Lyngby-Taarbæk Naturavis Udgivet Af Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomite I Lyngby-Taarbæk September 2009 En Grøn Kommune - Også I Fremtiden

Lyngby-Taarbæk Naturavis Udgivet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Lyngby-Taarbæk September 2009 En grøn kommune - også i fremtiden

Lyngby-Taarbæk er i dag en grøn kommune med store værdifulde naturområder, mange smukke landskaber og grønne villakvarterer. Naturfredningsforeningen arbejder for, at disse værdifulde naturområder, landskaber og villakvarterer bliver bevaret og forbedret

Værdifulde naturområder sylter anmeldelser af overtræ- rødgårds græsmarker er værdi- trues af kommunen delser af naturbeskyttelseslo- fulde landskaber, der er truet af Lyngby-Taarbæk Kommune over- ven og undlader at udarbejde bebyggelse og anlæg. tog i 2007 mange af amtets plejeplaner for fredede områder. Opførelse af f.eks. et stadion- Ole Hetland Foto: opgaver på naturområdet, og Side 6. anlæg på Dyrehavegårds jorder Isfuglen yngler i Mølleådalen det har forringet beskyttelsen vil ødelægge oplevelsen af det af naturen. Kommunen har nem- Smukke landskaber trues store åbne landskab med de voksning i horisonten. Kommune vil øge vandføringen i lig ingen ansatte med biologisk af bebyggelse og anlæg store vidder og de bølgende En forlængelse af Firskovvej til Mølleåen ved at pumpe renset ekspertise i naturforvaltningen, Dyrehavegårds jorder og Sten- kornmarker med en skovbe- Jægersborg over Stenrødgårds spildevand fra Lundtofte Ren- marker og erhvervsbyggeri på de seanlæg til Kalvemosen, hvorfra resterende arealer mellem Fir- det vil løbe til Søllerød Sø, Vejle Partiernes svar på 10 spørgsmål om bevaring af natur og grønne områder skovvej og Helsingørmotorvejen Sø, Furesø, Lyngby Sø og De Social- Radikale vil ødelægge områdets landska- Mølleåen for at ende i Øresund. Konservative demokraterne Venstre SF Venstre belige kvaliteter og være i direk- Det vil øge tilførslen af fosfor til Vil bevare landbrugsdriften te modstrid med Kommunepla- Store Kalv i Furesøen med 100% på Dyrehavegårds jorder nen. Side 2. og tilførslen af kvælstof med Vil nedsætte bebyggelsesprocenten 440%. Store Kalv, som er det på villagrunde med vandhuller Grønne villakvarterer trues af mest miljøfølsomme område i Vil friholde Stenrødgårds græsmarker fortættet bebyggelse Furesøen. for vejanlæg og byggeri Bebyggelsesprocenten i villa- Pengene bør i stedet anvendes kvarterer er i Bygningsreglement til at reducere udledningerne af Vil stille krav i lokalplaner om lavenergihuse ved nybyggeri 2008 blevet forhøjet fra maksi- urenset spildevand og til at fjer- malt 25 til maksimalt 30, og ne det fosforrige bundslam i bl.a. Vil arbejde for sørestaurering kommunalbestyrelsen vil nu Lyngby Sø og Bagsværd Sø. af Lyngby Sø og Bagsværd Sø inden 2015 ændre Kommuneplanen, så be- Side 4. Vil arbejde for at bundslammet byggelsesprocenten forhøjes til i Lyngby Sø og Bagsværd Sø fjernes 30 i de fleste villakvarterer. Derfor denne avis Vil arbejde for en hurtig afvisning Da bebyggelsesprocenten i dag Vi ønsker med denne avis at af strandprojektet ved Springforbi er på 10-15 i de fleste villakvar- sætte fokus på truslerne mod Vil arbejde for ansættelse af biologer terer, betyder det at bebyggel- naturen, landskaberne og villa- i natur- og parkforvaltningen sen kan 2-3 dobles, så områdets kvartererne i Lyngby-Taarbæk, Vil fremme behandlilngen af anmeldelser grønne karakter ødelægges. så de kan indgå i den kommende om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven Side 3. kommunale valgkamp. Vi har derfor bedt de 5 partier, der sid- Vil fremme udarbejdelsen af plejeplaner for de fredede områder Furesøen trues af renset der i kommunalbestyrelsen, om spildevand at besvare 10 spørgsmål om Ja Ved ikke Nej Skov- og Naturstyrelsen, Lyngby- bevaring af natur, landskaber og Taarbæk Kommune og Rudersdal grønne områder.

Gæt Lyngby-Taarbæk Resultater er der tæller og klimakommune vind

Klimakommuneaftalen underskrives

Danmarks Naturfredningsforening samarbejder Mølleådalen set fra Brede med Lyngby-Taarbæk Kommune om at gøre noget Hvad hedder denne fugl? ved klimaproblemet Danmarks Naturfredningsforening arbejder ihær- digt med at forsvare naturen, landskaberne og Denne fugl yngler bl.a. i Mølleådalen i en af de yng- Læs side 3 kulturmiljøerne imod forringelser lekasser, som Naturfredningsforeningen har opsat.

