Debatten Som Diskursiv Begivenhed

Debatten som diskursiv begivenhed

Kilde: Axios, 2019, ¶ Washington's broken climate debate

Indholdsfortegnelse

Indledning 1

Review 3

Socialkonstruktivisme 6

Design og metode 8

Diskurs i sociale sammenhænge 12

Den diskursive praksis 17

Produktion, distribution og konsumption 17

Den tekstuelle praksis 19

Esther Kjeldah og Anni Grimm: Klimadebattens vigtighed og klimakrisens løsning 19

Anni Grimm og Esther Kjeldahl: Danmarks CO2-udslip 24

Thomas Danielsen: Hvordan klimakrisen skal løses 27

Mai Villadsen og Thomas Danielsen: initiativer til at løse klimaproblematikken 28

Den diskursive praksis 34

Tekstens kraft 34

Intertekstualitet 36

Diskussion (og den sociale praksis) 39

Konklusion 43

Litteraturliste 45

Indledning Den 25. august 2019 udkom en rapport fra IPCC med den nyeste forskning om klimafor- andringernes påvirkning af hav og is (DMI, 2019, ¶ Ny rapport fra FN’s klimapanel - havisen smelter, og havene bliver varmere med foruroligende hast). IPCC er FN’s Klimapa- nel, som jævnligt udfører videnskabelige undersøgelser og vurderinger af klimaforan- dringernes omfang, samt undersøger og vurderer hvordan vi kan både tilpasse os og modvirke disse klimaforandringer (IPCC, u.å., ¶ Foreward). I rapporten konkluderer IPCC blandt andet, at den globale opvarmning forårsager, at kryosfæren (is blandt andet i form af sne og havis) er reduceret, at havene stiger mere end tidligere antaget og fortsat bliver varmere, og at opvarmningen sker hurtigere og hurtigere. Alt dette har fremti- dige negative konsekvenser, eksempelvis i form af naturkatastrofer, og for at modvirke klimaforandringerne skal vi, ifølge rapporten, være hurtige og ambitiøse til at reducere udledningen af drivhusgasser (DMI, 2019, ¶ Ny rapport fra FN’s klimapanel - havisen smelter, og havene bliver varmere med foruroligende hast). Derudover blev FN’s klimatopmøde afholdt d. 22.-24. september 2019 i New York, hvilket den danske statsminister, Mette Frederiksen, deltog i. I forbindelse med dette udtalte Frederiksen: “Vi vil gå forrest internationalt i kampen mod klimakrisen. Både ved at sætte barren højt i Danmark og støtte andre lande i at opnå deres nationale klimamål [...] Regeringen har sat et historisk ambitiøst mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030” (Statsministeriet, 2019, ¶ Statsministeren deltager i FN’s klimatopmøde). Det er dermed tydeligt, at klimapolitiske spørgsmål har stor aktualitet, både i internationalt perspektiv men også i Danmark, og en undersøgelse har da også vist, at klima og miljø har overhalet flygtninge og udlændinge og nu er de vigtigste emner for vælgerne, når de skal sætte deres kryds (Bahn, 2019, ¶ Ny måling: Miljø og klima er vigtigere for vælgerne end flygtninge og udlændinge). Klima spillede således en stor rolle i den forrige valgkamp, hvorfor politikerne både under valget og nu må overveje, hvordan de italesætter klimaet i den offentlige debat, idet de ved, at der hos vælgerne er et øget fokus på netop dette emne, og at det altså har betydning for, hvem de stemmer på. Udgangspunktet for vores undersøgelse er TV-programmet Debatten, som er produceret af DR. Den 26. september 2019 blev episoden “Grøn, grønnere grønnest?” sendt, hvor klima var omdrejningspunktet (DR, 2019, ¶ Debatten: Grøn, grønnere, grøn- nest?). Den tidligere nævnte rapport fra IPCC samt målsætningen om 70% reduktion af 1 drivhusgasser i Danmark danner netop grundlag for denne episode af Debatten, hvor blandt andet politikere debatterer, hvad vi skal stille op med klimaforandringerne (DR, 2019, ¶ Debatten: Grøn, grønnere, grønnest?), der ifølge rapporten sker i hastig fart. Emnet har vakt stor opmærksomhed, idet rapporten, som nævnt, lægger op til, at vi skal handle hurtigt og omfattende (DMI, 2019, ¶ Ny rapport fra FN’s klimapanel– havisen smelter, og havene bliver varmere med foruroligende hast). I episoden fra Debatten får blandt andet flere danske politikere mulighed for at italesætte klimakrisen, og hvad de eventuelt mener skal gøres for at løse den. Politikernes italesættelse er, som sagt, både politisk relevant, idet vælgerne har stort fokus på klima, men ligeledes er italesættelsen relevant, da den er medkonstituerende i relation til de virkelighedsopfattelser, som gør sig gældende om klimakrisen. Da hver enkeltes virkelighedsopfattelse påvirkes af den måde, som virkeligheden bliver fremstillet på gennem sproget, finder vi det interessant at undersøge hvilke ideologier og diskurser, der optræder i Debatten. De eksisterende diskurser omkring klimaet påvirker desuden borgernes generelle forståelse for, hvor alvorlig klimakrisen er, og hvordan vi skal forholde os til den, og dermed hvorvidt borgerne selv skal agere. Et af de steder, hvor politikerne netop positionerer sig i forhold til klimakrisen er Debatten, og derfor har vi et ønske om at undersøge, hvordan deltagerne taler om klimaet i Debatten, hvilket har ledt os til følgende problemformulering:

Hvordan italesættes klimaforandringer i Debattens episode 29 fra den 26. september 2019, og hvordan relateres disse diskurser til den sociale praksis, som den diskursive begivenhed medkonstituerer?

Projektet er udarbejdet som et kvalitativt casestudie, nærmere bestemt er det et teorifortolkende casestudie (se nærmere herom i afsnittet ‘Design og metode’), hvor vi har undersøgt de medvirkendes italesættelse af klimaforandringerne samt diskursernes eksistens i rammerne uden for programmet. Analysen har vi udarbejdet ved hjælp af Faircloughs kritiske diskursanalyse. Denne diskursanalyse tager afsæt i, at mennesker blandt andet gennem det talte sprog enten kan konstruere eller reproducere diskurser om verden (Fairclough, 1992, s. 64-65). For at undersøge italesættelsen har vi således mere konkret analyseret en udvalgt sekvens af episoden gennem tre praksisser:

1) Den tekstuelle praksis, hvor vi har taget udgangspunkt i ordforråd, grammatik, samhørighed og tekstens struktur (Fairclough, 1992, s. 75). 2) Den diskursive praksis med fokus på produktion, distribution og konsumption samt kraft og intertekstualitet (Fairclough, 1992, s. 78, 82-84). 3) Den sociale praksis, der handler om ideologi og hegemoni (Fairclough, 1992, s. 87, 91).

I følgende afsnit har vi udarbejdet en kort gennemgang af en del af den tidligere forskning, der omhandler klima fra et diskursanalytisk perspektiv. Dette er med henblik på at skabe et indblik i, hvordan andre forskere har tilgået emnet og hvilke konklusioner, de har draget. Afsnittet drejer sig dermed om tidligere forskning, der lægger sig tæt op ad dette projekt, men som alligevel afviger på forskellige måder.

Review I oktober 2016 blev forskningsartiklen “Loss and damage: a critical discourse analysis of Parties’ positions in climate change negotiations” publiceret i tidsskriftet “Journal of Risk Research” (Calliari, 2016, s. 1). Forskningsartiklen undersøger omtalen af klima i et politisk europæisk perspektiv. Artiklen undersøger, ved hjælp af Faircloughs kritiske diskursanalyse, hvilken kommunikation, der fandt sted i forbindelse med L&D forhandlingerne (L&D henviser til loss and damage i forbindelse med klimaforandringerne), og hvordan denne kommunikation endte med vedtagelsen af WIM (Warsaw International Mechanism) i 2013, der netop skal indsamle viden om specielt udviklingslandenes tab og skader i forbindelse med klimaforandringerne. Denne vedtagelse af WIM kaldes også Decision 2/CP.19 (Cailliari, 2016, s. 1). I artiklen fungerer Decision 2/CP.19 som den kommunikative begivenhed, og denne analyseres ved hjælp af Faircloughs tre dimensioner: tekstuel, diskursiv samt social praksis (Cailliari, 2016, s. 1). Dog udføres analysen ikke i den beskrevne rækkefølge, men i stedet begynder analysen med den diskursive praksis for at skabe overblik over diskurserne, som er anvendt op til vedtagelsen af WIM (Cailliari, 2016, s. 1). 2/CP.19- teksten er analysens kerne, men også andre relevante dokumenter inddrages i analysen, blandt andet tidligere COP-beslutninger og pressemeddelelser (Cailliari, 2016, s. 3). Det fremgår af artiklens konklusion, at analysen blandt andet viser, at begrebet ‘kompensation’ har været dominerende i denne diskussion siden 1990’erne og ligeledes kan være 3 anvendt på en strategisk måde for at legitimere L&D indenfor konventionen UNFCCC (Cailliari, 2016, s. 17). I relation til denne forskningsartikel har vi ligeledes i dette projekt anvendt Faircloughs diskursanalyse med henblik på at undersøge italesættelsen af klimaforandringer. De undersøgte situationer afviger dog fra hinanden, da ovenstående forskningsartikel undersøger en forhandlingsproces, mens vi undersøger et debatprogram. Yderli- gere undersøger forskningsartiklen, hvorvidt nogle bestemte ord dominerer i kommuni- kationen, hvor vi i dette projekt i stedet undersøger diskurser, men dette gøres dog blandt andet ved at se på ordforrådet (se nærmere om dette i ‘Diskurs i sociale sammen- hænge’). Nogle måneder senere, i marts 2017, blev der publiceret en bog med titlen “The Role of Language in the Climate Change Debate”, som er redigeret af Kjersti Fløttum. Bo- gen undersøger de sproglige og diskursive perspektiver, som gør sig gældende i debatten om klimaforandringer (Fløttum, 2017, s. 2). Dette gøres ved at sætte fokus på “cen- trale sproglige temaer, herunder sproglig polyfoni, leksikale valg, metaforer, fortælling og framing” (Fløttum, 2017, ¶ The Role og Language in the Climate Change Debate, egen oversættelse). Dette undersøges gennem en analyse af forskellige medier, heriblandt videnskabelige dokumenter, politiske rapporter og blogs (Fløttum, 2017, ¶ The Role og Language in the Climate Change Debate). Bogens kapitler undersøger sproget i forskelligt analysemateriale og med forskellige analysemetoder, og derfor har bogen ikke en entydig samlet konklusion (Fløt- tum, 2017, ¶ Contents). Eksempelvis indeholder bogens tredje kapitel en analyse af “Leader Statements during COP21 in Paris” (Fløttum, 2017, s. 31) ved hjælp af narrativ teori, der undersøger tekstens helhed, sekvenser eller afsnit, og sproglig polyfoni, der undersøger teksten på mikroniveau i form af ord og sætninger (Fløttum, 2017, s. 32). COP21 er betegnelsen for det klimatopmøde i FN, der fandt sted i 2015, og som hand- lede om at indgå en aftale til fordel for klimaet (Forenede Nationer, u.å., ¶ COP21 og kampen mod klimaforandringer). Kapitlet konkluderer blandt andet, at hvert land under forhandlingerne ser sig selv som helte, når de præsenterer nationale initiativer. Der- udover konkluderes det, at Obamas udsagn adskiller sig fra de øvrige landes ved at dra- matisere COP21 og tale om hvad, der sker i tilfælde af både succes og fiasko (Fløttum, 2017, s. 47).

Fælles for ovennævnte bog og dette projekt er, at der er fokus på sproget i debatten om klimaforandringerne. Herudover adskiller bogen sig dog fra vores projekt, idet den anvender en række forskellige analysestrategier i undersøgelsen af sproget på forskelligt analysemateriale, hvor vi udelukkende anvender Faircloughs diskursanalyse på ét analysemateriale, nemlig episode 29 af Debatten på DR. Den sidste forskningsartikel, som bliver fremlagt i dette afsnit er “Popularity-driven science journalism and climate change: A critical discourse analysis of the unsaid” fra tidsskriftet “Discourse, Context & Media” (Molek-Kozakowska, 2017, s. 73). Artiklen undersøger hvilke diskursive strategier, der gør sig gældende i de mest læste online artikler om klimaforandringer i årene 2013-2015 i magasinet “New Scientist” (Molek- Kozakowska, 2017, s. 73). Dette undersøges gennem systematisk kodning samt diskursanalyse for blandt andet at nå frem til, hvordan journalister ‘framer’ klimaforandringerne (Molek-Kozakowska, 2017, s. 75). I artiklens konklusion fremgår det, at journalisterne anvender negative ‘framings’ ved eksempelvis at fremstille klimaforandringerne som en trussel. Dog afba- lanceres disse negative ‘framings’ med håb om og tillid til videnskaben og dens nye tek- nologier (Molek-Kozakowska, 2017, s. 79). Derudover konkluderes det, at de under- søgte artikler mangler en kritisk refleksion over, hvordan videnskaben udføres. Yderli- gere konkluderes det, at “New Scientist” tilpasser sin fremlæggelse af klimaændringerne således, at artiklerne engagerer målgruppen i at læse om klimaændringerne, hvilket blandt andet indebærer en fremlæggelse af, at den enkelte ikke behøver at handle, da den globale opvarmning er videnskabens og teknologiens ansvar (Molek-Kozakowska, 2017, s. 79). Dette projekt ligner den ovennævnte forskningsartikel ved, at begge dele har fokus på klimaforandringerne og yderligere har et diskursivt perspektiv på dette ved at anvende diskursanalyse. Dog anvender forskningsartiklen også kodning, hvilket ikke er tilfældet i dette projekt. Yderligere har forskningsartiklen artikler som analysemateriale, mens analysematerialet i dette projekt, som nævnt, er et debatprogram.

I det næste afsnit fremgår en redegørelse for den videnskabsteoretiske position, projektet trækker på, nemlig socialkonstruktivismen. Det vil ligeledes blive forklaret, hvordan vi positionerer os inden for socialkonstruktivismen.

Socialkonstruktivisme De teorier, projektet trækker på, kan siges at være socialkonstruktivistiske. Socialkon- struktivismen bestemmer hvilken epistemologi og ontologi, vi forholder os til og arbej- der ud fra. Epistemologien vedrører, hvad viden er, og hvordan vi får adgang til viden. Ontologien vedrører, hvad virkeligheden består af (Rienecker & Jørgensen, u.å., ¶ Sådan bruger du (den rette!) videnskabsteori i din opgave). Socialkonstruktivismens epistemologi, hvad viden er, siger, “at viden om virkeligheden udelukkende er bestemt af sociale faktorer” (Wenneberg, 2002, s. 101-102). De sociale faktorer er i vores projekt magt og ideologier, som altså determinerer hvad, der bliver betragtet som viden i samfundet. I denne forbindelse skelner socialkonstruktivismen mellem viden om den sociale virkelighed og viden om den fysiske naturlige virkelighed (Wenneberg, 2002, s. 101-102). Viden om den sociale virkelighed har både Finn Collin og John Searle arbejdet med, og det er med afsæt i de to filosoffer, at Søren Wenneberg redegør for, hvordan viden om den sociale virkelighed er socialt konstrueret. Udgangspunktet er, at der både er ontologisk objektive og ontologisk subjektive egenskaber. De ontologisk objektive egenskaber ses for eksempel ved en sten. Stenen eksisterer “uafhængigt af, om der er nogen, der perciperer den” (Wenneberg, 2002, s. 103). De ontologisk subjektive egenskaber er derimod afhængige af, at nogen perciperer dem. En vigtig pointe er dog, at de ontologisk subjektive egenskaber alligevel kan behandles erkendelsesmæssigt objektivt. Wenne- berg opstiller et eksempel med penge: “penge fungerer som et betalingsmiddel” er en erkendelsesmæssig objektiv påstand. Samtidig er funktionen af penge som betalingsmiddel afhængig af, at alle accepterer dette. Er der kun ét subjekt, der anser penge som betalingsmiddel, virker det ikke. Således opnår påstanden ikke gyldighed ved, at blot ét subjekt tror på det, men samtidig er påstanden ontologisk subjektiv, fordi pengenes funktion og gyldighed ikke eksisterer uafhængigt af menneskenes tro (Wenneberg, 2002, s. 103-104). I forbindelse med viden om den fysiske naturlige virkelighed positionerer social- konstruktivister sig som tilhængere af en radikal konstruktivisme. Det vil sige, at den fysiske og naturlige virkelighed “spiller ingen rolle i den videnskabelige begrebsdannelse” (Wenneberg, 2002, s. 108). Det er således udelukkende sociale og subjektive faktorer, der er afgørende for viden om virkeligheden (Wenneberg, 2002, s. 108-109).

I projektet beskæftiger vi os med den diskursivt konstruerede viden om den fysiske virkelighed. Vi ønsker at undersøge, hvordan klimaforandringer bliver italesat i De- batten og altså hvilke diskurser og ideologier, der forekommer i episoden. Efterfølgende ønsker vi at undersøge, om disse diskurser findes uden for programmets rammer. I vores empiri diskuterer debattørerne, hvorvidt klimaet er i krise, hvor omfattende krisen i så fald er, samt hvordan krisen skal løses - og af hvem. Socialkonstruktivismens ontologi, altså hvad virkeligheden består af, er ifølge Wenneberg ikke så ligetil. Der florerer to ideer om, hvordan ontologien bør betragtes inden for socialkonstruktivismen. Han skelner mellem den mindst og mest radikale position. Den mindst radikale position tager blandt andet afsæt i socialkonstruktivisten Knorr-Cetina, der mener, at “en form for proto-virkelighed godt nok eksisterer uaf- hængigt af vores erkendelse, men at den først får konkret form (via specifikke objekter) gennem den videnskabelige praksis” (Wenneberg, 2002, s. 119). Denne ontologi er en kombination af realismen og idealismen. Disse to er en form for “paraply ontologier”, hvorfra de øvrige altså positionerer sig inden for (Wenneberg, 2002, s. 115, 119-120). Den ontologiske realisme siger, at “virkeligheden består af en eller anden substans (ofte kaldet “reale essenser”), og at denne substans eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den” (Wenneberg, 2002, s. 115). Den ukendte substans eller proto-virkelighed eksisterer således uanset, om den er kendt for menneskene eller ikke. Hvad substansen er, peger realisterne på som værende et spørgsmål til fysikerne. Socialkonstruktivisterne er realister i den forstand, at de er enige i, at der er noget udover det, der kendes men idealister i den forstand, at proto-virkeligheden først konkretiseres ved erkendelsen. For idealisterne hedder det, at “det først er gennem vores erkendelse af omverden, at denne kommer til at eksistere” (Wenneberg, 2002, s. 115). Den mest radikale position af socialkonstruktivismens ontologi er udelukkende idealistisk. Det betyder, at de ikke forestiller sig eksistensen af en proto-virkelighed som genstand for menneskelig erkendelse: “Virkeligheden som fysisk eksistens bliver først til i og med vores erkendelse” (Wenneberg, 2002, s. 120). I projektet beskæftiger vi os med den mindst radikale position. Det vil sige, at klimaforandringerne eksisterer uanset, om der er nogle, der har perciperet dem, men at de først bliver konkrete for os, når de er erkendte.

