Helsinki Cowboys E Lle R Ti Fugle I Hånden Er Bedre End Én På Taget

KAURISMÅKI Helsinki Cowboys e lle r Ti fugle i hånden er bedre end én på taget

ods danske Guldpalme- og Oscar- gestaltning kunne han næsten forveks triumfer, og trods svensk films hi af Eva Jørholt les med den franske 60er-films enfant storiske kvalitetsstempel (norsk film for- terrible par excellence, Jean-Pierre bigår vi i diskret tavshed), er der dem, begynde denne Kaurismåki-saga. Ikke Léaud. Håret flagrer om kap med den der mener, at lyset i nordisk film kom mindst da det også er i 1981, Mika bars unge døgenigts ustadighed, og også den mer fra øst. Det er i Finland, det sner, ler med sin første film, som Aki dels særprægede neurotiske charme og det hævder andre, og ingen af dem tænker spiller hovedrollen i, dels har bidraget afvæbnende naive i hans Casanova- på hverken midnatssol eller klimatiske med manuskriptet til. agtige forhold til det andet køn er som forhold. Såvel sneen som lyset skyldes snydt ud af næsen på Antoine Doinel, nemlig ene og alene to finske brødre, Paul, Guillaume osv. Ja, vor ven Ville er som op igennem 80erne har sprøjtet Åndeløs flugt sågar på et tidspunkt på vej i kloster, li film på film ud efter devisen 'Hellere 5 Valehtelija (eller 'Løgneren’) hedder det gesom virkelighedens Léaud i slutnin film på ét år end ét mesterværk på 5 år’. te debutarbejde, som brødrene selv om gen af 70erne for en stund trak sig tilba De er sande mestre udi low budget- (selv taler som ’a minor masterpiece’ - ’mi- ge fra verdens vrimmel. siger de no budget-)filmens vanskelige nor’ muligvis fordi der er tale om en Men der er mere: faktisk kan hele fil kunst, har eget produktionsselskab, Vil- kortfilm. men Løgneren ses som en finsk mosaik - lealfa Filmproductions, eget distributi Løgneren er en ung mand med kronisk pastiche, om man vil - over fransk 60er- onsselskab, Senso Films, egen biograf i pengemangel og en udtalt tilbøjelighed film, fortrinsvis repræsenteret ved Go Helsinki, Andorra, og er tillige initiativ til at lave mindst muligt. Han nyder at dard og Truffaut. Filmens visuelle æste tagere til The Midnight Sun Film Fe føre sig frem som Finlands proletariske tik - de sort-hvide naturligt belyste bil stival i Sodankylå nord for polarcirklen, forfatterhåb, men tilbringer langt min leder i bredformat - og dens musikalske hvortil filmfreaks fra hele verden siden dre tid hjemme ved skrivemaskinen end blanding af jazz, rhythm &c blues og 1985 hvert år er valfartet for i den lyse rundt om på Helsinkis barer, hvor han klassisk musik fra post-Stravinskij- nat at se sære film, bizarre film, aparte med alle kneb søger at nedlægge ethvert æraen er som hentet direkte ud af de film, undergrundsfilm og mesterværker yngre kvindeligt væsen, der måtte for tidlige nybølgefilm. Dertil kommer, at under indtagelse af (efter sigende) be vilde sig inden for hans horisont, eller filmen er gennemsyret af mere eller min tragtelige kvanta vodka. prøver at slå venner og bekendte for dre skjulte henvisninger til og citater fra Kaurismåki er navnet - Aki og Mika penge. I begge sammenhænge er midlet forbilledernes film. - vogt Dem for efterligninger! Storebror fantastiske historier, som opfindes på Klarest er det naturligvis, da Ville Mika er født i 1955 og uddannet ved stedet. En dag i en blomsterbutik møder snyder sig gratis i biffen for at se intet Hochschule fur Fernsehen und Film i han dog sin ikke mindre fantastiske ringere end Godards Outsider-Banden Miinchen fra 1977 til 1981, mens Aki, skæbne i form af en maskeret røver, der og bliver så fascineret af den berømte der er fra 1957, er hvad man kunne kal brutalt skyder ham ned. Vor helt udån skudduel-scene, at han og en kammerat de indbegrebet af en self-made man. der på fortovet, men dog ikke værre end senere selv opfører den på en øde Han har ingen filmuddannelse, men at han kan slå øjnene op og blinke strand. Men det er nu især Åndeløs, der startede som assistent for Mika. I en skælmsk til drømmepigen, der bøjer sig må holde for - helt eksplicit i Villes slags curriculum vitae, hvor Aki indled bekymret ned over hans formente jordi dødsscene og tidligere i hans ’OK! As ningsvis præsenterer sig selv som ’a ma ske levninger. you like it, babbi’ (udtalt med umisken niae’, oplyser han, at han begyndte at Den unge hovedperson bærer det delig Belmondo-accent), for slet ikke at arbejde i 1973, men blev træt af det i stolte navn Ville Alfa, og allerede her tale om hans udredning af, hvordan 1974, hvorefter han for perioden har vi et fingerpeg om, hvor les fréres han i valget mellem sorgen og tomhe 1975-1980 opfører sig selv som 'savnet’. Kaurismåki har hentet en stor del af in den ville vælge sorgen, men altid, tvun Da 1981 således er året, hvor Aki atter spirationen, dvs. hvis vi bytter lidt om get af omstændighederne, ender med at dukker op til jordens overflade, og Mika på faktorernes orden og ændrer et f til vælge tomheden. Gad vidst, om Jean bliver færdig med sine studier i Mun- et ph. Formodningen styrkes kraftigt af Seberg ville have været tilfreds med det chen, kan det være et rimeligt sted at denne Ville Alfas fremtoning, for i Akis svar. Videre kan man naturligvis se hele

