”Det er ikke just fordrende for den kollegiale fællesskabsfølelse” Læs, hvad en række TAP-tillidsfolk synes om debattonen på universitetet på side 6

WWW.AU.DK/UNIVERS UNIvers #06 NYHEDER | | internATIONAL | | mød en tap | iværksætteri || Debat | | OG MEGET, meget MERE ... 15. maj 2012

Foto: Lars Kruse Lars Foto: >

What dælen do we do?

Hverdagen byder på små og store udfordringer for Annette Kudahl Jensen, der er institutsekretær på Institut for Biomedicin.

Læs hendes dagbog fra en helt almindelig onsdag, der stadig er præget af forandrings- processen. PÅ Side 4

De ordinære lønforhandlinger er udskudt til efteråret Ledelse og tillidsfolk skal ikke til forhandlingsbordet i foråret. Lønsystemer og lønaftaler er først klar til forhandlinger i efteråret.

Af Marie Groth Andersen – De årlige lønforhandlinger skulle svar, forklarer Finn Folkmann. HR, understreger, at både ledelsen Både Louise Gade og Finn Folk- [email protected] egentlig foregå fra 1. april 2012, Finn Folkmann er da også godt og medarbejderrepræsentanterne mann beklager dog, at udmelding- men på det tidspunkt var ikke tilfreds med beslutningen og er enige om, at beslutningen er en er kommet så sent, at de med- alle lønaftaler endnu forhandlet understreger, at den ikke får øko- fornuftig. arbejdere, der normalt forhandler Ved denne tid plejer ledelse og til- på plads. Samtidig havde ledelsen nomiske konsekvenser for medar- – Vi er i en periode, der stadig løn i foråret, har nået at bekymre lidsrepræsentanter at sætte sig på vanskeligt ved at blive færdige med bejderne. I år udbetales eventuelle er præget af forandringer, og sig over, hvorfor de ikke er blevet hver sin side af forhandlingsbordet at ensrette lønsystemerne på tværs lønforbedringer nemlig med tilba- derfor udskyder vi i år forhand- indkaldt til lønforhandling. ved den årlige lønforhandling. Men af organisationen. Derfor valgte vi gevirkende kraft fra 1. januar 2012. lingerne. Det sker for at sikre en – Det er beklageligt, og man ikke i år. For hovedsamarbejdsud- i lønudvalget under hovedsamar- – Ved at udskyde forhandling- bedre proces for lønforhandling- må sige, at vi alle har et generelt valget har sammen med universi- bejdsudvalget at henstille til ledel- erne sikrer vi, at alle parter får erne frem for at jappe dem igen- udviklingspotentiale i forhold til tetsledelsen besluttet undtagelses- sen og hovedsamarbejdsudvalget at ordentlig mulighed for at forberede nem. Målet er fremover at sikre at kommunikere beslutninger ud vis at udskyde forhandlingerne til udskyde lønforhandlingerne, til de sig. For de kommende år fra 2013 en transparent og ensartet proces, så tidligt som muligt. Men i denne efteråret. fælles lønsystemer og alle lønafta- er det hensigten at gennemføre de hvor alle lønforhandlinger foregår forbindelse har vi først kunnet Det sker af flere grunde, forkla- ler er på plads. Det giver også mu- årlige lønforhandlinger i foråret fra i samme kvartal og efter samme melde noget ud, efter at den en- rer Finn Folkmann, der er fællestil- lighed for, at vi inden den egentlige 1. april. proces i modsætning til tidligere, delige beslutning var truffet i ho- lidsrepræsentant og næstformand lønforhandling kan få gennemført hvor der har været mange forskel- vedsamarbejdsudvalget, forklarer i hovedsamarbejdsudvalget samt restforhandlinger med de folk, der Beklager sen udmelding lige forhandlingstidspunkter og Louise Gade. medlem af lønudvalget. har fået nye opgaver og mere an- Louise Gade, vicedirektør for AU processer, forklarer hun.

NY AVIS? En ordentlig tone, tak entreprenørskab A new presidency?

hvordan gik det, da ansatte og En række fællestillidsrepræsentanter Smartphone-skattejagt. Hjælp til The change in the role of the EU studerende skulle samle idéer til for det teknisk-administrative eksamensangst. Et ekstra lag på Presidency was debated at AU. bedre intern kommunikation og personale kræver en ordentlig tone i internettet. Studerende starter Read why the EU Presidency is less udviklingen af UNIvers? debatten om faglig udvikling. egen virksomhed. prestigious than it used to be. læs mere > SIDE 3 læs mere > SIDE 6 læs mere > SIDE 8-9 READ MORE > PAGE 2 2 international Photo: Colourbox The Danes at work Transition to new mail and

How do you deal with the strangeness of the Danish calendar system tribe in the workplace? This is your chance to dig The transition to a new, shared mail and calendar system at Aarhus deeper into the sociological peculiarities of the homo University is well under way. It is taking a little longer than expected sapiens culture of the Dane at work. Our speaker for because the AU IT department is working hard to minimise the num- this event is Dennis Nørmark, an anthropologist and ber of technical problems that staff may encounter, as well as ensur- Chief Consultant at the Living Institute. ing that staff have easy access to the necessary support. The week The event will be held at the Aarhus School of Busi- before your mail box is moved, you will be informed both in Danish ness, U1, PWC auditorium, Fuglesangs Allé 4, 8210 and English about the steps you will need to take in this connection. Aarhus V, on Tuesday 22 May at 5-7 pm, and is free of For more information, please check: au.dk/en/newemail charge. Read more and sign up at internationalcommunity.dk

EU Presidency less prestigious than it used to be eu at au The Presidency of the EU has lost some of its status since the Lisbon Treaty. It now tends to involve keeping good order at meetings rather than generating extra kudos for the country in the driving seat. This may affect the commitment of member states. Photo: Anders Trærup By Marie Groth Andersen legislation and representation; but with the introduction of permanent [email protected] at the same time the government of EU representatives. The result was the country holding the Presidency that member states now invested now had a lower profile during its less time and money in the Presi- The premises on which the EU six-month term. dency, which might have an impact Presidency is based have changed He added that the idea of rotat- on the legislative process. He also significantly since Denmark per- ing the Presidency was to ensure had a conspiracy theory relating to formed the task in 2002. It is now equal representation for all mem- the reason for the change, claiming far harder for the country which ber states as well as ensuring le- that the Presidency had been ren- holds the Presidency to leave its gitimacy by sharing the leadership. dered so unattractive for the mem- political mark on the EU; so we But the change in structure had ber states that it would ultimately will not be experiencing the kind also led to a dilemma. On the one be possible to transfer the role to of scene that took place in 2002, hand there was a need for an effec- the permanent EU representatives, when the former Danish Prime tive and efficient institution; while which often ran a Presidency in Minister Anders Fogh Rasmussen on the other hand each member close collaboration with the secre- was able to confirm the expansion state needed to raise its profile tariat of the Council of Ministers. of the EU from 15 to 25 countries and maximise the kudos it gained He added that there was already The Danish Minister for European Affairs Nicolai Wammen (left) Associate Professor Derek Beach and Professor Phillipp Schröder at the debate on EU expansion that with the words “We have an agree- from the Presidency. There was a striking similarity between the took place at Aarhus University on 7 May. ment”. no chance of raising your profile Presidency’s programme and the The change in the role of the EU under a rotating Presidency, which main issues supported by the Com- Presidency was debated at Aarhus was increasingly becoming a leg- mission. The Belgian Presidency Denmark was no more than an the agenda had been decided in University on 2 May at a special islative machine instead of being in 2010 was often regarded as one administrator. advance. event arranged by the Department a platform on which state leaders of the most effective Presidencies “80 per cent of the agenda of Political Science and Govern- could bask in the attention of the there had ever been – and this was 80 per cent of the agenda de- comes from the previous Presi- ment, with associate professor international media, he said. at a time when Belgium had no cided in advance dency, 10 per cent is about crises Derek Beach and assistant pro- government and therefore no par- Even though the Danish Presi- which you can’t predict, and the fessor Rasmus Brun Pedersen as The Presidency is less ticular agenda of its own. This ex- dency has now launched its final remaining 10 per cent is your own members of the panel. attractive ample revealed that the Presidency sprint prior to handing over the agenda,” said the Minister. Rasmus Brun Pedersen ex- Derek Beach, an associate profes- had become an administrative baton to Cyprus in just over a Despite this admission, he be- plained that the main purpose of sor in political science and govern- task, said Derek Beach. month, the Danish Minister for lieves that the Presidency is very the Lisbon Treaty was to create a ment, has researched the impact of However, he did praise the abil- European Affairs Nicolai Wam- important for Denmark. more democratic and efficient EU. the Lisbon Treaty on the EU Presi- ity of the Danish EU Presidency men had taken the time to attend “You sit at the head of the table Among other things, this meant dency. He believes that the reduc- to gain the support of all the non- the debate on EU expansion that and it’s your serve. We are very giving more power to the European tion in opportunities to raise your Euro member states (apart from took place at Aarhus University on interested in helping to ensure Parliament in the EU’s legislative own profile has made the Presiden- the Czech Republic and the UK) 7 May. He gave UNIvers his views that the EU moves ahead in the process. At the same time, the role cy less attractive to member states. for the finance pact. He said this on the EU Presidency. right direction, and the Presi- of EU President was introduced During the debate he pointed out had been a major achievement, and He has already called the Presi- dency helps us to achieve this. For and a high-ranking representative that the Presidency could no longer that Denmark was good at building dency “a Rye Bread Presidency” instance, we have put growth and of the EU’s foreign policy was ap- put its own subjects on the agenda, bridges. But that in the negotia- and compared the task to creating job creation high on the agenda pointed. The goal was to ensure and that the role of prime minis- tions within the Council of Minis- “A bridge over troubled water”. He – including green growth,” said the continuity and efficiency of EU ters had been reduced a great deal ters, where legislation is adopted, acknowledged that a good deal of Nicolai Wammen.

