulighed for at ApS på at bygge 3 lejeboliger. Det er landdistriktsudvikling. Man skulle anvende andelstanken som basis for heller ikke længere kommunens Vej ikke lede længe før andelsvirksomhe- at skabe ny udvikling. Andelstanken & Park, der slår græsset i Nørregade der, kooperativer eller demokratiske kan måske godt lyde som fortidig 19, men anpartshavere der holder erhvervsvirksomheder dukkede op af bondeidyl, men som henvisningen græsset nede og beskærer roserne. glemslens dis. Selv om vi jo alle godt til de store virksomheder som Arla Nørregade 19 er en del af projektet ved, at COOP, Nykredit, Arla, vand- og Nykredit også antyder, så baserer Levedygtige Landsbyer – hele livet værker m.fl. er virksomheder, der er andelstankegangen sig på at skabe støttet af Trafik-, Bygge- og Boligsty- fællesskabsejede, var det alligevel lidt kommerciel vækst, der også er bære- relsen. Som mange andre landdistrik- af en overraskelse at opdage, hvor dygtig. For den enkelte og for lokal-

I 2017 blev Vallekilde Årets Landsby – udråbt af Landdistrikternes Fælles- råd og Foreningen Landsbyerne i Danmark . Det gjorde de pga. af lokalsamfundets fællesskab – men den type af fællesskab, der også er kendetegnet af stor kreativitet og innovationslyst. Vallekilde-Hørve var også aktive, da Odsherred Kommune søgte fællesejede projektideer. Foto: Ricki Sucik BYPLAN NYT 3 2019 31

I skrivende stund har i alt 47 personer købt anparter i selskabet Levende Lands- byer 4534 ApS for i alt 200.000 kroner. Her bestyrelsen.

