Københavns Befæstning

København, og omegn 1865. Kortet viser terrænform, vandtilførslen til Søerne og befæst• ningsanlæggene. Der er 1 meters højdeforskel mellem kurverne. (Haslev & Kjærsgaard Arkitektfirma I/S, 1996).

140 Betonfæstningen 1858-1996

Betonfæstningen 1858-1996

Københavns nyere Sø- og Landbefæstning, der for størstedelen blev opført i peri­ oderne 1858-1868, 1886-1894 og 1910-1918, bestod af seks søforter, fire kyst­ forter, et søbatteri og seks kystbatterier samt seks landforter, ni landbatterier, to sammenhængende enceinter, der i daglig tale under ét kaldes Vestvolden, og tre oversvømmelsesområder.

Det er et overordentlig stort og kompliceret anlæg, der nåede sin største udbre­ delse under Den første Verdenskrig, hvor befæstningen blev kompletteret med feltbefæstede stillinger, forværker og enkeltanlæg, der bandt de permanente anlæg sammen og lukkede store dele af København og omegn inde bag pigtråd i en periode på ca. fire år. Området omfattede København med forstæder indenfor linien Avedøre - Glostrup - Bagsværd - Virum - Taarbæk - Saltholm - Amagers syd­ spids - Avedøre.

Det var kun i denne korte del af befæstningens over 100-årige levetid, at køben­ havnerne mærkede noget særligt til befæstningen, når der lige ses bort fra den første opførelsesfase 1886-1894, hvor tilstedeværelsen af store arbejdsstyrker selv­ følgelig påvirkede områderne omkring de enkelte byggepladser, og hvor en del bønder måtte vænne sig til, at man skulle køre noget længere mellem markerne, fordi Vestvolden eller tilledningsanlægget til oversvømmelsessystemet, hvor der stod vand fra Furesøen til Ermelundsbroen, var kommet i vejen.

Resten af befæstningens anlæg kom til at ligge som spredte øer i det dyrkede land­ skab eller i udkanten af omegnens byer og skove i en afstand af ca. 11 km fra byens centrum, og de var egentlig kun til gene for det daglige liv, når der blev holdt øvelser på og omkring dem.

I tilfælde af en krig ville man havde været nødt til at foretage omfattende rydninger af bebyggelser og skove foran fæstningen og etablere oversvømmelserne. Men der blev kun gennemført meget få rydninger under Den første Verdenskrig, og over­ svømmelserne blev ikke etableret - end ikke afprøvet, fordi fjenden heldigvis ikke kom.

At den nye befæstning ikke, som den gamle, kom til at virke som en spændetrøje for byen, beroede på at den dels ikke var en fysisk sammenhængende vold med et foranliggende Demarkationsterræn med skrappe restriktioner for bebyggelse og beplantning, og dels ikke blev en økonomisk barriere med få, velbevogtede porte,

141 Københavns Befæstning

der skulle fungere som toldsteder, og som derfor automatisk blev nåleøjer for folks daglige færden ind og ud af byen.

I 1853 forelagde Ingeniørkorpset en befæstningsplan for København. Den omfat­ tede en komplet befæstning, der både skulle dække byen mod angreb fra såvel sø-

Kort over Københavns Befæstning 1865. De nye søbefæstningsanlæg, der er opført i henhold til 1858-loven, er medtaget: Batteri ved Ny Kalkbrænderi, Mellemfort og fortet, Prøvestenen. De nedlagte volde ses endnu rimelig intakte bortset fra, at portene er fjernet. Bemærk at der stadig kan ses rester af fæstningsanlægget ved Ladegården. (Udsnit af Kjøbenhavns Omegn i VI Blade, Blad IV. Kortet er reduceret - oprindelig målestok 1:20.000) (Generalstaben 1851, rettet 1865) (Kort- og Matrikelstyrelsen).

142 Betonfæstningen 1858-1996

siden som landsiden og skulle kunne afløse den gamle bastionære fæstning fra 1600-årene, der allerede havde vist sig utilstrækkelig under englændernes terror­ bombardement af byen i 1807.

Efter fem års politiske forhandlinger blev en reduceret og ensidig udgave forelagt og vedtaget ved "Lov om Københavns Befæstning mod Søsiden i 1858", og herefter kunne den første byggefase for byens nye befæstning påbegyndes. Den varede til 1868, og i løbet af de ca. ti år blev nogle af de ældre befæstningsanlæg moderni­ seret samtidig med, at man byggede en række nye anlæg, og man fik herved en tidssvarende befæstning, der kunne forsvare adgangen fra Øresund til København og sejlløbet her ud for. De anlæg, der blev opført, var Kalkbrænderi Batteri (som erstatning for et fort på Stubbegrunden vest for Kronløbet, der ikke blev opført), Mellemfort og fortet Prøvestenen, og de, der blev ombygget, var fortet Trekroner, batteriet Lynetten og Strickers Batteri.

Ved disse befæstningsarbejder valgte Ingeniørkorpset i stor udstrækning at bruge et forholdsvis nyt og til befæstninger uprøvet byggemateriale, nemlig beton. Man havde tidligere lavet forsøg med at bygge dele af fæstningsanlæg i cement, men inden man gik i gang med at bygge de nye søbefæstningsanlæg, gennemførte man omfattende skydeforsøg mod prøveanlæg, der var udført i jord, mur og granit samt mod anlæg udført i beton, og det endte med, at man besluttede at bygge de nye anlæg i beton og jord.

Den anden fase af befæstningens bygningshistorie (1886-1894), der kom til at omfatte hele Landbefæstningen og Søbefæstningen i linien fra Klampenborg over Middelgrunden til Kastrup samt ved Avedøre, havde - på grund af skarpe modsæt­ ningsforhold mellem de politiske partier - overordentlig svært ved at komme frem til den egentlige byggefase, og denne del af befæstningen nåede aldrig at blive byg­ get færdig, fordi byggefasen blev afsluttet i utide.

Landbefæstningen og dele af Søbefæstningen var, med de løbende ændringer, som var betinget af den teknologiske udvikling, under projektering i næsten tredive år, uden at der kunne skabes politisk enighed om at bygge anlæggene. I 1884 be­ sluttede regeringen imidlertid, at den ville gennemføre befæstningsbyggeriet ved hjælp af provisoriske finanslove (love, der kun var vedtaget af regeringen og det ene af landets ting - i dette tilfælde Landstinget). Året efter begyndte detailprojek­ teringen, og fra 1886 begyndte man at opføre de projekterede anlæg. Det drejede sig om Landbefæstningen med alle dens anlæg: Oversvømmelsessystemet, Vest­ volden, Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngbyfort, Garderhøjfort, Fortunfort, Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri, Vangede Batteri, Gentofte Batteri, Bernstorff Batteri og Christiansholms Batteri, samt om Søbefæstningen, der bestod af: Hvidøre Batteri, Charlottenlund Batteri, Middelgrundsfort, Kastrup Batteri og Avedøre Batteri.

143 Københavns Befæstning

Først med denne søbefæstningslinies sydlige afslutning, med Kastrup Batteri og med foreningen Fædrelandets Forsvar's erhvervelse af en grund midt på Amager, kommer øen med i Københavns Befæstnings historie. Tidligere anlæg på Amager syd for Christianshavn Fælled (Kløvermarken) har haft til opgave at beskytte øen og dens indbyggere eller beherske de omliggende sejlløb og kun derved indirekte været en del af Københavns forsvar.

Fæstningen blev opbygget, så man dels ved afstanden til byens centrum opnåede, at denne var bombardementsfri, og dels ved udnyttelse af terrænet fik den maksi­ male sløring af Landbefæstningens forter og batterier ved at anlægge de fleste af dem i bagsiden af naturlige bakkedrag. Hvor dette ikke kunne lade sig gøre, måtte man anlægge glaciser foran anlæggene.

Dette gjorde man blandt andet foran Vestvolden for at få denne sløringsvirkning for det bagvedliggende anlæg, der var et nyt landskabselement, som ikke fremgik af landkortene. Herved afslørede det imidlertid sin placering for en angribende fjende.

Søbefæstningens anlæg blev anlagt af hensyn til sejlløb og rygbeskyttelse af Landbefæstningens fløje, og kun Hvidøre Batteri havde en nogenlunde skjult posi­ tion.

En af de mere kuriøse ting ved fæstningens tilblivelse er, at en del af anlæggene er bygget på privatgrund og for private, indsamlede midler. I 1884 stiftedes forenin­ gen "Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme" - normalt omtalt som "Fædrelandets Forsvar". Denne forening indsamlede ved frivillige bidrag over de næste 13 år næsten halvanden million kroner og fik desuden stillet én grund til rådighed i Gentofte og én i Lyngby. Foreningen kunne med disse midler opføre Garderhøjfort med alle panserkonstruktioner og armering, Lyngbyfort uden panserkonstruktioner samt anskaffe en grund til et fæstningsanlæg ved Magleby­ lille. Disse anlæg blev så ved gavebreve overdraget til staten, dog med den klausul, at Garderhøjfort, når det engang ikke længere skulle bruges som befæstnings­ anlæg, skulle gives tilbage til foreningen.

Den anden byggefase blev afsluttet i 1894, hvor byggeriet blev standset på grund af et politisk forlig, som medførte, at der ikke blev fremsat flere provisoriske finanslovsforslag. Denne "utidige" afslutning havde det resultat, at der kom til at mangle et fort og to batterier foran Vestvolden, der skulle have skabt dybde på denne front; en befæstet linie/enceinteanlæg på Amager vest for Kastrupfort, som skulle have skabt afstand til byen samt have givet dybde på denne front, og et fort på Eremitagesletten, som ligeledes skulle have skabt dybde i denne del af fæst­ ningen, men som, da det ikke blev bygget, kom til at efterlade det i datiden så

144 Betonfæstningen 1858-1996

Foreningert "Den frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme" havde ovenståen• de bomærke. De to F-er står for foreningens korte navn "Fædrelandets Forsvar", og de er indkranset af foreningens motto "IKKE FANGER SOVENDE MAND SEIR" Skjoldet har siddet over en af Garderhøjforts ventilationsriste, og tilsvarende kan ses på fortet idag. (Tøjhusmuseet).

kendte "Hullet i Nordfronten". Det sted, hvor manglende anlæg var mest grave­ rende, var på Amager, fordi man som forsvar hertil så kun havde den gamle, bastio­ nære fæstning fra slutningen af 1600-tallet, Christianshavns Vold, der lå klos op ad byens centrum.

145 Københavns Befæstning

(Illustreret Tidende).

Under Den japansk/russiske Krig blev der i 1904 opført to skanser på Saltholm, da den danske regering var bange for en eventuel besættelse af øen fra en af stor­ magterne i forbindelse med, at russerne skulle sejle deres Østersøflåde ud gennem Øresund til Stillehavet. Det er sandsynligvis de eneste befæstningsanlæg, der blev opført i Europa på grund af denne krig. Flåden kom uhindret ud, og Saltholm blev fredelig igen, men sagen fik det efterspil, at regeringen trådte tilbage i januar 1905.

Kritiske røster havde krævet, at krigsminister W.H.O. Madsen gik af, dels fordi han havde overskredet bevillingen til skansebyggeriet, og dels fordi han to gange kort tid før havde været i det politiske søgelys på grund af mindre heldige dispositioner. W.H.O. Madsen ville ikke gå af, og derfor endte det med, at Den japansk/russiske Krig også blev anledning til et regeringsskifte i Danmark.

Den tredie fase af bygningshistorien går fra 1910-18. Den blev initieret af Forsvars- lovene af 1909, der blandt andet omfattede Lov om Befæstningsanlæg. Ifølge denne skulle Søbefæstningen udbygges, mens Landbefæstningen skulle nedlægges

146 Betonfæstningen 1858-1996 i 1922. Efter en detailprojektering gik man i gang med at bygge en ny befæstnings- ring om København mod søsiden, og den kom til at omfatte Taarbækfort, Flakfort, Saltholm Batteri, Dragørfort, Kongelundsfort og Mosede Batteri.

Man fik med denne byggefase, der egentlig kun skulle omfatte en udvidelse af Søbefæstningen, lappet lidt på den anden byggefases mangler. Ved at bygge Taar­ bækfort et stykke inde i Dyrehaven fik man delvis lukket "Hullet i Nordfronten", og med opførelsen af Dragørfort og Kongelundsfort fik man en vis dybde i Amagers forsvar.

Næsten alle fæstningens øvrige fejl og mangler blev udbedret under Den første Verdenskrig (1914-18), da regeringen for at hævde vor neutralitet og holde Dan­ mark ude af krigen minerede bælterne og satte Københavns Befæstning i kampklar stand.

Rundt om byen blev etableret en komplet feltbefæstning bestående af pigtråds­ hegn, samt af såvel batterier, skanser, skyttegrave og dækningsrum af jord som af skydestillinger, projektørstillinger, kanonfundamenter og mandskabsrum i beton. Men i perioden fra 1886 til 1914 var artilleriet blevet udviklet, både hvad angik kaliber og skudvidde, og da loven fra 1909 ikke omfattede en udbygning af Landbefæstningen med en ny fæstningsring vest og nord for byen, havde man skabt et nyt "hul" i Landbefæstningen. Det fremkom, fordi den tyske hær havde udviklet en 42 cm haubitz, der fra en position udenfor rækkevidde af Landbefæst­ ningens artilleri kunne bombardere Københavns centrum.

For at mindske denne trussel anlagde man i tiden fra 1915-18 en fremskudt feltbe­ fæstning på landfronten, Tunestillingen, ca. 18 km foran Landbefæstningen. Tune­ stillingen fik Mosede Batteri på venstre fløj og gik fra Køge Bugt til Roskilde Fjord, hvor højre fløj kom til at ligge ud til kysten på Veddelev Halvøen.

Hermed havde Københavns Befæstning nået sin største udbredelse, og fra Den første Verdenskrigs slutning og til i dag er størstedelen af anlæggene blevet nedlagt som forsvarsanlæg. Det meste af feltbefæstningsanlæggene, der bestod af jordanlæg og pigtråd, blev sløjfet umiddelbart efter Den første Verdenskrig, men bortset herfra er det forbløffende få af de øvrige anlæg, der siden er forsvundet helt.

