FLORA oG FAUNA
Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland
Oliedræbte svømmefugle. (E. Bøgebjerg Hansen fot.)
Tidsskriftet bringer originale artikler om udforskning af Danmarks plante- og dyrelit•, mindre meddelelser om biologiske emner samt anmeldelser a f naturhistorisk litteratur
85. ARGANG ·1. HÆFTE · MARTS 1979 ARHUS FLORA OG FAUNA
udgivet af - i beskedent omfang
NATURHISTORISK FORENING Lørdag den 20. januar 1979 Jøb det sven ske tankskib »Thuntank 3« på grund ved FOR JYLLAND Hatter Barre i Samsø Bælt. Der blev slået hul på to af tankene, og omkring med støtte af 500 tons olie strømmede ud, et olieud undervisningsministeriet slip >>i beskedent omfang« oplyste Sø værnets operative Kommando. Denne vurdering er vel nok korrekt, når man sammenligner med f.eks. supertankeren »Amoco Cadiz«, der forliste ved Bre Udkommer med 4 hæfter om året tagnes kyst den 16. marts 1978, og hvor (marts, juni, september, december) mere end 100.000 tons olie slap ud. Blæst og risiko for overisning hin drede Miljøstyrelsen i at sætte en olie Tidsskriftet er medlemsblad for: bekæmpelse i gang omgående. To dage Naturhistorisk Forening for Jylland senere har vind og strøm ført en større Naturhistorisk Forening for Siælland oliepøl ind mod Djurslands kyst, og ons Naturhistorisk Foren·ing for dag rapporteres olie fra Jernhatten i nord og over til Sletterhage. Langs i alt Lolland-Falste r 22 km kyst ligger en bræmme af fed Natw·historisk Forening for Fyn fuelolie blandet op med grødis. Dette forhold gør bekæmpelse nærmest umu lig. Indmeldelse i de pågældende for Ællerede om tirsdagen bliver det klart, eninger kan ske til fmmændene. at tusindvis af edderfugle, ænder og svaner er ramt af olien. Mange drukner simpelt hen efter at have fået fjerdrag Abonnement kan desuden tegnes i ten ødelagt. Andre søger stærkt afkræf boghandelen eller ved henvendelse til tede ind på isen langs kysterne af Djurs ekspeditionen. land, Samsø og Nordsjælland for efter hånden at omkomme af kulde og sult. Forsidebilledet viser situationen ved en Bogladepris: lignende katastrofe for få år siden. De kr. 70 (ind. moms) pr. årgang olieindsmurte fugle har ingen mulig heder for at overleve, og et aflivnings program er derfor -sat i gang ved de Io Trykt i Clemenstrykkeriet, Århus. kale jagtforeningers hjælp, og Vildtbio logisk Station følger begivenhederne. Nu en måned senere, da dette skrives, er der aflivet mellem 16.000 og 20.000 fugle, men vildtbiologeme regner med, at mindst 30.000 fugle er ramt af olien. Redaktion: Man kan næppe nogen sinde sikre -sig Edwin Nørgaard, helt mod lignende uheld. Men man må da kunne formindske risikoen for grund Skjærsøvej 5, 8240 Risskov. stødning betydeligt ved at kræve lods Tlf. (06) 17 79 73. i tankskibe, der benytter de snævre og ·krinklede danske sejlrender. Hvem tør egentlig forestille sig katastrofens stør Ekspedition: relse ved en supertankers forlis i Samsø Preben Jørgensen, Bælt, når man ser på de tusindsvis af Hertzvej 44, 8230 Åbyhøj. oliedræbte fugle, der er resultatet af et Tlf. (06) 15 82 84. olieudslip »i beskedent omfang«? E. N. fra 23. maj : (06) 25 62 82 Postkonto nr. 68786.
Udsendt 15.3.1979 Bestandsændringer for rovfugle i Nordjylland, Danmark, i årene 1960-1976 Af Anders Pape Møller (Langelandsgade 125, 8000 Århus C) Meddelelse nr. 5 fra Nordjysk Omithologisk Kartotek With an English Summary
INDLEDNING METODE Det var først mange år efter begyndende Metoden er mere udførligt beskrevet brug af pesticider, at disses indvirkning tidligere (Møller in press). Her skal kun på rovfuglene og deres ynglesucces blev redegøres for den i korthed, idet inter kendt. Antallet af optællinger i større esserede læsere henvises til ovennævnte områder gennem en længere årrække er kilde. Siden 1967 har Poul Erik Sper imidlertid så få eller ikke eksisterende ling, senere (fra 1970) Nordjysk Orni for mange arter, at oplysningerne om thologisk Kartotek kontinuerligt indsam enkelte arters tilbagegang eller frem let oplysninger om fuglenes forekomst i gang grunder sig på få personers skøn Nordjylland, idet et større net af iagt eller optællinger i meget små områder tagere (50-70 i 1970' erne) selv har skre med ganske få par. I det følgende skal vet alle iagttagelser af fugle ud på kar kort redegøres for arternes status og be totekskort. Samtidig med denne fortlø standsændringer i Nordjylland. Samtidig bende indsamling af materiale, er der i skal der redegøres kort for forholdene i perioden 1974 til 1976 indsamlet et me nærliggende områder (især Skandina get stort antal iagttagelser af fugle fra vien). perioden før 1967 (fortrinsvis 1960- En særlig tak skal rettes til de mange 1966). lait består kartoteket ved udgan optællere, der trofast år efter år har ind gen af 1976 af over 300.000 iagttagel sendt et stort antal iagttagelser til Nord ser. Ved hjælp af prøveoptællinger er jysk Ornithologisk Kartotek. Undersø den andel, som iagttagelserne i de en gelsen er delvis understøttet af Statens kelte år udgør af det samlede antal iagt Naturvidenskabelige Forskningsråd (J. tagelser, beregnet. En optælling af an nr. 511-4071, 511-7184). tallet af de enkelte rovfuglearter fordelt på enkelte år i perioden 1960-1976 er herefter foretaget. Indeksværdier for de enkelte arter er endelig beregnet ved at multiplicere antallet af en enkelt art i et enkelt år med den reciprokke værdi til den andel, som iagttagelserne i det på gældende år udgør af det totale antal iagttagelser. Af tegnetekniske grunde er den største indeksværdi i undersøgelses perioden sat til en korrigeret indeks værdi på 100, og de andre værdier er beregnet i forhold til dette tal. Ved sammentællingen af iagttagelser ne er alle observationer fra Skagen om Fig. l. Nordjylland (zootopografiske dishikter 1-11). foråret udelukket, idet meget store kon North Jutland, Demnm·k (zoo-topographical centrationer et enkelt år helt kan for districts 1-11). vanske den reelle udvikling. Samtidig er
Flora og Fauna 85: 3-11. Arhus 1979. 3 �
B.buteo B. lagopus P. haliaetus F. subbuteo
A. nisus A. gentilis F. pe,.egrinus F. columbarius
P.apivorus C. aeruginosus F. tinnunculus
C. cyaneus C. pygargus
Fig. 2. Indeksværdier for rovfuglene i Nordjylland 1960-1976.
100 = indeksværdi for året med den største korrigerede værdi. Indices for hirds of prey in North Jutland, Denmark 1960-1976. 100 = Zargest corrected value during the observation period. antallet af iagttagelser fra dette område Tabel l. Antallet af ynglepar for rovfuglene i i de senere år steget meget kraftigt ved Nordjylland, Danmark, i 1974. Total numhers of hreeding hirds of prey in oprettelsen af fuglestationen. I 1971- North Jutland, Denmark, 1974. 1972 foretog Biologisk Forening for Nordvestjylland en specialindsamling af Art Species Antal Numher alle rovfugleiagttagelser, hvilket resulte Musvåge Buteo huteo 300 rede i en meget kraftig vækst i antallet Spurvehøg Accipiter nisus 325 af iagttagelser. Personer, der har bidra Duehøg Accipiter gentilis 40 get til BFNs undersøgelse, men som el Hvepsevåge Pernis apivorus 15 lers ikke har sendt materiale ind til Rørhøg G-ircus aeruginosus 7 N ordjysk Omithologisk Kartotek, er Lærkefalk Falco suhhuteo 2-5 udelukket fra de samlede optællinger Tårnfalk Falco tinnttncultts 300 denne undersøgelse.
GENERELT OM ROVFUGLENES Tabel 2. Antallet af iagttagne fugle i året med FOREKOMST I NORDJYLLAND det største korrigerede antal, altså ikke året, Som vist i tabel l yngler der ca. 900 par hvor der er set flest fugle. rovfugle i Nordjylland. Om foråret ud Numher of hirds ohserved in the year with the /argest numhe·r af corrected hirds. gør ynglefuglene af kun en art, nemlig Duehøgen Accipite1' gentilis størstedelen Art Species Antal Numher (År Year) af de fugle, der findes i området. Om efteråret er forholdet anderledes, idet Musvåge Buteo huteo 81 (1972) Musvåger Buteo buteo, Spurvehøge Ac Fjeldvåge Buteo lagopus 25 (1962) cipite1' nisus og Duehøge af lokal oprin Spurvehøg Accipiter nisus 66 (1972) delse udgør hovedparten af individerne Duehøg Accipiter gentilis 21 (1972) af disse arter i området. Hvepsevåge Pernisapivorus 27 (1965) De gennemtrækkende fugle stammer Rørhøg Cire us aemginosus 40 (1972) fortrinsvis fra Norge samt det nordlige Blå Kærhøg Cire us cyaneus 36 (1973) og nordvestlige Sverige. En mindre del Hedehøg CiretiS pygargus 13 (1961) af fuglene hører formodentlig hjemme i Fiskeørn Pandion haliaetus 21 (1972) Finland og det vestlige Sovjetunionen. Lærkefalk Falco stthhuteo 21 (1973) Flere forhold understøtter disse syns Vandrefalk Falco peregrinus 26 (1973) punkter: Ringmærkninger viser træk til/ Dværgfalk Falco columhm'ius 43 (1973) fra de mere nordlige områder over Nord Tårnfalk Falco tinnuncultts 72 (1975) jylland, mens Falsterbo i Skåne passeres af mere sydlige og østlige populationer i Skandinavien. For enkelte arter som Duehøg, Blå Kærhøg Ci1'cu.s cyaneus, mens sydlige og østlige arter har en Vandrefalk Falco pe1'eg1'inus og Dværg mere østlig udbredelse under trækket. falk Falco columba1'ius er tallene fra Nordjylland for enkelte år så store (når ARTSGENNEMGANG Skagens-tallene tages i betragtning), at Musvåge (Buteo huteo) nord- og vestskandinaviske oprindelses Fig. 2 viser bestandsudviklingen 1960-1976. steder må formodes. Fuglenes regionale Som det ses, har bestanden i begyndelsen af fordeling såvel i Skandinavien som i 1960'eme ligget på et meget lavt niveau med Nordjylland er endvidere med til at un minimum i 1965. Siden er der sket en kraftig derbygge disse synspunkter, idet vest tilvækst med foreløbig kulmination i 1972. Da ligt og nordligt udbredte arter har tyde der ikke foreligger oplysninger om bestandstæt lig vestlig forekomst under trækket, heden for smågnavere i den omtalte periode,