28 filmens slentrende struktur, dens mang Leningrad Cowboys og Matti Pellonpdd i der citeres lystigt, ligesom de altid lader lende kausallogiske plot, som en mere Leningrad Cowboys go America. musikken spille en særdeles aktiv rolle. implicit hyldest til Åndeløs. Løgneren er dog en god del mere stu Der er også referencer til andre vær dentikos end de efterfølgende film, lige ker i Godards omfangsrige oeuvre og i 'døde* pludselig gør sin entré i baren, og som den ikke har ret meget af den umis det hele taget en meget godardsk atmos Ville skyndsomst fortrækker, da der kendelige finskhed, som er en sine qua fære over Løgneren, ikke mindst i form af Vist ikke længere er brug for ham dér’. non-ingrediens i det kaurismåkiske højpandede, pseudofilosofiske diskus Også i en anden scene spøger Ung oeuvre i øvrigt. På helt deres egen måde sioner af sofistisk tilsnit om kvinden, flugt: Ville sidder og hører et program i er det nemlig efter Løgneren lykkedes kærligheden og erotikken samt om, radioen, hvor en mand i en lang mono brødrene i film efter film at kombinere hvorvidt Raymond Chandler kan siges log opruller sin tragiske tilværelse, kun finsk provinsialisme med pustet fra det at være influeret af Henri Bergson eller afbrudt af en skarp kvindestemme, der store udland. Resultatet er altid aparte, ej. Ved et animeret party vover filmens med jævne mellemrum beordrer ham ind imellem blændende, undertiden personer sig ydermere ud i en dybsindig ned med skraldespanden. Hverken hårrejsende, men aldrig kedeligt! diskussion om, hvorvidt Frankrig mon manden eller Ville efterkommer dog op ikke i dag skulle have overladt sin positi fordringen, og der skal gå adskillige on som eksistentialismens forjættede film, før brødrene Kaurismåki vender Underworld Finland: land til Finland. Svaret får lov at blæse tilbage til skraldeverdenen. They Live By Night i den helsinkiske vind. I en vis forstand kan Løgneren siges at Arbejdsløse og subsistensløse, gangstere Tillige har Truffauts debutfilm, Ung bære alle de senere Kaurismåki-film - og (ikke rødgardister, men) lejemordere flugt, sat sine tydelige spor i de finske Mikas såvel som Akis - i sig i kimform. udgør hovedsubstansen i det kaurismå brødres opus nr. 1. Det kommer ikke Hovedpersonerne i deres film er altid kiske persongalleri. Alle befinder de sig mindst til udtryk i Villes mange frit op marginale eksistenser, enten samfundets i udkanten af eller et godt stykke uden fundne historier til venner, der skal udstødte eller dets 'småkårsfolk’; som for det etablerede samfunds normer; al blokkes for penge. Det er ikke moderen, regel kender ingen af dem til en stabil og le næres de af mere eller mindre (mest han lyver død - hun har blot været al solid tilværelse i kernefamiliens skød og mindre) realisable drømme, som synes vorligt syg i en længere periode! - men med penge på bankkontoen, de er i sta overlevelsesdygtige under selv de mest derimod broderen, der er omkommet dig bevægelse, enten fordi de er på flugt umulige omstændigheder; og alle som ved en tragisk byggeulykke (han fik en eller fordi de drømmer om en bedre til én er de naturgivne natsværmere. stilladsarbejder i hovedet!), hvorfor V il værelse; og de skildres altid med en egen Tag for eksempel Nikander, hoved le behøver whisky til at dulme sorgen og tragikomisk og kærligt ironisk poesi. personen i Akis tredje spillefilm, Skygger penge til begravelsen. Den velbeslåede Stilistisk har brødrene hentet broder i Paradis (1986). Nikander (der spilles af ven, til hvis ære denne historie fortæl parten af ingredienserne fra andre film en af Kaurismåki-brødrenes favorit- les, er fuld af medlidenhed, indtil den (masterpieces såvel som stinkbomber), skuespillere, Matti Pellonpåå, som ved

29 sin blotte fysiognomi legemliggør den samlede filmhistories sociale tabere) præsenterer sig selv således: ’Jeg er Ni kander. Forhenværende slagter, nuvæ rende skraldemand. Dårlige tænder og dårlig mave. Leveren har kendt bedre dage, og hovedet er heller ikke noget at prale af. Så spørg mig ikke, hvad jeg vil!’. Han bor alene og drikker hovedpar ten af sin sparsomme løn op på Helsin- kis ydmyge natsteder, indtil han en dag møder Ilona, der er kassedame i et su permarked. Han inviterer hende ud, men har som Travis i Taxi Driver ikke rigtig fornemmelse for, hvad der kan in teressere unge damer - hun bliver slæbt med til bingo .... og går sin vej! Uden egen skyld bliver Ilona fyret fra jobbet og smidt ud af den tilhørende lejlighed. Resolut stjæler hun pengekassen og flygter med Nikander for en kort stund ud i det blå (læs: et snusket hotel, med en langhåret hotelportier spillet af in struktøren selv). Han leverer dog penge øre på lommen. Aftenen efter charmer Susanne Haavisto, Eetu Hilkamo og Turo ne tilbage, og hun flytter ind hos ham, han sig fra en parkeringsbøde ved at in Pajala i Ariel. men kan ikke rigtigt indordne sig under vitere den kvindelige parkeringsvagt på tosomheden, hvorfor den relativt hur middag i et sloppy cafeteria, og dermed tigt revner. Ingen af de to sparsomt ta er vejen banet for en romance, men ikke sidder inde for mord. De to flygter sam lende og sky personer kan dog glemme af den sentimentale slags. Da Taisto har men, men for at få illegale pas er de nødt den anden, og til sidst møder Nikander kørt hende hjem efter middagen, sidder til at begå et røveri, der i klodsethed ik op på Ilonas nye job, i en modebutik, og de to lidt i bilen. Noget tøvende invite ke kommer til at stå tilbage for Woody inviterer hende med på bryllupsrejse, rer hun ham med op på kaffe. Ja tak, si Allens i T oke the Money and Run. I mod hvorpå følgende replikskifte udspiller ger han, hvorefter hun mener at burde sætning til Virgil Starkwell kommer sig: oplyse ham lidt nærmere om, hvad han Taisto og Mikkonen dog derfra med går ind til med den kop kaffe: pengene, men kun for at blive fuppet af Hun - ’Det kan du ikke klare alene.’ bagmændene, der stikker Mikkonen Han - ’Det har du nok ret i.’ Hun - ’Jeg er skilt.’ ned, hvorpå de selv må lade livet for Tai Hun - ’Kan du forsørge mig?” Han - ’Det skal du ikke være ked af.’ stos pistol. Mikkonen dør og bliver efter Han - ’Small potatoes.’ Hun - ’Jeg har også et barn.’ eget ønske begravet på lossepladsen, Hun - 'Sagen er klar. Hvor skal vi tage Han - ’Så meget desto bedre. Så tager mens Taisto, Irmeli og hendes søn får hen?’ det ikke så lang tid at skabe en pladser som 'blinde passagerer’ på fragt Han - ’Der går krydstogter til Tallinn.’ familie.’ båden Ariel, der skal til Mexico. Filmen Hun - ’Jeg henter min frakke.’ Hun - 'Altid så fuld af selvtillid?’ forlader dem, da de indhyllet i Helsinkis Han - ’Nej, det er første gang.’ nattedis i robåd er på vej ud til Ariel, I en af de store altædende skraldebiler Hun - 'Bare du ikke støjer? mens en finsk smørtenor på lydsporet transporterer en af Nikanders kolleger Han - 'Ingen vil lægge mærke til noget? foredrager ’Somewhere Over the Rain- parret til skibet og ser til, mens det lang Hun - ’Hm. Jeg håber, jeg ikke kommer bow’, på finsk naturligvis. somt forsvinder i horisonten, på vej til at fortryde det? På deres egen facon får disse to film mod det forjættede Estland. fremstillet de sociale tabere og deres ver Hvor trist den end kan synes, er Ni Raskt klip til hendes soveværelse, hvor den med en særgen poesi og skønhed. kanders skraldemandstilværelse det re Taisto nyder den obligatoriske ’bagef- De hverken forfalder til sentimental ne slaraffenland sammenlignet med den ter’-cigaret. rendestensforherligelse eller lader kær skæbne, der bliver Taistos, da han i lighedshistorien løfte personerne ud af Ariel (Aki, 1988) må flytte fra det høje Hun - ’Irmeli’ deres miljø, men fremhæver tværtimod nord til Helsinki, efter at den mine han Han - ’Taisto’ eksistensen og betydningen af følelser arbejdede i har måttet lukke. Udstyret Hun - 'Fint at møde dig’ som ydmyghed, værdighed og stolthed med sine sparepenge, en transistorradio Han - ’I lige måde? ikke mindst i situationer, hvor disse for og et flunkende hvidt åbent amerikansk en traditionel betragtning kan synes 50er-dollargrin, som han har arvet fra Dermed er Taistos lykke dog ikke nærmest umulige. Kun Fassbinder har en kollega, der skød sig efter at have gjort. Han kan stadig ikke finde arbejde, vel fremstillet disse miljøer i et tilsvaren modtaget fyresedlen, drager han sydpå. men bliver derimod buret inde, efter at de usentimentalt og samtidig poetisk Ved det første stop undervejs bliver han han en dag har mødt en af dem, der stjal skær, men i modsætning til f.eks. Frugt slået ned og lænset for alle pengene, hans sparepenge, og givet ham en dragt handlerens fire årstider, Angst æder sjæle hvorefter han i Helsinki kan rulle op velfortjente prygl. I fængslet kommer op og Otte timer er ikke hele dagen er foran Frelsens Hærs natherberg iført han til at dele celle med Mikkonen Kaurismåki-filmene i besiddelse af en dollargrin og transistor, men uden en (Matti Pellonpåå, endnu en gang), der egen lakonisk humor, der befriende frel-

30 ser dem fra enhver antydning af løftede personerne faktisk når deres drømme uden tunge i kinden. I det hele taget er pegefingre. mål, højst at de måske er på vej mod det småt med humoren i Klanen. Den er Noget af det samme - omend på en det, når vi forlader dem. mere firkantet, har flere løftede pege anden måde - finder vi i Mikas Cha Denne stadige mobilitet kendetegner fingre og er generelt langt mindre spise Cha Cha (1989), en slags finsk Pygmali- også - af gode grunde kunne man være lig end de andre Kaurismåki-film, men on-historie om en subsistensløs (igen fristet til at mene - en anden 'social hvordan skulle det næsten også være Matti Pellonpåå, hvem ellers?), der får gruppe’, som har en særlig plads i brød muligt at lave 3-4 vellykkede film om tilbud om at arve en rig amerikansk rene Kaurismåkis hjerter, nemlig gang året. Hvor der handles, der spildes. slægtning, mod at han demonstrerer at stere og andet kriminelt godtfolk. Un Man klasker sig heller ikke ligefrem på være i stand til at leve en 'normal’ tilvæ dertiden er deres baggrund forklaret - lårene af grin over Rosso (1985), Mikas relse. Matti er ikke til sinds at opgive sit som i Ariel - men for det meste er de ba beretning om en siciliansk lejemorder, liv på lossepladsen, men vennen Kari re kriminelle, ligesom man nu engang der bliver sendt til Finland for at aflive (spillet af den anden Kaurismåki-’stjer- bare er det i amerikanske B-film. Det sin tidligere veninde, Marja. Til gen ne' Kari Våånånen, der er blevet kaldt bedste eksempel herpå er Akis Calamari gæld er denne film i besiddelse af nogle Finlands svar på Robert De Niro) kan Union (1985), som jeg vil tage mig kær lyriske kvaliteter, som løfter den et godt ikke udholde tanken om, at alle de rare ligt af senere, men også i Mikas to film stykke op over det ordinære. På Rossos millioner skulle gå tabt. Kari, der er The Clan - the Tale o f the Frogs (1984) og færd nordpå op igennem Finland op smart brugtvognsforhandler med Rosso (1985) er vi i godt gammeldags for- hæves gradvis alle tidslige og stedlige di mangt et trick i ærmet, udtænker derfor bryderselskab. stinktioner. Fortid og nutid smelter en snedig plan: Matti og han skal bytte Klanens Frøer er en stærkt belastet fa sammen, ligesom tundraen bliver ét tilværelse, indtil den endnu levende milie, hvis mandlige medlemmer suser med Siciliens vulkan-landskab i filmens amerikanske tante er overbevist om ind og ud af fængsel og faktisk efterhån stadige flashbacks og ’flashsouths’. På Mattis dadelfri levned Matti viser sig den befinder sig bedre bag tremmerne lydsporet kører Rossos indre monolog, overordentlig god til at bruge Karis pen end ude i den sære uhåndterlige verden. på italiensk naturligvis, blot afbrudt af ge, kurtisere hans kone Sanna (spillet af På nær hovedpersonen, der i dåbsgave hans 'samtaler' med finner, der kun Kari Våånånens kone i virkeligheden, har fået navnet Alexander den Store snakker finsk, hvilket er så meget desto Sanna Fransman, der tidligere var Matti Frø, bærer alle Frø-familiens medlem mere uheldigt som han selv bare kan ita Pellonpåås veninde!) og i det hele taget mer fornavne hentet fra Det Gamle