Læs side 7 Læs om konkurrencen side 2 2 Lyngby-Taarbæk Naturavis En grøn kommune – også i fremtiden Værdifulde landskaber trues af byggeri og anlæg

Frederiksdal Gods de eneste, der Dyrehavegårds jorder og Stenrødgårds græsmarker er Dag-Pragtstjerne er tilbage. Foto: Anne Messmann værdifulde landskaber, der trues af bebyggelse og anlæg Naturfredningsforeningen mener, at Dyrehavegårds jorder hverken bør inddrages til stadion, Dyrehavegårds jorder erhvervsformål eller boligbygge- Fa k t a o m ri, men bevares som landbrugs- Dyrehavegård skal bevares til landbrug jord til glæde for nuværende og kommende generationer. Dyrehavegårds jorder er i Region- Dyrehavegårds jorder mellem planen udlagt som reserveareal Hjortekærsvej og Helsingør- til fremtidige byformål. Ejeren er motorvejen bør bevares i en grøn Lyngby-Taarbæk Kommune, men kommune som Lyngby-Taarbæk. størstedelen af området har Opførelse af f.eks. et stadionan- hjemfaldspligt til Københavns læg på Dyrehavegårds jorder vil Kommune, så hvis benyttelsen ødelægge oplevelsen af det ændres, skal Københavns Kom- store åbne landskab med de mune have et stort millionbeløb. store vidder og de bølgende Dyrehavegårds jorder er ikke fre- kornmarker med en skovbevoks- det, men er omfattet af Plan- ning i horisonten. Det giver en lovens stationsnærhedsprincip, særlig kvalitet at bo så tæt på der betyder, at der ikke uden en København og samtidig kunne dispensation fra Planloven kan opleve landbrugsarealer med etableres over 1.500 m2 erhvervs- bølgende kornmarker og græs- areal mere end 1.200 m fra en sende heste. station eller et trafikknudepunkt. For 60 år siden var en stor del Dyrehavegård ligger 1,5-3 km fra af kommunen stadig dyrkede Lyngby Station, der er nærmeste marker, men i dag er Dyrehave- station/trafikknudepunkt. gårds jorder og Virummarken på Dyrehavegårds vidtstrakte jorder med skovbevoksning i horisonten ✁ Konkurrence – Gæt en ugle Vær med i lodtrækningen om 1 flaske champagne, 1 fuglekas- se, eller 1 års medlemskab af Naturfredningsforeningen

Hvad hedder uglen? Denne ugle yngler i Mølleådalen

Sæt X Skovhornugle Natugle O le Hetland Platugle Græssende heste på Stenrødgårds marker Foto: Foto:

Kgs. Lyngby fortsat bør foregå Stenrødgårds græs- ad Klampenborgvej og ikke via Navn: en ny vejforbindelse fra Jægers- borgvej. marker skal bevares Adresse: Stenrødgårds græsmarker mel- delse mellem Firskovvej og lem Helsingørmotorvejen og Jægersborgvej. erhvervsområdet på Firskovvej Græsmarkerne anvendes i dag Postnr.: er i Kommuneplanen udlagt som som græsningsfolde for hestene Det mener vi bevarings- og friluftsområde. på Stenrødgård, og har en stor Send/mail dit svar senest 1.11.09 til • Dyrehavegårds jorder skal Det er derfor i direkte modstrid landskabelig kvalitet set fra den Hans Nielsen, Kastanievej 4B, st., 2800 Kgs. Lyngby bevares som landbrug med Kommuneplanens hoved- meget benyttede cykel- og eller [email protected] struktur, hvis kommunalbesty- gangsti gennem området. • Stenrødgårds marker skal relsen beslutter at inddrage Vi trækker lod blandt alle rigtige svar og de tre vindere bevares som græsmarker græsmarkerne til erhvervsbyg- Naturfredningsforeningen me- får direkte besked geri og anlæggelse af vejforbin- ner, at trafikken til Firskovvej og En grøn kommune – også i fremtiden Lyngby-Taarbæk Naturavis 3 Villakvarterernes grønne

karakter er truet A nne Messmann Foto: Foto: Villakvarterernes grønne karakter ødelægges, hvis bebyggelses- Admiral i Sankthansurt procenten hæves til 30 i de fleste villakvarterer, da det vil betyde, at bebyggelsen kan 2-3 dobles Fa k t a o m

Bebyggelsesprocenten i villa- bygges nyt. Og det vil forringe Eksemplet kvarterer er i Bygningsreglement forholdene for naturen i villa- Mosebakken 18A 2008 blevet forhøjet fra maksi- kvartererne voldsomt. malt 25 til maksimalt 30, og kommunalbestyrelsen vil nu Bebyggelsesprocenten 2 ændre Kommuneplanen, så skal nedsættes Mosebakken 18A er på 1.238 m 2 bebyggelsesprocenten forhøjes Vi mener, at bebyggelsespro- hvoraf 460 m er sø, så landarealet er på 778 m2. Da søarealet til 30 i de fleste villakvarterer. centen maksimalt skal være på indgår ved beregning af bebyg- Da bebyggelsesprocenten i dag 25 i villakvarterer, men at den gelsesprocenten, bliver bebyg- er på 10-15 i de fleste villakvar- skal nedsættes til 20 i alle de gelsen af landarealet på grunde terer, betyder det at bebyggel- gamle villakvarterer og ikke kun med søer meget større end på sen kan 2-3 dobles, så de mister på de parcelhusgrunde, der stø- grunde uden søer. deres grønne karakter. der direkte op til naturfølsomme Søernes dyreliv bl.a. frøer, sala- Kommunalbestyrelsen vil dog områder. mandre og snoge har behov for nedsætte bebyggelsesprocen- leve- og skjulesteder nær ved ten til 20 på ejendomme med høj Vandhuller skal beskyttes søen, hvor de kan opholde sig, bevaringsværdi i Kommuneat- Der bør desuden ske en beskyt- finde føde og skjule sig, og det lasset og på parcelhusgrunde, telse af vandhullerne i villakvar- får de ikke, hvis bebyggelsespro- der støder direkte op til natur- tererne ved at nedsætte bebyg- centen for landarealet bliver følsomme områder som Dyre- gelsesprocenten til 15 på par- meget højere end på grunde haven og Mølleådalen. celhusgrunde med vandhuller uden søer. Men det er helt utilstrækkeligt over 100 m2 af hensyn til dyreli- Ved en bebyggelsesprocent på til at opfylde kommuneplanens vet i søerne, fordi søarealet ind- 30 kan der opføres 371,4 m2 på mål om, at der skal værnes om går i beregningen af bebyggel- Mosebakken 18A svarende til en kommunens identitet som en sesprocenten. (Se eksemplet bebyggelsesprocent på 48 på