samfundet. En forståelse af vækst- begrebet, som mange landdistrikter har brug for, hvis de ikke skal affolkes og tømmes for liv. Derfor ønskede Odsherred Kommune at eksperimen- tere og udvikle en model for, hvordan en ’andelsbevægelse 2.0’ kunne være nøglen til at skabe liv på landet. Samtidig sætter han streg under, at skabe muligheder. Her er Nørregade Behovet for lejeboliger – virksomhedsformen både er demo- 19 det første konkrete eksempel. Når også i små lokalsamfund kratisk og fællesskabsejet og kom- det tidligere kommunekontor i Hørve merciel: ”I Levende Landsbyer 4534 er færdigombygget, vil der være 3 I et mindre lokalsamfund i Odsherred ApS skaber vi i fællesskab liv i lokal- lejeboliger i bygningen. Der vil være har der altid været en stærk tradition områdets tomme bygninger til boli- den ældrevenlig bolig i stueplanet, for fællesskaber. Vallekilde-Hørve er ger, erhverv og kultur ved at opkøbe, hvor nabolejligheden vil være en rundet af højskolebevægelsen, og istandsætte, udleje eller sælge. En studielejlighed. På førstesalen ligger huser Vallekilde Højskole, som er én del af overskuddet i Levende Lands- husets store lejlighed til børnefami- af Danmarks ældste. Sportshallen i byer kan uddeles til nye initiativer lien, der har brug for en overgangs- byen blev bygget af frivillige hænder, i 4534-området (Vallekilde Hørve bolig pga. eksempelvis huskøb eller og i 2010 begyndte man en revita- og opland), der forskønner vores skilsmisse. lisering af fællesskabet gennem et område, udvikler vores mødesteder større byfornyelsesprojekt. I 2017 og skaber nye fællesskaber.” Sel- Slutspurt eller nye løsninger? hev Vallekilde stikket hjem som Årets skabsformen giver lokalområdet Fællesskabet og det fælles ejerskab Landsby – udråbt af Landdistrikternes en strategisk handlekapacitet ved, har i Danmark været bærende for en Fællesråd og Foreningen Landsby- at fællesskabet går sammen om en virksomhedsform, der har haft stor erne i Danmark . Det gjorde de pga. fælles økonomisk og juridisk ramme betydning for opbygningen af vel- af lokalsamfundets fællesskab – men omkring opkøb, udleje, salg af byg- færdssamfundet. I dette projekt har vi den type af fællesskab, der også er ninger, der samtidig – på sigt, giver eksperimenteret med at undersøge, kendetegnet af stor kreativitet og mulighed for at skabe andre udvik- hvorvidt arvesølvet er en ny løsning innovationslyst. Derfor var det heller lingsprojekter i lokalområdet. Projek- på landdistrikternes udfordringer. ikke så underligt, at det netop var tet står således også på skuldrene af Det, vi kan se, er, at netop kob- Vallekilde-Hørve, der bød op til dans, erfaringer fra Vestervig ApS, Sennels lingen mellem fællesskab, lokalt da Odsherred Kommune søgte efter Invest ApS og NØF Invest ApS m.fl. engagement og demokratiske fællesejede projektideer. erhvervsprincipper har fundamen- Vallekilde-Hørveområdet har Lokalsamfundet tet i sig til at skabe nyt liv på landet. samme udfordringer som mange køber ind på ideen Et liv, hvor folk ikke kun investerer andre landdistrikter med bygninger, Dags dato har i alt 47 personer købt deres kræfter i gratis frivilligt arbejde, der ikke vedligeholdes, ligesom der er anparter i selskabet Levende Lands- men hvor den ekstra indsats, som mangel på billige og mindre lejebo- byer 4534 ApS for i alt 200.000 kroner. mange rigtig gerne vil levere til deres liger. Det betyder, at mange stude- Fællesskabet har også et geografisk lokalsamfund, kan omsættes til en rende, enlige og ældre, bliver tvunget fokus i Levende Landsbyer 4534 ApS, anden form for kapital, den økonomi- til at flytte fra lokalområdet til en hvor brugen af postnummeret 4534 ske, der har potentialet til at skabe en større by. afspejler, at selskabets formål favner bæredygtig forandring fra afvikling til Da fællesskabet i Vallekilde-Hørve alle lokalsamfund indenfor postnum- udvikling. bød ind på projektet, var det da også meret. På den måde er selskabet et Vi vil pege på, at vi på mange ud fra ønsket om at skabe en bære- eksempel på landsbyklynge-tilgangen måder står over for et mulighedernes dygtig by, hvor alle har muligheden med blikket for, at positive tiltag i ét land med den over 100årige andel- for at leve et helt liv, hele livet, ved lokalsamfund øger muligheden for at stanketradition. Men hvor vi i dag står at gøre boligmassen mere fleksibel. sætte den positive spiral i gang i hele i en anden verden, med en anden Som Jacob Antvortskov, formand for lokalområdet. økonomi, demografi og politisk virke- Levende Landsbyer 4534 ApS, fortæl- Selskabet giver fællesskabet mulig- lighed, skal vi genbesøge, hvordan vi ler, var ideen med projektet ”… ikke at hed for at handle på lokalsamfundets redesigner arvesølvet, så det passer til genskabe dét byliv, der var engang. helt konkrete udfordringer og derfra nutidens landdistrikter. Med at nyskabe dét, der er der nu.” 32 BYPLAN NYT 3 2019

Erhvervs-Ph.d. om bofællesskaber Balancen imellem det private og det fælles

I bofællesskaberne opnås en fin balance imellem fællesskab og privathed, men hvordan etableres og organiseres bofællesskaberne? En erhvervs- Ph.d., der er blev til i samarbejde imellem Kuben Management, Statens Bygge- forskningsinstitut og Dansk Byplanlaboratorium, har forsket i bofællesskaber