Bjørg Tulinius H elge Hollesen Astrid Hellerup Madsen Lars Kruse Hreinn Gudlaugsson Ansv. redaktør Journalist Studenterskribent Fotograf Grafiker UNIvers T: 8715 3053 T: 8715 3028 / M: 6020 2708 M: 2096 6855 T: 8715 3042 T: 8715 3101 E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected]

Udgives af Aarhus Universitet. Fredrik Nielsens Vej 5, bygn. 1448 Kristian Serge Skov-Larsen Peter Nicolaisen Lasse Emil Frost Jesper Buch Rais Katrine Brandt Møller 8000 Aarhus C Redaktør Journalistpraktikant Studenterskribent Fotograf Grafisk designer Kontrolleret oplag: 12843 T: 8715 0848 T: 8715 3054 T: 8715 3058 M: 2567 0547 T: 8715 3043 T: 8715 3285 i perioden 1. januar 2011-30. juni 2011 E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected]

Den nyeste udgave af UNIvers kan W: www.au.dk/univers Ida Hammerich Nielson Marie Groth Andersen Sanne Hyldgaard Anders Trærup Astrid Friis Reitzel findes i standere overalt på universitetet. Annoncer: dgmedia 7027 1155 Journalist Journalist Studenterskribent Fotografelev Grafisk designer Næste nummer udkommer 4. juni Tryk: Avis-Tryk A/S T: 8715 3018 / M: 6020 2626 T: 8715 5103 M: 2462 2860 T: 8715 3043 T: 8715 3102 Deadline for indlæg 28. maj ISSN: 1604-1607 E: [email protected] E: mga@ adm.au.dk E: [email protected] E: [email protected] E: [email protected] nyheder 3 Foto: Colourbox AU opgør eksternt konsulentforbrug Ny rejseportal

En ny opgørelse sætter tal på, hvor mange eksterne konsulentkroner Hvad betyder det, at Aarhus Universitet har skiftet der bliver brugt, når universitetet skal udvikle nye it-systemer eller have rejseleverandør? Hvad med Cimber Airs konkurs? rådgivning i den faglige udviklingsproces. Universitetsdirektør Jørgen Og hvordan lejer jeg en bil? Jørgensen mener, at de 63 millioner kroner, som Aarhus Universitet brugte i 2011, er, hvad man kunne forvente. Alt det og meget mere kan du finde svaret på via den – Når man ser det i forhold til organisationens størrelse og den kends- nye rejseportal under medarbejdere.au.dk. Her er de gerning, at vi står midt i en stor forandringsproces, så synes jeg ikke, der vigtigste links til vejledninger og leverandører samlet ét er grund til alarm, men man skal selvfølgelig hele tiden holde fokus på, sted, og det er også muligt at få hjælp, hvis du rejser for om forbruget er fornuftigt, siger han. første gang som medarbejder på Aarhus Universitet.

Se mere på medarbejdere.au.dk/rejser Læs mere på medarbejdere.au.dk På vej Kruse Lars Foto: mod et nyt UNIvers intern kommunikation Der blev åbnet for store tanker, vilde påfund og kontant kritik ved en intensiv inspirationsdag, der skulle samle idéer til at skabe bedre intern kommunikation på Aarhus Universitet og ikke mindst til udviklingen af et nyt og bedre UNIvers. Det tog ikke medarbejdere og studerende mere end syv minutter at dække gulvet i Preben Hornung Stuen med forslag og idéer til, hvordan den interne kommunikation på Aarhus Universitet og UNIvers fremover vil kunne svare bedre til deres behov.

Af Marie Groth Andersen bare samlede støv i avisstanderne – Aarhus Universitet er vigtigt dem behandlet reelt samt udtryk arrangementer. Hvad angår UNI- [email protected] på campus. Der blev blandt andet for mig som medarbejder. Det er for nysgerrighed efter at læse vers, så blev avisen opfordret til opstillet klare kriterier for avisens ikke bare en arbejdsplads, det er mere om livet på universitetet, at markedsføre sig selv mere på de I løbet af bare syv minutter virke, som i høj grad er identiske nærmest et kald at være på Aarhus og om hvad der foregår på andre elektroniske platforme. Ja, måske blev gulvet i Preben Hornung med de traditionelle nyhedskrite- Universitet, og derfor reagerer folk institutter. skal avisen tage konsekvensen af, Stuen ved Stakladen dækket med rier; væsentlighed, identifikation, så kraftigt, når man ændrer noget. Annemette Undén fra AU Center at vi står med et helt nyt universi- hundredvis af papirlapper med sensation og aktualitet. Avisen Vi er jo vidensmennesker her på for Entrepenørskab og Innovation tet og derfor også skabe et helt nyt ønsker og idéer til, hvad den in- bragte også debatstof, selvom universitetet, derfor er det meget styrede deltagerne igennem idé- UNIvers, som afspejler den nye terne kommunikation på Aarhus Rasmus Rørbæk personligt ikke vigtigt at argumentere for de be- udviklingen med fast hånd og fik struktur. Nogle foreslog ligefrem Universitet skal indeholde for at mener, at en avis, der udkommer ti slutninger, der træffes, hvilket stil- dem til at sortere de mange input at tænke UNIvers som et univers tilfredsstille medarbejdernes og gange årligt, egner sig som forum ler store krav til ledelsen. Jeg tror, efter emne. Et klart mønster ma- af forskellige kommunikationsplat- de studerendes behov. for kritisk debat. en stor del af problemerne med nifesterede sig på gulvet i Preben forme og medier. Omkring 50 ansatte og stude- – Det kan være med til at fast- kommunikationen handler om Hornung Stuen, og deltagerne blev rende var den 10. maj indbudt til fryse et problem. Jeg mener i ste- mangel på tillid mellem ledelse og bedt om at vælge det emne, som de Opfordrer til tålmodighed inspirationsdag for at skabe et det, det er avisens opgave at funge- medarbejdere, pointerede han. allerhelst vil have bliver adresseret Bunken af forslag blev ved dagens idékatalog, som kan danne bag- re som problemløser og bidrage til – Løsningen er ikke mere infor- i kommunikationen fremover – et afslutning overrakt til ledelsen grund for det videre arbejde med at fremme fællesskabet og dialogen mation, ikke mere UNIvers eller valg som ikke alle fandt lige nemt repræsenteret ved prorektor Søren at udvikle og forbedre den interne mellem ledelse, medarbejdere og et frihedsbrev. Ledelsen skal blive at træffe. Mange samlede sig om E. Frandsen, der var begejstret for kommunikation og universitets- studerende. mere synlig, og så skal vi i det hele emnerne ”Info fra ledelsen”, ”Dia- de mange ideer og konstruktive avisen UNIvers. Ud over medlem- At DTU Avisen ikke havde fri- taget arbejde med, hvordan vi ska- log og debat” og ”Info og hver- forslag. mer af de to arbejdsgrupper med hedsbrev, oplevede han heller ikke ber fællesskab og samarbejde, lød dagshistorier om fag/studie”. Til – Jeg kan nikke til rigtig mange repræsentanter for studerende og som en journalistisk hæmsko. det fra Anders Peter Adamsen. gengæld stod der kun én enkelt af ønskerne og forslagene, og medarbejdere, som samarbejder – Jeg oplevede ikke, at det var på emnet ”Forskning”. meget af det ser jeg gerne, vi sam- med ledelsen om udviklingsopga- et problem for avisens trovær- Et væld af idéer Grupperne blev herefter bedt men får gennemført. ven, var en række studerende og dighed, så længe vi var åbne og Herefter blev brainstormen skudt om at destillere deres tanker og Samtidig opfordrede han til en ansatte også inviteret til at byde ærlige om avisens målsætning, i gang, og minutter efter flød gul- input til korte statements med vis tålmodighed. Det er fortsat ind med input. som handlede om at skabe fælles vet som nævnt med ønsker om, at netop deres konkrete ønsker til håbet at vi kan nå i mål før som- fodslag og troværdighed. kommunikationen fremover vil den fremtidige kommunikation merferien – men Søren E. Frand- Troværdighed afhænger fortælle om alt lige fra flytteplaner, internt på AU og til udviklingen af sen ser hellere en grundig proces ikke af frihedsbrev Et kald rigets sande tilstand og den gode UNIvers. end en hurtig proces, så realistisk Inden den kollektive brainstorm Et par medarbejdere var også forskerhistorie til arrangementer, Det blev til ”one-liners” som set kan det meget vel blive ef- satte tre oplægsholdere tankerne i blevet bedt om at give deres besyv fusioner og omlægninger. Der lå ”Forskning er sexet – vis det hele”, terår, før der foreligger en endelig gang hos deltagerne. Rasmus Rør- med, inden idéerne fik frit spil. spørgsmål som ”Hvorfor får jeg ”Fra overload til målrettet kommu- plan for fremtidens UNIvers og bæk fra AU Kommunikation hos Seniorforsker ved Institut for ikke lov at tænke selv?”, ”Hvem nikation” og ”Redaktionel frihed den interne kommunikation på Science and Technology har en for- Ingeniørvidenskab, Anders Peter skal jeg spørge?” og ”Hvordan kan – tydelig afsender på alt”. Samtidig Aarhus Universitet. tid som redaktør på DTU Avisen, Adamsen, gav sit bud på, hvorfor jeg bidrage til, at vi får os en o.k. kom der ønsker om en interaktiv som med ham ved roret blev relan- kommunikationen kan volde pro- avis?”. Der var også ønsker om at opslagstavle, hvor studerende på ceret for at skabe en avis, der ikke blemer på Aarhus Universitet. få luft for frustrationerne og få tværs af institutter kan annoncere 4 nyheder Foto: Lars Kruse Lars Foto: Økonomer samarbejder Modtagerne af Holst-Knudsens Videnskabspris med Oxford er offentliggjort

Grundforskningscentret CREATES ved Institut for Økonomi har Den 25. maj uddeles en af landets ældste og fornemste videnskabelige priser – Rig- forlænget sin bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond mor og Carl Holst-Knudsens Videnskabspris – ved en festlig ceremoni på Aarhus med endnu fem år. I den forbindelse har centret indgået et Universitet. Prisen går til to forskere, som har udmærket sig på allerhøjeste niveau, og formelt samarbejde med Oxford University. Det betyder blandt som har høstet stor national og international anerkendelse. I år går prisen til professor andet, at CREATES og Oxford-Man Institute of Quantitative Oluf Borbye Pedersen fra Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet og profes- Finance har opslået fælles treårige postdoc-forløb. sor Timo Teräsvirta fra CREATES, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet. – Det giver dem tilknytning til to stærke forskningsmiljøer, og Derudover uddeler Aarhus Universitets Forskningsfond ved samme lejlighed ph.d.- samarbejdet med Oxford øger også bevågenheden omkring priser på hver 50.000 kroner til otte af universitetets mest lovende ph.d.er. centrets forskning, siger centerleder, professor Niels Haldrup. Læs mere på au.dk/om/arrangementer/2012/holst-knudsen