Te liensk. I en vis forstand bliver Rosso der spilile verdensmand, mens Kari med stamente: Lea, Rakel, Levi, Samuel, med også en film om kultursammenstød noget mindre udtalt fornøjelse hver af Benjamin osv., og det forklares, at ulyk - den lapsede og lyriske italiener over ten må gå til ro under åben himmel, kerne har deres udspring hos familiens for de finske bønder - eller måske snare indpakket i et skønsomt udvalg af da gamle bedstefar, der nu er religiøs, men re om et fællesskab på tværs af grænser gens aviser. Det er vel næsten overflø som tidligere var en sand djævel. Hans og kulturelle og klimatiske forskelle. digt at tilføje, at planen naturligvis går synder er nu nedarvet på børnene. Som Rosso selv udtrykker det et sted i vasken, og at de allesammen ender på Selv om Klanen har høstet megen ros undervejs mod det nordligste Finland, lossepladsen, i Mattis gamle ’logi’. for den måde, hvorpå den lader sin te bliver han grebet af 'dette gudsforladte Cha Cha Cha ejer vel ikke helt den matik vokse ud af syntesen mellem det lands særegne melankoli’. Når filmen vi poetiske dimension, som kendetegner hæslige forbrydermiljø og den skønne suelt blander finsk ødemark og sicili Skygger i paradis og Ariel, men ved i ko finske natur, er denne film for underteg ansk havnemiljø sammen, er det således mediens form at tage den subsistensløse nede et af de mørkere kapitler i Kauris- ikke bare stilistisk opvisning, men et særlings parti får den gjort alt dét sært, måki-sagaen. Det skal ikke udelukkes, æstetisk udtryk for en slags internatio som vi ellers opfatter som normalt, og at den kan indeholde subtile ironiske nal samhørighedsfølelse, en kulturel dét i en grad så slutningen nærmest må pointer, som går hen over hovedet på kosmopolitisme, som står uhyre centralt betragtes som en happy ending. Faktisk mig, men jeg har svært ved at sluge den i hele Kaurismåki-produktionen. er det kun en fordel for Kari at miste tilsyneladende ret så bastante bud hus og hjem og sit småborgerlige ikke- skabsformidling som f.eks. i Levi Frøs liv, for i det kaurismåkiske univers er forsvarstale for sig selv i retten: ’I vil Alle veje fører til - og fra - stabilitet, fastgroethed og uforanderlig spærre mig inde igen, men I kan ikke ta H elsinki hed tre absolutte fy-ord. Praktisk talt al ge en mands virkelige frihed fra ham. I For i fratelli Kurismåki er verden skrum le Kaurismåki-brødrenes antihelte be kan knuse mig, men jeres system kan ik pet. Kulturudvekslingen over grænser finder sig derfor i konstant bevægelse. ke købe min sjæl. I foregiver, at der er ne er i dag en lige så selvfølgelig del af De har måske et sted at bo, men aldrig lov og orden, men under overfladen lu vores hverdag som den nationale kul en lun hjemlig arne; de er ikke lænket rer en fremmed, som I aldrig vil kunne turarv, og netop denne hybridkultur af nogensomhelst form for ikke-mobil tæmme, endsige lære at kende. I kan har Aki og Mika gjort til en slags krum privat ejendom - af større investeringer træne ham og hjernevaske ham, sende tap i deres oeuvre. Med deres udgangs er kun biler legitime (gerne gamle li ham på fabrik og lade ham sluge støv el punkt i et på mange måder hengemt og mousiner eller amerikanske 50er-drøn, ler udmatte ham ved samlebånd eller på overset hjørne af verden formår de at komplette med hajfinner og kaleche, kontorer. I kan sparke ham og skubbe blande det specifikt finske sindelag med men en udbrændt spand fra bilkirkegår ham ned i rendestenen. I kan ydmyge såvel klassiske som aktuelle impulser fra den kan også gøre det), fordi de netop ham så meget I vil, med jeres samfund, resten af verden. De lader enten verden ikke står stille (med mindre der da er ta institutioner, love, orden og fængsler. komme til Helsinki - det være sig i skik le om en selvdød Wartburg, som ikke Men I kan aldrig fjerne friheden fra kelse af en figur som Rosso; i form af de står i så høj kurs hos brødrene). Bevæ hans hjerte.’ Amen! Det er muligt, den res egne påvirkninger fra f.eks. Godard gelsen, rejsen, er sagen - målet er min ne svada er et citat et eller andet sted og Truffaut eller som en særlig B-film dre vigtigt, for ikke at sige uinteressant. fra, men det fremgår ikke af filmen, der mentalitet; eller (ikke mindst) i form af Vi oplever da heller aldrig, at nogen af serverer den med højtidelig patos, helt et lydspor bestående af et skønsomt ud-

31 i alle Jarmusch’s og de fleste af Wenders’ film. Både Wenders og Jarmusch har i øvrigt optrådt i Kaurismåkiernes film, ja Wenders bad efter sigende selv om at få en lille rolle i Mikas Helsinki Napoli All Night Long (1989). Helsinki Napoli All Night Long udspil ler sig naturligvis hverken i Helsinki el ler i Napoli (det ville have været for sim pelt), men i Berlin - indbegrebet af en kosmopolitisk meltingpot - hvor vi føl ger en af de udvandrede finner, taxi- driveren Alex, i løbet af en bevæget nat, der bl.a. kommer til at danne ramme om narkosmugling, kidnapning, adskil lige biljagter, mord og meget andet godt. Deltagerne i den komplicerede historie er af et utal af forskellige nationaliteter - ud over den finske Alex er der hans italienske viv og svigerfar, den russiske Igor, den amerikanske gangsterboss, de rivaliserende franske gangstere osv. osv., valg af de sidste 30-40 års angelsaksiske Matti Pellonpdd og Kari Vådnanen i Cha samt et par enkelte tyskere i biroller. Al musik - eller de lader finner med finsk Cha Cha. le disse mange mennesker taler hver sit mentalitet drage ud og gøre verden usik sprog (og undertiden hinandens, men ker. da med stærk accent), ligesom de for Som nævnt ender flere af filmene varm plads i Kaurismåkiernes hjerter. søger at kommunikere indbyrdes på en med, at heltene efter mange trængsler Men at Aki og Mika er finske i deres slags engelsk. En