I det følgende afsnit vil det fremgå, hvordan vi har indsamlet og analyseret vores udvalgte empiri. Vi ønsker således at tydeliggøre, hvordan vi har udarbejdet projektet.

Design og metode Projektet kan betragtes som et kvalitativt casestudie. Årsagen skal findes i problemformuleringen, der har krævet, at vi undersøger fænomenet i dybden. Vores spørgsmål har ikke ladet sig afgrænse til specifikke isolerede variable, og analysen har været betinget af, at vi undersøger fænomenet i dets kontekst (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 29-31). Det er karakteristisk for casestudiet, at de primære datakilder først findes undervejs i projektarbejdet. Forskerne ved således ikke på forhånd, hvilke datakilder de øn- sker at benytte sig af (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 32). I begyndelsen af projektet vid- ste vi, at vi ville arbejde med miljø- og klimapolitik eller flygtninge- og udlændingepoli- tik. Sidstnævnte har længe været det emne, der har stået højest på den politiske dagsor- den under valgkampe - en tendens, der dog har ændret sig i sidste valgperiode. Her kon- kluderede flere meningsmålinger, at klima og miljø er blevet de vigtigste emner for væl- gerne (Bahn, 2019, ¶ Ny måling: Miljø og klima er vigtigere for vælgerne end flygtninge og udlændinge). På baggrund af miljøets og klimaets stigende betydning har vi valgt at beskæftige os med dette emne. Udover at emnet har fået en stigende betydning inden for politik, har vi alle tre en interesse for politik og har samfundsfag som vores hovedfag på Aalborg Universitet. Dernæst har vi valgt at anvende Norman Faircloughs diskursteori, der beskæftiger sig med magt og ideologi, og som derfor er et godt analyseredskab i forbindelse med politik. Efterfølgende har vi valgt, hvilken data vi vil undersøge. Idet vi har beskæftiget os med et politisk emne, har vi undersøgt, hvilke medier politikere og embedsmænd bruger til at udtale sig om netop dette emne. Her er der mange muligheder: Facebook, Instagram, TV-udsendelser, taler med flere. I de fleste fora har politikerne og embeds- mændene mulighed for at kontrollere deres fremtræden, da de på forhånd har bestemt, hvad de skal sige og hvordan. Vi har ønsket at finde et medie, hvor aktørerne ikke i samme grad har mulighed for at forberede sig. Det, har vi vurderet, vil styrke vores analyse, da vi på denne måde har kunnet finde frem til mere autentiske udtalelser, end hvis de udelukkende er forberedte. De autentiske udtalelser vil i højere grad end de forberedte vise hvilke diskurser, der er dominerende blandt politikerne og embedsmændene. Det har ledt os frem til TV-programmet Debatten, som produceres af DR. Debatten er 8

Danmarks mest populære debatprogram, hvor “Danmarks stærkeste stemmer diskuterer tidens sværeste beslutninger” (Debatten - DR, u.å., ¶ Plot) (DR, 2019, ¶ Bliv publikum til ‘Debatten’). Debatten havde klima som emne den 26. september 2019 under episode 29 med navnet “Grøn, grønnere, grønnest?” (DR, 2019, ¶ Debatten: Grøn, grønnere, grønnest?). Vi har derfor yderligere valgt at afgrænse os til klima. I programmet har de- battørerne højst sandsynligt forberedt sig på det emne, som skal debatteres, men i kraft af programmets produktionsforhold kommer der sandsynligvis ligeledes spørgsmål, de- battørerne ikke har et forberedt svar til. For en nærmere forklaring af produktionsforholdene henvises til afsnittet ‘Den diskursive praksis’. Herefter har vi valgt, hvor meget af programmet vi skal analysere samt hvilken sekvens. Vi har afgrænset os til omkring et kvarter af den samlede episode, da vi for det første har vurderet, at dette er nok til fyldestgørende at kunne besvare vores problemformulering, og for det andet har vi vurderet, at tidsrummet er afgrænset nok til, at vi har mulighed for at gå i dybden med materialet, hvilket ligeledes har været nødvendigt for at besvare problemformuleringen. For at bestemme hvilket kvarter vi skal analysere, udvalgte vi hver især steder i programmet, vi mente ville være interessante at analysere ud fra den problemformulering, vi tentativt har udarbejdet. Da vi herefter mødtes, udvalgte vi tidsrummet fra 22:39 til 38:00. Efterfølgende er det udvalgte tidsrum fra Debatten blevet transskriberet. Det vigtigste, når vi har transskriberet, er at tydeliggøre meningen i det sagte, da meget information kan gå tabt, når debattørerne ikke længere er visuelt repræsenterede (Tang- gaard & Brinkmann, 2015, s. 43). Vi har følgende lagt vægt på at transskribere den direkte tale inklusive latter, pauser med “øh” samt vigtige kropssignaler, som hvis en de- battør omtaler en person uden navn men henviser til personen via et blik eller en arm- bevægelse, når disse har analytisk relevans. En yderligere uddybning af vores trans- skriptionspraksis er i ‘Bilag 1’. Vi har oprindeligt ønsket at udføre transskriptionen i det digitale analysepro- gram NVivo 12. Årsagen er, at NVivo 12 giver mulighed for hele tiden at se det transskri- berede empiri i relation til episoden i Debatten. NVivo 12 indeholder desuden en række redskaber, der kan være behjælpelige i en analyse. Vi er desværre løbet ind i det problem, at vi ikke har kunnet få overført videofilen af Debatten til NVivo 12, og vi har derfor i stedet udført analysen i Microsoft Word. Da vi har transskriberet det udvalgte tekststykke, har vi vurderet, at mængden af

9 analysemateriale alligevel er for stort til, at vi har kunnet udarbejde en dybdegående analyse. Vi har derfor valgt yderligere at afgrænse os til linje 1 til 65, 83 til 107, 112 til 124, 157 til 176, 313 til 359 samt 399 til 453. Fravælgelsen af tekstpassager har bundet i, hvad vi har vurderet som værende mest interessant, og hvad der bedst har kunnet være med til at besvare problemformuleringen. Vi har således fravalgt gentagelser, hvor debattørerne diskuterer de samme emner længe, samt når politikerne debatterede in- terne misforståelser og politisk strategi, som ikke er af direkte relevans for problemformuleringen. Antoft og Salomonsen skelner mellem fire typer af kvalitative casestudier: ateo- retiske, teorifortolkende, teorigenererende og teoritestende studier (Antoft & Salomon- sen, 2007, s. 33). Projektet kan karakteriseres som et teorifortolkende casestudie. Det teorifortolkende casestudie har afsæt i teoretisk viden og formålet er at generere ny em- pirisk viden (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 34). Den teoretiske viden “fungerer i sådanne casestudier som en ramme, hvorudfra man afgrænser sin case, strukturer sit empiriske materiale samt diskuterer, hvorvidt og hvorledes ens case har en generel eller en unik karakter” (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 39). Projektets teoretiske afsæt har været den tidligere forskning samt Norman Fairc- loughs diskursteori, der altså har været afgørende for at udvælge hvilke case-elementer, der har været relevante at undersøge. I denne forbindelse har vi valgt at undersøge en del af forskningsområdet, der ikke tidligere har været undersøgt, da vi på denne måde kan bidrage til at udvikle den eksisterende viden på området. Vi adskiller os fra den tidligere forskning ved at se på en dansk case ved brug af Faircloughs diskursteori, hvorimod den tidligere forskning har været internationalt orienteret og i flere tilfælde har haft en anden analysetilgang - se nærmere herom i afsnittet ‘Review’. I analysen har teorien bidraget til at afdække mønstrene i casen. Vi har i denne forbindelse afdækket hvilke diskurser, der er dominerende i analysematerialet samt undersøgt hvilke diskurser, der eksisterer udenfor den diskursive begivenhed. Efterfølgende har vi diskuteret, hvorvidt mønstrene er af generel eller unik karakter ved hjælp af den tidligere forskning. Her er det vigtigt at påpege, at da denne un- dersøgelse og tidligere forskning har forskellige analysematerialer og i nogle tilfælde forskellige analysetilgange, vil resultaterne ikke være 100% sammenlignelige. Alligevel har vi i relation til vores problemformulering fundet, at vores konklusion i nogen grad stemmer overens med den tidligere forsknings resultater. Dette gælder ved, at der både

10 bliver opstillet negative og positive billeder af klimakrisen: henholdsvis at klimakrisen er ødelæggende for livet på planeten, men ligeledes at klimakrisen kan løses ved hjælp af de rigtige initiativer. Det, at vi har nogle resultater, som stemmer overens med den tidligere forskning, er med til at øge de kvalitetskriterier, som Thagaard peger på som værende essentielle, nemlig bekræftbarhed og overførbarhed (Thagaard, 2004, s. 187, 192). Dog adskiller vores resultater sig ligeledes fra den tidligere forskning. Den tidligere forskning fandt, at ‘kompensation’ var et dominerende ord, mens vi i vores projekt ikke har undersøgt bestemte ords kvantitative forekommen. Yderligere bliver Dan- marks positionering som helt, eller manglen herpå, ikke omtalt i vores analysemateriale. Derudover har vi fundet, at der i vores analysemateriale er en kritisk refleksion over forskningen på klimaområdet. Det har den tidligere forskning derimod fundet ud af, at der er en mangel på. Slutteligt har den tidligere forskning fundet, at “New Scientist” tilpasser måden, hvorpå klimaændringerne fremstilles, således at læseren ikke føler, det er nødvendigt at handle, da det er videnskabens og teknologiens ansvar at finde en løs- ning herpå. I vores analysemateriale har vi fundet ud af, at debattørerne sender et klart signal om, at der skal handles, men ansvaret ligger dog ikke hos seeren, heller ikke hos videnskaben eller teknologien men på politikernes skuldre. Årsagen til disse forskellige resultater er, som tidligere nævnt, at der er anvendt to forskellige analysetilgange- og materialer. John Walton peger på, at en forsker udvælger sin case ud fra praktiske, emotio- nelle eller strategiske årsager (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 43-44). Sidstnævnte ved- rører casens generaliserbarhed, og i denne forbindelse kan der skelnes mellem fire typer af cases: ekstreme cases, kritiske cases, repræsentative cases og paradigmatiske cases (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 44). Her befinder projektet sig primært inden for den repræsentative case, eftersom vi, som tidligere nævnt, tager “afsæt i et etableret teoretisk univers” (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 45). Formålet er således at undersøge en case, der er repræsentativ og således kan overføres til andre sammenhænge (Antoft & Salomonsen, 2007, s. 45). Der er således resultater fra den tidligere forskning, som stemmer overens med de, vi har fundet. Der er dog ligeledes resultater, der ikke stemmer overens. I denne forbindelse er det især vores resultater, som stemmer overens med den tidligere forskning, vi kan konkludere som generaliserbare (Antoft & Salomon- sen, 2007, s. 45). Vi vil dog alligevel argumentere for, at blot fordi de fund, vi har fundet, ikke er generaliserbare, og altså stemmer overens med den tidligere forskning, har det

11 alligevel generel interesse. Det er netop interessant, at vores cases afviger på nogle punkter, da det giver anledning til at undersøge italesættelsen af klimaforandringerne i Danmark yderligere. En sådan analyse falder dog uden for rammerne af dette projekts problemformulering, men det kan være interessant at undersøge nærmere i den videre forskning på klimaområdet.

I følgende afsnit vil teorien bag Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse gennemgås. Hensigten med gennemgangen er, at de teoretiske byggesten fremlægges forinden, at de senere hen danner udgangspunkt for den analysetilgang, der er anvendt i projektet.

Diskurs i sociale sammenhænge Faircloughs forståelse af diskurs er, at det skal opfattes som en social praksis. Det er en måde, hvorpå individer enten gennem det talte eller skrevne sprog kan være med til at konstituere de betydningsstrukturer, der forbindes med verden omkring dem (Fairc- lough, 1992, s. 64). I denne forbindelse må det pointeres, at individer gennem den diskursive konstituering både har mulighed for at reproducere den gældende diskurs eller udfordre den gældende diskurs og dermed udfordre den forståelse af virkeligheden, der gør sig gældende (Fairclough, 1992, s. 65). Forinden Faircloughs konkrete analysestra- tegi fremstilles, bør det defineres, hvad Fairclough mener, når han henviser til begrebet diskurs. Han skriver: “This three-dimensional conception of discourse [...] is an attempt to bring together tree analytical traditions, each of which is indispensable for discourse analysis” (Fairclough, 1992, s. 72). Diskurs udgøres således af tre dimensioner, som vil blive gennemgået i det følgende. Den første dimension er den tekstuelle praksis. Denne skal ikke udelukkende for- stås som en skreven tekst, hvorfra man kan uddrage de diskursive tendenser. Den tekstuelle praksis og dermed tekster skal derimod defineres som alt talt og skrevet sprog, hvori en given diskurs kan ligge ‘gemt’. Det interessante i denne sammenhæng er både, hvad det er, der bliver sagt, men ligeså hvordan det bliver sagt (Fairclough, 1992, s. 74). Formålet med den tekstuelle praksis er, at der udarbejdes en tæt lingvistisk analyse for at se, hvordan den enkelte diskurs er sprogligt fremstillet. Fairclough gør det ligeledes klart her, at tekster ikke skal forstås som noget, der kan analyseres ud fra en positivi- stisk tilgang, da teksters indhold ofte kan forstås på forskellige måder alt efter, hvem der læser den. Man kunne i denne forbindelse forestille sig, at henholdsvis en vælger fra 12 den yderligere venstre- og højrefløj ville tage imod nyheden om topskattelettelser signi- fikant anderledes. Her kunne det formodes, at personen på højrefløjen ville opfatte topskattelettelser som retfærdige og ‘på tide’, hvor personen på venstrefløjen kunne tolke det som en skævvridning af samfundet, da det skaber større distance mellem rig og fat- tig. Tekstens indhold er ambivalent (Fairclough, 1992, s. 75). For at forstå og kunne analysere teksterne skitserer Fairclough fire begreber: ordforråd, grammatik, samhørighed og tekstens struktur1(Fairclough, 1992, s. 75). Fairclough mener, at begreberne skal forstås som stigende skalistisk. Hermed menes, at ordforrådet beskæftiger sig med det, der er helt tæt på teksten, altså ordvalget. Efterføl- gende er grammatikken, som navnet antyder, et fokus på den grammatiske sammensæt- ning af ordene, det vil sige sætningerne. Tekstens samhørighed er sammenhængen i teksten, og dette formuleres således:

one is looking at how clauses are linked together to form larger units in texts. Linkage is achieved in carious ways: through using vocabulary from a common semantic field, repeating words, using near-synonyms, and so forth (Fairclough, 1992, s. 77).

Det sidste er tekstens struktur, altså hvordan hele teksten er opbygget, hvilke afsnit, der kommer hvornår og hvorfor. Mere konkret kan et eksempel inden for grammatikken være forskellen på, at et verbum er bøjet i passiv eller i imperativ. Imperativ har en autoritær effekt, hvorimod den passive form ikke leder mod noget subjekt. Ved ordforrådet menes konkret hvilke ord, der er valgt, og hvad de forbindes med. Fairclough anvender selv et eksempel, hvor han nævner ordene terrorist og frihedskæmper (Fairclough, 1992, s. 77). Der er vidt forskellige betydningsstrukturer forbundet med de to ord, men de kan anvendes om én og samme person alt efter, hvilket perspektiv han eller hun betragtes fra. Den diskursive praksis er den anden af de tre dimensioner i Faircloughs model. Denne indebærer en undersøgelse af tekstens produktion, distribution og konsumption, og hvordan disse tre påvirker den diskursive begivenhed (Fairclough, 1992, s. 78). Pro- duktionen er et fokus på, hvordan teksten, og dermed den diskursive begivenhed, er

1 Oversat fra engelsk. 13 produceret. Der vil eksempelvis være stor forskel på måden, hvorpå henholdsvis en avis eller et live tv-program er produceret, da setuppet påvirker de producerendes mulighed for at forberede sig på, hvad og hvordan de vil udtrykke sig i de to formater. Dette gør sig ligeledes gældende ved begrebet distribution. Distribution omhandler videregivel- sen af den diskursive begivenhed, hvilket eksempelvis kan være gennem et fjernsyn, en avis eller en samtale mellem to mennesker. På samme måde som produktionen er for- skellig ved en avis og et live tv-program, vil der ligeså ved distributionsforholdene være en stor forskel. Distributionen påvirker måden aktøren taler på ved den diskursive begivenhed. Eksempelvis vil diskursive begivenheder udfolde sig forskelligt, når en politiker holder en tale, der distribueres live i fjernsynet, og når en familie blot har en samtale i hjemmet, hvor der ikke er tale om decideret distribution udover den, der forekommer mellem dem. (Fairclough, 1992, s. 79). Konsumptionen af teksten er ligeledes afgørende for, hvordan denne opfattes. Konsumptionen handler om, hvem den intenderede modta- ger af teksten er. Eksempelvis er en børnebog og en politisk tale skrevet med henblik på, at indholdet er rettet mod to forskellige målgrupper. Derfor vil sproget ligeledes være præget heraf, og måden hvorpå indholdet opfattes må derfor indgå i de analytiske betragtninger. Fairclough anvender yderligere tre begreber under den diskursive praksis, som han mener er nødvendige at kortlægge for at kunne analysere den diskursive praksis. Disse er kraft, kohærens og intertekstualitet (Fairclough, 1992, s. 82-84). Tekstens kraft kan enten være direkte eller indirekte (Fairclough, 1992, s. 82). Forskellen på de to ty- deliggør Fairclough med eksempler. Den direkte kraft er eksempelvis: “I promise to pay the bearer on demand the sum of 5 £” (Fairclough, 1992, s. 82). Den direkte kraft er i dette tilfælde funderet omkring løftet om, at vedkommende kommer til at betale de 5 £. Ved den indirekte kraft kan det dog være mere tvetydigt. Her lyder Faircloughs eksempel: “Can you carry the suitcase?” (Fairclough, 1992, s. 82). I dette eksempel kan det både være en forespørgsel, en klage, en beordring med flere. Det er derfor vigtigt, at der er et fokus på konteksten i den diskursive praksis, da det er den, der er afgørende for at finde ud af hvilken kraft, der anvendes. Tekstens kohærens er sammenhængen gennem teksten som helhed. Dette vil sige, at de enkelte dele hænger sammen på en så- dan måde, at det, der forsøges udtrykt, bliver gjort på en meningsfuld måde (Fairclough, 1992, s. 83). I dette projekt har vi vurderet, at begrebet kohærens er mindre anvende- ligt. Dette skyldes, at et af de vigtige elementer i kohærens i Faircloughs diskursteori er,

14 at kohærens er med til at opretholde og fremme ideologier. Derfor kræver det, at hver afsender har nok taletid til, at de kan danne kohærens gennem deres tekst som helhed. I Debatten er der sjældent mulighed for, at den enkelte debattør kan tale længe nok om det samme emne til, at der kan dannes kohærens, da der ofte er emneskift. Grundet før- nævnte årsager har vi derfor ikke anvendt kohærens i projektet. Det sidste begreb er intertekstualitet. Intertekstualitet er, når en nuværende tekst trækker på tidligere tekster. Formålet med intertekstualitet er at gøre begreber normative. Et eksempel herpå er, at en præsident under sin politiske tale laver direkte henvisninger til tidligere præsiden- ters taler og herunder formuleringer. Formålet med brugen af intertekstualitet er, at henvisningen til den tidligere brug af eksempelvis et argument, en formulering eller et begreb kan være med til, at budskabet får en større autoritet. Det forudsætter selvfølge- lig, at modtageren af budskabet anerkender den kilde, den intertekstuelle reference la- ves til som pålidelig. Hvis ikke dette er tilfældet, så kan det trække værdien af budskabet ned hos modtageren. Den tredje og sidste dimension er den sociale praksis. Den sociale praksis be- skæftiger sig med ideologi og kampen om hegemoni (Fairclough, 1992, s. 87, 91). Fair- clough definerer ideologi som følger: “I shall understand ideologies to be significa- tions/constructions of reality” (Fairclough, 1992, s. 87). Han mener, at ideologier påvir- ker både institutioner, som eksempelvis medierne, uddannelsessystemet og sundheds- sektoren. Dette gælder på et makroniveau, hvor selve institutionen og dens virke styres af den styrende ideologi, men det gælder ligeledes på individniveau, hvor individer interpelleres og gøres til subjekter for den gældende samfundsforståelse. Fairclough pointerer, at der ikke udelukkende må være fokus på tekstanalysen, når den enkelte ideologi skal skitseres. Årsagen hertil er, at de enkeltes forståelse af tekster er forskellige, hvilket kan resultere i, at tekster bliver ‘tildelt’ diskurser, som er på- virket af hvem, der læser teksten. I stedet bør fokus være at klarlægge, hvilke diskurser og strukturer den enkelte tekst indeholder, hvorefter disse kan holdes op imod virkeligheden for at se, om disse søger at opretholde eller omstrukturere magtforholdet i det givne samfund. Den dominerende ideologi er derfor med til at fastsætte hegemoni i et samfund. Med hegemoni menes et lederskab og en dominering på tværs af økonomiske, politisk kulturelle og ideologiske domæner i et samfund (Fairclough, 1992, s. 92). Det er

15 dog vigtigt at pointere, at et givent hegemoni aldrig er stabilt, men at dette konstant ud- fordres af andre ideologier og forståelser for, hvordan samfundet bør drives. Hegemo- nien er en midlertidig forståelse i samfundet, der på et givent tidspunkt er mere dominerende end andre. Det interessante ved den tredje dimension er, at det danner grundlag for at undersøge, hvordan tekster opretholder eller udfordrer de pågældende ideologier og magtstrukturer i et samfund.