Dette var medvirkende til, at tyskerne ved erobringen af Danmark i 1940 ville angribe København både fra landsiden og søsiden. På landsiden mente man, at den danske hær ville kæmpe i Tunestillingen og dernæst trække sig tilbage til Vest­ volden og forterne. På søsiden var Middelgrundsfort stadig kampklart.

147 Københavns Befæstning

Sø- og Landbefeestningen ca. 1914. 1. Kalkbrænderi Batteri, 2. Trekroner, 3- Lynetten, 4. Mellemfort, 5. Prøvestenen, 6. Strickers Batteri, 7. Sixtus, 8. Kastellet, 9- Avedøre Batteri, 10. Vestvolden, 11. Gladsaxefort, 12. Bagsværdfort, 13- Lyngbyfort, 14. Garderhøjfort, 15- Fortunfort, 16. Tinghøj Batteri, 17. Buddinge Batteri, 18. Vangede Batteri, 19. Gentofte Batteri, Bernstorff Batteri, 21. Vestre Ordrupkrat Batteri, 22. Østre Ordrupkrat Batteri, 23- Christiansholms Batteri, 24. Hvidøre Batteri, 25- Charlottenlundfort, 26. Middelgrunds- fort, 27. Kastrupfort, 28. Taarbækfort, 29. Flakfort, 30. Barakke Batteri, 31. Saltholm Batteri, 32. Dragørfort, 33- Kongelundsfort. 1. Furesø, 11. Lyngby Sø, 111 Nordre Oversvøm­ melse, IV. Søndre Oversvømmelse, V. Utterslev Mose, VL. Kagsåbassinet. Den første Verdens• krigs feltbefæstningsanlæg er markeret med en rød, stiplet linie. (Gyda Andersen, 1990).

148 Betonfæstningen 1858-1996

Det kom ikke til kamp på landsiden, fordi angrebsstyrken ikke nåede frem, før angrebsstyrken fra søsiden uhindret var sejlet ind til Københavns Havn og havde landsat tropper, der erobrede Kastellet og var under fremrykning mod Amalien­ borg, da regeringen overgav sig.

Det er som nævnt forbløffende få af anlæggene fra den sidste og største af Københavns Befæstninger, der er forsvundet sporløst; dette er bemærkelsesvær­ digt, fordi byen er vokset langt ud over fæstningens grænser, og man ville have for-

Middelgrundsfort. Fortet set fra luften i 1950, få år før det blev totalt omarmeret og kom til at indgå som et led i Københavns Kanonluftforsvar. (Flyvevåbnets Historiske Sam­ ling).

149 Københavns Befæstning

ventet, at alle anlæggene var blevet jævnet med jorden, og at arealerne var blevet udnyttet til fredelige formål. Men de fleste af anlæggene har som nævnt overlevet, selvom de i dag ligger i et "fremmed" landskab og er berøvet næsten enhver form for logisk sammenhæng, fordi de er blevet overskyllet af forstædernes parcelhus­ lava, der har været i stand til at sløre næsten ethvert spor af det oprindelige land­ skab og dets struktur.

De eneste anlæg, der er fjernet siden 1920, er de sidste betonanlæg i Baunehøjstil- lingen, der måtte vige pladsen for Danmarks Tekniske Universitet; en del af de tilbageværende betonanlæg i Tunestillingen, der lå i vejen for landbrugets udnyt­ telse af det tidligere stillingsomrade; Kalkbrænderi Batteri, der allerede var blevet nedlagt under Den første Verdenskrig, og som kom til at ligge i vejen for en ud­ videlse af Frihavnen; Strickers Batteri, som blev sprængt, da Spritfabrikkerne og Pyrolyseværket skulle anlægges, og Mellemfort, der dannede spidsen af den halvø, som blev anlagt til Amagerværket, som senere opslugte fortarealet. Alle de øvrige anlæg er bevarede - nogle i mindre intakt stand og nogle tildækkede.

Dragørfort 1986. Det sidste af Københavns Befæstnings anlæg, der er aktivt og armeret. (Peter Thorning Christensen).

150 Betonfæstningen 1858-1996

Befæstningsleksikon 1858-1996

Avedøre Batteri: Opført i 1892 og i brug til 1922. Det er et åbent, rektangulært jordanlæg, hvor kanonerne var opstillet på åbne betonbriske, og det er omgivet af en våd grav. Batteriet ligger langs Batterivej i Hvidovre Kommune ca. 800 m øst for enden af Vestvolden. Det var fløjbatteri på Landbefæstningens venstre fløj, og det

Avedøre Batteri. To 11" Riflet Kanon, Model 1869- Optaget 1899. (Rigsarkivet). skulle hindre, at en fjende sejlede ind i Sorte Rende og Kalvebodløbet og skød ind i ryggen på Vestvolden eller fortsatte nordpå mod København. Batteriet var bestyk­ ket med otte 29 cm forladehaubitzer. Det er i dag synligt, men udstykket og bebyg­ get med parcelhuse.

Bagsværd Sø: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget.

Bagsværdfort: Opført 1892-1893 og i brug til 1920. Det er et kasematteret, beton- støbt trekantfort med tør grav, og det er magen til Gladsaxefort. Det ligger i dag

151 Københavns Befæstning

i det lille parkanlæg mellem Buddinge Hovedgade og MøUemarken. Fortet indgik i fortkæden på Nordfronten og skulle hindre en fjendtlig indtrængen mellem Glad­ saxefort og Lyngbyfort. Det blev støttet af tre bagvedliggende batterier: Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri og Vangede Batteri. På fortdækket var det bestykket med fire 120 mm haubitzer i forsvindingstårne, og til gravforsvar havde det ligeledes fire 120 mm haubitzer. I dag ejes fortet af Filmmuseet, som benytter det til filmdepot.

Barakke Batteri: Opført i 1904 på nordvestspidsen af Saltholm ved Barakkebroen og nedlagt i 1932. Det var et åbent jordværk, hvor kanonerne var opstillet på betonbriske bag små, halvmåneformede jordvolde. Det var bestykket med to 47 mm kanoner. Under Den første Verdenskrig blev batteriet udbygget og armeret med to 75 mm feltkanoner samt to 47 mm kanoner i luftmålsaffutage. Besætningen var indkvarteret i Barakkegården, og ud over denne var der en remise for Salt- holmsbanens lokomotiv, et ammunitionsdepot og en del andre bygninger. Batte­ riets projektør var anbragt på et lavt trætårn nord for gården. Batterianlægget er i dag for størstedelen forsvundet. Det havde til opgave at belyse og beskyde mine­ felterne i Hollænderdybet.

Barakke Batteri. Batteriets ene 47 mm kanon og 90 cm projektør. 1915- (Tøjhusmuseet).

152 Betonfæstningen 1858-1996

Bassin I-VII: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse.

Baunehøjstillingen: Opført i 1914 øst, nord og vest for Baunehøjen, der er det højeste punkt på Lundtoftesletten nordøst for Lyngby. Stillingen blev nedlagt i 1919- Den var en særligt forstærket del af feltbefæstningsanlæggene, der var anlagt på strækningen fra Fortunfort over Mølleåen ved Sorgenfri til Furesøen i Virum, fordi den lå i et område, hvortil de omliggende forter ikke havde indsyn og derfor ikke kunne observere en fremtrængende fjendtlig styrke. Den bestod af tre store mandskabsbunkere - kaldet beredskabsrum - i svær beton, der hver kunne rumme 250 mand; desuden var der fem små kaponierer i let beton, hvorfra man komme belyse pigtrådshegnene og beskyde en fjende, der ville krydse dem. Stillingen blev endeligt sløjfet i forbindelse med anlæggelsen af Danmarks Tekniske Universitet i 1960-erne og i begyndelsen af 1970-erne.

Bernstorff Batteri: Batteriet, der var magen til Gentofte Batteri, blev anlagt i 1888 ca. 250 m øst for Nordbanens bro over Gentofte Kanal (nu Ermelundsvej) for at hindre en fjendtlig overgang her. Batteriet blev nedlagt i 1920. Det blev opført som et åbent jordanlæg til fire 9 cm kanoner og havde et nedgravet betonammunitions- magasin. Batteriet blev delvis sløjfet ved anlæggelsen af Smakkegaardsvej i 1920- erne. Den resterende del er senere fjernet. Ammunitionsmagasinet eksisterer dog endnu, men er fuldstændig tildækket med jord.

Buddinge Batteri: Opført i 1888-89 på et mindre højdedrag sydvest for Buddinge By, og nedlagt i 1920. I dag ligger det for enden af G. Esmanns Allé i Gladsaxe Kommune. Det er et åbent jordanlæg med seks betonbriske til kanoner og to betonammunitionsmagasiner samt en kommandostation i beton. Det skulle hindre en fjendtlig styrke i at trænge ind i den dalsænkning, der er mellem Tinghøj Batteri og Vangede Batteri, og desuden skulle det beskyde mellemrummene mellem de foranliggende batterier. Batteriet var armeret med seks 12 cm kanoner. Efter ned­ læggelsen har batteriet været benyttet af Kort- og Matrikelstyrelsen, der ved om- og tilbygninger har ændret en del på batteriets oprindelige form.

Charlottenlundfort (oprindelig Charlottenlund Batteri): Anlagt i 1886-88 på den sydlige del af strandmarken nedenfor Charlottenlund Slot mellem kysten og Strandvejen, og nedlagt i 1932. Batteriet er et lukket, afrundet, femkantet jordværk med artilleriet opstillet på åbne betonbriske, og det er omgivet af en våd grav. Det havde til opgave i samarbejde med Middelgrundsfort at hindre fjendtlige søstrids­ kræfter i at trænge ind i sejlløbet, Renden. Batteriets hovedarmering var to 35,5 cm kanoner, der var anbragt på hver side af en stor travers, der på toppen havde batteriets ildledelsesanlæg og rummede ammunitionsmagasin og telegrafstation. Sekondærarmeringen bestod af to 15 cm kanoner, to 47 mm kanoner og fire 4- pundige forladekanoner.

153 Københavns Befæstning

154 Betonfæstningen 1858-1996

Buddinge Batteri. Batteriets placering i batterirækken mellem Tinghøj Batteri mod sydvest og Vangede Batteri mod nordøst. Af fortkæden ses øverst Lyngbyfort, der kunne dækkes fra ryggen af alle tre batterier. Buddinge Batteri var placeret i en dalsænkning, der ikke kunne beskydes fra de to andre batterier. (Udsnit af kortmosaik af General­ stabens fortrolige kort 1:20.000 (opr. mål), ca. 1900). (Lyngby Byhistorisk Samling).

Anlægget blev delvis ombygget i 1910-12 og fik ændret navnet til Charlottenlund­ fort. Desuden blev det omarmeret; 35,5 cm kanonerne blev flyttet til Dragørfort, og det fik tolv 29 cm haubitzer, fire 12 cm kanoner, en 47 mm luftværnskanon og tre 37 mm kanoner.

Fortet, der efter nedlæggelsen blev udlejet til Gentofte Kommune og indgik i Char­ lottenlund Strandpark, har som det eneste af anlæggene i befæstningen bevaret sin hovedarmering.

Charlottenlund Batteri. Batteriet set fra sydvest under opførelsen, inden kanonerne blev monteret. 1888. (Rigsarkivet).

155 Københavns Befæstning

Christiani Quinti Lynette: Se Quinti Lynette.

Christiansholms Batteri: Opført i 1887-92 lidt syd for Klampenborg og nedlagt i 1920. Det bestod af to åbne batterilinier bag en våd grav, i hvilken der var anlagt et kasematteret, betonstøbt trekantfort. På den højre fløj var den højre batterilinie sammenbygget med et kystbatteri, Hvidøre Batteri. Anlægget var anlagt bag den østlige del af Nordre Oversvømmelse, og den våde grav stod i krigstid i forbindelse med denne. Batterierne var bestykket med otte 15 cm kanoner og otte 9 cm kano­ ner; og fortet var på fortdækket bestykket med tre 15 cm kanoner i panserlavetter og to 8 mm, 10-løbede maskingeværer i forsvindingstårne og til gravforsvar to 47 mm kanoner og to 8 mm, 2-løbede maskingeværer. Efter nedlæggelsen har fortet blandt andet været anvendt til bananmodneri og depot for røntgenplader. I dag er såvel fort som batterilinier udstykket og bebygget med parcelhuse, hvoraf flere af de, der ligger ovenpå fortdelen af anlægget, har kældre i de oprindelige kasematter. I dag ligger Hvidørevej i den nu tørlagte grav foran batterilinierne.

Udsnit afkort over Klampenborg og omegn. Til højre i billedet ses søbatteriet, Hvidøre Batteri, og øverst i billedet ses den sydlige del af Dæmning V (Klampenborg Station) samt Dæmning VII og Dæmning VIII mod Strandvejen. (Udsnit af kortmosaik af Generalstabens fortrolige kort 1:20.000 (opr. mål), ca. 1900). (Lyngby Byhistorisk Samling).

156 Betonfæstningen 1858-1996

Dragørfort. Dæksplan. 1922. (Rigsarkivet).

Dragørfort: Opført i 1910-15 på en kunstig ø ca. 400 m ud for kysten lige syd for Dragør. Anlægget er et uregelmæssigt, sekskantet, kasematteret betonanlæg, der havde størstedelen af armeringen placeret på taget af kasematbygningen. Fortet er som det eneste af anlæggene i befæstningen stadig i brug og armeret. Fortet indgik i den yderste søbefæstningsring om byen og havde til opgave at dække indsejlingen til Drogden, sejlløbet mellem Amager og Saltholm. Det består af en dækmole, en våd grav med havn og selve fortøen. Bestykningen var oprindelig fire 35,5 cm kanoner, der blev overflyttet fra Charlottenlund Batteri og Kalkbrænderi Batteri, fire 17 cm kanoner fra Prøvestenen, fire 120 mm kanoner, to 75 mm kanoner og en 47 mm kanon. I 1950-erne ombyggede man kanonstillingerne til 35,5 cm kano­ nerne, og der blev monteret fire 10,5 cm luftværnskanoner. Desuden blev der bygget et batteri til tre dobbelte 40 mm luftværnskanoner. Alle disse kanoner er blevet fjernet, og man har i begyndelsen af 1980-erne opsat de to nuværende 76 mm kanoner. Dragør Havn er over årene blevet udvidet kraftigt, så fortet er i dag blevet landfast med byen Dragør på ca. en fjerdedel af dækmolens omkreds.

