Taburetten 2 2003 26/02/03 9:20 Side 3

Sort • 072

aburetten NR. 2 MARTS 2003

integrationspolitikken, men for den danske velfærds- stat, som i de kommende år Noget er rivegalt kommer til at mangle ar- bejdskraft på grund af aldersfordelingen: flere æl- dre - færre unge. Af Bertel Haarder, integrationsminister Det kan fungere Der er heldigvis lyspunk- på, at der er noget rivegalt i ter. Masser af virksomhe- 1,6,7 Danmark. der gør en kæmpeindsats Sidste sommer bad ar- for at nyttiggøre de ledige Integration bejdsmarkedsrådene i Fyns hænder i produktionen. Integrationsminister Ber- og Frederiksborg Amter Det giver respekt og selv- tel Haarder, folketings- om tilladelse til at hente i respekt. Udlændinge er medlem Flemming Opp- alt 200 ufaglærte fra Øst- ofte meget stolte folk, der feldt og kommunalbesty- europa til sæsonarbejde. gerne vil klare sig selv og relsesmedlem Lone Yal- De fik tilladelsen. Men sørge for sig og sine. Det er cinkaya, skriver om inte- samtidig var der i de sam- det danske behandlersy- grationspolitik. me amter tusindvis af stem, der gør dem til klien- Der er noget rivegalt i udlændinge på kontant- ter og passive modtagere af Danmark. En pelsavler i hjælp - og selv om mange sociale ydelser. Hedensted søger om at af dem ikke taler særlig Farum kommune viste 1,8,9 få opholdstilladelse til godt dansk, så kan man vejen ved at slå beskæfti- tre østeuropæiske med- dog være sikker på, at de gelses- og socialafdelingen Kollektiv trafik hjælpere. Troels Lund taler bedre dansk end øst- sammen, således at ledige Færre buslinier, højere Poulsen, MF(V), gør europæerne, der ikke kan slet ikke kunne komme i priser, færre kunder, flere mig opmærksom på et eneste ord dansk. nærheden af de sociale bilister – det er nogle af de problemet. De danske svineprodu- ydelser. De bliver i stedet emner, som borgmester center hævder vedholden- henvist til at skaffe sig pen- Mads Lebech, viceamts- Jeg ringer til borgmesteren de, at de mangler arbejds- ge ved at arbejde, enten på borgmester Bent Larsen og spørger, om der ikke er kraft. Men hvordan er det virksomheder i omegnen og borgmester Søren Pind, nogle flygtninge på sprog- muligt, når der overalt i eller i kommunens beskæf- kommer ind på. centret i Juelsminde, der landet er så mange arbejds- tigelseshus. - Jeg fik Euro- kan klare jobbet. Han lover løse på kontanthjælp? - Nu pa-Parlamentets socialud- at undersøge sagen. - Hvis etablerer vi på forsøgsbasis valg til at sende en lille det ikke lykkes at finde tre korte introduktionskurser, delegation ud at se på, hvor- kontanthjælpsmodtagere, således at jobbene kan bli- dan det gik for sig i Farum. der kan og vil påtage sig ve besat. Det må og skal De var begejstrede for det, arbejdet hos pelsavleren, så lykkes. Ellers er det en fal- Arbejdsgiverne må tage et større ansvar, hvis samfun- de så. Med god grund. er det endnu en bekræftelse literklæring, ikke blot for det skal nyde godt af en vellykket integration. …fortsætter side 6

4 Kvalitet skal styrke den Det blå stempel DI´s europapolitiske chef, Lykke Friis, skriver om hvad udvidelsen reelt kom- kollektive trafik mer til at betyde for dansk erhvervsliv. Af Mads Lebech (C), borgmester på Frederiksberg og formand for HUR

Selvom det lyder af mange, havergode”. Det handler nativ til bilen. Men også at været nogle alvorlige skøn- 2003 APRIL er det tre procent færre end om mobilitet for arbejds- sikre en udbygning af vej- hedspletter på den overord- ma ti on to fr l¿ s¿ 123456 TIRSDAG 7 8 9 10111213 ventet. Samtidig stiger tak- kraft. Men oftest også om at nettet, ny metroring mv. nede kvalitet i den kollekti- 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 8. 28 29 30 sterne. Hen over det næste kunne få et familieliv til at I en tid med stigende pri- ve trafik. år vil priserne være steget hænge sammen. ser på billetterne og falden- Togene har i det forløbne omkring 17 procent. Men skal vi undgå at der de priser på brugte biler er år været udsat for store for- Der er flere årsager til, at sker en ”trafikal nedsmelt- det derfor primært bedre sinkelser og meget sporar- folk falder fra den kollekti- ning” i Hovedstadsregionen kvalitet, der kan sikre og bejde. Bustrafikken er ble- Amtsgeneral- ve trafik, men kvaliteten – skal der ske noget. Får vi styrke den kollektive trafik. vet lagt radikalt om, hvil- 1900 eller manglen på kvalitet– ikke skilt væksten i økono- At hovedstadens borgere og ket betød en kraftig debat forsamling! ááá Den kollektive trafik er áá angives af mange som den mi fra væksten i trafik, vil gæster nu langt om længe på især Amager. Og Metro- under pres. Folk går i sti- primære årsag. der inden for 10 år være 30 kan bevæge sig dybt under en kom ikke til at køre på Indstik gende grad fra bus, tog Nu hører jeg ikke per- procent mere trafik på veje- jorden i en metro, der er én fuld kraft i 2002. Alle disse og metro og sætter sig sonligt til dem, der mener, ne. Byen vil kort sagt ”san- af verdens smukkeste og faktorer gjorde det ikke let- Indkaldelse bag rattet i bilen. Sidste at bilerne med al magt skal de til”. For at komme mest moderne, er et af de tere for den kollektive tra- Indkaldelse til generalfor- år brugte godt 350 milli- holdes væk fra gader og trængslen til livs, er det vig- bedste kvalitetsløft, som ho- fik at være et troværdigt samling i Københavns oner passagerer den kol- veje. Mange kan ikke klare tigt at udvikle det kollektive vedstadens kollektive trafik alternativ til trængslen på Amt tirsdag den 8. april lektive trafik i hele Ho- hverdagen uden deres bil. trafiktilbud, så det bliver et har oplevet i mange år. Men hovedstadens veje. 2003 kl. 19.00. vedstadsregionen. Og det er ikke kun et ”vel- fornuftigt – frivilligt - alter- der har også i de seneste år …fortsætter side 8 Taburetten 2 2003 26/02/03 9:20 Side 4

Sort • 072 Amtet på tværs

Københavns Amt Lars Stolshøj tlf. 4373 3565 e-mail: [email protected] Homepage: www.venstre-kbhamt.dk

Formand for amtsrådsgruppen Bent Larsen tlf.: 3963 0200 e-mail: [email protected]

Gentofte Inés Wandel tlf.: 3963 5501 e-mail: [email protected]

Folketingskandidat Kirkeminister Tove Fergo, MF tlf.: 3392 3920 e-mail: [email protected]

Lyngby Søren Lund Tlf. 4580 9822 e-mail: [email protected]

Folketingskandidat Flemming Oppfeldt, MF Tlf. 4495 6792

Ballerup Ole Jørgensen tlf: 4497 0148 e-mail: [email protected] Bent Hansens datter viser statsministeren sin rokketand. Der var god stemning blandt 450 venstrefolk og 150 gæster i Hvidovre. Folketingskandidat Pia Larsen, MF tlf.: 4466 4858 e-mail: [email protected]

Glostrup Hans-Christian Ellegaard e-mail: [email protected]

Folketingskandidat Statsminister Anders Fogh Rasmussen, MF tlf.: 3392 3300 e-mail: [email protected]

Hellerup Hans-Georg Nielsen tlf.: 3962 0090 e-mail:[email protected]

Folketingskandidat Kirkeminister Tove Fergo, MF tlf.: 3392 3920 e-mail: [email protected]

Gladsaxe Vibeke Nielsen tlf.: 4498 1286 e-mail: [email protected]

Folketingskandidat Gitte Lillelund Bech, MF tlf.: 3337 4544 e-mail: [email protected]

Hvidovre Bent Hansen tlf.: 3678 8990 e-mail: [email protected]

Folketingskandidat Ulla Prip tlf.: 3649 5539 e-mail:[email protected] Ballerupkredsens konference om kommunalreform den 1. februar 2003 trak fulde huse. Bl.a. amtsborgmestrene Carl Holst (t.v.) og Kristian Ebbensgaard gav sammen med folketings- og amtsrådsmedlem Hans Andersen (t.h.) deres bud på behovet for en kommunalreform. Amager Tove Malzer tlf.: 3253 2486 E-mail: [email protected]

Folketingskandidat Marion Pedersen tlf.: 3257 3067 e-mail: [email protected] Venstre i Københavns Amt Rødovre har begået en meget nyde- Kredsformand: lig og gennemført hverve- Flemming Jensen, tlf. 4444 7735, pjece: 20.000 eksemplarer, [email protected] 8 sider i fire farver. Udde- lingen skal primært foregå Folketingskandidat: Kjeld Danneskjold- Samsøe via Venstres lokale organi- tlf.: 3964 0026 sationer. e-mail: [email protected]

