stofscener

Jeg vil bo på Vesterbro Vesterbro Blandt folk som jeg kan li’ Folk jeg kender – historisk og nu Og gamle venner I et område på godt og vel én kvadratkilometer har Jeg vil bo på Vesterbro

Danmarks største narkoscene haft 40 års jubilæum. Teddy Edelmann, 1972

Af ROBERT OLSEN M.FL.

Forandringer har der været mange af gennem 40 år, men i et område på godt og vel én kvadratkilometer finder man fortsat Danmarks stør- ste narkoscene. Én bydel har mere end nogen an- den i Danmark været hjemsted for brug og forhandling af narkotika: Vesterbro. Alt er centreret i dette område. Her er Hovedbanegården, Københavns største hotelområde omkring , talrige restau- ranter og et af byens for tiden mest mondæne cafemiljøer på Halmtor- vet. Øksnehallen med modeshows og livsstilsmesser. Landets største politistation. Byens tætteste kon- centration af ’liveshows’, værtshuse og restauranter. Og en lang række steder, gader og pladser, som den dag i dag tilsammen udgør Vester- bros stofmiljø. I 1980´erne og 1990´erne gen- nemgik bydelen en omfattende byfornyelse. Boligerne på Vester- bro var i gamle dage primært ud- lejningsejendomme – mange i rigtig dårlig stand med forholdsvis lave huslejer. I dag består boligmassen i stort omfang af sanerede andels- og ejerboliger, og der har været store huslejeforhøjelser. Men trods by- fornyelsen er det oprindelige miljø – herunder det subkulturelle nar-

A M. kotikamiljø - stadig i fuldt vigør på Indre Vesterbro i området fra Ho- vedbanegården i øst til Gasværksvej i vest og fra i nord til anne Mertz/B anne i syd. Og som følge s Su

36 Stof 16 · www.stofbladet.dk af byfornyelsen og byudviklingen i udleje til gæster uden bagage, uden indtagelsen af stoffer primært foregik København kan man konstatere, at registrering og gerne på timebasis – på ’Det skarpe hjørne’, bunkeren og polariseringen mellem rig og fattig i ’no questions asked’. nærliggende opgange og baggårde. bydelen er blevet tydeligere. Handel med narkotika foregik på I forbindelse med, at hotellerne i Der findes kun meget få beskrivel- ’Det skarpe hjørne’ ved ’Turistho- bydelen blev opkøbt og renoveret - ser, som kan bidrage til at kaste lys tellet’ og på ved ’Bun- og samtidig med at politiet forøgede over den historiske udvikling af nar- keren’. Narkotikamiljøet levede i sin indsats - rykkede stofmiljøet til koscenen på Vesterbro. På baggrund en slags symbiose med det øvrige Maria Kirkeplads, som blev det pri- af samtaler og interviews - dels med Vesterbro. Der blev handlet med mære sted i bydelen for stofhandel ældre stofmisbrugere i miljøet og narkotika på hotellerne, der tjente og stofindtag. I Maria kirken op- dels med ansatte i nogle af de første penge på de prostituerede, i por- stod Mariatjenesten, som blev et sociale indsatser, der blev oprettet på nobutikkerne var der ejere, som var tilholdssted for mange misbrugere. Vesterbro – prøver denne artikel at ’bagmænd’ for handlen med stoffer. Samtidig blev Reventlowsgade ved belyse udviklingen i den ’åbne nar- I butikker og restauranter foregik en Hovedbanegården til et sted, hvor koscene’ fra 70’erne til i dag. livlig handel med tyvekoster, mens handel med piller foregik med til- navne som ’Pillecentralen’, ’Pille- børsen’ og ’Det Store Apotek’. Få hundrede meter derfra lå i tilgift det rigtige, døgnåbne Steno Apotek. I slutningen af halvfjerdserne prøvede kommunen at opstille et skur på Halmtorvet for at flytte mil- jøet, men det var ingen succes, og skuret blev fjernet igen. Ved siden af Mændenes Hjem anlagde kom- munen en lille park, som hurtigt fik navnet ’Nåleparken’, men også den blev nedlagt igen i 1991 på anmod- ning fra Københavns Politi.