Helt konkret har vi i analysen af programmet set på grammatikken ved at analysere de enkelte sætninger, når udtalelserne har været analytisk relevante i forhold til at under- søge, hvilken diskurs afsenderen fremsætter. I forhold til ordforrådet anvender debattø- rerne og Clement ofte ord med forskellige ladninger i opbyggelsen af deres argumentation. Intentionen bag anvendelsen af de enkelte ord kan være, at debattørerne eller Cle- ment ønsker, at de enkelte ord skaber en bestemt forståelse af det omtalte hos seeren. Dernæst har vi set på samhørigheden ved at se på gentagelser af samme ord eller synonymer. Årsagen er, at dette kan bidrage til at skabe yderligere opmærksomhed på netop det budskab, som ordene fremhæver. Vi har ligeledes haft et fokus på programmets struktur, når vi har vurderet, at Clements styring af programmet har påvirket måden, hvorpå debattørerne har haft mulighed for at udtrykke sig. Et eksempel herpå kan være, når de enkelte debattører inddrages i en specifik rækkefølge med henblik på, at de modsatrettede holdninger, der er blandt debattørerne, fremhæves. Vi har inden for den diskursive praksis undersøgt, hvordan programmet er produceret og distribueret, og altså hvordan programmet henholdsvist er opbygget og vide- reformidlet. Yderligere har vi, ud fra både produktions- og distributionsforholdene, vurderet hvem, der kan forventes at være seere af Debatten - nærmere bestemt har vi altså set på konsumptionen af teksten. Yderligere har vi undersøgt, hvornår de enkelte deltagere anvender intertekstuelle referencer, og hermed menes, hvornår de trækker på andre tekster. Dernæst har vi undersøgt, hvornår der er anvendt intern og ekstern kraft i argumenternes opbygning hos de enkelte debattører. Slutteligt har vi inden for den sociale praksis undersøgt, hvordan de diskurser, vi har fundet ved hjælp af den tekstuelle og diskursive praksis i Debatten, eksisterer uden for programmets rammer. Dette er gjort ved at inddrage artikler, der har træk fra de samme ideologiske forståelser, som de vi fandt i Debatten. Herefter diskuteres det, hvorvidt der kan argumenteres for, at diskurserne fra Debatten stemmer overens med dem

16 fra artiklerne, eller om de blot præsenterer endnu en forståelse af, hvordan virkeligheden bør opfattes.

I følgende afsnit vil Norman Faircloughs begreb om den diskursive praksis anvendes for først at analysere, hvilken produktion og distribution Debatten har. Herefter vil der fremgå en diskussion om konsumptionen - altså hvilken målgruppe, der kan forventes at være modtagere af tv-udsendelsen Debatten.

Den diskursive praksis Produktion, distribution og konsumption Debatten er produceret ved, at der er otte talerstole, hvorved debattørerne placeres. De- battørerne i episoden, som vi har undersøgt er: Esther Kjeldahl - medstifter af den grønne studenterbevægelse, Anni Grimm - Viceborgmester for Vejen kommune og politisk løsgænger, Thomas Danielsen - klimaordfører for Venstre og Mai Villadsen - klima- ordfører for Enhedslisten (DR, 2019, ¶ Debatten: Grøn, grønnere, grønnest?). Rundt mellem debattørerne går Clement, der er programmets vært og ordstyrer. Han henvender sig til hver enkelt debattør, når han vurderer, at det er deres tur til at fremlægge deres argument. Kameraet følger Clement og hans dirigering af programmet, således at der skiftevis er fokus på Clement og debattøren, der fremlægger sit argument. Omkring Clement og debattørerne er et publikum, der reagerer undervejs ved eksempelvis at grine lavt, hvis der er radikale udtalelser, eller ved at komme med klap- salver når de forskellige debattører inviteres til talerstolene undervejs i programmet. Publikum er dog mørklagt og bør for størstedelen af programmet betragtes som blot en kulisse. Den eneste undtagelse er, når de enkelte debattører hentes ind fra publikums rækker for at blive stillet ved talerstolene. Dette har både en effekt i form af, at debattø- rerne forbliver anonyme indtil, at det er deres tur til at komme til talerstolen, hvilket gør, at debattørerne ikke påvirker programmet ved deres tilstedeværelse indtil, at det er deres tur til at debattere. Yderligere er der en symbolsk værdi i, at det er politikere såvel som danskere fra forskellige samfundslag, med tilknytning til emnet, der hentes ind fra samme anonyme sted. Den symbolske værdi gør, at der skabes et billede af, det er den ‘almene dansker’, der kommer ind fra det anonyme for at ytre sin mening uanset om det er en politiker, en højtstående embedsmand eller blot en ‘almindelig’ dansker.

Symbolsk kunne det derfor lige så vel være de, der sidder hjemme i stuen, der rejser sig og kommer til talerstolen, og således kan produktionen skabe en fornemmelse af, at den ‘almene dansker’ rent faktisk kan være med i debatten. Denne tolkning understøttes ligeledes af, at Clement undervejs henvender sig direkte til seeren under udsendelsen (Bruun, 2013, s. 251). De forskellige synspunkter fra debattørerne anskues som ligeværdige, hvilket kan observeres gennem placeringen af de otte talerstole. Der er ingen af talerstolene, der har en mere prominent plads eller vinkel i programmet, og det er derfor op til den enkelte debattør at fremlægge sit argument på bedste vis og derudfra skille sig ud fra de andre debattører (Bruun, 2013, s. 251). Som Hanne Bruun formulerer i sin artikel om Debatten i tidsskriftet Journalistica: “Kort sagt, debattørerne er ikke ‘mere end’ eller ‘bedre end’, men derimod medlemmer af publikum, og seerne kunne selv være/er selv debattører” (Bruun, 2013, s. 251). Yderligere anvender Clement ofte en strategi, hvor han går hårdt til de ellers me- dievante debattører, så han får dem og debatten ned på et niveau, der adskiller sig fra de velpolerede taler, der ellers er kendetegnende for især politikerne. Vi formoder i denne forbindelse, at dette ligeledes har en positiv virkning på den ‘almene’ danskers lyst til at se og tage del i debatten, da den tages ned på et niveau, hvor det ikke længere hovedsa- geligt er højtuddannede akademikere, embedsfolk eller politikere, der kan tage del i den. Distributionen af Debatten sker gennem liveudsendelsen, som bliver vist på DR2 hver torsdag aften fra klokken 20.00-21.30 (DR, 2019, ¶ TV-GUIDE). Yderligere har DR en hjemmeside, hvor man har mulighed for at streame programmet, hvis man ikke havde mulighed for at se det, da det blev sendt (DR, 2019, ¶ Debatten). Debatten distribueres dermed til alle danskere, der enten har et fjernsyn, hvor de har mulighed for at se det, eller et medie, hvor de gennem brug af internettet kan streame det. Debattens di- stributionsforhold defineres dermed som værende alle danskere med et kompatibelt medie. Ud fra produktions- og distributionsvilkårene for Debatten er det altså et program, der distribueres til størstedelen af Danmark, og det er produceret med henblik på, at den enkelte seer skal føle sig ‘inviteret’ indenfor i studiet blandt andet som følge af, at Clement ofte taler direkte til kameraet og dermed seerne. Yderligere er Clement medvirkende til at danne en atmosfære i programmet, der kan opfordre den enkelte seer til at

18 deltage i debatten. Dette sker ved, at Clement ofte forsøger gå så hårdt til de enkelte de- battører, at deres polerede argumenter falder fra hinanden, hvilket resulterer i, at de fremstår mere autentiske end normalt. Helt konkret ser vi også, at nogle borgere vælger at tage del i debatten på Facebook (Debatten - DR, 2019, ¶ Opslag). Dette gør, at de både er nødt til at klargøre deres synspunkt meget tydeligt, og at de til tider kommer til at fremstå mindre polerede, end de plejer. Ud fra ovenstående kan der gøres nogle tanker om konsumptionen af programmet - altså hvilke segmenter af den danske befolkning, der kan forventes at se Debatten. Programmets produktion og distribution danner grundlaget for, at det er en bred del af den danske befolkning, der ser Debatten. Hermed menes, at da det både er et program, der er bredt distribueret og dermed kan tilgås gennem diverse medier samt, at programmets struktur inviterer den enkelte dansker til selv at tage del i diskussion uden nødvendigvis at være højtuddannet eller på anden vis have en grundlæggende stor politisk viden, kan der argumenteres for, at der ligeså er en stor del af det midterste segment af befolkningen, der ser med, når Debatten ruller over skærmen. Alligevel bør det i denne sammenhæng pointeres, at selvom det ikke kræver en stor grundlæggende politisk viden at se Debatten, så kræver det en grad af politisk interesse. Dog forsøger Cle- ment at gøre programmet underholdende ved at udfordre politikerne og til tider ud- stille dem, hvilket kan formodes at tiltrække de, der ikke i særlig høj grad er politisk in- teresserede men alligevel finder det interessant at se en politiker, der bliver tvunget ud af sin ellers veløvede retorik.

I næste afsnit vil Norman Faircloughs begreb om den tekstuelle praksis blive anvendt for at analysere grammatikken, ordforrådet, samhørigheden og strukturen i teksten.

Den tekstuelle praksis Esther Kjeldah og Anni Grimm: Klimadebattens vigtighed og klimakrisens løsning Fra linje 1 til 65 forklarer Esther Kjeldah, at hun betragter klimadebatten som den aller- vigtigste problemstilling i verden. Derudover argumenterer Anni Grimm for, at hendes alderdom er blevet stjålet af klimaaktivister, og at hun mener, at forskningen på områ- det er mangelfuld.

Episoden af Debatten påbegyndes med, at Clement anvender formuleringen “i mange år” (1-2), da han skal forklare, hvor længe Kjeldahl har deltaget i klimadebatten. Clement forsøger her at skabe et billede af, at Kjeldahl har været i debatten i lang tid, og der ligger implicit en verifikation af Kjeldahl gennem ordvalget, da det fastslår, at hun må have en vis viden på området. Det anvendte ordforråd og den grammatiske opbygning får igen en betydning for fremstillingen af emnet kort tid efter. Her anvender Cle- ment formuleringen “Ikke bare vigtigt, men dét vigtigste overhovedet?” (3-4) i omtalen af klimadebatten. For det første er den grammatiske opbygning relevant. Clement konstaterer, at klimadebatten ikke bare er vigtig men den vigtigste debat, der er. Dette gø- res ved brug af negationen ‘ikke’, der syntatisk har den funktion, at det konstaterer, at debatten ikke bare er vigtig, hvorefter den sideordnende konjunktion ‘men’ sidestiller ‘vigtigt’ med ‘vigtigste’. Yderligere udelukker superlativen ‘vigtigste’, at der er andre problematikker i samfundet, der kan vurderes ligeværdige med klimaet. Dernæst kan der argumenteres for, at gentagelsen af adjektivet ‘vigtig’ og den efterfølgende brug af superlativen ‘vigtigste’ anvendes med henblik på at skabe en yderligere opmærksomhed hos seeren på netop dette ord. Clement anvender i slutningen af sin introduktion endnu en gentagelse, hvor han spørger ind til, hvorfor det for Kjeldahl er essentielt, at miljø altid er det vigtigste emne for danskerne i samfundsdebatten. Formuleringen lyder: “Hvorfor mener du og andre omkring dig, at det her det skal være emne ét altid, hver dag, hele tiden?” (4-5). Med gentagelsen af de tre synonymer ‘altid’, ‘hver dag’ og ‘hele tiden’ understreges det af Cle- ment, hvor vigtig klimaproblematikken bør være for danskerne, og hvor ofte danskerne bør tænke på klimaet ifølge Kjeldahl. Kjeldahl, der er medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse, anvender ligeledes formuleringer, der er analytisk interessante. Hun siger i programmet, at “alle andre problemer i verden kan ikke løses, hvis ikke vi løser klimakrisen” (6-7). Formuleringen er interessant, da det ved brug af pronominet ‘alle’ og substantivet ‘verden’ fastslås, at der ikke er mulighed for alternativer udover at få løst klimaproblematikken. Argumen- tet er opbygget således, at det først er muligt at løse andre problematikker, når klimakrisen er løst. Dette argument styrkes gennem den grammatiske opbygning, da der skabes et ultimatum ved brugen af den underordnende konjunktion ‘hvis’. Ordvalget ‘hvis’ skaber altså en kontrafaktisk formulering med en indbygget logisk implikation, der gør,

20 at hvis ikke klimaproblematikken løses, er der heller ikke andet, der kan løses. Når Kjel- dahl senere i programmet omtaler klimaet, anvender hun ligeså gentagelse for igen at understrege vigtigheden: “Så klimakrisen det ligesom rammen for liv. Det rammen for liv på hele planeten” (7-8). Hun afslutter og påbegynder dermed to helsætninger med samme formuleringer i sin udtalelse med henblik på, at det er dét budskab, der bliver tydeligst hos seeren. I afslutningen af Kjeldahls sekvens anvender hun igen gentagelsen af ‘liv’ i sammenhæng med, at hvis ikke klimaproblematikken løses, “så er der ikke rigtig så meget liv og civilisation tilbage” (8-9). Gentagelsen skaber dermed en diskursiv forbindelse mellem løsningen af klimakrisen og liv på kloden. Den næste deltager, der introduceres, er Grimm, som er viceborgmester for Ve- jen kommune og politisk løsgænger. Denne struktur øger spændingen i programmet, da Kjeldahl og Grimm har meget modsatrettede holdninger. Grimm mener, at klimaproblemet, samt debatten og løsninger hertil, stjæler hendes alderdom. Dette udtrykker hun blandt andet gennem følgende formulering: “så kunne man følge mindretalstyranniet og sige, at øhh jeg føler mig krænket, jeg føler mig aldersdiskrimineret” (12-14). Her er det særligt de ord, hun anvender til at beskrive, hvem hun er oppe imod, og hvordan hun fø- ler omkring det, der er analytisk relevante. Ordene ‘mindretalstyranniet’, ‘krænket’ og ‘aldersdiskrimineret’ er alle konventionelt negativt ladede. Tyranni defineres som: “urimelig eller hensynsløs behandling af andre for at tvinge sin egen vilje igennem” (Den Danske Ordbog, 2005a, ¶ betydninger). Et mindretalstyranni er derfor under halvdelen af den givne gruppe, der tvinger noget ned over flertallet. Der er her ingen tvivl om, at Grimm forsøger at forbinde de, der er repræsentanter for klimaaktivismen med et mindretalstyranni. Yderligere anvender hun ordet ‘krænket’. Ofte forbindes krænket med en handling, der på den ene eller anden vis overskrider en eller flere personers grænser. I denne sammenhæng mener Grimm altså, at mindretalstyranniet krænker hendes ret til at nyde sin alderdom i fred, hvilket også må siges at være negativt. Det sidste ord, der bliver anvendt, er ‘aldersdiskrimineret’. Grimm anvender dette ord for at sidestille sin generation med befolkningsgrupper, som har været diskrimineret grundet eksempelvis etnicitet, seksualitet eller samfundsposition. Hun forsøger at skabe et billede af, at de ældre i samfundet, herunder hende selv, uretfærdigt presses til at udføre handlinger, de ikke har lyst til og dermed kommer til at lide. Denne tendens i Grimms sproglige opbygning viser sig igen senere i afsnittet, hvor hun anvender samme argumentationsform som Greta Thunberg, dog for de ældre:

“i modsætning til Greta Thunberg, at nogen stjæler min alderdom” (19-20). Greta Thun- berg udtalte i en tale til lederne i FN, at de stjal hendes ungdom (Youtube, 2019, ¶ WATCH: Greta Thunberg's full speech to world leaders at UN Climate Action Summit). På samme måde bruger Grimm altså denne argumentation blot med, at der er nogen, der stjæler hendes alderdom. Det er altså en direkte reference, der anvendes gennem formulering ‘i modsætning til’. Yderligere har ordet ‘stjæler’ en negativ ladning, da dette giver udtryk for, at nogen bliver frarøvet noget. Grimm bliver efterfølgende spurgt ind til, hvordan hun mener, at hendes alderdom bliver stjålet, hvortil hun svarer: “Ja fordi man bruger alle pengene helt ud i det blå.” (22). Her er det særligt ordene ‘helt ud i det blå’, som hos de fleste vil lede til en forståelse af, at pengene ikke anvendes på den bedst mulige måde. Tværtimod anvendes midlerne, ifølge Grimm, på en sådan vis, så der ikke er nogen, der får gavn af dem. Efterfølgende beskriver Grimm årsagen til, at midlerne bliver anvendt på en uhensigtsmæssig måde: “Fordi jeg synes øhh, man følger efter en øhh en sværm af ganske unge mennesker, børn, som selvfølgelig ikke har den erfaring” (24-25). Her er det endnu engang valget af ord, der har en bestemt ladning i Grimms formulering. Særligt beskrivelsen af forkæmperne for klimaet: ’sværm af ganske unge mennesker, børn’ har en negativ ladning. Oftest forbindes ‘sværm’ med insekter, og det er sjældent forbundet med positive associationer. Tværtimod defineres sværm som en “større gruppe af mindre dyr, oftest insekter eller fugle, der tæt samlet bevæger sig afsted” (Den Danske Ord- bog, 2005b, ¶ betydninger). Her forsøger Grimm at skabe et epistemologisk hierarki, hvor den type viden, der defineres som væsentlig, er den, som børn og unge ikke har. Yderligere er hendes anvendelse af ordet ‘ganske unge mennesker’ og ‘børn’ understøt- tende for netop dette argument, da de begge, i denne sammenhæng, har en negativ ladning. Senere i Debatten argumenterer Grimm for, at hun synes, at informationen omkring klimaproblematikken er mangelfuld. Hertil siger hun: “Jeg er meget kritisk overfor, jeg er lige ved at sige alt hvad, der bliver sagt” (47-58). Idet Grimm anvender adjektivet ‘kritisk’ i forbindelse med ‘alt hvad, der bliver sagt’, giver hun udtryk for, at man bør stille spørgsmålstegn ved al den information, der bliver videregivet omkring emnet. Anvendelsen af ‘kritisk’ er i denne sammenhæng et negativt ordvalg, da det sættes i sammenhæng med, hvordan man bør forholde sig til forskningen på klimaområdet. Grimm forklarer efterfølgende, hvorfor hun mener, at man bør stille spørgsmålstegn

