Djøfpolitikere, Armani-demokrater og DF

Danske politikere er blevet mere elitære med en stigende overrepræsentation af DJØF´ere. Dette er især et problem for de socialistiske partier, der tidligere integrerede de kortuddannede i demokratiet. Denne udvikling og dens konsekvenser er blevet overset af politologerne.

■ Tim Knudsen som fortrinsvis er jurister, økonomer og politologer, har navn efter Institut for Statskundskab, deres faglige organisation, Dansk Jurist- og ØkonomForbund. Kun 28 Københavns Universitet medlemmer var LO-arbejdere, svarende til 16%. DJØFerne, som kun udgør omkring 1% af vælgerne, har altså de seneste valgperioder været voldsomt overrepræsenterede. Forelagt dette udtalte magtudreder og DJØFer Peter Munk Christiansen, at denne skævhed var betænkelig. På den anden side vil “vi” “jo også gerne have folketingsmedlemmer, der lever op til de embedsmænd, de skal spille sammen med”, mente han.3

Der er næppe belæg for, at “vi” også dækker LO-arbejdere og folk med syv års skolegang. Udtalelser af denne karakter var slet ikke god tone i Den fjerne politiker folkestyrets klassiske tid. De var akademikerhovmodige. Orla Lehmanns Han mente, at politik var kommet for langt væk fra “almindelige men- synspunkt, at landet skulle styres af “de begavede, de dannede og de nesker”: “Den slags politik, hvor journalister og politikere altid mødes i formuende”, var borte. Embedsmænd måtte nu engang i et demokrati de samme restauranter og fortæller hinanden, hvor dårlige alle andre tage imod de politikere, som blev indvalgt, og betjene dem bedst er, den slags politik er usund. Der er for mange politikere, som næsten muligt. Alt i alt er der grund til at betvivle, at dansk politologi helt er ingen kontakt har med folket, som bor helt anderledes, og som har opmærksom på skævheden i Folketingets sammensætning. rejst tykke barrierer mellem sig selv og almindelige mennesker.”1 Konklusionen tilhører Østrigs kansler, socialdemokraten Alfred Gusen- DJØFiceringen i regeringen bauer. Som folketingsmedlemmerne ser ministrene ved et overfladisk blik mere repræsentative ud. Før i tiden var ministre fortrinsvis “modne” Er der også i dansk politik tykke barrierer mellem politikereliten og mænd, men hensynet til vælgerappellen gør nogle “unge ansigter” og “almindelige mennesker”, som giver sig udslag i manglende opbakning kvinder nødvendige. En tidligere overrepræsentation af offentligt ansat- til politikerne? Lever den politiske elite og journalister i en uhellig alli- te er også væk. Siden 2001 har regeringen været domineret af ministre ance af uopmærksom fjernhed fra befolkningen? Og er der tillids- og med en baggrund som privatansatte. Kun 17% af ministrene har ude- kommunikationskløfter til menigmand? lukkende haft baggrund som offentligt ansatte.

DJØFiceringen i Folketinget Gennem hele ministerialsystemets historie har rekrutteringen af mini- Er den danske politiske elite blevet mere lukket end før? For få år siden stre uden for parlamentet været faldende. Tidligere blev en del danske var Folketinget ifølge magtudredningen angiveligt på en række punkter ministre uden den store partipolitiske baggrund også hentet ind på væsentligt mere repræsentativt end før. På punkter som alder og køn grund af deres erfaringer fra erhvervslivet eller organisationer. Poul afspejlede det i højere grad befolkningens sammensætning. Der var dog Nyrup Rasmussen var den sidste statsminister, der hentede ministre flere langtvarigt – i undersøgelsen kaldet ”bedre” - uddannede end for uden politisk baggrund ind udefra. En partipolitisk karriere har siden nogle generationer siden, men - tilføjedes det - befolkningen er jo også 2001 været en ufravigelig forudsætning for at blive minister. Kun generelt blevet bedre uddannet. Og Danmark havde i forhold til andre beskæftigelsesminister er siden 2001 tiltrådt lande et af de laveste uddannelsesniveauer blandt sine parlamentarike- uden folketingserfaring, han havde til gengæld erfaring som partisekre- re.2 Mest overraskelse har der været over, at uddannelsesniveauet ikke tær for . Den politiske elite lukker sig i denne forstand mere og var højere. Nogen nærmere analyse af de ”bedre” uddannelsers sam- mere om sig selv. mensætning forekom ikke. Den mest påfaldende skævhed i ministerrekrutteringen er dog uddan- Ugebrevet A4 konstaterede dog efter valget 13.11.2007, at antallet af nelsesmæssig. Parallelt med den forvaltningsmæssige DJØFicering DJØFere og DJØFere under uddannelse i Folketinget var steget til 71 - DJØFiceres regeringen. Næsten 2/3 af alle ministre siden 2001 har haft efter ugebrevets opgørelse fem flere end ved sidste valg. DJØFerne, en akademisk uddannelse. Ca.. 55 % har haft en afsluttet eller uafslut- tet uddannelse som enten jurist, økonom eller politolog. Det flugter næsten med, at ni ud af 14 danske medlemmer af Europa-parlamentet er DJØFere, og at tre andre også er akademikere.