5 kan denne desværre ikke relateres til bestands Fjeldvåge (Buteo lagopus) niveauet. Fra udenlandske undersøgelser er det Som det ses af figuren, har arten svinget meget kendt, at arten i museår har betydeligt tættere i del} forløbne periode, idet der har været to ynglebestande med større ungeproduktion end tydelige kulminationsperioder 1961-64 og 1971 i ikke-museår (Mebs 1964 o. a.). -73. Arten er kendt for i endnu højere grad end Halstein (1956) skønnede den danske bestand Musvågen at veksle med smågnaverbestanden. til ca. 1500 par. Senere har Dyck et al. (1976) Således fandt Hagen (1952) i et optællingsom skønnet 1500-2000 par, hvi 6 forfatter et skøn på 35-45 par i 1950'eme mod & Pedersen 1974). Fra Midtjylland skønnes 6- 15-18 par i 1964-65. Et senere tal fra dette 12 par (Møller 1971). område er 10-15 par i 1970 (Hald-Mortensen Fra Norge nævner Hagen (1952) tilbagegang 1971). At dette tal og formodentlig også tallet fortrinsvis på grund af forfølgelse fra menne fra 1960' erne kan betegnes som et skøn ses af, sker. Denne tilbagegang er dog formodentlig at Nordjysk Omithologisk Kartotek havde standset i de senere år på grund af ændret kendskab til mindst 23 ynglepar i begyndelsen jagtlovgivning og indstilling. Fra Sverige om af 1970'eme og et lignende tal i midten af tales pludselig kviksølvindhold i Duehøge i 1960' erne, uden at tallene fra ovennævnte op årene efter 1940 (Landelll970). Hiiglund (1964) tællinger er benyttet. Gennemtrækkende fugle nævner tilbagegang i Malaramrådet 1933-46, på Helgoland har siden 1950' erne ikke vist no idet bestanden pludselig i 1947 var tilbage på gen tilbagegang (Moritz & Vauk 1976). Disse det gamle, høje niveau. Fra Uppland nævnes fugle stammer formodentlig alle fra Skandina fluktuationer omkring middelværdien i peroiden vien. 1949-1960. Ullstrand & Hagstedt (1976) skøn Fra Norge mangler oplysninger i vid ud ner 3000 par i Sverige. Fra Finland nævnes 800 strækning, idet der af Haftarn (1971) omtales par i 1955 (Merikallio 1955). tilbagegang fra Troms. Den svenske bestand er Arten synes generelt i Nordjylland at være skønnet til over 10.000 par (Ulfstrand & Hag gået frem i de senere år, bl. a. på grund af til stedt 1976). Et senere mere velbegrundet skøn plantning og en større tolerance over for arten. nævner 18-20.000 par (Enemar & Unger 1977). Det samme er tilfældet andre steder i Dan Træktal fra Falsterbo viser tilbagegang (1942- mark, hvor arten dog også enkelte steder i stør 44 gns. 7685, 1949-52 6935, 1953-55 6395, re områder er gået t:i!lbage på grund af færdsel. 1956-59 5572, 1973-76 5296). Skøn baseret på optællinger i Finland tyder på en tilbagegang, Hvepsevåge (Pernis apivorus) i idet bestanden skønnedes til 1200 par 1955 Arten er kendt for mere end nogen art at mod kun 500 par i 1966 (Merikallio 1955, Bijle veksle meget kraftigt i antal under trækket veld 1974). (Ulfstrand 1958). Dette illustrerer iagttagelses Arten synes således at være gået noget frem rækken fra Nordjylland også tydeligt. For Dan i flere områder i de senere år, mens omfanget mark som helhed skønner Dyck et al.. (1976) af tilbagegangen synes at svinge en del fra egn 200-400 par og anser bestanden for at være til egn. stabil. For Midtjylland skønner Møller (1971) 20-40 par. Halstein (1942) optalte mellem l og Duehøg (Accipiter gentilis) 5 par i Jægerspris i 1935-42. I 1974 var der l Figuren viser et forholdsvis stabilt bestands par sammesteds (Borella & Pedersen 1974). niveau i 1960' eme med en kraftig tiltagen i be I Norge er arten gået stærkt tilbage siden gyndelsen af 1970'eme og et efterfølgende fald. forrige århundrede, men dette er muligvis kli Således er flere områder, hvor arten manglede matisk betinget (maritimiseringen) (Haftorn i 1960'erne, i dag besat af Duehøge (Hald 1971). Fra Sverige tyder optællinger ved Fal Mortensen 1971, Møller et al. 1978). Halstein sterbo på stabilitet eller ringe fremgang (1942- (1952) skønnede 95-110 par i hele Danmark. 44 gns. 3499, 1949-52 8653, 1953-55 12.712, Arten var på daværende tidspunkt holdt nede 1956-59 8319, 1973-76 7438). Arten er dog på et kunstigt lavt niveau på grund af forføl kendt for at være overordentlig påvirkelig af gelse fra mennesker. Dyck et al. (1976) skønner vinden under trækket, og gunstige vindforhold 150-200 par og nævner stigning i Jylland mod kan medføre en flerdobling af de sædvanlige fald på øerne. Arten har lave pesticidværdier. træktal (Ulfstrand 1958). Ulfstrand & Hagstedt Duehøgen er temmelig letpåvirkelig af forstyr (1976) skønner 1000 par i 1955 og samme tal i relser, og disse er f01modentlig skyld i tilbage 1966 (Merikallio 1955, Bijleveld 1974). gangen for bestandene i de mere tætbefolkede Arten synes at have været næsten stabil i sin områder. Fra Jægerspris nævner Halstein (1952) bestandsudvikling ikke blot i Nordjylland, men 2-3 par 1930-40 mod kun l par i 1974 (Borella f01modentlig i hele Skandinavien. 7 Rørhøg (Circtts aer-uginosus) Optællinger og skøn viser gnaverafhængige Figuren viser en jævn stigning for fuglene i fluktuationer, mens pesticidforårsagede be Nordjylland, således at den sidste del af perio standsændringer ikke er kendt. den viser en forholdsvis hyppigere forekomst end den første. Løppenthin (1967) nævner et Hedehøg (Circus pygargus) par hundrede par i Danmark. Dette tal har for Nordjyske optællinger viser en meget kraftig modentlig været en overvurdering. Dyck et al. tilbagegang, der i 1971 resulterede i sidste (1976) nævner 75-100 par i Danmark. Pesticid yngleforekomst i området (Møller et al. 1978). værdierne er lave, og arten synes især at være Bestandsniveauet ligger nu kun på nogle gan truet af mangelen på ynglepladser. ske få procent af niveauet i begyndelsen af I Norge, hvor arten ikke yngler, var der ind 1960' erne. Fra Danmark nævner Jespersen til 1950 kun set 2 eks., mod 27 i perioden 1950 (1947) flere hundrede par, hvorefter der er ind -70 (Haftorn 1971), altså en fremgang. I Sve trådt en tilbagegang, således at bestanden i de rige er der gennemført to rigsinventeringer af sidste 10 år har ligget på 20-50 par (Eskildsen arten henholdsvis i 1958 og 1969. De to tal er 1969, Dyck et al. 1976). Arten er kun truffet imidlertid ikke sammenlignelige på grund af meget sjældent i Norge og Finland, mens den forskellig dækningsgrad. I 1958 taltes 150-175 svenske ynglebestand, der er indvandret i løbet par mod 200 par i 1969 (Enemar 1959, Anders af dette århundrede, er skønnet til under 25 par son & Larsson 1971). I Kvismaren har optæl (Ulfstrand & Hiigstedt 1976). linger mellem 1957 og 1976 vist en stadig sti Bestanden er efter indvandring i slutningen gende tendens (Pettersson 1977). Trækcifre fra af forrige århundrede og en kulmination i Falsterbo viser en lignende kraftig fremgang 1940' erne aftaget til et meget lavt niveau for (1942--44 gns. 19, 1949-52 23, 1953-55 42, 1956 årsaget af tilplantning af åbne plantageområ -59 78, 30, 1973-76 78). Undersøgelser har vist der, dræning, forstyrrelser og muligvis klimati kraftige pesticidvirkninger (Odsjii & Sonde]] ske påvirkninger. Pesticidvirkningerne er formo 1977). Til Finland er arten indvandret i 1880- dentlig kun af ringe omfang (Dyck et al 1976). erne og 1890' erne, og siden da er bestanden tiltaget til 80 par i 1955 og 110 par i midten Fiskeørn (Pandion haliaetus) af 1960'erne (Merikallio 1955, Hilden & Kaii De nordjyske iagttagelser tyder på en ret kraf nairren 1966). tig tiltagen i løbet af 1960' erne med en fore Arten synes generelt overalt at være tiltaget løbig kulmination i 1972. Herefter er bestands i løbet af de seneste årtier. niveauet faldet igen. Niveauet er dog generelt højere i slutningen end i begyndelsen af under søgelsesperioden. Den danske bestand er kun ringe og tæller 0-5 par (Dybbro 1976). Blå Kærhøg (Circus cyaneus) I forrige århundrede var arten ret almindelig De nordjyske tal viser en kraftig fremgang til i Sydnorge, hvor der endog forekom flere kolo et usædvanligt højt bestandsniveau 1972-74. nier (Collett 1869). Herefter fulgte en tilbage Arten er kendt for at være kraftigt påvirket af gang til kun 4 par i 1930' erne og en stigning gnaverbestandens størrelse og fl.uktuerer i takt i bestanden efter 1945 (Haftorn 1971). I 1952 med denne (Hagen 1952, 1969). I Norge er ar skønnedes bestanden til 25-30 par og i 1970- ten tiltaget en del efter indvandring i forrige erne til mellem 100 og 200 par (Hagen 1952, århundrede (Haftorn 1971). Den samlede be bstediiff 1977). I Sverige har Fiskeørnen en stand tæller op til 10 par på Fokstuamyre bestand, der er skønnet til 2000 par ( bsterliiff (Barth 1964). Fra Falsterbo viser træktallene 1973). Denne er kun i mindre grad påvirket af ingen entydig udvikling (1942--44 gns. 74, 1949 pesticider (Odsjii & Sondell 1976). Tallene fra -52 44, 1953-55 40, 1956-59 31, 1973-76 94). Falsterbo tyder på stabilitet eller ringe tiltagen Den samlede svenske bestand er skønnet til (1942--44 gns. 67, 1949-52 73, 1953-55 91, 1000 par (Ulfstrand & Hiigstedt 1976). Fra Fin 1956-59 55, 1973-76 82). I Finland er bestan land nævner Merikallio (1955) 1000 par. den skønnet til 1000 par (Merikællio 1955). Op- 8 tælling i de senere år viser en mindre nedgang sterbo illustrerer også tydeligt tilbagegangen tH 900 par (Saurola 1975). (1942-44 gns. 92, 1949-52 48, 1953-55 30, 1956 Arten synes generelt at være stabil eller til -59 13, 1973-76 under l). Fra Finland omtales taget ganske lidt i de seneste år. 35 ynglepladser i 1958 mod kun 9 i 1965 og ganske få i 1967 (Rickey 1969). Lærkefalk (Falco subbuteo) Bestanden synes at være kraftigt påvirket af De nordjyske fund viser kraftig kulmination i pesticider. Dette var tilfældet med det sidste 1970'erne. Bestandsniveauet har i sidste halvdel ynglepar i Danmark (Dyck et al. 1976), og det af undersøgelsesperioden ligget noget højere er tilfældet med de skandinaviske ynglepar, end i den første. I Danmark er bestanden skøn hvor de nordlige synes at være mest påvirket net til 5-10 par (Dyck et al. 1976). I Nordjyl på grund af byttedyrenes høje pesticidindhold land yngler årligt 0-5 par (Møller et al. 1978), (Lindberg 1975, 1977). så det er formodentlig det sidste tal for Dan mark, der kommer sandheden nærmest. I be Dværgfalk (Falco columbarius) gyndelsen af 1950'erne skønnede Donark (1953) Iagttagelserne i Nordjylland viser en kontinuer 10-20 par, og næsten samme tru! nævner Løp lig tilbagegang i 1960' erne med en efterfølgen penthin (1967). de stigning. I Norge ynglede arten årligt omkring Oslo Fra Norge foreligger der ikke oplysninger om fjorden i 1860'erne (Collett 1869). Nu er den bestandsændringer (Haftom 1971). I Sverige er kun en sjælden ynglefugl (Haftom 1971). I Sve bestanden opgjort til 2000 par (Ulfstrand & rige er ynglebestanden skønnet til 500 par (Ulf Hi:igstedt 1976). Træktallene fra Falsterbo tyder strand & Høgstedt 1976). Træktal fra Falsterbo på tilbagegang med en fremgang i de seneste tyder på en stabil bestand (1942-44 6, 1949-52 år (1942-44 gns. 169, 1949-52 140, 1953-55 15, 1953-55 23, 195�59 19, 1974-76 23). Meri 140, 195�59 69, 1974-76 105). Fra Finland kallio har skønnet 3500 par i Finland (Merikal nævnes 2000 par som et skøn for ynglebestan lio 1955). den (Merikallio 1955). I Danmark har arten formodentlig ikke æn Der er næppe tvivl om, at Dværgfalken har dret status i de seneste årtier. Arten er mest haft en kraftig nedgangsperiode i slutningen af truet af forstyrrelser, og klimaændringen kan 1950' eme og i 1960'erne med en efterfølgende heller ikke udelukkes at have influeret på be forbedring af situationen. Fra England er arten standsudviklingen. Derimod er det tvivlsomt, kendt for at være temmelig kraftigt påvirket om yngleresultatet er påvirket i væsentlig grad af pesticider (Newton 1973). Der foreligger af pesticider som nævnt af Dyck et al. (1976). imidlertid ikke oplysninger fra Skandinavien. 