VU i Storkøbenhavn Peter Larsen tlf.: 3969 7999 Sort • Oles Klumme

Fred og frihed Liberale

En krig i Irak rykker i skrivende stund stadig ønsker til de nærmere og i mange europæiske storbyer har der været demonstrationer imod krigen. Hvad er det for et budskab ”fredsdemonstranterne” ønsker at fælles værdier sende til omverdenen? Det giver ikke mening bare at være imod krig uden samtidig at signale- re, hvilken løsning man ønsker i stedet. Ønsker i EU man, at Saddam Husseins regime skal fortsætte Af Ole Andreasen, MEP uforandret? Ønsker man den irakiske befolkning yderligere ni år med internationale sanktioner, Den Europæiske Union kærne” af værdier, som mens FN venter på at Saddam frivilligt nedru- er grundlagt på de vær- ”både har en helt grund- ster? Ønsker man flyveforbudet ophævet, så dier om frihed, menne- læggende karakter og … et Saddam igen kan smide giftgas i hovedet på de skelig værdighed, de- juridisk grundindhold, som irakiske befolkningsgrupper, der modarbejder mokrati, retsstat og re- er klart og ukontroversielt, ham? Ønsker man passivt at afvente om Saddam spekt for de fundamen- så medlemsstaterne kan ud- igen angriber sine nabolande og skaber ustabili- tale rettigheder,som de skille de heraf følgende tet i verdens vigtigste olie-område? Ønsker man europæiske folk og sta- forpligtelser, der kan give der som en værdi i det balanceret økonomisk anledning til sanktioner”. europæiske samarbejde, for ved selvsyn at konstatere, at Irak har missiler, ter deler. Den tager sig- vækst, social retfærdighed netop det er en særlig og høj kvalitet i miljøet. der kan ramme Israel eller europæiske storbyer? te på et fredeligt samfund, beriget af kultu- Det ønske deler den libe- egenskab i EU. Her findes Det indre marked og den Eller ønsker man bare at svinge sit amerikanske rale gruppe, men det libe- de nationale og regionale økonomiske og monetære flag påmalet nazi-symboler, for at demonstrere rel diversitet, som ud- øver og fremmer tole- rale forslag adskiller sig fra kulturer side om side, som union skal tage sigte på sin utilfredshed med amerikanernes store andel i det forslag, Konventets præ- de har udviklet sig gennem rance, retfærdighed og fuld beskæftigelse og et Hitlers endeligt? sidium har fremsat, ved at århundreder, i det gamle højt niveau af konkurren- solidaritet, og den skal medtage respekten for de såvel som det nye Europa, cedygtighed og levestan- respektere nationale og Er vi i graden af naivitet nået dertil at folk tror, at fundamentale rettigheder - og det skal være en del af darder. Unionen skal frem- regionale identiteter. alternativet til krig automatisk er fred og frihed? med andre ord Chartret om EU’s opgave at sikre, at me økonomisk og social Fred, frihed og velstand er ikke nogen given de Grundlæggende Rettig- disse kulturer fortsat består samhørighed, lighed mel- selvfølgelighed, men noget man må arbejde for, Det er EU's værdier, set heder - som en del af EU's og udvikles. lem kvinder og mænd samt kæmpe for og være parat til at dø for. Krig er med liberale øjne. Det er værdier, og ved også at tage miljømæssig og social be- de værdier, den liberale respekten for nationale og Unionen skal være åben skyttelse. Den skal bidrage ikke kun død og ødelæggelse; krig - og især tru- gruppe i Europa-Parlamen- regionale rettigheder med for alle europæiske stater, til kulturel udvikling, ud- slen om krig - er det ultimative redskab, der kan tet ønsker medtaget i arti- som en fælles værdi, hvor hvis folk deler disse værdi- dannelse og videnskabeli- sikre vore demokratier. Derfor er det bekymren- kel 2 i EU’s kommende præsidiet har denne be- er, som respekterer dem og ge og teknologiske frem- de, når FN, og senest nu også NATO, slæber på forfatning. stemmelse med i paragraf som forpligter sig til at skridt, ligesom den skal fødderne i afgørende sikkerhedspolitiske spørgs- 1, om oprettelsen af Unio- fremme dem i fællesskabet. fremme solidariteten mel- mål. Paratheden til om nødvendigt at gribe til Forfatningens artikel om nen. Men alle er enige om, lem generationerne og lige militære aktioner skal fremstå så tydelig, at EU’s værdier skal være at Chartret skal integreres i Unionen har værdier og muligheder for alle. potentielle ”uromagere” ikke føler sig fristet til kort og klar, for det er den, den kommende forfatning i Unionen har mål, og også at skabe ustabilitet. der skal være grundlaget, en bindende form. de skal have en plads i for- Målene skal bidrage til såfremt EU vil iværksætte fatningen. Artiklen om fred, en bæredygtig udvik- Hvis Tysklands og Frankrigs reelle hensigter en procedure med sanktio- Det er også et liberalt Unionens mål bør også ling, solidaritet og gensidig ner mod medlemsstater, som ønske, at den kulturelle være kort og klar, og de havde været at undgå en krig mod Irak, ville de respekt folkene imellem, groft og vedvarende over- diversitet betragtes som en mange, ønskelige mål, EU de skal udrydde fattigdom aldrig officielt havde tilkendegivet deres mod- træder disse grundlæggen- fælles værdi, hvor præsidi- har og skal have, må derfor og sygdomme, og de skal stand mod. Ved at skabe sprækker i den fælles de principper. et medtager en tilsvarende også fortættes og formule- beskytte menneskerettig- europæiske og internationale front mod Saddam passus i paragraffen om res nøje. hederne. Det er mål, der Hussein, har de umuliggjort den massive politi- Præsidiet i Konventet om Unionens mål. Det er af skal fremme de værdier, ske trussel og har dermed selv banet vejen for Europas fremtid har øns- betydning for liberale, at Det hedder bl.a., at der Unionen har, værdier, som næste skridt – krig. Hvis fredsbevægelserne vir- ket, at man i denne paragraf mangfoldigheden i de eu- skal skabes en bæredygtig den vil dele med den gan- kelig ville have gjort gavn, skulle alle mand hav- alene opregner en ”inderste ropæiske kulturer fremtræ- udvikling, baseret på en ske verden. de været sendt på gaden under parolen ”Heller en bred fælles trussel end krig”. Kansler Ger- hard Schröder kæmpede i august 2002 med sto- Rundvisning på Politigården re indenrigspolitiske problemer og manglede en ”god sag” at føre valgkamp på overfor en krigs- torsdag den 3. april 2003 kl. 18.30 forskrækket befolkning. Chirac fandt sagen god til at markere Frankrigs afgørende politiske Kl. 19.30 – 21.00 fortæller postion i EU og i forhold til USA. I det spil chefpolitiinspektør Kai Vittrup, betyder hverdagslivet for over 20 mill. irakere om politiets indsats under EU- meget lidt. Det skal i øvrigt blive spændende at formandskabet. se, hvorvidt Frankrig – naturligvis som sidste udvej – også sender styrker til Irak. Mødested foran politigården. Alle er velkomne. Kommer det til en krig mod Irak, vil en FN-støt- Tilmelding senest den 31. marts tet aktion klart være bedst, men Danmark bør under alle omstændigheder bidrage militært. Det 2003 til vil klæde Socialdemokraterne, hvis de lægger Peter Pinkowsky på ppinkow- oppositionskasketten på hylden for et stund og [email protected] eller Mikkel tager et medansvar i en så vigtig beslutning. Nordkvist tlf. 40916703 eller [email protected] Af Jens Frimand Arrangør: Venstre i 12. kreds Bispeeng Sort • Det blå stempel

Af Lykke Friis, Ph.d., europapolitisk chef, Dansk Industri

tiders politiske styreform. hjulene, er én af de forrige ningerne og dermed bevare På den måde er medlem- udvidelsesrunder et godt deres status som attraktive skab et stabilt anker, som eksempel på. Da først Græ- investeringslande? Og for- Central- og Østeuropa kan kenland, Spanien og Portu- mår vesteuropæerne langt fortøje deres nye demokra- gal havde fået det blå stem- om længe at rive de menta- tier med. pel, begyndte de udenland- le mure ned, der bevirker, ske investeringer for alvor at mange stadig opfatter Lige så afgørende er det, at strømme ind. Central- og Østeuropa som at Central- og Østeuropa en fjern, fremmed region, fremover skal spille efter Mulighed for vækst som man hellere bør holde “Wonderful, Wonderful samtlige det indre markeds Selvom de nye medlems- sig langt fra - uanset om Copenhagen” var slag- regler. Det betyder natur- lande fra Central- og Øst- man så er forretningsmand sangen i Bella Centret ligvis ikke, at alt hermed er europa (med deres 75 mil- eller blot turist? Ligesom i lige inden jul. Efter åre- fryd og gammen, og at lioner forbrugere) p.t. kun så megen anden EU-politik lange forberedelser lyk- f.eks. tekniske handelshin- bidrager med en beskeden har stats- og regeringsche- kedes det at afslutte dringer ikke længere vil andel af EU‘s samlede ferne skabt de nye rammer; optagelsesforhandling- forekomme. Pointen er i- BNP, er der ingen tvivl om, nu gælder det derfor om at erne med de central- og midlertid, at landene nu at udvidelsen vil udgøre en udfylde dem. Selvom Kø- østeuropæiske lande. bindes ind i de samme reg- vækstmotor. Hvor kraftig benhavns-topmødet får sin Nu, hvor armene lang- ler som det øvrige Europa, motoren vil være, afhænger egen side i historiebøger- somt er ved at komme hvilket mindsker risikoen af såvel det gamle Østeuro- ne, er der stadig et stykke ned igen, er spørgsmå- for vilkårlige indgreb over pa som Vesteuropa. Formår vej, før retorikken om “Ét for udenlandske investorer. Europa” også vil afspejle let, hvad udvidelsen østeuropæerne f.eks. - i At det blå stempel tidligere modsætning til østtyskerne sig i praksis. reelt kommer til at be- har sat yderligere gang i - at holde igen med lønstig- yde for dansk erhvervsliv.