22 ved den nuværende forskning, herunder det, der kommer fra IPCC: “Savner faktaoplysninger øhh. Jeg synes, vi skal kaste os over et øhh mere øhh forsknings- og vidensbaseret øhh…” (50-51). I denne formulering er det særligt ordet ‘savn’, der anvendes i forbindelse med faktaoplysninger, der skaber en forståelse af, at der på udsendelsens tidspunkt ikke var sådanne informationer tilgængelige. Ordet ‘savn’ er analytisk interessant, da netop dette ord ofte forbindes med en følelsesmæssig reaktion. Det har derfor en klar effekt, at ‘savn’ anvendes i stedet for eksempelvis ‘mangler’, da betydningen af at savne noget er markant vigtigere end ved at mangle noget. I denne forbindelse ytrer hun ligeledes, at udgangspunktet for den viden, der var på daværende tidspunkt, ikke var forsknings- og vidensbaseret nok. Hun forsøger dermed at fremstille forskningen som om, at denne ikke er valid, hvilket er en negativ fremstilling. Dog kan Grimms tre gentagelser af ‘øhh’ være et tegn på, at hun i denne formulering er usikker på, hvad hun siger, hvilket kan være med til at påvirke billedet af hende, og det hun siger, negativt. Efterfølgende responderer Clement på Grimms forståelse af IPCC og deres arbejde med, at “Man har jo forsket i det, vi har haft det på dagsordenen i 30 år” (56), og “IPCC er de ledende forskere i verden, de samler tusindvis af artikler” (58). Der er her flere ord, der bør undersøges analytisk. Det første er, hvor Clement gør opmærksom på, at det er i ‘30 år’, at man har forsket inden for klimaet. Clement forsøger her at fastslå, at det ikke er noget, som forskerne blot er begyndt på. Dette er med henblik på at skabe legitimitet omkring den forskning, som Grimm forsøger at stille spørgsmålstegn ved. Dette understøttes yderligere i den efterfølgende sætning, hvor han anvender ordet ‘ledende’ om forskerne. Han slår her fast, at ikke nok med at forskerne har forsket i emnet i lang tid, så er det også forskere, der er prominente inden for klimaforskningen. Slutte- ligt gør han opmærksom på, at der i IPCC samles ‘tusindvis af artikler’, hvilket endnu engang opbygger legitimiteten af forskerne og deres arbejde, og det stiller spørgsmålstegn ved Grimms udsagn om, at der mangler fakta inden for feltet. Alligevel svarer Grimm til spørgsmålet om, at hun vil have mere forskning på området: “Jamen det vil jeg da” (63). Her er det særligt konjunktionen ‘Jamen’ og modaladverbiet ‘da’, der er relevante, idet der ligger en underforstået selvfølge i, at Grimm vil have mere forskning, hvilket igen underminerer det nuværende stadie, forskningen er på.

Anni Grimm og Esther Kjeldahl: Danmarks CO2-udslip Fra linje 83 til 107 og 112 til 124 diskuterer Grimm og Kjeldahl, hvor stor en betydning Danmarks CO2-udslip har for klimakrisen. Ved hjælp af både grammatik, ordforråd og samhørighed kan vi se, Grimm i høj grad forsøger at underminere FN’s opfordring til, at alle verdens lande skal udarbejde mere konkrete og ambitiøse klimaplaner. Grimm udtaler blandt andet, at “så er Danmark sådan en lille bitte bitte ting i forhold til resten af verden” (83-84). Ses der først på grammatikken, og dermed sætningen, argumenterer Grimm for, at fordi Danmark er et lille land, så er Danmarks indflydelse på det samlede CO2-udslip så lille, at det egentlig ikke har nogen betydning. En påstand hun forsøger at underbygge ved at understrege Danmarks størrelse via gentagelser og synonymer af bestemte ord, hvilket relaterer sig til samhørighed og ordforråd, som ved adjektiverne ‘lille bitte bitte’. Grimm forsøger i udtalelsen at opstille et modsætningsforhold mellem Danmark og resten af verden, hvor det er sidstnævnte, Grimm mener bør tage ansvar. Kort herefter konkluderer hun, at “vi løser ikke hele verdens problemer” (89). Her er det interessant at se på adjektivet ‘hele’ i sætningen ‘hele verdens problemer’. Det indikerer, at det er alle verdens problemer frem for blot klimakrisen, der skal løses. Opga- ven kommer hermed til at virke uoverskuelig, hvilket netop er det, Grimm forsøger at trænge igennem med, nemlig at Danmark slet ikke er et stort nok land til, at en indsats vil give mening. Vendingen indikerer, at når Danmark ikke kan løse det ‘hele’, så kan vi lige så godt lade være med at gøre noget overhovedet. Endnu et eksempel er, hvor Grimm siger, at “milliarder af mennesker i tredje verden, de laver mad over bål” (98-99). Her er det ordforrådet, der især vigtigt at pointere. Grimm etablerer med pronominet ‘de’ en distance til de fattige lande og skelner dermed mellem os overfor dem. Det gør hun ligeledes ved at sige ‘tredje verden’, hvilket indikerer, at landene så at sige lever i en hel anden verden end os. Betegnelsen er ofte anvendt om de fattige lande, men ikke desto mindre er det et ordvalg, der skaber en større distance frem for, hvis hun eksempelvis havde valgt at omtale landene som de fattige. Grimm argumenterer således for, at Danmarks indflydelse på CO2-udslippet er så lille sammenlignet med de fattige landes, at der ikke er grund til at ændre noget for at mini- mere udslippet i Danmark. Grimms udtalelser bliver i langt højere grad end de øvrige debattører i Debatten udfordret, og efter denne udtalelse vælger Clement direkte at sige, at Grimm er forkert på den: “Men men Anni Grimm nu er den store klimabelastning, det jo de rige lande”

(100-101). Grimm siger Clement imod, men Clement vælger blot at gentage sig selv ved at sige, at “Store klimabelastning er de rige lande [...] Jo den store klimabelastning er de rige lande” (105, 107). Her er det interessant, at Clement blot gentager sin påstand og altså forsøger at underminere Grimms udtalelse ved hjælp af samhørighed. Det sker samtidig i kraft af ordforrådet, hvor Clement bruger adverbiet ‘jo’. Ses der på grammatikken og altså sætningen ‘det jo de rige lande’, så indikerer ‘jo’, at Clements påstand er en selvfølge og er korrekt. Undermineringen sker yderligere i kraft af hans rolle som vært på programmet. Hans rolle er at være objektiv, og i traditionel forstand vil det be- tyde, at Clement lader alle synsvinkler komme til sin ret. Her er det dog tydeligt, at Cle- ment er direkte uenig med Grimm. Da Clement trækker på fakta, der altså baserer sig på forskning inden for området, kan man dog argumentere for, at Clement egentlig er objektiv, fordi han irettesætter Grimm, der kommer med fejlagtige og uunderbygget på- stande om klimaet. Sideløbende med Grimms udtalelser vælger Clement at udpege Kjeldahl. En struktur, der, ligesom ved forrige analyseafsnit, øger spændingen ved hjælp af de modsatrettede holdninger, der altså bliver stillet op overfor hinanden. Kjeldahl udtaler: “Altså vi hjælper netop det globale syd ved og prøve og bremse klimakrisen, for det jo netop det globale syd, der bliver ramt allerhårdest af klimakrisen” (92-94). Kjeldahl gør her brug af flere virkemidler. Først og fremmest gentager hun sætningen ‘netop det globale syd’ to gange for at understrege, at det er disse lande, der rammes af klimakrisen, hvilket hun på samme måde understreger ved brug af adverbierne ‘netop’ og ‘jo’, der indikerer, at hendes udtalelse er en selvfølge. ‘Det globale syd’ er en interessant måde at omtale de fattige lande på, og vendingen står i kontrast til Grimms ‘den tredje verden’, der er udtryk for distance. ‘Det globale syd’ har en mere positiv ladning, idet de fattige lande blot er er den sydlige del af det globale, der defineres som “hele jordkloden (og dens befolkning)” (Den Danske Ordbog, 2007, ¶ betydninger). Kjeldahl distancerer sig således ikke fra de fattige lande, som vi så hos Grimm, tværtimod er ‘det globale syd’ en inkluderende betegnelse. Hun pointerer ydermere, at det er disse lande, som rammes ‘allerhårdest’. Den ‘dobbelte’ superlativ understreger, at det er de fattige lande, der er udsat for klimakrisen i højeste grad. Grimm gør ligeledes brug af gentagelsen, da hun argumenterer for, at de unge er store udledere af CO2: “er der nogen, der bruger meget tøj, er der nogen, der bruger mange telefoner, er der nogen, der bruger meget IT? Øhh så er det vel de unge“ (114-

115). Grimm gentager ‘er der nogen’ for at overbevise seeren om, at hvis der er nogen, der har et overforbrug, underforstået at det er der, så er det de unge. Det er desuden interessant, at Grimm siger ‘Øhh’ og ‘vel’, da det giver et indtryk af, at Grimm er usikker i det, hun siger. Især adverbiet ‘vel’ er interessant, det det defineres således: “bruges hvor den talende forventer at få bekræftet en formodning eller opfattelse” (Den Danske Ord- bog, 2005c, ¶ betydninger). Indikatorerne på usikkerhed er altså med til at underminere Grimms udtalelser, da det kan bevirke, at seerne får et indtryk af, at Grimm er usikker og dermed utroværdig. Clement åbner efterfølgende op for en diskussion, da han direkte efterspørger et modsvar fra Kjeldahl. Kjeldahl reagerer ved at kalde Grimms påstand for en “hykleranklage” (118). Substantivet er i høj grad ladet med negativitet. Det er ikke blot en anklage men en anklage, der er hyklerisk. Hykleri defineres som “det at udtrykke følelser, synspunkter el.lign. som man reelt ikke har, for at opnå noget, fx andres sympati“ (Den Danske Ord- bog, 2019, ¶ betydninger). Det vil sige, at Grimm, ifølge Kjeldahl, kun udtaler det for at vinde sympati. Efterfølgende siger Kjeldahl: “men vi jo allesammen fanget i et forbrugssamfund, vi allesammen blevet kastet ind i et samfund, som er baseret på fossile brændsler, vi har allesammen som udgangspunkt et sindssygt højt Co2-udslip” (119- 122). Det er interessant at se, hvordan Kjeldahl fordrer en tankegang om, at det ikke er vores, omtalt som ‘vi’, skyld. Hun bruger ord som ‘fanget’ og ‘kastet ind’ i et ‘forbrugssamfund’. Yderligere understreger Kjeldahl, at ‘vi’ har et ‘sindssygt højt CO2-udslip’, hvor sætningens påstand understreges ved at tilføje det forstærkende adverbium ‘sindssygt’. Udtalelsen er præget af negativitet og fordrer en følelse af magtesløshed, idet hun fordrer en offermentalitet i forbindelse med at være ‘fanget i et forbrugssamfund’. Yderligere gentager hun ‘vi allesammen’, hvilket skaber en følelse af samhørighed. Det er dog ikke klart, hvem dette ‘vi’ helt præcist er. På den ene side kan der argumenteres for, at Kjeldahl modsætter sig den ungdomskategori, som Grimm netop talte om, ved at tale om et ‘vi’ forstået som alle, hvilket både inkluderer unge og gamle. På den anden side kan der argumenteres for, at Kjeldahl svarer på den anklage, som Grimm kom med om, at de unge har et højt forbrug, og at Kjeldahl forsvarer denne adfærd ved at omtale en hel generation af unge mennesker som ofre, idet de er blevet født ind i et samfund, hvor borgerne har et højt CO2-udslip. Efterfølgende forklarer Kjeldahl, at hun og Den Grønne Studenterbevægelse ønsker at ændre denne tilstand: “og det jo det vi kæmper, blandt andet i den grønne studenterbevægelse, politisk for at nedbringe alle Co2-udslip,

26 så vi alle sammen ligesom kan leve mere klimavenlige liv som udgangspunkt” (122- 124). Her skifter tonen, og Kjeldahls brug af negative ord er pludselig vendt til positive ved brug af ordet ‘klimavenlige’. Når Kjeldahl taler om den nuværende tilstand for verden, er det altså i høj grad præget af negativitet, mens hendes fremtidsvisioner er præ- get af positivitet.

Thomas Danielsen: Hvordan klimakrisen skal løses Fra linje 157 til 176 argumenterer Thomas Danielsen for, hvordan klimakrisen skal lø- ses. Danielsen, der er klimaordfører for Venstre, lægger ud med at sige: “Jamen øhh jeg vil være ked af en klimalov, som øhh motiverer til, at man løber i retning af for meget brug af biomasse for eksempel. Det mener vi, der vil være forkert” (157-159). Først og fremmest er grammatikken og altså sætningerne interessante, da Danielsen slår fast, at Venstre ikke ønsker at udarbejde en klimaplan, hvor der bliver brugt biomasse. Det uddyber han derefter: “Så det vil være direkte uhensigtsmæssigt, men det kan vi ikke få at vide af ministeren, om der skal være nogle øhh mekanismer, som gør, at vi ikke kan øhh løbe i retning af biomasse, og derved score nogle billige klimapoint” (161-164). Det interessante er yderligere det ordforråd, Danielsen bruger, når han snakker om brugen af biomasse. Hans ordvalg bliver gradvist mere negativt ladet. I første citat siger han, at partiet vil være ‘ked af’ at bruge biomasse. Ordvalget er negativt men har alligevel en så- kaldt blød tone, eftersom at ordene ofte associeres med situationer, hvor der søges em- pati og omsorg. Dernæst bruger han adjektiverne ‘forkert’ og ‘direkte uhensigtsmæs- sigt’. Disse adjektiver er klart negative og har en hård tone. Anvendelsen af biomasse er, ifølge Danielsen, ‘billige klimapoint’. De omtalte ‘klimapoint’ er altså Danielsen måde at udtrykke, at biomasse er en nem måde at opnå anerkendelse på uden egentlig at nedbringe CO2-udslippet. Danielsen siger yderligere, at det “skader klimaet” (166). Tonen er således meget negativ vedrørende brugen af biomasse, hvilket yderligere bekræftes af ordvalget om, at klimaet bliver ‘skadet’ af biomassen. Efterfølgende spørger Clement ind til, om Venstre er klar til at ofre vækst og arbejdspladser for at mindske CO2-udslippet. Det, at Clement vælger at omtale en nedprioritering af vækst og arbejdspladser som et offer, viser, at Clement tilpasser spørgsmå- let til Danielsen, der netop er formand for et parti med en liberal politik. Det vil sige, at

Clement allerede ved, at et sådant valg vil være et stort offer for Venstre. Trods at Dani- elsen ikke direkte siger nej, så er det tydeligt, at han og partiet ikke ønsker at ofre vækst og arbejdspladser, men derimod hellere vil ofre velfærd:

Øhh jeg tror ikke det kommer til og koste vækst og arbejdspladser, men jeg tror, at øhh vi skal holde os for øje, at vi kan ikke investere i lige så massivt i vores øhh velfærdssamfund, som vi ellers har gjort (173-176).

Samtidigt er verbet ‘investere’ især interessant i sætningen. ‘Investere’ er et positivt ord, som Danielsen her bruger til at dække over, at Venstre ikke ønsker at lægge så mange penge i velfærdsstaten, som der på nuværende tidspunkt bliver gjort. Han ret- færdiggør dette ved at bruge adjektivet ‘massivt’ i forbindelse med den nuværende mængde af penge, der lægges i velfærden. Når mængden på nuværende tidspunkt er massiv, så er det nemmere, og måske endda oplagt, at skrue ned for, da det indikerer, at mængden af penge er på et absurd højt niveau.

Mai Villadsen og Thomas Danielsen: initiativer til at løse klimaproblematikken Fra linje 313 til 359 samt 399 til 453 er det Mai Villadsen og Danielsen, som debatterer de forskellige regeringers initiativer for at løse klimaproblemet, samt hvordan de hver især mener, at klimaproblematikken bør løses. Clement starter med at spørge om, hvorvidt Villadsen, der er klimaordfører for Enhedslisten, mener, at der er en grad af enighed mellem partierne:

Mai Villadsen det lyder som om, at der er ved og være en konsensus, der ikke var. Det Radikale Venstre er blevet klogere siden februar [...] Det ser ud som om, der er ved og være politisk konsensus [...] er der det? Er der, er der noget, der minder om konsensus mellem jer, Enhedslisten på den ene side og Thomas Danielsen på den anden? (313-318)

I relation til ordforrådet er det her relevant, at han blandt andet nævner, at Det Radikale Venstre er blevet ‘klogere’, og dette komparativ antyder altså, at de tidligere har været

28 mindre kloge, da de ikke ville indgå en aftale om 70% reduktion af CO2-udslippet. Cle- ment får således også understreget, at det er klogt og rigtigt at indgå denne aftale. Der- udover ses det, angående samhørighed, at Clement gentager synonyme formuleringer: ‘det lyder som om’ samt ‘Det ser ud som om’, og derudover gentager han tre gange substantivet ‘konsensus’ i udtalelsen. Disse gentagelser kan ses som Clements forsøg på, både over for seere og deltagere i programmet, at gøre det klart, hvad de enkelte debat- tører egentlig udtaler og mener. Samtidig er gentagelsen af ‘konsensus’ interessant, idet ordet betyder “generel enighed i en bestemt gruppe” (Den Danske Ordbog, 2005d, ¶ betydninger), og kendetegnende ved Enhedslisten og Venstre er netop, at de to partier har meget forskellige værdigrundlag og dermed politiske holdninger. Derfor er det altså interessant at få svar på, om der nu er opstået en enighed mellem partierne, og gentagelsen fungerer dermed som en præcisering af, hvad Clement specifikt ønsker svar på. Som svar på Clements spørgsmål forsøger Villadsen i høj grad at pointere, at der burde have været flere, som fra starten af valgkampen ville indgå en aftale om, hvordan 70% målsætningen skulle nås. I forbindelse med ordvalget understreger hun dette ved at anvende et adverbium og sige, at det “kun” (319) var Enhedslisten og Alternativet, der ville indgå en sådan aftale. Yderligere får hun i sin formulering, grammatisk set, lagt skylden for, at der kun er kort tid til at redde klimaet, over på Venstre: “desværre har I *kigger på Thomas Danielsen* jo øhh tidligere været med til og sænke ambitionerne. Det derfor vi har så travlt nu” (323-325). Således frasiger Villadsen sig ansvaret for, at det er gået så galt med klimaet og pålægger i stedet Venstre ansvaret, mens hun samtidig tillægger sig selv og sit parti rollen som klimaets redning ved at skelne mellem pronominerne ‘I’ og ‘vi’. Herefter påpeger Villadsen nogle af de negative ting, som hun mener, at Venstre har gjort i forbindelse med klimaet i den tidligere regering. Her nævner hun både skattelettelser til industrien og landmændene samt billigere biler, og hun får herefter understreget, at “det er den forkerte vej og gå” (333). Således får hun med verbet ‘er’ og adjektivet ‘forkerte’ pointeret, at det er indiskutabelt, hvorvidt de har gjort noget forkert, og mellem linjerne antyder hun ligeledes sin egen opfattelse af, at hun kender den rigtige vej i forbindelse med at redde klimaet. Danielsen viser sin uenighed i Villadsens udtalelser ved to gange at anvende substantivet “Vrøvl” (328, 332), hvilket defineres som: “en eller flere usammenhængende, ulogiske eller meningsløse ytringer” (Den Danske Ord-

29 bog, 2005e ¶ betydninger), og således understreger han både ved ordvalget og gentagelsen af ordet, at Villadsen er helt forkert på den, og at det hun siger ikke giver mening. Sideløbende med Villadsens udtalelser henvender Clement sig flere gange til Danielsen fra Venstre: “Danielsen?” (331, 334). Denne struktur får hans mening i spil og skaber spænding, idet partierne, som nævnt, har væsentligt forskellige værdigrundlag. Efterfølgende forklarer Danielsen, hvad den tidligere regering, som Venstre var en del af, har gjort af gode ting for klimaet:

vi har lavet en øhh energiaftale, som er den bredeste energiaftale i danmarkshistorien, vi har lavet en første klimaplan øhh, som faktisk leverer på EU’s krav hele 12 år før, vi skulle nå i mål. Det den første regering i Danmark, der har gjort det. Så vi har lavet en lang række initiativer [...] hvad der svarer til 150 fodboldbaner ikke om året, måneden eller ugen men om dagen fra konventionelt landbrug til økologi (337-341, 344-345).