Drogden: Sejlløbet mellem Amager og Saltholm. I den nordlige ende deler sejl­ løbet sig i Hollænderdyb mod nord og i Kongedyb mod vest.

157 Københavns Befæstning

Dyrehavestillingen 1900. På kortet ses de to batterier og Prcestesletteskansen. (General­ stabens kort: Fortroligt, p8no, 1:10.000 (opr. mål), 1900). (Kort-og Matrikelstyrelsen).

Dyrehavestillingen. Fra Fortunfort til Øresunds kyst. Nordøst for Fortunfort ses forhug• get i Fortunens Indelukke, der sikrede fortet frit skud til Eremitagen. Desuden ses Taar­ bækfort og Prcestesletteskansen. Luftfotomosaik, ca. 1926. (Lyngby Byhistorisk Samling).

158 Betonfæstningen 1858-1996

Dyrehavestillingerne: I 1893-95 blev to batterier og en skanse bygget som øvelsesarbejder i området syd for Eremitagesletten i Dyrehaven, som et forsøg på at lukke hullet mellem Fortunfort og Øresund, det såkaldte "Hullet i Nordfronten". Det vestlige batteri ved Kongevejen og skansen syd for Præstesletten (Præsteslette- skansen) er bevaret. Under Den første Verdenskrig blev der i 1914 bygget en kom­ plet, feltbefæstet stilling mellem Fortunfort og Øresund. Den bestod af pigtråds- spærringer, forhug, skyttegravsanlæg, kommandostationer, batterier, beredskabs­ rum og dobbeltkaponierer. Beredskabsrum og dobbeltkaponierer blev opført i svær beton; der var otte beredskabsrum, hver til 100 mand, og fem dobbeltkapo­ nierer - to små (i Fortunens Indelukke) og tre store (mellem Indelukket og Taar­ bækfort). Dobbeltkaponierernes opgave var at belyse og flankere pigtrådsspær- ringerne. Man etablerede et forhug i Fortunens Indelukke, så Fortunfort fik frit skud til Eremitagesletten.

Taarbækfort blev bygget et stykke inde i Dyrehaven for at kunne indgå i stillingens højre fløj som landfort, samtidig med at det skulle varetage sine egentlige opgaver som søfort, og først da kunne "hullet" regnes for lukket. Alle stillingens betonanlæg er bevarede, men tildækkede.

159 Københavns Befæstning

Dyrehavestillingen. Billedet forestiller ikke to gravhøje, men en tildækket dobbeltkapo- niere til højre og et tildækket beredskabsrum til 100 mand til venstre. Næsten alle stil­ lingens betonanlæg blev tildækket umiddelbart efter Den første Verdenskrig. Stedet er lige nord for Schimmelmann's Vildthus ved Dalvej. 1990. (Peter Thorning Christensen).

Man kan endnu i bevoksningerne i Fortunens Indelukke se forskel på de gamle trækulturer og de, der blev plantet som erstatning for forhugget efter Den første Verdenskrig.

Dæmning I-VIII: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse.

Dæmningsbatteri I: Se Hovmarksstillingen.

Dæmningsbatteri II: Batteri til frontal beskydning af Dæmning IV. Det blev anlagt ca. 1888 og nedlagt i 1920. Det ligger syd for dæmningen og består af to briske til mobile pansertårne med en 53 mm kanon. Batteriet ligger på kanten af Bassin III umiddelbart foran Vestre Ordrupkrat Batteri (se dette).

Dæmningsbatteri III: Batteri til frontal beskydning af Dæmning IV. Det blev anlagt ca. 1888 og nedlagt i 1920. Det lå på den sydligste del af dæmningen og bestod af to betonbriske til dobbeltløbede maskingeværer i feltlavet. Batteriet er sandsynligvis blevet fjernet, da man anlagde den ældste tribune på Galopbanen.

Dæmningsbatteri IV: Batteri til frontal beskydning af Dæmning IV. Det blev anlagt ca. 1888 og nedlagt i 1920. Det lå syd for dæmningen og bestod af to betonbriske til mobile pansertårne med en 53 mm kanon. Batteriet er fjernet.

160 Betonfæstningen 1858-1996

Emdrup Spærredæmning: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse.

Emdrup Sø: Se Oversvømmelsen-. Søndre Oversvømmelse.

Ermelundsbakken: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget.

Ermelundsbroen: Se Oversvømmelsen: TUledningsanlægget.

Ermelundskanalen: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse.

Ermelundsmagasinerne: Langs Ermelundsvejens vestside nord for Ermelunds­ broen blev der under Den første Verdenskrig bygget to ammunitionsmagasiner i beton til et 19 cm morterbatteri, der var opstillet i den nordvestlige udkant af Ermelunden. Magasinerne er bevaret, men dækket næsten helt til med jord.

Ermelundsstien: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget.

Faste Batteri (fortsat fra side 78): I 1880-erne blev batteriet udbygget med endnu et batteri, der blev kaldt Ny Batteri til brug for Fæstningsartilleriregimentet, fordi afprøvning og indskydning af det nye artilleri til de nye befæstningsanlæg ikke kunne overkommes på det oprindelige batteri. Faste Batteri blev nedlagt i 1947. I dag er dele af det oprindelige batteri delvis bevaret, mens marinens batteri er næsten fuldstændig sløjfet, og Ny Batteri er delvis sløjfet.

Femøreløbet: Se Lynetteløbet.

Femogtyveøreløbet: Se Lynetteløbet.

Flakfort: Opført 1910-16 på en kunstig ø på den nordlige del af Saltholm Flak ca. 4 km nordvest for Saltholm. Det fungerede som fort indtil 1957 samt som midler­ tidig raketstation fra 1965-1968. Flakfort indgik i den yderste søbefæstningsring om byen og havde til opgave sammen med Middelgrundsfort at dække sejlløbet Hollænderdyb mellem de to forter, og desuden skulle det også dække Flinte­ renden mellem Saltholm og Sverige. Det består af en dækmole, en våd grav med havn og selve fortøen. Bestykningen var fire 29 cm haubitzer, seks 21 cm kanoner, fire 120 mm kanoner, fem 75 mm kanoner, hvoraf den ene var en luftværnskanon, to 47 mm kanoner og fire 37 mm kanoner. I 1950 blev en del af den oprindelige armering fjernet, og i stedet blev fortet ombygget til et luftværnsanlæg med fire 105 mm luftværnskanoner samt seks dobbelte 40 mm og otte 20 mm maskin­ kanoner. Efter 1967 lå fortet øde hen og blev udsat for en del hærværk, men fra 1975 var det udlejet til Københavns Sejlunion, og i 1995 blev det udlejet til For­ eningen Flakfortet, der holder det åbent for publikum.

161 Københavns Befæstning

Flakfort. Dæksplan. 1922. (Rigsarkivet).

Flakfort. På toppen af fortets østlige del ses de fire 10,5cm kanoner, desuden ses HAWK- missiler og -ildledelsesudstyr. Ca. 1968. (Peter Thorning Christensens arkiv).

162 Betonfæstningen 1858-1996

Flinterenden: Sejlløbet mellem Saltholm og Sverige.

Fortunfort: Opført 1891-1893 som et kasematteret, betonstøbt trekantfort med tør grav og nedlagt i 1920. I dag er det beliggende mellem Hjortekærsvej og Dyrehaven for enden af Fortunfortvej. Fortet indgik i forsvaret af Nordfronten og var placeret ca. 2 km nord for Garderhøjfort, der dækkede det bagfra. Det havde til opgave at beskyde den østlige del af Lundtoftesletten og den vestlige del af Eremitagesletten. På fortdækket var det bestykket med fire 75 mm kanoner i forsvindingstårne, og til gravforsvar havde det ligeledes fire 75 mm kanoner. I dag indgår fortet i et lille grønt område, og det ejes af Lyngby-Taarbæk Kommune. Den venstre facegrav er delvis opfyldt, og saillantkaponieren og facegravene er udmatri­ kuleret til de parceller, som ligger på faceglaciset.

Fortunfort. Fortet set fra øst under kommandohejsningen den 20. december 1892. (Tøj­ husmuseet).

Frederiksdal: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget.

Furesøen: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget.

Fæstningskanalen: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget. 163 Københavns Befæstning

Galopbanen (Klampenborg Væddeløbsbane): Se Ordrupkrat Batterierne samt Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse.

Garderhøjfort: Opført 1886-1892 af en privat forening, "Den Frivillige Selvbeskat­ ning til Forsvarets Fremme", der i daglig tale blev kaldt "Fædrelandets Forsvar". Da fortet var blevet opført, blev det overdraget til Krigsministeriet, der benyttede det, indtil det blev nedlagt som fort i 1920, og i 1921 gik det tilbage til foreningen, som dog lejede det ud til ministeriet som ammunitionsdepot. Fortet er et kasematteret, betonstøbt firkantfort med tør grav, og i anlægget indgår en fodfolkskaserne, der er bygget ind under faceglaciset. Det blev anlagt på Nordfronten lidt syd for den østlige del af Oversvømmelsens Tilledningsanlæg, og det havde til opgave dels at beskytte dette, dels at dække området mellem Lyngbyfort og Christiansholms Batteri og dels at give støtte til Fortunfort. På fortdækket var det bestykket med to 15 cm kanoner i et pansertårn, to 15 cm kanoner i panserlavetter, to 75 mm i forsvindingstårne, to 53 mm i forsvindingstårne og to 8 mm maskingeværer i for- svindingstårne.

Garderhøjfort. Fortet har som det eneste af forterne en firkantet grundplan. Den venstre del af planen er vist som dæksplan og højre del som grundplan. Dæksplanen viser place• ringen af fortets pansertårne, og grundplanen viser fortkærnen, fodfolkskasernen under faceglaciset, vagtstuen ved porten, porten og herover fortets toiletter. (Tøjhusmuseet).

164 Betonfæstningen 1858-1996

Garderhøjfort. Billedet viser fortkærnens strubefacade, strubekaponieren og strube­ graven med stormgitter samt fortdækket med pansertårnet med to 15 cm kanoner. På strubefacaden ses over vinduerne foreningen Fædrelandets Forsvars bomærker (se side 145) med de to F-er og foreningens motto. 1890. (Tøjhusmuseet).

Til gravforsvar havde det fire 47 mm kanoner og ni 8 mm, 2-løbede maskin­ geværer; og fortet er det eneste, der har skytskasernerne bevarede. Det ligger mellem Jægersborgvej, Ibstrupvej og Garderhøjvej i et grønt område i Gentofte Kommune. Det ejes i dag af Garderhøj fonden, der er trådt ind som ejer i stedet for den oprindelige forening.

Gentofte Batteri: Batteriet, der var magen til Bernstorff Batteri, blev anlagt i 1888 ca. 250 m øst for Brogårdsvejens bro over Gentofte Kanal (nu Ermelundsvej) for at hindre en fjendtlig overgang her. Batteriet blev nedlagt i 1920. Det blev opført som et jordanlæg til fire 9 cm kanoner og havde et nedgravet betonammunitions- magasin. Batteriets jordanlæg er udstykket og bebygget med to parcelhuse.

Gentofte Kanal: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse.

Gentofte Sø: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse.

Gentofterenden: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse.

165 Københavns Befæstning

Gladsaxefort. Øverst: Til højre ses facaden og til venstre snit gennem hovedgangene. Nederst: Til højre ses dceksplan og til venstre grundplan. De to små tegninger er snit gen­ nem tårnbrønde til fortets pansertårne. (Tøjhusmuseet).

Gladsaxefort: Opført 1892-1893 og i brug til 1920. Fortet er et kasematteret, betonstøbt trekantfort med en tør grav, og det er magen til Bagsværdfort. Det er beliggende i et lille grønt område mellem Motorring 3 og Hillerødmotorvejen for enden af Batterivej. Det indgik i fortkæden på Nordfronten og skulle hindre en fjendtlig indtrængen i området mellem Vestvolden og Bagsværdfort, og det blev støttet af det bagvedliggende Tinghøj Batteri. På fortdækket var det bestykket med fire 120 mm haubitzer i forsvindingstårne, og til gravforsvar havde det ligeledes fire 120 mm haubitzer. I forbindelse med at Hillerødmotorvejen blev anlagt, blev den nordøstlige del af fortet - glacis, grav og fortlegeme - fjernet for at give plads til vejudfletninger og cykelsti; ovenpå saillantkaponieren og på det nordre faceglacis ligger det inderste spor i nordgående retning af Motorring 3. I dag ejes fortet af Gladsaxe Kommune.

Harrestrup Å: Se Oversvømmelsen, Søndre Oversvømmelse.

Hollænderdyb: Sejlløbet mellem Middelgrunden og Saltholm. Hollænderdyb går i syd går over i Drogden.

166 Betonfæstningen 1858-1996

Hovmarksstillingen: Opført dels i 1912-13 og dels i 1914 under Den første Verdenskrig og nedlagt i 1919. Stillingen bestod af to betonanlæg samt pigtråds- spærringer ved den sydlige ende af Dæmning I, og den havde til opgave at hindre en fjende i at gå over Nordre Oversvømmelse ad dæmningen. Betonanlæggene havde til opgave at belyse og beskyde dæmningen på langs.

Stillingen lå omtrent dér, hvor Soløsevej og Fortunvej mødes i Gentofte Kommu­ ne. Det ene af betonanlæggene er bevaret i næsten intakt stand på Soløsevej, hvor det i dag er en del af et parcelhus.

Hullet i Mordfronten: Se Dyrehavestillingerne og Taarbækfort.

Hundesø Mose: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse.

Husumenceinten: Se Vestvolden.

Hvidøre Batteri. Rosavej set op mod resten af batteriet. Batteriets krudtmagasin, som er den eneste bevarede del, kan ikke ses, men tidligere belgiske kanoner, der aldrig har været brugt i Danmark, skilderhus, granitmur og egetræsport, fremstår som om det var en del af batteriet. Det er det ikke - det er tilføjelser, der skal give illusion af at det er et militært befæstningsanlæg. 1987. (Peter Thorning Christensen).