5 par i Nordjylland i 1961-1974 havde kun et uklækket æg (A. P. Møller upubl.). Tårnfalk (Falco Unmmculus) Bestandskurven for Nordjylland viser en klart Vandmfalk (Falco peregrinus) stigende tendens i undersøgelsesperioden med Optællinger viser et tydeligt minimum i midten tegn på stabilisering i 1970' eme. Fra Danmark og slutningen af I960'erne med en påfølgende skønner Dyck et al. (1976) 2000-2500 par. ringe stigning i 1970'erne. En undersøgelse af Sammesteds nævnes, at arten sandsynligvis er iagttagelser fra Danmark viser tilbagegang fra gået betydeligt ned i de sidste 20 år. Pesticid begyndelsen til s.Jutningen af 1960'erne (Net værdierne er lave, men thallium kan have været terstrøm 1969). involveret. iDyck (1972) nævner nogle få optæl I Norge var arten ikke sjælden før 1950'erne, linger i små områder. Disse optællinger bærer mens bestanden nu er lille (Haftorn 1971). Den til dels præg af skøn og kan for mindst to op svenske bestand gik fra 39 par i 1954 til 17 par tællingers vedkommende suppleres med yder i 1960 og 8 par i 1963 (Otterlind & Lennerstedt ligere oplysninger for det sidste yngleår med 1964). Disse tal er imidlertid for lave, og nyere få par. Fra Midtjylland skønner Møller (1971) optællinger har vist et fald fra 18 par i 1972 til 50-75 par. Fra Bornholm nævnes 5-7 par 9 par i 1976 (Lindberg 1977). Træktal fra Fa!- (Gensbøl 1973). Fra København nævner Bonde 9 (1972) 15 par. Hald-Mortensen (1971) skønner LITTERATUR 20-40 par i Thy, mens tal i Nordjysk Omitho Andersson, G. K. A. & A. Larsson, 1971: Bruna kiirr logisk Kartotek tyder på 40-50 par på samme hi:iken Circus aeruginosus i Sverige år 1969. - Vår Fågelviirld 30: 99-105. tidspunkt. . Barth, E. K., 1964: Supplement til Fokstumyras fugle Fra Norge kendes ingen oplysninger om be fauna. - Sterna 6: 49-74. Bijlevcld, M., 1974: Birds of prey in Europe. -London. standsændringer (Haftom 1971). Den svenske Bonde, K., 1972: Tårnfalkens status i Storkøbenhavn bestand er skønnet til 4000 par (Ulfstrand & 1954-1970. - FO 14: 126-127. Borella, K. & E. Pedersen, 1974: Rovfugle i Jægerspris. Hiigstedt 1976). Meget kraftig tilbagegang er - Fugleværn 6: 36-37. kendt fra flere områder (Otterlind & Lenner Collett, R., 1869: Norges fugle. -Kristiania. stedt 1964). Ved Kvismaren ynglede i slutnin Donark, T., 1953: Falkenes udbredelse og forekomst i Danmark. -DOFT 47: 36-55. gen af 1950' eme 12 par Tårnfalke, men efter Dybbro, T., 1976: De danske ynglefugles udbredelse. - et fald til l par i 1964 har arten ikke ynglet i København. Dyck, J., 1972: Miljøgifte og bestandsændringer hos området (Pettersson 1977). Træktal fra Falster fugle. - Pp. 196-218. - In: Status over den danske bo tyder på en stabil bestand (1942-44 gns. 201, dyreverden. -København. Dyck, J., Eskildsen, J. & H. U. Skotte Møller, 1976: 1949-52 317, 1953-55 268, 1956-59 213, 1973 Status over ynglende rovfugle i Danmark 1975. - -76 287). I Finland skønnes bestanden at tælle Fugleværn 7: 48-50. Enemar, A., 1959: Bruna kiirrhoken (Circus aerugino 6000 par (Merikallio 1955). Vinteren 1962-63 sus) i Sverige år 1958. -Vår Frugelviirid 18: 42-49. synes meget kraftigt at have påvirket bestanden Enemar, A. & U. Unger, 1977: Hur många sparvhoker i negativ retning (Bijleveld 1974). hackar i Sverige? -Anser 16: 107-112. Eskildsen, J., 1969: Hedehøg.-FO 11: 4-7. Generelt kan det siges, at arten har været Gimsbøl, B., 1973: Bornholms fugle. -København. begunstiget af tilplantning, og der er næppe Haftorn, S., 1971: Norges fugler. - Oslo. Hagen, Y., 1952: Rovfuglene og vildpleien. - Oslo. tvivl om, at antallet af ynglepar i Nordjylland Hagen, Y., 1969: Norske undersokeiser over avkompro- er steget kraftigt i løbet af 1960' eme og 1970- duksjonen hos rovfugler og ugler sett i relasjon til smågnagerbestandets vekslinger. - Fauna 22: 73-126. eme. I andre områder synes arten at være gået Hald-Mortensen, P., 1971: Spurvehøgens udbredelse og tilbage. ynglebiologi i Thy. - Bl. 14-15. - In: Rovfuglesym posium Ganløse 3-4. x. 70. -København. Rickey, J. J., 1969: Peregrine Falcon populations, their biology and decline. - Madison. Hilden, O. & P. Kalinainen, 1966: Ober Vorkommen und Biologie der Rohrweihe in Finnland. - Omis Fennica 43: 85-124. Holstein, V., 1942: Hvepsevågen. -København. SUMMARY Holstein, V., 1952: Duehøgen. - København. Population changes among hirds of prey in Hoglund, N. H., 1964: Der Habicht in Fennoskandia. - Viltrevy 2: 271-328. North Jutland, Denmark, 1960-1976. Jespersen, P., 1947: Hedehøgen (Circus pygargus L.) Based on continuous countings in North Jut som ynglefugl i Danmark. - DOFT 41: 61-71. land, Denmark, during the period 1960-1976 Joensen, A. H., 1968: En undersøgelse af ynglebestan indices for the different species of prey have den af Musvåge (Buteo buteo) på Als 1962 og 1963. been calculated (Fig. 1). The Uterature dealing - DOFT 62: 17--30. with population sizes and population changes Landell, B., 1970: Biocider. -Stockholm. in neighbouring areas is reviewed. Lindberg, P., 1975: Pilgrimsfalken i Sverige. - Stock holm. The hirds are expected to originate from Lindberg, P., 1977: Projekt Pilgrimsfalk - en presenta North Jutland, Norway and North and North tion.-Vår Fågelviirld 36: 192-195. westem Sweden. Løppenthin, B., 1967: Danske ynglefugle i fortid og Species which have increased during the nutid. - Odense. period are Buteo buteo, Accipiter nisus, Accipi Matthiesen, H. O., 1973: Musvågen på Als. - Fugle ter gentilis, CiretiS aeruginosus, Pandion haliae værn 5: 8. ttts, Falco subbuteo, Falco peregrinus, Falco Mebs, T., 1964: Zur Biologie und Populationsdynamik des Miiusebussards.- J. Om. 105: 247-306. columbarius and Falco tinnunculus. Of these Merikallio, E., 1955: Ober die Anwendung der quanti Sparrow Hawk, Feregrine Falcon and Merlin taliven Untersuchungsmethode zur Ermittlung der has increased foliowing a decrease probably regionalen Verbreitung und der Zahl der Vogel in caused by the effects of pesticides. Buteo lago Finnland. - Pro c. XI Int. Om. Congr. 1954: 485-494. pus and Circus cyaneus has Huetuated due to Moritz, D. & G. Vauk, 1976: Der Zug des Sperbers fluctuations of rodents. Pernis apivorus has (Accipiter nisus) auf Helgoland. - J. Orn. 117: 317- been rather stable. Circus pygargus has de 328. creased drastically prahably due to the Jack of Møller, A. P., in pres s: Bestandsændringer hos nogle usable breeding grounds, climatic changes and spurvefuglearter i Nordjylland. - Dansk orn. Foren. perhaps the effects of pesticides. Tidsskr. lO Møller, A. P., Sperling, P. E. & U. G. Sørensen, 1978: Pettersson, J., 1977: Forekomsten av ugglor och rov· Nordjyllands fugle - deres yngleudbredelse og træk fågler i Kvismareområdet 1957-1976. - Vår Fågel forhold. - København. vårld 36: 129-133. Møller, H. U. S., 1971: Midtjyllands fugle. - Silkeborg. Saurola, P., 1975:: Suomen kaiasaasket v. 1974. - Suo· Netterstrøm, B., 1969: Vandrefalkens status i Danmark. men Lu o n to 34: 85-87. - FO 11: 162-163. Ulfstrand, S., 1958: De årliga fluktuationerna i bivrå Newton, 1., 1973: Eg g breakage and breeding fa ilure in kens (Pernis apivorus) strack over Falsterbo. - Vår British Merlins. - Bird Study 20: 241-244. Fågelvårld 17: 118-144. Odsjo, T. & J. Sondell, 1976: Reproductive success in Ulfstrand, S. & G. Hogstedt, 1976: Hur många fåglar Osprey Pandion haliaetus in southern and central hiickar i Sverige? -Anser 15: 1-32. Sweden, 1971-1973. - O mis Scand. 7: 71-84. Oster!Of, S., 1973: Fiskgjusen, Pandion haliaetus, i Sve Odsjo, T. & J. Sondell, 1977: Populationsutveckling och rige 1971. - VM Fågelvårld 32: 100-106. hiickningsresultat hos brun klirrhok Circus aerugino Oster!Of, S., 1977: Migration, winiering areas, and site sus i relation till fOrekomsten av DDT, PCB och tenacity of the European Osprey Pandion h. haline kviksilver.- Vår Fågelviirld 36: 152-160. tus (L.). - Ornis Scand. 8: 61-78. Otterlind, G. & l. Lennerstedt, 1964: Den svenska få.• gelfaunan och biocidskadoma. - Vår Fågelvarld 23: 363-415. Boganmeldelser Lars Jonsson: Fugle i naturen 1-3. (På dansk flugt er beskrevet med få ord, de talrige illu ved Ellen og Poul Hald-Mortensen). Pris pr. strationer er det væsentlige, med kun 2-3 arter bind kr. 34,50. Gyldendal. København 1977-78. i hvert opslag. En smuk serie, som har bud til I serien »Gyldendals grønne håndbøger« er mange med interesse for fugle. udkommet de første tre bind om fugle: l. Skov, P. B. park og have. - 2. Hav og kyst. - 3. Sø og å, mose og mark. Yderligere to bind ( Fjeld og fjeldskov samt Middelhavslande og Alper) er Jørgen Møller Christensen: Haumuslinger. Med planlagt til udgivelse i 1980-81. Bøgerne kom tegninger i farver af Susanne Larsen og Bente mer således til at omfatte hele Europa og bli Olesen Nystrom. Layout: Ebbe Sunesen. 