■■■ Note 1 Der Spiegel nr. 34. 18.8.2008, s. 28. Jo tættere på magtens centrum, jo højere er DJØF- og akademikerkon- Note 2 Ulrik Kjær og Mogens N. Pedersen: De danske folketingsmedlemmer, Århus: Århus Universitetsforlag 2004. centrationen. I regeringens vigtigste udvalg, koordinationsudvalget, er Note 3 Ugebrevet A 4 19.11.2007 nr. 40. 87% akademikere, og de 67% er DJØFere. Helt på toppen har vi kun

Samfundsøkonomen nr 6. December 2008 Djøfpolitikere, Armani-demokrater og DF 4 DJØFere. Samtlige danske statsministre siden 1982 har været DJØFere. Fremtidens DJØFicering Også alle seriøse udfordrere af den siddende statsminister var DJØFere DJØFiceringen må forventes at fortsætte. En optælling i marts 2006 (, Uffe Ellemann-Jensen, og Helle viste, at omkring 68% af ledelserne i partiernes ungdomsafdelinger Thorning-Schmidt). I det klassiske folkestyre var mange politiske ledere enten var færdiguddannede DJØFere eller under uddannelse som rundet af folket og uden en akademisk uddannelse. Det gjaldt blandt DJØFer. Fx havde den gamle organisation for unge arbejdere, DSU, haft andre J. C. Christensen (skolelærer af bondeslægt), Thorvald Stauning DJØF-formænd fra begyndelsen af 1980erne. Kun 8,5% af DSUerne (cigarsorterer), Jørgen Jørgensen (landmand), Knud Kristensen (land- havde gået på teknisk skole. Statskundskabsuddannelsen var favoritud- mand), Hans Hedtoft (litograf), H.C. Hansen (typograf) og Aksel Larsen dannelsen. Det var en strømpil om en voksende DJØFicering af (støberiarbejder). Folkelige politikere stod i spidsen for de partier, der Folketinget, for omkring halvdelen af folketingsmedlemmerne i de store kæmpede for parlamentarismen. De afviklede det reaktionære fort, som partier havde begyndt karrieren i ungdomsafdelingerne. Ungdoms- Landstinget blev i 1866. Gennem mere end 100 år fik de ændret og politik var fra et fællesskab blevet til et trin på en karrierevej. Et trin, udvidet valgretten til “lige og almindelig valgret” helt frem til de sene- det var godt at stå på, fordi det var blevet en dyd for partierne at ste udvidelser i slutningen af 1970erne. opstille kandidater under 30 år.