Af Anna Falkenstjerne Beck, Erhvervs-Ph.d. og konsulent Kuben Management

Selvom man i Danmark har været et amerikansk arkitekt-par var i løbet at afhandlingen blev artikelbaseret på forkant med at etablere bofælles- af 1980’erne og 1990’erne flere gange og skrevet på engelsk. skaber siden de tidlige 1970’ere, har i Danmark for at studere bofælles- interessen for etablering af forskellige skaber. De bragte den danske bofæl- Privat – i fællesskab typer af bofællesskaber, og ikke mindst lesskabsmodel med sig til USA, hvor I et bofællesskab har man hver sin forskning i bofællesskaber, taget form de implementerede deres version og private bolig, samtidigt med at man er langt fra Danmark. Nok har vi i lighed byggede bofællesskaber, og de skrev en del af et fællesskab. Der er typisk med Holland og Sverige etableret om både de danske og amerikanske et fælleshus, hvor man spiser sam- mange bofællesskaber, men vi hang bofællesskaber. Derfor blev danske men nogle gange om ugen og laver lidt bagefter med forskningen. Særligt bofællesskaber kendt i hele verden. forskellige sociale aktiviteter. Der er manglede der opdateret viden om de Men der blev stadig efterspurgt ofte fælles grønne arealer, legepladser aldersblandede bofællesskaber. opdateret litteratur på engelsk om og fælles parkeringsplads, så områ- danske bofællesskaber, for i Danmark det er bilfri zone, og børnene kan International fokus på har selvorganiserede fællesskabs- løbe frit omkring. Der kan også være danske bofællesskaber grupper været gode til at eksperi- deleværksteder, vaskerum, legerum, Til gengæld har der været internatio- mentere med nye måder at designe køkkenhaver, alternative energi- og nal bevågenhed om danske bofælles- og etablere fællesskaber på. forsyningssystemer, som fx fælles sol- skaber. En række forskere, herunder Derfor var det også naturligt, celleanlæg, pilerensningsanlæg m.m.

Græsmarken fra 2007 består af 25 privatejede boliger og fælleshus. Bofællesskabet er opført med sven- ske typehuse og fulgte den tradi- tionelle selvorganiserede model i etableringen. Gruppen kaldte i starten bofællesskabet for Kyoto, da visionen var bæredygtighed. BYPLAN NYT 3 2019 33

Karise Permatopia stod færdigt 2018 og består af 90 boliger hvoraf 44 er almene, 23 er privatejede og 23 er andelsboliger. Bofællesskabet blev etableret i en top-down facilitering, hvor kommende beboere blev ind- draget i processen og gruppedannel- sen. Boligområdet ligger i byzone og er organiseret som en forening, der indeholder boligforeninger og almen boligafdeling, mens en gammel gård og ombygget lo fungerer som fælles- huse. De ligger i landzone sammen med landbrugsarealer og skov, og er organiseret som en anden forening, der bl.a. indeholder forsyningsforeninger og vindmølle laug.

I alle størrelser Man ønsker altså at etablere mulig- lige arbejdsgrupper, der tager sig af Der findes forskellige typer og stør- heder for at gøre noget andet og bestemte dele i såvel etableringen som relser. En del bofællesskaber består af mere end i andre boligformer. driften af bofællesskabet. På fælles- møder diskuterer man, hvordan man 20-40 husstande med familier, unge, Beboerne deler ældre, par, singler med eller uden skal løse forskellige udfordringer, og børn. Men der findes også helt små I bofællesskaberne deler man. man hjælper hinanden i hverdagen bofællesskaber, eksempelvis gene- Madordningen er fast bestanddel i igennem fællesskabets ordninger. rationsbofællesskaber, med blot to de fleste bofællesskaber. Men i nogle husstande fra samme familie på tværs bofællesskaber har man også dele- af generationer. I seniorbofællesskaber bilsordninger, som kan deles med skal beboerne være over 50 eller 60 år andre beboere fra det lokale område. og uden hjemmeboende børn. Der er Somme tider er der børnehave, lille- også de helt store bofællesskaber, hvor skole eller forsamlingshus, som deles Erhvervs-PhD der kan være 100 eller flere husstande med den lokale landsby. Men man kan En erhvervs-PhD er et 3-årigt med stor spredning i alle aldre. Sidst- også lave events, hvor lokalområdet forskningsmæssigt samarbejde nævnte er typisk bygget op om og inviteres indenfor, fx et årligt loppe- imellem et universitet og en organiseret i klynger. marked eller en musikfestival. Bofæl- lesskaber kan derfor være mere eller virksomhed, der får gavn af en Man kan mere sammen end alene mindre åbne for det lokale område, de uddybet viden om et bestemt emne eller felt. Hertil kan der Mange bofællesskaber er tegnet af er del af, selvom bofællesskabet først være knyttet tredjeparter, der arkitekter, enten som tæt-lav bebyg- og fremmest er for de beboere, der har en særlig interesse for forsk- gelser eller som integrerede struktu- har valgt denne form for bolig. ningen. Nærværende erhvervs rer med glasoverdækkede gange og Værdifællesskab Ph.d. er støttet af Innovations- fællesarealer, der forbinder boligerne. fonden, Grundejernes Investe- I urbane miljøer bygger man typisk Den traditionelle måde at etablere ringsfond, Landsbyggefonden i højden og har fællesfaciliteter i bun- et bofællesskab på er at danne en og Kuben Management. Ved den eller toppen af huset. I økosam- selvorganiseret gruppe, som disku- Byplanmødet 2019 udkommer fund har beboerne ofte selv bygget terer visioner, værdigrundlag samt en dansk publikation med en deres boliger og fælleshuse, og her lig- hvor og hvordan man vil bo. Da der række af hovedpointerne fra ger boligerne ofte mere spredt i land- ikke findes en bestemt bygge- eller afhandlingen skabet. De fleste økosamfund ejer jord, finansieringsmodel til bofællesskaber, som de dyrker og bruger til rekreative heller ikke i juridisk form, kan etable- Anna Falkenstjerne Beck områder samt til pilerensningsanlæg. ringen af et nyt bofællesskab være en Erhvervs-Ph.d. og konsulent Andre bofællesskaber er etableret lang proces, der kræver tid, ressourcer Kuben Management i funktionstømte eller ombyggede og social kapital. At blive en beboer- huse, som fx en gammel herregård, en gruppe, der finder fælles værdigrund- nedlagt skole eller fabrikshal. Driv- lag, kommune, egnet grundstykke, kraften for at etablere bofællesskaber arkitekter, finansiering af byggeprojekt er centreret om det sociale liv i fælles- og annoncerer efter flere deltagere, skabet, ønsket om at leve økologisk er en arbejdskrævende proces. I det bæredygtigt og tanken om, at man praktiserede fællesskab fordeler man kan mere sammen end alene. ansvar ved, at alle er aktive i forskel- 34 BYPLAN NYT 3 2019