125 ver derved langt mere anvendelige for de man sider. Pris: kr. 34,50. Gyldendal. København ge, der rejser nord- eller sydpå, og nu blot be 1978. høver at medtage et enkelt bind eller to. Bogen omfatter muslinger med almindelig >>Fugle i naturen« er, som det fremgår af udbredelse i de nordvesteuropæiske farvande. bindtitleme, inddelt efter biotop - dog således, Egentlige arktiske arter og arter med hoved at de tre første bind er fra samme geografiske udbredelse syd for Den engelske Kanal er ikke område i Europa. Bind l og 3 dækker så godt medtaget. Som i andre bøger af serien >>Gyl som alle spmvefugle og andre landfugle i om dendals grønne håndbøger« går man ikke frem rådet, bind 2 og 3 alle vandfugle. I virkelig efter en nøgle, men opsøger ved at blade i bo heden en stor håndbog delt op i bekvemme, so gen den figur, som ligner den skal, man har lidt indbundne enkeltbind til brug i felten. fundet, læser beskrivelsen igennem og finder så Størrelsen er lommeformat 20,5X 12,5 cm og ud af, om bestemmelsen kan være rigtig. For ca. l cm's tykkelse. Man må beundre den op nærstående arter bør man nok altid læse samt findsomhed, forlagene lægger for dagen, når lige beskrivelser og sammenligne karaktererne. det drejer sig om at forny sig inden for den Til hjælp ved den systematiske gruppering er omfattende fuglelitteratur. bl. a. opsat en oversigt over de to hovedgrup AJ.le figurer er tegnet af forfatteren, og samt petinger samt en systematisk liste over samtlige lige arters udbredelse er vist på små, klare kort arter fra området. H vor skallen er forstørret, er med en enkelt farvelægning. De mange farve den naturlige størrelse angivet med en silhouet billeder er i god stor størrelse og suppleres af ved siden af figuren. Hist og her er indskudt mindre figurer til belysning af detailler. Som billeder, der fortæller om karakteristiske træk eksempel på, hvor gennemillustreret en enkelt fra muslingernes levevis. I det afsluttende ka art kan fremtræde, kan nævnes skægmejse med pitel om spiselige og giftige muslinger burde i farvebillede af ung fugl, ung hun, ældre hun omta'len af overfølsomhed være nævnt den sti med mørk tøj-le samt hannen set i profil og gende risiko ved nydelsen af muslinger, lige en face. Dens skiftende udbredelse i Danmark som en advarsel om ikke at anvende muslinger er nævnt i teksten, men ikke angivet på kortet. eller blot suppen fra henkogte muslinger i f. eks. Baggrunden på tavlerne varierer fra hvid til fiskeretter, uden at gøre opmærksom på det grålig tonet, i en del tilfælde med antydning over for bordets gæster. af vand eHer vegetation. Farverne på de to tav En lille solid håndbog i samme fornemme ler med ændernes vingespejl er nok blevet vel udstyr som andre bind i den grønne serie. mørk. Feltkendetegn som fjerdragt, kaldlyde og P. B. 11 Danske træksommerfugle fra 1977 Fund af migrerende pyralider og migrerende og fluktuerende storsommerfugle Af Svend Kaaber (Digtervænget 2, 8000 Århus C) With an English Summary Den følgende liste er den syttende storsommer og mellem 10. og 25. juni havde landet varmt fugleliste og den fjerde egentlige træksommer og tørt sommervejr. Også mellem 3. og 14. juli fugleliste, som bringes i Flora og Fauna. Den var vejret varmt og solrigt, men derefter træng er udarbejdet på grundlag af mere eller mindre te kold og ustabil luft påny ind fra nordvest, systematiske indberetninger fra 37 medarbej og til slutningen af juli var vejret meget køligt, dere og suppleret med yderligere oplysninger byget og blæsende. 29. juli blev vejret kort om mere sporadisk optrædende arter fra disse varigt stabiliseret af en højtryksryg fra Nord og henved 20 andre samlere. Sammenlignet søen til Nordskandinavien, og gennem hele au med den foregående liste afspejler disse tal et gust var vejret præget af en, i forhold til det fald på henved en trediedel i antallet af rap normale, hyppig tilførsel af luftmasser fra nord portører, hvad der sandsynligvis skyldes den øst, som medførte solrige dage, men som hel ustadige og kølige sommer i 1977 og den få hed kølige nætter. Først ved månedens slutning tallighed, som prægede en lang række af de trængte varme luftmasser fra syd og øst op arter, som registreres i denne artsliste. Det er over landet. Efter et indbrud af fugtig atlanter dog meget vigtigt at vedligeholde et landsdæk havsJuft mellem 5. og 13. september trængte kende net af observatører, hvorfor nye medar kolde og tørre luftmasser påny ned over landet bejdere fortsat er hjertelig velkomne til at re fra nordøst med sohigt vejr. I den første uge kvirere indberetningslister og vejledning hos af oktober kom der omslag med blæst og regn redaktøren mod til gengæld at få tilsendt sær fuldt vejr som følge af et indbrud af mild og tryk af listen. fugtig atlanterhavsluft, og til langt hen i no Vejrmæssigt var vinteren 1977 præget af vember var vejret præget af lune luftmasser mørkt og køligt vejr med et usædvanligt lille fra Syd- og Vesteuropa, hvad der bevirkede, at antal solskinstimer. Januar var ustadig, men nattefrosten helt udeblev i denne periode, lige uden ekstreme kuldegrader, og først 9. februar som i 1961. Først omkring 15. november træng trængte kold luft ned over landet fra nord med te et usædvanlig dybt lavtryk ind over landet udbredt snefald og døgnfrost i Vendsyssel. fra nordvest, efterfulgt af kold ishavsluft. Til Gennem resten af måneden lå grænsen mellem førselen af kulde fortsatte derefter til midt i kold og varm luft over Danmark, hvad der af december. Sidste halvdel af denne måned blev fødte hyppige regn- og sludbyger, i det nord vejret påny mildere, og i juledagene trængte lige Jylland dog for det meste som snefald. usædvanlig mild luft ind fra sydvest. I fm·bin Marts var derimod mild og ustadig i det meste delse med en kraftig koldfront rasede en vold af måneden. Den 27. trængte der påny kold som storm juleaften, som med en middeltem luft ned fra nord med snefald og udbredt nat peratur på + go C. blev den va1meste, der tefrost, og påskedagene mellem 7.-11. ap1·il nogensinde er registreret her i landet. blev vinteragtige. Først omkring månedens Sommeren 1977 var således som helhed slutning steg temperaturen gradvist, og d. 4.-5. ustadig og kølig og karakteristisk ved, at alle maj trængte et højtryk fra Sydøsteuropa kort dens højtryksperioder stammede fra det nord varigt op over landet med sol og varme. Efter lige Skandinavien. En tilstrømning af varme en lavtryksperiode til midt i maj blev vejret luftmasser fra Sydøsteuropa fandt kun sted i stabiliseret af et højtryk over den skandinaviske begyndelsen af maj og i slutningen af august, halvø, som gav tø1·t og køligt vejr i resten af og en lignende tilførsel af varm luft fra Syd måneden. Efter en ny periode med nordvest vesteuropa skete kun i de sene efterårsmåneder. lige lavtryk vendte højtrykket nordfra tilbage, Disse vejrforhold kom også til at sætte deres 12 Flora og Fauna 85: 12-18. A1'hus 1979. tydelige præg på årets træksommerfuglefore I løbet af 1977 blev der registreret tre nye komster. Alle de sydlige tilflyvere var således storsommerfugle til den danske liste, de to må meget sparsomt repræsenteret, som det fremgår lere Eupithecia cauchiata (Dup.) og Aleucis både af diagrammet i fig. l og af den følgende distinctata (H.-S.), samt uglen Syngrap/w dia liste. Delimod optrådte de regelmæssige nord sema (Bdv.). lige (boreale) tilflyvere ret hyppigt, således Anvendte forkortelser: (C) Art med fluktue E-urois occu.lta og Syngra.pha. interrogationis på rende forekomst. (D) Migrerende art. fig. l, samt arterne Lacanobia. biren ( gla.uca.), Hyppa rectilinea og Itame bnmnea.ta. (fulva.ria). Pyralidae Sammen med dem blev også andre, mere spo Evergestis extimalis (Sc.) (C, D) radisk optrædende arter registreret, således Arten blev i 1977 påny meldt fra en række ste der på Bornholm (Snogebæk, Svenskehavn og Rhyacia grisescens, Hada proxima. og Ca.radrina Svaneke), ialt 9 stk. mellem 22.7.-10.8. (flere cinerascens, samt den helt uventede Syngrap/w samlere). Desuden fra det vestligste Jylland, Jv: diasema. De fleste fluktuerende arter havde Grærup Strand l stk. 2.9. (S. Kaaber). derimod svage forekomster i 1977. Som helhed betragtet bevarede de fleste arter med grænse Evergestis limbata (L.) (C) Påny en del fund, de fleste på Bornholm, Sa forekomster i det sydlige og østlige Danmark lene l stk. 21.7., Svenskehavn 3 stk. 22.-28.7. deres forposter, og nogle, f. eks. Chloroclystis (K. Larsen, O. Karsholt). Desuden F: Mellem v-ata, Op i gen a polygona og M ythimna albi skoven l stk. 4.8. (E. Christensen), og Sj: Ka strup på Amager l stk. 17.7. (P. L. Holst). pu.ncta hævdede endog deres stilling, hvorimod andre som Macdunnonghia confusa var meget Margaritia sticticalis (L.) (D) svagt repræsenteret. Bortset fra et enkelt forsommerfund, S j: Ski- N: l-l .. N: 3-9 N:l0-50 �iiiii\i� \l .. .. N: >50 Fig. l. Den relative hyppighed af nogle migrerende sommerfuglearter gennem sommerhalvåret 1977 i Danmark. Signaturen angiver det største antal observerede eller indsamlede eksemplarer i døgnet på et eller flere danske findesteder. The relative freqttency of same migrating species of lepidoptera dmi.ng the summer of 1977 in Denmark. The signature inelicates the greatest m11nber of specimens observecl or collected in 24 hours in ane or more Danish localities. 13 binge l stk. 18.6. (0. Karsholt) blev arten kun Cynthia cardui (L.) (D) meldt fra eftersommermånederne. Gennem au Også tidselfuglen var sparsom i 1977. Den før gust og september blev den fundet enkeltvis ste tilflyver blev meldt fra Sj: Bjergsted Bakker og spredt på øerne og i det sydlige og vestlige 20.5. (E. Palm) og derefter i spredte enkeltfund Jylland, vestligst ved Js: Ballum 4 stk. 7.-10.8. ha slutningen af juni og gennem juli. De ind (M. Fibiger), og J v: Klosterhede l stk. 30.8. (P. fødte kuld efter disse indflyvninger optrådte Holst). kun fåtalligt, men blev fra begyndelsen af au gust meldt fra alle dele af landet. Se fig. l. Udea ferrugalis (Hh.) (D) Kun få fund. Js: Ballum l stk. 36.8.