Men vi har nok set den sidste gårdejer (Erik Eriksen) og den sidste Er der et problem? arbejdsmand (Anker Jørgensen) som statsminister. Nok også den sidste Betyder det noget, at skandinavisk folkestyre akademiseres og skolelærer eller håndværker. Politik er professionaliseret. Nu fører gene- “DJØFiceres”? Heller ikke her giver dansk politologi mange svar.5 Svar relle samfundsvidenskabelige uddannelser til en ministerpost. Den pro- lever man let foruden, hvis man mener, at skomagere skal blive ved fessionelle træning med at håndtere samfundsmæssige problemstillin- deres læst, at folkelige politikere er politiske kandestøbere, og at landet ger og analysere store mængder information udgør mere og mere for- skal styres af dem, som har forstand dertil. Så ødelægger det ikke nat- udsætningen for at blive minister. Pressen er dog ikke helt hægtet af, tesøvnen, at procentandelen af vælgere, der er medlemmer af politiske for en tredjedel af chefredaktørerne på de ni største aviser var i 2005 partier siden 1949 er faldet fra 27% til omkring 4%. Heller ikke at også DJØFere. Et stigende antal politiske journalister er også DJØFere. antallet af politikere i kommunalbestyrelserne over to kommunalrefor- Politik analyseres desuden på kryds og tværs af politologer og “magt- mer er faldet fra mere end 10.000 til o. 2500, mange af dem var jo alli- udredere”, der for de fleste vedkommende også er DJØFere. gevel kortuddannede. Man må også trække på skulderen af, at J. C. Christensens menighedsråd nu er forgubbede. Det kniber med overho- Akademisk uddannelse har næsten altid været en forudsætning for at vedet at få nogen ind i dem. Og har det betydning, at der hos mange blive minister i en lang række lande. En undersøgelse i 1998 viste, at i hersker uengageret uvidenhed om EU? Og kan vi ikke trække på skuld- USA, Ungarn, Grækenland, Japan, Irland, Schweiz, England og Portugal rene af, at i 2004 læste kun 56% dagligt aviser mod 92% i 1964? var ministrene udelukkende akademikere. I Frankrig var næsten 9 ud af 10 ministre akademikere. Det synes en gammel tradition i de fleste Men hvis man - som nok de fleste af os - ikke vil indskrænke valgret- andre stater, at ministre er universitetsuddannede. Der er dog særligt ten, så er der vel et problem. DJØFer og andre veluddannede udgør ikke blandt socialdemokratiske ledere undtagelser, fx var Vesttysklands for- et totalitært fællesskab af værdier og holdninger. Men problemet kan bundskansler Willy Brandt (1969-1974) journalist. Altså ikke akademi- være, at politikerne mere og mere taler hen over hovedet på flere og ker, men dog en intellektuel, ikke en kropsarbejder. flere, som var de embedsmænd og eksperter. DJØFere kan følge med, når der tales om “tilbagetrækningsmønstre”, “studietrinstilvækster”, Men i de stærkt socialdemokratiserede skandinaviske lande blev kort- “bench-marking”, “best-practice i politikredsene”, “ældrebyrder” og uddannede endog statsministre. I Sverige fx Per Albin Hansson (1932- “satspuljeforliget”. Når der diskuteres velfærd, dominerer DJØFerne 1946), der var begyndt med at tjene penge som bybud efter fire års også debatten. Slidgigt er ikke i deres modeller, når de beregner “forde- skolegang, men også ikke-socialdemokrater som den self-made land- lene” ved at hæve efterlønsalderen. Der kan altså foreligge ikke alene mand Thorbjörn Fälldin (1976-78 og 1979-1982). I nordisk folkestyre en kommunikationskløft, men også en indlevelses- og forståelseskløft. nåede folk med jævne uddannelser og en beskeden privatøkonomi til tops. Samtidig var en meget stor del af vælgerne - i efterkrigstiden helt op til 30 % - medlemmer af de politiske partier. Det gav ordet folkesty- re andre konnotationer end ordet demokrati. Men i de nordiske lande “professionaliseres” politikerne nu og medlemmer siver ud af partierne. I Sverige havde 54% af ministrene i perioden 1991-2004 en samfunds- ■■■ videnskabelig uddannelse.4 Note 4 Oplyst af Olaf Beckmann, Statsvetenskapliga Institutionen. Stockholm Universitet. Note 5 Man har dog i forbindelse med den forvaltningsmæssige DJØFicering forsøgte at afdramatisere fænomenet, se Peter Dahler-Larsen og Niels Ejersbo: DJØFicering - myte eller realitet?, Århus: Universitetsforlag 2003.