Allerede før udvidelsen er danske virksomheder i stor stil redet mod øst. Ved ud- "Wonderful, Wonderful Copenhagen." Kan festen gangen af 2001 havde dan- fortsætte? ske virksomheder investeret 24 mia. kr. i ansøgerlan- dene, og eksporten til disse Konference om grundlovens lande udgjorde 5% af den frihedsrettigheder danske industrieksport. Så hvad er egentlig forskellen Lørdag den 15. marts 2003 på før og efter Københavns- Venstres gruppeværelse, Christiansborg. topmødet? Pris: 100 kr. som dækker deltagelse samt drikkevarer i pausen. Forskellen i al sin enkelt- For deltagelse i middagen efter konferencen, skal du indbetale yder- hed er den, at de nye lande ligere 200 kr. - hvis de vel at mærke Tilmelding: Beløbet på de 100 kr. indbetales på giro 808-0577 (bank stemmer ja ved de kom- 1199-0008 080 577) Seneste tilmeldingsfrist: 1. marts 2003 mende folkeafstemninger - Arrangør: Selskabet Libertas nu er blevet udstyret med 13.00 Velkomst det blå stempel. EU-med- 13.10 “Tilblivelsen af Grundlovens frihedsrettigheder” lemskab er ganske enkelt Mag. art. Henrik Gade Jensen. Henrik Gade Jensen er politisk den bedste garanti, uden- rådgiver for kirkeminister Tove Fergo. landske investorer kan få 13.40 “De samfundsøkonomiske konsekvenser af konstitutionelle for, at der ikke pudselig Blikket er rettet mod dansk erhvervsliv. Det er her, man skal forstå at udnytte mulig- rettigheder” Lektor Peter Kurrild-Klitgaard, Syddansk Universi- sker tilbagefald til tidligere hederne i et større Europa. tet. Peter Kurrild-Klitgaard forsker i bl.a. politisk økonomi og er vicepræsident i European Public Choice Society. Han er medforfatter til “Etik, Marked og Stat” samt flere andre bøger. Hans næste bog handler om Adam Smith og udkommer på DJØF’s Debat om fremtidens udviklingsbistand forlag. 14.10 “Økonomiske frihedsrettigheder som fundament for alle andre rettigheder” Seniorøkonom Lars Christensen, Den Dansk Bank. onsdag den 26. marts 2003, fra kl. 19.30 – 21.30 Lars Christensen er forfatter til en ny bog om Milton Friedman, som netop er udkommet på DJØF’s forlag. på Christiansborg i Venstres gruppeværelse. 14.45 Pause 15.15 “Kan en grundlov overhovedet sikre frihedsrettigheder?” Kon- Hvordan kan dansk udviklingsbistand være med til at udvikle demo- torchef Otto Brøns-Petersen, Skatteministeriet. Otto-Brøns- krati, økonomi og infrastruktur i de fattigste lande? Deltag i diskussi- Petersen er bl.a. medforfatter til “Farvel til Socialstaten” onen. 15.45 “Islam og frihedsrettigheder” Specialkonsulent Jens Løgstrup Madsen. Jens Løgstrup Madsen er tidligere folketingsmedlem for Venstre og medforfatter til bogen “Den moderne liberalisme” Pia Larsen, MF, udviklingsordfører for Venstre, indleder mødet med at 16.15 “Hvordan kan politikere styrke grundlovens frihedsrettigheder?” give sine bud på hvilke opgaver der bør være de vigtigste i fremti- Folketingsmedlem Jens Rohde. Jens Rohde er Venstres politi- dens udviklingspolitik, som oplæg til den efterfølgende debat. Mødet giver en oplagt ske ordfører. mulighed for at diskutere og søge indflydelse på fremtidens udviklingspolitik. 16.45 Afrunding 17.30 Middag (koster yderligere 200 kr. oven deltagergebyret på 100 Tilmelding senest den 20. marts kl. 12.00 til Rune Kjeldsen på tlf.: 2871 7138 eller kr.) [email protected] med oplysning om navn, adresse og lokalforening. Folketingets reception 21.00 Party på Toga. Underholdning ved “Free to Choose” featuring udleverer adgangstegn til deltagerne umiddelbart inden mødet – så kom i god tid! special guest star Pelle Viogt. Venstres tanker om en SU-reform

Af Peter Christensen, MF,Venstres SU-ordfører

afsluttende år, skal for- blemet er tit, at de netop løb hurtigere, således at højes. I dag er der mange ikke har den ekstra tid til studerende, der har en høj studerende, der skal tilba- erhvervsarbejde. Derfor forældreindkomst, ikke er gebetale SU for det ind- skal de enlige forsørgere sikret SU. Som sagt skal en SU-reglerne skal ænd- komstår, hvor de bliver tildeles et forsørgertillæg, SU-reform være selvfinan- res for at give stude- færdiguddannet. Derfor ud- som ventes at øge deres sierende, og vi mener, at rende mere frie for- skyder flere tidspunktet for muligheder for at gennem- disse penge kan bruges hold. Åbenlyse urime- den sidste eksamen til efte- føre studiet samtidig med, bedre andre steder i SU- ligheder i SU-systemet råret for ikke at risikere at at de får tid til være gode systemet (se ovenfor). skal fjernes, og der skal blive mødt med tilbagebe- forældre. prioriteres mere i SU- talingskrav. Det er ganske Det foreslås, at studeren- midlerne til fordel for enkelt ikke hensigtsmæs- Ved barsel de kun tildeles SU svaren- dem, som har størst sigt. De nuværende regler stiller de til den normerede studi- behov. Men der skal ik- studerende, som skal være etid + et ekstra halvt år – ke tilføres flere penge Studier i udlandet forældre, væsentligt ringe- altså at reducere det så- til SU-systemet samlet Tildeling af støtte til ud- re, end hvis de var på ar- kaldte ”fjumreår” til et set. dannelse i udlandet skal ske bejdsmarkedet eller i kon- ”fjumrehalvår”. Det vil til- på samme vilkår som til tanthjælps-/dagpengesyste- skynde flere til at søge me- Danmark har i forvejen uddannelse i Danmark. De met. Det kan ikke være po- re vejledning, før de væl- den suverænt højeste for- nuværende regler om, at sitivt, at studerende moti- ger uddannelse, så det sto- sørgelsesstandard for stu- man maksimalt kan få sin veres til at vente med at få re antal omvalg mindskes. derende, uden at vi af den SU med til udlandet i 4 år, børn, til de er på arbejds- grund får flere studerende skal ændres til, at man kan markedet, eller afbryder Det særlige tillægsklip, gennem uddannelsessyste- få SU til hele sin uddannel- studiet for at få børn. Der- som tildeles pga. rådsar- met og ej heller hurtigere se. Derved kan der opnås for ønsker vi, at kvindelige bejde i studenterpolitik, end i de lande, som ikke mindre pres på det danske studerende skal kunne mod- foreslås afskaffet. Det er har SU. uddannelsessystem. Det tage 24 fødselsklip i stedet ikke rimeligt, at studenter- kunne jo være, at man i for som nu kun 12 klip. politik vægtes højere end Under uddannelse udlandet kunne lære noget Herved får de studerende andre fritidsaktiviteter, og I dag er reglerne for, hvor bedre, end man gør i Dan- en barselsordning, der cir- det skal ikke være økono- meget studerende må tjene mark. ka svarer til niveauet for mien, der motiverer til at ved siden af studierne, ud- personer på dagpenge/kon- engagere sig i studenterpo- formet efter, at studerende Enlige forsørgere tanthjælp. Det ventes at få litik. kan arbejde 12 timer ugent- Alt for mange enlige for- en positiv indflydelse på ligt. Det ønsker vi at ænd- sørgere har svært ved at muligheden for at gennem- Dette er Venstres nye re, således at de studerende klare rollen både som stu- føre studiet. opdaterede SU-politik, som vil være grundlaget for får mulighed for at have et derende og forældre. Det Mon ikke de studerende om nødvendigt kan finder et kommende forhandlinger deltidsarbejde ved siden af gør, at mange falder fra på Ungdomsuddannelserne alternativ til de dyre caféer? studierne uden at skulle fra- studiet eller slet ikke får I dag er studerende med en om en SU-reform. Vi me- vælge SU eller betale SU påbegyndt et studium. Det- lav forældreindkomst sik- ner som sagt, at der på sel- tilbage. For mange stude- te skaber en social ulighed, ret 2.177 kr. om måneden. ve området er penge nok i rende er der et reelt behov og desuden mister samfun- Herefter aftrappes beløbet spil, men disse kan og skal for at kunne tjene flere det en god ressource. De til 1.382 kr. om måneden bruges bedre. Vi tror, at penge, idet mange har sti- nuværende regler er nær- uanset forældreindkomst. disse ændringer vil skabe Mød gende udgifter til bl.a. bo- mest komiske, idet enlige Venstre ønsker at oprethol- bedre og mere motiverende Miljøminister lig. Desuden er de fleste forsørgere blot har mulig- de niveauet for studerende rammer for de studerende Hans Christian Schmidt studierelevante jobs for stu- hed for at tjene ekstra ved med lav forældreindkomst, og at samfundet vil få mere derende typisk deltidsar- siden af SU’en. Men pro- men vil aftrappe dette be- ud af de penge, der bruges. bejde. Øges fribeløbet, vil det også forbedre mange studerendes økonomi, og incitamentet til at tage en uddannelse styrkes. Ænd- ringen vil have en gavnlig effekt på arbejdsudbuddet, idet de studerende kan arbejde mere uden at blive Mandag den 31. marts kl. 19.30 præcis. straffet for den ekstra ind- i Landstingssalen på Christiansborg. sats. Mange mener, at dette Hans Christian Schmidt giver et oplæg om "Miljøpolitik vil føre til længere studieti- der, men faktum er, at nu og i fremtiden". Efterfølgende debat til kl. 21.30. mange unge allerede i dag Tilmelding snarest og inden torsdag den 27. marts kl. arbejder ”for mange” ti- 10.00 via e-mail til [email protected] eller post til Ven- mer, hvilket ses af de be- stre, Postbox 90, 2740 Skovlunde, med oplysning om løb, unge hvert år tilbage- navn og adresse, samt mødets navn og dato. Folketingets betaler, eller de SU-klip, reception udleverer Adgangskort til deltagerne umiddel- som hvert år fravælges. bart inden mødet - men kom i god tid for at undgå kø. Arrangør: Udviklingsudvalget. Efter uddannelse Grænsen for, hvor meget Evt. spørgsmål rettes til udvalgets formand, man må tjene pr. måned Vagn Svendsen, tlf. 23 30 16 60. efter endt uddannelse på det SU til hjemmeboende studerende kaldes også "Cafépenge". Sort • 072 Landet der flyder med arbejde og demokrati! De første 30 sekunder afgør sagen:

Af Flemming Oppfeldt, MF (V), medlem af Folketingets integrationsudvalg.