Bæredygtighed i lokalplanlægningen Alle taler om det –– få kan gøre noget ved det

Lokalplankataloget mangler grundlæggende en revision, således at der kan stilles krav til bæredygtige bygningsmaterialer. Samtidig tilsidesætter mindre kommuner ofte at stille de få krav i lokalplaner, de kan stille, da kampen om investeringer vægtere højere. Derfor er der brug for nationale standardkrav. Sådan lyder nogle af anbefalingerne fra et temamøde med fynske lokalplanlæggere.

Af fagleder for lokalplanlægning Paw Gadgaard, Odense Kommune

I maj 2019 satte de fynske kommunale gen af ægte, reel bæredygtighed i de i lokalplaner. Så længe man altså ikke lokalplanlæggere og Dansk Byplanla- lokalplaner, de hvert år laver. I følge KL kan finde hjemmel i planloven … boratorium hinanden i stævne til en blev der i 2016 ved- For det er klart, at hvis man ’bare’ temasnak om bæredygtighed i lokal- taget 6-700 lokalplaner. kunne finde lovhjemmel i planlovens planlægningen og det byggede miljø. § 15 til at indarbejde bæredygtighed Baggrunden var et ønske om at lære af Viden og opbakning alene på baggrund af et hensyn til hinandens erfaringer. Forventningerne Der gør sig forskellige vilkår gældende natur, miljø osv. Så ville det hele være til dagen var store, for det er svært at i de forskellige faser af en lokalplan- meget nemmere. spore én kommune, der ikke bruger proces. Grundlæggende handler det ordet bæredygtighed i hver anden om, at man på baggrund af konkret Bæredygtighedsviden sætning. Det er lige så svært at spore viden om, hvilke bæredygtighedstiltag Bæredygtighedsviden er enormt svært en lokalplanlægger, der ikke ønsker at der vil virke, og ikke mindst på bag- at definere, forstå eller sætte rammer arbejde med en bæredygtig byplan- grund af en politisk opbakning, kan og skalaer op for. Det er et komplekst lægning. Men det skulle vise sig, som stille krav til bygherren. felt. Bæredygtighed kan være af social, dagen skred frem, at de fleste gik Lokalplanlæggerne vil gerne have økonomisk eller miljømæssig art. Og skuffede hjem. For der var ikke meget ressourcer til at kunne udarbejde en det er slet ikke givet, at det der bonner inspiration at hente hos hinanden. grundig analyse af lokalplanområdet, positivt ud på det ene parameter, vil dets kvaliteter og ikke mindst vil de gøre det samme på de andre. Mellem snak og handling gerne kunne præsentere et veloverve- En anden faktor er, at vores viden om Med flere års snak om bæredygtighed, jet ’katalog’ eller en ’liste’ eller et andet bæredygtighed hele tiden ændrer sig. klima, FN’s verdensmål, DGNB-cer- ’værktøj’ over, hvilke tiltag man kan Det, vi mener, er bæredygtigt i dag, er tificeringer og så videre er det store forvente vil virke på et givent sted. Med det måske ikke om 10 år. Hertil kom- spørgsmål – hvorfor er bæredygtig- sådan et værktøj vil det forventeligt mer de teknologiske muligheder, der hed stadig noget, vi kun snakker om være nemmere at få politikerne til at er i konstant forandring. Desuden er og ikke gør noget ved? Det er der stå fast, hvilket de gør meget sjældent det meget at forlange, at tre planlæg- sikkert mange svar på, men sikkert er i dag, hvis der ikke kan sandsynliggø- gere i en lille kommune kan have mere det, at erfaringerne fra de kommunale res økonomiske gevinster for enten end en mavefornemmelse af, hvad planlæggere klart peger på få men bygherre eller kommune eller som der reelt er bæredygtigt – og nogle få