l7 I den første halvdel af halv- femserne ændrede Miljøets historiske udvikling miljøet sig hurtigt. I 1970’erne var Københavns stofs- Byfornyelse og cene fordelt på flere bydele – blandt sanering på Ve- andet Nørrebro og Christiania, hvor sterbro var i fuld unge med stofproblemer og behov gang, og der var for billige boliger slog sig ned. Men renovering mange byfornyelsen på Nørrebro pres- steder i bydelen. sede stofsalget fra Blågårdsgade Huse og lejlighe- og Blågårds Plads til Vesterbro. Si- der stod tomme. deløbende iværksatte Christiania i I den periode op- 1979 en ’narkoblokade’, som pres- stod en ny scene. sede brugere af ’hårde stoffer’ ud af I området om- Christiania – igen til den sikre havn kring Gasværksvej på Vesterbro. og Vesterbro var på daværende tids- dukkede handel punkt præget af en nedslidt bolig- med brun heroin masse, en række gamle, forfaldne og kokain op i hoteller og talrige værtshuse og por- større stil. Man nobutikker. På Halmtorvet fandtes så for første gang et meget aktivt prostitutionsmiljø, en del afrikanske som i høj grad benyttede sig af de pushere - blandt

lokale hotellers beredvillighed til at l7 andet gambianere.