30 sekunder. Der er i dag Se blot Volsmose: efter løft. De ansvarlige for det Projektindustrien scorer lig at vi bliver flere gamle ikke nogen, som fortæller flere års debat, masser af projekt er helt ligeglade Hvem er det igen, som har som skal nurses efter år flygtninge eller familie- skandaløse episoder, krimi- med arbejde og pligter. De scoret på indvandrerne? Det 2010, og endelig vil ind- sammenførte med det sam- nalitet, utryghed osv. hvad interesserer sig kun for er den sædvanlige projektin- vandrerne møde det danske me, at vi forventer noget af er resultatet? Er der sket bløde værdier, kunst, kul- dustri, som med deres smar- samfund i det netværk, der dem, som kommer til Dan- noget? Ikke en pind. Det tur, tv og så opbygningen te koncepter lænser penge hedder en almindelig ar- mark. Nej, Danmark er eneste der er sket er, at den af et særligt kvarterløftse- ud af statskassen, mens vi bejdsplads. Det er min på- Det skulle være sådan, landet, der flyder med soci- gamle regering fyldte en kretariat i Volsmose, som spilder tiden. Løsningen på stand, at det netværk der at når indvandrerne alrådgivere og kontant- masse millioner ned i angiveligt har kostet 10 integrationen i vort samfund findes via et job, giver sætter fødderne på hjælp. noget, der hedder kvarter- millioner kroner. ligger i at slå to fluer med et familiemedlemmet det overskud, og de ideer der skal gaten i Kastrup, så stod smæk. Den ene grimme spy- til for at løse de problemer, der en med en kasket flue hedder fremmedangst, og den anden hedder over- der findes i familien. Langt parat der sagde: “Vel- førselsindkomst. Det er dem, mere effektivt end mange kommen til Danmark. vi skal slå med et slag. Man- kvarterløft-projekter og so- Uanset om De skal bli- ge danskere har en reservati- cialrådgivere nogensinde ve her eller skal tilba- on overfor indvandrerne. Jeg kan magte. ge, så gælder der i det- tror, at det bunder i den Men der er meget håb. te land pligter og ret- kendsgerning, at indvan- Folketinget vil under den tigheder. Pligterne er, drerne ikke bidrager til vort nye regerings lederskab her at De skal tage et job samfund med et arbejde, i foråret vedtage nogle nye for at bidrage til sam- som den øvrige befolkning. love som angiver den første fundet. Rettighederne Indvandrerne er kun 50% integrationspolitik i Dan- er de demokratiske.Vel- erhvervsaktive i modsæt- mark. Her er tre centrale kommen til landet der ning til danskerne som er nye pligter: flyder med arbejde og 75% erhvervsaktive. Der- demokrati!” med “koster” indvandrerne Pligt 1: de der sidder i netto det danske samfund et flygtningelejrene skal ud- Vi ved fra jobsamtaler og sted mellem 10 og 15 milli- føre arbejde og lære dansk. stævnemøder, at de første arder kroner om året. Hvis Pligt 2: indvandrerne skal 30 sekunders indtryk er det vi kunne få indvandrerne i lære dansk som en integre- som afgør sagen. Faktisk er beskæftigelse, så ville de ret del af at få et arbejde. det meget ærgerligt, at den bidrage til samfundet, de Pligt 3: indvandrerne danske integrationspolitik vil få accept af alle, vi vil skal deltage i en virksom- snubler indenfor de første Man skal stå tidligt op, hvis man vil undgå projektindustriens fangarme. løse år 2010-opgaven, nem- hedsorienteret aktivering.

…fortsat fra side 1 den danske virkelighed og til landets borgmestre. Det 1. Vi skal sikre, at alle, der Eksempel 1. Høje-Taastrup Kommune vise, hvad de kan. I stedet viser, hvordan Holmsland modtager hjælp fra det Khaled er en gift mand fra Syrien, som kom til Høje-Taastrup Kommune Noget er rivegalt for at kukkelure på sprogs- kommune har tjent 228.000 offentlige, får tilbud om i juni 2000 som familiesammenført. Han er uddannet i restaurations- og Af Bertel Haarder kolebænken tre-fire timer kroner på at få én sudane- aktivering – og aller- hotelbranchen. om dagen. ser i arbejde. Både perso- helst konkrete jobtilbud. Da Khaled ikke kunne forsørge sig selv den første måned, fik han intro- Lad de små sejre vokse nen, personens familie og Vi skal væk fra passive duktionsydelse. Khaled startede i aktiveringsprojektet ”Ressourcebase Småjobs og deltidsjobs kan Vi skal fokusere på det, kommunen kan glæde sig. ydelser. 2000”, som var et projekt med en jobguide, som havde til opgave at finde arbejdspladser til ledige udlændinge. Tovholderen fungerede samtidig for mange være indgangen de nyankomne kan, i stedet som bindeled mellem udlændingen, kommunen og virksomheden. Via til mere fast arbejde og for at fokusere på det, de Tallene udstiller en fejls- 2. Pengekassen skal straks projektet kom han i ordinær beskæftigelse efter to måneder. bedre integration i Dan- ikke kan. Regeringens tæn- lagen integrationspolitik, smækkes i, hvis en per- Dette eksempel viser, at Khaled blev selvforsørgende på to måneder. I alt mark. Gråsten kommune ketank - det såkaldte Bon- hvor nyankomne overlades son ikke vil tage eller har kommunen haft følgende udgifter og indtægter i forbindelse med har for tiden 15 afghanske nerup-udvalg - har regnet til 12-18 timers halvfrivil- opsiger et anvist arbej- integrationen: kvinder i deltidspraktik i det offentlige overskud ved lig danskundervisning om de. lokale børnehaver. Integra- perfekt integration ud. Tal- ugen i tre år. Uden konse- 2003-priser Udgifter Indtægter Netto tionschefen fortæller, at let er astronomisk - næsten kvente sanktioner ved fra- 3. Jobformidlingen skal fun- kvinderne lærer dansk af at 10 milliarder kroner. I dag vær. Uden krav om at ar- gere bedre. Kommuner Introduktionsydelse 8.172 6.129 -2.043 arbejde med børn, og at er der et underskud på 14 bejde. Uden kontakt til rig- og sprogskoler skal væ- personalet på institutioner- milliarder kroner, så sam- tige danskere. Uden mulig- re aktive i formidling af Aktivering, projekt 3.282 - -3.282 ne er gået fra skepsis til fundsgevinsten er samlet hed for at vise, hvad de dur jobs – på lige fod med Danskundervisning og begejstring. Kvinderne ar- 23,4 milliarder kroner om til, og uden incitament til at AF. kursus i samfundsforståelse 29.261 - -29.261 bejder to dage og går til året. gøre noget selv. Pengene Grundtilskud i 3 år - 162.396 162.396 dansk tre dage. Andre ny- kom jo bare. Efter 15 må- 4. Kommunalpolitikere skal Programtilskud - 64.704 64.704 tilkomne i samme kommu- Mere livskvalitet, neder som integrationsmi- holdes fast på deres an- I alt, udgifter og indtægter ne skal renovere legeplad- lavere udgifter nister har jeg konstateret, svar. Jeg vil i forhold til i introduktionsperioden 40.715 233.230 192.514 ser, vedligeholde grønne Perfekt integration betyder, at det står rivegalt til i Dan- integrationsloven få un- Overgangstilskud - 81.204 81.204 områder og gøre rent hos at udlændinge og deres børn mark. Men jeg kan heldig- derstreget, at kommu- ældre og handicappede. arbejder, uddanner sig og vis også konstatere, at der nalpolitikere kan blande I alt 40.715 314.434 273.718 Forhåbentlig får nogle af betaler skat som alle andre ligeså stille vokser en vilje sig i enkeltsager. Det er det, jeg selv gør. Anm.: Udgiften til hjælp i særlige tilfælde omfatter kun hjælp, som ikke er tilbagebetalingspligtig. dem et job eller et del- i Danmark. Jeg er ved at frem til at forandre integra- I dette eksempel har Høje-Taastrup Kommune haft et overskud på ca. tidsjob, fordi de nu har fået sende et andet og lidt mere tionstankegangen: 192.514 kr. i den treårige introduktionsperiode. Medregnes overgangstil- lov til at lære sproget ude i jordnært regnestykke rundt skuddet er overskuddet på ca. 273.718 kr. Sort • 072 Nydanskere er heller ikke ens