babylonisk kakofoni, omsider ser ud til at slippe væk fra det hjerter, forhindrer dem ikke i at skildre kunne man vist kalde det. finske fædreland. Man kunne derfor sig selv og deres landsmænd med en god Er Helsinki Napoli en mosaik ud fra en forledes til at tro, at Kaurismåki Bros. portion kærlig ironi - selvironien er må rent sproglig betragtning, så er den det måske følte sig i et slags kulturelt eksil i ske i virkeligheden noget helt centralt i ikke mindre ud fra en filmkulturel. I det afsides liggende kolde og blæsende finskheden. Når Aki f.ex. i Ariel lader denne film har Scolas og Fellinis italien Finland. En sådan konklusion ville dog Taisto pryde væggen over sin seng hos ske familier rendez-vous med bl.a. Travis være lidt for hastig. Blandt andet er det Frelsens Hær med præsident Kekko- Bickle, Popeye Doyle, Rosebud, l’Ata- jo ikke ligefrem hvad vi ville forstå ved nens portræt, som han netop har stjå lante, Convoy og Subway, just to name jordiske paradiser, vore antihelte søger let, er det næppe udelukkende for at hå a few. Den tydeligste reference er dog til til. I to film forlader vi dem på vej til Est ne det system, der tvinger brave folk Taxi Driver, som citeres helt ned på ind land (!) (Skygger i paradis og Calamari som Taisto til Frelsens Hær, men sand stillingsniveau og i montagen af enkelt Union), mens målet i Ariel er Mexico, synligvis også et udtryk for en vis vene billeder. Vi får alle de farvemættede som vel heller ikke akkurat kan beteg ration over for Kekkonen som en slags nærbilleder af Taxi-skiltet, af taxamete nes som ’the land of milk and honey’. personifikation af finskhed. I Hamlet ret og af forskærmen, der langsomt gli Men, som allerede omtalt, det er rejsen Goes Business bliver Kekkonen derimod der ind i storbyens nattejungle, afbrudt i sig selv, og ikke så meget målet, der tæl spillet ned fra væggen og bagsiden af af kig fra chaufførsædet ud på aktivite ler. Dog er der visse steder, som er direk ham vendt ud, da de virkelig lyssky for terne på fortovet og bagud på de tilsva te ikke-anbefalelsesværdige. Det gælder retninger skal søsættes. Der er trods alt rende på bagsædet. Illusionen er så således nabolandene Norge og Sverige: grænser for, hvad den gamle kæmpe kan komplet, at man næsten venter at se i Akis film Hamlet Goes Business (1987) stå model til eller drages til ansvar for. Scorsese himself dukke op på Alex’ bag bliver Rosenkrantz og Gyldenstjerne Finskheden forhindrer heller ikke, at sæde i skikkelse af neurotisk ægtemand. sendt på hemmelig mission til Oslo; brødrene (ifølge Mika) ville kunne føle Det gør han nu ikke, men til gengæld hvis nogen skulle spørge dem om formå sig hjemme hvorsomhelst i Europa eller har Alex på sit instrumentbræt noget, let med rejsen, skal de bare sige, de er på USA. Der er et vist åndsslægtsskab, som Travis ikke har: en glastingest med fornøjelsestur - ’I Norge’?, spørger de som bl.a. har ført til nære venskaber snevejr og alt til faget henhørende! vantro. Og i Skygger i paradis er Nikan med Wim Wenders i Tyskland og Jim Selv om Scorsese altså må glimre ved ders stakkels søster et afskrækkende ek Jarmusch i USA. Trods de forskellige sit fravær, kan vi som nævnt opleve an sempel på, hvor galt det kan gå folk, der udgangspunkter, og selv om - eller må dre filmpersonligheder i små, men nok rejser til Sverige: hun har studeret i ske netop fordi - de hver især er så så markante, roller. Wim Wenders giver Stockholm og sidder nu som grøntsag stærkt præget af deres respektive natio den som stærkt flegmatisk tankpasser, på en anstalt i Helsinki. nale kulturbaggrund (Wenders måtte jo mens Jim Jarmusch viser et naturligt ta Ifølge Mika er der mange lighedstræk netop erkende, at han som tysker ikke lent for at spille bartender. I rollen som mellem estisk og finsk mentalitet. Det kunne lave amerikanske film), har disse den amerikanske gangsterboss finder vi kan måske forklare, at man som Kauris- fire filmskabere meget tilfælles. Man be ingen ringere end instruktøren Samuel måki-finne kan vælge at flygte netop til høver blot tænke på den betydning, de Fuller (der i parentes bemærket også har Estland, for uanset alt det, der måtte alle tillægger det at bevæge sig, at være optrådt hos både Wenders - Den ameri være i vejen med det finske samfund, så undervejs, for ikke at tale om det kos kanske ven - og Godard - Pierrot le fou har finsk mentalitet og finsk kultur en mopolitiske element, som vi også finder - og som således ved sin blotte tilstede-

32 kaurismåkiske bar-univers optræder der jukeboxe, som altid sparkes eller bankes i gang (man ser aldrig nogen komme mønter i dem, men måske finske juke boxe er anderledes indrettet?), ligesom de fleste af personerne nærmest fra na turens hånd synes at være udstyret med transistorradio. Fra jukeboxene, transis torradioerne, bilradioerne og fra de fin ske lørdagsbalsgrupper på danserestau ranterne lyder til stadighed tango, swingende rhythm and blues, gammel 50er-rock (af den slags, der endnu havde saftige saxofoner), vemodige viser fra den finske sangskat eller finske trash- versioner af amerikanske og britiske popklassikere. Når musikken er en så væsentlig in grediens i Kaurismåki-filmene, hænger det sandsynligvis sammen med, at de tilsyneladende ser den som en slags kul turelt esperanto, en fælles referenceram me, der er i stand til at bygge bro over værelse bliver en hyldest også til et par Eddie Constantine og Samuel Fuller i Hel- transnationale kulturkløfter i øvrigt. af de filmskabere, der rangerer højest på sinki-Napoli. Uanset om vi er fra Cagliari, fra New den kaurismåkiske hitliste). Som endnu Orleans, fra Helsinki eller fra Rødovre, en hommage å Godard har Mika fået så er vi alle fortrolige med de musikalske selveste Lemmy Caution, alias gode det amerikanske