Kultur viser kun nuancer af historien matchpoints Den kollektive erindring var på dagsordenen, da Folkeuniversitetet inviterede til debat under Matchpoints 2012. Foto: Søren Kjeldgaard Af Kristian Serge Skov-Larsen mærksom på de hændelser, som er [email protected] en del af vores kit og identitet som folk, understregede historieprofes- soren. Mange bøger og film tager Som repræsentanter for kul- udgangspunkt i begivenheder fra turen var forfatterne Birgithe Danmarkshistorien. Det er med Kosovic og Lars Husum samt til at fremme en historisk bevidst- filminstruktøren bag netop fil- hed, som vi har brug for som folk. men Hvidsten Gruppen, Anne- Men når en film som Hvidsten Grethe Bjarup Riis. Hendes film Gruppen tegner et entydigt hel- er blevet set af 800.000 biograf- tebillede af modstandsfolk, kan gængere og har været med til at det være med til at forvanske den vække en del af besættelseshisto- reelle historie, påpegede historie- rien til live for en meget stor del professor Anette Warring, da hun af danskerne. Filminstruktøren satte vores kollektive erindringer var fuldt ud bevidst om, at fil- i perspektiv i forbindelse med men ikke har alle nuancer af Folkeuniversitetets debatarrange- modstandsbevægelsen med – af ment under MatchPoints 2012. den enkle årsag, at en film skal Omvendt er det godt, at kultu- fungere rent dramaturgisk. ren giver historiske begivenheder ny aktualitet som f.eks. med en film, så vi som folk bliver mindet Se mere på Forfatterne Lars Husum og Birgithe Kosovic diskuterede med filminstruktør Anne-Grethe Bjarup Riis om vores baggrund og bliver op- matchpoints.au.dk og Professor Anette Warring med journalist Klaus Rothstein som ordstyrer. AU Administration Foto: Lars Kruse Lars Foto: direktørområderne. Vi blev først orienteret om besparelserne i ad- ministrationens samarbejdsudvalg sparer 15 millioner den 2. maj, og det var på et meget generelt plan, så jeg ved endnu ikke, hvordan besparelserne bliver budget 2012 Administrationens netop offentliggjorte 2012-budgetter, udmøntet lokalt, siger han. som har været forsinket på grund af omstruktureringerne, viser, at der skal Han understreger, at der nu lig- ger et stort arbejde i de nynedsat- spares 15 millioner kroner. Pengene er fundet uden afskedigelser, siger te lokale samarbejdsudvalg på de universitetsdirektør Jørgen Jørgensen. enkelte vicedirektørområder, som han mener skal have en vigtig rolle fremadrettet. Af Kristian Serge Skov-Larsen – Vi har fundet beløbet ved ikke at ekstrabesparelser for i alt cirka 4 [email protected] besætte en række ledige vikaria- millioner kroner. Ser frem mod 2013 ter og ved at prioritere målrettet Fællestillidsrepræsentant Mads i de administrative projekter. Vi Hovedrolle til lokale Ask Andersen påpeger, at ud- Bare lige for at få propor- har fokuseret på den sikre drift af samarbejdsudvalg meldingerne om 2012-budgettet Universitetsdirektør Jørgen Jørgensen tionerne på plads: Den netop universitetet, og derfor har vi for Mads Ask Andersen er fælles- er kommet meget sent i år, og at offentliggjorte besparelse på eksempel også i forbindelse med tillidsrepræsentant for de AC- organisationen nu venter på, hvad forskning og uddannelse. Det er administrationen på 15 millioner budgettet sat ekstra penge af til ansatte i AU Administration, og 2013-budgettet vil byde på. en intention, som både univer- kroner udgør 0,25 procent af uni- STADS-projektet, siger han. han forklarer, at han endnu ikke Det er dog for tidligt at sige sitetsledelsen og universitetets versitetets samlede budget. Derfor Besparelserne er fundet på to har overblik over besparelsernes noget om, fortæller Jørgen Jør- bestyrelse tilslutter sig, og vi har det også været muligt at finde måder. Dels ved, at alle ni vice- konsekvenser. gensen. har opstillet det konkrete mål, pengene relativt udramatisk, uden direktørområder er blevet pålagt – Først og fremmest er det dej- – Det er rigtigt, at regeringen at vi ønsker at nedsætte admini- at det har været nødvendigt at at reducere budgetterne med 0,7 ligt, at der ikke er nogen, der bliver har stillet et krav om, at uni- strationsprocenten. Men det er afskedige medarbejdere, fortæl- procent, dels ved, at to områder fyret. Men når det er sagt, er det versiteterne skal reducere deres vanskeligt at sige præcist hvad ler universitetets direktør Jørgen – AU Kommunikation og AU Stra- selvfølgelig interessant at se, hvor administrative omkostninger dette mål konkret vil betyde for Jørgensen. tegi – er blevet bedt om at finde der konkret bliver skåret på vice- og dermed frigøre midler til økonomien, siger han. mød en tap 5 Foto: Lars Kruse Lars Foto:

Annette Kudahl Jensen, institutsekretær på Institut for Biomedicin, mærker stadig forandringsprocessen i sin hverdag. What dælen do we do? MØD EN TAP Hverdagen byder på små og store udfordringer for Annette Kudahl Jensen, der er institutsekretær på Institut for Biomedicin. Her fortæller hun om en helt almindelig onsdag, der stadig er præget af forandringsprocessen.

Fortalt til Ida Hammerich Nielson cessen, var der ikke problemer. som er gået forkert i byen. Det er 14.00 Åbner fakturahånd- 15.30 Er hjemme og råber: ”Hej [email protected] Ringer til en kollega, der kan hjæl- vanskeligt både for intern post teringssystemet INDFAK. Det børn!” Vi tager ud og handler, så pe. Flere mails handler også om og andre, hvad der skal stå på de kniber generelt med at få alle de jeg kan få madpakke med i mor- mit nye tillidshverv. Jeg er blevet brune kuverter, for at være helt mange systemer til at køre, da gen. Det er for dyrt at gå i kantiner 06.15 Vækkeuret ringer. Er øm HK-suppleant for Aase Pedersen. sikker på, at pakker og bilag hav- mine rettigheder er blevet ændret på AU hver dag. i kroppen, fordi jeg brugte dagen i Vidste ikke, at der var så meget ar- ner de rigtige steder. efter forandringsprocessen. I min går på at stille borde op, da nobel- bejde forbundet med at blive sup- mailboks ligger en mail fra en VIP 16.50 Hjemme igen. Tænker på pristager Edmond Fischer besøgte pleant. Men det er spændende. om, at det nu har taget en måned AU. Ved juletid var jeg helt utrolig instituttet. Mange tror, at vi at få udsendt en regning via AU træt. Jeg tror, det skyldtes alle de 09.50 En dame henvender sig Debitor. De medarbejdere, som forandringer, vi var igennem. Jeg 08.05 Ankommer til Victor på kontoret. Hun har en aftale ”TAP’er” ikke arbejder skulle udsende regningen, havde sad i en fællesadministration, hvor Albeck Bygningen. med vores driftsleder, som tilsy- efter 16.00. ikke fået besked om, at det fak- alle efterhånden flyttede, blev syge neladende er gået til et møde. Jeg tisk var dem, der skulle gøre det. eller gik på pension, men opga- 08.15 Thomas G. Jensen, vores tilbyder en kop kaffe og udfylder Annette Kudahl Jensen, Og driften kører jo uden hensyn verne og henvendelserne stoppede institutleder, stikker hovedet ind. ventetiden med lidt smalltalk om institutsekretær til, at alle først skal finde ud af, ikke, og ledelsen ville have ”sikker Der er som sædvanlig et hav af do- vores dejlige bygning, som gæsten hvem der gør hvad, og hvordan vi drift”. Det var hårdt. Men nu er jeg kumenter, han skal underskrive. beundrer meget. Det er et dejlig gør. Hvis en VIP henvender sig i flyttet og må se fremad. Selvom Vi får ros for arrangementet i går. lyst lokale, som jeg nu er flyttet til, ”Regnskab”, men ikke det korrekte det stadig ikke er helt klart, hvad Dejligt med anerkendelse. og det er jeg meget glad for. Før så 12.00 Forsøger stadig at sted, så kan der pludselig gå over jeg skal tage mig af. jeg aldrig solen før fyraften, og det tømme min mailboks, men det er en måned med at få sendt en op- 08.20 Ringer til en kollega for påvirkede mit humør. Det fysiske allerede tid til frokost. krævning eller en betaling. Det er 17.00 Jeg er ikke færdig med at drøfte oprydning og hængepar- arbejdsmiljø er meget vigtigt. ikke godt. Jeg måtte ringe til fire- AU for i dag, så jeg logger på min tier efter gårsdagens arrangement. 12.40 Tilbage til mailboksen. fem personer og forklare sagen, og mailboks igen. Mange tror, at vi 10.15 Telefonsamtale om valg Blandt andet mail fra en ansat, der vi fik sammen lavet en ekspres- TAP’er ikke arbejder efter 16.00. 08.30 Åbner min mailboks. til LSU. Det er vanskeligt at holde spørger, hvornår hun får tilsendt overførsel. Det er frustrerende Det er en skrøne. Der var kommet Der er kommet en del mails, da jeg styr på de mange nye organisa- et skema om de kommende lønfor- for VIP’en, der ikke nødvendigvis fem nye mails, og så er der i alt 21 ikke var på min plads i går. Flere toriske benævnelser. Hovedom- handlinger. ved en masse om debitor, kreditor, mails i min indbakke. De fleste mails handler om afvisninger i råderne er til at finde ud af, men disponent, manager osv. Jeg ved jo mails er ting, jeg skal huske at AURUS. Jeg forsøger at følge op hvem kan huske, hvad samtlige ni 13.40 Indkaldelse til møde i heller ikke noget om dna-analyser. følge op på – blandt andet har jeg på nogle transaktioner, men jeg søjler hedder? morgen vedrørende en personale- en mail med overskriften: bliver konstant smidt af systemet. sag. Får lidt ondt i maven. Samti- 15.00 Jeg bliver nødt til at What dælen do we do? Frustrerende. Før jeg blev flyttet 10.40 Der er kommet intern dig tænker jeg, at vi er flere om at pakke sammen. i forbindelse med forandringspro- post. Vi drøfter alle de kuverter, løse problemet. 6 DEBAT Debat @+ En ordentlig tone, tak