167 Københavns Befæstning

Hvidøre Batteri: Opført i 1892 som et selvstændigt kystbatteri på den højre fløj af Christiansholms Batteris højre batterilinie syd for Klampenborg tæt ved pynten Hvidøre. Batteriet blev nedlagt i 1922. Det var et åbent jordanlæg med betonbriske og et betonammunitionsmagasin. Det var bestykket med fire 17 cm kanoner. Det var fløjbatteri på Landbefæstningens højre fløj, og det skulle hindre, at en fjende sejlede ind til kysten syd for Christiansholmslinien og skød ind i ryggen på Nord­ fronten. Det ligger i dag ved nordenden af Rosavej i Gentofte Kommune og er ud­ stykket og bebygget med parcelhuse; ammunitionsmagasinet er derimod bevaret. De øvrige "krigskulisser" på stedet - kanoner, kampestensmur med skydeskår, port og skilderhus - har intet med fæstningsanlægget at gøre; de er tilføjet senere af "civile" ejere.

Jægersborg Allé: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse samt Søndre Oversvømmelse.

Jægersborgdæmning: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse samt Søndre Oversvømmelse.

Kagsmose: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse samt Vestvolden.

Kagsåbassinet: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse samt Vestvolden.

Kalkbrænderi Batteri (I): Opført i 1864 ved Kalkbrænderihavnen nord for Køben­ havns Havn, fordi man ikke havde fået opført et fort på Stubben (vest for Kron- løbet). Batteriet blev nedlagt i 1881. Det var et åbent jordværk, der var armeret med fire 36-pundige, riflede forladekanoner, og det havde til opgave i samarbejde med Trekroner at hindre et fjendtligt bombardement fra havet samt at hindre fjendtlige skibe i at trænge ind i Københavns Havn. Batteriet blev nedlagt og sløjfet, da det nye batteri (II) var blevet opført.

Kalkbrænderi Batteri (II): Opført i 1880-81 på en kunstig ø ca. 400 m øst for Kalkbrænderihavnen som et åbent jordanlæg med betonbriske og et betonammu­ nitionsmagasin og bestykket med to 35,5 cm kanoner. Batteriet blev opført på denne position, fordi Københavns Frihavns udbygningsplaner forhindrede en om­ bygning og omarmering af det tidligere batteri. Batteriet blev nedlagt i 1909, og kanonerne blev flyttet til Dragørfort. I forbindelse med en udvidelse af Frihavnen i 1915 blev anlægget sløjfet. Det lå cirka dér, hvor Billedvej ligger i Frihavnen i dag.

Kalvebodløbet: Den nordlige del af det sydlige sejlløb til København; det ligger mellem Sorte Rende og Københavns Havn.

168 Betonfæstningen 1858-1996

Kastrupfort (oprindelig Kastrup Batteri): Opført 1886-87 og nedlagt i 1922. Det er et lukket, afrundet, rektangulært jordanlæg med våd grav, der ligger på Amagers østkyst langs Amager Strandvej (tidligere Krudttårnsvej) i Københavns Kommune 1,5 km nord for Kastrup Havn. Sammen med Middelgrundsfort skulle det dække den sydlige indsejling til København, Kongedybet, samt Hollænderdybet mellem Middelgrunden og Saltholm. Det var opbygget med hovedarmeringen, der bestod af fire 30,5 cm kanoner, anbragt med en kanon på hver side af de to store traver­ ser, der på toppen havde ildlederstationer, og som rummede batteriets beton- ammunitionsmagasiner. Som sekundærarmering havde det to 15 cm og 47 mm kanoner og til gravforsvar to 4-pundige forladekanoner og to dobbeltløbede maskingeværer i feltlavet. Navneændringen til Kastrupfort skete sandsynligvis sam­ tidig med, at Charlottenlund Batteri ændrer navn til Charlottenlundfort.

Under Den første Verdenskrig blev armeringen forøget med to 75 mm kanoner, og forladekanonerne blev erstattede af tre 37 mm kanoner. Efter nedlæggelsen overgik anlægget i 1925 til Københavns Kommune, hvor det hører under kom­ munens parkafdeling, og det indgår i Amager Strandpark. Fortet er intakt, men briskene til de fleste af kanonerne er blevet tildækkede.

Kastrup Batteri. Set mod strubesiden fra sydvest. Batteriet var meget iøjnefaldende i Amagers flade kystlandskab. 1890. (Tøjhusmuseet).

169 Københavns Befæstning

Kastrupfort. Den sydligste 30,5 cm kanon. Ca. 1915- (Tøjhusmuseet).

Klampenborg Station, Dæmning V: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvøm­ melse.

Klampenborgvej: Se Ordrupkrat Batterierne samt Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse.

Kongedybet: Sejlløbet mellem Middelgrunden og Sjælland/Amager. I nord går sejlløbet over i Renden og i syd over i Drogden.

Kongelundsfort (oprindelig Kongelunds Batteri): Anlagt 1914-16 på strand­ engene 500 m syd for Kongelunden på Amagers sydvestkyst og nedlagt i 1982. Batteriet var et delvis lukket, rektangulært jordværk med betonbygninger indbygget i jordanlæggene på facen og på struben og med en fritstående betonkaserne­ bygning i batterigården. Det havde til opgave, i samarbejde med Avedøre Batteri, at hindre fjendtlige enheder i at trænge ind i den nordlige del af Køge Bugt og spærre adgangen til Sorte Rende, Københavns sydlige indsejling, samt i samarbejde med Dragørfort at hindre fjendtlige enheder i at trænge ind i sejlløbet Drogden på vej op mod Kongedybet og Kronløbet, Københavns nordlige indsejling. Batteriets bestykning var fire 29 cm haubitzer samt fire 75 mm og to 47 mm kanoner.

170 Betonfæstningen 1858-1996

I 1938 blev det ombygget og fik en ny hovedarmering, der bestod af fire 15 cm kanoner, og desuden fik det navneforandring til Kongelundsfort. Fortet blev ned­ lagt i 1957, men hejste i 1959 kommando igen efter en ombygning til kommando­ station for et raketbatteri, der var opstillet i den sydlige ende af Kalvebodsinddæm- ningen. I 1996 overgik fortet til Dragør Kommune.

Kronløbet (oprindelig Kroneløbet): Den nordlige indsejling til Københavns Havn.

Krudtmagasiner: Ud over de ammunitions- og krudtmagasiner, som findes i de enkelte befæstningsanlæg, var der i den sidste del af det attende århundrede flere steder indrettet centrale ammunitions- og krudtmagasiner. Dels i krudttårnene ved Krudttårnsvej, dels i krudtmagasinerne i Christianshavns Enveloppe og dels i to magasinbygninger, der var bygget på kunstige øer i den sydlige del af Københavns Havn lige vest for Faste Batteri og den nordlige del af Amager Fælled. De fleste af disse magasiner blev tømt i 1904-05, da man ville forhindre en mulig katastrofe i forbindelse med en sprængning af et af de ovennævnte magasiner, som med årene - på grund af byens udbygning - var kommet for tæt på de tættere bebyggede dele af byen. De nye magasiner blev bygget ind i Vestvolden. De blev kaldt fredskrudt-

Kongelundsfort. Fortet set fra luften-fra vest. 1950. (Flyvevåbnets Historiske Arkiv).

171 Københavns Befæstning

magasiner, fordi de kun skulle bruges til ammunitionsoplag i fredstid; i krigstid skulle det meste af ammunitionen fordeles til fæstningsanlæggene.

Landbefæstningen: Her forstået som landdelen af Københavns Sø- og Landbefæst­ ning, der blev bygget efter 1858. Landbefæstningens permanente anlæg på Sjæl- landssiden af København blev opført i tiden 1886-94, og de blev under Den første Verdenskrig udbygget med de nødvendige feltbefæstningsanlæg, så der opstod en sammenhængende fæstningskæde fra Køge Bugt til Øresund, der organisatorisk var delt i Nordfronten og Vestfronten. De permanente anlæg bestod af oversvøm- melsesanlæggene samt af kasematterede, betonstøbte forter (Gladsaxefort, Bagsværdfort, Lyngbyfort, Garderhøjfort, Fortunfort og fortøen i Christiansholms Batteri) samt af batterier, der var opbygget som åbne jordværker med ammuni- tionsmagasiner og i enkelte tilfælde også indkvarteringsrum som kasematterede betonanlæg (Tinghøj Batteri, Buddinge Batteri, Vangede Batteri, Vestre og Østre Ordrupkrat Batteri, Christiansholms Batteri, Gentofte Batteri og Bernstorff Batteri). Feltbefæstningsanlæggene bestod af pigtrådshegn og skyttegrave med lette og mellemsvære betonanlæg til flankering eller belysning af pigtrådshegnene. Des­ uden fandtes enkelte, mellemsvære, betonstøbte beredskabsrum og en stor del tømmerrum til indkvartering af mandskab. Ud over disse anlæg bestod Landbe­ fæstningen også af Christianshavns Vold, da man ikke havde bygget permanente anlæg på Amager inden forliget i 1894. Under Den første Verdenskrig blev Sydfron­ ten oprettet, og man anlagde først Tømmerupstillingen i 1914, og senere blev forsvaret skubbet frem til Amagers sydkyst med anlæggelsen af Sydamagerstil- lingen. Landbefæstningen blev officielt nedlagt i 1920.

Lundtoftesletten: Se Baunehøjstillingen.

Lynetteløbet: Sejlløb fra Kongedybet til Københavns Havn for skibe med ringe dybgang. Løbet ligger mellem Trekroner og Lynetten, tæt op ad Lynetten. Da hovedløbet hed Kroneløbet, fik Lynetteløbet øgenavnet "Femøreløbet" og senere "Femogtyveøreløbet" - måske på grund af inflationen .

Lynetten (fortsat fra side 97): Lynettens modernisering indgik i Søbefæstnings- loven af 1858, og batteriet blev ombygget og bestykket med fem 84-pundige og atten 30-pundige riflede forladekanoner samt tre 84-pundige forladekanoner og to 168-pundige morterer. I forbindelse med udbygningen af Søbefæstningen i tiden 1886-94 blev Lynetten atter ombygget og omarmeret, idet der blev installeret fire 29 cm haubitzer og tre 47 mm kanoner, men man bibeholdt femten af de gamle 30-pundige riflede forladekanoner. I årene frem til Den første Verdenskrigs slutning blev batteriet kommandostation for Søbefæstningen, og armeringen ændredes ad flere gange, blandt andet blev de fire 29 cm haubitzer overflyttet til Kongelunds Batteri.

172 Betonfæstningen 1858-1996

Lynetten. Batteriet ses fra luften fra sydøst. I baggrunden ses Trekroner. 1937. (Flyve­ våbnets Historiske Samling).

Lynetten havde i 1918 fire 15 cm, en 75 mm og to 47 mm kanoner. Op igennem trediverne, fyrrene og halvtredserne skete der ændringer i armeringen; sidste gang i 1952, hvor batteriet blev armeret med to dobbelte 40 mm maskinkanoner. Bat­ teriet og kommandostationen blev nedlagt i 1962. Lynetten lå direkte ud mod Øresund, indtil der blev foretaget opfyldninger øst og sydøst for den i 1971. I midten af 1970-erne blev den østligste fjerdedel af anlægget afgivet til Københavns Kommune, der opførte Rensningsanlægget Lynetten på dette areal samt på det opfyldte areal; resten af Lynetten er stadig i forsvarets eje.

Lyngby Kanal: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget.

Lyngby Sø: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget.

Lyngbyfort: Opført 1886-92 af en privat forening, "Den Frivillige Selvbeskatning til Forsvarets Fremme", der i daglig tale blev kaldt "Fædrelandets Forsvar". Fortet fungerede til 1920, hvorefter det blev solgt. Det er et kasematteret, betonstøbt trekantfort med tør grav, der i dag ligger omkranset af vejforløbet, Glaciset, i Lyngby-Taarbæk Kommune ca. 1 km syd for Lyngby Sø. Fortet indgik i fortkæden

173 Københavns Befæstning på Nordfronten og skulle dække området mellem Bagsværdfort og Garderhøjfort Det blev støttet af det bagvedliggende Vangede Batteri. Det var på fortdækket bestykket med fire 15 cm kanoner i to dobbelttårne og tre 15 cm kanoner i panserlavetter, to 75 mm kanoner i forsvindingstårne og et 8 mm, 10-løbet maskin­ gevær i forsvindingstårn, og til gravforsvar havde det fire 47 mm kanoner og seks 8 mm, 2-løbede maskingeværer. Fortlegemet og graven indgår i dag i et lille grønt område, der administreres af Lyngby-Taarbæk Kommune, mens glaciset er udstykket og bebygget med villaer.

Lyngbyfort. Fortet ses fra østlige del af strubeglaciset under en øvelse i 1908. På fortdæk• ket ses 75 mm kanontårnene oppe, og der arbejdes ved de to af 15 cm panserlavetter; sandsynligvis klargøring til skydning eller rensning efter skydning. Der er monteret pigtradsspærringer i den nordøstre facegrav. (Collins Album nr.235. Lyngby Byhistorisk Samling).

Madsens Skanser: Se Saltholm Skanserne.

Mellemfort: Opført i tiden 1860-1863 og nedlagt i 1932. Det var et irregulært, syvkantet betonanlæg med hovedarmeringen opstillet på facerne på åbne briske, som var adskilt af traverser, der indeholdt fortets ammunitionsmagasiner og på toppen havde en del af sekundærarmeringen og ildledelsen. Fortet havde til op­ gave at medvirke til at holde en fjende ude af Kongedyb og den sydlige del af Hol­ lænderdyb. Under udbygningen af befæstningen i 1880-erne blev der bygget en kasernebygning i beton. Fortet var fra starten armeret med fire 84-pundige og ti 36- pundige riflede kanoner samt to 168-pundige morterer. I 1880-erne blev hoved­ armeringen ændret til to 35,5 cm, fire 24 cm og tre 47 mm kanoner. Efter nedlæg­ gelsen blev det benyttet som kontrolpost for Luftmarinestationen på Margrethe­ holm, indtil dennes nedlæggelse i begyndelsen af 1950-erne. I 1966 blev det solgt til Københavns Kommune, der jævnede det med jorden i forbindelse med opførel­ sen af Amagerværket.