-2.9. (M. Fibiger) og Jv: Grærup Strand l stk. 2.9. Polygonia c-album (L.) (C) (S. Kaaber). Kun få oplysninger, alle fra de østlige dele af landet. B: Gudhjem l stk. 5.8. (P. Svendsen) l Nomophila noctttella (Den. & Schiff.) (D) og S j: Asserbo stk. 13.10. (C. Møller). Kun få fund i 1977. Sj: Asserbo 2 stk. 19.7. (O. Høegh-Guldberg), Fyn: Blangstedgård l stk. (L.) (C) (0. Arasclmia IeDana 12.8. Buh!) og F: Bøtø l stk. 10.10. (P. Arten blev kun meldt fra sine lokaliteter øst for Svendsen). Se også fig. l. Storebælt, hvor den flere steder optrådte ret hyppigt, både på Lolland, Falster og på Midt Pieridae sjælland. Coliqs hyale (L.) og Pontia daplidice (L.) (D) Ing�l} oplysninger om fund fra 1977. ., Drepanidae Aporia crataegi (L.) (C) Drepmw binaria (Hfn.) (C) Også i 1977 optrådte arten udenfor sit sæd Arten optrådte i 1977 ret hyppigt på Lolland, vanlige jyske forekomstområde. Den blev såle især i slutningen af august i sit sommerkuld, des meldt fra flere steder på Djursland (Fem og blev i samme tidsrum også meldt ha Bom møller og Langkastrup) og i det nordøstlige holm (Østersømarken, Sose Odde) og fra Lan Jylland (Hammer Bakker og i antal i Lundby geland (Tranekær, Stengade Skov og Spods Krat), samt fra det vestlige Jylland, Nørre Nis bjerg) af flere samlere. sum i antal (P. L. Holst). Geometridae Nymphalis polychloros (L.) (C) Arten blev kun meldt fra det sydøstlige Born Cycloplwra pendttlm·ia (Cl.) (orbicularia auct.) (C?) holm (Paradisbakkerne, Gudhjem) i flere eks l emplarer 2.-6.8. (Flere samlere). Sj: Asserbo stk. 17.6. (P. Falck og G. Jeppe sen). Andet danske fund. Nymphalis antiopa (L.) (C) Efter flyveåret 1976 blev overvintrende sørge Cyclophora annu.lata (Schulze) (D) kåber set Here steder i maj-juni udenfor artens Et sandsynligvis strejfende eksemplar blev stationære forekomstområder, således ved Kø meldt fra Nordvestsjælland, Jyderup Lyng, l benhavn og i det østlige Jylland ved Vejle, ved stk. 27.8. (A. Christensen). Brabrand v. Århus og i Gjern Bakker. I efter Cyclophora porata (L.) (C) sommeren blev arten fortrinsvis meldt fra sine Kun få fund fra 1977. B: Sose Odde l stk. 2.8. forekomster på Bornholm, i det nordøstlige (H. Hendriksen). F: Bøtø 3 stk. 31.8. (M. Fibi� Sjælland, på Læsø og fra nogle steder i det ger, P. Svendsen) og L: Vindeholme l stk. 14.6. nordøstlige Jylland (Kolkær ved Hals og Als (M. Andersen). Odde), men kun i ganske få fund udenfor disse områder, således i det nordvestlige Sjælland Chloroclysta siterata (Hfn.) (C) (Jyderup Lyng og Gudmindrop Lyng) og på Kun få oplysninger om fund. Jnø: Mulbjergene Djursland ved Femmøller. l stk. 22.10. (K. Knudsen) og S j: Føllenslev 2 stk. 11.-13.9. (E. Palm). Vanessa atalanta (L.) (D) Admiralen optrådte kun fåtalligt i 1977. Et me get tidligt, muligvis overvintret eksemplar blev Chloroclysta miata (L.) (C, D) i de varme majdage meldt fra S j: Kongsøre Kun få fund i 1977, de fleste fra det nordøst Skov 5.5. på pilerakler (E. Palm). Det næste lige Jylland. På Læsø synes arten at yngle for eksemplar blev meldt fra Thy i slutningen af tiden, idet der blev gjort flere fund, både efter maj (A. Lindebo Hansen), og derefter først 10.7. overvintringen, Nordmarken l stk. 20.5. (H. E. i Jv: ved Holme A (0. Seberg). Kuldene efter Møller) og igen i efteråret. Desuden blev arten disse indflyvninger optrådte kun sparsomt i ef fundet ved Kolkær v. Hals l stk. 29.10. (Gram tersommeren, og det sidste eksemplar blev set Larsen). Fra de øvrige landsdele meldtes den ved Sj: Torbenfelt 9.10. (K. Jensen), se fig. l. kun fra F: Bøtø l stk. 4.10. (M. Fibiger). 14 Eupithecia cauchiata (Dup.) Peribatodes rhomboidaria (Den. & Schiff.) (C) Jnø: Hulsig l stk. 2.7. (K. Schnack). Første dan Jv: Resenborg v. Struer l stk. 11.8. (P. L. ske fund. Holst). Nordligste fund fra området. Eupithecia trisignaria (Herr.-Schaff.) (C) Peribatodes secundaria (Esp.) (C) Arten synes at have bredt sig mod vest i Jyl Jv: Klosterhede 2 stk. 11.8. (P. L. Holst) og land i de senere år. I 1977 optrådte larven så Jnv: Nykøbing Mors l stk. 10.8. (S. Andersen). ledes talrigt v. Jv: Resenborg v. Suuer (P. L. De nordligste fund fra de vestlige dele af Jyl Holst). Første fund fra området. land. Eupithecia sinuosaria (Ev.) (C) Aleucis distinctata (Herr.-Schaff.) (C?) En del fund i de østlige dele af landet i 1977, Lolland: Maglehøj Strand l stk. 9.5. (H. Han således på Bornholm (Allinge, Svaneke, Sven sen). Første danske fund, se H. Hansen i Lepi skehavn og Neksø), samt på Sjælland, Usserød, doptera N. S. III, p. 133-134, 1978. l stk. 13.8. (J. F. Rasmussen) og Føllenslev l stk. 23.7. (E. Palm). Ikke meldt fra de øvrige Siona lineata (Sc.) (D) landsdele. Jnv: Østerild l stk. 18.6. (G. Pallesen). Første fund fra området. Chloroclystis v-ata (Haw.) (C) Arten synes fortsat at være i udbredelse i det Sphingidae sydlige Danmark. I 1977 blev den fundet for Acherontia atmpos (L.) (D) første gang på Sjælland, Stoksbjerg l stk. 3.8. Dødningehovedet blev ikke meldt fra Danmark (E. Andersen). Den blev også genfundet vest i 1977. for Storebælt i Vejlen på Tåsinge l stk. 23.- 25.5. (P. Skou) og mange steder på Bornholm Agrius convolvuli (L.) (D) (Allinge, Boderne og Østersømarken) og Lol Kun et enkelt fund i 1977. B: Stampen l stk. land (Fagersted Skov og Vindeholme) og på 10.9. (K. Schnack). Falster (Bøtø og Mellemskoven). Mimas tiliae (L.) (C) Aplocera plagiata (L.) (D) Lindesvæ1meren synes at være i udbredelse i Også i 1977 blev arten fundet adskillige steder det vestlige Danmark for tiden. I Jylland, hvor i det vestlige Danmark. Således Jø: Als Odde dens nordgrænse i en længere årrække har lig l stk. 16.8. (A. Møller), Dj: Skovgårde v. Bøn get omkring linjen Haderslev-Ribe, blev arten nemp l stk. 27.8. (K. E. Henningsen) og Jnø: i 1977 fundet flere steder nord for denne, så Østerby på Læsø 4 stk. 22.-27.8., l stk. 23.9. ledes Jø: Kolding 2 stk. 13.-16.6. (E. Frandsen) (J. Ejerring Poulsen, J. Ingwersen). Desuden i og J ø: Bække l stk. i juni (A. Jørgensen). det sydlige Jylland ved Harte l stk. 24.8. (A. Jørgensen). Hyles gallii (Rott.) (D) Også i 1977 blev arten fundet over hele landet med imago-fund fra midten af juni til begyn Ariehanna melanaria (L.) (D) delsen af september. Larverne blev, bortset fra Også i 1977 blev arten fundet flere steder uden et fund på L: Roden Skov 7.8. (A. Terman Ol for sin habitat. Således M: Kiinten l stk. 9.7. sen), kun meldt fra Jylland i juli og august, lo (P. Svendsen) og Fyn: Langesø l stk. 13.7. (E. kalt i stort antal, således i Jv: Blåvand-Filsø Munk Andersen). området (flere samlere). Semiotl1isa clathrata (L.) (D) Kun få fund udenfor det stationære danske fo Lymantriidae rekomstområde. Sj: Bagsværd l stk. 15.6. (S. Euproctis chrysorrhoea (L.) (D) Krarup), og Fyn: Nebbeskov på Langeland l Bmnhalen blev i 1977 fortrinsvis meldt fra de stk. 14.-17.8. (P. Skou). vestlige dele af landet. Et kraftigt træk blev så ledes registreret i det sydvestlige Jylland mel ltame brunneata (Thbg.) (fulvaria Vil!.) (D) lem d. 19.-22.7., dels i Js: Ballum og Løgum Strejfende eksemplarer blev i 1977 meldt fra en Bjerge (M. Fibiger), dels i Jv: Skallingen, Kal række fynske lokaliteter, således Årslev, Blang lesmærsk og Varde (flere samlere). I samme periode meldtes arten kun fra øerne på Fyn: stedgård, Brendegård, Svanninge, Vejlen på Tå l singe og Nebbeskov på Langeland, alle mellem Hverringe stk. 26.7. (E. Munk Andersen). 5. og 11.7. I samme tidsmm blev arten også Desuden fra F: Marielyst Strand l stk. 25.8. meldt fra S j: Skibinge 10.7. (0. Karsholt). (A. Te1man Olsen). Ennomos autumnaria. Werneb. (C) Arctiidae Jv: Nørre Nissum l stk. 17.9. (P. L. Holst). Setina irrorella (L.) (D) Nordligste fund fra området. I 1977 blev der gjort flere enkeltfund udenfor 15 artens nordlige danske forekomstornråde. Såle råde på Bornholm og Lolland-Falster. I perio des Jv: Remmer Strand l stk. 17.6. (P. L. Holst) den 25.7.-21.9. blev der således fundet 5 eks og Fyn: Svanninge l stk. 16.7. (B. Jørgensen). emplarer spredt på det sydlige Bomholm og 13 stk. langs Falsters østkyst, samt et enkelt på Lithasia qttadra (L.) (C) Lolland ved Fagersted Skov (F. Vilhelrnsen). Arten blev kun meldt fra sit konstante fund område på det sydøstlige Bornholm ved Due Peridroma sattcia (Hb.) (D) odde, l stk. 25.7. (K. Knudsen). Kun to fund i 1977. Jnø: Nordmarken på Læsø 17.9. (H. E. Møller) og S j: Magleby Skov l stk. Cosci:nia cribraria (L.) (D) 27.10. (R. Torp). Arten blev i 1977 fundet enkeltvis en lang række steder udenfor sine stationære danske E11rois occulta (L.) (D) forekomstområder, alle i perioden 5.-12.7. Så Arten havde påny et kraftigt flyveår i 1977 ledes Sj: Assentorp l stk. 9.7. (J. P. Baungård), med en række tidlige fund på øerne i juli, se L: Søholt l stk. 7.7. (P. Svendsen), Ankerholm fig. l. Gennem august blev den meldt i en lang l stk. 5.7., Skovlænge l stk. 6.7. (F. Vilhelm række fund spredt over hele -landet, i størst an sen), Fyn: Galgebakken v. Espe l stk. 9.7. (J. tal i de nordøshlige dele af Jylland. Ingwersen) og Råstrup l stk. 12.7. (E. Munk Andersen). Hada proxima (Hb.) (D) Arten blev påny meldt fra Danmark i 1977. l Nolidae S j: Jyderup Lyng stk. 12.7. (A. Christensen). Fjerde danske fund. Megano/a albula (Den. & Schiff.) (C) Arten synes stadig at være i spredning i det Lacanobia biren (Goeze) (glauca Hb.) (D) vestlige Danmark. I 1977 blev den meldt fra l (0. Også i 1977 blev der fundet en del strejfende Fyn : Lundsgård stk. 11.7. Buh!). eksemplarer, fortrinsvis på øeme. Fyn: Mesinge l stk. 22.6. (E. Munk Andersen), Agernæs l stk. Noctuidae 16.6. (T. Rasmussen), S j: Asserbo l stk. 20.6. Agrotis ipsilon (Hfn.) (D) (M. Fibiger), samt Jø: Elev v. Arhus l stk. 26.6. Arten optrådte meget fåtalligt i 1977, se fig. l. (P. E. Jørgensen) og Jnø: Thorup Strand l stk. En tidlig tilflyver meldtes fra S j: Gilbjerg 20.5. 