Af Lone Yalcinkaya,V, medlem af Gladsaxe Byråd

• Den stærkeste gruppe med mellemgruppen, som forhold til en bedre inte- den svageste gruppe, som familiær og kulturel til- • Mellemgruppen er på arbejdsmarkedet, at gration, uddannelse og kar- blandt andet består af den knytning til deres hjem- • Den svageste gruppe de har svært ved at udtryk- riere er begrænset. ældste generation af ind- land. De har en anden op- ke sig skriftligt. vandrere og de ældre flygt- fattelse af sygdom og sund- De stærke Her mener jeg, at ved at ninge. Jo ældre man er, når hed. De er som regel meget Min definition af den stær- I forbindelse med et job, give unge mennesker med man ankommer til et nyt isolerede. keste gruppe er gruppen af er mellemgruppen mere en anden etnisk baggrund land, jo sværere bliver det nydanskere, som har en fast udsat, da de oftest ikke lysten til f.eks. et højskole- også at indfinde sig med Flere af ovennævnte per- tilknytning til arbejdsmar- Debatten har længe taler det danske sprog fly- ophold, kan man være med nye traditioner, normer og songrupper fra den svage- kedet eller uddannelsessy- dende, eller har en trosret- til at forbedre deres jobmu- sprog. I den svageste grup- ste gruppe har en utilfreds- handlet om nydanskere stemet. De er ”selvkøren- ning der gør, at de udskiller ligheder. Det er sørgeligt at pe finder vi også psykisk stillende tilværelse i Dan- og deres integration - de” og har en ”normal” til- sig fra den øvrige arbejds- konstatere i en undersøgel- syge, kriminelle, og folk mark. Derfor forslår jeg, at faktisk alt for længe. knytning til det danske styrke. Det kunne f.eks. se, lavet af Højskolernes uden nogen form for skole- man fra Integrationsmini- Jeg mener, at tiden er samfund. Her er tale om være kvinder, der er reli- Sekretariatet, at antallet af gang - 7 pct. af herboende steriets side får lavet en moden til, at man går både kvinder og mænd. giøse på den traditionelle nydanske elever på højsko- nydanskere - samt dem bred undersøgelse, der kan ind i integrationsområ- måde, og derfor bærer tør- lerne er nede på 0,4 pct. som har været på offentlig give os det konkrete billede det med større fokus. Gruppen af stærke ny- klæde. Lige netop ved noget så forsørgelse i længere end 7 af de tre grupper. Efter at Det er som med et sår. danskere har intet behov dansk som højskolebevæ- år (dog ikke studerende). have kortlagt situationen, Man må huske at rense for integrationstiltag. De er Her kan det være nyttigt, gelsen, kan man engagere kunne man overveje at til- sårene, før man sætter velinformerede om forhol- at kollegaer i højere grad nydanskere i vores demo- I Danmark synes inte- byde dem, som ikke synes plaster på. dene på arbejdsmarkedet, skelner mellem manglende krati og det danske sam- grationsbestræbelserne at at være nemme at integrere såvel som samfundsforhol- faglige kvalifikationer og funds værdier. Ved et høj- fejle i forhold til den sva- i Danmark, en ny repatrie- De mange lappeløsninger dene. Gruppen er ofte en- manglende sprogkundska- skoleophold, kan de også geste gruppe. Konsekvens ringsordning. har imidlertid betændt sel- gageret i samfundsdebatten ber. Det vil være til alles bygge bro til danskheden, er nøgleordet. Der bør væ- Denne ordning bør være ve sagen, skadet integratio- og gør karriere. fordel, hvis man i al almin- skabe et netværk og måske re en rød tråd, når man går i en størrelsesorden, som nen og værst af alt - i man- delighed udviser kollegial- (forhåbentlig) få lysten til ind med en ”plan” for en kan tiltale først og frem- ge tilfælde - ødelagt mulig- Mellemgruppen ansvar og giver en hjæl- en faglig eller videregåen- konkret borger. mest de ældre, samt dem heden for et positivt inte- Nogle af de erhvervsakti- pende hånd, når man mø- de uddannelse. som har været uden tilknyt- grationsmøde. ve, som ikke er fast tilknyt- der en nydansker, som gøre De ældre i den svageste ning til arbejdsmarkedet, tet på arbejdsmarkedet – sig umage med at forklare Ligestilling er endnu et gruppe er sværest at inte- og som er på offentlig for- En bedre integration for- dem der går fra arbejde sig eller udfører sit arbej- område, som man bør fo- grere, da de oftest har en sørgelse. udsætter en analyse af mål- over ledighed og tilbage til de. Som alle kan nikke kusere på i mellemgrup- meget kort og i fleste til- gruppen, som integratio- job osv. - vil efter min defi- genkendende til, så lærer pen. Oftest, i det hjem hvor fælde ingen skolegang. De Der har endnu ikke været nen omfatter. Overordnet nition befinde sig i mel- man bedst ved personlig livet ikke er så nemt, har har meget svært ved at lære fremsat et gennemtænkt vil jeg se bort fra køn, lemgruppen. kontakt.. kvinderne, i forhold til de- det danske sprog, hvilket bud på, hvordan vi kom- alder, oprindelsesland samt res danske kønsfæller et giver dem betydelige pro- mer videre. Tiden er inde længden af ophold i Dan- Mellemgruppen af ny- De unge er udsatte ligestillingsproblem. Det er blemer selv i hverdagssitu- til at tale åbent og handle mark. For mig er det vig- danskere, er oftest så inte- I mellemgruppen er der i mellemgruppen, at man ationer. Der skal oftest bru- hurtigt for at løse integrati- tigt, at vi fokuserer på res- grerede, at for dem handler også en meget stor gruppe ofte kan konstatere mænd- ges tolk til lægebesøg, hos- onsproblemerne. Nu hand- sourcer og evner hos den det i første omgang, om en unge som har problemer enes manglende lyst til at pitalsindlæggelser samt i ler det om at komme i enkelte borger. Her er det mere fast tilknytning til med at finde jobs. Der er tilskynde deres kvinder til forbindelse med kontakt til gang, og ikke bare holde meget vigtigt ikke at over- arbejdsmarkedet. Som re- titusindvis af unge menne- integration. Selvom en pæn de sociale myndigheder. skåltaler eller fodre pres- se, at integration er et gel har de haft eller har sker, som falder ud af ud- stor del af mellemgruppens Tydeligvis har de en tæt sen med enkeltsager. spørgsmål primært om kortere ledighedsperioder dannelsessystemet, og der- familier har boet i Dan- sociale vilkår - frem for at på op til 3 år. Næsten alle ved formindskes deres mu- mark i længere tid, har man dele folk op efter alle muli- sammen er organiseret i ligheder. Størstedelen af fastholdt de oprindelige ge andre kriterier. fagbevægelsen. disse unge bor i områder, traditionelle kønsroller. Det Mød hvor de ikke har en daglig vil sige, at det er manden Integrationsminister, I forbindelse med inte- Oftest taler de dansk, kontakt med danskfødte. som er familiens overhoved. grationsindsatsen, bør man men kan tænkes at have Deres sociale netværk rum- Kvinden er normalt henvist fhv. Europaminister, Bertel Haarder skelne mellem de forskelli- problemer i forhold til at mer kun få danskere. Det til at være hjemmegående. ge grupper af flygtninge, læse og forstå de svære er som om, at de er låst fast indvandrere og efterkom- instruktioner på dansk. i en uheldig situation. De svage mere: Normalt oplever man også Deres fremtidsudsigter i Integration er sværest hos

Eksempel 2: Lyngby-Taarbæk Kommune 2003-priser Udgifter Indtægter Netto Karim er en 32 årig irakisk mand, som er kommet til Danmark som flygtning. Han har boet i Lyngby-Taarbæk Kommune siden 1. juni 1999. Introduktionsydelse 70.620 52.965 -17.655 Mandag den 17. marts 2003 kl. 19.30 præcis Karim er uddannet maskiningeniør fra hjemlandet. Beskæftigelsestillæg 4.374 3.280 -1.093 Da han ikke kunne forsørge sig selv, fik han introduktionsydelse. Han i Landstingssalen på Christiansborg. startede på sprogskole i juni 1999 med ti timers danskundervisning om Hjælp i særlig tilfælde 30.668 30.668 0 Bertel Haarder fortæller om " Europa efter København". ugen. De første to måneder deltog han samtidigt i et kursus, hvor han tog Danskundervisning 29.680 0 -29.680 PC-kørekort i 30 timer om ugen. Efterfølgende debat til kl. 21.30. I oktober 1999, begyndte han i virksomhedspraktik i et stort ingeniørfir- Grundtilskud i 3 år - 162.396 162.396 Tilmelding snarest og inden torsdag den 13. marts kl. ma 20 timer om ugen. I november 1999 deltog han i et 20 timers kursus i Programtilskud - 69.644 69.644 samfundsforståelse. 10.00 via e-mail til [email protected] eller post til Ven- Fra 1. januar 2000 blev virksomhedspratikken sat op til 30 timer. Han I alt, udgifter og indtægter stre, Postbox 90, 2740 Skovlunde, med oplysning om i introduktionsperioden 135.342 318.953 181.611 fortsatte med danskundervisning i ti timer om ugen frem til marts 2000. navn og adresse, samt mødets navn og dato. Folketingets I februar og marts 2000 modtog han 20 enetimer i dansk, som var ekstra- Overgangstilskud - 81.204 81.204 reception udleverer Adgangskort til deltagerne umiddel- ordinært bevilget. I alt 135.342 400.157 264.815 Fra 1. april 2000, blev han ordinært ansat i samme ingeniørfirma og bart inden mødet - men kom i god tid for at undgå kø. modtog fortsat danskundervisning i fem timer om ugen fra august 2000 Arrangør: Udviklingsudvalget. I dette eksempel har Lyngby-Taarbæk Kommune haft et overskud på til juni 2001. Evt. spørgsmål rettes til udvalgets formand, Dette eksempel viser, at Karim blev selvforsøgende på mindre end ét år. 183.611 kr. i den treårige introduktionsperiode. Hvis Karim fortsætter i I alt har kommunen haft følgende udgifter og indtægter i forbindelse arbejde i hele den treårige overgangsperiode bliver overskuddet på Vagn Svendsen, tlf. 23 30 16 60. med integrationen: 264.815 kr. Sort • …fortsat fra side 1 Trafikale udfordringer i Kvalitet skal styrke den kollektive trafik Af Mads Lebech (C), borgmester på Frederiksberg og formand for HUR. hovedstadsområdet Busser i sneglefart inden årsskiftet forbindes gavn af metroen. De skulle Af Borgmester Søren Pind, folketingskandidat (Østre storkreds, Kbh.) Mange steder snegler tra- helt til Vanløse vil alle seks gerne opfylde kundernes fikken sig af sted i myldre- ny A-buslinjer også være ønsker om høj frekvens og tiden. Målinger fra HUR på gaden. Dermed får den let tilgængelighed. ne i en dialog om trafikken Hvis ikke vi havde så stærk viser, at busserne har svæ- kollektive trafik et stort Busserne er i 2003 med i fremtidens København. en cykeltrafik, ville Køben- rere og sværere ved at løft i kvaliteten. til at binde byens samlede Det er målet, at byen skal havn stå over for langt me- komme frem i trafikken – Når økonomien er stram, kollektive trafiknet sam- have et velfungerende trans- re alvorlige trafikproblemer, især i Københavns og Fre- skal den kollektive trafik men. A-busser, S-busser og portsystem med væsentlig end vi kender dem i dag. deriksberg kommuner, hvor trimmes og gøres mere det underliggende net af mindre miljøbelastning end Det er vigtigt at fastholde – trafikintensiteten er høj. I effektiv. Og det er ikke kun almindelige gule busser er i dag. Planens indsatser skal og stadig forbedre – for- myldretiden er rejsehastig- af det onde. med til at skabe sammen- især handle om cyklister- holdene for cyklerne. Det heden for både busser og HUR skal fra 2003-2006 hæng og gode forbindelser nes forhold, bedre kollektiv er der også gode sundheds- biler generelt under 15 skære 140 mio. kr. væk fra mellem bus, tog og metro. trafik, fredeliggørelse af bo- mæssige grunde til. kilometer i timen og ofte budgettet til bussene. Det De individuelle kunder i ligområder, bedre parke- under 10 kilometer i timen. betyder, at der skal reduce- den kollektive trafik får et ringsforhold, færre miljø- Mere effektive busser 2003 bliver derfor en stor res 360.000 bustimer ud af trafikalt netværk, der giver problemer og bedre adfærd Den ny Metro viser i dag udfordring for den kollek- 4 mio. timer. På den bag- hovedstadens indbyggere hos trafikanterne. Der lig- sin effektivitet som et mo- tive trafik. Regeringen har grund har HUR valgt at og gæster et attraktivt alter- ger en helt særlig udfor- derne, hurtigt transport- At bo i en by er i sagens sammen med Dansk Folke- tænke nyt og stort. De gam- nativ til bilen. dring for Københavnerne i middel gennem nogle af de parti besluttet, at det særli- le buslinier er så at sige Men der bliver givet larm natur, at være mange at få den statslige indsats tætteste dele af byen. Jeg ge statstilskud til på 350 blevet kastet op i luften, så inden historien om den kol- mennesker sammen på på veje og baner; den kol- tror vi kommer til at se mio. kr. til taksterne i bort- busserne i løbet af 2003 – lektive trafiks udfordringer et lille areal. Det giver lektive trafik i Hovedsta- meget mere Metro i Køben- falder fra 2004, hvilket ale- forhåbentligvis - vil falde anno 2003 får en ”happy mange attraktive for- dens Udviklings Råd og Kø- havn. På sigt vil byen også ne for HUR betyder en ned i nye og mere effektive end”. Omlægningerne er dele – men det betyder benhavns egen planlægning under jordens overflade have mistet indtægt på 100 mio. linjer. store, priserne stiger meget også at bevægelse, mo- til at understøtte hinanden et omfattende og meget at- kr. Det indebærer i sig selv – og generelt er vi alle jo bilitet og trafik bliver så målene kan nås. Med Tra- traktivt transportsystem, der en prisstigning på 10 pro- Gadens metro noget konservative i ordets vanskelig at tilgodese fikministerens annoncerede hænger godt sammen med cent. Dertil skal lægges den Rygraden i HURs offensi- oprindelige betydning. For- på en optimal måde. investeringsplan, HUR´s busterminaler, jernbaner og almindelige pris- og lønud- ve strategi er A-busserne. andringerne skal gennem- Trafikplan og Københavns underjordiske parkerings- vikling, og en stigning på De vil med deres fire tvær- testes og nok også korrige- Der skal arbejdes nøje med Trafik- og Miljøplan er huse. Men nye metro-linier godt 2 procent, der blev gående linjer gennem byen res, inden der bliver en fuld indretning af både den kortene lagt. Nu skal vi er måske 8-10 år om at bli- vedtaget i 2001 som en del og to ringlinjer skabe for- accept. Men vi må og skal individuelle og den kollek- have kabalen til at gå op. ve til virkelighed. Derfor er af den økonomiske genop- bindelse til knudepunkter- prioritere trafikken. Den tive trafik. Og man skal det også nødvendigt lige retningsplan for HUR. Det ne i den kollektive trafik. økonomiske vækst er af- være bevidst om de trans- Privatbilismen vokser nu at satse endnu mere på giver en mulig stigning i Med deres mange afgange hængig heraf. Og dermed i portbehov byens udvikling Vi må erkende, at biltrafik- effektive busser, der tilgo- taksterne på omkring 17 vil de også fungere som sidste ende den velstand, vi medfører. Mere metro, fle- ken på landsplan vil fort- deser hele byen – ikke bare procent. Det skal endda ses ”gadens metro” i de dele af alle ønsker del i. re effektive busser, mere sætte med at stige – og at de mest rentable ruter. i lyset af takststigninger i byen, der ikke foreløbig får cykeltrafik og rimelige for- vi næppe kan forhindre, at Helt aktuelt er nye vej- indeværende år på cirka 6 hold for bilisterne er nogle det også vil ske i Køben- forbindelser under havnen procent. af de virkemidler, der skal havn. Biler optager meget og en bedre sammenhæng Med sådan en prisstig- arbejdes med. Det kan ikke plads, både når de bevæger mellem Nordhavnens area- ning i udsigt er det af- blive optimalt for alle, men sig, og når de holder stille. ler og Lyngbymotorvejen gørende, at trafikministeren vi kan anstrenge os for at Byens borgere anskaffer på tapetet. og Regeringen i sin kom- udnytte vejarealerne, mo- flere biler i dag end tidlige- Jeg ser en udvikling for mende investeringsplan vil derne trafikstyring og plan- re, og der er ingen tegn på, mig, hvor flere effektive tilgodese den kollektive tra- lægningens værktøjer bedst det ikke vil fortsætte. Vi transportsystemer sammen fik i Hovedstadsregionen muligt. Under jorden er der skal derfor ikke afholde os styrker byens vitalitet og for at sikre sammenhængen også plads – ikke blot til fra at indrette byens veje borgernes sundhed. Vi må mellem pris og kvalitet. metro men også til parke- og parkeringsmuligheder, skabe de nødvendige betin- De svære rammebetin- ring og måske nye vejanlæg så det stadig er muligt at gelserne og tage beslutnin- gelser til trods læner den der kan aflaste andre og fre- være bilist – selvom det kan ger med perspektiver, så kollektive trafik sig ikke deliggøre attraktive byrum. blive mere besværligt og København også på langt tilbage med armene på ryg- Lige nu er Københavns måske dyrere end i dag. sigt vil forblive en attraktiv gen. Når metroen sidst i Kommune i gang med at Mere end hver tredje metropol, man vil rejse maj måned kommer til Fre- lave en Trafik- og Miljø- bruger cyklen mellem hjem langt for at opleve og sætte deriksberg – og senere plan der inddrager borger- og arbejde i København. pris på at bo i.