Debatkultur hver eneste dag hårdt med at sup- Frustrerende er det således at op- af Helle Colding Seiersen, HK-fællestillids- portere kolleger, som ligeledes leve, at det nu efterhånden er mere repræsentant, og Mads Ask Andersen, AC- fællestillidsrepræsentant i AU Administration arbejder hårdt med universitetets reglen end undtagelsen, at kritik- kerneydelser forskning, under- ken af universitetets ledelse og

visning, videnudveksling og myn- dennes beslutninger desværre ikke Kritik er en naturlig og nødvendig dighedsbetjening. Det er derfor rettes mod rette sted, men i stedet del af en nuanceret debat – navnlig, mildest talt frustrerende at opleve, bliver til en kritik af den enkelte hvis kritikken er konstruktiv, saglig at kritikken nogle gange går efter teknisk-administrative medarbej- og fremføres i en ordentlig tone. I manden og ikke efter bolden. der. Det er ikke just fordrende for forbindelse med de mange faglige den kollegiale fællesskabsfølelse og organisatoriske forandringer på Alle medarbejdere er i denne tid og for den enkelte medarbejders universitetet har der både internt og præget af universitetets store foran- selvværd, som vi anser som en eksternt været debat om berettigel- dringer med organisatoriske såvel nødvendig faktor for at få hver- sen af dele af administrationen, og vi som fysiske flytninger, fortætninger, dagen til at fungere, og som gør anerkender selvfølgelig enhver an- ibrugtagning af nye systemer, nye Aarhus Universitet til en rigtig god sats ret til ytringsfrihed og ret til at arbejdsopgaver, nye kolleger, nye arbejdsplads for alle. deltage i diskussionen af fremtidens ledere og meget, meget mere. Disse Vi vil overlade det til Aarhus universitet. Men vi oplever desværre forandringer har trukket og træk- Universitets ledelse løbende at i disse dage, at den fremførte kritik ker stadig enorme veksler på alle svare på kritikken om administra- er blevet mere personlig, ukollegial universitetets medarbejdere, både tionens størrelse og berettigelse. og rettet mod de enkelte menige ad- de videnskabelige og de teknisk- I mellemtiden beder vi om en or- ministrative medarbejdere, blandt administrative, som på hver sin dentlig tone, tak. andet i læserbreve og kronikker i den vis arbejder hårdt og loyalt på at få eksterne presse. Det er en skam! alle forandringerne til at lykkes og Aarhus Universitets teknisk-admi- forhåbentlig i sidste ende til at lyk- nistrative medarbejdere arbejder kes rigtigt.

INVITATION: FROKOSTMØDE OM MASTER I VIDEREGÅENDE UDDANNELSE OG FORSKNING

Kom og bliv klogere på uddannelsen, som er målrettet ansatte i administrative stillinger på universiteter og University Colleges.

Vi byder på en gratis sandwich og en smagsprøve på uddannelsen.

Onsdag 16. maj kl. 12.00 - 13.00

STED Aarhus Universitet Konferencecentret, mødelokale 2.3 Fredrik Nielsens vej 4 8000 Aarhus C

TILMELDING Tilmeld dig, og læs mere på www.master-forskning-uddannelse.au.dk Scan koden og skyd genvej til uddannelsens hjemmeside statsbiblioteket 7 Byens bedste udsigt

Fotos: Anders Trærup [email protected]

Hvem vil ikke gerne have høj sol, frisk luft og udsigt til Samsø fra deres daglige kontor? Sådanne arbejdsvilkår møder den gruppe håndværkere, der lige i øje- blikket skifter taget på Statsbibliotekets bogtårn, ind til hver morgen – når altså ikke regnen siler, og tågen lægger sig tæt som en dyne over det aarhusianske. Vores fotografer tog med elevatoren de 18 etager op til byens tag på en dag, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, og det var hverken for folk med svagt hjerte eller højdeskræk. Selve tagarbejdet på det snart 50 år gamle bogtårn fortsætter hen over foråret og er en del af en større renovering, hvor også Statsbibliotekets 3. sal får en overhaling.

VILLUM FoNdeNs Young Investigator Programme

Der indkaldes hermed ansøgninger til anden runde af VILLUM FON- Projektet skal foregå ved en dansk forsknings institution. Udenland- DENs Young Investigator Programme. ske forskere kan ansøge, men skal allerede være tilknyttet en dansk forsknings institution ved ansøgningstidspunktet. Programmet er målrettet til særligt talentfulde yngre forskere inden for naturvidenskab og teknisk videnskab og skal støtte dem i at Ansøgningsfrist den 1. juli 2012. skabe egne, selvstændige forskningsprofiler. Programmet omfatter ikke sundhedsvidenskabelig, medicinsk eller biomedicinsk forsk- Læs mere om Young Investigator Programme, proceduren for an- ning. søgning og se tidligere bevillinger: www.villumfonden.dk/yip

Der kan søges inden for følgende to kategorier:

Lektorer Lektorer, der er blevet fastansat inden for de seneste 3 år, kan søge op til 7 mio. kr. i en periode på op til 5 år til finansiering af post- docs, ph.d.-studerende, apparatur og andre sædvanlige projektud- gifter. Der kan ikke søges egen løn. VeLUX Fondenes sekretariat tobaksvejen 10 Postdocs 2860 søborg Forskere på postdoc- eller adjunktniveau kan søge op til 4 mio. kr. i en periode på op til 3 år til finansiering af egen løn, yngre postdocs, apparatur og andre sædvanlige projektudgifter. Der kan ikke søges VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde stiftet af Villum Kann finansiering af ph.d.-studerende. Ansøgere i denne kategori skal Rasmussen – grundlægger af bl.a. VELUX og andre firmaer i VKR Gruppen, der har have minimum 1 års postdoc-erfaring. til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. 8 tema: iværksætteri TEMA Stor interesse for studenterinnovation

iværksætteri Lige nu er der så stor studenterinteresse for at få hjælp til at starte egen virksomhed, at Studentervæksthus Aarhus må skrive interesserede på venteliste. UNIvers sætter fokus på studenteriværksætteri.

Af Kristian Serge Skov-Larsen Og at lokalet er [email protected] tætpakket, skyldes ikke bare, at Morten Østergaard er i vækst. Hvis man spørger både poli- kommer forbi, fortæller studen- – Vi kan gen- tikere, økonomer og erhvervsorga- tervæksthusets projektleder Lone kende tendensen nisationer, så er det spiren til Dan- Stubdrup. Der er nemlig lige nu fra de andre uni- marks fremtid, man kigger udover rekordstor interesse for at blive en versiteter, og vores sådan en helt almindelig mandag del af studentervæksthusets intro- statistikker viser også, eftermiddag i Studentervæksthus duktionsforløb, siger hun. at der samlet set er flere Aarhus’ lyse, åbne kontorlandskab – Vi har venteliste. Den er ikke og flere studerende, der på Katrinebjerg. firs kilometer lang, men bare det, direkte bliver undervist i entre- Samtidig afslører et simpelt kig på den store interesse nu betyder Eller det vil sige – helt alminde- at vi får flere studenterhenven- prenørskab i timerne. Samtidig er arbejdsløshedsstatistikkerne, at venteliste hos Studentervæksthus lig er mandagen ikke. For i lokalet delser, end vi kan rumme i vores der startet en lang række studen- hvis man som nyuddannet vil være Aarhus, så skal entreprenante stu- ved siden af er Allan Flyvbjerg, iværksætterforløb, er noget helt tervæksthuse op, hvor de også kan sikker på at få et job, kan det være derende endelig ikke opgive deres som er dekan med ansvar for ta- nyt. Jeg ser det som et tegn en god idé at skabe det selv. iværksætterdrømme. lentudvikling, ved at forklare ud- på, at iværksætteriet har fået Det kan også have en vigtig – Vi vil rigtig gerne have an- dannelsesminister Morten Øster- luft under vingerne på Aarhus Traditionelt har der indflydelse på iværksætter- søgninger, og der er hele tiden gaard om universitetets strategi for Universitet, siger hun. været to scenarier, når trangen, fortæller Christian iværksættere hos os, der bliver at spore studerende ind på ”egen ”” Vintergaard fra Fonden for færdiguddannede eller får behov virksomheds-vejen”. Godt for de studerende man som ung blev fær- Entrepenørskab. for at flytte til større rammer. Der- Det fornemme besøg er dog – og for samfundet dig med sin uddannelse: – Traditionelt har der været for bliver der også løbende ledige ikke noget, der anfægter de 30-40 Det skorter da heller ikke to scenarier, når man som ung pladser, siger projektlederen. unge studenteriværksættere, der på vinkende vognstænger til Enten fik man et job, eller blev færdig med sin uddan- Hun vil gerne have studerende alle sammen knokler i små grup- unge studerende med iværk- også blev man arbejdsløs. nelse: Enten fik man et job, fra alle universitetets studier til at per eller alene foran opstillede sætter- og innovationsidéer. eller også blev man arbejdsløs. søge – også selvom deres iværk- computerskærme. Der bliver ivrigt Både den besøgende mi- Ved at opfordre til entrepre- sætteridé måske er lidt skæv. Christian Vintergaard, snakket, grinet og ikke mindst nister og et stort set samlet Fonden for Entrepenørskab nørskab viser vi, at der også – Når vi udvælger, hvem der skal virksomhedsudviklet. Nogle har korps af landets økonomer findes en tredje, nemlig at man tilbydes plads på et af vores forløb, allerede kunder, indtægter og har udpeget Danmarks evne selv skaber sit eget job. Det er handler det ikke bare om vækst- konkret produktudvikling – andre til at fremtænke nye løsninger og blive aktive iværksættere i deres rigtig godt, at vi viser de unge den potentiale og hvilken virksomhed, er blot ved at lave en plan for, om produkter som en af vores eneste fritid, fortæller han. ekstra fremtidsudsigt i en tid, hvor der måske kan tjene flest penge. Vi deres forretningsidé i det hele økonomiske overlevelsesmulighe- jobbene ikke hænger på træerne. ser også på, om man kan bidrage taget er realistisk at omsætte til der i det 21. århundrede. De unge Skab dit eget job Samtidig er det en stor gevinst for til hele miljøet i huset, og hvad noget levedygtigt. entreprenører har endda en sær- Også i den udviklingskontrakt, samfundsøkonomien, hvis vi får man indtil nu har foretaget sig for Selv da ministeren kommer ind lig fond, der skal støtte dem i at som Aarhus Universitet lige nu er skabt flere levedygtige virksomhe- at føre sin idé ud i livet. Vi prøver til en lille rundvisning og virk- komme i gang. ved at lægge sidste hånd på sam- der, siger han. at italesætte, at iværksætteri hand- somhedspræsentation, bliver der Herfra fortæller direktør Chris- men med Uddannelsesministeriet, ler om handlekraft og ikke alene fortsat hviske-arbejdet videre i tian Vintergaard, at det ikke kun er ”Øget innovationskapacitet” Der er hele tiden plads til nye om, hvorvidt man kan lave et for- hjørnerne i det tætpakkede lokale. er i Aarhus, at entreprenørskabet nævnt som et vigtigt fokuspunkt. Lone Stubdrup fortæller, at selvom nuftigt 5-års budget, siger hun.