fastland i en vakkel rytmer og harmonier. Denne opfattelse gamle Eddie Constantine, til at spille en vorn Cadillac (købt hos brugtvognsfor af musikken som brobygger kommer vel af Fullers håndlangere. handler Jarmusch, der giver indtryk af nok tydeligst frem i Rosso, hvor Mika la Berlin som Treffpunkt for alverdens aldrig at have bestilt andet her i livet der den sicilianske lejemorder og en sære eksistenser og alle tiders kulturelle end at sælge suspekte biler) med et stift finsk døgenigt få kontakt med hinan strømninger. Alle er de mere eller min bandmedlem på taget - han døde hjem den gennem musik. De kan ikke tale dre fremmede i Berlin, men alle er de me i tundraen og transporteres nu med med hinanden, men de kan sammen - med til at få byen til at leve, på godt og rundt i USA i en kasse med isklumper omend på hver sit sprog - skråle en på ondt. Foregår denne sameksistens (som for øvrigt også er handy til Bud sang, som de i øvrigt hver for sig tror er imidlertid relativt gnidningsfrit i Helsin- weiser-opbevaring). Hele vejen forfølges hhv. italiensk og finsk. ki Napoli, kan man vanskeligt sige det bandet af den utrættelige landsbytosse Selv om Aki og Mika synes at have samme om Leningrad Cowboys’ møde Igor, der er fulgt med fra Finland. Igor tilbragt størstedelen af deres ungdom med USA. har ikke noget højere ønske end at blive med R&B og R&cR i ørerne og film på Leningrad Cowboys er en slags ’band’ en Leningrad Cowboy, men uheldigvis nethinden, er der dog øjensynlig også (jeg er ikke sikker på, om det er det rette lader hans hårpragt en del tilbage at øn blevet tid til fordybelse i ...... ord), som Aki i Leningrad Cowboys Go ske: den lille tot han har i panden vil ik America (1989) sender over dammen, til ke lade sig forvandle til stolt anderum Den ny Verden. Leningrad Cowboys pe, uanset hvor meget han hiver og flår I maestri classici har - trods navnet - aldrig set verden i den. At Dostojevskij er en mindst lige så stor uden for den finske tundra. De er et fa Om denne højst bizarre film, der får helt for kaurismåkierne som Godard og milieforetagende, hvor alle medlemmer Blues Brothers til at ligne en ren søndags Elmore James er det, får man allerede en (inkl. hunden) bærer slægtens karakte skole-fortælling, har Aki selv skrevet: anelse om i Løgneren, hvor Villes ydmy ristiske kendetegn: en stærkt fremskudt ’Den bygger på en speciel måde at bevæ ge hybel prydes af et portræt af den rus pandelok og sylespidse sorte laksko. De ge sig og tale på, en blanding af total siske mester. Med sand dødsforagt valg res musik er, hvad man vel med et pænt uvidenhed om det vesterlandske livs te Aki da også ’Raskolnikov’ som forlæg udtryk kunne kalde stærkt folkloristisk, realiteter, ren dumhed og en stærk tro for sin debutfilm, Forbrydelse og straf men business er ikke for god dér in the på en bedre fremtid.’ Trods de iøjnefal (1983). Handlingen er flyttet til vore da middle of nowhere, så den diktatoriske dende forskelle er Leningrad Cowboys al ges Helsinki, og hovedpersonen hedder manager Vladimir (Matti Pellonpåå, ligevel ikke så fjern fra Akis andre film ikke Raskolnikov, men Rahikainen. noch einmal) beslutter, at de skal prøve af mere seriøs karakter - f.ex. Skygger i Nok er han forhenværende jurastude lykken i USA. Stor er deres forbavselse, paradis og Ariel - som den måske umid rende, men han er også nuværende slag da de ikke straks bookes til Madison delbart kunne synes. ter, og offeret er ikke pantelånerske, Square Garden, men oplyses om, at I Leningrad Cowboys gøres musikken men en veldædig forretningsmand, der ’Here we have something different - it’s til en slags hovedperson, men også i de myrdes ikke så meget fordi Rahikainen called rock’n’roll.’ Vladimir forsøger at andre Kaurismåki-film, såvel Akis som tror at være et overmenneske, men fordi købe rock’n’roll, men må nøjes med en Mikas, spiller den en meget fremtræ denne forretningsmand har dræbt Ra- bog om emnet. I stedet for Madison dende rolle som en stadig kommentar hikainens forlovede i spritkørsel, og er Square Garden får de et job til et bryl (ofte ironisk) til handlingen og perso blevet frifundet for det. Selv om det rus lup i Mexico, og så starter rejsen over nernes sjælelige tilstand. Overalt i det siske storværk således har undergået

33 visse ændringer i den Aki’ske udlæg på den, når f.ex. Lubitsch har givet os (i storier, der til stadighed rumsterer i de ning, er den dostojevskijske essens dog alt fald starten på) den til overflod. kaurismåkiske hoveder, til nye film. fuldt til stede i denne på én gang ækle Som sædvanlig i en Kaurismåki-film - Flopper en film, bliver de implicerede og fascinerende film. Aki mener imid men måske nok så usædvanligt for en ikke betalt, men de får så så meget desto lertid selv, der er for mange ord i filmen. Shakespeare-filmatisering - bobler lyd- mere ud af den næste succes. Hvis Dostojevskij således trods alt sporet nærmest over af rock, blues og Villealfa-broderskabet omfatter imid nok kunne have bifaldet den helsinki- pop. Bl.a. lider Ophelias bror, Lauri Po- lertid ikke bare brødrene og det tekniske ske Raskolnikov, så ville Shakespeare til lonius, en misundelsesværdig død med filmteam, men også en række skuespille gengæld sandsynligvis rotere i sin grav, hovedet inde i en højtspillende radio. re, der går igen fra film til film. De to hvis nogen nogensinde skulle være så Og cinematografien er lige så udsøgt - Kaurismåki-’stjerner’ - den definitive ufin at fortælle ham om Akis mord på sort-hvide clair-obscur billeder som skå anti-helt Matti Pellonpåå med det ube ’Hamlet’. I Hamlet Goes Business præsen ret ud af en amerikansk film noir - men vægelige stenansigt og den kamæleon- terer Aki sin hovedperson som ’en føl Aki advarer os mod at falde i svime over agtige Kari