Han anvender således superlativen ‘bredeste’ om energiaftalen, som er med til at understrege, at dette initiativ adskiller sig positivt fra de initiativer, som tidligere er foretaget. Ligeledes anvender Danielsen adjektivet ‘første’ om den regering, som han var med i, og som indgik denne energiaftale, og han understreger dermed også, at regeringen adskiller sig positivt fra de tidligere ved at være i stand til at lave initiativer og aftaler, som de tidligere regeringer ikke har formået. Herefter forklarer han, at de har omlagt 150 fodboldbaner fra konventionelt landbrug til økologi ‘ikke om året, måneden eller ugen men om dagen’. Med denne formulering understreger Danielsen, hvad de kunne have gjort, hvis de havde mindre ambitioner, men at de faktisk formåede at gøre noget endnu bedre, nemlig at omlægge 150 fodboldbaner fra konventionelt landbrug til økologi hver eneste dag, hvilket i høj grad sætter regeringen og deres initiativer i et positivt lys. Til slut udtaler Danielsen: “jeg er ikke så imponeret af hvem, der kan sige det hø- jeste tal” (348-349), hvor det er tydeligt, at Danielsen forsøger at stille sig selv i et bedre lys ved at tale ned til Villadsen og skabe et billede af, at det for Villadsen kun handler om at sige det højeste tal frem for at komme med egentlige klimainitiativer. Efterfølgende får Clement, ved hjælp af strukturen, igen skabt spænding i programmet, idet han efter Danielsens udtalelse henvender sig direkte til Villadsen: “Alright Mai ganske kort?” (350).

Villadsen forklarer efterfølgende, at hun er enig i, at der skal kigges nærmere på hvad, der kan gøres for klimaet. Hertil spørger Danielsen, om Villadsen er enig i, at der skal forhandles med det samme ved at sige: “du vel enig med Venstre i, at” (354) og lige efter gentage det: “du vel enig i, at” (355). Adverbiet ‘vel’ “bruges hvor den talende forventer at få bekræftet en formodning eller opfattelse” (Den Danske Ordbog, 2005f ¶ betydninger). Danielsen anvender adverbiet ‘vel’ to gange i udtalelsen og udtrykker dermed, at han tager det som en selvfølge, at Villadsen er enig med ham, idet han mener, at han og Venstre har den rigtige tilgang, hvor der skal forhandles med det samme. Senere i debatten henvender Clement sig til Danielsen og spørger:

Er i klar til i Venstre og ofre vækst og arbejdspladser, med andre ord sige, Dan- mark vil ikke være så rigt målt i BNP, Danmark vil ikke være så velhavende, vi kommer til og bytte noget levestandard, vi kommer til og bytte noget forbrug for klimaets skyld? (399-402).

Ordvalget ‘ofre’ er relevant, da det bliver tydeligt, at Clement tilpasser sin formulering til Danielsen, da han ved, at det for Venstre vil være en ofring at opgive vækst og arbejdspladser som følge af partiets liberale politik. Derudover specificerer Clement spørgsmålet ved at omformulere det flere gange: ‘med andre ord sige, Danmark vil ikke være så rigt’, hvorefter han omformulerer spørgsmålet endnu en gang og anvender et synonym, nemlig adjektivet ‘velhavende’: ‘Danmark vil ikke være så velhavende’. Disse omformuleringer, gentagelser og synonymer er essentielle for sammenhængskraften, idet Clement således får stillet spørgsmålet så klart som muligt, så både Danielsen og seerne forstår dette. Derudover understreger Clement her ved hjælp af to synonymer, adjektiverne ‘rigt’ og ‘velhavende’, at det netop er det økonomiske, som vil blive ramt, hvilket Venstre som parti meget nødigt ser ske, og det er derfor interessant at høre netop Venstres holdning til dette. Hertil svarer Danielsen “Nej” (403) og uddyber det med, at “klimaet det er [...] God business” (406, 408). Danielsen forklarer herefter, at det er “ikke sådan noget med fodformede sko og en Fjällräven på ryggen, det er hardcore kapitalisme” (408-409). Her formidler Danielsen, hvad klima er for Venstre, og ved at forsøge at inddrage humor understreger han ligeledes, hvad det i hvert fald ikke er. Ved at nævne fodformede sko og Fjällräven skaber han en stereotyp opfattelse af klimaaktivister og søger yderligere at

31 skabe en opfattelse af, at klimaaktivister typisk har et værdigrundlag, der stemmer overens med yderkanten af venstrefløjen. Han får dermed skabt et modsætningsforhold mellem Venstres tilgang til klimaproblematikken som god forretning på den ene side og venstrefløjens tilgang som klimaaktivister uden forretningsperspektiv på den anden side. Ligeledes har Danielsen flere gange i løbet af interviewet anklaget Enhedslisten for kun at komme med målsætninger, hvor han selv er “mere optaget af virkemidler og finansiering” (347-348). Danielsen skaber således et billede af, at Venstre har et realistisk forhold til, hvordan klimaproblemet skal løses, mens Enhedslisten har et urealistisk forhold til dette, idet de, ifølge Danielsen, blot fokuserer på hvad, der skal ske, og ikke hvordan det skal ske. Kort efter stiller Clement samme spørgsmål som før men igen omformuleret i forhold til det forrige: “Danielsen en klimaplan, en klimastrategi, der indebærer at vi skal ned i vækst [...] siger Venstre nej tak?” (416-418). Også denne gang anvender han synonymer, her substantiverne ‘klimaplan’ og ‘klimastrategi’ for at specificere spørgs- målet og for at understrege overfor Danielsen, at han endnu en gang forsøger at få et klart svar på, om Venstre er modstander af en 70% målsætning, hvis det indebærer mi- stede arbejdspladser og nedsat vækst. Som svar på dette tydeliggør Danielsen endnu en gang, at Venstres klimapolitik skal være en god forretning: “vi skal skabe vækst, vi skal skabe arbejdspladser” (419). Dette gøres ved at anvende verberne ‘skal skabe’, der udtrykker en nødvendighed og samtidig står i modsætning til Clements tidligere formulering om at ‘ofre’. Derudover er Danielsens gentagelse af sætningen ‘vi skal skabe’, i forhold til samhørigheden, interessant, idet han altså understreger, at Venstre under ingen omstændigheder vil miste vækst og arbejdspladser for at løse klimaproblematikken. I forbindelse med at skabe vækst og arbejdspladser understreger han også, at “det er faktisk det, vi har formået [...] I meget høj grad” (422, 424). Ved brug af adjektivet ‘faktisk’ understreger Danielsen, at der er tale om fakta, og at det er sandt, hvad han siger. Der- næst udtrykker formuleringen ‘I meget høj grad’, at Venstre har formået at skabe stor vækst og mange arbejdspladser, og han får dermed Venstre, som var en del af den forrige regering, til at fremstå positivt og med gode kompetencer indenfor det, som de går mest op i, nemlig at skabe vækst og arbejdspladser. Herefter taler Danielsen om, at Ven- stre ikke vil tilslutte sig initiativer, der er væksthæmmende:

de initiativer hvor at man vil sige, at det der, det er direkte vækst [...] Hæmmende [...] Det faktisk også de initiativer, hvor man eksporterer [...] Danske arbejdspladser, der udleder [...] Det gavner ikke klodens klima jo (426-427, 429, 432, 434, 436).

Adjektivet ‘faktisk’ anvender Danielsen igen for at pointere, at det han taler om er faktu- elt og sandt. Adverbiet ‘jo’ udtrykker en selvfølgelighed, og at det ifølge Danielsen må være tydeligt for alle, at klimaet ikke forbedres af, at udlandet udfører arbejdet i stedet for danske virksomheder, da produktionen i udlandet forurener endnu mere end i Dan- mark. Sideløbende forsøger Villadsen at tage ordet ved at sige “Prøv og hør her” (431) og senere “Prøv og lyt efter” (444), hvilket udtrykker, at Villadsen ikke har respekt for Danielsens udtalelser, idet hun indirekte beder Danielsen om at tie stille og i stedet lytte til hende selv. Villadsen understreger dermed også, at hun selv mener, at Danielsens udtalelser ikke er værd at lytte til, mens hendes egne udtalelser bør høres, fordi hun ved bedre. Yderligere skelner Villadsen endnu en gang mellem pronominerne ‘vi’ overfor ‘I’ og ‘du’, idet hun udtaler: “Du foreslår, at vi skal bruge hardcore kapitalisme [...] se hvor det har ført os hen. Det derfor, vi står her i dag” (438-439), og kort efter siger hun, at “vi har rigtig travlt, fordi I har siddet på hænderne” (448). Denne distinktion mellem ‘vi’ og ‘I’ samt ‘du’ gør det tydeligt, at Villadsen lægger skylden for, at det går den forkerte vej med klimaet over på ‘I’, det vil sige Venstre og den tidligere regering, fordi at ‘du’, det vil sige Danielsen og hans parti, vil anvende kapitalisme. Samtidig stiller hun med ordet ‘vi’ sig selv og sit parti i positionen som dem, der må tage ansvar og redde klimaet, fordi de andre ikke formåede det. Netop udtrykket ‘fordi I har siddet på hænderne’ afspejler Vil- ladsens opfattelse af, at den tidligere regering slet ikke har foretaget sig noget på områ- det. Til slut i det udvalgte segment af interviewet tager Danielsen ordet igen og påpe- ger, at hvis der skal føres en succesfuld klimapolitik, “så skal det være businesscases” (452) fordi, at “det også det, der flytter noget internationalt” (453). Disse følgeslutnin- ger om, hvordan klimapolitikken bør fungere, der blandt andet indeholder verberne ‘skal være’, kan der altså, ifølge Danielsen, ikke sættes spørgsmålstegn ved. Han understreger dermed, at han kender vejen til en succesfuld klimapolitik, og at der ikke findes andre muligheder for dette.

I næste afsnit vil Norman Faircloughs begreb om den diskursive praksis blive anvendt for at analysere brugen af indirekte og direkte kraft samt brugen af intertekstuelle referencer i programmet.

Den diskursive praksis Tekstens kraft Både den indirekte og direkte kraft skal forstås som om, at de forskellige debattører opstiller kausaliteter i deres argumentation. Forskellen mellem de to ligger i, at de udtalelser, der er direkte, udelukkende kan tolkes på én måde, mens de indirekte udtalelser kan tolkes på flere måder. Det første eksempel, hvor der gøres brug af indirekte kraft, er, hvor Esther Kjel- dah siger at, “Jamen det fordi, alle andre problemer i verden kan ikke løses, hvis ikke vi løser klimakrisen. Så klimakrisen det ligesom rammen for liv. Det rammen for liv på hele planeten. Og hvis ikke den er i orden jamen så altså, så er der ikke rigtig så meget liv og civilisation tilbage” (6-9). Det er her tydeligt, at Kjeldahl opstiller en kausalitet, hvor en løsning på klimakrisen danner grundlaget for, at andre problemstillinger kan løses. Det vil sige, at den indirekte kraft ligger i en kausalitet om, at da klimakrisen de- struerer rammen for liv, så vil en nedprioritering af klimaet resultere i, at livet og civili- sationen, som vi kender det, forgår. Det, der gør udtalelsen indirekte er, at den både kan ses som en trussel om, at menneskeheden ophører og en opfordring til, at der bør gøres noget for at forbedre klimaets situation. Kjeldahl udtrykker sig senere i programmet i forbindelse med afbrændingen af fossile brændsler: “så længe vi bliver ved med at hive det op fra undergrunden og brænde det af, jamen så vil klimakrisen forværres, så det ligesom det du skal stoppe, før du begynder og forske i alle mulige andre former for teknologi” (72-75). I dette tilfælde er der anvendt direkte kraft. Kjeldahl starter med at konstatere, at hvis ikke ‘vi’ stopper med at afbrænde fossile brændsler, så får klimaet det værre. Dette anvender hun for at legitimere sin efterfølgende direkte beordring om, at ‘du’ skal stoppe med at forske i alle mulige andre former for teknologi, inden det pri- mære problem er løst.

Anni Grimm anvender ligeledes direkte kraft i sin argumentation omhandlende, hvorfor Danmark slet ikke bør udarbejde en klimalovgivning, der indebærer skærpelser for de danske borgere. Her siger hun:

Nu er det jo simpelthen sådan, at hvi hvis vi kigger på kortet, så er Danmark så- dan en lille bitte bitte ting i forhold til resten af verden. Hvorfor er det, vi tror øhh, ligesom øhh elefanten og musen ih hvor vi gungrer, øhh at vi ikke skal kigge ud [...] I verden og hjælpe den tredje verden. Det der problemerne befinder sig, det er ikke, vi løser ikke hele verdens problemer” (83-86, 88-89).

I denne forbindelse anvender Grimm det faktum, at Danmark er et lille land som legitimering for, at det ikke giver nogen mening at udarbejde regulering på dansk grund. Det er derfor en direkte kraft i argumentet, at hvis Danmark påbegynder miljøreguleringer, så vil det være spild af tid og ressourcer, da det ingen forskel gør. Dermed er det en direkte beordring, når Grimm udtaler, at Danmark ikke skal tage aktiv del i at løse klimaproblematikken med indenrigspolitik. Der fremgår yderligere direkte kraft i Thomas Danielsens argumentationsrække om, at der ikke bør udarbejdes initiativer, der væksthæmmende. Han siger her, at “de initiativer hvor at man vil sige, at det der, det er direkte vækst [...] Hæmmende [...] Det faktisk også de initiativer, hvor man eksporterer [...] Danske arbejdspladser, der udleder [...] Det gavner ikke klodens klima jo” (426-427, 429, 432, 434, 436). I denne udtalelse fremgår en direkte kraft, når Danielsen laver kausalforbindelse mellem væksthæm- mende klimainitiativer og en outsourcing af danske arbejdspladser til udlandet, hvor belastningen af klimaet under produktion vil være større, end den er i Danmark. Den direkte kraft er således, at hvis der ikke ønskes et værre klima, så bør der ikke indføres væksthæmmende initiativer, idet det ofte er disse, som udgør en belastning for klimaet. Der bør tværtimod, ifølge Danielsen, anvendes initiativer, der både er miljørigtige og vækstskabende. I denne forbindelse anvender Mai Villadsen et modargument, der bygger på indirekte kraft. Hun siger til Danielsen:

Du foreslår, at vi skal bruge hardcore kapitalisme til og løse klimakrisen, se hvor det har ført os hen. Det derfor, vi står her i dag, hvor forbruget er øget og øget og

øget, og vækst stiger og stiger og stiger, det skaber enorme udledninger (438- 441).

I dette tilfælde er den indirekte kraft anvendt ved, at Villadsen danner en kausalitet mellem kapitalismen og de klimaproblematikker, vi står med. Her er den indirekte kraft altså, at hvis kapitalismen fortsat anvendes som løsning, så vil problematikken udelukkende blive værre. Det er således en beordring om at stoppe den kapitalistiske tilgang til klimakrisen. Samtidig er det en beskyldning af Venstre om, at det blandt andet er deres skyld, at klimakrisen er blevet forværret.

Intertekstualitet Intertekstualiteten i programmet forekommer, når debattørerne trækker på tidligere tekster. Intertekstualitet er med til at legitimere budskabet, såfremt seerne anerkender den tidligere tekst som pålidelig. Såfremt seeren ikke anerkender den tidligere tekst, vil dette i stedet svække budskabets legitimitet. I det udvalgte tekstmateriale er den første intertekstuelle reference, da Anni Grimm nævner Greta Thunbergs tale ved åbningen af FN’s klimatopmøde i september 2019: “jeg føler mig krænket, jeg føler mig aldersdiskrimineret over, jeg ikke har muligheden for og stå og græde på FN’s talerstol [...] jeg kunne jo passende sige øhh, i mod- sætning til Greta Thunberg, at nogen stjæler min alderdom” (13-15, 19-20). Grimm argumenterer for, at klimadebatten er kørt af sporet, når unge mennesker som Thunberg opstiller katastrofescenarier og pjækker fra skole (34-35, 50). I forhold til den direkte reference til Thunberg er budskabet naturligvis et andet: Thunberg argumenterer for, at klimaændringerne er et problem, som skal løses nu og her, da det er yderst alvorligt (YouTube, 2019, ¶ WATCH: Greta Thunberg's full speech to world leaders at UN Climate Action Summit). Anerkender seeren af Debatten denne kilde som pålidelig, vil det føre til, at Grimms udtalelse står svagere som følge af referencen til Thunberg. Det er dog vigtigt at pointere, at mange efter Thunbergs udtalelse netop har malet et billede af Thunberg i samme stil som det, Grimm forsøger at opstille. En af disse er klimadebattør Bjørn Lomborg, og han har blandt andet udtalt, at “global opvarmning er reel og menne- skeskabt. Gretas udsagn om, at klimaændringer er verdens ende, er dog ubegrundet” (Zacho, 2019, ¶ Irriteret over Greta). Hvis seeren derimod anerkender kilder som disse som pålidelige, vil Grimms udsagn stå stærkere som følge af referencen.