markante udfordringer. Bremseklod- minimum en nul-sum for bygherren. grønne tage og krav til cykelstativer serne og ønskelige redskaber er ikke Bæredygtighedsviden, politisk opbak- rykker altså ikke ret meget. svære at identificere. ning og økonomisk indsigt er derfor Lokalplanlæggerne mangler de vigtigste redskaber lokalplanlæg- Politisk opbakning redskaber og metoder til at vurdere, gerne ser for sig, i arbejdet med at Politisk opbakning er svær at at opnå indarbejde og sikre implementerin- indarbejde mere reel bæredygtighed i mange kommuner. Derfor er der BYPLAN NYT 3 2019 35

behov for enten lovmæssig hjemmel eller som minimum fælles og åbne politiske beslutninger, som man ikke ’bare’ kan fravige – hvert fald ikke på et Bæredygtighed i lokalplanlægningen -– forslag etisk planniveau. Kan man stå fast på baggrund af større politiske retninger Her er nogle af de forslag, der blev lagt for dagen tilbage i maj: eller politikker om bæredygtighed, • Lokalplankataloget mangler grundlæggende en revision, således at vil det være meget nemmere at bede der kan stilles krav til bæredygtige bygningsmaterialer – her menes en bygherre om ’at købe sig ind’ på et certificerede materialer, genbrugsmaterialer og ikke mindst genbruge- områdes idéer eller principper. Men der, ligheden af de brugte materialer. hvor det virkelig kan batte at rykke på • Mindre kommuner tilsidesætter ofte at stille de få krav i lokalplaner, de bæredygtighed i det private byggeri, kan stille, da kampen om investeringer vægtere højere. Her kan nogle er på det landspolitiske og ikke på det nye nationale standardkrav i Planloven og nok mere vigtigt i Byggelo- kommunalpolitiske. ven sikre, at denne problematik sættes ud af kraft. • Bygherrer tænker som oftest ikke på at redde verden – de tænker på Økonomisk indsigt afkast. Det kan man ikke fortænke dem i og skal heller ikke fordømme. Økonomisk indsigt vurderes, så længe Der bør med det in mente udarbejdes vejledninger fra den statslige der ikke kan findes lovmæssig hjemmel planmyndighed eller fra anden side, der sagligt og ikke mindst med en til at stille krav om bæredygtighed, at grundig økonomisk vinkel kan give bygherrer et grundlag for at vælge være et meget vigtigt greb. Hvis man bæredygtige løsninger. kan fremlægge for en bygherre, at der • Da afkast og økonomi er bygherrers hovedfokus, kan en ordning med findes bæredygtighedstiltag, som er for eksempel sænket ejendomsskat ved bæredygtigt byggeri eller økonomisk favorable eller som mini- anden økonomisk gulerod være motiverende for at vælge at bygge mum ikke påvirker projektøkonomien bæredygtigt. Samtidig kan konventionelt byggeri beskattes lidt hårdere. negativt, vil det være langt nemmere Indbetaling til fælles bæredygtighedspulje eller afgiftsnedsættelse ved at få en bygherre med på idéen om ”grønne (certificerede?) lokalplaner” er andre forslag. bæredygtighed. Men redskaberne • Måske kan man forestille sig, at der kunne indskrives bestemmelser, der mangler. Den økonomiske indsigt fra ikke er hjemlet i § 15-kataloget, på baggrund af frivillige aftaler mellem en planlæggers side er trods alt relativt kommune og bygherre? mere begrænset, end den økonomiske indsigt en bygherre sidder med. En reel bæredygtig byudvikling er ikke lige om hjørnet, så længe Planlo- ven og Byggeloven grundlæggende ikke beskæftiger sig med bæredyg- tighed som mere end løse hensigter udmøntet i tandløse redskaber. 36 BYPLAN NYT 3 2019