www.stofbladet.dk · Stof 16 37 Flere og flere stofmisbrugere med ningssted i Sydhavnen. alkoholikere - og automaterne blev flygtninge- og indvandrerbaggrund Tilbuddet flyttede senere til In- ofte ødelagt. dukkede op i dette område i de ef- gerslevsgade, hvor man startede Indsatsen stod først meget alene terfølgende år. med at afgifte stofmisbrugerne. og blev ikke fulgt op af en mere mål- Lokalt hedder det sig, at der er et Flere hundrede misbrugere blev rettet sundheds-pædagogisk indsats. hvidt miljø med ’hvide’ danske mis- afgiftet her hvert år. Tilbuddet blev I midten af halvfemserne begyndte brugere, der indtager hvide piller og professionaliseret og bedre struktu- udleveringen af J_Key Cards - en hvid heroin. Og der findes et ’brunt’ reret og blev forløberen for de nu- serie informationskort, som gav bru- miljø med ’brune mennesker’, der værende rådgivningscentre. En del gerne vigtig information om skade- indtager brun heroin. Op gennem af tilbuddene blev udskilt. Køben- reducerende tiltag, oplysninger om halvfemserne og hen over årtusin- havns Kommune oprettede blandt behandling og om smittefarlige syg- deskiftet smelter disse to miljøer andet ’Pensionat for HIV-smittede domme - alt sammen relevant ved sammen til det i dag eksisterende stofmisbrugere’ – forløberen for indtagelse af stofferne. stofmiljø. Årsagerne er flere. Byfor- ’Specialinstitutionen på Forcham- I 2003 blev udleveringen af sprøj- nyelsen presser stofmiljøet sammen mervej’ ter, kanyler og kondomer flyttet til på et mindre areal af Vesterbro, og Hjemløse stofmisbrugere havde Mændenes Hjem for at sikre, at ud- samtidig opstår der blandt misbru- generelt svært ved at finde et sted leveringen kune foregå i alle døgnets gerne fra begge grupper et skæbne- at overnatte på byens herberger. 24 timer, og at det kunne kombine- fællesskab (man er afhængig), og et Helt frem til begyndelsen af halv- res med den sociale og sundheds- interessefællesskab (man behøver femserne havde Københavns Kom- mæssige indsats, der er på Mænde- stoffer). Man kan med en vis ironi munes socialudvalg den principielle nes Hjem. I dag udleveres omkring sige, at der i Vesterbros stofmiljø - på holdning, at stofmisbrugerne ikke 1 million sprøjter og kanyler og godt og ondt - er sket en uhyre effek- hørte hjemme på herbergerne, men omkring 80.000 kondomer årligt tiv integration i det danske samfund. i narkobehandlingssystemet. Den fra Mændenes Hjem. Udleveringen Fra 1990 lancerede Københavns holdning ændredes først i begyndel- er de senere år suppleret med udle- Politi en forøget indsats mod nar- sen af halvfemserne i erkendelse af, vering af steril citronsyre og sterile kotika. På de mest belastede steder at der var flere stofmisbrugere, end kogekar til brug ved indtagelsen af i bydelen blev der indført forbuds- der var stofmisbrugsbehandlings- brunt heroin. zoner, hvor politiet udstedte bøder pladser, og at der var stofmisbru- Fra 2010 er flere projekter også til stofmisbrugere for at opholde sig gere, som ikke ønskede at komme i begyndt at udlevere natriumbikar- på gaden - blandt andet foran Ma- behandling. bonat til forarbejdning af kokain, ria kirke. Politiet indsats blev kaldt Fra 1992 begyndte Sundholm så stoffet kan anvendes til freebase- ’stresspolitikken’ og skabte voldsom på Amager og dernæst Mændenes rygning, der i løbet af de seneste år debat for og imod. Resultatet blev, Hjem at modtage stofmisbrugere i er blevet den mest anvendte kokain- at misbrugerne i højere grad spred- større stil. På Mændenes Hjem æn- indtagelsesform. Det er bedre, at te sig til de omkringliggende gader, drede brugergruppen sig drastisk stofbrugere anvender natriumbikar- når politiet var til stede. Herefter og hurtigt. I begyndelsen af 1992 bonat end salmiakspiritus til dette blev antallet af forbudszoner udvi- var 75 % af brugerne på Mændenes formål: dels fordi salmiakspiritus det til at omfatte mere og mere af Hjem mennesker med alkoholpro- er sundhedsskadeligt for brugerne, Vesterbro, hvilket for nogle misbru- blemer. I slutningen af 1993 var men også fordi nogle stofbrugere i gere indebar og indebærer utallige 75 % af brugerne stofmisbrugere. 2009 begyndte at bruge salmiakspi- bødeforlæg og en stor gæld til det En del af Københavns Kommu- ritus som voldsinstrument ved rø- offentlige. nes skadereducerende politik var fra verier og interne stridigheder, hvor 1986 at dele gratis sprøjter, kanyler det blev kastet i ansigtet på andre. Kommunens sociale indsats gennem årene og kondomer ud på Vesterbro. Det En 17-årig blev på denne måde per- På Halmtorvet 3 oprettede Kø- skete fra en såkaldt ’kanylebus’ be- manent blind. BrugerForeningen benhavns Kommune allerede i mandet med brandfolk, som i et par startede derfor i marts 2010 pak- 1971’Den sociale hjælpeindsats’, timer dagligt befandt sig på Vester- ning af små poser med ca. 1 gram hvor stofmisbrugere kunne komme bro. Dette blev suppleret med et par natriumbikarbonat. Den 1.12. 2010 og få varmen og få mad. Her fore- kanyleautomater ved Ingerslevsga- er der produceret 20.800 poser - og gik ikke nogen egentlig behandling de og Maria kirke. Ordningen fun- heraf er mere end 16.500 udleveret og der var ikke overnatningsmulig- gerede dog ikke optimalt. De gratis til stofbrugere som henter poserne heder, men kommunen oprettede i sprøjter blev solgt videre med for- på Mændenes Hjem. en periode et mindre nødovernat- tjeneste - ofte af bedre fungerende I løbet af forsommeren 2010