Få styr på forretningen, inden du bruger alle timerne

iværksætteri De kalder det selv ”Væksthus 2.0”. En ny model i studentervæksthuset skal hjælpe de studerende, så de ikke bruger måneder og år på idéer uden forretningspotentiale.

Af Kristian Serge Skov-Larsen jektleder Lone Stubdrup. nye forløb, at produktets anvendelig- Hvad de kan, som kan bruges til at behøver det heller ikke være noget [email protected] – Man hører da om program- hed skal overvejes allerede fra dag udvikle en ydelse, som andre nederlag. mører, der sidder for sig selv og ét, siger hun. efterspørger. Sandbox kører én – Så har man bare fået undersøgt Iværksætterstuderende skal ikke koder i måneder eller år, og så til gang hvert semester, og her er der sin idé grundigt og undgået at lave bruge tid på noget, der ikke kan bru- sidst dukker op med et produkt, som Kan godt få en ny idé ingen venteliste. en masse arbejde forgæves. Det ges – og de har brug for hjælp til at ingen vil købe. Hvis man glemmer Studerende uden en virksomhedsidé Det behøver ikke være den er sådan, man skal se på det, siger vurdere, om deres idé er levedygtig. at være skarp på kundernes behov eller med en meget vag forestilling samme virksomhedsidé, de stude- Lone Stubdrup. Det er groft sagt tanken bag den fra starten, så risikerer man at lave tilbydes et 8-ugers Sandbox-forløb. I rende tager med ud af sandkassen, nye model for studentervæksthusets en masse arbejde forgæves. Derfor sandkassen får de studerende hjælp som de bragte med ind, og hvis man Se mere på introduktionsforløb, fortæller pro- har vi forsøgt at designe ind i vores til at omdanne deres viden til værdi. helt ender med at droppe sin idé, studentervaeksthus.au.dk TEMA tema: iværksætteri 9 Humanisterne: ”Vi vidste jo egentlig ikke, hvad vi gik ind til” Foto: Anders Trærup Af Kristian Serge Skov-Larsen lang tid, at vi gerne ville være selv- af, at de ville starte en virksom- [email protected] stændige, og da finanskrisen kom, hed, som hjælper studerende med blev det jo ikke mindre aktuelt. Vi at skabe overblik og struktur på For de tre iværksættere i virk- var bare ikke helt klare på, præ- studielivet eller med at genfinde somheden Studieriet startede kar- cist hvilken type virksomhed vi gejsten og glæden ved det at læse. rieren som selvstændige ikke med skulle starte, fortæller Lise Lefevre – Lige nu arbejder vi blandt et klokkeklart forretningskon- Olsen, som netop har afleveret sit andet med eksamensangst og har cept. I stedet begyndte det hele speciale i pædagogisk psykologi og en række individuelle og kollektive for et år siden, da de læste samtidig er en af de tre stiftere af forløb for studerende, forklarer på det daværende Dan- Studieriet. Lise Lefevre Olsen, som fortæller, marks Pædagogiske Uni- Da de tre mødte frem til forløbet at de i dag blandt andet samarbej- versitetsskole og så et på studentervæksthuset, var de der med en række uddannelser på opslag for sandbox- med deres egne ord ”helt solgte” VIA University College, er ved at få forløbet på Stu- med det samme. et samarbejde op at stå med AU og dentervæksthus – Vi vidste jo egentlig ikke, hvad samtidig er begyndt at få henven- Aarhus. vi gik ind til, men første gang, vi delser fra studerende, der gerne vil Bag Studieriet står Lise Lefevre Olsen (t.v.) og Lena Pradhan (i midten), der begge – Vi kom herop, mødte vi nogle kom- betale for forløbene af egen lomme. har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi, og Kristina Kuur Sørensen, der er havde petente mennesker, der bare sagde At være placeret i Studenter- ved at færdiggøre sin kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi. egentlig ”Prøv det, forfølg jeres drøm”, for- væksthus Aarhus i tilknytning til vidst i tæller Lise Lefevre Olsen. universitetsmiljøet giver stadig – Vi sidder med en masse andre idé. Eller også har den coach fra Da en af de tre stiftere var tid- energi til virksomheden, selvom iværksættere, og hvis man er lidt studentervæksthuset, som vi stadig ligere studievejleder, og de alle den nu har et lille år på bagen, og flad for energi og ikke ved, hvor- har tilknyttet, siger hun. tre havde været både tutorer og to ud af tre af stifterne netop har dan man skal komme videre, så er instruktorer, fandt de hurtigt ud afleveret deres speciale. der altid nogle andre, der har en Se mere på studieriet.dk

Udflytterne: ”Man starter fuldstændig fra square one”

Foto: Anders Trærup Af Kristian Serge Skov-Larsen net, flyttede virksomheden til nye for ham, fordi han ikke på forhånd [email protected] og større lokaler i Aarhus midtby, havde nogen som helst forstand på men tiden i væksthuset er stadig iværksætteri. I City Vest, som er et af Aarhus’ en stor gevinst for virksomheden, – Man starter fuldstændig fra største indkøbscentre, kunne fortæller Morten Fryland, der er square one, fuldstændig. Derfor kunderne i påsken bruge deres bachelor fra Handelshøjskolen og har det været godt at kunne få lidt mobiltelefon til at scanne en række kandidat i oplevelsesøkonomi. sparring på de helt almindelige såkaldte QR-koder rundt omkring – Vi har været superglade for problemer som iværksætter. i centeret og på den måde deltage i væksthuset på flere planer. Det Lasse Haugsted Rasmussen har en elektronisk æggejagt. Fandt og har været dejligt at have et konkret nydt at have den lidt mere jord- scannede de mere end fem ud af sted at være, så man ikke skulle nære virksomhed til at give andre de tyve gemte koder, blev de også sidde derhjemme. Det har været inputs end studierne. belønnet med et virkeligt chokola- rart at have nogle gode mennesker – Med min lidt nørdede ingeni- depåskeæg. omkring sig, og så har vi haft stor øruddannelse har det været rart at Bag det koncept stod virksom- gavn af at have en mentor fra stu- kunne komme over på kontoret og heden Playground Marketing, der dentervæksthuset, fortæller han. lave noget, som helt almindelige indtil for nylig holdt til i Studen- Hans medstifter Lasse Haugsted mennesker kan lege med på. For ek- tervæksthus Aarhus og blev startet Rasmussen, der er ingeniør med sempel en påskeæg-jagt, siger han. Morten Fryland (t.h.) og Lasse Haugsted Rasmussen er ved at fortælle om deres for et år siden af to, nu tidligere, en overbygning i teknisk it fra Aar- virksomhed Playground Marketing til uddannelsesminister Morten Østergaard, AU-studerende. I februar, da den hus School of Engineering, siger, at Se mere på dekan Allan Flyvbjerg og centerdirektør Flemming K. Fink. sidste af de to blev færdiguddan- huset især har været godt Playgroundmarketing.dk

It-nørderne: ”Den første lærer man af …” Foto: Anders Trærup Af Kristian Serge Skov-Larsen Cast.li’s produkt er et program, der iværksættere kan prøve deres idéer [email protected] lægger en slags lag over alle sider af på hinanden. på internettet, så man umiddelbart – Jeg kom til weekenden med en Når man hører, hvad det nyetab- kan tage noter og fremhæve vigtige helt anden forretningsidé, men vi lerede firma Cast.li har tænkt sig passager og sende det hele til kol- fandt sammen i løbet af weeken- at lancere i august, så tænker man leger eller studiekammerater. Lige den og besluttede os for at arbejde straks: ”Sådan en må jeg også ha’”. nu sidder Jesper Weltz sammen videre med Cast.li, og siden da har Og ifølge Jesper Weltz, som er med Nils Kähler og Tom Quast, vi brugt rammerne i studenter- ved at tage en kandidatgrad i In- som begge har været med til at væksthuset, fortæller Jesper Weltz, novation Management og er en af stifte firmaet, og programmerer, som på trods af, at han stadig er stifterne af den lille studentervirk- så sveden sprøjter, for at nå deres studerende, efterhånden er en er- somhed, er de efterhånden vant til selvpålagte deadline. faren iværksætter. den reaktion. – De andre læser it-produktud- – Man plejer at sige, at den – Vi får rigtig mange positive vikling og har lidt mere erfaring første virksomhed lærer man af, tilkendegivelser, og der er mange, med at skrive programmer, men den anden leger man med, og den der spørger, om vi ikke snart går i jeg har fået et crash-kursus, så jeg tredje lever man af. Cast.li er min luften. Vi har sat os selv den dead- kan hjælpe til, griner han. tredje, så det håber jeg selvfølgelig line, at vi skal lancere 15. august, De studerende bag firmaet er rigtigt, siger han. Jesper Weltz (t.v.), Tom Quast og Nils Kähler regner med at lancere deres nye så nu handler det bare om at blive mødtes til en aarhusiansk såkaldt produkt, som er en slags ekstra note-lag til internettet, den 15. august. færdige, siger han. ”start-up-weekend”, hvor spirende Se mere på cast.li 10 konkurrence Foto: Lars Kruse Lars Foto:

Louise Ølgaard og Kasper Elkjær Nielsen fra PwC dystede sammen med Jonas Sølvsten Khalili og Jonas Winther Kristiansen om at blive vinder af Business Fight Night 2012 på Aarhus Universitet. Anstrengelserne rakte til en fjerdeplads. Spillende networking

business Driv et fiktivt firma gennem fem kvartaler med det bedst mulige overskud. Sådan lød udfordringen til virksomheder og studerende, da Business Fight Night 2012 blev afviklet i Stakladen. Målet var at give studerende og virksomheder mulighed for at lære hinanden at kende.