Det åbne Land:

Vi kan ikke undgå konflikter!

Kommunale planlæggere og politikere slipper ikke udenom: Konflikterne skal frem i lyset, så vi kan få en bredere debat om jordfordeling, fremtidens landbrug og placering af vindmøller, solceller og biogasanlæg. Det handler om lokal udvikling, grøn omstilling og lokalt medejerskab.

Af Michael Nørgaard

Ønskerne til aktiviteter og installatio- ifølge Christian Achermann, Urland, det fremover om at skabe udvikling i ner i det åbne land stiger og stiger, og gribes an på en ny måde. lokalområderne, fremfor bare at det giver planlæggere og rådgivere - De klassiske planlægningsmo- placere et teknisk anlæg. Installationer næsten uløselige opgaver; for med deller med et borgermøde og en og nye anvendelser skal simpelthen mange interesser i spil er der næsten høringsfrist har spillet fallit, for bor- give værdi til lokalområder. Uden garanti for konflikter og utilfredse bor- gerne oplever alligevel ofte, at de får en ny tilgang, så bliver den grønne gere. Væsentligt er, at det bl.a. handler påduttet et større teknisk anlæg, der omstilling uhyre vanskelig, siger om placering af vindmøller, solcelle- måske tager udsigten, støjer og koster Christian Achermann. anlæg og biogasanlæg, der alle er helt på ejendomsværdien. Argumenter - Det stiller krav til bygherrerne, der afgørende for den grønne omstilling. om klimaet og CO2-målene er ikke skal finde en ny mental indstilling og Situationen er også vanskelig for tilstrækkelige længere, siger forsone sig med beboerne i lokalom- lokalpolitikerne, der skal balancere Christian Achermann. rådet. Involvering og lokalt ejerskab mellem vrede borgere og deres egne - Det er dog ikke anlæggene, der er helt afgørende. Men der er ingen grønne ambitioner. Dilemmaet er er problemet, men vilkårene for at bo quick-fixes, det er en proces som næsten uoverstigeligt og betyder ofte på landet. Livsvilkårene er for ringe, tager tid, lyder budskabet fra modstand mod nye projekter. Derfor og der er ubalance i mange forhold, Christian Achermann. skal projekterne og planlægningen også boligpriserne. Derfor handler BYPLAN NYT 3 2019 37