grøn kommune, og at den grøn- Mosebakken 18A). Egelund Olav Foto: landarealet. Ved en bebyggelsesprocent på ne identitet skal styrkes, når der Der skal fortsat være plads til naturen i villakvartererne 15 kan der opføres 186 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på 24 på landarealet. Klimatopmøde Der er derfor behov for en ned- på Stadsbiblioteket sættelse af bebyggelsesprocenten til 15 for grunde med søer. Den 12. september i år afholdes Ved søer forstås i denne forbin- Lyngby-Taarbæk er der et lokalt klimatopmøde på delse vandhuller på over 100 m2 Stadsbiblioteket. dvs. dem, der omfattet af natur- Her vil 40-50 personer fra beskyttelseslovens § 3. Lyngby-Taarbæk bestående af klimakommune kommunale beslutningstagere, virksomhedsledere, særligt kli- mabevidste borgere samt personer fra institutioner, foreninger Det mener vi og organisationer samles for at udarbejde klimaanbefalinger og • Den grønne karakter i dermed vise, at det er muligt at villakvartererne skal gøre en forskel. bevares På det lokale klimatopmøde skal der udarbejdes klimaanbe- • Bebyggelsesprocenten falinger om energibesparelser, må fortsat maksimalt vedvarende energi, transport og være 25 i villakvarterer klimatilpasning. og skal nedsættes til • 20 i gamle villakvarterer, og • 15 på parcelhusgrunde med søer over 100 m2 Fa k t a o m • Der skal i lokalplaner være Hvad er en krav om energiklasse 0, 1 eller 2 ved nybyggeri Borgmester Rolf Aagaard-Svendsen og Naturfredningsforeningens præsident Ella Maria Bisschop- klimakommune? Larsen underskriver klimaaftalen • Kommunen skal anvende elbiler, hvor det er muligt Det er en kommune, der har visio- Lokalkomiteen indledte i juni mulighederne for at reducere landet en aftale med Danmarks ner og målsætninger om at gøre 2007 et klimasamarbejde med CO -udslippet i Lyngby-Taarbæk Naturfredningsforening om at • Regnvand skal adskilles 2 noget ved klimaproblemet, og Lyngby-Taarbæk Kommune og bl.a. ved renovering af bygnin- blive klimakommune. Aftalen fra spildevandet og ledes som vil nedbringe CO -udslippet DTU's videnskabsbutik. ger, belysning og omlægning af forpligter Lyngby-Taarbæk Kom- 2 til grundvand eller vand- fra egne aktiviteter med mini- Samarbejdet har bl.a. ført til, at transport. mune til at nedbringe CO -ud- løb, og kloaknettet skal 2 mum to procent om året. studerende på DTU har foreta- I januar 2008 indgik Lyngby- slippet fra egne aktiviteter med udbygges get en række undersøgelser af Taarbæk som den 3. kommune i minimum to procent om året. 4 Lyngby-Taarbæk Naturavis Et rent vandmiljø – jo før jo bedre Også renset spildevand vil forurene Furesøen

blemet her er ophobet slam på Søllerød Sø, Vejle Sø, Bagsværd bunden og udledning af urenset Sø og Lyngby Sø. spildevand ved kraftig nedbør. Forholdene for Mølleåens natur, Problemet med den ofte ringe miljø og friluftsliv bliver ikke sommervandføring i Mølleåen væsentligt forbedret, før der kan ifølge rapport fra Dansk sker en kraftigt reduktion i de Hydraulisk Institut (DHI) reduce- ca. 1,3 tons fosfor, som den res kraftigt ved om foråret at hvert år modtager fra udløb af reducere vandgennemstrømnin- urenset spildevand ved kraftig gen ved Frederiksdal Sluse til nedbør. 200 l/sekund, så der gemmes De 100 mio. kr. bør derfor i ste- mere vand i Furesøen, som så det anvendes til reduktion af sommeren igennem kan sikre en spildevandsoverløb og sørestau- væsentlig større vandføring i rering, så vandkvaliteten kan Mølleåen end i dag. forbedres kraftigt i både Søllerød Sø, Vejle Sø, Furesø, Bagsværd Bundslammet bør fjernes Sø, Lyngby Sø og Mølleåen, og så Danmarks Naturfredningsfor- bundslammet bliver fjernet én ening mener, at kommunerne i gang for alle til gavn for både stedet bør tage fat ved nældens naturen, miljøet og friluftslivet. rod og reducere udledningerne