Våriånen, der spiller action som ung mand med et hjerte så varmt billederne: ’Lad Dem ikka narre af den helt, lallende landsby tosse og kuet kon- som et køleskab’. Ligesom Raskolnikov ne films plastiske skønhed: det handler torius lige overbevisende og med lige befinder dette prægtige unge menneske om penge - et spørgsmål om liv eller stor naturel - er med i de fleste af brød sig i vore dages Helsinki, men det ville død!’, skriver han i programmet til fil renes film, men lige så ofte i små biroller nok være en overdrivelse at sige, at Aki men. som i hovedroller. De mindre roller ud har respekteret Shakespeares ånd på Shakespeare, Dostojevksij .... og så fyldes dog også generelt af skuespillere samme måde som han respekterede Do- Dante. Brødrene har ikke ligefrem fil (og andet godtfolk), som bliver genken stojevskijs. Skelettet er dog, sådan gros- matiseret ’Den guddommelige komedie’, delige efterhånden som man stifter be so modo, det samme: Hamlet er søn af men på creditlisten til Rosso finder man kendtskab med et større udsnit af det en stor forretningsmand, der myrdes af en vis Dante Alighieri opført som med kaurismåkiske oeuvre. Alle som én er sin administrerende direktør, Klaus, forfatter (sammen med Aki) til Rossos de bærere af den lige så særprægede som derefter gifter sig med Hamiets lange indre monologer. Hvis man orke som karakteristiske kaurismåkiske karis mor, Gertrude. Klaus har skumle planer de at gå i gang med en komparativ ana ma; et utroligt flegma, der mestendels om at sælge virksomhedens savværk til lyse af Dantes Inferno og Rossos ople manifesterer sig som en fantastisk evne den svenske Wallenberg-koncern, der velser omkring polarcirklen, kunne til ikke at fortrække en mine, selv om vil give en god pris for det, mod at fin man sikkert finde stof til en større af verden skulle falde sammen omkring nerne samtidig lukker deres skibsværft. handling - idéen være hermed givet vi dem (og det gør den ikke så sjældent i Til gengæld kan Wallenberg så tilbyde dere! Kaurismåki-filmene). Denne evne deles Klaus m.fl. aktiemajoriteten i den sven ikke altid af statister og helt små birolle ske badedyrsindustri for en slik. Klaus skuespillere, som gang på gang kæmper er ikke sentimental og mener ikke, der Villealfa Union en meget synlig kamp for ikke at komme er grund til at tage hensyn til alle de Når Kaurismåki Inc. er i stand til at vel til at fnise. værftsarbejdere, der vil blive arbejdslø signe deres stadig voksende menighed - I skrivende stund - her må man tage se ved denne transaktion, men Hamlet Leningrad Cowboys har ligget på de pari alle forbehold - har brødrene beriget hensynker i melankoli.... også fordi den siske biografers top ti-liste over mest sete verden med siger og skriver 22 film skønne Ophelia nægter ham sine søde film - med 3-4 film om året, hænger det (inkl. et par kortfilm), hvilket trods alt frugter osv. osv. naturligvis sammen med, at filmene for er lidt af en post, når man tager i be So far minder det, alt taget i betragt det første er meget billige (de fleste har tragtning, at de først begyndte at lave ning, trods alt en del om Shakespeares kostet under 1 million kroner); at de bli film i 1981. Mikas seneste opus hedder ’Hamlet’, men f.eks. slutningen vil nok ver lavet usandsynligt hurtigt (som regel Amazonas, og den handler på meget jar- komme som lidt af en overraskelse for med bare 2-3 ugers optagelser - Mika muschsk og kaurismåkisk vis om en ty dem, der kan deres Shakespeare. Men kan således oplyse, at han var 12 dage pe, der misser flyet til USA og i stedet på den anden side er det da ikke utæn om at få Cha Cha Cha i kassen) - og havner i Brasiliens regnskov. Og Aki er keligt, at mesteren selv ville have ladet glemt lige så hurtigt (brødrene kan ikke ved at lægge sidste hånd på et værk med sit stykke slutte på denne måde, hvis huske tidligere film og er kun i stand til den forjættende titel I Hired a Contract han havde hørt om Freud og de små at tale om dem, de er i gang med netop Killer. Filmen vil blive præsenteret for ødipussere. Måske Shakespeare-fans og nu, og om fremtidige projekter); samt at verden ved filmfestivalen i Venedig, så kunne finde Hamiets entré i filmen de bliver produceret med et lille og ud men fra sædvanligvis velunderrettet kil lettere blasfemisk. Vi møder ham første søgt, fast sammentømret team, som er de forlyder det, at den skulle udmærke gang i patriciervillaens store køkken, det samme fra film til film og for både sig ved 1) at være en Aki-fortolkning af hvor kokkepigen netop er i færd med at Aki og Mika. Goethes ’Faust’, og 2) at lade Jean-Pierre skære skinke ud. Jeg har svært ved at Krumtappen i maskineriet er produk Léaud, lui-méme, genopstå på lærredet. gennemskue, hvad Hamlet siger på tionsselskabet Villealfa Filmproducti- finsk, men i de engelske undertekster ons, der har produceret alle brødrenes udbryder han i alt fald ved dette syn: film (og et par andres). Når den ene bror Shit happens ’Ham - let me!’, hvorpå han overtager instruerer, producerer den anden, og Med en så omfangsrig produktion kan kniven. Endelig er denne Hamlet-versi- omvendt. Med Villealfa i ryggen er det ikke undgås, at man af og til rammer on bemærkelsesværdig ved sandsynlig brødrene selv herrer over økonomien og skævt. Klanen har jeg allerede været in vis at være den eneste overhovedet og behøver således ikke tænke på, at filme de på som en af de - udi undertegnedes nogensinde, hvor Hamlet ikke får lov at ne nødvendigvis hver gang skal give formening - mørkere pletter i brødrenes fremsige sin store ’To be or not to be’- overskud. At nogle af dem så gør det, er produktion. De andre film er også af monolog, men på den anden side: hvor bare heldigt, fordi disse penge bruges til stærkt varierende kvalitet, men Aki har for skulle Aki dog spilde tid og celluloid at omsætte endnu nogle af de mange hi med Calamari Union (1984), som han