Åben Land Dagene, oplægsholdere

Christian Søren Gram, Achermann, Teknologi- Urland rådet

Christian Achermann og Søren Gram er begge oplægs- holdere på Åben Land Dagene 2019, hvor temaet er ”Konflikter i det åbne land”. Programmet byder bl.a. også på workshops Borgerne vil gerne nisationer laver bilaterale specifikke og oplæg om kyster, kulturhi- Søren Gram, Teknologirådet, aftaler om forskellige forhold. Der storie og verdensmål, og hvor- perspektiverer også. skal en bredere tilgang til. dan disse kan håndteres i en - Det er afgørende, at vi flytter fokus Bryd siloerne ned bred lokal planlægningsproces. fra enkeltsager som et solcelleanlæg eller en vindmøllepark, og til sam- Målsætningerne stiller også krav til Åben Land Dagene afholdes menhængende planlægning, hvor alle kommunerne og de kommunale plan- i dagen 24. til 25. oktober i interessenter tages med. Det er vigtigt, læggere, for selvfølgelig kræver inddra- Middelfart og arrangeres af at afsættet ikke er en færdig plan, men gelse og udvikling kompetencer og tid. Københavns Universitet, Institut en åben og bred proces, der starter - Budskabet lyder efterhånden for Geovidenskab og Natur- tidligt. Borgerne kan og vil godt være fortærsket, men kommunerne skal forvaltning i samarbejde med med til at skabe samlede løsninger, nedbryde siloerne mellem forvaltnin- Dansk Byplanlaboratorium. siger Søren Gram. gerne. Hvis forudsætningen er, at lokal Ifølge Søren Gram stiller tilgangen udvikling kræver en bred og involve- Læs mere om konferencen også krav til de professionelle aktører rende proces, så skal kommunerne på www.byplanlab.dk/ og interesseorganisationer. Det kan selvfølgelig også kunne håndtere AabenLandDagene2019. ikke nytte, at DN og landbrugets orga- dette, siger Søren Gram. 38 BYPLAN NYT 3 2019

Kommentar Vil klimamødets 210 borgmestre rette CO2- regnskaberne?

Lederen i juninummeret af Byplan Nyt roste de europæiske storbyer i netværket C40 for deres klimapolitik, der er langt mere ambitiøs end EU's. Ifølge Rolf Czeskleba- Dupont er der dog et helt grundlæggende problem. EU's definition af, hvornår noget er CO2-neutralt. Definitionen har ført til, at internationale NGOer og forskere har stævnet EU-Kommissionen ved Europa-Domstolen.

Af Ph. D. i energiforsyning og samfundsudvikling Rolf Czeskleba-Dupont

Juni-lederen af Byplan Nyt hilser det planter med lang omdriftstid som sko- i energisektoren var lig nul. En del World Mayor's Summit velkommen, venes træer. EU's nye direktiv om ved- af denne udledning skulle opgøres som storbynetværket C40 afholder i varende energi (RED 2) øger presset på i skovsektoren af de lande, hvorfra København til oktober. Lederen frem- at afbrænde mere biomasse i kraft- og biomassen stammer. Men skaderne, hæver, at klimapolitisk aktive storbyer varmeværker frem for at sætte turbo som biomasse-leverancerne anretter i Europa ”savner opbakning fra EU på brændselsfrie teknologier såsom i skovene, bliver underrapporteret. og nationalstaterne. ” Og tilføjer: solceller, vindmøller, varmepumper Således modregnes ikke den CO2, ”210 borgmestre kan ikke tage fejl! ” og geotermi. Internationale NGOer og der ellers fortsat ville optages af de forskere har derfor stævnet EU-Kom- fjernede træer. Og hvor pålideligt kan Får nye erkendelser missionen ved Europa-Domstolen. man mene, at skovvæsenet i lande nogen betydning? Skovene bør ikke behandles som som Rusland, Baltikum eller USA Men C40 og de storbyer, der kap- brænde, da de i realiteten er vores rapporterer hugsten? pes om først at blive CO2-neutrale, eneste kilde til CO2-optag, se betragter afbrænding af al biomasse www.eubiomasscase.org. Fra CO2 neutral til som CO2-neutral her og nu, hvilket fordoblet udledning i 2050. er i overensstemmelse med retnings- Klimaflagskibet er På baggrund af advarsler fra viden- linjerne fra FNs Klimapanel (IPCC) i en synkende skude skabskomiteen ved det Europæiske 2006. Men i sin nyeste rapport 'Climate EU gjorde i 2007 handelen med let- Miljøagentur forklarede tænketanken change and land' fra august 2019 er købte CO2-kvoter til sit klima-flagskib: Concito i 2011, at fyring med skovbio- IPCC nået frem til nye erkendelser. Bare der fortrænges et ton CO2 fra masse kan føre til en fordoblet udled- Spørgsmålet er om de 210 ufejlbarlige fossile brændsler, får man godskre- ning af drivhusgasser i 2050, når andre borgmestre vil justere deres klimamål vet en CO2-kvote (p.t. ca. 29 kroner) kraftværker i EU køber CO2-kvoterne. i henhold til IPCCs nyeste erkendelser – uanset hvad det fossile brændsel Danmarks Statistik såvel som Klimarå- og rent faktisk nedbringe deres udled- erstattes af. Da Danmark har konver- det og økonomer fulgte op tænketan- ning? Eller deres klimamålsætning blot teret de fleste kraft-og varmeværker ken Concitos udmelding: Det er forkert bliver en formulering på et til træpiller og -flis, drejer det sig årligt at se på træfyringens CO2-neutralitet stykke papir. om flere millioner tons CO2 og en til- baglæns ('træerne frigiver kun den svarende indtægt. Problemet er, at der mængde CO2, de har optaget'). Der Skovens træer – den eneste fra træfyring – både p.g.a. brændslet må fremadrettet regnes med flere kilde til CO2-optag og mere ineffektive værker – udledes årtier, før nye træers vækst udligner EU og nationalstaterne har hidtil langt mere CO2 end fra fossile værker. CO2-startgælden fra afbrændingen. fastholdt byerne i opfattelsen af, at Men det regnes som NUL. Danmark Den er en del af klima-problemet afbrænding af al slags biomasse er slipper for at opgøre det, fordi IPCCs – og ikke af løsningen. CO2-neutral – også afbrænding af regel fra 2006 sagde, at udledning BYPLAN NYT 3 2019 39