A nne Messmann af urenset spildevand samt fjerne det fosforrige bundslam i de Foto: Foto: stærkt forurenede søer dvs. Furesøen skal ikke belastes yderligere Det mener vi

• Der skal ske kraftige for- bedringer for natur, miljø Skov- og Naturstyrelsen, Lyngby-Taarbæk Kommune og Kvælstoftilførsel til Store Kalv Fosfortilførsel til Store Kalv Rudersdal Kommunes projekt om at øge vandforsyningen og friluftsliv i søerne og i kg/år i kg/år Mølleåen i Mølleåen udgør en trussel mod Furesøen og medfører ikke

nogen væsentlig forbedring for natur, miljø og friluftsliv 20000 700 • Projektet med at pumpe

18000 renset spildevand til 600 Kalvemosen skal opgives Mølleåprojektet går ud på at øge og 19 tons kvælstof mod 300 kg 16000 af hensyn til Furesøens vandføringen i Mølleåen ved at fosfor og 3,5 tons kvælstof i 14000 500 rige natur pumpe renset spildevand fra dag. Det betyder, at Store Kalv 12000 400 Lundtofte Renseanlæg til vil få 100% mere fosfor og 440% 10000 • Bundslammet skal fjernes Kalvemosen, hvorfra det så vil mere kvælstof. 300 8000 fra Lyngby Sø og Bagsværd løbe til Søllerød Sø, Vejle Sø, Sø Furesøen, Lyngby Sø og Mølleåen Ingen væsentlig forbedring 6000 200 for at ende i Øresund. i Lyngby Sø, Bagsværd Sø 4000 100 • Sommervandføringen i Det er et meget dyrt projekt til og Mølleåen 2000 Mølleåen skal øges ved at ca. 100 mio. kr., der oven i købet Projektet medfører ingen væ- 0 0 tilbageholde mere vand i vil udgøre en trussel mod Fure- sentlig forbedring for natur, miljø Nu Efter tilførsel af Nu Efter tilførsel af renset spildevand renset spildevand Furesøen om foråret søen og især Store Kalv, der og friluftsliv i Lyngby Sø, Bag- Kilde: Rent vand i Mølleåsystemet, rapport fra DHI, 2007 årligt vil få tilført 600 kg fosfor sværd Sø og Mølleåen, da pro-

Vandplanen for Mølleå- systemet er på vej

Som følge af EU’s vandramme- Bagsværd Sø og Lyngby Sø bør direktiv, sender Miljøcenter have den næsthøjeste målsæt- Roskilde om få måneder ning (god tilstand), men der skal Miljøministeriets forslag til vand- stilles skærpede krav til dens plan for Mølleåsystemet i offent- kemiske og økologiske tilstand lig høring. I vandplanen skal der på grund af friluftslivet og fastsættes målsætninger for rosporten. Det vil desuden give både vandløb, søer, kystvande meget store naturmæssige ople- og grundvand og udarbejdes en velser, når man står ved bredden

konkret plan for, hvordan mål- eller sejler på søen, hvis man A nne Messmann sætningerne kan opfyldes. igen kan se ned til søernes bund og opleve ”skove” af under- Foto: Hvad bør målet være? vandsvegetation, fisk og andre Furesøen bør have den højeste dyr. Store mængder blomstrende Kredsbladet Vandranunkel i Store Kalv målsætning (høj tilstand) på Mølleåen mellem Lyngby Sø og grund af dens meget store Øresund har mest karakter af en sætningen her bør være at få naturligt og varieret plante- og naturmæssige værdier og dens langstrakt sø på grund af de rent vand og en større sommer- dyreliv. anvendelse som badesø. mange opstemninger, så mål- vandføring, så den igen kan få et Fortsættes næste side Strandpromenaden skal vedligeholdes – jo før jo bedre Lyngby-Taarbæk Naturavis 5 Strandpromenaden i Springforbi Strandpark forfalder

Skov- og Naturstyrelsen lader Strandpromenaden i Strandpromenaden skæmmes Fa k t a o m Springforbi Strandpark forfalde, fordi den mangler et af manglende vedligeholdelse klart svar fra kommunalbestyrelsen på, om den vil støtte Fakta om anlæggelse af store stenhøfder og et enormt parke- Springforbi- ringsanlæg i området planen

Springforbiplanen er et af Dan- marks første og største natur- genopretningsprojekter, der har genforenet Dyrehaven med Øresund. Initiativet til Springforbiplanen blev taget i 1930’erne af statsmi- nister Thorvald Stauning, Danmarks Naturfrednings- forenings formand Erick Struck- mann og Dyrehavens skovrider Henning Martensen-Larsen. Deres ide var at opkøbe og ned- rive bebyggelsen mellem Dyre- haven og Øresund fra Trepilevej Illustration fra det alternative forslag til Strandmøllen for at forene Dyrehaven og Øresund og samtidig give den brede befolkning