Middelgrunden: Stor grund mellem Renden/Kongedybet og Hollænderdyb.

174 Betonfæstningen 1858-1996

Mellemfort. Fortet set fra luften fra sydøst. Ca. 1920. (Peter Thorning Christensens arkiv).

Mtddelgrundsfort. Fortdækket set fra øst. 1937. (Flyvevåbnets Historiske Samling).

175 Københavns Befæstning

Middelgrundsfort: Opført i tiden 1890-94 på grunden, Middelgrunden, der ligger nordøst ud for Københavns Havn i Øresund, og nedlagt i 1984. Fortet blev bygget samtidig med Charlottenlund Batteri og Kastrup Batteri som en ydre søbefæst- ningslinie, der skulle supplere den gamle linie, som lå ved Kronløbet og langs landgrunden ved Kongedybet. De tre nye anlæg skulle tilsammen i større afstand fra havnen dække indsejlingerne til København og samtidig kunne lukke for størstedelen af den nordsyd-gående trafik i Øresund. Det er et regelmæssigt, afrun­ det, syvkantet, kasematteret betonanlæg, der er opført på en kunstig ø på den nordlige ende af Middelgrunden på 7,5 m vand. Anlægget er opbygget med en ydre dækmole og en indre fortø adskilt af en havn og en oprindelig våd grav.

Fortet var det største og vigtigste anlæg i Søbetæstningen, og det var desuden det teknisk mest avancerede anlæg i hele Københavns Befæstning. Dets bestykning gennemløb tre faser, først som søfort med fem 30,5 cm, tolv 17 cm, seks 120 mm og syv 37 mm kanoner; senere fra begyndelsen af 1950-erne som antiluftskyts­ batteri med fire 105 mm kanoner samt ni dobbeltløbede 40 mm og syv 20 mm maskinkanoner; og endelig fra 1968 som raketbatteri med seks mobile launchere til Hawk luftværnsmissiler.

Middelgrundsfort. Dceksplan. 1895 - rettet til 1904. (Rigsarkivet). 176 Betonfæstningen 1858-1996

Middelgrundsfort. Del af fortdæk med missilinstallationer set fra luften fra nordøst. 1984. (Flyvevåbnets Historiske Samling).

Efter nedlæggelsen fungerede fortet i en årrække som flygtningelejr. Fortet ejes stadig af forsvaret, men er i dag udlejet til Foreningen Middelgrundsfortet, der holder det åbent for publikum.

Mosede Batteri: Opført i tiden 1913-16 og i brug til 1947. Det blev bygget som et rektangulært, lukket jordanlæg med en betonkasematbygning indbygget i bryst­ værnet og med en omliggende tør grav, tæt ved stranden i den sydlige del af Mose­ de på et sted, hvor der var dybt vand ind til kysten og derfor mulighed for et fjendtligt landgangsforsøg. Under Den første Verdenskrig blev det fløjbatteri på Tunestillingens venstre fløj, og dets artilleri kom til at spille en rolle i såvel land- som søforsvaret, idet hovedarmeringen, der var på seks 12 cm haubitzer, og som normalt var opstillet på taget af kasematbygningen, blev flyttet ud bag stillingens venstre fløj i to midlertidige batterier. Sekundærarmeringen bestod af fire 75 mm og fire 37 mm kanoner; af disse var de to 75 mm kanoner til luftforsvar, og de fire

177 Københavns Befæstning

37 mm kanoner var til gravforsvar af den tørre grav indbygget i batteriets to kapo- nierer. Under Den anden Verdenskrig blev batteriet benyttet af den tyske værne­ magt, og efter krigen benyttede den danske stat det først til krigsfanger og derefter til flygtningelejr for tyske flygtninge. Efter batteriets nedlæggelse har det været benyttet af Hjemmeværnet, indtil det i 1970 overgik til Roskilde Amt, der udlagde det som en del af Mosede Strandpark. Fra 1972 har arealet været fredet, og i fredningsbestemmelserne er hensynet til fæstningsanlægget tilgodeset. Ved batte­ riet er der anlagt en stor parkeringsplads og en restaurant, og desuden er der blevet indrettet en udstilling om batteriet i kasematbygningen.

Mølleåen: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget.

Nordfronten: Den nordlige del af Landbefæstningen på Sjællandssiden, der består af kæden af forter og bagvedliggende batterier, der går fra Vestvolden til Øresund ved Klampenborg. Disse aktive kampanlæg er suppleret med et passivt oversvøm- melsesanlæg, der er delt i Nordre og Søndre Oversvømmelse (se Landbefæstningen og Nordvestfronten).

Nordre Oversvømmelse: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse.

Nordvestfronten: Ved opførelsen af Landbefæstningen var den organisatorisk delt i tre dele, hvor denne front var den midterste, der bestod af Søndre Oversvømmel­ se med de foranliggende forter og batterier fra Garderhøjfort til Vestvolden. Senere blev Nordfronten udvidet til også at omfatte Nordvestfronten.

Ny Batteri: Se Faste Batteri.

Ordrup Krat: De to batterier, Østre og Vestre Ordrupkrat Batteri, blev opført i 1887 som flankeringsforsvar for Den nordre Oversvømmelses dæmninger I til IV, og de blev nedlagt i 1920. Batterierne var i realiteten dobbeltkaponierer (kasemat- terede, betonstøbte flankeringsanlæg) i stil med Vestvoldens tilsvarende, men de var en del større og tungere armeret. De var hver armeret med to 75 mm og to 47 mm kanoner. Det vestre batteri, der lå bag Dæmning II, havde til opgave at fore­ tage flankerende beskydning af Bassin II og Dæmning I samt af Bassin III og Dæm­ ning III, mens det østre batteri, der lå bag Dæmning III, skulle flankere Bassin III og Dæmning II samt Bassin IV og Dæmning IV. På jordkappen foran bygningerne fandtes de batterier, der skulle beskyde de to dæmninger frontalt, Dæmnings- batteri II og Dæmningsbatteri III. Dæmningsbatteri II var indrettet med beton- briske til to mobile pansertårne med en 53 mm kanon, og Dæmningsbatteri III var indrettet med to betonbriske til dobbeltløbede maskingeværer i feltlavet. De to Ordrupkrat Batterier er bevarede; det østre ligger synligt på Galopbanens grund, mens det vestre ligger næsten helt skjult syd for S-svinget på Klampenborgvej.

178 Betonfæstningen 1858-1996

Ordrup Krat. Kortudsnittet viser alle anlæggene i Ordrup Krat bortset fra maskinrum• met og maskingeværbatteriet; begge dele er opført efter 1900. (Generalstabens kort: Fortroligt, p8no, 1:10.000 (oprindelig mål), 1900). (Kort- og Matrikelstyrelsen).

Dæmningsbatteri II er bevaret, men Dæmningsbatteri III er sandsynligvis blevet fjernet ved anlæggelsen af Galopbanen i 1910, hvor der blev bygget en tribune på det sted, hvor det lå. Cirka midt mellem det østre og det vestre batteri ligger to maskingeværstillinger. De skulle beskyde det eneste sted, hvor man eventuelt ville kunne vade over det udvidede Bassin III/TV. Stillingerne er formet som langstrakte betonkryds med et bredt skydeskår. I den sydlige del af Ordrup Krat mellem indkørslen til og udkørslen fra Ordrupgård ligger det maskinrum, der leverede strøm til projektørerne i kaponiererne.

Oversvømmelsen: Anlægget blev anlagt i 1886-88 og nedlagt i 1920. Det består af Tilledningsanlægget samt Nordre og Søndre Oversvømmelse samt Kagsåbassinet.

Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse: Oversvømmelsesområdet udgik fra Ermelundsstemmeværket i den vestlige ende af det dalstrøg, der herfra går ud til Øresund ved Klampenborg, og som er en gammel - ca. 6500 år - fjordarm fra sten­ alderhavet (Litorinahavet).

179 Københavns Befæstning

Området mellem Lyngby og Klampenborg. 1855- (Udsnit af Kjøbenhavns Omegn i VI Blade, Blad II. Kortet er reduceret - oprindelig målestok 1:20.000 - Generalstaben målt 1852, rettet 1855). (Kort- og Matrikelstyrelsen).

Dette dalstrøg anvendte man til anlæggelsen af den nordlige del af Oversvømmel- sesanlægget - Nordre Oversvømmelse. Ved dens vestlige ende anlagde man en for­ grening til en forbindelse til Søndre Oversvømmelse, som begyndte ved Jægers­ borgdæmningen, der var en del af Jægersborg Allé lige sydøst for Jægersborg Kaser­ ne. Forgreningen blev delvis afspærret fra resten af Nordre Oversvømmelse ved Dæmning VI. Resten af fjordarmen blev inddelt i syv bassiner ved hjælp af dæm­ ningerne I-V samt VII-VIII.

Dæmningerne I-V og VII var forsynet med små lukbare underløb til Enghave­ renden, der løb i dalbunden, og desuden blev de forsynet med regulerbare over­ fald eller omløb, så det var muligt at styre de 3,5 millioner kubikmeter vand, der i alt skulle til for at fylde Oversvømmelsesområdet, gennem de forskellige bassiner helt ud til Strandvejen, hvor Dæmningerne VII og VIII lå i vejens vestside. I 1910, da Galopbanen skulle anlægges i Bassin IV, accepterede Ingeniørkorpset, at Dæm­ ning III blev fjernet for at give plads til banen. Men bortset herfra var alle anlæg­ gene intakte, indtil de blev nedlagt i 1920.

180 Betonfæstningen 1858-1996

Tilledningsanlcegget og Nordre Oversvømmelse mellem Lyngby og Klampenborg. Kortet viser, hvordan området kom til at se ud ca. 30 år efter i 1888 med det fuldførte oversvømmelsessystem. (Udsnit af kortmosaik af Generalstabens fortrolige kort 1:20.000 (opr. mål), ca. 1900). (Lyngby By historisk Samling).

I dag er Dæmning I bevaret med underløb og omløb og ligger mellem Ermelunden og Solbakkevej. Dæmning II, der ligger under Klampenborgvej i S-svinget ved Pose­ mandens Hus, er næsten intakt. Dele af anlæggets underløb er bevaret, overløbet er tildækket; og styrtelejet, der skulle bremse det overstrømmende vand og hindre det i at rive jorden fra Bassin III's bund med ned mod Dæmning IV, er bevaret. Af Dæmning III er omløbet bevaret; det er delvist synligt på Galopbanens område bag Østre Ordrupkrat Batteri. Galopbanen har bygget stalde mellem omløbets beton­ konstruktioner.

Dæmning IV er stærkt nederoderet og ligger lige øst for Galopbanen mellem Hurdlevej og Dyrehaven. Bassin V er blevet fuldt udbygget med villaer og på Dæm­ ning V ligger Klampenborg Station. Dæmning VI ligger under Soløsevej på dennes laveste sted. Bassin VI og Bassin VII lå mellem Klampenborg Station og Dæmning VII og Dæmning VIII, der var anlagt ud til Strandvejen. Bassinerne er i dag fuldt udbyggede, og dæmningerne er fjernet.

181 Københavns Befæstning

182 Betonfæstningen 1858-1996

Dæmning I. Betonkonstruktionerne ved styrtesengen ved dæmningens omløb umiddel­ bart nord for Dæmning I i 1887. I dag er disse konstruktioner dækket med jord, men omløbet kan ses i terrænet. (Tøjhusmuseet).

Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse: Oversvømmelsen startede ved Jægersborgdæmningen under Jægersborg Allé lige sydøst for Jægersborg Kaserne. Herfra gik den gennem Søndersø og via Gentofte Kanal til Gentofte Sø og herfra videre gennem Gentofterenden og via Søborg Kanal til Utterslev Mose, hvori­ gennem den fik forbindelse til Vestvoldens våde grav og videre til Kagsmosen. For at kunne tvinge vandet fra Gentofterenden gennem Søborg Kanal til Utterslev Mose blev der bygget en dæmning, Emdrup Spærredæmning, over Gentofterenden kort efter indmundingen af Søborg Kanal. Under normale forhold fortsatte vandet ellers ud i Emdrup Sø. Gennem dette system kunne man fordele 7,5 millioner kubik­ meter vand til Søndre Oversvømmelse.

Den vestlige del af Nordre Oversvømmelse og den nordre del af Søndre oversvøm­ melse. (Udsnit af kortmosaik af Generalstabens fortrolige kort 1:20.000 (opr. mål), ca. 1900). (Lyngby Byhistorisk Samling).

183 Københavns Befæstning

De blev fordelt med 2,5 millioner kubikmeter vand til Gentofte-delen af anlægget og resten til Kagsmosen, hvor det sammen med det tilstrømmende vand i Harre­ strup A og Kagså - hvis normale løb mod Damhussøen blev afbrudt ved Vestvolden - dannede oversvømmelsesområdet, Kagsåbassinet. Anlægget blev nedlagt i 1920, og i dag er kun Jægersborgdæmning, Nordbanens bro over Gentofte Kanal (i dag Ermelundsvej) og dele af Emdrup Spærredæmning synlige.

Kort over Mølleåen mellem Furesø og Lyngby. 1855- (Udsnit af Kjøbenhavns Omegn i VI Blade, Blad I. Kortet er reduceret - oprindelig målestok 1:20.000) (Generalstaben målt 1852, rettet 1855)- (Kort- og Matrikelstyrelsen).

Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget: Fæstningskanalen går fra Furesøen til Ermelunden, og den er forsyningskanalen til oversvømmelsesområderne, der sammen med Vestvoldens våde grav - som passive hindringer - skulle supplere de aktive fæstningsanlæg på samme måde som en voldgrav omkring et borganlæg. Kanalen blev anlagt i 1886-7, hvor Ingeniørkorpset på det første stykke - fra Fure­ søen til Frederiksdal - uddybede den eksisterende møllekanal, nedlagde Frederiks­ dals Mølle og anlagde hovedstemmeværket under vejen over åen i Frederiksdal. Fra Frederiksdal til Lyngby Sø kanaliserede man det gamle slyngede åløb - rettede det ud og uddybede det. Desuden uddybede man forbindelsen mellem Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

184 Betonfæstningen 1858-1996

Fæstningskanalen mellem Furesø og Lyngby. Kortet viser området, som det kom til at se ud ca. 30 år efter i 1888. (Udsnit af kortmosaik af Generalstabens fortrolige kort 1:20.000 (opr. mål), ca. 1900). (Lyngby Byhistorisk Samling).