Plankalender

VVM screening og miljøvurdering Landskabsanalyse 10.-11. sep. www.fvc.dk 5.-6. nov. www.fvc-kursus.dk Silkeborg Silkeborg

Kortlægning og inspektion med droner Forvaltningsret 16. sep www.fvc-kursus.dk 7. nov. www.fvc-kursus.dk Silkeborg Silkeborg

Myndighedsbehandling omkring LAR Natursagsbehandleren 17. sep. www.fvc-kursus.dk 12.-13. nov. www.fvc-kursus.dk Silkeborg Partnerskaber om bæredygtige 18. sep. byer og lokalsamfund Sommerhuskonferencen 2019 www.byplanlab.dk 13. nov. www.byplanlab.dk København Nyborg

Byplanmødet 2019 Lokalplankataloget 3. okt. www.byplanlab.dk 14. nov. www.fvc-kursus.dk Køge Silkeborg

Lokalplaner Bygge- og anlægsprojekter 3.-4. okt. www.fvc-kursus.dk 19.-20. nov. www.fvc-kursus.dk Silkeborg Silkeborg

Masterclass i udarbejdelse Lokalplaner i praksis 22.-24. af potentialekort 20.-21. nov. www.byplanlab.dk okt. www.fvc-kursus.dk Haderslev Silkeborg Byplanhistorisk Seminar 2019 Klimatilpasning 25. nov. www.byplanlab.dk 23.-24. www.klikovand.dk København okt. Horsens Landzoneadministration for erfarne Åben Land dagene 2019 4.-5. dec. www.fvc-kursus.dk 24.-25. Tema: Konflikter i det åbne land Silkeborg okt. www.byplanlab.dk Middelfart

Forvaltningsret for landinspektører 31. okt. www.ida.dk Vejle

2019

Udsendt af Dansk Byplanlaboratorium, Rådhusstræde 6 , 1466 København K

Byudvikling må anskues fra både et mikro og makro niveau. Udviklingen af boligen, hvor borgerne bor og skaber deres hjem, bør hænge sammen med udviklingen af byen, hvor man HVORDAN SKABER VI arbejder, læser, leger, lever, mødes, bliver inspireres og elskes. BOLIGOMRÅDER MED I Rambøll Arkitektur & Byudvikling spiller ET GODT BOLIGLIV? boligudvikling en afgørende rolle i byen. Målsætning for succesfuld byudvikling er et godt God byudvikling og områdefornyelse starter i hverdagsliv, og det starter i det enkelte hjem. boligens skala og med forståelsen for boligens relation til de nærliggende omgivelser. Vi mener at velfærd, trivsel, engagement og tilknytning til en bydel skabes igennem forholdet mellem ”mit” hjem og ”vores” kvarter. Når kvarteret ses som en forlængelse af det private hjem, vil mulighederne for lokale relationer, empati og fællesskab opstå naturligt.

Tingbjerg

Salling Rooftop

Z Huset

Gadekærvej Lottrupgaarden Kontakt os: Charlotte Møller: [email protected] / Malene Munch: [email protected] Instagram: #rambøllarchitects / Facebook: Rambøll Arkitekter