Skov- og Naturstyrelsen ansøg- Naturstyrelsen om sammen med Anne Messmann Foto: adgang til et smukt kystområde. te i 2001 Kystdirektoratet om Lyngby-Taarbæk Kommune at Der blev ikke vedtaget nogen tilladelse til at anlægge 3 store nedsætte en arbejdsgruppe, der Springforbi Strandpark udarbej- den stærkt forfaldne strandpro- officiel plan, men Stats- stenhøfder 100 meter ud i skal se på, om Skov- og Natur- det et alternativt forslag af C. F. menade, så længe Lyngby- skovvæsenet fik i hvert enkelt Øresund ved Springforbi for at styrelsens strandprojekt kan Møllers Tegnestue, hvor der Taarbæk Kommune ikke har tilfælde bevilling til at opkøbe ejendommene, når de var til salg. etablere 3 sandstrande. rettes til, så vi kan finde en løs- etableres en attraktiv strand- afvist dets projekt med vold- Det var først i de såkaldte Projektet mødte voldsom mod- ning, der kan opnå lokal opbak- promenade med 3 badebroer somme stenhøfder og parke- Springforbi-rapporter fra 1983 og stand fra både Lyngby-Taarbæk ning. uden skæmmende stenhøfder ringsanlæg. 1995, at der blev truffet beslut- Kommune, Naturfredningsfore- og parkeringsanlæg. Lyngby-Taarbæk Kommunes ning om, at de mest værdifulde ningen og borgerne i Taarbæk, Alternativt projekt med Men arbejdsgruppen har endnu manglende udmelding er såle- bygninger i området skulle beva- da det i 2006 var i offentlig attraktiv strandpromenade ikke fundet nogen løsning, fordi des en hindring for, at Skov- og res, og at hele området skulle høring. I marts 2008 fik Danmarks Natur- Lyngby-Taarbæk Kommune Naturstyrelsen går i gang med udlægges som rekreativt områ- På den baggrund bad den fredningsforening, Taarbæk endnu ikke har meldt klart ud om at istandsætte den stærkt for- de. daværende miljøminister Connie Grundejer- og Borgerforening og sin stilling, og Skov- og Natur- faldne strandpromenade. Hedegaard i juli 2006 Skov- og Initiativgruppen for udvikling af styrelsen afviser at vedligeholde

Fortsat fra side 4 Det mener vi

I Mølleåen bør vandkvaliteten langs åen ved kraftig nedbør. Og • Ingen skæmmende sten- Hvad bør der gøres? forbedres ved at reducere udled- når vandet fra Lyngby Sø er ble- høfder ved Strandprome- ningen af urenset spildevand fra vet rent skal Mølledammene naden I Furesøen er vandkvaliteten ble- en række overløbsbygværker renses op. • Ikke flere P-pladser ved vet væsentligt forbedret i de det idylliske Springforbi seneste år som følge af iltningen af bundvandet og opfiskningen Et så yndet udflugtsmål som • Strandpromenaden skal af fredfisk. Denne positive udvik- Lyngby Sø kræver rent vand forskønnes og forsynes ling i søens tilstand skal fasthol- med 3 gode badebroer des, og der skal gøres en særlig indsats for at forbedre tilstan- den i Store Kalv. På grund af dybdeforholdene er der her de nødvendige forud- Fordele ved at fjerne sætninger for at genskabe den bundslammet meget rige undervandsvegeta- Ved fjernelse af bundslammet tion, som zoologen og natur- skabes der sikkerhed for: forkæmperen professor Carl Wesenberg-Lund beskrev for • at næringsstofferne ikke knap 100 år siden. senere bliver frigivet fra I både Lyngby Sø og Bagsværd bundsedimentet Sø er vandet stadig meget • at bundslammet ikke bliver uklart, og der er stort set ingen hvirvlet op af fisk, vind og undervandsvegetation. Her bør sejlads bundslammet fjernes, selv om • at det ustabile bundslam det er relativt dyrt, fordi det ikke forhindrer under- giver søerne en langt større vandsvegetationen i at naturmæssig og rekreativ kvali- rodfæste sig tet, end hvis slammet ikke fjer- • at man ikke får et mudder- nes. bad, hvis man går i vandet. Foto: Anne Messmann Foto: 6 Lyngby-Taarbæk Naturavis Bedre naturforvaltning - jo før jo bedre Dumpekarakter til kommunens forvaltning af naturen

Lyngby-Taarbæk Kommune overtog i 2007 mange af amtets opgaver på natur- og miljøområdet. Det har forringet naturbeskyttelsen på en række områder

Ingen biologisk ekspertise i Vi anmeldte den 3. juni 2007 en kommunens naturforvaltning overtrædelse af Mølleåfred- Der er slet ingen biologer ansat, ningen i form af ulovlig fældning hverken i natur- eller parkfor- af træer på Caroline Amalie Vej valtningen, hvilket har alvorlige 67C, og kommunen har endnu konsekvenser for naturen. I få, ikke truffet afgørelse i sagen. ganske særlige sager køber kom- Der er heller ikke truffet afgø- munen biologisk ekspertise hos relse i vores anmeldelse fra 9. konsulentfirmaer, men vi mener, november 2008 for overtrædel- at der også skal være faglig se af fredningen af den grønne viden om naturen til rådighed i landskabskile mellem Ermelun- den daglige drift og i alle sager den og Lyngby Sø ved at foreta- med naturindhold. ge overgræsning og ulovlig heg- ning. Langsommelig behandling af anmeldelser Plejeplaner syltes