Fra Lyngby Sø gravede man en kanal indtil Lyngby Hovedgade (dette stykke kaldes i dag Lyngby Kanal) og herfra videre under hovedgaden og sønden om kirken, hvor der blev anlagt et stemmeværk. Kanalen fortsattes norden om byen ud til Tordals Mose, hvorfra den blev ført videre i en nygravet slugt gennem vandskellet, Ermelundsbakken, til den vestlige ende af det dalstrøg, der går fra Øresund ved Klampenborg til den sydlige del af Ermelunden, og som er en gammel - ca. 6500 år - fjordarm fra stenalderhavet (Litorinahavet). Her blev der bygget et stemmeværk med en bro, Ermelundsbroen, til Ermelundsvej, der går op til Fortunen i Dyre­ haven, og hertil var Fæstningskanalen vandfyldt i fredstid. I tilfælde af krig kunne man åbne for sluserne i Frederiksdals Stemmeværk, Lyngby Stemmeværk samt Ermelunds Stemmeværk og samtidig lukke for afstrømningen til Mølleåen fra Lyng­ by Sø ved et stemmeværk under Nordbanen og herved transportere ca. 11 milli­ oner kubikmeter vand fra Furesøen, Bagsværd Sø og Lyngby Sø gennem Fæstnings­ kanalen til oversvømmelsesområderne. Disse kunne fyldes på fra ca. 3 til 8 dage, alt efter hvor meget man åbnede for sluserne, hvilket blandt andet afhang af, hvor tæt fjenden var på byen og specielt på Frederiksdals Stemmeværk, som var nøgle­ positionen.

185 Københavns Befæstning

Frederiksdal. Ombygningen af møllean/ægget til stemmeværk for Oversvømmelsens Tilledningsanlæg i 1887. De afbildede konstruktioner findes endnu under den flere gange ombyggede og udvidede bro over Mølleåen i Frederiksdal. (Tøjhusmuseet).

Ermelundsbakken. Gennemgravningen af vandskellet set mod øst benimod F.rmelunds- broen i 1887.1 slutningen af 1920-erne blev kanalen tørlagt og omdannet til en sti, Erme- lundsstien, der gik fra Lyngby til Ermelunden. I slutningen af 1960-erne blev gennem­ skæringen fyldt op over en årrække, idet den blev brugt som losseplads. Ermelundsstien ligger i dag oven på opfyldet. (Tøjhusmuseet).

186 Betonfæstningen 1858-1996

Anlægget blev nedlagt i 1920, men stemmeværket i Frederiksdal og under Nord­ banens bro over Mølleåen samt Lyngby Kanal og den tørlagte del af kanalen mel­ lem Lyngby Hovedgade og Toftebæksvej er bevarede som de synlige rester af det. De øvrige dele er tildækkede, men kan anes eller fornemmes på en vandretur fra Lyngby Hovedgade over Tordals Mose til den nye Ermelundsbro.

Præstesletteskansen: Se Dyrehavestillingerne.

Prøvestenen (III): Fortet, som var det tredie befæstningsanlæg med dét navn, blev opført 1859-1863 på en kunstig ø, der var anlagt på 3 m vand ud for Strickers Batteri på Amagers østkyst, og det blev nedlagt i 1922. Det havde til opgave i sam­ arbejde med Strickers Batteri, Mellemfort, Lynetten og Trekroner at hindre en fjende i at trænge ind i det sydøstlige sejlløb, Kongedybet, mod indsejlingen til Københavns Havn. Fortet er et kasematteret betonanlæg med to bagvedliggende havnemoler, der omslutter forthavnen. Det er sandsynligvis det første bygnings­ værk i verden, der er bygget helt i beton, og det blev bygget ovenpå en kunstig ø af granitsten ca. 100 m nord for Prøvestenen (II). Det blev først armeret med ti 84- pundige og tolv 30-pundige, riflede forladekanoner samt fire og tredive 84-pun- dige, glatløbede forladekanoner og tre 168-pundige morterer. Denne armering blev gradvis moderniseret, og tredive år efter, hvor fortet lå i anden (inderste) søbefæstningslinie, var det armeret med seks 29 cm, seksten 17 cm og otte 47 mm bagladekanoner samt to 12-pundige, glatløbede forladekanoner.

Prøvestenen (III). Fortet set fra syd ca. 1865- I baggrunden til venstre ses Nyholms bygninger med Mastekranen og til højre ses Mellemfort. Stenkastningen i forgrunden med sømærket markerede positionen af midten af Prøvestenen (II). (Tøjhusmuseet).

187 Københavns Befæstning

188 Betonfæstningen 1858-1996

Prøvestenen (III). Fortdæk, fortgade og forthavn set fra nordre flanke. Ca. 1922. (Tøj­ husmuseet).

Fem og tyve år efter dette, hvor fortet lå i tredie søbefæstningslinie, var armeringen reduceret til tolv 17 cm, en 75 mm og tre 47 mm leanoner. Efter nedlæggelsen blev det i 1934 solgt til Københavns Havnevæsen, der langsomt har fyldt op i fort­ havnen og omkring fortet; og på opfyldningerne anlagt Benzinøen Prøvestenen.

Quinti Lynette (tidligere Christiani Quinti Lynette) (fortsat fra side 69): I 1858 blev anlægget inddraget i den - som en følge af planerne om udbygningen af Sø- befæstningen - nyanlagte Søbefæstningens Materialgård. I den forbindelse blev det tidligere vagt- og krudthus forlænget. Anlægget blev i 1864 kommandostation for Søbefæstningen. Lynetten har senere haft forskellige anvendelser og er stadig i for­ svarets eje.

Refshalegrunden og Kongedyb. På Refshalegrunden ligger fra syd: Holmen, Christians• havns Vold, Burmeister & Wains Skibsværft, Lynetten, Lynetteløbet og Trekroner, og på kanten af Refshalegrunden mod Kongedyb ligger fra syd: Prøvestenen og Mellemfort . (Udsnit af kortmosaik af Generalstabens fortrolige kort 1:20.000 (opr.mål), ca. 1900). (Lyngby Byhistorisk Samling).

189 Københavns Befæstning

Refshalegrunden: En lang, undersøisk grund (rev), der skyder sig nordud fra Amagers nordspids ved Kløvermarken til Kronløbet. Refshalegrunden er i dag ved opfyldning udnyttet til Christianshavns Vold, Holmen, skibsværftet Burmeister & Wain, Lynetten og Trekroner.

Renden: Den nordlige indsejling til Kongedybet mellem Charlottenlund og Mid­ delgrund.

Saltholm Batteri: Opført i tiden fra 1910-12 på vestsiden af Saltholm og nedlagt i 1932. Det var et åbent jordværk med våd grav, hvor kanonerne stod opstillet på betonbriske adskilt af en travers, der på toppen havde batteriets ildledelsesinstalla- tioner og en projektør, og som indeholdt batteriets ammunitionsmagasin.

Saltholm Skanserne og det politiske røre, som de gav anledning til, medførte også, at sagen blev omtalt i det satiriske årshefte Blæksprutten (1904). Omtalen fyldte to sider med billede, og den startede med en sang fra forsvarsministeren (general W.B.O. Madsen) til Forsvarskommissionen (af 1902) på syv vers om, hvad der kunne blive befæstet uden kommissionens indblanding under kommende imaginære "storkonflikter". Dernæst bragtes ovenstående satiriske billede af det befæstede Saltholm og byens tårne i silhuet samt krigsministeren som manden i månen. (Peter Thorning Christensens arkiv).

190 Betonfæstningen 1858-1996

Lige bag ammunitionsmagasinet ligger en lille, rektangulær kasernebygning, der var forsynet med skydeskår i de tre sider og i hjørnerne. De er nu tilmurede, men stadig synlige. Batteriet havde til opgave dels at hindre landgang på øen, dels at beskytte de minefelter, der var udlagt mellem øen og Dragør Fort samt mellem øen og Middelgrundsfort og dels at hindre fjendtlige enheder i at operere i farvandet omkring øen. Det var bestykket med to 75 mm kanoner og otte maskingeværer. I 1915 blev der anlagt en smalsporet jernbane fra Barakkebroen ved Barakke Batteri i den nordlige ende af øen til Saltholm Batteri for at lette forsynings- og mand- skabstransporterne. Denne bane blev fjernet i 1933- Batterianlægget, der ligger i den ende af øen, som er lukket i fuglenes yngletid, er rimeligt intakt. Det er i privat eje og ikke tilgængeligt.

Saltholm Skanserne: I forbindelse med Den japansk-russiske Krig i 1904 blev der på Saltholm anlagt to skanser til forsvar af øen mod landsætning af en fjendtlig be- sættelsesstyrke, idet man fra regeringens side var forberedt på, at enten Tyskland ville besætte øen for at sikre, at den russiske Østersøflåde kunne sejle ud og fort­ sætte til Stillehavet, eller at England/Frankrig ville besætte den for at hindre flåden i at sejle ud. Tyskerne ønskede den ud, så de kunne blive stærkeste magt i Øster­ søen, og England/Frankrig kunne ønske, at den ikke kom ud, da de var allierede med Japan. Flåden kom dog uhindret ud, og skanserne blev nedlagt; sandsynligvis i forbindelse med opførelsen af Saltholm Batteri. Skansebyggeriet skabte en del politisk uro, og skanserne fik øgenavnet "Madsens Skanser" efter krigsministeren.

Skovskanserne i Kongelunden: Se Sydamagerstillingen.

Sluse: Se Oversvømmelsen.

Soløsevej: Se Oversvømmelsen: Nordre Oversvømmelse.

Sorte Rende: Den sydlige del af det sydlige sejlløb til Københavns Havn; den nord­ lige del er Kalvebodløbet.

Strickers Batteri (fortsat fra side 117): Batteriet blev ombygget omkring 1860 og igen fra 1875 til 1876, hvor det fik brystværn og ammunitionsmagasin i beton. Ved den lejlighed blev det armeret med to 11 tommer forladekanoner, der i 1878 blev skiftet ud med to bagladekanoner af samme kaliber (29 cm kanoner). I 1882 blev det efter en ny ombygning yderligere armeret med to 35,5 cm kanoner, som dog allerede i 1888 blev flyttet til Charlottenlund Batteri. Men i de seks år var batteriet i forhold til sin størrelse det kraftigst armerede anlæg i Københavns Befæstning. Fra 1888 til Den første Verdenskrig var anlægget klassificeret som armeringsbatteri, og ved begyndelsen af krigen blev det indtil december samme år kun armeret med to mobile 75 mm kanoner.

191 Københavns Befæstning

Strickers Batteri. Set fra luften fra øst i 1933- (Flyvevåbnets Historiske Samling).

Herefter blev det indtil 1954 benyttet af marinen, der blandt andet havde radio­ sendestation på batteriet. I 1954 blev det sprængt i luften for at give plads for De danske Spritfabrikker og Pyrolyseværket.

Stubbegrunden (Stubben): Lavvandet grund mellem Kronløbet og Sjællands kyst lige nordvest for Trekroner. Her skulle i henhold til Lov om Søbefæstning af 1858 have været bygget et fort, men det blev erstattet med et batteri ved Kalkbrænderi­ havnen.

Sydamagerstillingen: Opført i 1916 og nedlagt og for størstedelen sløjfet i 1919- Den havde til opgave at hindre en fjende i at gå i land på sydkysten mellem Konge­ lunden og Dragørfort, og den blev som camouflage for størstedelen bygget ind i det gamle havdige mellem strand og landbrugsområde på strækningen fra nord for Kongelunden til lige syd for Dragør. Stillingen var opbygget i jord og tømmer og bestod af pigtrådshegn, batterier og fodfolksskanser i forreste linie og af fjernkampbatterier, kommandostationer og reservestandpladser trukket noget tilbage. Den var hovedsagelig armeret med mobilt artilleri i jordstillinger, men enkelte af batterierne i forreste linie var forsynet med skibsskyts eller moderne kystskyts, der var fastmonteret på betonbriske.

192 Betonfæstningen 1858-1996

En del af stillingens anlæg er stadig synlige, f.eks. Nordre og Søndre Skovskanse i Kongelunden, dele af skanser øst for villakvarteret, Søvang, og reservestand­ pladser nord og vest for Søvang på nordsiden af Fælledvej.

Sydfronten: Landbefæstningen på Amager (se Landbefæstningen).

Søbefæstningen: Her forstået som søbefæstningsdelen af Københavns Sø- og Landbefæstning, der opbygges og nedlægges efter 1858. Søbefæstningens perma­ nente anlæg blev hovedsagelig opført i tre perioder: 1858-68 (Prøvestenen og Mellemfort samt ombygning af Trekroner, Lynetten og Strickers Batteri), 1886-94 (Hvidøre Batteri, Charlottenlund Batteri, Middelgrundsfort, Kastrup Batteri og Avedøre Batteri) og 1910-18 (Taarbækfort, Flakfort, Saltholm Batteri, Dragørfort, Kongelunds Batteri og Mosede Batteri).

Under Den første Verdenskrig blev de permanente anlæg udbygget med de nød­ vendige feltbefæstningsanlæg og minefelter, så der opstod en spærring til søs, som sammen med den ligeledes udbyggede Landbefæstning dannede en samlet, be­ fæstet ring om København og dele af den centrale del af Øresund. Søbefæstningen kunne lukke alle sejlløbene tværs over Sundet og ville desuden kunne beherske et

Skovskanserne i Kongelunden. Nordre og Søndre Skanse ca. 1930. (Kort over Syd- amagerstillingen, se Tømmerupstillingen side 198). (Flyvevåbnets Historiske Samling).

193 Københavns Befæstning

farvandsområde fra Hven til 7 km syd for Amagers sydspids. De fleste af Søbefæst- ningens permanente anlæg var opbygget som meget store bygværker i svær beton og store jordmasser.