Det næste, der er interessant at se på i forbindelse med intertekstualitet, er refe- rencerne til FN’s Klimapanel (IPCC) og IPCC’s rapporter. Clement refererer to gange til IPCC (41-42, 58). Første gang er det som modsvar til, at Grimm forinden har argumente- ret for, at for mange børn pjækker fra skole for at tage del i klimadebatten. Hertil siger Clement: “Lad os tage fat i det som IPCC siger, nu er aldersgennemsnittet i IPCC ret højt ikke? [...] Det er ikke skolebørn, der pjækker” (41-42, 44). Clement argumenterer for, at IPCC netop ikke er skolebørn, som Grimm ikke vil høre på. Clement opstiller således en modsætning til skolebørnene via referencen til IPCC. På denne måde argumenterer han for, at IPCC’s konklusioner om klimaet fra den seneste rapport fra september 2019 er nogle, som Grimm skal høre på, og som er vigtige at debattere i programmet (IPCC, 2019, ¶ Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate). Anerken- der Grimm og debattørerne referencen til IPCC som pålidelig, vil Clements budskab, om at debattørerne må forholde sig til rapportens konklusioner, stå stærkere. Det bliver ef- terfølgende anfægtet af Grimm, der efterspørger mere viden på klimaområdet. Clement svarer ved igen at trække på IPCC: “IPCC er de ledende forskere i verden, de samler tusindvis af artikler” (58). Clement underbygger her en argumentation om, at der ikke mangler forskning på området ved at trække på IPCC. IPCC er et generelt anerkendt pa- nel, og deres resultater er derfor ligeledes bredt anerkendte. Vi vurderer derfor, at Cle- ments argumentationer altså står stærkere som følge af den intertekstuelle reference. Yderligere laver debattørerne flere gange i programmet referencer til henholdsvis egne og andres klimaplaner (Socialdemokratiet, u.å., ¶ Nye principper for anvendelse af biomasse). Første eksempel ses, da Danielsen refererer til den nuværende rege- rings, ifølge ham selv, mangel på konkretisering af en klimaplan:

jeg vil være ked af en klimalov, som øhh motiverer til, at man løber i retning af for meget brug af biomasse [...] men det kan vi ikke få at vide af ministeren, om der skal være nogle øhh mekanismer, som gør, at vi ikke kan øhh løbe i retning af biomasse, og derved score nogle billige klimapoint (157-158, 161-164).

Danielsen angriber således Socialdemokratiets manglende stillingtagen til brug af biomasse. Denne energiform er inden for de seneste par år blevet anerkendt som en energiform, der ikke, som hidtil antaget, er god for klimaet (Aagaard, 2019, ¶ Få overblikket:

Hvor meget belaster biomasse egentlig klimaet?). Socialdemokratiet er i deres klimaplan ikke afvisende overfor energiformen, men som Danielsen pointerer, kan det være svært at gennemskue, hvad partiets egentlige plan for brugen af biomasse er: “Nye principper for anvendelse af biomasse. Principperne skal blandt andet sikre, at der ikke fo- retages nye miljø- eller samfundsmæssigt uhensigtsmæssige investeringer i biomasse” (Socialdemokratiet, u.å., ¶ Nye principper for anvendelse af biomasse). Ved hjælp af So- cialdemokratiets klimaplan samt forskningens viden om biomasse formår Danielsens således at legitimere det angreb, han lavede på Socialdemokratiet og deres mangel på en konkret klimaplan. Det andet eksempel ses, da Clement refererer til, at Radikale Venstre har ændret deres klimaplan til nu også at gå efter en 70% reduktion af CO2-udslippet, da partiet førhen gik efter 60% (Gjerding & Bahn, 2019, ¶ Radikale kritiserede klimakrav på 70 procent – nu kræver de det selv): “Det Radikale Venstre er blevet klogere siden februar” (314). Clement legitimerer sin påstand om, at partiet er ‘blevet klogere’ eller i hvert fald har øget målsætningen ved at henvise til partiets udvikling af deres klimaplan. Et yderligere eksempel ses, da Mai Villadsen henviser til en anden udvikling, nemlig at alle partierne nu er blevet enige om de 70% (Secher, 2019, ¶ 11 partier ser sig selv som de mest ambitiøse for klimaet, men hvad vil de?):

da vi gik ind til valgkampen, var det jo faktisk kun Enhedslisten og Alternativet, som havde en plan for, hvordan man skulle nå de 70 procent, og jeg jo enormt glad for, at der er så mange partier nu øhh, et helt flertal på Christiansborg, som gerne vil være med (319-322).

Villadsen refererer således til de øvrige partiers målsætninger for klimaet. Herefter væl- ger Villadsen at kritisere Venstres klimapolitik under den forrige regeringsperiode:

desværre har I *kigger på Thomas Danielsen* jo øhh tidligere været med til og sænke ambitionerne. Det derfor vi har så travlt nu, fordi man i årevis har haft travlt med og give skattelettelser til industrien, give øhh give lettelser til alle landmændene og og gøre bilerne meget meget billigere, selvom vi ved [...] At de udleder [...] Og det er den forkerte vej og gå (323-327, 329, 333)

Villadsen argumenterer for, at Venstre har ført en dårlig og skadende klimapolitik (Ven- stre, 2017, ¶ Trafik ; Venstre, u.å., ¶ Venstres resultater). Trods det, at Villadsen refererer til flere tekster, er de ikke behjælpelige med andet end at legitimere påstanden om, at Venstre har handlet på en bestemt måde, hvorimod at påstanden om at Venstres politik er ‘den forkerte vej og gå’ ikke har nogen tekst at trække på. Det er et holdnings- spørgsmål, hvorvidt den ene politik er bedre end den anden. Det samme gør sig gæl- dende senere, da Villadsen forklarer, hvad Enhedslistens klimaplan består af (444-448). Slutteligt ses det, at Danielsen forklarer Venstres klimaplan og samtidig henviser til EU’s klimakrav (Folketinget, u.å., ¶ EU’s klimamål): “vi har lavet en første klimaplan øhh, som faktisk leverer på EU’s krav hele 12 år før, vi skulle nå i mål” (338-339). Dani- elsen siger det i et modsvar til Villadsens angreb på Venstres klimapolitik og bruger så- ledes referencen til EU’s krav som en legitimering af, at Venstres klimapolitik er god - og faktisk overleverer på de krav, som EU har sat. Det er dog kun, hvis seeren anerkender EU som legitim, at Danielsens reference hertil vil styrke argumentationen.

I næste afsnit forekommer en diskussion af, hvordan de diskurser, vi fandt i Debatten, ligeledes ses uden for programmets rammer. Afsnittet fungerer således både som en op- samling på, hvilke diskurser vi har fundet på baggrund af analysen af den tekstuelle og diskursive praksis, samt som en diskussion af hvornår den diskursive begivenhed medkonstituerer eller modificerer diskurserne i den sociale praksis.

Diskussion (og den sociale praksis) En af de vigtigste pointer inden for den kritiske diskursanalyse er, at diskurser aldrig opstår af sig selv. Hermed menes, at diskurser kontinuerligt videreføres. Ved hver vide- reførelse har afsenderen mulighed for at modificere enkelte dele af diskursen, og diskursen vil derfor ændre sig undervejs, selvom der vil være spor fra dens oprindelse. I denne forbindelse har vi derfor søgt at finde artikler, hvor der ved diskursive begivenheder er træk, som er lignende de diskurser, vi har fundet i Debatten. Ved de artikler, hvor vi har vurderet det relevant, vil der fremgå en diskussion af hvilken del af diskursen, der er videreført, og hvilken del, der er modificeret. Årsagen hertil er, at det er væ- sentligt at se hvilke diskurser, der er gennemgående for at kunne argumentere for, at der er opstået midlertidig hegemoni.

Annie Grimm udtaler i Debatten, at hun forholder sig kritisk til alt den viden, der på daværende tidspunkt var omkring klimaforandringerne. Det har ikke lykkedes os at finde danske politikere, der deler denne holdning, og vi har derfor søgt uden for landets grænser. I denne forbindelse har vi inddraget et citat fra den nuværende præsident i USA, Donald Trump, der stiller spørgsmålstegn ved klimakrisens virkelighed og videnskaben herom. Reporteren spørger i et interview Trump om, hvordan han forholder sig til de forskere, der siger, at miljøet har det værre end nogensinde før: “But what about the scientists who say it’s worse than ever?” (Youtube, 2018, ¶ Trump reiterates his climate change doubts: ‘Show me the scientists’). Hertil responderer Trump: “You’ll have to show me the scientist.” (Youtube, 2018, ¶ Trump reiterates his climate change doubts: ‘Show me the scientists’). Dette interview er lavet før, at Grimm deltog i Debatten. Forskellen mellem Trump og Grimm er, at Trump direkte benægter, at der er forskere, der siger, at miljøet har det værre end nogensinde før. Dette gør Grimm ikke, men hun stiller sig derimod kritisk overfor alt forskningen, der er på området. Deres diskurs har derfor lignende træk, da de begge bygger på en ideologi om, at forskerne, deres resultater og klimakrisen som helhed ikke er rea- liteter. Det kan dog ikke siges med sikkerhed, at Grimm bevidst har videreført og med- konstitueret den ideologi, som Trumps virkelighedsopfattelse er bygget ud fra, da vi reelt ikke kan vide, om Grimm kender til Trump og det interview, vi henviser til. Alligevel kan det fastslås, at ideologien og de subjekter, der gennem diskursen interpelleres, har eksisteret før Debatten og Grimms fremstilling heraf. Vi har ligeledes fundet videreførsler af Grimms udtalelser om, at Danmark ikke bør gribe ind og hjælpe i forhold til klimakrisen, da Danmark er et for lille land til at gøre en forskel. Her laver Grimm en henvisning til fablen om musen og elefanten, der krydser en træbro, hvor musen siger til elefanten ‘i hvor vi gungrer’ selvom, at det ho- vedsageligt er elefanten, der gør, at træbroen gungrer. Som det fremgår af analysen, så lavede Grimm henvisningen med reference til Danmarks størrelse i forhold til resten af verden, og hun lagde herved op til, at Danmark ikke bør handle, da Danmark relativt til de andre lande er for lille geografisk, og at Danmark ikke udleder i samme grad som lande i ‘den tredje verden’. Grimm er ikke den eneste, der konstituerer sin diskurs ud fra en sådan ideologi, da vi har fundet en lignende diskurs videreført af danskere i den offentlige debat på Facebook. Danmark har netop forhandlet sig frem til den anden mest

40 ambitiøse klimalov (Information, 2019a, ¶ Klimaloven: Når det samarbejdende folkestyre viser sig fra sin bedste side). I denne forbindelse deltager flere danskere i den of- fentlig debat på Facebook i kommentarfeltet. Som det fremgår af bilag to, er der her en dansker, der har anvendt den præcis samme reference som Grimm for at udtrykke, at hun ikke mener, at Danmark kommer til at gøre en forskel. Der er altså her en tydelig videreførelse af den opfattelse af virkeligheden og derigennem den diskurs, som Grimm i programmet har fremstillet. Esther Kjeldah og Mai Villadsens diskurs bygger begge på det fundament, at der skal ske fundamentale ændringer i samfundet for at redde miljøet. Forskellen er dog, at Kjeldahl mener, at der ikke er noget, der skal stå i vejen for, at klimaet skal reddes, hvor Villadsen mener, at der ikke skal ofres velfærd. I denne forbindelse har vi forsøgt at finde videreførelse af disse diskurser. Det første eksempel på en videreførsel af diskurserne er, hvor Mette Frederiksen og Dan Jørgensen i en artikel til Information har givet udtryk for, at klimaet skal reddes, men at det ikke må koste vækst og velfærd (Informa- tion, 2019b, ¶ Finanslovsforslaget viser, at regeringen ikke har forstået klimaudfordringens radikalitet). Mette Frederiksen og Dan Jørgensen er med deres udtalelser med til at videreføre den opfattelse, at der ikke må ofres velfærd for at redde klimaet. Selvom deres diskurs indeholder en forståelse af, at væksten også skal bevares, mener vi alligevel, den er anvendelig for at vise, at dele af Mai Villadsens ideologiske forståelse er videre- ført. Esther Kjeldahs lidt mere radikale forståelse har vi ligeledes fundet hos en frivil- lig organisation, der kræver, at politiske ledere holdes ansvarlige for alt, hvad de gør, og at der straks udarbejdes ændringer både i forhold til jobs, der påvirker klimaet, lovgiv- ningen og generel retfærdighed (Peoples Climate Movement, u.å., ¶ OUR VISION). Denne bevægelse og dens budskaber stemmer i høj grad overens med den ideologi, som Kjel- dahl giver udtryk for i programmet. Det er i særdeleshed interessant, hvordan både Kjeldahl og bevægelsen interpellerer politikerne som de, der skal holdes ansvarlige for, at klimaet er i den situation, det er i nu. Thomas Danielsens diskurs, om at klimaet skal være god business, og at der ikke skal ofres hverken vækst eller arbejdspladser for at redde klimaet, er, ligeledes en diskurs, der har været anvendt tidligere. Allerede tilbage i 2015 var direktøren for Arlas miljø- og klimaafdeling ude at sige, at det er god forretning at være klimabevidst og ned- sætte sin udledning af drivhusgasser (Landbrugsavisen, 2015, ¶ Arla: En god forretning

41 af passe på klimaet). Danielsens ideologiske forståelse er derfor ikke en, han har skabt selv, men tværtimod har denne været aktuel i en årrække. Dog har Danielsen modificeret den således, at han har gjort argumentet normativt sådan, at ændringer, der skal redde klimaet, ikke blot kan være men skal være god forretning.

Ovenstående analyse og diskussion af den sociale praksis viser, at diskurserne, der blev anvendt af debattørerne i programmet, kan findes i artikler, interviews eller i den offentlige debat både før og efter, at programmet er blevet lavet. Enkelte diskurser er direkte videreført, herunder Anni Grimms og Esther Kjeldahs, hvorimod der hos Mai Vil- ladsen og Thomas Danielsen findes modificeringer af diskurserne, når de efterfølgende er blevet anvendt. Kendetegnende er det dog for alle diskurserne, pånær Annie Grimms, at de er enige om, at der skal gøres noget, men de er uenige om hvad og hvordan, det skal gøres. Med andre ord er der midlertidig hegemoni om, at klimakrisen eksisterer, mens der fortsat er diskursiv kamp om, hvordan klimakrisen skal løses, og om den skal løses af Danmark.

Konklusion I projektet har vi undersøgt, hvordan klimaforandringer italesættes i Debattens episode 29 fra den 26. september 2019, samt i hvilken grad de diskurser, vi har fundet i denne diskursive begivenhed, er til stede uden for rammerne af programmet og altså i den sociale praksis. Vi har undersøgt dette i en udvalgt sekvens fra programmet gennem Fairc- loughs diskursanalyse. I forbindelse med den tekstuelle praksis har vi fundet ud af, at der bliver anvendt både negativt såvel som positivt ladede ord i beskrivelsen af klimakrisen. Yderligere har vi fundet ud af, at de enkelte debattører anvender specifikke grammatiske opbygninger for at styrke deres fremstilling af virkeligheden. I forbindelse med samhørighed har vi yderligere fundet frem til, at deltagerne af Debatten anvender gentagelser af enkelte ord såvel som hele fraser. Effekten af dette er særligt, at gentagelserne understreger debat- tørernes pointer. Dernæst fandt vi, at strukturen i Debatten er opbygget med henblik på, at debattører med modsatrettede holdninger bliver udvalgt af Clement til at tage stille til og diskutere specifikke områder inden for klimadebatten. Udvælgelsesprocessen be- virker, at spændingen øges i Debatten. Ud fra den diskursive praksis har vi fundet, at produktionen omkring Debatten bidrager til, at den enkelte dansker bliver ‘inviteret’ indenfor i studiet for at diskutere de pågældende emner. Yderligere gør distributionsforholdene, altså at programmet ud- sendes af DR, at danskere med adgang til enten fjernsyn eller internet har mulighed for at se programmet. Det betyder, at programmet når ud til en stor del af befolkningen. Produktionsforholdene og distributionsforholdene er således determinerende for hvem, der ser programmet, altså tekstens konsumptionsforhold. Her fandt vi yderligere, at det kan formodes, at den del af befolkningen, der har mulighed for at se programmet, alligevel skal have en vis politisk interesse for at se programmet. Dernæst har vi af analysen uddraget, at debattørerne i programmet anvender både direkte og indirekte kraft i deres argumenters opbygning. Den direkte kraft har vi fundet, når debattørernes argumentation udelukkende kan tolkes på én måde. Vi fandt tre tilfælde, hvor der blev anvendt direkte kraft. Den indirekte kraft kan derimod tolkes på flere måder. Vi har fundet, at der både ved direkte og indirekte kraft i højeste grad blev anvendt beordringer. Ved intertekstualitet fandt vi, at debattørerne flere gange anvender intertekstuelle refe-

43 rencer, herunder Greta Thunberg, IPCC, egne og andres klimaplaner samt EU. Alle referencer har den effekt, at debattørernes argumentation styrkes, såfremt modtageren anerkender kilden som pålidelig. Slutteligt har vi set, at alle de diskurser, vi har fundet i programmet, eksisterer uden for Debatten og er dermed en del af den sociale praksis. Der er en midlertidig diskurs om, at klimakrisen og problematikkerne herom eksisterer. Dog er der fortsat en diskursiv kamp om, hvordan klimakrisen skal håndteres, og om Danmark skal være en del af løsningen.

Litteraturliste Aagaard, L. H. (9. september 2019). Få overblikket: Hvor meget belaster biomasse egentlig klimaet? Berlingske. Lokaliseret den 10. december 2019 på: https://www.berlingske.dk/videnskab/faa-overblikket-hvor-meget-belaster- biomasse-egentlig-klimaet

Antoft, R., & Salomonsen, H. H. (2007). Det kvalitative casestudium: Introduktion til en forskningsstrategi. I: Antoft, R., Håndværk & Horisonter: Tradition og nytænkning i kvalitative metode. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Axios. (den 13. december 2019): Washington’s broken climate debate. Lokaliseret den 13. december på: https://www.axios.com/washingtons-broken-climate-debate-1513302067- 18321835-51f0-4f1c-9c13-3ab1fb651aec.html

Bahn, M. (12. december 2019). Ny måling: Miljø og klima er vigtigere for vælgerne end flygtninge og udlændinge. Information. Lokaliseret den 2. december 2019 på: https://www.information.dk/indland/2019/02/ny-maaling-miljoe-klima-vigtigere-vaelgerne-flygtninge-udlaendinge

Bruun, H. (2013). Det politiske talkshow og dets publikum. Journalistica, vol. 1 (nr. 1), 244-261.

Calliari, E. (2016). Loss and damage: a critical discourse analysis of Parties’ positions in climate change negotiations. Journal of Risk Research, vol. 21 (nr. 2), s. 725-747 (1-23).

