Erhvervsudvikling i mindre bosteder

Qaanaaq og – et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk

20000

18000

16000

14000 Bygder 12000 Mindre byer

10000 Mannitsoq + + 8000

6000 4000

2000

0 Ikke alle bygder bliver mindre

300

250

200

150 Tasiusaq 100

50

0

2015 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2016 2017 Hvorfor vokser de to bygder?

• Der er mange hellefisk – erhvervsgrundlag • Folk fisker – udnytter erhvervsgrundlaget • Der er gode fiskefabrikker

Høje indtægter

Nuuk 545.395 512.091 Innaarsuit 503.278 458.302 Sisimiut 451.785 Tasiusaq 442.388 441.988 Afgørende for et bosteds udvikling

• Eksistensgrundlag – fisk, fangstdyr, turisme, mineraler osv. • Mennesker der forstår at udnytte mulighederne • Den nødvendige infrastruktur – el, vand, fabrik, butik, skole osv. Afgørende for et bosteds udvikling

Hendriksen 2013 Retten til at udnytte lokale ressourcer Eksempel distrikt • Uummannaq ca. 4% af Grønlands befolkning • Distriktets indhandling af hellefisk er ca. 5% af Grønlands samlede eksport • Hvis hele kvote var indhandlet i Uummannaq ca. 7% af samlet eksport

Grønland

• Grønlands natur ressourcer ligger spredt over det store land • Mange bosteder har naturlige ressourcer der kan udnyttes bedre • Det er mest bæredygtigt at udnytte ressourcerne lokalt Grønland

Naalakkersuisut ønsker at udvikle de mindre bosteder • Derfor er vi blevet bedt om at se på udviklingsmuligheder i og Qeqertat Qaanaaq

• 625 indbyggere • Grønlands fattigste by • Indtægter fra fangst – isbjørn, narhval, hvalros falder • Flere begynder at fiske hellefisk

Qaanaaq

Lille fabrik og meget lille frysehus Ingen forarbejdning – kun hele fisk • derfor bliver fryser hurtigt fyldt • få arbejdspladser på fabrikken Qaanaaq

Fiskeforarbejdning kræver vand • Elven løber 4 måneder + vandtanke til 4 måneder • Smelter isfjelde – ca. 700 kr. for 1.000 liter • Nukissiorfiits salgspris 33,40 kr. for 1.000 liter • Alt for dyrt at forarbejde • Prøve om vi kan finde vand

Qaanaaq

Qaanaaq ligger ikke på fjeld men på permafrost • Huse sætter sig • Udvikle metode til at bygge huse på permafrost • Finde plads til to nye store vandtanke Qaanaaq

Skabe flere arbejdspladser – dermed arbejde og penge til befolkningen • Udvikle nye produkter af hellefisk • Hjælpe lokale med at udvikle turisme sommer og vinter Qeqertat en bygd ?

• Ingen el og vand • Ingen telefon / mobiltelefon • Ingen sundhedsstation • Ingen butik – kun et depot Qeqertat en bygd ?

• Ca. 30 beboere • Distriktets bedste sted for: – narhvalfangst – fiskeri af hellefisk – tæt på rensdyr Qeqertat

Undersøge muligheder for at producere ræklinger • Hvad vil det koste at etablere den nødvendige infrastruktur? • Hvad kan distriktet tjene på det? • Er der folk, der vil arbejde med ræklingeproduktion? • Er der evt. nogen der vil flytte til Qeqertat? Qeqertat

At starte ræklingeproduktion giver kun mening hvis: • Folk fra distriktet producerer ræklingerne – skabe arbejdspladser • Pengene der tjenes bruges til at udvikle distriktet

Qeqertat

• Derfor er det vigtigt, at folk fra Qeqertat og Qaanaaq er aktivt med til at udvikle og starte produktionen • Lokale i distriktet skal opleve, at det er deres ræklingeproduktion – og tage ansvar Qeqertat

De lokale fiskere og fangere kan ikke alene starte en ræklingeproduktion • Ved ikke nok om – krav til fødevareproduktion – nødvendig infrastruktur som el, vand, tørrestativer, frysehus mv. – handel, økonomi mv.

Qeqertat

• Men de ved, hvordan man fisker og forarbejder fisk Derfor nødvendigt med samarbejde

Grønland

Hvis vi skal udvikle Grønlands økonomi, skal vi udnytte de lokale ressourcer – og udvikle de lokale erhvervsmuligheder Grønland

Kræver samarbejde mellem • Lokale der kender naturen og dens ressourcer • Samfundet (beslutningstager) der skal etablere og driver den nødvendige infrastruktur • Eksperter der kan hjælpe med at udvikle lokale erhvervsmuligheder

Grønland

På den måde kan det enkelte bosted udvikles Det kræver en stor indsats fra jer, der bor der