Det tager typisk mere end et år Alle nye fredninger indeholder A nne Messmann

for Lyngby-Taarbæk Kommune bestemmelser om udarbejdelse Foto: at behandle en anmeldelse for af plejeplaner, men Lyngby- overtrædelse af naturbeskyttel- Taarbæk Kommune er meget Det smukke landskab i Mølleådalen set fra Brede sesloven. Naturfredningsfore- længe om at udarbejde dem. ningen mener, at kommunens Fredningskendelsen for den men Lyngby-Taarbæk Kommune Fredningskendelsen for Borre- blevet udarbejdet nogen pleje- fredningstilsyn bør træffe afgø- grønne landskabskile mellem mangler stadig at udarbejde ple- bakken, Brede Bakke og Trolde- plan endnu. relse i sager om overtrædelse af Ermelunden og Lyngby Sø blev jeplan for ca. halvdelen af fred- høj blev afsagt den 13. august fredningerne inden 6 måneder. afsagt den 18. september 2002, ningen. 2003, og heller ikke her er der

Mølleådalens rige Rørsump ved Brede Dam natur vandt

Lyngby-Taarbæk Kommune an- Naturklagenævnet gav i juli søgte i 2008 om dispensation fra Danmarks Naturfredningsfore- Mølleåfredningen til at foretage ning medhold i, at de ansøgte rydninger i pilekrat og ellesump rydninger mellem Fuglevad og mellem Fuglevad og Brede, og Brede var i strid med frednin- ansøgningen blev udarbejdet gens formål om at beskytte helt uden anvendelse af biolo- naturen. gisk ekspertise. Naturklagenævnets afgørelse var både en sejr for naturen, landskabet og for borgerne. Den Fa k t a o m sikrer, at Mølleådalens store

Et meget rigt landskabelige værdier set fra S chmidt bl.a. Brede bliver bevaret, og at

plante- værdifulde udsigtskiler bliver A nne Messmann Foto: Tom Tom Foto:

genskabt bl.a. den historiske Foto: og dyreliv udsigt fra Caroline Amalie Vej til- Brede Værk. Samtidig betyder Eng-kabbelejen vokser I Mølleådalen mellem Fuglevad og afgørelsen, at Lyngby-Taarbæk i vandkanten Brede findes et meget rigt plan- Kommune sparer ca. 300.000 kr. te- og dyreliv på grund af den på rydninger, der både ville for- landskabelige værdier og mest varierede natur. Her er både sø, ringe Mølleådalens landskabeli- værdifulde udsigter bliver beva- å, rørsump, ellesump, pilekrat, fattigkær, skov og eng. ge og naturmæssige værdier. ret eller genskabt. Vi har mellem Fuglevad og Brede Ellesumpen bliver smukkere og Naturklagenævnets afgørelse registreret 310 forskellige plan- får en rigere natur, jo ældre den er desuden helt i overensstem- tearter, og heraf er ca. 25 arter bliver, og den har generelt ikke melse med de plejeplaner, som sjældne bl.a. orkideen Nikkende behov for pleje. Nationalmuseet og Københavns Hullæbe, Bjerg-Perikon, Læge- Naturen i Mølleådalen er siden Amt tidligere har udarbejdet for Baldrian og Smalbladet Klokke. 1950’erne blevet rigere og rigere Mølleådalen mellem Fuglevad og

Det rige dyreliv omfatter bl.a. asmussen R i takt med, at dele af rørsumpen Brede. Læs mere på www.dn.dk/ ynglende Nattergal, der næsten er blevet til ellesump, pilekrat og lyngby-taarbaek. er forsvundet fra kommunen,

teffen S teffen fattigkær. Med Naturklagenæv- Musvåge samt Natugle. Ude i nets afgørelse får denne positive elle- og rørsumpen findes en pæn Foto: bestand af Rådyr. udvikling lov til at fortsætte, Natugler i Mølleådalen samtidig med at Mølleådalens Resultater der tæller Lyngby-Taarbæk Naturavis 7 Naturens advokater har travlt

Naturfredningsforeningen har til opgave at være naturens og miljøets lokale advokater både ifølge lovgivningen og som interesseorganisation. Vi skal holde øje med, at landets natur- og miljølove bliver overholdt, og at vores natur og miljø bevares og forbedres. Og det har vi travlt med

Skæmmende byggeri på Frilandsmuseet blev forhindret

Lokalkomiteen protesterede i onsby, samt at etablere et muse- foråret kraftigt imod National- umsområde for Danmarks første A nne Messmann