8.7. (J. K. Overgård). (F. Vilhelmsen), samtidig med indflyvningen af C. cardui. Igennem sommermånederne blev den Mythimna albipuncta (Den. & Schiff.) (C) kun fundet ganske enkeltvis og spredt, og de Arten optrådte også i 1977 ret hyppigt på det indfødte kuld i efteråret var ligeledes ganske sydøstlige Bomholm, hvor der i perioden 29.8. fåtallige, men meldtes fra både Jylland og -10.9. blev meldt om fund af 19 stk. af for øerne. skellige samlere. Desuden meldtes arten i en keltfund fra F: Bøtø l stk. 7.9. (P. Svendsen) Ochropleura fennica (Tausch.) (D) og S j: Gilleleje l stk. 1.9. (F. Vilhelmsen). Kun to fund i 1977. Jø: Rude Strand l stk. 14.8. (E. Frandsen) og B: Østersørnarken l stk. Mythimna l-album (L.) (C) 30.8. (R. Torp). Også denne art blev genfundet i 1977. B: Røn ne Plantage l stk. 7.9. (E. Palm). Rhyacia g1'isescens (F.) (D) Jnø: Øster·by på Læsø l stk. 21.8. (J. Ejerring Cucu.llia fraudatrix (Ev.) (C) Poulsen). Andet danske fund. Arten blev kun meldt i få eksemplarer fra sit stationære forekomstområde på Bornholm og Lolland-Falster. Rhyacia simulans (Hfn.) (C) Arten optrådte tilsyneladende fåtalligt i 1977 Gucullia artemisiae (Hfn.) (C) og blev fortrinsvis meldt fra de østlige dele af Arten meldtes i 1977 kun i få fund fra sit fore landet. Fra Jylland meldtes der kun om spredte kornstornråde på Lolland. fund fra Jnø: Hulsig, Dj : Femmøller og fra Jv: Skallingen l stk. 2.8. (B. Skule), l stk. 2.9. (G. Lithomoia solidaginis (Hb.) (D) Pallesen) og fra Js: Ballum l stk. 2.9. (M. Fibi Kun få fund af arten udenfor habitaten i 1977, ger). således B: Østersømarken l stk. 31.8. (R. Torp), F: Bøtø l stk. 31.8. (P. Svendsen) og Js: Ballum Noctua interjecta (Hb.) (C?) l stk. 20.9. (M. Fibiger). I øvrigt optrådte arten F: Bøtø l stk. 11.8. (P. Svendsen & M. Fibiger). en lang række steder i klitplantagerne langs Andet danske fund. den jyske vestkyst, hvor der sandsynligvis var tale om stationære forekomster. Dpigena polygona (Den. & Schiff.) (C) Arten optrådte i 1977 i lidt større antal inden Lithophane socia (Hfn.) (C) for sit nuværende sydøstdanske forekomstorn- Arten blev i 1977 kun meldt fra Bornholm 16 (Dueodde), det østlige og nordlige Sjælland Eustrotia bankiana (F.) (Magleby Skov og Gilleleje), samt fra Læsø. olivana (Den. & Schiff.) (C) Kun få fund udenfor artens konstante sydøst danske forekomstområde. S j: Asserbo l stk. Lithophane furcifera (Hfn.) (C) 15.6. (M. Fibiger), og Fyn: Vejlen på Tåsinge Arten blev kun meldt fra samme forekomst l stk. 9.-11.7. (P. Skou). område som L. socia, og ligeledes ret enkeltvis. Macdunnoughia confusa (Stph.) (C) Antitype chi (L.) (C) I modsætning til de seneste år blev arten kun Arten synes i de seneste år at være indvandret fundet ganske enkeltvis i 1977. Der blev såle til en række vestjyske plantager. I 1977 blev des kun meldt om to fund fra Bornholm, et fra den således meldt fra Jv: Husby Klit (P. L. Falster og et fra Fyn, alle i eftersommeren, se Holst, G. Dam Jeppesen), Grærup Strand (S. fig. l. Kaaber), Okshy-Skællingen (flere samlere) og Varde (K. Pedersen). Atttographa gamma (L.) (D) Arten havde et relativt svagt forekomstår i Conistra rubiginea (Den. & Schiff.) (C?) 1977. Indflyvningen blev først registreret om Jnø: Østerby på Læsø l stk. 22.9. (J. Ingwer kling midten af juni, og derefter fra slutningen sen). Første fund fra området. af juli. D. 11.8. passerede et kraftigt træk over det sydvestlige Jylland ved Skallingen (B. Sku Conistra erythrocephala (Den. & Schiff.) (C) le, P. Stade! Nielsen), og i resten af måneden Kun få fund i 1977, dels fra Bomholm (Due optrådte arten flere ·steder ret talrigt. I efter odde), Sjælland (Magleby Skov), dels fra An året var den tirlsyneladende fåtallig, og de ind holt l stk. ult. oktober (E. Schmidt Nielsen). fødte kuld klækkede tilsyneladende sent, om kring midten af oktober, se fig. l. Cryphia raptricul.a (Den. & Schiff.) (C) (divisa Esp.) (D) Atttographa bractea (F.) Kun få fund af arten i 1977, de fleste på Bom Et enkelt strejfende eksemplar blev i 1977 meldt fra Jnø: Hirtshals l stk. 30.8. (L. Hove). holm, hvor der mellem 25.7.-5.8. blev meldt om 5 stk. spredt over hele øen. Fra de øvrige landsdele meldtes arten kun fra Sj: Teglstrup Phlogophora meticulosa (L.) (D) Hegn l stk. 7.7. (R. Orlien & F. Juhl). Arten blev i 1977 kun meldt i få fund gennem sommermånederne. Til trods herfor optrådte Syngrapha diasema (Bdv.) (D) den ret hyppigt i det sene efterår, både i Jyl l. Denne boreale art blev i 1977 konstateret i land og på øerne, se fig. Danmark, Jnø: Sandmosen ved Åbybro l stk. 2.8. (M. Østergård). Første danske fund, se M. Cosmia affinis (L.) (C) Østergård i Lepidoptera N. S. III p. 129-130, Arten blev i 1977 kun meldt fra sit stationære 1978. fundområde på Fyn: Hoffmansgave l stk. 30.8. -11.9. (0. Buh!). Syngrapha -interrogationis (L.) (D) Også i 1977 blev der gjort en del fund af denne Hyppa rectilinea (Esp.) (D) art. I modsætning til i 1976 blev der gjort flere Også i 1977 blev der registreret en del strej tidlige fund, således Sj: Næsby Strand l stk. fende eksemplarer, både i det nordlige Jylland 6.7. (Å. Hansen), Jv: Remmer Strand l stk. 6.7. (Thorup Strand, Frøstrup og Nykøbing Mors), (P. L. Holst) og Jnv: Lyngby Strand l stk. 9.7. på Fyn: Langesø og på Møns Klint, alle i pe (L. Stampe). Hovedtrækket passerede dog først rioden 18.6.-8.7. i begyndelsen af august over det nordlige Jyl land, således ved Jnø: Sandmosen v. Åbybro 5 stk. 2.--3.8. (M. Østergård), og gennem august Staurophora celsia (L.) (D) blev arten fundet spredt over hele landet, ialt Et strejfende eksemplar blev meldt fra F: Bøtø i ca. 25 eksemplarer. 6.10. (P. Svendsen). (C) (C) Catocaia fraxini (L.) Hoplodrina ambigua (Den. & Schiff.) Det blå ordensbånd optrådte i 1977 kun inden Arten blev kun meldt i et enkelt fund fra Bom l for det stationære forekomstområde i det nord holm, Østersømarken stk. 30.8. (R. Torp). lige og østlige Jylland, på det nordlige Fyn (Agernæs) og på Falster (Bøtø). De fleste ste Ca.radrina eineraseens (Tengstr. (D) der optrådte den ret fåtalligt. Arten blev også fundet i Danmark i 1977. Jnø: Østerby på Læsø l stk. 22.8. (J. Ejerring Poul Catocala sp onsa (L.) (C) sen) og Kaikær v. Hals l stk. 20.8. (Gram Lar Arten blev i 1977 genfundet på Læsø: Skoven sen). l stk. 22.9. (J. Ingwersen) og meldtes også fra 17 Jnø: Als Odde l stk. 13.8. (K. Pedersen). Fra BoreaJ species Emois occulta L. and Syngraplia øerne meldtes der ikke om fund. interrogaUonis L. were fairly well represented as in 1976, and furthermore several stray Tyta luctuosa (Den. & Schiff.) (C) vagrants were observed, among them Rhyacia Arten blev også i 1977 fundet på Bornholm, gl'isescens Hb., Hada nana Hb. and Syngmpha Sorthat 3 stk. 2.-5.8. (R. Torp). diasema Bdv. Among the Mediterranean spe cies only Autographa gamma L. was fairly Hypena rostrolis (L.) (C) common, while Nomophila noctuella Den. & Arten synes siden 1972 at være blevet hyppige Schiff., Vanessa atalanta L., Cynthia cardui L., re i det ødanske område. I 1977 blev den fun Agrotis ipsilon Rott. and Peridroma saucia Rott. det mange steder, også flere steder i antal, så were scarce. Among the Eeastern European ledes i Sydsjælland ved Fæby under overvin migrants Macdwuwughia confusa Stph. was tring (J. F. Rasmussen). På Langeland og Tå scarce, while temporary residents as Evergestis singe blev dens larver fundet talrigt i mange limbata L., Hyles gallii Rott., Mythimna albi af øernes skove (flere samlere). Fra Jylland puncta F. and Opigena polygona Den. & meldtes arten kun fra Jnø: Skagen l stk. 23.5. Schiff. maintained their positions. Same radties (F. Bygebjerg). such as Ochropleura fennica Tausch. and My thimna l-album L. were also noted. Among the SUMMARY fluetuating species Aporia crataegi L. and The lepidoptera fluctuations and migrations in Chloroclystis v-ata Haw. continued their ex the Danish area during 1977 were characterized pans!on in 1977. The foliowing three species by' a relatively frequent occurrence of severaJ are recorded new to the Danish list: Ettpithecia Bon�al migrant species, but an apparent scar cauchiata (Dup.), Aleucis distinctata. H-S. and city of the Mediterr·anean species. Thus, the Syngmpha diasema Bdv. Boganmeldelse J. Hylleberg: Biologiske studier 1-3.. 104, 116 Tredje bind afsluttes med en slags »festfyr og 210 sider. Illustreret. Priser: kr. 29,95, 33,40 værkeri«: godt 40 uddrag af forureningsdebat og 56,00. Akademisk Forlag. København 1978. ten i aviser og tidsskrifter. Artiklerne er skre vet af både kyndige og - skal vi sige - mindre Disse tre bind behandler henholdsvis »Miljø kyndige. Men uanset kyndighed er der store faktorer i havet«, »Marine konsumenter og fø forskelle i opfattelsen af de pågældende pro dens udnyttelse« samt »Energistrøm og orga blemer. Uddragene er ikke kommenteret af bo nisk stof i havet«. Ud fra egne undersøgelser gens forfatter, men nok udvalgt og sorteret på og fra et grundigt studium af den omfattende en sædig måde, og de vil med stor effekt kun litteratur vedrørende emnet giver forfatteren en ne danne grundlag for nyttige diskussioner om velformuleret oversigt over de økologiske pro det aktuelle emne. cesser i havet. Det er forfriskende, at han ikke Med titlen >>Data og termer<< udsendes 4. lægger skjul på, hvor indviklet forholdene er. bind af »Biologiske studier<< i foråret 1979. »Det kan være tidskrævende at opnå indsigt i, Dette afsluttende bind, hvis indhold er anmel hvordan komplicerede, naturlige systemer fun deren bekendt, omfatter definitioner og eks gerer ...<< skriver han i forordet, og indholdet empler på emner og begreber inden for marin af de tre bind giver ham ret. økologi og tilgrænsende hjælpevidenskaber, bå Stoffet er tilrettelagt på en tilgængelig og de biologiske, fysisk-kemiske og matematiske. pædagogisk gennemtænkt måde. Illustrationer, Fagudtryk forklares, mindre kendte kemiske diagrammer og tabeller belyser den velskrevne forbindelser beskrives, og desuden gøres der tekst. Dertil kommer, at forfatteren så åbenbart rede for de forskellige ords sproglige oprindel er dybt optaget af emnet. Læseren rives umid se. Udvalget af emner, der medtages, kan jo delbart med af hans begejstring. Bøgerne er altid diskuteres, ligesom der nok heller ikke er beregnet til universitetsundervisning i marin fuld enighed om formuleringen af enkelte af økologi, men de fortjener en videre udbredelse. definitionerne. Men sammenfattende må »Data De er således selvskrevne til at stå i den biolo og termer<< anbefales som et godt hjælpemid giske håndbogssamling på gymnasier og semi del, ikke blot ved benyttelsen af »Biologiske narier, og de kan anbefales til den biologisk studier<<, men også ved læsningen af anden interesserede, der vil gøre et stykke arbejde for økologisk litteratur. Ved en fornyet udgave bør at sætte sig ind i emnet og derved skaffe sig forfatteren alliere sig med specialister inden for et nødvendigt biologisk grundlag for at be ferskvandets og landjordens økologi, så en alt dømme et af de vigtigste samfundsmæssige omfattende økologisk ordbog kunne blive re problemer i dag: anvendelse af havet som re sultatet. Den er der stadigvæk brug for. cipient for vor tekniske tidsalders affald. E. N. 18 Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1977 Af Gorm Pallesen og E-ioind Palm (Patologisk Institut, Århus Kommunehospital, (Byvej 16, 4591 Føllenslev) 8000 Århus C) With an English Summary Vejrmæssigt blev 1977 upåfaldende, mens den Trifurcula amani Svensson. forudgående vinter var streng. B: Neksø l stk. 19.7. (K. Larsen). Ny for Dan mark. Arten kendes fra Sverige. I lighed med sine forgængere præsenterer nærværende liste et udvalg af fund, der har Heliozela respiendelTa Stt. medvirket Ul at give væsentl·ig ny infomwtion NWJ : Bulbjerg antal 18.