38 Stof 16 · www.stofbladet.dk Hovedbanen

Pillebørsen

Det skarpe hjørne Maria Kirkeplads

Mindestedet

Bunkeren Mændenes hjem

Sundhedsrummet

Dugnad

Den brune kødby

historiske og aktuelle steder med stor aktivitet påbegyndte BrugerForeningen og I 2009 oprettede Københavns Vesterbro med en række tilbud og Sundhedsrummet endnu et skade- Kommune ’Sundhedsrummet’. en social indsats for at hjælpe stof- reducerende projekt. BF indkøber Det er et sundhedstilbud for stof- misbrugere. Mændenes Hjem har og pakker poser med crack glaspi- misbrugere i Den Brune Kødby. I ligget på Indre Vesterbro i 100 år. ber, riste og mundstykker med hen- 2009 oprettedes ’Dugnad Cafe og Fra midten af halvfemserne æn- blik på at reducere smitte blandt Værested’ for misbrugere. Efter tal- drede Mændenes Hjem sig fra ale- crack-rygere. Efter en pilotperiode rige møder blandt beboere og hand- ne at være et herberg for hjemløse med udlevering fra Sundhedsrum- lende dannede man en forening, mænd (primært alkoholikere) til at met blev distributionen udvidet til som ønsker at hjælpe brugerne og være et mere differentieret tilbud at omfatte andre projekter, der ud- afhjælpe de problemer, stofindtaget med bofællesskaber, kontaktsted, levere udstyr til stofbrugere – her- på Vesterbro medfører. sygeplejersker, frivillige læger og under Gadejuristen, Reden, Dug- tandlæger, udlevering af sprøjter og nad og Mændenes Hjem. Den 1.12. De frivillige organisationer kanyler m.m. 2010 er der distribueret 2.200 af Gennem årene har de frivillige or- I 1974 åbnede Mariatjenesten. I disse crack-kits. ganisationer også været til stede på første omgang var de besøgende pri-