Af Kristian Serge Skov-Larsen for den fiktive salgsvare skal være, sender to hold med hver to med- studerende et realitetstjek og at retningsudvalgsmedlemmer til et [email protected] og ikke mindst hvor mange af de arbejdere til et virksomhedsspil, bringe de studerende og virksom- helt rent studenterhold. ”røde” og ”blå” medarbejdere der fortæller Kasper Elkjær Nielsen. hederne sammen. – Mig og generalsekretæren, vi -Vi har hørt, at I har for mange skal ansættes – hver med deres – Vi vil gerne være meget synlige – Vi gør det så virkelighedsnært er også en virksomhed, og forret- ansatte, er det rigtigt? særlige evner til at levere service- i studiemiljøet, og vi gør meget for som muligt for at give de stude- ningsudvalgsmedlemmerne er også Studenterspilleren fra et af de ydelser. at præsentere virksomheden over rende en mulighed for at snuse til studerende. Vi kender bare hinan- andre hold kigger ned over den Til sidst skal der afleveres et for de studerende på uddannelses- erhvervslivets præmisser, og hvad den lidt bedre end alle de andre, konkurrerende virksomheds-spil- komplet kvartalsregnskab, inden messer og via gæsteundervisere. der kræves, når man kommer ud griner formand Per Dalbjerg. leplade med blokken parat, mens hver rundes vindere og tabere ud- Sådan et arrangement som det, vi på den anden side. Grundlæggende Og efter sidste runde kan de Kasper Elkjær Nielsen, der er stats- råbes på storskærm ud fra, hvor deltager i nu, er bare en anderledes kunne vi have sat dem til at spille studerende triumferende løfte autoriseret revisor fra PwC, sidder gode eller dårlige deres valg har måde at gøre det på, fortæller han, ludo, mens de dannede netværk. pokalen foran alle de erfarne er- ved bordet med de blå og røde været for virksomhedens overskud. inden han brat bliver afbrudt af Men vi har i stedet valgt at lade det hvervsfolk. medarbejderbrikker og svarer med endnu en studerende, der gerne vil ske, mens de dyster i et spil med Selvom det kun bliver til en sit bedste forhandlingsansigt på. Både faglighed og fornøjelse købe fiktive ansatte. fagligt indhold, siger hun. fjerdeplads, er økonomistuderende – Ja, nu har vi jo hørt, at de blå – Rød markedsføring holder vi på – Som du kan høre, er det meget Jonas Sølvsten Khalili glad for sin medarbejdere er meget efterspurg- et minimum, ikke? Det giver ikke vigtige forretninger, der skal pas- De studerende er de bedste aften på PwC-holdet. te i denne tid, siger han næsten ret stor ekstragevinst, så vidt jeg ses, smiler han. Som spillet skrider frem, står det – For det første har det været uden at grine. kan se, lyder det til holdkamme- efterhånden klart, at det er afte- rigtig, rigtig sjovt. Både fagligt og Seriøse studerende og pænt raterne fra Jonas Sølvsten Khalili, Kunne spille ludo – næsten nens mest specielt sammensatte socialt. Jeg synes også, at jeg er klædte erhvervsfolk kan godt spille der til daglig læser økonomi, men – Så er der tre minutter tilbage. hold, der løber med de største kommet tættere på dem, jeg har brætspil – og gå op i det. i dag deltager på PwC-holdet sam- Efterhånden som aftenen skri- overskud. Studenterrådet stil- arbejdet sammen med. Så det har Det bliver ret hurtigt klart, da ti men med blandt andet Kasper der frem, bliver de strategiske ler nemlig med både formand og været en rigtig god og udbytterig hold dyster om at kunne kalde sig Elkjær Nielsen. beslutninger truffet med dybere og generalsekretæren samt to for- aften, det må man sige. ”Årets Business Fighter” i Stakla- Jonas Sølvsten Khalili fortæller, dybere rynker i panden, og tallene den den 2. maj. Aftenen er et net- at spillet er lige dele fornøjelse, bliver nedskrevet i større og større værksarrangement for studerende faglighed og networking. hast, når spilmesteren skynder i og erhvervslivet, som blandt andet – Nogle gange er det svært at mikrofonen for at få de kompli- Studenterhus Aarhus har stablet komme ud og møde virksomhe- cerede årsregnskaber afleveret ! på benene. der direkte. Selvfølgelig er der en til tiden. Alle grupper handler Hver ”virksomhed” består af to lang række erhvervsmesser, men febrilsk indbyrdes, og trafikken på om business fight night studerende og to repræsentanter der taler man bare hurtigt med gulvet i Stakladen minder efter- Business Fight Night blev ar- hus. Selve spillet blev afviklet fra forskellige store aarhusianske virksomhederne, inden den næste hånden mere og mere om scener rangeret af AU Center for En- af paghConsult. firmaer, der også lægger navn til i rækken kommer til. Her laver fra filmen Wall Street. treprenørskab og Innovation, de forskellige hold. Spillet er byg- vi noget sammen, og det giver en Dorte Holst er medievidenskabs- Erhverv Aarhus, Økonomisk Har du fået lyst til at teste dine get op, således at en virksomheds- meget bedre mulighed for at lære studerende og aktiv i Erhvervs- Forening, Studenterlauget og evner som virksomhedsleder, case skal drives i fem kvartaler, hinanden at kende, siger han. gruppen under Studenterhus ikke mindst Mette Bygbjerg så vender arrangementet hvor der fem gange skal tages stil- Og selvom en stor del af delta- Aarhus, der har stået for alt det Petersen, Thais Kvisgaard og tilbage næste år. Du kan se ling til, hvor meget der skal bruges gelsen handler om at have en sjov praktiske omkring arrangementet. Dorthe Holst fra erhvervsgrup- hvornår i løbet af foråret 2013 på markedsføring og medarbej- aften, er det heller ikke kun for Hun fortæller, at meningen med pen under Studenterhus Aar- på studenterhusaarhus.dk derudvikling, hvor høj salgsprisen skæg, at en virksomhed som PwC aftenen blandt andet er at give de frit en forsker 11

Frit en f rsker Udnyt den store hjernemasse på Aarhus Universitet. Har du en idé til Frit en forsker, så send en mail til Hjernen spiller os et puds redaktionen på [email protected]

Af Ida Hammerich Nielson oplevet noget lignende før, men Illustration: Louise Thrane Jensen [email protected] glemt konteksten for oplevelsen, for eksempel omgivelserne, man var i. Man husker spontant den Spørgsmål: fortidige hændelse uden at kunne Hvad er deja-vu? kontekstualisere den og uden at have en helt bevidst erindring om, Svar: hvad der skete. Herved opstår der Dorthe Berntsen, en subjektiv følelse af bekendthed professor i psykologi: med den nye situation. Man får en illusion af, at man har stået i præ- – Deja-vu henviser til det fæno- cis den samme situation før. Hjer- men, at man står i en situation og nen spiller os simpelthen et puds. pludselig oplever, at man har stået En anden forklaring er, at man på i præcis den samme situation før. grund af en distraktion glemmer, Man føler næsten, man kan for- hvad man var opmærksom på et udse, hvad den anden person vil øjeblik tidligere. Når man så på sige i en samtale. Oplevelsen føles ny retter opmærksomheden mod lidt mystisk, som om man kan se situationen, føles det, som om man ind i fremtiden. har oplevet den før. Igen er det hjernen, der spiller os et puds. Hvorfor får vi deja-vu? – Der er ikke forsket særlig meget i Får nogen mennesker flere deja- ligheden til at opleve deja-vu ser Er der bestemte typer af situatio- Ekstra læsning til fænomenet og slet ikke særlig sys- vuer end andre? ud til at falde med alderen – hvil- ner, der opleves som deja-vu? de nysgerrige: tematisk. Der eksisterer mere end – Surveystudier tyder på, at to- ket er tilfældet for meget spontant – Fritidsaktiviteter, afslapning og Brown, A.S. (2004). The déjà 30 plausible forklaringer på fæno- tredjedele af befolkningen på et bevidsthedsindhold. Deja-vu er situationer forbundet med træthed vu illusion. Current Direc- menet ifølge en af de få oversigts- eller andet tidspunkt i livet oplever mere almindelig hos højtuddanne- eller stress er de mest hyppige tions in Psychological artikler, der er skrevet om emnet. deja-vu, og at de personer, der de end lavt uddannede. Folk, som rammer for deja-vu. Science, 13, 256-259. Men den videnskabelige forklaring, oplever deja-vu, typisk oplever det husker deres drømme, er også mere jeg kender bedst til, er, at man har mere end en enkelt gang. Tilbøje- tilbøjelige til at opleve deja-vu.

M.Sc. in Bioentrepreneurship (BBIP)

Want to combine your passion for biotech with business skills? Enroll in the M.Sc. in Bioentrepreneurship Are you a life science bachelor student? at Copenhagen Business School (CBS). Enter into the full two-year program Are you a life science master student? First year is focused on biotechnology. Enter directly into the second year Second year gives you the tools of biobusiness and entrepreneurship (finance, BBIP is a collaboration between CBS, KU, DTU market analysis, strategy etc.) (Department of Systems Biology) and leading Danish biotech firms. www.cbs.dk/bbip Application deadline August 10th 2012 at 12 noon.

Accelerace Bio 12 studieliv

Op mod 25.000 mennesker fulgte slaget på Universitetssøen. Tilskuerrekorden blev dermed slået endnu en gang. – Det har været en stor fest at kommentere det her. Jeg får det vildeste kick af det. Jeg havde set klip af det på YouTube og læst lidt om det, men det overskrider mine vildeste forventninger at stå her. Også fordi det er sådan et vejr, og folk er i så god stemning. Det er en helt unik begivenhed det her. Det er Roskilde Festival møder Monty Python, sagde den ene af de to kommentatorer, Dennis Rit- Økonomerne sejrede ter, mens medkommentatoren Jørgen Leth skrev autografer til fans. igen i Kapsejladsen

kapsejlads En solrig dag i Universitetsparken endte med en kapsejladssejr til Økonomisk Forening, der hjemtog Det Gyldne Bækken for andet år i træk.