Samfundsøkonomen nr 6. December 2008 Djøfpolitikere, Armani-demokrater og DF 5 For DJØF-politikere er det måske sværere at få kontakt med den stør- tægter integreret i demokratiet. I Danmark blev seneste folketingsvalg ste del af befolkningen. Mange vælgere er måske mest påvirkelige, når det dårligste for Socialdemokratiet siden 1906. Sverige er for tiden i der lejlighedsvist dukker en folkelig politiker op, der taler et meget den for landet forholdsvis sjældne situation, at Socialdemokraterne ikke direkte og forståeligt sprog. I de senere år har kun tre partiledere i er regeringsparti. I Tyskland er Socialdemokratiet ikke længere landets Folketinget stået uden for DJØFernes rækker. De to af dem har haft største medlemsparti. Det er ikke, fordi CDU/CSU ikke mister medlem- stor politisk succés. Det er hjemmehjælper Pia Kjærsgaard (DF) og sko- mer, Socialdemokraterne er bare endnu hurtigere til det! Partiet har lelærer Villy Søvndal (SF) - sidstnævnte har som vælgercharmør fuld- som dets franske, danske og norske søsterparti haft den ene magtkamp stændigt udklasset forgængeren, den samfundsvidenskabeligt uddanne- efter den anden om ledelsen. Det tyske Socialdemokrati styrtdykkede i de Holger K. Nielsen. Og den tredje, politimanden (K), meningsmålingerne fra 34% ved seneste valg til 20% sommeren 2008. holdt stillingen, indtil han afgav posten til DJØFeren . I Østrig har Socialdemokraterne haft tilbagegang. Måske burde det vække til eftertanke blandt alle DJØF-partilederne. Alle har de nemlig måttet noteret tilbagegang. Nogle endte i ren fiasko Valgforskerne beskriver tilbagegangen, men er ikke gode til at forklare som Ny Alliance, der blev stiftet af cand. polit. , cand. sci- den. Forklaringer, der alene går ud fra den økonomiske politik, slår ikke ent. pol. og cand. jur. Gitte Seeberg. til. Ganske vist er forskellene mellem borgerlig og socialdemokratisk politik blevet mindre. Måske er det rigtigt, at de kortuddannede i Folkestyrets henvisnen mange lande knap kan se forskel på højre og venstre længere. I Folkestyret blev med Hal Kochs ord skabt af “landsbylærere, bønder, Danmark er afvandringen fra de gamle arbejderpartier sket skridt for husmænd og arbejdere”. Koch pegede i den eneste dybtgående demo- skridt siden efterkrigstiden, men opslutningen knækkede endeligt ved krati-debat, Danmark har haft, i 1945 i bogen “Hvad er demokrati?” på, efterlønsstramningen i 1998. Her blev der også skåret i boligstøtten til at folkestyret dengang havde fortrængt de intellektuelle eller folk i pensionisterne. I denne periode strammede regeringen udlændingepoli- store stillinger, som de der gjorde den store indsats i det folkelige og tikken, men partiets splittelse i denne sag var tydelig. Socialdemokratiet politiske liv. Der var kommet nye og ubrugte folkelige kræfter frem gen- fik endnu ved valget i 1998 36 % af stemmerne. Siden efterlønsstram- nem de folkelige bevægelser. Disse kræfter havde omformet almuen til ningen i november 1998 har det været umuligt at nå blot i nærheden et folk, hed det. heraf, og de mest optimistiske drømme i dag er at nå 25 %. Valget i 2001 gjorde Dansk Folkeparti til det nye arbejderparti med Venstre i Hvorfor var folkelig deltagelse så væsentlig? For det første ansås delta- hælene. 61 % af DF´s vælgere i 2001 var arbejdere. Partiet havde en gelse i offentlige anliggender for at være et vitalt instrument for næsten tre gange så tydelig arbejderprofil som Socialdemokratiet. moralsk og intellektuel udvikling. For det andet lærte man at være Totalt stemte to tredjedele af arbejderne i den private sektor borgerligt. medborger ved at deltage. Man trænedes i at debattere og bearbejde meningsforskelle. Man fik dybere forståelse for de fælles problemer. Og Tilbagegangen for Socialdemokratiet synes at være løbet nogenlunde man lærte at tage ansvar. For det tredje blev deltagelse i lyset af nazis- parallelt med, at partiets folketingsgruppe ændrede sig til at høre til de me og fascisme set som en garanti mod udemokratiske styringsformer. længstuddannede grupper i Folketinget.6

Ingen har senere frembragt et skrift, der fylder så meget i danske Afviklingen af det norske Arbeiderpartis vælgertilslutning har lignet de demokrati-forestillinger, som Kochs fortsat gør. Men der er blevet langt danske Socialdemokraters. Fremskrittspartiet er nu det norske arbejder- fra deltager- og samtaledemokratiets ideal til nutidens markedsdemo- parti. Det er et paradoks, at Fremskrittspartiet, der er mere liberalistisk krati, hvor vælgerne ikke omtales som medborgere, men som passive end Dansk Folkeparti, har stor opslutning blandt kortuddannede med “kunder”, og hvor politik gælder om at have “varer på hylderne”, der mindre indkomster, uanset at dets erhvervs- og skattepolitik og på skal “leveres”. Det folkelige tilbagetog fra den politiske deltagelse er andre områder er til skade for disse grupper. Og hvorfor har fx Norges deltagerdemokraters største udfordring. Socialistisk Venstreparti ikke opsuget hele afvandringen fra Arbeider- partiet? Fordelingspolitiske forklaringer kommer til kort. Socialdemokratiernes tilbagegang Hvis der er kommunikations- og tillidskløfter mellem højtuddannede Det er svært for danske valgforskere at forklare Socialdemokraternes politikere og kortuddannede, må de især være et problem for socialde- tilbagegang. For valgforsker Jørgen Goul Andersen var valget i 2007 et mokrater, der tidligere fik kortuddannede og folk med beskedne ind- paradoksalt valg. Ifølge Goul Andersens analyse burde valget have ligget godt til Socialdemokraterne. Vælgerne var ifølge en analyse mest opta- get af velfærd. Skattelettelserne var mere en tabersag for regeringen end en vindersag. 49% af vælgerne mente, at Socialdemokraterne var