www.stofbladet.dk · Stof 16 39 rioden blev 112 stofbrugere hjulpet lowsgade, Lille Istedgade og områ- i behandling i Københavns Kom- det ved Halmtorvet omkring det nye mune eller omegnskommunerne. Sundhedsrum og værestedet Dug- Andre blev assisteret med at retur- nad fungerer som tilholdssteder. nere til deres hjemkommuner i pro- Nærpoliti og socialarbejdere vinsen. skønner, at 600 til 800 mennesker I 1999 åbnede ’Gadejuristen’ kommer til området i døgnet. Nogle kontor på Gasværksvej med ud- er i miljøet kort tid, andre er i mil- gående medarbejdere. Senere er jøet konstant. Brugerne har forskel- Gadejuristen flyttet til Værnedams- lige gøremål. Nogle kommer for at vej. Andre aktører har i kortere eller købe og indtage stoffer. Andre kom- længere tid været aktive i det sociale mer for at sælge stoffer. Nogle gør arbejde på Vesterbro f.eks. ’Hope’, begge dele. Andre igen kommer for ’Drop In’ m.m. at indkræve penge. I skrivende stund er der 42 of- Hver dag kommer mange på Ve- fentlige og frivillige hjælpetiltag på sterbro og henter ’værktøj’, sprøjter Vesterbro. Af pladsmæssige hensyn og kanyler. Men nogle er weekend- er det umuligt at medtage alle i ar- stofbrugere, så det er svært at sætte tiklen. Man kan få et overblik over tal på denne gruppe. Det vurderes, Se kortet i fuld størrelse på www.stofbladet .dk de eksisterende indsatser ved at gå at der på månedsbasis kommer ind på www.stofbladet.dk, hvor der i 1.000-2.000 forskellige stofmisbru- mært mennesker med alkoholpro- indholdsfortegnelsen - i forbindelse gere på Vesterbro. Den hårde kerne blemer. Senere kom stofferne, og fra med denne artikel - ligger et link til i misbrugsmiljøet består af ca. 200 ca. 1990 som et udslag af politiets et kort udarbejdet af Thomas Lund. personer. Disse personer opholder stresspolitik samledes mange stof- sig ofte eller konstant i området. De misbrugere på Maria Kirkeplads og Stofscenen opdateret anno 2010 er voldsomt stofmisbrugende med søgte ly i kirken og hos Mariatjene- Vesterbro er fortsat omdrejnings- kokain som primært stof. Uden for sten. De første gadesygeplejersker punktet for stofmiljøet. Mange stof- den hårde kerne findes en gruppe på arbejdede med base i Maria Kirke brugere udlever deres sociale liv i omkring 300-400 mennesker med og frem til 2009 var Maria Kirke- bydelen. De bruger bydelen til at relativt store misbrugsproblemer. plads det centrale samlingssted for mødes og være sammen med deres Flere i denne gruppe har en bolig den ’åbne narkoscene’. venner og bekendte på gadeplan. - enten egen lejlighed, et værelse på I 1983 åbnede ’Reden’ et være- Stofmiljøets tilstedeværelse ska- et herberg i Storkøbenhavn, eller de sted for prostituerede stofbrugende ber selvfølgelig et pres på bydelen, bor hos familie og venner. Dette be- kvinder. Det flyttede lidt rundt i hvilket igen skaber spændinger og virker, at denne gruppe har en min- området, men ligger i dag på Gas- uoverensstemmelser mellem stof- dre konstant gang på Vesterbro end værksvej. I 2007 oprettes ’Reden In- miljøet og bydelens øvrige beboere. personerne i den hårde kerne. ternational’, som tager sig af uden- En konflikt, som man løbende kan I udkanten af miljøet har vi en landske prostituerede på Vesterbro. følge i de lokale medier som f.eks. gruppe, som skønnes at være på ca. Pinsekirken har siden 1995 haft et Vesterbro Bladet. 300-400 personer. Denne gruppe mindre værested – ’Klippen’ - på Igennem 2009-2010 er der sket er kendetegnet ved at have en rela- Indre Vesterbro. en markant ændring af, hvor mis- tiv løs tilknytning til miljøet. De er Med start i 1998 - 2001 indledte brugsmiljøet på Vesterbro er lokali- ikke så meget på Vesterbro, men er BrugerForeningen et samarbejde seret. Hvor misbrugsmiljøet tidlige- samtidig også på et stadie i deres med behandlingsinstitutionen Eng- re primært havde sit samlingspunkt misbrugshistorik, hvor de ikke er haven, hvor brugeraktivister fra på Maria Kirkeplads og i sidegader- særligt interesserede i kontakt med foreningen udførte opsøgende so- ne - primært ved Abel Cathrinesga- socialarbejdere. cialt arbejde ved og omkring Maria de og i - har man gen- Man må nok påregne, at flere per- Kirkeplads. Arbejdet bestod hoved- nem 2009 og 2010 kunnet opleve, soner i denne gruppe må karakteri- sageligt i at etablere kontakter til at brugerne i det store hele er holdt seres som værende den kommende stofbrugere på gadeplan og rådgive op med at tage ophold i sidegaderne generation af hårde stofmisbrugere, dem, der havde behov for behand- mellem Istedgade og Vesterbrogade, men vi ser dog også brugere for- ling eller ønskede anden form for herunder også på Maria Kirkeplads. svinde fra gruppen igen, hvilket en- hjælp eller assistance. I projektpe- Hvorimod selve Istedgade, Revent- ten kan betyde, at de tager ophold