Debatten - DR. (u.å.). Om. Facebook. Lokaliseret den 2. december 2019 på: https://www.facebook.com/pg/Debatten/about/?ref=page_internal

Debatten - DR. (13. december 2019). Opslag. Facebook. Lokaliseret den 13. december 2019 på: https://www.facebook.com/pg/Debatten/posts/?ref=page_internal

Den Danske Ordbog. (2005a). tyranni. Lokaliseret den 26. november 2019 på: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=tyranni

Den Danske Ordbog. (2005b). sværm. Lokaliseret den 26. november 2019 på: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sv%C3%A6rm

Den Danske Ordbog. (2005c). vel. Lokaliseret den 26. november 2019 på: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=vel,3&query=vel

Den Danske Ordbog. (2005d). konsensus. Lokaliseret den 26. november 2019 på: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=konsensus

Den Danske Ordbog. (2005e). vrøvl. Lokaliseret den 25. november på: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=vr%C3%B8vl

Den Danske Ordbog. (2005f). vel. Lokaliseret den 26. november 2019 på: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?select=vel,3&query=vel

Den Danske Ordbog. (2007). global. Lokaliseret den 26. november 2019 på: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=global

Den Danske Ordbog. (2019). hykleri. Lokaliseret den 26. november på: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?aselect=hykleri&query=hykelerisk

DMI. (25. september 2019). Ny rapport fra FN’s klimapanel - havisen smelter, og havene bliver varmere med foruroligende hast. Lokaliseret den 9. december 2019 på: https://www.dmi.dk/?id=1124

DR. (26. september 2019). Debatten: Grøn, grønnere, grønnest?. Lokaliseret den 3. oktober 2019 på: https://www.dr.dk/drtv/se/debatten_-groen-groennere-groennest_136368

DR. (30. september 2019). Bliv publikum til ‘Debatten’. Lokaliseret den 2. december 2019 på: https://www.dr.dk/om-dr/medvirkende-og-publikum/bliv-publikum-til-debatten?fbclid=IwAR26D70EcXF15ECEyTgBGfk2-I0aX--y_OBUZjbbp-PTVQNkX54_Ji- tibvc

DR. (13. december 2019). TV-GUIDE. Lokaliseret den 15. november 2019 på: https://www.dr.dk/drtv/tv-guide?channel_group=all

Facebook. (7. december 2019). Dagbladet Information. Lokaliseret den 13. december 2019: https://www.facebook.com/dagbladetinforma- tion/posts/10159021112072646?__xts__[0]=68.ARD-Ub- KIxBAc8274zMV8_E_7cDEB1x- YXpNYcFaoR8VsE0GT3trQZDWkgWBMXZLLaDL7YpMZIrnwcjADu01L- AhQqElHU1Q57E_ubrRxVT- KUQFKToBkY605o04LX0LVwhib4N4MtD7xvnqTmqlof1u9KFfTad- PxmQeoZ6tAYYuAKbLQyGeJRR1clglUefPlBBhURgH6j2lYvNCcOn6RE1wizjG- KNB9sfx9OIIU55ob5cyn9k2pIGXKq1hVaRDMVVNYPamtp40__lxedcN- UNd0wPHAMVvUoRShqx1rXeadMkSXKOf- fJYgGn0jvT3GnKqFiGzPncp4gSV5tDEvmQ&__tn__=-R

Fairclough, N. (1992). Discourse and Social Change. Polity Press.

Fløttum, K. (2017). The Role of Language in the Climate Change Debate. New York: Rout- ledge.

Folketinget. (u.å.). EU’s klimamål. Lokaliseret den 10. december 2019 på: https://www.eu.dk/da/aktuelt/aktuelle-temaer/klima/eus-klimamaal

Forenede Nationer. (u.å.). COP21 og kampen mod klimaforandringer. Lokaliseret den 2. december 2019 på: https://unric.org/da/cop21-og-kampen-mod-klimaforandringer/

Gjerding, S., & Bahn, M. (1. juni 2019). Radikale kritiserede klimakrav på 70 procent – nu kræver de det selv. Information. Lokaliseret den 10. december 2019 på: https://www.information.dk/indland/2019/05/radikale-kritiserede-klimakrav- paa-70-procent-kraever

Information. (9. december 2019a). Klimaloven: når det samarbejdende folkestyre viser sig fra sin bedste side. Lokaliseret den 12. december 2019 på: https://www.information.dk/indland/2019/12/klimaloven-naar-samarbejdende-folkestyre-viser-bedste-side?fbclid=IwAR2G2F_YXlWpRu- VLYhzXv22DbWRb364F-tkXtd0zt5dEYiooHc8Tf2Znfyg

Information. (9. december 2019b). Finanslovsforslaget viser, at regeringen ikke har for- stået klimaudfordringens radikalitet. Lokaliseret den 12. december 2019 på: https://www.information.dk/indland/leder/2019/10/finanslovsforslaget-viser- regeringen-forstaaet-klimaudfordringens-radikalitet

IPCC. (u.å.). Foreward. Lokaliseret den 10. december 2019 på: https://www.ipcc.ch/srccl/foreward/

IPCC. (25. september 2019). Special Report on the Ocean and Cryosphere in a Changing Climate. Lokaliseret den 10. december 2019 på: https://www.ipcc.ch/srocc/

Landbrugsavisen. (11. december 2015). Arla: En god forretning af passe på klimaet. Lo- kaliseret den 12. december 2019 på: https://landbrugsavisen.dk/arla-en-god-forretning-passe-på-klimaet

Molek-Kozakowska, K. (2017). Popularity-driven science journalism and climate change: A critical discourse analysis of the unsaid. Discourse, Context & Media, vol. 21, s. 73-81.

Peoples Climate Movement. (u.å.). Our Vision. Lokaliseret den 12. december

2019 på: https://peoplesclimate.org

Rienecker, L. & Jørgensen, P. S. (u.å.). Sådan bruger du (den rette!) videnskabsteori i din opgave. Lokaliseret den 8. november 2019 på: http://dengodeopgave.dk/saadan-bruger-du-videnskabsteori-i-din-opgave/

Secher, M. (31. maj 2019). 11 partier ser sig selv som de mest ambitiøse for klimaet, men hvad vil de? TV2. Lokaliseret den 10. december 2019 på: https://nyheder.tv2.dk/politik/2019-05-09-11-partier-ser-sig-selv-som-de- mest-ambitioese-for-klimaet-men-hvad-vil-de

Statsministeriet. (2019). Statsministeren deltager i FN’s klimatopmøde. Lokaliseret den 9. december 2019 på: http://www.stm.dk/_p_14858.html

Socialdemokratiet. (u.å.) Klimapolitik. Lokaliseret den 10. december 2019 på: https://www.socialdemokratiet.dk/da/politik/klimapolitik/

Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2015). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I: Brinkmann, S., & Tanggaard, L., Kvalitative metoder: En grundbog (2. udg., s. 29-53). Hans Reitzels Forlag.

Thagaard, T. (2004). Systematik og indlevelse: En indføring i kvalitativ metode. Akade- misk Forlag.

Venstre. (u.å.). Venstres resultater. Lokaliseret den 10. december 2019 på: https://www.venstre.dk/politik/venstres-resultater

Venstre. (23. september 2017). Trafik. Lokaliseret den 10. december 2019 på: https://www.venstre.dk/nyheder/sikrere-og-mere-miljovenlige-biler-oget-mo- bilitet

Wenneberg, S. B. (2002). Socialkonstruktivisme: Positioner, problemer og perspektiver (1. udgave, 2. oplag). København: Samfundslitteratur.

Youtube. (15. oktober 2018). Trump reiterates his climate change doubts: ‘Show me the scientists’. Lokaliseret den 12. december 2019 på: https://www.youtube.com/watch?v=Uf7vYkX-WVs

Youtube. (23. september 2019). WATCH: Greta Thunberg's full speech to world leaders at UN Climate Action Summit. Lokaliseret den 10. december 2019 på: https://www.youtube.com/watch?v=KAJsdgTPJpU

Zacho, A. (3. oktober 2019). Dansk klimadebattør kritiserer Greta Thunbergs FN-tale. Ekstrabladet. Lokaliseret den 9. december 2019 på: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/dansk-klimadebattoer-kritiserer- greta-thunbergs-fn-tale/7816871

Bilag

Bilag 1: Transskription ”Grøn, grønnere, grønnest” 22:39-38:00

● Tallene til venstre angiver linjenumre ● Punktum er sat efter personernes tale, således at der sættes punktum, når den talende holder en kort pause. ● Kommaer er sat grammatisk med startkomma, herunder er der også sat komma ved sammentrækninger af ”det er” til ”det” - eks.: ”jeg synes, det på tide, at vi faktisk” ● Spørgsmålstegn er anvendt, hvor det både ses og høres på Clement, at han forventer en respons på det, som han siger. ● Stjerne er brugt til at angive relevant information, som ikke direkte bliver sagt - eks.: *utydelig tale* eller *kigger på Danielsen*

1. Clement: Ester Kjeldahl du har i virkeligheden deltaget i denne her debat i mange 2. år, og du har også oplevet, hvordan den har forandret sig over det sidste 3. halvandet år. Hvorfor er klimaspørgsmålet ikke bare vigtigt men dét vigtigste 4. overhovedet? Hvorfor mener du og andre omkring dig, at det her det skal være 5. emne ét altid, hver dag, hele tiden?

6. Ester Kjeldahl: Jamen det fordi, alle andre problemer i verden kan ikke løses, hvis 7. ikke vi løser klimakrisen. Så klimakrisen det ligesom rammen for liv. Det rammen 8. for liv på hele planeten. Og hvis ikke den er i orden jamen så altså, så er der ikke 9. rigtig så meget liv og civilisation tilbage.

10. Clement: Anni Grimm er det forkert?

1 11. Anni Grimm: A A Altså jeg har, jeg har egentlig mest lyst til at sige, hvis jeg skulle 12. illustrere, hvor samfundsdebatten egentlig er havnet i øjeblikket øhh, så kunne 13. man følge mindretalstyranniet og sige, at øhh jeg føler mig krænket, jeg føler mig 14. aldersdiskrimineret over, jeg ikke har muligheden for og stå og græde på FN’s 15. talerstol øhh og øhh

16. Clement: Nu kunne du, kunne du jo stå og græde her, hvis det, vil du

17. Anni Grimm: Ja

18. Clement: Har du lyst til det?

19. Anni Grimm: Øhh jeg synes at man kunne, jeg kunne jo passende sige øhh, i 20. modsætning til Greta Thunberg, at nogen stjæler min alderdom.

21. Clement: Hvorfor det?

22. Anni Grimm: Ja fordi man bruger alle pengene helt ud i det blå.

23. Clement: Hvordan?

24. Anni Grimm: Fordi jeg synes øhh, man følger efter en øhh en sværm af ganske 25. unge mennesker, børn, som selvfølgelig ikke har den erfaring. Det godt, de har 26. startet debatten

27. Clement: Mhm [ja]

28. Anii Grimm: Det øhh det roser jeg rigtig meget

29. Clement: Okay.

30. Anni Grimm: Og vi har brug for den

31. Clement: Så det vi har brug for debatten.

32. Anni Grimm: Det slet ikke det

33. Clement: Okay.

34. Anni Grimm: Men niveauet der den kører på, altså at man skal blive hjemme fra 35. skole hver fredag

36. Clement: Ja

37. Anni Grimm: Eller alle de der ting

38. Clement: Men men så lad så lad os lad dem, der øhh der står ikke nogen her i 39. aften, der der pjækker fra skolen, i hvert fald ikke af den grund øhh

40. Anni Grimm: *griner*

41. Clement: Lad os tage fat i øhh. Lad os tage fat i det som IPCC siger, nu er 42. aldersgennemsnittet i IPCC ret højt ikke?

43. Anni Grimm: Mmm [ja].

44. Clement: Det er ikke skolebørn, der pjækker.

45. Anni Grimm: Nej.

46. Clement: Er det rigtigt, hvad de siger?

47. Anni Grimm: Jeg er meget kritisk overfor, jeg er lige ved at sige alt hvad, der 48. bliver sagt, fordi jeg

49. Clement: Hvorfor det?

50. Anni Grimm: Savner faktaoplysninger øhh. Jeg synes, vi skal kaste os over et øhh 51. mere øhh forsknings- og vidensbaseret øhh

52. Clement: Men men

53. Anni Grimm: Grundlag.

54. Clement: Man har forsket i det her Anni

55. Anni Grimm: Ja.

56. Clement: Man har jo forsket i det, vi har haft det på dagsordenen i 30 år

57. Anni Grimm: Ja.

58. Clement: IPCC er de ledende forskere i verden, de samler tusindvis af artikler

59. Anni Grimm: Ja.

60. Clement: Og du siger, du vil

61. Anni Grimm: Ja.

62. Clement: Stadigvæk have mere viden?

63. Anni Grimm: Jamen det vil jeg da.

64. Clement: Ester Kjeldahl

4 65. Anni Grimm: Det vil jeg da, for for for verden rykker sig jo.

66. Clement: Ester Kjeldahl?

67. Ester Kjeldahl: Jamen det har vi jo hørt altså simpelthen i årtier, at øhh at øhh 68. svaret og løsningen eller tilgangen, det kan jeg også høre herovre på Pernille 69. Vermund, det er, vi skal investere i forskning. Vi skal simpelthen sætte nogle flere 70. penge i forskning, så vi har noget mere teknologi lige om lidt. Men det jo en 71. overspringshandling, fordi at vi ved hvad den primære kilde til klimakrisen er. 72. Det er afbrænding af fossile brændsto brændsler. Så så så længe vi bliver ved med 73. at hive det op fra undergrunden og brænde det af, jamen så vil klimakrisen 74. forværres, så det ligesom det du skal stoppe, før du begynder og forske i alle 75. mulige andre former for teknologi, vi skal stoppe med at hive fossile brændsler 76. op af jorden

77. Clement: Så du siger

78. Ester Kjeldahl: Det er meget simpelt

79. Clemet: Selvom vi ikke har hele sandheden, selvom vi ikke har hele billedet, så 80. har vi nok til at sige, vi kan se på *taler utydeligt*

81. Ester Kjeldahl: Jaer og det altså det ved man virkelig virkelig meget om.

82. Clement: Anni Grimm?

83. Anni Grimm: Nu er det jo simpelthen sådan, at hvi hvis vi kigger på kortet, så er 84. Danmark sådan en lille bitte bitte ting i forhold til resten af verden. Hvorfor er 85. det, vi tror øhh, ligesom øhh elefanten og musen ih hvor vi gungrer, øhh at vi ikke 86. skal kigge ud

87. Clement: Men

88. Anni Grimm: I verden og hjælpe den tredje verden. Det der problemerne befinder 89. sig, det er ikke, vi løser ikke hele verdens problemer

90. Clement: Esther Kjeldahl

91. Anni Grimm: I vores lille land.

92. Ester Kjeldahl: Altså vi hjælper netop det globale syd ved og prøve og bremse 93. klimakrisen, for det jo netop det globale syd, der bliver ramt allerhårdest af 94. klimakrisen.

95. Clement: Anni Grimm?

96. Anni Grimm: Jamen men vi hjælper jo ikke ved og sige, at nu må nu må man ikke 97. have brændeovne i Danmark, eller også så skal man betale en eller anden afgift 98. for at have dem, samtidig med at milliarder af mennesker i tredje verden, de laver 99. mad over bål.

100. Clement: Men men Anni Grimm nu er den store klimabelastning, det jo de 101. rige lande.

102. Anni Grimm: Joe det det også.

103. Clement: Nejnej nej den

104. Anni Grimm: Men

6 105. Clement: Store klimabelastning er de rige lande, ikke?

106. Anni Grimm: Det det ikke kun.

107. Clement: Jo den store klimabelastning er de rige lande.

108. Theis Palm: Verdens største CO2 udleder er Kina, et udviklingsland, bare lige 109. så det på plads.

110. Clement: Som netop forbruger og har øget CO2 udledning *taler utydeligt*

111. Theis Palm: Ikke et rigt land i hvert fald.

112. Anni Grimm: Jo men hvi hvis vi så taler forbrug øhh, og vi taler de unge 113. mennesker, som nu øhh er voldsomt fremme i klimadebatten, så må man jo 114. sige, er der nogen, der bruger meget tøj, er der nogen, der bruger mange 115. telefoner, er der nogen, der bruger meget IT? Øhh så er det vel de unge.

116. Clement: Ester Kjeldahl?

117. Anni Grimm: Og

118. Ester Kjeldahl: Jamen det jo en, ja det jo den her hykleranklage, der hele tiden 119. kører rundt i debatten, men vi jo allesammen fanget i et forbrugssamfund, vi 120. allesammen blevet kastet ind i et samfund, som er baseret på fossile 121. brændsler, vi har allesammen som udgangspunkt et sindssygt højt 122. CO2-udslip, og det jo det vi kæmper, blandt andet i den grønne 123. studenterbevægelse, politisk for at nedbringe alle CO2-udslip, så vi alle 124. sammen ligesom kan leve mere klimavenlige liv som udgangspunkt.

125. Clement: Thomas Danielsen taler vi for meget om klimaet?

7 126. Thomas Danielsen: Nej bestemt ikke øhh tværtimod så skal vi jo blive ved 127. med og ta øhh mere end bare og tale om klima, og lige i øjeblikket taler vi 128. meget om 70 procents målsætninger, men problemet med 70 procents 129. målsætning er, at hvert parti har nærmest sin egen definition af, hvad den 70 130. procents målsætning indeholder. Så vi har brug for og komme til at snakke 131. om indhold og virkemidler og handle nu. Det vil sige, der skal holdes møder, 132. ikke bare om man vil være med af for og imod 70 procent. Det det eneste man 133. får øhh spurgt om, man bliver spurgt om af journalister. Vi skal mødes på 134. tværs af partier, lave aftaler, og så det sådan set ligemeget, hvad Venstre 135. mener, eller hvad Radikale Venstre mener eller Enhedslisten. Det, der er 136. væsentligt, det er, hvad kan vi blive enig om

137. Clement: Men men i dag på den her dag i september

138. Thomas Danielsen: På tværs af partier i *utydelig tale*

139. Clement: Der står du som klimaordfører for Venstre og siger, Venstre tror på 140. en 70 procents målsætning?

141. Thomas Danielsen: Øhh jeg siger i hvert fald, vi ikke er imod en 70 procents 142. målsætning, men jeg efterlyser jo

143. Clement: Hvad er forskellen?

144. Thomas Danielsen: Jamen der er stor forskel, jeg ved jo ikke hvad

145. Clement: Er der forskel på, om i ikke er imod den, eller om i er for den?

146. Thomas Danielsen: Ja vi er ikke imod en ambition om en 70 procents 147. målsætning

148. Clement: Er i for den så?

149. Thomas Danielsen: Øhh ja under de rigtige forudsætninger, men problemet er 150. jo, at Enhedslisten har én definition af hvad 70 procent skal være

151. Clement: Hvad er din definition?

152. Thomas Danielsen: Konservative en anden. Jamen det det, som vi skal blive 153. enige om, inden vi så kan begynde og forhandle

154. Clement: Men men undskyld. Du er klimaordfører for partiet, nu spørger

155. Thomas Danielsen: Ja.

156. Clement: Jeg dig. Hvad er dine forudsætninger *taler utydeligt*

157. Thomas Danielsen: Jamen øhh jeg vil være ked af en klimalov, som øhh 158. motiverer til, at man løber i retning af for meget brug af biomasse for 159. eksempel. Det mener vi, der vil være forkert

160. Clement: Mhm [ja].

161. Thomas Danielsen: Så det vil være direkte uhensigtsmæssigt, men det kan vi 162. ikke få at vide af ministeren, om der skal være nogle øhh mekanismer, som 163. gør, at vi ikke kan øhh løbe i retning af biomasse, og derved score nogle billige 164. klimapoint

165. Clement: Er I klar til

166. Thomas Danielsen: Rent regenskabsteknisk, men som skader klimaet

9 167. Clement: Er I klar til i Venstre

168. Thomas Danielsen: Og derfor er mekanismerne jo ufatteligt vigtige.

169. Clement: Der er 10 år til at nå 70 procents reduktionen

170. Thomas Danielsen: Ja.

171. Clement: Er I klar til i Venstre og sige, det her det kommer til og kræve, at vi 172. ofrer vækst og arbejdspladser?