34 selv tøver med at kalde en film - og da over og deler en kasse mønter, som bro kun i gåseøjne - vist, at det lader sig gø derskabet har arvet, ud til medlemmer re at ramme skævt med så megen brio, ne med ordene: ’Dette er Jesu Kristi le at trashen går hen og nærmer sig det geme ...’. sublime. Frank falder fra, allerede før de har Selv beskriver Aki Calamari Union forladt det lugubre mødelokale - konen som ’the worst film I’ve ever made’, og ringer og spørger, om han ikke snart han foreslår, at vi stille drager et glems kommer hjem med varerne til aftensma lens slør hen over den. Det har jeg nu den - men de andre begiver sig ud i nat ikke tænkt mig, for denne sublime stin ten, ekviperet i alt, hvad der nogensinde ker er ganske enkelt den galeste film jeg har været råt på film: trenchcoat med nogensinde har set. Uden at blinke over tilhørende Borsalino; sort læderjakke træder den praktisk talt alle eksisteren komplet med shades; battledress og de regler - skrevne såvel som uskrevne crew-cut osv. ... De kaprer et under - for, hvordan man skruer en film sam grundstog (bemærk symbolikken!), der men i en eller anden form for kontinui fører dem ind til centrum, hvor de til tet, ligesom den befinder sig langt hinsi bringer natten på forskellig vis: én i et des anstændighedens grænser, når det træ, en anden i en kloak, to på Natio gælder lødigheden (eller manglen på nalgalleriet, og to går i biffen og ser rus samme) af den historie, man vil lokke sisk stumfilm - fra autoritativt hold op folk til at bruge tid og penge på at se. lyses det at være Jakov Protazanovs I Calamari Union er Hamlet, Nikan- stærkt anti-klerikale Sankt førgensfesten der, Raskolnikov, Rosso e tutti quanti (1930), som i øvrigt bygger på en roman bragt sammen i en slags hemmeligt bro af den danske forfatter Harald Bergstedt derskab, hvis medlemmer alle lyder det - mens de gnasker popcorn, som stjæles prægtige navn Frank (bare for at gøre fra en forsagt kvindelig medtilskuer. det simplere). I al sin gribende enkelhed Frankerne udtænker mange fantasiful handler ... ’filmen’ om, hvordan organi de planer til, hvordan de skal komme til sationens 17 brødre begiver sig ud på en Eira, men efterhånden som tiden går, rejse fra én bydel i Helsinki til en anden. bliver de selv færre og færre. Adskillige Værket starter med, at Frank læser en af dem lider en voldsom død og udån slags manifest højt. Det gengives her i der i indtil flere variationer over Bel- sin fulde ordlyd, så læseren kan lodde Mika Kaurismåki. mondos dødsscene i Åndeløs; Frank la dybderne i frankernes eksistentielle op der sig charme væk fra pilgrimsfærden gør med den omsiggribende spleen. af en smart blondine i en lige så smart Frank: 'Mine herrer. Jeg vil ikke gen FILMOGRAFI: sportsvogn, mens Frank nyder sin ny- nemgå alle de mange årsager til, at til vundne frihed og drukner sig i havnen. værelsen er blevet umulig i denne del af Mika Kaurismåki: Til sidst er bare Frank og Frank tilbage, byen. Vi voksede op i overbefolkede Valehtelija ('Løgneren’) - 1981 men selv om de konsulterer et kort, lyk hjem, i uvidenhed og sult, for slet ikke Jackpot 2, kortfilm - 1981 kes det dem ikke at finde Eira, eller må at tale om de overfyldte busser med Saimaa-ilmid (T h e Saimaa Gesture’), rockumen- ske kommer de for sent. Eira er der i alt uregelmæssige køreplaner. Der er flere tary, sammen med Aki Kaurismåki - 1981 fald ikke. I stedet stjæler de en robåd og bakker her end noget andet sted i ver A rvottom at (’The Worthless’) - 1982 sætter kurs mod Estland. Vi ser båden The Clan - the Tale of the Frogs - 1984 blive mindre og mindre i det sepiaagtige den! Løse hunde og børn har gjort det Rosso - 1985 umuligt at færdes i gaderne. Som spe Helsinki Napoli All Night Long - 1987 sort/hvid-billede, indtil kameraet til dalske er vi henvist til baggårdene. Vi N ightw ork, TV-film - 1988 sidst tilter ned i vandet, og vi hører et bliver ydmyget og spyttet på, som om vi Cha Cha Cha - 1989 skud off screen. LOPPU står der så på ikke var medlemmer af en stolt og uaf Paper Star - 1989 lærredet, vistnok en finsk betegnelse for hængig nation. Forleden dag var der en A m azonas - 1990 SLUT, eller måske AMEN - hvem ved? ond gammel kone, der sparkede mig, ba Lad os ikke fortabe os i dybsindige re fordi jeg åbnede munden. Jeg er ingen udlægninger af denne ... ’film‘, for som hund, og jeg ved, at også I om nødven Aki Kaurismåki: Aki så præcist udtrykker det: ’The digt kan føle en smule selvrespekt. Der Saimaa-ilmid (T h e Saim aa Gesture’), rockumen- world is full of films anyway. Sometimes for er vi samlet her i dag: ikke flere tårer, tary, sammen med Mika Kaurismåki - 1981 we’re happy, sometimes we’re sad, and Rikos ja rangaistus ('Forbrydelse og straf) - 1983 det er på tide at bryde op. Beslutningen Calamari Union - 1985 that’s a tragedy common to all animals. var ikke nem. Vore rødder er her. Man Varjoja paradisissa ('Skygger i paradis’) - 1986 Lord, spare us a quick prayer, and then ge må ofre deres barndom, deres minder Rock’y VI, kortfilm - 1986 go back to the mountains and leave us og deres familier. Men grenen på et råd Hamlet Goes Business - 1987 alone to work out our destiny ...’ dent træ må søge en sundere stamme, T hru the Wire, rockvideo - 1987 LOPPU! om jeg så må sige. Vi har ofte hørt om L.A. Woman, rockvideo - 1987 Eira, et sted på den anden side af byen. A riel - 1988 Dér er gaderne brede og luften ren og Leningrad Cowboys Go A m erica — 1989 The Match Factory Giri - 1989 frisk. Eira er vores bestemmelsessted i I Hired a Contract Killer - 1990 aften. Alle må indse farerne og det an svar, der er forbundet med vores rejse. Ordet er dit, Frank.’, hvorpå Frank tager