museets ansøgning om tilladel- sommerhuse. Foto: se til at opføre en 13.000 m2 2 stor magasin- og kontorbygning I strid med kommuneplanen A nne Messmann Her på Fiskebodsgrunden forhindrede vi 13.000 m magasinbyggeri på ”Fiskebodsgrunden” på Fri- ”Fiskebodsgrunden” er udlagt til Foto: Foto: Kølet Løg landsmuseet ved I.C. Modewegs udflugtsområde i kommunepla- Vej. nens ”landskab” for Mølleådalen Bygningen ville ud mod I.C. fra Lyngby til Ørholm. Projektet fra fredningsnævnet, så længe Frilandsmuseet er så fredet, som sen, at vi var indstillet på at rejse Modewegs Vej fremstå med en 6 var således i direkte modstrid der drives museum på arealet.” noget kan være.” en fredningssag for ”Fiskebods- meter høj og 46 meter lang glas- med kommuneplanen. Fredningsnævnet besluttede grunden” både af hensyn til facade og dermed skæmme Danmarks Naturfredningsfore- Frilandsmuseet er så fredet på den baggrund og efter anbe- Mølleådalens landskabelige og Frilandsmuseet set fra både I.C. ning rejste i 1993 en frednings- som noget kan være faling fra Lyngby-Taarbæk Kom- kulturhistoriske værdier samt af Modewegs Vej og fra Fjellerup sag for Mølleådalen fra Lyngby Nationalmuseet afviste at lade mune, at Frilandsmuseets area- hensyn til Frilandsmuseets nati- Hovedgård. Sø til Øresund, der også omfat- bl.a. Fiskebodsgrunden indgå i ler ikke blev fredet, bortset fra onale og internationale betyd- Byggeriet ville desuden forrin- tede Frilandsmuseets arealer fredningen med, at ”Museet har de skovbevoksede skrænter ned ning. ge Frilandsmuseets udviklings- med følgende bestemmelse: ”På selvsagt ikke i sinde at opføre mod Brede Allé. Kommunalbestyrelsen beslut- muligheder, idet der har været Frilandsmuseets areal er det skæmmende bebyggelse på tede på den baggrund at afvise planer om her at genopføre alene opførelsen af ny bebyg- dette areal, men udelukkende at Lokalkomiteen stoppede projektet. Læs mere på www. Fiskeboderne fra Nymindegab, gelse/tilbygninger til publikums- tilføje enkelte bygninger, der projektet dn.dk/lyngby-taarbaek. etablere en endestation for en og servicefaciliteter samt maga- skal komplettere og supplere Lokalkomiteen meddelte på den ny togbane fra museets stati- sinformål, der kræver tilladelse allerede eksisterende anlæg. baggrund kommunalbestyrel-

Værdifuldt kulturmiljø Miljøet i Frederiksdal forbedres i Nymølle bevaret kraftigt

Lyngby-Taarbæk Kommune an- mål om at sikre opretholdelse og Miljøet i Frederiksdal har i mange med nyt spåntag. De forfaldne keringsplads skjult bag en stor søgte i 2007 Fredningsnævnet muliggøre forbedring af de kul- år været præget af forfald og delvis sammensunkne byg- bøgehæk. Alt i alt vil det medfø- om dispensation fra Mølleå- turhistoriske og landskabelige omkring Rejsestalden, der blev ninger omkring Rejsestalden re en kraftig forbedring af hele fredningen til, at der kunne opfø- værdier i Mølleådalen. En tilla- opført i 1880’erne, og som er det fjernes, og der etableres en par- miljøet i Frederiksdal. res 3 rækkehuse i Nymølle, hvor delse ville desuden skabe præ- eneste tilbageværende vidne strømpefabrikken ligger i dag. Vi cedens for, at også andre kultur- om Frederiksdal Kros over 300 år anførte, at en nedrivning af historiske bygninger i Mølleå- lange historie på stedet. strømpefabrikken ville medføre dalen kunne nedrives og erstat- Rejsestalden er en meget smuk et tab af kulturhistoriske værdi- tes med nybyggeri og dermed bygning med en høj bevarings- er, fordi strømpefabrikken for- forringe oplevelsen af kulturmil- værdi i Kommuneatlasset over tæller det sidste afsnit i histori- jøet i Mølleådalen. bevaringsværdige bygninger, og en om industriproduktionen i Hele Fredningsnævnet var enigt dens spåntag er det eneste Mølleådalen. med os i, at rækkehusene i bevarede i kommunen. De 3 rækkehuse ville desuden Nymølle var et fremmedelement Forfaldet omkring rejsestalden være et fremmedelement og i i Mølleådalen og afviste at tillade er i mange år blevet kritiseret af strid med Mølleåfredningens for- opførelse af de 3 rækkehuse. både Naturfredningsforeningen, de lokale beboere og de mange gæster, som hvert år besøger dette smukke udflugtsområde. Nu er der imidlertid lys forude.

Rejsestalden istandsættes og der ryddes op Danmarks Lærerforening, som ejer Hotel Frederiksdal og Rejsestalden, har i juni ansøgt Lyngby-Taarbæk Kommune om tilladelse til at rydde grundigt A nne Messmann op. A nne Messmann

Foto: Foto: Det er planen, at Rejsestalden Foto: Foto: skal sættes i stand udvendig Her blev rækkehusbyggeri forhindret Rejsestalden og dens omgivelser bliver nu forskønnet 8 Lyngby-Taarbæk Naturavis Du har brug for naturen. Og naturen har brug for dig! Giv naturen en hånd

Selv om der er offentlige myndigheder, der har til opgave at beskytte naturen, så viser tilbagegangen for den, at det ikke er nok. Der er også brug for hjælp fra borgerne.