Vi laver rigtige fotografiske billeder fra alle digitale medier og i alle størrelser - du sætter selv grænsen.

Besøg os, ring eller send dine billedfiler på e-mail.

LOTUS FOTO ApS Svanemosegårdsvej 8, 1967 Frb.C tlf. 35 35 72 00 www.lotus-foto.dk [email protected] Sort • 072 • Da HUR ved sin etable- komme med en vifte af for- en cykel? Eller er det blot ring overtog HT, var der slag, tanker og ideer - ger- kantstensparkering i myl- et driftsunderskud på ca. ne også af den utraditionel- dretiden, der skal være for- 100 millioner. Derfor sti- le art. Der er mange spørgs- budt? ger buspriserne med eks- mål, som vi i trafikudval- tra 3% ud over inflationen get skal diskutere. Skal pendling over større – eller i alt ca. 6% over afstande være dyrere på en årrække for at genop- Skal der køre færre bus- grund af skattefradrag for rette økonomien. ser uden for myldretiden? transport? Skal busserne Over de næste 4 år skal vi i primært transportere pas- • Et statstilskud til HUR på alt spare 400.000 bustimer sagererne til Metro, S-tog, ca. 100 millioner kroner – eller 10% af de 4 millio- lokalbane eller regional- til reduktion af billetpri- ner bustimer, vi i dag kører tog? Og skal HUR alene serne falder væk i 2004: med i Hovedstadsregionen. sørge for A-busser med Det kræver isoleret set Derudover må vi overveje hyppige afgange (gadens en prisstigning på 10 %. – især for 2004 – om der er Metro, som vi har kaldt Det er i og for sig fornuf- andre veje at gå end blot dem) der, hvor der ikke er tigt nok, at regeringen bevidstløst at hæve priser- Metro? fjerner dette tilskud, da ne. det ved indførelsen ikke Skal bustransport på lan- gav flere passagerer. Der- For eksempel: Er det det i tyndtbefolkede områ- af kan man bare ikke slut- HUR’s opgave tage sociale der have en højere billet- te modsætningsvis. Hvis hensyn i prisfastsættelsen pris? Skal vi tænke i min- HUR i alt skal hæve bus- gennem stærkt rabatterede dre og dyrere busruter i priserne med 16% til kort? Det er vel ikke i sig den indre del af de store næste år, er det jo barske selv et socialt problem at byer i hovedstadsregionen? løjer med et ”skattestop”. blive 67 (65) år, så hvorfor Flere vil givetvis tage bi- skal alle så have den store Der kan og vil givetvis len. Tilskuddet burde ha- rabat? Er det ikke snarere kunne stilles mange flere Man må sno sig i hovedstadens tætte trafik ve været reduceret i faser en kommunal opgave at spørgsmål. Med nye og eller sammen med inve- anlægge sociale kriterier? bedre A-busser, med Metro steringer, der gav et kva- Eller skal rabatten på pen- under jorden, nye S-tog, litetsløft for busproduk- sionistkort ned på 50 % nye tog på lokalbanerne og tet. som i det meste af landet? investeringer i regionalto- Hovedstadens gene får den kollektive tra- Dette er baggrunden for, Jordnære problemer fik et meget stort kvalitets- at politikerne i HUR’s tra- Kan vi komme igennem løft i disse år. Så vi skal kollektive udfordringer fikudvalg har besluttet at med krav om vejbaner og måske bare vænne os til at gennemføre et strategise- særlige trafiklys for bus- betale noget mere – og så minar her til foråret, hvor serne der, hvor hastigheden er det politikernes opgave vi skal forholde os til oven- i myldretiden er nede på at få mest muligt for pen- Af Bent Larsen (V), viceamtsborgmester, stående udfordringer. Vi 10-15 km i timen og ikke gene. formand for HUR’s trafikudvalg har bedt administrationen engang kan konkurrere med

FYRAFTENSMØDE PÅ DEN AMERIKANSKE AMBASSADE: onsdag den 12. marts kl. 17.00 – 18.00 • Der kommer mere og • HUR’s økonomi er under mere Metro: Der bliver hårdt pres: HUR er sam- Sikkerhedspolitisk orientering færre passagerer, der øns- mensat af 11 politikere ved ker at tage bussen. Det fra de 5 enheder: Frede- rammer de buslinier, der riksborg, Roskilde og Kø- Mr. Blair P. Hall, Den kollektive bustra- har den største selvfi- benhavns Amter samt Counselor for Political and Economic affairs, fik - især i hovedstads- nansieringsgrad. Derfor Frederiksberg og Køben- den amerikanske ambassade regionen - står over for bliver indtægtstabet for havns kommuner – to er en række udfordringer HUR mærkbart. socialdemokratisk og tre Mødet finder sted på den amerikanske ambassade. i de kommende år: borgerligt ledet. De fem • Der bliver flere ældre, og borgmestre er alle med- Tilmelding senest den 10. marts kl. 12.00 • Biltrafikken stiger: Frem- folkepensionsalderen ned- lemmer af rådet. Og alle til Rune Kjeldsen på tlf.: 28717138 eller [email protected] kommeligheden for bus- sættes fra 67 år til 65 år: har flertal hjemme for at med oplysning om navn, adresse og lokalforening. serne bliver mindre, tra- Det vil skabe stort pres bruge pengene på andet Der vil være sikkerhedstjek ved indgangen, så kom i så kom i god tid ! fiksikkerheden udfordres, på de stærkt rabatterede end flere penge til HUR og buschaufførernes dag- pensionistkort. I forvejen (syge, handicappede, gym- Arrangør: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg i København. ligdag bliver mere stres- er der en stærk stigning i nasier, sikring af grund- set. handicapkørsel. vand etc.).

foreninger Er du træt af dårlige Dyner? Himmelevrerne Reviso- SÆRTILBUD til Venstreforeninger Himmelev Bygade 64, 4000 Ros- Vi har 20 års erfaring og tilbyder dun-dyner og Få egen hjemmeside med super nemt puder til de mest konkurrencedygtige priser. redigeringssystem og Venstre-design kilde F. eks. Pyrenæiske Dun kr. 699,- 15 års garanti – det er under 13 øre pr. nat. Kun 2.750,- (normalt 3.450,-) ex. moms. Registreret Revi- Pakken inkluderer redigeringssystem (CMS), standard design, webhotel i et år, redelegering eller oprettelse af domæne samt e-post adresser. sor