40 Stof 16 · www.stofbladet.dk Se også ny bog fra Socialministeriet om inddragelse af socialt udsatte i indretningen af deres ’dagligstue’ – byens pladser og parker: http://www.hausenberg.dk/#/359983/

i andre miljøer eller formår at gøre brugere er rykket længere ind i Den lokalitet i byhaven på Halmtorvet noget ved deres situation. Det er Brune Kødby, hvor de mange kroge ud for Eskildsgade, idet Metrosel- vigtigt at understrege, at ovenstå- og læsteder er ideelle til stofindtag. skabet skal bruge arealet ifm. me- ende tal er baseret på observationer troudvidelsen og metrostationen i og skøn. Stampesgade. Halmtorvet ved Mindestedet Går vi fra menneskene til geogra- fien er nedenstående et øjebliksbil- Indtil byfornyelsen et græsklædt Pladsen ved Sundhedsrummet lede over, hvordan miljøet fordeler beskyttelsesrum mellem Col- og Cafe Dugnad sig på indre Vesterbro: bjørnsensgade og . Bunkeren, der delvist var dækket af Her findes i dag det helt store nye til- buske, gav ly til heroinbrugere og holdssted i misbrugsmiljøet, som har Rewentlovsgade (ved Hovedbanegåden) deres stofindtag. Mange stofbru- fortrængt Maria Kirkeplads som det gere tog det sidste fix her - og døde fortrukne tilholdssted. Handel med Blandt brugerne kaldet ’Pillecentra- heroin og kokain og rigtig meget len’ og eller ’Det Store Apotek’. Her udveksles og sælges lægeordinerede præparater især benzodiazepiner, sovemedicin og forskellige typer af morfika. Derudover er der et stort

af en overdosis. I årene 2001-2003 stofindtag - både injektion og ryg- blev den jævnet med jorden og en ning. Det er ikke unormalt, at 50-60 ny byhave anlagt på stedet. brugere er på pladsen samtidig. Der BrugerForeningen havde i årene er en klar overvægt af brugere med forud ledt efter et sted, hvor man anden etnisk baggrund end dansk. kunne anlægge et mindested for af- døde stofbrugere. Byhaven blev af Maria Kirkeplads marked for køb og salg af metadon, ovennævnte årsager valgt som be- subutex og subuxone. Mange op- liggenhed. Københavns Kommune Beboerne i nabobygningen til holder sig kun ganske kortvarigt i var med på ideen og mindestedet Maria kirkeplads oplevede sidst i dette miljø. blev officielt indviet ved en cere- 1990’erne, at deres kælderhalse, Mange kommer fra omegnskom- moni den 21.7.2003. En mindesten mellemgange og gadearealet i den munerne ind til København. blev opsat i 2007 i stedet for den lille blindgyde i vid udstrækning mindetekst, som var graveret i gra- blev anvendt af stofbrugere til han- nitkanten, der omkranser byhaven, del, åbenlyst stofindtag og som Den Brune Kødby idet teksten ikke var særlig synlig. toilet. Sidst i 90’erne etableredes Tilstedeværelsen af de mange bruge- Hvert år den 21. juli afholdes min- derfor et ståltrådshegn, som af stof- re på pladsen ved Sundhedsrummet dedag for stofbrugere. brugerne kaldes ’apartheidhegnet’. og Cafe Dugnad medfører at flere Omkring bænken ved mindeste- det opstod snart et miljø, der pri- mært virker som socialt tilholdssted for alkoholikere, men hvor der også foregår en vis handel med rohyp- noler, kokain og heroin. Et område med blandet etnisk baggrund. Et miljø som er mest aktivt om som- meren. Den 24.11.2010 flyttedes ’Min- destedet for Stofbrugere’ til en ny

