21. Sydøstlige Lokalitetstype Landskabet i det sydøstlige Lolland (figur 106) afgrænset af , Sakskøbing, Skejten,Vantore og Nysted. Det indeholder landskabselementer fra Komplekst landskab dannet under tre tre isfremstød og et israndsliniestrøg fra Hoved- isfremstød og karakteriseret ved et fremstødet, som strækker sig fra vest for Maribo bundmorænelandskab med terræn- over Godsted til Herritslev og videre til Nysted. striber og stenstrøninger Området er desuden præget af flere tunneldale, men de mest karakteristiske elementer er de store stenstrøninger langs med østkysten og i skovområ- derne. Et andet meget karakteristisk, men ikke sær- ligt iøjnefaldende, landskabselement er de lave,

Figur 106. Landskabselementer på det sydøstlige Lolland (kortgrundlag produceret på Institut for Miljø,Teknologi & Samfund, Roskilde Universitetscenter).

76 delvis aflange bakkerygge i området, der kaldes for fortsætter nordpå, mens den anden drejer vestpå i terrænstriber. retning mod Herritslev. Tunneldalenes indre geologiske opbygning er ikke kendt og deres dannelse hænger sandsynligvis Geologisk beskrivelse sammen med brudzonerne i kalkoverfladen, hvor Underlaget for istidslagene i området er det hvide de centrale dele af dalen er blevet nedforkastet og skrivekridt, der findes lige under terrænoverfladen ligger lavere end omgivelserne. Denne forklaring er langs med tunneldalen fra Sakskøbing til Flintinge. baseret på dalenes geografiske orientering, som Skrivekridtoverfladen ligger dybere syd for en linie svarer nøje til de store overordnede forkastnings- fra Skejten videre nord om Maribo og til . strukturer i det danske område. Under istiderne er de blevet yderligere uddybet og fyldt op med smel- tevandsaflejringer. De ældste smeltevandsaflejring- De ældste istidslag og er i bunden af dalene er sandsynligvis afsat under landskabsformer Hovedfremstødets afsmeltning. Tidligere har man kunnet iagttage de ældste istid- slag i området i en kalkgrav ved Nysted, hvor der i Tunneldalen ved Nysted er antagelig sammen- bunden kunne iagttages en meget kalkholdig moræ- hængende med dalsystemet fra Rykkerup Skov til nelersbænk. Undersøgelser af morænelersbænken Grønnegade, men dalsystemet skjules ved viste, at den blev aflejret under Hovedfremstødet af yngre smeltevandsaflejringer fra afsmeltningsfa- eller under Nordøstisen. sen af det sidste isfremstød i området. Ovenpå morænelersbænken er afsat en hedeslet- Vest for Stubberup findes en mindre tunneldal, teaflejring, bestående af sten, grus og sand afsat som sandsynligvis hænger sammen med dalen ved under tilbagesmeltningen af Hovedfremstødet. Nysted. En lignende dal optræder også ved Vester Den begravede hedeslette findes som et udstrakt Ulslev syd for israndsliniestrøget ved Røgbølle Sø. sandtæppe i hele området.

Fra vest for Maribo over Godsted og Herritslev De yngste istidslag og til Nysted optræder et bakket terræn med de store landskabsformer søer ved Maribo og den mindre Musse Mose samt Den Ungbaltiske iskappe deformerede hedesletteaf- flere mindre dalsystemer. Det bakkede terræn lejringerne og afsatte samtidig et tæppe af moræne- repræsenterer de nederoderede rester af en isrands- ler henover dem. De aflange rygge er et resultat af linie fra Hovedfremstødet. Langs med denne linie isens tryk på sandaflejringerne. På den måde blev de har isen stoppet sin fremmarch og stået stille i karakteristiske terrænstriber og mellemliggende længere tid. Søndersø samt Røgbølle Sø og Musse trug dannet. Ryggene er orienteret i isbevægelsens Mose er de steder, hvor isen senest er smeltet bort. retning, som var fra sydøst mod nordvest, og et så- Et andet landskabselement er tunneldalene, som dant system af meget langstrakte rygge med mel- har en indviklet geologisk udvikling. lemliggende trug kaldes for terrænstriber. Bund- morænelandskabet kan følges et stykke ud for kys- Den mest markante tunneldal strækker sig fra ten i form af de store sten som rager op over vandet. over Sakskøbing videre til Flintinge, Stenene har oprindeligt været indesluttet i moræne- hvor den munder ud i og forsvinder leren, men er nu blevet friskyllet i havstokken. under yngre aflejringer. En anden mindre markant Terrænstribningen kan ses på landskabskortet, tunneldal strækker sig fra Rykkerup Skov over Døl- men afspejles tydeligere af forløbet for de østvend- lefjelde til lige nord for Grønnegade, hvor den dæk- te kyster. Både ud mod Guldborgsund og vest for kes af yngre smeltevandsaflejringer. Syd for Ket- Nysted består kysten skiftevis af bugter og odder, tinge findes en anden markant tunneldal, som hvor terrænstriberne danner odderne og bugterne strækker sig sydpå ned til Nysted, hvor den for- lavningerne. svinder ud i Østersøen. Ålholm gods ligger på en Terrænstriberne er mest markante i området øst halvø midt i tunneldalen. Lige syd for Ålholm for Nysted og ved Kettinge. Her mødes to af dem Ladegård deler dalen sig i to grene, hvor den ene og danner det svagt bakkede terræn, som byen er