Søbefæstningens Materialgård: Oprettet i 1858 og nedlagt omkring 1945. Fra starten omfattede den Christiani Quinti Bastion, Quinti Lynette og halvdelen af Charlotte Amalies Bastion. Fra 1870-erne blev Charlotte Amalies Bastion og den sydlige halvdel af Christiani Quinti Bastion afgivet til Søværnet. Til gengæld blev den nordlige del udbygget langs den nye Refshalevej til skibsværftet Burmeister & Wains grund. Områderne var kun adskilt af en pramrende, så materialgården kunne fragte materialer ud til Søbefæstningens anlæg uden at skulle nord om skibsværftsgru nden.

Søborg Kanal: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse.

Søndersø: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse.

Søndre Oversvømmelse: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse.

Tilledningsanlægget: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget.

Tinghøj Batteri: Opført i 1887-88 og nedlagt i 1920. Batteriet ligger delvis ned­ gravet lige sydvest for det højeste punkt på Tinghøjplateauet ved Isbanevej i Glad­ saxe Kommune. Det er et ca. 300 m langt, åbent, halvmåneformet batterianlæg med en foranliggende, tør grav. Kampanlægget består af to batterilinier, den søn­ dre med seks betonbriske og den nordre med fire, og de adskilles af en kasemat- bygning, der indeholdt ammunitionsmagasiner og belægningsrum, desuden havde den på dækket to forsvindingstårne hver til et 10-løbet maskingevær. Batterilinier­ ne skulle armeres med seks 15 cm kanoner og fire 12 cm kanoner henholdsvis på venstre og højre batterilinie. Anlægget skulle føre fjernkampen på den sydlige del af Nordfronten, samt understøtte Gladsaxefort og den nordlige del af Vestvolden. Batteriet fremstår i dag nogenlunde intakt; dele af batterilinierne er tildækkede, og en del af den nordlige er fjernet i forbindelse med Isbanevejs og Vandtårnsvejs anlæggelse; der er opført vandtårne i dele af den tørre grav, og resten er fjernet sammen med en del af de ydre dele af brystværnet, og desuden er en vej ført gennem brystværnet til batterigården. Området, hvor anlægget ligger, ejes af Firma Dyrup A/S, og det er ikke tilgængeligt.

Tordals Mose: Se Oversvømmelsen: Tilledningsanlægget.

Trekroner (II) (fortsat fra side 121): Fortet, der i princippet er en afstumpet, udhulet og vandfyldt bastion, blev helt ombygget i tiden 1865-68 som en følge af Søbefæstningsloven af 1858.

194 Betonfæstningen 1858-1996

Trekroner (II). Skytskasemat med 15 cm kanon. Udkast til skydeskive for krigsminister, general Jesper Jespersen Bahnson i 1886 til Den kongelige Skydebane. (Peter Thorning Christensens arkiv).

Der blev bygget betonammunitionsmagasiner og betonbriske, og på den afstum­ pede del af bastionen blev der opført en betonkasematbygning i tre etager. Den var indrettet med ammunitionsmagasiner, køkken og indkvarteringsrum til det menige mandskab i den underste etage; den mellemste etage var indrettet med skytskasematter på faeen og flankerne og med indkvarterings- og messefaciliteter til officerer ind mod forthavnen; og på den øverste, delvis åbne etage var der to åbne batterier samt to ammunitionsmagasiner, to officerskamre og en vagtstue.

195 Københavns Befæstning

Trekroner (II). Fortet set fra øst. 1993- (Ole Malling).

Bygningen krones i dag af fyrtårnet, der markerer indsejlingen til Københavns Havn. I 1898-99 blev bygningen ombygget; man lukkede alle skydeskårene i skyts- kasematten og byggede fortets sten- og jordbrystværn op foran kasematetagen som yderligere beskyttelse mod beskydning. Samtidig flyttede man nogle af kasemat- kanonerne ud på fortets flanker og på struben. To af disse kanoner kan endnu ses i fortets nordlige, lukkede flankebatteri. Fortet, der var hovedanlægget i den første søbefæstningslinie, lå ved Kronløbet, indsejlingen til København. Det blev først armeret med otte 84-pundige og fire 30-pundige, riflede forladekanoner samt en og tyve 84-pundige, glatløbede forladekanoner og tre 168-pundige morterer.

Armeringen blev gradvis moderniseret, og tredive år efter, hvor fortet lå i anden søbefæstningslinie (den inderste), var det armeret med fjorten 29 cm, to 24 cm, seks 17 cm, elleve 15 cm og otte 47 mm bagladekanoner samt to 29 cm, riflede bagladekanoner, fem 84-pundige og syv 24-pundige, glatløbede forladekanoner. Fem og tyve år efter dette, hvor fortet lå i tredie søbefæstningslinie, var armeringen reduceret til to 24 cm, seks 17 cm, syv 15 cm, to 75 mm og to 47 mm kanoner. Efter Den første Verdenskrig blev fortet benyttet som skolefort for Kystartilleriet, indtil det blev nedlagt i 1932 i forbindelse med, at Søbefæstningen overgik til Søværnet. Fortet blev solgt i 1934 til Københavns Havnevæsen, som udlejede det

196 Betonfæstningen 1858-1996

til Kystartilleriforeningen, der indrettede det til sommerudflugtsmål med restau­ ranter, revy og mange andre forlystelser. Spor af disse aktiviteter kan stadig ses enkelte steder; blandt andet i kasematbygningen. Det varede kun til 1939, for under Den anden Verdenskrig benyttede den tyske værnemagt fortet fra 1940-1945 som øvelsesanlæg, og samtidig blev opstillet et flakbatteri. Et af de få spor fra den tid kan i dag kun anes på den nordlige endevæg i den nordlige flankekasemat i skytsetagen; her ses et kort over det tyske storrige, hvor Berlin, sandsynligvis efter krigen, er fjernet, måske ved at der er skudt ind i kortet på dette sted.

Fortet har ikke siden været i brug; det blev bygningsfredet i 1983, og i 1984 købte Statens Bygningsfredningsfond det af Københavns Havnevæsen for tre kroner. Det er siden da blevet restaureret, især ydermuren, jordskråninger, gangarealer og de to fritstående kasernebygninger, der i dag rummer restaurant og selskabslokaler. Det er nu muligt at komme ud på fortet om sommeren med havnerundfarten lige­ som i trediverne, men forlystelsesudbudet begrænser sig til at nyde de historiske omgivelser, udsigten, restaurationen eller den medbragte madkurv.

Tunestillingen: Opført i 1915-18 og nedlagt i 1919 ved Den første Verdenskrigs afslutning. Den blev opført som en fremskudt stilling foran Landbefæstningen, fordi den tyske hær havde fået belejringsartilleri, der var så langtrækkende, at Landbefæstningen ikke kunne holde fjenden udenfor bombardementsafstand af Københavns centrum. Det var en meget kraftigt bestykket, feltmæssig udført stil­ ling, der for størstedelen var opbygget i jord og tømmer. Den bestod af pigtråds­ hegn, skyttegrave med lette betonkaponierer og nærkampbatterier i forreste linie og fjernkampbatterier samt kommandostationer noget tilbagetrukket. Stillingen blev anlagt mellem Roskilde Fjord og Køge Bugt, og den udgik fra Veddelev Halv­ øen nord for Roskilde, gik øst om Roskilde, vest om Vindinge og Tune, vest og syd om Karlslunde og herfra ud til Køge Bugt lidt syd for Mosede Batteri, der blev fløjbatteri for stillingen. Det var meningen, at stillingen skulle have været fortsat op langs Roskilde Fjord til Hundested, men denne del blev aldrig udført. Materiel­ let blev udlagt i depot, så man kunne bygge den, hvis der blev overhængende fare for et fjendtligt angreb. I dag er der kun bevaret en og tyve af de lette betonanlæg og et jordbatteri, og de fleste af dem ligger på privat grund uden offentlig adgang. I Hedeland er et af betonanlæggene restaureret og tilgængeligt; det ligger på Tokhøjvej nordvest for Tune.

Tømmerupstillingen: Stillingen blev opført i 1914 som en fremskudt, feltbefæstet stilling foran Christianshavns Vold, som indtil da havde udgjort det eneste faste forsvar af Amager på grund af det politiske forlig i 1894. Den var bygget i jord og tømmer, og den var i brug indtil 1916, hvor Sydamagerstillingen blev opført, og den blev nedlagt i 1919 ved Den første Verdenskrigs afslutning.

197 Københavns Befæstning

Tømmerupstillingen og Sydamagerstillingen. Stillingerne i 1918 indtegnet på et specialkort over Amager 1:20.000 (opr. mål), (Generalstaben, Kjøbenhavn 1914).

Tømmerupstillingen blev opført med pigtrådshegn, skanser og batterier i forreste linie, og den havde fjernkampbatterier og kommandostationer liggende noget

198 Betonfæstningen 1858-1996

tilbagetrukket. Stillingen gik hen over midten af Amager fra vestkysten ved øerne Koklapperne, der i dag er en del af det inddæmmede område; Vestamager, syd om Tømmerup, sydøst om Maglebylille og herfra til Øresundskysten ca. 3 km syd for Kastrupfort. I dag er der ingen synlige spor tilbage af stillingen.

Taarbækfort. Dæksplan, situationsplan, del affacadeopstalt og observationstårn. 1916. (Rigsarkivet).

Taarbækfort: Opført i tiden 1913-16 og nedlagt i 1937. Det var et stort trekantfort med tør grav og med en underjordisk forbindelsesgang til gravkaponieren i gra­ vens yderside i den nordligste vinkelspids. For at råde delvis bod på Nordfrontens største mangel - "Hullet i Nordfronten" - anlagde man fortet et stykke inde i Dyre­ haven ca. 500 m nordvest for Taarbæk Kirke, så det både ville kunne fungere som land- og søfort; men hverken placeringen eller den armering, man kunne give det, var særlig hensigtsmæssig. Fortet skulle i princippet som søfort dække kysten nord for Taarbæk mod landgangsforsøg, men man kunne ikke se kysten på grund af klinten over kysten og villabebyggelsen langs kysten. Desuden skulle det assistere Middelgrundsfort med at hindre fjendtlige skibe i at sejle ind til København, men havde ikke tilstrækkeligt udsyn over Sundet. For at råde bod på disse mangler byg­ gede man på fortdækket et ca. 33 m højt observations- og afstandsmålertårn.

199 Københavns Befæstning

Taarbækfort. Luftfoto af fort og omgivelser fra syd. Bemærk montagejernbanesporet - den lyse stribe der går i en bue fra fortdækket til kystbanen - samt den østligste dobbelt- kaponiere i Dyrehavestillingen umiddelbart øst for fortet. Den skulle flankere pigtråds- spærringerne mod øst til Øresund og mod nordvest forbi saillantkaponieren på fortet. Her mødtes flankeringsskudfelterne for denne kaponiere og den vest for fortet. Ca. 1916. (Peter Thorning Christensens arkiv).

Som landfort skulle det dække Eremitagesletten og området nord herfor, men da det lå gemt bag slettens højeste punkt, hvor slottet lå, havde det ikke indsigt i, hvad der skete indenfor størstedelen af dets kampområde. Armeringen var for svag til rollen som kystfort, kun fire gamle 29 cm kanoner, der var bygget om til hau- bitzer, og den var for fåtallig til rollen som landfort, kun to 12 cm haubitzer og seks maskingeværer i tre pansertårne; desuden havde det tre 37 mm kanoner og ni maskingeværer til gravforsvar. Da fortet var blevet nedlagt blev det ombygget til minedepot og fungerede til 1968. I 1969 blev det overdraget til Jægersborg Skov­ distrikt, der lod det tildække. I dag fremstår det som en langstrakt græsbeklædt bakke, der på den østlige side har en mindre bakke, der indeholder den østligste af dobbeltkaponierne i Dyrehavestillingen, der skulle belyse og beskyde pigtråds­ hegnet, som gik fra fortets toppunkt til kaponieren og herfra videre til Øresunds­ kysten.

200 Betonfæstningen 1858-1996

Utterslev Mose: Se Oversvømmelsen: Søndre Oversvømmelse.

Vangede Batteri: Opført i 1887-88 og nedlagt i 1920. Batteriet blev anlagt delvis nedgravet i et højdedrag umiddelbart vest for Vangede By i en afstand af ca. 2 km sydøst for Lyngbyfort, og de bevarede dele ligger i dag ved Snogegårdsvej og Horsevej i Vangede, Gentofte Kommune. Det var et ca. 300 m langt, åbent, halv­ måneformet batterianlæg med en foranliggende, tør grav.

Vangede Batteri. Grundplan af batteriet samt situationsplan. 1893- (Rigsarkivet).

Kampanlægget består af to batterilinier, den søndre med seks betonbriske og den nordre med tre. De var adskilt af en kasematbygning, der indeholdt ammunitions- magasiner og belægningsrum, desuden havde den på dækket to forsvindingstårne hver til et 10-løbet maskingevær. Batterilinierne skulle armeres med seks 12 cm kanoner og tre 12 cm kanoner henholdsvis på søndre og nordre batterilinie. Anlægget skulle føre fjernkampen på den midterste del af Nordfronten, samt understøtte Bagsværdfort, Lyngbyfort og Garderhøjfort. Batteriet er i dag kun delvis bevaret; den nordre batterilinie og den tilhørende grav kan ses, kasemat- bygningen ligger tildækket under plænen syd herfor, og af den søndre batterilinie

201 Københavns Befæstning

kan kun det lille forhåndsammunitionsmagasin ses som en lille jordhøj på en privat grund lige syd for Snogegårdsvej. Området, hvor den nordre batterilinie og den tildækkede kasematbygning ligger, er i offentlig eje og er frit tilgængeligt.

Vestenceinten: Se Vestvolden.

Vestfronten: Den sydlige del af Landbefæstningen på Sjællandssiden, der omfat­ tede Vestenceinten og Husumenceinten; tilsammen normalt kaldet Vestvolden (se Landbefæstningen og Vestvolden).

Vestre Ordrupkrat Batteri: Se Ordrup Krat Batterierne.