Tilbuddet er gældende til 1. april med mindre Kenneth Barrett andet aftales! Cand. Merc.Aud., Datanom, Ring og hør nærmere på 7021 6111 eller klik ind Master of Tax på nedenstående link. Læs mere på www.ec-1.dk/venstre Tlf. 46 300 708 [email protected] Ofelia · Amagertorv 3 · 1160 København K Tlf. 33 12 41 98 · Fax 32 53 38 83 · www.ofelia.DK EC-1 Scandinavia ApS - v. Nick Allentoft - E-post [email protected] Sort • 072 Væk med de geografiske boligskatter

Af Frans Jacobsen, Hellerup

af, hvilken del af landet re, men udelukkende med, tale helt op til fem gange så er ingen grund til at føje spot vores region er ude for en den blev opkrævet i? hvor i landet borgeren hav- meget i boligskat i forhold til skade rent skattemæssigt. regulær brandskatning. Eller forskellig vægtaf- de sin bopæl. Ikke desto til indbyggerne i de tyndt Principielt mener jeg, at Kære politikere i Storkø- gift på biler afhængig mindre er det, hvad der fin- befolkede områder - uanset boligen skal helt ud af be- benhavn og Nordsjælland: af, hvilket område bilen der sted, når det drejer sig om disse måske oppebærer skatningsgrundlaget også, På med vanten og sørg i var indregistreret i? om beskatning af ejerboli- den samme indkomst? Bo- hvad angår fradrag, men så- første omgang for ens skat- Nej vel. gen. Her er størrelsen af ligejerne i Storkøbenhavn fremt der fortsat skal være ter på boligen i Danmark skatten geografisk bestemt og Nordsjælland trækker jo skat på boligen, må denne uanset boligform og belig- Det ville blive opfattet som uden hensyntagen til ind- ikke mere på de samlede baseres på f.eks. kvadrat- genhed. Næste skridt må dybt uretfærdigt al den tægten. Med hvilken be- offentlige budgetter end alle meterantal, således at alle, være at få boligen helt fjer- Kunne man forestille stund, at en sådan forskel- grundelse skal boligejere i andre i dette land. Priserne der har en bolig i Danmark, net fra skatteområdet, da sig en momssats, hvis lighed intet havde med det storkøbenhavnske og på ejerboliger i disse områ- deltager på lige fod, og ik- den intet har med den lø- størrelse var afhængig borgerens skatteevne at gø- nordsjællandske område be- der er i forvejen høje, så der ke som nu, hvor borgerne i bende indkomst at gøre. Fremtidens tanker skal tænkes nu Ingen fjender? Venstre indleder nu det med en enkelt – men at indlede processen med den lange rejse frem ret så væsentlig – forskel: udarbejdelsen af det nye – så nedlæg forsvaret! mod et nyt princippro- Arbejdet med program- principprogram. met vil ikke ske fra agter- gram i 2006.Vejen går Af Sandy Ditlef, Gentofte over idépolitiske dis- dækket som oppositions- Tidsplanen for princip- kussioner, inddragelse parti, men fra broen, hvor programmet ser i råskitse det har Kristian måske ikke af mange tusinde med- vi som regeringsparti bå- således ud: Resten af 2003 må det blive det! Og skal vi observeret? Jeg er helt enig imødegå truslen i vores lemmer, debatmøder de har udsigt, udsyn og bruges til lokale og regio- i, at oplysning og viden eget land, kan vi foretage og brug af ny teknolo- overblik på én og samme nale idépolitiske diskussi- skal fremmes, især for de en god investering i at for- gi. tid, siger Lars Løkke Ras- oner, og i 2004 foreligger mussen, næstformand for det første udkast, som vil folk, som tilhører MÅNEN, midle viden om vores egen Venstre og primus motor i blive genstand for debat da en stor del af dette folk kultur til de fremmede i Vi skal gentage den store arbejdet frem mod et nyt fra efteråret 2004 til for- fortsat er analfabeter og i vores land, som fortsat le- succes fra midten af principprogram, i avisen året 2005. I slutningen af høj grad lever efter et mid- ver efter middelalderlige 1990’erne, hvor vi sidst ”Hvad skal Venstre med 2005 er det planen, at et delalderligt kulturmønster værdier i vores samfund. fik et nyt principprogram. fremtiden?”, som Venstre, ”endeligt udkast” skal lig- set med vores - VESTENS Bjørnen er faldet til ro, Men denne gang bliver LOF og VU har udgivet til ge klar. Det skal så til de- - øjne. I VESTEN taler vi men det tager generationer om menneskerettigheder og for et folk at ændre værdi- bat blandt medlemmerne Svar på debatindlægget af en demokratisk styreform erne i deres samfund. Tænk henover den følgende vin- Kristian Ulrik Astrup i tabu- og tager det for givet, at på vores egen udviklings- ter og sommer og så ende- retten nr. 1, januar 2003: ligt vedtages på lands- vores værdier er universelle, historie! Vi blev ikke med mødet i efteråret 2006. Kristian Ulrik Astrup leder men jeg er bange for, at de et slag en demokratisk stat med lys og lygte efter en langtfra er universelle! Og eller et oplyst folkefærd. Møder, pjecer, artikler, begrundelse for Hjemme- denne forskel i vores opfat- Det tog sin tid. notater, en særlig hjem- værnets fortsatte eksistens telse af værdier er en kilde Det gør det også for andre meside og online-debat er efter de kommunistiske re- til ufred i verden. Hvis Kri- folkeslag, men vi kan hjælpe blandt de moderne ele- gimers fald. Han foreslår, stian er blind for denne dem på vej, som selv ønsker menter, som giver med- at de mange penge, som nu trussel mod freden i verden, en udvikling - og standse en lemmerne indflydelse på går til Hjemmeværnet, skal da kan jeg varmt anbefale uheldig udvikling i vores det kommende princip- deles mellem Forsvarsko- ham at søge lidt viden i eget samfund med oplysning program. Materialer til mandoen og staten til brug Samuel P. Huntingdons og viden om vores værdier. idédebatten, blandt andet for modernisering af vores bog “The Clash of Civili- Lad os kæmpe for den inve- avisen ”Hvad skal fremti- universiteter eller uddannel- zations” og “Efter 11. sep- stering og klæde Hjemme- den med Venstre?”, kan sesområdet generelt. Efter tember” af Ralf Pittelkow, værnet på til dets ny opgave. bestilles på tlf. 4580 2233 Kristians mening vil den samt læse de daglige infor- Det er muligt, at vi også skal – email: løsning være en investering mationer på de store dag- spare på det område, men at [email protected] med fremtid i. blades internationale sider. nedlægge Hjemmeværnet eller på Da BJØRNEN faldt til Det er muligt, at vores helt er efter min mening ude www.idedebat.venstre.nu ro, blev den tiltagende Hjemmeværn ikke er klædt af trit med den danske virke- MÅNE lidt synligere, men på til den trussel, men så lighed. Advokatfirmaet Peter Hesselholt Ballerup Revision RET & RÅD Peter Hesselholt (H) Registreret revisor Annette Schepler (L) Søren Dalsgaard, HD Brian Bruun Hansen • Kontorets advokater er certificerede enten som Centrumgaden 2 A, 1. sal, boligadvokat eller som erhvervsadvokat 2750 Ballerup Bydammen 8 · 2750 Ballerup • 4497 1414 Tlf. 44 66 70 90 Fax 4466 1407 [email protected] www.hesselholt.dk Taburetten 2 2003 26/02/03 9:20 Side 5

Sort • 072 Folkekirken - et eksempel på pengefråds

Af Tove Fergo, kirkeminister kekirken fremsætter jeg til så drastisk skridt som at give foråret et lovforslag, der ved lægfolket øgede beføjelser hjælp af større økonomisk blev sat i værk. I.C. Christen- frihed, regelforenkling og sen afviste kritikken, og vi decentralisering af kompe- fik i år for 100 år siden tence skal gøre det nemme- loven om menighedsråd - re at drive folkekirke i Dan- hvortil kvinder også havde mark. I dag er der indvikle- valgret. de og fordyrende beslut- Men store dele af det ningsprocedurer, hver gang daværende kirkelige landet menighedsråd skal træffe skab kviede sig gevaldigt de simpleste beslutninger. ved at skulle afgive magt. Og det ender altid med at Præster kunne ikke udhol- blive rigtig dyrt! de tanken om, at alminde- 137.000 kroner, sagde Samtidig må jeg konsta- lige mennesker skulle væ- den lokale murerme- tere, at folkekirken har sine re med til at bestemme ster. Menighedsrådet i magthierarkier, som gør det over kirken. Og værst for Ejby på Sjælland havde vanskeligt at røre ved ret biskopperne var Venstres spurgt, hvad det ville meget, før de store hylekor leder, I.C. Christensen. Bis- koste at reparere et træder til. Selv banale for- koppen i Aalborg skrev, at stykke kirkemur. Men andringer i kompetencefor- han følte det som "daglig så skulle ikke være. delingen mellem menig- sviende hån" at skulle rege- hedsråd, provstiudvalg og res af en "degnefiffig semi- I folkekirken skal provst og stiftsøvrighed kan mobilise- narist". biskop, landskabsarkitekt og re den højeste retorik og de I folkekirken har der været bygningsinspektør involve- skingreste argumenter. rejst meget kritik af det nye res i selv den mindste sag, Det liberale Danmark har lovforslag. Mange frygter og Ejbys kirkemur endte det svært. Smagsdommere friheden. Kan menighedsrå- med at koste 750.000 kr. - vogter støt om hver erobret dene klare opgaven? Hvad mere end det femdobbelte! bastion, så der skal kæm- nu, hvis et menighedsråd 350.000 kroner ville det pes op ad bakke for at få finder på at fælde alle træer- koste Strø menighedsråd at gennemført de mindste æn- ne på kirkegården, læste jeg få repareret kirkens blytag. dringer. Det gør vi gerne. i et høringssvar. Ja, hvad nu Da sagen skulle gå over Og sådan har det i øvrigt hvis og hvis. stiftsøvrigheden, blev den altid været. Friheden er altid en fare, kongelige bygningsinspek- men kun en fare for dem, tør involveret, og så lød reg- Med piber og trommer der vil bestemme alting og ningen på 1,5 mio. kroner. Da den første lov om menig- som frygter forandringen. Projektet blev udbudt, og be- Sct. Andreas kirke, Gothersgade. hedsråd blev lagt frem efter Ved at give menighedsrå- løbet blev nu 2,3 mio. kroner. systemskiftet i 1901 af da- dene mere kompetence ud- Alle med kendskab til res i en tilstand, der langt sig. Det skal sammenlignes hen ikke sammenhæng mel- værende kultusminister I.C. vikler vi også det økono- folkekirken kan underhol- overstiger standarden i med kommunernes budget- lem folkekirkens rummeli- Christensen, stødte forslaget miske ansvar, så vi måske i de et selskab i timevis om kommunens bedst vedlige- ter, hvor hver en krone ven- ge økonomi og så det øvri- på heftige protester. Samtli- fremtiden kan mindske an- folkekirkens pengeforbrug. holdte institutioner. des for at undgå for alvorlige samfunds trængsler. ge bisper og 855 præster tallet af groteske sager i Inventar skiftes ud, før det Efter 29 års virke i folke- ge nedskæringer på vugge- henvendte sig til ministeren folkekirken. Det er trods mindste slid kan konstate- kirken er jeg forarget over, stuer, børnehaver, skoler og Tid til forandring og ville først have nedsat en alt ikke det, som folkekir- res, og sognegårde renove- hvad folkekirken tillader plejehjem. Der er simpelt- For at få mere fornuft i fol- kirkekommission, inden et ken bør dreje sig om. Privatisering af AF er en hastesag!