-19.6. (J. Lundquist, om forekomsten af danske microlepidoptera i G. Pallesen & K. Petersen). disse år. Grænsen for, hvad der er væsentligt, lnfurcitinea argentimaculella Stt. kan være vanskelig at markere. Desuden fore B: Salene l stk. 20.7. (K. Larsen). går indsamlingen af danske småsommerfugle i disse år med større intensitet end nogensinde Haplotinea ditella P. & M. B: Arsdale 2 stk. 25.7. (K. Schnack). tidligere, hvorfor en begrænsning i mængden af de publicerede data bliver tvingende, dels Nemapogon falstriella BH. for at sondre mellem mere eller mindre væsent Atter fundet på SZ: Glænø l stk. 30.8. (H. K. (0. lige fund, dels for fortsat at kunne publicere Jensen) og F: Agernæs 16.-20.8. Buh!). disse i et anerkendt tidsskrift. Monopis spilotella Tgstr. Der er i 1977 tilgået den danske fauna yder NEZ: Asserbo l stk. 12.7. (K. Schnack). ligere 9 arter småsommerfugle: Trifurcula atri frontella, Trifurcula amani, Phyllonorycter pla Ochsenheimeria bisantel/a Lien. & Z. NEZ: Teglstrup Hegn l stk. 6.8. (K. Schnack). tani, Coleophora ad;ectella, Coleophora grami nicolella, Monochroa farinosae, Caryoculum Leucoptera scitella Z. proxi.nwm, Hedya dimidiana og Seleroeana B: Gudhjem l stk. e. l. 24.7.76 på Sarbus inter (0. acutellus. media Karsholt). To arter, Coleophora albicostella (Fl. & F. Bucculat1·ix cidarella Z. 81, 76, 1975) og Schiffennuelleria luctuosella, NEJ: Læsø l stk. 24.6.76 (K. Larsen); NWJ : må udgå af faunalisten, idet tidligere medde Bulbjerg antal l8.-19.6. (G. Pallesen). lelser beror på fejlbestemmelser. I 1977 var migranter sparsomt forekommende Caloptilia leucapennella Stph. (0. jvf. indikatorerne P. ferrugalis og N. noctuella, EJ : Hvidding Krat 2 stk. 6.6.76 Karsholt) og l stk. 21.5. (K. Larsen). mens en række fluktuerende eller ekspanderen de pyralider viste god forekomst. Parectopa onanidis Z. Vi har i listen valgt at anvende ny landsdels EJ : Rostved, Egsmark og Hadsund i antal 20. betegnelse i henhold til Ent. Medd. 45, 67, -30.6. (G. Pallesen). 1977. Trods dets åbenbare mangler må det vur Phyllonorycter platani Stgr. deres som et acceptabelt kompromis imod et NEZ: Lyngby en del la. på Platanus 28.10. (K. alt for detailleret og dermed tungtarbejdende Larsen). Ny for Danmark. Arten er givetvis system. indslæbt med platanen og er i de senere år fundet i en række tyske storbyer, herunder Hamburg. Stigmella amomarginella Rich. B: Melsted 6 stk. e. l. 20.10.76 fra Rubus f1'!1ti cosus (K. Larsen). Phyllocnistis Iabyrinthella Bjerk. NEZ: Asserbo l stk. 3.7. (K. Larsen). Trifurcula atrifrontella Stt. LFM : Vindeholme l stk. 30.8.75 (0. Karsholt). Zelleria hepariella Stt. Ny for Danmark. Arten kendes fra Finland, NEZ: Rude Skov l stk. 28.4. (K. Larsen). Ar Sverige og Tyskland. Larven angiveligt på gy ten kan regnes for udbredt med foderplanten i vel. Danmark. Flora og Fauna 85: 19-23. Arhus 1979. l F) Paraswammerclamia conspersella Tgstr. Aplota palpella Hw. NWZ: Korshage fl. stk. 3.7. (E. Palm). SZ: Vemmetofte l stk. 14.8. (H. Hendriksen). Coleophora acljectella M. Her. Pseudatmelia flavifrontella Den. & Schiff. B: Allinge l stk. 13.7.74 (K. Larsen) og Sven SZ: Særsløse Overdrev l stk. 12.6. (B. H. Thom skehavn 4 stk. 17.-25.7. (0. Karsholt). Ny for sen); NWZ: Røsnæs (U. Seneca); SJ: Kollund Danmark. l stk. 17.6. (E. Palm). Coleophora albitarsella Z. Depressaria emeritella Stt. F: Tåsinge l stk. 18.6. (K. Larsen) ; EJ: Jem EJ : Arhus l stk. 30.10. (S. Kaaber). hatten l stk. e. l. 7.6. (G. Pallesen). Agonopterix selini Hein. Coleophora chalcogmmmella Z. LFM: Hamborgskov la. 5.6. (P. Falck), Ulvs NEZ: Asserbo 8 stk. 3.7. (K. Larsen). ha!le la. 29.5. (K. Larsen) ; NWZ: Tissø la. 30.5. (E. Palm, B. H. Thomsen) ; F:Tåsinge la. 20.6. Coleophora ta.mesis Waters. (K. Larsen). Alle larver på Peucedanttm. B: Paradisbakkerne l stk. 22.7. (0. Karsholt). Agonopterix capreolella Z. Coleoplwra tanaceti Miihl. NWJ : - Også ved Bulbjerg l stk. 26.8. (G. Pal SZ: Magleby Skov 3 stk. 17.6. (K. Larsen). lesen); NEJ : Svinkløv la. 2.7. (G. Pallesen. Coleophora trogloclytella Dup. Ethmia biptmctella F. l B: Svenskehavn l stk. 28.7. (0. Karsholt). WJ : Resenborg stk. 13.8. (P. L. Holst) ; NWJ : Østerild Plantage l stk. 13.8. (G. Pallesen). Coleoplwra grmninicolella Wocke. Trækdyr? B: Svenskehavn la. i antal i juli på Viscaria Metzneria metzneriella Stt. vulgaris (K. Larsen, O. Karsholt); SZ: V. Eges l borg l stk. 16.6.73 samt la. i august på Viscaria NWJ: Bjerget pr. Frøstrup stk. 13.8. (G. Pal (0. Karsholt). Ny for Danmark. Arten er udskilt lesen). Arten må nu regnes for udbredt i hele fra C. nutantella Miihl. & Frey (silenella auct.) landet. af H. Patzak. C. nutantella er iflg. O. Karshalt udbredt på LFM og Z. Monochroa rumicetella Hofm. B: Hammer Havn l stk. 25.7. (K. Larsen). Elachista pomerana Frey. NWZ: Tissø fl. la. 7.5. (E. Palm). Monochroa farinosae Stt. B: Svenskehavn l stk. 11.7. (K. Larsen). Ny for Elachista rufocinerea Hw. Danmark. Arten var ventet på Bornholm, idet EJ : Høj kol antal 21.5. (K. Larsen). den forekommer i Sverige og lever på Primula farinosa. Elachista clispilellaZ. SZ: Omø l stk. 26.6.71 (K. Schnack). Monochroa hornigi Stdgr. SZ: Skibinge l stk. 15.6. (0. Karsholt). Elachista littoricola Le March. F: Nebbeskov l stk. 22.6. (K. Larsen). Aristotelia subdecurtella Stt. B: Svenskehavn l stk. 22.7. (K. Larsen). Elachista bisulcella Dup. Recurvaria nanella Den. & Schiff. NWJ: Bjerget pr. Frøstrup antal 29.7. Tidligere l år almindelig i Østerild Plantage (G. Pallesen). NWZ: Føllenslev stk. 25.7. (E. Palm). Elachista scirpi Stt. Teleiodes wagae Now. l F: Tåsinge 3 stk. 20.6. (K. Larsen). LFM : Frejlev Skov stk. 18.6. (K. Schnack) og Hydesby la. antal på Garylus 4.9. (H. Hendrik Schiffermuelleria augustella Hb. sen). NWZ : Kastrup fl. stk. 11.-12.6. (P. Holst). S. luctuosella Dup. udgår af den danske fauna Chianodes tragicella Heyd. liste, idet samtlige fund tilhører S. augustel/a F: Stengade Skov l stk. 19.6. (K. Larsen). (iflg. E. Palm). Gelechia rhombelliformis Stdgr. Schiffermuelleria similella Hb. B: - Atter ved Boderne/Sømarken, men i antal SJ: Rømø antal l6.6. (E. Palm). 10.-11.9. på stammer af poppel (K. Schnack). Telechrysis tripuncta H w. Gelechia hippophaella Schrank. F: Nebbeskov 2 stk. 22.6. (K. Larsen). B: Rønne Plantage l stk. 7.9. (E. Palm). 20 Pexicopia malvella Hb. 10.7. (K. Schnack). Formentlig første sikre sjæl LFM : Møns Klint l stk. 25.6. (K. Larsen). landske fund. Scrobipalpa proclivel/a Fuchs. Cnephasia genitalana Pierce & Metc. B: - Atter ved Amager, men la. antal 16. & NWZ: Føllenslev fl. stk. juli/august (E. Palm). 24.7. (P. Falck, K. Larsen og K. Schnack). Eana osseana Scop. Caryoculum fischerel/a Tr. NWZ: Bjergsted Bakker l stk. 15.7., Vesterlyng SZ: Faxe en del expl. 9.7.-11.8. (E. Palm m. fl.); l stk. 28.7. (E. Palm). Ifølge W. van Deurs ud NEZ: Søborg l stk. 27.8. (K. Schnack). bredt i hele landet, men arten er fra Sjælland tidligere kun kendt fra Bromme. I det øvrige Caryoculum cauUginella Schmid. land udbredt. B: Hammer Havn l stk. 29.7. (K. Larsen). Acleris permutana Dup. WJ : Grærup Strand antal 2.--3.9. (S. Kaaber). Caryoculum amaurella M. Her. Artens foderplante på vestkysten er formentlig B: Randkløve l stk. 22.7. (K. Schnack). Rosa pimpinellifoUa. Caryoculum huebneri Hw. Acleris Upsiana Den. & Schiff. SZ: - Atter i Vemmetofte 2 stk. 14.-15.8. (K. B: Dueodde 2 stk. 4.10.72 (I. Norgaard). Ny for Larsen & E. Palm). øen. Caryoculum proximum Hw. Acleris lorquiniana Dup. NEZ: En del eksemplarer er fundet af flere NEZ : Holte l stk. 26.7.62 (H. Hansen). samlere i det nordlige område af København, især omkring Dyrehaven 1975-77 i perioden Celypha rurest-rana Dup. 15.7.-2.9. (K. Schnack, H. Hendriksen, K. Lar B: Sandflugtskoven v. Rønne l stk. 26.7.1906 sen og E. Palm). Arten er ny for Danmark, (leg. Gudmann, coll. Nat. Mus., det. E. Palm). mens tidligere danske fund af »proximwn« til hører en anden art. Olethreutes tiedemanniana Z. NEZ: Holte l stk. 22.7.69 (H. Hansen); F: Års Reuttia subocellea Stph. lev l stk. 27.6. (0. Buh!). B: Jons Kapel la. 9.4. på Origanum (P. Falck & K. Larsen). Hedya dim-idiana Clerck (schreberiana L.). LFM : Krenkerup l stk. 18.6. (K. Schnack). Ny Sophmnia sicariella Z. for Danmark. Larven lever på CeraStiS padus. NEZ: Lundtofte l stk. 30.7.72 (K. Schnack). Apotomis infida Hein. Telephila schmidtiellus Heyd. NWZ: Vesterlyng 2 stk. 18.6.65 (Å. Hansen). NWZ: Røsnæs 2 stk. 3.8. (E. Palm). Ancylis obtusana Hw. Mompha Iangielia Hh. LFM: Maribo l stk. 19.6. (H. K. Jensen). SZ: Tystrup l stk. 28.5.72 (K. Schnack). Gypsonoma minuta.na Hh. Scythris ericevorella Rag. LFM : Ulvshale l stk. 8.7. (K. Schnack), Vinde NWZ: Vesterlyng 5 stk. 6.7. (E. Palm). holme l stk. 25.7. (M. Andersen). Scythris laminel/a Den. & Schiff. Gibherifem simplana F. v. Roes!. SZ: Regnemark 2 stk. 5.6.74 (K. Schnack). NWJ : Østerild Plantage l stk. 8.7. (G. Pallesen). Scythris potentillue Z. Epiblema incamata.na H w. NEZ: Liseleje 13.6.70 og Hundested 13.6.71 NWZ : Føllenslev l stk. juli (E. Palm). (K. Schnack), Asserbo l stk. 12.6. (K. Larsen) ; EJ: Rostved fl. stk. 20.6. (G. Pallesen). Pelochrista caecimaculana Hh. NWZ: Nekselø l stk. 30.7. (E. Palm). Scythris knochella F. NWZ: Bjergsted Bakker antal i juli (E. Palm Eucosma messingiana FR. m. fl.). Tidligere kun et og tfuned mangelfuldt EJ : Skærsø Plantage l stk. 27.8. (S. Kaaber). etiketteret eksemplar fra Danmark fra sidste år hundrede (jvf. Flora og Fauna 80, 100, 1974). FroeUcha textmw Fro!. LFM : Maglehøj l stk. 26.6.70 (H. Hansen); Scythris empetrella Karshalt og Nielsen NWZ : Bjergsted Bakker lil. stk. 15.7.