Vestvolden. Billedet viser de tre kaponierer nordfor Avedøre Tværvej (nord er til højre i billedet) og de to mellemliggende gravstrækninger som de to kaponierer til højre skulle beskyde. Udfor rundingerne af deres jordlegemer ses tre batardeauer, der skulle stemme vandet i graven op og sikre næsten konstant vanddybde i gravens afsnit. Til venstre for den sydligste af kaponiererne ses en af de faste udfaldsbroer, og på ydersiden af graven udfor kaponiererne ses våbenpladser, hvor man kunne samle tropper for at gøre udfald. Volden var i alt inddelt i 23 gravafsnit med 11 kaponierer, 24 små kaponierer til maskin­ geværer i tyndvægget beton (fra Den første Verdenskrig), fire dobbeltkaponierer, og den er bygget med 15 batterier og 8 forberedte batterier samt 14 kikkertstationer og banen for batteritoget, der gik fra Gammel Køge Landevej til ca. 300 m nord for Jyllingevej og havde forbindelse til Roskildebanen. Desuden var der 10 batardeauer og 7permanente udfalds- broer ved nogle af våbenpladserne, men ved de øvrige var det forberedt, at man skulle kunne slå bro over graven. Under Den første Verdenskrig blev antallet af batteriet forøget til ca. et batteri pr. gravafsnit, og volden blev armeret med over 200 kanoner, desuden blev voldbanen ført helt op til Husum Station. 1954. (Kort- og Matrikelstyrelsen).

202 Betonfæstningen 1858-1996

Vestvolden: Opført i årene fra 1888 til 1892 og nedlagt som fæstningsværk i 1920. Den strækker sig fra Køge Bugt ved Avedøre som en cirkelbue til Utterslev Mose. Vestvolden består af Vestenceinten og Husumenceinten, som blev voldens to officielle navne, idet den egentlig består af to volddele med noget afvigende opbyg­ ning. Vestvoldens konstruktion var på flere måder banebrydende. Dens tværprofil, der er på cirka 100 m, var traditionel med forvold, våd grav og hovedvold (se tværsnittet), men dens længdeprofil var en speciel, dansk konstruktion, der inter­ nationalt blev kaldt "Den danske Front".

Vestvolden. Kaponiere på voldstrækningen nord for Roskildevej. Volden blev under Den første Verdenskrig sat i kampklar stand og der blev opsat pigtrådshegn. På billedet ses de fra den nederste berme og op ad voldskråningen til den øverste berme. Ca. 1918. (Tøjhus­ museet).

Voldens gravafsnit, der var skjult for fjenden af glaciset, var udformet med små skytskasematter, kaponierer, der lå forskudt for hinanden med ca. 600 meters mellemrum; som takkerne på en rundsav. Fra kaponiererne kunne man skyde langs graven - det vil sige på tværs af fjendens angrebsretning, hvilket kaldes flan­ kerende skydning - med kanoner og maskingeværer, og derved hindre at fjenden krydsede den våde grav. Kaponiererne var selvstændige kampanlæg, der også skulle fungere som sikring mod overfald. Derfor var de forsynet med en projektør til belysning af graven, og i krigstid var de konstant bemandet og havde skytset skudklart. De var indrettet med skytsrum, beboelsesrum, generatorrum og ammu- nitionsmagasin.

203 Københavns Befæstning

Tværsnit af volden. Set i tværsnit var volden opbygget på følgende måde: Langs den side af volden, der vender ind mod København, blev der anlagt en allé, der mod øst havde jernbanesporet til batteritoget, voldbanen (1), og mod vest voldgaden (2), der var en 6m bred kørevej. I niveau med voldgaden er ammunitionsmagasiner og andre depoter bygget ind i voldfoden (3) eller fritliggende mellem voldgaden og voldfoden f.eks, artillerimaga­ siner (4). Fra voldgaden fører ramper op til voldgangen (5), der ligger over magasinerne og er transportvejen bag standpladserne for kanonerne, kanonbriskene (6), og fodfolks- banketterne (8), som ligger et trin højere oppe ad voldskråningen, og som ligger op til brystværnet (7). Herfra førtes fjernkampen, men hvis fjenden angreb, kunne man både beskyde ham, når han stormede op ad glaciset (17), og hvis han kom ned på den dækkede vej (14). Her ville han i øvrigt komme i dobbelt ild, fordi han nu også var i skudfeltet fra en af kaponiererne, som herfra overtog beskydningen af hans eventuelt videre fremryk­ ning ud i og over graven. Den højeste del af volden, voldkronen (9), skråner let ned mod den ydre voldside, der kaldes eskarpen (10). Eskarpen afbrydes af to afsatser, bermer (11), der skulle opsamle den jord, som kunne skride ned ved fjendtlige granateksplosioner i voldsiden, så den ikke styrtede i voldgraven (12) og fyldte denne op. Voldgraven er 16 m bred i overfladen og 6 m i bunden. Desuden er den 2,5 m dyb med en yderligere 1 m dyb rende, kynetten, i midten, der skulle sikre en tilstrækkelig vanddybde til at hindre, at fjenden går over selv i tørre somre. De røde pile viser skudretningen for kaponierernes kanoner. Over voldgraven rejser en voldskråning sig, kontrescarpen (13), der et stykke oppe afbrydes af en forbindelsesvej, som ligger skjult for fjenden, den dækkede vej (14). I forbindelse med denne lå overfor kaponierne en våbenplads (15), hvor man skjult kunne samle styrker til et udfald mod flenden. I brystværnet ligger en fodfolksbanket (16), hvor• fra soldater kunne skyde på en fjende, som stormede opad glaciset (17). Glaciset er anlagt som en svagt skrånende vold, der set fra fjendesiden, fra vest, ser ud som om den går i et med voldkronens toppunkt. Derved bliver gravskråninger og graven med kaponierer og andre konstruktioner skjult for fjenden. (Flemming Aalund).

204 Betonfæstningen 1858-1996

Tværsnit af Vestvolden i dag. (Numrene er i overensstemmelse med numrene på teg­ ningen på foregående side). 1. Voldbanen, 2. Voldgaden, 5. Voldgangen, 6. Kanonbrisk, 7. Brystværn, 9. Voldkronen, 10. Escarpen, 11. Berme, 12. Voldgraven med kynette, 13- Kontrescarpen, 14. Den dækkede vej, 16. Fodfolksbanket, 17. Glacis. (Poul Andersen).

På de steder, hvor der var en særlig fare for et fjendtligt angreb, byggede man dobbeltkaponierer på øer i voldgraven. Det var der på de steder, hvor store trafik­ årer krydsede volden, blandt andet hvor Roskildevej og Vestbanen krydser volden. Her var afstanden fra dobbeltkaponieren, der lå mellem dem, til de to trafikårer gjort kortere end de ca. 600 m, og de kunne begge tages under dobbelt ild - det vil sige beskydes samtidig fra to kaponierer.

Vestvolden. To af batteritogets seks kanonvogne der hver havde en 15 cm kanon. Ca. 1900. (Tøjhusmuseet).

205 Københavns Befæstning

Desuden byggede man en dobbeltkaponiere, hvor volden slår et knæk på stræk­ ningen mellem Frederikssundsvej og Mørkhøjvej. I hver af kaponiererne var der permanent opstillet en 75 mm kanon; i de fire dobbeltkaponierer var der to 75 mm kanoner. Flankeringsskytset i kaponiererne skulle under en krig suppleres med hjælpeflankeringskanoner, hovedsagelig 9 cm kanoner, der blev opstillet på et lille plateau, som fandtes ved hver af de ramper, der førte ned til kaponiererne.

Vestvolden. Hvissinge Batteri var et af de permanente batterier, der var udstyret med betonbriske og -ammunitionsmagasiner. Batteriet ligger nordfor Roskildevej. I forgrun­ den ses voldgaden med alleen og voldbanens spor. 1920. (Rigsarkivet).

I princippet er volden bygget som en lang, sammenhængende kæde af batterier. Skytset, der skulle beskyde fjenden med frontal beskydning før og under et angreb, skulle opstilles på hovedvolden i batterier på fire til tolv kanoner, og der var i prin­ cippet indrettet et batteri på hvert af voldens afsnit. Batterierne var ikke permanent armeret med kanoner, men skulle i tilfælde af krig bestykkes med 9, 12 og 15 cm kanoner. Ni steder var der bygget skytsmagasiner, så man kunne opmagasinere en del af de kanoner, der skulle bruges til bestykning af batterierne i nærheden af

206 Betonfæstningen 1858-1996

dem i fredstid. Under Den første Verdenskrig, hvor volden var bemandet i over fire år, blev alle batterierne armeret med skyts, og flere af dem blev udbygget, så det samlede antal standpladser, briske, til kanoner til frontal beskydning fra volden kom op på over 200. Til forstærkning af de faste batterier i volden var der langs dens inderside anlagt en jernbane. Her kunne et tog, batteritoget, med seks 15 cm kanoner monteret på togvogne, hurtigt køres frem til forstærkning af et afsnit af volden, som blev angrebet.

Vestvolden. Del af graven med kaponiere og en af de faste udfaldsbroer, der forbandt hovedvolden med den dækkede vejs våbenpladser. Billedet er taget ved den anden kapo­ niere syd for Park Allé i Brøndbyernes Kommune og i baggrunden ses Brøndbyvester Mølle, der endnu eksisterer. 1890. (Tøjhusmuseet).

Voldgraven fik sit vand dels fra kilder i området og dels fra Harrestrup Å og Utter­ slev Mose. I krigstid, hvor befæstningens oversvømmelsesanlæg blev etableret med vand fra Furesøen, kunne der også tilføres større mængder afvand via Gentofte Sø og Utterslev Mose, men det meste af dette skulle ledes videre til Kagsmosen og det lavtliggende område, der var omkring denne og langs Kagsåen, så der blev dannet en sø, Kagsåbassinet, på ydersiden af volden, som i sin største udstrækning kunne nå ca. 3 km ud fra volden. Den ville være en kraftig hindring for en fjendes færden i forterrænet og især gøre det vanskeligt at sætte et angreb ind mod den nordligste

207 Københavns Befæstning og svageste del af volden, idet der kun var 2 km mellem Oversvømmelsen og Glad­ saxefort, og denne strækning kunne tages under ild fra volden og Gladsaxefort samt fra det bagvedliggende Tinghøj Batteri.

Oversvømmelsen blev dog aldrig etableret - ikke engang under Den første Verden­ skrig, hvor hele fæstningen blev gjort krigsklar. For at undgå at vandet i vold­ graven, på grund af det skrånende terræn, løb ukontrolleret mod syd og ud i Køge

Vestvolden. Fredskrudtmagasin fra 1904. Det ligger på voldstrækningen nord for Park Allé i Brøndbyernes Kommune. 1920. (Rigsarkivet).

Bugt, var graven delt op i afsnit, hvor vandet kunne stemmes op, så alle gravafsnit­ tene stort set altid ville være umulige at passere, når man ser bort fra kolde vintre, hvor det frøs så meget og så længe, at man ikke kunne holde graven isfri. Opdelin­ gen var foretaget enten ved stemmeværker i vej- eller banedæmninger eller ved dæmninger (batardeauer) med stemmeværker, som var bygget ud for kaponierer- ne, dér hvor graven rundede mellem to nabokaponierers skudfelt. Dæmningerne var gjort impassable med et stort jerngitter. Det var blandt andet for at give ekstra

208 Betonfæstningen 1858-1996

sikring mod forsøg på fjendtlig overgang over disse dæmninger, at man anlagde maskingeværrederne af beton på hovedvoldens eskarpe lidt forskudt for kaponi- ererne.

Efter nedlæggelsen som fæstningsanlæg i 1920 blev volden anvendt af forsvaret som øvelsesareal og depotområde, men i 1963 blev forsvarets aktiviteter på vold­ arealet indskrænket, og størstedelen af Vestvolden overgik til at blive et offentligt, rekreativt område.

I dag forvaltes volden for størstedelen af Københavns Skovdistrikt, der hører under Skov- og Naturstyrelsen i Miljø- og Energiministeriet. Da den fra nord til syd løber igennem Københavns, Rødovre, Brøndbyernes og Hvidovre Kommuner, admini­ streres den ved, at de fire kommuner gratis lejer den af staten og derved får brugs­ retten mod at afholde udgifterne til drift og vedligeholdelse, bortset fra de få om­ råder, som forsvaret stadig benytter. Københavns Kommune ejer dog den korte del af volden, der ligger i umiddelbar forbindelse med Utterslev Mose.

I dag er en del af Vestvolden i Rødovre Kommune blevet ført tilbage til sit oprinde­ lige udseende, og nogle af bygningerne i volden er blevet restaureret, og enkelte af de træbygninger, der hørte til voldanlægget, er blevet genopført, desuden er der blevet opført en model af et stykke af volden, så publikum lettere kan sætte sig ind i voldens opbygning og funktion. Disse arbejder er udført som et led i et jobskabel- sesprojekt - Projekt Vestvolden. Denne del af volden, der går fra Roskildebanen i syd til Ejbybroen i nord, kaldes nu "Den historiske Vold". Den formidles dels ved én af Skov- og Naturstyrelsens vandretursfoldere, der starter ved parkeringspladsen ved Espelunden for enden af Rødovre Parkvej, og dels ved en række forskellige informationstavler, der er sat op på strækningen, og som fortæller om volden ge­ nerelt, om minivolden og om voldens enkelte bygningsværker.

Vintappergårdstillingen: Anlagt i 1914 ved udbruddet af Den første Verdenskrig og nedlagt i 1919, da krigen var slut. Stillingen blev anlagt for at lukke af for en fjendtlig indtrængen mellem Lyngbyfort og Garderhøjfort i et område syd og øst for Vintappersøen, som var delvist skjult for begge forter. Den bestod som den øvrige feltbefæstning omkring København af pigtrådshegn, skyttegrave, batterier i jord og lette betonanlæg, men den var desuden forsynet med anlæg i sværere beton; det drejer sig om en stor og to små kaponierer, der skulle belyse og beskyde nogle af pigtrådshegnene i området, samt et mindre beredskabsrum. I dag ligger den ene af de små kaponierer på Mariebjerg Kirkegård ved parkerings­ pladsen, og den store kaponiere ligger i en privat have ved Smakkegårdsvej.

Østre Ordrupkrat Batteri: Se Ordrup Krat Batterierne.

209 Københavns Befæstning

København 1887. Byen ses fra en observationsballon over Lundtoftesletten under et tænkt angreb. (Lyngby Byhistorisk Samling).

210