77 Figur 107. Geologisk profil gennem en terrænstribe ved Bækkeskovvej, Kettinge. Nederst ses foldede smeltevandsaflejringer, der er deformeret fra sydøstlig retning samtidig med, at der blev aflejret moræneler henover.

anlagt på. De enkelte terrænstriber har længder på Der findes ingen éntydig forklaring på, hvordan op til 9 km, og den overordnede orientering er terrænstriber dannes, men de fleste er dog enige ØSØ-VNV, men i den sydlige del er orienteringen om, at de udformes i grænselaget mellem terrænet Ø-V. Terrænstriberne danner et vifteformet møn- og bunden af iskappen. ster, som har et fælles udspringspunkt et sted ude i Terrænstriberne findes også sydpå i det lavvan- Guldborgsund. dede område mellem Nysted og Hyllekrog-Rød- Terrænstriberne fortsætter mod vest, hvor de er sand. Hyllekrog, som er en krumodde, og Rød- mindre tydelige, hvilket skyldes, at de interfererer sand, som er en barriereø, har en kerne af moræ- med ældre og yngre terrænformer. Dels israndsli- neler og aflejringen af sandet er sket ovenpå de nien fra NØ-isen og dels yngre smeltevandsaflej- højtliggende terrænstriber. ringer. I en tysksproget artikel fra 1907 berettes det, at Den gamle israndslinie er blevet omformet og Rødsand før stormfloden i 1872 var skovbevokset. strømlinet i topppen i isbevægelsesretningen, men dens grundplan er bevaret. Terrænstribernes indre geologiske opbygning (figur 107) kan studeres i de aktive og nedlagte råstofgrave ved Kettinge og Musse. De har et ydre lag af moræneler på 1-1.5 meters tykkelse. Under moræneleren findes der kraftigt deformeret sand- og gruslag. Strukturerne blev dannede under et istryk fra sydøst.

78 Figur 108. Den berømte spidse Knækkerygsten.

Stenstrøningerne skyldes, at iskappen, efter at den har afsat stenen, På det sydøstlige Lolland findes flere lokaliteter har fortsat sin bevægelse henover den. Isens ind- med stenstrøninger. De fleste findes langs med kys- hold af andre sten har som sandpapir. Der- ten ud mod Guldborgsund og Østersøen for ved vil den del af stenen, som har front mod isbe- eksempelvis Skejten, Frejlev Bøget, Tågense og vægelsen, stødsiden, blive slebet glat. På den side af Frejlev Enghave med den kendte Knækkerygsten stenen, som vender i isbevægelsesretningen, læsi- (figur 108). Stenstrøningerne optræder også i den, sker en knusning, hvor større og mindre styk- Roden skov. Stenene er aflejret af den samme ker af stenen brækkes af. Målinger på stødsidernes iskappe, der dannede terrænstriberne. orienteringer viser, at de har den samme retning Mange af stenene (figur 109) udviser på overfla- som terrænstriberne. den et skift mellem glatte og ujævne partier, hvilket

Figur 109. Sten med den karakteristiske afslebne stødside til venstre og den stejle læside til højre. Isbevægelsen var fra ven- stre mod højre.

79 Landskabeligt er stenstrøningerne på det syd- Trusler og pleje østlige Lolland på flere måder enestående, fordi de Strandengene ud mod kysterne er beskyttet gen- viser, hvordan store dele af Lolland og andre bund- nem naturbeskyttelsesloven. Dette gælder ikke for morænelandskaber i Danmark har set ud lige efter, stenstrøningerne på private arealer og skovområ- at iskappen er smeltet bort. Store sten var strøet ud der, som for eksempel Roden Skov. Dette har den over den vegetationsløse slette. konsekvens, at skovens tidligere ejere med henblik på Stenstrøningerne i Roden Skov er et af de få ste- dyrkning af juletræer har ryddet store arealer for sten og der, som viser os, hvordan de danske skove så ud, blokke i de senere år. Stenrydningerne bør så vidt før agerdyrkningen tog rigtig fat på at omforme muligt forhindres for at bevare et truet landskabse- landskabet. Strandengene viser os, hvordan tidlige- lement i Danmark. re tiders overdrevslandskaber så ud. Det er som at træde ind i den danske guldalder periode fra det nittende århundrede. Skejten inspirerede da også Udvalgt litteratur Olaf Rude til at male det landskabsmaleri, der i dag Andersen, S. A. (1957) : Lolland i den sidste istid. hænger i Folketingssalen på Christiansborg. Meddelelser fra Dansk Geologisk Forening Bind Stenstrøningerne har haft en større udbredelse 13 (4), side 225-235. end den nuværende, men mange af stenene er brugt til bygning af huse og herregårde samt sten- Hammermüller, B. (1907): Laaland-Falster- Ent- diger. wicklung des Bodenrelief, Stromtäler und küsten- bildung. Univerzitet im Leipzig,

Værdi Marcussen, I. (1977): Deglaciation landscapes for- Landskabet på det sydøstlige Lolland er karak- med during the wasting of the Late Midlle Weich- teristisk og enestående på mange måder, fordi det selian ice sheet in . Danmarks Geologiske moderne samfund ikke har haft den store Undersøgelse, II-række nr. 110, 72 sider. påvirkning af området. På den måde er de sjældne geologiske naturtyper i form af for eksempel sten- Petersen, K. S. (1991): Lolland-Falster og øerne i strøninger blevet bevaret sammen med de gamle Smålandsfarvandet - geologisk set. I: Lolland-Fal- skovområder. ster – et brohoved mellem nord og syd,Turistårbo- gen 1991.

80