Af Kurt Damsted, fmd. for Erhvervspolitisk Udvalg,Venstre i Københavns Amt

gang fra som den stadig ydelser må sande til på strejfer det én, at man al- hylderne - løbende opfyl- nesker genplaceret meget mindre tilgang til ar- virksomhedens hylder, da drig støder på afsætnings- des, må der derfor kræfter hurtigt til gavn for alle i bejdsmarkedet bliver forældelsen så hurtigt ind- folk fra AF! Man tænker til, der tør bevæge sig ud samfundet. AF ville kunne mere og mere aktuel. finder sig, med store tab uvilkårligt: Hvorfor ikke? og opsøge det marked, der lære utroligt meget af at for virksomheden til følge. Sidder de derhjemme og skal aftage de mennesker, komme i lære hos disse I enhver virksomhed er af- Afsætningsholdet er derfor hygger sig med ventelister- der kommer ind i køerne, virksomheder. sætningen af produkter og hele tiden i marken for at ne og de stærkt voksende hurtigst muligt, så gen- Her lever man nemlig af ydelse af vital betydning. besøge kunder og klienter arbejdsløshedskøer? Har de nemløbshastigheden for- at afsætte og ikke af at op- Uden omsætning ingen be- til deres ydelser og produk- gjort det til en levevej at øges markant. bevare. Derfor kære politi- rettigelse. Det gælder u- ter, for det gælder om at opbevare og sagsbehandle i Herved forgår og spildes kere: Gør samfundet den Vores beskæftigelses- anset, om det er ydelser holde omsætningshastighe- stedet for som vi andre at den kostbare værdiforøgel- tjeneste at privatisere AF, minister ønsker 87.000 eller produkter man sælger. den oppe på et højt niveau, afsætte og producere og ska- se, der er investeret i disse så at vi kan få gang i om- flere ud på arbejdsmar- Afsætningen af virksomhe- så værdiforøgelsen af pro- be omsætningshastighed? personer fra både samfun- sætningshastigheden for de kedet inden år 2010. dens ydelser eller produkter dukterne og ydelserne ikke Har systemet brug for at dets og deres egen side, ik- mange mennesker, der står Hele vores erhvervsliv er derfor lagt i hænderne på tabes på gulvet. holde sig selv i gang for sin ke. og støver til i de uendelige både i den private såvel yderst professionelle og ef- egen skyld? Vikarbureauerne har be- køer til ulempe for alle. som den offentlige sek- fektive afsætningsfolk med Afvente eller handle? Skal arbejdsmarkedets vist, at de kan afsætte og Lad os se nogle effektive tor sukker efter ar- direkte ansvar over for top- Når man som afsætnings- behov for stigende tilgang indsætte folk i en utrolig og aktive handlinger i ste- bejdskraft, da effekten ledelsen. mand bevæger sig rundt i af duelig og opdateret ar- hurtig rutine, og det er der- det for de mange unyttige af såvel den store af- Ingen produkter eller alle former for markeder, bejdskraft - uden støv fra for ikke umuligt at få men- ord. Sort • dp 153

Postbesørget blad 2003 0900 KHC aburetten 12. marts Sikkerhedspolitisk orientering ved Mr. Blair P. Hall Kl. 17.00 – 18.00 på den amerikanske ambassade. Tilmelding senest den 10. marts kl. 12. Se annoncen på side 9. 15. marts Konference om grundlovens frihedsrettigheder taburetten 20. årgang, nr. 2 2003 Kl. 13.00 på Christiansborg i Venstres gruppeværelse. ISSN-NR 0904-3071 Deltagergebyr: 100 kr. + 200 kr. for evt. middag. Se annoncen side 4. Udgiver Venstre i Københavns Amt. 17. marts Møde med integrationsminister, Bertel Haarder Bladets adresse Monopol - det er Kl. 19.30 i Landstingssalen på Christiansborg. taburetten Jens Frimand Tilmelding senest den 13. marts. Se annoncen side 7. Bakkegårds Allé 20, 3. MF 17. marts Kredsgeneralforsamling, Venstre i Hvidovre 1804 Frederiksberg C. godt nok…! Kl. 19.30 i Kulturhuset Kilden i Brøndby. E-mail [email protected] Af Brokkeren 19. marts Årsmøde LOF Storkøbenhavn Adresseændringer Kl. 17.30 i LOF's lokaler, Nørrebrogade 14 B, Kbh. N Hvis du flytter så meld din Venstre har en såkaldt "i- Det er ligeledes et liberalt snøres til, alt imens jeg for- drætsordfører". Han blander kendetegn at støtte de folke- søge at fyre de liberale fraser Dagsorden ifølge vedtægterne. nye adresse til: sig som en gal i liberaliserin- lige og frivillige kræfter, der af, jeg engang har lært (eller Kontaktperson: Bent Christoffersen, tlf. 32 95 08 16. Venstre, Søllerødvej 30 gen af Tipstjenesten, eller virker til gavn for hele det læst)." 2840 Holte rettere, det fejlslagne forsøg danske samfund. I regerings- Nu kunne jeg godt blive Tlf. 45 80 22 33 herpå. ”Idrætsordføreren me- grundlaget står det således noget så edderspændt knot- 24. marts Kredsgeneralforsamling, Venstre i Amagerkredsen ner i den forbindelse, at Tips- klart og tydeligt, at vi ønsker ten over denne ”da du ikke Kl. 19.30 i Hollænderhallen, 1. sal, Dragør. Ansvarshavende redaktør tjenestens monopol er godt, at påtage os ansvaret for at kan komme til DDR, bringer Jens Frimand fordi det er nødvendigt”. Jeg sikre det frivillige arbejde vi DDR til dig”-mentalitet og ved godt, at det ligner en 15 optimale betingelser. Det kan ”Frit valg – blandt Tipstjene- 31. marts Møde med miljøminister Hans Christian Schmidt Redaktion år gammel udtalelse fra Poli- vi ikke, hvis vi samtidigt li- stens produkter”. Jeg kunne Kl. 19.30 i Landstingssalen på Christiansborg. Preben Falk Rangård tbureauet i Østberlin, men beraliserer og åbner spille- også hidse mig noget op over, Christopher Arzrouni det sagde han altså – og for markedet, fordi vi derved vil- at danskere der arbejder for Tilmelding senest den 27. marts. Se annoncen side 5. Jannick Nytoft nylig! le underminere finansierin- andre spilleselskaber, forby- Sune Wæsel Af dette udsagn følger helt gen af frivilligheden." des at bo i landet eller at ar- 3. april Rundvisning på Politigården Heino Juhl naturligt spørgsmålet: "Hvor- Med andre ord: "Vi (Ven- bejde for dem. når er monopoler da gode og stre) kan ikke påtage os rege- Kl. 18.30 foran Københavns Politigård. Produktion nødvendige?" Hertil svarer ringsansvaret, hvis vi libera- … Men det vil jeg ikke! … Tilmelding senest den 31. marts 2003. Se annoncen side 3. idrætsordføreren klart: "Det liserer". P. E. Offset & reklame er de, når Venstre har valgt at Hertil er der to ting at sige. Efter råd fra min læge vil 8. april Amtsgeneralforsamling, Venstre i Københavns Amt 76 95 17 17 prioritere det frivillige for- På den ene side er det udsagn jeg læne mig tilbage og er- eningsliv og monopolet høje- i al sin enkelthed (især før kende sandheden i, at det ik- Kl. 19.00 på Amtssygehuset i Herlev i ”Store sal”. Fotos: Hasse Ferrold re end en liberalisering." oversættelsen) en værre om- ke er enhver høne der kagler, Se indkaldelse i indstik til taburetten. Altså: Monopoler er gode gang politiske nonsens. På der lægger æg. Eller som vi Oplag: 5.700 og nødvendige, når Idræts- den anden side må man be- siger på nudansk: Det er ikke ordføreren mener det. Så er undre ordførerens professio- alle skildpaddeungerne, der 23. april Virsomhedsbesøg hos Radiometer Signerede artikler det lige jeg må stille spørgs- nelle formidlingskunst, når når frem til havet! Kl. 17.30-20.00 på Åkandevej 21, 2700 Brønshøj. udtrykker ikke nødvendig- målet "Er det da liberalt?" det han i virkeligheden me- vis Venstres eller redaktio- Det spurgte Jyllands-Posten ner, er: Tilmelding senest 11. april til Hasse Ferrold, [email protected]. nens synspunkter også idrætsordføreren om i "Jeg har ingen undskyld- januar og fik følgende svar: ning for det her rod. Jeg kan 2. maj Deadline for taburetten nr. 3 – maj 2003 Deadline "I Venstre har liberal poli- ikke finde ud af, hvordan jeg tik altid været synonymt med kommer fri af den alvorlige 2. maj 2003. en ansvarlig og bæredygtig kvajer, som jeg godt kan se, 20. maj taburetten udsendes fra Københavns Postcenter taburetten nr. 3 udvikling inden for alle om- at har begået. Jeg kan mærke udkommer 20. maj 2003 råder af det danske samfund. hvordan mit politiske liv Kalender