173. Thomas Danielsen: Øhh jeg tror ikke det kommer til og koste vækst og 174. arbejdspladser, men jeg tror, at øhh vi skal holde os for øje, at vi kan ikke 175. investere i lige så massivt i vores øhh velfærdssamfund, som vi ellers har 176. gjort

177. Clement: Mai Villadsen er det rigtigt?

178. Mai Villadsen: Det her kommer helt klart til at omlægge vores samfund helt 179. fundamentalt, men jeg synes også det rigtigt, at vi skal på vej mod en debat, 180. ikke om de 70 procent er det rigtige, for det siger forskerne altså til os, men 181. om hvordan. Og så vil jeg bare gerne sige en ting, for jeg er så træt af, at vi i de 182. sidste dage har hørt så grimme kommentarer om Greta Thunberg. Jeg synes, 183. blandt andet også fra folk her i panelet desværre øhh, jeg synes, det på tide, at 184. vi faktisk

185. Clement: Hvem er det, du tænker på her Mai?

186. Mai Villadsen: Jamen der jo blevet skrevet ting øhh både af Anni og Thomas 187. omkring Greta Thunberg og ikke om hendes budskab

188. Thomas Danielsen: Hvad har jeg skrevet om Greta Thunberg?

189. Mai Villadsen: I har skrevet om måden, hun har talt på, og der er blevet 190. debatteret på Facebook omkring hendes forældre og alt muligt andet. Jeg 191. synes, man skal

192. Thomas Danielsen: Jamen prøv lige og hold engang

193. Clement. En ad gangen.

194. Thomas Danielsen: Hvad er det, jeg har sagt om Greta Thunberg så? Jeg tror, 195. du har misforstået noget

196. Ida Auken: Du kom til lige og sammenligne hende med Rasmus

197. Thomas Danielsen: Hvad har jeg

198. Ida Auken: Paludan.

199. Thomas Danielsen: Nej jamen gjorde jeg det?

200. Ida Auken: Ja det gjorde du fordi

201. Thomas Danielsen: Eller læste du Jyllandspostens overskrift

202. Mai Villadsen: Ved du hvad Thomas, nu skal du lade være

203. *Flere taler utydeligt samtidig*

204. Clement: En ad gangen en ad gangen

205. Thomas Danielsen: Nåå men nu spørger jeg bare

11 206. *Flere taler utydeligt samtidig*

207. Clement: De damer og herrer

208. *Flere taler utydeligt samtidigt*

209. Thomas Danielsen: Danmarks Radio har i øvrigt apropos *utydeligt ord* og så 210. vider været inde og tjekke det der

211. Ida Auken: Jo men at du overhovedet tager

212. Thomas Danielsen: Og de

213. Ida Auken: Greta

214. Thomas Danielsen: De

215. Ida Auken: Op i samme sætning som

216. Thomas Danielsen: De gjorde jo

217. Ida Auken: Paludan

218. *flere taler utydeligt samtidigt*

219. Clement: Ved I hvad

220. Mai Villadsen: Prøv og hør her

221. Clement: Thomas Danielsen

222. Thomas Danielsen: Hvis du læser artiklen

223. Clement: *Taler utydeligt*. Ved I hvad venner

224. Thomas Danielsen: Hvis du læser artiklen, så bliver du nødt til at sige, jeg 225. understreger, at hun ikke fortjener nogen sammenligning med Rasmus 226. Paludan, udover jeg siger, at både øhh hun og mange andre unge mennesker, 227. blandt andet også Rasmus Paludan, har formået og bruge medier på en anden 228. måde end os etablerede politikere, så jeg sammenligner på ingen måde

229. Mai Villadsen: Jeg synes vi skal

230. *Flere taler utydeligt samtidig*

231. Clement: Men du siger Thomas Danielsen, vi *taler utydeligt* skære det ud i 232. pap, vi skal ikke bruge meget tid på det her, lad mig bare skære det ud i pap. 233. Du siger, nu kan du så fortælle hvad, der er rigtigt ikke? Du

234. Thomas Danielsen: Ja hvis man bare læser hele artiklen øhh

235. Clement: *taler utydeligt*

236. Thomas Danielsen: Og ikke kun overskriften på Jyllandsposten

237. Clement: Du siger, du siger, at Greta Thunberg bruger medierne, som Rasmus 238. Paludan bruger medierne?

239. Thomas Danielsen: Nej det siger jeg ikke øhh

240. Clement: Hvad siger du så?

241. Thomas Danielsen: Jeg siger det, interviewet øhh udspringer fra øhh

13 242. Clement: Men jeg spørger dig nu Thomas

243. Thomas Danielsen: Et indslag omkring øhh brug af medier

244. Clement: Ja.

245. Thomas Danielsen: Og så videre og der siger jeg, der er nogen, der er meget 246. dygtige til det. Det er både Greta Thunberg, hun er ekstre har en *kludrer i 247. ordet* ekstrem gennemslagskraft. Det flot, det imponerende

248. Clement: Mhm [ja].

249. Thomas Danielsen: Hun er symbol på civilsamfundets virkelyst og så videre

250. Clement: Fint.

251. Thomas Danielsen: Og det har vi brug for i debatten

252. Clement: Må jeg spørge dig Thomas Danielsen, nu spørger jeg bare. På 253. indholdssiden

254. Thomas Danielsen: Mmm [ja].

255. Clement: Ikke hendes mediebrug

256. Thomas Danielsen: Nej.

257. Clement: Er der noget, som Greta Thunberg siger, som du er fundamentalt set 258. uenig i?

259. Thomas Danielsen: Uenig i?

14 260. Clement: Uenig i.

261. Thomas Danielsen: Ja ja ja det er der da.

262. Clement: Som for eksempel?

263. Thomas Danielsen: Ja altså jeg mener jo ikke, at man skal male et billede af, at 264. øhh unge mennesker ikke øhh skal stå op om morgenen og gå i skole, fordi 265. at

266. Clement: Men men hendes analyse af

267. Thomas Danielsen: Det ikke kan betale sig og så videre.

268. Clement: Jo tak men analysen af og kan du sige, hvor er problemernes alvor 269. og hvor alvorligt *taler utydeligt*. Er du uenig med hende?

270. Thomas Danielsen: Øhh jeg er enig i virkelig mange af de alvorsscenarier, man 271. bygger op

272. Clement: Alright.

273. Thomas Danielsen: Og jeg synes, det dejligt, at der er en person fra vores 274. såkaldte civilsamfund øhh, som også er med til og understøtte

275. Clement: Så du du

276. Thomas Danielsen: Den her debat *taler utydeligt*

277. Clement: Du vil gerne tage chancen nu til og rose Greta Thunberg, er det det 278. du vil *taler utydeligt*?

279. Thomas Danielsen: Jamen jeg har aldrig sagt noget dårligt om Greta 280. Thunberg.

281. Clement: Så lad os prøve Mai Villadsen lige og komme tilbage

282. Thomas Danielsen: Så man skal bare betale for indholdet på Jyllandsposten, 283. så

284. Clement: Så lad os, så lad os komme

285. Thomas Danielsen: Man ikke kun læser overskriften

286. Clement: Så lad os komme tilbage til, så lad os komme tilbage til til til øhh 287. substansen her. Det vi ser nu, nu siger Thomas Danielsen, I er klar til at 288. tilslutte jer 70 procent målsætning, og det nyt.

289. Thomas Danielsen: Øhh nej jeg siger, vi er ikke imod øhh en 70 procents 290. målsætning.

291. *Nogen griner*

292. Clement: Nej.

293. Thomas Danielsen: Jamen der er da en kæmpe forskel.

294. *Nogen griner*

295. Clement: Ja.

296. Thomas Danielsen: Der er da en kæmpe forskel. Alle partier

16 297. Clement: Du er klar til Thomas Danielsen *Utydelig tale*

298. Thomas Danielsen: Her står og taler om 70 procent ud fra nogle forskellige 299. betragtninger, hvad betyder 70 procent?

300. Clement: *utydelig tale* Jeg prøver igen. Du, I, Venstre er klar til at tilslutte sig 301. 70 procent målsætning under hvilke, visse øhh vilkår eller forudsætninger?

302. Thomas Danielsen: Ja det vil jeg ikke afvise.

303. Clement: Al *afbryder sig selv* du vil ikke afvise?

304. Thomas Danielsen: Nej altså det kommer jo an på, om vi kan blive enige om

305. Clement: Nej undskyld Thomas Danielsen

306. Thomas Danielsen: Hvilke virkemidler

307. *Flere taler utydeligt samtidigt*

308. Clement: Du siger, hvis Venstre kan komme igennem med de krav

309. Thomas Danielsen: Ja.

310. Clement: Som I så kan finde ud af at formulere, så er i klar til at tilslutte jer en 311. 70 procents målsætning?

312. Thomas Danielsen: Ja.

313. Clement: Mai Villadsen det lyder som om, at der er ved og være en konsensus, 314. der ikke var. Det Radikale Venstre er blevet klogere siden februar ikke, det var

17 315. sådan jeg hørte dig tidligere Ida Auken. Det ser ud som om, der er ved og 316. være politisk konsensus på Christiansborg, er der det? Er der, er der noget, 317. der minder om konsensus mellem jer, Enhedslisten på den ene side og 318. Thomas Danielsen på den anden?

319. Mai Villadsen: Jamen da vi gik ind til valgkampen, var det jo faktisk kun 320. Enhedslisten og Alternativet, som havde en plan for, hvordan man skulle nå 321. de 70 procent, og jeg jo enormt glad for, at der er så mange partier nu øhh, et 322. helt flertal på Christiansborg, som gerne vil være med. Fordi det handler om 323. og sætte nogle målsætninger, og desværre har I *kigger på Thomas Danielsen* 324. jo øhh tidligere været med til og sænke ambitionerne. Det derfor vi har så 325. travlt nu, fordi man i årevis har haft travlt med og give skattelettelser 326. til industrien, give øhh give lettelser til alle landmændene og og gøre bilerne 327. meget meget billigere, selvom vi ved

328. Thomas Danielsen: Vrøvl

329. Mai Villadsen: At de udleder

330. Ida Auken: Mai, Mai, Mai

331. Clement: Danielsen?

332. Thomas Danielsen: Vrøvl

333. Mai Villadsen: Og det er den forkerte vej og gå

334. Clement: Danielsen?

335. Thomas Danielsen: Vrøvl

18 336. Mai Villadsen: Vi skal ind og lave nogle handlinger nu

337. Thomas Danielsen: Jamen vi har lavet en øhh energiaftale, som er den 338. bredeste energiaftale i danmarkshistorien, vi har lavet en første klimaplan 339. øhh, som faktisk leverer på EU’s krav hele 12 år før, vi skulle nå i mål. Det den 340. første regering i Danmark, der har gjort det. Så vi har lavet en lang række 341. initiativer, men det konkret handling, det ting, der koster. Vi har også på hele 342. miljøområdet øhh udlagt mere urørt skov, end den end andre regeringer 343. nogensinde har gjort øhh, og vi har omlagt til økologi og så meget meget 344. andet, altså hvad der svarer til 150 fodboldbaner ikke om året, måneden eller 345. ugen men om dagen fra konventionelt landbrug til økologi, men det alt 346. sammen noget, der koster. Så derfor det der med målsætninger, det meget 347. godt, og det også derfor, jeg lidt forbeholden med målsætninger. Jeg mere 348. optaget af virkemidler og finansiering. Hvad vil man gøre konkret, og jeg er 349. ikke så imponeret af hvem, der kan sige det højeste tal.

350. Clement: Alright Mai ganske kort?

351. Mai Villadsen: Jamen jeg helt enig i, at vi skal kigge på virkemidler, vi skal 352. gøre elbilerne billigere, vi skal lave et mere effektivt og grønt landbrug, og så 353. skal vi have industrien til og betale for den udledning, de selv laver

354. Thomas Danielsen: Men så du vel enig med Venstre i, at vi ikke skal skubbe en 355. klimalov helt til jul lige pludselig, du vel enig i, at vi skal til 356. forhandlingsbordet nu?

357. Mai Villadsen: Ja.

358. Clement: Okay alright

359. Thomas Danielsen: Og begynde og forhandle virkemidler

360. Clement: Okay jeg, det der *taler utydeligt* blive enige om. Vermund værsgo.

361. Pernille Vermund: *griner*. Ej jeg jeg bliver sådan enormt bekymret over at 362. høre Venstre, der står og bliver enig med Enhedslisten, jeg ved ikke, om du 363. kender deres planer? Ellers så synes jeg, Mai hun skal fortælle, hvad der ligger 364. i de her planer, for at nå de 70 procent.

365. Clement: Men undskyld

366. Pernille Vermund: Hvad er det, det kommer til at koste, hvem er det, der skal 367. betale for det her, er Venstre vitterligt gået, jeg er med på, at i vil have en SV 368. regering, men er I vitterligt gået så langt, så I I bare står og siger ja til 369. Enhedslisten og Radikale Venstre, som som som vil spænde danskerne for en 370. afvikling, som er fuldstændig urimelig det

371. *flere taler utydeligt samtidig*

372. Thomas Danielsen: Jeg tror, du hører dårligt herinde, hvis nu at du har hørt, at 373. jeg har bifalder Enhedslistens klimapolitik

374. *flere taler utydeligt samtidig*

375. Pernille Vermund: Du bifalder 70 procent

376. Clement: En ad gangen

377. Pernille Vermund: Og så står du efterfølgende

378. Clement: Vermund

379. Pernille Vermund: Og taler om noget, som intet har og gøre med

380. *flere taler utydeligt samtidig*

381. Clement: Den dame og den herre den dame og den herre Et sekund. I ved 382. godt, der er intet jeg ønsker mere øhh end og se, altså samdrægtighed og 383. harmoni i den borgerlige blok.

384. *Nogen griner*

385. Clement: Det er mig, der bestemmer hvem, der taler hvornår. Danielsen 386. værsgo.

387. Thomas Danielsen: Det, som Enhedslisten støttede Venstre i, det var, at vi 388. skulle i gang med og forhandle virkemidler nu og have finansiering på bordet. 389. Pt er det sådan, at det sidste vi har hørt fra Dan Jørgensen i den her debat, 390. ministeren, det er, at 70 procent det sådan noget tænk på et tal, og vi tænker 391. stadigvæk på et tal, vi er ikke kommet

392. Pernille Vermund: Men men

393. Thomas Danielsen: Til forhandlingsbordet

394. Pernille Vermund: Det det ændrer bare ikke

395. *Flere taler utydeligt samtidig*

396. Clement: Jamen hør engang, der er masser af det her taktik, som vi 397. simpelthen ikke spilder tiden på her. Danielsen

398. Thomas Danielsen: Mmm [ja].

399. Clement: Er I klar til i Venstre og ofre vækst og arbejdspladser, med andre ord 400. sige, Danmark vil ikke være så rigt målt i BNP, Danmark vil ikke være så 401. velhavende, vi kommer til og bytte noget levestandard, vi kommer til og bytte 402. noget forbrug for klimaets skyld?

403. Thomas Danielsen: Nej, vi kommer ikke til og skal ofre vækst og 404. arbejdspladser

405. Clement: Så Venstre vil, okay det er et klart svar

406. Thomas Danielsen: Klimaet det er

407. Clement: Så

408. Thomas Danielsen: God business, og det ikke sådan noget med fodformede 409. sko og en Fjällräven på ryggen, det er hardcore kapitalisme. Vi skal lave nogle 410. investeringer, grønne investeringer, vi kan eksportere til resten af verden

411. Clement: Så du siger, du siger

412. Thomas Danielsen: Så vi når langt

413. Clement: Du siger

414. Thomas Danielsen: Udover de 70 procent

415. *Flere snakker utydeligt samtidig*

416. Clement: En ad gangen. Danielsen en klimaplan, en klimastrategi for Danmark,

22 417. der indebærer at vi skal ned i vækst, at vi kommer til at tabe så meget som en 418. eneste arbejdsplads, det siger Venstre nej tak?

419. Thomas Danielsen: Nej altså vi skal skabe vækst, vi skal skabe arbejdspladser 420. på vores klimapolitik

421. Clement: Og ellers

422. Thomas Danielsen: Og det er faktisk det, vi har formået

423. Clement: Og ellers siger I

424. Thomas Danielsen: I meget høj grad

425. Clement: Og ellers siger I nej tak til klima *udtaler resten af ordet utydeligt*?

426. Thomas Danielsen: Ja, de initiativer hvor at man vil sige, at det der, det er 427. direkte vækst

428. Clement: Villadsen, værsgo.

429. Thomas Danielsen: Hæmmende

430. Clement: Villadsen

431. Mai Villadsen: Prøv og hør her

432. Thomas Danielsen: Det faktisk også de initiativer, hvor man eksporterer

433. Clement: Alright

434. Thomas Danielsen: Danske arbejdspladser, der udleder

435. Clement: Villadsen

436. Thomas Danielsen: Det gavner ikke klodens klima jo.

437. Clement: Villadsen.

438. Mai Villadsen: Du foreslår, at vi skal bruge hardcore kapitalisme til og løse 439. klimakrisen, se hvor det har ført os hen. Det derfor, vi står her i dag, hvor 440. forbruget er øget og øget og øget, og vækst stiger og stiger og stiger, det 441. skaber enorme udledninger.

442. *Flere snakker utydeligt samtidig*

443. Clement: En ad gangen Danielsen.

444. Mai Villadsen: Prøv og lyt efter. Vi har lavet en klimaplan, som viser krone for 445. krone, hvordan man kan finansiere det her, hvor vi ikke straffer de 446. virksomheder, som laver grøn omstilling, vi beder dem, som bliver ved med at 447. udlede om at betale til dem, der gør det godt. Fordi nu har nu det altså alvor, 448. vi har rigtig travlt, fordi i har siddet på hænderne.

449. Thomas Danielsen: Og vi er *taler utydeligt* uenige i den omfordeling, jeg 450. siger bare, skal vi have succes med vores klima

451. Clement: Mmm [ja].

452. Thomas Danielsen: Industri i Danmark, så skal det være businesscases, der 453. kan eksporteres, det også det, der flytter noget internationalt.

454. Clement: Alright

455. Mai Villadsen: Men prøv og hør her

456. Clement: I går mine damer og herre, der kom der en ny klimarapport fra FN’s 457. klimapanel. Den sætter fokus på havene, den fortæller os at opvarmningen af 458. havene går stærkere, end den hidtil har gjort. Den fortæller os, at 459. afsmeltningen af havisen går i et højere tempo, end det hidtil er blevet sagt. 460. Det ikke bare en vurdering fra FN, det er ret åbenlyst *taler utydeligt*, vi 461. starter med det i aften, også en advarsel. Meget har flyttet sig, også i dansk 462. politik, i kan høre det her. Spørgsmålet er så, om der er klare planer, som et 463. flertal af befolkningen er klar til og følge, og om de planer så har de 464. konsekvenser, som politikkerne lover. Direkte frem til 21:30 dette er 465. Debatten.

Bilag 2: Facebook-kommentar

Kilde: Facebook, 2019, ¶ Dagbladet Information