Lokalkomiteen er gået aktivt ind Engens naturlige planteliv var i arbejdet med at bevare og gen- derfor truet af udryddelse. skabe værdifuld natur i Lyngby- Vi efterlyste nogle borgere, der Taarbæk. Vi foretager med hjælp havde lyst til at give naturen i fra frivillige borgere naturpleje i Ordrup Eng en hånd 5-10 gange Tordals Mose, Ordrup Eng og i en om året. Det førte til dannelse af række vandhuller rundt om i naturplejegruppen ”Ordrup Eng”, kommunen. Desuden har vi hvert der siden har udryddet Kæmpe- forår en affaldsindsamling i kom- Pileurt og reduceret bestanden munen i samarbejde med Lyngby- af Sildig Gyldenris og Japansk Taarbæk Kommune. Pileurt, så engens naturlige planteliv har bredt sig kraftigt. Naturpleje i Ordrup Eng I 2002 indledte lokalkomiteen et Naturgenopretning og pleje af samarbejde med Jægersborg Tordals Mose Statsskovdistrikt om bekæm- Lokalkomiteen plejer hvert år pelse af de invasive planter Sildig søen i Tordals Mose, så den ikke Gyldenris, Japansk Pileurt og gror til og slår engen ved søen, Naturplejegruppen bekæmper invasive planter i Ordrup Eng Kæmpe-Pileurt i Ordrup Eng. så den er synlig og tilgængelig Baggrunden var, at disse ind- fra Ermelundsstien. sen af Fæstningskanalen, gen- frøer. Vi plejer hvert år mosen førte plantearter bredte sig I 2002 blev den rest af Tordals oprettet. Resultatet er blevet en ved at beskære uønsket op- voldsomt, fordi kvierne, der Mose, der ikke var blevet fyldt mose med et rigt og værdifuldt vækst og forhindre, at dunham- græsser i engen, ikke æder dem. op i forbindelse med anlæggel- planteliv og en stor bestand af mere kvæler de øvrige planter.

Vær med i bio- Fa k t a o m Kom til A nne Messmann Hvem er vi? registreringsgruppen Foto: årsmødet Gærde-Snerle lyser op i Mølleådalen Danmarks Naturfredningsfore- Lokalkomiteen holder årsmø- ning er Danmarks største grønne Lokalkomiteen tog i 1998 initia- Gruppen har indtil nu udarbejde mandag den 26. oktober forening. Den er stiftet i 1911 og tiv til at oprette en bioregistre- det ca. 60 lister over planter og kl. 19.30 i Lyngby Sognegård, har en afdeling/lokalkomite i alle ringsgruppe i Lyngby-Taarbæk. dyr i ca. 40 naturområder, og den landets kommuner. Stades Krog 9, ved Lyngby Gruppen har siden da bestået af har fundet ca. 900 forskellige Foreningens overordnede og Kirke. På årsmødet vil for- Vi har også ca. 20 borgere, der er interesse- plantearter i Lyngby-Taarbæk. langsigtede mål er, at Danmark eningens klimamedarbejder ret i at registrere planter, svam- Hvis du er interesseret i at del- bliver et bæredygtigt samfund Jens la Cour fortælle, hvor- brug for dig pe og dyr i naturområder i tage i gruppens arbejde, er du med et smukt og varieret land- dan vi konkret kan fremme Lyngby-Taarbæk. Vi sender lis- meget velkommen til at kontak- skab, en rig og mangfoldig natur klimasagen med særlig fokus Giv naturen en hånd ved at blive terne til kommunen, så de kan te os. og et rent og sundt miljø. på, hvad Lyngby-Taarbæk gør medlem af Danmarks Naturfred- indgå i kommunens sagsbehand- Foreningen arbejder for befolk- og kan gøre som klimakom- ningsforening. Vi i har også brug ling og naturpleje. ningens mulighed for gode mune. for dig. naturoplevelser og med emner Efter årsberetningen og den Du kan indmelde dig på som naturbeskyttelse, miljøbe- efterfølgende debat vælges www.dn.dk eller på skyttelse, planlægning, adgang medlemmer til lokalkomiteen. tlf. 39 17 40 00, men du er også til naturen, lovgivning og oplys- Så mød op, hvis du kunne velkommen til at kontakte ning. tænke dig at blive medlem. lokalkomiteen på 45 88 94 55 Foreningen har godt 140.000 Alle er velkomne. eller [email protected]. medlemmer, hvoraf 2.000 bruger en del af deres fritid på at være aktive i foreningen. Foreningen arbejder især med den danske natur og mulighe- Kontakt os derne for at opleve den, men er • hvis du har lyst til at hjælpe naturen i et par timer nogle også internationalt engageret, gange om året, især gennem EU. • hvis du har forslag til naturområder i kommunen, der træn- I arbejdet med den danske natur ger til hjælp, søger Naturfredningsforeningen at sikre, at tabet af den biologi- • hvis du har mistanke om overtrædelser på natur- og miljø- ske mangfoldighed standser og området, eller beskæftiger sig derfor også med Foto: Hans Nielsen Foto: • hvis du har ideer, der kan gavne og forskønne naturen og land- og skovbrugets forhold. landskaberne. Langbladet Ranunkel i Tordals Mose

Læs vores hjemmeside Lokalkomiteen Øvrige medlemmer Redaktion Lokalkomiteen har sin egen hjem- i Lyngby-Taarbæk Jørgen O. Rasmussen, næstfmd. Vibeke Kiil Hans Nielsen (ansv.) meside, hvor du bl.a. kan læse om Hans Nielsen, formand Tove Falk-Sørensen, sekretær Søren B. Nielsen og Anne Messmann aktuelle sager, kommende ture og Kastanievej 4B, st. mf. Anette Garsdal Viggo Nielsen Layout: Ikast Bogtrykkeri arrangementer samt årsberetnin- 2800 Kgs. Lyngby Lars Gelbjerg-Hansen Jens Ockelmann Tryk: OTM Ikast ger. Adressen er Tlf. 45 88 94 55 Niels Heding Jørgen Ortmann Oplag: 20.000 www.dn.dk/lyngby-taarbaek [email protected] Frits Lundgaard Jensen Linda Seegert September 2009 Jan E. Johnsson Jette Boje