--3.8. (E. NEZ: Liseleje l stk. 5.7.75 og Asserbo antal Palm). 21 Pam.mene obscu.rana Stph. Agriphila lat'istria Hw. SJ: Draved 4 stk. 15.6. (E. Palm). Nu hele B: Snogebæk l stk. 10.8. (P. Falck, B. Martin landet med undtagelse af WJ. sen); WJ : Husby l stk. 9.8.; NWJ : Klosterhede l stk. 11.8. (P. Holst). Hidtil kun et fund i Gydia du.plicana Zett. landet. NWZ: Vesterlyng antal juni-juli (E. Palm) . Agriphila polielltls Tr. Gydia cognatana Barr. EJ: Handrup 3 stk. 23.8., Skærsø Plantage tal NEZ : Lyngby Mose 2 stk. e.p. 3.-6.6. (H. Hen rig 27.8. (S. Kaaber). Arten forekommer fortsat driksen) ; NWJ : Lild Strand l stk. 3.7. (G. Pal på Mols. lesen). Evergestis limbata L. B: Salene l stk. 21.7. (K. Larsen), Svenskehavn Gydia indivisa Dani!. 3 stk. 22.7.-28.7. (0. Karstoft, K. Larsen); LFM: SZ: Vemmetofte l stk. 9.7. (E. Palm). Mellemskoven l stk. 25.7. (E. Christensen); NEZ: Kastrup l stk. 17.7. (P. Holst). Gydia illutana HS. F: Stengade Skov l stk. 19.6. (K. Larsen). Evergestis extimalis Scop. B: Snogebæk 2 stk. 1.-10.8. (P. Falck, B. Mar Gydia inquinatana Hb. tinsen), Svenskehavn 6 stk. 22.7.-3.8. (0. Kars NEZ: Jonstrup Vang 15 stk. e. l. 4.4.-25.5. (M. halt, K. Larsen, H. E. Møller, P. Svendsen), Andersen). Svaneke l stk. 28.7. (P. Svendsen); WJ : Græ rup Strand l stk. 2.9. (S. Kaaber). Gydia andabatana Wolff. B: Salene l stk. 20.7. (K. Larsen). Evergestis fmmentalis L. NEJ: Skovbakken v. Ålborg l stk. 5.6.1910 (leg. Gydia fu.nebrana Tr. C. Schoubye, coll. Nat. Mus.). NWJ : Remmerstrand l stk. 3.-6.7. (P. Holst). Gynaeda dentalis Den. & Schiff. Gydia compositella F. SZ: Fakse l stk. 18.7. (E. Ham·itz). NWJ: Oddesund l stk. 22.6., Resenborg l stk. Heliothela atmlis Hb. 14.6. (P. Holst). NWZ : Føllenslev l stk. 11.8. (E. Palm), Mørkøv l stk. 8.8.76 (K. Jensen). Dichrorampha sylvicolana Hein. WJ : Husby 3 stk. 27.7. (P. Holst), Grærup Margaritia sticticalis L. Strand l stk. 4.8.76 (S. Kaaber). Der blev i 1977 kun meldt 8 eksemplarer fra følgende steder: B: Boderne; LFM: Marrebæk; Hysterosia sodaliana H w. SZ: Skibinge; NWZ: Føllenslev; F: Hofmans LFM: Høvblege 2 stk. 8.7. (K. Schnack); NEJ : gave og Årslev; NWJ : Klosterhede. Skindbjerg Krat antal 25.6. (G. Pallesen). Seleroeana acutellus Eves. Phalonidia curoistrigana Stt. LFM: Neble l stk. 17.7.76 (J. E. Jelnes leg., NWZ: Røsnæs 2 stk. 3.8. (E. Palm); NWJ : E. S. Nielsen det.), Faursted Skov l stk. 12.7. Remmerstrand 3 stk. 12.-22.7. (P. Holst). (F. Wilhelmsen) ; NWZ: Næsby Strand 2 stk. 20.7.63 og 6.7. (Å. Hansen). Ny for Danmark. Phalonidia giloicomana Z. NWJ: Remmerstrand l stk. 22.6. (P. Holst). Ostrinia palustralis Hb. B: Dueodde l stk. 25.7. (H. E. Møller) ; LFM : Aethes r-utilana Hb. Søholt l stk. 24.6. (E. Hauritz). F: Stige 6 stk. 8.-9.7. (O. Buh!). Nascia cilialis Hb. Aethes beatricel/a Wals. B: Hundsemyre l stk. 25.7. (P. Svendsen); F: Stige l stk. 10.7. (0. Buh!). LFM: Faursted Skov l stk. 5.7. (F. Wilhelm sen), Søholt 3 stk. 10.-27.6. (E. Hauritz, H. K. Gochylis hybridella Hb. Jensen, P. Svendsen), Møns Klint l stk. 24.6. SZ: Fakse l la. Pieris 11.8.76 (K. Larsen), imago (P. Svendsen); F: Vejlen, Tåsinge, l stk. 18.6. i antal 9.7.-11.8. (fl. sml.). (H. E. Møller), Stengade Skov l stk. 18.6. (K. Larsen). Grambus aliene/lus Ger. & Kaul. LFM : Borreby Lyng l stk. 30.6.50 (H. Han Pyrausta ferru.galis Hb. sen). WJ : Grærup Strand l stk. 2.9. (S. Kaaber). Grambus heringiel/a HS. M ecyna flaval·is Den. & Schiff. F: Blangstedgård l stk. 9.-11.7. (0. Buh:!). B: Svenskehavn 5 stk. 3.-4.8. (K. Larsen). 22 Nomophila noctuella Den. & Schiff. Vitula edmandsae Pack. LFM : Bøtø 2 stk. 10.10. (P. Svendsen) ; F: NWJ : Bjerget, Thy, l stk. 14.-25.8. (G. Palle Blangstedgård l stk. 12.8. (0. Buhl). sen) . Hypsopygia costalis F. Stenoptilia zoplwdactr,Za Dup. B: Snogebæk l stk. 25.7. (H. E. Møller); LFM: NWZ: Hønsehalsen fl. stk. 31.8. (H. Hendrik sen, E. Palm, B. H. Thomsen), Bjergsted Bakker Bøtø l stk. 11.8. (P. Svendsen), Mandemarke l 2 stk. 9.-20.7. (J. F. Rasmussen), Mellemskoven stk. 17.8. (E. Palm). l stk. 8.9. (P. Holst). Leioptilus osteodactylus Z. NEJ: Hulsig l stk. 2.7. (K. Schnack). Endotricha flammeal-is Den. & Schiff. EJ : Lounkjær Skov l stk. 15.8. (G. Pallesen), Kalø l stk. 25.8. (G. Pallesen). SUMMARY In this 14th annua! tlist recording the essential findings of microlepidoptera from Denmark in Microthrix sim:ilella Zink. 1977, nine species new to the fauna were in B: Slotslyngen 2 stk. 30.6. (P. Falck, B. Martin cluded : T1·ifurcula atrifrontella and amani, sen); LFM: Mellemskov l stk. 30.8.76 (U. Se Phyllonorycter pla.tani, Coleophora adjectella neca). and gmminicolella., Monoch1'0a farinosae, Ca ryoculum proximum, Hedya dimidiana and Pima. boisduvaliella Gn. Seleroeana acutellus. NWZ: Mårsø l stk. 30.7. (B. H. Thomsen), Migrants were recorded only sparse in 1977, Audebo 3 stk. 7.8. (E. Palm & B. H. Thomsen). while fluetuating and expanding Pyralids appeared in appreciable numbers : Agriphila latistria, Evergestis Umbata and exthnalis, M yelois cirrigerella Zck. Ostrinia palustralis, Nascia cilia.lis, Mecyna EJ: Egsmark 30.6.-6.7. antal (S. Kaaber, G. Pal fla.ual-is, Hypsopygia costalis, Microthrix simi lesen, K. Schnack), Glatved enkelte 3.-4.7. (S. lella., Homoeosoma sinuella and Vitula ed Kaaber, G. Pallesen), Øer 3 stk. 1.7.76 (S. Kaa mandsae. ber). Due to previous misinterpretation two spe cies, Coleophora albicostella and Schiffermuel Homoeosoma. simtella F. leria luctuosella, are exelucled from the Danish NWZ: Vesterlyng l stk. 18.6. (E. Palm). faunalis t. Boganmeldelse E. Holm: Blomsterbiologi. 140 sider. Rigt illu Bogen slutter med kendsgerninger om og be streret. Pris kr. 39,50. Gyldendal. København tragtninger over bestøvningens udvikling gen 1978. nem årmillionerne, udviklingshistoriske aspek Endnu en bog med ærlige biologiske oplys ter af stor interesse. ninger i serien Gyldendals grønne håndbøger. Hvert afsnit er bygget op af en almindelig Teksten er let forståelig og fagligt korrekt. De tekst og et eller to blomstereksempler, velvalgte mange gode billeder kommer lige, når der er eksempler blandt danske og kendte fremmede brug for dem. Bogen er umiddelbart begribe arter. Overraskende for de :ffieste er oplysnin lig, selv om man ikke på forhånd har forstand geme om flagermusbestøvning, morsomt er på planter, og ikke uinteressant, selv om man eksemplet med Yuccablomstens mærkelige møl har. bestøvning. S. 129 er Fmesko bmgt som eks Der er behandlet væsentlige ting om blom empel på danske orchideers tilbagegang, man sternes bestøvning og befrugtningens forløb. kunne have anvendt næsten alle andre arehide Der er redegjort for betydningen af deres duft arter i stedet, men netop Fmesko har fordoblet og farver - også den infrarøde for os usynlige. sine voksesteder fra et til to i de senere år. Størstedelen af bogen drejer sig om alle kendte S. 95 kan man få det indtryk, at Dansk Ingefær fmmer for dyrebestøvning fra små fluer over findes vHd i Sverige, det gør den ikke. Nå, det bier og fugle til pattedyr. Derefter følger afsnit er småtterier, bogen må anbefales på det bed om vind-, vand- og selvbestøvning m. m. Der ste. Hvis man ikke er interesseret i planter, før til kommer små afsnit med bemærkninger om man læser den, så bliver man det. bl. a. de bestøvende dyr, fredning og biocider. Eiler Worsøe 23 INDHOLDSFORTEGNELSE side A. Pape Møller: Bestandsændringer for rovfugle i Nordjylland, Danmark, i årene 1960-1976 ...... 3 S. Kaaber: Danske træksommerfugle fra 1977 ...... 12 G. Pallesen & E. Palm: Fund af småsommerfugle fra Danmark i 1977 ...... 19 Boganmeldelser ...... 11, 18, 23 OPRÅB: LAPLANDSGRUPPE Har du forstand på naturgeografi? geologi? Ser du på planter, insekter, padder, krybdyr, fugle? Har du været i Lapland i sommer, eller har du tænkt på at tage dertil? Er du klar over, at turistreklamens »vildmark« i virkeligheden skæres i stykker af stadig flere skovbilveje, at moser tørlægges, og de sidste stumper urskov fældes for at blive til plantager? I Sverige beregnes den sidste urskov uden for bestående reservater at være fældet om 30 år, og de allerede igangværende tørlægninger af moser er kun begyndelsen af omfattende planer. Når de er gennemført, vil landskabet atter være blevet et stykke mere ensfmmet, og plante- og dyrearter, der er afhængige af vådområder og gammel skov, vil have mistet endnu en stor del af deres reproduktionsområde. Vil du være med til at redde, hvad reddes kan, ved at bruge dine kundskaber i et spændende feltarbejde i Vesteuropas relativt største sammenhængende natur område af søer, moser og skove? Naturvårdsenheten ved Iansstyrelsen i Norbotten, som undertegnede har kontakt til, har beføjelse til vidtgående beskyttelsesforanstaltninger, men slet ikke mand skab til at udføre feltarbejdet for at skaffe den fornødne dokumentation. Lige ledes er antallet af lokale amatør-feltbiologer forsvindende i forhold til områdets størrelse. Derfor lad os gå sammen i en tværfaglig Laplandsgruppel Lad os bruge vore ferier på at kortlægge alt, hvad der er bevarelsesværdig natur. Der er ikke andre til at gøre det. Lad os snakke sammen snarest. Vi skulle gerne have tid til diverse forberedelserinden feltsæsonen starter. Kontakt Hening Bettermann Vældegårdsvej 27, 2820 Gentofte, tlf. (Ol} 65 14 77 Formændene for de foreninger, der har FLORA og FAUNA som medlemsblad: Jylland: museumsinspektør, dr. phil. Poul Bondesen, Naturhistorisk Museum, Universitetsparken, 8000 Århus C. Sjælland : ovevlærer Evald Larsen, Vermehrensvej 8, 4100 Ringsted. Lolland-Falster: boghandler Erik Pontoppidan, Langgade 22, 4800 Nykøbing F. Fyn: cand. mag., fru Ulla Aabye Jensen, Lembckesvej 19, 5000 Odense.