Af Peter Nicolaisen vis analytikeren og den sanselige poet. [email protected] Dagens helt store vindere blev Økonomisk For- ening, der efter en tæt finale vandt konkurrencen foran ingeniørerne, der længe lå forrest. En konkur- Tilskuere og sol var der masser af, da der var Kap- rence kaster selvsagt også tabere af sig. I år blev det sejlads i Universitetsparken. De fleste publikum- specielt værterne fra Umbilicus, som fik bækkenets mer havde allerede indfundet sig på græsplænen bagside at føle. De ambitiøse medicinere havde håbet fra morgenstunden af, og nogle havde endda valgt at genvinde Kapsejladsen, men måtte allerede se sig at sove i Universitetsparken for at sikre sig de al- slået ud i det indledende heat. lerbedste pladser. Lydkulissen stod først Studenterradioen og dernæst Dennis Ritter og Jørgen Leth for. De to cykelkom- Fotos: Lars Kruse og Anders Trærup mentatorer indtog deres vanlige roller som henholds- Se billeder og video på au.dk/kapsejlads

Umbilicus havde bygget deres intro op omkring Star Wars-universet. Her portrætteres den klassiske kamp mellem Luke Skywalker og Darth Vader, dog ikke i et rumskib som i filmen.

– Vores søn har stået for planlægningen af alt det her. Han har været ret forvirret. Jeg har hjulpet ham hele dagen i går. Først var jeg i Djurs Sommerland for at hente en cykelbåd, og så fik vi sat nogle toiletvogne op. Så det hele kørte meget fint. Man skal støtte sine børn, siger Leif Møller, som er far til Christian Emil Møller, der sammen med Andreas Bugge Tinggaard arrangerede Kapsejladsen. universitetsdebat 13 Hvilket universitet vil vi have?

fremtidens universitet Forandringerne er sket, så nu bør vi se fremad. Det indre uddannelsesmarked, antallet af undervisningstimer og større studenteroptag var de store stridspunkter, da rektor og den tidligere studenterrådsformand debatterede universitetets fremtid. Foto: Lars Kruse Lars Foto: Af Lasse Emil Frost [email protected]

Hvad skal vores universitet? Skal det give fleksible kombinationsuddannelser til masserne og forske på erhvervsli- vets og politikkernes vækstpræmisser, eller skal det holde fast i Humboldts hævdvundne idealer og fastholde fokus på kernefaglighed og grundforskning? Proportionerne er store, da Studenter- hus Aarhus torsdag den 10. maj åbner dørene for debat mellem rektor Lauritz B. Holm-Nielsen og tidligere formand for Studenterrådet Thea P. Frederiksen om AU’s fremtid. – Hvis vi ikke vil hægtes af den globale udvikling, skal vi blive bedre til at bytte viden. Både mellem fagområder og lande. Men det er der altså ikke noget nyt i – det er blot blevet mere udbredt, siger Lauritz B. Holm-Nielsen i sit indledende oplæg om forandringsprocessen, som Thea P. Frederiksen kritiserer for at erodere ker- nefagligheden, undervisningskvaliteten og den politiske medbestemmelse. – Man siger, at man gerne vil gøre det muligt at gå på tværs, men man ender med at stå med en blandet faglighed, ingen ved, hvilket niveau er på, sagde tidligere Forsvinder kernefagligheden? studenterrådsformand Thea P. Frederiksen til rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Et af debattens gennemgående emner er etableringen af det indre uddannelses- marked. En tilhører beretter, at han som underviser i filosofi har oplevet stude- ”Jeg vil afskaffe rende på kandidatniveau, der påbegyndte færdiggørelsesbonus” hans kurser uden at have læst Kant. Han Begge debattanter erkender, at masseuni- INDKALDELSE AF KANDIDATER TIL spørger, om universitetet overhovedet er versitetet er en realitet. De er dog uenige gearet til at facilitere et fleksibelt indre om, hvilke udfordringer det giver. Lauritz LUNDBECKFONDENS uddannelsesmarked, når man så ikke B. Holm-Nielsen ser ikke nogen nævne- længere kan forudsætte en fælles faglig værdige problemer ved at leve op til re- FORSKERPRIS FOR YNGRE FORSKERE baggrund? geringens krav om at optage 1.500 ekstra – Jeg ser præcis det samme problem og studerende næste år. OG TALENTPRISER 2012 synes ikke, det bliver taget seriøst. Man – Vi har jo allerede en årlig tilvækst siger, at man gerne vil gøre det muligt på det samme. Jeg tror gerne, det kunne at gå på tværs, men man ender med at være klaret meget bedre. Men vores ud- Lundbeckfonden vil igen i 2012 uddele en pris til en yngre forsker under 40 år, stå med en blandet faglighed, ingen ved, dannelser er på ingen måde brudt sam- der har præsteret fremragende forskning i Danmark inden for sundheds- eller hvilket niveau er på, siger Thea P. Frede- men. Og vi må leve op til samfundets naturvidenskaberne. Prisen er en personlig hæderspris på 300.000 kr. riksen. krav, hvilket vi også godt kan, siger han. Lauritz B. Holm-Nielsen mener, at – Man tager slet ikke universitetspæda- Ligeledes vil Lundbeckfonden uddele tre talentpriser til forskere under 30 år, problemet skyldes, at man optager stude- gogikken seriøst. Det er jo et problem ude som har præsteret særligt lovende forskning i Danmark inden for sundheds- eller rende, der ikke har gjort sig forudsætnin- på vores uddannelser, at de er overfyldte. naturvidenskaberne. Priserne er personlige hæderspriser, hver på 100.000 kr. gerne klart. Jeg tror, min uddannelse ville blive bedre, – Men det er selvsagt universitetets an- hvis jeg fik nogle flere timer, men især, Priserne uddeles på basis af begrundede indstillinger fra ledende forskere ved svar at gøre det klart, hvad der kræves. Jeg hvis man kan kunne give mig en uddan- de danske universiteter eller højere læreanstalter. har dog en stor tro på unge menneskers nelse, der gav mening i forhold til mit fag, egen vilje og egne kræfter, og jeg har lyst siger Thea P. Frederiksen og problemati- Indstillinger bedes indsendt via fondens elektroniske ansøgningssystem, som til at give chancen til dem, som vil. Men serer, at taxametersystemet kan få under- findes på www.lundbeckfonden.com, og skal være Lundbeckfonden i hænde jeg vil ikke love, at de består eksamen, visere til at undlade at dumpe studerende. senest den 15. juni 2012. Tidligere indstillede kandidater kan genindstilles under siger han og henviser således til studie- Den incitamentsstruktur ser Lauritz B. forudsætning af, at de fortsat opfylder kriterierne. miljøundersøgelsen, der viser, at de stude- Holm-Nielsen slet ikke. rende bruger under 30 timer om ugen på – Det er en misforståelse, at vi tjener Eventuelle spørgsmål kan rettes til studierne. Det har den tidligere studenter- penge på de studerende. Taxametrene er forskningschef, cand. med., Ph.d. Anne-Marie Engel. rådsformand dog en forklaring på. så små, at vi faktisk taber på hver eneste. – Man skal selvfølgelig stille flere krav. Vores eneste mål er, at de unge men- Men jeg synes, undervisningens kvalitet nesker bliver færdige. Jeg synes derfor, Lundbeckfonden hænger sammen med antal timer. Hvis vi skal afskaffe færdiggørelsesbonus og Vestagervej 17, 2900 Hellerup de studerende får redskaber til at læse 37 i stedet bruge pengene på supplering, så Tlf. 39 12 80 00 timer om ugen, så skal de nok også gøre det bliver nemmere at navigere i det indre www.lundbeckfonden.com det, siger Thea P. Frederiksen. uddannelsesmarked, siger han. Lundbeckfonden er en erhvervsdrivende fond med betydelige aktieposter i datterselskaberne H. Lundbeck, ALK-Abelló og Falck. Derudover forvalter fonden investeringsaktiver for ca. DKK 10 mia. Afkastet af fondens formue anvendes til støtte af forskning indenfor sundheds- og naturvidenskab. Fonden uddelte 504 mio. kr. til forskningsformål i 2011. 14 nyheder

AU-hold bliver nummer to i stor Få hjælp til udenlandsopholdet på case competition et eliteuniversitet

Fem nuværende og tidligere studerende på Aarhus Universitet Drømmer du om at slippe igennem nåleøjet til Cam- er netop løbet med andenpladsen i verdens største case com- bridge, Harvard eller Oxford, eller vil du bare høre mere petition, Hult Global Case Challenge. Aarhusholdet har udviklet om, hvad der kræves for at gå på et af verdens topuni- en forretningsmodel, der skal give fattige børn i udviklingslande versiteter? Så har du chancen på konferencen Nordic bedre adgang til uddannelse og teknologi, og bestod af fire Study Abroad Conference, der løber af stablen den 22. cand.merc.-studerende og en enkelt færdiguddannet MBA i september i København. sustainability. Sejren skabte både interesse hos en lang række Til konferencen vil der både være nordiske studerende, internationale organisationer og virksomheder for at føre projek- som tidligere har læst på udenlandske eliteinstitutioner, tet ud i livet og gav, som det fremgår af billedet, mulighed for at og professorer fra flere af verdens mest anerkendte uni- hilse på USA’s tidligere præsident Bill Clinton. versiteter. Læs mere, og tilmeld dig på nordic-sac.com

Ny studiejobkampagne råber kommunen op studenterpolitik De studerende på AU vil ifølge Studenterrådet rigtig gerne arbejde, men der er ingen jobs at få. I en ny kampagne opfordrer rådet Aarhus Kommune til at tage ansvar for problemet og oprette 1.000 nye studiejobs.