■■■ bedst til at sikre kvaliteten i den offentlige sektor, mens kun 30% Note 6 Se Kjær og Pedersen anf. arb. mente, at regeringen var den bedste. Alt i alt var velfærdspolitikken i

Samfundsøkonomen nr 6. December 2008 Djøfpolitikere, Armani-demokrater og DF 6 forhold til vælgerne ikke lykkedes ret godt for VK-regeringen. Og et Gucci- og Armani-demokrater flertal mente, at regeringens stramninger over for udlændinge var gået Cand. scient. pol. Helle Thorning-Schmidt, der havde problemer med at for vidt. Valget lå lige til højrebenet for oppositionen. Valgforskeren kan lære at kalde sig socialist, passer med sin elegante velklædthed ind i ikke forklare, hvorfor det blev et kludespark.7 det billede, som er tegnet af den norske journalist Magnus Marsdal. Marsdal kalder dog ikke socialdemokraterne for “Gucci-demokraterne”, Kommunikation, tillid og identitet men “Armani-demokraterne”. Marsdal har vist, at det norske Arbeider- Politisk stillingtagen sker for de færreste på baggrund af systematiske parti med Jens Stoltenberg i spidsen nu domineres af veluddannede og studier af partiprogammer og daglig følgen med i politik. Man træffer privilegerede mennesker med et liv fjernt fra menigmand. Stoltenberg ikke sit valg på en kølig, logisk og kalkulerende måde. Handler det kommer fra en velhavende og bedsteborgerlig familie, der har omfattet måske nok så meget om tillid byggende på en kommunikation, der ska- både en formand for en arbejdsgiverorganisation, en byggematador og ber følelse af fællesskab med tilsyneladende små kulturelle markører? en fejret operadiva. Familien har i generationer været kosmopolitisk. Jens selv er vokset op delvist i udlandet og havde barnepige, til han var Lad os vende tilbage til spørgsmålet om, hvorfor Socialistisk Venstre- 13 år gammel. parti ikke har opsuget hele det norske Arbeiderpartis fremgang. Det falder i øjnene, at Socialistisk Venstreparti har et image af at være et Tag også som eksempel Norges udenrigsminister, millionarvingen Jonas parti for skolelærere, andre offentligt ansatte og studenter, ikke et parti Gahr Støre, der er ført frem af Gro Harlem Brundtland og familien for privatansatte ufaglærte arbejdere. Dertil kommer, at partiet gennem Stoltenberg. Han var oprindelig rådgiver for Norges Højre, han er regeringssamarbejde er blevet tæt knyttet til Arbeiderpartiet. Der er uddannet på Sjøkrigskolen, eliteskolen Sciences-Po (Paris) og London ligheder med det danske Socialistisk Folkeparti, der vil i regering med School of Economics (LSE). Socialdemokraterne. Halvdelen af SF´s folketingsgruppe er akademike- re, og i den anden halvdel dominerer offentligt ansatte, fx skolelærere. Gro Harlem Brundtland selv var datter af en professor og tidligere for- Villy Søvndal har trods alt ikke været arbejdsmand, og han tiltrækker svars- og socialminister. Hun er blandt andet uddannet ved Harvard især offentligt ansatte, i ringere grad privatansatte arbejdere. Enheds- University. Armani-demokrater har en