www.stofbladet.dk · Stof 16 41 hurtigkørende og speedet. Man skal skaffe stoffet meget oftere for ikke at få en nedtur eller abstinenser, hvil- ket betyder, at stofmisbrugere i dag er mere vågne og mere aktive hele døgnet. De mest afhængige kokai- nmisbrugere kan indtage stoffer 20 - 30 gange i døgnet mange døgn ad gangen uden at sove. På de sociale tilbud betyder det et meget mere ak- tivt og hektisk miljø. Kokainen har ændret brugernes adfærd, som er blevet mere aggressiv, hektisk, hur- tigkørende og udadreagerende. Det blev ikke kønt, men spærrede Abel Cathrinesgade Som denne artikel beskriver det, effektivt de mange forsamlede stof- og Viktoriagade er de subkulturelle stofmiljøer på brugere ude fra en del af området. Disse gader spillede tidligere en Indre Vesterbro under stadig foran- Dette gamle omdrejningspunkt central rolle for misbrugsmiljøet, dring. Nye grupper kommer til, og for stofmiljøet bliver nu kun sjældent men de senere år er misbrugsmiljø- de fortrukne stoffer ændrer sig, brugt, og i lange perioder er plad- et i det store hele flyttet andet steds Skiftet til kokain giver større syn- sen helt affolket. Det kan dog stadig hen. Dog kan der stadig være stofre- lighed. Skiftet giver også større hel- forekomme, at en enkelt gruppe sid- lateret aktivitet i gaderne - særligt i bredsmæssige belastninger. Kokain- der og indtager stoffer på pladsen. de tidlige morgentimer. brugerne kan blive så fokuserede på Derudover fungerer Mariatjenesten deres stofmisbrug, at de helt basale stadig - selvom man har oplevet fald Konkluderende bemærkninger og livsvigtige behov tilsidesættes, og i besøgstallet, bliver tjenesten stadig om Vesterbro de undlader at fokusere på personlig benyttet af en del brugere. Generelt må man sige, at misbrugs- hygiejne. De glemmer helt at spise, miljøet i 2010 lever i bedste velgåen- fordi sultfornemmelsen forsvinder, de, men i modsætning til tidligere, de taber sig derfor drastisk i vægt, Mændenes Hjem (Lille Istedgade) hvor dele af miljøet også kunne fin- får store vabler på fødder, dehydre- Mændenes Hjems udlevering af des på den anden side af Gasværks- rer og får lettere fixeskader. Kokain- sprøjter og kanyler medvirker til, at vej, er miljøet gennem de sidste 10 psykotisk adfærd med tvangstanker der er en livlig aktivitet af brugere, år blevet samlet på et forholdsvis lille og hallucinationer forekommer of- der kommer til og fra dette område. areal på det Indre Vesterbro mellem tere end før. Hovedbanegården og Gasværksvej. Derfor må den sociale indsats For nærmiljøet kan det med god både være konstant og tilpasses de grund virke, som om stofmisbrugs- aktuelle forhold. Der er et behov for miljøet er vokset i omfang. Det er at beskrive, kortlægge og evaluere der dog ikke noget, der tyder på. tidligere tiders indsats på Vesterbro, Stofmisbrugsmiljøet er forholdsvis samt forbedre kortlægningen af de stabilt i omfang og størrelse. Men sociale problemer på Vesterbro, som synligheden er større, dels fordi de ser ud nu – både kortlægning af miljøets geografiske rammer er ble- målgrupper, behovene hos bruger- vet reduceret, dels fordi adfærden ne, og ønsker for indsatsen på Ve- er ændret pga. kokainens indtog de sterbro.■ seneste fem til syv år. Dette gør også, at området i Isted- Tidligere brugte mange stofmis- Se også artiklen ’Akutte Kokainpsykoser’ gade og Lille Istedgade er attrak- brugere heroin. De blev ’skæve’ og af Robert Olsen i STOF nr. 13, s.69-76. tivt for stofrelateret aktivitet. Det trætte, men kunne fastholde en al- Følgende har bidraget til denne artikel: Jørgen Kjær er primært handel med kokain, der mindelig døgnrytme. Den klassiske fra BrugerForeningen, Vesterbrokoordinator Bo Wermus, foregår uden for Mændenes Hjem. heroinmisbruger findes kun i meget Dannie Hansen og Rasmus Koberg Christiansen fra Brobyggerprojektet. Redaktionel bearbejdelse Michael Derudover bliver der indtaget stof- begrænset omfang i dag. I dagens stof- Jourdan, STOF. fer på begge sider af Lille Istedgade. miljø er kokain det foretrukne stof. Af kokain bliver man opstemt,

42 Stof 16 · www.stofbladet.dk