Af Peter Nicolaisen diejobs i. For eksempel et kulturprojekt, sluttede byrådet, at pengene bliver bedre jobs, og derfor er det vigtigt, at vi alle kæm- [email protected] hvor æstetikere og musikvidenskabsstude- brugt ved generelt at støtte kontakten per med hinanden og ikke mod hinanden rende skulle udvikle spændende koncepter mellem studerende og erhvervslivet via for at løse problemet. Derfor ville det også for Aarhus Kommune, når Aarhus bliver Studenterhus Aarhus. være fint at se på, om de studerende i højere Det er en velkendt sag, at et studiejob europæisk kulturhovedstad, siger Jakob – Vi har ikke de samme forudsætninger som grad kan bidrage til at bakke op om den ind- hjælper både pengepungen og de fremti- Lindell Ruggard. København i forhold til at skaffe studenter- sats, der bliver gjort allerede, siger hun. dige jobmuligheder på vej. Ifølge Studen- terrådet er der alt for få af de eftertrag- Jobbank i kommunalt regi tede sidebeskæftigelser i Aarhus, hvorfor Studenterrådet mener også, at kommunen mange studerende fra AU med mod på at bør stå for at facilitere en jobbank, som arbejde går jobløse rundt. formidler kontakten mellem virksomhe- – Jeg oplever, at langt de fleste stude- derne og de jobsøgende studerende. rende rigtig gerne vil ud og prøve deres – Jeg er helt sikker på, at det vil skabe Hej! faglighed af i praksis. Det er bare rigtig flere studiejobs, hvis der kommer en for- svært som AU-studerende på grund af de mel platfom, hvor de studerende og virk- I dag ved alt for mange alt få studiejobs i Aarhus. Hvis vi får skabt somhederne kan finde hinanden. På den for lidt om, hvordan det er at leve med psoriasis. flere studiejobs her i byen, kan det være måde undgår man også, at det hele kom- med til at holde på studerende både under mer til at handle om netværk, siger Jakob Hvis du ved hvordan det og efter deres uddannelse så de ikke for Lindell Ruggard. er så vil vi være glade for at høre fra dig. Vi vil gerne eksempel flytter til København, siger Er det holdbart, hvis det kun er kom- høre din historie*. Din historie om Jakob Lindell Ruggard, der er næstfor- munen, der begynder at ansætte stude- mand i Studenterrådet. rende? Er det ikke også vigtigt at få nogle Ifølge Studenterrådet skyldes problemet virksomheder med på idéen? psoriasis en manglende politisk indsats fra kommu- – Jo. Helt bestemt. Jeg er sikker på, at nalt hold for at sikre studiejobs, og rådet virksomhederne vil følge trop, hvis kom- Psoriasis er stadig en skjult sygdom. Vi er overbeviste om, at det har derfor iværksat en studiejobkampagne munen starter med at vise et godt eksempel. vil gavne dig, der har sygdommen, hvis historier og beskrivelser for at skabe opmærksomhed på problemet. Under alle omstændigheder kommer det til kommer frem i lyset. Det vil kunne bevirke, at de, der i dag synes, Hvorfor er det kommunens ansvar at at tage noget tid at få opbygget en god kul- at de er nødt til at skjule sygdommen på grund af fordomme og skabe studiejobs for studerende? tur omkring studiejobs her i byen. Man skal manglende information, vil kunne leve på en mere åben og – Fordi kommunen sidder med magten ikke tro, at det kan klares på 2-3 år. afslappet måde. En anden konsekvens er, at lægevidenskaben og midlerne til at lave om på situationen. får et helt andet indblik i problemstillingen, der så kan skabe Som det ser ud nu, gør kommunen slet Byrådsmedlem opfordrer medicinske forudsætninger for, at mennesker med psoriasis får ikke nok på det her område, siger næstfor- til fælles kamp mulighed for et betydeligt bedre liv. manden. Lotte Cederskjold er politisk ordfører for Socialdemokraterne i Aarhus Byråd Kræver 1.000 nye studiejobs og samtidig jurastuderende på Aarhus Fortæl om din oplevelse af psoriasis Et af hovedpunkterne i Studenterrådets Universitet. Hun er enig i, at studiejobs kampagne handler om, at kommunen skal er vigtige for Aarhus som studieby. Hun på wonderleap.se/psoriasis-dk skabe 1.000 nye studiejobs. Jakob Lindell synes dog, at Studenterrådets kritik er Ruggard understreger, at man ikke er in- unfair. Vi har brug for din hjælp senest den 18/6 2012. Tak! teresseret i almindelige kontorstillinger. – Der bliver gjort en del og ofret betyde- I stedet ønsker Studenterrådet fagspeci- lige ressourcer på at skabe studiejobs. Så at fikke jobs, hvor man som studerende kan påstå, at problemet skyldes manglende poli- bruge den viden, man har tilegnet sig på tisk indsats, og at kommunen ikke gør noget *Wonderleap er et strategisk kommunikationsbureau i Malmø. sit studie. på det område, er simpelthen ikke rigtigt. Vi foretrækker at skabe strategier og kommunikation baseret Hvordan skal kommunen lige pludselig Hun fortæller, at Aarhus Kommune har på sandheder frem for gætterier. Derfor opsøger vi relevante opfinde en masse nye jobs, som egner sig studerende ansat fra mange forskellige fakta, forbindelser og sammenhænge, der kan ligge til grund til de studerendes forskellige fagligheder? universitære studieretninger, og kom- for vores analyse af vores kunders udfordringer og muligheder – Vi mener, at kommunen bør overveje munen har også indtil for nylig drevet en i fremtiden. Nu har vi fået til opgave at finde ud af, hvordan det er at leve med psoriasis. Derfor vil vi høre DIN historie. at etablere projekter med en masse stu- decideret jobportal. Men i november be- international 15 Foto: Lars Kruse Lars Foto: Aarhus Boat Race raised a few Departmental relocations at eyebrows ARTS and BSS

On 3 May the Aarhus Boat Race was held in the University Some of the libraries, institutes and administrative de- Park, and a number of international students went along to partments at ARTS and BSS have already been relo- see what the fuss was all about. One of them was Sebas- cated, while others are still waiting to move or are busy tian Andersson from Sweden. packing.Students will be informed of the moves by fly- “I’m not sure I entirely understand what the Boat Race was ers, posters, information screens, mails, and not least on all about, but I think it’s a great tradition that brings a lot of their study portals. people together. It would be fantastic if we had something You can also find out which people and departments like it in Sweden,” he said. are moving, when they are moving, and where you can You can see photos of this year’s Boat Race on page 12 of find them after the move at this paper and at au.dk/kapsejlads. studerende.au.dk/en/relocation-has-started Spring excursions

cycling and walking Aarhus is one of the greenest cities in Denmark, a place where you only have to walk or cycle a few hundred metres to get to the nearest woods, beaches and cycle tracks. Here is a brief UNIvers guide to help you find the quickest way to get out into the spring countryside that surrounds Aarhus on all sides.

By Melissa Hutsell the Deer Park, where you Kruse Lars Foto: [email protected] might like to stop and have a look at the deer. The track is perfect and very popular for Grab your bike or running shoes, running, walking or biking. leave the constraints of your room The coastal route begins and make the most of those sunny at Chr. Filtenborgs Plads days to come. There really is no near the Marselis Marina. excuse to stay inside when the sun But actually you can simply is shining and the days are longer. follow the cycle track along So why not enjoy the colourful and the coast road leading out lush surroundings that springtime south of the city: You really in Aarhus has to offer? can’t miss it if you stick by the sea. It leads to Marselis- Brabrand Stien borg Forest, Skovmøllen and This cycle track takes you on a 15 back, totalling about 17 km km trip around Lake Braband, altogether. After a wonder- linking up with a track into the ful ride through Marselis- city if you want a longer ride. It’s borg Forest and past the perfect for a spring outing through Deer Park, you might like truly beautiful Danish countryside. to end up at one of the most Along the way you’ll pass green popular bathing beaches meadows, cows, horses, woods and in Aarhus: Ballehage. And of course the lake itself. if you turn off on the coast Brabrand Stien is a cycle track that takes you on a 15 km trip around Lake Braband, For easy access to the track, road just before you get to linking up with a track into the city if you want a longer ride. take Damagervej (off Viby Ring- the forest you’ll find the Me- gade). Then turn on Damtoften, morial Garden, where there under the motorway. Take a left is a monument to the fallen onto Norringholmsvej, and at the in the First World War; and end of the road you will find the Marselisborg Palace, which is the This is still the perfect place to or run, you will pass Hasle Bak- views of the lakes and wildlife. track. You can also start from the summer residence of the Danish stop and take a break in the sun – ker, which are three hills that have The University Park is best old Aarhus City Museum on Carl Queen. When the Queen is in resi- you can even get an ice cream, if been created using excess landfill. known for the ducks, and in the Blochs Gade in the city centre, dence there are guards at the front you like. And if your legs are still Continue past Urskoven, which is spring you can hardly miss the from where a cycle track will also gate just like the Royal Palace in ready for more, you can continue a marshy forest, and remember to ducklings following their mothers take you out to the lake. You can Copenhagen. north to find even more beaches listen for the sound of the green around. walk or jog as well of course, and (Bellevue, for instance, where you frogs croaking. The Botanical Garden is home a round trip from this point in the Risskov and the beaches to might be lucky enough to find an- to more than a thousand different centre of the city is about 28 kilo- the north other ice cream.) Park Route types of plants from all over the metres. To access this path you need to You don’t actually have to leave world. There are several different find a couple of streets called Sko- Hasle Bakker the city at all to get a taste of the climate zones and greenhouses, Marselisborg Forest and the legade and Mejlgade just behind This route begins in Skjold- countryside: There are three parks and entrance is free of charge. beaches to the south the cathedral, running parallel højkilen not far from Skjold- in the centre of Aarhus really Vennelystparken is a direct This cycle track follows the coast- to the coast road and taking you højkollegiet and Hejredalskol- close to the University. A round extension of the University Park line to the south. Along the way north out of the city. After a couple legiet, where many international trip through the University Park, just behind the Dale T. Mortensen you’ll pass the harbour, several of kilometres you reach Risskov students live, and takes you to Botanical Garden and Vennelyst- building, so to find it you can sim- beaches, and the Queen’s palace Forest and the old sea-bathing True Forest. The round trip is 8 parken is 6 kilometres. Just stick ply walk out of the International and gardens. You will also go past facilities called Den Permanente. kilometres. During your ride, walk to the paved paths for the best Centre. ”Vores uddannelser er på ingen måde brudt sammen” Læs debatten mellem rektor og den tidligere studenterrådsformand på side 13 TER N E UNIvers STUDESIDERN NYHEDER | | INTERNATIONAL | | universitetsdebat | | iværksætteri | | business fight night OG MEGET, MEGET MERE ... Foto: Anders Trærup

25.000 til fest i parken

Kapsejlads 2012 blev lige så solrig, velbesøgt og knivskarpt afgjort som sædvanligt. Se billederne, og læs om, hvordan økonomerne vandt den tætte finale > SIDE 12

Biking in the spring kræver flere studiejobs Fremtidens universitet entreprenørskab LÆS Read the UNIvers guide to find Kommunen skal skabe flere Timeantallet, studenteroptaget Smartphone-skattejagt. Hjælp the quickest way to get out into studierelevante jobs, siger og det indre uddannelsesmarked til eksamensangst. Et ekstra OGSÅ the spring countryside that Studenterrådet. Vi gør, hvad vi var til debat mellem rektor og den lag på internettet. Studerende surrounds Aarhus on all sides. kan, siger politisk ordfører fra S. tidligere studenterrådsformand. starter egen virksomhed read more > PAGE 15 læs mere > SIDE 14 læs mere > SIDE 13 læs mere > SIDE 8-9 I DETTE <