ganske anden baggrund end listens gruppe består udelukkende af DJØFére eller DJØF-studerende. arbejdsmand Einar Gerhardsen (statsminister 1945-51 og 1955-1965), Det er tvivlsomt, om partier som disse siger en asfaltarbejder med den Gerhardsen, der blev Norges Stauning eller Per Albin Hansson. kolonihave eller en Harley Davidson og ferie på Gran Canaria en dyt. Gerhardsen havde få års skolegang bag sig, han boede i en beskeden Så måske hellere en politiker (som Pia Kjærsgaard), med en smag for lejlighed. Han tog på camping-ferie side om side med mange af sine ABBA, en boligstil på linje med DanskTopsangeren Birthe Kjær, og som vælgere. Hans baggrund lignede Oscar Torps (statsminister 1951- kunne finde på at lytte til giro 413. Sidstnævnte program er i øvrigt 1955), der var uddannet elektriker, og husmandssønnen Johannes ganske afgørende for, at DF ofte forsøger at komme i radionyhederne Nygårdsvold (statsminister 1935-1945), der som 12-årig begyndte at lige før det går i luften - her har målgruppen åbne radioer. Disse kultu- arbejde 11 timer dagligt for 60 øre om dagen. relle forskelle er overset af valgforskerne og vel også af mange velud- dannede og offentligt ansatte. Anti-elitær kommunikationsform Det norske Fremskrittsparti er i flere meningsmålinger målt som Gordon Brown og kommunikationen Norges største parti og nåede sommeren 2008 op over 32%. Det nor- Englands Gordon Brown har ledt det britiske Labour ud i krise. Han er ske Arbejderpartiet lå i målingerne ikke bedre end de danske en højtbegavet mand, langt mere belæst og vidende end sine nærme- Socialdemokrater. Mens dette skrives, venter mange i Norge, at ste forgængere. Han ved i modsætning til Tony Blair intet om fodbold Fremskrittspartiets leder, Siv Jensen, bliver Norges næste statsminister og popmusik, men er af natur en intellektuel, der læser teoretiske med hendes forgænger, Carl I. Hagen, som udenrigsminister. Man spe- bøger. Han er ekstremt hårdtarbejdende og en detaljernes mand, som kulerer også på, om chefredaktøren for det norske sladderblad, Se og ved mere om politik og forvaltning end de fleste. Men han kan ikke Hør, vil blive kulturminister. Selv statsminister Jens Stoltenberg kommunikere med menigmand. I 2008 mente kun 13%, at Gordon (Arbeiderpartiet) er kommet med udtalelser, der viser, at han regner det Brown var “den bedste premierminister”. Da han lige var tiltrådt, troede for realistisk, at Fremskrittspartiet tager regeringsmagten. 63% det samme. I august 2008 havde Labour den laveste tilslutning siden 1935 ifølge en analyse offentliggjort i The Independent. Tilbage- gangen skyldes nok ikke kun Storbritanniens stigende økonomiske problemer, for senere målinger har indikeret, at Tony Blairs tilbagekomst kunne rette op på den dårlige stilling. Ingen har bestridt, at af de to er ■■■ Blair langt den bedste kommunikator. Note 7 Jørgen Goul Andersen: Et valg med paradokser. Opinionsklimaet og valget 2007, Tidsskriftet Politik, udkommer ca. 1.11.2008.

Samfundsøkonomen nr 6. December 2008 Djøfpolitikere, Armani-demokrater og DF 7 Som Dansk Folkeparti appellerer Fremskrittspartiet stærkt til de kortva- Både Dansk Folkeparti og Venstre har med deres tale om kulturkamp rigt uddannede. Det er derfor interessant at se på Fremskrittspartiets vist, at de ikke tror, at kultureliten er så vældig mange mennesker (væl- kommunikationsstrategi. Den er unægtelig simpel. Carl I. Hagen var i gere), og at folk (vælgerne) flest ikke ser op til dem, selv om eliten selv mange år leder af Fremskrittspartiet. Hans kommunikationsrådgiver var tror det. angreb “smagsdommere” og naive såmænd hans hustru, der betonede over for ham, at folk er kede af indvandringsforkæmpere i et forsøg på at hægte sig på anti-elitismen. politikere, der taler længe og så indviklet, at budskabet ikke kommer Dansk Folkeparti har dog gjort det bedre end Venstre. DF har ikke siddet frem. Svar kort og koncist og helst “JA eller NEI”, lød hendes råd. Hun med regeringsansvaret og har kunnet køre på mærkesager. Med en mente, at formen, ikke indholdet, var afgørende for, hvordan Hagen på effektiv kommunikation. Men det væsentlige er måske, at visse kortud- TV blev opfattet blandt folk som flest. “Hvad diskussionen drejer sig dannede bedre kan identificere sig med Pia Kjærsgaard end nogen om, er der ikke en kæft, som husker en time efter, at programmet er anden partileder. Tidligere transportminister Flemming Hansens karak- forbi”, konstaterede hun.8 Nu er kommunikationen mere professionel, teristik af hende og hendes kommunikation er ikke helt skæv: “Pia for efterfølgeren Siv Jensen har i modsætning til Hagen professionel Kjærsgaard har sin genialitet ved, at hun taler meget banalt, sådan at baggrund i kommunikation. Hun har overfløjet Hagens succés. alle kan forstå det. Og så har hun den forunderlige evne, at hun kan blive ved med at gentage sig selv. Hun har ti sætninger, som hun bliver Anti-elitisme i partier som Fremskrittspartiet i Norge og Dansk ved med at fremføre.”9 Folkeparti er mere vendt mod den kulturelle elite end mod penge-eli- ten, og den udspringer primært af et tilhørsforhold til den private sek- Rune Lykkeberg har talt om en retorisk og kulturel overklasse. For den tor. Disse partier 1) “afslører” de uværdigt trængende indvandrere, 2) retorisk underlegne nytter “dialog” ikke, “dialog” er kun naivitet og tos- advarer mod faren ved kulturblanding og 3) tager et opgør med den segodhed. Den underlegne kan kun vinde ved at stå fast og undgå dia- bedrevidende elite. Retorikken bygger på et dikotomisk billede af et log. Eventuelt kaldes den dialogsøgende pladderhumanist og tosse- samfund bestående af en elite og folket med de sunde, nationale god.10 instinkter. Begge partier er velsmurte top-styrede organisationer. Udlændingepolitikken Dansk Folkeparti er Danmarks bedste eksempel på et moderne topsty- Fremskrittspartiet i Norge, Østrigs Fremskridtsparti, FPØ, den franske ret markedsparti. Nationale Front, Vlaams Blok i Belgien, Schweizisk Folkeparti, som i DF´s branding er karakteriset ved 2003 blev det største parti i parlamentet og Gert Wilders Partij voor de - at forenkle politik til simple dualiteter mellem fx”dem” og “os” Vrijhet i Holland, det fremmedfjendske Lega Nord i Italien, som i april - klar opdeling i godt og ondt, helte og skurke, fx modstandsfolk og 2008 fik otte procent af stemmerne blandt andet på at love “at forsva- nazister re den italienske races værdier”, gør sig i en klar og følelsesmæssig - at lægge mere vægt på følelser end logik. Som partiets mangeårige kommunikation rollerne til nationale forsvarere mod “fremmede”. Mens pressechef, Søren Espersen, har sagt: “Politik er følelser og ikke en skid dette skrives omtaler alle medier en ny Cevea-undersøgelse, der viser, andet” at næsten halvdelen af vælgerne peger på Dansk Folkeparti, når de bli- - at sikre en unison topstyring af kommunikationen, så partiet stod ver spurgt om, hvilket parti de forbinder med danskhed. Disse partier med et klart “brand” med nogle få markante mærkesager. forstås af mange af de, som er mest sårbare over for globalisering og markedsgørelse. De er ikke bange for at appellere direkte til arbejdere De mest centrale træk ved partiet er og andre mindre priviligerede grupper. Men når de appellerer til en - opbygning af en stærkt topstyret partistruktur og beslutningsproces, slags arbejderidentitet, spilles der ikke på en modsætning til kapitalister således at partiets interne diskussion holdes inden døre. Det er en og fæle bosser. Der appelleres til målgruppen i egenskab af nationale central læresætning i partiet, at man “vasker sit tøj indendøre”. borgere, der har knoklet også rent fysisk for at opbygge deres samfund - hårde og prompte sanktioner for brud på interne regler og normer - i modsætning til angiveligt nassende indvandrere og akademikerne, - tæt sammenkobling af politisk og kommunikativ ledelse. der administrerer staten, tager folks penge, snyder dem for den velfærd i alderdommen, som de ellers har gjort sig fortjent til, som gerne vil øse ud til u-landshjælp og støtte til finkultur - og som i sidste ende vil for- ære deres land bort til indvandrende horder.

Der er intet politisk indholdsproblem heri, hvis man synes, at et pro-

■■■ gram som fx Fremskrittspartiets er fint. Partiets vælgere er ikke interes- Note 8 Magnus E. Marsdal: Frp-koden: Hemmeligheten bak Fremskrittspartiets suksess, serede i den fredsskabende udenrigspolitik, som Norge har haft siden Oslo: Forlaget Manifest 2007, s. 86f. anden verdenskrig, udenrigspolitik er simpelt hen uvæsentligt for de Note 9 Flemming Hansen: Politik til tiden, København: Sohns Forlag 2008, s. 119. Note 10 Information 18.9.2008. fleste i denne gruppe af vælgere. Partiet vil ikke i europæisk samarbej-

Samfundsøkonomen nr 6. December 2008 Djøfpolitikere, Armani-demokrater og DF 8 de, og det vil returnere alle fremmede, der vil ind i Norge. Og det, som 5) Mindskelsen af den økonomiske ulighed ophørte, tværtimod begynd- partiet definerer som finkultur, skal klare sig uden offentlig støtte. “Alt te den økonomiske ulighed at øges. De borgerlige arbejderpartier for mange hobbykunstnere modtager offentlig støtte”. Teatre, musik, opsamlede vælgere. opera og dans skal indrette deres repertoire efter det, som folk helst vil have. Fremtidens olieknaphed, klima- og miljøproblemer er langt væk 6) De nye partier kørte knaldhårdt på at fremstå som nationens forsva- fra Fremskrittspartiet, der skal bruges løs af oliemilliarder. Ikke mindst rere mod en truende indtrængen af horder af fremmede. De tog vælge- på de norske hospitaler, som i lighed med de danske, heller ikke altid re fra gamle arbejderpartier. lever op til forventningerne.11 7) Da socialdemokratiske og socialistiske partier så de nye borgerlige De nye partier for kortuddannede kaldes nedladende af veluddannede arbejderpartiers fremgang, splittedes de i to retninger: Nogle stramme- for populistiske. Det fører ikke til forståelse af, hvorfor de er opstået og de op for flygtninge og asylsøgere for at stoppe vælgerflugten. De nye har succés. Man forærer dem også en offerrolle ved at kalde dem popu- borgerlige arbejderpartier svarede hver gang igen med at kræve endnu lister. Det er de mindst “akademiske” partier - Dansk Folkepartis gruppe hårdere tiltag. Andre forstærkede den værdipolitiske mobilisering mod er således den mindst DJØFicerede i Folketinget. Det er i denne gruppe, intolerance og kristne mørkemænd for at vinde stemmer hos de pæne det er lettest at finde kortvarigt uddannede. Dansk Folkeparti og dets og politisk korrekte på midten. Herved forstærkede de bare den værdi- modsvar i andre lande er borgerlige partier for de kortuddannede af politiske fokusering til gavn for de nye borgerlige arbejderpartier.12 national herkomst, en slags borgerlige arbejderpartier. Derfor forsøger de gamle arbejderpartier at lægge udlændingepolitikken De borgerlige arbejderpartier får ikke gigantmedlemstal. Men de er for død, som S og SF har gjort det ved at formulere en fælles linje, der millioner af europæere i en stemmeboks de mindst ringe. Mindst for- bl.a. indebærer SFs faktiske affinden sig med 24-årsreglen. Men det er mynderiske og bedrevidende, mest beskyttende. ikke nok. De må kommunikere klart og direkte. De må have politikere i forreste række, som ikke oser af akademisk gucci-demokrati. De må af Opsummering og nogle konklusioner med deres image som partier især for offentligt ansatte. De må have Politologien har ikke rigtigt indfanget og fortolket DJØFiceringen, kultu- en fordelingspolitik klart til gavn for kortuddannede og lavindkomst- relle og uddannelsesmæssige kløfter, “nationale værdier” og betydnin- grupperne. De må bygge bro over livsformskløfterne mellem højtud- gen af kommunikationsformerne. Jeg antager, at politisk DJØFicering dannede og kortuddannede. og kortuddannedes desintegration i demokratiet fremmer den voksen- de afstand og labilitet i forholdet mellem vælgere og politiske partier. Det indebærer risiko for politisk destabilisering og nye valgchok som det i 1973. Arbejdernes borgerliggørelse indebærer en løsere forbindelse til det politiske liv end fx den uddøde socialdemokratiske livsform. En kort analyse af arbejderstemmernes borgerliggørelse omfatter følgende: ■■■ Referencer

1) I efterkrigstiden bøjede socialdemokratierne sig for markedsgørelse, For artiklens øvrige data henvises til: Rikke Kjølbye: Ministrenes baggrund, forskningsrapport kapitalisme og internationalisering af økonomien. fra Institut for Statskundskab, KU, 2008, samt Tim Knudsen: Fra folkestyre til markedsdemo- krati, København: Akademisk Forlag 2008. Endelig henvises til Hal Koch: Hvad er demokrati? København: Gyldendal 1945 og senere. 2) Socialdemokratiske ledere blev - med enkelte undtagelser - akade- mikere med samfundsvidenskabelige uddannelser. Med indsigt i tekno- kratisk tumling af samfundsmæssige problemstillinger. Det blev vanske- ligere for kortvarigt uddannede at forstå og identificere sig med dem.

3) Nye partier blev dannet og begyndte som Fremskridtspartierne i Danmark og Norge ofte som ekstremt liberalistiske udfordrere af den mere eller mindre socialdemokratiske orden.

4) Mellem socialdemokrater og borgerlige opstod konsensus om hoved- linjerne i strukturpolitik, den økonomiske politik og i forvaltningspolitik- ken hen mod markedsgørelse og mere konkurrence. Økonomiske forde- ■■■ lingsspørgsmål afpolitiseredes. Det gav basis for borgerlige arbejderpar- Note 11 Politiken 16.8.2008. tier. Note 12 Jf. Magnus E. Marsdal anf. arb. s. 204.

Samfundsøkonomen nr 6. December 2008 Djøfpolitikere, Armani-demokrater og DF 9